Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 237
Offentligt
1388395_0001.png
Notat
10. juli 2014
J.nr. 11-0295833
Moms, Afgifter og Told
DB
Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse
af indlæg i EU-Domstolens sag C-187/14, Skat-
teministeriet mod DSV Road A/S
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 4. april 2014 i retssagen Skatteministeriet mod DSV
Road A/S (herefter DSV) besluttet at forelægge EU-Domstolen fire præjudicielle
spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr.
2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer
(herefter "toldkodeksen"), sammenholdt med artikel 859 i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning
nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer (herefter "gen-
nemførelsesforordningen"), og af artikel 168, litra e, i Rådets direktiv nr. 2006/112/EF af
28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet).
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagen, der handler om et told- og momskrav rejst af SKAT mod speditionsvirksomheden
DSV, er indbragt for domstolene af Skatteministeriet, eftersom DSV fik medhold i
Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt ikke, at der var opstået toldskyld - og dermed
heller ikke momsskyld - af de i sagen omhandlede varer. Landsskatteretten lagde vægt på,
at der under de foreliggende omstændigheder ikke havde været nogen risiko for, at varer-
ne var overgået til det økonomiske kredsløb i EU.
Skatteministeriet har for landsretten nedlagt påstand om, at DSV skal anerkende, at der er
opstået told- og momsskyld af to ikke-forskriftsmæssigt afsluttede forsendelser af it-varer
(såkaldte eksterne fællesskabsforsendelser) fra Danmark (Københavns Frihavn) til Sverige
oprettet i 2007 og 2008. Kravet støttes på, at varerne hverken blev frembudt på bestem-
melsestoldstedet i Sverige eller for de danske toldmyndigheder, da varerne blev returneret
til Danmark og ifølge DSV lagt ind på lageret i Frihavnen sammen med andre varer, efter
at DSV forgæves havde forsøgt at levere dem til Elgiganten AB i Jönköping. I stedet blev
varerne angiveligt leveret til Elgiganten AB henholdsvis 1 uge og 2 uger senere sammen
med en række andre varer omfattet af to nye oprettede forsendelser. Disse nye forsendel-
ser blev begge afsluttet forskriftsmæssigt. Der er for landsretten ikke enighed om, hvor-
vidt det kan anses for godtgjort af DSV, at de samme varer indgik i begge forsendelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388395_0002.png
Der er to hovedspørgsmål i sagen. For det første, om der under de nævnte omstændighe-
der er opstået toldskyld, som DSV i givet fald hæfter for, i henhold til toldkodeksens
artikel 203, om unddragelse af toldtilsyn, eller eventuelt efter artikel 204 om misligholdel-
se af forpligtelserne i henhold til proceduren ekstern fælleskabsforsendelse. For det andet,
om DSV - såfremt der er opstået toldskyld og dermed momsskyld af de i sagen omhand-
lede varer - kan opnå fradrag for den opkrævede importmoms i henhold til momssystem-
direktivets artikel 168, litra e.
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at artikel 204 er sekundær i forhold til artikel
203, stk. 1. Skatteministeriet har i første række gjort gældende, at der er sket unddragelse
af toldstilsyn (i hvert fald i de henholdsvis 1 og 2 uger mellem de to oprettede forsendel-
ser, hvor det var uvist, hvor varerne befandt sig), og i anden række, at DSV har mislig-
holdt forpligtelserne i henhold til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse ved at
undlade at frembyde varerne for de svenske og danske toldmyndigheder. Skatteministeriet
har videre anført, at såfremt sagen skal bedømmes efter artikel 204, er betingelserne i
gennemførelsesforordningens artikel 859 for, at misligholdelsen kan siges ikke at have
haft reelle følger for det korrekte forløb af de eksterne fællesskabsforsendelser, ikke op-
fyldt. Dermed er toldskyld opstået.
Af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, følger, at toldskyld ved indførsel opstår, når en im-
portafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Debitor for toldskylden er den person, der har
unddraget varen toldtilsyn, jf. artikel 203, stk. 3, første led. Ifølge artikel 204, stk. 1, litra a,
opstår toldskyld ved indførsel, når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgifts-
pligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som va-
ren er undergivet, misligholdes, i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, med-
mindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrek-
te forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.
Gennemførelsesforordningens artikel 859 indeholder nærmere betingelser for, hvornår
misligholdelser efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke har haft reelle følger for det
korrekte forløb af en toldprocedure (og toldskyld dermed alligevel ikke opstår).
Landsretten har stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1
Skal toldkodeksens artikel 203, stk. 1, fortolkes således, at der foreligger unddragelse fra
toldtilsyn i en situation som den i hovedsagen foreliggende, hvis det lægges til grund a) at
hver af de to oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008 vedrørte de samme varer,
henholdsvis b) det ikke kan dokumenteres, at der var tale om de samme varer?
Side 2 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388395_0003.png
Spørgsmål 2
Skal toldkodeksens artikel 204 fortolkes således, at der opstår toldskyld i en situation som
den i hovedsagen foreliggende, hvis det lægges til grund a) at hver af de to oprettede for-
sendelser i henholdsvis 2007 og 2008 vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke
kan dokumenteres, at der var tale om de samme varer?
Spørgsmål 3
Skal gennemførselsbestemmelsernes artikel 859 fortolkes således, at der under de i ho-
vedsagen foreliggende omstændigheder er tale om en misligholdelse, der ikke har haft
reelle følger for det korrekte forløb af toldproceduren, hvis det lægges til grund a) at hver
af de to oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008 vedrørte de samme varer,
henholdsvis b) det ikke kan dokumenteres, at der var tale om de samme varer?
Spørgsmål 4
Kan en indførselsmedlemsstat nægte den af medlemsstaten udpegede betalingspligtige
person fradrag for importmomsen efter momssystemdirektivets artikel 168, litra e, når
importmomsen opkræves hos en transportør af de pågældende varer, som ikke er impor-
tør og ejer af varerne, men alene har transporteret og foretaget den toldmæssige ekspedi-
tion af forsendelsen af disse som led i sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed?
Fristen for regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 4. august 2014.
3. Regeringens retlige stillingtagen
Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen, hvori der - i overensstemmelse
med det Skatteministeriet har gjort gældende under sagen - argumenteres for:
-
at der er opstået toldskyld i henhold til toldkodeksens artikel 203, stk. 1, eftersom
DSV undlod at frembyde varerne for de svenske toldmyndigheder på bestemmelses-
toldstedet og ligeledes undlod at frembyde varerne for de danske toldmyndigheder ved
returneringen af varerne til Københavns Frihavn, og i stedet sammenblandede varerne
med andre varer på et lager i Frihavnen, angiveligt med henblik på senere levering til
Sverige under en ny forsendelse, hvorved det i hvert fald i henholdsvis 1 og 2 uger var
uvist, hvor varerne befandt sig, hvorfor de var unddraget toldtilsyn i denne periode,
-
at der - såfremt artikel 203 ikke finder anvendelse - er opstået toldskyld i henhold til
toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a, under de nævnte omstændigheder, og at DSV
ikke har godtgjort, at betingelserne i gennemførelsesforordningens artikel 859 for, at
misligholdelsen ikke skal anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af
Side 3 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388395_0004.png
toldproceduren, er opfyldt, idet misligholdelsen skyldes åbenbar forsømmelighed fra
DSV's side, og idet den foreliggende situation ikke er omfattet af en af de ti mislighol-
delser som omhandlet i artikel 204, stk. 1, som ifølge Domstolens praksis udtømmen-
de er opregnet i gennemførelsesforordningens artikel 859, og
-
at DSV ikke har ret til fradrag for den importmoms, som DSV er blevet pålagt, i hen-
hold til momssystemdirektivets artikel 168, litra e, eftersom DSV ikke var ejer af va-
rerne, og idet udgiften til anskaffelsen (indførslen) af varerne ikke er indgået som et
omkostningselement i prisen for DSV's transportydelser.
For så vidt angår de fire spørgsmål, der er forelagt af landsretten, gør Skatteministeriet
overordnet gældende, at
-
toldkodeksens artikel 203, stk. 1, skal fortolkes således, at der foreligger en unddragel-
se af toldtilsyn, når en vare, som er undergivet ekstern fællesskabsforsendelse, i en pe-
riode på i hvert fald henholdsvis 1 og 2 uger hverken frembydes for toldmyndigheder-
ne på bestemmelsestoldstedet eller for toldmyndighederne på afgangstoldstedet, men
returneres til afsendelsesmedlemsstaten og blandes sammen med andre varer, og når
den først oprettede forsendelse aldrig afsluttes ved frembydelse af varerne på be-
stemmelsestoldstedet, men i stedet erstattes af en ny forsendelse, der omfatter andre
(og flere) varer, end de varer, som var omfattet af den første forsendelse. Ministeriet
gør gældende, at der under de foreliggende omstændigheder bestod en risiko for, at
varerne kunne ende med at blive integreret i Unionens toldområde, idet DSV ikke har
godtgjort, at varerne rent faktisk var omfattet af den anden oprettede forsendelse, og
at disse varer rent faktisk blev frembudt på bestemmelsestoldstedet,
-
omstændighederne afviger fra den tidligere sag for Domstolen vedrørende DSV (sag
C-234/09, DSV Road), i hvilken Domstolen ikke fandt, at der var opstået toldskyld i
henhold til toldkodeksens artikel 204 (da de i sagen omhandlede fejlagtigt oprettede to
forsendelser samme dag ubestridt omhandlede de samme varer), og at omstændighe-
derne endvidere afviger fra sag C-480/12, X, i hvilken Domstolen fandt, at artikel 203
ikke fandt anvendelse, idet den pågældende vare (en diselmotor) i X-sagen ubestridt
var blevet frembudt (blot med en forsinkelse på 17 dage) på bestemmelsestoldstedet,
-
at såfremt toldkodeksens artikel 203 ikke finder anvendelse, skal artikel 204, stk. 1,
litra a, fortolkes således, at der opstået toldskyld i henhold til denne bestemmelse, og
at betingelserne i gennemførelsesforordningens artikel 859 ikke er opfyldt, eftersom
DSV har udvist åbenbar forsømmelighed, og da varerne ikke er blevet frembudt på
bestemmelsestoldstedet, hverken inden for eller efter udløbet af den frist, som var
fastsat af afgangstoldstedet, og da DSV ikke har godtgjort, at varerne rent faktisk er
blevet frembudt på bestemmelsestoldstedet, og
-
at der ikke kan indrømmes DSV fradrag for den pålagte importmoms i henhold til
Side 4 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388395_0005.png
momssystemdirektivets artikel 168, litra a, eftersom det følger af Domstolens faste
praksis vedrørende fradragsordningen i direktivet, at det er en betingelse for fradrags-
ret for købsmoms, at den pågældende (momsbelagte) udgift er indgået som et om-
kostningselement i prisen for den afgiftspligtiges (udgående) transaktioner, hvilken be-
tingelse ikke er opfyldt. Den manglende fradragsret er derfor ikke i strid med det
momsretlige neutralitetsprincip.
EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål har afgørende betydning for, om
SKATs told- og momskrav kan opretholdes i den konkrete sag. Endvidere har sagen
væsentlig principiel betydning for SKATs håndhævelse af told- og momsreglerne i for-
hold til fejl og misligholdelser af forpligtelserne i henhold til proceduren for ekstern fæl-
lesskabsforsendelse og tilsvarende for andre toldprocedurer. Sagens principielle betydning
er baggrunden for, at Skatteministeriet har indbragt denne for domstolene som prøvesag
for fortolkningen af bestemmelserne om toldskylds opståen i toldkodeksens artikel 203
og 204.
Videre angår sagen et principielt spørgsmål, om en speditionsvirksomhed som DSV kan
foretage fradrag i sit momsregnskab for en af SKAT pålagt importmoms som følge af fejl
i forbindelse med ekspeditionen af varer omfattet af en toldprocedure. Det sker ofte, at
SKAT pålægger speditøren, der forestår den toldmæssige ekspedition, at betale told og
importmoms af varerne i tilfælde af fejl, og speditørvirksomheden nægtes ifølge fast prak-
sis fradragsret for momsen. Navnlig af denne grund er brancheorganisationen Danske
Speditører indtrådt som biintervenient i sagen for landsretten til støtte for DSV.
Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvori der i overensstemmelse med det, som
Skatteministeriet har gjort gældende for landsretten, argumenteres for, at der er opstået
told- og momsskyld for DSV, og at DSV ikke har fradragsret for den pålagte import-
moms.
Side 5 af 5