Notat
J.nr. 14-3034350
27. juni 2014
Inddrivelse
SBT
Offentlige restancer
–
status pr. marts 2014
Indledning
I dette notat oplyses om restancesituationen ved udgangen af marts 2014.
Endvidere gives der en status på implementeringen af det fælles inddrivelses-
system EFI.
EFI
–
Et fælles inddrivelsessystem
SKAT har fuldt fokus på implementeringen af Et fælles inddrivelsessystem
(EFI), der blev idriftsat 1. september 2013 som en trinvis idriftsættelse for at
minimere risici. En trinvis og kontrolleret idriftsættelse som stadig er i gang.
Udfordringerne med at få systemets mange funktionsområder leveret fejlfrit
har været flere og større end forventet.
Der eksisterer fortsat en række udfordringer med den fulde brug af EFI, men
systemet modnes, og udviklingen går mod flere automatiske processer. De
næste milepæle omfatter funktionalitet til udlæg, afskrivning af fordringer og
særlig lønindeholdelse, hvor særligt afskrivning af fordringer er væsentlig at få
til at fungere for at undgå utilsigtede forældelser af fordringer.
Parallelt øges anvendelsen af EFI til automatiske rykkerforløb, betalingsord-
ninger og lønindeholdelser.
Modregning i bl.a. børne- og familieydelsen kører automatisk og en stor mile-
pæl blev nået, da modregningen i overskydende skatter for kort tid siden blev
gennemført. Mere end 300.000 skatteydere, som skulle have overskydende
skat tilbage, havde også gæld til det offentlige. EFI muliggjorde, at 97 pct. af
sagerne kunne behandles maskinelt og sikre hurtig modregning og udbetaling
af restbeløb. Kun 3 pct. skulle sagsbehandles manuelt. Året før blev 34 pct.
behandlet automatisk, og hele 66 pct. skulle sagsbehandles manuelt.
Primo december 2014 forventes EFI samlet set at have alle automatiserede
funktioner i drift, hvorefter projektafslutning af EFI påbegyndes.
1/8