Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 230
Offentligt
Bilag 1
Kommissorium
Kommissorium for undersøgelse om håndtering af momsopkrævning ved
import af visse forsendelser fra lande udenfor EU
1.
I forbindelse med Regeringens beslutning om at udskyde lovforslaget om magasinmoms blev det
samtidig besluttet at se på, om håndteringen af momsopkrævningen i forbindelse med import kan ske på
en mindre omkostningstung måde. Dette kan både være Post Danmarks procedurer, gebyret og
eventuelle nye måder at gøre tingene på, herunder i forhold til selve toldprocedurerne.
2.
Der er efterfølgende truffet beslutning om, at Transportministeriet og Skatteministeriet i fællesskab
skal undersøge om, og i givet fald hvordan, momsopkrævning i forbindelse med import kan ske på en
mindre omkostningstung måde.
På et indledende møde med deltagelse af repræsentanter fra Transportministeriet og Skatteministeriet om
denne undersøgelse blev det besluttet, at der ikke for nuværende skal nedsættes en egentlig
arbejdsgruppe. Arbejdet skal i stedet ske ved, at de to ministerier indhenter bidrag fra relevante parter,
herunder Post Danmark. De indhentede bidrag vil herefter blive drøftet på møder mellem
Transportministeriet og Skatteministeriet. Repræsentanter fra Post Danmark og SKAT vil blive inviteret
til at deltage i disse møder efter behov.
3.1.
Undersøgelsen skal bl.a. omfatte en beskrivelse af det lovgrundlag, som gælder i forbindelse med
privates import af forsendelser, hvis værdi ikke overstiger 80 kr., med henblik på at få fastlagt den
juridiske ramme, som håndteringen af momsopkrævning ved sådanne forsendelser skal finde sted
indenfor. Med samme formål skal undersøgelsen endvidere omfatte en beskrivelse af det lovgrundlag,
som gælder i forbindelse med privates import af forsendelser, hvis værdi overstiger 80 kr., men ikke
overstiger 150 EUR (1.125 kr.). Beskrivelsen af lovgrundlaget skal omfatte alle relevante regler indenfor
både Transportministeriets og Skatteministeriets ressort, herunder grundlaget for Post Danmarks
importgebyr og hæftelsesreglerne for importmoms. Begrebet ”lovgrundlag” skal i denne sammenhæng
forstås bredt således, at dette dækker både danske regler, EU regler og regler i relevante internationale
konventioner.
3.2
Endvidere skal det talmæssige grundlag for mængden af magasiner og øvrige forsendelser,
henholdsvis med en værdi i intervallet 0 kr. til 80 kr. og med en værdi i intervallet
< 80 kr. til 150 EUR
der
importeres til Danmark af private fra steder uden for EU, undersøges nærmere således, at der skabes et
mere solidt talmæssigt grundlag for den mængde af magasiner og øvrige forsendelser, der skal håndteres
i relation til importmoms og toldformaliteter.
Side
-----1-2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3
Tilsvarende skal de nuværende arbejdsprocesser vedrørende forsendelser til private fra lande uden for
EU henholdsvis med en værdi i intervallet 0 kr. til 80 kr. og med en værdi i intervallet
< 80 kr. til 150 EUR
beskrives, og det skal vurderes om, og i givet fald hvordan, der er mulighed for forenklinger af
arbejdsprocesserne, herunder om der kan foreslås nye måder at gøre tingene på. Vurderingen skal
omfatte såvel de postmæssige som de told- og afgiftsmæssige aspekter i arbejdsprocesserne.
3.4
Herudover skal det vurderes, om gebyrets beløbsmæssige størrelse udelukkende dækker de
omkostninger, som Post Danmark har i forbindelse med opkrævning af importmoms og opfyldelse af
toldformaliteter.
3.5
Endelig skal det vurderes, om, og i givet fald hvordan, der er mulighed for at differentiere gebyrets
størrelse således, at der opkræves et lavere gebyr ved håndtering af opkrævning af importmoms af varer
med lavere værdi, og et højere gebyr ved håndtering af opkrævning af importmoms af varer med højere
værdi.
4.
På grundlag af undersøgelserne skal Transportministeriet og Skatteministeriet udarbejde en
redegørelse over de forhold, der er undersøgt, jf. pkt. 3.1
3.5 samt komme med forslag til hvordan
håndteringen af momsopkrævningen og opfyldelse af toldformaliteter i forbindelse med privates import
kan ske på en mindre omkostningstung måde.
5.
Arbejdet bør tilrettelægges således, at den under pkt. 4 nævnte redegørelse og det under pkt. 4 nævnte
forslag foreligger så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af 2012.
Side
-----2-2