Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 223
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 14-0357670
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, opkrævningsloven og momsloven
(Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i flere retssager,
dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse samt momsregistrering af
visse virksomheder m.v.)
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 545 af 26. maj 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 649 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 2,
og
§ 55, stk. 1, nr. 3,
ændres »skatteministeren« til: »Skatteministeriet«.
2.
I
§ 13, stk. 3,
udgår »afgørelse vedrørende afvisning af en indkommet klage eller«.
3.
§ 35 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder
anledning dertil, kan den uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens
afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.«
4.
I
§ 40, stk. 1,1. pkt.,
ændres »Skatteministeren« til: »Skatteministeriet«.
5.
I
§ 52, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne
ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af at told- og skatteforvaltningen
forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3,
eller Skatteministeriet indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1,
eller Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af skatteankeforvaltningen, et
skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten for
domstolene, eller Skatteministeriet anker en dom til højere instans. Godtgørelsen efter 1. pkt.
ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
behandling ved den pågældende administrative klageinstans eller domstolsinstans. Dog ydes
godtgørelse også for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet
afgørelse i klage- eller retssagen, under forudsætning af at udgifterne direkte relaterer sig til
udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at realisere den.«
6.
§ 52, stk. 3 og 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter § 47 i forbindelse med en
sag for et skatteankenævn, Landsskatteretten, Skatterådet eller skatteankeforvaltningen, kan
godtgøres fuldt ud.
Stk. 4.
Afgørelse af, om udgifter omfattet af stk. 3, der vil blive afholdt til syn og skøn, skal
godtgøres fuldt ud, træffes af:
1)
Told- og skatteforvaltningen i en sag for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen i en sag for skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller
Landsskatteretten.
Stk. 5.
Afgørelse af, om udgifter omfattet af stk. 3, der er afholdt, skal godtgøres fuldt ud,
træffes af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatterådet i en
sag for myndigheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Afgørelse efter stk. 5 kan træffes af:
1)
Told- og skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen som sekretariat for Landsskatteretten eller et
skatteankenævn.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
7.
Efter § 52 indsættes:
Ȥ 52 A.
Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2-3,
eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. §
52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. § 57, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.«
8.
I
§ 55, stk. 1, nr. 5,
ændres »EF-Domstolen« til: »EU-Domstolen«.
9.
I
§ 55, stk. 2,
udgår », når sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt
i medfør af § 35 b, stk. 3«.
10.
I
§ 55, stk. 3,
indsættes efter »nr. 1-4,«: »ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor
et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse,«.
11.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at
der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
under forudsætning af at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af den trufne afgørelse og
er nødvendige for at realisere den.«
12.
§ 57, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt med
forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til
denne efter overdragelse af kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte
godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede henholdsvis den sagkyndige har ret til
henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for
domstolene.«
13.
§ 57, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Har den godtgørelsesberettigede henholdsvis den sagkyndige tilbagebetalt
godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at være blevet
tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling af det
opkrævede godtgørelsesbeløb.«
§2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som
ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 7 i lov nr. 603 af 12. juni 2013 og
senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18. december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »underholdsbidrag«: », idet private krav dog dækkes
forud for offentlige krav«.
2.
I
bilag 1
indsættes som
nr. 32:
»32) Krav om tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens
kapitel 19.«
§3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
dette registreringsforhold, inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre
virksomheden inden for den i 3. pkt. anførte frist meddeler told- og skatteforvaltningen, at de
øvrige registreringer ønskes opretholdt.«
2.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., indsættes efter »registreringen«: »eller
registreringerne«.
3.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen efter 2. pkt. oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer
tillige inddrages, oplyses i meddelelsen endvidere, at virksomheden inden for fristen i 3. pkt.
skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de øvrige registreringer
ønskes opretholdt.«
4.
I
§ 4, stk. 3, 4. pkt.,
der bliver 6. pkt., indsættes efter »registreringen«: »eller
registreringerne«.
5.
To steder i
§ 11, stk. 1, nr. 1,
og et sted i
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »bidrag«: »,
herunder restskat«, og i
§ 11, stk. 1, nr. 1, litra a,
ændres »25.000 kr.« til: »50.000 kr.«
6.
§ 11, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden,
reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er
filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem
af bestyrelsen eller direktionen eller har været filialbestyrer i en anden virksomhed, der har
påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret
restance til told- og skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der
hidrører fra driften af den anden virksomhed.«
7.
I
§ 11, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »3-måneders-periode«: »samt det skønnede eller
opgjorte tilsvar fra den periode, hvor virksomheden måtte have været drevet uregistreret«.
8.
I
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »drift«: », samt restancer vedrørende de i dette stykke
omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er
blevet afmeldt fra registreringen«.
9.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes efter »lov«: », og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder,
tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift«.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
§4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i
lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I overskriften før § 47 udgår »her i landet«.
2.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet,
og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i
udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer
her, kan ikke registreres.«
3.
I
§ 57
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Er virksomhedens registrering efter dette kapitel blevet inddraget af told- og
skatteforvaltningen, skal virksomhedens angivelse foretages senest 14 dage efter meddelelsen
om inddragelsen.«
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §
4, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, har virkning for klager, som indgives til skatteankeforvaltningen den 1.
januar 2014 eller senere. Endvidere har bestemmelsen virkning for klager, som er blevet
indgivet efter tidligere gældende regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
175 af 23. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 925 af 18. september 2012, og hvorom
et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten før den
1. januar 2014 endnu ikke har truffet afgørelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5 og 10, har virkning fra den 1. januar 2014.
Stk. 5.
§ 2, nr. 2, har virkning for tilbagebetalingskrav, som rejses den 1. januar 2015 og
senere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslaget enkelte elementer
3.1. Hurtig afslutning i visse klagesager - § 1, nr. 3
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Præcisering af kompetencen vedr. omkostningsgodtgørelse til syn og skøn - § 1, nr. 6
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Omkostningsgodtgørelse i flere retssager - § 1, nr. 5 og 10
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder - § 1,
nr. 5 og 11
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Forbehold for tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse fra den sagkyndige, herunder i
acontosager, samt sikring af tilbagebetalingskravet ved udpantning - § 1, nr. 7, 12, 13, og § 2,
nr. 2
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Ændret dækningsrækkefølge ved inddrivelsen af underholdsbidrag - § 2, nr. 1
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Inddragelse af alle registreringer, hvis hovedregistreringen inddrages efter fire
foreløbige fastsættelser - § 3, nr. 1-4
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse hos igangværende virksomheder - § 3,
nr. 5
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse ved registreringen af virksomheder - § 3,
nr. 6
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
3.10. Ændring af fastsættelsen af sikkerhedens størrelse ved pålæg om sikkerhedsstillelse - §
3, nr. 7-8
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
3.11. Ændring af betingelserne for frigivelse af en stillet sikkerhed - § 3, nr. 9
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Lovforslaget
3.12. Præcisering af muligheden for momsregistrering af visse virksomheder - § 4, nr. 1-2
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Lovforslaget
3.13. Ændring af angivelsesfristen for moms ved inddragelse af en virksomheds
momsregistrering - § 4, nr. 3
3.13.1. Gældende ret
3.13.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Høring
12. Sammenfattende skema
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
1. Indledning
Med virkning fra den 1. januar 2014 blev der gennemført en ny klagestruktur på
skatteområdet.
Efter de nye regler skal klage over afgørelser truffet af SKAT eller Skatterådet som
udgangspunkt indgives til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen foretager herefter en
visitering af sagen til klagebehandling i et skatteankenævn, vurderingsankenævn,
motorankenævn, Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen selv.
Samtidig blev der gennemført konsekvensændringer af kapitel 19 i skatteforvaltningsloven
om omkostningsgodtgørelse.
Der har vist sig behov for mindre justeringer af reglerne, og samtidig har der i praksis været
rejst spørgsmål vedrørende omkostningsgodtgørelsesordningen, som det er fundet
hensigtsmæssigt at få afklaret i lovteksten.
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af dækningsrækkefølgen ved inddrivelsen af
underholdsbidrag, så private krav dækkes forud for offentlige krav, nogle justeringer i
reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde og en præcisering af, at virksomheder, der
ikke har leverancer her i landet, alene kan momsregistreres her i landet, hvis de er etableret
her.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål:
At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og
SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere.
Der er tale om en justering af de nye klagestrukturregler, hvor en hurtig afslutning af
klagesagen i dag er betinget af, at den skattepligtige opnår fuldt medhold.
At sikre, at der - som tilsigtet ved indførelsen af de nye klagestrukturregler - kan ydes
omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering og motorregistrering.
At lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i
hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort
godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. En dom fra Højesteret fra oktober 2013 har
sat spørgsmålstegn ved denne praksis, som blev etableret i 2004.
At sikre, at pantefogeden kan foretage udlæg for et tilbagebetalingskrav vedrørende
omkostningsgodtgørelse.
At ændre dækningsrækkefølgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag.
Forslaget skal rette en fejl i den gældende regel, der ikke sondrer mellem private og
offentlige krav på underholdsbidrag. Denne regel trådte i kraft 1. august 2013 i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
forbindelse med idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Indtil
ikrafttrædelsen fik private krav på underholdsbidrag en prioriteret dækning ved
inddrivelsen, og det var forudsat, at denne prioriterede dækning skulle videreføres.
At foretage enkelte justeringer i reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde for
at modernisere reglerne og fjerne nogle konstaterede omgåelsesmuligheder.
Ændringerne vedrører primært regler i opkrævningsloven, der trådte i kraft 1. januar
2001.
At det i overensstemmelse med hidtidig praksis og for at undgå tvivl om
momsregistreringsmuligheder for virksomheder, der ikke har leverancer her i landet,
fastsættes, at virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, kun kan registreres
her, hvis de er etableret her.
Endelig indeholder forslaget en række præciseringer og redaktionelle ændringer.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Hurtig afslutning i visse klagesager - § 1, nr. 3
3.1.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4, kan Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der
skal træffe afgørelse i klagesagen, før en klage afgøres, indhente en udtalelse om klagen fra
den myndighed, der har truffet afgørelsen. Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal
træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelsen.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, gælder, at hvis den myndighed, der har truffet
afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning til at give fuldt medhold i klagen, kan den
genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri. Efter bestemmelsen kan endvidere
den myndighed, der har truffet afgørelsen, genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er
enig deri. Det gælder for følgende klager:
1) Klager omfattet af § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1,
2) klager omfattet af § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
3) klager over årsopgørelser, medmindre klageren tidligere har modtaget særskilt
underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold deri.
Klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, er visse klager omfattet
af vurderingsankenævnenes og motorankenævnenes kompetence.
Klager omfattet af § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om
kravets eksistens og størrelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
De pågældende sager er karakteriseret ved, at afgørelserne i første instans er helt eller delvist
maskinelt dannede. Det er baggrunden for, at en genoptagelse og ændring af den pågældende
afgørelse ikke er betinget af, at klageren opnår fuldt medhold. Også hér er det dog en
forudsætning, at klageren er enig i ændringen.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 c skal klager som udgangspunkt betale et gebyr, som i
2014 er på 400 kr. Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at det indbetalte beløb ikke
tilbagebetales til klageren, hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i
forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager
sagen.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om en ny klagestruktur, jf. lovforslag nr. L 212
(Folketinget 2012-13), finder reglerne om tilbagebetaling af gebyr efter § 35 c, stk. 5, også
anvendelse vedrørende klager, som er indgivet til Landsskatteretten før lovens ikrafttræden.
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på at ændre affattelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, således, at
muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er påklaget, men som klageren og
afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør ændres, ikke betinges af, at klageren
opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige afgørelsestyper. Afgørende er alene, om
klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen kan afsluttes.
Efter forslaget kan den myndighed, der har truffet afgørelsen - hvis den finder anledning dertil
- genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det præciseres samtidig, at dette
gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse. Dvs.
bestemmelsen gennembryder de almindelige genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens
§§ 26 og 27.
Formuleringen ligger tæt op ad de tidligere gældende bestemmelser i skatteforvaltningslovens
§ 36, stk. 4, § 38, stk. 3, og § 39 a, stk. 3, om SKATs adgang til at genoptage en afgørelse ved
henholdsvis skatteankenævnet, vurderingsankenævnet og motorankenævnet. Efter disse
bestemmelser gjaldt det, at hvis SKAT på grundlag af en klage til det pågældende nævn fandt
anledning til at genoptage afgørelsen, kunne SKAT, hvis klageren var enig deri, genoptage
afgørelsen.
Forslaget respekterer fortsat selve klagen i den forstand, at genoptagelse i alle tilfælde kræver
enighed med klageren. Genoptagelsen er ikke betinget af, at klageren tilbagekalder klagen, og
det er først ved myndighedens nye afgørelse, at klagen bortfalder.
Det er forudsat, at Skatteankestyrelsen eller den myndighed, som visiteres til at træffe
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
afgørelse, fortsat gennemfører høring af afgørelsesmyndigheden i et omfang, som forudsat i
bemærkningerne til ovenævnte lovforslag nr. L 212 (Folketinget 2012-13). Således vil det
fortsat være relevant at indhente en udtalelse hos afgørelsesmyndigheden i den indledende
fase, når der er tale om klage over afgørelser, som er helt eller delvist maskinelt dannet. Hvis
der i klagen fremkommer nye oplysninger, eller der sammen med klagen eller senere i
klageforløbet indsendes ny dokumentation, vil det også - som forudsat i forarbejderne - være
relevant at gennemføre en høring af afgørelsesmyndigheden. I den forbindelse vil det være
naturligt at lade det indgå i vurderingen af, om afgørelsesmyndigheden skal høres, om det er
overvejende sandsynligt, at afgørelsesmyndigheden på baggrund af de nye oplysninger vil
give klager helt eller delvis medhold i klagen.
3.2. Præcisering af kompetencen vedr. omkostningsgodtgørelse til syn og skøn - § 1, nr. 6
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, at et skatteankenævn, Landsskatteretten
eller Skatterådet kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter §
47 i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud. Det fremgår desuden af
skatteforvaltningslovens § 52, stk. 4, at afgørelse af, om udgifter, der er eller vil blive afholdt
til syn og skøn efter § 47 i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, træffes af SKAT
som sekretariat for Skatterådet eller Skatteankestyrelsen, herunder som sekretariat for
Landsskatteretten eller skatteankenævnet.
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 og 4, blev som følge af den nye klagestruktur på
skatteområdet nyaffattet ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. Af bemærkningerne til § 1, nr. 56, i
det bagvedliggende lovforslag (L 212, Folketinget 2012-13) fremgår det, at tanken med
formuleringen af bestemmelsen er, at det er Skatteankestyrelsen, der har kompetencen til at
træffe afgørelse både på egne vegne og på vegne af ankenævn og Landsskatteretten, og at det
alene er SKAT, der har kompetencen til at træffe afgørelse på vegne af Skatterådet. Imidlertid
er bestemmelsen formuleret som en delegationsbestemmelse, hvor Skatteankestyrelsen og
SKAT træffer afgørelse på vegne af også de andre myndigheder. Der skelnes heller ikke
mellem forhåndstilsagn og efterfølgende tilsagn om godtgørelse af udgifter til syn og skøn. I
praksis kan dette give anledning til tvivl om både kompetencen til at meddele forhåndstilsagn
og om ankenævnenes, Landsskatterettens og Skatterådets muligheder for at tage endelig
stilling til spørgsmålet.
3.2.2. Lovforslaget
For at skabe klarhed om kompetenceforholdene foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres,
således det direkte fremgår, at det er Skatteankestyrelsen og SKAT, der alene har
kompetencen til at meddele forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn. Det
præciseres ligeledes, at skatteankenævnene, Landsskatteretten og Skatterådet selv kan træffe
afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, når sagen endeligt afgøres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
3.3. Omkostningsgodtgørelse i flere retssager - § 1, nr. 5 og 10
3.3.1. Gældende ret
Reglerne om en ny klagestruktur på skatteområdet indebærer som udgangspunkt, at en klage
over en afgørelse fra SKAT kan påklages til én administrativ klageinstans, før afgørelsen kan
prøves af domstolene.
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan en endelig administrativ afgørelse ikke
indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
Efter skatteforvaltningslovens § 49 kan spørgsmål, som er afgjort af Skatteankestyrelsen, et
skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten,
indbringes for domstolene af Skatteministeriet senest 3 måneder efter, at klageinstansen har
truffet afgørelse.
Der ydes efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, omkostningsgodtgørelse for udgifter til
sagkyndig bistand m.v. ved domstolsprøvelse af klagesager, som er afgjort af et
skatteankenævn, Landsskatteretten, eller hvor Skatteankestyrelsen har truffet afgørelse efter
regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, ydes der endvidere omkostningsgodtgørelse på
100 pct., hvis Skatteministeriet indbringer en kendelse fra Landsskatteretten. Der kan i en
sådan sag kun ydes godtgørelse efter denne bestemmelse til dækning af de
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling ved den pågældende
domstolsinstans, hvortil ministeriet har indbragt sagen.
3.3.2. Lovforslaget
Ved gennemførelsen af de nye regler om en ny klagestruktur på skatteområdet har det ikke
været tilsigtet, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. ved
domstolsprøvelse af en afgørelse fra et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Det har
heller ikke været tilsigtet, at der ikke kan opnås en godtgørelse på 100 pct. i de sager, som
Skatteministeriet indbringer for domstolene, hvor afgørelsen er truffet af et skatteankenævn,
vurderingsankenævn, motorankenævn eller Skatteankestyrelsen.
Forslaget går derfor ud på i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, at tilføje, at godtgørelse
endvidere ydes ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn eller
et motorankenævn har truffet afgørelse.
Endvidere går forslaget ud på i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, at gøre det muligt for den
godtgørelsesberettigede at opnå omkostningsgodtgørelse på 100 pct., hvis det er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
Skatteministeriet, som indbringer en afgørelse fra et skatteankenævn, et vurderingsankenævn,
et motorankenævn eller fra Skatteankestyrelsen for domstolene.
3.4. Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder - § 1,
nr. 5 og 11
3.4.1. Gældende ret
Efter ordningen med omkostningsgodtgørelse ydes der en godtgørelse på 50 pct. af de
udgifter, som en fysisk person ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand
m.v. i en række nærmere fastsatte typer af sager inden for Skatteministeriets område. Dog
ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold
eller medhold i overvejende grad.
Godtgørelsen er dog altid på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne
ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af at skattemyndighederne viderefører en
sag efter skatteforvaltningsloven § 52, stk. 2.
Siden 2004 er der desuden i administrativ praksis ydet omkostningsgodtgørelse i sager, som
en klageinstans eller domstolene hjemviser til fornyet behandling, ligesom der ydes
godtgørelse for afsluttende arbejder, i det omfang udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet
af klagesagen og er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse i klagesagen. Denne
praksis har gennem
årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger ”Processuelle
regler på SKATs område” og ”Den juridiske vejledning”.
Ved ”hjemvisning” af en sag forstås normalt, at klage-
eller domstolsinstansen underkender
afgørelsen fra den forrige instans, men henskyder det til SKAT eller underinstansen at
gennemføre en nærmere opgørelse, som lægges til grund for en ny afgørelse. Det kan ske på
baggrund af retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker i sin afgørelse.
I hjemvisningssagerne godtgøres udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen
af den hjemviste afgørelse i hjemvisningsinstansen. Det sker ud fra den betragtning, at
udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere den
trufne afgørelse. Først når hjemvisningsinstansen har truffet sin afgørelse, anses sagen efter
praksis for endeligt afsluttet.
Efter praksis ydes der godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges gennemgang af
hjemvisningsafgørelsen og af SKATs talmæssige opgørelse for det eller de indkomstår eller
afgiftsperioder, som er omfattet af klagesagen, og som danner grundlag for SKATs nye
afgørelse. Endvidere ydes der godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges gennemgang og
kontrol af den nye afgørelse fra SKAT, herunder af renteberegningen. Derimod ydes der efter
praksis ikke godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til behandling af forhold, som ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
er omfattet af klagesagen, ligesom der ikke ydes godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges
behandling af spørgsmål, som vedrører et tidligere eller senere indkomstår eller
afgiftsperiode, som ikke er omfattet af klagesagen.
Ved godtgørelse af udgifter til ”afsluttende arbejder” forstås ifølge Den juridiske vejledning
sådanne udgifter til den sagkyndige for arbejde, som udføres, efter at der er truffet afgørelse
af klage- eller retsinstansen, når arbejdet er forbundet med behandlingen af den opfølgende
afgørelse fra SKAT på baggrund klagesagen. Det er ifølge vejledningen en betingelse for at
yde godtgørelse, at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige
for at realisere den trufne afgørelse. Efter praksis ydes der godtgørelse for udgifter til den
sagkyndiges gennemgang af afgørelsen fra klage- eller retsinstansen samt for udgifter til den
sagkyndiges gennemgang af den nye afgørelse fra SKAT, herunder af renteberengningen, til
sikring af, at den er i overensstemmelse med udfaldet af afgørelsen fra klage- eller
retsinstansen. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår/afgiftsperioder,
der er godtgørelsesberettigede. Derimod ydes der efter praksis ikke godtgørelse for udgifter til
efterfølgende bistand udført vedrørende andre indkomstår eller afgiftsperioder end de, som er
omfattet af klagesagen, herunder til udarbejdelse af en genoptagelsesanmodning. Endvidere
ydes der efter praksis bl.a. ikke godtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med en ændret
beslutning om overførsel af overskud i virksomhedsskatteordningen eller til efterfølgende
bistand i forbindelse med betaling af skattekravet
–
herunder ved inddrivelse af kravet, ved
gennemførelse af afdrags
–
eller akkordordninger, ved behandling af spørgsmål om
sikkerhedsstillelse eller om forældelse af skattekrav.
I modsætning til ovenstående hjemvisningssager og afsluttende arbejder ydes der ikke
godtgørelse for efterfølgende udgifter til en genoptagelsessag, hvor klage- eller retsinstansen
har givet den skattepligtige- eller afgiftspligtige medhold i, at sagen skal genoptages. Grunden
hertil er, at formalitetsklagen over SKATs afslag på genoptagelse og selve
genoptagelsesbehandlingen - efter at klage- eller retsinstansen har fastslået, at der skal ske
genoptagelse - anses for to selvstændige sager. Om den materielle behandling af ansættelsen
imødekommer den skattepligtige- eller afgiftspligtige, er således ikke givet med klage- eller
retsinstansens afgørelse om, at sagen skal genoptages. Imødekommer SKAT ved opfølgning
på genoptagelsessagen den skattepligtige- eller afgiftspligtiges påstand, stilles den skatte-
eller afgiftspligtige som om, at SKAT på forhånd havde imødekommet den skatte- eller
afgiftspligtiges ønske om genoptagelse, og i den situation er der ikke adgang til
omkostningsgodtgørelse.
I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den
godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i
hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i det eller de
godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er
dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
3.4.2. Lovforslaget
Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er
offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2013.731.HR.
I dommen fastslår Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til
omkostningsgodtgørelse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten
havde pålagt vurderingsmyndigheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse af
fradrag i grundværdien for forbedringer vedrørende boligselskabets ejendom.
Andelsforeningen havde gjort gældende, at ovennævnte administrative praksis, hvorefter der i
sager, som klage- eller domstolsinstansen hjemviser til fornyet behandling, ydes godtgørelse
ved hjemvisningsbehandlingen, også bør gælde i genoptagelsessager.
Højesteret fandt ikke, at andelsboligforeningen var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter
den nævnte praksis og gav ikke andelsboligforeningen medhold i sagen. Højesteret udtalte i
den forbindelse, at retten ikke fandt, at der efter skatteforvaltningsloven er hjemmel til at yde
omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes, efter at der er truffet afgørelse i
klageinstansen.
Administrativ praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen eller
domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig. Det
foreslås derfor, at den gældende praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til sagkyndig
bistand lovfæstes.
Forslaget går nærmere ud på, at der ydes omkostningsgodtgørelse til godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, under
forudsætning af at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er
nødvendige for at realisere den, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Hvis skattemyndighederne har videreført sagen, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v.
ved hjemvisningsinstansen eller til de afsluttende arbejder altid være 100 pct. Dette sikres ved
lovforslagets § 1, nr. 5.
I andre sager end dem, som skattemyndighederne viderefører, beror godtgørelsesprocenten
på, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- eller
retsinstansen hjemviser, eller hvortil de afsluttende arbejder knytter sig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 16 -
Har den godtgørelsesberettigede eksempelvis opnået fuldt eller overvejende medhold ved
klage- eller retsinstansen, skal der ydes omkostningsgodtgørelse på 100 pct. ved
hjemvisningsbehandlingen af sagen eller til de afsluttende arbejder. Påklages denne afgørelse,
godtgøres der efter de almindelige regler. Stadfæster klageinstansen den nye afgørelse, kan
der kun gives 50 pct. i godtgørelse. Får den godtgørelsesberettigede derimod medhold ved
klageinstansen, ydes der 100 pct.´s i godtgørelse også for denne instans.
3.5. Forbehold for tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse fra den sagkyndige, herunder i
acontosager, samt sikring af tilbagebetalingskravet ved udpantning - § 1, nr.7, 12, 13, og § 2,
nr. 2
3.5.1. Gældende ret
Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse ydes der en godtgørelse på 50 pct. for udgifter til
sagkyndig bistand m.v., som den godtgørelsesberettigede ifølge regning skal betale eller har
betalt, når klageren taber sagen eller opnår medhold i mindre grad, dvs. 50 pct. og derunder i
forhold til den nedlagte påstand. Har personen fået fuldt medhold eller medhold i overvejende
grad, ydes godtgørelsen med 100 pct.
Et krav på omkostningsgodtgørelse kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde
overdrages. Kravet kan dog ifølge skatteforvaltningslovens § 52, stk. 6, overdrages, herunder
pantsættes, til den sagkyndige.
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, kan SKAT udbetale et godtgørelsesbeløb med
forbehold for eventuel tilbagebetaling. Det kan ske, hvis ansøgningen om
omkostningsgodtgørelse giver anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til
behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar.
Viser det sig, at godtgørelsesbeløbet er mindre end det beløb, som er udbetalt med forbehold,
skal den godtgørelsesberettigede efter bestemmelsens stk. 4 tilbagebetale det for meget
udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til henstand, hvis afgørelsen
om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene. Tilbagebetaling
kan komme på tale, hvis det i forbindelse med sagens endelige afregning konstateres, at der
helt eller delvis er sket udbetaling af uberettiget godtgørelse.
Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet, og findes dette beløb
senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente, jf.
skatteforvaltningslovens § 57, stk. 5.
Der har i praksis været rejst tvivl om, hvorvidt SKAT kan rette tilbagebetalingskravet mod
den sagkyndige, hvis denne efter at have fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse
har fået udbetalt godtgørelsesbeløbet, og det viser sig, at godtgørelsesbeløbet skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383768_0017.png
- 17 -
tilbagebetales helt eller delvis.
I sagen SKM2013.512.LSR fandt Landsskatteretten, at betingelserne for at modregne et krav
på for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse til rådgiver, som kravet på
omkostningsgodtgørelse var overdraget til, i rådgivers overskydende skat var opfyldt.
I sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klage-eller domstolsinstansen, ydes der
aconto en godtgørelse på 50 pct. af godtgørelsesberettigede udgifter. Hvis der er tale om en
sag, som skattemyndighederne viderefører, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, eller har
den godtgørelsesberettigede fået et forhåndstilsagn om at få dækket udgifterne til syn og skøn
fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, er acontogodtgørelsen dog 100 pct.
I sager, hvor der er sket acontoudbetalinger, har SKAT i sin praksis ladet reglerne i
skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4 og 5, om henstand og forrentning, finde tilsvarende
anvendelse.
Siden 2009 har SKAT ved udbetaling af acontobeløb taget forbehold for et eventuelt krav om
tilbagebetaling. Et sådant forbehold kan blive aktuelt, hvis det i forbindelse med sagens
endelige afslutning kan konstateres, at der uberettiget er sket udbetaling af godtgørelse. I
relation til acontobeløb udbetalt med 100 pct., som kan komme på tale i de situationer, som er
nævnt ovenfor i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2 eller stk. 3, kan SKATs vurdering af
rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorar give anledning til tilbagebetaling af
acontobeløb ved sagens afslutning.
Acontoudbetalingerne med forbehold et sket med støtte i en landsskatteretskendelse fra 2009,
jf. SKM2009.457LSR. I denne sag havde SKAT udbetalt omkostningsgodtgørelse aconto
vedrørende sagkyndig bistand til førelse af en sag, hvortil der ikke var adgang til
omkostningsgodtgørelse. SKAT traf afgørelse om, at der ikke fremover ville blive udbetalt
omkostningsgodtgørelse til førelse af sagen, men afstod fra at kræve acontoudbetalingen
tilbagebetalt. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om, at klageren ikke var berettiget til
omkostningsgodtgørelse fremover, og pålagde klageren at tilbagebetale acontoudbetalingen.
Landsskatteretten fandt således, at tilbagebetalingspligten fulgte af de almindelige
obligationsretlige regler.
3.5.2. Lovforslaget
Selv om Landsskatteretten i sin kendelse fra 2013, som nævnt i afsnit 3.5.1 har fastslået, at et
tilbagebetalingskrav også kan gøres gældende over for den sagkyndige, som har fået
overdraget og udbetalt godtgørelsesbeløbet, findes det hensigtsmæssigt at præcisere, at SKAT
også kan gøre et forbehold for tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb gældende over for den
sagkyndige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 18 -
Det foreslås derfor præciseret i § 57, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 12, at i tilfælde, hvor
godtgørelseskravet med forbehold er blevet overdraget til den sagkyndige, og SKAT kræver
godtgørelsesbeløbet, som er blevet udbetalt til den sagkyndige, tilbage, skal dette krav
honoreres af den sagkyndige. Denne kan dog opnå henstand med tilbagebetalingen, hvis
vedkommende påklager eller indbringer afgørelsen om tilbagebetaling for domstolene.
Det foreslås tilsvarende præciseret i § 57, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 13, at har den
sagkyndige tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet, og er tilbagebetalingen sket med urette, vil
SKAT udbetale beløbet med rente til den sagkyndige.
Endvidere foreslås det præciseret i § 1, nr. 7, ved indsættelse af en ny bestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 52 A, at der i uafsluttede sager omfattet af § 52, stk. 2-3, eller § 55
ydes acontogodtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter til den godtgørelsesberettigede
eller den sagkyndige, hvis kravet på godtgørelse er overdraget, med forbehold for eventuel
tilbagebetaling. Det præciseres samtidig i overensstemmelse med gældende praksis, at
bestemmelserne i § 57, stk. 4 og 5, om henstand og forrentning finder tilsvarende anvendelse.
Endelig foreslås det, at det bliver muligt for SKAT at inddrive tilbagebetalingskravet ved
lønindeholdelse eller ved udpantning. Det sker i givet fald hos den godtgørelsesberettigede,
hvis beløbet er udbetalt til denne, eller hos den sagkyndige, hvis den sagkyndige har fået
overdraget godtgørelseskravet, og udbetaling af godtgørelsesbeløbet er sket til denne, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
3.6. Ændret dækningsrækkefølge ved inddrivelsen af underholdsbidrag - § 2, nr. 1
3.6.1. Gældende ret
Lov om opkrævning af underholdsbidrag finder anvendelse på opkrævning af
underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt
bidraget tjener til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse. Loven
finder endvidere anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en
underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov, i det omfang det fastsættes ved
overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af social- og integrationsministeren. Renter
af underholdsbidrag opkræves derimod ikke efter loven.
Det er Udbetaling Danmark, der efter anmodning forestår opkrævningen af underholdsbidrag.
Det gælder både bidrag, der tilkommer det offentlige, især børnebidrag, der er udlagt
forskudsvist efter kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
hvorefter Udbetaling Danmark indtræder i retten til at indkræve bidraget, og private
bidragskrav. SKAT opkræver dog som restanceinddrivelsesmyndighed krav på udenlandske
underholdsbidrag, mens statsforvaltningen afgør indsigelser mod eksistensen af sådanne krav.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 19 -
SKAT forestår inddrivelsen af underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af
underholdsbidrag.
Hvis SKATs inddrivelse hos en skyldner ikke fører til dækning af alle fordringer, der er
modtaget til inddrivelse, dækkes ifølge § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige først bøder, dernæst underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af
underholdsbidrag og endelig andre fordringer.
Dækker beløb, der inddrives hos skyldner, kun delvist fordringer inden for samme kategori i §
4, stk. 1, dækkes ifølge stk. 2 fordringerne i den rækkefølge, de modtages hos SKAT, således
at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente dækkes dog forud for
hovedkravet.
3.6.2. Lovforslaget
I § 15, stk. 3, i cirkulære nr. 217 af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag er
fastslået, at det offentliges krav på underholdsbidrag dækningsmæssigt skal vige for private
krav på underholdsbidrag. Af lovforslaget bag lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer fremgår, at den dagældende praksis, hvorefter private
bidragskrav havde fortrinsret for offentlige bidragskrav, ville blive videreført i forbindelse
med etableringen af et nyt fælles restancesystem. Det er dog ved en fejl ikke sket med reglen i
§ 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med lovforslaget sikres, at private krav på underholdsbidrag uanset tidspunktet for
modtagelsen hos SKAT til inddrivelse - som det også var tilsigtet - vil blive dækket forud for
det offentliges krav på underholdsbidrag.
3.7. Inddragelse af alle registreringer, hvis hovedregistreringen inddrages efter fire
foreløbige fastsættelser - § 3, nr. 1-4
3.7.1. Gældende ret
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan SKAT fastsætte en virksomheds tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, hvis SKAT efter afleveringsfristens udløb
ikke har modtaget virksomhedens angivelse eller indberetning. Hvis SKAT fire gange i træk
for samme registreringsforhold (f.eks. moms eller A-skat) har foretaget en sådan foreløbig
fastsættelse, kan SKAT i medfør af § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering hos
SKAT, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden
inddragelsen indgiver de manglende angivelser eller indberetninger.
SKAT skal dog inden inddragelsen ved rekommanderet brev meddele virksomheden, at
registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende angivelser eller indberetninger ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 20 -
indgives inden 14 dage. Det skal fremgå af meddelelsen, at en fortsættelse af virksomheden
efter en inddragelse vil være strafbar efter opkrævningslovens § 17, stk. 3, og at ledelsen
hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 4, stk. 4. Meddelelse om, at registreringen er
inddraget, skal ligeledes tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev. Det skal også af
denne meddelelse fremgå, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk.
3, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v., jf.
stk. 4.
3.7.2. Lovforslaget
Inddrages virksomhedens registrering for f.eks. moms som følge af fire foreløbige
fastsættelser i træk, vil virksomheden i praksis ikke kunne videreføres, fordi den mister den
omsætning, der er nødvendig for at kunne aflønne sine ansatte. Registreringen for f.eks.
indeholdelsespligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag inddrages dog ikke tillige med
registreringen for moms, og SKAT vil herefter forvente fortsat at modtage indberetninger fra
virksomheden om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden vil ofte ikke
have afmeldt sin registrering for indeholdelsespligten vedrørende A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, og konsekvensen er, at SKAT evt. foretager en foreløbig fastsættelse
af tilsvaret af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette er uhensigtsmæssigt, når der reelt ikke
er nogen A-skat m.v. at indberette. Både SKAT og virksomheden ulejliges unødigt.
Med lovforslaget sikres, at alle virksomhedens registreringer inddrages, hvis virksomhedens
hovedregistrering inddrages, så den vil være ude af stand til at fortsætte. Virksomheden kan
være uenig i SKATs vurdering af dens mulighed for at fortsætte, hvorfor det foreslås, at
inddragelsen af de øvrige registreringer vil have karakter af et forslag fra SKAT.
Virksomheden vil således ifølge den foreslåede regel inden for inddragelsesvarslets frist på 14
dage skulle give SKAT meddelelse herom, hvis de øvrige registreringer ønskes opretholdt.
Ved en rettidig indgivelse af de manglende angivelser eller indberetninger vil inddragelsen
blive afværget, og en meddelelse om opretholdelse af de øvrige registreringer vil i praksis
derfor alene kunne forventes, hvis virksomheden ikke indgiver de manglende angivelser eller
indberetninger.
3.8. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse hos igangværende virksomheder - § 3,
nr. 5
3.8.1. Gældende ret
En igangværende virksomhed kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, af SKAT blive
pålagt at stille sikkerhed, når den for de seneste 12 afregningsperioder i mindst fire tilfælde
ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der omfattes af opkrævningsloven, og, for
så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører
virksomhedens drift.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 21 -
Det er herudover en betingelse, at virksomheden enten (litra a) er i restance vedrørende
skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt
angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens
drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og at virksomheden ikke indbetaler denne
restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra SKAT, hvorved
virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille
sikkerhed, eller (litra b) ikke rettidigt har indsendt selvangivelse.
Landsskatteretten har med sin afgørelse i SKM2011.704.LSR afgjort, at betaling af rater af
restskat ikke kan anses for betalinger for en afregningsperiode. Det kan derfor ifølge
Landsskatteretten ikke begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse, at betaling af disse rater ikke
finder sted rettidigt, hvorimod betaling af løbende B-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, der
vedrører virksomhedens drift, vedrører afregningsperioder, jf. kildeskattelovens § 58 om
betaling i 10 rater på de i bestemmelsen fastlagte tidspunkter, og dermed kan begrunde krav
om sikkerhedsstillelse ved manglende rettidighed.
Indehaveren af en virksomhed, der pålægges at stille sikkerhed på baggrund af en restance på
over 25.000 kr. og indtil 50.000 kr., jf. den yderligere betingelse i opkrævningslovens § 11,
stk. 1, nr. 1, litra a, vil kunne spekulere i at lukke virksomheden med henblik på at etablere en
ny virksomhed, der herefter anmeldes til registrering. Ved registreringen af den ny
virksomhed vil sikkerhed alene kunne kræves, hvis betingelserne i § 11, stk. 2, er opfyldt, og
det er efter denne bestemmelse en betingelse, at der i en anden virksomhed - f.eks. den nu
lukkede - som følge af konkurs eller konstateret insolvens er opstået et tab for staten eller et
usikret tilgodehavende for SKAT på over 50.000 kr. bestående af de skatter og afgifter, der
opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den
anden virksomhed. Som følge af betingelsen om et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.
vil den ny virksomhed ikke kunne afkræves sikkerhedsstillelse.
Et krav om sikkerhedsstillelse hos en igangværende virksomhed vil i alle tilfælde som
yderligere betingelse forudsætte, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.
3.8.2. Lovforslaget
Det findes ikke begrundet at sondre mellem restskat, der vedrører virksomhedens drift og
efter reglerne i kildeskattelovens § 61 skal betales i rater, og den foreløbige betaling af
forskudsskat i form af B-skatterater efter kildeskattelovens § 58. Indehaveren af en
enkeltmandsvirksomhed kan med den nuværende regel og dens fortolkning, jf.
SKM2011.704.LSR, have en interesse i en for lav forskudsopgørelse, så B-skatteraterne
bliver så lave, at de kan betales rettidigt, hvorved risikoen for at blive pålagt at skulle stille
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 22 -
sikkerhed forsvinder eller formindskes. Ved manglende eller for sen betaling af den restskat,
der bliver resultatet af en for lav forskudsopgørelse, vil indehaveren ikke kunne blive mødt af
et pålæg om sikkerhedsstillelse. Med lovforslaget sikres, at også manglende eller for sen
betaling af en sådan restskat indgår som et kriterium ved den kreditværdighedsvurdering, som
opkrævningslovens § 11, stk. 1, er udtryk for.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres desuden i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
litra a, om opgørelsen af virksomhedens restance og i stk. 5 om fastsættelsen af sikkerhedens
størrelse, at personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, også inkluderer
restskatter, der kan føres tilbage til virksomhedens drift.
Den foreslåede ændring af restancegrænsen på 25.000 kr. i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, til 50.000
kr. vil udelukke muligheden for at omgå et krav om sikkerhedsstillelse, der er begrundet med
en restance på over 25.000 kr. og indtil 50.000 kr., ved at lukke virksomheden for herefter at
etablere en ny virksomhed, der anmeldes til registrering, uden at SKAT som betingelse for
registreringen vil kunne kræve sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, der forudsætter et usikret
tilgodehavende på over 50.000 kr. i den nu lukkede virksomhed.
Dertil kommer, at beløbsgrænsen på 25.000 kr. har været uændret, siden opkrævningsloven
trådte i kraft den 1. januar 2001.
3.9. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse ved registreringen af virksomheder - § 3,
nr. 6
3.9.1. Gældende ret
SKAT kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en virksomhed, der anmeldes til
registrering for moms, indeholdelsespligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag,
lønsumsafgift, punktafgifter m.v., at stille sikkerhed, hvis visse nærmere angivne betingelser
er opfyldt. Pålæg om sikkerhedsstillelse forudsætter, at en fysisk eller juridisk person, som er
ejer af eller medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i
virksomheden eller reelt driver virksomheden, er eller inden for de seneste fem år har været
ejer af, filialbestyrer i eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed,
der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Konkursen eller den konstaterede
insolvens skal have påført SKAT et ikke fuldt sikret tilgodehavende eller givet staten et tab på
mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter
opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden
virksomhed.
Det er en yderligere betingelse, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3. Reglen,
der kan føres tilbage til lov nr. 1093 af 21. december 1994 (Effektivisering af inddrivelsen af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 23 -
restancer til det offentlige), er tænkt som et restanceforebyggelsesværn over for
konkursryttere og andre, der ved etablering af kreditorly, forfordeling af SKAT ved
fyldestgørelsen af kreditorer eller på anden kritisabel vis har forspildt kreditværdigheden hos
SKAT.
3.9.2. Lovforslaget
Med forslaget ændres kravet om, at den anden virksomhed, som en person i virksomheden
deltager eller har deltaget i som ejer eller ledelse, skal være konstateret insolvent, hvis der er
tale om en virksomhed, der har påført SKAT et usikret tilgodehavende. Det vil være
tilstrækkeligt med en konstateret, usikret restance. For tab, der er påført statskassen, gælder
uændret, at tabet skal skyldes en anden virksomheds konkurs eller anden form for insolvens,
f.eks. rekonstruktion med en tvangsakkord eller gældssanering.
Insolvens antages ifølge konkurslovens § 18 at foreligge, hvis der ved udlæg inden for de
sidste tre måneder ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren. SKATs løbende
prioriteringer af inddrivelsesindsatsen gennem anvendelse af udlæg kan betyde, at det ofte vil
være tilfældigt, om SKAT har gennemført en sådan forgæves udlægsforretning hos den
anden, igangværende virksomhed. Resultatet er i flere tilfælde, at SKAT er afskåret fra at
kræve en ellers indiceret sikkerhedsstillelse ved registreringen af virksomheden. Forslaget
skal sikre, at SKAT kan fastholde antallet af sikkerhedsstillelser, der har været faldende som
følge af de nævnte prioriteringer af indsatsen med udlæg.
Samtidig præciseres som en konsekvens af den i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslåede ændring,
at personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, også inkluderer restskatter, der
kan føres tilbage til virksomhedens drift.
3.10. Ændring af fastsættelsen af sikkerhedens størrelse ved pålæg om sikkerhedsstillelse - §
3, nr. 7-8
3.10.1. Gældende ret
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal ifølge stk. 5 stilles for et beløb, der
svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter
opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. For
enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der
vedrører virksomhedens drift.
Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det
senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med
udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle
acontobetalinger, mens sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra
skattebilletten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 24 -
I forhold til virksomheder, der har været drevet uregistreret, kan SKAT i medfør af
opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2, kræve det konstaterede eller skønnede tilsvar for perioden
med uregistreret drift betalt senest 14 dage efter påkrav.
3.10.2. Lovforslaget
Efter forslaget skal det forventede eller opgjorte tilsvar fra en periode med uregistreret drift
medregnes ved beregningen af sikkerhedens størrelse, når en virksomhed i forbindelse med
sin registrering måtte blive pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 2.
Forslaget har til formål at fjerne et incitament til uregistreret drift, hvor der genereres et
skatte- og afgiftskrav, som ikke medregnes, når sikkerhedens størrelse beregnes efter § 11,
stk. 5, fordi alene kendte restancer medregnes. Betalingsfristen for et evt. efter
opkrævningslovens § 5, stk. 1 eller 2, fastsat beløb er på tidspunktet for afgørelsen om
sikkerhedsstillelse måske endnu ikke udløbet, hvorfor der ikke er tale om en restance.
Forslaget sikrer, at et efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 eller 2, fastsat tilsvar medregnes ved
beregningen af sikkerhedens størrelse, og at et skønnet beløb kan medregnes, hvis en
afgørelse efter § 5, stk. 1 eller 2, endnu ikke er truffet. Hvis det efterfølgende viser sig, at det
skyldige beløb for perioden med uregistreret drift er lavere end det beløb, som SKAT har
fastsat skønsmæssigt, vil virksomheden kunne begære sikkerheden reduceret, så den alene
inkluderer det konstaterede krav.
Forslaget har desuden til formål at hindre muligheden for at omgå et krav om
sikkerhedsstillelse hos en enkeltmandsvirksomhed. Omgåelsen kan ske, ved at indehaveren
efter at være blevet pålagt at skulle stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1,
afmelder sin enkeltmandsvirksomhed - uden at have stillet sikkerheden - for herefter på ny at
anmelde en enkeltmandsvirksomhed til registrering. I forbindelse med registreringen af en
enkeltmandsvirksomhed medregnes en restance hidrørende fra den tidligere
enkeltmandsvirksomhed ikke ved beregningen af den sikkerhed, der efter opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, måtte blive krævet som betingelse for registrering. Sikkerhedens størrelse
beregnes for en enkeltmandsvirksomhed ud fra det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-
måneders-periode samt restancerne hos den enkeltmandsvirksomhed, der anmeldes til
registrering, bestående af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og
personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Når den restance, der har
begrundet et pålæg om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, hos
enkeltmandsvirksomheden, og som ifølge stk. 5 indgik i beregningen af sikkerhedens
størrelse, også medregnes ved beregningen af sikkerhedens størrelse i forbindelse med
registreringen af den ny enkeltmandsvirksomhed, fjernes muligheden for en sådan omgåelse.
3.11. Ændring af betingelserne for frigivelse af en stillet sikkerhed
–
3, nr. 9
3.11.1. Gældende ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 25 -
Efter opkrævningslovens § 11, stk. 13, frigives en sikkerhed, der er stillet efter stk. 1 og 2, når
tidligere restancer er betalt, og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt
skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven.
3.11.2. Lovforslaget
Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse
–
Fairplay
III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse)
blev opkrævningslovens § 11 udvidet med personskatter, der vedrører virksomhedens drift. I
den forbindelse blev den eksisterende bestemmelse om sikkerhedens frigivelse ikke
konsekvensændret. Lovforslaget retter denne fejl. I overensstemmelse med lovforslagets § 3,
nr. 5, præciseres samtidig, at personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, også
omfatter restskat.
3.12. Præcisering af muligheden for momsregistrering af visse virksomheder - § 4, nr. 1-2
3.12.1. Gældende ret
Det følger af momsloven, at der er fradragsret for virksomhedens indkøb m.v. af varer og
ydelser til brug for leverancer, som ikke er fritaget for moms, herunder leverancer udført i
udlandet. Samtidig følger det af loven, at virksomheder, der er etableret her i landet, ikke kan
få momsgodtgørelse efter reglerne om godtgørelse til udenlandske virksomheder. Efter fast
administrativ praksis tillades det derfor, at alle virksomheder, der er etableret her i landet, kan
momsregistreres med henblik på at udøve deres fradragsret, også selv om virksomheden
eventuelt kun har leverancer i udlandet. Der vil typisk være tale om fradragsomkostninger for
generalomkostninger, f.eks. revision.
Momsloven blev ændret pr. 1. januar 2010. I den forbindelse blev overskriften ”Registrering
-
Leverancer her i landet” indsat før lovens § 47. Før 2010 var virksomheder, der var etableret
her, men alene havde leverancer i udlandet, i princippet registreringspligtige efter lovens § 47,
men samtidig undtaget efter gældende § 48. De havde efter lovens § 49 ligesom
virksomheder, der både er etableret her og har leverancer her i landet, adgang til at vælge at
lade sig registrere. Som følge af lovændringerne 1. januar 2010 fremgår det nu ikke længere
udtrykkeligt af momsloven, at virksomheder, der er etableret her, men alene har leverancer i
udlandet, kan vælge at lade sig registrere.
Et bindende svar fra Skatterådet har bekræftet denne praksis, selv om muligheden ikke
fremgik udtrykkeligt af momsloven. På den baggrund har Landsskatteretten imidlertid givet
en virksomhed, der hverken er etableret eller har leverancer her i landet, ret til
momsregistrering her.
3.12.2. Lovforslaget
At udenlandske virksomheder, som hverken er etableret eller har leverancer her i landet,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 26 -
skulle kunne registrere sig her, har ikke været hensigten med lovgivningen.
Det foreslås, at overskriften før § 47 ændres fra ”Leverancer her i landet” til ”Leverancer”,
samt at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at virksomheder, der et etableret her i landet,
men alene har leverancer i udlandet, kan vælge at lade sig registrere. For at undgå enhver tvivl
foreslås endvidere, at det fastslås, at virksomheder, der hverken er etableret eller har
leverancer her i landet, ikke kan registreres. Forslaget betyder, at har sidstnævnte
virksomheder momsudgifter her i landet, har de ikke en momsregistrering at foretage
fradraget i, men i stedet kan de søge om godtgørelse for disse momsudgifter.
Forslaget er endvidere et værn mod, at virksomheder, der hverken er etableret eller har
leverancer her i landet, lader sig registrere alene med henblik på at misbruge registreringen til
svigagtige aktiviteter.
3.13. Ændring af angivelsesfristen for moms ved inddragelse af en virksomheds
momsregistrering - § 4, nr. 3
3.13.1. Gældende ret
Virksomheder registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i
perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller 34 er fritaget for afgift, jf.
momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Ved angivelsen anvendes enten måneden, kvartalet eller halvåret som afgiftsperiode efter §
57.
Hvis de samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt, anvendes måneden
som afgiftsperiode, og angivelsen skal da foretages senest den 25. i måneden efter
afgiftsperiodens udløb; for juni dog senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb,
jf. § 57, stk. 2.
Afgiftsperioden er ifølge § 57, stk. 3, kvartalet for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige
leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt, og angivelsen efter
stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.
For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er
afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret, og angivelsen skal foretages senest
den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. § 57, stk. 4.
Afregningsfristen er identisk med angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4,
hvorefter tilsvaret forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 27 -
skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.
En virksomhed, der får inddraget sin momsregistrering efter f.eks. opkrævningslovens § 4,
stk. 3, som følge af fire foreløbige fastsættelser af momstilsvaret eller efter § 11, stk. 9, som
følge af manglende opfyldelse af et pålæg om sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1, vil i dag
skulle anvende den angivelses- og afregningsfrist, der følger af ovenstående bestemmelser.
3.13.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås en angivelsesfrist - og dermed tillige en afregningsfrist, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4 - på 14 dage fra meddelelsen om, at momsregistreringen er
blevet inddraget.
Det findes ikke begrundet, at en virksomhed, der f.eks. anvender halvåret som
afregningsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 4, kan vente med at angive og afregne
momstilsvaret for 1. halvår til den 1. september, hvis momsregistreringen blev inddraget i
januar måned samme år. Virksomheden må ikke fortsætte de momspligtige aktiviteter efter
inddragelsen af momsregistreringen, og der er ingen rimelig grund til at fastholde de
nugældende angivelses- og afregningsfrister i en sådan situation. En forkortelse af angivelses-
og dermed afregningsfristen til 14 dage efter meddelelsen om inddragelsen af registreringen
vil reducere risikoen for et momstab for det offentlige, da momstilsvaret hurtigere kan
konstateres, ligesom en evt. nødvendig inddrivelsesindsats hurtigere vil kunne indledes.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Der foreligger ikke umiddelbart
tilgængelige oplysninger, der kan danne grundlag for et egentligt provenuskøn. Rent
skønsmæssigt vurderes lovforslaget samlet set at trække i retning af et begrænset merprovenu.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte forslag er beskrevet nærmere nedenfor.
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
De dele af forslaget, som angår ordningen med omkostningsgodtgørelse, har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om at ændre dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag medfører bortfald af et
utilsigtet merprovenu. Forslaget sikrer, som det også var hensigten ved ikrafttrædelsen den 1.
august 2013 af den nugældende regel om dækningsrækkefølgen i forbindelse med
idriftsættelsen af EFI, at private krav på underholdsbidrag dækkes forud for det offentliges
krav på underholdsbidrag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 28 -
Forslaget om at ændre reglen om registreringsinddragelse ved fire foreløbige fastsættelser af
virksomhedens tilsvar skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om, at det i forbindelse med krav om sikkerhedsstillelse hos igangværende
virksomheder også kommer til at indgå, hvorvidt restskat er betalt rettidigt, trækker isoleret
set i retning af et lille merprovenu, mens forslaget om, at restancekravet forhøjes fra (mere
end) 25.000 kr. til (mere end) 50.000 kr., isoleret set trækker i retning af et mindreprovenu,
som ligeledes skønnes at være meget begrænset.
Forslaget om at erstatte kravet om konstateret insolvens med en konstateret restance ved
afgørelsen af, om der ved registreringen af en virksomhed for moms, A-skat m.v. skal kræves
sikkerhedsstillelse, har til formål at forebygge, at restancerne stiger, og reducere statens risiko
for tab. Det medfører et lille merprovenu.
Forslaget om, at beregningen af sikkerhedens størrelse i forbindelse med registreringen af en
enkeltmandsvirksomhed tillige skal omfatte restancer fra en afmeldt enkeltmandsvirksomhed,
og at sikkerheden ved registrering af en virksomhed, der i en periode har været drevet
uregistreret, også skal omfatte tilsvaret fra perioden med uregistreret drift, medfører et lille
merprovenu.
Forslaget om at inkludere den rettidige betaling af personskat ved afgørelsen om frigivelse af
sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven skønnes at medføre et beskedent merprovenu.
Forslaget om kun at tillade virksomheder uden leverancer her i landet at blive
momsregistreret her, hvis de er etableret her i landet, skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om at forkorte angivelses- og betalingsfristen til 14 dage ved en inddragelse af
momsregistreringen skønnes at medføre et beskedent merprovenu.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsomkostninger på i alt 15 mio. kr.
Lovforslaget skønnes at medføre en årlig løbende besparelse på 1,2 mio. kr. Nedenfor er
udgifterne specificeret på de enkelte forslag.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende
arbejder skønnes at medføre merudgifter til godtgørelsesordningen på op til ca. 10 mio. kr.
årligt.
Forslaget om at ændre reglen om registreringsinddragelse ved fire foreløbige fastsættelser af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 29 -
virksomhedens tilsvar skønnes at medføre en lettelse i administrative omkostninger for det
offentlige på 2 årsværk svarende til 1,2 mio. kr.
Forslaget om en angivelses- og betalingsfrist på 14 dage ved en inddragelse af
momsregistreringen vurderes at indebære engangsomkostninger til systemtilretninger på op til
5 mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager skønnes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse sikrer, at godtgørelsesberettigede virksomheder kan
opnå omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser fra flere administrative
instanser, således som det var forudsat ved gennemførelsen af lov nr. 649 af 12. juni 2013,
som angår den nye klagestruktur på skatteområdet.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse til udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende
arbejder sikrer, at godtgørelsesberettigede, hvis sag af klageinstansen eller domstolen
hjemvises til fornyet behandling, fortsat kan opnå omkostningsgodtgørelse for de
godtgørelsesberettigede udgifter ved hjemvisningsinstansen. Tilsvarende gælder
godtgørelsesberettigede udgifter til afsluttende arbejder. Forslaget kan føre til, at flere
rådgivere bliver opmærksomme på muligheden for at opnå omkostningsgodtgørelse for denne
type udgifter.
En række af forslagene modvirker, at virksomheder kan opbygge omfattende restancer til
SKAT. Samlet set medfører det en mindre, positiv effekt for erhvervslivet, idet forslagene
mindsker enkelte virksomheders mulighed for omgåelse, og dermed stilles alle virksomheder i
højere grad konkurrencemæssigt lige.
Herudover indeholder forslaget ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager gør det muligt at fremrykke afslutningen af
en klagesag, hvori SKAT og den skatte- eller afgiftspligtige er enige om resultatet, hvilket kan
være en administrativ lettelse for erhvervslivet.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende
arbejder vil give anledning til, at ansøgningsskemaet for omkostningsgodtgørelse skal ændres.
Skemaet kommer således til at indeholde et felt om den type udgifter, som skal udfyldes, hvis
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 30 -
sådanne udgifter afholdes. Det vurderes ikke, at de administrative konsekvenser for
erhvervslivet herved er nævneværdige set i forhold til de gældende krav om specifikation af
den sagkyndiges udgifter ved klageinstansen og eventuelt ved domstolene.
Forslaget om at ændre reglen om registreringsinddragelse ved fire foreløbige fastsættelser af
virksomhedens tilsvar indebærer en administrativ lettelse for virksomhederne, da de ikke selv
skal sørge for afmelding af resterende pligter, og de risikerer således ved mangel på samme
heller ikke at få foretaget foreløbige fastsættelser af tilsvaret som følge af forglemmelse.
Forslaget indeholder i øvrigt ingen nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager gør det muligt at fremrykke afslutningen af
en klagesag, hvori SKAT og den skatte- eller afgiftspligtige er enige om resultatet, hvilket kan
være en administrativ lettelse for borgerne.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende
arbejder vil give anledning til, at ansøgningsskemaet for omkostningsgodtgørelse skal ændres.
Skemaet kommer således til at indeholde et felt om den type udgifter, som skal udfyldes, hvis
sådanne udgifter afholdes. Det vurderes ikke, at de administrative konsekvenser for borgerne
herved er nævneværdige set i forhold til de gældende krav om specifikation af den
sagkyndiges udgifter ved klageinstansen og eventuelt ved domstolene.
Forslaget indeholder i øvrigt ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden ………………… været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Cepos, Dansk
Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Ejendomsforeningen
Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finansrådet, FSR
–
danske revisorer, Foreningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383768_0031.png
- 31 -
af
Danske
Skatteankenævn,
Forsikring
&
Pension,
Håndværksrådet,
Investeringsfondsbranchen,
KL,
Landbrug
&
Fødevarer,
Landsskatteretten,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for
Landbrug, Vurderingsankenævnsforeningen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Forslaget vurderes samlet set at
trække i retning af et begrænset
merprovenu.
Forslaget skønnes at medføre
en årlig løbende besparelse på
1,2 mio. kr.
Forslaget om hurtig afslutning
i visse klagesager skønnes ikke
at
have
nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget sikrer erhvervslivet
omkostningsgodtgørelse i flere
retssager samt for udgifter i
hjemvisningssager
og
til
afsluttende arbejder.
Forslagene om ændringer i de
restanceforebyggende
regler
giver mulighed for i højere
grad at stille virksomhederne
konkurrencemæssigt lige ved
at modvirke, at virksomheder
kan
opbygge
omfattende
restancer til SKAT. Samlet set
medfører det en mindre, positiv
effekt for erhvervslivet.
Forslaget om hurtig afslutning
i visse klagesager gør det
muligt
at
fremrykke
afslutningen af en klagesag,
hvori SKAT og klageren er
Negative
konsekvenser/merudgifter
Forslaget skønnes ikke at
have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Forslaget skønnes samlet at
medføre
engangsomkostninger på i alt
15 mio. kr.
Forslaget skønnes ikke at
have
nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Økonomiske
konsekvenser for det
offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at
medføre
nævneværdige
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383768_0032.png
- 32 -
enige om resultatet.
Forslaget om at ændre reglen
om
registreringsinddragelse
ved fire foreløbige fastsættelser
af
virksomhedens
tilsvar
indebærer
en
mindre
administrativ
lettelse
for
virksomheder.
Forslaget om hurtig afslutning
i visse klagesager kan give
borgerne en administrativ
lettelse.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forslaget skønnes ikke at
medføre
nævneværdige
administrative konsekvenser
for borgerne.
Ingen.
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 4
Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, afgør Landsskatteretten sager, som
skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 1.
Efter skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, kan skatteministeren indbringe en afgørelse truffet
af Skatterådet, der indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for
Landsskatteretten til prøvelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 3, ydes der omkostningsgodtgørelse ved
Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter § 40, stk. 1.
Ved gennemførelsen af den nye klagestruktur på skatteområdet blev § 49 i
skatteforvaltningsloven ændret. Efter den hidtil gældende bestemmelse kunne
skatteministeren indbringe en afgørelse fra Landsskatteretten for domstolene inden for en frist
på 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelsen.
Ved ændringen blev ”skatteministeren” i § 49 ændret til ”Skatteministeriet”. Ifølge
bemærkningerne til forslaget (L 212, Folketinget 2012-13) var begrundelsen for ændringen, at
det af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, fremgik, at kompetencen til at indbringe
landsskattesager for domstolene tilkommer Skatteministeriet. Det blev derfor foreslået
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 33 -
at harmonisere de to regler, så det af både af § 49 og § 52, stk. 2, kom til at fremgå, at det er
Skatteministeriet, der har kompetencen.
Forslaget går ud på at gennemføre en tilsvarende harmonisering af bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, § 40, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 3, således, at det af loven
fremgår, at det er Skatteministeriet, som har kompetencen. Dette svarer også til, at det efter de
gældende regler reelt er ministeriet, der på ministerens vegne tager stilling til spørgsmålet om
henholdsvis påklage og indbringelse efter de nævnte bestemmelser.
Til nr. 2
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, at afgørelse vedrørende afvisning af en
indkommet klage eller afgørelse om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g af en
påkendt klage kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter
bemyndigelse fra den ledende retsformand.
Skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1-3, blev som følge af den nye klagestruktur på
skatteområdet nyaffattet ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. I bestemmelsens stk. 3 bevaredes en
delegation til retsformænd og kontorchefer til at træffe afgørelse på vegne af
Landsskatteretten vedrørende genoptagelse og afvisning af sager. Af bemærkningerne hertil
fremgår, at den foreslåede § 13, stk. 3, svarer til den dagældende stk. 4.
Imidlertid overgik kompetencen til at træffe afgørelse om afvisning af klager grundet
fristoverskridelse eller formmangler med lov nr. 649 af 12. juni 2013 samtidig til
Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 og 7. Landsskatteretten har
dermed ikke længere kompetencen til at træffe afgørelse om afvisning i disse situationer. I
praksis har delegationen i § 13, stk. 3, (tidligere § 13, stk. 4) til retsformænd og kontorchefer
til at træffe afgørelse om afvisning kun været anvendt i netop disse situationer med
fristoverskridelse eller formmangler. Andre mere komplicerede spørgsmål i relation til, om en
sag skal afvises eller optages til realitetsbehandling, som f.eks. kompetenceafgrænsning, har
ikke været afgjort i henhold til delegationsbestemmelsen. Reelt er denne delegation derfor
ikke længere aktuel, da det i dag er Skatteankestyrelsen, der træffer afgørelse om afvisning af
klager grundet fristoverskridelse eller formmangler efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
6 og 7.
Det foreslås på den baggrund, at delegationen til en retsformand eller en kontorchef i
Skatteankestyrelsen til at træffe afgørelse om afvisning af en indkommet klage udgår af
skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, som overflødig. Den foreslåede ændring indebærer
således, at delegationen til retsformænd og kontorchefer i Skatteankestyrelsen til at træffe
afgørelse på vegne af Landsskatteretten alene vil omfatte afgørelser om genoptagelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 34 -
Både afgørelser om genoptagelse og afvisning er grundlæggende udtryk for afgørelse om,
hvorvidt en sag skal optages til realitetsbehandling eller ej. Træffes der afgørelse om at optage
en sag til realitetsbehandling, finder de almindelige sagsbehandlingsregler i
skatteforvaltningslovens kapitel 13 a om f.eks. udarbejdelse af sagsfremstilling og møde
anvendelse, ligesom de almindelige regler om afgørelse af sager i Landsskatteretten i
skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1 og 2, finder anvendelse. Genoptages en sag, afgøres den
således under medvirken af ordinære retsmedlemmer.
Til nr. 3
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, gælder, at hvis den myndighed, der har truffet
afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning til at give fuldt medhold i klagen, kan den
genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri.
Efter bestemmelsen gælder endvidere, at den myndighed, der har truffet afgørelsen, ligeledes
kan genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri. Det gælder dog kun for klager
over en række nærmere bestemte afgørelser, som helt eller delvist er maskinelt dannet.
Forslaget går ud på at ændre affattelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, således at
det bliver muligt hurtigere at afslutte klagesager, hvor det viser sig, at klageren og SKAT er
enige om resultatet.
Efter forslaget kan den myndighed, der har truffet afgørelsen - hvis den på grundlag af klagen
finder anledning dertil - genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det
gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter
skatteforvaltningsloven.
Sigtet med bestemmelsen er ikke at betinge genoptagelsesadgangen af, hvorvidt der kan gives
klageren fuldt medhold (medholdsgraden), eller om der er tale om en klage over en maskinelt
dannet afgørelse (sagstype). I alle sagstyper, hvor klageren og SKAT er enige om udfaldet af
sagen, vil sagen kunne afsluttes ved genoptagelse.
Efter forslaget sker genoptagelse ”på grundlag af klagen”. Hermed sigtes til rammerne for
genoptagelsessituationen. Det er ikke et krav, at den høring af afgørelsesmyndigheden, som
gør denne myndighed opmærksom på et muligt behov for genoptagelse, f.eks. som følge af
tilvejebringelse af ny dokumentation, gennemføres i den indledende fase af klagesagen.
Høring vil - som det også er forudsat i bemærkningerne til lovforslag nr. L 212 (Folketinget
2012-13) - kunne gennemføres i en senere fase af klagesagen, hvis der findes behov herfor.
Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 35 -
Til nr. 5
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, ydes der en godtgørelse på 100 pct. af de
godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt, i
anledning af at SKAT forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet til
ændring, eller skatteministeren indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, eller
Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse for domstolene, eller ministeriet anker
en dom til højere instans. Godtgørelsen ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis Skatterådet, Landsskatteretten
og den pågældende domstolsinstans.
Forslaget går for det første ud på at udvide området for godtgørelsesberettigede sagstyper med
de sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene. Det foreslås således, at der i
overensstemmelse med hensigten med det gennemførte lovforslag om en ny klagestruktur på
skatteområdet ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis Skatteministeriet indbringer et spørgsmål
afgjort af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et
motorankenævn for domstolene. Det ydes i forvejen godtgørelse ved Skatteministeriets
indbringelse af en landsskatteretskendelse for domstolene. Der henvises i den forbindelse til
afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget går for det andet ud på at gennemføre sproglige ændringer af bestemmelsen. Således
foreslås det i lighed med forslaget til § 1, nr. 1 og 4, at det af bestemmelsen fremgår, at det er
Skatteministeriet og ikke skatteministeren, som indbringer en skatterådsafgørelse for
domstolene. Endvidere foreslås rent redaktionelt, at bestemmelsen om, at godtgørelsen kun
dækker de godtgørelsesberettigede udgifter ved de instanser, som er opregnet i bestemmelsen,
sprogligt forenkles
således, at udgifterne kun dækker de godtgørelsesberettigede udgifter ”ved
den pågældende administrative instans eller domstolsinstans”. De administrative instanser er
de, som er nævnt i § 52, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget går for det tredje ud på at lovfæste gældende administrativ praksis, hvorefter der
også ydes en godtgørelse på 100 pct. for godtgørelsesberettigede udgifter i hjemvisningssager
og til afsluttende arbejder, som direkte knytter sig til en klage- eller retssag, som
skattemyndighederne har videreført. Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis det er
skattemyndighederne, som har videreført sagen for den instans, som træffer den endelige
afgørelse i sagen. Har Skatteministeriet eksempelvis indbragt en kendelse fra
Landsskatteretten for byretten og dér fået medhold, men vælger den skatte- eller
afgiftspligtige at anke byrettens dom til landsretten uden at få overvejende medhold ved
landsretten, vil udgifterne til sådanne arbejder ikke blive godtgjort med 100 pct., men kun
med 50 pct.
Der henvises til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 36 -
Til nr. 6
Det foreslås, at det præciseres, at det i alle tilfælde er Skatteankestyrelsen eller SKAT, der
træffer afgørelse om forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn. I
overensstemmelse med bemærkningerne til § 1, nr. 56, i lovforslag nr. L 212 (Folketinget
2012-13) fastholdes Skatteankestyrelsen og SKAT som de eneste kompetente i forhold til at
afgøre spørgsmålet om forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse. Det er også i
overensstemmelse med tilkendegivelsen i bilag 36 til lovforslag nr. L 212.
Det foreslås desuden, at det præciseres, at skatteankenævnene, Landsskatteretten og
Skatterådet selv kan træffe afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, når
sagen endeligt afgøres. På dette tidspunkt har ankenævnet eller Landsskatteretten det fulde
grundlag for at vurdere, om et syn og skøn har tilvejebragt oplysninger af afgørende
betydning for sagen, som ikke på anden vis har kunnet indhentes. Et skatteankenævn eller
Landsskatteretten kan altså selv meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i
forbindelse med den materielle sags afgørelse. Et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan
dog ikke trække et forhåndstilsagn fra Skatteankestyrelsen om fuld omkostningsgodtgørelse
tilbage.
Der henvises til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, udbetaler SKAT i praksis i sager, hvor
klageinstansen eller domstolene endnu ikke har truffet endelig afgørelse, en
acontogodtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en godtgørelsesberettiget person ifølge
regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand. Acontoudbetalingen kan dog være på
100 pct., hvis sagen er påklaget eller indbragt af skattemyndighederne, jf.
skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, eller der gives tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse
for udgifter til syn og skøn, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.
En sådan acontoudbetaling kan ske til den godtgørelsesberettigede eller til den sagkyndige,
hvis kravet på godtgørelse er overdraget til denne.
Siden Landsskatterettens kendelse i SKM2009.457.LSR, som er omtalt ovenfor i afsnit 3.5,
har SKAT taget forbehold for eventuel tilbagebetaling af kravet i forbindelse med
acontoudbetalinger.
Forslaget går ud på i en ny bestemmelse i § 52 A at lovfastsætte administrativ praksis, som
den har været siden 2009, hvorefter der ved acontoudbetalinger tages forbehold for eventuel
tilbagebetaling, og at forbeholdet gælder både over for den godtgørelsesberettigede og over
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 37 -
for den sagkyndige, hvis denne har fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til sig.
Endvidere går forslaget ud på at sikre, at den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige -
hvis kravet er overdraget til denne og vedkommende har fået udbetalt beløbet - har mulighed
for at opnå henstand med tilbagebetaling af acontobeløbet efter § 57, stk. 4, hvis afgørelsen
om tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene, ligesom det er muligt at få
acontobeløbet fra SKAT forrentet efter § 57, stk. 5, hvis acontobeløbet er blevet tilbagebetalt
med urette af henholdsvis den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige.
Med henvisningen til § 52, stk. 2-3, eller § 55, vil præciseringen ved § 52 A også omfatte de
ændringer, som foreslås gennemført med dette lovforslag. Det gælder herunder sager, hvor
der efter administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager
og til afsluttende arbejder, jf. bemærkningerne til dette forslag nævnt i afsnit 3.4.
Til nr. 8
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, ydes der omkostningsgodtgørelse i sager
vedrørende skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Det foreslås,
at betegnelsen ”EF-domstolen” ændres til ”EU-domstolen”. Forslaget
er rent redaktionelt.
Til nr. 9
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, ydes der godtgørelse ved klage, hvor
Skatteankestyrelsen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3. Det gælder
dog efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, ikke i sager vedrørende told, afgifter eller
arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, ”når
sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3”.
§ 35 b, stk. 3, går ud på, at den ledende retsformand i Landsskatteretten - efter inddragelse af
Skatteankestyrelsen - som udgangspunkt kan fastsætte regler om, at klager over visse
nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet skal afgøres af
Skatteankestyrelsen. Denne bestemmelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar
2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.
Da skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, netop angår klagesager, hvor
Skatteankestyrelsen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, er der ikke
grund til at have tilføjelsen i § 55, stk. 2, om, at undtagelsen i bestemmelsen gælder sager,
”når sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i
medfør af § 35 b, stk.
3”.
Forslaget går derfor ud på rent redaktionelt at lade den citerede passus udgå af § 55, stk. 2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 38 -
Til nr. 10
Efter gældende regler ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af en afgørelse fra et
skatteankenævn, Skatteankestyrelsen eller fra Landsskatteretten, men ikke ved
domstolsprøvelse af afgørelser fra et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.
Ved gennemførelsen af den nye klagestruktur på skatteområdet ved lov nr. 649 af 12. juni
2013 var det imidlertid forudsat, at der med virkning fra og med 1. januar 2014 kunne ydes
godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser fra vurderingsankenævn og motorankenævn.
Forslaget går derfor ud på i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, at tilføje, at der også ydes
godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn eller et
motorankenævn har truffet afgørelse.
Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter gældende administrativ praksis ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes i hjemvisningssager samt for godtgørelsesberettigede udgifter til
afsluttende arbejder.
Det foreslås at lovfæste gældende administrativ praksis for godtgørelse af udgifter til
sagkyndig bistand m.v. for opfølgende arbejde, der udføres, efter at klage- eller retsinstansen
har truffet afgørelse. I overensstemmelse med gældende praksis er godtgørelsen betinget af, at
udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at
realisere denne. Det præciseres samtidig i bestemmelsen, at godtgørelse for udgifter til
sådanne arbejder forudsætter, at der har været tale om en klage- eller retsinstans, hvortil
udgifterne er godtgørelsesberettigede.
Der henvises afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, gælder, at hvis SKAT finder, at en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse giver anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til
behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge
ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling. Er godtgørelsesbeløbet mindre end
det beløb, som er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det
for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til henstand, hvis
afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.
Forslaget går ud på at præcisere, at i det tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 39 -
overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige, og godtgørelsesbeløbet efter
udbetaling til den sagkyndige skal tilbagebetales helt eller delvist, kan og skal SKAT rette
tilbagebetalingskravet mod den sagkyndige.
Bestemmelsen giver ikke SKAT adgang til at rette kravet mod den godtgørelsesberettigede,
hvis kravet er overdraget til den sagkyndige og udbetalt til denne, selv om det ikke er muligt
at inddrive kravet hos den sagkyndige.
Endvidere præciseres, at også den sagkyndige, som har fået overdraget godtgørelseskravet og
fået godtgørelse udbetalt til sig, har ret til henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens
tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.
Der henvises til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 5, gælder, at har den godtgørelsesberettigede
tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter bestemmelsen i § 57, stk. 4, 1. pkt., jf. bemærkningerne
ovenfor til § 1, nr. 12, og konstateres det senere, at beløbet er tilbagebetalt med urette,
udbetaler SKAT beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens §
62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede
godtgørelsesbeløb.
I lighed med forslaget under § 1, nr. 12, går forslaget ud på at præcisere, at også
bestemmelsen i § 57, stk. 5, finder anvendelse, hvis det den sagkyndige har fået overdraget
kravet om omkostningsgodtgørelse, har fået godtgørelsen udbetalt til sig, og efter § 57, stk. 4,
har tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet til SKAT. I denne situation, hvor tilbagebetalingen er
sket med urette, modtager den sagkyndige således forrentning ved tilbagebetalingen fra
SKAT.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås med bestemmelsen at ændre dækningsrækkefølgen for krav på underholdsbidrag,
så private krav dækkes forud for de krav, der er offentlige, fordi det offentlige er indtrådt i
dem som følge af at have udlagt bidragsbeløbet på vegne af den bidragspligtige person.
Forslaget skal rette en utilsigtet fejl i den nuværende regel om dækningsrækkefølgen i § 4,
stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der ikke sondrer mellem private og
offentlige krav på underholdsbidrag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 40 -
Reglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan føres tilbage til lov nr. 516 af 7.
juni 2006 (Ét fælles inddrivelsessystem m.v.), der indsatte reglen som § 3 a i lov nr. 429 af 6.
juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Bestemmelsen i § 3 a blev
ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvortil
bestemmelsen blev overført som § 4.
Bestemmelsen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige trådte i kraft 1. august 2013
som følge af idriftsættelsen af EFI. Det var forudsat, at den indtil da gældende prioriterede
dækning af private krav på underholdsbidrag skulle fortsætte. Dette sikrer den foreslåede
bestemmelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at det gøres muligt at inddrive krav om tilbagebetaling af
omkostningsgodtgørelse ved lønindeholdelse eller udpantning. Om inddrivelsesskridtet tages i
forhold til den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige afhænger af til hvem,
udbetalingen af omkostningsgodtgørelse er sket. Der henvises til afsnit 3.5 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1-4
Det foreslås, at alle virksomhedens registreringer inddrages, hvis virksomheden skønnes ikke
at være i stand til at fortsætte efter den inddragelse af registreringen, der kan ske efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, hvis SKAT efter stk. 1 fire gange i træk for samme
registreringsforhold har måttet fastsætte virksomhedens tilsvar foreløbigt til et skønsmæssigt
beløb, fordi virksomheden ikke selv har indgivet angivelsen eller foretaget indberetningen.
En virksomhed vil i praksis ikke kunne videreføres, hvis den som følge af fire foreløbige
fastsættelser i træk for moms får inddraget sin momsregistrering, fordi den derved mister den
omsætning, der er nødvendig for at kunne aflønne sine ansatte. Registreringen for
indeholdelsespligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag inddrages dog ikke tillige med
registreringen for moms, og SKAT vil herefter forvente fortsat at modtage indberetninger fra
virksomheden om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden vil ofte ikke
selv have afmeldt sin registrering for indeholdelsespligten vedrørende A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, og konsekvensen er, at SKAT i så fald foretager en foreløbig
fastsættelse af tilsvaret af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Denne uhensigtsmæssighed fjernes med den foreslåede bestemmelse. Den er udformet
således, at SKAT i de tilfælde, hvor de fire foreløbige fastsættelser vedrører et
registreringsforhold, hvis inddragelse må formodes at udelukke virksomhedens fortsatte drift,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 41 -
i varslet om inddragelsen af dette registreringsforhold oplyser, at også virksomhedens øvrige
registreringer vil blive inddraget, medmindre virksomheden inden for fristen på 14 dage til at
indgive de manglende angivelser eller indberetninger meddeler SKAT, at disse øvrige
registreringer skal opretholdes. Inddragelsen vil blive afværget ved en rettidig indgivelse af de
manglende angivelser eller indberetninger, hvorfor en meddelelse om opretholdelse af de
øvrige registreringer i praksis alene vil kunne forventes, hvis virksomheden ikke indgiver de
manglende angivelser eller indberetninger.
Til nr. 5
En igangværende virksomhed kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, af SKAT blive
pålagt at stille sikkerhed, når den for de seneste 12 afregningsperioder i mindst fire tilfælde
ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der omfattes af opkrævningsloven, og, for
så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører
virksomhedens drift. Det er yderligere en betingelse, at virksomheden enten (litra a) er i
restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt
selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og
bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og at
virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra SKAT, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat
manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller (litra b) ikke rettidigt har indsendt
selvangivelse.
Landsskatteretten har med sin afgørelse i SKM2011.704.LSR afgjort, at betaling af rater af
restskat ikke kan anses for betalinger for en afregningsperiode. Manglende eller for sen
betaling af disse rater kan derfor ifølge Landsskatteretten ikke begrunde krav om
sikkerhedsstillelse. Betaling af løbende B-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, der vedrører
virksomhedens drift, vedrører derimod afregningsperioder, jf. kildeskattelovens § 58 om
betaling i 10 rater på de i bestemmelsen fastlagte tidspunkter. B-skat kan derfor begrunde
krav om sikkerhedsstillelse ved manglende rettidighed med betalingen.
Det findes ikke velbegrundet at sondre mellem restskat, der vedrører virksomhedens drift og
efter reglerne i kildeskattelovens § 61 skal betales i rater, og den foreløbige betaling af
forskudsskat i form af B-skatterater efter kildeskattelovens § 58. Med den foreslåede
bestemmelse sikres, at også manglende eller for sen betaling af en sådan restskat indgår som
et kriterium ved den kreditværdighedsvurdering, som opkrævningslovens § 11, stk. 1, er
udtryk for.
Det præciseres således med bestemmelsen, at personskatter og bidrag, der vedrører
virksomhedens drift, også inkluderer restskatter, der kan føres tilbage til virksomhedens drift.
Det præciseres samtidig, at dette også gælder ved opgørelsen af den restance, der omtales i §
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 42 -
11, stk. 1, nr. 1, litra a, og ved fastsættelsen af sikkerhedens størrelse efter stk. 5.
Den i bestemmelsen samtidig foreslåede ændring af restancegrænsen på 25.000 kr. i § 11, stk.
1, nr. 1, litra a, til 50.000 kr. vil udelukke muligheden for at omgå et krav om
sikkerhedsstillelse, der er begrundet med en restance på over 25.000 kr. og indtil 50.000 kr.,
ved at lukke virksomheden for herefter at etablere en ny virksomhed, der anmeldes til
registrering, uden at SKAT vil kunne kræve sikkerhedsstillelse som betingelse for
registreringen, fordi bestemmelsen i § 11, stk. 2, om sikkerhedsstillelse ved registreringen
forudsætter et usikret tilgodehavende i en anden virksomhed - f.eks. den nu lukkede - på over
50.000 kr.
Et krav om sikkerhedsstillelse hos en igangværende virksomhed vil i alle tilfælde som
yderligere betingelse forudsætte, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring indebærer, at kravet om, at den anden virksomhed, hvori den person,
der i sin egenskab af ejer eller ledelse i den virksomhed, der er anmeldt til registrering, også
er eller inden for de seneste fem år har været til stede som ejer eller ledelse, skal være gået
konkurs eller konstateret insolvent med et tab for statskassen eller et usikret tilgodehavende
for SKAT til følge, ændres til et krav om, at staten som følge af konkurs eller anden insolvens
har lidt et tab, eller at SKAT er blevet påført en konstateret, usikret restance.
SKAT har i praksis ofte svært ved at dokumentere en sådan anden igangværende virksomheds
insolvens, fordi konstateringen normalt kræver et forgæves udlæg inden for de seneste tre
måneder, jf. formodningsreglen i konkurslovens § 18. Med bestemmelsen erstattes krav om
konstateret insolvens hos en anden igangværende virksomhed til et krav om en konstateret,
usikret restance.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at et pålæg om sikkerhedsstillelse som
betingelse for at opnå registreringen fortsat vil forudsætte, at SKAT efter et konkret skøn
vurderer, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf.
opkrævningslovens § 11, stk. 3. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der i den anden
virksomhed er opstået en restance på over 50.000 kr. bestående af de i stk. 2 nævnte skatter og
afgifter m.v. Der skal foreligge kritisable forhold omkring restancens opståen eller dens
manglende betaling.
Med bestemmelsen er der i overensstemmelse med den i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslåede
ændring desuden foretaget en præcisering af, at personskatter og bidrag, der vedrører
virksomhedens drift, også inkluderer restskatter, der kan føres tilbage til virksomhedens drift.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 43 -
Til nr. 7
Efter den foreslåede bestemmelse skal det forventede eller opgjorte tilsvar fra en periode med
uregistreret drift medregnes ved beregningen af sikkerhedens størrelse, når en virksomhed i
forbindelse med sin registrering måtte blive pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens
§ 11, stk. 2. Forslaget skal fjerne et incitament til uregistreret drift, hvor der genereres et
skatte- og afgiftskrav, som ikke medregnes, når sikkerhedens størrelse beregnes efter § 11,
stk. 5, fordi alene kendte restancer medregnes. Betalingsfristen for et evt. efter
opkrævningslovens § 5, stk. 1 eller 2, fastsat beløb for perioden med uregistreret drift er på
tidspunktet for afgørelsen om sikkerhedsstillelse måske endnu ikke udløbet, hvorfor der ikke
er tale om en restance.
Bestemmelsen sikrer, at et efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 eller 2, fastsat tilsvar
medregnes ved beregningen af sikkerhedens størrelse, og at et skønnet beløb kan medregnes,
hvis en afgørelse efter § 5, stk. 1 eller 2, endnu ikke er truffet. Viser det sig senere, at det
skyldige beløb for perioden med uregistreret drift er lavere end det af SKAT ved beregningen
af sikkerhedens størrelse skønnede beløb, vil virksomheden kunne begære sikkerheden
reduceret, så den alene inkluderer det konstaterede krav.
Til nr. 8
Bestemmelsen skal hindre en konstateret mulighed for at omgå et krav om sikkerhedsstillelse
hos en enkeltmandsvirksomhed. Omgåelsen kan ske, ved at indehaveren efter at være blevet
pålagt at skulle stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, afmelder sin
enkeltmandsvirksomhed - uden at have stillet sikkerheden - for herefter på ny at anmelde en
enkeltmandsvirksomhed til registrering. I forbindelse med registreringen af en
enkeltmandsvirksomhed medregnes en restance hidrørende fra den tidligere
enkeltmandsvirksomhed ikke ved beregningen af den sikkerhed, der efter opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, måtte blive krævet som betingelse for registrering. Sikkerhedens størrelse
beregnes for en enkeltmandsvirksomhed ud fra det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-
måneders-periode samt restancerne hos den enkeltmandsvirksomhed, der anmeldes til
registrering, bestående af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og
personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Når den restance, der har
begrundet et pålæg om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, hos
enkeltmandsvirksomheden, og som ifølge stk. 5 indgik i beregningen af sikkerhedens
størrelse, også medregnes ved beregningen af sikkerhedens størrelse i forbindelse med
registreringen af den ny enkeltmandsvirksomhed, fjernes muligheden for en sådan omgåelse.
Til nr. 9
Bestemmelsen indebærer, at det for frigivelse af en sikkerhed stillet efter opkrævningslovens
§ 11, stk. 1 eller 2, for enkeltmandsvirksomheder også vil være en betingelse, at personskatter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 44 -
og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, er blevet rettidigt betalt i de
seneste 12 måneder. Lov nr. 1344 af 19. december 2008 (Indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse
–
Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp,
starthjælp og introduktionsydelse) udvidede opkrævningslovens § 11 med personskatter, der
vedrører virksomhedens drift. Ved en fejl blev der ikke konsekvensændret i
opkrævningslovens bestemmelse om frigivelse af sikkerheden.
Som følge af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 4, om at inkludere
manglende eller for sen betaling af restskat, der vedrører virksomhedens drift, i betingelsen i
opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, om mindst fire tilfælde med manglende eller for sen
betaling inden for de seneste 12 afregningsperioder for at kunne pålægge virksomheden at
stille sikkerhed findes det begrundet, at en frigivelse af en stillet sikkerhed også forudsætter
rettidig betaling af en sådan restskat.
Til § 4
Til nr. 1
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås, at der indsættes udtrykkelige
regler for registreringsmulighederne for virksomheder, der ikke har leverancer her i landet,
foreslås overskriften ”Leverancer her i landet” ændret til ”Leverancer”.
Til nr. 2
For at undgå enhver tvivl om mulighederne for registrering her i landet af virksomheder, der
kun har leverancer i udlandet, foreslås det, at der i overensstemmelse med hidtil gældende
praksis indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at virksomheder, der er etableret her, men alene
har leverancer i udlandet, kan vælge at lade sig registrere her. Samtidig foreslås fastsat, at
virksomheder, der hverken er etableret her eller har leverancer her, ikke kan registreres.
Forslaget betyder, at har sidstnævnte virksomheder, som ikke kan momsregistreres her i
landet, momsudgifter her i landet, kan de søge om godtgørelse for disse i henhold til
momslovens § 45.
Til nr. 3
I de tilfælde, hvor SKAT inddrager virksomhedens momsregistrering, gælder ifølge den
foreslåede bestemmelse en angivelsesfrist - og dermed tillige en afregningsfrist, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4 - på 14 dage fra meddelelsen om, at momsregistreringen er
blevet inddraget.
Bestemmelsen sikrer, at SKAT hurtigere får konstateret det skyldige momstilsvar og hurtigere
vil kunne iværksætte en evt. nødvendig inddrivelsesindsats.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 45 -
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 4, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2016 af hensyn til gennemførelsen af
nødvendige systemændringer.
Til stk. 3
Det foreslås, at § 1, nr. 3, om hurtig afslutning i visse klagesager har virkning for klager, som
indgives til Skatteankestyrelsen den 1. januar 2014 eller senere. Dette er tidspunktet for
ikrafttrædelsen af den nye klagestruktur ved lov nr. 649 af 12. juni 2013.
Endvidere foreslås det - i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i ovennævnte
lov nr. 649 af 12. juni 2013 - at bestemmelsen tillige har virkning for klager, som er blevet
indgivet efter tidligere gældende regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
175 af 23. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 925 af 18. september 2012, og hvorom
et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten før den
1. januar 2014 endnu ikke har truffet afgørelse.
Med forslaget er der således mulighed for - efter stadfæstelsen af loven - at gennemføre hurtig
afslutning i de klagesager, som afgøres efter reglerne om den nye klagestruktur, hvis
afgørelsesmyndigheden og klageren er enige herom.
Til stk. 4
Det foreslås, at § 1, nr. 5 og 10, om omkostningsgodtgørelse i sager, som
skattemyndighederne viderefører, samt i retssager om vurdering og motorregistrering har
virkning fra den 1. januar 2014, da der med etableringen af den nye klagestruktur på
skatteområdet ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 var forudsat, at der kunne ydes
omkostningsgodtgørelse i de nævnte sager med virkning fra 1. januar 2014.
Med forslaget er der således mulighed for - efter stadfæstelsen af loven - at yde
omkostningsgodtgørelse i de pågældende sager, f.eks. ved acontoudbetalinger.
Til stk. 5
Det foreslås, at § 2, nr. 2, om udpantningsret for tilbagebetalingskrav på
omkostningsgodtgørelse har virkning for tilbagebetalingskrav, som rejses den 1. januar 2015
og senere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 46 -
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
skatteforvaltningsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23.
§
11.
Landsskatteretten
afgør, februar 2011, som ændret bl.a. ved § 1
medmindre andet er bestemt af i lov nr. 545 af 26. maj 2010 og senest
skatteministeren efter § 14, stk. 2, ved § 1 i lov nr. 649 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
klager over:
1)…5)
---
Stk. 2.
Landsskatteretten afgør sager,
1.
I
§ 11, stk. 2,
og
§ 55, stk. 1, nr. 3,
»skatteministeren«
til:
som skatteministeren har indbragt for ændres
»Skatteministeriet«.
Landsskatteretten efter § 40, stk. 1.
Stk. 3-4. ---
§ 55.
Godtgørelse ydes i følgende
tilfælde:
1) ..2)
---
3) Ved Landsskatterettens behandling
af en sag, som skatteministeren har
indbragt efter § 40, stk. 1.
Stk. 2-3. ---
§ 13.
For at Landsskatteretten kan
træffe en afgørelse, skal mindst 3
retsmedlemmer deltage i afgørelsen.
Heraf skal mindst 1 være en
retsformand, og mindst 2 skal være
valgt af Folketinget eller udnævnt af
skatteministeren efter § 12, stk. 3. I
tilfælde af stemmelighed er den
ledende
retsformands
stemme
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 47 -
afgørende. Deltager denne ikke, er
retsformandens eller, hvor flere
retsformænd deltager, den efter
udnævnelse
ældstes
stemme
afgørende. I sager, som vedrører
registreringsafgiftsloven, skal mindst 3
retsmedlemmer deltage, og heraf skal
mindst 1 være en retsformand, mens
mindst
2
skal
være
særligt
motorsagkyndige medlemmer, der er
udnævnt af skatteministeren efter § 12,
stk. 4.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan den ledende
2.
I
§ 13, stk. 3,
udgår »afgørelse
retsformand efter indstilling fra vedrørende afvisning af en indkommet
skatteankeforvaltningen bestemme, at klage eller«.
en kontorchef eller en anden ansat i
skatteankeforvaltningen skal deltage i
afgørelsen af en klage. I sådanne
tilfælde har den pågældende samme
beføjelser som en retsformand. Er
voteringen ikke enstemmig, overgår
klagen dog til behandling efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan afgørelse
vedrørende afvisning af en indkommet
klage eller afgørelse om genoptagelse
efter § 35 g af en påkendt klage træffes
af en retsformand eller en kontorchef i
skatteankeforvaltningen
efter
bemyndigelse fra den ledende
retsformand.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter en
forretningsorden for Landsskatteretten.
§ 35 a
---
Stk. 5.
Hvis den myndighed, der har
truffet afgørelsen, på grundlag af
klagen finder anledning til at give fuldt
medhold i klagen, kan den genoptage
og ændre afgørelsen, hvis klageren er
3.
§ 35 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Hvis den myndighed, der har
truffet afgørelsen, på grundlag af
klagen finder anledning dertil, kan den
uanset de almindelige frister for
genoptagelse
af
myndighedens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 48 -
enig deri. For følgende klager kan den afgørelse efter denne lov genoptage og
myndighed, der har truffet afgørelsen, ændre afgørelsen, hvis klageren er
genoptage og ændre afgørelsen, hvis enig heri.«
klageren er enig deri:
1) Klager omfattet af § 6, stk. 1, og
§ 7, stk. 1,
2) klager omfattet af § 17, stk. 1, i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og
3) klager over årsopgørelser,
medmindre klageren tidligere har
modtaget særskilt underretning om
ansættelsen og klagen omfatter
forhold deri.
Stk. 6-7.---
§ 40.
Skatteministeren kan indbringe
en afgørelse truffet af Skatterådet, der
4.
I
§ 40, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
til:
indeholder en stillingtagen til et EU- »Skatteministeren«
retligt
spørgsmål,
for »Skatteministeriet«.
Landsskatteretten
til
prøvelse.
Anmodningen om behandling i
Landsskatteretten skal være modtaget i
Skatteankeforvaltningen senest 1
måned fra dateringen af den afgørelse,
der ønskes behandlet. Bestemmelserne
i § 35 a, stk. 3, § 35 e, § 35 g og §§ 44,
45 og 47 finder tilsvarende
anvendelse. Den eller de, der har været
part i sagen for Skatterådet, stilles som
en klager ved Landsskatterettens
behandling af en klage.
Stk. 2.---
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50
pct. af de udgifter, som en person
omfattet af § 53 ifølge regning skal
betale eller har betalt til sagkyndig
bistand m.v. som nævnt i § 54 i de
sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 49 -
godtgørelse på 100 pct., hvis den
pågældende person i sagen har fået
fuldt medhold eller medhold i
overvejende grad.
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af
de godtgørelsesberettigede udgifter,
hvis udgifterne ifølge regning skal
betales eller er betalt i anledning af, at
told- og skatteforvaltningen forelægger
en
afgørelse
truffet
af
et
skatteankenævn for Skatterådet til
ændring, jf. § 2, stk. 3, eller
skatteministeren
indbringer
en
skatterådsafgørelse
for
Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller
Skatteministeriet
indbringer
en
landsskatteretsafgørelse
for
domstolene eller Skatteministeriet
anker en dom til højere instans.
Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til
dækning af de godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes til sagens
behandling
ved
henholdsvis
Skatterådet, Landsskatteretten og den
pågældende domstolsinstans.
Stk. 3.
Skatteankeforvaltningen, et
skatteankenævn,
Landsskatteretten
eller Skatterådet kan bestemme, at
udgifter, der er eller vil blive afholdt
til syn og skøn efter § 47 i en sag for
myndigheden, skal godtgøres fuldt ud.
Stk. 4.
Afgørelse af, om udgifter
omfattet af stk. 3 skal godtgøres fuldt
ud, træffes af
1) told- og skatteforvaltningen som
sekretariat for Skatterådet eller
2)
skatteankeforvaltningen,
herunder som sekretariat for
Landsskatteretten
eller
skatteankenævnet.
5.
I
§ 52, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af
de godtgørelsesberettigede udgifter,
hvis udgifterne ifølge regning skal
betales eller er betalt, i anledning af at
told- og skatteforvaltningen forelægger
en
afgørelse
truffet
af
et
skatteankenævn for Skatterådet til
ændring, jf. § 2, stk. 3, eller
Skatteministeriet
indbringer
en
skatterådsafgørelse
for
Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller
Skatteministeriet
indbringer
et
spørgsmål
afgjort
af
skatteankeforvaltningen,
et
skatteankenævn,
et
vurderingsankenævn,
et
motorankenævn
eller
Landsskatteretten for domstolene, eller
Skatteministeriet anker en dom til
højere instans. Godtgørelsen efter 1.
pkt. ydes kun til dækning af de
godtgørelsesberettigede udgifter, som
afholdes til sagens behandling ved den
pågældende
administrative
klageinstans eller domstolsinstans.
Dog ydes godtgørelse også for
godtgørelsesberettigede udgifter, som
afholdes, efter at der er truffet
afgørelse i klage- eller retssagen,
under forudsætning af at udgifterne
direkte relaterer sig til udfaldet af den
trufne afgørelse og er nødvendige for
at realisere den.«
6.
§ 52, stk. 3 og 4,
ophæves, og i
stedet indsættes:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 50 -
Stk.
5.
Der
ydes
ikke
omkostningsgodtgørelse efter dette
kapitel for klager over afgørelser efter
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Stk. 6.
Krav på godtgørelse efter stk. 1-
3 kan ikke sælges, pantsættes eller på
anden måde overdrages. Kravet kan
dog overdrages, herunder pantsættes,
til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt
ikke
gøres
til
genstand
for
retsforfølgning eller modregning.
»Stk.
3.
Udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn efter § 47 i
forbindelse med en sag for et
skatteankenævn,
Landsskatteretten,
Skatterådet
eller
skatteankeforvaltningen,
kan
godtgøres fuldt ud.
Stk. 4.
Afgørelse af, om udgifter
omfattet af stk. 3, der vil blive afholdt
til syn og skøn, skal godtgøres fuldt
ud, træffes af:
1)
Told- og skatteforvaltningen i
en sag for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen i en
sag for skatteankeforvaltningen, et
skatteankenævn
eller
Landsskatteretten.
Stk. 5.
Afgørelse af, om udgifter
omfattet af stk. 3, der er afholdt, skal
godtgøres fuldt ud, træffes af
skatteankeforvaltningen,
et
skatteankenævn,
Landsskatteretten
eller Skatterådet i en sag for
myndigheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Afgørelse efter stk. 5 kan
træffes af:
1)
Told- og skatteforvaltningen
som sekretariat for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen som
sekretariat for Landsskatteretten eller
et skatteankenævn.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
7.
Efter
§ 52
indsættes:
Ȥ
52
A.
Godtgørelse
for
godtgørelsesberettigede udgifter i en
sag omfattet af § 52, stk. 2-3, eller §
55, som ikke er afsluttet, ydes den
godtgørelsesberettigede eller den
sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 51 -
med
forbehold
for
eventuel
tilbagebetaling. § 57, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse.«
§ 55.
Godtgørelse ydes i følgende
tilfælde:
1)
Ved
klage,
hvor
et
skatteankenævn
eller
Landsskatteretten træffer afgørelse.
2)
Ved
klage,
hvor
skatteankeforvaltningen
træffer
afgørelse efter regler udstedt i
medfør af § 35 b, stk. 3.
3)
Ved
Landsskatterettens
behandling af en sag, som
skatteministeren har indbragt efter §
40, stk. 1.
4) Ved en anmodning til
skatteankeforvaltningen,
skatteankenævnet
eller
Landsskatteretten om genoptagelse
af vedkommende myndigheds egen
tidligere afgørelse.
5) I en sag vedrørende skatter for
EF-Domstolen,
hvor
den
godtgørelsesberettigede er part.
6) I en sag omfattet af EF-
voldgiftskonventionen, når sagen er
opstået som følge af, at de danske
skattemyndigheder har forhøjet et
dansk foretagendes skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2,
gælder dog ikke sager vedrørende
told,
afgifter
eller
arbejdsgiverkontrol, bortset fra
hæftelsessager, og sager om
registrering af køretøjer, når sagen
skal
afgøres
af
skatteankeforvaltningen efter regler
8.
I
§ 55, stk. 1, nr. 5,
ændres »EF-
Domstolen« til: »EU-Domstolen«.
9.
I
§ 55, stk. 2,
udgår », når sagen skal
afgøres af skatteankeforvaltningen
efter regler udstedt i medfør af § 35 b,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 52 -
udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
Stk. 3.
Godtgørelse ydes endvidere
ved domstolsprøvelse af sager, som
er godtgørelsesberettigede efter stk.
1, nr. 1-4, og ved domstolsprøvelse
af afgørelser i sager som nævnt i
stk. 2.
stk. 3«.
10.
I
§ 55, stk. 3,
indsættes efter »nr. 1-
4,«:
»ved domstolsprøvelse af
afgørelser
i
sager,
hvor
et
vurderingsankenævn
eller
et
motorankenævn har truffet afgørelse,«.
11.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Endelig ydes godtgørelse for
godtgørelsesberettigede udgifter, som
afholdes, efter at der er truffet
afgørelse i en klage- eller retssag,
hvortil
udgifterne
er
godtgørelsesberettigede,
under
forudsætning af at udgifterne direkte
relaterer sig til udfaldet af den trufne
afgørelse og er nødvendige for at
realisere den.«
§ 57.
Giver en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse anledning til
nærmere at undersøge, i hvilket
omfang den godtgørelsesberettigede
har fået medhold i sin sag, udbetales
forskudsvis 50 pct. af det ansøgte
godtgørelsesbeløb.
Stk. 2.
Er godtgørelsesbeløbet større
end det beløb, som efter stk. 1 er
udbetalt
forskudsvis,
udbetales
restbeløbet med en rente. Renten
beregnes
med
rentesatsen
i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr.
påbegyndt måned regnet fra dagen for
modtagelsen af ansøgningen om
omkostningsgodtgørelse.
Stk. 3.
Giver en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse
alene
anledning til nærmere at undersøge
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 53 -
størrelsen af udgifterne til behandling
af sagen, herunder den sagkyndiges
honorar, udbetales godtgørelsen ifølge
ansøgningen med forbehold for
eventuel tilbagebetaling.
Stk. 4.
Er godtgørelsesbeløbet mindre
end det beløb, som efter stk. 3 er
udbetalt med forbehold, skal den
godtgørelsesberettigede tilbagebetale
det
for
meget
udbetalte
godtgørelsesbeløb.
Den
godtgørelsesberettigede har ret til
henstand,
hvis
afgørelsen
om
godtgørelsens tilbagebetaling påklages
eller indbringes for domstolene.
Stk. 5.
Har den godtgørelsesberettigede
tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter
stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb
senere at være blevet tilbagebetalt med
urette, udbetales beløbet med en rente.
Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr.
påbegyndt måned regnet fra dagen for
indbetaling
af
det
opkrævede
godtgørelsesbeløb.
12.
§ 57, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er godtgørelsesbeløbet mindre
end det beløb, som efter stk. 3 er
udbetalt med forbehold, skal den
godtgørelsesberettigede eller den
sagkyndige, hvis udbetalingen er sket
til denne efter overdragelse af kravet,
jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det
for meget udbetalte godtgørelsesbeløb.
Den
godtgørelsesberettigede
henholdsvis den sagkyndige har ret til
henstand,
hvis
afgørelsen
om
godtgørelsens tilbagebetaling påklages
eller indbringes for domstolene.«
13.
§ 57, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Har
den
godtgørelsesberettigede henholdsvis
den
sagkyndige
tilbagebetalt
godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1.
pkt., og findes dette beløb senere at
være blevet tilbagebetalt med urette,
udbetales beløbet med en rente.
Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr.
påbegyndt måned regnet fra dagen for
indbetaling
af
det
opkrævede
godtgørelsesbeløb.«
§2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008
om inddrivelse af gæld til det
offentlige som ændret bl.a. ved § 21 i
lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 7 i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 54 -
§ 4.
Dækker beløb, der inddrives fra
skyldner, kun delvis fordringer under
inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden
vedrørende skyldneren, dækkes
fordringerne i denne rækkefølge:
1) Bøder.
2) Underholdsbidrag omfattet af lov
om opkrævning af underholdsbidrag.
3) Andre fordringer.
lov nr. 603 af 12. juni 2013 og senest
ved § 1 i lov nr. 1499 af 18. december
2013, foretages følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»underholdsbidrag«:
», idet private krav dog dækkes forud
for offentlige krav«.
2.
I
bilag 1
indsættes som
nr. 32:
»32) Krav om tilbagebetaling af
omkostningsgodtgørelse
efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19.«
§3
I
opkrævningsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen
skønner, at virksomheden ikke vil
kunne
fortsætte
uden
dette
registreringsforhold, inddrages tillige
virksomhedens øvrige registreringer,
medmindre virksomheden inden for
den i 3. pkt. anførte frist meddeler
told- og skatteforvaltningen, at de
øvrige
registreringer
ønskes
opretholdt.«
§ 4. ---
Stk. 3.
Såfremt en virksomhed i fire på
hinanden følgende afregningsperioder
for det samme registreringsforhold har
fået foretaget en foreløbig fastsættelse
af virksomhedens tilsvar af skatter
eller afgifter m.v., kan told- og
skatteforvaltningen
inddrage
virksomhedens registrering hos told-
og skatteforvaltningen, for så vidt
angår
det
pågældende
registreringsforhold,
medmindre
2.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
der bliver 3.
virksomheden inden inddragelsen pkt., indsættes efter »registreringen«:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 55 -
indgiver de manglende angivelser
henholdsvis
manglende
indberetninger.
Told-
og
skatteforvaltningen skal dog forinden
inddragelsen ved rekommanderet brev
meddele
virksomheden,
at
registreringen vil blive inddraget,
såfremt de manglende angivelser
henholdsvis manglende indberetninger
ikke indgives inden 14 dage. Det skal
fremgå af meddelelsen, at en
fortsættelse af virksomheden efter en
inddragelse vil være strafbar efter §
17, stk. 3, og at ledelsen hæfter for
skatter og afgifter m.v., jf. stk. 4.
Meddelelse om, at registreringen er
inddraget, skal tilsendes virksomheden
ved rekommanderet brev. Det skal
fremgå heraf, at en fortsættelse af
virksomheden vil være strafbar efter §
17, stk. 3, og at ledelsen ved en
fortsættelse af virksomheden hæfter
for skatter og afgifter m.v., jf. stk. 4.
§ 11.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en virksomhed at stille
sikkerhed, når
1) virksomheden for de seneste 12
afregningsperioder fire gange ikke
rettidigt har indbetalt skatter og
afgifter m.v. omfattet af denne lov og,
for
så
vidt
angår
enkeltmandsvirksomheder,
tillige
personskatter og bidrag, der vedrører
virksomhedens drift, og
a) virksomheden er i restance
vedrørende skatter og afgifter, for
hvilke den er registreret, samt
eventuelt selskabsskatter og, for så
vidt angår enkeltmandsvirksomheder,
»eller registreringerne«.
3.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt.,
der bliver 4. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen
efter 2. pkt. oplyser, at virksomhedens
øvrige registreringer tillige inddrages,
oplyses i meddelelsen endvidere, at
virksomheden inden for fristen i 3. pkt.
skal give told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom, såfremt de øvrige
registreringer ønskes opretholdt.«
4.
I
§ 4, stk. 3, 4. pkt.,
der bliver 6.
pkt., indsættes efter »registreringen«:
»eller registreringerne«.
5.
To steder i
§ 11, stk. 1, nr. 1,
og et
sted i
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes
efter »bidrag«: », herunder restskat«,
og i
§ 11, stk. 1, nr. 1, litra a,
ændres
»25.000 kr.« til: »50.000 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 56 -
tillige personskatter og bidrag, der
vedrører virksomhedens drift, med et
beløb, der overstiger 25.000 kr., og
virksomheden ikke indbetaler denne
restance senest den 10. hverdag fra
modtagelsen af en erindringsskrivelse
fra told- og skatteforvaltningen,
hvorved virksomheden underrettes om,
at den ved fortsat manglende betaling
pålægges at stille sikkerhed, eller
b)
---
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge en virksomhed, der
anmeldes til registrering m.v. efter
skatte-
og
afgiftslove,
hvor
opkrævningen reguleres efter denne
lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog
kun gives, hvis en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af virksomheden,
reelt driver virksomheden, er medlem
af virksomhedens bestyrelse eller
direktion, eller er filialbestyrer i
virksomheden, er eller inden for de
seneste 5 år har været ejer af eller
filialbestyrer i en anden virksomhed
eller medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en anden virksomhed, der
er gået konkurs eller er blevet
konstateret insolvent. Den anden
virksomheds konkurs eller insolvens
skal endvidere have ført til, at told- og
skatteforvaltningen har et ikke fuldt
sikret tilgodehavende, eller at staten er
blevet påført et samlet tab på mere end
50.000 kr. vedrørende skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter denne
lov, eller personskatter og bidrag, der
hidrører fra driften af den anden
virksomhed.
Stk. 3-4. ---
6.
§ 11, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»Pålæg kan dog kun gives, hvis en
fysisk eller juridisk person, som er ejer
af
virksomheden,
reelt
driver
virksomheden,
er
medlem
af
virksomhedens
bestyrelse
eller
direktion eller er filialbestyrer i
virksomheden, er eller inden for de
seneste 5 år har været ejer af eller
medlem
af
bestyrelsen
eller
direktionen
eller
har
været
filialbestyrer i en anden virksomhed,
der har påført staten et samlet tab som
følge af konkurs eller anden insolvens
eller har skabt en usikret restance til
told- og skatteforvaltningen på mere
end 50.000 kr. vedrørende skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter denne
lov, eller personskatter og bidrag,
herunder restskat, der hidrører fra
driften af den anden virksomhed.«
7.
I
§ 11, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»3-måneders-periode«: »samt det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 57 -
Stk. 5.
Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal
stilles for et beløb, der svarer til
virksomhedens restancer med skatter
eller afgifter m.v., der opkræves efter
denne lov, og det forventede
gennemsnitlige tilsvar i en 3-
måneders-periode.
For
enkeltmandsvirksomheder
gælder
dette tillige indehaverens personskatter
og bidrag, der vedrører virksomhedens
drift. Det gennemsnitlige tilsvar
beregnes
for
igangværende
virksomheder på baggrund af det
senest
afleverede
årsregnskab.
Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter
beregnes med udgangspunkt i beregnet
acontoskat
for
indeværende
regnskabsår reduceret med eventuelle
acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen
for personskatter og bidrag beregnes
ud fra skattebilletten.
Stk. 6-12. ---
Stk. 13.
Sikkerhed stillet efter stk. 1 og
2 frigives, når tidligere restancer er
betalt og virksomheden i de seneste 12
måneder rettidigt har indbetalt skatter
og afgifter m.v., der opkræves efter
denne lov.
skønnede eller opgjorte tilsvar fra den
periode, hvor virksomheden måtte
have været drevet uregistreret«.
8.
I
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter
»drift«: », samt restancer vedrørende
de i dette stykke omhandlede skatter
og afgifter m.v. fra indehaverens
tidligere enkeltmandsvirksomhed, der
er blevet afmeldt fra registreringen«.
9.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes efter »lov«:
»,
og,
for
så
vidt
angår
enkeltmandsvirksomheder,
tillige
personskatter og bidrag, herunder
restskat, der vedrører virksomhedens
drift«.
§4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
106 af 23. januar 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 789 af 28. juni 2013, §
7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 2 i
lov nr. 1637 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
I overskriften før § 47 udgår »her i
landet«.
Kapitel 12
Registrering
Leverancer her i landet
§ 47. ---
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 58 -
2.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2. og 3.
§ 49.
Den, der erhvervsmæssigt leverer
pkt.:
varer og ydelser, og som efter § 48 er »Muligheden for registrering gælder
undtaget fra registreringspligten, kan også afgiftspligtige personer, der er
vælge at lade sig registrere.
etableret her i landet, og som driver
virksomhed med levering af varer og
ydelser, men som alene har leverancer
i udlandet. Afgiftspligtige personer,
der hverken er etableret her i landet
eller har leverancer her, kan ikke
registreres.«
§ 57.
Stk. 1-8. ---
3.
I
§ 57
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Er
virksomhedens
registrering efter dette kapitel blevet
inddraget
af
told-
og
skatteforvaltningen,
skal
virksomhedens angivelse foretages
senest 14 dage efter meddelelsen om
inddragelsen.«
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §
4, nr. 3, træder i kraft den 1.
januar 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, har virkning for
klager,
som
indgives
til
skatteankeforvaltningen den 1. januar
2014 eller senere. Endvidere har
bestemmelsen virkning for klager, som
er blevet indgivet efter tidligere
gældende
regler
i
skatteforvaltningsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23.
februar 2011, som ændret ved § 2 i lov
nr. 925 af 18. september 2012, og
hvorom
et
skatteankenævn, et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 59 -
vurderingsankenævn,
et
motorankenævn
eller
Landsskatteretten før den 1. januar
2014 endnu ikke har truffet afgørelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5 og 10, har virkning
fra den 1. januar 2014.
Stk. 5.
§ 2, nr. 2, har virkning for
tilbagebetalingskrav, som rejses den 1.
januar 2015 og senere.