Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 222
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 14-2611052
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et
indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, videregivelse af
oplysninger til finansielle virksomheder, ændring af indberetningspligten vedr. modtagere af
renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen)
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i
lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 1637 af 26. juni
2013, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 78 indsættes i
kapitel 19:
Ӥ
78 A.
Til brug for afgiftskontrollen skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for
virksomhedens forpligtelser, herunder til at svare moms, i forbindelse med afgivelse af
selvangivelsen, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 4, give told- og skatteforvaltningen oplysning
om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til
grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden.”
§2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 8. september 2012 og senest
ved § 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 B
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og
god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed §
43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den
seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den registrerede få
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til
efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at
der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne
forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 1 B, stk. 2, 1. pkt.
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
3.
Efter § 7 D indsættes:
Ӥ
7 E.
Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til
told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår erhvervede egne aktier m.v.
med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v.
og sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af
indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe
indberetningspligten.”
4.
I
§ 7 L, stk. 1,
udgår ”4 eller”,
og
efter ”denne lov”
indsættes:
”, og medmindre renterne
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed”.
5.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”§ 11 A, stk. 4-6” til: ”§ 11 A, stk. 4, 5 og 8”, og ”§ 11 C, stk. 3-5”
ændres
til: ”§ 11 C, stk. 2, 3 og 7”.
6.
I
§ 10, stk. 1,
udgår ”, såfremt deponeringen er foretaget for en person”,
7.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
udgår ”, når erhvervelsen eller afståelsen
er formidlet for en person”.
8.
I
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
9.
§ 10, stk. 5,
affattes således:
”
Stk. 5.
Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse
den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. eller cvr-nummer.”
10.
I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.
ændres ” stk. 4 og 5” til: ”stk. 4-8”.
11.
I
§ 11 A, stk. 1, 3. pkt.,
udgår
”, men i disse tilfælde skal kontohaveren selv opfylde
betingelsen
som nævnt i stk. 5, nr. 2”.
12.
I
§ 11 A, stk. 2, 4. pkt.,
ændres ”stk. 5” til: ”stk.
5-8”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
13.
I
§ 11 A, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
”landet
af kontoen”:
”,
men dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,”.
14.
I
§ 11 A, stk. 4, nr. 3,
ændres
”og eventuelle” til: ”, eventuelle”,
og efter
”identifikation”
indsættes: ”,
og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af kontoen eller indskudsbeviset”.
15.
I
§ 11 A, stk. 4,
indsættes som
nr. 4:
”4)
Tidspunktet for oprettelsen af kontoen eller erhvervelsen af indskudsbeviset eller
indtræden i skattepligt her til landet af kontoen eller indskudsbeviset.”
16.
§ 11 A, stk. 5, nr. 2,
affattes således:
”2)
En eventuel erklæring fra det udenlandske pengeinstitut efter stk. 7.”
17.
§ 11 A, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
”
Stk. 6.
Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter
stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende
kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om kontoen eller indskudsbeviset det forudgående kalenderår, når
kontoføringen sker i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af kontoen eller
indskudsbeviset.
2) Størrelsen af ydede eller godskrevne renter.
3) Dato for rentetilskrivning.
4) Størrelsen af det indestående beløb ved årets udgang.
5) Oplysning om kontoens eller indskudsbevisets ophør eller overdragelse med angivelse af
tidspunktet for dette.
Stk. 7.
Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis kontoføreren har
erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende kontoen
eller indskudsbeviset for det foregående kalenderår af egen drift til told- og
skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.
Stk. 8.
Indsender det udenlandske pengeinstitut på trods af erklæring herom ikke
oplysninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle kontoen,
medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.”
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
18.
I
§ 11 A
indsættes som
stk. 10:
”
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5,
afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
19.
I
§ 11 C, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk. 3 og 4” til: ”stk. 3-7”.
20.
I
§ 11 C, stk. 3,
ændres ”ved indtræden af fuld skattepligt her til landet”
til:
”senest
et år
efter indtræden af fuld skattepligt her til landet, men dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor den fulde skattepligt indtræder,”.
21.
I
§ 11 C, stk. 3, nr. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”identifikation”: ”,
og om ejeren er eneejer
eller ejer af en andel af ordningen.”
22.
I
§ 11 C, stk. 3,
indsættes som
nr. 5:
”Tidspunktet
for ophævelse af ordningen eller indtræden af fuld skattepligt her til
landet.”
23.
§ 11 C, stk. 4, nr. 2,
affattes således:
”2)
En eventuel erklæring fra det udenlandske selskab efter stk. 6.”
24.
§ 11 C, stk. 5
og
6,
ophæves, og i stedet indsættes:
”
Stk. 5.
Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter
stk. 4, nr. 2, eller stk. 6 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende
kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om ordningen det forudgående kalenderår, når ordningen
besiddes i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, samt identifikation af ordningen.
2) Ordningens indestående ved indkomstårets udgang.
3) Årets udbetalinger fra ordningen.
4) Årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5,
medmindre selskabet i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som
forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af
udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse
med tillæg af indbetalinger i årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet for oplysning om
ordningens indestående ved indkomstårets udgang, jf. nr. 2, sender oplysning om
kapitalværdien
af
ordningen
ved
indkomstårets
udgang.
Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen
mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3,
og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.
5) Oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
Stk. 6.
Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 5, hvis det udenlandske
selskab har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 5,
vedrørende ordningen for det foregående kalenderår af egen drift til told- og
skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
Stk. 7.
Indsender det udenlandske selskab på trods af erklæring herom ikke indberetninger
efter stk. 6 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told-
og skatteforvaltningen pålægge den eller dem, der råder over ordningen i forhold til selskabet,
at opsige ordningen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist,
der er nævnt i stk. 5.”
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
25.
I
§ 11 C, stk. 7,
som bliver stk. 8, ændres ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-7”.
26.
I
§ 13 A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres “§ 11 A, stk. 6” til: “
§ 11 A, stk.
8”, og ”§ 11 C, stk. 5”
ændres til: ” § 11 C, stk. 7”.
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved §
11 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 F
ændres ”skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5
A,”
til: ”oplysningspligtige efter skattekontrollovens 7 L, stk. 1,”.
§4
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som ændret senest ved § 3 i lov
nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7 A
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og
god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed §
43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomst-
registeret, som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse
med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til efterlevelse af
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal
tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne
forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 7 A, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
§5
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 593 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3 A
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og
god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed§
43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger om gæld, som
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for rådgivning
af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god
praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og som
er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang
til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 3 A, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
§6
Stk. 1.
§ 1, § 2, nr. 1, 2, 4 og 10-26, og §§ 3-5 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
§ 2, nr. 3 og 5-9, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
§ 1 og § 2, nr. 10-26, har virkning fra indkomståret 2015.
Stk. 4.
§ 2, nr. 3 og 5-9, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2016 og
senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 4, og § 3 har virkning for indberetninger vedrørende indkomståret 2014 og
senere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Skattereglerne
3.1.1.2. Momsreglerne
3.2. Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i
udlandet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked
3.3.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.4. Selskabers erhvervelse af egne aktier
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning og
opdatering af kundeoplysninger
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Tiltag som gennemføres administrativt
3.7.1. Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån
3.7.2. Udbytteskat indeholdt i udlandet
3.7.3. Identitet af konto- eller depotindehavere
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgere
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 22. juni 2012 aftale om en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
skattereform med henblik på at skabe ny vækst og flere job.
Et led i aftalen om en skattereform var en gennemførelse af en række initiativer, som skulle
bidrage til at finansiere skattereformen. Initiativerne fremgår under aftalepunktet ”Strammere
regler for kontrol (øget efterrettelighed)”.
Skattereformaftalen blev udmøntet ved vedtagelsen af en række lovforslag, som blev fremsat i
folketingsåret 2011/12. Dog blev det aftalt, at to af initiativerne vedrørende øget
efterrettelighed, som begge krævede yderligere analyser og modning, først skulle fremsættes i
folketingsåret 2012/13. Det drejede sig om initiativerne vedrørende udvidet
tredjepartsindberetning af finansielle produkter og vedrørende indsats mod erhvervsdrivendes
fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.
Nærmere analyser har vist, at det ikke er muligt i praksis at implementere initiativet
vedrørende indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.
Til erstatning for dette initiativ foreslås i stedet - ved dette lovforslag - at selvstændigt
erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen giver SKAT oplysninger om
årsregnskabets skyldige eller tilgodehavende moms til brug for SKATs kontrol af de
selvstændigt erhvervsdrivendes angivelse af moms.
Det vurderes, at dette initiativ vil bidrage til, at de selvstændigt erhvervsdrivende får større
fokus på en korrekt angivelse af moms til SKAT og dermed mere korrekt betaling af moms til
SKAT. Derigennem skønnes det, at forslaget kan sikre et finansieringsbidrag til
skattereformen, som modsvarer det forudsatte provenu fra det ikke-gennemførte initiativ om
indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.
Ud over forslaget vedrørende de selvstændigt erhvervsdrivende indeholder dette forslag en
række initiativer vedrørende tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter. Den
nærmere afgrænsning af, hvilke initiativer der er medtaget i dette lovforslag, er foretaget i
samarbejde med den finansielle sektor.
Ud over forslagene vedrørende skattereformen for 2012 foreslås det endvidere at udvide de
finansielle virksomheders adgang til at modtage data fra SKAT efter samtykke fra deres
kunder.
Det foreslås således, at der etableres hjemmel til, at finansielle virksomheder, som er omfattet
af reglerne i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder (god skik-
bekendtgørelsen), kan få oplysninger fra indkomstregisteret og årsopgørelsen samt
oplysninger om eventuelle restancer på offentlig gæld, der er nødvendige til brug for
rådgivning af den registrerede. Det er en forudsætning for at få sendt oplysningerne fra
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
SKAT, at den registrerede samtykker. Tilsvarende foreslås det, at der etableres hjemmel til, at
finansielle virksomheder, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn, kan få sendt oplysninger
digitalt med samtykke fra den registrerede/kunden, når det følger af bekendtgørelse om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., at der skal indhentes opdaterede oplysninger.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets elementer vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i
forbindelse med selvangivelsen og udvidet tredjepartsindberetning vedrørende finansielle
produkter har baggrund i aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti af 22.
juni 2012 om en skattereform.
Forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
har til formål at tilvejebringe større efterrettelighed, dvs. sikre, at flere selvstændigt
erhvervsdrivende angiver moms korrekt i overensstemmelse med lovgivningen. Baggrunden
for forslaget er, at compliance-undersøgelserne vedrørende 2008 og 2010 viser, at der ofte
forekommer differencer mellem virksomhedernes bogførte moms og det, som
virksomhederne rent faktisk har angivet i moms til SKAT.
Differencerne kan være udtryk for, at virksomhederne har underdeklareret (angivet for lidt
moms) eller har overdeklareret (angivet for meget moms).
Compliance-undersøgelsen vedrørende indkomståret 2010 blev sendt til Folketingets
Skatteudvalg til orientering den 20. december 2013, jf. alm. del bilag 71 (Folketinget 2013-
14).
I afsnittet om fejltyper vedrørende momsgabet i denne undersøgelse skønnes det, at den
største fejltype ”For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen” udgør 681 mio. kr. svarende til
godt en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,7 mia. kr. Fejltypen omfatter bogført moms i
virksomhederne, som virksomhederne har undladt at afregne. I forhold til 2008 skønnes der
her at være sket en relativt stor stigning, idet momsgabet i indkomståret 2010 næsten er
fordoblet i forhold til 2008, hvor det udgjorde 378 mio. kr., jf. tabel 1.
I samme afsnit i undersøgelsen skønnes fejltypen ”For meget angivet momstilsvar ift.
bogføring” at være på godt 194 mio. kr. svarende til ca.
-7 pct. af momsgabet. Der er tale om
en stigning i forhold til 2008, hvor denne fejltype blev skønnet til at udgøre -75 mio. kr. eller
ca. -2 pct. af momsgabet.
Udviklingen i momsdifferencerne kan aflæses af tabel 1, som bygger på tallene i compliance-
undersøgelserne vedrørende 2008 og 2010.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0010.png
- 10 -
Tabel 1. Momsdifferencer i 2008 og 2010
Mio. kr. (årets niveau)
Compliance-undersøgelsen 2008
Overdeklaration Underdeklaration
Selvstændigt erhvervsdrivende
31
282
Selskaber
44
96
I alt
75
378
Nettooverdeklaration
-303
Compliance-undersøgelsen 2010
Overdeklaration Underdeklaration
111
450
83
231
194
681
- 487
Compliance-undersøgelserne baserer sig på stikprøver, og tallene er derfor forbundet med
usikkerhed. Tallene i tabel 1 indikerer, at der på de to år er sket en stigning i differencerne på
ca. 60 pct.
Det skønnes på baggrund af tallene i compliance-undersøgelsen vedrørende 2010, at ca. 10
pct. af de i alt ca. 294.000 momsregistrerede selvstændigt erhvervsdrivende, som var omfattet
af undersøgelsen - svarende til ca. 30.000 virksomheder - havde momsdifferencer. Heraf
skønnes det, at ca. 24.000 selvstændigt erhvervsdrivende angav for lidt i moms med et
gennemsnitligt beløb på 18.750 kr. Medtages de ca. 6.000 erhvervsdrivende, der skønnes at
angive for meget i moms, er underdeklarationen på gennemsnitlig ca. 11.000 kr.
Tilsvarende skønnes det, at ca. 4 pct. af selskaberne
–
svarende til ca. 4.700 selskaber
–
ud af i
alt ca. 114.000 momsregistrerede selskaber, som var omfattet af undersøgelsen, havde
momsdifferencer. Store selskaber med over 250 ansatte (ca. 10.000 selskaber) var ikke
medtaget i denne opgørelse.
Ovenstående tal viser, at der er behov for et initiativ, som kan reducere omfanget af
momsdifferencer.
Forslaget om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter har til formål at øge
efterretteligheden og dermed mindske skattegabet i relation til finansielle produkter.
Forslaget sikrer, at SKAT fremover vil modtage indberetninger i forhold til at foretage fortryk
på selvangivelsen, således at der i højere grad vil ske beskatning af gevinster og tab
vedrørende køb og salg af finansielle produkter.
Enkelte af forslagene vil kunne gennemføres administrativt og kræver således ikke, at der sker
lovændring.
Samtlige de i lovforslaget nævnte initiativer vedrørende tredjepartsindberetning vedrørende
finansielle produkter skal medvirke til at skabe det tilsigtede provenu til finansiering af
skattereformen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
For så vidt angår forslaget om videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til
brug for rådgivning og opdatering af kundeoplysninger, blev der med virkning fra 1. juli 2012
indført hjemmel til, at SKAT kan overføre visse oplysninger fra indkomstregisteret,
oplysninger, der indgår på årsopgørelsen, og oplysninger om restancer til det offentlige til
virksomheder, der yder lån eller formidler lån. Det er en forudsætning for overførsel af disse
oplysninger, at den registrerede har samtykket til overførslen. Det er endvidere en
forudsætning, at der er indgået en aftale mellem den pågældende virksomhed og SKAT om
brug af ordningen, og at virksomheden betaler for adgangen til at få overført data. Adgang til
data kan efter de gældende regler alene ske i det omfang, der er nødvendigt til brug for en
konkret kreditgivningssituation.
Under lovforslagets behandling fremkom der et ønske fra den finansielle sektor om at få
udvidet ordningen til også at omfatte nogle andre situationer, hvor finansielle virksomheder
har pligt til at indhente oplysninger om deres kunders økonomiske forhold.
Da en sådan udvidelse af ordningen ville være uforenelig med det høringssvar, Datatilsynet
havde afgivet i forbindelse med høringen over lovforslaget, blev der indsat følgende passage i
betænkningen over lovforslaget:
”Skatteministeren
har tilkendegivet, at Skatteministeriet er opmærksomt på, at der fra den
finansielle sektors side er et ønske om at bruge den foreslåede ordning med elektronisk
overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fra den registrerede i
videre udstrækning, end der følger af høringssvaret fra Datatilsynet.
Skatteministeriet er i denne forbindelse indstillet på, at det i forbindelse med udformningen
sammen med den finansielle sektor af det nærmere vejledningsmateriale og
tilslutningsaftalerne under inddragelse af Datatilsynet sikres, at der gives så vide rammer for
anvendelse af ordningen, som det er muligt at give inden for persondatalovens rammer.
Skulle det herunder vise sig, at der er mulighed for anvendelse af ordningen, der går videre
end det, som fremgår af lovforslaget, er jeg endvidere indstillet på at foreslå reglerne udvidet,
således at denne videregående anvendelse bliver mulig. Skatteudvalget vil blive orienteret om
udviklingen i sagen senest den 1. december 2012”.
Spørgsmålet om udvidelse af anvendelsesområdet har efterfølgende været drøftet mellem
Skatteministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet og Datatilsynet. Drøftelsen har resulteret i
udformningen af forslaget om at udvide ordningen til også at omfatte adgang til elektronisk
overførsel af oplysninger fra SKAT til finansielle virksomheder efter samtykke fra den
registrerede. Ordningen kan således benyttes i tilfælde, hvor finansielle virksomheder er
pålagt en pligt til at indhente oplysninger om kundens økonomiske forhold med henblik på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
kunderådgivning, samt i tilfælde, hvor bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. medfører, at en finansiel virksomhed skal opdatere sine
kundeoplysninger.
Formålet med forslaget er
–
som den oprindelige lovgivning fra 2012
–
at give mulighed for,
at kunder i finansielle virksomheder på en let måde kan sikre sig, at den finansielle
virksomhed får data, som efter lovgivningen på det finansielle område er nødvendige for
virksomheden, og som kunden ellers skulle have sendt til den finansielle virksomhed.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Skattereglerne
Reglerne om de selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse fremgår af skattekontrolloven.
De oplysninger, som en selvangivelsespligtig selvstændigt erhvervsdrivende hvert år skal give
SKAT ved sin selvangivelse, har først og fremmest til formål at give SKAT mulighed for at
kunne foretage en korrekt opgørelse af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst og en
skatteberegning (skatteansættelse). På baggrund af de selvangivne oplysninger modtager den
erhvervsdrivende en årsopgørelse med oplysninger om overskydende skat eller restskat.
Generelt bestemmes indholdet af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, af
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet. Endvidere kan skatteministeren efter
skattekontrollovens § 3 efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at
erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for
selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Efter bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv.
for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) skal
personligt drevne virksomheder, hvor nettoomsætningen for det pågældende indkomstår er på
25 mio. kr. eller derunder, ikke indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Disse
virksomheder skal derimod af hensyn til skattekontrollen afgive supplerende
regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Selvstændigt erhvervsdrivende med en
nettoomsætning i det pågældende indkomstår på under 300.000 kr. skal dog ikke give
supplerende tal fra regnskabet. SKAT kan imidlertid anmode virksomheden om at indsende
skatteregnskabet inden én måned, hvis skattekontrolmæssige formål tilsiger dette.
Skatteregnskabet består normalt af årsregnskabet med skattemæssige korrektioner og
specifikationer. De supplerende regnskabsoplysninger består af visse centrale oplysninger fra
årsregnskabet om f.eks. nettoomsætning, vareforbrug, ordinært resultat før afskrivninger og
renter, regnskabsmæssige afskrivninger, egenkapital og balancesum.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
Såfremt der ikke foreligger et skatteregnskab, der opfylder de fastsatte regler, kan SKAT
pålægge daglige bøder, indtil oplysningerne modtages, og skatteansættelsen kan foretages
skønsmæssigt.
Mangler ved selvangivelsen udløser ikke sanktioner i form af ordensbøder. En ansvarssag vil
alene blive rejst, hvis der er tale om unddragelse af skat, og kravene til den subjektive
tilregnelse er opfyldt.
Som udgangspunkt har selvstændigt erhvervsdrivende med momspligtige forhold, som ikke
har skullet indsende et skatteregnskab sammen med selvangivelsen, siden 2013 skullet
selvangive digitalt, jf. bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2012 om obligatorisk digital
indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende.
3.1.1.2. Momsreglerne
Reglerne om angivelse til SKAT af moms fremgår af momsloven, og pligten til at angive
moms elektronisk følger af § 73 i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgift
(momsbekendtgørelsen).
Afregningsfristerne fremgår af opkrævningsloven. Afgiftsperioderne er henholdsvis måneden,
kvartalet eller halvåret. Angivelses- og betalingsfristen for moms er sammenfaldende. For
virksomheder, der afregner moms månedsvis, er fristen den 25. i måneden efter udløbet af
afgiftsperiodens udløb. Øvrige virksomheder har fra den 1. januar 2014 en frist på 2 måneder
til at angive og betale momsen. SKAT kan under visse betingelser pålægge en virksomhed,
der ikke afregner moms rettidigt og er i restance, at angive moms månedligt.
Efter opkrævningslovens § 5 kan SKAT - hvis en virksomhed har afgivet en urigtig angivelse,
således at virksomheden har betalt for lidt i moms - afkræve virksomheden det skyldige beløb
til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte
virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Efter opkrævningslovens § 4 kan SKAT
–
hvis SKAT efter afleveringsfristens udløb ikke har
modtaget angivelse for en afregningsperiode - fastsætte virksomhedens momstilsvar
foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal betales senest 14 dage efter påkrav.
Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.
I den situation, hvor SKAT udarbejder en foreløbig ansættelse af moms som reaktion på en
manglende momsangivelse, kan det skønsmæssigt ansatte beløb opkræves som skyldig moms.
Det betyder, at en eventuel ansvarssag for momsunddragelse alene vil blive rejst, hvis den
foreløbige ansættelse er for lav, og kravene til den subjektive tilregnelse er opfyldt.
Unddragelsen opgøres som forskellen mellem det korrekte samlede momstilsvar og den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
foreløbigt ansatte moms.
Den momspligtige kan i gentagelsestilfælde pålægges en mindre ordensbøde for ikke at have
angivet rettidigt. Såfremt der rejses tiltale for momsunddragelse, vil denne overtrædelse
omfatte alle de mindre overtrædelser af momsloven som f.eks. manglende rettidig angivelse.
Efter momslovens § 74, stk. 1, kan SKAT kontrollere virksomhedens regnskabsmateriale m.v.
og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det drejer sig bl.a.
om registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor), dvs. den sammenhæng, der er
mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og
afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser og lignende beskrivelser af bogføringen, bilag og
anden dokumentation (fakturaer m.v.), årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),
regnskabsbøger, journaler m.v.
Hvis SKAT har bedt om at få materiale, der er omfattet af momslovens § 74, stk. 1, skal
virksomheden udlevere det eller sende det til SKAT. Pligten til at udlevere eller indsende
materiale omfatter det materiale, som er nævnt i momslovens § 74, stk. 1.
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på, at selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af
selvangivelsen skal give SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge
regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra
virksomheden. Formålet hermed er at reducere omfanget af momsdifferencer hos de
selvstændigt erhvervsdrivende.
Før 2006 skulle alle erhvervsdrivende sammen med selvangivelsen indsende et
skatteregnskab med oplysning om moms i regnskabsperioden (momsafstemning) til SKAT.
Hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse konstaterede en uoverensstemmelse mellem
bogført moms og angivelserne, ville den naturlige reaktion fra den erhvervsdrivendes side
være en efterangivelse. Fra og med indkomståret 2006 skal de erhvervsdrivende som
udgangspunkt ikke længere udarbejde et skatteregnskab og har derved ikke samme anledning
som før til at afstemme angivelserne med regnskabet og foretage efterangivelse ved
konstatering af en momsdifference.
Forslaget skal derfor ses i lyset af ændringerne i 2006.
Forslaget gør det muligt for SKAT maskinelt at sammenholde den erhvervsdrivendes
oplysning om moms i selvangivelsen med den erhvervsdrivendes angivelse til SKAT af moms
og målrettet vejlede den selvstændigt erhvervsdrivende om, at der kan være angivet for lidt
eller for meget i moms.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
Det skønnes, at pligten for den selvstændigt erhvervsdrivende til at give den pågældende
oplysning i forbindelse med selvangivelsen samt de faciliteter, som skabes i Tast Selv
Erhverv, vil bidrage til, at den selvstændigt erhvervsdrivende i højere grad end i dag vil have
fokus rettet mod en korrekt angivelse af moms til SKAT, og at der vil blive gennemført en
mere korrekt betaling af moms til SKAT.
Har den selvstændigt erhvervsdrivende ikke, efter SKATs vejledning er gennemført, foretaget
rettelser i Tast Selv Erhverv, indgår oplysningerne herom i SKATs vurdering af, hvorvidt der
skal ses nærmere på virksomhedens forhold.
Efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder skal selvstændigt
erhvervsdrivende med en nettoomsætning over 25 mio. kr. indsende et skatteregnskab. Ved
gennemførelsen af dette lovforslag forudsættes denne bestemmelse at blive ændret, således at
disse skattepligtige fra og med indkomståret 2015 ikke længere skal indsende et
skatteregnskab sammen med selvangivelsen. I stedet vil de pågældende, som anslås at udgøre
ca. 650 personer, skulle give de supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen samt give
oplysningen om moms ifølge årsregnskabet.
3.2. Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i
udlandet
3.2.1. Gældende ret
Ved indestående på konti, eller hvis der ejes indskudsbeviser i udlandet, skal ejeren enten ved
kontoens oprettelse, erhvervelse af indskudsbeviset eller senest et år efter indtræden af
skattepligt her til landet af kontoen afgive en erklæring til SKAT om de dispositioner, der er
foretaget, jf. skattekontrollovens § 11 A, stk. 1, jf. stk. 4.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn
og adresse samt oplysninger, der kan identificere kontoen, herunder kontoens art og nummer,
indskudsbevisets
pålydende
værdi
og
eventuelle
nummer
eller
lignende
identifikationsoplysninger.
Erklæringen skal efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, være vedlagt en fuldmagt fra ejeren
til SKAT, således at SKAT får ret til indseende i kontoen hos kontoføreren i udlandet.
Erklæringen skal endvidere være vedlagt en erklæring fra det udenlandske pengeinstitut om,
at det udenlandske pengeinstitut påtager sig hvert år af egen drift inden 1. februar til told- og
skatteforvaltningen at sende oplysninger vedrørende kontoen eller indskudsbeviset for det
forudgående kalenderår.
Hvis der er tale om indestående på konti i udlandet hos andre end pengeinstitutter, skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 16 -
kontohaveren selv opfylde oplysningspligterne i skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2.
Indsendes en erklæring ikke rettidigt, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle den udenlandske
konto eller afhænde indskudsbeviset.
Når særlige forhold taler derfor, kan der ske fritagelse for at indsende erklæring efter
skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2. Såfremt det udenlandske pengeinstitut ikke ønsker
eller efter det pågældende lands lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse
vedrørende indeståender m.v., kan der søges om fritagelse for kravet herom. Fritagelsen er
dog betinget af, at ejeren af den udenlandske konto eller indskudsbevis sammen med den
årlige selvangivelse indsender de ønskede oplysninger. Ifølge Skatteministeriets oplysninger
søges der om fritagelse i stort set alle sager.
En tilsvarende bestemmelse om erklæringspligt findes i skattekontrollovens § 11 C om
besiddelse af pensionsordninger i udlandet omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A
og anden livs- og pensionsforsikring. Det gælder dog ikke pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C eller 15 D.
Ved besiddelse af pensionsordninger i udlandet skal ejeren indsende en erklæring om
ordningen ved tegningen af ordningen, udløbet af perioden som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., selskabets navn og
adresse, oplysninger der kan identificere ordningen samt størrelse af aftalte præmier eller
bidrag, pensionsydelsen, indberetningsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.
Når den tegnede ordning ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, og
ordningen ikke er tegnet under de omstændigheder, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 53 B, stk. 2, skal erklæringen være vedlagt en fuldmagt fra forsikringstageren m.v. til SKAT
til indseende i ordningen hos det udenlandske selskab, ligesom erklæringen skal være vedlagt
en erklæring fra det udenlandske selskab, om at selskabet påtager sig hvert år at indberette
oplysninger om indestående ved indkomstårets udgang, årets udbetalinger fra kontoen samt
årets afkast af ordningen.
Indsender det udenlandske selskab ikke oplysningerne rettidigt, kan SKAT pålægge den eller
dem, der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige ordningen.
På samme måde som ved indestående på konti i udlandet kan det udenlandske
pensionsselskab fritages for indberetning, når særlige forhold begrunder det. Fritagelsen kan
gøres gældende, såfremt det udenlandske pensionsinstitut ikke ønsker eller efter det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 17 -
pågældende lands lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er
dog betinget af, at ejeren af den udenlandske pensionsordning sammen med den årlige
selvangivelse indsender de ønskede oplysninger samt dokumentation for oplysningernes
rigtighed. Ifølge Skatteministeriets oplysninger søges der om fritagelse i stort set alle sager.
Reglerne for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet afviger fra reglerne om
værdipapirer, der er deponeret i udlandet. Efter skattekontrollovens § 11 B skal værdipapirer,
der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, deponeres i et pengeinstitut. Ved
deponering i et pengeinstitut i udlandet gælder særlige regler. Deponering i udlandet skal ske i
et udenlandsk pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, om værdipapirer, der ikke er
registreret i en værdipapircentral her i landet, er det ejeren, der er forpligtet til at indsende de
årlige oplysninger. Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at de ønskede årlige oplysninger
skal være bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Ejeren af værdipapiret skal
således ved deponering, kontoføring eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til
landet af værdipapiret, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor skattepligten indtræder, afgive en erklæring til SKAT om værdipapiret.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., depositarens eller
kontoførerens navn og adresse, oplysninger der kan identificere depotet eller kontoen,
herunder depotets eller kontoens nummer, og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af
depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved kontoens oprettelse, erhvervelse eller
indtræden af skattepligt her til landet af værdipapirerne m.v. og tidspunktet for oprettelsen
eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden af skattepligt her til landet
vedrørende værdipapirerne.
Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt fra ejeren til SKAT, så SKAT får adgang til
indseende i depotet eller kontoen. Ejeren skal senest inden udløbet af selvangivelsesfristen
indsende en række oplysninger vedrørende de enkelte deponerede eller kontoførte
værdipapirer for det foregående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen er foretaget
i udlandet. Der skal indsendes identifikationsoplysninger vedrørende ejeren og depositaren
eller kontoføreren, oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med
angivelse af tidspunktet for dette. Derudover skal der indsendes oplysninger om renter,
kursværdi, antal og identitet af de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer samt
oplysninger om afkast.
Ejeren kan undlade at indsende oplysningerne, hvis depositaren eller kontoføreren har
erklæret at ville indsende de ønskede oplysninger. Indsender depositaren eller kontoføreren på
trods af en erklæring herom ikke oplysningerne, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle depotet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 18 -
eller kontoen, medmindre
selvangivelsesfristen.
ejeren
har
indsendt
oplysningerne
inden
udløbet
af
Skattekontrollovens § 11 B indeholder i modsætning til skattekontrollovens §§ 11 A og 11 C
ikke regler om, at det som udgangspunkt er det udenlandske pengeinstitut eller selskab, der
indberetter årligt, men derimod ejeren. Desuden er der ikke krav om, at de indsendte
oplysninger skal være vedlagt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Derudover er der
forskelle mellem de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med erklæringerne ved
etablering af kontoen, depotet eller ordningen henholdsvis indtræden i skattepligt og de årlige
indberetninger.
3.2.2. Lovforslaget
Fra og med 2010 blev der skabt hjemmel til at etablere en TastSelv løsning således, at
erklæringspligtige vedrørende værdipapirer deponeret i udlandet kunne få mulighed for at
erklære sig og indsende årlige oplysninger til SKAT digitalt. Forslaget går ud på at give en
tilsvarende mulighed for digital erklæring og årlig indsendelse af oplysninger i relation til
konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet.
For at kunne etablere en brugervenlig TastSelv-løsning for de erklæringspligtige er det
nødvendigt, at der sker en ændring af skattekontrollovens § 11 A om indeståender på konti i
udlandet og skattekontrollovens § 11 C om besiddelse af pensionsordninger i udlandet
således, at der kommer til at gælde samme krav om indberetning af ejerandel og indsendelse
af årlige oplysninger m.v. som i skattekontrollovens § 11 B om værdipapirer, der er deponeret
i udlandet.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser, hvorefter det er ejeren af den
udenlandske konto, indskudsbevis eller udenlandske pensionsordning og ikke det udenlandske
penge- eller pensionsinstitut, der bliver forpligtet til at indsende de ønskede oplysninger.
I de sager, hvor det udenlandske pengeinstitut eller pensionsselskab efter gældende ret
fritages for at foretage indberetning, skal ejeren af den udenlandske konto, indskudsbevis eller
den udenlandske pensionsordning ud over de ønskede oplysninger også indsende
dokumentation for de indsendte oplysningers rigtighed. En digital løsning vil ikke kunne
håndtere, at der i forbindelse med indsendelsen af de ønskede oplysninger tillige fremsendes
fysiske bilag som dokumentation for oplysningers rigtighed. Af hensyn til at kunne etablere
en brugervenlig TastSelv-løsning foreslås det derfor, at bestemmelsen om krav om
fremsendelse af dokumentation for oplysningernes rigtighed ophæves.
Formålet med forslaget er derfor, at der sker en regelharmonisering og en procesforenkling,
som er en forudsætning for en enkel og brugervenlig digital indberetningsløsning. Forslaget
indebærer, at det fremover vil være ejeren eller ejerne af konti, indskudsbevis eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 19 -
pensionsordning i udlandet, der skal indsende erklæringer og årlige oplysninger. Forslaget
betyder samtidig, at der ikke fremover skal fremsendes dokumentation for oplysningernes
rigtighed.
Det foreslås tillige, at der sker en delvis harmonisering af reglerne om, hvilke oplysninger der
skal indberettes, uanset om der er tale om erklæring vedrørende en konto, indskudsbevis eller
en pensionsordning i udlandet, dog således at der vil være forskelle på indberetningernes
indhold som følge af forskellene mellem konti, depoter og pensionsordninger.
3.3. Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked
3.3.1. Gældende ret
Modtages der aktier m.v. i depot til forvaltning som led i virksomhed, skal denne virksomhed
hvert år foretage indberetning til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier
m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af den enkelte aktie, antallet af aktier,
og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked. Derudover skal kursværdien
ved udgangen af kalenderåret oplyses, hvis der er tale om aktier m.v., der er optaget til handel
på et reguleret marked.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage
indberetning til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det
forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person.
Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret
marked.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om
antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.
Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den
indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.
Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe
indberetningspligten.
3.3.2. Lovforslaget
Med forslaget udvides indberetningspligten vedrørende erhvervelse og afståelse af aktier til
også at omfatte erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 20 -
reguleret marked.
Oprindeligt omfattede oplysningspligten alene afståelser, men blev med lov nr. 462 af 12. juni
2009 udvidet til også at omfatte erhvervelser. Udvidelsen skete for at sikre, at SKAT får
indberetning om køb af aktier m.v. gennem danske fondshandlere. Dermed kunne aktionæren
opnå fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle orientere SKAT om
erhvervelsen, da den obligatoriske oplysning om erhvervelsen bliver opfyldt af
fondshandleren. Derudover sikrede ændringen, at SKAT fik mulighed for at beregne gevinst
og tab på aktierne automatisk.
Formålet med lovændringen var at øge SKATs grad af informationer fra tredjepart for på den
måde at sikre en mere korrekt beskatning. Konkret var lovændringen en konsekvens af en
compliance-undersøgelse fra 2006, der viste, at de områder, hvor skattegabet var størst, var de
områder, hvor SKAT havde færrest informationer fra tredjepart.
Indberetningspligten blev alene pålagt danske fondshandlere m.v., og den skattepligtige måtte
derfor fortsat selv afgive oplysningerne til SKAT ved erhvervelser, hvor der ikke er lovpligtig
indberetning, f.eks. erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked.
Det foreslås, at indberetningspligten som hidtil kun skal omfatte tilfælde, hvor formidlingen
af handelen sker som led i en virksomhed, det vil sige, at indberetningspligten påhviler en
fondshandler. Der foreslås således ikke indberetningspligt ved handel med aktier, der
foretages mellem private indbyrdes uden inddragelse af en professionel formidler. Der vil
derfor normalt ikke være indberetningspligt ved handel med anparter i små
familieanpartsselskaber, hvor handelen typisk sker mellem privatpersoner.
3.3.2.1. Aktier ejet af personer
SKAT har i forbindelse med et landsdækkende indsatsprojekt haft fokus på skattegabet
vedrørende handel med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Indsatsprojektet har vist, at gevinster og tab vedrørende aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, ofte ikke selvangives korrekt. For indkomstårene 2009-2011 kunne
SKAT således foretage en nettoforhøjelse på ca. 240 mio. kr.
Formålet med forslaget er at mindske skattegabet vedrørende handel med aktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked. Ved at indføre indberetningspligt vedrørende køb og
salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil det på årsopgørelsen
være muligt at fortrykke gevinster og tab vedrørende sådanne aktier. Forslaget vil således
sikre, at der i langt højere grad, end tilfældet er i dag, vil ske korrekt beskatning af såvel
gevinster som tab vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 21 -
reguleret marked.
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at der skal foretages indberetning vedrørende
køb og salg og af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede
aktier). Ændringen vil få betydning både i relation til aktier ejet og handlet af personer, og
som følge af ændringen beskrevet nedenfor også for selskaber m.v.
Forslaget afgrænses i øvrigt, som de gældende regler for indberetning af handler for personer,
til kun at omfatte indberetningspligt vedrørende de handler, fondshandlerne udarbejder en
handelsnota på.
3.3.2.1. Aktier ejet af selskaber
Forslaget går ud på at udvide indberetningspligten for aktier (uanset om de er optaget til
handel på et reguleret marked eller ej) til også at omfatte aktier ejet af, købt af eller solgt af
selskaber m.v.
Det vurderes, at forslaget vil have en præventiv effekt, idet forslaget vil medføre, at såvel
selskaberne selv som eventuelle interne og eksterne revisorer vil få en større viden om, hvilke
skattemæssige klassifikationer og beskatningsbestemmelser, de enkelte værdipapirer skal
opgøres og beregnes efter. Som følge heraf vurderes det, at forslaget vil øge efterretteligheden
på området.
Efter skattekontrolloven § 10, stk. 6, kan skatteministeren lempe på indberetningspligten
vedrørende aktier. Det er tanken at udnytte denne regel til at fastsætte
undtagelsesbestemmelser svarende til undtagelsesbestemmelserne i §§ 50 og 57 i
bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, der fritager for indberetning vedrørende værdipapirer ejet af og
dispositioner mellem skattefritagne selskaber og finansielle institutter.
3.4. Selskabers erhvervelse af egne aktier
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er der som udgangspunkt ikke indberetningspligt for selskabers køb
af egne aktier.
I henhold til skattekontrollovens § 10, stk. 4, skal den, der som led i virksomhed formidler
handel med aktiver m.v., hvert år foretage indberetning til SKAT om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller
afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog kun de aktier m.v.,
der er optaget til handel på et reguleret marked.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 22 -
I de situationer, hvor en fondshandler er involveret i handlen, vil der således ske indberetning
ved køb af egne aktier, men i tilfælde, hvor en fondshandler ikke er involveret, sker der ikke
indberetning.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en oplysningspligt for afståelser, som sker i forbindelse med selskabers
opkøb af egne aktier.
Dette forslag udspringer af en række indsatsprojekter, som har afdækket et problem med
sikringen af en korrekt beskatning af disse afståelser. Tidligere var der efter ligningslovens §§
7 A og 7 H adgang til skattefri modtagelse af medarbejderaktier. Denne adgang blev fjernet
ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, som ophævede ligningslovens §§ 7 A og 7 H, hvilket i
praksis betyder, at medarbejderen fremover bliver beskattet af de modtagne aktier som
almindelig lønindkomst.
Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede et
generelt problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier. Det skyldes en udbredt
misforståelse af, at såvel medarbejderens erhvervelse som dennes afståelse af aktierne var
skattefri, selv om dette kun gjaldt erhvervelserne. Det betød, at en lang række medarbejdere
ikke var opmærksomme på, at de skulle beskattes af en evt. avance ved tilbagesalg af aktierne
til det udstedende selskab.
Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af
medarbejderaktier, og det foreslås derfor at indføre en oplysningspligt for afståelser af disse,
hvor erhververen er et selskab, der foretager opkøb af egne aktier. Oplysningspligten foreslås
at påhvile selskabet.
Nærværende forslag vil bl.a. betyde, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af
medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser i
ligningslovens §§ 7 A og 7 H, til det udstedende selskab. Det foreslås, at indberetningspligten
i disse tilfælde påhviler selskabet. Selskabet skal dog ikke foretage indberetning, hvis der
allerede er en formidler, der er indberetningspligtig for så vidt angår afståelsen. Dvs., hvis
handelen er foretaget gennem f.eks. en fondshandler, der har formidlet handelen som led i sin
virksomhed.
3.5. Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
3.5.1. Gældende ret
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev der indført pligt for låntagere, som er personer, der har
forrentede lån til at oplyse identiteten af långiveren over for SKAT. Desuden blev
fradragsretten for personer for renteudgifter af lån gjort betinget af, at låntager afgiver disse
oplysninger til SKAT. De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 23 -
identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer, samt begrænset skattepligtige
personer med fast driftssted i Danmark, eller som er ejere af fast ejendom i Danmark, samt
grænsegængere.
Pligten til at oplyse om modtageren af renterne gælder ikke, hvis modtageren er
indberetningspligtig til SKAT vedrørende renterne. Pligten til at oplyse om modtageren
gælder således f.eks. ikke i relation til renter betalt til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
andre finansielle virksomheder, der er indberetningspligtige vedrørende renterne efter
skattekontrolloven.
Formålet med reglerne er for det første at sikre, at der sker korrekt beskatning af de
renteindtægter, långiver har. For det andet er det et værn mod selvangivelse af fiktive
renteudgifter.
Renter betalt af personligt ejede virksomheder omfattes af reglen, mens renter betalt af
selskaber m.v. ikke blev omfattet af reglen. Når renter betalt af selskaber ikke blev omfattet,
var det for at undgå et stort besvær med at afgive identitetsoplysninger vedrørende andre
virksomheder, f.eks. leverandører, der betales renter til som følge af for sen betaling.
Besværet hermed ville ikke stå mål med byrden, idet långiverne oftest er andre virksomheder,
og såvel låntager som långiver, hvis denne er dansk, dermed er undergivet bogføringspligt og
pligt til på forlangende at udlevere regnskabsmateriale til SKAT.
3.5.2. Lovforslaget
De gældende regler medfører en forskelsbehandling af virksomheder drevet i personlig regi
og virksomheder drevet i selskabsform. Da begrundelsen for at holde renter betalt af selskaber
uden for gælder i samme udstrækning i forhold til virksomheder drevet i personlig regi,
foreslås det, at denne forskelsbehandling fjernes.
Efter forslaget gøres dette ved at ophæve kravet om, at der ved renter, der fradrages ved
opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal oplyse om
identiteten af modtageren af renterne.
3.6. Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning og
opdatering af kundeoplysninger
3.6.1. Gældende ret
Efter § 3 A i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 7 A i lov om et indkomstregister
og § 1 B i skattekontrolloven er der hjemmel til, at virksomheder, der yder lån eller formidler
lån, med den registreredes samtykke kan få oplysninger om gæld, som inddrives af SKAT,
oplysninger fra indkomstregisteret og oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, hvis
oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 24 -
Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med § 7 c, stk. 1, i lov om kreditaftaler. I denne
bestemmelse er det fastsat, at kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere
forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er
relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante
databaser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede
formål om at øge forbrugerbeskyttelsen, og vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal
derfor ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske
situation ved hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil
være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet. De i lov om kreditaftaler
fastsatte krav stammer fra implementering af forbrugerkreditdirektivet. En del af de krav, der
lovgivningsmæssigt er fastlagt for en bolighandel, er således baseret på EU-regulering.
Imidlertid har finansielle virksomheder også efter andre bestemmelser i lovgivningen på det
finansielle område pligt til at bruge oplysninger om deres kunders økonomi. Sådanne pligter
gælder således efter reglerne om god skik for finansielle virksomheder og efter reglerne om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Disse regler kan medføre en pligt for
pengeinstitutterne til at indhente oplysninger om kundens økonomi i situationer, hvor der ikke
er tale om konkrete kreditgivningssituationer, og hvor der efter § 3 A i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, § 7 A i lov om et indkomstregister og § 1 B i skattekontrolloven ikke er
adgang til at modtage oplysninger digitalt fra SKAT. Borgeren skal i stedet printe papirerne
og sende dem med post eller e-mail, hvilket medfører tungere administrative byrder for såvel
de finansielle virksomheder som deres kunder, end hvis de pågældende oplysninger kan
indhentes hos SKAT efter kundens samtykke på samme måde som i forbindelse med konkrete
kreditgivningssituationer. I en situation, hvor al skattehåndtering i øvrigt sker digitalt, er det
naturligt, at oplysninger også kan fremsendes digitalt frem for at printe fra eksempelvis
skattemappen for så at fremsende fysisk.
Det følger således af bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle
virksomheder (god skik-bekendtgørelsen), at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning,
hvis kunden anmoder herom, eller hvis omstændighederne tilsiger, at der er behov for
rådgivning, jf. god skik-bekendtgørelsens § 7, stk. 2. I forbindelse med optagelse af lån med
pant i fast ejendom, skal der altid ydes rådgivning. Rådgivningen skal tilgodese kundens
interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning, jf. bekendtgørelsens §
7, stk. 3.
I god skik-bekendtgørelsen defineres rådgivning, jf. § 7, stk. 1, som anbefalinger,
vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om
umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 25 -
Rådgivningen skal være baseret på kend-din-kunde-princippet. I forbindelse med
rådgivningen skal den finansielle virksomhed derfor anmode kunden om at oplyse om sin
økonomiske situation, sin erfaring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med
ydelsen og sin risikovillighed, jf. § 8, stk. 1. Omfanget og karakteren af disse oplysninger kan
afpasses efter den viden, som kunden besidder, og de oplysninger, som den finansielle
virksomhed allerede har modtaget, jf. § 8, stk. 2.
I forhold til rådgivning om lån med pant i fast ejendom er der i god skik-bekendtgørelsen
opstillet krav om en række specifikke oplysninger, som kunden skal have i forbindelse med
rådgivningen, og der er krav om, at virksomheden dokumenterer denne rådgivning i et skema,
som kunden skal underskrive (god skik-skemaet).
For at opfylde lovgivningens krav har de finansielle virksomheder således behov for at få et
indgående kendskab til kundens økonomi med henblik på at kunne yde kunden den relevante
rådgivning og samtidig foretage en forsvarlig kreditvurdering af kunden.
Der kan forekomme situationer, hvor en kunde beder om rådgivning, eller hvor
omstændighederne i øvrigt tilsiger, at kunden har behov for rådgivning, uden at kriteriet i § 3
A i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 7 A i lov om et indkomstregister og § 1 B i
skattekontrolloven
–
at oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer
–
kan siges at være opfyldt.
God skik-bekendtgørelsen har karakter af offentligretlig regulering. Hvis en virksomhed ikke
overholder bekendtgørelsens regler, kan Finanstilsynet meddele påbud, og hvis påbud ikke
efterkommes, kan virksomheden straffes med bøde.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 297 af 27. marts 2014 om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl., at pengeinstitutter skal have forretningsgange for løbende overvågning
af engagementer og kreditrisici i øvrigt. Forretningsgangene skal sikre, at pengeinstitutterne
på kunde- og porteføljeniveau har et opdateret overblik over udviklingen i pengeinstituttets
påtagne kreditrisici for at sikre, at det har et betryggende grundlag for at træffe beslutninger,
som skal reducere påtagne kreditrisici.
For at opfylde kravet om at have et betryggende grundlag for at træffe beslutninger skal
pengeinstitutterne blandt andet gennemgå af regnskabsmateriale, årsopgørelser og budgetter
m.v. fra låntagere og kautionister. Dette skal bl.a. medvirke til, at pengeinstitutter aflægger
retvisende regnskaber, hvor der er taget de nødvendige nedskrivninger på udlån. Endvidere
skal det medvirke til, at pengeinstitutter ved opgørelse af deres solvensbehov i tilstrækkeligt
omfang tager højde for risikoen ved fremtidige nedskrivninger på udlån. Pengeinstitutter kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 26 -
f.eks. indhente informationer, hvis der sker en generel ændring i kundens økonomiske
forhold.
Også i relation til disse regler kan der være situationer, hvor den finansielle virksomhed har
pligt til at anvende oplysninger om kundens økonomiske forhold, uden at kriteriet i § 3 A i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 7 A i lov om et indkomstregister og § 1 B i
skattekontrolloven
–
at oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer
–
kan siges at være opfyldt.
Oplysningerne skal i rådgivningssituationer og i forbindelse med efterlevelse af
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. indhentes hos kunden
–
ofte på
papir. Dette medfører en større administrativ byrde for de finansielle virksomheder og deres
kunder, end i de tilfælde hvor oplysningerne kan indhentes digitalt hos SKAT efter samtykke
fra kunden. Uanset at der såvel i rådgivningssituationen og ved efterlevelse af bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. som i kreditgivningssituationen er en pligt for
de finansielle virksomheder til at bruge oplysninger om kundens økonomiske forhold, er der
forskelle i mulighederne for at skaffe oplysningerne. Hvis de finansielle virksomheder skal
leve op til deres rådgivningsforpligtelse og bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. og samtidig have samme muligheder for digital indhentelse af
oplysninger som i konkrete kreditgivningssituationer, vil det derfor være nødvendigt, at
hjemmelsbestemmelserne udvides, så SKAT får samme mulighed for at videregive
oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning som til brug i konkrete
kreditgivningssituationer.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de oplysninger, som de finansielle virksomheder
modtager til brug for kreditvurdering og rådgivning og i forbindelse med krav om opdatering
af kundeoplysninger, ikke må benyttes til markedsføringsformål, jf. § 121, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, uanset om de modtages på papir eller i digital form.
Indhentede data opbevares i henhold til gældende lovgivning til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne er indhentet præcist som hvis de var indhentet i fysisk form. Såfremt
indhentede data f.eks. resulterer i indgåelse af en låne-/kreditaftale vil de indhentede
informationer opbevares i aftalens løbetid samt i henhold til de til enhver tid gældende
bogførings- og forældelseslove.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at tilvejebringe hjemmel til, at finansielle virksomheder, som er omfattet af
reglerne om god skik, med den registreredes samtykke kan få oplysninger fra
indkomstregisteret og årsopgørelsen samt oplysninger om eventuelle restancer på offentlig
gæld, der er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 27 -
god skik-reglerne.
Desuden foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel til, at finansielle virksomheder, der er
undergivet Finanstilsynets tilsyn, kan benytte adgangen til at indhente oplysninger digitalt
med samtykke fra den registrerede/kunden, når det efter bekendtgørelse om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. er nødvendigt, at der skal indhentes opdaterede kundeoplysninger.
Efter lov om finansiel virksomhed er følgende typer af virksomheder omfattet af begrebet
”finansielle virksomheder”, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 1:
a)
b)
c)
d)
e)
Pengeinstitutter.
Realkreditinstitutter.
Fondsmæglerselskaber.
Investeringsforvaltningsselskaber.
Forsikringsselskaber.
Det følger af god skik-bekendtgørelsens indledning, at bekendtgørelsen finder anvendelse på
finansielle virksomheder, som driver virksomhed i Danmark, herunder gennem
filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
Af bekendtgørelsen om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. følger, at bekendtgørelsen
finder anvendelse på bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er under tilsyn af
Finanstilsynet. I bekendtgørelsen reguleres bl.a. forhold vedrørende bestyrelsens og
direktionens opgaver og ansvar, administrativ praksis i virksomheden, forretningsgange,
risikostyring og compliance.
Forslaget sikrer, at skattemæssige oplysninger så vidt muligt kan indhentes digitalt via den
allerede etablerede løsning, således at såvel kunder som virksomheder undgår, at
oplysningerne skal indhentes på papir fra kunden.
Adgangen vil blive etableret gennem en udvidelse af den eksisterende ordning, hvor
finansielle virksomheder kan få adgang til oplysninger til brug ved konkrete
kreditgivningssituationer. Som i den gældende ordning er det en forudsætning for adgang, at
den registrerede har givet et samtykke, som opfylder betingelserne i persondataloven.
Samtykket indhentes umiddelbart inden, det benyttes. Samtykket er tidsbegrænset i forhold
til, hvornår der kan hentes oplysninger efter afgivelsen af samtykket. Afhentningen skal være
påbegyndt senest 24 timer efter samtykkets afgivelse.
Det understreges, at de foreslåede udvidelser af ordningen alene angår situationer, hvor de
finansielle virksomheder efter gældende regler skal indhente oplysninger om kundernes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 28 -
økonomiske forhold. Forslaget giver således blot en lettere fremgangsmåde
–
for såvel de
finansielle virksomheder som kunderne
–
til at sikre, at den finansielle virksomhed får de
pågældende oplysninger.
Adgangen vil alene kunne ske inden for de rammer, persondataloven udstikker. Det er således
ikke hensigten med lovforslaget at fravige reglerne i persondataloven.
Oplysninger kan efter forslaget bruges, hvis de kan anses for nødvendige for rådgivning af
den registrerede i overensstemmelse med god skik-bekendtgørelsen eller kan anses for
nødvendige for, at den finansielle virksomhed kan efterleve bekendtgørelse om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. vedrørende opdatering af kundeoplysninger. Oplysningerne
vil således kun kunne bruges til disse formål og i overensstemmelse med det afgivne
samtykke fra den registrerede.
Herudover følger det af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med
disse formål. Af persondatalovens § 5, stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som
behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles. Af persondatalovens § 5, stk. 4, fremgår yderligere, at behandlingen af
oplysninger skal tilrettelægges, så der foretages den fornødne ajourføring af oplysningerne.
Oplysninger, der viser sig ikke at være ajourførte eller på anden måde vildledende, skal
snarest muligt slettes eller berigtiges. Denne pligt til sletning eller berigtigelse gælder allerede
for SKAT i relation til de oplysninger om de skattepligtige og skyldnere, der er registreret af
SKAT, og de vil også gælde for de finansielle virksomheder, som modtager oplysninger efter
den foreslåede ordning.
Det vil i forbindelse med etablering af ordninger efter de foreslåede regler konkret skulle
overvejes, hvorvidt der inden for rammerne af disse bestemmelser i persondataloven kan
gives adgang, og om der på det enkelte område alene kan gives en begrænset adgang til
henholdsvis oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger, som indgår på årsopgørelsen, og
restanceoplysninger. F.eks. i forhold til restanceoplysninger finder Skatteministeriet således,
at det ikke vil være nødvendigt for de finansielle virksomheder at få oplysninger om, hvem
der i relation til de enkelte restancer er fordringshaver, og hvad den pågældende restance
vedrører.
Det må konkret overvejes, om der er oplysninger, som efter disse principper ikke vil kunne
indgå i forbindelse med rådgivning henholdsvis opdatering af kundeoplysninger. Det vil
endvidere være op til den enkelte finansielle virksomhed at vurdere, om betingelserne i den
enkelte rådgivningssituation/situation med opdatering af kundeoplysninger berettiger til at
modtage og behandle data omfattet af ordningen. Vurderingen må dog foretages inden for de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 29 -
rammer for brugen af ordningen, som SKAT opstiller i aftalerne med virksomhederne eller i
vejledningsmateriale, SKAT udsteder i tilknytning til ordningen.
Virksomhederne må således kun bede om kundens samtykke til at indhente de pågældende
oplysninger til brug for rådgivning, hvis virksomheden vurderer, at der er behov for de
pågældende oplysninger som forudsætning for at yde rådgivningen på et fyldestgørende
grundlag. Det kan forekomme, at kunder beder om rådgivning, uden at situationen kan
betegnes som en ”konkret kreditgivningssituation”. Dette vil kunne forekomme i en række
forskellige situationer, men som eksempel kan nævnes et ungt par, som er potentielle
førstegangskøbere af fast ejendom, der henvender sig i en bank og beder om rådgivning
omkring deres økonomi i almindelighed med henblik på et eventuelt senere køb af bolig, uden
at de i forbindelse hermed efterspørger nogen form for kredit. Her vil den pågældende bank
ikke være i stand til at yde en kvalificeret rådgivning uden at have de økonomiske
basisoplysninger for de pågældende som grundlag for rådgivningen. Tilsvarende kan der
opstår behov for generel økonomisk rådgivning i tilfælde af f.eks. skilsmisse, tab af
erhvervsevne eller ægtefælles dødsfald. Også her vil der kunne være behov for at have adgang
til de pågældende oplysninger.
I forhold til de forskellige virksomhedstyper vil det være forskelligt, i hvilket omfang og hvor
ofte muligheden for - med kundens samtykke - at indhente oplysningerne til brug for
rådgivning vil være relevant. Et fællestræk for virksomhederne er, at de er omfattet af lov om
finansiel virksomhed og af god skik-bekendtgørelsens regler om rådgivning, samt at de er
underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Typesituationerne, hvor muligheden for at indhente
oplysninger til brug for rådgivning vil være relevant, forventes at være varianter af
henvendelser fra kunder, hvor kunden efterspørger rådgivning.
En kunde kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage, hvilket medfører, at oplysningerne
ikke kan benyttes fremadrettet. Tilbagekaldelse kan dog ikke få betydning for den eventuelle
brug af oplysningerne, der allerede har fundet sted.
For så vidt angår pensionsrådgivning, vil kunder i forhold til tegningssituationen blive
kontaktet af eller henvende sig til pensionsinstituttet med henblik på tegning af private
pensionsordninger eller i forbindelse med indtegning i firmapensionsordninger. Også
pensionsordninger i medfør af overenskomster kan give visse valgmuligheder og kan derfor
give anledning til, at pensionsinstituttet rådgiver pensionskunden.
Rådgivning knytter sig til valg af forskellige mulige pensionstyper (livsvarig løbende ydelse,
rateforsikring eller aldersopsparing), ligesom rådgivning kan være hensigtsmæssig i forhold
til risikodækninger og eventuelt størrelsen af forsikringssummerne på disse (eksempelvis
dækning af tab af erhvervsevne, dækning ved visse kritiske sygdomme og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 30 -
ægtefælledækninger). Under rådgivningen afdækkes kundens behov bl.a. ud fra kundens
indtægts- og formueforhold.
Kunden kan også i løbet af indbetalingsperioden henvende sig til selskabet og få sin ordning
gennemgået og justeret i forhold til ændrede økonomiske forhold eller ny lovgivning.
Endvidere kan rådgivning forekomme, når en kunde nærmer sig pensionsudbetalingsalderen.
Her danner den kommende pensionists øvrige indtægts- og formueforhold baggrund for
tilrettelæggelse af den opsparede pensions udbetalingsforløb.
Selskaberne indhenter i dag oplysninger om kundens økonomiske forhold fra kunden selv
eksempelvis ved at opfordre til, at kunden medbringer årsopgørelse og lønsedler til
rådgivningssamtalen. Både i forbindelse med tegning og ved efterfølgende rådgivning vil en
digital indhentning af oplysninger fra SKAT med kundens samtykke imidlertid kunne
medføre en administrativt lettere proces for såvel kunde som for pensionsselskabet.
Som anført overfor er det imidlertid løbende - og også i relation til pensionsrådgivning - en
forudsætning, at persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet ved indhentelse af
oplysninger er opfyldt. Det skal derfor forud for indhentelsen af oplysningerne vurderes, om
der er behov for de pågældende oplysninger til brug for pensionsrådgivningen.
Som eksempler på situationer, hvor oplysningerne ikke kan indhentes, kan nævnes, at en
kunde ønsker at oprette en børneopsparingskonto eller en indlånskonto uden samtidig
tilknytning af et betalingskort, kredit eller lignende, eller hvis en kunde kun retter
henvendelse for at få et overblik over allerede indgåede engagementer.
I relation til rådgivning om forsikringer og pensioner er det vurderingen, at oplysninger om
eventuelle restancer på offentlig gæld normalt ikke vil være relevante. Restanceoplysninger
vil derfor som udgangspunkt ikke blive videregivet til brug for rådgivning om forsikringer og
pensioner, medmindre særlige forhold gør, at det efter en konkret vurdering i visse sagstyper
vil være sagligt og proportionalt, at sådanne oplysninger inddrages. Særligt i relation til
skadesforsikringer bemærkes, at det er vurderingen, at rådgivning herom ikke forudsætter
kendskab til de omhandlede typer af oplysninger, og løsningen kan derfor ikke benyttes til
indhentelse af oplysninger til brug for rådgivning om skadesforsikringer.
Oplysningerne, som SKAT fremsender, er ajourførte og har den kvalitet, som de benyttes med
internt i SKATs systemer. SKAT har dog ikke ansvar for oplysninger, der er forkerte som
følge af fejl, snyd og lignende, der skyldes handlinger hos de borgere og virksomheder, der
indberetter oplysningerne, og hvor SKAT hverken vidste eller burde vide, at oplysningerne er
forkerte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 31 -
Den registrerede/kunden har adgang til de ajourførte oplysninger via SKATs hjemmeside
(TastSelv/Borger), både som opslag i de grundsystemer, der leverer oplysninger, og som et
opslag, der viser, hvilke konkrete oplysninger der er sendt til en given finansiel virksomhed,
samt tidspunktet for fremsendelsen.
Som i den gældende ordning foreslås det, at det skal være en forudsætning for at gøre brug af
ordningen, at virksomheden og SKAT har indgået en aftale om adgangen.
I disse aftaler skal det fremgå, at de oplysninger, de finansielle virksomheder modtager som
led i ordningen, alene kan anvendes til de nævnte formål, og at oplysningerne ikke må
anvendes til andre formål, herunder markedsføringsformål.
De finansielle virksomheder, som modtager oplysninger som led i den foreslåede ordning,
skal endvidere
–
som i den eksisterende ordning
–
overholde persondatalovens bestemmelser,
herunder bl.a.:
-
-
-
pligten til at sikre datakvalitet og ajourføring, jf. § 5, stk. 4,
sletning af forældede personoplysninger, jf. § 5, stk. 5,
den registrerede borgers rettigheder, herunder:
o
oplysningspligt, jf. § 28 og § 29,
o
indsigtsretten, jf. § 31,
o
indsigelsesret, jf. § 35,
o
ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret urigtige eller vildledende
oplysninger, jf. § 37,
o
ret til at trække et samtykke tilbage, jf. § 38,
o
ret til at gøre indsigelse mod edb-behandlede individuelle afgørelser, jf. § 39,
o
ret til at klage til vedkommende tilsynsmyndighed, jf. § 40.
De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal sikres, jf. § 41, stk. 3.
-
De finansielle virksomheder, som modtager oplysninger som led i den foreslåede ordning,
skal herudover overholde anden relevant lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed
og kreditaftaleloven samt de krav, der stilles i aftalen med SKAT om deltagelse i ordningen.
Som i den eksisterende ordning foreslås det endvidere, at det skal være et krav, at aftalerne
med finansielle virksomheder om brug af ordningen indeholder bestemmelser om betaling fra
virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors in-
formationer. Betalingen kan efter forslaget omfatte en engangsbetaling, når virksomheden
tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en for-
brugsafhængig betaling. Betalingen skal efter forslaget fastsættes i overensstemmelse med lov
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 32 -
om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteministeriet
kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
I de aftaler, som vil blive indgået mellem SKAT og de enkelte finansielle virksomheder, vil
der indgå bestemmelser om, at den finansielle virksomhed skal overholde persondatalovgiv-
ningen og Datatilsynets vejledninger, anvisninger m.v., og at aftalen vil blive ophævet ved
manglende overholdelse af disse.
3.7. Tiltag som gennemføres administrativt
For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen og bidrage til
finansieringen af aftalen om en skattereform fra juni 2012 gennemføres enkelte initiativer, der
ikke kræver lovændring. Der er således ikke tale om ændringer, der er indeholdt i de
lovændringer, der stilles i dette lovforslag. De omtales dog i dette lovforslag, da initiativerne
vedrører indberetningspligt og anvendelsen af de indberettede oplysninger og indgår i de
tiltag, som skal sikre det tilsigtede provenu til finansiering af skattereformaftalen fra 2012.
Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen vedrørende indkomståret
2016. Nogle initiativer vil blive testet inden for at samle erfaringer inden fuld
implementering.
Initiativerne er følgende:
3.7.1. Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån
Formålet med initiativet er at gøre det muligt for SKAT at fortrykke flere oplysninger på
årsopgørelsen baseret på indberetninger modtaget fra den finansielle sektor. Erfaringsmæssigt
er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere korrekte end de selvangivne oplysninger.
Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af områdets kompleksitet. Fortryk af flere oplysninger kan
i væsentlig grad bidrage til at skabe flere korrekte årsopgørelser og dermed mindske
skattegabet.
Det bemærkes, at initiativet vedrører strukturerede produkter, hvilket betyder, at alene
obligationer og indlån er omfattet af ændringen.
3.7.2. Udbytteskat indeholdt i udlandet
Formålet med dette initiativ er, at der skal ske indberetning af den faktiske indeholdte
udenlandske udbytteskat. Indberetning herom skal foretages af de finansielle virksomheder.
Initiativet skal sikre, at der er samme pligt til at indberette oplysninger vedrørende udbytteskat
for udenlandske som for danske aktier.
Der er således tale om en udvidelse af den eksisterende indberetningspligt, således at også
udbytteskat af udenlandske aktier og investeringsbeviser omfattes af indberetningspligten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 33 -
Initiativet udspringer af et ønske om at ensarte reglerne for danske og udenlandske aktier og
investeringsbeviser. Derudover vil initiativet give SKAT øget mulighed for at foretage fortryk
af den udbytteskat, Danmark giver lempelse for på årsopgørelsen.
Fra og med indkomståret 2014 skal der ske indberetning af den faktiske indeholdte
udbytteskat vedrørende danske aktier og investeringsbeviser. Der er således tale om en
regelharmonisering.
3.7.3. Identitet af konto- eller depotindehavere
Formålet med dette initiativ er at foretage en ændring af bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, således at der bliver pligt til at foretage
indberetning om identiteten af samtlige ejere, når der er tale om dispositioner på et depot
–
f.eks. ved tilskrivning af renter, udbytter, køb, salg, indfrielser og beholdninger m.v.
Indberetningspligten vil omfatte de situationer, hvor der er tale om et depot med mere end én
ejer. Indberetninger herom skal foretages af de finansielle virksomheder.
Indberetning af sådanne oplysninger vil have betydning for SKATs muligheder for at opsætte
adviser og eventuelt at kunne foretage fortryk vedrørende værdipapirer på årsopgørelsen.
Formålet med initiativer er således at forbedre datakvaliteten til brug for skatteberegningen og
dannelsen af årsopgørelsen for såvel personer som selskaber.
Det vurderes i øvrigt, at initiativet vil have en positiv effekt på efterretteligheden, idet
medindehavere af en konto eller et depot, SKAT ikke har kendskab til, reelt har mulighed for
ikke at selvangive deres andel af renter og udbytter m.v. vedrørende kontoen eller depotet.
Som reglerne er i dag, modtager SKAT ikke oplysning om identiteten af samtlige ejere, når
der er tale om et depot med mere end én ejer.
Med dette initiativ bliver der fra og med indkomståret 2016 pligt til at foretage indberetning
om alle handler med værdipapirer samt ultimobeholdninger m.v. af aktier,
investeringsbeviser, obligationer og finansielle instrumenter. Der vil dog blive fastsat en
overgangsordning for allerede eksisterende depoter for så vidt angår indberetning af
identifikationsoplysninger.
Det bemærkes, at initiativet ikke ændrer på kredsen af indberetningspligtige.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Det samlede provenu
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og den gang Socialistisk Folkeparti),
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0034.png
- 34 -
Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 22. juni 2012 aftale om en skattereform
med henblik på at skabe ny vækst og flere job.
Som led i aftalen gennemførtes en række initiativer vedrørende øget efterrettelighed, som
skulle bidrage til at finansiere skattereformen.
To af initiativerne krævede yderligere analyse og modning, hvorfor det blev aftalt at
fremsætte lovforslag om disse to initiativer i folketingsåret 2012-13. Det drejer sig om
initiativerne vedrørende
udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter
og
indsats
mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten
.
Nærmere analyser viste, at det ikke er muligt i praksis at implementere initiativet vedrørende
indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.
Til
erstatning for dette initiativ foreslås i stedet et initiativ vedrørende
afgivelse af
regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen,
jf. punkt 4.2.
De provenumæssige konsekvenser af det nærværende lovforslag er sammenfattet i tabel 4.1.
Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte elementer.
Samlet skønnes initiativerne vedrørende lovforslaget at indebære et varigt merprovenu på i
alt 185 mio. kr. efter tilbageløb.
For kommune- og kirkeskatten medfører forslaget et årligt merprovenu på ca. 30 mio. kr.
Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.
For finansåret 2015 skønnes lovforslaget ikke at medføre provenumæssige ændringer.
Tabel 4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslagets forskellige elementer
Mio. kr. (2015-niveau)
Varig
virkning
efter
tilbageløb
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Finansår
2015
-
115
70
-
185
150
-
-
150
150
65
0
215
150
65
0
215
150
100
0
250
150
100
0
250
150
100
0
250
0
0
0
0
Umiddelbar provenuvirkning:
Afgivelse af regnskabsoplysninger
om moms i forbindelse med
selvangivelsen (4.2)
Udvidet tredjepartindberetning
(4.3)
eSkatdata (4.4)
I alt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0035.png
- 35 -
heraf kommuneandel
-
-
30
30
30
30
30
-
I alt efter tilbageløb
I alt tilbageløb og adfærd
185
185
115
115
165
165
165
165
190
190
190
190
190
90
-
-
4.2 Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
Til erstatning for finansieringselementet til 2012-skattereformen om
indsats mod
erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten
foreslås i stedet for, at
selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen giver SKAT
oplysninger om årsregnskabets skyldige eller tilgodehavende moms til brug for SKATs
kontrol af de selvstændigt erhvervsdrivendes angivelse af moms.
På baggrund af oplysningerne om momsdifferencer i compliance-undersøgelserne, der er
belyst i punkt 2, vurderes det med nogen usikkerhed, at forslaget om, at selvstændigt
erhvervsdrivende skal afgive oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms, vil medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt og ca. 115 mio. kr. efter tilbageløb.
Forslaget skønnes at indebære et varigt merprovenu på 115 mio. kr. efter tilbageløb. Der er
ingen effekt for finansåret 2015.
Tabel 4.2. De økonomiske konsekvenser af forslag om afgivelse af regnskabsoplysninger om
moms i forbindelse med selvangivelsen
Mio. kr. (2015-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd
Varig
virkning
150
115
115
2015
150
115
115
2016
150
115
115
2017
150
115
115
2018
150
115
115
2019
150
115
115
2020
150
115
15
Finansår
2015
0
-
-
4.3 Udvidet indberetningspligt
Initiativet om udvidet tredjepartsindberetninger vedrørende finansielle produkter i dette
lovforslag er et led i finansieringen af aftalen om 2012-skattereformen. Initiativet krævede
dog nærmere analyse og modning, hvorfor forslaget først skulle fremsættes i folketingsåret
2012-13. Samtidig var det en del af aftalen, at de nærmere tiltag skulle drøftes med branchen.
Fremsættelsen af forslaget er senere blevet udskudt yderligere.
Den nærmere afgrænsning af, hvilke initiativer, der er medtaget i dette lovforslag, er foretaget
efter drøftelser med branchen. Ifølge branchen vil det være muligt at foretage indberetning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0036.png
- 36 -
fra og med indkomståret 2016. Efter test og behandling af de første indberetninger vil SKAT
have mulighed for at foretage fortryk på selvangivelserne med virkning fra indkomståret
2018. Der er mulighed for, at indberetningerne vedrørende 2016 og 2017 kan indgå i det
almindelige kontrolarbejde, men en evt. effekt heraf indgår ikke eksplicit i de følgende
provenuvurderinger.
Med lovforslaget foreslås en række lovændringer og initiativer til at øge efterretteligheden.
Forslagene vedrørende
erklærings- og indberetningsregler for konti og pensionsordninger i
udlandet (3.1), indberetning af modtagere af renter af virksomheds-gæld (3.5)
samt initiativet
om
indberetning af udbytter i udlandet (3.7.2)
skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Det vurderes, at forslagene om
indberetning af køb og salg af aktier, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked (3.3), selskabers erhvervelse af egne aktier (3.4)
samt
initiativerne om
fortryk af gevinst og tab på strukturerede obligationer og indlån (3.7.1)
og
identiteten af konto-og depothaver (3.7.3)
i nogen grad vil medføre et merprovenu fra aktie-
og kapitalindkomstområdet.
Med udgangspunkt i oplysningerne om skattegabet for aktie- og kapitalindkomst i
compliance-undersøgelserne for borgere og indsatsprojekter på området vurderes det med
betydelig usikkerhed, at disse forslag vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 65 mio.
kr. årligt vedrørende indkomstårene 2016 og 2017. Når forslagene er fuldt implementeret for
fra og med 2018 forventes et årligt merprovenu på ca. 100 mio. kr. Efter tilbageløb forventes
et merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt vedrørende 2016 og 2017, og et merprovenu efter
tilbageløb omkring 75 mio. kr. fra indkomståret 2018 og frem.
Den varige virkning efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 70 mio. kr., jf. tabel 4.1. Der er
ingen effekt for finansåret 2015, da merprovenuet først gang vil fremkomme i indkomståret
2016.
Lovforslaget forventes at sikre mere korrekte selvangivelser også for selskaber, men da
selskaber i vidt omfang allerede får revideret deres regnskaber, forventes et evt. merprovenu
alt andet lige at være begrænset.
Tabel 4.3. De økonomiske konsekvenser af forslag om udvidet tredjepartsindberetning
vedrørende finansielle produkter
Mio. kr. (2015-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Varig
virkning
95
2015
-
2016
65
2017
65
2018
100
2019
100
2020
100
Finansår
2015
0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0037.png
- 37 -
heraf kommuneandel
-
30
30
30
30
30
-
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd
Anm: Tilbageløbssatsen udgør 24,5 pct.
70
70
-
-
50
50
50
50
75
75
75
75
75
75
-
-
Lovforslaget har provenumæssige konsekvenser for kommunerne på ca. 30 mio. kr. årligt,
hvilket svarer til en andel på ca. 25,6 pct. af den forventede ændring i
kapitalindkomstgrundlaget. Merprovenuet forbundet med ændringer i grundlaget for
aktieindkomsten udgør en statslig indtægt.
4.4 Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning og
opdatering af kundeoplysninger
Dette element skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for det
offentlige.
4.5 Lovforslaget set i forhold til provenuskønnene i skattereformen
Som nævnt skønnes forslaget om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive oplysning om
skyldig eller tilgodehavende moms, med nogen usikkerhed at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt og ca. 115 mio. kr. efter tilbageløb. Merprovenuet vil
første gang fremkomme i indkomståret 2015, jf. tabel 4.4.
Bortfaldet af forslaget om indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i
erhvervsindkomsten, der indgik som finansieringselement i 2012-skattereformen, medfører et
mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 95 mio. kr. årligt. Målt i varig virkning udgør
mindreprovenuet ca. 95 mio. kr. årligt i forhold til det forudsatte i 2012-skattereformen (L
199), jf. tabel 4.4.
Med en lidt anden tidsprofil medfører nærværende lovforslag et varigt merprovenu efter
tilbageløb på ca. 115 mio. kr. årligt. Det manglende provenu fra elementerne i 2012-skattere-
formen anses hermed at være dækket fuldt ind.
Tabel 4.4. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget og af ændringer i initiativer i 2012-skattere-
formen (L 199, 2011/2012)
Mio. kr. (2015-niveau)
Provenuvirkning efter tilbageløb
af nærværende lovforslag
heraf:
Afgivelse af regnskabsoplysninger
Varig
virkning
efter
tilbageløb
185
115
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
-
-
-
-
115
-
165
115
165
115
190
115
190
115
190
115
190
115
190
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0038.png
- 38 -
om moms i forbindelse med
selvangivelsen
Udvidet tredjepartsberetning
vedrørende finansielle produkter
Ikke opnået forventet provenu
efter tilbageløb i L 199
heraf:
Udvidet tredjepartsindberetning
vedrørende finansielle produkter
Indsats mod erhvervsdrivendes
fradrag for private udgifter
70
-160
-65
-95
-
-
-
-
-
-160
-65
-95
-
-115
-65
-95
50
-160
-65
-95
50
-160
-65
-95
75
-160
-65
-95
75
-160
-65
-95
75
-160
-65
-95
75
-160
-65
-95
75
-160
-65
-95
Forskel
25
0
-160
-45
5
5
30
30
30
30
30
Anm: I lyset af den usikkerhed, der er forbundet med skønnene er provenuerne fra skattereformen (L 199) i sammenligningen i tabellen ikke
opregnet til 2015-niveau.
Som nævnt skønnes forslaget om udvidet tredjepartsindberetning med betydelig usikkerhed at
medføre et umiddelbart merprovenu mellem ca. 65-100 mio. kr. årligt og ca. 50-75 mio. kr.
efter tilbageløb. Merprovenuet vil første gang fremkomme i indkomståret 2016, jf. tabel 4.4.
I 2012-skattereformen (L 199) var det forventningen, at forslaget om udvidet
tredjepartsindberetning ville få virkning fra indkomståret 2014. Til trods for udskydelsen af
virkningstidspunktet med nærværende lovforslag skønnes forslaget om udvidet
tredjepartsindberetning
–
efter nærmere analyse og udarbejdelse af de konkrete delelementer
–
med en lidt anden tidsprofil at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb på ca. 75 mio.
kr. årligt. Det forventede provenu i 2012-skattereformen anses således med nærværende
lovforslag at være dækket fuldt ind.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsomkostninger på i alt 38,5 mio. kr., heraf
30,0 mio. kr. til it-tilretninger. De samlede løbende årlige merudgifter skønnes at udgøre i alt
2,2 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til it-drift. Nedenfor er udgifterne specificeret på de enkelte
forslag.
Forslagene om udvidet tredjepartsindberetning skønnes at ville medføre engangsomkostninger
på i alt 31,7 mio. kr. Udgifterne er fordelt med ca. 25,0 mio. kr. til it-tilretninger og et
ressourcetræk på 8 årsværk svarende til 6,7 mio. kr., hvortil kommer løbende årlige udgifter
på 1,0 mio. kr.
Forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindeles med selvangivelsen
skønnes at indebære udgifter til systemændringer på ca. 4,5 mio. kr. Udgiften modsvarer
dermed bortfaldet af skattereformens forslag om indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for
private udgifter i erhvervsindkomsten. Hertil kommer engangsudgifter til 3 årsværk til
indfasning, svarende til 1,8 mio. kr., samt et løbende årligt ressourcetræk fra 2016 på 2
årsværk, svarende til 1,2 mio. kr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 39 -
Gennemførelse af forslaget om indberetningspligt vedrørende modtagere af private renter,
hvor den eksisterende manuelle løsning omlægges til en automatisk løsning, skønnes at
medføre udgifter på 0,5 mio. kr. til it-tilretninger.
Forslaget vedrørende adgang til at modtage data fra SKAT efter samtykke fra deres kunder
skønnes ikke at medføre engangsudgifter eller øgede løbende udgifter, da der er tale om, at
anvendelsen af data udvides.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med
selvangivelsen får selvstændigt erhvervsdrivende større fokus på korrekt angivelse af moms
og dermed en mere korrekt afregning af moms til SKAT.
Forslaget om udvidet tredjepartsindberetning forventes at øge fokus på området og derved
sikre en mere korrekt indberetning vedrørende finansielle produkter.
Forslaget om videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder har ingen
provenumæssige konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Selvstændigt erhvervsdrivende, som er registreret med momspligtige forhold, skal med
forslaget give oplysning om størrelsen af moms fra årsregnskabet i forbindelse med
selvangivelsen. Oplysningen skal angives med ét tal; ”0 kr.”. (hverken overskydende eller
skyldig moms), ”+…kr.” (overskydende moms) eller ”-…kr.” (skyldig moms).
For de ca. 289.000 selvstændige erhvervsdrivende, der forventes at skulle selvangive
momsoplysningen, vil forslaget betyde en begrænset administrativ merbyrde til indtastning i
TastSelv.
Det er blevet muligt at systemoverføre selvangivelsesoplysninger til SKAT, og
erhvervsdrivende, der udnytter denne mulighed, oplever ikke en administrativ merbyrde ved
at overføre momsoplysningen sammen med de øvrige regnskabsoplysninger, da overførslen
vil ske automatisk. Systemoverførslen af selvangivelsesoplysninger forventes at få gradvist
større tilslutning og på sigt komme til at omfatte mindst halvdelen af de erhvervsdrivende
med momspligtige forhold. For disse erhvervsdrivende vil den begrænsede administrative
merbyrde dermed falde bort.
For de godt 133.000 selvstændigt erhvervsdrivende, som hverken skal indsende
skatteregnskab sammen med selvangivelsen eller give supplerende tal fra regnskabet i
selvangivelsen, vil forslaget betyde et begrænset administrativt merarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 40 -
Samlet skønnes forslaget kun at pålægge de erhvervsdrivende begrænsede løbende
administrative byrder.
Selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til långivere, som ikke er indberetningspligtige
vedrørende renterne til SKAT, vil opnå en administrativ lettelse. De undgår således at skulle
meddele SKAT oplysninger om identiteten af disse långivere.
Forslaget vedrørende udvidet indberetningspligt vil som udgangspunkt medføre
omstillingsbyrder for erhvervslivet. Årsagen hertil er, at der skal foretages systemtilretninger
og ændringer af de administrative processer i de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget,
for at de fremadrettet vil kunne opfylde de foreslåede indberetningspligter.
Det vurderes dog, at de løbende byrder vil være af begrænset omfang, da de finansielle
virksomheder i høj grad vil automatisere de processer, der skal gennemføres for at opfylde de
foreslåede indberetningspligter.
Lovforslaget vedrørende videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder skønnes at
ville have positive administrative konsekvenser for den finansielle sektor, idet den digitale
indhentelse af oplysninger til brug for opfyldelse af rådgivningsforpligtelsen vil være
ressourcebesparende i forhold til en analog indhentelse af de tilsvarende oplysninger fra
kunden. Tilsvarende vil indhentelse af oplysninger i digital form være mindre
ressourcekrævende end analog indhentelse, når bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. medfører, at der skal indhentes opdaterede kundeoplysninger.
Da oplysningerne efter ordningen modtages digitalt, vil eventuelle fejlindtastninger i
forbindelse med registrering af oplysninger i dokumenter på papir modtaget fra kunderne i de
finansielle virksomheder kunne undgås. Det vil øge kvaliteten af de registrerede
kundeoplysninger.
Desuden understøtter forslaget mulighederne for digitalisering, hvilket vil have positive
administrative konsekvenser for den finansielle sektor.
Hvis de finansielle virksomheder som forventet benytter ordningen, kan ordningen mere end
opveje byrderne ved den foreslåede øgede indberetningspligt. Forslagene om udvidet
indberetningspligt og videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder skønnes
dermed samlet set at udgøre en nettolettelse for de finansielle virksomheder.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med
selvangivelsen og udvidet tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter har ingen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0041.png
- 41 -
administrative konsekvenser for borgerne.
Forslaget om elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke
fra den registrerede til brug for rådgivning vil kunne medføre administrative lettelser for
borgerne i forbindelse med situationer, hvor borgeren ønsker rådgivning uden, at der er tale
om en konkret kreditgivningssituation. Borgeren kan afgive et digitalt samtykke til, at de data,
som der er behov for til brug for rådgivningen, overføres til virksomheden til brug for
rådgivningen. Herved skal borgeren ikke længere udskrive eller kopiere og sende de data,
som virksomheden skal bruge som forudsætning for at kunne yde rådgivning på et
fyldestgørende grundlag.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen, Børsmæglerforeningen,
Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen
–
Center for kvalitet i Erhvervsreguleringen, Finansrådet, FSR
–
danske
revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, Kommunernes
Landsforening,
Landbrug
&
Fødevarer,
Realkreditrådet,
Realkreditforeningen,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Videncentret for Landbrug.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Samlet skønnes lovforslaget at
indebære et varigt merprovenu
på ca. 185 mio. kr. årligt efter
tilbageløb og adfærd.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative
Merprovenuet erstatter et
manglende provenu fra
elementerne i 2012-skatterefor-
men, der hermed anses at være
dækket fuldt ind.
Ingen
Forslaget skønnes for SKAT
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383772_0042.png
- 42 -
konsekvenser for det
offentlige
at medføre
engangsomkostninger på 38,5
mio. kr. og løbende årlige
driftsomkostninger på 2,2
mio. kr.
Forslaget har ingen
nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslagene om udvidet
indberetningspligt og
videregivelse af oplysninger til
finansielle virksomheder
skønnes samlet set at udgøre en
nettolettelse for de finansielle
virksomheder.
Forslaget om elektronisk
overførsel af oplysninger til
finansielle virksomheder efter
samtykke fra den registrerede
til brug for rådgivning vil
kunne medføre administrative
lettelser for borgerne.
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget om
erhvervsdrivendes
momsoplysninger forventes
samlet set at have begrænsede
løbende administrative
konsekvenser for
erhvervslivet.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter forslaget skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens
forpligtelser, herunder til at svare moms, i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen give
SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det
regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden.
Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningen om skyldig eller tilgodehavende moms fra
regnskabet gives til brug for afgiftskontrollen (momskontrollen). Selv om oplysningen om
moms afgives i forbindelse med selvangivelsen samtidig med oplysninger til brug for
skattekontrollen, er det fundet hensigtsmæssigt, at regnskabsoplysningen om moms, som har
samme karakter som de supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, afgives samtidig
med disse til SKAT.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 43 -
Med udtrykket ”ejere
af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens
forpligtelser”
forstås selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan være enkeltmandsvirksomheder,
deltagerne i interessentskaber og partsrederier. Det er ikke afgørende, om ejeren driver
virksomheden alene, eller om ejeren har ansatte i virksomheden.
Med kravet om, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal have forpligtelse til at svare moms,
bliver der sammenfald i kredsen af de selvstændigt erhvervsdrivende, der skal selvangive
virksomhedens resultat, og som skal svare skat. Eksempelvis falder kommanditister og
deltagere i personselskaber uden for ordningen, da de ganske vist skal selvangive deres del af
virksomhedens resultat, men de hæfter ikke personligt for betaling af virksomhedens moms.
I bestemmelsen henvises der til skattekontrollovens §§ 1 og 4.
Skattekontrollovens § 1
foreskriver den generelle selvangivelsespligt. Efter bestemmelsen skal
enhver, der er skattepligtig her til landet, over for SKAT årligt selvangive sin indkomst, hvad
enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig.
Skattekontrollovens § 4
foreskriver selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal fysiske
personer herunder selvstændigt erhvervsdrivende som udgangspunkt selvangive senest den 1.
juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag, kan
selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. SKAT kan efter anmodning give
henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Er den selvstændigt erhvervsdrivende ikke selvangivelsespligtig her til landet, men er
momspligtig, skal oplysningerne ikke gives. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en
udenlandsk byggevirksomhed udfører opgaver på fast ejendom her i landet. Virksomheden er
momspligtig til Danmark. Den er imidlertid ikke nødvendigvis skatte- og
selvangivelsespligtig - det kræver et fast driftssted her i landet.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1. er kredsen af momspligtige og
selvangivelsespligtige selvstændigt erhvervsdrivende undergivet kravet om henholdsvis
digital angivelse af moms og afgivelse af selvangivelse.
Hensigten med forslaget er, at den selvstændigt erhvervsdrivende med registrerede
momspligtige forhold i sin selvangivelse på SKATs hjemmeside skal give beløbsmæssig
oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge det regnskab, som udarbejdes for det
regnskabsår, som ligger til grund for selvangivelsen. Den erhvervsdrivende angiver
oplysningen med ét tal; ”0 kr.” (hverken overskydende eller skyldig moms), ”+…kr.”
(overskydende moms) eller ”-…kr.” (skyldig moms). Er oplysningerne ikke givet, når
selvangivelsen ønskes afgivet, gøres den erhvervsdrivende automatisk opmærksom på, at
oplysningerne mangler at blive givet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 44 -
I vejledningen til selvangivelsen vil der blive gjort opmærksom på, at oplysningen afgives til
brug for afgiftskontrollen efter momslovens § 78 A.
Selvangivelsen i TastSelv åbnes i marts i året efter indkomstårets udløb og lukkes ved
selvangivelsesfristens udløb 30. juni samme år. I det tidsrum er det forventningen, at den
erhvervsdrivende får sit årsregnskab på plads. Da de fleste selvstændigt erhvervsdrivende
alligevel skal bruge oplysninger fra regnskabet til at give supplerende regnskabsoplysninger i
selvangivelsen, findes det hensigtsmæssigt, at den erhvervsdrivende giver oplysningen om
moms fra regnskabet til SKAT samtidig med afgivelse af de supplerende
regnskabsoplysninger til selvangivelsen.
Den oplysning, den selvstændigt erhvervsdrivende giver i selvangivelsen, vil i SKATs
systemer blive sammenholdt med den erhvervsdrivendes momsmellemværende med SKAT
ifølge de momsangivelsesdata, vedkommende har givet til SKAT.
Konstateres en difference mellem momsangivelserne og oplysningen afgivet i forbindelse
med selvangivelsen, vil der blive dannet et advis, som tilgår den selvstændigt
erhvervsdrivende om den konstaterede difference, når den erhvervsdrivende næste gang skal
angive moms i Tast Selv Erhverv. Adviset vil oplyse den pågældende om, at SKAT har
konstateret en difference mellem moms i årsregnskabet og den erhvervsdrivendes
momsangivelser. Adviset vil endvidere indeholde en opfordring til den erhvervsdrivende om
at undersøge forholdet og foretage nødvendige rettelser i Tast Selv Erhverv.
Vurderingen er, at momsdifferencer i overvejende grad er resultat af ændringer, der foretages
i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet, og som den erhvervsdrivende derefter skal
rette. Adviset kan hjælpe den erhvervsdrivende med at huske dette.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås at udvide hjemlen til, at SKAT kan sende oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse fra SKAT, til finansielle virksomheder.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysninger, som er nødvendige for konkrete
kreditgivningssituationer. Det foreslås, at hjemlen udvides på følgende punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig
forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse fra SKAT, og som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Disse regler er i
dag fastsat i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 45 -
(god skik-bekendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan få adgang til oplysninger, som
indgår i den seneste årsopgørelse fra SKAT, som er nødvendige til efterlevelse af
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal
tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Videregivelse af oplysningerne i
disse situationer forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en forudsætning for videregivelsen af
oplysninger fra SKAT til de finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket til
videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til samtykke efter persondatalovens § 3, nr.
8.
Endvidere skal adgangen være i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3,
hvoraf det følger, at de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevante og
tilstrækkelige til brug for formålet og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øvrigt skal opfyldes i forbindelse med
ordningen. Ordningen indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondatalovens
regler.
Adgangen indebærer en adgang til oplysninger om indtægter, fradrag, betalte foreløbige
skatter m.v., som har dannet grundlaget for den seneste årsopgørelse. På grund af den tekniske
indretning af SKATs registre vil det være nødvendigt at give adgang til oplysninger, som gør
de finansielle virksomheder i stand til at beregne årsopgørelsesoplysninger svarende til
borgerens seneste årsopgørelse. Der vil dog ikke kunne gives adgang til de detaljerede data,
som ligger til grund for de opsummerede beløb på de enkelte rubrikker, som fremgår af
årsopgørelsen, men alene til opsummerede data.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger. Det vil sige, at adgangen gives til
oplysninger, som har udgjort grundlaget for den seneste årsopgørelse på tidspunktet for
adgangen. Oplysningerne overføres kun én gang og vil alene kunne blive benyttet til det/de
formål, som de gives til brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et senere
tidspunkt igen have adgang til oplysninger om en person i forbindelse med en ny
kreditgivnings- eller rådgivningssituation eller en senere opdatering af kundeoplysninger, vil
det kræve et nyt samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 46 -
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at SKAT videresender oplysninger til
finansielle virksomheder, at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med SKAT om
adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal
være i overensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer. Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et
løbende fast gebyr for adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal
være i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer indebærer, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille
oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås, at disse regler udvides, så de også gælder i forbindelse med videresendelse af
oplysninger i indkomstregisteret til brug for kunderådgivning og opdatering af
kundeoplysninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Det foreslås med indsættelsen af § 7 E i skattekontrolloven at indføre en pligt til indberetning
af erhvervelse af aktier for selskaber, der foretager opkøb af egne aktier. Hvis erhvervelsen
sker via en, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., er erhvervelsen
omfattet af skattekontrollovens § 10, stk. 4, som dette stykke foreslås ændret ved dette
lovforslags § 2, nr. 5-7, og selskabet vil derfor ikke have indberetningspligt i disse tilfælde.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1, er der pligt for låntagere, som er personer, til at oplyse
identiteten af långiveren over for SKAT, når der er tale om forrentede lån. De personer, der
som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige
personer efter kildeskattelovens § 1, samt begrænset skattepligtige personer efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted), og nr. 5 (ejer af fast ejendom i Danmark
m.v.) samt kildeskattelovens § 5 A (grænsegængere).
Oplysningspligten gælder, uanset om gælden er af privat karakter eller virksomhedsrelateret
for låntageren.
Det foreslås at undtage låntagere for oplysningspligten, når der er tale om renter, der fradrages
ved opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 47 -
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5-9
Modtages der som led i virksomhed aktier m.v. i depot til forvaltning, skal denne virksomhed
hvert år foretage indberetning til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier
m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.
Det foreslås, at denne indberetningspligt fremover også skal omfatte aktier m.v. deponeret af
selskaber.
Omfanget og indholdet af oplysninger vedrørende deponerede aktier m.v. ændres ikke.
Hensigten med forslaget er alene, at der fremover skal indberettes samme oplysninger
vedrørende selskabers deponering af aktier m.v., som i dag indberettes for personers
deponering af aktier m.v.
Samtidig foreslås det at ændre på reglerne for køb og salg af aktier m.v. Det foreslås således
at udvide indberetningspligten, så den dels kommer til at omfatte køb og salg af aktier m.v.,
der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, dels kommer til at omfatte køb og salg
foretaget af selskaber m.v.
I forbindelse med udvidelse af indberetningerne vedrørende deponerede aktier m.v. samt køb
og salg af aktier m.v. med selskabers beholdninger, køb og salg foreslås det at ændre
bestemmelsen om afgivelse af identifikationsoplysninger til ud over cpr-nummer også at
omfatte cvr-nummer, afhængigt af om ejeren, køberen eller sælgeren er en person eller et
selskab.
Til nr. 10-25
Efter de gældende regler skal den, der ejer en konto i udlandet, og den, der besidder en
pensionsordning i udlandet omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A og anden livs-
og pensionsforsikring, indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger til
identifikation m.v. af kontoen, indskudsbeviset eller pensionsordningen.
Ved erhvervelse af en konto, et indskudsbevis eller ved tegning af en pensionsordning i
udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring.
Erklæringen indsendes ved erhvervelsen eller oprettelsen af kontoen, indskudsbeviset eller
pensionsordningen eller senest ét år efter indtræden i skattepligten, dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten indtræder. For de ejere, der er indtrådt i
skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år,
vil fristen blive afkortet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 48 -
Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås justeret.
Efter de gældende regler skal kontoen eller ordningen identificeres. Det foreslås, at det
desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af kontoen, indskudsbeviset
eller ordningen.
Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse
m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere kontoen,
indskudsbeviset eller pensionsordningen. For indskudsbeviser skal tillige oplyses om bevisets
pålydende værdi. For pensionsordninger skal tillige oplyses størrelsen af de aftalte præmier
eller bidrag, pensionsydelsen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.
Det foreslås, at erklæringen herudover skal indeholde oplysning om, hvorvidt ejeren er
eneejer eller ejer en andel af kontoen, indskudsbeviset eller pensionsordningen.
Det foreslås endvidere, at erklæringen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for
oprettelsen af kontoen, indskudsbeviset eller pensionsordningen (herunder tidspunktet for
erhvervelse af allerede eksisterende konti, indskudsbeviser eller pensionsordninger eller en
andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark af kontoen eller indskudsbeviset
eller af fuld skattepligt til Danmark, for så vidt angår erklæringer vedrørende
pensionsordninger.
Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra det kontoførende
udenlandske pengeinstitut eller det udenlandske pensionsselskab om, at det udenlandske
selskab påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om kontoen, indskudsbeviset eller
ordningen.
Efter de gældende regler kan det udenlandske selskab fritages for at fremsende de omtalte
erklæringer. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv indsender en erklæring indeholdende
de ønskede oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.
Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om konti, indskudsbeviser
og pensionsordninger i udlandet. Det foreslås, at der skal være frivilligt, om indberetningen
foretages af ejeren eller det udenlandske pengeinstitut eller selskab.
Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren.
Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det,
og det udenlandske pengeinstitut eller selskab tilbyder en sådan service, kan pengeinstituttet
eller selskabet indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis pengeinstituttet eller
selskabet påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 49 -
Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen kan få virkning for indberetningen
for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette kalenderårs udløb. Hvis den indsendes
senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra
pengeinstituttuet eller selskabet får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.
Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle kontoen,
afhænde indskudsbeviset eller bringe pensionsordningen til ophør, hvis det udenlandske
pengeinstitut eller selskab ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette.
Da indberetningen fra pengeinstituttet eller selskabet imidlertid gøres frivillig, foreslås det
dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling, afhændelse eller ophør, hvis ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.
Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal afgives, justeres på følgende punkter:
Efter de gældende regler skal der, for så vidt angår konti og indskudsbeviser, indberettes
oplysninger om størrelsen af ydede renter eller godskrevne renter, dato for rentetilskrivning,
størrelsen af indestående beløb ved årets udgang, for så vidt angår pensionsordninger
indberettes oplysninger om ordningens indestående ved indkomstårets udgang, årets
udbetalinger fra ordningen og årets afkast af ordningen. Der foreslås ingen ændringer heraf.
Det foreslås, at der fremover tillige skal indberettes identifikationsoplysninger om ejeren og
det udenlandske pengeinstitut eller selskab, identifikationsoplysninger vedrørende kontoen,
indskudsbeviset eller pensionsordningen samt oplysning om kontoen eller indskudsbevisets
ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette henholdsvis oplysning om
pensionsordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
erklæringerne og om indberetning og indsendelse af oplysningerne om de udenlandske konti,
indskudsbeviser og pensionsordninger. Den foreslåede bemyndigelse er tænkt udnyttet til at
fastsætte nærmere regler om erklæringer og indberetninger i standardiseret form, herunder at
erklæringerne og indberetningerne skal indgives elektronisk.
Hensigten med forslaget er at etablere en TastSelv-løsning så de indberetningspligtige får
mulighed for at erklære sig og indberette digitalt. I den forbindelse foreslås det at fjerne
ejerens pligt til at vedlægge de indsendte oplysninger dokumentation for, at oplysningerne er
rigtige. En sådan ordning kan ikke håndteres digitalt.
Forslaget sikrer derudover, at der sker en regelharmonisering og en procesforenkling i
forbindelse med afgivelse af erklæringer vedrørende konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger oprettet i udlandet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 50 -
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 8 F kan den personkreds, der er indberetningspligtige vedrørende
identiteten af lån hos en ikke-indberetningspligtig långiver, kun fradrage renter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om
identiteten af långiver efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede begrænsning af kredsen af
indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 7 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, så der fortsat
vil være overensstemmelse mellem personkredsen omfattet af ligningslovens § 8 F og
skattekontrollovens § 7 L, stk. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at udvide hjemlen til, at SKAT kan sende oplysninger i indkomstregisteret til
finansielle virksomheder.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysninger, som er nødvendige for konkrete
kreditgivningssituationer. Det foreslås, at hjemlen udvides på følgende punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig
forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er
nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om
redelig forretningsskik og god praksis. Disse regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 928 af
28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder (god skik-bekendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan få adgang til oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om
den registrerede. Videregivelse af oplysningerne i disse situationer forudsætter, at den
registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en forudsætning for videregivelsen af
oplysninger fra SKAT til de finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket til
videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til samtykke efter persondatalovens § 3, nr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 51 -
8.
Adgangen skal være i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, hvoraf det
følger, at de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevante og tilstrækkelige til
brug for formålet og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øvrigt skal opfyldes i forbindelse med
ordningen. Ordningen indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondatalovens
regler.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger, dvs. til oplysninger indberettet til
indkomstregisteret vedrørende de seneste tre måneder forud for samtykkets datering.
Oplysningerne overføres kun én gang og vil alene kunne benyttes til det/de formål, som de
gives til brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et senere tidspunkt igen
have adgang til oplysninger om en person i forbindelse med en ny kreditgivnings- eller
rådgivningssituation eller en senere opdatering af kundeoplysninger, vil det kræve et nyt
samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at SKAT videresender oplysninger til
finansielle virksomheder, at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med SKAT om
adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal
være i overensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer. Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et
løbende fast gebyr for adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal
være i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer indebærer, at SKAT kan få dækket sine omkostninger ved at stille
oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås at disse regler udvides, så de også gælder i forbindelse med videresendelse af
oplysninger i indkomstregisteret til brug for kunderådgivning og opdatering af
kundeoplysninger, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Til § 5
Til nr. 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 52 -
Det foreslås at udvide hjemlen til, at SKAT kan sende finansielle virksomheder oplysninger
om gæld, der inddrives af SKAT.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysninger, som er nødvendige for konkrete
kreditgivningssituationer. Det foreslås, at hjemlen udvides på følgende punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig
forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af
SKAT, og som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse
med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Disse regler er i dag fastsat i
bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (god skik-bekendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan få adgang til oplysninger om gæld,
som inddrives af SKAT, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede
oplysninger om den registrerede. Videregivelse af oplysningerne i disse situationer
forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en forudsætning for videregivelsen af
oplysninger fra SKAT til de finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket til
videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til samtykke efter persondatalovens § 3, nr.
8.
Adgangen skal være i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, hvoraf det
følger, at de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevante og tilstrækkelige til
brug for formålet og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øvrigt skal opfyldes i forbindelse med
ordningen. Ordningen indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondatalovens
regler.
Adgangen til oplysninger om gæld kan omfatte oplysninger om de enkelte restancer, men den
kan ikke omfatte oplysninger om, hvem der er fordringshaver, eller hvad restancen vedrører.
Det kan således ikke oplyses, om det f.eks. er SKAT eller politiet, der er fordringshaver, eller
om der er tale om en restskat eller en bøde. Disse oplysninger er ikke nødvendige i
forbindelse med de finansielle virksomheders brug i forbindelse med kunderådgivning eller
opdatering af kundeoplysninger.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger. Det vil sige, at adgangen gives til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 53 -
oplysninger om gæld, der er registreret hos SKAT på tidspunktet for adgangen.
Oplysningerne overføres kun én gang og må alene benyttes til det/de formål, som de gives til
brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et senere tidspunkt igen have adgang
til oplysninger om en person i forbindelse med en ny kreditgivnings- eller
rådgivningssituation eller en ny opdatering af kundeoplysninger, vil det kræve et nyt
samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at SKAT videresender oplysninger til
finansielle virksomheder, at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med SKAT om
adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal
være i overensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer. Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et
løbende fast gebyr for adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal
være i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer indebærer, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille
oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås, at disse regler udvides, så de også gælder i forbindelse med videresendelse af
oplysninger til brug for kunderådgivning og opdatering af kundeoplysninger, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Til § 6
Til stk. 1
Det foreslås, at forslagene vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i
forbindelse med selvangivelsen i lovforslagets § 1, videregivelse af oplysninger til finansielle
virksomheder til brug for rådgivning og opdatering af kundeoplysninger i lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2, og §§ 4 og 5, ændring af erklærings- og indberetningspligt for konti,
indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet i lovforslagets § 2, nr. 10-26, samt
indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld i lovforslagets § 2, nr. 4 og § 3
træder i kraft den 1. januar 2015.
Forslaget om videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning
og opdatering af kundeoplysninger i lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4 og 5 får herved
virkning fra samme tidspunkt, dvs. 1. januar 2015.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 54 -
Til stk. 2
Det foreslås, at forslagene om udvidet tredjepartsindberetning vedrørende finansielle
produkter i lovforslagets § 2, nr. 3 og 5-9, træder i kraft den 1. januar 2016.
Til stk. 3
Det foreslås, at forslagene vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i
forbindelse med selvangivelsen i lovforslagets § 1 og ændring af erklærings- og
indberetningspligt for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet i lovforslagets §
2, nr. 10-26, får virkning fra indkomståret 2015.
Til stk. 4
Det foreslås, at forslaget vedrørende udvidet tredjepartsindberetning vedrørende finansielle
produkter i lovforslagets § 2, nr. 3 og 5-9, får virkning for indberetninger fra og med
kalenderåret 2016. Dette virkningstidspunkt sikrer tid til at foretage de nødvendige
systemmæssige og administrative tilretninger såvel i SKAT som i den finansielle sektor.
Automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen på grundlag af de nye oplysninger vil dog
ikke kunne ske med virkning for 2016, da der skal være tid til at kvalitetssikre data, og
dermed vil beregning og fortryk først kunne ske for 2018.
Til stk. 5
Det foreslås, at forslaget vedrørende indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
i lovforslagets § 2, nr. 4, og § 3, får virkning fra indkomståret 2014.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 55 -
Bilag
Bilag 1
–
Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)
Bilag 2
–
Paralleltekster
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 56 -
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§
1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4
i lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903
af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 1637 af 26. juni
2013, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 78 indsættes i
kapitel 19:
Ӥ
78 A.
Til brug for afgiftskontrollen skal
ejere af virksomheder med personlig hæftelse
for virksomhedens forpligtelser herunder til at
svare moms i forbindelse med afgivelse af
selvangivelsen, jf. skattekontrollovens §§ 1 og
4, give told- og skatteforvaltningen oplysning
om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge
regnskabet for det regnskabsår, der ligger til
grund for selvangivelsen af indkomsten fra
virksomheden.”
§2
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober
2013, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af
7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 8.
september 2012 og senest ved § 1 i lov nr.
1634 af 26. december 2013 foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1 B
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er
omfattet af regler om redelig forretningsskik
og god praksis for de finansielle virksomheder
udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 43, stk. 2, kan efter samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger,
som indgår i den seneste årsopgørelse, og som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 57 -
er nødvendige til brug for rådgivning af den
registrerede i overensstemmelse med reglerne
om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan
desuden efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger, som indgår i den
seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til
efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til,
at der skal tilvejebringes opdaterede
oplysninger
om
den
registrerede.
Videregivelse af oplysningerne forudsætter, at
den registrerede er kunde i den finansielle
virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 1 B.
Stk.2. Adgang efter stk. 1 forudsætter, at
virksomheden har indgået en aftale med told-
og skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne
aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse
med lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer.
2.
I
§ 1 B, stk. 2, 1. pkt.
der bliver stk. 4, 1.
pkt., ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
3.
Efter § 7 D indsættes:
Ӥ
7 E.
Selskaber m.v., der erhverver egne
aktier, skal hvert år foretage indberetning til
told- og skatteforvaltningen om de i det
forudgående kalenderår erhvervede egne aktier
m.v. med angivelse af identitet, antal,
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for
aktierne,
og
sælgers
identitet
m.v.
Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis
afståelsen er omfattet af indberetningspligten
efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for indberetningen, herunder
lempe indberetningspligten.”
§ 7 L. En person, som er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5,
eller § 5 A, skal over for told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten af
långivere af lån, hvoraf personen betaler
renter, medmindre lånet er omfattet af
indberetningspligt efter andre bestemmelser i
denne lov.
4.
I
§ 7 L, stk. 1,
udgår ”4 eller”, og efter ”den-
ne lov” indsættes: ”, og medmindre renterne
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 58 -
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme
bestemmelserne i § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, §
6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7
K, §§ 8 A-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, §
8 U, stk. 1 og 3, § 8 X, stk. 1, regler udstedt i
medfør af § 8 Å, stk. 1-3, § 10, § 10 A, stk. 1-
3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 10 E, stk. 1, § 11 A,
stk. 4-6, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5,
og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen,
hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og
kan om fornødent fremtvinge pligtens
efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.
§ 10. Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning,
skal hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om de i det forudgående
kalenderår deponerede aktier m.v., såfremt
deponeringen er foretaget for en person.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed
formidler handel med aktier m.v., skal hvert år
foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v. formidlet i det
forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller
afståelsen er formidlet for en person.
Indberetningspligten omfatter dog alene aktier
m.v., der er optaget til handel på regulerede
markeder. Indberetningen skal omfatte
oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt
oplysninger om antallet af aktier m.v.,
anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og
anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien
m.v.
Stk. 5. Den, for hvem deponeringen er
foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse
den indberetningspligtige om sin identitet,
herunder om sit personnummer (CPR-
nummer).
5.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”§ 11 A, stk. 4-6” til: ”§
11 A, stk. 4, 5 og 8”, og ”§ 11 C, stk. 3-5”
ændres til: ”§ 11 C, stk. 2, 3 og 7”.
6.
I
§ 10, stk. 1,
udgår ”, såfremt deponeringen
er foretaget for en person”,
7.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
udgår
”, når
erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for
en person”.
8.
I
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
9.
§ 10, stk. 5,
affattes således:
”Stk. 5.
Den, for hvem deponeringen er
foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse
den indberetningspligtige om sin identitet,
herunder om sit cpr-nummer. eller cvr-
nummer.”
10.
I
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.
ændres ” stk. 4 og
5” til: ”stk. 4-8”.
§ 11 A. Ved indeståender på konti i
pengeinstitutter i udlandet skal betingelserne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 59 -
som nævnt i stk. 4 og 5, jf. stk. 2 og 3,
opfyldes. Indskudsbeviser med en oprindelig
løbetid på til og med et år udstedt af
udenlandske pengeinstitutter betragtes som
kontoindestående, såfremt der oprettes en
konto hos udstederen, hvorpå bevisernes
pålydende værdi, betaling af renter og
indfrielsesprovenu bogføres. Ved indeståender
på konti i udlandet hos andre end
pengeinstitutter finder 1. og 2. pkt. tilsvarende
anvendelse, men i disse tilfælde skal
kontohaveren selv opfylde betingelsen som
nævnt i stk. 5, nr. 2.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes
af fysiske og juridiske personer, der er
skattepligtige her til landet af de nævnte konti
respektive indskudsbeviser eller afkast heraf.
Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af
statsanerkendte arbejdsløshedskasser,
forsikringsselskaber, investeringsforeninger,
værdipapirhandlere og kreditinstitutter.
Skatteministeren kan efter omstændighederne
helt eller delvis fritage yderligere
persongrupper for at opfylde betingelserne i
stk. 1. Betingelserne i stk. 5 skal ikke opfyldes
af:
1)Personer, der er SE-registrerede.
2)Danske statsborgere udsendt af den danske
stat til tjeneste i udlandet samt de med sådanne
borgere samlevende ægtefæller og
hjemmeboende børn, når de er fuldt
skattepligtige her til landet, jf.
kildeskattelovens § 1.
3)Personer, der har oprettet respektive
erhvervet de i stk. 1 nævnte konti eller
indskudsbeviser før den 1. oktober 1988.
4) Fysiske personer, som opretter konto hos
pengeinstitutter i lande, hvis
skattemyndigheder indsamler og automatisk
videresender oplysninger som nævnt i stk. 5,
nr. 2, i overensstemmelse med
bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF om
beskatning af indtægter fra opsparing i form af
rentebetalinger eller aftaler efter dette direktiv
med lande og områder uden for EU.
Stk. 3. ---
11.
I
§ 11 A, stk. 1, 3. pkt.
, udgår ”, men i disse
tilfælde skal kontohaveren selv opfylde
betingelsen som
nævnt i stk. 5, nr. 2”.
12.
I
§ 11 A, stk. 2, 4. pkt.,
ændres ”stk. 5” til:
”stk. 5-8”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 60 -
Stk. 4. Ved kontoens oprettelse respektive ved
erhvervelsen af indskudsbeviset eller senest et
år efter indtræden af skattepligt her til landet
af kontoen skal ejeren afgive en erklæring til
told- og skatteforvaltningen om dispositionens
foretagelse med oplysning om:
1)Ejerens navn, adresse og personnummer
(CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men
virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette.
Har ejeren heller ikke CVR-nr., men
stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.),
oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr.,
CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen,
når ejeren er en fysisk person.
2)Kontoførerens navn og adresse.
3)Oplysninger til identifikation af kontoen
respektive indskudsbeviset, herunder kontoens
art og nummer respektive indskudsbevisets
pålydende værdi og eventuelle nummer og
lignende identifikation.
Stk.5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være
vedlagt:
1)Fuldmagt fra ejeren til told- og
skatteforvaltningen til indseende i kontoen hos
kontoføreren i udlandet.
2)Erklæring fra det udenlandske pengeinstitut,
jf. dog stk. 1, 3. pkt., hvori det påtager sig
hvert år af egen drift inden den 1. februar til
told- og skatteforvaltningen at sende følgende
oplysninger vedrørende kontoen respektive
indskudsbeviset det foregående kalenderår:
a)Størrelsen af ydede eller godskrevne renter.
b)Dato for rentetilskrivning.
c)Størrelsen af det indestående beløb ved årets
udgang.’
Stk.6. Indsendes indberetninger som nævnt i
stk. 5, nr. 2, ikke rettidigt til told- og
skatteforvaltningen med de krævede
oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge ejeren at afvikle kontoen respektive
afhænde indskudsbeviset.
13.
I
§ 11 A, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
”landet af kontoen”: ”, men dog inden udløbet
af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor skattepligten indtræder,”.
14.
I
§ 11 A, stk. 4, nr. 3,
ændres ”og
eventuelle” til: ”, eventuelle”, og efter
”identifikation” indsættes: ”, og om ejeren er
eneejer eller ejer en andel af kontoen eller
indskudsbeviset”.
15.
I
§ 11 A, stk. 4,
indsættes som
nr. 4:
”4) Tidspunktet for oprettelsen af
kontoen eller erhvervelsen af indskudsbeviset
eller indtræden i skattepligt her til landet af
kontoen eller indskudsbeviset.”
16.
§ 11 A, stk. 5, nr. 2,
affattes således:
”2) En eventuel erklæring
fra det
udenlandske pengeinstitut efter stk. 7.”
17.
§ 11 A, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk. 6.
Medmindre ejeren inden udløbet
af kalenderåret har indsendt en erklæring efter
stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og
skatteforvaltningen,
som
dækker
det
pågældende kalenderår, skal ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen sende
følgende
oplysninger
til
told-
og
skatteforvaltningen
om
kontoen
eller
indskudsbeviset det forudgående kalenderår,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 61 -
når kontoføringen sker i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr.
1 og 2, samt identifikation af kontoen
eller indskudsbeviset.
2) Størrelsen af ydede eller godskrevne
renter.
3) Dato for rentetilskrivning.
4) Størrelsen af det indestående beløb ved
årets udgang.
5) Oplysning
om
kontoens
eller
indskudsbevisets
ophør
eller
overdragelse
med
angivelse
af
tidspunktet for dette.
Stk. 7.
Ejeren kan undlade at indsende
oplysninger efter stk. 6, hvis kontoføreren har
erklæret at ville påtage sig at sende de
oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende
kontoen eller indskudsbeviset for det
foregående kalenderår af egen drift til told- og
skatteforvaltningen hvert år inden den 1.
februar.
Stk. 8.
Indsender det udenlandske
pengeinstitut på trods af erklæring herom ikke
indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de
krævede
oplysninger
til
told-
og
skatteforvaltningen,
kan
told-
og
skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle
kontoen, medmindre ejeren har indsendt
oplysningerne inden udløbet af den frist, der er
nævnt i stk.
6.”
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
18.
I
§ 11 A
indsættes som
stk. 10:
”Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og
5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og
indberetning efter stk. 7.”
§ 11 C. Ved besiddelse af pensionsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II
A og anden livs- og pensionsforsikring hos
forsikringsselskaber m.v. i udlandet skal
forsikringstageren m.v. opfylde betingelserne i
stk. 3 og 4, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke
pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens §§ 15 C eller 15 D
samt begravelsesforsikringer og lignende, der
er baseret på, at afkastet stedse er negativt og
19.
I
§ 11 C, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk. 3 og
4” til: ”stk. 3-7”.
Stk.7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i
stk. 5, nr. 2. nævnte erklæring fra det
udenlandske pengeinstitut, kan blive fritaget
herfor af told- og skatteforvaltningen, hvis
særlige forhold begrunder, at kontoen bliver
ført respektive indskudsbeviset ejet, og told-
og skatteforvaltningen er bekendt med, at
pengeinstitutter i det pågældende land ikke
ønsker eller efter landets lovgivning ikke må
påtage sig en indberetningsforpligtelse.
Fritagelsen er betinget af, at ejeren sammen
med den årlige selvangivelse indsender de i
stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt
dokumentation for oplysningernes rigtighed til
told- og skatteforvaltningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 62 -
at et års indbetalinger anvendes til samme års
udbetalinger. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på den, der efter ejerens død i
henhold til bestemmelserne i policen mv. er
berettiget til udbetaling af forsikringen.
Stk. 2. ---
Stk.3. Ved tegning af en ordning som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., ved udløbet af perioden som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D,
stk. 1, eller ved indtræden af fuld skattepligt
her til landet skal ejeren afgive en erklæring til
told- og skatteforvaltningen om dispositionens
foretagelse med oplysning om:
1)Ejerens navn, adresse og personnummer
(CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men
virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette.
Har ejeren heller ikke CVR-nr., men
stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.),
oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr.,
CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen,
når ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal
oplysning gives om eventuelt andre forsikrede
eller begunstigede efter policen.
2)Selskabets navn og adresse.
3)Oplysninger til identifikation af ordningen,
herunder oplysning om ordningens art samt
policens litra og nummer eller lignende
identifikation.
4)Størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag,
pensionsydelsen, indbetalingsperiodens
længde og udbetalingstidspunktet.
Stk.4. Den i stk. 3 nævnte erklæring skal, når
den tegnede ordning ikke omfattes af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, og
ordningen ikke er tegnet under
omstændigheder som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 2,
være vedlagt følgende:
1)Fuldmagt fra forsikringstageren m.v. til told-
og skatteforvaltningen til indseende i
ordningen i det udenlandske selskab.
2)Erklæring fra det udenlandske selskab, hvori
det påtager sig hvert år af egen drift inden den
1. februar til told- og skatteforvaltningen at
sende følgende oplysninger vedrørende
ordningen det foregående kalenderår:
20.
I
§ 11 C, stk. 3,
ændres ”ved indtræden af
fuld skattepligt her til landet” til: ”senest et år
efter indtræden af fuld skattepligt her til
landet, men dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor
den fulde skattepligt indtræder,”.
21.
I
§ 11 C, stk. 3, nr. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter ”identifikation”: ”, og om ejeren er
eneejer eller ejer af en andel af ordningen.”
22.
I
§ 11 C, stk. 3,
indsættes som
nr. 5:
”Tidspunktet
for ophævelse af ordningen
eller indtræden af fuld skattepligt her til
landet.”
23.
§ 11 C, stk. 4, nr. 2,
affattes således:
”2) En eventuel erklæring fra det udenlandske
selskab efter stk. 7.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 63 -
a)Ordningens indestående ved indkomstårets
udgang.
b)Årets udbetalinger fra ordningen.
c)Årets afkast af ordningen opgjort efter
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5,
medmindre selskabet i stedet sender oplysning
om årets skattepligtige afkast opgjort som
forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved årets udgang
med tillæg af udbetalinger i årets løb og på
den anden side forsikringens kapitalværdi ved
årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i
årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet
for oplysning om ordningens indestående ved
indkomstårets udgang, jf. litra a, sender
oplysning om kapitalværdien af ordningen ved
indkomstårets udgang. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen
mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk.
3, og værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4.
Stk.5. Indsender det udenlandske selskab ikke
indberetning til told- og skatteforvaltningen
rettidigt og med de krævede oplysninger, kan
told- og skatteforvaltningen pålægge den eller
dem, der råder over ordningen i forhold til
selskabet, at opsige ordningen.
24.
§ 11 C, stk. 5
og
6,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”
Stk. 5.
Medmindre ejeren inden udløbet
af kalenderåret har indsendt en erklæring efter
stk. 4, nr. 2, eller stk. 6 til told- og
skatteforvaltningen,
som
dækker
det
pågældende kalenderår, skal ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen sende
følgende
oplysninger
til
told-
og
skatteforvaltningen
om
ordningen
det
forudgående kalenderår, når ordningen
besiddes i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 1
og 2, samt identifikation af ordningen.
2) Ordningens indestående ved indkomstårets
udgang.
3) Årets udbetalinger fra ordningen.
4) Årets afkast af ordningen opgjort efter
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5,
medmindre selskabet i stedet sender oplysning
om årets skattepligtige afkast opgjort som
forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved årets udgang
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 64 -
med tillæg af udbetalinger i årets løb og på
den anden side forsikringens kapitalværdi ved
årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i
årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet
for oplysning om ordningens indestående ved
indkomstårets udgang, jf. nr. 2, sender
oplysning om kapitalværdien af ordningen ved
indkomstårets udgang. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., skal dog alene medregnes forskellen
mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk.
3, og værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4,
stk. 4.
5) Oplysning om ordningens ophør eller
overdragelse med angivelse af tidspunktet for
dette.
Stk. 6.
Ejeren kan undlade at indsende
oplysninger efter stk. 5, hvis det udenlandske
selskab har erklæret at ville påtage sig at sende
de oplysninger, der er nævnt i stk. 5,
vedrørende ordningen for det foregående
kalenderår af egen drift til told- og
skatteforvaltningen hvert år inden den 1.
februar.
Stk.6. Told- og skatteforvaltningen kan fritage
for kravet efter stk. 4, nr. 2, hvis særlige
forhold begrunder, at ordningen tegnes i
udlandet, og told- og skatteforvaltningen er
bekendt med, at selskaber i det pågældende
land ikke ønsker eller efter landets lovgivning
ikke må påtage sig en
indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet
fald betinget af, at ejeren sammen med den
årlige selvangivelse indsender de i stk. 4, nr. 2,
nævnte oplysninger bilagt dokumentation for
oplysningernes rigtighed til told- og
skatteforvaltningen.
Stk.7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse
for pensionsordninger i udenlandske
pensionskasser og pensionsfonde og hos
andre, der udbetaler pensioner.
Stk. 7.
Indsender det udenlandske
selskab på trods af erklæring herom ikke
indberetninger efter stk. 6 rettidigt og med de
krævede oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, kan told- og
skatteforvaltningen pålægge den eller dem, der
råder over ordningen i forhold til selskabet, at
opsige ordningen, medmindre ejeren har
indsendt oplysningerne inden udløbet af den
frist, der er nævnt i stk. 5.”
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Stk.7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse
for pensionsordninger i udenlandske
pensionskasser og pensionsfonde og hos
andre, der udbetaler pensioner.
§ 13 A. Den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, §
11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D,
25.
I
§ 11 C, stk. 7,
som bliver stk. 8, ændres
”stk. 1-6” til: ”stk. 1-7”.
26.
I
§ 13 A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres “§ 11 A,
stk. 6” til: “ § 11 A, stk. 8”, og ”§ 11 C, stk. 5”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 65 -
straffes med bøde. Det samme gælder den, der
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at
efterkomme et påbud efter § 11 A, stk. 6, § 11
B, stk. 8, eller § 11 C, stk. 5.
ændres til: ” § 11 C, stk. 7”.
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
405 af 22. april 2013, som ændret senest ved §
11 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages
følgende ændring:
§ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5,
eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis låntager har afgivet oplysninger om
identiteten af långiver efter
skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er
indberetningspligtigt efter andre bestemmelser
i skattekontrolloven.
1.
I
§ 8 F
ændres ”skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5,
eller § 5 A,” til: ”oplysningspligtige
efter
skattekontrollovens 7 L, stk. 1,”.
§4
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 7 A
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er
omfattet af regler om redelig forretningsskik
og god praksis for de finansielle virksomheder
udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, kan efter samtykke fra
den registrerede få adgang til oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige til brug
for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig
forretningsskik og god praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan
desuden efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som er nødvendige til efterlevelse af
bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der
skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om
den
registrerede.
Videregivelse
af
oplysningerne forudsætter, at den registrerede
er kunde i den finansielle virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 66 -
2.
I
§ 7 A, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1.
pkt., ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
§5
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 593 af 18. juni
2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3 A
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
”
Stk. 2.
Finansielle virksomheder, som er
omfattet af regler om redelig forretningsskik
og god praksis for de finansielle virksomheder
udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, kan efter samtykke fra
den registrerede få adgang til oplysninger om
gæld,
som
inddrives
af
restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er
nødvendige til brug for rådgivning af den
registrerede i overensstemmelse med reglerne
om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3.
Finansielle virksomheder kan
desuden efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger om gæld, som inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden, og som
er
nødvendige
til
efterlevelse
af
bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der
skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om
den
registrerede.
Videregivelse
af
oplysningerne forudsætter, at den registrerede
er kunde i den finansielle virksomhed.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 3 A, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1.
pkt. ændres ”stk. 1” til: ”stk.
1-3”.
§6
Stk. 1.
§ 1, § 2, nr. 1, 2, 4 og 10-26 og §§ 3-5
træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
§ 2, nr. 3 og 5-9, træder i kraft den 1.
januar 2016.
Stk. 3.
§ 1 og § 2, nr. 10-26, har virkning fra
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 67 -
indkomståret 2015.
Stk. 4.
§ 2, nr. 3 og 5-9, har virkning fra
kalenderåret 2016.
Stk. 5.
§ 2, nr. 4, og § 3 har virkning fra
indkomståret 2014.