Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 214
Offentligt
1380426_0001.png
Til alle folketingsmedlemmer
København, den 11. juni 2014
Vedr.: Arbejdsudleje, vikarer, ”arme/ben”-virksomheder
og
entrepriseaftaler og ændringen af Skats Styringssignal (j.nr. 14-
0075841).
Skatteministeren har fremsat et forslag til ændring af styresignal for
arbejdsudleje, som har givet Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) anledning
til stærk bekymring. Ændringen vil bringe styresignalet tilbage til, hvor det var
i 2012, hvor det blev ændret til det bedre i forhold til arbejdsudleje med mere.
Den 14. august 2012 fremsatte skatteministeren et forslag til ændring af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. punktum om kildeskatbeskatning ved
arbejdsudleje.
Baggrunden og formålet dengang var at sikre en ny retstilstand for
beskatninger af arbejdsudleje i de tilfælde, hvor udenlandsk arbejdskraft
udfører arbejder, der udgør en integreret del af de danske virksomheders
forretningsområder og derved opnå en mere lige konkurrence mellem danske
og udenlandske virksomheder, idet medarbejderne ansat i den udenlandske
virksomhed ikke i samme omfang som tidligere skulle konkurrere på
skattefordelen.
I BAT hæfter vi os ved, at Danske Skatteadvokater i deres høringssvar
fremhæver, at den nu foreslåede ændring vil bringe styresignalet tilbage til,
hvad det var før ændringen i 2012.
Den praksis,
der blev skabt i 2012, har efter BAT’s opfattelse betydet et
særdeles effektivt værn imod Social Dumping, fordi de atypiske
ansættelsesformer, som florerede, og som var i en overenskomstmæssig og
skattemæssig gråzone, med et slag blev gjort langt mere entydige. Fra vor
side ser vi det derfor, som noget af det mest effektive, som regeringen har
foretaget sig imod Social Dumping. Derfor er det også stærkt bekymrende, at
skatteministeren nu ønsker ændringerne fjernet og tilstanden tilbageført til
det, den var før ændringen i 2012.
BAT skal på det kraftigst advare om at tilbageføre styresignalet vedr.
arbejdsudleje, ”arme/ben”-virksomheder,
entrepriseaftaler og vikararbejde. Vi
ønsker således, at der stadigvæk skal foreligge arbejdsudleje, når en
Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet • Kampmannsgade 4 • 1790 København V • Tlf. 70 300 300
Mail: [email protected] • www.batkartellet.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380426_0002.png
Til alle folketingsmedlemmer
udenlandsk virksomheds medarbejdere
virksomheds forretningsområde.
arbejder
inden
for
en
dansk
Ændringen i 2012 medførte, at det blev lettere for Skat at afgøre
skatteforhold, og det blev lettere at inddrive manglende skat. Fra BAT frygter
vi, at ændringerne igen vil føre til skattespekulation, opblomstring af
”arme/ben”-virksomheder,
tvivlsomme
vikarbureauer
og
tvivlsomme
entrepriseaftaler. Det har vi allerede præciseret i vort høringssvar til
Skatteministeren, som Folketingets Skatteudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg
også har fået en kopi af.
Samtidig har vi set, hvordan vores faglige sager bliver lettere at løse, når vi
kan læne os op ad Skats styresignal. Det vil heller ikke være muligt i
fremtiden, derfor vil det blive sværere for os at rejse overenskomstkrav, at få
gennemført og overholdt overenskomsterne og dermed lige løn- og
arbejdsvilkår for alle på det danske arbejdsmarked.
Vi kan derfor ikke stærkt nok opfordre Folketingets medlemmer til at gå ind i
denne sag, for hvis målet er at bekæmpe Social Dumping, så slår denne
ændring, som foreslået af Skatteministeren, os alle sammen tilbage til start.
Hvis der ønskes yderligere oplysninger kan man rette henvendelse til
Sekretariatschef i BAT, Gunde Odgaard, på telefon 40 74 74 75, eller på mail
[email protected]
Med venlig hilsen
Kim Lind Larsen
Formand for BAT
Gunde Odgaard
Sekretariatschef i BAT
BAT er Byggegruppen i 3F, Dansk Metal, Malerforbundet, El-forbundet, HK
Privat, Blik & Rørarbejderforbundet, Teknisk Landsforbund og Den Grønne
Gruppe i 3F
Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet • Kampmannsgade 4 • 1790 København V • Tlf. 70 300 300
Mail: [email protected] • www.batkartellet.dk