Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 209
Offentligt
1378297_0001.png
SKATTEUDVALGET
STUDIEREJSE TIL JAPAN
Steder:
Tidspunkt:
Deltagere:
Tokyo, Yokohama og Kyoto
24.-30. marts 2014
Skatteudvalget:
Mads Rørvig (V)
formand,
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Nadeem Farooq (RV), Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Danielsen (V)
og
Hans
Kristian Skibby (DF).
Udvalgssekretær Karen Munk Christensen og udvalgssekretær Tina Grønlund
Skatteministeriet:
Afdelingschef Birgitte Christensen og kontorchef
Lene Skov Henningsen.
1.
Formål
Formålet med studierejsen var at drøfte aktuelle skattemæssige emner
herunder bilbeskatning og
erhvervsbeskatning
og vækstinitiativer.
Program for studierejsen er omdelt på SAU alm. del
bilag 134. Baggrundsmateriale findes på sagen.
2.
Væsentligste punkter fra rejsen
Udvalget havde bl.a. møder med den japanske vicefinansminister og
regeringspartiet LDP’s skatteudvalg og
mødtes også med parlamentarikere fra den dansk-japanske parlamentariske venskabsliga.
Desuden
besøgte udvalget bilfabrikken Nissan og den japanske automobilproducentorganisation JAMA. Udvalget
havde også drøftelser med eksperter om japansk økonomisk politik.
Derudover mødtes udvalget med de
japanske toldmyndigheder i Yokohama om udfordringer på toldområdet, herunder i forbindelse med eksport
fra Danmark. I forlængelse heraf besøgte udvalget Mærsk for at se på håndteringen af containere og drøfte
erhvervspolitik. Endelig besøgte udvalget den japanske virksomhed Kyocera, der har etableret sig i
Danmark.
Abenomics
Japan er i dag verdens tredje største økonomi, men har en stor statsgæld (underskud på ca. 230 pct. af
BNP).
Med den aktuelle ”Abenomics”-
plan søger den japanske regering med premierminister Abe i spidsen
at ophæve deflation og skabe vækst. Der sigtes mod nye vækstindustrier, øget frihandel, flere investeringer,
mere eksport, højere forbrug, stigende lønninger og en øget arbejdsstyrke. Selskabsskatten, der i dag er på
38 pct., vil sandsynligvis blive lettet til knap 30 pct.
Udvalget konstaterede, at specielt virkningerne af ét af initiativerne
en momsforhøjelse fra 5 til 8 pct. per 1.
april 2014
afventes spændt af virksomheder og politikere, og der blev udtrykt både forundring og beundring
over for den danske moms på 25 pct. Det
var også indtrykket, at virksomhederne ”holder på pengene” og
frygter en ny økonomisk ”boble”.
En anden udfordring er det faldende befolkningstal og alderssammensætningen med mange ældre og få
unge. Japans befolkningstal forventes at falde fra 125 i dag til 90 mio. i 2055. Der skal flere kvinder på
arbejdsmarkedet for at øge BNP, men det konservative familiemønster
hvor gifte kvinder bliver hjemme og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
passer børn og svigerforældre
forhindrer dette.
Udvalget spurgte ind til dette, men uden at få klare svar.
Bilbeskatning og Road Pricing
Skatten på køretøjer udgøres af en anskaffelsesafgift, en vægtafgift og en ejerafgift. Der er fritagelser og
reduktioner bl.a. for små miljøvenlige køretøjer. Benzinkøretøjer, der er 13 år og ældre, pålægges 10 pct.
ekstra ejerafgift.
Under besøgene hos Nissan og JAMA drøftedes bl.a. den tekniske udvikling hen imod miljøvenlige biler.
Udvalget konstaterede, at der ikke satses entydigt på en enkelt teknik
f.eks. el-, brint- eller hybridkøretøjer.
Bilparken har kun en gennemsnitsalder på 4 år og 4 mdr. og dette sammen med den fokuserede beskatning
af ældre biler vidner om, at Japan er et bilproducentland.
Japan har siden 2011 haft road pricing på landets knap 9.000 km motorveje. Der er tale om et system
baseret på mikrobølgeteknologi svarende til BroBizzen. Lette køretøjer betaler lavere satser, og der ydes
også rabatter i weekender, på hverdage uden for myldretiderne samt for lange ture.
Under mødet med den japanske vicefinansminister blev der fra japansk side spurgt ind til delebilsystemer.
Udvalget orienterede om danske ordninger på området og har efterfølgende sendt supplerende materiale om
det tyske system, baseret på smartphones, som udvalget blev orienteret om under studierejsen til München i
februar 2014.
Energi
Alle Japans 48 atomreaktorer er lukket ned efter ulykken på Fukushima atomkraftværket den 11. marts
2011, og el-priserne er steget voldsomt. Der er endnu ikke en ny sammenhængende energipolitik, men det
var indtrykket, at Japan vil øge produktionen af grøn energi mærkbart. Der synes således at være gode
muligheder for at udnytte dansk ekspertise på energi- og miljøområdet.
Samhandel Japan-Danmark
Kort før udvalgets besøg underskrev den danske statsminister og den japanske premierminister en aftale om
det strategiske partnerskab for vækst og innovation, og Udenrigsministeriet har indlagt Japan (sammen med
USA og Tyskland) som et af de lande, man ønsker at satse på i de kommende år (volumenmarked).
Udvalget konstaterede, at det gav god mening at satse på Japan. Præcision, kvalitet og ordholdenhed
kendetegner japanske virksomheder og japansk kultur (”tog til tiden”).
Samtaler med danske virksomheder
viste, hvad der er med til at give succes i samarbejdet med japanere: Kvalitet og service, long term
relationships og lange koncensusbyggende processer omkring forhandlinger. Bagsiden kan være
manglende fleksibilitet og langsommelige procedurer. Men det var indtrykket, at der er mange fælles
værdier. Japanske investorer understregede således, at det netop var de fælles menneskelige værdier, der i
sidste ende havde været udslagsgivende for, at valget faldt på Danmark.
Udvalgets opfølgning på studierejsen
På udvalgets kommende studierejser vil hovedtemaerne ligeledes være bilafgifter, erhvervsbeskatning og
vækstinitiativer.