Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 208
Offentligt
1378293_0001.png
SKATTEUDVALGET
STUDIEREJSE TIL MÜNCHEN
Sted:
Tidspunkt:
Deltagere:
Bayern, München
24. februar 2014
Skatteudvalget:
Mads Rørvig (V) (formand), Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Jensen (S) og Hans
Andersen (V).
Udvalgssekretær Karen Munk Christensen.
Skatteministeriet:
Kontorchef Lene Skov Henningsen.
1. Formål
Formålet med studierejsen var
som led i udvalgets undersøgelser omkring erhvervsbeskatning og
bilbeskatning
at drøfte den tekniske udvikling hen imod "grønnere" biler og
fremtidsudsigter/udviklingsmuligheder set i dette lys. Desuden ønskede udvalget at orientere sig om
forskning og vækstinitiativer i Sydtyskland.
Program for studierejsen er omdelt på SAU
alm. del bilag 100. Baggrundsmateriale findes på sagen.
2.
Væsentligste punkter fra besøget
Udvalget mødtes med repræsentanter for BMW’s ledelse og medarbejdere på forskningsinstitutionen
Frauenhofer. Desuden havde udvalget dialog med tre danske virksomheder i Bayern og med medarbejdere
fra ambassaden og fra
Innovation
Center Denmark
om eksportmuligheder og investeringsmuligheder i
Sydtyskland.
Udvalget konstaterede, at bilproducenterne har øget fokus på fremtidens mobilitet med elektriske biler og
bæredygtige løsninger. BMW har sin første serie med el-køretøj
BMW i3
på markedet, og den næste
forventes i 2015. Der investeres også i løsninger relateret til bilen
opladningsstationer, parkeringspladser
etc. og apps til at finde disse. BMW fremhævede, at staten også skal spille med omkring infrastrukturen, for
at der for alvor sker noget. El-biler udgør endnu kun ca. 0,03 pct. af den samlede tyske bilpark. (I Danmark
er den tilsvarende pct. ca. 0,065.)
Også skattesystemet er med til at tegne udviklingen i retning mod mere bæredygtighed. BMW’s ønsker til et
skattesystem er, at der tænkes langsigtet, således at virksomhederne kan planlægge efter dette. Også fokus
på skatten som incitament til, at der købes nye, mere sikre og miljøvenlige biler, f.eks. skat på gamle biler og
fritagelse/lempelse for skat for f.eks. el-biler.
Udvalget konstaterede desuden, at delebilsystemet ved hjælp af smartphones er meget udbredt i Tyskland.
Bilerne findes via mobilen og efterlades uden at skulle leveres tilbage til en central base. Antallet af brugere
af dette system i Tyskland steg fra 2013 til 2014 med 67 pct. til nu at være 757.000 brugere.
München/Bayern er et af Europas førende centre for forskning med et tæt samspil mellem offentlig og privat
forskning. Det var udvalgets indtryk, at der er
mange muligheder for dansk-tysk forskningssamarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udenrigsministeriet har i sin nyeste strategi lagt øget fokus på de såkaldte "volumenmarkeder”
(Tyskland,
USA og Japan) som et supplement til satsningen på nye vækstmarkeder.
Tyskland er Danmarks største
eksportmarked, og der synes at være mange
muligheder for øget eksport og flere investeringer i det
sydtyske vækstområde. F.eks.
vil danske styrkepositioner som IKT, robotteknologi, biotek og mediko være
aktuelle.
3. Udvalgets opfølgning på studierejsen
På udvalgets kommende studierejse vil nogle af hovedtemaerne ligeledes være bilafgifter og vækstinitiativer.