Notat
13. maj 2014
J.nr. 14-2051750
Inddrivelse
OIP
Utilsigtet forældelse m.v.
Indledning og opsummering
Skatteudvalget har i spørgsmål nr. 219, SAU alm. del, spurgt skatteministeren, om der er
restancer til det offentlige, der er forældet, fordi SKAT ikke har haft ressourcer til at fore-
tage inddrivelsesskridt inden forældelsesfristens udløb.
I Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2012 til § 9. Skatteministe-
riet fremgår, at Skatteministeriet i forbindelse med konverteringen til
Ét Fælles Inddrivelses-
system
(EFI) havde gennemført en række oprydningsopgaver. I den forbindelse var der
mange krav, som blev afskrevet som følge af forældelse. Skatteministeriet kunne dog ikke
opgøre omfanget af tab som følge af utilsigtet forældelse. Efter Rigsrevisionens vurdering
burde omfanget og årsagen til, at kravene utilsigtet blev forældet, opgøres.
SKAT har på den baggrund undersøgt omfanget og årsagerne til utilsigtet forældelse af
fordringer. Dvs. at SKAT forinden forældelse ikke har vurderet, om der burde være sket
afbrydelse af forældelsen, eller om der burde ske afskrivning efter inddrivelseslovens reg-
ler.
Undersøgelsen har vist, at ca. 88.000 fordringer (0,5 pct. af alle fordringer konverteret til
EFI) ved udgangen af 2013 er forældet utilsigtet. Det svarer til ca. 902 mio. kr., hvilket er
ca. 1,4 pct. af den samlede restancemasse, som er konverteret til EFI.
Det bemærkes, at omfanget af utilsigtet forældelse kan være større end det, der er rede-
gjort for i dette notat. I perioden til opnåelse af fuld funktionalitet i EFI og indtil datakva-
liteten på konverterede fordringer er oppe på krævet niveau, er der en risiko for, at kan
være flere sager med utilsigtet forældelse.
SKAT har i undersøgelsen sondret mellem følgende tre typer af forældelse:
1. Forældede studielånsrenter. Forældelse skyldes primært en ny juridisk vurdering i
SKAT, da den hidtidige praksis ikke stemte overens med forældelseslovens reg-
ler.
2. Utilsigtet forældelse konstateret før konvertering til EFI. Forældelse skyldes pri-
mært, at omkostningerne ved at gennemføre inddrivelsesindsats på mindre for-
dringer er uforholdsmæssige høje, at procesbeskrivelser ikke er fulgt eller ikke var
fuldt dækkende, eller at visse fordringer ikke er medtaget fra et inddrivelsessy-