2. Habilitet ved anmodninger om genoptagelseSkatteforvaltningsloven indeholder en række bestemmelser, der giver borger ret til at anmode om genoptagelse af en sag.Som eksempel kan fremhæves bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 46 om Landsskatterettens genoptagelse af enafgørelse.Det bør sikres - enten gennem ændring af bekendtgørelse eller ved ændring af arbejdsinstrukser - at spørgsmålet omhvorvidt en anmodning om genoptagelse skal imødekommes - ikke afgøres af de samme personer, som har truffetafgørelsen.Hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, bør det vurderes om anmodningen har en sådan karakter at sagenbør have "friske øjne” eller om det er forsvarligt at vælge den praktiske løsning at lade samme medarbejder behandle sagenpåny.

5. Bindende svar - forslag til ændret sagsbehandling hos SKATSKAT søger at foretage besvarelse af bindende svar indenfor 3 måneder fra modtagelsen af anmodningen. Der er tale omen målsætning, der har udviklet sig til en fast regel. At søge at give borgeren et hurtigt svar påskønnes i forhold til spørgsmålom påtænkte dispositioner.I en kompliceret sag vedrørende salg og værdiansættelse af et selskab, anmodede jeg om et møde SKAT for at drøftesagen yderligere. Anmodningen blev afslået med den begrundelse at et møde ville forsinke sagen og SKAT ikke ville kunneoverholde fristen på 3 måneder.3 måneders reglen betyder desværre at sagsbehandlingen i nogle tilfælde hastes unødigt igennem for at leve op til fristenmed den konsekvens at afgørelserne ikke nødvendigvis er “korrekte”.På denne baggrund bør der løses op for fristen - naturligvis uden at dette bliver en sovepude for medarbejderne i SKAT.

6. Bindende svar - Skatteankestyrelsens / Landsskatterettens behandling af klage over bindende svarI forbindelse med en konkret sag har Landsskatteretten oplyst at man ikke inddrager nye oplysninger i sådanne sager, menalene foretager vurdering ud fra hvad der har været forelagt SKAT i forbindelse med anmodningen om bindende svar.Efter ophævelsen af lov om bindende forhåndsbesked, indførtes begrebet bindende svar. Dette har til formål at gennemføreen fremskudt ligningsmæssig behandling af et konkret forhold.Da der er tale om en fremskudt ligningsmæssig behandling, der resulterer i en afgørelse fra SKAT, bør en klage over ensådan afgørelse naturligvis behandles på samme måde som alle andre klager der modtages af Skatteankestyrelsen /Landsskatteretten.I modsat fald svarer klagesystemet fortsat til det system som var gældende under Lov om bindende forhåndsbesked oggiver derfor ikke den retssikkerhed som var tiltænkt, da lovgivningen blev ændret.Det bør derfor indskærpes over for Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten at enhver klagesag skal behandles ens og atman selvfølgelig skal tage stilling til alle anbringender fra klager, der er relevante for afgørelsen.

7. Sikker e-mail til SKATFra den 1. november 2013 har alle virksomheder skulle oprette en digital postkasse påvirk.dk/e-boks.dk.Formålet er, atoffentlige myndigheder kan afsende sikker e-mail til virksomhederne. På samme måde kan virksomhederne og borgerekommunikere med myndigheder og mange andre på sikker vis.Man kan således sende sikker e-mail til Skatteministeriet og Skatteankestyrelsen fra den digitale postkasse.SKAT har imidlertid besluttet ikke at ville modtage sikker e-mail fra den digitale postkasse, men henviser til at anvende denintegrede kommunikationsplatform påskat.dkAnvendelse af denne kommunikationsplatform som rådgiver kræver imidlertid at man er autoriseret af den pågældendekunde - og at henvendelsen drejer sig en konkret kunde.

Ad 1

Bestemmelsen om at Landsskatteretten kan nægte afholdelse af retsmøde, bliver efter min opfattelse brugt i alt for stortomfang.Hvis man drager en sammenligning til retningslinjerne for Skatteankenævn, således som disse er givet i § 11 i BEK nr 1515af 13/12/2013, kan klager ikke afskæres fra et fremmøde for Skatteankenævnet.På et af de seneste seminarer med skatteankenævnsmedlemmer og med deltagelse af den daværende skatteminister,daværende departementschef Peter Loft samt Skatteministeriets retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard anføres det:“Borgeren er sikret en direkte dialog med dem, som afgør deres sag, gennem tilbuddet om at deltage i sagens afklaring ogved fremmøde for nævnet. Borgeren har et retskrav på denne dialog.”Senest er jeg i en konkret sag blevet nægtet forelæggelse på et retsmøde da sagen efter Landsskatteretten opfattelse var"fuldt oplyst”.Særligt ved denne sag var at sagsbehandlingen efter min opfattelse var meget kritisabel og jeg var oprigtigt i tvivl omhvorvidt Landsskatteretten havde forstået sagens betydning. Sagen havde reelt ingen skattemæssig betydning for klager,men derimod mulig afsmittende effekt for mange tusinde andre borgere.Samtidigt indeholdt SKATs afgørelse og efterfølgende Landsskatterettens stadfæstelse et brud på en mere end 50 årigpraksis på et teoretisk vigtigt område.Det forhold, at en sagsbehandler vurderer at en sag er fuldt oplyst, kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for at allerelevante oplysninger indgår ved sagens vurdering. Dette kan kun sikres ved at klager (og/eller dennes repræsentant) fårmulighed for at fremføre de relevante synspunkter på et retsmøde.På denne baggrund - og uanset at beslutningen om afskæring af retsmøde kun kan træffes af en retsformand - børbestemmelsen fjernes for at sikre borgerens retssikkerhed.

Ad 2

Forslaget udspringer af en konkret sag, som blev afgjort af Landsskatteretten i 2013. Der var efter min opfattelse stor tvivlom hvorvidt Landsskatteretten havde givet sagen den fornødne behandling, herunder inddraget alle fremlagte påstandeved afgørelsen.Tvivlen fremkom blandt andet ved, at afgørelsen fremstod uændret i forhold til en langt tidligere kontorindstilling desuagtet atder efterfølgende var givet en række yderligere begrundelser og stillet en række konkrete spørgsmål.Endeligt blev tvivlen forstærket af Landsskatterettens begrundelse, der i sin korthed var: "Det er derfor ikke godtgjort atklagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 30. april 2013."Der var tale om et bindende svar, hvor SKAT havde fastholdt skattepligten med den begrundelse af skatteyder fortsathavde bopæl til rådighed i Danmark.Bopælen bestod i et sommerhus, der var anskaffet til ferieformål to år tidligere.Da borgeren efter den 30. april 2013 ville deltage i 4-6 årlige bestyrelsesmøder i Danmark som bestyrelsesmedlem og ikkekunne udelukke at han i denne forbindelse - efter mere end 10 timers flyvning fra sit nye hjemland - ville overnatte isommerhuset ved ophold i Danmark idet han måske samtidigt ville blive et par dage i Danmark på grund af ferie oglignende, konstaterede SKAT at disse helt enkelstående overnatninger medførte at sommerhuset skiftede karakter og numåtte anses for en helårsbolig.Landsskatteretten har ikke i afgørelsen - der er offentliggjort i afgørelsesdatabasen - taget stilling til dette udsagn, men alenebegrundet klagen som beskrevet ovenfor.

Landsskatteretten blev endvidere - under forudsætning af at SKAT vurdering af sommerhuset status var korrekt - stilletspørgsmålet om ikke skattepligten ophørte den 1. maj 2013 og genindtrådte i forbindelse med den første overnatning isommerhuset i forbindelse med et bestyrelsesmøde.Dette spørgsmål kan ikke aflæses af afgørelsen og dermed heller ikke Landsskatterettens svar.På denne baggrund anmodede jeg Landsskatteretten om genoptagelse. Anmodningen blev afslået og afslaget varunderskrevet af samme retsformand og medarbejder, som havde underskrevet den oprindelige afgørelse.Landskatterettens ledende retsformand har efterfølgende fremlagt en række domme, som bekræfter at der ud fra enjuridisk betragning ikke er tale om inhabiltet.Jeg er enig i den juridiske fortolkning omkring habilitet, men skal også bemærke at dommene netop er udtryk for at depågældende myndigheders habilitet har været draget i tvivl.Jeg er af den opfattelse at Skattemyndighederne bør stræbe efter at undgå enhver tvivl om habiltet. Retssikkerhed i dennesammenhæng er både et juridisk og moralsk spørgsmål og det er ikke tilstrækkeligt at henholde sig til juraen. Man skal gøredet rigtige rigtigt.På denne baggrund - og for at undgå enhver tvivl - bør det sikres, at selve genoptagelsesanmodningen behandles af andreend de som har truffet den afgørelse, der anmodes genoptaget.

Ad 4

I 2012 repræsenterede jeg et selskab og dettes hovedaktionær i en forhandling med SKAT. På det indledende mødemeddelte SKAT at man overvejede at rejse ansvarssag mod min kunde og ansvars- eller disciplinærsag mod min kundesrevisor.Som repræsentant optræder man således uventet med en sigtet rettigheder. Under normale omstændigheder vælger jeg isådanne situationer ikke at fortsætte forhandlingen med SKAT uden at medtage en specialist i strafferet.For at komme videre i sagen, valgte jeg den pragmatiske løsning og foreslog derfor SKAT at vi indgik et “forlig" vedrørendeskatteansættelsen under forudsætning af at jeg indestod for at fremtidige selvangivelser ikke ville give anledning tilkorrektioner.Og SKAT - ved den pågældende medarbejder og bekræftet af dennes afdelingschef - indestod for at der ikke blive rejstsigtelser. Den efterfølgende selvangivelse blev derfor-inden forliget blev accepteret - afleveret til og godkendt af SKATuden bemærkninger.En sådan aftale er uformel og kan til enhver tid tilbagekaldes af såvel borger / repræsentant som af SKAT.Min kunde var tilfreds med aftalen og forliget, hvorfor vi på vor side ikke tilbagekaldte aftalen.SKAT valgte ikke i forbindelse med agterskrivelser og efterfølgende afgørelser at medtage standardteksten om at man villevurdere et eventuelt ansvar i sagen og gjorde ikke på anden opmærksom på, at man ville tilbagekalde aftalen.På denne baggrund var både jeg og min kunde af den overbevisning, at sagen var afsluttet i overensstemmelse med“forliget” med de modtagne afgørelser, der derfor ikke blev påklaget.Det viste sig efterfølgende at SKAT ikke mente sig forpligtet af aftalen. Desværre gjorde SKAT først opmærksom på dette iform af fremsendelse af bødeforlæg og indbringelse af revisor for Revisornævnet - vel at mærke lang tid efter udløbet afklagefristen vedrørende afgørelserne.Sagen har været indbragt for medarbejderens daværende direktør Erling Andersen samt efterfølgende koncerndirektørJesper Rønnow.I svarene fra SKAT støtter SKATs ledelse såvel medarbejderens forklaring som den manglende formulering i agterskrivelsen,hvorfor sagsbehandlingen anses for i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik. Dette begrundes blandt andetmed at den juridiske vejledning anfører, at SKAT i særlige tilfælde kan undlade at medtage denne formulering af hensyn tilborgeren.Det var min opfattelse, at den pågældende undtagelse primært fandt anvendelse for ældre borgere med henblik på atundgå chok og deraf livstruende situationer - og jeg har svært ved at se hvordan hensynet til borgeren i den konkrete sagkan begrunde udeladelsen.Sagen blev derfor indbragt for Folketingets ombudsmand. Han afviste sagen, da ikke alle klagemuligheder var udtømt oghenviste os til at indbringe sagen for SKATs retssikkerhedschef.Svaret fra retssikkerhedschefen bekræftede fuldt ud de tidligere svar fra SKAT.En detalje i svaret er dog interessant. Disciplinærsagen skal i henhold til SKATs interne retningslinjer visiteres af en særligafdeling, på daværende tidspunkt SKAT Økokrim. Tilsyneladende har visiteringen i den konkrete sag kun har haft karakter afvideresendelse.Retssikkerhedschefen anfører til denne formodning, atArbejdsfordelingen er den, at indsatsmedarbejderen, i samråd med sin daglige leder, træffer beslutning om hvorvidt der skaludarbejdes indstilling til KIC om forelæggelse for et disciplinærnævn, mens det er en anden medarbejder fra et andetforretningsområde, tidligere Økokrim 10, KIC, der efter en selvstændig vurdering træffer beslutning om hvor vidt sagen eregnet til at blive overgivet til et disciplinærnævn aktuelt Revisornævnet.

Der er således ikke tale om, at medarbejderen fra Økokrim 10, KIC blot visiterer udtalelser og beslutninger fraindsatsmedarbejderen.Det er medarbejderen i Økokrim 10, KIC, der har bedt indsatsmedarbejderen om en udtalelse til forespørgslen fraRevisornævnet, og det er medarbejderen i Økokrim 10, KIC, der har ansvaret for beslutningen om at videresendeindsatsmedarbejderens udtalelse til Revisornævnet.Det skal imidlertid medgives at man ikke af materialet kan se, at medarbejderen i Økokrim 10, KIC har foretaget enselvstændig vurdering af udtalelsen forud for oversendelsen til Revisornævnet.Jeg formoder på denne baggrund, at Retssikkerhedschefen har haft yderligere materiale til rådighed og anmoder derfor omaktindsigt.Retssikkerhedschefen svarer på anmodningen om aktindsigt at hun ikke ligger inde med materialet, idet hendesundersøgelse alene er baseret på det materiale jeg har oversendt eller afleveret. Der er ikke indhentet yderligere materialeeller udtalelser fra SKAT.Ud fra det foreliggende må jeg konstatere, at selvom Retssikkerhedschefen medgiver at man ikke kan se atforretningsgangen har været overholdt, undersøger hun ikke om dette har været tilfældet. Men refererer blot til hvordanarbejdsgangen burde have været.Eksemplet er medvirkende til at forstærke kritikken af, at retssikkerhedschefen som ansat i SKAT i for høj grad går SKATsærinde og ikke medvirker til en uafhængig vurdering af sagsbehandlingen hos SKAT.Sagen blev herefter forelagt for ombudsmanden, der desværre afviste at behandle sagen med begrundelsen at såvelskatteansættelse som ansvarssag kunne have været forelagt en højere myndighed. Og da dette ikke er sket, afskærer detombudsmanden fra at vurdere sagen.I den konkrete situation er det en cirkelslutning. Afgørelsen påklages ikke fordi sagsbehandlingen mangler en vigtiginformation i strid med det anførte i den juridiske vejledning - hvorefter vurderingen af sagsbehandlingen afvises afFolketingets ombudsmand fordi afgørelsen ikke er påklaget.For at sikre at andre ikke kommer i en lignende situation er det nødvendigt at indføre en uafhængig institution, der kananvendes når borgere klager over SKAT - og som ikke har samme begrænsninger, som er pålagt Folketingetsombudsmand.

Ad 1

Ad 2

Ad 3

Ad 4