§1I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.964 af 19. september 2011, somændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr.920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23. december 2012, foretages følgendeændringer:1.I§2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter”vedrører”: ”, jf. dog stk. 4”.2.I§ 2indsættessomstk. 4:”Stk.4.Itilfælde omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder forordningens artikel 6 omsammenlægning af perioder anvendelse.”§2I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.I§5 a, stk. 1,indsættes efter ”vedrører”: ”,jf. dog stk. 4”.2.I§ 5 aindsættes efterstk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Itilfælde omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder forordningens artikel 6 omsammenlægning af perioder anvendelse.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningDet foreslås at lovfæste den allerede ændrede administration af optjeningsprincippet, hvoreftersammenlægningsprincippetfor personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF)nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter forordning nr.883/04) anvendes.Regeringen harefter en grundig juridisk vurdering måttet konkludere, at Danmark ikke kanopretholde den tidligere administration af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen ogydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).Dette er sket i forlængelse af, at Kommissionen ligeledes har vurderet, at dentidligereadministration er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Danmark har herefter enforpligtelse til at sikre, at den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten.2. Lovforslagets formål og baggrundDe danske regler om optjeningsprincippet blev indført ved lov nr. 1609 af 22. december 2010og fikvirkning den 1. januar 2012. Denne lov omfatter alle borgere uanset nationalitet. Det vil sige, atreglerne blev udformet således, at de også skulle gælde for personer omfattet af forordning nr.883/04.Optjeningsprincippet betyder, at en personskal have en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her iriget for at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven.I forlængelse af en henvendelse fra Kommissionen måtteregeringen konkludere, at det ikke varjuridisk korrekt, at man fra dansk sidestillede krav om en vis beskæftigelses- eller bopælsperiodealene her i riget for personer omfattet af forordning nr. 883/04.Beskæftigelses- eller bopælsperioderi andre EU/EØS-lande og Schweiz skal såledesmedregnes for personer omfattet af forordning nr.883/04, når optjeningsprincippet skal opfyldes (sammenlægningsprincippet).Regeringen har ved sinjuridiske vurdering af sagen blandt andet lagt vægt på, at EU- Domstolen efter indførelsen afoptjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud har afsagt to domme i henholdsvis2011 og 2013 (C-257/10, Bergström og C-619/11, Chassart), der bidrager til en ny forståelse afsammenlægningsprincippets rækkevidde.Regeringen meddelte herefter Kommissionen, at den agtede at overholde sine EU-retligeforpligtelser og fremsætte lovforslag med henblik på at bringe lovgivningen i overensstemmelsemed EU-retten.Nærværende lovforslag er en udmøntning heraf.Da forordning nr. 883/04 er umiddelbart gældende i Danmark, er administrationen afoptjeningsprincippet allerede ændret, så sammenlægningsprincippet i forordningen anvendes.3. Gældende retOptjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven blevindført med virkning fra 1. januar 2012. Ret til den fulde ydelse er efter loven betinget af, at mindsten af de personer, der har forsørgelsespligten overfor barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her iriget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til

fuld ydelse optjenes gradvist, således at der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.Optjeningsprincippet omfattermodtagere af børne- og ungeydelse og ydelser efterbørnetilskudsloven. Optjeningsprincippet var forudsat at gælde for alle uanset borgerensnationalitet, herunderborgere omfattet af forordning nr. 883/04. Dog blev flygtningeundtaget fraoptjeningsprincippet ved lov nr. 1398 af 23. december 2012 med virkning fra 1. januar 2013,ligesom perioder med bopæl eller beskæftigelse iGrønland og på Færøerne ved samme lov blevligestillet med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.Skatteministeriet og Social-og Integrationsministeriet meddelte den 9. juli 2013 UdbetalingDanmark, som administrerer børne- og ungeydelsen samt ydelserne efter børnetilskudsloven, atUdbetaling Danmark med øjeblikkelig virkning skulle administrere optjeningsprincippet ioverensstemmelse med sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04.Desuden blev det meddelt, at allerede afgjorte sager om nedsættelse af børne- og ungeydelse ogbørnetilskud i henhold til optjeningsprincippet, for så vidt angår personer omfattet af forordning nr.883/04, skulle genoptages.Der er således allerede iværksat en ændret administration af optjeningsprincippet for personeromfattet af forordningen, således at beskæftigelses- og bopælsperioder, der er tilbagelagt efter enanden medlemsstats, EØS-stats eller schweizisk lovgivning, for disse personer medregnes vedvurderingen af, om der er optjent ret til børne- og ungeydelsen eller ydelser efterbørnetilskudsloven.4. LovforslagetDet foreslås at lovfæste den allerede ændrede administration af optjeningsprincippet således, at dettydeliggøres, atsammenlægningsprincippet for personer omfattet af forordning nr. 883/04 finderanvendelse.Ordlyden af de eksisterende lovbestemmelser udelukker ikke i sig selv, at man iagttagersammenlægningsprincippet i forbindelse med anvendelsen af det eksisterende optjeningsprincip.Men det står med stor tydelighed flere steder i bemærkningerne til lovforslaget om indførelse afoptjeningsprincippet(lovforslag nr. L79 af 17. november 2010, FT 2010-11, tillæg A), at hensigtenmed indførelsen af optjeningsprincippet var, at beskæftigelses- og bopælsperioder skulle væretilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydelser, hvis man har en reel tilknytning tilDanmark. Den danske lovgivning er dermed ikke i overensstemmelse med EU-retten.Danmark har en forpligtelse til at sikre, at den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten, selvom administrationen allerede er ændret. Hertil kommer,at retssikkerhedsmæssige hensyntilsiger, at lovgivningen klart afspejler Danmarks EU-retlige forpligtelser. På den baggrund foreslåsdet at ændre loven. Dette har Danmark tillige tilkendegivet i sit svar til Kommissionen den 18. juni2013.Når sammenlægningsprincippet i forordning nr. 883/04 finder anvendelse i forhold tiloptjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven, indebærer deten forpligtelse til at medregne beskæftigelses- og bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en andenmedlemsstats, EØS-stats eller schweizisklovgivning, ved vurderingen af, om der er optjent ret tildisse ydelser.

De fleste personer omfattet af forordning nr. 883/04 vil have haft bopæl eller beskæftigelse i enmedlemsstat i mindst 2 år inden for de seneste 10 år, og de vil således opfyldeoptjeningsprincippetog have ret til fulde ydelser, når de øvrige betingelser herfor er opfyldt.Da forordning nr. 883/04 har forrang for national lovgivning, er den umiddelbart gældende iDanmark, og administrationen af optjeningsprincippet er derfor allerede ændret, såsammenlægningsprincippet i forordningen anvendes. Lovforslagets formål er således attilrettelovgivningen, så den klart afspejler forpligtelserne i henhold tilartikel 6 i forordningen.5. Økonomiske konsekvenser for det offentligeDa lovforslaget lovfæster den allerede gældende administration af optjeningsprincippet, medførerlovforslaget i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. De økonomiskekonsekvenser kan således henføres til, at administrationen af optjeningsprincippet er ændret.Den ændrede administration af optjeningsprincippet skønnes at medføre merudgifter på ca. 20 mio.kr. årligt før tilbageløb og ca. 15 mio. kr. årligt efter tilbageløb. I 2013 skønnes halv virkning somfølge af, at der siden medio 2013 er administreret i overensstemmelse med EU-retten.Det skønnes endvidere, at ca. 1.800 modtagere omfattet af forordning nr. 883/04 på et givettidspunkt vil få fuld ydelse i stedet for reduceret ydelse som konsekvens af den ændredeadministration af optjeningsprincippet. Disse modtagere får ydelse for tilsammen ca. 2.900 børn.Da den ændrede anvendelse af optjeningsprincippet har virkning fra 1. januar 2012, vil der være enrække genoptagelsessager. Disse skønnes samlet set at udgøre ca. 20 mio. kr., der forudsættesudbetalt i 2014.Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne og regionerne.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af ophævelse af optjeningsprincippet for EU/EØS-borgere

IndkomstårMio. kr. (2014-niveau)Umiddelbar merudgiftÆndret anvendelse af optjeningsprincippetGenoptagelsessagerI alt, før tilbageløb og adfærdMerudgift efter tilbageløb og adfærd2013-100-10-82014-20-20-40-302015 ogsenere år-200-20-15Finansår2013-100-10-2014-20-20-40-Varigvirkning---15

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. Administrative konsekvenser for borgerneAdministrationen af optjeningsprincippet er allerede ændret. Derfor skønnes lovforslaget ikke atmedføre administrative konsekvenser for borgerne.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenBørne- og ungeydelse samt ydelser efter børnetilskudsloven er sociale sikringsydelser omfattet afforordning nr. 883/04. Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes socialesikringsordninger.Efter artikel 6 i forordning nr. 883/04 gælderet sammenlægningsprincip, hvorefter beskæftigelses-og bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, skal medregnes vedvurderingen af, om der er optjent ret til børne- og ungeydelsen eller ydelser efterbørnetilskudsloven.Før Kommissionen henvendte sig til regeringen, og før regeringens juridiskevurdering, blevoptjeningsprincippet anvendt uden iagttagelse af sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordningnr. 883/04.Når sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04finder anvendelse i forhold tiloptjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen og ydelserne efter børnetilskudsloven, indebærerdet en forpligtelse til at medregne beskæftigelses- og bopælsperioder, der er tilbagelagt efter enanden medlemsstats lovgivning, ved vurderingen af, om der er optjent ret til disse ydelser.De fleste personer omfattet af forordning nr. 883/04 vil have haft bopæl eller beskæftigelse i enmedlemsstat i mindst 2 år inden for de seneste 10 år, og de vil således opfylde optjeningsprincippetog have ret til fuld ydelsesudbetaling, når de øvrige betingelser herfor er opfyldt.Da forordning nr. 883/04 har forrang for national lovgivning, er den umiddelbart gældende iDanmark. Lovforslagets formål er således at tilrette lovgivningen, så den klart afspejlerforpligtelserne i henhold til artikel 6 i forordningen.De øvrige bestemmelser i forordningen berøressåledes ikke af dette lovforslag.

IngenIngenSammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04 finderanvendelse i forhold til optjeningsprincippet for børne- ogungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven. Dette indebærer enforpligtelse til at medregne beskæftigelses- og bopælsperioder, der ertilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurderingenaf, om personer omfattet af forordningen har optjent ret til disseydelser.Administrationen af optjeningsprincippet er allerede ændret, såledesat sammenlægningsprincippet i forordning nr. 883/04 finderanvendelse. Lovforslagets formål er derfor at tilrette lovgivningen, såden klart afspejler forpligtelserne i henhold til EU-retten.

Til § 1Til nr. 1 og 2Det foreslås at tilrette lovgivningen, så den klart afspejler forpligtelsen til at anvendesammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04 ved opgørelsen af optjeningsperiodenpå 2 år efter optjeningsprincippet.Forordningen finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløseog flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en ellerflere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte. Den finder ligeledesanvendelse på efterladte efter personer, som har været omfattet af lovgivningen i en eller fleremedlemsstater uanset disse personers nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i enmedlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en medlemsstat.

Forordningen finder tilsvarende anvendelse for statsborgere m.fl. fra EØS-lande og Schweiz.Det er et krav for at være omfattet af forordningen, at den pågældende person er vandret mellem tostater omfattet af forordningen. Det betyder, at f.eks. en dansk statsborger, der har boet i Canada imere end 8 år ogi umiddelbar forlængelse heraf vender hjem til Danmark ikke opfylderoptjeningsprincippets krav om 2 års forudgående bopæl eller beskæftigelse i rigetinden for deseneste 10 år og som følge deraf vil modtage en reduceret ydelsesudbetaling. Har den danskestatsborger derimod boet i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i mere end 8 år og i umiddelbarforlængelse heraf kommer til Danmark, vil borgeren være omfattet af forordningen, og som følge afsammenlægningsprincippetvil borgeren opfylde optjeningsprincippet og have ret til fuld ydelse. Deter således alene et krav for personer omfattet af forordningen for at få ret til fuld ydelse at havetilbagelagt beskæftigelses- eller bopælsperioder i en anden medlemsstats, EØS-stats ellerschweizisk lovgivning i 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

Til § 2Til nr. 1-2Det foreslås at tilrette lovgivningen, så den klart afspejler forpligtelsen til at anvendesammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04 ved opgørelsen af optjeningsperiodenpå 2 år efter optjeningsprincippet.Forordningen finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløseog flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en ellerflere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte. Den finder ligeledesanvendelse på efterladte efter personer, som har været omfattet af lovgivningen i en eller fleremedlemsstater uanset disse personers nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i enmedlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en medlemsstat.Forordningen finder tilsvarende anvendelse for statsborgere m.fl. fra EØS-lande og Schweiz.Det er et krav for at være omfattet af forordningen, at den pågældende person er vandret mellem tostater omfattet af forordningen. Det betyder, at f.eks. en dansk statsborger, der har boet i Canada imere end 8 år og i umiddelbar forlængelse heraf vender hjem til Danmark ikke opfylderoptjeningsprincippets krav om 2 års forudgående bopæl eller beskæftigelse i riget inden for deseneste 10 år og som følge deraf vil modtage en reduceret ydelsesudbetaling. Har den danskestatsborger derimod boet i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i mere end 8 år og i umiddelbarforlængelse heraf kommer til Danmark, vil borgeren være omfattet af forordningen, og som følge afsammenlægningsprincippet vil borgeren opfylde optjeningsprincippet og have ret til fuld ydelse.Det er således alene et krav for personer omfattet af forordningen for at få ret til fuld ydelse at havetilbagelagt beskæftigelses- eller bopælsperioder i en anden medlemsstats, EØS-stats ellerschweizisk lovgivning i 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

§ 2.Rettentil børne- og ungeydelsen erbetinget af,(1-6)---7) at mindst en af de personer, der harforsørgelsespligten over for barnet, harhaft bopæl eller beskæftigelse her iriget i mindst 2 år inden for de seneste10 år forud for den periode,udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1.pkt. ikke er opfyldt, udbetales enforholdsmæssig andel af ydelsen efter3. pkt., hvis betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. Efter 6 månedersbopæl eller beskæftigelse her i rigetinden for de seneste 10 år udbetales 25pct. af ydelsen, efter 12 månedersbopæl eller beskæftigelse her i rigetinden for de seneste 10 år udbetales 50pct. af ydelsen, og efter 18 månedersbopæl eller beskæftigelse her i rigetinden for de seneste 10 år udbetales 75pct. af ydelsen, og(8)---Stk. 2-3

I lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag, jf.lovbekendtgørelse nr. 856 af 23.august 2012, som ændret ved § 1 i lovnr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 ilov nr. 894 af 4. juli 2013, foretagesfølgende ændringer:§2§ 5 a.Herudover er det en betingelse1.I§ 5 a, stk. 1,indsættes efterfor ret til ydelser efter denne lov, at”vedrører”: ”, jf. dog stk. 4”.mindst en af de personer, der harforsørgelsespligt over for barnet, harhaft bopæl eller beskæftigelse i mindst2 år her i riget inden for de seneste 10år forud for den periode, udbetalingenvedrører.Stk. 2.Hvis kravet i stk. 1 ikke eropfyldt, udbetales følgendeforholdsmæssige andel af ydelsen, hvisbetingelserne herfor i øvrigt er opfyldt:1) Efter 6 måneders bopæl ellerbeskæftigelse her i riget indenfor de seneste 10 år udbetales25 pct. af ydelsen.2) Efter 12 måneders bopæl ellerbeskæftigelse her i riget indenfor de seneste 10 år udbetales50 pct. af ydelsen.3) Efter 18 måneders bopæl ellerbeskæftigelse her i riget indenfor de seneste 10 år udbetales75 pct. af ydelsen.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder ikkeanvendelse for udlændinge, som harfået opholdstilladelse i Danmark efter§§7, 8, eller 9 b i udlændingeloven.2.I§ 5 aindsættes efter stk. 3 som nytstykke:”Stk.4.I tilfælde omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 omkoordinering af de socialesikringsordninger finder forordningens