Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 112
Offentligt
Vi sætter målrettet ind over for manglende skattebetalingI 2014 forventes borgere og virksomheder at skulle betale omkring 946 mia. kr. i skatter, moms,told og afgifter1. Der er imidlertid en del af samfundsøkonomien, som er ubeskattet.Det kan skyldes fejl, som beror på misforståelser, eller manglende information og vejledning. Detkan også være bevidst unddragelse. Tilsammen udgør fejl og unddragelse den ubeskattede øko-nomi – eller ”skattegabet”.Skattebetaling er en grundlæggende finansieringsmekanisme i Danmark, og der er en meget højgrad af regelefterlevelse blandt borgere og virksomheder i forhold til skattelovgivningen.SKAT har til opgave at sikre en høj regelefterlevelse på skatteområdet for både borgere og virk-somheder, og med nærværende Aktivitetsplan 2014 får både medarbejdere i SKAT, borgere, virk-somheder, rådgivere, brancheorganisationer og øvrige interessenter et overblik over de aktivite-ter, der supplerer vores vejledende indsats og systemunderstøttelsen på skatteområdet.SKAT har fokus på målrettet kontrol i forhold til de borgere og virksomheder, der unddrager sigskattebetaling. Kontrollen retter sig mod en bred vifte af problemstillinger – fra ulovlig brug afskattely og social dumping til en målrettet indsats mod sort arbejde og økonomisk kriminalitet.Samtidig har SKAT også til opgave at opretholde en bred kontrolindsats i forhold til både borgeresamt mindre, mellemstore og store virksomheder.SKAT administrerer en kompliceret lovgivning. Det er vores opgave at sikre, at den enkelte borgerog virksomhed betaler de skatter og afgifter, de hver især skal efter lovgivningen - hverken mereeller mindre.Enkelt, effektivt og korrekt. Sådan vil vi gerne arbejde, og sådan vil SKAT gerne møde borgere,virksomheder og vores samarbejdspartnere – også når det gælder indsatsen for at styrke regelef-terlevelsen på skatteområdet.
Januar 2014
1
Skatteministeriet: Skattestrukturen 1983 – 2014 (8.1.2014) på www.skm.dk.
Side1af69
IndholdsfortegnelseVi sætter målrettet ind over for manglende skattebetaling ............................................................... 11Styrket regelefterlevelse på skatteområdet ................................................................................. 41.11.21.32Strategiske fokusområder ..................................................................................................... 4Opgørelse af skattegabet ...................................................................................................... 7Fokus på retssikkerhed og kvalitet i kontrolarbejdet............................................................ 9
Borgerområdet ........................................................................................................................... 112.12.22.32.42.52.62.7Udviklingen på borgerområdet ........................................................................................... 11Personselvangivelsen .......................................................................................................... 12Tredjepartsdata ................................................................................................................... 13Globalisering ........................................................................................................................ 14Værdipapirer ....................................................................................................................... 17Biler...................................................................................................................................... 18Ejendomme ......................................................................................................................... 20
3
Virksomhedsområdet ................................................................................................................. 223.13.23.33.43.53.63.73.8Udviklingen på virksomhedsområdet ................................................................................. 22Mikrovirksomheder ............................................................................................................. 24Små virksomheder ............................................................................................................... 26Mellemstore og store virksomheder ................................................................................... 30Offentlige virksomheder og institutioner ........................................................................... 33Fonde og foreninger ............................................................................................................ 35De største virksomheder ..................................................................................................... 37Transfer pricing.................................................................................................................... 40
4
Sort økonomi .............................................................................................................................. 444.14.24.34.4Udviklingen inden for sort økonomi.................................................................................... 44Sort økonomi - borgere ....................................................................................................... 45Sort Økonomi – virksomheder ............................................................................................ 48Uregistrerede virksomheder ............................................................................................... 51
5
Told og afgifter............................................................................................................................ 535.15.25.35.4Udviklingen på told- og afgiftsområdet .............................................................................. 53Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning .......................................................................... 53Mindre afgiftsvirksomheder ................................................................................................ 55Illegal indførsel .................................................................................................................... 58
Side2af69
5.56
Finansiel told ....................................................................................................................... 59
Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet ..................... 636.16.26.3Udviklingen inden for samfundsbeskyttende aktiviteter og økonomisk kriminalitet ........ 63Samfundsbeskyttende aktiviteter ....................................................................................... 64Økonomisk kriminalitet (sager med straffelovsovertrædelser) .......................................... 67
Side3af69
1 Styrket regelefterlevelse på skatteområdetSKAT gennemfører i 2014 en række konkrete indsatsaktiviteter for at minimere det samlede skat-tegab i Danmark. Aktivitetsplanen er et dynamisk styringsværktøj, hvor der kan ske justeringer,fordi den tager afsæt i en fortløbende risiko- og væsentlighedsvurdering.Særligt på borgersiden er regelefterlevelsen på et meget højt niveau, og det høje niveau skyldesisær, at en stor del af indberetningerne om borgernes indkomster og fradrag sker fra tredjepart(arbejdsgivere, banker, fagforeninger, A-kasser mv.). Dermed kan mange oplysninger korrekt for-trykkes og låses helt automatisk på skatteydernes årsopgørelser.På virksomhedssiden er regelefterlevelsen også på et relativt højt niveau, selv om der her optræ-der flere fejl. Fejlene skyldes for det meste manglende kendskab til eller forkert tolkning af regler-ne samt simple bogføringsfejl. For godt 10 pct. af virksomhederne finder SKAT imidlertid fejl, hvordet vurderes, at de pågældende virksomheder bevidst ikke angiver korrekt, og halvdelen af skatte-gabet for virksomhederne kan henføres til 10 % af virksomhederne.For at øge regelefterlevelsen arbejder SKAT dels forebyggende og dels med synlig konsekvens afde alvorligste fejl. På den ene side understøtter SKAT regelefterlevelsen med vejledning og nyesystemer, som skal gøre det lettere at indberette skatten korrekt. Dette skal især blive bedre forvirksomhederne, hvor SKAT i højere grad vil anvende tredjepartsdata, som det er sket med succespå borgerområdet. På den anden side vil SKAT også sætte målrettet ind, der hvor den bevidsteskatteunddragelse finder sted.1.1 Strategiske fokusområderSKAT har fire strategiske mål:SKAT gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden.SKAT sætter målrettet ind over for manglende skattebetaling.SKAT inddriver offentlig gæld effektivt.SKAT er en professionel offentlig virksomhed.
For at understøtte arbejdet med at sætte målrettet ind over for den manglende skattebetaling erder defineret fire strategiske fokusområder, (Figur 1).
Side4af69
Figur 1. Strategisk fokus
Skatteydernes oplevelse af SKAT som myndighed er vigtig, både i forhold til vores vejledning, rets-sikkerhed og kontrolindsats. Der må ikke være tvivl om, at vi er interesserede i, at der bliver betaltden korrekte skat, og at der er en risiko for at blive opdaget, hvis man forsøger at unddrage sigskattebetaling.Vores aktiviteter bidrager til den øgede synlighed og gennemsigtighed på en gang. Det sker gen-nem åbenhed om vores aktiviteter, opgaver og de metoder, som vi anvender.SKAT har fokus på at få opgjort den ubeskattede økonomi (skattegabet) mere præcist. Det medvir-ker til at sikre, at SKAT kan sætte målrettet ind og kanalisere ressourcerne derhen, hvor de har denstørste effekt i forhold til at minimere skattegabet.SKAT arbejder med skattegabet i 22 segmenter (se tabel 1 nedenfor). De specifikke skattegab in-den for et segment har en række fælles karakteristika.Endelig er det vigtigt for SKAT at anvende effektive metoder og værktøjer i det konkrete kontrol-arbejde med fokus på retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed og for medarbejderne iSKAT.Der vil i den forbindelse være en tæt dialog med relevante erhvervs- og brancheorganisationer omdet konkrete kontrolarbejde.
Side5af69
Tabel 1. Oversigt over segmenter
Område
SegmentPersonselvangivelsenTredjepartsdata
Borgerområdet
GlobaliseringVærdipapirerBilerEjendommeMikrovirksomhederSmå virksomhederMellemstore og store virksomheder
Virksomhedsområdet
Offentlige virksomheder og institutionerFonde og foreningerDe største virksomhederTransfer pricingSort økonomi – borgere
Sort økonomi
Sort økonomi – virksomhederUregistrerede virksomhederAfgifts- og toldbevilling og selvforvaltningMindre afgiftsvirksomheder
Told og Afgifter
Illegal IndførselFinansiel told
Samfundsbeskyttende aktiviteter ogindsatsen over for økonomisk kriminali-tet
Samfundsbeskyttende aktiviteterStraffelovsovertrædelser
SKAT arbejder på at udvikle mere detaljerede strategier for hvert segment. Segmentstrategiernevil bygge på et solidt fundament, som analyserer skattegabet, baggrunden for borgeres og virk-somheders skatteadfærd, erfaringer fra projekter og aktiviteter samt internationale erfaringer påområdet.Vores aktiviteter og projekter er større og længerevarende end tidligere. Det skal sikre en højeregrad af professionalisme og effektivitet og udnytte en større specialisering blandt medarbejderne.Alle løbende driftsopgaver rettet mod borgere og virksomheder er medtaget i Aktivitetsplan 2014sammen med de konkrete projekter. Det sker for at få et samlet overblik over ressourceanvendel-sen og for at kunne udvikle og effektivisere alle opgaver, uanset om de indgår i projekter eller erdriftsopgaver.Side6af69
Til brug for denne proces er der udviklet en samlet model for vores indsatsplanlægning, som skalvære fuldt implementeret ved udgangen af 2016. Alle kontrolaktiviteter ses således i forhold tildenne model, som har det overordnede mål at sikre mest mulig reduktion af skattegabet pr. ind-satsressource.Figur 2. Model for indsatsplanlægning
1.2 Opgørelse af skattegabetSkattegabet opgøres for at få et mere detaljeret billede af udfordringen med hensyn til efterlevel-se af skattereglerne. Opgørelser af skattegabet anvendes til at vurdere risiko og prioritere mellemforskellige områder samt til at belyse potentialet for mulig indsats og strukturelle ændringer. SKATbegyndte arbejdet med at opgøre skattegabet i 2006. Skattegabet er i dag opgjort på flere storeområder, men der udestår fortsat en opgave med at afdække skattegabet for en række skatte-ydertyper og skattearter. SKATs forventning er at kunne opgøre skattegabet på samtlige områderinden udgangen af 2016.
Side7af69
Figur 3. Skattegabet i Danmark
2
Figur 3 viser skattegabets størrelse for de områder, hvor der allerede findes opgørelser. Emnerne ifeltet yderst til højre viser de områder, hvor SKAT i de kommende år udvikler og gennemførerskattegabsopgørelser.SKATs compliance-undersøgelser for borgere og virksomheder er de hidtil mest omfattende ogdetaljerede analyser af skattegabet. Compliance-undersøgelser gennemføres hvert andet år (ligeårstal) som en omfattende stikprøveundersøgelse. Undersøgelsen viser blandt andet, i hvilket om-fang forskellige grupper af borgere og virksomheder efterlever skattereglerne.Compliance-undersøgelserne har dog en række begrænsninger, fordi de undersøger det, der erbogført og selvangivet, og dermed i begrænset omfang kortlægger den økonomi, der holdes vækfra de officielle økonomiske kanaler. Analyserne af stikprøveundersøgelserne suppleres derformed tal fra andre undersøgelser, fx fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som opgør omfangetaf sort arbejde hos privatpersoner ud fra spørgeskemaundersøgelser.Figur 4 viser det samlede skatte- og momsgab på de undersøgte områder.
2
Bemærk at skattegabet i denne figur er opgjort som provenu. De anførte skattegab på told og sort arbejde udgør kunen del af det samlede skattegab på områderne, da det samlede skattegab endnu ikke er opgjort.
Side8af69
Figur 4. Udviklingen i skattegabet i Danmark
3
141210Mia. kr.8642020062008År20105,81,62,18,48,3BorgereMomsVirksomheder1,13,21,22,7
Kilde: Compliance-undersøgelsen for borgere og virksomheder hhv. 2006, 2008 og 2010.
1.3 Fokus på retssikkerhed og kvalitet i kontrolarbejdetSKAT har et klart fokus på retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen – lige fra planlægning afprojekter og opgaver til det konkrete kontrolarbejde.SKAT administrerer en kompliceret lovgivning. Af lovgivningen fremgår det blandt andet, hvilkebeføjelser og sanktionsmuligheder SKAT har. Det er SKATs opgave at fastlægge en administrativpraksis de steder, hvor lovgivningen giver rum for fortolkninger eller skøn. En praksis er således etudtryk for, at vi lægger en linje for forståelsen af lovgivningen, som borgere og virksomheder kanstøtte ret på, og som har til formål at sikre, at sager bliver behandlet og afgjort ens.Det er helt afgørende for SKATs myndighedsudøvelse, at der på denne måde er et retssikkerheds-mæssigt grundlag for SKATs sagsbehandling. Det er vigtigt, at både borgere og virksomheder kanforvente, at de i SKAT bliver mødt med en respekt for retssikkerhed, lighed for loven og en grundigog forståelig forklaring på, hvorfor de skal betale den skat, loven angiver.SKAT har iværksat en række initiativer med fokus på retssikkerhed og kvalitet i kontrolarbejdet.Det drejer sig blandt andet om følgende initiativer:SKAT har gennemgået alle indsatsprojekter med henblik på at identificere eventuelle rets-sikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige problemstillinger af betydning for projekterne.
3
Bemærk at skattegabet i denne figur er opgjort som provenu.
Side9af69
Det er sikret, at der i alle indsatsprojekter er en vejledning i, hvilke retssikkerhedsmæssigeog forvaltningsretlige problemstillinger, der skal iagttages.SKAT har udarbejdet retningslinjer med fokus på borgeres og virksomheders retssikkerhed,ordentlig og korrekt kommunikation og en klar intern ansvarsfordeling.SKATs adfærdskodeks for ledere og medarbejdere er opdateret for at understøtte fokus påordentlighed og korrekthed i sagsbehandlingen.Der er udarbejdet nye retningslinjer for sager med mulige strafbare lovovertrædelser. Ret-ningslinjerne præciserer, hvem i SKAT der har ansvar for at vurdere, om et strafansvar skalgøres gældende, når der i en kontrolsag er opstået mistanke om et muligt strafbart forhold.
For at styrke grundlaget for og gennemsigtigheden i kontrolarbejdet vil SKAT i 2014 anvende enrække nye værktøjer i forbindelse med indsatsprojekter og -opgaver. Målet er at fastholde etstærkt fokus på hensynet til borgeres og virksomheders retssikkerhed. Det drejer sig blandt om:Nye kontrol- og revisionsmanualer, der beskriver arbejdsgange og metoder i forbindelsemed kontrollen af borgere og virksomheder.Retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder, der beskriver rammerne for fælleskontroller mellem SKAT og andre myndigheder samt samarbejdet med politi og anklage-myndighed.
I SKATs kontrolarbejde er der – ligesom i de øvrige dele af SKATs aktiviteter – et særligt fokus pågennemsigtighed. Både i forhold til, hvilke projekter og opgaver SKAT gennemfører for at minime-re den manglende skattebetaling og styrke regelefterlevelsen og i forhold til, hvordan vi løser dekontrolopgaver, vi har i henhold til lovgivningen. Naturligvis med respekt for den skærpede tavs-hedspligt, som SKATs ansatte er pålagt.
Side10af69
2 BorgerområdetPå borgerområdet er der følgende segmenter:PersonselvangivelsenTredjepartsdataGlobaliseringVærdipapirerEjendommeBiler
Flere af segmenterne vedrører såvel borgere som virksomheder.Der er på borgerområdet et tæt samarbejde på tværs af SKAT om både vejledning, information ogkontrol.2.1 Udviklingen på borgerområdetSkattegabet for borgere er i Compliance 2010 opgjort til 1,2 mia. kr. Skattegabet er nominelt ste-get en anelse siden Compliance 2008, men korrigeres der for inflation og tages hensyn til den sta-tistiske usikkerhed, er skattegabet konstant. Niveauet er lavere end i 2006, hvor skattegabet kun-ne opgøres til 1,6 mia. kr.
Figur 5. Skattegab på borgere opgjort i mia. kr.21,5Mia. kr10,5020062008År2010
Kilde: Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2010.
Fejlprocenten angiver, hvor mange skatteydere der ikke kan eller vil selvangive korrekt. Fejlpro-centen er steget siden Compliance 2008, men holder sig dog lidt under resultatet for 2006.Et øget antal felter på selvangivelsen er blevet låst maskinelt, så det ikke længere er muligt forborgeren at ændre i feltet, og det har mindsket fejlprocenten på disse felter. Værdipapirområdeter fortsat den største bidragyder til fejl på borgerområdet. Set i forhold til det samlede provenu erskattegabet i segmentet imidlertid beskedent.For at fastholde og forbedre den generelt høje regelefterlevelse er der specielt fokus på to områ-der:Side11af69
Øget kvalitet og korrekthed af data fra tredjepart, så de bliver fuldt dækkende. Dermed vilflere felter på selvangivelsen kunne fortrykkes og eventuelle fejl effektivt hindres. Borge-ren vil ikke behøve at foretage sig noget, hvis det fortrykte beløb er korrekt.Afdækning af muligheder for yderligere tredjepartsindberetninger samt en bedre udnyt-telse af disse på selvangivelsesfelter, hvor borgeren i dag selv skal angive det fulde beløb.
Handel med værdipapirer bliver mere og mere udbredt blandt almindelige borgere. Det strategi-ske arbejde på værdipapirområdet fortsætter derfor i 2014, hvor der er fokus på branchesamar-bejde med banker og kreditinstitutter. Samarbejdet kan bidrage til at sikre indberetning af rele-vante data som grundlag for korrekt beskatning af nye og allerede lancerede finansielle produkter.2.2 PersonselvangivelsenSegmentetpersonselvangivelsenomfatter det skattegab, der opstår, fordi skatteyderen indberet-ter ukorrekte oplysninger i selvangivelsens åbne felter.En række felter på selvangivelsen er låst, fordi de er dækket af tredjepartsindberetninger. Det be-virker, at en del skatteydere selvangiver uvedkommende forhold i andre (ikke låste) felter. Detsker dels på grund af misforståelser og dels i forsøg på at opnå uberettigede fradrag.I forbindelse med tidligere indsats er det konstateret, at en del skatteydere foretager helt ellerdelvist uberettigede fradrag på deres selvangivelse/årsopgørelse. Der er endvidere konstateret etvist misbrug af SKATs TastSelv system.Der arbejdes på at opdele ikke låste felter, hvor SKAT modtager tredjemandsindberetninger på ensådan måde, at de oplysninger, som er fuldstændige, afsondres fra de ufuldstændige, så oplysnin-gerne kan låses. Kun den mindre del, som skal suppleres med borgerens egne oplysninger, skalbestå som et åbent felt.Aktiviteter planlagt i 2014Et igangværende projekt vedrørende personers fradrag på selvangivelsen videreføres. Erfaringernefra de seneste år har vist, at nogle borgere uberettiget fratrækker udgifter, herunder også udgifterder ikke har relevans for selvangivelsen.Tabel 2. Segmentpersonselvangivelsen:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnPersoners fradrag påselvangivelsen
FormålAt rette fejl påselvangivelsen,udvikle strukturelrespons og påvir-ke borgerne tilpositiv skattead-færd.At analysereregelefterlevelsenog skattegab for
BeskrivelseI stort omfang tages der helt eller delvist uberettigede fradrag påselvangivelsen. Adfærden dækker både misbrug, manglendeforståelse og dokumentationsmangler. Det er påkrævet, at SKATer synlig på området og skaber grundlag for udvikling af strukturelrespons.
StartSlut01-01-2014-30-06-2016
Compliance borger
Gennem en tilfældig stikprøveundersøgelse analyseres borgernesregelefterlevelse. På baggrund af denne analyse estimeres skatte-
01-01-2013-30-06-2014
Side12af69
borgerområdet.
gabet for borgerområdet.
DriftsopgaverNavnSystemindsats over-vågningsprojekt,herunder IT-udsøgningerMedarbejderligning
FormålAt overvåge IT-systemerne såmisbrug forbyg-ges og opklares.At sikre høj efter-rettelighed blandtSKATs medarbej-dere med hensyntil skattebetaling.
BeskrivelseDet er en forudsætning for en forsvarlig og holdbar udvikling på området, at detikke åbner op for misbrug af de nye automatikker, så der kan ske uberettigedeudbetalinger af skatter. SKAT gennemfører en overvågning af, hvordan ordninger-ne bruges og misbruges.SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold til kontrollen af SKATsegne medarbejderes selvangivelser. Formålet med dette er både at sikre modkonkrete overtrædelser og lige så meget værne om SKATs troværdighed i omver-denen i almindelighed.
2.3 TredjepartsdataSegmentettredjepartsdatadækker over de felter på borgernes selvangivelse, som udfyldes gen-nem indberetninger fra arbejdsgivere, banker og offentlige myndigheder mv. Systemerne eInd-komst- og eKapital er vigtige for en rationel og korrekt afvikling af SKATs årlige slutligning af skat-teyderne. Fejlagtige eller mangelfulde indberetninger er omkostnings- og ressourcekrævende forSKAT. Borgerne skal af såvel tillidsmæssige som retssikkerhedsmæssige årsager kunne forvente, atSKAT leverer korrekte årsopgørelser, ikke mindst når SKAT har valgt at basere en stor del af selv-angivelsesprocessen på tredjepartsdata. Korrekte data i eIndkomst og eKapital og deraf følgendekorrekte årsopgørelser har desuden afgørende værdi for SKATs eksterne interessenter som fx Ud-betaling Danmark, som anvender SKATs data til kontrol af en række ydelser til borgerne.Compliance-undersøgelserne viser, at skattegabet på den personlige indkomst i de senere år erreduceret kraftigt.Figur 6. Bruttoskattegabet for borgere på personlig indkomst i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr.43210200620082010
Kilde: Compliance-undersøgelsen for borgere for hhv. 2006, 2008 og 2010.
Skattegabet på den personlige indkomst er opgjort til 700 millioner kr. Dette skattegab skal ses iforhold til det samlede skattepotentiale på i størrelsesordenen en billion kroner, så fejlandelen ermeget lille. Flere felter på selvangivelsen er nu låst, så borgerne ikke selv kan ændre i de fortrykteSide13af69
data, som stammer fra systemerne eIndkomst og eKapital. Dette forventes yderligere at nedbringeskattegabet på den personlige indkomst.Aktiviteter planlagt i 2014Det er af afgørende betydning for en retvisende årsopgørelse og for beregning af pensioner, bolig-støtte mv., at data i eIndkomst og eKapital er korrekte allerede ved virksomhedens førstegangs-indberetning. Derfor sætter SKAT fokus på fremrykket ligning, hvor kontrollen gennemføres hosarbejdsgiverne.Der vil ligeledes blive iværksat et projekt vedrørende systemkontrol hos nogle af de store indbe-rettere i eKapital. Her er formålet det samme, nemlig at sikre korrekte data til SKATs systemer.Tabel 3. Segmenttredjepartsdata:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnUdgående indberet-ningsindsats påeKapitalområdet
FormålAt sikre datakvalitet iindberetningerne tileKapital.
BeskrivelseDer gennemføres indsatsbesøg hos risikovurderede udvalg-te indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-gange mv., der har betydning for datakvaliteten og forebyg-gelse af fejl, når der foretages indberetning.Der gennemføres indsatsbesøg hos risikovurderede udvalg-te indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-gange mv., der har betydning for datakvaliteten og forebyg-gelse af fejl, når der foretages indberetning.Der gennemføres en indsats – herunder gennemførelse afrelevante besøg – hos arbejdsgivere med henblik på atrealisere en højere grad af fremrykket ligning i forhold tilalmindelige lønmodtagere.Der gennemføres en risikovurderet kontrol af de selvangi-velser, hvor skatteyderen selvangiver i modstrid med enindberetning fra en arbejdsgiver, bank eller lignende.Indsatsens resultater anvendes både til nedbringelse afskattegab og til udvikling af strukturel respons og tredje-parts-kontrollen.
StartSlut01-01-2013 –31-12-2015
Pensionsbeskatning(PAL & PBL)
At sikre datakvalitet iindberetningerne tilPAL.
01-04-2013 –31-12-2015
Fremrykket ligning
At sikre datakvalite-ten i indberetninger-ne til eIndkomst.
01-01-2014 –30-06-2016
Differencer i selvan-givelsen herunderfremrykket indsats
At berigtige konkretedifferencer mellemselvangivelse ogfaktiske registerdata.
01-01-2014 –30-06-2016
Helhedsorienteretindsats mod restan-cemarkerede renter
At afdække adfær-den omkring fradragfor restancemarke-rede renter.
Der gennemføres en analyse af adfærden omkring fradragfor restancemarkerede renteudgifter. Analysen skal afdæk-ke mulighederne for at begrænse risikoen for fremtidige fejlsamt muligheden for at påvirke skatteydernes adfærd.
01-03-2013 –30-06-2014
2.4 GlobaliseringGlobaliseringbetegner de øgede muligheder for økonomisk udveksling af forskellig karakter påtværs af landegrænser. Den stadigt stigende internationale bevægelighed øger kompleksiteten iSide14af69
forhold til at forstå skattereglerne og øger samtidig mulighederne for bevidst unddragelse af skat-tebetaling ved at placere aktiver i lande, hvor skatteforholdene er fordelagtige i forhold til i Dan-mark, og hvor SKATs kontrolmuligheder er begrænsede.Det danske skattesystem bygger på ”globalindkomstprincippet”, hvilket betyder, at al indkomst –også udenlandsk indkomst – er skattepligtig i Danmark.Segmentet dækker det skattegab, der opstår i forbindelse med, at borgere, virksomheder og dereshandlinger overskrider landegrænser, uden at de danske skatteregler bliver overholdt. Det kan fxvære i situationer som:anbringelse af aktiver i udlandetvirksomheder og borgere med indtægter eller udgifter fra udlandetudenlandske virksomheder og borgere med indtægter eller udgifter fra Danmark.
Der er fokus på risikoen for, at der ikke sker korrekt selvangivelse af globalindkomsten her i landetog korrekt anvendelse af lempelsesregler. I den forbindelse vil der også være fokus på virksomhe-dernes tilrettelæggelse af konstruktioner, der medfører aflønning eller betaling via udlandet.Subjektiv skattepligtafgør, hvilken tilknytning en person, virksomhed eller en indkomst skal havetil Danmark for, at der kan statueres skattepligt. Manglende eller urigtige opholds- og/eller bo-pæls-oplysninger kan være udtryk for et ønske om at undgå korrekt beskatning her til landet. End-videre kan forkerte værdiansættelser af aktiver i forbindelse med skattepligtens indtræden og op-hør medføre, at indtægter unddrages dansk beskatning.Objektiv skattepligtafgrænser de indtægter og udgifter mv., der indgår i opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst. Fuld skattepligt til Danmark indebærer normalt skattepligt af al indkomst (glo-balindkomsten), uanset om den hidrører fra Danmark eller udlandet. Begrænset skattepligt kanforekomme som følge af, at personer og selskaber mv., der ikke er fuldt skattepligtige, har indtæg-ter fra kilder i Danmark, fx overskud af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.For blandt andet at kunne afdække fx eventuel brug af skattely vil der være fokus på optimal ud-nyttelse af eksisterende internationale udvekslingsaftaler om skatteoplysninger, det vil sige dob-beltbeskatningsoverenskomster (DBO), Tax Information Exchange Agreements (TIEA), Foreign Ac-count Tax Compliance Act (FATCA) mv.Aktiviteter planlagt i 2014Aktiviteterne inden forglobaliseringer målrettet de aktiviteter, som afgør skattepligt og mandtal iDanmark. Konkret udmønter det sig blandt andet i projektet om skattely, som blev vedtaget vedfinanslovsforliget for 2014, og som vil lægge ekstra ressourcer i at reducere ulovlig anvendelse afskattely.
Side15af69
Tabel 4. Segmentglobalisering:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnUdenlandskeskatteoplysninger
FormålAt udveksle oplysningermed udenlandske skatte-myndigheder til at fastslåborgernes skattepligt tilDanmark.At fastslå borgernes skatte-pligt og undersøge om der ertale om skatteunddragelseved pengetransaktioner tilog fra skattely.At styrke SKATs indsats modgrænseoverskridende skat-teunddragelse.
BeskrivelseProjektet varetager opgaven som officiel samarbejds-partner med andre landes tilsvarende skatteadministra-tioner i konkrete skattesager, herunder uopfordretudveksling af skatteoplysninger.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2015
Money Transfer
Gennem kontrol og vejledning skal projektet forebyggeog vise, at det ikke betaler sig at unddrage skat og afgif-ter ved at skjule indtægter og formuer i skattelylande.
01-02-2014 –31-12-2016
Skattely
Der iværksættes en målrettet indsats over for danskeskatteydere, der skjuler indtægter og formuer i skattely-lande og dermed ikke betaler korrekt dansk skat. Skatte-lyprojektet skal afdække karakteristika bag skattelykon-struktioner og analysere brugen af danske kommandit-selskaber til international skatteunddragelse. Der gen-nemføres kontrol i potentielle sager om beløb, derulovligt holdes uden for dansk beskatning. Desuden skalder undersøges muligheder for bedre udnyttelse afeksisterende internationale udvekslingsaftaler om skat-teoplysninger for at begrænse ulovlig brug af skattely.Projektet skal sikre, at indsatsen sker i et koordineret ogudviklende samarbejde, sådan at den samlede indsatspå globaliseringsområdet opnår størst mulig effekt,synlighed og omkostningseffektivitet.
01-01-2014 –31-12-2017
Paraplyglobalisering
At sikre en sammenhæn-gende indsats mod enrække af de risici, som denstigende globalisering med-fører i forhold til korrektafregning.At sikre, at der sker beskat-ning af indkomst for danskelæger, der har arbejdet iden norske almene praksis.
01-04-2013 –31-03-2014
Danske lægersarbejde i Norge
På baggrund af en udsøgning og offentligt tilgængeligtmateriale fra Norge udsøges lønmodtagere til nærmeregennemgang, og der udsendes servicebreve.
01-06-2010 –31-03-2014
DriftsopgaverNavnSikring af mand-tal
FormålAt opretholde et korrektmandtal for personligeskattebetalere.
BeskrivelseSKAT undersøger, om personer, der flytter til eller fra Danmark, skal betaleskat i Danmark. SKAT holder øje med, at skattepligten til Danmark overhol-des, så staten ikke mister provenu i en tid, hvor stadig flere borgere krydsergrænserne for at bo/arbejde.Kompetent myndighed (forbindelseskontor) for kontakt og samarbejdemed udenlandske skattemyndigheder for udveksling af kontroloplysninger(skat, moms og punktafgifter) og bistand.
Kompetentmyndighed
Opfylde internationaleaftaler om samarbejdemellem skattemyndigheder.
Side16af69
2.5 VærdipapirerSegmentetværdipapireromfatter skattepotentialet vedrørende alle former for værdipapirer ogfinansielle kontrakter. Områdets omfang kan illustreres af disse tal for 2012:330.000 skatteydere har solgt børsnoterede aktier og/eller investeringsbeviser309.500 skatteydere har en beholdning af obligationer27.500 skatteydere har en beholdning af strukturerede obligationer53.200 skatteydere har en beholdning af andre finansielle produkter
Segmentet er præget af regler, som er forskellige for de enkelte værdipapirtyper og på visse om-råder komplekse.Figur 7. Bruttoskattegab på borgere opgjort i mia. kr.4
21,81,61,41,210,80,60,40,20
Kilde:Compliance-undersøgelsen for borgere 2010
Som det fremgår af figur 7, er der også knyttet et stort bruttoskattegab til kapitalindkomsten, hvorogså nogle typer af værdipapirer selvangives. Fejl vedrørende kapital- og aktieindkomst står til-sammen for mere end halvdelen af bruttogabet for borgere, selv om de to områder udgør mindreend 3 pct. af skattebasen. Skatteyderne er gennem mange år blevet vant til, at SKAT automatiskmodtog de relevante skatteoplysninger fra banker mv., så man ikke behøvede at foretage sig no-get aktivt i forhold til årsopgørelsen. Men netop på værdipapirområdet modtager SKAT indtil vi-dere ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre det fuldautomatisk. Indførelsen af aktiebe-regningsmodulet i TastSelv-løsningen har ikke haft den forventede effekt på skattegabet, da man-ge ejere af værdipapirer enten ikke har brugt systemet, eller ikke har brugt det korrekt.
4
Bruttoskattegabet er ikke sammenligneligt med de øvrige viste skattegab, da bruttoskattegabet udtrykker summenaf reguleringer - både op- og nedskrivninger.
Mia. kr.
Side17af69
Aktiviteter planlagt i 2014Et tidligere iværksat indsatsprojekt om beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser mv.videreføres. Endvidere igangsættes et indsatsprojekt, der omhandler beskatning af unoterede ak-tier (medarbejderaktier og aktieoptioner).Begge projekter indgår i en overordnet strategi, der skal sikre en gennemgang af de største pro-blemområder indenfor segmentet og bidrage med viden til en systematisering af området.Tabel 5. Segmentværdipapirer:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnBeskatningaf værdipa-pirer
FormålAt rette fejl på selv-angivelsen, udviklestrukturel respons ogpåvirke adfærd vedrø-rende noterede aktierog finansielle kontrak-ter.
BeskrivelseLangt størstedelen af fejlene omkring beskatning af værdipapirerskyldes manglende kendskab til reglerne og evnen til at anvendedisse. Det er et mål, at borgerne skal anvende værdipapirsystemet,så deres værdipapir i fremtiden kan beregnes automatisk, og der kandannes en automatisk årsopgørelse.
StartSlut01-07-2013 –30-06-2014Fortsættes01-07-2014 –30-06-2015
2.6 BilerSegmentetbileromfatter aktiviteter, der er forbundet med skatter og afgifter af køretøjer.På brugersiden vedrører det ejerens eller brugerens pligt til at betale indkomstskat, moms og regi-streringsafgift af brugen af eller ejerskabet til et køretøj. På forhandlersiden er opgaven forbundetmed virksomheders import og eksport af køretøjer og de hertil knyttede fiskale pligter og admini-strative kreditordninger.Endvidere udgør forhandlernes prismodeller og leasingordninger et betydeligt indsatsområde.Endelig omfatter segmentet ordningen for nummerpladeoperatører samt indsatsen i de situatio-ner, hvor der sker værdiansættelse af et køretøj, når det passerer landegrænsen.Udfordringerne på området er mangeartede og omfatter alt fra manglende registrering og afgifts-berigtigelse af udenlandske køretøjer, ombygning af registrerede køretøjer uden afgiftsberigtigel-se, systematisk omgåelse af reglerne på afgiftsområdet, identitetsændring af køretøjer samt und-dragelse af beskatning af fri bil - særligt for dyre biler.Der findes ikke skattegabsmålinger på registreringsafgift, udenlandske nummerplader, leasing mv.,hvilket udgør en meget stort del af segmentet. Til gengæld foreligger der data om beskatningen affri bil og befordringsfradrag.
Side18af69
Figur 8. Skattegab på fri bil og befordringsfradrag og –godtgørelser opgjort i mio. kr.
300250Mio. kr.200150100500Fri bilGodtgørelserÅr 2008År 2010
Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for hhv. 2008 og 2010
Aktiviteter planlagt i 2014Indsatsen omfatter tre delområder.Det første delområde skal sikre, at køretøjer behørigt bliver indregistreret i Danmark. Effekten skalopnås gennem synlige kontrolaktioner sammen med andre myndigheder. Endvidere skal der op-nås synlighed gennem dialog med interessenter, eksempelvis ved gå hjem møder på større ar-bejdspladser, hvor der anvendes udenlandsk arbejdskraft.Det andet delområde vil fokusere på leasingvirksomheder. Der er kommet ny lovgivning, og samti-dig er det konstateret, at flere udnytter reglerne.Det tredje delområde sætter fokus på problemstillingen omkring flytning af avance på salg af nyebiler, hvorved registreringsafgiften ikke afregnes korrekt. Projektet er en fortsættelse af et lignen-de projekt iværksat i 2013, hvor de foreløbige resultater peger på, at der er et betydeligt provenuforbundet med disse sager.Tabel 6. Segmentbiler:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnSynlig kon-trol
FormålSynlig kontrol sammenmed politiet på offent-lig vej.
BeskrivelseSKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler på dan-ske og udenlandske nummerplader, så køretøjet er afgiftsberig-tiget korrekt.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2015
Leasing afbiler
Kontrol af leasing afbiler, så afgiftsgrundla-get og beskatnings-grundlaget er korrekt.
SKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler på dan-ske nummerplader afgiftsberigtiget efter leasingregler og der-med sikres en korrekt beskatning af fri firmabil.
01-04-2014 –31-12-2015
Side19af69
Flytning afavancer
Kontrol af bilforhandle-re for at sikre korrektregistreringsafgift.
Målgruppen er bilforhandlere, så der ikke kan flyttes avance ogregistreringsafgiften dermed minimere. Projektet kontrollererogså eksportmomsgodtgørelse.
01-01-2014 –31-12-2015
2.7 EjendommeSegmentetejendommeomfatter skattegabet vedrørende alle former for fast ejendom, uanset omejendommen er skattesubjektet eller skatteobjektet og uanset, om det er ejet af fysiske eller juri-diske personer. Fastlægning af ejendommenes værdier som grundlag for skattebetaling falderudenfor segmentstrategien, og det håndteres i ejendomsvurderingen.Segmentet omfatter både skatteydernes private beboelsesejendomme, professionelle udlejnings-ejendomme, erhvervsejendomme, landbrugsejendomme, ubebyggede grunde, sommerhuse iDanmark og udlandet, ejendomme i udlandet ejet af danskere og forældrekøbslejligheder.Segmentet omfatter ikke ejendomme, som er et omsætningsaktiv.Tabel 7. Antallet af ejendomme i segmentetTypeEn-familie og rækkehuseSommerhuseEjendomme i udlandet (estimeret)EjerlejlighederForretninger og produktionsejendommeLandbrug mv.Ubebyggede grundeUdlejningsejendommeKilde: SKATS vurdering 2012
Antal1.200.000200.00080.000230.00044.00090.00062.00063.500
Mange udlejningsejendomme i personligt regi beskattes efter reglerne i virksomhedsskattelovenpå grund af de særligt gunstige regler for fradrag for renteudgifter. IfølgeCompliance 2010er deropgjort et skattegab på 110 mio. kr. vedrørende ukorrekt anvendelse af virksomhedsskatteloven.Heri indgår også udlejede ejendomme. Reglerne i virksomhedsskatteloven er komplicerede, og damange ejere af mindre udlejningsejendomme – herunder forældrekøbsejendomme – selv udfær-diger regnskabet, ses der ofte fortolkningsproblemer i disse regnskaber i forhold til virksomheds-skatteloven.En anden særlig udfordring i segmentet er reglerne om fradrag for vedligeholdelse contra forbed-ring. Afgørelserne vedrørende disse fradrag baseres ofte på skøn, hvilket gør det svært håndter-bart for skatteyderne at finde den korrekte fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring. IfølgeCompliance 2010 udgør skattegabet på dette felt 67 mio. kr.En tredje udfordring er forbundet med afskrivninger på de erhvervsmæssigt anvendte ejendom-me, hvor især genbeskatning eller genanbringelse af disse afskrivninger ved afhændelse eller op-hør af erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen indebærer udfordringer. Indsatsen på detteområde har for 2009 og 2010 medført samlede korrektioner i indkomsterne for 200 mio. kr.Side20af69
En fjerde udfordring er personer, der med urette helt eller delvist selv fritager sig for at betaleejendomsværdiskat.En femte udfordring er ukorrekt eller manglende avancebeskatning ved salg.Aktiviteter planlagt i 2014Den valgte indsats fokuserer på udlejning af ejendomme blandt andet i relation til den nye selvan-givelse for små erhvervsdrivende (S 15). Endvidere gennemføres et mindre pilotprojekt vedrøren-de ejendomsværdiskatteloven.Tabel 8. Segmentejendomme:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnSalg af ejendomme ogS15 (udvidet årsopgø-relsesordning)
FormålAt analysere anvendel-sen af ny selvangivel-sesordning hos småerhvervsdrivende.
BeskrivelseDer gennemføres en analyse af borgernes anvendelse afden nye S15 selvangivelse, herunder om ordningen mis-bruges. Der fokuseres særligt på ejendomsområdet. Detnye selvangivelsesprincip indebærer, at der for små er-hvervsdrivende automatisk fortrykkes et overskud afvirksomheden på årsopgørelsen.Belyse og rette forskellige fejltyper i forbindelse med heleller delvis fritagelse for at betale ejendomsværdiskat.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2016
Ejendomsværdiskat(EVS)
At korrigere fejl om-kring ejendomsværdis-katten.
01-01-2014 –31-12-2016
Side21af69
3 VirksomhedsområdetIndsatsen omfatter både mindre, mellemstore og store virksomheder, hvor der er forskellige skat-te- og afgiftsmæssige udfordringer. Virksomhedsområdet opdeles i syv segmenter:MikrovirksomhederSmå virksomhederMellemstore og store virksomhederOffentlige virksomheder og institutionerFonde og foreningerDe største virksomhederTransfer pricing
3.1 Udviklingen på virksomhedsområdetSKATs compliance-undersøgelser belyser skattegabet for en række segmenter på virksomhedsom-rådet, jf. Figur 9. Segmenterneoffentlige virksomheder og institutioner, fonde og foreninger, destørste virksomheder og transfer pricinger dog ikke belyst i de gennemførte compliance-undersøgelser. I de kommende år vil SKAT derfor gennemføre analyser, der i større omfang af-dækker udfordringerne og skattegabene i disse segmenter.Figur 9. Skattegab for virksomheder i mia. kr.
Skattegab for virksomheder med 0 til 250 ansatte i mia. kr.9876MIa. kr.543210År 2008Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for hhv. 2008 og 2010
10 - 250 ansatte1-9 ansatte0 ansatte
År 2010
Mikrovirksomheder og små virksomhederstår for over halvdelen af det samlede skattegab på virk-somhedsområdet. Der er med andre ord betydelige udfordringer med skattegabet i begge seg-menter – mest udtalt i virksomheder uden ansatte.
Side22af69
Figur 10. Skattegab for udvalgte brancher 2010 selvstændige erhvervsdrivende i mio. kr.
Bygge og anlægBrancheIndustriVidensserviceLand- og skovbrugHandel0100200300400500600700800900
Mio. kr.Kilde: Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2010
Som det fremgår af figur 10 ligger størstedelen af virksomhedernes skattegab inden for branchenhandel, som igen dækker over en lang række meget forskellige virksomheder målt på typer, aktivi-teter og økonomi. Det er karakteristisk for segmenterne mikrovirksomheder og små virksomheder,at skattegabet er fordelt ud på en stor mængde virksomheder. Det gør det særdeles omkostnings-fuldt at reducere skattegabet ved hjælp af kontrolbesøg i virksomhederne. Det er fx en stor udfor-dring, at der fratrækkes private udgifter i virksomhedernes regnskaber. Derfor er der en stor op-gave i at udvikle nye tilgange til virksomhederne, så ressourcerne udnyttes optimalt og medførerstørst mulig reduktion af skattegabet på lang sigt.De mest effektive metoder til at reducere skattegabet på lang sigt i segmenternemikrovirksomhe-der og små virksomhederer derfor at udnytte de teknologiske muligheder inden for IT og system-udvikling, så det bliver nemmere at overholde reglerne og sværere at unddrage sig sine pligter.Her er borgerområdet en inspirationskilde, hvor det er lykkedes at reducere skattegabet markantgennem IT og systemudvikling. SKAT har således en række projekter rettet mod virksomhedsom-rådet, som vil automatisere og gøre det lettere for blandt andet mikrovirksomheder og små virk-somheder at starte og drive virksomhed og betale de rigtige skatter og afgifter.SKATs compliance-undersøgelser dækker en del af segmentet mellemstoreog store virksomheder.Den del af segmentetmellemstore og store virksomheder,der har flere end 250 ansatte er ikkeanalyseret via compliance-undersøgelsen, da den kun omfatter virksomheder med maksimalt 250ansatte. Compliance-undersøgelserne viser, at skattegabet for virksomhederne mellem 10 og 250ansatte er faldet fra 2008 til 2010, jf. figur 9.Der er således en positiv udvikling indenfor segmentet målt på det samlede skattegab, men SKATscompliance-undersøgelser har tydeliggjort en række andre udfordringer i segmentetmellemstoreog store virksomheder,herunder blandt andet hovedaktionærernes regelefterlevelse og regnska-ber med revisorforbehold. Compliance-undersøgelserne vil også fremover danne grundlag for detvidere arbejde med at påvirke adfærden og dermed skattegabet i segmentet.
Side23af69
Der gennemføres i 2014 analyseprojekter i segmenterneoffentlige virksomheder og institutionerog fonde og foreninger.Der er ikke tidligere gennemført analyser i forhold til skattegab og skatte-yderadfærd på disse områder. Analyserne skal afdække udfordringerne i de to segmenter, og nårresultaterne foreligger, vil de indgå i det videre arbejde med udvikling af segmentstrategier og denmålrettede indsats fremover.I segmentetde største virksomhederindgår de største og mest komplekse koncerner i Danmark.De selskaber, der indgår i segmentet for de største koncerner, udgør ca. en procent af virksomhe-derne i Danmark, men de leverer mellem 20 og 60 procent af provenuet for de forskellige skatte-og afgiftstyper. Der er derfor et vigtigt fokus på de største og mest komplekse koncerner i Dan-mark. De store selskaber er kendetegnet ved, at de har godt kendskab til reglerne, at de i vidt om-fang har egne skatteafdelinger og at de ofte bruger de dygtigste rådgivere på området. De har ty-pisk mange transaktioner, og enkelttransaktioner kan omfatte meget store beløb. Samtidig har destørste koncerner meget ofte grænseoverskridende aktiviteter, som i sig selv kan være en udfor-dring.Der er gennem de seneste år arbejdet med konceptet Tax Governance, som er karakteriseret ved,at nogle af de største koncerner i Danmark indgår i et formaliseret og udvidet samarbejde medSKAT. Samarbejdet mellem koncernen og SKAT skal ske i et gennemsigtigt og åbent forhold, hvorkoncernerne af sig selv lægger alle risikofyldte forhold frem. Til gengæld tager SKAT løbende stil-ling til det fremlagte, så skatterisici for koncernerne minimeres.Transfer pricingomfatter alle selskaber i Danmark, som har koncerninterne transaktioner. SKATundersøger om selskaberne overholder armslængdeprincippet. Området indeholder et skønsele-ment, som ikke umiddelbart kan afhjælpes af ændrede regler. Det vil til stadighed afhænge af envurdering, om interne handler i en koncern er foregået på de rigtige vilkår og til de rigtige priser.3.2 MikrovirksomhederSegmentetmikrovirksomhederdækker skattepotentialet vedrørende virksomheder uden ansatteog med en omsætning under 500.000 kr. samt alle nystartede virksomheder i deres første to ind-komstår. Antalsmæssigt udgør segmentet ca. 350.000 virksomheder. Disse meget små virksomhe-der har generelt svage administrative rutiner og har i følge Compliance 2010 mange fejl.Mange af virksomhederne benytter sig ikke af ekstern hjælp i forbindelse med bogføring og øvrigeregnskabsmæssige opgaver, og de aflagte regnskaber bærer generelt præg af manglende kend-skab til skattemæssige regler og love.Den største udfordring i segmentet er det store antal virksomheder, som gør det vanskeligt at giveet troværdigt indtryk af en risiko for kontrol. Det store antal virksomheder og den samlede størrel-se af skattegabet på området gør det nødvendigt at tilgå segmentet på en måde, hvor effekten afindsatsen rammer bredt.
Side24af69
Figur 11. Andel af skattegabet for virksomheder i forhold til ansatte i virksomhederne
25-49ansatte2%
50-250ansatte3%
13-24 ansatte13%
1-12 ansatte22%
0 ansatte60%
Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for 2010
I 2012 blev der nyregistreret over 40.000 virksomheder. Det er vigtigt at få gjort disse virksomhe-der opmærksomme på vigtigheden af at få skabt gode regnskabsmæssige procedurer i virksomhe-den for på den måde at forebygge fejl i at opstå. Indsatsen overfor de nyregistrerede virksomhe-der skal ske i tæt samarbejde med SKATs kundeservice for at imødekomme virksomhedernes be-hov for vejledning og information.En anden stor udfordring i segmentet er problemstillingen omkring hobbyvirksomhed set i forholdtil selvstændig virksomhed. Tidligere projekterfaringer har vist, at skatteyderne har svært ved atskelne mellem, hvornår en virksomhed drives med rentabel drift for øje, og hvornår virksomhedendrives på grund af ejerens særlige interesse.Aktiviteter planlagt i 2014Der iværksættes blandt andet et projekt vedrørende uberettigede fradrag for underskud ogmomsfradrag med særligt fokus på den store gruppe virksomheder i segmentet, som drives udenansatte, og som samtidig har en lav omsætning, hvilke kunne indikere, at driften af virksomhedenikke opfylder skattelovgivningens krav til rentabilitet mv. Det kunne blandt andet være, at hensig-ten med opstart af virksomhed ikke har været med henblik på erhvervsmæssigt virke men merehar karakter af privat -/hobbyformål.Ligeledes er der planlagt et projekt i samarbejde med SKATs kundeservice omkring nystartedevirksomheder med henblik på at hjælpe virksomheder med at oparbejde gode regnskabsmæssigerutiner.
Side25af69
Tabel 9. Segmentmikrovirksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnUberettiget fradrag forunderskud
FormålAt imødegå uberettigedefradrag for underskud afvirksomhed, som ikke harrentabel drift for øje(hobby).
BeskrivelseVed at analysere virksomheder, der gentagne år harhaft underskud, udtages en gruppe, som har enrække fælles karakteristika til nærmere kontrol. Idenne kontrol vurderes, om virksomhederne over-holder en række rentabilitetskrav, eller om de harmere karakter af hobbyvirksomhed.Gennem vejledning og kontrolbesøg i udvalgte ny-startede virksomheder skal de nystartede virksom-heder gøres bekendt med gældende skattelove og –regler, og hvilke rutiner og systemer som de børhave for at kunne følge reglerne.Indsatsen vil bestå af vejledning og kontrol blandt demeget små virksomheder uden regnskabspligt. Årsa-gerne til fejl analyseres, og vejledningen tilrettesefter disse fejl og årsagen til, at de opstår.Via kontrol og vejledning af andelshavere i massean-partsvirksomheder vil projektet sikre en korrektbeskatning. Specielt med fremadrettet virkning, såproblemerne ikke genopstår.Via vejledning og kontrol analyseres, beskrives ogafdækkes risici med solcelleanlæggene.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2015
Nyregistrerede virksom-heder
At sikre at nye virksom-heder opnår større regel-efterlevelse.
01-07-2014 –31-12-2016
Indsats overfor virksom-heder, som ikke har pligttil at angive regnskabstal
Beskatning af andelsha-vere i vindmøllelaug
At højne regelefterlevel-sen og undgå fejl hosvirksomheder med enomsætning under 300.000kr.At der sker en korrektbeskatning af andelshave-re i vindmøllelaug.
01-04-2014 –31-12-2016
01-01-2013 –30-06-2014
Solcelleanlæg
At undersøge om skatte-og afgiftsreglerne erforstået og overholdes iforbindelse med etable-ring af solcelleanlæg.
01-04-2014 –31-03-2015
DriftsopgaverNavnUdbetaling af moms afmodermælkserstatningersamt moms til honorærekonsuler
FormålAt sikre korrekt udbeta-ling af moms i disse sær-ordninger.
BeskrivelseEfter vurdering udvælges angivelser til kontrol.
3.3 Små virksomhederSegmentetsmå virksomhederomfatter skattepotentialet vedrørende virksomheder med mellemen og 10 ansatte eller en omsætning mellem 500.000 kr. og 14.000.000 kr. Segmentet omfatter ca.150.000 virksomheder. Segmentet spænder over virksomheder med stor forskel i skattemæssigkompleksitet og regnskabsmæssig beskaffenhed. De mindste virksomheder i segmentet kan for-ventes at have en begrænset administrativ og skattefaglig kapacitet, omend bogføringen ofte fore-tages med professionel hjælp udefra, mens de største virksomheder i segmentet har en mere om-fattende administrativ kapacitet.
Side26af69
Segmentet omfatter også hovedaktionærproblematikken, som i dette segment udgør en vis risiko,da den interne kontrol sjældent er optimal.Figur 12. Skattegabet for virksomheder med 1 - 9 ansatte i 2008 og 2010 i mia. kr.
32,5Mia. kr.21,510,50År 2008Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for hhv. 2008 og 2010
År 2010
Compliance 2010 viser, at fejlprocenten stiger i takt med omsætningens størrelse samtidig med, atgraden af efterretlighed falder.
Tabel 10. Fejlprocent og gennemsnitligt skattegab fordelt efter omsætningens størrelse (eksklusiv moms).
Omsætning i kr.Uoplyst01-10.00010.000-100.000100.000-500.000500.000-1 mio.1 mio.- 10 mio.> 10 mio.GennemsnitKilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for 2010
Fejlprocent494050596063657154
Skattegab i tusind kr.(Gnsn. pr. sag)11,343,09,916,922,729,228,260,827,1
Det forhold, at fejlprocenten stiger med virksomhedens størrelse, kan være et udtryk for, at destørre virksomheder - alt andet lige - også vil stå overfor flere forskellige af skattelovgivningensregelsæt, som er mere komplekse at følge.
Side27af69
Compliance 2010 viser, at den mest almindelige fejl på momsområdet er, at virksomhederne ikkefår angivet de eventuelle ændringer, som opstår i forbindelse med afstemning og opgørelse afskyldig moms i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. Denne fejltype udgør ca. 25 pct. afdet samlede momsgab. Den næststørste fejltype på momsområdet er manglende dokumentationfor købsmoms. Denne fejltype udgør 19 pct. af det samlede momsgab. Disse to fejltyper er stegetrelativt meget i Compliance 2010 sammenlignet med Compliance 2008 og repræsenterer for allevirksomheder et momsgab på 1.195 mio. kr. Det er sådanne indsigter, som vi vil analysere nærme-re på i opfølgningen på Compliance 2010 og efterfølgende iværksætte kontroller og andre aktivite-ter til at imødegå dette momsgab.Figur 13. Udvalgte fejltyper vedrørende momsgabet i forhold til det samlede momsgab i mio. kr.3500300025002000150010005000For lidt angivet momstilsvar Manglende dokumentationfor købsmomsSamlet momsgab5
Mio. kr.
20082010
Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for hhv. 2008 og 2010
Aktiviteter planlagt i 2014Segmentet anvender en del ressourcer på Compliance 2012, som igen vil bibringe SKAT ny videnom udviklingen i skattegab og adfærd blandt landets virksomheder.Indenfor segmentets område er der særligt fokus på momsgabet. Indsatsen vil rette sig både modde manglende angivelser af opgjort moms i forbindelse med årsregnskabet og mod organiseretsvig med negativ moms. Ud over momsgabet vil SKAT fokusere på en forøget synlighed og tilste-deværelse i små virksomheder.Tabel 11. Segmentsmå virksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnAnalyse af efterrettelighe-den for indkomståret 2012
FormålAt analysere virksom-hedernes regelefterle-
BeskrivelseGennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterle-velsen hos virksomhederne for indkomståret 2012.
StartSlut15-08-2013 –30-06-2014
5
I Compliance 2008 er analysen foretaget på virksomheder mellem 1 og 9 ansatte, mens analysen i 2010 er foretaget på virksom-
heder med ansatte mellem 1 og 12 ansatte.
Side28af69
(Compliance 2012)
velse.
Opfølgning på analyse afefterretteligheden for ind-komståret 2010
At forbedre regelefter-levelsen i udvalgtebrancher, jf. analysere-sultatet fra 2010 un-dersøgelsen.At forhindre organise-ret svig med udbeta-ling af negativ moms.At påvirke små virk-somheders regelefter-levelse gennem synligindsats.At kontrollere anven-delsen af virksom-hedsskatte-ordningen.
Via en analyse af resultaterne fra 2010 udvælges bran-cher eller områder, hvor regelefterlevelsen og efterret-ligheden er lav. Der gennemføres herefter vejledningog kontrol i de udvalgte brancher.
01-04-2014 –31-12-2015
Organiseret svig med nega-tiv moms
Negative momsangivelser analyseres for svigsmønstre,hvor der systematisk angives ukorrekte momstal.
01-01-2014 –31-12-2015
Synlighed i små virksomhe-der
Projektet vil gennemføre hurtige meget målrettedekontroller rettet mod små virksomheder. Gerne i be-stemte brancher. Samtidigt skal der samarbejdes medbrancheorganisationer og revisororganisationer.Gennem vejledning og kontrol – blandt andet overforrevisorbranchen – sættes der fokus på diverse pro-blemstillinger i virksomhedsordningen. Blandt andetmellemregningskonti, hævekonti og problemer vedophør af virksomhed.Ved at kombinere oplysninger fra vores forskelligesystemer i SKAT udsøges angivelser og virksomheder,hvor der tilsyneladende er fejl.
01-04-2014 –31-12-2015
Virksomhedsskatteordnin-gen
01-07-2014 –31-12-2015
IT-udsøgte momskontroller
At afdække nye ud-søgningsmulighedertil brug for kontrolar-bejdet.At opgøre kommandi-tisters og interessen-ters skattemæssigeresultat.At følge op på kon-trolsager fra udbeta-lingskontrollen, så fejlogså rettes i tidligereperioder.At risikovurdere ogbehandle pludseligtopståede oplysningerom skatte-, moms- ogafgiftsmæssi-ge forhold.
01-01-2014 –31-12-2017
Mindre anpartsvirksomhe-der og investorer heri
Gennem kontrol og vejledning rettes henvendelse tiladministratorerne af virksomhederne, så fejl undgås ifølgende år.
01-01-2014 –31-12-2017
Fremrykket indsats moms
Projektet modtager sager fra udbetalingskontrollemm.fl., hvor der skal rettes fejl for tidligere afgiftsperi-oder.
01-04-2013 –31-03-2014
Interne kontroloplysningerog opfølgning på sager
Projektet modtager og risikovurderer oplysninger,som opstår ad hoc og fra afgjorte sager. Der laveskontrol ud fra risikovurderingen.
01-01-2014 –31-12-2015
DriftsopgaverNavnUdbetalingskontrol
FormålAt sikre, at negativemomsangivelser udbe-tales på et korrektgrundlag.
BeskrivelseHver dag vurderes de modtagne negative momsangivelser. Efter vurde-ring udvælges angivelser til kontrol.
Side29af69
Moms – verifikationsan-modninger fra udlandet
At afdække rigtighe-den af de forespørgs-ler, som SKAT modta-ger fra udlandet.At sikre, at resultatetaf anparts- og masse-anpartsvirksomhedbeskattes korrekt ogensartet.At sikre, at negativemomstilsvar udbeta-les på et korrektgrundlag.
Gennem kontrol af regnskabsmateriale hos de danske virksomhederverificeres anmodningerne fra udlandet.
Overvågning af anpartsvirk-somheder
Følge udviklingen i etablering af anpartsvirksomheder og opgørelse afinvestorernes skattemæssige resultat. Registrere virksomhederne idatabase, visitere regnskaber og indberette regnskabsoplysninger.
Udbetalingskontrol i uden-landske virksomheder udenherboende repræsentant
Hver dag vurderes de modtagne negative momsangivelser. Efter vurde-ring udvælges angivelser til kontrol, hvor der er risiko for, at det negati-ve momstilsvar er uberettiget.
3.4 Mellemstore og store virksomhederSegmentetmellemstore og store virksomhederomfatter skattepotentialet vedrørende virksomhe-der med en omsætning over 14.000.000 kr. eller mere end 10 ansatte.Segmentet omfatter ca. 160.000 virksomheder samt alle selskaber, som indgår i en sambeskatning- med undtagelse af de største selskaber, som indgår i segmentetde største virksomheder.Virksomhederne i den øvre del af segmentet vil typisk have etableret administrative regnskabssy-stemer med tilknyttet økonomifunktion og have opbygget en vis grad af intern systematisk kon-trol. Hovedparten af virksomhederne benytter en godkendt revisor, og årsrapporten bliver aflagtefter årsregnskabsloven.Det fremgår af SKATs compliance-undersøgelser, at der i dette segment er et relativt stort skatte-gab knyttet til reglerne om hovedaktionærbeskatning. Både i Compliance 2008 og Compliance2010 har denne fejltype toppet listen over størst skattegab fordelt efter fejltype.
Figur 14. Skattegab på fejltypen hovedaktionærbeskatning i mio. kr.
90080070060050040030020010002008År2010
Kilde: Compliance-undersøgelsen for virksomheder for hhv. 2008 og 2010
mio.kr.
Side30af69
SKAT vil behandle de ca. 2.600 selskaber, hvor der er taget forbehold af revisor eller afgivet sup-plerende oplysninger om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, hvortil kommer et antalselskaber, hvor der er forbehold/supplerende oplysninger om overholdelse af selskabslovgivning,overholdelse af regnskabslovgivningen eller andet.Aktiviteter planlagt i 2014Der er i 2014 i alt 13 projekter og driftsopgaver i tilknytning til segmentet mellemstore og storevirksomheder. Der er blandt andet fokus på problemstillinger mellem selskaber og deres hovedak-tionærer, hvor skattegabet har udviklet sig i en negativ retning, hvorfor der fastholdes en stor res-sourceallokering til området. Den store mængde af viden, som er blevet skabt i forbindelse medtidligere compliance-undersøgelser skal anvendes til at øge regelefterlevelsen inden for segmen-tets virksomheder. Denne viden skal suppleres med viden fra en nyetableret e-audit enhed i SKAT,som skal bidrage på tværs af SKAT til at udnytte og sammenkæde eksisterende data i SKAT og ivirksomhederne på nye og indsigtsfulde måder.Tabel 12. Segmentmellemstore og store virksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnHovedaktionærersregelefterlevelse
FormålAt sikre korrekt indberetningog beskatning af hovedakti-onærens relationer til sel-skabet.
BeskrivelseIndsatsen er rettet mod hovedaktionærer og deresselskaber, så der sker korrekt indberetning ogbeskatning af fri goder, udbytte, løn m.m.
StartSlut01-03-2013 -31-12-2014
Negativ selskabsskat
At sikre overholdelse afgældende regler i forhold til,hvilke udgifter der kan opnåsskattekredit for.
Ved kontrol af indsendte anmodninger om skatte-kredit med efterfølgende vejledning.
01-01-2013 -31-03-2014Fortsættes01-04-2014 –31-03-2015
Store selskaber (ekskl.TP og selskaber omfat-tet af mandtal i enhe-den Store Selskaber)Tvangsopløsning afselskaber
At opnå en større regelefter-levelse og synlighed indenfordenne virksomhedsstørrelse.
Fokus på selskaberne i koncernerne herunderproblemstillinger som fx omstruktureringer, inter-ne transaktioner såvel indenlandske som uden-landske, driftsudgifter m.m.Fokus på korrekt beskatning hos hovedaktionærenaf udbytter, lån/mellemregninger, frie goder, hæf-telse for afgifter, nulstilling af A-skat mv.
15-08-2013 –31-12-2014
At der sker korrekt beskat-ning af aktiver og goder iselskaber, der tvangsopløsesaf Erhvervsstyrelsen.
01-01-2014 –31-12-2015
Side31af69
Internethandel
At der er lige konkurrence-vilkår mellem danske ogudenlandske webshops iforhold til gældende lovgiv-ning.
Fokus på reglerne vedrørende fast driftssted, EU-fjernsalg, andre betalinger end betalingskort samtwebshopper med dårlige brugeranmeldelser.
01-01-2014 –30-06-2015
Omstrukturering
At selskaberne selvangiverkorrekt i forbindelse medomstruktureringer.
Fokus på den skattemæssige- og eventuel moms-mæssige behandling af, at transaktionerne skerkorrekt indenfor skattefrie omstruktureringer,opgørelser af avancer, behandling af advokat- ogrevisorudgifter samt ny lovgivning pr. 1. juli 2012.
01-04-2014 –31-03-2016
Interne kontroloplys-ninger
At risikovurdere og behandlepludseligt opståede oplys-ninger om skatte-, moms- ogafgiftsmæssige forhold.At de professionelle idræts-klubber indberetter og af-regner korrekt til eIndkomst.
Projektet modtager og risikovurderer oplysninger,som opstår ad hoc og fra afgjorte sager. Der laveskontrol ud fra risikovurderingen.
01-01-2014 –31-12-2016
Professionelle Idræts-klubber
Vejledning og kontrol af de enkelte klubber vedrø-rende lønudbetalinger, skattefrie godtgørelser,transferindtægter og udgifter generelt. Endvideretages kontakt til de respektive organisationer medhenblik på at udbrede kendskabet til reglerne.En beskrivelse af en udsøgningsmetode til identifi-kation af selskaber, der er på vej mod en konkurs.Samt en belysning, af hvilke typer af uretmæssigetransaktioner de foretager, og hvordan restance-udviklingen forløber i disse sager.
01-04-2014 –30-06-2015
Regnskabsgrundlag -restanceforebyggelse
At foretage en kontrolind-sats i selskaber, der formo-des at være konkurstruet,for at få potentielle kravfrem til angivelse/beskatningog betaling.At afdække, hvorvidt dersker fejl i konverteringen,hvor de sker, og hvor storbetydning fejlene har forskattegabet.At evaluere og komme medforslag til at forbedre pro-cesserne i et indsatsforløb.
01-02-2013 –01-04-2014
Konverteringskonflikter
Delemner i projektet er blandt andet: Gældsefter-givelser, tilbageførte ikke skattepligtige indtægter,forkert godskrivning af udbytteskat, driftsomkost-ninger kontra manglende skattepligtige indtægtersamt tilbageførte ikke skattepligtige indtægter.Understøtter SKATs visioner omkring effektivitet,service og attraktiv arbejdsplads. Projektet vileffektivisere indsatsforløbet og skabe mere ensar-tethed i opgaveløsningen samtidig med, at det højekvalitetskrav fastholdes.
01-03-2012 –31-12-2014
Det gode Indsatsforløb
15-10-2012 –06-10-2014
Side32af69
DriftsopgaverNavnRevisorforbehold
FormålAt skatte- og afgiftsansættel-ser sker korrekt i tilfælde afrevisorforbehold i regnska-bet.
BeskrivelseSKAT vil kontrollere omkring 2600 sager, hvor revisor har taget for-behold eller afgivet supplerende oplysninger om overholdelse afskatte-og afgiftslovgivningen. En del af projektets fokus vil også væreregnskaber, hvor revisor har noteret ulovlige aktionærlån.Opgaven varetages indtil 31-03 2014 i et igangværende indsatspro-jekt og overgår derefter til at være en fast driftsopgave.
E-audit
At støtte øvrige enheder iSKAT med kompetencerinden for E-audit.
Intern facilitering og støtte for SKATs enheder inden for brug af IT-revision samt deltagelse i internationale arbejdsopgaver.
3.5 Offentlige virksomheder og institutionerSegmentetoffentlige myndigheder og institutioneromfatter skattepotentialet vedrørende offent-lige virksomheder, offentlige anlægsarbejder mv.I alt er der ca. 7.900 virksomheder, myndigheder eller institutioner, der er omfattet af segmentet.Hovedparten af de offentlige virksomheder er ikke skattepligtige, men de er ofte omfattet afmoms- og lønsumsafgiftsloven for visse dele af deres virksomhed. Virksomhederne er endviderestore arbejdsgivere og bidrager derved med mange oplysninger til SKATs systemer. Generelt harvirksomhederne etableret velfungerende gode administrative regnskabssystemer med tilknyttetøkonomifunktion, og de er desuden underlagt intern kontrol/revision.I perioden 2012-2020 er og vil der - ud over de kommunale investeringer/anlægsarbejder- bliveudbudt offentlige anlægsarbejder i størrelsesordenen 200 mia. kr. (se figur 15). Disse anlægsarbej-der vil blive udført af rigtig mange forskellige virksomheder og beskæftige mange personer – bådeindenlandske og udenlandske. Det vil være en udfordring i forhold til fastlæggelse af skatteforholdfor de ansatte og hjemsted mv. for virksomhederne.
Side33af69
Figur 15. Fordelingen af de største offentlige anlægsinvesteringer i perioden 2013 -2020 i mia. kr.
Fængsler m.v.4,5
BaneDanmark32,7
Sygehuse48,7
Metro city/Ring 326,1Transport29,7Fehmernlandanlæg19,5
Fehmernbro37,9
Kilde: SKAT Indsats - Egen tilvirkning på basis af finansloven og hjemmesider.
Aktiviteter planlagt i 2014Da segmentets virksomheder ikke har været omfattet af SKATs compliance-undersøgelser, harSKAT valgt at iværksætte en analyse af segmentets virksomheder med henblik på afdækning afeventuelle udfordringer og skattegab. Indsatsen i forhold til de offentlige myndigheder og virk-somheder vil primært omfatte arbejdsgiverkontrol. De store offentlige anlægsarbejder er priorite-ret med henblik på blandt andet sikring af korrekt registrering af udenlandske virksomheder ogudenlandske medarbejdere. Metoderne hertil er dialog med bygherrerne, entreprenørerne samtservicebesøg på byggepladserne.
Tabel 13. Segmentoffentlige og institutioner:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnOffentlige virk-somheders re-gelefterlevelse
FormålAt kortlægge porteføljenaf offentlige virksomhe-der og institutioner ogfastlægge skattegabet.
BeskrivelseGennem kontrol og servicebesøg tilrettelægges arbejdsgiver-kontrol til afdækning af korrekt afregning af A-skat, B-skat,personalegoder, skattefri godtgørelser, moms, afgifter oglønsumsafgift.
StartSlut01-04-2014 –31-03-2015
Side34af69
Større offentligeanlægsarbejder iDanmark
At der ved større offent-lige anlægsarbejder skerkorrekt registrering ogafregning af skatter ogafgifter.At undersøge om skatte-pligtige ydelser fra kom-munen til erhvervsdri-vende bliver indberettetkorrekt (løntilskud, syge-dagpenge, flextilskudmv.).
Der ønskes detaljeret viden på området, der har et omfangpå ca. 200 mia. kr. de kommende år – herunder viden omunderleverandører, udenlandsk arbejdsgivere og arbejds-kraft. Der ønskes fastlagt skattegab på området.
01-04-2014 –31-12-2021
Udbetalinger afskattepligtigeydelser fra kom-munen til er-hvervsdrivende
Fokus på om der sker korrekt indberetning fra kommunen tilSKAT vedrørende udbetalinger til selvstændige erhvervsdri-vende samt eventuelt at undersøge muligheden for automa-tisk indberetningspligt på området.
01-01-2014 –31-12-2014
3.6 Fonde og foreningerSegmentet omfatter ca. 100.000fonde og foreninger.Hovedparten af disse virksomheder opgørderes skattepligtige indkomst efter specielle regler i selskabsskatte- og fondsbeskatningsloven.Reglerne for beskatning og for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskatningen er for-skellig afhængig af driftsformen.Fokus i segmentet er på virksomhedernes registrering, og på om de anvender de skattemæssigeregler korrekt i forhold til deres driftsform.Det er en stor udfordring, at der mangler viden om størrelsen af segmentets skattegab. En del afsegmentets virksomheder foretager uddelinger og øvrige skattepligtige udbetalinger og kan derforvære med til at bidrage med oplysninger til brug for kontrollen af modtagernes skatteansættelse.Det er ved tidligere indsats i meget begrænsede projekter konstateret, at der er en høj fejlprocenti forbindelse med udbetalinger af fondshensættelser, der ikke er indberetningspligtige. Det indi-kerer, at der er en potentiel problemstilling omkring disse skattepligtige ydelser.Omkring 31.000 af virksomhederne i segmentet har i 2012 enten angivet moms eller lønsumsafgifteller har foretaget udbetalinger af løn eller skattefri befordringsydelser og lignende. Det betyder,at der er tale om anselige beløb, som udbetales i dette segment.
Side35af69
Figur 16. Moms- og lønsumsafgiftstilsvar samt udbetalt løn for fonde og foreninger i mia. kr.Momstilsvar1,9Løn-sumstilsvar0,4
Udbetalt løn52,6
Kilde: SKAT Indsatsanalyse – dataudtræk fra fagsystemer
Aktiviteter planlagt i 2014Da segmentetfonde og foreningerikke har været en del af SKATs compliance-undersøgelser i tidli-gere år, er det valgt at gennemføre et analyseprojekt med henblik på at konstatere, hvilke eventu-elle udfordringer segmentet indeholder. Formålet er også at afdække størrelsen af et eventueltskattegab indenfor de forskellige driftsformer i segmentet samt at opbygge nærmere viden om deforskellige driftsformer. Dette gøres for at kunne øge regelefterlevelsen på længere sigt og for atkunne fokusere vores ressourcer, hvor der reelt er et problem omkring skattegabet.Tabel 14. Segmentfonde og foreninger:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnFonde og for-eninger
FormålAt kortlægge por-teføljen af fondeog foreninger ogdens karakteristi-ka.
BeskrivelseGennem service- og kontrolbesøg i form af fremrykket ind-sats/arbejdsgiverkontrol vil skattegabet og fejltyper bliver analyse-ret. Porteføljen indeholder alt fra mindre idrætsforeninger til storeandelsskaber og kapitalfonde med ejerskab af større selskaber.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2014
Side36af69
3.7 De største virksomhederSegmentetde største virksomhederomfatter skattepotentialet i koncerner med en omsætningover 500 mio. kr. Segmentet sætter fokus på den skattepligtige og den afregnende enhed, hvilketindebærer, at alle sambeskattede datterselskaber mv. medtages i segmentet, hvis de er omfattetaf sambeskatningskredsen.Segmentet omfatter også de største afregnende virksomheder vedrørende punkt-, miljø- og ener-giafgifter, hvor den samlede afgiftsafregning udgør minimum 100 mio. kr. pr. år. Segmentet dæk-ker også de øvrige afregningsforhold vedrørende skatter og afgifter på disse virksomheder.Koncernerne er de største i Danmark, og de er komplekse i forhold til de fleste andre virksomhe-der i Danmark, da de typisk er omfattet af mange af skatte- og afgiftslovene.Selv om antallet af virksomheder kun udgør ca. 1 pct. står de for en væsentlig del af provenuet tilstaten, jf. figur 17.Figur 17. Store selskabers bidrag til de samlede skatter og afgifter i Danmark
StoreSelskaber32%Andre68%
Kilde: SKAT Indsatsanalyse – dataudtræk fra fagsystemer
De største virksomheder afregner skatter og afgifter, og figuren viser disse virksomheders andel afde samlede skatte- og afgiftsarter for 2012. Tallene er hentet i SKATs fagsystemer, og der er ikketaget højde for betalingstidspunkter mv. For selskabsskatter skal det bemærkes, at alle selvangi-velser ikke var indberettet på opgørelsestidspunktet.Aktiviteter planlagt i 2014SKAT fortsætter i stort omfang de igangværende aktiviteter, idet der ofte er tale om projekter meden varighed på flere år. Det skyldes både, at der ofte er tale om lange sagsforløb og et ønske om atSide37af69
effektivisere brugen af ressourcerne igennem større og længerevarende projekter. Der er fortsatfokus på de største koncerner. Herudover omfatter projekterne specielle områder som fx kildeskatpå udbytter, renter og royalties samt filialer eller brancher som fx olie- og flybranchen, hvor der erspecielle udfordringer og problemstillinger på såvel skatte- som afgiftsområdet.Tabel 15. Segmentde største virksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnStore koncerner - Sel-skabsskat
FormålAt afklare, om de størstekoncerner afregner denkorrekte selskabsskat.At vand- og spildevands-selskabernes skattemæssi-ge åbningsbalance erkorrekt ved skattepligtensindtræden.
BeskrivelseDe 150 største koncernernes skatteregnskabergennemgås, og der foretages udsøgning af koncer-ner til en nærmere undersøgelse.Målgruppen er samtlige vand- og spildevandssel-skaber, som bliver skattepligtige fra og med ind-komståret 2010. Projektet gennemgår de skatte-mæssige indgangsværdier og retter opgørelserne ioverensstemmelse lovgivningen.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2014
Værdiansættelse afvand- og spildevandssel-skaber ved skatteplig-tens indtræden i ind-komståret 2010
01-01-2012 –30-06-2016
Styrket samarbejde medstore koncerner (TaxGovernance)
At skabe et formaliseretsamarbejde med en rækkeaf de største koncerner iDanmark.
Nogle af de største koncerner indgår i et formalise-ret og udvidet samarbejde med SKAT på alle lovom-råder. Der skabes et tillidsbaseret samarbejde medløbende kontakt og dialog for effektivt at sikre enhøj regelefterlevelse.Både indtægter og udgifter skal indgå korrekt itonnageskatteordningen og ikke placeres henholds-vis indenfor og udenfor ordningen således, at skat-tebetalingen minimeres.Ny lovgivning betyder, at porteføljeaktier fra ogmed indkomståret 2010 skal lagerbeskattes. Der-med mister fradragsbegrænsningsordningen i prak-sis noget af sin betydning i forhold til disse aktier.
01-01-2013 –31-12-2015
Fordeling af indtægterog udgifter i tonnagebe-skattede virksomheder
At tonnageskatteordnin-gen omfatter en korrektandel af indtægter ogudgifter.At implementere ændretlovgivning i relation tilforsikringsselskabernesspecielle indkomstopgørel-sesmetode.At forsikringsselskaber, derdrives i filialer i Danmark,foretager en korrekt opgø-relse af den skattepligtigeindkomst.At der bliver indeholdtkildeskat af renter, udbyt-ter og royalties, der direk-te eller indirekte udbetalestil skattely eller andrelande, hvor der skal inde-
01-01-2010 –31-12-2014
Forsikringsselskaberfinansielle poster
02-01-2012 –31-03-2014
Forsikringsfilialer i Dan-mark – Beskatning efterden direkte metode
Selskabsskattelovens § 12 er blevet ophævet medvirkning fra og med indkomståret 2010. I den for-bindelse skal der ske en korrekt værdiansættelse afde skatterelevante aktiver og passiver ved overgangtil den direkte metode.Projektet fokuserer på behandlingen af store udbyt-testrømme, kapitalfondsovertagelser og andrestore danske virksomhedsopkøb. Der er risiko formanglende opkrævning af kildeskat, hvis beløbenetilhører selskaber i skattelylande, eksempelvis viagennemstrømningsselskaber i EU.
02-01-2012 –31-03-2014
Kildeskat på renter,udbytter og royalties
01-01-2013 –01-09-2014
Side38af69
holdes kildeskat.
Omkostninger ved virk-somhedsopkøb og salg
At omkostninger ved virk-somhedsopkøb og – salgbliver behandlet skatte-mæssigt korrekt.
Projektet tager afsæt i store virksomhedshandler,herunder kapitalfondes overtagelse af danske virk-somheder. Derudover er der fokus på den skatte-mæssige behandling af omkostninger, bonusord-ninger mv., der er relateret til virksomhedsopkøb/-salg.Opfølgning på om de store selskaber følger anvis-ninger fra domstole, Landsskatteretten og SKAT.Undersøgelse af om selskaberne følger SKATs ogdomstolenes afgørelser og anvisninger.Den skattemæssige behandling af filialer, herunderopgørelsen af filialindkomsten, er kompleks. Projek-tet ser på både selskabsskat og transfer pricing. Detvil også omfatte koordinering for de forskelligeenheder i SKAT, som har projekter på området.
02-01-2013 –01-09-2014
Opfølgning på tidligereafgørelser
At der bliver fulgt op påSKATs, Skatterådets ogdomstolenes afgørelser.
01-04-2013 –31-12-2014
Filialer (Fællesprojektfor selskabsskat og TP)
At der sker korrekt alloke-ring og opgørelse af denskattepligtige indkomst ifilialer, herunder om ind-komsten i underskudsgi-vende filialer er opgjortkorrekt.At sikre, at alle kontrolop-lysninger og kendte åben-bare fejl bliver vurderet,og at der foretages rele-vante ændringer.
01-05-2013 –01-10-2015
Kontroloplysninger ogåbenbare fejl
Afdækning af den risiko der opstår, når en medar-bejder i SKAT/Store selskaber i forbindelse med sitarbejde bliver opmærksom på åbenlyse fejl og/ellermodtager kontroloplysninger, som ikke kan indpas-ses i et allerede eksisterende/ igangværende pro-jekt.Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchenbåde vedrørende kulbrintebeskatning, selskabsskatog transfer pricing mv. Desuden er det målet atopnå en høj grad af kendskab til branchen og her-under afdække, om en ændret indsats og lovgivningkan reducere risikoen for eventuel forkert afreg-ning.Kontrol og på længere sigt vejledning af store virk-somheder indenfor områder, hvor vi har erfaringfor, at virksomhederne har stor risiko for at derbegås fejl.Projektet har en bred tilgang til flybranchen hvorblandt andet kan nævnes ansættelsesforhold forflypersonale mv., bonusordninger, skattepligtsfor-hold for juridiske personer og faste driftssteder,omstruktureringer og konsolideringer, leasingar-rangementer samt moms af flydrift.På punktafgiftsområdet er det i forbindelse medanalyseprojekt ”Store virksomheder (punktafgifter)”konstateret, at ca. 1 pct. af de punktafgiftsregistre-rede virksomheder afregner størstedelen af det
01-04-2013 –31-12-2014
Oliebranchen
At analysere, kontrollereog opsamle viden omoliebranchen, der er om-fattet af komplekse reglerinden for skatter og afgif-ter.
01-01-2013 –31-12-2015
Store selskabers momsog lønsumsafgift
At skabe korrekt afregningaf moms og afgifter i destore virksomheder.
01-01-2014 –31-12-2016
Flybranchen
At sikre at det korrektebeskatningsgrundlag forskatter, moms og afgifterer til stede i Danmark.
01-04-2014 –31-12-2014
Store virksomheder -punktafgifter
Formålet med projektet er,at SKAT i samarbejde medde store virksomhedersikrer, at punktafgifterne
01-01-2014 –30-06-2014
Side39af69
er korrekt opgjort.
samlede punktafgiftsprovenu. Det er således vigtigt,at især disse store virksomheder (i 2012 afregnede94 virksomheder 80 pct. af provenuet) afregnerkorrekt og til tiden. Indsatsen skal koordineresmellem ”Store Selskaber” og ”Told og Afgifter”.
DriftsopgaverNavnBehandling af selskabs-selvangivelser
FormålAt få indberettetselskabernes selvangivel-ser således, at der kanblive opkrævet den korrek-te skat.At besvare de henvendel-ser og anmodninger somindsendes af selskabernepå Store Selskabers mand-tal.
BeskrivelseModtagelse, klargøring og indberetning af selvangivelser. Endviderefejllister og taksationer samt øvrige administrative opgaver vedrø-rende Store Selskabers mandtal vedr. afregning.
Afgørelser herundergenoptagelser
Selskabers og virksomheders anmodninger om genoptagelser, somkan være begrundet i fejl fra selskaberne og virksomhederne og SKAT(fx skrivefejl og indberetningsfejl), hændelser i forbindelse med di-verse afgørelser samt hændelser konstateret i forbindelse med udar-bejdelse af regnskab/indsendelse af selvangivelse.
Udtalelser til Landsskat-teretten, Skatteanke-nævn og domstolssagerog aktindsigt
At være aktiv deltager iklagebehandlingen skalsikre, at det oprindeligemål med sagen fastholdes.Og sikre, at der svares påaktindsigt i overensstem-melse med loven.
I relation til klagebehandling skal medarbejderne i Store Selskaberafgive udtalelser til Landsskatteretten samt udarbejde begrundedeindstillinger til Jura i sager, der ønskes indbragt for domstolene.Opgaven består endvidere i at give aktindsigt i sager efter for-valtningsloven (FVL) eller offentlighedslovens (OFL)bestemmelser.
Basisopgaven i afdelin-gen Store Selskaber
At opbygge et godt kend-skab til de største virksom-heder og den lovgivning,herunder særlovgivning,som gælder.
En række af de største virksomheder er komplicerede, og for enrække gælder der særlig lovgivning. Det er vigtigt, at Store Selskabertil hver en tid har opdateret viden om såvel de enkelte største sel-skaber som særlovgivning samt viden om, hvordan lovgivningenvirker. Der er ofte store beløb i spil. Hertil kommer serviceopgaversom fx udstedelse af skattekvittancer og betalingserklæringer.
3.8 Transfer pricingSegmentettransfer pricingomfatter alle fysiske og juridiske personer, der er omfattet af Lignings-lovens (LL) § 2 vedrørende transaktioner mellem koncernforbundne parter. Såvel fysiske som juri-diske personer skal efter LL § 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser ogvilkår, som om handel var foretaget til de rigtige priser mellem uafhængige parter – det såkaldtearmslængdeprincip.En skattemæssig forhøjelse på transfer pricing-området vil være begrundet med, at personen ellervirksomheden ikke har handlet på armslængdevilkår og -pris. I det omfang den kontrolleredetransaktion vedrører transaktioner med et koncernselskab indenfor EU, eller i et land hvor Dan-mark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, kan virksomheden anmode SKAT om, at der indledesen Mutual Agreement Procedure (MAP), hvorved den økonomiske dobbeltbeskatning forsøgesophævet.Side40af69
Segmentet er også kendetegnet ved, at personerne eller virksomhederne kan få en såkaldt korre-sponderende nedsættelse i det andet land eller i det mindste, at Danmark (SKAT) indgår i en for-handling om en korresponderende nedsættelse. En transfer pricing-sag er derfor ikke afsluttetmed en kendelse og en eventuel klagebehandling, men vil typisk også indebære et afklarings- ogforhandlingsforløb med både virksomheden og andre staters skattevæsener.Aktiviteter planlagt i 2014SKAT har i segmentet fokuseret på at gennemføre projekter, der dækker så stor en del af risikoenpå området som muligt. I forholdt til transfer pricing segmentet arbejdes der primært ud fra enkontroltilgang. Erfaringen viser, at der er tale om store komplekse og langvarende sager. Der erendvidere ofte tale om væsentlige enkeltstående transaktioner, fx ved overdragelse af immateriel-le rettigheder. Ud fra en risikovurdering af segmentet er der etableret kontrolprojekter på allevæsentlige områder (fx overdragelse af immaterielle aktiver, underskudsselskaber, oliebranchenmed flere), ligesom der er etableret processer til håndtering af transfer pricing spørgsmål ud fra enmere dialogbaseret tilgang til segmentet i forbindelse med Tax Governance konceptet.Figur 18. Transfer pricing antal sager og forhøjelser i mio. kr.
Antal sager80
Antal sager
604020020082009201020112012
Beløb i mio. kr.25.00020.000Mio. kr.15.00010.0005.000020082009201020112012Kilde: Transfer pricing afrapportering 2012 til Folketingets Skatteudvalg
I figuren ovenfor vises udviklingen i antal af gennemførte transfer pricing-sager og de relateredeforhøjelser. Der kan være meget stor forskel på størrelsen af forhøjelserne i de enkelte sager.Transfer pricing-sagers kompleksitet og varierende sagsbehandlingstid resulterer ofte i, at der kan
Side41af69
være et element af tilfældighed i, i hvilket år en given revisionssag afsluttes. Ved vurdering af for-højelsesbeløbene skal man derfor være forsigtig med at se separat på de enkelte år.Der er over årene sket en forøgelse af antallet af sager, hvilket er en naturlig følge af, at der er sketen tilførsel af ressourcer til området og medarbejdernes øgede erfaringsniveau.Tabel 16. Segmenttransfer pricing:Aktiviteter i 2014
ProjekterNavnImmaterielle aktiver
FormålAt imødegå risikoen for, atimmaterielle aktiver, der over-drages indenfor en koncern,beskattes forkert.
BeskrivelsePatenter, know-how og goodwill er eksempler påimmaterielle aktiver, som overdrages mellemkoncernselskaber. Når aktiverne overdrages, skalde værdiansættes som, hvis handlen var sketmellem uafhængige parter (armslængdeprincip-pet, jf. LL § 2).Koncernintern finansiering omfatter lange kon-cerninterne lån, korte koncerninterne mellemvæ-render (cash pools) samt garantier. Projektet vilfokusere bredt på koncernintern finansiering.Projektet er ikke afgrænset til transaktioner medselskaber i skattelylande eller sager med cashpools.Ud fra en risikobaseret tilgang undersøges om destørste selskaber efterlever armslængdeprincip-pet, jf. LL § 2. Projektet er eksplorativt og skalblandt andet undersøge, hvilken adfærd de stør-ste koncerner udøver og opdage nye trends ogtendenser.Der vil typisk være tale om, at det danske selskabhar købt varer koncerninternt til for høje priser,eller at selskabet har solgt til for lave priser. Derkan også være tale om, at selskabet har allokeretkorrekte omkostninger til udenlandske dattersel-skaber, eller der er ikke afregnet korrekt royalty.Der kan være tale om andre former for korrektio-ner, herunder fx at der mangler en kompensationfor at bringe forholdene i overensstemmelse medhandel mellem uafhængige parter.Når danske selskaber køber varer hos koncernfor-bundne indkøbsselskaber i Schweiz, skal prisensvare til, hvad den ville have været mellem touafhængige parter. Samtidig undersøges effektenaf en ny visiteringsmetode.
StartSlut01-04-2013 –31-12-2014
Koncernfinansiering
At koncernintern finansieringforegår på armslængdevilkår.Når koncernintern finansieringikke aftales på armslængdevil-kår, er der risiko for, at statenmister skatteprovenu.
01-01-2013 –31-12-2014
Store koncerner –Transfer Pricing
At imødegå risikoen for, atstore enkelttransaktioner ellerlignende beskattes forkert.Samtidig at opsamle viden omadfærd på TP blandt de størstekoncerner.At danske selskaber i en globalkoncern, som har haft under-skud eller uvæsentlig skattebe-taling gennem flere år, afreg-ner på armslængde vilkår og -priser.
02-01-2012 –31-12-2014
Transfer Pricing –Underskudsselskaberog nulskatteselskaber
01-03-2013 –31-12-2015
Visitering – TransferPricing
At imødegå risiko for manglen-de skattebetaling fra selskaber,som har relationer til indkøbs-selskaber i Schweiz, og at un-dersøge en ny visiteringsmeto-de.
04-04-2013 –01-10-2014
Side42af69
DriftsopgaverNavnKompetent myndig-hed Transfer Pricing(MAP/APA)
FormålAt afhjælpe en virksomhedstransfer pricing-dobbeltbeskatning ved for-handling med udenlandskeskattemyndigheder.At foretage beregninger oganalyser i forbindelse medkonkrete værdiansættelsesop-gaver.
BeskrivelseNår en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen for envirksomheds transaktion med et udenlandsk koncernselskab, vilder opstå en dobbeltbeskatning, med mindre der foretages enkorresponderende regulering i det andet koncernselskab.
Værdiansættelsesen-hed
Når aktiver handles mellem parter, der enten er koncernforbund-ne eller ikke har modsatrettede interesser, vil prisen skulle fast-sættes efter et skøn over en uafhængig handelspris. Enhedenbruger primært corporate finance-modeller og –metoder.
Side43af69
4 Sort økonomiHovedopgaven er at nedbringe skattegabet, der relaterer sig til sort økonomi og sort arbejde. Ind-satsen retter sig mod både leverandører og modtagere af sorte ydelser, men også mod deltagere iden del af den sorte økonomi, som ikke er relateret til sort arbejde. Samtidig er det vigtigt, at styr-ke det tværministerielle samarbejde vedrørende den fælles myndighedsindsats i forhold til socialdumping og socialt bedrageri.Skattegabet på området er vanskeligt at opgøre, da den sorte økonomi selvsagt sjældent er re-præsenteret i regnskaber, på selvangivelser eller i andre opgørelser, hvor man kan foretage enstikprøveundersøgelse. Skattegabet må derfor opgøres ud fra andre metoder. RockwoolfondensForskningsenhed (RFF) har opgjort omfanget af det borgerrelaterede sorte arbejde, hvor bådekøber og udbyder af en sort ydelse er bekendt med, at betalingen ikke angives. Denne del er i2010 opgjort til at omfatte et potentielt skatteprovenu på cirka 8 mia. kr. årligt.Skattegabet vedrørende de øvrige områder er kun delvis repræsenteret i RFFs opgørelse. Det dre-jer sig om den sorte økonomi vedrørende virksomheder og uregistrerede virksomheder samt denikke-arbejdsrelaterede sorte økonomi på borgerområdet. Derfor er det samlede skattegab pt. ikkeopgjort.Skattegabet på området er opdelt i tre segmenter:Sort økonomi – borgereSort økonomi – virksomhederUregistrerede virksomheder
4.1 Udviklingen inden for sort økonomiPå virksomhedsområdet har SKAT gennem mange år gennemført en indsats for at holde den sorteøkonomi i ave. SKAT har blandt andet igennem samarbejde med andre myndigheder gennemførtaktioner mod virksomheder, som opererede med sort arbejdskraft. Det er tvivlsomt, i hvor højgrad skattegabet på området er blevet reduceret, da SKAT tilbagevendende kan finde substantielleproblemer i de brancher, man tidligere har besøgt.I forhold til det sorte arbejde, der foregår udenfor eller på kanten af egentligt virksomhedsregi, erder i 2011-2012 gennemført en ny omfattende lovgivning, som har fokus på dels at lovliggøre visseformer for sort arbejde (fx unges og pensionisters arbejde i privatsfæren), dels at understøtte kon-verteringen af mindre håndværks- og privatsfære-opgaver fra sort til hvid økonomi og dels at sikreen øget gennemsigtighed i forhold til omfattende og organiseret sort arbejde.En af opgaverne på området bliver i de kommende år at arbejde med opgørelse af skattegabet forde ikke opgjorte områder. Opgørelsen er vanskelig og lader sig næppe løse tilfredsstillende gen-nem en spørgeskema-tilgang på linje med RFFs undersøgelse. En af mulighederne er at opgøreresultaterne af SKATs indsatser og på den baggrund vurdere skattegabets samlede omfang.I forhold til virksomhedernes sorte økonomi er der behov for at udvikle indsatsen, så den får størreog blivende effekt på skattegabet.
Side44af69
I forhold til det borgerrelaterede sorte arbejde skal indsatsen fortsættes for at udnytte de mulig-heder, den nye lovgivning giver for at opnå en mere permanent sænkelse af niveauet for sort ar-bejde.I forhold til uregistreret virksomhed skal en fortsat konsekvent indsats sikre, at virksomheder udenbehørig registrering hos SKAT oplever en synlig risiko for opdagelse og sanktion. Fokus vil fortsatvære rettet på anmeldelser, virksomheder, der er tvangsafmeldt eller nægtet registrering, samtpersoner uden eller med ekstrem lav indkomst. Opgaven vil fremover blive løst som en fast drifts-opgave.SKAT modtager hvert år et stort antal anmeldelser, og omfanget har i de seneste år været stigende(se figur 19 nedenfor). Anmeldelserne vedrører ikke alene sort økonomi, men hele SKATs område(samt en del udenfor dette). SKATs øvrige undersøgelser peger ikke på, at det stigende antal an-meldelser afspejler stigende problemer. Der er nærmere tale om, at en større offentlig opmærk-somhed på skatteunddragelse, socialt bedrageri mv. får borgere og virksomheder til at indgiveanmeldelser.Figur 19. Udviklingen i antallet af modtagne anmeldelser12.000Antal anmeldelser10.0008.0006.0004.0002.000020102011År201220135.5007.9296.8789.750
Kilde: SKAT Indsats –dataudtræk fra fagsystemerData for 2013 er opgjort 31/10 2013
4.2 Sort økonomi - borgereSegmentet omfatter det sorte arbejde, der udføres udenfor egentligt virksomhedsregi, samt andreikke-angivne personlige indtægter. Segmentet har selvsagt ikke et defineret mandtal.En række brancher har en relativ høj frekvens af sort arbejde. Rockwoolfondens Forskningsenhed(RFF) peger særligt på byggeri, landbrug mm., servering, rengøring og andre personlige tjeneste-ydelser som områder med høj frekvens af sort arbejde. RFF har opgjort det sorte arbejde fordeltpå brancher. Det fremgår af Tabel 17, at mænd især arbejder sort inden for bygge- og anlægsbran-chen, mens der er flest kvinder i gang med børnepasning, zoneterapi og lignende ydelser, somhører under branchen offentlige og personlige tjenesteydelser.Side45af69
Tabel 17. Mænd og kvinders sorte arbejdsopgaver fordelt på brancherBrancheLandbrug, fiskeri og råstofudvindingFremstillingBygge og anlægAutoHandel og reparationHotel og restaurationTransport og telekommunikationFinans- og forretningsservice, undtagen rengøringRengøringOffentlige og personlige tjenesteydelserUoplystI alt (%)Kilde: Rockwool Fondens ForskningsenhedBaseret på data fra 1998-2009- En parentes angiver at tallet er baseret på under 50 observationer
Mand1424872358165100
Kvinde6416(0)2184413293100
Total11338528575144100
Da sort arbejde på dette område udveksles gennem sociale relationer, vil reduktion af skattegabetbedst kunne opnås gennem en faldende accept af sort arbejde i befolkningen, som kan reducereefterspørgslen. Samtidig kan SKAT gennem skabelsen af en oplevelse af, at der er en opdagelsesri-sikorisiko forbundet med sort arbejde, sikre at udbuddet reduceres. Indsatsopgaven er derfor -gennem kontrol, sanktioner og synliggørelse af risikoen - at skabe en oplevelse af, at sort arbejdeindebærer en risiko for opdagelse og sanktion og samtidig understøtte den igangværende udvik-ling med dalende accept af sort arbejde.Den nye lovgivning og den aktuelle offentlige opmærksomhed på området giver en unik mulighedfor at skabe en oplevelse af risiko og understøtte den vigende accept af sort arbejde. Potentialetfor at sænke omfanget af sort arbejde er derfor aktuelt stort, og en investering nu vil sandsynligviskunne sikre et fremadrettet lavere skattegab på området selv under en fremtidig reduceret ind-sats.Den reguleringsmæssige gevinst af indsats er meget beskeden set i forhold til ressourceanvendel-sen, men kontrolaktiviteterne har afgørende betydning for at understøtte udviklingen i risiko-oplevelsen, særligt hvis kendskabet til aktiviteterne når længere ud end blot blandt de kontrolle-rede. Indsatsen vil også kunne understøttes af fortsat oplysning til virksomheder og potentiellekøbere af sorte ydelser om de nye regler – ikke mindst reglerne om digital betaling ved køb afydelser for mere end 10.000 kr.
Side46af69
Figur 20. Borgernes oplevede opdagelsesrisiko i forhold til sort arbejde353025Procent20151050200420062008ÅrProcentvis andel af borgere der svarer ”enige” eller ”meget enige” i at opdagelsesrisikoen ved skattesnyd og sort arbejde er høj.Kilde SKATs undersøgelser af borgernes holdninger til SKAT og skattebetaling.
322825171318
2010
2011
2012
Som det fremgår af figur 20, oplever borgerne i stigende grad, at der er en risiko for opdagelse ogsanktioner forbundet med sort arbejde. Stigningen er særlig markant fra 2010 og frem. I denneperiode har der i kraft af RFFs undersøgelse (juni 2010) og de efterfølgende lovinitiativer fulgt opaf SKATs aktiviteter været betydeligt offentligt fokus på sort arbejde.Aktiviteter planlagt i 2014Der er to projekter under segmentet, men der vil i 2014 og et par år frem være indsatsprojekterunder segmenterne Sort økonomi – virksomheder og Uregistreret virksomhed, som også vil vare-tage den borgerorienterede sorte økonomi. Der er fokus på håndhævelse af de nye regler omkringsort arbejde, bekæmpelse af social dumping via et tæt og udbygget myndighedssamarbejde, prio-riteret og konsekvent behandling af anmeldelser m.m. samt kampagneaktiviteter.Tabel 18. Segmentsort økonomi - borgere:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnPengeoverførslerFormålAt undersøge om borge-res/foreningers midler,der overføres til udlandeter legale og beskattedemidler.At udvikle og styrkesamarbejdet mellemkommunerne, politiet,Arbejdsmarkedsstyrelsen,Fødevarestyrelsen og
BeskrivelseFokus på om borgeres/foreningers midler, der overførestil udlandet, er midler, som stammer fra indkomst, der erbeskattet i Danmark, eller eventuelt formue, som udfø-res af landet.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2016
Socialt bedrageri
Fælles kontroller og aktioner for at opnå viden om, hvilkeformer for sociale ydelser der oftest snydes med. Derud-over vil man udvikle udsøgningsmuligheder, så der hurti-gere og mere effektivt kan stoppes for udbetaling af
01-01-2013 –31-03-2014
Side47af69
andre relevante offentli-ge myndigheder.
uretmæssig udbetaling af sociale ydelser.
4.3 Sort Økonomi – virksomhederSegmentetsort økonomi – virksomhederomfatter det skattegab, der opstår som følge af sort øko-nomi og sort arbejde, der foregår i regi af en registreret virksomhed. Som betegnelsen antyder, såkendes antallet af virksomheder med sort økonomi ikke. Der er tale om virksomheder, der planlagtog bevidst gennemfører økonomiske aktiviteter og udfører handlinger i strid med skattereglernemed det formål at skaffe virksomheden selv eller andre en økonomisk fordel.Virksomheder med sort økonomi kan generelt ikke afgrænses til bestemte brancher. Sort økonomikombineret med sort arbejde ses derimod ofte i en række brancher, der kan karakteriseres ved atvære løntunge, fx byggeri, hotel- og restaurationsområdet, rengøring, transport, fødevarer ogbrancher med ydelsesleverancer til privatkunder (frisører, behandlere mv.) samt visse former fordetailhandel (kiosker og grønthandlere mv.). I visse underbrancher på området synes brug af sortøkonomi at være et gennemgående vilkår i konkurrencen.De vigtigste delsegmenter indenfor området er:De mindre/mellemstore virksomheder:De specifikke virksomheder, som opererer med sort øko-nomi, er ikke kendt, og kontrolarbejdet er ressourcekrævende. SKAT må desuden konstatere, atvirkemidlerne overfor virksomhederne hidtil ikke har været effektive i forhold til at reducere skat-tegabet.Underleverandørarrangementer:SKATs erfaringer med at gøre virksomheder, som aftager ydelserleveret via underleverandør-arrangementer, opmærksomme på risikoen for sort økonomi, harværet gode. I mange tilfælde justerer aftagerne deres kontrakter og praksis omkring egenkontrol,så risikoen for sort økonomi minimeres. Tilgangen skal videreudvikles for, at denne effekt kan op-nås i flere brancher, og der skal arbejdes på at påvise effekt af indsatsen.Generelt:Værdien af det omkostningstunge kontrolarbejde kan øges ved, at kendskabet til kon-trolindsatsen bliver udbredt blandt flere virksomheder i målgruppen, så kendskabet til risikoen foropdagelse og sanktion forøges.
Side48af69
Figur 21. Virksomhedernes oplevelse af unfair konkurrenceforhold pga. skattesnyd og sort arbejdskraft eller sortelønninger
30252120Procent1615105020052007202424
2723242523
2620
2009
2010Sorte lønninger
2011
2012
Konkurrenceforhold
Procentvis andel af virksomhederne, som svarer enig eller meget enig i, at deres virksomhed i høj grad er udsat for konkurrence fra andre virksom-heder i branchen, som snyder i skat, har ansat sort arbejdskraft eller udfører sort arbejde.Procentvis andel af virksomhederne, som svarer enig eller meget enig i, at der i deres branche forekommer, at virksomheder udbetaler sorte løn-ningerKilde: SKATs undersøgelser af virksomhedernes holdninger til SKAT og skattebetaling.
Figur 21 viser, at virksomhederne oplever omfanget af sorte lønninger i deres branche som fal-dende tilbage til niveauet for 2005. Dette kan skyldes, at virksomhederne oplever en øget lovligkonkurrence fra udenlandske virksomheder, som overskygger den vigende konkurrence forårsagetaf ulovligt sort arbejde.Aktiviteter planlagt i 2014Der er tale om bredt orienterede projekter, som udover at dække virksomhedssegmentet også ivid udstrækning har betydning for segmenterneUregistreret virksomhedogSort økonomi – borge-re.Projekterne koncentrerer sig om en helhedsorienteret tilgang til større aftagere af ydelser fraunderleverandør-arrangementer, tæt og udbygget myndighedssamarbejde, herunder bekæmpelseaf social dumping samt konkrete kontroltiltag og kontrolaktioner rettet mod brancher med højfejlprocent.
Side49af69
Tabel 19. Segmentsort økonomi – virksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnParaply – SortØkonomi
FormålAt opbygge kædean-svar gennem vejled-ning om kontrakts-vilkår, gennemførselaf kontrol.At udenlandskevirksomheder ogudenlandske ar-bejdstagere er regi-streret korrekt ogafregner moms ogskatter mv. korrekt.At udenlandskevirksomheder, deropererer i Danmark,reelt er registreret ideres hjemland.
BeskrivelseProjektet ”Sort økonomi” samler to delområder og skaber enhelhedsorienteret indsats, som effektivt bringer SKATs samledepalet af indsatsværktøjer, muligheder og lovgivning i spil modsort økonomi, herunder sort arbejde.
StartSlut01-04-2013 –30-04-2014
Social dumping
Fokus på udenlandske virksomheder og arbejdstagere samtdanske hvervgivere, hvor der ikke er vilje til at følge den danskeskatte- og afgiftslovgivning korrekt. Indsatsen retter sig modbrancher inden for byggeri, det grønne område samt serviceer-hverv.Gennemføres sammen med Arbejdstilsynet og Politiet.
01-01-2012 –31-03-2014Fortsættes01-04-2014 –31-12-2016
Social dumping –styrket kontrol
Styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering aftjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere ved at verifi-cere det udenlandske momsnummer til VIES systemet (VATInformation Exchange System) og udføre kontroller udvalgt efteren risikovurdering.
01-05-2013 –31-12-2017
Fælles myndig-hedsindsats
At imødegå sortarbejde og sortøkonomi hos devirksomheder ogborgere, der manglerviljen til at overholdegældende lovgivningog dermed påførerandre unfair konkur-rence.At imødegå risikoenfor brug af sort ogillegal arbejdskraftgennem køberenskontraktsvilkår ogegenkontrol.At gennemføremålret kontrol ivognmandsbranchenmed fokus på speci-fikke emner.At undersøge, hvor-vidt der afregneskorrekte skatter og
Det er nødvendigt med et tæt myndighedssamarbejde til be-kæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af en bredvifte af kontroltiltag og holdningsbearbejdning. Indsatsen i pro-jektet vil derfor være forskellige dele af kontrol inden for allesegmenter inden for sort arbejde. De nye regler omkring sortarbejde skal også håndhæves.
01-01-2014 –31-12-2017
Sort økonomiindenfor udvalgtebrancher
Gennem markedsføring af et samlet koncept for kontraktvilkårog egenkontrol sættes virksomheder, der udliciterer opgaver,effektivt i stand til at sikre sig mod leverandørens brug af sortog/eller illegal arbejdskraft. Dermed bidrager køberne til atfjerne indtægtsgrundlaget for virksomheder, der anvender sortog/eller illegal arbejdskraft.Aftaler om udbetaling af skattefrie godtgørelser til chauffører istrid med reglerne begrænses. Fokus på betaling af skat i Dan-mark, hvor arbejdet reelt udføres – så omgåelse af skattereglerophører, samt anvendelsen af arbejdsudlejeregler vedrørendekørsel i Danmark.Det skal undersøges, om der er udeholdt indtægt i branchen, omde gældende regler for udenlandsk arbejdskraft overholdes, omerstatninger indtægtsføres samt om der findes uregistrerede
01-05-2014 –01-04-2015
Vognmandsbran-chen
01-04-2014 –31-12-2015
Mink- og pels-dyrbranchen
01-01-2014 –31-12-2014
Side50af69
afgifter, herunderom alle virksomhe-der er korrekt regi-streret.OptikerbranchenAt analysere speci-fikke forhold i bran-chen.
pelsdyravlere.
Undersøgelse af specifikke forhold i branchen i forhold til importog hjemsted.
01-01-2014 –31-12-2014
4.4 Uregistrerede virksomhederSegmenteturegistrerede virksomhederer personer eller juridiske personer, der driver erhvervs-mæssig virksomhed, uden at have gjort SKAT opmærksom på deres aktiviteter. Virksomhederne erderfor ikke registreret hos SKAT, og deres aktiviteter bliver ikke angivet og dermed ikke beskattet.Antallet og identiteten af de uregistrerede virksomheder er selvsagt ukendt, men SKAT finder erfa-ringsmæssigt, at en del af de virksomheder, som er henholdsvis tvangsafmeldt eller nægtet regi-strering, videreføres uden den behørige registrering, særligt i brancherne skrothandel, håndværk,rengøring, havearbejde, frisører og kræmmere.Omfanget af dette har været stabilt i en årrække. Niveauet for 2012 vedrørende nægtelse af regi-strering og tvangsafmeldte virksomheder fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 20. Nægtelse af registrering og tvangsafmeldte i 2012
Virksomheder nægtet registreringTvangsafmeldte virksomhederKilde: SKAT Indsats – Visitering og kontrol 2013 – Systemudtræk
1.475881
Hovedudfordringen på området er at skabe en oplevelse i målgruppen af, at det er forbundet medrisiko for opdagelse og sanktion at drive uregistreret virksomhed, så tilbøjeligheden til at holde sigindenfor reglerne øges. Det er en ressourcetung opgave, da den i vid udstrækning indebærer kon-trolaktiviteter blandt virksomheder, som ikke er identificeret eller lokaliseret. Kommunikation om-kring indsatsen og de mulige konsekvenser for de berørte virksomheder giver mulighed for at ud-strække effekten af de enkelte kontroller, så flere virksomheder end de kontrollerede retter indefter reglerne.Aktiviteter planlagt i 2014Indsatsen overfor segmentet har fokus på konsekvente kontroltiltag overfor virksomheder, dertrods nægtelse af registrering eller tvangsafmeldelse videreføres uden behørig registrering. Der erligeledes opmærksomhed på visitering, prioritering og sagsbehandling af samtlige modtagne an-meldelser og interne kontroloplysninger m.m., som indebærer et stort antal sager vedrørendeuregistreret virksomhed.Side51af69
Indsatstiltagene rækker ind over segmenterneSort økonomi – virksomhederogSort økonomi –borgere,ligesom disse to segmenters projekter også dækker dette segment.Tabel 21. Segmenturegistrerede virksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnAnmeldelser
FormålAt håndtere indkomneanmeldelser fra borger-ne om sort arbejde.
BeskrivelseAt reducere borgernes og virksomhedernes accept af manglen-de regelefterlevelse samt øge borgernes oplevelse af risikoenfor at blive opdaget, hvis man snyder med skatter og afgifter.
StartSlut01-01-2013 -31-03-2014
DriftsopgaverNavnAnmeldelserog kontrolop-lysninger m.m.
FormålAt registrere, visitere ogbehandle anmeldelser,interne kontroloplysnin-ger og hvidvasksagermv.
BeskrivelseDen primære målgruppe er borgere og virksomheder, som bevidst ikke vil over-holde gældende skatte- og afgiftslovgivning. Oplysninger videresendes til andreprojekter og driftsopgaver ud fra aftaler om snitflader. Sagerne visiteres ogprioriteres. De anmeldte underrettes og udtages eventuelt til kontrol efter seg-mentstrategien. I visse tilfælde tages kontakt til politiet.
Side52af69
5 Told og afgifterOmrådet for told og afgifter omfatter import- og eksportvirksomheder og virksomheder, der erregistreret eller burde være registreret for en afgiftspligt, samt personer og virksomheder, derillegalt indfører varer til Danmark. Told- og afgiftsområdet omfatter følgende segmenter:Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltningMindre afgiftsvirksomhederIllegal indførselFinansiel told
Der vil blive skabt et fælles og landsdækkende risikobillede på området, som med udgangspunkt istærke og tværgående faglige miljøer vil sikre, at opgaverne løses ensartet og effektivt på lands-plan.På toldområdet er der til stadighed fokus på at sikre, at toldprocedurerne i den såkaldte legalevareførsel overholdes, og at der foretages en korrekt toldangivelse og korrekt og rettidig afregningaf toldbeløb (EU´s egne indtægter). Der vil være fokus på såvel den finansielle del som den del, derknytter sig til virksomhedernes stigende selvforvaltning på området som følge af nye elektroniskeløsninger, eller af at virksomheder har bevilling eller tilladelse til forenklede toldprocedurer.På afgiftsområdet er der særligt fokus på virksomheder, der er registreret eller burde være regi-streret i forhold til de mange punktaftgiftsarter.5.1 Udviklingen på told- og afgiftsområdetEt vigtigt fokusområde i 2014 er implementeringen af den risikobaserede toldkontrol. Danmarkskal i samarbejde med nabolandene udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibelog efterretningsbaseret indsats i overensstemmelse med de fælles EU-regler. Til det formål er derbrug for en øget styring og opfølgning på indsatsen, mere fokus på efterretninger og risikoanalyse,en styrkelse af det internationale og nationale samarbejde med andre myndigheder og en plat-form til operativ kommunikation.På told- og afgiftsområdet opererer SKAT både efter dansk lovgivning og efter EU-lovgivning. BådeDanmark og EU stiller store krav til opgaveløsningen, som skal være ordentlig, ansvarlig og risiko-baseret. Både Danmarks og EU's økonomiske interesser varetages gennem helhedstænkning og idialog med interne og eksterne samarbejdspartnere. En række af opgaverne på told- og afgiftsom-rådet er kontraktbaserede og løses på vegne af andre myndigheder.Der gennemføres en analyse af regelefterlevelsen på punktafgiftsområdet og på den baggrundopgøres afgiftsgabet på virksomhedsområdet. Det vil samtidig belyse nogle af de udfordringer,som er i segmentetmindre afgiftsvirksomheder.5.2 Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltningSegmentetafgifts- og toldbevilling og selvforvaltningomfatter problemstillinger i forhold til devirksomheder, der har fået bevilling, autorisation eller tilladelse til at håndtere forskellige proce-durer på told- og afgiftsområdet.
Side53af69
Opgaven er at sikre, at virksomhederne kender og efterlever de regler og procedurer, der er for-bundet med deres bevillinger m.m., men også at imødegå og reducere de finansielle risici, der erforbundet med bevillinger til økonomiske procedurer. EU har samtidig en forventning om, at SKATsikrer, at procedurerne ikke udnyttes uretmæssigt - også selvom dette ikke forventes at være for-bundet med væsentlige finansielle tab.Virksomhederne kan få adgang til forenklede løsninger eller løsninger, der håndteres helt udenSKATs mellemværende. Virksomhederne vil som regel have økonomiske fordele af de administra-tive lettelser, der er forbundet med de forenklede løsninger. Da segmentet omfatter tilladelsermv. vurderes det, at de fleste af de berørte virksomheder ønsker at følge reglerne.Der skal foretages et estimat af segmentets told- og afgiftsgab for også at målrette indsatsen påområder, hvor der er økonomisk betydning.I relation til opgørelsen af toldgabet vurderes særligt de såkaldte økonomiske procedurer at væreet område, der er forbundet med fejl af økonomisk betydning. De økonomiske procedurer vedrø-rer blandt andet ordningen vedrørende toldoplag, der giver adgang til at oplægge ufortoldedevarer med henblik på senere fortoldning eller genudførelse. Et eksempel på en anden ordning un-der økonomiske procedurer er aktiv forædling, der giver adgang til told- og afgiftsfritagelse forråvarer, materialer og hjælpestoffer, der indføres til forarbejdning i EU.Figur 22 illustrerer udviklingen i den statistiske værdi i relation til toldangivelser, hvor der anven-des en økonomisk procedure. Det fremgår af figuren, at der for årene omkring finanskrisen ses enstigning i anvendelsen af økonomiske procedurer. Denne udvikling skal afdækkes nærmere i detkommende arbejde med at opgøre toldgabet på området.Figur 22. Toldværdi i mia.kr.
14
Toldværdi mia. kr.
121086420
År
Kilde: SKAT Indsats – Told og afgifter 2013 - dataudtræk fra fagsystemer
Side54af69
Aktiviteter planlagt i 2014SKAT har valgt at fokusere på projekter og opgaver, hvor der erfaringsmæssigt er konstateret stør-re uregelmæssigheder, og på områder, hvor EU har særlig fokus på regelefterlevelsen.
Tabel 22. Segmentafgifts- og toldbevilling og selvforvaltning:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnEnergiafgifter forforbrugsregistreredevirksomheder
FormålAt virksomheder afregnerenergiafgifterne korrekt.
BeskrivelseVia en målrettet informations- og kontrolindsats i særligtudvalgte virksomheder skabes synlighed og forståelse forde særlige regler, der gælder for virksomheder, der benyt-ter forbrugsmetoden.Projektet vil påvise graden af regelefterlevelse på områ-det. I det omfang regelefterlevelsen ikke er tilstrækkelig,vil virksomhederne få påbud om at ændre praksis.Projektet vil forøge kendskabet til de mange og kompleksetold- og punktafgiftsregler ved told- og afgiftsoplag.
StartSlut01-01-2014 –30-06-2015
Aktiv forædling -suspension
At risikoen for unddragelseaf toldskyld under ordnin-gen minimeres.At de komplekse told- ogafgiftsregler på områdetefterleves.
01-01-2014 –31-12-2014
Import af olie
03-02-2014 –31-12-2015
DriftsopgaverNavnFarvet olie
FormålAt misbrug af farvet olie ilandbrug og fiskeri nedbrin-ges.At bevillingshaverne efter-lever de krav, som derstilles.At virksomhederne efterle-ver reglerne, jf. EU-krav.
BeskrivelseMålgruppen er landbrugsvirksomheder og fiskere, der modtager godtgørel-se af olieafgift eller har adgang til afgiftsfrit køb af farvet dieselolie.
Kontrol af bevillings-havereEfterkontrol i forholdtil forsendelse
Målgruppen er de virksomheder, der har fået bevilling m.m. Kvaliteten afvirksomhedernes registreringsforhold, regnskab, dokumentation samtkorrekt anvendelse af afgiftsfritagne varer skal undersøges.Målgruppen er de virksomheder, der har fået bevilling til at anvende god-kendte ordninger inden for EU´s forsendelsessystem. Såvel sikkerhedsstil-lelse som korrekt indsættelse i forsendelsessystemet indgår i opgaven.
5.3 Mindre afgiftsvirksomhederSegmentetmindre afgiftsvirksomhederomfatter alle afgiftsvirksomheder, der er registreret for enafgiftspligt med en afgiftsafregning på under 100 mio. kr. Segmentet omfatter ikke bilafgifter. Virk-somheder med en afgiftsafregning på over 100 mio. kr. behandles i segmentet ”destørste virk-somheder.”Fælles for opkrævningen af punktafgifter gælder, at de ofte har mere end ét formål.Formålene er ofte:Generere indtægter til statskassenAdfærdsregulering – fx at minimere ressourceforbrug, tilskynde sundere levevis etc.
Side55af69
Opgaverne i segmentetmindre afgiftsvirksomhedervedrører følgende områder:Varebaserede afgifter – produktion eller handel med afgiftsbelagte varerEnergi- og miljøafgifterAfgifter på spil – herunder kasinoer, udenlandske spiludbydere, internetspil med flere.ForsikringerTinglysningsafgift
Punktafgiftsområdet er kendetegnet ved relativt komplekse regler og tekniske processer. Det kansåledes være en udfordring for virksomhederne at følge med i ændringer af satser eller afreg-ningsgrundlag og efterfølgende at tilpasse deres interne processer i håndteringen af disse.Området er også kendetegnet ved, at afregningen af afgifter ofte er en væsentlig omkostningsfak-tor for virksomhederne, og at der derved kommer fokus på de potentielt konkurrenceforvridendeaspekter ved forkert afregning.Nedenstående figur viser fordelingen af afgifter i mia. kr. (ekskl. bilafgifter), der er angivet, ellergodtgjort i 2012.Figur 23. Fordelingen af afgifter i 2012 i mia. kr.
Afgifter på spil1,7Miljøafgifter 9,9
Tinglysningsafgift4,9
Energiafgifter34,2
Øvrigepunktafgifter16,4
Energiafgifts-tilbagebetalingerviamomsangivelsen14,5
Kilde: SKAT Indsats – Told og afgifter 2013 - Dataudtræk
Aktiviteter planlagt i 2014Indsatsen overfor segmentet har dels fokus på de områder, hvor der erfaringsmæssigt er det stør-ste afgiftsgab og dels på områder, hvor der er behov for at udbrede kendskabet til reglerne. DerSide56af69
afsættes også en del ressourcer til at analysere afgiftsgabet på punktafgifter, og der er grundlagfor at antage, at det vil bringe vigtig ny viden og sammenhænge til det fremtidige arbejde.Tabel 23. Segmentmindre afgiftsvirksomheder:Aktiviteter i 2014ProjekterStartSlut01-04-2012 –31-12-2015
NavnTilbagebetaling afenergiafgifter
FormålAt virksomhederne angi-ver korrekte energiafgif-ter på momsangivelsen.
BeskrivelseVed hjælp af information og vejledning samt kontrol iudvalgte virksomheder sikres en øget regelefterlevelse iforbindelse med virksomhedernes godtgørelse / tilbagebe-taling af energiafgifter.Ved hjælp af information og vejledning samt kontrol iudvalgte virksomheder sikres en øget regelefterlevelse påspecifikke problemområder i branchen.
Varmeproduktionog varmeleveran-cer
At øge regelefterlevelseni forhold til korrekt opgø-relse og afregning afafgifter.At øge regelefterlevelsengennem en udbredelse afkendskabet til reglerne.
01-01-2014 –31-12-2015
Afgifter på spil
Projektet skal øge kendskabet til de forskellige spiludbyde-re – og ved hjælp af information og vejledning samt enrække kontrolbesøg udbrede kendskabet til reglerne.
01-01-2014 –31-12-2015
Compliance punkt-afgifter
At analysere regelefterle-velse og opgøre afgifts-gabet på virksomheds-området.
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterlevel-sen for 2012. På baggrund af denne analyse estimeresstørrelsen af afgiftsgabet.
01-07-2014 –30-06-2015
DriftsopgaverNavnAffaldsafgift
FormålAt sikre korrekt behand-ling og afregning af afgif-ter i forbindelse meddeponering af affald.At sikre at afgiftsprove-nuet er korrekt, og at derikke er ulige konkurrencepå markedet.At øge regelefterlevelseni forhold til korrekt afreg-ning af afgifter.
BeskrivelseOpgaven skal sikre korrekt registrering, korrekt behandling af anmeldelsersamt vurdering/kontrol af negative angivelser. Opgaven kræver fortsatsamarbejde og faglig sparring med miljømyndighederne.
Afgift af CFC ogHFC-gasser
Opgaven har fokus på periodisk gennemgang af de registrerede virksomhe-der, behandling af anmeldelser, fortsat samarbejde og sparring med miljø-myndighederne samt samarbejde med brancheforeninger.
Centrale kraftvar-meværker ogaffaldsfyrede for-brændingsanlægVerifikationer i CCNmail og EMCS ogEarly WarningExcise
Opgaven består i at bidrage med information og vejledning i forbindelsemed ny lovgivning, faglig bistand til retten eller Kammeradvokaten og tilbranchen samt i at løse diverse deciderede indsatsopgaver.
At overholde de indgåede– og forpligtende – sam-arbejdsaftaler, som skalvære med til at modvirkesvig på området.
Opgaven består i at foretage undersøgelser af konkrete handelsforholdmellem en dansk og en udenlandsk virksomhed samt på anmodning foreta-ge verifikation af et dokuments rigtighed og ægthed.
Side57af69
Spildevandsafgiftog afgift på led-ningsført vand
At virksomhederne regi-strerer og afregner kor-rekt samt behandling afanmeldelser.At påvirke og øge regelef-terlevelsen hos virksom-heder, der får godtgjortpunktafgifter.
Opgaven skal sikre, at virksomhederne er korrekt registreret, at virksomhe-derne anvender den korrekte opgørelsesmetode, samt at anmeldelser påområdet behandles. Opgaven består også i faglig sparring omkring ny lov-givning.Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så indsatsen målret-tes mod de mest risikofyldte områder og modspillere.Ved ny lovgivning skal indsatsen rettes mod de berørte virksomheder i formaf information og vejledning samt enkelte kontrolbesøg.
Udbetalingskontrol
5.4 Illegal indførselDen primære opgave i segmentetillegal indførseler at forhindre, at punktafgiftspligtige varer ind-føres illegalt og sælges i Danmark uden afregning af punktafgifter. Det kan både være privatperso-ner og virksomheder, der indfører varer illegalt. Ukorrekt afregning af told og punktafgifter skyldesen række forhold lige fra manglende kendskab til det omfattende regelsæt til bevidst omgåelse afreglerne med øget fortjeneste for øje.SKATs aktiviteter omfatter derfor tiltag til forbedret vejledning og kontrolindsatser mod en meresystematisk og organiseret vareindførsel.Den illegale indførsel og handel har stor bevågenhed blandt brancheorganisationerne og i det poli-tiske miljø, da der er risiko for konkurrenceforvridning i forhold til den legale indførsel.Figur 24. Andel af uregelmæssigheder ved SKATs kontrol i detailforretninger af slik, sodavand, pant, øl vin og spiritus
5045procent4035302520200920102011ÅrKilde: SKAT Indsats - Told og Afgifter 2013 - dataudtræk fra fagsystemer
2012
2013
Ved kontrol af punktafgifter afslører SKAT uregelmæssigheder med afgift på enten slik, øl, soda-vand eller pant hos 43 pct. af de virksomheder, som ud fra en risikovurdering er udtaget til kontrol(2013). Der er derfor fortsat behov for at have fokus på området.Aktiviteter planlagt i 2014Ud over at have fortsat fokus på detail- og engroshandlen med punktafgiftspligtige varer vil indsat-sen over for ulovlig grænsehandel på nettet blive styrket. Manglende pantmærker vil også i 2014være et område, som har SKATs særlige bevågenhed.Side58af69
Tabel 24. Segmentillegal indførsel:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnIllegal indførsel af punkt-afgiftspligtige varer
FormålAt sikre korrekt afgiftsbeta-ling, og at varer ikke indfø-res illegalt og bringes tilforbrug.
BeskrivelseProjektet vil via målrettet vejledning og servicesamt kontrol af udvalgte modspillervirksomhederpåvirke graden af regelefterlevelsen. Projektet viløge indsatsen over for grossister.
StartSlut01-01-2014 –31-12-2017
DriftsopgaverNavnTilsyn med pantord-ning/retursystem
FormålAt føre tilsyn og medvirketil korrekt afgiftsbetalingsamt sikre, at varer ikkeindføres illegalt og bringestil forbrug.
BeskrivelseSom et led i indsatsen mod snyd med afgifter af punktafgiftspligtigevarer sker der et tilsyn med pantordningen ved at kontrollere kor-rekt pantmærkning af de pantpligtige emballager. Kontrollen hosgrossister og detailhandlere skal modvirke, at drikkevarer omsættesuden pantmærker.
5.5 Finansiel toldSegmentetfinansiel toldomfatter beskyttelsen af EU´s økonomiske interesser ved at sikre, at derved import af varer fra 3. lande foretages en korrekt og rettidig afregning af toldbeløb (EU´s egneindtægter). Det er i høj grad EU, der fastlægger rammer og krav for opgavevaretagelsen. Det skalsikres, at toldværdien opgøres korrekt, og at den korrekte varekode anvendes, så varen tariferesog fortoldes korrekt. Det skal endvidere sikres, at reglerne for toldpræference overholdes, og atder ikke sker en omgåelse af betalingen af antidumpingtold.Målgruppen er importvirksomheder, der selv fortolder varerne, og speditører der foretager told-angivelser på vegne af importvirksomheder. Der er ikke aktuelt opgjort noget skattegab (toldgab)for segmentet, men SKATs compliance-undersøgelser på toldområdet i 2009-2010 og 2012-2013bidrager med viden omkring de fejl og risici, der hører under segmentet. Resultaterne herfra vilunderstøtte opgørelsen af det finansielle toldgab samt bidrage til at identificere og prioritere deaktuelle fejl og risici. Det vil styrke grundlaget for at iværksætte målrettede initiativer til at reduce-re toldgabet. De risici, der knytter sig til segmentet, falder inden for nedenstående hovedområder:ToldværdiTariferingToldpræference/oprindelseAntidumpingtold
Den største finansielle risiko på området er antidumpingtold. Her er tale om meget høje toldsat-ser, og aktørerne på området har ofte stærke økonomiske incitamenter til ikke at følge reglerne.Nedenstående figur illustrerer udviklingen i angivet toldværdi og betalt told ved al import til Dan-mark i perioden 2003 til 2012. Opgørelsen er opgjort i løbende priser.
Side59af69
Figur 25. Toldværdi og betalt told i mia. kr.
16014012010020032004200520062007ÅrToldværdiBetalt told20082009201020112012
3,02,52,01,51,0
Kilde: SKAT Indsats – Told og Afgifter 2013 - dataudtræk fra fagsystemer
Det fremgår af figur 25, at der de senere år har været en stigning i toldværdien samtidig med, atder har været et fald i toldbetalingen. Denne udvikling må analyseres nærmere for at finde fremtil, hvordan den faldende toldbetaling kan forklares.Dette kan skyldes, at de generelle toldsatser er faldet. Det kan også begrundes i et andet import-mønster i forhold til varer, oprindelsesland og procedurer. Det kan endvidere skyldes, at import-virksomheder vælger at angive ukorrekt med henblik på at opnå en lavere toldsats og toldbetaling.Aktiviteter planlagt i 2014Prioriteringsmæssigt er det vigtigt at være opmærksom på, at toldgabet ikke kan sammenholdesdirekte med SKATs øvrige områder, idet EU ved revisionsbesøg har udtrykt forventning om en bredindsats, uagtet at provenuet ikke nødvendigvis står mål med de anvendte ressourcer.Der tages højde for disse særlige prioriteringsmæssige omstændigheder i planlægningen af aktivi-teter. Aktiviteterne er planlagt ud fra, hvor der erfaringsmæssigt er konstateret uregelmæssighe-der med økonomisk betydning, og områder, hvor EU har særlig fokus på regelefterlevelsen. Videnog erfaringer fra told-compliance indgår i prioritering af projekterne og opgaverne. Endvidere be-nyttes erfaringerne i relation til god risikoanalyse, målrettet indsats og høj træfprocent, der eropnået i blandt andet tariferingsprojektet. Disse vil indgå i relevante indsatsprojekter med henblikpå fortsat fokus på målrettet indsats for at nedbringe antallet af fejltariferinger fra virksomheder-nes side
Side60af69
Betalt told mia. kr.
Toldværdi mia. kr.
180
3,5
Tabel 25. Segmentfinansiel told:Aktiviteter i 2014ProjekterNavnAntidumpingtold
FormålAt virksomhederneangiver korrekteoplysninger – hervedminimeres toldgabet.
BeskrivelseProjektet vil ved en hurtigere, mere målrettet og systema-tisk indsats afdække trends og importmønstre hos relevantevirksomheder med henblik på at sikre en korrekt tariferingaf varer, der kan være belagt med antidumpingtold.
StartSlut01-04-2013 -31-03-2014Forsættes01-04-2014 -31-03-2015
Tarifering
At virksomhederneangiver korrekteoplysninger – hervedminimeres toldgabet.
Projektet vil fokusere på udvalgte områder, hvor korrekttarifering er afgørende for afregningen af EU´s egne indtæg-ter. Resultater af compliance-undersøgelserne vil indgå somvigtigt element.
01-01-2014 -31-03-2015
DriftsopgaverNavnBistandsanmodningerog verifikationer
FormålAt overholde de ind-gåede – og forpligten-de – samarbejdsafta-ler, som skal væremed til at modvirkesvig på toldområdet.At følge op på åbenly-se fejl – eller mistankeom fejl.At foretage fysiskvarekontrol for atsikre korrekt angivelseog overholdelse afibrugtagningsreglerne.
BeskrivelseDer foretages undersøgelser af konkrete handelsforhold mellem en dansk ogen udenlandsk virksomhed samt på anmodning foretages verifikation af etdokuments rigtighed og ægthed.
Åbenlyse fejl / AM-meddelelser
Opgaven består i at følge op på sager, der genereres i SKAT, fra andre myn-digheder, fra anmeldelser eller fra EU.
Fysisk varekontrol
Målgruppen er importvirksomheder og speditører, der fortolder på vegne afvirksomhederne. Opgaven skal blandt andet sikre korrekt angivelse af vare-kode og oprindelse med henblik på korrekt afregning af told samt opfyldelseaf krav om sikkerhed, miljø, veterinærbestemmelser mv.Opgaven indgår i Toldkontrol isegmentet samfundsbeskyttende aktiviteter.
Side61af69
Tabel 26. Driftsopgaver uden for segment: Aktiviteter 2014Driftsopgaver uden for segmentNavnEksterne relationer
FormålAt samarbejde og koordine-re med andre myndighedernationalt og internationalt.At trends og risikoformod-ninger indgår i det aktuellerisikobillede med henblik påen effektiv og risikobaserettold- og afgiftskontrol.At udbetalingsgrundlagetfor restitutioner samt over-holdelsen af licenser påsukkerområdet er i orden.
BeskrivelseKoordinering med vægt på samarbejdet med nationale og internationalemyndigheder. Endvidere udformning af bidrag til ministerbetjeningen.
Eksterne relationer:Analyse, meddelel-ser, embargo ogsanktioner
Koordinering samt afrapportering af handelsembargo og sanktioner, somEU eller FN har iværksat overfor lande og områder. National støttefunktioninden for told og afgifter i relation til at bidrage til danske og internationaletrusselsvurderinger.
Feoga-opgaven:Indre markedsord-ninger – sukker,plombekontrol ogRFO 485
Produktions- og forbrugskontrol af sukker, herunder fysisk kontrol vedudførsler af samme samt efterfølgende regnskabskontrol af restitutionsbe-rettigede varer.
Side62af69
6 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økono-misk kriminalitetIndsatsen mod økonomisk kriminalitet har særlig sigte på organiseret kriminalitet, særegne forret-ningsmetoder eller sager med tydelig indikation af straffelovsovertrædelser. Sager om økonomiskkriminalitet er kendetegnet ved at være ressourcekrævende og ofte meget komplekse.SKAT varetager i tilknytning hertil en række samfundsbeskyttende opgaver, som primært er moti-veret af andre hensyn end et finansielt skattegab. Der er tale om samfundsbeskyttende hensynmed fokus på sikkerhed og sundhed. I de senere år har de samfundsbeskyttende opgaver væretfokuseret på ulovlig indførsel af narkotika, dopingmidler og våben samt ikke-angivne ind- og ud-førsler af penge. Også øvrige områder inden for miljø, sundhed, sikring og sikkerhed er højt priori-terede og indgår i det aktuelle risiko- og trusselsbillede. Mange af de samfundsbeskyttende opga-ver er kontraktbaserede og løses som led i et myndighedssamarbejde og ofte som led i EU-forpligtelser.Udviklingen inden for samfundsbeskyttende aktiviteter og økonomiskkriminalitetSager om økonomisk kriminalitet er som regel komplekse og ressourcetunge. Erfaringen viser, atdet ofte er de samme personer, der er involveret i økonomisk kriminalitet. Personerne fortsætterderes aktiviteter, men de opererer ofte i ly af stråmænd, samarbejdspartnere og nye selskabskon-struktioner. Risikoen er, at aktørerne fortsætter deres millionforretninger uden at betale skat.Men vigtigere er, at borgernes retsfølelse krænkes, og tilliden til skattesystemet svækkes. Det erderfor påkrævet, at der løbende dæmmes op for den økonomiske kriminalitet.En udfordring, der har været meget fokus på de seneste år, er ulovlig indførsel af doping og narko-tiske stoffer. I relation til den øgede fokus og indsats, der har været på området, er der konstate-ret en stigning i antallet af sager, hvilket antages at skyldes en mere udbredt benyttelse af inter-nettet til bestilling af varer, herunder også doping og narkotiske stoffer, jf. figur 26. Den voldsom-me stigning ses også i kontrolresultaterne for andre EU-lande.Figur 26. Antal sager om narkotiske stoffer
6.1
600500Antal sager400300200100020112012ÅrKilde: SKAT Indsats - Told og afgifter - dataudtræk fra fagsystemer(Data for 2013 er opgjort pr. 31. oktober 2013)
2013
Side63af69
Ud over selve kontrolindsatsen, hvor varerne beslaglægges, er indsatsen også medvirkende til atidentificere nye narkotiske stoffer og nye syntetiske vækstfaktorer (doping) rettet mod det danskemarked. Det bidrager til bedre indsigt og opkvalificering af myndighedernes forebyggende arbejde.Flere af de nye typer stoffer har vist sig at kunne være dødelige ved indtagelse, og indsatsen ved-rørende doping og nye narkotiske stoffer er derfor særdeles vigtig.6.2 Samfundsbeskyttende aktiviteterDe primære opgaver indenfor segmentet er at sikre, at en række samfunds- og sundhedsskadeligevarer ikke indføres til Danmark samt at sikre SKATs deltagelse i bekæmpelse af bandekriminalitetog menneskehandel.SKAT samarbejder her blandt andet med politiet, fødevare- og miljømyndigheder samt med uden-landske myndigheder. Der indgås strategiske og operationelle samarbejdsaftaler myndighederneimellem med klare beskrivelser af de respektive ansvarsområder. Vejledningsopgaver om reglermv. vil derfor blive tilrettelagt i samarbejde med de berørte ressortmyndigheder. SKAT gennemfø-rer en række kontrolindsatser på området samtidig med, at der vejledes og udbredes relevant in-formation.Der har de seneste år været gennemført væsentlige indsatsprojekter blandt andet i relation tilnarkotika, våben og dopingmidler. Inden for risikoområdet narkotika og våben er der typisk taleom personer og grupperinger – indenlandske som udenlandske – der har tilknytning til organiseretkriminalitet. SKATs vigtigste adfærdsregulerende instrument er derfor, at de pågældende opleveren risiko for at blive opdaget under en toldkontrol.Indsmugling af dopingmidler og nye narkotiske stoffer – bestilt via nettet og forsendt via post-og kurérfirmaer – har de seneste år vist en stærkt stigende tendens. Samtidig udvikles der lø-bende nye syntetiske narkotikastoffer. Også forfalsket og indførselsforbudt medicin er et pro-blem, idet det udgør en fare og risiko for den almene sundhed i Danmark.I relation til rejsende med større ikke-angivne pengebeløb har der været gennemført indsats-projekter i 2011-2013, der retter sig mod privatpersoner eller virksomheder, som forsøger atindføre eller udføre eller rejse/transitere med større pengebeløb. Der kan være tale om sortøkonomi, hvor pengene kan antages at skulle anvendes til eller stamme fra kriminelle handlin-ger – herunder finansiering af terror.Indsatsen mod rejsende med større ikke-angivne pengebeløb vil fremadrettet blive integreret iden daglige risikovurdering og indsats, idet der stadig i forbindelse med indsatsen konstateresovertrædelser af toldloven og af EU-lovgivningen om transport af kontante pengebeholdninger.En væsentlig driftsopgave er indsatsen for at bekæmpe indførsel af varemærkeforfalskede og pi-ratkopierede varer. Varerne skævvrider konkurrencen for de virksomheder, der fremstiller origi-nalvarerne, og varerne udgør desuden til tider en sundheds- eller sikkerhedsmæssig trussel. EU-ROPOL fremhæver kopivarer som et af de områder, den organiserede kriminalitet har vist øgetinteresse for. Dette skyldes, at risikoen ved handel med kopivarer vurderes at være lavere end forSide64af69
andre kriminalitetstyper. Langt størstedelen af de kopierede varer kommer fra Kina. Dette illustre-res i nedenstående figur, der viser oprindelsesland i relation til de kopivarer, der er tilbageholdt iEU i 2012. Fordelingen er opgjort efter skønnet værdi.Figur 27. Oprindelsesland - kopierede varer og deres andel
Hong Kong, Kina10,05% Tyrkiet 4,06%Forenede ArabiskeEmirater 2,64%Marokko 1,90%Thailand 0,68%Singapore 0,61%Alle andrelande 3%
Kina 77,09%
Kilde: EU – Report on EU Customs Enforcement of intellectual property rights
Aktiviteter planlagt i 2014SKAT fokuserer i 2014 på en landsdækkende risikoanalyse og overvågning samt en fleksibel an-vendelse af kontrolressourcerne i forhold til det aktuelle risiko- og trusselsbillede, der tegner siginden for segmentet, og særligt inden for opgaven toldkontrol. En lang række af segmentets opga-ver er kontraktbaserede og løses som led i et myndighedssamarbejde og/eller på baggrund af EU-forpligtelser.
Side65af69
Tabel 27. Segmentsamfundsbeskyttende aktiviteter:Aktiviteter i 2014DriftsopgaverNavnToldkontrol
FormålAt sikre, at en række samfunds- ogsundhedsskadelige varer ikke indføres iDanmark.
BeskrivelseOpgaven løses dels i form af overvågning og dels iform af kontrol af personer, varer og transportmid-ler. Opgaverne, der langt overvejende er bundne,løses enten som følge af EU-forpligtelser, en del afregeringsgrundlaget eller som led i myndighedsafta-ler.Opgaven løses i form af information og vejledning,afholdelse af møder med andre myndigheder, over-vågning af afgiften og gennemførelse af målrettedegrænsekontroller. Opgaven er bundet, idet SKATgennem arbejdet med Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 er forpligtet til at løse ovennævnte opgaver.Opgaven løses i form af kontroller i registrerede oguregistrerede virksomheder, samarbejde og sparringmed Miljøstyrelsen for at sikre korrekt registreringog afregning hos virksomheder, der importerer ogfremstiller dæk og batterier.Opgaven består hovedsagligt i overvågning af af-giftsbetalingerne, ændringer i virksomhedsmassensamt andre lignende tiltag, som skal fastholde ogstyrke SKATs indblik i afgifternes effekter i relation tilvandmiljøplanerne.Herudover er der med opgaven forbundet et tætsamarbejde med NaturErhvervstyrelsen og PET.
Omlægning afbekæmpelsesmiddelafgiften
At afgiftsomlægninger bliver indarbej-det korrekt hos virksomhederne.
Gebyr på dæk og batterier
At foretage tilsynspligt på vegne afMiljøstyrelsen.
Punktafgifter i landbruget
At sikre, at importører, mellemhandlereog brugere af de afgiftspligtige produk-ter efterlever reglerne.
Miljøbidrag på biler
At foretage tilsynspligt på vegne afMiljøstyrelsen.
Opgaven består i at sikre korrekt angivelse og beta-ling af miljøbidraget, så SKAT kan lave den årligestatusafrapportering om indsatsen på området.Opgaven gør det muligt – i døgndrift – at modtage ogvidereformidle kontrolinformationer til det operati-onelle niveau – samt besvare spørgsmål fra andresamarbejdspartnere.
SKATs døgntjeneste
At opretholde et døgnberedskab medhenblik på at modtage og videreformid-le kontrolinformationer til det operati-onelle niveau samt besvare spørgsmålfra andre samarbejdspartnere.At bekæmpe indførsel af varemærke-forfalskede og piratkopierede varer.
Varemærkeforfalskning ogpiratkopierede varer
Opgaven består dels i sagsbehandling af generelleanmodninger om toldmyndighedernes indgriben ogdecideret sagsbehandling af kontrolsager samt opda-tering af relevante profiler i risikoanalysesystemet.Deltagelse i samarbejde i EU, WCO-regi samt Twin-ning-projekter.Projektet er et samfundsprojekt - en del af regerin-gens handleplan og tværministerielle samarbejde tilbekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Projek-tet har fokus på at identificere ofre for menneske-handel gennem instruktion og lave økonomiskeopgørelser til brug for retsforfølgelse af bagmænde-ne.
Menneskehandel
At bidrage til at handlede personer tiltvangsarbejde og prostitution identifi-ceres, herunder identifikation af bag-mændene mv.
Side66af69
Bandekriminalitet
At yde samfundsmæssig indsats ved atunderstøtte politiets arbejde modrocker- og bandekriminalitet.
Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskelli-ge former for kriminalitet, og SKAT skal bistå med atbekæmpe og begrænse deres ulovlige økonomiskegevinster ved at mindske tilgangen af midler ogværdier til miljøet samt fjerne de værdier, der er imiljøet.
6.3 Økonomisk kriminalitet (sager med straffelovsovertrædelser)Økonomisk kriminalitet omhandler særlige kontrolsager, hvor der er tydelig indikation af straffe-lovsovertrædelser – primært straffelovens § 289.Derudover omfatter segmentet problemstillinger af særlig kompleks karakterer inden for områ-derne kædesvig, særlige persongrupper og momskarruseller.Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem virksomheder, hvor der benyttes underen-treprenører. Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige skatter og afgifter. Ofte an-vendes falske/fiktive fakturaer mellem underentreprenører og mellemhandlere/slutbrugere, såaftagerne opnår et uberettiget fradrag. Kædesvig organiseres i mange tilfælde ved brug af megetkomplekse selskabskonstruktioner, jf. Figur 28. Kædesvig vurderes at være det mest udbredtesvigskoncept i EU.Figur 28. Kædesvig
Kilde: SKAT Indsats - Visitering og Kontrol 2013
Formålet med indsatsen mod organiseret kædesvig, er at minimere effekten og udbredelsen ogsamtidig at opdage og identificere nye svigsmetoder i tide og være på forkant med udviklingen.Mange tidligere aktører indenfor skattesvig fortsætter tilsyneladende med deres handler mv. -ofte i ly af stråmænd og nye samarbejdspartnere, rådgivere og selskabskonstruktioner mv. De harofte en livsførelse, som ikke er proportional med deres angivne indkomstforhold. Der er ofte taleom personer i globale svigskoncepter med anvendelse af skattely. Indsatsen gennemføres på bag-grund af analyser af personer der tidligere er dømt for svig og formålet er at dæmme op for deulovlige aktiviteter.Momskarruselsvig er handler mellem især EU-lande, hvor der benyttes ”skraldespandsselskaber”,der ikke afregner skatter og afgifter, og som efterfølgende kan likvideres med stor gæld uden atSide67af69
efterlade aktiver. Konceptet benytter oftest meget komplekse handelsmønstre med mange perso-ner, selskaber mv., jf. Figur 29. Formålet med indsatsen er at begrænse den danske statskassesrisiko for tab på momskarruseller mest muligt. SKAT er desuden forpligtet af EU til at bidrage tilinternationalt samarbejde for at bekæmpe dette svigsområde. Der deltages eksempelvis i en ar-bejdsgruppe under EU-Kommissionen.Figur 29. Momskarruseller
Kilde: SKAT Visitering og Kontrol 2013
Side68af69
Aktiviteter planlagt i 2014Tabel 28. Segmentstraffelovsovertrædelser:Aktiviteter i 2014DriftsopgaverNavnOrganiseret kædesvig
FormålAt minimere effekt ogudbredelse af organi-seret kædesvig.
BeskrivelseKædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem virksomhe-der, hvor der benyttes underentreprenører. Disse underentreprenø-rer afregner ikke de nødvendige skatter og afgifter. Kædesvig karak-teriseres blandt andet ved anvendelse af falske/fiktive fakturaer ogkomplicerede selskabskonstruktioner.Kendte persongrupper, som benytter ikke markedsmæssige transak-tioner samt ubeskattede udlodninger i millionklassen til at finansiereen levevis, der står i skærende kontrast til deres oplyste økonomiskeforhold. Der er ofte tale om globale svigskoncepter, hvor skattelyanvendes.Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3.lande, hvorder benyttes ”skraldespandsselskaber”, der ikke afregner skatter ogafgifter, og som efterfølgende kan likvideres uden at efterlade akti-ver. Konceptet benytter oftest meget komplekse handelsmønstre,falske/fiktive fakturaer mv.
Særlige persongrupper
At bekæmpe svig imillionklassen underdække af kompleksehandels- og selskabs-mønstre.At begrænse dendanske statskassesrisiko for tab påmomskarruseller mestmuligt.
Momskaruseller/organiseretEU-købssvig
Side69af69