Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2013-14

Samrådsspørgsmål R

Tal, som BT er i besiddelse af, viser, at cirka 170 personer medio oktober 2013 havde søgt asyl i Københavns Lufthavn fra ikke Schengen-lande i år. Det er dog kun cirka 70 af dem, der har søgt asyl i Københavns Lufthavn, der efterfølgende er mødt op i Center Sandholm. Man har ikke fingeraftryk og billede af de pågældende asylansøgerne, hvilket ifølge BT skyldes, at politiet gennem mere end et år ikke har haft et lokale i Københavns Lufthavn, hvor det har været muligt at tage fingeraftryk og billede. I yderste konsekvens kan flere af personerne have søgt asyl på denne måde for at få let og anonym adgang til Danmark, og hvor deres reelle ærinde har været at få mulighed for at udføre terroristiske aktioner her i landet. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at politiet ikke fremover sender asylansøgere fra Københavns Lufthavn ud i det danske samfund, uden at have hverken fingeraftryk eller billede af dem, og uden nogen form for sikkerhed for, at de møder op i Center Sandholm (se artiklen: ’Asylansøgere forsvinder’, side 6 i BT den 18. november 2013)?
Dato: 18-11-2013
Status: Besvaret
Emne: politi og våben
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 28-11-2013 kl. 14:00
Dokumentdato: 18-11-2013
Modtaget: 18-11-2013
Omdelt: 18-11-2013

Samrådsspm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at politiet ikke fremover sender asylansøgere fra Københavns Lufthavn ud i det danske samfund, uden at have hverken fingeraftryk eller billede af dem, og uden nogen form for sikkerhed for, at de møder op i Center Sandholm, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version