REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 98: Udtalelse om den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, som er afgivet af Udvalget om pligtig afgangsalder for dommere mv., fra justitsministeren

IndholdsfortegnelseKapitel 1. Indledning................................................................................. 41.1. Udvalgets kommissorium ..................................................................... 41.2. Udvalgets sammensætning mv. ............................................................ 5Kapitel 2. Sammenfatning ........................................................................ 7Kapitel 3. Kort om gældende ret om afskedigelse af dommere mv. ..... 9Kapitel 4. Udviklingen i befolkningens alderssammensætning, leveal-der mv. ..................................................................................................... 114.1. Befolkningens udvikling .................................................................... 114.1.1. Aldersfordelingen ............................................................................ 114.1.2. Middellevetiden ............................................................................... 134.2. Samfundsøkonomiske konsekvenser.................................................. 144.3. Velfærdskommissionens forslag ........................................................ 164.4. Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 ........................................................ 17Kapitel 5. Andre relevante regler og praksis mv. vedrørende udmønt-ningen af velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen ......................... 215.1. Lovgivning om forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen ...... 215.2. Ændringer i tjenestemandslovgivningen som følge af gradvis forhø-jelse af efterløns- og folkepensionsalderen ............................................... 225.3.Lovændringer i forbindelse med udmøntning af tilbagetræknings-aftalen ........................................................................................................ 235.4. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 484 af 17. juni 2008 .................................. 235.4.1. Erfaringerne med § 10, stk. 1 .......................................................... 265.4.2. Erfaringerne med § 10, stk. 2 .......................................................... 265.5. Anvendelsen i praksis af muligheden for at arbejde som tjenestemandefter det fyldte 70. år og muligheden for at forlade sin dommerstillinginden dette tidspunkt ................................................................................. 275.6. Anbefalinger fra arbejdsgruppe under Kirkeministeriet om åremåls-ansættelse af biskopper mv. og fremsættelse af lovforslag herom ............ 275.7. Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder for statens tjeneste-mænd i Grønland ....................................................................................... 295.8. Forhandlinger med tjenestemændenes organisationer om ændring afde pligtige afgangsaldre i politi, forsvar, kriminalforsorg og om ændringaf førtidspensionsfradrag ........................................................................... 305.9. Aftaler om frivillig individuel forhøjelse af afgangsalderen for politi,forsvar, kriminalforsorg (”kriterieaftaler”) ............................................... 31Kapitel 6. Fremmed ret ........................................................................... 31Kapitel 7. Forholdet til grundloven ....................................................... 372

Kapitel 8. Muligheden for og konsekvenserne ved at tillade ældredommere mv. at overgå til deltidsansættelse ........................................ 388.1. Almindelige ansættelsesretlige regler om deltidsansættelse, herunderseniorordninger.......................................................................................... 398.2. Retsplejemæssige og lovtekniske overvejelser mv. ........................... 418.3. Udvalgets overvejelser om, hvordan en ordning med mulighed fordeltidsansættelse af dommere i givet fald overordnet bør udformes ........ 44Kapitel 9. Tilkaldeordning for pensionerede dommere mv. ............... 48Kapitel 10. Udvalgets overvejelser og anbefalinger ............................. 63Bilag .......................................................................................................... 69

Kapitel 1. Indledning1.1. Udvalgets kommissoriumUdvalget om pligtig afgangsalder for dommere mv. blev nedsat den 22. ja-nuar 2009 og har arbejdet på grundlag af følgende kommissorium:”Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd erophævet med virkning fra 19. juni 2008 (lov nr. 484 af 17. juni 2008om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love).Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene erikke omfattet af den nævnte lovændring og afskediges således fortsatfra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jf. tjenestemands-lovens § 34, stk. 2, som affattet ved lov nr. 484 af 17. juni 2008.I forbindelse med behandlingen af det pågældende lovforslag drøfte-de Justitsministeriet og Finansministeriet spørgsmålet om en eventu-el regulering af den pligtige afgangsalder for dommere og andre tje-nestemandsansatte jurister ved domstolene med repræsentanter fordomstolene, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen ogDomstolsstyrelsen.Regeringen besluttede på baggrund af disse drøftelser, at spørgsmå-let om ændring af den pligtige afgangsalder for dommere og andretjenestemandsansatte jurister ved domstolene ikke skulle være om-fattet af det omhandlede lovforslag. Regeringen tilkendegav samti-dig, at man ville tage initiativ til, at der efter lovens vedtagelse blevgennemført et udvalgsarbejde om eventuel fastsættelse af en højerepligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte ju-rister ved domstolene.På den baggrund nedsætter Justitsministeriet – efter aftale med Fi-nansministeriet – et udvalg, der skal overveje, om der bør fastsættesen højere pligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemands-ansatte jurister ved domstolene end 70 år, og komme med forslag til,hvilken pligtig afgangsalder der i givet fald bør fastsættes.Det forudsættes, at udvalget som grundlag for sine overvejelser ifornødent omfang inddrager oplysninger fra andre lande.Formand for udvalget er departementschef Michael Lunn.4

Udvalget sammensættes i øvrigt således:Præsidenten for HøjesteretPræsidenten for Østre LandsretPræsidenten for Vestre Landsret1 medlem udpeget efter indstilling fra præsidenterne for byretterne2 medlemmer udpeget efter indstilling fra Den Danske Dommerfor-ening1 medlem udpeget efter indstilling fra Dommerfuldmægtigforenin-gen1 medlem udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen1 medlem udpeget efter indstilling fra Finansministeriet, Personale-styrelsenSekretariatsfunktionen varetages af Justitsministeriet.Udvalget skal afslutte sit arbejde inden 1. oktober 2009.”Det bemærkes, at udvalget i sit arbejde alene har forholdt sig til dommereog andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, som udfører dom-merfunktioner, og således ikke til de andre stillinger ved domstolene, her-under stillinger som administrationschef, som måtte være besat med tjene-stemænd.1.2. Udvalgets sammensætning mv.Udvalget har ved afgivelsen af denne udtalelse haft følgende sammensæt-ning:Afdelingschef Kristian Korfits Nielsen (formand)Højesteretspræsident Børge DahlLandsretspræsident Bent CarlsenLandsretspræsident Bjarne ChristensenByretspræsident Henrik Linde (udpeget efter indstilling fra byretspræsi-denterne)Landsdommer Mikael Sjöberg (udpeget efter indstilling fra Den DanskeDommerforening)Dommer Elisabet Michelsen (udpeget efter indstilling fra Den DanskeDommerforening)Retsassessor Merete Lyck (udpeget efter indstilling fra Dommerfuldmæg-tigforeningen)5

Kapitel 2. Sammenfatning2.1Udvalget har efter kommissoriet til opgave at overveje, om der børfastsættes en højere pligtig afgangsalder for dommere og andre tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene end 70 år, og komme med forslag til,hvilken pligtig afgangsalder der i givet fald bør fastsættes.Udvalget finder, at de samfundsøkonomiske konsekvenser, der følger afudviklingen i befolkningens alderssammensætning, levealder mv., indebæ-rer, at der fremover vil være behov for at kunne skaffe yderligere arbejds-kraft. Udvalget finder det i den forbindelse vigtigt, at dommere og andretjenestemandsansatte jurister ved domstolene – ligesom andre erhvervsom-råder – bidrager til at løse denne udfordring i det omfang, dette findes mu-ligt og forsvarligt under hensyn til de opgaver, som varetages af domstole-ne.Det er udvalgets vurdering, at en aldersbetinget svækkelse af en dommer ipraksis langt fra altid vil indtræde og forløbe på en sådan måde, at det –hvis dommeren ikke selv ønsker at fratræde sin stilling – vil være muligtstraks at tilvejebringe det sikre grundlag, som vil være en forudsætningfor, at den pågældende dommer vil kunne suspenderes eller afsættes veddom afsagt af Den Særlige Klageret. Det betyder, at den pågældende – ihvert fald i en periode – vil virke som dommer uden at være i stand til atvaretage sine arbejdsopgaver forsvarligt. I lyset af de opgaver, som dom-stolene varetager, kan dette efter omstændighederne være forbundet medganske vidtrækkende konsekvenser for de berørte borgere, virksomhedermv.Det har været vanskeligt for udvalget på det foreliggende grundlag at vur-dere, om en eventuel mindre forhøjelse af den pligtige afgangsalder fordommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene – f.eks. til72 år – vil medføre en forøgelse af tilfælde, hvor en dommer på grund afaldersbetinget svækkelse ikke vil være i stand til at varetage sine arbejds-opgaver forsvarligt.I lyset heraf har udvalget fundet ikke at kunne se bort fra, at en højere plig-tig afgangsalder eventuelt kan indebære en forøget risiko for, at sådannetilfælde opstår.Samlet set finder udvalget på det foreliggende grundlag, at den pligtige af-gangsalder for dommere mv. på 70 år på nuværende tidspunkt bør fasthol-des.7

2.2.Udvalget har i lyset heraf overvejet, om der kan peges på andre måder– end en generel forhøjelse af den pligtige afgangsalder – hvorpå dommereog andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene kan bidrage til løs-ningen af de kommende års samfundsmæssige udfordringer.Udvalget kan i den forbindelse for det første anbefale en ordning, hvorefterdet enkelte embede i forfaldssituationer eller andre særlige situationer,f.eks. for at forhindre, at der opstår sagsbunker, får mulighed for at tilkaldeen pensioneret dommer og lade denne virke som dommer i en kortere peri-ode (tilkaldeordning).Dette vil efter udvalgets opfattelse kunne ske både i tiden før og efter denpågældende fylder 70 år, dog således at der som udgangspunkt ikke kanske tilkald efter det fyldte 72. år.Udvalget kan for det andet anbefale en ordning, hvorefter dommere overen vis alder – f.eks. 65 år – kan overgå til ansættelse som dommer på del-tid (deltidsordning).Det er det klare indtryk blandt domstolsrepræsentanterne i udvalget, at etikke ubetydeligt antal af dommere, der fratræder før den tvungne pensi-onsalder (ca. � af dommerne), ville have overvejet en udskydelse af detfaktiske fratrædelsestidspunkt, hvis der havde været mulighed for, atdommere over en vis alder kunne virke som dommere på nedsat tid.Det er bl.a. på denne baggrund udvalgets vurdering, at en indførelse af endeltidsordning for ældre dommere vil have en væsentlig positiv effekt pådommeres tilknytning til arbejdsmarkedet.Udvalget finder, at virkningerne af tilkaldeordningen og deltidsordningenbør vurderes efter en kortere årrække. Udvalget foreslår derfor, at dettespørgsmål tages op til fornyet overvejelse omkring 3 år efter en eventuelindførelse af de omtalte initiativer.Udvalget bemærker samtidig, at det på et senere tidspunkt vil kunne visesig relevant at se på spørgsmålet om dommeres tilknytning til arbejdsmar-kedet.

Kapitel 3. Kort om gældende ret om afskedigelse af dommere mv.3.1.Efter tjenestemandslovens § 34, stk. 2, (som affattet ved lov nr. 484 af17. juni 2008 om ændring af tjenestemandsloven og forskellige andre love)afskediges dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstole-ne fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.Denne obligatoriske regel i tjenestemandsloven indebærer, at der ikke ermulighed for, at ansættelsen kan fortsætte, efter at dommeren mv. er fyldt70 år. Efter retsplejelovens § 51 (som affattet ved lov nr. 325 af 11. april2012 om ændring af retsplejeloven mv.) er der dog mulighed for, at endommer, der afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, ihvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophørDen faste aldersgrænse på 70 år for dommere har været gældende siden1933, hvor den blev indføjet i tjenestemandsloven (ved lov nr. 93 af 20.maj 1933). Indtil da havde der ikke været nogen aldersgrænse for domme-re.Højesteret har i en sag anlagt af 6 underretsdommere (i forbindelse medindføjelsen af den pligtige afgangsalder på 70 år i tjenestemandsloven)fastslået, at grundlovens regel om, at afskedigelse kun kan ske ved dom,må antages at åbne plads for, at det ved lov bestemmes, at dommere ube-tinget skal afgå ved en bestemt alder, når aldersgrænsen fastsættes således,at dommerne ved denne alder ikke længere anses fuldt egnede til at bestri-de deres embedsforretninger – hvilket fandtes at være tilfældet med hensyntil den indførte aldersgrænse på 70 år. Højesteret fremhævede i dommen,at det væsentlige er, at sådanne regler ikke berører dommernes uafhængig-hed og ikke åbner mulighed for vilkårlighed fra administrationens side, jf.Ugeskrift for Retsvæsen 1935, side 1 ff.3.2.Om spørgsmålet om afskedigelse af dommere mv. inden det tidspunkt,hvor de fylder 70 år, kan anføres følgende:Af grundlovens § 64, 2. og 3. pkt., følger, at dommere ikke kan afsættesuden ved dom og ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde,hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, derhar fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tids-punkt, til hvilket den pågældende skulle være afskediget på grund af alder.Grundlovens ansættelsesværn indebærer, at en dommer (som udgangs-punkt) ikke uden ansøgning kan afskediges ved en administrativ beslut-9

ning, således som det principielt gælder for administrative tjenestemænd.Afgørelsen må altså træffes af et organ, der selv opfylder betingelserne forat være en domstol. Det vil navnlig sige, at det pågældende organ er etab-leret ved lov og nyder den nødvendige uafhængighed.Spørgsmålet om afskedigelse af dommere er efter retsplejeloven henlagt tilDen Særlige Klageret, dog med mulighed for anke til Højesteret, jf. hervedretsplejelovens § 49, stk. 8.Reglen (i grundlovens § 64, 2. pkt.) om, at afskedigelse af en dommer kunkan ske ved dom, er imidlertid ikke blot en kompetenceregel, men også enregel om, at afskedigelsen ikke kan ske diskretionært, men kun af bestemtegrunde, som er angivet i loven. Betingelserne herfor er opregnet i retsple-jelovens § 49, stk. 6, og § 49 a. Af disse bestemmelser følger, at afskedi-gelse af en dommer kan ske i tilfælde af disciplinære forhold af graverendekarakter og i tilfælde, hvor en dommer lider af vedvarende åndelig ellerlegemlig sygdom.Når det gælder administrativ afskedigelse, vil retsstillingen for en dommer,der afskediges i forbindelse med en omordning af domstolene, være densamme som for en administrativ tjenestemand i en tilsvarende situation.Det vil sige, at tjenestemandslovens regler om rådighedsløn og pensionfinder anvendelse. Endvidere kan en dommer afskediges administrativt pågrund af alder, men kun (som grundlovens § 64, 3. pkt., foreskriver), hvisden pågældende er fyldt 65 år. Reglen om afsked ved det 65. år er udtrykfor, at der fra den alder kan forekomme svækkelser, der gør det umuligt fordommeren at bestride sit embede fuldt forsvarligt. En administrativ afske-digelse ved det 65. år forudsætter dog, at den sker uden indtægtstab, dvs. atdommeren vedblivende oppebærer fuld løn efter afskedigelsen. Hvis endommer modsætter sig administrativ afskedigelse, gælder tjenestemands-lovens regler. Administrativ afskedigelse efter det 65. år er så vidt ses ikkeanvendt i praksis.For så vidt angår fuldmægtige (dvs. dommerfuldmægtige og retsassesso-rer) er disses ansættelsesværn fastsat i retsplejelovens §§ 54-55. Af dissebestemmelser følger, at fuldmægtige kan afskediges af Den Særlige Klage-ret på grund af uegnethed eller sygdom, jf. § 54, stk. 1, eller i de tilfælde,hvor en omordning af domstolene finder sted, jf. § 54, stk. 2, 1. pkt. End-videre kan en fuldmægtig, der er fyldt 65 år, afskediges administrativt(hvis det er sagligt), men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, tilhvilket denne skulle have været afskediget på grund af alder, hvis ved-kommende havde været dommer, jf. retsplejelovens § 54, stk. 2, 2. pkt. I10

øvrigt gælder det, at jurister, som er ansat i en tjenestemandsstilling veddomstolene (dvs. retsassessorer), er omfattet af tjenestemandslovens reg-ler.Kapitel 4. Udviklingen i befolkningens alderssammensætning, leveal-der mv. samt det samfundsøkonomiske behov for at kunne skaffeyderligere arbejdskraftUdvalget har anmodet Moderniseringsstyrelsen om oplysninger, der kanbelyse dels udviklingen i befolkningens alderssammensætning, levealdermv., dels det samfundsøkonomiske behov for fremover at kunne skaffeyderligere arbejdskraft.Moderniseringsstyrelsen har på den baggrund afgivet følgende oplysnin-ger, der navnlig baserer sig på Velfærdskommissionens arbejde (jf. neden-for under pkt. 4.3) og på velfærdsaftalen (jf. nedenfor under pkt. 4.4):4.1. Befolkningens udviklingVelfærdskommissionen fik udarbejdet en fremskrivning af befolkningsud-viklingen i Danmark baseret på DREAM-modellen (Danish Rational Eco-nomic Agents Model).Befolkningsudviklingen er fremskrevet på grundlag af den forventedemiddellevetidsudvikling, og denne fremskrivning er baseret på en fortsatmoderat stigning i middellevetiden svarende til ca. 1 måned om året. Her-udover antages det, at kvinder fremover fortsætter med at føde ca. 1,7 barni gennemsnit, og at nettoindvandringen og dennes sammensætning på lan-degrupper forbliver stort set konstant.4.1.1. AldersfordelingenDanmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i 1901 til knap 5,4mio. i 2003. Der har været positiv befolkningstilvækst i alle årene i det 20.århundrede, bortset fra en periode i begyndelsen af 1980’erne.Dette billede ændres i fremtiden, hvis Velfærdskommissionens befolk-ningsfremskrivning lægges til grund.Ifølge denne fremskrivning vil der være en begrænset vækst i befolkningenfrem til 2010, hvorefter befolkningens størrelse vil være aftagende. Fremtil 2020 vil faldet være begrænset, men herefter bliver det gradvist større. I11

2026 vil befolkningens samlede størrelse være faldet tilbage til niveauet i2003, mens befolkningstallet i 2040 forventes at være knap 5,3 mio. per-soner. Omkring 2070 forventes befolkningen at være under 5 mio. perso-ner.Gennem de seneste hundrede år er der hele tiden blevet flere personer iden erhvervsaktive alder (her defineret som personer mellem 15 og 64 år).Ved indgangen til 1900-tallet var der således knap 1,5 mio. personer i denerhvervsaktive alder, mens der i 2000 var godt 3,5 mio. I dag er der såle-des over dobbelt så mange forsørgere som for hundrede år siden.Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde fra 2009.Fra et højdepunkt på 3,7 mio. personer i den erhvervsaktive alder i 2009,forventes tallet at falde støt til ca. 3,1 mio. personer i 2080.Samtidig er der i løbet af det seneste århundrede sket en stigning i antalletaf børn og ældre, dvs. personer uden for den erhvervsaktive alder. Om-kring 1900 var der ca. 1 mio. børn og ældre, mens der i 2002 var ca. 1,8mio. Der er således blevet flere personer i de aldersgrupper, som typiskskal forsørges. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år,så der er godt 2 mio. personer uden for den erhvervsaktive alder (børn ogældre) i 2040. Herefter forventes antallet at være forholdsvis konstant.Hovedårsagen til, at antallet af personer uden for den erhvervsaktive alderer steget, er, at der er blevet langt flere ældre, mens antallet af børn ikke ersteget siden 2002. Således er antallet af personer over 64 år steget fra knap200.000 i 1900 til 800.000 i 2004. Denne udvikling forventes at fortsætte ide kommende år, således at antallet af ældre topper omkring 2040 med ca.1,2 mio. for derefter at stabilisere sig på dette niveau. Det vil sige, at der tilden tid vil være ca. 400.000 flere ældre end i 2004. Antallet af børn ventesomvendt at falde fra omkring 1 mio. i 2004 til 750.000 i 2080.I forhold til den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet er udviklin-gen i forholdet mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen af afgø-rende betydning.Den demografiske forsørgerkvote, der måler antallet af børn, unge og æl-dre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder, ventes atstige 27 pct. frem til 2040.Antallet af ældre er gennem det 20. århundrede vokset betydeligt mere endantallet af personer i den erhvervsaktive alder. I begyndelsen af århundre-12

det var der 0,1 ældre pr. person i alderen 15-64 år. I dag er der dobbelt såmange ældre pr. erhvervsaktiv, nemlig 0,2. Frem til 2040 forventes dendemografiske ældrekvote at vokse yderligere til et niveau på 0,38. Herefterforventes kvoten at blive stabiliseret på dette høje niveau.Den demografiske forsørgerkvote defineres som summen af antallet af personer ialderen 0-14 år og antallet af personer, der er 65 år eller derover, divideret med an-tallet af personer i alderen 15-64 år. Den demografiske ældrekvote defineres somantallet af personer på 65 år og derover divideret med antallet af personer i alderen15-64 år.Udviklingen i den demografiske forsørgerkvote kan tages som et simpelt mål forudviklingen i den offentlige sektors finansieringsbehov.

Ændringen fra hovedsagelig forsørgelse af børn til i fremtiden hovedsage-lig forsørgelse af ældre har betydning for de offentlige finanser. Det skyl-des, at de offentlige udgifter til en person på 65 år eller derover - med dennuværende udgiftssammensætning – er væsentlig højere end udgifterne tilet barn.Der forventes en relativt større stigning i antallet af de ældste ældre end iældregruppen som helhed. Denne stigning er relevant for de offentlige fi-nanser, fordi de offentlige serviceudgifter er større for denne gruppe endfor andre aldersgrupper.Der henvises til Velfærdskommissionens analyserapport fra maj 2004,”Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv”, navnlig side 243 ff.4.1.2. MiddellevetidenMiddellevetiden for den danske befolkning er steget betragteligt gennemde sidste knap 100 år. Både mænd og kvinder lever således omkring 23 årlængere i dag end for 100 år siden. Middellevetiden er i dag 79 år forkvinder og knap 75 år for mænd.I fremskrivningen forudsættes en gradvis stigning i levetiden til 85,5 år forkvinder og 80,2 år for mænd i 2081.Resultatet af fremskrivningen er således, at middellevetiden vokser medknap 6,5 år for kvinder og 6 år for mænd.Fremtidige stigninger i middellevealderen er især knyttet til en forøgetrestlevetid for fremtidens pensionister.13

Der henvises til Velfærdskommissionens analyserapport fra maj 2004,”Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv”, navnlig side 249 ff.4.2. Samfundsøkonomiske konsekvenserEn øget middellevetid betyder, at det kan blive sværere at finansiere vel-færdssamfundet med den hidtidige indretning. Med en fast pensionsalderpå 65 år og en fast efterlønsalder på 60 år, betyder voksende middellevetid,at fremtidens pensionister umiddelbart vil modtage pension i en længereperiode end nutidens pensionister har udsigt til.Velfærdskommissionen har vurderet de finansielle konsekvenser af denændrede befolkningssammensætning og af stigende krav til offentlig vel-færdsservice og ønsker om mere fritid. Fælles for disse udfordringer er, atde vil betyde en systematisk og markant forværring af de offentlige finan-ser og dermed skabe et finansieringsproblem. Selv om det er vanskeligtmed stor præcision at fastlægge størrelsen af finansieringsproblemet, fandtVelfærdskommissionen, at der med stor sikkerhed vil være et sådant.Med dette udgangspunkt diskuterede Velfærdskommissionen mulige stra-tegier for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet.Udviklingen i de offentlige finanser i fremtiden afhænger i høj grad af ud-viklingen i middellevetiden. Det skyldes, at fremtidige stigninger i middel-levetiden som nævnt især er knyttet til en forøget restlevetid for fremtidenspensionister.De offentlige finanser afhænger primært af befolkningens sammensætningefter alder og ikke af dens størrelse. Antallet af personer i alderen 15 til 64år falder med 10 pct. fra 2002 til 2040. I den samme periode stiger antalletaf ældre (65 år og derover) med 52 pct. Der er således på samme tid et faldi antallet af personer i de aldersklasser, der bidrager til finansieringen afvelfærdssamfundet, og en stigning i antallet af personer i de aldersklasser,som er nettomodtagere af velfærdsydelser.Den væsentligste årsag til denne ændring er den stigende middellevetid.Kombinationen af befolkningsudviklingen og de aldersafhængige nettobi-drag til den offentlige sektor medfører, at de offentlige finanser vil blivebelastet. I 2040 vil der være ca. 350.000 færre erhvervsaktive med et gen-14

nemsnitligt årligt nettobidrag på ca. 100.000 kr. og ca. 400.000 flere over65 år med et gennemsnitligt nettotræk på 100.000 kr.Velfærdskommissionen vurderede på den baggrund, at de offentlige finan-ser i 2040 umiddelbart vil blive forværret med 75 mia. kr. i forhold til idag. I Velfærdskommissionens mere detaljerede beregning er forværringentil 2040 vurderet til at være ca. 90 mia. kr., jf. Velfærdskommissionen,”Befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategi-er”, Sammenfatning af teknisk analyserapport, november 2005, side 7).Velfærdssamfundet står således ifølge Velfærdskommissionen over for detproblem, at udgifterne med en uændret indretning vil løbe fra indtægterne.Reformer på dette område kan sammensættes på mange måder via tilpas-ning af velfærdsordningerne og/eller finansieringen heraf.Det er ifølge Velfærdskommissionen et væsentligt politisk prioriterings-spørgsmål, om tilpasningen bør ske ved, at de erhvervsaktive betaler merei skat, mens de er på arbejdsmarkedet, eller de erhvervsaktive skal blivelængere tid på arbejdsmarkedet i takt med den stigende levealder.En oplagt mulighed er ifølge Velfærdskommissionen at lade tilbagetræk-ningsalderen stige i takt med den stigende middellevetid, idet den stigendemiddellevetid er den væsentligste faktor bag de demografiske forskydnin-ger. Længere levetid forrykker balancen mellem det antal år, man bidragertil velfærdssamfundet via arbejdsmarkedsdeltagelse, og det antal år mandrager fordel af velfærdssamfundets tilbud til ældre.Senere tilbagetrækning sigter mod at øge arbejdsudbud og beskæftigelse.Dette har ifølge Velfærdskommissionen direkte betydning for arbejdsmar-kedet ved at modvirke den underliggende tendens til en faldende arbejds-styrke, og samtidig vil det have positiv betydning for de offentlige finansergennem øgede skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkom-ster. En senere tilbagetrækning kan således ses som en del af en strategi,der sigter mod at løse velfærdssamfundets problemer ved en udvidelse afarbejdsstyrken og beskæftigelsen.Ifølge Velfærdskommissionen vil det være oplagt at sikre en højere tilba-getrækningsalder ved at lade efterløns- og folkepensionsalderen følge ud-viklingen i middellevetiden. Gør man aldersgrænserne afhængige af leve-tiden (levetidsindeksering), opnår man flere fordele. Man indbygger fordet første en mekanisme til at fjerne en del af den negative systematiske15

udvikling i de offentlige finanser. For det andet er det ikke nødvendigt idag at tage stilling til, hvorledes levetiden vil udvikle sig om mange år,idet tilpasningen sker automatisk til den faktiske udvikling i levetiden. Fordet tredje sikrer man sig, at tilpasningen i høj grad forløber således, at degrupper, der får glæden af længere levetid, også bidrager med den væsent-ligste del af tilpasningen.Velfærdskommissionen forventede, at en gradvis forøgelse af tilbagetræk-ningsalderen vil betyde ikke blot stigende arbejdsudbud, men også stigen-de beskæftigelse for de berørte grupper. Samtidig må det dog forventes, atogså antallet af beskæftigede i støttede ordninger (fleksjob) og antallet afførtidspensionister vil stige.Levetidsindeksering kan derfor være et element i en strategi, der gør vel-færdssamfundet robust over for ændringer, men den kan ikke stå alene.4.3. Velfærdskommissionens forslagVelfærdskommissionen, der var en uafhængig kommission nedsat af rege-ringen, virkede i perioden 2003-05. I kommissoriet for Velfærdskommis-sionen er det bl.a. anført, at det danske velfærdssamfund i den første halv-del af det 21. århundrede står over for betydelige udfordringer som følge afbl.a. befolkningens ændrede sammensætning. Målet var ifølge kommisso-riet at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerendevelfærdssystem i fremtiden. For at få et grundlag for en bred og offentligdebat og som forberedelse af de nødvendige beslutninger ønskede den da-værende regering en dybtgående analyse af opgavens omfang og muligereformforslag.Velfærdskommissionen præsenterede i sin publikation ”Fremtidens vel-færd – vores valg” (december 2005) en række bud på reformer, der kanfremtidssikre det danske velfærdssamfund.Kommissionen pegede på, at der er behov for at skabe en mere holdbar ba-lance mellem den del af livet, vi bruger i uddannelsessystemet, på ar-bejdsmarkedet og som pensionist, og endvidere behov for at skabe bedremuligheder for og tilskyndelser til at deltage på arbejdsmarkedet. Det skalherudover ifølge kommissionen gøres mere attraktivt at uddanne sig, at ar-bejde, at investere og at drive virksomhed. Endelig skal de offentlige ydel-ser i højere grad prioriteres til fordel for borgere med dårligt helbred ogringe økonomisk formåen og i mindre grad til borgere, der kan selv, lige-16

som det skal sikres, at den offentlige sektor kan håndtere stigende efter-spørgsel efter offentlig velfærdsservice med stramme budgetter.Velfærdskommissionen anbefalede endvidere, at tilbagetrækningsalderenskal være højere og på langt sigt følge udviklingen i levetiden.Velfærdskommissionens forsigtige antagelse var, at levetiden vil stige medyderligere tre til fire år i løbet af de kommende fire årtier.Når man således med stor sikkerhed ved, at levealderen vil stige, og athelbredet for mange vil være bedre, er der – ifølge kommissionen – godgrund til at overveje en forhøjelse af tilbagetrækningsalderen, således atpensionsalderen fremover følger med levealderen.4.4. Velfærdsaftalen af 20. juni 2006Den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og So-cialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den20. juni 2006 en aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringeri fremtiden (velfærdsaftalen). Samtidig indgik den daværende regering ogDansk Folkeparti en aftale om fremtidig indvandring.Om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der i aftalen bl.a. anførtfølgende (side 9 f.):”Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling,som bl.a. afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisknedslidt. Danskerne får stadig flere raske år at leve i.Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at dan-skerne bruger en stadig større del af deres raske liv med efterløn ogpension. Det skaber risiko for ubalancer i den offentlige økonomi pålængere sigt. Det begrænser samtidig mulighederne for forbedringerpå andre områder.Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, sådet bliver mere robust over for stigende levetid.Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af detdanske velfærdssamfund og give plads til større udgifter til sundhedog pleje, når der bliver flere ældre.17

Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling bådefor den enkelte og for samfundet – og at balancen i den offentligeøkonomi ikke sættes over styr på grund af utidssvarende tilbage-trækningsregler.Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om10, 20 og 30 år. Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbage-trækningsmuligheder for nedslidte, men skal samtidig indrettes, sålængere levetid også omsættes til længere arbejdsliv for raske og ak-tive mennesker.Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidningog styrke arbejdsmiljøet. Det skal sikres, at aldersdiskriminerendebarrierer på arbejdsmarkedet fjernes, og at jobmulighederne for æl-dre styrkes.De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid tilplanlægning af pensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skalvirke, inden befolkningsudviklingen for alvor sætter finansieringenaf velfærdssamfundet under pres.”Velfærdsaftalen omfatter bl.a. følgende tiltag (side 10 f.):”Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder.a) Efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og fremmod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist til 67år fra 2024 og frem mod 2027.b) Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år.c) Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssy-stemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, såledesat den forventede periode med efterløn og folkepension eromkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden ikke ændres,vil efterlønsalderen fortsat være 62 år.Mere fleksibel efterlønsordning.a) Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år, mod nu25 år, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30.år.b) Der indføres en fortrydelsesordning for personer med langarbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgtat indbetale efterlønsbidrag. Disse personer får mulighed forsenere tilmelding til efterlønsordningen indtil 15 år før efter-18

lønsalderen, dog med nedsat efterlønsydelse og nedsat skatte-fri præmie.c) Der gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen medindkomst fra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativtlav timeløn.Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder.a) En række aldersgrænser i bl.a. social og arbejdsmarkeds- ogskattelovgivningen justeres i takt med efterløns- og folkepen-sionsalderen.b) Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves forkommende tjenestemænd i takt med efterlønsalderen.c) For ministre m.fl. hæves aldersgrænsen for udbetaling af pen-sion optjent efter ændringslovens ikrafttrædelse i takt med ef-terlønsalderen.d) Delpensionsordningen afvikles for personer, der er under 48år ved udgangen af 2006.Styrkede jobmuligheder for ældre.…Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø.…Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet.a) Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til70 år.b) Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.”Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder medfører ifølgeaftalen en række justeringer af diverse aldersgrænser mv. (side 22):”60-årsgrænsenfor tjenestemændTjenestemænd har mulighed for at trække sig tilbage med tjeneste-mandspension fra det 60. år. For kommende tjenestemænd hævesdenne aldersgrænse parallelt med efterlønsalderen, således at tjene-stemænd også bruger flere raske år på arbejdsmarkedet. Tjeneste-mænd, der er ansat før udgangen af 2006, eller som er fyldt 48 år vedudgangen af 2006, bevarer retten til pension fra det 60. år.65-årsgrænsen og fradrag ved tidligere tilbagetrækning for tje-nestemændVed tilbagetrækning før det 65. år reduceres tjenestemandspensionenmed et førtidspensionsfradrag. Denne aldersgrænse for tilbagetræk-19

ning uden fradrag i tjenestemandspensionen hæves for alle tjeneste-mænd parallelt med folkepensionsalderen. Herudover skal fradrage-ne i tjenestemandpensionen ved tilbagetrækning før folkepensionsal-deren skærpes, så de bliver mere aktuarmæssige. Dermed reducerestilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning. Ændringerne i fradragsskala-erne vil ikke berøre tjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af2006. Justeringen af fradragsskalaerne skal aftales med tjeneste-mandsorganisationerne.Pensioner for ministre, borgmestre, medlemmer af Folketingetm.fl.Ministre, borgmestre og statsrevisorer samt folketingsmedlemmer ogdanske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at træk-ke sig tilbage med pension fra det 60. år. For ministre, borgmestre ogstatsrevisorer hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension paralleltmed efterlønsalderen, således at pension vedrørende den funktions-tid, der ligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetalesfra efterlønsalderen, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen,udbetales efter de hidtidige regler.Reglerne for udbetaling af pension for medlemmer af Folketinget ogmedlemmer af Europa-Parlamentet henhører under Folketingets Præ-sidium.”Endvidere indeholder aftalen afvikling af aldersdiskriminerende barriererpå arbejdsmarkedet (side 26 f.):”Der bør generelt ikke være pligtige aldersgrænser for tilbagetræk-ning, hverken i lovgivningen eller i overenskomster. Hvornår manskal stoppe på arbejdsmarkedet, skal ikke afgøres af utidssvarenderegler.…TjenestemændTjenestemandsansatte på særlige områder, fx politiet, forsvaret ogkriminalforsorgen, har pligt til at trække sig tilbage før folkepensi-onsalderen, også selv om de pågældende personer har et godt helbredog kan udfylde jobbet. Der er enighed om, at dette ikke er hensigts-mæssigt. Regeringen vil derfor forhandle med de berørte tjeneste-mandsorganisationer for at løfte de pligtige afgangsaldre i bl.a. poli-tiet og forsvaret. De igangværende forhandlinger om at sikre mulig-20

hed for at fravige reglerne og pligtige afgangsaldre i individuelle til-fælde fortsættes.”Om udmøntningen af velfærdsaftalen henvises til kapitel 5 nedenfor.Kapitel 5. Andre relevante regler og praksis mv. vedrørende udmønt-ningen af velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen5.1. Lovgivning om forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderenModerniseringsstyrelsen har oplyst, at velfærdsaftalens punkt om gradvisforhøjelse af efterlønsalderen blev udmøntet ved lov nr. 1540 af 20. de-cember 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen afindkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel ef-terlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personerover 55 år mv.).Efterlønsalderen hæves gradvist med ½ år ad gangen i henholdsvis 2019,2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen den 1. januar 2022 er 62år.Der henvises til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring, der er gengivet ibilag 2.Velfærdsaftalens punkt om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen blevudmøntet ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om ændring af lov omsocial pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år mv.).Hovedelementerne i loven er en forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65år til 67 år. Folkepensionsalderen forhøjes gradvis, således at forhøjelsenfår virkning for personer, der overgår til folkepension fra 2024. Fra 2027er folkepensionsalderen 67 år. Endvidere indeholder loven en indekseringaf folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen reguleres med virkning fra2030, hvis levealderen øges. Reguleringer af folkepensionsalderen skermed et varsel på 15 år.Der henvises til § 1 a i lov om social pension, der er gengivet i bilag 3.Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2009.

5.2. Ændringer i tjenestemandslovgivningen som følge af gradvis for-højelse af efterløns- og folkepensionsalderenModerniseringsstyrelsen har oplyst, at der – i forbindelse med forhøjelser-ne af efterlønsalderen og folkepensionsalderen, jf. ovenfor under pkt. 5.1 –ved §§ 5 og 6 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov omArbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændringersom følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)blev gennemført en række forhøjelser af aldersgrænser i tjenestemandslo-ven og tjenestemandspensionsloven.Blandt disse forhøjelser blev følgende aldersgrænser hævet parallelt medefterlønsalderen:Aldersgrænsen for, hvornår opsat pension kan udbetales med før-tidspensionsfradrag, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3,3. pkt.Aldersgrænsen for afsked med kvalificeret svagelighedspension, jf.tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.Aldersgrænsen for svagelighedspensionerede tjenestemænds pligttil at lade sig genansætte, jf. tjenestemandspensionslovens § 9, stk.1.Aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til tidligere åremåls-ansatte tjenestemænd, jf. tjenestemandspensionslovens § 16 b, stk.1, 1. pkt.Aldersgrænsen for, hvornår det kan pålægges en varigt ansat tjene-stemand at overtage en anden passende stilling inden for den på-gældendes hidtidige ansættelsesområde, hvis den pågældende afhelbredsmæssige årsager bliver uegnet til at varetage tjenesten i sinhidtidige stilling, jf. tjenestemandslovens § 12, stk. 3, 1. pkt.

5.3. Lovændringer i forbindelse med udmøntning af tilbagetræknings-aftalenDen daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), DetRadikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 13. maj 2011 en aftaleom senere tilbagetrækning (tilbagetrækningsaftalen). Aftalen indeholdtbl.a. en fremrykning af velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folke-pensionsalderen samt en afkortning af efterlønsperioden fra fem til tre år.Med aftalen sættes efterlønsalderen gradvist op med to år fra 2014 til 2017og folkepensionsalderen sættes gradvist op med to år fra 2019 til 2022. Ef-terlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.De i afsnit 5.2. nævnte aldersgrænser for udbetaling af tjenestemandspen-sion mv. er med tilbagetrækningsaftalen afkoblet fra efterlønsalderen ogfølger i stedetpensionsudbetalingsalderen,jf. pensionsbeskatningslovens§ 1 a, der er gengivet i bilag 4. Efter pensionsbeskatningsloven er pensi-onsudbetalingsalderen fem år før folkepensionsalderen. For visse årgangeer der i pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, fastsat en særskilt pensi-onsudbetalingsudbetalingsalder.Tilbagetrækningsaftalen er udmøntet ved lov nr. 1365 af 28. december2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og en række an-dre love.5.4. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 484 af 17. juni 2008Justitsministeriet og Finansministeriet drøftede i forbindelse med behand-lingen af det lovforslag (lovforslag nr. L 175, folketingsåret 2007-08, 2.samling), der førte til lov nr. 484 af 17. juni 2008 (der bl.a. ophævede dengenerelle pligtige afgangsalder for tjenestemænd), spørgsmålet om eneventuel regulering af den pligtige afgangsalder for dommere og andre tje-nestemandsansatte jurister ved domstolene med repræsentanter for dom-stolene, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og Domstols-styrelsen.Der var almindelig tilslutning fra domstolsrepræsentanterne til den opfat-telse, at der i forhold til de nævn og råd, der fungerer som øverste admini-strative klageorgan, ikke er noget til hinder for, at en pensioneret dommer23

bør kunne være formand/medlem. Derimod fandt domstolsrepræsentanter-ne ikke, at en pensioneret dommer bør kunne varetage et sådant hverv i denævn og råd, der har nær tilknytning til domstolenes daglige arbejde ogvirksomhed.I lyset af disse drøftelser blev det med den ovenfor omtalte lov nr. 484 af17. juni 2008 fastsat, at de bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det eren betingelse for udpegelse som formand for eller medlem af nævn og rådmv., at den pågældende opfylder betingelserne for at være dommer, skalforstås således, at også den, der er fyldt 70 år, kan varetage hvervet (lovens§ 10, stk. 1).Det blev i den forbindelse forudsat, at de bestemmelser i lovgivningen, derer omfattet af bestemmelsen, ændres ved førstkommende lejlighed, såledesat det udtrykkeligt fastsættes i de pågældende bestemmelser, at også den,der er fyldt 70 år, kan varetage det pågældende hverv.Bestemmelsen i § 10, stk. 1, indebærer, at den, der er fyldt 70 år, herunderen pensioneret dommer, vil kunne fortsætte et eventuelt hverv som for-mand for eller medlem af et nævn eller råd mv., ligesom den pågældendevil kunne udpeges som ny formand for eller nyt medlem af et sådant nævneller råd.Bestemmelsen omfatter alle de regler i lovgivningen, der er formuleret så-ledes, at formanden for eller medlemmet af nævnet eller rådet mv. skal op-fylde betingelserne for at være dommer, men ikke nødvendigvis skal væredommer.Bestemmelsen omfatter derimod ikke formuleringer, hvoraf det følger, atdet er en betingelse for at være formand for eller medlem af det pågælden-de nævn eller råd mv., at den pågældende person er dommer (ved udpeg-ningen). Baggrunden herfor er, at formuleringer af denne karakter i nogletilfælde kan tænkes at bygge på en forudsætning om, at det pågældendehverv alene kan varetages af dommere, der stadig er i funktion som dom-mer (ved udpegningen). Det må i sådanne tilfælde bero på en konkret vur-dering på det enkelte område, om der kan være anledning til at fravige etkrav om, at vedkommende skal være i funktion som dommer (ved udpeg-ningen), eller om der bør være mulighed for, at en pensioneret dommerkan varetage det pågældende hverv.I lovens § 10, stk. 2, er der derfor tilføjet en bestemmelse om, at vedkom-mende minister efter forhandling med finansministeren kan fastsætte regler24

om, at bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for ud-pegelse som formand for eller medlem af nævn og råd mv., at den pågæl-dende er dommer, skal forstås således, at også en pensioneret dommer kanvaretage hvervet.Med udtrykket ”en pensioneret dommer” sigtes til en dommer, der hartrukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Udtrykket omfatter således ikke endommer, der måtte ophøre med at virke som dommer, fordi vedkommendeønsker at udøve et andet (hoved)erhverv. Uden for udtrykket falder ogsåden situation, hvor en dommer måtte være blevet afskediget fra domstole-ne af Den Særlige Klageret (f.eks. uansøgt afskedigelse på grund af rets-stridig adfærd).Bestemmelsen i § 10, stk. 2, omfatter alle de regler i lovgivningen, der erformuleret således, at formanden for eller medlemmet af nævnet eller rådetmv. er dommer (eller skal være dommer). Bestemmelsen omfatter endvi-dere andre formuleringer (end de netop nævnte), hvoraf det følger, at det eren betingelse for at være formand for eller medlem af det pågældendenævn eller råd mv., at den pågældende person er dommer (ved udpegnin-gen). Som eksempel herpå kan nævnes § 2, stk. 1, i lov om Natur- og Mil-jøklagenævnet, der er formuleret således, at nævnet består af bl.a. 2 med-lemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer. Denne be-stemmelse forstås i praksis således, at en højesteretsdommer, der beskik-kes som medlem af Natur- og Miljøklagenævnet, kan fortsætte frem til be-skikkelsens udløb, uanset at vedkommende pensioneres fra Højesteret, ogat den pågældende herefter ikke kan genbeskikkes. Bestemmelsen i § 10,stk. 2, indebærer, at vedkommende minister – efter forhandling med fi-nansministeren – kan fastsætte regler om, at en pensioneret højesterets-dommer vil kunne beskikkes/genbeskikkes som medlem af Natur- og Mil-jøklagenævnet.§ 10, stk. 2, forudsættes anvendt således, at vedkommende minister ikkefastsætter regler om, at pensionerede dommere kan varetage det pågælden-de hverv i tilfælde, hvor nævnet eller rådet mv. varetager funktioner meden sådan nær tilknytning til retsplejen og til domstolenes daglige arbejdeog virksomhed, at en pensioneret dommer ikke bør kunne varetage det på-gældende hverv. Det vil sige, at hvervet som formand for eller medlem afde pågældende nævn og råd mv. i sådanne tilfælde alene kan varetages afdommere, der stadig er i funktion som dommer.Som eksempler på nævn og råd mv., hvor det forudsættes, at hvervet alenekan varetages af dommere, der stadig er i funktion som dommer, kan næv-25

nes Advokatnævnet (jf. retsplejelovens § 144), Bibeskæftigelsesnævnet (jf.retsplejelovens § 47 e), Dommerudnævnelsesrådet (jf. retsplejelovens § 43b), Domstolsstyrelsens bestyrelse (jf. § 4 i lov om Domstolsstyrelsen) ogProcesbevillingsnævnet (jf. retsplejelovens § 23).5.4.1. Erfaringerne med § 10, stk. 1Samtlige ministerier er i forbindelse med udvalgets nedsættelse blevet an-modet om at oplyse, i hvilket omfang ministerierne har haft erfaringer medanvendelsen af bestemmelsen i § 10, stk. 1.På baggrund af de modtagne høringssvar kan udvalget konstatere, at be-stemmelsen i § 10, stk. 1, (på det nævnte tidspunkt) ikke har været an-vendt.5.4.2. Erfaringerne med § 10, stk. 2Udvalget har anmodet Moderniseringsstyrelsen om at oplyse, i hvilket om-fang der efter forhandling med finansministeren er fastsat regler om, at be-stemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelsesom formand for eller medlem af nævn og råd mv., at den pågældende erdommer, skal forstås således, at også en pensioneret dommer kan varetagehvervet.Moderniseringsstyrelsen har i den anledning oplyst, at Skatteministeriet ef-ter forhandling med finansministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1049af 22. oktober 2008 om dommeres varetagelse af hverv som medlemmer afLandsskatteretten. Efter denne bekendtgørelse kan en dommer, der er ud-nævnt til medlem af Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 12,stk. 3, 3. pkt., efter sin pensionering fra domstolene fortsat varetage sithverv i Landsskatteretten indtil udløbet af den ordinære funktionsperiodeefter skatteforvaltningslovens § 12, stk. 5.Moderniseringsstyrelsen har endvidere oplyst, at Erhvervs- og Vækstmini-steriet efter forhandling med finansministeren har udstedt bekendtgørelsenr. 128 af 3. februar 2010 om dommeres varetagelse af hverv som for-mænd eller næstformænd for et privat klage- eller ankenævn godkendt imedfør af lov om forbrugerklager. Efter denne bekendtgørelse skal § 5,stk. 2, i lov om forbrugerklager forstås således, at også en pensioneretdommer kan varetage hvervet som formand eller næstformand for et god-kendt, privat klage- eller ankenævn, hvis de stiftende organisationer bagdet respektive nævn måtte ønske dette.

Der er ikke herudover fastsat regler i medfør af lovens § 10, stk. 2.5.5. Anvendelsen i praksis af muligheden for at arbejde som tjeneste-mand efter det fyldte 70. år og muligheden for at forlade sin dommer-stilling inden dette tidspunktAnvendelsen af muligheden for at arbejde som tjenestemand efter det fyld-te 70. år har i den første tid efter ophævelsen af den generelle pligtige af-gangsalder for tjenestemænd pr. 19. juni 2008 været ganske begrænset.Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der ifølge pensionsaldersbereg-ningssystemet PENSAB pr. 31. januar 2010 var registreret 11 tjeneste-mænd, der var omfattet af tjenestemandspensionsloven, og som var fyldt70 år.Med hensyn til muligheden for at forlade sin dommerstilling inden detfyldte 70. år har Domstolsstyrelsen oplyst, at blandt de 42 dommere, der erblevet afskediget i forbindelse med alderspensionering (ikke dommere, derer fratrådt til pension på grund af svagelighed eller til rådighedsløn mv.) iperioden 2008-2012, var 10 dommere fyldt 70 år. Herudover var 10 dom-mere 67-69 år, da de blev afskediget, 15 var 64-66 år, og 7 dommere var60-63 år.Den gennemsnitlige afgangsalder for disse dommere var i den pågældendeperiode 66,6 år.5.6. Anbefalinger fra arbejdsgruppe under Kirkeministeriet om åre-målsansættelse af biskopper mv. og fremsættelse af lovforslag heromEn arbejdsgruppe under Kirkeministeriet har i december 2008 afgivet enrapport om åremålsansættelse af biskopper mv.Arbejdsgruppen havde bl.a. til opgave at komme med forslag til en ord-ning med længerevarende åremål ved fremtidige ansættelser af biskopper.Arbejdsgruppen skulle endvidere overveje, hvordan ophævelsen af denpligtige afgangsalder for tjenestemænd kan anvendes i forhold til præsterog provster.Efter den gældende tjenestemandslovs § 43 a afskediges præster, provsterog biskopper fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

For så vidt angår nyudnævnte biskopper foreslår arbejdsgruppen (i lyset afdet, som er anført i arbejdsgruppens kommissorium, som bl.a. henviser tilregeringsgrundlaget), at nyudnævnte biskopper fremover ansættes på læn-gerevarende åremål, dvs. for en periode på 12 år, og uden mulighed for atsøge genvalg i et stift, hvori den pågældende tidligere har fungeret som bi-skop. Endvidere foreslår arbejdsgruppen – med henvisning til, at biskop-pernes ansættelsesvilkår i fremtiden vil adskille sig væsentligt fra ansættel-sesvilkårene for præster og provster – at afskedigelse af biskopper regule-res selvstændigt i et nyt stk. 2 til tjenestemandslovens § 43 a, hvori det børfastsættes, at biskopper afskediges fra udgangen af den måned, hvori deresåremålsansættelse udløber, dog senest fra udgangen af den måned, hvoride fylder 75 år.Med hensyn til spørgsmålet om fastsættelse af en højere afgangsalder forpræster og provster anfører arbejdsgruppen, at der ved ansættelsesforhold,der rækker langt ud over 70-årsgrænsen, statistisk set er en stigende risikofor, at den pågældende ikke vil opfylde forudsætningen i tjenestemandslo-vens § 4, hvorefter ansættelse som tjenestemand bl.a. forudsætter, at ved-kommende efter sin alder og helbredstilstand er i stand til at bestride stil-lingen. Det anføres i den forbindelse bl.a., at jo højere alder en person har,jo større er risikoen for, at den pågældendes intellekt og virkelighedssva-rende selvopfattelse mindskes med helbredstilstanden i øvrigt, når der ertale om ansættelsesforhold, der rækker langt ud over 70-års grænsen. End-videre anføres det, at tjenestemændenes hidtidige højeste afgangsalder på70 år bl.a. har betydet, at tjenestemandsansatte præster og provster har haftganske klare forudsætninger for at vide, hvornår deres tjenestemandsan-sættelse senest skulle ophøre. Som en konsekvens heraf har tjeneste-mandsansatte præster og provster haft god mulighed for at forberede sig påen værdig fratræden fra deres tjenestemandsstillinger. Det er arbejdsgrup-pens opfattelse, at den obligatoriske afgangsalder på 70 år i nogen ud-strækning har været medvirkende til, at præsters og provsters afskedigelsesom hovedregel har kunnet ske uden traumatiserende sager om uansøgt af-sked. På den anden side er arbejdsgruppen enig i opfattelsen af, at en alderpå 70 år ikke i sig selv medfører, at den pågældende præst eller provst vilvære uegnet til at varetage sit embede. Det er dog arbejdsgruppens opfat-telse, at der også fremover er behov for at have en højeste afgangsalder forpræster.På baggrund af en afvejning af tre forskellige hensyn – hensynet til at ladearbejdsdygtige personer på 70 år eller derover fortsætte på arbejdsmarke-det, hensynet til menighedsrådenes kaldelsesret samt hensynet til at fore-bygge sager om uansøgt afsked på grund af manglende opfyldelse af tjene-28

stemandslovens § 4 – finder arbejdsgruppen det afgørende, at præsters ogprovsters ansættelse ikke kan gå ud over deres 75. år.Det bemærkes, at arbejdsgruppen i forbindelse med spørgsmålet om fast-sættelse af en højere afgangsalder for præster og provster bl.a. henviser tiltilkendegivelser fra Dommerforeningens og Dommerfuldmægtigforenin-gens formænd (gengivet i betænkningen af 21. maj 2008 fra FolketingetsArbejdsmarkedsudvalg vedr. L 175 (folketingsåret 2007-08 (2.samling))om en eventuel ændring af den pligtige afgangsalder for dommere og an-dre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, som ikke er udtryk fordisse foreningers aktuelle holdninger til dette spørgsmål.Kirkeministeren fremsatte den 28. januar 2010 forslag til lov om ændringaf lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskelligeandre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åre-mål samt forhøjelse af den pligtige afgangsalder for præster, provster ogbiskopper) (L 115), som byggede på arbejdsgruppens overvejelser og an-befalinger. I lovforslaget blev der således bl.a. lagt op til, at den nuværen-de pligtige afgangsalder for præster, provster og biskopper i folkekirkenskulle forhøjes fra 70 år til 75 år. Lovforslaget blev førstebehandlet, menikke vedtaget i folketingsåret 2009-10.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har den 26. juni 2013 sendt et udkasttil lovforslag om ændring af lov om udnævnelse af biskopper mv. (be-grænsning af biskoppers valgperiode) i høring. I udkastet til lovforslaglægges der ikke op til at ændre den pligtige afgangsalder på 70 år for præ-ster, provster og biskopper i folkekirken.Arbejdsgruppens anbefaling om en forhøjelse af den pligtige afgangsalderfor præster, provster og biskopper i folkekirken er således ikke udmøntet.5.7. Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder for statens tjene-stemænd i GrønlandVed lov nr. 249 af 31. marts 2009 blev den generelle pligtige afgangsalderpå 65 år for statens tjenestemænd i Grønland ophævet svarende til ophæ-velsen af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for statens tjeneste-mænd i Danmark.I lighed med ophævelsen af den pligtige afgangsalder i Danmark gælderophævelsen af den pligtige afgangsalder for statens tjenestemænd i Grøn-land ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands29

retsvæsen. Det er i det pågældende lovforslag (lovforslag nr. L 121, folke-tingsåret 2008-09) tilkendegivet, at en eventuel regulering af afgangsalde-ren for denne persongruppe bør afvente udfaldet af nærværende udvalgs-arbejde.5.8. Forhandlinger med tjenestemændenes organisationer om ændringaf de pligtige afgangsaldre i politi, forsvar, kriminalforsorg og om æn-dring af førtidspensionsfradragModerniseringsstyrelsen har oplyst, at Finansministeriet – som forudsat ivelfærdsaftalen – ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2008 stil-lede krav om skærpelse af førtidspensionsfradrag i tjenestemandspensionerog hævelse af de pligtige afgangsaldre for tjenestemænd i politiet, forsva-ret og kriminalforsorgen.Lavere pligtig afgangsalder og størrelsen af førtidspensionsfradrag er afta-lestof, jf. tjenestemandslovens § 29 og tjenestemandspensionslovens § 6,stk. 6 og 7.Der kunne imidlertid ikke opnås enighed mellem Finansministeriet og tje-nestemændenes centralorganisationer om at foretage ændringer i de gæl-dende aftaler, og kravene blev derfor ikke gennemført i forbindelse medoverensskomstforhandlingerne i 2008.Moderniseringsstyrelsen har endvidere oplyst, at kravene om skærpelse afførtidspensionsfradrag og hævelse af pligtige afgangsaldre for tjeneste-mænd i politiet, forsvaret og kriminalforsorgen blev genfremsat ved aftale-og overenskomstforhandlingerne i 2011.Ved disse aftale- og overenskomstforhandlinger blev der opnået enighedom dels skærpelse af førtidspensionsfradrag og dels om bortfald eller hæ-velse af pligtige afgangsaldre for tjenestemænd i politiet, forsvaret og kri-minalforsorgen.For tjenestemænd i forsvaret hæves den pligtige afgangsalder fra 60 til 62år. For tjenestemænd i forsvaret, der er født 1. januar 1963 eller senere, erden pligtige afgangsalder 5 år før folkepensionsalderen.De pligtige afgangsaldre for tjenestemænd i politiet og kriminalforsorgenbortfalder henholdsvis 1. januar 2012 og 1. januar 2019. Som led i aftale-og overenskomstforhandlingerne gav finansministeren tilsagn om at frem-sætte lovforslag, der tilnærmelsesvis sikrer, at tjenestemænd ansat i politiet30

og kriminalforsorgen før henholdsvis 1. januar 2012 og 1. januar 2019 vedpensionering efter 1. januar 2019 pensionsmæssigt er stillet som efter dehidtidige regler. Ændringerne i tjenestemandspensionsloven er sket vedlov nr. 1371 af 28. december 2011 om ændring af lov om tjenestemands-pension og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.Moderniseringsstyrelsen har desuden oplyst, at Finansministeriet ved afta-le- og overenskomstforhandlingerne i 2008 stillede krav om, at alders-grænsen (på 70 år) i overenskomsternes dækningsområde skulle ophæves.Dette krav blev der opnået enighed om.Der gælder således efter overenskomsten ikke nogen pligtig afgangsalderfor overenskomstansatte jurister (navnlig dommerfuldmægtige) ved dom-stolene.5.9. Aftaler om frivillig individuel forhøjelse af afgangsalderen for po-liti, forsvar, kriminalforsorg (”kriterieaftaler”)Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation, Hærens Konstabel- ogKorporalforening, Akademikernes Centralorganisation og Dansk Fæng-selsforbund har indgået aftaler om kriterier for indgåelse af aftaler om in-dividuel højere pligtig afgangsalder end de gældende 63 år for tjeneste-mænd i kriminalforsorgen og de gældende 60 år for tjenestemænd i forsva-ret, jf. dog ovenfor i afsnit 5.7.Kriterieaftalerne indebærer, at ansættelsesmyndigheden og tjenestemandenkan aftale en højere pligtig afgangsalder for den pågældende tjenestemandend den afgangsalder, der følger af de generelle aftaler.Kapitel 6. Fremmed ret6.1.Det er i udvalgets kommissorium forudsat, at udvalget i forbindelsemed overvejelserne om, hvorvidt der bør fastsættes en højere pligtig af-gangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved dom-stolene i fornødent omfang inddrager oplysninger fra andre lande.Udvalget har på den baggrund anmodet Udenrigsministeriet om fra enrække lande at indhente oplysninger, der i videst muligt omfang belyserfølgende forhold:-Om der i det pågældende land er fastsat en pligtig afgangsalder fordommere og andre (tjenestemandsansatte) jurister ved domstolene,31

Udvalget har modtaget udtalelser om retstilstanden i følgende lande: Bel-gien, Finland, Frankrig, Island, Nederlandene, Norge, Spanien, Storbritan-nien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig.6.2.Sammenfattende fremgår det, at der i alle lande, bortset fra USA, erfastsat en pligtig afgangsalder for dommere mv.I USA udnævnes dommerne ved de føderale domstole på livstid. Detsamme er tilfældet i visse af de delstatslige domstolssystemer, mens der iandre stater er fastsat en pligtig afgangsalder, der kan variere fra stat tilstat.I visse lande varierer den pligtige afgangsalder afhængig af, hvilken dom-stol, der er tale om, ligesom der kan være forskel på den pligtige afgangs-alder for udnævnte dommere og andre tjenestemandsansatte jurister.Det er imidlertid det generelle billede, at den pligtige afgangsalder i Belgi-en, Finland, Frankrig, Sverige, Tyskland og Østrig er lavere end i Dan-mark, mens den i Island, Nederlandene, Norge, Spanien og Storbritanniener på samme niveau som i Danmark. Der er ikke i nogen af de adspurgtelande fastsat en pligtig afgangsalder, der som udgangspunkt er højere end iDanmark.Flere lande har oplyst, at afgangsalderen er fleksibel, således at den kanforlænges efter ansøgning. I Frankrig og Tyskland kan der ske forlængelseaf afgangsalderen op til 70 år, mens der i Norge, Storbritannien og Sverigekan ske forlængelse til en højere alder.Inden for de seneste 10 år er afgangsalderen sænket i et enkelt af de ad-spurgte lande. Det drejer sig om Finland (fra 70 år til 68 år). I andre lande32

er den pligtige afgangsalder hævet inden for den samme periode. Det gæl-der Frankrig (mulighed for forlængelse) og Tyskland (fra 65 år til 67 år).For så vidt angår Storbritannien bemærkes særligt, at den lovpligtige af-gangsalder pr. 31. marts 1995 blev nedsat til 70 år. Dommere udnævnt førdenne dato bevarede deres oprindelige pligtige afgangsalder (72 år eller 75år).6.3.Som det fremgår ovenfor, er den pligtige afgangsalder for dommere iNorge som udgangspunkt 70 år.Der er imidlertid i Norge mulighed for, at alderspensionerede jurister kankonstitueres som såkaldte ekstraordinære lagdommere ved lagmandsretter-ne:Ifølge den norske domstolslov kan alle jurister konstitueres som dommer.Udover almindelige konstitutioner kan der ske konstitution af alderspensi-onerede jurister som ekstraordinære lagdommere ved de 6 regionale lag-mandsretter, der fungerer som appelinstans for tingsretterne (1. instans).Der kan ikke ske konstitution af pensionister ved andre retter end lag-mandsretterne. Det skyldes bl.a., at lagmandsretterne er kollegiale domsto-le, der i de fleste sagstyper besættes af 3 juridiske dommere og et antallægdommere. En af de tre juridiske dommere kan være ekstraordinær lag-dommer.Ekstraordinære lagdommere benyttes for at få en smidig berammelse ogafvikling af lagmandsretternes sager og for at opnå en effektiv udnyttelseaf de faste dommerressourcer.Ordningen med ekstraordinære lagdommere skal herudover ses som led ien seniorpolitik for allerede udnævnte dommere. Ordningen skal som ud-gangspunkt begrænses til dommere, som er gået på alderspension, men og-så andre alderspensionerede jurister kan komme på tale til disse konstituti-oner.Inden der kan ske konstitution som ekstraordinær lagdommer skal lederenaf lagmandsretten (førstelagmanden) afgive en vurdering af domstolensbehov for ekstraordinære lagdommere og den enkelte kandidats egnethed.Hvis førstelagmanden vurderer, at der er et behov, og at kandidaten er eg-net til at blive konstitueret, rettes der henvendelse til den norske domstols-administration.33

Pensionerede dommere og eventuelt andre pensionerede jurister under 70år kan konstitueres som ekstraordinær lagdommer for 1 eller 2 år. Pensio-nerede dommere mv., der er fyldt 70 år, kan ikke konstitueres for mere endét år ad gangen. Kompetencen til at træffe beslutning om konstitutioner på1 år ligger hos et indstillingsråd, der er en selvstændig myndighed meddomstolsadministrationen som sekretariat. Ved konstitutioner på mere end1 år (indtil 2 år) afgiver dette indstillingsråd en indstilling med henblik på,at statsrådet træffer afgørelse om konstitution. Justitsdepartementet foreta-ger den sidste forberedelse af de sager, der sendes til statsrådet, men derhar ikke været eksempler på, at Justitsdepartementet har grebet ind i for-hold til Indstillingsrådets vurderinger i disse sager.Spørgsmålet om, hvorfra initiativet til en konstitution skal komme, er ikkenærmere reguleret. Det kan være lagmandsretten, der tager kontakt til denpensionerede, men der kan også være tale om den omvendte situation.Ifølge den norske domstolsadministration kan der således forekomme situ-ationer, hvor tilbagemeldingen til en pensionist, der ikke vurderes egnet,kan være vanskelig.Det fremgår af den norske domstolslovs forarbejder, at den absolutte al-dersgrænse for konstitutioner som ekstraordinær lagdommer er 73 år.De ekstraordinære lagdommere tilkaldes til de enkelte sager og honoreresfor det antal sager, de deltager i. De har samme kompetence, som de øvri-ge juridiske dommere i de sager, de indkaldes til, men de kan ikke fungeresom rettens formand.Ekstraordinære lagdommere er beskyttet mod afskedigelse, således at deikke kan opsiges i den periode, hvori de er konstituerede. Har konstitutio-nen varet i mere end et år, skal den ekstraordinære lagdommer have mindsten måneds varsel, før stillingen ophører.Der er for tiden i alt 35 ekstraordinære lagdommere ved lagmandsretterne.De dækker tilsammen ca. 5 pct. af den tid, der anvendes til retsmøder ilagmandsretterne.Det er den norske domstolsadministrations opfattelse, at ordningen funge-rer tilfredsstillende.6.4.For så vidt angår Sverige har dommere – ligesom andre offentligt an-satte – ret til at forblive i deres stilling indtil den måned, hvori de fylder 67år. Hvis de ønsker at fortsætte med at arbejde herudover, skal de indgive34

ansøgning til den svenske domstolsadministration. Hvis domstolsadmini-strationen finder, at der ikke bør gives tilladelse til, at en dommer kan fort-sætte i tjenesten udover det fyldte 67. år, træffes den endelige beslutning afregeringen.Der er kun i meget få tilfælde givet tilladelse til, at en dommer kan fortsæt-te udover det fyldte 67. år, herunder f.eks. i tilfælde af domstolssammen-lægninger, hvor det kan være hensigtsmæssigt at undgå at skulle udnævneen ny chef for nogle få måneder.I Sverige anvendes alderspensionerede dommere i vidt omfang som vika-rer.Når der udpeges vikarer, er det som regel med henblik på behandlingen afen enkelt sag, men enkelte gange er vikarer udpeget med henblik på atfungere i en eller flere måneder.Der findes ingen formel aldersgrænse for denne virksomhed, men vedmange embeder, herunder navnlig ved de såkaldte tingsretter, der fungerersom første instans i de fleste civile sager og straffesager, er det en målsæt-ning ikke at anvende dommere, som er fyldt 70 år.Det kræver ingen særlig (gen-)ansættelse eller anden særlig godkendelse atkunne fungere som vikar. Det påhviler domstolschefen eller en andenmedarbejder ved den pågældende domstol at vælge dommervikarerneblandt de pensionerede dommere.Dommervikarerne kan som udgangspunkt varetage alle dommerfunktio-ner, bortset fra funktionen som retsformand, hvor tingsretterne sættes af tredommere.Det tilstræbes, at dommervikarerne som vederlag modtager et fast beløbfor hver dag, de arbejder med hovedforhandling, retssagsforberedelse ellerdomsskrivning. Det tilstræbes endvidere, at beløbet fastsættes således, atdet modsvarer en fast dommers dagløn.Det er den svenske domstolsadministrations opfattelse, at ordningen medat bruge alderspensionerede dommere som vikarer fungerer godt, så længeman navnlig i førsteinstanssager er opmærksom på, at de vikarer, man gørbrug af, ikke har nået en alt for fremskreden alder.

6.5.Kun få lande har svaret på spørgsmålet om begrundelsen for at fast-sætte en pligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansattejurister ved domstolene. De pågældende lande har bl.a. henvist til stillin-gens art og de krav, der kan stilles til den, der bestrider den (fysisk styrke,udholdenhed, reaktionsevne, tilpasning til nye arbejdsmetoder).Der peges endvidere på, at hensynet til dommeres uafhængighed indebæ-rer, at deres afgang ikke må gøres afhængig af en beslutning truffet af denudøvende magt.USA har som begrundelse for, at der ved de føderale domstole mv. ikkefindes en pligtig afgangsalder for dommere, omvendt anført, at man vilsikre sig mod, at uvedkommende hensyn påvirker domstolens og den en-kelte dommers afgørelser.6.6.I tilknytning til det ovenfor under pkt. 6.2.-6.5 anførte kan det oplyses,at det for dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gæl-der, at dommerne vælges for et tidsrum af 9 år uden mulighed for genud-nævnelse. Dommernes embedsperiode udløber dog senest, når de fylder 70år, jf. artikel 23 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK).Der gælder således efter EMRK på nuværende tidspunkt en pligtig af-gangsalder på 70 år for dommere ved Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol.Det skal dog tilføjes, at der med tillægsprotokol nr. 15 til EMRK, somendnu ikke er trådt kraft, lægges op til at ændre den pligtige afgangsalderfor dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol således, atden pligtige afgangsalder på 70 år afskaffes mod, at der stilles krav om, atmedlemslandene ikke vil kunne indstille kandidater til dommerstillingerne,som er 65 år eller derover på den dag, som Europarådets ParlamentariskeForsamling har fastsat for at modtage indstillingerne. Idet udnævnelsespe-rioden på 9 år fastholdes, vil ændringen indebære, at dommere ved DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol vil kunne beklæde stillingen i enårrække efter, at den pågældende er fyldt 70 år.For dommere ved EU-domstolen og Retten gælder efter TEUF artikel 253og 254, at dommere udnævnes for et tidsrum af seks år med mulighed forgenudnævnelse. Der gælder efter EU-traktaterne og de tilhørende proto-koller ikke en fast aldersgrænse for, hvor længe en dommer kan virke vedde pågældende domstole.36

Kapitel 7. Forholdet til grundlovenI det lovforslag (nr. L 175 af 1. april 2008), som førte til lov nr. 484 af 17.juni 2008 om ændring af tjenestemandsloven (hvorved den generelle plig-tige afgangsalder for tjenestemænd blev ophævet), er det overvejet, om be-stemmelsen i grundlovens § 64 om dommernes uafhængighed vil være tilhinder for, at der (også) sker en ophævelse af den nuværende pligtige af-gangsalder på 70 år for dommere.Om dette spørgsmål er der anført følgende i det pågældende lovforslagsalmindelige bemærkninger (pkt. 3.2):”Grundlovens § 64 om dommernes uafhængighed har følgende ord-lyd:”§64.Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. Dekan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske,uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men udentab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afske-diget på grund af alder.”Når det i bestemmelsen fastslås, at administrativ afskedigelse af endommer, som er fyldt 65 år, skal ske uden tab af indtægter, skyldesdet, at der af hensyn til dommernes uafhængighed ikke skal være mu-lighed for fra administrationens (regeringens) side at lægge økono-misk pres på en dommer.Ordene ”indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget pågrund af alder” blev indføjet i grundlovens § 64 ved grundlovsrevisi-onen i 1953, efter at lovgivningsmagten i 1933 havde valgt i tjene-stemandsloven at indsætte en fast aldersgrænse på 70 år for domme-re. Indtil da havde der ikke været nogen aldersgrænse for dommere.Efter regeringens opfattelse vil bestemmelsen i grundlovens § 64, 3.punktum, 2. led, uanset sin ordlyd næppe være til hinder for, at denafgangsalder på 70 år for dommere, som i dag er fastsat i tjeneste-mandsloven, ophæves, uden at der samtidig fastsættes en anden al-dersgrænse. Det skyldes, at formålet med at indføre reglen i grundlo-vens § 64, 3. punktum, 2. led, næppe kan antages at have været atfastslå som en bindende forudsætning, at der i lovgivningen skal væ-37

re fastsat regler om tvungen afskedigelse af dommere på grund af al-der.Det bemærkes herved, at baggrunden for, at de nævnte ord blev ind-føjet i bestemmelsen ved grundlovsrevisionen i 1953, synes at haveværet et ønske om, at det økonomiske privilegium for dommere, somafskediges administrativt, ikke i en situation, hvor lovgivningsmag-ten havde valgt at indføre en fast aldersgrænse for dommere, ud-strækkes ud over det tidspunkt, hvor vedkommende under alle om-stændigheder skulle have været afskediget. I denne situation, hvorder i lovgivningen var blevet indført en fast aldersgrænse, kan hen-synet til at forhindre enhver risiko for at lægge økonomisk pres på endommer således ikke begrunde, at det økonomiske privilegium ud-strækkes til tiden efter, at vedkommende dommer under alle om-stændigheder skulle være fratrådt på grund af alder.”Som anført ovenfor under pkt. 1 har udvalget – efter sit kommissorium –ikke haft til opgave at overveje, om den pligtige afgangsalder for dommerehelt bør ophæves, men derimod alene, om der bør fastsættes en højere plig-tig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister veddomstolene end 70 år, og komme med forslag til, hvilken pligtig afgangs-alder der i givet fald bør fastsættes.Udvalget skal i lyset heraf bemærke, at en ændring af den pligtige af-gangsalder fra 70 år til en højere, fast afgangsalder ikke vil give anledningtil overvejelser i forhold til bestemmelsen i grundlovens § 64. Udvalgetskal herved pege på, at en forhøjelse af den pligtige afgangsalder fordommere ikke vil berøre dommernes uafhængighed og ikke vil give pladsfor nogen vilkårlighed fra administrationens side, jf. i den forbindelse Hø-jesterets dom vedrørende den nuværende pligtige afgangsalder på 70 år(gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1935, side 1 ff.). Om dommen kan dernærmere henvises til det, som er anført ovenfor under pkt. 3.Kapitel 8. Muligheden for og konsekvenserne ved at tillade ældredommere mv. at overgå til deltidsansættelseDer er i dag ikke i praksis en almindelig adgang til som (ældre) dommermv. at overgå til deltidsansættelse. En dommer, der har et ønske om (end-nu) ikke at forlade arbejdsmarkedet, men som samtidig ikke ønsker fortsatat være ansat i en fuldtidsstilling, vil således ikke have mulighed for atfortsætte ansættelsen på nedsat tid.38

Det fremgår af de tal vedrørende dommeres anvendelse af muligheden forat forlade deres dommerstilling inden det fyldte 70. år, der er anført oven-for under pkt. 5.4, at det er en forholdsvis lille andel af de ældre dommere,der fortsætter i deres ansættelse indtil det fyldte 70. år.Udvalget har på den baggrund besluttet at undersøge mulighederne for ogkonsekvenserne ved at indføre en ordning, hvorefter ældre dommere fårmulighed for at overgå til deltidsansættelse, for herved at få belyst, hvor-vidt man med en sådan ordning kan skabe en mulighed for, at dommere ogandre tjenestemandsansatte jurister (med dommerfunktioner) ved domsto-lene kan bidrage til at imødegå konsekvenserne af den forventede demo-grafiske udvikling. En ordning af den nævnte karakter vil således i givetfald have til formål at fastholde (ældre) dommere mv., der ellers ville havetrukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 70. år, i en deltids-stilling ved domstolene.Udvalget har på denne baggrund set på, i hvilket omfang de eksisterendealmindelige ansættelsesretlige regler giver mulighed for, at ældre medar-bejdere kan gå på nedsat tid, samt de pensionsmæssige konsekvenser her-ved (pkt. 8.1). Endvidere har udvalget bl.a. gennemgået de bestemmelser iretsplejeloven, der vil skulle overvejes nærmere, hvis der indføres en ad-gang til, at (ældre) dommere mv. kan overgå til deltidsansættelse (pkt.8.2). Udvalget har endelig overvejet, hvordan en ordning med mulighedfor deltidsansættelse af dommere i givet fald overordnet bør udformes(pkt. 8.3).8.1. Almindelige ansættelsesretlige regler om deltidsansættelse, her-under seniorordninger8.1.1.Moderniseringsstyrelsen har oplyst følgende om tjenestemandslov-givningens almindelige regler om nedsat arbejdstid:Efter tjenestemandslovens § 58, stk. 3, kan vedkommende minister ellerden, ministeren bemyndiger dertil, imødekomme en tjenestemands an-modning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller indtil videremod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsva-rende nedsat i pensionsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 3.8.1.2.Moderniseringsstyrelsen har herudover oplyst følgende om mulig-heden for at etablere seniorordninger mv.:39

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har indgået enrammeaftale om senior- og fratrædelsesordninger, jf. cirkulære nr. 9394 af29. august 2011 om aftale om senior- og fratrædelsesordninger.Rammeaftalen giver hjemmel til lokalt at etablere seniorordninger for eneller flere medarbejdere. Initiativet til etablering af en seniorordning kankomme fra ansættelsesmyndigheden eller fra den ansatte. Det er ansættel-sesmyndigheden, der vurderer mulighederne for og hensigtsmæssighedenaf at etablere en seniorordning for den enkelte ansatte.Seniorordninger hviler på frivillighed og forudsætter enighed mellem denansatte og ansættelsesmyndigheden.De lokale aftaler afstemmes efter forholdene på arbejdspladsen og den en-kelte ansattes forhold. De økonomiske vilkår aftales med den enkelte med-arbejder, som omfattes af ordningen, men formaliseres ved en aftale mel-lem ansættelsesmyndigheden og vedkommende organisationsrepræsentant.En seniorordning kan f.eks. omfatte aftrapning i tid (deltid) eller aftrapningi job/charge. Rammeaftalen giver adgang til, at der for den enkelte kan af-tales en seniorordning, der kombinerer forskellige elementer.Seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, at den ansatte er fyldt 60år, at den ansatte i sammenlagt 10 år har været ansat inden for rammeafta-lens dækningsområde, og at arbejdstiden udgør mindst 15 timer pr. uge ef-ter nedsættelsen.Selv om en medarbejder i forvejen er på deltid, kan det som led i en seni-orordning aftales, at arbejdstiden nedsættes yderligere.For tjenestemænd kan det aftales, at vedkommende får pensionsalder-medregning op til den hidtidige beskæftigelsesgrad (maksimalt fuld tid),selv om vedkommende går på deltid. Det forudsætter, at ansættelsesmyn-digheden indbetaler et pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36 sva-rende til den højere beskæftigelsesgrad.Rammeaftalen giver ikke hjemmel til at yde lønkompensation i forbindelsemed aftrapning i tid.Ansættelsesmyndigheden kan som led i en seniorordning bevilge op til 12dages frihed med løn om året til en ansat, der er fyldt 62 år. Friheden kan40

afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng,eller som enkelttimer. Ansættelsesmyndigheden fastsætter afviklingstids-punkt og/eller afviklingsbetingelser efter nærmere drøftelse med den ansat-te.Ansættelsesmyndigheden kan endvidere give en særlig fastholdelsesbonustil medarbejdere, som vælger at udskyde deres fratræden indtil et nærmereaftalt tidspunkt.8.2. Retsplejemæssige og lovtekniske overvejelser mv.8.2.1.Om bestemmelserne i retsplejeloven om antallet af dommere be-mærkes følgende:I retsplejelovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, er antal-let af dommere ved henholdsvis Højesteret, landsretterne, Sø- og Handels-retten og Tinglysningsretten fastsat.Retsplejelovens § 9, stk. 2-11, fastsætter et minimumtal for antallet afdommere ved de enkelte byretter, og i forlængelse heraf er der i retspleje-lovens § 9, stk. 12, 1. pkt., fastsat en pulje på 25 yderligere byretsdommere(puljedommere), som kan fordeles mellem byretterne inden for de maksi-mumtal for antallet af puljedommere ved de enkelte byretter, som er fastsati lovens § 9, stk. 12, 2. pkt.Ved ledighed i en dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt en el-ler flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilkenret stillingen skal placeres, jf. retsplejelovens § 9, stk. 12, 3. pkt.En byretsdommer, der udnævnes som yderligere dommer efter retsplejelo-vens § 9, stk. 12, er ligestillet med de øvrige dommere ved embedet, og ensådan dommer vil således være ansat som fast dommer ved den pågælden-de ret og være udnævnt som dommer ved den pågældende ret uden andentidsbegrænsning end den generelle aldersgrænse, jf. bemærkningerne til §9 i lovforslaget om politi- og domstolsreformen (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5329). Domstolsstyrelsen vil derfor – efter retsplejelo-vens § 9, stk. 12, 3. pkt. – først kunne flytte en dommerstilling fra én byrettil en anden byret, når der opstår ledighed i en dommerstilling ved en by-ret, hvor der er udnævnt en eller flere dommere ud over det antal, der erfastsat i § 9, stk. 2-11.

Ud over det antal dommere ved de enkelte retter, der er fastsat i retspleje-loven, er der praksis for, at tekstanmærkninger på finansloven kan givehjemmel til udnævnelse af yderligere dommere ved en bestemt ret, f.eks. iforbindelse med andre dommeres varetagelse af opgaver ved internationaledomstole eller som formand for undersøgelseskommissioner. Disse stillin-ger bortfalder ved den første ledighed i en fast stilling, efter at de pågæl-dende er vendt tilbage til deres stilling ved den pågældende ret.Herudover giver retsplejelovens §§ 44, 44 a, 44 b, 44 c, 44 d og 45 hjem-mel tilmidlertidigbeskikkelse (konstitution) som dommer.8.2.2.Det må antages, at de bestemmelser om antallet af dommere, der erfastsat i retsplejeloven (og finansloven) for de enkelte retter, må fortolkessom det antalpersoner,der kan udnævnes som dommere ved de enkelteretter. To udnævnte dommere kan således næppe dele en ”dommerstil-ling”, hvis de begge er ansat på halv tid. Det må således antages at væreudelukket at udnævne flere dommere – bortset fra puljedommere – vedden enkelte ret end det antal, der er fastsat for den pågældende ret.Det må endvidere antages, at det ved normeringen af dommere ved de en-kelte retter er forudsat, at der er tale om fuldtidsstillinger. Hvis man (i vidtomfang) giver mulighed for deltidsansættelse af udnævnte dommere, vilantallet af ”dommertimer” ved den enkelte ret kunne komme til at varierebetydeligt i forbindelse med, at dommerne vælger at gå på nedsat tid. I denforbindelse må det overvejes, om det er nødvendigt at justere normeringenaf dommere ved de enkelte retter, eller om en nedgang i den arbejds-mængde, der leveres af udnævnte dommere, kan opvejes ved, at man i vi-dere omfang overlader til andre domstolsjurister (konstituerede dommere,retsassessorer og dommerfuldmægtige) at udøve dømmende myndighed.Hvis man i videre omfang overlader udøvelsen af dømmende myndighedtil andre domstolsjurister end udnævnte dommere, må det holdes for øje,om forskydningen i forholdet mellem dømmende myndighed, der udøvesaf udnævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves af andredomstolsjurister, vil kunne give anledning til betænkeligheder i relation tilgrundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.Der kan i den forbindelse henvises til overvejelserne i Domstolsudvalgetsbetænkning (nr. 1319/1996), bl.a. side 263 ff. Det kan i den sammenhængbemærkes, at det i bemærkningerne til retsplejelovens § 44 b om midlerti-dig beskikkelse som landsdommer er anført, at forfatningsretlige hensyntaler for, at landsretterne normeres således, at der altid kan deltage mindst2 faste dommere i sagernes afgørelser. Af de nævnte bemærkninger frem-42

går endvidere, at retten i en række sager, herunder sager af mere principieleller indgribende karakter eller af særlig politisk interesse, bør beklædes af3 faste dommere. Der henvises herved til forslag til lov om ændring afretsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (L 32) (Re-kruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeresbierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelsem.v.), Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 865.Der kan endvidere henvises til behandlingen af forslag til lov om ændringaf retsplejeloven og forskellige andre love (L 168, folketingsåret 2005-06)(Politi- og domstolsreform). I bemærkningerne til et ændringsforslag her-til, jf. Folketingets Retsudvalgs betænkning af 23. maj 2006, Folketingsti-dende 2005-06, tillæg B, side 1493, der blev vedtaget, anføres det – underhenvisning til de principielle synspunkter, der er anført i betænkning nr.1319/1996 – at andelen af retssager, der varetages af udnævnte dommere,med den foreslåede tilførsel af dommerstillinger vil blive hævet fra de 60pct. på landsplan, der er forudsat i lovforslaget, til omkring 75 pct.8.2.3.Som det fremgår, regulerer retsplejeloven antallet af dommere. Der-imod regulerer retsplejeloven ikke dommeres eller andre domstolsjuristersarbejdstid, der ligesom en række andre ansættelsesvilkår for dommere mv.,herunder lønmæssige forhold og ret til tjenestefrihed, er reguleret i den an-sættelsesretlige lovgivning.Retsplejeloven ses derfor ikke at være til hinder for, at der indføres en ord-ning, hvorefter ældre dommere gives mulighed for at gå på nedsat tid.Hvis normeringen af dommere ved de enkelte retter skal justeres, vil detbl.a. skulle overvejes, hvordan en model rent lovteknisk kan udformes, så-ledes at den giver mulighed for løbende at justere normeringen ved de en-kelte retter i takt med, at dommerne mv. går på nedsat tid, jf. herom neden-for under pkt. 8.3.5.8.2.4.Om forholdet mellem retsplejelovens regler om dommeres bibe-skæftigelse og en ordning, hvorefter (ældre) dommere mv. kan overgå tildeltidsansættelse, bemærkes følgende:Ifølge retsplejelovens § 47 b, stk. 1, må en dommers indtægter ved bibe-skæftigelse i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i hoved-stillingen, og den må maksimalt udgøre 50 pct. af en højesteretsdommersløn i hovedstillingen. Hvis en dommer går på nedsat tid, må en fortolkningaf retsplejelovens § 47 b, stk. 1, antages at indebære, at grænserne for43

dommerens indtægter ved bibeskæftigelse reduceres tilsvarende. Det kan igivet fald gøre det uattraktivt for en dommer at gå på nedsat tid. Det be-mærkes i den forbindelse, at en ordning, hvorefter der gives adgang til del-tidsansættelse, i givet fald ikke vil have til formål at skabe mulighed for atforkorte arbejdstiden i hovedstillingen med henblik på i stedet at have bi-beskæftigelse, og at der i givet fald vil være kontrol heraf i Bibeskæftigel-sesnævnet.8.2.5.Sammenfattende bemærkes, at indførelsen af en almindelig adgangtil som (ældre) dommer mv. at overgå til deltidsansættelse forudsætter enrække overvejelser af bl.a. retsplejemæssig og lovteknisk karakter. Der sesdog ikke at være retlige omstændigheder, der indebærer, at man ud fra engenerel betragtning må udelukke indførelsen af en sådan ordning.I den forbindelse bemærkes, at den model – der er skitseret nedenfor underpkt. 8.3 – for, hvordan en ordning med mulighed for deltidsansættelse afdommere i givet fald overordnet skal udformes, ikke ses at rejse spørgsmåli forhold til grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion, da de pågældende dommere uanset deltidsansættelse fortsat vil blivebetragtet som udnævnte dommere og dermed være omfattet af bl.a. ansæt-telsesværnet i grundlovens § 64. Der henvises dog til det, der er anført ne-denfor under pkt. 8.3.5 om forholdet mellem dømmende myndighed, derudøves af udnævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves afandre domstolsjurister.Det vil imidlertid skulle overvejes, om en ordning, hvorefter (ældre) dom-mere mv. får adgang til at overgå til deltidsansættelse, i givet fald med enrimelig sandsynlighed vil kunne forventes at opfylde formålet med ordnin-gen, nemlig at fastholde (ældre) dommere mv., der ellers ville have trukketsig tilbage fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 70. år, i en deltidsstilling,således at domstolene kan bidrage til at imødegå konsekvenserne af denforventede demografiske udvikling. I den forbindelse vil det således ogsåskulle overvejes, om en ordning af den nævnte karakter tværtimod vilmedføre, at ældre dommere mv. i vidt omfang vil vælge at overgå til del-tidsansættelse i stedet for at forblive i deres (fuldtids)stilling.8.3. Udvalgets overvejelser om, hvordan en ordning med mulighed fordeltidsansættelse af dommere i givet fald overordnet bør udformesUdvalget har overvejet, inden for hvilke overordnede rammer en eventuelordning med mulighed for deltidsansættelse af dommere bør udformes.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at en sådan ordning bør ud-44

formes således, at der samlet set sker en forøgelse af dommeres tilknytningtil arbejdsmarkedet.Det er udvalgets opfattelse, at en eventuel ordning med mulighed for del-tidsansættelse af dommere bør udformes på følgende måde:8.3.1.Det er for det første udvalgets opfattelse, at en deltidsordning børudformes således, at overgang til deltidsansættelse tidligst bør kunne skefra en vis fast (højere) alder – f.eks. det fyldte 65. år.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at sigtet med ordningen ikkeer, at flere dommere ved at vælge deltidsansættelse samlet set får en min-dre tilknytning til arbejdsmarkedet, end de har i dag. Hensigten er tværti-mod, at flere dommere forbliver længere på arbejdsmarkedet og dermedsamlet set får en større tilknytning til dette, fordi de får mulighed for at gåpå deltid. Fastsættelsen af den alder, som skal kunne give mulighed for atovergå til deltidsansættelse, må derfor ske, således at et betydeligt antaldommere må forventes at udskyde deres fratræden i forhold til det tids-punkt, hvor de ville have ønsket at fratræde deres stilling, hvis der ikkehavde været en almindelig mulighed for, at de kunne virke som dommerepå nedsat tid.8.3.2.Det bør endvidere være en forudsætning for indgåelse af en aftaleom deltidsansættelse, at vedkommende retspræsident vurderer, at det vilvære muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdetved det pågældende embede i øvrigt. Der bør være tale om en konkret vur-dering, der skal foretages individuelt i forbindelse med enhver anmodningom at overgå til deltidsansættelse.I det omfang en anmodning fra en dommer om at overgå til deltidsansæt-telse ikke imødekommes forudsættes det, at den pågældende meddelesgrunden til, at det ikke vurderes muligt og hensigtsmæssigt som ovenforanført, at vedkommende overgår til deltidsansættelse.8.3.3.Det er udvalgets opfattelse, at en dommerstilling altid bør være enhovedstilling.Arbejdstidens længde bør derfor ikke kunne nedsættes med mere end halvtid.Arbejdstidens fordeling og tilrettelæggelse bør i øvrigt fastsættes af ved-kommende retspræsident efter drøftelse med den deltidsansatte. Ved ar-45

bejdstidens fordeling og tilrettelæggelse bør det i den forbindelse sikres, atden deltidsansatte kan indgå i rettens berammelsesskema på en forsvarligog hensigtsmæssig måde.8.3.4.Efter udvalgets opfattelse bør en deltidsansat dommer som det natur-lige udgangspunkt modtage løn i forhold til sin arbejdstid. Spørgsmåletom, hvorvidt en deltidsansat dommer samtidig kan deltage i andre relevan-te seniorordninger på arbejdsmarkedet, må i givet fald vurderes særskilt.8.3.5.Hvis der gives mulighed for deltidsansættelse af udnævnte domme-re, vil antallet af arbejdstimer, der ved den enkelte ret leveres af udnævntedommere, kunne komme til at variere betydeligt. Hvis normeringen afdommerstillinger ved de enkelte embeder, jf. retsplejelovens § 2, stk. 1, §5, stk. 2, § 9, stk. 2-11, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, fastholdes, vil der såle-des – hvis nogle af embedets udnævnte dommere går på deltid – som ud-gangspunkt ske en nedgang i antallet af arbejdstimer, der udføres af ud-nævnte dommere.Nedgangen i den arbejdsmængde, der leveres af udnævnte dommere, vil ivisse tilfælde formentlig kunne opvejes ved i videre omfang at overlade tilandre domstolsjurister (konstituerede dommere, retsassessorer og dommer-fuldmægtige) at udøve dømmende myndighed.I lyset af de ovenfor under pkt. 8.2.2 omtalte bemærkninger til retsplejelo-vens § 44 b må det i den forbindelse løbende holdes for øje, at en for storforskydning i forholdet mellem dømmende myndighed, der udøves af ud-nævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves af andre dom-stolsjurister, vil kunne give anledning til betænkeligheder i relation tilgrundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.I forbindelse med etablering af en mulighed for deltidsansættelse af dom-mere bør antallet af dommere, der kan udnævnes i byretterne efter retsple-jelovens § 9, stk. 12, efter udvalgets opfattelse øges, og der bør åbnes mu-lighed for en tilsvarende fleksibel normering af antallet af dommere vedlandsretterne og Sø- og Handelsretten.8.3.6.Under henvisning til de særlige opgaver, som retspræsidenter vare-tager, finder udvalget, at en ordning med mulighed for at overgå til del-tidsansættelse ikke bør omfatte retspræsidenter. Udvalget finder af sammegrund – og under hensyn til den særlige arbejdsform i Højesteret – at endeltidsordning ikke bør omfatte højesteretsdommere.46

Da antallet af retsassessorstillinger ikke er fastsat ved lov på samme måde,som det er tilfældet med dommerstillinger, er der intet til hinder for, at enretsassessor kan overgå til deltidsansættelse, hvis retspræsidenten konkretvurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæg-gelsen af arbejdet ved det pågældende embede i øvrigt.Med henblik på at vurdere effekten af en ordning med mulighed for del-tidsansættelse som dommer, herunder med henblik på at vurdere om for-målet med ordningen opnås, således at der sker en ”netto-tilvækst” i for-hold til det samlede antal arbejdstimer, dommere yder, finder udvalget, atordningen i givet fald bør genovervejes efter en kortere periode (ca. 3 år). Iden forbindelse vil også ordningens betydning for forholdet mellem døm-mende myndighed, der udøves af udnævnte dommere, og dømmendemyndighed, der udøves af andre domstolsjurister, kunne vurderes, jf. oven-for under pkt. 8.2.2 og 8.3.5.8.3.7.Sammenfattende er det udvalgets opfattelse, at en eventuel ordningmed mulighed for deltidsansættelse af dommere overordnet bør bygge påfølgende elementer:Deltidsansættelse bør tidligst kunne ske fra en vis fast (højere) al-der – f.eks. det fyldte 65. år.Det bør være en forudsætning for indgåelse af en aftale om deltids-ansættelse, at vedkommende retspræsident vurderer, at det vil væremuligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdetved det pågældende embede i øvrigt. Hvis det ikke vurderes muligtog hensigtsmæssigt, at en dommer overgår til deltidsansættelse,forudsættes det, at den pågældende meddeles grunden hertil.Arbejdstidens længde bør ikke kunne nedsættes med mere end halvtid.En deltidsansat dommer bør som det naturlige udgangspunkt mod-tage løn i forhold til sin arbejdstid.Antallet af dommere, der kan udnævnes i byretterne efter retspleje-lovens § 9, stk. 12 (puljedommere), bør øges, ligesom der bør åb-nes mulighed for en tilsvarende fleksibel normering af antallet afdommere ved landsretterne og Sø- og Handelsretten.En ordning med mulighed for at overgå til deltidsansættelse bør ik-ke omfatte retspræsidenter eller højesteretsdommere.Ordningen bør genovervejes efter en kortere årrække (ca. 3 år).

Kapitel 9. Tilkaldeordning for pensionerede dommere mv.Udvalget har i forlængelse af overvejelserne ovenfor i kapitel 8 – om mu-ligheden for at indføre en almindelig adgang til at tillade ældre dommere atovergå til deltidsansættelse – set på, om der kan peges på andre ordninger,der vil kunne medvirke til at sikre, at dommere mv. bliver længere tid påarbejdsmarkedet og derved bidrager til at imødegå konsekvenserne af denforventede demografiske udvikling.Udvalget har derfor undersøgt mulighederne for at indføre en ordning,hvorefter alderspensionerede og svagelighedspensionerede dommere ogandre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene kan tilkaldes til at vir-ke ved domstolene i nærmere bestemt omfang.Formålet med en sådan ordning vil som anført i givet fald overordnet væreat forsøge at bidrage til at imødegå konsekvenserne af den forventede de-mografiske udvikling, og ordningen vil mere konkret kunne anvendes somen mulighed for at udfylde et eventuelt personalemæssigt tomrum ved em-bederne, når de faste dommere mv. er forhindret i at varetage alle embe-dets opgaver (med retsarbejde), og der derfor er behov for tilkaldte dom-mere mv. for at forhindre, at der opstår sagsbunker.Det er udvalgets opfattelse, at en eventuel tilkaldeordning overordnet børudformes på følgende måde:9.1.Indledningsvis bemærkes, at retsplejelovens §§ 44 a, 44 b, 44 c, 44 dog 45 giver mulighed for at meddele midlertidig beskikkelse af andredommerstillinger end højesteretsdommer i nærmere angivne situationer, jf.retsplejelovens § 44, stk. 2, jf. stk. 1.Retsplejeloven ses imidlertid ikke at indeholde bestemmelser, der er egne-de til at gennemføre en tilkaldeordning for pensionerede dommere mv. Dervil derfor skulle tilvejebringes hjemmel for en sådan ordning i retsplejelo-ven. Det vil i den forbindelse efter udvalgets opfattelse være hensigtsmæs-sigt, at ordningen – i lighed med det, der er anført ovenfor under pkt. 8.3.6om en mulighed for deltidsansættelse af dommere – genovervejes efter enkortere periode (ca. 3 år).9.2.Udvalget har herefter for det første overvejet, om det alene er alders-pensionerede og svagelighedspensionerede dommere mv., eller ogsådommere mv., der har opsagt deres dommerstilling til fordel for andet ar-bejde, der vil skulle kunne tilkaldes efter en eventuel tilkaldeordning.48

I den forbindelse kan det nævnes, at Domstolsudvalget i betænkning nr.1319/1996, side 194, har overvejet, om man skulle foreslå en ordning meddeltidskonstitution for advokater, således at advokaterne kunne undlade atdeponere deres bestalling, mens de gjorde tjeneste som konstitueret dom-mer, f.eks. en gang om ugen. Dette udvalg afstod imidlertid fra at frem-komme med et sådant forslag, da en sådan deltidsordning muligvis vilkunne anfægtes som værende i modstrid med Menneskerettighedskonven-tionens artikel 6, stk. 1.Bl.a. på denne baggrund finder udvalget, at principielle synspunkter omdomstolenes uafhængighed taler for, at en tilkaldeordning alene bør omfat-te alderspensionerede og svagelighedspensionerede dommere mv. og såle-des ikke dommere mv., der måtte ophøre med at virke som dommer mv.,fordi vedkommende ønsker at udøve et andet (hoved)erhverv. Det bemær-kes i den forbindelse, at pensionerede dommere, der i overensstemmelsemed § 10, stk. 1 eller 2, i lov nr. 484 af 17. juni 2008, jf. ovenfor underpkt. 5.3, varetager hvervet som formand for eller medlem af nævn og rådmv. i givet fald bør kunne være omfattet af tilkaldeordningen.9.3.Hvis det lægges til grund, at ordningen alene vil skulle gælde alders-pensionerede og svagelighedspensionerede dommere mv. og ikke domme-re mv., der måtte ophøre med at virke som dommer mv., fordi vedkom-mende ønsker at udøve et andet (hoved)erhverv, vil det formentlig læggeen naturlig ramme for, hvor ”unge” personer en tilkaldeordning i givet faldvil komme til at omfatte.Der kan således henvises til, at Domstolsstyrelsen har oplyst, at af de fireyngste blandt de 42 dommere, der i perioden 2008-2012 gik på alderspen-sion, var én dommer 60 år på tidspunktet for pensioneringen og 3 domme-re 62 år. Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at ingen dommere gik påsvagelighedspension i den anførte periode.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke består noget be-hov for nærmere at fastsætte en nedre aldersmæssig grænse for, hvem eneventuel tilkaldeordning vil skulle omfatte.Udvalget har i øvrigt også overvejet spørgsmålet om, hvilken alder der børfastsættes som den øverste grænse for at kunne deltage i en tilkaldeordningfor dommere mv.

Der kan i den forbindelse peges på, at hensynet til at sikre en fleksibel ogoperationel ordning taler for, at der ikke fastsættes en fast og absolut græn-se for, indtil hvilken alder en pensioneret dommer mv. vil kunne fungeresom tilkaldt dommer.Da det er udvalgets opfattelse, at en eventuel tilkaldeordning bør udformessåledes, at det bliver vedkommende retspræsident, der får kompetencen tilat tilkalde pensionerede dommere mv., jf. pkt. 9.6 nedenfor, vil det endvi-dere kunne anføres, at der ikke er et behov for en sådan absolut alders-grænse, da retspræsidenten (typisk) vil være bekendt med de kandidater,der overvejes i forbindelse med en tilkaldeopgave, og ikke vil vælge enkandidat, der på grund af legemlig eller psykisk svækkelse ikke vil kunnevaretage opgaven.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke bør fastsættesen absolut grænse for, hvilken alder en tilkaldt dommer mv. vil kunne ha-ve.Det er dog udvalgets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsæt-te en vejledende øvre grænse for, hvilken alder en tilkaldt dommer vilkunne have. At aldersgrænsen alene er vejledende, vil eksempelvis kunneindebære, at en ”tilkaldedommer” vil kunne færdigbehandle en sag, hvorhovedforhandlingen er påbegyndt, inden den pågældende dommer har pas-seret (den vejledende) aldersgrænsen.Efter udvalgets opfattelse bør en sådan vejledende aldersgrænse fastsættes,således at man som udgangspunkt ikke kan være tilkaldt dommer efter detfyldte 72. år. Udvalget finder således, at pensionerede dommere dels børkunne tilkaldes i tiden, indtil den pågældende fylder 70 år, dels periodenderefter og indtil de fylder 72 år.Det bemærkes herved, at den absolutte aldersgrænse for konstitutioner somekstraordinær lagdommer i Norge er 73 år, og at det for så vidt angår densvenske ordning med at anvende alderspensionerede dommere som vikarerer målsætningen ikke at anvende dommere, som er fyldt 70 år, jf. ovenforunder kapitel 6 om fremmed ret.9.4.Udvalget har endvidere overvejet, om dommere mv. skal tilkaldes tilat virke i nærmere bestemte sager, eller om det vil være mere hensigts-mæssigt at lade de pågældende fungere i retten i en nærmere afgrænset pe-riode.50

Der kan i den forbindelse peges på, at bl.a. hensynet til at etablere en ord-ning, der er fleksibel og rummelig, kan tale for, at den ikke begrænses til atomfatte enten tilkald til nærmere bestemte sager eller tilkald i nærmere af-grænsede perioder, men at det overlades til den retspræsident, der bemyn-diges til at administrere ordningen, jf. nedenfor under pkt. 9.6, at beslutte,hvordan opgaverne for den pågældende tilkaldte dommer mv. i en konkretsituation skal afgrænses.Idet der henvises til bemærkningerne nedenfor under pkt. 9.10 om en til-kaldeordnings forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, finder udvalget imidlertid anledning til at fremhæve, atstore profilerede sager som udgangspunkt bør varetages af embedets fastedommere, mens tilkaldte dommere mv. bør indgå i fordelingen af det på-gældende embedes almindelige sager i en nærmere bestemt periode.Det forudsættes endvidere, at en tilkaldt dommer mv. – hvor den pågæl-dende tilkaldes med henblik på at forhindre, at der opstår sagsbunker, ellermed henblik på at nedbringe sådanne – også i disse situationer vil skullebehandle embedets almindelige sager, og ikke sager der tilhører en enkeltbestemt sagskategori (f.eks. således, at den pågældende alene tilkaldes tilat behandle allerede foreliggende færdselssager).9.5.I forhold til spørgsmålet om finansiering af en ordning med tilkaldtedommere bemærkes, at ordningen som udgangspunkt vil skulle fungereinden for domstolenes økonomiske rammer. Herved sikres det, at tilkaldtedommere mv. ikke vil indebære en udgiftsforøgelse ved domstolene.9.6.Udvalget har endvidere overvejet, hvilken person eller myndighed, derbør have kompetencen til at tilkalde pensionerede dommere mv.I den forbindelse kan der på den ene side peges på, at hensynet til en flek-sibel og operationel ordning taler for, at der etableres en enkel og admini-strativ let procedure med at antage personer som led i en tilkaldeordning.Dette hensyn kan derfor tale for, at beslutningen om at tilkalde en bestemtperson til at virke som tilkaldt dommer kan træffes af retspræsidenten. Detbemærkes i den forbindelse, at retspræsidenten vil være nærmest til at vur-dere behovet for at tilkalde yderligere arbejdskraft og til at vurdere, hvemder i den konkrete situation bedst vil kunne afhjælpe dette behov.På den anden side vil der kunne argumenteres for, at stillinger, der indebæ-rer, at man skal fungere som dommer, bør forelægges for et bredt sammen-51

sat og uafhængigt råd (Dommerudnævnelsesrådet) til indstilling, inden denpågældende stilling kan besættes.En sådan fremgangsmåde vil dog i betragtning af Dommerudnævnelsesrå-dets arbejdsform kunne forhindre en smidig løsning af eventuelle proble-mer med f.eks. personalemangel ved domstolene.Der kan i øvrigt peges på, at en ordning, hvor retspræsidenterne tilkalderde ønskede dommere mv., næppe vil give anledning til betænkeligheder.Det skyldes bl.a., at de pågældende tilkaldte dommere mv. tidligere harfungeret som dommere mv., at der kun vil være tale om, at de pågældendeskal fungere i en nærmere bestemt periode, at det derfor ikke kan antages,at der vil opstå problemer i forhold til en tung afskedigelsesprocedure, atdommerfuldmægtige og retsassessorer allerede i dag i et vist omfang ud-fylder dommerfunktioner uden udnævnelse og uden at være indstillet hertilfra Dommerudnævnelsesrådet, og at retspræsidenten under de omstændig-heder vil være en tilstrækkelig garant for, at den bedst kvalificerede vælgestil stillingen, herunder fordi midlerne til finansiering af stillingen som ud-gangspunkt vil skulle tages fra det pågældende embedes lønsum.På den anførte baggrund er det udvalgets opfattelse, at retspræsidenterne igivet fald bør tildeles kompetencen til at tilkalde dommere mv.Det kan overvejes at etablere en liste over de pensionerede dommere mv.,der har tilkendegivet interesse for at blive tilkaldt som dommer.9.7.Selv om alderspensionerede og svagelighedspensionerede dommeremv. ikke vil have et retskrav på at blive tilkaldt til at virke som dommer ikonkrete sager, kan det ikke udelukkes, at personer, der trods et ønske her-om ikke kommer i betragtning, vil kunne føle sig forbigået.Der kan derfor rejses det spørgsmål, om eventuelle betænkeligheder i for-hold til proceduren ved udvælgelsen af de personer, der skal tilkaldes, børsøges imødegået.Det kan således overvejes, om pensionerede dommere mv., der har tilken-degivet en interesse i at komme i betragtning som ”tilkaldedommer” ved etbestemt embede, og som til trods herfor ikke kommer i betragtning, i givetfald skal have adgang til at få prøvet dette ”afslag”.

Der kan i den forbindelse henvises til, at der ved lov nr. 1266 af 16. de-cember 2009 om ændring af bl.a. retsplejeloven blev indført mulighed for,at et afslag på ansættelse som retsassessor eller dommerfuldmægtig af enansøger, der er eller har været ansat i en tidsbegrænset stilling som dom-merfuldmægtig, kan indbringes for Den Særlige Klageret, jf. retsplejelo-vens § 54 a, stk. 3.Det kan i lyset heraf umiddelbart overvejes at undergive retspræsidenter-nes beslutninger om at undlade at tilkalde en bestemt person klageadgangtil enten vedkommende landsretspræsident (alternativt Højesterets præsi-dent, når den pågældende beslutning er truffet af landsrettens præsident),Dommerudnævnelsesrådet eller Den Særlige Klageret.For alle de nævnte ”instanser” vil gælde, at det anførte tema (retspræsiden-tens skøn over, hvem der vil være bedst egnet til at løse en bestemt opgaveved det pågældende embede) vil være særdeles vanskeligt at efterprøve, ogat der under alle omstændigheder næppe vil kunne blive tale om, at prøvel-sen fører til et pålæg til retspræsidenten om at tilkalde den person, der harklaget.For så vidt angår Dommerudnævnelsesrådet bemærkes særligt, at rådet idag ikke har til opgave at træffe afgørelse i klagesager, men derimod at af-give indstillinger til justitsministeren i forbindelse med besættelse afdommerstillinger og -konstitutioner. En opgave som den anførte vil derforligge uden for rammerne af rådets nuværende opgaver.I forhold til Den Særlige Klageret bemærkes særligt, at klageretten ved va-retagelsen af sine opgaver træffer afgørelse efter en formaliseret retsligprocedure. Det kan umiddelbart forekomme tvivlsomt, om en sådan formfor sagsbehandling vil være egnet i forbindelse med en afgørelse af, hvor-vidt en retspræsidents beslutning om at undlade at tilkalde en bestemt per-son (men omvendt at tilkalde en anden person) har været korrekt.De generelle vanskeligheder – ved at efterprøve retspræsidentens skønover, hvem der vil være bedst egnet til at løse en bestemt opgave ved detpågældende embede – der er anført ovenfor, vil som nævnt også være tilstede, hvis landsretspræsidenterne udpeges som klageinstans. I forhold tillandsretspræsidenterne kan der imidlertid peges på, at de almindeligvis vilhave et større kendskab til de enkelte (pensionerede) dommere mv. og der-for vil have bedre forudsætninger for at bedømme grundlaget for en rets-præsidents beslutning om at tilkalde en bestemt person.53

På baggrund af ovenstående og hensynet til en fleksibel anvendelse af ord-ningen er det udvalgets opfattelse, at det formentlig begrænsede behov foren prøvelsesadgang næppe i tilstrækkelig grad tilsiger, at der indføres ensådan klageadgang for dommere mv., der måtte tilkendegive en interesse iat komme i betragtning som ”tilkaldedommer” ved et bestemt embede, ogsom til trods herfor ikke kommer i betragtning. Der vil dog i givet faldkunne indhentes erfaringer om behovet for en klageadgang, inden en til-kaldeordning vil skulle genovervejes (efter ca. 3 år), jf. pkt. 9.1 ovenfor.9.8.Selv om tilkaldte dommere mv. som anført ovenfor under pkt. 9.4 vilskulle indgå i fordelingen af det pågældende embedes almindelige sager ien nærmere bestemt periode, således at ”ansættelsen” bortfalder ved udlø-bet af den pågældende periode, er det efter udvalgets opfattelse ikke hen-sigtsmæssigt at udelukke muligheden for at tilbagekalde retspræsidentensbeslutning om at tilkalde en bestemt person, inden den pågældendes ”til-kaldeperiode” er udløbet.Udvalget finder således, at vedkommende retspræsident i særlige tilfælde,hvor den tilkaldte dommer mv. – f.eks. på grund af aldersbetinget svæk-kelse – viser sig at være uegnet til stillingen, bør kunne tage initiativ til atbringe den aftalte ”tilkaldeperiode” til ophør før tid.Selv om ”tilkaldedommere” ikke som f.eks. mange dommerfuldmægtigehar en lang karriere foran sig, finder udvalget, at ”ansættelsesværnet” for”tilkaldedommere” ikke bør være ringere end det, der, jf. retsplejelovens§§ 54 og 54 a, gælder for andre ikke-udnævnte dommere.Det er derfor udvalgets opfattelse, at det bør være Den Særlige Klageret,som får kompetence til at træffe afgørelse i disse sager, og at ordningenindrettes, så den svarer til den ordning, der gælder i forbindelse med uan-søgt afsked af bl.a. dommerfuldmægtige, jf. retsplejelovens § 54 a. I denforbindelse kan der også peges på, dels at Den Særlige Klageret som anførti forvejen efter retsplejeloven § 54 a er kompetent i sager om afsked pågrund af uegnethed eller sygdom af andre ikke-udnævnte dommere, her-under dommerfuldmægtige og retsassessorer samt midlertidigt beskikkededommere (jf. retsplejelovens § 44, stk. 4), dels at hensynet til en ensartetbehandling af sagerne taler for, at de behandles af et centralt organ.Herudover taler det, der er anført nedenfor under pkt. 9.10.3 om Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions krav til en uafhængig og upar-tisk domstol, for, at Den Særlige Klageret får den nævnte kompetence.54

Det bemærkes, at antallet af sager, hvor det vil være nødvendigt at tilbage-kalde beslutningen om at tilkalde en bestemt person, inden den pågælden-des ”tilkaldeperiode” er udløbet, må antages at blive særdeles begrænset.9.9.Anvendelse af pensionerede dommere mv. som tilkaldte dommere måsidestilles med overladelse af dømmende myndighed til andre ikke-udnævnte dommere.I lyset af de ovenfor under pkt. 8.2.2 omtalte bemærkninger til retsplejelo-vens § 44 b må det i den forbindelse løbende holdes for øje, at en for storforskydning i forholdet mellem dømmende myndighed, der udøves af ud-nævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves af andre dom-stolsjurister, vil kunne give anledning til betænkeligheder i relation tilgrundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.Det er imidlertid ikke muligt at foretage et skøn over, hvor mange pensio-nerede dommere mv., der i givet fald vil være interesseret i at deltage i entilkaldeordning, ligesom det ikke på forhånd kan afgøres, i hvilket omfangembederne vil gøre brug af en sådan ordning.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at der ikke på forhånd sy-nes at være et behov for at fastsætte en ramme for, hvor stor en andel af etembedes sagsmængde der kan varetages af tilkaldte dommere. Det følgerdog af selve ordningens karakter, at det kun bør være en begrænset del afembedets sagsmængde, der behandles af tilkaldte dommere.Det bemærkes endvidere, at det som anført ovenfor efter udvalgets opfat-telse vil være hensigtsmæssigt, at tilkaldeordningen i givet fald gennemgåren revision efter en kortere årrække (ca. 3 år). I den forbindelse vil ordnin-gens betydning for forholdet mellem dømmende myndighed, der udøves afudnævnte dommere, og dømmende myndighed, der udøves af andre dom-stolsjurister, kunne vurderes.9.10.Indførelse af en ordning, hvorefter pensionerede dommere mv. kantilkaldes til at virke ved domstolene, forudsætter nærmere overvejelser afbl.a. lovteknisk karakter.Der vil herudover også skulle tages stilling til spørgsmålet om, hvordantilkaldte dommere mv. skal vurderes i forhold til aflønning og øvrige an-sættelsesforhold. Disse overvejelser, herunder spørgsmålet om, hvorvidtder vil skulle udarbejdes en helt særskilt model herfor, vil i givet fald skul-55

le foretages af Moderniseringsstyrelsen i samarbejde med Domstolsstyrel-sen.Indførelse af en tilkaldeordning forudsætter endvidere overvejelser omforholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on. Herom skal udvalget bemærke følgende:9.10.1.En tilkaldeordning, hvor der gives mulighed for at ”genbeskikke”den pågældende pensionerede dommer mv., må for det første skulle over-vejes i forhold til grundlovens § 64, 2. pkt., om dommeres personelle uaf-hængighed.I den forbindelse skal det bemærkes, at der i forslag til lov om ændring afretsplejeloven og forskellige andre love (L 168) (Politi- og domstolsre-form), Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5246, er givet udtryk for,at bestemmelsen i grundlovens § 64, 2. pkt., kun gælder for udnævntedommere, hvorimod ikke-udnævnte dommere (justitssekretærer, retsasses-sorer, dommerfuldmægtige samt midlertidigt beskikkede dommere) i ste-det er beskyttet af retsplejelovens regler om det såkaldte ansættelsesværn,jf. retsplejelovens § 54.Udvalget er enig i denne opfattelse, og det kan på denne baggrund ikke an-tages, at grundlovens § 64, 2. pkt., vil være til hinder for, at pensionerededommere – der jo netop ikke er udnævnte dommere – ”genbeskikkes” i entilkaldeordning.9.10.2.En tilkaldeordning må endvidere overvejes i forhold til grundlo-vens § 61, 2. pkt., der har følgende ordlyd:”§61.[…] Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke ned-sættes.”Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med grundlovsændringen i 1953. Iforarbejderne anføres bl.a. følgende (Folketingstidende 1952-53, tillæg A,sp. 3561):”Ved udtrykket ”særdomstole” forstås domstole, som nedsættes tilpådømmelse af en eller flere allerede foreliggende sager. Sådannedomstole frembyder den betænkelighed, at udpegning af dommerekan ske under hensyntagen til deres indstilling til den eller de sager,hvori de skal dømme.”56

I den forbindelse skal det indledningsvis bemærkes, at det ikke kan antagesat have betydning for en tilkaldeordnings forhold til grundlovens § 61, 2.pkt., at en tilkaldeordning for en formel betragtning ikke vil indebære ennedsættelse af nye domstole til påkendelse af enkelte allerede foreliggendesager, men at der vil være tale om, at en dommer tilkaldes til allerede eksi-sterende domstole. Det afgørende efter grundlovens § 61, 2. pkt., kan såle-des ikke være domstolens navn, men om der reelt er tale om en særdom-stol.Der kan til støtte for, at der med en tilkaldeordning vil være tale om ned-sættelse af særdomstole i grundlovens forstand peges på grundlovens for-arbejder, hvor det er anført, at der ved ”særdomstole” forstås ”domstole,som nedsættes til pådømmelse af en eller flere allerede foreliggende sa-ger”, og at det vil (kunne) være tilfældet i forhold til tilkaldeordningen,hvor en pensioneret dommer vil blive tilkaldt til at virke som dommer iforhold til allerede foreliggende sager. Det kan nærmere gøres gældende,at der hverken i grundlovsbestemmelsens ordlyd eller forarbejder er ud-trykkelige holdepunkter for, at der gælder noget særligt i tilfælde, hvor deter domstolene selv – og ikke regeringen eller Folketinget – der udpeger(tilkalder) de ”særlige” dommere. Heroverfor står en række synspunkter,som taler imod, at der ikke med en tilkaldeordning vil være tale om sær-domstole i grundlovens forstand.Der kan først og fremmest peges på, at formålet med bestemmelsen igrundlovens § 61, 2. pkt., særligt må antages at være at hindre, at regerin-gen (og eventuelt Folketinget) øver indflydelse på domstolenes behandlingaf konkrete sager ved – efter at sagen er opstået – at beskikke (tilkalde)dommere, som må antages at være ”venligt stemt” over for regeringenssynspunkter. Der kan i den forbindelse henvises til, at det i den forfat-ningsretlige litteratur må anses for forudsat, at det særligt er regeringensmisbrug, som bestemmelsen skal værne imod, jf. bl.a. Max Sørensen,Statsforfatningsret (2. udg. ved Peter Germer, 1973), side 154 f., Alf Ross,Dansk Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980) side 539 ogJens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (2012), side 91. Endvidere kander henvises til, at de bestemmelser, som i forarbejderne til grundloven ernævnt som eksempler på regler, der ville være uforenelige med den (nye)bestemmelse i § 61, 2. pkt., er kendetegnet ved, at kompetencen til at ned-sætte særdomstole efter disse bestemmelser tilkom kongen (regeringen).Det kan således anføres, at hensynet bag bestemmelsen i grundlovens § 61,2. pkt., ikke gør sig gældende, hvis det er domstolene selv – og ikke rege-ringen (eller Folketinget) – der udpeger de tilkaldte dommere. De domme-57

re (retspræsidenterne), der i givet fald vil skulle tilkalde dommerne, vil så-ledes være beskyttet efter grundlovens § 64, 1. pkt., om domstolenes funk-tionelle uafhængighed, og en tilkaldeordning, hvorefter retspræsidenternetildeles kompetencen til at tilkalde dommere mv., vil derfor heller ikke in-direkte kunne indebære indflydelse på domstolene fra de politiske instan-ser.Herudover skal det bemærkes, at de tilkaldte dommere mv. – som anførtovenfor under pkt. 9.4 – i en nærmere angiven periode vil skulle indgå iden almindelige fordeling af det pågældende embedes almindelige sagerog således ikke tilkaldes med henblik på at behandle en bestemt forelig-gende sag. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at forbuddet mod sær-domstole med dømmende myndighed særligt tager sigte på at imødegå re-geringens eller Folketingets usaglige udvælgelse af en bestemt person til atafgøre en eller flere foreliggende konkrete sager.Det er på den anførte baggrund udvalgets opfattelse, at der næppe kan væ-re afgørende principielle betænkeligheder ved en ordning, der vil kunneafhjælpe et problem med mangel på arbejdskraft ved domstolene, ved atretspræsidenterne bemyndiges til inden for nærmere bestemte retlige ram-mer at tilkalde pensionerede dommere til at virke ved domstolene i nærme-re afgrænsede perioder. En sådan ordning kan således ikke antages at stri-de imod hensynene bag grundlovens § 61, 2. pkt.Der kan herved endvidere henvises til betænkning nr. 1299/1995 om enrejsedommerordning, side 24 og 29 ff.9.10.3.Om forholdet mellem en tilkaldeordning og Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention bemærkes følgende:Indførelse af en ordning, hvorefter pensionerede dommere mv. kan tilkal-des for at udføre retsarbejde ved domstolene, giver anledning til at overve-je forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6,der omhandler retten til en retfærdig rettergang for en uafhængig og upar-tisk domstol.Ved afgørelsen af, om en domstol er uafhængig, har Menneskerettigheds-domstolen i sin praksis bl.a. lagt vægt på fremgangsmåden ved udnævnel-sen af domstolens medlemmer samt udnævnelsesperiodens længde, med-lemmernes beskyttelse mod afskedigelse og medlemmernes uafhængighed.

Der foreligger ikke praksis fra Domstolen vedrørende en tilkaldeordning afden omhandlede karakter, men Domstolens retningslinjer i andre sager kangenerelt tjene som vejledning.For så vidt angår udnævnelse fremgår det af Domstolens praksis, at detforhold, at en domstols medlemmer udpeges af regeringen eller af en ad-ministrativ myndighed, ikke i sig selv udelukker medlemmernes uafhæng-ighed, når de fungerer i deres personlige egenskab og ikke er underlagt in-struktionsbeføjelser i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, jf.Belilosmod Schweiz,dom af 29. april 1988.Med hensyn til udnævnelsesperiodens længde har Domstolen anset en ud-nævnelsesperiode på 3 år med begrænsede muligheder for afskedigelse iperioden for at opfylde artikel 6’s krav om uafhængighed, jf.Sramek modØstrig,dom af 22. oktober 1984. Domstolen accepterede ligeledes en ud-nævnelsesperiode på 3 år eller kortere iCampbell og Fell mod Storbritan-nien,dom af 28. juni 1984, hvor Domstolen udtalte, at udnævnelsesperio-den ganske vist var relativ kort, men at dette var forståeligt under hensyntil hvervets ulønnede karakter.Domstolen stiller ikke krav om, at en dommer formelt set er beskyttet modafskedigelse (selv om det er at foretrække), hvis en sådan beskyttelse eksi-sterer i praksis, og muligheden for afskedigelse således ikke kan anses atudgøre en reel trussel, der kan påvirke dommerens uafhængighed, jf.Coo-per mod Storbritannien,dom af 16. december 2003.Domstolen lægger endvidere vægt på, at domstolens medlemmer ikke erundergivet instruktionsbeføjelser fra udenforstående med hensyn til ud-øvelsen af deres hverv, herunder at domstolens medlemmer i praksis eruafhængige, jf.Sramek mod Østrig,dom af 22. oktober 1984.Endelig lagde Domstolen iCooper mod Storbritannien,dom af 16. de-cember 2003, vedrørende en militærdomstols uafhængighed vægt på, atden omhandlede fuldtidsdommerstilling blev besat af en højtstående offi-cer i en ved udnævnelsen bestemt fastsat periode i de sidste år forud forhans pensionering, hvorfor den pågældende var i en position, hvor han ik-ke kunne håbe på forfremmelse.Som det fremgår, omhandler Domstolens praksis ikke situationer som denbeskrevne tilkaldeordning, og vurderingen af en sådan ordnings forenelig-hed med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil derfor væreforbundet med en vis usikkerhed.59

Uanset at tilkaldeperioden formentlig vil være relativt kort, må det imidler-tid under hensyn til den beskrevne ordnings karakter antages, at ordningenvil være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 6. Der må i den forbindelse lægges vægt på, at kompe-tencen til at tilkalde en pensioneret dommer henlægges til retspræsidenten,at den pensionerede dommer ikke udnævnes til at behandle enkeltsager,men til at behandle embedets almindelige sager i en nærmere bestemt pe-riode, at en eventuel ”afskedigelse” vil skulle foretages af Den SærligeKlageret, samt at den pensionerede dommer i tilfælde af ”afskedigelse” ersikret økonomisk uafhængighed i form af sin (allerede tildelte) pension.9.11.Udvalget har endvidere vurderet tilkaldeordningens forhold til lovom tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. septem-ber 2008, der bl.a. indeholder regler om forbud mod forskelsbehandling aftidsbegrænset ansatte i forhold til sammenlignelige fastansatte og om be-grænsninger i forhold til fornyelser af flere på hinanden følgende tidsbe-grænsede ansættelsesforhold.Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænsetansættelse, som er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EF-Tidende 1999 nr.L 175, s. 43).Der er på statens område ikke indgået kollektiv overenskomst om gennem-førelsen af direktivet, jf. lovens § 2, stk. 1.Loven finder anvendelse for lønmodtagere, hvorved forstås personer, dermodtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. § 3, stk. 1.Et tjenesteforhold er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren har den dagligeledelsesret over for den ansatte. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved, atarbejdsgiveren har ret til at føre løbende kontrol med det, der præsteres, ogtil at gribe korrigerende ind, eller ved at lønmodtageren har en rapporte-ringspligt vedrørende det udførte. Ledelsesret må i øvrigt ofte også forud-sættes at være til stede i de tilfælde, hvor arbejdet alene er bestemt efter arteller udføres inden for en nærmere fastsat arbejdstid.Andre kendetegn er, at den ansatte modtager løn og ikke opnår en såkaldt”driftsherregevinst”, samt at den ansatte ikke hæfter for moms.

Et tjenesteforhold er endvidere normalt kendetegnet ved, at lønmodtagerener forpligtet til selv at udføre arbejdet og således ikke kan sætte en anden isit sted.Herudover lægges der vægt på, hvilken tilknytning der består mellem ar-bejdsgiveren og den ansatte, herunder varigheden af arbejdet, og om andetarbejde kan bestrides ved siden af stillingen.Som en del af vurderingen indgår også, i hvilket omfang arbejdstageren isin sociale og erhvervsmæssige stilling kan sidestilles med en almindeliglønmodtager.Selv om dommere mv. i overensstemmelse med grundlovens § 64, 1. pkt.,ikke er undergivet arbejdsgiverens instruktionsbeføjelser eller ledelsesret itraditionel arbejdsretlig forstand – hvorefter arbejdsgiveren kan give in-struktioner om arbejdets nærmere udførelse – indgår de i et ansættelsesfor-hold på lige fod med andre lønmodtagere. Retspræsidenten har også i etvist omfang mulighed for at fastlægge retningslinjer for den praktiske til-rettelæggelse af arbejdet.Tilkaldeordningen for pensionerede dommere mv. tænkes, som anførtovenfor under pkt. 9.4, udformet således, at den pågældende pensionerededommer mv. tilknyttes en ret for en nærmere bestemt periode. Den pågæl-dende pensionerede dommer mv. skal således indgå i rettens almindeligearbejde og påtage sig de sager, der bliver tildelt vedkommende af retspræ-sidenten.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at de pensionerede dommere,der tilknyttes et embede som led i en tilkaldeordning, må betragtes somlønmodtagere i lov om tidsbegrænset ansættelses forstand. Lovens be-stemmelser vil derfor finde anvendelse i forhold til ordningen.I den sammenhæng er det relevant at vurdere tilkaldeordningens forhold tillovens § 5, stk. 1, der har følgende ordlyd:”§5.Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansæt-telsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektiveforhold, […]. Dette gælder f.eks. fornyelse1) der skyldes uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel,orlov, borgerligt ombud,2) der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller61

3) der er nødvendig til løsning, herunder udbedring af en oprindeligbestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.[…]”Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforholdkan således kun ske, hvis fornyelse er begrundet i objektive forhold. Reg-len er indført for at forhindre, at tidsbegrænset ansættelse anvendes for atomgå de sædvanlige opsigelsesregler, der gælder på det pågældende områ-de.Om en fornyelse er objektivt begrundet vil bero på en konkret vurdering. Iloven angives bl.a. uforudset forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlovog borgerligt ombud eller løsning af en oprindelig bestemt arbejdsopgaveaf midlertidig karakter som eksempler på objektive begrundelser.Der skal være tale om mindst to tidsbegrænsede ansættelsesforhold, for atder foreligger en fornyelse af et tidsbegrænset ansættelsesforhold i den an-førte bestemmelses forstand. Et tidsbegrænset ansættelsesforhold, der etab-leres i umiddelbar tilknytning til et ikke tidsbegrænset ansættelsesforhold,vil således ikke anses som en fornyelse.Derudover skal der være en vis tidsmæssig tilknytning mellem de tidsbe-grænsede ansættelser, uden at de dog behøver at ligge i umiddelbar for-længelse af hinanden.Der er således ikke i loven opstillet nærmere definerede kriterier for, hvor-når der kan ske fornyelse af tidsbegrænsede ansættelser, herunder hvormange gange det kan ske. Vurderingen heraf må derfor foretages konkret ihvert enkelt tilfælde. Det anførte vil også gælde spørgsmålet om, hvorvidtder kan ske fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse for en pensioneretdommer mv. som led i en tilkaldeordning.9.12.Sammenfattende er det udvalgets opfattelse, at en tilkaldeordningoverordnet bør bygge på følgende elementer:En tilkaldeordning vil skulle reguleres i retsplejeloven.Den bør alene omfatte alderspensionerede og svagelighedspensio-nerede dommere mv. og ikke dommere mv., der måtte ophøre medat virke som dommer mv., fordi vedkommende ønsker at udøve etandet (hoved)erhverv.

Der er ikke behov for at fastsætte en nedre aldersmæssig grænsefor, hvem ordningen i givet fald vil skulle omfatte.Der bør derimod fastsættes en vejledende øvre aldersgrænse, såle-des at man som udgangspunkt ikke kan være tilkaldt dommer efterdet fyldte 72. år.Tilkaldte dommere mv. bør indgå i fordelingen af det pågældendeembedes almindelige sager i en nærmere bestemt periode. Storeprofilerede sager bør således som udgangspunkt varetages af em-bedets faste dommere.Ordningen vil som udgangspunkt skulle fungere inden for domsto-lenes økonomiske rammer.Det er retspræsidenterne, der bør tildeles kompetencen til at tilkal-de dommere mv.Der vurderes som udgangspunkt ikke at være behov for at indføreen klageadgang for dommere mv., der måtte tilkendegive en inte-resse i at komme i betragtning som ”tilkaldedommer”, og som tiltrods herfor ikke kommer i betragtning.Retspræsidenten bør i særlige tilfælde kunne tage initiativ til atbringe den aftalte ”tilkaldeperiode” til ophør før tid. Kompetencentil at træffe afgørelse i sådanne sager bør henlægges til Den SærligeKlageret.Ordningen bør genovervejes efter en kortere årrække (ca. 3 år).

Kapitel 10. Udvalgets overvejelser og anbefalinger10.1.Udvalget har efter kommissoriet til opgave at overveje, om der børfastsættes en højere pligtig afgangsalder for dommere og andre tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene end 70 år, og komme med forslag til,hvilken pligtig afgangsalder der i givet fald bør fastsættes.Udvalget finder, at de samfundsøkonomiske konsekvenser, der følger afudviklingen i befolkningens alderssammensætning, levealder mv., som derer nærmere redegjort for i kapitel 4 ovenfor, indebærer, at der fremover vilvære behov for at kunne skaffe yderligere arbejdskraft. Udvalget finder deti den forbindelse vigtigt, at dommere og andre tjenestemandsansatte juri-ster ved domstolene – ligesom andre erhvervsområder – bidrager til at løsedenne udfordring i det omfang, dette findes muligt og forsvarligt underhensyn til de opgaver, som varetages af domstolene.Udvalget har i lyset heraf koncentreret sine overvejelser om, hvorvidt enforhøjelse af den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene vil være den mest hensigtsmæssige63

måde, hvorved dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved dom-stolene vil kunne bidrage til løsningen af de nævnte samfundsmæssige ud-fordringer.Udvalget finder, at der ved vurderingen af dette spørgsmål må holdes forøje, at en eventuel forhøjelse af en dommers afgangsalder vil betyde, atden enkelte dommer normalt vil have ret til at fortsætte sit virke somdommer med uændret funktion, herunder også som embedschef eller rets-formand. Denne mulighed vil gælde i hele perioden frem til, at en dommernår den højere afgangsalder. Hvis vedkommende dommer således ønskerat fortsætte sin funktion som dommer, vil dette i praksis alene kunne hin-dres, hvis Den Særlige Klageret finder, at retsplejelovens betingelser forsuspension og senere afskedigelse af dommeren er opfyldt.Udvalget finder det afgørende, at dommere og andre tjenestemandsansattejurister ved domstolene også fremover kan leve op til de væsentlige krav,der stilles til deres arbejdsevne. Det bør således efter udvalgets opfattelsesøges undgået, at der sker en forøgelse af antallet af sager om afskedigelseaf dommere på grund af aldersbetinget svækkelse, idet en sådan forøgelsebl.a. vil kunne bidrage til at svække borgernes tillid til domstolene.Udvalget henviser i den forbindelse bl.a. til, at domstolene er samfundetsendelige tvistløser. Det gælder i forholdet mellem borgere og virksomhe-der indbyrdes, men det gælder også i forholdet mellem borgere og offent-lige myndigheder, hvor domstolene er den enkelte borgers sidste mulighedfor at få prøvet en myndighedsafgørelse. Det er endvidere domstolene, derpålægger straf, hvilket er en af de mest indgribende foranstaltninger sam-fundet kan bringe i anvendelse over for borgerne. Domstolene varetagersåledes en helt grundlæggende funktion i samfundet og befolkningens til-lid til, at domstolene kan opfylde denne funktion, taler derfor med vægtmod, at der i en domstolsbehandling deltager en dommer, som på grund afaldersbetinget svækkelse ikke er egnet hertil.Udvalget henviser endvidere til, at samfundsudviklingen har betydet enøget retlig kompleksitet, og for mange dommere også har medført et øgetsagspres. Der stilles således i dag ganske store krav til dommeres arbejds-mæssige kapacitet.I den forbindelse er det efter udvalgets opfattelse vigtigt at holde sig forøje, at domstolenes forhold adskiller sig fra et sædvanligt hierarkisk op-bygget administrativt system bl.a. derved, at man ved domstolene ikke harsamme muligheder (som i forhold til tjenestemænd hos forvaltningsmyn-64

digheder) for at omplacere den enkelte dommer i en mindre krævende stil-ling, der er passende i forhold til bl.a. den pågældendes arbejdsmæssigekapacitet.Hvis en tjenestemand hos en forvaltningsmyndighed på grund af f.eks. al-dersbetinget svækkelse ikke er i stand til at varetage sine arbejdsopgaverforsvarligt, vil man således kunne sikre, at den pågældende ikke fortsættermed at varetage de opgaver, som vedkommende ikke længere magter atudføre.For dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene er si-tuationen imidlertid en anden, idet det af hensyn til at sikre uafhængige ogupartiske domstole i grundloven (for udnævnte dommere) henholdsvis iretsplejeloven (for andre domstolsjurister) er fastsat en særlig beskyttelsemod afskedigelse og forflyttelse. Dette værn mod afskedigelse og forflyt-telse skal bl.a. sikre mod, at der ved trussel om afsked kan lægges pres pådommere eller ske ansættelsesretlig forfølgelse af dommere, der træffer”ubekvemme” afgørelser.I tilfælde, hvor en dommer som følge af aldersbetinget svækkelse ikkelængere er i stand til at varetage sine arbejdsopgaver på en forsvarlig må-de, vil det ikke nødvendigvis være sådan, at den pågældende dommersselvopfattelse vil svare til omgivelsernes bedømmelse. En dommer, der så-ledes ikke selv ønsker at fratræde sin stilling, kan som følge af det særligeværn mod afskedigelse og forflyttelse ikke fjernes fra sin dømmende funk-tion uden sikkert grundlag for, at en sådan fjernelse ikke skyldes uenighedi dommerens judicielle afgørelser.Det er udvalgets vurdering, at en aldersbetinget svækkelse af en dommer ipraksis langt fra altid vil indtræde og forløbe på en sådan måde, at det –hvis dommeren ikke selv ønsker at fratræde sin stilling – vil være muligtstraks at tilvejebringe det sikre grundlag, som vil være en forudsætningfor, at den pågældende dommer vil kunne suspenderes eller afsættes veddom afsagt af Den Særlige Klageret. Det betyder, at den pågældende – ihvert fald i en periode – vil virke som dommer uden at være i stand til atvaretage sine arbejdsopgaver forsvarligt. I lyset af de opgaver, som dom-stolene varetager, kan dette efter omstændighederne være forbundet medganske vidtrækkende konsekvenser for de berørte borgere, virksomhedermv.Det har været vanskeligt for udvalget på det foreliggende grundlag at vur-dere, om en eventuel mindre forhøjelse af den pligtige afgangsalder for65

dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene – f.eks. til72 år – vil medføre en forøgelse af tilfælde, hvor en dommer på grund afaldersbetinget svækkelse ikke vil være i stand til at varetage sine arbejds-opgaver forsvarligt.I lyset heraf har udvalget fundet ikke at kunne se bort fra, at en højere plig-tig afgangsalder eventuelt kan indebære en forøget risiko for, at sådannetilfælde opstår.Samlet set finder udvalget på det foreliggende grundlag, at den pligtige af-gangsalder for dommere mv. på 70 år på nuværende tidspunkt bør fasthol-des.10.2.Udvalget har i lyset heraf overvejet, om der kan peges på andre må-der – end en generel forhøjelse af den pligtige afgangsalder – hvorpådommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene kan bi-drage til løsningen af de kommende års samfundsmæssige udfordringer.10.2.1.Udvalget har i den forbindelse overvejet en ordning, der findes iforskellige varianter i visse andre lande, og som giver mulighed for enkonkret forhøjelse af den enkelte dommers afgangsalder. Der kan om disseordninger henvises til beskrivelsen af fremmed ret i kapitel 6 ovenfor.Udvalget kan imidlertid ikke anbefale en ordning med en konkret afgørelseaf, om afgangsalderen skal forhøjes for den enkelte dommer. Udvalget hari den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at en sådan ordning vil kunne give an-ledning til betænkeligheder og kritik med hensyn til dommerens uafhæng-ighed.En sådan ordning vil endvidere have den efter udvalgets opfattelse uhen-sigtsmæssige virkning, at en dommer med en forhøjet afgangsalder vil ha-ve krav på at fortsætte sit virke som dommer med uændret funktion, her-under også som embedschef eller retsformand. Denne ret vil gælde i heleperioden frem til opnåelsen af den højere pensionsalder. Hvis vedkom-mende dommer således ønsker at fortsætte sin funktion som dommer idenne periode, vil dette i praksis alene kunne hindres, hvis Den SærligeKlageret finder, at retsplejelovens betingelser for suspension og senere af-skedigelse af dommeren er opfyldte.10.2.2.En anden måde, som kunne forøge tilknytningen til arbejdsmarke-det for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene,kan – som anført i kapitel 9 ovenfor – være at åbne for, at det enkelte em-66

bede i forfaldssituationer eller andre særlige situationer, f.eks. for at for-hindre, at der opstår sagsbunker, kan tilkalde en pensioneret dommer oglade denne virke som dommer i en kortere periode.Dette vil efter udvalgets opfattelse kunne ske både i tiden før og efter denpågældende fylder 70 år, dog således at der som udgangspunkt ikke kanske tilkald efter det fyldte 72. år.Ved en sådan ordning vil initiativet skulle ligge hos vedkommende rets-præsident, og den pensionerede dommer vil således ikke have noget kravpå at blive tilkaldt, herunder krav på efter udløb af en tilkaldeperiode atblive tilkaldt på ny.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at en sådan ordning vilkunne fungere uden de betænkeligheder, som en forhøjelse af afgangsalde-ren for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene vilindebære, og udvalget kan derfor anbefale, at der indføres en sådan ord-ning.Om udvalgets overvejelser om en tilkaldeordning kan der i øvrigt til hen-vises til kapitel 9 ovenfor.10.2.3.En tredje måde, som kunne forøge tilknytningen til arbejdsmarke-det for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene,kan være at indføre en mulighed for, at dommere over en vis alder – f.eks.65 år – kan overgå til ansættelse som dommer på deltid, jf. kapitel 8 oven-for.Ordningen forudsættes at skulle føre til, at der samlet sker en forøgelse afdommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor aldersgrænsen for mu-lighed for overgang til deltidsansættelse bør fastsættes tilpas højt.Som det fremgår af kapitel 5, afsnit 4, ovenfor, fratræder ca. � af dedommere, der afskediges på grund af alder, deres stilling på et tidspunkt,der ligger forud for den tvungne pensionsalder. Det er i den forbindelse detklare indtryk blandt domstolsrepræsentanterne i udvalget, at et ikke ubety-deligt antal af disse dommere ville have overvejet en udskydelse af detfaktiske fratrædelsestidspunkt, hvis der havde været mulighed for, atdommere over en vis alder kunne virke som dommere på nedsat tid.

Det er bl.a. på denne baggrund udvalgets vurdering, at en indførelse af endeltidsordning for ældre dommere vil have en væsentlig positiv effekt pådommeres tilknytning til arbejdsmarkedet.Udvalget peger endvidere på, at muligheden for deltidsansættelse ikke hid-til har været til stede, men bl.a. ændringen af domstolsstrukturen i retningaf større embeder med flere dommere kan åbne op for, at en sådan mulig-hed vil kunne fungere i praksis i al fald ved byretter og landsretter.Udvalget kan på denne baggrund anbefale, at der indføres af en deltidsord-ning for dommere.Om udvalgets overvejelser om en deltidsordning for ældre dommere kander i øvrigt til henvises til kapitel 8 ovenfor.10.3.Udvalget finder, at indførelse af de under pkt. 10.2.2 og 10.2.3 anfør-te initiativer (deltidsordning og tilkaldeordning) vil kunne bevirke, at ogsådommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene bidragertil en løsning af de kommende års samfundsmæssige udfordringer.De pågældende ordninger har endvidere den fordel, at de ikke – ligesomen forhøjelse af den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene – giver anledning til de sammeovervejelser i forhold til domstolenes opgavevaretagelse og befolkningensfortsatte tillid til domstolene.På denne baggrund anbefaler udvalget, at der på nuværende tidspunkt – istedet for en forhøjelse af den pligtige afgangsalder for dommere og andretjenestemandsansatte jurister ved domstolene – sker en gennemførelse afde beskrevne ordninger ved domstolene.Udvalget finder i den forbindelse, at virkningerne af de pågældende ord-ninger bør vurderes efter en kortere årrække. Udvalget foreslår derfor, jf.kapitel 8 og 9 ovenfor, at dette spørgsmål tages op til fornyet overvejelseomkring 3 år efter en eventuel indførelse af de omtalte initiativer.Udvalget bemærker samtidig, at det på et senere tidspunkt vil kunne visesig relevant at se på spørgsmålet om dommeres tilknytning til arbejdsmar-kedet.

Bilag 2§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101af 12. september 2013§ 74.Efterlønsalderen er 60 år.Stk. 2.Efterlønsalderen er dog1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til ogmed den 30. juni 1954,2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og medden 31. december 1954,3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til ogmed den 30. juni 1955,4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og medden 31. december 1955,5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til ogmed den 30. juni 1956,6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og medden 31. december 1958,7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til ogmed den 30. juni 1959, og8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.Stk. 3.For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterløns-alderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Bilag 3§ 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. sep-tember 2013§ 1 a.Folkepensionsalderen er:1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den30. juni 1954.3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31.december 1954.4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den30. juni 1955.5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.Stk. 2.I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensions-alderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.Stk. 3.Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år pågrundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit formænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af social- og integrati-onsministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsatstigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperio-de på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderenreguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes medvirkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensions-alderen reguleres.