Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behand-

ling af civile sager ved domstolene om visse spørgsmål i forbindelse

med syn og skøn i civile sager

1. Indledning

Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-stolene har anmodet Retsplejerådet om at se på reglerne om syn og skønog om sagkyndige erklæringer.Det er Retsplejerådets opfattelse, at der er anledning til at overveje, om derskal være mulighed for andre former for beviser end syn og skøn i sager,hvor der er behov for sagkyndige vurderinger, f.eks. en udvidet brug af en-sidigt indhentede sagkyndige erklæringer. En sådan udvidelse af mulighe-derne for sagkyndige beviser vurderes umiddelbart at være relevant i etmindre antal sager. Retsplejerådet finder desuden, at der er en række prak-tiske og principielle spørgsmål, som skal overvejes nærmere i den forbin-delse.Det er samtidig den almindelige opfattelse i Retsplejerådet, at der i en langrække sager fortsat vil være brug for et institut som syn og skøn, og at derderfor kan være anledning til at se på, om brugen af dette institut kan gøresmere effektiv og mindre tids- og omkostningskrævende.Retsplejerådet har derfor besluttet at behandle visse spørgsmål vedrørendesyn og skøn forlods med det sigte, at Retsplejerådets overvejelser om dissespørgsmål kan færdiggøres, så rådets forslag herom kan indgå i arbejdet iUdvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-stolene, som skal afslutte sit arbejde i efteråret 2013. Rådet vil herefter

overveje de øvrige spørgsmål vedrørende syn og skøn og sagkyndige er-klæringer.Formålet med dette notat er derfor at behandle reglerne for, hvordan synog skøn igangsættes, herunder formuleringen af spørgsmål og udpegningaf skønsmanden, udformningen af skønserklæringen samt tidsforløbet ogomkostningerne i forbindelse med syn og skøn, da disse spørgsmål har storbetydning for en effektiv afvikling af sager, hvor der skal foretages syn ogskøn, og for sagsbehandlingstiderne i disse sager.

1.1. Sammenfatning af Retsplejerådets forslag

Retsplejerådets overvejelser har som nævnt i første omgang kun taget sigtepå visse spørgsmål i forbindelse med syn og skøn. Rådets forslag i dettenotat kan således ikke stå alene, idet der så vil mangle regler på nogle om-råder. Dog har Retsplejerådet allerede nu fundet anledning til også at fore-tage en generel sproglig opdatering af retsplejelovens kapitel om syn ogskøn.Retsplejerådets forslag vedrørende disse spørgsmål er samlet i afsnit 4 i etlovudkast med bemærkninger. Sigtet med forslaget er især at skabe grund-lag for en væsentlig hurtigere gennemførelse af et syn og skøn således, atsagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn kan blive kortere, end det ertilfældet i dag. Forslaget kan sammenfattes således:

1.1.1. Rettens beslutning om syn og skøn

Parterne skal som i dag fremsætte begæring om optagelse af syn og skønover for retten. Som noget nyt foreslås, at vedkommende part i forbindelsemed begæringen om syn og skøn alene skal fremsende en kort beskrivelsemed angivelse af, hvad der er den overordnede ramme for det foreslåedesyn og skøn. Det skal således angives, hvad genstanden for syn og skøn er,hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise. Derimod vildet ikke være et krav, at de konkrete spørgsmål, som vedkommende part igivet fald ønsker at stille til skønsmanden, sendes til retten, før denne hartaget stilling til, om der er grundlag for at tillade afholdelse af syn og skøn.Spørgsmålene kan dog være vedlagt begæringen, da dette i visse situatio-ner vil kunne være det mest hensigtsmæssige og tidsbesparende.En kopi af anmodningen om syn og skøn skal sendes til modparten. Påbaggrund af anmodningen om syn og skøn og en eventuel udtalelse fra2

modparten træffer retten beslutning om, hvorvidt der skal foretages syn ogskøn.

1.1.2. Spørgsmålene til skønsmanden

Hvis retten træffer afgørelse om, at der skal foretages syn og skøn, skalparterne formulere spørgsmålene på baggrund af den overordnede ramme.Begge parter skal stille alle deres spørgsmål med det samme, og der behø-ver ikke være enighed om spørgsmålene. Den part, som har anmodet omsyn og skøn, formulerer sine spørgsmål først og sender dem til modparten,hvis de ikke var vedlagt anmodningen om syn og skøn. Modparten stillerherefter sine spørgsmål. Retten kan alene afvise spørgsmål, som liggeruden for skønsmandens faglige kompetence eller anmodningen om syn ogskøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens §341. Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde for-søger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, atskønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tagestilling til.Spørgsmål til skønsmanden skal stilles ved brug af et særligt skema, derogså indeholder plads til skønsmandens besvarelse af de enkelte spørgs-mål. Der kan vedlægges bilag, genstande mv. til spørgsmålene.

1.1.3. Udpegningen af skønsmanden

Der foreslås ikke ændringer i fremgangsmåden for udpegning af skøns-mænd eller betingelserne for, at en person kan udpeges til skønsmand.Det foreslås, at retten skal sende begæringen og spørgsmålene til denskønsmand, som overvejes udpeget, og at skønsmanden herefter skalkomme med et overslag over tid og pris, som forelægges parterne. På bag-grund af parternes bemærkninger træffer retten afgørelse om udpegning el-ler ikke udpegning af den pågældende skønsmand. Det foreslås præciseret,at retten skal kunne afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan løse op-gaven inden for rimelig tid.Skønsforretningen skal afholdes, og spørgsmålene besvares inden en fristfastsat af retten med udgangspunkt i skønsmandens overslag. Hvis fristenoverskrides, skal skønsmanden redegøre for grunden hertil, og hvis over-skridelsen kan bebrejdes skønsmanden, vil den kunne få konsekvenser forskønsmandens honorar. Overskrides fristen, og kan det ikke lægges til3

grund, at skønserklæringen herefter vil fremkomme inden en acceptabeltid, kan retten tilbagekalde udpegningen.

1.1.4. Udformningen af skønserklæringen

Der indføres krav om, at skønserklæringen skal udformes ved brug af denblanket, hvor spørgsmålene er indsat, og hvor der er plads til, at skøns-manden kan skrive sit svar. Der kan vedlægges bilag, genstande mv. tilsvarene.

1.1.5. Supplerende spørgsmål

Når skønserklæringen foreligger, har parterne som i dag mulighed for atstille eventuelle supplerende spørgsmål. Der forudsættes, at der kun undta-gelsesvist vil blive mulighed for at stille supplerende spørgsmål mere enden gang, og det er retten, som træffer afgørelse om, hvorvidt de suppleren-de spørgsmål skal besvares, og i den forbindelse om de skal besvaresskriftligt af skønsmanden eller mundtligt i forbindelse med fremmøde i ret-ten.

1.1.6. Skønsmandens fremmøde i retten

Der vil som hidtil være mulighed for, at skønsmanden kan blive indkaldttil et retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen,og der foreslås på nuværende tidspunkt kun sproglige ændringer af regler-ne herom.

1.1.7. Omkostningerne ved skønsforretningen

Skønsmanden skal som nævnt, inden han kan udpeges, komme med etprisoverslag. Den part, der har fremsat begæring om afholdelse af syn ogskøn, hæfter for det samlede vederlag, mens den anden part hæfter for dendel af vederlaget, der kan henføres til besvarelsen af de spørgsmål, somvedkommende har ønsket besvaret. Der indføres en udtrykkelig bestem-melse, hvorefter partens rettergangsfuldmægtig også hæfter.Retten kan bestemme, at parterne stiller sikkerhed for skønsmandens ve-derlag.Når skønsforretningen er afsluttet, fremsender skønsmanden sit honorar-krav til retten. Honorarkravet skal begrundes, og hvis skønsmandens opgø-4

relse af omkostningerne ved skønsforretningen afviger fra overslaget, skalskønsmanden særligt redegøre for grunden hertil. Retten indhenter parter-nes bemærkninger til kravet og fastsætter herefter skønsmandens vederlagpå baggrund af kravet, det tidligere overslag og parternes bemærkninger.Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af vederla-get mellem parterne.

1.2. Økonomiske konsekvenser af Retsplejerådets forslag

Retsplejerådet har ikke belyst de økonomiske konsekvenser af rådets for-slag, idet rådet finder, at den nærmere vurdering heraf bør ske i lyset af,hvad Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager veddomstolene i øvrigt foreslår om behandlingen af civile sager.

2. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder i kapitel 19 regler om syn og skøn. Reglerneomfatter både civile sager og straffesager, men syn og skøn anvendes of-test i civile sager. I dette notat behandles kun syn og skøn i civile sager.Syn og skøn anvendes, når der i forbindelse med en retssag opstår spørgs-mål, hvis besvarelse kræver en særlig sagkundskab, som en dommer ikkeer i besiddelse af. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at få en fag-person til at bedømme forholdene.Syn og skøn er således en del af bevisførelsen i sagen og indebærer, at enfagperson – en skønsmand – af retten anmodes om at besvare noglespørgsmål f.eks. i tilknytning til sagens genstand. Skønsmanden foretageren såkaldt skønsforretning, ofte i forbindelse med en besigtigelse, og den-ne kombineres herefter med en faglig vurdering af de foreliggendespørgsmål. Skønsmanden kan ikke tage stilling til retlige spørgsmål.Da syn og skøn som nævnt er et led i bevisførelsen, forudsætter afholdelseaf syn og skøn, at der er uenighed mellem parterne om, hvad der kan læg-ges til grund med hensyn til sagens faktiske forhold.Syn og skøn anvendes i en lang række forskellige sager, og den genstandmv., som der skal foretages syn og skøn over, kan derfor være af megetforskellig karakter.Syn og skøn kan også finde sted som led i isoleret bevisoptagelse, jf. rets-plejelovens § 343, f.eks. for at få afklaret, om der er grundlag for en rets-sag, eller hvis der er risiko for, at den genstand, som der skal foretages synog skøn i forhold til, vil forringes eller på anden måde ændres, men somregel finder syn og skøn sted efter, at en retssag anlagt. Efter skatteforvalt-ningslovens § 47 finder retsplejelovens § 343 tilsvarende anvendelse, nårsagen er indbragt for skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller nårSkatterådet har tilladt, at der afholdes syn og skøn i en sag, der forelæggesfor rådet til afgørelse.Afholdelse af syn og skøn i en civil sag sker på baggrund af en begæringfra den part, som har brug for erklæringen for at løfte sin bevisbyrde. Ret-ten kan dog efter retsplejelovens § 339, stk. 3, opfordre en part til bl.a. attilvejebringe syn og skøn, når sagens faktiske omstændigheder uden sådanbevisførelse ville henstå som uvisse.6

Begæringen om syn og skøn fremsættes over for retten, som afgør, om denkan tages til følge, jf. retsplejelovens § 196. Inden retten træffer afgørelse,skal modparten have lejlighed til at udtale sig om begæringen. Spørgsmå-let vil i praksis ofte blive drøftet på et forberedende møde, jf. herved rets-plejelovens § 353, stk. 1, nr. 13. Hvis parterne er enige om, at der skal fo-retages syn og skøn, vil retten normalt tage begæringen til følge, medmin-dre der er tale om overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341. Er deruenighed om, hvorvidt der skal afholdes syn og skøn, træffer retten afgø-relse herom. En afgørelse herom truffet af en byret kan kæres til landsret-ten, jf. retsplejelovens § 389. Er afgørelsen truffet af landsretten eller Sø-og Handelsretten i en sag, der behandles i disse retter i 1. instans, kan kæredog kun ske med tilladelse af Procesbevillingsnævnet.Efter retsplejelovens § 196, stk. 1, udmelder retten en eller flere skøns-mænd, når der i en civil sag eller i en straffesag fremsættes begæring omoptagelse af syn og skøn, og begæringen tages til følge af retten. Typisk vilparterne selv komme med et forslag til, hvem der skal udpeges. I andre til-fælde anmoder retten en institution eller organisation om at bringe en eg-net person i forslag. Endelig kan retten være behjælpelig, og nogle retterhar forskellige lister over syns- og skønsmænd inden for bestemte fagom-råder.Retsplejeloven opstiller en række betingelser for, hvem der kan udmeldessom skønsmænd. Efter § 196, stk. 2, kan personer, der bor uden for rets-kredsen, kun udmeldes af denne, når det er oplyst, at de er villige til at ef-terkomme udmeldelsen, eller når det findes nødvendigt, fordi der inden forretskredsen ikke findes sagkyndige personer, som kan benyttes, eller fordiden ting, der er genstand for forretningen, er uden for retskredsen. I praksishar denne bestemmelse og hensynet til, at personen bor inden for retskred-sen, ikke større betydning.Kun personer, som er uberygtede, kan udmeldes som skønsmænd, jf. rets-plejelovens § 197, der endvidere henviser til inhabilitetsreglen i retspleje-lovens § 60 med hensyn til afgørelsen af, om en person må handle somskønsmand.Efter retsplejelovens § 198, stk. 1, er en person forpligtet til at modtageudmeldelse til skønsmand, hvis vedkommende ville være forpligtet til atvidne. Efter stk. 2 er der dog mulighed for, at visse personer kan fritages7

for denne pligt. I praksis udmeldes ikke personer, der ikke er villige til atpåtage sig hvervet.Efter retsplejelovens § 200 kan parterne gøre henstilling til retten om,hvem der skal vælges som skønsmand, men retten er ikke bundet af par-ternes henstilling. Retten meddeler inden udmeldelsen parterne, hvem deragtes udmeldt, og parterne får adgang til at udtale sig herom. Er parterneenige om en bestemt skønsmand, vil retten normalt følge parternes indstil-ling.Efter stk. 2 skal indsigelser mod skønsmanden gøres gældende straks vedudmeldelsen for at blive taget i betragtning, medmindre parten kan godtgø-re, at han uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidli-gere. Indsigelser kan eventuelt fremsættes i et retsmøde. Retten træffer af-gørelse om indsigelserne ved kendelse. Hvis indsigelserne tages til følge,kan kendelsen ikke kæres.Hvis syn og skøn vil medføre tilintetgørelse eller forandring af genstanden,skal en del af denne så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis detikke kan lade sig gøre, bør der udmeldes mindst to syns- og skønsmænd,jf. retsplejelovens § 201, stk. 3.Der udmeldes i praksis også (mindst) to syns- og skønsmænd, hvis der erbehov for kendskab til forskellige fagområder ved besvarelsen af de stille-de spørgsmål.Skønsmænd udpeges ved et såkaldt udmeldelsesdekret. I civile sager skaldet i udmeldelsesdekretet tydeligt angives, hvad der er skønsforretningensgenstand og øjemed, jf. retsplejelovens § 201, stk. 1. Det er således her,det angives, hvad syn og skønnet angår, og hvilke spørgsmål der skal be-svares af skønsmanden.Spørgsmålene kan enten være stillet af parterne i fællesskab eller af en afparterne. Den part, som har begæret syn og skøn, udarbejder et såkaldtskønstema, hvori indgår spørgsmålene til skønsmanden, og modparten harherefter mulighed for at gøre indsigelser mod spørgsmålene eller få stilletsupplerende spørgsmål. Alle relevante spørgsmål skal stilles med detsamme, og begge parter skal angive, hvilke spørgsmål de ønsker stillet.Den part, som ikke har begæret syn og skøn, må således også stille sinespørgsmål med det samme.8

Som det er fremgået, er det parterne og ikke retten, som stiller spørgsmå-lene til skønsmanden. Der er imidlertid i praksis ofte uenighed mellem par-terne om formuleringen af spørgsmålene, og i disse tilfælde er det retten,der træffer afgørelsen om formuleringen. Byrettens afgørelse om at tilladeeller afskære spørgsmål kan kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 389.Fastlæggelsen af, hvilke spørgsmål der skal stilles, kan derfor i nogle sagervare ganske lang tid.Når spørgsmålene er formuleret, skal der udpeges en skønsmand, og heref-ter skal skønsforretningen foretages.Efter § 203, stk. 1, skal udmeldelsesdekretet forkyndes for de udmeldteskønsmænd uden ophold. Denne regel ændres dog fra 1. juli 2013 til, atudmeldelsesdekretet uden ophold skal meddeles de udmeldte. Ændringener sket i forbindelse med en generel revision af reglerne om forkyndelsemv.Skønsforretningen vil typisk omfatte en besigtigelse af den genstand mv.,som der afholdes syn og skøn over. Efter § 203, stk. 2, skal skønsmændenei borgerlige sager give parterne underretning om tid og sted for skønsfor-retningen.Parterne kan klage over skønsmændenes fremgangsmåde ved skønsforret-ningen til retten, jf. § 203, stk. 3, og retten kan pålægge skønsmændene atomgøre eller fuldstændiggøre forretningen.Efter besigtigelsen skal skønsmændene udarbejde en skønserklæring, dvs.en skriftlig erklæring, som indeholder svar på de stillede spørgsmål, jf.retsplejelovens § 204. Der er ikke fastsat krav til indholdet eller udform-ningen af en skønserklæring, udover at den skal være skriftlig og indehol-de en besvarelse af de stillede spørgsmål. Parterne skal have kopi af denskriftlige erklæring, jf. retsplejelovens § 204.Retsplejeloven indeholder ikke tidsmæssige rammer for syn og skøn, her-under for, hvornår skønsmanden skal svare, og retten må således fastsætteen frist for afgivelse af erklæringen.En part kan gøre indsigelse mod udmeldelsen af en skønsmand, der ikkekan svare inden for rimelig tid, og retten kan nægte at udmelde en skøns-mand, som først kan svare efter lang tid.9

Skønsforretningen kan forsinkes både på grund af skønsmanden, men ogsåpå grund af parterne, som f.eks. skal give skønsmanden adgang til gen-standen eller i øvrigt give skønsmanden oplysninger til brug for forretnin-gen. Hvis en part er skyld i en sådan forsinkelse, at der ikke kan udarbej-des en syns- og skønserklæring, kan det evt. få processuel skadevirkningfor denne. Hvis en parts forhold har ført til en fordyrelse af syns- og skøns-forretningen, kan det indgå ved omkostningsfastsættelsen.Der kan efter erklæringens afgivelse være behov for at stille supplerendespørgsmål til skønsmanden. I nogle tilfælde kan disse besvares under af-hjemlingen, jf. nedenfor, men bør så stilles skriftlig på forhånd. Der kanogså være tale om spørgsmål, som mere hensigtsmæssigt kan besvaresskriftligt. Endelig kan der i nogle tilfælde være behov for afholdelse afyderligere besigtigelse.Der kan stilles supplerende spørgsmål, hvis skønserklæringen eller om-stændighederne i øvrigt giver anledning til det. Hvis et spørgsmål derimodburde have været stillet ved udmeldelsen af syn og skøn, kan det som ud-gangspunkt ikke begrunde, at der stilles supplerede spørgsmål. Frem-gangsmåden ved supplerende spørgsmål svarer til den fremgangsmåde, derer beskrevet for så vidt angår de oprindelige spørgsmål.Udover skønserklæringen kan der være behov for at indkalde skønsman-den til afhøring i retten, en såkaldt afhjemling af skønsmanden. Hvis par-terne ønsker det, foretages der således afhøring af skønsmændene i retten,normalt i forbindelse med hovedforhandlingen. Skønsmænd afhøres efterreglerne om afhøring af vidner, dog kan skønsmændene overvære hinan-dens og vidners afhøring, og de kan også få lov til at rådføre sig med hin-anden, inden de svarer, jf. retsplejelovens § 204, stk. 3.Retten er ikke bundet af en skønserklæring, men foretager også her en fribevisbedømmelse.Efter retsplejelovens § 210 udelukker et syn og skøn ikke, at der kan fore-tages nyt syn og skøn over samme genstand, enten ved samme skønsmændeller, når retten finder det hensigtsmæssigt, ved andre skønsmænd. Begæ-ring om nyt syn og skøn fremsættes ikke sjældent. Begæringen vil dog kunundtagelsesvist blive taget til følge. I stedet henvises parten i praksis oftetil at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.Det er retten, som fastsætter skønsmændenes honorar, jf. § 211.10

Det fremgår af retsplejelovens § 311, stk. 1, at en part foreløbig skal betalede omkostninger, der er forbundet med processuelle skridt, som parten harforetaget eller anmodet om. Efter § 311, stk. 2, kan retten efter anmodningfra en part, der efter stk. 1 foreløbig skal betale omkostningerne ved et synog skøn eller lignende, bestemme, at modparten foreløbig skal betale endel af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmål til skønsmanden mv. ivæsentlig grad har bevirket en forøgelse af omkostningerne.Den part, som har begæret syn og skøn, hæfter for omkostningerne hertil.Efter fast praksis hæfter skønsrekvirentens advokat også herfor. Omkost-ningerne fordeles ved afslutningen af sagen efter de almindelige regler omsagsomkostninger.

3. Retsplejerådets overvejelser

Formålet med dette notat er som nævnt i indledningen alene at overvejevisse spørgsmål om syn og skøn til brug for Udvalget om bedre og mereeffektiv behandling af civile sager ved domstolene.Retsplejerådets overvejelser har i første omgang taget sigte på civile sagerog på reglerne for at igangsætte syn og skøn, herunder på formulering afde spørgsmål, der ønskes besvaret ved et syn og skøn, udpegningen afskønsmanden og udformningen af skønserklæringen, samt tidsforløbet ogomkostningerne i forbindelse med syn og skøn.Retsplejerådet har således endnu ikke overvejet mulighederne for en vide-re anvendelse af andre sagkyndige beviser eller sagkyndige dommere, li-gesom en eventuel udvidet brug af ensidigt indhentede sagkyndige erklæ-ringer heller ikke behandles i dette notat. Reglerne om mulighederne for atafholde nyt syn og skøn er heller ikke behandlet, og endelig er reglerne omsyn og skøn i straffesager ikke behandlet, herunder konsekvenserne af rå-dets forslag i dette notat. Forslaget i dette notat kan således ikke stå alene,idet der så vil mangle regler om nyt syn og skøn samt syn og skøn i straf-fesager. Forslaget vil derfor efterfølgende blive suppleret, når rådets drøf-telser om disse emner er færdiggjort.Retsplejerådets overvejelser om disse spørgsmål vurderes at have en merebegrænset betydning for Udvalget om bedre og mere effektiv behandlingaf civile sager ved domstolene og vil derfor blive behandlet på sædvanligvis i rådet og vil ikke blive afleveret til udvalget.Retsplejerådet har imidlertid allerede nu fundet anledning til at foretage ensproglig gennemgang og modernisering af reglerne i retsplejeloven om synog skøn.

3.1. Rettens beslutning om syn og skøn

Retten træffer beslutning om afholdelse af syn og skøn på baggrund af enbegæring fra en part. Retsplejerådet har i den forbindelse overvejet, hvor-dan det sikres, at retten har det bedst mulige grundlag for at tage stilling tilen begæring om syn og skøn. Det er også væsentligt, at den part, som be-gærer syn og skøn, har gjort sig klart, om det er nødvendigt med syn ogskøn for at løfte bevisbyrden i sagen, og på hvilken måde syn og skøn errelevant for sagen.12

Retsplejerådet foreslår derfor, at en part, som vil begære syn og skøn, skaludforme en kort anmodning om syn og skøn til retten. I anmodningen skaldet angives, hvad der er den overordnede ramme for det foreslåede syn ogskøn. Det skal således angives, hvad genstanden for syn og skøn er, hvor-for der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise.Hvis parten allerede i forbindelse med en begæring om syn og skøn skalfremsende en sådan beskrivelse, vil rammerne for syn og skøn hermed pået tidligt tidspunkt kunne lægges fast, ligesom det bliver klargjort, hvadsyn og skøn efter partens opfattelse kan bevise i sagen.Begæringen om syn og skøn skal som nævnt være ganske kort, og aleneangive de overordnede rammer for syn og skøn. Det er således ikke nød-vendigt, at begæringen indeholder spørgsmålene til skønsmanden, men denskal angive den ramme, inden for hvilken der senere vil blive stilletspørgsmål. I nogle sager f.eks. sager med få spørgsmål vil det dog kunnevære hensigtsmæssigt og procesfremmende, hvis spørgsmålene er vedlagtbegæringen.Inden retten træffer afgørelse, skal modparten have lejlighed til at udtalesig om begæringen. På baggrund af begæringen og eventuelle bemærknin-ger træffer retten herefter afgørelse om, hvorvidt der skal foretages syn ogskøn i sagen, og herefter skal parterne efter Retsplejerådets forslag formu-lere deres spørgsmål til skønsmanden.Normalt vil en begæring om syn og skøn fremkomme i forbindelse meddet forberedende møde, jf. retsplejelovens § 353, efter, at det gennem svar-skriftet er klarlagt, hvad der er bestridt, men i nogle tilfælde vil en begæ-ring fremkomme allerede i forbindelse med stævningen. En begæring omsyn og skøn kan dog også fremsættes på et senere tidspunkt under forbere-delsen. Retsplejerådet finder det hensigtsmæssigt, at en begæring om synog skøn fremkommer så tidligt som muligt under en sag. Retsplejerådet erbekendt med, at Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civilesager bl.a. har behandlet spørgsmålet om, at parterne så tidligt som muligtskal indgå i drøftelser om sagen, herunder om muligheden for forlig.

3.2. Spørgsmålene til skønsmanden

Det er efter de gældende regler parterne og ikke retten, som stiller spørgs-målene til skønsmanden, og udgangspunktet er, at parterne skal være enige13

om formuleringen af spørgsmålene. Hvis parterne er uenige om formule-ringen af et eller flere af spørgsmålene, er det retten, som træffer afgørelseom, hvordan spørgsmålet skal formuleres.Der bruges i dag i nogle sager en del tid på at få formuleret spørgsmålenetil skønsmanden, hvis parterne er uenige om et eller flere af de spørgsmål,som ønskes stillet. Det betyder, at sagsbehandlingstiden forlænges, lige-som byretten skal bruge tid og ressourcer på at afgøre disse uenigheder.Herefter kan byrettens afgørelser kæres til landsretten, hvilket yderligere ermed til at forlænge sagsbehandlingstiden og øge ressourceforbruget.Retsplejerådet har derfor overvejet, hvordan processen med formulering afspørgsmål til skønsmanden kan forenkles.Det er Retsplejerådets opfattelse, at der bør være en friere adgang for par-terne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overla-des til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder re-levansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af denforeliggende tvist. Det må antages at føre til en kortere sagsbehandlingstid,da der ikke skal bruges så lang tid på at formulere spørgsmålene, når par-terne ikke skal være enige om disse. Samtidig skal retten ikke træffe afgø-relse om formuleringen af spørgsmål, hvilket vil være ressourcebesparendefor især byretten. Endelig vil det betyde færre kæresager ved landsretterne.Retsplejerådet foreslår derfor, at parterne som udgangspunkt hver især kanstille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som retten har lagt tilgrund for det konkrete syn og skøn. Der må således ikke stilles spørgsmål,som ligger uden for den konkrete ramme for syn og skøn, skønsmandensfaglige kompetence eller som forudsætter, at skønsmanden skal udtale sigom spørgsmål, som det er retten, der skal tage stilling til, f.eks. om et for-hold udgør en mangel i juridisk forstand. Der må heller ikke stillesspørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmandens svar i enbestemt retning. Herudover vil retsplejelovens § 341 om overflødig bevis-førelse fortsat finde anvendelse, hvilket i praksis betyder, at der ikke måstilles åbenbart overflødige spørgsmål.Retsplejerådet foreslår desuden, at spørgsmål kan stilles til skønsmanden,selv om parterne ikke er enige om spørgsmålene. Parterne skal derfor somudgangspunkt heller ikke kunne gøre indsigelse over for hinandensspørgsmål. Finder en part, at et spørgsmål er af en karakter, der betyder, at14

spørgsmålet ikke må stilles, jf. ovenfor, kan vedkommende part dog gøreindsigelse mod spørgsmålet og opfordre retten til at afvise spørgsmålet.Retsplejerådet foreslår, at den part, som har begæret syn og skøn, entensamtidig med begæringen eller inden en frist, der som udgangspunkt børsættes til 1-2 uger efter, at retten har truffet afgørelse om, at der skal fore-tages syn og skøn, skal sende sine spørgsmål til modparten og til retten.Fremsendelse af spørgsmålene samtidig med begæringen om syn og skønvil navnlig være relevant i mindre komplicerede sager, eller i sager somforudsætter et begrænset antal spørgsmål.Modparten skal herefter inden en frist fremsende sine eventuelle supple-rende spørgsmål til parten og retten. Hvis spørgsmålene er fremsendt medbegæringen, fastsættes fristen, når retten har truffet beslutning om syn ogskøn. Modpartens frist vil som udgangspunkt have samme længde som fri-sten for den anden part, medmindre særlige forhold taler for en længerefrist. Det kan være sager med et stort antal spørgsmål eller sager, hvor den,der har begæret syn og skøn, kan have haft lang tid til at forberede begæ-ringen og sine spørgsmål, og hvor det efter sagens karakter kan forekom-me rimeligt, at der (også) gives modparten lidt længere tid til at overvejeog stille sine spørgsmål.Hvis den anden parts spørgsmål giver anledning til yderligere spørgsmålfra en part, skal parten hurtigst muligt give besked herom til retten, somherefter fastsætter en frist for fremsendelse af disse spørgsmål.

3.3. Udpegningen af skønsmanden

Når der er truffet afgørelse om, at der skal afholdes syn og skøn, og parter-ne har formuleret deres spørgsmål, skal der udpeges en skønsmand.Retsplejerådet foreslår ikke ændringer i forhold til udpegningen af skøns-manden. Det vil således fortsat være retten, som udpeger skønsmanden,men parterne kan komme med forslag til, hvem der skal udpeges, eller ret-ten kan anmode en institution eller organisation om at foreslå en egnet per-son. Som nævnt har nogle retter desuden forskellige lister over syns- ogskønsmænd inden for bestemte fagområder.Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvem der agtes udpeget,og give parterne mulighed for at udtale sig herom.15

Retten kan udpege én eller flere skønsmænd. Flere skønsmænd udpeges ipraksis bl.a., hvis der er forskellige fagområder, som skal vurderes. Rets-plejerådet foreslår på nuværende tidspunkt ikke ændringer i praksis for,hvornår der udpeges mere end én skønsmand. Retsplejerådet foreslår des-uden, at den gældende regel om, at der som udgangspunkt skal udpegesmindst to skønsmænd, hvis genstanden for syn og skøn vil blive ødelagteller forandret af undersøgelsen, og det ikke er muligt at holde en del afgenstanden uden for undersøgelsen, videreføres.Retsplejerådet foreslår, at bestemmelsen om, at retten kun kan udpege per-soner, der bor inden for retskredsen, ikke videreføres, da den ikke i praksishar betydning i dag.Retsplejerådet foreslår desuden, at bestemmelsen i retsplejelovens § 198,stk. 1, om, at enhver, der er forpligtet til at vidne, også er forpligtet til atmodtage udmeldelse til skønsmand, ændres således, at det i stedet blivermuligt for retten at bestemme, at en person har pligt til at lade sig udpegesom skønsmand.Retsplejerådet foreslår endelig, at bestemmelserne i retsplejelovens § 197,stk. 2, § 198, stk. 2, og § 199, stk. 1 og 2, ikke videreføres, idet de ikkevurderes at have praktisk betydning.Retsplejerådet foreslår herudover en sproglig modernisering af reglerneom, hvem der kan udpeges som skønsmænd.Som efter de gældende regler kan kun personer, som er uberygtede, udpe-ges som skønsmænd, ligesom personer, som ville være udelukkede fra athandle som dommere i sagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må udpegessom skønsmænd. De øvrige personer nævnt i § 60 må kun udpeges, når detikke er muligt at finde andre.Retsplejerådet finder det vigtigt, at parterne på forhånd kender niveauet foromkostningerne ved at få foretaget syn og skøn. For at sikre, at skønsfor-retningen kan gennemføres inden rimelig tid, finder Retsplejerådet detdesuden afgørende, at skønsmanden, inden vedkommende udpeges, rede-gør for, hvornår skønserklæringen kan foreligge. Det vil give retten ellerparterne mulighed for at modsætte sig, at der udpeges en skønsmand, somikke kan svare inden rimelig tid. Der indsættes i den forbindelse en ud-trykkelig bestemmelse, hvorefter retten kan afvise at udpege en skøns-mand, der ikke kan svare inden rimelig tid.16

Retsplejerådet foreslår derfor som noget nyt, at begæringen om syn ogskøn samt spørgsmålene inden udpegningen af en skønsmand sendes tilden person, som overvejes udpeget, og at vedkommende anmodes om etoverslag over de forventede omkostninger ved forretningens udførelse ogmøde i retten. Overslaget skal omfatte både skønsmandens honorar ogeventuelle andre udgifter ved skønsforretningen.Skønsmanden skal samtidig angive, hvornår skønserklæringen kan forelig-ge.Det foreslås desuden, at parterne skal have lejlighed til at udtale sig omoverslag over både tid og pris, inden retten udpeger skønsmanden.Når retten har udpeget skønsmanden, sendes spørgsmålene til skønsman-den til besvarelse. Retten fastsætter i den forbindelse med udgangspunkt iskønsmandens overslag en frist for, hvornår skønserklæringen skal fore-ligge.Hvis tidsfristen overskrides, skal skønsmanden redegøre for, hvad detteskyldes, og retten kan tillægge en overskridelse af fristen konsekvenser forskønsmandens honorar, medmindre forsinkelsen ikke kan bebrejdesskønsmanden, ligesom der indføres en adgang til, at retten kan tilbagekal-de udpegningen, hvis fristen overskrides.

3.4. Skønsforretningen

Retsplejerådet foreslår på nuværende tidspunkt ikke ændringer i forhold tilfremgangsmåden i forbindelse med skønsforretningen. Skønsmanden skalsåledes som i dag give parterne underretning om sted og tidspunkt forskønsforretningen.Klage over fremgangsmåden ved skønsforretningen kan fremsættes overfor retten, og retten kan pålægge skønsmændene at omgøre eller supplereforretningen.

3.5. Udformningen af skønserklæringen

Der er som nævnt ikke krav til, hvordan en skønserklæring skal udformes,bortset fra at den skal være skriftlig, og det vurderes umiddelbart, at17

skønserklæringen udformes ret forskelligt, og at det i visse tilfælde kanvære tidskrævende for skønsmanden at formulere skønserklæringen.Retsplejerådet foreslår derfor, at der indføres et krav om, at skønserklærin-ger skal udformes ved brug af en bestemt blanket, som udformes af Dom-stolsstyrelsen. Retsplejerådet foreslår, at blanketten udformes således, atparterne skal indføre spørgsmålene til skønsmanden i denne blanket, og atder efter hvert spørgsmål skal være et felt til skønsmandens svar, således atskønsmanden herefter blot skal føre sine svar ind i dette felt. Det bemær-kes, at der naturligvis kan være forskel på længden af skønserklæringer,spørgsmål og svar, og at en sådan blanket naturligvis må udformes, så dertages højde herfor. Blanketten skal kunne udfyldes elektronisk.Retsplejerådet foreslår desuden, at der indføres adgang for Domstolsstyrel-sen til at fastsætte, at blanketten skal indsendes til retten i et særligt format,herunder digitalt.

3.6. Supplerende spørgsmål til skønsmanden, når skønserklæringen er

afgivet

Muligheden for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, når hanhar afgivet sin erklæring, er ikke reguleret i retsplejeloven, men der er ipraksis adgang til at stille supplerende spørgsmål, som kan blive besvaretskriftligt eller i forbindelse med afhjemlingen.Retsplejerådet finder, at muligheden for at stille supplerende spørgsmål,når skønserklæringen er afgivet, bør reguleres i retsplejelovens kapitel omsyn og skøn, og foreslår i den forbindelse, at det skal være retten, som af-gør, om der må stilles supplerende spørgsmål. Der skal som det klare ud-gangspunkt kun være adgang til at stille supplerende spørgsmål én gang i1. instans. Dette bør normalt også gælde, hvis der under anke er anledningtil at stille (yderligere) supplerende spørgsmål til den skønsmand, der harafgivet skønserklæring til brug for byrettens behandling af sagen.Det foreslås, at anmodning om at stille supplerende spørgsmål og spørgs-målene skal sendes til retten og modparten inden 14 dage efter erklærin-gens afgivelse.Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan stilles supplerendespørgsmål, og hvis spørgsmålene tillades, bestemmer retten, om de skal18

besvares skriftligt af skønsmanden eller mundtligt i forbindelse med af-hjemlingen.Alt efter omfanget af de supplerende spørgsmål kan det være relevant atoverveje et fornyet pris- og tidsoverslag.

3.7. Skønsmandens fremmøde i retten

Retsplejerådet foreslår ikke på nuværende tidspunkt ændringer i forhold tilmuligheden for, at skønsmanden kan blive indkaldt til et retsmøde for atbesvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen, men alene en sprog-lig opdatering af reglerne herom.

3.8. Omkostningerne ved skønsforretningen

Udgifterne til syn og skøn, herunder skønsmandens honorar, kendes ikke,når syn og skøn indledes. Retsplejerådet finder som nævnt ovenfor, at deraf hensyn til parterne og med henblik på at synliggøre omkostningerne vedsyn og skøn på et tidligt tidspunkt bør indføres et krav om, at en skøns-mand – inden vedkommende udpeges af retten – skal komme med et skønover sit honorar for at udføre opgaven samt øvrige udgifter ved skønsfor-retningen.Det er efter de gældende regler som udgangspunkt den part, som begærersyn og skøn, der hæfter for omkostningerne hertil. Efter fast praksis hæfterskønsrekvirentens advokat også herfor. Det er Retsplejerådets opfattelse, atdette stadig skal gælde, og rådet foreslår, at der indsættes en bestemmelseherom i retsplejeloven. I lyset af Retsplejerådets forslag om en friere ad-gang til at stille spørgsmål også fra modpartens side, foreslår rådet, atmodparten (og dennes advokat) ligeledes skal hæfte for omkostninger vedsyn og skøn, men kun for den del af omkostningerne, der kan henføres tilbesvarelsen af de spørgsmål, som vedkommende part har ønsket selv atstille.Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerneved syn og skøn.Der foreslås ikke ændringer i retsplejelovens § 311, hvor det efter stk. 1gælder, at enhver part foreløbig skal betale de omkostninger, der er for-bundet med processuelle skridt, som parten har foretaget eller anmodetom. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan retten dog efter anmodning fra en part,19

der efter stk. 1 foreløbig skal betale omkostningerne ved et syn og skøn el-ler lignende, bestemme, at modparten foreløbig skal betale en del af om-kostningerne, hvis modpartens spørgsmål til skønsmanden mv. i væsentliggrad har bevirket en forøgelse af omkostningerne.Når skønsforretningen er afsluttet, fremsender skønsmanden sit honorar-krav til retten. Skønsmanden skal i den forbindelse begrunde sit krav ogangive, hvordan honoraret fordeler sig i forhold til parternes spørgsmål.Hvis skønsmandens opgørelse af omkostningerne ved skønsforretningenafviger fra overslaget, skal skønsmanden redegøre for grunden hertil. Ret-ten indhenter parternes bemærkninger til kravet og fastsætter herefterskønsmandens vederlag på baggrund af kravet, det tidligere overslag ogparternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den forelø-bige fordeling af vederlaget mellem parterne.Som tidligere nævnt foreslås det, at en overskridelse af fristen for afgivelseaf skønserklæringen kan tillægges konsekvenser for skønsmandens hono-rar, medmindre forsinkelsen ikke kan bebrejdes skønsmanden.Den endelige fordeling af omkostningerne ved syn og skøn fastsættes afretten i forbindelse med, at retten træffer afgørelse om sagens omkostnin-ger, når sagen sluttes.

3.9. Nyt syn og skøn

Retsplejerådet foreslår ikke på nuværende tidspunkt ændringer i forhold tilreglerne om afholdelse af nyt syn og skøn, idet disse endnu ikke er blevetdrøftet i rådet.

4. Forslag til lovbestemmelser om syn og skøn i civile sager med be-

mærkninger

4.1. Lovudkast

Nedenstående lovudkast vedrører kun syn og skøn i civile sager og alenede spørgsmål, som Retsplejerådet har behandlet i dette notat. Lovudkastetvil således skulle suppleres efter Retsplejerådets kommende drøftelser ombl.a. syn og skøn i straffesager, nyt syn og skøn og mulighederne for envidere anvendelse af andre sagkyndige beviser samt ensidigt indhentedeerklæringer.

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Syn og skøn)

§1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. …, foretages følgende æn-dringer:

1.

Kapitel 19 affattes således:”Kapitel 19

Syn og skøn

§ 196.

Parter i en borgerlig sag kan over for retten fremsætte begæring omoptagelse af syn og skøn. En kopi af begæringen sendes samtidig til mod-parten.Stk. 2.Af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn ogskøn og formålet med forretningen. Begæringen kan desuden være vedlagtspørgsmålene til skønsmanden.Stk. 3.Retten træffer på baggrund af begæringen og en eventuel udtalelsefra modparten afgørelse om foretagelse af syn og skøn.

§ 197.

Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i enborgerlig sag, skal den part, som har begæret syn og skøn, fremsende sinespørgsmål til skønsmanden til modparten og retten, hvis de ikke blev frem-sendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefterfremsende sine eventuelle spørgsmål til parten og retten. Der kan desuden21

fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden parts spørgsmål er mod-taget. Retten fastsætter en frist for parternes fremsendelse af spørgsmålene.Stk. 2.Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandensfaglige kompetence eller rettens afgørelse om foretagelse af syn og skøn,eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kanendvidere afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at ledeskønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmandentager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.

§ 198.

Når retten har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager rettenskridt til at udpege en eller flere skønsmænd.Stk. 2.Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller foran-dring af dets genstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdesuden for undersøgelsen. Hvis dette ikke er muligt, bør der udpeges mindstto skønsmænd.Stk. 3.Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til ret-ten, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen med-dele parterne, hvilke personer der agtes udpeget, og give dem adgang til atudtale sig om disse.Stk. 4.Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan iborgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han udenegen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part,der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigelser indenen uge efter udpegningen.

§ 199.

Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til skønsmænd.Stk. 2.Personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere isagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke udpeges som skønsmænd, ogde øvrige personer nævnt i § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt atfinde andre lige så egnede skønsmænd.

§ 200.

Retten kan bestemme, at en person, der har pligt til at vidne, ogsåhar pligt til at lade sig udpege som skønsmand.

§ 201.

Inden udpegningen sendes begæringen om syn og skøn samtspørgsmålene til den skønsmand, som påtænkes udpeget. Skønsmandenskal snarest meddele retten et overslag over de forventede omkostningerved forretningens udførelse og ved skønsmandens møde i retten. Skøns-manden anmodes samtidig om at meddele, hvornår skønserklæringen for-ventes at foreligge.22

Stk. 2.Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om de indhentedeoverslag over vederlag og tidspunkt for skønserklæringen, inden retten ud-peger skønsmanden.Stk. 3.Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare in-den rimelig tid.

§ 202.

Spørgsmålene sendes til skønsmanden til besvarelse, og retten fast-sætter i den forbindelse en frist for, hvornår skønserklæringen skal forelig-ge.Stk. 2.Hvis fristen ikke overholdes, kan retten tilbagekalde udpegningenaf skønsmanden og udpege en ny skønsmand.

§ 203.

Skønsmanden giver i borgerlige sager parterne underretning omsted og tidspunkt for skønsforretningen.Stk. 2.Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningenfremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan på-lægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen.

§ 204.

Skønsmanden besvarer spørgsmålene ved en skriftlig erklæring tilretten. Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge ham at omgøre ellersupplere den i en yderligere skriftlig erklæring.Stk. 2.Hvis erklæring afgives af to eller flere skønsmænd, skal hver en-kelts mening fremgå af erklæringen, hvis der ikke er enighed, eller hvisskønsmændene repræsenterer forskellige fagområder.Stk. 3.Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der i forbindelse medsyn og skøn skal anvendes særlige blanketter til spørgsmål og svar, og kanfastsætte regler om, at spørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt for-mat, herunder digitalt.

§ 205.

Efter erklæringens afgivelse kan parterne efter rettens bestemmelsestille supplerende spørgsmål til skønsmanden.Stk. 2.Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal dissefremsendes til retten og modparten inden en frist fastsat af retten. Rettentræffer herefter afgørelse om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal be-svares skriftligt af skønsmanden ved en supplerede skønserklæring ellermundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 206.

§ 206.

Skønsmænd kan indkaldes til et retsmøde for at besvare spørgsmål itilknytning til skønserklæringen.Stk. 2.Er skønserklæringen afgivet af flere skønsmænd, som repræsente-rer samme fagområde, møder som udgangspunkt ét af dets medlemmer i23

retten. Hvis der er meningsforskel, møder et medlem for hver af de menin-ger, hvori skønsmændene har delt sig. Skønsmændene udpeger selv det el-ler de medlemmer, der skal give møde. Hvis erklæringen er afgivet af flereskønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde, møder som ud-gangspunkt et medlem for hvert fagområde.Stk. 3.Afhøring af skønsmænd sker efter reglerne om afhøring af vidner.Skønsmændene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandens og andrevidners afhøring, og retten kan give dem lov til at rådføre sig med hinan-den, inden de svarer.

§ 207.

Reglerne om vidner anvendes på skønsmænd med de lempelser, derfølger af forholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapitel er til hinderherfor.

§ 208.

Retten fastsætter vederlaget til skønsmanden for forretningens udfø-relse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgø-relsen indhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelseom den foreløbige fordeling af vederlaget mellem parterne.Stk. 2.Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om skønsmandenhar overskredet den frist, som retten, jf. § 202, har fastsat for erklæringensafgivelse.Stk. 3.Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuld-mægtig, hæfter for omkostningerne hertil. Modparten og dennes retter-gangsfuldmægtig hæfter dog for den del af omkostningerne, der kan hen-føres til besvarelsen af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsketskønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkostningernehertil.”

4.2. Bemærkninger til lovudkastet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (Kapitel 19)Det foreslås, at retsplejelovens kapitel om syn og skøn nyaffattes, selv omvisse af de gældende regler videreføres. Der sker en samlet nyaffattelse afkapitlet for at sikre, at der er sammenhæng mellem bestemmelserne ogmed henblik på en sproglig modernisering af bestemmelserne.Til § 196Bestemmelsen vedrører en parts begæring om syn og skøn, og rettens be-slutning herom.Det foreslås istk. 1,at parterne som hidtil fremsætter en begæring om synog skøn over for retten.Normalt vil en begæring om syn og skøn fremkomme i forbindelse meddet forberedende møde, jf. retsplejelovens § 353, men i nogle tilfælde vilen begæring fremkomme allerede i forbindelse med stævningen. En begæ-ring om syn og skøn kan dog også fremsættes på et senere tidspunkt underforberedelsen. Det bør tilstræbes, at en begæring om syn og skøn frem-kommer så tidligt som muligt under en sag.Istk. 2fastsættes, hvad begæringen om syn og skøn skal indeholde. Detforeslås således, at der af begæringen skal fremgå oplysninger om gen-standen for syn og skøn og formålet med forretningen.Det indebærer, at en begæring om syn og skøn fremover skal være en kortanmodning til retten, som angiver, hvad der er den overordnede ramme forsyn og syn, herunder hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der erbehov for syn og skøn, og hvad det skal bevise.Det forudsættes, at en begæring om syn og skøn er ganske kort, og angiverde overordnede rammer for syn og skøn. Det skal således som udgangs-punkt alene angive den ramme inden for hvilken, spørgsmålene vil blivestillet.25

Begæringen kan dog også være vedlagt partens spørgsmål til skønsman-den. Dette vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et be-grænset antal spørgsmål til skønsmanden, og parten derfor allerede påtidspunkt for begæringen kan fremsende disse.Stk. 3vedrører rettens beslutning om syn og skøn. Det foreslås, at modpar-ten skal have lejlighed til at udtale sig om begæringen, inden retten træfferafgørelse. På baggrund af begæringen og eventuelle bemærkninger framodparten træffer retten herefter afgørelse om, hvorvidt der skal udmeldessyn og skøn i sagen.Til § 197Bestemmelsen omhandler spørgsmålene til skønsmanden.Det foreslås istk. 1,at retten, når den har truffet afgørelse om syn og skøn,fastsætter en frist for parten til at fremsende sine spørgsmål til skønsman-den til modparten og retten. Modparten skal herefter fremsende eventuellesupplerende spørgsmål til skønsmanden til den anden part og retten indenfor en frist fastsat af retten.Det forudsættes, at fristen for parten til at fremsende spørgsmålene somudgangspunkt sættes til 1-2 uger. Modpartens frist bør som udgangspunktfastsættes til det samme, medmindre særlige forhold taler for en længerefrist, herunder f.eks. modpartens mulighed for at forberede og stille sinespørgsmål.Hvis den anden parts spørgsmål giver anledning til yderligere spørgsmålfra en part, skal parten hurtigst muligt give besked herom til retten, somherefter fastsætter en frist for fremsendelse af disse spørgsmål.Det foreslås, at der skal være en friere adgang for parterne til at stillespørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efter-følgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen afspørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af den forelig-gende tvist. Det betyder også, at parterne ikke skal være enige om spørgs-målene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgs-mål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om synog skøn.26

Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigel-se over for hinandens spørgsmål, og dermed heller ikke kunne anmode ret-ten om at tage stilling til, om den anden part må stille et bestemt spørgs-mål.Det foreslås dog istk. 2,at retten – eventuelt efter indsigelse fra en part –kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompe-tence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes atvære åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341. Endvidere kan rettenafvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden ien bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling tilspørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i § 204, stk. 3, skalanvendes særlige blanketter til spørgsmålene til skønsmanden.Til § 198Bestemmelsen vedrører udpegningen af skønsmænd.Det foreslås således istk. 1,at det er retten, som foretager udpegningen.Retten kan udpege en eller flere skønsmænd. Det vil afhænge af forholde-ne i den konkrete sag, om der skal udpeges flere skønsmænd, herunderf.eks. at skønsforretningen vedrører spørgsmål, der angår forskellige fag-områder. Herudover foreslås det istk. 2,at den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 201, stk. 3, videreføres, således at der som udgangspunktskal udpeges mindst to skønsmænd, hvis foretagelsen af syn og skøn vilmedføre tilintetgørelse eller forandring af genstanden, og det ikke er mu-ligt at holde en del af denne uden for undersøgelsen.Efterstk. 3kan parterne komme med forslag til, hvem der skal udpeges,men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddeleparterne, hvem der agtes udpeget, og give parterne mulighed for at udtalesig herom.Efterstk. 4,som er en videreførelse af retsplejelovens § 200, stk. 1, kanindsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen kun tages ibetragtning, når parten uden egen skyld ikke har kunnet fremsætte dem tid-ligere. Sådanne indsigelser skal fremsættes inden 1 uge efter udpegningen.

Til § 199Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 197, stk. 1, således at kun personer, som er uberygtede,kan udpeges som skønsmænd, ligesom personer, som ville være udelukke-de fra at handle som dommere i sagen efter retsplejelovens § 60, stk. 1, nr.1 og 2, ikke må udpeges som skønsmænd. De øvrige personer nævnt iretsplejelovens § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre.Til § 200Med bestemmelsen foreslås det, at retten kan bestemme, at en person, derer forpligtet til at vidne, også er forpligtet til at lade sig udpege somskønsmand. Det forudsættes, at der som udgangspunkt alene udpeges per-soner, som er villige til at lade sig udpege som skønmand, og at der kun isærlige tilfælde, f.eks. hvor der er et begrænset antal egnede skønsmænd,udpeges personer, som ikke ønsker det.Til § 201Bestemmelsen vedrører skønsmandens overslag over omkostningerne vedforretningen samt tidspunktet for skønserklæringen.Det foreslås således istk. 1,at begæringen om syn og skøn og spørgsmåle-ne inden udpegningen af en skønsmand sendes til den person, som overve-jes udpeget, og at vedkommende anmodes om et overslag over de forven-tede omkostninger ved forretningens udførelse og møde i retten. Oversla-get skal omfatte både skønsmandens honorar og eventuelle andre udgifterved skønsforretningen.For at sikre, at skønsforretningen kan gennemføres inden rimelig tid, fore-slås det desuden, at skønmanden, inden vedkommende udpeges, anmodesom at meddele, hvornår skønserklæringen kan foreligge. Dermed har ret-ten eller parterne mulighed for at modsætte sig, at der udpeges en skøns-mand, som ikke kan svare inden rimelig tid.Efterstk. 2skal parterne således have lejlighed til at udtale sig om de ind-hentede overslag vedrørende vederlag og tidspunkt for skønserklæringen,inden retten udpeger skønsmanden. Det foreslås i den forbindelse, at rettenkan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid. I28

denne vurdering må også indgå muligheden for at finde andre ligeså kvali-ficerede skønsmænd, som kan svare på et tidligere tidspunkt.Til § 202Det foreslås istk. 1,at retten, når den har udpeget skønsmanden, senderspørgsmålene til skønsmanden til besvarelse. Retten fastsætter i den for-bindelse en frist for, hvornår besvarelsen, dvs. skønserklæringen, skal fore-ligge. Fristen fastsættes med udgangspunkt i skønsmandens overslag overtidspunktet for skønserklæringen, jf. § 201, stk. 1.Det foreslås desuden medstk. 2,at der indføres en adgang til, at retten kantilbagekalde udpegningen, hvis fristen overskrides, og dette kan bebrejdesskønsmanden. Retten udpeger herefter nye skønsmænd. Det vil bero på enkonkret vurdering, om en overskridelse af fristen skal medføre, at udpeg-ningen tilbagekaldes. I den forbindelse må bl.a. indgå årsagerne til frist-overskridelsen, længden af fristoverskridelsen og en afvejning af den for-ventede overskridelse over for den forsinkelse af sagen, som det vil medfø-re at finde en anden skønsmand.Til § 203Bestemmelsen angår skønsforretningen og viderefører de gældende be-stemmelser i retsplejelovens § 203, stk. 2 og 3.Istk. 1foreslås det således, at skønsmanden skal give parterne underret-ning om sted og tidspunkt for skønsforretningen.Efterstk. 2kan klage over fremgangsmåden ved skønsforretningen frem-sættes over for retten, og retten kan pålægge skønsmændene at omgøre el-ler supplere forretningen.Til § 204Bestemmelsen vedrører skønserklæringen.Efterstk. 1skal skønsmanden besvare spørgsmålene ved en skriftlig erklæ-ring til retten, og retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supple-re en mangelfuld erklæring.

Stk. 2vedrører de tilfælde, hvor skønserklæringen afgives af to eller flereskønsmænd. I disse tilfælde skal hver enkelts mening fremgå af erklærin-gen, hvis der ikke er enighed, eller hvis de vedrører forskellige fagområ-der.Endelig foreslås det medstk. 3,at der indføres et krav om, at skønserklæ-ringer skal udformes ved brug af en bestemt blanket, som udformes afDomstolsstyrelsen. Efter bestemmelsen skal Domstolsstyrelsen såledesfastsætte regler om, at der skal anvendes særlige blanketter til spørgsmålog svar, ligesom Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, atspørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder digitalt.Det forudsættes, at blanketten udformes således, at parterne skal indførespørgsmålene til skønsmanden i denne, og at der efter hvert spørgsmål skalvære et felt til skønsmandens svar, således at skønsmanden herefter blotskal føre sine svar ind i dette felt. Blanketten skal desuden tage højde for,at der kan være forskel på længden af skønserklæringer, spørgsmål ogsvar. Blanketten skal endelig kunne udfyldes elektronisk.Til § 205Bestemmelsen regulerer muligheden for at stille supplerende spørgsmål,når skønserklæringen er afgivet.Det foreslås istk. 1,at parterne alene kan stille supplerende spørgsmål tilskønsmanden efter rettens bestemmelse. Det er således retten, som afgør,om der må stilles supplerende spørgsmål, og det forudsættes, at der somdet klare udgangspunkt kun kan stilles supplerende spørgsmål én gang.Dette bør normalt også gælde, hvis der under anke er anledning til at stille(yderligere) supplerende spørgsmål til den skønsmand, der har afgivetskønserklæring til brug for byrettens behandling af sagen.Efterstk. 2skal anmodning om at stille supplerende spørgsmål sendes tilretten og modparten inden 14 dage efter erklæringens afgivelse. Rettentræffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan stilles supplerende spørgs-mål. Hvis spørgsmålene tillades, bestemmer retten, om de skal besvaresskriftligt af skønsmanden eller mundtligt i et retsmøde, jf. den foreslåedebestemmelse i § 206.Hvis spørgsmålene skal besvares mundtligt i et retsmøde, sendes de underalle omstændigheder til skønsmanden, således at denne er bekendt med30

disse inden retsmødet, og har mulighed for eventuelt at foretage supple-rende undersøgelser mv.Alt efter omfanget af de supplerende spørgsmål kan det være relevant atoverveje et fornyet pris- og tidsoverslag, jf. den foreslåede bestemmelse i §201.Til § 206Bestemmelsen angår skønsmandens fremmøde i retten.Efterstk. 1kan skønsmændene således indkaldes til et retsmøde for at be-svare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen, herunder supplerendespørgsmål, som er fremsendt efter § 205. Det forudsættes, at det konkretvurderes, om der er behov for at indkalde skønsmanden til retsmødet, og atdette dermed ikke nødvendigvis sker i alle tilfælde.Stk. 2fastsætter, hvem der skal møde i retten, hvis erklæringen er afgivetaf flere skønsmænd. Hvis der er tale om flere skønsmænd, som repræsen-terer samme fagområde, møder som udgangspunkt ét af dets medlemmer.Hvis der er meningsforskel, møder én skønsmand, for hver af de meninger,hvori skønsmændene har delt sig.Er der tale om flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde,møder som udgangspunkt et medlem for hvert fagområde.Efterstk. 3sker afhøring af skønsmænd efter reglerne om afhøring af vid-ner, men skønsmændene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandensog andre vidners afhøring, og retten kan give dem lov til at rådføre sig medhinanden, inden de svarer. Det kan samtidig betyde, at retten kan vælge atafhøre alle skønsmænd under et.Til § 207Efter bestemmelsen anvendes reglerne om vidner på skønsmænd med delempelser, der følger af forholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapiteler til hinder herfor. Der er tale om en videreførelse af den gældende be-stemmelse i retsplejelovens § 209.

Til § 208Bestemmelsen angår skønsmandens honorar.Det foreslås istk. 1,at det er retten, som fastsætter vederlaget til skøns-mændene for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse forafholdte udlæg. Når skønsforretningen er afsluttet, skal skønsmandenfremsende sit honorarkrav til retten.Det forudsættes, at skønsmanden begrunder sit honorarkrav og i den for-bindelse angiver, hvordan kravet forholder sig til skønsmandens prisover-slag. Hvis skønsmandens opgørelse af omkostningerne ved skønsforret-ningen afviger fra overslaget, skal skønsmanden således over for retten re-degøre for grunden hertil.Det forudsættes endvidere, at skønsmanden redegør for, hvordan honorar-kravet fordeler sig i forhold til parternes spørgsmål.Retten indhenter parternes bemærkninger til kravet og fastsætter herefterskønsmandens vederlag på baggrund af kravet, det tidligere overslag ogparternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den forelø-bige fordeling af vederlaget mellem parterne.Det kan efterstk. 2indgå, om den frist, som er fastsat for erklæringens af-givelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 202, er overskredet. Hvis tids-fristen overskrides, skal skønsmanden redegøre for, hvad dette skyldes, ogdet forudsættes, at retten tillægger en overskridelse af fristen konsekvenserfor skønsmandens honorar, medmindre forsinkelsen ikke kan bebrejdesskønsmanden.Det foreslås istk. 3,at den part, som begærer syn og skøn, hæfter for om-kostningerne hertil. Det foreslås desuden, at der indsættes en udtrykkeligbestemmelse, hvorefter partens rettergangsfuldmægtig også hæfter. I lysetaf den friere adgang til at stille spørgsmål også fra modpartens side fore-slås det samtidig, at modparten og dennes rettergangsfuldmægtig skal hæf-te for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af despørgsmål, som denne har ønsket at stille.Honorar for skønsmandens deltagelse i hovedforhandlingen fastsættes afretten i forbindelse med skønsmandens fremmøde. Den part, der har ønsket32