lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger(Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, uddeling af gaver, indsigt ifonde og foreningers årsregnskaber m.v.)§1I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20.september 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 3 ilov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I overskriften tilkapitel 1indsættes efter ”Lovens anvendelsesområde”:”m.v.”.2.I§ 1indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk.2.Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidderen formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagel-se af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves ien længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommeren i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juri-disk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.Stk. 3.Væsentlige gavegivere og bidragsydere m.v. sidestilles i alle hense-ender med fondens stifter.”Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

3.I§ 1, stk. 2, nr. 5,der bliver stk. 4, nr. 5, ændres ”§ 1, stk. 4 og 5” til: ”§3, nr. 2 og 3”.4.I§ 1, stk. 3,der bliver stk. 5, indsættes som2. pkt.:”En fond kan dog ikke undtages fra loven, hvis stifter af fonden samtidiger tilsynsmyndighed.”5.§ 1, stk. 4, 1. pkt.,der bliver stk. 6, 1. pkt., affattes således:”Fonde med aktiver på under 1 mio. kr. er ikke omfattet af loven.”6.I§ 1, stk. 5,der bliver stk. 7, ændres ”stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk.4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3” til: ”stk. 4, nr. 1-3, 6eller 7, eller stk. 6, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 5.”7.I§ 6, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”fondens navn”: ”og eventuelle binav-ne”.8.§ 6, stk. 2, 3. pkt.,udgår.9.I§ 8, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”for over 250.000 kr.” til: ”på mindst 1 mio.kr.”.10.I§ 8, stk. 2,ændres ”250.000 kr. eller derunder” til: ”under 1 mio. kr.”.11.I§ 9indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan en fonds bestyrelse uddelede aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ube-tydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have væretgavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.”Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.12.I§ 9, stk. 3,som bliver stk. 4, ændres ”stk. 2” til: ”stk. 3”.13.I§ 9, stk. 4,som bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 3” til: ”stk. 1 og 4”.14.I§ 11, stk. 2, 1. pkt.,udgår: ”samt til told- og skatteforvaltningen”.15.§ 11, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendestil fondsmyndigheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse.”

16.I§ 13, stk. 4,udgår ”klart”.17.I§ 31, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”gælder”: ”for de nævnte perso-ners mindreårige børn og”.18.I§ 43, stk. 2, nr. 1,ændres ”§ 9, stk. 1 og 2” til: ”§ 9, stk. 1 og 3”.19.I§ 43, stk. 2, nr. 2,udgår ”eller § 41”.20.I§ 45, stk. 1, nr. 4,ophæves.Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.21.§ 46affattes således:”§46.Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få kopi af en fonds års-regnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 2.En fond har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at indsendekopi af årsregnskaber til fondsmyndigheden på dennes anmodning til brugfor behandling af en anmodning efter stk. 1.”22.§ 48, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Vedtægtsændringer skal indsendes senest fire uger efter ændringens ved-tagelse.”23.I§ 48 aindsættes efter ”§ 48, stk. 2,” og ”§ 49, stk. 2,”: ”1. pkt.,”.24.§ 49, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal ind-sendes senest fire uger efter ændringens vedtagelse.”25.§ 56, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:”§56.Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af enforenings årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningenfinder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.En forening har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at ind-sende kopi af årsregnskaber til told- og skatteforvaltningen på dennes an-modning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk. 2.For fonde, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, indebærer fonds-lovens § 1, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke krav om æn-dringer i forhold til sammensætningen af fondens bestyrelse.§3For fonde, der som følge af denne lovs § 1, nr. 5, ved lovens ikrafttrædelseundtages fra fondsloven og dermed overgår fra skattepligt efter fondsbe-skatningsloven til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,finder reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf.fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, ikke anvendelse.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongeliganordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,som de grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning

Lovforslaget har for det første til formål – i lyset af det forslag til lov omerhvervsdrivende fonde, som erhvervs- og vækstministeren agter at frem-sætte i denne folketingssamling – at foretage ændringer i fondsloven medhenblik på at opretholde paralleliteten i den samlede fondslovgivning, hvordette fortsat skønnes hensigtsmæssigt.Lovforslaget indeholder bl.a. nye regler, der skærper kravene til fondsle-delsens uafhængighed og justerer kriterierne for udtræden af bestyrelsenog afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Herudover indeholder lovforslageten række ændringer, hvorved der sker en kodificering af gældende praksis.Lovforslaget har for det andet til formål at forhøje beløbsgrænsen for,hvornår fonde er undtaget fra loven. Det foreslås således, at fonde med ak-tiver på under 1 mio. kr. (modsat i dag hvor grænsen er 250.000 kr.) und-tages fra lovens tilsynsregler.Endvidere indeholder lovforslaget nye regler om fondes mulighed for atuddele beløb, som er tilfaldet fonden som gave.Herudover har lovforslaget til formål at ændre reglerne for indsigt i fondesårsregnskaber, således at anmodninger herom skal behandles af Civilsty-relsen (som fondsmyndighed) og ikke SKAT.

2. Baggrund

2.1.Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i marts 2012 et udvalg, der fiktil opgave at overveje en modernisering af den gældende erhvervsfonds-lovgivning. Baggrunden herfor var bl.a. et ønske om at se på, hvilken be-tydning selskabsreformen fra 2009 havde i forhold til reglerne for er-hvervsdrivende fonde. Samtidig skulle udvalget også se på, om den nuvæ-rende lovgivning gav tilstrækkelige fremtidssikrede rammer for, at fonds-modellen er attraktiv og fortsat kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling.Der var ligeledes et ønske om at se på, hvordan reglerne om gennemsig-tighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar kunne styrkes yderlige-re.Udvalget afleverede i december 2012 sin rapport om fremtidens reguleringaf erhvervsdrivende fonde med et udkast til ændring af lov om erhvervs-drivende fonde.6

På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport og lovudkast agter er-hvervs- og vækstministeren i denne folketingssamling at fremsætte forslagtil lov om erhvervsdrivende fonde (herefter erhvervsfondsloven).Erhvervsfondsloven og lov om fonde og visse foreninger (herefter fonds-loven) har gennem årene været nært forbundne, idet fondsområdet forudfor de to loves ikrafttræden i 1985 i det væsentlige var reguleret af almin-delige fondsretlige og arveretlige grundsætninger. Begge love bygger end-videre på Justitsministeriets betænkning nr. 970/1982 om fonde.Regeringen finder det fortsat hensigtsmæssigt, at der i forhold til de grund-læggende regler om fonde sikres parallelitet mellem de to regelsæt. Det vilvære med til at sikre fortsat klarhed og brugervenlighed for dem, som i detdaglige gør brug af fondslovgivningen. Ved en sådan parallelitet kan mis-forståelser og uklarheder i retsanvendelsen endvidere i videst muligt om-fang undgås.På en række områder gør der sig en række særegne hensyn gældende forde erhvervsdrivende fonde i forhold til de ikke-erhvervsdrivende fonde.Særligt for så vidt angår hensynet til konsolidering og videreudbygning aferhvervsdriften vil der være en række forhold, som ikke har samme rele-vans for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Det vurderes derfor ikke relevanteller hensigtsmæssigt uden videre at gennemføre ændringer af fondslovensvarende til alle Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger vedrørende er-hvervsfondsloven.Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at gennemføre de ændringeraf gældende lovgivning vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde, som errelevante i lyset af Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger og erhvervs- ogvækstministerens udkast til lovforslag.Der henvises i øvrigt nærmere til pkt. 3.1 nedenfor.2.2.Med lovforslaget foreslås herudover forskellige ændringer af den gæl-dende fondslov med henblik på at sikre en mere tidssvarende lovgivningpå området, herunder ved at gøre op med visse uhensigtsmæssigheder om-kring reglerne om anvendelse af midler modtaget ved gave.Det foreslås nærmere at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår en fond er om-fattet af fondslovens tilsynsregler til (mindst) 1 mio. kr. Efter de gældenderegler er en fond undtaget, hvis aktiverne ikke overstiger 250.000 kr.7

Det foreslås endvidere, at en fonds bestyrelse under visse betingelser fårmulighed for at uddele midler, som er tilfaldet fonden i form af gave. For-slaget skal ses i lyset af, at der i de seneste år har der været en stigendetendens til, at et antal fonde stiftes med den hensigt (og forventning om), atfonden årligt modtager et større antal gaver, og at det er disse gaver, somfonden herefter skal uddele til sit formål. Følger der imidlertid ikke enegentlig hensigtserklæring med vil den gældende bestemmelse i fondslo-vens § 9, stk. 1, nr. 2, føre til, at gavebeløbet tillægges fondens bundne ka-pital og dermed ikke umiddelbart kan anvendes til uddeling.Herudover foreslås nogle mere tekniske ændringer af reglerne om aktind-sigt i årsregnskaber, der skal ses i lyset af ændringer i skattelovgivningensiden 1991. Skattemyndighederne ligger således som udgangspunkt ikkelængere inde med fondes årsregnskaber. Det foreslås derfor, at det erfremover bør være Civilstyrelsen – frem for SKAT – der behandler an-modninger om indsigt i fondes årsregnskaber mv.Endelig foreslås en mindre justering af fondslovens sanktionsbestemmelse.Der henvises i øvrigt nærmere til pkt. 3.2-3.5.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Anbefalinger fra Erhvervsfondsudvalget3.1.1. Definition af en fond3.1.1.1. Gældende retFondsloven gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institu-tioner (fonde), jf. fondslovens § 1, stk. 1. Fondsloven indeholder ikke endefinition af begrebet en ”fond”, idet fastlæggelsen af dette begreb – der erudviklet gennem en mangeårig praksis – beror på en fortolkning af og vi-dereførelse af almindelige fondsretlige grundsætninger.Erhvervsfondslovens § 1, stk. 1, er formuleret i overensstemmelse medfondslovens § 1, stk. 1, og fondsbegrebet i erhvervsfondsloven afgrænsespå samme måde som ved ikke-erhvervsdrivende fonde.Fondslovene bygger i det væsentlige på fondsudvalgets betænkning nr.970/1982 om fonde og de deri indeholdte lovudkast. I fondsudvalgets lov-8

udkast var der heller ikke medtaget en bestemmelse, der indeholdt en defi-nition af fondsbegrebet. Det fremgår af betænkningen s. 43, at fondsudval-get ikke fandt tilstrækkelig grundlag for i loven at optage en definition affondsbegrebet, idet udvalget lagde vægt på, at begrebet var så indarbejdet,at der ikke var behov for en lovmæssig normering af alle de elementer, derindgår i definitionen.Fondsudvalget anførte videre, at udtryk som fonde, legater, stiftelser ogselvejende institutioner ikke i dansk ret har et bestemt retligt indhold, menat det fælles element for disse institutioner er, at ingen fysisk eller juridiskperson uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue.Fondsudvalget opstillede herefter i betænkningen en række egenskaber,der karakteriserer en fond. Disse karakteristika blev opstillet på grundlagaf en analyse af det fondsbegreb, som havde udviklet sig gennem praksisog sædvane, jf. betænkningens s. 43.De grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt for, at der foreliggeren fond, kan herefter sammenfattes som følger:1) En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.Dette betyder, at fonde, som har til hensigt at etablere en selvbåndlæg-gelse, ikke gyldigt kan stiftes. Er formålet f.eks. alene at udlåne mid-lerne til stifteren eller dennes ægtefælle, må eksistensen af den selv-ejende institution afvises.2) Et eller flere bestemte formål.3) Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.4) Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs.at den er et selvstændigt retssubjekt.5) Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsrettentil fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkom-mer fonden som sådan. Aktiverne falder ikke i arv og kan ikke ved op-løsning af fonden udbetales til en ejerkreds, men skal normalt udbeta-les eller overføres til fondens formål eller til en anden fond med sam-me eller lignende formål.Herudover anses det også som en forudsætning for en fondsdannelse, atfonden i udgangspunktet skal virke uden tidsbegrænsning eller i hvert faldover en længere årrække, jf. betænkningens s. 47-48.

Det fremgår af forarbejderne til fondsloven, at kravet om selvstændighed iforhold til stifter i almindelighed anses for at være opfyldt, hvis blot étmedlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling, jf.Folketingstidende 1983-84 (2. samling), Tillæg A, sp. 3105.3.1.1.2. Lovforslagets udformning3.1.1.2.1.For at have klarhed om retstilstanden finder Erhvervsfondsud-valget, at lov om erhvervsdrivende fonde bør indeholde en definition afbegrebet ”en erhvervsdrivende fond”. Erhvervsfondsudvalget finder, at de-finitionen alene skal være en kodificering af gældende ret, og anfører i denforbindelse, at det ikke er hensigten at indføre væsentlige forskelle i for-hold til fondsloven på dette område.I definitionen af begrebet ”en erhvervsdrivende fond” indgår et krav om, atden erhvervsdrivende fond skal have en i forhold til stifter selvstændig le-delse. De gældende, uskrevne, fondsretlige grundsætninger, som regulererområdet, indeholder krav om mindst ét uafhængigt medlem. Efter Er-hvervsstyrelsens praksis skal dette imidlertid ses i lyset af erhvervsfonds-lovens bestemmelse om sammensætning af en fonds bestyrelse, hvor ud-gangspunktet er mindst tre bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsfondsudvalgetforeslår på denne baggrund – i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsenspraksis – at kravet om en af stifter selvstændig ledelse skal anses for op-fyldt, når 1/3 af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af stifter.Der henvises til s. 19-25, 35-36 og 391-396 i Erhvervsfondsudvalgets rap-port.Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 1, stk. 2,en bestemmelse, der bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag til definiti-on, idet det dog er præciseret, at en fond skal kunne eksistere i en længereårrække.3.1.1.2.2.Justitsministeriet har overvejet, hvorvidt der også i fondslovenbør indsættes en definition af begrebet ”fond”.Som nævnt ovenfor bygger fondsloven og erhvervsfondsloven på detsamme fondsbegreb, der hviler på almindelige retsgrundsætninger, som eropbyggede gennem en meget lang årrække. Indsættelsen af en definition afbegrebet ”en erhvervsdrivende fond” i erhvervsfondsloven vil i sagens na-tur derfor også have betydning i forhold til fondsloven.10

En kodificering af uskrevne retsgrundsætninger, der er indarbejdet i fastmyndighedspraksis, rummer efter Justitsministeriets opfattelse en vis risi-ko for, at myndighederne fratages den fornødne grad af fleksibilitet. Sam-tidig vil indførelsen af en definition af begrebet ”fond” imidlertid kunnebidrage til øget klarhed om indholdet af dette centrale begreb og dermedfor retstilstanden.Da fondsbegrebet er – og fortsat bør være – det samme for erhvervsdri-vende fonde som for ikke-erhvervsdrivende fonde, og da der er tale om ethelt grundlæggende og indarbejdet begreb, finder Justitsministeriet dethensigtsmæssigt at bevare paralleliteten mellem de to love på dette punkt.Hermed sikres det, at der heller ikke fremadrettet opstår tvivl om, hvorvidtfondsbegrebet skal fortolkes ens efter de to love. Det er således efter Ju-stitsministeriets opfattelse afgørende, at fondsbegrebet også fremadrettetfremstår og fortolkes som et entydigt begreb.Med lovforslaget foreslås således indsat en definition af begrebet ”fond” ifondsloven svarende til definitionen i erhvervs- og vækstministerens ud-kast til lovforslag.Der er med den foreslåede definition i vidt omfang alene tale om en kodi-ficering af de karakteristika, der er henvist til i fondsudvalgets betænkningnr. 970/1982 om fonde, jf. ovenfor. Dog medfører kravene tilantalletafuafhængige bestyrelsesmedlemmer en vis skærpelse.Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår en bestyrelse anses forselvstændig i forhold til stifter. Det er i den forbindelse efter Justitsmini-steriets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der er ét medlem af fon-dens bestyrelse, der er uafhængigt af fondens stifter. Jo større bestyrelse,desto flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer kan der således være grundtil at stille krav om.Herudover foreslås det, at overskriften til fondslovens kapitel 1 ændres, sådet fremgår, at dette kapitel fremover også indeholder andet end lovensanvendelsesområde.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (overskriften til kapi-tel 1 og forslag til fondslovens § 1, stk. 2 og 3), og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Fonde undergivet statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn3.1.2.1. Gældende retEfter fondslovens § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at enfond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt,regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fraloven.Erhvervsfondsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.3.1.2.2. Lovforslagets udformning3.1.2.2.1.Erhvervsfondsudvalget finder, at det i overensstemmelse medErhvervsstyrelsens gældende praksis for de erhvervsdrivende fonde børpræciseres i erhvervsfondsloven, at en erhvervsdrivende fond omfattet afloven, som er stiftet af en anden offentlig myndighed, ikke kan undtagesfra loven, hvis det er den pågældende offentlige myndighed, der har stiftetfonden, som skal føre tilsyn med fonden. Baggrunden for denne praksis erden fondsretlige grundsætning om, at stifter af en erhvervsdrivende fondikke efter stiftelsen skal have råderet over og adgang til styring af de mid-ler, der er indlagt i fonden. Derfor skal et tilsyn heller ikke overlades tilden stiftende myndighed.Der henvises i øvrigt til Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 41 og 45-46.Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 2, stk. 3,en bestemmelse, der svarer til Erhvervsfondsudvalgets lovudkast.3.1.2.2.2.Justitsministeriet finder – i lighed med hvad Erhvervsfondsud-valget har anbefalet i forhold til erhvervsfondsloven – at fonde, der på an-den måde end efter fondsloven er undergivet et offentligt tilsyn, bør omfat-tes af fondslovens bestemmelser, hvis fonden er stiftet af den samme of-fentlige myndighed, der ellers varetager opgaven som tilsynsmyndighed.Hermed undgås det, at der opstår situationer, hvor der ikke er en tilstræk-kelig adskillelse mellem fonden og stifter. Reglen vil således indebære, athvis en kommune f.eks. stifter en fond til fremme af erhvervstiltag i kom-munen, og kommunen selv fører tilsyn med fonden, så vil en sådan fondfortsat være omfattet af fondsloven (og dermed være underlagt Civilstyrel-sens tilsyn).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til fondslovens § 1, stk.5, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.3.1.3. Vedtægten3.1.3.1. Gældende retKravene til vedtægtens udformning fremgår af fondslovens § 6, stk. 1.En vedtægt skal indeholde angivelse af fondens navn (nr. 1), hjemsteds-kommune (nr. 2), fondens formål (nr. 3), kapital (nr. 4), evt. særlige rettig-heder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre (nr. 5), ledelse (nr. 6),regnskab (nr. 7) og anvendelse af overskud (nr. 8).Erhvervsfondsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.3.1.3.2. Lovforslagets udformning3.1.3.2.1.Erhvervsfondsudvalget har foreslået en række ændringer til deoplysninger, der skal fremgå af erhvervsdrivende fondes vedtægter.Erhvervsfondsudvalget har bl.a. foreslået, at kravet om angivelse af navnog eventuelle binavne skal samles i én bestemmelse, at væsentlige gavegi-vere skal angives i vedtægten, at fondens hjemstedskommune ikke længereskal angives, og at der indføres et udtrykkeligt krav om, at eventuelle sær-lige rettigheder og fordele til stiftere, væsentlige gavegivere og andre, skalangives i vedtægten.Der henvises til s. 402-406 i Erhvervsfondsudvalgets rapport.Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag til lov om erhvervsdri-vende fonde indeholder i § 27 en bestemmelse, der (stort set) svarer til Er-hvervsfondsudvalgets lovudkast.3.1.3.2.2.I modsætning til erhvervsfondsloven gælder der i dag efterfondsloven ikke et krav om, at vedtægten skal indeholde oplysninger omfondes binavne. Der findes imidlertid enkelte ikke-erhvervsdrivende fon-de, der driver deres aktiviteter gennem anvendelse af binavne. Justitsmini-steriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der fremover også ifondsloven stilles krav om, at fondes eventuelle binavne også fremgår afvedtægten.13

I forhold til oplysningen om fondens hjemsted anser Justitsministeriet detsom en væsentlig oplysning, der bl.a. har stor betydning i forhold til an-læggelse af retssag. Det er derfor vigtigt, at oplysningen er let tilgængeligfor kreditorer og aftaleparter. Justitsministeriet finder derfor, at vedtægter-ne stadig bør indeholde oplysninger herom.I forhold til spørgsmålet om væsentlige gavegivere henvises til lovforsla-gets § 1, nr. 2 (forslag til fondslovens § 1, stk. 3), hvorefter væsentlige ga-vegivere og bidragsydere mv. i forhold til fonden i alle henseender sidestil-les med fondens stifter.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget til fondslovens §6, stk. 1, nr. 1), og bemærkningerne hertil.3.1.4. Udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer3.1.4.1. Gældende retFondslovens § 13 opregner de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem skal ud-træde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem skal således fratræde, hvis:- den pågældende kommer under konkurs,- den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør personen uvær-dig til fortsat at være medlem af bestyrelsen,- den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller andensvækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlemaf bestyrelsen, eller- den pågældende har vist sig klart uegnet.Det er det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der som udgangspunktvurderer, om vedkommende har pligt til at udtræde.Såfremt et bestyrelsesmedlem i de tilfælde, som er opregnet ovenfor, ikkeaf sig selv vælger at udtræde af bestyrelsen, kan fondsmyndigheden efterfondslovens § 14, 2. pkt., afsætte medlemmet.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (betænkning nr. 970/1982,s. 62), at reglen har karakter af en undtagelsesregel, der forudsættes kun atblive bragt i anvendelse, hvor der klart har manifesteret sig et behov for atafsætte det eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer, og en ændring afbestyrelsessammensætningen ikke kan opnås ad anden vej.

Erhvervsfondslovens og fondslovens krav til det enkelte bestyrelsesmed-lem er de samme.3.1.4.2. Lovforslagets udformning3.1.4.2.1.Det er Erhvervsfondsudvalgets vurdering, at egnethedskriterietfor bestyrelsesmedlemmer i erhvervsfondsloven bør ændres således, at be-styrelsesmedlemmer skal udtræde eller kan afsættes, når de har vist sig”uegnet” (frem for – som i dag – ”klart uegnet”).Erhvervsfondsudvalget henviser i den forbindelse til, at muligheden for atafsætte bestyrelsesmedlemmer sjældent anvendes i praksis. Særligt i for-hold til fondsmyndighedens mulighed for at afsætte et bestyrelsesmedlemmed henvisning til, at medlemmet er klart uegnet, er dette meget vanske-ligt at påvise. Endvidere har det givet anledning til tvivl, hvad der ligger idistinktionen mellem ”uegnet” og ”klart uegnet”.Erhvervsfondsudvalget understreger vigtigheden af, at bestyrelsesmed-lemmerne påtager sig ansvaret for fonden. En fonds situation kan såledesblive forværret af bestyrelsesmedlemmer, som ikke i tilstrækkelig grad va-retager fondens formål, opgaver og interesser.Erhvervsfondsudvalget bemærker endvidere, at der ikke med forslaget ertale om en generel bedømmelse af den pågældende som uegnet til at vare-tage andre ledelsesposter. Når et bestyrelsesmedlem anses for uegnet til atvære medlem af en konkret fondsbestyrelse, ligger der således ikke i øvrigtheri en almindelig vandelsbedømmelse af den pågældende person og den-nes evne til i anden forbindelse at udøve andre erhverv eller aktiviteter.Erhvervsfondsudvalget understreger, at kompetencen til at afsætte besty-relsesmedlemmer – som er et vidtgående indgreb – fortsat kun bør bringesi anvendelse i situationer, hvor der klart har manifesteret sig et behov for atafsætte det pågældende bestyrelsesmedlem. Det er således med ændringenikke hensigten, at den del af bestemmelsen, der vedrører afsætning af be-styrelsesmedlemmer, skal anvendes hyppigere end i dag. Ændringen for-ventes derimod at kunne få en betydning i forhold til bestyrelsesmedlem-mets (i første omgang) egen vurdering af sin egnethed.Der henvises til s. 222, 230 og 420-421 i Erhvervsfondsudvalgets rapport.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 44, stk.4, en bestemmelse, der gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag.3.1.4.2.2.Reglerne vedrørende bestyrelsesmedlemmers egnethed er efterJustitsministeriets opfattelse helt grundlæggende i forhold til at sikre enforsvarlig drift af fondene og dermed sikre, at fondenes formål efterleves.Det være sig både, hvis der er tale om en erhvervsdrivende fonde, og hvisder er tale om en ikke-erhvervsdrivende fond. Justitsministeriet finder detderfor af stor væsentlighed, at fondslovenes krav til det enkelte bestyrel-sesmedlem, herunder kriterierne for udtræden af bestyrelsen og afsættelseaf bestyrelsesmedlemmer, fortsat er enslydende. På den baggrund foreslåsdet at ændre fondslovens § 13, stk. 4, således, at betegnelsen ”klart uegnet”ændres til ”uegnet”.Justitsministeriet bemærker, at fondsmyndighedens kompetence til at af-sætte et bestyrelsesmedlem stadig bør have karakter af en undtagelsesre-gel, der kun forudsættes at blive bragt i anvendelse, hvor der klart har ma-nifesteret sig et behov for at afsætte det eller de pågældende bestyrelses-medlemmer, og en ændring af bestyrelsessammensætningen ikke kan op-nås ad anden vej. Den foreslåede ændring forventes på denne baggrundsom det klare udgangspunkt ikke at give anledning til flere sager omfondsmyndighedens afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Ændringen vilimidlertid medvirke til at styrke opmærksomheden hos det enkelte besty-relsesmedlem omkring varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem ogdet ansvar, der følger med dette hverv.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 (forslag til fondslovens § 13, stk.4), og bemærkningerne hertil.3.1.5. Væsentlige gavegivere mv.3.1.5.1. Gældende retDet fremgår af fondslovens § 31, stk. 1, at bestyrelsen ikke kan tillæggestiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, derindtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, somikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og ar-bejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af denævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.Erhvervsfondslovens § 43 er udformet på tilsvarende måde.16

Ved Højesterets dom af 21. december 2005 (gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 2006, s. 866) fastslog Højesteret, at fondslovens § 31, stk. 1, skalfortolkes således, at den også omfatter tildeling af andre ydelser end sæd-vanligt arbejdsvederlag til mindreårige, hjemmeboende børn af bestyrel-sesmedlemmer.Efter administrativ praksis sidestilles endvidere væsentlige gavegiveremed stiftere for at undgå omgåelsestilfælde, og fondsmyndighederne tilla-der således heller ikke, at der foretages uddelinger mv. til disse.3.1.5.2. Lovforslagets udformning3.1.5.2.1.Med henblik på at undgå risiko for omgåelse har Erhvervsfonds-udvalget foreslået, at det udtrykkeligt bør fremgå af erhvervsfondsloven, atvæsentlige gavegivere sidestilles med stifterne.Herudover har Erhvervsfondsudvalget foreslået, at væsentlige gavegiveremedtages i opregningen i bestemmelsen i § 43 i erhvervsfondsloven.Erhvervsfondsudvalget har endvidere foreslået, at det præciseres, at der li-geledes ikke kan foretages uddelinger til mindreårige børn af de personer,der opregnes i bestemmelsen, idet uddelinger til disse må sidestilles meduddelinger til de pågældende selv.Der henvises til Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 36, 263 og 443.Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 87 enbestemmelse, der fastslår, at væsentlige gavegivere og bidragsydere mv. ialle henseender sidestilles med fondens stifter.3.1.5.2.2.Sidestilles væsentlige gavegivere mv. ikke med stifter, vil der ef-ter Justitsministeriets opfattelse kunne være risiko for omgåelse af stifter-begrebet, idet en fond vil kunne stiftes af en stråmand, mens kapitalen til-vejebringes af en anden juridisk eller fysisk person, der så efterfølgendeville kunne få kapitalen tilbageført. Justitsministeriet finder på den bag-grund, at der bør indsættes en bestemmelse i fondsloven, der fastslår, atvæsentlige gavegivere og bidragsydere mv. i alle henseender sidestillesmed fondens stifter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til fondslovens § 1, stk.3), og bemærkningerne hertil.17

Herudover finder Justitsministeriet i lighed med Erhvervsfondsudvalget, aten kodificering af praksis vedrørende tildeling af ydelser til bestyrelses-medlemmers mindreårige børn vil bidrage til at skabe klarhed om retstil-standen. Den omtalte sag fra Højesteret vedrørte konkret hjemmeboende,mindreårige børn. Justitsministeriet finder i forlængelse heraf ikke, at derer grundlag for at skelne mellem hjemmeboende og udeboende, mindreåri-ge børn. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget til fondslovens § 31,stk. 1), og bemærkningerne hertil.3.2. Forhøjelse af beløbsgrænsen3.2.1. Gældende ret3.2.1.1.Efter fondslovens § 1, stk. 4, er fonde, hvis aktiver ikke overstiger250.000 kr., ikke omfattet af loven. En fond efter fondsloven skal såledesved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr., jf. også fondslovens § 8,stk. 1.Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade oprettelsen af en fondmed aktiver på 250.000 kr. eller derunder, jf. fondslovens § 8, stk. 2.Baggrunden for, at fonde skal have en vis kapital for at være omfattet afloven, er et ønske om at undgå, at der oprettes fonde, der allerede fra stif-telsen er eller efter kort tid må forventes at blive ude af stand til at varetagederes formål på en rimelig måde. Mindstegrænsen er endvidere fastsat forat sikre, at fonde – der i princippet skal virke uden tidsbegrænsning – haret rimeligt kapitalgrundlag, som de kan virke med grundlag i. Efter denadministrative praksis er det et krav, at fonden skal kunne virke i mindst10 år.Eksisterende fonde, der ikke opfylder kapitalkravet, f.eks. fonde, der er op-rettet før den 1. januar 1992, eller fonde, som fondsmyndigheden har til-ladt oprettet i medfør af fondslovens § 8, stk. 2, vil stadig være omfattet afreglerne i fondslovens i § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om be-grænsninger i adgangen til at stifte familiefond), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om ataktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapi-tel 9 (om vedtægtsændringer), jf. den gældende fondslovs § 1, stk. 4, 2.pkt. Herudover er der en række af lovens bestemmelser, som er udtryk for

almindelige fondsretlige grundsætninger, og som derfor også vil gælde fordisse fonde, f.eks. at der er en egentlig uddelingspligt for fonden.Er kapitalkravet i fondslovens § 8, stk. 1, fremadrettet ikke opfyldt vedstiftelsen, vil der derimod ikke være tale om en fond og dermed vil fonds-loven eller de fondsretlige grundsætninger som sådan ikke finde anvendel-se.3.2.1.2.Beskatning af ikke-erhvervsdrivende fonde efter fondsbeskat-ningsloven afhænger af, om fonden er omfattet af fondsloven. Er fondenikke omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningslo-ven, vil fonden som udgangspunkt være omfattet af selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 6. Denne bestemmelse er en residualbestemmelse, der angårskattepligt for juridiske personer, der ikke er omfattet af selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller af fondsbeskatningsloven.Efter fondsbeskatningsloven opgøres fondes skattepligtige indkomst somudgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindreandet følger af fondsbeskatningsloven. I fondsbeskatningsloven er derfastsat en række særlige regler for beskatning af fonde. Til fondes skatte-pligtige indkomst medregnes indkomst ved erhvervsvirksomhed. Øvrigindkomst medregnes, i det omfang den overstiger et bundfradrag på 25.000kr. Der kan foretages fradrag for uddelinger og foretages fradrag for hen-sættelser vedrørende almennyttige og almenvelgørende formål. Endeligkan der foretages et såkaldt konsolideringsfradrag på 25 pct. af de almen-velgørende eller almennyttige uddelinger til konsolidering af fondens for-mål.Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er andre fonde (og foreningermv.), der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, skattepligtige efterdenne bestemmelse, dog alene for så vidt angår indtægter ved erhvervs-mæssig virksomhed samt afståelse af aktiver, der har tilknytning til den er-hvervsmæssige virksomhed. Disse fonde mv. kan også foretage fradrag forudlodninger og henlæggelser til vedtægtsmæssige formål, der kan ansesfor almenvelgørende eller almennyttige.Hvis en fond overgår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til be-skatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sidestilles dette medophør af virksomheden. Der skal derfor skeophørsbeskatningpå baggrundaf fondens aktiver eller passiver opgjort til handelsværdien på det tids-punkt, hvor overgangen finder sted.19

Ophørsbeskatningen indebærer, at der skal ske beskatning af den fortjene-ste, der ville være blevet udløst ved et salg til handelsværdien af de aktiverog passiver, som fonden er i besiddelse af på tidspunktet for overgangen.Dette gælder, uanset om et sådan salg reelt finder sted. Dette medfører, athvis fondens aktiver består af f.eks. aktieporteføljer på mindre end 10 pct.af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab eller af fast ejendom, kan der væ-re latent gevinst på disse aktiver, som skal ophørsbeskattes.3.2.2. Lovforslagets udformning3.2.2.1.En lang række mindre fonde har ingen – eller harmeget få– mid-ler til uddeling, når udgifterne til administration, herunder omkostninger tilforvaltningsafdeling og/eller revisor, er afholdt. Disse fonde har, bl.a.grundet de seneste års renteudvikling, ofte vanskeligt ved at opnå et sådantafkast af formuen, der gør det muligt at støtte det eller de angivne formål iet omfang, der gør det rimeligt at lade dem være omfattet af loven og detdertilhørende tilsyn mv.For at sikre, at fonde omfattet af fondsloven fra start har et passende kapi-talgrundlag, som muliggør en reel opfyldelse af stiftelsesformålet, foreslårJustitsministeriet, at beløbsgrænsen hæves til mindst 1 mio. kr., således atfonde med aktiver under 1 mio. kr. ikke længere er omfattet af loven, og atfonde ved oprettelse skal have aktiver på mindst 1 mio. kr.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 9 og 10 (forslaget til fondslovens §1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2), samt bemærkningerne hertil.3.2.2.2.I forhold til de eksisterende fonde, der ikke har aktiver på 1 mio.kr. eller derover, betyder forhøjelsen af beløbsgrænsen, at disse fonde ikkelængere vil være omfattet af fondsloven. Disse fonde vil dog stadig værefonde efter de almindelige fondsretlige regler, og bestemmelserne i fonds-lovens i § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i ad-gangen til at stifte familiefonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne ogegenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om ved-tægtsændringer) vil stadig finde anvendelse, jf. fondslovens § 1, stk. 4, 2.pkt. (der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver til stk. 6, 2. pkt.).Herudover er der en række af lovens bestemmelser, som er udtryk for al-mindelige fondsretlige grundsætninger, og som derfor fortsat vil gælde fordisse fonde. Det betyder f.eks., at bestyrelsesmedlemmer ikke må være

umyndige eller under konkurs, og at der er en egentlig uddelingspligt forfonden.3.2.2.3.For så vidt angår de skattemæssige konsekvenser indebærer denforeslåede forhøjelse af beløbsgrænsen, at en række mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ikke længere vil være omfattet af fondsbeskat-ningsloven, men derimod som udgangspunkt vil overgå til beskatning efterselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. ovenfor pkt. 3.2.1.2. Det vil såle-des være tilfældet for fonde med aktiver på over 250.000 kr., men under 1mio. kr.Det foreslås imidlertid med lovforslaget, at de fonde, der på grund af for-højelsen af beløbsgrænsen i det foreliggende lovforslag på ikrafttrædelses-tidspunktet ikke længere omfattes af fondsloven og dermed overgår fra be-skatning efter fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr.6, undtagelsesvis fritages for ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens§ 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1.Regeringen har herved lagt vægt på, at forslaget, der skal ses som en ad-ministrativ forenkling, ikke samtidig i en overgangsperiode bør medføre,at fondene og skattemyndighederne bliver pålagt væsentlige administrativebyrder i forbindelse med udarbejdelse af afsluttende skatteansættelse hen-holdsvis sagsbehandling heraf som følge af ophørsbeskatning. Dertilkommer, at der er tale om en overgang fra fonds- til selskabsbeskatning,som følger af den foreslåede lovændring, og som de enkelte fonde såledesikke har indflydelse på. Endvidere er der lagt vægt på, at der er tale ommindre fonde uden aktiver af betydning.De fonde, der som følge af lovforslaget overgår fra fondsbeskatning til be-skatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil desuden ikke læn-gere være omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens § 7 B.Dette indebærer, at der ikke længere vil skulle foretages indberetninger ef-ter den pågældende bestemmelse om størrelsen af foretagne udbetalinger.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, 9 og 10 (forslaget tilfondslovens § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2), og § 3 samt bemærkningernehertil.

3.3. Uddeling af beløb som fondene har modtaget i gave3.3.1. Gældende retEfter fondslovens § 9, stk. 1, må en fonds bestyrelse kun med fondsmyn-dighedens samtykke uddele 1) de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse,eller hvad der træder i stedet herfor, 2) de aktiver, som senere tilfalderfonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindrearveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til udde-ling, og 3) de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsoli-dering af fondens formue.Fondsudvalget overvejede i betænkning nr. 970/1982 om fonde, side 56,spørgsmålet om gaver og arv, hvor der ikke var truffet udtrykkelig be-stemmelse om, at arven eller gaven skulle uddeles. Udvalget fandt, at selvom arvelader eller gavegiver ikke udtrykkeligt har bestemt, at arven ellergaven skal anvendes til uddeling, kan disse ydelser overføres til fondensuddelingskonto, hvis gaven eller arven efter fondens forhold udgør et ube-tydeligt beløb.Der ses imidlertid ikke at have udmøntet sig en praksis herfor.3.3.2. Lovforslagets udformningDet foreslås at indsætte en bestemmelse i fondsloven, hvorefter en fondsbestyrelse kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave –uden at gavegiveren udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal anvendestil uddeling – hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold,og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal an-vendes til uddeling.For så vidt angår arv, der tilfalder fonde, har Justitsministeriet ikke fundetanledning til at fravige lovens udgangspunkt om, at sådanne beløb tilfalderfondens bundne kapital, medmindre arvelader har truffet udtrykkelig be-stemmelse om andet. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,at testator i forbindelse med oprettelse af et testamente ofte vil søge pro-fessionel rådgivning om indholdet og retsvirkningerne af testamentet. Ettestamente har således ikke karakter af en mere tilfældig og/eller daglig di-sposition, som tilfældet kan være for en gave, som vurderes at udgøre etubetydeligt beløb i forhold til fondens forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at fonde er skattepligtige af gaver, somfonden modtager, og som skal anvendes til uddeling, mens gaver til fondesom udgangspunkt er skattefrie, hvis gaven sker til fondens grundkapital.Hvis der er tale om en familiefond, er gaven dog skattepligtig for fonden,uanset om gaven går til fondens grundkapital eller til uddelinger. Dettefremgår af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6 (som ikke foreslås ændret).Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslaget til fondslovens§ 9, stk. 2), og bemærkningerne hertil.3.4. Indsigt i regnskaber mv. og indsendelse af oplysninger til myndighe-derne3.4.1. Gældende retDet følger af fondslovens § 6, stk. 2, at fondens vedtægt senest tre månederefter oprettelsen skal indsendes til fondsmyndigheden og SKAT. Ved-tægtsændringer skal indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen.Vedtægtsændringer kræver ifølge fondslovens § 32 fondsmyndighedenssamtykke. Det er Civilstyrelsens praksis i forbindelse med tilladelse tilvedtægtsændringer at anmode fonden om at indsende en ny underskrevetvedtægt eller et vedtægtstillæg til både Civilstyrelsen og SKAT. Civilsty-relsen og SKAT er således som udgangspunkt i besiddelse af fondes aktu-elle vedtægter.Med hensyn til oplysninger om bestyrelsens sammensætning følger det affondslovens § 11, stk. 2, at en fortegnelse over medlemmerne af bestyrel-sen senest tre måneder efter oprettelsen af en fond skal indsendes tilfondsmyndigheden og SKAT. Oplysning om senere ændringer af bestyrel-sens sammensætning skal indsendes til SKAT sammen med selvangivel-sen. Civilstyrelsen modtager derimod ikke meddelelse om ændringer i be-styrelsens sammensætning og er derfor som udgangspunkt ikke i besiddel-se af opdaterede oplysninger herom.Baggrunden for den eksisterende ordning skal findes i den afbureaukratise-ring af fondsområdet, der fandt sted i 1991, hvor Fondsregistret blev ned-lagt. For at offentligheden stadig kunne få adgang til oplysningerne, blevder indsat en bestemmelse i fondsloven om, at skattemyndigheden på be-gæring skal udlevere oplysninger om fondenes forhold.

Efter fondslovens § 46, stk. 1 (fonde), og § 56, stk. 1 (foreninger), har en-hver således ret til hos SKAT at få kopi af en fonds og forenings vedtægterog årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens og foreningens be-styrelse/ledelse er sammensat. Det fremgår af bestemmelserne, at §§ 30 og34 i lov om offentlighed i forvaltningen fonder tilsvarende anvendelse.Efter fondslovens § 46, stk. 2, og § 56, stk. 2, kan skatteministeren efterforhandling med justitsministeren fastsætte regler om betaling for udleve-ring af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger. Denne bemyndigelse erudnyttet ved bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr forudlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger, hvorefterder opkræves et gebyr på 150 kr. for udlevering af kopier og oplysninger.Beløbet er ikke reguleret siden 1993.Civilstyrelsen har ikke siden 1991 haft til opgave at føre tilsyn med for-eningerne. Ifølge fondsloven skal en forenings vedtægt og en fortegnelseover medlemmerne af foreningens ledelse senest 3 måneder efter forenin-gens oprettelse sendes til SKAT, jf. fondslovens § 48, stk. 2, og § 49, stk.2. Meddelelser om vedtægtsændringer og om senere ændringer af ledel-sens sammensætning skal indsendes til SKAT sammen med selvangivel-sen.3.4.2. Lovforslagets udformning3.4.2.1.Justitsministeriet finder, at der under hensyntagen til fondes sam-fundsmæssige og økonomiske betydning fortsat som udgangspunkt børvære adgang til at få indsigt i ikke-erhvervsdrivendefondesårsregnskaber,vedtægter samt oplysning om, hvordan bestyrelsen er sammensat.Da SKAT som udgangspunkt ikke længere er i besiddelse af de pågælden-de oplysninger, forekommer det efter Justitsministeriets opfattelse mestnaturligt, at Civilstyrelsen som fondsmyndighed fremover varetager denneopgave.Civilstyrelsen vil imidlertid ofte heller ikke være i besiddelse af fondens(seneste) årsregnskab og vil dermed ikke kunne imødekomme en sådananmodning om aktindsigt. For at sikre offentlighedens adgang til oplys-ninger om fondes årsregnskaber er der på den baggrund behov for at sikreadgang til, at årsregnskaberne kan indhentes af fondsmyndigheden, hvisfondsmyndigheden ikke ligger inde med disse oplysninger.

Civilstyrelsen vil i medfør af fondslovens § 6, stk. 2, være i besiddelse afen fonds vedtægter, hvorfor en anmodning om aktindsigt heri vil kunnebehandles efter de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedslo-ven og forvaltningsloven. Der ses således ikke at være behov for en særre-gel herom i fondsloven.I forhold til oplysninger om bestyrelsens sammensætning indføres der medlovforslagets § 1, nr. 15 (forslaget til § 11, stk. 2, 2. pkt.) en pligt til, atændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til fondsmyndig-heden senest 4 uger efter ændringens vedtagelse. Dette vil ligeledes føretil, at der kan søges om aktindsigt heri hos fondsmyndigheden efter offent-lighedslovens eller forvaltningslovens regler.Det foreslås endvidere at ophæve kravet om, at fondene skal indsende ved-tægtsændringer og oplysninger om bestyrelsens sammensætning til SKAT,idet SKAT ikke har brug for disse oplysninger i forhold til behandlingen afskatteansættelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14-15 og 21 (forslaget tilfondslovens § 11, stk. 2, og § 46), og bemærkningerne hertil.3.4.2.2.For så vidt angår adgangen til at søge om indsigt iforeningersvedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens be-styrelse eller ledelse er sammensat, skal anmodning herom også efter lov-forslaget rettes til SKAT.En anmodning om aktindsigt i en forenings vedtægter vil – idet SKAT imedfør af fondslovens § 48, stk. 2, som udgangspunkt vil være i besiddel-se af vedtægterne – kunne behandles efter de almindelige regler om akt-indsigt efter offentlighedsloven. Tilsvarende gør sig gældende i forhold tilbestyrelsens eller ledelsens sammensætning, idet SKAT efter fondslovens§ 49, stk. 2, modtager oplysninger herom.SKAT vil derimod ofte ikke være i besiddelse af en forenings (seneste)årsregnskaber og vil dermed ikke kunne imødekomme en sådan anmod-ning om aktindsigt. For at sikre offentlighedens adgang til oplysninger omforeningers årsregnskaber er der på den baggrund behov for at sikre ad-gang til, at årsregnskaberne kan indhentes af SKAT, hvis SKAT ikke lig-ger inde med disse oplysninger.25

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25 (forslaget til fondslovens§ 56), og bemærkningerne hertil.3.4.2.3.I overensstemmelse med ovennævnte forslag om en 4-uges fristfor fondene til at indsende oplysninger om ændringer af bestyrelsessam-mensætningen foreslås det, at fondslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., og § 49, stk.2, 2. pkt., ændres tilsvarende, således at vedtægtsændringer og meddelelseom senere ændringer af ledelsens sammensætning i en forening skal ind-sendes fire uger efter ændringen, således at oplysningerne herom tilgårmyndigheden i umiddelbar forlængelse af de gennemførte ændringer.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24 (ændring af fondslovens § 48,stk. 2, 2. pkt., § 48 a og § 49, stk. 2, 2. pkt.), samt bemærkningerne hertil.3.5. Øvrig ændringEfter fondslovens § 41 kan beslutning om anlæggelse af søgsmål mod be-styrelsesmedlemmer, direktører, revisorer eller tredjemand træffes af be-styrelsen eller fondsmyndigheden. Bestemmelsen er strafbelagt (bøde) imedfør af § 43, stk. 2, nr. 2.Det foreslås, at overtrædelse af fondslovens § 41 ikke længere skal værestrafbelagt, idet der ikke ses at være et praktisk behov herfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19 (forslaget til fondslovens§ 43, stk. 2, nr. 2), og bemærkningerne hertil.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår en fond er undtaget frafondsloven, vil indebære, at færre fonde vil være omfattet af fondslovensregler og dermed af Civilstyrelsens fondsmyndigheds- og tilsynsopgaver.Hermed vil tilsynsmyndigheden kunne koncentreres til de større fonde.Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre, hvor mange fonde der som følgeaf den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen fremover vil falde uden forfondsloven.I forhold til den ændrede skattemæssige behandling af de fonde, som ikkelængere vil være omfattet af fondslovens bestemmelser, forventes min-dreprovenuet ved forhøjelsen af bundgrænsen skønsmæssigt at udgøre ca.26

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen BusinessSchool, Juridisk Institut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Energi, DanskIndustri, Dansk IT, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Danske27

Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-mænd, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energitilsynet, Finans og Lea-sing, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, HK-Landsklubben,Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISO-BRO, IT-branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Uni-versitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisatio-nen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Poli-tiforbundet i Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvo-katen og Syddansk Universitet, Juridisk Institut.10. Sammenfattende skemaPositivekonsekven- Negativekonsekven-ser/mindre udgifterser/merudgifterØkonomiske konse- Forhøjelsen af beløbs-kvenser for stat, grænsen må forventeskommuner og regio- at medføre visse lettel-nerser i forhold til Civil-styrelsens administra-tionAdministrative kon-Lovforslaget vurderes atsekvenser for stat,have administrative kon-kommuner og regio-sekvenser for SKAT påner½ årsværk i forbindelsemed omregistrering affonde, der som følge aflovforslaget overgår fraen beskatningsform til enanden.Økonomiske konse-Ingenkvenser for erhvervs-livetAdministrative kon-Ingensekvenser for er-hvervslivetMiljømæssige kon- IngenIngensekvenserAdministrative kon- Ingensekvenser for bor-gerneForholdet til EU- Lovforslaget berører ikke EU-rettenretten28

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (overskriften til kapitel 1)Der foreslås en ændring afoverskriften til kapitel 1,så det fremgår, at dettekapitel fremover også indeholder andet end lovens anvendelsesområde, jf.herved den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2 (lovforslagets§ 1, nr. 2), der indeholder en definition af fonde. Der henvises herom tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 2 (§ 1, stk. 2)Det foreslås, at der i fondslovens § 1 indsættes et nyt stykke (somstk. 2),som indeholder en definition af begrebet fond. Ved en fond forstås såledesherefter en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligtudskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten be-stemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rå-dighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selv-stændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fondenhar ejendomsretten til fondens formue.Definitionen indeholder en række retlige karakteristika, der er i overens-stemmelse med de karakteristika, der er opregnet i betænkning nr.970/1982 om fonde, s. 43, og som har baggrund i almindelige fondsretligegrundsætninger.Med hensyn til en afgrænsning af fonde i forhold til foreninger kan det an-føres, at det karakteristiske ved enforeninger, at den har en medlems-kreds, og at medlemskredsen er gået sammen om et fælles formål, menuden nødvendigvis at have en fælles formue. Udgangspunktet er endvide-re, at en forenings medlemmer vælger bestyrelsen. Ifondeer der som ud-gangspunkt ikke en medlemskreds, og det er ikke muligt for nogen – hver-ken fysisk eller juridisk person – at have ejerbeføjelser i forhold til fondensformue.

I foreninger har medlemmerne som udgangspunkt ejerbeføjelser i forholdtil medlemsformuen, hvilket som nævnt ikke er muligt i fonde. Hvis det ivedtægten for en forening er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af for-eningsformuen, kan en afgrænsning i forhold til fonde være vanskelig.Hvis den juridiske person har medlemmer, taler det væsentligt for, at der ertale om en forening. Den endelige afgørelse af spørgsmålet vil afhænge afen samlet vurdering af stiftelsesmåden og vedtægtens bestemmelser omledelsesform, opløsning mv.Alle de karakteristika, der er opregnet i det foreslåede nye stk. 2, skal væreopfyldt, for at en juridisk person kan betegnes som en fond.Da der med den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt alene tilsigtesen kodificering af gældende ret, vil praksis i henhold til gældende ret for,hvornår der i henhold til de fondsretlige grundsætninger er tale om enfond, fortsat kunne opretholdes. Dog vil der i forhold til kravet om en uaf-hængig ledelse for nye fonde, der etableres efter lovens ikrafttrædelse, væ-re tale om en skærpelse af kravene til, hvor mange uafhængige medlemmeren fond skal have.Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at en fond skal besidde enfor-mue.Fondens formue kan bestå af f.eks. fast ejendom, løsøre, aktier, obli-gationer eller rede penge. Efter § 8, stk. 1 (som ændret ved lovforslagets §1, nr. 9), skal en fond have aktiver for – fremover – mindst 1 mio. kr.Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere et krav, at fondens for-mue skal væreuigenkaldeligt udskiltfra stifterens formue.For så vidt angår kravet om uigenkaldelig udskillelse vil denne betingelse ialmindelighed være toleddet. Dels skal fondens aktiver allerede ved opret-telsen være uigenkaldeligt overdraget til fonden, dels må fondens midlerikke efterfølgende kunne tilbageføres til stifteren eller personer, der ernærtstående med stifteren.Det er principielt tilstrækkeligt, at stifteren har påtaget sig en retligt bin-dende forpligtelse, således at stifter vil handle retsstridigt over for fonden,hvis forpligtelsen ikke opfyldes, og således at der er skabt en ret for fondeneller den, der repræsenterer fonden, til at kræve forpligtelsen opfyldt. For-pligtelsen kan foreligge som et uigenkaldeligt tilsagn om at ville overføreværdier til fonden. I sådanne tilfælde må stifteren have afgivet tilsagnet tilenten den udpegede, selvstændige ledelse eller til en tredjemand, der re-30

præsenterer fonden. Udskillelsen er ikke uigenkaldelig, hvis stifteren harforbeholdt sig ret til at råde over kapitalen, f.eks. ved vilkårligt at tilbage-kalde et tilsagn.Det forhold, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifter, betyder bl.a.,at der ikke må ske tilbagebetaling af grundkapitalen og fondens øvrigeegenkapital, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, tildeling aflegatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed og kaution oggarantistillelse for stifterens og for dennes nærtståendes forpligtelser. Dettekrav har sammenhæng med kravet om, at en fond skal ledes af en i forholdtil stifter selvstændig ledelse.Kravet om uigenkaldelig udskillelse fra stifterens formue har også sam-menhæng med fondslovens § 16, stk. 1 (som ikke foreslås ændret), hvoref-ter stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævntepersoner ved slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje ellersidelinjen så nært som søskende, ikke uden fondsmyndighedens samtykkekan udgøre bestyrelsens flertal.Kan fondens midler tilbageføres til stifterens ægtefælle eller faste samlevereller stifterens mindreårige børn, anses formuen ikke for uigenkaldeligtudskilt fra stifters formue. Det samme gælder, hvis fondens midler tilbage-føres til ledelsen og eventuelle majoritetsaktionærer mv. med bestemmen-de indflydelse i fondens stifter, hvis fondens stifter er en juridisk person,jf. princippet i lovens § 16, stk. 2.Det vil således ikke være muligt, f.eks. i forbindelse med en stiftelse af enfond, at foreskrive, at fondens overskud skal uddeles til eneaktionæren idet selskab, der har stiftet fonden.Endvidere vil kravet om uigenkaldelig udskillelse ikke kunne anses for op-fyldt, hvis der i forbindelse med stiftelsen indgås aftale med stifter eller envirksomhed ejet af stifter om, at den pågældende eller virksomheden skaludføre ydelser for fonden mod betaling i et omfang, så der i realiteten skeren tilbageførsel af midler til stifter svarende til stiftelseskapitalen. Det er iden forbindelse ikke afgørende, om udførelsen af ydelsen og betalingenherfor sker på markedsvilkår.Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt fondens formue er effek-tivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Spørgsmålet om, hvor-når kravet om uigenkaldelig udskillelse – krympereglen – er opfyldt, i til-31

fælde af at stifter f.eks. har tillagt sig selv eller meget nære pårørende ren-tenydelsesret, bopælsret, brugsret mv., afhænger af de konkrete omstæn-digheder.Det reelle primære formål med fonden må således ikke være direkte ellerindirekte at uddele ydelser til stifteren eller sikre stifter en indtægt af enkapital, som ligger uden for kreditorernes rækkevidde. Det vil endvidereikke være muligt for bestyrelsen at tillægge stifteren en sådan ret efter fon-dens stiftelse.I den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 2, præciseres det, at det er engyldighedsbetingelse, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget et eller flerenærmere angivnebestemte formål,som fonden skal varetage. Denne be-tingelse harmonerer også med kravet til indholdet af en sådan vedtægt. Detfølger således af gældende ret, at en fonds vedtægt skal indeholde et for-mål, som fonden skal varetage, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr. 3 (som ikkeforeslås ændret), samt en bestemmelse om anvendelse af overskud, jf.fondslovens § 6, stk. 1, nr. 8 (som ligeledes ikke foreslås ændret).Fondsloven indeholder ikke en udtrykkelig begrænsning i forhold til fon-des formål. Der er således som udgangspunkt kun ganske få begrænsnin-ger i forhold til, hvilke formål en fond kan varetage. Lovforslaget tilsigteringen ændring heraf.En fonds formål må i henhold til almindelige retsgrundsætninger ikke stri-de mod lov og ærbarhed. Fondens formål må endvidere ikke stride modpræceptive regler i anden lovgivning, f.eks. den kommunale lovgivning,ligesom fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening, eller erumuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. Det kan endvidere i særlovgiv-ning være bestemt, at nærmere angivne formål ikke kan varetages af enfond.Der skal efter den foreslåede bestemmelse være tale om et eller flere ’be-stemte’ formål. Det betyder, at en stifter ikke gyldigt kan fastsætte, at”…fonden skal varetage de formål, som bestyrelsen ønsker…” eller lig-nende formuleringer. Et sådant formål er ikke konkret nok til at kunnegodkendes.Bestemmelsen medfører, at stifter kan bestemme, at et ethvert formål, somikke er i strid mod lov, ærbarhed, eller savner mening, kan tilgodeses af

fonden. Med denne vidtstrakte frihed til at oprette fonde til varetagelse afethvert lovligt formål videreføres således gældende ret.Lovforslaget berører i øvrigt ikke begrænsningerne i adgangen til at stifteen familiefond, hvor familien er ene- eller fortrinsberettiget, jf. hervedfondslovens § 7 (som ikke foreslås ændret).Muligheden for at tillægge en fonds stifter eller nærtstående en rentenydel-sesret, bopælsret mv. forudsætter under alle omstændigheder, at retten, dentidsmæssige ramme og niveauet herfor udtrykkeligt fremgår af fondensvedtægt.Foruden at en fond skal have et eller flere bestemte formål, er det efter lov-forslaget – i overensstemmelse med gældende fondsret – en forudsætning,at formålet umiddelbart skal kunne efterleves i enlængere årrække,hvil-ket i princippet vil sige uden tidsbegrænsning.Ifølge administrativ praksis er det et krav, at en fonds formål skal kunneefterleves i mindst 10 år. Det er således ikke muligt at stifte en fond alenemed henblik på at lave en indsamling eller en anden enkeltstående aktiviteteller begivenhed. En sådan juridisk konstruktion kan ikke anses for omfat-tet af fondsbegrebet.Herudover fastslås det i den foreslåede definition udtrykkeligt, at der i enfond skal være en i forhold til stifterselvstændig ledelse.Kravet om selv-stændighed i forhold til stifter medfører, at der i bestyrelsen skal være ételler flere af stifter uafhængige medlemmer.Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår en bestyrelse anses forselvstændig i forhold til stifter. Det er i den forbindelse ikke i sig selv til-strækkeligt, at der er ét medlem af fondens bestyrelse, der er uafhængigt affondens stifter. Jo større bestyrelse, desto flere uafhængige bestyrelses-medlemmer kan der således være grund til at stille krav om.Kravet om en i forhold til stifter selvstændig ledelse skal som udgangs-punkt anses for opfyldt, når 1/3 af bestyrelsens medlemmer er uafhængigeaf stifter. Kravet om uafhængighed gælder også i forhold til væsentlige ga-vegivere, bidragsydere eller lignende, jf. nærmere nedenfor om forslaget tilstk. 3.

At 1/3 af bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige betyder, at der skalvære mindst ét medlem, der er uafhængig af fondens stifter mv., når besty-relsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst to medlemmer,der er uafhængige af fondens stifter mv., når bestyrelsen består af 5-8 ved-tægtsudpegede medlemmer, mindst tre medlemmer, der er uafhængige affondens stifter mv., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede med-lemmer, og mindst fire medlemmer, der er uafhængige af fondens stiftermv., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegede bestyrelsesmed-lemmer og så fremdeles. På denne måde tilgodeses ønsket om en reel uaf-hængig andel af bestyrelsen.Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at det ikke kanfremgå af vedtægten, at stifteren skal give sit samtykke til alle beslutnin-ger, eller at stifteren har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutnin-ger. Det kan dog i fondens vedtægt bestemmes, at stifterens samtykkekræves ved visse nærmere angivne beslutninger, f.eks. om visse vedtægts-ændringer eller salg af en bestemt ejendom eller andre særlige aktiver, derer overdraget til fonden ved stiftelsen.Kravet om en selvstændig ledelse medfører ligesom efter gældende ret ik-ke, at der er et forbud mod, at der sidder stiftere – eller repræsentanter forstifter, hvis stifter er en juridisk person – i fondens bestyrelse. Stiftersnærtstående kan endvidere være medlemmer af bestyrelsen. Kravet om, atet eller flere medlemmer af bestyrelsen skal være uafhængige i forhold tilstifteren, gælder dog også i forhold til eventuelle nærtstående.Kravet om et eller flere uafhængige medlemmer af bestyrelsen i forhold tilstifter og dennes nærtstående skal desuden være opfyldt både ved fondensstiftelse og efterfølgende gennem hele fondens levetid. Særligt i forhold tilkravet om selvstændig ledelse i relation til de eksisterende fonde henvisestil bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2.Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at de beslutninger,som bestyrelsen i en fond træffer, skal kunne begrundes alene i fondensformål og interesser.Stifters ønsker med fonden må således komme til udtryk i forbindelse medaffattelsen af vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil. Efter stif-telsen har stifter ikke særlige rettigheder i forhold til fonden ved f.eks. ef-terfølgende vedtægtsændringer, hvis det ikke klart fremgår af den oprinde-lige vedtægt.34

Herudover præciseres det i definitionen i den foreslåede § 1, stk. 2, at in-gen fysisk eller juridisk person uden for fonden harejendomsrettentil fon-dens formue. En fond i lovens forstand er således selvejende, og ejen-domsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.At fonde er selvejende, medfører, at formuen ikke kan falde i arv, og at derikke gyldigt kan ske uddeling til en ”ejerkreds” hverken i fondens levetideller i forbindelse med opløsning af fonden. I fondens levetid og ved op-løsning af fonden er bestyrelsen forpligtet til udelukkende at uddele fon-dens midler i overensstemmelse med fondens uddelingsformål.I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1,stk. 3,sidestilles væsentligegavegivere, bidragsydere eller lignende med fondens stifter eller stiftere.Det medfører, at der gælder de samme begrænsninger for disse bidrags-ydere som for fondens stifter i forhold til udskillelse af formue, uafhæng-ighed i forhold til bestyrelsesmedlemmer og forbud mod tilbageførelse afmidler.Oplistningen i stk. 3 tilsigter at opfatte alle former for tilførsel af midler tilen fond, som ikke modsvares af en reel modydelse – selve sondringen mel-lem, om der er tale om en gavegiver eller en bidragsyder, er derfor ikke af-gørende. En gave vil dog typisk være karakteriseret ved overdragelse afmidler uden modydelse af nogen art, mens et bidrag vil være karakteriseretved overdragelse af midler mod en modydelse, men hvor modydelsen ikkemodsvarer overførslen af midler, og derfor fortsat indeholder et gaveele-ment.Hvorvidt en gave eller et bidrag mv. må anses for væsentlig, vil skulle af-gøres konkret i forhold til den enkelte fond. Der kan ikke opstilles generel-le regler for, hvornår en betaling til en fond skal anses for væsentlig, da derer forskel på fondene i forhold til størrelse af de bundne aktiver og denbundne egenkapital. En bidragsyder, som ved fondens stiftelse eller løben-de giver bidrag, som i sig selv bevirker, at fonden kan udøve eller fortsættesin virksomhed, må dog som det klare udgangspunkt betragtes som en væ-sentlig bidragsyder.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.5 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4, nr. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af erhvervs- og vækstmi-nisterens udkast til lovforslag om erhvervsdrivende fonde, hvorved § 1,stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende fonde foreslås videreført som hen-holdsvis § 3 og § 2, stk. 3, 1. pkt.Til nr. 4 (§ 1, stk. 5, 2. pkt.)Efter fondslovens § 1, stk. 3 (som med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lov-forslagets § 1, nr. 2), kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som påanden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalteller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.Det foreslås tilføjet som2. pkt.,at en fond ikke kan undtages fra loven,hvis tilsynsmyndigheden samtidig er stifter af fonden (f.eks. hvis en kom-mune stifter en fond og ligeledes fører tilsyn med fonden). Formålet her-med er at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor der ikke er en tilstræk-kelig adskillelse mellem fonden og stifter.Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil tilsvarende finde anvendelse, hvistilsynsmyndigheden er en væsentlig gavegiver i forhold til fonden, jf. her-ved den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 2),hvorefter væsentlige gavegivere sidestilles med stifter af fonden.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 5 (§ 1, stk. 6, 1. pkt.)Det foreslås, at beløbsgrænsen for, hvornår en fond er omfattet af loven,hæves fra (over) 250.000 kr. til 1 mio. kr. Forslaget indebærer således, atalle fonde med aktiver på under 1. mio. kr. vil være undtaget fra loven,herunder reglerne om tilsyn. Sådanne fonde vil – såfremt de er oprettet førlovens ikrafttræden – dog fortsat være omfattet af lovens § 6, stk. 1 (omkrav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte familie-fonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rime-ligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsændringer), jf. herved §1, stk. 4, 2. pkt. (der med lovforslaget bliver § 1, stk. 6, 2. pkt., jf. lovfors-lagets § 1, nr. 2).

En del af fondslovens bestemmelser er samtidig udtryk for almindeligefondsretlige regler, der gælder for alle fonde, og disse bestemmelser vilfortsat gælde for de fonde med en mindre formue, der tidligere har været,men som ikke længere vil være omfattet af loven. Der vil således stadigf.eks. gælde en (ulovbestemt) uddelingspligt for disse fonde, og fondeneskal have en bestyrelse.Den foreslåede ændring af beløbsgrænsen i fondsloven medfører, at ikke-erhvervsdrivende fonde med aktiver på mellem (over) 250.000 kr. og (un-der) 1 mio. kr. ikke længere vil være omfattet af fondsbeskatningsloven (jf.lovbekendtgørelse nr. 1248 af 2. november 2010 med senere ændringer).Disse fonde vil i stedet være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 6.Særligt for så vidt angår de fonde, der ved lovens ikrafttrædelse såledesikke længere vil være omfattet af fondsbeskatningen, henvises til over-gangsbestemmelsen i lovforslagets § 3 om fritagelse fra ophørsbeskatning.Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, om forslag om til-svarende forhøjelse af beløbsgrænsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 1, stk. 7)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 7 (§ 6, stk. 1, nr. 1)Det foreslås, at en fond fremover også skal angive eventuelle binavne ivedtægten.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 8 (§ 6, stk. 2, 3. pkt.)Med forslaget ophæves kravet om, at vedtægtsændringer skal indsendes tilSKAT. Baggrunden herfor er, at skattemyndighederne ikke har brug forvedtægtsændringer i forhold til deres behandling af skatteansættelsen. Hvisfonden er omfattet af fondsloven, foretages en registrering af skattepligt påde nyoprettede fondes CVR-nr.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 8, stk. 1, 1. pkt.)Forslaget indebærer, at en fond ved oprettelse skal have aktiver på mindst1 mio. kr. (modsat i dag, hvor kravet er aktiver på over 250.000 kr.). Fondemed aktiver på under 1 mio. kr. vil efter lovforslaget ikke være omfattet affondsloven, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 6 (lovforsla-gets § 1, nr. 5).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (§ 8, stk. 2)Efter den gældende § 8, stk. 2, i fondsloven kan fondsmyndigheden i sær-lige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. ellerderunder. Med lovforslaget foreslås beløbsgrænsen for, hvornår en fond eromfattet af fondsloven, forøget fra (over) 250.000 kr. til (mindst) 1 mio.kr., jf. hermed den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 6 (lovforslagets § 1,nr. 5). Beløbsgrænsen i § 8, stk. 2, foreslås som konsekvens heraf tilsva-rende forhøjet til (mindst) 1 mio. kr.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (§ 9, stk. 2)Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, i fondsloven, må enfonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke uddele de aktiver,som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i ste-det herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverneskal anvendes til uddeling.

Med det foreslåede nyestk. 2foreslås der en undtagelse hertil, således aten fonds bestyrelse kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden somgave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og detklart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes tiluddeling.Det er efter forslaget for det første en betingelse, at gaven udgør et ubety-deligt beløb efter fondens forhold.Gaver til fonden vil kunne bestå i f.eks. sponsorindtægter, donationer, bi-drag (herunder løbende) og overskud fra en virksomhed ved salg af varer.Ved modtagelse af sådanne gaver vil det i visse tilfælde kunne lægges tilgrund, at giveren har ønsket, at midlerne skal gå direkte til det formål, derskal støttes – eventuelt fratrukket et mindre beløb til administration – ogikke skal forblive i fonden med henblik på at generere afkast til uddeling.Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) har i nyere praksis konkret anset ind-tægter, som en fond har haft som led i velgørenhed fra auktionssalg, salgaf lotterisedler, salg af adgangsbillet til at deltage i et løb eller en galla-middag, for ikke at være omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, idet giveren har fåeten sådan modydelse, at giverens ydelse ikke betragtes som en egentlig ga-ve i § 9, stk. 1, nr. 2’s forstand.For så vidt angår sådanne ydelser vil der med den foreslåede bestemmelseikke længere være behov for at foretage en sådan sondring, såfremt de be-løb, der modtages, er ubetydelige i forhold til fondens formål, da beløbenei så fald falder ind under forslaget til det nye stk. 2.De enkelte beløb vil skulle ses i sammenhæng med bl.a. de øvrige mod-tagne beløb, det samlede modtagne beløb, og i hvilken sammenhæng belø-bet er modtaget.Vurderingen af, om en gave må anses for at udgøre et ubetydeligt beløb ef-ter fondens forhold, vil bero på et skøn. Den foreslåede bestemmelse vilnavnlig omfatte sådanne mindre beløb, som visse fonde i praksis modtageri forbindelse med deres aktiviteter, f.eks. hvor fondene modtager mangemindre donationer til et særligt formål eller i forbindelse med en særligbegivenhed. Hvis alle donorer f.eks. hver især har givet 10.000 kr., vil det-te tale for, at forholdet falder ind under den foreslåede § 9, stk. 2.

Bestyrelsen vil skulle sikre sig, at det tydeligt kommer til at fremgå af fon-dens regnskaber, hvilke beløb der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og hvilke be-løb der er omfattet af forslaget til stk. 2.Får bestyrelsen i en fond tilbudt et større beløb fra en gavegiver, bør detklarlægges inden modtagelsen, om gavegiveren ønsker, at midlerne skalanvendes til uddeling. I modsat fald vil formodningen være, at gaven – idetden udgør et større beløb – skal tillægges den bundne kapital.I forhold til stiftere mv. kan der opstå spørgsmål, om hvorvidt der er sketuigenkaldelig udskillelse i de tilfælde, hvor bestyrelsen har indgået en afta-le med stifter om, at denne skal udføre ydelser for fonden mod betaling.Bestyrelsen af en fond skal derfor altid være opmærksom på, at der ikkealene kan opstå problemer i forbindelse med vurderingen af, om der fore-ligger et gaveelement, men også at stifterens ydelse for fonden ikke i reali-teten er en tilbageførsel af midler til stifter. Der henvises i øvrigt til be-mærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2(lovforslagets § 1, nr. 2).Det følger i øvrigt af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, at gaver til fondeomfattet af fondsloven skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten erbestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes tiluddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af be-stemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til atindtage bestemte stillinger mv., jf. fondslovens § 7 (der ikke foreslås æn-dret), medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, så-fremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides.Det er efter forslaget for det andet en betingelse, at det klart må antages athave været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling. Med”klart” menes der, at der ikke er tvivl om, at gavegiver har ønsket, at mid-lerne skal uddeles til fondens formål og ikke tillægges den bundne kapital.Det kan f.eks. være den situation, hvor gavegiver opfordres til at yde bi-drag til et konkret projekt inden for fondens formål, som fonden ønsker atstøtte, og hvor gavegiver i den forbindelse giver en donation til fonden.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 9, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsæt-te et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 13 (§ 9, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsæt-te et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 14 (§ 11, stk. 2, 1. pkt.)Med forslaget ophæves kravet om, at en fortegnelse over bestyrelsensmedlemmer skal indsendes til SKAT. Baggrunden herfor er, at skattemyn-dighederne ikke har brug for oplysninger om bestyrelsens sammensætningi forhold til deres behandling af skatteansættelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 15 (§ 11, stk. 2, 2. pkt.)Det foreslås, at meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætningfremover sendes til fondsmyndigheden (i stedet for som i dag til SKAT).De pågældende oplysninger skal efter forslaget indsendes til fondsmyn-digheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 16 (§ 13, stk. 4)Med forslaget ændres kriteriet for, hvornår et bestyrelsesmedlem bør ud-træde af bestyrelsen, fra ”klart uegnet” til ”uegnet”.Ved at fjerne ordet ”klart” tilsigtes det at understrege vigtigheden af, at detenkelte bestyrelsesmedlem vurderer sin egnethed i forhold til at varetagefondens formål, opgaver og interesser.41

Ændringen af kriteriet vil også kunne få betydning i forhold til fondsmyn-dighedens adgang til at afsætte uegnede bestyrelsesmedlemmer, jf. lovens§ 14 (der ikke foreslås ændret). Fondsmyndighedens kompetence til at af-sætte et bestyrelsesmedlem forudsætter imidlertid også efter lovforslaget athave karakter af en undtagelsesregel, der kun forudsættes bragt i anvendel-se, hvor der entydigt har manifesteret sig et behov for at afsætte det ellerde pågældende bestyrelsesmedlemmer, og en ændring af bestyrelsessam-mensætningen ikke kan opnås ad anden vej. Det er i den forbindelse ikkehensigten, at § 14 skal have et videre anvendelsesområde med den foreslå-ede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4.Gentagne overtrædelser af loven og vedtægten, uvilje til at afgive redegø-relser og oplysninger, som fondsmyndigheden anmoder om, uvilje til at ef-terkomme påbud og manglende eller for sen indsendelse af årsrapport vilf.eks. være indicium for, at fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelses-medlem.Efter fondslovens i § 14, der henviser til § 13, stk. 2-4, kan fondsmyndig-heden også afsættehelebestyrelsen, hvis der f.eks. er – og i en længere pe-riode har været – dybe uoverensstemmelser blandt bestyrelsens medlem-mer, der ikke synes mulige at løse, og som bevirker, at fonden ikke uhin-dret kan forfølge sit formål. Der tilsigtes med lovforslaget ingen ændringheraf.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 17 (§ 31, stk. 1, 2. pkt.)Med forslaget præciseres det, at en fond ikke må foretage uddelinger tilmindreårige børn af fondens stifter, væsentlige gavegivere, bestyrelses-medlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledendestilling i fonden, idet uddelinger til de nævnte personers mindreårige børn,må sidestilles med uddelinger til de pågældende selv.Efter den foreslåede bestemmelse skelnes der ikke mellem mindreårigebørn, der er hjemmeboende, og mindreårige børn, der er udeboende.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 18 (§ 43, stk. 2, nr. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsæt-te et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 19 (§ 43, stk. 2, nr. 2)Efter fondslovens § 41 (der ikke foreslås ændret) kan beslutning om an-læggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer ellertredjemand træffes af bestyrelsen eller fondsmyndigheden. Bestemmelsener strafbelagt (bøde) i medfør af § 43, stk. 2, nr. 2.Med lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af fondslovens § 41 ikkelængere skal være strafbelagt, idet der ikke ses at være et praktisk behovherfor.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 20 (§ 45, stk. 1, nr. 4)Med forslaget ophæves justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-ler om forhøjelse af beløbsgrænsen i fondslovens § 1, stk. 4 (der med lov-forslaget bliver til stk. 6), og § 8.Forslaget skal ses i lyset af, at beløbsgrænsen med lovforslaget foreslåshævet til 1 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Bemyndigelsesbestemmel-sen blev indsat i loven i 1984 og er aldrig blevet anvendt. Der ses såledesikke længere at være behov for bemyndigelsen.Justitsministeriet vil fortsat løbende være opmærksom på, om der er behovfor at tilpasse beløbsgrænsen under hensyn til den almindelige pris- oglønudvikling. En tilpasning af beløbsgrænsen vil i givet fald skulle gen-nemføres ved en fremtidig lovændring.Til nr. 21 (§ 46)Efter den foreslåede bestemmelse vil det fremover være Civilstyrelsen somfondsmyndighed og ikke – som i dag – SKAT, der i givet fald skal udleve-

re kopi af fondes årsregnskaber, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1,1.pkt.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1,2. pkt.foreslås det, at §§ 30 og34 i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 606 af 12. juni 2013) fin-der tilsvarende anvendelse ved behandling af en anmodning om aktindsigti årsregnskaber. Dette indebærer, at retten til at få kopi af en fonds års-regnskaber ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunderøkonomiske, forhold, og tekniske indretninger eller fremgangsmåder ellerom drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væ-sentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysnin-gerne angår, at anmodningen ikke imødekommes (jf. § 30 i nævnte lov).Hvis hensynet til at beskytte sidstnævnte personoplysninger kun gør siggældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i doku-mentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre enprisgivelse af de nævnte personoplysninger, 2) det vil indebære, at der gi-ves en klart vildledende information, eller 3) det resterende indhold i do-kumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold(jf. § 34 i nævnte lov).Med forslaget tilstk. 2foreslås der endvidere indført en pligt for fondenetil snarest muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber tilfondsmyndigheden på dennes anmodning til brug for behandling af en akt-indsigtsanmodning. Fristen på to uger skal ses i lyset af, at det er af væ-sentlig betydning, at anmodninger om aktindsigt i en fonds regnskab be-handles og afgøres så hurtigt som muligt.Med den foreslåede bestemmelse er der i øvrigt ikke tilsigtet ændringer iadgangen til at få indsigt i en fonds vedtægter eller bestyrelsens sammen-sætning. Da Civilstyrelsen i medfør af fondslovens § 6, stk. 2, vil være ibesiddelse af en fonds vedtægter, vil en anmodning om aktindsigt herikunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigt efter offentlig-hedsloven, forvaltningsloven og persondataloven, hvorfor der ikke er be-hov for en særregel herom i bestemmelsen. I forhold til bestyrelsens sam-mensætning vil den foreslåede § 1, nr. 13 (forslag til fondslovens § 11, stk.2, 2. pkt.) ligeledes føre til, at der kan søges om aktindsigt efter offentlig-hedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens regler.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22 (§ 48, stk. 2, 2. pkt.)Det foreslås, at en forenings vedtægter fremover sendes til SKAT senest fi-re uger efter ændringens vedtagelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 23 (§ 48 a)Med forslaget præciseres det, at henvisningen til fondslovens § 48, stk. 2,angår 1. pkt. (og den deri indeholdte 3-måneders frist), men ikke 2. pkt.(og den deri indeholdte 4-ugers frist, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 22).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 24 (§ 49, stk. 2, 2. pkt.)Det foreslås, at meddelelse om senere ændringer af sammensætningen afen forenings ledelse fremover sendes til SKAT senest fire uger efter æn-dringens vedtagelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 25 (§ 56, stk. 1 og 2)Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 56, stk. 1, har enhver rettil hos SKAT at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samtoplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat,jf. dog §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen (om undtagelse afvisse oplysninger fra retten til aktindsigt).Med forslaget til nytstk. 1foreslås denne adgang til vedtægten mv. videre-ført. Der er herved ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til retten tilindsigt i disse dokumenter og oplysninger.Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at enhver som udgangspunkthar ret til hos SKAT at få kopi af en forenings årsregnskaber.I forhold til årsregnskaber foreslås det samtidig præciseret, at retten til atfå kopi af en forenings årsregnskaber ikke omfatter oplysninger om en-keltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, og tekniske indret-45

ninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold ellerlignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den per-son eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imøde-kommes (jf. § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen). Hvis hensynet tilat beskytte sidstnævnte personoplysninger kun gør sig gældende for en delaf et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af de nævntepersonoplysninger, 2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende in-formation, eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståe-ligt eller sammenhængende meningsindhold (jf. § 34 i lov om offentlighedi forvaltningen).Da SKAT i medfør af fondslovens § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, som ud-gangspunkt vil være i besiddelse af en forenings vedtægter samt oplysnin-ger om bestyrelsens eller ledelsens sammensætning, vil en anmodning omaktindsigt heri kunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigtefter offentlighedsloven. Der er således ikke fundet behov for en særregelherom i fondsloven.Med forslaget til nytstk. 2foreslås indført en pligt for foreningerne til sna-rest muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til SKATpå dennes anmodning til brug for behandling af en aktindsigtsanmodning.Fristen på to uger skal ses i lyset af, at det er af væsentlig betydning, atanmodninger om aktindsigt behandles og afgøres så hurtigt som muligt.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Det følger af det foreslåedestk. 2,at i forhold til eksisterende fonde, der eroprettet før lovens ikrafttrædelse, indebærer den foreslåede § 1, stk. 2, ifondsloven ikke krav om ændringer i forhold til sammensætningen af fon-dens bestyrelse. Det vil sige, at sammensætningen af bestyrelsen i alleredestiftede fonde også ved senere udskiftning af bestyrelsesmedlemmer fortsatkan være den samme som hidtil, selv om dette måtte betyde, at kravet om,at 1/3 af medlemmerne i bestyrelsen er uafhængige af stifter, ikke er op-fyldt.

Til § 3Det foreslås, at der ikke sker ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens §5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, for de eksisterende fonde,der med den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen (fondslovens § 1, stk.6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5) på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikkelængere vil være omfattet af fondsloven og dermed som konsekvens herafovergår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.De pågældende fonde vil således fra det førstkommende indkomstår efterlovens ikrafttræden blive beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 6, uden at der skal ske en opgørelse og ophørsbeskatning af aktiverneog passiverne på tidspunktet for overgangen.De fonde, hvis aktiver først falder under den foreslåede højere beløbs-grænse på et senere tidspunkt efter lovens ikrafttrædelse, vil ikke være om-fattet af den foreslåede overgangsregel i § 4. Disse fonde vil skulle op-hørsbeskattes i forbindelse med denne overgang. Det svarer til, hvad der idag gælder for de fonde, hvis aktiver falder under den nugældende beløbs-grænse.Til § 4Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten. Loven skal derforikke gælde – eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft – for Færø-erne. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland medde ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.