REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 70: Rapport om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager afgivet af Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe, som blev nedsat den 25. januar 2013, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse1INDLEDNING ................................................................................................................................................ 31.11.21.31.41.52ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM............................................................................................... 3DET GÆLDENDE REGELGRUNDLAG........................................................................................................................... 4BUDGETANALYSEN............................................................................................................................................... 4ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE.................................................................................................................................. 6SAMMENFATNING AF ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER.............................................................................................. 6

FORENKLING AF DØDSBOTYPERNE .............................................................................................................. 82.1 BOUDLÆG.......................................................................................................................................................... 82.1.1Retsgrundlag ......................................................................................................................................... 82.1.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................... 92.2 ÆGTEFÆLLEUDLÆG............................................................................................................................................ 102.2.1Retsgrundlag ....................................................................................................................................... 102.2.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................. 112.3 USKIFTET BO..................................................................................................................................................... 132.3.1Retsgrundlag ....................................................................................................................................... 132.3.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................. 142.3.2.12.3.2.2Afskaffelse af meddelelsen til førstafdøde ægtefælles livsarvinger ...........................................................14Afskaffelse af formueoversigten ................................................................................................................15

2.4 PRIVAT SKIFTE................................................................................................................................................... 162.4.1Retsgrundlag ....................................................................................................................................... 162.4.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................. 172.4.2.12.4.2.22.4.2.32.4.2.4Skærpelse af solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2 ...........................................................18Begrænsning af adgangen i § 31, stk. 2, til at henskyde dele af boet .........................................................19Forenkling af åbningsstatus ........................................................................................................................20Ændring af kravene til / forenkling af boopgørelsen ..................................................................................21

2.5 FORENKLET PRIVAT SKIFTE.................................................................................................................................... 212.5.1Retsgrundlag ....................................................................................................................................... 212.5.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................. 222.6 BOBESTYRERBO................................................................................................................................................. 232.6.1Retsgrundlag ....................................................................................................................................... 232.6.2Arbejdsgruppens overvejelser ............................................................................................................. 252.6.2.1Øget brug af autoriserede bobestyrere ......................................................................................................252.6.2.2Lade tinglysningspligten overgå til bobestyrer (tinglysningslovens § 13)...................................................252.6.2.3Mulighed for bobestyrer til selv at skaffe adgang til afdødes og længstlevende ægtefællesskatteoplysninger ............................................................................................................................................................262.6.2.4Klageblanket og -gebyr ...............................................................................................................................26

2.7 ØVRIGE OVERVEJELSER........................................................................................................................................ 282.7.1Afskaffelse af obligatorisk underretning om forsikringsforhold .......................................................... 282.7.2Rets- og boafgift mv. ........................................................................................................................... 292.7.3Forenkling af anmeldelse til skifteretten efter dødsboskiftelovens § 9 ............................................... 293ØGET ANVENDELSE AF ADVOKATER OG ØGEDE BEFØJELSER TIL SIKRING AF EFFEKTIV OG FORSVARLIGBOBEHANDLING ...................................................................................................................................................303.1 ØGET ANVENDELSE AF ADVOKATER........................................................................................................................ 303.1.1Øget brug af advokater i dødsboer som følge af boets beskaffenhed ................................................ 303.1.2Præcisering af skifterettens vejledningspligt i dødsboskiftelovens § 91 ............................................. 313.1.2.13.1.2.2Retsgrundlag ..............................................................................................................................................31Arbejdsgruppens overvejelser ....................................................................................................................31

1 Indledning1.1 Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissoriumArbejdsgruppen blev nedsat ved Domstolsstyrelsens brev af 25. januar 2013 med følgendekommissorium:”Deloitte gennemførte i 2011-2012 en budgetanalyse af domstolene. Analysen blev afsluttet den 1. marts 2012og indeholder blandt andet en række kortsigtede og langsigtede forslag til effektivisering af domstolene.Regeringen har på baggrund af analysen besluttet, at Domstolsstyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe, sommed afsæt i budgetanalysen skal foretage en nærmere vurdering af besparelsespotentialet i følgende to konkreteforslag fra Deloitte:•Gennemførelse af en skiftereform, hvor der sker en forenkling af dødsbotyperne. Forslaget eroverordnet beskrevet på side 26-27 i ”Deloittes Budgetanalyse – Forslag til effektivisering afbyretterne”.En ændring af reglerne i dødsboskifteloven, der indebærer en øget anvendelse af advokater idødsboskiftesager samt giver retterne øgede beføjelser til at sikre, at bobehandlingen sker effektivt ogforsvarligt. Forslaget er overordnet beskrevet på side 24-26 i ”Deloittes Budgetanalyse – Forslag tileffektivisering af byretterne”.

1.2 Det gældende regelgrundlagMed virkning fra 1. januar 1997 blev der gennemført en omfattende reform af reglerne omdødsboskifte. Reformen byggede på forslag fra Justitsministeriets skiftelovsudvalg, som varblevet nedsat i 1989, og som havde til opgave at foretage en fuldstændig revision af reglerne omskifte af dødsboer med det hovedsigte at skabe grundlag for en gennemgribende forenkling ogmodernisering af behandlingen af dødsboer, navnlig ved at flytte bobehandlingen fraskifteretterne over til advokater med særlig beskikkelse, sådan at domstolenes opgaver påområdet blev begrænset til tvistløsning. Efter indstilling fra udvalget blev kommissorietefterfølgende begrænset, sådan at udvalget skulle afgive sin betænkning ud fra den forudsætning,at berigtigelse og kontrol forblev hos skifteretterne. Udvalgets betænkning blev afgivet i 1994(nr. 1270).Efter reformen var der følgende dødsbotyper:•••••boudlæg,ægtefælleudlæg,uskiftet bo,privat skifte (herunder forenklet privat skifte) ogbobestyrerbehandling

”Reglerne omkring skifteformer er relativt komplekse. En væsentlig del af skifteretternes opgavevaretagelseer vejledning af borgere ift. skiftetyper og fordele/ulemper. Endvidere medfører komplekse regler, atborgerne ofte har vanskeligt ved at udfylde skemaer mv. korrekt.Valget af skifteform spiller meget tæt sammen med arveafgifter, arvingernes skatteforhold og i nogle tilfældeogså fremadrettede formueforhold. Dette er komplekst og ofte uigennemskueligt for borgeren.Endvidere er det ofte vanskeligt at se rationalerne for de forskellige valg af skifteformer. Det er således demange forskellige muligheder samt de til tider noget uigennemskuelige parametre for, hvilken skifteform derer mest fordelagtig, der gør det svært for borgerne at gennemskue et dødsboskifte. Det betyder videre, atvejledningspligten bliver relativt tidskrævende at varetage.”

I forlængelse heraf har Deloitte peget på, at det derfor kan overvejes nærmere at analyseremulighederne for en forenkling af skifteformerne mv., der kan understøtte en simplere og meregennemskuelig skifteret. Deloitte har herved anført, at dette dels vil have en ganske betydeliggevinst i forhold til borgernes muligheder for at gennemskue og forstå systemet, dels at detformentlig også vil medføre betydelige rationaliseringsgevinster i forbindelse medsagsbehandlingen i skifteretten både i forhold til den direkte sagsbehandling og i forhold tilvejledning og dialog med borgerne.For så vidt angår øget brug af advokater i dødsboskiftesager og øgede beføjelser for retten til atsikre forsvarlig og effektiv bobehandling har Deloitte på side 24–25 i budgetanalysen blandtandet anført følgende:”Byretterne oplever generelt, at en række sager af de mere komplicerede private skifter, hvor boet ikke harjuridisk bistand, er ressourcetunge at behandle. Skifteretterne oplever eksempelvis her, at der bruges meget tid pågennemgang af forkert udfyldte opgørelser over boets aktiver og dialog med boets kontaktperson. I mange afdisse sager ender boet med alligevel at søge juridisk bistand, når en sag efter en længere ressourcekrævendedialog og udveksling af dokumenter med skifteretten viser sig for kompleks til, at borgeren selv er i stand til atfærdiggøre skiftet.Andre ressourcekrævende skiftesager kan være sager, hvor der er testamentsindsatte advokater som bobestyrere.Her kan udfordringen dels være, at den pågældende advokat ikke har kompetence på dødsboområdet eller afandre grunde er en vanskelig samarbejdspartner for skifteretten. Der kan også være sager, hvor testamentetforeskriver et bobestyret bo som skifteform, hvor det både for boet og for retten vil være mere hensigtsmæssigtmed et privat skifte.”

Deloitte har i forlængelse heraf givet udtryk for, at der efter konsulentfirmaets opfattelse vil væreen effektivisering forbundet med, at en større andel af eller alle de mere komplicerede privateskifter blev gennemført med juridisk bistand eller med en bobestyrer.Mere konkret har Deloitte blandt andet peget på, at dette kan fremmes ved styrket fokus ivejledningen, ved via lovgivning at pålægge pligt til juridisk bistand ved bestemte typer afprivate skifter eller ved at give skifteretten mulighed for at pålægge boer af en vis størrelse atsøge juridisk bistand. Som eksempel er nævnt boer, der indeholder bestemte typer af aktiver ellerboer, hvor den forventede værdi har en vis størrelse.Deloitte er opmærksom på, at øgede beføjelser til afsættelse af bobestyrer eller til anvisning afskifteform i modsætning til testamentariske ønsker kun i et begrænset antal sager vil lette rettensarbejde, men konsulentfirmaet har dog i forlængelse af overvejelserne om skifterettens mulighedfor at kræve juridisk bistand foreslået, at også spørgsmålet om rettens muligheder i forhold tiltestamentarisk indsatte advokater overvejes, da det ud over et mindre effektiviseringspotentiale i

1.4 Arbejdsgruppens arbejdeArbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet med tilhørende overvejelser ogforslag i Deloittes budgetanalyse fra 2011-12 foretaget en gennemgang af reglerne omdødsboskifte med henblik på at vurdere mulighederne for 1) en forenkling af dødsbotyperne og2) en øget anvendelse af advokater i dødsboskiftesager samt øgede beføjelser for retten til atsikre, at bobehandlingen sker effektivt og forsvarligt.Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder og afslutter sit arbejde med denne rapport. Ifølgekommissoriet skal arbejdsgruppen koordinere sit arbejde med det arbejde, der pågår i udvalgetom varetagelse af skiftesagsbehandlingen. Arbejdsgruppens formand har derfor haft drøftelserom arbejdet med formanden for skiftesagsudvalget. Det er aftalt med Domstolsstyrelsen, atarbejdsgruppen ikke har til opgave at beregne effekten af arbejdsgruppens forslag oganbefalinger. Rapporten indeholder derfor ikke beregninger over besparelsespotentialer mv.Arbejdsgruppens overvejelser og forslag falder i overensstemmelse med kommissoriet i to dele.Første del (kapitel 2) angår forenkling af dødsbotyperne og følger som udgangspunktdødsboskiftelovens kronologi, idet der dog sluttes af med et afsnit om øvrige overvejelser.Anden del (kapitel 3) angår øget brug af advokater og øgede beføjelser til retten med henblik påat sikre, at bobehandlingen sker effektivt og forsvarligt. De relevante regler og baggrundenherfor er, hvor det er fundet hensigtsmæssigt, ganske kort beskrevet.Som påpeget af Deloitte i budgetanalysen, jf. ovenfor, spiller valget af skifteform tæt sammenmed boafgifter, arvingernes skatteforhold og i nogle tilfælde også deres formueforhold.Arbejdsgruppen har på grund af den naturlige sammenhæng mellem dødsbotyperne og reglerneom bo- og retsafgift samt beskatning i øvrigt anset det for naturligt at komme med nogle mereoverordnede betragtninger om disse spørgsmål.

1.5 Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har for så vidt angår første del af kommissoriet overvejet forenklinger ogeffektiviseringer for hver enkelt dødsbotype.Arbejdsgruppen foreslår, at ægtefælleudlæg og forenklet privat skifte afskaffes som selvstændigeskifteformer. Forslaget er navnlig begrundet i hensynet til at gøre regelgrundlaget mereoverskueligt og valgmulighederne for borgerne mere enkle samtidig med, at skifteretternesvejledning af borgerne bliver forenklet og mindre tidkrævende. For at afbøde ulemperne hervedforeslår arbejdsgruppen bl.a., at der indføres en såkaldt ”erklæringsopgørelse” som erstatning forden boopgørelse, der vil skulle udarbejdes i de boer, der herefter typisk vil skulle behandles somprivat skifte.Arbejdsgruppen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå ændringer i reglerne omboudlæg. Arbejdsgruppen kan således ikke anbefale en forhøjelse af beløbsgrænsen for boudlæg.For så vidt angår det private skifte foreslår arbejdsgruppen, at der sker en skærpelse afsolvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, navnlig med henblik på at undgå, at reelt

insolvente boer påbegyndes som private skifter for senere at overgå til bobestyrerbehandling. Detanbefales endvidere, at adgangen efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, til at henskyde dele afboet til opgørelse efter boets slutning, begrænses, således at den del, der kan henskydes, alenemå angå en mindre del af boet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Endeligforeslås det at forenkle de blanketter, der anvendes som boopgørelse og åbningsstatus, og detanbefales samtidig at undersøge mulighederne for at lade adgang til skattemappen erstatteåbningsstatus.Vedrørende uskiftet bo foreslår arbejdsgruppen, at den obligatoriske underretning aflivsarvingerne i arvelovens § 21 afskaffes. Også pligten i arvelovens § 22 til at indlevereformueoversigt foreslås afskaffet, dog således at den længstlevende ægtefælle i stedet iforbindelse med boets udlevering skal afgive en erklæring om forsikringer og eventuelle aktiver,som ikke fremgår af skattemapperne. Det foreslås i den forbindelse tillige, at den længstlevendeægtefælle skal afgive en udtrykkelig erklæring om, at ægtefællens egen bodel er solvent.Arbejdsgruppen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå ændringer i området forboer, der skal behandles ved bobestyrer. Det bemærkes herved, at flere af de foran nævnteforslag efter arbejdsgruppens vurdering vil bevirke, at en forholdsvis større andel af dødsboernebliver behandlet ved bobestyrer. Det samme gælder det nedenfor nævnte forslag om at begrænseområdet for skifteretternes vejledningspligt. Arbejdsgruppen har overvejet, om der kunne væreanledning til i højere grad at sikre, eventuelt ved at stille et ubetinget krav herom, atbobestyrerboer blev behandlet ved en autoristeret bobestyrer. Arbejdsgruppen har imidlertidblandt andet ud fra konkurrencemæssige betragtninger afstået fra at stille forslag herom.Arbejdsgruppen foreslår derimod nogle konkrete ændringer af reglerne ombobestyrerbehandling.Det foreslås således, at pligten efter tinglysningslovens § 13 til at tinglyse meddelelse ombobestyrerbehandling overgår til bobestyreren, og at det undersøges nærmere, om bobestyrer vilkunne få adgang til afdødes og en eventuel ægtefælles skattemapper. Desuden foreslårarbejdsgruppen nogle ændringer i klageprocessen blandt andet med henblik på at gøreklagesystemet mere overskueligt og sikre, at skifteretterne og bobestyrerne først og fremmestkan koncentrere ressourcerne om de klager, som har reelt indhold. Det foreslås blandt andet, atder indføres krav om anvendelse af en autoriseret klageblanket, at der i forbindelse hermedudarbejdes en udførlig vejledning, og at der skal betales et mindre klagegebyr, som betalestilbage ved medhold i klagen.Som forhold, der ikke knytter sig til de enkelte dødsbotyper, foreslås den obligatoriskeunderretning af ægtefælle og livsarvinger i forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3, 2. pkt., afskaffet.Arbejdsgruppen har desuden drøftet nogle spørgsmål vedrørende rets- og boafgifter.Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at det overvejes at afskaffe retsafgiften for boudlægog uskiftet bo. Der peges endvidere på, at en ændring af forfaldstidspunktet for retsafgifterne,således at afgifterne skal betales samtidig med boafgiften, kunne være hensigtsmæssig. Desudenanbefales en ændring af reglen om bundfradrag. Arbejdsgruppen anfører endelig, at en ordning,hvorefter anmeldelse af krav over for skifteretten skal ske elektronisk, vil kunne spareskifteretterne for en del arbejde.Med hensyn til den anden del af kommissoriet er det arbejdsgruppens vurdering, at en række afde anbefalinger og forslag, der er nævnt foran, samt et forslag om at begrænse skifterettens

vejledningspligt efter dødsboskiftelovens § 91 vil bevirke en øget anvendelse af advokater iforbindelse med dødsboskifter, og at en del af forslagene overordnet set vil medføre en mereeffektiv og hurtigere behandling af boerne.Arbejdsgruppen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at anbefale en udvidelse af områdetfor bobestyrerboer eller for, at dødsboer i større omfang skal behandles af advokater. Det eropfattelsen, at det ikke er muligt ud fra boernes størrelse eller beskaffenhed at foretage enafgrænsning af boer, hvor advokatmedvirken i givet fald skulle være obligatorisk. En ordningmed krav om advokatmedvirken i boer af en nærmere bestemt størrelse og/eller beskaffenhed vilefter arbejdsgruppens opfattelse blive oplevet som mindre rimelig af mange arvinger.Arbejdsgruppen har endelig med baggrund i Deloittes bemærkninger herom overvejet behovetfor øgede beføjelser til at afsætte bobestyrere, men har fundet, at det gældende regelsæt herom ertilstrækkeligt.

2 Forenkling af dødsbotyperne2.1 Boudlæg2.1.1 RetsgrundlagEfter dødsboskiftelovens kapitel 12 kan et dødsbo sluttes som et såkaldt boudlæg, hvilketindebærer, at boet udleveres uden en egentlig skiftebehandling.Reglerne anvendes på boer, hvor værdien af boets aktiver efter fradrag af en række nærmereopregnede udgifter samt gæld sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde ikke overstiger40.000 kr. (i 2013), jf. § 18, stk. 1. Beløbsgrænsen, der reguleres årligt, jf. § 21, kan fravigesunder ganske særlige omstændigheder, jf. § 18, stk. 2.De udgifter, som kan trækkes fra aktiverne i beregningen efter stk. 1, er eksempelvis udgifter tilbegravelsen og sikring af boets aktiver.Som udgangspunkt sker boudlæg til den eller dem, som efter skifterettens skøn er den afdødesnærmeste efterladte, jf. dødsboskiftelovens § 19. De nærmeste er ikke nødvendigvis de samme,som efter de arveretlige regler er afdødes arvinger. Ved afgørelsen af, hvem der er afdødesnærmeste efterladte, skal skifteretten normalt tage stilling ud fra oplysninger i dødsanmeldelsen,oplysninger fra den eller de, der giver møde, eller fra pleje-, alderdomshjem eller hospital og udfra afdødes eventuelle testamentariske bestemmelser, hvorimod der ikke skal foretagesvideregående undersøgelser.Skifteretten har efter dødsboskiftelovens § 7 pligt til at indkalde den eller dem, der efter detoplyste er afdødes nærmeste pårørende, til et førstegangsmøde og indhente oplysninger omarveforholdene i CPR-registeret og Centralregisteret for Testamenter. De pårørende har for deresdel pligt til at give de oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med, jf. § 7, stk. 4.Findes der efter det oplyste ikke nærtstående slægtninge eller testamentarisk indsatte, ellerønsker de pågældende ikke at modtage boudlæg, kan udlæg ske til en institution, f.eks. etplejehjem, som den afdøde havde tilknytning til. I øvrigt kan udlæg ske til en kommune eller til

statskassen. Ønsker ingen andre afdødes aktiver udlagt, påhviler det statskassen at tageboudlægget.Udlægsmodtageren hæfter ikke for den afdødes gæld, men bliver ved udlægget forpligtet til afboets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling, jf. § 19, stk. 2.Skifteretten kan i medfør af § 19, stk. 2, 2. pkt., betinge udlæg af et overskud af, atudlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig. Kreditorer, der har pant i de udlagte aktiver, kansøge sig fyldestgjort i aktiverne, men ikke i formuen i øvrigt. Kreditorer uden pant i afdødesaktiver mister derimod ethvert krav mod afdøde ved boudlæg.2.1.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har overvejet en markant forhøjelse af værdigrænsen for at slutte et dødsbo somboudlæg. Da boudlæg er en ukompliceret skifteform, vil en øget anvendelse heraf spareressourcer for skifteretterne.Ved et boudlæg vil skifteretten sædvanligvis kunne foretage en hurtig berigtigelse på grundlag afen opgørelse af aktiver og passiver samt en vurdering af, hvem der er afdødes nærmeste. Boet vilherefter kunne udlægges til den pågældende, hvorefter skifteretten ikke skal foretage yderligere iboet. Da kontaktpersonen som hovedregel har nemt ved at forstå og forholde sig til denneskifteform, bruger skifteretten som udgangspunkt normalt mindre tid på vejledning ogbehandling end ved privat skifte eller forenklet privat skifte, som ofte vil være alternativet, hvisboudlæg ikke er muligt. Da det som oftest er en eller flere af arvingerne, der får boet udlagt, vildet for dem i almindelighed også være en fordel frem for et egentligt skifte.Såfremt væsentligt flere dødsboer kunne sluttes med boudlæg, må det derfor antages at frigøreressourcer hos skifteretterne til behandling af de mere komplicerede dødsbotyper samtidig med,at det vil være mere enkelt for mange arvinger.Arbejdsgruppen har på denne baggrund overvejet muligheden for at hæve grænsen for, hvornåret bo kan udleveres som boudlæg, markant fra de nuværende 40.000 kr. Endvidere har gruppenovervejet muligheden for at lempe betingelserne i dødsboskiftelovens § 18, stk. 2, for boudlæg itilfælde, hvor værdigrænsen i stk. 1 overskrides.Reglerne om boudlæg er en videreførelse af de tidligere berigtigelsesformer ”intet efterladt”,”simpelt begravelsesudlæg” og ”udvidet begravelsesudlæg”. Ved reformen i 1997 blev reglerneforenklet, og der blev fastsat en værdigrænse, der reguleres efter nærmere regler idødsboskiftelovens § 18. Værdigrænsen er som anført ovenfor nu på 40.000 kr. Værdigrænsenblev fastsat ud fra, at der under hensyn til den sædvanlige størrelse af begravelsesudgifter mv.gennemsnitligt ikke i nævneværdigt omfang ville gå noget fra kreditorerne eller de fjernerearvinger ved, at et bo med aktiver op til denne værdi blev udlagt uden egentlig skiftebehandling.En hævning af grænsen - der må antages at skulle være markant for at kunne få en reelressourcemæssig betydning - vil indebære et klart brud med nogle grundlæggende principper,hvorefter egentlige overskud i dødsboer, der udgør mere end bagatelagtige beløb, skal gå tildækning af kreditorerne og derefter udlægges i arvefølgen. Det skal i den forbindelse tilføjes, atdet er vurderingen hos en række skifteretter, at en forhøjelse af boudlæg må antages at medføreret store tab hos blandt andre boligselskaberne.

Såfremt et større antal dødsboer med overskud, der udgør mere end bagatelagtige beløb, blevsluttet som boudlæg, og boudlæggene dermed overordnet set blev attraktive, må det endvidereantages, at der ville ske en ikke ubetydelig stigning i antallet af tvister, som ville kræveanvendelse af ressourcer hos skifteretterne og være til ulempe for borgerne.Arbejdsgruppen afstår på den anførte baggrund fra at foreslå ændringer i reglen idødsboskiftelovens § 18, stk. 1.For så vidt angår adgangen til i medfør af dødsboskiftelovens § 18, stk. 2, at gå ud overbeløbsgrænsen i § 18, stk. 1, bemærkes, at bestemmelsen ikke indeholder nogen beløbsmæssiggrænse. Den har endvidere en så tilpas rummelig udformning, at der efter arbejdsgruppensopfattelse ikke er noget behov for en justering af bestemmelsen.Arbejdsgruppen finder herefter ikke grundlag for at anbefale ændringer af reglerne om boudlæg idødsboskiftelovens kapitel 12.

2.2 Ægtefælleudlæg2.2.1 RetsgrundlagReglerne om ægtefælleudlæg findes i dødsboskiftelovens kapitel 13. At boet sluttes vedægtefælleudlæg indebærer, at hele boet udleveres til den længstlevende ægtefælle uden enegentlig skiftebehandling.Den grundlæggende betingelse for ægtefælleudlæg er, at den længstlevende ægtefælle efterarvelovens § 11, stk. 1-3, eller retsvirkningslovens § 23 har ret til at udtage hele boet, og at dersåledes ikke bliver noget til overs til andre arvinger, jf. dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr. 1.Ægtefælleudlæg er derudover betinget af, at ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødesgældsforpligtelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 2.Hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor,kan skifteretten bestemme, at et bo i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, jf. § 22, stk.2.Udleveres boet som ægtefælleudlæg, har ægtefællen pligt til senest ved udleveringen at udstedepræklusivt proklama efter reglerne i dødsboskiftelovens kapitel 20, jf. dødsboskiftelovens § 22,stk. 4.Reglerne om den længstlevende ægtefælles forlods udtagelsesret og suppleringsarv fremgår afarvelovens § 11. Det følger således af arvelovens § 11, stk. 1, at den længstlevende ægtefælleforlods kan udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, hvisderes værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, eller er erhvervet tilmindreårige børns brug. Den længstlevende ægtefælle kan endvidere af boet udtage så meget, atværdien heraf sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særejeudgør indtil 690.000 kr. (i 2013), jf. arvelovens § 11, stk. 2. Beløbsgrænsen reguleres årligt, jf.arvelovens § 97.I beregningen efter stk. 2 har siden 2007 - hvor beløbsgrænsen i arvelovens § 11, stk. 2, blevforhøjet markant - indgået forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og

lignende ydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende ægtefælle i anledning afdødsfaldet, jf. arvelovens § 11, stk. 3. Bestemmelsen indeholder desuden en regel om, atlængstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, kunmedregnes, i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingenpå skifte i den længstlevende ægtefælles levende live.2.2.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har overvejet en afskaffelse af ægtefælleudlægget som skifteform - men uden atder sker ændringer i de materielle regler i arvelovens § 11 og retsvirkningslovens § 23.Ægtefælleudlæg opleves i praksis som en både ret kompliceret og tidskrævende dødsbotype.Dette skyldes flere forhold.Både arvinger og den længstlevende ægtefælle vil således på grund af reglen i den nugældendearvelovs § 11, stk. 3, om, at visse forsikringer og pensionsydelser mv. skal indgå i beregningenaf den længstlevende ægtefælles suppleringsarv efter arvelovens § 11, stk. 2 (som udgør 690.000kr. i 2013), ofte være nødsaget til at afvente en afklaring af, hvilke forsikringer og pensioner derkommer til udbetaling og dernæst, hvilke - og hvor store - ydelser, herunder løbendelivsbetingede ydelser der skal medregnes ved opgørelsen af, om boets formue ligger inden forværdigrænsen. Disse forhold, samt vurderinger af boets aktiver, for eksempel fast ejendom ogbiler vil jævnligt medføre, at berigtigelsen af boet trækker ud.Endvidere vil skifteretten ofte skulle besvare en række vanskelige spørgsmål fra denlængstlevende ægtefælle og herunder vejlede om de forskellige alternative skiftemuligheder,hvilket kan være en efter omstændighederne ganske stor og vanskelig opgave. Der vil desuden ien stor del af disse boer skulle anvendes ressourcer på at vejlede og svare på henvendelser fraafdødes livsarvinger.På denne baggrund og under hensyn til, at denne skifteform kun anvendes i ganske begrænsetomfang – kun godt 1 % af alle dødsboer berigtiges som ægtefælleudlæg – har arbejdsgruppendrøftet en afskaffelse af ægtefælleudlægget, men uden at den materielle regel om denlængstlevende ægtefælles suppleringsarv i arvelovens § 11, stk. 2, ændres.Det er arbejdsgruppens vurdering, at en afskaffelse af ægtefælleudlæg som skifteform vilmedføre en klar forenkling for borgerne og samtidig indebære en ressourcebesparelse forskifteretterne.Dette følger ikke alene af de netop anførte betragtninger, men også af et forhold af mere generelkarakter. Som nævnt foran i kapitel 1 er det kendetegnende for dødsbotyperne, at der ikkenødvendigvis er nogen sammenhæng mellem boernes størrelse og de ressourcer, behandlingen afboerne kræver. Hertil kommer, at det for arvingerne kan være vanskeligt at forstå rationalet bagde forskellige skifteformer og gennemskue de forskellige hensyn, der kan være afgørende for,hvilken skifteform der i det konkrete tilfælde vil være mest fordelagtig. For skifteretterneindebærer dette, at der medgår tid og ressourcer til at vejlede om en række alternativeskifteformer, som kan tænkes at være relevante.En begrænsning af antallet af dødsbotyper vil alt andet lige gøre regelgrundlaget mereoverskueligt og dermed valmulighederne mere enkle. Det må derfor antages samtidig at ville

reducere den tid, skifteretten bruger på generel og konkret vejledning. Afgørende for, om enafskaffelse af en skifteform kan anbefales, bliver derfor, om de hensyn, som den pågældendeskifteform tilsigter at varetage, i det væsentlige kan opfyldes ved de øvrige skifteformer.Såfremt ægtefælleudlæg afskaffes som skifteform, vil konsekvensen for den længstlevendeægtefælle være, at denne er nødsaget til i stedet at vælge privat skifte eller bobestyrerbo. Såfremtmidlerne i dødsboet ikke overstiger grænsen for den længstlevende ægtefælles suppleringsarv iarvelovens § 11, stk. 2, vil det indebære, at der skal foretages et skifte, som sluttes med denlængstlevende ægtefælle som den eneste, der kommer til at modtage midler fra dødsboet. Hvisafdøde havde et særbarn, vil det desuden kunne forekomme, at den længstlevende ægtefælle –hvis særbarnet ikke vil samtykke i privat skifte, jf. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 1 –nødsages til at lade boet behandle som et bobestyrerbo med deraf følgende omkostninger i formaf salær til bobestyreren.Det skal endvidere understreges, at uanset om ægtefælleudlægget afskaffes, vil de dødsboer, deri dag berigtiges som ægtefælleudlæg, fortsat være tidskrævende for skifteretten, da mange af deproblemstillinger, som indgår under behandlingen af ægtefælleudlæg, og som navnlig angåranvendelsen af reglen i arvelovens § 11, stk. 2, stadig vil skulle håndteres af skifteretterne, hvisboet, som det må antages i langt de fleste tilfælde, i stedet behandles som privat skifte.En afskaffelse af ægtefælleudlægget vil således konkret indebære en mindre begrænsning afvalgfriheden for den længstlevende ægtefælle og vil i visse situationer endvidere kunnepåføre boet omkostninger til en egentlig – men efter nugældende regler unødvendig –bobehandling.Ulempen herved kan dog efter arbejdsgruppens opfattelse afbødes ved at indføre en forenkletboopgørelse i form af en ”erklæringsopgørelse”, der skal kunne benyttes, når ægtefællen er deneneste, der kommer til at modtage aktiver. Den længstlevende ægtefælle vil derved få mulighedfor at erklære, at boets overskud ligger inden for ægtefællens suppleringsarv, hvorved der måforventes at kunne ske en forholdsvis hurtig berigtigelse og afslutning af boet. Der henvises tilpunkt 2.4.2.4 om arbejdsgruppens generelle overvejelser om at indføre en”erklæringsopgørelse”.Det bemærkes endelig, at visse af ulemperne ved en afskaffelse af ægtefælleudlægget vil kunneformindskes ved en ændring af reglen i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, om bundfradrag. Derhenvises herom til bemærkningerne i afsnit 2.7.2.Arbejdsgruppen finder i øvrigt anledning til at bemærke, at den nævnte situation med denafdødes særbarn svarer til, hvad der gælder i dag for samlevende med udvidetsamlevertestamente, hvor den ene samlever dør og efterlader sig et særbarn. I denne situation harden længstlevende samlever ret til suppleringsarv (op til 690.000 kr. i 2013), men dadødsboskiftelovens regler om ægtefælleudlæg ikke finder anvendelse, er den længstlevendesamlever nødsaget til at vælge en af de øvrige skifteformer, herunder eventuelt bobestyrerbo,såfremt der ikke kan opnås enighed om eksempelvis et privat skifte.Det er arbejdsgruppens vurdering, at de fordele, der vil være forbundet med den forenkling afdødsbotyperne, som en afskaffelse af ægtefælleudlægget vil betyde - både for borgerne genereltog for skifteretterne - opvejer de forholdsvis små ulemper. Dette gælder særlig, hvis forslaget om

2.3 Uskiftet bo2.3.1 RetsgrundlagI dødsboskiftelovens kapitel 14 findes kun en enkelt henvisningsbestemmelse om uskiftet bo,idet reglerne om uskiftet bo er placeret i arvelovens kapitel 4. Efter dødsboskiftelovens § 24, stk.1, skal et bo efter anmodning således udleveres til uskiftet bo efter reglerne i arvelovens kapitel4.Arbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i de materielle regler iarveloven om uskiftet bo, men har dog overvejet mulighederne for at afskaffe eller forenklereglerne i arvelovens § 21 om skifterettens underretning af livsarvingerne og § 22 omindlevering af formueoversigt.Bestemmelsen i arvelovens § 21 om underretning af livsarvingerne blev indført ved den nyearvelov (lov nr. 515 af 6. juni 2007). Om baggrunden for bestemmelsen hedder det ilovbemærkningerne (lovforslag nr. 100 af 6. december 2006) til § 21, at underretningen blandtandet vil have betydning for livsarvingernes mulighed for at udnytte retten efter lovforslagets §22, stk. 3, til at få udleveret et eksemplar af formueoversigten. Under de generelle bemærkningertil uskiftet bo har Justitsministeriet blandt andet anført:”Det må antages, at livsarvingerne i langt de fleste tilfælde vil have en sådan tilknytning til denlængstlevende ægtefælle, at de i forvejen er bekendt med udleveringen til uskiftet bo. I visse tilfælde kanforbindelsen til familien dog af den ene eller den anden årsag være brudt, og en underretningsregel kan isådanne tilfælde være hensigtsmæssig. Hertil kommer, at uskiftet bo alene er en udskydelse af skiftet, og atden længstlevende ægtefælles rådighed over boet er begrænset af misbrugsreglerne. Den foreslåedeunderretningsregel og reglen om, at livsarvingerne efter anmodning har ret til at få udleveretformueoversigten, vil indebære en styrkelse af livsarvingernes mulighed for at blive gjort bekendt med boetsformueforhold ved udleveringen og dermed også for livsarvingernes mulighed for at vurdere, om denlængstlevende ægtefælle senere har misbrugt rådigheden over det uskiftede bo.”

Skifteretten kan i medfør af stk. 3 og 4 forlænge fristen i stk. 1 eller – såfremt formueoversigtenikke indgives rettidigt – bestemme, at formueoversigten skal udarbejdes af en autoriseretbobestyrer. Udgiften hertil betales af den længstlevende ægtefælle. Efter stk. 4 skal denlængstlevende ægtefælle give bobestyreren oplysninger om den førstafdødes og egneøkonomiske forhold. Stk. 4 fastslår i øvrigt med en henvisning til dødsboskiftelovens § 92, stk.1, at skifteretten på ethvert tidspunkt kan forlange at få oplysninger vedrørende et bos forhold, ogat skifteretten i den forbindelse kan kræve boets dokumenter udleveret.Efter arvelovens § 22, stk. 5, skal skifteretten efter anmodning udlevere et eksemplar afformueoversigten til livsarvingerne.Efter arvelovens § 22, stk. 6, fastsætter Justitsministeren nærmere regler om formueoversigten ogom de blanketter, der kan anvendes, og denne hjemmel er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1554af 18. december 2007. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet, at formueoversigten skalindleveres i to eksemplarer, og at skifteretten skal sende et eksemplar til SKAT, jf.bekendtgørelsens § 3.Ved skifte af et uskiftet bo gælder der en formodningsregel om, at alt, hvad den længstlevendeægtefælle ejer, hører til det uskiftede bo, jf. arvelovens § 33.2.3.2 Arbejdsgruppens overvejelser2.3.2.1 Afskaffelse af meddelelsen til førstafdøde ægtefælles livsarvingerReglen om, at skifteretten skal underrette livsarvingerne om udleveringen af boet til uskiftet bo,er som nævnt først indført ved den nye arvelov i 2007. Efter arbejdsgruppens kendskab tilerfaringerne ved skifteretterne giver underretningen i langt de fleste tilfælde anledning til undrenog forvirring, idet livsarvingerne ofte har svært ved at forstå meningen med underretningen.Skifteretterne skal derfor bruge en del tid på at besvare henvendelser fra livsarvingerne ogvejlede om baggrunden for underretningen, hvilket i mange tilfælde ikke skaber større forståelsehos den pågældende livsarving. Hertil kommer, at livsarvingerne i langt de fleste tilfælde erbekendt med dødsfaldet og med, at den længstlevende har overtaget boet til uskiftet bo. For såvidt angår særbørn følger dette endvidere af, at de vil skulle give samtykke til uskiftet bo. Defælles livsarvinger, der måtte have behov for at få kendskab til det uskiftede bo, vil typisk påeget initiativ kontakte skifteretten. Tilbage er en meget lille gruppe af tilfælde med fælleslivsarvinger, hvor kontakten til familien er brudt, og hvor der vil kunne opstå spørgsmål ommisbrug af rådigheden over fællesboet.En afskaffelse af skifteretternes pligt til at underrette den førstafdøde ægtefælles livsarvinger omudleveringen til uskiftet bo, jf. arvelovens § 21, vil efter arbejdsgruppens opfattelse derfor i langtde fleste tilfælde både være en ressourcemæssig lettelse for skifteretterne og en fordel forborgerne.Hvis pligten til at give meddelelse bortfalder, vil det medføre, at fællesbørn, der ikke har haftkontakt til afdøde, ikke bliver orienteret om dødsfaldet/det uskiftede bo. Sådanne fællesbørn vildermed ikke i forbindelse med dødsfaldet få lejlighed til at orientere sig om de økonomiskeforhold ved i forlængelse af meddelelsen om det uskiftede bo at anmode om udlevering afformueoversigten (eller eventuelt anmode om adgang til skattemappen, jf. lige nedenfor).

Efter arbejdsgruppens opfattelse kan der imidlertid stilles spørgsmål ved, om det bør være detoffentliges opgave at sikre, at livsarvinger, der ikke havde nogen kontakt til afdøde i levende liveeller så sparsom kontakt, at livsarvingerne ikke af sig selv ville blive bekendt med dødsfaldetinden for rimelig tid, gøres bekendt med, at boet udleveres til uskiftet bo.Når hensynet til en mere effektiv skiftebehandling og til at undgå unødig forvirring hos langtstørstedelen af de livsarvinger, der modtager en meddelelse efter § 21, afvejes over for hensynettil de relativt få livsarvinger uden eller med meget sparsom kontakt til afdøde i levende live,finder arbejdsgruppen, at det førstnævnte hensyn vejer tungest. Arbejdsgruppen finder hervedanledning til at understrege, at det alene er skifterettens pligt til af egen drift at underrette omudleveringen, der foreslås afskaffet. Livsarvingerne skal således fortsat have mulighed for efteranmodning at få udleveret oplysninger om afdødes økonomiske forhold med henblik på at kunnedokumentere eventuelt misbrug i det uskiftede bo og gøre misbrugskrav gældende, jf. nærmereherom i det følgende. Arbejdsgruppens forslag indebærer således blot, at retsstillingen i givetfald vil svare til den, der var gældende før 2007.2.3.2.2 Afskaffelse af formueoversigtenFor så vidt angår formueoversigten er det arbejdsgruppens vurdering, at formueoversigten i langtde fleste tilfælde er overflødig i relation til berigtigelsen, idet retterne i forvejen via SKAT fåradgang til skattemapperne, som indeholder oplysning om begge ægtefællers økonomiskeforhold. Arbejdsgruppen har derfor overvejet muligheden for at afskaffe formueoversigten.En afskaffelse vil medføre en forenkling for den længstlevende ægtefælle, der slipper for atudfærdige formueoversigten. For skifteretten vil det medføre, at der ikke vil skulle bruges tid påat vejlede om og bistå med udfyldelsen. I tilfælde, hvor formueoversigten ikke udfyldes iforbindelse med udleveringen af boet, spares skifteretterne for arbejdet med at påse, atindlevering sker rettidigt og – i tilfælde hvor det ikke sker – at rykke for oversigten og eventuelttage skridt til at antage en bobestyrer til at udarbejde oversigten, jf. arvelovens § 22, stk. 4.Selv om der således for både den længstlevende ægtefælle og for skifteretterne vil være klarefordele forbundet med en afskaffelse af formueoversigten og lade den erstatte af en adgang tilskattemapperne, er der er en række modhensyn, der skal overvejes.Efter arvelovens § 33 formodes alt, hvad den længstlevende ægtefælle ejer, at høre til detuskiftede bo ved skifte. En afskaffelse af formueoversigten kan svække ægtefællens mulighedfor at godtgøre, at forsikringer og pensioner, der senere kommer til udbetaling, skal holdes udenfor skiftet.Efter arbejdsgruppens opfattelse kan dette modhensyn varetages ved vejledning til ægtefællenom, at det til brug for et eventuelt senere skifte i levende live kan være væsentligt at kunnedokumentere, hvilke aktiver der indgår i det uskiftede bo, og hvilke der kan holdes uden for.Dette hensyn kan således efter arbejdsgruppens opfattelse lige så vel varetages ved, atægtefællen selv sørger for, at der bliver udarbejdet den fornødne dokumentation som ved et kravom udfyldelse af en formueoversigt.En afskaffelse af formueoversigten kan dernæst svække livsarvingers mulighed for at føre bevisfor, at den længstlevende ægtefælle misbruger sin adgang til at disponere over det uskiftede bo,idet der kan være aktiver efter afdøde, som ikke fremgår af skattemappen. Dette gælder for

eksempel andelsboliger, kolonihavehuse, bygning på lejet grund, private gældsbreve ogudenlandske formueaktiver. Livsarvingerne må således – i nogle tilfælde – antages at fåvanskeligere ved at bevise, at betingelserne for at kræve boet skiftet, at rejse et vederlagskraveller at få en gavedisposition omstødt efter henholdsvis arvelovens §§ 29-31, er opfyldt.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette hensyn i et vist omfang kan varetages ved at søgeskattemappen udbygget, sådan at i alt fald andelsboliger bliver registreret på opgørelsen samtidigmed, at det sikres, at oplysningerne bevares og er tilgængelige i en periode, svarende til detopbevaringskrav, der i dag gælder for formueopgørelsen, og ved at det samtidig sikres, atlivsarvingerne får adgang til at få en udskrift. I øvrigt vil dokumentation for rådighedsmisbrugkunne føres ved en række andre tilgængelige oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at detforekommer meget sjældent, at arvinger anmoder skifteretten om en kopi af formueoversigten.Såfremt formueoversigten afskaffes, bør det efter arbejdsgruppens opfattelse kombineres med etkrav om, at den længstlevende ægtefælle i forbindelse med, at boet udleveres til uskiftet bo,afgiver en erklæring om, at der ikke er andre aktiver i boet end dem, som fremgår afskattemapperne, samt om eventuelle forsikringer mv. For at begrænse risikoen for, at et boudleveres til uskiftet bo i tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle reelt er insolvent, fordi allemidlerne findes i førstafdødes bodel, finder arbejdsgruppen, at der endvidere bør indføres et kravom, at den længstlevende ægtefælle på begæringen afgiver en solvenserklæring, der ikke blotdækker hele boet, men også den længstlevende ægtefælles bodel, jf. arvelovens § 19, stk. 1, 2.pkt.Arbejdsgruppen kan efter en samlet vurdering anbefale, at kravet om indlevering afformueoversigt, jf. arvelovens § 22 afskaffes, sådan at oplysningerne om boets formueforhold istedet alene fremgår af skattemapperne kombineret med en erklæring som anført om aktiver ogsolvens, dog således at skattemappen udbygges med oplysninger om i alt fald andelsboligersamtidig med, at livsarvingerne gives krav på efter anmodning at få udleveret en udskrift heraf.Arbejdsgruppen skal anbefale, at der inden en eventuel afskaffelse af formueoversigten foretagesen undersøgelse af SKATs behov for oversigten og en nærmere afklaring af bl.a. de tekniske ogjuridiske muligheder hos henholdsvis SKAT og skifteretterne for at opbevare og udveksle deoplysninger, der fremgår af skattemappen.

2.4 Privat skifte2.4.1 RetsgrundlagVed privat skifte udleveres boet til arvingerne, der herefter selv har ansvaret for og rådighedenover boet. Reglerne herom findes i dødsboskiftelovens kapitel 15.I dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, er opregnet en række betingelser, der skal være opfyldt, for atet bo kan udleveres til privat skifte. Det er således en betingelse, at samtlige arvinger anmoderderom, at boet må antages at være solvent, at der er mindst en myndig og solvent arving, atafdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, og at afgørende hensyn ikke taler imodprivat skifte, jf. henholdsvis arvelovens § 25, stk. 1, nr. 1-5.Hvis samtlige betingelser er opfyldt, udleveres boet til arvingerne, der skal angive en person, tilhvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted, jf. § 25, stk. 6. Skifteretten har i forbindelse

med boets udlevering pligt til at give skriftlig meddelelse til legatarer om deres ret, jf. § 25, stk.3. Arvingerne skal senest i forbindelse med boets udlevering udstede præklusivt proklama, jf.stk. 4.Når boet er udleveret råder arvingerne i forening over boets aktiver og træffer bestemmelse iboets anliggender, jf. § 26. Dispositioner i boet kræver således enighed, og såfremt der ikke kanopnås enighed, kan enhver arving kræve, at boet overgår til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1,nr. 1.Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, skal arvingerne senest 6 måneder efter dødsdagen, dogsenest 2 måneder efter boets udlevering, indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr.dødsdagen (en såkaldt åbningsstatus). Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal væreunderskrevet af samtlige arvinger. En kreditor eller legatar, som har retlig interesse deri, kanforlange at blive gjort bekendt med opgørelsen.Efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, har arvingerne derudover pligt til at udarbejde enboopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingenmellem legatarer og arvinger. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet. Skifteretten kan dog i medfør af § 31, stk. 2, tillade, at endelig opgørelsevedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmereafgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning. Arvingerne skal i givet faldudarbejde en tillægsboopgørelse, som skal indleveres snarest muligt efter hindringens bortfald,eller inden en af skifteretten fastsat frist.Boopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen i to eksemplarer til skifteretten,som videresender et eksemplar af opgørelsen til SKAT, jf. § 32. Det følger endvidere afbestemmelsen, at begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger.Efter dødsboskiftelovens § 30, stk. 1, kan skifteretten træffe bestemmelse om, at et bo underprivat skifte skal overgå til behandling ved bobestyrer, såfremt 1) en af boets arvinger anmoderderom, 2) en kreditor eller legatar anmoder derom, og der er nærliggende risiko for, at enfortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte vedkommende for tab, 3) fristen forindlevering af boopgørelse ikke overholdes eller 4) boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt.Skifteretten kan i øvrigt på et hvilket som helst tidspunkt af bobehandlingen efter anmodningudlevere boet til en anden skifteform, for eksempel boudlæg eller ægtefælleudlæg, jf. § 30, stk.2, jf. § 65.2.4.2 Arbejdsgruppens overvejelserVed en gennemgang af reglerne om privat skifte har arbejdsgruppen navnlig drøftet muligeforenklinger og effektiviseringer i forbindelse med solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk.1, nr. 2, og i forbindelse med adgangen til i medfør af dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, athenskyde opgørelsen af visse dele af boet til efter boets slutning. Arbejdsgruppen har endvideredrøftet mulighederne for at gøre åbningsstatus, jf. dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, ogboopgørelsen, jf. dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, mere enkel og dermed nemmere at udfylde forborgerne.

2.4.2.1 Skærpelse af solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2Skifteretterne oplever ikke sjældent, at arvinger vælger at skifte privat, selvom det ud fra en mereobjektiv vurdering kan forekomme mindre sandsynligt, at boet vil kunne sluttes som solvent. Dehyppigst forekommende tilfælde er i boer, hvor det væsentligste aktiv er en fast ejendom, oghvor arvingerne har en forventning om en salgspris og dermed et provenu for boet, som ikkesvarer til den værdi, en ejendom som den foreliggende kan sælges til i det pågældende område. Isådanne situationer forekommer det, at boet først på et meget sent tidspunkt – efter at boetutvivlsomt er blevet insolvent – må overgå til bobestyrerbehandling. Det skyldes typisk, atløbende udgifter til den faste ejendom har udtømt boets likviditet samt det forhold, atsalgsbestræbelserne viser, at der må ske en væsentlig reduktion af udbudsprisen. En rækkeomstændigheder taler for så vidt muligt at undgå forløb som beskrevet.En efterfølgende overgang til bobestyrerbo medfører således, at der ofte vil være truffet en rækkeuhensigtsmæssige beslutninger i boet, som bobestyreren efterfølgende skal udrede. Hvis boetudleveres til en bobestyrer fra begyndelsen, kan bobehandlingen tilrettelægges hensigtsmæssigtog professionelt, og der vil dermed kunne spares omkostninger for boet. Hvis boet derimod førstudleveres til bobestyrerbehandling, når det er blevet konstateret insolvent, vil det ofte medføreyderligere udgifter til honorar, fordi udredningen tager tid med lavere dækning til kreditorerne tilfølge. Navnlig håndteringen af tilbagesøgningskrav i boer med en fast ejendom, der er påbegyndtsom private skifter, og hvor der ofte vil være ringe likviditet, kan efter omstændighederne krævebetydelige ressourcer og dermed medføre tab for kreditorerne og i nogle tilfælde tillige udgifterfor det offentlige.Også hensynet til arvingerne selv taler for, at boer, der ikke med sikkerhed er solvente, straks frastarten overgår til behandling ved bobestyrer. Arvingerne undgår herved at bruge tid ogressourcer på at behandle et bo, som ender som insolvent og dermed uden, at de modtager nogenarv. Der kan også forekomme tilfælde, hvor en professionel behandling ved en bobestyrer frastarten, herunder med en realistisk prissætning på en fast ejendom, kan medføre, at et bo, somellers ville blive insolvent, sluttes som solvent og dermed giver overskud til arvingerne.En skærpelse af solvenskravet må også antages at spare ressourcer for skifteretterne, idetarvingerne i givet fald alene skal vejledes i forbindelse med boets berigtigelse modsat nu, hvorder ud over vejledningen i forbindelse med udlevering til privat skifte, ofte vil være en rækkehenvendelser i forbindelse med, at boets faste ejendom ikke kan sælges, og boets likvide midlerudtømmes osv., hvorefter der, hvis arvingerne må konstatere, at boet ikke kan sluttes medoverskud, skal vejledes om overgangen til behandling ved bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens §29. Der vil også ofte inden overgangen til behandling ved bobestyrer være spørgsmål om ogstillingtagen til henskydning af dele af boet efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 2.Endelig vil statskassen - der, jf. dødsboskiftelovens § 69, stk. 4, skal betale de omkostninger, derikke kan dækkes af boets midler - kunne spare udgifter til eksempelvis bobestyrerens honorar itilfælde, hvor det efter overgangen til behandling ved bobestyrer viser sig, at boets midler ikkekan dække omkostningerne.En skærpelse af solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, vil således kunnebegrænse de tilfælde, hvor et dødsbo efterfølgende på grund af manglende solvens må overgå tilbobestyrerbehandling med de foran beskrevne ulemper og udgifter mv. til følge. Der er derfor enrække hensyn, der taler for en sådan skærpelse.

Heroverfor står hensynet til de arvinger, som fuldt ud selv vil være i stand til at foretage enforsvarlig og hensigtsmæssig bobehandling og herunder selv vurdere, om boet vil kunnebehandles og gøres op som solvent. Såfremt solvenskravet skærpes, vil det formentlig desudenmedføre en vis stigning i behovet for vejledning, idet det i visse tilfælde vil kunne værevanskeligt at forklare arvingerne, at de ikke kan få udleveret et bo, der tilsyneladende er fuldt udsolvent, til privat skifte.Det kan endvidere ikke udelukkes, at en ændring som anført vil føre til en vis stigning i antalletaf kæresager i alt fald i en overgangsperiode, indtil praksis er fastlagt.Det er arbejdsgruppens vurdering, at de ovenfor nævnte fordele ved en skærpelse afsolvenskravet opvejer ulempen for nogle arvinger ved, at enkelte boer, som arvingerne selv villekunne behandle og slutte som solvente, skal behandles ved bobestyrer.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2,skærpes. Skærpelsen kan eksempelvis tænkes gennemført ved at formulere solvenskravet sådan,at et bo ikke kan udleveres til privat skifte, men derimod skal udleveres til behandling vedbobestyrerbo, ”hvis boet er – eller der er konkret risiko for, at det under dets behandling bliver –insolvent” eller alternativt indføje ”boets forhold” i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 5, som enomstændighed, der ikke må tale imod privat skifte. Der vil i givet fald i bemærkningerne tillovforslaget kunne anføres stærkt behæftede faste ejendomme eller andelsboliger som forhold,der taler mod privat skifte.Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det ved en eventuel ændringpræciseres, at vurderingen foretages ud fra det traditionelle solvensbegreb, således at det ogsåomfatter en vurdering af likviditeten i boet.2.4.2.2 Begrænsning af adgangen i § 31, stk. 2, til at henskyde dele af boetReglen i dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, hvorefter det kan tillades, at endelig opgørelsevedrørende dele af et bo henskydes til tiden efter boets slutning, giver anledning til ganske megetarbejde for skifteretterne. Der skal således gives vejledning og tages stilling – i nogle tilfældeflere gange i samme bo – til anmodninger om henskydning, og der skal i givet fald modtages oggennemgås både boopgørelse og tillægsopgørelse. Adgangen til henskydning medfører desuden,at mange boer – især med et ejendomsmarked som det nuværende – trækker i langdrag. Selvomder – set ud fra et ønske om at spare ressourcer og hensynet til en hurtig afslutning af boerne –kan anføres gode grunde for at afskaffe adgangen til at henskyde opgørelsen af dele af boet tilefter slutningen, er det imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at adgangen hertil er såvelbegrundet, at den bør bevares. Der vil således være en række tilfælde, hvor det ikke vil væremuligt at gøre en del af boet op inden for den frist, der gælder for slutning af et privat skiftetdødsbo, jf. dødsboskiftelovens § 32, hvilket for eksempel vil være tilfældet, hvor boet erinvolveret i en retstvist. Det vil efter arbejdsgruppens opfattelse ikke være rimeligt, hvis aleneden omstændighed, at en mindre del af boet ikke kan gøres op, skal medføre, at hele boet skalovergå til behandling ved bobestyrer.Derimod kan de situationer, hvor der skal være adgang til at henskyde dele af boet, efterarbejdsgruppens opfattelse med fordel begrænses. Efter retspraksis kan bestemmelsen idødsboskiftelovens § 31, stk. 2, også anvendes til at henskyde opgørelsen af det væsentligsteaktiv i et bo til efter boets slutning, for eksempel en fast ejendom, jf. herved UfR 2011.2834Ø.

Arbejdsgruppen finder således, at forenklings- og effektiviseringshensyn taler for at justereanvendelsesområdet for dødsboskiftelovens § 31, stk. 2.Hvis muligheden for at henskyde et bos væsentligste aktiv afskaffes, vil det indebære, at boer,hvis væsentligste aktiv er en fast ejendom, som ikke har kunnet sælges inden for fristen idødsboskiftelovens § 32, i stedet skal overgå til behandling som bobestyrerbo. Arvingerne kandog undgå denne situation ved at udtage ejendommen. Såfremt boet overgår til behandling sombobestyrerbo, vil det imidlertid ofte kunne medføre en hurtigere behandling og afslutning afboet, hvilket må antages gennemsnitligt at være til fordel for borgerne.Det vil endvidere spare skifteretten for den administration, der er forbundet med at behandleanmodninger om at henskyde dele af boet og efterfølgende håndtere tillægsboopgørelsen,ligesom det må antages i et vist omfang at kunne begrænse de tilfælde, der er beskrevet foran,hvor boet under behandlingen bliver insolvent som følge af en oprindelig urealistisk prissætningaf eksempelvis en fast ejendom.Heroverfor står, at en begrænsning vil få den konsekvens, at privatskiftende arvinger, som harforetaget alle relevante bestræbelser på at sælge en fast ejendom, uden at salg er gennemførtinden for fristen, må tåle, at boet skal gøres færdigt af en bobestyrer. Det vil i nogle tilfældegivetvis opleves mindre rimeligt af arvingerne.Arbejdsgruppen finder, at hensynet til en effektiv og hurtig afslutning af boerne opvejer detnævnte hensyn til arvingerne, og arbejdsgruppen anbefaler derfor, at bestemmelsen ændres,sådan at den gives en mere begrænset anvendelse. Det foreslås derfor, at dødsboskiftelovens §31, stk. 2, ændres, sådan at det efter 1. pkt. tilføjes, at der kun kan ske henskydning, hvis den delaf boet, der henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet, medmindre der foreligger særligeomstændigheder. Det kunne i den forbindelse i bemærkningerne præciseres, at henskydningalene kan ske, såfremt den del, der henskydes, højst udgør for eksempel 10 % af boetsnettoformue, eller hvis boet står umiddelbart foran en afslutning, for eksempel ved at etejendomssalg i realiteten er gennemført.2.4.2.3 Forenkling af åbningsstatusDet er arbejdsgruppens opfattelse, at mange borgere oplever, at den såkaldte åbningsstatus, somdødsboskiftelovens § 25, stk. 5, stiller krav om, er meget vanskelig at udfylde korrekt, og at detligefrem kan være nødvendigt at antage en advokat alene for at kunne opfylde kravet omindlevering af åbningsstatus.En forenkling af blanketten må derfor antages at gøre udfyldelsen lettere for borgeren ogsamtidig i et vist omfang reducere den tid, skifteretten bruger på at vejlede om udfyldelse afblanketten.Det er over for arbejdsgruppen oplyst, at der er iværksat tiltag med henblik på en revision afblanketten. Arbejdsgruppen skal derfor blot bemærke, at der efter arbejdsgruppens opfattelsesynes at være gode muligheder for at forenkle opgørelsen, uden at det går ud over det formål,herunder i forhold til SKAT, blanketten skal opfylde. Det bemærkes herved, at der ikke i medføraf bemyndigelsesbestemmelsen i dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, er fastsat nærmere regler omindholdet af åbningsstatus, og at der således ikke er blankettvang.

I tråd med bemærkningerne oven for under punkt 2.3.2.2 om formueoversigten skalarbejdsgruppen også i denne forbindelse anbefale, at det overvejes at lade åbningsstatus afløse afen erklæring om, at der ikke foreligger andre aktiver, end hvad der fremgår af skattemappen.2.4.2.4 Ændring af kravene til / forenkling af boopgørelsenSom anført ovenfor under punkt 2.2.2 om ægtefælleudlæg og nedenfor under punkt 2.5.2 omforenklet privat skifte har arbejdsgruppen i forbindelse med overvejelser om at foreslå enafskaffelse af de to dødsbotyper drøftet muligheden for at operere med en ”erklæringsopgørelse”,hvorved det på tro og love erklæres, at boets arvebeholdning ikke vil udløse boafgift, i stedet forden boopgørelse, der skal indleveres i henhold til dødsboskiftelovens § 31. Der henvises til de tonævnte afsnit.Anvendelse af en ”erklæringsopgørelse” vil dels generelt gøre det nemmere for arvingerne atudfylde blanketten og dermed reducere behovet for vejledning fra skifteretten, dels medføre, atden tid, skifteretten må bruge på at gennemgå opgørelsen, reduceres.Da boopgørelsens primære funktion er at skabe grundlag for beregningen og kontrollen af bo- ogtillægsboafgifterne, finder arbejdsgruppen, at en eventuel ”erklæringsopgørelse” må begrænsestil de tilfælde, hvor der ikke skal svares boafgift.Såfremt der i disse tilfælde generelt ikke skal indleveres sædvanlig boopgørelse, misterskifteretten muligheden for at gennemgå og kontrollere opgørelsen af boet. Arbejdsgruppenfinder derfor, at indførelsen af en ”erklæringsopgørelse” må suppleres med en hjemmel forskifteretten til at kræve indlevering af en sædvanlig boopgørelse efter dødsboskiftelovens § 31,såfremt der skønnes behov herfor, således at skifteretten får mulighed for at bevare sinkontrolfunktion, men alene hvor det skønnes relevant.Arbejdsgruppen kan på denne baggrund anbefale, at det overvejes at erstatte den sædvanligeboopgørelse efter dødsboskiftelovens § 31 med en ”erklæringsopgørelse” i de tilfælde, hvor derikke skal svares boafgift.For så vidt angår de tilfælde, hvor der skal svares boafgift, og hvor det ikke vil væretilstrækkeligt med en ”erklæringsopgørelse”, bemærkes, at den blanket, som er udarbejdet afdomstolenes blanketudvalg, og som findes på domstolenes hjemmesider, med fordel kanforenkles og gøres mere forståelig for brugerne, uden at det går ud over de hensyn, opgørelsenskal varetage. Det bemærkes herved, at der heller ikke for så vidt angår boopgørelsen erblankettvang. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at det arbejde, der efter det oplyste er sat i værkfor så vidt angår forenkling af åbningsstatus, også kommer til at omfatte blanketten tilboopgørelse.

Forenklingen består navnlig i, at arvingerne ikke skal indlevere en boopgørelse, jf.dødsboskiftelovens § 35, stk. 1, men blot den såkaldte åbningsstatus, der skal sendes tilskifteretten i forbindelse med udleveringen af boet, jf. dødsboskiftelovens § 33, stk. 3 og § 34,stk. 2, jf. § 25, stk. 5.Reglerne finder anvendelse for de boer, hvor der dels på grund af afgiftsreglerne, dels på grundaf arvingernes forhold ikke er behov for en særlig offentlig kontrol eller tilsyn medbobehandlingen.Ifølge dødsboskiftelovens § 33 gælder der en række betingelser for, at et bo kan udleveres tilforenklet privat skifte. Først og fremmest er det en betingelse, at der ikke skal betales bo- ellertillægsboafgift, jf. § 33, stk. 1, nr. 1. Derudover må der ikke være arvinger eller legatarer, der errepræsenteret ved værge eller skifteværge, boet må ikke være skattepligtigt, afdøde må ikke havedrevet selvstændig virksomhed ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldetfandt sted, og endelig må der ikke være aktiver i boet, der er skattemæssigt af- ellernedskrivningsberettigede, jf. henholdsvis dødsboskiftelovens § 33, stk. 1, nr. 2-5.I dødsboskiftelovens § 34 findes regler om, hvornår der kan ske forenklet privat skifte, når denlængstlevende ægtefælle er enearving.2.5.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har overvejet muligheden for en afskaffelse af forenklet privat skifte.Som anført foran i forbindelse med forslaget om at afskaffe ægtefælleudlæg, vil en begrænsningi antallet af dødsbotyper alt andet lige gøre regelgrundlaget mere overskueligt ogvalgmulighederne mere enkle. Hertil kommer, at det for arvingerne kan være vanskeligt at forstårationalet bag de forskellige skifteformer og gennemskue de forskellige hensyn, der er afgørendefor, hvilken skifteform, der er mest fordelagtig i et givent dødsbo.Hvis der var færre dødsbotyper, ville regelgrundlaget være mindre komplekst og skifteformerneville være lettere at overskue og forstå for borgerne, idet det samlede billede ville fremstå mereenkelt. En begrænsning af antallet af dødsbotyper må således i sig selv antages reducere den tid,skifteretterne skal bruge til generel og konkret vejledning.Uanset at dødsbotypen forenklet privat skifte ikke i sig selv er særlig kompliceret, er det på dennævnte baggrund arbejdsgruppens vurdering, at en afskaffelse vil medføre en forenkling for bådearvinger og skifteretten.Den ulempe, der måtte være for arvingerne ved, at der skal foretages et almindeligt privat skifte ide tilfælde, hvor boet med de gældende regler kan berigtiges som forenklet privat skifte, vil efterarbejdsgruppens opfattelse til dels kunne afbødes ved at indføre en forenklet boopgørelse i formaf en ”erklæringsopgørelse”, der skal kunne benyttes ved et privat skifte, hvor der ikke skalbetales bo- eller tillægsboafgift, og hvor der derfor ikke er noget afgiftsmæssigt kontrolhensyn atvaretage. Dermed må der forventes at kunne ske en hurtig berigtigelse og bobehandling i dissetilfælde, jf. i øvrigt ovenfor punkt 2.2.2 og 2.4.2.4. Det bemærkes i den forbindelse, at denvæsentligste forskel på det private skifte og det forenklede private skifte er, at der ved detforenklede private skifte ikke skal indgives boopgørelse.

Såfremt en afskaffelse kombineres med den nævnte ”erklæringsopgørelse”, finderarbejdsgruppen ikke, at en afskaffelse af det forenklede private skifte vil medføre nævneværdigenegative konsekvenser. Det bemærkes dog, at retsafgiften ved privat skifte som udgangspunkt er2.500 kr. mod 1.000 kr. ved forenklet privat skifte, jf. retsafgiftslovens § 36 b, stk. 3 og 5. Detteforhold vil eventuelt kunne reguleres ved en justering af afgifterne, jf. neden for under 2.7.2.Ved en eventuel afskaffelse af forenklet privat skifte, hvor ægtefællen er enearving, skal detsamtidig overvejes, om det er nødvendigt at justere reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10,således at den længstlevende ægtefælles skattemæssige muligheder forbliver de samme.Med de nævnte bemærkninger kan arbejdsgruppen anbefale, at dødsbotypen forenklet privatskifte afskaffes.Det tilføjes, at en afskaffelse af forenklet privat skifte efter arbejdsgruppens opfattelse i lighedmed en afskaffelse af ægtefælleudlægget vil understøtte en eventuel digitalisering pådødsboskifteområdet, herunder med en øget grad af selvbetjening, idet en reduktion i antallet afskifteformer vil gøre det lettere for arvinger at overskue og vælge den relevante skifteform,ligesom det system, der skal danne grundlag for digitaliseringen, må antages at være mere enkeltat udvikle og vedligeholde.

2.6 Bobestyrerbo2.6.1 RetsgrundlagHovedparten af reglerne om bobestyrerbo findes i dødsboskiftelovens kapitel 16, der indeholderbestemmelser om udpegning af bobestyrer, boets udlevering, tegningsret, søgsmål ogretsforfølgning, åbningsstatus, bostyret, bomøder mv. Hertil knytter reglerne i kapitel 27 omklage over bobestyrere sig, jf. nedenfor.Regler om autorisation og virksomhed som bobestyrer findes i dødsboskiftelovens § 11, ogjustitsministeren har i medfør af § 11, stk. 3 og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011om bobestyrere med nærmere regler om autorisation af bobestyrere og disses virksomhed.Det følger af dødsboskiftelovens § 11, at justitsministeren for hver retskreds autoriserer etpassende antal advokater som bobestyrere. Autorisationen sker efter indstilling fra retskredsensbyretspræsident og vedkommende landsretspræsident, jf. bobestyrerbekendtgørelsens § 1.Autorisation som bobestyrer medfører som udgangspunkt en pligt til at behandle boer, somudleveres af skifteretten i den retskreds, hvor bobestyreren er autoriseret. Autorisation meddelesfor en periode på højst 10 år og kan efter ansøgning forlænges. Autorisation som bobestyrer erpersonlig og kan ikke overdrages.Efter dødsboskiftelovens § 42 udsteder skifteretten ved udlevering af et bo tilbobestyrerbehandling en skifteretsattest, der udgør bobestyrerens legitimation til at tegne boet ogrepræsentere dette i retssager, jf. dødsboskiftelovens § 49.Efter tinglysningslovens § 13 foranlediger skifteretten efter anmodning herom fra bobestyrermeddelelse om bobehandlingen tinglyst på boets faste ejendomme.

Bobestyrer udsteder proklama, og snarest efter proklamafristens udløb udarbejder bobestyrerenen åbningsstatus, der skal indeholde en fortegnelse over samtlige boets aktiver og passiver medværdiangivelser pr. dødsdagen, boets forventede indtægter og øvrige udgifter samt bobestyrerenstilkendegivelse om, hvorvidt boet må antages at være solvent, jf. § 52, stk. 1.Bobestyreren har derudover en lang række opgaver såsom eksempelvis sikring af boets aktivermod uberettigede dispositioner (§ 44), orientering af arvinger og evt. andre lodtagere omvæsentlige forhandlinger og beslutninger i boet (§ 45), afklaring af arveforholdene (§ 48),prøvelse af fordringer og andre krav mod boet (§ 56) samt realisering af boets aktiver (§ 58).Omfanget og karakteren af de opgaver, en bobestyrer skal varetage, afhænger af det enkelte bosforhold.Dødsboskiftelovens § 36 opregner de situationer, hvor et bo skal behandles ved bobestyrer. Detgælder således i tilfælde, hvor en arving anmoder om det, og i tilfælde, hvor boet må antages atvære insolvent. Det gælder endvidere i boer, hvor afdøde har truffet bestemmelse herom vedtestamente, og i boer, hvor alle arvinger enten er repræsenteret ved værge eller skifteværge ellerer insolvente. Endelig gælder det i tilfælde, hvor der er usikkerhed om arveforholdene samtsituationer, hvor der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om boets behandling.Hertil kommer, at skifteretten i visse nærmere opregnede situationer kan træffe bestemmelse om,at boet skal behandles – eller overgå til behandling – som bobestyrerboReglerne om klage over bobestyrer findes som nævnt først og fremmest i dødsboskiftelovenskapitel 27 (§§ 96-97).Dødsboskiftelovens § 96 fastsætter, at en klage over en bobestyrer, herunder klage over, at enbobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt klage over afgørelsertruffet af en bobestyrer, skal indgives skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren. Hvis klagenindgives til bobestyreren, skal denne videresende klagen til skifteretten. Bestemmelsen fastsætterderudover blandt andet, at fristen for at klage over afgørelser er 4 uger fra det tidspunkt, hvorklageren fik kendskab til afgørelsen, og at klagen som udgangspunkt ikke har opsættendevirkning.I § 97 er regler om den formelle behandling af klagen, herunder eksempelvis tidsfrister forskifterettens forelæggelse af klagen for bobestyrer og bobestyrerens svar.Efter § 97, stk. 6, kan skifteretten, når særlige grunde taler derfor, pålægge klageren at betaleomkostningerne ved klagesagen helt eller delvis.Reglen blev til på baggrund af Ægtefælleskifteudvalgets anbefaling i den ovenfor under punkt1.2 nævnte betænkning 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven. Udvalget udtalte i denforbindelse:”I praksis har en stor del af de rejste klager vist sig at være ubeføjede. En klagesag kan belastebobehandlingen både økonomisk og tidsmæssigt, og udvalget har derfor drøftet muligheden for at pålæggeklageren klagesagens omkostninger, når det viser sig, at klagen er grundløs. En sådan mulighed eksistererikke efter gældende ret, se bl.a. Vestre Landsrets kendelse, Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 228.At arvingerne har en let og omkostningsfri klageadgang er en væsentlig forudsætning for et system, hvorbobestyreren i vidt omfang er overladt ansvaret for boets behandling. Det altovervejende udgangspunkt børderfor fortsat være, at klagesagens omkostninger ikke pålægges klageren. Der forekommer imidlertid

I henhold til dødsboskiftelovens § 68 kan der klages over boopgørelsen, herunder beregningen afbobestyrerens salær.2.6.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå ændringer i området forboer, der skal behandles ved bobestyrer, eller i de mere grundlæggende regler for behandling afbobestyrerboer. For så vidt angår overvejelserne om mere generelt at øge brugen af advokater iforbindelse med dødsboskifte henvises til det, der er anført neden for i kapitel 3.2.6.2.1 Øget brug af autoriserede bobestyrereArbejdsgruppen har i overensstemmelse med Deloittes bemærkninger om testamentsindsattebobestyrere drøftet, om det skal kunne stilles som et ufravigeligt krav, at bobestyrere skal væreautoriserede, om der er grundlag for at skærpe kravene til bobestyrere, som ikke er autoriserede,og om der er grundlag for at lempe mulighederne for at lade en anden - autoriseret - bobestyrerbehandle boet eller for at lade boet behandle som privat skifte.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det gældende regelsystem generelt fungerer godt, og atreglerne i nødvendigt omfang giver mulighed for at undgå, at boet behandles ved en ikke-autoriseret bobestyrer, som ikke magter opgaven, ligesom hensynet til arvingernes mulighederfor at få boet behandlet, som de ønsker det, i rimeligt omfang er afvejet over for den afdødesønske om, at boet behandles af netop den advokat eller anden rådgiver, han eller hun havde tillidtil.Det kan dog ikke afvises, at der samlet set vil kunne opnås en bedre og mere effektiv afvikling afbobestyrerboerne, hvis der var et krav om, at alle bobestyrerboer skulle behandles af enautoriseret bobestyrer, ligesom der formentlig i så fald også ville være en vis ressourcebesparelsefor skifteretterne. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at det ud fra primærtkonkurrencemæssige hensyn næppe vil være gennemførligt i praksis uden, at der samtidiggennemføres omfattende ændringer i den gældende ordning med bobestyrere. Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen har således i en rapport fra 2012 påpeget en række efter styrelsens opfattelseunødigt konkurrencebegrænsende elementer i det gældende system. Arbejdsgruppen har på denbaggrund afstået fra at stille forslag om obligatorisk anvendelse af autoriserede bobestyrere.Arbejdsgruppen har herefter overvejet følgende mere konkrete forhold i forbindelse medbobestyrerboer, nemlig muligheden for at lade pligten til tinglysning efter tinglysningslovens §13, stk. 1, 2. pkt., overgå til bobestyreren, at give bobestyreren mulighed for selv at skaffeadgang til de relevante skatteoplysninger samt at indføre en klageblanket og et klagegebyr.2.6.2.2 Lade tinglysningspligten overgå til bobestyrer (tinglysningslovens § 13)Da pligten til at tinglyse en meddelelse om, at et bobestyrerbo omfatter fast ejendom,andelsboliger, bil eller andet køretøj, er placeret hos skifteretten, mens det er bobestyreren, der

har kendskab til boets aktiver, bruger både skifteretten og bobestyrerne tid på at korrespondereom tinglysning.Der er herved efter arbejdsgruppens opfattelse tale om overflødig dobbeltadministration, og detforeslås derfor, at tinglysningslovens § 13 ændres, sådan at bobestyrerne fremover selv får pligttil at forestå tinglysningen. En sådan ændring vil i øvrigt begrænse risikoen forfejlkommunikation, idet der skæres et kommunikationsled bort. Ændringen vil således bådeindebære en højere sikkerhed og en forenkling både for bobestyreren og for skifteretten, og derer så vidt ses ikke noget modhensyn.Arbejdsgruppen kan således anbefale en ændring af tinglysningslovens § 13 i overensstemmelsemed det anførte.2.6.2.3 Mulighed for bobestyrer til selv at skaffe adgang til afdødes og længstlevendeægtefælles skatteoplysningerArbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt der kan ske en administrativ forenkling ved at givebobestyreren mulighed for og pligt til at indhente de nødvendige skatteoplysninger direkte fraSKAT.En sådan ordning vil spare skifteretten for den administration, der er forbundet med at giveadgang til afdødes skattemappe hos SKAT.Ordningen vil for at medføre den ønskede forenkling skulle indrettes således, at SKATautomatisk modtager oplysning om, at et dødsbo er overgået til behandling ved en nærmereangivet bobestyrer, hvorefter der ligeledes automatisk skulle åbnes for adgangen til det konkretebo.Skifterettens besparelse ved en sådan ordning skal dog vejes op imod SKATs eventuellemerudgifter ved etablering og administration af en sådan ordning.Indførelsen af en sådan ordning forudsætter stillingtagen til en række bl.a. persondataretligeproblemstillinger, som ligger uden for rammerne for arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppenskal derfor alene anbefale, at mulighederne for en sådan adgang undersøges nærmere isamarbejde med SKAT.2.6.2.4 Klageblanket og -gebyrSkifteretterne bruger en del ressourcer på at vejlede om de ikke ukomplicerede klageregler og påat behandle klager over bobestyrere, herunder ikke mindst klager, som ikke fører til reaktionerover for eller krav mod bobestyrerne. Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om der kan opnåshensigtsmæssige lettelser ved at foretage ændringer og præciseringer i reglerne om klage overbobestyrer med henblik på, dels at gøre klagesystemet mere enkelt og overskueligt, dels atbegrænse den tid, som bruges på at behandle klager, herunder klager, der viser sig åbenbartgrundløse.Arbejdsgruppen finder, at der med fordel kan indføres krav om anvendelse af en obligatoriskblanket til brug ved klage over bobestyrer. Arbejdsgruppen forestiller sig, at der i givet faldindføres hjemmel til administrativt at fastsætte nærmere bestemmelser om en sådan

klageblanket. Det vil således være nærliggende at fastsætte, at der på blanketten skal givesrelevant information til klager om, hvem der kan klage, hvad der kan klages over, hvem der kanklages til, og hvilke reaktionsmuligheder der findes, ligesom det bør oplyses, at en klager kanrisikere at blive pålagt omkostninger, og at behandling af klager under alle omstændigheder kanfå betydning for størrelsen af bobestyrers salær. En vejledning som nævnt vil sammen med kravom, at klage skal ske ved benyttelse af den autoriserede blanket, efter arbejdsgruppens vurderingmedføre, at det bliver klarere for arvingerne, hvordan deres retsstilling og reaktionsmulighederer, hvis de er utilfredse med bobestyrer, ligesom en sådan ordning kan medvirke til at undgåklager over bagateller eller spørgsmål, som ikke kan behandles i forbindelse med en klage, ogdermed spare udgifter i boerne og ressourcer for skifteretterne.En obligatorisk blanket kan desuden tænkes at spare skifteretten for at bruge tid på at fortolke,hvordan et brev eller en e-mail fra en arving skal forstås, ligesom det kan undgås, at et brev,hvorved der blot gives udtryk for utilfredshed, forstås som en egentlig klage. Endvidere må detunder alle omstændigheder antages at være hurtigere og enklere for både skifteretten ogbobestyrer at behandle og tage stilling til en klage, som i kraft af en klageformular har enstruktureret form, end hvis der eksempelvis skal tages stilling ud fra et løst formuleret brev.Såfremt blanketten kan medføre, at nogle klager, der ikke kan føre til nogen reaktion, sorteresfra, vil det medføre en tidsbesparelse for bobestyreren, og det vil spare boet for udgifter tilklagebehandlingen. Der kan desuden være en praktisk gevinst for de øvrige arvinger, der måskeønsker at få afsluttet boet og ikke er interesseret i en længere klagesag.Uanset at en obligatorisk klageformular kan siges at indebære en vis mindre ulempe forborgerne, kan arbejdsgruppen på ovenstående baggrund anbefale at indføre en obligatoriskklageformular, der både skal kunne sendes med almindelig post og digitalt.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet muligheden for at indføre et klagegebyr, der skaltilbagebetales, såfremt klageren får medhold i sin klage.Et klagegebyr forventes i kombination med indførelsen af en obligatorisk klageformular at kunnebegrænse antallet af klager, der viser sig at være åbenbart grundløse, og klager over forhold, somskifteretten ikke kan behandle. Skifteretten og bobestyreren vil dermed kunne koncentrere sigom klager over reelle spørgsmål.Arbejdsgruppen finder, at et klagegebyr skal holdes i en så beskeden størrelsesorden, at allefortsat har reel adgang til at klage, og en regel om tilbagebetaling ved medhold vil endvideresikre, at de berettigede klager ikke kommer til at koste borgeren noget. Arbejdsgruppen finder, atdet i betænkning 1519/2010 nævnte hensyn til en let og omkostningsfri klageadgang dervedfortsat vil være tilgodeset.Arbejdsgruppen finder, at et klagegebyr passende kan fastsættes til 400 kr., hvilket svarer tilretsafgiften for kære til landsret, jf. retsafgiftslovens § 54. Et gebyr i den størrelsesorden måantages ikke at afskære klager af reelt indhold, især da gebyret tilbagebetales ved medhold.Skifteretten vil blive påført en vis meradministration til håndtering af klagegebyret, menfordelene opvejer efter arbejdsgruppens vurdering klart ulemperne.

Arbejdsgruppen finder i øvrigt, at det med fordel kan præciseres i loven, for eksempel i kapitel27, hvad der kan klages over, og hvem der kan klages til. Det vil i den forbindelse værehensigtsmæssigt, at det i loven udtrykkeligt fastslås (og i en eventuel klageformular oplyses),hvornår klage kan og skal indgives til Advokatnævnet. Arbejdsgruppen finder i den forbindelse,at det bør overvejes at indføre mulighed for, at Advokatnævnet i visse situationer kan behandleadfærdsklager, uanset at boet endnu ikke er afsluttet. Der henvises herved til Ægtefælleudvalgetsovervejelser i betænkning nr. 1519/2010, side 30 ff.En sådan præcisering vil efter arbejdsgruppens opfattelse også medvirke til en meregennemskuelig klageproces, hvilket navnlig ses at kunne lette skifterettens vejledning iklagespørgsmål.

2.7 Øvrige overvejelserArbejdsgruppen har ud over de forannævnte forslag, der knytter sig til de enkelte dødsbotyperdrøftet to mere tværgående muligheder for forenkling mv., nemlig dels en afskaffelse afskifterettens pligt til at underrette arvingerne om forsikringsforhold, dels nogle forenklingervedrørende rets- og boafgift. Derudover har arbejdsgruppen drøftet en forenkling i relation tildødsboskiftelovens § 9 om anmeldelse af fordringer og andre krav til skifteretten.2.7.1 Afskaffelse af obligatorisk underretning om forsikringsforholdEfter forsikringsaftalelovens § 102, stk. 1, kan forsikringstageren ved forsikringens tegning ellersenere indsætte en anden som begunstiget, og i tilfælde af forsikringstagerens død udbetalesforsikringssummen da umiddelbart til den begunstigede.Forsikringsselskabet skal senest samtidig med underretningen af den begunstigede omforsikringsbegivenhedens indtræden underrette den skifteret, der behandler forsikringstagerensdødsbo, jf. § 2 i dødsboskifteloven, om begunstigelsesindsættelsen, forsikringssummens størrelseog om, hvorvidt udbetaling er sket, jf. forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3, 1. pkt.Det følger af forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten herefter skal underretteforsikringstagerens ægtefælle og livsarvinger og vejlede om indholdet af forsikringsaftalelovens§ 104, dvs. om reglerne for hel eller delvis tilsidesættelse af en urimelig begunstigelse. Detbemærkes i den forbindelse, at indførelsen af reglen om underretning ikke har ført til en stigningi antallet af sager herom.Det er efter det oplyste skifteretternes erfaring, at underretningen til arvingerne om, hvem der erindsat som begunstiget i afdødes forsikring, jf. forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3, 2. pkt.,meget sjældent er relevant, og at underretningen som oftest forvirrer mere, end den gavner.For langt de fleste borgere vil en afskaffelse af orienteringen således opleves som en forenkling.De slipper ganske enkelt for at modtage en besked, som de typisk er uforstående overfor. Det vilendvidere kunne spare skifteretten for administration i form af – ofte overflødig – vejledning pådette område.Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at den obligatoriske underretning omforsikringsforhold afskaffes.

2.7.2 Rets- og boafgift mv.Retsafgifterne er reguleret i retsafgiftslovens kapitel 5 b og er for både boudlæg og udlevering tiluskiftet bo på 500 kr., jf. henholdsvis § 36 b, stk. 1 og 2, medmindre boets formuemasse ikkeoverstiger 15.000 kr., eller der ikke er tilstrækkelige midler til at udrede afgiften, i hvilke tilfældeboerne er fritaget for retsafgift, jf. § 36 d. For så vidt angår boudlæg skal der heller ikke betalesretsafgift, hvis afdøde var under 18 år, jf. § 36 b, stk. 1.Som anført under punkt 1.4 har arbejdsgruppen på grund af den naturlige sammenhæng, der efterarbejdsgruppens opfattelse er mellem dødsbotyperne og reglerne om bo- og retsafgift samtbeskatning i øvrigt, fundet anledning til at gøre sig nogle helt overordnede overvejelser herom iforbindelse med arbejdsgruppens gennemgang af dødsbotyperne.Som led i forenklings- og effektiviseringsovervejelser finder arbejdsgruppen det således naturligtat pege på, at der kan være grundlag for nærmere at overveje, om retsafgiften ved boudlæg oguskiftet bo med fordel kunne afskaffes, idet den tid, skifteretten bruger på at vejlede om,opkræve og eventuelt rykke for en retsafgift på 500 kr., ud fra en umiddelbar betragtning ikkemodsvarer beløbets størrelse. Hertil kommer, at det for borgerne kan opleves som mindrerimeligt at skulle betale retsafgift i situationer, hvor der set fra borgerens side ikke tilføres dennemidler.Efter de gældende regler opkræver skifteretten retsafgiften ved boets udlevering, mensboafgiften først opkræves og forfalder, når boopgørelse er indgivet og godkendt. Da det vil væreen forenkling for både arvinger og skifteretter, såfremt afgifterne kunne opkræves samtidig, erder anledning til at overveje, om forfaldstidspunktet for retsafgifterne med fordel kunneudskydes, sådan at det blev sammenfaldende med forfaldstidspunktet for boafgiften.Det bemærkes i øvrigt, at såfremt anbefalingen af at afskaffe forenklet private skifte følges, jf.oven for under 2.5.2, vil det medføre en forhøjelse af retsafgiften fra 1.000 kr. til 2.500 kr. Derkan derfor være grund til at overveje en tilpasning og/eller en differentiering af afgifterne,eventuelt i forbindelse med overvejelser om at afskaffe retsafgifterne for uskiftet bo og boudlæg.En differentieret retsafgift for privat skifte kunne eksempelvis bibeholdes ved, at den høje afgiftbetales i boer, hvor der skal betales boafgift. Et sådant kriterium vil kunne anvendes i praksis,hvis forfaldstiden for bo- og retsafgifterne bliver sammenfaldende.Endelig finder arbejdsgruppen anledning til at pege på, at en ændring af reglen om bundfradrag iboafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, således at bundfradraget ikke er betinget af, at der påbegyndeset egentligt skifte i forbindelse med dødsfaldet, vil spare en række skifter, der alene iværksættesmed henblik på at opnå et bundfradrag i forbindelse med et arveafkald. En sådan ændring vilspare både borgerne og skifteretten for at bruge tid på boer, hvor der reelt ikke er behov for etegentligt skifte.2.7.3 Forenkling af anmeldelse til skifteretten efter dødsboskiftelovens § 9Det følger af dødsboskiftelovens § 9, at søgsmål ikke kan anlægges mod boet i tiden fradødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet. Fordringer og andre kravmod boet kan anmeldes til skifteretten.I dag foregår anmeldelser efter § 9 ofte ved indsendelse af almindeligt brev til skifteretten, somnoterer kravet på sagen eller sagsomslaget, hvorefter kravet efter boets berigtigelse sendes videre

3 Øget anvendelse af advokater og øgede beføjelser til sikring afeffektiv og forsvarlig bobehandlingI overensstemmelse med kommissoriet og Deloittes budgetanalyse har arbejdsgruppen drøftetforskellige muligheder for øget brug af advokater i forbindelse med dødsboskifter.Flere af de overvejelser og forslag, der er redegjort nærmere for i kapitel 2, vil efterarbejdsgruppens vurdering - hvis de gennemføres - medføre, at en række dødsboer, som i dagbehandles og afsluttes af arvingerne på egen hånd, vil blive behandlet som bobestyrerbo eller iøvrigt under medvirken af advokat eller anden sagkyndig bistand. Det gælder således forslagetom at skærpe solvenskravet i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, samt forslaget om atbegrænse anvendelsesområdet for dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, om henskydning af dele afboet til efter boets slutning.

3.1 Øget anvendelse af advokaterFor så vidt angår spørgsmålet om mere generelt at indføre en ordning med krav om øget brug afautoriserede bobestyrere henvises til det, der er anført foran under 2.6.2.1.3.1.1 Øget brug af advokater i dødsboer som følge af boets beskaffenhedArbejdsgruppen har herudover på baggrund af Deloittes bemærkninger i budgetanalysenovervejet, om der er grundlag for at stille krav om, at dødsboer, hvis aktivmasse/nettoformueoverstiger en nærmere bestemt beløbsgrænse, eller hvis aktiver har en bestemt karakter, foreksempel omfatter en fast ejendom, eller som har en vis kompleksitet, for eksempel omfatter enselvstændig virksomhed, skal behandles af en advokat / en autoriseret bobestyrer.Arbejdsgruppen har endvidere som alternativ set på, om det kunne overvejes at indføre en regelom, at skifteretten kan bestemme, at boer, som efter skifterettens skøn har et sådant omfangog/eller karakter, at de bør behandles under medvirken af en advokat, skal behandles sombobestyrerbo.Gennemførelse af forslag af den anførte karakter vil uden tvivl betyde, at skifteretterne vil kunnespare tid på vejledning mv. i boer, som i dag behandles af arvingerne uden sagkyndig bistand.Ud fra et rent ressource- og effektivitetshensyn er der derfor gode grunde, der kunne tale for enordning som nævnt.

Heroverfor står imidlertid et stærkt modhensyn. Mange boer af betydelig størrelse er ganskeukomplicerede og kan uden større vanskeligheder behandles af arvingerne uden sagkyndigbistand. Det gælder især, hvis de ovenfor omtalte forslag om at forenkle de blanketter, deranvendes i forbindelse med åbningsstatus og boopgørelse, gennemføres. Således kan en megetstor del af de dødsboer, hvori der er en fast ejendom, behandles af arvingerne udenadvokatbistand eller anden sagkyndig bistand end den, som normalt vil være nødvendig iforbindelse med berigtigelsen af salget af ejendommen. Det sker faktisk også i vid udstrækning ipraksis.Et krav om, at boer af en vis størrelse og/eller kompleksitet skal behandles af en advokat / enbobestyrer med deraf følgende udgift til advokatsalær, vil antagelig af mange arvinger oplevessom mindre rimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at den autoriserede bobestyrers salær ifølgeen undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 3 udvalgte skifteretter i1. kvartal 2011 udgjorde mellem 20.000 og 40.000 kr. i næsten halvdelen af boerne. En ordningsom nævnt vil tillige indebære et markant brud med en velkendt og velfungerende ordning,hvorefter det står arvinger i privat skiftede boer frit for, om de selv med den fornødne vejledningfra skifteretten vil behandle og opgøre boet, eller om de ønsker at antage advokat eller andensagkyndig bistand til at stå for arbejdet. Det skal herved i øvrigt bemærkes, at langt de flesteboer, som har en betydelig aktivmasse og/eller en mere kompleks karakter, i dag behandlesunder medvirken af advokat eller anden sagkyndig bistand.Arbejdsgruppen finder på den anførte baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at anbefale enordning med krav om advokatbistand/behandling ved autoriseret bobestyrer af boer af en bestemtstørrelse og/eller kompleksitet.Arbejdsgruppen skal i stedet pege på, at en præcisering/opstramning af skifteretternesvejledningspligt kan være hensigtsmæssig, og at en sådan præcisering/opstramning – sammenmed de tidligere nævnte forslag – i en del boer vil kunne spare skifteretterne for arbejde ogsamtidig vil kunne bevirke en øget brug af advokater.3.1.2 Præcisering af skifterettens vejledningspligt i dødsboskiftelovens § 913.1.2.1 RetsgrundlagSkifteretternes vejledningspligt er fastslået i dødsboskiftelovens § 91. Det fremgår heraf, atskifteretten bistår med udfærdigelse af anmodninger og opgørelser mv. og vejleder ægtefælle,arvinger, legatarer, kreditorer og andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deresklagemuligheder, medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil væresærlig tidskrævende eller vil kræve særlige undersøgelser.3.1.2.2 Arbejdsgruppens overvejelserDet er drøftet, om rammerne for skifterettens vejledningspligt i dødsboskiftelovens § 91 medfordel kunne angives mere konkret, for eksempel sådan, at det mere konkret angives, hvadskifteretten ikke skal vejlede om og bistå med, og eventuelt sådan at det yderligere bestemmes, atskifteretten ikke bistår arvingerne (med udarbejdelse af opgørelser) i boer, der har en nærmerebestemt størrelse eller aktivmasse. En eventuel begrænsning af skifterettens pligt til at vejlede ogbistå arvingerne i boer af en vis størrelse eller med en nærmere bestemt aktivmasse mv. må

antages at medføre, at flere boer bliver behandlet – helt eller delvis – af advokater eller andresagkyndige.Arbejdsgruppen finder, at der ved vurderingen af udstrækningen af skifteretternesvejledningspligt bør skelnes mellem den vejledning, som gives før og i forbindelse medberigtigelsen af boet, og den vejledning og bistand, som gives efterfølgende, herunder iforbindelse med udfærdigelse af opgørelser mv.Efter arbejdsgruppens opfattelse kunne en hensigtsmæssig afgrænsning af vejledningspligtenvære, at der ikke skal være pligt til at yde vejledning ved boets udlevering, hvis dødsboet erskattepligtigt (dvs. hvis aktiver og nettoformue overstiger 2.595.100 kr., jf. dødsboskattelovens §6, stk. 1), eller hvis der indgår en erhvervsvirksomhed i boet. For så vidt angår den efterfølgendevejledning og bistand finder arbejdsgruppen, at det vil være nærliggende at afgrænse området forvejledningspligten yderligere, for eksempel således, at der ikke ydes vejledning til arvingerne iboer, der indeholder fast ejendom eller i øvrigt aktiver af en sådan karakter og størrelse, at detmå anses for rimeligt at henvise arvingerne til om nødvendigt at søge professionel vejledning ogbistand.Dødsboskiftelovens § 91 afgrænser som anført vejledningspligten således, at den ikke omfattersituationer, hvor bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil være særligtidskrævende eller vil kræve særlige undersøgelser. En begrænsning af vejledningspligten kanderfor ske ved en ændring af § 91, sådan at det angives, at der ydes vejledning, medmindre boeter skattepligtigt eller omfatter en erhvervsvirksomhed, eller hvis boet i øvrigt har en sådanstørrelse, beskaffenhed eller sammensætning, at det er rimeligt at henvise arvingerne til at søgeekstern bistand. Det sidste led angår navnlig den efterfølgende vejledning og bistand, mens derfor skattepligtige boer og boer med erhvervsvirksomhed efter forslaget heller ikke skal gælde envejledningspligt i berigtigelsesfasen. Den nærmere afgrænsning forudsættes i øvrigt foretaget iforbindelse med bemærkningerne til en eventuel ændring af § 91.

3.2 Øgede beføjelser til sikring af effektiv og forsvarlig bobehandlingArbejdsgruppen er i det foregående fremkommet med en række anbefalinger og forslag, somefter arbejdsgruppens opfattelse vil kunne medvirke til at sikre en effektiv og forsvarligbobehandling.Arbejdsgruppen har herudover særlig drøftet et spørgsmål, som Deloitte har peget på, nemligbedre muligheder for at afsætte en bobestyrer.3.2.1 Øgede beføjelser til at afsætte bobestyrer3.2.1.1 RetsgrundlagEfter dødsboskiftelovens § 39, stk. 1, har bobestyreren pligt til inden boets udlevering at sikreboet mod tab ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde.Det fremgår af bobestyrerbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at den sikkerhed, der skal stilles efterdødsboskiftelovens § 39, stk. 1, skal dække ethvert tab, som bobestyreren måtte påføre boet ellerandre i forbindelse med bobehandlingen, bortset fra tab som dækkes af ansvarsforsikringen.

Regler om klageadgang findes primært i dødsboskiftelovens §§ 96-97, jf. ovenfor under punkt2.6.1.Efter dødsboskiftelovens § 54 a, stk. 1, har skifteretten, når forholdene gør det nødvendigt,mulighed for at pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bobehandlingensforløb. Skifteretten kan endvidere meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der findesfornødent.Efter stk. 2, kan skifteretten afsætte en bobestyrer, der ikke behandler boet forsvarligt eller ikkerettidigt stiller fornøden sikkerhed. Sådan afgørelse træffes ved kendelse.Efter bobestyrerbekendtgørelsens § 5 kan justitsministeren blandt andet tilbagekalde enautorisation som bobestyrer, hvis indehaveren har tilsidesat sine pligter som bobestyrervæsentligt, eller byretspræsidenten underretter Justitsministeriet om forhold, der kan giveanledning til, at autorisationen tilbagekaldes.3.2.1.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen finder, at de eksisterende regler – med bl.a. tilsyn og klageadgang og mulighedfor, hvis boet ikke behandles forsvarligt, at afsætte bobestyreren – i hvert fald hvisarbejdsgruppens anbefalinger følges, giver skifteretterne tilstrækkeligt grundlag for at sikre, atbobehandlingen sker effektivt og forsvarligt.Det er i øvrigt arbejdsgruppens erfaring, at de regelmæssige møder, der i de fleste retskredseholdes mellem autoriserede bobestyrere og skifteretten med mulighed for en mere uformelerfaringsudveksling og afstemning af forventninger og krav, bidrager til at sikre den nødvendigekvalitet og effektivitet i bobehandlingen hos de autoriserede bobestyrere.Arbejdsgruppen finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at foreslå yderligere krav tilbobestyrerne eller yderligere muligheder for at afsætte bobestyrerne.