Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 6
Offentligt
FolketingetsOmbudsmandsberetning
2012
Folketingets OmbudsmandGammeltorv 221457 København KPublikationen kan købes hos:Rosendahls-Schultz Distribution,der har beretningen i kommission:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTlf. 43 22 73 00E-mail: [email protected]Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:www.ombudsmanden.dkOplag: 2.000 eksemplarerSat med Adobe Caslon Pro/Scene StdTrykt hos Rosendahls-Schultz Grafisk, KøbenhavnPrinted in Denmark 2013Grafisk designenteneller a/sFotografThomas FrydISSN 1902-0120
2012 i ombudsmandsinstitutionen
5
INDHOlDSFORTEGNElSE
Forordaf Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
7102224262830323436
2012 i ombudsmandsinstitutionen
OrganisationsplanAlmen afdeling1. kontor2. kontorTilsynsafdelingen4. kontor5. kontorBørnekontoretRetssikkerhed i sager om socialt bedrageriaf kontorchef Karsten loiborg, 5. kontor,og specialkonsulent Christian Ougaard, almen afdeling
40
Sagen om Henrik Sass larsen –jura og politik i ombudsmandens verdenEt børnekontor bliver til
af Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
50586675
af kontorchef Bente Mundt, børnekontoret
Anbragte unges rettighederStatistikBIlAG
af afdelingschef Morten Engberg, tilsynsafdelingen
A. Budget 2012B. Oversigt over de udtagne sager mv.
97101
7
TIl FOlKETINGET
Efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 11, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 349af 22. marts 2013) afgiver ombudsmanden en årlig beretning til Folketingetom sin virksomhed. Beretningen skal offentliggøres. I beretningen fremdragerombudsmanden bl.a. udtalelser vedrørende enkeltsager, der måtte være afalmindelig interesse. Redegørelsen for sagerne i beretningen skal indeholdeoplysning om de forklaringer, som myndighederne har givet om de kritiseredeforhold (ombudsmandslovens § 11, stk. 2).I overensstemmelse med de nævnte bestemmelser afgiver jeg hermed beretningfor året 2012.De sager, inspektionsrapporter og egen drift-rapporter, der er udtaget til offent-liggørelse, medtages ikke længere i den trykte beretning, men kan findes påombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,hvor de offentliggøresløbende. Bilag B til den trykte beretning indeholder en samlet oversigt over desager og rapporter, der er optaget i beretningen for 2012. I afsnittet om beret-ningen på ombudsmandens hjemmeside findes en tilsvarende oversigt, hvor deenkelte titler fungerer som hyperlinks til de pågældende sager og rapporter.København, september 2013JØRGEN STEEN SØRENSEN
Folketingets ombudsmands beretning 2012
2012 i ombudsmandsinstitutionen
9
10
Folketingets ombudsmands beretning 2012
2012 I OMBuDSMANDSINSTITuTIONEN
11
Jørgen Steen SørensenFolketingets Ombudsmand
1. IndlednIngDen 1. februar 2012 tiltrådte jeg som Folketingets Ombudsmand. Denne års-beretning er derfor den første, der omfatter min tid i stillingen.Ombudsmandsskiftet har været en anledning til at overveje en række problem-stillinger med sigte på at videreføre institutionen i en ny tid. Altså at tilpassedens grundlæggende værdier til nutidens vilkår.Ombudsmandens mission kan efter min opfattelse udtrykkes på denne måde:- Ombudsmanden skal hjælpe den borger, der er kommet i klemme i detoffentlige system.- Ombudsmanden skal afdække og afklare generelle forvaltningsretligeproblemstillinger og spørgsmål om god forvaltningsskik.- Ombudsmanden skal præge den offentlige forvaltning til at blive (endnu)bedre.Vi har i 2012 brugt mange kræfter på at overveje, hvordan vi bedst kan under-støtte denne mission.2. InITIATIVeR TIl UndeRSTØTTelSe AF OMBUdSMAndenSMISSIOnFokus på de rigtige sagerEfter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, afgør ombudsmanden selv, om en klagegiver tilstrækkelig anledning til undersøgelse – altså om han vil tage den op tilbehandling. Man har derfor ikke retskrav på at få sin sag behandlet af ombuds-
12
Folketingets ombudsmands beretning 2012
manden. Meningen er, at ombudsmanden skal koncentrere sine ressourcer omde sager, hvor det giver bedst mening at sætte ind.I ombudsmandsinstitutionen bruger vi det pejlemærke, at en sag skal værevæsentlig, for at vi tager den op. Det er et udtryk, der let kan misforstås, forset med den enkelte klagers øjne er enhver sag naturligvis vigtig. Men med envæsentlig sag mener vi grundlæggende, at der er en enkeltperson, der kan værekommet reelt i klemme i systemet, eller at sagen rejser tværgående og princi-pielle spørgsmål, som der er brug for at afklare.ud fra dette kriterium afviser vi at tage forskellige kategorier af klager op. Detkan f.eks. være sager om mindre sagsbehandlingsfejl, sager, hvor klageren al-lerede i det væsentlige har fået medhold, eller sager, hvor en forhåndsvurderingviser, at ombudsmanden næppe i sidste ende kan hjælpe klageren til det ønskederesultat. Vi spørger kort sagt os selv: Hvad kan ombudsmanden flytte ved attage denne sag op?Det betyder, at vi afviser en ret stor del af de klager, som vi modtager. Men vigør det for at have ressourcer til at behandle de virkelig væsentlige sager, og vigør det også for ikke at stikke klageren blår i øjnene i tilfælde, hvor vi – eftergrundig overvejelse – alligevel ikke tror på, at vi i sidste ende kan hjælpe mednoget reelt. Her er det efter vores opfattelse bedre at give klageren en forholds-vis hurtig afvisning end at holde falske forhåbninger i live. Og vi vil naturligvisaltid behandle sager, hvor der kan være begået reelle og væsentlige retfærdig-hedskrænkelser (og klageren ikke kan gå til andre myndigheder først).Det er derfor vigtigt ikke at bedømme os på, hvormangesager vi tager op, menpå, om vi tager derigtigesager op, og om vi får detrigtigeud af dem. I den for-bindelse har vi intensiveret vores nyhedsformidling påwww.ombudsmanden.dkog i vores nyhedsbreve, således at offentligheden får bedre mulighed for løbendeat følge med i sager af interesse og dermed bedømme værdien af vores virksomhed.Flere kræfter til at rejse sager på eget initiativEfter ombudsmandslovens § 17 kan ombudsmanden ikke kun behandle klager,men også tage sager op på eget initiativ.Det er en meget vigtig beføjelse. F.eks. er der ganske mange mennesker, derikke realistisk er i stand til at klage til ombudsmanden, men vi kan f.eks.blive opmærksomme på deres sager gennem medierne. Desuden kan konkreteklagesager give mistanke om mere systematiske problemer, som bør tages op
2012 i ombudsmandsinstitutionen
13
over for myndighederne. Og endelig er der næppe tvivl om, at muligheden for,at ombudsmanden går ind i en sag af egen drift, i sig selv kan have en nyttigpræventiv effekt over for myndighederne.Vi vil derfor gerne i betydeligt omfang tage sager op på eget initiativ. Også afdenne grund er det vigtigt, at vi er omhyggelige med, hvilke klagesager vi gårind i, således at vi ikke ”drukner” os selv i dem. I 2012 lykkedes det os at rejse23 pct. flere sager på eget initiativ end i 2011.Hurtigere behandling af store sagerVi behandler langt de fleste sager inden for rimelig tid (og mange sager bliverbehandlet meget hurtigt). Men vi har jævnligt problemer i de store og mereomfattende sager. Sagsbehandlingstiden kan her let komme op på mangemåneder.lang sagsbehandlingstid hos forvaltningen er generelt et væsentligt problem –og et problem, som ombudsmanden ofte påtaler. Så er det naturligvis vigtigt, atombudsmandsinstitutionen selv går forrest i retning af gode og hensigtsmæs-sige sagsgange, og i det hele taget i retning af ikke kun at fokusere på høj fagligkvalitet, men også på hurtighed, effektivitet og god ressourceudnyttelse.Også disse spørgsmål har været indgående drøftet i institutionen i 2012, og vitog hul på dem med en kombination af forskellige virkemidler, bl.a. grundigscreening og tilskæring af klagesager, før vi tager dem op, grundig vurdering,når myndighedernes høringssvar foreligger, løbende vurdering af vores ressource-kapacitet og kortere skrivemåder i nogle typer af sager. Herudover tog vi i 2012de første skridt til en samlet ekstern organisationsanalyse, som er gennemført iforåret 2013. Vi er nu ved at implementere en del af dens resultater.Vigtige ombudsmandsbudskaber skal formidles rigtigtOmbudsmandens budskaber bliver i første række formuleret i enkeltsager. Dekrav til juridisk grundighed og præcision, som vi her stiller til os selv, indebærer,at det nok nogle gange kan være svært for myndighederne i enkel form at ud-sondre de relevante – og ofte i virkeligheden ret enkle – budskaber.Det prøver vi at kompensere for i f.eks. artikler i vores årsberetning, ved under-visning og ved deltagelse i seminar- og konferencesammenhæng mv. Derforprioriterer vi sådanne indsatser højt.
14
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Vi har i løbet af 2012 overvejet, om vores formidling af vigtige budskaber overfor myndighederne kan styrkes og systematiseres yderligere, og om vi på denmåde i højere grad kan ”komme foran” sagerne og hjælpe myndighederne til atundgå at begå fejl i stedet for at påtale dem efterfølgende. For borgerne er det jobedre, at fejlene ikke bliver begået, end at de bliver begået og så kritiseret.Disse overvejelser er foreløbig resulteret i en principbeslutning om at udvikleet særligt modul påwww.ombudsmanden.dk,hvor vi i kort, pædagogisk formsammenfatter ombudsmandens syn på praktisk vigtige forvaltningsretligespørgsmål. Sigtet er, at myndighederne i videst muligt omfang skal vide, hvadde har at gå efter: Hvad skal en begrundelse f.eks. indeholde for at opfyldeforvaltningslovens krav, hvad er reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed,hvor går det typisk galt for myndighederne i sager om socialbedrageri, og hvadskal man være særligt opmærksom på, når man overgår til digital forvaltning?Denne type af spørgsmål håber vi på den måde at kunne vejlede myndighe-derne bedre om.Der er tale om et omfattende projekt, som det vil tage år at rulle ud, og somløbende skal justeres og vedligeholdes. Men vi forventer at kunne tage de førsteskridt i 2. halvår 2013.3. SAgeR I 2012, deR HAR gjORT SæRlIgT IndTRykI de korte sagsresumeer, som er indsat rundt omkring i denne beretning, givervi et billede af den mangfoldighed af problemstillinger, som vi beskæftiger osmed i dagligdagen. Her skal jeg nævne nogle af de sager fra 2012, der hver påderes måde har gjort særligt indtryk på os:Den utvivlsomt mest spektakulære og omtalte sag i 2012 var sag nr. 2012-13omMF Henrik Sass Larsen og hans klage over Statsministeriet, Justitsministerietog PET.Denne sag rejser bl.a. spørgsmål om ombudsmandens rolle i sager afpolitisk karakter, og jeg omtaler den andetsteds i beretningen (side 50-55).Andetsteds i beretningen (side 40-47) behandles ogsåde særlige problemstillingerom kommunernes bekæmpelse af socialbedrageri,som vi har brugt ganske storeressourcer på. Der er næppe tvivl om, at det i kommunerne volder problemerpå den ene side at gå målrettet efter snyd og uretmæssige udbetalinger og sam-tidig at overholde grundlæggende principper om f.eks. objektiv sagsoplysning,selvinkriminering og vejledningspligt. Det er et sagsområde, som vi ogsåfremover vil følge opmærksomt.
2012 i ombudsmandsinstitutionen
15
Flere sager afspejledeproblemerne ved overgang til it-baseret (digital) forvaltning.Det gjaldt f.eks. sag nr. 2012-4, hvor fejljournaliseringer i Arbejdsskadestyrel-sen førte til, at borgere i flere tilfælde – via online-indsigtssystemer – fik indsigti meget følsomme oplysninger om andre mennesker. Det er et af mange proble-mer, der kan opstå ved overgang til digitale sagsbehandlingssystemer. Efter atvi rejste spørgsmålet mere generelt, har Arbejdsskadestyrelsen nu iværksat enrække initiativer, der skal hindre sådanne meget uheldige situationer.Et andet eksempel (sag nr. 2012-14) vedrørte Su til danske studerende, dertager deres studium (eller en del af det) i udlandet. I en konkret sag tabte enkvinde, der studerede i Australien, penge, fordi Su-styrelsen havde indrettet sitit-system således, at konverteringen af den udenlandske studieafgift til Su-støttekun kunne ske på grundlag af omregningskurserne pr. 1. april. Ordningen togderfor ikke højde for kursudsving i løbet af året. Vi fandt, at denne ordning vari strid med loven, og Su-styrelsen måtte herefter generelt tage initiativ til atrefundere udgifter til de studerende, der havde tabt penge som følge af ordningen.Spørgsmålet omoffentligt ansattes ytringsfrihedhar traditionelt fyldt meget iombudsmandens virksomhed, og også i 2012 behandlede vi flere vigtige sager.De angik grænsedragningen mellem, hvad der i forhold til lovlige ytringer ersaglige ledelsesmæssige reaktioner, og hvad der omvendt er ulovlige indgreb ogbegrænsninger.I en sag (nr. 2012-25) fra Region Sjælland havde nogle sygeplejersker på NykøbingFalster Sygehus offentligt udtalt sig om normeringerne på hospitalet og deresbetydning for dødelighedsstatistikken. I den forbindelse udtalte regionsråds-formanden i en avis, at ”det er et fælles ansvar for personale og politikere, ogjeg vil stærkt opfordre til, at vi samarbejder om at få de dødelighedstal ned istedet for at diskutere dem i pressen”. Dansk Sygeplejeråd mente, at dette var enkrænkelse af sygeplejerskernes ytringsfrihed, men det var vi ikke enige i. Vi op-fattede det ikke som en trussel over for sygeplejerskerne, men som udtryk for enlovlig ledelsesmæssig holdning til, hvordan spørgsmål på arbejdspladsen bedsthåndteres. Regionsrådsformanden havde i øvrigt efterfølgende understreget, atytringsfrihed er en grundfæstet rettighed for offentligt ansatte.Det modsatte udfald fik en sag (nr. 2012-26) fra Tøjhusmuseet, hvor en med-arbejder var blevet indkaldt til en samtale med sin chef om sin ”loyalitet” ianledning af et indlæg i Politiken. I indlægget kritiserede medarbejderen, atdanske museer fokuserer for meget på oplevelse frem for forskning. Vi mente, atlederen havde skabt en retsstridig usikkerhed om den pågældendes ret til at ytresig kritisk. Det mente museet også, efter at den ansvarlige leder var fratrådt.
16
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Det er et grundlæggende princip, atforvaltningen skal gøre sig forståelig over forden enkelte borger,men det lykkes ikke altid.I sag nr. 2012-27 havde en kvinde fra sin kommune fået afslag på forlængelseaf sygedagpenge og modtog i stedet kontanthjælp. Det blev omgjort af beskæf-tigelsesankenævnet, og kommunen skulle derfor omberegne den modtagnekontanthjælp til sygedagpenge. I den forbindelse lavede kommunen en rækkefejl, der bl.a. betød, at kvinden efterfølgende blev opkrævet et betydeligt beløbi restskat, ligesom det var så godt som umuligt for hende at gennemskue kom-munens beregninger. Vi udtalte mere generelt, at borgere skal have adgang til atse og forstå, hvad der er sket i deres sag, og kommunen tog en række initiativerfor at forebygge lignende tilfælde.Nogle sager er karakteriseret ved, at myndighedernes afgørelseri og for sig kanforekomme rimelige og forståelige, men alligevel mangler det nødvendige retsgrundlag.Det var f.eks. tilfældet i sag nr. 2012-9, hvor Ministeriet for Børn og under-visning havde godkendt, at en elev på en erhvervsskole var blevet udelukket fraundervisning, fordi hans faglige kvalifikationer var så svage, at han blev vurderettil ikke at kunne gennemføre undervisningsforløbet. Ministeriet havde bl.a.henvist til en retsgrundsætning om, at ”ingen er forpligtet til det umulige”,men vi mente, at elevernes ret til at følge undervisningen var så nøje reguleret,at skolen ikke kunne bortvise eleven med henvisning til en retsgrundsætning,der ikke fremgik af loven.En sag, der på særlig måde gjorde indtryk (sag nr. 2012-10), drejede sig omdenbehandling, som hospitalerne giver levendefødte, men uafvendeligt døende, børn,derkommer til verden som følge af sen abort. Det var en sag, som vi – på grundlagaf avisomtale – rejste på eget initiativ, og det fremgik bl.a. af artiklerne, at levende-fødte børn skulle være blevet overladt til at dø alene i skyllerum. Efter dialogmed sundhedsmyndighederne tog myndighederne initiativ til at udstede merepræcise retningslinjer for fødeafdelingernes fremgangsmåde i disse ulykkeligetilfælde.4. InTeRnATIOnAlT SAMARBejdeOmbudsmandsinstitutionen er stærkt engageret i internationalt samarbejde.Det fortsatte vi med i 2012, for det er vigtigt at dele ud af de erfaringer med enombudsmandsordning, som vi har gjort os herhjemme, og vi lærer selv megetaf det. Bistand til oprettelse og drift af ombudsmandsinstitutioner i andre landeer også et vigtigt element i den samlede danske hjælp til demokratiopbygningrundt omkring i verden.
2012 i ombudsmandsinstitutionen
17
I 2012 fortsatte vi bl.a. vores mangeårige samarbejde med og støtte til denalbanske ombudsmandsinstitution, som arbejder under vanskelige vilkår. Vihavde også tæt samarbejde med ombudsmandsinstitutioner i uganda og Tan-zania, og i december rejste vi til Burkina Faso, hvor vi indgik en formel samar-bejdsaftale med landets ombudsmandsinstitution.Vi havde også tæt kontakt til centrale kinesiske myndigheder, og den kulmine-rede i et besøg i Kina i juni 2013, hvor der blev indgået vigtige samarbejdsafta-ler med centrale myndigheder som Ministry of Supervision og State Bureau ofletters and Calls.5. OMBUdSMAnden – kRITISk Og kOnSTRUkTIVDer er naturligvis foregået meget andet i ombudsmandsinstitutionen i 2012end det, som der er plads til at omtale i denne artikel. Store projekter har f.eks.været etableringen af vores nye børnekontor og en grundlæggende omlægning– både organisatorisk og metodisk – af vores tilsyn med institutioner for men-nesker på samfundets yderste gren, f.eks. fængsler, arresthuse og psykiatriskebehandlingssteder.Oprettelsen af børnekontoret og problemstillinger i forbindelse med vores til-synsvirksomhed er særskilt omtalt i andre artikler i beretningen.Ombudsmandens centrale opgave er at hjælpe borgerne med deres problemer iforhold til forvaltningen, og vores billede af myndighederne kan let blive megetpræget af de store og små fejl, som begås. Derfor er det vigtigt at holde fast i, atvi i Danmark grundlæggende har en kompetent forvaltning, som ønsker at gøredet bedst muligt.Men dererproblemer. Nogle af de mere konkrete problemstillinger har jegstrejfet ovenfor, f.eks. retssikkerhedsspørgsmål i sager om socialbedrageri, over-gang til digital forvaltning og offentligt ansattes ytringsfrihed.Andre problemstillinger er meget grundlæggende. Det gælder f.eks. den øko-nomiske og ressourcemæssige virkelighed, som i disse år rammer forvaltningen– og ikke mindst kommunerne – og som vil kunne udfordre kvaliteten i myn-dighedernes opgavevaretagelse.Det er for så vidt ikke problemer, som ombudsmanden kan løse, for reglerneer, som de er, og de skal naturligvis overholdes. Men det understreger, at deri de kommende år ligger en stor opgave for myndighederne i at få tilpasset og
18
Folketingets ombudsmands beretning 2012
moderniseret arbejdsgange og ikke mindst at arbejde med effektiv kvalitetssik-ring, således at sagerne kan løses rigtigt allerede i første forsøg. Det er nemligikke bare retssikkerhedsmæssigt problematisk for borgerne, hvis forvaltningentræffer forkerte afgørelser – det er også meget dyrt for myndighederne, for deter i reglen langt mindre ressourcekrævende at bruge kræfter på at ramme rigtigtførste gang end at skulle rette op på allerede begåede fejl.I ombudsmandsinstitutionen ønsker vi at præge forvaltningen til at blive bedre,og vi er opmærksomme på, at et godt samarbejde grundlæggende skal være det,der karakteriserer forholdet mellem os og myndighederne. Kritik skal natur-ligvis falde, når der er grund til det – og om nødvendigt falde hårdt, hvad denogså gør – men det er vigtigt, at vi samtidig indgår i konstruktive fremadrettedesammenhænge, f.eks. i forbindelse med undervisnings- og seminarvirksomhed,generel vejledning af myndighederne og hensigtsmæssig formidling af vigtigeombudsmandsbudskaber.Ved en sådan samlet og bredspektret indsats – der fokuserer på både kritisktilgang og konstruktiv bistand – kan vi bedst yde vores bidrag til at højne danskforvaltningskultur til fordel for den enkelte borger.
20
Efter omtale i pressen blev ombudsmandenopmærksom på en sag om muligt plejesvigt afen ældre borger. Kommunens ansatte skulleflere gange have glemt at give den ældreborger den medicin, der var ordineret. Kom·munen havde selv iværksat en undersøgelseaf sagen, og ombudsmanden bad derfor iførste omgang kommunen om at sende resul·tatet af undersøgelsen.Kommunen erkendte, at forløbet i forhold tilden ældre borger ikke havde været håndterettilfredsstillende. Kommunen havde iværksaten række initiativer for at undgå gentagelser.På grundlag af kommunens oplysningerbesluttede ombudsmanden at standse sinundersøgelse af sagen.
En kvinde bad på sin brors vegne et ministeriumom at genoptage en tidligere afgjort sag. Efter1½ år var sagen ikke afsluttet, og kvindenklagede til ombudsmanden over sagsbehand·lingstiden.I forbindelse med ombudsmandens undersø·gelse af sagen beklagede ministeriet i en ud·talelse meget den lange sagsbehandlingstid.Samtidig erkendte ministeriet, at der var sketbeklagelige og meget beklagelige fejl i for·bindelse med sagens behandling. Ministerietoplyste, at retningslinjerne for sagsbehand·lingen i den pågældende type sager var blevetindskærpet, og at ministeriet ville følge op på,at retningslinjerne fremover blev fulgt. Mini·steriet traf samtidig afgørelse i sagen.Kvinden fik en kopi af ministeriets svar tilorientering. Hun kontaktede herefter ombuds·manden og meddelte, at hun trak sin klagetilbage. Hun henviste til, at hun med ministe·riets udtalelse havde opnået det ønskederesultat: en afslutning af sin brors sag, enbeklagelse af den lange sagsbehandlingstid,og at der blev taget initiativ til at forhindre, atder skete noget lignende for andre. Ombuds·manden afsluttede herefter undersøgelsenuden at afgive en udtalelse i sagen.
Fuldmægtige hos ombudsmanden læser alle enlokal eller landsdækkende avis for at følge medi, om der er sager, som ombudsmanden børtage op af egen drift. Det sker jævnligt, at om·budsmanden reagerer på omtale i pressen ogåbner en sag, men herefter lukker sagen igen,f.eks. hvis myndighederne selv har taget håndom problemet på en hensigtsmæssig måde.
Ombudsmanden arbejder i vidt omfang løs·ningsorienteret frem for kritikorienteret.Det betyder bl.a., at hvis en myndighed selvafdækker eventuelle fejl og arbejder på athindre gentagelser, kan ombudsmanden efteromstændighederne – f.eks. hvis klageren ertilfreds med myndighedens reaktioner – vælgeat afslutte sagen uden en egentlig udtalelse,fordi der herefter ikke er behov for, at ogsåombudsmanden konstaterer og udtaler kritikaf fejlene.
21
Ombudsmanden modtog tre forskellige klagerover disciplinær· og klagenævnet for beskikkedebygningssagkyndige. Nævnet blev oprettetved lov den 1. januar 2011, og ombudsmandenhavde ikke tidligere taget stilling til, om nævnetvar omfattet af ombudsmandens kompetence.Efter at have set på nævnets opgaver og sam ·mensætning og reglerne om nævnets sagsbe·handling anså ombudsmanden nævnet for atvære et tvistnævn, og ombudsmanden kunnederfor ikke behandle klagerne.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager oversåkaldte tvistnævn, som afgør uenighedermellem private borgere, hvis nævnenes sags·behandling ligner en domstols. Det følger afombudsmandslovens § 7, stk. 3.
En kvinde skrev til ombudsmanden, fordi hunfølte sig dårligt behandlet af et flyttefirma,et forsikringsselskab og sin advokat. Kvindenhavde ikke råd til en retssag og bad om hjælptil at få erstatning.Ombudsmanden skrev til kvinden, at dem,hun var utilfreds med, ikke var en del af denoffentlige forvaltning, og at ombudsmandenderfor ikke kunne hjælpe hende. Ombudsmandentilføjede, at hun eventuelt kunne tage kontakttil Forbrugerklagenævnet, Ankenævnet forForsikring og Advokatnævnet.Ombudsmanden beskrev også mulighedernefor at søge om fri proces til en eventuel retssag.
En pige fra Sri Lanka fik som 15·årig afslag påopholdstilladelse, som hun havde søgt om medhenblik på at bo hos sin mor, der var flyttet tilDanmark nogle år tidligere. Myndighedernelagde vægt på, at pigen var født og opvokseti sit hjemland og dér havde boet en stor delaf sit liv hos sin bedstemor. Pigen havde ogsågået i skole i Sri Lanka og talte sproget. Myn·dighederne lagde desuden vægt på, at det varmoderens eget valg at flytte til Danmark ogefterlade pigen, og at pigen havde sin far, bed·stemoderen og halvsøskende i sit hjemland.Ombudsmanden modtog en klage over afslagetfra en retshjælp og bad Justitsministeriet omat forklare sagen i lyset af en konkret sag, derhavde været bedømt af FN’s Menneskerettig·hedskomité, og den mulige betydning af enkonkret dom fra Den Europæiske Menneske·rettighedsdomstol.Ministeriet svarede, og ombudsmanden foretogen vurdering af sagen ud fra de relevanteinternationale regler. Herefter skrev ombuds·manden til retshjælpen, at han ikke havdegrundlag for at kritisere myndighederne.
Efter ombudsmandsloven behandler ombuds·manden klager over den offentlige forvaltning,men kan ikke behandle klager over private.
Ved sin vurdering af sager inddrager ombuds·manden relevante internationale regler ogpraksis. I sager om familiesammenføring serombudsmanden bl.a. på Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 8 omretten til privat· og familieliv og afgørelser fraDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol.I sager om børn inddrager ombudsmandenogså reglerne i FN’s Børnekonvention.
ORGANISATIONSPlAN
OmbudsmandDirektør
Almen afdeling5. kontor
1. kontor
2. kontor
Tilsynsafdelingen
Kommunekontoret(4. kontor)
Børnekontoret
1 afdelingschef1 kommitteret2 kontorchefer1 personalekonsulent2 specialkonsulenter1 it· og servicechef1 informationskonsulent1 kommunikationsrådgiver2 fuldmægtige1 it·driftsmedarbejder15 kontormedarbejdere2 driftsmedarbejdere5 husbetjente1 studentermedhjælper1 kontorchef1 specialkonsulent4 fuldmægtige1 kontormedarbejder1 studentermedhjælper1 afdelingschef1 chefkonsulent2 konsulenter1 specialkonsulent6 fuldmægtige1 handicapkonsulent3 kontormedarbejdere2 studentermedhjælpere1 kontorchef2 specialkonsulenter3 fuldmægtige1 kontormedarbejder1 studentermedhjælper1 kontorchef1 ekstern konsulent (1/6)1 specialkonsulent4 fuldmægtige1 studentermedhjælperKontoret behandlerisær sager om:· Kommunalretlige spørgsmål· Miljø· og planlovgivningen· Naturbeskyttelse· Byggeri og boliger· Budget og økonomi· Valg, personregistrering mv.· Personalesager· Trafik· og vejområdetKontoret behandlerisær sager om:· Beskæftigelses·lovgivningen· Kontanthjælp mv.· Sociale pensioner· Sygedagpenge· Sociale serviceydelsertil voksne· Hjælpemidler, bortsetfra bilstøtteAfdelingen leder embedetstilsynsvirksomhed, der isæromfatter:· Fængsler· Arresthuse· Pensioner· Detentioner· Politiets venterum· Psykiatriske afdelinger· Sociale og socialpsykia·triske botilbud· Ligebehandling af men·nesker med handicap· Tvangsmæssig udsendelseaf udlændingeAfdelingen behandlerisær konkrete sager om:· Kriminalforsorgen· Patientklager (psykiatri)· Psykiatriske afdelinger· Forsvaret· Parkeringssager· Straffesager og politi· Justitsforhold i øvrigt· Ligebehandling af men·nesker med handicap· Indsats mod tortur (OPCAT)
1 kontorchef1 specialkonsulent4 fuldmægtige1 kontormedarbejder1 studentermedhjælper
1 kontorchef1 specialkonsulent1 børnesagkyndig3 fuldmægtige1 kontormedarbejder1 studentermedhjælper
Under afdelingen hørernavnlig følgende arbejds-opgaver:· Den årlige beretning· Internationalt arbejde· Egen drift·projekter· Sager om medieaktindsigt· Sager fra kontorerne(buffer)· Embedets personale ogøkonomi· Embedets administration,service og udvikling· Hjemmeside og nyheder· Embedets sprogpolitik
Kontoret behandlerisær sager om:· Selskabslovgivning· Fødevarer· Fiskeri· Landbrug· Patientklager· Lægemidler· Sundhedsvæsenet· Udenrigsforhold· Udlændingesager· Registre mv.· Indfødsret· Arveret/fonde· Samværssager· Person· og navneret· Familieretlige sager
Børnekontoret afholdertilsynsbesøg i offentligeog private børneinstitutio-ner, f.eks.:· Sociale institutioner ogprivate opholdssteder fordøgnanbragte børn· Plejefamilier· Skoler, herunder privat·skoler· Asylcentre· Børneafdelinger på hospi·taler og børnepsykiatriskeafdelinger· DaginstitutionerKontoret behandlerisær konkrete sager om:· Særlige foranstaltningerover for børn efter lov omsocial service· Skoler· Børneinstitutioner· Andre sager, der særligtvedrører børns rettigheder
Kontoret behandlerisær sager om:· Ydelser efter arbejds·løshedsforsikrings·lovgivningen og arbejds·skadelovgivningen ogtil besættelsestidens ofre· Voldsoffererstatning· Børnetilskud, børnefamilie·ydelse og boligstøtte· Sociale serviceydelsertil børn og unge· Bilstøtte· Alderspension samtudmåling mv. af andresociale pensioner· Institutioner mv. for voksneog ældre, bortset fratilsynssager· Tilbagebetaling af socialeydelser mv.· Skatter, afgifterog inddrivelse· Kommunikation (post, itog telekommunikation,radio og tv)· Ungdomsuddannelser,videregående uddannelser,SU og forskning· Kirke og kultur
Pr. 1. maj 2013
Folketingets ombudsmands beretning 2012
24
jon Andersenkommitteretkaj larsenAfdelingschef
jens Møllerdirektør
Afdelingschef Kaj LarsenKommitteret Jon AndersenKontorfuldmægtig Lisbeth NielsenPersonale, økonomi,medieaktindsigt og bufferKontorchef Vibeke LundmarkSpecialkonsulent Lise PuggaardFuldmægtig Mette VestentoftFuldmægtig Stine MarumReferent Julie Gjerrild JensenKontorfuldmægtig Jannie SvendsenKontorfuldmægtig Lone GundersenOverassistent Marianne Anora Kramath Jensen
Internationale projekter, beretning og sprogKontorchef Jens OlsenSpecialkonsulent Christian OugaardReferent Eva JørgensenAdministration, service og udviklingIt· og servicechef Christian Ørslykke MøllerIt·driftsmedarbejder Seyit Ahmet ÖzkanIt·studentermedhjælper Sonny SinghPersonalekonsulent Lisbeth KongshaugInformationskonsulent Karen NedergaardKommunikationsrådgiver Jacob Berner MoeOverassistent Birgit Kehlet·HansenServiceleder Jeanette Merete Schultz
EmbEdEts almindEligE forhold
25
AlMen AFdelIng
Vibeke lundmarkkontorchef
jens Olsenkontorchef
Driftsmedarbejder Flemming Wind LystrupDriftsmedarbejder Niels ClemmensenHusbetjent Annitta LundahlHusbetjent Charlotte JørgensenHusbetjent Kirsten MorellHusbetjent Suphaporn NielsenHusbetjent Susanne PedersenJournalleder Carina Haar HillbrandtKontorfuldmægtig Lisbet PedersenOverassistent Ann·Birgitte JørgensenOverassistent Denise SchärfeOverassistent Harriet Lindegaard HansenOverassistent Merete Gerting HansenOverassistent Olga Bardenshtein
Under afdelingen hører navnligfølgende arbejdsopgaver:· Den årlige beretning· Internationalt arbejde· Egen drift·projekter· Sager om medieaktindsigt· Sager fra kontorerne (buffer)· Embedets personale og økonomi· Embedets administration, service og udvikling· Hjemmeside og nyheder· Embedets sprogpolitik
Pr. 1. maj 2013
Folketingets ombudsmands beretning 2012
26
jørgen Hejstvig-larsenSpecialkonsulent
EmbEdEts almindEligE forhold
27
1. kOnTOR
Kontorchef Johannes Martin FengerSpecialkonsulent Jørgen Hejstvig·LarsenFuldmægtig Christoffer BruusFuldmægtig Kristine Holst HedegaardFuldmægtig Lykke Leth NielsenFuldmægtig Tina AndersenOverassistent Dorte ButtenschønStud.jur. Ida Andersen Feldthaus
Pr. 1. maj 2013
Kontoret behandler især sager om:· Selskabslovgivning· Fødevarer· Fiskeri· Landbrug· Patientklager· Lægemidler· Sundhedsvæsenet· Udenrigsforhold· Udlændingesager· Registre mv.· Indfødsret· Arveret/fonde· Samværssager· Person· og navneret· Familieretlige sager
Folketingets ombudsmands beretning 2012
28
Susanne Veigakontorchef
EmbEdEts almindEligE forhold
29
2. kOnTOR
Michael g. ThuesenSpecialkonsulent
Kontorchef Susanne VeigaSpecialkonsulent Michael G. ThuesenFuldmægtig Ann Thagård GregersenFuldmægtig Marjanne KalsbeekFuldmægtig Morten Bech LorentzenFuldmægtig Nina M. RingstedKontorfuldmægtig Lene Lunde JohansenStud.jur. Søren Klæbel Clemmensen
Kontoret behandler især sager om:· Beskæftigelseslovgivningen· Kontanthjælp mv.· Sociale pensioner· Sygedagpenge· Sociale serviceydelser til voksne· Hjælpemidler, bortset fra bilstøtte
Pr. 1. maj 2013
Folketingets ombudsmands beretning 2012
30
Afdelingschef Morten EngbergChefkonsulent Pernille HelstedKonsulent Erik Dorph SørensenKonsulent Lennart FrandsenSpecialkonsulent Rikke Ilona IpsenFuldmægtig Camilla SchrollFuldmægtig Klavs Kinnerup HedeFuldmægtig Marta WarburgFuldmægtig Pi Lundbøl StickFuldmægtig Sofie Hedegaard LarsenFuldmægtig Ulrik í HjøllumHandicapkonsulent Anders J. AndersenOverassistent Hanne HartungOverassistent Jeanette HansenOverassistent Neel BjellekjærStud.jur. Adam Fussing ClausenStud.jur. Rune Werner Christensen
EmbEdEts almindEligE forhold
31
TIlSynSAFdelIngen
Morten engbergAfdelingschef
Afdelingen leder embedetstilsynsvirksomhed, der især omfatter:· Fængsler· Arresthuse· Pensioner· Detentioner· Politiets venterum· Psykiatriske afdelinger· Sociale og socialpsykiatriske botilbud· Ligebehandling af mennesker med handicap· Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
Afdelingen behandler isærkonkrete sager om:· Kriminalforsorgen· Patientklager (psykiatri)· Psykiatriske afdelinger· Forsvaret· Parkeringssager· Straffesager og politi· Justitsforhold i øvrigt· Ligebehandling af mennesker med handicap· Indsats mod tortur (OPCAT)
Pr. 1. maj 2013
Folketingets ombudsmands beretning 2012
32
Ulla FrederiksenSpecialkonsulent
kirsten Talevskikontorchef
EmbEdEts almindEligE forhold
33
4. kOnTOR
Kontorchef Kirsten TalevskiSpecialkonsulent Ulla FrederiksenSpecialkonsulent Elizabeth Bøggild NielsenFuldmægtig Camilla BangFuldmægtig Karina SanderhoffFuldmægtig Peter KerstingOverassistent Gurli Marie SøndergaardStud.jur. Kristine BaggerKontoret behandler især sager om:· Kommunalretlige spørgsmål· Miljø· og planlovgivningen· Naturbeskyttelse· Byggeri og boliger· Budget og økonomi· Valg, personregistrering mv.· Personalesager· Trafik· og vejområdet
Pr. 1. maj 2013
34
Folketingets ombudsmands beretning 2012
34
Kontorchef Karsten LoiborgEkstern konsulent, professor, dr.jur. Jan PedersenSpecialkonsulent Mette Ravn JacobsenFuldmægtig Janne Lundin VadmandFuldmægtig Kirsten BroundalFuldmægtig Kresten GaubFuldmægtig Linette Granau WintherStud.jur. Sofie Nordskov NielsenKontoret behandler især sager om:· Ydelser efter arbejdsløshedsforsikrings·lovgivningen og arbejdsskadelovgivningenog til besættelsestidens ofre· Voldsoffererstatning
· Børnetilskud, børnefamilieydelse og boligstøtte· Sociale serviceydelser til børn og unge· Bilstøtte· Alderspension samt udmåling mv. af andre socialepensioner· Institutioner mv. for voksne og ældre, bortset fratilsynssager· Tilbagebetaling af sociale ydelser mv.· Skatter, afgifter og inddrivelse· Kommunikation (post, it og telekommunikation,radio og tv)· Ungdomsuddannelser, videregående uddannelser,SU og forskning· Kirke og kulturPr. 1. maj 2013
EmbEdEts almindEligE forhold
35
karsten loiborgkontorchef
5. kOnTOR
Mette Ravn jacobsenSpecialkonsulent
Folketingets ombudsmands beretning 2012
36
Hanne nørgårdFuldmægtig
Bente Mundtkontorchef
EmbEdEts almindEligE forhold
37
BØRnekOnTOReT
Mette k. HansenFuldmægtig
Mai VestergaardFuldmægtig
Kontorchef Bente MundtSpecialkonsulent Christina LadefogedBørnesagkyndig Irene Rønn LindFuldmægtig Hanne NørgårdFuldmægtig Mai VestergaardFuldmægtig Mette K. HansenOverassistent Christian Lipka StichStud.jur. Anna Noushin ThestrupBørnekontoret afholder tilsynsbesøg ioffentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:· Sociale institutioner og private opholdsstederfor døgnanbragte børn· Plejefamilier
· Skoler, herunder privatskoler· Asylcentre· Børneafdelinger på hospitalerog børnepsykiatriske afdelinger· DaginstitutionerKontoret behandler især konkrete sager om:· Særlige foranstaltninger over for børn efter lovom social service· Skoler· Børneinstitutioner· Andre sager, der særligt vedrører børnsrettighederPr. 1. maj 2013
38
En 14·årig pige var alene hjemme, da en mand frakommunen ringede på for at komme ind og be·sigtige lejligheden, efter at naboen havde klagetover støj. Pigen lukkede manden ind, fordi hanfremtrådte som en myndighedsperson. Foræl·drene klagede til ombudsmanden over, at kom·munen ikke havde forklaret dem baggrunden forden uanmeldte besigtigelse. Ombudsmandensendte klagen videre til det kommunale tilsynmed en bemærkning om, at sagen kunne væreomfattet af retssikkerhedsloven. Loven inde·holder bl.a. regler om myndighedernes pligt tilat varsle tvangsindgreb som f.eks. en husunder·søgelse.
Ombudsmanden fik en klage fra et forældrepar,der var utilfredse med, at en tvillingefødselikke gav forældrene ret til at holde en længerebarselsorlov. Ombudsmanden kunne ikkehjælpe forældrene med sagen, fordi reglerneom barselsorlov i lovgivningen og i overens·komsterne på arbejdsmarkedet ikke giver mu·lighed for længere barselsorlov i forbindelsemed tvillingefødsler.
Hvis en sag falder inden for en tilsynsmyndig·heds kompetence, vil ombudsmanden oftesende klagen til tilsynsmyndigheden, ogsåselvom han ikke er afskåret fra at behandlesagen. Ombudsmanden kan i den forbindelseeventuelt fremhæve problemstillinger i sagen.
Ombudsmanden skal kontrollere, om myn·dighederne overholder de regler og love, dergælder. Han kan ikke ændre de lovregler, derer vedtaget af Folketinget, selvom der erborgere, som mener, at reglerne er forkerteeller urimelige. Ombudsmanden tager hellerikke stilling til spørgsmål, der er omfattet afen aftale mellem to ligestillede parter, f.eks.overenskomster indgået mellem to af arbejds·markedets parter.
Ekstra Bladet bragte en artikel om en ordblindmand, som havde haft svært ved at bestå enprøve, som han skulle bestå for at kunne blivetaxichauffør. Ifølge artiklen havde taxinævnetafvist at lade manden aflægge prøven påsærlige vilkår, hvor der ville blive taget hensyntil hans ordblindhed. Ombudsmanden gikpå eget initiativ ind i sagen og bad nævnetom oplysninger om nævnets overvejelser.Nævnet oplyste, at der for fremtiden kunnegives dispensation i forhold til eksamenstidog hjælpemidler i forbindelse med prøven,hvis den pågældende f.eks. led af ordblindhed.Ombudsmanden afsluttede derefter sagen.
Hvis ombudsmanden via f.eks. presseomtalefår kendskab til en sag, som han mener, derer grund til at undersøge nærmere, behøverhan ikke at vente på, at der (måske) kommeren klage fra en af sagens parter. Han kan påeget initiativ indlede en undersøgelse af sagen,typisk ved at bede den involverede myndighedom en redegørelse eller om sagens akter.
39
En parkeringsvagt blev uden varsel opsagt, fordi hun havde op·holdt sig i en spillehal i arbejdstiden iført sin uniform. Kommunen(arbejdsgiveren) oplyste over for ombudsmanden, at parke·ringsvagten tidligere havde fået at vide, at det var i strid medkommunens personalepolitik, hvis hun opholdt sig i spillehalleni uniform. Parkeringsvagten benægtede, at hun tidligere havdefået oplysninger og anvisninger af den karakter af kommunen.Ombudsmanden kunne ikke afklare de to parters uenighed, dader var tale om en påstand mod påstand·situation. Ombuds·manden kunne altså ikke afvise, at parkeringsvagten havde fåetat vide, at hvis hun opholdt sig i uniform i spillehallen, ville detbetyde, at hun blev afskediget. Han kunne derfor ikke kritisere,at kommunen havde afskediget parkeringsvagten. Sagen gavikke ombudsmanden grund til at tage stilling til, om kommunenburde have taget notater om indholdet af sine samtaler medkvinden om konsekvenserne af at opholde sig i spillehallen iførtuniform.
Formanden for en lokal lejer·forening klagede over, at enborgmester havde afvist atholde et møde med ham og istedet havde henvist ham tilden relevante del af forvalt·ningen. Ombudsmanden vur·derede, at det ikke fulgte afgod forvaltningsskik, at mansom borger generelt harkrav på at få et møde meden bestemt person i den of·fentlige forvaltning – i dettetilfælde borgmesteren.
Ombudsmanden behandler som udgangspunkt sagerne på etskriftligt grundlag. Han har ikke mulighed for at afhøre vidnereller på anden måde foretage en vurdering af beviserne i en sag.
Ombudsmanden vurdererikke bare sagerne i lyset afde skrevne retsregler – hanser også på, om myndig·hederne har overholdt deretningslinjer, der følger afgod forvaltningsskik. Deter uskrevne principper om”blødere” krav til myndig·hedernes behandling afborgerne. Disse ikke·lovfæ·stede principper er først ogfremmest udviklet gennemombudsmandens praksis.
RETSSIKKERHED I SAGEROM SOCIAlT BEDRAGERI
41
Karsten LoiborgKontorchef, 5. kontor
Christian OugaardSpecialkonsulent, almen afdeling
I 2012 og 2013 har bekæmpelse af socialt bedrageri fyldt en del i medierne ogi myndighedernes bevidsthed. Og med god grund: Det antages, at der hvert årudbetales sociale ydelser til personer, der ikke er berettigede til dem, for mellem5 og 12 mia. kr. Tallet er omdiskuteret, men der er under alle omstændighedertale om et betydeligt beløb. Det er derfor kun naturligt, at myndighederne,navnlig kommunerne og udbetaling Danmark, gør en indsats for at stoppeuberettigede udbetalinger. Myndighederne har faktisk pligt til at stoppe uberet-tigede udbetalinger af sociale ydelser og kræve ydelserne tilbagebetalt, hvis derespektive betingelser for dette er opfyldt.Det er et problem, hvis en borger får udbetalt sociale ydelser, som borgerenikke er berettiget til. Men det er også et problem, hvis en borger får fratagetsociale ydelser, som borgeren er berettiget til, eller hvis udbetalte ydelser krævestilbagebetalt, når der ikke er grundlag for det.HVOR MegeT SkAl deR TIl?Folketingets Ombudsmand har i det sidste års tid undersøgt flere sager ombekæmpelse af socialt bedrageri. De sager, ombudsmanden har undersøgt,drejer sig om, hvorvidt borgeren fortsat er berettiget til forskellige ydelser, ogom borgeren skal betale ydelser tilbage. Spørgsmålet, om der derudover kanvære grund til at straffe borgeren for bedrageri, afgøres af anklagemyndighedenog domstolene.I april 2012 offentliggjorde ombudsmanden en udtalelse om en kvinde fraSorø. Kvinden var blevet frakendt forskellige sociale ydelser, ligesom hun skulle
42
Folketingets ombudsmands beretning 2012
tilbagebetale et betragteligt beløb for ydelser, hun allerede havde fået udbetalt.Sorø Kommune og Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, mente ikke,at kvinden var reelt enlig, som hun havde oplyst, men at hun derimod levedei ”et ægteskabslignende forhold”, og at hun havde modtaget ydelserne ”modbedre vidende”, eller ”i ond tro”. Ombudsmanden mente bl.a. ikke, at sagen varundersøgt tilstrækkeligt til, at kommunen kunne nå frem til det resultat.udtalelsen fra ombudsmanden, som populært bliver kaldt ”Sorø-sagen”1, fik endel opmærksomhed i pressen. Problemstillingen blev yderligere behandlet i bl.a.en dokumentarserie på DR1 med navnet ”Aktion socialt bedrageri”. Medar-bejdere i de såkaldte kontrolgrupper ønskede at få forklaret reglerne, og sidenefteråret 2012 har jurister fra Folketingets Ombudsmand deltaget i en rækkearrangementer for kontrolgrupperne rundt omkring i landet.I 2013 er ombudsmanden kommet med yderligere en udtalelse, ”Greve-sagen”2,hvor ombudsmanden behandler spørgsmål om bl.a. sagsoplysning, selvinkri-minering (det at angive sig selv) og om, hvornår en borger har modtaget socialeydelser ”mod bedre vidende” – og dermed skal tilbagebetale allerede modtagneydelser.Grundlæggende nåede ombudsmanden i de to omtalte sager frem til, atkommunerne ikke havde grundlag for at konkludere, at borgerne havde snydt– og at afgørelserne var truffet på et for spinkelt og usikkert grundlag.Når man ser på sagerne, kan man helt overordnet sige, at hvis en kommuneundervejs i en sag følger de regler, som tilgodeser borgerens retssikkerhed, erder samtidig langt større sandsynlighed for, at det i sidste ende er den ”rigtige”afgørelse, der træffes. På nudansk kan man sige, at der er tale om en win-win-situation. Hvis borgeren f.eks. får mulighed for at udtale sig om de oplysninger,der ligger i sagen, har borgeren mulighed for at forsvare sig, og kommunen kansikre sig, at misforståelser ryddes af vejen, før der træffes afgørelse.
12
Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, sag nr. 2012·8.Udtaget til Folketingets Ombudsmands beretning for 2013 som sag nr. 2013·4.Udtalelsen er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk.
RetssikkeRhed i sageR om socialt bedRageRi
43
nåR OplySnIngSplIgTen OpHØReRNår en kommune undersøger, om en borger fortsat er berettiget til sociale ydelser,har sagen to perspektiver: først det fremadrettede spørgsmål, om ydelserne fortsatskal udbetales, og så det bagudrettede, om allerede modtagne ydelser skal be-tales tilbage. Det er forskellige spørgsmål, der skal besvares og dermed under-søges, afhængigt af om kommunen ønsker at stoppe en fremtidig udbetalingaf en given ydelse, eller om kommunen vil rejse krav om tilbagebetaling. Hvisborgeren har været i ond tro, kan et tredje spørgsmål tilføjes: om der er basisfor at indlede en straffesag. Altså når politiet og anklagemyndigheden vurderer,om der er grundlag for at forsøge at få borgeren dømt for socialt bedrageri veddomstolene.Hvis man tager udgangspunkt i sager om, hvorvidt en person fortsat er beret-tiget til en social ydelse, kan man skematisk stille spørgsmålene således op:Kan ydelsen kræves tilbagebetalt?Kriterium:modtaget i ”ond tro”Effekt:bagudrettet (tilbagevirkende kraft)
Er modtageren uberettiget til ydelsen?Kriterium:lever i et ”ægteskabslignendeforhold”, er ikke syg mv.Effekt:fremadrettetKan modtageren straffes?Kriterium:strafbar overtrædelseEffekt:straf
Før der ses på, hvornår en borger lever i et ”ægteskabslignende forhold”, oghvornår en borger kan siges at have modtaget ydelser ”mod bedre vidende”, skalder dvæles lidt ved, at en sag om berettigelse til sociale ydelser kan udvikle sigtil en straffesag. Det kan nemlig have stor betydning for, hvordan sagen skalbehandles.På det sociale område er borgerne forpligtede til at give oplysninger til myndig-hederne. Men den pligt gælder ikke, hvis en myndighed har konkret mistankeom, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Detfølger af § 10 i tvangsindgrebsloven. Hvis kommunen under en sag får konkretmistanke om, at borgeren har begået socialt bedrageri, gælder borgerens oplys-ningspligt altså ikke længere – og det skal myndigheden oplyse borgeren om.
44
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Det er i princippet ganske enkelt, men i realiteten opstår spørgsmålet om,hvornår myndigheden så har en sådan ”konkret mistanke”. Det afgørende er,om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden forstrafferetsplejen at rejse en sigtelse eller tillægge borgeren en sigtets rettigheder.Det betyder altså ikke noget, om myndigheden rent faktisk har anmeldt borgerentil politiet.ægTeSkABSlIgnende FORHOldDet har fyldt en del i dækningen af kommunernes indsats mod socialt bedra-geri, hvad der ligger i begrebet ”ægteskabslignende forhold” – altså hvornåren borger har et sådant forhold til en anden person, at vedkommende ikke erberettiget til at modtage sociale ydelser som enlig.Ved et ægteskabslignende forhold forstås, at parterne gennem kontante bidrag,arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og atder er tale om et samlivsforhold, der generelt kan føre til ægteskab efter danskret. Begrebet er ikke helt ens formuleret i alle love, og navnlig i boligstøttelovenanvendes begrebet med et andet indhold. Det skal myndighederne naturligvisvære opmærksomme på.Begrebet ”ægteskabslignende forhold” retter sig mod det økonomiske og prak-tiske forhold, der er opstået mellem parterne. Det er således ikke i sig selv pro-blematisk, at en modtager af sociale ydelser har en kæreste. Det er heller ikkeaf betydning, om parterne har indledt et seksuelt forhold, om de sover i sammeseng, eller om de udadtil fremstår som et par i forhold til venner mv.Det afgørende for vurderingen er, om parterne har indrettet sig på en måde, såde opnår fordele, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevendepersoner i almindelighed har, i form af økonomiske og/eller ikke-økonomiskebidrag til den fælles husførelse. Dette har Ankestyrelsen slået fast i principafgø-relserne 8-13, 9-13 og 10-13.SAgeRne SkAl OplySeS ORdenTlIgTDet har også været diskuteret, med hvilken grad af sikkerhed myndighederneskal kunne godtgøre, at parterne har et ægteskabslignende forhold. Det spørgs-mål behandlede Folketingets Ombudsmand ganske grundigt i både Sorø-sagenog Greve-sagen.
RetssikkeRhed i sageR om socialt bedRageRi
45
Samlet kan det siges, at en myndighed skal være omhyggelig med at vurdere,hvilke konklusioner de oplysninger, som den har fremskaffet, kan underbygge.Myndigheden skal f.eks. være meget opmærksom på, om oplysningerne ogsåkan tillægges en anden betydning end den, myndigheden umiddelbart læg-ger i dem. I Sorø-sagen anførte kommunen f.eks., at manden havde overførtflere beløb til kvinden. Det er en helt normal og relevant ting at undersøge i en”enlig-sag”. I den konkrete sag anførte kvinden imidlertid, at manden havdeværet beboer på hendes campingplads, og at overførslerne var betaling for det.Oplysningen kunne have central betydning, men alligevel undersøgte kommu-nen ikke spørgsmålet.Det er også vigtigt, at man ikke lægger mere i oplysningerne, end der er grund-lag for. I Greve-sagen havde en kvindes kæreste ifølge kommunens referat fraen samtale udtalt, at han søgte ny lejlighed selv, da han havde behov for at havesit eget, og at kæresteparret ”måske ville flytte sammen på meget lang sigt”. Iafgørelsen anførte kommunen, at manden havde oplyst, at ”parterne nok villeflytte sammen på sigt”. Det turde fremgå, at der ikke var dækning for kommu-nens udlægning – og endvidere er det ikke tillidsvækkende, når myndighederforetager den form for ”præciseringer” af, hvad borgere oplyser.I en temaartikel fra marts 2013 har Ankestyrelsen fulgt op på nogle konkretesager, og det fremgår af artiklen, at beviserne samlet set skal skabe en ”velbe-grundet formodning for, at ydelsesmodtageren har fælles husførelse med enanden person”. Der skal altså være tilstrækkeligt klare beviser, og der må ikkevære uafklarede modstridende oplysninger. Bevisvurderingen skal ses i lyset af,at myndigheden har ansvar for, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt til, atder kan træffes afgørelse i sagen.Med andre ord skal sager om muligt socialt bedrageri undersøges, eller ”oplyses”,efter de samme regler som alle andre sager – herunder skal der tages hensyn til,hvor indgribende afgørelsen er i forhold til borgeren. Det følger af det almindeligeforvaltningsretlige undersøgelsesprincip, eller ”officialprincippet”.I Ond TRODet kan i sagens natur være ganske indgribende for en borger ikke længere atfå udbetalt sociale ydelser. Endnu mere indgribende er det, hvis borgeren der-udover skal betale allerede modtagne ydelser tilbage. Derfor skal der da ogsåmere til, før en myndighed kan kræve, at en borger tilbagebetaler ydelser.
46
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Det siger sig selv, at det er en betingelse for, at modtagne ydelser kan krævestilbagebetalt, at ydelserne er modtaget med urette. F.eks. fordi borgeren ikkesom forudsat af myndigheden var syg og derfor berettiget til sygedagpenge.Det kaldes den objektive betingelse.Men derudover er det et krav, at borgeren vidste eller burde have vidst, at haneller hun ikke var berettiget til ydelsen. Altså i eksemplet ovenfor, at borgerenvidste eller burde have vidst, at han eller hun ikke var ”syg nok” til at være be-rettiget til sygedagpenge. Kravet, der undertiden formuleres, som at ydelserneskal være modtaget ”mod bedre vidende”, eller ”i ond tro”, kaldes den subjektivebetingelse.I Greve-sagen beskæftigede ombudsmanden sig med denne problemstilling.Konklusionen var, at myndighederne skal være meget opmærksomme på, atder er to betingelser, og på, hvad der skal til, før man kan sige, at en ydelse ermodtaget i ond tro.kORRekT SAgSBeHAndlIng BeTAleR SIgOvenstående gennemgang viser, at der er mange faldgruber, man som kommunekan falde i, når man behandler sager om muligt socialt bedrageri. Samtidig erdet fejl af en karakter, hvor de må rejse tvivl om grundlaget for selve afgørelsen.Er sådanne fejl omvendt ikke begået, kan man sige, at det skaber en formodningfor, at alle relevante hensyn (også til borgerens retssikkerhed) er blevet taget, ogat sandsynligheden for, at afgørelsen dermed er rigtig, stiger.
RetssikkeRhed i sageR om socialt bedRageRi
47
Husk …
Ombudsmanden har i de sager, som han har behandlet om dette emne, fremhævetfølgende pointer, som myndighederne skal være opmærksomme på i indsatsen modsocialt bedrageri:
Sagens ramme
Forståelsen af, hvornår en borger er ”reelt enlig”De regler, der regulerer forskellige offentlige ydelser, har ikke alle samme definition af,hvornår en borger er ”reelt enlig”. Myndighederne skal derfor være opmærksomme på,om vurderingen sker efter f.eks. børnetilskudsloven eller boligstøtteloven.Tilbagebetalingspligtige ydelser skal være modtaget ”mod bedre vidende”Når myndighederne skal tage stilling til, om en social ydelse skal kræves tilbagebetalt,er det ikke nok at konstatere, at ydelsen – objektivt set – er modtaget med urette. Deter også en grundlæggende betingelse for at kunne kræve tilbagebetaling, at ydelsen ermodtaget ”mod bedre vidende”, eller ”i ond tro”.
Sagens behandling
Anonyme anmeldelserEn del sager om socialt bedrageri bliver startet på baggrund af en anonym anmeldelse.En anonym anmeldelse kan være anledning til, at en myndighed iværksætter en under·søgelse af en borger, men den kan ikke i sig selv indgå som et bevis i sagen.Reglerne i tvangsindgrebslovens § 10En borger har ikke pligt til at udtale sig om sin sag, hvis der i sagen er konkret mistankeom, at borgeren har begået en strafbar lovovertrædelse. Myndighederne skal i så faldudtrykkeligt vejlede borgeren om denne regel.Vigtigheden af at overholde undersøgelsesprincippet (officialprincippet)Princippet indebærer, at den enkelte myndighed har pligt til at skaffe et fyldestgørendegrundlag, før den kan træffe en afgørelse. Det ligger i kravet, at myndighederne skalvære objektive, når de indsamler oplysninger.Udgifter til oplysning af sagenOmbudsmanden mener ikke, at myndighederne uden et sikkert grundlag (en sikkerhjemmel) kan pålægge en borger at betale for at skaffe oplysninger til brug for en sag,som er rejst på myndighedernes initiativ. Myndighederne kan således som udgangspunktikke kræve, at borgeren betaler et gebyr for at fremskaffe f.eks. bankudskrifter.
Når sagen afsluttes
Reglerne om partshøringMyndighederne har pligt til at høre en borger, inden de træffer afgørelse, hvis væsentligefaktiske oplysninger taler til ugunst for borgeren, og borgeren ikke kan antages at værebekendt med dem. Efter omstændighederne bør en sådan partshøring foregå skriftligt.Omhyggelighed ved formulering af begrundelserNavnlig i sager, der har så indgribende betydning som sager om muligt socialt bedrageri,er det vigtigt, at myndighederne formulerer begrundelserne, så der ikke opstår tvivlom, hvorvidt sagerne er tilstrækkeligt undersøgt, eller om de er afgjort på et fejlagtigtgrundlag.
48
En mand blev ved en højesteretsdom anset forat være skatte· og momspligtig i Danmark, oghan skulle derfor betale et større beløb i skat ogmoms. Det klagede manden over til ombuds·manden, idet han mente, at Højesteret varkommet til et forkert resultat. Ombudsmandenhavde ikke mulighed for at gå ind i sagen, daombudsmanden ikke kan behandle klager overdomstolene.
En ældre kvinde skrev til ombudsmanden, at hunvar bange for, at kommunen ville sende hende påplejehjem, selvom hun ikke ville. Hun ville derforgerne vide, hvad der var hendes ret, og om hunhavde loven på sin side.Ombudsmanden forklarede kvinden, at han ikkekan komme med generelle juridiske udtalelser,hvis det ikke sker i forbindelse med behand·lingen af en klage over et bestemt forhold. Hankunne derfor ikke umiddelbart hjælpe hende,medmindre hun henvendte sig på baggrund afen konkret afgørelse fra kommunen. Ombuds·manden skrev også til kvinden, at kommunenhavde pligt til at vejlede hende nærmere, hvishun ønskede vejledning om sin retsstilling.
Det følger af ombudsmandsloven (§ 7, stk. 2),at ombudsmanden ikke kan behandle klagerover domstolene. Det betyder, at ombuds·manden ikke kan behandle klager over dommeog andre afgørelser fra domstolene, ligesomombudsmanden efter fast praksis ikkebehandler sager eller spørgsmål, som er underbehandling ved domstolene, eller som for·ventes at blive indbragt for domstolene.
Hvis ombudsmanden ikke umiddelbart kanvejlede en borger om et eller flere konkretespørgsmål, prøver ombudsmanden så vidtmuligt at henvise den pågældende til den/derelevante myndighed(er).
49
En kvinde, der i 2005 havde fået en knæskade anerkendt som arbejdsskade, fik nogle år seneretilkendt en erstatning af Arbejdsskadestyrelsen, fordi hun ikke længere kunne arbejde på fuld tid ogderfor havde et erhvervsevnetab.Inden hun fik erstatningen, klagede forsikringsselskabet imidlertid til Ankestyrelsen, som under·kendte afgørelsen. Ankestyrelsen mente, at kvinden kunne varetage et arbejde, der ikke belastedeknæet. Hvis kvindens problemer med knæet gjorde, at hun ikke kunne arbejde på fuld tid, måtte detskyldes en nyere skade i samme knæ.Kvinden klagede til ombudsmanden. I en høring til Ankestyrelsen gennemgik ombudsmanden sagenpå baggrund af materialet, som kvinden havde sendt med klagen. Han henviste til en særlig regel, derindebærer, at et tab af erhvervsevne anses for en følge af arbejdsskaden, medmindre det er meresandsynligt, at det skyldes noget andet. Ankestyrelsen havde peget på den nyere skade i kvindensknæ som årsag til hendes eventuelle nedsatte erhvervsevne. I den forbindelse gjorde ombuds·manden opmærksom på, at også senere skader kunne være omfattet af den anerkendte arbejds·skade, hvis der var klar sammenhæng mellem den oprindelige arbejdsskade og den senere opståedeskade – dette fulgte også af den særlige regel. Dertil kom, at Arbejdsskadestyrelsen tilsyneladendehavde ment, at der var en sådan sammenhæng.Efter modtagelsen af ombudsmandens høring genoptog Ankestyrelsen kvindens sag. Ombuds·manden afsluttede derfor behandlingen af sagen og gjorde kvinden opmærksom på mulighedenfor at klage igen, når Ankestyrelsens nye afgørelse forelå.
Når ombudsmanden sender en klage til høring hos en myndighed – og herunder udreder sagens forløb– sker det, at myndigheden beslutter at tage sagen op igen. I så fald gør ombudsmanden normalt ikkemere i sagen. I 2012 blev 42 sager afsluttet på denne måde.
En kvinde klagede over, at hendes SU var blevet forsinket flere måneder, efter at hun havde skiftetuddannelse. Da ombudsmanden undersøgte sagen nærmere, blev det konkrete problem løst indenfor en uge. Ombudsmanden fik dog nogle telefoniske oplysninger fra en SU·vejleder på kvindens ud·dannelsesinstitution, der gav mistanke om, at den sene udbetaling kunne skyldes systemfejl i minSU.Derfor bad ombudsmanden Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte om atoplyse, om der var en systemfejl, og hvad styrelsen i givet fald ville gøre for at udbedre fejlen.Fejlen lå i den manuelle håndtering af sagen, oplyste styrelsen. Der var tale om en sjælden fejl, menstyrelsen havde taget initiativ til en drøftelse i gruppen af sagsbehandlere for at sikre, at alle kendteden korrekte behandling af denne type sager. Ministeriet for Børn og Undervisning ville i øvrigt gå idialog med styrelsen om at udarbejde retningslinjer, manualer el.lign. for at minimere risikoen for fejl.På den baggrund afsluttede ombudsmanden sin undersøgelse.
Hvis ombudsmanden får indtryk af, at en konkret sag er udtryk for et generelt problem – en systemfejl– vil ombudsmanden som regel prioritere højt at få afdækket, om det også er tilfældet, og hvad derkan gøres for at løse problemet. Dette gælder særligt i sager, der vedrører de involverede borgeresforsørgelsesgrundlag.
SAGEN OM HENRIK SASS lARSEN– JuRA OG POlITIK I OMBuDSMANDENSVERDEN
51
Jørgen Steen SørensenFolketingets Ombudsmand
I årsberetningen for 2009, side 9-15, behandlede daværende ombudsmand HansGammeltoft-Hansen spørgsmålet om ombudsmandens rolle i sager med politiskindhold. Gammeltoft-Hansen sammenfattede sin analyse således:”a) Ombudsmanden skal ikke undlade at behandle en sag, blot fordi den (også)indeholder en politisk substans.b) Ombudsmanden skal i ’blandede’ sager, i hvilke der indgår både politik ogjura, begrænse sin prøvelse til de juridiske elementer i sagen.c) Ombudsmanden skal helt undlade at behandle en sag, hvis Folketingettilkendegiver en opfattelse af sagen.”Denne analyse er jeg helt enig i. Den udtrykker også den kurs, som skiftendeombudsmænd grundlæggende har fulgt gennem institutionens historie. Mendet kan undertiden være svært at afgøre, hvad der i en kompleks sag helt præcister jura, og hvad der er politik.Den mest omtalte ombudsmandssag i 2012 er en god illustration af problem-stillingen. Det var sagen om MF Henrik Sass larsen og hans klage over Stats-ministeriet, Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET)1.Efter folketingsvalget i september 2011 var det vistnok den almindelige opfat-telse, at Henrik Sass larsen stod til en fremtrædende ministerpost. Han var pådet tidspunkt politisk ordfører for Socialdemokraterne.
1
Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, sag nr. 2012·13
52
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Sådan gik det imidlertid ikke. Den 29. september 2011 om morgenen med-delte Sass larsen, at han ikke stod til rådighed som minister, og at det skyldtes,at han ifølge myndighederne ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Meget merekunne Sass larsen ikke sige, men sagen blev i medierne kædet tæt sammenmed hans angivelige tilknytning til personer fra rockermiljøet.I november 2011 klagede Henrik Sass larsen til ombudsmanden, og ombuds-manden udskilte tre spørgsmål til undersøgelse. Det drejede sig om:– et tavshedspålæg, som myndighederne havde givet Sass larsen med hensyntil et meget omtalt notat fra PET– et afslag på Sass larsens efterfølgende begæring om aktindsigt i dette notat– det forhold, at PET ikke havde indkaldt Sass larsen til en ”præventiv samtale”.Jeg skal ikke gå nærmere ind på de to sidste spørgsmål. I stedet skal jeg giveet tilbageblik på den første og givetvis mest kontroversielle del af sagen, nem-lig problemstillingerne i forbindelse med det tavshedspålæg vedrørende PETsnotat, som blev givet til Henrik Sass larsen. Og jeg skal reflektere lidt overombudsmandens rolle i sagen.TAVSHedSpålæggeT TIl SASS lARSenDen 28. september 2011 – altså efter folketingsvalget, men inden en ny rege-ring var dannet – deltog Henrik Sass larsen i to møder i Statsministeriet. I detførste møde deltog ud over Sass larsen Statsministeriets og Justitsministerietsdepartementschefer, i det andet møde endvidere chefen for PET og senerefinansminister Bjarne Corydon.under det første møde fik Henrik Sass larsen forevist et notat, der var udar-bejdet af PET, og som bl.a. angik Sass larsens kontakt til personer fra rocker-miljøet. Det var oplysningerne i dette notat, der var grundlag for Sass larsensefterfølgende meddelelse til offentligheden om,athan ikke længere var mini-sterkandidat, ogatdet skyldtes, at han ikke kunne få den nødvendige sikker-hedsgodkendelse.På mødet blev der samtidig givet Henrik Sass larsen et såkaldt tavshedspålæg.Altså et pålæg om ikke at offentliggøre notatet. Efter reglerne i forvaltningslovenog straffeloven kan overtrædelse af et sådant pålæg straffes med fængsel, og
SAgen OM HenRIk SASS lARSen – jURA Og pOlITIk I OMBUdSMAndenS VeRden
53
Sass larsen var derfor afskåret fra at oplyse offentligheden om, hvad der merepræcist lå bag, at han ikke (længere) var kandidat til at blive minister.Man kan spørge, hvorfor myndighederne ønskede at give Sass larsen dettepålæg. Det blev belyst under ombudsmandens undersøgelse af sagen. Justitsmi-nisteriet henviste således bl.a. til, at der ikke havde været pligt til at vise Sasslarsen PETs notat, ligesom man henviste til, at der var et ”klart behov for atmeddele Henrik Sass larsen tavshedspålæg af hensyn til den skade i forhold tilforebyggelse mv. af lovovertrædelser, som en uvedkommende persons kendskabtil de fortrolige oplysninger kunne påføre”.Det er ikke vanskeligt at forstå, at Henrik Sass larsen ønskede at få efterprøvettavshedspålægget. Sass larsen var under stærkt pres for at offentliggøre dennærmere baggrund for, at han ikke kunne kandidere til en ministerpost, menhan var afskåret fra at gøre det, så længe pålægget var gældende. Det kunnenaturligvis give grobund – og detgavunægtelig grobund – for mange spekula-tioner om, hvad det nærmere kunne være af rockertilknytning mv., der foreløbighavde sat en stopper for en ministerkarriere.MAngel på SkRIFTlIg dOkUMenTATIOnEt væsentligt spørgsmål for ombudsmanden var derfor, om tavshedspålægget vargyldigt, og dette spørgsmål kunne igen opdeles i to underspørgsmål: Var lovensbetingelserfor at give tavshedspålæg opfyldt? Og kunne der være problemer i denmåde,som det var givet på?Spørgsmålet om, hvorvidt lovens betingelser for at give tavshedspålæg var op-fyldt, var vanskeligt. Men vi havde hos ombudsmanden ikke fuldt tilstrækkeligtgrundlag for at underkende myndighedernes vurdering, herunder af, at der –som reglerne kræver – var et klart behov for at give pålægget.Der var imidlertid andre problemer i sagen. Nemlig at tavshedspålægget kunvar givet Sass larsen mundtligt, og at der ikke forelå nogen notater eller doku-mentation i øvrigt for dets eksistens eller indhold og rækkevidde.Forvaltningsloven og straffeloven har ikke regler om, i hvilken form et tavs-hedspålæg skal gives for at være gyldigt, og der findes heller ikke relevant rets-eller ombudsmandspraksis om spørgsmålet. Det var derfor et spørgsmål, somombudsmanden måtte finde svar på uden håndgribelige retskilder.
54
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Det var nærliggende at tage udgangspunkt i et almindeligt anerkendt for-valtningsretligt princip om, at særligt indgribende forvaltningsafgørelser børmeddeles skriftligt (eller i hvert fald efterfølgende bekræftes på skrift). Hertilkom, at et tavshedspålæg principielt kan sammenlignes med en skærpelse afstraffelovens regler om tavshedspligt, der alene retter sig mod en enkelt person.Almindelige principper om kundgørelse af retsforskrifter kunne derfor med storstyrke tale for, at tavshedspålæg gives skriftligt, således at der ikke senere kanrejses tvivl om pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde.Endvidere kunne man sige, at Henrik Sass larsen i den helt særlige situation,som han stod i, havde behov for fuld dokumentation for og klarhed om sin rets-stilling. Og kunne man forestille sig, at domstolene i sidste ende ville anerkendeet tavshedspålæg, som ikke forelå på skrift?Der var derfor ikke tvivl om, at tavshedspålægget burde være givet skriftligt.Jeg gav over for Statsministeriet og Justitsministeriet udtryk for, at det måtteanses for meget kritisabelt, at det ikke var sket.Spørgsmålet var så, om tavshedspålægget under disse omstændigheder ogsåmåtte anses for ugyldigt.Dette spørgsmål måtte jo i sidste ende afgøres af domstolene under en straffe-sag mod Henrik Sass larsen for overtrædelse af pålægget. Men jeg gav udtrykfor, at det måtte anses for særdeles tvivlsomt, om pålægget kunne være gyldigt,og jeg bad myndighederne om at genoverveje sagen. Det tog ikke længe, forfå timer efter at min udtalelse var offentliggjort, ophævede Justitsministerietpålægget, og Henrik Sass larsen kunne nu forklare offentligheden, hvad der låbag, at han havde måttet trække sig som ministerkandidat.jURAen gældeR OgSå I MØRkeDet var på mange måder en helt usædvanlig sag. Det er f.eks. ikke hverdags-kost, at et medlem af Folketinget har en klagesag hos ombudsmanden omlandets statsminister og justitsminister (der tilmed er fra samme politiske parti).Det er heller ikke hverdagskost, at ombudsmanden må udtale alvorlig kritik aflandets øverste myndigheder. Og det er slet ikke hverdagskost, at ombudsman-den kommer så tæt på spørgsmål med relation til en regeringsdannelse.For mig var der imidlertid ikke tvivl om, at jeg måtte behandle Henrik Sasslarsens klage over tavshedspålægget.
SAgen OM HenRIk SASS lARSen – jURA Og pOlITIk I OMBUdSMAndenS VeRden
55
Nok er en regeringsdannelse i sit klare udgangspunkt et rent politisk spørgsmål,som alene hører under statsministeren. Men når man som led i en regerings-dannelse pludselig griber til egentlige retlige redskaber – som f.eks. at give enperson et tavshedspålæg, som det kan koste fængselsstraf at overtræde – er detandre mekanismer, der træder i kraft. Som professor Michael Gøtze udtryktedet i et indlæg i et dagblad, gælder juraen også i mørke. Og Henrik Sass larsenhavde et helt legitimt ønske om at få efterprøvet, om tavshedspålægget varlovligt.Jeg begyndte artiklen med at omtale min forgængers analyse af spørgsmåletom ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold. Sagen om Henrik Sasslarsen er en glimrende illustration af to af Hans Gammeltoft-Hansens teser,nemligatombudsmanden ikke skal undlade at behandle en sag, blot fordi den(også) indeholder en politisk substans, menatombudsmanden i ”blandede” sager– altså sager, hvor der indgår både politik og jura – skal holde sig til juraen.
56
En kvinde var utilfreds med kommunensbehandling og afgørelse af hendes sag omførtidspension. Hun mente, at kommunen havdevalgt at se bort fra alle lægeudtalelser. Desudenmente hun ikke, at der var taget nok hensyntil hendes skånebehov i forbindelse med enarbejdsprøvning.Ombudsmanden afviste at behandle sagen,fordi han ikke mente, at der var udsigt til, at hankunne hjælpe med sagens resultat. Han henvistetil, at han ud fra sine erfaringer med et megetstort antal tilsvarende sager om førtidspensionmåtte konstatere, at han normalt ikke kunnehjælpe med at opnå en anden afgørelse end den,som myndighederne var kommet frem til. Detskyldtes, at afgørelser om førtidspension i vidtomfang er baseret på lægefaglige oplysningerog konkrete afvejninger.
Ombudsmanden har ikke lægefaglig viden ogkan derfor ikke vurdere, om en borger er beret·tiget til førtidspension eller ej. Ombudsmandenkan således normalt ikke tage stilling til, om ensag ud fra en lægefaglig synsvinkel er tilstræk·keligt oplyst, til modstridende lægefagligevurderinger, eller til i hvilken grad en personssygdom påvirker arbejdsevnen.
Der blev lukket for varmen og det varme vand,efter at en kommune havde afslået at hjælpeen kvinde med at betale sin gasregning. Kvindenklagede til det sociale nævn. Nævnet oplyste,at der var en gennemsnitlig sagsbehandlingstidpå 9·10 måneder. Ombudsmanden kunne ikkebehandle kvindens klage over kommunensafgørelse, før myndighederne havde truffeten endelig afgørelse. Ombudsmanden sendtedog klagen videre til nævnet og bad på vegneaf kvinden nævnet om at fremskynde sagen.Nævnet traf kort tid efter en afgørelse.
En kommunes borgerrådgiver havde kritiseretkommunens sagsbehandlingstid i en sag omførtidspension. Borgeren klagede alligevel tilombudsmanden. Ombudsmanden afviste atbehandle sagen, da borgerrådgiveren alleredehavde udtalt kritik af sagsbehandlingstiden.Ombudsmanden lagde også vægt på, at kom·munen havde oplyst, at der inden for tre må·neder ville blive truffet en afgørelse i sagen.
Ombudsmanden modtager et meget stort antalklager om året. Ombudsmanden foretager enprioritering af sagerne og ser i den forbindelsebl.a. på, om en eventuel ombudsmandsunder·søgelse ville kunne hjælpe klageren yderligere.
”Fremskyndelsesanmodninger” er et redskab,som ombudsmanden ofte bruger, typisk i for·bindelse med sager, der har ligget stille i fleremåneder. I denne sag skete det tidligere, fordikvinden ikke havde varmt vand og varme.
57
En af ombudsmandens medarbejdere ringedetil en borger, der havde sendt en klage tilombudsmanden. Borgeren var utilfreds medsin sagsbehandler hos kommunen. Hun menteikke, at sagsbehandleren havde sat sig nokind i hendes sag, som handlede om fleksjob.Medarbejderen hos ombudsmanden forklarede,hvordan og hvornår ombudsmanden har mu·lighed for at hjælpe – bl.a. at ombudsmandenikke kan tage stilling til spørgsmål, som denrelevante myndighed ikke har forholdt sig tilendnu. Medarbejderen og borgeren aftaltederfor, at ombudsmanden afsluttede sagenuden at sende et brev, fordi ombudsmanden pådaværende tidspunkt ikke havde mulighed for athjælpe borgeren.
Under et møde med en borger ringede en afombudsmandens medarbejdere til en styrelse,fordi borgeren var utilfreds med, at styrelsenikke havde svaret på en e·mail, som han havdesendt. Medarbejderen forklarede styrelsen, atborgerens e·mail skulle forstås som en yder·ligere forklaring af, hvilke dokumenter i styrelsenborgeren ønskede aktindsigt i. Medarbejderenforklarede også, at borgeren var utilfreds med,at han endnu ikke havde fået svar på e·mailen,og anmodede styrelsen om at fremskyndesvaret.
Ombudsmanden kan hjælpe klagere på mangeforskellige måder. Nogle gange kan et tele·fonopkald til en myndighed være det, der hur·tigst hjælper en klager med at komme videre.
Ombudsmanden kan afslutte sager alene påbaggrund af et telefonopkald til klageren. Detkan f.eks. være i sager, hvor der ikke er udsigttil, at ombudsmanden kan hjælpe, fordi enklagemulighed ikke er udnyttet endnu.
58
Folketingets ombudsmands beretning 2012
ET BØRNEKONTOR BlIVER TIl
59
Bente MundtKontorchef, børnekontoret
En af de store opgaver for ombudsmanden i 2012 var at starte et nyt børnekon-tor. udfordringen var ikke bare at etablere et nyt kontor med nye medarbejderei nye lokaler, men også at sørge for, at man mødte den helt nye målgruppe –børn og unge – i øjenhøjde. Og endelig var det centralt, at offentligheden fikkendskab til børnekontoret.Baggrunden for oprettelsen af børnekontoret var en anbefaling fra april 2011fra FN’s Børnekomité om børns rettigheder og vilkår. Børnekomitéen anbefa-lede, at der inden for ombudsmandssystemet i Danmark blev etableret en åben,specialiseret instans med ”tilstrækkelige ressourcer til at overvåge implemente-ringen af børns rettigheder, og som har kompetence til at behandle individuelleklager”.Ved lov nr. 568 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Folketingets Ombuds-mand besluttede Folketinget, at der skulle oprettes et børnekontor hos om-budsmanden med åbning den 1. november 2012. Det fremgår udtrykkeligt afbemærkningerne til lovforslaget, at ombudsmanden skal sørge for, at offent-ligheden får kendskab til børnekontoret og de muligheder, kontoret har for athjælpe.Ombudsmanden havde altså godt fire måneder til at etablere et nyt kontor forbørn og unge og samtidig sørge for, at omverdenen fik kendskab til nyskabelsen.Det var derfor vigtigt meget hurtigt at lægge en overordnet strategi. De vigtigstespørgsmål var: Hvem er den primære målgruppe? Hvordan sørger vi for, atbørn og unge har mulighed for at komme i kontakt med børnekontoret? Er dervoksne, der beskæftiger sig professionelt med børn, som det vil være relevant
60
Folketingets ombudsmands beretning 2012
at nå ud til (f.eks. skolelærere og pædagoger)? Hvilke interessenter vil det værenaturligt at orientere om børnekontoret (organisationer, der beskæftiger sig medbørns rettigheder)? Og hvorledes informeres den brede offentlighed?MålgRUppen FOR BØRnekOnTOReTBørnekontoret hos ombudsmanden skal holde øje med, om børns rettighederrespekteres. Kontoret beskæftiger sig altså med børn og de forhold, som børnlever under. Men er dette børnekontor for alle børn, og er der grupper af børn,som børnekontoret har særlige forpligtelser over for?Alle børn kan få deres rettigheder krænket eller i hvert fald have behov for, atdet vurderes, om deres rettigheder er blevet krænket. Det stod derfor hurtigtklart, at vi ikke skal skelne mellem, om børnene er små eller store, om de er i envanskelig personlig situation, eller andre individuelle forhold. Børnekontoret erfor alle børn.Men der er grupper af børn, der er i en udsat livssituation, hvor deres rettig-heder kan være under pres. Ombudsmanden har særlige forpligtelser over forsamfundets allermest udsatte borgere. Det drejer sig bl.a. om børn, som pådøgnbasis befinder sig på institution – ikke mindst anbragte børn. Disse børnhar børnekontoret altså en særlig forpligtelse over for.leT AdgAng FOR BØRnOmbudsmanden er ikke forvænt med at behandle klager direkte fra børn ogunge, og vi er klar over, at vejen til ombudsmandens børnekontor er lang forbørn og unge. Vi har heller ikke anset det for et egentligt succeskriterium atmodtage mange klager fra børn og unge. Det er naturligt, at det er voksne,der varetager børns interesser, når det drejer sig om store spørgsmål som børnsrettigheder. Men det var vigtigt, at vi kunne stille faciliteter til rådighed forde børn, der kunne finde vej til og havde brug for på egen hånd at klage tilombudsmanden. Og at vi så godt som muligt fik gjort opmærksom på dennemulighed.Vi var klar over, at børn og unge primært kommunikerer via digitale platforme,såsom mobiltelefon, tablet og computer. Men for at vi bedst muligt kunneindrette os på børnenes virkelighed, måtte vi undersøge, hvordan andre institu-tioner kommunikerer med børn. Vi var derfor i kontakt med både Børnerådet,
Et børnEkontor blivEr til
61
Børns Vilkår (der har BørneTelefonen, BørneChatten mv.) og det norske Barne-ombudet for at høre, på hvilken måde deres kommunikation med børn foregår.Herefter kunne vi beslutte os for vores politik på området.Datasikkerhed er et meget væsentligt spørgsmål for den danske ombudsmands-institution. Derfor bad vi det danske Datatilsyn om at rådgive os. Selvom vi erklar over, at børn i meget væsentligt omfang kommunikerer via de sociale medier(f.eks. Facebook), endte vores overvejelser med, at vi efter råd fra Datatilsynetikke oprettede en profil på Facebook eller andre sociale medier.Derimod fik vi i månederne op til den 1. november opbygget følgende:–En hjemmeside,som er specielt rettet mod børn og unge. På denne hjemme-side –Boernekontoret.ombudsmanden.dk– ligger der en lille tegnefilm mednogle historier, som beskriver situationer, hvor man kan klage til ombuds-manden. Derudover er teksten på siden holdt i et sprog rettet mod børn.Her beskrives det mere detaljeret, hvad rammerne for ombudsmandensvirksomhed er.–Et meget enkelt klageskema,som ligger på hjemmesiden, og som børn og ungekan bruge til at klage eller i øvrigt rette henvendelse til ombudsmanden.–En chatfunktion,der ligger på hjemmesiden, og som er åben to eftermiddageom ugen i et par timer.AT gØRe OpMæRkSOM på BØRnekOnTOReTSelvom vi havde besluttet, at børnekontoret skulle være for alle børn, og at vihavde en særlig forpligtelse over for de udsatte børn, var det ikke indlysende,hvem vi skulle målrette vores kommunikation mod. Vi var enige om, at det nokikke var realistisk, at børn under 10 år i væsentligt omfang ville være i stand tilat klage til ombudsmanden på egen hånd. Vi besluttede derfor, at vi primærtskulle henvende os til børn og unge i alderen 10-17 år. Men ønskede vi at blivekendt af alle børn i den aldersgruppe?I Danmark er det lykkedes Børns Vilkår at gøre de tilbud, som foreningen stil-ler til rådighed for børn – nemlig BørneTelefonen, BørneChatten mv. – kendtaf mere end 80 pct. af alle danske børn i de relevante aldersgrupper. Det erimponerende, og det betyder, at langt de fleste børn i Danmark ved, hvor deskal henvende sig, hvis de har problemer. uanset af hvilken art. Vi har ikke
62
Folketingets ombudsmands beretning 2012
ønsket at sløre dette klare billede, og vihar derfor været mere selektive i voresformidling af information om børne-kontoret.For der er grupper af børn – nemligbørn i døgninstitutioner – for hvem enmulighed for at klage til og få hjælp fraombudsmanden ganske ofte kan værerelevant. Vi ønsker, at disse børn kendertil muligheden for at ringe eller skrive tileller chatte med børnekontoret. Derforer muligheden for at klage til ombuds-mandens børnekontor også beskrevet ide pjecer fra Børnerådet, der skal udle-veres til anbragte børn. Børnerådetforventer, at pjecerne, der vedrøreranbragte børns rettigheder m.m., vilforeligge i trykt form i eftersommeren2013. Derfor angår et af de eksempler, som vi beskriver i tegnefilmen på voreshjemmeside, en situation med et anbragt barn. Derfor tager børnekontoret sinplakat om ombudsmandens børnekontor med ud, når vi aflægger tilsynsbesøgude på institutioner. På plakaten står ombudsmandsinstitutionens telefonnummer,og en QR-kode giver direkte adgang til børnekontorets hjemmeside. Og derforindgår børnekontoret påBørneportalen.dkmed en fremtrædende placeringnetop på siden for anbragte børn.Børneportalen.dker en ny hjemmeside, dergiver børn og unge en let og hurtig genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder.Børneportalen.dkgik i luften den 13. maj 2013.VOkSne OMkRIng BØRneneFor at nå den relevante målgruppe af børn har det også været vigtigt for os atinformere devoksne, der professionelt eller på anden måde møder børn i deres hverdag,om muligheden for at klage til børnekontoret. Det er jo ikke kun anbragtebørn, der kan få deres rettigheder krænket. Og voksne vil nok ofte bedre være istand til at identificere de tilfælde, hvor det vil være relevant at kontakte børne-kontoret. Så i november 2012 sendte vi børnekontorets plakat ud til samtligekommuner ledsaget af et brev, der i korte vendinger beskrev børnekontoretsopgaver.
Et børnEkontor blivEr til
63
Men også deorganisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder,var det vig-tigt at få kontakt med. Derfor inviterede vi dem i oktober 2012 ind i ombuds-mandsinstitutionen på Gammeltorv for at fortælle dem om kontoret, og for atvi kunne få en dialog med organisationerne. Sigtet var bl.a., at de kunne blive istand til at henvise relevante børn og unge til børnekontoret.den BRede OFFenTlIgHedFor at skabe størst mulig opmærksomhed også iden brede offentlighedom åbningenaf det nye kontor sendte ombudsmanden i den sidste måned op til børnekonto-rets start den 1. november 2012 en nyhed ud ca. en gang om ugen om det kom-mende børnekontor. Ombudsmanden og jeg skrev en kronik, som blev optrykt inogle aviser, og i den sidste uge op til kontorets start var der omfattende medie-dækning af, at der ville komme et nyt kontor i ombudsmandsinstitutionen, oghvilke opgaver kontoret ville få. Vi holdt en stor reception på åbningsdagenmed deltagelse af Folketingets formand, social- og integrationsministeren samtrepræsentanter for de politiske partier, børneorganisationer mv., relevante myn-digheder og elevorganisationer. under receptionen var der børn, der sammenmed en kunstner lavede udsmykning til børnekontorets vægge, og en gruppeunge spillede i gården. Også til den begivenhed var pressen inviteret.Forløbet efter den 1. november 2012 har efter vores vurdering vist, at informa-tionsindsatsen op til børnekontorets start har båret frugt. Børnekontoret har fraførste dag modtaget mange klager, også en del fra børn og unge. Vi er imidlertidmeget opmærksomme på, at arbejdet ikke er slut. Der kommer hele tiden nyebørn og unge til, og vi skal derfor løbende overveje, om vi er synlige nok. Ikkemindst for de særligt udsatte, der bor på døgninstitutioner.Børnekontoret har overordnet fire opgaver:-At tage imodklager,der vedrører børn. Klagerne kan komme fra børn eller voksne.-At rejse såkaldteinitiativsager.Børnekontoret kan på baggrund af f.eks. omtale i medierne,der tyder på, at myndigheder eller private institutioner ikke har fulgt lovgivning eller godforvaltningsskik over for børn, vælge at gå ind i en sag. Initiativsager kan også rejses på bag·grund af oplysninger i en klagesag.- Tilsynsbesøg.Børnekontoret kan tage på besøg i både private og offentlige institutioner.- Børnekonventionen.Som særlig opgave skal børnekontoret holde øje med, at forvaltningenoverholder FN’s Børnekonvention og andre internationale forpligtelser til at sikre børns ret·tigheder.
64
Under et tilsynsbesøg på en døgninstitutionhavde børnekontorets medarbejdere en samtalemed en 14·årig pige. Pigen fortalte, at hun varglad for at bo på institutionen. Hun var derforked af, at kommunen syv måneder tidligerehavde fortalt hende, at hun skulle flytte til enplejefamilie, og at kommunen arbejdede på atfinde en plejefamilie til hende. Siden kommunenhavde oplyst hende om, at den arbejdede på atfinde en plejefamilie til hende, havde hun intethørt fra kommunen. Det gjorde hende utryg, oguvisheden om fremtiden var meget belastendefor hende.Ombudsmanden videreformidlede pigens ønskertil kommunen, som herefter traf afgørelse om,at pigen fortsat skulle være anbragt på deninstitution, hvor hun boede.
En 14·årig dreng bad ombudsmanden om hjælptil at forhindre, at hans mors kæreste, der varudlænding, blev sendt ud af landet. Drengenskrev bl.a., at moderens kæreste var blevet somen ekstra far for ham, og at de havde det godtsammen – han, moderen og kæresten.Ombudsmanden skrev til drengen, at han godtkunne forstå, at drengen gerne ville have, atmoderens kæreste blev hos ham og moderen,men fordi hans henvendelse ikke handlede omhans egen sag – men om moderens kærestessag – var drengen ikke det, man kalder part isagen. Derfor foretog ombudsmanden sig ikkenoget i anledning af drengens henvendelse.
Ombudsmanden kan ikke træffe afgørelse om,hvor et anbragt barn skal bo, men kan videre·formidle barnets ønsker til den relevantemyndighed og dermed medvirke til, at barnetsønsker og holdninger indgår i sagen, når myn·digheden tager stilling til spørgsmålet.
Hvis en ”udenforstående” indgiver en klage tilombudsmanden i en sag, der indeholder oplys·ninger om en anden person, vil ombudsmandenefter fast praksis kræve samtykke fra parten– typisk i form af en original fuldmagt. Detskyldes, at ombudsmanden ønsker at sikre sig,at parten er indforstået med, at han behandlerklagen.
En kvinde klagede til ombudsmanden over, at hendes tidligere bopælskommune ikke ville afgive sinstatus som handlekommune for hendes tvangsfjernede datter til den kommune, som kvinden nuboede i.Det var kvindens tidligere bopælskommune, der havde anbragt datteren uden for hjemmet. Derfor varden tidligere bopælskommune såkaldt handlekommune for datteren, også selvom kvinden var flyttettil en anden kommune.Reglerne gav dog mulighed for, at kvindens nye og tidligere bopælskommune kunne aftale, at den nyekommune skulle være handlekommune for datteren. Kvindens tidligere kommune ønskede imidlertidikke at indgå en sådan aftale. Kommunen mente, at det ville sikre bedst mulig kontinuitet for datteren,hvis den fortsatte som handlekommune.Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikke mente, der var udsigt til, at han kunne kritisere, at denoprindelige kommune forblev handlekommune, og derfor afsluttede han sagen.
Hvis ombudsmanden vurderer, at der ikke er udsigt til, at han kan kritisere de afgørelser, der er truffeti en sag, afslutter ombudsmanden typisk behandlingen af klagen uden at have bedt de involveredemyndigheder om en udtalelse.
65
En kvinde var utilfreds med, at kommunen havdebegrænset hendes telefonkontakt med sin søn,der var anbragt uden for hjemmet. De måtte kuntale sammen to gange om ugen. Kommunensafgørelse kunne indbringes for det sociale nævn,og kvinden havde modtaget en klagevejledningsammen med afgørelsen. Ifølge klagevejled·ningen havde kvinden fire uger til at klage overafgørelsen, men det havde hun ikke gjort.Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikkekunne behandle hendes klage. Det skyldtes, athun ikke havde udnyttet muligheden for at klageover kommunens afgørelse til det sociale nævn.
Ombudsmanden modtog en e·mail fra en kvinde,som hun også havde sendt til bl.a. byrådet oglederne i en kommune. I e·mailen skrev kvinden,at familier med børn med særlige behov efterhendes opfattelse ikke fik tilstrækkelig hjælpog støtte fra kommunen.Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikkeforetog sig noget, fordi han anså hendes e·mailfor at være sendt til orientering.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager overforhold, der kan påklages til en anden forvalt·ningsmyndighed, før denne myndighed hartruffet afgørelse. Bestemmelsen indebærer,at eventuelle klagemuligheder skal væreudnyttet. Ellers kan ombudsmanden ikkebehandle klagen.
Ombudsmanden modtager mange e·mails,som er sendt til orientering, herunder e·mails,som er sendt til ombudsmanden i kopi(”cc”·mails). Ombudsmanden foretager sigsom udgangspunkt ikke noget i anledning afe·mails, som er sendt til orientering.
ANBRAGTE uNGES RETTIGHEDER
67
Morten EngbergAfdelingschef, tilsynsafdelingen
I 2012 rejste ombudsmanden en række centrale spørgsmål over for Social- ogIntegrationsministeriet om anbragte unges rettigheder. Baggrunden var enrække tilsynsbesøg på opholdssteder i 2011 og 2012. under besøgene kom detfrem, at visse opholdssteder brugte foranstaltninger over for unge, som manikke uden samtykke kan bruge over for andre borgere, medmindre der er ensærlig lovhjemmel. I juridisk sprog kaldet magtanvendelse.URInpRØVeREt eksempel på dette er brug af urinprøver. Flere af de unge, som ombudsman-den og hans medarbejdere talte med under tilsynsbesøgene, fortalte, at de blevbedt om at afgive en urinprøve i forskellige situationer. Det kunne f.eks. være itilfælde, hvor en ung, som tidligere havde haft misbrugsproblemer, havde væretpå besøg uden for opholdsstedet, eller hvor den unges adfærd gav anledningtil en konkret mistanke, f.eks. om brug af euforiserende stoffer. Men det sketeogså, at der blev taget en urinprøve, blot fordi den unge havde en sagsbehandler,der ønskede, at der blev taget en prøve.Det var som udgangspunkt frivilligt, om de unge ville aflægge urinprøver.Men det viste sig dog, at det på en del opholdssteder kunne få konsekvenserfor de unge, hvis de nægtede at aflægge en urinprøve. På flere opholdsstedervar det f.eks. sådan, at hvis en ung beboer nægtede at aflægge en urinprøve,blev det betragtet som en positiv prøve, altså en prøve, der viste, at den ungehavde brugt euforiserende stoffer, og det kunne i sig selv have konsekvenser forden unge. Det kunne f.eks. medføre, at den unge blev tvunget til at have tætkontakt med ansatte på opholdsstedet, f.eks. ved at skulle sove i samme værelse
68
Folketingets ombudsmands beretning 2012
som en ansat af samme køn. Konsekvensen kunne også være, at den unge fikforbud mod at gå alene i byen, eller at en friweekend blev inddraget. Ombuds-manden konkluderede altså, at det ikke skete helt frivilligt, når de unge aflagdeen urinprøve.urinprøverne blev i praksis aflagt under opsyn af en voksen, f.eks. sådan aten ansat stod lige ved siden af eller bag ved den unge; i andre tilfælde vendteden voksne ryggen til eller stod uden for døren. Flere af de unge fortalte, at deoplevede det som nedværdigende at skulle afgive en urinprøve under opsyn afansatte.Der er ingen tvivl om, at der kan være gode grunde til at bede om en urinprøve,f.eks. på opholdssteder, hvor der bor mennesker med misbrugsproblemer. Menhvis beboerne mere eller mindre bliver tvunget til at aflægge urinprøver, er detat opfatte som et indgreb i retten til et privatliv. Det gælder ikke mindst, nårdet drejer sig om mennesker, som bor på en institution, fordi de er afhængigeaf de ansatte på stedet. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen indeholder klareregler om brug af urinprøver på sådanne steder.MOBIlTeleFOn Og cOMpUTeRSamme problemstilling mødte ombudsmanden på andre områder under til-synsbesøgene. For de allerfleste børn og unge er det helt afgørende, at de harmulighed for at bruge internet eller mobiltelefon. Visse opholdssteder harindført regler, som begrænser de unges adgang til at kommunikere ved hjælp afmobiltelefon eller computer. Det er forskelligt, hvad reglerne præcis går ud på.Nogle steder er der f.eks. regler om, at de unge får deres mobiltelefon efter deresdaglige gøremål, eller når de har været i bad i weekenderne, eller at de unge fårudleveret deres telefon fredag, efter at de har rengjort deres område og deresværelse. Der er også eksempler på interne regler på opholdssteder om, at de ungesmobiltelefon bliver inddraget, hvis den bliver brugt uhensigtsmæssigt, f.eks. tiltrusler eller skældsord, eller hvis den unge har forladt opholdsstedet uden tilla-delse. På nogle opholdssteder er der også regler om, at den unge ikke kan få sinmobiltelefon uden en aftale med de ansatte, hvis den unge er blevet syg.Også med hensyn til computerbrug er der på visse opholdssteder indført be-grænsninger. På et opholdssted, som ombudsmanden og hans medarbejderebesøgte, var der f.eks. en regel om, at der ikke måtte ryges på værelserne, oghvis man gjorde det alligevel, blev internetforbindelsen afbrudt. Andre stedervar der regler om, at de unge ikke måtte downloade ting fra internettet udentilladelse fra en voksen, eller at de unge kun måtte besøge nogle bestemte chatsider.
anbragte unges rettigheder
69
Flere af de unge, som ombudsmanden og hans medarbejdere talte med undertilsynsbesøgene, gav udtryk for, at de oplevede, at begrænsningerne var megetindgribende. Omvendt er der ingen tvivl om, at institutionerne kan have godegrunde, både af ordensmæssig, pædagogisk og sikkerhedsmæssig karakter, tilat fastsætte sådanne begrænsninger.lOVRegleRTilsynsbesøgene førte til, at ombudsmanden overvejede, om det var lovligt atindføre sådanne begrænsninger i forhold til unge, som bor på opholdssteder.Der er ikke noget enkelt svar på det spørgsmål, for der er ikke taget udtrykkeligstilling til det nogen steder i lovgivningen.At der ikke kan gives et klart svar på, hvornår det er lovligt at indføre sådannebegrænsninger, er i sig selv et problem. Det betyder, at der er risiko for, at deunge på forskellige opholdssteder bliver udsat for uensartet og vilkårlig behandling.Derfor bad ombudsmanden om et møde med Social- og Integrationsministeriet,og den 23. oktober 2012 blev der holdt et møde. På mødet var der enighed om,at der manglede klare regler på området.Det var ikke tilfældigt, at ombudsmanden i 2011 og 2012 blev opmærksompå, at der herskede uklarhed om reglerne for forskellige former for indgreb,som bliver brugt over for anbragte unge. Ombudsmanden havde nemlig påforhånd besluttet, at hans tilsynsbesøg i 2011 og 2012 bl.a. skulle fokusere påopholdssteder for børn og unge, for det gav mulighed for at afdække, om der vargenerelle problemer på netop denne type af institutioner. Samtidig var det klart,at det ikke nyttede noget, at ombudsmanden tog spørgsmålet om, hvorvidt detvar lovligt at indføre sådanne begrænsninger, op over for de enkelte institutioner.Et spørgsmål af den karakter skal så vidt muligt løses i samarbejde med detministerium, som har ansvaret for sagsområdet, i dette tilfælde Social- ogIntegrationsministeriet.Kort før sommeren 2013 nedsatte regeringen et udvalg, som skal beskrive ud-fordringerne ved brug af magt over for børn og unge i døgntilbud, på opholds-steder og i plejefamilier. Desuden skal udvalget komme med forslag til nyeregler, hvis det er relevant.
70
Tirsdag den 30. oktober 2012 ringede ombuds·mandens OPCAT·besøgshold uden varsel pådøren hos den sikrede døgninstitution Egelyfor at besøge institutionens sikrede afdelinger,herunder en særligt sikret afdeling. Egelysledelse, der sad i ansættelsessamtaler, modtogbesøgsholdet imødekommende og sørgede for,at tilsynsbesøget kunne gennemføres.
De fleste tilsynsbesøg er varslede, menombudsmanden kan også tage på uvarsledebesøg, f.eks. som opfølgning på tidligere,varslede besøg.
Ordet handicaptilgængelighed var ikke nævnti forbindelse med gymnasiereformen, sombetød, at de tidligere amtsgymnasier blevselvejende. Ombudsmanden mente, at det varvigtigt, at også handicaptilgængelighed blevinddraget i planlægningen og koordineringenaf gymnasieområdet. Derfor bad ombuds·manden Undervisningsministeriet om et møde.Undervisningsministeriet oplyste på mødet,at ministeriet overvejede at tage kontakt tilfordelingsudvalgene, der står for fordelingenaf elever til de enkelte gymnasier.Efterfølgende meddelte ministeriet, at pro·blemstillingen var blevet drøftet på et mødemed fordelingsudvalgenes sekretariater ogtaget med i ministeriets overvejelser om atændre bekendtgørelsen om optagelse på degymnasiale uddannelser. Efter ændringenindgår handicaptilgængelighed nu som etvæsentligt kriterium ved fordelingen af elevertil de enkelte gymnasier.
Under en tvangshjemsendelse gik en 26·årigafghansk mand amok på rejsen til Kabul.Manden var på forhånd vurderet til at væremeget voldelig, og han fik ved afhentningenpå Institutionen for Frihedsberøvede Asylan·søgere, Ellebæk, fikseret sine hænder medet fikseringsbælte. I flyet på vej til Istanbulnikkede han to politifolk en skalle. Mandenblev herefter holdt fast i sædet i en time af detre ledsagende betjente indtil ankomsten tilIstanbul. Under transitopholdet i Istanbul fort·satte han med at være voldelig, idet han bl.a.sparkede en betjent i hovedet.Med assistancefra det tyrkiske politi fik betjentene fastholdtmanden og forsøgte at tale ham til ro indtil fly·afgangen til Kabul. Alligevel forsøgte han fleregange at nikke politifolkene en skalle. I flyet tilKabul faldt han imidlertid til ro, og han fik sinehænder fri efter en times flyvning. Resten afrejsen foregik uden anvendelse af magt.Hele forløbet blev observeret af en medar·bejder hos ombudsmanden, som fløj med tilKabul, hvor manden indrejste uden problemer.Ombudsmandens medarbejder konstateredeefterfølgende, at politiet havde været nødt tilat bruge magt, og at den anvendte magt ikkehavde været overdreven. Under disse omstæn·digheder var tvangshjemsendelsen foregåetså værdigt som muligt.
Ombudsmanden fører tilsyn med politietstvangsudsendelser. En medarbejder er ansattil at følge udsendelserne – dels ved at tagemed på flyrejser, dels ved at gennemgå poli·tiets dokumenter i udvalgte sager.
Folketingets Ombudsmand følger udviklingeni ligebehandlingen af mennesker med handicapefter opfordring fra Folketinget. Ombuds·manden foretager bl.a. tilsyn med handicap·tilgængeligheden, navnlig i forhold til ældreoffentlige bygninger. Herudover er der etløbende samarbejde med myndighederne påhandicapområdet og med Danske Handicap·organisationer.
71
En indsat klagede over etafslag på prøveløsladelse,efter at han havde udståetto tredjedele af straffen.Et sådant afslag kan ind·bringes for domstolene.Ombudsmanden oplysteden indsatte om mulighedenfor at gå til domstolene oglukkede herefter sagen.
I forbindelse med et tilsynsbesøg på Aalborg PsykiatriskeSygehus blev ombudsmanden opmærksom på, at sygehuset ien instruks havde fastsat nogle regler om begrænsninger ogindgreb over for den enkelte patient. Bl.a. krævede det tilladelsefra sygehusets personale at forlade sygehuset. Ombudsmandenbad Psykiatrien i Region Nordjylland om at redegøre for detretlige grundlag for disse begrænsninger i forhold til patien·terne, der var frivilligt indlagt og ikke tvangstilbageholdt efterpsykiatriloven.Ombudsmanden præciserede, at psykiatrilovenudtømmendegør op med, i hvilket omfang der kan ske frihedsberøvelse på enpsykiatrisk afdeling. Ombudsmanden henstillede til psykiatrienat sikre, at psykiatrilovens bestemmelser om frihedsberøvelseblev efterlevet nøje.
Ombudsmanden kan ikkebehandle klager over dom·stolene. Efter fast praksisbehandler han heller ikkesager, hvor der er en særliglet adgang til domstols·prøvelse – og det gælder,uanset om adgangen tildomstolsprøvelse er ud·nyt tet eller ej.
Folketingets Ombudsmand foretager tilsynsbesøg på bl.a. psykia·triske afdelinger. Under tilsynsbesøgene er opmærksomhedenogså rettet mod spørgsmålet om efterlevelse af psykiatrilovensregler.
72
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Et børnEkontor blivEr til
73
75
STATISTIKHOVedTAlDette afsnit indeholder nogle hovedtal for embedets sagsbehandling. Foruddybende statistiske oplysninger henvises til side 78-91.Antallet afnyesager var i 2012 4.542 mod 4.909 i 2011. Til sammenligning harudviklingen i antallet af nye sager de seneste 10 år været følgende:Antal oprettede sager i de sidste 10 år5.0004.9944.9094.542
4.0003.0002.0001.0000
4.298
4.093
4.266
4.110
3.976
4.229
4.379
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Tallet for sager, der blev oprettet på baggrund af en klage, var 4.263 i 2012 mod4.670 i 2011.127 sager blev oprettet som følge af ombudsmandens mulighed for af egen driftat undersøge sager (egen drift-sager, ellerinitiativsager),og 13 sager var tilsyns-sager (indtil den 1. november 2012 betegnet inspektionssager). 75 sager blev op-rettet i relation til embedets opgaver i forbindelse med OPCAT (se FolketingetsOmbudsmands beretning for 2009, side 18). Desuden blev der oprettet 24 sageri relation til ombudsmandens funktion som kontrolmyndighed i forbindelsemed tvangsmæssige udsendelser af udlændinge (se Folketingets Ombudsmandsberetning for 2011, side 21-22). Herudover blev der modtaget 742 konkreteudsendelsessager til gennemgang i henhold til § 30 a, stk. 3, i udlændingeloven(disse sager er ikke talt med i det samlede sagstal). Der blev ikke iværksat egendrift-projekter i 2012. Der blev dog i 2012 bedt om 40 sager fra Fødevaremini-steriets Klagecenter i forbindelse med et egen drift-projekt iværksat i 2011, somikke var afsluttet ved udgangen af 2012.
76
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Tallet for sager, som blevafslutteti 2012, var 4.297 mod 4.922 i 2011. 686 (16,0pct.) af de afsluttede sager blev realitetsbehandlet, det vil i udgangspunktet sigemed en stillingtagen fra ombudsmanden. 3.611 (84,0 pct.) af de afsluttede sagerblev afvist af forskellige grunde (se nærmere side 87).Antal afsluttede sager i de sidste 10 år5.0004.0003.0002.0001.00004.8534.0944.2833.9643.9514.1884.1644.4154.9224.297
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Normalt sendes der et første svar fra ombudsmanden til den, der har klaget –også i sager, der senere afvises – inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen afklagen. 35,2 pct. af de afviste klagesager blev afsluttet, inden der var gået 10kalenderdage. Den gennemsnitlige behandlingstid i klagesager, der blev afvist,var 39,1 dag i 2012.For realitetsbehandlede konkrete sager (dvs. klagesager samt konkrete sagerrejst på ombudsmandens eget initiativ, men ikke tilsynssager mv.), som blev af-sluttet i beretningsåret, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 6,0 måneder(181,9 dage), og for afviste konkrete sager var den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i 2012 40,3 dage. De tilsvarende tal for 2011 var 33,7 dage for afvistekonkrete sager og 162,7 dage for realitetsbehandlede konkrete sager.Sagsbehandlingstiderne har generelt været længere i 2012 end i de forudgåendeår, ligesom produktionen har været lavere. Dette har bl.a. sammenhæng med, atombudsmanden i 2012 implementerede et nyt elektronisk sags- og dokument-håndteringssystem. Overgangen krævede en del ressourcer, ligesom der giknogen tid, før alle arbejdsgange var på plads i det nye system.Ombudsmanden har opstillet mål for den tilstræbte sagsbehandlingstid iklage-sagerne,dels for de sager, der afvises, dels for de sager, der realitetsbehandles.Målet er, at 90 pct. af de klagesager, der afvises, bør være afsluttet inden for2 måneder. 75 pct. af de klagesager, der realitetsbehandles, bør være afsluttetinden for 6 måneder; efter 1 år skal 90 pct. af de klagesager, der realitetsbe-handles, være afsluttet.
statistik
77
Disse mål nåede vi ikke helt i 2012: 81,2 pct. af de afviste klagesager blevafsluttet inden for 2 måneder (regnet som 60 dage) – målet var 90 pct. Af derealitetsbehandlede klagesager blev 69,0 pct. afsluttet inden for et halvt år(regnet som 182 dage) mod et mål på 75 pct. 87,7 pct. af de realitetsbehandledeklagesager var afsluttet efter 1 år, og her var målet 90 pct.Ombudsmandens målsætninger for sagsbehandlingstiden i klagesagerAfviste sager afsluttetinden for 2 månederRealitetsbehandlede sagerafsluttet inden for 6 månederRealitetsbehandlede sagerafsluttet inden for 1 år90,0 %81,2 %75,0 %69,0 %90,0 %87,7 %
MålResultatMålResultatMålResultat
Pr. 1. juni 2013 var der 236 konkrete sager, som ikke var afsluttet, 5 månederefter at de var oprettet. Heraf afventede 179 ombudsmanden.I 2012 erklærede jeg mig inhabil i 22 klagesager. Det forholdsvis høje tal harsammenhæng med min baggrund som rigsadvokat. Folketingets Retsudvalgoverdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle disse sager.Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af sagerne.Færøernes lagting overdrog ikke nogen sager til mig som sætteombudsmandfor lagtingets Ombudsmand i 2012. Derimod overdrog Inatsisartut (det grøn-landske parlament) mig 2 sager som sætteombudsmand for Ombudsmanden forInatsisartut. Jeg måtte dog erklære mig inhabil i den ene af disse sager.Der blev i alt registreret 32.160 dokumenter (breve til og fra embedet mv.) iembedets elektroniske system i kalenderåret 2012. Det tilsvarende tal for 2011var 30.305 dokumenter.
78
Folketingets ombudsmands beretning 2012
UddyBende STATISTIkI dette afsnit findes en uddybende redegørelse for de centrale tal i forbindelsemed embedets sagsbehandling.Materialet i dette afsnit kan sammenholdes med det tilsvarende afsnit i beret-ningen på vores hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,som også indeholder ensamlet og mere detaljeret udgave af tabel 1 og 3.Ombudsmandens statistik skal afspejle nogle væsentlige karakteristika ved desager, der behandles, men skal også sige noget om udnyttelsen af de ressourcer,der findes i huset. Fremstillingen er bygget op om nogle gennemgående skille-linjer. Først og fremmest indeholder dette afsnit og afsnittet ”Hovedtal” på side75-77 oplysninger om nye sager ved embedet og sager, som huset har behandlet.Redegørelsen for de afsluttede sager vedrører sagerne, der blevafslutteti 2012– uanset hvornår sagerne blev oprettet – mens redegørelsen for de nye sagerhandler om sager, som blevopretteti 2012 – uanset om sagerne blev afsluttet i2012 eller først senere. De to tal er derfor typisk ikke sammenfaldende.Desuden skelnes der mellem forskellige typer af sager: klagesager, tilsynssager(indtil den 1. november 2012 betegnet inspektionssager) og sager, som om-budsmanden rejser på eget initiativ (egen drift-sager, eller initiativsager), sager,hvor klageren eller andre ønsker indsigt, sager i forbindelse med internationaltsamarbejde mv. Forskellige sagstyper indgår i forskelligt omfang i statistikken.Redegørelsen for de afsluttede sager og oplysningerne i afsnittet ”Hovedtal” omantallet af nye sager angår imidlertid kun de tre første typer af sager.Endelig skelnes der mellem sager, hvor ombudsmanden forholder sig til deteller de rejste problemer i sagen – en såkaldt realitetsbehandling – og sager, derafvises af forskellige grunde.Realitetsbehandling finder i udgangspunktet sted på grundlag af en høring,hvor myndighederne får lejlighed til at udtale sig over for ombudsmanden omklagens indhold, men ombudsmanden kan også i særlig klare tilfælde, hvor derikke udtales kritik eller gives henstilling, vælge at tage stilling til klagen udenforudgående høring.
statistik
79
Visse sager skal afvises – for tiden eller endeligt.Ombudsmanden må f.eks. ikke behandle klager over forhold,der kan påklages tilen anden forvaltningsmyndighed, før den anden forvaltningsmyndighed har truffetafgørelse(ombudsmandslovens § 14). Klager, der kommer til ombudsmanden,før eventuelle klagemuligheder er udtømt, kan derfor ikke behandles og skalafvises – i hvert fald for tiden, indtil en klageinstans eventuelt har behandletklagen.Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, omfatter ombudsmandens virksomhedikke domstolene. Derfor skal f.eks. klager over domstolene afvises, og her erafvisningen endelig.I statistikken er de forskellige tal og oplysninger forsøgt samlet under over-skuelige temaer: Hvor mange nye sager oprettede embedet? Hvor mange sagerafsluttede ombudsmanden? Hvor lang tid tog det at behandle sagerne? Dissetemaer er skilt ud til særskilt behandling i afsnittet ”Hovedtal” på side 75-77.I det følgende behandles spørgsmålene: Hvad gjorde ombudsmanden ved desager, der blev afsluttet i 2012? Hvad handlede de om? Hvilke myndigheder varberørt?
80
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Hvad gjorde vi ved sagerne?Vi afsluttede 4.297 sager i 2012. 686 (16,0 pct.) af de afsluttede sager blevrealitetsbehandlet, og 3.611 sager (84,0 pct.) blev afvist.Realitetsbehandlede sagerTil kategorien af realitetsbehandlede sager hører, som nævnt ovenfor, sager,hvor ombudsmanden gennemfører en undersøgelse med høring af den eller derelevante myndigheder og afslutter sagen med en udtalelse. Der kan være taleom klagesager, tilsynssager og sager rejst på ombudsmandens eget initiativ.Til kategorien regnes endvidere sager, der undergives en såkaldt afkortet reali-tetsbehandling. Der kan være tale om klagesager, hvor ombudsmanden efter singennemgang af oplysningerne i sagen vurderer, at der ikke er udsigt til, at enfuld realitetsbehandling af sagen vil kunne føre til kritik af myndighederne ellertil, at borgeren på anden vis kan hjælpes med udfaldet af sin sag. Sagerne af-sluttes derfor som regel, uden at der indhentes en udtalelse fra myndighederne.Typisk undersøger ombudsmanden klagen og sagen på samme måde som vedde fuldt gennemførte realitetsbehandlinger. Der kan også være tale om sager,som ombudsmanden rejser på eget initiativ, og hvor han retter forespørgsler tilmyndighederne om bestemte forhold og på grundlag af myndighedernes svarvælger ikke at foretage sig mere i sagen.Disse afkortede realitetssager er reguleret i ombudsmandslovens § 16, stk. 2,og § 17, stk. 1.I 2012 blev 399 (58,2 pct.) af de realitetsbehandlede sager afsluttet efter enafkortet behandling som beskrevet.Det sker, at en myndighed genoptager behandlingen af en sag, som følge afat ombudsmanden har bedt om en udtalelse. Sagen behandles i disse tilfældeigen hos myndighederne, og med henvisning til at sagen således ikke kan sigesat være færdigbehandlet hos myndighederne, indstiller ombudsmanden somaltovervejende hovedregel sin behandling af sagen. Det er ikke givet, at myn-dighederne ændrer deres oprindelige afgørelse, men virkningen er i praksis densamme, som hvis der var givet en henstilling til myndighederne om at genover-veje sagen.
statistik
81
I 2012 blev i alt 42 sager afsluttet på dette grundlag.162 af de fuldt ud realitetsbehandlede sager gav ikke anledning til kritik,henstilling mv. i forhold til den pågældende myndighed.83 af de realitetsbehandlede sager gav derimod anledning til kritik, henstillingmv. i forhold til den pågældende myndighed.Fordelingen på myndigheder af de realitetsbehandlede sager, herunder de 83sager, som gav anledning til kritik, henstilling mv., fremgår af tabel 1 på defølgende sider.
82
FOlkeTIngeTS OMBUdSMAndS BeReTnIng 2012
Tabel 1Realitetsbehandlede sager, herunder sager med kritik, henstilling mv., fordelt påministerområder, kommunale og regionale myndigheder samt andre myndigheder mv.omfattet af ombudsmandens kompetence1Tabel 1: Realitetsbehandlede sager i 2012
Myndighed mv.
Realitetsbehandlede sageri alt
Realitetsbehandlede sagermed kritik, henstilling mv.
A. Ministerområde (statslige myndigheder)a. Beskæftigelsesministeriets områdeb. Erhvervs· og Vækstministeriets områdec. Finansministeriets områded. Forsvarsministeriets områdee. Justitsministeriets områdef. Klima·, Energi· og Bygningsministerietsområdeg. Kulturministeriets områdeh. Miljøministeriets områdei. Ministeriet for By, Bolig og Landdistriktersområdej. Ministeriet for Børn og Undervisningsområdek. Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelsers områdel. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeris områdem. Ministeriet for Ligestilling og Kirkes områden. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsesområdeo. Skatteministeriets områdep. Social· og Integrationsministeriets områdeq. Statsministeriets områder. Transportministeriets områdes. Udenrigsministeriets området. Økonomi· og Indenrigsministeriets områdeStatslige myndigheder i alt6352216536280101401217168217526545420121031035002413113165
STATISTIkstatistik
83
Tabel 1: Realitetsbehandlede sager i 2012
Myndighed mv.
Realitetsbehandlede sageri alt
Realitetsbehandlede sagermed kritik, henstilling mv.
B. Kommunale og regionale myndighederKommuner2RegionerSærlige kommunale eller regionale enhederKommunale og regionale myndigheder i alt103271131153018
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetenceOpholdsstederSelvejende institutionerTrafikselskaberAndre myndigheder mv. omfattet afombudsmandens kompetence, i alt910100000
D. TotalStatslige myndigheder i alt (A)Kommunale og regionale myndigheder i alt (B)Andre myndigheder mv. omfattet afombudsmandens kompetence, i alt (C)Året i alt (A-C total)545131106866518083
1) Den statistiske registrering af de afsluttede sager i 2012 er foretaget i umiddelbar forlængelse af afslutningen afden enkelte sag. Tabellens afsnit A er overordnet inddelt efter de ministerier, der bestod ved årets udgang. Afsluttedesager vedrørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt efter den statistiske registrering, er på samme måde somhovedregel søgt placeret under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.2) Opgørelsen inkluderer ikke kommunale tvistnævn omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.
84
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Afviste sagerI alt blev 3.611 (84,0 pct.) af de afsluttede sager afvist, uden at der blev foretageten fuld eller afkortet realitetsbehandling af dem.Der er flere grunde til, at sager skal afvises af ombudsmanden, og kategorien”afviste sager” dækker over flere situationer:Hvis en klage indgives for sent, skal sagen afvises efter ombudsmandslovens§ 13, stk. 3. I 2012 afviste ombudsmanden 128 sager af den grund.Det sker, at den, der klager til ombudsmanden, ikke har brugt de klagemulig-heder, der var i forbindelse med sagens behandling hos de administrativemyndigheder, og at de klagefrister, der var, er sprunget. I sådanne tilfælde kanklagen ikke efterfølgende behandles af ombudsmanden. I 2012 afviste ombuds-manden 47 sager af denne art.Ombudsmanden behandler ikke klager uden for sin kompetence. Efter ombuds-mandslovens § 7, stk. 2, skal ombudsmanden afvise klager, der vedrører dom-stolene og deres virksomhed. Ombudsmanden afviser også klager over forhold,som det kan forventes, at domstolene vil bedømme. I alt 131 sager blev i 2012afvist af disse grunde. uden for ombudsmandens kompetence falder også klagerover Folketinget, herunder klager over lovgivningsspørgsmål (34 sager i alt).Det samme gælder klager vedrørende private retsforhold og klager over vissenævn, selvom de i anden sammenhæng hører til den offentlige forvaltning(ombudsmandslovens § 7, stk. 3). 226 sager blev i 2012 afvist med henvisningtil sådanne former for inkompetence.I 2012 afviste ombudsmanden samlet 391 sager, fordi klagerne lå uden forombudsmandens kompetence.1.591 klager blev afvist for tiden, fordi borgerne selv stadig havde mulighed forat klage over forholdet inden for det administrative klagesystem mv. Ombuds-manden må som nævnt ikke gå ind i en sag, før alle administrative klagemulig-heder er udtømt (ombudsmandslovens § 14). I sådanne situationer oversenderombudsmanden enten sagen til myndighederne eller henviser den, der harklaget, til selv at gøre brug af mulighederne for at klage mv. i det administrativesystem. Samtidig gør ombudsmanden vedkommende opmærksom på mulighedenfor eventuelt at vende tilbage, når klagemulighederne er udnyttet, og der ertruffet endelig afgørelse i sagen. I 988 (62,1 pct.) af de sager, der blev afvist fortiden, oversendte ombudsmanden henvendelsen til myndighederne.
statistik
85
I de 1.591 tilfælde, hvor ombudsmanden i 2012 afviste en sag for tiden, havdede personer, der havde klaget, altså som altovervejende hovedregel mulighed forat vende tilbage til ombudsmanden, hvis de fortsat var utilfredse med myndig-hedernes afgørelse og/eller behandling af sagen.I visse situationer var klagen anonym og skulle som følge heraf afvises efter om-budsmandslovens § 13, stk. 2 (14 sager i 2012). I andre tilfælde viste det sig, atder ikke var tale om en egentlig klage, men en forespørgsel eller blot materiale,der var sendt til ombudsmandens orientering (342 sager). I atter andre tilfældevar det nødvendigt at bede klageren om at præcisere sin klage, og klagerenvendte ikke tilbage, eller klageren trak sin klage tilbage (190 sager). Disse situa-tioner har vi slået sammen her i den statistiske redegørelse (punkt 1.4 i tabel 2på næste side). I 2012 havde vi 546 sådanne sager.Efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, afgør ombudsmanden selv, om en klagegiver tilstrækkelig anledning til en egentlig undersøgelse af sagen.Ombudsmandens beslutning om, at en sag skal afvises, træffes efter en gennem-gang af klagerens henvendelse og de bilag, der måtte være sendt med, men derer intet til hinder for, at ombudsmanden indhenter bilag fra myndighederne,inden klageren svares og får en forklaring på, hvorfor ombudsmanden har valgtikke at indlede en undersøgelse.I 2012 afviste ombudsmanden 908 sager med henvisning til ombudsmands-lovens § 16, stk. 1.Tabel 2 på næste side indeholder oplysninger om de registrerede afvisnings-grunde i alle sager og særskilt for kommunale og regionale sager.
statistik
87
Tabel 2Sager afvist i 2012Tabel 2: Sager afvist i 2012
Afviste sager i alt
Heraf kommunaleog regionale sager
Afvisningsgrund1. Endelige afvisninger1. Klagen var indgivet for sent(ombudsmandslovens § 13, stk. 3)2. De administrative muligheder for behandling af sagenvar ikke udtømt og kunne ikke længere udnyttes(ombudsmandslovens § 14)3. Klagen angik forhold uden for ombudsmandenskompetence, f.eks. en domstol, dommere, Folketinget,lovgivningsspørgsmål eller private retsforhold4. Forespørgsler mv. uden egentlig klage; klager, som ikke blevpræciseret, eller som blev tilbagekaldt; anonyme klager mv.5. Andre henvendelser, herunder klager, som ombudsmandenbesluttede at afvise (ombudsmandslovens § 16, stk. 1)Endelige afvisninger i alt12838
47
32
391
22
5469082.020
147297536
2. Foreløbige afvisningerDe administrative muligheder for behandling af sagenvar ikke udtømt mv. (ombudsmandslovens § 14)Foreløbige afvisninger i altTotal (1+2)1.5911.5913.6116936931.229
88
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Hvad handlede sagerne om?Hovedemnerne – dvs. hvad ombudsmandens reaktion i sagen især var rettetmod – i de 4.297 sager, der blev afsluttet i 2012, fordelte sig på følgende visinden for henholdsvis realitetsbehandlede sager (i alt 686) og afviste sager(i alt 3.611):Figur 1Realitetsbehandlede sageri 2012 fordelt efter hoved-emne (i alt 686 sager)Afgørelser (68,1%)Sagsbehandling (8,6%)Sagsbehandlingstid (6,0%)Afviste sager i 2012fordelt efter hovedemne(i alt 3.611 sager)Afgørelser (40,5%)Sagsbehandling (16,9%)Sagsbehandlingstid (20,0%)Faktisk forvaltningsvirksomhed (2,5%)Generelle spørgsmål (6,9%)Diverse (13,2%)Faktisk forvaltningsvirksomhed (6,6%)Generelle spørgsmål (10,6%)Diverse (0,1%)
Til sammenligning ser fordelingen efter hovedemne sådan ud for de realitets-sager, hvor der blev givet kritik, henstilling mv. (83 sager):Figur 2Sager i 2012 med kritik,henstilling mv. fordelt efterhovedemne (i alt 83 sager)Afgørelser (34,9%)Sagsbehandling (24,1%)Sagsbehandlingstid (24,1%)Faktisk forvaltningsvirksomhed (3,6%)Generelle spørgsmål (13,3%)
statistik
89
Ser man på, hvilke forvaltningsområder de afsluttede sager lå inden for, sertallene sådan ud:Figur 3Afsluttede sager i 2012 fordeltefter overordnet område(arkivkode) (i alt 4.297 sager)Arbejdsmarkedsretlige og socialretligesager (33,7%)Miljøret, byggeri og boliger (9,7%)Skatter og afgifter, budget og økonomi (4,8%)Erhverv og energi (4,4%)Kommuner, regioner, sundhed,udenrigsforhold og forsvar (6,7%)Transport, kommunikation og veje (2,7%)Justitsvæsenet, udlændinge mv. (25,2%)Undervisning, forskning, kirke og kultur (4,8%)Personalesager mv. (8,0%)
Hvilke myndigheder mv. var berørt?Tabel 3 på de følgende sider viser fordelingen af samtlige sager afslutteti 2012 efter involverede myndigheder mv. På ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,findes en mere detaljeret oversigt.
90
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Tabel 3Berørte myndigheder mv.1Tabel 3: Berørte myndigheder mv.
Myndighed mv.
Alle sager
Afviste sager
A. Ministerområde (statslige myndigheder)a. Beskæftigelsesministeriets områdeb. Erhvervs· og Vækstministeriets områdec. Finansministeriets områded. Forsvarsministeriets områdee. Justitsministeriets områdef. Klima·, Energi· og Bygningsministerietsområdeg. Kulturministeriets områdeh. Miljøministeriets områdei. Ministeriet for By, Bolig og Landdistriktersområdej. Ministeriet for Børn og Undervisningsområdek. Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelsers områdel. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeris områdem. Ministeriet for Ligestilling og Kirkes områden. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsesområdeo. Skatteministeriets områdep. Social· og Integrationsministeriets områdeq. Statsministeriets områder. Transportministeriets områdes. Udenrigsministeriets området. Økonomi· og Indenrigsministeriets områdeStatslige myndigheder i alt2332316147291830910278040121181584881568151302.305170181412564152463017664011971513201351101041.760
B. Kommunale og regionale myndighederKommuner2Regioner3
1.25310341.360
1.1507631.229
Særlige kommunale eller regionale enhederKommunale og regionale myndigheder i alt
STATISTIk
91
Tabel 3: Berørte myndigheder mv.
Myndighed mv.
Alle sager
Afviste sager
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetenceOpholdsstederSelvejende institutionerTrafikselskaberI alt1332184228
D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt4Statslige myndigheder i alt (A)Kommunale og regionale myndigheder i alt (B)Andre myndigheder mv. omfattet af ombuds·mandens kompetence, i alt (C)I alt (A-C total)2.3051.360183.6831.7601.22982.997
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence1. Domstole mv.52. Tvistnævn6
6220240322
6220240322
3. Andre institutioner, selskaber,virksomheder og personer uden forombudsmandens kompetenceI alt
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.292Året i alt (A-F total)4.2972923.611
1) Den statistiske registrering af de afsluttede sager i 2012 er foretaget i umiddelbar forlængelse af afslutningenaf den enkelte sag. Tabellens afsnit A er overordnet inddelt efter de ministerier, der bestod ved årets udgang.Afsluttede sager vedrørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt efter den statistiske registrering, er påsamme måde som hovedregel søgt placeret under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved åretsudgang.2) Opgørelsen inkluderer ikke kommunale tvistnævn omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3. Sager vedrørendesådanne nævn er medtaget under tabellens punkt E.2.3) På grund af ændret registreringspraksis efter indførelse af nyt elektronisk sags· og dokumenthåndteringssystemhos ombudsmanden i marts 2012 er det ikke længere muligt at oplyse tal for de enkelte regioner.4) Ombudsmanden traf i 2012 ingen beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en institution,en forening mv., som administrativt var inddraget under forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen ellerlov om offentlige myndigheders registre, skulle være omfattet af ombudsmandens virksomhed.5) Jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2.6) Organer omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.
92
Hvor meget havde Ministeriet for Børn ogUndervisning krævet ved salget af tobygninger i Rønne? Det ville en journalistgerne vide. Ministeriet gav imidlertid afslagpå aktindsigt, fordi forhandlingerne om salgaf bygningerne ikke var afsluttet. Journa·listen klagede derefter til ombudsmanden,som erklærede sig enig med ministeriet i, ataktindsigt under forhandlingerne ville afskæredet offentlige fra at forhandle som ligestilletkontraktpart.
Når en privat fællesvej skal sættes i stand, for·deler kommunen udgifterne mellem beboernepå vejen. Et ægtepar var imidlertid utilfredsmed kommunens fordeling af udgifterne, ogparret klagede til ombudsmanden. Kommunenhavde fulgt kriterierne i vejbidragsloven. Om·budsmanden mente derfor ikke, at han kunnekritisere kommunens fordeling af udgifter. Daombudsmanden ikke kunne hjælpe ægteparretmed fordelingen af udgifterne, og da dette varhelt centralt i klagen, besluttede ombuds·manden ikke at forfølge ægteparrets øvrigeklagepunkter.
Ombudsmandens opgave er at kontrollere, atmyndighederne overholder regler og love, mendet betyder ikke, at han ”holder med” klagerne.Han skal vurdere alle sager nøgternt juridisk.
Hvis ombudsmanden ikke kan hjælpe meden klages hovedspørgsmål, vælger ombuds·manden ofte også at afvise de øvrige klage·punkter.
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Urede·lighed (UVVU) gav afslag på aktindsigt i ensag om en forsker. UVVU afslog, med denbegrundelse at der var tale om en verserendesag. Ombudsmanden havde kort forindenudtalt i en lignende sag, at UVVU’s praksisikke var i overensstemmelse med offentlig·hedsloven, og han havde derfor bedt UVVUom at overveje sin praksis på området. Derforoversendte ombudsmanden den nye sag tilUVVU, så UVVU fik mulighed for at tage stillingtil, hvilken betydning den tidligere udtalelsehavde for sagen.
Selvom ombudsmanden godt kan behandleen sag, kan han vælge at sende den videre tilden involverede myndighed, f.eks. hvis hanvurderer, at borgerens problem vil kunne løseshurtigere ad den vej.
93
Er Svaneke Havn en erhvervshavn eller ej?Det blev det centrale spørgsmål i en klagesag.Kystdirektoratet mente, at det var den, oghavde derfor givet tilladelse til, at der blevanlagt en ny dækmole. En mand, som klagedetil ombudsmanden, mente derimod, at havnenikke kunne betragtes som en erhvervshavn,og at dækmolen derfor ikke var lovlig. Daombudsmanden undersøgte sagen, fremgikdet, at Bornholms Regionskommunehavde klassificeret havnen som en mindreerhvervshavn. Derfor erklærede ombuds·manden sig enig med Kystdirektoratet ogkunne altså ikke hjælpe manden.
Hvis ombudsmanden konstaterer, at enmyndigheds behandling af en sag er tilfreds·stillende, herunder at myndigheden har lagtvægt på de relevante omstændigheder, vil hantypisk meddele klager, at han ikke kan vurdereog afveje forholdene i sagen på en anden ogbedre måde end myndigheden.
En styrelse gav – med visse undtagelser – en mand aktindsigt i de oplysninger og dokumenter, dervar journaliseret på en sag. Senere viste det sig, at styrelsen havde yderligere ca. 1.500 e·mails omsagen, der ikke var journaliseret.Sagen fik ombudsmanden til at spørge styrelsen, hvilke akter der efter styrelsens opfattelse skullegives indsigt i. Styrelsen var enig med ombudsmanden i, at retten til aktindsigt ikke er afgrænsetaf, hvilke dokumenter der er journaliseret på sagen. Styrelsen var også enig i, at e·mails – afhængigtaf indholdet – kan være ”dokumenter”, som der skal gives aktindsigt i. Det var imidlertid styrelsensopfattelse, at de ca. 1.500 e·mails havde en sådan formløs og uformel karakter, at de ikke var”dokumenter” i offentlighedslovens forstand. Styrelsen valgte dog alligevel at give manden akt·indsigt i e·mailene.Da der således var enighed om reglerne i den konkrete sag, og da manden havde fået aktindsigt ie·mailene, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen.Ombudsmanden udtrykte dog undren over, at stort set ingen af de ca. 1.500 e·mails skulle væredokumenter i offentlighedslovens forstand. Ud fra styrelsens beskrivelse forekom det såledessandsynligt, at en del af disse e·mails kunne være af væsentlig betydning for sagen – og dermed atbetragte som dokumenter.
Ombudsmanden kan vælge at lukke en sag, uden at der bliver skrevet en egentlig ombudsmands·udtalelse. Det kan f.eks. ske, hvis myndighedens svar til ombudsmanden viser, at ombudsmandenog myndigheden er enige, eller hvis problemet i mellemtiden er blevet løst.
97
BIlAG A.BuDGET 2012LønudgifterEgentlig lønStudentermedhjælpereSærlige feriefridageOverarbejdePensionskassebidragTjenestemandspensionsbidragATP·bidragRefusion for barselsorlov m.m.Lønudgifter i alt43.417.000262.00022.000287.0003.253.0001.072.000113.000· 499.00047.927.000
DriftsudgifterTilskud fra UdenrigsministerietHuslejeLeasing af kopimaskinerAdministrationens tjenesterejserRepræsentation, bespisning mv.PersonalevelfærdTelefontilskudTilskud til spiseordningIt, centralt udstyr, netværk, programmelIt, klientudstyrIt, konsulentbistandDecentral efteruddannelseOversættelserTrykning af publikationer mv.Diverse tjenesteydelserKontorartiklerMøbler og andet inventarBøger og bladhold mv.Rengøring, vask og renovationHusbetjentbeklædningDriftsudgifter i alt· 900.0004.121.000254.000403.000171.000110.0007.000227.0001.249.0001.069.000254.000811.000390.000321.000900.000796.000671.0001.137.000202.0007.00012.200.000
98
Folketingets ombudsmands beretning 2012
Pensionsudgifter til tjenestemændBidrag til tjenestemandspensionPensioner til fhv. tjenestemændPensionsudgifter til tjenestemænd i alt· 1.000.000400.000- 600.000
BUDGET I ALT
59.527.000
101
BIlAG B.OVERSIGT OVER DE uDTAGNE SAGER MV.SAgeR AF AlMIndelIg InTeReSSe OpTAgeT I FOlkeTIngeTSOMBUdSMAndS BeReTnIng FOR 2012Sager, der bliver udtaget til ombudsmandens årlige beretninger, bliver løbendelagt på ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,og i ombuds-mandens database i Retsinformation(www.retsinfo.dk).Nedenfor er en samlet oversigt over de sager af almindelig interesse, som er op-taget i ombudsmandens beretning for 2012. I afsnittet om beretningen på om-budsmandens hjemmeside findes en tilsvarende oversigt, hvor de enkelte titlerfungerer som hyperlinks til de pågældende sager. Alternativt kan sagerne søgesfrem enkeltvis ved hjælp af søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden.a. BeskæftigelsesministerietIngen sager fra Beskæftigelsesministeriets sags·område er optaget i beretningen for 2012.2012-13Tvivlsomt, om mundtligt tavshedspålæg kunneanses for gyldigt.
b. Erhvervs· og VækstministerietIngen sager fra Erhvervs· og Vækstministerietssagsområde er optaget i beretningen for 2012.
f. Klima·, Energi· og Bygnings·ministerietIngen sager fra Klima·, Energi· og Bygningsministe·riets sagsområde er optaget i beretningen for 2012.
c. FinansministerietIngen sager fra Finansministeriets sagsområde eroptaget i beretningen for 2012.
g. Kulturministeriet2012-18En forfatter fik afslag på et arbejdslegat. Det fremgikikke, hvilke kriterier der var lagt til grund. Efterat myndigheden havde forklaret dette nærmerefor ombudsmanden, kunne ombudsmanden ikkekritisere afgørelsens indhold, men han kritiseredebegrundelsen.2012-23På baggrund af en konkret sag udtalte ombuds·manden sig generelt om forståelsen af bestem·melsen i § 86, stk. 1, i radio· og fjernsynsloven,hvorefter visse sager og dokumenter er undtagetfra offentlighedsloven.2012-26Efter at en ansat havde skrevet et debatindlæg ipressen, indkaldte ledelsen hende til en samtaleom hendes loyalitet. Det var i strid med reglerneom offentligt ansattes ytringsfrihed.
d. ForsvarsministerietIngen sager fra Forsvarsministeriets sagsområdeer optaget i beretningen for 2012.
e. Justitsministeriet2012-2Anmodning om aktindsigt i sag om udlevering tiludenlandsk myndighed skal ikke afgøres efterforvaltningslovens eller offentlighedslovens reglerom aktindsigt, men efter retsplejelovens regler.2012-3Udlændingemyndighederne skal give ansøgeredirekte, individuel besked om modtagelse afansøgning og sagsbehandlingstid, herunderforsinkelser. Generel information på hjemmesidekan ikke træde i stedet. Spørgsmål om notatpligtom telefoniske rykkere.
102
Folketingets ombudsmands beretning 2012
h. MiljøministerietIngen sager fra Miljøministeriets sagsområde eroptaget i beretningen for 2012.
n. Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse2012-10Ombudsmanden rejste en sag om fødeafdelingersfornødne omsorg for børn, der er født efter en senabort, og om sundhedsmyndighedernes tilsyn medafdelingernes udarbejdelse af lokale instrukser.2012-21Ombudsmanden anså oplysninger om forekomstaf en stafylokokbakterie hos kongresdeltagere formiljøoplysninger. Prøveresultater med angivelseaf navn mv. kunne undtages fra aktindsigt, menoplysninger kunne ikke undtages af hensyn tilmyndighedernes forretningsmæssige interesser.
i. Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikterIngen sager fra Ministeriet for By, Bolig og Land·distrikters sagsområde er optaget i beretningenfor 2012.
j. Ministeriet for Børn og Undervisning2012-9En elev på erhvervsuddannelsernes grundforløbkunne ikke udelukkes fra undervisningen, fordiskolen ikke mente, at der var udsigt til, at elevenville bestå.
o. Skatteministeriet2012-6Regler om, hvilke dokumenter på Skatteministe·riets område der kan udstedes uden underskrift,skal fastsættes i bekendtgørelsesform og kund·gøres i Lovtidende.2012-12Tilbagekaldelse af et bindende svar er en afgørelse.
k. Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser2012-5Selvbetjeningssystemerne minSU og mitUddan·nelseskort giver ikke mulighed for partsrepræ·sentation. De uddannelsessøgende har derforkrav på vejledning om, at de kan blive undtagetfra elektronisk kommunikation, hvis de vil brugepartsrepræsentant.2012-14Ikke tilstrækkelig hjemmel til regler i SU·bekendt·gørelsen, hvorefter udlandsstipendier kunneanvises i en væsentligt lavere kurs end kursenpå betalingsdagen.2012-22Ansættelse i flere tidsbegrænsede ansættelses·forhold og forlængelse heraf var ikke i strid medreglerne om tidsbegrænset ansættelse.
p. Social· og Integrationsministeriet2012-4Arbejdsskadestyrelsen journaliserede en klage fraen borger (A) på en anden borgers (B) sag. Fejlenførte til, at oplysninger om A blev udleveret til B, atklagen blev behandlet på B’s sag, og at A’s sag ikkeblev behandlet før et år efter.2012-7Ombudsmanden og Social· og Integrationsministe·riet var enige om, at ministeriet ikke uden udtryk·kelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindenderetningslinjer for de kommunale lægekonsulentersarbejdsopgaver.2012-8En sag om tilbagebetaling af sociale ydelser, fordiborgeren mentes at være i ”et ægteskabslignendeforhold”, var utilstrækkeligt oplyst. Ombudsman·den udtalte sig også om betydningen af tvangsind·grebslovens § 10 og om afholdelse af møder medborgeren.2012-17Ankestyrelsens begrundelse for et afslag påbehandling med kunstig befrugtning burde haveindeholdt en nærmere angivelse af de hovedhen·syn, som var indgået i styrelsens afvejning, og somhavde været bestemmende for afgørelsen.
l. Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og FiskeriIngen sager fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeris sagsområde er optaget i beretningenfor 2012.
m. Ministeriet for Ligestilling og KirkeIngen sager fra Ministeriet for Ligestilling og Kirkessagsområde er optaget i beretningen for 2012.
bILAG b.OVERSIGT OVER DE UDTAGNE SAGER MV.
103
2012-20Ankestyrelsen havde ikke godtgjort, at et påvisterhvervsevnetab ikke var en følge af en anerkendtarbejdsskade. Generelle bemærkninger om opgø·relse af erhvervsevnetab.
2012-19Afgrænsningen mellem kommuners og børn ogunge·udvalgs kompetence til at træffe afgørelsei sager om samvær med børn anbragt uden forhjemmet.2012-25Regionsrådsformands opfordring i avisartikel tilinternt samarbejde krænkede ikke medarbejderesytringsfrihed.2012-27Ombudsmanden kritiserede en række fejl begåetaf en kommune og et beskæftigelsesankenævni en sag om omberegning af en kvindes kontant·hjælp til sygedagpenge. Ombudsmanden kritise·rede bl.a., at kvinden ikke modtog en opgørelseover omberegningen.
q. Statsministeriet2012-13Tvivlsomt, om mundtligt tavshedspålæg kunneanses for gyldigt.2012-24Afslag på aktindsigt begrundet med hensynettil den interne politiske beslutningsproces fornæsten 10 år siden.
r. TransportministerietIngen sager fra Transportministeriets sagsområdeer optaget i beretningen for 2012.
s. Udenrigsministeriet2012-16Ikke aktindsigt hos Udenrigsministeriet i korre·spondance mellem det danske kongehus og dendanske ambassade i Riyadh om dronningenstildeling af storkorset til kongen af Bahrain.
t. Økonomi· og IndenrigsministerietIngen sager fra Økonomi· og Indenrigsministerietssagsområde er optaget i beretningen for 2012.
u. Kommunale og regionalemyndigheder2012-1Folkeskoler kan ikke nægte at udlevere nye skole·bøger til elever, der ikke har afleveret deres gamleskolebøger. Erstatning for bortkomne skolebøgerafgøres efter dansk rets almindelige regler omerstatning uden for kontrakt.2012-11En kommune kunne kun kræve gebyr efter offent·lighedslovens regler ved aktindsigt i ejendoms·skattebillet.2012-15En kommunal musikskoles overdragelse afMGK·undervisning (Musikalsk Grundkursus) til enanden kommunal musikskole var ikke omfattet afvirksomhedsoverdragelsesloven.
104
Folketingets ombudsmands beretning 2012
EGEN DRIFT-PROJEKTEREgen drift-projekter er generelle undersøgelser, hvor ombudsmanden gennem-går et antal konkrete enkeltsager af samme type fra typisk en myndighed for atafdække eventuelle gennemgående eller enkeltstående mangler eller fejl.Den afsluttende rapport offentliggøres på Folketingets Ombudsmands hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,og i ombudsmandens database i Retsinformation(www.retsinfo.dk).Rapporten medtages desuden i sagsoversigten i den trykteberetning for det år, hvor projektet afsluttes, og i den tilsvarende oversigt i af-snittet om beretningen på ombudsmandens hjemmeside.Der blev ikke afsluttet nogen egen drift-projekter i 2012.INSPEKTIONSSAGER1OPTAGET I FOLKETINGETS OMBUDSMANDSBERETNING FOR 2012Rapporter om og opfølgninger på ombudsmandens inspektioner foretaget ind-til den 1. november 2012 bliver løbende lagt på ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,og i ombudsmandens database i Retsinformation(www.retsinfo.dk).Efter omstrukturering af afdelingen pr. 1. november 2012er det besluttet ikke længere at lægge resultatet af alle tilsynssager på ombuds-mandens hjemmeside.Nedenstående inspektionsrapporter fra 2012 er optaget i Folketingets Ombuds-mands beretning for 2012. En tilsvarende oversigt findes i afsnittet om beret-ningen på ombudsmandens hjemmeside, hvor de enkelte titler fungerer somhyperlinks til de pågældende rapporter. Alternativt kan rapporterne søges fremenkeltvis ved hjælp af søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden.A. Inspektion af Anstalten for domfældte i Sisimiut den 3. juni 2011A.1. Opfølgning (afsluttende)B.Inspektion af Blegdamsvejens Fængsel den 15. december 2011
1
Fra den 1. november 2012 benævnttilsynssager.På disse sider anvendes betegnelserneinspektion,inspektionssagoginspektionsrapport,da alle de pågældende inspektioner er foretaget inden den1. november 2012.
bILAG b.OVERSIGT OVER DE UDTAGNE SAGER MV.
105
C.D.E.
Inspektion af de sikrede afdelinger i Specialinstitutionen Sølagerden 25. oktober 2011Inspektion af Psykiatrisk Center Ballerup den 8. oktober 2010Inspektion af botilbuddet lindegården den 27. oktober 2011
SUppleRende OplySnIngeR OM TIdlIgeRe InSpekTIOneRInspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvesterden 11. januar 2011 (FOB 2011 (A)): opfølgning (afsluttende)Inspektion af Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjyllandden 16. og 17. juni 2010 (FOB 2011 (C)): opfølgning (afsluttende)Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fraVordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011 (FOB 2011 (F)):opfølgning (afsluttende)Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille den 10.-12. november 2008(FOB 2010 (A)): opfølgning nr. 3 (afsluttende brev)Inspektion af Psykiatrisk Center København, Afdeling O, den 16. og 17. marts2009 (FOB 2010 (C)): opfølgning (afsluttende)Inspektion af Juvelhuset den 12. oktober 2010 (FOB 2010 (D)): opfølgningnr. 2 og 3 (afsluttende brev)Inspektion af Retspsykiatrisk Center Glostrup den 22. november 2007(FOB 2009 (B)): opfølgning nr. 2Inspektion af Statens Museum for Kunst (handicaptilgængelighed)den 1. oktober 2009 (FOB 2009 (E)): opfølgning nr. 2 (afsluttende)
106
Folketingets ombudsmands beretning 2012
FOlkeTIngeTS OMBUdSMAndS ARBejde I 2012 MedlIgeBeHAndlIng AF MenneSkeR Med HAndIcApOmbudsmandens redegørelse om ligebehandling af mennesker medhandicap findes på ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk,under Publikationer.
Folketingets OmbudsmandGammeltorv 22DK-1457 København KTlf. +45 33 13 25 12Fax +45 33 13 07 17www.ombudsmanden.dk[email protected]
