REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 56: Henvendelse af 28/11-13 fra Amnesty International vedr. Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Kære Morten BødskovVi har med interesse set TV-dokumentaren ”Hvad du ikke vidste om Danmark – Politiklager”,som blev vist her til aften på DR1.Programmet gennemgår tilblivelseshistorien for vores nuværende politiklagesystem - DenUafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det viser bl.a., hvordan DUP kom til verden efter etomfattende udvalgsarbejde, som blev sat i gang af daværende justitsminister Lene Espersen.Baggrunden for udvalgsarbejdet var blandt andet en række spektakulære enkeltsager, hvisbehandling og afgørelse syntes at vise, at klagesystemet – Statsadvokaterne (efteromstændighederne bistået af Rigspolitiets Rejseafdeling) - ikke var objektivt og uvildigt, men fortæt på dem, der blev klaget over – og at offentlighedens tillid til klagesystemet som følge herafvar svigtende.Politiklageudvalget fik til opgave at komme med forslag til initiativer, som kunne genskabe denfolkelige tillid til systemet og herunder, om nødvendigt, at fremkomme med forslag til ennyordning af politiklagesystemet.I 2008 udgav Amnesty International en rapport, som gennemgik de strukturelle problemer vedstatsadvokat-ordningen – at en stor del af de jurister, som behandlede klagerne hosStatsadvokaterne, var indstationerede politijurister, som efter endt turnus skulle tilbage tilpolitiet igen. Videre gennemgik rapporten et antal politiklagesager til illustration af problemerneved den manglende objektivitet og uvildighed i de konkrete afgørelser. Vi anbefalede derfor, atman erstattede Statsadvokaterne med et egentligt, uafhængigt klageorgan uden de nære båndtil politiet med selvstændig kompetence til at efterforske og afgøre (udtale kritik i) de enkelteklagesager. Kompetencen til at rejse tiltale efter straffeloven anbefalede vi, at man bevaredehos Statsadvokaterne, men afgørelsen skulle ske på grundlag af det uafhængige klageorgansefterforskning.I 2009 fremlagde regeringen et forslag – L 88 af 9. december 2009 – til et nytpolitiklagesystem, som flyttede klagesagerne fra Statsadvokaterne til et nyt organ med egnesagsbehandlere og efterforskere – som skulle blive Den Uafhængige Politiklagemyndighed.Amnesty læste lovforslaget som et reelt forsøg på at etablere en uafhængig klageinstans udende stærke kollegiale bånd og det faglige fællesskab med politiet, som prægede det gamlesystem, og som betød, at borgerne stod svagt i klagesager mod politiet. En stor sejr forborgernes retssikkerhed, erklærede vi i Amnesty dengang.

Men som TV-dokumentaren viser, lider det nye politiklagesystem under præcis de sammeproblemer, som det gamle. De gode hensigter – at få etableret et politiklagesystem, som ikke erpersonelt og organisatorisk meget tæt på politiet - er mislykkedes.DR 1-dokumentaren viser, at de 11 jurister, der arbejder hos DUP, er på orlov frapolitikredsene eller Statsadvokaterne og skal tilbage dertil efter endt tjeneste hos DUP. Der ersåledes fortsat ikke den nødvendige afstand imellem den instans, der klages over, og detpersonale, der skal behandle disse klager.Ser man på afgørelserne, er resultatet entydigt. I det gamle politiklagesystem –Statsadvokaterne – førte 1,6 % af klagerne til kritik af politiet. I det nye system er dettilsvarende tal 1,5 %. Det er altså fortsat stort set umuligt for borgerne at få medhold i en klageover politiet. Var formålet at styrke borgernes retssikkerhed, at give dem adgang til effektiveretsmidler, må man sige, at projektet er slået fejl. Var formålet derudover, at politiet sominstitution fik hjælp til at identificere og lære af egne fejl, er dette heller ikke opfyldt.Disse forhold er så alvorlige, at vi må opfordre dig til at tage problemet op med de partier iFolketinget, der stemte for den nye klageordning.En medvirkende årsag til det lave antal klagesager, der fører til kritik, kunne være, at et ukendtantal sager henlægges med den begrundelse, at den eller de indklagede betjente ikke kanidentificeres (herunder i sager, hvor de indklagede betjente ellers er fremvist på tydeligefotografier i aviserne eller i billedsekvenser i TV). I maj 2013 kontaktede Amnesty InternationalDUP for at høre, hvor mange sager, det drejer sig om, men blev oplyst om, at DUP ikke førtestatistik over antallet af sådanne sager. Vi opfordrede DUP til at føre statistik over sager, somhenlægges, fordi den indklagede ikke kan identificeres. I oktober 2013 oplyste DUP, at manfortsat ikke fører statistik over denne gruppe sager. Efter vores opfattelse er det et stortproblem, at DUP ikke fører statistik over disse sager, da det strider mod borgernes ret tileffektive retsmidler – til oprejsning og kompensation – hvis alt for mange sager lukkes medbegrundelse i, at betjente ikke kan identificeres.Vi anbefaler, at man i Danmark indfører mærkning af politiets uniformer, således som man hardet i Storbritannien og Norge, for at gøre det nemmere at finde de betjente, der måtte væreinvolveret i en sag, som en borger klager over. Ved at lette identifikationen ved hjælp af etnummer/symbol kommer man endvidere ud over det problem, at politifolk, som måtte have seteller genkendt den betjent, som borgeren klager over, kan stå med det problem, at de frygter atblive opfattet som ”sladrehanke eller stikkere”, hvis de vælger at rapportere deres iagttagelser.Dette dilemma mellem lov og ret på den ene side og korpsånden på den anden side kan ihøjere grad undgås, når borgeren kan nævne et nummer i forbindelse med klagen.Vi har noteret os dine nylige oplysninger til Folketingets Retsudvalg om, at hverken det britiskeeller det norske politi, på Justitsministeriets forespørgsel, har oplyst om negative konsekvenseraf mærkningen af politiets uniformer for politifolkenes udførelse af deres arbejde eller deressikkerhed. På den baggrund synes det hyppigst fremførte argument imod mærkning at væretilbagevist. Vi håber derfor, at du vil støtte, at en sådan ordning også indføres i Danmark.Vi skal på baggrund af ovenstående opfordre dig til:-At tage skridt til at indføre en mærkningsordning af betjentenes uniformer i Danmark,der både tilgodeser borgernes retssikkerhed og de enkelte politibetjentes sikkerhed;At undersøge, hvad der har ført til en situation, hvor stort set samtlige medarbejdere iDUP er fra – og på orlov fra – politiet og anklagemyndigheden, og hvilke overvejelserSide 2

AMNESTY INTERNATIONAL