Politiets praksis vedr. anmeldelser for voldtægt
har i de sidste par år undret mig mere ogmere. Nu skriver jeg så til jer efter at have hørt programmet ’P1 Dokumentar’ i dag kl. 14.03Voldtaget og anklaget.Af denne udsendelse og mange artikler i aviser og på hjemmesider fra de senere år fremgårdet, at der i politiet hersker den opfattelse, at mange, muligvis halvdelen af alle anmeldelserom voldtægter er falske. Sigtelser for falsk anmeldelse eller anklage om voldtægt får desværrealtid god mediedækning, som ikke modsvarer forholdet mellem domme for voldtægt ogdomme for falsk anmeldelse/anklage.Tilsyneladende får det mange politifolk til at møde anmelderen med en stor portionsynligoghørbarskepsis. Det burde være fuldstændig uhørt i vores samfund.Jævnligt, således også i programmet, hører man højtstående politifolk og presseansvarligeudtale, ’at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, og at politiet tager anmeldelser megetalvorligt og efterforsker seriøst’. Disse ord klinger hult, eftersom de ikke kan hamle op medden tilgang til anmeldelser, som tilsyneladende gennemsyrer politiet, og de få sager, sompolitiet finder det værd at prøve i retten.Der refereres i udsendelsen til undersøgelser, hvor alt for mange politifolk har en forkertopfattelse af, hvor mange falske anmeldelser der er blandt de sande.Eftersom politiets ledelse åbenbart ikke selv har været i stand til at rette ind efter fakta oghensyn til voldtægtsofres sårbarhed, som de igennem årene er blevet gjort opmærksom påigen og igen, må lovgivere og justitsministerium på banen.At bemærke er særligt:
1) Seksuel vold går som oftest ud over kvinder og børn. Af kvinderne er det igen oftest de
svageste, de yngste, de socialt dårligst stillede, de uuddannede og dem med et ringe
netværk, som ser ud til at få den dårligste modtagelse ved anmeldelse til politiet. Det er
fuldstændigt uacceptabelt!
2) Alle, som i politiet arbejder med disse sager eller tager imod anmeldelser, og alle
politifolk, som arbejder ’på gaden’ SKAL orienteres om så mange fakta på dette område som
overhovedet muligt, så myter og rygter ikke er ledende for deres tilgang til disse sager.
3) Det må være et politisk krav, at langt flere voldtægtssager kommer for retten, så
mistanken om, at politi og anklagemyndighed selv agerer domstol ved at droppe et stort
antal sager (64 % af de sager, hvor politiet har en sigtet), kan fejes bort. Politiets og
anklagemyndighedens fortsatte praksis i disse sager krænker ikke kun min retssikkerhed
som kvinde, den er en sort plet på vores retssamfund som sådan.
