Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 407
Offentligt
1405430_0001.png
Kongelig Dansk Ambassade
Washington, D.C.
RETSUDVALGET
Denver, Colorado
23.-26. september 2014
Baggrundsnotat
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Formand
Jan E. Jørgensen (V)
Jeppe Mikkelsen (RV)
Karsten Lauritzen (V)
Pernille Skipper (EL)
Peter Skaarup (DF)
Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Trine Bramsen (S)
Fra Folketinget:
Malene Maxe Petersen – udvalgssekretær Retsudvalget
Aicha Esdam – udvalgsassistent
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405430_0002.png
Lovgivning om marihuana i USA
Der eksisterer i USA modsatrettet lovgivning om marihuana på føderalt og delstatsligt niveau.
Mens føderal lovgivning forbyder anvendelse af marihuana til ethvert formål, har i alt 20
delstater og Washington, D.C. siden 1996 indført lovgivning, der afkriminaliserer eller
legaliserer brugen af stoffet i større eller mindre grad. For at imødekomme de modstridende
love, udsendte Obama-administrationen i 2009 et memo (se litteraturliste) til de føderale
anklagere, som opfordrede dem til ikke at rejse tiltale mod borgere, der distribuerer marihuana
til medicinske formål.
Senest har det amerikanske justitsministerium, Department of Justice (DOJ), i august 2013
ændret deres politik i forhold til håndhævelse af føderal lovgivning omhandlende marihuana (se
litteraturliste). Mens besiddelse og anvendelse af marihuana til ethvert formål fortsat er ulovligt
ifølge føderal lov, har DOJ givet Colorado og Washington betinget godkendelse til at legalisere
marihuana, forudsat at staterne indfører en stringent håndhævelse af deres respektive
lovgivninger, samt at legaliseringen ikke fører til en markant stigning i kriminalitet, biluheld
m.m. I juridisk forstand kan myndighederne håndhæve føderal lovgivning over for enhver
borger, der er i besiddelse af marihuana, men i praksis håndhæves føderal lovgivning dog oftest
kun ved besiddelse af særligt store mængder af stoffet.
Som et forsøg på at imødegå problemstillingen om modstridende lovgivning, har størstedelen
af de stater, der har legaliseret marihuana til medicinske formål, endvidere indført
patientregistre, som beskytter borgerne fra at blive arresteret for at være i besiddelse af en
bestemt mængde marihuana.
Føderal lovgivning
Den føderale regering tager fortsat klart afstand fra enhver legalisering af marihuana, med afsæt
i et argument om, at legalisering vil øge tilgængeligheden og anvendelsen af ulovlige stoffer og
dermed udgøre en trussel mod amerikanske borgeres – særligt unge menneskers - helbred og
sikkerhed.
På føderalt niveau klassificeres marihuana – i lighed med kokain og heroin – som et såkaldt
“Schedule 1”-stof i henhold til ”Controlled Substance Act”, der er den føderale lov til
regulering af narkotika. Schedule 1-klassificeringen indbefatter stoffer, som har stort potentiale
for at medføre afhængighed. Med denne klassificering tillægges marihuana endvidere ingen
medicinsk værdi, og salg og distribuering af marihuana er en alvorlig lovovertrædelse, som i
særligt grove tilfælde straffes med mere end 20 års fængsel. Således er der signifikant forskel på
føderal og delstatslig lovgivning.
Det bemærkes at ”Controlled Substance Act” giver delstaterne mulighed for at legalisere
marihuana, som i Colorado, men omvendt også mulighed for at indføre strengere lovgivning på
området. Se den vedhæftede analyse fra Congressional Research Service af konsekvenserne af
legalisering af marihuana for håndhævelse af føderal lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405430_0003.png
Delstatslig lovgivning
Som den første amerikanske delstat, indførte Californien i 1996 lovgivning, der legaliserede
brugen af marihuana til medicinske formål. I dag har 20 stater og Washington, D.C, indført
lignende lovgivning, hvortil kommer forskellige grader af afkriminalisering også af ”rekreativ”
brug i en række stater. Staterne Washington og Colorado har taget skridtet fuldt ud og
legaliseret den rekreative brug af marihuana, og vælgerne skal til november 2014 stemme om
tilsvarende legalisering i staterne Oregon og Alaska. Overordnet kan der på tværs af disse
delstater identificeres fem forskellige kombinationstilgange til lovgivning om marihuana:
• Forbud, jf. den føderale lovgivning
• Legalisering af marihuana til medicinsk brug
• Afkriminalisering af rekreativ anvendelse og besiddelse af specifik mængde marihuana
• Legalisering af marihuana til medicinsk brug såvel som afkriminalisering af rekreativ
anvendelse og/eller besiddelse af en specifik mængde af marihuana
• Legalisering af marihuana til medicinsk brug såvel som legalisering af rekreativ anvendelse
og/eller besiddelse af specifik mængde af marihuana (Colorado og Washington)
(se oversigt fra CNN)
Den amerikanske Højesteret fandt i sagen Gonzales vs. Raich, 545 U.S. 1 (U.S. 2005), at
forfatningen giver den føderale regering autoritet til at forbyde marihuana til alle formål. I
tilfælde hvor føderal og delstatslig lovgivning ikke harmonerer, vil føderal lovgivning således
have forrang. Dette har den – fra et dansk perspektiv – noget særlige implikation, at en borger,
der køber marihuana i en butik i Colorado eller dyrker marihuana i hjemmet – helt i
overensstemmelse med delstatens lov – samtidig kan blive anklaget for overtrædelse af føderal
lovgivning. I praksis håndhæves føderal lovgivning dog oftest kun ved besiddelse af særligt
store mængder af stoffet.
Det er værd at bemærke, at Højesterets afgørelse i Raich-sagen ikke medfører, at lovgivningen i
Californien eller andre af de stater, der har legaliseret marihuana, dermed er i strid med
forfatningen, samtidig med at afgørelsen som nævnt i praksis ikke har undermineret
delstaternes lovgivning. Grundlaget herfor er bl.a., at afgørelsen ikke pålægger den føderale
regering at rejse tiltale mod borgere, der anvender stoffet – dette er fortsat op til den føderale
regerings skøn.
Specifikt om Colorado – implikationer af legalisering
Colorado legaliserede som den første delstat i USA salg af marihuana til almindeligt
nydelsesforbrug (i lighed med tobak, alkohol m.m.), med virkning fra 1. januar 2014. Personer
over 21 år kan dermed købe op til 28,3 g (en ounce) marihuana på helt legal vis til eget forbrug.
Endvidere er Colorados borgere tilladt at dyrke op mod seks planter marihuana i eget hjem.
Det er imidlertid fortsat ulovligt at ryge marihuana på offentlige steder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved folkeafstemningen i november 2012 stemte godt 55 procent af vælgerne for legalisering af
marihuana. Afstemningen blev etableret efter Colorados Attorney General i maj 2011 havde
modtaget otte næsten identiske forslag til en folkeafstemning, der evt. kunne lovliggøre
besiddelse og brug af op til en ounce marihuana. Det varierer stærkt blandt amerikanske stater
hvor svært det er, at bringe et spørgsmål til folkeafstemning. Det vurderes, at det i Colorado er
relativt opnåeligt. Det såkaldte Title Setting Review Board godkendte i sidste ende et af
forslagene, der var til afstemning i 2012. Guvernør Hickenlooper, der er demokrat, var officielt
imod legalisering, men har accepteret udfaldet af afstemningen og vil sørge for bedst mulig
implementering af den vedtagne lov (den såkaldte Amendment 64). Samme indstilling (af
oprindelig modstand og nu pragmatisk arbejde med loven) har den republikanske Attorney
General Suthers, som Retsudvalget skal mødes med (Washington Post, 2.februar 2014).
Desuden anføres det, at hvert enkelt byråd kan afgøre, hvorvidt man ønsker at åbne op for
egentlige butikker i kommunen, eller nøjes med, at lade folk dyrke marihuana til eget brug. I
byen Lakewood vest for Denver har byrådet besluttet, at afholde en folkeafstemning i
november, hvor befolkningen skal afgøre netop det spørgsmål (The Denver Post, 15. juli 2014).
Omvendt har byrådet i Aurora øst for Denver besluttet, at lade 21 forretninger åbne i byen fra
1.oktober 2014 uden at afholde folkeafstemning (The Denver Post, 28. august 2014). Det
betyder i praksis at også indenfor staten Colorado varierer det fra by til by i hvor høj grad der
åbnes op for mulighederne i den nye lovgivning.
I forbindelse med implementeringen af de delstatslige love har guvernøren i Colorado, John
Hickenlooper, etableret en task force, der skal komme med forslag og anbefalinger. Christian
Sederberg, som Retsudvalget skal mødes med, har været aktiv i kampagnen for legalisering, og
er en del af den task force, der står for implementeringen af loven (Cannabis Business Summit).
På anbefaling af denne Implementation Task Force har Colorado fremsat et krav om, at
virksomhederne i marihuana-branchen har en såkaldt vertikal struktur. Det betyder at
virksomhederne er forpligtede til at stå for dyrkningen, bearbejdningen og fremstillingen af
marihuana, idet en samlet produktionskæde vil være lettere for myndighederne (Marijuana
Enforcement Division) at kontrollere. I forlængelse heraf har man indført en midlertidig
barriere, der gør at alle virksomheder i marihuana-branchen skal være en del af en eksisterende
medicinsk marihuanavirksomhed. Det skal være med til at sikre, at virksomhederne har den
fornødne erfaring, hvilket er en fordel for både kunder og myndigheder, der dermed har mere
tillid til produkternes kvalitet og produktion. Det bemærkes at MED er en del af Department
of Revenue, der står for at indkræve skat i Colorado – og dermed følger de officielle procedurer
i lighed med skatteindkrævning på andre områder. DoR er derfor en vigtig del af den udøvende
magt ifm. implementering af loven.
I Colorado har man endvidere indført Marijuana Inventory Tracking Solution (MITS), der
betyder, at alle planter skal påføres en stregkode, der gør det muligt for myndighederne at spore
planten fra den bliver sået til den bliver solgt.
Handlen med marihuana foregår i kontanter, da virksomhederne i branchen har oplevet
udfordringer i forbindelse med åbning af bankkonti (Deputy Attorney General Memo, Banking
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405430_0005.png
fra 14.februar, 2014). Derfor har man fra Marijuana Enforcement Divisions side krævet
videoovervågning af alle virksomheder, hvilket bidrager til politiets opklaring af indbrud, samt
potentielt har en præventiv effekt på evt. lovbrud ifm. produktionen. Ron Kammerzell, der er
Senior Director of Enforcement, Colorado Department of Revenue, og som Retsudvalget skal
mødes med, har udtalt om problemet med kontanter:
"I think of it from a business owner's point of view: you’ve got no checking account to pay
your employees, to pay your vendors, there's no paper trail or audits available — it creates
complexities at every level. It's probably the most important issue that needs to be addressed.”
(Denver Business Journal, 11. februar 2014)
Effekten af legalisering
På nuværende tidspunkt er det grundet forsinkelser i rapportering af sundhedsstatistik fra
delstatens sygehusvæsen endnu meget tidligt i forhold til identifikation af- og overblik over
konsekvenserne af legaliseringen. Det formodes, at der kan gå op til flere år, før de forskellige
sundhedsmæssige, juridiske, sociale og samfundsmæssige effekter af den vedtagne lovgivning
reelt kan vurderes i deres helhed (se litteraturliste for foreløbige konklusioner og kritik heraf fra
bl.a. Dr Larry Wolk, som Retsudvalget skal mødes med, i CBS Denver 11.august, 2014).
De få undersøgelser, der indtil videre er udarbejdet i Colorado, peger i retning af blandede
implikationer af legaliseringen. En undersøgelse fra Columbia University konkluderer
eksempelvis, at legaliseringen af marihuana har medført en stigning i bilulykker med døden til
følge på 12 % i Colorado. Endvidere viser undersøgelsen, at omtrent en tredjedel af dødsofrene
i narko-relaterede bilulykker er under 25 år, mens knap halvdelen af de tilskadekomne billister,
som blev testet positiv for marihuana, var under 25 år. Se vedlagte for yderligere undersøgelser
og artikler, der omtaler effekten af legalisering.
Til gengæld er kriminalitetsraten i Denver, hvor hovedparten af Colorados salg af marihuana
finder sted, faldet i indeværende år med godt 10 % i forhold til samme periode i 2013, bl.a. i
kraft af et fald i antallet af røverier og overfald på henholdsvis 4,8 % og 3,7 %. Det er ikke
muligt at afgøre, hvorvidt reduktionen i kriminalitetsraten kan tilskrives legaliseringen af
marihuana, men i hvert fald er kritikeres forventning om, at kriminaliteten ville stige som følge
af lovændringen, ikke slået igennem.
Industrien har siden legaliseringens ikrafttræden d. 1. januar 2014 indtil videre tilvejebragt 12,6
millioner dollars i skatter og afgifter til Colorados statskasse. Senest har indtægterne fra skatter
på salg af rekreativt brug af marihuana oversteget indtægterne på medicinsk brug, hvilket
understreger lovgivningens effekt (Washington Post, 11.september, 2014)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405430_0006.png
Litteraturliste
Brookings
1
: Hudak, J. (Juli, 2014): “Colorado’s Rollout of Legal Marijuana Is Succeeding - A
Report on the State’s Implementation of Legalization”. Brookings Center for Effective Public
Management. Online:
http://www.brookings.edu/research/reports/2014/07/colorado-
marijuana-legalization-succeeding
Cannabis Business Summit: “Christian Sederberg”
Online:
http://cannabisbusinesssummit.com/denver-2014/speakers/christian-sederberg-
esq.html
CBS Denver (11.august, 2014): “Human-Sized Rat Cages Target Teen Marijuana Use”
Online:
http://denver.cbslocal.com/2014/08/11/human-sized-rat-cages-target-teen-
marijuana-use
CNBC
2
(26.februar, 2014):”Colorado Pot Rush”:
Online:
https://www.youtube.com/watch?v=IPSESMwQpaU%20%20?
CNN (May 6, 2014) “Marijuanna Laws in the US”
Online:
http://www.cnn.com/interactive/2014/01/politics/map-marijuana/
Congressional Research Service (Sep. 9, 2014) “State Marijuana Legalization Initiatives”
Online:
http://fas.org/sgp/crs/misc/R43164.pdf
Congressional Research Service (13.januar, 2014) “State Legalization of Recreational
Marijuana”
Online:
http://fas.org/sgp/crs/misc/R43034.pdf
Denver Business Journal (11.februar, 2014): “Pot law: Panel dissects debut of marijuana sales at
DU Sturm forum”
Online:
http://www.bizjournals.com/denver/news/2014/02/11/university-of-denver-panel-
dissects.html?page=all
Department of Justice (19. oktober 2009): “Memorandum for Selected United States
Attorneys”
Online:
http://blogs.justice.gov/main/archives/192
Department of Justice (29. august 2013): “Memorandum for All United States Attorneys”
Online:
http://www.justice.gov/usao/wae/news/2014/2014_02_14_FinCin.html
Brookings er en anerkendt og upolitisk tænketank, der publicerer rapporter inden for en række områder, herunder
amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik. Brookings har udgivet en rapport of hhv. Washington og Colorados
implementering af lovgivningen, der legaliserer marihuana.
2
Den amerikanske tv-station CNBC har produceret en dokumentar om Colorados legalisering af marihuana
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405430_0007.png
Deputy Attorney General Memo, Banking (Feb. 14, 2014) “Guidance Regarding Marijuana
Related Financial Crimes”
Online:
http://www.justice.gov/usao/waw/press/newsblog%20pdfs/DAG%20Memo%20-
%20Guidance%20Regarding%20Marijuana%20Related%20Financial%20Crimes%202%2014%
2014%20(2).pdf
Marijuana Policy Project (7. juli 2014): “Arguments for Legalizing Marijuanna”
Online:
http://www.mpp.org/assets/pdfs/library/Effective-Arguments-for-Medical-
Marijuana.pdf
Penn. Medicine (26.august, 2014): “Penn Study Shows 25 Percent Fewer Opioid-Related
Deaths in States Allowing Medical Marijuana”
Online:
http://www.uphs.upenn.edu/news/News_Releases/2014/08/bachhuber/
The Denver Channel (30. april 2014): “Four men indicted for funneling Colombian cash into
Colorado pot operations”
Online:
http://www.thedenverchannel.com/news/local-news/international-money-laundering-
allegations-indictments-of-4-men-in-case-linked-to-marijuana-raids
The Denver Post (28. august 2014): “Aurora awards licenses for 21 recreational marijuana
stores”.
Online:
http://www.denverpost.com/news/ci_26424651/aurora-recreational-marijuana-
licenses-go-21-stores?source=hot-topic-bar
The Denver Post (15. juli 2014): “ Lakewood voters to decide fate of retail marijuana stores”
Online:
http://www.denverpost.com/News/ci_26151687/Lakewood-voters-to-decide-fate-of-
retail-marijuana-stores
Washington Post (25. august 2014): “Is medical marijuana the answer to America’s prescription
painkiller epidemic”
Online:
http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/08/25/is-medical-
marijuana-the-answer-to-americas-prescription-painkiller-epidemic/
Washington Post (2. februar 2014): “A ‘veto’ attorneys general shouldn’t wield” by John W.
Stuhers, a Republican attorney general of Colorado.
Online:
http://www.washingtonpost.com/opinions/a-veto-attorneys-general-shouldnt-
wield/2014/02/02/64082fc8-887e-11e3-a5bd-844629433ba3_story.html
Washington Post (11.september 2014): “Colorado marijuana tax revenues surge as recreational
sales surpass medical”
Online:
http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/09/11/colorado-
marijuana-tax-revenues-surge-as-recreational-sales-surpass-medical-for-the-first-
time/?wpisrc=nl-wnkpm&wpmm=1