Åbent brev til Folketinget.
Den 5. september 2014 stod jeg op til TV2’s nyhedsoverskrift: ”Tidligere
Taliban-krigere er i
Danmark på tålt ophold”. Efter jeg havde læst artiklen på TV2, samt øvrige medier der berettede
om den samme historie omhandlende 21 personer der pt. er på tålt ophold i Danmark, hvoraf ca.
halvdelen af dem angiveligt er tidligere Taliban-krigere, blev jeg oprigtigt skuffet og frustreret.
Jeg vil understrege, at jeg ikke kender til detaljerne i de konkrete sager om de 21 personer, men jeg
kan kun gå ud fra det jeg har erfaret via diverse medier der har berettet om historien.
Disse tidligere Taliban-krigere, der angiveligt har deltaget i krigsforbrydelser og udøvet massakrer
på kvinder og børn i Afghanistan, bevæger sig nu frit rundt i vores samfund. Det kan heller ikke
udelukkes, at nogle af dem har deltaget i kamphandlinger eller konstrueret IED’er (vejsidebomber),
der har lemlæstet eller dræbt vores soldater. For at gøre slemt værre, er de 21 personer placeret i
Center Sandholm i Nordsjælland, som praktisk set er nabo til Livgardens kaserne i Høvelte.
Livgarden er et af de regimenter i Danmark, der har haft flest udsendte soldater til Afghanistan. En
del af de soldater der har forrettet tjeneste i Afghanistan, er stadig ansat og har deres daglige gang
på kasernen i Høvelte. Nogle af disse soldater kan i princippet risikere, at dele togsæde med en
tidligere Taliban-kriger i linje E-toget på vej mod København.
Jeg kan i denne forbindelse ikke undlade at henvise til episoden i Woolwich, England i 2013, hvor
to radikaliserede personer hakkede en britisk soldat ihjel på åben gade.
Disse personer der angiveligt er tidligere Taliban-krigere udgør, efter min mening, en betydelig
trussel for vores samfund. De ved hvordan man konstruerer IED’er, de kender til våbenbetjening, de
har kamperfaring og ikke mindst vilje og motivation til at skade vesterlændinge. Grundet vores
forpligtelser til FN-konventionen der ikke tillader, at de bliver sendt retur af frygt for repressalier,
forfølgelse, henrettelse osv., bør de i stedet befinde sig i Danmark på tålt ophold. Vi går derfor på
kompromis med vores egen sikkerhed.
Jeg mener absolut vi skal leve op til vores ansvar over for FN-konventionen og de gældende
bestemmelser, men ikke for enhver pris. Hvis vi ikke kan sende dem med en enkelt billet til