Domstolsstyrelsen
Praktiserende Landinspektørers Forening
Att. Torben Juulsager
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. +45 70 10 33 22
CVR-nr. 21659509
EAN-nr. 5798000161184
J.nr. 2014-3301-0004-1
Sagsbeh. Marianne Ploug
+45 99 68 42 26
19. juni 2014
Sendt pr. e-mail til
og
Stedfæstelsesprojektet
Med henvisning til tidligere e-mailkorrespondance skal Domstolsstyrelsen
hermed vende tilbage til foreningens forslag, jf. brev af 25. november 2013.
Som tidligere oplyst var det hensigten at holde et møde i april måned 2014
med forskellige statslige interessenter for at få belyst de større perspektiver i
forslaget. Mødet måtte desværre aflyses grundet manglende tilslutning. Sty-
relsen valgte i stedet at sende forslaget i skriftlig høring blandt interessen-
terne. Styrelsen har desværre ikke modtaget tilbagemeldinger.
Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at der – inden iværksættelse af yderli-
gere tiltag på området for stedfæstelse – mere overordnet bør tages stilling
til, om der fremover skal arbejdes med geografisk stedfæstelse, og hvem der
i givet fald skal løfte opgaven, herunder især om der findes andre offentlige
eller private registre, der mere nærliggende kan håndtere opgaven. Desuden
må rammerne for finansieringen afklares. Herefter vil der kunne ske en
nærmere udredning og opstilling af løsningsmuligheder, og man vil kunne
foretage den nødvendige lovgivningsmæssige tilpasning, således at lov-
grundlaget bliver fyldestgørende i forhold til den valgte løsning.
Domstolsstyrelsen kan ikke tage initiativer i den retning, da det ligger uden
for vores myndighedsområde.
Hvis der træffes en overordnet beslutning om fortsat at arbejde med geogra-
fisk stedfæstelse, er Domstolsstyrelsen for så vidt enig i, at der er et behov
for at kunne tilbyde en bedre, nøjagtigere og mere brugervenlig geografisk
stedfæstelse.
Domstolsstyrelsen ser ikke umiddelbart visualiseringen af den geografiske
stedfæstelse som en kerneopgave under Tinglysningsretten, idet retten ikke i
øvrigt arbejder med geografiske data, men med registrering og offentliggø-
relse af rettigheder. Styrelsen vil omvendt ikke på forhånd være afvisende
over for en løsning, hvorefter visualisering af stedfæstede servitutter blev
lagt ind under den digitale tinglysning, hvis rammerne for en sådan løsning