Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF)
E-Tinglysningsgruppen
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Att. Direktør Charlotte Münter
C.c
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Tlf:
3886 1070
Web:
www.plf.dk
25. november 2013
Relancering af ”Stedfæstelsesprojektet” – et digitaliseringsprojekt i
”kritisk afvigelse”
Introduktion
Med ”Lov 539 af 08-06-2006 om ændring af lov om tinglysning (TL) og forskellige andre love”
blev kursen sat mod en ”digital tinglysning” uden væsentlige materielle ændringer i
tinglysningsloven. Der er dog enkelte undtagelser, hvoraf især kravet om ”stedfæstelse” af
servitutter ved servitutstiftelse og matrikulære forandringer er en markant ændring
(stedfæstelsen). Herved forudsættes det, at alle servitutter såvel nye som eksisterende
servitutter skal stedfæstes geografisk – nye ved stiftelsen og eksisterende ved
servitutfordeling i tilknytning til matrikulære forandringer (udstykning og arealoverførsel)
1
.
Her fire år efter idriftsættelsen af den digitale tinglysning kan de praktiserende
landinspektører, som er de primære private aktører omkring stedfæstelsen
2
(dataleverandør
og bruger) konstatere, at de betydelige ressourcer, der har været anvendt på
stedfæstelsesopgaven især i forbindelse med stedfæstelse af eksisterende servitutter,
hverken har bidraget til at skabe en sammenhængende, enkel og effektiv offentlig-privat
opgavevaretagelse eller til at skabe det forventede overblik over retstilstanden på den
enkelte ejendom.
Den samfundsmæssige nytteværdi (øget effektivisering, god digital service) er udeblevet,
hvilket er et resultat af, at både det juridiske og det tekniske grundlag står i vejen for at skabe
et effektivt digitalt grundlag for retlige og forvaltningsmæssige beslutninger:
• regelgrundlaget er mangelfuldt
• teknologien (system) er mangelfuld og udvikles ikke
• data- og serviceansvar er uklart
• det økonomiske ansvar er mangelfuldt
1
TL § 10, stk. 5 ” Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives”
TL § 22, stk. 1 ” Forinden en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, skal der foreligge
attest fra retten om den geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke af grundstykkerne
disse påhviler. Som grundlag for denne attest kan retten forlange en erklæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske udstrækning af servitutter.”
2
Landinspektørbranchen har leveret 94 % af de i alt 206.537 registrerede stedfæstelser, der er gennemført i
perioden fra den digitale tinglysnings idriftsættelse 8. september 2009 og frem til 19. december 2012. Heraf vedrører 81.474
stedfæstelser eksisterende servitutter tinglyst før 8. september 2009.