Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 365
Offentligt
1396391_0001.png
Skrevet af
Jacob Mchangama
d. 4. september 2014
Logning: I strid med EU’s Charter?
Sammenfatning af analysen
Siden ikrafttrædelsen af de såkaldte logningsregler i 2007 har det været diskuteret, om forpligtelsen til at lagre
en række persondata går for vidt i forhold til bl.a. privatlivets fred. Logningsbekendtgørelsen omfatter bl.a.
oplysninger om, hvem danske borgere ringer til, sms’er med, og hvilke mobilmaster deres mobiltelefon kobler
sig på. Den 8. april 2014 afsagde EU-Domstolen en afgørelse, der erklærede EU's logningsdirektiv for
uforeneligt med netop beskyttelsen af privatlivets fred og persondata i EU's Charter om Grundlæggende
Rettigheder. EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på tre forhold: (i) Indgrebets omfattende karakter, hvorved så
godt som alle europæiske borgere får deres tele- og internetdata lagret (ii) manglende garantier mod misbrug
og (iii) varigheden af lagringsperioden.
Justitsministeriet har i et notat om dommen konkluderet, at den danske logningsordning sandsynligvis ikke er
i strid med Charteret. Justitsministeriet lægger dog primært vægt på, at de danske regler – der ligesom
direktivet omfatter masselagring af teledata og visse internetdata – indeholder retssikkerhedsgarantier og en
afgrænset opbevaringsperiode. Det må dog anses for tvivlsomt, om Justitsministeriets konklusion lægger
tilstrækkelig vægt på det forhold, at de danske logningsregler Det må dog anses for tvivlsomt, om
Justitsministeriets konklusion lægger tilstrækkelig vægt på det forhold, at de danske logningsregler, og den
deraf følgende lagring af persondata, griber ind i alle danske borgeres privatliv uden krav om mistanke eller
lignende griber ind i alle danske borgeres privatliv uden krav om mistanke eller lignende. Netop dette forhold
spiller en afgørende rolle i EU-domstolens dom, samt i en række relevante afgørelser fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD), som EU-domstolen også henviser til.
Justitsministeriets notat behandler dog kun dette spørgsmål særdeles overfladisk uden at gå ind i en nærmere
diskussion af, hvorvidt indgrebet kan retfærdiggøres som ”strengt nødvendigt” dvs. en vurdering af
proportionaliteten. Endvidere undlader Justitsministeriets notat at medtage to meget relevante domme fra
den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (S & Marper v UK og M.K. v France), der begge er nyere og mere
direkte relevante for logningsproblematikken end den afgørelse (Weber & Saravia), som Justitsministeriet
inddrager. I de to førstnævnte domme fra EMD konkluderes det, at lagring af persondata uden krav om
Logning: I strid med EU’s Charter?
Justita
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396391_0002.png
Skrevet af
Jacob Mchangama
d. 4. september 2014
mistanke eller anden afgrænsning er uproportionelt og, i S. & Marper, at selv udførlige retssikkerhedsgarantier
rettet mod misbrug ikke kan afhjælpe dette.
Det styrker antagelsen om, at EU-Domstolens dom skal fortolkes således, at EU's Charter ikke tillader
masseindsamling af persondata uden mistankekrav eller andre afgrænsninger i den omfattede personkreds.
Denne konklusion deles af to EU-rets eksperter, der af den liberale og grønne gruppe i Europarlamenter blev
anmodet om at udfærdige en detaljeret rapport om konsekvenserne af EU-domstolens afgørelse.
Også professor Søren Sandfeld Jacobsen fra Aalborg Universitet og professor Steve Peers fra Exeter Universitet
har konkluderet, at dommen mest nærliggende skal fortolkes som indebærende et forbud mod
masseindsamling af persondata, som tilfældet er med de eksisterende danske logningsregler. Endvidere kan
det nævnes, at den østrigske forfatningsret efter EU-domstolens afgørelse har erklæret de østrigske
logningsregler i strid med retten til privatliv. Det samme er sket i Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
På den baggrund konkluderes det, at der er stærke holdepunkter for at antage, at de danske logningsregler
ikke er forenelige med EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Anbefaling
Det anbefales derfor at foretage yderligere ændringer af logningsbekendtgørelsen således, at der alene kan
foretages logning af persondata vedrørende konkrete personer, som, politiet har en formodning om, er
involveret i alvorlig kriminalitet, og at de loggede data derefter alene kan udleveres i henhold til reglerne i
Retsplejeloven, der kræver mistanke og retskendelse.
En sådan to-ledet ordning vil drastisk mindske omfanget af logningsreglerne således, at de ikke omfatter
almindelige borgere, men alene personer, der på baggrund af en rimelig formodning om involvering i alvorlige
strafbare forhold, er kommet i politiets søgelys. En sådan ordning vil særligt være relevant i forhold til
personer, som er blevet radikaliseret og færdes i ekstremistiske miljøer, men hvor der (endnu) ikke foreligger
en konkret mistanke om eksempelvis terrorplaner eller lignende. Også personer, der er medlemmer af eller
færdes i rockerbander eller grupper, der er kendt for at begå organiseret kriminalitet, men ikke er omfattet af
Logning: I strid med EU’s Charter?
Justita
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396391_0003.png
Skrevet af
Jacob Mchangama
d. 4. september 2014
en konkret mistanke, ville kunne omfattes af ordningen. Logning må dog ikke foretages alene på grund af
politisk aktivitet, religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst, ligesom Datatilsynet og tilsynet med
efterretningstjenesterne bør foretage kontrol med denne nye ordning.
Det må forventes, at en sådan ordning ville reducere omfanget af personer, hvis data logges, fra millioner til
hundreder eller tusinder og de loggede data fra milliarder til tusinder eller titusinder, hvilket selvagt også vil
reducere risikoen for misbrug. Selvom betingelserne fra logning indsnævres kraftigt, vil de eksisterende
retssikkerhedsmæssige garantier dog stadig gælde, hvorfor det alene er alvorlig kriminalitet, der er relevant
for logning, ligesom udlevering af data vil kræve mistanke og retskendelse udstedt af uafhængige domstole.
Med en sådan ordning vil de danske logningsregler langt bedre afspejle de afgrænsningskrav, der lægges vægt
på af både EUD og EMD som led i den samlede proportionalitetsvurdering. Det skal derudover bemærkes, at
reglerne i udbudsbekendtgørelsen og teleloven, der bl.a. angiver, hvilke oplysninger teleselskaberne skal lagre
af bogførings- og debiteringshensyn, giver politiet mulighed for at opnå adgang til en del af de data, der er
omfattet af logningsbekendtgørelsen jf. reglerne i Retsplejeloven. Disse regler bør således også revideres, dog
således at de afspejler, at der er videre adgang til lagring af data mhp bogføring- og debiteringshensyn i
henhold til Charteret og EMRK.
Logning: I strid med EU’s Charter?
Justita
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
3