Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1396017_0001.png
Arbejdsgruppen vedrørende datasikkerhed
under Retsudvalget
Att.: Birgitte Toft-Petersen
Sendt per email til:
[email protected]
IT-Politisk Forening
c/o Niels Elgaard Larsen
Århusgade 35, 1.
2100 København Ø
E-mail : [email protected]
Web : http://www.itpol.dk
Dato
: 29. august 2014
Høringsvar vedr. Beretning nr. 3
(nedsættelse af parlamentarisk
arbejdsgruppe for datasikkerhed)
IT-Politisk Forening takker for muligheden for at afgive
høringssvar om denne beretning fra Retsudvalget og
Kulturudvalget. Vi er meget enige i, at der er behov for en
bedre beskyttelse af borgernes persondata og deres ret til
privatliv. Det gælder såvel i forhold til private
virksomheder som offentlige institutioner.
Udvalgene planlægger at nedsætte to parlamentariske
arbejdsgrupper, som forventes at beskæftige sig med en
lang række emner fra logningsbekendtgørelsen, TV-
overvågning, persondatabeskyttelse- og lovgivning,
privacy by design til privacy impact assessments.
Arbejdsgrupperne skal aflægge foreløbig rapport inden
Folketingets åbning primo oktober, og en endelig rapport
inden udgangen af 2014.
Efter vores vurdering er denne tidshorisont ikke realistisk,
hvis arbejdsgrupperne skal producere en rapport med en
substantiel analyse af de databeskyttelsesproblemer, som
det danske samfund står over for, og hvis
arbejdsgrupperne skal komme med konstruktive forslag til
hvordan vi forbedrer forholdene på dette område.
Det er vores umiddelbare vurdering, at problemerne
omkring persondatabeskyttelse i Danmark er ganske
alvorlige, og at den aktuelle misbrugssag med Nets og Se
og Hør reelt bare er toppen af isbjerget. Det skyldes flere
ting.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På det offentlige område har vi i Danmark en lang tradition
for store centrale databaser, hvor borgerne er registreret
med CPR nummer. Der er samtidig stor velvillighed til at
stille disse data til rådighed for andre offentlige
myndigheder og andre formål end dem, som data
oprindeligt er indsamlet til. Det betyder, at mange
offentlige ansatte har adgang til ofte ganske følsomme
oplysninger om borgerne. Det skaber en større risiko for
misbrug, som man prøver at løse med kontrol og logning af
adgangen til data.
Men der er også risikoen for at data lækkes fra systemerne
ved en systemfejl, eller at hackere bryder ind i
systemerne. De store centrale databaser, hvor CPR
nummer altid er indgangen, gør konsekvenserne af
systemfejl eller hacking langt værre. Brugen af CPR
nummer i alle systemer gør det nemt at sammenkæde
forskellige oplysninger om borgeren. Jo flere oplysninger
om borgerne som hackere kan sammenkæde, desto større
er risikoen for identitetstyveri eller andet datamisbrug.
Udformningen af de danske databaser med
personhenførbare oplysninger er med andre ord ikke
designet hensigtsmæssigt med henblik på den bedste
beskyttelse af persondata. Man har ikke i tilstrækkelig grad
indtænkt privacy i designet, og problemet vokser i og med
antallet af centrale databaser er stigende.
En lang række nye og gamle opgaver er blevet digitaliseret
på en sådan måde, at der er skabt nye centrale databaser
med personhenførbare oplysninger, uden at der tages
stilling til de deraf følgende risici for datamisbrug. De tre
følgende 3 eksempler illustrerer dette udmærket:
1. Med klippekort og månedskort kunne borgerne bruge
den offentlige transport uden at de enkelte rejser
blev registreret. Med rejsekortet bliver borgernes
rejser registreret på CPR-nummer niveau.
2. Vores el-målere skal erstattes af ”intelligente” el-
målere, som kan fjernaflæses, og det er meningen at
husstandens strømforbrug skal aflæses hver time.
Disse oplysninger vil afsløre en masse detaljer om
borgernes privatliv, f.eks. hvornår vi er hjemme.
3. Der er løbende overvejelser om roadpricing, og
Trængselskommissionen har udarbejdet en rapport
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om dette. Trængselskommissionens forslag ville
imidlertid indebære en registrering af alle bilture i
stil med rejsekortet, og altså en ny central
registrering af borgernes færden i det offentlige rum.
Et fælles træk ved de tre eksempler er, at ingen
tilsyneladende har overvejet om opgaven (betaling for
offentlig transport, elektricitet eller roadpricing) kunne
løses uden opbygning af store centrale databaser med
persondata. Tværtimod virker det som om, at den nye
registrering er blevet set som en helt naturlig udvikling i
stedet for den betragtning, at den bedste beskyttelse af
persondata består i at registrere så få persondata som
muligt, og at registrere data der er så svært
personhenførbare som muligt.
De tre eksempler er i virkeligheden forholdsvis trivielle i
den forstand, at der eksisterer gode (sikre) løsninger, i
hvert fald på proof-of-concept niveau. Men der er
naturligvis mange andre databeskyttelsesproblemer i den
offentlige sektor, som er langt sværere at løse. Det gælder
ikke mindst sundhedsdata, specielt hvis man ønsker at
bruge sundhedsdata til andre formål end behandlingen af
borgerne, f.eks. forskning.
Problemerne er så komplekse, at det efter vores vurdering
er nødvendigt at indrette de offentlige systemer efter
andre principper end det sker i dag, hvor vi har store
centrale databaser der let kan sammenkædes fordi CPR-
nummeret er brugt overalt. De databeskyttelsesproblemer
som vi står over for, kan ikke, på længere sigt, løses alene
ved en bedre kontrol med adgangen til data.
I januar 2011 udgav IT- og Telestyrelsen en rapport ”Nye
digitale sikkerhedsmodeller - et diskussionspapir”, som
indeholdt mange visionære tanker om indretningen af
offentlige IT-systemer. Vi er ikke bekendt med, at dette
arbejde er blevet videreført efter 2011.
IT-Politisk Forening skal derfor opfordre til, at det tidligere
arbejde med ”nye digitale sikkerhedsmodeller” kommer til
at indgå i den brede afdækning som de to arbejdsgrupper
forventes at udføre. Det vil falde naturligt ind under
”privacy by design”, som i forvejen er angivet blandt de
ønskede arbejdsopgaver.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396017_0004.png
IT-Politisk Forening anmoder samtidig om at deltage i
arbejdsgruppen vedrørende datasikkerhed under
Folketingets Retsudvalg.
Referencer
”Nye digitale sikkerhedsmodeller - et diskussionspapir”, IT-
og Telestyrelsen, januar 2011.
http://digitaliser.dk/resource/781482
4