Folketingets Retsudvalg
Att.: Birgitte Toft-Petersen
29-08-2014
Sag nr. 14/2255
Dokument 44378/14
Katrine Stokholm
Beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der
skal undersøge mulighederne for en bedre beskyttelse af personføl-
somme oplysninger og et effektivt tilsyn med offentlige institutioner så-
vel som private virksomheders behandling af disse.
Det er afgørende, at borgerne har tillid til, at der fuld fortrolighed om deres
personfølsomme oplysninger. Her er der særligt behov for, at borgerne fort-
sat har tillid til håndteringen af personfølsomme data i kommuner, regioner
og staten.
Danske Regioners mener, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til
at sikre fortrolighed om personfølsomme oplysninger. Udfordringen er så-
ledes at styrke håndhævelsen af den gældende lovgivning. Danske Regioner
finder ikke, at der er behov for et strammere regelsæt på området.
Endvidere er det Danske Regioners vurdering, at der ikke er behov for at
ændre på den danske linje i forhold til arbejdet med en ny EU-
direktiv/forordning om persondatabeskyttelse. Der bør som hidtil arbejdes
for, at der kan udveksles relevante data om patienter mellem behandlende
parter inden for sundhedsvæsenet. Endvidere bør der som hidtil være mu-
lighed for at gennemføre forskning under løbende kontrol fra Datatilsynet.
Danske Regioner vil understrege vigtigheden af at have en nuanceret drøf-
telse af datasikkerhed. Datasikkerhed går på tværs af politik- og ressortom-
råder. Løsningerne skal tage højde for, at brug af data en forudsætning for
kommunale og regionale kerneopgaver. Endvidere er data en forudsætning
for at generere ny viden samt skabe innovation og vækst, herunder nye og
bedre behandlingsformer i sundhedsvæsenet.