Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 36
Offentligt

UDSATHED FOR VOLD OG ANDREFORMER FOR KRIMINALITETOfferundersøgelserne1995-96 og 2005-12

AfFlemming Balvig, Britta Kyvsgaard& Anne-Julie Boesen Pedersen

Oktober 2013Københavns Universitet * JustitsministerietDet Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet

ISBN978-87-92760-54-8

Indhold1.2.OVERSIGT OG SAMMENFATNING ................................................................................................................. 4INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 122.12.22.33.UNDERSØGELSENS DATA OG METODE.............................................................................................................. 13OM STATISTISK SIGNIFIKANS............................................................................................................................ 18OM REGRESSIONSANALYSER............................................................................................................................ 19

TYVERI ................................................................................................................................................................. 213.1TYVERI2005-12 .............................................................................................................................................. 243.2TYVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING.................................................................................................... 253.3ØKONOMISK MØRKETAL FOR TYVERI............................................................................................................... 283.4INDBRUD I PRIVATE HJEM................................................................................................................................. 313.5FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI OG INDBRUD........................................ 343.5.1Udsathed for tyveri ................................................................................................................................. 353.5.2Udsathed for indbrud ............................................................................................................................. 36

HÆRVÆRK .......................................................................................................................................................... 384.14.24.34.4HÆRVÆRK2005-12 ......................................................................................................................................... 40HÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING............................................................................................... 42ØKONOMISK MØRKETAL FOR HÆRVÆRK.......................................................................................................... 43FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK........................................................ 46

VOLD ..................................................................................................................................................................... 485.1VOLD1995-96, 2005-06OG2011-12 ............................................................................................................... 535.1.1Voldens omfang og udvikling ................................................................................................................. 535.1.2Voldens grovhed og alvorlighed ............................................................................................................. 555.1.3Voldens demografi: Køn og alder........................................................................................................... 585.1.4Voldens art ............................................................................................................................................. 605.1.5Hvornår skete volden? ............................................................................................................................ 615.1.6Alkohol og stoffer ................................................................................................................................... 635.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold .................................................................................................... 655.2VOLD2005-12 ................................................................................................................................................. 675.3ÅRSAGER TIL VOLD2008-12 ............................................................................................................................ 715.3.1Hadforbrydelser i forbindelse med vold ................................................................................................. 735.3.2Hadforbrydelser generelt ....................................................................................................................... 745.4PARTNERVOLD................................................................................................................................................. 765.4.1Demografien for partnervold.................................................................................................................. 775.4.2Alvorlighedsgraden af partnervold......................................................................................................... 785.4.3Karakteren af partnervold ...................................................................................................................... 805.5FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD................................................................ 835.5.1Udsathed for vold på offentlige steder.................................................................................................... 835.5.2Udsathed for vold i private hjem ............................................................................................................ 845.5.3Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v. ........................................................ 865.5.4Udsathed for vold i det hele taget ........................................................................................................... 87

RØVERI ................................................................................................................................................................. 896.16.26.36.46.56.66.76.8RØVERIERNES DEMOGRAFI............................................................................................................................... 92KARAKTERISTIKA VED RØVERIERNE................................................................................................................ 93HVORNÅR SKER RØVERIERNE.......................................................................................................................... 95RØVERIERNES GROVHED OG ALVORLIGHED..................................................................................................... 96ALKOHOL OG STOFFER..................................................................................................................................... 99UDBYTTE......................................................................................................................................................... 99OFRENES REAKTION PÅ RØVERIERNE............................................................................................................. 101FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR RØVERI........................................................... 103

TVANGSSAMLEJE ........................................................................................................................................... 1057.1OFRE OG GERNINGSMÆND............................................................................................................................. 1077.2GERNINGSSITUATIONEN................................................................................................................................. 1087.3TVANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED.......................................................................................... 1097.4ANMELDELSE TIL POLITIET............................................................................................................................ 1117.5FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE............................................ 1137.5.1Udsathed for tvangssamleje.................................................................................................................. 1137.5.2Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt. .................................................. 1157.5.3Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er en bekendt. .............................................. 116

DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING ........................................................................................ 1188.18.28.3KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL1986................................................................................................ 118KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL2012................................................................................................ 119KRIMINALITETEN2012 .................................................................................................................................. 121

BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET ................................................ 1269.19.29.39.49.5DEMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET2012 ........................................................................................... 126UDSATHED FOR KRIMINALITET OG ANGST FOR KRIMINALITET....................................................................... 127FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT VÆRE ANGST FOR KRIMINALITET................................................ 127UDVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET.................................................................................................... 129DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET............................................................................ 130

10.11.

LITTERATUR .................................................................................................................................................... 134SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................ 139

1. OVERSIGT OG SAMMENFATNINGFørste gang i 1995 og siden 2005 løbende er der gennemført landsdækkende, repræsentative inter-viewundersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold eller trusler om vold. Fra2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri og tvangssam-leje.De overordnede resultater kan sammenfattes på følgende måde:Tyveri12 pct. af de 16-74-årige angav at have været udsat for tyveri i 2012. Denne andel er uændret i for-hold til de seneste år, men lavere end i begyndelsen af det nye årtusinde.Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri, der har været ret konstant i mange år, hænger nøje sammenmed værdien af det stjålne.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for tyveri forøges, hvis man er en mand,hvis man er ung eller yngre, hvis man er selvstændig erhvervsdrivende eller studerende, hvis man erbosat i Hovedstadsregionen, hvis man hyppigt går ud for at more sig, hvis man ejer flere forbrugs-goder, og hvis man er indehaver af en butik eller virksomhed. Pensionister og gifte har derimod enmindre risiko end andre for at blive udsat for tyveri.Omfanget af indbrud, der indgår som en del af tyverierne, behandles endvidere selvstændigt fra ogmed denne offerundersøgelse fra 2012. 3 pct. af danskerne i alderen 16-74 år angiver, at have væretudsat for indbrud i deres private hjem i 2012.Det økonomiske omfang af skader fra indbrud ligger på omtrent 4 mia. kr., og ved hvert enkelt ind-brud er der i gennemsnit stjålet for knap 34.000 kr.Ligesom tilfældet er for simpelt tyveri, stiger anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud i takt med,hvor meget der er blevet stjålet for, men selv ved indbrudsforsøg er anmeldelsestilbøjeligheden gan-ske stor.Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive udsat for indbrud forøges, hvis man har en indkomstunder 100.000 kr. eller på mindst 550.000 kr., og at denne risiko er mindre for personer med bopæli Region Nordjylland end i det øvrige land.

Hærværk5 pct. angiver i 2012 at have været udsat for hærværk, hvilket er det samme som i 2009, men enanelse lavere end niveauet for 2010 og 2011. Risikoen for at blive udsat for hærværk har i de sene-ste fire år været signifikant lavere end i de tidligere år. I 2010 og 2011 sås en tendens til, at perso-ner, der havde været udsat for hærværk, havde en forøget risiko for at blive udsat igen, men denneudvikling ses ikke i 2012.Anmeldelsestilbøjeligheden, der er vokset siden de første offerundersøgelser vedrørende hærværk,er blandt andet afhængig af, hvor stort et beløb der er ødelagt for, samt af ofrets alder.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for hærværk forøges, hvis man har en højindkomst, hvis man er man bosat i region Hovedstaden, Sjælland eller Syddanmark, hvis man erselvstændig erhvervsdrivende, hvis man hyppigt går ud for at more sig, hvis man ejer flere for-brugsgoder, og hvis man er indehaver af en butik eller virksomhed. Personer over 39 år, pensioni-ster, studerende og gifte og tidligere gifte (dvs. enker og fraskilte) har derimod en mindre risiko forat blive udsat for hærværk.VoldI årene 2009-12 har risikoen for at blive udsat for vold ligget på cirka halvanden pct., hvilket er sig-nifikant lavere end i 2008, hvor samme andel var 2 pct. Ses på risikoen for reviktimisering, er ande-len af ofrene, der udsættes for vold mere end én gang, øget i 2011 og 2012 i sammenligning medtidligere.Forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er størst i de unge år, hvorefter den afta-ger. Det er i langt de fleste tilfælde mænd, der er gerningspersoner. Fra 1995-96 til 2011-12 er dersket et fald i de yngste gruppers udsathed for vold.Der er siden 2005-06 sket en stigning af andelen af voldstilfælde, hvor der benyttes våben eller red-skab, samt en stigning i voldstilfælde med mere end én gerningsperson.Fra 1995-96 til 2005-06 er der sket en stigning i andelen, der udsættes for vold på arbejds- elleruddannelsessted, men denne andel falder igen i 2011-12. Andelen, der udsættes for værtshusvold, ersiden 1995-96 blevet mindre, mens andelen, der udsættes for vold på gaden, er steget. I øvrigt er derikke sket store forandringer fra midten af 1990‟erne til i dag med hensyn til arten af gerningssted.Andelen af alkoholpåvirkede gerningsmænd er faldet en del siden 1990‟erne, mens andelen, der varpåvirkede af andre stoffer end alkohol, er steget. Samlet set er der dog i dag færre påvirkede ger-ningspersoner end tidligere.

Totalt set er der sket en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold efter 1995-96.Omtrent 12 pct. af ofrene for vold og/eller røveri i perioden 2008-12 angiver, at forbrydelsen moddem helt sikkert eller muligvis var en hadforbrydelse, betinget af racisme og/eller homo- eller trans-fobi. Denne andel lå i 2011 og 2012 på et højere niveau end tidligere.Der er gennemført tre analyser med henblik på at anskueliggøre, hvilke forhold der hænger sammenmed risikoen for forskellige former for vold: vold på offentlige steder, vold i private hjem og voldpå arbejdspladsen. Disse analyser tegner lidt forskellige profiler af personer, der har en øget risikofor at blive udsat for vold. Yngre mænd, der hyppigt går ud om aftenen for at more sig, har størrerisiko end andre for at blive udsat for vold på et offentligt tilgængeligt sted, mens unge – bådemænd og kvinder – der relativt sjældent går ud, måske fordi de mangler ressourcer på grund af ar-bejdsløshed, har en forøget risiko for at blive udsat for vold i private hjem. Vold på arbejdspladsener – næppe overraskende – derimod en øget risiko for mennesker i arbejde, herunder især kvinder,hvilket nok skyldes, at de udsatte hyppigt arbejder inden for plejesektoren med vanskelige klienter.Voldens karakter er således i høj grad relateret til livsstil og til muligheder.En overordnet analyse vedrørende den generelle risiko for at blive udsat for vold viser, at yngreugifte mænd, der hyppigt er ude om aftenen, har en større risiko end andre.RøveriKnap 1 pct. angiver at have været udsat for røveri i 2012, hvilket ikke er signifikant højere end ni-veauet i 2011, men en mindskning i forhold til 2010. Meget tyder på, at en del af de adspurgte op-fatter trick- og tasketyverier som røverier. Det afspejler sig også i, at flere kvinder end mænd angi-ver, at de har været udsat for røveri.I langt de fleste røverisager er ofret alene blevet truet, idet 93 pct. af røveriofrene i årene 2008 til2012 angiver, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet. Mere end 4 ud af5 betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, men det er kun ganske få af ofre-ne, der synes, at røveriepisoden har påvirket dem og deres liv på markant vis.Mere end tre fjerdedele af de offerrapporterede røverier anmeldes til politiet af enten ofret selv elleraf en anden. Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomisketab ved røveriet.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for røveri – eller det, den adspurgte opfat-ter som røveri – forøges, hvis man er ung, hvis man er man bosat i region Hovedstaden eller region

Sjælland, hvis man hyppigt går ud for at more sig, og hvis man er indehaver af en butik eller virk-somhed. Gifte personer har derimod en mindre risiko for at blive udsat for røveri.TvangssamlejeAndelen, der rapporterer om tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste 12 måneder, svarertil omtrent 2.900 kvinder. Med et sikkerhedsinterval på 95 pct. er der tale om mindst 2.100 og hø-jest 3.800. I cirka halvdelen af tilfældene drejer det sig om forsøg på tvangssamleje.Ofrene for tvangssamleje er meget unge, idet over halvdelen var under 25 år.Mere end to tredjedele af tvangssamlejerne er foregået i en privat bolig, mens en sjettedel er foregå-et udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.Fire ud af ti gerningsmænd er en nuværende eller tidligere partner, hvilket kan være med til at for-klare den lave anmeldelsesprocent, idet kun omkring hvert fjerde tvangssamleje er anmeldt til poli-tiet. Halvdelen af dem, der ikke anmelder, begrunder det med, at de ikke syntes, der var grund tildet, mente ikke, det var noget kriminelt, troede ikke, det ville hjælpe noget, eller havde ikke lyst tilat anmelde det.Der er gennemført tre analyser for at anskueliggøre, hvilke forhold der påvirker risikoen for at bliveudsat for forskellige typer af tvangssamleje. Der er tale om en analyse af den generelle udsathed fortvangssamleje, udsathed for tvangssamleje af en kendt gerningsmand og udsathed for tvangssamlejeaf en ukendt gerningsmand. Alle analyser viser, at ung alder, lav indkomst og arbejdsløshed øgerrisikoen tvangssamleje, mens det at være gift mindsker risikoen for at blive udsat herfor.Samlet kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller vold)I 2012 var i alt 16 pct. udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk, hvilket sammen med 2009 erdet lavest målte niveau siden 2005.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet øges, hvis man er mand,hvis man er ung eller yngre, hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, hvis man er man bosat iregion Hovedstaden, hvis man hyppigt går ud om aftenen og ud for at more sig, hvis man ejer flereforbrugsgoder, og hvis man er indehaver af en butik eller virksomhed. Pensionister og gifte perso-ner har derimod en mindre risiko for at blive udsat for kriminalitet.Angst og bekymring for kriminalitetI 2012 var det 10 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres personli-ge risiko for at blive udsat for kriminalitet. I 2010-12 er denne andel signifikant lavere end den var i

de foregående år. Samtidig er andelen, der aldrig tænker på denne risiko, højere i årene 2009 til2012 end i de tidligere år.I øvrigt viser undersøgelsen, at kvinder er mere angste for at blive udsat for kriminalitet end mænd,at personer mellem 25 og 39 år er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet, end de øvrigealdersgrupper, at personer med høje indkomster er mindre angste end dem med de lavere indkom-ster, at arbejdsløse og pensionister som hovedregel er mere angste for at blive udsat for kriminalitetend øvrige, at de, der bor i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er mindre angste for at bliveudsat for kriminalitet end beboerne i de øvrige regioner, at de, der hyppigt går ud om aftenen ermindre angste for at blive udsat for kriminalitet end dem, der sjældnere går ud, og at de, der harværet udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for at blive udsat herfor enddem, der ikke har været udsat for kriminalitet.Opsummerende talI tabelform (tabel 1.1, 1.2 og 1.3) kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet, i den aktueltgennemførte undersøgelse, og i en sammenligning med tidligere tilsvarende undersøgelser, sam-menfattes på følgende måde:

Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2012.Første sammenligneligemåling foretaget årAndel udsat for tyveri,hærværk og/eller voldAndel udsat for tyveriAnmeldelsestilbøjelighedfor tyveriAndel udsat for indbrudAnmeldelsestilbøjelighedfor indbrudAndel udsat for hærværkAnmeldelsestilbøjelighedfor hærværkAndel udsat for voldAnmeldelsestilbøjelighedfor voldAndel udsat for røveriAnmeldelsestilbøjelighedfor røveriAndel kvinder udsat fortvangssamleje eller for-søg herpå inden for desidste 5 årAnmeldelsestilbøjelighedfor tvangssamlejeAngst for kriminalitet1976 (18 pct.)–1972 (7 %)1972 (32 %)(1971)/1987 (3 %)1971 (19 %)0+–+1987 (25 %)1972 (13 %)1972 (62 %)Udvikling fra førstemåling til 2012*–00201216 %12 %63 %3%87 %5%41 %2%46 %1 %^74 %^

1 %^

24 %^10 %

* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,–= signifikant fald.^ Tallene er et gennemsnit for 2008-12, idet det årlige antal ofre for røveri og tvangssamlejer er meget lille og dermedrelativt usikkert.

Tabel 1.2. Oversigt over hvor stor en procentdel af 16-74-årige i Danmark, der har været ud-sat for vold og trusler om vold i løbet af et år, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96AlleMændKvinderVold16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændKvinderTrusler om vold16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændVold og/ellertrusler om voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 år7%5%3%6%6%5%12 %6%4%7%4%3%5%6%5%12 %6%4%6%4%2%5%5%5%10 %6%3%5%2%1%4%4%4%5%2%1%4%4%4%4%2%1%3%3%3%2%2%1%2005-062%2%1%2011-122%2%1%

Tabel 1.3. Karakteristika ved den vold, ofrene har været udsat for, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96Offer udsat flere gange*^Synlige skaderVåben eller redskab an-vendt*^Skydevåben anvendtKniv anvendtSlagvåben anvendtAndre redskaber anvendtGruppevold^~Gerningsperson ukendt forofferForegået på værtshusel.lign.*^Sket under udførelse afarbejde*~Fredag, lørdag, søndag^Mellem kl. 01.00 og 05.00Gern.p. påvirket alko-hol/stofferOffer påvirket alko-hol/stoffer*Gerningsperson mandGerningsperson < 25 årAnmeldt til politiet*^28 %56 %12 %0,5 %3%3%5%33 %62 %24 %15 %69 %36 %66 %45 %93 %50 %36 %2005-0634 %53 %20 %2%5%5%7%36 %64 %15 %25 %64 %32 %61 %37 %91 %46 %45 %58 %2011-1239 %52 %23 %2%5%7%9%45 %66 %15 %11 %61 %33 %60 %40 %90 %50 %45 %52 %

Politiet fat i gerningsperson52 %* Udviklingen er signifikant fra 1995-96 til 2005-06 på 5 pct. niveau^ Udviklingen er signifikant fra 1995-96 til 2011-12 på 5 pct. niveau~ Udviklingen er signifikant fra 2005-06 til 2011-12 på 5 pct. niveau

2. INDLEDNINGI oktober 1993 udsendte regeringen en handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold. Det indgiksom en del af denne handlingsplan at tage initiativer til en bedre voldsstatistik og en bedre kortlæg-ning af volden i det hele taget. Det hed således blandt andet i handlingsplanen (Bekæmpelseaf vold,1993):“Udviklingen i voldskriminaliteten er beskrevet i bilag 2, der bl.a. redegør for stigningerne i an-meldte voldsforbrydelser. Der knytter sig imidlertid betydelige usikkerheder til at anvende den an-meldte voldskriminalitet som mål for den vold, der begås i samfundet. (...) Justitsministeriet vil der-for bede Rigspolitichefen om at overveje muligheden for at udvikle en statistik, der kan give et me-re præcist billede af den voldskriminalitet, der begås i samfundet...”. (s. 40)Og videre:“Rigspolitichefens forskningsenhed vil sikre, at der gennemføres forskningsprojekter, der skaffer etbedre grundlag for vurderingen af voldens årsager og omfang samt voldsmændenes forhold...”. (s.41)I forlængelse heraf udarbejdede en intern arbejdsgruppe under Rigspolitichefen et forslag til en ud-videt og mere detaljeret journalplan for voldsforbrydelser. Danmarks Statistik udarbejdede en reci-divstatistik, der blandt andet omfattede vold (Larsen, 1995), og på Københavns Universitet blev dergennemført undersøgelser af karakteristika ved voldskriminelle og deres kriminelle karriere (Kyvs-gaard, 1995) samt af voldsudviklingen (Balvig, 1995).Initiativerne omfattede også en gennemførelse af en såkaldt voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996.I undersøgelsen blev et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i 1995 og 1996 spurgt, om dehavde været udsat for vold. I bekræftende fald blev de stillet en række uddybende spørgsmål vedrø-rende voldens karakter; skadens grad af alvor, hvor volden fandt sted m.v. Sådanne offerundersø-gelser har først og fremmest den styrke, at de kan give os et nærmere indblik i den totale vold i sam-fundet, dvs. såvel den vold, som er blevet anmeldt og registreret, som den, der ikke er blevet det(den skjulte vold).Voldsofferundersøgelsen i 1995/96 kom til på initiativ af og blev finansieret af Rigspolitichefensforskningsenhed ved Politiskolen i et samarbejde med henholdsvis Danmarks Statistik og Køben-havns Universitet. Danmarks Statistik forestod dataindsamlingen, mens analysen af data og udar-bejdelse af undersøgelsesrapport blev foretaget af Flemming Balvig (Balvig, 1996; 1998).

Med henblik på at bidrage til belysning af voldsudviklingen siden 1995-96 er voldsofferundersøgel-sen blevet gentaget siden 2005. Offerundersøgelsen er samtidig udvidet, idet de månedlige inter-viewrunder nu inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om angst forkriminalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt (tvangs-samleje) og røveri. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de interview-edes livsstil og økonomiske forhold.Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigs-politiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.

2.1 Undersøgelsens data og metodeEn ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politietog kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistreredekriminalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørkefelt. Gennemførelse af offerun-dersøgelser er en af de få muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk forekommendekriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser udspørges befolknin-gen, via papirspørgeskemaer eller webbaserede spørgeskemaer eller via personlige eller telefoniskeinterviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. I bekræftende fald spørges,om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på anden vis; en oplysning sommuliggør estimeringer af mørketallet.Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af volden i samfundet og mørke-tallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er en række problemer forbundet med gennemførelseaf denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bliver forbundet meden vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning, når tallene fortolkes ogforklares. Blandt de vigtigste er:* Det er befolkningensoplevelse,der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overens-stemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har givetvis for-skellige opfattelser af, hvad voldtægt, røveri eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse opfattel-ser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i enanden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige må-der at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige hyp-pigheder (se for de danske voldsofferundersøgelsers vedkommende herom i Balvig, 1995). Man måderfor være særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstateredeforskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelseraf, hvad vold og andre former for kriminalitet er.

* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofteogså en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller sletikke kommer til at omfatte vold mod (mindre) børn.* Det er næsten aldrig hele den afgrænsede del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der ud-spørges. Det er så godt som altid et (meget) mindre udsnit. Dette betyder, at tallene er forbundetmed den såkaldte stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne kan under visse forudsætninger og om-stændigheder beregnes.* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og voldtægt – er relativt sjældnehændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne ana-lysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også omkost-ningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan væresvært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deresfordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)baseret på CPR-registret.* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, detikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, manikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den andenretning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf.senere.* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-gende punkter).* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i etspørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svar-villighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan dervære grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end vedkortlægning af “taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet.* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu-

kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørgeom hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres detsåkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhuskertidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-oden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigtplacerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskoperingikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type afhændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat forkriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne erikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter,at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks StatistiksCPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. DanmarksStatistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyseDanmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.De månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.700 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sig atvære emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikkeønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterendedel udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.500 personer hver måned i alle årene, og der erhverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltagei undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om knap 186.000 personer. Heraf har godt119.000 valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64. Svarprocenterne deenkelte år er ganske identiske og tyder dermed heller ikke på, at undersøgelsesgrundlaget med tidenhar ændret sig.

Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter månedog år. 1995-1996 og 2005-12. Pct.Nettostikprøve19951996200520062007200820092010201120122005-1221.30019.40018.23817.99617.79617.94718.26818.44218.18518.251185.823Antal interview13.76512.42811.66811.58811.65311.71611.52111.58511.74511.568119.237Svarprocent65 %64 %64 %64 %65 %65 %63 %63 %65 %63 %64 %

Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Det har omkring en tredjedelaf respondenterne gjort, mens de resterende to tredjedele er besvaret via telefoninterviews. Der visersig at være en skævhed i, hvem der deltager i internetundersøgelserne frem for de telefoniske inter-views, men det er overraskende nok de ældre respondenter, der i højere grad udfylder internetspør-geskemaerne, end det er de unge. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.Indførelsen af internetbaseret interviews indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i svar-procent og bortfald i relation til alder. De unge besvarer nemlig i højere grad end de ældre inter-views telefonisk.Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-12.AntalManglende telefonnummerNægtet at deltageIkke truffetAnden bortfaldsårsagI alt15.29313.64913.1869.84951.977Procent29 %26 %25 %19 %100 %Procent af hele stikprøven11 %9%9%7%36 %

Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af tilfælde-ne – 29 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligt hen-vender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/husstanden

via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af disse henvendel-ser, der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivne tele-fonnummer til trods for, at de bliver forsøgt kontaktet helt op til 20 gange. Der er også en del, derhar nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af samtlige adspurgte, svarende tilgodt en fjerdedel af bortfaldet. For den resterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifikårsag til, at interviewet ikke er gennemført.Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tage høj-de for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysninger ompersonernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Den vægtning blev deref-ter ændret, ikke mindst som følge af det bortfald, der er forårsaget af, at personer kan vælge ikke atdeltage i undersøgelser, jf. den såkaldte forskerbeskyttelsesordning. Forskerbeskyttelsen blev ind-ført i 2000 og var i perioden 2000-06 knyttet sammen med flytning, idet man ved at sætte et kryds ien rubrik på flytteanmeldelsesblanketten kunne angive, at man ønsker at være omfattet af denneforskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar 2007 skal der nu udfyldes en særskilt blanket for atblive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i antallet af personer, der er omfattet af forskerbe-skyttelse, er mindsket markant som følge af den ændrede praksis.Forskerbeskyttelsesordningen har medført problemer med hensyn til at kunne udvælge et repræsen-tativt udsnit af befolkningen, idet lidt over 700.000 danskere, svarende til 13 pct. af befolkningen,pr. 1. januar 2009 havde valgt at få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den skævhed, dette inde-bærer, har Danmarks Statistik udarbejdet nye vægte baseret på oplysninger om personernes køn,alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet, bolig ietagebyggeri eller ej samt evt. flytning efter indførelse af mulighed for forskerbeskyttelse.De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større medde nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altsåganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (47 pct.) med de nye vægte.Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte forperioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellemresultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermereikke peger i en bestemt retning. Det er på den baggrund indtrykket, at indførelsen af de nye vægteikke påvirker mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser.

Af tabel 2.3. fremgår, hvor mange af de interviewede der i henholdsvis 1995-96 og 2005-12 harværet udsat for vold eller trusler om vold, afhængig af om tallene er vægtede eller ej, ligesom detfor 2005-12 angives, hvor mange der – henholdsvis med vægtede og uvægtede tal – har været udsatfor de andre former for kriminalitet.Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold 1995-96, vold, trusler om vold,tyveri og hærværk 2005-12 samt røveri og tvangssamleje 2008-12. Vægtede og uvægtede tal.1995-96UvægtetVoldTrusler om voldTyveriHærværkRøveri (kun 2008-12)405920---Vægtet425974---Uvægtet1.2922.6704.9212.4094832072005-12Vægtet1.5382.8855.1862.577540270

Tvangssamleje--(kun 2008-12*)* Antal kvinder udsat for tvangssamleje inden for 5 år før interviewet.

Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtedemateriale end i det uvægtede. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er van-skeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med menne-sker, der ikke har været udsat for kriminalitet.Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview i alle årene, mensspørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet afundersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og decembermåned 2009. Fra og med juli 2010 spørges der om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewe-ne. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om røveri og tvangssamleje i alle de månedligeinterview, og fra 2009 er antallet af baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgs-mål om indkomst, besiddelse af cykel, bil, båd osv. Herudover indgår spørgsmål om livsstil, idet deinterviewede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv. Fra 2012 er derinkluderet nye spørgsmål med henblik på at kunne fastslå omfanget af indbrud.

2.2 Om statistisk signifikansFor at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må be-tragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes de sædvanlige tests for statis-tisk signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne for-skelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct.,før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis18

af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet afobservationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal for-skellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt for-holder det sig, hvis antallet af observationer er ringe.I og med, at der fra juli 2010 spørges om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewene, skalder nu meget små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant. Det gælderisær tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. Det betyder, at en vækst eller etfald i andel udsatte for tyveri på blot et procentpoint nu fremtræder som en signifikant forandring.For forbrydelser som vold, røveri og voldtægt, hvor antallet af ofre er forholdsvis lille, er det straksvanskeligere at påvise signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation,f.eks. alene dem der har været udsat for partnervold/voldtægt, bliver det – selv ved meget store for-skelle mellem resultater fra forskellige år – næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identiskmed effektens eller forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommendefænomen kan være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betrag-telig procentvis ændring af et sjældent forekommende fænomen.I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når detteikkeer angivet, er de visteforskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder påkonsekvente forandringer, eksempelvis ved at resultaterne fra offerundersøgelserne i både 1995 og1996 er ganske ensartede og tydeligt forskellige fra alle målinger i de seneste år, udtrykkes dette irapporten som entendens,idet der så kan være god grund til at antage, at der er tale om reelle for-skelle, som blot er baseret på for få observationer til at blive signifikante.For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiskesikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse sikkerhedsin-tervalleralmindeligvisikke overlappe, men detkanforekomme, hvis forskellen kun lige netop erstatistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til den statistiske litteratur.

2.3 Om regressionsanalyserFra og med februar 2009 omfatter offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personligeforhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Det gi-ver mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed for deforskellige kriminalitetsformer.

Til brug herfor anvendesregressionsanalyser,der gør det muligt at se på effekterne fra alle de un-dersøgte forhold på én gang for herved at konstatere, hvad der reelt er udslagsgivende for udsathe-den for de forskellige former for kriminalitet. Sådanne analyser er gennemført på baggrund af datafra februar 2009 til december 2012. Desocioøkonomiske forhold,der findes oplysninger om, ogsom indgår i analysen, er beskæftigelse, indkomst, civilstand, og om man ejer mere end én bil, haret sommerhus og/eller en båd/et skib, samt om man ejer en butik eller en virksomhed.1Dedemogra-fiske variable– alder, køn og bopælsregion – indgår også. Herudover er følgendelivsstilsfaktorerinddraget: Hvor ofte man går ud om aftenen generelt, samt hvor ofte man går ud om aftenen for atmore sig og feste. Disse to minder om hinanden, men der er stor forskel på, om man går ud for at gåi teatret eller for at more sig med venner på en bar.Samtlige variable er blevet analyseret som binære variable. Eksempelvis er bopælsregionsvariablenblevet delt op i fem binære variable – én for hver region – ligesom indkomstvariablen er blevet tilfem binære, så der er en for hvert indkomstinterval. I de udførte regressionsanalyser skal hver af devariabelkategorier, der inkluderes i slutmodellen, ses til sammenligning med de øvrige ekskluderedekategorier inden for samme variabel. Er det eksempelvis alene det laveste indkomstinterval, derindgår i en slutmodel, skal denne kategoris sammenhæng med den pågældende kriminalitetsformses i forhold til øvrige indkomstintervaller.Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige model eller ej (det endelige analysere-sultat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er lig medeller under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med 95 % sikkerhedkan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.I regressionsanalyserne er der anvendtbaglæns modelsøgning,hvilket betyder, at de insignifikantevariable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser én ad gangen startende med den mest insignifi-kante, indtil der kun er signifikante variable tilbage.Når det drejer sig om, hvilken retning en sammenhæng har, anvendes variablenesodds ratio-værdi(OR) i modellerne. Hvis OR-værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller mindskessandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet til sammenligning medde øvrige variable i samme kategori. Hvis den derimod er signifikant over 1,0, er der tale om enøget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR-værdien er signifikant under 1,0. Hvis OR erenten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form forkriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.

Desværre er uddannelsesvariablen i spørgeskemaet registreret på forskellig måde, idet den fra januar 2009 til juni2010 kun dækker over færdiggjortskoleuddannelseog ikke erhvervsuddannelse. Den er derfor ikke inkluderet i analy-sen.

3. TYVERITalmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud afti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.Figur 3.1. Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2012.50000045000040000035000030000025000020000015000010000050000019601965197019751980198519901995200020052010

Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960‟erne og nåede et toppunkt i slutningenaf 1980‟erne. Fra slutningen af 1980‟erne til midt i 1990‟erne stagnerede antallet af anmeldte tyve-rier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1 I 2007 vendteudviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. I 2010 faldt antallet af anmeldte tyverier påny, og dette fald er siden fortsat i både 2011 og 2012.For hovedparten af periodens vedkommende er befolkningens udsathed for tyveri parallel med ud-viklingen i de politianmeldte tyverier, jf. figur 3.2. Den første undersøgelse af, hvor stor en del afbefolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for interviewtids-punktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13 pct., altså et sted mel-lem hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været udsat for tyveri, steg her-efter frem til årtusindeskiftet, hvorefter der så sker et fald, som dog hurtigt afløses af stagnation.

Figur 3.2. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for det seneste år for-ud for interviewtidspunktet, 1960-2012.100

131314

171312111211121212

019601965197019751980198519901995200020052010

Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste fjer-dedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de politianmeld-te tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gan-ge de enkelte ofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gan-ge, de enkelte ofre har været udsat, steg fra 1970‟erne til 1980‟erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4til et niveau omkring 1,6-1,7). I undersøgelserne fra 2005-12 er niveauet 1,4-1,6. At der fra1970‟erne og frem til i hvert fald engang i 1980‟erne har været tale om en stigning i befolkningensudsathed for tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelserforetaget af AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellige spørgeperioder m.v. erdisse undersøgelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2og indgår derfor ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982og 1984, følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. Toundersøgelser foretaget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. medhensyn til, hvor mange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidtskade som følge af forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk,bedrageri m.v.) (Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har været22

udsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. Forcykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud isommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).Det mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvertaf årene 11-12 pct. Noget af forklaringen på denne diskrepans er muligvis den vækst i anmeldelses-tilbøjeligheden, der har været i 2009, jf. figur 3.3.Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2012 grundlæggende synes at være de samme for antallet afpolitiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner stigningen ipolitiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i ”offerre-cidivet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øget medca. ti pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-privateofre. Forskellen kan derimod kun i begrænset omfang forklares med ændringer i anmeldelsestilbøje-ligheden, idet denne set over hele perioden er forholdsvis uforandret, jf. figur 3.3. Dog skal bemær-kes, at mens anmeldelsesprocenten i 2005-12 alene angår andelen af ofre, der anmeldte sidste gang,de blev udsat for tyveri (inden for det seneste år), så vedrører anmeldelsesprocenten for 1972, omman har anmeldt tyveri mindst én gang (inden for det seneste år). Den reelle procentforskel mellemdisse målinger er som følge heraf nogle få procentpoint større end den viste.Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2012.1008062626464646660676267656364

604020019601965197019751980198519901995200020052010

3.1 Tyveri 2005-12I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der harværet udsat for tyveri i årene 2005 til 2012. I 2012 er andelen, der har været udsat for tyveri, afsamme størrelsesorden som alle tidligere år.Tabel 3.1. Andel og antal ofre for tyveri i alderen 16-74 år, 2005-12.2005Andel udsatte95 % sikker-hedsintervalAntal ofre95 % sikker-heds-interval13 %(11,4-14,4)

200612 %(11,1-13,6)

200711 %(9,8-12,6)

200812 %(10,3-13,2)

200911 %(9,6-11,6)

201012 %(11,2-12,6)

201112 %(11,5-12,7)

201212 %(11,3-12.5)

507.000(448.000-566.000)

489.000(441.000-537.000)

446.000(391.000-502.000)

474.000(416.000-532.000)

431.000(391.000-470.000)

485.000(456.000-515.000)

498.000(474.000-522.000)

492.000(466.000-518.000)

Tabellen viser også en beregning af det absolutte antal ofre i alderen 16-74 år samt sikkerhedsinter-valler. Det ses af tabel 3.1, at antallet af ofre varierer mellem 431.000 og 507.000. Ved fortolknin-gen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har flere ofre. F.eks.vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere eller eventuelt alle beboe-re. Man taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre husstande end indivi-der, der har været udsat for tyveri.Der er generelt kun små forskelle på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel3.2, hvilket bl.a. kan skyldes, at tyveri i høj grad retter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig ellerbil. Selv om forskellen er lille, er den dog statistisk signifikant, således at mænd er mere udsat endkvinder.Tabel 3.2. Andelen af mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for tyveri, 2005-12, pct.2005MændKvinderAlle15 %11 %13 %200612 %13 %12 %200712 %10 %11 %200811 %12 %12 %200911 %10 %11 %201013 %11 %12 %201113 %11 %12 %201213 %11 %12 %

Af tabel 3.3 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og atdenne risiko gradvist aftager med stigende alder. Denne forskel er i alle årene statistisk signifikantmed undtagelse af årene 2007-09, hvor der ikke er forskel mellem udsatheden for de 16-24-årige ogde 25-39-årige og i 2007 heller ikke forskel mellem de 25-39-årige og de 40-74-årige. Forskellen ertydeligst i 2006, hvor 24 pct. af de 16-24-årige har været udsat, mod 9 pct. af den ældste alders-

gruppe. Mens risikoen for at blive bestjålet har været nogenlunde stabil for de to ældste aldersgrup-per, var den for de 16-24-årige i 2009 signifikant lavere end i de øvrige år.Tabel 3.3. Andelen af personer i forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsatfor tyveri, 2005-12. pct.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle21 %14 %10 %13 %200624 %14 %9%12 %200715 %12 %10 %11 %200816 %14 %10 %12 %200914 %14 %8%11 %201017 %14 %10 %12 %201117 %14 %10 %12 %201218 %14 %9%12 %2005-1217 %14 %10 %12 %

Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har kun været udsat én gang i løbet af etår, jf. tabel 3.4. Meget få – to til fem pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mere end tre gangeinden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene som nævnt været udsat for tyveri 1,4-1,6gange årligt. Andelen, der er blevet bestjålet flere gange, var i 2011 lidt større end i tidligere år, mendenne andel faldt i 2012 til det tidligere niveau.3.4. Antal gange udsat for tyveri det seneste år samt det samlede årlige antal tyveritilfælde,2005-12, pct.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tregangeAntal gange udsat,gennemsnit71 %26 %3%1,4200673 %24 %3%1,5200778 %20 %2%1,4200874 %23 %3%1,5200982 %15 %3%1,5201072 %24 %4%1,5201169 %26 %5%1,6201272 %23 %5%1,5

3.2 Tyveriets genstand og skadevirkningSpørgsmålet om, hvilke typer af tyveri ofrene har været udsat for belyses i tabel 3.5 ved at spørgetil, hvad der blev stjålet ved tyveriet. Tabellen viser, at cykeltyverier forekommer hyppigst, nemlig igodt en femtedel af tyverierne. Næsten lige så mange oplevede at blive bestjålet af taske- ellerlommetyve, mens 15 pct. oplevede at blive udsat for tyveri fra hjemmet. Sjældnest er det, at der erstjålet motorcykler eller båd, hvilket givetvis også er betinget af, at få har disse ejendele. Det be-mærkes, at fem pct. af ofrene ikke fik stjålet noget, da der alene var tale om forsøg på tyveri.I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig ofte om penge, kredit-kort eller nøgler, mens der lidt sjældnere er tale om genstande fra bil eller elektronisk udstyr. Deøvrige former for ejendele, kategorien ‟andet‟ omfatter, er meget forskelligartede, lige fra værktøjtil fødevarer.25

Tabel 3.5. Typer af tyverier fordelt på gerningssted eller type af fartøj, som 16-74-årige harværet udsat for i løbet af et år, 2012, pct.AndelIntet. Det var kun forsøgBilMotorcykelKnallertCykelBåd/skibNoget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg borNoget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælNoget fra/på min arbejdspladsNoget fra mit sommerhus/fritidshusNoget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)AndetI alt5%9%0,1 %2%22 %1%15 %7%5%3%19 %13 %100 %

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med berigelsesforbrydelser som ty-veri, er af materiel og økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og delangsigtede omkostninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueresgennem, at det stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsener alene de umiddelbare økonomiske skader belyst.Tabel 3.6. De umiddelbare økonomiske skader ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har væ-ret udsat for i løbet af et år, 2005-12.2005Stjålet for i alt (mia. kr.)Gennemsnitligt tab pr. tyve-2ritilfælde (kr.)Gennemsnitligt tab pr. ind-bygger ml. 16 og 74 år (kr.)6,613.3001.70020066,012.6001.50020074,911.4001.20020086,814.5001.70020096,515.4001.60020105,712.0001.40020117,014.3001.70020125,912.4001.400

Tabel 3.6 viser fordelingen af de umiddelbare økonomiske skader ved tyveri. 2007 var det år, hvortyverierne beløb sig til det mindste beløb – 4,7 mia. kr. – mens 2005 var året med flest omkostnin-ger forbundet med tyveri. I 2012 beløb de samlede økonomiske skader sig til 5,9 mia. kr., hvilketligger under gennemsnittet for perioden. Udregnes de økonomiske skader i 2005-priser, så der tageshøjde for inflation, bliver det samlede beløb i 2012 5,1 mia. kr.2

Det bemærkes, at der i undersøgelserne alene er spurgt nærmere om det seneste tyveritilfælde, som derfor er det, be-regningerne er baseret på.

Tabellen viser også, at det gennemsnitlige tab såvel pr. tyveritilfælde som pr. indbygger har liggetpå et nogenlunde ensartet niveau de fleste år. Niveauet i 2012 (12.400 kr. svarende til 10.600 kr. i2005-priser) er blandt de laveste observerede, men ligger ikke signifikant under gennemsnittet forperioden, som er 13.200 kr.Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af destjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindreoprindelig tilstand).Hvor stor en del af det stjålne, ofret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.7. De personer, somhar søgt erstatning, har i højere grad end dem, der ikke havde søgt erstatning, fået hele det stjålneretur. Det er således 20 pct. af dem, der fik det hele ubeskåret tilbage. Dertil kommer 19 pct., der fiknoget tilbage og hel eller delvis erstatning for resten. Blandt de ofre, der ikke har søgt erstatning,drejer det sig om henholdsvis 13 og 9 pct.Af alle dem, der var udsat for tyveri, har 49 pct. søgt erstatning.Tabel 3.7. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold tilom ofrene har søgt erstatning eller ej, 2012, pct.Har søgt er-statningFik det hele ubeskåret tilbageFik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) forrestenJeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatningI alt20 %19 %43 %16 %100 %Har ikke søgterstatning13 %9%-77 %100 %Alletyveriofre15 %13 %19 %48 %100 %

At hele 48 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal især ses isammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedne økonomi-ske tab, jf. tabel 3.10 nedenfor. Knapt hvert fjerde tyveri drejede sig om en umiddelbar økonomiskskade på mindre end 500 kr.Tabel 3.8. Andelen af ofre for tyveri, der har anmeldt tyveriet til politiet, 2005-12, pct.2005AnmeldtIkkeanmeldtI alt67 %33 %100 %200665 %35 %100 %200763 %37 %100 %200864 %36 %100 %200969 %31 %100 %201065 %35 %100 %201168 %32 %100 %201263 %37 %100 %2005-1266 %34 %100 %

I 2012 var det 63 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt hændelsen til politiet. Dette tal liggersignifikant under gennemsnittet for perioden 2005-12, der er på 66 pct. Forskellen kan muligvisforklares ved, at det gennemsnitlige tab pr. tyveri ligger på et relativt lavt niveau i 2012, jf. tabel3.6, og at anmeldelsestilbøjeligheden derfor er tilsvarende lav, jf. figur 3.4.Set gennem hele den målte periode er der en tendens til, at kvinder har en anelse større anmeldelses-tilbøjelighed vedrørende tyverier end mænd (67 pct. versus 64 pct.), men forskellen er i de fleste årikke signifikant. I 2012 er forskellen større end ellers for perioden; mændenes anmeldelsestilbøje-lighed er på 59 pct., hvilket er signifikant mindre end kvindernes på 68 pct.Opdeles anmeldelsestilbøjeligheden efter ofrets alder, ses generelle forskelle mellem de forskelligealdersgrupper, jf. tabel 3.9. Det er i alle otte år i højere grad personer over 24 år, som anmelder ty-veriet til politiet, og de 40-74-åriges anmeldelsestilbøjelighed er i de fleste år også større end de 25-39-åriges. I 2012 var der signifikant forskel i anmeldelsestilbøjeligheden mellem henholdsvis dehelt unge og de to øvrige aldersgrupper.Tabel 3.9. Andelen af anmeldte tyverier fordelt efter alder på offer, 2005-12, pct.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle53 %62 %77 %67 %200654 %63 %72 %65 %200748 %67 %66 %63 %200832 %69 %72 %64 %200955 %71 %74 %69 %201048 %65 %72 %65 %201155 %71 %72 %68 %201252 %64 %68 %63 %2005-1252 %68 %72 %66 %

3.3 Økonomisk mørketal for tyveriDet unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel afkriminaliteten som ikke anmeldes, og som ikke registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gen-nem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. Itillæg til disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umid-delbare økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del afden samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og detumiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere anmeldel-sesprocent, jf. figur 3.4. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr., anmelder om-trent en tredjedel tyveriet, mens 7 ud af 10 har anmeldt, når det stjålne beløber sig til mellem 3.000og 4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har 9 ud af 10 anmeldt.

Figur 3.4. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet i forhold til, hvor megetder er stjålet for, 2012, pct.100858070604340336090

00 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr. 10.000 kr. ellermere

Tabel 3.10 viser, hvorledes de anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordeler sig efter omfanget afden økonomiske skade. Som det ses, har mere end fire femtedele af de tyveriofre, som ikke har an-meldt tyveriet, fået stjålet værdier for mindre end 3.000 kr.Tabel 3.10. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordelt efter de umiddelbare øko-nomiske skader ved de tyverier danskere mellem 16 og 74 år har været udsat for, 2012, pct.Anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.Over 20.000 kr.I alt12 %9%12 %15 %19 %14 %19 %100 %Ikke-anmeldt41 %21 %14 %11 %6%4%2%100 %Alle22 %17 %11 %11 %14 %10 %14 %100 %

Det økonomiske mørketal, altså den økonomiske andel af tyverier der ikke anmeldes til politiet, kanpå denne baggrund beregnes til 9 pct. Denne andel er signifikant højere end i de foregående år,hvilket i høj grad beror på tre outliers i datamaterialet – dvs. tre ekstreme tyverisager. Disse vedrø-rer selvstændige erhvervsdrivende, der har fået stjålet for større beløb fra deres virksomhed, men

har vurderet, at det ikke var sandsynligt at genvinde eller få erstattet det tabte, hvorfor de ikke haranmeldt. Inkluderes disse outliers ikke i beregningen af det økonomiske mørketal, bliver dette ca. 7pct., hvilket ikke afviger fra de tidligere år (i perioden 2008-11 varierede dette mørketal mellem 4og 7 pct.).Tyverier kan naturligvis være belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæssigesammenhæng må man på baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal påtyveriområdet er et forholdsvis ringe problem. Snarere kunne man rejse spørgsmålet, om det ikke eret problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelser binder ressourcer – økonomisk,mandskabsmæssigt og materielt – op hos især politiet.Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, fremgår af tabel 3.11. I alt harlidt under halvdelen af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet.Tabel 3.11. Ofre fordelt efter om tyveriet er anmeldt til et forsikringsselskab, 2012, pct.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeghavde anmeldt detNej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en tyveriforsikringI alt49 %9%28 %13 %100 %

Af tabel 3.12 fremgår og understreges den stærke sammenhæng, der er, mellem beløbet, der er stjå-let for, og om ofret har anmeldt tyveriet til forsikringen.Tabel 3.12. Andelen af tyverier, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne, 2012, pct.Anmeldt tilforsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 – 19.999Over 20.000 kr.I alt5%6%13 %17 %21 %16 %22 %100 %Ikke anmeldt tilforsikringen31 %23 %14 %11 %9%5%5%100 %Alle18 %18 %12 %12 %14 %11 %15 %100 %

3.4 Indbrud i private hjemI 2012 undersøges for første gang særskilt de 16 til 74-åriges udsathed for indbrud. Ved indbrudforstås, at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem medhenblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede biler,lofts- eller kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke inkluderet af denne definition af indbrud.I de tidligere offerundersøgelser indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. En overvejende del aftyverier fra respondenternes bolig er sket via indbrud, hvilket også fremgår af tabel 3.13, hvor 86pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres bopæl, samtidig svarer, atder var tale om indbrud.Tabel 3.13. Ofre for tyveri i hjemmet fordelt efter, hvorvidt der var tale om indbrud. 2012,pct.AndelDet skete ved indbrud eller forsøg herpåDet var gæster/nogen der var lukket indI alt86 %14 %100 %

For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå statistiske databrud er disse tilfælde afindbrud indeholdt i beregningerne ovenfor, hvorfor der vil være et overlap mellem kategoriernetyveri og indbrud. Herudover er de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bolig,blevet spurgt særskilt til, hvorvidt de har haft indbrud eller forsøg herpå i deres hjem. Samlet set har3,1 pct. af de adspurgte været udsat for indbrud eller forsøg herpå, jf. tabel 3.14.Tabel 3.14. Andel og antal ofre for indbrud i alderen 16-74 år, 2012, pct.2012Andel udsatte95 % sikkerheds-intervalAntal ofre95 % sikkerheds-interval3,1 %(2,8 % - 3,4 %)127.000(114.000-140.000)

Tidligere, internationale offerundersøgelser, der dog ikke er fuldstændigt sammenlignelige meddenne undersøgelse, har fundet et tilsvarende omfang af indbrud i Danmark – 3,1 pct. i en undersø-gelse vedrørende år 2000 og 2,7 pct. for år 2005 (jf. van Dijk et al, 2007, s. 66 og s. 237). At om-kring 3 pct. af befolkningen årligt udsættes for indbrud eller forsøg herpå svarer til ca. 127.000 dan-skere i alderen 16-74 år. Ved en tilnærmelsesvis beregning i forhold til husstande svarer det til, at64.000 husstand har været udsat for indbrud. I 2012 blev der politianmeldt 43.480 indbrud i beboel-

ser, hvilket – når hensyn tages til anmeldelsesprocenten, jf. senere – ikke ligger så langt fra det,offerundersøgelsen oplyser om.Det Kriminalpræventive Råd har gennemført beregninger af udsatheden for indbrud i private bebo-elser i de nordiske lande.3På baggrund af anmeldelsestallene er der vældigt store forskelle, hvilket ihvert fald i nogen grad beror på forskelle i registreringspraksis m.v. De offerundersøgelser, der ogsåer gennemført i de andre nordiske lande, viser en mindre forskel. Den seneste svenske undersøgelse,der angår 2011, viser, at 1,1 pct. af svenskerne i aldersgruppen 16-79 år havde været udsat for ind-brud i deres bolig.4I Norge er der ikke for nylig gennemført offerundersøgelse, men den seneste fra2007 viser, at af de 8,4 pct., der da havde været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder,angiver 19 pct., at det har drejet sig om tyveri fra egen bolig.5Der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem udsatheden for indbrud og henholdsviskøn, alder og familietype.Tabel 3.15. Ofre for indbrud fordelt efter, hvorvidt der var tale om indbrud, 2012, pct.AndelDer var tale om indbrudDer var kun tale om et forsøg82 %18 %

Blandt alle indbruddene er 18 pct. udelukkende forsøg på indbrud, hvor tyven ikke når ind i hjem-met eller på anden måde ikke får stjålet noget. Som det ses i tabel 3.17 nedenfor, meldes forsøg påindbrud dog relativt sjældent til politiet. Da vurderingen af, hvorvidt der var tale om indbrudsfor-søg, i disse tilfælde alene hviler på respondenten, kan der være en risiko for, at nogle af de afrappor-terede indbrudsforsøg i virkeligheden dækker over hærværk.Tabel 3.16. Økonomiske skader i forbindelse med indbrud. 2012.2012Økonomiske skader fra indbrud, i alt. (mia. kr.)Økonomiske skader fra simpelt tyveri, i alt (mia. kr.)Økonomiske skader fra indbrud som andel af ska-der fra alle tyverierGennemsnitligt tab pr. indbrud (kr.)Gennemsnitligt tab pr. simpelt tyveri (kr.)4,13,256 %33.6007.700

Se http://www.dkr.dk/sites/default/files/Analyse_DK%20har%20indbrudsrekord%20i%20Norden.pdfSehttp://www.bra.se/bra/statistik/trygghet/2011/utsatthet-for-brott/egendomsbrott-mot-hushall.html5Beregning kan foretages på baggrund afhttps://www.ssb.no/statistikkbanken

I tabel 3.16 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet og sammenlignet medskaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke inkluderer tyveri i privat bo-lig.6Det ses her, at der i 2012 blev stjålet for 4,1 mia. kr. i forbindelse med indbrud, hvilket betyder,at de udgør godt 56 pct. af de samlede tyveriskader. Langt færre bliver ofre for indbrud end for sim-pelt tyveri, men de økonomiske skadevirkninger er markant større – omtrent fire gange højere vedet gennemsnitligt indbrud end ved simpelt tyveri.Tabel 3.17. Anmeldelsesprocent fordelt på indbrud og indbrudsforsøg. 2012. Pct.AndelProcent af indbrud anmeldt til politietProcent af indbrudsforsøg meldt til politietProcent af alle indbrud og indbrudsforsøg meldt tilpolitiet.92 %65 %87 %

Anmeldelsestilbøjeligheden er ligeledes højere for indbrud, end tilfældet er for tyveri generelt. Aftabel 3.17 fremgår, at mere end ni ud af ti indbrud anmeldes til politiet. Indbrudsforsøg anmeldes iknap 65 pct. af tilfældene, hvilket må siges at være relativt højt. Dog foreligger der ikke oplysningerom økonomiske skader i forbindelse med indbrudsforsøg, såsom beskadigede eller ødelagte døre,hvorfor det ikke er muligt at belyse, hvorvidt ofrene anmelder indbrudsforsøg med henblik på at fåerstatning for disse skader.Figur 3.5. Procent af indbrudsofre der har anmeldt tyveriet til politiet i forhold til, hvor me-get der er stjålet for, 2012, pct.10090807060504030201000 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr. 10.000 eller mere

Nogle af de ‟simple tyverier‟ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre steder.

Af figur 3.5 ses det, at anmeldelsestilbøjeligheden stiger med værdien af det stjålne. Således anmel-der de, der har fået stjålet for større beløb, signifikant hyppigere, end dem, der får stjålet for mindrebeløb.Det bemærkes, at anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført selv relativt små økono-miske tab, er ganske høj. Således anmeldes 75-80 pct. af indbrud med økonomiske skader mellem500 og 2.999 kr. og omtrent 90 pct. af de indbrud, hvor skaderne vurderes til mellem 3.000 og9.999 kr. I de tilfælde, hvor skaden overstiger 10.000 kr., hvilket gælder 51 pct. af indbruddene,angiver alle respondenter at have anmeldt sagen til politiet.Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud og særligt i tilfælde, hvor der er lidt større tab, bety-der, at det økonomiske mørketal i forbindelse med indbrud er lavt. De 8 pct. af indbruddene, derikke anmeldes, svarer således i økonomisk værdi til 1,7 pct. af det stjålne. Det er dermed en megetlille del af de økonomiske skader i forbindelse med indbrud, som politiet ikke får kendskab til viaanmeldelser.Tabel 3.18. Erstatning i forbindelse med indbrud fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede.2012.ForsikretJeg fik det hele ubeskåret tilbageJeg fik noget tilbage og erstat-ning (hel eller delvis) for restenJeg fik intet tilbage, men fik er-statning (hel eller delvis)Jeg fik intet tilbage og helleringen erstatningI alt16 %26 %49 %9%100 %Ikke forsikret7%--93 %100 %

I tabel 3.18 ses det, at langt størstedelen af de forsikrede får hel eller delvis erstatning eller genvin-der det stjålne. På den måde må det formodes, at disse ikke lider det store umiddelbare økonomisketab i forbindelse med indbrud. Anderledes forholder det sig med de 5 pct. af ofrene, der ikke er for-sikrede, hvor hele 93 pct. af dem intet får tilbage.

3.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveri og indbrudDer er gennemført to regressionsanalyser vedrørende risikoen for at blive udsat for tyveri og ind-brud.

3.5.1

Udsathed for tyveri

Slutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for tyveri,og som er baseret på enrække baggrundsvariable, er anført i tabel 3.19. Samlet set blev 12,2 pct. af befolkningen årligt ud-sat for tyveri i årene 2009-12.7Tabel 3.19. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri (n=29.949).VariabelMænd16-24 år25-39 årPensionistStuderendeSelvstændig erhvervsdrivendeHovedstadenGiftGår ud ugentligt eller mere forat more sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndelofre ipct.13,2 %18,0 %14,4 %7,3 %17,9 %16,7 %15,5 %10,3 %14,3 %13,0 %17,4 %Uvægtetantal istikprøve15.0863.7216.0184.6493.5262.1138.63817.12912.84811.4353.238Signifi-kansni-veau,000,000,000,000,014,040,000,000,000,000,000OR1,1651,5141,345,7131,1751,1661,477,8541,1981,2211,50795 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,0851,3141,231,6271,0341,0071,373,7861,1121,1301,335Øvre1,2511,7451,469,8111,3351,3501,588,9281,2911,3201,702

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, beskæftigelse, bopæl, civilstand, hvor tit man går ud for atmore sig og feste med sine venner, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en bådsamtejer-skab over butik eller virksomhedhver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat fortyveri:Mænd har større sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end kvinder.De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for tyveri endpersoner i aldersgruppen 40-74 år.Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end personer i arbejde el-ler med anden status. Omvendt har studerende og selvstændige erhvervsdrivende en forøgetrisiko for at blive udsat for tyveri sammenlignet med andre beskæftigelsesgrupper.



Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.



Er man bosat i Hovedstadsregionen, har man en større risiko for at blive udsat for tyveri, endhvis man bor i de øvrige regioner.Er man gift er sandsynligheden for at blive udsat for tyveri mindre, end for personer der ikkeer gift.Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er derstørre risiko for tyveri.Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for tyveri.Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for tyveri, hvis manejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke er indehaver af en butik eller virksomhed.





Risikoen for tyveri er særlig stor for unge, beboere i hovedstaden og dem, der ejer butik eller virk-somhed, mens pensionister har en klart lavere sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end andre.8En faktor, som bemærkelsesværdigt nok ikke er relateret til udsatheden for tyveri, erindkomst.Detskyldes sandsynligvis, at indkomst i sig selv ikke er en risikofaktor. Indkomst bliver kun en risiko-faktor i den udstrækning, den afspejler sig i besiddelse af flere eftertragtede forbrugsgoder og/ellerudmøntes i bestemte livsstile.3.5.2Udsathed for indbrud

I tabel 3.20 er slutresultatet af en regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud angivet. Ana-lysen er alene baseret på oplysninger fra 2012, da undersøgelsen ikke tidligere har indeholdt sær-skilt spørgsmål om indbrud. Samlet set var 3,1 pct. af befolkningen i år 2012 udsat for indbrud.Tabel 3.20. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud (n=9.907).VariabelIndkomst under 100.000 kr.Indkomst på 550.000 kr. elleroverNordjyllandAndel ipct.4,3 %4,5 %2,0 %Uvægtetantal istikprøve1.2711.0121.047Signifi-kansni-veau011,015,013OR1,4561,5310,55795 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,0911,0860,351Øvre1,9442,1590,883

Dette ses af OR-værdierne i tabellen. Det ses også af tabellen, at det er forbundet med meget stor statistisk sikkerhed,at følgende karakteristika er relateret til risikoen for at blive udsat for tyveri: alder 16-45 år, pensionist, bosiddende iHovedstadsregionen, at være gift, hyppigt ude for at more sig, ejerskab af flere biler, sommerhus og/eller en båd samtbesiddelse af butik eller virksomhed. Her er sammenhængene så stærke, at selv hvis vi opererede med et signifikansni-veau på 0,1 pct. (så vi med 99,9 procents sikkerhed kunne sige, at vores resultater ikke var tilfældige), ville disse sam-menhænge stadig være signifikante.

Tabellen viser, atindkomstoggeografisk regionhver for sig har en sammenhæng med risikoen forat blive udsat for indbrud.Personer med en indkomst under 100.000 kr. og personer med indkomst over 550.000 kr.har en forøget risiko for indbrud sammenlignet med personer med andre indkomster.Personer bosat i Nordjylland er mindre udsat for indbrud, end personer i resten af landet.

At så få faktorer påvirker sandsynligheden for at blive udsat for indbrud, skyldes delvist, at under-søgelsen af indbrud endnu bygger på få besvarelser, hvilket forøger de statistiske usikkerheder.9Resultaterne skal imidlertid også ses i sammenhæng med, at de fleste af de benyttede baggrundsva-riable angiver karakteristika ved de udsatteindivider,mens det givetvis i høj grad er forhold vedboligenellerboligområdet,som er udslagsgivende for risikoen for indbrud, herunder bevoksningomkring boligen, flugtveje, brug af porttelefoner, nærhed til nabobebyggelse og lignende.Når såvel dem med de laveste som dem med de højeste indkomster har en øget risiko for indbrudskal det – i førstnævnte tilfælde – nok ses i sammenhæng med, at mange indbrud begås ganske tætpå gerningspersonens bopæl, hvorfor gerningsperson og offer ofte vil være i omtrent samme ind-komstgruppe. I sidstnævnte tilfælde – når ofret har høje indkomster – bør den forøgede udsathedsikkert forklares med, at de indbrudstyve, der reelt foretager en kriminalitetsrejse, naturligt nok fo-kuserer på boliger, der formodes at indeholde mange værdigenstande. (Sorensen 2005).Det er uvist, hvorfor personer i Nordjylland er mindre udsatte for indbrud end andre.

Se også afsnit 2.2. om statistisk signifikans. Det kan endvidere bemærkes, at ingen af de påviste sammenhænge erhøjsignifikante på samme måde som dem, der er fremhævet i foregående note.

4. HÆRVÆRKUdviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der også i en pe-riode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. Stigningen i de to formerfor forbrydelser er endvidere af samme størrelsesorden, nemlig en firedobling. For hærværk ind-træffer stigningen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en kortere peri-ode, fra midt i 1970‟erne til midt i 1980‟erne. I midten af 1980‟erne nåede man op på omkring40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau har indtil de senere år holdt sig, jf.figur 4.1. Den største forskel mellem tyveri og hærværk er, at der ikke før omkring 2009 er sketstørre ændringer i antallet af registrerede hærværkstilfælde. Fra 2009 til 2010 er der sket et markantfald på knap 20 pct. i antal anmeldte hærværkstilfælde – fra omkring 39.000 til omkring 32.000, ogfaldet er fortsat frem til 2012, hvor kun godt 28.000 tilfælde af hærværk anmeldes.Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskabi Danmark, 1960-2012.5000045000400003500030000250002000015000100005000019601965197019751980198519901995200020052010

Offerundersøgelserne viser, at der sker en fordobling af befolkningens risiko for at blive udsat forhærværk fra begyndelsen af 1970‟erne og frem til 1980‟erne – fra 7 til 13 pct. udsatte i løbet af etår, jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970‟erne og frem til i hvert faldengang i 1980‟erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat for hærværk,bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af AIM, somtidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskelligreferenceperiode m.v. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er38

vist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra 1976, 1980,1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.Figur 4.2. Procent af befolkningen der har været udsat for hærværk inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet, 1960-2012.1008060402071313

7 9 7

8 7 7 95 6 6 5

019601965197019751980198519901995200020052010

Fra midten af 1980‟erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede hær-værkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en klartfaldende tendens fra 13 pct. til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau har holdt sig frem til2008, mens det de sidste fire år har været signifikant lavere – på 5-6 pct. Den faldende tendens iomfanget af hærværk de allerseneste år ses således såvel i de politianmeldte hærværkstilfælde som iandelen af personer, der har oplevet sig udsat for hærværk.Den forskellige udvikling fra midten af 1980‟erne frem til de seneste år i de politiregistrerede og detfaktiske antal hærværkstilfælde synes i meget høj grad at kunne forklares ved ændringer i anmeldel-sestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjelighe-den, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldtdet til politiet. I årene efter 2005 er denne andel nærmere omkring de 50 pct., mens anmeldelsespro-centen i de seneste år har været lidt lavere – mellem 41 og 47 pct. Det bemærkes, at forskellene ianmeldelsesprocenten de seneste år ikke er statistisk signifikante. Som ved tyveri (se bemærknin-gerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser sammen-holdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.

Figur 4.3. Procent af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2012.100806045473932264050

474641

40200196019651970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

4.1 Hærværk 2005-12Tabel 4.1 omfatter mere detaljerede oplysninger om andelen af 16-74-årige og antallet af personer,der har været udsat for hærværk. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre børman erindre sig, at disse – som ved tyveri (se afsnit 3.1) – er påvirket af den såkaldte “husstandsef-fekt.” Tabellen viser andelen af ofre for hærværk fra 2005 til 2012. Andelen, der har været udsat forhærværk, er signifikant højere i perioden fra 2005 til 2008 end i de efterfølgende år. Omfanget afhærværksofre er i det seneste år desuden signifikant mindre end i 2010 og 2011Tabel 4.1. Andel og antal ofre for hærværk, 2005-12.2005Andel udsatte95 % sikker-hedsintervalAntal ofre95 % sikker-hedsinterval8%(6,9-9,3)

20067%(6,1-8,0)

20077%(5,5-7,7)

20089%(7,6-10,1)

20095%(4,5-5,9)

20106%(5,2-6,2)

20116%(5,6-6,5)

20125%(4,4-5,2)

318.000(270.000-366.000)

279.000(242.000-316.000)

265.000(221.000-308.000)

355.000(304.000-405.000)

211.000(182.000-240.000)

234.000(213.000-255.000)

249.000(232.000-267.000)

199.000(184.000-216.000)

Tabel 4.2 viser, at der kun er minimal forskel mellem mænds og kvinders risiko for at blive udsatfor hærværk. Formentlig skyldes dette primært – som ved tyveri – at en væsentlig del af hærværketretter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil, jf. “husstandseffekten”.

Tabel 4.2. Andel mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for hærværk, 2005-12,pct.2005MændKvinderAlle8%8%8%20068%6%7%20077%6%7%200810 %8%9%20096%5%5%20106%5%6%20117%6%6%20125%5%5%2005-126%5%6%

I de fleste af årene har de ældre (de 40-74-årige) haft mindre risiko for at blive udsat for hærværkend de unge (de 16-24-årige), jf. tabel 4.3. Også i perioden 2009-12, hvor færre generelt har væretudsat for hærværk, er det gruppen af 40-74-årige, der er mindst udsat.Faldet i udsathed for hærværk fra 2005 til 2012 er signifikant for alle aldersgrupper. Det er imidler-tid den yngste gruppe, der har oplevet det største fald i sandsynligheden for at blive udsat for hær-værk. Hvor det i perioden 2005-08 var 11 pct. af de 16-24-årige, der havde været udsat for hær-værk, var det i 2009-12 knapt 7 pct. De unge er dog fortsat signifikant mere udsatte end personerover 39 år.Tabel 4.3. Andelen i de forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsat for hær-værk, 2005-12, pct.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle13 %9%6%8%20069%8%6%7%200710 %7%5%7%200814 %10 %7%9%20095%6%5%5%20108%7%5%6%20117%7%5%6%20126%5%4%5%2005-128%7%5%6%

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet afdet seneste år forud for udspørgningstidspunktet, jf. tabel 4.4. Det ses også af tabellen, at det er etfåtal, der har været udsat mere end tre gange.Tabel 4.4. Antal gange ofrene har været udsat for hærværk samt det samlede antal hær-værkstilfælde, 2005-12.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gan-geGennemsnit77 %18 %5%1,5200679 %17 %4%1,4200776 %21 %2%1,3200875 %22 %4%1,5200974 %20 %6%1,5201066 %30 %4%1,6201170 %25 %6%1,7201274 %23 %4%1,5

Andelen af respondenter, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2012 signifikantlavere end i de to foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange, ofrene har væretudsat for hærværk, lavere, dog ikke signifikant mindre end gennemsnittet for måleperioden somhelhed.

4.2 Hærværkets genstand og skadevirkningFra og med 2009 er der i offerundersøgelserne spurgt til, hvilken eller hvilke ejendele ofret fik øde-lagt ved hærværket. Det fremgår af tabel 4.5, at de ødelagte eller beskadigede genstande i 2012 ilige knap halvdelen af tilfældene angår ofrets bil. Desuden vedrører en del af ødelæggelserne – 16pct. – cykler, mens de i 14 pct. af tilfældene har gået ud over ofrets bopæl.Tabel 4.5. Hvilke(n) ejendele blev ødelagt i forbindelse med hærværket, 2012, pct.AndelBilMotorcykelKnallertCykelHus/lejlighed/værelse hvor jeg borBåd/skibGarage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælMin arbejdspladsMit sommerhus/fritidshusAndetI alt49 %1%2%16 %14 %0,05 %6%2%2%6%100 %

De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.6.Tabel 4.6. De umiddelbare skader ved de hærværkstilfælde 16-74-årige har været udsat for iløbet af et år, 2005-12.2005Ødelagt for i alt, mia. kr.Gennemsnitlig skade pr.hærværkstilfælde, kr.Gennemsnitlig skade pr.indbygger, 16-74 år, kr.1,75.800kr.400 kr.20061,35.700kr.300 kr.20071,67.100kr.400 kr.20082,67.900kr.700 kr.20091,58.200kr.400 kr.20101,46.400kr.300 kr.20111,87.800kr.400 kr.20121,47.500kr.300 kr.

De samlede estimerede omkostninger ved hærværk er på mellem 1,2 og 1,7 mia. kr., dog med 2008som en undtagelse med et noget højere beløb.10Den gennemsnitlige økonomiske omkostning pr.hærværkstilfælde beløb sig til mellem 5.700 kr. og 8.200 kr., mens skaden pr. indbygger lå på cirka3-400 kr. i de fleste år, med 2008 som undtagelse. Udregnet i 2005-priser beløber det samlede ska-desbeløb sig i 2012 til 1,2 mia. kr., svarende til 6.400 kr. per hærværkstilfælde.Af tabel 4.7 fremgår, at mere end 6 ud af 10 hærværksofre ikke fik erstatning for det, der var blevetødelagt. Omkring hver fjerde fik fuld af erstatning, mens der i fire pct. af tilfældene ikke var sketnogen skade.Tabel 4.7. Fik ofret det ødelagte erstattet? 2012, pct.AndelDer blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøgJeg fik fuld erstatningJeg fik delvis erstatningJeg fik ingen erstatningI alt4%24 %9%61 %100 %

Kvinder er lidt mere tilbøjelige til at anmelde hærværk end mænd. Betragtes denne forskel samletover hele måleperioden er den signifikant.Tabel 4.8. Andelen af anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter alder på offer, 2005-12.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle30 %50 %53 %47 %200654 %39 %55 %50 %200752 %43 %55 %51 %200826 %52 %51 %46 %200931 %36 %48 %42 %201033 %46 %54 %47 %201138 %47 %49 %46 %201230 %39 %47 %41 %2005-1236 %44 %51 %46 %

Med hensyn til alder er der en generel tendens til, at de ældre (40-74 år) har en større anmeldelses-tilbøjelighed end de yngre ofre (16-24 år), jf. tabel 4.8. Denne forskel er statistisk signifikant i alleår med undtagelse af 2006-07.

4.3 Økonomisk mørketal for hærværkSom for tyveri og indbrud er det også muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs.hvor stor en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.10

Ligesom i tabel 3.6 vedrører omkostningerne her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke foreligger oplys-ninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.

Det viser sig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri og ind-brud, nemlig på 24 pct. Det svarer til, at knap hver fjerde krone, der ødelægges for, ikke anmeldestil politiet. Denne forskel mellem de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest påforskelle i, hvad der er forsikret. Muligheden for at få det tabte eller skaden dækket af forsikringenhar således en meget stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.Figur 4.4 Procent hærværksofre der har anmeldt hærværket til politiet i forhold til, hvor me-get der er ødelagt for, 2012.100

8067605040292037

00 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr. 10.000 kr. ellermere

Det er først og fremmest de større hærværkssager, der er anmeldt til politiet, jf. figur 4.4. Blandtdem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., er det kun 13 pct., der har anmeldt dettil politiet. Herefter stiger anmeldelsestilbøjeligheden nogenlunde proportionalt med værdien af detdet beskadigede. Anmeldelsestilbøjeligheden ved ofre for hærværk for henholdsvis 3.000-4.999 kr.og 5.000-9.999 kr. adskiller sig fra den helt kontinuerlige stigning, men det ændrer ikke ved detgenerelle billede af, at stigende omkostninger i forbindelse med hærværk hænger nøje sammen medanmeldelsestilbøjeligheden.Det fremgår af tabel 4.9, at næsten tre fjerdedele af de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt til po-litiet, angår forhold, hvor der er ødelagt for mindre end 3.000 kr. Omvendt har næsten halvdelen afde personer, der har anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.

Tabel 4.9. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til politiet, fordelt efter deumiddelbare økonomiske skader, 2012, pct.Anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 – 19.999 kr.20.000 kr. eller mereI alt6%14 %15 %17 %17 %16 %15 %100 %Ikke-anmeldt29 %25 %19 %6%13 %5%3%100 %Alle19 %21 %17 %10 %14 %10 %8%100 %

39 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab. En lidt mindre andel, som ogsåer forsikret, har ikke anmeldt det til forsikringsselskabet, i de fleste tilfælde fordi de vurderede, atskaden nok ikke var dækket af deres forsikring, jf. tabel 4.10.Tabel 4.10. Ofre fordelt efter om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab, 2012, pct.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt detNej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en forsikringI alt39 %9%34 %17 %100 %

Af tabel 4.11 fremgår det, hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringen i forhold til, hvorstort et beløb de har fået ødelagt for.Tabel 4.11. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved de hærværk, 2012, pct.Anmeldt til forsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.20.000 kr. eller mereAlle4%8%15 %15 %22 %19 %18 %100 %Ikke anmeldt til forsikringen31 %29 %18 %7%10 %4%2%100 %Alle20 %20 %17 %10 %14 %10 %8%100 %

4.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværkSlutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for hærværk,og som er baseret på enrække baggrundsoplysninger, er anført i tabel 4.12. I årene 2009-12 var 5,5 pct. af befolkningenårligt udsat for hærværk.11Tabel 4.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk (n=29.952).Variabel40 år eller ældreIndkomst på over 550.000 kr.StuderendePensionistSelvstændig erhvervsdrivendeHovedstadenSjællandSyddanmarkGiftEnligGår ud ugentligt eller mere forat more sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndelofre ipct.4,8 %7,6 %6,1 %2,9 %8,2 %6,8 %5,5 %5,4 %4,6 %4,8 %6,2 %6,1 %7,9 %Uvægtetantal istikprøve9.7422.9343.5254.6492.1138.6404.2966.67617.1323.72112.85111.4373.238Signifi-kansni-veau,016,001,006,000,039,000,001,000,000,006,005,000,003OR,8541,330,799,5981,2361,5601,3341,311,636,7731,1631,2441,30695 pct. konfidensin-terval for ORNedre,7521,130,680,4911,0111,3731,1331,132,558,6431,0461,1131,098Øvre,9711,568,938,7291,5101,7721,5701,518,724,9291,2921,3891,553

Af tabellen fremgår det, atalder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstand, hvor tit man går ud forat more sig og feste med sine venner, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en bådsamtejerskab over butik eller virksomhedhver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsatfor hærværk:De 40-74-årige er mindre udsat for hærværk end de yngre aldersgrupper.Tjener man mere end 550.000 kr. om året, er der større sandsynlighed for, at man udsættesfor hærværk.Er man studerende eller pensionist er man mindre udsat for hærværk end øvrige erhvervs-grupper, mens selvstændige erhvervsdrivende er mere udsat.



Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.



Er man bosat i region Hovedstaden, Sjælland eller Syddanmark, har man en større risiko forat blive udsat for hærværk, end hvis man bor i de øvrige regioner.Er man gift eller enlig er sandsynligheden mindre, end hvis man endnu aldrig har været gift.Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der enstørre sandsynlighed for at blive udsat for hærværk.Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for hærværk.Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for hærværk, hvisman ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke gør det.



Tabellen angiver endvidere, at det særligt er beboere i Hovedstadsregionen, som har stor sandsyn-lighed for at blive udsat for hærværk, mens pensionister har en meget lav risiko herfor.12I øvrigt viser analysen det forventede, nemlig at de, der ejer meget, har en større risiko for at få de-res ting ødelagt end dem, der ikke ejer så meget. Såfremt der indgik oplysninger om boligens art(hus eller lejlighed), og om det er en ejer- eller lejerbolig, ville det sandsynligvis også være relaterettil risikoen for hærværk.For så vidt kan det undre, at ung alder er forbundet med forhøjet risiko for hærværk, idet det typisker ældre, der ejer meget, men det kan dels bero på, at unge især er udsat for hærværk mod cykler, ogat ældre generelt set sjældnere er borte fra hjemmet og dermed bedre kan vogte deres ejendele.En faktor, som ikke påvirker udsatheden for hærværk, erkøn,jf. det tidligere, ligesom der hellerikke ses sammenhæng mellem risikoen for at blive udsat for hærværk, og hvor tit man går ud omaftenen. Dog spiller det en rolle, hvor tit man går ud med det formål at feste og more sig med sinevenner. For denne gruppe er hærværket typisk rettet mod cykler og knallerter og i mindre grad modbiler.

Dette fremgår af tabellens OR-værdier. Det kan endvidere med en meget høj grad af statistisk sikkerhed fastslås, atfølgende forhold har en statistisk sammenhæng med udsatheden for hærværk: at være pensioneret, at bo i Region Ho-vedstaden eller Region Syddanmark, samt at have ejerskab over mindst to biler, sommerhus eller båd. Sammenhængeneer her så stærke, at selv hvis vi opererede med et signifikansniveau på 0,1 pct. (så vi med 99,9 procents sikkerhed kunnesige, at vores resultater ikke var tilfældige), ville disse sammenhænge stadig være signifikante.

5. VOLDUdviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistreredetyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980‟erne. Forholdsmæssigter stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980‟erne og frem til 2008er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerersom hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990‟erne ser det udsom om, udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allersenesteår, idet væksten stagnerer i 2006-07. Siden da er der frem til 2012 sket et fald på 17 pct.Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2012.1400012000100008000600040002000019601965197019751980198519901995200020052010

* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.

Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker derfor ikke den samlede voldsopgørelse i figur5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Det sidste hal-ve århundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving.Der er en stigende tendens fra midt i 1960‟erne til omkring 1980. Herefter følger en periode prægetaf stagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midten af 1990‟erne har drabstalletudvist en faldende tendens. Drabstallet er naturligt nok en af de former for kriminalitet, der påkaldersig allerstørst samfundsmæssig interesse og bekymring. Det er grunden til, at udviklingen herforvises specifikt. Det er dog også begrundet i, at fuldbyrdede drab af indlysende grunde ikke kommermed i offerundersøgelser, samt at udviklingen i drabstallet ofte anses for en vigtig indikator for den“reelle” eller “faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet.48

Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politietskundskab i Danmark, 1960-2012.8070605040302010019601965197019751980198519901995200020052010

Selv om den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971, foreligger der først direktesammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra 1987, jf. figur 5.3.Figur 5.3. Procent af befolkningen der har været udsat for vold inden for det seneste år forudfor interviewtidspunktet, 1960-2012, pct.10080604020332 223 3 2 32 2 2 2 1 1 2 2

019601965197019751980198519901995200020052010

I alt er der i perioden fra 1987 til 2012 foretaget 17 sammenlignelige voldsofferundersøgelser. Alleviser de, at 1 til 3 pct. årligt udsættes for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det ernødvendigt at se på decimalerne for præcist at vurdere udviklingen. En sådan nærmere analyse vi-

ser, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i danskernes risiko for at blive udsat for vold det sid-ste kvarte århundrede.Derimod er der fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986-87sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at derskete en stigning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskelligesæt af voldsofferundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlig-nelige, og de kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter1986, men de udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977og fandt i disse tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for voldeller trusler om vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgendeprocenter: 4 og 6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11pct. Af AIM‟s undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsfor-mer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold,eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser afudsatheden for ”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste0,6 pct. udsatte i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyr-des sammenlignelige, men ikke sammenlignelige med de undersøgelser, hvis resultater er præsente-ret i figur 5.3 og 5.4. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde væretudsat for en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet(Christensen & Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct.været udsat for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikantog tyder altså på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske over-greb. Faldet er stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af udvik-lingen på basis af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2012 (og dens forgænge-re) peger på, er, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig med, atflere og flere af disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige ”voldelig-gørelse” af fysiske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig, 1997;2000a; 2000b).

Figur 5.4. Procent der har været udsat for vold inden for det seneste år forud for interview-tidspunktet, 1987-2012, pct. med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller.10

019901995200020052010

Figur 5.4 viser et mere præcist billede af andelen udsat for vold i de undersøgelser, der er omfattetaf figur 5.3, idet decimaler og stikprøveusikkerheder indgår her. Det kunne se ud som om, at voldenhar udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987-91 til 1995-96, så en stigning frem tilårtusindeskiftet og så igen et fald. Selv om der er statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigtat påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, atundersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgelsesmetoder ogafgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke ersket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2012.Nedenfor i tabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsathe-den for vold, som er afbilledet i figur 5.4.

Tabel 5.1. Sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold 1987-2012, pct.År19871991199519961998200020012002200320052006200720082009201020112012Øvre grænse3,3 %3,2 %1,9 %1,9 %2,9 %4,3 %3,9 %3,1 %3,5 %2,0 %1,9 %2,1 %2,3 %1,6 %1,6 %1,9 %1,8 %Nedre grænse2,1 %2,0 %1,5 %1,4 %1,1 %2,1 %1,9 %1,5 %1,9 %1,5 %1,4 %1,6 %1,8 %1,2 %1,2 %1,4 %1,3 %Middel2,7 %2,6 %1,7 %1,7 %2,0 %3,2 %2,9 %2,3 %2,7 %1,8 %1,6 %1,8 %2,0 %1,4 %1,4 %1,6 %1,5 %

En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold er steget til trods for, at befolkningensfaktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.5 fremgår, at der har væ-ret en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra ca. hver femte offer i 1971 til fire-fem udaf ti de seneste år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for voldhenvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard, 2009). Som ved tyveri oghærværk forholder det sig tillige således, at disse procentforskelle på grund af forskelle i opgørel-sesmetoden snarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolkningens an-meldelsestilbøjelighed siden 1970‟erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmeldelsespro-cent er således nogle procentpoint højere.

Figur 5.5. Procent af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om hændelsen på anden vis, 1960-2012, pct.100806044

402001960196519701975198019851990191717

4345

464140

4747

1995

2000

2005

2010

5.1 Vold 1995-96, 2005-06 og 2011-12I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis 1995-96og 2005-12 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v. set over en længereperiode. Med henblik på at belyse udviklingen på en overskuelig måde, angives i hovedparten aftabellerne resultater fra tre toårige perioder med – så vidt det er muligt – ca. ti års interval.5.1.1Voldens omfang og udvikling

Imellem undersøgelsesrunderne 1995-96 og 2005-12 er der ikke sket statistisk signifikante foran-dringer i antallet afvoldsofre.Antallet af voldsofre forekommer lidt højere i 2007 og 2008, mensiden da er antallet igen reduceret, og i perioden 2009-12 var der signifikant færre voldsofre, endtilfældet var i 2008.Tabel 5.2. Procentandel af 16-74-årige i Danmark udsat for vold og det estimerede antal ofre,1995-96 og 2005-12.1995Andel udsatfor vold95 % sik-kerhedsin-tervallerAntal ofre95 % sik-kerhedsin-tervaller1,7 %19961,7 %20051,8 %20061,6 %20071,8 %20082,0 %20091,4 %20101,4 %20111,6 %20121,5 %

(1,5-1,9)

(1,4-1,9)

(1,5-2,0)

(1,4-1,9)

(1,6-2,1)

(1,8-2,3)

(1,2-1,6)

(1,4-1,9)

(1,3-18)

66.000(57.000-74.000)

60.000(52.000-69.000)

69.000(60.000-79.000)

65.000(56.000-74.000)

73.000(64.000-83.000)

82.000(71.000-92.000)

55.000(46.000-64.000)

58.000(50.000-67.000)

67.000(58.000-76.000)

64.000(55.000-73.000)

Det er dog lidt mere uklart, om antallet afvoldshandlingerer steget i måleperioden. Dette antal ad-skiller sig fra antallet af voldsofre ved at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene, der udsættesmere end én gang.På den ene side er ”voldsofferrecidivet”, målt som denandel af befolkningender udsættes for voldmere end én gang på et år, omtrent den samme i de tre perioder, jf. tabel 5.3. På den anden side ud-gør ”voldsofferrecidivet” relativt set en størreandel af voldsofrene.I 1995-96 var det 28 pct. afvoldsofrene, der havde været udsat for vold mere end én gang i løbet af de seneste 12 måneder. I2005-06 var dette tal 34 pct., mens det i 2011-12 drejede sig om knap 40 pct. af voldsofrene. Volds-ofrene var i perioden 1995-96 gennemsnitligt udsat for 1,9 voldshandlinger. I 2005-06 var dettegennemsnit steget til 2,1 voldshandlinger pr. voldsoffer og i 2011-12 var det igen steget til 2,5.13Denne forandring er statistisk signifikant og skyldes primært, at færre udsættes for vold en enkeltgang, mens andelen af befolkningen, der har været udsat for vold mere end én gang er relativt stabil.Der synes altså at være en tendens til, at volden bliver mere koncentreret. Det dog skal i dennesammenhæng nævnes, at voldsofferrecidivet målt i forhold til voldsofrene er noget lavere i en ræk-ke år mellem måleperioderne 2005-06 og 2011-12, hvilket også ses af tabel 5.18.14Tabel 5.3. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det se-neste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96Andel afbefolkning0 gange1 gang2 gangeMere end 2 gangeAlleGennemsnitligtantal gange udsatpr. voldsoffer98,3 %1,2 %0,3 %0,2 %100 %1,9Andel afofre-72,0 %15,4 %12,5 %100 %2005-06Andel afbefolkning98,3 %1,1 %0,3 %0,2 %100 %2,1Andel afofre-65,6 %20,5 %13,8 %100 %2011-12Andel afbefolkning98,4 %1,0 %0,3 %0,3 %100 %2,5Andel afofre-60,6 %19,0 %20,4 %100 %

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulleforvente ud fra tilfældighedens love. Der er således forhold – f.eks. arbejde, livsstil, familiesituation– der i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold. Der er tale om en ganske

Såfremt en person har sagt, at vedkommende ‟mange gange‟ har været udsat for vold, er antallet sat til 20. Tilsvaren-de er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år, sat til 20.14For en nærmere analyse af forskelle mellem voldsofre, der har været udsat for vold henholdsvis én eller flere gange,henvises til “Do repeat victims of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic charactersfrom non-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based case-control study”(Færgemann et al, 2010).

lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede voldsbillede: set over hele må-leperioden var 0,2-0,3 pct. af befolkningen udsat for vold tre eller flere gange i en 12 måneders pe-riode. I perioderne 1995-96 og 2005-06 svarede dette til henholdsvis 12,5 og 13,8 pct. af voldsofre-ne, men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 49 pct. af voldsepisoderne. I 2011-12udgjorde den belastede gruppe 20,4 pct. af voldsofrene, men var udsat for 61 pct. af voldsepisoder-ne.En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøgetrisiko for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø-gelser i Danmark (Wolf, 1972), og lignende resultater er fundet i andre lande.Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antalletaf voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene ifokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationeltat sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategibliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværketomkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til atforebygge, at den involverede person bliver offer igen.Det ligger også heri, at de beskrivelser m.v., der kan komme ud af at fokusere på voldsofrene, kantænkes at være forskellige fra de beskrivelser, der følger af at sætte voldsepisoderne i fokus. Ek-sempel: Hvis man forestillede sig, at hovedparten af engangsofrene havde været udsat for gadevoldog hovedparten af flergangsofrene for privatvold, ville vi med ofrene (personerne) som fokus kon-kludere, at volden er gadevolds-domineret, mens vi med handlingerne (episoderne) i fokus villekonkludere, at volden er privatvolds-domineret.Dette er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der primært erofferorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som ofrenehar været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det sidstoplevede tilfælde.5.1.2Voldens grovhed og alvorlighed

Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. Iofferundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: Forekomsten af fysiske skader, anvendelse afvåben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er målt siden 2005,hvorfor der på dette område ikke er sammenligninger med 1995-96.

Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af den vold, de harværet udsat for, jf. tabel 5.4. Der ses en tendens i retning af, at en mindre andel af ofrene får synligeskader, men forskellen mellem perioderne 1995-96 og 2011-12 er ikke signifikant.Tabel 5.4. Procentfordeling af voldsofrene med synlige skader, 1995-96, 2005-06 og 2011-12,pct.1995-96Synlige skaderIkke synlige skaderI alt56 %44 %100 %2005-0653 %47 %100 %2011-1252 %48 %100 %

I undersøgelserne siden 2005 er der endvidere spurgt om skadernes art. Resultaterne heraf diskute-res senere, jf. tabel 5.23.Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber, men udvik-lingen er her gået i mere alvorlig retning, idet der i en stigende andel af voldsepisoderne er anvendtvåben eller redskab, jf. tabel 5.5. I 1995-96 drejede det sig således om 13 pct. af voldstilfældene,mens det i 2005-06 var 20 pct. og i 2011-12 var 23 pct. Andelen i 2005-06 og 2011-12 er såledessignifikant højere end i 1995-96, mens forskellen mellem de to perioder efter årtusindeskiftet ikkeer signifikant. Denne udvikling kan være med til at forklare, at der siden midten af 1990‟erne ersket en større vækst i anmeldelser af alvorligere vold (§ 245) end af simpel vold (§ 244). Vold medanvendelse af våben eller redskab vil således som udgangspunkt blive klassificeret som alvorligere,uansat voldens konsekvenser.Tabel 5.5. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt våben eller andre redskaber, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96Anvendt våbenIkke anvendt våbenI alt13 %87 %100 %2005-0620 %80 %100 %2011-1223 %77 %100 %

Af tabel 5.6 fremgår det, at stigningen i brugen af våben/redskaber gør sig gældende for alle formerfor våben/redskaber. Stigningen fra 1995-96 til 2011-12 er dog kun statistisk signifikant for slagvå-ben og andre våben eller redskaber. Det skal endvidere nævnes, at der mellem måleperioderne2005-06 og 2011-12 forekommer flere år, hvor andelen af voldstilfælde med våbenanvendelse ernoget lavere.

Tabel 5.6. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt forskellige former for våben ellerandre redskaber, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.151995-96SkydevåbenKnivSlagvåbenAndre våben/redskaber0,5 %2,9 %3,3 %5,1 %2005-061,6 %5,0 %4,5 %6,7 %2011-121,8 %5,1 %7,3 %9,0 %

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antal gerningspersoner. En tredjedel af voldsofrenehar i 1995-96 været konfronteret med to eller flere gerningspersoner. I 2005-06 er andelen en smulehøjere, mens det i 2011-12 gælder 45 pct. af ofrene, jf. tabel 5.7. Andelen i 2011-12 er således sig-nifikant højere end tidligere. Denne vækst beror på, at der fra 1995-96 til 2011-12 er sket en signifi-kant stigning i vold med fire eller flere personer. Fra 2005-06 til 2011-12 øges andelen af vold med2-3 gerningspersoner signifikant. Dermed er der samlet set over måleperioden sket en signifikantvækst i andelen af vold med mere end én gerningsperson.Tabel 5.7. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-9612345 eller flereI alt66 %14 %8%3%8%100 %2005-0664 %13 %7%6%10 %100 %2011-1255 %17 %10 %5%12 %100 %

En fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt ofret har oplevet det, der skete.Dette spørgsmål er ikke med i undersøgelserne fra 1995-96, og muliggør derfor kun sammenlignin-ger over den senere periode. Derfor behandles denne indikator, samt voldsofrenes oplevelse af,hvorvidt der var tale om en ”kriminel handling”, først i næste afsnit (”Vold 2005-12” som belyserårlige udviklinger i perioden, se tabel 5.22 og 5.23).Opsummerende om udviklingen i voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der ikke er taleom en vækst i omfanget af synlige skader efter volden, mens der er en statistisk signifikant vækst iandelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner og en statistisk signifikant vækst i brugen af

Det bemærkes, at tallene for hver måleperiode summer til en anden andel af voldstilfældene end den andel, hvor derrent faktisk blev benyttet våben. Dette skyldes, at der ved en del af voldstilfældene er blevet anvendt mere end ét våben.

våben/redskaber, når perioden 1995-96 sammenholdes med 2011-12. Andelen af voldsofre er ikkesteget, men der er altså tegn på, at den vold, der udøves, i visse henseender er blevet mere alvorlig.5.1.3Voldens demografi: Køn og alder

Mænds voldsrisiko var både i 1995-96, 2005-06 og 2011-12 mere end 50 pct. større end kvinders,jf. tabel 5.8. Der er dog sket ændringer i perioden 2005-12, jf. senere.Tabel 5.8. Andel 16-74-årige mænd og kvinder i Danmark, der har oplevet sig udsat for voldseneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96MændKvinderAlle2,2 %1,2 %1,7 %2005-062,1 %1,3 %1,8 %2011-122,0 %1,2 %1,5 %

Anskues volden ud fragerningspersonenskøn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. tabel 5.9.Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner. Ofrene har i omtrent niud af ti tilfælde stået over for en mand. Andelen af kvinders vold mod mænd er øget signifikant iperioden fra 1995-96 til 2011-12, dog er denne form for vold stadig af et meget beskedent omfang.Tabel 5.9. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96OfferGerningspersonMandKvindeAlleMand64 %1%65 %Kvinde29 %6%35 %Mand61 %2%63 %2005-06OfferKvinde30 %7%37 %Mand60 %4%64 %2011-12OfferKvinde30 %7%37 %

Tabel 5.10 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold erstørst i de unge år – frem til midt 20‟erne – hvorefter den falder med stigende alder. Tendensen erstatistisk signifikant.Tabel 5.10. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste årforud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-9616-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle5,1 %4,6 %1,8 %1,3 %0,6 %1,7 %2005-064,8 %5,3 %2,7 %1,5 %0,6 %1,7 %2011-123,9 %4,3 %2,5 %1,4 %0,6 %1,6 %

Tabel 5.11 anskueliggør, at forskellen mellem mænd og kvinders udsathed for vold er størst i deunge år, hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellemkønnenes udsathed, mens der er omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, der ud-sættes for vold. Sådan forholdt det sig både i 1995-96, i 2005-06 og i 2011-12. Der ses umiddelbarten tendens til, at mænd under 20 år er mindre udsatte end tidligere, men udviklingen er ikke signifi-kant.Tabel 5.11. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat forvold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle7,2 %6,8 %1,9 %1,5 %0,6 %2,0 %Kvinder3,0 %2,2 %1,6 %1,1 %0,5 %1,2 %Mænd6,6 %7,1 %3,0 %1,8 %0,6 %2,1 %2005-06Kvinder3,1 %3,3 %2,4 %1,1 %0,6 %1,3 %Mænd4,9 %6,3 %3,1 %1,5 %0,7 %2,0 %2011-12Kvinder2,8 %2,0 %2,0 %1,3 %0,5 %1,2 %

Ser man på aldersfordelingen for gerningspersonerne er der ikke sket de store forskydninger. Dogses en signifikant ændring ved, at en større andel af volden mod personer, der er ældre end 39 år,begås af unge under 25 år.Tabel 5.12. Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-9616

2005-06Ofrets alderOver 39år7%15 %2%7%30 %10 %30 %2%43 %16-24år31 %8%25-39år10 %12 %Over 39år6%13 %16-24år30 %11 %

2011-12Ofrets alder25-39 år10 %9%7%27 %Over39 år12 %10 %8%30 %

Ofrets alderGernings-personensalderIndtil 24 år25-39 år15 %Over 39 årAlle47 %30 %23 %20 %16-24år32 %25-39 år11 %

41 %

For 1995-96 tillader data ikke at skelne mellem gerningsmænd på henholdsvis 25-39 år og 40 år eller derover. Derforer tallene for disse to grupper afrapporteret samlet.

5.1.4

Voldens art

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshusvold,partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der ersket ændringer fra 1995-96 til 2005-06 og til 2011-12.En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at detmoderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og ger-ningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som tabel 5.13 viser, er situ-ationen ret uændret i forhold til 1995-96. Der er kun sket én signifikant ændring, og denne angårvold begået af én, som ofret har kendt i mindre end 24 timer. Vold begået i disse korttidsrelationerer mindsket fra 1995-96 til 2011-12.Tabel 5.13. Ofrets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96, 2005-06 og 2011-12,pct.1995-96Helt ukendtNuv. ægtefælle/samleverTidl. ægtefælle/samleverBarn/barnebarnAnden familieTidl./nuv. ven/kammeratBekendt, kendt > 24 timerBekendt, kendt < 24 timerPers. i afhængighedsforholdAnden “kendt”Alle62 %2%5%0,5 %1%4%7%3%4%11 %100 %2005-0664 %2%3%0,5 %0,9 %3%9%1%5%12 %100 %2011-1266 %1%5%0,3 %2%4%7%0,3 %2%13 %100 %

Det tager sig anderledes ud, når man ser på, hvor volden er foregået. En af de store “opdagelser” ivoldsofferundersøgelsen 1995-96 var betydningen af vold, der skete i tilknytning til arbejde. Denneform for vold blev da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsof-ferundersøgelser (Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992) havdetildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede.Fra 1995-96 til 2005-06 foregår der igen en signifikant stigning i andelen af vold, der sker i tilknyt-ning til arbejds- eller uddannelsessted, men denne andel er i 2011-12 faldet til et niveau lavere end i1995-96, men ligger dog ikke signifikant herunder. Som det fremgår af tabel 5.14, var det i 1995-96omtrent 15 pct. af dem, der havde været udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds-eller uddannelsessted, mens det i 2005-06 var 25 pct. I 2011-12 var tallet faldet til blot 11 pct. Dethører med til billedet, at 2005-06 og 2011-12 tilfældigvis er de år i måleperioden, der ligger hen-

holdsvis højest og lavest, og at andelen i de fire mellemliggende år varierer mellem 15 og 23 pct.Gennemsnittet for perioden 2007-12 er 17 pct., og dermed lavere end i 2005-06.Tabel 5.14. Gerningsstedet 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.1995-96Ofrets boligVoldspersonens boligAnden privat boligArbejde/uddannelsesstedVærtshus, bodega m.v.Offentlig gade/vejOffentligt transportmiddelAndet offentligt stedUdlandetAndet stedAlle10 %1%4%15 %24 %34 %1%5%3%2%100 %2005-068%1%7%25 %15 %32 %1%5%2%3%100 %2011-1210 %3%4%11 %15 %40 %2%6%2%5%100 %

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat forvold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. 37 pct. af de ofre, der er blevetudsat for vold på deres arbejdsplads, arbejdede med særligt vanskelige klienter som demente, psy-kisk syge, udsatte unge m.v. 7 pct. af ofrene havde kontrol- eller overvågningsarbejde, eksempelvissom politibetjent eller dørmand, mens 5 pct. arbejdede inden for persontransport. 18 pct. havde an-dre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt to tredjedele af ofrene for vold på arbejdspladsenser altså ud til at have et arbejde, der indebærer en særlig risiko.Værtshusvolden er blevet relativt sjældnere: Mens det i 1995-96 var 24 pct. af volden, der foregikpå et værtshus m.v., var det i 2005-06 og 2011-12 15 pct., hvilket er en signifikant mindskning.Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på offentlig gade eller vej, og denne andel ersteget signifikant fra knap hvert tredje voldstilfælde i 2005-06 til 40 pct. i 2011-12.5.1.5Hvornår skete volden?

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, findes der visse tidspunkter ellerperioder, den især er koncentreret omkring. Det er de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fraarbejde, hvor forlystelseslivet (på værtshuse m.v.) er mest intenst, og hvor der drikkes mest alkohol.Der er ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere under-søgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i decem-

ber, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er ikke tydeligt i de aktuelle voldsofferundersøgel-ser.

Figur 5.6. Vold fordelt efter ugedag, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.17100

601995-962005-0640222040MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag7 758 78 91114 12 152427342011-12312813

Anderledes skævdelt er volden set over etugeforløb,jf. figur 5.6. Tre femtedele af den samledevold er koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for mere end halvdelen afvolden. Hvor man i 1995-96 så, at størstedelen af volden i weekenden foregik om lørdagen, er dersiden sket en intern forskydning over weekenden, således at andelen af vold fredag og lørdag eromtrent lige stor. I samme periode er der sket et signifikant fald i den andel af volden, der foregårom søndagen. De fredeligste dage er søndag til onsdag, hvor kun 30 pct. af den samlede vold fore-går.Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.7. Den mest ufredelige fjerde-del af døgnet er mellem kl. 22:00 om aftenen og klokken 4:00 om morgenen, hvor lige knap halvde-len af den samlede vold finder sted (47 pct. i 2011-12). Den meste fredelige fjerdedel af døgnet erfra kl. 6.00-12.00, hvor knap en tiendedel af den samlede vold foregår.

I 9 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse besvarel-ser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere har disse besvarelser været fordelt ligeligt inden forkategorierne, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindrevariationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 11 pct. slet ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse erikke indregnet her.

Figur 5.7. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.14%

12%

10%

8%1995-966%2005-062011-124%

0%789 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 1Klokkeslæt23456

En relativ stor del af voldepisoderne – 32 pct. i 1995-96, 25 pct. i 2005-06 og 27 pct. i 2011-12 –har fundet sted i de tre første timer efter midnat, mellem kl. 0:00 og 3:00. Set over et længere tids-rum er volden rykket længere ud på de små timer, hvilket utvivlsomt afspejler en trend i forlystel-seslivet med hensyn til, hvornår man går ud og hjem. Tilbage i 1971 var det således 42 pct. af vol-den, der fandt sted mellem kl. 19:00 og 22:00 (Wolf, 1972). Der ses ikke nogen entydig udvikling imængden af vold i dagtimerne. Derimod ses en signifikant stigning i volden i de første aftentimerfra kl. 18 til 21 fra 8 pct. i 1995-96 til 13 pct. i 2011-12.5.1.6Alkohol og stoffer

Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale omen egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, somligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.Offerundersøgelsen bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2011-12 har 46pct. af ofrene angivet, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. tabel 5.14. Dette repræ-senterer dog samtidig et signifikant fald i forhold til 1995-96, hvor 59 pct. af gerningsmændene varalkoholpåvirkede.

I knap hvert fjerde tilfælde (24 pct.) mener ofrene, at gerningspersonen var meget eller stærkt på-virket. Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er påvirket af alkohol,repræsenterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed. Procentandelen af uoplyste og vedikke-besvarelser, som ikke er inkluderet i tabel 5.15, er på dette spørgsmål relativt høj, 9 pct. Dermå naturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, om ger-ningspersonen var påvirket.Tabel 5.15. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-96, 2005-06 og 2011-12.1995-96Gernings-personMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketAlle37 %22 %8%34 %100 %Offer12 %31 %1%55 %100 %2005-06Gernings-person27 %17 %17 %39 %100 %Offer13 %22 %1%63 %100 %2011-12Gernings-person24 %22 %14 %40 %100 %Offer11 %28 %1%60 %100 %

En bemærkelsesværdig udvikling knytter sig til gerningspersonernes påvirkning af andet end alko-hol, dvs. narkotika, medicin el.lign. I 1995-96 var 8 pct. af gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvir-ket af andet end alkohol. I 2005-06 var denne andel steget til 17 pct., mens den i 2011-12 lå på 14pct. De sidstnævnte andele er begge signifikant højere end niveauet i 1995-96.Voldsundersøgelsen understreger derudover også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er etspørgsmål om alkohol (eller andre stoffer): To ud af fem gerningspersoner (40 pct.) var, ifølge ofre-ne, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer. I 1995-95 lå dette niveau på 34 pct.Hovedparten af ofrene (60 pct.) angiver, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Det er end-videre meget få ofre (1 pct.), der angiver at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Ande-len af påvirkede ofre (40 pct.) er signifikant mindre end andelen af påvirkede gerningspersoner (60pct.).Der er ikke overraskende en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var påvirket afalkohol, som er foregået på barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde, hvor ofret ikke varpåvirket. Omvendt er en relativt lille del af dem, der udsættes for vold i eget hjem, på arbejdsplad-sen eller i offentlige transportmidler, påvirkede af alkohol eller andet.

I omtrent to tredjedele af alle voldssituationer i 2005-06 og 2011-12 har der været tale om, at entengerningspersonen, ofret eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. tabel 5.16.Denne andel er dog signifikant mindre, end tilfældet var i årene 1995-96.Tabel 5.16. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet stofend alkohol, 1995-96, 2005-06 og 2011-12.PåvirketOFFERAlkoholAlkoholIntetAndre stofferAndre stofferIntetAlkoholAndre stofferIntetAlleGERNINGSPERSONAlkoholIntetAlkoholAndre stofferIntetAndre stofferAndre stofferAlkoholIntet36 %6%22 %0,5 %0,8 %6%1%0,3 %27 %100 %23 %5%21 %0,6 %0,0 %9%7%0,3 %33 %100 %28 %5%18 %0,6 %0,3 %8%5%0,0 %34 %100 %1995-962005-062011-12

Også med hensyn til situationer, hvorbådeofret og gerningspersonen er påvirket af alkohol, er dersket en markant og signifikant mindskning fra 1995-96 til 2005-06 og 2011-12.5.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold

Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldtehændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at viikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmeldealle voldsepisoder til politiet. Da der frem til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre senestevoldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidtmindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidigviser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for to målingsmetoder. Eftersom detførst og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, vil anmeldelsesprocenten i det følgen-de derfor alene angå andel anmeldte tilfælde af seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelseinkluderer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt, eller at politietselv har opdaget forholdet). Sammenligningen her vedrører alene perioderne 1995-96, 2005-06 og2011-12. Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en stigning i anmeldelsestilbøje-ligheden for vold fra 1995-96 til 2005-06, hvorefter anmeldelsestilbøjeligheden har været stabil, jf.figur 5.8.

Figur 5.8. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96, 2005-06 og 2011-12, pct.100

6045403645

01995-962005-062011-12

Af tabel 5.17 fremgår det, at stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden efter 1995-96 angår såvel vold,der har medført fysiske skader, som vold, hvor dette ikke er tilfældet.Anmeldelsestilbøjeligheden for den vold, derikkehar medført skader, steg markant og statistisksignifikant fra 28 pct. i 1995-96 til 42 pct. i 2005-06, og niveauet i 2011-12 afviger ikke signifikantherfra. Der er endvidere sket en signifikant stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for den vold, derharmedført fysiske skader, fra 43 pct. i 1995-96 til 53 pct. i 2011-12.Tabel 5.17. Anmeldelsesprocent i forhold til om der har været synlige skader ved vold, 1995-96, 2005-06 og 2011-12.1995-96SkaderAnmeldteIkke-anmeldteI alt43 %57 %100 %Ej skader28 %72 %100 %Skader48 %52 %100 %2005-06Ej skader42 %58 %100 %Skader53 %47 %100 %2011-12Ej Skader36 %64 %100 %

De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke atgøre det. Oplysninger herom vedrørende 2012 fremgår af tabel 5.18, som viser, at en relativt stordel ikke anmelder, fordi de finder voldsepisoden for bagatelagtig til at gå til politiet med. I alt 22pct. angiver dette som begrundelse for ikke at anmelde, mens 11 pct. angiver, at hensynet til ger-

ningspersonen står højere, typisk fordi der er tale om et familiemedlem, en kæreste eller en nær ven.11 pct. af respondenterne har undladt at anmelde af frygt for repressalier.Tabel 5.18. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2012, pct.AndelFor lidt at anmeldeArbejdsrisikoKonflikten løst ved mægling/selvforsvarHensyn til gerningspersonFor besværligtKunne ikke give sikre oplysninger til politietFrygt for repressalierAnmeldt til anden myndighedNytter ikkeSelv skyld i voldenAnden grundI alt22 %8%7%11 %7%6%11 %2%8%3%7%100 %

I afsnit 5.2 findes der uddybende analyser af anmeldelsestilbøjeligheden for perioden 2005-12 irelation til ofrets oplevelse af episoden.I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet i de fleste tilfælde fået fat i den formodede ger-ningsmand, idet det efter ofrets udsagn er sket i 52 pct. af de anmeldte voldstilfælde i 1995-96, 58pct. i 2005-06 og 52 pct. i 2011-12.

5.2 Vold 2005-12I de ovenstående analyser er resultaterne fra de seneste otte år, 2005 til 2012, behandlet som to pe-rioder med henblik på sammenligning med de tidligere undersøgelser. Således er der allerede skitse-ret visse udviklinger mellem perioderne 2005-06 og 2011-12. I det kommende ses der nærmere påudviklinger år for år i perioden 2005-12. Der fokuseres her på resultater, der viser en statistisk signi-fikant forandring over årene, samt udviklinger for hvilke der ikke foreligger data længere tilbage.Enkelte andre resultater vil dog også blive fremhævet.Med hensyn til risikoen for reviktimisering, jf. tabel 5.19, sker der fra 2006 til 2007 et statistisksignifikant fald fra 35 til 25 pct. I de følgende to år sker der en mindre, men ikke signifikant, stig-ning. Fra 2009 til 2010 sker der en stigning i andelen fra 29 til 39 pct., der dog ikke er statistisk sig-nifikant. Andelen af reviktimiserede har siden da været stabilt. Dette betyder også, at det gennem-snitlige antal voldsepisoder pr. offer er større i perioden 2010-12 end tilfældet er i den foregåendeperiode. Andelen i 2012 ligger ikke signifikant over andelen for 2005.67

Tabel 5.19. Antal gange voldsofre har oplevet sig udsat for vold inden for en periode på 12måneder, 2005-12, pct.1820051 gang2 gange3 gange el. mereI altGennemsnit66 %20 %14 %100 %2,0200665 %21 %14 %100 %2,2200775 %12 %13 %100 %1,7200872 %20 %9%100 %1,8200971 %13 %16 %100 %1,9201061 %20 %19 %100 %2,5201162 %19 %19 %100 %2,4201260 %18 %22 %100 %2,6

Ved vurderingen af disse tal og deres udvikling skal man være opmærksom på, at det ikke er udenproblemer at beregne et præcist antal voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, delsfordi gruppen, der udsættes mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være van-skeligt at angive et præcist antal gange.Tabel 5.20. Andelen af mandlige og kvindelige voldsofre, 2005-12, pct.2005MændKvinderI alt2,1 %1,4 %1,8 %20062,1 %1,2 %1,6 %20072,4 %1,2 %1,8 %20082,4 %1,6 %2,0 %20091,5 %1,2 %1,4 %20101,7 %1,2 %1,4 %20112,1 %1,2 %1,6 %20122,0 %1,3 %1,7 %

Over årene er der også sket ændringer i forholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige volds-ofre, jf. tabel 5.20. I 2009 ses et signifikant fald i andelen af mandlige voldsofre, men siden stigerdenne andel igen, dog ikke signifikant. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko visersåledes ikke en entydig tendens. Der er set på, om forskydningerne mellem kønnene afspejler æn-dringer i voldens art – her vurderet ud fra gerningsstedets karakter – men analyserne tyder ikke på,at det er tilfældet.Tabel 5.21. Andelen af voldstilfælde med brug af våben samt art af våben, 2005-12, pct.192005Andel af alle voldstilfældemed brug af våben-Herafskydevåben- kniv- slagvåben- andre våben18

200623 %6%33 %24 %25 %

200721 %10 %8%23 %56 %

200818 %5%29 %37 %35 %

200916 %9%27 %24 %47 %

201013 %9%14 %37 %48 %

201124 %9%22 %27 %39 %

201221 %7%24 %40 %42 %

17 %12 %18 %23 %47 %

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer også, at perso-ner, der har svaret ”mange gange” og lignende, registreres med 20 tilfælde af vold. I forhold til tidligere år adskillerdenne tabel sig i udregningsmetode, hvorfor det gennemsnitlige antal gange, ofrene er udsat i 2008, 2009 og 2010 varie-rer med 0,1 ift. tidligere.19Af tekniske årsager er nogle af de angivne andele for typen af våben ændret i forhold til det, der er angivet i tidligererapporter.

Vedrørende voldens grovhed er der, for så vidt angår brug af våben, ikke markante forskelle mellemårene frem til 2010, jf. tabel 5.21.Der er i perioden fra 2006-10 en tendens til stigning i andelen af voldsepisoderudenvåben – fra 77til 87 pct. af tilfældene. I 2011 stopper denne tendens, og der sker en signifikant stigning i andelenaf voldsepisoder med brug af våben sammenlignet med 2009 og 2010, men ikke i forhold til de tid-ligere år. Andelen af voldsepisoder med brug af våben mindskes lidt igen i 2012, der dermed ikke ersignifikant forskellig fra tidligere år.Der er endvidere nogle forskydninger årene imellem med hensyn til arten af våben eller redskab,der er anvendt. Således er andelen af sager med anvendelse af kniv relativ stor i 2006 og relativ lillei 2007 og 2010. I 2012 er andelen af voldsepisoder, der involverer slagvåben den højeste målte.Nogen tydelig og signifikant udviklingstendens på dette område er der dog ikke tale om, hvilket ihøj grad kan bero på, at der er meget få personer, der har været udsat for vold med våben, hvorforeventuelle udviklingstendenser kan være vanskelige at fastslå med statistisk sikkerhed.Tabel 5.22. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-12, pct.2005Ingen skaderMindre alvorlige skaderMere alvorlige skaderI alt49 %34 %17 %100 %200645 %36 %19 %100 %200744 %35 %21 %100 %200851 %29 %20 %100 %200951 %23 %25 %100 %201053 %35 %13 %100 %201151 %30 %19 %100 %201247 %26 %28 %100 %2005-12

49 %31 %20 %100 %

En anden indikator på voldens grovhed – andel voldsepisoder der har ført til synlige skader ellermærker – peger heller ikke på tydelige forandringer eller tendenser. Andelen af sager med skadervarierer mellem 48 og 57 pct., med 2007 som året med flest skader og 2010 som året med færrest,jf. tabel 5.22.Med hensyn til alvorlighedsgraden af de skader, der forekommer, er disse opdelt efter, om de ermindre eller mere alvorlige. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, riftero. lign., mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals oghoved m.v. Hvis der alene fokuseres på den del af ofrene, der har pådraget sig skader, har andelenmed skader af mere alvorlig karakter, været ret konstant, nemlig på omkring en tredjedel af alle demmed skader. Undtaget herfra er dog 2009 og 2012, hvor omkring halvdelen af dem, der har fået ska-der, har fået mere alvorlige skader. Andelen af voldsofre med mere alvorlige skader lå i 2012 såle-des signifikant højere end den samlede andel for de øvrige år.

Knap halvdelen af de skadede ofre (44 pct.) – svarende til godt hver fjerde af alle voldsofre – blevlægebehandlet som følge af den eller de skader, de havde pådraget sig. For størsteparten af de ofre,der fik en synlig skade som følge af volden, men som ikke blev lægebehandlet, angår skadernemærker/hævelser (57 pct.), rifter/skrammer (12 pct.) eller sår/flænger (12 pct.)Den tredje indikator på grovheden – andel voldstilfælde med mere end én gerningsperson – viserogså fluktuation i perioden 2005 til 2012, jf. tabel 5.23. I den første del af perioden ses tegn på, atvolden er blevet grovere, idet andelen af voldstilfælde med mere end én gerningsperson er voksetsignifikant fra 32 til 44 pct. fra 2005 til 2008. I 2009 og 2010 falder denne andel dog til henholdsvis35 og 38 pct., men i 2011 og 2012 ses igen en stigning til omtrent 45 pct. De to seneste år adskillersig dog ikke i forhold til hele periodens gennemsnit.Tabel 5.23. Antal gerningspersoner ved vold, 2005-12, pct.200512–45 el. flereI alt68 %24 %8%100 %200660 %29 %12 %100 %200757 %30 %13 %100 %200856 %36 %8%100 %200965 %24 %12 %100 %201062 %28 %11 %100 %201155 %31 %15 %100 %201256 %35 %9%100 %2005-1260 %30 %11 %100 %

Med hensyn til den fjerde grovheds- eller alvorlighedsindikator – ofrets egen opfattelse af alvorlig-hedsgraden af hændelsen – er svarfordelingen nogenlunde ens i alle årene, dog med undtagelse af2009, hvor usædvanligt mange af ofrene oplevede den vold, de var udsat for, som ”meget alvorlig”,jf. tabel 5.24. 2012 har relativt få ofre, der oplever voldshændelsen som ”meget alvorlig”, men afvi-gelsen er ikke signifikant lavere end gennemsnittet for måleperioden.Tabel 5.24. Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-12, pct.2005Meget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt30 %27 %44 %100 %200627 %30 %43 %100 %200725 %33 %42 %100 %200827 %40 %33 %100 %200942 %23 %35 %100 %201023 %34 %43 %100 %201130 %34 %36 %100 %201224 %36 %40 %100 %2005-1228 %32 %39 %100 %

Det er også undersøgt, om ofrene anser det, de har været udsat for, for at være noget kriminelt. I defleste år er det omkring tre ud af fem ofre, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en kriminelhandling, jf. tabel 5.25. Knap en fjerdedel anser handlingen for ”forkert, men ikke kriminel”. Dennevurdering forekommer særligt hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen betegnes som ven, bekendteller en person, der står i et afhængighedsforhold til ofret, f.eks. patienter eller klienter. Omkring enfemtedel af ofrene anser voldsepisoden for bare at være ”noget der sker”, og denne vurdering er

særligt udbredt i de tilfælde, hvor gerningspersonen indgår i et afhængighedsforhold til ofret. Der ernogle forskelle mellem årene med hensyn til disse andele, men ingen entydige tendenser.Tabel 5.25. Ofrets anskuelse af, hvorvidt voldsepisoden udgjorde en kriminel handling ellerej, 2005-12, pct.2005En kriminel handlingEn forkert, men ikkekriminel handlingBare noget der skerI alt55 %23 %22 %100 %200659 %24 %17 %100 %200763 %18 %19 %100 %200858 %26 %15 %100 %200956 %28 %17 %100 %201055 %26 %19 %100 %201158 %17 %25 %100 %201256 %28 %16 %100 %2005-1258 %24 %19 %100 %

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed kan være afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Aftabel 5.26 ses en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og tilbøjeligheden til atanmelde. I 2012 var det således henholdsvis 64 og 56 pct. af de ofre, der fandt voldsepisoden ”me-get alvorlig” eller ”ret alvorlig”, der anmeldte det skete til politiet. Disse andele ligger over gen-nemsnittet for perioden, men afvigelsen er ikke statistisk signifikant. Omvendt var det kun 17 pct. afde ofre, der mente, at episoden ikke var ”særlig alvorlig”, der anmeldte hændelsen til politiet. Den-ne andel er i 2012 meget lav og ligger signifikant under gennemsnittet for måleperioden.Tabel 5.26. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være alvorligeller ej, 2005-12, pct.2005Meget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorlig62 %57 %20 %200661 %52 %35 %200763 %45 %36 %200852 %43 %29 %200948 %47 %24 %201076 %61 %21 %201149 %58 %33 %201264 %56 %17 %2005-1258 %52 %27 %

Som man kunne forvente, er der endvidere en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af, omen handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.27.Tabel 5.27. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kri-minel handling eller ej, 2005-12, pct.2005En kriminel handlingEn forkert, men ikkekriminel handlingBare noget der sker63 %21 %16 %200667 %20 %13 %200761 %18 %24 %200853 %33 %6%200955 %19 %22 %201066 %27 %19 %201165 %9%32 %201261 %18 %24 %2005-1261 %22 %20 %

I 2012 er det 61 pct. af de episoder, der betragtes som kriminelle, som anmeldes til politiet, modknap hver femte af de episoder, der anses som forkerte, men ikke kriminelle, og knap hver fjerde af71

de episoder, der opleves som noget, der bare sker. Anmeldelsesprocenten blandt de ofre, der vurde-rer, at voldsepisoden var ”forkert, men ikke kriminel” eller ”bare noget, der sker” varierer markant iløbet af perioden, dog uden at klare udviklingstendenser. Fluktuationerne skal ses i sammenhængmed, at andelene i de enkelte år er baseret på relativt få observationer.

5.3 Årsager til vold 2008-12Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet tre nye spørgsmål vedrørende årsagen til vold.Spørgsmålene bygger på ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.Tabel 5.28. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har væ-ret udsat for, 2008-12, pct.AndelUenighed, skænderi der udviklede sigHævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøreMisundelseJalousiRøveri (ville have noget jeg havde)Seksuelt motiveretRegulært overfald der ikke havde noget med mig at gøreSkulle vise sigDen eller de følte nok, det var mig, der startedeDen eller de følte nok, jeg havde været provokerendeGerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrolAndetVed ikkeI alt17 %7%2%4%7%3%7%7%1%3%23 %15 %3%100 %

Et af de nye spørgsmål angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat forvold. Knap hver fjerde offer i perioden 2008-12 mener, at den væsentligste årsag er, at “gernings-personen var psykisk syg eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.28. En væsentlig del – 43 pct. – af dem,der angiver denne årsag til volden, har været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelses-sted. En anden hyppig angiven årsag er uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17pct. af ofrene oplyser, at dette var årsagen. I denne gruppe er det godt hver fjerde, der har væretudsat for volden på værtshus eller lignende sted, og 18 pct. af dem har været udsat i egen bolig.I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Af dem, som svarer ”andet” som be-grundelse for volden, svarer 14 pct., at volden var affødt af gerningsmandens påvirkning af alkohol

eller stoffer. Herudover angives en række andre begrundelser som ”kedsomhed”, ”rent tilfælde” og”racisme”, jf. også det senere.Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindeligeofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden skyldtes jalousi, var sek-suelt motiveret, eller at personen var psykisk syg eller ude af kontrol. Omvendt er mænd væsentligtmere tilbøjelige til at mene, at volden skyldes hævn eller vrede, var umotiveret, skyldtes at personenskulle vise sig, eller at gerningspersonen mente, at ofret startede eller havde været provokerede.Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at me-ne, at volden mod dem skyldtes uenigheder og skænderier, røveri, misundelse eller andet.5.3.1Hadforbrydelser i forbindelse med vold

Der er i voldofferundersøgelserne 2008-12 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som enhadforbrydelse (hatecrime),dvs. en forbrydelse, der er motiveret i had over for den gruppe, somofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofretsopfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det føl-gende: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politiskeller religiøst motiveret, men disse er der ikke spurgt til i denne undersøgelse. Tabellerne er forsy-net med 95 pct. sikkerhedsintervaller, der angiver måleusikkerheden for at tydeliggøre de usikker-heder, der følger af at foretage opgørelser, der er baseret på så relativt få tilfælde.Tabel 5.29. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes racisme, 2008-12.20Andel af ofreJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt6%5%88 %100 %Antal ofre i be-folkningen årligt3.9003.50057.00064.50095 % -sikkerhedsinterval(4,6-7,7)(2.900-4.900)(4,0-6,9)(2.600-4.500)(86,3-90,0)(56.000-58.000)100 %Antal ofre i data,uvægtet3842688768

Af tabel 5.29 ses, at godt hver 20. voldsoffer mener, at volden mod dem var motiveret af racisme.Dette svarer til, at omtrent 3.900 personer årligt udsættes for racistisk motiveret vold. En lidt mindreandel angiver, at voldenmåskevar motiveret af racisme – dette svarer til ca. 3.500 ofre.

Antallet af ofre i denne og de nedenstående tabeller er beregnet eksklusiv de respondenter, der svarer ”ved ikke”,hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Antal ofre ibefolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.

Af tabel 5.30 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle ori-entering, er signifikant sjældnere end dem, der skyldes racisme – cirka halvt så mange ofre angiver,at volden mod dem skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at omtrent 1.800 personer årligtudsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. En cirka ligeså stor andel angav, at voldenmåskeskyldtes deres seksuelle orientering.Tabel 5.30. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes homo- eller transfobi, 2008-12.Andel af ofreJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt3%3%94 %100 %Antal ofre i be-folkningen årligt1.8001.80060.80064.40095 % -sikkerhedsinterval(1,8-3,9)(1.100-2.400)(1,7-3,8)(1.100-2.500)(93,8-95,9)(60.000-61.900)100 %Antal ofre i data,uvægtet2024723767

Anmeldelsesprocenten blandt ofre for hadforbrydelser er af samme størrelsesorden som for de øvri-ge voldsofre – 42 pct. for ofre for homo- eller transfobi, 45 pct. for ofre for racisme og 44 pct.blandt ofre generelt. I svenske offerundersøgelser ses, at anmeldelsestilbøjeligheden generelt ikke erlavere for hadforbrydelser end for andre forbrydelser (Brå, 2012:2, Brå, 2013:16).5.3.2Hadforbrydelser generelt

I offerundersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt røverier kan have været motiveret af racismeeller homo/transfobi. Ved at kombinere svarene på henholdsvis disse spørgsmål og spørgsmåleneom hadforbrydelser i forbindelse med vold kan omfanget af hadforbrydelser, der er knyttet til disseto former for kriminalitet, kortlægges.I perioden 2008-12 var der årligt 2,4 pct. af befolkningen, der oplevede at blive udsat for voldog/eller røveri.I tabel 5.31 ses det, at andelen af ofre for vold og/eller røveri, der mener, at forbrydelsen mod demvar motiveret af racisme, gennemsnitligt over perioden lå på 4 pct., hvilket svarer til omtrent 4.500personer eller cirka 0,1 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år. Dertil kommer yderligere 5 pct., dermener, at hændelsen måske skyldtes racisme, hvilket svarer til omtrent 4.800 personer.

Tabel 5.31 Andel af ofre for vold og/eller røveri, der mener at hændelsen skyldtes racisme.2008-12.Andel af ofreJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt4%5%91 %100 %Antal ofre i be-folkningen årligt4.5004.80089.90099.10095 % -sikkerhedsinterval(3,4-5,6)(3.400-5.500)(3,7-5,9)(3.700-5.900)(89,1-92,2)(88.400-91.300)100 %Antal ofre i data,21uvægtet445711111212

En signifikant mindre andel angiver, at forbrydelsen mod dem skyldtes seksuel orientering. jf. tabel5.32. Fra 2008-12 mente 2 pct. af ofrene for vold og/eller røveri, at forbrydelsen mod dem helt sik-kert skyldtes deres seksuelle orientering. Dette svarer til cirka 1.800 personer. En anelse flere men-te, at det måske var tilfældet. Hver af disse andele svarer til omtrent 0,05 pct. af befolkningen. Un-dersøgelser fra Sverige og Norge peger ligeledes på, at forbrydelser motiveret af racisme er mereudbredt end tilfælde, hvor seksuel orientering vurderes at være årsagen (Brå 2013, Politidirektoratet2013).Tabel 5.32 Andel af ofre for vold og/eller røveri, der mener at hændelsen skyldtes seksuel ori-entering. 2008-12. Pct.Andel af ofreJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt2%2%96 %100 %Antal ofre i be-folkningen årligt1.8002.40094.90099.00095 % -sikkerhedsinterval(1,1-2,5)(1.100-2.400)(1,6-3,2)(1.600-3.200)(94,7-96,8)(93.900-96-000)100 %Antal ofre i data,uvægtet203311591212

I tabel 5.33 angives, hvor stor en andel af denne gruppe ofre, der mente, at mindst én af de krimina-litetsformer, de var udsat for, skyldtes racisme og/eller homo- eller transfobi. Det ses af tabellen, atder set over hele perioden årligt har været omtrent 6 pct. af røveri- og/eller voldsofrene, hvilket sva-rer til omtrent 5.900 ofre årligt, der er sikre på, at de er blevet udsat for en hadforbrydelse. Omtrentligeså mange mener, at den forbrydelse, de var udsat for, måske var motiveret af had. I perioden ses

I årene 2008-12 har 58.195 personer svaret på spørgsmålene om, hvorvidt de har været udsat for vold og røveri, samthvis de havde, hvorvidt dette var motiveret af racisme eller seksuel orientering. Af disse havde 1.212 personer altsåværet udsat for én af eller – i sjældne tilfælde – begge disse forbrydelser, og en mindre andel heraf har ment, at forbry-delsen var motiveret af had.

der en signifikant stigning fra 10 pct. af ofrene i 2008-10, der mente, at der helt sikkert eller måskevar tale om en hadforbrydelse, til 16 pct. i årene 2011-12.Tabel 5.33. Andel af ofre for vold og/eller røveri, der mener at hændelsen skyldtes racismeog/eller homo- eller transfobi. 2008-12. Pct.Andel af ofreJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt6%6%88 %100 %Antal ofre i be-folkningen5.9006.20087.00099.10095 % -sikkerhedsinterval(4,7-7,1)(4.600-7.100)(4,9-7,4)(4.900-7.500)(86,2-89,6)(85.300-88.700)100 %Antal ofre i data,uvægtet597510781212

I perioden 2008-12 er det oftere de kvindelige end de mandlige ofre, der oplever, de har været udsatfor en hadforbrydelse, der bundede i homo- eller transfobi. Forskellen er statistisk signifikant. Derer omvendt en større andel af mænd end af kvinder, der angiver, at volden mod dem skyldtes racis-me, og denne forskel er også statistisk signifikant.Som nævnt er anmeldelsestilbøjeligheden for voldsofre ikke relateret til, om hændelsen er betingetaf had eller ej. Ofre for racistisk motiverede røverier er dog i mindre grad tilbøjelige til at anmeldedisse end andre røveriofre, idet 44 pct. af ofrene for racistisk motiverede røverier har anmeldt hæn-delsen mod 78 pct. af de øvrige røveriofre. Forskellen er statistisk signifikant. Der er derimod ikkeforskel på anmeldelsestilbøjeligheden blandt dem, som oplever røverierne motiveret af homo- ellertransfobi, i forhold til øvrige røveriofre.

5.4 PartnervoldI dette afsnit vil omfanget, alvorligheden og karakteren af partnervold blive belyst. Tidligere lig-nende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder inden for (heteroseksuelt) ægteskab.I engelsksproget litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet, og her har der så-ledes været fokuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold mod mænd og kvinder ud-øvet af en nuværende eller tidligere partner, uanset gerningsstedet.Definitionen af begrebet ”vold” er her – ligesom tilfældet er i resten af rapporten – overladt til re-spondenten selv. I andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på forhånd. I sven-ske undersøgelser inkluderer begrebet således overfald, seksuel vold, chikane og trusler (Brå2009:12), mens man i Ligestillingsministeriets undersøgelse spørger ind til forekomsten af bestemtetyper af voldshandlinger (Helweg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe enforskel i det målte omfang af partnervold.

I tabel 5.34 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for partnervold.Tabel 5.34. Omfanget af partnervold. 2005-12.AndelAndel af voldsofre udsat for partnervoldAndel af befolkningen udsat for partnervoldAntal udsatte årligt95 % - sikkerhedsintervaller6%0,1 %3.900(3.100-4.700)

Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer udsættes for partnervold. Tallet svarer til, at 0,1pct. eller cirka 3.900 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for partnervold. Dermed er det enrelativt lille del af den samlede mængde af voldsofre, der udsættes for partnervold. Da ofre for part-nervold oftere er udsat mere end én gang i løbet af et år, jf. tabel 5.41, vil partnervolden udgøre enstørre andel af det samlede antal voldstilfælde.Det er undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der har været ud-sat for partnervold. Der viser sig imidlertid kun små og ikke statistisk signifikante forandringer idenne andel.5.4.1Demografien for partnervold

Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder – i mere end 95 pct. af de afrapporteredetilfælde var ofret en kvinde. Dette svarer til, at omkring 3.750 kvinder årligt udsættes for partner-vold og omkring 150 mænd.Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen blandt ofre for partnervold varierer megetalt efter undersøgelsens kontekst, samt hvilke spørgsmål der stilles. I undersøgelser, der angår al-vorligere vold, er udsatheden størst blandt kvinder, mens mænd og kvinder synes at være omtrentlige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i mere bred forstand i forbindelse med kon-flikter i parforholdet. Disse variationer afspejler også, at der er forskel i typen og alvorsgraden afden partnervold, som henholdsvis mænd og kvinder udsættes for – kvinder udsættes typisk for vold,der er grovere, som oftere gentages, og som har flere negative konsekvenser (Brå 2009:12).Tabel 5.35 Alderen på ofre for partnervold og øvrige voldsofre. 2005-12. Pct.Ofre for partnervold16-24 år25-39 år40-74 årI alt32 %40 %28 %100 %Øvrige voldsofre42 %28 %30 %100 %

I tabel 5.35 ses alderen på ofre for partnervold og øvrig vold. Hvor de 25-39-årige udgør den mind-ste andel af voldsofrene, hvis der ikke er tale om partnervold, er de blandt ofrene for partnervoldden største gruppe og udgør omtrent 40 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at den yngste grup-pe må antages sjældnere at være i faste parforhold.5.4.2Alvorlighedsgraden af partnervold

Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig for de øvrige voldstilfælde undersøges –ligesom tilfældet var for undersøgelsen af volden generelt – via fire parametre: forekomsten af ska-der, forekomsten af våben, antallet af gerningspersoner og ofrets oplevelse.Af tabel 5.36 ses det, at en markant og signifikant større andel af ofrene for partnervold fik synligeskader. Mens det gjaldt for halvdelen af de øvrige ofre, var der tale om mere end tre fjerdedele afofrene for partnervold. Blandt de personer, der fik synlige skader, var der for begge grupper en ligestor andel – omtrent 44 pct. – der måtte have lægebehandling.Tabel 5.36. Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om part-nervold eller anden vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldSynlige skaderIkke synlige skaderI alt78 %22 %100 %Øvrige voldsofre50 %50 %100 %

Der er kun lille og ikke signifikant forskel i andelen af ofrene for henholdsvis partnervold og andenvold, der oplevede at blive udsat for eller truet med vold med våben eller redskab, jf. tabel 5.37.Datamaterialet er for spinkelt til analyser vedrørende eventuelle forskelle i arten af det anvendt vå-ben.Tabel 5.37 Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold, der oplevede at blive udsatfor eller truet med vold med våben eller redskab. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldAnvendt våbenIkke anvendt våbenI alt21 %78 %100 %Øvrige voldsofre19 %80 %100 %

Det fremgår af tabel 5.38, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt gerningsper-son. Kun i knap ni pct. af tilfældene er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i mod-sætning til de øvrige voldsofre, hvor mere end 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én ger-ningsperson.78

Tabel 5.38. Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold, fordelt efter antallet af ger-ningsmænd. 2005-12. Pct.Ofre for partnervold1 gerningsperson2 gerningspersoner3 eller flere gerningspersonerI alt91 %5%3%100 %Øvrige voldsofre57 %15 %27 %100 %

Ofrenes vurdering af hændelsen viser også tydelige forskelle mellem dem, der har været udsat forpartnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.39. Hele 58 pct. af ofrene for partnervold vurderer, atder var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 26 pct. af de øvrige ofre. Kun 7 pct. af ofrene forpartnervold mener, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mod 41 pct. af de øvrige ofre.Tabel 5.39. Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale ompartnervold eller anden vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt58 %30 %12 %100 %Øvrige voldsofre26 %32 %41 %100 %

En lignende, men knap så kraftig og ikke signifikant, tendens kan ses i tabel 5.40, der viser hvorstor en andel af de to offergrupper, der mener, at hændelsen var kriminel. Her vurderer mere end totredjedele af ofrene for partnervold, at hændelsen var kriminel, mens dette gør sig gældende for 57pct. af de øvrige ofre.Tabel 5.40. Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der vartale om partnervold eller anden vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminelhandlingBare noget der skerI alt67 %25 %8%100 %Øvrige voldsofre57 %24 %19 %100 %

Udover de fire ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, skal også antallet afgange, ofrene har været udsat for vold, belyses. Voldsofrene er dog kun blevet bedt om at identifi-cere gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de,der er blevet udsat for vold to eller flere gange, er blevet det i en partnerrelation.79

Tabel 5.41 viser, at ofre for partnervold i langt højere grad genudsættes for vold end øvrige voldsof-re. Godt en fjerdedel af ofrene for partnervold har været udsat for vold to gange, og mere end entredjedel har været udsat for vold mindst tre gange inden for det seneste år. De tilsvarende andelefor øvrige voldsofre er henholdsvis 17 pct. og 14 pct. Partnervold synes dermed oftere at blive gen-taget end øvrig vold, om end vi ikke kan vide med sikkerhed, at der i alle tilfælde er tale om part-nervold. Det er dog i andre undersøgelser vist, at reviktimiseringsrisikoen er særlig høj i forbindelsemed partnervold (Balvig 1998).Tabel 5.41. Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om dervar tale om partnervold eller anden vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervold1 gang2 gange3 eller flere gangeI alt40 %26 %34 %100 %Øvrige voldsofre68 %17 %14 %100 %

På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En størreandel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig og som værende en kri-minel handling, og en større andel udsættes mere end én gang. Omvendt synes der ikke at være for-skel på andelen af hændelser med våbenanvendelse.Det er muligt, at de nævnte forskelle ikke udelukkende skyldes, at partnervold generelt er grovere,men at der også er tale om, at der er bias i rapportering af partnervold. I andre undersøgelser ses, atofre for partnervold i højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre grov vold inden for par-forhold ofte ikke betragtes som vold eller kriminalitet, men blot som en del af en konflikt (Brå2009:12).5.4.3Karakteren af partnervold

I dette afsnit undersøges øvrige karakteristika ved ofre for partnervold, herunder ofrets relation tilgerningspersonen, hvor og hvornår volden finder sted, samt i hvilket omfang alkohol indgår.Tabel 5.42. Ofre for partnervold. Relation mellem offer og gerningspersonen. 2005-12. Pct.AndelNuværende partnerEn nu forhenværende partnerForhenværende partnerI alt28 %51 %21 %100 %

Det ses af tabel 5.42, at mere end en fjerdedel af gerningspersonerne er ofrets nuværende partner.Godt halvdelen af volden begås af en person, der på gerningstidspunktet var ofrets partner, mensom ikke er det længere, mens godt en femtedel af volden begås af en på gerningstidspunktet for-henværende partner.Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.43. Således foregår mere end trefjerdedele af volden i ofrets egen bolig, og hele 88 pct. foregår i private boliger samlet set. Detteadskiller sig markant fra gerningssteder for øvrig vold, hvor kun 12 pct. begås i private boliger.Tabel 5.43. Gerningssted for partnervold og øvrig vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldEgen boligVoldsudøverens boligAnden privat boligOffentligt tilgængeligt sted somgade, park, vej.Øvrige stederI alt76 %7%6%9%3%100 %Øvrige voldsofre6%1%5%40 %48 %100 %

Det er en lidt større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår i hverdagene, dvs. framandag til torsdag – 46 pct. i forhold til 37 pct. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.Figur 5.9. Gerningstidspunktet for partnervold og øvrig vold. 2005-12. Pct.45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Kl. 0-6Kl. 6-12Kl. 12-18Kl. 18-24PartnervoldØvrig vold

Figur 5.11 viser, hvornår på døgnet volden har fundet sted. Det ses, at en større del af partnervoldend af anden vold foregår om aftenen, mens en mindre andel foregår om natten. Forskellen er stati-stisk signifikant. Der er derimod ingen klare forskelle på andelene, der foregår om formiddagen ogom eftermiddagen.Andelen af ofre og gerningspersoner, der – ud fra ofrets vurdering – har været påvirket af alkoholeller andet blandt henholdsvis ofre for partnervold og øvrige voldsofre fremgår af tabel 5.44.Tabel 5.44. Gerningsperson og offers påvirkning af alkohol eller andet fordelt efter, om dervar tale om partnervold eller anden vold. 2005-12. Pct.PartnervoldGerningspersonPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketI alt44 %7%49 %100 %Offer19 %0%81 %100 %Øvrig voldGerningsperson48 %14 %38 %100 %Offer41 %1%58 %100 %

Gerningspersonerne til partnervold synes lidt sjældnere end andre gerningspersoner at være påvirketaf alkohol, men forskellen er ikke signifikant. Til gengæld er de signifikant sjældnere påvirket af”andet”, eksempelvis narkotika eller medicin. For ofrenes vedkommende er der betydelig forskel iandelen, der var påvirket af alkohol. Under en femtedel af ofrene for partnervold var påvirkede afalkohol, mens dette gør sig gældende for mere end dobbelt så stor en andel af de øvrige voldsofre.Meget få af ofrene – henholdsvis 0 pct. og 1 pct. – angiver at have været påvirket af andet.Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden hos ofre for partnervoldog øvrige ofre, jf. tabel 5.45. Det er således henholdsvis 57 og 55 pct. af volden, der ikke er anmeldttil politiet eller på anden måde kommet til politiets kundskab.Tabel 5.45. Anmeldelse af partnervold og øvrig vold. 2005-12. Pct.Ofre for partnervoldJa, jeg har anmeldt til politietNej, men politiet fik at vide omdet på anden mådeNejI alt31 %11 %57 %100 %Øvrige voldsofre40 %5%55 %100 %

5.5

Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold

I dette afsnit refereres slutresultatet fra fire regressionsanalyser vedrørende risikoen for at blive ud-sat for vold på henholdsvis offentlige steder, i private hjem, på arbejdsplads eller uddannelsesinsti-tution samt endeligt risikoen for overhovedet at blive udsat for vold uanset art. Alle analyser gælderperioden 2009-12.225.5.1Udsathed for vold på offentlige steder

Slutresultatet for regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold på offentlige steder er anført itabel 5.46. Begrebet ‟offentlige steder‟ dækker her over vold på værtshus og caféer mv., gader ogveje, offentlige transportmidler samt andre steder, der er offentligt tilgængelige. Samlet set var 0,9pct. af befolkningen årligt udsat for vold på et offentligt sted i perioden 2009-12.Tabel 5.46. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted(n=38.878).VariabelMænd16-24 år25-39 årIndkomst under 240.000 kr.Faglært arbejderSelvstændig erhvervsdrivendeHovedstadenSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenGår ud ugentligt eller mere forat more sig23

Andelofre ipct.1,2 %3,1 %0,9 %1,3 %1,0 %1,0 %0,8 %1,0 %0,3 %1,2 %1,3 %

Uvægtetantal istikprøve19.6784.6997.92314.9775.4513.09311.0875.66722.43423.28416.723

Signifi-kansni-veau,000,000,000,008,004,001,006,016,000,013,048

OR2,4504,3641,9401,4611,6151,9911,3941,472,4271,4571,299

95 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,9173,0931,4081,1021,1661,3301,0981,073,3051,0831,002Øvre3,1326,1572,6711,9362,2352,9811,7702,018,5991,9591,683

Af tabellen fremgår, atkøn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstand, om man hyppigt gårud om aftenen, og om man hyppigt går ud for at more sig og festehar betydning for udsatheden forvold på offentligt sted.

Det beror som tidligere påpeget på, at der siden 2009 er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøkonomiske forholdi offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.23Denne kategori er lige netop ikke statistisk signifikant, hvis den – som i de øvrige analyser – er opdelt i henholdsvisindkomster op til 100.000 kr. og indkomster over 100.000 og under 240.000 kr. Ved at slå kategorierne sammen var detimidlertid muligt at påvise en effekt af lav indkomst.



Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder end kvinder.Aldersgrupperne under 40 år har en markant større sandsynlighed for at blive udsat for voldpå offentlige steder, end ældre personer har.Personer med en indkomst under 240.000 kr. har en højere risiko for at blive udsat for voldpå offentlige steder sammenlignet med personer med en højere indtægt.Faglærte arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende er mere udsatte for vold på offentligesteder end øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken.Beboere i Region Hovedstaden og Region Sjælland er mere udsatte for vold på offentligesteder, end tilfældet er for beboere i de øvrige regioner.Gifte personer er mindre udsatte end enlige.De, der relativt hyppigt går ud om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder enddem, der gør det sjældnere.Det samme gør sig gældende for dem, der går ud mindst én gang om ugen for at more sig ogfeste.







Risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder er særligt forøget for de unge og yngre, her-under ikke mindst for de 16-24-årige, samt for mændene og de selvstændige erhvervsdrivende. Formænd, selvstændige erhvervsdrivende og 25-39-årige personer er risikoen for at blive udsat for voldomtrent fordoblet, mens sandsynligheden mere end firedobles for de unge sammenlignet med deøvrige aldersgrupper. Modsat har gifte personer mindre end halv så stor risiko for at blive udsat forvold på et offentligt sted sammenlignet med personer, der ikke er gift.24Udover denne analyse er der også foretaget en regressionsanalyse af udsatheden for vold på offent-ligt sted afen ukendt gerningsperson,én vedrørende vold på gade og veje samt én vedrørende voldpå værtshus, café, bodega el.lign. Resultaterne af disse regressioner viser stort set samme resultatersom ovenstående analyse.255.5.224

Udsathed for vold i private hjem

Af de forskellige karakteristika er det især følgende, der med meget stor statistisk sikkerhed er relateret til udsathe-den for vold: køn, alder og civilstand. De har alle signifikansniveauer under 0,1 pct., og vi kan derfor med mere end99,9 pct. sikkerhed sige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.25For udsatheden for vold på offentligt sted af ukendt gerningsperson er de eneste forskelle, at ”Region Sjælland” og”Går ud ugentligt eller mere om aftenen” ikke indgår i modellen. For udsatheden for vold på gade og veje indgår ”Regi-on Sjælland”, samt beskæftigelseskategorierne ”faglært arbejder” og ”selvstændig erhvervsdrivende”ikkei modellen,mens pensionister omvendt er mindre udsatte. For udsatheden for vold på værtshus m.m. indgår kategorien ”RegionHovedstaden” samt indkomstkategorierne ikke i modellen.

Slutresultatet for regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold i private hjemer anført i tabel 5.47. Samlet set var 0,2 pct. af befolkningen i perioden 2009-12 årligt udsat for voldi private hjem. Det relativt lille antal ofre for vold i private hjem betyder, at det kan være vanskeligtmed sikkerhed at pege på forhold, der er relateret til denne risiko.Tabel 5.47. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold i private hjem(n=38.878).Variabel16-24 årArbejdsløsGiftGår ud ugentligt eller mere forat more sigAndelofre ipct.0,5 %0,5 %0,1 %0,2 %Uvægtetantal istikprøve4.6994.03022.43416.723Signifi-kansni-veau,000,000,000,039OR2,6792,823,335,60395 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,5761,669,185,373Øvre4,5554,773,604,975

Af tabellen fremgår det, atalder, beskæftigelse, civilstandsamtom man går ud ugentligt for at mo-re sig og festehar sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold i private hjem.De 16-24-årige er mere udsatte for vold i private hjem end personer, der er 25 år eller ældre.Arbejdsløse er mere udsatte end de øvrige erhvervsgrupper.Personer, der er gift, har en mindre risiko sammenlignet med personer, der er enlige ellerugifte.Hvis man ugentligt går ud for at feste eller more sig, er man mindre udsat for vold i privatehjem, end hvis man ikke gør dette.

Af regressionen ses det, at det særligt er unge og arbejdsløse, der er udsatte for vold i private hjem.De 16-24-årige er her omtrent 2,5 gange mere udsatte end personer, der er 25 år eller ældre. Ligele-des er de arbejdsløse knap tre gange så udsatte som personer med andre former for beskæftigelse.Modsat reduceres risikoen for denne form for vold til næsten en tredjedel for personer, der er gift.26Til forskel fra de øvrige analyser vedrørende risikoen for at blive udsat for vold er personer, derugentligt eller oftere går ud for at more sig,mindreudsatte for vold i private hjem end personer, derikke gør det.

Sammenhængen ses af OR-værdierne. Effekterne af at være ung, arbejdsløs eller gift er samtidig kendetegnet ved atvære yderst sikre statistisk og er med mere end 99,9 pct. sikkerhed ikke udtryk for en tilfældighed.

Det er bemærkelsesværdigt, at køn ikke er relateret til risikoen for vold i private hjem, jf. det tidli-gere om partnervold. Resultatet af regressionsanalysen skaber et indtryk af relativt ressourcesvageunge, der mødes privat – måske for at drikke og more sig – og hvor samværet så kan udvikle sig tilvold.5.5.3Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v.

Slutresultatet for regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på arbejdsplad-sen, uddannelsesinstitution m.v. er anført i tabel 5.48. Samlet set var 0,3 pct. af befolkningen i peri-oden 2009-12 årligt udsat for vold på arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v. I lighed med oven-nævnte regressionsanalyse betyder det relativt lille antal af ofre for denne form for vold, at resulta-terne bliver mindre sikre.Tabel 5.48. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen(n=38.878).VariabelMændIndkomst mellem 240.000 og324.999 kr.Indkomst mellem 325.000 og549.999 kr.Ufaglært arbejderFaglært arbejderFunktionærAndelofre ipct.0,1 %0,4 %0,5 %0,3 %0,5 %0,4 %Uvægtetantal istikprøve19.6788.58311.5312.7355.45113.003Signifi-kansni-veau,000,005,000,002,000,001OR,3732,6173,9023,9593,9483,49895 pct. konfidensin-terval for ORNedre,2361,3352,0441,6261,8261,721Øvre,5895,1317,4529,6418,5397,107

Det ses af tabellen, at der findes en sammenhæng mellemkøn, indkomstogbeskæftigelseog udsat-heden for vold på arbejdspladsen.

Mænd er mindre udsatte end kvinder for vold på arbejdspladsen.Personer med en indkomst mellem 240.000 kr. og 549.999 kr. er mere udsatte for vold påarbejdspladsen end personer med indkomster derunder eller derover.Ufaglærte og faglærte arbejdere samt funktionærer er mere udsatte for vold på arbejdet endpensionister, arbejdsløse, selvstændige og studerende.



At udsatheden for vold på arbejdspladsen hænger meget nøje sammen med, hvorvidt man er i arbej-de og kommer på en arbejdsplads, er ikke overraskende. Faglærte, ufaglærte og funktionærer ersåledes tre til fire gange så udsatte som andre. Indkomstniveauet kan indikere, at de udsatte relativtsjældent er funktionærer på højt niveau.

Det ses også, at mænd er mindre udsatte for vold på arbejdet end kvinder, hvilket står i kontrast tilkønsfordelingen blandt voldsofre generelt. Kvindernes udsathed for vold på arbejdspladsen skal sesi sammenhæng med, at arbejdsmarkedet generelt er relativt kønsopdelt, og at det, som omtalt tidli-gere, netop ofte er inden for plejesektoren, at udsatheden for vold er særligt stor, jf. tabel 5.14 ogden efterfølgende tekst.275.5.4Udsathed for vold i det hele taget

Slutresultatet for regressionsanalyser vedrørendeudsathed for volder anført i tabel 5.49. Samlet setvar 1,4 pct. af befolkningen årligt udsat for vold i 2009-12.Tabel 5.49. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=38.878).VariabelMænd16-24 år25-39 årPensionistSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenAndelofre ipct.1,7 %3,8 %1,6 %0,5 %1,7 %0,7 %1,7 %Uvægtetantal istikprøve19.6784.6997.9236.1095.66722.43423.284Signifi-kansni-veau,000,000,000,007,002,000,012OR1,4183,0251,639,5821,428,5261,29395 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,1912,3781,303,3931,142,4211,057Øvre1,6883,8482,062,8611,786,6591,581

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, beskæftigelse, bopæl, civilstandsamtom man hyppigt går udom aftenenhar sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold:Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.Aldersgrupperne under 40 år har en markant større sandsynlighed for at blive udsat for vold,end de ældre har.Er man pensionist, er der mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold, end hvis man påanden måde er uden for arbejdsstyrken eller har beskæftigelse.Er man bosiddende i region Sjælland, er der større sandsynlighed for at blive udsat for voldend i de øvrige regioner.



Disse sammenhænge ses af OR-værdierne. Sammenhængen er statistisk højsignifikant for køn, indkomster mellem325.000 og 550.000 kr. samt for faglærte arbejdere. Her er der mere end 99,9 pct. sikkerhed for, at der ikke er tale omen statistisk tilfældighed.



Er man gift, udsættes man i mindre grad for vold, end enlige gør det.Går man ud om aftenen mindst én gang ugentligt, udsættes man oftere for vold.

Det er særligt de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive udsat for vold. De har mereend tre gange så stor sandsynlighed for at blive udsat for vold som personer, der er 40 år eller ældre.Også gruppen af 25-39-årige er mere udsatte, idet deres risiko næsten er fordoblet.28Ser man samlet på de fire gennemførte regressionsanalyser, fremgår det, at unge generelt er mereudsatte for vold, herunder også den vold, der foregår i det offentlige rum samt i private hjem. Doger de ikke mere udsatte end andre aldersgrupper for vold på arbejdsplads eller uddannelsesinstituti-on.Tilsvarende viser analyserne, at mænd generelt er mere udsatte for vold – også specifikt for vold idet offentlige rum. De er dog ikke mere udsatte end kvinder for vold i private hjem, og i forhold tilvold på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutioner er de mindre udsatte end kvinder.Gifte personer er generelt set mindre udsatte end ugifte og enlige. Dog gør denne sammenhæng sigikke gældende for udsatheden for vold på arbejdspladsen.Udsatheden for vold på offentlige steder er ikke overraskende påvirket af, hvor tit man går ud omaftenen. Denne sammenhæng findes ikke vedrørende risikoen for vold på arbejdspladsen, og vedrø-rende vold i private hjem, er de, der hyppigt går ud, mindre udsatte. Voldens karakter er således ihøj grad relateret til livsstil og til muligheder.Endelig viser også alle fire analyser, at det det tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for voldsrisi-koen, om man ejer flere forbrugsgoder og/eller en butik.

Af de faktorer, der påvirker ens risiko for at blive udsat for vold, ses de mest sikre sammenhænge at være køn, alder,samt kategoriengift.De har alle signifikansniveauer på 0,01 pct. eller lavere, og vi kan derfor med mindst 99,9 pct.sikkerhed sige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.Af tabellens Nagelkerke R2-værdi ses det, at modellen forklarer 5,9 pct. af variationen i, hvem der udsættes for vold idet hele taget.

6. RØVERIFigur 6.1 viser udviklingen i de politianmeldte røverier i Danmark gennem godt et halvt århundre-de, fra 1960 til 2012. Indtil midt i 1990‟erne er tendensen den samme som for politianmeldte tyveri-er, dvs. først stigning og så stagnation. Den efterfølgende udvikling med en ret kraftig stigning fremtil de første år af det nye årtusinde er derimod anderledes end for tyveriernes vedkommende. Fra2002 til 2006 er anmeldelsestallet igen faldet, men erstattes af en brat stigning frem til 2009. I 2010registreres et markant fald, fra 4.004 til 3.372 anmeldte røverier. Faldet er fortsat de seneste år, omend i mindre takt. I 2012 blev der anmeldt 3.003 røverier.Figur 6.1. Anmeldte røverier, 1960-2012.45004000350030002500200015001000500019601965197019751980198519901995200020052010

Politiet registrerer anmeldte røverier efter gerningsstedets karakter: Bankrøveri, røveri mod forret-ninger, røveri mod offentlige kontorer, røveri mod tankstationer, røveri mod værditransporter ogkassetterøveri samt en opsamlingskategori, ‟røveri mod andre‟. Røverier i denne kategori omtaleshyppigt som ‟gaderøverier‟, da en stor del af dem foregår på gaden og andre offentligt tilgængeligesteder (Kyvsgaard, 2008). ‟Røveri mod andre‟ har gennem mange år været den største kategori afrøverier og har siden i hvert fald 1979 udgjort noget over halvdelen af samtlige anmeldte røverier,jf. figur 6.2. Stigningen i antallet af anmeldte røverier „mod andre‟ har især været stor i sidste halv-del af 1990‟erne samt i perioden 2007-09, men der er siden noteret et betydeligt fald.

Figur 6.2. Anmeldte røverier fordelt efter art, 1979-2012.29300025002000150010005000

1987

1991

1979

1981

1983

1985

1989

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Bankrøveri

Røveri mod forretninger, tankstationer m.v.

Røveri mod andre

Væksten i antallet af anmeldte røverier er ikke et unikt dansk fænomen, men noget der er set i enlang række europæiske lande (Westfelt, 2001), og sammenlignet med andre europæiske lande harudviklingen i Danmark ikke været speciel kraftig (Westfelt, 2001; European Sourcebook, 2006).Mindskningen siden 2009 kan tænkes at være relateret til et samtidigt fald i ungdomskriminalitet,idet en væsentlig del af røverierne begås af unge (Justitsministeriets Forskningskontor 2013, Ju-stitsministeriets Forskningskontor 2012, Kyvsgaard 2008)Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål om røverier med henblik på at kunne bi-drage til at belyse, hvorvidt ændringer i antallet af registrerede røverier beror på ændringer i anmel-delsestilbøjeligheden m.v. Det har dog, jf. det senere, vist sig vanskeligt via offerundersøgelsen atfå sikre oplysninger om omfanget af røveri, idet mange adspurgte tilsyneladende også opfatter an-dre, beslægtede lovovertrædelser som røveri.Tabel 6.1. Andel og antal ofre for røveri, 2008-12.2008Andel udsat for røveri95 % sikkerhedsintervallerAntal ofre95 % sikkerhedsintervaller0,8 %(0,7-1,0)32.900(26.300-39.400)20091,0 %(0,9-1,2)42.200(34.800-49.500)20101,1 %(0,9-1,3)42.200(38.500-54.300)20110,8 %(0,6-1,0)32.500(25.900-39.100)20120,9 %(0,7-1,1)36.400(29.400-43.500)

Statistiske oplysninger for perioden 1979-89 stammer fra politiets årsrapporter, mens de øvrige stammer fra Dan-marks Statistik. Kategorien ‟røveri mod forretninger, tankstationer m.v.‟ omfatter også røverier mod offentlige kontorer.I løbet af perioden er der dannet særlige kategorier for røveri mod værditransporter og kassetterøverier. Disse små kate-gorier er lagt sammen med ‟røveri mod andre‟.

2011

I 2012 oplyste 0,9 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for røveri inden for det seneste år, jf.tabel 6.1. Denne andel er ikke signifikant højere end niveauet i 2011, men andelen i begge disse årligger signifikant under andelen i 2010.De 0,9 pct. ofre for røveri i 2012 svarer til 101 personer i undersøgelsesmaterialet. For at modvirkeden usikkerhed, der er forbundet med at arbejde med så lille et materiale, bygger det følgende afsnitpå oplysninger for alle årene 2008-12, men fokus holdes dog på 2012. Det er samtidig undersøgt,om der er sket signifikante ændringer i perioden, og disse vil i givet fald blive omtalt.Af dem, der i 2008-12 oplyser at være blevet udsat for røveri, har de fleste – 77 pct. – fået frarøvetnoget, mens de resterende var udsat for forsøg på røveri. I gennemsnit har ofrene været udsat for 1,4røverier inden for det seneste år.Tabel 6.2. Antal gange udsat for røveri inden for det seneste år, 2008-12, pct.20080123 eller flereI alt99,2 %0,8 %0,1 %0,0 %100 %200999,0 %0,9 %0,1 %0,1 %100 %201098,9 %0,9 %0,2 %0,1 %100 %201199,2 %0,7 %0,1 %0,0 %100 %201299,1 %0,7 %0,1 %0,1 %100 %2008-1299,1 %0,8 %0,1 %0,1 %100 %

Sammenlignet med de øvrige lovovertrædelser, som offerundersøgelsen omfatter, er reviktimise-ringshyppigheden relativ lav for røverier. Langt de fleste røveriofre har været udsat for røveri éngang, nemlig 78 pct., mens 14 pct. har været udsat for det to gange og de resterende 8 pct. tre ellerflere gange.Samlet set svarer det rapporterede antal for 2012 til, at omkring 36.400 personer årligt udsættes forrøverier. Dette tal er meget højt og mere end ti gange så stort som det antal røverier, politiet harregistreret. Denne diskrepans kan langt fra alene forklares ved manglende anmeldelser (mørketal-let), men skyldes primært, at befolkningen har en bredere opfattelse af røveri end den strafferetlige.Tasketyverier, tricktyverier og tilsvarende former for forbrydelser vil formentlig ofte blive opfattetsom røverier, jf. senere. Noget af forskellen mellem det offerrapporterede og det politiregistreredeantal røverier skal endvidere tilskrives den såkaldte “husstandseffekt”, dvs. flere ofre der har ople-vet sig som udsat for det samme røveri (f.eks. i en butik). Endvidere er det muligt, at alvorligererøverier kan være blevet “fremadteleskoperede”, dvs. at de er sket for mere end et år siden, men erblevet husket, som om det var for mindre end et år siden.

6.1 Røveriernes demografiAf de politiregistrerede røverier angår tre gange så mange mandlige som kvindelige ofre. Som detfremgår af tabel 6.3, er der dog generelt ikke nogen forskel på, hvor mange mænd og hvor mangekvinder der rapporterer om røveri i offerundersøgelsen, hvilket er med til at understrege, at under-søgelsen opfanger mere og andet end røverier. Kønsforskellen mellem de politiregistrerede og deofferapporterede røverier kan således skyldes, at kvinder i særlig grad er udsatte for taske- og trick-tyverier, der som nævnt nok ofte vil blive opfattet som røveri af ofret, men som vil blive registreretsom tyveri af politiet. Det afspejler sig også i, at tasker, punge, kreditkort og iPods udgør en langtstørre del af de frarøvede genstande blandt kvindelige ofre end blandt mandlige.Tabel 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter køn og alder på ofret, 2008-12, pct.30Mand16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årI alt1,9 %1,4 %1,8 %0,8 %0,6 %0,9 %Kvinde1,3 %2,3 %0,7 %0,7 %0,8 %0,9 %I alt1,6 %1,8 %1,2 %0,8 %0,7 %0,9 %

Det ses videre af tabellen, at der for begge køn er en tendens til, at risikoen for at blive udsat forrøveri falder med alderen – for kvinder indtræder effekten allerede fra 25-års alderen, mens det formænd først synes at være fra omkring de 30 år, dog med en mindre risiko i alderen 20-24 år.Af tabel 6.4 fremgår det, at godt halvdelen af røverierne er begået af mere end én person. Der sesingen entydige udviklinger i antallet af gerningspersoner i løbet af måleperioden.Tabel 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal aktive gerningspersoner, 2008-12,pct.200812345 eller flere47 %29 %10 %5%8%200947 %25 %16 %8%3%201040 %32 %17 %7%5%201146 %36 %6%6%5%201239 %40 %15 %4%2%2008-1244 %33 %13 %6%5%

I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %*Andelen af „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder,nemlig 17 pct. Disse uoplyste er ikke inkluderet i tabellen.30

I år 2012 var det 0,7 pct. af kvinderne og 1,0 pct. af mændene, der angav at have været udsat for røveri.

Knap halvdelen af gerningspersonerne var ifølge ofrenes viden eller skøn yngre end 25 år, jf. tabel6.5, og kun få gerningspersoner er vurderet til at være 40 år eller derover. I de tilfælde, hvor der harværet flere gerningspersoner, er der spurgt om alderen på den mest aktive gerningsperson. Ofrenesvurdering af gerningspersonens alder er ret ensartet de forskellige år. Dog kunne det se ud til, at deri 2012 er et fald i andelen af gerningspersoner under 15 år, men den viste udvikling bygger på etmeget spinkelt datamateriale, og det er således ikke muligt at vide, hvorvidt den viste forandring erreel eller beror på statistiske tilfældigheder.Tabel 6.5. Offerrapporterede røverier fordelt efter alder på den mest aktive gerningspersons,2008-12, pct.*2008Under 1515-2425-3940 el. derover7%48 %36 %9%20094%37 %49 %11 %20105%44 %44 %7%20116%44 %41 %9%20121%45 %47 %7%2008-124%44 %44 %8%

I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %*Andelen af „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder,nemlig 25 pct. Disse uoplyste er ikke inkluderet i tabellen.

I tabel 6.6 er relationen mellem ofrenes og gerningspersonernes køn belyst. Det fremgår heraf, atdet i langt overvejende grad er mænd, som var gerningspersoner, idet de står for ni ud af ti røverier.Tabel 6.6. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofres og gerningspersoners køn, 2008-12,pct.*KønAndelOFFERMandMandKvindeKvindeGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvinde47 %3%45 %5%

Alle100 %* Andel „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er på 20 pct. for spørgsmålet om gerningspersonens køn.

6.2 Karakteristika ved røverierneLangt den største del af ofrene kendte ikke på forhånd den eller dem, der begik røveriet, jf. tabel6.7. Mindre end hvert tiende offer kendte gerningspersonen af navn, udseende eller på anden vis. I2012 var denne andel exceptionelt høj, dog ikke signifikant højere end gennemsnittet for perioden.

At meget få af røverierne er begået af bekendte, kan muligvis skyldes, at hændelser, der i en situati-on med en ukendt ville blive tolket som røveri, ikke bliver det, når gerningspersonen er bekendt.Tabel 6.7. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets kendskab og relation til gernings-personen, 2008-12, pct.2008UkendtEn man kun kender af navn/udseendeEn fjernere bekendt, som man har haft lidtkontakt medEn nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat,klassekammerat)Anden kendt personI alt92 %2%3%1%1%100 %200990 %4%3%1%2%100 %201090 %4%0%3%3%100 %201192 %1%0%1%1%100 %201297 %1%0%1%1%100 %2008-1293 %3%1%2%2%100 %

En fjerdedel af røverierne er begået i en privat bolig (egen eller anden privat bolig), jf. tabel 6.8.31Også dette bekræfter, at tricktyverier ofte opfattes som røverier, idet antallet af egentlige røverier ieget hjem er relativt lavt.Tabel 6.8. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningsstedets karakter, 2010-12, pct.2010-12I eller i tilknytning til offentlige transportmidlerUdendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler osv.)Udendørs på andre offentlige tilgængelige områderIndendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker osv.)På din arbejdspladsI din boligI anden privat boligUdlandetAndet stedI alt4%3%28 %11 %16 %25 %3%6%3%100 %

I øvrigt fremgår af tabel 6.8, at godt en tredjedel af røverierne er foregået udendørs på offentligttilgængelige steder, og at 16 pct. af røverierne er foregået på en arbejdsplads. Det må formodes, atsidstnævnte røverier har været rettet mod arbejdspladsen – en bank, butik el.lign. – og ikke modselve ofret.31

Svarkategorierne vedrørende gerningsstedet blev ændret i 2009, hvorfor kun oplysninger for 2010-12 indgår her.

Ved 60 pct. af røverierne har ofret været alene i gerningssituationen, jf. tabel 6.9, og ved de fleste afde øvrige røverier sammen med en til to andre. I hovedparten af sagerne, hvor ofret har været sam-men med andre, er det kun respondenten, der blev udsat for røveri.Tabel 6.9. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal tilstedeværende i gerningsøjeblikketog antal ofre, 2008-12, pct.Andel i altOfret var aleneSammen med 1-2 personerSammen med 3 personereller flere60 %25 %15 %Heraf andel hvoralle blev udsatfor røveri-35 %25 %Heraf andel,hvor kun nogenblev udsat forrøveri-7%17 %58 %58 %Heraf andel hvorkun adspurgteblev udsat forrøveri

6.3 Hvornår sker røverierneDecember måned er umiddelbart den måned, hvor der er flest røverier (12 pct. af de samlede røveri-er), mens januar er den med færrest (6 pct.). De øvrige måneder, hvor andelen af røverier liggermellem syv og ni pct., adskiller sig ikke signifikant fra december og januar. Der er dog betydeligvariation årene imellem, således at december i nogle år er en af de måneder, hvor færrest oplever atvære udsat for røveri. Denne variation følger ikke noget tydeligt mønster.

Figur 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter ugedag, 2008-12, pct.32100

401818199

0MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

I 12 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse besva-relser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier, således at fordelingen afspejler den øvrige fordeling inden fordisse kategorier. Derudover husker 11 pct. slet ikke hvilken ugedag, der var tale om, og disse er ikke indregnet i dennefordeling.

I en undersøgelse af registrerede røverier mod andre ses en tydelig tendens til, at røverier hober sigop fredag og lørdag (Kyvsgaard, 2008). Også de offerrapporterede røverier er skævt fordelt i ugensløb, således at sandsynligheden stiger i løbet af ugen og topper lørdag, hvorefter der ses et tydeligtfald til søndag. Søndage og mandage er således de dage, hvor der er begået færrest røverier, mensover halvdelen af røverierne finder sted torsdag til lørdag.Figur 6.4. Procent af offerrapporterede røverier fordelt efter gerningstidspunkt på døgnet,2008-12. Pct.20

10510789203

97753254336567553110 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24123452

Figur 6.4 viser, at der ligeledes er en skæv fordeling af røverierne med hensyn til det tidspunkt pådøgnet, hvor de er begået. Særligt mange røverier er begået omkring klokken 12, hvilket dog kanhænge sammen med respondenternes vanskeligheder ved at huske det nøjagtige klokkeslæt for rø-veriet, hvorfor „midt på dagen‟ kan blive til klokken 12.Figuren viser også, svarende til de registrerede røverier, at relativt mange røverier bliver begået i desenere aftentimer og om natten, dvs. primært mellem kl. 22 og 4, hvor mere end en tredjedel af rø-verierne finder sted, mens timerne midt på eftermiddagen også er særligt udsatte. Den mest fredeli-ge fjerdedel af døgnet er mellem kl. 4 og 10, hvor knap 12 pct. af røverierne fandt sted.

6.4 Røveriernes grovhed og alvorlighedI langt de fleste røverisager er ofret ikke blevet udsat for vold, men alene truet, idet 91 pct. af røve-riofrene angiver, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet, jf. tabel 6.12.De, der er blevet slået og sparket, er spurgt, om dette har medført synlige skader eller mærker, hvil-ket knap halvdelen af dem, svarende til godt 4 pct. af alle ofrene for røverier, svarede ja til. I en delaf tilfældene drejer skaderne sig alene om blå mærker, mens der dog i enkelte tilfælde også er taleom brækkede ben eller en brækket næse. Videre har knap to tredjedele af de ofre, der er blevet slået

med mærker til følge, søgt læge, hvilket svarer til 3 pct. af alle røveriofre. 2012 skiller sig ikke sig-nifikant ud fra de øvrige år med hensyn til, hvor stor en andel af ofrene der blev udsat for vold.Tabel 6.12. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendt vold, skader og lægebehandlingblandt ofrene, 2008-12, pct.JaSlået eller sparketSynlige skader eller mærkerLægebehandling af skader eller mærker9%4%3%Nej91 %96 %97 %I alt100 %100 %100 %

Der er også spurgt, om der er forekommet våben eller redskab i forbindelse med røveriet, og dettevar tilfældet i omtrent 15 pct. af tilfældene, jf. tabel 6.13. I langt de fleste af disse situationer ervåbnet alene anvendt til at true med. Andelen der blev udsat for væbnet røveri var i 2012 ikke signi-fikant højere end i tidligere år.I de tilfælde, hvor der har været anvendt våben eller truet med våben, har ofret i knap halvdelen aftilfældene følt sig i livsfare, mens dette kun gælder for 5 pct. af de tilfælde, hvor våben ikke harværet involveret.Tabel 6.13. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendelse af våben, 2008-12, pct.AndelJa, anvendtJa, truet medNejI alt1%14 %84 %100 %

Som tabel 6.14 viser, er det set over hele måleperioden oftest knive, der er forekommet i røveriermed våben eller redskab. Dette er sket i cirka 9 pct. af røverierne, mens et skyde- eller slagvåbenhar været involveret i 6-7 pct. af sagerne. Heller ikke her er der signifikant forskel mellem 2012 ogtidligere år.Tabel 6.14. Offerrapporterede røverier fordelt efter arten af våben, 2008-12, pct.33AndelKnivSkydevåbenSlagvåbenAndre våben/redskab33

9,2 %7,0 %6,3 %3,0 %

Tallene i denne tabel summerer ikke til samme andel, som vist i tabel 6.13 vedrørende andel af røverierne med an-97

vendelse af våben. Forskellen skyldes, at der ved en del af røverierne er blevet anvendt mere end ét våben.

Knap hvert tredje offer vurderede i 2012 røveriet som meget alvorligt mod cirka hvert fjerde i peri-oden 2008-12, jf. tabel 6.15. Lidt flere mener, det var en „ret alvorlig‟ hændelse, mens 38 pct. ikkesynes, at det skete har været særligt alvorligt, mod 45 pct. i måleperioden som helhed. Det ser såle-des ud til, at ofrene vurderer røverierne som mere alvorlige i 2012 end i resten af måleperioderne,men forskellene er ikke statistisk signifikante.Tabel 6.15. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens alvorlig-hed, 2008-12, pct.2008Meget alvorligRet alvorligIkke særligt alvorligI alt20 %35 %46 %100 %200932 %19 %49 %100 %201023 %31 %45 %100 %201119 %31 %49 %100 %201230 %31 %38 %100 %2008-1225 %29 %45 %100 %

Selv om relativt mange af ofrene ikke synes, at røveriet har været så alvorligt, så er det alligevel 82pct., som betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, jf. tabel 6.16. Kun ganskefå personer ser røverihændelsen som enten en forkert, men ikke kriminel handling, eller som „barenoget, der sker‟. 2011 adskiller sig dog signifikant fra de tidligere år, idet flere af ofrene mener, atdet er noget, der ‟bare sker‟, mens færre anser det for at være en kriminel handling. Tilsvarende sesikke i 2012.Tabel 6.16. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af hændelsen som kri-minel eller ej, 2008-12, pct.2008En kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt88 %4%7%100 %200985 %1%14 %100 %201082 %10 %8%100 %201172 %7%21 %100 %201283 %4%13 %100 %2008-1282 %5%12 %100 %

Måske lidt overraskende viser undersøgelsen, at ganske få af ofrene synes, at røveriepisoden harpåvirket dem og deres liv på markant vis, jf. tabel 6.17. Set over hele perioden mener 14 pct. af of-rene, at røveriet har påvirket dem i meget eller temmelig høj grad. Herudover mener 13 pct., at dethar påvirket dem „en del‟, mens knap hver fjerde mener, at det har påvirket dem „i ringe grad‟.Halvdelen oplyser, at det slet ikke har påvirket dem (se også Kongstad og Kruize 2011). Selv omrøveri strafferetligt betragtes som en meget alvorlig forbrydelse, synes dette generelt ikke at væreden mest udbredte opfattelse blandt ofrene.Dog ses der i 2012 en kraftig og signifikant stigning i andelen af ofre, som oplever, at røveriet harpåvirket dem i meget høj grad og et tilsvarende fald i andelen, der vurderer sig upåvirkede.98

Tabel 6.17. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af, i hvilket omfanghændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-12, pct.2008Ja, i meget høj gradJa, i temmelig høj gradEn delLidt, i mindre gradSlet ikkeI alt6%4%14 %23 %53 %100 %20096%8%11 %20 %55 %100 %20104%8%13 %25 %49 %100 %20118%4%13 %26 %49 %100 %201214 %8%12 %24 %41 %100 %2008-127%7%13 %24 %50 %100 %

6.5 Alkohol og stofferOfrene angiver, at 17 pct. af gerningspersonerne efter deres oplevelse har været påvirket af alkoholeller andet, jf. tabel 6.18, og 4 pct. af gerningspersonerne menes at have væretmegetalkoholpåvir-kede. Næsten lige så mange af ofrene – 16 pct. – har ifølge deres egne udsagn været påvirkede, darøveriet skete. Det er dog kun ganske få af ofrene – 1 pct. – der har været påvirket af andet end al-kohol mod 9 pct. af gerningspersonerne, ifølge ofrenes vurdering.Tabel 6.18. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningspersoners og ofres påvirkning afalkohol eller andet, 2008-12, pct.GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketI alt4%4%9%84 %100 %Offer3%12 %1%84 %100 %

Når ofrenes og gerningspersonernes tilstand i forbindelse med røveriet sammenholdes, ses det, at ica. tre fjerdedele af røverisituationerne har hverken gerningspersonen eller ofret været påvirket,mens begge parter har været det i 8 pct. af dem.

6.6 UdbytteTabel 6.19 angiver, hvor stor en andel af ofrene for røveri, der har fået stjålet forskellige typer gen-stande. Det ses heraf, at omtrent en fjerdedel af røverierne udelukkende drejer sig om forsøg på rø-veri, hvor ofret ikke har mistet nogen genstande, men stadig kan have været udsat for vold og trus-ler.

Det mest almindelige mål for røveriet er rede penge. 37 pct. af ofrene i perioden angiver således, atde har fået frarøvet penge, pung eller tegnebog. I godt hvert tiende tilfælde er ofret frarøvet Dankorteller andet kreditkort. Også omkring hver tiende har fået frarøvet taske, mobiltelefon, iPod o.lign.,smykker eller transportmidler i form af cykel, knallert m.v. Kun i få tilfælde er der stjålet tøj ellersko. Kategorien „andet‟ dækker over bl.a. genstande som mobilopladere, cigaretter og ting fra bil.Tabel 6.19. Andel af ofre, der har fået stjålet forskellige typer genstande, 2012, pct.2012Intet, det var kun et forsøgPenge/pung/tegnebogDankort/andet kreditkortTaskeMobiltelefoniPods eller andet elektroniskudstyrTøj/skoSmykker/ure/brillerCykel/knallert/andet transport-middelAndetGennemsnitligt antal genstandestjålet pr. røveri25 %33 %12 %9%19 %11 %3%9%11 %11 %1,172008-1223 %37 %11 %12 %10 %10 %4%8%8%13 %1,19

Med hensyn til langt de fleste typer af objekter adskiller 2012 sig ikke fra gennemsnittet for helemåleperioden. Dog er andelen af røveriofre, der har mistet deres mobiltelefon, næsten dobbelt såstor som periodens gennemsnit og forskellen er statistisk signifikant. Denne stigning kan tænkes athænge sammen med udbredelsen af dyre smartphones blandt danskere.Gennemsnitligt har ofrene mistet lige knap 1,2 genstande pr. røveri, og heller ikke her har der væreten statistisk signifikant udvikling.I cirka to tredjedele af de røveriepisoder, hvor ofret har fået frataget noget, vurderer ofret det frarø-vede til at have en værdi af mindst 2.000 kr., jf. tabel 6.20, mens der i godt hver femte episode erfrarøvet for mindre end 1.000 kr. Gennemgående ligger estimeringen af det frarøvedes værdi højerei offerundersøgelsen end i undersøgelsen af de politiregistrerede røverier (Kyvsgaard, 2008).

100

Tabel 6.20. Offerrapporterede røverier fordelt efter værdien af det frarøvede, 2008-12, pct.Andel0-499 kr.500-999 kr.1.000-1.999 kr.2.000-4.999 kr.5.000-9.999 kr.10.000 kr. og deroverI alt13 %9%13 %28 %13 %25 %100 %

6.7 Ofrenes reaktion på røverierneLangt de fleste røverier anmeldes til politiet. Det er således mere end tre fjerdedele af de offerrap-porterede røverier, der er anmeldt til politiet af enten ofret selv eller af en anden. Fra 2008 til 2011er anmeldelsesprocenten steget. I 2008 anmeldtes 70 pct. af alle røverier, og denne andel steg til 83pct. frem til 2011. I 2012 faldt anmeldelsesprocenten til 71 pct. Forskellene er dog ikke statistisksignifikante.Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem ofrets vurdering af røveriets alvorlighed og an-meldelsestilbøjeligheden: Jo alvorligere ofret vurderer røveriet til at være, desto mere sandsynligt erdet, at det anmeldes til politiet. Forskellene i anmeldelsestilbøjeligheden er dog som følge af dengenerelt høje anmeldelsesprocent ret begrænset, jf. tabel 6.21, og der er alene signifikant forskelmellem yderpunkterne.Tabel 6.21. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-12, pct.Ikke anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt18 %23 %26 %23 %Anmeldt82 %77 %74 %77 %

Der er derimod ikke nogen særlig klar sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden og ople-velsen af røveriets betydning for ofrets liv, jf. tabel 6.22, og i 2012 er sammenhængen snarere denmodsatte af det, der umiddelbart kunne forventes.

101

Tabel 6.22. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og ofrets vurdering af om dethar påvirket dem og deres liv, 2008-12, pct.2012I meget/temmelig høj gradI nogen/lille gradSlet ikkeI alt48 %80 %79 %72 %2008-1183 %83 %73 %78 %2008-1272 %83 %74 %77 %

Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomiske tab ved røveri-et, jf. figur 6.5. De personer, der alene har været udsat for forsøg på røveri, er således klart mindretilbøjelige til at anmelde røveriet til politiet, end dem, der har lidt et økonomisk tab. Derudover vi-ser figuren en signifikant stigende anmeldelsestilbøjelighed med væksten af det økonomiske tab.Figur 6.5. Procent af røveriofre der har anmeldt røveriet til politiet i forhold til udbyttet afrøveriet, 2008-12, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Forsøg0-499 kr.500-999 kr.1000-4999 kr.5000+ kr.53%63%79%82%92%

Af tabel 6.23 fremgår det, at den hyppigste grund til ikke at anmelde røveri er, at det har været forbagatelagtigt og/eller kun et forsøg på røveri. Denne begrundelse ses i knap to ud af fem tilfælde. Iknap hver fjerde tilfælde beror det på, at anmeldelse til politiet ikke anses for at nytte noget, mens10 pct. mener, det er for besværligt at anmelde. Sidstnævnte begrundelse er givetvis også relaterettil røveriets omfang. Kategorien ”anden grund” dækker over meget forskelligartede årsager, herun-der generel mistillid til politiet, og at andre personer har frarådet en anmeldelse.

102

Tabel 6.23. Røveriofres grunde til ikke at anmelde røveriet til politiet, 2008-12, pct.AndelFor lidt/kun forsøgNytter ikkeFor besværligtKunne ikke give brugbare oplysninger til politietSelv skyld i røverietFrygt for repressalierHensyn til gerningspersonenAnden grundI alt38 %23 %10 %3%2%2%3%20 %100 %

Politiet har ifølge ofrene kun opklaret ganske få af de sager, der er anmeldt. Ifølge ofrene drejer detsig om 17 pct. Denne procentandel er betydeligt lavere end den, kriminalstatistikken oplyser om.Diskrepansen beror givetvis på, at ofrene ikke alene rapporterer om egentlige røverier, men også omtaske- og tricktyverier, hvor opklaringsprocenten er ret lav (Kongstad og Kruize, 2012). Desudenkan den skyldes, at ofrene ikke altid har kendskab til sagens videre forløb, eller at sigtelsesprocen-ten for røveri varierer betydeligt med røveriets karakter, således at røverier mod private, som er denform, der primært oplyses om gennem en offerundersøgelse, relativt sjældent fører til en sigtelse.

6.8 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for røveriSlutresultatet af den gennemførte regressionsanalyse vedrørendeudsathed for røverier vist i tabel6.24. I årene 2009-12 var i alt 1,0 pct. udsat for røveri.34Tabel 6.24. Slutmodel for udsathed for røveri (n=38.879)Variabel16-24 årHovedstadenSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere forat more sigEjer butik eller virksomhedAndelofre ipct.1,8 %1,2 %1,1 %0,6 %1,3 %1,4 %Uvægtetantal istikprøve4.70011.0895.66622.43316.7234.302Signifi-kansni-veau,004,001,033,000,000,000OR1,4641,4501,379,5631,4981,83695 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,1281,1611,026,4431,2051,384Øvre1,8991,8131,853,7151,8632,435

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

103

Af tabellen fremgår det, atalder, bopælsregion, civilstand, hvor ofte man går ud for at feste og mo-re sigsamtom man ejer butik eller virksomheder faktorer, der har sammenhæng med risikoen for atblive udsat for røveri:Unge mellem 16 og 24 år har større risiko for at blive udsat for røveri end personer, der erældre.Indbyggere i region Sjælland og region Hovedstaden er mere udsatte end indbyggerne i deøvrige regioner.Gifte er i mindre risiko for at blive udsat for røveri, end enlige og fraskilte er.Går man ofte ud for at more sig med venner og bekendte, er der større sandsynlighed for atblive udsat for røveri.Ejer man en butik eller en virksomhed, er der større sandsynlighed for, at man udsættes forrøveri.







Ejerskab af butik og/eller virksomhed indebærer den største forøgelse af udsathed for røveri – knapen fordobling – sammenlignet med dem, der ikke er butiks- og virksomhedsejere. Dette skal ses isammenhæng med, at en væsentlig del af røverierne er rettet mod en butik eller en virksomhed ogikke en person.Omvendt er det forbundet med en særlig lav risiko for at blive udsat for røveri, hvis man er gift.Gifte personer har således kun halv så stor sandsynlighed herfor som ugifte personer – alt andetlige.Det er bemærkelsesværdigt, at høj indkomst og ejerskab af mange forbrugsgoder ikke er forbundetmed en forhøjet risiko for røveri.35

Disse sammenhænge aflæses af OR-værdierne. Udsathed for røveri har en statistisk højsignifikant sammenhæng meddet at være gift, ejerskab af butik samt det, at man går ud ugentligt eller oftere for at more sig. For disse er der mere end99,9 pct. sikkerhed for, at effekten ikke skyldes en statistisk tilfældighed.

104

7. TVANGSSAMLEJEAf figur 7.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter fra 1960 til 2012. Det fremgår af figuren, atdet årlige antal politianmeldte voldtægter i de sidste 20-30 år har ligget mellem 400 og 600 tilfælde.I 2012 er antallet af politianmeldte voldtægter 389, hvilket er det laveste antal siden 1995 og før det1982. Udviklingen i voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvig m.fl.,2009).Figur 7.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2012.700600500400300200100019601965197019751980198519901995200020052010

Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed fortvangssamleje.36Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år harværet udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til ellerrent faktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen „tvangssamleje‟ om det,kvinderne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om vold-tægt i juridisk forstand.Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men daspørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlig-nelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvi-36

At det alene er kvinder, der er stillet spørgsmålene om tvangssamleje, skyldes ikke en antagelse om, at mænd ikkekan udsættes for tvangssamleje, men at fænomenet har et væsentligt mindre omfang, hvorfor det er svært at kortlæggeved brug af surveymetoden.

105

ses i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard,2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år er det i gennemsnit foralle årene 2008-12 1 pct. af kvinderne, der svarer bekræftende herpå. Det svarer til, at ca. 19.000kvinder tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje eller for-søg herpå. Andelen af de adspurgte kvinder, som angiver at have været udsat for tvangssamleje ellerforsøg herpå inden for de seneste fem år, varierer noget over tid: 0,7 pct. i 2008, 1,0 pct. i 2009, 0,9pct. i 2010, 1,3 pct. i 2011 og 0,9 pct. i 2012. Andelen af udsatte var i 2011 signifikant højere end i2008, 2010, 2012 og måleperioden set som helhed, mens andelen i 2012 ikke skiller sig ud fra dettegennemsnit.Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste fem årvære misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv er risikoen forfremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt for perioden er 0,15 pct. af kvinderne blevet udsat fortvangssamleje inden for det seneste år, og 2012 adskiller sig ikke signifikant herfra. Det svarer tilca. 2.900 kvinder. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 2.100 og højest 3.800ofre for tvangssamleje pr. år.I undersøgelsesmaterialet er det i alt 270 respondenter i perioden 2008 til 2012, som angiver at haveværet udsat for tvangssamleje. Konklusionerne i det følgende er således baseret på et spinkelt mate-riale og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.De gennemførte analyser omfatter alle, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpåinden for den seneste femårige periode, ligesom svarene for årene 2008 til 2012 er behandlet sam-let. Begrebet „tvangssamleje‟ dækker i det følgende både fuldbyrdet tvangssamleje og forsøg herpå.For cirka halvdelen – 51 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje,drejer det sig om forsøg, mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet tvangssamleje.Størstedelen af ofrene – 63 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem årsperiode, mens 20 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 17 pct. 4 gange eller flere. I 2011 og 2012 erandelen af ofre, der har været udsat fire eller flere gange, større end i de tidligere år. Denne stigninger signifikant, men det skal understreges, at datamaterialet for de enkelte år er meget spinkelt medcirka 40 til 70 udsatte respondenter årligt, hvilket forøger den statistiske måleusikkerhed betragte-ligt og samtidig betyder, at mindre ændringer kan medføre andre resultater.

106

7.1 Ofre og gerningsmændOfrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en fjerdedel var 18 år eller yngre på ger-ningstidspunktet, halvdelen var 23 år eller yngre, og mere end tre fjerdedele var højst 35 år. Detyngste offer var 13 år, mens det ældste var 63 år. Generelt var få af ofrene over 50 år. Gennemsnits-alderen for ofrene på gerningstidspunktet var 27 år.Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 7.1. Der er en tydelig sam-menhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre kvinder tilsamleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.Tabel 7.1. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets og gerningsmandens alder,2008-12, pct.Gerningsmandens alderOfrets alderIndtil 24 år25-39 årOver 39 årI alt15-24 år28 %1%1%30 %25-39 år25 %19 %5%49 %Over 39 år3%6%10 %19 %I alt57 %26 %17 %100 %

I knapt hvert tredje tilfælde kendte ofret ikke gerningsmanden, jf. tabel 7.2. I de fleste af de øvrigetilfælde – fire ud af ti – er gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner, og i disse tilfældeer langt de fleste tvangssamlejer begået under samlivet. Det er bemærkelsesværdigt, at kun en rela-tivt lille del af tvangssamlejerne har karakter af at være såkaldte kontakttvangssamlejer.37Det kandog ikke udelukkes, at nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for tvangssamleje, harsvaret nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte personen.I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med ellerfaktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 32 pct. af ofrene, og det er – som det kan forven-tes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er en partner.

Kontakttvangssamleje er et begreb, der dækker over tvangssamlejer begået i forbindelse med en kortvarig socialrelation, f.eks. hvor offer og gerningsmand har mødt hinanden på en beværtning, haft et stævnemøde o.l. Det engelskeudtryk for fænomenet er ‟date rape‟.

107

Tabel 7.2. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets kendskab og relation til ger-ningsmanden, 2008-12, pct.AndelUkendtNuværende ægtefælle/samlever/kæresteEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophørEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophørAndet familiemedlemEn (tidligere) ven/kammeratBekendt > 24 timerBekendt < 24 timerEn man lige havde mødt på værtshus eller lign.En man lige havde mødt gennem InternettetEn ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)Anden personI alt31 %8%25 %7%0,7 %10 %12 %1%1%0,4 %0,4 %3%100 %

7.2 Gerningssituationen36 pct. af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf. tabel 7.3, mens cirkahver fjerde er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er næsten hver tiende tvangssamlejeforegået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er godt to tredjedele af tvangs-samlejerne, der er foregået i en privat bolig. Omtrent en sjettedel er foregået udendørs på offentligttilgængelige gader eller parker.Tabel 7.3. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter gerningsstedets art, 2008-12, pct.AndelEgen boligGerningsmandens boligAnden privat boligPå arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitutionPå værtshus, cafe, bodega m.m.Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.Offentligt transportmiddelAndet offentligt tilgængeligt stedUdlandetAndetI alt36 %24 %9%3%1%16 %0,9 %3%3%3%100 %

108

Der er yderligere spurgt om, hvorvidt hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur ibyen, hvilket godt en fjerdedel af ofrene har svaret ja til – helt præcist 28 pct.Tabel 7.4. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel ofre og gerningsmænd påvir-ket af alkohol eller andet, 2008-12, pct.38

Gerningsmand

Påvirket af alkoholPåvirket af alkohol

Offer

Påvirket af andetIkke påvirketI alt21 %0,4 %18 %40 %Påvirket af andet2%0,4 %3%6%Ikke påvirket4%0,8 %50 %54 %I alt27 %2%71 %100 %

Tabel 7.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gernings-øjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigerepåvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverkenoffer eller gerningsmand var påvirket.Tidsmæssigt er tre fjerdedele af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 57 pct. af dem erforegået inden for den tredjedel af døgnet, der går fra kl. 20 om aftenen til kl. 4 om morgenen.

7.3 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighedDer er 46 pct. af ofrene, der har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 41pct. af disse er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 7.5. Skaderne bestod typiskaf blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben elleren brækket arm.Tabel 7.5. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel med skader og lægebehand-ling, 2008-12.JaSynlige skader eller mærkerHerafandel med lægebehandling for skader ellermærker46 %41 %Nej54 %59 %I alt100 %100 %

I hver tyvende tvangssamlejetilfælde – 5 pct. – er der anvendt våben eller redskab, enten direkteeller til trusler. Det drejer sig i langt de fleste tilfælde om brug af kniv, men ikke altid kun kniv. I38

Der er en del tilfælde, hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsmanden har været påvirket eller ej, ogogså enkelte tilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket (i alt 10 pct. af besvarelser-ne). Disse er ikke inkluderet i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, når der i forve-jen er tale om få respondenter.

109

mere end halvdelen af tilfældene, hvor der er brugt en form for våben, er der således (også) anvendtting som flaske eller sten. Brug af slag- eller skydevåben forekommer betydeligt sjældnere. Det skaligen understreges, at datamaterialet er ganske spinkelt, hvorfor resultaterne er behæftet med en be-tydelig statistisk usikkerhed.Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller an-det, som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. 6 pct. af ofrene er helt sikre på, at det er til-fældet, mens yderligere 4 pct. siger, at det måske var tilfældet. Brug af bedøvelsesmiddel omtalesoftere ved forsøg på end ved gennemført tvangssamleje.Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 95 pct. af tvangssamlejerne er der således alenetale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.23 pct. af ofrene har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Næsten alle kvinder, der har været ud-sat for væbnet tvangssamleje, har følt sig i livsfare.I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som ret alvorlig, jf. tabel 7.6. Kun få – 15 pct. – serhændelsen som ikke særlig alvorlig. Der er en tendens til, at især væbnet tvangssamleje betragtessom meget alvorlig, mens de tvangssamlejer, der vurderes som værende af mindre alvorlig karakter,hyppigere er begået af en kendt gerningsmand. Forskellene er dog ikke signifikante.Tabel 7.6. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens al-vorlighed, 2008-12, pct.AndelMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt38 %46 %15 %100 %

Godt halvdelen af ofrene er ikke i tvivl om, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 7.7. Denne vurde-ring er særlig udbredt blandt ofre for tvangssamlejer, hvor der har været anvendt våben eller red-skab. Denne forskel er signifikant. Blandt de ofre, der vurderede handlingen som kriminel, var det61 pct., der kendte gerningsmanden, mod 79 pct. af de personer, der vurderede handlingen som”forkert, men ikke kriminel.” Også denne forskel er signifikant. Dette tyder på, at ofrets relation tilgerningspersonen har betydning for vurderingen af hændelsen.

110

Tabel 7.7. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af hændelsen somkriminel eller ej, 2008-12, pct.AndelEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt54 %40 %6%100 %

Mens der som nævnt var ganske få af dem, som havde været udsat for røveri, der syntes, at hændel-sen havde påvirket dem og deres liv, så er sagen en noget anden, når det drejer sig om tvangssamle-je, jf. tabel 7.8. Næsten en fjerdedel af ofrene vurderer, at det har påvirket dem i meget høj grad,mens knapt en tredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del. Hver fjerdeføler sig påvirket i ringe grad, mens godt en femtedel mener, at det slet ikke har påvirket dem. 93pct. af de ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket af tvangssamleje-hændelsen, og mere end fire femtedele af dem, der har været udsat for væbnet tvangssamleje ellerforsøg herpå, er i meget høj grad påvirkede af hændelsen.Tabel 7.8. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af om hændelsenhar påvirket dem og deres liv, 2008-12, pct.AndelPåvirket i meget høj gradPåvirket i temmelig høj gradPåvirket en delPåvirket en ringe gradSlet ikke påvirketI alt23 %12 %19 %25 %21 %100 %

7.4 Anmeldelse til politietMens røverierne i langt de fleste tilfælde er anmeldt til politiet, er det meget sjældnere tilfældet medtvangssamleje. Det er kun hvert fjerde tvangssamleje, der er anmeldt til politiet, og i en del tilfælde– 5 pct. af det samlede antal – er det ikke kvinden selv, der har anmeldt sagen til politiet. Der erikke markante forskelle årene imellem med hensyn til anmeldestilbøjeligheden.Der er en klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte gerningspersonen eller ej, ogom tvangssamlejet er anmeldt til politiet. Der er en større tilbøjelighed til at anmelde tvangssamle-jet, hvis det er en gerningsmand, ofret ikke kender. Politiet får kendskab til knap 40 pct. af de

111

tvangssamlejetilfælde eller forsøg herpå, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt, mens dettekun gælder i 17 pct. af de tilfælde, hvor ofret kender gerningsmanden.I modsætning til hvad der kunne forventes, er det ikke primært de fuldbyrdede tvangssamlejer, deranmeldes til politiet, men faktisk i noget højere grad forsøgene på tvangssamleje. 30 pct. af forsø-gene er anmeldt mod kun 16 pct. af de fuldbyrdede. Dette skal ses i sammenhæng med, at mere end80 pct. af de fuldbyrdede tvangssamlejer begås af en bekendt, hvor dette kun gælder 56 pct. af for-søg på tvangssamlejer.Som forventet er det oftest de tilfælde af tvangssamleje, der opleves som mest alvorlige, og dem,der anses for at være en kriminel handling, der anmeldes til politiet. I hvor høj grad tvangssamleje-hændelsen har påvirket ofret, er ikke relateret til anmeldelsestilbøjeligheden.Tabel 7.9. Tvangssamlejeofres grunde til ikke at anmelde tvangssamlejet til politiet, 2008-12,pct.AndelSyntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget krimineltTroede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lystVar bange eller blev truetDet var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børneneFølte skyld, skam eller lagde selv op til detAndetI alt29 %21 %17 %18 %10 %5%100 %

Til spørgsmålet om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer 29 pct. af kvinderne,at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget kriminelt, jf. tabel7.9. Godt hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de ikke havde lyst til det.17 pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange eller blev truet, mens ligesåmange begrundede det med, at tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, eller med,at det kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Hver tiende af kvinderne undlod anmel-delse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det.Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det langt fra altid, politiet fanger gernings-manden. 44 pct. af de ofre, hvor sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at gerningsmanden blevpågrebet, mens 56 pct. således ikke har.At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke, at disse kvinder ikke hartalt med nogen om hændelsen. Kun i otte pct. af tilfældene har kvinden ikke talt med nogen som

112

helst om hændelsen. De fleste kvinder – 55 pct. – har talt med deres familie om tvangssamlejet,ligesom de fleste – 80 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I omtrent en femtedel af til-fældene har kvinderne også talt med nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. Sammenholdesdette med tidligere undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt, at kvinder talermed andre om hændelsen.14 pct. har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af tvangssamlejet, og 38pct. har været hos læge, psykolog/eller psykiater. Endelig er der nogle – 16 pct. – som har haft kon-takt med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af tvangssam-lejet.

7.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamlejeI dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den generel-le risiko for at blive udsat for tvangssamleje, risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af nogen,mankender,samt risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en gerningsperson, derikke erbekendt.Alle analyser gælder perioden 2009-12.39Det skal for alle disse regressionsanalyser – mensærligt de to sidste – bemærkes, at antallet af ofre i datamaterialet er relativt ringe, hvilket medførerbetydelig statistisk usikkerhed.7.5.1Udsathed for tvangssamleje

Slutresultatet af de gennemførte regressionsanalyser vedrørendeudsathed for tvangssamlejefrem-går af tabel 7.10. I alt angav 1 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for tvangssam-leje eller forsøg herpå inden for de sidste fem år.Tabel 7.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=19.181).Variabel16-24-årige25-39-årigeArbejdsløsSelvstændigSjællandGiftAndelofre i pct.2,7 %1,4 %2,1 %1,0 %1,4 %0,3 %Uvægtetantal istikprøve2.1384.0382.2161.0972.75811.148Signifi-kansni-veau,000,000,000,042,002,000OR5,4073,7733,9312,0051,773,23895 pct. konfidensin-terval for ORNedre3,5612,5532,7541,0251,224,152Øvre8,2085,5745,6113,9232,569,371

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

113

Det ses, atalder, beskæftigelse, bopælsamtcivilstandhar sammenhæng med risikoen for at bliveudsat for tvangssamleje.De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige kvinder er i væsentligt større omfang end kvinder,der er 40 år eller ældre, udsat for tvangssamleje.Er man arbejdsløs er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje højere end for de beskæf-tigede og for kvinder uden for arbejdsmarkedet.Bor man i Region Sjælland, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje højere, end hvisman er bosiddende i de øvrige regioner.Er man gift, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje lavere, end den er for de ugifte.

Sammenhængene med alder, arbejdsløshedskategorien, bopæl samt civilstand er meget sikre. Dehar alle signifikansniveauer mindre end 0,1 pct., og vi kan derfor med mere end 99,9 pct. sikkerhedsige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.Tabellen viser, at det især er de unge kvinder, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat fortvangssamleje sammenlignet med ældre kvinder. Kvinder mellem 16 og 24 år har en risiko for atblive udsat for tvangssamleje, der er mere end 5 gange så høj, som andre kvinder. I forhold til andrealdersgrupper har de 25-39-årige kvinder en risiko for at blive udsat for tvangssamleje, der er mereend tredoblet.Selv om en stor del af tvangssamlejerne er begået af en partner, har de gifte kvinder alligevel enbetydeligt mindre sandsynlighed end de ugifte for at blive udsat for tvangssamleje. Deres risiko erca. en fjerdedels af de ugiftes.Mere bemærkelsesværdigt er det, at kvinder, der er arbejdsløse, er næsten fire gange så udsatte fortvangssamleje som kvinder, der er i arbejde. Muligvis er dette i nogen grad en konsekvens af deneffekt, tvangssamlejet har haft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, erbeskæftigelse noget, der i måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet på-virket så meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job.40Det er også påfaldende, at det ikke synes at øge risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt går udom aftenen. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje hang nøjesammen med, hvor meget man går ud for at more sig og feste, men det viser sig ikke at være tilfæl-

Disse effekter aflæses af OR-værdierne. Udsatheden for tvangssamleje er derudover med meget stor statistisk sikker-hed forbundet med alder, det at være arbejdsløs, samt det at være gift.

114

det. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i ofretseller gerningsmandens bolig og ikke er kontakttvangssamlejer.

7.5.2

Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

I tabel 7.11 ses slutresultatet af en regressionsanalyse afudsatheden for tvangssamleje, hvor ger-ningsmanden er ofret bekendt.Her medregnes tilfælde, hvor gerningsmanden enten er partner, eks-partner, et familiemedlem eller en (eventuelt tidligere) ven eller bekendt. Således medregnes ikketilfælde, hvor gerningsmanden enten er totalt ukendt, eller hvor ofret og gerningsmanden kun ligehar mødt hinanden. I alt angav 0,6 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådanhændelse inden for de sidste fem år.Tabel 7.11. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gerningsmandener ofret bekendt (n=19.178).Variabel16-24-årige25-39-årigeIndkomst under 240.000 kr.ArbejdsløsPensionistSjællandGift41

Andelofre ipct.1,5 %1,0 %0,8 %0,8 %0,1 %0,7 %0,2 %

Uvægtetantal istikprøve2.1364.0388.4412.2153.1532.75711.148

Signifi-kansni-veau,005,000,010,001,044,001,000

OR2,4614,0591,8502,356,2642,0720,248

95 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,3172,4551,1571,488,0721,322,145Øvre4,5966,7092,9603,832,9653,249,423

Det ses af tabel 7.11, at der er en sammenhæng mellemofrets alder, indkomst, beskæftigelse, bopælsamt civilstatusog udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

De 16-24-årige og de 25-39-årige kvinder, er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller æl-dre.Kvinder med en indkomst under 240.000 kr. om året har en forøget risiko sammenlignetmed kvinder med en højere indkomst.Arbejdsløse har en forøget risiko, mens pensionister har en reduceret risiko sammenlignetmed de øvrige erhvervsgrupper.



Denne kategori var lige netop ikke statistisk signifikant, hvis den opdeltes i to forskellige indkomstintervaller, såle-des som det er tilfældet i de øvrige regressioner. Ved at slå kategorierne sammen var det imidlertid muligt at vise effek-ten, der jf. OR-værdien er betragtelig.

115



Kvinder med bopæl i Region Sjælland har en forøget udsathed i forhold til kvinder i landetsandre regioner.Gifte kvinder har en mindre risiko for at blive udsat for tvangssamleje af en af ofret kendtgerningsperson i forhold til enlige (fraskilte og enker) og ugifte kvinder.

Tabellen viser, ligesom den generelle udsathed for tvangssamleje, at kvinder under 40 år er mereudsatte for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er en bekendt, end kvinder der er 40 år eller ældre.Det er dog bemærkelsesværdigt, at det nu synes at være de 25-39-årige kvinder, der er mest udsat,frem for de 16-24-årige.42Forskellen mellem de to aldersgrupper er dog ikke statistisk signifikant.I lyset af, at en stor del af tvangssamlejer med kendte gerningsmænd begås af kærester og ægte-mænd, er det endvidere bemærkelsesværdigt, at gifte kvinder har ligeså lille risiko for at blive udsatfor denne type tvangssamleje som for tvangssamleje generelt. Dette skal muligvis ses i sammen-hæng med, at kvinder, der udsættes for tvangssamleje af deres ægtemænd, kan være blevet skiltsiden hændelsen. Omvendt kan kvinder, der udsættes for tvangssamleje af deres ægtemænd, mensom stadig er gift, måske være mindre tilbøjelige til at berette herom.7.5.3Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er en bekendt.

I tabel 7.12 ses slutresultatet af en regressionsanalyse forudsatheden for tvangssamleje, hvor ofretikke kender gerningsmanden eller kun har kendt denne i kort tid.Hertil medregnes alle de tilfælde,der ikke indgår i regressionsanalysen i afsnit 7.5.2. Dvs. tvangssamlejer, hvor gerningsmanden erukendt, en ”korttidsrelation”, en person i et afhængighedsforhold (eksempelvis en chef, en læge, enbetjent eller en taxachauffør) eller øvrige gerningsmænd. I alt angav 0,3 pct. af de adspurgte kvin-der, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste fem år.Tabel 7.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gerningsmandenikke er ofret bekendt (n=19.178).Variabel16-24-årigeIndkomst under 100.000 kr.ArbejdsløsGiftAndelofre ipct.1,3 %1,1 %0,8 %0,1 %Uvægtetantal istikprøve2.1362.3642.21511.148Signifi-kansni-veau,001,032,000,001OR3,3032,0574,566,24095 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,6271,0632,559,107Øvre6,7053,9838,148,539

Disse sammenhænge aflæses af OR-værdierne. Sammenhængene er endvidere statistisk højsignifikante for alders-gruppen af 25-39-årige og de gifte kvinder. Her er der mere end 99,9 pct. sandsynlighed for, at der ikke er tale om entilfældighed.

116

Det ses af tabellen, at der er en sammenhæng mellemofrets alder, indkomst, beskæftigelse og civil-standog udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke var ofret bekendt.De 16-24-årige kvinder er mere udsatte end kvinder, der er 25 år eller ældre.Kvinder med en indkomst under 100.000 har en forøget risiko sammenlignet med kvindermed en højere indkomst.Arbejdsløse kvinder har en forøget risiko sammenlignet med de øvrige beskæftigelsesgrup-per.Gifte kvinder har en formindsket risiko sammenlignet med øvrige kvinder.

Ligesom for de øvrige typer tvangssamleje er de yngre kvinder mere udsatte end de ældre. Hvisgerningsmanden ikke er ofret bekendt, er det imidlertid kun de 16-24-årige, der er mere udsatte endde øvrige kvinder. Kvinder i aldersgruppen 25-39 år er således ikke mere udsatte for denne typetvangssamleje end andre kvinder.I modsætning til resultaterne for regressionsanalyserne vedrørende tvangssamleje og tvangssamleje,hvor gerningsmanden er ofret bekendt, ses der ikke regionale forskelle i denne analyse.43

Disse sammenhænge aflæses af OR-værdierne. Sammenhængen er endvidere statistisk højsignifikant for arbejdsløsekvinder, hvor det med mere end 99,9 pct. sikkerhed kan fastslås, at der ikke er tale om en tilfældighed.

117

8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLINGI det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje ogrøveri indgår ikke i denne analyse, da tidligere voldsofferundersøgelser typisk alene har omfattet detre nævnte former for kriminalitet.

8.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 19861986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen fordette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af straf-felovsovertrædelser, der ved anmeldelse eller på anden måde var kommet til politiets kundskab, nuoversteg en halv million. Helt præcist viste kriminalitetsregnskabet, at der i 1986 var indgivet ogregistreret 512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konsta-tere, at der var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af1960‟erne, jf. figur 8.1, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, frem-stod Danmark – med 1 anmeldt straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere – nu som et af demest kriminalitetsbefængte samfund i verden. Samtidig viste analyser foretaget af Institut for Kon-junkturanalyse, at vold og kriminalitet bekymrede 2 ud af 3 danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005,s. 80; se også figur 9.2).Figur 8.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-1986.600000

500000

400000

300000

200000

100000

019601965197019751980198519901995200020052010

118

Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere enddet tidligere tiår – 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966.Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark inspirere-de flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi, hvordan detkom til at gå, men dengang spåede man.Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 villevære steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefenfremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminalitetenfrem til 80‟erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).Også kultursociologerne Blum og Porsager foretog og præsenterede en række fremskrivninger afkriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forud-sætning, at den gennemsnitlige stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager,1987). I så fald skulle tyverianmeldelserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000,hærværksanmeldelser fra knap 40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fraomkring 6.000 til knap 11.000. Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, enfordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forholdsom hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaseredefremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldtestraffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).

8.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2012Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes kri-minalitetsprofil end perioden fra midt i 1960‟erne til midt i 1980‟erne. Den stadige vækst blev afløstaf først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 8.2,stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980‟erne til midt i1990‟erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i1990‟erne og frem til 2006 har været en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af anmeld-te straffelovsovertrædelser på ny – en stigning på 16 pct. – dog efterfulgt af endnu et fald på 10 pct.

119

fra 2009 til 2012. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alleårene i det nye årtusinde været under en halv million.Figur 8.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-2012.600000

500000

400000

300000

200000

100000

019601965197019751980198519901995200020052010

1986-87 er ikke blot et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registrerede kriminalitet, menogså med hensyn til forsøg på at kortlægge denfaktiskekriminalitet. I 1987 blev der således forførste gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det seneste år forud forinterviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det er fremgået af dettidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den første i 1971 – men 1987 var før-ste gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest typiske og talrigetraditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat fortyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 8.3.Fra 1987 til 2002 holdt det årlige antal personer udsat for kriminalitet sig på omkring disse 25 pct.,mens tendensen siden 2002 har været et fald. Niveauet i 2012 ligger således markant under tidligeretiders relativt høje niveau. De hidtil laveste niveauer blev målt i 2009 og i 2012.

120

Figur 8.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk in-den for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2012. Pct.100

40252624232624242019 201717181616

019601965197019751980198519901995200020052010

At der forud for 1986-87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelsertyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynliggø-res af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”…inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den første under-søgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet. I detre følgende undersøgelser, alle fra 1980‟erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982) og14 (1984) (Andersen, 1985a).

8.3 Kriminaliteten 2012Som angivet i figur 8.3 har 16 pct. af de udspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2012 oplyst, at de iløbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/ellerhærværk. I absolutte tal drejer det sig om 681.000 mennesker (mellem 653.000 og 709.000 når sik-kerhedsintervaller indberegnes).Af de 681.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 34 pct. været det mere end én gang iløbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, endman skulle forvente. Hvis tilfældighederne alene rådede, skulle man f.eks. forvente, at det ville væ-re ca. hver halvtredsindstyvende af de ofre, der havde været udsat én gang for vold, der ville væreudsat flere gange, mens det som nævnt er hver tredje. Denne forøgede risiko for reviktimisering gørsig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som forat blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.121

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevetudsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes forententyveriellerhærværkellervold, nemlig 90 pct. af ofrene.44Omtrent ni ud af ti udsættes altså kun for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel – jf. oven-stående – udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af kriminalitet, erden mest udbredte ”kombination” tyveri og hærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte drejersig om to sider af samme kriminelle handling eller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.Figur 8.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2012.100

8064605449404026201450Hvis ikke tidligereudsat, udsat én gangHvis udsat én gang,udsat igenHvis udsat to gange,udsat igenHvis udsat tre gange,udsat igen227342851

TyveriHærværkVold

Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, menstørst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1,5 pct., men hvis man har væ-ret udsat én gang, er der 40 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år.Har man været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen 54 pct., og har man været udsattre gange, er risikoen for på ny at blive udsat 64 pct. Det er tidligere påvist, at det især er for part-nervold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse, at reviktimiseringsrisikoen er stor (Balvig,1998).44

I tidligere rapporter er denne andel opgjort per tilfælde og ikke per person.

122

Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i rin-gere grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om en fjerdedel, der er ble-vet udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er en femtedel af de 25-39-årige oggodt en ottendedel af 40-74-årige, jf. tabel 8.1.Tabel 8.1. Andel mænd, kvinder og alle i forskellige aldersgrupper der det seneste år har væ-ret udsat for kriminalitet, 2012.Mænd16-24 år25-39 år40-74 årI alt27 %20 %15 %18 %Kvinder23 %18 %11 %15 %Alle25 %19 %13 %16 %

Der er signifikant forskel på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel8.1. Kønsforskellen i udsathed er statistisk signifikant for de 16-24-årige og de 40-74-årige, menikke for de 25-39-årige. Risikoen for reviktimisering adskiller sig ikke for mænd og kvinder.Sammenlagt er det 53 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de harværet udsat for, til politiet, eller som politiet – ifølge ofret – på anden vis har fået nys om.Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.2. Hvor 42 pct. af de 16-24-årige har an-meldt, er det 55 pct. af de 25-39-årige og 58 pct. af de 40-74-årige. Forskellen mellem den yngstegruppe og de to ældste er statistisk signifikant.Tabel 8.2. Andel ofre fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2012.Anmeldt16-24 år25-39 år40-74 årAlle42 %55 %58 %57 %Ikke anmeldt58 %45 %42 %43 %I alt100 %100 %100 %100 %

Slutresultatet af en række regressionsanalyser vedrørendeudsathed for kriminalitetfremgår af tabel8.3. I årene 2009-12 var i alt 17,4 pct. udsat for enten vold, tyveri eller hærværk.45

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

123

Tabellen viser, at følgende variable, der indgår i regressionsanalyserne, bidrager til at forklare risi-koen for at blive udsat for kriminalitet:køn, alder, beskæftigelse, bopælsregion, civilstand, hvor titman går ud om aftenen, hvor tit man går ud for at more sig og feste, ejerskab over flere biler, som-merhus og/eller bådogejerskab af butikindgår i slutmodellen.Tabel 8.3. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet (n=29.954).VariabelMænd16-24 år25-39 årPensionistSelvstændig erhvervsdrivendeHovedstadenGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenGår ud ugentligt eller mere forat more sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndelofre ipct.18,8 %26,0 %20,0 %9,8 %21,3 %21,3 %14,1 %19,0 %20,0 %18,2 %23,5 %Uvægtetantal istikprøve15.0883.7216.0224.6492.1138.64017.13217.52812.85311.4383.238Signifi-kansni-veau,000,000,000,000,017,000,000,003,000,000,000OR1,1991,7281,343,6571,1711,437,7941,1081,1521,2261,44395 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,1271,5691,244,5871,0281,348,7391,0351,0771,1461,295Øvre1,2761,9041,449,7351,3331,532,8531,1881,2341,3131,608

Mere konkret viser tabellen følgende om risikoen for at blive udsat for kriminalitet:Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinder.De 16-24-årige og de 25-39-årige er mere udsatte end personer, der er 40 år eller ældre.Pensionister er mindre udsatte end folk på arbejdsmarkedet og andre uden for arbejdsmarke-det, mens selvstændige erhvervsdrivende er mere udsatte.Personer i Hovedstadsregionen er mere udsatte end personer i de øvrige regioner.Er man gift, er der lavere risiko for, at man udsættes for kriminalitet.De, der går ud mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, der går ud sjældnere.De, der går ud for at more sig og fest mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, dergør det sjældnere.De, der ejer flere biler, sommerhus og/eller båd, er mere udsatte for kriminalitet end dem,der ikke gør det.De, der har en butik eller en virksomhed, er mere udsatte for kriminalitet end andre.

124

I forhold til de tidligere regressionsanalyser fremgår det, at det især er de variable, der har betyd-ning for tyveri, der genfindes her ved den samlede analyse af udsathed for kriminalitet. Dette erikke overraskende, da det er den form for kriminalitet, flest er udsat for.Af regressionen fremgår det, at især de helt unge har en relativ høj risiko for at blive udsat for kri-minalitet, nemlig godt 70 pct. højere end for dem, der er 25 år eller ældre. Men også personer bo-siddende i Region Hovedstaden har en noget højere risiko, nemlig godt 40 pct. højere end dem i deøvrige regioner. Selv om der over tid geografisk er sket en udjævning, er kriminalitet stadig nogetmere udbredt i storbyerne.46Omvendt har især pensionister en lav risiko for at blive udsat for kriminalitet, nemlig mere end 30pct. lavere end beskæftigede og andre uden for arbejdsmarkedet. Og personer, der er gift, har ca. 20pct. mindre risiko, end de ugifte har.Kriminalitet retter sig ofte mod ting, hvilket også ses af, at ejerskab af forbrugsgoder – ud over ejer-skab af butik/virksomhed – er med til at forklare risikoen for at blive udsat for kriminalitet. De, derejer mange ting, har således mere end 20 pct. højere risiko end andre for at blive udsat for kriminali-tet. Indkomst har derimod ikke en effekt i sig selv.Endelig bidrager også livsstilsvariablene til at forklare udsatheden for kriminalitet, men livsstilensynes ikke med samme kraft at øge risikoen herfor, som nogle af de andre variable gør.

Det ses også af tabellen, at de fleste faktorer med meget stor sandsynlighed er forbundne med risikoen for at bliveudsat for kriminalitet. Kun det at være selvstændig erhvervsdrivende, samt forholdet, om man går ud ugentligt om afte-nen, erikkeer signifikante med 99,9 pct. sikkerhed.

125

9. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FORKRIMINALITETVed gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang kriminalite-ten har medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til røveri og tvangssamleje – hvor-vidt hændelsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at vide, hvor storen del af befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for kriminalitet eller ej, oghvordan udviklingen i denne utryghed er.

9.1 Demografi og angst for kriminalitet 2012Spørgsmålet om utryghed er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede oplyser, om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de ofte tænker på. De, der svarer, at denæsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis anses at være angstefor kriminalitet. I 2012 drejede det sig om 10 pct.Tabel 9.1. Svarpersoner fordelt efter køn og bekymring for deres personlige risiko for at bliveudsat for kriminalitet, 2012, pct.MandNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle1%6%15 %34 %44 %100 %Kvinde3%10 %21 %35 %30 %100 %I alt2%8%18 %35 %37 %100 %

Der er en klar signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er angste for kriminali-tet, idet det drejer sig om 13 pct. af kvinderne over for 7 pct. af mændene, jf. tabel 9.1. Mens 30 pct.af kvinderne aldrig er bange for at blive udsat for kriminalitet, er det 44 pct. af mændene.Tabel 9.2. Svarpersoner fordelt efter alder og bekymring for deres personlige risiko for atblive udsat for kriminalitet, 2012, pct.16-24 årNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle3%7%17 %35 %38 %100 %25-39 år1%6%17 %36 %40 %100 %40-74 år2%9%19 %34 %36 %100 %I alt2%8%19 %35 %37 %100 %

126

Af tabel 9.2 fremgår det, at forskellen mellem aldersgrupperne ikke er særlig stor med hensyn tilangst for kriminalitet. Dog er der en tendens til, at de mindst bange er gruppen af 25-39-årige. For-skellen mellem denne gruppe og de ældste i undersøgelsen er statistisk signifikant.

9.2 Udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitetDe, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoenfor på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.3. Mens 9 pct. af dem, der ikke harværet udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsat herfor,drejer det sig om 17 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikant for-skel. Det skal dog understreges, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken ud-strækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der medmere eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes.Tabel 9.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet, 2012,pct.Ikke udsatNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%7%17 %35 %39 %100 %Udsat4%13 %22 %34 %28 %100 %I alt2%8%18 %35 %37 %100 %

Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed varie-rer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at være tilfældet.Det er således både dem, der har været udsat for tyveri, og dem, der har været udsat for hærværk,vold, trusler om vold, røveri eller tvangssamleje, der hyppigere end dem, der ikke har været udsatfor disse forbrydelser, er angste for kriminalitet. Forskellene er i alle tilfælde statistisk signifikante.

9.3 Forhold der påvirker risikoen for at være angst for kriminalitetResultaterne fra en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angsten for at blive udsatfor kriminalitet, er gengivet i Tabel 9.4. Samlet var det 10,3 pct. af befolkningen, som i årene 2009-1247angav at de ”ofte” eller ”næsten hele tiden” var bange for at blive udsat for kriminalitet.

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

127

Tabel 9.4. Slutmodel fra regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=29.088).VariabelMænd25-39 årIndkomst på mellem325.000 og 549.999 kr.Indkomst på over 550.000 kr.FunktionærArbejdsløsPensionistFaglærtUfaglærtHovedstadenMidtjyllandEnligGår ud ugentligt eller mere omaftenenHar været udsat for kriminalitetPro-cent7,8 %7,7 %7,3 %6,5 %6,9 %14,3 %15,1 %9,6 %11,3 %9,8 %9,1 %13,5 %9,6 %16,6 %Uvægtetantal istikprøve14.6645.8128.5392.8609.8883.2434.5124.2642.1478.3966.9223.62716.9334.961Signifi-kansni-veau,000,000,000,008,002,000,000,034,003,006,001,018,001,000OR,588,754,785,787,8081,4821,6251,1651,274,882,8411,139,8732,31995 pct. konfidensin-terval for ORNedre,542,681,704,658,7081,2931,4241,0111,087,805,7601,023,8062,122Øvre,638,836,875,941,9221,6981,8541,3421,493,965,9311,268,9452,533

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopælsregion, hvor tit man går udom aftenensamtom man har været udsat for kriminalitet,er relateret til angsten for at blive udsatfor kriminalitet:Mænd er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end kvinder.Folk i aldersgrupperne 25-39 år er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet, end deøvrige aldersgrupper.Personer med høje indkomster er mindre angste end dem med de laveste indkomster.Arbejdsløse, pensionister, faglærte og ufaglærte er mere angste for kriminalitet end øvrigegrupper, mens funktionærer er mindre angste.De, der bor i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, er mindre angste for at blive ud-sat for kriminalitet end beboerne i de øvrige regioner.De, der hyppigt går ud om aftenen, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet enddem, der sjældnere går ud.





128



De personer, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste forat blive udsat herfor end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.

Resultaterne i tabellen viser, at angsten for kriminalitet i særlig grad påvirkes af, hvorvidt personenhar været udsat for kriminalitet – hvilket mere end fordobler risikoen for at være angst – og af køn,idet mænd knapt halvt så ofte som kvinder er angste for at blive udsat for kriminalitet. Også det atvære arbejdsløs eller pensionist forøger risikoen for at være angst betydeligt, sammenlignet med attilhøre de øvrige beskæftigelsesgrupper.48Det er bemærkelsesværdigt, at personer bosiddende i region Hovedstaden er mindre angste for kri-minalitet end de fleste andre danskere, idet deres risiko – vurderet ud fra den samlede kriminalitet,jf. den tidligere regressionsanalyse – er større end andres.Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at de, der ofte går ud om aftenen, er mindre angste end dem,der ikke gør det, da disse også er mere udsatte end andre.

9.4 Udviklingen i angst for kriminalitetFigur 9.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet.Figur 9.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1960-2012. Pct.100

19121113121310 10

1913 12 12 121110 10

019601965197019751980198519901995200020052010

Disse resultater aflæses af tabellens OR-værdier. Sammenhængene med køn, alder, indkomst, beskæftigelsesgruppeog tidligere udsathed for kriminalitet er alle stærkt signifikante med et signifikansniveau på under 0,1 pct. Vi kan derformed mere end 99,9 pct. sikkerhed konkludere, at sammenhængen ikke er tilfældig.

129

De tre første målinger, der er foretaget i Danmark – det var i 1970‟erne og begyndelsen af1980‟erne – viste, at 15-19 pct. var ængstelige, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på risikoenfor at blive udsat for kriminalitet. I perioden fra 1987 til 2007 har andelen ængstelige danskere lig-get på et signifikant lavere niveau, idet det er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der idenne periode har været angste for at blive udsat for kriminalitet. Fra 2007 til 2008 voksede denneandel imidlertid betydeligt – fra 12 til 19 pct. – en ændring der er statistisk signifikant. I 2009 faldtangstniveauet dog igen til det niveau, der var årene før 2008, nemlig til 12 pct., hvorfor det må an-tages, at den høje andel angste i 2008 var specifik for dette år og ikke udtrykker en generel udvik-lingstendens. Denne antagelse bestyrkes af, at andelen af ængstelige også i 2010, 2011 og 2012 erpå et lavere niveau, nemlig henholdsvis 11, 10 og 10 pct. I øvrigt bemærkes, at den gennemsnitligeandel, der er angste for at blive udsat for kriminalitet, i 2010-12 er signifikant lavere, end tilfældetvar i perioden 2005-09, også hvis 2008 ekskluderes af analysen.Tabel 9.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for krimi-nalitet, pct.2005Næsten heletidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%11 %26 %40 %22 %100 %20061%11 %21 %40 %27 %100 %20072%10 %20 %39 %29 %100 %20083%16 %24 %35 %22 %100 %20093%10 %18 %34 %36 %100 %20102%9%17 %34 %37 %100 %20112%8%18 %35 %37 %100 %20122%8%18 %35 %37 %100 %

Tabel 9.5 viser udviklingen de seneste otte år. Det fremgår, at den ændring, der forekom i 2008 iforhold til de tidligere år, både beror på, at andelen, der næsten hele tiden bekymrer sig for at bliveudsat for kriminalitet, og især den, der gør det ofte, er vokset. Det fremgår endvidere, at andelen,der aldrig tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, var meget højere i 2009-12 end i detidligere undersøgelsesår.

9.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitetI 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og inklu-derede heri et spørgsmål, der lyder: Hvor meget bekymrer du sig for vold og kriminalitet? Målin-gen, der foretages fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinstitutter.49Frem til midten

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog Vox-meter denne analysevirksomhed.

130

af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da 1.100 pr. måling, hvilket vil sige4.400 respondenter på årsbasis. Figur 9.2 viser resultaterne fra de enkelte målinger.50Figur 9.2. Procentandel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2012. Pct. Re-sultat fra kvartalsmålingerne.1009080706050403020100

2009

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2010

2011

Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse/Catinét/Voxmeter.

Figuren viser, at andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, lå på 60-70 pct. ved defleste målinger frem til midten af 1990‟erne, hvorefter der er sket et fald. Ved langt de fleste målin-ger fra 1998 til 2000 var det mellem 50 og 60 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminali-tet, mens denne andel har været på under 40 pct. ved de fleste målinger siden da. Frem til 2010 harder kun været enkeltstående målinger, der har vist, at mindre end 30 pct. har bekymret sig meget forvold og kriminalitet, mens dette er blevet mere almindeligt de seneste år. I 2012 var det tilfældetved de tre første målinger, mens den fjerde måling vist, at 35 pct. bekymrede sig meget for vold ogkriminalitet. Den højere andel ved den sidste måling kan skyldes, at der netop i dataindsamlingspe-rioden indtraf to drab samt en pædofilisag, og at alle tre hændelser fik en omfattende medieomtale.Udviklingen i andelen af meget bekymrede fremgår på en mere overskuelig måde af figur 9.3, hvorde enkelte målinger inden for samme år er samlet. Figuren viser endvidere de sikkerhedsintervaller,der er for stikprøveundersøgelser af denne art.

Enkelte gange har spørgsmålet om bekymring for vold og kriminalitet ikke været omfattet af målingen, deraf detomme felter.

131

2012

Figuren viser, hvorledes der fra begyndelsen af 1990‟erne trinvis sker en statistisk signifikantmindskning i andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet. Således er denne andel klartmindre i 1995-96, end den var i 1993-94, og den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-96. Derefter er der igen et fald, idet niveauet er endnu lavere i 2001-02, og det mindsker yderligere i2003. Med undtagelse af 2006 holder dette niveau frem til 2009. I de seneste tre år har andelen, derbekymrer sig meget for vold og kriminalitet, imidlertid været lavere end i alle øvrige år, dog undta-get 2006. I 2012 var det 31 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet.Figur 9.3. Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2012. Samlede resul-tater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.100908070605040302010019851987198919911993199519971999200120032005200720092011MaxMin

Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet ikkebekymrer sig for vold og kriminalitet. Karakteristisk nok var denne svarkategori slet ikke inkludereti undersøgelsens første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være nødvendig. I 1990 komsvarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske få, som sagde, at de sletikke bekymrede sig for vold og kriminalitet, jf. figur 9.4. Først i slutningen af 1990‟erne kom denneandel op på omkring 5 pct. og voksede derefter til cirka 10 pct. i 2003. I 2012 var andelen 16 pct.

132

Figur 9.4. Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, 1990-2012. Samlede re-sultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.50454035302520151050MaxMin

2000

1990

1992

1994

1996

1998

2002

2004

2006

2008

2010

133

2012

10. LITTERATURAndersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984. AIM Media- og So-ciale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre”, AIM-NYT, 12. juli 1985a.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984, Forskningsrapport nr. 27,Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald 2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale Undersøgel-ser, November 1987 (stencil).Balvig, Flemming: Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby. Køben-havn: Gyldendal, 1978.Balvig, Flemming: Studier over tyveriforbrydelsen I-V, Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, 1980-83.Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, iRapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminolo-gi, 1985a, s. 41-88.Balvig, Flemming m.fl.: Gadevold. København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.Balvig, Flemming: Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem treårhundreder, fra 1725 til 2025. København: Borgens Forlag, 1987.Balvig, Flemming og Cecilie Høigård: Kriminalitets og straf i tal og tekst. København: BorgensForlag, 1988.Balvig, Flemming: Ungdom oplever mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser1970-94. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.Balvig, Flemming: Voldens omfang og karakter. Oversigt over resultater fra voldsoffer-undersøgelsen 1995. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1996.

134

Balvig, Flemming: En rundrejse i voldens nutidshistorie. København: Det Kriminalpræventive Råd,1997.Balvig, Flemming: Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsof-ferundersøgelsen 1995/96. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1998.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindII: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindI: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen: Verdens bedste politi. Politirefor-men i Danmark 2007-2011. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005. Kø-benhavn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen,2006a. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og 2005. København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b. Ikke længeretilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørendedeltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dkBalvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006. Køben-havn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen,marts 2007. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2007. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspolitichefen, oktober 2008. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Man anmelder da vold. Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventiveRåd/Rigspolitiet,marts2009.www.jm.dk/www.dkr.dk135

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2008. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspolitichefen, april 2009.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010. København: Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, november 2010.Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og KatrineSidenius: Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på fuldbyrdede over-faldsvoldtægter. Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.Bekæmpelse af vold. En handlingsplan fra regeringen, Oktober 1993. Se også Forslag til Lov omændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold), fremsat afjustitsministeren i folketinget 18. november 1993.Blum, Jacques og Michael Porsager: Det andet Danmark. Social Årbog 87/88. København: Politi-kens Forlag, 1987.Brink, Ole: Vold i Århus, Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvi-denskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.Brå: Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2011. Rapport 2012:2.Brå: Hatbrott 2012. Rapport 2013:16Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen: Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold modkvinder og mænd. København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.Christiansen, Jørgen Møller: Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-pladser. København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.

136

Christiansen, Jørgen Møller: Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet. København:Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.Døllner, Leise: Gadevold - overfald eller sammenfald? København: Kriminalistisk Institut, Køben-havns Universitet, 1991.European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.Færgemann, Christian, Lauritsen, Jens M., Brink, Ole og Mortensen, Preben Bo: “Do repeat victimsof interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from non-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based case-control study”, Scandinavian Journal of Public Health, 2010, 38, s. 524-532.Justitsministeriets Forskningskontor: Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012 –med separate opgørelser for kommuner og politikredse. Justitsministeriet, marts 2013, www.jm.dkJustitsministeriets Forskningskontor: Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011. Justitsministeriet, 2012, www.jm.dkKjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingensiden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.Kongstad, Annalise og Peter Kruize: Når det kommer tæt på. Effekter af hjemmerøveri på lokal-samfunds beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd. Justitsministeriet 2011, www.jm.dk.Kongstad, Annalise og Peter Kruize: Tricktyverier i beboelse. Justitsministeriet 2012, www.jm.dk.Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen: Vold mod offentligt ansatte. Odense:Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.Kyvsgaard, Britta: Voldskriminelle og voldskriminalitet. København: Kriminalistisk Institut, Kø-benhavns Universitet, 1995.Kyvsgaard, Britta: Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v. København: Justitsministeriet 2008,www.jm.dk.Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,1. sektion s. 7.

137

Larsen, Poul Henning: “Recidivstatistik 1979-1989", Kriminalstatistik 1993, Danmarks Statistik,1995.Olsen, Ole m. fl.: Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005. Notat til Arbejdsmiljørå-dets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.Politidirektoratet: ”Kommenterte STRASAK-tall 2012”, Rapport 2013.Sorensen, David WM.: The Journey to Danish Residential Burglary: Distributions and CorrelatesOf Crime Trips Made by Convicted Danish Offenders. København: Københavns Universitet, 2005.Thulstrup, Jørn m.fl.: Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget. København: Institut for Kon-junktur-Analyse, november 2005.van Dijk, Jan, John van Kesteren og Paul Smit: ”Criminal Victimisation in International Perspecti-ve: Key findings from the 2004-2005 ICVS and EU ICS”, 2007.Westfelt, Lars: Brott och Straff i Sverige och Europa. Kriminologiska Institutionen, Stockholmsuniversitet, 2001.Wolf, Preben: Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.

138

11. SPØRGESKEMAHar du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkrydses"):1 Ingen bil2 En - og kun en - bil3 To eller flere biler4 Ingen cykel5 En - og kun en – cykel6 To eller flere cykler7 Knallert/scooter8 Motorcykel9 Båd/skib10 Sommerhus/fritidshus11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)12 Butik/forretning/virksomhed13 Intet af det nævnteHvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?1 De fleste aftener i ugens løb2 3-4 aftener om ugen3 1-2 aftenen om ugen4 Ikke hver ugeHvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Hertænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.1 Typisk flere gange om ugen2 Typisk én gang om ugen3 1-3 gange om måneden4 Nogle gange i løbet af et halvt år5 Sjældnere6 Stort set aldrigHvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,udsat for tyveri hærværk eller lignende noget, du tænker på?1 Næsten hele tiden2 Ofte3 Af og til4 Sjældent5 AldrigForekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsatfor vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?1 Ja, både vold og trusler2 Ja, vold3 Ja, trusler4 Nej

139

Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?Antal: __Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):____________________________________________________________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejHvor foregik volden?1 Egen bolig2 Voldsudøverens bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejHvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?Svarkategorierne læses ikke op, med mindre det er en hjælp1 Uenighed, skænderi der udviklede sig2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre3 Misundelse4 Jalousi5 Røveri (ville have noget jeg havde)6 Seksuelt motiveret7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)8 Skulle vise sig140

9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)12 AndetHvilken anden grund?: _______________________________________Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Tidspunkt: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mandeller en kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år141

3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer10 Person i afhængighedsforhold11 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja142

2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejHar du anmeldt volden til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________Fik politiet fat i voldsudøveren?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?Antal: __Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?143

1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du anmeldt truslerne til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)1 Ja2 Nej

144

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri - dvs. at andre har truet eller tvungetdig til at aflevere penge eller ting?1 Ja2 NejHvor mange gange er det sket inden for de sidste 12 måneder?Antal: __Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Tidspunkt: __Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)2 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)3 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser m.v.)4 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)5 Privat bolig6 Udlandet7 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________

145

Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)2 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)3 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)4 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser m.v.)5 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)6 I din bolig7 I anden privat bolig8 Udlandet9 AndetAngiv hvor?:___________________________________________________Blev du faktisk frarøvet noget?1 Ja2 Nej, kun forsøg på røveriHvad blev der stjålet?Flere svar muligt1 Penge/pung/tegnebog2 Dankort/andet kredit kort3 Taske4 Mobiltelefon5 Ipods eller andet elektronisk udstyr6 Tøj/sko7 Smykker/ure/briller8 Cykel/knallert/andet transportmiddel9 AndetHvilket andet blev der stjålet?: ____________________________Hvad er sådan cirka værdien i kroner af det, der blev stjålet?1 0-99 kr.2 100-499 kr.3 500-999 kr.4 1.000-1.999 kr.5 2.000-4.999 kr.6 5.000-9.999 kr.7 10.000 kr. og deroverBlev du slået eller sparket eller udsat for anden fysisk vold?1 Ja2 NejFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 Nej146

Hvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske147

3 NejHvor mange personer deltog aktivt i røveriet?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar du sammen med andre, da du blev udsat for røveri?1 Nej, var alene2 Sammen med 1 person3 Sammen med 2 personer4 Sammen med 3 personer5 Sammen med 4 personer6 Sammen med 5 personer eller flereBlev dem, du var samme med, også udsat for røveri?1 Ja, alle2 Ja, nogen men ikke alle3 Nej, kun migVar du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af den mest aktive i røveriet - var det en mand eller kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 En man kun kender af navn/udseende2 En fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt med (fx beboer fra området)3 En nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)148

4 Familie og anden nærstående5 Anden personHvilken anden person?: ______________________________________Var personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad5 Slet ikkeHar du anmeldt røveriet til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?: ______________Fik politiet fat i den der gjorde det?1 Ja2 NejEr der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjælepenge eller ting, som tilhørte dig?1 Ja2 Nej

[Til intervieweren: Hvis nej til ovenstående]149

Jeg vil gerne høre specifikt om indbrud i private hjem: Er der – så vidt du ved – inden for de sidste12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i dit hjem? Her tænkes kun på dinestuer osv., men ikke på udhus, garage, loft og kælder.1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?Antal: __Anmeldte du tyveriet til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejOmtrent hvor meget blev der stjålet for?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun etforsøg på tyveri]Beløb: ______[Til dem, der har sagt ja til tyveri]Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?1 Intet. Det var kun forsøg2 Bil3 Motorcykel4 Knallert5 Cykel6 Båd/skib7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl9 Noget fra/på min arbejdsplads10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus11 Noget jeg havde på mig (taksetyveri/lommetyveri)12 AndetHvilket andet?:______________________________________________[Til intervieweren: Hvis ovenstående svar er 7]Skete tyveriet eller forsøget herpå ved, at der blev brudt ind i dit hjem, eller var det gæster eller an-dre, som var blevet lukke ind, der gjorde det?1 Det skete ved indbrud eller forsøg herpå2 Det var gæster/nogen der var lukket ind[Til intervieweren: Hvis flere tyverier og svaret på ovenstående ikke er 7]Er der nogen af de andre tyverier (eller: ‟det andet‟ hvis alene 2), du har været udsat for inden for deseneste 12 måneder, der skete ved, at der blev brudt ind i eller forsøgt at bryde i dit hjem?1 Ja2 Nej150

[Til intervieweren: hvis man har haft indbrud i eget hjem sidst eller i et af de evt. tidligere indbrud]Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved indbruddet?Beløb: ______Anmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en tyveriforsikringFik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på ovenstå-ende spørgsmål)3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenståendespørgsmål)4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenståendespørgsmål)Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at andreting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?Antal: __Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]Beløb: ______Anmeldte du skaderne til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?1 Bil2 Motorcykel3 Knallert4 Cykel5 Båd/skib6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl151

8 Min arbejdsplads9 Mit sommerhus/fritidshus10 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du det til forsikringsselskab?1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.Fik du det ødelagte erstattet?1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg2 Jeg fik fuld erstatning3 Jeg fif delvis erstatning4 Jeg fik ingen erstatningNu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du for-tælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af voldeller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til sam-leje?Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller ogsåmed.1 Ja2 NejHvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?Antal: __Hvornår skete det?1 Inden for de seneste 12 måneder2 Mellem 1 år og 2 år siden3 Mellem 2 år og 3 år siden4 Mere end 3 år sidenVar det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?1 Forsøg på samleje2 Tvunget til samlejeFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja152

2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejHvor foregik det?1 Egen bolig2 I hans bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Var der flere end én, der tvang dig?1 Ja2 NejHvor mange personer tvang dig?1 2 personer2 3 personer3 4 personer4 5 personer eller flereSkete det til en fest eller i forbindelse med en fest?'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjemeller med hjem el.lign.)1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)3 NejHvilken måned sket det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November153

12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Tidspunkt: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejHar den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?1 Nej, aldrig2 Ja, en enkelt gang3 Ja, to gange4 Ja, tre eller flere gangeTror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?1 Ja, fuldstændig tilfældigt2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev migKan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)Hvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverOmtrent hvor gammel var du selv, da det skete?Alder: __Kendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikke154

Hvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.10 En, som man netop har mødt gennem internettet11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-chauffør el.lign.)14 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejBlev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)155

1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad derforegik, eller ikke kunne forsvare dig?1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad5 Slet ikkeSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du fortalt om det skete til andre:Til familie?1 Ja2 NejTil venner/bekendte?1 Ja2 NejTil nogen på min arbejdsplads/studie?1 Ja2 NejTil krisecentre el.lign?1 Ja2 Nej

156

Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?1 Ja2 NejTil myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?1 Ja2 NejHar du anmeldt det til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHar du fortalt det til nogen andre i det hele taget?1 Nej Ingen2 Ja, men ingen af de nævnteHvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?1 Det var ikke så alvorligt2 Følte skyld/skam/flov/pinligt3 Bange for hævn/angst4 For at beskytte ham der gjorde det5 Ingen ville tro mig6 AndetHvilken anden grund?: _______________________________________Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 timerefter)Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________Fik politiet fat i ham der gjorde det?1 Ja2 NejHvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)under udførelse af dit arbejde?1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)

157