WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8805
MENNESKERET.DK
Tale punkter til møde i den parlamentariske
arbejdsgruppe om databeskyttelse den 26. august 2014
Rikke Frank Jørgensen, forsker Ph.d.
Institut for Menneskerettigheder hilser retsudvalgets arbejde med
databeskyttelse velkommen. Som fremhævet i instituttets årlige
statusrapport er det vigtigt at få sat øget fokus på databeskyttelse
i Danmark.
Beretningens oplistning af emner illustrerer den spændvidde i
problemstillinger, som arbejdsgruppen skal forholde sig
til. Problemstillinger der går langt dybere end Se & Hør sagen; og
som grundlæggende er udtryk for, at emnet ikke hidtil har fået
den fornødne opmærksomhed.
Et gennemdigitaliseret samfund som det danske fordrer et
tilsvarende højt niveau af beskyttelse på såvel retligt, teknologisk
som organisatorisk niveau. Det er vigtigt, at der tænkes i
løsninger og strukturer, der kan sikre et højt niveau af
databeskyttelse og informationssikkerhed i Danmark på længere
sigt. Alternativt kan resultatet blive en stadig stigning i
sikkerhedsbrud, identitetstyverier, lækager af personoplysninger,
kommerciel udnyttelse af personoplysninger, og mangelfuld
beskyttelse af den enkelte borgers retssikkerhed.
I det følgende fokuseres på tre ud af mange mulige
indsatsområder, som instituttet anser som væsentlige.
En styrket indsats for informationssikkerhed og
databeskyttelse
Et af de nuværende problemer er, at databeskyttelse og
informationssikkerhed behandles som enten juridiske eller
22. AUGUST 2014