Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 347
Offentligt
Dato: 26. august 2014
Oplæg fra forbrugerombudsmand Henrik Øe
til
den af Folketingets Kulturudvalg og Retsudvalg nedsatte parlamen-
tariske arbejdsgruppe om bedre beskyttelse af personfølsomme op-
lysninger og et effektivt tilsyn med offentlige institutioner såvel som
private virksomheders behandling af disse
Møde i Folketinget tirsdag den 26. august 2014
Områder, hvor der kan være problemer med databeskyttelse.
Eksempler fra Forbrugerombudsmandens praksis:
CPR-nummer afkræves ofte i forbindelse med aftaleindgåelse. Vi ser en
stigning i antallet af henvendelser, hvor erhvervsdrivende afkræver
CPR-nummer også i forbindelse med køb, hvor det ikke synes at være
sagligt begrundet. Kan være en overtrædelse af god markedsføringsskik.
Sager om abonnementsfælder: Tæt på en ”landeplage”. Pr. 13 juni 2014
skærpede regler i forbrugeraftaleloven, hvorefter det nu klart skal angi-
ves, om der er tale om et abonnement. Ellers er aftalen ikke gyldig.
Sager om bilvurderinger: Forbrugerne får regninger, selv om de har af-
brudt bestillingsforløbet eller har benyttet sig af fortrydelsesretten. I øv-
rigt ofte en meget uklar aftaleindgåelse.
BIG-data
– indsamling af oplysninger om forbrugeradfærd. Informatio-
nerne kan bruges til målrettet markedsføring og behavioral pricing. Pro-
blemstillingen drøftes i de internationale fora, hvor Forbrugerombuds-
manden deltager. Der bør iværksættes en EU-undersøgelse, som skal
belyse denne problemstilling.
Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer af 1. september 2014 ved-
rørende E-butikkers håndtering af betalinger og kreditkortoplysninger
(fortrolige data). Bl.a. krav til information,
inden
der hæves beløb på
kontoen. Supplement til reglerne i betalingstjenesteloven, herunder reg-
ler om forudbetaling og efteropkrævninger.