Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 343
Offentligt
Flowet i
rocker/bandemiljøerne
C
HRISTIAN
K
LEMENT OG
B
RITTA
K
YVSGAARD
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
A
UGUST
2014
ISBN: 978-87-92760-74-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUMÉ
Undersøgelsen vedrører gennemstrømningen af personer i rocker- og bandemiljøerne med henblik
på at belyse, i hvilket omfang grupperingerne består af en fast medlemsskare med lang tids med-
lemskab. Kan grupperingerne bedst karakteriseres som stabile og uforanderlige, eller er der snarere
tale om labile og omskiftelige grupper uden en fast kerne? En tredje mulighed er ekspanderende
grupperinger med såvel en fast kerne som mange nytilkomne.
Denne undersøgelse er den første, der ser nærmere på forandringerne i rocker/bandegruppe-
ringerne. Der vil senere blive gennemført en undersøgelse af kriminalitetsforskelle mellem dem, der
ophører, og dem, der fortsætter som medlemmer af de forskellige grupperinger, samt en undersøgel-
se af socioøkonomiske forskelle m.v. mellem de ophørte og fortsatte medlemmer.
Undersøgelsen er baseret på oplysninger om registrerede medlemmer af rockerklubber og bander i
Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED). Justitsministeriets Forskningskontor har modtaget
disse oplysninger på tre tidspunkter: juni 2009, oktober 2012 og oktober 2013. Det er tilgang og
afgang mellem disse tre tidspunkter, der primært fokuseres på i denne rapport.
Overordnet viser analyserne, at der er en meget stor gennemstrømning i rocker/bandemiljøerne i
løbet af den undersøgte periode. Næsten halvdelen af de 2.647 personer, der af politiet er registreret
som medlemmer af disse grupperinger på de nævnte tidspunkter, er nytilkomne, idet de først indgår
i PED-registeret i 2012 eller 2013. Dertil kommer, at knap en tredjedel af de 2.647 personer er op-
hørt med at være aktive i rocker/bandegrupperingerne, idet de i løbet af perioden slettes af registe-
ret. Det betyder, at det kun er en lille femtedel (19 pct.) af de PED-registrerede, der har været med-
lemmer i hele den periode, oplysningerne angår. Rocker/bandemiljøet er således langt fra at kunne
karakteriseres som en permanent basis for medlemmerne.
Undersøgelsen viser også, at det er relativt få personer – 18 – der genregistreres i PED i den under-
søgte periode. Det kan tyde på, at langt de fleste af dem, der forlader miljøerne, ikke fristes eller
tvinges til at genoptage medlemskabet. Derudover vil der antagelig være en del, som har forsøgt at
forlade deres gruppe og/eller kortvarigt har gjort det, men er vendt tilbage inden, politiet har slettet
dem af PED-registeret. Det betyder, at stabiliteten i miljøerne antagelig er endnu mindre, end denne
rapport lader ane.
I den offentlige debat om rocker/bander er der ofte fokus på den exit-indsats, som kommuner, politi
og kriminalforsorg arbejder med for at hjælpe medlemmer ud af rocker/bandemiljøet. Hyppigt har
der været kritik af, at der er for få, der kommer igennem programmet, og det synes ofte at være un-
derforstået, at meget få dermed forlader rocker/bandemiljøet. De gennemførte analysere viser imid-
lertid tydeligt, at vældig mange er i stand til at forlade miljøet uden hjælp fra exit.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Omvendt viser rapporten også, at der har været en stor tilgang til miljøerne, og at rockerklubberne
og banderne således tilsyneladende er ganske attraktive, men at den ret store afgang samtidig kan
tyde på, at attraktionen ikke altid er langvarig.
Det beskrevne overordnede flow i rocker/bandegrupperingerne dækker over meget store variationer.
Samlet set er gennemstrømningen mindre i rockergrupperingerne end i bandegrupperingerne, men
det skyldes alene Hells Angels MC og Bandidos MC. I rockergrupperingernes
puppet clubs
og støt-
tegrupper er billedet anderledes, idet der gennemgående er ganske få vedvarende medlemmer, men
til gengæld mange nye, hvilket også hænger sammen med, at nogle af grupperne har været under
dannelse i den undersøgte periode. Mange af de nye forlader imidlertid relativt hurtigt grupperne
igen.
Overordnet set er de mange små bandegrupperinger karakteriseret ved et endnu større flow end
rockerne, hvilket også hænger sammen med, at flere af grupperne er opstået eller er blevet nedlagt i
den undersøgte periode. Den relative større tilgang og større afgang fra bandegrupperinger indebæ-
rer, at få af medlemmerne af bandegrupperingerne har været tilknyttet miljøet gennem hele den un-
dersøgte periode – i gennemsnit godt en tiendedel af medlemmerne.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
Resumé ................................................................................................................................................. 2
1.
Indledning .................................................................................................................................... 5
1.1.
2.
Materiale ................................................................................................................................ 6
Analyse......................................................................................................................................... 7
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
Udviklingen i antal rockere og bandemedlemmer over tid ................................................... 7
Alder ved registreringen ...................................................................................................... 10
Tidspunkt for tilgang af rockere og bandemedlemmer ....................................................... 10
Ophørte rockere og bandemedlemmer ................................................................................ 12
Flowet i rocker- og bandegrupperingerne ........................................................................... 15
3.
Litteratur..................................................................................................................................... 19
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. INDLEDNING
I august 2008 blussede en konflikt mellem dele af rocker- og bandemiljøerne i København op efter,
der i flere år havde været forholdsvis fredeligt. Disse konflikter, der fortsatte i 2009, har indebåret,
at politiet har igangsat en række initiativer vedrørende den rocker- og banderelaterede kriminalitet.
Et af de initiativer, der blev igangsat, var en undersøgelse af de personer, politiet pr. juni 2009 hav-
de registeret som medlemmer af kriminelle rocker- eller bandegrupperinger i Politiets Efterforsk-
ningsstøtte Database. Undersøgelsen, der blev gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor,
sigtede mod at belyse, hvorvidt særlige risikofaktorer gør sig gældende for dem, der indgår i rocker-
eller bandemiljøerne (Klement et al. 2010).
Senere har Forskningskontoret gennemført tre projekter, der alle kredser omkring spørgsmålet om
rekruttering af børn og unge til kriminelle grupper. I det første projekt fokuseres på børn og unge,
som bevæger sig i periferien af bandemiljøet (Pedersen & Lindstad 2011). I det andet projekt blev
der set på, hvorvidt de, der senere indgår i enten rocker- eller bandemiljøerne, er karakteriseret ved
særlige opvækstforhold, således at det vil være muligt tidligt at identificere personer, der er i risiko
for at blive rekrutteret til miljøerne (Lindstad 2012). Spørgsmålet om tidlig identifikation er også
centralt i det tredje projekt, idet det undersøges, om rockere og bandemedlemmers tidlige kriminelle
karriere indikerer senere medlemskab af grupperinger, herunder tidlig kontakt til rock-
er/bandemiljøet gennem fælles kriminelle aktiviteter (Klement & Pedersen 2013).
Foruden ovenstående fire projekter har Forskningskontoret udarbejdet rapporten
Exit-indsatser for
rockere og bandemedlemmer
(Pedersen 2014). Rapporten omfatter en kortlægning af myndigheder-
nes exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer i de nordiske lande samt en kortlægning af de
lokale exit-enheder i politikredse og kriminalforsorgen i Danmark. Kortlægningen er første del af en
evaluering af rammemodellen for exit-indsatser ’En Vej Ud!’, som den danske regering igangsatte i
april 2011.
I nærværende projekt fokuseres på gennemstrømningen af personer i rocker- og bandemiljøerne
såvel som på forskelle mellem ophørte og fortsatte medlemmer af disse miljøer. Den almene debat
omkring rockere og bandemedlemmer kan efterlade et indtryk af, at der er en høj grad af stabilitet i
medlemskabet, men reelt er der en rimelig stor gennemstrømning, jf. det senere. Dette belyses i
rapporten, hvor der også ses på, hvor længe de, der forlader miljøet, har været medlemmer.
Dette er den første af flere rapporter, hvor der ses nærmere på forskelle mellem dem, der ophører
med at deltage i rocker- eller bandemiljøerne, og dem, der fortsætter. Det er således planen senere at
undersøge, i hvilket omfang ophør er forbundet med ændringer i den kriminelle karriere, ligesom
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0006.png
der vil blive set på, om der er forskelle mellem de ophørte og de øvrige medlemmer med hensyn til
social baggrund og andre sociale og personlige karakteristika.
I analyserne skelnes mellem rockere og bandemedlemmer, fordi denne skelnen har vist sig at være
konstruktiv analytisk, og fordi der i vidt omfang er tale om to forskellige typer af grupperinger (se
nærmere Klement & Pedersen 2013).
1.1. Materiale
Den undersøgte personkreds er afgrænset på baggrund af oplysninger fra Politiets Efterforsknings-
støtte Database (PED). Til PED indberetter politiet personer, der antages at være involveret i rock-
er- eller bandemiljøer. Dette sker typisk på baggrund af efterforskning og indberetninger fra landets
politikredse, hvorefter en autoriseret personkreds i Rigspolitiet med erfaring på området i samarbej-
de med den pågældende politikreds beslutter, om en given person skal registreres i PED (Rigspoliti-
et 2009; Justitsministeriet 2010).
PED-oplysningerne kvalitetssikres og valideres løbende. Det betyder, at personer, der ikke længere
skønnes involveret i rocker- eller bandemiljøerne, slettes i PED.
1
De oplysninger, Forskningskonto-
ret har modtaget om rockere og bandemedlemmer fra PED i juni 2009, i oktober 2012 og i oktober
2013 angår således personer, der på disse tidspunkter blev anset for at være aktive i miljøerne.
Det er oplysninger fra disse tre tidspunkter, undersøgelsen her er baseret på.
I undersøgelsesmaterialet har 223 PED-registrerede personer en ukorrekt dato for, hvornår de blev
registreret i PED. Det skyldes, at Rigspolitiet i juli 2001 gik fra ét registreringssystem til et andet.
Registreringsdatoen i det gamle system blev ikke videreført, hvilket bevirker, at alle, der var regi-
streret som tilhørende en rocker- eller bandegruppe inden 2001 og dermed overført fra det gamle til
det nye system, nu står registeret som om, de er tilgået registret i juli 2001. Reelt er de dog blevet
registreret tidligere. Der er gennemført forskellige analyser med henblik på at fastslå, om disse 223
personer adskiller sig fra de øvrige rockere og bandemedlemmer. Det viser sig at være tilfældet, idet
de 223 både er ældre og betydeligt mere kriminelt belastede end de øvrige (Klement et al. 2010).
Som tidligere nævnt er der i undersøgelsen fokus på gennemstrømningen af personer i rocker- og
bandemiljøerne såvel som på forskelle mellem ophørte og fortsatte medlemmer af rockerklubber og
bandegrupperinger. Det har den konsekvens, at hvis en gruppering alene optræder i PED-
oplysningerne på ét af de tre tidspunkter, hvor Forskningskontoret har modtaget disse oplysninger,
er der ikke mulighed for at belyse gennemstrømningen eller forskelle mellem ophørte og fortsatte
1
Ifølge tidligere oplysninger fra Rigspolitiet vil en person først blive slettet af registeret, når vedkommende i en vis tid
ikke har udvist tegn på involvering i rocker/bandemiljøet.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemmer i en sådan gruppering, da det kræver mindst to registreringer. Ligeledes indgår perso-
ner, som alene optræder i PED-oplysningerne fra oktober 2013, ikke i alle analyserne, da det ikke er
muligt at belyse, hvorvidt disse efterfølgende ophører eller fortsætter som medlemmer af en rocker-
eller bandegruppering.
Det bør indledningsvis nævnes, at det er uklart, om rockerne og bandemedlemmerne kan sammen-
lignes i den udstrækning, de bliver i undersøgelsen. Det skyldes, at vilkårene og praksissen for
PED-registreringen kan være forskellige for rockere og bandemedlemmer i og med, at den tydelig-
hed, der er omkring medlemskab af en rockergruppering, ikke gør sig gældende for bandemedlem-
merne. Desuden kan det ikke udelukkes, at politiet har ændret registreringspraksis i løbet af den
undersøgte periode, hvilket kan have betydning for sammenligningerne over tid. Det skal dog un-
derstreges, at der ikke er tydelige tegn på, at dette rent faktisk er tilfældet. Generelt må undersøgel-
sens materiale antages at være af ret høj kvalitet og i en international sammenhæng særdeles unikt.
2. ANALYSE
2.1. Udviklingen i antal rockere og bandemedlemmer over tid
Den overordnede udvikling i antallet af rockere og bandemedlemmer over tid er vist i figur 1. Ud
over de oplysninger om antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer, som Forskningskonto-
ret har modtaget i juni 2009, oktober 2012 og oktober 2013, er figuren baseret på de oplysninger om
antallet af rockere og bandemedlemmer, der er omtalt i Rigspolitiets rapporter om rockere og ban-
demedlemmer (Rigspolitiet 2009; 2010; 2012; 2013; 2014). Samlet giver oplysningerne et mere
fuldstændigt billede af udviklingen, og oplysningerne fra de to kilder vurderes fuldt ud sammenlig-
nelige, da de alle stammer fra PED. Det er alene muligt at opgøre det samlede antal rockere og ban-
demedlemmer, da det separate antal for henholdsvis rockere og bandemedlemmer ikke fremgår af
Rigspolitiets rapporter.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0008.png
Figur 1. Antallet af rockere og bandemedlemmer registreret i PED december 2008-oktober 2013.
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
december 08
februar 09
april 09
juni 09
august 09
oktober 09
december 09
februar 10
april 10
juni 10
august 10
oktober 10
december 10
februar 11
april 11
juni 11
august 11
oktober 11
december 11
februar 12
april 12
juni 12
august 12
oktober 12
december 12
februar 13
april 13
juni 13
august 13
oktober 13
december 13
Figuren viser en kraftig stigning i antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer fra december
2008 til januar 2012, hvorefter antallet falder frem til oktober 2012. I oktober 2013 er antallet steget
lidt igen, mens der stort set ikke sker ændringer herfra og frem til januar 2014. Hvilke udsving, der
ind imellem disse måletidspunkter er forekommet i antallet af registrerede, vides selvsagt ikke. Som
nævnt antages det, at den beskrevne udvikling primært afspejler ændringer i antallet af rockere og
bandemedlemmer og ikke ændringer i politiets registreringspraksis.
Tidspunktet for opgørelsen, det præcise antal PED-registrerede, der indgår i figur 1, og kilderne til
disse oplysninger fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Kilde, tidspunkt for opgørelse af antal og antal rockere og bandemedlemmer.
Tidspunkt
December 2008
Juni 2009
Januar 2010
Januar 2012
Oktober 2012
Januar 2013
Oktober 2013
Januar 2014
Antal
944
1.146
1.305
1.863
1.609
1.635
1.775
1.759
Kilde
Rigspolitiet 2009
PED-oplysninger modtaget af Forskningskontoret
Rigspolitiet 2010
Rigspolitiet 2012
PED-oplysninger modtaget af Forskningskontoret
Rigspolitiet 2013
PED-oplysninger modtaget af Forskningskontoret
Rigspolitiet 2014
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0009.png
Udviklingen i antallet af medlemmer for henholdsvis rockerne og banderne kendes alene på tids-
punkterne juni 2009, oktober 2012 og oktober 2013, jf. tabel 2, da politiets årsopgørelse ikke oply-
ser herom.
Tabel 2. Antal PED-registrerede rockere og bandemedlemmer fordelt efter år.
2009
Rockere
Bandemedlemmer
Alle
754
392
1.146
2012
1.087
522
1.609
2013
1.132
643
1.775
Der er 18 personer, som er registreret i både 2009 og 2013, men ikke i 2012. I de efterfølgende ana-
lyser er disse 18 personer behandlet, som om de er registret i alle tre år. Det er altså en ganske lille
del af dem, politiet først har anset for at være ophørt med at være knyttet til rocker- eller bandemil-
jøerne, jf. de senere oplysninger om antal ophørte, som så at sige recidiverer til deres gamle miljøer.
Der kan naturligvis derudover være en del, som har forsøgt at forlade deres gruppe og/eller kortva-
rigt har gjort det, men er vendt tilbage inden, politiet har slettet dem af deres register.
Det samlede antal PED-registrerede rockere og bandemedlemmer er vokset fra 1.146 personer til
1.775 personer i perioden juni 2009 til oktober 2013, hvilket svarer til en procentuel vækst på 55
pct. På alle tre målingstidspunkter udgør rockerne cirka to tredjedele og bandemedlemmerne en
tredjedel af det samlede antal registrerede.
Rockerne består næsten udelukkende af Hells Angels MC og Bandidos MC inklusiv deres
puppet
clubs
og støttegrupper, idet mindre end 5 pct. af de registrerede rockere indgår i andre end disse
grupperinger. En puppet club har en særlig tæt tilknytning til et fuldgyldigt
chapter,
mens en støtte-
gruppe ikke er ligeså tæt knyttet hertil. Bandidos MC-puppet clubs har i de seneste år primært be-
stået af grupperingen
Mexican Teamwork,
mens AK81 er Hells Angels MC-puppet club. AK81
oprettedes i 2007 og Mexican Teamwork i 2013.
Antallet af registrerede rockere er vokset med 44 pct. fra 2009 til 2012, mens en ringe tilvækst fra
2012 til 2013 tyder på en stagnerende tendens. Ved de to seneste opgørelsestidspunkter – i 2012 og
2013 – er antallet af personer, der er knyttet til henholdsvis Hells Angels MC og Bandidos MC og
deres forskellige undergrupperinger, af nogenlunde samme størrelsesorden, nemlig omkring 500-
550.
Bandemedlemmerne er fordelt i et stort antal grupperinger, hvoraf nogle er meget små, og nogle er
ophørt med at eksistere i den undersøgte periode. Mange af banderne er knyttet til lokalområder
først og fremmest i Storkøbenhavn.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Antallet af registrerede bandemedlemmer er vokset med en tredjedel fra 2009 til 2012. Væksten er
fortsat derefter, idet der er registreret 23 pct. flere bandemedlemmer i 2013 end i 2012. Ingen af
bandegrupperingerne har på nogen af opgørelsestidspunkterne registreret over 100 medlemmer. I
2013 var Værebroparken, Brothes Souljaz, Black Cobra og Bloodz blandt de største af de generelt
relativt små bandegrupperinger.
De enkelte grupperinger vil kun i begrænset omfang blive omtalt separat i det følgende, hvor der
primært fokuseres på henholdsvis samtlige rockere og samtlige bandemedlemmer.
2.2. Alder ved registreringen
Af de oplysninger, der er modtaget fra politiet, fremgår datoen for personernes registrering i PED,
hvilket muliggør beregning af deres alder på det tidspunkt.
For samtlige registrerede er den gennemsnitlige alder ved PED-registreringen 26,5 år. Det dækker
dog over væsentlige forskelle mellem rockerne og bandemedlemmerne, idet rockerne var noget
ældre end bandemedlemmerne, da de blev registreret. Mens rockerne i gennemsnit var 28,9 år ved
PED-registreringen, var bandemedlemmerne i gennemsnit cirka 5 år yngre, nemlig 23 år.
Blandt de større grupperinger er Hells Angels MC-støttegrupper dem med de ældste medlemmer,
idet gennemsnitsalderen var godt 35 år ved registreringen. Både Hells Angels MC og Bandidos MC
havde en gennemsnitsalder på omkring 28 år, mens medlemmerne af de to puppet clubs, AK81 og
Bandidos MC-puppet clubs, var omkring 24-25 år i gennemsnit på registreringstidspunktet.
Blandt bandegrupperingerne er det Blågårds Plads og Værebroparken, der havde de højeste gen-
nemsnitsaldre (på omkring 24 år), da de blev registreret i PED. Grupperingen med den laveste gen-
nemsnitsalder er Bloodz, idet dens medlemmer i gennemsnit var knap 21 år på registreringstids-
punktet.
2.3. Tidspunkt for tilgang af rockere og bandemedlemmer
Der er en del variation i, hvornår i perioden juni 2001 til oktober 2013 henholdsvis rockere og ban-
demedlemmer er blevet registreret i PED, jf. figur 2.
I den første del af den viste periode vil der dog være en del mangler med hensyn til registreringer,
idet der givetvis vil være mange af dem, der meget tidligt er blevet PED-registrerede, som er slettet
af registeret inden, Forskningskontoret modtog de første oplysninger herom i juni 2009. Man kan
derfor ikke udlede noget om den rent faktiske tilgang i den første del af perioden på baggrund af
figur 2. Fra omkring medio 2007 og frem må figuren dog antages at give et ganske sikkert billede af
tilgangen.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0011.png
Det ses af figuren, at særligt i februar, maj og oktober 2008 blev mange bandemedlemmer PED-
registreret, og at tilsvarende gør sig gældende for rockere i december 2008 og marts 2009. Fra april
2009 til marts 2010 foretages der derimod ikke mange PED-registreringer, mens der i perioden fra
april 2010 og frem til september 2013 ses en stor fluktuation i antallet af PED-registreringer for
både rockerne og bandemedlemmer.
Figur 2. Antal PED-registreringer over tid for rockere og bandemedlemmer (N=2.424).*
80
70
60
50
40
30
20
10
0
juli 01
juli 06
november 04
november 09
december 01
december 06
juli 11
september 05
september 10
december 11
juni 04
april 05
juni 09
januar 04
oktober 07
oktober 02
marts 03
januar 09
april 10
oktober 12
marts 13
maj 02
maj 07
august 03
august 08
maj 12
februar 06
Rockere
* Figuren er eksklusiv personer med en ukorrekt PED-dato
.
Bandemedl.
Samlet set har der især været en stor tilgang af registrerede fra november 2007 til marts 2009, idet
23 pct. af dem, der er modtaget oplysninger om fra PED-registeret, er registreret i den periode.
På forskellig vis er det søgt testet, om dette relativt store antal PED-registreringer fra november
2007 til marts 2009 skyldes et særligt fokus eller en ændret registreringspraksis fra politiets side.
Dette er sket ved at sammenligne de PED-registrerede i denne periode med de øvrige PED-
registrerede med hensyn til andel ophørte/fortsatte og alder ved PED-registreringen. Analyserne
tyder dog ikke på, at den store tilgang skyldes ændret praksis eller lignende fra politiets side.
Forklaringen på det høje antal nyregistrerede må således antages at skyldes udviklingen i selve
rocker- og bandemiljøerne. En vigtig forklaring er nok, at AK81 formelt blev dannet i november
2007, hvilket dels har betydet, at mange af gruppens medlemmer er tilgået og registreret i den un-
dersøgte periode, og dels, at dele af bandemiljøet har reageret på dannelsen af AK81 med ekspansi-
on.
11
februar 11
august 13
marts 08
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0012.png
Blandt bandegrupperingerne er der således nogle, der får registreret mange nye medlemmer i sam-
me periode. Dette gælder først og fremmest grupperinger, der har et tilhørsforhold til Storkøben-
havn, hvor også AK81 har en stærk tilstedeværelse. Nogle af disse grupperinger er netop også in-
volveret i de voldelige konfrontationer med Hells Angels MC og AK81, som finder sted i begyndel-
sen af august 2008 (Fischer et al. 2010).
2.4. Ophørte rockere og bandemedlemmer
Her skal ses på dem, der ophører med at være PED-registreret, og karakteristika ved dem i forhold
til de medlemmer, der fortsætter med at være PED-registreret. Ophørte personer er dem, der alene
er PED-registreret i 2009 eller i 2012, eller som er PED-registreret i 2009 og 2012, men ikke i 2013.
Personer, der er PED-registreret i både 2009, 2012 og 2013 eller i både 2012 og 2013, anses der-
imod for at være fortsat.
Figur 3. Antal PED-registreringer over tid fordelt på ophørte og fortsatte medlemmer (N=1.945).*
70
60
50
40
30
20
10
0
november 04
november 09
december 01
december 06
september 05
september 10
december 11
april 05
april 10
juli 06
juni 04
januar 04
oktober 02
oktober 07
januar 09
marts 03
marts 08
maj 02
maj 07
juni 09
juli 11
juli 01
august 03
februar 06
august 08
Ophørte
* Figuren er eksklusiv personer med en forkert PED-dato.
Fortsatte
Figur 3 viser, hvornår de ophørte og de fortsatte medlemmer er blevet PED-registreret. Det må, jf.
det tidligere, antages, at figuren først og fremmest afspejler den reelle udvikling i den senere del af
perioden.
12
februar 11
maj 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0013.png
Af dem, der er registreret fra november 2007 til marts 2009, er der flere ophørte end fortsatte, men
efterfølgende gør det omvendte sig gældende. Mønstret er forventeligt. Jo længere tid det er siden,
man er blevet PED-registreret, desto større er sandsynligheden for afgang.
Figur 4 viser samme type oplysninger som figur 3, men her er ophørte og fortsatte opdelt på rockere
og bandemedlemmer.
Figur 4. PED-registreringer over tid fordelt på grupper i absolutte tal (N=1.945).*
60
50
40
30
20
10
0
november 04
november 09
december 01
december 06
september 10
september 05
december 11
april 05
april 10
juli 01
juli 06
oktober 02
oktober 07
januar 04
januar 09
maj 02
maj 07
juni 09
juni 04
juli 11
marts 03
august 03
marts 08
februar 06
august 08
Ophørte rockere
Ophørte bandemedlemmer
* Figuren er eksklusiv personer med en forkert PED-dato.
Fortsatte rockere
Fortsatte bandemedlemmer
Der ses kun et enkelt stort udsving med hensyn til, hvornår de ophørte rockere er registreret, nemlig
marts 2009, mens der er flere og større udsving for bandemedlemmernes vedkommende. En ganske
stor andel af de ophørte bandemedlemmer er registreret i perioden fra februar til oktober 2008. Dvs.
ganske tidligt i perioden i forhold til beregning af ophørstidspunkt, jf. det senere.
Tabel 3. Gennemsnitsalder ved PED-registrering fordelt på rockere og bandemedlemmer.*
Ophørte
Rockere
Bandemedlemmer
Gennemsnitsalder
28,3 år
23,7 år
Antal
471
306
Fortsatte
Gennemsnitsalder
29,7 år
22,5 år
Antal
690
407
* Tabellen er eksklusiv personer med en forkert PED-dato og manglende fødselsdato.
En af de forskelle, der kan observeres mellem de ophørte og de fortsatte medlemmer, er den gen-
nemsnitlige alder ved PED-registreringen, jf. tabel 3. Gennemsnitsalderen ved PED-registreringen
13
februar 11
maj 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0014.png
for ophørte og fortsatte rockere er henholdsvis 28,3 og 29,7 år. Det er således dem, der i relativ ung
alder er kommet ind i miljøet, der først forlader det, hvilket er relateret til, at den største udskiftning
sker blandt de unge medlemmer af puppet clubs. For bandemedlemmerne gør det modsatte sig gæl-
dende, idet gennemsnitsalderen ved registreringen for de ophørte er på 23,7, mens den for de fort-
satte er på 22,5 år. Her er det altså dem, der i en senere alder er blevet medlemmer, som først forla-
der miljøet. Udskiftningen i rockermiljøet sker altså primært blandt de yngre, mens ophørsmønstret
blandt bandemedlemmerne tyder på en omvendt tendens.
I forlængelse heraf tyder beregninger da også på, at de rockere, der fortsætter, har været registreret i
længere tid i PED end de ophørte, jf. tabel 4.
2
Det er altså de ældre med længere tids erfaring, der
bliver, mens de yngre med mindre erfaring hurtigere forsvinder ud af miljøet. Det omvendte gør sig
gældende for bandemedlemmer, idet de, der fortsætter, har været registreret i kortere tid i PED end
de ophørte. Her er det således de ældre med mere erfaring, der ophører.
Generelt svarer bandemedlemmernes mønster med hensyn til ophør og fortsat medlemskab dermed
bedre til en almen forventning, end rockernes gør: At det er de ældre og dem, der har været med-
lemmer længst, der ophører, mens de yngre og dem, der senere er kommet ind i gruppen, fortsætter.
Det er videre beregnet, at det blandt de ophørte rockere især er medlemmer af Hells Angels MC og
Bandidos MC, som har været involveret i relativ lang tid, mens ophørte fra de to rockergrupperin-
gers puppet clubs har været det i ret kort tid.
Tabel 4. Gennemsnitligt antal år som PED-registreret fordelt på rockere og bandemedlemmer.*
Ophørte
Rockere
Bandemedlemmer
Alle
3,4
3,9
3,6
Fortsatte
4,0
3,5
3,8
N
1.209
738
1.947
* Alene personer med korrekt PED-dato indgår i tabellen.
Blandt bandegrupperingerne er der enkelte, der afviger fra det nævnte mønster, idet de ophørte i
Brothas Souljaz og Værebroparken har været medlemmer i kortere tid end dem, der fortsætter. I
øvrigt bemærkes, at især de ophørte fra gruppen Blågårds Plads har haft et langvarigt medlemskab,
mens medlemskabet for de ophørte i Værebroparken har været relativt kort. I begge tilfælde er der
dog tale om få personer, der ophører.
2
Perioden som PED-registreret for ophørte er beregnet som forskellen mellem datoen for den oprindelige PED-
registrering på den ene side og på den anden side tidspunktet
mellem
den seneste dato, hvor personen optræder i PED,
og datoen, hvor personen ikke optræder i PED. For de fortsatte er perioden som PED-registreret beregnet som forskel-
len mellem datoen for den oprindelige PED-registrering og den seneste dato, hvor personen optræder i PED.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0015.png
Det kan nævnes, at både med hensyn til ophørte og til fortsatte medlemmer er den gennemsnitlige
tid som medlem meget længere end den, der er fundet i amerikanske studier vedrørende
street
gangs
(Maxson 2011: 163). Medlemsperioden for størstedelen af sådanne gadebandemedlemmer er
således på ét år eller mindre. Denne forskel er ikke overraskende i betragtning af, at gadebander
består af meget yngre personer (typisk 13-15-årige), hvis kriminelle aktiviteter er betydeligt mindre
omfattende og organiserede.
2.5. Flowet i rocker- og bandegrupperingerne
Et indtryk af forandringerne og flowet i grupperingernes medlemsskare fås ved at se på andelen af
nytilkomne, af fortsatte og af ophørte i de to perioder: fra 2009 til 2012 og fra 2012 til 2013.
Sammensætning af kategorierne nytilkomne, fortsatte og ophørte er som vist i tabel 5. Kategorien
nytilkomne består af personer, der alene er registreret i det sidste år i de to nævnte perioder. Katego-
rien fortsatte består af personer, der er registreret i begge år i de to nævnte perioder, mens kategori-
en ophørte består af personer, som alene er registreret i det første år af de to nævnte periode. For
perioden juni 2009 til oktober 2012 er en nytilkommen altså alene registreret i oktober 2012, en
fortsat i både juni 2009 og oktober 2012 og en ophørt alene i oktober 2009. En person er således
ikke nødvendigvis i samme kategori i begge perioder. I forhold til det tidligere indgår alle tre kate-
gorier her, mens alene to af dem indgår i de tidligere tabeller.
Tabel 5. Nytilkomne, fortsatte og ophørte fordelt efter PED år.
2009 til 2012
PED-registreret i år
2009 alene
2012 alene
2009 & 2012, men ikke 2013
2012 & 2013, men ikke 2009
2009, 2012 & 2013
2013 alene
Alle
Nytilkomne
-
221
-
815
-
-
1.036
Fortsatte
-
-
87
-
504
-
591
Ophørte
543
-
-
-
-
-
543
2012 til 2013
Nytilkomne
-
-
-
-
-
477
477
Fortsatte
-
-
-
815
504
-
1.319
Ophørte
-
221
87
-
-
-
308
Af tabel 6 ses resultatet af denne analyse. For så vidt angår nytilgang ses overordnet, at næsten
halvdelen (48 pct.) af dem, der var registreret pr. oktober 2012, ikke var det godt tre år tidligere.
Tilsvarende var knap en fjerdedel (23 pct.) af dem, der var registreret i oktober 2013, ikke registre-
ret et år tidligere. I betragtning af, at den sidste periode er noget kortere (ét år) end første (mere end
3 år), har tilgangen altså været relativ stor fra 2012 til 2013.
I begge perioder er andelen af nytilkomne større blandt banderne (henholdsvis 52 og 29 pct.) end
blandt rockere (46 og 19 pct.). Dette dækker over store variationer grupperingerne imellem. Blandt
rockerne er nytilgangen betydeligt større i støttegrupperne og puppet clubs, end den er blandt de
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0016.png
fuldgyldige medlemmer af Hells Angels MC og Bandidos MC. Blandt banderne er forskellen mel-
lem andelen af nytilkomne i de forskellige grupperinger mindre, og for flere af grupperingerne –
herunder Brothas Souljaz og Bloodz – tyder en stor andel nytilkomne i den første periode på, at
grupperne har været under dannelse i den periode. Værebroparken adskiller sig fra de øvrige ved at
have en lige så stor andel nytilkomne i anden periode som i den første. Mens medlemstallet i flere
af bandegrupperingerne mindsker fra første til anden periode, sker det således ikke for Værebropar-
ken.
Tabel 6. Andel nytilkomne, fortsatte og ophørte PED-registrerede rockere og bandemedlemmer i de
to undersøgte perioder.
2009 til 2012
Nytil-
komne
46 %
52 %
48 %
Fort
satte
33 %
17 %
27 %
Op-
hørte
22 %
31 %
25 %
Antal
1.404
766
2.170
Nytil-
komne
19 %
29 %
23 %
2012 til 2013
Fort-
satte
65 %
58 %
63 %
Op-
hørte
16 %
13 %
15 %
Antal
1.355
749
2.104
Rockere
Bandemedlemmer
Alle
Med hensyn til andelen af ophørte viser tabellen for den første periode samme mønster, som nævnt
ovenfor, nemlig at andelen af ophørte rockere er mindre end den tilsvarende andel for bandemed-
lemmerne, henholdsvis 22 og 31 pct. I anden periode er det en lidt større andel af rockerne (16 pct.)
end af bandemedlemmerne (13 pct.), der er ophørt.
Blandt rockernes subgrupper er der i særlig grad en stor afgang fra Bandidos’ støttegrupper og
AK81.
Den større andel ophørte blandt bandegrupperingerne beror alene på Black Cobra, hvor mere end 40
pct. af medlemmerne forlader gruppen i den første periode, samt på en række mindre grupperinger,
hvoraf nogle opløses i perioden. De øvrige bandegrupperinger har i begge perioder en ganske be-
grænset andel ophørte, der gennemgående ligger under det, der ses for rockergrupperingerne.
Når man sammenligner andelen af fortsatte rockere og bandemedlemmer, er der i første periode en
betydelig forskel, nemlig henholdsvis 33 og 17 pct. fortsatte. I anden periode er forskellen mellem
dem blevet betragtelig mindre (65 og 58 pct. fortsatte), hvilket peger på, at flowet i bandegruppe-
ringerne er blevet mindre med tiden.
Igen ser der dog store variationer mellem grupperingerne inden for de to miljøer, hvilket betyder, at
nogle bandegrupperinger har mindre gennemstrømning end nogle af rockergrupperingerne. Eksem-
pelvis har Blågårds Plads i begge perioder en større andel fortsatte medlemmer end rockernes pup-
pet clubs.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392697_0017.png
Blandt rockerne har Hells Angels MC og Bandidos MC i den første periode mere end tre gange så
stor andel fortsatte medlemmer sammenlignet med deres støttegrupper og puppet clubs. I anden
periode er forskellen noget mindre. Blandt bandegrupperingerne er det Værebroparken og Blågårds
Plads, der – for så vidt angår første periode – har den største andel fortsatte medlemmer. Blågårds
Plads indtager også i anden periode denne position tæt fulgt af gruppen Bloodz.
Værebroparken skiller sig i anden periode noget ud fra de øvrige ved som nævnt at ekspandere be-
tydeligt og ved, at ingen af gruppens medlemmer ophører. Det betyder, at gruppen kommer til at
bestå af en stor gruppe ’gamle’ medlemmer samt en – endnu større – gruppe nytilkomne. Om dette
skal ses i forbindelse med, at en anseelig del af medlemmerne i den nyetablerede rockerklub Satu-
darah MC er fra bandegrupperingen Værebroparken, er uvist. Det er formentlig en fordel for en
nyetableret rockerklub at have mange medlemmer på oprettelsestidspunktet, da klubben kan forven-
te et massivt pres fra allerede etablerede rockerklubber, hvilket da også reelt har vist sig at være
tilfældet, idet der har været voldelige konfrontationer mellem medlemmer af Satudarah MC på den
ene side og Hells Angels MC og AK81 på den anden i februar 2014 (Søgaard 2014).
Gruppen Black Cobra skiller sig ud i første periode, idet kun ganske få af medlemmerne er fortsatte
fra 2009 til 2012. I anden periode har gruppen derimod en ganske stor andel fortsatte medlemmer.
Generelt ses det, at variationen i flowet af medlemmer er betydeligt mindre ved sammenligning
mellem de forskellige bander, end den er ved sammenligning mellem de forskellige rockergruppe-
ringer, ligesom der også har vist sig at være en mindre aldersmæssig variation. Dette skal muligvis
kædes sammen med en mindre hierarkisk struktur i og mellem bandegrupperingerne.
Tabel 7 viser det samlede flow i rocker/bandemiljøet i hele den undersøgte periode – fra juni 2009
til oktober 2013.
Tabel 7. Andel nytilkomne, fortsatte og ophørte PED-registrerede rockere og bandemedlemmer,
juni 2009 til oktober 2013.
Nytilkomne
Rockere
Bandemedlemmer
Alle (%)
Alle (N)
45 %
56 %
49 %
1292
Fortsatte
24 %
11 %
19 %
504
Ophørte
31 %
34 %
32 %
851
I alt (%)
100 %
100 %
100 %
2647
I alt (N)
1662
985
2647
Tabellen tydeliggør, at stabiliteten er noget større for rockerne end for bandemedlemmerne, hvilket
dog primært beror på Hells Angels MC og Bandidos MC, idet der har været store udskiftninger af
medlemmerne i rockergrupperingernes puppet clubs og støttegrupper. Med en ’fast kerne’ på knap
en fjerdedel af medlemmerne i rockergrupperingerne er der dog langt fra tale om nogen betydelig
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stabilitet. Og den lille andel fortsatte medlemmer skyldes ikke alene, at grupperne har ekspanderet
meget, men i meget høj grad også, at mange har forladt rockergrupperingerne.
Vedrørende bandegrupperingerne er den endnu mindre andel fortsatte, stabile medlemmer i højere
grad, end tilfældet er for rockerne, relateret til, at mange af grupperingerne har været under dannelse
i den undersøgte periode. Men det er også relateret til, at færre af bandemedlemmerne end af rock-
erne er tilknyttet miljøet gennem en længere periode.
Samlet set er næsten halvdelen af de 2.647 personer, der er eller har været PED-registrerede i perio-
den, nytilkomne, mens knap en tredjedel af dem er ophørt med at være PED-registrerede. Det bety-
der, at der i løbet af de godt fire år, oplysningerne angår, har været en meget omfattende gennem-
strømning af personer, og at kun knap hver femte har været PED-registrerede i hele perioden.
Rocker/bandemiljøerne er således langt fra en permanent basis for særligt mange personer.
Analysen understreger dog også, at det åbenbart ikke er vanskeligt for rocker/bandemiljøerne at
tiltrække nye medlemmer. Rockerklubberne og banderne ses altså fortsat som ganske attraktive – i
hvert fald for en kort periode.
I den offentlige debat om rocker/bander er der en del fokus på den exit-indsats, som kommuner,
politi og kriminalforsorg arbejder med for at hjælpe medlemmer ud af rocker/bandemiljøerne. Hyp-
pigt har der været kritik af, at det er for få, der kommer igennem programmet, og det synes ofte at
være underforstået, at meget få dermed forlader rocker/bandemiljøerne. De ovennævnte oplysninger
om omfanget af personer, som politiet ikke længere anser for at være aktive i miljøet, viser imidler-
tid tydeligt, at vældig mange er i stand til at forlade miljøerne uden hjælp fra kommunernes, politi-
ets og kriminalforsorgens exit-program.
Som nævnt viser undersøgelsen også, at meget få personer – 18 – atter registreres i PED efter at
have været slettet. Det kan tyde på, at langt de fleste af dem, der forlader miljøerne, ikke fristes eller
tvinges til at genoptage medlemskabet.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. LITTERATUR
Fischer, Sune, Johnny Frederiksen & Michael Holbek Jensen (2010):
Bandekrig: Blodbrødre &
Håndlangere.
København: Politikens Forlag.
Justitsministeriet (2010):
Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøtte Database (PED).
Bekendtgørelse nr. 921 af 2. juli 2010. København: Justits-
ministeriet
Klement, Christian, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen (2010):
Rockere, Bander og
Risikofaktorer.
København: Justitsministeriets Forskningskontor & Rigspolitiet.
Klement, Christian & Maria Libak Pedersen (2013):
Rockere og bandemedlemmers kriminelle kar-
rierer og netværk i ungdommen.
København: Justitsministeriets Forskningskontor.
Lindstad, Jonas Markus (2012):
Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold - 2.
rapport om banderekrutteringsprojektet.
København: Justitsministeriets Forskningskontor.
Maxson, Cheryl (2011): ”Street Gangs" i James Q. Wilson & Joan Petersilia (eds.):
Crime and Pub-
lic Policy.
New York: Oxford University Press: 158–82.
Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad (2011):
Første led i fødekæden? En undersøgelse
af børn og unge i kriminelle grupper.
København: Justitsministeriets Forskningskontor.
Pedersen, Maria Libak (2014):
Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer. En kortlægning af
tiltag under rammemodellen.
København: Justitsministeriets Forskningskontor.
Rigspolitiet (2009):
Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander.
Køben-
havn: Rigspolitiet.
__ (2010):
Rockere og bander 2009.
København: Rigspolitiet.
__ (2012):
Rockere og bander 2011.
København: Rigspolitiet.
__ (2013):
Rockere og bander 2012.
København: Rigspolitiet.
__ (2014):
Rockere og bander 2013.
København: Rigspolitiet.
Sand, Thomas (2014): ”Politiet har registreret 40 medlemmer af rockergruppen Satudarah” på bt.dk
d. 13. januar 2014. København: Berlingske Nyhedsbureau.
Søgaard, Jan (2014): "Hells Angels og Satudarah i opgør I Parken" på ekstrabladet.dk d. 23. februar
2014. København: Ekstra Bladets Forlag.
19