Forbehandlingssamtaler får flere unge til at vælge egentlig
misbrugsbehandling bagefter.
Faktaark om PAV – forbehandlingssamtaler om misbrug på landets sikrede institutioner. Juli 2014.
4 ud af 10 unge, der har gennemført PAV-samtaler, indvilger nu i at gå i misbrugsbehandling efter
opholdet på den sikrede institution. Andelen er steget i den tid, PAV har eksisteret.
1
395 unge har deltaget i et PAV-forløb, mens projektet har eksisteret. Næsten tre ud af fire unge har
gennemført deres PAV-forløb.
I den første periode (ultimo 2011 og 2012) fik 31 % af de unge, der gennemførte PAV, en aftale om
misbrugsbehandling bagefter. I den seneste periode (2013 til medio 2014) var tallet steget til 40 %.
Til sammenligning fik kun 13 % af de unge, der påbegyndte men IKKE gennemførte PAV, en aftale om
misbrugsbehandling efter opholdet på den sikrede institution.
Hash og blandingsmisbrug dominerer
52 % af de unge, der påbegynder et PAV-forløb, angiver selv, at hash er deres hovedstof- eller rusmiddel.
45 % angiver et blandingsmisbrug. Alkohol, amfetamin, kokain og andet udgør under 5 % af misbruget.
Fremmødet er højt til PAV-samtalerne
Antallet af sessioner i et PAV-forløb varierer fra institution til institution fra 1-2 til over 10. Alle institutioner
har en meget høj fremmødefrekvens. Ni ud af ti unge møder op til alle aftalte sessioner.
Mange årsager til, at 6 ud af 10 unge hidtil ikke har sagt ja til et misbrugsbehandlingstilbud.
For mange unge er der praktiske årsager til, at der ikke bliver aftalt et efterfølgende
misbrugsbehandlingstilbud: De unge overflyttes til en anden institution (11 % af de unge uden en aftale)
eller de unge løslades uventet (26 %). 15 % af de unge uden aftale har ud fra en faglig vurdering ikke brug
for et egentligt misbrugsbehandlingstilbud. 33 % af de unge uden aftale afslår selv en efterfølgende
misbrugsbehandling.
De unges alder, etniske baggrund og diagnoser
Hovedparten (82 %) af de unge er 16-17 år, når de begynder på et PAV-forløb. Halvdelen (56 %) er etniske
danskere, 35 % er efterkommere efter flygtninge, og seks procent er flygtninge/indvandrere. Halvdelen af
de unge har ingen diagnose, halvdelen har en eller flere diagnoser eller begrundet mistanke om dette:
personlighedsforstyrrelser, psykiske udviklingsforstyrrelser, psykoser og adfærds- og følelsesmæssige
forstyrrelser opstået i barndommen eller ungdommen.
1
Oplysningerne i dette faktaark bygger på indberetninger fra de sikrede institutioner, indhentet og
bearbejdet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, af to omgange. I enkelte
spørgsmål indgår Kompasset ikke af hensyn til de unges anonymitet.
Faktaarket er udarbejdet af CFK og journalist Kirsten Holm-Petersen.