PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 324
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

9. juli 2014

Kontor:

Færdselskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-

mussen

Sagsnr.: 2011-84-0013

Dok.:

1221357

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Letbaner og konstruktiv bestemt hastighed for motorredskaber)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 169 af 26. februar 2014, § 1 i lov nr. 373 af

14. april 2014, § 1 i lov nr. 457 af 14. maj 2014 samt senest ved lov nr.

736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 2

indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11.

Letbanekøretøj:

køretøj indrettet til befordring af passagerer, som kører i eget spor på vej i

et lukket banesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.«

Nr. 11-29 bliver herefter nr. 12-30.

§ 2, nr. 14,

3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstru-

eret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøre-

tøj.”

§ 2, nr. 15, 1. pkt.,

ændres »30« til: »40«, og »og kun med en væsent-

lig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed« udgår.

§ 2, nr. 24,

der bliver nr. 25, indsættes efter »køretøj«: »eller letbane-

køretøj«.

§ 5, stk. 4,

indsættes efter »derfra«: », men dog ikke for letbanespor«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af særlig agtpågi-

venhed ske højre om letbanekøretøj, hvis letbanekøretøjet ikke spærrer for

udsynet over kørebanen i en sådan grad, at overhaling ikke kan ske uden

fare eller ulempe for andre.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 21, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver § 21, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »det

køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

§ 27, stk. 4,

indsættes efter »busstoppested«: »eller letbanestoppested«.

§ 29, stk. 1, nr. 9,

ændres »eller« til: »,«.

10.

§ 29, stk. 1, nr. 10,

ændres ».« til: »eller«

11.

§ 29, stk. 1,

indsættes som nummer 11:

»11) på letbanespor.«

12.

§ 41, stk. 2, nr. 9,

indsættes efter »bus«: »eller letbanekøretøj«.

13.

Efter § 43 a indsættes:

»§

43 b.

Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige hastigheds-

grænsen for busser.

Stk. 2.

For en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og

motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra

den øvrige færdsel, kan der for letbanekøretøj fastsættes en højere hastig-

hedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færd-

selsmæssige hensyn taler imod.«

14.

To steder i

§ 49, stk. 6,

og to steder i

§ 51, stk. 5,

indsættes efter »andet

køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

15.

Efter § 52 før kapitel 10 indsættes:

»Kapitel 9 a

Særlige regler for letbanekøretøjer

§ 52 a.

§ 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4-7, §§ 24 og 25, § 26, stk.

1-2, 4-5 og 7, § 27, stk. 1, 3 og 5-8, § 32, stk. 1, 1. 2. og 4. pkt., §§ 33 og

34 samt § 82 finder tilsvarende anvendelse i forhold til letbaner og kørsel

med letbanekøretøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 52 b.

Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsmini-

steren bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske

krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekøretøj.«

16.

§ 92 a, stk. 2,

indsættes efter »§ 42, stk. 4 og 5,«: »og § 43 b, stk. 2,«.

17.

§ 121, stk. 1, nr. 3,

ændres » og 10« til: », 10 og 11«.

18.

§ 121, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter »§ 107, stk. 2«: »og 3«.

19.

§ 125

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes føreren af et

letbanekøretøj efter stk. 1-6. Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er

ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom

mv. i strid med jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat med

hjemmel i jernbaneloven.«

20.

§ 126

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes føreren af et

letbanekøretøj efter stk. 1-2. Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er

ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom

mv. i strid med jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat med

hjemmel i jernbaneloven.«

21.

§ 133 a, stk. 8, nr. 2,

ændres »førerretten« til: »retten til at føre lille

knallert«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 18 og 21, træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lov-

tidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Letbaner

2.2. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber

3. Færdselslovens anvendelse på letbanekøretøj

3.1. Gældende ret

3.2. Justitsministeriets overvejelser

4. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber

4.1. Gældende ret

4.2. Justitsministeriets overvejelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder, organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

I en række af landets større byer er man i gang med anlægsarbejdet med

henblik på etablering af letbaner i Danmark. Den første letbane forventes

at blive sat i drift i Danmark i 2017. Letbanerne forventes til dels at kom-

me til at køre i den almindelige trafik på færdselslovens anvendelsesområ-

de. Lovforslaget har til formål at skabe de færdselslovmæssige rammer for

etableringen af de kommende letbaner.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af færdselslovens § 2, nr. 14-

15, som sikrer, at der gælder ens regler for motorredskaber og traktorer for

så vidt angår den maksimale konstruktivt indstillede hastighed.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Letbaner

2.1.1.

I Baggrundsrapport for vejregelarbejdet med BRT og letbaner, Vej-

direktoratet, marts 2012, er letbanetog (letbanekøretøj) beskrevet som en

moderne sporvogn, hvor letbanemateriellets kapacitet kan sammenlignes

med et tog og bremseegenskaber afhængig af materiel med en bus. En af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de væsentlige forskelle mellem et letbanekøretøj og et almindeligt tog er,

at letbanetoget køretøjet kan blandes med anden trafik på en smidig måde.

Det er kendetegnende for de kommende letbanekøretøjer i Danmark, at de

vil køre på skinner, og at de må forventes dels at ville skulle køre i eget,

lukket tracé, som vil være afskærmet fra den øvrige trafik, og hvor der ik-

ke vil finde anden færdsel sted, dels at ville skulle køre på steder, der be-

nyttes til almindelig færdsel af bilister, cyklister, fodgængere mv. Det må

således forventes, at en del af kørslen vil skulle ske på områder, der ligger

inden for færdselslovens anvendelsesområde.

2.1.2.

Med etableringen af letbaner i Danmark introduceres således en ny

færdselsart på færdselslovens område, og der er ikke i færdselslovens gæl-

dende regler om lovpligtig adfærd taget højde for andre trafikanters møde

med en letbane.

Med lovforslaget foreslås færdselslovens regler om, hvilke regler der gæl-

der for de enkelte færdselsarter, herunder ved færdselsarternes møde med

hinanden (færdselsadfærdsreglerne), justeret for at gøre kørsel med letba-

nekøretøjer på færdselslovens område så smidigt og sikkert som mulig.

Det sker – med inspiration fra de gældende regler i Norge og fra de tidlige-

re danske regler om sporvogne – ved at tilpasse en række regler i forhold

til kørsel med letbanekøretøjer og ved at sætte en række regler udtrykkeligt

i kraft for letbanekøretøjer. Samtidig sker der med lovforslaget en tilpas-

ning af færdselslovens bestemmelser om straf og frakendelse af førerret-

ten. Der henvises herom til pkt. 3 nedenfor.

2.1.3.

Færdselsloven indeholdt tidligere regler for vejfarendes møde med

sporvogne, jf. herved den tidligere gældende § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbe-

kendtgørelse af 27. juni 1961 af færdselsloven, hvorefter vejfarende (trafi-

kanter) så vidt muligt skulle give fri passage for sporvogn og andet skin-

nekøretøj.

Lovforslaget indeholder ikke en sådan udtrykkelig bestemmelse om, at tra-

fikanter så vidt muligt skal give fri passage for letbanekøretøjer. Det har

imidlertid været en overordnet forudsætning ved udformningen af lovfor-

slaget, at letbanekøretøjerne som følge af vægt, dimensioner og manøvre-

dygtighed tillægges prioritet i trafikken, således at (øvrige) trafikanter som

altovervejende udgangspunkt skal afpasse deres adfærd i trafikken efter

letbanerne og give letbanekøretøj fri passage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er samtidig ved lovforslagets udformning forudsat, at letbanekøretøjets

prioritet ved mødet med øvrige trafikanter i høj grad sikres ved projekte-

ringen og en hensigtsmæssig udformning af letbanens forløb samt ved

skiltning, afmærkning og lysregulering. Hvor ingen andre regler eller an-

visninger gælder for letbanekøretøj, herunder også f.eks. hvis en lysregule-

ring måtte være ude af drift, vil man dog også for letbanekøretøj falde til-

bage på færdselslovens grundregler om, at man skal optræde hensynsfuldt

og udvise agtpågivenhed (færdsel efter forholdene), om vigepligt for kø-

rende mv., når letbanekøretøjet kører på et område, hvor færdselsloven

gælder.

2.1.4.

De nærmere krav til føreren af et letbanekøretøj og særlige forhold

vedrørende letbaner (herunder forsikringsforhold) foreslås ikke reguleret i

færdselsloven, men derimod i jernbaneloven og administrative forskrifter

udstedt af transportministeren efter forhandling med justitsministeren. Det

skal sikre en samlet og ensartet regulering af kravene til letbaneførere,

herunder vedrørende førerens uddannelse, helbred samt kørsel under på-

virkning af alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer mv., uanset om letba-

nen befinder sig på eller uden for færdselslovens område. Der henvises i

den forbindelse til Transportministeriets samtidigt fremsatte forslag til ny

jernbanelov [L ?].

2.2. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskab

Motorredskaber, som f.eks. anvendes i landbruget, må efter færdselslovens

§ 2, nr. 15, ikke have en konstruktivt bestemt maksimal hastighed, der

overstiger 30 km i timen.

Som følge af den almindelige tekniske udvikling producerer stadig færre

fabrikanter imidlertid motorredskaber, som opfylder denne betingelse, og

udbuddet af motorredskaber, der lovligt kan benyttes i Danmark, er som en

konsekvens heraf faldende.

Med lovforslaget ønsker regeringen på denne baggrund desuden at forbed-

re rammevilkårene for operatører inden for entreprenør- og landbrugsbran-

chen ved at muliggøre anvendelse i Danmark af motorredskaber, som har

konstruktivt bestemt hastighed på 40 km i timen. Der henvises herom til

pkt. 4 nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Færdselslovens anvendelse på letbanekøretøj

3.1. Gældende ret

3.1.1.

Det følger af færdselslovens § 1, at loven – hvor ikke andet er be-

stemt – gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en

eller flere færdselsarter. Det er almindeligt antaget, at det afgørende for,

om et areal er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, jf. § 1, er,

om arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Der lægges således vægt på de faktiske forhold, og der kræves en mere

almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et enkelt af færdsels-

elementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller bilister – benytter arealet.

Definitionen af vej i færdselslovens forstand er efter § 2, nr. 27, vej, gade,

cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten

den er offentlig eller privat.

3.1.2.

Det følger af færdselslovens § 2, nr. 10, at et køretøj er en indretning

på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej,

og som ikke løber på skinner.

Efter færdselslovens § 2, nr. 24, skal enhver, der færdes eller i øvrigt op-

holder sig på vej eller i køretøj på vej, anses som trafikant.

3.1.3.

Færdselslovens kapitel 2 (§§ 3-9) indeholder de grundlæggende reg-

ler for al færdsel. Det følger heraf, at alle trafikanter skal overholde færd-

selslovens grundregler i §§ 3 og 4 om hensynsfuld optræden og agtpågi-

venhed samt efterkommelse af anvisninger for færdslen. Desuden er der i

§§ 7-9, fastsat regler om bl.a. trafikanters ageren i forhold til udryknings-

køretøjer og forpligtelser ved færdselsuheld mv.

Færdselslovens § 5, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at trafikanter,

der skal passere en jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed, og

at færdsel over jernbaneoverkørsel ikke må finde sted, når det kan ses eller

høres, at tog nærmer sig. Det følger af § 5, stk. 4, at § 5, stk. 1, også gælder

for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der lig-

ger i vej, havneplads eller lignende uden af være afgrænset derfra.

3.1.4.

Færdselsloven indeholder i kapitel 3-9 (§§ 10-52) en række regler,

som indgående regulerer den lovpligtige adfærd for de enkelte færdselsar-

ter i forskellige situationer, herunder ved mødet med andre færdselsarter,

og regler om hastighed. Færdselslovens § 82 indeholder regler om køretø-

jers belæsning. Der er i § 82 nærmere fastsat bl.a., at personer eller gods

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke må være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og

tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Desuden må passagerer

ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der

kan opstå fare for dem selv eller andre. Endelig skal gods være anbragt så-

ledes, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på

ejendom.

3.1.5.

Færdselslovens kapitel 10 (§§ 53-66 a) om førere af køretøjer mv.

indeholder bl.a. – i §§ 53 og 54 – regler om forbud mod at føre motordre-

vet køretøj mv. under påvirkning af alkohol, bevidsthedspåvirkende stof-

fer, sygdom mv.

3.1.6.

Færdselslovens kapitel 17 (§§ 117-124) indeholder bl.a. regler om

straf, og kapitel 18 (§§ 125-133) indeholder regler om frakendelse af fører-

ret mv.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.2.1.

Letbanekøretøj vil bl.a. skulle køre på spor i vej som afgrænset i

færdselslovens § 2, nr. 17, og vil dermed køre på steder, som er omfattet af

færdselslovens område, jf. ovenfor under pkt. 3.1.1. Letbanekøretøjet vil

under kørslen på færdselslovens område være omfattet af færdselslovens

bestemmelser, og letbaneføreren vil skulle overholde disse i det omfang,

de gælder for letbanekøretøjet.

Letbanekøretøj falder ikke ind under færdselslovens definition af et køre-

tøj, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor om § 2, nr. 10, da letbanekøretøj vil komme til at

køre på skinner. Bestemmelserne i færdselsloven, som omhandler føreren

af et køretøj eller kørende, finder derfor ikke anvendelse på føreren af let-

banekøretøj. I det omfang reglerne for kørende er relevante for kørsel med

letbanekøretøj på færdselslovens område, er det derfor nødvendigt at sætte

disse særskilt i kraft for letbanekøretøj.

For at undgå tvivl om, hvad der forstås ved en letbane, foreslås der indsat

en definition af ”letbanekøretøj” i færdselsloven, hvorefter der ved letba-

nekøretøj forstås et køretøj indrettet til befordring af passagerer, som kører

i eget spor på vej i et lukket banesystem adskilt fra anden jernbaneinfra-

struktur.

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter transportministeren efter

forhandling med justitsministeren fastsætter bestemmelser om særlige for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring

og krav til førere af letbanekøretøj.

Det forudsættes herunder, at det administrativt vil blive fastsat, at føreren

af et letbanekøretøj som minimum skal være i besiddelse af gyldigt køre-

kort til kategori B (almindelig bil). Derved sikres det, at letbaneføreren har

den fornødne indsigt i færdselsreglerne og de øvrige færdselsarters adfærd

til sikkert at kunne begå sig i trafikken på færdselslovens område.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1 og nr. 15 (forslag til færdselslovens § 2,

nr. 11, og § 52 b), og bemærkningerne hertil.

3.2.2.

Justitsministeriet finder, at det er behæftet med en vis tvivl, om føre-

ren af et letbanekøretøj – i det omfang letbanekøretøjet befinder sig på

færdselslovens område – vil kunne anses som trafikant efter den gældende

bestemmelse i færdselslovens § 2, nr. 24, jf. herom ovenfor under pkt.

3.1.2.

Det kan i den forbindelse anføres, at det i den dagældende § 26 i færdsels-

loven, jf. lovbekendtgørelse af 27. juni 1961 af færdselsloven, synes forud-

sat, at førere af sporvogne ikke var omfattet af begrebet ”vejfarende” (tra-

fikant). Der ses imidlertid ikke i øvrigt at være faste holdepunkter for at

antage, at en letbanefører ikke skulle være omfattet af den gældende be-

stemmelse i færdselslovens § 2, nr. 24, som efter sin brede formulering må

antages at skulle fortolkes udvidende.

For at undgå usikkerhed om, hvorvidt en letbanefører er omfattet af færd-

selslovens definition af en trafikant, og dermed usikkerhed om, hvorvidt

færdselslovens bestemmelser om trafikanters lovpligtige adfærd gælder for

letbaneføreren, foreslås det med lovforslaget, at bestemmelsen i færdsels-

lovens § 2, nr. 24, ændres således, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå

af bestemmelsen, at enhver, der opholder sig i et letbanekøretøj (som fører,

passager mv.) på færdselslovens område, er at betragte som en trafikant.

Det indebærer bl.a., at letbaneføreren som trafikant skal optræde hensyns-

fuldt og udvise agtpågivenhed, jf. færdselslovens § 3, stk. 1, og at letbane-

føreren skal efterkomme anvisninger for færdslen, som er givet ved færd-

selstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på an-

den måde, jf. færdselslovens § 4, stk. 1, jf. § 95. Letbaneføreren vil desu-

den skulle holde vejen åben for udrykningskøretøjer samt give fri passage

for bl.a. forsvarets og redningsberedskabets kolonner, jf. færdselslovens §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7, stk. 2 og 6. Ligeledes vil reglerne om trafikanters forpligtelser ved uheld

komme til at gælde for førere af letbaner, jf. færdselslovens § 9, stk. 1 og

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til færdselslovens §

2, nr. 25), og bemærkningerne hertil.

3.2.3.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der sker en tilpasning af en række

af de færdselsadfærdsregler i færdselslovens kapitel 3-9, som ikke gælder

for alle ”trafikanter”, men alene for ”kørende” eller enkelte færdselsarter,

jf. ovenfor under pkt. 3.1.4. Det drejer sig om f.eks. færdselslovens § 10,

stk. 4-7, om regler for gåendes passage over kørebane eller cykelsti og §

26, stk. 1-2, 4-5 og 7 om kørendes vigepligt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, 11, 12, 14 og 15 (forslag

til færdselslovens § 27, stk. 4, § 29, stk. 1, 41, stk. 2, nr. 9, § 49, stk. 6, §

51, stk. 5, og § 52 a), samt bemærkningerne hertil.

Færdselslovens § 21 og 22 indeholder nærmere bestemmelser om overha-

ling, herunder om den agtpågivenhed, den overhalende skal udvise. Det er

herunder i færdselslovens § 21, stk. 1, fastsat, at overhaling skal ske til

venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til

venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving.

Det vurderes, at letbanens faste sporføring i vej gør det forsvarligt at tilla-

de overhaling til højre om letbanekøretøjet, og at det vil være med til at

sikre en smidig afvikling af trafikken. Det sidstnævnte er navnlig relevant i

tilfælde, hvor letbanen måtte blive ført med en lavere hastighed end den

øvrige trafik.

Det foreslås, at reglen om overhaling ”venstre om” i færdselslovens § 21,

stk. 1, fraviges i forhold til letbanekøretøj, således at overhaling kan ske

højre om letbanekøretøj under iagttagelse af særlig agtpågivenhed, hvis

letbanekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad,

at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre.

Der henvises til § 1, nr. 6 og 7 (forslag til færdselslovens § 21, stk. 2, og §

21, stk. 4, 1. pkt.), samt bemærkningerne hertil.

Derudover foreslås det med lovforslaget fastsat, at hastighedsgrænsen for

letbanekøretøj som udgangspunkt skal være den samme som for busser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men at der for en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og

motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra

den øvrige færdsel, kan fastsættes en højere hastighedsgrænse for letbane-

køretøj end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdsels-

mæssige hensyn taler imod.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (forslag til færdsels-

lovens § 43 b og § 92 a, stk. 2), samt bemærkningerne hertil.

Desuden foreslås det, at færdselslovens § 6, stk. 1, om forbud mod spring

af eller på et køretøj, også skal gælde i forhold til letbaner og kørsel med

letbanekøretøj. Endelig foreslås det, at færdselslovens § 82 om køretøjets

belæsning, jf. pkt. 3.1.4 ovenfor, også skal gælde herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 (forslag til færdselslovens

§ 52 a), og bemærkningerne hertil.

3.2.4.

Færdselslovens § 29 indeholder en række standsnings- og parke-

ringsforbud, og overtrædelse heraf kan pålægges afgift efter § 121, stk. 1,

nr. 3-4. Det er herunder i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 3, fastsat, at

standsning og parkering ikke må ske på jernbaneoverkørsel eller anden

overkørsel.

Det må anses for tvivlsomt, om det efter § 29 også vil være forbudt at par-

kere på et letbanespor, som løber i vej. Der bør imidlertid efter Justitsmini-

steriets opfattelse gælde et forbud mod parkering og standsning sådanne

steder. Derfor foreslås det fastsat, at standsning og parkering ikke må ske i

letbanespor, og at der ved overtrædelse heraf kan pålægges en kontrolaf-

gift.

Det bemærkes, at det i færdselslovens § 31, stk. 1 (som ikke foreslås æn-

dret), er fastsat, at føreren af et køretøj, der er standset eller parkeret på

spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 meter fra

nærmeste skinne, ikke må fjerne sig længere fra køretøjet, end at ved-

kommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad spo-

ret. Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil § 31, stk. 1, ik-

ke gælde i forhold til letbanespor.

Justitsministeriet har vurderet, at det ikke er relevant, at færdselslovens §

29, stk. 2 (som ikke foreslås ændret), om forbud imod standsning og par-

kering på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et busstoppested, skulle finde tilsvarende anvendelse på letbanestoppeste-

der, da parkering ved et letbanestoppested vil være omfattet af det foreslå-

ede forbud imod parkering på letbanespor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 17 (forslaget til færdselslovens

§ 29, stk. 1, nr. 11, og § 121, stk. 1, nr. 3), samt bemærkningerne hertil.

3.2.5.

Justitsministeriet har vurderet, at det ikke er relevant at sætte færd-

selslovens øvrige adfærdsregler særskilt i kraft i forhold til letbaner og let-

banekøretøjer. Det gælder f.eks. bestemmelserne i § 18 om vending, bak-

ning og vognbaneskift mv., § 20 om kørendes møde med hinanden og §

28-30 om standsning og parkering.

Justitsministeriet har herunder også overvejet, hvorvidt færdselslovens §

19 om kørendes nedsætning af hastighed og standsning ved igangsættende

busser ligeledes burde gælde for letbanekøretøjer. Under henvisning til den

overordnede forudsætning om letbanekøretøjers almindelige forrang for

den øvrige trafik, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3, og idet denne forudsætning

også gælder i forhold til igangsættende busser, er dette fundet unødven-

digt. Justitsministeriet vurderer, at muligheden for sikker igangsætning fra

stoppested for et letbanekøretøj, som kører i egen linjeføring, mest hen-

sigtsmæssigt sikres ved udformningen og projekteringen af letbanestoppe-

stederne, og der foreslås derfor ikke en regel som § 19 for så vidt angår

letbanestoppested.

Det bemærkes, at færdselslovens § 23 om forbud mod overhaling i visse

nærmere angivne tilfælde ikke foreslås ændret, idet bestemmelsen er køre-

tøjsneutral og således også vil omfatte overhalinger af og med letbanekøre-

tøj. Det indebærer bl.a., at overhaling af og med letbanekøretøj med und-

tagelse af nærmere angivne tilfælde ikke må foretages umiddelbart foran

eller i vejkryds eller når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller

vejkurve er begrænset, med mindre kørebanen i kørselsretningen har

mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.

Endelig bemærkes, at færdselslovens § 67 indeholder nærmere regler om,

at et køretøj skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det

kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for vejene, og

at ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretø-

jet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Som følge af letbanernes

særlige karakter finder Justitsministeriet ikke, at det er relevant at sætte

denne bestemmelse i kraft for letbaner og letbanekøretøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.6.

Færdselslovens almindelige bestemmelser om straf i §§ 118-118 b

og om straffesagernes behandling ved domstolene i § 119-119 b vil også –

uden behov for ændringer – finde anvendelse såvel i forhold til overtræ-

delse af de grundlæggende regler og de eksisterende adfærdsregler, som

med lovforslaget foreslås sat i kraft for letbaner og kørsel med letbanekø-

retøj, som i forhold til overtrædelse af de foreslåede nye regler om adfærd.

Det bemærkes desuden, at jernbaneloven indeholder regler om forbud mod

kørsel med letbanekøretøj under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvir-

kende stoffer, sygdom mv. og om straf herfor. Disse bestemmelser vil i gi-

vet fald også komme til at gælde ved kørsel med letbanekøretøj på færd-

selslovens område. Der henvises herved til §§ 70 og 119 i det samtidigt

fremsatte lovforslag nr. L (?) [Transportministeriets lovforslag]. Det forud-

sættes i den forbindelse, at straffen for forseelser begået i forbindelse med

kørsel med letbanekøretøj under sådanne omstændigheder skal have ind-

byrdes gentagelsesvirkning i forhold til forseelser begået i forbindelse med

kørsel med motordrevet køretøj under tilsvarende omstændigheder i strid

med færdselslovens §§ 53 og 54. Det gælder, uanset at promillegrænsen

for kørsel med letbanekøretøj (0,2 promille eller derover) ikke er den

samme, som for kørsel med motordrevet køretøj (over 0,5 promille). Det

anførte indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er dømt for et 1. gang-

stilfælde af spirituskørsel i et letbanekøretøj, og herefter foretager spiritus-

kørsel i et motordrevet køretøj, skal spirituskørslen i det motordrevne kø-

retøj i forhold til spørgsmålet om straf bedømmes som et 2. gangstilfælde

med den efter praksis skærpende virkning det måtte have i forhold til sank-

tionsudmålingen. Tilsvarende gælder, såfremt der foreligger et tilfælde af

spirituskørsel foretaget i henholdsvis letbanekøretøj og motordrevet køre-

tøj til samtidig pådømmelse.

3.2.7.

Med lovforslaget foreslås en ændring af færdselslovens regler i §

125, stk. 7, og § 126, stk. 3, om betinget og ubetinget frakendelse af retten

til at føre motordrevet køretøj, således at frakendelse – under samme om-

stændigheder som for førere af motordrevne køretøjer – også kan ske ved

en letbaneførers overtrædelse af de relevante bestemmelser i færdselslo-

ven.

Det foreslås samtidig, at færdselslovens bestemmelser om frakendelse skal

finde tilsvarende anvendelse, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning

af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernba-

neloven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel i jernbanelo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ven, jf. pkt. 3.2.6 ovenfor. Det forudsættes i den forbindelse, at der er ind-

byrdes gentagelsesvirkning i forhold til forseelser begået i forbindelse med

henholdsvis kørsel med letbanekøretøj og kørsel med motordrevet køretøj.

De foreslåede bestemmelser for så vidt angår frakendelse som følge af for-

seelser begået under kørsel med letbanekøretøj er formuleret således, at fø-

rerretten ”kan” frakendes, mens det i de gældende bestemmelser om fra-

kendelse af førerretten i § 125, stk.1, og § 126, stk. 1, er fastsat, at førerret-

ten i de opregnede situationer ”skal” frakendes i de omfattede tilfælde.

Med formuleringen af det foreslåede bestemmelser overlades der således

anklagemyndigheden (i tiltalepraksis) og domstolene en friere vurdering

af, om en konkret forseelse skal medføre frakendelse af førerretten, hvor

hensynet til letbanens særlige karakter og forhold under kørslen vil kunne

indgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådan karakter, at

retten til at føre motordrevet køretøj skulle frakendes, hvis forseelsen var

begået under kørsel med motordrevet køretøj, skal der som udgangspunkt

også ske en sådan frakendelse, hvis forseelsen er begået under kørsel med

letbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i alle situationer at være tilfæl-

det ved kørsel under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer

mv. Det bemærkes i den forbindelse, at jernbanelovens lavere promille-

grænse medfører, at letbaneføreren kan straffes for kørsel med letbanekø-

retøjet efter jernbanelovens bestemmelser ved en promille på 0,2 eller der-

over, men at en betinget frakendelse af førerretten til motordrevet køretøj

først sker ved en promille over 0,5, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8,

jf. § 53, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (forslag til færdsels-

lovens § 125, stk. 7, og § 126, stk. 3), samt bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet har også overvejet, om færdselslovens § 127 om kørsels-

forbud burde gælde for føreren at letbanekøretøjet. Det må antages, at let-

baneføreren ved erhvervelse af førerbevis til letbanekøretøj typisk vil have

mere end 3 års erfaring fra førstegangserhvervelsen af førerret til kategori

B (almindelig bil), samt at frakendelse af førerretten som følge af færdsels-

lovsovertrædelser begået i letbanekøretøj vil være relativt sjældent fore-

kommende. Justitsministeriet har derfor vurderet, at det er tilstrækkeligt, at

reglerne om straf og frakendelse finder anvendelse på føreren af letbanekø-

retøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.8.

Letbanespor, som ligger i vej, må anses for at være omfattet af færd-

selslovens § 5, stk. 4 om ”spor, der ligger i vej”. Det indebærer bl.a., at tra-

fikanter som en følge af færdselslovens § 5, stk. 1, ikke må færdes over

letbanesporet, når det kan ses eller høres, at et letbanekøretøj nærmer sig,

jf. pkt. 3.1.3 ovenfor.

Kørsel på og over spor i vej i forbindelse med letbaner må imidlertid anta-

ges at blive ofte forekommende visse steder i byerne. En smidig afvikling

af trafikken taler i den forbindelse for, at den øvrige trafik (biler, busser,

gående mv.) bør kunne passere letbanens spor, selv om det kan ses eller

høres, at et letbanekøretøj nærmer sig, så længe passagen sker hensyns-

fuldt og med den fornødne agtpågivenhed, jf. herved færdselslovens § 3.

Der ses i den situation ikke at være behov for at fastholde udgangspunktet

om prioritet for letbanekøretøj frem for den øvrige trafik på samme måde,

som den traditionelle jernbanetrafik har prioritet.

På den baggrund foreslås § 5, stk. 4, ændret således, at letbanespor udtryk-

keligt undtages fra bestemmelsen, hvorved passage af sporet kan ske, uan-

set at letbanekøretøjet kan ses eller høres.

Om (forbud mod) standsning og parkering på letbanespor eller ved letba-

nestoppested henvises til pkt. 3.2.4 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget til færdselslovens

§ 5, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

3.2.9.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer af færdselsloven alene har

betydning for letbanekøretøj, som kører på færdselslovens anvendelsesom-

råde. I det omfang letbanekøretøjet bevæger sig ind i eget, lukket tracé,

som ikke er åbent for almindelig færdsel, jf. pkt. 3.1.1, og som dermed fal-

der uden for færdselslovens område, er letbanen i færdselslovens forstand

at betragte som jernbane.

4. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber

4.1. Gældende ret

Det er i færdselslovens § 2, nr. 14, fastsat, at der i færdselsloven ved ”mo-

tordrevet køretøj” forstås køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og

knallert.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er i færdselslovens § 2, nr. 14, tillige fastsat, at der i færdselsloven ved

”motorkøretøj” forstås motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet

til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knal-

lert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indret-

tet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til

en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indret-

tet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i

timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og

motorcykel.

Det er desuden i færdselslovens § 2, nr. 25, fastsat, at der i færdselsloven

ved ”traktor” forstås motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til

at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en

hastighed af højst 40 km i timen.

Endvidere er det i færdselslovens § 2, nr. 15, fastsat, at der i færdselsloven

ved ”motorredskab” forstås motordrevet køretøj, som hovedsageligt er ind-

rettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

30 km i timen og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres

til større hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en

gående, anses som motorredskab.

Efter færdselslovens § 2, nr. 15, 1. pkt., må et motorredskab således have

en konstruktivt bestemt hastighed, der ikke overstiger 30 km i timen, og

således at hastigheden kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan

ændres til en større hastighed.

Det er i færdselslovens § 43, stk. 5, fastsat, at hastigheden for såvel trakto-

rer som for motorredskaber aldrig må overstige 30 km i timen.

4.2. Justitsministeriets overvejelser

4.2.1.

Reglerne om indretningen af køretøjer mv. hører under Transport-

ministeriet, der har oplyst, at de fleste motorredskaber, som udbydes på

markedet i dag, har en konstruktivt bestemt hastighed på 40 km i timen og

derover, hvilket betyder, at landbrugs- og entreprenørerhvervet kan opleve

et begrænset udbud af motorredskaber, der lovligt kan benyttes i Danmark.

Transportministeriet foreslår derfor, at den lovlige maksimale konstruktivt

bestemte hastighed for motorredskaber, jf. ovenfor under pkt. 4.1, ændres

fra 30 til 40 km i timen, så den svarer til den for traktor gældende. Det be-

mærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i færdselslovens § 2, nr. 25,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at den konstruktivt bestemte hastighed for traktorer ikke må overstige

40 km i timen, på samme måde skal ses i lyset af, at stadig færre nye trak-

tormodeller er konstrueret til en hastighed på højst 30 km i timen.

På grund af den hastighedsgrænse på 30 km i timen, der er fastsat i færd-

selslovens § 43, stk. 5, jf. pkt. 4.1 ovenfor, vurderer Trafikstyrelsen, at æn-

dringen i praksis ikke vil få anden virkning end, at udbuddet af køretøjer,

der kan sælges på det danske marked, blive større. Det vurderes at ville

kunne forbedre konkurrencevilkårene for operatørerne på det danske mar-

ked.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en ændring af færdselslovens de-

finition af et ”motorredskab”.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til færdselslovens § 2, nr.

15), og bemærkningerne hertil.

4.2.3.

Det gældende krav i færdselslovens § 2, nr. 15, om, at en ændring af

køretøjets hastighed skal forudsætte en væsentlig konstruktiv forandring,

er en god sikring mod, at køretøjet, efter at det er taget i brug, bliver modi-

ficeret, så det kan køre hurtigere.

Trafikstyrelsen har imidlertid oplyst, at fabrikanterne gennem en længere

årrække har fastsat køretøjers hastighed ved hjælp af elektronisk motorsty-

ring. Principielt kan et lille elektronisk styremodul således være tilstrække-

ligt til at ændre hastighed og ydelse.

Hvis kriteriet ”væsentlig konstruktiv forandring” i færdselslovens § 2, nr.

15, fastholdes, vil den eksisterende motorredskabsvognpark derfor over tid

blive defineret som biler i færdselslovens forstand. Det foreslås på denne

baggrund, at det pågældende kriterium udgår af bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til færdselslovens § 2, nr.

15), og bemærkningerne hertil.

4.2.4.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i færdselslovens § 2,

nr. 15, af definitionen af motorredskab foreslås definitionen af motorkøre-

tøj i § 2, nr. 14, ændret, da grænsen for største konstruktivt bestemte ha-

stighed anvendes til at adskille motorredskab fra bil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens

§ 2, nr. 14), og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning og

har ikke erhvervsadministrative konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har fra den 9. juli 2014 til den 20. august 2014 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiver-

foreningen for Transport og Logistik (ATL), Beredskabsstyrelsen, Cam-

ping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chauffø-

rernes Fagforening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union,

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport),

Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk

Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kørelærer-

Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk

Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logi-

stik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvogn-

mænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørelæreres Landsfor-

bund, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Motorcyklisters

Råd (DMC), Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), For-

eningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forenin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen for Trafikofre, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd

(FDL), Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International

Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Køreprø-

vesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelforhandlerfor-

eningen, Movia, Odense Kommune, Politiforbundet i Danmark, Retssik-

kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ring 3 Letbane I/S, Rådet for

Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trans-

porterhvervets Uddannelsesråd, Turistvognmændenes Arbejdsgiverfor-

ening, Ældre Sagen, Aalborg Kommune, Aarhus Letbane I/S samt samtli-

ge byretter, Østre Landsret og Vestre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekvenser/

ser/

merudgifter

mindre udgifter

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser

for

stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative konse- Ingen.

kvenser

for

stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Ingen af betydning.

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse- Ingen.

kvenser for erhvervs-

livet

Miljømæssige konse- Ingen.

kvenser

Administrative konse- Ingen.

kvenser for borgerne

Forholdet

retten

til

Ingen.

EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med etableringen af letbaner i Danmark introduceres en ny færdselsart på

færdselslovens område, og der foreslås med lovforslaget fastsat nærmere

regler herfor. For at undgå tvivl om, hvad der i færdselsloven forstås ved

letbanekøretøj, foreslås det at tilføje et nyt nummer (som nr. 11) til færd-

selslovens § 2, der indeholder definitionen af en række centrale begreber i

loven. Med det foreslåede nye nr. 11 fastsættes det, at der i færdselsloven

ved et letbanekøretøj forstås et køretøj indrettet til befordring af passage-

rer, som kører i eget spor på vej i et lukket banesystem adskilt fra anden

jernbaneinfrastruktur.

”Vej” er i færdselslovens § 2, nr. 27 (der med det nye nr. 11 bliver nr. 28)

defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti el-

ler lignende, hvad enten den er offentlig eller privat, og letbanekøretøj vil

med den foreslåede bestemmelse være et køretøj, som kører i eget spor så-

danne steder.

Det er efter den foreslåede definition af et letbanekøretøj en forudsætning,

at letbanekøretøjet er indrettet til personbefordring. Det indebærer, at tog

indrettet til godstransport på f.eks. havnearealer ikke er omfattet af defini-

tionen, uanset at de kører i et lukket banesystem.

Hvis letbanekøretøjet kører i eget, lukket tracé på et sted, hvor der ikke

finder almindelig færdsel sted, er letbanen i færdselslovens forstand at be-

tragte som en jernbane, og vil ikke være reguleret af færdselslovens regler,

jf. pkt. 3.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3

(forslag til færdselslovens § 2, nr. 15).

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 3

Det foreslås, at den lovlige maksimale konstruktivt bestemte hastighed for

motorredskaber ændres fra 30 til 40 km i timen, så den svarer til den for

traktor gældende.

Det foreslås desuden, at kravet i den gældende bestemmelse i færdselslo-

vens § 2, nr. 15, om, at ændring af køretøjets hastighed skal forudsætte en

væsentlig konstruktiv forandring, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås i færdselslovens definition af en ”trafikant” i § 2, nr. 24 (der

med det foreslåede nye nr. 11 bliver nr. 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 1),

præciseret, at også personer, der på færdselslovens område opholder sig på

et letbanekøretøj, herunder føreren, er en trafikant i færdselslovens for-

stand.

Den foreslåede ændring indebærer bl.a., at letbaneføreren skal overholde

alle regler, som gælder for trafikanter, herunder de grundlæggende regler

for al færdsel i færdselslovens kapitel 2, jf. pkt. 3.1.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

I færdselslovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at trafikanter, der skal passere en

jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed, og at færdsel over

jernbaneoverkørsel ikke må finde sted, når det kan ses eller høres, at tog

nærmer sig. § 5, stk. 2 og 3, indeholder regler om pligt til standsning ved

signalanlæg og bomme. Det følger af § 5, stk. 4, at § 5, stk. 1-3, også gæl-

der for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der

ligger i vej, havneplads eller lignende uden af være afgrænset derfra.

Det foreslås præciseret, at færdselslovens § 5, stk. 4, ikke gælder for letba-

nespor. Andre trafikanter vil derfor kunne passere letbanespor i vej, selv

om det kan ses eller høres, at et letbanekøretøj nærmer sig. Herved tilgode-

ses fremkommeligheden for den øvrige trafik, som kan afvikles mere smi-

digt, end hvis passage skulle afvente letbanekøretøjet, når blot køretøjet

kan ses eller høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede ændring indebærer desuden, at andre trafikanters pligt efter

§ 5, stk. 1, 1. pkt., til at udvise særlig forsigtighed ved passage af jernbane-

spor mv. ikke gælder ved passage af letbanespor. Andre trafikanter vil dog

fortsat ved passage af et letbanespor på færdselslovens område, være om-

fattet af den almindelige pligt til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpå-

givenhed, jf. færdselslovens § 3.

Den foreslåede ændring omfatter letbanespor på færdselslovens område. I

det omfang letbanekøretøjet kører i eget, lukket tracé uden for færdselslo-

vens område, er letbanekøretøjet i færdselslovens forstand at betragte som

en jernbane, jf. pkt. 3.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det

indebærer også, at en overkørsel uden for færdselslovens område for et

letbanekøretøj er at betragte som en jernbaneoverkørsel omfattet af § 5,

stk. 1-3, og at trafikanter i sådanne tilfælde skal overholde de pågældende

bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

I færdselslovens § 21, stk. 1, er det fastsat, at overhaling skal ske til ven-

stre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til

venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og fører af lille

knallert kan overhale køretøjer af andre arter til højre.

Det foreslås med den nye bestemmelse i § 21, stk. 2, fastsat, at overhaling

kan ske højre om letbanekøretøj under iagttagelse af særlig agtpågivenhed,

hvis letbanekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan

grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre.

Overhaling må dog efter den foreslåede bestemmelse kun finde sted højre

om letbanekøretøj, når der udvises særlig agtpågivenhed, og hvis letbane-

køretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, at over-

haling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre.

Pligten til at udvise særlig agtpågivenhed skal bl.a. ses i lyset af, at det

overhalende køretøj under overhalingen vil kunne være skjult for andre

trafikanter på højre side af letbanekøretøjet, hvor det ikke i andre sammen-

hænge end ved letbanekøretøj kan forventes, at der sker overhaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overhaling efter den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle ske under

iagttagelse af de almindelige regler om overhaling i § 21, stk. 2, der bliver

stk. 3, hvorefter kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske

uden fare, herunder særligt, at den vognbane, hvor overhalingen skal fore-

gå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at

der ikke er anden hindring for overhalingen, at den foran kørende ikke gi-

ver tegn til overhaling af et andet køretøj, at bagfra kommende køretøjer

ikke har påbegyndt overhaling, og at det, bortset fra tilfælde, hvor overha-

ling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, ef-

ter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafik-

strømmen uden at være til ulempe for denne.

Den overhalende vil desuden efter § 21, stk. 3 – der med en mindre æn-

dring, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, bliver stk. 4 – skulle holde tilstrækkelig

afstand til siden mellem sit køretøj og det letbanekøretøj, der overhales.

Herudover gælder de almindelige overhalingsforbud i færdselslovens § 23

(der ikke foreslås ændret) og forbud mod overhaling angivet ved skiltning

eller afmærkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Med ændringen foreslås det præciseret i færdselslovens § 21, stk. 3, 1. pkt.

(der bliver § 21, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6), at den alminde-

lige forpligtelse til at holde passende afstand mellem sit køretøj og det kø-

retøj, der overhales, også gælder i forhold til letbanekøretøj, der overhales.

Færdselslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. (der bliver § 21, stk. 4. 2. pkt.), hvoref-

ter den, der overhaler til venstre, skal holde til højre, så snart dette kan ske

uden fare eller ulempe, er køretøjsneutral, og vil således også gælde ved

overhaling af letbanekøretøj.

Tilsvarende vil færdselslovens øvrige bestemmelser om forbud mod over-

haling i visse nærmere angivne tilfælde også gælde i forhold til overhaling

af letbanekøretøj, i det omfang bestemmelserne er køretøjsneutrale, jf. her-

ved pkt. 3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil,

samt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 27, stk. 4, skal de kø-

rende på cykelsti ved busstoppested beliggende ved kanten af cykelsti,

hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt

indrettet for dem, holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afsti-

gende passagerer.

Med den foreslåede ændring ligestilles stoppesteder for letbanekøretøj med

stoppesteder for busser i færdselslovens § 27, stk. 4. De samme færdsels-

sikkerhedsmæssige hensyn, som begrunder vigepligt over for buspassage-

rer, gør sig således også gældende over for passagerer, som optages til og

afsættes fra letbanekøretøj.

En tilsvarende ændring foreslås af færdselslovens § 41, stk. 2, nr. 9, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9-10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11

(forslag til færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 11).

Til nr. 11

Det foreslås, at det almindelige forbud mod standsning og parkering i

færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1-10, suppleres med en bestemmelse i § 29,

stk. 1,

nr. 11,

hvorefter standsning og parkering ikke må ske på letbane-

spor.

Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget til færdsels-

lovens § 121, stk. 1, nr. 3), at der kan pålægges kontrolafgift for overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11.

Politiet vil i sådanne tilfælde desuden kunne foranledige køretøjet fjernet

efter færdselslovens § 123, som ikke foreslås ændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter færdselslovens § 41, stk. 2, nr. 1-13, skal kørende holde en efter for-

holdende passende lav hastighed i en række tilfælde, herunder hvor køretø-

jet nærmer sig bus, der holder for at optage eller afsætte passagerer, jf. nr.

Det foreslås, at stoppestederne for letbanekøretøj – på samme måde som i

§ 27, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil – på dette

punkt ligestilles med busstoppestederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 13

I færdselslovens §§ 42, 43 og 43 a er der fastsat generelle hastighedsgræn-

ser samt hastighedsgrænser for særlige typer af køretøjer. I tættere bebyg-

get område er hastighedsgrænsen 50 km i timen, jf. § 42, stk. 1, nr. 1. Efter

§ 42, stk. 4, kan der dog for en vejstrækning fastsættes højere hastigheds-

grænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne,

herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerheds-

mæssige hensyn ikke taler derimod. Ligeledes kan der efter § 42, stk. 5,

fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle. Sådanne lokale

hastighedsbegrænsninger skal tilkendegives ved afmærkning, jf. færdsels-

lovens § 92 c, stk. 4 jf. § 95. Uden for tættere bebygget område er den hø-

jest tilladte hastighed for busser som udgangspunkt 80 km i timen, jf.

færdselslovens § 43, stk. 1.

Det foreslås i tilknytning til ovennævnte bestemmelser, at der indsættes en

ny bestemmelse i færdselsloven (som § 43 b) om særlige hastighedsgræn-

ser for letbanekøretøj.

Med forslaget til færdselslovens § 43 b,

stk. 1,

fastsættes, at hastigheden

for letbanekøretøj ikke må overstige den hastighedsgrænse, som på det på-

gældende sted gælder for busser. I det omfang letbanekøretøjet vil komme

til at køre i tættere bebygget område, vil hastighedsgrænsen for letbanekø-

retøjet således – hvis der ikke ved skiltning er fastsat en højere eller lavere

lokal hastighedsbegrænsning – være 50 km i timen.

Hastighedsgrænserne i færdselsloven gælder som udgangspunkt for alle

køretøjer på den pågældende vejstrækning – og altså i alle vognbaner i

samme retning. Efter den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 43 b,

stk. 2,

foreslås det imidlertid, at der på en vejstrækning, hvor der fremføres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, kan indføres differentierede

hastighedsgrænser, således at der for letbanekøretøj kan fastsættes en høje-

re hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse.

Det er af hensyn til færdselssikkerheden en betingelse herfor, at fremførs-

len af letbanekøretøjet er klart adskilt fra den øvrige færdsel, og at afgø-

rende færdselsmæssige hensyn ikke taler imod. Det er ved bestemmelsen

forudsat, at der er tale om en fysisk adskillelse mellem fremførslen af let-

banekøretøjet og den øvrige færdsel, herunder således at der ikke sker

fremførsel af letbanekøretøj og den øvrige færdsel i samme vognbane.

Om kompetencen til at fastsætte en anden hastighedsgrænse efter den fore-

slåede § 43 b henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 (forslagets til færdsels-

lovens § 92 a, stk. 2).

I det omfang letbanekøretøjet bevæger sig uden for færdselslovens områ-

de, er det i færdselslovens forstand at betragte som en jernbane, jf. pkt.

3.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I de tilfælde gælder færd-

selslovens generelle hastighedsgrænser derfor ikke for letbanekøretøjet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bestemmel-

ser.

Til nr. 14

Efter færdselslovens § 49, stk. 6, og § 51, stk. 5, må cyklister og knallert-

kører under kørslen ikke holde fast i andet køretøj eller i fører af eller pas-

sager på andet køretøj. Det foreslås, at tilsvarende skal gælde i forhold til

letbanekøretøj.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 15

Det foreslås at indsætte et særskilt kapitel (kapitel

9 a)

om særlige regler

for letbanekøretøj.

Til § 52 a

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens

§ 52 a

udstrækkes en

række af færdselslovens bestemmelser om lovpligtig adfærd for kørende

og visse andre færdselsarter til også at finde anvendelse i forhold til letba-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner og kørsel med letbanekøretøj. Det drejer sig om følgende bestemmel-

ser:

– § 9, stk. 3, om flytning af køretøjer der har været indblandet i

uheld, hvis placering er til fare for færdslen.

– § 10, stk. 4-7, om visse regler for gåendes passage af kørebanen.

– § 24, § 25 og § 26, stk. 1-5 og 7, om regler for kørende ved forbi-

kørsel, overhaling og vigepligt.

– § 27, stk. 1, 3 og 5-8, om kørendes forpligtelser over for gående.

– § 32, stk. 1, 1. 2. og 4. pkt., om kørendes signal- og tegngivning.

– § 33 og § 34, om regler for kørendes lygteføring.

Samtidig foreslås færdselslovens § 6, stk. 1 og 2, om bl.a. forbud mod

spring af og på køretøj i bevægelse, ophold på trinbræt og forbud mod at

hænge slæde eller lignende efter køretøj samt § 82 om køretøjers belæs-

ning også at skulle finde anvendelse i forhold til letbaner og kørsel med

letbanekøretøj.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til 52 b

Det foreslås, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren

bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om særlige forhold for letbaner,

herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere

af letbanekøretøj.

Det forudsættes herunder med hjemmel i bestemmelsen fastsat, at føreren

at et letbanekøretøj som minimum skal være i besiddelse af et gyldigt kø-

rekort til kategori B (almindelig bil). Derved sikres det, at letbaneføreren

har den fornødne indsigt i færdselsreglerne og de øvrige færdselsarters ad-

færd til sikkert at kunne begå sig i trafikken på færdselslovens område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4 og pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 43 b, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 13, kan der for en vejstrækning, hvor der fremføres både

letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres

klart adskilt fra den øvrige færdsel, for letbanekøretøj fastsættes en højere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende

færdselsmæssige hensyn taler imod.

Det foreslås i tilknytning hertil, at det i færdselslovens § 92 a, stk. 2, fast-

sættes, at det – på samme måde som ved udnyttelsen af den almindelige

adgang i færdselslovens § 42, stk. 4-5, til at fastsætte lokale højere eller la-

vere hastighedsgrænser end dem, der er fastsat i færdselsloven – er politiet

(for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen og for

så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fælles-

veje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden),

som træffer afgørelse om at anvende den foreslåede bestemmelse i § 43 b,

stk. 2, til at fastsætte en højere hastighedsgrænse end de generelle hastig-

hedsgrænser for en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj

og motordrevne køretøjer.

Der henvises til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Den gældende bestemmelse i færdselslovens § 121, stk. 1, angiver, hvilke

overtrædelser af standsnings- og parkeringsforseelser i færdselsloven som

politiet kan afgiftspålægge. Kompetencen er i medfør af færdselslovens §

122 a, stk. 1 (som ikke foreslås ændret), overladt til kommunalbestyrelsen

jf. bekendtgørelse nr. 972 af 17. oktober 2005 om kommunal parkerings-

kontrol.

Med den foreslåede ændring af § 121, stk. 1, nr. 3, kan der ske afgiftspå-

læggelse af en overtrædelse af det samtidig foreslåede forbud mod stands-

ning og parkering på letbanespor i § 29, stk. 1, nr. 11, jf. herom lovforsla-

gets til § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indføjelsen af stk. 3 i

vejlovens § 107 ved lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færd-

selsloven og lov om offentlige veje (Forhøjelse af afgiften for parkering til

gene for personer med handicap m.v. og bedre forbrugerbeskyttelse på

parkeringsområdet).

Til nr. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færdselslovens § 125, stk. 1-6, indeholder nærmere regler om, under hvil-

ke betingelser overtrædelsen af færdselslovens bestemmelser medfører, at

den pågældende frakendes retten til at føre motordrevet køretøj betinget og

retsvirkningerne af en sådan betinget frakendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens

§ 125, stk. 7,

kan retten

til at føre motordrevet køretøj frakendes føreren af et letbanekøretøj efter §

125, stk. 1-6. Det indebærer f.eks., at retten til at føre motordrevet køretøj

kan frakendes føreren af et letbanekøretøj betinget, såfremt føreren under

kørslen med letbanekøretøjet under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fa-

re herfor, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås desuden, at tilsvarende skal gælde, hvis letbanekøretøjet er

ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom

mv. i strid med jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat med

hjemmel i jernbaneloven.

Bestemmelsen er formuleret således, at førerretten ”kan” frakendes, mens

det i § 125, stk.1, er fastsat, at førerretten i de opregnede situationer ”skal”

frakendes i de omfattede tilfælde. Med formuleringen overlades der såle-

des anklagemyndigheden (i tiltalepraksis) og domstolene en friere vurde-

ring af, om en konkret forseelse skal medføre betinget frakendelse af fører-

retten, hvor hensynet til letbanens særlige karakter og forhold under kørs-

len vil kunne indgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådan karakter, at

retten til at føre motordrevet køretøj skulle frakendes, hvis forseelsen var

begået under kørsel med motordrevet køretøj, skal der som udgangspunkt

også ske en sådan frakendelse, hvis forseelsen er begået under kørsel med

letbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i alle situationer at være tilfæl-

det ved kørsel under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer

mv.

Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået med letbanekøretøj har

indbyrdes gentagelsesvirkning med forseelser begået i motordrevet køre-

tøj. Dette gælder også ved spirituskørsel, uanset at promillegrænsen for

kørsel med letbanekøretøj (0,2 promille eller derover) ikke er den samme,

som for kørsel med motordrevet køretøj (over 0,5 promille). Det anførte

indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er dømt for et 1. gangstilfælde

af spirituskørsel i et letbanekøretøj, og herefter foretager spirituskørsel i et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motordrevet køretøj, skal spirituskørslen i det motordrevne køretøj i for-

hold til spørgsmålet om frakendelse af førerretten bedømmes som et 2.

gangstilfælde med den efter praksis skærpende virkning det måtte have i

forhold til sanktionsudmålingen. Tilsvarende gælder, såfremt der forelig-

ger et tilfælde af spirituskørsel foretaget i henholdsvis letbanekøretøj og

motordrevet køretøj til samtidig pådømmelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at den såkaldte klippe-

kortordning i færdselslovens § 125, stk. 2 og 3 (hvorefter der skal ske be-

tinget frakendelse af førerretten, hvis føreren inden for en periode af tre år

har gjort sig skyldig i som udgangspunkt tre nærmere opregnede typer for-

hold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten) også finder

anvendelse ved kørsel med letbanekøretøj og med indbyrdes gentagelses-

virkning i forhold til kørsel med motordrevet køretøj. Det anførte indebæ-

rer, at f.eks. fremkørsel mod rødt lys i letbanekøretøjet medfører et klip i

kørekortet, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

3.2.6.

Det bemærkes, at en række af de bestemmelser, der er henvist til i færd-

selslovens § 125, stk. 1, ikke er relevante for førere af letbanekøretøj, idet

bestemmelserne forudsætter kørsel i et særligt køretøj. Det drejer sig om

f.eks. § 125, stk. 1, nr. 4, som vedrører busser og lastbiler, § 125, stk. 1, nr.

5-7, om køretid og hviletid og kontrolapparat, samt § 125, stk. 1, nr. 10,

om stor knallert.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 20

Færdselslovens § 126, stk. 1-2, indeholder nærmere regler om, under hvil-

ke betingelser overtrædelsen af færdselslovens bestemmelser medfører, at

den pågældende frakendes retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget.

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens

§ 126, stk. 3,

kan retten

til at føre motordrevet køretøj frakendes føreren af et letbanekøretøj efter §

126, stk. 1-2. Dette indebærer f.eks., at retten til at føre motordrevet køre-

tøj kan frakendes føreren af et letbanekøretøj ubetinget, såfremt føreren

under kørslen med letbanekøretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel

med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter

kørslen over 0,60 mg pr. liter luft, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, el-

ler hvis føreren af letbanen forsætligt har voldt skade på andres person el-

ler ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har

ført letbanekøretøj på særlig hensynsløs måde, jf. § 126, stk. 1, nr. 5.

Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiri-

tus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernbaneloven

eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel i jernbaneloven.

Bestemmelsen er formuleret således, at førerretten ”kan” frakendes, mens

det i § 126, stk. 1, er fastsat, at førerretten i de opregnede situationer ”skal”

frakendes i de omfattede tilfælde. Med formuleringen overlades der såle-

des anklagemyndigheden (i tiltalepraksis) og domstolene en friere vurde-

ring af, om en konkret forseelse skal medføre betinget frakendelse af fører-

retten, hvor hensynet til letbanens særlige karakter og forhold under kørs-

len vil kunne indgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådan karakter, at

retten til at føre motordrevet køretøj skulle frakendes, hvis forseelsen var

begået under kørsel med motordrevet køretøj, skal der – ligesom betinget

frakendelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil – som

udgangspunkt også ske en sådan frakendelse, hvis forseelsen er begået un-

der kørsel med letbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i alle situationer

at være tilfældet ved kørsel under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvir-

kende stoffer mv.

Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået i letbanekøretøj har ind-

byrdes gentagelsesvirkning med forseelser begået i motordrevet køretøj.

Det gælder, uanset at promillegrænsen for kørsel med letbanekøretøj (0,2

promille eller derover) ikke er den samme, som for kørsel med motordre-

vet køretøj (over 0,5 promille). Det anførte indebærer f.eks., at såfremt en

letbanefører er dømt for et 1. gangstilfælde af spirituskørsel i et letbanekø-

retøj, og herefter foretager spirituskørsel i et motordrevet køretøj, skal spi-

rituskørslen i det motordrevne køretøj i forhold til spørgsmålet om fraken-

delse af førerretten bedømmes som et 2. gangstilfælde med den efter prak-

sis skærpende virkning det måtte have i forhold til sanktionsudmålingen.

Tilsvarende gælder, såfremt der foreligger et tilfælde af spirituskørsel fore-

taget i henholdsvis letbanekøretøj og motordrevet køretøj til samtidig på-

dømmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.2.6 og pkt. 3.2.7 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at en række af de bestemmelser, der er henvist til i færd-

selslovens § 126, stk. 1, ikke er relevante for førere af letbanekøretøj, idet

bestemmelserne forudsætter kørsel i et særligt køretøj.

Til nr. 21

Færdselslovens § 133 a. stk. 8, nr. 2, fik sin nuværende affatning ved lov

nr. 457 af 14. maj 2014 (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand

m.v.), som trådte i kraft 1. juli 2014. Der foreslås med bestemmelsen en

redaktionel ændring heraf under hensyn til terminologien i færdselslovens

§ 2, nr. 6, og § 129, således at der, når der er tale om lille knallert, ikke ta-

les om frakendelse af førerretten men ret til at føre.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Dog foreslås det med

stk. 2,

at § 1, nr. 18 og nr. 21 (forslaget til færdsels-

lovens § 121, stk. 1, nr. 9 og § 133 a, stk. 8, nr. 2), træder i kraft dagen ef-

ter offentliggørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at der er tale om

en konsekvensændring som følge af lov nr. 169 af 26. februar 2014 om

ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje (Forhøjelse af afgiften

for parkering til gene for personer med handicap m.v. og bedre forbruger-

beskyttelse på parkeringsområdet), som trådte i kraft 1. marts 2014, samt

en redaktionel ændring af en bestemmelse vedtaget ved lov nr. 457 af 14.

maj 2014 (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.), som trådte

i kraft 1. juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

[Bilaget udarbejdes senere.]