PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 319
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

Annemette Ross

2014-702-0052

1221787

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Ændring af beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til

unge studerende)

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014,

foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”For en skadelidt, som er optaget på en gymnasial uddannelse eller på den

grundlæggende del af en erhvervsuddannelse, fastsættes årslønnen på bag-

grund af normalårslønnen i lovens § 8, medmindre der konkret er grundlag

for at foretage et skøn i medfør af 1. pkt.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Gældende ret i hovedtræk

3.1.

Erstatningsansvarsloven

3.2.

Arbejdsskadesikringsloven

4. Lovforslagets udformning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Regeringen finder, at erstatningsansvarsloven ved beregningen af erhverv-

sevnetabserstatning i højere grad end i dag bør sikre ligestilling mellem

unge optaget på forskellige ungdomsuddannelser.

Der lægges derfor med lovforslaget op til at justere beregningsprincipper-

ne for udmåling af erhvervsevnestabserstatning for så vidt angår skadelid-

te, som er optaget på en gymnasial uddannelse eller på den grundlæggende

del af en erhvervsuddannelse.

Med lovændringen tilsigtes det, at særligt unge mennesker, der pådrages et

erhvervsevnetab, mens de er i den tidlige del af deres uddannelsesforløb,

som udgangspunkt tilkendes den samme erhvervsevnetabserstatning, uan-

set hvilken generel ungdomsuddannelse de er optaget på.

Lovforslaget indebærer nærmere, at der ved beregningen af erhvervsevne-

tabserstatning til skadelidte, som er optaget på en gymnasial uddannelse

eller på den grundlæggende del af en erhvervsuddannelse, hvor der endnu

ikke er sket en endelig specialisering, tages udgangspunkt i normalårsløn-

nen, jf. erstatningsansvarslovens § 8, medmindre der konkret er grundlag

for at foretage et skøn over den forventede fremtidige årsindtægt.

2. Baggrund

2.1.

Højesteret afsagde den 15. august 2013 dom om fastsættelse af er-

hvervsevnetabserstatning til en 19-årig handelsskoleelev, der blev skadet i

en trafikulykke.

I den konkrete sag blev erstatningen til skadelidte, der var optaget på han-

delsskolens grundforløb, i overensstemmelse med erstatningsansvarslo-

vens § 7, stk. 2, og forarbejderne hertil, udmålt på baggrund af en skøns-

mæssigt fastsat årsløn. Årslønnen blev fastsat til 240.000 kr. svarende til

årslønnen for en nyuddannet butiksassistent. Den pågældende skadelidte

havde været optaget på uddannelsen i 7 måneder, da uheldet indtraf, og der

resterede dermed 1 år og 5 måneder af grundforløbet og efterfølgende 2 år

på hovedforløbet.

Den samlede erhvervsevnetabserstatning, der blev tilkendt, var på

2.445.000 kr., hvilket svarer til 1.240.000 kr. mindre end den erstatning,

der ville være blevet udmålt, hvis den skadelidte havde været gymnasie-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elev, hvor beregningen i stedet ville være blevet foretaget på baggrund af

normalårslønnen i lovens § 8 (der på daværende tidspunkt var på 368.500

kr.).

2.2.

I forlængelse af Højesterets dom er der rejst spørgsmål om hensigts-

mæssigheden af erstatningsansvarslovens regler om udmåling af erhverv-

sevnetabserstatning til unge studerende.

I takt med den udvikling, der har været i forhold til søgningen af de gym-

nasiale uddannelser, og den flerhed af veje, som unge, der har valgt gym-

nasievejen, efterfølgende vælger at følge, kan det således i de situationer,

hvor et ungt menneske har valgt at starte på en erhvervsuddannelse, men

fortsat er i uddannelsens grundlæggende forløb uden uddannelsesaftale

med en virksomhed, virke tilfældigt, at der kan være så stor forskel på den

erstatning, som udmåles, hvis den pågældende bliver pådraget et erhverv-

sevnetab.

Det skal også ses i lyset af, at uddannelsesmønstret hos unge ændrer sig

over tid. Unge, der ønsker at uddanne sig videre efter folkeskolen, har i

dag mange muligheder. Uddannelsestilbuddene er i forhold til tidligere

meget differentierede, og ønsket om, at unge uddanner sig i højere grad,

har betydet, at der til stadighed findes en større bredde i uddannelsessy-

stemet. Dette indebærer, at unges fremtidige erhvervsmuligheder ikke i li-

ge så høj grad som tidligere alene afgøres af, hvilken ungdomsuddannelse

de i første omgang vælger.

2.3.

Regeringen finder på den baggrund, at erstatningsansvarsloven ved

beregningen af erhvervsevnetabserstatning i højere grad end i dag bør sikre

ligestilling mellem unge optaget på forskellige ungdomsuddannelser.

Med lovforslaget foreslås det således, at der ved beregningen af erhverv-

sevnetabserstatning til skadelidte, som er optaget på en gymnasial uddan-

nelse eller på den grundlæggende del af en erhvervsuddannelse, hvor der

endnu ikke er sket en endelig specialisering, tages udgangspunkt i normal-

årslønnen, jf. erstatningsansvarslovens § 8, medmindre der konkret er

grundlag for at foretage et skøn over den forventede fremtidige årsindtægt.

3. Gældende ret i hovedtræk

3.1. Erstatningsansvarsloven

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.1.

Erstatningsansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts

2014, indeholder dansk rets almindelige regler om udmåling af erstatning i

tilfælde af personskade. Loven indeholder således en regulering af en ræk-

ke af de erstatningsposter mv., som en skadelidt kan kræve udbetalt, når

den pågældende bliver pådraget en personskade.

Pådrages en skadelidt en personskade, der medfører en varig nedsættelse

af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågælden-

de krav på erhvervsevnetabserstatning. Erstatning for et sådant varigt tab

og/eller forringelse af skadelidtes erhvervsevne reguleres af §§ 5-9 i er-

statningsansvarsloven.

3.1.2.

Det er et helt grundlæggende princip i dansk erstatningsret, at man

som udgangspunkt alene skal have dækket det faktiske tab, man har lidt.

Af forarbejderne til erstatningsansvarsloven fra 1984 (lov nr. 228 af 23.

maj 1984) fremgår det i relation til reglerne om erhvervsevneerstatning, at

erstatningen skal være individuel og svare til det faktiske tab, jf. Folke-

tingstidende 1983-84, Tillæg A, sp. 63.

Reglerne om udmåling af erhvervsevnetabserstatning er således fastsat

med det sigte at sikre den mest retvisende fastsættelse af det økonomiske

tab en skadelidt pådrages, når en skade forårsager en varig nedsættelse af

erhvervsevnen.

Ved udmåling af erhvervsevnetabserstatningen tages der hensyn til skade-

lidtes muligheder for fremadrettet at skaffe sig indtægt ved at arbejde. Der

ses i den forbindelse på, hvilket arbejde som med rimelighed kan forlanges

af den pågældende henset til den pågældendes evner, uddannelse, alder og

muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning mv., jf. er-

statningsansvarslovens § 5, stk. 2. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i

procent (erhvervsevnetabsprocent) og er udtryk for størrelsen af den ind-

tægtsmæssige nedgang, som den skadelidte må forventes at ville få som

følge af skaden. Af lovens § 5, stk. 3, fremgår det, at der ikke ydes erstat-

ning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Efter erstatningsansvarslovens § 6 fastsættes erstatning for erhvervsevne-

tab til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf. § 7, ganget med er-

hvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og herefter ganget med 10. Erstat-

ningen kan højst udgøre 8.584.000 kr. (2014-niveau).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3.

Årslønnen har således i kraft af beregningsmetoden stor betydning

for den udmålte erstatning.

Årslønnen fastsættes som udgangspunkt til skadelidtes samlede erhvervs-

indtægt i det år, der gik forud for skadens indtræden, jf. erstatningsansvars-

lovens § 7, stk. 1.

Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- og ansættel-

sesforhold har gjort sig gældende, jf. § 7, stk. 2. Reglen skal anvendes, når

den seneste årsindtægt ikke svarer til værdien af den skadelidtes arbejds-

kraft på skadestidspunktet. Ved udøvelsen af skønnet efter stk. 2 vil der

indgå flere faktorer, herunder skadelidtes tidligere årsindtægt, skadelidtes

alder, skadelidtes forventede indtægt efter uddannelsens færdiggørelse og

eksisterende jobtilbudsordninger, jf. Folketingstidende 1984-83, Tillæg A,

sp. 94.

3.1.4.

For skadelidte, der ikke er fyldt 15 år, gælder særlige regler. Det

følger således af erstatningsansvarslovens § 8, at erstatningen for en skade-

lidt, der ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, fastsættes som et kapi-

talbeløb (normalårslønnen) ganget med méngraden, og herefter ganget

med 10. Kapitalbeløbet er fastsat ud fra den maksimale årlige erhvervsev-

netabserstatning i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 5, jf. §

17, stk. 6. Normalårslønnen udgør 393.500 (2014-niveau).

Erstatningsansvarslovens § 8 fik sit nuværende indhold i forbindelse med

en revision af erstatningsansvarsloven fra 2001 (lov nr. 463 af 7. juni 2001

om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til of-

re for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretø-

jer m.v.), hvor anvendelsesområdet for normalårslønnen i § 8 blev begræn-

set til skadelidte under 15 år.

For unge studerende, der er 15 år og derover, betød lovændringen, at års-

lønnen for denne gruppe af skadelidte i dag fastsættes efter lovens § 7, stk.

2, hvilket indebærer, at årslønnen i udgangspunktet fastsættes skønsmæs-

sigt som et udtryk for den økonomiske værdi af skadelidtes arbejdskraft på

skadestidspunktet. Dette svarer til, hvad der også efter den tidligere lov

havde været gældende for lønnede ungdomsuddannelser, jf. Folketingsti-

dende 1983-84, Tillæg A, sp. 96.

Af forarbejderne til lovændringen fremgår det, at såfremt der ikke er

grundlag for at kunne skønne over årslønnen i medfør af § 7, stk. 2, f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis skadelidte går i gymnasiet, vil den normalårsløn, der er nævnt i lovens

§ 8, kunne være vejledende. Det fremgår endvidere, at såfremt skadelidte

er under egentlig erhvervsrettet uddannelse, kan årslønnen for en nyud-

dannet lægges til grund ved fastsættelsen af årslønnen efter erstatningsan-

svarslovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende 2000-1, Tillæg A, sp. 3529.

Udgangspunktet for beregningen af erhervsevnetabserstatning til unge stu-

derende er således forskelligt afhængigt af, om der er tale om en gymna-

sieelev eller en elev under ”konkret erhvervsrettet uddannelse”, idet der for

førstnævnte tages udgangspunkt i normalårslønnen i mangel af grundlag

for at skønne, mens der for sidstnævntes vedkommende tages udgangs-

punkt i en skønsmæssigt fastsat årsløn, jf. herved også Højesterets dom af

15. august 2013, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

3.2. Arbejdsskadesikringsloven

3.2.1.

For skadelidte, der er optaget på en erhvervsuddannelse eller er-

hvervsgymnasial uddannelse, og som bliver pådraget en personskade, vil

den pågældende under visse omstændigheder også kunne være omfattet af

reglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14.

marts 2013 (arbejdsskadesikringsloven). Det gælder bl.a., hvis skaden er

sket under et praktikophold eller i forbindelse med undervisning under ar-

bejdspladslignende forhold (se hertil arbejdsskadesikringslovens § 3, stk.

1, nr. 2, og bekendtgørelse nr. 937 af 26. november 2003 om arbejdsskade-

sikring af uddannelsessøgende m.fl.).

Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven ydes på såkaldt objektivt grund-

lag, og det er således ikke en betingelse for erstatning, at arbejdsgiveren el-

ler andre har handlet ansvarspådragende (uagtsomt).

De almindelige erstatningsretlige regler, herunder erstatningsansvarsloven,

gælder imidlertid ved siden af arbejdsskadesikringsloven. Er arbejdsgive-

ren erstatningsansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige regler, kan

den skadelidte ud over kravet på arbejdsskadesikringsdækning rejse et er-

statningskrav mod arbejdsgiveren og kræve erstatning, udmålt efter erstat-

ningsansvarslovens regler. Det samme gælder, hvis en anden end arbejds-

giveren er ansvarlig for en skade, der pådrages skadelidte i arbejdstiden.

Her vil den skadelidte kunne rejse et krav om erstatning efter erstatnings-

ansvarsloven mod denne skadevolder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 77 nedsættes skadelidtes krav

mod den erstatningsansvarlige i det omfang, der er betalt eller er pligt til at

betale ydelser til den pågældende efter arbejdsskadesikringsloven. Et krav

om erstatning efter erstatningsansvarsloven (differencekrav) er således

subsidiært i den forstand, at det kun kan rejses i det omfang, kravet ikke

dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder bl.a. erstatning for

svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, idet disse erstatningsposter ikke

er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

I de situationer, hvor et erstatningskrav er omfattet af såvel arbejdsskade-

sikringsloven og erstatningsansvarsloven, vil der endvidere kunne rejses

differencekrav i de tilfælde, hvor udmålingsprincipperne efter erstatnings-

ansvarsloven fører til en højere erstatning end den, der fastsættes efter ar-

bejdsskadesikringsloven. Differencekrav kan bl.a. rejses i forhold til er-

hvervsevnetabserstatning.

4. Lovforslagets udformning

4.1.

I sager om udmåling af erhvervsevnetabserstatning til skadelidte, der

på skadestidspunktet er under uddannelse, medfører de gældende regler i

erstatningsansvarsloven, at fastsættelsen af skadelidtes årsløn er forskellig

afhængig af, hvilken type uddannelse der er tale om. Opgørelsen af årsløn-

nen har i kraft af udmålingsmetoden stor betydning for udmålingen af er-

statningen, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.1.

I forhold til nogle ungdomsuddannelser vil der således blive fastsat en er-

statning, der bl.a. er baseret på årslønnen ved det forventede job, som den

pågældende uddannelse vil føre til, mens der for andre uddannelser tages

udgangspunkt i normalårslønnen.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kan forskellen mellem den er-

statning, der udmåles til en gymnasieelev, og den erstatning, der udmåles

en elev under ”egentlig erhvervsrettet uddannelse”, være betydelig.

4.2.

Med henblik på i højere grad ved beregningen af erhvervsevnetab-

serstatning at sikre ligestilling mellem unge optaget på forskellige ung-

domsuddannelser foreslås det at justere beregningsprincipperne for udmå-

ling af erhvervsevnetabserstatning, jf. nærmere nedenfor.

Med den foreslåede ændring af erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, vil

reglerne i højere grad end i dag understøtte et uddannelsessystem, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ungdomsuddannelserne i større udstrækning ligestilles, og hvor man ikke

nødvendigvis kan siges at have valgt en endelig levevej, når man påbegyn-

der en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet.

Samtidig lægges der med lovforslaget op til at fastholde det grundlæggen-

de princip i dansk erstatningsret om, at en erstatning skal svare til det fak-

tiske tab, der er lidt, og som også har været baggrunden for at der i forhold

til lønnede uddannelser altid har været foretaget et skøn over årslønnen, jf.

nærmere ovenfor under pkt. 3.1.

4.3.

Det foreslås på den baggrund nærmere, at erstatningsansvarsloven

ændres, således at der ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning til

skadelidte, som er optaget på en gymnasial uddannelse eller på den grund-

læggende del af en erhvervsuddannelse, hvor der endnu ikke er sket en en-

delig specialisering, tages udgangspunkt i normalårslønnen i erstatningsan-

svarslovens § 8, medmindre der konkret er grundlag for at foretage et skøn

over den forventede fremtidige årsindtægt.

Med den foreslåede lovændring vendes udgangspunktet i forhold til i dag,

således at det fremover vil være hovedreglen, at der – både for skadelidte,

som er optaget på en gymnasial uddannelse og for skadelidte optaget på

den grundlæggende del af en erhvervsuddannelse – vil skulle tages ud-

gangspunkt i normalårslønnen i § 8, medmindre der i det konkrete tilfælde

er grundlag for at foretage et konkret og individuelt skøn.

Den foreslåede justering tager således sigte på at sikre, at det beregnings-

mæssige udgangspunkt er det samme for en elev på en gymnasial uddan-

nelse og en elev på den grundlæggende del af en erhvervsuddannelse.

Ved vurderingen af, om der er anledning til i det konkrete tilfælde at fravi-

ge udgangspunktet og fastsætte en skønsmæssig årsløn, er det afgørende,

om skadelidte må antages at have konkretiseret sit job-valg i en sådan

grad, at det er muligt at foretage et realistisk skøn over den forventede års-

løn.

4.4.

Det forudsættes med lovforslaget, at normalårslønnen anvendes i for-

hold til unge, der i årene efter folkeskolen på fuld tid er i gang med en ”ba-

sisuddannelse”, og hvor det kan være vanskeligt at foretage et skøn over

den indtægt, som den pågældende kunne have opnået, hvis skaden ikke var

indtrådt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Normalårslønnen vil således skulle anvendes i forhold til unge, der er op-

taget på en ungdomsuddannelse, der kan være kompetencegivende i for-

hold til videregående uddannelser, som de gymnasiale uddannelser, men

også andre bredere grunduddannelser, hvor den unge endnu ikke er så

langt i forløbet, at der kan siges at være foretaget et egentligt valg af leve-

vej. Det vil eksempelvis være tilfældet for unge, der er optaget på grund-

forløbet på en erhvervsuddannelse, og endnu ikke har foretaget en egentlig

specialisering.

Er den pågældende studerende derimod i gang med hovedforløbet på en

erhvervsuddannelse eller i gang med en videregående uddannelse, vil

skønsreglen i erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, fortsat skulle anvendes.

Endvidere vil der også fremover fortsat kunne være anledning til at foreta-

ge et sådant skøn, hvis der er tale om et mere individuelt tilrettelagt ud-

dannelsesforløb, eller at skadelidtes helt konkrete forhold i særlige tilfælde

føre til, at der må foretages en skønsmæssig fastsættelse af årslønnen.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skadelidte er optaget på grundforløbet

på en erhvervsuddannelse, men allerede på dette tidspunkt har valgt at ind-

gå en egentlig uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, med henblik på at færdig-

uddanne sig som eksempelvis frisør, elektriker, kok eller et andet konkret

erhverv, og sagens omstændigheder i øvrigt understøtter, at den pågælden-

de har truffet et egentligt valg af fremtidig beskæftigelse. Det samme kan

være tilfældet, hvis skadelidte i flere år har været ude af uddannelsessy-

stemet og herefter optages på en erhvervsuddannelse. Skadelidtes alder og

øvrige uddannelsesmæssige forløb kan således indgå ved vurderingen af,

om der skal anvendes en skønsmæssigt fastsat årsløn ved beregning af er-

statningen.

Endvidere vil der i de tilfælde, hvor der ikke er tale om studie på fuld tid,

som udgangspunkt skulle foretages en årslønsfastsættelse svarende til den

faktiske årsløn den pågældende oppebærer, jf. § 7, stk. 1.

Der vil således fortsat – som det er tilfældet i dag – skulle fastsættes en

skønsmæssig årsløn, når der konkret er anledning hertil, og skønnet vil –

på samme måde som det er tilfældet i dag – kunne føre til fastsættelse af

en mindre erstatning end den, der ville være kommet til udbetaling, hvis

normalårslønnen i § 8 var blevet lagt til grund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lovforslaget søges det imidlertid sikret, at unge mennesker, der på-

drages et erhvervsevnetab, mens de er i den tidlige del af deres uddannel-

sesforløb, som udgangspunkt tilkendes den samme erhvervsevnetab-

serstatning, uanset hvilken generel ungdomsuddannelse de er optaget på.

Lovforslaget ændrer ikke ved den berørte persongruppes adgang til erstat-

ning efter arbejdsskadesikringsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til § 7, stk. 2, 2.

pkt.) og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige af betydning. Dog kan det ikke udelukkes, at de ændrede bereg-

ningsprincipper kan få betydning for erstatningsudbetalingerne efter offer-

erstatningsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsnet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil medføre merudgifter i forbindelse med erstatningsudbeta-

linger i henhold til ansvars- og ulykkesforsikringsordninger, hvor den til-

skadekomne er optaget på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvor de

nuværende beregningsprincipper ville have ført til fastsættelse af en min-

dre årsløn end normalårslønnen efter § 8, og hvor erstatningen med lovæn-

dringen vil blive fastsat på baggrund af normalårslønnen.

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. juli 2014 til den 22. au-

gust 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,

Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copen-

hagen Business School, Juridisk Institut, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Forsikring & Pension, FTF, 3F, HK-Landsklubben Dan-

marks Domstole, Håndværksrådet, IT-branchen, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug &

Fødevarer, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-

organisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Patienterstatningen,

Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Syddansk Uni-

versitet, Juridisk Institut.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekven- Negative

konsekven-

ser/mindre udgifter

ser/merudgifter

Økonomiske konse- Ingen

Visse mulige merudgif-

kvenser for stat,

ter i forbindelse med er-

kommuner og regio-

statningsudbetalinger ef-

ner

ter offererstatningsloven

og lov om klage- og er-

statningsadgang inden

for sundhedsvæsnet.

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige kon-

sekvenser

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Ingen af betydning.

Ingen

Lovforslaget berører ikke EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§7, stk. 2, 2. pkt.)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beregningsprincipperne for er-

hvervsevnetabserstatning til skadelidte, der på skadestidspunktet er optaget

på en gymnasial uddannelse eller på den grundlæggende del af en er-

hvervsuddannelse, ændres, således at der ved beregningen af erstatningen

tages udgangspunkt i normalårslønnen i erstatningsansvarslovens § 8 (der

ikke foreslås ændret), medmindre der konkret er baggrund for at skønne

over årsindtægten i medfør af bestemmelsens 1. pkt.

I forhold til den gældende retstilstand indebærer den foreslåede bestem-

melse, at udgangspunktet vendes, således at det vil være hovedreglen, at

der – både for skadelidte, som er optaget på en gymnasial uddannelse, og

for skadelidte, som er optaget på den grundlæggende del af en erhvervsud-

dannelse – vil skulle tages udgangspunkt i normalårslønnen i § 8 (393.500

kr. (2014-niveau)).

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene skadelidte, der er optaget en

gymnasial uddannelse eller den grundlæggende del af en erhvervsuddan-

nelse. Bestemmelsen omfatter derimod ikke skadelidte, der er i gang med

hovedforløbet på en erhvervsuddannelse eller i gang med en videregående

uddannelse. I forhold til sådanne skadelidte ændres der ikke på de hidtil

gældende regler. Hovedreglen vil for denne gruppe således fortsat være, at

der i medfør af lovens § 7, stk. 2. 1. pkt., skønnes over årslønnen med ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangspunkt i skadelidtes forventede indtægt efter uddannelsens færdiggø-

relse.

Udgangspunktet om anvendelse af normalårslønnen i lovens § 8 kan fravi-

ges, hvis der i det konkrete tilfælde er grundlag for at foretage et konkret

og individuelt skøn over årslønnen.

Ved vurderingen af, om der er anledning til i det konkrete tilfælde at fravi-

ge udgangspunktet og fastsætte en skønsmæssig årsløn, er det afgørende,

om skadelidte må antages at have konkretiseret sit job-valg i en sådan

grad, at det er muligt at foretage et realistisk skøn over den forventede års-

løn.

Normalårslønnen forudsættes at skulle anvendes i forhold til unge, der i

årene efter folkeskolen på fuld tid er i gang med en ”basisuddannelse”, og

hvor det kan være vanskeligt at foretage et skøn over den indtægt, som den

pågældende kunne have opnået, hvis skaden ikke var indtrådt. Normalårs-

lønnen vil således skulle anvendes i forhold til unge, der er optaget på en

ungdomsuddannelse, som kan være kompetencegivende i forhold til vide-

regående uddannelser, som de gymnasiale uddannelser, men også andre

bredere grunduddannelser, hvor den unge endnu ikke er så langt i forløbet,

at der kan siges at være foretaget et egentligt valg af levevej. Det vil ek-

sempelvis være tilfældet for unge, der er optaget på grundforløbet på en

erhvervsuddannelse, og endnu ikke har foretaget en egentlig specialisering.

Tilkendegivelser, praktikophold, uddannelsesplaner og lignende i løbet af

uddannelsens grundlæggende del kan ikke isoleret set føre til, at udgangs-

punktet om, at normalårslønnen i § 8 lægges til grund ved beregningen,

fraviges.

Der vil derimod være grundlag for at fravige udgangspunktet og anvende

en skønsmæssigt fastsat årsløn i medfør af § 7, stk. 2, 1. pkt., hvis den ska-

delidte har indgået en konkret uddannelsesaftale i henhold til lov om er-

hvervsuddannelser, eller hvis der er tale om individuelt tilrettelagt uddan-

nelse, herunder et uddannelsesforløb, hvortil der er knyttet særlige vilkår,

eksempelvis om visitation.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skadelidte er optaget på grundforløbet

på en erhvervsuddannelse, men allerede på dette tidspunkt har valgt at ind-

gå en egentlig uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, med henblik på at færdig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddanne sig som eksempelvis frisør, elektriker, kok eller et andet konkret

erhverv, og sagens omstændigheder i øvrigt understøtter, at den pågælden-

de har truffet et egentligt valg af fremtidig beskæftigelse. Det samme kan

være tilfældet, hvis skadelidte i flere år har været ude af uddannelsessy-

stemet og herefter optages på en erhvervsuddannelse. Skadelidtes alder og

øvrige uddannelsesmæssige forløb kan således indgå ved vurderingen af,

om der skal anvendes en skønsmæssigt fastsat årsløn ved beregning af er-

statningen.

Endvidere vil der i de tilfælde, hvor der ikke er tale om studie på fuld tid,

som udgangspunkt foretages en årslønsfastsættelse svarende til den fakti-

ske årsløn den pågældende oppebærer, jf. § 7, stk. 1.

Der vil således fortsat – som det er tilfældet i dag – skulle fastsættes en

skønsmæssig årsløn, når der konkret er anledning hertil, og skønnet vil –

på samme måde som det er tilfældet i dag – kunne føre til fastsættelse af

en mindre erstatning end den, der ville være kommet til udbetaling, hvis

normalårslønnen i § 8 var blevet lagt til grund.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Loven finder alene

anvendelse på skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten. Loven skal derfor

ikke gælde – eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft – for Færø-

erne. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts

2014, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 7.

Som årsløn regnes skade-

lidtes samlede erhvervsindtægt i

det år, der går forud for datoen for

skadens indtræden.

Stk. 2.

Årslønnen fastsættes dog

efter et skøn, når særlige indtægts-

eller ansættelsesforhold eller andre

særlige forhold har gjort sig gæl-

§ 7, stk. 2,

indsættes som

dende.

pkt.:

”For en skadelidt, som er optaget

på en gymnasial uddannelse eller

på den grundlæggende del af en er-

hvervsuddannelse, fastsættes års-

lønnen på baggrund af normalårs-

lønnen i lovens § 8, medmindre der

konkret er grundlag for at foretage

et skøn i medfør af 1. pkt.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold til-

siger.