SAMMENFATNINGVold og chikane uden for tjenesten er et udbredt problem for landets fængselsbetjente.Det er den overordnede konklusion i denne rapport, der gennemgår resultaterne af en spørge-skemaundersøgelse, som Fængselsforbundet har gennemført blandt sine medlemmer.Hvert tredje medlem svarer i undersøgelsen, at han eller hun er blevet chikaneret af indsatte i fritiden.Samme andel – altså hver tredje – oplever, at chikanerne er et stigende problem.Undersøgelsen viser også, at et meget stort antal medlemmer undlader at indberette det, når debliver udsat for chikane. Der er altså et betydeligt mørketal. Nogle anfører, at det er en del af jobbet.Andre at indberetninger ikke bliver behandlet seriøst. Desuden peger nogle betjente på, at de vælgerat holde chikanerne for sig selv for at undgå gentagelser.Hvad kan man gøre ved problemet? Et stort antal medlemmer foreslår strafskærpelser. Desuden pegermedlemmerne på, at Kriminalforsorgen bør tage problemet mere alvorligt og styrke procedurerne forindberetning.At der er tale om et problem, som berører mange understreges af, at medlemmerne har skrevet over500 kommentarer og forslag i undersøgelsens kommentarfelter.

INDLEDNINGI august 2013 blev en kvindelig politiansat udsat for grov chikane. Kvinden var ikke på arbejde.Alligevel blev hun antastet af to mænd på gaden i Århus, som kastede flasker ind ad kvindensbilrude og kørte ind foran hendes bil, hvorved hun var tæt på at forulykke.Politiforbundet kritiserede efterfølgende lovgivningen på området. Ifølge forbundets formand,Claus Oxfeldt, yder lovgivningen ikke tilstrækkelig beskyttelse af politiansatte, som chikaneresi fritiden. Formanden påpegede, at straffen ikke bør være mindre, blot fordi en politibetjent bliverchikaneret i fritiden fremfor i arbejdstiden.Som et udslag af medieomtalen besluttede Rigspolitiet og Politiforbundet at gå sammen om atundersøge omfanget af chikanesager.Også i Kriminalforsorgen oplever medarbejderne chikane. Der findes dog ikke statistik, sombelyser problemet. Fængselsforbundet har derfor valgt at undersøge problemets omfang.Denne rapport er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets medlemmer.

METODEFængselsforbundet udsendte et elektronisk spørgeskema til sine medlemmer den 12. september 2013.Forbundets medlemmer arbejder enten som fængselsbetjente, værkmestre eller ledere i Kriminalforsorgensinstitutioner.Spørgeskemaet blev sendt til det enkelte medlem via Fængselsforbundets lokale tillidsrepræsentanterpå tjenestestederne. Potentielt kunne 3.107 medlemmer have modtaget undersøgelsen. Af hensyn tildeadline på forbundets fagblad var svarfristen dog kun fem dage. Den korte frist betød, at det ikke varalle tillidsrepræsentanter, som nåede at videresende spørgeskemaet til medlemmerne. Alligevel har 827medlemmer besvaret undersøgelsen.

Respondenterne fordeler sig med 35 procent fra arresthuse, 36 procent fra lukkede fængsler, 25procent fra åbne fængsler og 3 procent fra andre institutioner. Besvarelserne repræsenterer såledeset bredt udsnit af Kriminalforsorgens tjenestesteder.Det kan indvendes, at medlemmer der har oplevet chikane, vil have større tendens til at svare påundersøgelsen. Spørgeskemaet er dog udsendt med teksten: ”Rundspørge blandt medlemmerne” iemnefeltet. Det blev altså ikke indikeret, hvilket problem undersøgelsen behandlede. FængseIsfor-bundet understregede desuden i den indledende tekst til undersøgelsen, at formålet var at undersøgeproblemets omfang. Forbundet har altså ikke appelleret til, at det især var chikaneramte, som skullesvare.Undersøgelsen er desuden besvaret af alle forbundets faggrupper, hvoraf nogle i mindre grad er irisikozonen for at blive ramt af chikane.

OMFANG34 procent af respondenterne svarer ja til, at de er blevet chikaneret af indsatte i deres fritid.66 procent svarer nej.Hver tredje har dermed oplevet chikane. Der er altså stor risiko for, at man som fængselsbetjentbliver udsat for chikane i løbet sin karriere i Kriminalforsorgen.Andelen på 34 procent fordeler sig på 27 procent, som har oplevet enkelte tilfælde og 7 procent,som har oplevet flere chikaner.Eksempelvis fortæller et medlem om to tilfælde. Første gang blev medlemmet passet op ved sinbil på Nørrebro i København. Anden gang var det sammen med familien: ”Vi mødte en indsat,der genkendte mig. Han råbte af mig med alle skældsord, der findes. Mine børn var bange for, athan skulle overfalde mig. Jeg sagde intet og gik videre med min familie og sagde til dem, at deikke måtte kigge på ham.”

BEVIDST CHIKANE:

At der er stor risiko for chikane, hænger måske sammen med, at fængsels-betjente kommer tæt ind på livet af de kriminelle. Det er en del af jobbet at tale med de indsatteog hjælpe dem videre. Og eftersom fængselsbetjente udfylder en dobbeltrolle – de fuldbyrderbåde straf og sikrer resocialisering – er der risiko for, at der opstår konflikter i løbet af den tid,man er sammen.Når en fængselsbetjent bliver chikaneret i civil, kan det således være gamle konflikter, der skalhævnes. Det bærer mange episoder præg af. Hvis bandemedlemmer for eksempel kører forbi enbetjents hjem adskillige gange, er det udtryk for en bevidst handling.

TILFÆLDIG CHIKANE:

I andre tilfælde er chikanerne tilfældige. Det gælder de episoder, hvoren betjent møder en tidligere indsat på gaden. Her er det ikke nødvendigvis en personlig konflikt,der udmøntes. Det kan også være udtryk for en generel antipati mod Kriminalforsorgen.Om det er gamle konflikter, der skal hævnes eller generel modvilje, kan være forskelligt frachikane til chikane, men arbejdet som fængselsbetjent – hvor man er sammen med de kriminelleover en lang periode – rummer en iboende risiko for, at chikanerne opstår.

POSITIV RESPONS:

Der er også gode aspekter ved at arbejde tæt sammen med de indsatte.Det bliver understreget af nogle medlemmer i undersøgelsen. De skriver, at de aldrig er blevetchikaneret, og at de kun oplever positiv respons, når de møder tidligere indsatte på gaden.

Blandt den tredjedel af respondenterne, som vurderer, at der i dag er flere chikaner i forhold tiltidligere, er der en række bud på, hvorfor udviklingen går i den forkerte retning.

HÅRDERE KLIENTEL:

Flere peger på, at udviklingen afspejler, at klientellet i fængsler og arresthuseer blevet hårdere, mere voldeligt og at de har flere sammensatte problemer i forhold til tidligere. Etmedlem skriver: ”Der bliver generelt mindre og mindre respekt for vores virke blandt de kriminelleog tidligere indsatte. Der hersker en forråelse i vores system.”

ROCKERE OG BANDEMEDLEMMER:

Medlemmerne peger på, at der i dag sidder mange rockereog andengenerationsindvandrere, som sætter sig på magten i fængslerne, styrer narkosalget medvidere. I nogle tilfælde fortsætter de indsattes konflikter med de ansatte efter afsoningen. Et medlemskriver: ”Når bandeproblematikken rykker ud fra fængslerne og hjem til personalets private adresser,begynder problemet at blive for stort. Jobbet bliver sværere at retfærdiggøre overfor ens familie.”

STRENGERE RESTRIKTIONER:

Der er også medlemmer, som peger på, at reglerne for hvad deindsatte må og ikke må, er blevet skærpet: ”Jeg oplever strengere restriktioner, mere indelukkethed,ingen telefonering og så videre, som skaber flere og flere konflikter mellem ansatte og indsatte,”skriver et medlem.

VERBALE OVERFALD:

Et kvindeligt medlem beskriver et typisk eksempel på et verbalt overfald.Hun fortæller, at hun var på vej hjem fra biografen med nogle venner, da en bil kom kørende: ”Dekan se, at det er mig. Der bliver råbt, at jeg er en luder.”

VOLD:

Voldelige overfald er trods alt sjældne, men der er fængselsbetjente, som oplever det.Et medlem skriver: ”Han tager fat oven på hovedet af mig og går bag om ryggen på mig, samtidigmed at han holder fast i mit hoved. Han vil brække halsen på mig. Sagen ender i retten, hvor hanfår en dom.”

ANDET:

I kategorien ’andet’ er der mange medlemmer, som har oplevet hærværk. For eksempelhærværk mod bil, cykel eller hus. Et medlem skriver, at han på et tidspunkt fik smadret alle ruderi sin bolig.Der er også flere, som er blevet forfulgt: ”Jeg oplevede, at en bil vendte om og fulgte langsomtefter mig. Jeg var på cykel i uniform,” skriver et medlem. En anden skriver: ”Jeg måtte løbe oggemme mig, indtil de ikke kunne finde mig.”Andre har oplevet psykisk chikane som at få tilsendt en patron, ondskabsfulde blikke på gadenog at personer kører langsomt forbi deres hus.

INDBERETNINGAt hvert tredje medlem har oplevet chikane i fritiden, viser, at der er tale om et udbredt problem.I det lys er det overraskende, at problemet hidtil har virket begrænset.En årsag kan være, at mange fængselsbetjente holder chikanerne for sig selv. Denne forklaringunderstøttes i undersøgelsen: 87 procent af de respondenter som er blevet chikaneret, svarer, at dehar undladt at indberette det.Der er altså et betydeligt mørketal. Et stort antal af chikanerne bliver ikke anmeldt eller registreret,og kommer hverken til ledelsens eller offentlighedens kendskab.

Medlemmerne angiver en række årsager til, at de undlader at indberette chikanerne.

EN DEL AF JOBBET:

For det første bemærker en del, at de anser chikanerne som en del af jobbet.Denne formulering – ’en del af jobbet’ – bruges af adskillige medlemmer i undersøgelsen uafhængigtaf hinanden. Der er altså en opfattelse af, at man skal kunne acceptere en vis grad af chikaner: ”Maner jo ikke en tøsedreng,” skriver et medlem. En anden: ”Man vil ikke tabe ansigt.”

ANGST FOR REPRESSALIER:

Årsagen til at fængselsbetjente undlader at indberette chikaner, kanogså være frygt for at chikanerne gentager sig. Det påpeger adskillige medlemmer i undersøgelsen.De vælger at tie om chikanerne for at beskytte sig selv og familien. Et medlem beskriver det på dennemåde: ”Hvis det er folk fra lokalsamfundet, som man jævnligt støder på, er man ikke interesseret iførst at vidne mod dem i retten og derefter møde dem med sine børn på gågaden.”

En anden skriver: ”Bange for, at det vender tilbage i hårdere chikane”. En tredje: ”Ønsker ikke yder-ligere chikaner og trusler på grund af en politianmeldelse”En medvirkende årsag til mørketallet er altså, at man vægter hensynet til egen sikkerhed højereend hensynet til retfærdigheden.

INGEN EFFEKT:

Et tredje argument, som anvendes, er, at det ikke nytter at indberette chikanerne.Ledelsen tager ikke problemstilingen alvorlig og chikanerne får ikke konsekvens. Gerningsmandenbliver alligevel ikke pågrebet.Flere medlemmer appellerer til Kriminalforsorgen om at gøre mere ved problemet. For eksempelved at styrke registreringen. ”Ledelsen bør tage henvendelserne seriøst og ikke latterliggøre kol-legaer, som har været udsat for chikaner,” skriver et medlem. En anden skriver: ”Vi er generelt fordårlige til at dokumentere arbejdsrelaterede stresssituationer.”

GRÆNSERNE SKRIDER:

At lederne ikke reagerer, kan hænge sammen med, at omgangsformerneer hårde i fængsler og arresthuse. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, hvor grænserne skalgå. Et medlem skriver: ”Tonen i vores arbejde med de indsatte vænner én til, at man ikke skal tagedet alvorligt. Man får at vide, man ikke skal være sart.”Ifølge medarbejderne forventer ledelsen altså, at medarbejderne accepterer chikanerne i et vistomfang.

FORSLAGHvad kan man gøre for at begrænse problemet? 180 medlemmer er kommet med forslag tildette spørgsmål i undersøgelsen.

STRAFSKÆRPELSER:

Den største andel af respondenterne foreslår strafskærpelser. Det skriverover 60 medlemmer. En betjent formulerer det på denne måde: ”Vi skal have sikkerhed for,at gerningsmanden bliver dømt. At det nytter noget. Vi skal kunne se, at systemet virker. Derskal være en hård straf for at intimidere, true eller udøve vold imod fængselsbetjente i fritiden.”En anden skriver: ”Vi skal ikke finde os i at blive tilråbt eller antastet eller på anden måde for-ulempet i vores fritid.”Der er altså mange medlemmer, som er enige i kravet om strafskærpelser, der blev rejst afPolitiforbundet i sommer. Et krav som Fængselsforbundet efterfølgende har anført bør gældefor alle offentligt ansatte, som arbejder med denne risiko.

PRAKTISKE FORHOLDSREGLER:

Et andet forslag, som flere medlemmer fremfører, er merepraktisk anlagt. Det går på, at fængselsbetjente ikke bør bære uniform på vej til og fra arbejde.Flere foreslår simpelthen, at der bør være en regel om, at det uniformerede personel først måtage arbejdstøjet på, når de er på arbejdspladsen.Der er også medlemmer, som foreslår, at kriminelle ikke bør afsone i den by, hvor de bor, dadet meste personale bor tæt ved deres arbejdsplads. Forslaget vil dermed minimere risikoenfor, at afsonerne møder de ansatte, når de er på fri fod igen.

TAG PROBLEMET SERIØST:

Desuden er der mange fængselsbetjente, som foreslår, atledelsen tager problemet mere alvorligt, når chikanen er sket: ”Jeg har haft en episode, hvorledelsen på fængslet slog det hen eller bagatelliserede det, hvorefter jeg selv anmeldte det tilpolitiet, som tog det mere seriøst,” skriver et medlem.Samtidig foreslår medlemmerne, at der skal være bedre procedurer for indberetning. Flereforeslår muligheden for at indberette anonymt eller til et centralt sted uden om deres nærmesteleder.

BEDRE AFSONINGSFORHOLD:

Endelig er der en række medlemmer, som peger på, at mangekonflikter kunne undgås, hvis de indsatte fik bedre afsoningsforhold.”Jo mere indsatte er spærret inde, jo mere føler de et had til systemet. Meget af fængselsbetjentenestid går med at låse ind og ud, sagsbehandling og registrering. Alt dette er med til at skabe had tilbetjente, som bare passer deres arbejde,” lyder det i en kommentar.Og mere ensartede afsoningsregler vil være med til at forhindre konflikterne: ”Det er vigtigt, at alleafsoner efter samme regler, at der er mere tid til at tale med de indsatte og at de indsatte harmere fritid under ordnede forhold, så de ikke brænder sammen.”Pointen er altså, at man ved at styrke den dynamiske sikkerhed vil begrænse antallet afkonflikter mellem ansatte og indsatte både i og uden for Kriminalforsorgens institutioner.

Der er mange af Fængselsforbundets medlemmer, som har benyttet muligheden for at kommentere ispørgeskemaundersøgelsen. I alt er der over 500 kommentarer og forslag.HER ER ET UDVALG AF MEDLEMMERNES KOMMENTARER:Har oplevet at blive råbt efter og efterfølgendeefterfulgt i bil efter at have tanket min bil på entankstation.Fået smadret min bil på hjemmeadresse.Var ude at handle, da en tidligere indsat råber op imit hoved: SVIN.Har engang fået en 9 mm patron som trussel.10 - 12 motorcykler med Bandidos kører megetlangsomt forbi huset, vi bor i.Dødstrusler fra en person der kunne min adresseog nummerplade i hovedet.Forsøg på påkørsel.Blevet ringet op på telefon privat.Psykisk vold.En nedstirren mod mig, min kone og spædbarn påpå en S-togsstation. Han gik målrettet imod os, såjeg var nødt til at sende familien i forvejen og selvblive stående.Håndtegn til at få skåret halsen over.Telefonopkald til familien.Sexchikane.Spyt.Hærværk, smadret bilrude. Dør sparket ind tilkælderrum. Råb fra forbipasserende “fuckingnøglerasler” eller “skide blå skjorter”.Skældsord.Brosten gennem samtlige vinduer i mit hus, mensjeg var hjemme. Samt verbale trusler når jeg harmødt indsatte. Foruden at være forsøgt fulgt hjemaf rockergrupperinger.Truet til at forsvinde, ellers vil jeg blive båret væk ien sort plastikpose.Især træls dengang to mødte op på min bopæl,og da jeg ledsaget af hustru og skubbende medbarnevogn blev lovet øretæver og tæsk.Måtte søge tilflugt i en butik med min tre-årigesøn.Har ved flere tilfælde haft mine børn med, hvor jegblev groft chikaneret/truet.Er to gange blevet råbt ad af tidligere indsatte, dajeg var med min familie på Bakken.Jeg var på vej hjem fra biografen med venner. Enbil med en masse kommer kørende. De kan se,det er mig. Der bliver råbt, at jeg er en luder.Fået skåret dæk op på tjenestested, og fleregange verbale trusler.Psykisk chikane, hvor fire-fem stykker i tre årkørte forbi og holdt øje med familiens hus. Der varskriftlige og mundtlige trusler om nedbrænding afhuset, og at jeg skulle rammes økonomisk.Ødelagt cykel.En tidligere indsat var meget pågående en i afteni byen. Ikke på en flirtende måde, men på entruende måde.Forfulgt at tidligere indsat i et indkøbscenter.

INDHOLDSFORTEGNELSE

FIGUR 1.

FIGUR 2.