REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Forskningskontorets rapport "Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer. En kortlægning af tiltag under rammemodellen", fra justitsministeren

RESUMÉDenne rapport omhandler en kortlægning af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer, derønsker at forlade deres kriminelle miljø. Baggrunden er, at regeringen i 2011 lancerede en nationalrammemodel – ’En Vej Ud!’ – for myndighedernes koordinering af sådanne indsatser. Det er exit-medarbejdernes erfaringer med implementeringen og indholdet af de indsatser, som er relateret tildenne rammemodel, der her beskrives. Der skal senere gennemføres en egentlig evaluering af tilta-genes effekt i forhold til kriminalitet og fortsat kontakt med rocker/bandemiljøet.Kortlægningen er baseret på skriftligt materiale vedrørende myndighedernes exit-indsatser og påinterview med samtlige centrale exit-medarbejdere i de lokale exit-enheder i politikredsene og iDirektoratet for Kriminalforsorgen samt på interview med exit-medarbejderne i fem kommuner iforskellige politikredse. Disse kommuner er udvalgt, fordi de enten har erfaring med mange sagerog/eller arbejder med særlige exit-tiltag. Herudover er exit-indsatserne drøftet med Rigspolitietsexit-sekretariat og med personer, der enten har forladt en kriminel gruppering, eller som ønsker atgøre det.Det skal indledningsvis nævnes, at dét at hjælpe rockere og bandemedlemmer til at forlade dereskriminelle miljø er en ny metode til bekæmpelse af kriminalitet. Kortlægningen vedrører således enganske ny form for indsats og nye arbejdsformer, der stadig er under udvikling. Indsatsen vedrørerendvidere en særlig målgruppe, der ikke mindst på grund af sikkerhedsmæssige problemstillingerkræver meget hurtig hjælp. De har samme behov som andre for hjælp til bolig, forsørgelse m.v.,men de har dog ofte behov for at få det hurtigere, hvilket gør myndighedssamarbejdet omkring exitsærligt svært.Kortlægningen af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer i politikredsene viser:At der med undtagelse af Bornholm, hvor der ikke er nogen rocker/bandegrupperinger, eretableret lokale exit-enheder i samtlige politikredse.At indsatsen i fire politikredse alene omfatter rockere og bandemedlemmer, mens målgrup-pen i de øvrige er udvidet til også at omfatte personer tæt på miljøerne.At exit-deltagernes behov er meget forskellige, da nogle er næsten selvhjulpne, mens andrehar brug for intensiv psykologbehandling og markante sikkerhedsforanstaltninger.At deltagernes motivation for at få hjælp kan være meget kortvarig, og at det bl.a. derfor ervigtigt, at myndighederne kan handle hurtigt i sagerne.At myndighedssamarbejdet vanskeliggøres af, at der ikke altid er enighed om ansvarsforde-lingen og om økonomi, men at det er afgørende for indsatsen, at den er baseret på et samar-bejde.At det er vigtigt, at myndighedernes frontmedarbejdere ved, hvad exit er, og hvem af dereskollegaer, de skal kontakte, når de får en henvendelse fra en borger, der ønsker at indgå.2

At det er nødvendigt, at medarbejderne har viljen og evnen til at finde alternative løsninger,da de gængse arbejdsgange ikke altid er til, at exit-indsatsen kan lade sig gøre.At det fremmer indsatsen at have mange sager, så de involverede myndigheder oparbejderen vis ekspertise i håndteringen af dem.At det hæmmer indsatsen, hvis det hver gang er nye kommunale medarbejdere, der skal be-handle sagerne, og hvis de ikke har beslutningskompetence.At der er store lokale forskelle i myndighedernes organisering og fokus på exit, således atrockere og bandemedlemmer ikke har samme muligheder for at indgå.At sådanne forskelle kan gøre det vanskeligt at relokalisere personer i exit, der af sikker-hedsmæssige årsager og risikoen for tilbagefald ikke kan opholde sig i nærheden af derestidligere miljø.At der er behov for fælles metodeudvikling, så politikredsene og kommunerne ikke hverisær udvikler et lukket system, som andre kan have vanskeligt ved at navigere i.At der er behov for at tydeliggøre succeskriterierne, så alle parter er enige om, hvad det er,exit-indsatsen skal kunne, herunder hvem der skal kunne indgå i den.

Kortlægningen af exit-indsatsen for rockere og bandemedlemmer i kriminalforsorgen viser:At indsatsen er målrettet rockere og bandemedlemmer i kriminalforsorgens institutioner.At formålet er at støtte dem i deres beslutning om at forlade miljøerne ved at give mulighedfor en normaliseret afsoning samt et målrettet, individuelt mentorforløb.At varetægtsfængslings- eller afsoningsperioden er et godt tidspunkt at introducere exit tilrockere og bandemedlemmer på, da de da er særligt motiverede.At det er en udfordring at finde egnede fængselspladser til klienter i exit, da det i forvejen ervanskeligt at placere indsatte ud fra sikkerhedshensyn og på grund af højt belæg.At det derfor er svært at tage hensyn til nærhedsprincippet, selv om nærhed til familien kanvære vigtigt for at fastholde klienterne i beslutningen om at ændre deres liv.At deltagerne ofte har behov for støtte og hjælp til at ændre adfærd i fængslerne, da ad-færdsændringen betyder, at de skal ’afvæbne’ sig over for de andre indsatte.At kriminalforsorgen koordinerer myndighedssamarbejdet i exit-indsatsen, mens klienterneopholder sig i deres institutioner, men at det efter endt afsoning er op til de lokale exit-enheder i politikredsene at fortsætte.At kriminalforsorgen og de lokale exit-enheder ikke i alle tilfælde er enige om klienternesegnethed m.v., hvilket betyder, at en person i exit under afsoning ikke nødvendigvis kanindgå i exit på fri fod og vice versa.

Rapporten indeholder desuden en kortlægning af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer ide øvrige nordiske lande. Denne er baseret på skriftligt materiale. Af kortlægningen fremgår, atmyndighederne i de andre lande ikke har en fælles national strategi specifikt for exit-indsatser, menat der i Sverige og i Norge findes forskellige lokale initiativer, der bl.a. via et koordineret myndig-hedssamarbejde skal gøre det muligt for medlemmer af kriminelle grupperinger at få støtte og hjælptil at forlade grupperingerne. Herudover har Politidirektoratet og Kommunesektorens Organisation(KS) i Norge udarbejdet en vejledning til politi og kommuner om bekæmpelse af kriminelle motor-cykelklubber.I Göteborg samarbejder en lang række myndigheder om en koordineret exit-indsats, og erfaringernesvarer i høj grad til dem, der fremhæves i den mere minutiøse gennemgang af de danske indsatser.På baggrund af erfaringerne fra både Sverige og Norge anbefales brugen af mentorer eller lignende,som kan støtte og motivere afhopperne og bistå dem i deres kontakt til myndighederne. Generelt harbegge lande gode erfaringer med mentorer, der har en fortid i kriminelle miljøer. De bør dog væretilknyttet en institution, så kvaliteten af deres arbejde kan sikres.I Finland og Island er der ingen formelle exit-indsatser for medlemmer af kriminelle grupperinger,da problemerne med sådanne grupperinger er begrænsede i disse lande.

INDHOLDResumé ................................................................................................................................................. 21.2.3.Indledning .................................................................................................................................... 7Data og metode ............................................................................................................................ 7Exit-indsatser i politikredsene ...................................................................................................... 83.1.3.2.3.3.3.4.3.5.4.Lokale exit-enheder ............................................................................................................... 8Målgruppen for exit ............................................................................................................... 9Visitation og egnethedsvurdering ........................................................................................ 10Samarbejdsaftale om exit .................................................................................................... 11Beskrivelse af indsatserne ................................................................................................... 12

Exit-indsatser i kriminalforsorgen ............................................................................................. 134.1.4.2.4.3.4.4.4.5.Målgruppe ........................................................................................................................... 13Visitation og egnethedsvurdering ........................................................................................ 14Samarbejdsaftale om exit .................................................................................................... 14Beskrivelse af indsatserne ................................................................................................... 15Koordinering med de lokale exit-enheder ........................................................................... 16

Erfaringer fra exit-indsatserne ................................................................................................... 175.1.5.2.5.3.Diskussion om målgruppen ................................................................................................. 17Proaktiv eller reaktiv tilgang ............................................................................................... 18Samarbejdet mellem myndigheder ...................................................................................... 19Ansvar, ejerskab og kultur ........................................................................................... 19’Smidige løsninger i et usmidigt system’...................................................................... 20Personafhængige løsninger.......................................................................................... 22Relokalisering og overdragelse af sager ..................................................................... 23

1. INDLEDNINGDen 13. april 2011 lancerede den daværende danske regering en rammemodel for myndighederneskoordinering af indsatser for rockere og bandemedlemmer, der ønsker at forlade deres kriminellemiljø (Justitsministeriet 2011). Af rammemodellen fremgår det:Hvis man er kommet på afveje og endt som medlem i en bande- eller rocker-gruppering, men er motiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet, såskal samfundet kunne tilbyde en vej ud (s. 3).At hjælpe rockere og bandemedlemmer til at forlade deres kriminelle miljø er en relativ ny metodetil bekæmpelse af kriminalitet, og der foreligger endnu kun ganske få erfaringer på området. Detbetyder også, at der hverken nationalt eller internationalt foreligger videnskabelig evidens for, hvil-ke metoder der er virksomme på dette område. Det er derimod veldokumenteret, at medlemskab afen kriminel gruppering fremmer den individuelle kriminalitetsfrekvens, mens frekvensen falder vedmedlemskabets ophør (Bendixen et al. 2006; Bjerk 2009; Esbensen & Huizinga 1993; Gordon et al.2004; Klement et al. 2010; Krohn & Thornberry 2008; Melde & Esbensen 2012; Sweeten et al.2012). Ud fra en kriminalpræventiv betragtning er det derfor vigtigt at søge at støtte og hjælpe med-lemmer af kriminelle grupperinger til at forlade miljøerne.For at få mere viden om, hvilke exit-tiltag der eksisterer, og for på længere sigt at sikre indblik itiltagenes effekt, har Justitsministeriets Forskningskontor gennemført en kortlægning af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer i de nordiske lande. Det er den kortlægning, rapport om-handler.1Nordisk Ministerråd har bevilget midler til kortlægningen.

2. DATA OG METODEMed henblik på at kortlægge de danske myndigheders exit-indsatser for rockere og bandemedlem-mer er der fra oktober 2013 til februar 2014 gennemført interview med de lokale exit-enheder i poli-tikredsene, med Direktoratet for Kriminalforsorgen og med fem kommuner fra fem forskellige poli-tikredse. De fem kommuner er valgt ud fra, at de enten har erfaring med mange sager og/eller harsærlige exit-tiltag, som det kan være af interesse at få belyst. Implementeringen og udviklingen afexit-indsatserne i politikredsene er herudover drøftet med Rigspolitiets Nationale Efterforsknings-center (NEC) og Nationale Forebyggelsescenter (NFC). Der er indhentet diverse skrivelser og vej-

ledninger m.v. angående exit, og sammen med interviewene udgør dette materialet bag kortlægnin-gen af exit-indsatserne i Danmark.2Til at kortlægge exit-indsatserne for rockere og bandemedlemmer i de øvrige nordiske lande er derindhentet skriftligt materiale fra landende. Der er taget kontakt til relevante myndighedspersoner ogtil de nordiske forskere, der beskæftiger sig med kriminelle grupperinger. Via Nordisk Samarbejds-råd for Kriminologi er der informeret om kortlægningen og anmodet om bidrag hertil.I forbindelse med en anden, igangværende undersøgelse er der gennemført interview med 15 rock-er/bandemedlemmer, der enten har forladt deres gruppering, eller som ønsker at gøre det. To af dis-se interview handler specifikt om exit, da personerne indgår i kriminalforsorgens exit-indsats, mensexit fra miljøerne er et ud af flere temaer i de øvrige interview. I rapporten inddrages en mindre delaf dette interviewmateriale, mens en analyse af hele interviewmaterialet forventes klar medio 2014.

3. EXIT-INDSATSER I POLITIKREDSENE3.1. Lokale exit-enhederEt centralt element i rammemodellen er etableringen af lokale exit-enheder i politikredsene efterbehov og i samråd med det lokale kredsråd, hvor politidirektøren og borgmestrene fra kommunernei den pågældende politikreds er repræsenteret. Det fremgår, at exit-enhederne i samarbejde medRigspolitiet har til opgave dels at vurdere, om de identificerede rocker/bandemedlemmer er villigeog egnede til at indgå i exit, jf. afsnit 3.3., og dels at koordinere og følge op på konkrete exit-forløb.Med undtagelse af Bornholm, hvor der ikke er nogen rocker/bandegrupperinger, er der etableretlokale exit-enheder i samtlige politikredse. De fleste exit-enheder dækker en hel politikreds, dvs. atpolitiet, de relevante kommuner og kriminalforsorgen i frihed (KiF) almindeligvis er repræsenteret.3For eksempel består exit-enheden i Nordjyllands politikreds af en medarbejder fra politiet, en frakriminalforsorgen og to fra Aalborg kommune fra henholdsvis Jobcenteret og Socialcenteret. Det erAalborg kommune, der har sekretariatsfunktionen, men der er udpeget exit-kontaktpersoner i deøvrige kommuner, som kan inddrages ad hoc. Et andet eksempel findes i Østjyllands politikreds,hvor exit-indsatsen er forankret hos politiet, der har en medarbejder fra socialforvaltningen ansat til

Foruden de formelle exit-indsatser tilbyder en række private aktører hjælp til personer, der ønsker at forlade rocker/bandemiljøerne. Rapporten indeholder ikke en oversigt over disse, men der er i forbindelse med kortlægningen indhen-tet oplysninger om relevante tilbud.3Politiets medarbejdere i de lokale exit-enheder er typisk fra de kriminalpræventive afdelinger, men der er forskel på, ihvilket samarbejdsforum exit diskuteres, og i hvor høj grad der samarbejdes med SSP og med dem, der står for indsat-sen i de særligt udsatte boligområder. De kommunale medarbejdere har – eller bør ifølge samtlige informanter fra poli-tiet have – beslutningskompetence, så det er muligt at handle hurtigt i sager, hvor det kræves, og det nævnes i fleretilfælde, at det er en fordel, hvis de har kendskab til God Løsladelse eller andre samarbejdsaftaler mellem kriminalfor-sorgen og kommunerne.

bl.a. at vejlede om mulighederne for, at en person i exit kan få støtte og hjælp via det kommunalesystem. Endvidere er der organiseret netværksgrupper lokalt i kommunerne, og kriminalforsorgensamt Told og Skat er samarbejdspartnere. I Midt- og Vestjyllands Politi har politiets exit-koordinator foruden en kontaktperson i hver kommune en kontaktperson på lokalpolitistationerne,mens exit-enheden i Syd- og Sønderjyllands Politi udover en repræsentant fra politiet, Jobcenteretog kriminalforsorgen inkluderer en SSP-medarbejder og en misbrugskonsulent. Sådan fortsættervariationen i myndighedernes organisering i de lokale exit-enheder mellem politikredsene, og det erderfor vanskeligt at give en samlet beskrivelse af enhederne.Det sker også, at samarbejdet omkring exit-indsatserne er organiseret forskelligt fra kommune tilkommune inden for samme politikreds. For eksempel er der i samtlige kommunerne under Køben-havns Vestegns Politi udpeget exit-koordinatorer, og myndighedssamarbejdet omkring exit kanderfor varierer mellem kommunerne, men der lægges i alle tilfælde vægt på, at indsatsen skal værenetværksbaseret, dvs. hvile på myndighederne samarbejde. I Nordsjælland har kommunerne og po-litiet forskellige definitioner af målgruppen for exit, og de samarbejder som regel kun i sager medregistrerede rockere og bandemedlemmer, jf. afsnit 3.2. Det er således op til kommunerne at hjælpede personer, der er tæt på miljøerne, men som endnu ikke er medlemmer, evt. i forbindelse med denalmindelige sociale indsats, kommunerne ofte har over for denne persongruppe. I København erexit-indsatsen også opdelt, idet Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) i Københavnskommune har deres eget exit-program for kriminelle eller kriminalitetstruede unge med tilknytningtil en bande eller en lignende gruppering.At de lokale exit-enheder i politikredsene er organiseret forskelligt skal ses i sammenhæng med, atrocker/bandegrupperinger især er udbredte nogle steder i landet – i og omkring storbyerne – og atder derfor er forskel på politikredsenes og kommunernes behov.

3.2. Målgruppen for exitRammemodellen er målrettet personer, der er registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegrup-pering i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED). Tidligere var det Rigspolitiets NationaleEfterforskningscenter (NEC) og politikredsene, der registrerede disse personer, men i dag er forde-lingen ophævet, og registreringen sker i alle tilfælde lokalt i politikredsene. I januar 2014 var derregistreret 1.759 rocker/bandemedlemmer i Danmark.Målgruppen for exit-indsatserne begrænser sig således som udgangspunkt til at omfatte en snæverkreds af dem, der antages at være allermest involveret i kriminelle grupperinger i Danmark. I firepolitikredse tilbyder politiet kun exit til disse personer, mens politiet i de resterende kredse har ud-videt målgruppen, så deres exit-indsatser også inkluderer personer, der ikke er registeret i PED.

Med hensyn til de ikke-registrerede personer i exit er der hovedsageligt tale om de såkaldte boblere,dvs. personer, der endnu ikke er medlemmer af en rocker- eller bandegruppering, men som ifølgepolitiets oplysninger er på vej til at blive det. Det kan være personer, der hjælper grupperingernemed salg af stoffer, vagtopgaver, transporter m.v. Af rammemodellen fremgår, at boblerne kan havebehov for støtte og hjælp til at fjerne sig fra rocker/bandemiljøerne, men at tilbud til denne gruppeer forankret i det almindelige kriminalitetsforebyggende arbejde. I efteråret 2013 præsenterede Re-geringen imidlertid en ny bandepakke, ’Fast greb om banderne’, hvori der bl.a. stilles forslag om enpulje til finansiering af særlige exit-tiltag, herunder til psykologiske tests af ikke-registrerede perso-ner med henblik på indgåelse af en exit-aftale med disse personer (Lovforslag 112, Folketinget2013-14). Lovforslaget er i skrivende stund under behandling. Herudover pågår der aktuelt drøftel-ser mellem bl.a. Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening og Direktoratet for Kriminalforsorgenom en eventuel udvidelse af målgruppen for exit-indsatser under rammemodellen.

3.3. Visitation og egnethedsvurderingDet er helt afgørende for exit-indsatserne, at de personer, der indgår, reelt ønsker at forlade dereskriminelle miljø, og at de er i stand til at være i et exit-forløb. Derfor sker der en grundig screeningvedrørende motivation og egnethed inden indgåelse af en eventuel samarbejdsaftale om exit.Det er en psykolog fra Rigspolitiet, der foretager screeningen af kandidaterne, hvis de er registreretsom rockere eller bandemedlemmer i PED, og hvis den lokale exit-enhed anser det for nødvendigt.De fleste politikredse gør kun brug af psykologen i særligt vanskelige sager, f.eks. hvis der opstårtvivlsspørgsmål om den pågældendes psykologiske tilstand. I de øvrige sager foretages egnetheds-vurderingen af den lokale exit-enhed ud fra en visitationssamtale og myndighedernes fælles kend-skab til vedkommende. Det er forskelligt fra politikreds til politikreds, hvilken myndighed der fore-tager visitationssamtalen, og der kan endvidere være variation mellem kommunerne i de enkeltepolitikredse.Hos for eksempel Østjyllands Politi visiteres exit-kandidaterne via politiet, hvor et team på firemedarbejdere laver en realitetsvurdering af kandidaternes involvering i organiseret kriminalitet,trusselsniveauet og motivationen for exit. I teamet er der repræsenteret ledelseskompetence, videnom forebyggelse og indsigt i organiseret kriminalitet. Det er politiet, der foretager vurderingen afkriminaliteten og trusselsniveauet, mens politiet og kommunen i samarbejde undersøger motivationog forventninger til exit-indsatsen og den nye livsstil, som indsatsen medfører. Andre steder, f.eks.inden for Københavns Vestegns politikreds, sker visitationen af exit-kandidater primært gennemkommunerne, der orienterer politiet, når de har en klient, der gerne vil i exit. Om det er politiet ellerden pågældende kommune, der foretager visitationssamtalen, varierer fra kommune til kommune.Det skal i den forbindelse nævnes, at exit-indsatsen hos Østjyllands Politi alene omfatter etablerederockere og bandemedlemmer, mens indsatsen hos Københavns Vestegns Politi også inkluderer per-soner med løsere tilknytning til miljøerne.10

3.4. Samarbejdsaftale om exitNår en person er vurderet egnet af den lokale exit-enhed i politikredsen til at indgå i exit-indsatsen,udarbejdes en samarbejdsaftale med vedkommende. Aftalen beskriver, hvilke tiltag det er muligt ativærksætte, hvilke myndigheder der har ansvaret for gennemførelsen af dem, samt hvilke krav dertil gengæld for det tilbudte stilles til den pågældende i exit.Det er hver enkelt persons individuelle behov og muligheder, der er i centrum i aftalen. For eksem-pel kan der være krav om relokalisering, arbejde eller arbejdstræning og behandling af misbrugm.v., samt tilbud om identitetsskifte, hvis det anses for nødvendigt.I samarbejdsaftalen behandles følgende punkter:BopælBeskæftigelseUddannelseMisbrugsbehandlingBehandling for psykiske problemerAfdragsordninger vedr. gæld til det offentligeKriminalitet, herunder aktuelle sigtelser og forestående afsoningSamarbejde med kriminalforsorgenAfholdelse fra kontakt til rocker/bandemedlemmerFamilie og netværkSikkerhedsmæssige tiltagMotivation og fastholdelseStøtte, tilskud m.v. til f.eks. fjernelse af tatoveringer

3.5. Beskrivelse af indsatserneAf rammemodellen fremgår, at hensigten med den er at skabe overblik over de eksisterende tiltag,der er iværksat på relevante ministerområder, og at styrke myndighedskoordineringen af tiltagene:Der findes en lang række tilbud, som vil kunne indgå i et exit-program. Det ercentralt, at de samarbejdende myndigheder får et overblik over, hvad der kantilbydes de personer med tilknytning til bande- og rockergrupperingerne, somønsker at forlade miljøet, og at der sker en koordinering mellem myndighedernemed henblik på den bedst mulige udformning, motivation, gennemførelse og op-følgning på exit-programmet (s. 11).Exit-indsatserne forudsættes således gennemført inden for rammerne af gældende lovgivning oguden indførelse af særregler eller nye tiltag for rockere og bandemedlemmer. Der lægges heller ikkemed rammemodellen op til, at de skal ’foran i køen’ ved myndighedernes behandling af sager, meni modsætning til ’almindelige’ borgere får de tildelt en kontaktperson, der som udgangspunkt skalforestå al kontakt mellem dem og de involverede myndigheder.Som nævnt ovenfor, kan exit-indsatserne vedrøre en række personlige og sociale forhold, herunderbopæl, beskæftigelse, uddannelse, forskellige former for behandling m.v. Ifølge informanterne frade lokale exit-enheder er der stor forskel på målgruppens behov, hvilket kun delvist hænger sam-men med, at der er forskel på, hvem de inkluderer i indsatsen. Nogle personer er næsten selvhjulp-ne, mens andre har brug for intensiv psykologbehandling og markante sikkerhedsforanstaltninger.Der kan således være stor forskel på indholdet af exit-forløbene, og hvis der alene er tale om simpelrådgivning, behandles sagerne ikke altid som exit-sager med indgåelse af en samarbejdsaftale m.v.Det primære formål med exit-indsatserne for rockere og bandemedlemmer er, at de kommer ud aforganiseret kriminalitet, og at de kan leve i sikkerhed for deres tidligere miljø. Et succeskriteriumkan i den forbindelse være, at de får en bolig, der kan danne basis for en stabil tilværelse, og at de såvidt muligt bliver selvforsørgende eller alternativt sikret stabil overførselsindkomst. For at nå dertilfremhæver exit-medarbejderne særligt problemstillinger vedrørende boligen, da det er de færrestepersoner i exit, der kan blive boende i den bolig, de måtte have, og da det særligt i og omkring stor-byerne kan være svært at finde en ny. Derudover fremhæves behovet for at kunne tilbyde en men-tor, da de fleste personer i exit har behov for en positiv relation, som kan støtte og vejlede dem, ogsom er let at komme i kontakt med, også uden for kontortid, så der altid er én, der kan hjælpe medat fastholde deres motivation til at forlade rocker/bandemiljøerne. Det nævnes i den forbindelse, atder er behov for forskellige typer af mentorer, da det er vigtigt at finde et godt match, men at men-torerne skal have en fælles metodisk tilgang og være bevidste om, hvad deres opgave konkret beståri. Flere af exit-medarbejderne fremhæver her kriminalforsorgens mentorer som særligt dygtige, da12

4. EXIT-INDSATSER I KRIMINALFORSORGENDirektoratet for Kriminalforsorgen (DfK) har arbejdet med exit for rockere og bandemedlemmersiden januar 2011, hvor de fik tilført 4 millioner kroner af satspuljemidlerne til at udvikle og afprø-ve et pilotprojekt med en intensiv individuel indsats over for indsatte med tilknytning til en rocker-eller bandegruppering (se Als Research 2012 for yderligere information om projektet).I april 2011 blev kriminalforsorgens exit-indsats styrket af den nationale rammemodel for exit-indsatser, der som nævnt lægger op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til rockere ogbandemedlemmer, der ønsker at forlade deres kriminelle miljø. Efter aftale med Rigspolitiet tagerDfK sig af exit-forløb for klienter, der under en afsoning eller varetægtsfængsling giver udtryk for,at de ønsker at forlade grupperingen, mens exit-forløb for klienter i Kriminalforsorgen i Frihed(KiF) varetages af de lokale exit-enheder i politikredsene, jf. afsnit 3.1.Nedenfor beskrives kriminalforsorgens exit-indsats for indsatte rockere og bandemedlemmer, somindsatsen ser ud i dag efter rammemodellen og på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet.

4.1. MålgruppeExit-indsatsen er målrettet personer, der af DfK er registreret som rockere eller bandemedlemmer,og som opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner.Registreringen sker på baggrund af en vurdering vedrørende 1) fremvisning af fysiske kendetegn,der refererer til en rocker/bandegruppering, 2) social og økonomisk interaktion med medlemmer afen rocker/bandegruppering, 3) kriminalitet, der er relateret til en rocker/bandegruppering, og 4) ne-gativ stærk styrende adfærd i kombination med tilknytning til en rocker/bandegruppering.Indsatsen omfatter dermed både klienter, der er rocker/banderegistret i Politiets Efterforskningsstøt-te Database (PED), og klienter, der ikke er det. Årsagen hertil er, at nogle klienter i kriminalforsor-gens varetægt viser så tydelige tegn på rocker/bandemedlemskab, jf. ovenstående kriterier, at detforekommer rimeligt at antage, at de er medlemmer, selv om de ikke er registreret i PED. IfølgeDfK er der dog et stort sammenfald mellem deres registreringer og politiets.13

4.2. Visitation og egnethedsvurderingDer er udpeget en exit-ansvarlig på hver institution. Når en medarbejder får en henvendelse fra enindsat, der ønsker at komme i exit, skal vedkommende informere den exit-ansvarlige. Den exit-ansvarlige tager en samtale med klienten for dels at vurdere seriøsiteten af henvendelsen og dels atafklare de sikkerhedsmæssige forhold, herunder om klienten kan forlade grupperingen uden videre,om andre indsatte kender til klientens ønske om at forlade gruppen, og om flere blandt personaletgør det. Ud fra de oplysninger, tjenestestedet har til rådighed, og kendskabet til klienten, foretagerden exit-ansvarlige, evt. i samarbejde med andre relevante personer, en umiddelbar vurdering afklientens egnethed til at indgå i exit. Vurderingen sendes skriftligt til DfK.De fleste henvendelser til DfK om exit kommer fra institutionerne, men de kan også komme frapårørende eller andre, der kender et rocker/bandemedlem, der er på vej til afsoning. DfK håndtereralle henvendelserne ved at foretage en samlet individuel vurdering af klientens motivation for atforlade rocker/bandegrupperingen og egnethed til at indgå i exit-indsatsen, herunder om vedkom-mende er i stand til at efterleve de krav, der stilles. Det er faste exit-medarbejdere hos DfK, der fo-retager denne vurdering, der er baseret på en visitationssamtale med klienten og oplysninger omafsoningsstedets, politiets og kommunens kendskab til den pågældende. Rigspolitiets psykolog bi-står i særligt vanskelige sager.Målet med exit-indsatsen er, at klienterne i exit skal 1) ophøre med at begå rocker/banderelateretkriminalitet, 2) ophøre med at interagere med rocker/bandemiljøet, 3) ændre livsstil og få en nytilværelse uden for rocker/bandemiljøet samt 4) ophøre med at udvise negativ stærk styrende ad-færd. I egnethedsvurderingen lægges der således vægt på, at klienten er afklaret med, hvad det ipraksis vil have af konsekvenser at forlade grupperingen og ændre livsstil, og at klienten udviservilje og evne til at gennemføre et exit-forløb i samarbejde med kriminalforsorgen.

4.3. Samarbejdsaftale om exitNår en klient under afsoning findes egnet til at indgå i exit, tilbydes vedkommende en exit-aftale,mens varetægtsfængslede klienter tilbydes en exit-plan, der gælder frem til afsoningstidspunktet,hvorefter deres situation atter vurderes med henblik på udarbejdelse af en egentlig aftale.I en exit-aftale beskrives klientens forklaring om motivationen for at deltage i exit-indsatsen samtde ønsker, vedkommende har til støtte fra kriminalforsorgen. Aftalen indeholder derudover krimi-nalforsorgens vurdering af klientens motivation og egnethed til at indgå samt en gennemgang afrelevante indsatsområder: bolig, økonomi, uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser og socialekompetencer, familie og netværk, fysisk og psykisk helbredstilstand, misbrug, sikkerhed samt be-hov for støtte af en psykolog eller mentor.

Ved indgåelse af en exit-aftale understreges det over for klienten, at han for at fortsætte i forløbetskal overholde de regler, der er forbundet med afsoningen, og samarbejde om og overholde de afta-ler, der indgås med kriminalforsorgen. Klienten forpligtiger sig til at aflægge rene urinprøver, her-under om nødvendigt at gå i behandling for et eventuelt misbrug, og til ikke at bruge anabolske ste-roider m.v. Der stilles også krav til klienten om at fjerne sig fra rocker/bandemiljøet, dvs. at ved-kommende ikke må opsøge eller have kontakt til medlemmer fra sin egen eller andre grupperinger,og at vedkommende ikke må modtage nogen form for ydelser fra grupperingerne. Såfremt klienteneller medlemmer af dennes familie bliver opsøgt eller kontaktet af nogen fra grupperingerne, skalder straks gives besked til afsoningsstedet eller DFK.I exit-aftalen er det tydeliggjort, at afsoningsstedet inddrages i forløbet, at klienten må forvente atpådrage sig særlig opmærksomhed fra personalets side, og at disciplinære forhold kan have betyd-ning for det videre forløb. Det er også tydeliggjort, at afsoningsstedet kan beslutte at udelukke kli-enten fra fællesskab, hvis der opstår usikkerhed om klientens sikkerhed eller lignende, og at udgan-ge fortsat sker på skærpede rocker/bandevilkår. Til sidst i aftalen står det nævnt, at klienten ikke pågrund af indgåelse af exit-aftalen vil få fordele eller komme før andre indsatte med hensyn til særli-ge tiltag, hurtigere sagsbehandling eller lignende.

4.4. Beskrivelse af indsatserneKriminalforsorgens exit-indsats er ikke et på forhånd fastsat manualbaseret program, som nogle afde øvrige indsatser i fængslerne. I den indledende visitation sker der en identifikation af nødvendigetiltag i forhold til den enkelte klientens adfærd, livsstil og sikkerhed.For de rocker/bandemedlemmer, der findes egnede til at indgå i exit-indsatsen, tilrettelægges enexit-plan for afsoningen koordineret med den almindelige handleplan. Dét at forlade grupperingenbliver af informanterne set som et led i en større og ofte langvarig normaliseringsproces, hvor denvæsentligste opgave for kriminalforsorgen er at tilrettelægge afsoningen, således at denne procesunderstøttes på bedst mulig måde. Dette gøres ved:At give mulighed for en normaliseret afsoning på samme vilkår som andre afso-nere, dvs. med mulighed for at deltage i eksisterende resocialiseringstilbud ikriminalforsorgen, samt tilbud om et målrettet, individuelt mentorforløb.Exit-indsatsen består således i at give exit-klienterne adgang til de i kriminalforsorgen eksisterenderesocialiseringstilbud. Under normale omstændigheder er rockere og bandemedlemmer afskåret fraat deltage i tilbud med andre indsatte, og de afsoner ofte på særlige afdelinger med alene medlem-mer af deres egen gruppering eller relaterede grupperinger. En af udfordringerne er at placere exit-klienterne, da det på grund af et højt belæg og mange afsonende rocker/bandemedlemmer i forvejen

er vanskeligt at placere indsatte ud fra sikkerhedshensyn. Det kan derfor være svært også at skulletage hensyn til nærhedsprincippet ved placeringen, selv om nærhed til familien kan være vigtig forat fastholde klienterne i deres beslutning om at forlade rocker/bandemiljøerne. At det er vanskeligtat placere dem bevirker, at afsoningsforholdene nogle gange bliver ringere i starten af exit-forløbet,f.eks. kan det betyde, at de bliver flyttet fra en rocker/bande-afdeling til isolation.At forlade en rocker/bandegruppering er forbundet med væsentlige og grundlæggende livsstils- ogadfærdsmæssige ændringer (se (Decker & Pyrooz 2011; Pyrooz et al. 2010). Det er derfor en vigtigdel af exit-indsatsen, at klienterne via den normale socialfaglige indsats på institutionerne får støttetil at fastholde deres ønske om exit, og at de får tilbudt ekstra støtte fra særlige exit-mentorer samtpsykologbistand. Ifølge exit-medarbejderne i DfK har størstedelen af klienterne i exit behov for ensådan ekstra støtte, særligt hvis de afsoner langt fra deres familie og øvrige netværk. Det kan skyl-des, at hjælp til rejseomkostninger, som den kriminelle gruppering normalt har sørget for, falderbort, når et medlem ønsker at forlade gruppen. Det kan derfor indebære øget isolation fra familie ogvenner at indgå i exit-indsatsen.Ifølge informanterne fra kriminalforsorgen har klienterne i exit herudover ofte behov for hjælp til atændre adfærd. Dette kan være svært i fængslerne, fordi det betyder, at de skal ’afvæbne’ sig overfor de andre indsatte og pludselig udvise en mindre konfrontatorisk adfærd. Ikke desto mindre er detet krav for at indgå i exit-indsatsen, at de, der har en negativ stærk styrende adfærd, ophører meddette. Her kan de exit-ansvarlige på tjenestestederne formentlig hjælpe ved at oplyse om de ændredeforhold m.v. under afsoningen:Jeg har aldrig før prøvet at sidde andre steder end på en rockerafdeling. Jeg varnervøs for at skulle ned at sidde i et ’rigtigt’ fængsel. Jeg var nervøs for, hvaddet nu var for noget. Sidder der nu nogen der, som gerne vil ind i klubben, somkan finde på at hoppe på mig, så der skal til at være en helvedes ballade om det,fordi de gerne vil vise sig lidt. Det gjorde jeg mig mange tanker om, inden jegblev flyttet. Det kan godt ske, det bare var min hjerne, der drillede mig lidt, menjeg tror, mange ville have gjort sig de samme tanker.Klient i exit

5. ERFARINGER FRA EXIT-INDSATSERNE5.1. Diskussion om målgruppenSom det er fremgået, er der variation i målgruppen for exit-indsatserne. Dette skyldes, at de lokaleexit-enheder i politikredsene har forskellig praksis, således at personer, der ikke er registreret somrockere eller bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED), kun indgår i ind-satserne nogle steder. Dette drejer sig først og fremmest om personer tæt på rocker/bandemiljøerne– boblerne – som ikke er medlemmer, men som anses for at være i høj risiko for at blive det.Blandt exit-medarbejderne i politiet er der for så vidt enighed om, at der skal skrides til handlingover for personer, der endnu ikke er rocker/bandemedlemmer, men som forventes at blive det. Det,der skiller vandene, er, om boblerne bør indgå i exit-indsatserne frem for i andre indsatser og pro-jekter, da deres deltagelse udvider formålet med exit i forhold til det oprindelige: At hjælpe rockereog bandemedlemmer til at forlade deres kriminelle miljø.Man skal bruge det system, der er. Man skal passe på, politiet ikke kommer til athandle om socialt arbejde. Det kan nemt ske, hvis målgruppen for exit udvidestil at omfatte boblerne. Det betyder ikke, at der ikke skal gøres noget, men detkan gøres i andre projekter. Det behøver ikke hedde exit det hele.Exit-koordinator hos politietHvorvidt målgruppen for exit omfatter boblerne til rocker/bandegrupperingerne eller ej, hængersammen med, om exit-indsatserne lokalt opfattes som en del af det kriminalpræventive arbejde. Detkriminalpræventive arbejde retter sig hovedsageligt mod børn og unge, men det er ganske få med-lemmer af grupperingerne, der er under 18 år, hvorimod boblerne godt kan være det (Klement et al.2010; Klement & Pedersen 2013; Pedersen & Lindstad 2011). Blandt andet i Sydøstjyllands politi-kreds koordineres exit-indsatserne af politiets kriminalpræventive sekretariat. De har truffet beslut-ning om, at boblerne kan indgå i indsatserne, og det gør de reelt ofte. Exit-forløb med personer, derendnu ikke er fuldt involveret, kaldes ’pre-entry-exit-forløb’, og de iværksættes som led i projektetPANTHER, hvor kriminalitetsforebyggelse og -bekæmpelse samt intervention sammentænkes i etforsøg på at komme grupperingerne til livs.

5.2. Proaktiv eller reaktiv tilgangDen første kontakt til exit-kandidaterne kan som nævnt ske gennem politiet, kriminalforsorgen,kommunerne eller andre myndigheder. Det er ofte rocker/bandemedlemmerne selv, der henvendersig til en frontmedarbejder et af stederne med et ønske om at komme i exit, og det er derfor vigtigt,at disse medarbejdere ved, hvad exit er, og hvem af deres kollegaer de skal kontakte.Det er forskelligt fra politikreds til politikreds og fra kommune til kommune, om myndighederne eropsøgende i forhold til at få rocker/bandemedlemmer i exit. Af rammemodellen fremgår det, at deter væsentligt, ’at myndighederne har en proaktiv tilgang til exit-indsatsen, så myndighederne – i detilfælde hvor der er indikatorer for, at et bande- eller rockermedlem ønsker at forlade miljøet, menhvor den pågældende ikke nødvendigvis selv giver udtryk herfor – gør den pågældende opmærksompå mulighederne for at indgå i et exit-forløb.’ Det fremgår dog også, at kontakten til exit-kandidaterne forventes primært at blive etableret på kandidaternes eget initiativ.Hos politiet er det typisk de medarbejdere, der i forvejen har kontakten til rocker/bandemiljøerne,herunder kildeførerne og specialpatruljerne, som forsøger at finde egnede kandidater til exit. Arbej-det er dog ikke uden problemer, da det vanskeligt forliges med disse medarbejderes øvrige opgaver.Kildeførerne er f.eks. gode til at finde kandidater, men det kan være uhensigtsmæssigt at have demtil at gøre det, da det sætter dem i en dobbeltrolle over for personerne i miljøerne:Det er ikke meningen, at deltagerne skal hjælpe til at infiltrere det miljø, dekommer fra. Kildeførernes fokus er et andet [end exit]. De kan ikke lade væremed at søge oplysninger. Det er en dobbeltrolle, som ikke fungerer i praksis.Exit-koordinator hos politietDer er overordnet set to årsager til, at politiet nogle steder kun i begrænset omfang er proaktive iforhold til exit. Den første er, at det er ressourcekrævende at komme tæt nok på miljøerne til at kun-ne tale med medlemmerne om exit, og at der ikke er afsat ressourcer til det. Den anden er, at denproaktive tilgang kan risikere at skræmme potentielle deltagere i exit, og derfor stik imod intentio-nen afholde dem fra at ville indgå, særligt hvis de ikke har tillid til den medarbejder, der fremlæggermuligheden for dem. Den proaktive tilgang vil desuden ofte være fokuseret på personer i rock-er/bandmiljøerne, som politiet har et godt forhold til, dvs. at deres deltagelse i exit kan blive på be-kostning af vigtige oplysninger. Dette skyldes dels, at exit-indsatserne kræver, at personerne fjerne

sig fra miljøerne, og dels, at der generelt er enighed om, at rocker/bandemedlemmer ikke kan indgåi exit og være kilder samtidig: ’De skal ikke føle, at der er en pris for at indgå i exit, eller at der eren forøget risiko ved det, fordi de skal udlevere oplysninger om andre medlemmer.’Blandt exit-medarbejderne i kommunerne er der også forskellige holdninger til, om myndighederneskal være opsøgende over for personer med tilknytning til kriminelle grupperinger med henblik påexit. For eksempel forsøger medarbejderne i Fredensborg Kommune at motivere relevante klientertil at indgå i en exit-indsats, mens de i Ishøj Kommune er af den mening, at motivationen skalkomme indefra, dvs. at klienterne selv skal henvende sig med ønsket om at indgå en aftale om exit.Det nævnes dog af flere informanter, heriblandt en klient i exit, at det bedste tidspunkt at introduce-re exit på, formentlig er i forbindelse med varetægtsfængsling eller afsoning, da opholdet giver per-sonerne ro til at tænke over fremtiden.Folk går hele tiden og klapper en på skulderen derude. Hold kæft, vi er de bed-ste. I fængslet er man lidt mere alene og tænker lidt mere. Tingene gik så stærktudenfor. Man nåede ikke at tænke over, hvad fanden det var, man gik og lavede.Klient i exit

5.3.1. Ansvar, ejerskab og kulturEn af udfordringerne i myndighedssamarbejdet er at nå til enighed om, hvilken myndighed der haransvaret for hvad i exit-indsatserne, og at få alle til at føle ejerskab. Dette er ifølge flere exit-medarbejdere fra politiet vanskeligt, fordi ’nogle kommuner føler, det er politiets projekt, der pres-ses ned over hovederne på dem.’ Der er dog enighed om, at det ikke kan fungere uden kommuner-ne, da politiet ikke kan iværksætte tiltag vedrørende boligforhold, forsørgelse, beskæftigelse m.v.,hvorfor det er særligt vigtigt at få kommunerne engageret fra start.At politiet ikke kan løfte opgaven alene skyldes også, at medarbejderne ikke har kendskab til, hvaddet er muligt at få støtte og hjælp til via det kommunale system: ’De kommunale initiativer, der i19

forvejen er, fungerer fint. Øvelsen er at finde dem. Vi kender jo ikke reglerne.’ Flere af de kommu-nale exit-medarbejdere mener også, at man skal passe på med at lade politiet tage sig af socialsager,mens der ifølge politiet er tale om socialsager, der på grund af det sikkerhedsmæssige aspekt i sa-gerne ligger ud over kommunernes kapacitet og derfor kræver samarbejde. De lokale exit-enhederforsøger derfor så vidt muligt at organisere indsatserne, så politiet tager sig af det operative, herun-der sikkerhed og oplysninger om personernes tilknytning til rocker/bandemiljøerne og kriminalitet,mens kommunerne tager sig af det administrative vedrørende tilbuddene til dem. Politiets exit-medarbejdere nævner her vigtigheden af, at kommunerne ikke mindst på grund af de sikkerheds-mæssige problemstillinger er i stand til at handle hurtigt i sagerne.Problemerne i myndighedssamarbejdet opstår, fordi der i rammemodellen er en forventning om, at’nogen’ tager teten, men at der i praksis er uenighed om, hvem denne ’nogen’ er. Dette har ført til,at samarbejdet mellem myndighederne nogle steder er begrænset til et absolut minimum, og at derherudover er stor forskel på samarbejdsformen. I nogle politikredse efterlyser exit-medarbejderneen klarere og mere gennemskuelig ansvarsfordeling i kommunerne, så politiet ved, hvem de skalkontakte, når de får en sag. Andre kommuner, f.eks. dem der henhører under Københavns Vestegnspolitikreds, har exit-koordinatorer, som er synlige for både myndighederne og mulige exit-kandidater, mens der i politikreds Østjylland er gode erfaringer med at have en fra socialforvaltnin-gen placeret hos politiet: ’Det er nødvendigt med en, der ved, hvem man skal kontakte i kommuner-ne. Hvis ikke, tager det for lang tid at komme frem i sagerne.’Myndighedssamarbejdet kan kompliceres yderligere af, at det er forskellige kulturer, der mødes, ogat det derfor er ’nemt at komme op at toppes, hvis ikke man tænker sig om i sin kommunikation.’Det nævnes i den forbindelse af en exit-medarbejder fra politiet, at samarbejdet fungerer bedst ihorisontale netværk med ligeværdighed mellem systemerne, forudsat at myndighederne har tillid tilhinanden, og at de er trygge ved at samarbejde. For at få mest muligt ud af exit-indsatserne er deteksempelvis nødvendigt, at de involverede myndigheder udveksler følsomme oplysninger om depersoner, der ønsker at indgå i exit. Selv om det står i rammemodellen, at myndighederne uden denpågældendes samtykke kan udveksle oplysninger i medfør af retsplejelovens § 115, er der ikke altidvelvilje til at gøre det. Det påpeges i den forbindelse, at der af sikkerhedsmæssige grunde er behovfor, at det i hver kommunes sagsbehandlingssystem gøres muligt at begrænse adgangen til journali-serede oplysninger såsom ændringer af navn, adresse m.v.

rådighed for arbejdsmarkedet. Der er eksempler på, at et kortvarigt ophold i udlandet har væretnødvendigt på grund af et højt trusselsniveau, men hvor det har været vanskeligt for kommunen atretfærdiggøre et underhold. Ifølge flere af de kommunale exit-medarbejdere volder også refusions-reglerne problemer, når personer i exit flyttes fra en kommune til en anden, jf. afsnit 5.3.4. Men derer også andre problemstillinger end de økonomiske, f.eks. hvis en person i exit har fået ny identitetog derfor hverken har en profil på borger.dk eller et gyldigt id til at blive oprettet. Nogen sådantvanskeliggør naturligvis processen med at få en indstilling til diverse behandlingstilbud m.v.Tiden er desuden et vigtigt aspekt i de fleste sager, da personernes motivation for at indgå i exit kanvære meget kortvarig, og da nogle af dem har akut brug for hjælp. I rammemodellen står det, atpersoner i exitikkeskal have særbehandling ved f.eks. at komme foran i køen ved myndighedernesbehandling af sager om tilbud og støtte m.v. Ifølge exit-medarbejderne bør det imidlertid være mu-ligt at opprioritere sagerne, hvis situationen kræver det, og da der er tale om få sager i de enkeltekommuner, anser de, at det ikke bør være et problem: ’Klienterne skal ikke have mere end andre,men de har behov for at få det hurtigere.’ Det nævnes i den forbindelse, at det er et problem, at manikke kan starte en personsag i en kommune, før personen er flyttet dertil, da det betyder, at personeri exit, der skal skifte bopæl, kan risikere at skulle starte forfra i det kommunale system.At det ikke er muligt at behandle exit-sager hurtigere end andre sager, betyder, at exit-medarbej-derne ser sig nødsaget til at ’bære sagerne gennem systemet’, eller til at finde personer i kommu-nerne, der kan gøre det, jf. afsnit 5.3.3. De kommunale medarbejdere, der påtager sig denne opgave,’skal have noget pondus.’ For at finde gangbare løsninger er det nødvendigt, at reglerne strækkeslangt, og at der gøres brug af hullerne i systemet. Derfor anses det for at være en fordel, hvis det erde samme medarbejdere, der håndterer alle sager, så de oparbejder en vis ekspertise og får indgåen-de kendskab til, hvad der er muligt inden for lovens rammer:Exit-sager er i virkeligheden tunge socialsager. Det kræver en vis manøvrering isystemerne, hvis sagerne skal løftes. Derfor er det en fordel at have en garvetsocialrådgiver [tilknyttet exit], der kender systemerne.Exit-koordinator hos politietDet nævnes i den forbindelse, at fleksibilitet og kreativitet er nødvendigt: ’Vi skal lave smidige løs-ninger i et usmidigt system.’ I nogle kommuner er det en vanskelig opgave, men for at have succesmed exit-indsatserne er der behov for, at kommunerne kan handle hurtigt, særligt hvis der er et sik-kerhedsaspekt i sagerne: ’Banderne holder ikke pause, når kommunerne holder lukket’, eller mensde medlemmer, der forsøger at forlade dem, venter på at blive vurderet efter samme procedure somandre.

Generelt er der blandt informanterne fra politiet, kommunerne og kriminalforsorgen enighed om, atkommunerne ikke er gearet til det tempo, sagerne kræver, og at de lange ventetider ikke fremmerafgangen fra miljøerne. I en politikreds foreslår exit-medarbejderne derfor, at der laves en form forstartpakke, så kommunerne ved, hvad de skal – og kan – gøre, når de får en sag. En startpakke børomfatte tilbud om f.eks. bolig, psykologhjælp, fjernelse af tatoveringer, økonomisk rådgivning,kontakt til jobcenteret m.v., så personerne i exit får et klart indtryk af, at der sker og vil ske noget ideres sag.En manglende smidighed og parathed til hurtigt at behandle sagerne kan hænge sammen med, at derikke er afsat særlige midler til at gennemføre exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer. Derkan derfor være stor forskel på, hvor ’glat’ en sag kører: ’I nogle kommuner er pengekassen stram-mere end i andre.’ Dette gælder også i politikredsene: ’Hvis man øger ressourcerne i de lokale exit-enheder, vil de kunne få mange flere sager igennem, men der er ikke tid og kræfter.’ Rammemodel-len kaldes i den forbindelse enhensigtserklæring,der ikke tager højde for, at exit-indsatserne ogkoordineringen af de konkrete tilbud og tiltag kræver ressourcer. Dette bevirker, at prioriteringen afexit varierer fra politikreds til politikreds og fra kommune til kommune, og at der for rockere ogbandemedlemmer er ulige muligheder for at få støtte og hjælp til at komme videre. På den baggrundhar nogle politikredse oplevet, at personer fra kommuner, der ligger uden for kredsen, har rettethenvendelse til dem med henblik på at indgå i exit.

5.3.3. Personafhængige løsningerPå grund af de ovennævnte problemstillinger kommer kvaliteten af exit-indsatserne i høj grad til atafhænge af medarbejdernes personlige engagement og kompetencer. Som en politibetjent udtrykkerdet, skal det være nogen, som tænker: ’det kan vi da ikke være bekendt’, nemlig ikke at gøre nogetfor personer, der ønsker støtte og hjælp m.v. til at forlade rocker/bandemiljøerne.Exit er meget personafhængigt. Det handler om at få fat i de rigtige folk frakommunen. De skal være af den rette støbning – ikke hvem som helst. Slet ikkefolk, som bliver påduttet opgaven uden at have lyst.Exit-koordinator hos politietIfølge exit-medarbejderne hviler exit-indsatserne særligt på de kommunalt ansattes vilje og mod tilat tilsidesætte systemtankegangen og finde kreative løsninger i stedet for at følge de faste arbejds-gange. Dette gør indsatserne skrøbelige, og i politikredse, hvor der er udpeget en exit-kontakt-person i hver kommune, gruer de ved tanken om, at kontaktpersonen kan skifte job, gå på barseleller lignende, da det kan få sagerne til at gå i stå: ’Nogle kan hurtigt få ting til at ske, andre stillersig på bagbenene.’ Det er nødvendigt, at medarbejderne fokuserer på løsninger i stedet for på be-

5.3.4. Relokalisering og overdragelse af sagerMyndighedssamarbejdet omkring exit er særligt vanskeligt i sager, hvor en person i exit skal flyttefra en politikreds og/eller kommune til en anden. Dette skyldes først og fremmest økonomi, da detmed mindre andet er aftalt er bopælskommunen, der skal finansiere de tilbud og tiltag, der sættes iværk. Det kan derfor være svært at motivere en kommune til at overtage en exit-sag fra en anden,hvis ikke der er klarhed over, hvornår den pågældende tæller som borger i den nye kommune, hvemder afholder udgifterne til en midlertidig bolig, og hvor længe afgivende kommune har ansvaret forexit-indsatsen og udgiftspligten. Flere af exit-medarbejderne er af den holdning, at man med fordelkan understøtte exit-indsatserne ved at lave en særskilt finansiering af udgifter til exit-sager, entensom et fast beløb til kommunerne, eller ved en central pulje, der kan ansøges.4Som tidligere nævnt er en ny bandepakke aktuelt under behandling, og denne indeholder bl.a. for-slag om en pulje til finansiering af hurtig relokalisering m.v. Det blev endvidere i forbindelse medaftalen for kommunernes økonomi for 2014 aftalt, ’at KL skal drøfte arbejdet med exit-programmermed en række kommuner og på den baggrund komme med forslag til håndteringen af den fremad-rettede boliganvisning og fordeling af udgifter i tilfælde, hvor en deltager i et exit-program skalflyttes fra én kommune til en anden. Samtidig er det aftalt, at regeringen og KL fremover årligt vildrøfte, hvordan exit-samarbejdet forløber’, jf. lovforslag 112, Folketinget 2013-14, s. 6.At målgruppen for exit-indsatserne varierer, er også med til at vanskeliggøre relokalisering af per-soner i exit. Dette gælder særligt, hvis en person af sikkerhedsmæssige årsager eller på grund afrisiko for tilbagefald er nødt til at flytte til en kommune uden for den politikreds, hvor exit-sagen erstartet. Vanskelighederne opstår, fordi nogle politikredse som nævnt kun indgår exit-aftaler medpersoner, der er registreret som rockere eller bandemedlemmer i politiets register, mens andre ind-går aftaler mere bredt med personer tæt på miljøerne. En person i exit kan derfor risikere at få af-brudt sit forløb, hvis vedkommende flytter til en politikreds, der arbejder ud fra en mere snæverdefinition af målgruppen. Samme problem kan opstå, når en indsat i kriminalforsorgens exit-indsatsløslades til en politikreds, der kun indgår exit-aftaler med rockere og bandemedlemmer i politietsregister, eller hvis den lokale exit-enhed modsat kriminalforsorgen ikke finder vedkommende moti-veret eller egnet til at indgå (eller omvendt): ’Det er to siloer, der kører hver deres exit.’

En tredje problemstilling opstår, hvis den politikreds og/eller kommune, der skal tage imod en per-son i exit, endnu ikke har erfaringer med at håndtere den type af sager. Der er forskellige årsager til,at politiet og kommunerne i nogle dele af landet har større erfaring med exit-arbejdet end andre,men den hovedsagelige er, at omfanget af rocker/bandegrupperinger er skævt fordelt: ’Nogle af delandlige kommuner har ikke megen erfaring med exit, og derfor bliver der ikke fulgt op på klienter-ne. De overlades til sig selv og falder hurtigt tilbage til kriminalitet.’Der sker også, at der opstår komplikationer, når en indsat i kriminalforsorgens exit-indsats flyttesfra en institution til en anden. En af årsagerne er manglende kommunikation mellem medarbejder-ne, hvilket kan føre til fejl i sagsbehandlingen, misligholdelse af aftale med klienten m.v., og det erifølge en klient i exit med til at skabe stor frustration:Når vi har lavet en aftale, så vil jeg gerne, at den bliver overholdt, og at jeg ta-ges seriøst i forhold til at komme ud af det her, for ellers kan man godt mistemodet. Det med at blive taget seriøst går faktisk rimeligt godt, men de ting, jeger blevet lovet, de er ikke blevet overholdt. Hvis de forventer noget af mig [at jegopfører mig ordentligt], så kan jeg også godt tillade mig at forvente noget afdem. At det, de lover, ikke bliver overholdt, det er sgu frustrerende.Klient i exit

5.4. Generelt om håndteringen af exit-sager5.4.1. Medarbejdernes indstilling til exitFor at have succes med exit-indsatserne er det nødvendigt at være imødekommende, når en persontæt på rocker/bandemiljøerne giver udtryk for, at vedkommende gerne vil fjerne sig derfra. Somnævnt kan deres motivation for at søge hjælp være meget kortvarig, og den ’forkerte’ reaktion kanødelægge den måske eneste chance, der er for at hjælpe vedkommende ud af miljøet. Det er derforafgørende, at den medarbejder, exit-kandidaten henvender sig til, er lydhør og indstillet på at hjælpeved at rette henvendelse til den lokale exit-enhed eller til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvisder er tale om en indsat. I interviewene med rockere og bandemedlemmer gives der eksempler påpersoner, der har fået den besked, at de aldrig ville kunne ændre sig, at de selv har bragt sig i densituation, de er i, osv.:Det eneste, jeg fik at vide, da jeg gik, var: ”Jamen, du gik jo selv ind i det en-gang. Har du ikke tænkt over, at det faktisk er din egen skyld?” Jeg vendte migom og kiggede på ham og sagde: ”Glem det, det er lige meget.” Det var ikke li-ge det, jeg havde brug for at høre.Tidligere medlem af kriminel grupperingDet er herudover vigtigt, at medarbejderne anerkender, at en person i exit forsøger at ændre sit liv,og derfor ikke modarbejder udviklingen ved gentagne gange at søge bevis for, at vedkommendereelt ønsker at indgå i exit. I kriminalforsorgen kan dette f.eks. ske, når en klient i exit bliver flyttetfra en institution til en anden. Medarbejderne vil gerne støtte op om klientens beslutning, men de vilogså gerne være sikre på, at vedkommende mener det alvorligt, og det kan virke demotiverende påklienterne, da de allerede er blevet erklæret motiverede og egnede.Lokalt i politikredsene og i kommunerne virker det ifølge exit-medarbejderne demotiverende påpersonerne i exit, hvis de bliver stillet noget i udsigt, som viser sig ikke at kunne lade sig gøre. Debefinder sig ofte i en sårbar situation, hvor det er nødvendigt, at de føler sig trygge og har tillid tilde medarbejdere, der skal støtte og hjælpe dem. Hvis der sker for mange misforståelser i starten, erdet ødelæggende for relationen mellem myndighederne og den pågældende i exit og dermed forhele exit-forløbet, hvilket også understreger vigtigheden af, at myndighedssamarbejdet fungerer, ogat sagerne så vidt muligt samles på få hænder.

5.4.2. Organisering af exit-indsatserneAf exit-medarbejderne beskyldes exit i dets nuværende form for at være en næsten umulig driftsop-gave, der afhænger af medarbejdernes samvittighed over for de personer, der ønsker at forlade dereskriminelle miljø, og velvilje til at finde alternative løsninger i systemerne. Dette har fået flere afdem til at foreslå, at der i stedet for de lokale exit-enheder bliver oprettet exit task forces med med-arbejdere fra politiet, de sociale myndigheder, kriminalforsorgen og eventuelt andre samarbejds-partnere. Disse medarbejdere skal beskæftige sig med exit på fuld tid, herunder exit fra rock-er/bandemiljøer og fra ekstremistiske og radikaliserede miljøer.Der er næppe behov for en exit task force i samtlige politikredse, men en mulighed er at etablere eneller to til at håndtere sager fra hele landet. Task forcen kan f.eks. tænkes at tage sig af de enkeltesager de første måneder, indtil der er indgået de nødvendige aftaler med myndighederne lokalt,hvorefter kommunen vil kunne overtage sagen. Ved at minimere antallet af exit-enheder, vil detvære muligt at opnå en større rutine og ekspertise i håndteringen af sager, hvilket i sig selv er enudfordring, da der nogle steder er meget få af dem. Af samme grund er det en fordel, at der er enexit-ansvarlig i hver kommune, så sagerne bliver samlet på få hænder, og så det bliver lettere formyndighederne at blive enige om indsatserne: ’Det er nødvendigt, at vi ror samme vej!’ Ifølge exit-medarbejderne fra politiet er det også af sikkerhedsmæssige årsager at foretrække, at personkredsenmed kendskab til konkrete exit-sager begrænses til et minimum.Et andet forslag fra exit-medarbejderne er, at de lokale exit-enheder bevares, men at der oprettes etcentralt exit-center med medarbejdere fra alle de involverede myndigheder. For at lette samarbejdeti og mellem myndighederne skal centeret forvalte finansieringen af exit-forløbene, og det skal kun-ne ’blåstemple’ sagerne, så der ikke i forbindelse med overdragelsessager opstår uenighed om,hvorvidt en person i exit reelt hører til målgruppen eller ej. Ifølge de exit-medarbejdere, der har medsagsbehandlingen at gøre, er det vigtigt, at et sådant center vil være i stand til at udstikke retnings-linjer og vejlede medarbejderne lokalt i deres behandling af exit-sager. Det er derfor nødvendigt, atmedarbejderne i centeret har praktisk erfaring: At de kender sagsgangene og systemerne, så de ved,hvad der kan lade sig gøre, selv om de ikke skal træffe beslutninger om det i de enkelte sager.Det diskuteres endvidere, hvordan private aktører kan bidrage til exit-indsatserne. De lokale exit-enheder samarbejder ofte med High:Five, der hjælper udsatte og kriminelle unge i arbejde, men derkunne være andre relevante samarbejdspartnere. Blandt exit-medarbejderne er der bred enighed om,at exit-indsatserne skal være myndighedernes ansvar, men flere af dem nævner samtidig, at der ersager, hvor de har vanskeligt ved at etablere en tillidsfuld relation til personer, der ønsker at forladerocker/bandemiljøerne, fordi vedkommende ikke vil tale med dem om det. I sådanne sager vil detantageligt være lettere for private aktører at få kontakt til pågældende og starte et exit-forløb, someventuelt kan overdrages til myndighederne på et senere tidspunkt. At myndighederne er involveret

5.4.3. National koordinering og informationI forlængelse af rammemodellen for exit-indsatser blev der oprettet et exit-sekretariat i RigspolitietNationale Efterforskningscenter (NEC), der har det nationale overblik over rocker/bandemiljøerne iDanmark. Sekretariatet fik til opgave at koordinere exit-indsatserne i politikredsene og understøttede lokale exit-enheder i deres arbejde med exit-kandidater ved at bistå enhederne med oplysningerom indikatorer for og/eller imod klienternes ønske om og muligheder for at forlade miljøerne.Året efter opstarten i 2011 afholdt exit-sekretariatet et motivationsseminar for exit-medarbejderne ipolitiet. Blandt informanterne er der enighed om, at seminaret bidrog positivt til implementeringenaf exit, men også at der fortsat er behov for erfaringsudveksling og sparring. De har et ønske om atsucceskriterierne for exit tydeliggøres: ’Hvad er det, indsatsen skal kunne?’, og at der udarbejdesfælles retningslinjer, så det bliver tydeligt, hvornår en exit-sag kan overdrages fra en politikreds tilen anden, og så medarbejderne så vidt muligt behandler sagerne ens.Det er nødvendigt med retningslinjer, så politikredsene ikke danner forskelligpraksis. Flere steder taler de allerede forskellige sprog, når de taler exit. Dermangler en udmelding om, hvor man vil hen med indsatsen. Det er svært, og deropstår problemer, når klienter flytter fra en kommune i en politikreds til enkommune i en anden politikreds, hvor man opfatter exit anderledes.Exit-koordinator hos politietDer er således behov for fælles metodeudvikling, så politikredsene og kommunerne ikke hver isærudvikler et lukket system, som kun de selv kan finde ud af. Hvis den fælles koordinering af exitstyrkes, vil det blive lettere for myndighederne at samarbejde, herunder koordinere tilbud og tiltagtil personer i exit samt udveksle oplysninger om dem på tværs af politikredse og kommuner.Den 1. februar 2014 overgik exit-sekretariatet til Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter(NFC), som arbejder på en ny strategi for kommunikationen mellem sekretariatet og politikredsene,herunder en ny temadag for exit-medarbejderne i politiet. Exit-sekretariatet skal fortsat understøttede lokale exit-enheder i deres arbejde med kandidater og følge op på deltagernes aktiviteter.

6. EXIT-INDSATSER I DE ØVRIGE NORDISKE LANDE6.1. SverigeI Sverige findes forskellige lokale initiativer, der skal støtte og hjælpe medlemmer af kriminellegrupperinger til at forlade grupperingerne. For eksempel blev der i 2008 oprettet et Kundskabscen-trum (KC) i Göteborg bestående af medarbejdere med forskellig faglighed og baggrund til bekæm-pelse af bandekriminalitet, organiseret kriminalitet og relaterede problemstillinger (Statens Offent-liga Utredningar 2010). I lighed med de danske exit-indsatser under rammemodellen er det et sam-arbejde mellem en række myndigheder: kommunen, politiet, kriminalforsorgen, anklagemyndighe-den, skattevæsenet, toldvæsenet m.fl. Der er en styregruppe, som består af en repræsentant fra hveraf de involverede myndigheder, og som i fællesskab beslutter, hvilke opgaver der skal prioriteres.Medarbejderne udøver ikke myndighedsarbejde, men netværksarbejde, der bl.a. skal gøre det muligtfor medlemmer af kriminelle miljøer at forlade miljøerne ved hjælp af en koordineret indsats framyndighedernes side (ibid.).5Erfaringen hermed er, at det er vigtigt at have klarhed over, hvilkeressourcer der er behov for i de enkelte sager, og hvilke myndigheder der har ansvaret for hvertelement i processen fra det tidspunkt, en person giver udtryk for at ville forlade sin gruppering, tilden gradvise resocialisering vedkommende skal igennem (Göteborg Stad 2010). Også i Malmösamarbejder myndighederne om at hjælpe afhoppere fra kriminelle rocker/bandemiljøer.6Politimyndigheden i Stockholm gennemførte i 2009-2012 et projekt ved navnthe Stockholm GangIntervention and Prevention Project(SGIP) til bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Leinfelt &Rostami 2012). Projektet var forankret i sektionen for bandekriminalitet, og det havde til formål atforbygge rekruttering af nye medlemmer til kriminelle grupperinger, men samtidig at finde metoder

til at motivere eksisterende medlemmer til at forlade grupperingerne. På baggrund af erfaringernefra projektet anbefalede de projektansvarlige, at der blev etableret lokale, specialiserede teams ipolitiet, hvis medarbejdere udelukkende skal beskæftige sig med exit fra rocker/bandemiljøer. Disseteams skal desuden have viden om og forståelse for de forhold, der gør sig gældende, når et medlemaf en kriminel gruppering forlader grupperingen (ibid.). I dag har politiet i Stockholm en specialen-hed, der beskæftiger sig med exit (Polismyndigheten i Stockholms Län 2013), og der er oprettet enhotline, som medlemmer af kriminelle grupperinger anonymt kan kontakte.7Med kriminalforsorgens bevilling for 2008 fulgte en opgave om at revurdere og nytænke indsatsertil bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Statens Offentliga Utredningar 2010). Dette førte til, atder blev taget initiativ til et individuelt, kognitivt program for klienter i kriminelle miljøer med højeller mellemhøj risiko for tilbagefald til kriminalitet. Programmet,Entre,har til formål at støtte oghjælpe disse klienter, så de bliver i stand til at forlade kriminelle grupperinger og/eller organiseretkriminalitet (Jalakas 2012; Kriminalvården 2013). Når en klient indtræder i programmet laves enkortlægning af den pågældendes behov, værdier, aggressivitet og voldelige adfærd. Dernæst opstil-les en række mål for klienten på kort og på lang sigt, således at der først arbejdes med praktisk pro-blemløsning, herunder bolig, arbejde, økonomi og fritid, og til sidst med en plan for, hvordan klien-ten kan leve et liv uden kriminalitet. Længden af programmet varierer alt efter klientens behov ogkan strække sig fra 10 til 30 lektioner med stor vægt på relationen mellem behandler og klient. Pånuværende tidspunkt er det ikke gennemført nogen evaluering af programmet.Den svenske nonprofit organisation KRIS –Kriminellas revansch i samhället –arbejder for athjælpe kriminelle og misbrugere tilbage i samfundet med støtte fra blandt andet kriminalforsorgen. I2009 startede de et livsstilshus i Styrsö uden for Göteborg for unge i alderen 18-26 år, der er med-lemmer af kriminelle grupperinger, men som ønsker støtte og hjælp til at forlade dem og til at leveet liv uden kriminalitet. Formålet med opholdet er at påvirke og motivere til forandring, bl.a. ved atlade beboerne deltage i et 12-trinsprogram svarende til Minnesota-modellen, men hvor udgangs-punktet i stedet for at frigøre sig fra et alkoholmisbrug er at bryde med en kriminel livsstil. Flere afmedarbejderne er tidligere medlemmer af kriminelle grupperinger.8Passuser et andet statsstøttet program, der siden januar 2010 har hjulpet medlemmer af kriminellegrupperinger tilbage på ret kurs. Programmet hører underFryshuset,der skriver følgende:Vi försöker hjälpa dig där du är! Vi har inga krav på vad du ska tycka ochtänka. Vårt synsätt är präglat av att skilja mellan handling och person. Vi

dömer ingen för vad denne gjort tidigare. Så länge man uppriktigt vill ändra sigsjälv och sin situation så ställer vi upp med de resurser vi har tillgång till.9Programmet udspringer af et andet program under Fryshuset – selvhjælpsprogrammetExit –forunge, der ønsker at forlade nazistiske og racistiske miljøer. Dette program har eksisteret siden 1998har til formål at tilbyde de unge social støtte, terapeutiske samtaler, vejledning og rådgivning, f.eks.i forhold til myndighederne, indkvartering i tilfælde af trusler og chikane m.v. Når en ung henven-der sig, får vedkommende et møde hurtigst muligt og en kontaktperson, som står til rådighed heledøgnet. Det grundlæggende princip i metoden er, at personer, der har erfaringer med destruktivemiljøer, har et unikt udgangspunkt for at støtte andre, som ønsker at forlade sådanne miljøer. Derforer mange af de ansatte selv afhoppere (Ungdomsstyrelsen 2010).Passusgennemføres efter tilsva-rende principper, således at deltagerne tilbydes samtaler med coaches, der har en baggrund i organi-seret kriminalitet, og med rådgivere, psykiatere m.v. Der forligger ingen evalueringer af den krimi-nalpræventive effekt af programmerne, men den evaluering, der er gennemført afExit,tyder på, atdet er lykkedes at hjælpe personer fri af nazistiske og racistiske miljøer. En ekspertgruppe beståen-de af hovedsageligt eksterne forskere har vurderet, at særligt de ansattes personlige erfaringer medmiljøerne har positiv betydning herfor (ibid.; (Brottsförebyggande rådet 2001).

6.2. NorgeI Norge har Politidirektoratet i samarbejde med Kommunesektorens Organisation (KS) udarbejdeten vejledning til politiet og de kommunale myndigheder om bekæmpelse af kriminelle motorcykel-klubber (Politidirektoratet 2014). I vejledningen fremhæves vigtigheden af et styrket myndigheds-samarbejde, bl.a. i forhold til exit, men også at exit-indsatserne ligesom i Danmark skal knyttes tileksisterende tilbud og tiltag i kommunerne, specialisthelsetjenesten, frivillige organisationer m.v.En tværfaglig arbejdsgruppe har forinden undersøgt behovet for at iværksætte særlige exit-indsatserfor medlemmer af hovedsageligt Hells Angels, Bandidos og Outlaws, men det er arbejdsgruppensvurdering, at der ikke er behov for sådanne indsatser i Norge. Det anbefales dog, at afhoppere får enmentor eller lignende, som kan støtte og motivere dem og bistå med kontakten til myndighederne,da det er en udfordring at koble afhopperne til de rette offentlige støtteinstanser (ibid.). Mentorernekan være personer med en fortid i lignende miljøer, da man har gode erfaringer med at gøre brug afdisse personer, såfremt de er tilknyttet en institution, der kan sikre kvaliteten af deres arbejde (Døn-nestad 2008; Hansen 2007; Svennevig 2012).At myndighedssamarbejdet er vigtigt fremgår også af Politidirektoratets handleplan til bekæmpelseaf kriminelle motorcykelklubber i 2011-2015 og af en rapport fra Det kriminalitetsforebyggende rådom forebyggelse af lokal, organiseret kriminalitet (KRÅD 2013; Politidirektoratet 2010). Herudoverer der gennemført en række lokale projekter, hvor myndighederne i fællesskab har haft succes med9

at fjerne kriminelle og voldelige unge fra kriminelle miljøer. I 1997-1999 blev der f.eks. gennemførtet exit-projekt i Oslo med det formål at udvikle strategier og tiltag til at hjælpe unge ud af racistiskeog nationalistiske miljøerne (Bjørgo & Carlsson 1999; Bjørgo et al. 2001b). På baggrund af erfarin-gerne fra projektet blev der givet midler fra centralt hold til et bandeinterventionsprojekt i Oslo i2001-2004. Projektet var rettet mod 15 kriminelle og voldelige unge i alderen 15-19 år med hoved-sageligt minoritetsbaggrund og en fælles bandeidentitet (Carlsson 2005). Formålet med projektetvar at opløse banden og at ændre medlemmernes negative udvikling, bl.a. ved at sørge for at de komi vedvarende arbejde eller uddannelse. Projektet var et samarbejde mellem politiet, kommunen,kriminalforsorgen m.v., og der var tre heltidsansatte socialarbejdere tilknyttet. Af evalueringenfremgår, at et tværfagligt og tværstatsligt samarbejde er nødvendigt for at have succes med dennetype af indsats, da der skal være både mandat, kundskab og ressourcer bag. Det nævnes også, atsærligt den personlige relation mellem socialarbejderne og de unge vurderes at have en stor betyd-ning for de unges udvikling (ibid.).Tilsvarende har Kristiansand fået tilført midler til at gennemføre et projekt til bekæmpelse af krimi-nelle grupperinger. Dette skyldes, at der i Kristiansand var en langvarig voldelig konklift mellem ennynazistisk gruppe og en multietnisk gruppe af unge, som havde varet siden midten af 1990’erne (sef.eks. (Bjørgo et al. 2001a). I projektet blev der gjort brug af en række metoder, og der blev løbendelavet kortlægning og analyse af de unges situation. Styringen og koordineringen af projektet varderfor ressourcekrævende for både politiet og kommunen, men i evalueringen af projektet nævnesdet, at det gode samarbejde mellem dem var en forudsætning for at kunne iværksætte de nødvendigetiltag over for hver enkelt ung (Carlsson & Haaland 2004). Det er vanskeligt at vurdere, hvad derhar virket, og hvad der ikke har virket i projektperioden, men det lykkedes myndighederne at stoppekonflikten og kraftigt reducere antallet af medlemmer af den nynazistiske gruppe. Gruppen af etni-ske minoriteter blev mindre tydelig, men flere af nøglepersonerne deltog fortsat i volds- og berigel-seskriminalitet i kriminelle netværk (ibid.).Til sidst skal det nævnes, at myndighederne i Tronhjem har haft succes med at fjerne en gruppe på11 meget voldelige unge i alderen 18-23 år fra kriminelle miljøer, herunder fra en støttegruppe tilHells Angels (AKT81), ligesom de har haft succes med at reducere deres udøvelse af vold (Politidi-rektoratet 2014). Bekymringen vedrørende de unge kom via politiet, der startede med at kortlæggede unges situation, men indsatsen var et samarbejde mellem en række myndigheder. Som led i ind-satsen fik de unge hver især tildelt en kommunal medarbejder til at koordinere og følge op på rele-vante tilbud og tiltag samt at hjælpe dem med at finde alternative arenaer at begå sig i.

LITTERATURAls Research. 2012. "Evaluering af pilotprojekt for bande-exit i kriminalforsorgen." Midtvejsevalu-eringsnotet. Maj 2012. København.Bendixen, Mons, Inger M. Endresen & Dan Olweus. 2006. "Joining and Leaving Gangs: Selectionand Facilitation Effects on Self-Reported Antisocial Behaviour in Early Adolescence." Euro-pean Journal of Criminology 3(1):85-114.Bjerk, David. 2009. "How Much Can We Trust Causal Interpretations of Fixed-Effects Estimatorsin the Context of Criminality? ." Journal of Quantitative Criminology 25(4):391-417.Bjørgo, Tore & Yngve Carlsson. 1999. Vold, rasisme og ungdomsgjenger - forebygging og bek-jempelse. Oslo: Universitetsforlaget.Bjørgo, Tore, Yngve Carlsson & Thomas Haaland. 2001a. Generalisert hat - polariserte fellesskap:Om konflikter mellom ungdomsmiljøer i en norsk by. Oslo: NIBRs PLUSS-serie.Bjørgo, Tore, Odd Arild Halhjem & Taran Knudstad. 2001b. "EXIT – Ut av voldelige ungdoms-grupper: Kunnskap, erfaringer og metoder i lokalt tverrfaglig og tverretatlig arbeid." Oslo:Voksne for Barn.Brottsförebyggande rådet. 2001. "EXIT för avhoppare -en uppföljning och utvärdering av organisa-tionen Exit åren 1998-2001." In BRÅ-rapport. Stockholm: BRÅ.Carlsson, Yngve. 2005. "Tett På: En evaluering av gjengintervensjonsprosjektet ”Tett På” i Oslo."Oslo: NIBR-rapport.Carlsson, Yngve & Thomas Haaland. 2004. "Voldelige ungdomsgrupper – intervensjon på kommu-nenivå: Erfaringsrapport fra Kristiansand 2001-2004." Oslo: NIBR.Decker, Scott H. & David C. Pyrooz. 2011. "Leaving the Gang: Logging Off and Moving On."Google Ideas.Dønnestad, Eva. 2008. "FRI: Metode som følger innsatte fra fengsel ut til bolig, jobb og nettverk."Stiftelsen Kirkens Bymisjon Drammen & Husbanken Region sør.Esbensen, Finn-Aage & David Huizinga. 1993. "Gangs, drugs, and delinquency in a survey of ur-ban youth." Criminology 31(4):565-598.Gordon, Rachel A., Benjamin B. Lahey, Eriko Kawai, Rolf Loeber, Magda Stouthamer-Loeber &David P. Farrington. 2004. "Antisocial behavior and youth gang membership: selection andsocialization." Criminology 42(1):55-88.Göteborg Stad. 2010. "Projekt – avhopp från kriminell livsstil." Göteborg: Kunskapscentrum motorganiserad brottslighet.Hansen, Inger Lise Skog. 2007. "Møte med en likemann. Evaluering av WayBAck – stiftelsen livetetter soning. ." Oslo: Fafo.Jalakas, Anne. 2012. "Unikt program hjälper gängmedlemmar att starta om: Metod för män som villlämna organiserad brottslighet." Rundtikrim, Kriminalvårdens personaltidning 2.Justitsministeriet. 2011. "En Vej Ud: Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermed-lemmer der ønsker at bryde ud af miljøet ". København: Justitsministeriet.33

Klement, Christian, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen. 2010. "Rockere, bander ogrisikofaktorer." København: Justitsministeriets Forskningskontor & Rigspolitiet.Klement, Christian & Maria Libak Pedersen. 2013. "Rockere og bandemedlemmers kriminelle kar-rierer og netværk i ungdommen." København: Justitsministeriets Forskningskontor.Kriminalvården. 2013. "Entré." Norrköping: Utvecklingsenheten CSB.Krohn, Marvin D. & Terence P. Thornberry. 2008. "Longitudinal Perspectives on Adolescent StreetGangs." In The Long View of Crime: A Synthesis of Longitudinal Research ed. Akiva M. Li-berman. New York: Springer.KRÅD. 2013. "Forebygging av lokal, organiseret kriminalitet." Oslo.Leinfelt, Fredrik & Amir Rostami. 2012. The Stockholm Gang Model PANTHER: Stockholm GangIntervention & Prevention Project 2009-2012. Stockholm: Polismyndigheten i Stockholmslän.Melde, Chris & Finn-Aage Esbensen. 2012. "Gangs and Violence: Disentangling the impact ofgang membership on the level and nature of offending ": Journal of Quantitative Criminology.Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad. 2011. "Første led i fødekæden? En undersøgelseaf børn og unge i kriminelle grupper." København: Justitsministeriets Forskningskontor.Polismyndigheten i Stockholms Län. 2013. "Avhoppare från kriminella gäng ". Stockholm:Länskriminalpolisen Avhopparverksamheten.Politidirektoratet. 2010. "Politiets bekjempelse av kriminelle MC-gjenger i perioden 2011 til 2015."Oslo.Politidirektoratet. 2014. "Forebygge og bekjempe kriminalitet fra énprosentmiljøet og kriminelleMC-klubber: Håndbok for politi og kommunale myndigheter." Oslo.Pyrooz, David C., Scott H. Decker & Vincent J. Webb. 2010. "The Ties That Binds: DesistanceFrom Gangs." In Crime & Delinquency. Arizona SAGE Publications, online versionStatens Offentliga Utredningar. 2010. "Kriminella grupperingar: Motverka rekrytering och underlät-ta avhopp. Betänkande av Utredningen mot kriminella grupperingar." Stockholm.Svennevig, Gitte. 2012. Way Back. Det er aldri for tidlig å angre. Oslo: Z-forlag.Sweeten, Gary, David C. Pyrooz & Alex R. Piquero. 2012. "Disengaging From Gangs and Desis-tance From Crime." Justice Quarterly.Ungdomsstyrelsen. 2010. "Utvärdering av EXIT - Fryshusets avhopparverksamhet: Delrapportkring indsatser för ungasom vill lämnagrupper som använder våld och hot för att nå politiskamål." Stockholm: Ungdomsstyrelsen.