REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 25: Rapporten: Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen. 3. rapport fra banderekrutteringsprojektet, fra justitsministeren

RESUMÉDenne rapport omhandler en undersøgelse af rockere og bandemedlemmers kriminelle karriere ogkriminelle netværk i ungdomsårene og i den tidligere voksenalder. Formålet med undersøgelsen erat identificere eventuelle mønstre i kriminaliteten hos unge, der senere i livet bliver medlemmer afen rockergruppe eller en bande, da viden om sådanne mønstre kan hjælpe til at forudsige, hvilkeunge der fremadrettet er i risiko for at blive involveret.Undersøgelsesmaterialet består af oplysninger om de personer, der er registreret som rockere ellerbandemedlemmer i Politiets Efterretningsstøtte Database (PED) og af kriminalitetsoplysninger fraDanmarks Statistik. I analyserne af den kriminelle karriere er der gjort brug af matchede kontrolper-soner, således at de personer, der senere bliver medlemmer af en rockergruppe eller en bande, sam-menlignes med andre lovovertrædere, der ligner dem med hensyn til køn, fødselsår, oprindelseslandog antallet af kriminelle handlinger i ungdommen.En sammenligning af den kriminelle karriere for rocker/bandemedlemmerne og for deres kontrol-grupper i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder (inden deres registrering som medlemmer afen organiseret gruppe) viser:- At rockerne og bandemedlemmerneikkeadskiller sig væsentligt fra kontrolpersonerne medhensyn til, hvor tidligt de debuterer med kriminalitet.- At rockerne og bandemedlemmerne hyppigere end kontrolpersonerne har debuteret med envoldsforbrydelse (hovedsageligt simpel vold).- At rockerne desuden hyppigere end deres kontrolpersoner har debuteret med en overtrædel-se af våbenloven. Samlet set har en tredjedel af rockerne debuteret med enten en voldsfor-brydelse eller en overtrædelse af våbenloven.- At rockernes og bandemedlemmernes individuelle kriminalitetsfrekvens på de forskelligealderstrin i ungdomsårene og i den tidlige voksenalderikkeafviger fra kontrolpersonernes.- At rockerne og bandemedlemmerne hyppigere end kontrolpersonerne har begået voldsfor-brydelser, herunder alvorligere vold, særlig alvorlig vold og manddrab, og hyppigere harovertrådt lov om euforiserende stoffer og våbenloven.- At rockerne og bandemedlemmerne desuden hyppigere end kontrolpersonerne gentagnegange har begået voldskriminalitet, hvorved de overordnet set er mere specialiserede i så-danne forbrydelser.- At rockerne og bandemedlemmerneikkeadskiller sig fra kontrolpersonerne med hensyn tilspecialisering i narkotikakriminalitet.- At rockernes og bandemedlemmernes kriminalitet generelt er grovere end kontrolpersoner-nes, men at kriminalitetens grovhed er aftagende med et stigende antal kriminelle handlin-ger.

En sammenligning af den kriminelle karriere for rockerne og for bandemedlemmerne i ungdoms-årene og i den tidlige voksenalder viser:- At bandemedlemmerne har tidligere debut end rockerne med hensyn til kriminalitet.- At bandemedlemmerne hyppigere end rockerne har debuteret med fornærmelig tiltale modpolititjenestemand m.v.- At rockerne hyppigere end bandemedlemmerne har debuteret med overtrædelse af lov omeuforiserende stoffer.- At rockerne og bandemedlemmerneikkeadskiller sig fra hinanden med hensyn til udviklin-gen i den individuelle kriminalitetsfrekvens til og med det 20. år, men at der efterfølgende eren tendens til, at bandemedlemmernes kriminalitetsfrekvens stagnerer, hvor rockernes fort-sætter med at stige.- At en større andel af bandemedlemmernes end af rockernes ungdomskriminalitet angår sek-sualforbrydelser, voldsforbrydelser, fornærmelig tiltale mod politi m.v. samt overtrædelseraf lov om euforiserende stoffer.- At en større andel af rockernes end af bandemedlemmernes ungdomskriminalitet angårejendomsforbrydelser og overtrædelser af våbenloven.- At rockerne og bandemedlemmerneikkeadskiller sig væsentligt fra hinanden med hensyn tilspecialisering i de forskellige former for kriminalitet.- At særligt bandemedlemmernes kriminalitet bliver mindre grov med et stigende antal krimi-nelle handlinger.En sammenligning mellem rockernes og bandemedlemmernes kriminelle netværk i ungdomsåreneog i den tidlige voksenalder viser:- At 917 rockere, 658 bandemedlemmer og 6.983 personer, der ikke er registreret i PED, erbundet sammen gennem i alt ca. 84.000 kriminelle relationer (sigtelser).- At bandemedlemmerne sigtes hyppigere end rockerne, men at rockerne, når de sigtes, hyp-pigere har en medsigtet.- At bandemedlemmerne hyppigere end rockerne begår kriminalitet sammen med nogen fraderes eget miljø.- At såvel rockerne som bandemedlemmerne sjældent begår kriminalitet med nogen fra hin-andens miljø, altså henholdsvis bandemiljøet og rockermiljøet.- At omfanget af rockernes og bandemedlemmernes relationer til nogen i deres eget miljøvokser med alderen.- At det forekommer sjældent, at medsigtede uden for rocker- og bandemiljøerne begår krimi-nalitet sammen med både nogen fra rockermiljøet og fra bandemiljøet, hvilket understreger,at rockermiljøet og bandemiljøet er adskilte fra hinanden.- At knap en fjerdedel af bandemedlemmerne har begået kriminalitet med en allerede registre-ret fra eget miljø inden deres 31. år, og inden de selv er registreret, mod kun godt hver 20. afrockerne.3

Rapporten udgør tredje del af et forskningsprojekt om rekruttering til kriminelle bander.1Forsk-ningskontoret har desuden tidligere gennemført en undersøgelse af, hvorvidt det på baggrund affamiliebaggrund, uddannelsesmæssig baggrund m.v. er muligt at pege på forhold, der kan identifi-cere mulige kommende rockere og bandemedlemmer.2Samlet set underbygger nærværende rapport de konklusioner, der er draget i de tidligere rapporterom registrerede rockere og bandemedlemmer, nemlig at det langt hen ad vejen ikke er muligt attrække skarpe linjer mellem de rocker/banderegistrerede og andre lovovertrædere. Der er enkelteforskelle, f.eks. at de rocker/banderegistrerede har en mere voldelig profil i ungdommen, men over-ordnet set er lighederne større og mere markante end forskellene.Denne rapport viser desuden, at det ikke er muligt at identificere kommende rocker/bandemedlem-mer via tidlig kriminalitetsmæssigt fællesskab med de organiserede miljøer. Et sådant fællesskabforekommer meget sjældent for rockernes vedkommende, men noget hyppigere for bandernes.Sidstnævnte skal, som påpeget i de tidligere rapporter, givetvis primært forklares med den geografi-ske nærhed, der er mellem mange bandemedlemmer under opvæksten, hvorfor fællesskab om kri-minalitet kan være en tilfældighed i modsætning til en planlagt og strategisk handling med henblikpå rekruttering. Det kan også være et resultat af politiets registreringspraksis, fordi medlemskab afen bande, som ikke bærer mærker eller lignende synlige tegn på bandemedlemskab, i højere gradsker på grund af fællesskab om kriminalitet. Det fremgår af de krav, politiet har til registrering afbandemedlemskab. Tilsvarende krav gælder ikke rockerne.Det skal endelig også påpeges, at de kommende registrerede rockere og bandemedlemmer har etbetydeligt antal relationer – gennem kriminalitet – med et stort antal lovovertrædere, som hverkener eller bliver registreret som medlemmer af en kriminel gruppe.

Den individuelle kriminalitetsfrekvens....................................................................................... 19Kriminalitetens art ...................................................................................................................... 21Specialisering i arten af kriminalitet ........................................................................................... 236.1.6.2.6.3.Kategorisering af lovovertrædelser..................................................................................... 24Specialisering målt ved andel ensartede lovovertrædelser ................................................. 25Specialisering målt ved overgange fra en lovovertrædelse til næste .................................. 28

Kriminelle netværk i ungdommen .............................................................................................. 358.1.8.2.8.3.8.4.8.5.Sigtelser og medsigtede ....................................................................................................... 35Omfang og art af relation til medsigtede ............................................................................ 38Kvinder blandt medsigtede .................................................................................................. 40Registrerede og ikke-registrerede medsigtede .................................................................... 41Medsigtede i kriminelle miljøer ........................................................................................... 43

I betænkning nr. 1508 om indsatsen mod ungdomskriminalitet afgivet af Kommissionen vedrørendeungdomskriminalitet hedder det i afsnit 2.2.1.9.:Efter kommissionens opfattelse er et væsentligt led i den tidlige, helhedsoriente-rede, tværsektorielle og sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet, atman søger at begrænse rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander […].Efter kommissionens opfattelse er der imidlertid behov for yderligere afdækningaf de strukturer, der giver grobund for rekruttering af børn og unge til kriminellebander for at give et bedre grundlag for at gribe ind over for disse strukturer ogdermed rekrutteringen. Der bør i den forbindelse ske en bredere afdækning af demiljøer, hvorfra rekrutteringen sker.I forlængelse af Kommissionens anbefalinger blev der for perioden 2010-2013 afsat 3 mio. kr. afsatspuljemidlerne til at gennemføre et forskningsprojekt om rekruttering af børn og unge til krimi-nelle bander. Denne rapport omhandler tredje del af dette forskningsprojekt.

1.1. Projektets sigteDet centrale i citatet fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet er, at man skal søge ”atbegrænse rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander”, men at det kræver indsigt i de”strukturer, der giver grobund” for denne rekruttering.Med ’kriminelle bander’ menes organiserede bander og andre tilsvarende grupperinger, herunderrockere, der er kendte af politiet og involveret i omfattende kriminalitet.I den første del af forskningsprojektet blev der fokuseret på børn og unge i kriminelle grupper. Detblev belyst, hvorledes disse børn og unge bevæger sig i periferien af bandemiljøet, og hvordan demå antages at udgøre første led i fødekæden til de kriminelle bander (Pedersen & Lindstad 2011).I den anden del af projektet blev der set på, hvorvidt de, der senere indgår i et rocker/bandemiljø, erkarakteriseret ved særlige opvækstforhold, således at det vil være muligt tidligt at identificere per-soner, der er i risiko for at blive rekrutteret til miljøerne (Lindstad 2012). Tilsvarende er gjort i entidligere rapport (Klement et al. 2010), men mens sidstnævnte er baseret på registerdata, er først-nævnte baseret på mere detaljerede oplysninger, der stammer fra de personundersøgelser, kriminal-forsorgen udarbejder.I denne tredje delrapport vedrørende rekruttering til rocker/bandemiljøet fokuseres der også på tideninden medlemskab af en rocker- eller bandegruppering. Dels kortlægges forskellige karakteristika6

ved den tidlige kriminelle karriere for dem, der senere bliver medlemmer af disse grupperinger, ogdels undersøges det via netværksanalyser, i hvilket omfang der allerede inden registreringen sommedlem har været kontakt til miljøet gennem fælles kriminelle aktiviteter.Med hensyn til den kriminelle karriere belyses forhold såsom tidspunktet for den kriminelle debut,arten af debutkriminalitet samt karrierens udvikling målt ved specialisering med hensyn til krimina-litetens art og eskalering i kriminalitetens grovhed. Problemstillingen bag denne undersøgelse sva-rer til den, der er belyst i anden del af projektet, blot med fokus på kriminalitet. Spørgsmålet er så-ledes, om der er særlige karakteristika ved den kriminelle karriere i ungdomsårene og i den tidligevoksenalder, der kan identificere dem, der senere bliver rocker/bandemedlemmer. Hvis det viser sigat være tilfældet, vil det bidrage med information af præventiv værdi.Netværksanalyserne medvirker til at belyse, i hvilket omfang der er tegn på en egentlig rekrutteringtil organiserede kriminelle grupperinger, eller om der snarere er tegn på en glidende tilknytnings-proces, der fremmes af kontakt – gennem kriminalitet – i ungdommen.Kriminalpræventivt er det givetvis relevant at undersøge, om der er forskel på tilknytningsprocessentil rockermiljøet og til bandemiljøet, herunder hvornår tilknytningen sker, og hvor hurtigt den ud-vikler sig, da en sådan information kan have betydning for, hvilken aldersgruppe en konkret indsatsskal rettes imod. Yderligere kan oplysninger om, hvorvidt unge, der senere registreres som med-lemmer af en rocker- eller bandegruppering, samles om særlige former for kriminalitet, være af be-tydning for tilrettelæggelsen af en præventiv indsats.I rapporten undersøges de to spørgsmål om henholdsvis den tidlige kriminelle karriere og kriminellenetværk separat, da der benyttes forskellige metoder, som gør, at populationen er afgrænset forskel-ligt, jf. afsnit 2.

1.2. Separate analyser for rockere og bandemedlemmerI rapporten skelnes der mellem rockere og bandemedlemmer, fordi denne skelnen har vist sig atvære konstruktiv analytisk, og fordi der i vidt omfang er tale om to forskellige typer af grupperin-ger. Rockergrupper har typisk en hierarkisk struktur med faste positioner som præsident, vicepræsi-dent, kasserer,sergent-at-armsogroadcaptainsamt en fast optagelsesprocedure (Bay 1998; Wolf2008).3Bander er vanskelige at definere (Ball & Curry 1995; Hagedorn 2008), men anses for athave en mindre hierarkisk og stabil struktur i sammenligning med rockere, og medlemmerne ersjældnere identificerbare med bestemte symboler m.v. Det fremgår også af Rigspolitiets rapporter(Rigspolitiet 2009:11f).3

Den tidligere omtalte undersøgelse af rockere og bandemedlemmers sociale baggrund og opvæksthar desuden vist, at de to typer af grupperinger adskiller sig fra hinanden, når det drejer sig om til-hørsforhold til Danmark, om forhold i familien under opvæksten og om forældres såvel som egensocioøkonomiske stilling (Klement et al. 2010:44-54). Der er ligeledes konstateret forskelle mellemfængslede rockere og fængslede bandemedlemmer med hensyn til ustabilitet under opvæksten ogtidlig kontakt til et kriminelt miljø (Lindstad 2012).Det bemærkes, at nogle af de forskelle, der påvises mellem rockere og bandemedlemmer i de tidligeungdomsår, kan hænge sammen med, at de etniske sammensætninger af disse grupper er meget for-skellige, idet bandemedlemmer i meget højere grad end rockere er af fremmed etnisk herkomst.4Dadet ikke kan udelukkes, at personer med etnisk minoritetsbaggrund i særlig grad pådrager sig politi-ets opmærksomhed, betyder det, at der kan være en større andel af bandemedlemmernes end afrockernes kriminalitet, der fører til en sigtelse (se evt. Holmberg & Kyvsgaard 2003). Sammenlig-ninger kan dermed påvise en større forskel mellem rockerne og bandemedlemmerne, end der reelter grundlag for.

Den undersøgelse, rapporten omhandler, er baseret på registerdata. Kriminalitetsoplysningernestammer fra Danmarks Statistiks Kriminalstatistikregister, hvis oplysninger oprindeligt kommer fraDet centrale Kriminalregister under Rigspolitiet. Danmarks Statistiks register indeholder edb-registrerede oplysninger om sigtelser og strafferetlige afgørelser fra 1980 og frem. Oplysninger fra1980 til 2011 er inkluderet i undersøgelsen.Den personkreds, hvis kriminalitet undersøges, er afgrænset på baggrund af oplysninger fra PolitietsEfterretningsstøtte Database (PED). Til PED indberetter politiet personer, der antages at være in-volveret i rocker- eller bandemiljøer. Dette sker på baggrund af efterforskning og indberetninger fraspecialenheder i landets politikredse, hvorefter en autoriseret personkreds i Rigspolitiet med erfa-ring på området i samarbejde med den pågældende politikreds beslutter, om en given person skalregistreres i PED (Rigspolitiet 2009; Justitsministeriet 2010). Ifølge Rigspolitiet er medlemskab afen rockerklub tilstrækkeligt til at blive registreret, da det antages, at en person for at blive medlemhar begået alvorlig kriminalitet, uden at vedkommende nødvendigvis er dømt herfor. Alvorlig kri-minalitet defineres som personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet, mens kriminelle rock-er/bandegrupperinger defineres som organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet.

Når det gælder personer med relation til bandemiljøet skal det dokumenteres, at de er i kontakt medetablerede bander, og de skal som minimum være mistænkt for alvorlig kriminalitet for at blive re-gistreret. At blive registreret i PED kræver således ikke nødvendigvis, at en person er sigtet ellerdømt for kriminalitet. Oplysningerne kvalitetssikres og valideres løbende.Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at give mere detaljerede oplysninger om politietsregistreringer af rocker/bandemedlemmer.Justitsministeriets Forskningskontor har i august 2009 og i november 2012 fået personoplysningerfra PED. Datamaterialet til brug for analyserne af rocker/bandemedlemmers kriminelle karriere ogkriminelle netværk i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder indeholder således oplysninger om2.182 mænd svarende til de personer, der var registreret som involveret i rocker/bandemiljøer på ihvert fald ét af de to tidspunkter. Foruden oplysninger om disse personers cpr-nummer er der mod-taget oplysninger om, hvilken gruppering de enkelte tilhører og om tidspunktet for registreringen iPED. I rapporten benyttes betegnelsen ’rocker/banderegistrerede’ om disse personer, uanset at deikke er registreret på det tidspunkt, undersøgelsen angår.Det bemærkes, at nogle af de personer, der er omfattet af analyserne i rapporten, ikke længere erregistreret som rockere/bandemedlemmer, idet 573 af de personer, der var registreret i 2009, ikkevar det i 2012. Da analyserne primært angår den kriminelle karriere frem til registreringstidspunk-tet, er dette dog uden betydning for resultaterne.

2.1. Analysen af den kriminelle karriere i ungdomsåreneDet er valgt alene at lade analysen omfatte overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov omeuforiserende stoffer, der har ført til en fældende afgørelse. Omfanget af færdselslovsovertrædelserog andre særlovsovertrædelser er i høj grad influeret af politiets ageren, hvorfor de – med de nævnteundtagelser – er ekskluderet. Såvel hoved- som biforhold er inkluderet.Der er endvidere valgt at undersøge den kriminelle karriere i to perioder: fra det 15. til det 20. år, ogfra det 15. til det 30. år. Da mange først registreres som medlemmer af enten en rocker- eller enbandegruppering i ret høj alder, kan det være relevant at lade analyserne overskride de helt unge år.Analyserne omfatter i alle tilfælde alene kriminalitet, der er begået, inden registreringen som rock-er/bandemedlem. Det skyldes, at fokus er på mønstre i den kriminelle karriere inden registreringenmed henblik på herigennem at kunne identificere mulige kommende registrerede.Analyserne omfatter endvidere alene de rocker/banderegistrerede, der er dømt for mindst én over-trædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i den aldersperiode, analysendækker, og som det har været muligt at få informationer om i hele perioden. Dette betyder, at nogle9

af de rocker/banderegistrerede er udeladt af analysen på grund af alder eller på grund af, at de ikkehar opholdt sig i landet i hele den undersøgte periode.Det er givet, at den kriminelle karriere i ungdomsårene for de rocker/banderegistrerede vil afvigefra en gennemsnitlig ungdomskriminel karriere, da en meget stor del af de unge, der registreres forkriminalitet, alene registreres for en enkelt eller et par lovovertrædelser (Kyvsgaard 1998). Det, derundersøges her, er således, om den tidlige kriminelle karriere for de rocker/banderegistrerede afvi-ger fra den, der findes hos nogen, der er ligeså kriminelt belastede, som de er. Hvis ikke dette aspekttages med i betragtning, vil undersøgelsen risikere alene at vise forskelle mellem meget og lidt kri-minelt belastede unge, hvilket er et mindre interessant spørgsmål end spørgsmålet om, hvorvidt derocker/banderegistrerede i ungdomsårene kan indkredses blandt andre kriminelt belastede unge udfra arten af den kriminalitet, de begår, eller deres tendenser til specialisering og eskalering.Denne tilgang bevirker, at de kontrolgrupper, som henholdsvis rockerne og bandemedlemmernesammenlignes med i de to aldersperioder, er udvalgt således, at de er dømt for et tilsvarende antalkriminelle forhold som rockerne og bandemedlemmerne i perioderne.På baggrund af de ovennævnte inklusionskriterier er i alt 864 af de 2.182 rocker/banderegistreredeekskluderet fraanalyserne vedrørende kriminalitet i 15-20-årsalderen.5Det vil sige, atanalyserneer baseret på oplysninger om 1.318 af de rocker/banderegistrerede.Kontrolgruppen er udvalgt blandt samtlige mænd, der indgår i Danmarks Statistiks kriminalitetsre-gister fra 1980 til 2011, og efter samme kriterier, som nævnt ovenfor. Derudover er kontrolgruppendannet ved hjælp af simpel, individuel match, så hver enkel person i kontrolgruppen matcher énblandt de rocker/banderegistrerede med hensyn til køn, fødselsår, oprindelsesområde og kriminali-tetsfrekvens. Det betyder, at de mandlige lovovertrædere i kontrolgruppen er født i samme år somde rocker/banderegistrerede, at de er fra et vestligt eller et ikke-vestligt land svarende til den, dematcher,6og at de som 20-årige (eller inden de udgår af analysen på grund af matchpersonens regi-strering) var dømt for lige så mange kriminelle forhold som dem.

496 er ekskluderet, fordi de ikke er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stof-fer i den undersøgte periode eller inden registreringen; 138 er ekskluderet, fordi de var fyldt 15 år inden 1980, som erførste år med kriminalitetsoplysninger fra Danmarks Statistik; 79 er ekskluderet, fordi de ikke har opholdt sig i landet ihele den undersøgte periode (ophold i udlandet i mere end tre måneder indebærer eksklusion); 136 er ekskluderet, fordideres registreringsdato, der ligger inden det 21. år, ikke er fyldestgørende; ni er ekskluderet, fordi de ikke har et validtdansk cpr-nummer, og endelig er tre rockere og tre bandemedlemmer ekskluderet, da det ikke har været muligt at findematchpersoner til dem, jf. det senere.6Næsten alle fra vestlige lande kommer fra Danmark, men da ganske enkelte af rocker/bandemedlemmerne er fra etandet vestligt land end Danmark, og da personer fra andre vestlige lande generelt har en kriminalitetsfrekvens, der i højgrad svarer til danskeres, er der valgt at arbejde med denne tvedeling efter oprindelsesområde.

Ved at matche på fødselsår undgås periodeeffekter, som f.eks. kan være knyttet til politiets indsatseri udvalgte perioder eller generelle samfundsmæssige trends i kriminalitetsudviklingen. At tage høj-de for oprindelsesområde eliminerer yderligere mulige forskelle, da størstedelen af de registrerederockere er fra vestlige lande, mens det modsatte gælder størstedelen af de registrerede bandemed-lemmer. Og ved at matche på kriminalitetsfrekvensen ved en given alder bliver det, som tidligerenævnt, muligt at sammenligne eventuelle mønstre i kriminaliteten blandt de rocker/bande-registrerede og andre kriminelle, der er dømt for et tilsvarende antal kriminelle forhold.Der er valgt tre kontrolpersoner til hver af de 1.318 rocker/banderegistrerede. Af disse har 54 færreend tre matchpersoner, hvorfor data er vægtet med henblik på, at resultaterne afspejler en ensartetmatchning.Kontrolgruppen, der benyttes i analyserne af rocker/bandemedlemmers kriminalitet i15-20-årsalderen, omfatter i alt 3.891 personer.Det skal nævnes, at 130 af de rocker/banderegistrerede endnu ikke var fyldt 21 år den 1. januar2012, hvilket betyder, at der ikke foreligger oplysninger om deres kriminalitet i hele undersøgelses-perioden. Det samme gælder imidlertid for deres matchpersoner i kontrolgruppen, hvorfor dennebegrænsning ikke påvirker undersøgelsens resultater. Tilsvarende gælder for de 338 rocker/bande-registrerede, der er blevet registreret i perioden fra de var 15-20 år, da disse personer og deresmatch kun indgår i analyserne indtil registreringstidspunktet.For så vidt angåranalyserne vedrørende kriminalitet i perioden fra det 15. til det 30. år(eller fremtil registreringstidspunktet), er der tilsvarende afgrænset en gruppe af de rocker/banderegistrerede,der opfylder de nævnte kriterier.Disse analyser er baseret på i alt 1.364 rocker/banderegistrerede.7Kontrolgruppen er dannet på samme måde og ud fra samme parametre, som nævnt for de 15-20-årige. Der er fundet tre kontrolpersoner til hver af 1.320 rocker/banderegistrerede i analyserne,mens det for de sidste 44 er færre end tre match per person. Der er derfor også her sket en vægtning.I alt 3.998 personer indgår i kontrolgruppen vedrørende analyserne af rocker/bandemedlemmerskriminalitet i alderen 15-30 år.Blandt de rocker/banderegistrerede var 955 endnu ikke fyldt 31 år d. 1. januar 2012, hvorfor de ogderes matchpersoner kun indgår i analyserne i en del af aldersperioden. Desuden er 1.199 af derocker/banderegistrerede blevet registreret før deres 31. år, og de indgår derfor kun i analyserne til

320 er ekskluderet, fordi de ikke er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserendestoffer i den undersøgte periode eller inden registreringen; 138 er ekskluderet, fordi de var fyldt 15 år inden 1980, somer første år med kriminalitetsoplysninger fra Danmarks Statistik; 200 er ekskluderet, fordi de ikke har opholdt sig ilandet i hele den undersøgte periode; 141 er ekskluderet, fordi deres registreringsdato, der ligger inden det 31. år, ikkeer fyldestgørende; ni er ekskluderet, fordi de ikke har et validt dansk cpr-nummer: to er afgået ved døden, og endelig erén rocker og syv bandemedlemmer ekskluderet, da det ikke har været muligt at finde matchpersoner til dem.

2.2. Netværksanalysen og dens datamaterialeBelysningen af de rocker/banderegistreredes kriminelle netværk i ungdomsårene er deskriptiv medanalyser af tabeloplysninger, diagrammer og figurer. Analyserne bygger ligesom de ovennævnte påoplysninger om dem, der var registeret i PED i henholdsvis 2009 og 2012, hvor Forskningskontoretmodtog oplysninger herom.I netværksanalysen er det valgt at fokusere på de 15-20-årige, som i det følgende betegnes ung-domsperioden. Det er i den periode, den kriminelle karriere typisk påbegyndes. Det er endvideresærligt i denne aldersperiode, at den kriminelle aktivitet er stor, ligesom det er i den periode, mangebegår kriminalitet sammen med andre (Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009:270f).8Det kan derfor være af særlig interesse at se, om de unge allerede i den alder kommer i kon-takt med mere organiserede kriminelle miljøer og/eller begår kriminalitet med andre, kommenderocker/bandemedlemmer. I løbet af analysearbejdet har det dog vist sig nødvendigt at udvide en delaf analyserne, så også perioden op til 30-årsalderen belyses.Størstedelen af tabellerne og figurerne er opdelt efter alderstrin i ungdomsperioden for at anskuelig-gøre udviklingen år for år.I langt de fleste tilfælde bliver rockerne og bandemedlemmerne registreret efter deres 20. år, men inogle tilfælde sker det også før. Af formidlingsmæssige hensyn omtales alle som henholdsvis rock-ere og bandemedlemmer eller rocker/banderegistreret, selv om det langt hen ad vejen drejer sig omkommenderockere og bandemedlemmer.For at være inkluderet i størstedelen af undersøgelsens analyser skal man – ud over at være rock-er/banderegistreret – også være sigtet for et lovbrud, eller være sigtet sammen med en rocker/bande-registreret. 14 pct. af rockerne og 8 pct. af bandemedlemmerne er ikke blevet sigtet i løbet af ung-domsperioden og indgår derfor ikke i netværksanalyserne vedrørende denne periode.Det skal understreges, at den ovennævnte aldersafgrænsning ikke gælder medsigtede, idet de rock-er/banderegistreredes medsigtede i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder er medtaget, selvomde er ældre end henholdsvis 20 og 30 år.Danmarks Statistiks oplysninger om strafferetlige afgørelser er som nævnt tilgængelige fra og med1980. Det betyder, at kun de, der er født i perioden fra 1965 til 1991 vil indgå i samtlige analyser8

vedrørende ungdomsperioden, idet de alle vil være over den kriminelle lavalder ved starttidspunktetog alle fyldt 20 år senest i 2011, som er sidste år for data til denne undersøgelse. Personer, der erfødt efter 1959, men inden 1965, eller efter 1991, indgår i analyserne i de år, hvor det er muligt. Ianalyserne, der angår perioden fra 15 til 30 års alderen, er det alene personer som er født fra 1965 til1981, som indgår i samtlige analyser. Desuden indgår personer født efter 1949 eller efter 1981 del-vist.Ovenstående betingelser betyder, at der er tale om skiftende subpopulationer. Grunden til, at analy-serne ikke alene inkluderer rockere og bandemedlemmer, hvis hele ungdomsperiode kan følges iperioden 1980 til 2011, er, at en sådan begrænsning vil udelukke observationer og i øvrigt ikke an-ses for at være nødvendig.Tabel 1 giver et overblik over de inkluderede personer, idet den dels viser samtlige rocker/bande-registrerede, som Forskningskontoret har modtaget oplysninger om, og dels andelen, der er omfattetaf analyserne i det følgende. Som det fremgår, indgår alle eller næsten alle i analyserne, og de flesteaf dem, der er inkluderet, indgår desuden for hele ungdomsperioden. Det er dog alene 37 pct. derindgår i analyserne i hele perioden 15-30-årsalderen.De otte første grupper i tabellen er rockergrupper eller tilknyttet rockergrupper, mens de øvrige erbandegrupperinger. Både Hells Angels MC og Bandidos MC har en række forskellige støttegrupper.AK81 og Devils Choice og Support Crew er tilknyttet Hells Angels MC. I bunden af tabellen erbandegrupperinger med under 10 personer samlet i en kategori af hensyn til deres anonymitet.Sidste kolonne i tabellen viser den gennemsnitlige alder ved registreringen i PED og heraf ses, atgennemsnitsalderen for alle på nær én gruppe ligger på mindst 20 år og i nogle tilfælde meget over.Gruppen med den laveste gennemsnitsalder er Østerbro København, og gruppen med den højeste erNo Name MC.I de følgende analyser er samtlige rockergrupperinger behandlet samlet, og tilsvarende gælder forbandegrupperingerne. Det ville være uoverskueligt at analysere de enkelte grupperinger hver forsig, og med en sådan fremgangsmåde ville det desuden være vanskeligt at påvise eventuelle møn-stre i de unges relation til rocker- og bandemiljøerne.

Tabel 1. De rocker/banderegistrerede fordelt efter gruppering,alder ved registreringPopulation iungdomsperioden*FødtAndel1960-inklude-AntalFødt1964ret i1965-ellerpopula-1991eftertionen.1991Pct.Bandidos4133554196Bandidos18917910100støttegrupperBandidos Puppet5753398clubsHells Angels2141742794Hells Angels75591497støttegrupperAK811841786100Devils Choice og2241703391Support CrewNo name472911852G-NØ Gruppen22220100Black Cobra1189721100Bloodz786315100Blågårds Plads63576100Bosborusgruppen14131100Brabrandgruppen21201100Brothas Souljaz796019100Brøndbystrandgrup-1312092penGuerrero10100100Den Internationale2014490KlubIshøjgruppen28280100La Raza12120100Mjølnerparken16160100NØ121091100Sjælør Gruppen43358100Snake Eyes10100100Taastrupgårdsgrup-19190100penTingbjerggruppen422616100Trillegården24240100Værebrogruppen46451100Østerbro København12120100Banderelateredepersoner uden11110100organisationAnonymiserede68551299grupperI alt2.1821.86725097

Tabellen viser tydeligt, at rockerne i gennemsnit er væsentlig ældre end bandemedlemmerne vedregistreringstidspunktet. Aldersforskellen indebærer, at der er forskel på andelen af rockerne og afbandemedlemmerne, som er højest 15 år i 1980 og mindst 20 år i 2011. Aldersforskellene skønnesdog ikke at have betydning for analysernes resultater, da der ikke er grund til at antage, at de rocke-re og bandemedlemmer, der er ekskluderede på grund af alder, adskiller sig fra de inkluderede.Et netværk består af aktører og relationer (Wasserman & Faust 2009). En aktør kan i princippetdefineres ud fra mange forskellige karakteristika, ligesom en relation kan være defineret ved enrække forskellige fænomener. I denne undersøgelse er aktøren defineret ved at være en lovbryder,mens en relation dækker over kriminalitetsfællesskab. Det vil konkret sige, at der findes en relation,når to eller flere er sigtet i samme sag.En anden mulig relation kunne være fældende afgørelser, hvor to eller flere er dømt i samme sag.Her er det valgt at udgå fra sigtelser, idet antagelsen er, at hvis to personer bliver sigtet i samme sag,er der en meget høj sandsynlighed for, at de kender hinanden og/eller har været sammen på et gi-vent tidspunkt og sted – uanset om de findes skyldige eller ej. Det er således ikke skyldsspørgsmå-let, der er af betydning her, men spørgsmålet om kontakt og kendskab. Det er det, netværksanaly-serne skal belyse.

Tidspunktet for kriminel debut er en væsentlig indikator for omfanget af en kriminel karriere, idettidlig kriminel debut er relateret til en mere omfattende og lang kriminel karriere end sen debut(Kyvsgaard 1998; Clausen & Kyvsgaard 2009).På samme måde er arten af den kriminalitet, en person debuterer med, forbundet med varigheden ogomfanget af en kriminel karriere. I en svensk undersøgelse er det således dokumenteret, at unge, derdebuterer med røveri, biltyveri eller vold mod tjenestemand, hyppigere begår kriminalitet igen sene-re i livet end deres jævnaldrende, der har begået andre former for kriminalitet første gang (Brottsfö-rebyggande rådet 2011; se også Svensson 2002; Kyvsgaard 2002).Det spørgsmål, der undersøges her, er, om der kan identificeres forskelle mellem de rocker/bande-registrerede og kontrolpersonerne med hensyn til tidspunktet for og arten af deres kriminelle debut,da sådanne forskelle vil kunne hjælpe til at pege på indikatorer for et muligt senere medlemskab afen rockergruppe eller en bande.

Resultaterne af analysen fremgår af figur 1, der viser, at 15 år er den hyppigste debutalder i alle firegrupper. Der er dog en del variation, hvad angår størrelsen af denne andel, da det blandt dem, der erdømt for at have begået kriminalitet fra det 15. til det 20. år, er mere end halvdelen af de banderegi-strerede, der debuterer som 15-årige, mod 44 pct. af kontrolpersonerne. Rockerne har den mindsteandel 15-årige debutanter (29 pct.), mens den for deres kontrolpersoner er en smule højere (33 pct.).Det er således mellem de rockerregistrerede og de banderegistrerede – og dermedikkemellem demog kontrolpersonerne – at forskellen i den kriminelle debutalder er størst. I gennemsnit er rockernecirka et halvt år ældre end de banderegistrerede på debuttidspunktet.Med hensyn til debutalderen blandt dem, der er dømt for at have begået kriminalitet fra det 15. tildet 30. år, viser det sig, at det først og fremmest er blandt rockerne, der findes sene debutanter. I alt13 pct. af de rockerregistrerede har haft deres kriminelle debut efter det 20. år, mens tilsvarende gørsig gældende for kun 4 pct. af de banderegistrerede. Det betyder, at rockerne – i denne population –i gennemsnit er mere end et år ældre end de banderegistrerede på debuttidspunktet. I forhold til de-res respektive kontrolpersoner er begge grupper dog yngre på debuttidspunktet – de rockerregistre-rede er i gennemsnit fire måneder yngre, mens de banderegistrerede er et halvt år yngre.

3.2. Kriminalitetens artAf tabel 3 fremgår kriminalitetens art ved den kriminelle debut for de rocker/banderegistrerede ogderes kontrolpersoner i perioden, da de var 15-20 år gamle. Som ventet er det en meget lille andel afdebutkriminaliteten, der angår seksualforbrydelser, da denne form for kriminalitet generelt er sjæl-den. Andelen er dog særlig lille blandt de unge, der senere registreres som medlemmer af en rock-ergruppe, idet 0,1 pct. af dem har debuteret med denne form for kriminalitet mod 1 pct. af de øvri-ge. I øvrigt er blufærdighedskrænkelse den hyppigste form for seksualforbrydelse i alle grupper.Udvides analysen til at omfatte dem, der debuterer i 15-30-årsalderen, bliver variationen i seksual-forbrydelsernes art større, særligt blandt kontrolpersonerne, men omfanget forbliver uændret, jf.bilagstabel 1.Andelen, der debuterer med en voldsforbrydelse varierer en del mellem grupperne, idet andelen ersærlig stor blandt rockerne, knap en fjerdedel, hvilket er næsten en dobbelt så stor en andel somblandt deres kontrolpersoner. Langt størstedelen af voldsforbrydelserne angår simpel vold, men deter også en signifikant større andel af rockerne end af deres kontrolpersoner, der debuterer med trus-ler og alvorligere vold, ligesom de i højere grad end kontrolpersonerne er dømt for vold mod offent-lig myndighed og for forbrydelser mod den personlige frihed.Også de banderegistrerede debuterer hyppigere med voldsforbrydelser end deres kontrolpersoner,henholdsvis 22 pct. og 18 pct. Andelen, der debuterer med trusler eller med forbrydelser mod denpersonlige frihed, er dog mindre blandt de banderegistrerede end blandt kontrolpersonerne.

Tilsvarende mønstre ses i analysen vedrørende de 15-30-årige. Begge analyser viser desuden, atandelen af banderegistrerede, der debuterer med vold, er lidt mindre end blandt rockerne, men at deromvendt er en tendens til, at den vold, de banderegistrerede begår, er grovere end rockernes.Den hyppigste form for debutkriminalitet blandt såvel de rocker/banderegistrerede som kontrolper-sonerne er ejendomsforbrydelser, hvilket svarer til forventningen på baggrund af den alment højeforekomst af denne form for kriminalitet. Det er dog også her betydelige forskelle mellem grupper-ne, idet det især er kontrolpersonerne, der debuterer med ejendomsforbrydelser: mens henholdsvis57 og 58 pct. af de rockerregistrerede og de banderegistrerede debuterer med en ejendomsforbrydel-se, drejer det sig om 72 og 69 pct. af deres respektive kontrolpersoner.Nærved halvdelen af ejendomsforbrydelserne i alle grupperne angår tyveri, herunder indbrud. I defleste tilfælde er der dog tale om butikstyveri eller andre simple tyverier. Brugstyveri er også enhyppig form for debutkriminalitet, men her differentierer omfanget ikke væsentligt mellem grup-perne. Det gør derimod omfanget af røveri, idet 1-2 pct. af de rockerregistrerede og deres kontrol-personer har røveri som debutkriminalitet, mens tilsvarende gælder 5-6 pct. af de banderegistreredeog deres kontrolpersoner. Dette mønster, der også ses for de 15-30-årige, skal antagelig ses i sam-menhæng med, at røveri især er et storbyfænomen, og at bandemedlemmer oftere end rockere eropvokset i byen (Klement et al. 2010; Lindstad 2012). Det samme gælder antagelig kontrolperso-nerne til de banderegistrerede.Der er ikke signifikante forskelle mellem grupperne med hensyn til andelen, der debuterer medhærværk. Af de øvrige ejendomsforbrydelser er der en tendens til, at kontrolpersonerne i højeregrad end de rocker/banderegistrerede debuterer med dokumentfalsk, underslæb, bedrageri og man-18

datsvig, mens det omvendte gælder afpresning og åger. Det er dog kun en ganske lille del af debut-kriminaliteten i begge aldersperioder, der angår de nævnte former for kriminalitet, men af de senereanalyser vedrørende kriminalitetens art og omfang, jf. afsnit 5, samt af en tidligere undersøgelse afrockere og bandemedlemmers kriminalitet (Klement et al. 2010) fremgår det også, at især de rock-er/banderegistrerede hyppigt dømmes for afpresning og åger.Det ses videre af tabel 3, at en langt større andel af de banderegistrerede (8 pct.) end af de øvrigedebuterer med ’andre straffelovsovertrædelser’. Det drejer sig først og fremmest om fornærmeligtiltale mod politiet og anden offentlig myndighed, hvilket kan skyldes, at de unge, der senere regi-streres som bandemedlemmer, fra en meget ung alder færdes i miljøer, hvor politiet hyppigt er tilstede. Tidligere forskning peger således i retning af, at særligt bander er lokalt forankret i socialtudsatte boligområder (Klein & Maxson 2006; Pedersen & Lindstad 2011).10Med hensyn til særlovene er det en større andel af de rockerregistrerede og deres kontrolpersoner,der debuterer med overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, end tilfældet er for de banderegi-strerede og deres kontrolpersoner, men der er ikke forskel mellem de registrerede og kontrolperso-nerne. Billedet ændrer sig en smule i analysen af kriminalitet i 15-30-årsalderen, hvor en større an-del af kontrolpersonerne end af de registrerede debuterer med denne lovovertrædelse. Den væsent-ligste forskel findes dog fortsat mellem de to grupper af registrerede, da overtrædelser af lov omeuforiserende stoffer forekommer hyppigere som debutkriminalitet blandt rockerne end blandt debanderegistrerede, ligesom en større andel af rockerne (1,3 pct. i forhold til 0,2 pct.) debuterer medsalg eller smugling af narkotika m.v., jf. straffelovens § 191.Endelig kan det nævnes, at det både i 15-20-årsalderen og i 15-30-årsalderen er en større andel af derockerregistrerede og af de banderegistrerede (8-9 pct.) end af deres kontrolpersoner (5-6 pct.), derdebuterer med overtrædelse af våbenloven.Samlet set afspejler arten af debutkriminalitet sikkert ganske godt en profil, der lever op til en al-men forestilling om kriminaliteten blandt kommende medlemmer af en kriminel gruppering – medrelativ hyppig debut med voldskriminalitet, våbenlovsovertrædelser og overtrædelser af lov om eu-foriserende stoffer. Men profilen er dog langt fra så skarp, at det er muligt med bare tilnærmelses-mæssig sikkerhed at forudsige medlemskab af en rocker/bandegruppering.

have begået ligeså meget kriminalitet som de rocker/banderegistrerede, er det ikke antallet af krimi-nelle forhold, der i sig selv er interessant, men hvordan forholdene fordeler sig over årene. Man kanf.eks. forestille sig, at kriminalitetsfrekvensen vil være stigende for de rocker/banderegistrerede iperioden op til registreringstidspunktet, mens den i relativ ung alder vil begynde at falde for kon-trolpersonerne, som tilfældet er for lovovertrædere generelt (se f.eks. (Kyvsgaard 1998).Analyser af kriminalitetsfrekvensen viser imidlertid, at der ikke er væsentlige forskelle i kriminali-tetsudviklingen mellem de rockerregistrerede og deres kontrolpersoner samt mellem de banderegi-strerede og deres kontrolpersoner. For samtlige grupper er frekvensen stigende i aldersperioden 15-20 år, men hvor den for de banderegistrerede og deres kontrolpersoner ser ud til at stagnere i slut-ningen af 20’erne, fortsætter den med at stige for rockerne og deres kontrolpersoner, jf. figur 2-3.11

En tidligere dansk undersøgelse, der ligeledes baserer sig på oplysninger om de registrerede rocker/bandemedlemmer, har vist, at de registreredes kriminalitetsfrekvens stiger efter registreringstids-punktet sammenlignet med kontrolpersonernes (Klement et al. 2010). Selv om en del af tilvækstennok skal forklares med, at politiet har særlig fokus på de registrerede, så tyder også internationalforskning på, at der reelt er tale om en tilvækst i kriminalitetsfrekvensen for dem, der indgår i kri-minelle grupperinger. Amerikanske selvrapporteringsstudier af gadebander viser således også enforhøjet kriminalitetsfrekvens under medlemskabet og en aftagende efterfølgende (se f.eks. (Krohn& Thornberry 2008; Maxson 2011; Melde & Esbensen 2011). Samlet set tyder dette på, at forskel-len i kriminalitetsfrekvensen mellem de personer, der senere registreres som rockere og bandemed-11

Mens der tidligere er set på arten af debutkriminalitet, skal der her ses på arten af den samlede kri-minalitet i de undersøgte perioder. Spørgsmålet er, om den form for kriminalitet, de rocker/bande-registrerede begår i deres ungdomsår og i den tidlige voksenalder, afviger fra den, deres kontrolper-soner begår, og dermed kan indikere et kommende medlemskab af en kriminel gruppering.Tabel 4. Kriminalitet begået af de rocker/banderegistrerede og kontrolpersonerne i 15-20-årsalderen (pct.)Rocker-KontrolBande-KontrolregistreretrockerneregistreretbanderneSeksualforbrydelser i alt0,1 %0,3 %0,4 %0,4 %Voldsforbrydelser i alt-Herafsimpel vold- Alvorligere vold- Særlig alvorlig vold, manddrab m.v.Ejendomsforbrydelser i alt-Herafindbrudstyveri- Simple tyverier- Brugstyveri- Røveri- HærværkØvrige straffelovsovertrædelser i alt- Heraffornærmelig tiltale af off. myndighed- Salg og smugling af narkotika mv.- Våben og eksplosivstofferLov om euforiserende stofferVåbenlovenI alt (N)I alt15,1 %8,7 %1,8 %0,1 %62,1 %15,7 %13,2 %16,3 %2,0 %4,7 %3,7 %0,9 %0,7 %0,1 %9,6 %9,0 %6.973100 %8,5 %4,7 %1,1 %0,0 %76,8 %21,8 %19,8 %16,0 %1,4 %7,1 %2,8 %0,5 %0,4 %0,0 %7,0 %4,5 %20.973100 %16,9 %7,2 %2,3 %0,1 %55,9 %11,9 %13,3 %12,2 %6,3 %2,9 %8,0 %2,5 %0,3 %0,3 %10,6 %8,0 %5.417100 %14,4 %6,9 %1,7 %0,0 %65,2 %13,5 %18,7 %12,7 %6,1 %3,9 %4,8 %1,2 %0,3 %0,0 %9,2 %5,7 %16.205100 %

De rocker/banderegistrerede og deres kontrolpersoners kriminalitet i 15-20 års alderen fremgår aftabel 4. Der er en lang række paralleller mellem denne fordeling af kriminalitetens art og fordelin-gen af debutkriminalitet. Det ses således, at det generelt forholder sig sådan, at sædelighedskrimina-litet sjældent forekommer blandt de rockerregistrerede, heller ikke for så vidt angår kriminalitet i15-30-årsalderen, jf. bilagstabel 2.Det ses videre, at det det sammenlignet med kontrolpersonerne generelt er en forholdsvis stor andelaf de rocker/banderegistreredes kriminalitet, der angår vold. Forskellen er størst mellem rockerne og21

deres kontrolpersoner, da det er henholdsvis 15 pct. og 9 pct. af deres kriminalitet, der angår envoldsforbrydelse. Forskellen mellem de banderegistrerede og deres kontrolpersoner er ikke nær såstor, men den er dog fortsat signifikant. Inden for samtlige grupper vedrører den største andel afvoldsforbrydelserne simpel vold, men en større andel af de personer, der senere registreres som væ-rende tilknyttet en rockergruppe eller en bande, er dømt for alvorligere og særlig alvorlig vold samtmanddrab og forsøg herpå. Dette gælder også for aldersperioden 15-30 år.Omfanget af voldsforbrydelser differentierer også mellem de to registrerede grupper, idet en størreandel af de banderegistreredes kriminalitet end af rockernes angår vold. Denne forskel beror på, atde banderegistrerede i højere grad er dømt for vold og lignende mod offentlig myndighed, alvorli-gere vold, forbrydelser mod den personlige frihed samt trusler.Inden for samtlige grupper vedrører størstedelen af kriminaliteten i både 15-20-årsalderen og 15-30-årsalderen ejendomsforbrydelser. Dette gælder særligt for kontrolpersonerne. 62 pct. af rockerneskriminalitet i 15-20-årsalderen mod godt tre fjerdedele af kontrolpersonernes angår ejendomsfor-brydelser, mens tilsvarende gælder henholdsvis 56 pct. og 65 pct. af kriminaliteten blandt de bande-registrerede og deres kontrolpersoner. Denne forskel skyldes primært, at kontrolpersonerne hyppi-gere end de registrerede begår tyveri, såvel indbrudstyveri som simple tyverier.En mindre del af kriminaliteten angår hærværk, men ligesom for tyveri er det en større andel blandtkontrolpersonerne end blandt de registrerede, der begår det. Eftersom hærværk er et ungdomsfæ-nomen, er forskellen mellem grupperne størst i 15-20-årsalderen. I øvrigt bemærkes, at omfanget afhærværk er væsentligt større for rockerne end for de banderegistrerede, ligesom niveauet af ind-brudstyveri og brugstyveri, som primært angår biltyveri, er det.Med hensyn til røveri forekommer dette betydeligt hyppigere blandt de banderegistrerede og dereskontrolpersoner end blandt rockerne og deres kontrolpersoner. Samtidig er det en signifikant størreandel af rockernes end af kontrolpersonernes kriminalitet, der angår røveri (henholdsvis 2 og 1,4pct.), dog kun i aldersperioden 15-20 år.Yderligere gælder det, at en større andel af de rocker/banderegistreredes kriminalitet end af kontrol-personernes angår hæleri og afpresning og åger, mens kontrolpersonerne til gengæld relativt hyp-pigt begår underslæb, bedrageri og mandatsvig. Der er i alle tilfælde tale om mindre andele af densamlede mængde kriminalitet, da 0,3 pct. af de rockerregistreredes kriminalitet og 0,4 pct. af debanderegistreredes i aldersperioden 15-20 år angår afpresning og åger, mens tilsvarende gælder for0,1 pct. af kontrolpersonerne til begge grupper. Et lignende mønster findes for aldersperioden 15-30år. Selv om omfanget af denne form for kriminalitet er relativt ringe, så er det alligevel værd at bidemærke i, idet det kan indikere en begynde tilknytning til de organiserede miljøer, der netop er kendtfor at begå forholdsvis meget kriminalitet af den art, se også (Klement et al. 2010).22

Især en del af de banderegistreredes kriminalitet falder under kategorien ’øvrige straffelovs-overtrædelser’. En stor del af disse lovovertrædelser vedrører fornærmelig tiltale af politi og andenoffentlig myndighed. Det kan videre nævnes, at en relativ større andel af de rocker/bande-registreredes kriminalitet end af kontrolpersonernes omhandler fangeflugt, hjælp til undvigelse,falsk forklaring, falsk anklage og husfredskrænkelser. Til gengæld er det en større andel af kontrol-personernes kriminalitet, der angår forbrydelser vedrørende penge, herunder pengefalsk og udgivel-se af falske penge.Med hensyn til særlovene vedrører en større andel af de rocker/banderegistreredes kriminalitet endaf kontrolpersonernes overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det skal i forlængelse herafnævnes, at en større andel af rockernes kriminalitet end af de øvriges angår salg og smugling af nar-kotika m.v. (straffelovens § 191). Analysen vedrørende kriminalitet i alderen 15-30 år viser, at over-trædelser af lov om euforiserende stoffer fylder endnu mere i kriminalitetsbilledet, især for de ban-deregistrerede og deres kontrolpersoner. Samtidig er forskellen mellem rockerne og deres kontrol-personer mindsket.Med hensyn til overtrædelser af våbenloven er forskellen mellem de rocker/banderegistrerede ogderes kontrolpersoner endnu større, især for så vidt angår rockerne. Det er tilsvarende en større an-del af de rocker/banderegistreredes kriminalitet, der omhandler overtrædelser af straffelovens be-stemmelser om våben og eksplosivstoffer. Tilsvarende mønstre findes i analysen af kriminalitet iperioden fra de var 15-30 år gamle.Til sidst skal det nævnes, at lovovertrædelser inden for kategorien ’øvrige straffelovsovertrædelser’samt overtrædelser af særlovene udgør en større andel af den samlede mængde kriminalitet i 15-30-årsalderen end i 15-20-årsalderen for samtlige grupper. Til gengæld bliver andelen af ejendomsfor-brydelser mindre, mens andelen af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser forbliver stort setuændret.Den konklusion, der kan drages på baggrund af ovennævnte, svarer i høj grad til den, der er nævntvedrørende den kriminelle debut – nemlig at der er forskelle mellem de registrerede og de ikke regi-strerede, og at disse forskelle går i en forventet retning, men at forskellene ikke er så store og mar-kante, at det på baggrund af kriminalitetens art i ungdomsårene eller senere synes muligt sikkert atforudsige, hvem der er i risiko for at blive medlemmer af rocker/bandegrupperinger.

bestemte lovovertrædelser, idet de forskellige former for lovovertrædelser kan være spredt mellemforskellige rocker/banderegistrerede, mens de måske er samlet på få personer hos kontrolpersoner-ne. For at der er tale om specialisering kræves således, at det enkelte individ gentager samme formfor kriminalitet.Der er for så vidt ikke noget, der taler for, at de kommende rocker/banderegistrerede vil være merespecialiserede end andre lovovertrædere. Undersøgelsen af specialisering er på denne måde reneksplorativ, idet den skal kortlægge, om og eventuelt for hvilke former for kriminalitet der kan spo-res en specialisering for de rocker/banderegistrerede.Af oplagtes grunde er det kun de rocker/banderegistrerede og de kontrolpersoner, der er dømt formere end én lovovertrædelse, som indgår i analyserne.

6.1. Kategorisering af lovovertrædelserFor at kunne undersøge, om der er forskelle i graden af specialisering, er det nødvendigt at kategori-sere lovovertrædelserne, så de samles i grupper med andre lovovertrædelser, der besidder nogen-lunde ensartede karakteristika.Resultater af undersøgelser om specialisering afhænger i høj grad af antallet og arten af de krimina-litetskategorier, der anvendes. Der er eksempelvis forskel på, om en person anses for at være specia-liseret, hvis vedkommende alene begår berigelsesforbrydelser, eller om det kræver, at vedkommen-de kun begår en bestemt form for berigelsesforbrydelse. Der findes imidlertid ingen retningslinjerfor antallet og bredden af kriminalitetskategorier til brug for analyse af specialisering.I nærværende rapport er lovovertrædelserne inddelt i ni kategorier:1.Sædelighedskriminalitet:alle former for seksualforbrydelser.2.Voldskriminalitet:alle voldsforbrydelser, der i kriminalitetsstatistikken klassificeres sådan,samt røveri, forbrydelser vedr. våben og eksplosivstoffer og overtrædelser af våbenloven.3.Indbrudstyverier:alle former for indbrudstyveri samt hæleri og uagtsomt hæleri.4.Simple tyverier:tyveri fra bil, båd m.v., butikstyveri og andre simple tyverier.5.Brugstyverier:tyveri af alle former for køre- og fartøjer.6.Hærværk:hærværk samt brandstiftelse.7.Anden ejendomskriminalitet:alle øvrige ejendomsforbrydelser, herunder dokumentfalsk,underslæb, bedrageri, afpresning og åger m.v.8.Narkotikakriminalitet:salg og smugling af narkotika m.v. samt overtrædelser af loven omeuforiserende stoffer.9.Øvrig straffelovskriminalitet:alle øvrige straffelovsovertrædelser såsom fornærmelig tiltaleaf offentlig myndighed, fangeflugt, falsk forklaring m.v.24

6.2. Specialisering målt ved andel ensartede lovovertrædelserDer er forskellige metoder til at beregne specialiseringsgraden blandt de rocker/banderegistreredeog deres kontrolpersoner. En af metoderne er at undersøge, hvor stor enandelaf den kriminalitet,personerne hver især har begået, der angår samme kriminalitetskategori. Resultaterne af sådanneanalyser i 15-20-årsalderen og i 15-30-årsalderen viser, at de rocker/banderegistreredes og dereskontrolpersoners tendens til at specialisere sig i bestemte former for kriminalitet langt hen ad vejenligner hinanden. Den største forskel mellem grupperne findes i forhold til voldskriminalitet, hvorsærligt de rockerregistrerede og deres kontrolpersoner adskiller sig fra hinanden.Figur 4. Andel voldskriminalitet af den samlede individuelle mængde kriminalitet begået af de rocker/bande-registrerede og deres kontrolpersoner i perioden fra de var 15-30 år (pct.)40%35%30%25%20%15%10%5%0%0%10%20%30%40%50%60%Bander70%80%90%100%RockereKontrol (rockere)Kontrol (bander)

Af figur 4 fremgår det f.eks., at godt en tredjedel af rockernes kontrolpersoner slet ikke er dømt forvoldsforbrydelser i perioden fra de var 15-30 år, mens omvendt hovedparten af den kriminalitet, entredjedel af rockerne er dømt for, vedrører voldsforbrydelser. Det vil sige, at mindst 50 pct. af denkriminalitet, de har begået, angår en voldsrelateret forbrydelse. Blandt kontrolpersonerne gælder detfor knap en femtedel. Af figuren fremgår endvidere, at det er endnu færre af de banderegistreredeend af de rockerregistrerede, der slet ikke er dømt for voldsforbrydelser, ligesom der er meget få afdem, hvor alene 10 pct. af deres lovovertrædelser angår vold.Forløbet af kurverne i figur 4 påvirkes i høj grad af, at de er baseret på mange personer, der alene erdømt for nogle få lovovertrædelser. Det medfører ujævnhed i kurverne, og at eksempelvis flere ertotalt specialiserede i voldsforbrydelser – 100 pct. – end 90 pct. specialiserede. Af denne grund ertendensen til specialisering også undersøgt for alene de lovovertrædere, der er dømt for mindst 10forhold. Resultatet heraf fremgår af figur 5, der viser et lignende mønster som figur 4, men dog lidtmere distinkte udviklingskurver især mellem de rockerregistrerede og deres kontrolpersoner. Det25

ses også tydeligt, at der – uanset gruppe – stort set ikke er nogen, der er totalt specialiserede i volds-forbrydelser, og for meget få er det 80 eller 90 pct. af deres lovovertrædelser, der er voldsforbrydel-ser. Tallene bag figuren fortæller, at det er omkring en fjerdedel af de rockerregistrerede og af debanderegistrerede, der hovedsageligt er dømt for voldskriminalitet, sammenlignet med henholdsvisni og 16 pct. af deres respektive kontrolpersoner.Figur 5. Andel voldskriminalitet af den samlede individuelle mængde kriminalitet begået af de rocker/bande-registrerede og deres kontrolpersoner, der er dømt for mindst 10 forhold i perioden fra de var 15-30 år (pct.)35%30%25%20%15%10%5%0%0%10%20%30%40%50%60%Bander70%80%90%100%RockereKontrol (rockere)Kontrol (bander)

Med hensyn til de øvrige kriminalitetskategorier er der som nævnt ikke ligeså store forskelle mel-lem grupperne. Det kan nævnes, at kontrolpersonerne for begge grupper udviser en større tendens tilspecialisering i seksualforbrydelser og simple tyverier, end de registrerede gør. Dette gælder såvel i15-20-årsalderen som i 15-30-årsalderen, ligesom det gælder blandt samtlige lovovertrædere ogalene blandt dem, der er dømt for mindst 10 forhold. Kontrolpersonerne til de rockerregistreredeadskiller sig endvidere fra de øvrige ved, at en større andel af dem hovedsageligt er dømt for ind-brudstyveri, brugstyveri og hærværk.Det kan være af særlig interesse at fokusere på narkotikakriminalitet, da denne form for kriminalitetanses for at være forbundet med organiserede kriminelle grupperinger (se evt. Klement et al. 2010).Spørgsmålet er, om der allerede inden en registrering kan spores tendenser, der kan tyde på, at dekommende registrerede i ungdomsårene deltager i eller bidrager til de organiseredes aktiviteter.Figur 6 tyder på ingen måde på, at dette skulle være tilfældet. Kurverne for de fire grupper følgersåledes fuldstændig samme mønster, og heller ikke beregninger peger på forskelle mellem de kom-mende registrerede og andre lovovertrædere med hensyn til involvering og specialisering i narkoti-kakriminalitet.

Også en analyse vedrørende personer, der er dømt for mindst 10 forhold, viser meget små og insig-nifikante forskelle mellem grupperne, jf. figur 7. Det er 7-8 pct. af de rocker/banderegistrerede, derindgår i denne analyse, der hovedsageligt er dømt for narkotikakriminalitet, mod 5-6 pct. af kon-trolpersonerne til begge grupper. Der er således heller ikke for de mest kriminelle personer klareforskelle mellem de registrerede og deikke-registreredemed hensyn til narkotikakriminalitet, lige-som der ikke er det mellem de rockerregistrerede på den ene side og de banderegistrerede på denanden.Figur 7. Andel narkotikakriminalitet af den samlede individuelle mængde kriminalitet begået af de rocker/banderegistrerede og deres kontrolpersoner, der er dømt for 10 forhold eller flere, i perioden fra de var 15-30år (pct.)45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%0%10%20%30%40%50%60%Bander70%80%90%100%RockereKontrol (rockere)Kontrol (bander)

6.3. Specialisering målt ved overgange fra en lovovertrædelse til næsteEn anden metode til at undersøge kriminel specialisering er at udregne en specialiseringskoefficientfor overgangene fra en lovovertrædelse til en anden –Forward Specialization Coefficient(FSC).Koefficienten kan variere fra 0-1, og den angiver sandsynligheden for, at en given lovovertrædelsefølges af en lignende i tilfælde af ny kriminalitet, hvor 0 er lig total spredning og 1 total specialise-ring.12For at kunne udregne specialiseringskoefficienten udarbejdes en række overgangsmatricer,hvoraf det fremgår, hvor hyppigt der er overensstemmelse mellem en lovovertrædelse og den næst-følgende. Det vil sige, at det altid er den enkelte lovovertrædelses to nærmeste lovovertrædelser, dersammenlignes. Hver overgangsmatrice indeholder alle kriminalitetskategorierne. Værdierne inden-for de enkelte kategorier udregnes ved hjælp af formlen:

ens for de registrerede grupper og deres kontrolpersoner, idet specialiseringskoefficienten for over-gangen er 0,24 for rockerne mod 0,25 for deres kontrolpersoner og 0,27 for de banderegistreredemod 0,28 for deres kontrolpersoner. Forskellen findes således mellem de registrerede ogikkemel-lem dem og deres kontrolpersoner.Sammenlignet med en tidligere dansk undersøgelse er der dog i alle tilfælde tale om en lidt højeregrad af specialisering i voldskriminalitet end blandt mandlige lovovertrædere generelt, idet niveauetfor dem er 0,23 for overgangen fra første lovovertrædelse til anden (Kyvsgaard 1998). Denne for-skel forvinder dog med de senere lovovertrædelser, hvor der ud fra specialiseringskoefficienterne eren tendens større specialisering med hensyn til vold blandt mandlige lovovertrædere generelt.Det er vigtigt at se disse resultater i sammenhæng med ovenstående analyse af specialisering måltved andele, da det er en væsentlig større andel af de rocker/banderegistreredes kriminalitet, der ved-rører voldskriminalitet, men tendensen til, at disse forbrydelser kommer i forlængelse af hinanden,er lidt mindre for dem end for især rockernes kontrolpersoner. For denne gruppe sker det oftere endfor de øvrige, at en voldsforbrydelse efterfølges af en ny.Figur 9. Specialiseringskoefficient for narkotikakriminalitet begået af de rocker/banderegistrerede og dereskontrolpersoner i 15-30-årsalderen.0,60,50,40,30,20,10,01-2-0,1RockereKontrol (rockere)BanderKontrol (bander)2-33-44-55-1010-1515-20

nævnt adskiller grupperne sig ikke med hensyn til, hvor stor en andel af deres kriminalitet, der an-går narkotikakriminalitet, men det sker sjældnere blandt rockerne, at en overtrædelse af loven omeuforiserende stoffer, salg og smugling af narkotika m.v. efterfølges af en lignende lovovertrædelse.For indbrudstyveri er udviklingen i specialiseringstendensen for de rocker/banderegistrerede og forkontrolpersonerne ens, idet specialiseringskoefficienterne for alle grupperne er stigende, jf. figur 10.Mens der særligt for de banderegistrerede er forholdsvis ringe sandsynlighed for, at både første oganden lovovertrædelse er et indbrudstyveri, så er der en noget større sandsynlighed herfor ved sene-re lovovertrædelser. Generelt er specialiseringskoefficienterne for indbrudstyveri størst blandt kon-trolpersonerne til rockerne, hvilket er i tråd med, at en relativ stor andel af dem hovedsageligt erdømt for indbrud i ungdomsårene, jf. afsnit 6.2.Figur 10. Specialiseringskoefficient for indbrudstyverier begået af de rocker/banderegistrerede og deres kon-trolpersoner i 15-30-årsalderen.0,60,50,40,30,20,10,01-2-0,1RockereKontrol (rockere)BanderKontrol (bander)2-33-44-55-1010-1515-20

7.1. Grovhedsskala efter normalstrafferammenInden for kriminologien findes der ingen fastlagte normer for, hvordan lovovertrædelsernes grovhedskal vurderes i forhold til hinanden. I nogle udenlandske undersøgelser benyttes en grovhedsskala,der relaterer sig til kriminalitetens art – for oversigt se (Liu et al. 2011; Ramchand et al. 2009),mens grovheden i en tidligere dansk undersøgelse af kriminelle karriere vurderes ud fra normal-strafferammen, maksimumstraffen og den idømte straf (Kyvsgaard 1998).Her er valgt at kategorisere lovovertrædelser på baggrund af normalstraframmen, dvs. den straffe-ramme, der anvendes i forbindelse med de enkelte lovovertrædelser i normaltilfælde. Typisk er detden straframme, der først nævnes i de enkelte paragraffer, og hvortil der ikke er knyttet særligeformildende eller skærpende omstændigheder. For mange lovovertrædelser findes der alene denneene straframme.Normalstrafferammens skala:1. Bøde2. Fængsel op til 1 år3. Fængsel op til 2 år4. Fængsel op til 6 år5. Fængsel op til 12 år; fængsel på livstid

7.2. Eskalering målt ved den gennemsnitlige grovhedSpørgsmålet om eskalering er målt ved at se på den gennemsnitlige grovhed af henholdsvis første,anden, tredje osv. forbrydelse, personerne begår, idet eskalering angår udviklingen i forbrydelsernesgrovhed. På denne måde fås et indtryk af eventuelle forandringer i den gennemsnitlige grovhed.Som det fremgår af figur 11, er der imidlertid hverken for de personer, der senere registreres somrocker/bandemedlemmer, eller for kontrolpersonerne tegn på eskalering. Med et stigende antal kri-minelle forhold følger således hverken i 15-20-årsalderen eller i 15-30-årsalderen en vækst i krimi-nalitetens grovhed, selv om en sådan tendens tidligere er påvist i en undersøgelse af samtlige lov-overtrædere (Kyvsgaard 1998:156). Når tendensen ikke viser sig i denne undersøgelse kan det skyl-des, at undersøgelsen alene omfatter mere belastede lovovertrædere, og at færdselslovsovertrædel-

Det er videre undersøgt, om der er forskel på kriminalitetens grovhed for personer, der har begåetmange lovovertrædelser, i forhold til dem med få lovovertrædelser, jf. figur 12. Resultaterne vidnerom en større variation mellem grupperne, men hverken i analysen af kriminalitet i 15-20-årsaldereneller i 15-30-års-alderen er der tegn på, at de rocker/banderegistrerede, der er dømt for mange for-hold, i gennemsnit begår grovere kriminalitet end dem, der er dømt for få. Dette er derimod tilfæl-det for især kontrolpersonerne til rockerne, hvor de, der alene har begået op til fem lovovertrædel-ser, gennemgående har begået mindre alvorlig kriminalitet end dem, der har begået flere lovover-trædelser. Også for bandemedlemmernes kontrolpersoner ses mindre grov kriminalitet blandt dem,der alene har begået enkelte lovovertrædelser, end blandt dem, der har begået mange.Denne forskel tyder på, at den kriminelle karriere – vurderet ud fra spørgsmålet om kriminalitetensgrovhed – ikke i samme grad for de rocker/banderegistrerede som for andre lovovertrædere varierermed omfanget af kriminalitet, da dem, der alene er registreret for få lovovertrædelser, har begåetlige så grove eller alvorlige lovovertrædelser som dem, der er registreret for mange.

der er fundet i en tidligere dansk undersøgelse (ibid.), og det gælder for samtlige grupper, jf. figur13-16. Sammenlignes figur 13 og figur 14 ses det, at den første lovovertrædelse, de kommenderockere er dømt for, gennemgående er af større grovhed end deres kontrolpersoners. Tilsvarendegælder i mange tilfælde for de senere lovovertrædelser, således at rockernes kriminalitet generelt ergrovere end kontrolpersonernes.Figur 14. Lovovertrædelsernes grovhed målt ved normalstrafferammen i forhold til rækkefølgen og det totaleantal lovovertrædelser begået af rockernes kontrolpersoner i perioden fra de var 15-30 år4234536-1011-2021-5051-100100+2123456-1011-2021-5051-100100+

Deeskalering i kriminalitetens grovhed er særlig markant for de banderegistrerede, der er dømt formindst seks forhold. Ligesom det er tilfældet for rockerne, er også den tidligere kriminelle karrierefor de banderegistrerede karakteriseret ved grovere kriminalitet, end tilfældet er for kontrolperso-nerne. For dem med et større antal lovovertrædelser gør det modsatte sig gældende for den senestelovovertrædelse: den er mindre grov for de banderegistrerede end for kontrolpersonerne.Samlet set tyder disse analyser på, at personer, der senere bliver medlemmer af rocker/bandegrup-peringer, starter deres kriminelle karriere med grovere kriminalitet end andre, ligeså aktive lovover-trædere, mens der til gengæld ikke er tegn på, at grovheden af deres kriminalitet eskalerer frem modtidspunktet for registrering; snarere tværtimod.

Figur 17 viser det gennemsnitlige antal sigtelser per person fordelt efter alder og gruppe. Antallet afsigtelser per person stiger i de unge år, idet der dog for rockerne ses et mindre fald fra det 15. til det16. år, efterfulgt af en stigning frem til det 18. år. For bandemedlemmerne er der en forholdsvisjævn stigning frem til det 19. år, hvorefter der sker et fald.Det gennemsnitlige antal sigtelser for hele ungdomsperioden er 12,4 for rockerne og 20,4 for ban-demedlemmerne.14Det højere gennemsnit for bandemedlemmer i forhold til rockerne gælder, somdet ses af figuren, i hele ungdomsperioden.Figur 17. Antal sigtelser per person fordelt efter alder og gruppe7654321015 år16 år17 årRockere18 årBandemedlemmer19 år20 år

Andelen af sigtelser, der omfatter mere end én person, er vist i figur 18. Mens 54 pct. af alle sigtel-ser, der angår bandemedlemmer, alene vedrører én person, drejer det sig om 47 pct. af de sigtelser,der angår rockere. I det følgende betegnes disse somsolosigtelser.I knap en tredjedel af sigtelsernehar rockerne haft én eller to medsigtede, mens tilsvarende gælder en fjerdedel af bandemedlemmer-nes sigtelser. Der er ingen forskelle mellem de to grupper med hensyn til omfanget af sigtelser medmere end to medsigtede. I gennemsnit har en rocker 0,7 medsigtede per sigtelse, hvor et bandemed-lem har 0,6 medsigtede per sigtelse i hele ungdomsperioden.

8.2. Omfang og art af relation til medsigtedeHer skal ses på, i hvilket omfang personer i de to grupper begår kriminalitet på de forskellige al-derstrin, og i hvilket omfang de begår det alene eller samme med andre. Det skal understreges, atder ses på omfanget af relationer til nogen i henholdsvis rocker- og bandemiljøet – uanset om dissepersoner er registreret på gerningstidspunktet eller ej. Når der eksempelvis nævnes, at nogen har enrelation til nogen inden for bandemiljøet, betyder det ikke nødvendigvis, at denne personalleredeeren del af dette miljø. Hvorvidt det forholder sig sådan, belyses senere.Af figur 20 og 21 fremgår det, hvor stor en andel af henholdsvis rockerne og bandemedlemmerneder ved de enkelte alderstrin har mindst én solosigtelse, mindst én relation til en medsigtet uden foreget miljø og mindst én relation til en medsigtet fra eget miljø. I disse figurer indgår altså samtligerockere og bandemedlemmer og ikke alene – som i de øvrige figurer – dem, der på det pågældendealderstrin har begået kriminalitet.15Figur 20 indikerer, at andelen af rockere, der er kriminelt aktive, vokser med alderen indtil det 19.år. Helt præcist er 31 pct. af rockerne i det 15. år kriminelt aktive. I det 19. år er andelen 56 pct. og idet 20. år 55 pct. Figuren viser, at det i alle aldersklasser er en større andel, der begår kriminalitetalene end sammen med andre.Af figuren ses også, at andelen med en relation til en medsigtet uden for rockermiljøet stiger ensmule frem til det 19. år og herefter falder lidt, mens andelen med en relation til en medsigtet irockermiljøet dels er betydelig mindre og dels først efter det 18. år stiger noget. Andelen med enrelation til en medsigtet uden for rockermiljøet er dog selv ved det 20. år større end andelen med enrelation til en rockerregistreret. I hele ungdomsperioden er det 270 rockere eller 20 pct. som begårkriminalitet sammen med én fra eget miljø.15

eller bliver registreret som bandemedlemmer. Dette gælder alle aldersklasser, men mens der forrockerne især sker en stigning i denne andel efter det 18. år, topper andelen for bandemedlemmer-nes vedkommende ved det 19. år. Samtidig er andelen af bandemedlemmer med en relation til enmedsigtet inden for samme miljø dog større end andelen med en relation til en medsigtet uden forbandemiljøet ved det 20. år. Blandt bandemedlemmerne er det 491 personer eller 64 pct., som i lø-bet af ungdomsperioden har begået kriminalitet med en fra eget miljø. Andelen af rockere og ban-demedlemmer, som i løbet af hele ungdomsperioden har begået kriminalitet med en fra eget miljø ersåledes signifikant forskellig fra hinanden.

8.3. Kvinder blandt medsigtedeEn lille del af rockernes og bandemedlemmernes medsigtede er kvinder eller piger. For rockernedrejer det sig om 4,3 pct. af de medsigtede fra det 15. til det 20. år, hvor andelen blandt bandemed-lemmernes medsigtede er 2,7 pct.Figur 22 viser andelen af de kvindelige medsigtede fordelt efter gruppe og alder.16Årsagen til denstigende andel kvindelige medsigtede – for rockernes vedkommende fra det 16. år – lader sig ikkeumiddelbart aflæse af den fælles kriminalitet. Den type kriminalitet, som begge grupper typisk be-går sammen med kvindelige medsigtede, er igennem hele ungdomsperioden tyveri/brugstyveri, menogså dokumentfalsk og røveri udgør en del af den fælles kriminalitet. Derudover er butikstyveri enudbredt kriminalitetsform i sager, hvor rockerne sigtes sammen med kvinder, mens det for bande-medlemmerne i højere grad drejer sig om hæleri.Figur 22. Andel kvindelige medsigtede blandt de ikke-registrerede medsigtede fordelt efter gruppe og alder20%18%16%14%12%10%8%6%4%2%0%15 år16 år17 årRockere18 årBandemedlemmer19 år20 år

8.4. Registrerede og ikke-registrerede medsigtedeHer ses lidt videre på omfanget af sigtelser i forhold til karakteren af medsigtede, idet der alene ind-går sigtelser med mere end én sigtet i denne analyse. Det bemærkes, at begrebet ’ikke-registrerede’her og i det følgende angår personer, der hverken er eller bliver registreret i PED,17mens ’rockere’og ’bandemedlemmer’ som nævnt omfatter såvel allerede registrerede som kommende registrerede.Figur 23. Rockernes relationer til medsigtede i pct. fordelt efter alder og kategorierne rockere, bandemed-lemmer og ikke-registrerede100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%15 år16 årRockere17 årBandemedlemmer18 år19 årIkke-registrerede20 år

Figur 23 viser endnu tydeligere end figur 20, at rockernes relationer til medsigtede primært angårikke-registrerede. I de første ungdomsår er over 90 pct. af de medsigtede nogen, der hverken er ellerbliver registreret som rockere. I de tidligere ungdomsår er der således på ingen måde noget, der in-dikerer, at vi har at gøre med kommende rockerrelaterede. Efter det 18. år ses en udvikling i retningaf flere relationer med andre, der er eller bliver registreret som rockere, men fortsat er denne andelunder 20 pct. ved personernes 20. år. Figuren viser videre, at rockere kun i sjældne tilfælde harmedsigtede, som er eller senere bliver registreret som bandemedlemmer. Denne andel er på 2 pct.for hele perioden.17

Ligesom rockerne er bandemedlemmerne ganske vist primært sigtet med nogen, der ikke er ellerbliver registreret som medlemmer af et kriminelt miljø, men denne andel er betydeligt mindre endfor rockernes vedkommende. Som det ses, falder denne andel desuden konstant og ganske betyde-ligt – fra cirka tre fjerdedele af sigtelserne med medsigtede ved det 15. år til godt halvdelen ved det20. år. Parallelt hermed – og i samme takt – vokser andelen af relationer til medsigtede fra eget mil-jø, men allerede ved deres 15. år er denne andel større end rockernes andel af relationer til medsig-tede rockere ved deres 20. år. For hele ungdomsperioden er bandemedlemmernes andel af relationertil medsigtede rockere 2 pct., til medsigtede bandemedlemmer er den 32 pct., og til ikke-registre-rede medsigtede er den 65 pct. Forskellen i andelen af relationer til medsigtede fra eget miljø ersignifikant forskelligt for de to grupper.Tabel 5. Personer fordelt efter gruppe og antal relationer til medsigtede fra egen gruppe i hele ungdomsperi-18oden (pct.)Antal relationerRockereBandemedlemmer0642419927103-59196-1061411-20515>2019I alt (N)100 (1.168)100 (715)P<0,00 både mht. fordelingen efter antal relationer og gennemsnittet for hele ungdomsperioden.18

Problemstillingen kan også belyses ved – som i tabel 5 – at se på, hvor stor en andel af de to grup-peringer, der overhovedet har haft kontakt med nogen, der er eller bliver medlem af samme krimi-nelle miljø som dem selv. Som det fremgår, er det alene godt en tredjedel af rockerne, der indenderes 20. år er blevet sigtet sammen med nogen, der er eller kommer i ’miljøet’, mens denne andeler betydeligt større for bandemedlemmernes vedkommende, nemlig på godt tre fjerdedele.Det ses videre af tabellen, at størstedelen af de rockere, der har begået kriminalitet sammen mednuværende eller kommende rockerregistrerede, typisk alene har gjort det enkelte gange, mens næ-sten hver fjerde af den del af bandemedlemmerne, der har relationer til andre fra miljøet, har haftforbindelse gennem kriminalitet mere end 10 gange. I gennemsnit er der tale om to relationer tilmedsigtede fra miljøet for rockernes vedkommende, mod syv for bandemedlemmernes vedkom-mende. I denne beregning indgår samtlige rockere og bandemedlemmer med mindst én sigtelse; derindgår således også personer, som alene har solosigtelser.

8.5. Medsigtede i kriminelle miljøerSpørgsmålet er, om den kontakt med rocker/bandemiljøerne, der er antydet i det foregående, eretableret før eller efter personens egen registrering, og – hvilket ikke mindst er vigtigt – om de med-sigtede selv har været registreret på tidspunktet for kriminaliteten. Dette spørgsmål er overordentligtessentielt at undersøge, fordi en sådan undersøgelse vil kunne indikere, i hvilken udstrækning derkan tales om en form for rekruttering til et miljø, eller om det snarere drejer sig om, at unge, der iungdomsårene begår kriminalitet sammen, også sammen glider ind i grupperingerne. Det er ogsåmuligt, at de, der i ungdomsårene har begået meget kriminalitet sammen, selv danner grupperingereller opfattes – og registreres – som kriminelle grupperinger af politiet.Figur 25. Andelen af relationer til medsigtede fra egen gruppe, som er registreret på gerningstidspunktet, forde rockere og bandemedlemmer, som ikke selv er registreret på gerningstidspunktet100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 årRockereBandemedlemmer

Dette spørgsmål er belyst i figur 25, der viser, i hvilket omfang de tidligere viste relationer til nogeni eget miljø angår forhold, der er begået inden personen selv blev registreret,oghvor den medsigte-de selv var registreret på sigtelsestidspunktet. Det bemærkes, at denne figur omfatter perioden til ogmed det 30. år., og at det ved deres 30. år stadig er cirka halvdelen af rockerne, der ikke er registre-rede, mens det kun drejer sig om knap en tiendedel af bandemedlemmerne.Figuren viser tydeligt, at det både for de kommende rockere og kommende bandemedlemmer erganske sjældent, at de har haft en relation til de registrerede i den tidlige ungdom. For rockerne fo-rekommer det kun i 1 pct. af de sigtelser, de har haft med en nuværende eller kommende rockerinden deres 19. år. For bandemedlemmerne er det tilsvarende tal 7 pct. For de rockere, der er over18 år, og som endnu ikke selv er registreret, varierer andelen af medsigtelserne med registrerederockere fra omkring 20 til 40 pct. – med aftagende tendens efter det 25. år, hvilket i og for sig erforbavsende, idet en umiddelbar forventning ville være, at de ikke-registrerede rockere med stigen-de alder ville begå mere og mere kriminalitet med de allerede registrerede rockere.Kurven for bandemedlemmerne lever i højere grad op til disse forventninger, idet deres medsigtedefra eget miljø – med enkelte dyk – i fortsat stigende grad efter det 15. år selv er registrerede. Vedderes 29. år er det mere end tre fjerdedele af deres medsigtede fra bandemiljøet, der allerede er regi-strerede.Figur 26. Den kumulerede andel af kommende rocker- eller banderegistrerede, som inden deres registreringhar begået kriminalitet med registrerede fra eget miljø30%25%20%15%10%5%0%15161718192021222324252627282930RockereBandemedlemmer

dan kontakt i form af kriminalitet. Inden deres 21. år drejer det sig i alt om 22 af rockerne, hvilketsvarer til 1,6 pct. af dem, mens det drejer sig om 99 af bandemedlemmerne, svarende til 13 pct. Derer altså henholdsvis 98 og 87 pct. af de unge, der senere involveres i de organiserede kriminellegrupperinger, som ikke inden deres 21. år har haft en relation til det miljø, de senere indgår i. Indenderes 31. år er det 84 af rockerne (6 pct.) og 185 af bandemedlemmerne (24 pct.), som – inden deselv bliver registreret – har begået kriminalitet med én allerede registreret fra eget miljø.19For rockernes vedkommende tyder disse analyser på, at der kun i meget begrænset omfang kan talesom en form for rekruttering til de organiserede kriminelle miljøer i ungdomsårene og i alderen førdet 31. år – i hvert fald ikke for så vidt, rekruttering antages at afspejle sig i, at rekrutten begår kri-minalitet sammen med en allerede registreret. Målt via kriminelle relationer er kommende rockereskontakt til rockermiljøet ganske sjælden, og kun en mindre del af de senere registrerede har haft ensådan kontakt. Det skal dog understreges, at mange rockere først registreres i høj alder, og at dernaturligvis inden da kan have forekommet kontakt gennem kriminalitet til miljøet. Blot viser dennekontakt sig sjældent i de unge og yngre år.Muligheden for, at nogle af de kommende bandemedlemmer er rekrutteret af allerede registreredebandemedlemmer, kan dog ikke udelukkes, men det skal samtidig understreges, at den hyppigerekontakt, der kan konstateres for bandemedlemmernes vedkommende, meget vel kan være et resultataf, at de i højere grad end rockerne er opvokset med eller boet i nærheden af de etablerede bande-miljøer. De undersøgelser, Forskningskontoret tidligere har gennemført, påviser således, at geogra-fisk og miljømæssig nærhed øger sandsynligheden for at indgå i et bandemiljø (Klement et al 2010;Pedersen & Lindstad 2012; Lindstad 2012). Desuden kan politiets praksis med hensyn til registre-ring af bandemedlemmer have betydning for de nævnte resultater, idet registrering i PED kan væreen følge af kontakt til allerede registrerede medlemmer.

Visuelle illustrationer af de kriminelle ungdomsnetværk er velegnede til at formidle en række net-værkskarakteristika. De viser, hvordan de enkelte dele af ungdomsnetværket er forbundet, og hvor-dan relationerne mellem medsigtede fordeler sig for rockerne og bandemedlemmerne. De giverendvidere et indtryk af, hvordan rockernes og bandemedlemmernes netværk spreder og forgrenersig, og i nogen grad i hvilket omfang forskellige subnetværk er forbundne via rocker/bande-registrerede eller andre.Derudover kan netværksfigurerne siges at give et samlet billede af de forskellige karakteristika vedrockernes og bandemedlemmernes relationer til medsigtede, som er blevet belyst i det tidligere. Det19

vil sige omfanget af sigtelser (figur 17), antal medsigtede (figur 18 og 19), antal medsigtede fra egetmiljø (figur 20 og 21) og antal relationer til medsigtede fra eget miljø (figur 23 og 24).Det bemærkes, at de netværk, der kan påvises i det følgende, i realiteten kan være dele af et størrenetværk, idet der her i sagens natur alene kan påvises netværk, hvor personerne er direkte eller indi-rekte forbundne gennem kriminalitet. Såfremt det var muligt at inkludere andre typer af relationer,ville netværkene kunne have en helt anden udformning.Selv om det ovenfor er påvist, at relationerne mellem de rocker/banderegistrerede kun i ringe gradangår personer, der er registrerede på gerningstidspunktet, vil der ikke her blive skelnet mellemallerede registrerede og kommende registrerede. Det skyldes dels, at det vil være overordentlig van-skeligt at udarbejde et sådant netværk og endnu vanskeligere at tyde det, idet en person, kan væreregistreret, når vedkommende begår kriminalitet med én person, men endnu ikke være det, da ved-kommende begik kriminalitet med en anden. Netværket skal dermed være i stand til at illustrererelationer af forskellig karakter. Da omfanget af relationer med allerede registrerede medsigtededesuden er ret ringe, er det valgt alene at operere med relationer mellem tre persongrupper i net-værksanalyserne: rockere – uanset om de er registrerede eller ikke-registrerede på gerningstids-punktet, bandemedlemmer – ligeledes uanset om de er registrerede eller ikke-registrerede på ger-ningstidspunktet, og alle andre medsigtede, altså personer uden for rocker- og bandekredsen. Net-værkene vil dermed primært illustrere, hvorledes kommende registrerede indgår i netværk med an-dre kommende registrerede og med personer, der ikke er eller bliver registreret.Da ikke bare antallet af relationer mellem medsigtede kan have væsentlig betydning for, hvordan etnetværk struktureres, men også fordelingen af relationer kan have det, er det hensigtsmæssigt atbelyse disse, før netværksfigurerne præsenteres.Tabel 7. Personer fordelt efter gruppe og antal relationer til medsigtede i ungdomsperioden (pct.)Antal relationerRockereBandmedlemmer02181852963-512136-10141311-201620>202035I alt (N)100 (1.168)100 (715)P<0,00 både mht. fordelingen efter antal relationer og gennemsnittet for hele ungdomsperioden.20

bandemedlemmernes vedkommende 20. Det bemærkes, at tallet inkluderer både registrerede ogikke-registrerede medsigtede.Når bandemedlemmerne generelt set har flere relationer til medsigtede end rockerne, på trods af, atrockerne hyppigere end bandemedlemmerne har medsigtede, jf. afsnit 8.1, beror det på, at bande-medlemmerne i gennemsnit har flere sigtelser end rockerne, jf. figur 17. Da der både er signifikanteforskelle på det gennemsnitlige antal relationer til medsigtede og på, hvordan relationerne til demedsigtede fordeler sig, kan det forventes, at der vil være forskel på, hvordan rockernes og bande-medlemmernes kriminelle ungdomsnetværk er struktureret.De følgende fire figurer, der dækker alderstrinene 15, 18, 20 år og hele ungdomsperioden fra det 15.til 20. år, illustrerer dette. Disse alderstrin er valgt, da de tydeligst illustrerer karakteristika ved deungdomskriminelle netværk.Tabel 8 giver en oversigt over fordelingen af personer og relationer på hvert alderstrin og for heleungdomsperioden. Personer uden relationer til medsigtede er fjernet fra figurerne for at gøre dem såoverskuelige som muligt. Disse indgår derfor heller ikke i tabellen.Tabel 8. Antal rockere og bandemedlemmer med relationer til medsigtede, antal ikke-registrerede medsigte-de og det samlede antal relationer fordelt efter alderstrinAlderstrin i år15161718192015 til 20Antal rockere225321348385434488917Antal bandemed-lemmer347406447454436384658Antal ikke-registrerede1.1631.5811.7021.7921.6551.4326.983Antal relationer10.83014.73818.95218.85418.57018.73084.022

Ved hvert alderstrin er rockernes og bandemedlemmernes medsigtede inkluderet uanset deres alderog uanset, om de er rocker/banderegistrerede eller ej. Da en person kan have været aktiv på flerealderstrin, er summen af antallet af personer på hvert enkelt alderstrin ikke er lig med antallet afpersoner for hele ungdomsperioden. Det samme gælder antallet af relationer.Ligesom i de øvrige figurer i rapportens netværksdel er rockerne i de følgende figurer angivet medblåt, bandemedlemmerne med rødt og ikke-registrerede med grønt. Figurerne er i øvrigt dannet så-ledes, at jo større et netværk er, desto tættere på midten er det placeret.Figur 27 viser rockernes og bandemedlemmernes kriminelle netværk, når disse er 15 år. I figurenindgår flere bandemedlemmer end rockere, og bandemedlemmerne har flere relationer end rocker-

ne. Det ses, at det primært er bandemedlemmerne, som indgår i større netværk, der omfatter bådeandre bandemedlemmer, men ikke mindst en stor del ikke-registrerede.Det ses videre af figuren, at rockerne typisk indgår i mindre netværk, der mestendels består af énrocker og nogle få ikke-registrerede personer. Der er kun få eksempler på, at rockerne og bande-medlemmerne er i samme netværk, og de er da meget sjældent direkte forbundne.Det er kun i tilfælde af meget små netværk, at relationerne alene er mellem rockere eller mellembandemedlemmer. Faktisk indgår der i netværket kun et tilfælde, hvor der udelukkende er mere endto personer fra samme gruppe. I langt de fleste netværk indgår mange ikke-registrerede.Figur 27. Rocker/banderegistreredes kriminelle netværk ved deres 15. år uanset de medsigtedes alder ogeventuelle registrering. 225 rockere(blå), 347 bandemedlemmer(rød) og 1.163 ikke-registrerede(grøn).

Det kriminelle netværk for hele ungdomsperioden ses af figur 30. I midten af figuren ses ét stortnetværk, som hovedsagelig består af bandemedlemmer og ikke-registrerede, men hvortil også envæsentlig del af rockerne er knyttet via relationer til ikke-registrerede. På denne måde giver figurensnarere indtryk af ét frem for flere separate netværk. Af rockerne og bandemedlemmernes 6.983ikke-registrerede medsigtede er der imidlertid kun 268, svarende til 3,8 pct., der både er medsigtettil en rocker og et bandemedlem. Så selv om figuren kan give et indtryk af sammenvævede miljøer,understreger det, at rockermiljøet og bandemiljøet er adskilte fra hinanden.I periferien af figuren findes en række mindre netværk, der primært består af rockere og deres ikke-registrerede medsigtede.

Figuren kan tyde på, at bandemedlemmer i ungdomsårene i højere grad end rockerne indgår i etsamlet miljø. Desuden kan den udvikling, der er set for rockerne, nemlig at de i løbet af ungdoms-perioden i stigende grad indgår i større netværk, være en udvikling, der fortsætter efter det 20. år.Visualiseringen af rockernes og bandemedlemmernes netværk har understreget meget af det, der erset i det tidligere, nemlig at såvel rockere som bandemedlemmer i den tidlige ungdom primært haromfattende relationer til personer, som hverken er eller bliver medlemmer af deres kriminelle orga-nisation, men med voksende alder øges kontakten med nogen fra eget miljø. Dette er først og frem-mest tilfældet for bandemedlemmerne, der i løbet af ungdomsårene danner forbindelse med en storgruppe af andre kommende bandmedlemmer. Der må således antages i mange tilfælde være et godtpersonkendskab allerede inden, personerne indgår i det, politiet opfatter som kriminelle grupperin-ger. I ungdomsårene indgår rockerne meget sjældnere i større netværk, men har typisk alene relatio-ner til enkelte andre rockere og nogle, der ikke bliver registreret.

LITTERATURAbadinsky, H. (2010):Organized Crime.Wadsworth, Belmont.Ball, R. A. & G. D. Curry (1995): The logic of definition in criminology: purpose and methods fordefining “gangs”.Criminology,vol. 33, s. 225-245.Barker, T. (2007):Biker Gangs and Organized crime.Matthew Bender & Company, Newark.Bay, J. (1998):Fra subkultur til subsamfund.København Universitet.Brottsförebyggande rådet (2011):Strategiska brott bland unga på 00-talet.Clausen, S., M. Djurhuus & B. Kyvsgaard (2009):Udredning til brug for Kommissionen vedrøren-de ungdomskriminalitet.Justitsministeriets Forskningskontor.Clausen, S. & B. Kyvsgaard (2009):Ungdomssanktionen. En effektevaluering.JustitsministerietForskningskontor.Farrington, D. P. (1986): Age and Crime. I Tonry, M. & N. Morris (ed.):Crime and Justice: AnAnnual Review of Research.University of Chicago Press, Chicago, s. 189-250.Farrington, D. P., H. N. Snyder & T. A. Finnegan (1988): Specialization in Juvenile Court Careers.Criminology,vol. 26(3), s. 461-488.Hagedorn, J. M. (2008):A World of Gangs. Armed Young Men and Gangsta Culture.University ofMinnesota Press, Minneapolis.Holmberg, L. & B. Kyvsgaard (2003): Are Immigrants and their Descendants Discriminated againstin the Danish Criminal Justice System?Criminology and Crime Prevention,vol. 4, s. 17.Hurwitz, S. & K. O. Christiansen (1971):Kriminologi II.Gyldendal, København.Justitsministeriet (2010) Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-ningsstøtte Database (PED). Justitsministeriet.Klein, M. W. & C. L. Maxson (2006):Street gang patterns and policies.Oxford University Press,New York.Klement, C., B. Kyvsgaard & A.-J. B. Pedersen (2010):Rockere, bander og risikofaktorer.Justits-ministeriets Forskningskontor & Rigspolitiet.Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009):Betænkning om indsatsen mod ungdoms-kriminalitet.Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet.Krohn, M. D. & T. P. Thornberry (2008): Longitudinal Perspectives on Adolescent Street Gangs. ILiberman, A. M. (ed.):The Long View of Crime: A Synthesis of Longitudinal Research.Springer, New York, s. 128-160.Kyvsgaard, B. (1998):Den kriminelle karriere.Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København.Kyvsgaard, B. (2002): Kan forbrydelser forudsiges? Om strategiske forbrydelser.Nordisk Tidsskriftfor Kriminalvidenskab,vol. 1, s. 27ff.Lindstad, J. M. (2012):Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapportom banderekrutteringsprojektet.Justitsministeriets Forskningskontor.Liu, J., B. Francis & K. Soothill (2011): A Longitudinal Study of Escalation in Crime Seriousness.Journal of Quantitative Criminology,vol. 27, s. 175-196.Maxson, C. (2011): Street Gangs. I Wilson, J. Q. & J. Petersilia (ed.):Crime and Public Policy.Oxford University Press, New York, s. 158-182.

Melde, C. & F.-A. Esbensen (2011): Gang membership as a turning point in the life course.Crimi-nology,vol. 49, s. 513-552.Morselli, C. (2009): Hells Angels in springtime.Trends in organized Crime,vol. 12.Paternoster, R., R. Brame, A. Piquero, P. Mazerolle & C. W. Dean (1998): The Forward Specializa-tion Coefficient: Distributional Properties and Subgroup Differences.Journal of Quantitati-ve Criminology,vol. 14, s. 133-154.Pedersen, M. L. & J. M. Lindstad (2011):Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og ungei kriminelle grupper.Justitsministeriets Forskningskontor.Ramchand, R., J. M. MacDonald, A. Haviland & A. R. Morral (2009): A Developmental Approachfor Measuring the Severity of Crimes.Journal of Quantitative Criminology,vol. 25, s. 129-153.Rigspolitiet (2009):Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander.Rigspoli-tiet.Sarnecki, J. (2001):Delinquent Networks. Youth Co-Offending in Stockholm.Cambridge UniversityPress, Cambridge.Sullivan, C. J., J. M. McGloin, J. V. Ray & M. S. Caudy (2009): Detecting Specialization in Of-fending: Comparing Analytic Approaches.Journal of Quantitative Criminology,vol. 25, s.419-441.Svensson, R. (2002): Strategic offences in the criminal career contextBritish Journal of Criminol-ogy,vol. 42, s. 395-411.Wasserman, S. & K. Faust (2009):Social Network Analysis. Methods and Applications.CambridgeUniversity Press.Wolf, D. R. (2008):The Rebels. A Brotherhood of Outlaw Bikers.University of Toronto Press, To-ronto.

Tabel 2. Kriminalitet begået af de rocker/banderegistrerede og kontrolpersonerne i 15-30-årsalderen (pct.)Rocker-KontrolBande-KontrolregistreretrockerneregistreretbanderneSeksualforbrydelser i alt0,1 %0,4 %0,4 %0,4 %Voldsforbrydelser i alt-Herafsimpel vold- Alvorligere vold- Særlig alvorlig vold, manddrab m.v.Ejendomsforbrydelser i alt-Herafindbrudstyveri- Simple tyverier- Brugstyveri- Røveri- HærværkØvrige straffelovsovertrædelser i alt- Heraffornærmelig tiltale mod politi m.v.- Salg og smugling af narkotika mv.- Våben og eksplosivstofferLov om euforiserende stofferVåbenlovenI alt (N)I alt14,9 %8,0 %1,9 %0,1 %56,3 %12,8 %12,1 %12,5 %1,7 %4,3 %5,6 %0,9 %1,6 %0,2 %12,7 %10,0 %11.055100 %8,7 %4,4 %0,9 %0,0 %69,0 %17,1 %19,6 %13,8 %1,6 %5,0 %3,9 %0,7 %0,7 %0,1 %12,3 %5,7 %33.175100 %16,8 %6,7 %2,2 %0,2 %47,8 %9,4 %12,0 %10,0 %4,7 %2,7 %9,2 %3,2 %0,6 %0,4 %16,7 %9,1 %7.426100 %13,1 %5,6 %1,6 %0,1 %60,2 %12,3 %18,6 %10,8 %4,9 %3,1 %5,8 %1,2 %0,6 %0,1 %14,4 %6,1 %22.158100 %

Tabel 3. Specialiseringskoefficient for kriminalitet begået af de rockerregistrerede og deres kontrolpersoner i perioden fra de var 15-30 år efter række-følgen af de første 20 lovovertrædelser og deres kategori.1-2SædelighedskriminalitetRockerKontrolVoldskriminalitetRockerKontrolIndbrudstyverierRockerKontrolSimple tyverierRockerKontrolBrugstyverierRockerKontrolHærværk, inkl. brandRockerKontrolAnden ejendomskriminalitetRockerKontrolNarkotikakriminalitetRockerKontrolØvrig straffelovskriminalitetRockerKontrol0,000,410,240,250,210,260,100,220,180,200,230,240,390,360,230,460,140,222-30,000,540,190,230,300,370,260,300,170,280,180,250,420,310,230,360,180,223-40,000,270,240,300,390,400,270,300,330,240,020,340,690,540,290,340,230,354-50,000,670,260,290,360,370,220,310,300,300,200,350,360,470,340,360,160,445-60,000,330,310,320,300,360,290,320,120,300,200,400,710,570,140,480,230,336-70,000,000,250,300,320,420,280,320,300,270,230,360,350,610,340,390,300,417-80,000,660,320,320,330,400,330,380,220,310,000,340,270,700,320,430,290,358-90,000,500,310,360,360,490,270,310,270,290,330,360,830,560,390,400,300,469-100,000,400,160,390,460,500,160,300,210,350,240,500,770,560,420,330,300,3910-110,000,670,330,340,400,510,300,280,170,270,170,450,870,680,500,290,300,5911-120,001,000,200,260,450,430,230,360,450,350,380,450,490,660,280,400,300,4012-130,000,330,200,340,470,360,260,290,280,290,160,370,660,710,180,310,280,4613-140,001,000,350,280,320,410,330,350,330,310,090,520,830,780,390,350,200,3414-150,000,250,270,260,400,420,220,370,160,270,120,370,790,500,330,340,360,4315-160,000,500,480,250,420,470,260,380,330,270,240,450,830,480,320,320,270,3516-170,000,000,230,210,390,430,330,410,400,340,120,500,830,670,290,340,380,4317-180,000,500,200,280,530,300,310,400,270,260,380,340,590,600,280,440,250,4518-190,001,000,340,240,630,520,230,360,360,160,270,400,800,740,290,220,300,3719-200,001,000,210,410,330,400,250,360,540,340,180,351,000,600,090,260,220,37

Tabel 4. Specialiseringskoefficient for kriminalitet begået af de banderegistrerede og deres kontrolpersoner i perioden fra de var 15-30 år efter række-følgen af de første 20 lovovertrædelser og deres kategori1-2SædelighedskriminalitetBandeKontrolVoldskriminalitetBandeKontrolIndbrudstyverierBandeKontrolSimple tyverierBandeKontrolBrugstyverierBandeKontrolHærværk, inkl. brandBandeKontrolAnden ejendomskriminalitetBandeKontrolNarkotikakriminalitetBandeKontrolØvrig straffelovskriminalitetBandeKontrol0,190,150,270,280,050,190,140,180,070,190,200,15-0,010,190,340,350,120,192-30,000,440,170,210,190,320,130,220,200,150,060,250,000,180,320,340,190,173-40,000,500,320,240,340,260,210,250,140,270,140,170,000,450,370,280,230,154-50,000,420,240,310,280,300,220,230,090,220,080,22-0,010,450,390,280,060,195-60,000,330,230,250,240,320,110,460,090,34-0,020,22-0,010,380,310,390,140,246-7-0,010,000,210,320,310,410,160,380,160,17-0,030,300,000,440,400,380,150,217-80,000,000,310,260,190,410,300,400,270,300,260,221,000,540,380,420,180,228-90,000,250,170,320,450,320,280,430,290,220,080,321,000,640,350,400,230,229-100,000,500,250,240,390,330,400,380,360,270,070,390,660,660,410,380,240,3510-110,000,000,100,270,240,320,240,300,190,27-0,010,300,661,000,200,250,190,1711-120,00-0,010,200,280,190,320,190,370,270,28-0,020,230,500,580,440,310,390,3612-130,000,000,290,240,350,340,280,270,240,37-0,020,351,000,450,330,350,110,2613-140,001,000,310,330,550,330,260,350,170,21-0,030,210,660,380,430,350,180,2314-150,000,000,180,200,200,280,160,400,390,330,180,250,330,370,510,400,220,3115-160,000,000,240,220,220,510,120,260,260,210,170,130,000,590,360,360,370,4116-170,000,000,270,240,300,390,190,330,150,100,180,080,000,490,290,320,380,4017-18-0,010,000,130,290,270,420,150,410,340,300,320,230,500,710,430,370,290,4318-19-0,010,000,380,400,380,270,320,310,230,200,290,161,000,660,400,480,220,4719-200,000,000,280,210,440,380,210,380,090,120,100,070,500,660,330,310,170,38