REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 245: Henvendelse af 30/4-14 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. rapport om foranstaltningsdomme

INDHOLD1.2.3.Resumé ......................................................................................................................................... 3Indledning ..................................................................................................................................... 5Data og metode ............................................................................................................................. 63.1. Datarensning .......................................................................................................................... 64. Foranstaltninger 1981- 2012 ......................................................................................................... 84.1. Køn og alder .......................................................................................................................... 94.2. Lovovertrædelsens art ......................................................................................................... 114.3. Særligt om domme vedrørende § 119 ................................................................................. 134.4. Relation til psykiatrien på gerningstidspunktet ................................................................... 155. Foranstaltninger 2001-2012 ........................................................................................................ 195.1. Lovovertrædelsens art ......................................................................................................... 205.2. Relation til psykiatrien på gerningstidspunktet ................................................................... 235.3. Øget screening? ................................................................................................................... 285.4. Reaktion på lovovertrædelser under foranstaltningen ......................................................... 295.5. Varighed af foranstaltninger ................................................................................................ 326. Bilag ............................................................................................................................................ 35

1. RESUMÉDenne undersøgelse sigter først og fremmest på at belyse udviklingen i foranstaltninger efter straf-felovens §§ 68–69 og pege på de forhold, der har betydning for udviklingen. Undersøgelsen er ba-seret på registerdata.Med hensyn til udviklingen i antallet af årligt idømte foranstaltninger for perioden fra 1981 til 2012viser følgende sig:Der har været en vækst fra 150 domme i 1981 til 871 domme i 2012 med et højdepunkt påmere end 900 domme i 2011. Væksten har været særlig kraftig i årene 2001-2005 og 2009-2011.Væksten beror i lige høj grad på flere domme til mænd som til kvinder.Væksten angår alle aldersgrupper, men relativt set er den størst for de 40-59-årige.Størstedelen af væksten skyldes en stigning i domme for voldsforbrydelser, idet 63 pct. aftilvæksten vedrører domme for voldsforbrydelser.Blandt voldsforbrydelser har der i særdeleshed været en vækst i domme for vold eller truslermod offentligt ansatte. 28 pct. af væksten i domme fra starten af 1980’erne frem til de senereår angår § 119. Væksten har i særlig grad været stor efter årtusindeskiftet. Væksten indebæ-rer, at andelen af domme, som angår § 119, er øget fra omkring 5 pct. i 1980’erne til cirkaen fjerdedel.Væksten beror i lidt højere grad på domme for forhold, der er begået under en indlæggelsepå psykiatrisk hospital eller under et andet psykiatrisk behandlingsforløb, end på domme forlovovertrædelser, der er begået, mens den dømte ikke havde en sådan form for kontakt medpsykiatrien.Halvdelen af de overtrædelser af § 119, som er begået i forbindelse med en indlæggelse, ogsom har ført til en foranstaltning, er begået på selve indlæggelsesdagen.I hele den undersøgte periode angår omkring en femtedel af de årlige domme forhold, der erbegået under en indlæggelse.

Udviklingen i foranstaltninger er undersøgt separat for psykisk syge og dømte efter § 69 i perioden2001-2012. Her påvises:For de psykisk syge har der været godt en fordobling i antallet af domme – fra 238 i 2001til 497 domme i 2012, mens der for dømte efter § 69 er tale om mere end en tredobling – fra77 domme i 2001 til 259 i 2012.For de psykisk syge skyldes næsten to tredjedel af tilvæksten i domme flere foranstaltningerfor voldsforbrydelser, mens det for dømte efter § 69 drejer sig om godt halvdelen.For de psykisk syge angår en tredjedel af den samlede vækst overtrædelser af § 119, mensdette gælder cirka en sjettedel af dømte efter § 69.

Væksten i domme for vold eller trusler mod offentligt ansatte begået under en indlæggelseeller i forbindelse med anden psykiatrisk behandling stiger en smule mere end væksten idomme for forhold begået uden for psykiatrien.De psykisk syge har hyppigt begået den vold eller de trusler mod offentligt ansatte, der harført til en foranstaltning, under en indlæggelse.Ofre for vold eller trusler mod offentligt ansatte, der er begået under en indlæggelse, erhyppigere end ofre i andre sammenhænge læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassi-stenter, mens det sjældnere drejer sig om politibetjente.Væksten i foranstaltningsdomme i de senere år, som angår dømte efter § 69, kan være rela-teret til, at der i øget grad sker en screening af de sigtede.Lovovertrædelser begået under en foranstaltning udløser lidt oftere en ny foranstaltningfrem for en anden strafferetlig sanktion i den sidste del af den undersøgte periode sammen-lignet med den første.Antallet af igangværende foranstaltninger er siden 2001 vokset mere end antallet afforanstaltningsdomme, hvilket har forbindelse med, at flere foranstaltninger varer mere endfem år.

Samlet set kan der i undersøgelsen klart redegøres for, hvad væksten i antallet af foranstaltnings-domme beror på, nemlig at den først og fremmest skyldes flere sager vedrørende vold, herunderikke mindst flere sager vedrørende vold eller trusler mod offentligt ansatte. På den anden side er detvanskeligt at givet et fuldstændigt og uomtvisteligt svar på,hvorforder har været en vækst i antalletaf foranstaltningsdomme. De gennemførte analyser peger dog på, at en øget screening nok har enbetydning for de seneste års vækst i domme til personer, der henhører under § 69, og at en øget til-bøjelighed til at idømme en ny foranstaltning frem for en anden sanktion i tilfælde af kriminalitetunder foranstaltningen også har bidraget – men dog kun meget begrænset – til væksten i foranstalt-ningsdomme. Derudover forekommer det ret sandsynligt, at noget af væksten beror på dels en øgettilbøjelighed til at definere voldsepisoder i arbejdslivet som kriminel vold, og dels en særlig øgetanmeldelsestilbøjelighed for vold i arbejdslivet. Endelig er det muligt, at når der sker en særlig kraf-tig vækst i antallet af foranstaltningsdomme i forlængelse af en lovændring fra medio 2000, skaldette forklares med forhold ved selve lovændringen, nemlig at denne dels gav mulighed for at fast-sætte længstetider og dels stillede nye krav om opfølgning og kontrol af foranstaltninger udenlængstetider. Dette kan have bevirket en øget påpasselighed med at registrere lovovertrædelser un-der foranstaltningen, da det vil kunne have betydning for vurderingen af det videre forløb af foran-staltningen.Hvorvidt disse forhold til fulde forklarer væksten i antallet af foranstaltningsdomme, er ikke muligtat fastslå.

2. INDLEDNINGIfølge Straffelovens § 16 kan en person, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund afpsykisk sygdom eller mental retardering, ikke straffes. I sådanne tilfælde kan retten beslutte, at per-soner skal underkastes en foranstaltning, jf. § 68. Foranstaltningen, der har til formål at forebyggeyderligere lovovertrædelser, kan bestå i tilsyn, i ambulant behandling, i indlæggelse på hospital elleri anbringelse i egnet institution.For personer, der på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand af mangelfuld udvikling, svækkel-se eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, jf. § 69, kan også underkastes en foranstaltning fremfor en straf, såfremt retten finder det formålstjenligt.Hovedsigtet med denne undersøgelse er at belyse udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme ogat søge at finde svar på, hvad der ligger bag denne. Der er i særlig grad fokus på udviklingen i antal-let af foranstaltningsdomme for vold eller trusler mod offentligt ansatte (§ 119, stk. 1 og 2), og detundersøges, i hvilket omfang den lovovertrædelse, der fører til en foranstaltningsdom, er begåetunder en psykiatrisk indlæggelse, under andet psykiatrisk behandlingsforløb eller i anden kontekst,ligesom der ses på, om lovovertrædelser under en foranstaltning i øget grad fører til en ny foran-staltning. Undersøgelsen belyser videre, hvilke faggrupper der er ofre for den vold eller de truslermod nogen i offentlig tjeneste, der fører til en foranstaltning. Andre spørgsmål, som vil kunne væremed til at forklare væksten i antallet af foranstaltningsdomme – herunder spørgsmålet om en øgetscreening – er også omfattet af undersøgelsen. Endelig belyses også kort udviklingen i varighedenaf foranstaltninger.Analyserne er opdelt i to dele. Første del omhandler samtlige foranstaltninger i perioden fra 1981 til2012, mens rapportens anden del alene omfatter alene domme fra 2001 til 2012. De to separate ana-lyseperioder skyldes, at det for sidstnævnte periode er muligt at skelne mellem domme til psykisksyge, til mentalt handicappede og til personer, der henhører under straffelovens § 69, ligesom detfor denne periode er muligt at få oplysninger om ofre og deres beskæftigelsessituation.Undersøgelsen er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte.Det bemærkes, at Justitsministeriets Forskningskontor siden 2001 årligt har udarbejdet rapporter omnye foranstaltningsdomme, herunder deres art, den dømtes mentale tilstand og de lovovertrædelser,der har ført til en foranstaltning. Rapporterne indeholder fra og med 2006 desuden oplysninger om,i hvilket omfang de domme, der er afsagt 5 år tidligere, er ophævet eller ændret m.v.1Der henviseshertil for yderligere information om domme til en foranstaltning.

3. DATA OG METODEAnalyserne er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om afgørelser, sigtelser og konfereren-de sager (bisigtelser) vedrørende foranstaltningsdømte. Disse data er tilgængelige fra 1980 til 2012.Som nævnt omfatter denne rapport alene domme fra og med 1981, hvilket skyldes, at der har vistsig at være store mangler ved data fra 1980.Dataene fra Danmarks Statistik er suppleret med oplysninger fra de rapporter, som Justitsministeri-ets Forskningskontor årligt har udarbejdet. Baggrunden herfor er en lovændring fra medio 2000, derindebar mulighed for at fastsætte længstetider for foranstaltninger, og som satte frister for, hvornårforanstaltninger uden længstetider skal prøves ved en domstol. De supplerende oplysninger gør detmuligt at skelne mellem, om en dom angår en psykisk syg person (§ 16, stk. 1, 1. pkt.), en mentaltretarderet (§ 16, stk. 1, 2. pkt. og § 16, stk. 2) eller en person henhørende under § 69.Fra Danmarks Statistik er der fra et særligt offerregister endvidere indhentet oplysninger om ofrefor vold eller trusler mod offentligt ansatte. Disse oplysninger er tilgængelige fra 2001. Fra beskæf-tigelsesregistre i Danmarks Statistik er der anvendt oplysninger om, hvilken type arbejde disse ofrehar.Med henblik på at kunne fastslå, om lovovertrædelser er begået under en indlæggelse eller i forbin-delse med anden psykiatrisk behandling, er der indhentet oplysninger fra Det Psykiatriske CentraleForskningsregister, der har data om hel- og deldøgnsindlæggelser for perioden 1969-2012 og omambulant psykiatrisk behandling og skadestuebesøg for perioden 1995-2012.2Det bemærkes, at tælleenhederne i de følgende analyser er domme, ikke personer. Det betyder, atsamme person kan indgå i analyserne flere gange, såfremt vedkommende er idømt flere foranstalt-ninger i den undersøgte periode.

3.1. DatarensningOplysninger om foranstaltninger er i begyndelsen af den undersøgte periode mangelfulde, idet derikke inden 1996 blev anvendt en særlig markering af, om en afgørelse vedrørende en foranstaltningangår en egentlig dom eller en kendelse om ophævelse eller ændring af dommen. Inden da er detderfor alene muligt at skelne mellem domme og kendelser ved, at domme inkluderer sigtelsesoplys-ninger, herunder gerningstidspunkter, mens kendelser ikke gør det. Det betyder, at frem til 1996afgrænses domme som sager med sigtelsesoplysninger. Efter lovændringen medio 2000 har Ju-stitsministeriets Forskningskontor som nævnt indsamlet og bearbejdet oplysninger om alle nye

domme. Domme idømt efter medio 2000 indgår i analyserne, såfremt de findes i både DanmarksStatistiks afgørelsesdata og i data leveret af Justitsministeriets Forskningskontor.3Grundet ovenstående er det desuden udelukkende muligt at gennemføre forløbsanalyser fra og med1996. Som konsekvens heraf og for at undgå at arbejde med for mange perioder og skiftende antalobservationer, er det, som nævnt indledningsvis, valgt alene at se på forløb fra og med 2001, hvorder også findes oplysninger om den dømtes mentale tilstand samt oplysninger om ofre og deres be-skæftigelse.Med hensyn til fastsættelse af en doms ophør er der for domme med længstetider enten anvendt eneventuel dato for ophævelse af dommen inden dens udløb og i øvrige tilfælde den ophørsdato, derfremgår af dommen. For alle domme gælder desuden, at datoen for en ny frihedsstraf, en ny foran-staltning eller en dødsdato i visse tilfælde sættes lig med en ophævelsesdato. Det sker i de tilfælde,hvor foranstaltningen ikke ophører ved længstetidens udløb, eller hvor der ikke er registreret enkendelse, der ophæver foranstaltningen, og der maksimalt er gået seks år fra idømmelse af foran-staltningen til ny dom eller død.4I forløbsanalyserne indgår ydermere domme, som er idømt eller ændret efter 2006, og som ikke erophævet inden udgangen af 2012.I analyserne vedrørende andelen af foranstaltninger, som er ophævet inden for fem år, er udeluk-kende inkluderet domme i perioden fra 2001 til 2007. Her anvendes ovennævnte ophørsdatoer, dogindgår ikke de domme, der er ophævet som følge af ny dom eller død.For uddybende bemærkninger til datarensning og afgrænsning henvises til bilag. Fremgangsmådenfor bearbejdning af indlæggelsesdata fremgår også af bilag sammen med oplysninger om omkod-ninger af beskæftigelsesdata.Til kortlægning af lovovertrædelser, som er begået under eksempelvis indlæggelse, eller mens døm-te er underlangt en foranstaltning, er det nødvendigt at kende gerningsdatoen for lovovertrædelsen. Ide tilfælde, hvor denne mangler, er gerningsdatoen for et af de eventuelt øvrige forhold i etsagskompleks i stedet anvendt. Forefindes heller ikke en sådan, er i stedet sigtelsesdatoen anvendt,og hvis heller ikke det har været muligt, er afgørelsesdatoen anvendt.

I analyserne er det udelukkende kriminalitetens art for hovedsigtelsen, der belyses. Den hovedsig-telse, der er fastlagt i en sag, og som er baseret på politiets valg af hovedsigtelse, er i nogle tilfældeændret. Det er sket, hvis der i sagen er bisigtelser, der i modsætning til hovedsigtelsen angår alvor-lig personfarlig kriminalitet eller anden, mindre alvorlig personfarlig kriminalitet. Ændringer erforetaget således, at alvorlig personfarlig kriminalitet har første prioritet ved valg af hovedsigtelse.Ved alvorlig personfarlig kriminalitet forstås incest, voldtægt, seksualforbrydelser mod børn under12 år, alvorligere vold (§§ 245-246), vold eller trusler mod vidner m.v., forvoldelse af fare for an-dres liv eller førlighed, frihedsberøvelse, drab og forsøg herpå samt brandstiftelse og røveri. Der-næst prioriteres øvrig personfarlig kriminalitet, herunder eksempelvis vold eller trusler mod offent-ligt ansatte (§ 119, stk. 1 og 2), simpel vold (§ 244) og trusler (§ 266). Tredje og sidste prioritet gi-ves til andre typer af lovovertrædelser.Efter datarensning består undersøgelsesmaterialet af:12.549 foranstaltninger fra 1981 til 2012. Disse vedrører 9716 personer.4955 foranstaltninger idømt psykisk syge fra 2001 til 2012. Disse vedrører 3477 personer.1796 foranstaltninger idømt personer henhørende under § 69 fra 2001 til 2012. Disse vedrø-rer 1480 personer.I forløbsanalyserne indgår 6643 foranstaltninger fra 2001 til 2012.I analysen af varighed indgår 2284 foranstaltninger fra 2001 til 2007.

4. FORANSTALTNINGER 1981- 2012I dette afsnit behandles spørgsmålet om, hvilken udvikling der har været i antallet af foranstalt-ningsdomme fra 1981 til 2012, og det undersøges, hvad udviklingen beror på. Som nævnt omfatterdenne analyse ikke alene psykisk syge og dømte efter § 69, men også mentalt handicappede. Påbaggrund af de oplysninger, der findes om nye domme og de dømtes mentale tilstand siden 2001,må det antages, at domme til mentalt handicappede udgør en ret ringe del af samtlige domme – istørrelsesordenen 10-15 pct.Figur 1 viser udviklingen i antallet af foranstaltninger idømt i perioden 1981-2012. Som det frem-går, er det årlige antal domme jævnt stigende frem til 2001, hvorefter stigningstakten øger. Mensder i løbet af de første 20 år sker godt en fordobling i antallet af årlige domme, accelererer vækstende efterfølgende år, således at der fra 2001 til 2005 er tale om næsten en fordobling i antallet afforanstaltningsdomme. Stagnationen og faldet fra 2006 og de følgende år er givetvis relateret til denretsreform, der trådte i kraft 1. januar 2007, og som betød omfattende omstruktureringer hos såvelpolitiet som domstolene. Det indebar et dyk i antallet af strafferetlige afgørelser for straffelovsover-trædelser allerede i 2006 og et endnu større dyk fra 2006 til 2007.5Det efterslæb, retsreformen har5

Af figur 3 fremgår, at de 20-29-årige er den hyppigst repræsenterede aldersgruppe gennem stort sethele perioden. Det er dog samtidig denne aldersgruppe, hvor den procentuelle stigning har væretlavest. Det drejer sig om en firedobling i det årlige antal domme for denne aldersgruppe fra 1981 til2012. Udviklingen for de 30-39-årige er på omtrent samme niveau. For både de 40-49-årige og de50-59-årige er der derimod sket mere end en tidobling i antallet af domme i perioden. Også for de14-19-årige er der en ret stor stigning, idet antallet af domme til denne aldersgruppe er godt syvdob-let.Figur 3. Foranstaltningsdomme fordelt efter afgørelsesår og alder, 1981-2012.3503002502001501005001981198219831984198519861987198819891990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201214-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60 år og derover

Figur 5 viser samme udvikling, men det stablede diagram gør det enklere at overskue, hvilke formerfor lovovertrædelser der i særlig grad har bidraget til væksten i antallet af domme. Det bliver såle-des tydeligt, at det i meget høj grad er en vækst i domme for voldsforbrydelser, der er af betydning.Når antallet af domme for lovovertrædelser inden for de forskellige hovedkategorier i 1981-1983sammenlignes med de tilsvarende tal de tre seneste år, 2010-2012, kan det således beregnes, at 63pct. af tilvæksten fra første til sidste periode skyldes flere domme for voldsforbrydelser, mens 22pct. af tilvæksten skyldes flere domme for ejendomsforbrydelser. Det betyder, at selv om antallet afdomme for særlovsovertrædelser er blevet næsten tyve gange så stort i denne periode, så er det fraså lavt et niveau, at den meget store relative vækst ikke har en markant betydning for den samledestigning i antallet af domme.Figur 5. Udvikling i foranstaltninger fordelt efter afgørelsesår og kriminalitetens hovedkategorier,1981-2012. Stablet diagram.10009008007006005004003002001000SærlovsovertrædelserAndre straffelovsovertrædelserEjendomsforbrydelservoldsforbrydelserSeksualforbrydelser

I øvrigt bemærkes, at den stigning, der har været i domme for ejendomsforbrydelser, først og frem-mest skyldes flere domme for røveri, indbrudstyveri samt biltyverier, mens antallet af domme forbrandstiftelse har været ret stabilt og kun steget meget lidt. Den meget store vækst i domme for voldberor hovedsageligt på en stigning i domme for vold eller trusler mod offentligt ansatte (§119), idetnæsten halvdelen af øgningen er forårsaget heraf. Godt en fjerdedel af øgningen bunder i fleredomme for simpel vold (§ 244), mens den sidste fjerdedel skyldes dels flere domme for trusler (§266) og dels flere for alvorligere vold (§ 245).Samlet set er det altså sager vedrørende vold eller trusler mod offentligt ansatte, der står som denstore bidragsyder til væksten i antallet af foranstaltningsdomme. Mere end en fjerdedel (28 pct.) af

Det skal understreges, at antallet af domme for vold eller trusler mod offentligt ansatte er stegetmere end det totale antal domme.Andelenaf domme, som angår § 119, er således øget gennem denundersøgte periode. Mens det drejede sig om omkring 5 pct. af samtlige domme i 1980’erne, erdenne andel vokset til cirka en fjerdedel af dommene i de senere år.Det er velkendt, at der over årene har været en ret betydelig vækst i anmeldelser for vold eller trus-ler mod offentligt ansatte, jf. figur 7. Denne vækst må antages i hvert fald i nogen grad at være for-bundet med en alment øget anmeldelsestilbøjelighed for vold, hvilket bekræftes af de danske offer-undersøgelser, der er gennemført.8Disse tyder også på, at tilbøjeligheden til at tolke aggressivehændelser, der sker i relation til ens arbejde, som vold, er steget fra midten af 1990’erne til midtenaf 2000’erne. Offerundersøgelser fra 1995/96 viser således, at 15 pct. af de voldshændelser, som etrepræsentativt udsnit af danskere da havde været udsat for inden for det seneste år, var relateret til8

offerets arbejde, mens denne andel i 2005/07 var vokset til 23 pct. Over samme periode var der ikkesket en vækst i den almene risiko for at blive udsat for vold.9I samme periode er især anmeldelses-tilbøjeligheden for vold på arbejdspladsen vokset. Mens 31 pct. af dem, der i offerundersøgelserne1995/96 angav at have været udsat for vold på arbejdspladsen, oplyste at have anmeldt dette til poli-tiet, drejede det sig om 42 pct. af dem i undersøgelserne 2005/07. Dette kan være med til at forklare,hvorfor det registrerede antal anmeldelser for vold efter § 119 er vokset mere end vold mod privat-personer.Figur 7. Foranstaltninger og anmeldelser for vold eller trusler mod offentligt ansatte, 1990-2012.Indeks (1990=100).1400120010008006004002000Forantsaltningsdomme for § 119Anmeldelser vedrørende § 119

Som det fremgår af figur 7, har væksten i foranstaltningsdomme for § 119 dog siden årtusindeskiftetværet betydeligt mere markant end antallet af anmeldelser. Mens antallet af domme og antallet afanmeldelser har udviklet sig i nogenlunde samme takt frem til omkring 2000, er antallet af anmel-delser knap fordoblet frem til 2012, mens antallet af foranstaltningsdomme for § 119 i samme peri-ode er mere end firedoblet.Hvorfor væksten i foranstaltninger for § 119 har været så meget mere markant end væksten i an-meldelser, er der ikke en klar og entydig forklaring på. Én mulighed er, at det i stigende grad erpsykisk syge og andre, der falder ind under straffelovens §§ 68-69, der begår vold m.v. mod offent-ligt ansatte. En anden mulig forklaring er, at der især inden for det psykiatriske system er sket envækst i anmeldelsestilbøjeligheden. Med hensyn til sidstnævnte forklaring foreligger der diverse9

vidnesbyrd – i form af interviewundersøgelser med ansatte inden for den psykiatriske sektor – dertyder på, at der i særlig grad kan være sket en vækst i deres anmeldelsestilbøjelighed i begyndelsenaf dette årtusinde. I en undersøgelse fra 2005, der er baseret på interview med 51 personer fra såvelretspsykiatrien, almenpsykiatrien og socialpsykiatrien, fremgår det, at alle mener, at væksten i antal-let af foranstaltningsdomme er relateret til, at man i de allerseneste år i langt højere grad er begyndtat anmelde de psykisk syge for blandt andet vold.10Dette skyldes ifølge de interviewede en falden-de accept af vold på arbejdspladsen, men i nogle tilfælde kan det også skyldes, at en anmeldelse ogden efterfølgende dom til foranstaltning giver adgang til at behandle en behandlingskrævende pati-ent.Dette indtryk af stigende anmeldelsestilbøjelighed bekræftes i en rapport fra 2010, hvor seks læger,der er tilknyttet distriktspsykiatrien, et psykiatrisk center og en retspsykiatrisk afdeling, er enige om,at der efter lovændringen i 2000 ”numere stringent indgives politianmeldelse for lovovertrædelserbegået under foranstaltningen. I den sammenhæng henvises til, at lovændringen har gjort, at per-sonalet kan se nytten af at anmelde forholdet, da dette indgår i vurderingen af, om foranstaltningenskal ophøre, forlænges, lempes eller skærpes. Samtidig afspejler en øget anmeldelsestilbøjeligheden ændret holdning til grænserne for acceptable arbejdsvilkår, for så vidt kriminaliteten rettes modpersonalet på institutionerne.”11I sidstnævnte undersøgelse kædes den øgede anmeldelsestilbøjelighed altså også sammen med lov-ændringen i 2000, og som nævnt er det netop efter det tidspunkt, stigningen i foranstaltningsdommeer særlig kraftig. Lovændringen indebar som nævnt, at foranstaltninger uden længstetider fremoverskal prøves inden for fem år efter dommen, og at domme med længstetider under særlige omstæn-digheder kan forlænges. Det kan, som det siges i citatet, have betydet, at der bliver større opmærk-somhed omkring forhold, der øver indflydelse på en afgørelse om ophævelse eller ændring af enforanstaltning. I det hele taget kan det øgede fokus på lovovertræderes mentale forhold, som selvelovændringen kan have indebåret, også antages at have øget sandsynligheden for, at lovovertræderemed psykiske problemer identificeres og idømmes en foranstaltning.

sager om vold eller trusler mod offentligt ansatte, og generelt for de lovovertrædelser, der har ført tilen foranstaltning.På baggrund af oplysninger om gerningstidspunktet for den lovovertrædelse, der har ført til en for-anstaltning, og på baggrund af oplysninger fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister er detmuligt at fastslå, om lovovertrædelsen er begået, mens dømte var indlagt på et psykiatrisk hospital,om det er sket, mens personen var underkastet anden type psykiatrisk behandling, eller om det ersket, mens den dømte ikke havde en sådan tilknytning til psykiatrien. Det skal understreges, at derikke her skelnes mellem, om indlæggelsen eller tilknytningen i øvrigt til det psykiatriske system errelateret til en eventuel tidligere foranstaltning. Det skal videre understreges, at når der i det følgen-de noteres, at lovovertrædelsen er begået, mens personen ikke var i kontakt med det psykiatriskesystem, så drejer det sig alene om de registrerede former for kontakt, jf. ovenfor. Personen kan påanden vis modtage offentlige tilbud og hjælp, idet der via socialpsykiatrien kan være tale om bostøt-te eller placering på socialpædagogisk opholdssted som følge af psykiske problemer.Mens indlæggelser i alle tilfælde angår heldøgnsindlæggelser, vedrører anden type af psykiatriskbehandling i overvejende grad ambulant behandling og i mindre grad skadestuebesøg og deldøgns-indlæggelser. I de sidstnævnte tilfælde har patienten kun været i kontakt med psykiatrien en mindredel af døgnet. Det er derfor kun ved heldøgnsindlæggelser, der er sikkerhed for, at lovovertrædelser,der er begået i perioden for en indlæggelse, reelt har fundet sted i forbindelse med den psykiatriskebehandling. Det skal dog understreges, at såvel selve indlæggelsesdagen som udskrivningsdagentælles med som heldøgnsindlæggelser, og at en ikke ubetydelig del – nemlig præcis halvdelen – afhændelserne vedrørende vold eller trusler mod offentligt ansatte er begået på selve indlæggelsesda-gen. Det forekommer sandsynligt, at disse hændelser meget ofte vil være foregået i forbindelse medselve indlæggelsen, hvilket kan være med til at forklare, at en del af ofrene er politibetjente, jf. af-snit 5.2.Ambulante behandlingsforløb er først fra og med 1995 blevet registreret i Det Psykiatriske CentraleForskningsregister, mens der i tiden inden da alene forelå oplysninger om nogle få deldøgnsindlæg-gelser. På grund af denne ændring i registreringspraksis vil der naturligt nok være ret få foranstalt-ninger i begyndelsen af perioden, der er affødt af lovovertrædelser, der er begået under ’Anden psy-kiatrisk behandling.’Figur 8 viser den dømtes tilknytning til det psykiatriske system på gerningstidspunktet for den over-trædelse af § 119, der har ført til en foranstaltningsdom. Det ses, at udviklingen i antallet af dommeer relativ ensartet for de tre kategorier. For alle tre sker således en markant stigning fra omkringsamme tidspunkt, nemlig begyndelsen af dette århundrede, og frem til 2005/2006. Herefter følgerto-tre år med et fald, hvorefter antallet igen stiger. Væksten topper for de heldøgnsindlagte og fordem i anden psykiatrisk behandling i 2010, hvorefter der ses en aftagende tendens. For dømte uden16

kontakt til psykiatrien ses denne aftagende tendens ikke. Den vækst, der har været i foranstaltningerfor vold eller trusler mod offentligt ansatte siden årtusindeskiftet, beror kun i lidt højere grad påflere sager under en indlæggelse og flere sager under en ambulant behandling end på flere sager, derer begået i anden sammenhæng – henholdsvis 39, 33 og 28 pct. af væksten. Væksten i antallet afdomme for § 119 kan dermed ikke kun relateres til, at personalet på psykiatriske afdelinger ellerambulatorier i øget grad anmelder vold eller trusler mod offentligt ansatte. Det er dog givet, at nogleaf de personer, der hverken var indlagt eller i ambulant behandling, da de begik lovovertrædelsen,har været underlagt socialpsykiatrien, hvor der ifølge ovennævnte interviewundersøgelse også ersket en øget tilbøjelighed til at anmelde vold og anden kriminalitet, som psykisk syge begår, jf. ogsåden senere diskussion om ofrenes erhverv.Figur 8. Foranstaltningsdomme for vold eller trusler mod offentligt ansatte fordelt efter afgørelses-år og personens tilknytning til det psykiatriske system på gerningstidspunktet, 1981-2012.100908070605040302010019811982198319841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012HeldøgnsindlæggelseAnden psykiatrisk behandlingIkke i behandling

Der er også set på relationen til psykiatrien på gerningstidspunktet for samtlige idømte foranstalt-ninger. Sammenholdes figur 8 og 9 fremgår det, at der i højere grad er kontakt til psykiatrien underovertrædelse af § 119, end tilfældet er, når der fokuseres på alle typer af lovovertrædelser, der harført til en foranstaltning. Som det ses af figur 9, beror væksten i foranstaltninger på et stigende antaldomme idømt for lovovertrædelser, der er begået såvel under en indlæggelse, i forbindelse medanden behandling som på tidspunkter, hvor personen ikke har haft tilknytning til psykiatrien. Stig-ningen er særlig markant for domme, hvor lovovertrædelsen er begået under et ambulant behand-lingsforløb el.lign., hvilket skal forklares med, at ambulant behandling som nævnt først registreresfra og med 1995. Vurderes væksten fra perioden omkring årtusindeskiftet (1998-2000) til de senestetre år ses, at antallet af foranstaltninger, der er idømt som følge af lovovertrædelser under en ind-

læggelse eller under et ambulant behandlingsforløb, er mere end tredoblet, mens antallet af domme,hvor lovovertrædelsen er begået uden denne kontakt til psykiatrien, er fordoblet. Den øgede anmel-delsestilbøjelighed, der er påvist i offerundersøgelsen og omtalt i de ovenomtalte interviewundersø-gelser, kan som nævnt også vedrøre andre former for lovovertrædelser end vold og trusler mod of-fentligt ansatte.Figur 9. Foranstaltningsdomme fordelt efter afgørelsesår og personens tilknytning til det psykiatri-ske system på gerningstidspunktet, 1981-2012.500450400350300250200150100500HeldøgnsindlæggelseAnden psykiatrisk behandlingIkke i behandling

Den vækst, der siden årtusindeskiftet har været i antallet af foranstaltninger for lovovertrædelserbegået under en heldøgnsindlæggelse, skal ses i sammenhæng med, at antallet af sengedage for alleheldøgnspatienter i psykiatrien er aftaget i samme periode. Forklaringen på væksten skal dermedikke findes i et øget brug af heldøgnsindlæggelser generelt. Antallet af ambulante besøg i hele psy-kiatrien er derimod steget markant i perioden, hvilket kan være en del af forklaringen på væksten iantallet af foranstaltninger, hvor lovovertrædelsen er begået under et ambulant behandlingsforløb.12Selvom antallet af foranstaltninger, der er idømt for lovovertrædelser begået under en psykiatriskheldøgnsindlæggelse, er steget gennem perioden, udgør denne gruppe en nogenlunde konstant andelaf det årlige antal domme i den undersøgte periode, nemlig omkring 20 pct., jf. figur 10. Det bety-der, at omkring hver femte foranstaltning i perioden 1981-2012 er idømt for lovovertrædelser, der erbegået under en psykiatrisk indlæggelse. I perioden før 1995 er det som nævnt usikkert at skelnemellem ambulant behandling og ingen behandling. Ser man derfor alene på perioden fra 1995 og12

frem, viser det sig, at mens det i 1995 var godt to tredjedele af foranstaltningerne, der var idømt forlovovertrædelser, som var begået, mens personen ikke var i kontakt med det psykiatriske system,drejer sig om halvdelen af foranstaltningerne i 2012. Samtidig er andelen af foranstaltningerne, somer idømt for lovovertrædelser, der er begået, mens personen var i anden psykiatrisk behandling,steget fra knap hver tiende dom i 1995 til knap en tredjedel i 2012.Figur 10. Andel foranstaltninger, hvor hovedforholdet er begået under indlæggelse, under andenbehandling eller uden for psykiatrien, 1981-2012.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1981198319851987198919911993199519971999200120032005200720092011Ikke i behandlingAnden psykiatriskbehandlingHeldøgnsindlæggelse

5. FORANSTALTNINGER 2001-2012De tidligere analyser omfatter alle foranstaltningsdomme fra 1981 til 2012 – uanset den dømtesmentale tilstand. Det skyldes som nævnt, at der først efter 2000 forefindes data, som gør det muligtat skelne mellem psykisk syge, mentalt handicappede og personer, der henhører under § 69.I dette afsnit zoomes der derfor ind på perioden efter 2000 og på alene de psykisk syge og de dømteefter § 69, som er de grupper af dømte, der primært hører under psykiatrien. Afsnittet kan dermedbesvare spørgsmålet, om særlige forhold gør sig gældende i forhold til udviklingen i foranstalt-ningsdomme for disse to grupper.Det bemærkes, at § 69 vedrører personer, der på gerningstidspunktet befandt sig ’ien tilstand, dervar betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og somikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed’.Det er ikke muligt på baggrund af de tilgængelige op-19

Indledningsvis skal udviklingen for alle tre grupper af foranstaltningsdømte vises, jf. figur 11. Somdet fremgår, udgør de psykisk syge langt den største gruppe af dømte. Af figuren fremgår også, atder har været en stigning i antallet af domme til såvel psykisk syge, dømte efter § 69 og mentaltretarderede. For de psykisk syge har der været en stigning fra 238 domme i 2001 til 497 domme i2012, altså mere end en fordobling. For dømte efter § 69 er antallet af domme mere end tredoblet iperioden – fra 77 domme i 2001 til 259 i 2012, mens der for de mentalt retarderede har været enstigning fra 46 domme i 2001 til 115 domme i 2012, dvs. mere end en fordobling.

Figur 12 viser udviklingen i det årlige antal idømte foranstaltninger for psykisk syge fordelt efterkriminalitetens art. Det fremgår tydeligt, at det i særlig grad er voldsforbrydelser, de psykisk syge erdømt for. Gennem hele perioden angår mere end halvdelen af dommene – mellem 57 og 68 pct. –en voldsforbrydelse, mens andelen af domme for ejendomsforbrydelser varierer mellem en femtedelog en tredjedel. Det betyder, at meget få af dommene vedrører andre former for lovovertrædelser.Den tilvækst, der har været i antallet af foranstaltningsdomme skyldes i høj grad flere domme forvoldsforbrydelser. Ved at sammenligne de første tre år i den undersøgte periode med de sidste tre årkan det beregnes, at 65 pct. af tilvæksten i antallet af domme skyldes flere domme for voldsforbry-delser, mens kun 16 pct. af tilvæksten beror på flere domme for ejendomsforbrydelser.Figur 13 viser tilsvarende udviklingen for dømte efter § 69. Også her er voldsforbrydelser den formfor lovovertrædelse, der hyppigst idømmes foranstaltninger for, men især i begyndelsen af periodener forskellen mellem andelen af domme for voldsforbrydelser og for ejendomsforbrydelser for-holdsvis ringe. Mens omfanget af domme for ejendomsforbrydelser mindsker fra 2004 til 2009,vokser antallet af domme for voldsforbrydelser – med undtagelse af årene omkring retsreformen –derimod fortsat i hele perioden. Det betyder, at domme for voldsforbrydelser tydeligt dominerer islutningen af perioden. Det kan beregnes, at den vækst, der har været i foranstaltninger vedrørende§ 69 fra de første tre år til de sidste tre år i perioden, i godt halvdelen af tilfældene beror på fleredomme for voldsforbrydelser og i godt en tredjedel af tilfældene på flere domme for ejendomsfor-brydelser.

Det er videre undersøgt, hvilke former for voldsforbrydelser der ligger bag den beskrevne vækst iantallet af domme. For de psykisk syge drejer det sig hovedsageligt om domme for vold eller truslermod offentligt ansatte, idet mere end halvdelen (52 pct.) af øgningen er forårsaget heraf. For dedømte efter § 69 er det præcis en tredjedel af væksten i antallet af domme, der beror på flere dommefor vold eller trusler mod offentligt ansatte.Samlet set er det altså især for de psykisk syge, at sager vedrørende vold eller trusler mod offentligtansatte bidrager til den generelle vækst i antallet af foranstaltningsdomme. For de psykisk syge an-går en tredjedel (34 pct.) af den samlede vækst fra 2001-03 til 2010-12 § 119, mens dette gælder for17 pct. for dømte efter § 69.Figur 14 viser, hvorledes væksten i antallet af domme for vold eller trusler mod offentligt ansattehar udviklet sig. For de psykisk syge sker væksten primært fra 2001 til 2006, hvor antallet af dom-me for vold eller trusler mod offentligt ansatte tredobles. Efter et fald i antallet af domme på detteområde i forbindelse med retsreformen er der alene tale om en mindre tilvækst frem til 2010, og tilsidst i perioden ses et fald – på 27 pct. fra 2010 til 2012.Også for dømte efter § 69 stiger antallet af domme for vold eller trusler mod offentligt ansatte i be-gyndelsen af perioden – fra 7 i 2001 til 32 i 2006. Overordnet følger kurven den for de psykisk sy-ge, dog uden et fald i slutningen af perioden.

5.2. Relation til psykiatrien på gerningstidspunktetMed henblik at belyse, om væksten i foranstaltninger for vold eller trusler mod offentligt ansatte isærlig grad relaterer sig til hændelser under en indlæggelse på et psykiatrisk hospital, skal her un-dersøges, om personen på tidspunktet for den gerning, der har ført til en foranstaltning, var i kontaktmed det psykiatriske system eller ej.Figur 15 viser, hvilken forbindelse den psykisk syge havde med det psykiatriske system, da ved-kommende begik den kriminalitet – overtrædelse af § 119 – der senere resulterede i en foranstalt-ningsdom. Det fremgår, at de psykisk syge hyppigst har begået disse lovovertrædelser under en hel-døgnsindlæggelse, idet omkring halvdelen af dommene for § 119 i alle årene angår hændelser underen indlæggelse. For alle tre kategorier sker der især en markant stigning fra omkring 2000 og fremtil 2005/2006. Stigningen er en anelse større for overtrædelser af § 119, der er begået under hel-døgnsindlæggelse eller anden psykiatrisk behandling, end for overtrædelser, der er begået, mensden dømte ikke har i sådan form for behandling.Med hensyn til overtrædelser af § 119, der er begået, mens personen har været i ambulant behand-ling, er denne andel steget lidt i løbet af perioden, mens omvendt andelen, der vedrører hændelser,der er begået, mens personen ikke var i behandling, har været svagt faldende. Overordnet er dersåledes kun en smule øget tendens til, at domme for vold eller trusler mod offentligt ansatte vedrø-rer hændelser, der begået under en indlæggelse eller anden behandling. Dette bør dog også ses isammenhæng med en vækst i antal registrerede ambulante behandlinger.

På baggrund af oplysninger om ofrene for kriminalitet har det været muligt at bestemme beskæfti-gelsen for dem, der har været ofre for vold eller trusler under udførelse af deres offentlige tjeneste.Dette ses af tabel 1 for forhold, der er begået under henholdsvis en heldøgnsindlæggelse, andenpsykiatrisk behandling eller uden for psykiatrien. Andelen af ofre, der er læger, sygeplejersker m.v.,er ikke uventet klart størst for de sager, der er begået under en heldøgnsindlæggelse. Sammenlagt erdet således 63 pct. af disse sager, der angår læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,fysioterapeuter og ansatte inden for pædagogisk arbejde, mens tilsvarende gør sig gældende for 51pct. af de forhold, der er begået under anden psykiatrisk behandling, og 33 pct. af dem, der er begå-et uden for psykiatrien. Omvendt er andelen af ofre, der er ansat som politibetjente eller i en admi-nistrativ stilling, størst i de tilfælde, hvor forholdet er begået uden for psykiatrien.Tabel 1. Foranstaltningsdomme for vold eller trusler mod offentligt ansatte fordelt efter ofrets be-skæftigelseskategori og gerningspersonens tilknytning til det psykiatriske system på gerningstids-punktet, 2001-2012. Psykisk syge og dømte efter § 69.Under heldøgnsindlæggelseLægeSygeplejerske mv.Fysioterapeut mv.Pædagogisk arbejdeSosu mv.AdministrationPoliti mv.TransportAndetUkendtI alt (pct.)I alt (N)5%15 %2%4%37 %3%11 %1%2%19 %100 %949Under anden behandling2%6%2%7%34 %7%18 %3%4%18 %100 %507Uden for psykiatrien1%4%2%5%21 %12 %25 %2%5%22 %100 %553

I øvrigt bemærkes, at den beskæftigelsesmæssige karakteristik af ofrene for overtrædelser af § 119,der er begået, mens gerningspersonen var under ambulant psykiatrisk behandling (kolonne to i ta-bellen), typisk falder mellem karakteristikken af ofre i forbindelse med heldøgnsindlæggelser (ko-lonne 1) og ofre i perioder, hvor gerningspersonen ikke har været i kontakt med det psykiatriskesystem (kolonne 3). Andelen af læger, sygeplejersker og sosu-assistenter er således lidt større i ko-lonne 1 end i kolonne 2, hvis andel er lidt større end den i kolonne 3. Det omvendte mønster ses forandelen af administrativt personale og politi.Det skal bemærkes, at det administrative personale, der har været ofre for vold eller trusler modoffentligt ansatte, mens gerningspersonen var indlagt, antagelig også er tilknyttet hospitalet. Det25

samme gælder for personer, der arbejder med transport. Som nævnt foregår en del af disse volds-hændelser på selve indlæggelsesdagen, hvilket kan være med til at forklare omfanget af sager medpolitibetjente som ofre.Blandt ofrene under indlæggelser udgør sosu’erne klart den største gruppe. Det samme er tilfældetblandt ofrene for forhold, der er begået, mens personen var i ambulant behandling. En forklaringherpå er antagelig, at de psykisk syge og dømte efter § 69 kan have en sosu-assistent tilknyttet sombostøtte. På samme måde kan det være for de sager, hvor sosu-assistenter er udsat for vold ellertrusler fra nogen, som ikke er indlagt eller i ambulant behandling.I kategorien ’ukendt’ indgår ofre, som der ikke er oplysninger om i datamaterialet, primært pågrund af manglende cpr-nummer. Denne gruppe omfatter antagelig en del politibetjente, idet der isager, hvor politibetjente er ofre, typisk ikke er oplyst om cpr-nummer.13Ses på gerningsstedet for alle de former for lovovertrædelser, der har resulteret i en foranstaltningfor de psykisk syge og dømte efter § 69, er det igen tydeligt, at de psykisk syge i højere grad er ikontakt med psykiatrien på gerningstidspunktet sammenlignet med de dømte efter § 69, jf. figur 17og 18.Figur 17. Foranstaltningsdomme fordelt efter afgørelsesår og personens tilknytning til det psykia-triske system på gerningstidspunktet, 2001-2012. Psykisk syge.250Heldøgnsindlæggelse200Anden psykiatrisk behandlingIkke i behandling150

Tabel 2 viser, hvilke former for kriminalitet der har ført til en foranstaltning i forhold til personenssituation på gerningstidspunktet. For såvel de psykisk syge som dømte efter § 69 dominerer sagerom vold eller trusler mod offentligt ansatte under indlæggelser, mens disse sager udgør en betyde-ligt mindre andel, når personerne ikke er i behandling. Men også en ganske stor del af de øvrigelovovertrædelser, som er begået under indlæggelsen, angår vold – herunder også trusler efter § 266– der er rettet mod andre end tjenestemænd. Det betyder, at næsten tre fjerdedele af de lovovertræ-delser, de indlagte psykisk syge begår, vedrører vold eller trusler.Vold og trusler mod andre end tjenestemænd forekommer dog i alle tilfælde endnu hyppigere underanden psykiatrisk behandling eller på tidspunkter, hvor personen ikke er i behandling. I øvrigt be-mærkes, at brandstiftelser er betydeligt hyppigere under en indlæggelse end i anden kontekst, mensdet omvendte gør sig gældende for seksualforbrydelser, andre ejendomsforbrydelser end brandstif-telse samt øvrige straffelovsovertrædelser og særlovsovertrædelser.

5.3. Øget screening?Her skal her ses på, i hvilket omfang de dømte allerede inden, de begik den lovovertrædelse, derførte til den – i tilfælde af flere – første foranstaltningsdom, havde været i kontakt med det psykia-triske system, eller om det er i forbindelse med den begåede kriminalitet, der skabes opmærksom-hed omkring personens psykiske vanskeligheder. Hvis sidstnævnte viser sig i stigende grad at væretilfældet, kan det indikere øget fokus på de sigtedes psykiske helbred, hvilket vil øge sandsynlighe-den for, at der idømmes en foranstaltning frem for en straf.Af figur 19 og 20 fremgår, at andelen af psykisk syge, som har været i kontakt med det psykiatriskesystem inden første foranstaltning, er lidt større end andelen af de dømte efter § 69. Gennem perio-den har omkring 60-70 pct. af de psykisk syge haft kontakt til psykiatrien inden første foranstalt-ning, mens det for de dømte efter § 69 drejer sig om cirka 50-60 pct. gennem det meste af perioden.For de psykisk syge ses en relativ svag og jævn stigning i antallet af foranstaltningsdomme, hvordømte ikke tidligere har været i psykiatrisk behandling, hvilket ikke tyder på, at der på et tidspunkter kommet særlig fokus på screening af de sigtede. For de dømte efter § 69 ses derimod i slutningenaf perioden en forholdsvis kraftig stigning i antallet af foranstaltningsdomme, der angår personer,der ikke tidligere har været i psykiatrisk behandling, hvilket kan tyde på, at en øgning i omfanget afscreening kan have influeret på væksten i foranstaltninger for denne gruppe.28

Af figur 21 fremgår arten af de lovovertrædelser, der er begået under en foranstaltning, og som harført til en strafferetlig afgørelse.14Figuren kan alene anvendes til at belyse kriminalitetens sammen-sætning, da den påvirkes af, at der er relativt få personer, som er underkastet en foranstaltning i be-gyndelsen af den undersøgte periode. Det er således alene personer, der er idømt foranstaltninger fra2001 til 2012, der indgår. Dette er også grunden til, at første år i figuren og i den følgende tabel er2002.Figur 21. Afgørelser for lovovertrædelser, der er begået under en foranstaltning, fordelt efter åretfor den strafferetlige afgørelse og lovovertrædelsens art, 2002-2012. For psykisk syge og dømteefter § 69.600500400300200100020022003200420052006200720082009201020112012SeksualforbrydelservoldsforbrydelserEjendomsforbrydelserØvrige straffelovSærlov

Som figuren viser, henhører lovovertrædelser, der er begået under en foranstaltning, hyppigst underejendomsforbrydelser eller særlovsovertrædelser. Særlovsovertrædelser angår især overtrædelser aflov om euforiserende stoffer og af færdselsloven, mens ejendomsforbrydelser i særdeleshed vedrø-rer butikstyverier. Voldsforbrydelser udgør omkring en femtedel af de lovovertrædelser, der begåsunder en foranstaltning. Knap halvdelen af disse voldsforbrydelser er vold eller trusler mod offent-ligt ansatte.Knap en femtedel af lovovertrædelserne er begået under en heldøgnsindlæggelse, mens godt to tred-jedele er begået, mens dømte var under anden psykiatrisk behandling. Det vil sige, at kun en lilledel af lovovertrædelserne er begået, mens den dømte hverken var indlagt eller i ambulant behand-ling.

Tabel 3 viser, at der gennem det meste af perioden er et stigende antal psykisk syge og dømte efter§ 69, som idømmes en ny foranstaltning for den lovovertrædelse, de har begået under en foranstalt-ning. Når der, som i tredje kolonne i tabellen, ses på udviklingen i andelen af foranstaltninger i for-hold til det samlede antal afgørelser for lovovertrædelser under en foranstaltning, er der en tendenstil, at tilbøjeligheden til at idømme en ny foranstaltning frem for andre sanktioner øger.15Andelenaf afgørelser, der er foranstaltninger, er således steget fra 12 til 15 pct. fra perioden 2002-2004 til2010-2012, hvilket kan omregnes til en tilvækst på omkring 20 foranstaltninger årligt som følge afen øget tilbøjelighed til at idømme en ny foranstaltning frem for en anden sanktion.Tabel 3. Udvikling i antal afgørelser for lovovertrædelser begået, mens dømte var underkastet enforanstaltning, 2002-2012. For psykisk syge og dømte efter § 69.Afgørelser i alt20022003200420052006200720082009201020112012I alt13524739554565163164971974893410996772Heraf foranstaltninger1735456870849889132151128920Pct. foranstaltninger13 %14 %11 %12 %11 %13 %15 %12 %18 %16 %12 %14 %

5.5. Varighed af foranstaltningerI de aktuelle debatter om psykisk syge lovovertrædere henvises der ofte til væksten i antallet afigangværende foranstaltninger. Her skal ses på, om væksten heri svarer til væksten i antallet af år-ligt idømte foranstaltninger.Tallene, der belyser omfanget af igangværende foranstaltninger, stammer fra kriminalforsorgensårlige statistik over antallet af tilsynssager for dømte efter §§ 68 og 69 pr. 31. december. Talleneinkluderer dermed ikke personer, der er dømt til anbringelse. De inkluderer endvidere ikke mentaltretarderede lovovertrædere, da de typisk ikke er i tilsyn af kriminalforsorgen.Af figur 22 fremgår, at stigningen i antallet af igangværende foranstaltninger er mere markant endstigningen i tilgangen af domme. Dette tyder på, at varigheden af foranstaltningerne er øget.

Dette spørgsmål er undersøgt, ved at se på, hvor stor en andel af dommene der varer mere end 5 år.Da der som nævnt mangler sikre oplysninger om tidspunktet for ophævelse af foranstaltningsdom-mene inden lovændringen i 2000, er denne analyse alene baseret på domme, der er afsagt i perioden2001-2007. At 2007 er slutåret skyldes, at analysen vedrører varighed over eller under 5 år, og at2012 er slutåret for data til undersøgelsen.Figur 23. Andel foranstaltninger med en varighed på hhv. over 5 år eller op til og med 5 år fordeltefter afgørelsesår for psykisk syge og dømte efter § 69, 2001-2007.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%20012002200320042005200620075 år eller derunderover 5 år

Af figur 23 fremgår, at der har der været en stigende tendens i andelen af domme, der varer overfem år. Mens 18 pct. af dommene afsagt i 2001 varer mere end fem år, drejer det sig om 31 pct. afdommene afsagt i 2007. Dette indikerer, at varigheden af foranstaltningerne øger, hvilket også måforventes på baggrund af, at belægget vokser mere end tilgangen af nye domme.Det bemærkes, at denne analyse alene giver et indtryk af udviklingen i varighed. En mere præcisanalyse skal baseres på den konkrete varighed af de enkelte ophævede/ophørte domme og dermedvære bagudskuende frem for – som her – fremadskuende. En sådan analyse vil også kunne kortlæg-ge omfanget af meget langvarige domme.

6. BILAGVanskelighederne ved analyser af foranstaltningsdomme beror på, at samme dom kan efterfølges afen lang række kendelser vedrørende prøvelser, ændringer og – den sidste i rækken – ophævelse afdommen, og at en række af de kendelser, der er registreret fra 1980 og frem, angår domme, der eridømt før 1980. Det har alene været muligt at skelne mellem domme og kendelser ved, at dommeinkluderer sigtelsesrecords, herunder gerningsdatoer. Som nævnt inkluderer analyserne af udviklin-gen i antallet af foranstaltningsdomme inden medio 2000 kun sager, hvortil der er knyttet en sigtel-sesrecord. Findes ingen gerningsdato på den yngste afgørelse i en sag, antages det, at det drejer sigom en kendelse, som vedrører en foranstaltning, der er idømt inden 1980, dvs. en dom der ikke skalindgå i analysen. Domme, som er idømt efter medio 2000, indgår som nævnt i data, såfremt de fin-des i både Danmarks Statistiks afgørelsesdata og i data leveret af Justitsministeriets Forskningskon-tor.For foranstaltninger afsagt inden medio 2000 er det i ankesager dommen i første instans, der er in-kluderet i data. Dette skyldes, at det før 1996 ikke er muligt at skelne domsændringer/ophævelserfra eventuelle anden instans afgørelser. Eneste undtagelse herfra er domme, der i første instans erafgjort med en anden afgørelse end en foranstaltning, mens dommen i anden instans er ændret til enforanstaltning. For disse domme er foranstaltningen selvsagt beholdt.Forløbsanalyser er udelukkende gennemført for psykisk syge og dømte efter § 69, dvs. domme af-sagt efter 2000. Dette skyldes, at ophævelser som nævnt først er markeret fra 1996. I årene 1990-1995 indeholder Danmarks Statistiks data slet ikke oplysninger om ophævelser, men udelukkendeom nye idømte domme og ændringer af domme.16I data fra Det Centrale Psykiatriske Forskningsregister, som indeholder alle psykiatriske indlæggel-ser for de personer, der indgår i denne undersøgelse, findes en del indlæggelser, som mangler ud-skrivningsdatoer. For skadestuebehandlinger, som mangler udskrivelsesdato, antages det, at ind-læggelsen slutter samme dag, som den begynder. Heldøgnsindlæggelser, deldøgnsindlæggelsersamt dag- og natindlæggelser regnes for afsluttede, hvis de efterfølges af en ny indlæggelse, uaf-hængigt af dennes type. Udskrivelsesdatoen er i dette tilfælde sat dagen før den nye indlæggelse.Ambulante behandlinger behandles på samme måde, men kan dog godt forløbe både før og eftereksempelvis en heldøgnsindlæggelse. Indlæggelser af samme type, der ligger i umiddelbar forlæn-gelse af hinanden, er behandlet som om de er dele af én indlæggelse. Såfremt en indlæggelse udenudskrivelsesdato varer mere end to år, regnes den for afsluttet to år efter indlæggelsesdatoen. Dettefor at minimere risikoen for, at nogle forløb fremstår som meget langvarige, selv om de reelt ikke er16

det, men blot mangler en udskrivningsdato. De to år er valgt, idet langt størstedelen af indlæggel-serne er afsluttet inden to år.I tilfælde af, at der optræder flere indlæggelser på samme tid, er disse prioriteret således, at hel-døgnsindlæggelser er prioriteret over dag-, nat-, og deldøgnsindlæggelser. Disse er videre prioriteretover ambulante indlæggelser, der igen er prioriteret over skadestueindlæggelser.Af nedenstående tabel fremgår, hvilke faggrupper der indgår i de enkelte beskæftigelseskategorier.Kodning af beskæftigelseskategorierKategori iundersøgelseLægeDISCO-882221 – Lægearbejde2230 - Jordemoderarbejde, sundhedsple-jerskearbejde og overordnet sygeplejear-bejde3230 - Sygeplejearbejde3231 - Sygeplejearbejde3223 – Assistentarbejde og rådgivningvedrørende kostforplejning på hospitalero.l.3226 – Arbejde med emner inden for fysio-terapi, kiropraktik med videre3229 – Arbejde med emner inden for ergo-terapi, zoneterapi, yoga med videre2445 – Arbejde med emner inden for psy-kologi2300 – Undervisning i folkeskoler, er-hvervsskoler, gymnasier samt højere lære-anstalter, forskningstilrettelæggelse ogkontrol af undervisningsarbejde2310 – Undervisning på universiteter mm.,herunder undervisning med forskningspligt2331 – Undervisning på folkeskoleniveau,ekskl. Børnehaveklasse2352 – Kontrol og tilrettelæggelse af un-dervisning2359 – Andet undervisningsarbejde3300 – Omsorgs- og pædagogisk arbejde3310 – Skoleundervisning af børn underden undervisningspligtige alder3320 – Pædagogisk arbejde med børnunder den undervisningspligtige alder3340 – Undervisnings- og pædagogiskarbejde i øvrigt5131 – Børnepasning og pædagogiskhjælp3330 – Omsorgsarbejde med handicappe-de mennesker5130 – OmsorgsarbejdeDISCO-08221000 – Almindeligt lægearbejde222100 – Sygeplejerskearbejde222110 – Sygeplejerskearbejde, basis-funktioner222120 – Sygeplejerskearbejde, special-funktioner322100 – Arbejde indenfor sygepleje226410 – Fysioterapeut226500 – Kost- og ernæringsarbejde226900 – Sundhedsarbejde ikke klassifi-ceret andetsteds226910 – Ergoterapeutarbejde

1229 – Ledelse af hovedaktiviteten i andrevirksomheder i virksomhed med mindst 10beskæftigede1231 – Arbejde vedr. administration ogfinansiering i ikke-finansielle virksomheder ivirksomhed med mindst 10 beskæftigede1314 - Ledelse af engros- og detailhan-delsvirksomheder1318 – Ledelse af hovedaktiviteten i virk-somheder inden for personlige tjeneste-ydelser i virksomhed med færre end 10beskæftigede1319 – Ledelse af hovedaktiviteten i andrevirksomheder i virksomhed med færre end10 beskæftigede2410 – Arbejde med virksomheders organi-sation og økonomi2419 – Specialfunktioner i erhvervsvirk-somheder, interesseorganisationer og of-fentlige virksomhederOverordnet socialrådgivningsarbejde2422 – Dommerarbejde2429 – Juridisk præget arbejde i øvrigt3423 – Jobformidlingsarbejde3432 – Advokatsekretærarbejde3433 – Bogholderi-, revisions- og regn-skabsarbejde3439 – Andet administrationsarbejde3443 – Arbejde vedrørende tildeling af of-fentlige ydelser3460 – Socialt vejlednings- og omsorgsar-bejde4000 – Kontorarbejde4115 – Alment kontorarbejde4222 – Receptions- og lægesekretærarbej-de4132 – Kontrol af ordrer, forbrug og drift afproduktionsprogrammer3450 – Politimæssigt undersøgelsesarbej-541200 – Politiarbejdede541300 – Fængselsbetjentarbejde5162 – Politiarbejde541900 – Andet rednings- og overvåg-5163 – Overvågingsarbejde i fængslerningsarbejde (ekskl. ambulancebehandle-5169 – Overvågnings- og redningsarbejde i re)øvrigtHertil regnes ofre, der er udsat for kriminalitet med gerningskoderne 70300 og 70301(vold eller trusler mod polititjenestemand). Denne information er tilgængelig fra 2006.4133 – Transporttilrettelæggelse511110 – Passagerbetjening under rejser5112 – Kontrol- og informationsvirksomhed 511200 – Kontrolarbejde under rejserunder rejser833110 – Buschauffører, national rutefart

institutioner og hospitaler, medhjælpere532120 – Social- og sundhedsarbejde påinstitutioner og hospitaler, assistent532190 – Andet omsorgsarbejde på insti-tutioner og hospitaler532210 – Social- og sundhedsarbejde iprivate hjem, medhjælpere532900 – Andet omsorgsarbejde inden forsundhedsområdet134000 – Ledelse af hovedaktiviteteninden for servicefag134100 – Ledelse af hovedaktiviteteninden for pædagogisk arbejde med ogomsorg for børn260000 – Arbejde inden for jura, sam-fundsvidenskab og kulturAndet juridisk arbejdeSocialrådgivningsarbejde333000 – Arbejde inden for forretnings-service, økonomi, administration og salg334200 – Advokatsektretærarbejde334310 – Chef- og direktionssekretærar-bejdeSocial rådgvningsarbejde på mellemni-veau334400 – Lægesekretærarbejde400000 – Almindeligt kontor- og sekre-tærarbejde411000 – Almindeligt kontorarbejde

8311 – Lokomotiv- og elektroførerarbejde8323 – Buschauffører8324 – Last- og tankbilschauffører2000 – Arbejde der forudsætter viden påhøjeste niveau inden for område3000 – Arbejde, der forudsætter viden påmellemniveau3115 – Teknikerarbejde vedr. maskiner ogrøranlæg, ikke på skibe4142 – Postarbejde5120 – Arbejde i restaurant, cafeteria oghusholdning5122 – Tilberedning af måltider, fx kok ogkøkkenleder5123 – Serveringsarbejde5220 – Detailsalg og demonstrationsarbej-de7000 – Håndværkspræget arbejde7100 – Arbejde med råstofudvinding ogbygningshåndværk7130 – Bygningsarbejde (finish)7124 – Tømrer- og snedkerarbejde8281 – Montering af mekaniske maskiner8284 – Monterings- og samlebåndsarbejdeinden for metal-, gummi- og plastproduktionRengørings- og køkkenhjælpsarbejde iøvrigt9000 – Andet arbejde9141 – Ejendomsservice og pedelarbejde9150 – Budtjeneste, vagtarbejde og måler-aflæsning o.l.9152 – Dørvogtere, billettering og opsyno.l.9310 – Manuelt arbejde inden for bygge-og anlægssektoren9312 – Anlægsarbejde9999 – Uoplyst