§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, foretagesfølgende ændringer:

1.

I§ 38, stk. 4,ændres »§ 39, stk. 2« til: »§ 39, stk. 2 og 3«.

2.

I§ 38indsættes somstk. 5:»Stk.5.Der kan ikke træffes afgørelse om at løslade den dømte på prøve,og en tidligere truffet afgørelse herom kan ikke effektueres, hvis politietoplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte skøn-nes at have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben el-ler våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige ka-rakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelseomfattet af denne lovs § 180.«

3.

I§ 39indsættes somstk. 3:»Stk.3.Ved løsladelse på prøve af en person,

1) som er dømt for overtrædelse af § 191, § 192 a eller for en forbrydelse,der har været forbundet med forsætlig vold eller trusler,2) som er idømt fængsel i 1 år eller derover, og3) som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorligkriminalitet,fastsættes i almindelighed vilkår om, at den dømte i prøvetiden ikke op-holder sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre medtilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærstå-ende, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af etanerkendelsesværdigt formål.«

4.

I§ 40 a, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»§ 39, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

5.

I§ 40 a, stk. 4,indsættes som 3.pkt.:»§ 39, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

6.

I§ 40 a, stk. 7,indsættes efter »§ 38, stk. 3«: »og 5«.

7.

I§ 41, stk. 2,ændres »stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5«.

8.

I§ 41indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Der kan ikke træffes afgørelse om at løslade den dømte på prøve,og en tidligere truffet afgørelse herom kan ikke effektueres, hvis politietoplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som de dømte skønnesat have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben ellervåben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-ter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelseomfattet af denne lovs § 180.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9.

I§ 41indsættes somstk. 5:»Stk.5.For personer, som af politiet skønnes at have tilknytning til engruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag om-fattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes i almindelighed vilkår om, atden dømte i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden må-de har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe,

medmindre der er tale om nærstående, eller der er tale om ophold ellerkontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.«

10.

I§ 42, stk. 2,ændres »§ 41, stk. 3, til: »§ 41, stk. 4 og 5«.

11.

§ 81 a, stk. 1,affattes således:»Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 123 og 245, § 245, jf.§ 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, og § 252, stk. 1, kan for-højes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konfliktmellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten er anvendtskydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af de-res særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, ellerer begået brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.«

12.

I§ 81 a, stk. 2,ændres »et gensidigt opgør« til: »en konflikt«.

13.

I§ 192 aindsættes somstk. 3:»Stk.3.Ved fastsættelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåbenefter stk. 1, nr. 1, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at sky-devåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Hvis der samtidig besid-des ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, skal dette indgå som enyderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.«

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, fo-retages følgende ændringer:

1.

Efter § 115 indsættes:»§

115 a.

Politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende per-soner, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlem-mer, der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis vide-regivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggendeindsats over for personen.«

2.

I§ 747, stk. 4,indsættes som2. pkt.:»Det samme gælder en anmodning efter stk. 2, hvis anmodningen indehol-der begæring herom.«

3.

§ 769, stk. 2affattes således:»Stk.2.Er der afsagt dom i sagen, hvorved den tiltalte er idømt ubetingetfængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet of-3

fentlig påtale, kan den tiltalte endvidere varetægtsfængsles, når hensynettil retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den tiltalte ikke er på fri fod, un-der hensyntagen til, at den tiltalte har tilknytning til en gruppe af personer,som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte har til-knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben eller våben ellereksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnettil at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet afstraffelovens § 180.«

§3

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.oktober 2012, som ændret [senest] ved [§ ** i lov nr. 431 af 1. maj 2013],foretages følgende ændringer:

1.

I§ 3, stk. 1,indsættes efter »i besiddelse af«: »eller overdrager«.

2.

I§ 3, stk. 3, nr. 2,ændres »våbenhandlere« til: »erhvervsdrivende medgenerel tilladelse som nævnt i § 4 b, stk. 1«.

3.

§ 4 baffattes således:»§

4 b.

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan ef-ter ansøgning meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblikpå erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virksomhed at er-hverve og besidde de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4, stk. 2, nævntegenstande.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte vilkår og betingelser for udstedelseog anvendelse af tilladelser efter stk. 1.«

4.

I§ 10, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Ved fastsættelse af straffen skal det særligt anses for skærpende, atgerningsmanden flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 4,stk. 1.«

1107 af 1. december 2009 og § 1 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, foretagesfølgende ændring:

1.

I§ 23, stk. 3, 1. pkt.,ændres »eller fængsel indtil 6 måneder« til: »ellerfængsel indtil 1 år og 6 måneder«.

§5

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 628 af 12. juni 2012, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 26indsættes somstk. 2:»Stk.2.Personer, der er indsat i fængselsafdelinger eller arresthuse ud-peget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risi-ko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, kanoverføres til andre tilsvarende fængselsafdelinger eller arresthuse, når hen-synet til at forebygge konflikter, styrke sikkerheden eller modvirke nykriminalitet taler herfor.«

2.

I§ 46indsættes somstk. 3:»Stk.3.Der kan ikke meddeles tilladelse til udgang, og en tidligere med-delt udgangstilladelse kan ikke effektueres, hvis politiet oplyser, at dendømte skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivtinvolveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-ner, og at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben eller våben ellereksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnettil at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet afstraffelovens § 180.«

3.

I§ 81, 1. pkt.,ændres »§ 39, stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 3« til:»§ 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5«.

4.

Efter kapitel 15 indsættes i afsnit II:»Kapitel 15 aForsøgsordning med elektronisk overvågning ved prøveløsladelse og ud-gang

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning ............................................................................................ 10

1.1. Baggrunden for lovforslaget........................................................... 101.2. Lovforslagets hovedpunkter og formål .......................................... 17

2. Ændring af straffelovens § 81 a ......................................................... 19

2.1. Gældende ret .................................................................................. 192.2. Lovforslagets udformning .............................................................. 25

3. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. ..... 29

3.1. Gældende ret .................................................................................. 293.2. Lovforslagets udformning .............................................................. 36

4. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af knive på offentligt

tilgængelige steder mv. ............................................................................ 39

4.1. Gældende ret .................................................................................. 394.1.1. Ulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige stedermv. ..................................................................................................... 394.1.2. Sanktionsniveauet.................................................................... 414.2. Lovforslagets udformning .............................................................. 43

5. Zoneforbud .......................................................................................... 46

5.1. Gældende ret .................................................................................. 465.1.1. Generelt ................................................................................... 465.1.2. Forbuddets geografiske og tidsmæssige udstrækning ............. 475.1.3. Sanktionsniveauet.................................................................... 485.2. Lovforslagets udformning .............................................................. 49

6. Ændrede regler om prøveløsladelse og udgang mv. ........................ 52

6.1. Gældende ret .................................................................................. 526.1.1. Prøveløsladelse ........................................................................ 526.1.1.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 38 ........................... 526.1.1.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a ........................ 546.1.1.3. Overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse....................... 566.1.1.4. Prøveløsladelse af livstidsdømte ...................................... 576.1.2. Udgang .................................................................................... 586.1.2.1. Almindelige bestemmelser om udgang ............................ 586.1.2.2. Frigang ............................................................................. 606.1.2.3. Udstationering .................................................................. 617

6.1.2.4. Rocker- og bandevilkår .................................................... 626.1.3. Overførsel af negativt stærke indsatte ..................................... 636.1.3.1. Anbringelse af dømte i kriminalforsorgens institutioner . 636.1.3.2. Negativt stærke indsatte ................................................... 656.2. Lovforslagets udformning .............................................................. 666.2.1. Afskæring af prøveløsladelse og udgang under verserendevoldelige konflikter ........................................................................... 726.2.2. Skærpede vilkår for prøveløsladelse ....................................... 846.2.3. Udvidet brug af rocker- og bandevilkår ved udgang............... 946.2.4. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænkermv.) ................................................................................................... 946.2.5. Udvidet adgang til at overføre visse indsatte .......................... 986.3. Forholdet til grundloven og Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention ........................................................... 100

7. Varetægtsfængsling efter dom ......................................................... 104

7.1. Gældende ret ................................................................................ 1047.2. Lovforslagets udformning ............................................................ 106

8. Hurtigere gennemførelse af indenretlig afhøring ........................... 110

8.1. Gældende ret ................................................................................ 1108.2. Lovforslagets udformning ............................................................ 111

9. Udvidet adgang til at videregive oplysninger som led i

kriminalitetsforebyggende indsatser ................................................... 113

9.1. Gældende ret ................................................................................ 1139.1.1. Kriminalitetsforebyggende arbejde ....................................... 1139.1.1.1. Retsplejelovens §§ 114 og 115....................................... 1139.1.1.2. Sager mod unge mellem 15 og 18 år .............................. 1159.1.2. Videregivelse af oplysninger ................................................. 1169.1.2.1. Forvaltningsloven ........................................................... 1179.1.2.2. Persondataloven ............................................................. 1179.2. Lovforslagets udformning ............................................................ 1199.3. Forholdet til anden lovgivning ..................................................... 1239.3.1. Forholdet til persondataloven ................................................ 1239.3.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention......................................................................................................... 124

10. Skærpet kontrol med skydevåben mv. .......................................... 125

10.1. Gældende ret .............................................................................. 1258

10.1.1. Anmeldelse af overdragelse af skydevåben og dele hertil .. 12510.1.2. Vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse afgenerelle erhvervsmæssige tilladelser ............................................. 12610.2. Rigspolitiets projektarbejde om skydevåben.............................. 12710.3. Lovforslagets udformning .......................................................... 13010.3.1. Anmeldelsespligt ved privat salg af skydevåben mv. ......... 13010.3.2. Vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse afgenerelle erhvervsmæssige tilladelser ............................................. 131

11. Andre initiativer, der udmønter regeringens bandepakke.......... 132

12. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

................................................................................................................. 136

13. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv............................................................................................................ 137

14. De administrative konsekvenser for borgere ................................ 137

15. De miljømæssige konsekvenser ...................................................... 137

16. Forholdet til EU-retten ................................................................... 138

17. Hørte myndigheder mv. .................................................................. 138

18. Sammenfattende skema .................................................................. 138

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrunden for lovforslaget

1.1.1.Regeringen er fast besluttet på at forstærke forebyggelsen og be-kæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet.I lyset af de uacceptable tilstande, der udspillede sig i særligt foråret 2013,ønsker regeringen at styrke den samlede indsats mod rocker- og bandemil-jøet.Rocker- og bandegrupperinger præges i vidt omfang af stærkt kriminellepersoner. Man kan kun tage skarpt afstand fra deres adfærd, deres vold-somme kriminalitet og den utryghed, de spreder i vores lokalsamfund.Fra samfundets side skal der slås hårdt ned på den kriminalitet, der findes irocker- og bandemiljøet. Personer, der har valgt rocker- og bandemiljøetskriminalitet som levevej, skal ikke forvente nogen form for tolerance. Viskal forstærke den kriminalpræventive og forebyggende indsats, så voresunge ikke havner i rocker- og bandegrupperingernes modbydelige net-værk. Vi skal styrke mulighederne for, at de, der vil forlade rocker- ogbandemiljøet, kan gøre det.Rocker- og bandekriminalitet er ikke et nyt fænomen. Fra dag ét har rege-ringen derfor haft et stærkt fokus på at sætte konsekvent ind over for rock-er- og bandekriminaliteten og dens årsager. En række initiativer blev der-for iværksat umiddelbart efter regeringens tiltræden. I lyset af forårets kon-flikter blev indsatsen yderligere styrket. Der henvises herom til pkt. 1.1.3.Vi skal som samfund stå sammen mod rocker- og bandegrupperingerne.Skulder ved skulder skal der siges fra og sættes effektivt ind over for denkriminalitet og utryghed, som rockere og bander spreder.I forlængelse af forårets uacceptable tilstande har lokalsamfund sagt klartfra over for rocker- og bandegrupperingerne. Politifolk, fængselspersonale,kommunale gadeplansmedarbejdere og boligorganisationer m.fl. har allebidraget til at forstærke indsatsen mod rocker- og bandegrupperingernesutryghed og kriminalitet.

Med dette lovforslag løfter regeringen indsatsen mod rocker- og bande-kriminaliteten og dens årsager endnu mere.1.1.2.I begyndelsen af 2013 blussede en konflikt op primært i hovedstads-området mellem flere forskellige rocker- og bandegrupperinger, herundermellem et større antal mindre grupperinger. Navnlig i første kvartal af2013 udløste konflikten en række skudepisoder i det offentlige rum mel-lem forskellige grupperinger. Flere af disse episoder fandt sted i tæt befol-kede områder og ved anvendelse af bl.a. maskinpistoler, og på tidspunkter,hvor der var mange mennesker. Politiet registrerede flere skudepisoder iførste kvartal af 2013 end i hele 2012. Også andre våben end skydevåbenblev taget i brug i konflikten. Politiet oplever således, at personer med til-knytning til rocker- og bandemiljøet i dag i højere grad end tidligere er ibesiddelse af knive mv.De voldelige sammenstød førte til, at to personer blev dræbt i første kvar-tal af 2013, mens over 20 personer blev såret som følge af skud, knivstikmv. i sager med relation til rocker- og bandemiljøet.Som følge af de voldsomme uroligheder i rocker- og bandemiljøet i be-gyndelsen af 2013 gennemførte politiet en målrettet og meget intensiv ind-sats mod rocker- og bandekriminalitet.Indsatsen omfattede bl.a. skærpet patruljering, øget synlig polititilstedevæ-relse i de berørte områder, målrettet brug af visitationszoner og zonefor-bud. Hertil kom en massiv efterforskningsmæssig indsats, hvor de involve-rede politikredse sammen med den særlige østdanske antibandeenhed TaskForce Øst og Rigspolitiet gennemførte flere store koordinerede aktionermod rocker- og bandemiljøet. Ved aktionerne blev der bl.a. beslaglagt etstort antal skydevåben, herunder flere maskinpistoler, store mængder am-munition samt narkotika. I første halvår af 2013 blev der således beslaglagtmere end 400 skydevåben, hvoraf mere end 20 procent med sikkerhedstammer fra personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Mereend 200 personer blev varetægtsfængslet i sager med forbindelse til rock-er- og bandekonflikterne i første halvår af 2013.1.1.3.Forebyggelse og bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet harsom omtalt i pkt. 1.1.1 været og er fortsat et meget højt prioriteret områdefor regeringen. Der er således allerede iværksat initiativer med henblik påat styrke indsatsen på området. I det følgende omtales en række af disseinitiativer.11

I efteråret 2011 blev regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-servative Folkeparti enige om en ny flerårsaftale for politiets og anklage-myndighedens økonomi 2012-2015. Der blev som led i aftalen afsat yder-ligere 23 mio. kr. i 2012 og 73 mio. kr. årligt i 2013-2015 til gennemførel-se af en ny målrettet indsats rettet mod rocker- og bandemiljøets ”rekrutte-ringsbaser” i de særligt udsatte boligområder, herunder til etablering af enny fleksibel antibandeenhed i Vestdanmark (Task Force Vest).Der blev endvidere afsat i alt 81 mio kr årligt i aftaleperioden til viderefø-relse af antibandeenheden i Østdanmark (Task Force Øst).I efteråret 2012 blev regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti endvidere enige om en ny flerårsaftale for krimi-nalforsorgens økonomi i 2013-2016. Aftalen skal bl.a. sikre en effektivindsats over for rocker- og bandegrupperingernes forsøg på at dominere ifængslerne.Som led i aftalen blev der afsat i alt 22,6 mio. kr. i 2013-2016 til indret-ning af en afdeling med 48 pladser til negativt stærke indsatte på Stats-fængslet Østjylland. Desuden blev der afsat i alt 24,6 mio. kr. i 2013-2016til øget sektionering af et antal fællesskabsafdelinger og arbejds- og under-visningsfaciliteter i fængsler og arresthuse med henblik på at adskille ban-demedlemmer.Aftaleparterne var endvidere enige om at styrke ordningen med bandeexit,herunder ved at udbygge kriminalforsorgens efterretningssystem og klient-system, som bl.a. bruges i forbindelse med afdækning og monitorering afbandetilhørsforhold og vurdering af realiteten i ønsket om exit. Aftalepar-terne besluttede i den forbindelse at indføre individuelle mentorforløb forindsatte, som ønsker exit fra deres gruppering og som vurderes motiveredeog egnede. Der blev afsat i alt 21,7 mio. kr. i perioden 2013-2016 til ban-deexit og mentorforløb.Endelig blev der som led i aftalen afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til udvik-ling og afprøvning af GPS-fodlænker.Rigspolitiet udarbejdede i november 2012 på Justitsministeriets foranled-ning en redegørelse om de hidtidige erfaringer med den nationale ramme-model for exit-programmer fra 2011. Hensigten med rammemodellen varnavnlig at styrke myndighedssamarbejdet, så exit-programmerne koordine-12

res, målrettes og tilpasses de rocker- og bandemedlemmer, der ønsker etliv uden for det kriminelle miljø.Det fremgår af redegørelsen, at Rigspolitiet vurderede, at samarbejdet i dekonkrete sager i flere af de lokale exit-enheder – som består af repræsen-tanter fra politiet, kriminalforsorgen og kommunerne i den pågældende po-litikreds – fungerede meget tilfredsstillende. Af redegørelsen fremgik også,at samarbejdet fungerede bedst og mest effektivt i de politikredse, hvor deri den pågældende kommune fandtes en exit-ansvarlig medarbejder. Derud-over fremgik det af redegørelsen, at det var Rigspolitiets vurdering, at det imange tilfælde var afgørende for et exit-programs gennemførelse, at detrocker- eller bandemedlem, der ønskede at forlade rocker- og bandemiljø-et, fysisk blev flyttet så langt væk fra miljøet som muligt.Rigspolitiet bemærkede i tilknytning hertil, at det i forhold til samarbejdetmed kommunerne kunne være en udfordring, når et truet rocker- eller ban-demedlem skulle flyttes til en anden kommune, idet der kunne opståuenighed om, hvilken kommune der skulle dække omkostninger ved flyt-ningen samt eventuelle fremtidige omkostninger forbundet med den på-gældende person.I april 2013 afholdt justitsministeren på den baggrund et møde med øko-nomi- og indenrigsministeren, KL og Rigspolitiet, hvor der var enighedom, at der navnlig var behov for at se nærmere på samarbejdet mellemkommunerne i disse sager.I forbindelse med kommuneforhandlingerne, som i juni 2013 mundede udi aftalen om kommunernes økonomi for 2014, er det aftalt, at KL skaldrøfte arbejdet med exit-programmer med en række kommuner og på denbaggrund komme med forslag til håndteringen af den fremadrettede bolig-anvisning og fordeling af udgifter i tilfælde, hvor en deltager i et exit-program skal flyttes fra én kommune til en anden. Samtidig er det aftalt, atregeringen og KL fremover årligt vil drøfte, hvordan exit-samarbejdet for-løber.Siden foråret 2013 har justitsministeren sammen med social-, børne- og in-tegrationsministeren (tidligere social- og integrationsministeren) holdt enrække møder med borgmestrene fra nogle af de kommuner, der har væretallermest berørt af konflikterne i bandemiljøet med deltagelse af de rele-vante politikredse for at drøfte problemstillingen omkring unge og bander.Hensigten med møderne har særligt været at drøfte indsatsen over for de13

unge, som politiet betragter som værende i risikozonen for at blive invol-veret i bandekriminalitet.På møderne er kommunernes muligheder for at gribe ind over for de ungeblevet drøftet, ligesom der er redegjort for kommunernes muligheder for atfå vejledning og sparring på området. Borgmestrene har herudover fortaltom erfaringerne fra deres respektive kommuner. På møderne er der endvi-dere lagt vægt på et godt og konstruktivt samarbejde – både internt i kom-munerne, kommunerne imellem og politi og kommuner imellem. For såvidt angår samarbejdet politi og kommuner imellem er der bl.a. peget påmuligheden for at indgå konkrete partnerskabsaftaler.Det kan i den forbindelse nævnes, at Københavns Kommune og Køben-havns Politi har indgået en sådan partnerskabsaftale, og at Herlev Kom-mune, Ballerup Kommune, Gladsaxe Kommune og Københavns VestegnsPoliti ligeledes har indgået én. Aftalerne har overordnet set til formål atetablere et forpligtende partnerskab mellem de respektive parter med hen-blik på at bekæmpe bander og øge trygheden blandt de berørte områdersøvrige borgere. Aftalerne er tilpasset de lokale forhold, og de har såledeshver især fokus på netop de elementer, som de involverede parter har vur-deret som relevante for at opnå hovedformålet.I foråret 2013 besluttede justitsministeren i lyset af den verserende bande-konflikt, at Kriminalforsorgen fremover skal høre politiet i alle sager ved-rørende prøveløsladelse af kriminelle med tilknytning til rocker- eller ban-demiljøet. Hermed sikres det, at politiet i disse sager altid får mulighed forat fremkomme med oplysninger af relevans for spørgsmålet om prøveløs-ladelse, således at kriminalforsorgen kan få et mere fyldestgørende grund-lag for at vurdere, om prøveløsladelse i det enkelte tilfælde er tilrådeligt el-ler ej.Siden foråret 2013 er der også gennemført ny lovgivning med henblik påat styrke indsatsen over for rocker- og bandekriminalitet.Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejelovenog forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet)vedtog Folketinget således bl.a. en udvidelse af retsplejelovens regler ommuligheden for at anvende hemmelig ransagning til også at omfatte efter-forskning af alle former for overtrædelse af lovgivningen om våben ogeksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens §192 a). Baggrunden for denne udvidelse var, at der i den rocker- og bande-14

konflikt, der, som beskrevet under pkt. 1.1.2 blussede op i begyndelsen af2013, hovedsagligt havde været anvendt håndskydevåben og ikke de våbenaf særdeles farlig karakter, som var omfattet af de tidligere gældende reg-ler om hemmelig ransagning. Udvidelsen havde til formål at styrke politi-ets mulighed for at kunne finde frem til rocker- og bandegruppernes våbenfor dermed bedre at kunne forhindre yderligere skyderier i konflikten.Justitsministeriet fremsatte endvidere den

[dato]

2013 et lovforslag omændring af retsplejeloven, der skal skabe den nødvendige retlige rammefor oprettelse og anvendelse af en særlig sikret retsbygning ved VestreFængsel i forbindelse med behandlingen af straffesager, som kræver etmeget højt sikkerhedsniveau, f.eks. banderelaterede sager. Med lovforsla-get vil der endvidere blive indført en hjemmel til visitation af besøgendeved retterne.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fremsatte den

[dato]

2013 etlovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., hvorved der bl.a.foreslås indført nye muligheder for at udveksle oplysninger om lejere i al-mene boliger.Det er erfaringen fra de almene boligorganisationer mv., at det er svært atfå de særligt uroskabende personer – som i en række tilfælde har tilknyt-ning til rocker- eller bandemiljøer – væk fra området gennem en opsigelseeller ophævelse af deres lejemål, da boligorganisationerne mv. ofte mang-ler det bevismæssige grundlag for at forfølge sagerne. I en del tilfælde vilpolitiet være i besiddelse af oplysninger om strafferetlige afgørelser, dervil kunne bruges i sådanne opsigelses- og ophævelsessager. Derfor foreslåsdet med dette lovforslag, at politiet skal have mulighed for at videregivedisse oplysninger til boligorganisationerne mv., hvis politiet finder detnødvendigt som et led i den tryghedsskabende indsats i området.I samlede boligområder, der består af boliger fra flere forskellige boligor-ganisationer, opleves det som en hindring for den tryghedsskabende ind-sats, at uroskabende personer, som det er lykkedes at få ud af en bolig iområdet gennem en opsigelses- eller ophævelsessag, kan flytte ind i en an-den bolig i området, fordi denne bolig tilhører en anden boligorganisation.I boligområder, hvor alle boligerne tilhører samme boligorganisation, vilman med hjemmel i udlejningsbekendtgørelsen konkret kunne afvise så-danne personer. Med lovforslaget (og en tilhørende ændring af udlejnings-bekendtgørelsen) foreslås der derfor indført en mulighed for, at også disseboligsøgende kan afvises fra et samlet boligområde, som består af boliger15

fra flere forskellige boligorganisationer, samt en mulighed for, at boligor-ganisationerne mv. kan udveksle de nødvendige oplysninger om disse leje-re.1.1.4.Rocker- og bandekriminalitet er ikke et nyt fænomen. Som beskre-vet ovenfor har der igennem en længere periode været stort fokus på at be-kæmpe rocker- og bandekriminalitet både med nye lovgivningsmæssigetiltag og med en styrket og bred myndighedsindsats. Erfaringerne fra devoldsomme uroligheder, der opstod i første halvår af 2013, viser, at politietog anklagemyndigheden har været godt rustet til at håndtere de udfordrin-ger, der er forbundet med rocker- og bandekriminalitet.De voldsomme uroligheder og den udbredte anvendelse af våben i områ-der, hvor også helt tilfældige, almindelige mennesker færdes, udgør ikkedesto mindre en helt uacceptabel fare for det almindelige samfundsliv. Ef-ter regeringens opfattelse er der derfor behov for en yderligere styrkelse afindsatsen på området for at modvirke den utryghed, som rocker- og bande-kriminaliteten skaber, og for at forhindre, at konflikter i miljøet optrappes.Regeringen er bevidst om, at det heller ikke fremover vil være muligt heltat forhindre, at der opstår uroligheder inden for rocker- og bandemiljøet.Regeringen ønsker imidlertid at sikre, at de involverede myndigheder tilstadighed har de rigtige redskaber til at kunne forebygge og bekæmperocker- og bandekriminalitet.På den baggrund har Justitsministeriet siden foråret 2013 – i tæt samarbej-de med Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten– overvejet behovet for yderligere initiativer. Lovforslaget er i vidt omfangen udmøntning af dette arbejde.Med lovforslaget vil regeringen styrke rammerne for forebyggelse og be-kæmpelse af rocker- og bandekriminalitet gennem bedre redskaber for deinvolverede myndigheder i både den forebyggende og den retshåndhæven-de fase, gennem skærpede straffe og gennem skærpede regler om fuldbyr-delse af straffe mv.Et hovedformål med lovforslaget er navnlig at forhindre, at konflikter, derfremover måtte opstå inden for rocker- og bandemiljøet, antager en form,som er til fare for det almindelige samfundsliv, og som skaber utryghedblandt tilfældige, almindelige mennesker.

Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at der er grund til at træffemeget skrappe foranstaltninger, som klart viser, at samfundet ikke kan ac-ceptere og vil derfor bekæmpe konflikter af den karakter, som f.eks. ud-spandt sig i første halvår af 2013.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den række øvrige initiativer,som regeringen allerede har iværksat, jf. pkt. 1.1.3 ovenfor. Lovforslagetskal endvidere ses i sammenhæng med de administrative initiativer, somregeringen også vil iværksætte med henblik på at styrke forebyggelsen afrocker- og bandekriminalitet. Disse initiativer er omtalt nedenfor i pkt. 11.

1.2. Lovforslagets hovedpunkter og formål

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:Det foreslås at ændre straffelovens bestemmelse om fordobling af straffenfor visse alvorlige forbrydelser (§ 81 a) med henblik på at give denne be-stemmelse et bredere anvendelsesområde. Bestemmelsen kan i dag kunanvendes, når en af de omfattede forbrydelser begås med baggrund i etgensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer, og hvor der fleregange som led i opgøret er anvendt skydevåben mv. Det foreslås, at fjernekravene om, at konflikten mellem grupperne skal have karakter af et »op-gør«, at begge grupper skal have udført angreb som led i konflikten (»gen-sidigt«), at konflikten skal være verserende (»som foregår«), og at der skalvære anvendt skydevåben mv. mere end én gang som led i konflikten(»flere gange«).Det foreslås endvidere at indføre en øget graduering af strafudmålingen isager om ulovlig besiddelse af skydevåben omfattet af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, således at der udmåles en skærpet straf, når skydevåbnet be-siddes på offentligt tilgængeligt sted, og at straffen skærpes yderligere, nårder samtidig besiddes ammunition til skydevåbnet.Desuden foreslås en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af knivepå offentligt tilgængelige steder mv., således at der i almindelighed idøm-mes hårdere straffe i tredjegangstilfælde eller derover.Tilsvarende foreslås en skærpelse af straffen for overtrædelse af såkaldtezoneforbud, således at der i almindelighed idømmes hårdere straffe i tred-jegangstilfælde eller derover.

Herudover foreslås det at ændre adgangen til udgang og prøveløsladelse påen række områder.Det foreslås at begrænse adgangen til udgang og prøveløsladelse for ind-satte, der skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, der på tids-punktet for udgang eller prøveløsladelse er aktivt involveret i en verseren-de voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, når der inden forden gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i kon-flikten er anvendt skydevåben mv. Forslaget vil navnlig have betydningfor indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet.Endvidere foreslås det at skærpe vilkårene ved løsladelse på prøve af endømt, der skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor depågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminali-tet, hvis den pågældende dømte selv har begået visse former for groverekriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf. Det foreslås således, atder i almindelighed fastsættes vilkår om, at den dømte i prøvetiden ikkeuden anerkendelsesværdigt formål må opholde sig sammen med eller påanden måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågældendegruppe. Forslaget vil f.eks. have betydning for indsatte med tilknytning tilrocker- eller bandemiljøet i tilfælde, hvor der ikke verserer en voldeligkonflikt i miljøet, og hvor adgangen til prøveløsladelse derfor ikke er af-skåret, jf. ovenfor.Samtidig vil der administrativt ske en skærpelse af praksis vedrørendefastsættelse af vilkår i forbindelse med udgangstilladelser til visse katego-rier af dømte. Skærpelsen vil betyde, at de udgangsvilkår, som i dag an-vendes over for personer med tættere tilknytning til rocker- og bandemil-jøet, udvides til også at omfatte visse dømte, som har en løsere tilknytningtil rocker- eller bandemiljøet, og som derfor i dag ikke rammes af de på-gældende vilkår.Det foreslås desuden, at der etableres hjemmel til iværksættelse af en for-søgsordning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladel-se kan fastsættes, at den pågældende skal undergive sig elektronisk over-vågning af sin færden, f.eks. ved hjælp af en såkaldt GPS-fodlænke.Derudover foreslås det at udvide mulighederne for at overføre indsatte fraet arresthus eller en fængselsafdeling udpeget til anbringelse af indsatte,hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte,18

personale eller andre i institutionen, til et tilsvarende arresthus eller en til-svarende fængselsafdeling et andet sted.Det foreslås endvidere at ændre reglen i retsplejelovens § 769, stk. 2, omvaretægtsfængsling efter dom, således at bestemmelsen både sprogligt ogindholdsmæssigt bringes i overensstemmelse med de foreslåede regler ombegrænsning af prøveløsladelse og udgang under verserende voldeligekonflikter.Desuden foreslås det at ændre reglerne om anticiperet bevisførelse i rets-plejelovens § 747, stk. 4, således at afholdelse af retsmøder med henblikpå at sikre bevis efter reglen i retsplejelovens § 747, stk. 2, fremover skalske snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af an-modningen, såfremt der fremsættes begæring herom. Det vil bl.a. kunneforbedre mulighederne for, at man når at afhøre vidner i sager med tilknyt-ning til rocker- og bandemiljøet i retten, før de eventuelt måtte blive truetmed vold mv. til ikke at afgive forklaring under hovedforhandlingen.Det foreslås endelig at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kanvideregive fortrolige oplysninger om personer, der er fyldt 18 år, til foræl-dre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relati-oner til den pågældende, hvis videregivelsen af oplysningerne er nødven-dig som led i en kriminalpræventiv indsats over for vedkommende person.

2. Ændring af straffelovens § 81 a

2.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder i § 81 a en bestemmelse om strafforhøjelse ogskærpet straf for visse lovovertrædelser med baggrund i rocker- og bande-relaterede opgør mv.Straffelovens § 81 a blev indsat ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om æn-dring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virk-somhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (Styrketindsats mod bandekriminalitet m.v.). Bestemmelsen hviler på den vurde-ring, at rocker- og banderelaterede gensidige opgør kan udvikle sig på enmåde, der truer det normale samfundsliv og den almindelige befolkning,som risikerer at blive tilfældige ofre i forbindelse med farlige personan-greb på frit tilgængelige steder. I denne vurdering indgår som et væsentligtelement, at rocker- og banderelaterede opgør efter deres karakter indebæ-19

rer en betydelig risiko for optrapning både med hensyn til intensitet ogmed hensyn til de midler, der anvendes. På den baggrund blev der med §81 a indført en mulighed for fordobling af straffen for visse grovere lov-overtrædelser begået med baggrund i et gensidigt opgør mellem grupper afpersoner.Det fremgår af § 81 a, stk. 1, at straffen for overtrædelse af straffelovens §119, § 123 og § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. §247, og § 252, stk. 1, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædel-sen har baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af per-soner, og hvor der flere gange som led i opgøret enten er anvendt skydevå-ben, eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres far-lige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brand-stiftelse omfattet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det vedfastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk.2, og § 237 i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændig-hed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør som nævnt istk. 1.Det er bl.a. en betingelse for at anvende § 81 a, at der foreligger etopgør.Det fremgår af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A,side 8062, at der herved sigtes til en konflikt mellem to (rivaliserende) par-ter af en betydelig intensitet, som gennem en vis periode giver sig udslag iangreb. Enkeltstående voldelige angreb eller lignende uden indbyrdessammenhæng er således ikke tilstrækkeligt til at udgøre»opgør«,sådansom dette begreb forstås i straffelovens § 81 a. Det er uden betydning forvurderingen af, om et opgør er omfattet af § 81 a, hvad der er årsagen tilkonflikten, og hvad konflikten drejer sig om.Endvidere er det en betingelse, at der skal være tale om et»gensidigt«op-gør. Dette medfører, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis der ertale om, at én gruppe forfølger en anden gruppe ved (flere gange) at angri-be den anden gruppe, der ikke går til modangreb med brug af strafbaremidler, jf. Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8062.Kravet om, at det pågældende opgør skal finde sted mellem»grupper afpersoner«indebærer, at der skal være mere end én person på hver side ikonflikten, for at bestemmelsen kan finde anvendelse. Som en gruppe an-ses ikke kun en formaliseret gruppe med en fast struktur og rollefordelingmedlemmerne imellem, et fast tilholdssted og med fast navn eller lignende.Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog20

virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster ibestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alar-meret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemtevoldelige eller truende begivenheder, som indtræffer, jf. Folketingstidende2008-2009, Tillæg A, side 8062.Det fremgår endvidere af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende2008-2009, Tillæg A, side 8063, at der med betingelsen om, at lovover-trædelsen har baggrund i et gensidigt opgør,»som foregår«stilles kravom, at opgøret er i gang på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen begås.Afgørelsen af, om der foregik et opgør i bestemmelsens forstand på ger-ningstidspunktet, beror efter forarbejderne på en vurdering af de forelig-gende oplysninger om omfanget og hyppigheden af gensidige angreb medbaggrund i konflikten på det pågældende tidspunkt. Kravet om, at der skalforeligge et opgør, som foregår, indebærer, at bestemmelsen eksempelvisikke finder anvendelse på en voldshandling, som begås mod et medlem afen rivaliserende gruppe efter, at den gensidige konflikt er ophørt, heller ik-ke selv om forbrydelsen eventuelt begås med et hævnmotiv i forhold tiltidligere forbrydelser, der blev begået, mens konflikten var i gang, og selvom forbrydelsen således kan skabe risiko for, at den gensidige konfliktblusser op igen.Herudover er det en betingelse, at den begåede lovovertrædelse har»bag-grund«i opgøret. Dette indebærer, at det skal kunne lægges til grund, atden pågældende lovovertrædelse helt eller delvis har været motiveret af atville deltage i eller reagere på en konflikt mellem grupperne, jf. Folke-tingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8063. Det er uden betydning, omder tillige er andre motiver for angrebet, herunder f.eks. personlige uover-ensstemmelser, hævn for tidligere krænkelser, fornærmelser eller lignende.Desuden er det en betingelse, at der»flere gange«som led i opgøret er an-vendt skydevåben mv. Dette indebærer, at et enkelt angreb ikke vil medfø-re, at bestemmelsen finder anvendelse, men at der skal være tale om to el-ler flere tilfælde, jf. Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8062.Det er ikke en betingelse for anvendelse af § 81 a, at der er anvendt skyde-våben mv. ved den enkelte overtrædelse, som begås med baggrund i etverserende opgør omfattet af bestemmelsen.Det fremgår af lovens forarbejder, at det må forventes, at det i en række til-fælde vil kunne være meget vanskeligt at bevise, at de foreslåede betingel-21

ser for, at bestemmelsen finder anvendelse, er opfyldt, herunder betingel-sen om, at der er et igangværende opgør af den omhandlede karakter, og atden pågældende forbrydelse er begået med baggrund i opgøret. Det frem-går imidlertid samtidig, at der også vil være en række tilfælde, hvor det vilstå klart, at kriterierne er opfyldt.Det har i overensstemmelse med denne forventning vist sig, at bestemmel-sen i praksis har kunnet anvendes i en række sager. Omvendt har domsto-lene også i en række sager ud fra en konkret bevisvurdering fundet, at derikke var (tilstrækkeligt) grundlag for at henføre et forhold under bestem-melsen.Som eksempler på sager, hvor retten fandt, at kriterierne for at anvende be-stemmelsen var opfyldt, kan nævnes to trykte landsretsdomme fra Tids-skrift for Kriminalret (TfK):TfK 2011.997 Ø: En mand, født 1986, blev af landsretten bl.a.fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, §245, stk. 1, 260, stk. 1, nr. 1, og § 288, stk. 2, ved under trusselmed en skarpladt pistol at have tvunget to personer, A og B, tilat udlevere nøglerne til den enes personbil, hvori de to perso-ner sad, og herefter i forening med andre uidentificerede med-gerningsmænd at have gennet de to personer ind i en baggård,hvor de blev udsat for vold og frataget deres mobiltelefoner.Den ene af de to personer blev skudt i ballen med en pistol, dahan forsøgte at flygte. Landsretten anvendte § 81 a med føl-gende begrundelse: ”Detfremgår af A’s og B’s forklaringer, atde blev spurgt, om de var medlemmer af AK81, at de blevchecket for tatoveringer, og at gruppen på baggrund af, at B isin mobiltelefon havde et nummer til X AK, troede, at de varAK81’ere. Navnlig på denne baggrund og når i øvrigt hensestil kriminalassistent P’s forklaring og oplysningerne fra NEC,lægger landsretten til grund, at forhold 1-4 har baggrund i detopgør, som på gerningstidspunktet fandt sted mellem bande-miljøet på Nørrebro og rockermiljøet.”TfK 2011.904 V: En mand, født 1988, blev af landsretten bl.a.fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, vedi forening med 8-10 medgerningsmænd at have trængt ind påen persons, F’s, bopæl og medvirket til, at der blev udøvet voldmod denne person ved brug af medbragte slagvåben i form af22

en golfkølle, hjulnøgle og totenschlæger samt med stikvåben iform af en skruetrækker. Landsretten bemærkede følgende omanvendelsen af § 81 a:”Efter vicepolitikommissær O’s forkla-ring for byretten og kriminalassistent L’s forklaring for byret-ten og landsretten sammenholdt med de afspillede telefonsam-taler samt de dokumenterede anmeldelsesrapporter om bl.a.skud afgivet mod C’s bopæl og mod V’s bopæl tiltrædes det, atder i perioden op til den 25. september 2010 foregik et gensi-digt opgør mellem grupper af personer bestående af Hells An-gels og AK81 og disses støttegrupper på den ene side og WDCpå den anden side, og at der som led i dette opgør flere gangevar anvendt skydevåben. Navnlig efter de forklaringer, som erafgivet af tiltalte og af F, er det endvidere godtgjort, at volds-udøvelsen mod F […] var et led i dette opgør. Med disse be-mærkninger, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført,tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket, herunder at[…] straffelovens § 81 a finder anvendelse på forholdet.”Som eksempler på sager, hvor retten fandt, at kriterierne ikke var opfyldt,kan nævnes to utrykte landsretsdomme:Østre Landsrets dom af 8. juni 2011 (4. afd. a.s. nr. S-3942):To mænd blev af landsretten fundet skyldige i overtrædelse afstraffelovens § 245, stk. 1, og § 252, stk. 1, ved at have påkørttre personer, som de troede tilhørte”en dem af ikke nærmereklarlagte årsager fjendtlig personkreds”.Landsretten bragte afde samme grunde som Retten i Odense ikke straffelovens § 81a i anvendelse. I byrettens dom af 9. december 2010 (nr. 1-5048/2010) er der anført følgende om anvendelsen af § 81 a:”Anklagemyndigheden har nok efter bevisførelsen godtgjort, atder er uenighed og uvenskab mellem på den ene side en grup-pe bestående af personer med anden etnisk oprindelse enddansk og på den anden side HA’ere og AK81’ere. Anklage-myndigheden findes imidlertid ikke at have godtgjort, at den nubegåede kriminalitet er led i et igangværende opgør mellemgrupperne og ikke blot et udslag af den mellem parterne al-mindelige strid. Forholdet er som følge heraf ikke henført un-der straffelovens § 81 a.”Østre Landsrets dom af 14. marts 2011 (8. afd. a.s. nr. S-3200-10): To mænd blev ved Retten i Roskildes dom af 8. oktober23

2010 (nr. 9-4384/2010) bl.a. fundet skyldige i overtrædelse afstraffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 252, stk. 1,ved i forening at have påkørt to personer og forsøgt at påkøreen tredje person (forhold 19). Byretten fandt”det endvideregodtgjort, at påkørslen af […] og […] skete som led i et gensi-digt bandeopgør mellem Bloodz og Black Cobra, idet dog be-tingelserne efter straffelovens § 81 a, for i dette tilfælde at for-høje straffen ikke ses opfyldt.”Anklagemyndigheden ankededommen med påstand om skærpelse, herunder med påstandom, at forholdet skulle henføres under straffelovens § 81 a.Landsretten stadfæstede afgørelsen med bl.a. følgende begrun-delse:”Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund,at de tiltalte var tilknyttet Bloodz […], mens de forurettede iforhold 19, […] var tilknyttet Black Cobra […] i maj 2010.Der er herved lagt vægt på de tiltaltes tatoveringer, den hos[…] fundne liste samt forklaringerne fra vidnerne […], […] og[…]. Efter den skete bevisførelse, herunder de to domme afsagtaf Retten i Roskilde henholdsvis den 5. marts 2008 samt den 2.juli 2008 samt de af […] og […] afgivne forklaringer, findesdet imidlertid ikke bevist med den fornødne klarhed, at der vedden i forhold 19 forøvede vold m.v., var et igangværende gen-sidigt opgør mellem Bloodz og Black Cobra af en sådan karak-ter som omfattet af straffelovens § 81 a. Der er herved lagtvægt på, at de forhold som omfattes af dommen af 5. marts og2. juli 2008 ikke med sikkerhed kan anses for banderelaterede,og at de øvrige episoder, som anklageren har henvist til, hellerikke med den fornødne sikkerhed er udtryk for opgør mellemBlack Cobra og Bloodz. Det tiltrædes derfor, at der ikke ergrundlag for at henføre forhold 19 under strafforhøjelsesbe-stemmelsen i straffelovens § 81 a.”Udover den særlige strafforhøjelsesbestemmelse i § 81 a indeholder straf-felovens kapitel 10 om straffens fastsættelse bl.a. også almindelige reglerom skærpende og formildende omstændigheder. Straffelovens § 81 angi-ver således en række forhold, som i almindelighed skal anses som skær-pende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Dette omfatter eksem-pelvis, at gerningen er udført af flere i forening (§ 81, nr. 2), at gerningener særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (§ 81, nr. 3), at ger-ningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydeligt alvorligerefølger, end den fik (§ 81, nr. 4), eller at gerningsmanden har udvist særlighensynsløshed (§ 81, nr. 5).24

2.2. Lovforslagets udformning

2.2.1.Som nævnt ovenfor blev straffelovens § 81 a indsat i 2009 som enmodforholdsregel over for den dengang verserende rocker- og bandekon-flikt. Med bestemmelsen skærpedes straffen for visse grovere lovovertræ-delser, der begås med baggrund i et gensidigt opgør mellem grupper afpersoner, og som dermed kan bidrage til at holde en konflikt i live. Be-stemmelsen tager i sin nuværende form sigte på situationer, hvor visse al-vorlige forbrydelser begås i forbindelse med verserende opgør af en karak-ter, der kan udgøre en trussel mod det normale samfundsliv. Bestemmelsenskal via den skærpede straftrussel modvirke optrapning af opgør både medhensyn til intensitet og med hensyn til de midler, der anvendes.Som beskrevet under pkt. 1.1.2 opstår der fortsat meget voldsomme uro-ligheder i rocker- og bandemiljøet, hvorunder der bl.a. anvendes skydevå-ben. Disse uroligheder påvirker ikke alene de personer fra rocker- og ban-demiljøet, der kommer til skade eller omkommer som led heri, men udgørogså en alvorlig trussel mod det normale samfundsliv, da de i meget vidtomfang udspiller sig i det offentlige rum og dermed indebærer en fare fortilfældige menneskers liv og legeme.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at straffelovens § 81a fortsat har sin berettigelse. Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1 er be-stemmelsen således også i en række tilfælde blevet anvendt i praksis.Det er imidlertid samtidig Justitsministeriets opfattelse, at der er behov forat udvide bestemmelsen, så den kan finde anvendelse dels i en tidligere fa-se af en konflikt, dels uafhængigt af, om konflikten på gerningstidspunktet(fortsat) må anses for at være verserende.Formålet hermed er, at den skærpede straftrussel, som ligger i bestemmel-sen, i højere grad kan bidrage til at mindske risikoen for yderligere optrap-ning af en verserende konflikt og at mindske risikoen for, at en tilsynela-dende afsluttet, voldelig konflikt blusser op igen.Forslaget hviler i den forbindelse på den grundlæggende opfattelse, at deter helt uacceptabelt, hvis konflikter mellem forskellige grupper af personerender med at true det normale samfundsliv, fordi gruppernes adfærd ska-ber fare for almindelige menneskers liv og helbred samt spreder frygt ogutryghed i befolkningen, og at der er grund til at træffe meget skrappe for-25

anstaltninger, som klart viser, at samfundet ikke kan acceptere og vil der-for bekæmpe konflikter af den karakter, som f.eks. udspandt sig i førstehalvår af 2013.Forslaget bygger i overensstemmelse hermed på, at den skærpede straffe-trussel, som ligger i straffelovens § 81 a, bør gælde, allerede når en kon-flikt har en karakter, der giver grund til at frygte, at konflikten vil udviklesig til en trussel mod det normale samfundsliv.Det er Justitsministeriets vurdering, at en konflikt har en sådan karakter,hvis en af parterne blot én gang har vist sig villig til som led i konflikten atanvende skydevåben eller en af de særdeles farlige våbentyper mv., der ernævnt i § 81 a. Hvis en af parterne på et tidspunkt i konflikten har brugt etså alvorligt våben mv., må konflikten således i almindelighed antages athave en sådan grad af alvor, at f.eks. en efterfølgende grov voldsforbrydel-se med baggrund i konflikten vil kunne føre en udvikling med sig, der en-der med, at gruppernes adfærd skaber fare for almindelige menneskers livog helbred mv. Dette må antages at gælde, uanset fra hvilken side f.eks.voldsforbrydelsen begås.Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at § 81 a ændres, så den ikkeførst finder anvendelse, når en konflikt af betydelig intensitet igennem envis periode har givet sig udslag i angreb fra begge gruppers side, hvor dermindst to gange er anvendt f.eks. skydevåben.Det foreslås således, at bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, når eneller flere af de forbrydelser, der er opregnet i bestemmelsen, begås medbaggrund i enkonfliktmellem grupper af personer, og hvor der bloténgang tidligere som led i konflikten er anvendt skydevåben mv. Det foreslåsendvidere, at det ikke længere skal være et krav, at opgøret (fremover kon-flikten) stadig foregår.Det vil være uden betydning for anvendelsen af § 81 a, om den eller deforbrydelser, der er nævnt i § 81 a, begås kort tid efter episoden, hvori deranvendtes skydevåben mv. eller eventuelt flere år senere, så længe der ertale om en forbrydelse, der har baggrund i en konflikt, som led i hvilkender tidligere er anvendt skydevåben. Det bemærkes, at formålet med denforeslåede bestemmelse – og den forhøjede straftrussel, der ligger heri –som nævnt både er at mindske risikoen for yderligere optrapning af en ver-serende konflikt og at mindske risikoen for, at en tilsyneladende afsluttet,voldelig konflikt blusser op igen.26

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen lempes betingelserne for atanvende § 81 a med henblik på at give bestemmelsen et bredere anvendel-sesområde. Anvendelse af bestemmelsen vil naturligvis også fremover væ-re undergivet en almindelig bevisbedømmelse, herunder af betingelsen omat den pågældende forbrydelse er begået med baggrund i en konflikt mel-lem grupper af personer. Som det også er tilfældet med den gældende re-gel, vil der i den forbindelse kunne opstå situationer, hvor politiet og an-klagemyndigheden eksempelvis af hensyn til en løbende monitorering afrocker- og bandemiljøet ikke ønsker at fremlægge oplysninger, der afslørerkilder i miljøet eller aflytninger, og derfor ikke påberåber sig bestemmel-sen. Der vil også være en del tilfælde, hvor det ud fra de foreliggende op-lysninger vil være vanskeligt at bevise, at betingelserne for at anvende §81 a er opfyldt, herunder f.eks. betingelsen om, at den pågældende lov-overtrædelse har baggrund i konflikten. Efter Justitsministeriets opfattelsevil der imidlertid med de foreslåede ændringer i videre omfang end i dagvære tilfælde, hvor bestemmelsen vil finde anvendelse.Det bemærkes i tilknytning hertil, at bestemmelsen i § 81 a ikke udelukkeranvendelse af de almindelige strafskærpelsesgrunde i § 81 både med hen-syn til forhold, der måtte blive henført under § 81 a og med hensyn til for-hold, der efter en konkret vurdering ikke måtte blive det. Selv om eksem-pelvis betingelserne for at anvende § 81 a ikke er opfyldt i en konkret sag,kan der således efter almindelige strafudmålingsprincipper være skærpen-de omstændigheder, f.eks. at der er tale om kriminalitet begået som led i envoldelig strid mellem forskellige persongrupper.2.2.2.Det foreslås, at § 81 a ændres således, at det ikke længere er en be-tingelse for at anvende bestemmelsen, at den aktuelle lovovertrædelse harbaggrund i et»gensidigt opgør«,som»foregår«,og som led i hvilket der»flere gange«er anvendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosiv-stoffer, som på grund af deres farlige karakter er egnet til at forvolde bety-delig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.Det vil fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lovovertrædelse harbaggrund i en»konflikt«,som led i hvilken der én eller flere gange er an-vendt skydevåben mv.2.2.2.1.Enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller fleregrupper vil kunne udgøre enkonflikti § 81 a’s forstand

Som efter gældende ret er det uden betydning, hvad årsagen tilkonfliktener, og hvad konflikten drejer sig om. En konflikt kan f.eks. vedrøre kon-trollen over et kriminelt marked, et ideologisk modsætningsforhold ellertidligere hændelser, som af en af grupperne anses for ærekrænkende. Derkan også være tale om, at personlige uoverensstemmelser, f.eks. et sam-menstød mellem to personer om en kæreste, udvikler sig til en konfliktmellem grupper af personer.Det er ligeledes uden betydning, om konflikten er begrundet i et eller flereforhold. En konflikt mellem to grupper vil således i praksis kunne dækkeover flere forskellige forhold, herunder f.eks. både kontrollen over et kri-minelt marked og en tidligere ærekrænkende hændelse. Det er ikke en be-tingelse for at anvende § 81 a, at det fastslås, hvilket af flere mulige, un-derliggende forhold, der har motiveret gerningsmanden. Det er således til-strækkeligt, at det kan lægges til grund, at der foreligger en konflikt, og atgerningsmanden helt eller delvist er motiveret af at ville deltage i eller rea-gere på konflikten.2.2.2.2.§ 81 a vil finde anvendelse, hvis der som led i konflikten mindstén gang er anvendt skydevåben, eller anvendt våben eller eksplosivstoffer,som på grund af deres farlige karakter er egnet til at forvolde betydeligskade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Det vilsåledes ikke længere være et krav, at der »flere gange« som led i konflik-ten er anvendt sådanne våben mv. Der stilles endvidere ikke i øvrigt kravom, at konflikten skal have eller have haft betydelig intensitet.2.2.2.3.Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at der ikke længerestilles krav om, at konflikten skal have stået på i en vis periode. Desudenstilles der ikke længere krav om, at konflikten skal være aktiv eller have enbestemt intensitet på tidspunktet for lovovertrædelsen.Det vil bl.a. indebære, at § 81 a kan anvendes på alvorlige forbrydelser,der har baggrund i en konflikt, hvor der ikke er forekommet angreb i flereår, f.eks. fordi medlemmer af de involverede grupper i en periode har væ-ret frihedsberøvet. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, selv om de på-gældende grupper har indgået, hvad de betegner som en fredsaftale (f.eks.om ikke længere at angribe hinanden som led i en konflikt om et krimineltmarked), hvis en person på et senere tidspunkt – eventuelt flere år senere –begår en forbrydelse som nævnt i § 81 a på baggrund af konflikten.

Det vil dog fortsat skulle bevises, at lovovertrædelsen har»baggrund«i enkonflikt. Som det er beskrevet under pkt. 2.1, ligger der heri, at det skalkunne lægges til grund, at gerningsmanden helt eller delvis har været mo-tiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem grupperne.Det må antages, at betingelsen i praksis vil kunne medføre en vis tidsmæs-sig afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. Det må såledesforventes, at det afhængig af de nærmere omstændigheder vil kunne værevanskeligt at bevise, at en lovovertrædelse har baggrund i konflikten mel-lem grupperne, hvis grupperne i en årrække ikke i øvrigt har foretaget signoget som led i konflikten.2.2.2.4.Det vil fortsat være en betingelse, at konflikten foreligger mellem»grupper af personer«,og bestemmelsen vil således fortsat alene kunnebringes i anvendelse i en situation, hvor der optræder mere end én personpå hver side i konflikten.Med den foreslåede bestemmelse vil det ikke længere være en betingelse,at der skal være tale om et»gensidigt«opgør. Hermed bortfalder kravetom, at konflikten skal have givet sig udslag i angreb frabeggede involve-rede grupper af personer. Det vil således fremover være muligt at anvendebestemmelsen i en situation, hvor én gruppe forfølger en anden gruppe –også selv om den anden gruppe ikke går til modangreb med brug af straf-bare midler. Som eksempel på en konflikt, der fremover vil være omfattetaf § 81 a, kan nævnes den situation, hvor en gruppe ensidigt forfølger enanden gruppe på grund af uenighed om fordelingen af et kriminelt marked.At der ikke længere skal være tale om et»gensidigt opgør«vil også inde-bære, at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvis en person fra dengruppe, der bliver forfulgt, begår en forbrydelse omfattet af § 81 a medbaggrund i konflikten, selv om denne gruppe ikke hidtil er gået til modan-greb, og der således er tale om første angreb med strafbare midler fra den-ne gruppes side. Det er således uden betydning, om der forud for tidspunk-tet for den lovovertrædelse, der kan henføres under § 81 a, er udført angrebpåbeggesider af konflikten.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12 (forslag til straffelovens §81 a), og bemærkningerne hertil.

3. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben mv.

3.1. Gældende ret

Lovgivningen om våben og eksplosivstoffer (herefter våbenlovgivningen)indeholder en lang række forbud og restriktioner vedrørende våben ogeksplosivstoffer. Det er bl.a. efter våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1,forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-ger dertil, at indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære eller anvendeblandt andet skydevåben, ammunition, håndgranater, bomber, miner ogeksplosivstoffer.Overtrædelse af våbenlovgivningen straffes som udgangspunkt med bøde,fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængselindtil 2 år, jf. våbenlovens § 10.Særligt grove overtrædelser af våbenlovgivningen straffes dog efter straf-felovens § 192 a.Det følger således af straffelovens § 192 a, stk. 1, at man straffes medfængsel fra 1 år indtil 6 år, hvis man overtræder våbenlovgivningen vedunder særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere,erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, udvikle eller med henblik påudvikling forske i skydevåben (§ 192 a, stk. 1, nr. 1) eller andre våben ellereksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres sær-deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (§ 192 a, stk.1, nr. 2).Den, der i øvrigt overtræder våbenlovgivningen under særligt skærpendeomstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 192 a,stk. 2.Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 501 af 12. juni2009. Anvendelsesområdet for strafferammen i stk. 1 på fængsel fra 1 årindtil 6 år var i det oprindelige lovforslag (L 211 fremsat den 29. april2009) begrænset til overtrædelser af våbenlovgivningen ved under særligtskærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted at besidde, bæreeller anvende skydevåben med tilhørende ammunition eller andre særdelesfarlige våben eller eksplosivstoffer, mens andre overtrædelser af våben-lovgivningen under særligt skærpende omstændigheder var omfattet afstrafferammen i stk. 2 på fængsel indtil 6 år.Under Folketingets behandling af lovforslaget blev der imidlertid vedtagetet ændringsforslag til lovforslaget, som indebar, at anvendelsesområdet for30

strafferammen på fængsel fra 1 år indtil 6 år blev udvidet, jf. beskrivelsenaf straffelovens § 192 a, stk. 1, ovenfor. Dermed blev også besiddelse afskydevåben og andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer på ikke of-fentligt tilgængeligt sted og besiddelse af skydevåben uden tilhørendeammunition omfattet af minimumsstraffen på 1 år, forudsat at der er taleom en overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende om-stændigheder.Det fremgår af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til det nævntelovforslag, jf. Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8069, at alleskydevåben omfattet af det generelle forbud i våbenlovens § 1, stk. 1, nr.1, som udgangspunkt vil være omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr.1, og at dette gælder, uanset om det pågældende skydevåben er i samlet el-ler adskilt stand, hvis delene hurtigt og enkelt kan samles til et funktions-dygtigt våben. Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter alle former for sky-devåben med undtagelse af visse mindre farlige våben, navnlig hardball-og paintballvåben og visse luft- og fjederbøsser, som alene er forbudt forpersoner under 18 år, jf. våbenlovens § 1, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.Det fremgår endvidere, at andre våben end skydevåben, som på grund afderes særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf.straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, typisk vil være våben, som har karakteraf egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre endmilitæret, herunder hjemmeværnet, f.eks. morterer, håndgranater, bomberog miner, og at eksplosivstoffer også vil kunne være omfattet, hvis der ertale om stoffer i en sådan mængde eller af en sådan farlighed, at de vilkunne bruges til at forvolde betydelig skade.Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne særligt skærpende omstæn-digheder, at en våbenlovsovertrædelse skal henføres under straffelovens §192 a, stk. 1, sondres der i praksis mellem de forskellige typer våben ogeksplosivstoffer på baggrund af deres farlighed.

gelse om, at der forelå særligt skærpende omstændigheder. Denne betin-gelse blev indført ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffelo-ven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styr-kelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgæn-gelige steder) for så vidt angår skydevåben og ved lov nr. 501 af 12. juni2009 for så vidt angår andre våben og eksplosivstoffer. Fra praksis efterindførelsen af betingelsen om særligt skærpende omstændigheder kan derhenvises til Østre Landsrets dom af 20. december 2010, gengivet i Uge-skrift for Retsvæsen fra 2011, side 948, hvor den tiltalte blev fundet skyl-dig i at have besiddet en skarpladt maskinpistol på sin bopæl. Østre Lands-ret bemærkede, at der ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 blev indsat en be-stemmelse i straffelovens § 192 a, som bl.a. omfattede våben, som pågrund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydeligskade, og at bestemmelsen ifølge forarbejderne hertil omfattede bl.a. ma-skinpistoler. På denne baggrund – og uden at henvise til sagens øvrige om-stændigheder – henførte Østre Landsret overtrædelsen under straffelovens§ 192 a.Andre skydevåben end særdeles farlige skydevåben (halvautomatiske vå-ben, repetérvåben og enkeltskudsvåben)har siden ændringen af straffelo-vens § 192 a ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 været omfattet af bestemmel-sen på betingelse af, at der foreligger særligt skærpende omstændigheder.Det var tidligere en yderligere betingelse, at der var tale om besiddelse påoffentligt tilgængeligt sted, men denne betingelse blev ophævet i forbin-delse med den ovennævnte ændring af straffelovens § 192 a ved lov nr.501 af 12. juni 2009, således at også besiddelse på ikke offentligt tilgænge-ligt sted nu er omfattet af bestemmelsen. Sondringen mellem besiddelse påoffentligt og ikke offentligt tilgængeligt sted har dog i praksis fortsat be-tydning ved vurderingen af, om der foreligger særligt skærpende omstæn-digheder.Besiddelse af andre skydevåben end særdeles farlige skydevåben påoffent-ligt tilgængeligt stedblev omfattet af straffelovens § 192 a med indsættel-sen af et nyt stk. 1 i bestemmelsen ved lov nr. 500 af 17. juni 2008. Detfølger af lovens forarbejder (pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 171 fremsat den 28. marts 2008, jf. Folketingstidende2007-2008, 2. samling, Tillæg A, side 5984), at der med betingelsen om, atder skal foreligge særligt skærpende omstændigheder, først og fremmestsigtes til det pågældende skydevåbens farlighed, og at betingelsen forud-sættes opfyldt, medmindre der er tale om mindre farlige skydevåben, som32

det alene er forbudt at besidde for personer under 18 år, jf. våbenlovens §1, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.Ifølge bemærkningerne kan der også foreligge andre omstændigheder, derindebærer, at skydevåbnet ikke kan anses for besiddet under særligt skær-pende omstændigheder. Som eksempel nævnes den situation, hvor en per-son transporterer våbnet for en anden, som har våbentilladelse, f.eks. etmedlem af en skytteforening, som efter skydetræning har et hastendeærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, omat transportere våbnet til bopælen. Derudover nævnes som eksempel densituation, hvor en person har tilladelse til at besidde et skydevåben, menbesidder det på offentligt tilgængeligt sted i strid med tilladelsen, f.eks. etmedlem af en skytteforening, som har tilladelse til at transportere våbnetmellem hjemmet og skydebanen, men som efter et besøg på skydebanenunder undskyldelige omstændigheder medtager våbnet under et ærinde ibyen, hvor der i øvrigt ikke er grund til at antage, at den pågældende kantænkes at bruge våbnet uden for foreningen.Fra praksis kan der henvises til Højesterets dom af 25. juni 2010, gengiveti Ugeskrift for Retsvæsen, side 2548, hvor den tiltalte var fundet skyldig iat have båret en skarpladt pistol på gaden. Højesteret bemærkede, at dentiltalte på offentligt tilgængeligt sted havde båret en pistol, der var ladtmed skarpe patroner, og da der ikke forelå særlige forhold, der kunne føretil et andet resultat, tiltrådte Højesteret at henføre overtrædelsen understraffelovens § 192 a, stk. 1.Besiddelse af andre skydevåben end særdeles farlige skydevåben påikkeoffentligt tilgængeligt stedblev som nævnt ovenfor omfattet af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, ved lov nr. 501 af 12. juni 2009. Denne udvidelse afbestemmelsens anvendelsesområde var som ligeledes nævnt ovenfor ikkeen del af det oprindelige lovforslag, hvor der i stedet var lagt op til at ladebesiddelse på ikke offentligt tilgængeligt sted være omfattet af straffelo-vens § 192 a, stk. 2, om øvrige overtrædelser af våbenlovgivningen undersærligt skærpende omstændigheder.Det fremgår af lovens forarbejder (pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslag nr. L 211 fremsat den 29. april 2009, jf. Folketingstiden-de 2008-2009, Tillæg A, side 8070), at besiddelse på bopælen og andre ik-ke offentligt tilgængelige steder ikke altid vil udgøre særligt skærpendeomstændigheder. Det er således forudsat, at personer uden kriminel bag-grund i øvrigt, som f.eks. har arvet et skydevåben og igennem en årrække i33

strid med våbenlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måskeglemt) på bopælen, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Det sammegælder for personer uden kriminel baggrund i øvrigt, der har våbentilladel-se eller jagttegn, og blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnetinden for de relevante frister.I forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997, som indførte den tidligeregældende bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2, om besiddelse af skyde-våben (som ikke var særdeles farlige og dermed på daværende tidspunktikke var omfattet af straffelovens § 192 a) under særligt skærpende om-stændigheder (pkt. 11.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L98 fremsat den 28. november 1996, jf. Folketingstidende 1996-1997, Til-læg A, side 2510), anføres endvidere om besiddelse på ikke offentligt til-gængeligt sted, at særligt skærpende omstændigheder f.eks. kan være be-siddelse af flere våben, især hvis der er tale om særligt farlige våben somf.eks. pistoler eller halvautomatiske rifler. Ifølge bemærkningerne er detogså at betragte som særligt skærpende omstændigheder, hvis våbnene be-siddes på tilholdssteder for rockergrupper, hvis besidderen har anskaffetsig våbnene på strafbar vis, og hvis der er tale om et gentagelsestilfælde.Højesteret har i 2010 og 2011 taget stilling til spørgsmålet om besiddelseaf skydevåben på ikke offentligt tilgængeligt sted i en række domme,hvoraf det følger, at straffelovens § 192 a, stk. 1, finder anvendelse, hvisvåbenbesiddelsen efter en samlet vurdering kan anses for at have indebåreten nærliggende risiko for, at skydevåbnet ville blive brugt til fare for an-dre. Som eksempel kan nævnes Højesterets dom af 15. november 2010,gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra 2011, side 502, hvor den tiltalte, dertidligere havde været et højtstående medlem af en rockergruppe, som hanfortsat havde tilknytning til, var fundet skyldig i have opbevaret en skarp-ladt pistol umiddelbart tilgængeligt på sin bopæl. Højesteret bemærkede, atman i en tidligere dom (Højesterets dom af 25. juni 2010, gengivet i Uge-skrift for Retsvæsen, side 2552) havde fastslået, at det beror på en samletvurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevå-ben på ikke offentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligtskærpende omstændigheder, og at der herved kan lægges vægt på de mo-menter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 og lovnr. 501 af 12. juni 2009. Højesteret fandt på baggrund af sagens omstæn-digheder, at der forelå særligt skærpende omstændigheder, og lagde hervedvægt på, at den tiltaltes besiddelse af våbnet efter en samlet vurdering måt-te anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive

brugt til fare for andre. Højesteret henførte derfor forholdet under straffe-lovens § 192 a, stk. 1.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (pkt. 3.2.4 ilovforslag nr. L 211 fremsat den 29. april 2009, jf. Folketingstidende2008-2009, Tillæg A, spalte 8071), at straffen for ulovlig besiddelse afskydevåben, som ikke er særdeles farlige, i førstegangstilfælde som ud-gangspunkt skal fastsættes til mindst 1 års fængsel. I gentagelsestilfældeforudsættes straffen fastsat til fængsel mellem 1 år og 4 måneder og 1 årog 8 måneder. For så vidt angår særdeles farlige skydevåben og andre vå-ben og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter eregnet til at forvolde betydelig skade, forudsættes straffen i førstegangstil-fælde fastsat til fængsel mellem 1 år og 8 måneder og 2 år, mens det ikkefremgår, hvorledes straffen forudsættes fastsat i gentagelsestilfælde.De nævnte strafpositioner er – i overensstemmelse med anvendelsesområ-det for det oprindelige lovforslag – fastsat under forudsætning af, at de på-gældende våben og eksplosivstoffer besiddes på offentligt tilgængeligtsted, og at skydevåben tillige besiddes med tilhørende ammunition. Detfremgår ikke af bemærkningerne til det ændringsforslag, som udvidedeanvendelsesområdet til også at omfatte besiddelse af våben og eksplosiv-stoffer på ikke offentligt tilgængeligt sted og besiddelse af skydevåbenuden tilhørende ammunition (pkt. 4, nr. 1, i Retsudvalgets betænkning overlovforslag nr. L 211 afgivet den 20. maj 2009, jf. Folketingstidende 2008-2009, Tillæg B, side 1502), hvilken betydning dette forudsattes at have forde strafpositioner, som var angivet i det oprindelige lovforslag.På den baggrund er der ikke i retspraksis fundet grundlag for at betragtebesiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, herunder med til-hørende ammunition, som strafskærpende omstændigheder. Højesteret harsåledes taget stilling til spørgsmålet i en dom af 25. juni 2010, gengivet iUgeskrift for Retsvæsen, side 2548, hvor den tiltalte var fundet skyldig i athave båret en skarpladt pistol på gaden. Højesteret fastsatte straffen til 1års fængsel og bemærkede, at anvendelsesområdet for straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, i forhold til lovforslaget var blevet udvidet bl.a. ved, at or-dene »offentligt tilgængeligt sted« og »med tilhørende ammunition« varudgået. Højesteret fandt ikke, at der i bemærkningerne til ændringsforsla-get var sikre holdepunkter for, at disse udvidelser af bestemmelsens an-vendelsesområde skulle medføre en forhøjelse af det i lovforslaget forud-satte udgangspunkt for straffastsættelsen på 1 års fængsel ved besiddelse afskydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted.35

Derimod er der i – overensstemmelse med bemærkningerne til det oprinde-lige lovforslag – i praksis fundet grundlag for at betragte gentagelsestilfæl-de som en strafskærpende omstændighed. Der kan i den forbindelse henvi-ses til Højesterets dom af 16. september 2011, gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen fra 2011, side 3439.Der er ligeledes – i overensstemmelse med bemærkningerne til det oprin-delige lovforslag – i praksis idømt højere straffe for besiddelse af særdelesfarlige skydevåben og andre våben og eksplosivstoffer, som på grund afderes særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Derkan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 20. december2010, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra 2011, side 948.

3.2. Lovforslagets udformning

Der har navnlig i første kvartal af 2013 i hovedstadsområdet været et antalskudepisoder på åben gade, herunder i første række mellem personer medtilknytning til rocker- og bandemiljøet. I første halvår af 2013 registreredepolitiet 49 skudepisoder i det offentlige rum, der vurderedes at have relati-on til rocker- og bandekonflikterne. Flere af skudepisoderne fandt sted itæt befolkede områder, ved anvendelse af bl.a. maskinpistoler, og på tids-punkter, hvor der var mange mennesker.Dette har i perioder skabt en trussel mod det normale samfundsliv, der ef-ter Justitsministeriets opfattelse giver grund til at overveje at skærpe straf-fen på våbenområdet for at sikre, at ulovlig besiddelse af skydevåben i detoffentlige rum mødes med en straf, der modsvarer forbrydelsens alvorsammenlignet med andre former for ulovlig våbenbesiddelse mv.Som beskrevet under pkt. 3.1 har Højesteret fastslået, at det ved strafudmå-lingen for ulovlig besiddelse af skydevåben omfattet af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, ikke er en skærpende omstændighed, at besiddelsen sker påoffentligt tilgængeligt sted, uanset om der samtidig besiddes ammunitiontil skydevåbnet. Ulovlig besiddelse af f.eks. en skarpladt pistol omfattet afstraffelovens § 192 a, stk. 1, skal således som udgangspunkt straffes medminimumsstraffen på 1 års fængsel, uanset om pistolen besiddes på bopæ-len eller på åben gade.Efter Justitsministeriets opfattelse må det ud fra en generel betragtning an-ses for farligere og dermed mere strafværdigt at besidde et skydevåben36

ulovligt på offentligt tilgængeligt sted end på bopælen eller andre ikke of-fentligt tilgængelige steder. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor der samti-dig besiddes ammunition til skydevåbnet, da dette i sig selv skaber risikofor, at skydevåbnet vil gøre alvorlig skade på andres liv eller helbred. Detgælder imidlertid også, hvis skydevåbnet besiddes uden tilhørende ammu-nition. Da det ikke er umiddelbart konstaterbart, om et skydevåben er ladt,kan også besiddelse af et skydevåben uden ammunition således være enmedvirkende faktor til, at f.eks. en konflikt optrappes og udvikler sig bety-deligt mere voldeligt, end det ellers ville have været tilfældet.Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at der bør indføres en øget gra-duering i opadgående retning af strafudmålingen i sager om ulovlig besid-delse af skydevåben omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, såledesat der udmåles en skærpet straf, når skydevåbnet besiddes på offentligt til-gængeligt sted, og at straffen skærpes yderligere, når der samtidig besiddesammunition til skydevåbnet.Det foreslås på den baggrund, at der i straffelovens § 192 a indsættes et nytstk. 3, hvor det slås fast, at det ved fastsættelse af straffen for ulovlig be-siddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, skal indgå som en skærpendeomstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted, ogsom en yderligere skærpende omstændighed, hvis der samtidig besiddesammunition til skydevåbnet.Der ændres med forslaget ikke på afgrænsningen mellem straffelovens §192 a og våbenloven.At skydevåbnet »besiddes« indebærer ikke et krav om ejerskab. Den, derf.eks. transporterer en andens våben, f.eks. på sin person eller i en taske, ersåledes omfattet af begrebet.»Offentligt tilgængeligt sted«skal som efter gældende ret forstås som ste-der, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentligetransportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder ogoffentlige kontorer. Besiddelse af skydevåben i en bil, som befinder sig påoffentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.At der »samtidigbesiddes ammunition, der kan affyres med skydevåbnet«indebærer ikke et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er ibesiddelse af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunitionpå sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende an-37

træffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde. Der skal være tale omammunition, der kan affyres med det pågældende skydevåben, men ikkenødvendigvis ammunition, der er fabrikeret specifikt til skydevåbnet.Den foreslåede bestemmelse vil også kunne finde anvendelse i de situatio-ner, hvor flere personer må anses for i forening, herunder med det fornød-ne forsæt, at være i besiddelse mv. af skydevåben med tilhørende ammuni-tion, f.eks. hvor den ene person bærer skydevåbnet og den anden ammuni-tionen, eller hvor flere personer i en bil på offentlig vej må anses for i for-ening at være i besiddelse af skydevåben i bilen med tilhørende ammuniti-on.Som hidtil vil også andre omstændigheder kunne påvirke strafudmålingeni skærpende retning, herunder når der er tale om besiddelse af særdeles far-lige skydevåben, og når der er tale om gentagelsestilfælde.Den foreslåede bestemmelse vedrører ikke forhold omfattet af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, nr. 2, hvor udgangspunktet for straffastsættelsen i før-stegangstilfælde fortsat vil være fængsel i mindst 1 år og 8 måneder tilfængsel i 2 år, uanset om de pågældende våben og eksplosivstoffer besid-des på et offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted, jf. pkt. 3.2.7 i lov-forslag nr. L 211 fremsat den 29. april 2009. Under hensyn til mangfoldig-heden af de typer af våben og eksplosivstoffer, som kan falde ind underdenne bestemmelse, finder Justitsministeriet således, at det må overladestil domstolene at vurdere fra sag til sag, om det ved straffastsættelsen børindgå som en skærpende omstændighed, at besiddelsen sker på offentligttilgængeligt sted.Dette hænger sammen med, at den ovennævnte antagelse om, at det ud fraen generel betragtning er farligere og dermed mere strafværdigt at besiddeet skydevåben på offentligt tilgængeligt sted end på bopælen mv. ikkenødvendigvis gør sig gældende, når der er tale om våben og eksplosivstof-fer omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. F.eks. kan en bombe ef-ter omstændighederne udgøre en større fare i en bolig i et lejlighedskom-pleks end på et offentligt tilgængeligt sted.Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet nogen ændring istrafniveauet for så vidt angår besiddelse mv. af skydevåben (med elleruden ammunition) på bopælen eller andet ikke offentligt tilgængeligt sted.

Det forudsættes, at der ved strafudmålingen efter straffelovens § 192 a, stk.1, nr. 1, fremover tages udgangspunkt i nedenstående strafniveauer.Ulovlig besiddelse af skydevåbenuden ammunition, der kan affyres medskydevåbnetpå offentligt tilgængeligt sted forudsættes iførstegangstilfæl-desom udgangspunkt straffet med ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder. Igentagelsestilfældeforudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ube-tinget fængsel mellem 1 år og 8 måneder og 2 år.Ulovlig besiddelse af skydevåbenmed ammunition, der kan affyres medskydevåbnetpå offentligt tilgængeligt sted forudsættes iførstegangstilfæl-desom udgangspunkt straffet med ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder. Igentagelsestilfældeforudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ube-tinget fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 måneder.Hvis der er tale om ulovlig besiddelse afsærdeles farlige skydevåbenpåoffentligt tilgængeligt sted, forudsættes straffen i førstegangstilfælde somudgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 måne-der, når våbnet besiddes uden tilhørende ammunition, og ubetinget fængselmellem 2 år og 6 måneder og 3 år, når våbnet besiddes med tilhørendeammunition. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde skeren betydelig skærpelse af straffen.Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-vens kapitel 10.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 (forslag til straffelovens § 192 a,stk. 3), og bemærkningerne hertil.

4. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af knive på offentligt

tilgængelige steder mv.

4.1. Gældende ret

4.1.1. Ulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder mv.

Efter våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt på offentligt tilgængelige ste-der, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende atbære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervs-udøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andetlignende anerkendelsesværdigt formål. Det er dog i alle tilfælde lovligt ef-ter våbenloven at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, der ikkekan fastlåses i udfoldet position.Bestemmelsen i § 4, stk. 1, blev oprindelig indsat i våbenloven ved lov nr.861 af 23. december 1987 om ændring af våbenloven (knive, slangebøsserm.v.). Det fremgår bl.a. af lovens forarbejder (pkt. 3 i de almindelige be-mærkninger til lovforslag nr. L 92 fremsat den 18. november 1987, jf. Fol-ketingstidende 1987-1988, Tillæg A, spalte 1782), at det efter bestemmel-sen er forbudt at gå med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende,eller den ikke skal bruges til noget bestemt. Det er heller ikke tilladt at bæ-re kniv f.eks. med henblik på at forsvare sig selv eller andre, hvis der even-tuelt skulle opstå en truende situation.Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller brugesi forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er det tilladt at bæreden på offentligt sted mv. Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende,jf. ordene »eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål«. Det er der-for også tilladt at bære knive, der anvendes i forbindelse med anden lovligfritidsaktivitet. Dette omfatter f.eks. spejdere og andre, der dyrker frilufts-virksomhed, herunder vandreture, skovture og lignende. Det vil endvideref.eks. være lovligt at medbringe bestikknive og andre husholdningsknive(f.eks. brødknive og urteknive) i en køkkenskuffe i en autocamper, nårknivene medbringes til brug for forberedelse eller indtagelse af et måltid.Herudover er der en række andre tilfælde, hvor det ud fra formålet med be-stemmelsen er tilladt at bære kniv på offentligt sted mv. Her tænkes navn-lig på situationer, hvor det i forbindelse med transport af en kniv fra ét stedtil et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligtområde. Dette omfatter f.eks. det tilfælde, hvor en kniv er købt i en forret-ning og skal bringes hjem til bopælen, eller hvor en køkkenkniv skal repa-reres eller slibes uden for hjemmet. Det vil på samme måde være lovligtfor en person at bære en kniv på vej direkte til eller fra den pågældendelovlige aktivitet, f.eks. i forbindelse med en fisketur, en skovtur eller enspejderlejr.

Der vil endvidere kunne foretages ophold eller ærinder undervejs, når detteud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. Idenne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet ellerærindet, varigheden heraf og knivens placering. F.eks. vil et ophold medhenblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fraden aktivitet, hvor kniven skal anvendes, ikke udgøre en overtrædelse afvåbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig gældende,hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre ind-købstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages an-dre ærinder.Efter våbenlovens § 4, stk. 2, kan justitsministeren udstede regler om et(generelt) forbud mod bl.a. at besidde eller bære visse knive. I henholdhertil er der i § 15 i våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19.oktober 2009, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni2012) fastsat et forbud mod bl.a. at besidde eller bære en række særligt far-lige knive uden tilladelse fra politiet.Forbuddet – der gælder generelt og således ikke er begrænset til offentligttilgængelige steder mv. – omfatter blandt andet knive, hvis klinge oversti-ger 12 cm, medmindre de er udformet til og bæres eller besiddes med hen-blik på anvendelse i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskerieller sportsdykning, jf. våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.Herudover omfatter forbuddet en række andre knive, der har en særligt far-lig konstruktion, herunder springknive og enhåndsbetjente foldeknive, jf.våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2-8.4.1.2. SanktionsniveauetIfølge våbenlovens § 10, stk. 2, som fik sin nuværende ordlyd ved lov nr.274 af 27. marts 2012 om ændring af våbenloven (Straf for overtrædelse afknivforbuddet), straffes overtrædelse af § 4, stk. 1, som udgangspunkt medbøde, men under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 274 af 27. marts 2012 (pkt. 3.2 i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 61 fremsat den 21. decem-ber 2011), at indholdet af udtrykket»skærpende omstændigheder«vil be-ro på domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den enkelte sag, idetder dog som den almindelige regel kun vil foreligge skærpende omstæn-digheder, hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder,hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situatio-41

ner af potentielt voldelig karakter. Dette vil i praksis først og fremmestomfatte tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og nattetimerne i re-staurationsmiljøet mv. Der vil dog også i andre tilfælde – f.eks. ved vissefodboldkampe, byfester og koncerter – kunne være en nærliggende risikofor, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter.Der må i den forbindelse lægges vægt på, om medbragte knive ved denpågældende type af begivenhed erfaringsmæssigt bidrager til at skabe far-lige situationer. Det ligger i det anførte – jf. udtrykket »bærer« – at der ik-ke vil foreligge skærpende omstændigheder, hvis overtrædelsen af kniv-forbuddet består i, at en person blot ”besidder” kniven, f.eks. fordi den på-gældende kniv ligger i en bils bagagerum.I overensstemmelse med det anførte har Folketinget i vedtagelsen af V 35fra folketingssamlingen 2012-2013 lagt til grund, at der kan foreligge enrisiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig ka-rakter som følge af f.eks. en bandekonflikt.Der er i forarbejderne til lov nr. 274 af 27. marts 2012 (pkt. 3.2 i de almin-delige bemærkninger til lovforslag nr. L 61 fremsat den 21. december2011) fastsat nærmere retningslinjer for strafniveauet ved overtrædelse afvåbenlovens § 4, stk. 1.Iførstegangstilfældeforudsættes der for overtrædelse af våbenlovens § 4,stk. 1, uden samtidig overtrædelse af forbuddet mod at besidde eller bærevisse særligt farlige knive i våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 1, som ud-gangspunkt fastsat en bøde på 3.000 kr. Ved samtidig overtrædelse af vå-benbekendtgørelsens § 15, stk. 1, forudsættes der som udgangspunkt fast-sat en bøde på 5.000 kr. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder,forudsættes der – både for lovovertrædere over og under 18 år – fastsat enubetinget frihedsstraf på fængsel i 7 dage. Straffen kan dog gøres betingetmed vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Iandengangstilfældeforudsættes der – både for lovovertrædere over ogunder 18 år – som udgangspunkt fastsat en ubetinget frihedsstraf på fæng-sel i 7 dage. Straffen kan dog gøres betinget med vilkår om samfundstjene-ste, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der kan endvidere forekomme til-fælde, hvor ubetinget frihedsstraf i andengangstilfælde vil forekommeurimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været med-bragt, og i sådanne tilfælde er der mulighed for at idømme en bøde. Er derimidlertid tidligere idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel for en første-gangsovertrædelse, forudsættes straffen i andengangstilfælde som ud-42

gangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage. Hvis der i førstegangs-tilfælde er idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel efter den tidligere gæl-dende våbenlov (lov nr. 500 af 17. juni 2008), forudsættes straffen efter denugældende regler i andengangstilfælde dog fastsat til fængsel i 7 dage.Itredjegangstilfældeforudsættes der – både for lovovertrædere over ogunder 18 år – som udgangspunkt fastsat en ubetinget frihedsstraf på fæng-sel i 14 dage. Straffen kan dog gøres betinget med vilkår om samfundstje-neste, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Er der imidlertid tidligere idømten frihedsstraf på 14 dages fængsel for en andengangsovertrædelse, forud-sættes straffen i tredjegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til fængsel i20 dage. Hvis der i andengangstilfældet er idømt en frihedsstraf på 14 da-ges fængsel efter den tidligere gældende våbenlov (lov nr. 500 af 17. juni2008), forudsættes straffen efter de nugældende regler i tredjegangstilfæl-det fastsat til fængsel i 14 dage. En ubetinget fængselsstraf på 14 dage vilsåledes alene tælle som en fængselsstraf på 7 dage i forbindelse med på-dømmelsen af tredjegangstilfældet.Ifjerdegangstilfældeog derover vil det være op til domstolene på bag-grund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes straf-fen bør fastsættes.Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunnetænkes at foreligge sådanne særligt formildende omstændigheder, at ud-gangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.

4.2. Lovforslagets udformning

Rigspolitiet har på baggrund af oplysninger fra navnlig Københavns Politioplyst, at personer med tilknytning til rocker- og bandegrupperinger i sti-gende grad bærer eller besidder bl.a. knive i stedet for skydevåben. Rigs-politiet har i den forbindelse oplyst, at det forekommer, at en person i for-bindelse med en igangværende konflikt gentagne gange sigtes for overtræ-delse af våbenlovgivningen vedrørende besiddelse mv. af bl.a. knive. Kø-benhavns Politi har endvidere oplyst, at man de seneste år har oplevet gen-tagne tilfælde af overfald med kniv foretaget af personer, der tidligere erdømt for overtrædelse af knivforbuddet i våbenlovgivningen.Rigspolitiet har nærmere oplyst, at i alt 7.272 personer er blevet sigtet forovertrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2009

til den 30. juni 2013. Heraf er 1.804 personer, svarende til ca. 25 pct., ble-vet sigtet mere end en gang.Særligt for så vidt angår medlemmer af rocker- og bandegrupperinger harRigspolitiet oplyst, at 496 personer i perioden fra den 1. januar 2009 tilden 30. juni 2013 er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk.1. Heraf er 359 personer, svarende til ca. 72 pct., blevet sigtet mere end engang.Det er Justitsministeriets opfattelse, at den beskrevne udvikling i rocker-og bandemiljøet giver grund til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse afknive på offentligt tilgængelige steder mv.Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at strafskærpelsenbør gælde for tredjegangstilfælde eller derover, da en sådan strafskærpelsevil ramme personer, som har udvist en betydelig uvilje til at overholdeknivforbuddet.Det foreslås på den baggrund, at der i våbenlovens § 10, stk. 2, om straffenfor overtrædelse af § 4, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter det vedfastsættelse af straffen særligt skal anses for skærpende, at gerningsman-den flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1.Det følger af udtrykket»flere gange tidligere er straffet«,at der mindstskal være tale om et tredjegangstilfælde. Det er således ikke hensigten atregulere det gældende sanktionsniveau for så vidt angår overtrædelser iførste- og andengangstilfælde.Det følger endvidere af henvisningen til våbenlovens § 4, stk. 1, at der skalvære tale om tidligere overtrædelser af netop denne bestemmelse. Det ersåledes ikke hensigten at regulere det gældende sanktionsniveau i sager,hvor der er tale om tidligere overtrædelser af andre bestemmelser i våben-lovgivningen.Det er i øvrigt ikke hensigten med forslaget at ændre på praksis for, hvor-når der foreligger sådanne skærpende omstændigheder, at der ifølge vå-benlovens § 10, stk. 2, 1. pkt., skal udmåles en frihedsstraf i stedet for enbøde for overtrædelse af lovens § 4, stk. 1.Det forudsættes, at der ved strafudmålingen for ulovlig besiddelse af kniveefter våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, fremover itredjegangstilfælde44

(det vil sige tilfælde, hvor der to gange tidligere er sket domfældelse) –både for lovovertrædere over og under 18 år – som udgangspunkt fastsæt-tes en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage. Straffen kan dog gøresbetinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er op-fyldt. Det bemærkes, at den nævnte straf forudsættes anvendt, når der eridømt frihedsstraf i andengangstilfældet uanset længden heraf. Der er taleom en markant skærpelse i forhold til det gældende sanktionsniveau i tred-jegangstilfælde på som udgangspunkt 14 dages fængsel (20 dages fængsel,hvis der er idømt 14 dages fængsel i andengangstilfældet).Ifjerdegangstilfældeog derover vil det være op til domstolene på bag-grund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes straf-fen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt fastsæt-tes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner.Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunnetænkes at foreligge sådanne særligt formildende omstændigheder, at ud-gangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-gen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgåenderetning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildendeomstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelsei straffelovens kapitel 10.Skærpelsen af sanktionsniveauet for tredjegangstilfælde vil i øvrigt haveden afledte effekt, at det i sådanne sager vil blive muligt at varetægts-fængsle gerningsmanden, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øv-rigt er opfyldt. Det er således bl.a. en betingelse for at anvende varetægts-fængsling, at lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre en højere strafend 30 dages fængsel, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, modsætningsvis.Det bemærkes i øvrigt, at selv om der foreligger statistiske oplysningerom, at en lang række personer, herunder rocker- og banderelaterede perso-ner, har mere end én sigtelse for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, såer det ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at konstatere, i hvormange tilfælde de pågældende er dømt i tredjegangstilfælde eller derover.Det kan således ikke udelukkes, at en række af de personer, der har fleresigtelser for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, har fået sigtelserne

pådømt under samme sag, således at der for disse personers vedkommendekun er tale om et første- eller andengangstilfælde.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4 (forslag til våbenlovens § 10, stk.2, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.

5. Zoneforbud

5.1. Gældende ret

5.1.1. GenereltEfter § 6, stk. 4, i ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20.juni 2005 med senere ændringer) kan politiet meddele personer, der harudvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forbud imod at færdes fremog tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted,hvor adfærden har fundet sted, hvis der er grund til at tro, at den pågæl-dende ellers vil gentage adfærden (zoneforbud).Bestemmelsen i § 6, stk. 4, blev indføjet i ordensbekendtgørelsen ved æn-dringsbekendtgørelse nr. 540 af 11. juni 2009, som trådte i kraft den 15.juni 2009. I forlængelse heraf har Justitsministeriet udstedt vejledning nr.9312 af 18. juni 2009 om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendt-gørelsens § 6, stk. 4 (vejledningen om zoneforbud).Baggrunden for indførelsen af en adgang til at meddele zoneforbud var, atder var set flere eksempler på, at såkaldte bandevagter standsede beboereog tilfældige forbipasserende på Nørrebro i København og udspurgte ellervisiterede dem. Den blotte tilstedeværelse af sådanne bandevagter sprederutryghed i lokalområdet og kan give borgerne en oplevelse af ikke at kun-ne færdes frit i de berørte områder.Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, er således fastsat for at sikre politiet eteffektivt redskab til at forhindre disse såkaldte bandevagter i at skabe frygtog chikanere folk.Det er en betingelse for, at politiet kan meddele et zoneforbud, at der fore-ligger særlige omstændigheder. Ved den konkrete vurdering af, om en per-son har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forudsættes den gene-relle situation i området inddraget – herunder navnlig om adfærden formo-

des at have tilknytning til et verserende opgør mellem kriminelle gruppereller til en aktuel kriminalitetsbølge i området.Med en særligt utryghedsskabende adfærd tænkes navnlig på såkaldtebandevagter, der, jf. ovenfor, ved deres tilstedeværelse og adfærd optræderintimiderende over for beboere og forbipasserende – f.eks. ved at tage op-stilling iført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved atudspørge, kontrollere og visitere andre personer, der færdes i området. Be-stemmelsen kan dog også anvendes i andre særlige tilfælde, hvor enkelt-personer eller grupper udviser en særligt utryghedsskabende adfærd i etlokalområde.5.1.2. Forbuddets geografiske og tidsmæssige udstrækningEt zoneforbud indebærer et forbud mod at færdes frem og tilbage eller tageophold i et bestemt område med en radius på 500 meter fra det sted, hvorden særligt utryghedsskabende adfærd, der har givet anledning til forbud-det, har fundet sted. Forbuddet omfatter veje eller andre steder, hvortil derer almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2.Et zoneforbud meddeles for en bestemt periode. Det skal have så korttidsmæssig udstrækning som muligt og maksimalt 3 måneder. Et zonefor-bud kan dog forlænges i op til 3 måneder ad gangen, hvis der er grundlagfor at tro, at den pågældende ellers vil gentage den særligt utryghedsska-bende adfærd i det pågældende område.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 om æn-dring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virk-somhed, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forvaltningsloven (pkt. 7.1 ide almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 211 af 29. april 2009, jf.Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8088), at en person, der boreller arbejder inden for det område, der er omfattet af forbuddet, naturlig-vis vil kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud isit lokalområde, men at den pågældende ikke ellers vil kunne opholde sig iområdet.Et zoneforbud omfatter den pågældendes færden frem og tilbage eller op-hold i det omfattede område, jf. bl.a. vejledningen om zoneforbud, pkt.3.3.

Det fremgår i den forbindelse af vejledningen om zoneforbud, a.st., at denpågældendes blotte passage af et område i lighed med forbud efter ordens-bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, ikke vil være omfattet af zoneforbuddet.Det vil sige, at en person, der er blevet meddelt et zoneforbud, gerne måpassere gennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passa-gen ikke kan siges at have karakter af en færden frem og tilbage elleregentligt ophold i området.Herudover fremgår det i overensstemmelse med ovennævnte bemærknin-ger til lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, at hvis en person bor eller ar-bejder inden for det område, der er omfattet af forbuddet, vil den pågæl-dende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdspladsog ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde sig i området.Endelig fremgår det, at det i praksis vil betyde, at den pågældende – trodszoneforbuddet – vil kunne færdes i området med henblik på at foretagealmindelige dagligdags gøremål, herunder f.eks. indkøb, lægebesøg, bibli-oteksbesøg m.v.5.1.3. SanktionsniveauetDet følger af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2, at manglende efter-kommelse af forbud udstedt i medfør af § 6, stk. 4, straffes med fængselindtil 6 måneder, under særligt formildende omstændigheder dog med bø-de.Bestemmelsen om straf er fastsat med hjemmel i politilovens § 23, stk. 3,hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at over-trædelse af reglerne i ordensbekendtgørelsen eller overtrædelse eller mang-lende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør heraf straffesmed bøde eller fængsel indtil 6 måneder.Politilovens § 23, stk. 3, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 501 af 12.juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov ompolitiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningslo-ven.Tidligere var der alene hjemmel til at fastsætte bødestraf, men med æn-dringen blev hjemmelen udvidet til også at omfatte fængselsstraf indtil 6måneder.

Det fremgår af forarbejderne (pkt. 7.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. 211 af 29. april 2009, jf. Folketingstidende 2008-2009, Til-læg A, side 8088), at det med ændringen af politilovens § 23, stk. 3, forud-sættes, at overtrædelse af et zoneforbud i førstegangstilfælde normalt straf-fes med 7 dages ubetinget fængsel.Rigsadvokaten har oplyst, at straffen for overtrædelse af et meddelt zone-forbud i førstegangstilfælde – og hvor der kun er et forhold til pådømmelse– typisk vil være 7 dage, som forudsat i bemærkningerne til ændringen afpolitilovens § 23, stk. 3. Det er imidlertid Rigsadvokatens erfaring, at dertypisk vil være flere forhold om overtrædelse af zoneforbud til samtidigpådømmelse. Efter straffelovens § 88 udmåles der i disse tilfælde en fæl-lesstraf, der efter omstændighederne rummer en modereret kumulation.Fra praksis kan der henvises til Københavns Byrets dom af 10. november2010 (SS 2-22637/2010), hvor en mand blev idømt 30 dages fængsel for i8 tilfælde at have overtrådt et meddelt zoneforbud.Endvidere kan der henvises til Københavns Byrets dom af 6. januar 2011(SS 3-27538/2010), hvor en mand blev idømt 60 dages fængsel for i 8 til-fælde at have overtrådt et zoneforbud. T var tidligere straffet med fængseli 30 dage for overtrædelse af et meddelt zoneforbud.

5.2. Lovforslagets udformning

5.2.1.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det nuværende sanktionsni-veau i mange tilfælde afspejle en passende straf for overtrædelse af zone-forbud. Det gælder navnlig i første- og andengangstilfælde.Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at det er ofte forekommende, at en per-son gentagne gange og inden for ganske kort tid sigtes for overtrædelse afet zoneforbud. I den forbindelse har Rigspolitiet oplyst, at der i periodenseptember 2009 til 31. august 2013 er blevet rejst 623 sigtelser for over-trædelse af et meddelt zoneforbud.Det er endvidere Rigspolitiets erfaring, at udsigten til at blive idømt enkortere frihedsstraf selv i grove gentagelsestilfælde ikke afholder de på-gældende fra at fortsætte med at overtræde et meddelt zoneforbud.På den baggrund finder Justitsministeriet, at der i almindelighed børidømmes hårdere straffe i tredjegangstilfælde og derover ved overtrædelse49

af zoneforbud. En sådan strafskærpelse vil omfatte personer, som har de-monstreret en betydelig uvilje til at overholde et zoneforbud.Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i politilovens § 23, stk. 3, udvidessåledes, at det i regler udstedt i medfør af politilovens § 23, stk. 1 og 2, kanfastsættes, at overtrædelse af reglerne eller overtrædelse eller manglendeefterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af sådanne reglerstraffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Hvis den foreslåede ændring af § 23, stk. 3, vedtages, vil Justitsministerietfastsætte regler i ordensbekendtgørelsen om, at overtrædelse af et zonefor-bud kan straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Straffen for overtrædelse af et zoneforbud iførstegangstilfælde,og hvorder alene er et forhold til pådømmelse, forudsættes stadigvæk fastsat tilubetinget fængsel i 7 dage.Iandengangstilfælde(det vil sige tilfælde, hvor der én gang tidligere ersket domfældelse), hvor der alene er et forhold til pådømmelse, forudsæt-tes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage.Itredjegangstilfælde,hvor der alene er et forhold til pådømmelse, forud-sættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 40 dage.Ifjerdegangstilfældeog derover vil det være op til domstolene på bag-grund af de konkrete forhold i de enkelte sager at beslutte, hvorledes straf-fen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt fastsæt-tes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner.I sager, hvor der er flere forhold til samtidig pådømmelse, forudsættes derligeledes idømt en passende højere samlet straf (med udgangspunkt iovennævnte strafpositioner).Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-vens kapitel 10.

Den foreslåede forhøjelse af strafferammen til fængsel i 1 år og 6 månederog den foreslåede skærpelse af sanktionsniveauet i tredjegangstilfælde vil iøvrigt medføre, at der efter retsplejelovens regler vil kunne ske varetægts-fængsling i sådanne sager, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øv-rigt er opfyldt, herunder f.eks. hvis der er grund til at frygte, at den pågæl-dende på fri fod vil begå nye lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 762,stk. 1, nr. 2.Selv om der foreligger oplysninger om, at en lang række personer har mereend én sigtelse for overtrædelse af zoneforbud, så er det ikke muligt ud frade foreliggende statistiske oplysninger at konstatere, i hvor mange tilfældede pågældende er dømt i tredjegangstilfælde eller derover. Det kan såledesikke udelukkes, at en række af de personer, der har flere sigtelser for over-trædelse af zoneforbud, har fået sigtelserne pådømt under samme sag, så-ledes at der for disse personers vedkommende kun er tale om et første- el-ler andengangstilfælde.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 (forslag til politilovens § 23, stk.3), og bemærkningerne hertil.5.2.2.Rigspolitiet har oplyst, at den nuværende geografiske udstrækning afet zoneforbud på 500 meter i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig. Imid-lertid kan det ikke udelukkes, at der i visse områder i konkrete situationerkan være behov for en større geografisk udstrækning, f.eks. fordi gruppe-ringer kan ”arbejde” og have deres gang i et større område, eksempelvis etsamlet boligområde.Rigspolitiet har derfor oplyst, at det ud fra en politifaglig vurdering kanvære hensigtsmæssigt i visse situationer efter en konkret vurdering at kun-ne fastsætte en forbudszone med større radius end 500 meter.Justitsministeriet vil på den baggrund i medfør af den gældende politilovs§ 23, stk. 1 og 2, indsætte en ny bestemmelse i ordensbekendtgørelsen,hvorefter politiet efter en konkret vurdering vil få adgang til at udstede zo-neforbud med en radius på op til 1.000 meter, når geografiske eller andrehensyn tilsiger det.Et zoneforbud vil som udgangspunkt fortsat indebære et forbud mod atfærdes frem og tilbage eller tage ophold i et bestemt område med en radiuspå 500 meter fra det sted, hvor den særligt utryghedsskabende adfærd, der

har givet anledning til forbuddet har fundet sted, jf. ordensbekendtgørel-sens § 6, stk. 4.Politiet vil i medfør af den nye bestemmelse imidlertid efter en konkretvurdering, når geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kunne udstrækkezonen op til 1.000 meter, forudsat at de øvrige betingelser for at meddeleet zoneforbud er til stede.Et sådant udvidet zoneforbud vil – i lighed med et almindeligt zoneforbudefter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4 – omfatte den pågældendes færdenfrem og tilbage eller ophold i det omfattede område.5.2.3.Det kan i øvrigt oplyses, at der for tiden pågår drøftelser mellemRigsadvokaten, Rigspolitiet og Københavns Politi om ordensbekendtgørel-sens regler om meddelelse af zoneforbud, og at det i den forbindelse bl.a.drøftes, om zoneforbud bør kunne gives i flere tilfælde, end det er muligtefter de gældende regler, herunder f.eks. i forhold til personer, der deltageri åbenlys hashhandel.

6. Ændrede regler om prøveløsladelse og udgang mv.

6.1. Gældende ret

6.1.1. Prøveløsladelse6.1.1.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 386.1.1.1.1.Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den,der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredje-dele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse ef-ter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gørprøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende op-hold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer atville overholde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, fastsættes for løsla-delsen, jf. § 38, stk. 5.Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, nårsærlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelenaf straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af ju-stitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sagerbemyndiges dertil. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det en be-52

tingelse for prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden, at»særligeomstændigheder«taler herfor. Det kan bl.a. være tilfældet, hvisder foreligger en særlig gunstig arbejdsmæssig placering, eller hvor prøve-løsladelse af hensyn til alvorlig sygdom hos den indsatte eller dennes pårø-rende ikke findes at burde afvente, at den pågældende har afsonet to tred-jedele af straffetiden. Bestemmelsen anvendes desuden bl.a. i forbindelsemed prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden af udenlandske strafaf-sonere, der skal udvises efter løsladelsen.Prøveløsladelse kan ifølge § 38, stk. 3, ikke ske med hensyn til den ubetin-gede del af en såkaldt kombinationsdom efter § 58, stk. 1.Straffelovens bestemmelser om prøveløsladelse suppleres af en række ad-ministrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 756 af 24. juni2013 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendt-gørelsen) og vejledning nr. 9304 af 26. juni 2013 om løsladelse af dømte,der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).Herunder er der i løsladelsesvejledningens pkt. 6-12 fastsat nærmere ret-ningslinjer for den utilrådelighedsvurdering, som kriminalforsorgen i med-før af straffelovens § 38, stk. 5, skal foretage, jf. ovenfor. Det fremgår iden forbindelse, at prøveløsladelse skal nægtes, hvis der foreligger en væ-sentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke for-modes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår.Herudover skal prøveløsladelse som anført ovenfor nægtes, hvis der ikkeer sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, ellerhvis den dømte nægter at overholde de vilkår, som kriminalforsorgen harfastsat, jf. straffelovens § 38, stk. 5.Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en samlet afvejningaf alle omstændigheder, som taler enten for eller imod prøveløsladelse.6.1.1.1.2.Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal prøveløsladelse efter§ 38, stk. 1 og 2, somfast vilkårbetinges af, at den pågældende ikke i prø-vetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvisden resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetidpå indtil 5 år.Der kan herudover fastsættestillægsvilkåri form af tilsyn og særvilkår, jf.§ 39, stk. 2. Det kan således fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, at53

den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn.Der kan yderligere fastsættes vilkår efter reglerne i straffelovens § 57, somomhandler betingede domme. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsæt-te de vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte overholdersærlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, an-vendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, tager ophold i eg-net hjem eller institution eller underkaster sig afvænningsbehandling formisbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødentpå hospital eller i særlig institution. Vilkår om ophold i hjem, hospital elleranden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resteren-de straffetid, jf. § 39, stk. 2, 3. pkt.6.1.1.1.3.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efterstraffelovens § 38, stk. 1, træffes som udgangspunkt af fængslet eller ar-resthuset, jf. § 25, stk. 1 (løsladelsesbekendtgørelsen). I visse nærmere an-givne tilfælde, herunder hvis den indsatte udstår fængsel i 8 år eller der-over, træffes afgørelsen dog af Direktoratet for Kriminalforsorgen efterindstilling fra fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 26.En endelig administrativ afgørelse om at nægte prøveløsladelse i henholdtil straffelovens § 38, stk. 1, kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-delt den dømte, kræves indbragt til prøvelse for retten, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 112, nr. 6.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens§ 38, stk. 2, træffes som udgangspunkt af Direktoratet for Kriminalforsor-gen efter indstilling fra fængslet eller arresthuset, jf. § 28 i løsladelsesbe-kendtgørelsen. I visse nærmere angivne tilfælde, herunder hvis der er taleom udenlandske indsatte, der udstår fængselsstraf i indtil 8 år, og som efterudståelse af straffen skal udvises med indrejseforbud, træffes afgørelsendog af fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 29.6.1.1.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a6.1.1.2.1.Ved lov nr. 219 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven oglov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) blev derindsat en særlig bestemmelse i straffelovens § 40 a om prøveløsladelse ef-ter udståelse af halvdelen af straffetiden (noget for noget-ordningen). Ord-ningen er efterfølgende blevet ændret to gange, henholdsvis ved lov nr.611 af 14. juni 2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget fornoget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) og ved lov nr.54

628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse afstraf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prø-veløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsentil fængselsbetjent m.v.).Noget for noget-ordningen indebærer, at justitsministeren eller den, mini-steren bemyndiger dertil, kan beslutte, at dømte efter en konkret vurderingkan prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, erudstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod det,og betingelserne i § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, jf. straks ne-denfor.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan der for det første ske prøveløsladelse efterhalvdelen af straffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikkepå ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde i forbindelse med afsonin-gen.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan der for det andet ske prøveløsladelse efterhalvdelen af straffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor. Efter lovensforarbejder er bestemmelsen møntet på indsatte, hvis forhold samlet set ta-ler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen ifængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.Efter § 40 a, stk. 1, er prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden i alletilfælde betinget af, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod det.Dette indebærer efter lovens forarbejder, at der skal udvises meget betyde-lig varsomhed med at anvende bestemmelserne om prøveløsladelse efterhalv tid i forhold til personer, der afsoner straf for visse meget alvorligeforbrydelser, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4447.Prøveløsladelsen efter § 40 a forudsætter endvidere, at den dømtes forholdikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende eregnet til og erklærer sig villig til overholde de vilkår, der i medfør af § 40a, stk. 3 og 4, jf. nedenfor, fastsættes for løsladelsen, jf. § 40 a, stk. 6. Detsvarer – bortset fra kravet om, at den dømte skal være egnet til at overhol-de vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af § 38, stk. 5, gælderfor prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2.

6.1.1.2.3.Prøveløsladelse efter § 40 a skal som fast vilkår betinges af, atden pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kanikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan derdog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år, jf. § 40 a, stk. 7, jf. § 39, stk. 1.Herudover skal prøveløsladelse efter § 40 a som fast vilkår betinges af, atden dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet totredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkårom, at den pågældende fortsat undergives tilsyn, jf. § 40 a, stk. 2.Endvidere kan der fastsættes tillægsvilkår efter reglerne i straffelovens§ 57, jf. § 40 a, stk. 3, 2. led, og stk. 4, 2. pkt.Desuden kan prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 (om særlig indsats),betinges af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a,stk. 3, 1. led. Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den dømtes for-hold), skal som fast vilkår betinges af, at den dømte udfører ulønnet sam-fundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 4, 1. pkt.6.1.1.2.4.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efterstraffelovens § 40 a, træffes af afsoningsinstitutionen, hvis den dømte af-soner en dom på mindre end 8 måneder fængsel. Ellers træffes afgørelsenaf Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra fængslet eller ar-resthuset, jf. § 30 i løsladelsesbekendtgørelsen.6.1.1.3. Overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse6.1.1.3.1.Hvis en prøveløsladtbegår et nyt strafbart forhold i prøvetiden,og der foretages rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved denpågældende sigtes for forholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens§ 40, stk. 1, 1. pkt., jf. § 61, stk. 2, som udgangspunkt en ubetinget fælles-straf for det nye strafbare forhold og reststraffen for den tidligere pådømtelovovertrædelse. Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4, væ-ret forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelsenaf en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjene-ste, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt.Det følger af § 40, stk. 1, 1. pkt., at reststraffen efter prøveløsladelse lige-stilles med en betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter§ 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i prøvetiden for enbetinget dom, finder anvendelse, når en lovovertrædelse er begået i prøve-56

tiden for en prøveløsladelse. Når omstændighederne taler derfor, kan rettensåledes i stedet for en fællesstraf 1) idømme ubetinget straf alene for detnye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøve-løsladelsen, eller 2) afsige betinget dom vedrørende begge lovovertrædel-ser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i straf-felovens kapitel 7 om betingede domme eller kapitel 8 om samfundstjene-ste.6.1.1.3.2.Hvis en prøveløsladtovertræder de fastsatte tillægsvilkår,kanjustitsministeren i medfør af straffelovens § 40, stk. 2, 1) tildele den på-gældende en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden forden i § 39 fastsatte længstetid eller 3) under særlige omstændigheder be-stemme, at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.Det samme gælder efter § 40, stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbartforhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøve-løsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, udenat der i forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuld-byrdelse af reststraffen.Hvis der ikke træffes bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter§ 40, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, anses straffen i medfør af § 40, stk. 5, for ud-stået på det tidspunkt, da prøveløsladelsen fandt sted.Hvis genindsættelse er bestemt i medfør af § 40, stk. 2, jf. stk. 3, kan for-nyet prøveløsladelse ifølge § 40, stk. 6, ske, selv om de tidsmæssige betin-gelser i § 38, stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn tilreststraffen. Ved afgørelse om fornyet prøveløsladelse i sådanne tilfældeskal der tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågæl-dende har udført i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med hensyn til prøvetidefter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag afden tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt.Bestemmelsen i stk. 6 åbner således mulighed for en kortvarig tilbagefø-ring til afsoning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når en vilkårsovertrædel-se har ført til beslutning om genindsættelse.6.1.1.4. Prøveløsladelse af livstidsdømteNår 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministereni medfør af straffelovens § 41, stk. 1, om den dømte skal prøveløslades.57

Prøveløsladelsen forudsætter i medfør af § 41, stk. 2, at den livstidsdømtesforhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende er-klærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter §41, stk. 3, 3. pkt.Af § 41, stk. 3, 3. pkt., fremgår, at straffelovens § 57 om fastsættelse afvilkår ved betingede domme finder tilsvarende anvendelse ved prøveløsla-delse af livstidsdømte. Om de pågældende vilkår henvises nærmere til pkt.6.1.1.1.2 ovenfor.Det fremgår herudover af § 41, stk. 3, 1. pkt., at løsladelsen betinges af, atden livstidsdømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den på-gældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. I medfør af § 41,stk. 3, 2. pkt., kan prøvetiden ikke overstige 5 år.Hvis den livstidsdømte begår nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foreta-ges der inden prøvetidens udløb rettergangsskridt, hvorved de pågældendesigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågæl-dende skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen, jf. straffelovens §42, stk. 1. Når omstændighederne taler derfor, kan retten dog i stedetidømme en straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med enændring af vilkårene for prøveløsladelsen.Overtræder den livstidsdømte i øvrigt vilkårene for prøveløsladelsen, føl-ger det af straffelovens § 42, stk. 2, at bestemmelserne i § 40, stk. 2-5, fin-der tilsvarende anvendelse. Om disse bestemmelser henvises til pkt.6.1.1.3.2 ovenfor.En endelig administrativ afgørelse om at nægte prøveløsladelse i henholdtil straffelovens § 41 kan, når 14 år af straffen på livstid er udstået, inden 4uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, kræves indbragt til prøvelsefor retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.6.1.2. Udgang6.1.2.1. Almindelige bestemmelser om udgangReglerne om fuldbyrdelse af ubetingede fængselsstraffe, betingede dom-me, samfundstjeneste, bødestraffe og forvaring findes i straffuldbyrdelses-58

loven. I lovens afsnit II findes en række bestemmelser, der særligt tagersigte på fuldbyrdelse af fængselsstraffe.I straffuldbyrdelseslovens § 3 findes en almindelig bestemmelse om fuld-byrdelse af straf, som fastslår, at fuldbyrdelsen skal ske med fornøden hen-syntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe el-ler påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtesi den forbindelse som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømtederved kan vænnes til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. I overens-stemmelse hermed findes der i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 bestem-melser om såkaldt udgang.Ved udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutio-nen i et bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensy-net til retshåndhævelsen ikke taler derimod, kan få tilladelse til udgang,når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, ar-bejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personligehensyn, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i for-bindelse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.I lovens § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som i givet fald skaltillægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangs-tilladelsen.Efter lovens § 47 gives tilladelse til udgang for et bestemt tidsrum, dermedregnes til straffetiden.Tilladelse til udgang betinges i medfør af lovens § 48, stk. 1, af, at denindsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbru-ger udgangstilladelsen.Det fremgår af § 48, stk. 2, at udgangstilladelsen endvidere kan betinges afandre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunderf.eks. at den indsatte under udgangen ledsages af personale fra institutio-nen, eller at den indsatte overnatter i arresthus, fængsel eller en af krimi-nalforsorgens pensioner.59

Ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuld-byrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulig-hed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder underuddannelsen til fængselsbetjent m.v.) er der endvidere med virkning fraden 1. juli 2013 indført mulighed for at fastsætte vilkår om, at den dømteunder udgangen undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopæ-len (afsoning i fodlænke), jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3.Herom henvises i øvrigt nærmere til pkt. 6.1.2.3 nedenfor.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 49, at en udgangstilladelse kan til-bagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen ændres, hvis den indsatte udebli-ver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår, eller hvisnye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at an-tage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.Der er i bekendtgørelse nr. 758 af 24. juni 2013 om udgang til indsatte, derudstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (ud-gangsbekendtgørelsen) bl.a. fastsat nærmere bestemmelser om betingelserfor udgang og bestemmelser om de forskellige udgangsformer. Det frem-går i den forbindelse af bekendtgørelsens afsnit II om udgangsformer, atindsatte ud over udgang til særlige formål, udgang med henblik på besøghos bestemte personer mv. og udgang til udflugter mv. kan opnå tilladelsetil udgang i form af frigang og udgang i form af udstationering.6.1.2.2. FrigangVed frigang forstås udgang – typisk daglig – til navnlig arbejde eller un-dervisning. Ved frigang skal den dømte opholde sig i fængsel eller arrest-hus i fritiden, herunder om natten.Reglerne om frigang, herunder en række nærmere tidsmæssige betingelser,findes i udgangsbekendtgørelsens §§ 44-49.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1, at frigang generelt kangives med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i un-dervisning.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, at frigang til beskæfti-gelse efter § 44, stk. 1, normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden ogsom udgangspunkt ikke kan gives for længere tid end 3 måneder.60

Frigængere skal i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, somudgangspunkt tilbringe fritiden i institutionen eller i det arresthus (Køben-havns Fængsler), som ligger nærmest ved arbejds- eller kursusstedet mv.6.1.2.3. UdstationeringVed udgang i form af udstationering forstås ophold uden for fængsel og ar-resthus ikke blot i den normale arbejds- eller undervisningstid, men også ifritiden, herunder om natten.Reglerne om udstationering, herunder en række nærmere tidsmæssige be-tingelser, findes i udgangsbekendtgørelsens §§ 50-54.Udgang i form af udstationering kan i medfør af udgangsbekendtgørelsens§ 50, stk. 1, gives i de tilfælde, hvor der ville kunne gives frigang i medføraf § 44, stk. 1, 2 eller 4, men hvor udgangen af praktiske grunde ikke kangennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formåls-tjenligt, at frigang gennemføres som udstationering.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 51, stk. 1, at udstationering nor-malt skal ske i den sidste del af opholdstiden og som udgangspunkt kangives i indtil 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, indtil 3måneder, jf. dog bemærkningerne nedenfor om udstationering til egen bo-pæl i fodlænke.Udstationering sker i praksis ofte til en af kriminalforsorgens pensionersom det sidste led i udslusningen forud for prøveløsladelse.Som nævnt ovenfor under pkt. 6.1.2.1 er der endvidere med virkning fraden 1. juli 2013 skabt mulighed for at tillade udgang på betingelse af, atden dømte under udgangen undergiver sig intensiv overvågning og kontrolpå bopælen (afsoning i fodlænke), jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2,nr. 3.Denne mulighed blev indført ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 om ændringaf straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddan-nelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning,SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.).

Det er i bemærkningerne til det pågældende lovforslag forudsat, at udgangi givet fald skal ske i form af udstationering, og at udstationering til fod-lænkeafsoning på egen bopæl kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6måneder op til løsladelsestidspunktet.Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, at indsatte kan få ud-gang i form af udstationering til egen bopæl med fodlænke, når det findesformålstjenligt af hensyn til den indsattes familieforhold, afsoningsforløbeller resocialisering. Indsatte, der udstår straf på under et års fængsel, kandog kun helt undtagelsesvis udstationeres til egen bopæl med fodlænke.Udstationering til egen bopæl med fodlænke kan i medfør af § 55, stk. 2,som udgangspunkt tidligst gives, når en tredjedel af straffetiden er udstået,og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladelsestidspunktet.Herudover kan en indsat i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,få tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke i de tilfælde,hvor der ville kunne gives frigang i medfør af § 44, stk. 1, 2 og 4, menhvor den pågældende af geografiske årsager ikke kan gennemføre frigan-gen, fordi det ikke er muligt at tilbringe fritiden i en institution tæt ved ar-bejds- eller kursusstedet.Udstationering efter bekendtgørelsens § 56, stk. 1, følger de tidsmæssigebetingelser for frigang og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op tilløsladelsestidspunktet, jf. § 56, stk. 2.6.1.2.4. Rocker- og bandevilkårFor indsatte med tilknytning til rocker- og bandegrupper, der meddeles til-ladelse til udgang, kan der i dag fastsættes såkaldte rocker- og bandevilkår.Vilkårene indebærer en række begrænsninger i adgangen til at opholde sigsammen med og have kontakt med andre med tilknytning til rocker- ellerbandegrupperinger under udgangen.Sådanne vilkår fastsættes med hjemmel i udgangsbekendtgørelsens § 12,stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der, hvor lovovertrædelsens grovhedog karakter eller hensynet til den forurettede taler derfor, fastsættes vilkårom, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemtepersoner. Fastsættelse af et sådant vilkår kan dog undlades, hvis tungtve-jende hensyn taler herimod.

I praksis fastsættes rocker- og bandevilkår ved tilladelse til udgang til vissepersoner med en tættere tilknytning til en bande eller en rockergruppe.Vilkårene anvendes i praksis ikke over for personer med en løsere tilknyt-ning til rocker- eller bandemiljøet.6.1.3. Overførsel af negativt stærke indsatte6.1.3.1. Anbringelse af dømte i kriminalforsorgens institutionerI straffuldbyrdelseslovens afsnit II findes en række bestemmelser, der sær-ligt tager sigte på fuldbyrdelse af fængselsstraffe. Herunder fremgår det af§ 20, stk. 1, at fængselsstraf som hovedregel fuldbyrdes i fængsel eller i ar-resthus.I medfør af § 20, stk. 2, kan fængselsstraf dog i særlige tilfælde fuldbyrdesi kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalfor-sorgen efter reglerne i lovens § 78.I medfør af § 78, stk. 1, kan det således bestemmes, at den dømte midlerti-digt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i fami-liepleje, i egnet hjem eller institution, f.eks. hvis den dømte har behov forsærlig behandling eller pleje. Herudover følger det af § 78, stk. 2, at døm-te, der er under 18 år, som udgangspunkt anbringes på hospital, i familie-pleje eller i egnet hjem eller institution. Det er dog i begge tilfælde en for-udsætning, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod an-bringelse uden for fængsel og arresthus.Endelig følger det af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 3, at fængselsstrafi særlige tilfælde kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensivovervågning og kontrol (afsoning i fodlænke). Reglerne om denne afso-ningsform findes i straffuldbyrdelseslovens §§ 78 a-78 f.Frihedsstraffe, der ikke fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner eller iinstitutioner mv. uden for kriminalforsorgen, jf. § 78, eller i fodlænke, jf.§§ 78 a-78 f, fuldbyrdes normalt i fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens §21, stk. 1.Kortvarig frihedsstraf kan dog i medfør af lovens § 21, stk. 2, fuldbyrdes iarresthus, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til den samlede udnyt-telse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

Endvidere kan frihedsstraf i medfør af lovens § 21, stk. 3, fuldbyrdes i ar-resthus i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysningerom den dømte taler for det.Frihedsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i et åbent fængsel,jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf kandog ske i et lukket fængsel i en række nærmere opregnede tilfælde, hvorsærlige oplysninger om den dømte eller karakteren af den pådømte krimi-nalitet taler for det, jf. lovens § 22, stk. 2-6.Det følger herunder af § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 3, at en fængselsstrafkan fuldbyrdes i enten arresthus eller lukket fængsel, hvis det må anses fornødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andrei institutionen.Om forståelsen af udtrykket »overgreb« henvises i den forbindelse til pkt.6.1.3.2. nedenfor.I straffuldbyrdelseslovens §§ 24-29 findes der bestemmelser om overførselaf indsatte mellem forskellige afsoningsinstitutioner. Herunder indeholder§ 24 regler om overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel, mens §25 indeholder regler om overførsel fra åbent til lukket fængsel. Lovens §27 indeholder regler om overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel,mens § 28 indeholder regler om overførsel fra fængsel til arresthus.Endelig findes der i § 26 bestemmelser om overførsel af indsatte mellemensartede afsoningsinstitutioner.Det fremgår af bestemmelsen, at indsatte kan overføres mellem åbnefængsler, mellem lukkede fængsler eller mellem arresthuse1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsor-gens institutioner,2) for at beskytte den indsatte mod overgreb,3) for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bi-stand,4) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre iinstitutionen,5) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har udøvetovergreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,6) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvi-ge, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende64

stoffer og det må anses for nødvendigt for at forhindre den indsattei at begå forhold af denne karakter,7) hvis den indsatte selv ønsker det og særlige familiemæssige ellerandre personlige forhold taler for det, eller8) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af denindsattes nærstående gør tjeneste.6.1.3.2. Negativt stærke indsatteEt af de hensyn, som varetages af straffuldbyrdelseslovens bestemmelserom valg af afsoningssted eller overførsel, er hensynet til at forebyggeovergreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.Som det fremgår ovenfor under pkt. 6.1.3.1., kan en fængselsstraf såledesefter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 3, fuldbyrdesi arresthus eller lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at fo-rebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.Som det endvidere fremgår, kan der derudover i medfør af straffuldbyrdel-seslovens § 26, nr. 4, ske overførsel af indsatte mellem ensartede afso-ningsinstitutioner for at forebygge overgreb på medindsatte, personale el-ler andre i institutionen.Med udtrykket »overgreb« sigtes ikke alene til fysiske overgreb eller trus-ler herom, men tillige til f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på med-indsattes handlefrihed inden for fængslets lovlige rammer, herunder til atafsone i fællesskab og til at vælge mellem fængslets tilbud om beskæfti-gelse, herunder skolegang, fritidsaktiviteter m.v. Risiko for overgreb kanogså foreligge, når den indsatte gennem sin magtposition forsøger at på-virke personalet til at gøre eller undlade noget, herunder undlade at foreta-ge de nødvendige sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.Med de pågældende bestemmelser sigtes bl.a. til tilfælde, hvor der vedanmeldelsen til afsoning foreligger eller under indsættelsen opstår kend-skab til, at den dømte hører til gruppen af negativt stærke indsatte.Ved negativt stærke indsatte forstås indsatte, som ved brug af vold, trusler,økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse er en styrende faktori forhold til medindsatte, eller på samme måde søger at få personalet til atforetage eller undlade handlinger. Udtrykkes anvendes navnlig (men ikkeudelukkende) om klart afgrænsede grupper af indsatte, herunder bande-65

medlemmer og rockere og deres støttegrupper, som erfaringsmæssigt påden nævnte måde individuelt eller som gruppe skaber sig en magtposition ifængslet, og som ved hjælp af gruppemedlemmer uden for fængslet kanudstrække deres magt til trusler og pres på de indsattes eller personaletsfamilier mv.Med henblik på at begrænse risikoen for overgreb afsoner negativt stærkeindsatte i almindelighed på særlige afdelinger. Et antal arresthuse og fæng-selsafdelinger er således udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstede-værelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale el-ler andre i institutionen.Muligheden for at kunne anbringe negativt stærke indsatte på sådanne sær-lige afdelinger er en afgørende forudsætning for at kunne håndtere de sik-kerhedsmæssige udfordringer, som særligt rockere og bandemedlemmergiver.Overførsel af negativt stærke indsatte mellem de pågældende afdelingerkan ske efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 26, jf. ovenfor, herunderfor at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre på afdelin-gen.Heri ligger bl.a., at overførsel kan ske alene med henvisning til den nega-tivt stærke indsattes blotte fremtræden kombineret med institutionens ellerde medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det for-hold, at der er risiko for, at der af den pågældende gruppe vil blive begåetovergreb mod f.eks. medindsatte.

6.2. Lovforslagets udformning

Udgang er et almindeligt led i den gradvise forøgelse af frihedsgraderne,der som et led i resocialiseringen af dømte finder sted under straffuldbyr-delsen.Tilsvarende er prøveløsladelse forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyr-delse af fængselsstraffe.Kriminalforsorgen har imidlertid i dag en række muligheder for at nægteudgang eller afslå prøveløsladelse, hvis der er risiko for ny kriminalitet.Endvidere har kriminalforsorgen mulighed for at knytte vilkår til udgang

eller prøveløsladelse med det formål at modvirke tilbagefald til ny krimi-nel adfærd. Der henvises herom nærmere til pkt. 6.1.1 og 6.1.2.Kriminalforsorgen kan således nægte tilladelse til udgang, hvis hensynet tilretshåndhævelsen taler imod udgangen, eller hvis der er bestemte grundetil at antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen vil begå ny krimi-nalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbru-ge udgangstilladelsen.Meddeles der tilladelse til udgang, vil tilladelsen betinges af, at den indsat-te under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger ud-gangstilladelsen. Derudover kan tilladelsen betinges af andre vilkår, somfindes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den pågældendeikke under udgang må have samvær med personer, som har tilknytning tilrocker- eller bandemiljøet.Kriminalforsorgen har også mulighed for at give afslag på prøveløsladelse,hvis der foreligger en vis risiko for tilbagefald til ikke-bagatelagtig krimi-nalitet (utilrådelighedsvurdering).Derudover har kriminalforsorgen mulighed for at knytte vilkår med krimi-nalitetsforebyggende sigte til prøveløsladelsen. På denne måde kan tilpas-ningen til en tilværelse i frihed understøttes i en overgangsperiode efter af-soningens afslutning.I en række tilfælde vil det – ud fra en vurdering af risikoen for ny krimina-litet – være oplagt, at der ikke kan gives tilladelse til udgang eller ske prø-veløsladelse af f.eks. personer, der tilhører rocker- eller bandemiljøet.Endvidere vil det gennem anvendelse af vilkår ved prøveløsladelse væremuligt at støtte den dømtes indsats for en kriminalitetsfri tilværelse ogimødegå uønsket adfærd.Det er imidlertid ikke efter de gældende regler muligt at give afslag påprøveløsladelse eller udgang alene under henvisning til en konflikt i f.eks.rocker- og bandemiljøet og den pågældendes tilknytning til en gruppe, somdeltager i konflikten. Endvidere fastsættes der ved prøveløsladelse ikkevilkår om, at f.eks. en rocker eller et bandemedlem ikke må opsøge denrocker- eller bandegruppe, som den pågældende er knyttet til.Der er således ikke i dag noget til hinder for, at f.eks. indsatte rocker- ellerbandemedlemmer, som opfylder de almindelige betingelser for prøveløsla-67

delse, og som har tilknytning til rocker- og bandemiljøet, straks efter prø-veløsladelsen kan søge tilbage til den rockergruppe eller den bande, somde er knyttet til. Det gælder også i tilfælde, hvor den pågældende rocker-eller bandegruppe deltager aktivt i en voldelig konflikt med en eller flereandre grupper i miljøet.En effektiv indsats mod kriminalitet i særligt rocker- og bandemiljøet ogvoldelige konflikter af den karakter, som har udspillet sig den seneste tid,kræver efter Justitsministeriets opfattelse, at det i videst muligt omfang sø-ges modvirket, at indsatte med tilknytning til en gruppe i forbindelse medprøveløsladelse eller udgang søger tilbage til den pågældende gruppe.Det bemærkes i den forbindelse, at risikoen for, at en person begår ny kri-minalitet efter afsoning (recidiverer), hænger sammen med det miljø, somden pågældende færdes i. Hvis den pågældende kommer ud af dette miljø,vil det antageligt medføre et fald i pågældendes kriminalitet. Der vil såle-des være en præventiv effekt forbundet med at begrænse dømte kriminel-les mulighed for at søge tilbage til det kriminelle miljø efter afsoning.Det bemærkes endvidere, at der gennem de senere år er blevet taget adskil-lige initiativer med henblik på at få flere til at forlade det kriminelle rock-er- og bandemiljø, at modvirke, at nye kommer til og i øvrigt at begrænsekriminalitet begået af personer medtilknytning til dette miljø. Det omfatterbåde socialpræventive initiativer, strafferetlige initiativer og særlige initia-tiver rettet mod dømte i form af f.eks. bandeexit-programmer mv.Det må imidlertid konstateres, at der fortsat er en alt for stor tilslutning tilgrupper af personer, som befinder sig i eller omkring et kriminelt miljø, oghvor samvær med de pågældende personer må antages at virke som kataly-sator for kriminalitet.Dertil kommer, at der som beskrevet under pkt. 1.1.2 fortsat opstår megetvoldsomme uroligheder i rocker- og bandemiljøet, hvorunder der bl.a. an-vendes skydevåben. Disse uroligheder har ikke alene alvorlige konsekven-ser for de personer, der er involveret i konflikten, men udgør også en al-vorlig trussel mod det normale samfundsliv, da urolighederne i meget vidtomfang udspiller sig i det offentlige rum og dermed indebærer en fare fortilfældige menneskers liv og legeme.De voldsomme uroligheder har endvidere ført til øget anvendelse af knivemv.68

Det må endelig konstateres, at mange dømte med tilknytning til navnligrocker- og bandemiljøet efter endt afsoning hurtigt vender tilbage til miljø-et og dermed desværre for ofte ender i ny kriminalitet eller bliver involve-ret i de voldelige konflikter, som har kendetegnet dette miljø.Efter Justitsministeriets opfattelse er det på denne baggrund nødvendigt atgå endnu videre i bestræbelserne på at modvirke, at dømte, der er tilknytteten gruppe af kriminelle, udnytter en udgang eller prøveløsladelse til hurtigtat søge tilbage til det kriminelle miljø. Som nævnt i pkt. 1.1.4 er der grundtil at træffe meget skrappe foranstaltninger, som klart viser, at samfundetikke kan acceptere og derfor vil bekæmpe konflikter af den karakter, somf.eks. udspandt sig i første halvår af 2013.Justitsministeriet finder i det lys, at der bør ske en markant skærpelse afreglerne om udgang til og prøveløsladelse af indsatte med tilknytning tilsådanne miljøer.Det gælder efter Justitsministeriets opfattelse i tilfælde, hvor en dømt stårtil at blive prøveløsladt på et tidspunkt, hvor derverserer en aktuelt volde-lig konflikt,og hvor den pågældendehar tilknytning til en gruppe, der del-tager i konflikten.I sådanne tilfælde vil der være en særlig negativ løsla-delsessituation, hvor prøveløsladelse af den indsatte kan medvirke til, at enkonflikt videreføres eller ligefrem optrappes med deraf følgende fare fordet almindelige samfundsliv.På den baggrund foreslås det, at der ikke skal kunne ske prøveløsladelse,hvis politiet oplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til en grup-pe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konfliktmed en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som dendømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt sky-devåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdelesfarlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begåetbrandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.Justitsministeriet finder endvidere, at muligheden for at komme på udgangbør begrænses under tilsvarende betingelser. Det foreslås derfor samtidig,at begrænsningen i adgangen til prøveløsladelse skal finde tilsvarende an-vendelse på muligheden for at komme på udgang.Der henvises nærmere til pkt. 6.2.1 nedenfor.69

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der endvidere ske en væsentligskærpelse af vilkårene ved prøveløsladelse af personer, der har begået vis-se alvorlige forbrydelser, og som i øvrigt har tilknytning til en gruppe afpersoner, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende ogalvorlig kriminalitet. Hermed tænkes på tilfælde, hvor der ikke er grund-lag for at afslå prøveløsladelse, men hvor den pågældendeer knyttet tilf.eks. rocker- eller bandemiljøet og afsoner en længerevarende frihedsstraffor visse grovere forbrydelser.I sådanne tilfælde er der efter Justitsmini-steriets opfattelse behov for at skærpe vilkårene ved prøveløsladelse medhenblik på at modvirke, at den pågældende straks søger tilbage til sit hidti-dige kriminelle miljø, og således at den enkeltes muligheder for at gen-etablere en normal tilværelse i stedet understøttes bedst muligt.Det foreslås på den baggrund, at kriminalforsorgen ved prøveløsladelse afpersoner med tilknytning til sådanne persongrupper fremover i almindelig-hed vil skulle fastsætte som vilkår, at den dømte i prøvetiden ikke ophol-der sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med til-knytning til samme gruppering som den pågældende.Der henvises i den forbindelse nærmere til pkt. 6.2.2 nedenfor.Desuden finder Justitsministeriet, atanvendelse af såkaldte rocker- ogbandevilkårved meddelelse af tilladelse til udgangbør udvides til også atfinde anvendelse på personer med en løsere tilknytning til en rocker- ellerbandegruppe.Formålet med ændringen, der kan gennemføres administrativt, er at dæm-me op for, at f.eks. unge, som føler sig tiltrukket af rockere og bandemed-lemmer og derfor bevæger sig i kanten af dette miljø, sluses ind i kriminel-le aktiviteter inden for rocker- og bandemiljøet.Der henvises nærmere til pkt. 6.2.3 nedenfor.Med lovforslaget foreslås adgangen til at fastsætte vilkår om dømtes op-hold og færden i forbindelse med prøveløsladelse og udgang skærpet, jf.ovenfor.Elektronisk overvågning af dømtes færden, f.eks. ved hjælp af en såkaldtGPS-fodlænke, må antages at kunne bidrage til at sikre overholdelsen afvilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladelse, som indebærer begræns-70

ninger i den dømtes adgang til færden eller kontakt med andre personer,herunder ved at give mulighed for hurtig indgriben ved vilkårsovertrædel-se.Dette vil kunne være særligt relevant for personer, der undergives skærpe-de vilkår for prøveløsladelse efter de foreslåede regler herom, og personer,som undergives rocker- og bandevilkår ved udgangstilladelse.Elektronisk overvågning vil imidlertid også i andre tilfælde kunne være re-levant, f.eks. hvis der som vilkår for prøveløsladelse af eller udgangstilla-delse til en person, som er dømt for vold, fastsættes vilkår om, at den på-gældende ikke må opsøge den forurettede for forbrydelsen.Foruden at tjene kontrolformål må elektronisk overvågning antages atkunne have en forebyggende virkning, fordi den dømte vil være bevidstom at være under overvågning. En ordning med elektronisk overvågningmå således forventes at kunne støtte den pågældendes ønske om ikke atovertræde vilkårene for prøveløsladelsen eller udgangstilladelsen.Anvendelse af elektronisk overvågning forudsætter bl.a., at det er teknolo-gisk og praktisk muligt at etablere en sådan ordning. Der blev derfor i afta-len om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 afsat 2,5 mio. kr. til ud-vikling og afprøvning af GPS-fodlænker.Det foreslås på denne baggrund, at der etableres hjemmel til iværksættelseaf en forsøgsordning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller ud-gangstilladelse kan fastsættes, at den pågældende skal undergive sig elek-tronisk overvågning af sin færden.Der henvises nærmere til pkt. 6.2.4 nedenfor.Endelig indeholder lovforslaget herudover et tiltag, der har til formål at fo-rebygge konflikter og kriminalitet og styrke sikkerheden i fængselsafde-linger og arresthuse udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelseskaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre iinstitutionen. Der lægges således med forslaget op til, at personer indsat isådanne fængselsafdelinger eller arresthuse skal kunne overføres til andretilsvarende fængselsafdelinger eller arresthuse, når hensynet til at forebyg-ge konflikter, styrke sikkerheden eller modvirke ny kriminalitet taler her-for, uanset at de nugældende betingelser for overførsel af indsatte mellemensartede afsoningsinstitutioner ikke er til stede.71

Der henvises nærmere til pkt. 6.2.5 nedenfor.6.2.1. Afskæring af prøveløsladelse og udgang under verserende voldeligekonflikter6.2.1.1.Formålet med forslaget er at begrænse adgangen til udgang ogprøveløsladelse for indsatte, der skønnes at have tilknytning til en gruppeaf personer, der på tidspunktet for udgang eller prøveløsladelse er aktivtinvolveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-ner, når der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknyt-ning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv. Forslaget vilnavnlig have betydning for indsatte med tilknytning til rocker- eller ban-demiljøet.Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer tilknytning til f.eks. en rock-er- eller bandegruppe, der aktivt deltager i en verserende voldelig konflikt,i sig selv en risiko for, at den dømte på fri fod vil blive inddraget i aktivite-ter, som strider imod formålet med udgangen eller prøveløsladelsen. Med-delelse af tilladelse til udgang eller prøveløsladelse vil således kunne bi-drage til, at en verserende voldelig konflikt fortsættes og eventuelt optrap-pes med deraf følgende øget utryghed og fare for det almindelige sam-fundsliv. Med henblik på at tilgodese hensynet til politiets forebyggendevirksomhed finder Justitsministeriet, at der ikke i en sådan situation børmeddeles udgang til eller ske prøveløsladelse af den pågældende.Forslaget indebærer, at der fremover ved afgørelse af spørgsmålet om ud-gang og prøveløsladelse af dømte, som skønnes at have tilknytning til ensådan persongruppe, vil skulle tages særskilt højde for, om denne gruppeer aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt, og om der inden forden pågældende gruppe er anvendt skydevåben mv. som led i konflikten.Hvis disse betingelser er til stede, vil dette fremover skulle føre til, at ud-gang og prøveløsladelse nægtes. Det gælder, uanset at de almindelige be-tingelser herfor i øvrigt måtte være opfyldt.Den foreslåede bestemmelse vil begrænse prøveløsladelse, uanset om denpågældende står til prøveløsladelse efter reglerne om ordinær prøveløsla-delse eller efter andre regler om prøveløsladelse, herunder reglerne omprøveløsladelse efter noget for noget-ordningen eller reglerne om prøve-løsladelse af livstidsdømte.72

Det er en betingelse for at begrænse udgang og prøveløsladelse efter de fo-reslåede bestemmelser, at den indsatte skønnes at have tilknytning tilengruppe af personer,og at denne gruppe har indladt sig i en voldelig kon-flikt med en eller flere andre grupper af personer.»Gruppe af personer«skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets an-vendelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Som grupper anses således ikke kun mere formaliserede grupper med enmere fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilhørs-forhold og med fast navn og lignende. Også mere løse grupperinger kanvære omfattet af bestemmelsen, hvis gruppen dog virker med et fælles sig-te eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.Det er endvidere en betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser,at den indsatte hartilknytningtil den pågældende gruppe af personer. Dermå foreligge en antagelse om en stærk tilknytning til gruppen som sådan.Forslaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknytning til denpågældende persongruppe. Det blotte bekendtskab med enkeltpersoner fraden pågældende gruppe falder således uden for den foreslåede bestemmel-ses anvendelsesområde.Det afgørende for at bringe de foreslåede bestemmelser i anvendelse er pådet punkt alene, at den indsatte ifølge politiets skøn har en sådan tilstræk-kelig tilknytning til den pågældende persongruppe.Det forhold, at en indsat på tidspunktet for afsoningens påbegyndelse harhaft tilknytning til rocker- og bandemiljøet mv., men under afsoningen harforladt dette miljø, vil som udgangspunkt indebære, at den pågældende ik-ke længere har den fornødne tilknytning til gruppen. I tilfælde hvor denpågældende, f.eks. kort tid før der træffes afgørelse om prøveløsladelse,tilkendegiver, at denne ønsker at komme ud af rocker- og bandemiljøet,må det dog konkret vurderes, om der er tale om et reelt ønske om at forla-de gruppen, eller om der alene er tale om, at den pågældende på skrømt gi-ver udtryk herfor med det formål at opnå udgang eller prøveløsladelse.En tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv., der først er opstået un-der afsoningen, vil kunne medføre, at udgang eller prøveløsladelse be-grænses efter de foreslåede bestemmelser.

Den foreslåede betingelse indebærer desuden, at dengruppe,som den ind-satte skønnes at have tilknytning tilskal være aktivt involveret i en verse-rende voldelig konflikt.Her tænkes eksempelvis på voldelige konflikter in-den for rocker- og bandemiljøet.Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at den dømte afsoner en straffor f.eks. rocker- eller banderelateret kriminalitet, ligesom det ikke er enbetingelse, at den dømte selv har deltaget i den voldelige konflikt eller selvhar udvist eller udviser et adfærdsmønster præget af voldelig kriminalitet.Endvidere er det uden betydning, om den pågældende afsoner på en afde-ling for negativt stærke indsatte.»Konflikt«skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede bestemmel-se i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11. Dette in-debærer, at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller fleregrupper vil kunne udgøre en konflikt i de foreslåede bestemmelsers for-stand. Det er i den forbindelse uden betydning, hvad årsagen til konfliktener, og hvad konflikten drejer sig om.En konflikt kan f.eks. vedrøre kontrollen over et kriminelt marked, et ideo-logisk modsætningsforhold eller tidligere hændelser, som af en af grupper-ne anses for ærekrænkende. Der kan også være tale om, at personligeuoverensstemmelser, f.eks. et sammenstød mellem to personer om en kæ-reste, udvikler sig til en konflikt mellem grupper af personer.Det vil bero på et konkret, politifagligt skøn, om der kan siges at være enkonflikt.De foreslåede bestemmelser om udgang og prøveløsladelse forudsætterdesuden, at konflikten på tidspunktet for udgangen eller prøveløsladelsenmå anses for at værevoldelig.Heri ligger for det første, at konflikten må have givet sig udslag i mindstén hændelse, der kan karakteriseres som voldelig. Hermed sigtes navnligtil voldelige angreb, hvor en eller flere personer med tilknytning til en per-songruppe har overfaldet en eller flere personer med tilknytning til en an-den gruppe. Også situationer, hvor en eller flere personer fra de involvere-de grupper er stødt sammen efter aftale eller indbyrdes forståelse, og hvorder derfor ikke kan siges at være tale om et egentligt angreb, er omfattet,hvis sammenstødet har indebåret en voldelig konfrontation.

For at en konflikt kan anses for voldelig, må der dog være tale om et vol-deligt præg af en vis styrke. Handlinger, som alene må anses for omfattetaf straffelovens § 244 om simpel vold, vil således ikke i sig selv kunne fø-re til, at en konflikt skal betragtes som voldelig. Det omfatter eksempelvisi almindelighed slag og spark og lignende. De foreslåede bestemmelser ta-ger derimod navnlig sigte på tilfælde, hvor der som led i konflikten er sketangreb eller sammenstød under anvendelse af stik- eller slagvåben ellerlignende. Anvendelse af skydevåben mv. vil også medføre, at konfliktenskal betragtes som voldelig. Som udgangspunkt må der således som led ikonflikten være begået handlinger, der som minimum kan karakteriseressom kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245.Det er ikke en betingelse, at der er tale om en gensidigt voldelig konflikt.Der vil også være tale om en verserende voldelig konflikt i de foreslåedebestemmelsers forstand i tilfælde, hvor en gruppe af personer ensidigt for-følger en anden gruppe af personer. I sådanne tilfælde vil konflikten dogalene have konsekvenser for adgangen til udgang eller prøveløsladelse forpersoner med tilknytning til den gruppe i konflikten, der udfører angrebe-ne.For det andet må konfliktens voldelige præg væreverserende.Heri ligger,at der på tidspunktet for udgang eller prøveløsladelse må være en aktuel ri-siko for yderligere hændelser af den ovenfor nævnte karakter. Det gælder,uanset om prøveløsladelsen eller udgangen kan frygtes at virke som kata-lysator for yderligere hændelser eller ej.Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en verserende vol-delig konflikt. Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges tilgrund, at der vil være en aktuel risiko for yderligere voldelige hændelser,og at den voldelige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikteninden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i en eller flere volde-lige hændelser. Finder der en ny voldelig hændelse sted i denne periode,vil konflikten i almindelighed fortsat skulle anses for at være aktuelt vol-delig i yderligere en periode på tre måneder.Der kan imidlertid også være tale om en verserende voldelig konflikt, selvom der er forløbet mere end tre måneder, uden at der har fundet voldeligehændelser sted. En sådan længere periode uden angreb kan efter Justitsmi-nisteriets opfattelse således ikke i sig selv tages som udtryk for, at risikoenfor nye voldelige hændelser er drevet over.

Der kan således være flere grunde til, at en konflikt i en periode ikke kon-kret har givet sig udslag i voldelige angreb eller sammenstød. Der kanf.eks. være tale om, at de grupper, der er involveret i konflikten, har haftbehov for at bruge tid på at planlægge et nyt angreb eller for at skaffe vå-ben. Endvidere kan der f.eks. være tale om, at flere af en gruppes med-lemmer har været frihedsberøvet. Den eller de pågældende grupper kanderfor have ønsket at afvente f.eks. prøveløsladelse af en eller flere af defrihedsberøvede medlemmer, således at den enkelte gruppe vil stå stærkereved et senere angreb. Også mere tilfældige omstændigheder kan have be-tydet, at de stridende grupper ikke fysisk er stødt sammen, ligesom der kanvære tale om, at de pågældende grupper nok har haft sammenstød, men atdisse ikke har haft en voldelig karakter.I det politifaglige skøn af, om der er en aktuel risiko for nye voldeligehændelser mv., kan der indgå andre momenter. Politiet vil således – udover den forløbne tid siden seneste voldelige hændelse – eksempelvis kun-ne lægge vægt på, om personer med tilknytning til de involverede person-grupper er eller har været i besiddelse af våben som led i konflikten, ellerom der som led i konflikten anvendes eller har været anvendt skud- ellerstiksikre veste eller lignende, ligesom episoder med utryghedsskabendeadfærd i øvrigt vil kunne tillægges betydning.Sådanne handlinger vil kunne tale for, at der fortsat er en aktuel risiko forvoldelige hændelser, uanset om der har været tale om en forberedelse af el-ler en forholdsregel mod et voldeligt angreb eller sammenstød.Det vil i den forbindelse tillige kunne tillægges betydning, om konfliktenhar ført til oprettelse af visitationszoner.Herudover vil også andre momenter af relevans kunne indgå i den politi-faglige vurdering af risikosituationen.Omvendt vil der også kunne forekomme særlige tilfælde, hvor der ikkekan siges at være en aktuel risikosituation, selv om der har fundet en vol-delig hændelse sted inden for de seneste tre måneder. Det kan f.eks. væretilfældet, hvis der er et klart grundlag for at anse den voldelige konfliktsom afsluttet, f.eks. hvis den ene gruppe i konflikten må anses for opløst.Afskæring af muligheden for udgang og prøveløsladelse vil alene rammepersoner med tilknytning til en gruppe af personer, som eraktivt involvereti den verserende voldelige konflikt. Denne betingelse indebærer, at mindst76

én af de handlinger, som medfører, at konflikten anses for verserende vol-delig, jf. herom ovenfor, skal være begået inden for den gruppe, som dendømte er knyttet til. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er taleom et (første) angreb, eller om handlingen er begået som eksempelvis etmodangreb eller en hævnaktion. Det er heller ikke nogen betingelse, at dendømte eller gruppen som helhed står bag voldshandlingen. Det er imidler-tid en betingelse, at voldsudøvelsen er begået som led i konflikten.Dette indebærer eksempelvis, at et enkelt voldeligt angreb vil kunne be-grænse muligheden for udgang og prøveløsladelse for personer knyttet tilden angribende gruppe, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis der se-nere udføres en hævnaktion, vil også medlemmer mv. af den gruppe, somtager hævn, herved blive afskåret fra udgang og prøveløsladelse, forudsatat betingelserne i øvrigt er til stede.Det er endvidere en betingelse, at der inden for den gruppe, som den døm-te skønnes knyttet til, som led i konflikten eranvendt skydevåbeneller vå-ben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakterer egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse efterstraffelovens § 180. Betingelsen svarer til betingelsen efter straffelovens §81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11. De våbentyper, der er omfat-tet af de foreslåede bestemmelser, svarer således til de våbentyper, der eromfattet af § 192 a, stk. 1, i straffeloven, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almin-delige bemærkninger.Denne betingelse skal ses i lyset af, at hvis en part i en konflikt mellemforskellige grupper på et tidspunkt i konflikten har anvendt et så alvorligtvåben mv., som de omfattede, må konflikten i almindelighed antages athave en sådan grad af alvor, at den vil kunne udvikle sig til en trussel moddet normale samfundsliv.Den foreslåede betingelse indebærer, at udgang og prøveløsladelse skal af-slås, hvis en person, som er knyttet til den samme gruppe som den dømte,har anvendt skydevåben mv. som led i konflikten. Det er ikke nogen betin-gelse, at den dømte eller gruppen som helhed står bag anvendelsen af sky-devåben mv. Det er imidlertid en betingelse, at skydevåbnet mv. er an-vendt som led i konflikten. Er der således anvendt skydevåben mv. en en-kelt gang, uden at der i øvrigt foreligger en konflikt, vil bestemmelsen ikkekunne finde anvendelse.

Det er ikke nogen betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv. er sketsom led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten betragtes som verse-rende voldelig, jf. herom ovenfor. Også i tilfælde, hvor der ikke aktuelt harværet anvendt skydevåben, men hvor konflikten ikke desto mindre må ka-rakteriseres som verserende voldelig, vil udgang og prøveløsladelse bliveafskåret, hvis der én gang tidligere har været anvendt skydevåben mv. somled i konflikten. Det gælder, uanset hvor lang tid der måtte være gået sidenanvendelsen af skydevåbnet mv.Eksempelvis vil udgang og prøveløsladelse i almindelighed være afskåretfor personer med tilknytning til en gruppe, der flere år tidligere har an-vendt et skydevåben som led i en konflikt med en anden persongruppe, ogsom nu har begået et knivoverfald mod den anden gruppe som led i sammekonflikt. I dette tilfælde vil betingelsen om anvendelse af skydevåben mv.være opfyldt, ligesom betingelsen om, at konflikten skal være verserendevoldelig, vil være opfyldt i kraft af knivoverfaldet.Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig selv kunne ud-gøre den begivenhed, som medfører, at en konflikt nu må betegnes somverserende voldelig. Anvendelsen af et skydevåben mv. vil således i sigselv kunne være den udløsende begivenhed, som har suspensiv virkning påadgangen til udgang eller prøveløsladelse, uanset at der ikke herudover erbegået voldshandlinger inden for den pågældende gruppe.Eksempelvis vil udgang og prøveløsladelse være afskåret for personer medtilknytning til en gruppe, der nu har anvendt et skydevåben som led i enkonflikt med en anden persongruppe, uanset at der aldrig tidligere har væ-ret begået voldshandlinger eller har været anvendt skydevåben som led ikonflikten. Her vil den aktuelle anvendelse af skydevåbnet således i sigselv opfylde både betingelsen om, at der skal være anvendt skydevåbenmv., og betingelsen om, at konflikten skal være verserende voldelig.I begge tilfælde vil udgang og prøveløsladelse kun blive afskåret for døm-te, der skønnes at have tilknytning til den samme gruppe som den eller depersoner, der har anvendt skydevåbnet mv.6.2.1.2.Forslaget indebærer som nævnt, at udgang og prøveløsladelse ikkekan finde sted, hvis politiet oplyser, at den dømte skønnes at have tilknyt-ning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserendevoldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den

gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflik-ten er anvendt skydevåben mv.Efter de foreslåede bestemmelser vil der derfor under de angivne betingel-ser ikke kunne træffes afgørelse om at tillade udgang eller løslade dendømte på prøve, og en tidligere truffet afgørelse herom vil ikke kunne ef-fektueres.I tilfælde, hvor der allerede er truffet en afgørelse om at tillade udgang el-ler løslade den dømte på prøve, fører bestemmelsen således til, at udgan-gen eller prøveløsladelsen må udsættes, indtil betingelserne herfor ikkelængere er opfyldt.De foreslåede bestemmelser skal på dette punkt bl.a. ses i sammenhængmed løsladelsesbekendtgørelsens § 1, hvorefter afgørelse om løsladelse påprøve efter straffelovens § 38 stk. 1, eller § 41, stk. 1, skal træffes 4 ugerinden prøveløsladelsesdatoen, medmindre det ikke kan lade sig gøre af heltsærlige grunde.Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor der i overensstemmelsemed denne tidsfrist er truffet afgørelse om et prøveløsladelsestidspunkt,men hvor der efterfølgende tilgår generelle oplysninger fra politiet, somkan være til hinder for prøveløsladelsen. Det kan f.eks. være oplysningerom, at en voldelig konflikt er brudt ud, efter at afgørelsen om prøveløsla-delse blev truffet, eller lignende generelle oplysninger om det aktuellekonfliktbillede.I sådanne tilfælde vil prøveløsladelsestidspunktet således skulle udskydes,indtil politiet oplyser, at hindringen for prøveløsladelsen ikke længere er tilstede.Tilsvarende vil der kunne forekomme tilfælde, hvor der er meddelt tilla-delse til udgang med henblik på deltagelse i en bestemt begivenhed, menhvor oplysninger fra politiet efterfølgende begrænser muligheden for atgennemføre udgangen. I sådanne tilfælde fører de foreslåede bestemmelsertil, at udgangstilladelsen bortfalder.Også i tilfælde, hvor udgangsformålet fortsat må antages at være til stedepå et senere tidspunkt, vil oplysningerne fra politiet føre til, at udgangstil-ladelsen bortfalder. I så fald må der således – hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt – gives en ny udgangstilladelse, når udgangshindringenikke længere er til stede.Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser ikke vil få virkning for per-soner, som allerede er blevet prøveløsladt, og som udgangspunkt heller ik-ke for personer, som allerede er på udgang.For personer, som har tilladelse til at afvikle et fast udgangsforløb medf.eks. en række udgange med visse faste intervaller (weekendudgang), vilde foreslåede bestemmelser dog medføre, at udgangsforløbet afbrydes, så-ledes at forestående udgange ikke kan afvikles, så længe udgangshindrin-gen er til stede. Muligheden for at gennemføre disse udgange bortfalder så-ledes. Når udgangshindringen er ophørt, vil udgangsforløbet kunne genop-tages, såfremt tilladelsen omfatter yderligere udgange.For personer, som afvikler et frigangs- eller udstationeringsforløb, førerbestemmelserne tilsvarende til, at forløbet afbrydes, således at den pågæl-dende genindsættes i en institution, indtil udgangshindringen er ophørt.Herefter vil frigangs- eller udstationeringsforløbet kunne genoptages, hvisbetingelserne herfor i øvrigt fortsat er til stede.6.2.1.3.Afgørelser om udgang og prøveløsladelse træffes af kriminalfor-sorgen.Det foreslås, at kriminalforsorgen også skal træffe afgørelse om, hvorvidtudgang eller prøveløsladelse skal begrænses som følge af de foreslåede be-stemmelser.Som det fremgår af forslaget, er det oplysninger fra politiet, som vil skulledanne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende sager.Det fremgår i den forbindelse af § 8, stk. 2, i løsladelsesbekendtgørelsen,at kriminalforsorgen inden en afgørelse om prøveløsladelse skal indhenteen udtalelse fra den politidirektør, der har behandlet straffesagen, hvis po-litidirektøren i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, atden dømte skal udstå fængselsstraf mv., har oplyst, at den pågældende hartilknytning til rocker- og bandemiljøet.Derudover vil kriminalforsorgen i tilfælde, hvor den pågældende er til-knyttet en anden slags kriminel gruppe, kunne indhente en udtalelse fra po-litiet.80

Politiet får således i disse tilfælde lejlighed til at udtale sig om prøveløsla-delsesspørgsmålet, og politiets udtalelse vil i givet fald indgå i kriminal-forsorgens vurdering af, om prøveløsladelse må anses for utilrådeligt.Under tilsvarende betingelser skal kriminalforsorgen i medfør af udgangs-bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5, indhente en udtalelse fra politidirektø-ren inden en afgørelse om udgang.Kriminalforsorgens formodning om et muligt tilhørsforhold til rocker- el-ler bandemiljøet mv. vil normalt basere sig på, at politiet i forbindelse medunderretningen om, at den pågældende skal udstå fængselsstraf, har oplyst,at den dømte har tilknytning til dette miljø.Men kriminalforsorgen vil også kunne have en formodning om et særligtgruppetilhørsforhold på baggrund af eksempelvis oplysninger fra retsbo-gen eller fra tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner mv. Endeligkan kriminalforsorgen i særlige tilfælde selv have opnået viden om denpågældendes tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv. under denpågældendes afsoning af den aktuelle straf, herunder hvis den pågældendeselv har gjort opmærksom herpå over for kriminalforsorgen.Det er en forudsætning bag lovforslaget, at høringspligten udvides, såledesat kriminalforsorgen ved behandlingen af spørgsmål om udgang og prøve-løsladelse skal indhente en udtalelse fra politiet i alle tilfælde, hvor krimi-nalforsorgen under den pågældendes afsoning har en formodning om, atden pågældende indsatte har tilknytning til rocker- eller bandemiljøet.Tilsvarende vil kriminalforsorgen, hvis kriminalforsorgen har kendskab til,at den dømte har tilknytning til en anden slags kriminel gruppe end enrockergruppe eller bande, skulle indhente en udtalelse fra politiet.Hvis lovforslaget vedtages, vil høringspligten derfor administrativt bliveudvidet i overensstemmelse hermed.Det forudsættes i den forbindelse med forslaget, at kriminalforsorgen vedhøringen af politiet vil skulle give politiet oplysninger om den dømtes af-soningsforhold, som skønnes at kunne have relevans for politiets vurderingaf sagen.

Det kan f.eks. være oplysninger om, at den pågældende under afsoningenmuligvis har frasagt sig sit medlemskab eller på anden måde kan være ud-trådt af den pågældende gruppering.De nærmere regler om høringen af politiet, herunder kriminalforsorgensoplysningspligt, vil blive fastsat ved en ændring af henholdsvis løsladel-sesbekendtgørelsen og udgangsbekendtgørelsen.For så vidt angår spørgsmål om prøveløsladelse vil de administrative reg-ler blive fastsat således, at kriminalforsorgen som hidtil først vil skulleanmode politiet om en udtalelse til brug for den almindelige utilråde-lighedsvurdering, og kun hvis de nugældende regler herefter ikke er tilhinder for prøveløsladelsen, vil der skulle indhentes en særskilt udtalelsevedrørende afskæringsgrundene i den foreslåede bestemmelse. I tilfælde,hvor prøveløsladelse må afvises allerede på grundlag af en utilråde-lighedsvurdering efter de gældende regler, vil kriminalforsorgen såledesikke skulle anmode politiet om at udtale sig om de omstændigheder, derefter de foreslåede bestemmelser begrænser adgangen til prøveløsladelse.Tilsvarende vil kriminalforsorgen i forbindelse med meddelelse af tilladel-se til udgang alene skulle høre politiet, hvis der ikke efter de almindeligebetingelser er noget til hinder for udgang.6.2.1.4.Politiet vil i forbindelse med den foreslåede høring i givet fald fåmulighed for at udtale sig om de forhold, som har betydning for spørgsmå-let om udgang eller prøveløsladelse i henhold til de foreslåede bestemmel-ser. Det gælder spørgsmålet om den pågældendes gruppetilknytning ogspørgsmålet om, hvorvidt den pågældende gruppe er aktivt involveret i enverserende voldelig konflikt, og om der inden for gruppen har været an-vendt skydevåben mv. som led i konflikten.Forslaget indebærer ikke, at der indføres en pligt for politiet til at udtalesig. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor politiet skønner, at detaf politimæssige eller efterforskningsmæssige grunde er mere hensigts-mæssigt at undlade at afgive en udtalelse. Tilsvarende vil der kunne fore-komme tilfælde, hvor politimæssige eller efterforskningsmæssige hensynvil have indvirkning på omfanget og detaljeringsgraden af den udtalelse,som politiet afgiver.Afskæring af adgangen til udgang og prøveløsladelse efter de foreslåedebestemmelser vil bero på en politifaglig vurdering. Det afgørende for, omudgang og prøveløsladelse vil skulle nægtes efter de foreslåede bestem-82

melser, er alene, om der foreligger sådanne oplysninger fra politiet somnævnt i bestemmelsen. Kriminalforsorgen vil ikke skulle foretage en prø-velse eller vurdering af politiets oplysninger.Det forudsættes således med lovforslaget, at politiets oplysninger læggesuprøvet til grund af kriminalforsorgen ved afgørelsen af spørgsmålet omudgang eller prøveløsladelse.Det bemærkes endvidere, at en endelig administrativ afgørelse om at næg-te prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, og § 41 som hidtil vilkunne kræves indbragt for domstolene efter reglerne i straffuldbyrdelses-lovens § 112, nr. 6, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte.6.2.1.5.Med de foreslåede bestemmelser indføres en særlig skærpet ad-gang til at nægte udgang eller prøveløsladelse for visse kategorier af ind-satte.Anvendelsen af bestemmelserne vil i praksis have selvstændig betydning itilfælde, hvor kriminalforsorgen ikke har fundet anledning til at afslå ud-gang eller prøveløsladelse efter de almindelige regler herom.I situationer, hvor de foreslåede bestemmelser fører til, at prøveløsladelseikke kan ske, selv om de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil prø-veløsladelsestidspunktet som nævnt skulle udskydes, indtil politiet oplyser,at hindringen er ophørt.En afgørelse om at nægte prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmel-se vil således have virkning indtil videre. For at sikre, at spørgsmålet blivertaget op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum, forudsættes detdog, at der senest tre måneder efter et afslag på prøveløsladelse vil skulletræffes en ny afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at ændre afgørel-sen om at nægte prøveløsladelse. Er betingelserne fortsat opfyldt, vil derskulle træffes en ny afgørelse inden tre måneder og herefter løbende hvertredje måned.Det vil således løbende blive vurderet, om hindringen for prøveløsladelsefortsat er til stede. Til brug for kriminalforsorgens afgørelse af dettespørgsmål vil der skulle indhentes en ny udtalelse fra politiet om, hvorvidtder fortsat er grundlag for at nægte prøveløsladelse.

Endvidere vil kriminalforsorgen efter de almindelige regler om prøveløs-ladelse skulle tage spørgsmålet op, hvis det, efter at afslag er meddelt, måantages, at betingelserne for prøveløsladelse er til stede. Det kan være til-fældet, hvis politiet af egen drift giver kriminalforsorgen generelle oplys-ninger om, at der ikke længere skønnes at være en aktuel risikosituation,således at hindringen for at tillade prøveløsladelse nu må anses for ophørt.Det forudsættes dog i sådanne tilfælde, at kriminalforsorgen inden prøve-løsladelsen foretager en ny vurdering af, om den pågældende indsatte fort-sat opfylder de almindelige betingelser for prøveløsladelse. Er der sket så-danne ændringer i den pågældendes forhold, at denne ikke længere opfyl-der betingelserne, vil prøveløsladelse skulle afslås.På samme måde vil kriminalforsorgen skulle tage spørgsmålet om medde-lelse af udgangstilladelse op til fornyet vurdering senest efter tre måneder,hvis spørgsmålet om udgang fortsat er aktuelt på dette tidspunkt.Hvis lovforslaget vedtages, vil løsladelsesbekendtgørelsen og udgangsbe-kendtgørelsen blive ændret i overensstemmelse med ovenstående.6.2.2. Skærpede vilkår for prøveløsladelse6.2.2.1.Som det andet led i den foreslåede skærpelse af reglerne om prø-veløsladelse og udgang indeholder lovforslaget forslag om skærpelse afvilkårene for prøveløsladelse for visse grupper af dømte med tilknytning tilen gruppe af personer, hvor disse personer tilsammen står bag omfattendeog alvorlig kriminalitet.Forslaget indebærer, at det fremover ved prøveløsladelse af sådanne per-soner i en række tilfælde vil skulle fastsættes som vilkår, at den dømte iprøvetiden ikke uden anerkendelsesværdigt formål må opholde sig sam-men med eller på anden måde have kontakt med andre med tilknytning tilden samme gruppe.Målgruppen for forslaget er navnlig indsatte med tilknytning til rocker- el-ler bandegrupperinger mv., som samlet står bag omfattende og alvorligkriminalitet. Forslaget er udtryk for, at samvær eller kontakt mellem per-soner med tilknytning til samme rocker- eller bandegruppering mv. i sigselv indebærer en risiko for, at den dømte vil blive inddraget i aktiviteter,som strider imod formålet med prøveløsladelsen.

Det er hensigten, at forslaget skal finde anvendelse i alle sager om prøve-løsladelse, herunder både ordinær prøveløsladelse, prøveløsladelse efternoget for noget-ordningen og prøveløsladelse af livstidsdømte.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de skærpede vilkår vil gælde ihele prøvetiden. Mens særvilkår efter de gældende regler kan fastsættes forhele prøvetiden eller for en del af denne, vil den foreslåede bestemmelsesåledes ikke give mulighed for at begrænse de skærpede vilkår til kun atgælde i en del af prøvetiden.Det forudsættes dog med forslaget, at de skærpede vilkår vil skulle ophæ-ves, hvis betingelserne for vilkårene i løbet af prøvetiden ophører med atvære til stede.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at begrænse adgangentil prøveløsladelse for indsatte, der har tilknytning til f.eks. en rocker- ellerbandegruppe, hvis der på tidspunktet for prøveløsladelse verserer en volde-lig konflikt i rocker- og bandemiljøet mv. Der henvises i den forbindelsetil bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 2, 6 og 8.De skærpede vilkår vil i praksis kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvorde nævnte foreslåede bestemmelser ikke har været til hinder for at meddeleprøveløsladelse, f.eks. fordi der ikke på tidspunktet for prøveløsladelse eren verserende voldelig konflikt, jf. herom ovenfor afsnit 6.2.1. Opfylderden pågældende i øvrigt betingelserne for prøveløsladelse, vil der efter denforeslåede bestemmelse kunne knyttes skærpede vilkår til løsladelsen.De foreslåede betingelser for at anvende skærpede vilkår ved prøveløsla-delse svarer på visse punkter til betingelserne for at begrænse adgangen tilprøveløsladelse. Det gælder kravet om, at den pågældende dømte skal væ-re knyttet til en særlig gruppe af personer, og at der skal være tale om enstærk tilknytning.Derudover foreslås anvendelsen af skærpede vilkår ved prøveløsladelsebetinget af, at den pågældende afsoner en straf af en vis varighed for enrække nærmere bestemte grovere kriminalitetstyper, ligesom de skærpedebetingelser foreslås betinget af, at den gruppe af personer, som den pågæl-dende er tilknyttet, omfatter personer, der samlet set står bag omfattendeog alvorlig kriminalitet, jf. herom straks nedenfor.

6.2.2.2.Anvendelsen af de foreslåede skærpede vilkår forudsætter, at denindsatte eridømt fængsel i 1 år eller derover.For så vidt angår indsatte, som er idømt en tidsbestemt straf, er det endvi-dere en betingelse, at den pågældende er dømt for overtrædelse af straffe-lovens § 191 (grov narkokriminalitet), § 192 a (besiddelse af skydevåbenmv. under særligt skærpende omstændigheder) eller for en forbrydelse, derhar været forbundet med forsætlig vold eller trusler, eksempelvis vidne-trusler, røveri eller afpresning.Det er ikke en betingelse, at 1 år af den idømte fængselsstraf hidrører fraen af de nævnte overtrædelser. Tilfælde, hvor en indsat er idømt eksem-pelvis 1 års fængsel for bedrageri og vold, falder således inden for, selvom voldsforholdet kun kan antages at udgøre en mindre del af den samledestraf.Kendetegnende for de opregnede overtrædelser er, at der er tale om krimi-nalitetsformer, som har en særlig relevans i forbindelse med bekæmpelsenaf rocker- og banderelateret kriminalitet. De pågældende kriminalitetstyperomfatter således bl.a. grov narkokriminalitet, besiddelse af skydevåbenunder særligt skærpende omstændigheder, drab og drabsforsøg, vold, røve-ri, afpresning, trusler mv.Anvendelsen af de skærpede vilkår forudsætter imidlertid ikke, at den på-dømte kriminalitet konkret kan karakteriseres som rocker- eller banderela-teret. Også kriminalitet af den nævnte karakter, som ikke kan antages athave særlig sammenhæng med den pågældendes gruppetilknytning, vil så-ledes være omfattet.For så vidt angår livstidsdømte vil den begåede kriminalitet altid være afen sådan karakter, at de foreslåede bestemmelser om skærpede vilkår børfinde anvendelse uanset kriminalitetsarten.Anvendelsen af de foreslåede skærpede vilkår forudsætter endvidere, atden dømte efter politiets oplysninger skønnes at have tilknytning tilengruppe af personer,somtilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-nalitet.»Gruppe af personer«skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets an-vendelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og ioverensstemmelse med de foreslåede bestemmelser om nægtelse af udgang86

og prøveløsladelse, jf. pkt. 6.2.1.1 ovenfor. Som grupper anses således ik-ke kun mere formaliserede grupper med en mere fast struktur og rollefor-deling medlemmerne imellem, et fast tilhørsforhold og med fast navn oglignende. Også mere løse grupperinger kan være omfattet af bestemmel-sen, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har etfast reaktionsmønster i bestemte situationer.Personerne knyttet til den pågældende gruppe skalsamlet set stå bag om-fattende og alvorlig kriminalitet.Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personertilsammen står bag om-fattende og alvorlig kriminalitet,vil bero på en politifaglig vurdering.Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor gruppens medlemmerstår bag organiseret eller systematisk kriminalitet. Også situationer, hvor(nogle af) de enkeltpersoner, som har tilknytning til gruppen, hver især harbegået lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang ellerantal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfat-tende og alvorlig, falder ind under bestemmelsen. Det er således ikke etkrav, at alle de personer, der har en fastere tilknytning til gruppen, er dømtfor kriminalitet, men det kræves, at andelen af personer, som er dømt, isammenhæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold gør, atden samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og al-vorlig. Vurderingen heraf forudsættes at være baseret på fældende straffe-retlige afgørelser.Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen samlet set står bagomfattende og alvorlig kriminalitet, vil der endvidere skulle lægges vægtpå, om de pådømte forhold er overtrædelser af straffeloven, og om over-trædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil li-geledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået, siden forhol-dene blev begået. Hvis forholdene er begået af personer, der må anses forledende eller toneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledesskulle tillægges betydelig vægt.Som nævnt tænkes der med den foreslåede betingelse særligt, men ikkeudelukkende, på rocker- og bandegrupper mv.Det er som nævnt ikke en betingelse, at den dømte afsoner en straf forrocker- eller banderelateret kriminalitet, ligesom det ikke er en betingelse,at den dømte selv har begået kriminalitet, der kan karakteriseres som om-87

fattende og alvorlig. Endvidere er det uden betydning, om den pågældendeafsoner på en afdeling for negativt stærke indsatte.Det er herudover – svarende til, hvad der gælder ved den foreslåede ad-gang til afslag på udgang og prøveløsladelse, jf. pkt. 6.2.1.1 ovenfor – enbetingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser, at den indsatte hartilknytningtil den pågældende gruppe af personer. Der må foreligge en an-tagelse om en stærk tilknytning til gruppen som sådan.Forslaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknytning til denpågældende persongruppe. Det blotte bekendtskab med enkeltpersoner fraden pågældende gruppe falder således uden for den foreslåede bestemmel-ses anvendelsesområde.Det afgørende for at bringe de foreslåede bestemmelser i anvendelse er pådet punkt alene, at den indsatte ifølge politiets skøn har en sådan tilstræk-kelig tilknytning til den pågældende persongruppe.De foreslåede skærpede vilkår indebærer, at den pågældende i prøvetidensom udgangspunktikke må opholde sig sammen med eller på anden mådehave kontakt med andre med tilknytning til samme persongruppe.Det indebærer, at den pågældende ikke må pleje omgang med eller være iselskab med andre fra samme gruppe. Heri ligger også, at den pågældendeikke må deltage i fester, sammenkomster, arrangementer eller lignende be-givenheder, hvor andre fra samme gruppe deltager. Dette vil f.eks. afskæreet medlem af en rockergruppe fra at komme i vedkommende gruppesklubhus mv. Det vil endvidere forhindre et bandemedlem i at komme ivedkommende bandes eventuelle faste tilholdssted.Vilkåret pålægger således den pågældende at afholde sig fra at deltage isådanne begivenheder, ligesom den pågældende straks vil skulle forlade ensådan begivenhed, hvis det viser sig, at andre fra samme gruppe deltager.Deltagelsen i begivenheden vil således i sig selv skulle betragtes som envilkårsovertrædelse, også selv om den pågældende ikke under begivenhe-den opsøger direkte kontakt med andre fra samme gruppe.Vilkåret vil dog ikke være til hinder for deltagelse i større arrangementer,eksempelvis koncerter, sportsbegivenheder eller lignende, med en vis bre-dere offentlig deltagelse, selv om andre medlemmer fra samme gruppe og-

så måtte vise sig at være blandt publikum, så længe den pågældende ikkepå nogen måde opsøger eller mødes med de andre medlemmer.Forslaget indebærer endvidere, at den pågældende ikke i øvrigt må havenogen form for fysisk, mundtlig eller skriftlig kontakt med andre fra sam-me gruppe.Hvis den pågældende eksempelvis taler i telefon med, skriver en sms-besked eller en e-mail til eller på anden lignende måde indlader sig i kon-takt med en anden fra samme gruppe, vil der således være tale om en over-trædelse af vilkåret. Det samme gælder, hvis den pågældende kommunike-rer med en anden fra samme gruppe gennem tredjemand eller på anden in-direkte måde.Bestemmelsen vil dog ikke være til hinder for, at den pågældende – ek-sempelvis gennem tredjemand – retter henvendelse til en anden fra sammegruppe, når formålet med kontakten reelt er at undgå en vilkårsovertrædel-se. Det vil f.eks. være tilladt for den pågældende at undersøge, om en an-den person fra samme gruppe vil indfinde sig til et bestemt arrangement,og om det dermed vil udgøre en vilkårsovertrædelse for den pågældendeselv at deltage i arrangementet.Helt tilfældige møder med andre fra samme gruppe – f.eks. ved at de på-gældende passerer hinanden på gaden – vil heller ikke i sig selv indebæreen vilkårsovertrædelse, ligesom der ikke vil være tale om en vilkårsover-trædelse, alene fordi den pågældende befinder sig i nærheden af andre frasamme gruppering.I tilfælde, hvor den pågældende i prøvetiden bliver kontaktet eller opsøgtaf andre med tilknytning til samme gruppe, må den pågældende imidlertidfor at overholde vilkåret straks afvise henvendelsen og om nødvendigt af-bryde samtalen eller forlade stedet. Det gælder også ved deltagelse i størrearrangementer som koncerter, sportsbegivenheder eller lignende.Det vil ikke skulle betragtes som en vilkårsovertrædelse, hvis den pågæl-dende i prøvetiden opholder sig sammen med eller har kontakt med andremed tilknytning til samme gruppe som led i varetagelsen af et anerkendel-sesværdigt formål.

Med anerkendelsesværdigt formål tænkes i denne forbindelse på kontakt,der sker som led i forsamlingsvirksomhed med et politisk eller andet me-ningsbefordrende øjemed.Der er således tale om en samværs- og kontaktmulighed, der skal fortolkesmeget snævert.Hvorvidt opholdet eller kontakten har et (sådant) anerkendelsesværdigtformål, vil bero på en konkret vurdering. Det forhold, at f.eks. en rocker-eller bandegruppe måtte begynde at kalde sig en politisk forening eller lig-nende, vil ikke indebære, at det skal lægges til grund, at der er tale om for-samlingsvirksomhed med et politisk eller andet meningsbefordrende øje-med. Det samme vil være tilfældet, hvis en rocker- eller bandegruppef.eks. forud for møder mellem personer med tilknytning til gruppen udsen-der mødeindkaldelser, dags-ordener eller lignende, der alene har til formålat omgå prøveløsladelsesvilkår, som er fastsat efter den foreslåede ord-ning.Det afgørende vil således efter den foreslåede bestemmelse være, om derreelt er tale om forsamlingsvirksomhed med et politisk eller andet me-ningsbefordrende øjemed.Hvis ikke kontakten sker som led i forsamlingsvirksomhed med et politiskeller andet meningsbefordrende øjemed, vil der ikke være tale om et aner-kendelsesværdigt formål.De foreslåede skærpede vilkår vil ikke begrænse den dømtes mulighederfor at have kontakt til sinenærstående.Med nærstående forstås i den forbindelse den dømtes ægtefælle eller sam-lever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældreog andre personer, til hvem den dømte har en sådan tilknytning, at dennekan sidestilles med de nævnte familiebånd.Kontakt med slægtninge, som er fjernere end ovenfor nævnt, vil derimodikke være omfattet af undtagelsen. Det gælder eksempelvis fætre og kusi-ner, onkler og tanter mv., og kontakten vil således i disse tilfælde som ud-gangspunkt indebære en vilkårsovertrædelse, forudsat at den pårørende erknyttet til samme persongruppe som den dømte.

6.2.2.3.De foreslåede skærpede vilkår vil som nævnt skulle anvendes påpersoner, som er idømt mindst 1 års fængsel for overtrædelse af straffelo-vens § 191, § 192 a eller for en forbrydelse forbundet med forsætlig voldeller trusler, herunder eksempelvis vidnetrusler, røveri eller afpresning, ogsom af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, dertilsammen står bag omfattende kriminalitet.Vilkårene fastsættes af kriminalforsorgen, som træffer afgørelse i sager omprøveløsladelse.Det vil dog være politiet, der skal foretage vurderingen af den pågælden-des gruppetilknytning, som er en betingelse for, at de foreslåede vilkår vilkunne anvendes.Forslaget skal i den forbindelse ses i sammenhæng med reglerne om hø-ring af politiet i visse sager om prøveløsladelse.Det fremgår således af § 8, stk. 2, i løsladelsesbekendtgørelsen, at krimi-nalforsorgen inden en afgørelse om prøveløsladelse skal indhente en udta-lelse fra den politidirektør, der har behandlet straffesagen, hvis politidirek-tøren i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at dendømte skal udstå fængselsstraf mv., har oplyst, at den pågældende har til-knytning til rocker- og bandemiljøet.Politiet får således i disse tilfælde lejlighed til at udtale sig om prøveløsla-delsesspørgsmålet.Kriminalforsorgens formodning om et muligt tilhørsforhold til rocker- el-ler bandemiljøet mv. vil – som det er beskrevet ovenfor i pkt. 6.2.1.3 –normalt basere sig på, at politiet i forbindelse med underretningen om, atden pågældende skal udstå fængselsstraf, har oplyst, at den dømte har til-knytning til dette miljø. Derudover kan kriminalforsorgen på anden vis ha-ve kendskab til den pågældendes tilknytning til en bestemt rocker- ellerbandegruppe, herunder viden opnået under den pågældendes afsoning, jf.nærmere herom ovenfor pkt. 6.2.1.3.Det er en forudsætning bag lovforslaget, at høringspligten udvides, såledesat kriminalforsorgen ved behandlingen af spørgsmål om prøveløsladelseskal indhente en udtalelse fra politiet i alle tilfælde, hvor kriminalforsorgenhar en formodning om, at den pågældende indsatte er omfattet af anven-delsesområdet for de skærpede vilkår.91

Hvis lovforslaget vedtages, vil høringspligten derfor administrativt bliveudvidet i overensstemmelse hermed.Det forudsættes i den forbindelse med forslaget, at kriminalforsorgen vedhøringen af politiet vil skulle give politiet oplysninger om den dømtes af-soningsforhold, som skønnes at kunne have relevans for politiets vurderingaf sagen. Det kan f.eks. være oplysninger om, at den pågældende under af-soningen muligvis har frasagt sig sit medlemskab eller på anden måde kanvære udtrådt af den pågældende gruppering.De nærmere regler om høringen af politiet, herunder kriminalforsorgensoplysningspligt, vil blive fastsat ved en ændring af løsladelsesbekendtgø-relsen.6.2.2.4.I forbindelse med høringen vil politiet få mulighed for at udtale sigom den pågældendes gruppetilknytning mv.Der følger ikke af forslaget en pligt for politiet til at udtale sig om et even-tuelt gruppetilhørsforhold. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvorpolitiet skønner, at det af politimæssige eller efterforskningsmæssigegrunde er mest hensigtsmæssigt at undlade at udtale sig om spørgsmåletom den pågældendes gruppetilknytning.I lighed med, hvad der foreslås at gælde ved afslag på prøveløsladelse, vilkriminalforsorgen ikke skulle foretage en nærmere prøvelse eller vurderingaf politiets oplysninger. Politiets oplysninger om den pågældendes eventu-elle gruppetilknytning mv. skal lægges uprøvet til grund af kriminalforsor-gen ved afgørelsen af spørgsmålet om prøveløsladelse og fastsættelsen afvilkår herfor.6.2.2.5.Det foreslås, at de skærpede vilkår i almindelighed vil skulle an-vendes, når betingelserne herfor er til stede.Kun hvis særlige omstændigheder taler imod vilkårsfastsættelsen, vil kri-minalforsorgen således kunne undlade at anvende de foreslåede vilkår. Dertænkes her på situationer, hvor samvær eller kontakt med personer medtilknytning til samme rocker- eller bandegruppering mv. undtagelsesvisikke skønnes at indebære en risiko for, at den dømte vil blive inddraget iaktiviteter, som strider imod formålet med prøveløsladelsen.

Det vil navnlig kunne overvejes at fravige udgangspunktet i tilfælde, hvorden pådømte kriminalitet med sikkerhed ikke har nogen sammenhæng medden dømtes gruppetilknytning, og hvor den dømtes særlige personlige for-hold, herunder eksempelvis alder eller helbredstilstand, samtidig taler af-gørende for, at der ikke er en risiko for sådanne uønskede aktiviteter.Det vil som hidtil være en forudsætning for prøveløsladelsen, at den dømteerklærer at ville overholde de vilkår, der fastsættes. Dette gælder også deforeslåede skærpede vilkår. Hvis den dømte nægter at ville overholde vil-kårene, vil prøveløsladelse således ikke kunne finde sted.Hvis en prøveløsladt overtræder de foreslåede vilkår, vil kriminalforsorgensom i dag kunne 1) tildele den pågældende en advarsel, 2) ændre vilkåreneog forlænge prøvetiden eller 3) under særlige omstændigheder bestemme,at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at det klare udgangs-punkt i sager om overtrædelse af de skærpede vilkår vil være, at den på-gældende genindsættes til fortsat strafafsoning.Der vil efter omstændighederne eksempelvis kunne reageres ved at tildeleen advarsel, herunder hvis en enkeltstående vilkårsovertrædelse er begåetumiddelbart inden prøvetidens udløb. For at sikre overholdelsen af vilkå-rene finder Justitsministeriet det imidlertid nødvendigt, at vilkårsovertræ-delser som det altovervejende udgangspunkt medfører en mærkbar og kon-sekvent reaktion i form af genindsættelse, og det forudsættes således, at enadvarsel kun undtagelsesvis vil være en tilstrækkelig reaktion.I tilfælde, hvor den dømte som følge af en vilkårsovertrædelse er blevetgenindsat til fortsat afsoning, vil spørgsmålet om prøveløsladelse eventueltkunne tages op igen på et senere tidspunkt.Det bemærkes i den forbindelse, at når en prøveløsladt er genindsat til ud-ståelse af reststraffen, skal spørgsmålet om prøveløsladelse ifølge løsladel-sesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. § 3, tages op til overvejelse igen, hvisdet på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for prøveløsladelseer til stede. For indsatte med tidsbestemte straffe skal spørgsmålet senesttages op til overvejelse, når den indsatte har udstået yderligere 3 måneder(hvis straffen er under 8 år) eller 6 måneder (hvis straffen er 8 år eller der-over), jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 1. For indsattemed livstidsdomme skal spørgsmålet om prøveløsladelse tages op til over-

vejelse igen, således at der kan tages stilling til spørgsmålet senest 1 år ef-ter genindsættelsen, jf. § 4, stk. 3, jf. stk. 2.6.2.3. Udvidet brug af rocker- og bandevilkår ved udgangFor indsatte med tilknytning til rocker- og bandegrupper, der meddeles til-ladelse til udgang, fastsættes der i dag såkaldte rocker- og bandevilkår.Vilkårene indebærer en række begrænsninger i adgangen til at opholde sigsammen med og have kontakt med andre med tilknytning til rocker- ellerbandegrupperinger under udgangen.I praksis fastsættes rocker- og bandevilkår ved tilladelse til udgang til vissepersoner med en tættere tilknytning til en bande eller en rockergruppe.Vilkårene anvendes i praksis ikke over for personer med en løsere tilknyt-ning til rocker- eller bandemiljøet.Det forudsættes med lovforslaget, at der vil ske en vis skærpelse af praksisvedrørende fastsættelse af vilkår i forbindelse med udgangstilladelser tilvisse kategorier af dømte. Hvis lovforslaget vedtages, vil de udgangsvil-kår, som i dag anvendes i praksis over for personer med tilknytning tilrocker- og bandemiljøet, således blive udvidet til også at omfatte vissedømte, som har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet, og somderfor i dag ikke rammes af de pågældende vilkår.Praksisændringen vil blive gennemført inden for kriminalforsorgen og vilsåledes ikke basere sig på en udvidet høring af politiet. Spørgsmålet om,hvorvidt en person har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet,vil således alene bero på kriminalforsorgens vurdering heraf, og ændringenretter sig dermed mod de særlige tilfælde, hvor kriminalforsorgen selv er ibesiddelse af viden om en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljløet.Der henvises til pkt. 6.1.2.4 ovenfor.6.2.4. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænker mv.)6.2.4.1.Formålet med denne del af lovforslaget er at etablere hjemmel tiliværksættelse af en forsøgsordning med anvendelse af elektronisk over-vågning af den dømtes færden ved prøveløsladelse og udgang.

Som et element i aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 blevder afsat 2,5 mio. kr. til udvikling og afprøvning af GPS-fodlænker som enzonemodel.En GPS-fodlænke er en elektronisk fodlænke, der indeholder en GPS-modtager og en sender. GPS-modtageren registrerer løbende, hvor den på-gældende befinder sig, og senderen sender herefter oplysningerne heromtil den, der foretager overvågningen.Kriminalforsorgen har som opfølgning på aftalen igangsat et pilotprojekt,der skal vise, hvordan en ordning med GPS-fodlænker kan indføres, såle-des at den dømtes færden kan registreres, og således at der sker alarmeringved afvigelse fra tilladte tidspunkter og steder, herunder bestemte boligom-råder og arbejdssteder.Som led i pilotprojektet ønsker kriminalforsorgen i løbet af 2014 at iværk-sætte en forsøgsordning med anvendelse af GPS-fodlænker i 1-2 instituti-oner med henblik på bl.a. at afprøve GPS-fodlænkers tekniske mulighederog begrænsninger. Til brug herfor har kriminalforsorgen indkøbt 25 GPS-fodlænker.I forsøgsordningen vil der også kunne blive tale om at anvende fodlænkeraf den type, der i dag anvendes ved fuldbyrdelse af straf på bopælen underintensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.Sådanne elektroniske fodlænker indeholder ikke GPS, men en sender, derafgiver signaler, som kan opfanges af en modtager, der kan installeres iden pågældendes bopæl eller et andet sted. Hvis personen ikke i bestemtetidsrum befinder sig det sted, hvor modtageren er installeret, underrettesden, der foretager overvågningen. Det er ikke med disse fodlænker tekniskmuligt at spore personen, når den pågældende opholder sig uden for detsted, hvor modtageren er installeret, og dermed uden for modtagerens ræk-kevidde.De gældende regler i straffeloven og straffuldbyrdelsesloven indeholderefter Justitsministeriets opfattelse ikke den fornødne hjemmel til at iværk-sætte en forsøgsordning som beskrevet med elektronisk overvågning afpersoners færden i forbindelse med prøveløsladelse og udgang. Med lov-forslaget indføres derfor en sådan hjemmel.Når der er forløbet ca. et år efter iværksættelsen af forsøgsordningen, vilforsøget blive evalueret.95

6.2.4.2.Det foreslås på denne baggrund, at der indføres hjemmel til iværk-sættelse af en forsøgsordning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse ellerudgangstilladelse fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at personenskal undergive sig elektronisk overvågning af sin færden.Det foreslås, at de nærmere regler om gennemførelsen af forsøget fastsæt-tes i en bekendtgørelse om forsøgsordningen.I bekendtgørelsen om forsøgsordningen vil det bl.a. blive fastsat, hvilkeinstitutioner der omfattes af forsøgsordningen. Det vil også blive fastsat,ved hvilke former for prøveløsladelse og udgang forsøgsordningen skalgælde. Forsøget vil således kunne gennemføres på den eller de institutio-ner, som findes mest egnede til at indgå i forsøget, ligesom adgangen til atfastsætte vilkår om elektronisk overvågning vil kunne begrænses til deprøveløsladelses- og udgangsformer, som findes mest egnede til at indgå iforsøget.Vilkår om elektronisk overvågning vil udgøre et selvstændigt vilkår vedprøveløsladelse og udgangstilladelse. I bekendtgørelsen vil det i den for-bindelse blive fastsat, i hvilket omfang de almindelige regler i straffelovenog straffuldbyrdelsesloven om vilkår for prøveløsladelse og udgangstilla-delse skal finde anvendelse på vilkår om elektronisk overvågning. Ud-gangspunktet vil være, at de almindelige regler om vilkår for prøveløsla-delse og udgang skal gælde for vilkår om elektronisk overvågning, dog så-ledes at der f.eks. med hensyn til reaktioner ved vilkårsovertrædelse even-tuelt kan være behov for at give mulighed for at tage hensyn til, at der ertale om en forsøgsordning.Det bemærkes, at en persons deltagelse i forsøgsordningen med vilkår omelektronisk overvågning ikke i øvrigt vil have betydning for prøveløsladel-sen eller udgangen, herunder for, om prøveløsladelse skal ske, eller om til-ladelse til udgang skal gives. Den pågældende vil herunder bl.a. skulleoverholde de øvrige vilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller ud-gangstilladelsen, herunder det vilkår, som den elektroniske overvågningskal sikre overholdelsen af.6.2.4.3.Der vil i bekendtgørelsen om forsøgsordningen blive fastsat reglerom, i hvilke tilfælde vilkår om elektronisk overvågning kan fastsættes.

Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skal kunne fastsæt-tes, hvis det findes formålstjenligt for at sikre overholdelsen af et andetvilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller udgangen.Dette andet vilkår vil skulle være et vilkår, der indebære begrænsninger iden dømtes adgang til færden eller kontakt med andre personer. Der vilf.eks. kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikke må indfinde sig be-stemte steder eller omvendt skal opholde sig bestemte steder på bestemtetidspunkter. Der vil også kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikkemå opsøge den forurettede eller andre nærmere bestemte personer.Det er derimod ikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skalkunne fastsættes med henblik på at sikre, at den dømte overholder det fastevilkår ved prøveløsladelse om ikke at begå strafbart forhold i prøvetideneller et vilkår om, at den pågældende undergives tilsyn. Tilsvarende er detikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning ved udgangstilladelseskal kunne fastsættes med henblik på at sikre, at den indsatte ikke begårstrafbart forhold under udgangen.Det er herudover hensigten, at det skal bero på en konkret vurdering, hvil-ke personer der inddrages i forsøget.I den forbindelse vil der på den ene side kunne lægges vægt på hensynet tilat opnå brugbare resultater af forsøget, herunder hensynet til, at det for-nødne antal personer deltager, og at elektronisk overvågning afprøves iforhold til de forskellige typer af vilkår, som elektronisk overvågning kananvendes til at sikre overholdelsen af.På den anden side vil det skulle indgå, at et vilkår om elektronisk overvåg-ning udgør et ikke uvæsentlig indgreb over for den dømte. Det forudsættesderfor, at vilkår om elektronisk overvågning ikke fastsættes, hvis den her-ved forvoldte forstyrrelse af den dømtes forhold, ville stå i misforhold tilden kriminalitet, som den pågældende har begået, og hensynet bag det vil-kår, som den elektroniske overvågning skal sikre overholdelsen af.Som eksempel på, hvor vilkår om elektronisk overvågning som led i for-søget kan fastsættes, kan nævnes tilfælde, hvor der fastsættes skærpedevilkår for prøveløsladelse efter de foreslåede regler herom, jf. pkt. 6.2.2,eller hvor der med hjemmel i § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om udgang tilindsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-tutioner (udgangsbekendtgørelsen), fastsættes såkaldte rocker- og bande-97

vilkår. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være muligt at fastsættevilkåret om elektronisk overvågning for et kortere tidsrum end de(t) øvrigevilkår.6.2.4.4.Der vil i bekendtgørelsen om forsøgsordningen blive fastsat reglerom, hvordan den elektroniske overvågning som led i forsøget skal foregå.Forsøgsordningen forudsættes tilrettelagt således, at den elektroniskeovervågning i forhold til den dømte gennemføres på den mindst muligtindgribende måde, der er tilstrækkelig til at opnå formålet.Det forudsættes endvidere, at der som led i forsøget indføres procedurer,der sikrer, at registrerede oplysninger om den dømtes færden løbende slet-tes, når kontrollen med overholdelsen af det vilkår, som den elektroniskeovervågning skal sikre overholdelsen af, er gennemført.Forsøgsordningen vil skulle administreres inden for rammerne af person-dataloven. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen om for-søgsordningen vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet.Det bemærkes i øvrigt, at hvis tilsynsmyndigheden bliver opmærksom på,at formålet med et vilkår om elektronisk overvågning ikke længere er tilstede, vil tilsynet skulle indstille til den myndighed, der har fastsat vilkåret,at det ophæves.Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 4 (forslag til straffuldbyrdelseslovenskapitel 15 a), og bemærkningerne hertil.6.2.5. Udvidet adgang til at overføre visse indsatteJustitsministeriet finder, at der er behov for at udvide mulighederne for atoverføre indsatte fra et arresthus eller en fængselsafdeling udpeget til an-bringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for over-greb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, til et tilsvarendearresthus eller en tilsvarende fængselsafdeling et andet sted.Formålet med forslaget er således at skabe mulighed for, at indsatte kanoverføres mellem sådanne arresthuse eller fængselsafdelinger, uanset at denugældende betingelser for overførsel af indsatte mellem ensartede afso-ningsinstitutioner ikke er til stede.

Baggrunden er, at sammensætningen af indsatte i sådanne arresthuse ogfængselsafdelinger medfører helt særlige sikkerhedsmæssige udfordringer,som kræver, at der kan sættes ind med den fornødne hurtighed og effekti-vitet. Det gælder ikke mindst for indsatte med tilknytning til rocker- ellerbandegrupperinger, som derfor særligt udgør målgruppen for den foreslåe-de ændring.I de fængselsafdelinger og arresthuse, som er udpeget til anbringelse afindsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb, er der ensærlig risiko for, at de indsatte søger at øve en negativ indflydelse på med-indsatte, personale eller andre i institutionen.Der er således på de pågældende afdelinger bl.a. en særlig risiko for, at deindsatte fastholder eller over tid opbygger en negativ magtstruktur, somgiver sikkerhedsmæssige problemer, og som bl.a. kan have til formål atlægge pres på personalet på afdelingen.Hertil kommer, at konflikter mellem rocker- og bandemedlemmer kan be-tyde, at der hurtigt kan opstå uønskede konstellationer i de pågældende af-delinger eller arresthuse, som skaber behov for, at indsatte fra én gruppe-ring hurtigt kan flyttes til en tilsvarende afdeling eller et tilsvarende arrest-hus et andet sted.Det er i den forbindelse kriminalforsorgens erfaring, at en aktuel konfliktmellem forskellige rocker- eller bandegrupperinger uden for fængslet ipraksis kan forplante sig til de indsatte på de ovennævnte afdelinger fornegativt stærke indsatte. Dette kan have en skadelig virkning på afso-ningsmiljøet og indebære en sikkerhedsmæssig risiko, der skaber behovfor at kunne reagere hurtigt og effektivt over for de pågældende indsatte.Muligheden for at overføre indsatte mellem de nævnte afdelinger og/ellerarresthuse har således til formål dels at sikre sig imod, at der opståruønskede magtstrukturer på den enkelte afdeling, dels at afværge, at en ak-tuel konflikt uden for fængslet forplanter sig til de indsatte på den enkelteafdeling, og dermed mere generelt at forebygge konflikter i fængslet, styr-ke sikkerheden og modvirke ny kriminalitet.Den foreslåede bestemmelse omfatter alene negativt stærke indsatte, somer placeret på en afdeling udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstede-værelse skaber en særlig risiko for overgreb.

Overførsel af indsatte efter den foreslåede bestemmelse vil derudover for-udsætte, at hensynet til at forebygge konflikter, styrke sikkerheden ellermodvirke ny kriminalitet taler herfor.Det forhold, at en indsat er overført efter den foreslåede bestemmelse, erikke til hinder for, at de pågældende efterfølgende overføres igen ellereventuelt overføres efter de gældende regler i bestemmelsen i stk. 1.Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enkelte indsatte eller grupperaf indsatte med visse intervaller kan overføres til anden tilsvarende afde-ling for at imødegå den særlige risiko for negativ indflydelse eller opbyg-ning af yderligere negative magtstrukturer. Dette gælder også, selv om derikke konkret kan påvises en øget risiko ved tilstedeværelsen af den eller deindsatte, der overføres.Det forudsættes i den forbindelse med forslaget, at flere overførsler afsamme indsatte – hvor overførslerne alene er begrundet i hensynet til atforhindre den pågældende i at opbygge eller fastholde negative magtstruk-turer – i givet fald skal ske med intervaller, der i videst mulige omfang til-godeser hensynet til den dømtes forhold og resocialisering. Bestemmelsengiver således ikke mulighed for at foretage overførsler i så nær tidsmæssigsammenhæng med en tidligere overførsel, at den dømtes tilstedeværelseikke kan være forbundet med en reel risiko for en uønsket magtstruktur,som kan give sikkerhedsmæssige problemer.I tilfælde, hvor en overførsel helt eller delvis er et udslag af en aktuel kon-fliktsituation uden for fængslet, vil der derimod kunne gennemføres yder-ligere overførsler, så snart konfliktbilledet uden for fængslet ændrer sig påen måde, der nødvendiggør en ny overførsel.Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes såvel over for en enkelt ind-sat som over for flere indsatte eller alle indsatte på afdelingen eller i ar-resthuset.Det bemærkes i øvrigt, at det forud for en afgørelse om overførsel efterden foreslåede bestemmelse bør være overvejet, om formålet med over-førslen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.

6.3. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention

6.3.1. Efter grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilla-delse at forsamle sig ubevæbnede.Den samtidige tilstedeværelse af flere personer med tilknytning til engruppe som omhandlet i lovforslaget vil kunne have karakter af en forsam-ling, som er omfattet af grundlovens beskyttelse af forsamlingsfriheden.Grundlovens § 79 er ikke til hinder for, at lovgivningsmagten fastsætterregler om begrænsning af forsamlingsfriheden.I Højesterets dom af 16. august 1999 om den såkaldte rockerlov (lov nr.907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), jf.Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 1798 ff., udtalte Højesteret bl.a., at be-stemmelsen i grundlovens § 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes reg-ler, som – uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser– begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andrevæsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Det hedder i dom-men bl.a., at sådanne begrænsninger ikke må gå videre end, hvad der ernødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 11.Lovforslaget (pkt. 6.2.2) indebærer, at der indføres en ordning med skær-pede vilkår ved løsladelse på prøve af en dømt, der skønnes at have til-knytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsam-men står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, hvis den dømte selv harbegået visse former for grovere kriminalitet og er idømt en længere fæng-selsstraf.Som anført i pkt. 6.2.2 er formålet med den foreslåede ordning at forebyg-ge, at personer, der er idømt fængselsstraf og løslades på prøve inden athave udstået hele straffen, falder tilbage til kriminalitet, herunder krimina-litet som planlægges og udføres i organiserede kriminelle miljøer. En ef-fektiv indsats mod kriminalitet af den karakter, som har udspillet sig, kræ-ver, at det i videst muligt omfang søges modvirket, at indsatte med tilknyt-ning til en gruppe i forbindelse med prøveløsladelse søger tilbage til denpågældende gruppe. Risikoen for, at en person begår ny kriminalitet efterafsoning (recidiverer), hænger således sammen med det miljø, som denpågældende færdes i.Hertil kommer, at politiets, anklagemyndighedens og kriminalforsorgensløbende – og gennem årene øgede – indsats mod personer med tilknytning101

til grupper, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattendeog alvorlig kriminalitet, herunder navnlig rocker- og bandegrupper, ikkehar kunnet stoppe den kriminalitet, der udspringer af de organiserede kri-minelle miljøer.De skærpede vilkår, som vil blive fastsat efter den foreslåede ordning, vilalene gælde i prøvetiden. De vil således ikke kunne udstrækkes til efterprøvetidens udløb. Vilkårene vil desuden ikke være til hinder for, at denpågældende i prøvetiden mødes med personer, der ikke har tilknytning tilden pågældende gruppe af personer.At den dømte i prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på an-den måde have kontakt med andre personer med tilknytning til den pågæl-dende gruppe, indebærer, at den pågældende ikke må pleje omgang medeller være i selskab med andre fra samme gruppe. Det betyder bl.a., at denpågældende ikke må deltage i fester, sammenkomster, arrangementer ellerlignende begivenheder, hvor andre fra samme gruppe deltager. Vilkårenevil dog ikke være til hinder for deltagelse i større arrangementer, eksem-pelvis koncerter, sportsbegivenheder eller lignende, med en vis bredere of-fentlig deltagelse, selv om andre medlemmer fra samme gruppe også måttevise sig at være blandt publikum, så længe den pågældende ikke på nogenmåde opsøger eller mødes med de andre medlemmer.Vilkårene vil endvidere ikke omfatte den pågældendes nærstående, såledessom disse er defineret i lovforslaget.En person, der er prøveløsladt på de nævnte vilkår, vil kunne opholde sigsammen med eller på anden måde have kontakt med andre personer medtilknytning til den pågældende gruppe, hvis opholdet eller kontakten har etanerkendelsesværdigt formål. Hermed sigtes til forsamlingsvirksomhedmed et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.Vilkårene vil alene gælde for den prøveløsladte og vil således ikke forhin-dre andre personer, som tilhører den pågældende gruppe, i at mødes.Ordningen er således begrundet i væsentlige samfundsmæssige interesserog går ikke videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning medfastsættelse af skærpede vilkår i de omhandlede prøveløsladelsessager ikkeer i strid med grundlovens § 79.102

6.3.2. Den foreslåede ordning med fastsættelse af skærpede vilkår i de om-handlede prøveløsladelsessager vil efter omstændighederne kunne indebæ-re et indgreb i de rettigheder, der er reguleret i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention. Der er navnlig tale om konventionens artikel 8 omretten til privatliv og artikel 11 om forsamlingsfriheden samt artikel 2 i 4.Tillægsprotokol om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted.I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer myndighedernehelt eller delvis skønsmæssige beføjelser, foretager Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af,om lovgivningen er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørendeer, hvordan beføjelserne anvendes i praksis.Artikel 11 beskytter forsamlinger, hvor deltagerne i forsamlingen har etfælles formål, som forudsætter eller nødvendiggør en kollektiv manifesta-tion. Formålet behøver ikke at være fastsat på forhånd, og spontane for-samlinger er derfor også beskyttet efter bestemmelsen. Adgangen til at for-samles er efter artikel 11 beskyttet, uanset om formålet er politisk, religi-øst, åndeligt, kulturelt eller socialt. Menneskerettighedsdomstolen har så-ledes udtalt, at den er rede til at anerkende, at anvendelsesområdet for arti-kel 11 kan udstrækkes til også at beskytte forsamlinger med i det væsentli-ge sociale formål, selv om bestemmelsens primære formål er at beskytteretten til fredelige demonstrationer og deltagelse i den demokratiske pro-ces, jf. herved Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Countryside Al-liance m.fl. mod UK, dom af 24. november 2009.Artikel 8 om retten til respekt for privatliv er ikke begrænset til en indresfære, men omfatter også i et vist omfang retten til at etablere og udviklerelationer til andre mennesker, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens af-gørelse i Niemitz mod Tyskland, dom af 16. december 1992.Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende artikel 2 i 4. Til-lægsprotokol om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted om-fatter denne bestemmelse også en myndigheds påbud til en person om ikkeat måtte opholde sig på et bestemt sted, jf. f.eks. Oliviera mod Nederlan-dene, dom af 4. juni 2002. Det må på den baggrund antages, at et vilkårom, at en person ikke må opholde sig sammen med eller på anden mådehave kontakt med andre personer med tilknytning til den pågældendegruppe, efter omstændighederne vil være omfattet af artikel 2 i 4. Tillægs-protokol, f.eks. hvis den nævnte gruppe i almindelighed mødes et bestemtsted.103

Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke absolut. Der kangøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lovog er nødvendigt i et demokratisk samfund (dvs. opfylder kravet om pro-portionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdigeformål, herunder den offentlige tryghed og forebyggelse af forbrydelser, jf.artikel 8, stk. 2, 11, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. Tillægsprotokol.Den foreslåede ordning med fastsættelse af skærpede vilkår i de omhand-lede prøveløsladelsessager indføres i straffeloven, og som anført i lovfors-lagets almindelige bemærkninger (pkt. 6.2.2) er formålet med ordningen atforebygge, at personer, der er idømt fængselsstraf og løslades på prøve in-den at have udstået hele straffen, falder tilbage til kriminalitet, herunderkriminalitet som planlægges og udføres i organiserede miljøer. Den fore-slåede ordning opfylder endvidere efter Justitsministeriets opfattelse kravetom proportionalitet. Der kan i den forbindelse i det hele henvises til detovenfor under pkt. 6.2.2.6.1 anførte om forslagets forhold til grundlovens§ 79.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåedeordning ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on.

7. Varetægtsfængsling efter dom

7.1. Gældende ret

7.1.1.Retsplejeloven indeholder i kapitel 70 regler om varetægtsfængsling.De almindelige materielle betingelser for varetægtsfængsling findes i rets-plejelovens § 762 (bortset fra prøveløsladte m.fl., jf. retsplejelovens §763).Bestemmelse om varetægtsfængsling har kun virkning efter sagens afgø-relse i retten, hvis retten efter afgørelsen særskilt bestemmer, at tiltalte un-der en eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, skal vare-tægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens § 769,stk. 1. Betingelserne for varetægtsfængsling efter sagens afgørelse er somudgangspunkt de samme som før sagens afgørelse, medmindre tiltalte sam-tykker i at forblive varetægtsfængslet. Samtykker tiltalte, er dette i sig selvtilstrækkeligt til fortsat varetægtsfængsling.

Udover de anførte almindelige regler om varetægtsfængsling indeholderretsplejelovens § 769, stk. 2, en særlig regel om adgang til varetægtsfængs-lingefterfældende dom på grundlag af retshåndhævelseshensyn, når derforegår et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der flere gan-ge er anvendt skydevåben mv., og når den dømte har tilknytning til en afdisse grupper.Retsplejelovens § 769, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 501 af 12. juni 2009som led i en styrket indsats for at få sat en stopper for voldelige bandekon-flikter med brug af skydevåben på åben gade mv., jf. pkt. 5.2.2 i de almin-delige bemærkninger til lovforslag L 211 fremsat den 29. april 2009, jf.Folketingstidende 2008-2009, Tillæg A, side 8075. Det fremgår af be-stemmelsens forarbejder, at der i bestemmelsen ligger, at der med henblikpå at fastholde en fornøden fasthed og konsekvens i retshåndhævelsen erbehov for at varetægtsfængsle personer, som har aktiv tilknytning til grup-per, der deltager i aktuelle væbnede konflikter af den omtalte ekstraordi-nære karakter, idet det vil kunne virke krænkende, at den pågældende er påfri fod, når der ved en fældende dom foreligger særlig bestyrket mistankeom, at den pågældende har begået kriminalitet af en sådan grovhed, somhar kunnet medføre en ubetinget straf på mere end 30 dages fængsel, jf.pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 211, jf. Folketings-tidende 2008-2009, Tillæg A, side 8075.Det fremgår endvidere af bestemmelsens forarbejder, at den er indsat somled i en række initiativer, der tager sigte på at varetægtsfængsle rocker- ogbandemedlemmer mv., hvis der er grundlag for det, eller indsætte dem tilafsoning hurtigst muligt efter endelig dom. Der henvises i den forbindelsetil omfanget og karakteren af den kriminalitet, der udspringer af rocker- ogbandemiljøet samt hensynet til retshåndhævelsen og hensynet til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fredog orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. pkt.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 211, jf. Folketingsti-dende 2008-2009, Tillæg A, side 8075.Det fremgår af § 769, stk. 2, at en tiltalt, der er idømt ubetinget fængsel imere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påta-le, kan varetægtsfængsles, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes atkræve, at den tiltalte ikke er på fri fod under hensyntagen til, at der foregåret gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der flere gange somled i opgøret enten er anvendt skydevåben, eller anvendt våben eller eks-plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at105

forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattet af straffelo-vens § 180, og den tiltalte har tilknytning til en af disse grupper.Det er således en betingelse for at anvende § 769, stk. 2, at den tiltalte eridømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som erundergivet offentlig påtale. Strafferammen for den pådømte forbrydelsehar derimod ikke betydning. Det er i øvrigt ikke en betingelse, at det på-dømte forhold har baggrund i det gensidige voldelige opgør med brug afskydevåben mv.Det er ifølge § 769, stk. 2, endvidere en betingelse for varetægtsfængsling,at hensynet til retshåndhævelsen efter en konkret vurdering skønnes atkræve, at den pågældende ikke er på fri fod efter den fældende dom.Hensynet til retshåndhævelsen skal vurderes under hensyntagen til den på-gældendes tilknytning til en gruppe af personer, som deltager i et verse-rende gensidigt opgør, hvor der flere gange er anvendt skydevåben mv.Betingelsen»tilknytning til«,jf. § 769, stk. 2, nr. 2, indebærer ikke, at derskal lægges vægt på formelt medlemskab eller lignende, men at den på-gældende tager aktivt del i gruppens virke, jf. pkt. 5.2 i de almindeligebemærkninger til lovforslag L 211, jf. Folketingstidende 2008-2009, Til-læg A, side 8078.Betingelsen i § 769, stk. 2, nr. 1, om at»der foregår et gensidigt opgørmellem grupper af personer, hvor der flere gange som led i opgøret er an-vendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grundaf deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,eller begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180«,er udformet ioverensstemmelse med den gældende bestemmelse i straffelovens § 81 a,der ligeledes blev indsat ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, jf. Folketingsti-dende 2008-2009, Tillæg A, side 8077.De anvendte begreber, herunder»gensidigt«, »opgør«og»grupper af per-soner«skal således forstås på samme måde, som i straffelovens § 81 a.Der henvises nærmere om disse begreber til pkt. 2.1.

7.2. Lovforslagets udformning

Som det fremgår af pkt. 7.1, er retsplejelovens § 769, stk. 2, på visse punk-ter udformet i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i straffe-106

lovens § 81 a. Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, foreslåsstraffelovens § 81 a udvidet, så den kan finde anvendelse dels i en tidligerefase af en konflikt, dels uafhængigt af, om konflikten på gerningstidspunk-tet (fortsat) må anses for at være verserende. Justitsministeriet har derforovervejet, om retsplejelovens § 769, stk. 2, bør ændres på tilsvarende vis.Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt sammenfald mellem på den ene sidede hensyn, der ligger bag forslaget om at ændre straffelovens § 81 a og detheraf følgende udvidede anvendelsesområde og på den anden side de hen-syn og det anvendelsesområde, der efter Justitsministeriets opfattelse ogsåfremover bør gælde for den særlige varetægtsfængslingsbestemmelse i §769, stk. 2.Et sådant sammenfald foreligger imidlertid efter Justitsministeriets opfat-telse i forhold til forslaget beskrevet under pkt. 6.2.1.1 om at begrænse ad-gangen til udgang og prøveløsladelse for indsatte, der skønnes at have til-knytning til en gruppe af personer, der på tidspunktet for udgang eller prø-veløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med enanden gruppe af personer, når der inden for den gruppe, som den dømteskønnes at have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåbenmv.Forslaget herom hviler på den opfattelse, at tilladelse til udgang eller prø-veløsladelse vil kunne bidrage til, at en verserende voldelig konflikt fort-sættes og eventuelt optrappes med deraf følgende øget utryghed og fare fordet almindelige samfundsliv i øvrigt.De foreslåede regler om afskæring af prøveløsladelse og udgang er såledesi vidt omfang båret af de samme hensyn som den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 769, stk. 2. Efter Justitsministeriets opfattelse fører dehensyn, der ligger bag de foreslåede regler om afskæring af prøveløsladel-se og udgang, til, at retsplejelovens § 769, stk. 2, bør ændres, således atden både sprogligt og indholdsmæssigt bringes i overensstemmelse med deforeslåede regler om afskæring af prøveløsladelse og udgang under verse-rende voldelige konflikter.Det foreslås på denne baggrund, at retsplejelovens § 769, stk. 2, ændres så-ledes, at en tiltalt, der er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for enlovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, kan varetægtsfængs-les, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den tiltalte ikkeer på fri fod, under hensyntagen til, at den tiltalte har tilknytning til en107

gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-flikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, somden dømte har tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåbeneller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farligekarakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstif-telse omfattet af straffelovens § 180.Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 769, stk. 2, fortsat være en be-tingelse for varetægtsfængsling, at den tiltalte er idømt ubetinget fængsel imere end 30 dage for en lovovertrædelse,ogat hensynet til retshåndhævel-sen skønnes at kræve, at den tiltalte ikke er på fri fod.Hensynet til retshåndhævelsen vil imidlertid fremover skulle vurderes un-der hensyntagen til de samme omstændigheder, som fremgår af de foreslå-ede bestemmelser i straffelovens § 38, stk. 5, og 41, stk. 3, og straffuld-byrdelseslovens § 46, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 8 og§ 5, nr. 2.Det vil således ikke længere være et krav for at anvende bestemmelsen, atder mellem grupper af personer foregår en konflikt af betydelig intensitet,der igennem en vis periode har givet sig udslag i angreb fra begge grup-pers side (»gensidigtopgør«),og hvor dermindst to gangeer anvendt sky-devåben mv.Hensynet til retshåndhævelsen vil derimod fremover skulle vurderes underhensyntagen til, at den tiltalte hartilknytningtil engruppe af personer,som eraktivt involvereti enverserende voldelig konfliktmed en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte har til-knytning til, som led i konflikten blot én ganger anvendt skydevåbenellervåben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-ter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelseomfattet af straffelovens § 180.Som det fremgår af pkt. 7.1 ovenfor, skal begrebet»tilknytning«i dengældende retsplejelovs § 769, stk. 2, forstås således, at den pågældende ta-ger aktiv del i gruppens virke. Med den foreslåede ændring vil dette ikkelængere være et krav, idet begrebet fremover vil skulle forstås i overens-stemmelse med det tilsvarende begreb i de foreslåede bestemmelser i straf-felovens § 38, stk. 5, og 41, stk. 3, og straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 8 og § 5, nr. 2. Dette indebærer, at»tilknytning«omfatter personer med en stærk tilknytning til den pågæl-108

dende gruppe som sådan. Det må dog antages, at dette i praksis vil omfattepersoner, der tager aktivt del i gruppens virke.For så vidt angår den nærmere forståelse af de øvrige begreber i bestem-melsen, herunder»gruppe af personer«, »aktivt involveret«, »verserendevoldelig konflikt«og»anvendt skydevåben mv. «,henvises der ligeledes tilpkt. 6.2.1.1.Som efter gældende ret vil den foreslåede bestemmelse ikke have selv-stændig betydning i tilfælde, hvor en eller flere af de øvrige fængslings-grunde i retsplejelovens § 762, stk. 1 og 2, jf. § 769, kan anvendes. Det in-debærer navnlig, at bestemmelsen ikke har betydning i tilfælde, hvorfængsling kan ske på grund af gentagelsesfare, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, hvorder er idømt en så langvarig fængselsstraf, at den pågældende kan fængslesunder hensyn til grovheden af den begåede kriminalitet, jf. § 762, stk. 2,nr. 1, eller hvor der foreligger et af de særlige tilfælde, som er omfattet af §762, stk. 2, nr. 2.Som det fremgår ovenfor, indebærer den foreslåede ændring af § 769, stk.2, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides. Det forudsættes dog fort-sat, at den foreslåede bestemmelse alene påberåbes i klare tilfælde. Det vilmed den foreslåede bestemmelse sige i tilfælde, hvor det skønnes, at derutvivlsomt foregår en verserende voldelig konflikt som nævnt i bestem-melsen, og hvor der skønnes ikke at være tvivl om, at den tiltalte har entilknytning til en gruppe, som er aktivt involveret i denne konflikt.Som hidtil vil politiet og anklagemyndigheder tilrettelægge hensigtsmæs-sige arbejdsgange med henblik på anvendelsen af den foreslåede bestem-melse, men det kan heller ikke fremover forventes, at der vil blive tagetomfattende skridt til at efterforske f.eks. ethvert muligt rocker- og bande-tilhørsforhold mv. i forbindelse med alle straffesager, hvor der kan forven-tes idømt en ubetinget fængselsstraf af mere end 30 dage. Det er bl.a. for-udsat, at reglen alene vil blive påberåbt på grundlag af foreliggende videnog bevismateriale mv., der vil kunne fremlægges i retten.Er den dømte varetægtsfængslet efter dommen i medfør af den foreslåedebestemmelse, følger det af retsplejelovens § 999, stk. 2 (som ikke foreslåsændret), at straffedommen skal fuldbyrdes, så snart det kan konstateres, atdommen er endelig.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 769,stk. 2), og bemærkningerne hertil.

8. Hurtigere gennemførelse af indenretlig afhøring

8.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 747, stk. 2, at der efter anmodning afholdesretsmøde (inden hovedforhandlingen), når det er påkrævet for at sikre be-vis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt (nr. 1), ikke uden væsentligulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret (nr. 2) ellermå antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til enoffentlig interesse (nr. 3).Bestemmelsen i § 747, stk. 2, kan bl.a. anvendes, hvis der er risiko for, atdet vil være faktisk umuligt at opnå en vidneforklaring senere under ho-vedforhandlingen, f.eks. fordi et vidne ligger for døden. Bestemmelsen kanogså anvendes, hvor vidnet nok vil kunne afhøres senere, men hvor der ermulighed for, at den pågældende ikke vil være i stand til – eller ønske – atafgive en troværdig forklaring under hovedforhandlingen, f.eks. fordi vid-net kan tænkes at blive udsat for trusler.Efter § 747, stk. 3, kan retsmøde med henblik på at sikre bevis endvidereafholdes efter anmodning, hvis sigtede er varetægtsfængslet, herunder iisolation, sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om va-retægtsfængslingens eller isolationens ophævelse og væsentlige praktiskehensyn ikke taler imod.Retsplejelovens § 747, stk. 2-3, indebærer en fravigelse af det almindeligebevisumiddelbarhedsprincip, hvorefter beviser føres umiddelbart for dendømmende ret, og dette sker under hovedforhandlingen.Hvis retten imødekommer en anmodning efter § 747,stk. 3,skal retsmødetifølge § 747, stk. 4, afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger frarettens modtagelse af anmodningen. Der gælder ikke en tilsvarende fristre-gel i en situation, hvor retten imødekommer en anmodning efter § 747,stk.2.Fristreglen i stk. 4 finder således i dag kun anvendelse i sager, hvor sik-ringen af bevis iværksættes med henblik på at muliggøre ophævelse af eniværksat varetægtsfængsling eller isolation.

Der skal så vidt muligt beskikkes en forsvarer for sigtede, når der foretagesen indenretlig afhøring af et vidne under efterforskningen, jf. retsplejelo-vens § 731, stk. 1, litra b. Forsvareren skal have lejlighed til at overværeafhøringen, medmindre retsmødet ikke kan udsættes, indtil forsvareren kankomme til stede, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2.Højesteret har i en afgørelse, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra2005, side 1004, udtalt, at retten ikke blot skal underrette forsvareren omretsmødet, men skal udfolde betydelige bestræbelser med henblik på atsikre, at forsvareren kan være til stede med mulighed for at stille spørgs-mål, hvis forsvareren ønsker det.Det væsentligste indhold af den afgivne forklaring optages som udgangs-punkt i retsbogen, jf. retsplejelovens § 710. Rettens formand kan dog be-stemme, at der i stedet eller tillige sker lyd- og eventuelt billedoptagelse afforklaringen, jf. retsplejelovens § 711, stk. 3 og 4, og § 712.Udgangspunktet er, at vidnet skal afhøres på ny under hovedforhandlin-gen. Under hovedforhandlingen kan forklaringen imidlertid i visse tilfældedokumenteres (dvs. oplæses henholdsvis afspilles, hvis den er lyd- ogeventuelt billedoptaget), jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3. Det gælderf.eks., når vidnet nægter at afgive forklaring på ny, eller når vidnets forkla-ring under hovedforhandlingen afviger fra den tidligere forklaring.

8.2. Lovforslagets udformning

Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at det i noglesager er af afgørende betydning for at opnå formålet med bestemmelsen iretsplejelovens § 747, stk. 2, at den indenretlige afhøring finder sted hur-tigt.Bl.a. i sager om organiseret kriminalitet, herunder sager med tilknytning tilrocker- og bandemiljøet, forekommer det, at vidner, herunder forurettede,udsættes for vold, trusler eller anden pression, som får dem til at ændreforklaring eller nægte at afgive forklaring. Risikoen for sådan pression ogfor, at vidner som følge af pressionen ændrer forklaring eller nægter at af-give forklaring, øges, jo længere tid der går fra gerningstidspunktet til ho-vedforhandlingen.Endvidere er det i sager, hvor forurettede eller vidner ikke har lovligt op-hold i Danmark, f.eks. i sager om overtrædelse af straffelovens § 125 a om111

menneskesmugling eller straffelovens § 262 a om menneskehandel, af af-gørende betydning for bevisførelsen under den senere straffesag, at foru-rettede eller vidner afhøres indenretligt, inden de udrejser af Danmark.Justitsministeriet finder på den baggrund, at retsplejelovens § 747, stk. 4,bør ændres, således at fristreglen i retsplejelovens § 747, stk. 4, fremoverogså vil gælde for anmodninger om anticiperet bevisførelse efter retspleje-lovens § 747, stk. 2, som indeholder en begæring om anvendelse af stk. 4.Den foreslåede ændring vil medføre, at retsmøder med henblik på at sikrebevis efter reglen i retsplejelovens § 747, stk. 2, fremover skal afholdessnarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmod-ningen, hvis der i anmodningen om afholdelse af retsmøde i medfør af §747, stk. 2, er fremsat begæring om anvendelse af § 747, stk. 4.I sager, hvor betingelserne for at afholde retsmøde efter retsplejelovens §747, stk. 2, er til stede, vil der ofte være behov for en hurtig bevissikring,og det forventes på den baggrund, at anklagemyndigheden formentlig ividt omfang vil benytte sig af muligheden for at fremsætte begæring omanvendelse af § 747, stk. 4.Det vil fortsat være op til retten at vurdere, om betingelserne for at afholderetsmøde efter retsplejelovens § 747, stk. 2, er opfyldt. Den foreslåede æn-dring har således kun betydning, når en anmodning om at sikre bevis imø-dekommes af retten.Som beskrevet ovenfor under pkt. 8.1 skal forsvareren som udgangspunkthave lejlighed til at overvære afhøringen, og der skal fra rettens side ud-foldes betydelige bestræbelser for at sikre, at forsvareren har mulighedherfor. Det følger heraf, at retten om nødvendigt – dvs. afhængig af, i hvil-ket omfang forsvareren er lovligt forhindret – må udvise meget betydeligfleksibilitet med hensyn til placeringen af tidspunktet for retsmødet indenfor 2 ugers-fristen.Retten bør endvidere – hvis forsvareren er lovligt forhindret i at møde påsamtlige mulige tidspunkter inden for 2 ugers-fristen – som udgangspunkt,hvis forsvareren anmoder herom, tillade forsvareren at give møde ved enanden advokat, jf. retsplejelovens § 136, stk. 1. I denne situation må prin-cippet om, at en beskikket forsvarer som udgangspunkt skal møde person-ligt, således om nødvendigt vige for hensynet til, at afhøringen gennemfø-res hurtigt med mulighed for, at forsvareren er repræsenteret i retsmødet.112

Derimod bør 2 ugers-fristen for afholdelse af retsmøde som udgangspunktikke overskrides, alene fordi forsvareren er lovligt forhindret i at møde påsamtlige mulige tidspunkter inden for 2 ugers-fristen og ikke ønsker – ellerikke har mulighed for – i givet fald at lade sig repræsentere i retsmødet afen anden advokat. Hvis forsvareren har mulighed for at være til stede, hvisretsmødet holdes kort tid efter udløbet af 2 ugers-fristen, bør retten dog ef-ter omstændighederne – afhængig af, hvor hastende det er at få gennemførtafhøringen hurtigt – kunne overskride 2 ugers-fristen alene af hensyn til atgive forsvareren mulighed for at være til stede.Det bemærkes i den forbindelse også, at retten i medfør af retsplejelovens§ 733, stk. 2, og § 736, stk. 2, kan nægte at beskikke (eller nægte oprethol-delsen af beskikkelsen af) en forsvarer, hvis forsvarerens medvirken ud fraretsplejemæssige hensyn til sagens behørige fremme ikke kan anses forforsvarlig mv. Det er efter Justitsministeriets opfattelse muligt for rettenmed hjemmel i disse bestemmelser efter omstændighederne at afvise at be-skikke en bestemt forsvarer, hvis det på forhånd står klart, at den pågæl-dende forsvarer ikke vil kunne deltage i et retsmøde efter retsplejelovens §747, stk. 2. På samme måde vil retten efter omstændighederne have mulig-hed for at nægte at opretholde en beskikkelse af en forsvarer i tilfælde,hvor det på grund af forsvarerens forhold ikke vil være muligt at afholderetsmødet inden for 2 ugers-fristen.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til retsplejelovens § 747,stk. 4), og bemærkningerne hertil.

9. Udvidet adgang til at videregive oplysninger som led i

kriminalitetsforebyggende indsatser

9.1. Gældende ret

9.1.1. Kriminalitetsforebyggende arbejde9.1.1.1. Retsplejelovens §§ 114 og 1159.1.1.1.1.Efter retsplejelovens § 114, stk. 1, skal politidirektøren virke forat etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kri-minalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragel-se af skoler og sociale myndigheder (SSP-samarbejdet).

SSP-samarbejdet med deltagelse af skole, socialforvaltning og politi orga-niserer den væsentligste del af den lokale kriminalitetsforebyggende ind-sats over for børn og unge under 18 år. Målet med SSP-samarbejdet er atafklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt, og koordinereindsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Sam-arbejdspartnere kan ud over skole, socialvæsen og politi være kriminalfor-sorgen, institutioner, boligområder, fritidsområder og det kulturelle områ-de. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekterog specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler enuhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet.Ud over det traditionelle SSP-samarbejde findes der også i nogle lokalom-råder et formaliseret SSP+, der organiserer den lokale kriminalitetsfore-byggende indsats i forhold til personer over 18 år. Der er ikke som ved dettraditionelle SSP-samarbejde faste rammer herfor, og derfor kan SSP+ va-riere i omfang og karakter fra lokalområde til lokalområde.I arbejdet med de unge over 18 år tegner der sig imidlertid i kommunerneet billede af to hovedspor.Det ene spor handler om de unge, som er eller har været involveret i gen-tagen alvorlig kriminalitet, samt de unge, der er eller har været involveret ipersonfarlig kriminalitet. Inden for dette spor findes bl.a. de grupperelate-rede indsatser, herunder f.eks. exit-programmer for de unge, der selv øn-sker at komme ud af et rocker- eller bandemiljø.I relation til denne gruppe af unge er det tværfaglige samarbejde mellemSSP, herunder lokalpolitiet, og blandt andre jobcentret, kriminalforsorgenog boligforeningerne vigtigt. Dette gælder f.eks. i forhold til de unge, derskal udsluses fra fængsel. Det handler om at knytte den unge til en uddan-nelse eller et jobtilbud, introducere den unge til nye, ikke-kriminelle net-værk og i det hele taget samarbejde med den unge om at få etableret etfodfæste i forhold til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.Henvendelsen til SSP+ kan enten komme fra den unge selv, fra kommuna-le fagpersoner, der kender den unge, f.eks. de opsøgende SSP-medarbejdere på gadeplan, eller fra eksterne samarbejdspartnere.Det andet spor handler om at etablere et kriminalitetsforebyggende net-værk i relation til ungdomsuddannelserne. Udgangspunktet for dette arbej-de er at tage hånd om f.eks. misbrugsproblemer og risikoen for frafald.114

I den sammenhæng kan det være væsentligt at give de voksne, der i detdaglige er tæt på de unge, en introduktion til de vigtigste forhold, der børvære opmærksomhed på, f.eks. igennem kurser eller temadage. Det er lige-ledes vigtigt at inddrage ungdomsuddannelserne i et mere formaliseretnetværk.SSP+ indsatserne omfatter typisk unge mellem 18 og 25 år.9.1.1.1.2.Efter retsplejelovens § 115, stk. 1, kan politiet videregive oplys-ninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvisvideregivelsen bl.a. må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitets-forebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet).Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 115 (jf. pkt. 3.6 i de al-mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 150 af 17. januar 1990, jf.Folketingstidende 1989-1990, Tillæg A, spalte 3853), at bestemmelsen til-lige kan anvendes på andre former for kriminalitetsforebyggende samar-bejde end SSP-samarbejdet, f.eks. udveksling af oplysninger med henblikpå at forebygge hustruvold, børnemishandling mv. Bestemmelsen kan der-for også anvendes i forhold til det ovenfor nævnte SSP+-samarbejde.Efter § 115, stk. 2, kan en myndighed i samme omfang som nævnt i stk. 1,videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndighe-der, der indgår i SSP-samarbejdet.Det følger desuden af § 115, stk. 3, at der i samme omfang som nævnt istk. 1 og 2, kan udveksles oplysninger mellem myndigheder og selvejendeinstitutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og un-dervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, hvis de nævnteinstitutioner inddrages i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1.Efter retsplejelovens § 115, stk. 4, er de myndigheder og institutioner, derindgår i SSP-samarbejdet, ikke forpligtet til at videregive oplysninger efterstk. 1-3.9.1.1.2. Sager mod unge mellem 15 og 18 årForældrene spiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deresbarns udvikling. Det er derfor et naturligt led i udøvelse af forældremyn-digheden, at forældremyndighedsindehaveren underrettes, hvis børn eller115

unge frygtes at være på vej ud i kriminalitet. Familien som helhed vil ty-pisk spille en mindre væsentlig rolle i forhold til et barns udvikling, menofte vil også den øvrige familie have mulighed for at påvirke et barns ud-vikling.Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 4/2007, (senest rettet december2012), udstedt nærmere forskrifter for politiet og anklagemyndighedensbehandling af sager om unge lovovertrædere (børn under 15 år og ungemellem 15 og 18 år).Af meddelelsen fremgår, at den unges forældre (forældremyndighedensindehaver) snarest muligt underrettes, hvis den unge anholdes eller skalafhøres. Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den ungesopholdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-forskningen nødvendiggør dette.Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan væretil stede under afhøringen.Politiet bør kun nægte forældrene at overvære afhøringen, såfremt det ernødvendigt af hensyn til efterforskningen.I andre sager – dvs. hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gennemføresen egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarest muligt, ogsenest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidig med udsendelse afet bødeforelæg.Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-rakter, eksempelvis ved mindre overtrædelser af færdselsloven og ordens-bekendtgørelsen, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdetpåtales mundtligt over for den unge. Hvis der findes grundlag for at med-dele en advarsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades.Underretning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov omeuforiserende stoffer og våbenloven.Der findes ikke tilsvarende regler eller retningslinjer om underretning afforældre, når unge over 18 år anholdes, skal afhøres eller i øvrigt er ind-blandet i kriminalitet.9.1.2. Videregivelse af oplysninger116

9.1.2.1. ForvaltningslovenI forvaltningslovens § 27 er der fastsat nærmere regler om tavshedspligtfor personer, der virker i den offentlige forvaltning.Det fremgår således af § 27, at den, der virker inden for den offentlige for-valtning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig be-stemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt athemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige ellerprivate interesser. I forvaltningslovens § 27, stk. 1, er opregnet en rækkehensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er for-trolig og dermed undergivet tavshedspligt.Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, kan hensynet til enkeltpersonerseller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysningerom deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold begrundetavshedspligt. Oplysninger om strafbare forhold vil være omfattet af tavs-hedspligten.Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 1, at den som virker eller har virketi offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnyt-ter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har få-et kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.En oplysning er ifølge straffelovens § 152, stk. 3, fortrolig, når den ved loveller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øv-rigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyntil offentlige eller private interesser.Det følger af straffelovens § 152 e, at bl.a. bestemmelsen i § 152 ikke om-fatter tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive en fortro-lig oplysning eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteres-se eller af eget eller andres tarv.9.1.2.2. Persondataloven9.1.2.2.1.Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behand-ling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registreredeen bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.

Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis reg-ler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbejderne tilpersondataloven (jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4057(lovforslag nr. L 147)), at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstillinghar været tilsigtet.9.1.2.2.2.Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggendeprincipper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling afpersonoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlings-skik, jf. § 5, stk. 1.Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvor-når behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger, må findested. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun måfinde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunderhvis den registrerede har givet sit samtykke, hvis behandlingen er nødven-dig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller hvisbehandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der hen-hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige elleren tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, ellerhvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en berettiget interesse, oghensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.Videregivelse og anden behandling af oplysninger om enkeltpersoners rentprivate forhold er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i§ 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforholdsamt helbredsmæssige og seksuelle forhold.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysninger omde rent private forhold, der er opregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk. 2,finder bestemmelsen i stk. 1 dog bl.a. ikke anvendelse, hvis den registrere-de har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk.2, nr. 1. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, finder endvidere ikke anvendelse, hvisbehandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gæl-dende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Dette kan bl.a. være tilfældetmed hensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysninger som ledi myndighedsudøvelse.

For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale pro-blemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i persondatalo-vens § 7, fremgår det af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysninger ikke måvideregives af offentlig myndighed. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted,hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen(nr. 1), hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige in-teresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunderhemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår (nr. 2), el-ler hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virk-somhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (nr.3).

9.2. Lovforslagets udformning

9.2.1.Rigspolitiet har over for Justitsministeriet peget på, at det særligt iforhold til visse unge personer med en løsere tilknytning til kriminellegrupperinger, i nogle tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt at inddragedisse personers forældre eller eventuelle andre ressourcepersoner, som haren tæt relation til den unge, i forbindelse med en kriminalpræventiv ind-sats. Dette vil bl.a. kunne nødvendiggøre, at de pågældende modtager op-lysninger om den unges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminellegrupperinger.Det er politiets erfaring med unge lovovertrædere over 18 år, der befinder iranden af de kriminelle grupperinger, at de ofte stadig er under betydeligindflydelse af deres forældre og på mange måder stadig er afhængige afforældrene. Politiet oplever mange af disse unge som umodne med enmanglende konsekvensforståelse og med et fortsat behov for en vis ”vok-sen-involvering” Politiet oplever ofte, at de unge er bekymrede for denfordømmelse og konsekvens, som vil følge, hvis deres forældre får kend-skab til deres kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperin-ger. De unge ønsker således ofte ikke, at forældrene har viden om dereskriminalitet eller tilknytning til kriminelle grupperinger, og de forsøgerderfor at forhindre, at forældrene opnår et sådant kendskab.Det er derfor politiets opfattelse, at det vil kunne være nyttigt i visse til-fælde at kunne oplyse forældrene eller eventuelle andre ressourcepersoner,som har en lignende tæt relation til den unge, om dennes kriminelle adfærdeller tilknytning til kriminelle grupperinger. Disse personer vil ofte stadighave en betydelig indflydelse på den unge – også selv om vedkommende

er fyldt 18 år – og vil derfor potentielt kunne påvirke den unges adfærd ien positiv retning.Politiets oplevelse af de unge skal ses i sammenhæng med den problem-stilling omkring den diffuse overgang fra ung til voksen, som knytter sigtil myndighedsalderen. Ifølge SFI-rapporten ”Børn og Unge i Danmark –Velfærd og Trivsel 2010” er livsfasen ”ungdom” igennem de seneste årtiergradvist blevet udstrakt til at vare langt ind i 20’erne Med en fikseret al-dersgrænse ved det 18. år (myndighedsalderen) betragter samfundet på denene side de unge som uafhængige, voksne og modne nok til at råde overegne sager og selv tage stilling til vigtige forhold vedrørende deres liv. Påden anden side lever de fleste unge i årene umiddelbart efter myndigheds-alderen i familier, hvor de bliver forsørget af deres forældre og ikke be-tragtes eller betragter sig selv som fuldgyldige voksne med de rettighederog pligter, der følger med. Af SFI-rapporten fremgår det således, at fire udaf fem 19-årige fortsat er hjemmeboende.SFI-rapportens portrættering af ungdommen stemmer godt overens medpolitiets erfaringer og observationer, hvorefter de unge kriminelle ofte sta-dig bor hos forældrene i en periode efter det fyldte 18. år. Disse unge ind-går derfor fortsat i en familierelation, hvor der i nogle tilfælde kan være enpositiv indflydelse at hente hos enten forældrene eller andre ressourceper-soner, som har en lignende tæt relation til den unge. SFI-rapportens be-skrivelse af ungdommen understøtter således politiets erfaringer med, atdet i visse tilfælde kan være nyttigt at have mulighed for at informere for-ældrene mv. om den unges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminel-le grupperinger og således inddrage dem som en del af en samlet kriminal-præventiv indsats.I en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor ”Første led i fødekæ-den? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper” fra 2011 erder dokumenteret en tydelig sammenhæng mellem unges deltagelse i kri-minelle grupper (af ikke organiseret art) og forældrenes manglende opsynmed dem, herunder forældrenes viden om, hvor deres børn er, hvad de la-ver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme. Rapporten vedrø-rer unge under 18 år, men det samme gælder antagelig også unge over 18år, der stadig bor hjemme hos forældrene. Det kan derfor være vigtigt, atman i højere grad søger at inddrage forældrene eller andre ressourceperso-ner omkring den unge med henblik på at få dem til at være opmærksommepå den unges aktiviteter og til at være opmærksom på risikoen for, at ved-kommende bliver involveret i en kriminel gruppering.120

9.2.2.Det må antages, at politiet efter den gældende lovgivning, herunderpersondataloven, i visse tilfælde vil kunne videregive oplysninger omf.eks. myndige enkeltpersoners kriminelle adfærd eller tilknytning til kri-minelle grupperinger uden samtykke fra vedkommende person. Dette vilf.eks. være tilfældet efter persondataloven, bl.a. hvis videregivelsen sker tilvaretagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensy-net til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynettil den oplysningen angår, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 9.1.2.2.Herudover må videregivelse af oplysninger om myndige enkeltpersonerskriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger efter degældende regler i persondataloven antages i mange tilfælde alene at kunneske med samtykke, jf. ovenfor under pkt. 9.1.2.2.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres en udtrykke-lig hjemmel til, at politiet kan videregive fortrolige oplysninger om myn-dige enkeltpersoner til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer,der har lignende tætte relationer til den pågældende, hvis videregivelsen afoplysningerne er nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats overfor den pågældende person.Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i retsplejeloven (§115 a), hvorefter politiet vil kunne videregive fortrolige oplysninger ommyndige enkeltpersoner til forældre mv., hvis videregivelsen må anses fornødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats over for personen. Efterlovforslaget vil videregivelse af oplysninger således fremover kunne skeuden samtykke fra den, som oplysningerne vedrører, forudsat at videregi-velsen er nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats over for denpågældende.Kerneområdet for bestemmelsen vil være enkeltpersoner i aldersgruppen18-25 år, der også er målgruppen for SSP+-samarbejdet, som er beskrevetovenfor, og som har en løsere tilknytning til kriminelle grupperinger. Be-stemmelsen er dog ikke begrænset hertil, så længe videregivelse kan ansesfor nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for enperson.Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne videregive fortroligeoplysninger om enkeltpersoner til vedkommendes forældre. Bestemmelsenvil imidlertid også gøre det muligt at videregive sådanne oplysninger til121

andre, herunder familiemedlemmer, med lignende tætte relationer til på-gældende. Det vil bero på en konkret vurdering, om f.eks. en onkel har enså tæt relation til en ung person, at den kan sammenlignes med relationenmellem en person og vedkommendes forældre. Det må imidlertid antages,at dette i praksis først og fremmest vil forekomme i forhold til andre fami-liemedlemmer. Det må således forventes, at der kun helt undtagelsesvistvil være den forudsatte tætte relation mellem en ung person og eksempel-vis en klubmedarbejder, sportstræner eller underviser.Adgangen til at videregive oplysninger omfatter fortrolige oplysninger omden pågældende. Dette kan f.eks. vedrøre den unges stofmisbrug eller væ-sentlige sociale problemer. Det vil også – og i praksis formentlig navnlig –omfatte oplysninger om strafbare forhold, herunder eksempelvis om denunges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger.Det vil efter lovforslaget være en betingelse, at videregivelsen må ansesfor nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats over for den, somoplysningerne angår. Politiet vil alene kunne videregive de oplysninger,som er nødvendige for, at forældre mv. kan opnå en sådan viden om kri-minalitetens omfang og karakter, at de er i stand til at vurdere situationenog har mulighed for at påvirke den pågældendes adfærd. Politiet vil desu-den i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om det konkret er nødvendigt atvideregive de pågældende oplysninger, for at forældre mv. er i stand til atudføre denne opgave, samt om der er grund til at antage, at netop den per-son, hvortil videregivelse sker, vil kunne påvirke den unge i en positiv ret-ning og derved bidrage til at forhindre, at den unge udvikler eller fortsætteren kriminel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en kriminelgruppering.Det handler således om at inddrage personer, der – foruden den nødvendi-ge tætte relation – vurderes at have den unges tillid, og som samtidig vur-deres at have de nødvendige ressourcer til at kunne adfærds- og hold-ningspåvirke den unge, hvad enten det drejer sig om begyndende ellerlængerevarende kriminalitet eller tilknytning til en kriminel gruppering.I forhold til forældre og andre familiemedlemmer skal det desuden vurde-res, hvorvidt familien i sig selv i visse tilfælde vil kunne udgøre en risiko-faktor for den unge. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er taleom en familie, som generelt har kriminalitetsproblemer. I sådanne tilfældevil det i almindelighed ikke være hensigtsmæssigt at involvere familien.

Ligeledes bør det konkret overvejes, om der kan være forhold relateret tilfamiliens kulturelle baggrund eller lignende, som vil kunne medføre, atmyndighedernes involvering af de pågældende familiemedlemmer får etanderledes resultat end tiltænkt.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til retsplejelovens § 115 a),og bemærkningerne hertil.

9.3. Forholdet til anden lovgivning

9.3.1. Forholdet til persondatalovenJustitsministeriet finder som anført ovenfor under pkt. 9.2.1, at der bør ind-føres en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan videregive fortrolige op-lysninger om myndige enkeltpersoner til forældre mv., hvis videregivelsenmå anses for nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats over forpersonen. Den foreslåede bestemmelse i § 115 a vil således skulle anven-des i stedet for bl.a. videregivelsesreglerne i persondataloven, jf. heromovenfor under pkt. 9.1.2.2.Ved vurderingen af, om der bør tilvejebringes en særlig lovgivning i detforeliggende tilfælde, har Justitsministeriet lagt vægt på, at det er politietsvurdering, at det i visse tilfælde vil kunne have en gavnlig effekt at inddra-ge forældrene eller andre ressourcepersoner med lignende tætte relationertil en ung person, der har en løsere tilknytning til en kriminel gruppering, iden kriminalpræventive indsats over for den pågældende, herunder ved atvideregive oplysninger om personens involvering i eksempelvis rocker- el-ler banderelateret kriminalitet.Den adgang til videregivelse af personoplysninger, der med lovforslagetlægges op til, vil være undergivet en række begrænsninger. Videregivelsenvil således alene kunne ske af hensyn til det nævnte formål, videregivelsenskal være nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats over for per-sonen, og videregivelsen vil alene kunne ske til en forælder eller en anden,herunder et familiemedlem, der har lignende tætte relationer til den pågæl-dende, når der er konkrete grunde til at antage, at netop den forælder mv.vil kunne påvirke den pågældende unge i en positiv retning.På denne baggrund finder Justitsministeriet, at hensynet til beskyttelse afpersonoplysninger fortsat vil være tilstrækkeligt varetaget, og at der indenfor dette snævert afgrænsede område bør indføres en særlig bestemmelse,123

som giver adgang til videregivelse af personoplysninger fra politiet til for-ældre mv. som led i en kriminalpræventiv indsats over for den person, somoplysningerne vedrører.Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele afpersondatalovens regulering, herunder grundprincipperne vedrørende be-handling af oplysninger i § 5, reglerne om de registreredes rettigheder ogom den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærer såledesalene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse er af relevans for politietsvideregivelse og den efterfølgende behandling af oplysningerne.9.3.2. Forholdet til Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDet fremgår af artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privatlivog familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Videregivelse af oplysninger om privatpersoners strafbare forhold (ellerandre fortrolige forhold) indebærer et indgreb i de pågældende personersret til respekt for privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8, stk. 1. Udøvelsen af denne ret kan imidlertid underka-stes begrænsninger, jf. artikel 8, stk. 2, hvis begrænsningerne er i overens-stemmelse med loven og er nødvendige i et demokratisk samfund til vare-tagelse af visse nærmere i bestemmelsen angivne anerkendelsesværdigeformål, herunder for at forebygge uro eller forbrydelser.Som det fremgår af pkt. 9.2.1, vil politiet efter lovforslaget kunne videre-give oplysninger om bl.a. myndige enkeltpersoners strafbare forhold medhenblik på, at forældre mv. kan være medvirkende til at adfærdspåvirke enperson, som har udvist en kriminel adfærd eller har en vis tilknytning tilkriminelle grupperinger, i en positiv retning, sådan at den pågældende ikkeudvikler eller fortsætter en kriminel adfærd.Med gennemførelsen af den foreslåede bestemmelse vil videregivelse afoplysninger fra politiet have udtrykkelig hjemmel i den foreslåede be-stemmelse. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at videregivel-sen vil forfølge et legitimt formål omfattet af konventionens artikel 8,stk. 2 (forebyggelse af uro eller forbrydelse). Der henvises i den forbindel-se til pkt. 9.2.1 om formålet med lovforslaget. Som det fremgår, er det po-litiets opfattelse, at det i visse tilfælde vil kunne have en gavnlig effekt atinddrage forældrene eller andre ressourcepersoner med en lignende tæt re-lation til en ung person, der har en løsere tilknytning til kriminelle gruppe-124

ringer, i den kriminalpræventive indsats, herunder ved at videregive oplys-ninger om personens kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminellegrupperinger.Videregivelse af oplysninger fra politiet til forældre mv. vil efter bestem-melsen alene kunne ske, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til enkriminalpræventiv indsats. Justitsministeriet finder på den baggrund, atindgrebet (videregivelse af oplysninger efter den foreslåede regel) må an-ses for proportionalt i forhold til det forfulgte formål.

10. Skærpet kontrol med skydevåben mv.

10.1. Gældende ret

10.1.1. Anmeldelse af overdragelse af skydevåben og dele hertilDet er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren, eller den ministerenbemyndiger dertil, at erhverve skydevåben og dele hertil, jf. våbenlovens §2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-2.Politiet er i vidt omfang bemyndiget til at give sådanne tilladelser, jf. § 2 ibekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og ammunition m.v.,som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni 2012 (våbenbe-kendtgørelsen). Endvidere kan skytteforeninger med politiets godkendelsei visse tilfælde give foreningens medlemmer våbentilladelse i form af envåbenpåtegning på medlemsbeviset, jf. våbenbekendtgørelsens §§ 4-7, jf.våbenlovens § 2 a, stk. 5, og § 2 c, stk. 1. Endelig udgør jagttegn en vå-bentilladelse til visse skydevåben og dele hertil, jf. våbenlovens § 2 a, stk.1 og 2. Jagttegn udstedes af Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1094 af9. september 2013 om jagttegn.Det er forbudt at overdrage skydevåben og dele hertil, medmindre erhver-veren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller medlemsbevis til en skyt-teforening med våbenpåtegning, jf. våbenlovens § 2, stk. 2, § 2 a, stk. 3, og§ 2 c, stk. 3. Erhververen skal i den forbindelse godtgøre, at tilladelsen,jagttegnet eller våbenpåtegningen vedrører den pågældende ved personligforevisning af original billedlegitimation, jf. våbenbekendtgørelsens § 17,stk. 1.Ifølge våbenbekendtgørelsens § 40, 1. pkt., kan en våbentilladelse som ud-gangspunkt kun omfatte ét våben. En tilladelse til et enkelt skydevåben ud-125

formes i praksis således, at våbnet er entydigt specificeret ved angivelse afvåbnets unikke mærkning, herunder serienummeret. Det samme gælder entilladelse til en del af et skydevåben, i det omfang den pågældende del ermærket. Kravene til mærkning af skydevåben og skydevåbendele fremgåraf våbenlovens § 3 a og våbenbekendtgørelsens §§ 42 a - 43.Der kan efter våbenbekendtgørelsens § 40, 2. pkt., dog gives tilladelseuden antalsmæssig begrænsning til visse typer af våben. For så vidt angårskydevåben og dele hertil drejer det sig om glatløbede haglgeværer med enpibelængde på mindst 55 cm, visse antikke skydevåben, paint- og hard-ballvåben, aftagelige magasiner, visse signalvåben og kombinerede gas- ogsignalvåben samt luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm. I så-danne tilladelser uden antalsmæssig begrænsning er der i sagens natur in-gen entydig specifikation af de pågældende våben.Det følger endvidere af våbenlovens § 2 a, stk. 1, at indehavere af jagttegnog medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbe-de haglgeværer på medlemsbeviset, kan erhverve glatløbede haglgeværer,piber, baskyler og aftagelige magasiner hertil til eget brug. Indehavere afjagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning tilluft- og fjedervåben, kan desuden efter våbenbekendtgørelsens § 1 a, stk.4, til eget brug erhverve luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5mm. I disse tilfælde foreligger der heller ikke en våbentilladelse, hvor depågældende våben er entydigt specificeret.Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der erhververglatløbede haglgeværer eller luft- og fjedervåben efter de førnævnte regleri våbenlovens § 2 a, stk. 1, eller våbenbekendtgørelsens § 1 a, stk. 4, skalimidlertid inden 8 dage fra erhvervelsen give politiet meddelelse om er-hvervelsen og om, fra hvem våbnet er erhvervet, jf. våbenbekendtgørelsens§ 41, stk. 1 og stk. 2.Endvidere skal våbensamlere, der i henhold til våbenbekendtgørelsens §40, 2. pkt., har tilladelse til at samle på skydevåben uden antalsmæssig be-grænsning, til enhver tid føre en liste, der én gang årligt, ved til- eller af-gang af våben samt i øvrigt på begæring indsendes til politiet, jf. våbencir-kulærets § 13, stk. 7.10.1.2. Vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle er-hvervsmæssige tilladelser

Efter våbenlovens § 4 b kan Justitsministeren fastsætte regler om godken-delse af erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssighandel med våben ammunition mv.Det er i våbenbekendtgørelsens § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1, fastsat, at poli-tidirektøren kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til at erhverveog besidde våben og ammunition mv. med henblik på videresalg eller medhenblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed. Deter en betingelse for udstedelse af sådanne tilladelser, at den erhvervsdri-vende og dennes ansatte kan vandelsgodkendes efter bekendtgørelsens §37, har et rimeligt kendskab til våben og våbenhandel og har mulighed forat opbevare og forhandle våbnene på en betryggende måde. Desuden mådet efter en konkret vurdering ikke anses for betænkeligt at udstede en så-dan tilladelse.I våbenbekendtgørelsens § 33 og § 34 opstilles visse vilkår og betingelserfor en erhvervsdrivendes anvendelse af en tilladelse efter § 31 eller § 32.En erhvervsdrivende skal efter § 33, stk. 1, føre en våbenbog over samtligekøb og salg af våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10, herunder skydevåben og væsentlige dele hertil. Tilsvarende gælder forvåben mv., som f.eks. indleveres til reparation. Efter § 33, stk. 4, skal enerhvervsdrivende foretage sådanne optegnelser i våbenbogen, at der kanske identifikation af de enkelte våben ved optegnelse af type, mærke, mo-del, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer. Der skalendvidere kunne ske identifikation af leverandør, erhverver og den, somindgår aftale om reparation mv. Desuden følger det af bekendtgørelsens §33, stk. 5, at en erhvervsdrivende efter politiets nærmere bestemmelser lø-bende skal indberette de oplysninger, som er indført i våbenbogen, til poli-tiet.Den erhvervsdrivende skal herudover til enhver tid på begæring af politietudlevere faktura eller genpart heraf vedrørende en bestemt anden er-hvervsdrivende, jf. § 33, stk. 3.Endelig skal en erhvervsdrivende sikre, at eventuelle medarbejdere under18 år kun foretager ekspedition af våben mv. under opsyn af tilladelsesin-dehaveren eller en af dennes medarbejdere over 18 år, jf. § 34.

10.2. Rigspolitiets projektarbejde om skydevåben

Rigspolitiet har på baggrund af konfliktsituationen på rocker- og bandeom-rådet samt flere straffesager vedrørende skydevåben i dette miljø gennem-ført et projektarbejde vedrørende styrkelsen af politiets behandling af sky-devåbenområdet.Med udgangspunkt i en række konkrete efterforskninger og efterretningerpå området har projektet bl.a. afdækket, at de kriminelle miljøer, herunderrocker- og bandemiljøet, i vidt omfang forsynes med våben, som er legaltindført til eller erhvervet i landet, og som herefter på illegal vis finder vejtil de kriminelle miljøer.Rigspolitiet har oplyst, at det i forbindelse med efterforskninger er konsta-teret, at såvel erhvervsdrivende som private personer med særlig interessefor skydevåben (f.eks. samlere, skytteforeningsmedlemmer og personer,der er aktive i hjemmeværnet), der har en lovlig adkomst til en række vå-ben, ofte tillige opbevarer våben og ammunition, som de ikke har opnåettilladelse til, sammen med de tilladte våben og ammunition, herunder vå-ben som stammer fra kriminelle handlinger.Flere våbensamlere ses derudover at være registreret som våbenhandlere,eventuelt med henblik på derigennem at opnå adgang til at besidde særligeog ofte farlige skydevåben, der ellers ikke er adgang til at besidde somsamler. Besiddelse sker i så fald formelt med henblik på videresalg, menkan reelt dække over besiddelse til eje i samlerøjemed.Samtidig har flere efterforskninger afsløret en omfattende handel med vå-ben, hvor både registrerede våbenhandlere og private med særlig interessefor skydevåben gennem mange år har solgt våben til personer tilknyttetrocker- og bandemiljøet. Der ses at være handlet med både våben, der erlovligt besiddet, f.eks. skytteforeningsvåben, jagtvåben og hjemmeværns-våben, og med våben, som er ulovligt besiddet.Det er endvidere konstateret, at våbenkyndige som f.eks. uddannede vå-benmekanikere eller bøssemagere har medvirket til at gøre ikke-funktionsdygtige våben – herunder våben, som er deaktiverede uden at væ-re gjort varigt funktionsudygtige – funktionsdygtige igen, ligesom de harmedvirket til at fremstille våben af flere våbendele. Eksempler herpå erlovligt importerede signalpistoler, der omdannes til funktionsdygtige sky-devåben, som sidenhen erhverves af personer tilknyttet kriminelle miljøer.

I langt de fleste tilfælde har både våben og ammunition heller ikke væretopbevaret forskriftsmæssigt. Der er ligeledes erfaring for, at visse våbene-jere ikke selv opbevarer de våben, som de er registreret for at besidde.Helt generelt er det politiets indtryk, at området er præget af en stærkt inte-ressebetonet omgang med våben og ammunition. En interesse, som dyrkesi personlige netværk, og i mange tilfælde uden at de pågældende personerhar opfattet det som en alvorlig overtrædelse af lovgivningen.Rigspolitiet anser det for væsentligt at skærpe opmærksomheden på alvo-ren forbundet med våbenbesiddelse, hvilket efter politiets vurdering vilkunne have en væsentlig præventiv effekt på de våbeninteresseredes age-ren fremadrettet. Erfaringerne fra efterforskningerne har vist, at disse per-songrupper i vidt omfang ’retter for sig’, når politiet gennem blandt andetmålrettet efterforskning sætter fokus på emnet.På baggrund af våbenprojektet har Rigspolitiets vurderet, at der er behovfor, at politiet – i højere grad end tilfældet er i dag – får tilgang til oplys-ninger om, hvor våben beslaglagt i rocker- og bandemiljøer stammer fra,herunder hvem der tidligere har ejet de pågældende våben eller våbendele.Disse oplysninger kan bidrage til at fastlægge et eventuelt oprindeligt le-galt erhvervet/besiddet våbens vej til kriminelle miljøer med henblik på atidentificere og strafforfølge de personer, der forsyner kriminelle miljøermed skydevåben.Rigspolitiet har påpeget, at private sælgere af skydevåben og våbendeleikke i dag er forpligtet til at give politiet oplysning om våbnets nye ejer,hvilket medfører, at våben kan ende i det kriminelle miljø, uden at politiethar haft mulighed for at kontrollere våbnets videre salgsled, medmindre denye købere ansøger om en individuel tilladelse til våbnet eller våbendelen.Rigspolitiet har derfor anbefalet, at det pålægges ikke-erhvervsdrivendesælgere af skydevåben og mærkede dele hertil at meddele politiet, hvemvåbnet eller våbendelen sælges til.Rigspolitiet har desuden anbefalet, at der gives mulighed for at pålæggevåbenhandlere at føre elektroniske våbenbøger på en sådan måde, at de er-hvervsdrivende kan indberette oplysninger fra deres våbenbøger i et sær-ligt filformat, der kan indlæses i og samkøres med Politiets Våbenregister.Dette vil ud over efterforskningsmæssige fordele have væsentlige fremad-rettede og præventive fordele i forhold til en effektiv kontrolindsats på om-129

rådet, hvor politiet i dag alene har adgang til våbenhandlernes håndskrev-ne, ofte mangelfuldt eller ulæseligt udfyldte våbenbøger.Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at politiet ikke med det nuværen-de Politiets Våbenregister vil være i stand til at samkøre våbenhandlerneselektronisk registrerede oplysninger, og at den skitserede ordning såledesforudsætter, at der først udvikles et nyt centralt våbenregister.

10.3. Lovforslagets udformning

10.3.1. Anmeldelsespligt ved privat salg af skydevåben mv.Justitsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at politiets muligheder for atafklare, hvor våben beslaglagt i rocker- og bandemiljøer stammer fra, børforbedres. Ministeriet kan således tilslutte sig anbefalingen om, at over-dragere af skydevåben og mærkede dele hertil i relevant omfang forpligtestil at give politiet oplysning om overdragelsen, herunder om købers identi-tet.Som anført ovenfor under pkt. 10.1.1 må våben, som kræver tilladelse,alene overdrages, hvis overdrageren har sikret sig, at erhververen har denfornødne tilladelse, våbenpåtegning eller jagttegn.Hvis erhververen – forud for købet – har indhentet en individuel tilladelsetil det specifikke våben eller den specifikke våbendel (som er udstedt afpolitiet eller Justitsministeriet) eller en våbenpåtegning (som er godkendtaf politiet), vil politiet allerede derved have fået oplysning om, hvem er-hververen er. I sådanne tilfælde er det således ikke relevant, at overdrage-ren – ud over at sikre sig, at den fornødne tilladelse foreligger – også selvgiver politiet meddelelse om overdragelsen, herunder køberens identitet.Hvis det skydevåben eller den skydevåbendel, der overdrages, er dækket afen generel tilladelse (tilladelse uden antalsmæssig begrænsning) hos er-hververen i form af en samlertilladelse, et jagttegn eller en våbenpåtegningtil glatløbede haglgeværer eller luft- og fjedervåben, jf. pkt. 10.1.1 oven-for, vil politiet ikke via erhververens indhentelse af denne tilladelse havefået oplysning om overdragelsen. I disse tilfælde vil det være relevant, atoverdrageren – ud over at sikre sig, at erhververen har den fornødne tilla-delse – skal give politiet meddelelse om overdragelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for overdragelsenikke er nogen sikkerhed for, at erhververen vil opfylde sin pligt til efter-følgende at anmelde erhvervelsen til politiet, jf. våbenbekendtgørelsens §41 og våbencirkulærets § 13, stk. 7.Det er Justitsministeriets opfattelse, at de nærmere regler om overdrage-rens pligt til at give politiet meddelelse om overdragelse af skydevåben ogmærkede dele hertil i overensstemmelse med våbenlovgivningens øvrigesystematik bør fastsættes ved bekendtgørelse. Det foreslås således, at der ivåbenloven indsættes en bemyndigelse af justitsministeren til at fastsættesådanne regler. Dermed vil der også være mulighed for senere at udvidemeddelelsespligten til andre overdragelsessituationer end de ovenfornævnte, hvis der måtte vise sig at være behov for yderligere at styrke kon-trollen på området.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (forslag til våbenlovens § 3, stk. 1),og bemærkningerne hertil.10.3.2. Vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle er-hvervsmæssige tilladelserSom nævnt under pkt. 10.1.2 er der i våbenbekendtgørelsen §§ 31-34 fast-sat bestemmelser om betingelser for udstedelse af generelle tilladelser tilbesiddelse af våben og ammunition mv. med henblik på dels videresalg,dels reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed. Der er end-videre fastsat en række vilkår og betingelser for anvendelsen af disse tilla-delser, herunder krav om førelse af en våbenbog og indberetning til politietaf de oplysninger om køb og salg mv., som er indført i våbenbogen.Bestemmelserne er fastsat i henhold til våbenlovens § 4 b, hvorefter ju-stitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af erhvervsdrivende ogdisses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel.Det er justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen bør ændres således, atdet kommer til at fremgå udtrykkeligt, at justitsministeren eller den, hanbemyndiger dertil, kan udstede de pågældende erhvervsmæssige tilladel-ser. Bestemmelsen bør også ændres, så det kommer til at fremgå, at ju-stitsministeren dels kan fastsætte betingelser for udstedelsen af disse tilla-delser, dels kan fastsætte vilkår og betingelser for anvendelsen af disse til-ladelser.

Bestemmelsen vil i øvrigt, når forudsætningerne herfor er opfyldt, kunnedanne grundlag for, at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at erhvervs-drivende skal føre deres våbenbøger elektronisk på en sådan måde, at vå-benbøgerne kan samkøres med et eventuelt kommende nyt Politiets Vå-benregister, jf. pkt. 10.2.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3 (forslag til våbenlovens § 4 b), ogbemærkningerne hertil.

11. Andre initiativer, der udmønter regeringens bandepakke

11.1.Regeringen vil gennemføre en række forebyggende tiltag, der skalreducere tilgangen af nye medlemmer til rocker- og bandemiljøet og bi-drage til at bringe nuværende medlemmer ud af miljøet (exit-indsatsen).Såvel politiet som de sociale myndigheder gør flere steder i landet brug afsåkaldte bekymringssamtaler i form af strukturerede samtaler med børn,herunder børn under den kriminelle lavalder, og unge, der frygtes at værepå vej ud i kriminalitet, evt. med inddragelse af deres familier.Med henblik på at reduceretilgangentil rocker- og bandemiljøet vil rege-ringen styrke indsatsen med gennemførelse af og opfølgning på bekym-ringssamtaler med unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til rocker-eller bandegrupper. Der vil i den forbindelse blive gennemført uddannelseaf særlige ressourcepersoner i politikredsene med henblik på at sikre effek-tiv udvælgelse af de unge fokuspersoner samt sikre den bedst mulige gen-nemførelse og opfølgning på samtalerne, således at bekymringssamtalernebliver en del af en samlet indsats over for kriminalitetstruede unge.Derudover vil regeringen oprette en task force under Social-, Børne- og In-tegrationsministeriet, som skal sikre, at kommuner med alvorlige bande-problemer sammen med politiet får kortlagt, hvilke børn og unge, der er isærlig risiko for at blive rekrutteret til rocker- eller bandegrupper. Taskforcen skal derudover indsamle viden om systematiske metoder med do-kumenteret effekt over for målgruppen og dele denne viden og disse meto-der med kommunerne.Med henblik på at styrkeexit-indsatsenvil regeringen oprette en pulje tilfinansiering af særlige tiltag som midlertidig og hurtig relokalisering, fjer-nelse af tatoveringer og psykologiske test af ikke-registrerede exit-kandidater.132

Regeringen vil endvidere styrke exit-indsatsen gennem dedikerede res-sourcer til politikredsenes lokale exit-enheder med henblik på bl.a. tætteresamarbejde og sparring med kommunerne i forhold til udvikling og op-følgning på exit-programmer til egnede kandidater.Derudover vil regeringen etablere et nyt centralt kontaktpunkt hos Rigspo-litiet, som skal bistå kommuner, kriminalforsorgen, politikredsene og an-dre relevante offentlige myndigheder med rådgivning og sparring i den lø-bende exit-indsats.Endelig vil regeringen styrke evalueringsberedskabet samt sikre kvalitets-sikring og koordinering af exit-sagerne med henblik på at sikre læring ogløbende justering af exit-indsatsen.11.2.I den aktuelle konflikt i rocker- og bandemiljøet er det – som ved tid-ligere konflikter – af stor betydning, at politiet kan udarbejde fyldestgø-rende trusselsvurderinger. Sådanne vurderinger er nødvendige for politi-indsatsen mod rocker- og bandegrupperingernes kriminalitet. Denne ind-sats er kendetegnet ved en analysebaseret proaktiv efterforskning modrocker- og bandemiljøerne.Det er politiets erfaring, at anvendelsen af kilder og meddelere er af sti-gende betydning for politiets udarbejdelse af trusselsvurderinger og opkla-ringsarbejde i forhold til rocker- og bandekriminalitet. Det skyldes bl.a., atpolitiet, når det handler om rocker- og bandekriminalitet, beskæftiger sigmed nogle meget lukkede miljøer, som er yderst sikkerhedsbevidste. Dettemedfører, at efterforskning ved hjælp af efterforskningsmetoder som f.eks.ransagning og aflytning vanskeliggøres.Politiet kan imidlertid gennem samarbejde med personer, der færdes i dekriminelle miljøer, opnå indsigt i disse miljøer. Meddelere kan i den for-bindelse i en række situationer være den eneste måde, som politiet kanskaffe sig oplysninger om bestemte miljøer på.Det er endvidere politiets erfaring, at størrelsen af en dusør, der kan givestil meddelere, i visse tilfælde er et væsentligt incitament for meddelerne,ligesom det er afgørende, at der hurtigt kan træffes bestemmelse om stør-relsen på den dusør, som skal udbetales.

Som et yderligere initiativ for at forbedre politiets mulighed for at få kend-skab til oplysninger, der kan føre til udpegning af mulige gerningsmændog bidrage til, at politiet kan give en valid trusselvurdering, vil grænsen forudbetaling af dusør på den baggrund blive forhøjet markant og den admi-nistrative procedure ændres. Der kan i den forbindelse peges på, at politi-ets muligheder for at foretage en valid vurdering af det aktuelle trusselsni-veau vil være af betydning i forhold til en række af de øvrige initiativer ilovforslaget, herunder for anvendelsen af de skærpede regler for prøveløs-ladelse og udgang.Politiets adgang til at udbetale dusører både til ansatte i politiet og til pri-vate personer er reguleret i Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 34 af 1.maj 2012. Til private personer kan der af statskassen i dag i særlige tilfæl-de efter politidirektørens skøn ydes dusører på indtil 10.000 kr. som på-skønnelse for resolut og modig handling eller for bistand til opklaring afforbrydelser. Hvis der undtagelsesvis skønnes at være anledning til størredusør, forelægges sagen gennem Rigspolitiet for Justitsministeriet.Justitsministeriet vil forhøje grænsen for udbetaling af dusør til privatepersoner, herunder meddelere, til 50.000 kr. og ændre den administrativeprocedure i relation til dusører over 10.000 kr., således at beslutningen om,hvorvidt der skal udbetales dusør og dusørens størrelse, træffes centralt afRigspolitiet efter indstilling fra politikredsen. Derved sikres en hurtig ogeffektiv sagsgang, der i praksis kan give adgang til flere informationer, ogsamtidig sikres en ensartet administration af området. Der vil fortsat væremulighed for med Justitsministeriets godkendelse at udbetale større dusø-rer i helt ekstraordinære situationer.Kriterierne for tildeling af dusør vil fortsat være de samme. De oplysnin-ger, som politiet får fra borgere, vil endvidere stadigvæk blive efterprøvetog indgå i den generelle politimæssige efterforskning. Politiet vil i denforbindelse kunne verificere rigtigheden af de modtagne oplysninger.11.3.Justitsministeriet agter at udarbejde en ny vejledning om udvekslingaf oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejdemellem politiet og kommunerne mv. (SSP). Vejledningen vil indeholde enbeskrivelse af mulighederne for – som led i det kriminalitetsforebyggendearbejde – at udveksle oplysninger mellem politi og kommuner mv.I praksis opleves det, at der opstår tvivl om mulighederne for udveksling afoplysninger som led i dette samarbejde.134

Desuden er der de senere år sket en udbygning af det kriminalitetsforbyg-gende arbejde, ligesom reglerne om udveksling af oplysninger er ændret.Justitsministeriet vil derfor i samarbejde med Rigspolitiet og med inddra-gelse af relevante myndigheder og KL tage initiativ til at udarbejde en nyvejledning på området.11.4.Justitsministeriet udsendte den 12. november 2003 ”Vejledning omoffentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i denkoordinerede myndighedsindsats over for rockeres kriminalitet”Formålet med vejledningen er, at den skal kunne bruges som grundlag forudvekslingen af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder somled i det praktiske samarbejde på området. Vejledningen indeholder såle-des bl.a. en beskrivelse af, hvilke forvaltningsmyndigheder der ofte vil væ-re inddraget i det praktiske myndighedssamarbejde om bekæmpelse afrockerkriminalitet, og hvilke oplysninger de enkelte myndigheder typiskvil være i besiddelse af. Det drejer sig bl.a. om kommunerne, som i hen-hold til plan- og byggelovgivningen varetager en række opgaver med hen-syn til planlægning af og kontrol med opførelse og anvendelse af bygnin-ger mv.Miljøministeriet og Justitsministeriet vil i fællesskab udarbejde en ny vej-ledning til landets kommuner, der mere målrettet belyser og tydeliggør demuligheder, som planloven indeholder, og som dermed bl.a. vil kunne givekommunerne mulighed for at være på forkant i forhold til uønsket opførel-se og anvendelse af bygninger mv. Vejledningen vil indeholde en redegø-relse for reglerne i planloven, herunder de hensyn, der kan inddrages i for-bindelse med lokalplanlægningen, muligheden for nedlæggelse af midler-tidigt forbud og udnyttelse af relevante servitutter, hvor kommunen er på-taleberettiget, og pligten til lovliggørelse, samt indeholde praktiske eksem-pler. På den måde sikres det, at kommunerne er fuldt ud opmærksomme påde redskaber, som planloven indeholder.Der vil endvidere blive taget initiativ til en styrkelse af myndighedssamar-bejdet på området. Der vil bl.a. blive etableret kontaktpunkter under Mil-jøministeriet, hvor kommunerne kan få vejledning om anvendelse af reg-lerne i planloven og konkrete eksempler på området (såkaldt ”best practi-ce”) Der vil endvidere blive afholdt årlige møder mellem Miljøministerietog Rigspolitiet om udviklingen på området, ligesom der vil blive afholdtfaste møder mellem politiet og kommunerne med henblik på at drøfte og135

koordinere den samlede indsats mod rockerborgene mv. Samtidig vil detløbende samarbejde mellem politiet og kommunerne blive fastholdt bl.a.med henblik på at sikre en effektiv udveksling af oplysninger f.eks. i for-bindelse med politiets efterretninger om, at der påtænkes etableret en rock-erborg.11.5.Som tidligere nævnt udsendte Justitsministeriet i november 2003”Vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personoplysningersom led i den koordinerede myndighedsindsats over for rockeres krimina-litet”, som indeholder en beskrivelse af mulighederne for at udveksle op-lysninger mellem bl.a. politi og kommuner som led i indsatsen mod rock-erkriminalitet, herunder med eksempler, der tager udgangspunkt i anvendtesamarbejdsformer.Der er siden udarbejdelsen af vejledningen sket ændringer i regelgrundla-get om udveksling af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder.Hertil kommer at det i praksis opleves, at der opstår tvivl om mulighedernefor at udveksle oplysninger som led i bekæmpelsen af rocker- og bande-kriminaliteten. Endvidere er der efter 2003 sket en udvikling i bl.a. de lo-kale samarbejdsformer. Justitsministeriet vil derfor i samarbejde medRigspolitiet, Rigsadvokaten og med inddragelse af relevante myndighederog KL tage initiativ til at revidere vejledningen.

12. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for straffelovens bestem-melse om fordobling af straffen for visse alvorlige forbrydelser (§ 81 a).Lovforslaget indeholder endvidere strafskærpelser for visse former forulovlig besiddelse af skydevåben omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1,nr. 1, samt visse former for ulovlig besiddelse af knive på offentlige til-gængelige områder. Der indføres endvidere en skærpelse af straffen forovertrædelse af såkaldte zoneforbud. Strafskærpelserne forventes at med-føre en forøgelse af strafmassen og dermed kapacitetsbehovet i kriminal-forsorgen.Det foreslås endvidere at begrænse adgangen til udgang og prøveløsladelsefor indsatte i visse situationer, som forventes at medføre et yderligere ka-pacitetsbehov i kriminalforsorgen.Håndteringen af det øgede kapacitetsbehov i kriminalforsorgens institutio-ner skønnes at medføre merudgifter på 22,5 mio. kr. årligt.136

Lovforslaget indebærer derudover, at der indføres hjemmel til en forsøgs-ordning, så der er adgang til ved prøveløsladelse og udgangstilladelse atfastsætte vilkår om, at den pågældende undergiver sig elektronisk over-vågning af sin færden. Der er i aftalen om kriminalforsorgens økonomi i2013-2016 afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til udvikling og afprøvning afGPS-fodlænker.Det foreslås desuden at ændre reglerne om anticiperet bevisførelse i rets-plejelovens § 747, stk. 4, således at afholdelse af retsmøder med henblikpå at sikre bevis efter reglen i retsplejelovens § 747, stk. 2, fremover skalske snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af an-modningen. Det forventes, at ændringen vil medføre merudgifter for dom-stolene på 2,5 mio. kr. årligt.Det foreslås derudover at gennemføre en række initiativer i politiet medhenblik på at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats samtexit-indsatseni relation til rocker- og bandekriminalitet. Endvidere udvidesrammerne for dusør til meddelere. De pågældende initiativer forventes atmedføre merudgifter for politiet på i alt 18,0 mio. kr. årligt.Det foreslås endelig at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats yder-ligere ved etablering af en task force under Social-, Børne- og Integrati-onsministeriet, som skal understøtte kommunernes indsats. Det forventes,at dette vil medføre merudgifter for Social-, Børne- og Integrationsministe-riet på 7,0 mio. kr. årligt.Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have administrative eller økonomi-ske konsekvenser af betydning for det offentlige.

13. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser afbetydning for erhvervslivet mv.

14. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

15. De miljømæssige konsekvenser

137

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

16. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

17. Hørte myndigheder mv.

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-katen, Rigspolitiet, Datatilsynet, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl.,Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubbenfor Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminal-forsorgen, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Det KriminalpræventiveRåd, HK Landsklubben, Danmarks Domstole, Foreningen af OffentligeAnklager, Foreningen af Statsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Poli-tidirektørforeningen, HK Landsklubben for Politiet, Danske Regioner, KL,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menne-skerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Kriminalpo-litisk Forening (KRIM), Amnesty International, Danske Advokater, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Foreningen SAVN, DanmarksJægerforbund, Danmarks Vaabenhandlerforening, Dansk Firmaidrætsfor-bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Skytte Union, Danske Gymnastikog Idrætsforeninger, Nordisk Våbenforum, Vaabenhistorisk Selskab,Dansk Knivforening

18. Sammenfattende skema

Positive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser Ingen.for stat, kommuner og regi-onerNegative konsekven-ser/merudgifterMerudgift på 22,5 mio.kr. til håndtering af detøgede kapacitetsbehovi kriminalforsorgensinstitutioner.Merudgift på 2,5 mio.kr. til fremrykket in-denretlig afhøring veddomstolene.138

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1. (Straffeloven)

Til nr. 1 (§ 38, stk. 4)

Den foreslåede ændring indebærer, at det ved prøveløsladelse, hvor derfastsættes skærpede vilkår efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens§ 39, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil være en forudsætning for prøve-løsladelsen, at den dømte erklærer at ville overholde (også) disse vilkår.

Til nr. 2 (§ 38, stk. 5)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at prøveløsladelse ikke kan findested, hvis politiet oplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til engruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-flikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, somden dømte skønnes af have tilknytning til, som led i konflikten er anvendtskydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres sær-deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begå-et brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.»Gruppe af personer«skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets an-vendelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Som grupper anses således ikke kun mere formaliserede grupper med enmere fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilhørs-forhold og med fast navn og lignende. Også mere løse grupperinger kanvære omfattet af bestemmelsen, hvis gruppen dog virker med et fælles sig-te eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.Der må foreligge en antagelse om en stærk tilknytning til gruppen som så-dan. Forslaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknytning tilden pågældende persongruppe.»Konflikt«skal ligeledes forstås i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Dette indebærer, at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem toeller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i de foreslåede bestemmel-sers forstand. Det er i den forbindelse uden betydning, hvad årsagen tilkonflikten er, og hvad konflikten drejer sig om.

Til forskel for, hvad der gælder efter den foreslåede bestemmelse i straffe-lovens § 81 a, jf. denne lovs § 1, nr. 11, forudsætter den foreslåede be-stemmelse desuden, at konflikten på tidspunktet for prøveløsladelsen måanses for at værevoldelig.Heri ligger for det første, at konflikten må have givet sig udslag i mindstén hændelse, der kan karakteriseres som voldelig. Der må dog være taleom et voldeligt præg af en vis styrke. Handlinger, som alene må anses foromfattet af straffelovens § 244 om simpel vold, vil således ikke i sig selvkunne føre til, at en konflikt skal betragtes som voldelig. Som udgangs-punkt må der som led i konflikten være begået handlinger, der som mini-mum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245, ek-sempelvis ved anvendelse af stik-, slag- eller skydevåben.For det andet må konfliktens voldelige præg væreverserende.Heri ligger,at der på tidspunktet for prøveløsladelse må være en aktuel risiko for yder-ligere hændelser af den ovenfor nævnte karakter.Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en verserende vol-delig konflikt. Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges tilgrund, at der vil være en aktuel risiko for yderligere voldelige hændelser,og at den voldelige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikteninden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i form af en eller fle-re voldelige hændelser. Der kan imidlertid også være tale om en verseren-de voldelig konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder, uden atder har fundet voldelige hændelser sted.Afskæringen af muligheden for prøveløsladelse vil alene ramme personermed tilknytning til en gruppe af personer, som eraktivt involvereti denverserende voldelige konflikt. Denne betingelse indebærer, at mindst én afde handlinger, som medfører, at konflikten anses for verserende voldelig,jf. herom ovenfor, skal være begået inden for den gruppe, som den dømteer knyttet til.Det er endvidere en betingelse, at der inden for den gruppe, som den døm-te skønnes knyttet til, som led i konflikten eranvendt skydevåbeneller vå-ben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakterer egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse efterstraffelovens § 180. Betingelsen svarer til betingelsen efter straffelovens §81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.

Det er ikke nogen betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv. er sketsom led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten betragtes som verse-rende voldelig, jf. herom ovenfor. Også i tilfælde, hvor der ikke aktuelt harværet anvendt skydevåben, men hvor konflikten ikke desto mindre må ka-rakteriseres som verserende voldelig, vil prøveløsladelse blive afskåret,hvis der én gang tidligere har været anvendt skydevåben mv. i samme kon-flikt. Det gælder, uanset hvor lang tid der måtte være gået siden anvendel-sen af skydevåbnet mv.Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig selv kunne ud-gøre den begivenhed, som medfører, at en konflikt nu må betegnes somverserende voldelig. Anvendelsen af et skydevåben mv. vil således i sigselv kunne være den udløsende begivenhed, som har suspensiv virkning påadgangen til prøveløsladelse, uanset at der ikke herudover er begået volds-handlinger inden for den pågældende gruppe.Bestemmelsen indebærer, at prøveløsladelse ikke kan finde sted, hvis deopregnede betingelser er til stedet. Det gælder, uanset om de almindeligebetingelser for prøveløsladelse i øvrigt måtte være opfyldt.I tilfælde, hvor der allerede er truffet en afgørelse om at løslade den dømtepå prøve, fører bestemmelsen således til, at prøveløsladelsen må udsættes,indtil betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.Afgørelser om prøveløsladelse træffes af kriminalforsorgen. Det foreslås,at kriminalforsorgen også skal træffe afgørelse om, hvorvidt prøveløsla-delse skal begrænses som følge af den foreslåede bestemmelse. Som detfremgår af forslaget, er det imidlertid oplysninger fra politiet, som vil skul-le danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende sager.Politiet vil i forbindelse med en høring få mulighed for at udtale sig om deforhold, som har betydning for spørgsmålet om prøveløsladelse i henholdtil den foreslåede bestemmelse. Forslaget indebærer ikke, at der indføresen pligt for politiet til at udtale sig.Det afgørende for, om prøveløsladelse vil skulle nægtes efter den foreslåe-de bestemmelse, er alene, om der foreligger sådanne oplysninger fra politi-et som nævnt i bestemmelsen. Kriminalforsorgen vil ikke skulle foretageen prøvelse eller vurdering af politiets oplysninger.

Det forudsættes således med lovforslaget, at politiets oplysninger læggesuprøvet til grund af kriminalforsorgen ved afgørelsen af spørgsmålet omprøveløsladelse.En afgørelse om at nægte prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmel-se vil have virkning indtil videre. For at sikre, at spørgsmålet bliver tagetop til fornyet overvejelse med jævne mellemrum, forudsættes det dog, atder med intervaller på højst tre måneder vil skulle træffes en ny afgørelseom, hvorvidt der er grundlag for at ændre afgørelsen om at nægte prøve-løsladelse. Til brug for kriminalforsorgens afgørelse af dette spørgsmål vilder således skulle indhentes en ny udtalelse fra politiet om, hvorvidt derfortsat er grundlag for at nægte prøveløsladelse.Endvidere vil kriminalforsorgen efter de almindelige regler om prøveløs-ladelse skulle tage spørgsmålet op, hvis det efter at afslag er meddelt måantages, at betingelserne for prøveløsladelse er til stede.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 3 (§ 39, stk. 3)

Bestemmelsen indebærer, at der ved afgørelser om at meddele prøveløsla-delse, i almindelighed vil skulle fastsættes skærpede prøveløsladelsesvilkårfor personer, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe afpersoner, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende ogalvorlig kriminalitet.Forslaget indebærer, at det fremover ved prøveløsladelse af sådanne per-soner i almindelighed vil skulle fastsættes vilkår om, at den dømte i prøve-tiden ikke opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt medandre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er taleom nærstående, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i vareta-gelsen af et anerkendelsesværdigt formål.Det forudsættes med forslaget, at de skærpede vilkår vil skulle ophæves,hvis betingelserne for vilkårene i løbet af prøvetiden ophører med at væretil stede.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at begrænse adgangentil prøveløsladelse for indsatte, der har tilknytning til f.eks. en rocker- eller143

bandegruppe, hvis der på tidspunktet for prøveløsladelse verserer en volde-lig konflikt i rocker- og bandemiljøet mv. Der henvises i den forbindelsetil bemærkningerne vedrørende lovforslagets § 1, nr. 2.De skærpede vilkår vil i praksis kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvorde nævnte foreslåede bestemmelser ikke har været til hinder for at meddeleprøveløsladelse. Opfylder den pågældende i øvrigt betingelserne for prøve-løsladelse, vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne knyttes skærpe-de vilkår til løsladelsen.Anvendelsen af de foreslåede skærpede vilkår forudsætter endvidere, atden indsatte er idømt fængsel i 1 år eller derover.For indsatte med tidsbestemte fængselsstraffe er det endvidere en betingel-se, at den pågældende er dømt for overtrædelse af straffelovens § 191(grov narkokriminalitet), § 192 a (besiddelse af skydevåben mv. undersærligt skærpende omstændigheder) eller for en forbrydelse, der har væretforbundet med forsætlig vold eller trusler, eksempelvis vidnetrusler, røverieller afpresning.Det er ikke en betingelse, at 1 år af den idømte fængselsstraf hidrører fraen af de nævnte overtrædelser. Tilfælde, hvor en indsat er idømt eksem-pelvis 1 års fængsel for bedrageri og vold, falder inden for, selv om volds-forholdet kun kan antages at udgøre en mindre del af den samlede straf.Anvendelsen af de foreslåede skærpede vilkår forudsætter endvidere, atden dømte efter politiets oplysninger skønnes at have tilknytning til engruppe af personer, hvor personerne tilsammen står bag omfattende og al-vorlig kriminalitet.»Gruppe af personer«skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets an-vendelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Som grupper anses således ikke kun mere formaliserede grupper med enmere fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilhørs-forhold og med fast navn og lignende. Også mere løse grupperinger kanvære omfattet af bestemmelsen, hvis gruppen dog virker med et fælles sig-te eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.Den pågældende gruppe af personer skalsamlet set stå bag omfattende ogalvorlig kriminalitet.

Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor gruppens medlemmerstår bag organiseret eller systematisk kriminalitet. Også situationer, hvor(nogle af) de enkeltpersoner, som har tilknytning til gruppen, hver især harbegået lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang ellerantal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfat-tende og alvorlig, falder ind under bestemmelsen. Det er således ikke etkrav, at alle de personer, der har en fastere tilknytning til gruppen, er dømtfor kriminalitet, men det kræves, at andelen af personer, som er dømt, isammenhæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold gør, atden samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og al-vorlig. Vurderingen heraf forudsættes at være baseret på fældende straffe-retlige afgørelser.Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen samlet set står bagomfattende og alvorlig kriminalitet, vil der skulle lægges vægt på, om depådømte forhold er overtrædelser af straffeloven, og om overtrædelsernehar ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil ligeledes skul-le tillægges betydning, hvor lang tid der er gået, siden forholdene blev be-gået. Hvis forholdene er begået af personer, der må anses for ledende ellertoneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillæg-ges betydelig vægt.Det er endvidere en betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser,at den indsatte hartilknytningtil den pågældende gruppe af personer. Dermå foreligge en antagelse om en stærk tilknytning til gruppen som sådan.Forslaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknytning til denpågældende persongruppe.De foreslåede skærpede vilkår indebærer, at den pågældende i prøvetidensom udgangspunktikke må opholde sig sammen med eller på anden mådehave kontakt med andre med tilknytning til samme persongruppe.Det indebærer, at den pågældende ikke må pleje omgang med eller være iselskab med andre fra samme gruppe. Heri ligger også, at den pågældendeikke må deltage i fester, sammenkomster, arrangementer eller lignende be-givenheder, hvor andre fra samme gruppe deltager.Vilkåret pålægger således den pågældende at afholde sig fra at deltage isådanne begivenheder, ligesom den pågældende straks vil skulle forlade ensådan begivenhed, hvis det viser sig, at andre fra samme gruppe deltager.Deltagelsen i begivenheden vil således i sig selv skulle betragtes som en145

vilkårsovertrædelse, også selv om den pågældende ikke under begivenhe-den opsøger direkte kontakt med andre fra samme gruppe.Vilkåret vil dog ikke være til hinder for deltagelse i større arrangementer,eksempelvis koncerter, sportsbegivenheder eller lignende, med en vis bre-dere offentlig deltagelse, selv om andre medlemmer fra samme gruppe og-så måtte vise sig at være blandt publikum, så længe den pågældende ikkepå nogen måde opsøger eller mødes med de andre medlemmer.Forslaget indebærer endvidere, at den pågældende ikke i øvrigt må havenogen form for fysisk, mundtlig eller skriftlig kontakt med andre fra sam-me gruppe.Bestemmelsen vil dog ikke være til hinder for, at den pågældende – ek-sempelvis gennem tredjemand – retter henvendelse til en anden fra sammegruppe, når formålet reelt er at undgå en vilkårsovertrædelse. Det vil f.eks.være tilladt for den pågældende at undersøge, om en anden person frasamme gruppe vil indfinde sig til et bestemt arrangement, og om det der-med vil udgøre en vilkårsovertrædelse for den pågældende selv at deltage iarrangementet.Helt tilfældige møder med andre fra samme gruppe vil heller ikke i sigselv indebære en vilkårsovertrædelse, ligesom der ikke vil være tale om envilkårsovertrædelse, alene fordi den pågældende befinder sig i nærheden afandre fra samme gruppering.I tilfælde, hvor den pågældende i prøvetiden bliver kontaktet eller opsøgtaf andre med tilknytning til samme gruppe, må den pågældende imidlertidfor at overholde vilkåret straks afvise henvendelsen og om nødvendigt af-bryde samtalen eller forlade stedet. Det gælder også ved deltagelse i størrearrangementer som koncerter, sportsbegivenheder eller lignende.Indlader den pågældende sig derimod i kontakt med en anden med tilknyt-ning til samme gruppe, vil det skulle betragtes som en vilkårsovertrædelse.Det vil dog ikke skulle betragtes som en vilkårsovertrædelse, hvis den på-gældende i prøvetiden opholder sig sammen med eller har kontakt medandre med tilknytning til samme gruppe som led i varetagelsen af et sær-ligt anerkendelsesværdigt formål.

Med anerkendelsesværdigt formål tænkes i denne forbindelse på kontakt,der sker som led i forsamlingsvirksomhed med et politisk eller andet me-ningsbefordrende øjemed.De foreslåede skærpede vilkår vil endvidere ikke begrænse den dømtesmuligheder for at have kontakt til sinenærstående.Med nærstående forstås i den forbindelse den dømtes ægtefælle eller sam-lever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældreog andre personer, til hvem den dømte har en sådan tilknytning, at dennekan sidestilles med de nævnte familiebånd.De skærpede vilkår fastsættes af kriminalforsorgen, som træffer afgørelse isager om prøveløsladelse. Det vil dog være politiet, der skal foretage vur-deringen af den pågældendes gruppetilknytning, som er afgørende for, omde foreslåede vilkår vil skulle anvendes.I forbindelse med en høring vil politiet få mulighed for at udtale sig omden pågældendes gruppetilknytning mv.Der følger ikke af forslaget en pligt for politiet til at udtale sig om et even-tuelt gruppetilhørsforhold.Kriminalforsorgen vil ikke skulle foretage en nærmere prøvelse eller vur-dering af politiets oplysninger. Politiets oplysninger om den pågældendeseventuelle gruppetilknytning mv. skal lægges uprøvet til grund af krimi-nalforsorgen ved afgørelsen af spørgsmålet om prøveløsladelse og fastsæt-telsen af vilkår herfor.Kun hvis særlige omstændigheder taler imod vilkårsfastsættelsen, vil kri-minalforsorgen kunne undlade at anvende de foreslåede vilkår. Der tænkesher på situationer, hvor samvær eller kontakt med personer med tilknyt-ning til samme rocker- eller bandegruppering mv. undtagelsesvis ikkeskønnes at indebære en risiko for, at den dømte vil blive inddraget i aktivi-teter, som strider imod formålet med prøveløsladelsen.Det vil navnlig kunne overvejes at fravige udgangspunktet i tilfælde, hvorden pådømte kriminalitet med sikkerhed ikke har nogen sammenhæng medden dømtes gruppetilknytning, og hvor den dømtes særlige personlige for-hold, herunder eksempelvis alder eller helbredstilstand, taler afgørende for,at der ikke er en risiko for sådanne uønskede aktiviteter.147

Det vil som hidtil være en forudsætning for prøveløsladelsen, at den dømteerklærer at ville overholde de vilkår, der fastsættes. Dette gælder også deforeslåede skærpede vilkår. Hvis den dømte nægter at ville overholde vil-kårene, vil prøveløsladelse således ikke kunne finde sted.Hvis en prøveløsladt overtræder de foreslåede vilkår, vil kriminalforsorgensom i dag kunne 1) tildele den pågældende en advarsel, 2) ændre vilkåreneog forlænge prøvetiden eller 3) under særlige omstændigheder bestemme,at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at det klare udgangs-punkt i sager om overtrædelse af de skærpede vilkår vil være, at den på-gældende genindsættes til fortsat strafafsoning.Der henvises endvidere til pkt. 6.2.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.

Til nr. 4 (§ 40 a, stk. 3, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om skærpede prøveløsla-delsesvilkår, der foreslås indsat i straffelovens § 39, stk. 3, jf. lovforslagets§ 1, nr. 3, vil finde tilsvarende anvendelse ved prøveløsladelse efter straf-felovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 (den såkaldte noget for noget-ordning).Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets§ 1, nr. 3.

Til nr. 5 (§ 40 a, stk. 4, 3. pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om skærpede prøveløsla-delsesvilkår, der foreslås indsat i straffelovens § 39, stk. 3, jf. lovforslagets§ 1, nr. 3, vil finde tilsvarende anvendelse ved prøveløsladelse efter straf-felovens § 40 a, stk. 1, nr. 2.Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets§ 1, nr. 3.

Til nr. 6 (§ 40 a, stk. 7)

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om afskæring af prøveløs-ladelse under verserende voldelige konflikter, der foreslås indsat i straffe-lovens § 38, stk. 5, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, vil finde tilsvarende anven-delse ved prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a.Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets§ 1, nr. 2.

Til nr. 7 (§ 41, stk. 2)

Den foreslåede ændring er dels en redaktionel konsekvens af forslaget omat indsætte et nyt stk. 3 i straffelovens § 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Derudover indebærer ændringen, at det ved prøveløsladelse af livstids-dømte, hvor der fastsættes skærpede vilkår efter den foreslåede bestem-melse i straffelovens § 41, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er en forud-sætning for prøveløsladelsen, at den livstidsdømte erklærer at ville over-holde (også) disse vilkår.Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne nedenfor til lovforsla-gets § 1, nr. 9.

Til nr. 8 (§ 41, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at prøveløsladelse af livstidsdømteikke kan finde sted, hvis politiet oplyser, at den dømte skønnes at have til-knytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserendevoldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for dengruppe, som den dømte skønnes af have tilknytning til, som led i konflik-ten er anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grundaf deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den bestemmelse, som for dømtemed tidsbestemte fængselsstraffe foreslås indsat i straffelovens § 38, stk.5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der henvises derfor i det hele til bemærknin-gerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 9 (§ 41, stk. 5)

Bestemmelsen indebærer, at der ved afgørelser om at meddele prøveløsla-delse af livstidsdømte i almindelighed vil skulle fastsættes skærpede prø-veløsladelsesvilkår for personer, som af politiet skønnes at have tilknyt-ning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammenstår bag omfattende og alvorlig kriminalitet.Forslaget indebærer, at det fremover ved prøveløsladelse af sådanne per-soner i almindelighed vil skulle fastsættes vilkår om, at den dømte i prøve-tiden ikke opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt medandre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er taleom nærstående, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i vareta-gelsen af et anerkendelsesværdigt formål.Der henvises i den forbindelse til bemærkninger ovenfor til lovforslagets §1, nr. 3, som omhandler skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte medtidsbestemte fængselsstraffe. Den foreslåede bestemmelse for livstidsdøm-te adskiller sig alene herfra ved, at den begåede kriminalitet for livstids-dømtes vedkommende altid være af en sådan karakter, at de foreslåede be-stemmelser om skærpede vilkår bør finde anvendelse uanset kriminalitet-sarten.På den baggrund vil betingelsen om, at den pågældende skal være dømt forovertrædelse af straffelovens § 191 (grov narkokriminalitet), § 192 a (be-siddelse af skydevåben mv. under særligt skærpende omstændigheder) el-ler for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold ellertrusler, ikke gælde for livstidsdømte.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 10 (§ 42, stk. 2)

Der er tale om en redaktionel konsekvens som følge af forslaget om at ind-sætte et nyt stk. 3 i § 41, hvorved det gældende stk. 3 bliver stk. 4, jf. lov-forslagets § 1, nr. 8, og den nye bestemmelse, der foreslås indsat i § 41,stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 11 og 12 (§ 81 a)

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 a, stk. 1, fastsætter, at denstraf, der er foreskrevet i straffeloven §§ 119, 123 og 245, § 245, jf. § 247,150

§ 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, og § 252, stk. 1, kan forhøjesindtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mel-lem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten er anvendtskydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af de-res særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, ellerer begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.Den foreslåede ændring af § 81 a, stk. 2, indebærer, at det ved fastsættelseaf straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237 ialmindelighed skal indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvislovovertrædelsen har baggrund i en konflikt som nævnt i § 81 a, stk. 1.Det er en betingelse for at anvende den foreslåede bestemmelse i straffelo-vens § 81 a, at lovovertrædelsen harbaggrundi enkonfliktmellemgrup-peraf personer, hvor der som led i konflikten er anvendtskydevåben mv.At lovovertrædelsen skal have»baggrund i«en konflikt som nærmere ka-rakteriseret i bestemmelsen indebærer, at det skal kunne lægges til grund,at den person, der har begået lovovertrædelser, helt eller delvis har væretmotiveret af at ville deltage i eller reagere på en konflikt mellem grupperaf personer. Det er uden betydning, om der tillige er andre motiver for an-grebet, herunder f.eks. personlige uoverensstemmelser, hævn for tidligerekrænkelser, fornærmelser eller lignende.Den omstændighed, at lovovertrædelsen helt eller delvis skal have væretmotiveret af at ville deltage i eller reagere på en konflikt mellem grupperaf personer, indebærer ikke noget krav til konfliktens indhold, men aleneom, at konflikten – uanset hvad den handler om – er baggrund for den ak-tuelle lovovertrædelse.Begrebet»konflikt«skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmelse elleruenighed mellem to eller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i § 81a’s forstand. Det er uden betydning for vurderingen af, om en konflikt eromfattet af den foreslåede bestemmelse, hvad der er årsagen til konflikten,og hvad konflikten drejer sig om. Det er ligeledes uden betydning, omkonflikten er begrundet i et eller flere forhold. Det er endvidere ikke en be-tingelse for at anvende § 81 a, at det fastslås, hvilket af flere mulige under-liggende forhold, der har motiveret gerningsmanden. Det er således til-strækkeligt, at det kan lægges til grund, at gerningsmanden helt eller del-vist er motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten.

At der skal være tale om en konflikt mellem »grupperaf personer«,vil si-ge, at der skal være mere end én person på hver side i konflikten.Som»grupper«anses ikke kun formaliserede grupper med en fast strukturog rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og med fastnavn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger,hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast re-aktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen somregel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbin-delse med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer.Betingelsen om, at der er tale om en konflikt, som led i hvilken der er an-vendtskydevåben,eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grundaf deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,eller begået brandstiftelse efter straffelovens § 180, indebærer et krav om,at dermindst én gangforud for den aktuelle forbrydelse har været anvendtskydevåben mv.Det er altså ikke et krav, at derfleregange som led i konflikten skal væreanvendt skydevåben mv. Det er heller ikke et krav, at skydevåben mv. harværet anvendt kort tid forinden eller af den samme personkreds, hvis for-hold nu er til pådømmelse.Det afgørende er, om lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mellemgrupper af personer, hvor der på et tidspunkt har været anvendt skydevå-ben mv. Det er uden betydning, hvilken gruppe der har anvendt skydevå-ben mv. Har lovovertrædelsen baggrund i en konflikt mellem grupper afpersoner, og har der tidligere været anvendt skydevåben mv. som led idenne konflikt, vil bestemmelsen således kunne finde anvendelse.De våbentyper, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelo-vens § 81 a, svarer til de våbentyper, der er omfattet af § 192 a, stk. 1, istraffeloven, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det er endvidere ikke en betingelse for, at bestemmelsen kan anvendes, atder er anvendt skydevåben mv. ved den enkelte lovovertrædelse, som be-gås med baggrund i en konflikt mellem grupper af personer. F.eks. vil ogsåen voldshandling begået ved slag, spark eller brug af andre redskaber væreomfattet af bestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

Udover at der skal være tale om en konflikt mellem grupper, som led ihvilken der mindst én gang er anvendt skydevåben mv., stilles der ikkesærlige krav til konflikten, for at den er omfattet af den foreslåede be-stemmelse. Der stilles således eksempelvis ikke krav om, at konflikten skalhave karakter af et verserende opgør, eller at konflikten gennem en vis pe-riode skal have givet sig udslag i angreb.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 a, vil også kunne anven-des på alvorlige forbrydelser, der har baggrund i en konflikt, hvor der si-den den ene anvendelse af skydevåben mv., der kræves efter bestemmel-sen, ikke er forekommet angreb, f.eks. fordi medlemmer af de involveredegrupper i en periode har været frihedsberøvet. I en situation, hvor de på-gældende grupper har indgået en fredsaftale (f.eks. om ikke længere at an-gribe hinanden som led i en konflikt om et kriminelt marked), vil bestem-melsen eksempelvis kunne anvendes, hvis en person på et senere tidspunkt– eventuelt flere år senere – begår en forbrydelse som nævnt i § 81 a medbaggrund i konflikten.Det er heller ikke et krav, at begge parter har udført angreb som led i kon-flikten. Bestemmelsen vil således efter omstændighederne også kunne fin-de anvendelse i en situation, hvor én gruppe forfølger en anden gruppe, derikke går til modangreb med brug af strafbare midler – så længe forfølgel-sen har baggrund i en konflikt mellem de to grupper, hvor der som led ikonflikten er anvendt skydevåben mv.Det må antages, at betingelsen om, at lovovertrædelsen skal have baggrundi en konflikt, i praksis vil medføre en vis tidsmæssig afgrænsning af be-stemmelsens anvendelsesområde. Det må således forventes, at det afhæn-gig af de nærmere omstændigheder kan være vanskeligt at bevise, at enlovovertrædelse har baggrund i konflikten mellem grupperne, hvis grup-perne i en årrække ikke har foretaget sig noget som led i konflikten.Straffelovens § 81 a omfatter tillige forsøg på og medvirken til de opreg-nede forbrydelser, jf. straffelovens § 21 og § 23.Der vil således efter omstændighederne kunne blive tale om at straffe forforsøg på eksempelvis overtrædelse af straffelovens § 245, jf. § 21, jf. § 81a, hvis det må antages, at den pågældende har forsøgt at begå et groftvoldsforhold med baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvorder tidligere er anvendt skydevåben mv.

Et ansvar for medvirken, jf. straffelovens § 23, vil eksempelvis kunnekomme på tale i en situation, hvor en person med tilknytning til en af destridende grupper får en anden person, eventuelt en udenforstående, til somled i konflikten at begå en af de omfattede forbrydelser mod en person, dertilhører en rivaliserende gruppe. I denne situation vil bagmanden efter om-stændighederne kunne straffes i medfør af den foreslåede bestemmelse,jf. straffelovens § 23 om strafbar medvirken, mens den anden gernings-mands handling vil være omfattet, hvis den pågældende har haft det for-nødne forsæt til, at forbrydelsen har baggrund i en konflikt mellem grup-per, hvor der har været anvendt skydevåben mv.Den foreslåede bestemmelse kan – svarende til, hvad der gælder efter dengældende § 81 a – også omfatte lovovertrædelser, der begås over for andrepersoner end dem, der tilhører eller har tilknytning til en gruppe, der er in-volveret i konflikten, hvis overtrædelsen har baggrund i konflikten. Det vilf.eks. gælde, hvis der i forbindelse med politiets arrestation af gernings-manden til en forbrydelse, der er begået med baggrund i konflikten, somnævnt i bestemmelsen, udøves vold mod en politibetjent for at få denne tilat undlade at gennemføre arrestationen, eller hvis der fremsættes truslermod et vidne til et angreb, der er foretaget med baggrund i konflikten. An-greb, hvor gerningsmanden eksempelvis fejlagtigt troede, at offeret havdetilknytning til en rivaliserende gruppe, vil også kunne være omfattet af denforeslåede bestemmelse.Det forudsættes, at strafudmålingsniveauet i sager omfattet af den foreslå-ede bestemmelse som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, derville blive fastsat af domstolene i sager, hvor den foreslåede bestemmelse i§ 81 a ikke finder anvendelse. I tilfælde, hvor domstolene normalt villeudmåle en straf på fængsel i 1 år og 6 måneder – f.eks. i en sag om grovvold – er det således forudsat, at der som udgangspunkt skal fastsættes enstraf på fængsel i 3 år, hvis sagen er omfattet af § 81 a. I tilfælde, hvordomstolene normalt ville udmåle en straf på mere end 10 års fængsel –f.eks. i en drabssag – er det forudsat, at der som udgangspunkt skal idøm-mes fængsel på livstid, hvis sagen er omfattet af § 81 a. Det er forudsat, atfordoblingen sker i forhold til den konkrete straf, der ville være blevet ud-målt i den enkelte sag.Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis deri den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-154

der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-vens kapitel 10.Endvidere vil de øvrige almindelige regler i straffeloven om bl.a. strafbar-hedsbetingelser og straffe mv. finde uændret anvendelse.I sager, hvor et forhold konkret ikke henføres under § 81 a, kan der efteromstændighederne være grund til at overveje, om der foreligger andreskærpende omstændigheder, jf. § 81. Dette gælder eksempelvis, hvis der ertale om et simpelt voldsforhold efter straffelovens § 244 begået under om-stændigheder svarende til de i § 81 a nævnte. Det gælder eksempelvis ogsåi forhold til den første skudepisode, der ikke falder ind under § 81 a.Bestemmelsen i § 81 a udelukker således ikke anvendelse af de almindeli-ge strafskærpelsesgrunde i § 81 både med hensyn til forhold, der måtteblive henført under § 81 a og med hensyn til forhold, der efter en konkretvurdering ikke måtte blive det. Selv om eksempelvis betingelserne for atanvende § 81 a ikke er opfyldt i en konkret sag, kan der således efter al-mindelige strafudmålingsprincipper være skærpende omstændigheder,f.eks. at der er tale om kriminalitet begået som led i en voldelig strid mel-lem forskellige persongrupper.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 192 a, stk. 3)

Efter den foreslåede bestemmelse skal det ved fastsættelse af straffen forulovlig besiddelse af skydevåben efter § 192 a, stk. 1, nr. 1, indgå som enskærpende omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgænge-ligt sted. Hvis skydevåbnet samtidig besiddes med tilhørende ammunition,skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffast-sættelsen.I overensstemmelse med gældende ret skal»offentligt tilgængeligt sted«forstås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker,offentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystel-sessteder og offentlige kontorer. Besiddelse af skydevåben i en bil, sombefinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.Formuleringen om, at der»samtidig besiddes ammunition til skydevåbnet«indebærer ikke et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er i155

besiddelse af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunitionpå sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende an-træffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde. Det bemærkes i øv-rigt, at der skal være tale om ammunition, der kan affyres med det pågæl-dende skydevåben, men ikke nødvendigvis ammunition, der er fabrikeretspecifikt til skydevåbnet.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der foretages enøget graduering af strafudmålingen i sager om ulovlig besiddelse af skyde-våben omfattet af § 192 a, stk. 1, nr. 1, således at der udmåles en skærpetstraf, når skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted, og at straf-fen skærpes yderligere, når skydevåbnet samtidig besiddes med tilhørendeammunition. I forbindelse med strafudmålingen i sådanne sager vil ogsåandre omstændigheder som hidtil kunne påvirke straffen i skærpende ret-ning, herunder når der er tale om særdeles farlige skydevåben, og når derer tale om gentagelsestilfælde.Det forudsættes, at der ved strafudmålingen efter § 192 a, stk. 1, nr. 1,fremover tages udgangspunkt i nedenstående strafniveauer.Ulovlig besiddelse af skydevåbenuden tilhørende ammunitionpå offent-ligt tilgængeligt sted forudsættes iførstegangstilfældesom udgangspunktstraffet med fængsel i 1 år og 3 måneder. Igentagelsestilfældeforudsættesstraffen som udgangspunkt fastsat til fængsel mellem 1 år og 8 måneder og2 år.Ulovlig besiddelse af skydevåbenmed tilhørende ammunitionpå offentligttilgængeligt sted forudsættes iførstegangstilfældesom udgangspunkt straf-fet med fængsel i 1 år og 6 måneder. Igentagelsestilfældeforudsættesstraffen som udgangspunkt fastsat til fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 må-neder.Hvis der er tale om ulovlig besiddelse afsærdeles farlige skydevåbenpåoffentligt tilgængeligt sted, forudsættes straffen i førstegangstilfælde somudgangspunkt fastsat til fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 måneder, nårvåbnet besiddes uden tilhørende ammunition, og fængsel mellem 2 år og 6måneder og 3 år, når våbnet besiddes med tilhørende ammunition. Det for-udsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelseaf straffen.

Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-vens kapitel 10.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2. (Retsplejeloven)

Til nr. 1 (§ 115 a)

Ved forslaget til retsplejelovens § 115 a, tilvejebringes en udtrykkelighjemmel til, at politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørendepersoner, der er fyldt 18 år.Der foreslås ingen ændringer vedrørende personer under 18 år.Politiet vil ved bestemmelsen få adgang til som led i en kriminalitetsfore-byggende indsats at videregive fortrolige oplysninger om myndige enkelt-personer til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lig-nende tætte relationer til den pågældende, og som politiet vurderer, vilkunne påvirke personen i en positiv retning.Det vil være en betingelse for videregivelse af fortrolige oplysninger ommyndige enkeltpersoner, at videregivelsen er nødvendig som led i en kri-minalpræventiv indsats over for den pågældende. Politiet vil således alenekunne videregive de oplysninger, som er nødvendige for, at forældre mv.kan opnå en sådan viden om kriminalitetens omfang og karakter, at de vilvære i stand til at vurdere situationen og have mulighed for at påvirke denpågældendes adfærd. Politiet vil desuden i hvert enkelt tilfælde skullevurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive de pågældende oplys-ninger om enkeltpersoner for at forældre mv. er i stand til at udføre denneopgave, samt om der er grund til at antage, at netop den person, hvortil vi-deregivelsen sker, vil kunne påvirke den unge i en positiv retning og der-ved bidrage til at forhindre, at den unge udvikler eller fortsætter en krimi-nel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en kriminel gruppering.

Der opstilles ikke nærmere formkrav til politiets videregivelse af oplys-ninger. Politiet vil således kunne vælge den måde, der efter politiets opfat-telse vil være mest effektiv i forhold til formålet med videregivelse af op-lysningerne.Adgangen til at videregive oplysninger omfatter fortrolige oplysninger omden pågældende. Dette kan f.eks. vedrøre den unges stofmisbrug eller væ-sentlige sociale problemer. Det vil også – og i praksis formentlig navnlig –omfatte oplysninger om strafbare forhold, herunder eksempelvis om denunges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger.Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 747, stk. 4)

Det foreslås, at fristreglen i retsplejelovens § 747, stk. 4, udvides, såledesat den også omfatter anmodninger efter retsplejelovens § 747, stk. 2, omsikring af bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt (nr. 1), ikke udenvæsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret(nr. 2) eller må antages at være af betydning for efterforskningen eller afhensyn til en offentlig interesse (nr. 3). Det foreslås, at fristreglen i § 747,stk. 4, skal omfatte anmodninger efter § 747, stk. 2, som indeholder en be-gæring om anvendelse af § 747, stk. 4.Ifølge fristreglen i retsplejelovens § 747, stk. 4, skal et retsmøde med hen-blik på at sikre bevis afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger frarettens modtagelse af anmodningen om anticiperet bevisførelse. Fristreglenomfatter i dag alene anmodninger om anticiperet bevisførelse efter retsple-jelovens § 747, stk. 3, dvs. hvor sigtede er varetægtsfængslet, herunder iisolation.Den foreslåede ændring indebærer, at fristreglen i retsplejelovens § 747,stk. 4, fremover også vil gælde for anmodninger om anticiperet bevisførel-se efter retsplejelovens § 747, stk. 2, som indeholder en begæring om an-vendelse af § 747, stk. 4.I modsætning til anmodninger om anticiperet bevisførelse efter § 747, stk.3, hvor fristreglen i § 747, stk. 4, altid finder anvendelse, når anmodningenom anticiperet bevisførelse imødekommes, skal anmodninger om anticipe-ret bevisførelse efter § 747, stk. 2, således indeholde en begæring om an-vendelse af § 747, stk. 4, for at fristreglen skal finde anvendelse.158

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 769, stk. 2)

Det foreslås, at retsplejelovens § 769, stk. 2, ændres således, at en tiltalt,der er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse,som er undergivet offentlig påtale, kan varetægtsfængsles, når hensynet tilretshåndhævelsen skønnes at kræve, at den tiltalte ikke er på fri fod, underhensyntagen til, at den tiltalte har tilknytning til en gruppe af personer,som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte har til-knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben eller våben ellereksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnettil at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet afstraffelovens § 180.Den foreslåede bestemmelse giver adgang til at varetægtsfængsle en tiltalti visse sager, hvor der er afsagt en helt eller delvist fældende dom, og hen-synet til retshåndhævelsen skønnes at kræve det, selv om dommen ikke erendelig.Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 769, stk. 2, for det første væreen betingelse for varetægtsfængsling, at den tiltalte er idømt ubetingetfængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet of-fentlig påtale. Strafferammen for den pådømte forbrydelse har ikke betyd-ning. Det er i øvrigt ikke en betingelse, at det pådømte forhold har bag-grund i den verserende voldelige konflikt.For det andet vil det være en betingelse for varetægtsfængsling, at hensy-net til retshåndhævelsen efter en konkret vurdering skønnes at kræve, atden tiltalte ikke er på fri fod efter den fældende dom.Hensynet til retshåndhævelsen vil skulle vurderes under hensyntagen til, atden tiltalte hartilknytningtil engruppe af personer,som eraktivt involve-reti enverserende voldelig konfliktmed en anden gruppe af personer, ogat der inden for den gruppe, som den dømte har tilknytning til, som led ikonflikten blot én gang eranvendt skydevåbeneller våben eller eksplosiv-stoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for-volde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelo-vens § 180.159

Hensynet til retshåndhævelsen vil således skulle vurderes under hensynta-gen til de samme omstændigheder, som fremgår af de foreslåede bestem-melser i straffelovens § 38, stk. 5, og 41, stk. 3, og straffuldbyrdelseslo-vens § 46, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 8 og § 5, nr. 2.For så vidt angår den nærmere forståelse af de øvrige begreber i bestem-melsen, herunder»tilknytning«, »gruppe af personer«, »aktivt involveret«,»verserende voldelig konflikt«og»anvendt skydevåben mv.«,henvises derligeledes til pkt. 6.2.1.1 samt til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets§ 1, nr. 2.Det ligger i den foreslåede bestemmelse, at der med henblik på at fastholdeen fornøden fasthed og konsekvens i retshåndhævelsen er behov for at va-retægtsfængsle personer, som har en stærk tilknytning til grupper, som eraktivt involveret i voldelige konflikter af den omtalte særlige karakter, idetdet vil kunne virke krænkende, at den pågældende er på fri fod, når der veden fældende dom foreligger særlig bestyrket mistanke om, at den pågæl-dende har begået kriminalitet af en sådan grovhed, som har kunnet medfø-re en ubetinget straf på mere end 30 dages fængsel. Det vil bero på en vur-dering af de konkrete omstændigheder, om der eventuelt foreligger sådan-ne individuelle forhold, som kan medføre, at det trods det nævnte retshån-dhævelseshensyn i det enkelte tilfælde ikke er påkrævet, at den pågælden-de varetægtsfængsles efter den fældende dom.Som det er tilfældet med hensyn til den gældende bestemmelse, forudsæt-tes den foreslåede ændrede bestemmelse at finde tilsvarende anvendelse iforbindelse med sager, som fremmes til dom i tiltales fravær, hvis betin-gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Såvel retten som forsvareren bør orienteres forud for hovedforhandlingen,hvis anklagemyndigheden agter at begære varetægtsfængsling efter dom ioverensstemmelse med den foreslåede bestemmelse.Er den dømte varetægtsfængslet efter dommen i medfør af den foreslåedebestemmelse, følger det af retsplejelovens § 999, stk. 2 (som ikke foreslåsændret), at straffedommen skal fuldbyrdes, så snart det kan konstateres, atdommen er endelig.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget.160

Til § 3. (Våbenloven)

Til nr. 1 (§ 3, stk. 1)

Den foreslåede ændring indebærer, at justitsministeren bemyndiges til atpåbyde, at enhver, der overdrager genstande omfattet af forbuddet i våben-lovens § 1, herunder skydevåben og dele hertil, skal gøre anmeldelse der-om efter nærmere af justitsministeren fastsatte regler.Det er hensigten at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om,at den, der overdrager skydevåben og mærkede skydevåbendele, skal givepolitiet meddelelse om overdragelsen, herunder om erhververens identitet,medmindre politiet allerede har kendskab hertil, fordi erhververen har ind-hentet en individuel tilladelse til at erhverve det specifikke våben eller denspecifikke våbendel.Der henvises i øvrigt til pkt. 10.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 3, nr. 2)

Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 2, kan ju-stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelseforetage kontrol af våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere. Med denforeslåede ændring præciseres det, at adgangen til kontrol uden retskendel-se omfatter våbenlagre og våbenbøger hos alle erhvervsdrivende med ge-nerel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller anden er-hvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde våben mv., jf. forslagettil våbenlovens § 4 b, stk. 1, i lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3 (§ 4 b)

Med den foreslåede nyaffattelse af våbenlovens § 4 b bemyndiges justits-ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, udtrykkeligt til at med-dele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssighandel eller anden erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde de i§ 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4, stk. 2, nævnte genstande. Endviderebemyndiges justitsministeren udtrykkeligt til mere generelt at fastsættevilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1.

Dermed kommer våbenloven til at indeholde en mere klar hjemmel til deeksisterende bestemmelser i våbenbekendtgørelsens §§ 31-34 end i dag.Endvidere vil § 4 b med den nye affattelse give mulighed for, når forud-sætningerne herfor er opfyldt, ved bekendtgørelse at stille krav om, at vå-benhandlere mv. med generelle tilladelser som omhandlet i våbenbekendt-gørelsens §§ 31 og 32 skal føre våbenbøger elektronisk på en sådan måde,at våbenbøgerne kan samkøres med et eventuelt kommende nyt PolitietsVåbenregister.Der henvises i øvrigt til pkt. 10.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Til nr. 4 (§ 10, stk. 2, 2. pkt.)

Efter den foreslåede bestemmelse skal det ved fastsættelse af straffen forovertrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, om ulovlig besiddelse af knive påoffentligt tilgængelige steder mv., særligt anses for skærpende, at ger-ningsmanden flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af sammebestemmelse.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre hårdere straffe itredjegangstilfælde af ulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængeligesteder mv.Det følger således af udtrykket»flere gange tidligere er straffet«,at dermindst skal være tale om et tredjegangstilfælde. Det er ikke hensigten atændre det gældende sanktionsniveau for så vidt angår overtrædelser i før-ste- og andengangstilfælde.Det følger endvidere af henvisningen til våbenlovens § 4, stk. 1, at der skalvære tale om tidligere overtrædelser af netop denne bestemmelse. Det ersåledes ikke hensigten at regulere det gældende sanktionsniveau i sager,hvor der er tale om tidligere overtrædelser af andre bestemmelser i våben-lovgivningen.Det forudsættes, at der ved strafudmålingen for ulovlig besiddelse af kniveefter våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, fremover itredjegangstilfælde– både for lovovertrædere over og under 18 år – som udgangspunkt fast-sættes en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage. Straffen kan dog gø-res betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er162

opfyldt. Det bemærkes, at den nævnte straf forudsættes anvendt, når der eridømt frihedsstraf i andengangstilfældet uanset længden heraf.Ifjerdegangstilfældeog derover vil det være op til domstolene på bag-grund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes straf-fen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt fastsæt-tes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner.Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunnetænkes at foreligge sådanne særligt formildende omstændigheder, at ud-gangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-gen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgåenderetning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildendeomstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelsei straffelovens kapitel 10.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4. (Politiloven)

Til nr. 1 (§ 23, stk. 3)

Det foreslås, at justitsministerens bemyndigelse udvides, således at der kanfastsættes regler om, at overtrædelse af de i medfør af politilovens § 23,stk. 1, fastsatte regler eller overtrædelse eller manglende efterkommelse afpåbud eller forbud udstedt i medfør af regler fastsat i medfør af politilo-vens § 23, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Formålet med den foreslåede ændring af politilovens § 23, stk. 3, er atskabe hjemmel for justitsministeren til at fastsætte regler i ordensbekendt-gørelsen om, at overtrædelse af zoneforbud til personer, der udviser ensærligt utryghedsskabende adfærd, kan straffes med fængsel i op til 1 år og6 måneder.Det er hensigten med den forhøjede strafferamme, at det skal være muligtat tage højde for gentagne overtrædelser af zoneforbud ved udmålingen afstraffen.

Straffen for overtrædelse af et zoneforbud i førstegangstilfælde, og hvorder alene er et forhold til pådømmelse, forudsættes stadigvæk fastsat tilubetinget fængsel i 7 dage.Iandengangstilfælde(det vil sige tilfælde, hvor der én gang tidligere ersket domfældelse), hvor der alene er et forhold til pådømmelse, forudsæt-tes straffen fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage.Itredjegangstilfælde,hvor der alene er et forhold til pådømmelse, forud-sættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 40 dage.Ifjerdegangstilfældeog derover vil det være op til domstolene på bag-grund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes straf-fen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt fastsæt-tes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner.I sager, hvor der er flere forhold til samtidig pådømmelse, forudsættes derligeledes idømt en passende højere samlet straf (med udgangspunkt iovennævnte strafpositioner).Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-vens kapitel 10.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5. (Straffuldbyrdelsesloven)

Til nr. 1 (§ 26, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer indsat i fængselsafde-linger eller arresthuse udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedevæ-relse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale ellerandre i institutionen, kan overføres til andre tilsvarende fængselsafdelingereller arresthuse, når hensynet til at forebygge konflikter, styrke sikkerhe-den eller modvirke ny kriminalitet taler herfor.

Efter den foreslåede bestemmelse vil overførsel af indsatte mellem sådan-ne arresthuse eller fængselsafdelinger således kunne ske, uanset at de nu-gældende betingelser for overførsel af indsatte mellem ensartede afso-ningsinstitutioner ikke er til stede.Overførsel af indsatte efter den foreslåede bestemmelse forudsætter såle-des alene, at hensynet til at forebygge konflikter, styrke sikkerheden ellermodvirke ny kriminalitet taler herfor.Det forhold, at en indsat er overført efter den foreslåede bestemmelse, erikke til hinder for, at de pågældende efterfølgende overføres igen ellereventuelt overføres efter de gældende regler.Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enkelte indsatte eller grupperaf indsatte med visse intervaller kan overføres til anden tilsvarende afde-ling for at imødegå den særlige risiko for negativ indflydelse eller opbyg-ning af yderligere negative magtstrukturer. Dette gælder også, selv om derikke konkret kan påvises en øget risiko ved tilstedeværelsen af den eller deindsatte, der overføres.Det forudsættes i den forbindelse med forslaget, at flere overførsler afsamme indsatte – hvor overførslerne alene er begrundet i hensynet til atforhindre den pågældende i at opbygge eller fastholde negative magtstruk-turer – i givet fald skal ske med intervaller, der i videst mulige omfang til-godeser hensynet til den dømtes forhold og resocialisering. Bestemmelsengiver således ikke mulighed for at foretage overførsler i så nær tidsmæssigsammenhæng med en tidligere overførsel, at den dømtes tilstedeværelseikke kan være forbundet med en reel risiko for en uønsket magtstruktur,som kan give sikkerhedsmæssige problemer.I tilfælde, hvor en overførsel helt eller delvis er et udslag af en aktuel kon-fliktsituation uden for fængslet, vil der derimod kunne gennemføres yder-ligere overførsler, så snart konfliktbilledet uden for fængslet ændrer sig påen måde, der nødvendiggør en ny overførsel.Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes såvel over for en enkelt ind-sat som over for flere indsatte eller alle indsatte på afdelingen eller i ar-resthuset.

Til nr. 2 (§ 46, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgang ikke kan finde sted, hvispolitiet oplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til en gruppe afpersoner, som er involveret i en verserende voldelig konflikt med en andengruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte skøn-nes af have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben el-ler våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige ka-rakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelseomfattet af straffelovens § 180.»Gruppe af personer«skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets an-vendelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Som grupper anses således ikke kun mere formaliserede grupper med enmere fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilhørs-forhold og med fast navn og lignende. Også mere løse grupperinger kanvære omfattet af bestemmelsen, hvis gruppen dog virker med et fælles sig-te eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.Der må foreligge en antagelse om en stærk tilknytning til gruppen som så-dan. Forslaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknytning tilden pågældende persongruppe.»Konflikt«skal ligeledes forstås i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i straffelovens § 81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmelse elleruenighed mellem to eller flere grupper vil således kunne udgøre en kon-flikt i de foreslåede bestemmelsers forstand. Det er i den forbindelse udenbetydning, hvad årsagen til konflikten er, og hvad konflikten drejer sig om.Til forskel for, hvad der gælder efter den foreslåede bestemmelse i straffe-lovens § 81 a, jf. denne lovs § 1, nr. 11, forudsætter den foreslåede be-stemmelse desuden, at konflikten på tidspunktet for udgangen må anses forat værevoldelig.Heri ligger for det første, at konflikten må have givet sig udslag i mindstén hændelse, der kan karakteriseres som voldelig. Der må dog være taleom et voldeligt præg af en vis styrke. Handlinger, som alene må anses foromfattet af straffelovens § 244 om simpel vold, vil således ikke i sig selvkunne føre til, at en konflikt skal betragtes som voldelig. Som udgangs-punkt må der som led i konflikten være begået handlinger, der som mini-mum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245, ek-sempelvis ved anvendelse af stik-, slag- eller skydevåben.166

For det andet må konfliktens voldelige præg væreverserende.Heri ligger,at der på tidspunktet for udgang må være en aktuel risiko for yderligerehændelser af den ovenfor nævnte karakter.Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en verserende vol-delig konflikt. Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges tilgrund, at der vil være en aktuel risiko for yderligere voldelige hændelser,og at den voldelige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikteninden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i form af en eller fle-re voldelige hændelser. Der kan imidlertid også være tale om en verseren-de voldelig konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder, uden atder har fundet voldelige hændelser sted.Afskæringen af muligheden for udgang vil alene ramme personer med til-knytning til en gruppe af personer, som eraktivt involvereti den verseren-de voldelige konflikt. Denne betingelse indebærer, at mindst én af dehandlinger, som medfører, at konflikten anses for verserende voldelig, jf.herom ovenfor, skal være begået inden for den gruppe, som den dømte erknyttet til.Det er endvidere en betingelse, at der inden for den gruppe, som den døm-te skønnes knyttet til, som led i konflikten eranvendt skydevåbeneller vå-ben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakterer egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse efterstraffelovens § 180. Betingelsen svarer til betingelsen efter straffelovens §81 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.Det er ikke nogen betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv. er sketsom led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten betragtes som verse-rende voldelig, jf. herom ovenfor. Også i tilfælde, hvor der ikke aktuelt harværet anvendt skydevåben, men hvor konflikten ikke desto mindre må ka-rakteriseres som verserende voldelig, vil udgang blive afskåret, hvis der éngang tidligere har været anvendt skydevåben mv. i samme konflikt. Detgælder, uanset hvor lang tid der måtte være gået siden anvendelsen af sky-devåbnet mv.Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig selv kunne ud-gøre den begivenhed, som medfører, at en konflikt nu må betegnes somverserende voldelig. Anvendelsen af et skydevåben mv. vil således i sigselv kunne være den udløsende begivenhed, som har suspensiv virkning på167

adgangen til udgang, uanset at der ikke herudover er begået voldshandlin-ger inden for den pågældende gruppe.Bestemmelsen indebærer, at udgang ikke kan finde sted, hvis de opregnedebetingelser er til stedet. Det gælder, uanset om de almindelige betingelserfor udgang i øvrigt måtte være opfyldt.I tilfælde, hvor der allerede er truffet en afgørelse om at meddele den døm-te udgangstilladelse, fører bestemmelsen således til, at udgangen må ud-sættes, indtil betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.Tilsvarende vil der kunne forekomme tilfælde, hvor der er meddelt tilla-delse til udgang med henblik på deltagelse i en bestemt begivenhed, menhvor oplysninger fra politiet efterfølgende begrænser muligheden for atgennemføre udgangen. I sådanne tilfælde fører de foreslåede bestemmelsertil, at udgangstilladelsen bortfalder.Afgørelser om udgang træffes af kriminalforsorgen. Det foreslås, at krimi-nalforsorgen også skal træffe afgørelse om, hvorvidt udgang skal begræn-ses som følge af den foreslåede bestemmelse. Som det fremgår af forsla-get, er det imidlertid oplysninger fra politiet, som vil skulle danne grund-lag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende sager.Politiet vil i forbindelse med en høring få mulighed for at udtale sig om deforhold, som har betydning for spørgsmålet om udgang i henhold til denforeslåede bestemmelse. Forslaget indebærer ikke, at der indføres en pligtfor politiet til at udtale sig.Det afgørende for, om udgang vil skulle nægtes efter den foreslåede be-stemmelse, er alene, om der foreligger sådanne oplysninger fra politietsom nævnt i bestemmelsen. Kriminalforsorgen vil ikke skulle foretage enprøvelse eller vurdering af politiets oplysninger.Det forudsættes således med lovforslaget, at politiets oplysninger læggesuprøvet til grund af kriminalforsorgen ved afgørelsen af spørgsmålet omudgang.En afgørelse om at nægte udgang efter den foreslåede bestemmelse vil ha-ve virkning indtil videre. For at sikre, at spørgsmålet bliver taget op til for-nyet overvejelse med jævne mellemrum, forudsættes det dog, at der medintervaller på højst tre måneder vil skulle træffes en ny afgørelse om,168

hvorvidt der er grundlag for at ændre afgørelsen om at nægte udgang. Det-te forudsætter dog, at spørgsmålet om udgang fortsat er aktuelt på dettetidspunkt.Til brug for kriminalforsorgens afgørelse vil der således i givet fald skulleindhentes en ny udtalelse fra politiet om, hvorvidt der fortsat er grundlagfor at nægte udgang.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Til nr. 3 (§ 81, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer indebærer, at de skærpede prøveløsladelsesvilkår,som foreslås indsat i straffelovens § 39, stk. 3, (lovforslagets § 1, nr. 2),straffelovens § 40 a, stk. 3 og 4, (lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) og straffelo-vens § 41, stk. 5, (lovforslagets § 1, nr. 9) – i lighed med hvad der gælderfor andre prøveløsladelsesvilkår – vil skulle gennemføres af kriminalfor-sorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.Der er herudover tale om en konsekvensændring som følge af forslaget omat indsætte et nyt stk. 3 i straffelovens § 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,hvorved det gældende stk. 3 bliver stk. 4.

Til nr. 4 (kapitel 15 a)

Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens afsnit II om fængselsstraffeindsættes et nyt kapitel 15 a om en forsøgsordning med elektronisk over-vågning ved prøveløsladelse og udgang.Efter det foreslåede § 89 a, 1. pkt., kan justitsministeren iværksætte en for-søgsordning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladel-se fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at personen skal undergivesig elektronisk overvågning af sin færden.I forsøget vil bl.a. GPS-fodlænker kunne indgå. En GPS-fodlænke er enelektronisk fodlænke, der indeholder en GPS-modtager og en sender. GPS-modtageren registrerer løbende, hvor den pågældende befinder sig, ogsenderen sender herefter oplysningerne herom til den, der foretager over-vågningen.

Endvidere vil fodlænker af den type, der i dag anvendes ved fuldbyrdelseaf straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuld-byrdelseslovens kapitel 13 a, kunne indgå. Sådanne elektroniske fodlænkerindeholder ikke GPS, men en sender, der afgiver signaler, som kan opfan-ges af en modtager, der kan installeres i den pågældendes bopæl eller etandet sted. Hvis personen ikke i bestemte tidsrum befinder sig det sted,hvor modtageren er installeret, underrettes den, der foretager overvågnin-gen. Det er ikke med disse fodlænker teknisk muligt at spore personen, nården pågældende opholder sig uden for det sted, hvor modtageren er instal-leret, og dermed uden for modtagerens rækkevidde.Efter det foreslåede § 89 a, 2. pkt., fastsætter justitsministeren nærmereregler om gennemførelsen af forsøgsordningen. Der vil i medfør heraf bli-ve udstedt en bekendtgørelse om forsøgsordningen.I bekendtgørelsen om forsøgsordningen vil det bl.a. blive fastsat, hvilkeinstitutioner der omfattes af forsøgsordningen. Det vil også blive fastsat,ved hvilke former for prøveløsladelse og udgang forsøgsordningen skalgælde. Forsøget vil således kunne gennemføres på den eller de institutio-ner, som findes mest egnede til at indgå i forsøget, ligesom adgangen til atfastsætte vilkår om elektronisk overvågning vil kunne begrænses til deprøveløsladelses- og udgangsformer, som findes mest egnede til at indgå iforsøget.Vilkår om elektronisk overvågning vil udgøre et selvstændigt vilkår vedprøveløsladelse og udgangstilladelse. I bekendtgørelsen vil det i den for-bindelse blive fastsat, i hvilket omfang de almindelige regler i straffelovenog straffuldbyrdelsesloven om vilkår for prøveløsladelse og udgangstilla-delse skal finde anvendelse på vilkår om elektronisk overvågning. Ud-gangspunktet vil være, at de almindelige regler om vilkår for prøveløsla-delse og udgang skal gælde for vilkår om elektronisk overvågning, dog så-ledes at der f.eks. med hensyn til reaktioner ved vilkårsovertrædelse even-tuelt kan være behov for at give mulighed for at tage hensyn til, at der ertale om en forsøgsordning.Det bemærkes, at en persons deltagelse i forsøgsordningen med vilkår omelektronisk overvågning ikke i øvrigt vil have betydning for prøveløsladel-sen eller udgangen, herunder for, om prøveløsladelse skal ske, eller om til-ladelse til udgang skal gives. Den pågældende vil herunder bl.a. skulleoverholde de øvrige vilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller ud-

gangstilladelsen, herunder det vilkår, som den elektroniske overvågning erfastsat for at sikre overholdelsen af.Der vil i bekendtgørelsen om forsøgsordningen blive fastsat regler om, ihvilke tilfælde vilkår om elektronisk overvågning kan fastsættes.Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skal kunne fastsæt-tes, hvis det findes formålstjenligt for at sikre overholdelsen af et andetvilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller udgangen.Dette andet vilkår vil skulle være et vilkår, der indebære begrænsninger iden dømtes adgang til færden eller kontakt med andre personer. Der vilf.eks. kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikke må indfinde sig be-stemte steder eller omvendt skal opholde sig bestemte steder på bestemtetidspunkter. Der vil også kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikkemå opsøge den forurettede eller andre nærmere bestemte personer.Det er derimod ikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skalkunne fastsættes med henblik på at sikre, at den dømte overholder det fastevilkår ved prøveløsladelse om ikke at begå strafbart forhold i prøvetideneller et vilkår om, at den pågældende undergives tilsyn. Tilsvarende er detikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning ved udgangstilladelseskal kunne fastsættes med henblik på at sikre, at den indsatte ikke begårstrafbart forhold under udgangen.Det er herudover hensigten, at det skal bero på en konkret vurdering, hvil-ke personer der inddrages i forsøget.I den forbindelse vil der på den ene side kunne lægges vægt på hensynet tilat opnå brugbare resultater af forsøget, herunder hensynet til, at det for-nødne antal personer deltager, og at elektronisk overvågning afprøves iforhold til de forskellige typer af vilkår, som elektronisk overvågning kananvendes til at sikre overholdelsen af.På den anden side vil det skulle indgå, at et vilkår om elektronisk overvåg-ning udgør et ikke uvæsentlig indgreb over for den dømte. Det forudsættesderfor, at vilkår om elektronisk overvågning ikke fastsættes, hvis den her-ved forvoldte forstyrrelse af den dømtes forhold, ville stå i misforhold tilden kriminalitet, som den pågældende har begået, og hensynet bag det vil-kår, som den elektroniske overvågning skal sikre overholdelsen af.

Som eksempel på, hvor vilkår om elektronisk overvågning som led i for-søget kan fastsættes, kan nævnes tilfælde, hvor der fastsættes skærpedevilkår for prøveløsladelse efter de foreslåede bestemmelser i straffelovens§ 39, stk. 3, § 40 a, stk. 3 og 4, og § 41, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 3-5 og9), eller hvor der med hjemmel i § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om udgangtil indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens in-stitutioner (udgangsbekendtgørelsen), fastsættes såkaldte rocker- og ban-devilkår. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være muligt at fastsæt-te vilkåret om elektronisk overvågning for et kortere tidsrum end de(t) øv-rige vilkår.Der vil i bekendtgørelsen om forsøgsordningen blive fastsat regler om,hvordan den elektroniske overvågning som led i forsøget skal foregå.Forsøgsordningen forudsættes tilrettelagt således, at den elektroniskeovervågning i forhold til den dømte gennemføres på den mindst muligtindgribende måde, der er tilstrækkelig til at opnå formålet.Det forudsættes endvidere, at der som led i forsøget indføres procedurer,der sikrer, at registrerede oplysninger om den dømtes færden løbende slet-tes, når kontrollen med overholdelsen af det vilkår, som den elektroniskeovervågning skal sikre overholdelsen af, er gennemført.Forsøgsordningen vil skulle administreres inden for rammerne af person-dataloven. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen om for-søgsordningen vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet.Det bemærkes i øvrigt, at hvis tilsynsmyndigheden bliver opmærksom på,at formålet med et vilkår om elektronisk overvågning ikke længere er tilstede, vil tilsynet skulle indstille til den myndighed, der har fastsat vilkåret,at det ophæves.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

§6 [Ikrafttrædelsesbestemmelse]

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om

politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf mv.

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

§2

1.

115 a.

2.

3.

§3

1.

2.

3.

4 b.

4.

§4

1.

§5

1.

2.

3.

4.

§ 89 a.

§6

§7

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning ............................................................................................ 10

2. Ændring af straffelovens § 81 a ......................................................... 19

3. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. ..... 29

4. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af knive på offentligt

tilgængelige steder mv. ............................................................................ 39

5. Zoneforbud .......................................................................................... 46

6. Ændrede regler om prøveløsladelse og udgang mv. ........................ 52

7. Varetægtsfængsling efter dom ......................................................... 104

8. Hurtigere gennemførelse af indenretlig afhøring ........................... 110

9. Udvidet adgang til at videregive oplysninger som led i

kriminalitetsforebyggende indsatser ................................................... 113

10. Skærpet kontrol med skydevåben mv. .......................................... 125

11. Andre initiativer, der udmønter regeringens bandepakke.......... 132

12. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

................................................................................................................. 136

13. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv............................................................................................................ 137

14. De administrative konsekvenser for borgere ................................ 137

15. De miljømæssige konsekvenser ...................................................... 137

16. Forholdet til EU-retten ................................................................... 138

17. Hørte myndigheder mv. .................................................................. 138

18. Sammenfattende skema .................................................................. 138

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrunden for lovforslaget

[dato]

[dato]

1.2. Lovforslagets hovedpunkter og formål

2. Ændring af straffelovens § 81 a

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslagets udformning

3. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben mv.

3.1. Gældende ret

3.2. Lovforslagets udformning

4. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af knive på offentligt

tilgængelige steder mv.

4.1. Gældende ret

4.2. Lovforslagets udformning