Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 230
Offentligt
Beretning og indstilling i anledning af
tjenstlig undersøgelse
mod
departementschef Anne Kristine Axelsson
og
afdelingschef Jens-Christian Bülow
Afgivet den 2. maj 2014
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Indholdsfortegnelse
1.0
1.1
1.2
1.3
Indledning
Grundlaget for undersøgelsen
Justitsministeriets indberetning / forholdsfortegnelse til forhørsledelsen
Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
1
1
3
2.0
2.1
Oplysningerne i sagen
Forløbet forud for udskydelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar
2012
2.1.1 Justitsministeriets organisation i februar 2012
2.1.2 Kronologisk gennemgang af oplysningerne i sagen forud for udskydelsen af besøget
Forløbet efter udskydelsen af besøget den 29. februar 2012 og frem til den 19. november
2013
Forløbet i forbindelse med udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse den 19.
november 2013
Forløbet efter udsendelsen af presseudtalelsen den 19. november 2013 og indtil Folketin-
gets Retsudvalgs samråd med justitsministeren den 10. december 2013
Justitsministerens samråd den 10. december 2013 og det efterfølgende forløb
5
5
5
6
15
19
31
51
2.2
2.3
2.4
2.5
3.0
4.0
4.1
4.2
Redegørelse fra de to indberettede tjenestemænd
Redegørelser fra andre ansatte i Justitsministeriet
Redegørelse fra kontorchef Carsten Madsen
Redegørelse fra kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese
60
87
87
91
5.0
6.0
6.1
6.2
Justitsministeriets indberetninger af de to tjenestemænd
Parternes indlæg
Justitsministeriets bemærkninger
Departementschef Anne Kristine Axelssons og afdelingschef Jens-Christian Bülows be-
mærkninger
95
101
101
120
7.0
7.1
7.2
Forhørsledelsens bemærkninger og indstilling om sagens afgørelse
Indledning
Retsgrundlaget
7.2.1 Om indholdet af tjenesteforseelsesbegrebet
7.2.2 Den subjektive tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed)
7.2.3 Handlingens eller undladelsens grovhed
Forløbet forud for udskydelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar
2012
7.3.1 PETs orientering af Justitsministeriet
152
152
152
152
160
160
160
161
7.3
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
7.4
7.5
7.6
7.3.2 Anne Baastrups ønske om en begrundelse
7.3.3 Dilemmaet
7.3.4 Forhørsledelsens vurdering
7.3.5 Konklusion
Forløbet efter udskydelsen af besøget den 29. februar 2012 og frem til den 19. november
2013
7.4.1 Retsudvalgets besøg på Christiania den 7. juni 2012
7.4.2 Pligten til at berigtige
7.4.3 Oplysningerne om trusselsvurderingen var fortsat fortrolige
7.4.4 Forhørsledelsens vurdering
7.4.5 Konklusion
Forløbet vedrørende udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse af 19. november
2013 og oversendelsen af denne til Retsudvalget
7.5.1 Beskyldningerne mod chefen for PET og presseudtalelsen af 19. november 2013
7.5.2 Oversendelsen til Retsudvalget
7.5.3 Forberedelsen af samrådet den 10. december 2013
7.5.4 Betydningen af den urigtige oplysning om Johan Reimanns forfald
7.5.5 Embedsmændenes manglende erindring om Johan Reimann begrundelsen
7.5.6 Er det utroværdigt, at embedsmændene havde glemt forløbet?
7.5.7 Undladelsen af at oplyse om forglemmelsen
7.5.8 Er det en tjenesteforseelse, at embedsmændene havde glemt det konstruerede af-
bud?
7.5.9 Konklusion
Samlet konklusion og indstilling
162
163
164
165
166
166
167
167
168
169
169
170
173
173
173
174
176
177
177
178
179
Bilag:
Forhørsprotokol
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0004.png
1.0 Indledning
1.1
Grundlaget for undersøgelsen
Den 15. januar 2014 beskikkede justitsministeren i medfør af tjenestemandslovens § 20, stk. 2,
fhv. højesteretsdommer Per Sørensen (formand), landsdommer Kaspar Linkis og landsdommer
John Lundum til som forhørsledelse at gennemføre tjenstlige forhør mod departementschef
Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow.
Dommer Peter Mørk Thomsen blev samtidig udpeget til som sekretær at bistå forhørsledelsen.
Det overordnede tema for forhøret af de to tjenestemænd er deres rolle i forbindelse med de
oplysninger, der blev givet til Folketingets Retsudvalg vedrørende det af udvalget planlagte,
men aflyste besøg på Christiania den 29. februar 2012, og den rådgivning, der blev ydet justits-
ministeren i den forbindelse
1
.
Justitsministeriet har anmodet om, at forhørsledelsen i medfør af tjenestemandslovens § 21,
stk. 6, 2. pkt., tillige afgiver en indstilling om sagens afgørelse.
1.2
Justitsministeriets indberetninger / forholdsfortegnelser til forhørsledelsen
Den 22. januar 2014 afgav Justitsministeriet indberetninger / forholdsfortegnelser vedrørende
de to embedsmænd til forhørsledelsen. Af forholdsfortegnelsen vedrørende Anne Kristine
Axelsson, der indeholder temaerne for bevisførelsen, fremgår bl.a.:
På den baggrund falder de mulige tjenesteforseelser i følgende tre hovedpunkter:
1)
2)
Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012,
Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det efter det oplyste ikke blev overvejet, hvornår
Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for aflysningen af besøget på
Christiania, og
3)
Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg den 29. fe-
bruar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelelsen den 3. december
2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det igen blev angivet, at årsagen til af-
lysningen var daværende politidirektør Johan Reimanns andre møder.
1
Bisiddernes bilagssamling 2, side 84.
1
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0005.png
1)
Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012
Det udgør et brud på den for embedsmænd gældende sandhedspligt og dermed en tjenesteforse-
else, at Anne Kristine Axelsson aktivt deltog i, at Retsudvalget i februar modtog en vildledende og
usand begrundelse for at aflyse besøget på Christiania.
Anne Kristine Axelsson deltog således aktivt i at konstruere en vildledende begrundelse med det
formål, at udvalget blev forholdt den egentlige sande begrundelse.
2)
Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det, efter det oplyste, ikke blev overvejet, hvor-
når Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for aflysningen af besøget
på Christiania
Hvis der gælder en undtagelse fra sandhedspligten, som nævnt ovenfor, og betingelserne for an-
vendelsen af denne undtagelse har foreligget, gøres det gældende, at det i sig selv indebærer en
tjenesteforseelse, at det ikke blev noteret ned, at der var afgivet en konstrueret usandfærdig for-
klaring og herefter blev fulgt op på, hvornår man kunne informere Folketinget om forholdenes
rette sammenhæng.
3)
Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg den 29. fe-
bruar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelelsen den 3. december
2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det igen blev angivet, at årsagen til af-
lysningen var daværende politidirektør Johan Reimanns andre møder
Det udgør en selvstændig tjenesteforseelse, at den konstruerede usandfærdige forklaring om
Reimanns forfald blev gentaget over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelelsen til
udvalget den 3. december 2013.
Forklaringen fra Anne Kristine Axelsson i redegørelse af 19. december 2013 er overordnet, at hun
havde glemt, at Reimann-forklari
ge ikke ar sa d. …
Det må på baggrund af den umiddelbare bevisbedømmelse, der finder sted for forhørsledelsen,
afgøres, om dette er troværdigt.
Det gøres gældende, at hvis det må antages, at Anne Kristine Axelsson faktisk den 3. december
2013 havde glemt, at Reimann-forklaringen var usand, men forud for ministerens samråd den 10.
december 2013 i Retsudvalget var kommet i tanke om sagens sammenhæng, er det en tjeneste-
forseelse ikke ved denne lejlighed at oplyse om forholdet.
…”
Bemærkningerne i forholdsfortegnelsen vedrørende Jens-Christian Bülow svarer til dem, der
fremgår ovenfor.
2
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0006.png
Der henvises i øvrigt til gengivelsen af konklusionerne i indberetningerne nedenfor under punkt
5.0, side 95ff.
Forud for Justitsministeriets afgivelse af indberetningerne havde Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow afgivet en fælles redegørelse af 19. december 2013
2
, der er gengivet i be-
retningen under punkt 3.0, side 60ff.
Endvidere har kontorchef Carsten Madsen og fungerende kontorchef Anne Berg Mansfeld-
Giese afgivet en redegørelse henholdsvis den 19. december 2013, jf. nedenfor under punkt 4.1,
side 87ff., og den 18. december 2013, jf. nedenfor under punkt 4.2, side 91ff.
1.3
Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
Der har været afholdt et planlægningsmøde den 27. januar 2014 og 6 forhørsmøder i perioden
fra den 1. til den 11. marts 2014. Der er afgivet forklaringer af de to indberettede tjeneste-
mænd samt vidneforklaringer af kommitteret Jens Teilberg Søndergaard, fhv. chef for Politiets
Efterretningstjeneste nu kommitteret Jakob Scharf, medlem af Folketinget og fhv. justitsmini-
ster Morten Bødskov, fhv. politidirektør nu direktør for Kriminalforsorgen Johan Reimann, kon-
torchef Carsten Madsen, fungerende kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, afdelingschef Kri-
stian Korfits Nielsen, kontorchef Niels Morten Jakobsen, ministersekretær Karin Baunsgaard,
fuldmægtig Ole Sellmer Sørensen, fuldmægtig Josephine Ilchmann Jørgensen, ass. ministerse-
kretær Mads Møller Langtved, fhv. særlig rådgiver Trine Maria Ilsøe, fhv. særlig rådgiver Kasper
Graa Wulff og medlem af Folketinget og fhv. formand for Retsudvalget Anne Baastrup.
Forklaringerne, der er optaget på lydfil, er gengivet i forhørsprotokollen og i et bilag til denne
beretning.
Der har løbende været foretaget partshøring over forhørsprotokollen, herunder de dele af pro-
tokollen der indeholder klassificerede oplysninger. De klassificerede oplysninger er efter indstil-
ling fra PET udeladt af beretningen, men findes i særskilte klassificerede bilag, som forhørsle-
delsen og sagens parter er bekendt med og har haft adgang til under sagens behandling.
Parternes repræsentanter er under et møde afholdt den 8. april 2014 fremkommet med deres
afsluttende bemærkninger, og de har afgivet skriftlige indlæg forud herfor, jf. tjenestemandslo-
vens § 21, stk. 5.
2
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling).
3
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Justitsministeren har bedt Moderniseringsstyrelsen om på ministerens vegne at behandle sagen
om de tjenstlige forhør, og den 19. februar 2014 har styrelsen efter indstilling fra forhørsledel-
sen beskikket advokat Niels Banke fra kammeradvokaten som administrationsrepræsentant.
Niels Banke har under sagen været bistået af advokat Tine Rønde.
Departementschef Anne Kristine Axelsson har under forhørene været repræsenteret af advokat
Per Magid som bisidder og advokat Lise Lauridsen.
Afdelingschef Jens-Christian Bülow har under forhørene været repræsenteret af advokat Lars
Kjeldsen som bisidder.
Forhørene har ikke været offentlige, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 7, 1. pkt.
Til brug for bevisførelsen har kammeradvokaten fremlagt en bilagssamling på i alt 584
sider, og bisidderne har fremlagt en supplerende bilagssamling på i alt 160 sider.
4
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0008.png
2.0 Oplysningerne i sagen
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
3
frem-
går, at der kun i meget begrænset omfang foreligger dokumenter, der kan illustrere deres rolle
og rådgivning. Redegørelsen er derfor først og fremmest baseret på deres og kontorchef Car-
sten Madsens samlede bedste erindringer, og de peger i denne forbindelse på, at der i vidt om-
fang er tale om forhold, der (da) ligger op mod 2 år tilbage.
2.1
Forløbet forud for udskydelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012
2.1.1 Justitsministeriets organisation i februar 2012
I februar 2012 var Justitsministeriets departement organisatorisk inddelt i tre afdelinger: Admi-
nistrationsafdelingen, Lovafdelingen og Civil- og Politiafdelingen. Hertil kom den del af Ministe-
riet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der ved kongelig resolution af 3. oktober 2011
blev overført til Justitsministeriet.
Organisationen i Administrationsafdelingen, Civil- og Politiafdelingen og Lovafdelingen så på
daværende tidspunkt således ud
4
:
3
4
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 2.
Indberetningerne, side 4.
5
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0009.png
Administrationsafdelin-
gen
Afd. chef John Vestergaard og
HR-chef Rikke Steffensen
Civil- og Politiafdelingen
Lovafdelingen
Afd. chef Jens-Christian Bülow
Afd. chef Kristian Korfitz Niel-
sen og komm. Nina Holst-
Christensen
Ministersekretariat og
kommunikation
Økonomikontoret
(Kon-
torchef Barbara Bertel-
sen)
Personalekontoret
(-)
Forskningskontoret
(Forskningschef Britta
Kyvsgaard)
Politikontoret
(Kontor-
chef Carsten Madsen)
Civilkontoret
(Kontor-
chef Cristina Gulisano)
Færdsels- og Våbenkon-
toret
(Kontorchef Freja
Thorsboe)
Det Internationale
Kontor
(Chefkonsulent
Anders Herping Nielsen)
Formandskabssekreta-
riatet
(Komm. Morten
N. Jakobsen)
Statsretskontoret
(Kon-
torchef Jens Teilberg
Søndergaard)
Lovteknikkontoret
(Kontorchef Lennart
Houmann)
Strafferetskontoret
(Kontorchef Carsten Kri-
stian Vollmer)
Formueretskontoret
(-)
Procesretskontoret
(-)
EU-retskontoret
(-)
Under Politikontoret hørte i februar 2012 bl.a. opgaver vedrørende Politiets Efterretningstjene-
ste.
2.1.2 Kronologisk gennemgang af oplysningerne i sagen forud for udskydelsen af besøget
I 2011 besluttede Folketingets Retsudvalg at foretage en studietur til fristaden Christiania, og
besøget blev planlagt til at skulle finde sted den 29. februar 2012. Af programmet til studietu-
ren, der blev udsendt til udvalgets medlemmer den
19. december 2011,
fremgår
5
:
"Program
til Retsudvalgets studietur til Christiania den 29. februar 2012
Formål
Formålet med studieturen er at drøfte udviklingen i bl.a. kriminalitets- og sikkerhedsni-
veauet på Christiania og i nærområdet. Desuden ønsker Retsudvalget at drøfte perspekti-
verne for bl.a. disse områder i lyset af det præventive arbejde og de nye rammer, som vil
blive udmøntet efter at aftalen mellem Christiania og staten er trådt i kraft.
5
Bilagssamling 1, side 15.
6
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Dato: Onsdag den 29. februar 2012.
Program:
Kl. 12. 00: Frokostmøde på Christiansborg med KBH kommune og politiet:
Udvalget mødes med Politidirektør Johan Reimann (Københavns politi) og Administrerende
Direktør Claus Juhl samt chef for Center for Sikker By Lea Bryld (begge Københavns Kom-
mune).
Frokostmødet vil bestå i en drøftelse af bl.a. kriminalitets- og sikkerhedsniveauet samt tra-
fikadfærden på og omkring Christiania. Dels vil drøftelsen omhandle hvordan politiet og
kommunen ser udviklingen på disse områder, men også om samarbejdet om bl.a. det præ-
ventive arbejde i området. Kommunen vil desuden give et indblik [i] samarbejdet med de
involverede parter omkring lokale projekter og planlægning, der involverer Christiania. En-
delig drøftes udviklingen og perspektiverne fremadrettet i forhold til bl.a. kriminalitets- og
sikkerhedsniveauet.
Dagsorden for frokostmødet:
1. Samarbejdet mellem Kommunen og Københavns Politi (indlæg fra Politiet og Kom-
munen)
2. Udviklingen ifht. bl.a. kriminalitet, sikkerhed og trafikadfærd mv. i området, herun-
der bl.a. om det aktuelle indsatsbehov, om det præventive arbejde, om lokale pro-
jekter og planlægning (indlæg fra Politiet og kommunen)
3. Fremtidsperspektiverne ifht. bl.a. kriminalitet og sikkerhed i området (indlæg fra
Politiet og Kommunen)
Kl. 13.10-13:25 afgang til Christiania
Kl. 13:25-15.15: Rundvisning og drøftelse med christianitterne (Britta Lillesøe, Mette Prag,
Ole Lykke m.fl.)
- Besøget vil bestå i en rundtur på Christiania, hvor Retsudvalget sammen med christianit-
terne, herunder medlemmer af bestyrelsen for Fonden Fristaden Christiania, kommer rundt
og ser Christiania, mens det drøftes, hvordan christianitterne ser på udviklingen i bl.a. kri-
minalitets- og sikkerhedsniveauet, herunder også samarbejdet med politiet, kommunen og
naboerne om en god hverdag. Hvad forventer christianitterne sig af samarbejdet fremover,
herunder bl.a. ifht. lokale projekter og planlægning samt i forhold til kriminalitet og
uro/sikkerhed?
Kl. 15.20- 16.20: Møde med Christianias naboer
Møde
med talspersoner for organisationen Christianias Naboer (Julius
Lund m.fl.):
- Hvordan ser naboorganisationen perspektiverne for samarbejdet med kommunen, politiet
og christianitterne? Hvordan er det gået med de konkrete tiltag, der er taget i de senere år
ifht. at bekæmpe kriminalitet og uro i gaderne omkring Christiania, herunder også den per-
sonfarlige, hensynsløse trafik der forekommer? Hvordan er det fx gået med de bevillin-
7
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0011.png
ger/tilskud man har fået fra staten og Københavns kommune til diverse indsatser og projek-
ter i forhold til området omkring Christiania?
Kl. 16. 20 - besøgene slutter"
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows fælles redegørelse af 19. december 2013
6
fremgår, at Justitsministeriets ministersekretariat den 21. november 2011 modtog en e-mail om
Retsudvalgets planer om en studietur til Christiania med henblik på, at ministeriet tog kontakt
til Københavns Politi for at afklare, om den daværende politidirektør i København kunne delta-
ge i en frokost i tilknytning til besøget på Christiania. Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow erindrer ifølge redegørelsen ikke at være blevet orienteret herom.
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow før-
ste gang blev bekendt med, at Folketingets Retsudvalg havde planlagt at besøge Christiania den
29. februar 2012, da ministeriet
1 til 2 uger før besøget skulle foregå
blev orienteret telefo-
nisk af Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at der knyttede sig et konkret og skærpet trus-
selsbillede til Retsudvalgets planlagte besøg. Den telefoniske orientering blev uddybet på et
efterfølgende møde i februar 2012 i Justitsministeriet med deltagelse af i hvert fald justitsmini-
steren, chefen for PET Jakob Scharf, Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow.
Om indholdet af mødet fremgår det af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows rede-
gørelse
7
blandt andet:
” Udeladt
8
]
PET ville kunne sørge for Pia Kjærsgaards sikkerhed via livvagter og aktionsstyrken, men det
var ikke muligt at garantere for udvalgets sikkerhed eller beboerne på Christianias sikker-
hed. Det ville således hverken være livvagterne eller aktionsstyrken, der i givet fald skulle
evakuere medlemmerne af Retsudvalget. Dette ville således i givet fald være overladt til po-
liti fra Københavns Politi, som ikke har den samme træning eller udrustning som aktions-
styrken. Hertil kom, at politiet fra Københavns Politi ikke nødvendigvis, hvis behovet for at
bringe medlemmerne i sikkerhed måtte opstå, ville være tæt på de enkelte medlemmer af
Retsudvalget, idet risikoen for mere voldelige konfrontationer på Christiania i sig selv kunne
forøges ved synlig polititilstedeværelse.
Det var på den baggrund PET-chefens vurdering, at situationen var meget alvorlig, og at det
ville kunne gå galt, således at evakuering kunne blive nødvendig. PET-chefen anbefalede
derfor klart, at besøget blev søgt udskudt. Dette ville også muliggøre en grundig planlæg-
6
7
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 3.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 3.
8
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 3, 5. afsnit.
8
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0012.png
ning af det sikkerhedsmæssige set-up, som der under alle omstændigheder ville være brug
for ed ud algets esøg u der de foreligge de o stæ digheder... ”
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har i deres redegørelse oplyst, at den samlede
mundtlige orientering, som Justitsministeriet i februar 2012 modtog telefonisk og på det efter-
følgende møde, blandt andet rummede den beskrivelse, som Justitsministeriet modtog fra che-
fen for PET på e-mail den 10. december 2013
9
forud for et samråd med justitsministeren sam-
me dag. Af denne e-mail (smh. nedenfor side 51) fremgår blandt andet:
”PET’s efterret i ger pegede i uger e fre
nia den 29. februar 2012 på følgende:
od retsud algets pla lagte esøg
på Christia-
Den 29. februar var den sidste dag i måneden, hvor folk har fået løn, og hvor der altid er
særligt mange mennesker på Christiania. Hertil kom, at der var interne stridigheder mellem
pushere på Christiania og mellem forskellige grupper på Christiania, ligesom der var perso-
ner på Christiania, som søgte en mere konfrontatorisk linje, bl.a. i forhold til politiet.
Det var på baggrund af efterretningerne vurderingen, at Retsudvalgets besøg ville få stor
opmærksomhed på Christiania, og at der inden for kort tid ville kunne samles flere hundre-
de personer i området, som muligvis ville søge at skabe uro eller voldelige konfrontationer,
herunder i form af kast med sten og kanonslag.
Efterretninger pegede ligeledes på, at motivationen for en mere voldelig reaktion ville øges
markant, hvis Peter Skaarup eller Pia Kjærsgaard deltog i besøget.
PET’s perso esk ttelsesopga e i forhold til Pia Kjærsgaard ille i de gi e situatio ku e
løses af medfølgende livvagter med
støtte fra e akueri gsholdet fra PET’s Aktio sst rke.
Beskyttelsen af øvrige medlemmer af Retsudvalget, herunder Peter Skaarup, ville imidlertid
være en opgave for Københavns Politi.
Selv med en massiv politimæssig tilstedeværelse i området, ville det kunne være en særde-
les vanskelig opgave, fordi den politimæssige tilstedeværelse ikke nødvendigvis kunne be-
finde sig tæt på Retsudvalgets medlemmer uden i sig selv derved at forøge risikoen for me-
re voldelige konfrontationer, og fordi situationen meget hurtigt ville kunne eskalere i for-
hold til det øvrige Retsudvalg, uanset PET fik bragt Pia Kjærsgaard i sikkerhed.”
For så vidt angår fortroligheden af oplysningerne fremgår det af Anne Kristine Axelssons og
Jens-Christian Bülows redegørelse, at oplysningerne fra PET om trusselsbilledet i relation til
Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012 var fortrolige
10
, og at oplys-
ningerne således ikke måtte videregives til andre.
9
10
Bilagssamling 1, side 6.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 5.
9
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0013.png
Om forløbet efter orienteringen fra PET fremgår blandt andet følgende af Anne Kristine Axels-
sons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
11
:
”… På det tidspu kt a tog i, at det ar for a de for Retsud alget, der ku e træffe
e-
slutning om at udskyde besøget, og det var vores fælles skøn, at det ikke ville være muligt
at overbevise formanden om, at hun skulle udsætte besøget på Christiania, hvis ikke hun fik
en begrundelse herfor.
Derfor blev det på mødet aftalt, at justitsministeren for at overbevise formanden for Rets-
udvalget om, at besøget måtte udsættes, kunne give Anne Baastrup en fortrolig orientering
om, at der var et konkret trusselsbillede, og at politiets vurdering var, at der af hensyn til
Retsudvalgets sikkerhed ville være behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværel-
se. Det skulle således være en helt overordnet vurdering, og Anne Baastrup skulle ikke have
de opl s i ger, der lå ag det ko krete trussels illede... ”
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow beskriver i redegørelsen, at justitsministeren og
de selv på baggrund af orienteringen fra chefen for PET delte dennes opfattelse af, at det var
nødvendigt at sikre, at Retsudvalget ikke besøgte Christiania den 29. februar 2012. Således
havde de ifølge redegørelsen i den konkrete situation ingen grund til at sætte spørgsmålstegn
ved rigtigheden af den orientering om det konkrete og skærpede trusselsbillede, som de mod-
tog fra chefen for PET
12
, ligesom de ikke havde grundlag for at betvivle karakteren af oplysnin-
gernes fortrolighed, således som chefen for PET gav udtryk for som led i orienteringen
13
.
Om den efterfølgende kontakt med den daværende
vikarierende
formand for Retsudvalget
fremgår det af redegørelsen blandt andet
14
:
Den første kontakt mellem justitsministeren og Anne Baastrup foregik formentlig ved en
telefonsamtale den 20. februar 2012. Vi overhørte ikke denne telefonsamtale.
Efterfølgende blev vi orienteret mundtligt af ministeren om, at Anne Baastrup efter at have
modtaget den fortrolige orientering var enig i, at besøget måtte udskydes. Hun havde imid-
lertid oplyst, at hun som formand ikke selv kunne beslutte at udskyde besøget
det kræve-
de således opbakning fra udvalgets medlemmer.
Anne Baastrup havde endvidere tilkendegivet, at hun havde forstået, at hun ikke kunne give
det øvrige udvalg den samme begrundelse, som hun havde fået, men at hun så havde brug
11
12
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 5.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 6.
13
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 6.
14
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 8.
10
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0014.png
for hjælp til at finde en eller anden begrundelse, som hun kunne bruge i forhold til udval-
get.
Det var således hendes vurdering, at det var nødvendigt med en eller anden begrundelse,
når man ikke kunne give den reelle, hvis man skulle gøre sig håb om, at der ville være til-
strækkelig opbakning i udvalget til en indstilling fra formanden om at udsætte besøget den
29. februar 2012.
Dette skulle ifølge Anne Baastrup ses i lyset af, at der på det pågældende tidspunkt igen-
nem længere tid havde været interne diskussioner i Retsudvalget om, hvorvidt udvalget
skulle besøge Christiania, at der var stærke kræfter i udvalget, som meget gerne ville besø-
ge Christiania, og at der kun var få dage til, at besøget skulle afvikles.
Justitsministeren gav under den mundtlige orientering af os udtryk for, at han delte for-
mandens vurdering, hvorefter der var brug for en eller anden begrundelse, hvis man skulle
gøre sig noget håb om, at de øvrige medlemmer kunne overbevises om, at besøget måtte
udsættes.”
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow beskriver i redegørelsen
15
, at de formentlig un-
der dette orienteringsmøde drøftede med ministeren, at han kunne tilbyde Retsudvalget en
teknisk gennemgang netop den 29. februar 2012 af den såkaldte Wendler Pedersen-
betænkning, således at formanden kunne bruge dette som begrundelse for, at besøget måtte
udsættes. Det beskrives videre i redegørelsen, at det formentlig også var i denne forbindelse, at
ideen om, at den daværende politidirektør i København eventuelt kunne melde afbud til Rets-
udvalgets besøg på Christiania, blev introduceret, således at formanden for Retsudvalget kunne
bruge dette som begrundelse, og det blev på mødet aftalt, at Jens-Christian Bülow skulle tage
telefonisk kontakt til den daværende politidirektør i København med det formål at spørge, om
formanden ville kunne meddele Retsudvalget, at politidirektøren var forhindret i at deltage i
Retsudvalgets besøg på Christiania.
Ifølge redegørelsen
16
oplyste politidirektøren under Jens-Christian Bülows efterfølgende tele-
fonsamtale med ham, at der var forskellige andre møder i Københavns Politi den 29. februar
2012, som politidirektøren ellers skulle have deltaget i, men politidirektøren understregede, at
såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han
selvfølgelig gøre det.
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse
17
fremgår herefter, at der for-
mentlig den
23. februar 2012
fandt et opfølgende møde sted mellem justitsministeren og Anne
15
16
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 8.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 9.
17
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 9.
11
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0015.png
Baastrup, hvori også Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow deltog. I redegørelsen gen-
giver Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow deres erindring om mødets indhold såle-
des, at det på mødet blev drøftet, hvilken begrundelse Anne Baastrup kunne bruge for at over-
bevise Retsudvalgets medlemmer om, at besøget måtte udskydes, når nu hun ikke kunne bruge
den reelle begrundelse, og at såvel justitsministerens gennemgang af Wendler Pedersen-
betænkningen som politidirektørens mulige afbud blev nævnt som muligheder. Ifølge gengivel-
sen i redegørelsen blev der ikke konkluderet på de overvejelser, der blev gjort på mødet.
Folketingets Udvalgssekretariat sendte den 23. februar 2012 en e-mail til udvalgets medlem-
mer
18
om, at besøget på Christiania var aflyst. Af e-mailen fremgår:
"Emne: REU: Teknisk gennemgang Wendler Pedersen Udvalgets rapport og udskydelse af
studietur til Christiania
Kære Retsudvalg,
Formanden har fået oplyst, at Johan Reimann ikke kan deltage i udvalgets studietur til Chri-
stiania på onsdag. Derudover har justitsministeren sagt, at han kan komme på onsdag kl.
13.00 i udvalget til en teknisk gennemgang af Wendler Pedersens Udvalgets rapport. Mini-
steren har overfor formanden oplyst, at det er den eneste mulighed i næste uge.
Og i lyset heraf og i lyset af de ønsker, der kom frem på udvalgets møde i dag om at få en
hurtig indføring i rapportens resultater, ser formanden ingen anden mulighed end, at besø-
get på Christiania udskydes og der i stedet holdes den tekniske gennemgang om Wendler
Pedersens Udvalgets rapport.
Sekretariatet vender tilbage med en ny dato for besøget på Christiania.”
Som svar på e-mailen sendte Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti den 23. februar 2012 kl.
23.14 sålydende e-mail til Udvalgssekretariatet med kopi til medlemmerne af Retsudvalget
19
:
”Ge erelt s es jeg det er irritere de ed afl s i ger og fl t i ger ... Vi forsøger at få ka-
lenderen til at hænge sammen - så er det ikke rimeligt at en enkelt persons fravær skal væl-
te det hele, enig med Peter ... Politiet må sende en anden.
M h. Ki Christia se ”
Ved en e-mail af
24. februar 2012
kl. 11.10 meddelte Udvalgssekretariatet medlemmerne af
Retsudvalget følgende
20
:
18
19
Bilagssamling 1, side 11.
Bilagssamling 2, side 560.
20
Bilagssamling 2, side 560.
12
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0016.png
”Kære
REU,
Et flertal i udvalget støtter op om formandens oplæg. Hvilket betyder, at der er teknisk
gennemgang [af] Wendler Pedersen Udvalgets rapport onsdag den 29. februar kl. 13.00 og
studieturen til Christiania udskydes.
Med venlig hilsen
Maiken Bork Clausen
Udvalgssekretær”
Folketingets sekretariat orienterede ved e-mail af 24. februar 2012
21
Københavns Politi om ud-
sættelsen af besøget. Af e-mailen fremgår:
"Emne: Udskydelse af Retsudvalgets Christiania besøg!
Kære Jørn Aabye,
Retsudvalgets ser sig desværre nødsaget til at udskyde studieturen til Christiania på onsdag
den 29. februar 2012 til et senere tidspunkt, da det har vist sig en stigende travlhed på det
seneste i Folketingsarbejdet.
Folketingets Retsudvalg har endvidere fået oplyst, at ledelsen i Københavns Politi alligevel
ikke kan deltage i mødet mellem Retsudvalget, Københavns Politi og Københavns Kommune
på onsdag den 29. februar 2012 i forbindelse udvalgets studietur til Christiania.
Retsudvalgets sekretariat vil efterfølgende tage kontakt til Justitsministeriet med henblik på
at finde en ny dato for studieturen.”
Denne e-mail blev samme dag sendt til orientering til blandt andre ministersekretær Karin
Baunsgaard
22
, der samme dag videresendte e-mailen til blandt andre Jens-Christian Bülow.
En tilsvarende e-mail som den, der blev sendt til Jørn Aabye fra Københavns politi, blev den 24.
februar 2012 sendt til Louise Nordskilde fra Københavns Kommune
23
. Få minutter efter kom-
munens modtagelse af beskeden om, at besøget var udskudt, svarede Louise Nordskilde Ud-
valgssekretariatet med blandt andet følgende kommentar
24
: ”Det ar da oget ærre oget. Jeg
er i lø e de dialog ed Politiet, e de har ikke æ t oget o at de ikke ku e deltage.”
21
22
Bilagssamling 1, side 43.
Bilagssamling 1, side 44.
23
Bilagssamling 1, side 195.
24
Bilagssamling 1, side 194.
13
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0017.png
Af fhv. politidirektør Johann Reimanns kalender for den 29. februar 2012
25
, som blev fremlagt
som besvarelse på spørgsmål nr. 277 fra Folketingets Retsudvalg
26
, fremgår:
25
26
Bilagssamling 1, side 48.
Bilagssamling 1, side 47.
14
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0018.png
2.2
Forløbet efter udskydelsen af besøget den 29. februar 2012 og frem til den 19. november
2013
Efter beslutningen om udsættelse af besøget på Christiania sendte Folketingets sekretariat den
27. februar 2012
en e-mail til Justitsministeriet om den videre planlægning af besøget
27
, hvoraf
fremgår, at Udvalgssekretariatet forsøgte at finde en ny dato for gennemførelse af udvalgets
besøg på Christiania.
Den
24. april 2012
blev der afholdt et møde med deltagelse af justitsministeren samt den tidli-
gere fungerende formand for Retsudvalget, Anne Baastrup, og den nu tilbagevendte formand,
Karina Lorentzen, hvor der blev orienteret om det aktuelle trusselsbillede, hvis Retsudvalget
skulle på besøg på Christiania. Orienteringen byggede på en notits af 17. april 2012 fra Køben-
havns Politi, som Justitsministeriet havde modtaget via PET
28
. Det hedder i notitsen blandt an-
det:
"
Sikkerhed og politimæssigt beredskab i og omkring Christiania i forbindelse med Retsud-
valgets eventuelle studietur til Christiania.
Ved alle politimæssige aktiviteter i og omkring Christiania foretager Københavns Politi en
vurdering af de sikkerhedsmæssige risici, der erfaringsmæssigt opstår ved gennemførelse af
politiaktioner i området. Kriminelle elementer på Christiania reagerer spontant og aggres-
sivt på enhver synlig politiaktivitet i og ved området, og politiet udsættes typisk for angreb
med sten, kraftigt fyrværkeri og skud fra slangebøsser og lignende.
Politipersonale, der deltager i politiaktioner på Christiania, er derfor iført særlig indsatspå-
klædning, ligesom det er påkrævet, at politiet møder talstærkt op, dvs. at politiaktioner i
området har den nødvendige og forsvarlige dimensionering med anvendelse af en eller fle-
re politidelinger, der kan sikre, at målet med indsatsen bliver nået, og at indsatspersonalet
og beboere i området ikke udsættes for personlig overlast.
Politiets Efterretningstjeneste anbefaler, at der i forbindelse med Retsudvalgets eventuelle
besøg på Christiania bliver etableret et passende synligt politimæssigt beredskab.
Det er København Politis vurdering, at de sikkerhedsmæssige risici ved Retsudvalgets even-
tuelle besøg på Christiania kræver, at der bliver opstillet et synligt politimæssigt beredskab
af delingsstørrelse eller mere til imødegåelse af eventuel chikane, trusler eller voldelige
overfald, der måtte være rettet mod Retsudvalget eller enkeltmedlemmer af udvalget. Eva-
kuering bort fra området er en option i en tilspidset situation og kræver, at der bliver etab-
27
28
Bilagssamling 1, side 31.
Bilagssamling 1, side 21.
15
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0019.png
leret et politimæssigt beredskab til sikring af, at en eventuel evakuering kan gennemføres
med den fornødne hurtighed og sikkerhed.”
Det fremgår af en e-mail, som Jens-Christian Bülow den 23. april 2012 sendte til Anne Kristine
Axelsson og Carsten Madsen
29
, at Jens-Christian Bülow havde talt med Jakob Scharf, der havde
oplyst, at han var indforstået med, at indholdet af sikkerhedsvurderingen vedrørende Retsud-
valgets besøg på Christiania kunne videreformidles til Retsudvalgets medlemmer.
Kontorchef i Politikontoret Carsten Madsen deltog sammen med Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow i mødet mellem justitsministeren og de to politikere den 24. april 2012.
Af en udfyldende renskrivning af Carsten Madsens forkortede notater fra mødet fremgår blandt
andet
30
:
… A e Kristi e A elsso orie terede o , at det aktuelle trussels illede i de ar, at Retsud-
alget il li e ”pakket” i d i et s ligt politiop ud af deli gsstørrelse, h ilket s arer til a.
30 mand.
Justitsministeren gav udtryk for, at han syntes, at Retsudvalget skulle tage ud på Christiania,
og at Anne Baastrup så måtte gøre det klart for de fornuftige folk på Christiania, at det er
afgørende vigtigt, at der ikke er ballade.
Jens-Christian Bülow oplyste, at politiet anbefalede et passende synligt politiberedskab, at
der ville være mange
omkring 30
og at de vil være i indsatsdragt. Der vil endvidere skul-
le tæ kes i, h ad der skal til for at ”løse det”, h is det ” rager løs”, og dette il skulle læg-
ges oveni de ca. 30.
Justitsministeren anførte herefter, at der vil være en passende synlig polititilstedeværelse
af kampklædt politi.
Jens-Christian Bülow anførte, at Retsudvalget burde tage derud en tirsdag midt i måneden,
f.eks. kl. 9 om morgenen. Dette gentog justitsministeren.
Det blev herefter aftalt på mødet, at formanden for Retsudvalget kunne oplyse udvalgets
medlemmer om, at der ville være et passende, synligt politiberedskab på baggrund af om-
fang og aktuel vurdering af situationen, og at det ikke ville
ære ed ” lød hat”...
I perioden fra mødet den 24. april 2012 og frem til gennemførelsen af besøget på Christiania
den 7. juni 2012 sendte Folketingets Udvalgssekretariat løbende e-mails til Justitsministeriet
vedrørende tilrettelæggelsen af forløbet
31
. Det fremgår af denne korrespondance blandt andet,
29
30
Bisiddernes bilagssamling 1, side 1.
Bilagssamling 1, side 79.
31
Bilagssamling 1, side 31 til 42 og bisiddernes bilagssamling, side 1 til 5.
16
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0020.png
at det blev drøftet, hvorvidt der skulle ydes politibeskyttelse under besøget på Christiania. Kor-
respondancen blev af ministersekretær Karin Baunsgaard videresendt til Jens-Christian Bülow
til orientering
32
.
Den 1. juni 2012 var justitsministeren kaldt i et samråd i Folketingets Retsudvalg om kriminalitet
på Christiania.
Samrådsspørgsmål AØ, der var stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Peter Skaarup fra
Danske Folkeparti, lød således
33
:
”Vil i isteren
redegøre for, hvorfor politiet ikke længere patruljerer på Christiania og hvad
ministeren har tænkt sig at gøre for at politiet hurtigst muligt kommer til at patruljere på
Christiania igen, så politiet bl.a. kan dæmme op for at kriminelle grupperinger helt åbenlyst
sælger hash i store mængder og tilsyneladende samtidig har egne vagter til at regulere om-
rådet i overensstemmelse med deres økonomiske interesse i uforstyrret salg af ulovlige
stoffer, heru der hash der he ises til BT’s artikel de
. arts s. : ”Christia ia er politi-
fri zo e” .”
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har i deres redegørelse af 19. december 2013
34
oplyst, at de var bekendt med, at der blev udarbejdet et beredskabstalepunkt til ministeren,
der kunne bruges, hvis der under samrådet blev spurgt til, hvorfor det havde været så vanske-
ligt at få berammet Retsudvalgets besøg på Christiania. Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow har videre oplyst, at det ville være det normale, at de har fået forelagt dette bered-
skabspunkt, men at ingen af dem har nogen erindring om det.
Carsten Madsen har i sin redegørelse af 19. december 2013
35
, der er gengivet i sin helhed i
denne beretning under punkt 4.1, side 87ff, oplyst, at samrådet den 1. juni 2012 blev håndteret
af Politikontoret, som han var chef for. Om forberedelsen af samrådet fremgår af Carsten Mad-
sens redegørelse nærmere:
”… So led i for eredelse af sa rådet ha de i –
som det er sædvanlig praksis
udarbej-
det en række beredskabstalepapirer til den daværende justitsminister vedrørende spørgs-
mål, som det kunne tænkes, at udvalgets medlemmer ville stille.
I den forbindelse instruerede jeg min daværende souschef Anne Berg Mansfeld-Giese om,
at der skulle udarbejdes et beredskab omkring vanskeligheder med at få berammet Retsud-
valgets besøg på Christiania. Jeg orienterede hende ikke i den forbindelse om begivenheds-
32
33
Bilagssamling 1, side 82 til 86 og 90 samt bisiddernes bilagssamling 1, side 2 til 5.
Bilagssamling 1, side 95.
34
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 15.
35
Bilagssamling 1, side 4.
17
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0021.png
forløbet i februar 2012. Beredskabet, som jeg dikterede indholdet af, havde følgende ind-
hold:
”Beredskab
2
Hvorfor har det været så vanskeligt at få berammet Retsudvalgets besøg på Christiania?
Så vidt jeg er orienteret, vil besøget blive afviklet om ganske få dage, så det er altså
lykkedes at få besøget i stand.
Det synes jeg, at spørgeren skal glæde sig til, frem for at gå op i spørgsmål omkring
planlægning af besøget.
Hvis yderligere spørgsmål
Nu er det jo altså ikke sådan, at jeg bestemmer over udvalgets besøg rundt om-
kri g. Så det er ikke et spørgs ål, jeg e er at ku e gå ær ere i d i...”
…”
Under samrådet den 1. juni 2013 blev der ikke stillet spørgsmål om Retsudvalgets udsatte be-
søg, og det omtalte beredskabspunkt blev som følge heraf heller ikke anvendt
36
.
Den
7. juni 2012
besøgte Retsudvalget med deltagelse af Pia Kjærsgaard Christiania under poli-
tibeskyttelse.
I august 2012 gennemførte Justitsministeriet en stor organisationsændring, der betød, at de-
partementet blev organiseret i 5 afdelinger: Administrationsafdelingen, Civilafdelingen, Lovaf-
delingen, Udlændingeafdelingen samt Politi- og Strafferetsafdelingen.
Organisationen i Administrationsafdelingen, Lovafdelingen og Politi- og Strafferetsafdelingen
kom herefter til at se således ud
37
:
36
37
Indberetningerne side 45.
Indberetningerne side 5.
18
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0022.png
Administrationsafdelin-
gen
Afd. chef John Vestergaard og
HR-chef Rikke Steffensen
Lovafdelingen
Politi- og Strafferetsaf-
delingen
Afd. chef Jens-Christian Bülow
Afd. chef Kristian Korfitz Nielsen
og komm. Nina Holst-
Christensen
Ministersekretariat og
kommunikation
Budget- og Planlæg-
ningskontoret
(Kontor-
chef Rikke Laulund)
Økonomistyringskonto-
ret
(Kontorchef Anette
Görtz)
o
Regnskabssektionen
o
It- og Logistik
Personalekontoret
(Kontorchef Johan Kri-
stian Legarth)
Forskningskontoret
(Forskningschef Britta
Kyvsgaard)
Stats- og Menneske-
retskontoret
(Kontor-
chef Morten N. Jakob-
sen)
Forvaltningsretskonto-
ret
(Kontorchef Carsten
Madsen)
Lovkvalitetskontoret
(Kontorchef Lennart
Houmann)
EU-retskontoret (Kon-
torchef Mette Undall-
Behrend)
Strafferetskontoret
(Kontorchef Freja
Thorsboe)
Straffuldbyrdelseskon-
toret
(Kontorchef Frede-
rik Gammeltoft)
Politikontoret
(Fg.
kontorchef Anne Berg
Mansfield-Giese)
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
(Kontor-
chef Anette Arnsted)
Af Justitsministeriets hjemmeside, www.jm.dk, fremgår, at Politikontoret beskæftiger sig med
områder som bandekriminalitet, narkotikakriminalitet, klager over politiet, politiets magtmidler
og ordensbekendtgørelsen, mens Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret beskæftiger sig med
områder som PET, terrorbekæmpelse og kriminalprævention.
2.3
Forløbet i forbindelse med udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse den 19.
november 2013
Den 29. oktober 2013 modtog Justitsministeriet kopi af et brev af 28. oktober 2013 fra politi-
foreningen i PET sendt til Politiforbundet Danmark og Rigspolitiforeningen Dansk Politi
38
. Det
hedder i brevet blandt andet:
Vedr.: Samarbejdsproblemer mellem direktionen og politiforeningen i PET.
Det er med stor beklagelse, at politiforeningen i PET ser sig nødsaget til, at afbryde enhver
form for samarbejde med direktionen i PET.
38
Bilagssamling 1, side 108.
19
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0023.png
Vi er klar over, at der i nærværende brev med tilhørende dokumenter fremtræder informa-
tioner og beskyldninger af alvorlig karakter. Det er ikke politiforeningens hensigt at frem-
sætte ærekrænkende udtalelser endsige sigtelser, men udelukkende at frembringe de in-
formationer, der massivt er kommet til politiforeningens kendskab.
Pressens vedvarende interesse for direktionens virke i PET gør, at vi nu er nødsaget til in-
ternt at frembringe de informationer, som vi er vidende om, så arbejdsgiver kan agere.
Senest har PET været omtalt i medierne i lidet flatterende vendinger, hvor økonomiske di-
spositioner har været nævnt, og hvor en umoderne ledelsesstil har været omtalt.
Vi er vidende om, at særligt en avis, er tæt på at afdække Politimesterens adfærd i forhold
til kvindelige medarbejdere.
Politiforeningen må konstatere, at politipersonalet i PET i skrivende stund har mistet re-
spekten til direktionen i PET, og at vi ikke ser et fremtidigt samarbejde med 4 navngivne
personer muligt.
…”
Af Anne Kristine Axelssons forklaring
39
fremgår, at Justitsministeriet i anledning af brevet
der
efter ministeriets opfattelse indeholdt en række meget konkrete, men ikke underbyggede be-
skyldninger mod ledelsen i PET
indhentede skriftlige redegørelser fra de tre ledende jurister i
PET, herunder Jakob Scharf. Justitsministeriet besluttede efter modtagelsen af de skriftlige re-
degørelser ikke at foretage yderligere i anledning af brevet.
Den
14. november 2013
modtog Justitsministeriet fra Rigspolitiet et brev af 12. november
2013
40
fra fem tillidsfolk i PET til blandt andre Rigspolitichefen, hvori der bl.a. blev fremsat be-
skyldninger om, at chefen for PET skulle have anmodet om oplysninger fra Pia Kjærsgaards ka-
lender med henblik på at misbruge oplysningerne. Af brevet fremgår bl.a.:
Vedr.: Samarbejdsproblemer mellem direktion og politiforeningen i PET.
Som supplement til tidligere skrivelser fremsendt d. 28. oktober 2013 til Politiforbundet
Danmark og Rigspolitiforeningen i Dansk Politi, har Politiforeningen i PET torsdag d. 7. no-
vember 2013 afholdt et orienteringsmøde for Politiforeningens medlemmer i PET.
På orienteringsmødet blev den tidligere fremsendte skrivelse med bilag læst op for samtlige
medlemmer, ligesom den indledende skrivelse efterfølgende er lagt ud på Share - PET' s in-
terne net.
39
40
Forhørsprotokollen af 1. marts 2014, side 7, 5. afsnit.
Bilagssamling 1, side 111.
20
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
På mødet deltog mere end 350 medarbejdere, som gav fuld opbakning til Politiforeningens
skrivelser og redegørelse.
Efter mødet bekræftede flere medlemmer de fremsendte informationer i de omtalte skri-
velser, og flere medlemmer fremkom nu med nye bekymrende oplysninger. I den forbindel-
se er der her tale om oplysninger, som Politiforeningen mener, er relevant for vores ar-
bejdsgiver at være i besiddelse af.
Med baggrund heri, kan vi nu oplyse,
I februar/marts måned 2012 fik koordinatorkontoret i PET til opgave, at afdække alle nød-
vendige sikkerhedsforanstaltninger omkring MF., Pia Kjærsgaard, da hun som Formand for
Dansk Folkeparti ønskede at bruge sin ret til, at indtræde/lade sig ind supplere i Retsudval-
get, som skulle på rundvisning på Christiania.
Da de sikkerhedsmæssige aspekter og ressourceforbrug blev forelagt PM, Jakob Scharf,
skulle han have tilkendegivet, at PET ikke bruger så mange midler på denne kvinde.
Senere blev koordinatorkontoret af PM., Jakob Scharf oplyst, at "man" via kontakter i
Justitsministeriet, havde fået dem til at indkalde Retsudvalget til et orienteringsmøde på
den selvsamme dag, som Retsudvalget skulle have været på Christiania, så PET sparede en
mængde af ressourcer.
Da en ny rundvisning for Retsudvalget skulle arrangeres, blev koordinatorkontoret i PET af
PM, Jako s S harf spurgt, o de ikke ku e kigge i MF., Pia Kjærsgaard’s kale der, ed
henblik på at fastlægge Retsudvalgets rundvisning på Christiania på en dag, hvor MF., Pia
Kjærsgaard, allerede sås at være optaget til anden side.
Dette blev imidlertid afvist af medarbejderne i PET, som jf. brev dateret d. 21. marts 2012
kl. 11:28 skriver til en ledende medarbejder i PET:
Emne: Kommentarer vedr. anmodning om udlevering af oplysninger fra Pia Kjærsgaards for-
trolige kalender.
Hej XXX
Jeg skal på baggrund af anmodning fra PM Jakob Scharf, om udleveringen af kalenderop-
lysninger fra Pia Kjærsgaards personlige og fortrolige kalender, gøre dig opmærksom på
følgende problemstillinger i den anmodning:
PET's koordinatorkontors opgave er, at sikre at personer som af regeringens sikkerhedsud-
valgs eller PET skønnes, skal tildeles sikkerhed, kan opretholde et arbejds- og privatliv uden
at lide overlast.
21
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0025.png
Dette gør koordinatorkontoret blandt andet ved at monitere den truede persons (VIP) for-
trolige arbejds- og private kalender, som efter specifik aftale med den truede person, KUN
benyttes af koordinatorkontorets sikkerhedskoordinatorer som specifikt håndterer den en-
kelte VIP, samt de dedikerede livvagter. (NEED to Know princippet)
Koordinatorkontorets sikkerhedskoordinatorer bruger den viden om VIP'ens aktiviteter til at
undersøge om der kan være modstandere (terrorister/ekstremister), der kan være efter ved-
kommende, om der er åbne eller lukkede arrangementer på VIP'ens kalender, der kræver
særlige sikkerhedsmæssige forholdsregler.
Dernæst giver disse oplysninger sikkerhedskoordinatoren mulighed for at bistå livvagtsstyr-
ken med at koordinere fly, hotelovernatninger, bevogtning, billetbestillinger til arrangemen-
ter osv. i rette tid.
For at have VIP'ens (Statsministre, kongehus, truede personer) fortrolighed og tillid er det af
afgørende for vores arbejde, at man ikke benytter den viden om en VIP's færden og videre-
giver den til andre interessenter af politiske eller andre årsager.
Hvis fortroligheden kompromitteres, vil PET's koordinatorkontor og Livvagtsstyrken ikke
fremover kunne påregne at få oplysninger om Statsministeren, Kongehusets VIP'er, ambas-
sadørernes og Pia Kjærsgaard m.v.
Det vil gøre arbejdsbetingelserne for livvagterne, koordinatorkontoret og samarbejdet med
Dansk politi ift sikkerhedsmæssige tiltag meget vanskelige fremover.
Underskrevet ....
Det er Politiforeningens opfattelse, at PET skal fremstå neutralt i forhold til det politiske ni-
veau, og at PET på ingen måder må kunne mistænkes for at, at optræde som værktøj for en
politisk instans.
Politiforeningen finder det kritisabelt, at en ledelse forsøger at misbruge en autoriseret ad-
gang til VIP's kalender med henblik på at tilegne sig en viden, som man så efterfølgende sy-
nes at have til hensigt at misbruge.
Politiforeningen er i besiddelse af nævnte mailkorrespondance.
…”
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har i deres redegørelse af 19. december 2013
41
oplyst, at Justitsministeriet den 15. november 2013 anmodede chefen for PET om bemærknin-
41
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 16.
22
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0026.png
ger til brevet fra tillidsfolkene. Ministeren blev forinden orienteret om indholdet af beskyldnin-
gerne og om, hvordan Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ville håndtere brevet.
Sent om aftenen den
18. november 2013
modtog Justitsministeriet en orientering fra PET om,
at Ekstra Bladet havde bedt om en kommentar til en artikel, avisen ville bringe den næste dag
42
.
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har i deres redegørelse anført
43
, at de ikke
kendte til det konkrete indhold af artiklen, men artiklen skulle handle om en historie om, at
PET-chefen havde forsøgt at skaffe sig adgang til Pia Kjærsgaards kalender med det formål at
forhindre hende i at komme på Christiania.
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse
44
fremgår herefter:
”… I l set heraf og risikoe for, at Ekstra Bladet ar i esiddelse af re et fra tillidsfolke e,
blev det i samråd med justitsministeren om aftenen den 18. november 2013 besluttet, at
der måtte forberedes en presseudtalelse om ministerens rolle i forbindelse med udsættel-
sen af Retsudvalgets besøg i februar 2012.
I udtalelsen var det bl.a. vigtigt at afvise, at ministeren skulle have nogen viden om eller rol-
le i forhold til beskyldningerne om, at PET-chefen skulle have misbrugt oplysninger fra Pia
Kjærsgaards kalender. Samtidig skulle hovedfokus være at få forklaret forløbet, der førte til
udsættelsen af Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012. Det vil
sige, at der havde været et konkret og skærpet trusselbillede, som ikke havde kunnet vide-
regives til Retsudvalget, og at justitsministeren derfor havde aftalt med formanden for
Retsudvalget, at udvalget skulle inviteres til et møde netop den dag, hvor besøget skulle
være afholdt, så formanden kunne bruge dette møde som forklaring på, at besøget måtte
udskydes.
Dette fokus afspejlede vores erindring på dette tidspunkt om forløbet i 2012. Det var såle-
des vores erindring, at det var korrekt, at Retsudvalget var blevet tilbudt en teknisk gen-
nemgang af en betænkning på det tidspunkt, hvor besøget skulle finde sted, således at
formanden kunne bruge dette som begrundelsen. Der var ingen af os, der på dette tids-
punkt erindrede, at der havde været et særligt forløb omkring den daværende politidirek-
tørs deltagelse... ”
Jens-Christian Bülow udarbejdede et udkast til presseudtalelse, som han den 18. november
2013 kl. 22.30
45
sendte til justitsministeren, Anne Kristine Axelsson og Morten Bødskovs særlige
rådgiver Trine Maria Ilsøe. Af udkastet fremgår:
42
43
Bisiddernes bilagssamling, side 6.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 16.
44
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 16.
45
Bilagssamling 1, side 117.
23
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0027.png
”Emne:
En lang udgave
Jeg har den holdning, at medlemmer af Folketinget skal kunne besøge alle områder i Dan-
mark - også Christiania. Og Retsudvalget inklusiv Pia Kjærsgaard besøgte jo også rent faktisk
Christiania i juni 2012.
Samtidig er der nogle steder i Danmark, hvor det er nødvendigt, at Folketinget inddrager
politiet i planlægningen af besøg, for at der kan tages de nødvendige sikkerhedsforanstalt-
ninger. Dette gælder f.eks. Christiania.
Når det gælder det besøg, som Retsudvalget havde planlagt i foråret 2012, blev Justitsmini-
steriet, før besøget skulle foregå, orienteret af PET om, at det ville være nødvendigt, at poli-
tiet var meget massivt og synligt tilstede på Christiania under Retsudvalgets besøg. Dette
var nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, der forelå på det pågæl-
dende tidspunkt.
I det lys mente jeg, at det rigtige var at give formanden for Retsudvalget en fortrolig orien-
tering om, at politiets vurdering betød, at der ville være behov for en meget massiv og syn-
lig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget valgte at gennemføre det planlagte besøg. For-
manden besluttede herefter, at det planlagte besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt.
På grund af den fortrolige karakter kunne formanden ikke fortælle resten af udvalget om
begrundelsen for at udskyde besøget, og det blev derfor aftalt, at Justitsministeriet skulle
invitere Retsudvalget til et møde netop den dag, hvor besøget skulle være afholdt, så for-
manden kunne bruge dette møde som forklaring på, at besøget måtte udskydes.
Jeg synes, at formanden for Retsudvalget traf en rigtig beslutning om at lade hensynet til
medlemmernes sikkerhed veje tungest, da hun besluttede at udskyde besøget på Christia-
nia. Men jeg må på det kraftigste afvise, at jeg skulle have givet ordre om, at besøget skulle
placeres på et tidspunkt, hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne deltage. Og jeg har naturligvis hel-
ler ikke bedt om eller modtaget oplysninger fra Pia Kjærsgaards kalender.
Det er ikke mig, som Justitsminister, der afgør, om eller hvornår Retsudvalget skal besøge
Christiania. Det gør Retsudvalget selv, og som nævnt besøgte udvalgets medlemmer - inklu-
siv Pia Kjærsgaard -
da også Christia ia i ju i
.”
Om morgenen den
19. november 2013
bragte Ekstra Bladet en artikel (internettet)
46
med over-
skriften
"Anklage: Scharf krævede ulovlig spionage mod Pia K",
hvori det blev hævdet, at Jacob
Scharf havde beordret, at politifolk fra PET skaffede sig adgang til Pia Kjærsgaards kalender, så
besøget på Christiania kunne arrangeres en dag, hvor hun ikke kunne deltage.
46
Bilagssamling 1, side 148.
24
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0028.png
Ifølge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
47
ringede justitsministeren til formanden for Retsudvalget Karina Lorentzen for at orientere hen-
de om indholdet af udkastet til justitsministerens påtænkte presseudtalelse i anledning af Eks-
tra Bladets artikler, da de kunne forudse, at ministerens udtalelse ville afstedkomme en del
pressehenvendelser til hende. At ministeren kontaktede Karina Lorentzen i stedet for Anne
Baastrup skyldtes ifølge redegørelsen, at de på det tidspunkt havde en erindring om, at det
havde været Karina Lorentzen, de havde drøftet sagen med i februar 2012. Karina Lorentzen fik
ved samme lejlighed den 19. november 2013 kl. 9.40 tilsendt sålydende reviderede udkast til
presseudtalelse
48
:
”Udtalelse fra justits i ister Morte Bødsko :
Alle medlemmer af Folketinget skal kunne besøge alle afkroge af Danmark
også Christia-
nia. Det er heldigvis også muligt i Danmark, hvor Retsudvalget inklusiv Pia Kjærsgaard be-
søgte Christiania i juni 2012.
Men der er nogle steder i Danmark, hvor det er nødvendigt, at Folketinget inddrager politi-
et i planlægningen af besøg, for at der kan tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,
så truende og farlige episoder så vidt muligt undgåes.
Når det gælder det besøg, som Retsudvalget oprindelig havde planlagt i det tidlige forår
2012, blev Justitsministeriet, før besøget skulle foregå, orienteret af PET om, at det ville væ-
re nødvendigt, at politiet var meget massivt og synligt tilstede på Christiania under Retsud-
valgets besøg. Dette var nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, der
forelå på det pågældende tidspunkt og som var baseret på blandt andet efterretninger.
I det lys mente jeg, at det rigtige var at give formanden for Retsudvalget en fortrolig orien-
tering om, at politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets sikkerhed, ville være
behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget valgte at gen-
nemføre det planlagte besøg. Formanden besluttede herefter, at det planlagte besøg måtte
udskydes til et senere tidspunkt.
Formanden for Retsudvalget traf en rigtig beslutning ved at lade medlemmernes sikkerhed
veje tungest, da hun besluttede at udskyde besøget på Christiania. Da hun ikke kunne oply-
se Retsudvalget om det konkrete trusselbillede, blev det aftalt, at der skulle afholdes et
møde i Retsudvalget med justitsministeren netop den dag besøget skulle være afholdt, så
formanden for Retsudvalget kunne bruge dette møde som forklaring på, at besøget på Chri-
stiania måtte udskydes.
47
48
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 17.
Bilagssamling 1, side 118.
25
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0029.png
Det er ikke mig, som justitsminister, der afgør, om eller hvornår Retsudvalget skal besøge
Christiania. Det gør Retsudvalget selv. Og faktum er, at retsudvalget - inklusiv Pia Kjærs-
gaard - besøgte Christiania nogle måneder senere på en dato retsudvalget selv havde fast-
sat. Jeg kan til orientering oplyse, at jeg er bekendt med, at flere datoer var i spil forud for
det gennemførte besøg den 7. juni 2012, og at det var hensynet til Folketingets arbejde der
este te de e delige dato. ”
Ifølge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
49
henviste Karina Lorentzen imidlertid ministeren til Anne Baastrup, der i den pågældende perio-
de havde vikarieret som formand for Retsudvalget. Ministeren kontaktede som følge heraf An-
ne Baastrup. Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse fremgår herom
50
:
”…
Herefter kontaktede ministeren Anne Baastrup telefonisk og oplyste hende om indhol-
det af udtalelsen [
51
]. Anne Baastrups første reaktion var, at beslutningen om, at besøget
skulle udskydes, var en fælles beslutning mellem hende og ministeren. Hun nævnte samti-
dig, at Københavns Politidirektørs manglende deltagelse også havde været en del af den
begrundelse, der var givet til udvalget. Hun nævnte ikke på det tidspunkt, at det efter hen-
des opfattelse var hende alene, der havde besluttet, hvilken begrundelse udvalget skulle
have. Det blev aftalt, at ministeren og Anne Baastrup skulle tale sammen lidt senere på da-
gen, når vi havde arbejdet videre med udkastet. Efter drøftelserne blev der lavet et nyt ud-
kast af 19. november 2013 kl. 10.37
…,
hvor Anne Baastrups kommentarer blev forsøgt af-
spejlet.
…”
Af det omtalte udkast af 19. november 2013 kl. 10.37
52
, som blev sendt via Anne Kristine Axel-
sons e-mailadresse til justitsministeren, fremgår:
Emne:
VS: Christiania
Udtalelse fra justitsminister Morten Bødskov:
Alle medlemmer af Folketinget skal kunne besøge alle afkroge af Danmark
også Christia-
nia. Det er heldigvis også muligt i Danmark, hvor Retsudvalget inklusiv Pia Kjærsgaard be-
søgte Christiania i juni 2012.
Men der er nogle steder i Danmark, hvor det er nødvendigt, at Folketinget inddrager politi-
et i planlægningen af besøg, for at der kan tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,
så truende og farlige episoder så vidt muligt undgåes.
49
50
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 17.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 17.
51
Bilagssamling 1, side 118.
52
Bilagssamling 1, side 119.
26
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0030.png
Når det gælder det besøg, som Retsudvalget oprindelig havde planlagt i det tidlige forår
2012, blev Justitsministeriet, før besøget skulle foregå, orienteret af PET om, at det ville væ-
re nødvendigt, at politiet var meget massivt og synligt tilstede på Christiania under Retsud-
valgets besøg. Dette var nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, der
forelå på det pågældende tidspunkt og som var baseret på blandt andet efterretninger.
I det lys mente jeg, at det rigtige var at give formanden for Retsudvalget en fortrolig orien-
tering om, at politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets sikkerhed, ville være
behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget valgte at gen-
nemføre det planlagte besøg. Formanden besluttede herefter i samråd med mig, at det
planlagte besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig beslut-
ning at lade medlemmernes sikkerhed veje tungest.
Da formanden ikke kunne oplyse retsudvalget om det konkrete trusselbillede, blev det af-
talt, at der skulle afholdes et møde i retsudvalget med justitsministeren netop den dag be-
søget skulle være afholdt, så formanden for retsudvalget kunne bruge dette møde samt po-
litidirektøren for Københavns manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde
om situationen på Christiania som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes.
Det var Retsudvalget selv der herefter besluttede at fastholde et besøg på Christiania. Og
faktum er, at Retsudvalget - inklusiv Pia Kjærsgaard - besøgte Christiania nogle måneder se-
ere på e dato retsud alget sel ha de fastsat. ”
Ifølge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse
53
blev der herefter arbejdet
videre med udkastet til presseudtalelse, og der blev i løbet af dagen blandt andet indsat en be-
klagelse i udtalelsen. Af et senere udkast til presseudtalelse
54
, der den 19. november 2013 kl.
14.08 blev sendt fra Trine Maria Ilsøes e-mailadresse til blandt andre Anne Kristine Axelsson,
justitsministeren og Jens-Christian Bülow, fremgår således følgende:
Emne:
Udkast kl 14.07
Udtalelse fra justitsminister Morten Bødskov:
Jeg har noteret mig, at PET-chefen blankt har afvist, at han skulle have misbrugt oplysninger
fra Pia Kjærsgaards kalender til at forhindre hende i at besøge Christiania. Jeg har i øvrigt
bedt Rigspolitichefen om at give en generel orientering om situationen i PET på forligs-
kredsmødet for politiet i morgen onsdag.
53
54
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 17.
Bilagssamling 1, side 120.
27
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Derudover er det vigtigt at slå fast, at alle medlemmer af Folketinget skal kunne besøge
samtlige afkroge af Danmark - det gælder også Christiania. Det er heldigvis også muligt i
Danmark, hvor Retsudvalget inklusiv Pia Kjærsgaard besøgte Christiania i juni 2012.
Men der er nogle steder i Danmark, hvor det er nødvendigt, at Folketinget inddrager politi-
et i planlægningen af besøg, for at der kan tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,
så truende og farlige episoder så vidt muligt undgås.
Når det gælder det besøg, som Retsudvalget oprindelig havde planlagt i det tidlige forår
2012, blev Justitsministeriet, før besøget skulle foregå, orienteret af PET om, at det ville væ-
re nødvendigt, at politiet var meget massivt og synligt tilstede på Christiania under Retsud-
valgets besøg. Dette var nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, der
forelå på det pågældende tidspunkt og som var baseret på blandt andet efterretninger.
Til det konkrete trusselbillede hørte, at jeg af PET var orienteret om, at Pia Kjærsgaard hav-
de planer om at indtræde midlertidigt i Retsudvalget til det pågældende besøg. Denne op-
lysning indgik selvfølgelig i den samlede trusselvurdering og gjorde at der var et skærpet
trusselbillede af betydning for alle Retsudvalgets medlemmer.
I det lys mente jeg, at det rigtige var at give den daværende formand for Retsudvalget en
fortrolig orientering om, at politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets sikker-
hed, ville være behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget
valgte at gennemføre det planlagte besøg. Det ville have været forkert af mig ikke at vide-
regive disse oplysninger til formanden, da jeg ikke kunne sidde min konkrete viden om det
samlede trusselsbillede overhørig. Oplysningen om Pia Kjærsgaards eventuelle deltagelse
blev dog ikke videregivet til formanden. Havde jeg videregivet denne oplysning, havde jeg
kompromitteret fortroligheden omkring Pia Kjærsgaards planer.
Formanden besluttede efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte
besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig beslutning at la-
de medlemmernes sikkerhed veje tungest.
Tilbage stod at forklare Retsudvalget, hvorfor besøget til Christiania skulle udskydes. Bag-
grunden for det skærpede trusselbillede kunne ikke videregives til Retsudvalgets medlem-
mer uden at kompromittere både Pia Kjærsgaards planer og de efterretninger som PET
havde indsamlet.
Derfor blev det i lyset af den ekstraordinære situation aftalt, at der skulle afholdes et møde
i Retsudvalget med justitsministeren netop den dag besøget skulle være afholdt, så for-
manden for Retsudvalget kunne bruge dette møde samt politidirektøren for Københavns
manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde om situationen på Christiania
som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes.
28
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0032.png
Set i bakspejlet skal jeg beklage, at jeg bidrog til at Retsudvalget fik viderebragt et forkert
billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede
tidspunkt.
I øvrigt valgte Retsudvalget
inklusiv Pia Kjærsgaard
at besøge Christiania nogle måneder
senere på en dato Retsudvalget selv fastsatte.”
Samme dag kl. 14.08 sendte Anne Kristine Axelsson udkastet til Statsministeriets departe-
mentschef Christian Kettel Thomsen til orientering
55
.
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
56
frem-
går det om forløbet herefter:
”Da i istere herefter fik telefo isk ko takt til A e Baastrup, læste ha et
udkast op i te-
lefonen, hvoraf det fremgik, at ministeren og hun havde aftalt, hvilken begrundelse hun
skulle give udvalget, hvilket han nu beklagede. Anne Baastrup afviste efter at have fået ud-
kastet læst op utvetydigt, at hun skulle have aftalt med ministeren, hvilken begrundelse
hun skulle give udvalget. Hun tilkendegav, at det var ministeren eller ministeriet slet ikke
involveret i - hun stod selv for begrundelsen over for udvalgets medlemmer.
Anne Baastrup sendte efterfølgende justitsministeren en mail, hvori hun videresendte dele
af den interne mailkorrespondance fra Retsudvalget omkring aflysningen af besøget den 29.
februar 2012. Vi er ikke i besiddelse af denne mail til justitsministeren, men vi fik den fore-
vist den 19. november 2013. Det var en mail af 23. februar 2012 fra Anne Baastrup til ud-
valget, hvori hun indstillede og begrundede over for udvalget, at besøget måtte udskydes,
da politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i den forudgående
frokost. Samtidig havde justitsministeren tilbudt hende en teknisk gennemgang af en be-
tænkning, som udvalgets medlemmer havde presset på for at få, hvorfor hun foreslog med-
lemmerne, at den ledige tid blev brugt til denne gennemgang. Det skal bemærkes, at vi ikke
erindrer i forbindelse med forløbet i 2012 at have set eller været bekendt med denne mail
til udvalget.
I lyset af Anne Baastrups meddelelse om, at det var hende, der havde besluttet, hvad hun
ville begrunde aflysningen med, blev det herefter aftalt mellem ministeren og Anne Baa-
strup, at det, som skulle stå i justitsministerens presseudtalelse af 19. november 2013 om
begrundelsen for indstillingen om, at besøget den 29. februar 2012 blev udskudt, skulle sva-
re nøje til det, som hun rent faktisk havde skrevet som begrundelse i sin mail til udvalgs-
medlemmerne.
55
56
Bilagssamling 1, side 125.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 17.
29
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0033.png
Samtidig besluttede ministeren i samråd med os, at beklagelsen skulle tages ud af presse-
meddelelsen, da han ifølge Anne Baastrups klare erindring ikke havde været med til at be-
slutte, hvilken begrundelse hun skulle give til udvalget, og der dermed ikke længere var
grund til at beklage, at han havde bidraget til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert bil-
lede af de ege tlige egru delse for, at esøget ikke ku e fi de sted.”
Den endelige presseudtalelse
57
, der blev udsendt den 19. november 2013, kom herefter til at se
sådan ud:
”Udtalelse
vedrørende Retsudvalgets besøg på Christiania
Udtalelse fra justitsminister Morten Bødskov:
”Jeg
kan indledningsvist oplyse, at PET varetager personbeskyttelsesopgaver vedrørende
Pia Kjærsgaard og derfor har adgang til oplysninger om hendes færden. Jeg har noteret mig,
at PET-chefen blankt har afvist, at han skulle have misbrugt oplysninger fra Pia Kjærsgaards
kalender til at forhindre hende i at besøge Christiania. Jeg har i øvrigt bedt Rigspolitichefen
om at give en generel orientering om situationen i PET på forligskredsmødet for politiet i
morgen onsdag.
Derudover er det vigtigt at slå fast, at alle medlemmer af Folketinget skal kunne besøge
samtlige afkroge af Danmark - det gælder også Christiania. Det er heldigvis også muligt i
Danmark, hvor Retsudvalget inklusiv Pia Kjærsgaard besøgte Christiania i juni 2012.
Men der er nogle steder i Danmark, hvor det er nødvendigt, at politiet inddrages i planlæg-
ningen af besøg, for at der kan tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, så truende
og farlige episoder så vidt muligt undgås.
Når det gælder det besøg, som Retsudvalget oprindelig havde planlagt i det tidlige forår
2012, blev Justitsministeriet, før besøget skulle foregå, orienteret af PET om, at det ville væ-
re nødvendigt, at politiet var meget massivt og synligt tilstede på Christiania under Retsud-
valgets besøg. Dette var nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, der
forelå på det pågældende tidspunkt, og som var baseret på blandt andet efterretninger.
Jeg var af PET i fortrolighed blevet orienteret om, at der til det konkrete trusselsbillede hør-
te, at Pia Kjærsgaard havde planer om at indtræde midlertidigt i Retsudvalget til det pågæl-
dende besøg. Denne oplysning indgik selvfølgelig i den samlede trusselsvurdering og gjorde,
at der var et skærpet trusselsbillede af betydning for alle Retsudvalgets medlemmer.
I det lys mente jeg, at det rigtige var at give den daværende formand for Retsudvalget en
fortrolig orientering om, at politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets sikker-
57
Bilagssamling 1, side 26.
30
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0034.png
hed, ville være behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget
valgte at gennemføre det planlagte besøg. Det ville have været forkert af mig ikke at vide-
regive disse oplysninger til formanden, da jeg ikke kunne sidde min konkrete viden om det
samlede trusselsbillede overhørig. Oplysningen om Pia Kjærsgaards eventuelle deltagelse
blev dog ikke videregivet til formanden. Havde jeg videregivet denne oplysning, havde jeg
kompromitteret fortroligheden omkring Pia Kjærsgaards planer.
Formanden vurderede efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte
besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lade
medlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede
måtte ikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efter-
retninger, som PET havde indsamlet.
Da politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående mø-
de inden besøget den pågældende dag, indstillede formanden i lyset af den ekstraordinære
situation til udvalget, at besøget måtte udskydes. Samtidig foreslog formanden, at den nu
ledige tid kunne bruges til, at Justitsministeriet foretog en teknisk gennemgang af en be-
tænkning, som medlemmerne af Retsudvalget havde presset på for at få.
I øvrigt valgte Retsudvalget - inklusiv Pia Kjærsgaard - at besøge Christiania nogle måneder
senere på en dato, Retsudvalget selv fastsatte".”
Anne Kristine Axelsson sendte ved e-mail af 19. november 2013 kl. 16:54 en kopi af den endeli-
ge presseudtalelse til departementschef Christian Kettel Thomsen til orientering
58
.
2.4
Forløbet efter udsendelsen af presseudtalelsen den 19. november 2013 og indtil Folketingets
Retsudvalgs samråd med justitsministeren den 10. december 2013
Den 20. november 2013 blev der afholdt et møde i politiforligskredsen. Forud for mødet havde
de forskellige retspolitiske ordførere udtalt, at de ville have en redegørelse for samarbejdspro-
blemerne i PET.
Det fremgår af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december
2013
59
, at ministeren om morgenen den 20. november 2013 i samråd med dem besluttede at
bede PET-chefen om en redegørelse vedrørende pressens historier om beskyldningerne om
misbrug af Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger. Ministeren orienterede på mødet med forligs-
kredsen om dette. Ifølge redegørelsen tilkendegav ministeren på mødet, at han ville sende PET-
chefens redegørelse til Retsudvalget, når han havde modtaget den. Nogle af Retsudvalgets
medlemmer ønskede, at justitsministeren også skulle redegøre for sin egen rolle i forløbet om-
58
59
Bilagssamling 1, side 127.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 19.
31
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0035.png
kring Retsudvalgets besøg på Christiania. Til det svarede justitsministeren, at han jo dagen før
var kommet med en presseudtalelse, men at han da godt kunne sende denne til Retsudvalget
samtidig med oversendelsen af PET-chefens redegørelse.
Den
27. november 2013
besvarede justitsministeren et mundtligt § 20-spørgsmål om beskyld-
ningen om misbrug af Pia Kjærsgaards kalender (nr. 501)
60
. Politikontorets svarudkast blev iføl-
ge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
61
til ef-
ter drøftelse med Jens-Christian Bülow og efterfølgende godkendt af Anne Kristine Axelsson.
Anne Berg Mansfeld-Giese har i sin redegørelse af 18. december 2013
62
oplyst, at hun blev bedt
om at håndtere det mundtlige S-spørgsmål (nr. 501), og at hun drøftede spørgsmålet med Jens-
Christian Bülow, hvorefter det blev besluttet, at besvarelsen måtte være helt kortfattet, idet
ministeriet på dette tidspunkt fortsat afventede PET-chefens redegørelse.
Den mundtlige besvarelse af spørgsmålet fandt sted i spørgetiden den 27. november 2013. Af
besvarelsen fremgår
63
:
”Spm.
nr. S 501
4) Til justitsministeren af:
Christian Langballe
(DF):
Er det i orden, at chefen for PET tvang medarbejdere til at kigge i fru Pia Kjærsgaards kalen-
der for at forpurre, at hun besøgte Christiania?
Justitsministeren
(Morten Bødskov):
Tak for det, formand. Jeg har noteret mig, at PET-chefen blankt har afvist beskyldninger om,
at han skulle have misbrugt oplysninger fra fru Pia Kjærsgaards kalender til at forhindre
hende i at besøge Christiania. Samtidig har jeg som bekendt bedt PET-chefen om at lave en
redegørelse til mig om forløbet i sagen. Jeg har endnu ikke modtaget denne redegørelse,
men jeg går ud fra, at det sker meget snart, og derfor finder jeg det rigtigst at afvente rede-
gørelsen, inden jeg forholder mig yderligere til sagen.
Christian Langballe
(DF):
Altså, jeg synes jo, det er en alvorlig anklage, som bliver fremsat, og den kommer fra fem
tillidsfolk i PET, som siger, at PET's chef har tvunget dem til at skaffe sig adgang til fru Pia
Kjærsgaards kalender, fordi de under dække af, at de var hendes livvagter, kunne gå ind og
tjekke, hvornår hun ikke kunne komme ud på Christiania, så man kunne lægge mødet på
det tidspunkt. Jeg synes, det er en sammenblanding af nogle ting.
60
61
Bilagssamling 1, side 156.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 19.
62
Bilagssamling 1, side 103.
63
Bilagssamling 1, side 163.
32
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Jeg noterer mig også, at justitsministeren har været indblandet i sagen angående Retsud-
valget og Retsudvalget formand, og jeg må ærlig talt sige, at jeg altså synes, at det lugter af
at være en rævekage. Jeg vil godt høre, hvad justitsministeren har at sige til det her, for an-
klagerne er altså meget alvorlige.
Justitsministeren
(Morten Bødskov):
Altså, netop for at der ikke skal være noget grundlag for at bidrage til rævekager eller til, at
man, som jeg har ladet mig forstå, skulle gå bag ryggen på nogen, vil jeg henholde mig til, at
jeg som sagt har noteret mig, at PET-chefen blankt har afvist alle beskyldninger om, at han
skulle have misbrugt oplysninger fra fru Pia Kjærsgaards kalender til at forhindre hende i at
besøge Christiania. Jeg har bedt den pågældende chef om at aflevere en redegørelse til mig
om forløbet i sagen - den har jeg endnu ikke modtaget, og derfor synes jeg, det er rigtigst at
afvente redegørelsen.
Så er det også rigtigt, at jeg på Justitsministeriets hjemmeside - den kan alle finde - har lagt
en udtalelse vedrørende Retsudvalgets besøg på Christiania, og inden hr. Christian Langbal-
le bevæger sig for langt ud i konspirationsteorierne, synes jeg bare, det er værd at oplyse,
at netop oplysningerne om fru Pia Kjærsgaards eventuelle deltagelse i arrangementet her jo
altså ikke blev videregivet til den daværende formand for Folketingets Retsudvalg, (For-
manden: Ja tak.) netop fordi - hvis jeg må, formand; det er ret centralt - hvis jeg havde gjort
det, havde jeg kompromitteret fortroligheden om fru Pia Kjærsgaards planer. Det er det,
der er sagens fakta.
Christian Langballe
(DF):
Det, jeg så spørger mig selv om, er, hvorfor fru Pia Kjærsgaard ikke er orienteret om, at
justitsministeren henvender sig til Retsudvalgets formand. Fru Pia Kjærsgaard er ikke blevet
orienteret om det her forhold. Jeg synes bare, at man kunne få en fornemmelse af, at hele
denne sag beror på, at justitsministeren ikke mener, at fru Pia Kjærsgaard skal ud og besøge
Christiania med Retsudvalget. Sådan må det se ud, når man ser sagens fulde sammenhæng.
Justitsministeren
(Morten Bødskov):
Det er bestemt ikke sådan, det må se ud. Det, der var tale om, var, at jeg, før besøget skulle
foregå, blev orienteret om, at det ville være nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, at
politiet var meget massivt og synligt til stede under Retsudvalgets besøg, og at det ville væ-
re nødvendigt for at kunne håndtere det konkrete trusselsbillede, som forelå på det davæ-
rende tidspunkt. Det trusselsbillede baserede sig, som jeg sagde og tidligere har udtalt, bl.a.
på efterretninger. På den baggrund fandt jeg det rigtigt at orientere den daværende for-
mand for Folketingets Retsudvalg om, at det ikke var hensigtsmæssigt af hensyn til Retsud-
valgets sikkerhed at tage på Christiania. Jeg mener, at man med rette kunne anklage mig for
noget, hvis jeg ikke havde orienteret Retsudvalgets formand om de konkrete trusler, der fo-
relå.
Christian Langballe
(DF):
33
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0037.png
Lad mig så lige opsummere. Der er anklager imod Jakob Scharf, chefen for PET, fra fem til-
lidsfolk om, at han har bedt dem om at skaffe sig adgang til fru Pia Kjærsgaards kalender.
Herefter er der en henvendelse fra justitsministeren til Retsudvalget, hvor fru Pia Kjærs-
gaard heller ikke bliver oplyst om det forhold, at der kommer en henvendelse om, at mødet
ikke kan finde sted på Christiania.
Så vil jeg bare sige: Det ser ud, som om der er en sammenhæng imellem de to sager. En-
hver, som ser det, som jeg gør, og enhver, som bruger sin fornuft lidt, kan jo se det indly-
sende i, at der er en sammenhæng imellem det, at man skaffer sig adgang til fru Pia Kjærs-
gaards kalender, og så det forhold, at Retsudvalget bliver frarådet det her besøg.
Justitsministeren
(Morten Bødskov):
Jeg synes, jeg vil opfordre hr. Christian Langballe til at læse den redegørelse, som ligger på
Justitsministeriets hjemmeside. Det kan godt være, man ikke vil det, men det håber jeg
trods alt, og så kan man i hvert fald få et indblik i, hvad der er sagens faktiske forhold. Og
det handlede om det samlede Retsudvalgs sikkerhed. Det var baggrunden for det. Jeg synes
med rette, man kunne kritisere mig, hvis jeg på baggrund af de oplysninger, jeg havde fået,
ikke havde reageret, som jeg rent faktisk gjorde. Det gjorde jeg, fordi det handlede om det
sa lede Retsud algs sikkerhed.”
PET-chef Jakob Scharfs redegørelse om Retsudvalgets udsatte besøg på Christiania blev modta-
get af justitsministeren den
2. december 2013.
Det fremgår af justitsministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 262 fra Folketingets Retsudvalg, at han ikke forud herfor var orienteret om ind-
holdet, men at Justitsministeriet var blevet orienteret om indholdet af redegørelsen, før den
blev modtaget den 2. december 2013, med henblik på at sikre, at redegørelsen var dækkende
64
.
Af Jakob Scharfs redegørelse fremgår blandt andet
65
:
”… Jeg ka i dled i gs is he holde ig til justits i istere s udtalelse af . o e er
2013 vedrørende besøget, idet jeg kan bekræfte, at jeg i fortrolighed orienterede justitsmi-
nisteren og Justitsministeriet om, at der til det konkrete trusselsbillede hørte, at Pia Kjærs-
gaard havde planer om at indtræde midlertidigt i Retsudvalget ved det pågældende besøg.
Denne oplysning, kombineret med de fortrolige efterretninger, som PET i øvrigt var i besid-
delse af, indebar, at der var et skærpet trusselsbillede af betydning for alle Retsudvalgets
medlemmer, ligesom oplysningen havde betydning for omfanget og karakteren af de kon-
krete sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med besøget. Det var derfor en oplysning,
som jeg anså for omfattet af den underretningsforpligtelse i forhold til Justitsministeriet,
der følger af de bestemmelser om PET, som Justitsministeriet har fastlagt.
64
65
Bilagssamling 1, side 168.
Bilagssamling 1, side 51.
34
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Da der var truffet beslutning om at udskyde Retsudvalgets besøg til et senere tidspunkt,
fortsatte PET's forberedelse af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med
besøget i samarbejde med Københavns Politi. PET's opgave var i den forbindelse at tilveje-
bringe det efterretningsmæssige grundlag for en trusselsvurdering til brug for Københavns
Politi, ligesom PET ville skulle varetage personbeskyttelsen af medlem af Folketinget Pia
Kjærsgaard, hvis denne agtede at deltage i besøget på Christiania.
Det stod i den forbindelse klart, at det i lyset af PET's efterretninger og vurdering af trus-
selsbilledet kunne vise sig sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at gennemføre et besøg af Rets-
udvalget på Christiania med deltagelse af Pia Kjærsgaard, og at det derfor var nødvendigt at
overveje mulige scenarier for håndtering af en sådan situation, hvis den skulle opstå.
Det var i den forbindelse en særlig problemstilling, at efterretningerne vedrørende trus-
selsbilledet i forhold til Pia Kjærsgaard og hendes eventuelle deltagelse i Retsudvalgets be-
søg på Christiania, var klassificerede og af en så følsom karakter, at det var oplysninger, som
PET ikke på daværende kunne videregive til Pia Kjærsgaard eller for den sags skyld til Rets-
udvalget, ligesom PET ikke over for Retsudvalget kunne røbe Pia Kjærsgaards planer om at
deltage i besøget uden derved at tilsidesætte fortrolighedshensyn i forhold til Pia Kjærs-
gaard.
Det første mulige scenarie, som PET måtte overveje, hvis det skulle vise sig sikkerhedsmæs-
sigt uforsvarligt at gennemføre et besøg af Retsudvalget på Christiania med deltagelse af
Pia Kjærsgaard, var, at Retsudvalget blev underrettet om, at Retsudvalgets besøg ikke kun-
ne finde sted eller fortsat måtte udskydes. Dette ville imidlertid være et vanskeligt scenarie,
når det samtidig af de ovennævnte grunde ikke var muligt over for Retsudvalget nærmere
at redegøre for baggrunden for dette. I dette scenarie ville det heller ikke være korrekt over
for Retsudvalget at begrunde aflysningen eller en fortsat udskydelse med, at dette alene af-
spejlede en trusselsvurdering i forhold til udvalgets besøg, når realiteten var, at trussels-
vurderingen var baseret på de for Retsudvalget ubekendte oplysninger om Pia Kjærsgaards
deltagelse i Retsudvalgets besøg.
Det andet mulige scenarie var, at Pia Kjærsgaard blev underrettet om, at det af sikker-
hedsmæssige grunde ville være uforsvarligt, at hun deltog i Retsudvalgets besøg. Dette sce-
narie ville ligeledes være problematisk, når PET ikke kunne dele PET's klassificerede efter-
retninger vedrørende trusselsbilledet med Pia Kjærsgaard som følge af oplysningernes sær-
lig følsomme karakter.
Da Retsudvalget helt forståeligt havde et ønske om at besøge Christiania inden for en nær
fremtid, var det nødvendigt ligeledes at overveje et tredje muligt scenarie, hvor Retsudval-
gets og Pia Kjærsgaards besøg på Christiania blev søgt gennemført ved to forskellige lejlig-
heder, uden at Retsudvalget eller Pia Kjærsgaard blev underrettet om baggrunden herfor.
PET's Sikkerhedsafdeling, der havde ansvaret for den konkrete sikkerhedsopgave, blev på
denne baggrund bedt om at undersøge, om man i afdelingen - som led i personbeskyttelsen
35
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0039.png
af Pia Kjærsgaard - var bekendt med oplysninger om perioder, hvor Pia Kjærsgaard var ud-
rejst af landet eller på anden vis ville være forhindret i at deltage i et eventuelt besøg af
Retsudvalget på Christiania, hvis det skulle vise sig nødvendigt at gennemføre besøgene på
Christiania ved to forskellige lejligheder, uden at PET samtidig over for Pia Kjærsgaard eller
Retsudvalget kunne redegøre for de klassificerede og følsomme oplysninger, der lå til grund
for dette. Det var imidlertid en bekymring i forhold til dette scenarie, at en gennemførelse
af Retsudvalgets besøg på et tidspunkt, hvor Pia Kjærsgaard var forhindret i at deltage, in-
debar den risiko, at Pia Kjærsgaard i fremtiden ville være mere tilbageholdende med at dele
sikkerhedsmæssigt relevante oplysninger om planlagte rejser og andre aktiviteter med PET,
og de videre overvejelser om dette scenarie blev derfor indstillet.
Hverken jeg eller andre i PET har således på noget tidspunkt i den konkrete sag tilvejebragt
eller forsøgt at tilvejebringe oplysninger på usaglig vis, ligesom hverken jeg eller andre i PET
har anvendt, forsøgt at anvende eller haft til hensigt at anvende oplysninger, som PET var i
besiddelse af, til uvedkommende formål - dvs. andre formål end konkrete sikkerheds- og
perso esk ttelsesopga er. …"
Den
3. december 2013,
samme dag som redegørelsen blev sendt til Retsudvalgets medlemmer,
meddelte Jakob Scharf, at han med årets udgang ville stoppe som chef for PET.
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har i deres redegørelse af 19. december 2013
66
oplyst, at Jakob Scharfs redegørelse som følge af andre møder først blev drøftet med justitsmi-
nisteren den 3. december 2013. Om de drøftelser, der fandt sted, fremgår følgende af redegø-
relsen:
”… Det ar de sa ste
e de urderi g, at i istere i for i delse ed o erse delse
skulle tilkendegive sin holdning til den omstændighed, at efterretningstjenesten havde
overvejet et scenarie, hvor Christiania-besøget blev søgt placeret på et tidspunkt, hvor Pia
Kjærsgaard ikke kunne deltage. Vi udarbejdede i fællesskab på den baggrund et udkast til
oversendelsesbrev til Retsudvalget, som vi sendte til kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese
ed he lik på i dsættelse i et doku e t ed Justits i isteriets re ho ed ilag L . …”
Anne Berg Mansfeld-Giese har overensstemmende hermed i sin redegørelse af 18. december
2013 oplyst
67
, at hun den 3. december 2013 blev bedt om at bistå med oversendelsen af rede-
gørelsen til Retsudvalget. Af det omtalte bilag L
68
, der ved en mail af 3. december 2013 kl. 10.32
blev sendt af Anne Kristine Axelsson til Anne Berg Mansfeld-Giese, fremgår:
”Det fre går l.a. af redegørelsen,
at PET's sikkerhedsafdeling til brug for overvejelserne
om ét af flere mulige scenarier i forhold til Retsudvalget ønske om et besøg på Christiania
66
67
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 20.
Bilagssamling 1, side 104.
68
Bilagssamling 1, side 171.
36
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0040.png
blev bedt om at undersøge, om man i afdelingen - som led i personbeskyttelsen af Pia
Kjærsgaard - var bekendt med oplysninger om perioder, hvor Pia Kjærsgaard ville være for-
hindret i at deltage i et eventuelt besøg. Dette var ifølge redegørelsen relevant, hvis det på
grund af trusselsbilledet skulle vise sig nødvendigt at søge Retsudvalgets og Pia Kjærsgaards
besøg på Christiania gennemført ved to forskellige lejligheder. Scenariet blev efterfølgende
forladt.
Jeg synes, det er naturligt, at efterretningstjenesten overvejer forskellige scenarier i forbin-
delse med planlægning af personbeskyttelsesopgaver. Jeg går ud fra, at et scenarie, der in-
debærer, at et arrangement søges placeret på et tidspunkt, hvor et medlem af Folketinget
med personbeskyttelse ikke vil kunne deltage, reserveres til helt exceptionelle situationer.
Jeg har ikke grundlag for at kritisere, at PET på et tidspunkt også overvejede et sådan scena-
rie, som havde til formål at sikre, at Retsudvalgets besøg på Christiania kunne gennemføres
på en måde, så ingen blev udsat for truende og farlige situationer.
PET og politiet må ikke sidde konkrete trusler og efterretninger overhørig, og det er PET's
opgave, at overveje og om nødvendigt handle på konkrete trusler og efterretninger.
Det er i den sammenhæng væsentligt at huske på, at besøget rent faktisk blev gennemført
med deltagelse af Pia Kjærsgaard.”
I det endelige oversendelsesbrev
69
anførte ministeren, at han havde meddelt PET, at PET ikke
for fremtiden må operere med et scenarie, der vil indebære, at et arrangement søges placeret
på et tidspunkt, hvor et medlem af Folketinget med personbeskyttelse ikke vil kunne deltage,
uden at det pågældende folketingsmedlem er orienteret herom. Det fremgår af oversendelses-
brevet endvidere, at justitsministeren vedlagde sin presseudtalelse af 19. november 2013.
Til forberedelse af ministerens samtaler med pressen i anledning af spørgsmålet om PETs an-
vendelse af Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger blev der udarbejdet et presseberedskab om
Retsudvalgets besøg på Christiania, som Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ifølge
deres fælles redegørelse af 19. december 2013 har godkendt
70
. Af dette presseberedskab frem-
går
71
:
Talepunkter til ministeren om Retsudvalgets besøg på Christiania i 2012
[Jakob Scharf erkender i redegørelsen, at han bad Sikkerhedsafdelingen i PET om oplysnin-
ger om Pia Kjærsgaard rejseplaner mv., fordi man overvejede scenarier der indebar at lægge
Retsudvalgets besøg på Christiania på et tidspunkt, hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne deltage.
Er det en sædvanlig fremgangsmåde for PET?]
69
70
Bilagssamling 1, side 49.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 20.
71
Bilagssamling 1, side 178.
37
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0041.png
Det ligger fast, at PET ikke må sidde konkrete trusler og efterretninger overhørig, og
det er PET's opgave at overveje og om nødvendigt handle på konkrete trusler og ef-
terretninger.
[Kan justitsministeren bakke op om denne fremgangsmåde?]
Jeg har ikke noget grundlag for at kritisere, at PET på et tidspunkt
også
overvejede
et sådan scenarie, som jo havde til formål at sikre, at Retsudvalgets besøg på Chri-
stiania kunne gennemføres på en måde, så ingen blev udsat for truende og farlige
situationer.
Men samtidig glæder jeg mig over, at overvejelserne
ikke
blev ført ud i livet.
For det er jo en kendsgerning, at besøget blev gennemført med deltagelse af både
Retsudvalget og Pia Kjærsgaard.
[Kendte du til, at Jakob Scharf overvejede at få planlagt besøget på et tidspunkt, hvor Pia
Kjærsgaard ikke ville kunne deltage?]
Nej.
Jeg har ikke haft noget kendskab til de forskellige overvejelser PET gjorde sig i rela-
tion til Retsudvalgets ønske om at besøge Christiania og Pia Kjærsgaards eventuelle
deltagelse i besøget.
[Hvad var din/Justitsministeriets rolle i planlægningen af Retsudvalgets besøg på Christiania
EFTER udskydelsen i februar og frem til det blev gennemført i juni?]
Som jeg har redegjort for i min udtalelse af 19. november, orienterede jeg i det tid-
lige forår 2012 Retsudvalgets daværende formand om, at politiets vurdering var, at
der af hensyn til Retsudvalgets sikkerhed, ville være behov for en meget massiv og
synlig polititilstedeværelse, hvis Retsudvalget valgte at gennemføre det planlagte
besøg.
Dette førte som bekendt til, at det først planlagte besøg i februar blev udsat til et
senere tidspunkt.
Hverken jeg eller Justitsministeriet spillede nogen rolle i det efterfølgende forløb
frem mod besøgets afvikling i juni 2012.
[Kan du garantere, at du ikke var vidende om, at Scharf havde bedt sikkerhedsafdelingen
om Pia K's kalenderoplysninger?]
38
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0042.png
Ja.
Jeg har ikke haft kendskab til, at PET's Sikkerhedsafdeling blev bedt om at undersø-
ge, om man i afdelingen - som led i personbeskyttelsen af Pia Kjærsgaard - var be-
kendt med perioder, hvor Pia Kjærsgaard ville være forhindret i at deltage i et even-
tuelt besøg.
[Er det i orden, at Jakob Scharf har forsøgt at skaffe adgang til Pia K's kalenderoplysninger
for at forhindre hende i at udføre sit arbejde?]
Det ligger fast, at PET ikke må sidde konkrete trusler og efterretninger overhørig, og
det er PET's opgave at overveje og om nødvendigt handle på konkrete trusler og ef-
terretninger
Jeg synes, det er naturligt, at efterretningstjenesten overvejer forskellige scenarier i
forbindelse med planlægningen af personbeskyttelsesopgaver.
Jeg finder det også naturligt, at efterretningstjenesten i den forbindelse inddrager
de oplysninger, man i allerede er i besiddelse af.
Men samtidig går jeg ud fra, at overvejelser af et scenarie, som det, der henvises til,
reserveres til helt exceptionelle situationer.
[Hvem var det, som var bekymret for det scenarie, der gik ud på at afvikle besøget på et
tidspunkt, hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne deltage?]
Det har jeg ikke kendskab til.
[Kan PET overhovedet bestemme, at et Retsudvalgs-besøg ikke kan finde sted eller skal ud-
skydes? Er det ikke noget Retsudvalget selv bestemmer? (redegørelsen side 2)]
Det er ikke PET, som bestemmer, om Retsudvalget skal besøge Christiania.
Men det er PET's opgave sammen med det lokale politi at overveje de sikkerheds-
mæssige aspekter ved et sådant besøg.
Og PET og det lokale politi skal selvfølgelig rådgive Retsudvalget i forhold til, om det
er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre et besøg.
Men det er op til Retsudvalget, om man ønsker at følge disse råd.
39
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0043.png
Det siger dog sig selv, at hvis PET eller politiet konkret fraråder, at et arrangement
afvikles på et bestemt tidspunkt eller en bestemt lokalitet, så er der en god grund til
det.”
Ifølge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
72
udviklede medierne i forbindelse med en række interviews af Jakob Scharf om aftenen den 3.
december 2013 en teori om, at ministeren havde været orienteret om PETs overvejelser om
løsning af sikkerhedsopgaven i forbindelse med Retsudvalget og Pia Kjærsgaards besøg på Chri-
stiania efter udsættelsen af besøget den 29. februar 2012. Justitsministeren ringede derfor om
aftenen til Anne Kristine Axelsson og meddelte, at der skulle udarbejdes en presseudtalelse
med det samme, som tog skarpt afstand fra disse spekulationer.
Den 4. december 2013 bragte Berlingske Tidende (internettet) en artikel med overskriften
"Retsudvalget ført bag lyset."
73
. Af artiklen fremgår, at Folketingets Retsudvalg i 2012 bevidst
blev ført på vildspor i sagen om udvalgets besøg på Christiania. Det fremgår af artiklen blandt
andet:
”Upræcise
oplysninger
Konfronteret med sagens dokumenter erkender Anne Baastrup, at hun har givet upræcise
oplysninger til retsudvalget.
”Mailen
er upræcis. Det erkender jeg. Men jeg forstod på Morten (Bødskov, red.), at det ik-
ke var en god idé at videreformidle de her oplysninger. Jeg har siddet i kontroludvalget og
siddet som retsudvalgsformand i et stykke tid, og når jeg får at vide, at der er forskellige
grunde til, at PET ikke vil have, at de her oplysninger skal ud, så ved jeg, at det handler om
efterforskning eller andet," siger Anne Baastrup.
Hun fortæller samtidig, at besøget på Christiania ikke var nogen prioritet for hende. Hun var
mere optaget af Wendler Pedersen-udvalgets rapport.
”Der
var rigtigt mange ting, vi skulle nå i Retsudvalget. Og for mig var det ikke vigtigt, at vi
kom ud på Christiania den dag. Vi kunne lige så godt komme ud den efterfølgende uge eller
den efterfølgende uge igen. Det var ikke noget politisk issue.
Jeg fik at vide, at her og nu er der en situation, som gør, at hvis I tager derud, så vil der være
en masse betjente. Og jeg synes ikke, at jeg vil udsætte Retsudvalgets medlemmer for at
komme på Christiania med en masse betjente omkring," siger Anne Baastrup, som tilføjer,
at hun ikke mener, at justitsministeren har forholdt vigtige oplysninger for Retsudvalget.
72
73
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 21.
Bilagssamling 1, side 7.
40
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0044.png
Justitsminister Morten Bødskov (S) bestrider ikke, at der er blevet tilbageholdt oplysninger
for Folketinget.
"Retsudvalget har ikke fået det trusselsbillede, som lå bag udskydelsen af besøget på Chri-
stiania. Men det er der en grund til, nemlig at jeg ikke mente og stadig ikke mener, at de
oplysninger skal videregives, fordi det vil kompromittere efterretningstjenestens kilder og
efterret
i ger, so er de s hjertekule," siger justits i istere . …"
Ifølge Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse
74
rejste justitsministeren
den 4. december 2013 til Bruxelles for at deltage i et rådsmøde. Det blev ifølge redegørelsen
aftalt, at ministeren ikke skulle kommunikere mere i pressen om sagen inden samrådet, der var
berammet til at finde sted den 16. december 2013, men som blev søgt fremrykket.
Den
5. december 2013
besvarede justitsministeren en række spørgsmål til Information.
Spørgsmålene og svarene er gengivet i artiklen
"Uklarhed om tidligere politidirektørs rolle i Chri-
stiania-sag",
der blev bragt i Information den 5. december 2013
75
. Af artiklen fremgår:
"…
Kan du dokumentere, at Johan Reimann ikke kunne deltage i mødet 29. februar 2012?
»Johan Reimann kunne ikke deltage i det møde, der var tænkt som et forbedrende møde
forud for Retsudvalgets studietur. Det er rigtigt, ja,« siger Morten Bødskov.
Men kan du dokumentere det?
»Han kunne ikke deltage. Det er det, der er pointen.«
Du kan altså ikke dokumentere det?
»Johan Reimann kunne ikke deltage i det møde, som var planlagt, og derfor er der ingen
grund til at betvivle sandheden i det.«
Men der er altså ingen dokumentation for det?
»Det er, som jeg siger: Han kunne ikke deltage i arrangementet, som var aftalt med Retsud-
valget, og derfor måtte det aflyses. Det er så den begrundelse, som Anne Baastrup bruger
over for Folketingets Retsudvalg.«
Hvorfor beder du ikke Johan Reimann bekræfte forløbet?
74
75
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 21.
Bilagssamling 1, side 185.
41
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0045.png
»Fordi det var en del af en almindelige planlægningsopgave, og jeg har ikke noget grundlag
for at stille spørgsmålstegn ved Johan Reimanns oplysninger i den her sammenhæng.«
Johan Reimann vil hverken be- eller afkræfte forløbet. Det kunne du give ham instruks om.
Hvorfor ikke gøre det?
»Fordi jeg synes ikke, at jeg skal påtvinge Johan Reimann at redegøre for, hvad der har væ-
ret bevæggrundene for, at han ikke kunne deltage i det her arrangement. Det kunne han ik-
ke, og det var en del af hans planlægning. Det er der ingen mystik i.«
Ved du, hvad bevæggrunden var?
»Der er ikke noget mystik i det. Han meddelte, at han ikke kunne deltage, og derfor er det,
der er sagt, helt sa dfærdigt. Også til Folketi gets Retsud alg.« …"
Af artiklen
"Anne Baastrup om udskudt Christiania-møde: »Så alvorligt er det heller ikke«"
bragt
i Politiken samme dag (internettet), fremgår om Anne Baastrups opfattelse af sagen følgende
76
:
"… Baastrup e er i dag ikke, at hu urde ha e fortalt Retsud alget, at det ar »et skær-
pet trusselsbillede«, der var den egentlige årsag.
»Jeg definerer det ikke som en fejlinformering. Jeg definerer det som et forsøg på at be-
skytte politiets kilder«, siger Anne Baastrup på vej til ind til et SF-gruppemøde.
»Jeg synes ikke, at jeg som folkevalgt overhovedet er berettiget til at viderebringe oplysnin-
ger, når jeg får besked af landets justitsminister om, at det er en meget dårlig idé af hensyn
til politiets arbejde«, fortsætter hun.
Men hvorfor fortæller du Retsudvalget noget, der ikke er rigtigt?
»Fordi jeg får besked på, at jeg ikke må komme med den konkrete begrundelse af hensyn til
politiets arbejde«.
Hvordan har du det med, at du fortæller noget til Retsudvalget, som er forkert?
»For mig at se var det bare et besøg på Christiania, som bare kunne komme på et senere
tidspunkt. Vi havde en stribe af ting, som, jeg syntes, var politisk meget vigtige at få over-
stået. Der valgte jeg så, herregud, at vi udsætter det her møde, og så tager vi den stribe af
andre ting, vi havde«, siger Baastrup.
»Altså, så alvorligt er det heller ikke«, tilføjer hun.
76
Bilagssamling 1, side 188.
42
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0046.png
»Jeg forstår bare ikke, hvorfor de ikke ringede til mig, da de fik pressemeddelelsen 19. no-
vember. Der er ikke en eneste, der har ringet til mig«, siger Baastrup.
Synes du mest, sagen ligner politiske drilleri?
»Ja, det synes jeg«, siger Anne Baastrup."
Af et telegram fra Ritzau fra den 5. december 2013 fremgår følgende
77
:
Justitsministeren erkender, at retsudvalget ikke fik hele sandheden at vide om aflysning
af Christiania-besøg.
Justitsminister Morten Bødskov S holder fast i, at det var rigtigt ikke at fortælle Folketingets
Retsudvalg om det skærpede trusselsbillede, som var årsag til, at et besøg på Christiania i
februar sidste år blev udskudt.
Ministeren kritiseres ellers for at have vildledt Folketinget i samarbejde med tidligere for-
mand for retsudvalget Anne Baastrup SF.
- Jeg mener, at det, jeg har gjort her, er det eneste ansvarlige at gøre i den pågældende si-
tuation.
- Man skal forstå, at det her handler om kilder i miljøer, der giver politiet og Politiets Efter-
retningstjeneste et indblik i, hvad der foregår. Det er det, de bygger hele deres viden på, og
derfor er det selvfølgelig meget følsomt.
- Hvis man viderebringer det, så risikerer man altså at kompromittere efterretningstjene-
stens fundament, siger Bødskov, der torsdag er i Bruxelles.
Berlingske skriver torsdag, at besøget på Christiania blev udskudt, på grund af, at Pia Kjærs-
gaards DF deltagelse ifølge PET ville gøre besøget farligere for alle udvalgets medlemmer og
kræve flere betjente.
Men Folketingets Retsudvalg fik i stedet en forklaring fra Anne Baastrup om, at besøget
måtte udskydes, fordi daværende politidirektør i København, Johan Reimann, var forhindret
i at deltage i et forudgående møde.
- Formuleringen om, at Johan Reimann ikke kunne være til stede, er sådan set rigtig. Men
det er også rigtigt, at Anne Baastrup var blevet bibragt fortrolige oplysninger om, at der var
et skærpet trusselsbillede, og at hun vurderede, at så var det rigtigt at udskyde besøget.
- De oplysninger kunne ikke viderebringes til Folketingets Retsudvalg Det kunne de ikke,
fordi det ville kompromittere PET's kilder og deres efterretninger, hvis det ville komme ud,
forklarer Morten Bødskov.
Justitsministeren kalder besøget på Christiania, som i stedet blev gennemført i juni samme
år, for "en helt særlig situation". Han understreger, at hans ambition alene har været at be-
skytte Retsudvalget og Pia Kjærsgaard.
- Det handler om Retsudvalgets sikkerhed, det handler også om Pia Kjærsgaards sikkerhed.
Hvis man skulle kritisere mig for noget, så skulle det være, at jeg havde holdt den her viden
77
Bilagssamling 2, side 507.
43
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0047.png
fra politiet og PET tilbage og havde sagt til Retsudvalget "tag på besøg på Christiania'', vel
vidende at det hele risikerede at brage løs
derude, siger Bødsko .”
Ligeledes den 5. december 2013 var der en SMS-udveksling mellem justitsminister Morten Bød-
skovs særlige rådgiver Trine Maria Ilsøe og Anne Baastrup vedrørende justitsministerens udta-
lelse til Ritzau. Af en udskrift af SMS-korrespondancen fremgår
78
:
”…
Kl. 13.14:
Fra mig til Anne Baastrup:
Kære Anne, du må meget gerne lige ringe. Bh Trine Maria, Særlig
rådgiver for Bødskov
Fra Anne Baastrup til mig:
Hvad drejer det sig om?
Fra mig til Anne Baastrup:
Jeg vil bare høre hvad din linje er i forhold til Christianiabesøgs-
aflysningen. Bh Trine Maria
Fra Anne Baastrup:
Pressemeddelelsen fra 19. november og intet andet.
Fra mig til Anne Baastrup:
Tak
Kl. 15.20- kl. 17.00
Fra Anne Baastrup til mig:
Jeg kan se på Ritzau at I nu ændrer formuleringen i forhold til
pressemeddelelsen! Det undrer mig meget!!!
Fra mig til Anne Baastrup:
Hvad?
[herefter taler vi i telefon sammen]
Fra Anne Baastrup til mig:
Nu reagerer min gruppe på den Ritzau. De forholder sig i ro, men
det vil hjælpe på humøret, hvis det snarest rettes. Mvh Anne
Fra mig til Anne Baastrup:
Jeg har ringet til Ritzau. Har også talt med Morten. Han siger selv,
at han er sikker på at det er det han har sagt. Han forsøger virkelig ikke på noget
tværti-
mod er han ked af at du også får noget af presset. Bh Trine Maria
[herefter vender Ritzau tilbage efter at have lyttet båndet igennem i forhold til hvad mini-
steren rent faktisk sagde]
Kl. 19.09:
Fra mig til Anne Baastrup:
Kære Anne, kan ikke få fat på Sigrid. Hvad er din mail? Så kan jeg
maile den præcisering vi har sendt til Ritzau. Bh Trine
Fra Anne Baastrup til mig:
[email protected]
Fra mig til Anne Baastrup:
Tak. Har se dt ail.”
Samme aften kl. 18.54 sendte Justitsministeriets kommunikationschef Emil Melchior følgende
præcisering til Ritzau
79
:
78
79
Bilagssamling 1, side 190.
Bilagssamling 1, side 191.
44
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0048.png
”So
lo et ko
e tar fra justitsminister
Morten Bødskov:
”Jeg il ger e præ isere, og so jeg også skre i i udtalelse fra . o e er, at for-
manden for Retsudvalget efter samråd med mig vurderede, at det planlagte besøg på Chri-
stiania måtte udskydes. Der var ikke
som jeg udtrykte over for Ritzau tidligere
tale om,
at det ar for a de ale e, der traf de eslut i g”.”
I løbet af den 5., 6. og 9. december 2013 stillede Folketingets Retsudvalg en række spørgsmål til
besvarelse
80
af justitsministeren i relation til Retsudvalgets udsatte besøg på Christiania i febru-
ar 2012. Blandt disse spørgsmål blev justitsministeren anmodet om (spørgsmål nr. 277) at over-
sende daværende politidirektør Johan Reimanns kalender for den 29. februar 2012
81
. Justitsmi-
nisteren blev ligeledes stillet følgende spørgsmål (nr. 278)
82
:
"I ministerens udtalelse vedrørende Retsudvalgets besøg på Christiania af 19. november
2013 omtales ministerens fortrolige orientering af Retsudvalgets formand. Talte ministeren
og udvalgsformanden i den forbindelse om, hvilken begrundelse der over for Retsudvalget
skulle gives for udskydelsen af udvalgets Christiania-besøg, og har ministeren konkret fore-
slået, at politidirektørens manglende mulighed for at være til stede blev brugt som begrun-
delse frem for de sikkerhedsmæssige betænkeligheder omkring besøget, eller har udvalgs-
formanden på eget initiativ fundet på at begrunde udskydelsen af besøget, som det er gen-
givet i udvalgssekretærens e-mail til Retsudvalgets medlemmer den 23. februar 2012?"
Om dagene herefter har Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülow i deres redegørelse af
19. december 2013
83
oplyst følgende:
”… Presse eg dte de . de e er
at fokusere på de egru delse, A e Baa-
strup havde givet udvalget for, hvorfor besøget den 29. februar 2012 måtte udsættes. I den
forbindelse var der også fokus på Københavns Politidirektørs afbud. Vi modtog også den
pågældende dag spørgsmål fra Retsudvalget, der gik på denne del af forløbet, jf. spørgsmål
nr. 277 og 278
….
Da Jens-Christian Bülow havde dannet sig et overblik over de mange stil-
lede spørgsmål, havde vi om aftenen en drøftelse af dem. I forbindelse med vores drøftel-
80
Herunder spørgsmål nr. 261 (bilagssamling 1, side 151), spørgsmål nr. 262 (bilagssamling 1, side 168), spørgsmål
nr. 263 (bilagssamling 1, side 58), spørgsmål nr. 264 (bilagssamling 1, side 60), spørgsmål nr. 265 (bilagssamling 2,
side 292), spørgsmål nr. 266 (bilagssamling 1, side 174), spørgsmål nr. 267 (bilagssamling 1, side 19), spørgsmål nr.
268 (bilagssamling 1, side 23), spørgsmål nr. 269 (bilagssamling 2, side 307), spørgsmål nr. 270 (bilagssamling 2,
side 309), spørgsmål nr. 271 (bilagssamling 1, side 182), spørgsmål nr. 272 (bilagssamling 1, side 155), spørgsmål
nr. 273 (bilagssamling 1, side 184), spørgsmål nr. 274 (bilagssamling 2, side 317), spørgsmål nr. 275 (bilagssamling
1, side 29), spørgsmål nr. 276 (bilagssamling 1, side 63), spørgsmål nr. 279 (bilagssamling 2, side 344), spørgsmål
nr. 282 (bilagssamling 2, side 346), spørgsmål nr. 287 (bilagssamling 1, side 70), spørgsmål nr. 288 (bilagssamling 1,
side 74), spørgsmål nr. 289 (bilagssamling 1, side 76), spørgsmål nr. 290 (bilagssamling 1, side 72) og spørgsmål nr.
291 (bilagssamling 1, side 78).
81
Bilagssamling 1, side 47.
82
Bilagssamling 1, side 66.
83
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling), side 21.
45
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0049.png
ser om mulige svar begyndte det i forhold til spørgsmål nr. 278 at dæmre for os, at vi havde
haft en kontakt til politidirektøren i forbindelse med udsættelsen af besøget, og at dette
kunne have haft en betydning for politidirektørens afbud. Vi aftalte, at det hurtigt måtte af-
klares, om dette var korrekt. Dette nødvendiggjorde dels en drøftelse med ministeren, dels
kontakt til den tidligere politidirektør.
Den 6. december 2013 om morgenen havde Anne Kristine Axelsson som følge af de stillede
spørgsmål fra Retsudvalget en telefonsamtale med ministeren, hvori hun gjorde ham op-
mærksom på, hvad vi begge mente at kunne huske, jf. ovenfor. Ministeren kunne ikke
umiddelbart genkende dette. Jens-Christian Bülow forsøgte den 6. december 2013 at kom-
me i kontakt med den tidligere politidirektør for at høre om hans erindring fra februar
2012. Det lykkedes først i weekenden, hvor der var en kort telefonsamtale. Dette blev fulgt
op med et møde den 9. december 2013 mellem Jens-Christian Bülow og den tidligere poli-
tidirektør, hvor også spørgsmålet om udlevering af politidirektørens private kalender blev
drøftet, jf. spørgsmål nr. 277. Den tidligere politidirektør oplyste, at han erindrede forløbet
således, at Jens-Christian Bülow havde kontaktet ham telefonisk og spurgt, om det ville
kunne meddeles Retsudvalgets medlemmer, at politidirektøren var forhindret i at deltage i
Retsudvalgets besøg på Christiania. Han havde svaret, at der var forskellige andre møder i
Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i, men havde
samtidigt understreget, at såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Retsudvalgets
besøg på Christiania, ville ha
sel følgelig gøre det. …”
Samrådet, der oprindelig havde været fastlagt til den 16. december 2013, var i mellemtiden
blevet rykket frem til den 10. december 2013. Mandag den
9. december 2013
besvarede
justitsministeren en række spørgsmål forud for tirsdagens samråd i Retsudvalget. Herunder
blev kopi af Johan Reimanns kalenderside fra den 29. februar 2012
84
vedlagt som bilag til be-
svarelsen af spørgsmål nr. 277, og spørgsmål nr. 278 (der er gengivet ovenfor side 45) blev be-
svaret således
85
:
"1. Som jeg oplyste i min udtalelse af 19. november 2013 vurderede den daværende for-
mand for Retsudvalget efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte
besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lade
medlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede
måtte ikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efter-
retninger, som PET havde indsamlet.
Det blev derfor også drøftet, hvilken begrundelse den daværende formand skulle bruge i
stedet for. Dette skal ses i lyset af, at det var vores fælles vurdering, at det var nødvendigt
at give Retsudvalgets medlemmer en begrundelse for, at besøget måtte udskydes, hvis man
84
85
Bilagssamling 1, side 48, gengivet ovenfor på side 14.
Bilagssamling 1, side 66.
46
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0050.png
skulle gøre sig håb om, at medlemmerne ville tilslutte sig formandens indstilling om at ud-
skyde besøget. Formanden kunne således ikke på egen hånd beslutte at udskyde besøget.
Det blev i forbindelse med disse drøftelser nævnt, at Justitsministeriet var bekendt med, at
den daværende politidirektør for København havde forskellige, andre møder i Københavns
Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i.
Samtidig tilbød jeg - på det ledige tidspunkt i Retsudvalgets kalender - at give udvalget en
teknisk gennemgang af en betænkning, som udvalget havde efterspurgt, og som ikke i øv-
rigt kunne lade sig gøre den pågældende uge.
2.
Der er ingen tvivl om, at vi ledte efter en begrundelse for at kunne indstille, at besøget
blev udsat. Det stod således allerede før mødet med den daværende formand for Retsud-
valget klart for mig, at der ville være behov for en begrundelse til Retsudvalget for en ind-
stilling om at udsætte besøget på Christiania. Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den
daværende politidirektør i København.
Politidirektøren oplyste i den forbindelse, at der rent faktisk var forskellige andre møder i
Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i. Politidirektø-
ren understregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Retsud-
valgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.
Det var med andre ord korrekt, at Justitsministeriet var bekendt med, at den daværende
politidirektør for København havde forskellige, andre møder i Københavns Politi den 29. fe-
bruar 2012, som han ellers skulle have deltaget i, ligesom det var korrekt, at jeg tilbød
Retsudvalget den efterspurgte tekniske gennemgang af betænkningen.
Men vi ledte som nævnt efter en begrundelse, og den begrundelse, som Folketingets Rets-
udvalg modtog, var ikke den reelle begrundelse for indstillingen om at udskyde besøget.
3.
Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg i denne sag har været optaget af hen-
synet til Retsudvalgets medlemmers sikkerhed.
Samtidig kan jeg som politiker godt forstå den frustration, som der kan være blandt Retsud-
valgets medlemmer over, at medlemmerne fik en begrundelse, som ikke var den reelle be-
grundelse for, at den daværende formand for Retsudvalget i samråd med mig indstillede, at
besøget den 29. februar 2012 måtte udskydes.
Dette må imidlertid ses i lyset af den helt ekstraordinære situation, som vi befandt os i. Det
var således ikke muligt at give medlemmerne af Retsudvalget den reelle begrundelse sam-
tidig med, at den daværende formand for Retsudvalget og jeg i fællesskab vurderede, at det
var nødvendigt med en anden begrundelse, hvis man skulle gøre sig håb om, at medlem-
merne ville tilslutte sig formandens indstilling om at udskyde besøget, og at det efter vores
47
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0051.png
opfattelse var særdeles vigtigt - af hensyn til medlemmernes sikkerhed - at medlemmerne
endte med at tilslutte sig formandens indstilling.
Men det er vigtigt at lære af de helt ekstraordinære situationer, vi bringes i. Jeg vil gerne
beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Rets-
udvalg fik en begrundelse, som ikke var reel.
Der burde slet ikke være givet en anden begrundelse for indstillingen til Retsudvalget, når
udvalget ikke kunne gives den reelle begrundelse. Man måtte i stedet for på anden måde
have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at de burde bakke indstillingen om udskydel-
se op. Det var som nævnt efter vores opfattelse særdeles vigtigt - af hensyn til medlem-
mernes sikkerhed - at medlemmerne endte med at tilslutte sig formandens indstilling.
Jeg kan også godt forstå, at det for Retsudvalgets medlemmer må opleves som utilfredsstil-
lende, at de som parlamentarikere ikke kunne få den reelle begrundelse for, at besøget den
29. februar 2012 måtte udsættes.
Jeg agter derfor at orientere Folketingets Kontroludvalg, hvis en lignende situation måtte
opstå, hvor det af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan anbefales at afholde et besøg, som
et folketingsudvalg ønsker, og dette ikke kan meddeles medlemmerne af udvalget.
I forhold til den konkrete sag er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet
forelå nogen reel trussel i forbindelse med Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den
29. februar 2012. Det gjorde der, og jeg vil sørge for, at Folketingets Kontroludvalg får en
nærmere orientering om det konkrete trusselsbillede, der dengang forelå."
I en e-mail af 9. december 2013 var vedhæftet en række beredskabspunkter til brug for samrå-
det den 10. december 2013. De udarbejdede beredskabspunkter blev sendt til blandt andre
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow
86
, og det fremgår heraf blandt andet:
”Tema
2: Begrundelsen for aflysningen
Om vildledning
Spørgsmål
Har du vildledt Retsudvalget og brudt ministeransvarlighedsloven?
Muligt svar
86
Bilagssamling 1, side 212.
48
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0052.png
Jeg fremlægger i dag alt, jeg kan om de beslutninger, jeg traf. Derefter må det være
op til udvalget at drage deres konklusion.
Jeg vil gerne sige undskyld for, at udvalget fik en begrundelse for besøgets udsæt-
telse, som ikke var den reelle.
l dag ville jeg ønske, at jeg havde gjort det anderledes.
Hvis jeg igen står i en situation, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager må frarådes,
at et af Folketingets udvalgs besøg ikke bliver gennemført, og man ikke kan sige
det til udvalget, så vil Kontroludvalget i stedet blive orienteret.
Om Reimann
Spørgsmål
Hvad var det, der var så vigtigt, så Johan Reimann måtte melde afbud til besøget?
Muligt svar
Vi ledte efter en begrundelse for at udskyde besøget, fordi vi på grund af trussels-
billedets fortrolige karakter ikke kunne give den reelle begrundelse.
Retsudvalget fik derfor denne begrundelse for udskydelse af besøget, men det var
ikke den reelle begrundelse.
Det beklager jeg dybt. Udvalget skulle ikke have haft en begrundelse, som ikke var
reel.
Johann Reimann havde andre møder, som han ellers skulle deltage i.
[Var det en konstrueret begrundelse?]
Det kan du godt kalde det.
Om dialog med formanden for Retsudvalget
Spørgsmål
Anne Baastrup siger, hun fik besked om af aflyse. Er det ikke over stregen at diktere et fol-
ketingsmedlem, hvad vedkommende skal gøre i en sådan sag?
Muligt svar
49
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0053.png
Det kunne være gået galt den dag på Christiania.
Anne Baastrup og jeg besluttede i samråd, at besøget måtte udskydes.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det var min klare anbefaling, at besøget skulle
udskydes.
Jeg mener, at jeg ville have svigtet mit ansvar som justitsminister, hvis jeg havde
gjort anderledes.
Om orientering af udvalget
Spørgsmål
Burde du have orienteret udvalget om den reelle begrundelse for aflysningen?
Muligt svar
Jeg beklager dybt, at udvalget fik en begrundelse, som ikke var den reelle.
Men jeg mener ikke, at jeg kunne have givet den reelle begrundelse. Hverken den-
gang eller i dag.
Jeg kunne ikke videregive baggrunden for det skærpede trusselsbillede, da det ville
kunne skade de efterretninger, som PET havde indsamlet.
Man er nødt til at huske på, at PET er fuldstændig afhængig af, at de får efterret-
ninger, hvis de skal løse deres meget væsentlige opgaver. Der er tale om et klart
dilemma, og jeg har nu kommet med forslag til håndtering af det fremover.
Tema 3: Den nye instruks og fremtidig praksis
Om fremtidig praksis
Spørgsmål
Hvad vil du gøre, hvis du i fremtiden står i en situation, hvor du ikke kan oplyse udvalget om
en sikkerhedstrussel i forbindelse med besøg af udvalget, men samtidig finder det magtpå-
liggende at besøget ikke gennemføres?
Muligt svar
50
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0054.png
Jeg mener ikke, at udvalget i fremtiden bør få en begrundelse for et besøgs aflys-
ning, der ikke er den reelle. Hvis det af sikkerhedsmæssige grunde ikke er muligt
at give den reelle begrundelse, mener jeg, at man bør holde sig til at indstille til
udvalget, at besøget aflyses eller udskydes.
Og så må man gøre, hvad man i øvrigt kan for at overbevise medlemmerne om, at
det er det rigtige.
Jeg agter i fremtiden at orientere Kontroludvalget, hvis der foreligger en trussel,
der af sikkerhedsgrunde ikke kan gives til udvalget. Dermed får folketinget en mu-
lighed for at kontrollere baggrunden for indstillingen til udvalget.
…”
Den
10. december 2013
kl. 07.47 sendte Jens-Christian Bülow en e-mail til Anne Kristine Axels-
son, Anne Berg Mansfeld-Giese, Trine Maria Ilsøe, Kasper Graa Wulff og Emil Melchior
87
med
e et ”Et
bud på en mere direkte forklaring”. Det hedder i denne e-mail blandt andet:
”Det
var vores opfattelse, at det var helt nødvendigt at overbevise Retsudvalget om ikke at
tage på Christiania den dag.
Derfor var der brug for en begrundelse. Vi var nødt til at finde en anden end den reelle.
Jeg gjorde det ikke for min skyld. Jeg gjorde det af hensyn til jeres sikkerhed.
Det kunne være gået meget galt den 29. februar. For Retsudvalget, for beboere og andre
besøgende.
Jeg følte et stort ansvar for at hjælpe til med undgå denne situation. Derfor ledte vi efter en
a de egru delse e d de reelle. Ikke for i sk ld, e for jeres sk ld.”
Senere sammen morgen
kl. 08.18
modtog Jens-Christian Bülow en e-mail fra Jakob Scharf
om Retsudvalgets besøg på Christiania
88
. E-mailen, som Jens-Christian Bülow videresendte til
Anne Kristine Axelsson, er gengivet i beretningen på side 9.
2.5
Justitsministerens samråd den 10. december 2013 og det efterfølgende forløb
Tirsdag den 10. december 2013 var justitsministeren i åbent samråd i Folketingets Retsudvalg,
og udvalget havde i den forbindelse bedt ministeren redegøre for blandt andet sin og ministeri-
87
88
Bilagssamling 2, side 412.
Bilagssamling 1, side 6.
51
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0055.png
ets rolle i forhold til forløbet omkring Retsudvalgets besøg på Christiania
89
. I et udkast til mini-
sterens tale under samrådet hedder det bl.a.
90
:
”1. …
Jeg vil i min besvarelse komme ind på en række forhold, som efter min opfattelse ikke kun-
ne være håndteret på anden måde.
Men jeg må også erkende, at der er noget i forløbet, som jeg gerne ville have håndteret an-
derledes.
Jeg vil starte med at slå nogle ting fast, som er vigtige for mig.
For det første. Jeg har i hele forløbet kun være optaget af en ting
sikkerheden omkring
Retsudvalgets besøg på Christiania.
Det har ikke handlet om ressourcer. Det har ikke handlet om, at Retsudvalget eller Pia
Kjærsgaard ikke måtte komme ud på Christiania.
Samtidig er det vigtigt, at alle forstår, at der var en god grund til, at jeg i februar måned sid-
ste år tog det usædvanlige skridt at anbefale Retsudvalgets daværende formand, at besøget
på Christiania den 29. februar blev udsat. Det var fordi, det var alvor.
Min klare anbefaling til formanden baserede sig på det skærpede og konkrete trusselsbille-
de, der gjorde sig gældende omkring besøget på det pågældende tidspunkt.
Trusselsbilledet for besøget var skærpet på grund af Pia Kjærsgaards planer om at deltage.
Men trusselsbilledet havde betydning for alle Retsudvalgets medlemmer.
[Sagens ekstraordinære karakter]
2.
Det næste jeg vil fremhæve er, at der var tale om en helt ekstraordinær situation. Jeg
havde ikke tidligere befundet mig i en sådan situation. Jeg har heller ikke efterfølgende be-
fundet mig i en lignende situation.
Og jeg skal ikke lægge skjul på, at sagen stillede mig over for en række svære valg.
Som justitsminister er det et grundvilkår, at man stilles over for vanskelige beslutninger.
Men jeg vil nu alligevel sige, at de valg, som denne sag har budt på, har været særligt van-
skelige.
89
90
Bilagssamling 2, side 417.
Bilagssamling 2, side 224.
52
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Uanset dette, så har det været afgørende for mig at gøre alt, hvad jeg kunne, for at ingen
kom til skade.
3.
Lad mig blive lidt ved situationens alvor.
Nogle har i debatten givet udtryk for, at der nok slet ikke var tale om nogen reel trussel.
Samtidig er det blevet mere end antydet, at truslen blev brugt som en dårlig undskyldning
for at forhindre Retsudvalgets besøg på Christiania.
Begge dele er forkerte.
Og jeg er nødt til at sige, at det ganske enkelt ikke er i orden at beskylde mig eller politiet
for at opfinde trusler til lejligheden.
Det er desværre ikke muligt for mig lægge hele baggrunden for det skærpede trusselsbille-
de på bordet i dag, da det blandt andet er baseret på efterretninger af meget følsom karak-
ter. Men dette er en usædvanlig sag - vi drøfter normalt ikke efterretninger i Retsudvalget.
I usædvanlige sager må man nogen gange vælge usædvanlige løsninger, og derfor vil jeg nu
give en mere detaljeret beskrivelse af trusselbilledet, end jeg under normale omstændighe-
der ville gøre.
PET' s efterretninger pegede i ugerne frem mod retsudvalgets planlagte besøg på Christia-
nia den 29. februar 2012 på følgende:
Der var interne stridigheder mellem pushere på Christiania og mellem forskellige grupper
på Christiania, ligesom der var personer på Christiania, som søgte en mere konfrontatorisk
linje, bl.a. i forhold til politiet.
Det var på baggrund af efterretningerne vurderingen, at Retsudvalgets besøg ville få stor
opmærksomhed på Christiania, og at der inden for kort tid ville kunne samles flere hundre-
de personer i området, som muligvis ville søge at skabe uro eller voldelige konfrontationer,
herunder i form af kast med sten og kanonslag.
Efterretninger pegede ligeledes på, at motivationen for en mere voldelig reaktion ville øges
markant, hvis Peter Skaarup eller Pia Kjærsgaard deltog i besøget.
PET' s personbeskyttelsesopgave i forhold til Pia Kjærsgaard ville i den givne situation kunne
løses af medfølgende livvagter med støtte fra evakueringshold fra PET's Aktionsstyrke. Be-
skyttelsen af øvrige medlemmer af Retsudvalget, herunder Peter Skaarup, ville imidlertid
være en opgave for Københavns Politi.
53
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Selv med en massiv politimæssig tilstedeværelse i området, ville dette kunne være en sær-
deles vanskelig opgave. Det skyldes, at den politimæssige tilstedeværelse ikke nødvendigvis
kunne befinde sig tæt på Retsudvalgets medlemmer uden i sig selv derved at forøge risiko-
en for mere voldelige konfrontationer. Helt centralt er, at situationen meget hurtigt ville
kunne eskalere i forhold til det øvrige Retsudvalg, selv om PET fik bragt Pia Kjærsgaard i sik-
kerhed.
Jeg er med denne beskrivelse gået meget langt for at give jer et billede af situationen om-
kring besøget den 29. februar 2012. Som sagt gør jeg det kun fordi det på mange måder har
været en helt usædvanlig sag og fordi der nu er gået næsten to år siden begivenhederne.
[Dilemmaer]
4.
Der er mange, der har undret sig over, hvorfor jeg ikke bare dengang orienterede hele
Retsudvalget om det skærpede trusselsbillede?
Forklaringen er, at jeg ikke måtte videregive baggrunden for det skærpede trusselsbillede,
da det ville kunne skade de efterretninger, som PET havde indsamlet.
Det handler ikke om, at jeg ikke har tillid til medlemmerne af Retsudvalget.
Man er bare nødt til at forstå, at en efterretningstjeneste som PET er fuldstændig afhængig
af, at de får efterretninger, hvis de skal løse deres meget væsentlige opgaver.
Og hvis PET ikke værner meget omhyggeligt om deres efterretninger, og hvor de får dem
fra, risikerer de, at deres kilder tørrer ud. Og der kan være virkelig meget på spil - både kon-
kret og fremadrettet.
Det jeg siger om den konkrete sag, er også afspejlet i PETs redegørelse. Her står, at efter-
retningerne vedrørende trusselsbilledet var klassificerede og af en så følsom karakter, at
det var oplysninger, som på det pågældende tidspunkt ikke kunne videregives til Retsudval-
get.
Og forklaringen på, at Pia Kjærsgaard heller ikke kunne orienteres, er den samme som i for-
hold til jer.
5.
Der er så måske nogen, som har svært ved at forstå, at det kunne have skadet noget som
helst, hvis nu Retsudvalgets medlemmer blot havde fået den oplysning, at Christiania-
besøget måtte udsættes som følge af det konkrete trusselsbillede. Og særligt når nu for-
manden kunne få det at vide.
Her er vi inde på et af de svære valg, som sagen har budt på.
54
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0058.png
Jeg kunne have valgt slet ikke at nævne trusselsbilledet for formanden for Retsudvalget. Jeg
vurderede imidlertid i situationen, at det ville have været svært at overbevise formanden
om, at besøget måtte udsættes, hvis hun ikke fik den oplysning.
Og det var efter min opfattelse særdeles vigtigt, at besøget blev udskudt. Af hensyn til sik-
kerheden for Retsudvalgets medlemmer.
Men når jeg ikke fandt det forsvarligt, at formanden kunne sige det videre til Retsudvalgets
medlemmer, at det handlede om et konkret trusselsbillede, er forklaringen helt enkel.
Jo flere, der kendte til, at udsættelsen af besøget hang sammen med det konkrete trussels-
billede, jo større var risikoen for, at de bagvedliggende efterretninger blev kompromitteret.
Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at bare det forhold, at det i offentligheden bliver
kendt, at et arrangement må udsættes eller flyttes på grund af det konkrete trusselsbillede,
i nogle situationer i sig selv skaber en risiko for, at efterretninger og andre følsomme oplys-
ninger afsløres.
Som jeg har redegjort for både i min udtalelse af 19. november 2013 og i flere af de svar,
jeg i går gav til udvalget, fandt jeg derfor i situationen, at det rigtige var at give Retsudval-
gets daværende formand en fortrolig orientering om trusselsbilledet og dets konsekvenser
for besøgets gennemførelse.
Jeg gav dog ikke den daværende formand oplysningen om Pia Kjærsgaards eventuelle del-
tagelse, da det ville have krænket fortroligheden omkring Pia Kjærsgaards planer.
På min klare anbefaling indstillede formanden herefter til udvalget at udsætte besøget.
6.
Hermed skulle der træffes endnu et valg.
På den ene side var det udelukket at give udvalget den reelle begrundelse for beslutningen.
På den anden side var det min og den daværende formands fælles opfattelse, at det var
nødvendigt med en begrundelse, hvis man skulle gøre sig håb om, at medlemmerne ville
følge formandens indstilling.
Derfor ledte vi efter en begrundelse.
Og det stod klart for mig, allerede før mødet med formanden for Retsudvalget, at der ville
være behov for en begrundelse til Retsudvalget for en indstilling om at udsætte besøget på
Christiania.
55
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den daværende politidirektør i København. Politidi-
rektøren oplyste i den forbindelse, at der rent faktisk var forskellige andre møder i Køben-
havns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i.
Politidirektøren understregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede, at han del-
tog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.
Det var med andre ord korrekt, at Justitsministeriet var bekendt med, at den daværende
politidirektør for København havde forskellige, andre møder i Københavns Politi den 29. fe-
bruar 2012, som han ellers skulle deltage i, ligesom det var korrekt, at jeg tilbød Retsudval-
get den efterspurgte tekniske gennemgang af betænkningen.
Men vi ledte som nævnt efter en begrundelse, og den begrundelse, som Folketingets Rets-
udvalg modtog, var ikke den reelle begrundelse for indstillingen om at udskyde besøget.
Det må man erkende.
[Beklagelse]
7. Jeg mener fortsat, at det ville have været forkert og direkte uansvarligt af mig, hvis jeg
havde siddet min viden om trusselsvurderingen overhørig. Det kunne være endt galt. No-
gen kunne være kommet til skade.
Det kunne være gået udover medlemmerne af Retsudvalget. Men det kunne også være gå-
et udover beboere i området eller andre besøgende på Christiania. I alle tilfælde ville det så
have været mit ansvar.
Men det er vigtigt at lære af de helt ekstraordinære situationer, som vi indimellem bringes
i, og jeg vil gerne dybt beklage, at jeg bidrog til, at udvalget fik en begrundelse for besøgets
udsættelse, som ikke var den reelle.
Der skulle slet ikke være givet en begrundelse for indstillingen, når udvalget ikke kunne få
den reelle begrundelse. Man måtte så på anden måde
af hensyn til medlemmernes sik-
kerhed
have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at det var nødvendigt at udsætte
besøget.
[Kontroludvalget]
8. Jeg har selv været medlem af Retsudvalget i flere år. Jeg kan sagtens sætte mig ind i den
frustration, der er blandt jer over ikke at have fået den reelle begrundelse for udskydelsen
af besøget.
Derfor vil jeg sørge for, at Folketingets Kontroludvalg orienteres, hvis en lignende ekstraor-
dinær situation måtte opstå, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager må frarådes, at et fol-
56
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0060.png
ketingsudvalg gennemfører et planlagt besøg eller arrangement, og hvor ikke engang dette
kan oplyses til medlemmerne.
På den måde kan Kontroludvalget kontrollere, at der rent faktisk ligger sikkerhedsmæssige
overvejelser bag, og at ministeren ikke i virkeligheden forfølger andre og uvedkommende
hensyn.
…”
Af en udskrift af et uddrag fra samrådet
91
fremgår blandt andet, at Peter Skaarup (DF) under
samrådet oplyste, at Dansk Folkepartis interesse for sagen var startet for efterhånden lang tid
siden, hvor det havde vist sig, at politiet i en lang periode ikke kom på Christiania, efter al sand-
synlighed på grund af mandskabsmangel, og at man var blevet truet ud af Christiania i august
2011. Peter Skaarup redegjorde for, at hele spørgsmålet omkring mandskabssituationen hos
politiet for Dansk Folkeparti er meget afgørende i forhold til diskussionen, idet man gerne ville
have at vide, hvis politiet ikke kan komme bestemte steder i landet. Peter Skaarup sagde endvi-
dere, at hvis der er bestemte områder, der er lovløse områder, er det Folketingets opgave at
sikre, at der er ressourcer til, at man kan gribe ind over for lovløshed, hvor kriminelle bander
opererer.
Af udskriften fra samrådet fremgår, at justitsministeren på samrådet i alt væsentligt redegjorde
for forløbet i overensstemmelse med det udkast til talepapir, som er gengivet ovenfor
92
.
Under samrådet stillede Pernille Skipper blandt følgende spørgsmål
93
:
”…
Et andet emne, som er et stort problem i hele den her sag, det er oplysningen til Folketin-
gets Retsudvalg. Jeg må sige, at forskellen på en usandhed og en løgn, det er vel, at en
usandhed kan være noget, man kommer til at gøre, hvor det ikke var med vilje. Taler man
usa dt ed ilje, så l er a . … Det a det jeg ger e il høre o , det er, h orfor de her
løgn over for Folketingets Retsudvalg den fortsætter? Vi har en redegørelse fra justitsmini-
steren af 19. november. Blækket er ikke engang tørt. Og deri står der, at begrundelsen var,
at politidirektøren ikke kunne deltage. For tre dage siden der står justitsministeren og siger,
at der ikke er nogen grund til at betvivle sandheden i, at politidirektøren ikke kunne delta-
ge. Og det li er ge taget ga g på ga g. …”
Justitsministeren svarede herpå
94
:
91
92
Løst bilag 53, side 1.
Bilagssamling 2, side 440.
93
Løst bilag 53, side 12.
94
Løst bilag 53, side 12.
57
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0061.png
"…
Og så spørger du til min redegørelse fra den 19. november. Det er rigtigt nok, at årsagen til,
at jeg skriver det der, det er, det sker efter aftale med den daværende formand om, hvad
der skulle stå. Og derfor skrev jeg, hvad det var, vi havde aftalt. Altså det der står der, det
svarer jo nogenlunde - så vidt jeg forstår - til den mail, I har fået sendt rundt som begrun-
delse for, at der var givet et afbud. Så jeg gengav indholdet af den begrundelse, som Rets-
udvalget havde fået på mail. Det er derfor, det står, som det står. Jeg gjorde det, fordi at jeg
ville gengive det, der stod i den mail, som I havde fået. Det var baggrunden for, at det stod,
som det stod. Og jeg kan godt se nu, at det var også forkert. Jeg skulle allerede der have
sagt, at det forholdt sig anderledes. Men det gjorde jeg ikke. Så det er det.
…"
Den samme dag kl. 15.02 sendte Anne Kristine Axelsson en e-mail
95
til alle i departementet,
hvori hun meddelte, at justitsministeren ville trække sig. Det hedder i denne e-mail blandt an-
det:
”…
Jeg vedhæfter talen, som ministeren holdt i samrådet i dag. Som I kan læse, at det ministe-
rens og vores vurdering, at det i situationen var rigtig at gøre alt for at få Retsudvalget be-
søg på Christiania den 29. februar 2012 udsat, og at det ikke var muligt at fortælle om den
sikkerhedsmæssige situation uden at kompromittere efterretningerne. I stedet gav for-
manden Retsudvalget en anden begrundelse, hvilket ministeren har beklaget, at han har
medvirket til.
Vi stod for knap 2 år siden i en meget usædvanlig situation med mange svære valg. Alle de
valg, der blev foretaget, skete for at varetage Retsudvalgets sikkerhed. Retsudvalget besøg-
te i øvrigt Christiania den 7. juni 2012 med deltagelse af bl.a. Pia Kjærsgaard.”
Under et interview den 27. december 2013 på TV2 News udtalte Morten Bødskov adspurgt om
embedsmændenes rolle i sagen blandt andet
96
:
”… Gru dlægge de e er jeg, at i har ogle fantastiske
embedsmænd, og jeg vil sige, at
det Justitsministerium, som jeg havde fornøjelsen af at være i spidsen for igennem mere
end to år, at det er et Justitsministerium, som jeg stadig betragter som kronjuvelen i cen-
traladministrationen. Det er ufattelig dygtige mennesker, de arbejder en vis del ud af buk-
serne 24 timer i døgnet for den til enhver tid siddende minister og regeringen, og jeg har jo
altid været i stand til
det er det, vi skal huske på
Justitsministeriet har i de sidste par år
været et kæmpe, kæmpe ministerium og holdt et tempo og en kvalitet i rådgivning og om-
fa g, so er af e a de erde , så der er i tet gru dlag for at kritisere de .”
95
96
Bilagssamling 2, side 413.
Bisiddernes bilagssamling 1, side 38.
58
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0062.png
Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen udsendte den 15. januar 2014 en
presseudtalelse angående Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania den 29. februar 2012
97
med følgende indhold:
"Jeg vil slå fast, at Statsministeriet ikke havde kendskab til den forkerte oplysning vedrø-
rende politidirektørens deltagelse før den 9. december 2013.
Jeg blev sidst på eftermiddagen den 9. december 2013
forud for afgivelsen af justitsmini-
sterens besvarelse af spørgsmål nr. 278
for første gang oplyst om, at forklaringen om, at
politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående møde
inden besøget, var koordineret med politidirektøren. Det fremgår også af statsministerens
svar på spørgsmål nr. 347 fra Folketingets Retsudvalg.
I forhold til justitsministerens udtalelse af 19. november 2013 oplyste Justitsministeriet mig
om, at ændringerne i beskrivelsen af det faktuelle forløb i februar 2012 fra udkastene til
den endelige udtalelse var lavet på baggrund af en dialog mellem de personer, der var in-
volveret i det oprindelige hændelsesforløb. Statsministeriet havde af gode grunde ingen
bemærkninger til ændringerne i beskrivelsen af hændelsesforløbet, da Statsministeriet ikke
havde nogen viden herom."
97
Bilagssamling 2, side 551.
59
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0063.png
3.0 Redegørelse fra de to indberettede tjenestemænd
Den 12. december 2013 anmodede justitsminister Karen Hækkerup departementschef Anne
Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow om senest den 19. december 2013 at
indlevere en skriftlig redegørelse for deres roller i forhold til oplysninger givet til Folketingets
Retsudvalg og rådgivning givet til justitsministeren i forbindelse med sagen om Retsudvalgets
aflyste besøg den 29. februar 2012
98
.
Departementschef Anne Kristine Axelssons og afdelingschef Jens-Christian Bülows fælles rede-
gørelse af 19. december 2013 lyder således
99
:
”Redegørelse
fra Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow om vores rolle i for-
hold til oplysninger givet til Folketingets Retsudvalg og rådgivning givet til justitsmini-
steren i forbindelse med sagen om Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania den 29.
februar 2012.
1. Indledning
Vi har den 12. december 2013 om aftenen, henholdsvis den 13. december 2013 om mor-
genen, modtaget et brev, hvori vi anmodes om hver især at redegøre skriftligt for vores
rolle i forhold til oplysninger givet til Folketingets Retsudvalg og rådgivning til justitsmini-
steren i forbindelse med sagen om Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania den 29. fe-
bruar 2012.
Vi er blevet bedt om at vedlægge alle dokumenter, der kan belyse vores rolle og rådgiv-
ning i sagen, herunder e-mails, sms mv. Der foreligger ikke meget på skrift, da vores rolle
knytter sig forløb, som har været korte og intensive og præget af mundtlige drøftelser. Vi
mener ikke at kunne henvise til andre relevante dokumenter mv. end de vedlagte bilag A-
Q.
Fristen for afgivelsen af vores redegørelse er fastsat til den 19. december 2013.
Vi har valgt at afgive en samlet redegørelse, da vi i vidt omfang har været involveret i de
samme møder og drøftelser. Det er dog angivet, når elementer i forløbet knytter sig sær-
ligt til en af os. Dette betyder, at
” i” i de e redegørelse o fatter departe e ts hef
Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow, der har haft afdelingschef-
ansvaret for sagen i hele forløbet.
98
99
Bisiddernes bilagssamling 2, side 83.
Bilag 2 (selvstændig bilagssamling).
60
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0064.png
Vi er bekendt med de redegørelser, der er udarbejdet af henholdsvis kontorchef Carsten
Madsen og kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese.
Vi har forstået, at vores redegørelse vil blive behandlet som fortrolig, og dette er også
forudsat ved udarbejdelsen, da redegørelsen indeholder klassificerede oplysninger.
2. Generelle kommentarer
2.1.
Justitsministeriet besvarede den 9. december 2013 en række skriftlige spørgsmål fra
Folketinget om sagen, før den daværende justitsminister under et samråd i Folketingets
Retsudvalg den 10. december 2013 redegjorde for sagen.
I pkt. 3 behandles forløbet frem til, at Retsudvalget formentlig den 23. februar 2012 be-
sluttede at udskyde besøget på Christiania den 29. februar 2012. Pkt. 4 drejer sig om den
efterfølgende periode efter udskydelsen af besøget. Under pkt. 5. behandles forløbet fra
udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse af 19. november 2013 til justitsmini-
sterens samråd den 10. december 2013. Den daværende justitsminister meddelte den 10.
december 2013, at han ønskede at træde tilbage.
Pkt. 6 rummer vores sammenfattende bemærkninger.
2.2.
Da der kun i meget begrænset omfang foreligger dokumenter, som kan illustrere vo-
res rolle og rådgivning, er den følgende redegørelse først og fremmest baseret på Anne
Kristine Axelssons, Jens-Christian Bülows og Carsten Madsens samlede bedste erindrin-
ger, jf. umiddelbart nedenfor. Der skal i den forbindelse peges på, at der i vidt omfang er
tale om forhold, der ligger op mod 2 år tilbage.
Det billede, der i dag står som vores bedste erindring, er blevet dannet gradvist. Billedet
er således blev dannet i takt med, at vi siden omkring den 19. november 2013 på forskel-
lige tidspunkter, med forskellige opgaver og vedrørende til tider meget forskellige aspek-
ter af de e sag i fællesska har skullet ”spole til age”. Dette har således æret ød en-
digt for at udarbejde f.eks. ministerens presseudtalelse den 19. november 2013 og den
lange række af skriftlige svar, som Folketinget skulle have op til samrådet den 10. decem-
ber 2013.
Beskrivelsen skal læses med disse forhold for øje.
2.3.
Det kan måske umiddelbart og i lyset af de seneste dages særdeles store politiske og
mediemæssige opmærksomhed forekomme overraskende, at vores rolle og rådgivning i
61
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
en sag som Retsudvalgets udsatte besøg på Christiania den 29. februar 2012 ikke står
” ejslet i gra it” i ores erindring.
Dette hænger imidlertid sammen med den hverdag, som ledende embedsmænd i
Justitsministeriet lever i.
Vi håndterer i praksis hver eneste dag et meget stort antal sager, og en stor portion af
disse sager vil potentielt set enten på det pågældende tidspunkt eller senere, kunne blive
genstand for det, der kendetegner den foreliggende sag; særdeles stor politisk og medie-
mæssig opmærksomhed. Det er imidlertid ikke til at forudse, hvilken af dagens, ugens,
å ede s eller årets sager, der li er ”sage ”.
3. Forløbet frem til, at Retsudvalget formentlig den 23. februar 2012 besluttede at ud-
skyde besøget den 29. februar 2012
3.1.1. Forløbet frem til den første kontakt med formanden for Retsudvalget
3.1.1.1. Trusselsbilledet
a.
Justitsministeriets ministersekretariat modtog den 21. november 2011 en mail om
Retsudvalgets planer om en studietur til Christiania med henblik på, at ministeriet tog
kontakt til Københavns Politi for at afklare, om den daværende politidirektør i København
kunne deltage i en frokost i tilknytning til besøget på Christiania. Vi erindrer ikke at være
blevet orienteret herom.
Vi var ikke bekendte med, at Folketingets Retsudvalg havde planlagt at besøge Christiania
den 29. februar 2012, før ministeriet
1-2 uger før besøget skulle foregå
blev orienteret
telefonisk af PET om, at der knyttede sig et konkret og skærpet trusselsbillede til Retsud-
valgets planlagte besøg. Telefonsamtalen foregik formentlig mellem chefen for PET og
Jens-Christian Bülow.
Den telefoniske orientering blev uddybet af chefen for PET på et efterfølgende møde i fe-
bruar 2012 i Justitsministeriet, hvor justitsministeren, Anne Kristine Axelsson, Jens-
Christian Bülow og muligvis Carsten Madsen deltog.
Det er sædvanligt, at Justitsministeriet
typisk den relevante afdelingschef eller kontor-
chef
modtager mundtlige orienteringer af chefen for PET om forhold af væsentlig be-
tydning indenfor efterretningstjenestens virksomhed. Dette kan bl.a. omfatte orienterin-
ger om konkrete trusler, men ingen af os erindrer hverken før eller efter den nævnte ori-
entering fra PET-chefen at have modtaget en orientering som den foreliggende om et
62
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
konkret og skærpet trusselsbillede knyttet til et besøg, som et folketingsudvalg ønskede
at foretage.
[Udeladt]
PET ville kunne sørge for Pia Kjærsgaards sikkerhed via livvagter og aktionsstyrken, men
det var ikke muligt at garantere for udvalgets sikkerhed eller beboerne på Christianias sik-
kerhed. Det ville således hverken være livvagterne eller aktionsstyrken, der i givet fald
skulle evakuere medlemmerne af Retsudvalget. [Note: Det er det lokale politi
i dette til-
fælde Københavns Politi
som har ansvaret for at planlægge og sørge for sikkerheden i
forbindelse med arrangementer i vedkommende politikreds. Dette gælder også arrange-
menter, der involverer folketingsudvalg. Ved planlægningen vil det lokale politi efter om-
stændighederne bede PET om at foretage en trusselsvurdering af arrangementet, som
kan danne grundlag for den nærmere planlægning og dimensionering af den politiindsats,
som skal til for at sørge for sikkerheden. PET vil sædvanligvis ikke spille anden rolle i et
sådant arrangement. Hvis en person, der har livvagtsbeskyttelse, skal deltage i et sådant
arrangement, vil opgaven for de medfølgende livvagter og eventuel aktionsstyrke være at
beskytte den pågældende person og ikke de andre deltagere i arrangementet. Aktions-
styrken er en specialenhed i efterretningstjenesten, der bl.a. har til opgave at sikre politi-
et forsvarlige løsningsmuligheder i vanskelige indsatsopgaver, hvor den almindelige poli-
tiuddannelse og -udrustning ikke er tilstrækkelig. Den beskrevne fordeling mellem Kø-
benhavns Politi og PET af opgaver i forhold til en eventuel evakuering fra Christiania af-
spejler således den normale rollefordeling mellem det lokale politi og PET. Efter at livvag-
terne og aktionsstyrken i givet fald havde fået bragt Pia Kjærsgaard i sikkerhed, må det
imidlertid antages, at aktionsstyrken så hurtigt som muligt ville være vendt tilbage til
Christiania for at bistå Købehavns Politi med at bringe de øvrige i sikkerhed.] Dette ville
således i givet fald være overladt til politi fra Københavns Politi, som ikke har den samme
træning eller udrustning som aktionsstyrken. Hertil kom, at politiet fra Københavns Politi
ikke nødvendigvis, hvis behovet for at bringe medlemmerne i sikkerhed måtte opstå, ville
være tæt på de enkelte medlemmer af Retsudvalget, idet risikoen for mere voldelige kon-
frontationer på Christiania i sig selv kunne forøges ved synlig polititilstedeværelse.
Det var på den baggrund PET-chefens vurdering, at situationen var meget alvorlig, og at
det ville kunne gå galt, således at evakuering kunne blive nødvendig. PET-chefen anbefa-
lede derfor klart, at besøget blev søgt udskudt. Dette ville også muliggøre en grundig
planlægning af det sikkerhedsmæssige set-up, som der under alle omstændigheder ville
være brug for ved udvalgets besøg under de foreliggende omstændigheder.
Der foreligger ikke noget på skrift fra februar 2012 om indholdet af den samlede mundtli-
ge orientering, som Justitsministeriet modtog telefonisk og på det efterfølgende møde.
63
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Den samlede mundtlige orientering i februar 2012 rummede imidlertid bl.a. den beskri-
velse, som Justitsministeriet modtog fra chefen for PET den 10. december 2013 (bilag A)
forud for samrådet, der lød:
”PET’s
efterret i ger pegede i uger e fre
od retsudvalgets pla lagte esøg på
Christiania den 29. februar 2012 på følgende:
Den 29. februar var den sidste dag i måneden, hvor folk har fået løn, og hvor der al-
tid er særligt mange mennesker på Christiania. Hertil kom, at der var interne stridig-
heder mellem pushere på Christiania og mellem forskellige grupper på Christiania,
ligesom der var personer på Christiania, som søgte en mere konfrontatorisk linje,
bl.a. i forhold til politiet.
Det var på baggrund af efterretningerne vurderingen, at Retsudvalgets besøg ville få
stor opmærksomhed på Christiania, og at der inden for kort tid ville kunne samles
flere hundrede personer i området, som muligvis ville søge at skabe uro eller voldeli-
ge konfrontationer, herunder i form af kast med sten og kanonslag.
Efterretninger pegede ligeledes på, at motivationen for en mere voldelig reaktion
ville øges markant, hvis Peter Skaarup eller Pia Kjærsgaard deltog i besøget.
PET’s perso esk ttelsesopgave i forhold til Pia Kjærsgaard
ville i den givne situation
ku e løses af edfølge de livvagter ed støtte fra evakueri gshold fra PET’s Akti-
onsstyrke. Beskyttelsen af øvrige medlemmer af Retsudvalget, herunder Peter Skaa-
rup, ville imidlertid være en opgave for Københavns Politi.
Selv med en massiv politimæssig tilstedeværelse i området, ville dette kunne være
en særdeles vanskelig opgave, fordi den politimæssige tilstedeværelse ikke nødven-
digvis kunne befinde sig tæt på Retsudvalgets medlemmer uden i sig selv derved at
forøge risikoen for mere voldelige konfrontationer, og fordi situationen meget hur-
tigt ville kunne eskalere i forhold til det øvrige Retsudvalg, uanset PET fik bragt Pia
Kjærsgaard i sikkerhed.”
3.1.1.2. Fortrolighed
[Udeladt]
På det tidspunkt antog vi, at det var formanden for Retsudvalget, der kunne træffe be-
slutning om at udskyde besøget, og det var vores fælles skøn, at det ikke ville være muligt
64
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
at overbevise formanden om, at hun skulle udsætte besøget på Christiania, hvis ikke hun
fik en begrundelse herfor.
Derfor blev det på mødet aftalt, at justitsministeren for at overbevise formanden for
Retsudvalget om, at besøget måtte udsættes, kunne give Anne Baastrup en fortrolig ori-
entering om, at der var et konkret trusselsbillede, og at politiets vurdering var, at der af
hensyn til Retsudvalgets sikkerhed ville være behov for en meget massiv og synlig polititil-
stedeværelse. Det skulle således være en helt overordnet orientering, og Anne Baastrup
skulle ikke have de oplysninger, der lå bag det konkrete trusselsbillede.
3.1.2. Kommentarer
3.1.2.1. Trusselsbillede
På baggrund af den orientering om et konkret og skærpet trusselsbillede, som vi modtog
fra chefen for PET, jf. pkt. 3.1.1.1, delte vi og justitsministeren PET-chefens opfattelse om,
at det var nødvendigt at sikre, at Retsudvalget ikke tog på Christiania den 29. februar
2012.
Denne opfattelse var for vores vedkommende alene baseret på hensynet til sikkerheden
omkring Retsudvalgets besøg
dvs. for medlemmerne af Retsudvalget samt beboere og
andre besøgende på Christiania. Vi har heller ikke kendskab til, at det for justitsministeren
skulle have handlet om andet.
Det er samtidigt vores opfattelse, at det ville have været kritisabelt, hvis ikke Justitsmini-
steriet havde handlet adækvat og effektivt på de oplysninger om det konkrete og skær-
pede trusselsbillede, som ministeriet havde modtaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet må lægge de oplysninger om kon-
krete trusselsvurderinger, som ministeriet modtager fra den til enhver tid værende chef
fra PET, til grund. Ministeriet bør naturligvis stille spørgsmål til chefen for PET, hvis der er
elementer, som ministeriet f.eks. ikke forstår eller mener giver anledning til nærmere
overvejelser. Men Justitsministeriet har hverken de nødvendige oplysninger til eller de
faglige forudsætninger for at kunne overskønne, om f.eks. en trusselsvurdering fra chefen
for PET er rigtig eller ej.
I den konkrete situation havde vi ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden
af den orientering om det konkrete og skærpede trusselsbillede, som vi modtog fra che-
fen for PET.
65
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
3.1.2.2. Fortrolighed
Når det gælder karakteren af den fortrolighed, som chefen for PET gav udtryk for som led
i orienteringen i februar 2012, jf. pkt. 3.1.1.2, havde vi hverken på det tidspunkt eller ef-
terfølgende nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved den. Vi lagde med andre ord op-
fattelsen til grund i den videre håndtering af sagen.
Det skyldes, at det gælder helt generelt, at når chefen for Politiets Efterretningstjeneste
orienterer Justitsministeriet om forhold vedrørende efterretningsforhold og tilkendegiver,
at denne orientering ikke må deles med andre end en snæver kreds i Justitsministeriet, så
er der ikke grund til at betvivle dette.
Chefen for PET er således den bedste til at foretage fortrolighedsvurderingen på grund af
navnlig vedkommendes større indblik i den konkrete sag og dens oplysninger samt che-
fens viden om efterretningsforhold i al almindelighed.
[Udeladt]
Det kan tilføjes, at da Jens-Christian Bülow om morgenen den 10. december 2013 havde
læst den skriftlige beskrivelse af trusselsbilledet, som var modtaget kl. 08.18 fra chefen
for PET (bilag A) og som skulle indgå i ministerens samrådstale kl. 10.00, ringede han che-
fen for PET op med henblik på at sikre, at den samlede skriftlige beskrivelse kunne indgå i
talen til et åbent samråd. Anne Kristine Axelsson overværede denne telefonsamtale, der
foregik på hendes kontor. Chefen for PET bekræftede, at hele beskrivelsen kunne bruges i
samrådstalen, og henviste herved til, at der var gået knap to år, og at meget var ude i det
åbne i forvejen.
3.2.1. Kontakten med formanden for Retsudvalget
Da det stod klart, at det på grund af det konkrete og skærpede trusselsbillede var nød-
vendigt at sikre, at Retsudvalget ikke besøgte Christiania den 29. februar 2012, opstod
spørgsmålet om, hvordan man sikrede sig dette.
Det er naturligvis hverken justitsministeren eller Justitsministeriet, som bestemmer, om
Folketingets Retsudvalg skal tage på besøg på Christiania. Vores involvering hang således
alene sammen med den orientering om et konkret og skærpet trusselsbillede, som vi
havde modtaget fra chefen for PET, og at PET-chefen klart havde anbefalet, at besøget
blev søgt udskudt.
66
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0070.png
Vi antog på det tidspunkt, at det var formanden for Retsudvalget, der kunne træffe be-
slutning om at udskyde besøget, og at det derfor ville være tilstrækkeligt, hvis justitsmini-
steren tog kontakt til Anne Baastrup og redegjorde for, at besøget måtte udskydes.
Det næste spørgsmål, der herefter opstod, var, hvilke oplysninger justitsministeren kunne
videregive til Anne Baastrup. Dette skal ses i lyset af den fortrolighed, som oplysningerne
om det konkrete og skærpede trusselsbillede måtte behandles med, jf. pkt. 3.1.1.2.
Det var vores fælles skøn, at det ikke ville være muligt at overbevise Anne Baastrup om,
at hun skulle udsætte besøget på Christiania, hvis ikke hun fik en begrundelse herfor.
Vi delte justitsministerens opfattelse af, at han skulle give Anne Baastrup en klar anbefa-
ling om at udsætte besøget den 29. februar 2012, og for at overbevise hende kunne mini-
steren
som aftalt, jf. pkt. 3.1.1.2
give hende en fortrolig orientering om, at der var et
konkret trusselsbillede, og at politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets
sikkerhed ville være behov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse.
Den første kontakt mellem justitsministeren og Anne Baastrup foregik formentlig ved en
telefonsamtale den 20. februar 2012. Vi overhørte ikke denne telefonsamtale.
Efterfølgende blev vi orienteret mundtligt af ministeren om, at Anne Baastrup efter at ha-
ve modtaget den fortrolige orientering var enig i, at besøget måtte udskydes. Hun havde
imidlertid oplyst, at hun som formand ikke selv kunne beslutte at udskyde besøget
det
krævede således opbakning fra udvalgets medlemmer.
Anne Baastrup havde endvidere tilkendegivet, at hun havde forstået, at hun ikke kunne
give det øvrige udvalg den samme begrundelse, som hun havde fået, men at hun så havde
brug for hjælp til at finde en eller anden begrundelse, som hun kunne bruge i forhold til
udvalget.
Det var således hendes vurdering, at det var nødvendigt med en eller anden begrundelse,
når man ikke kunne give den reelle, hvis man skulle gøre sig håb om, at der ville være til-
strækkelig opbakning i udvalget til en indstilling fra formanden om at udsætte besøget
den 29. februar 2012.
Dette skulle ifølge Anne Baastrup ses i lyset af, at der på det på det pågældende tidspunkt
igennem længere tid havde været interne diskussioner i Retsudvalget om, hvorvidt udval-
get skulle besøge Christiania, at der var stærke kræfter i udvalget, som meget gerne ville
besøge Christiania, og at der kun var få dage til, at besøget skulle afvikles.
67
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Justitsministeren gav under den mundtlige orientering af os udtryk for, at han delte for-
mandens vurdering, hvorefter der var brug for en eller anden begrundelse, hvis man skul-
le gøre sig noget håb om, at de øvrige medlemmer kunne overbevises om, at besøget
måtte udsættes.
Vi har formentlig på dette tidspunkt drøftet med justitsministeren, at han kunne tilbyde
Retsudvalget en teknisk gennemgang netop den 29. februar 2012 af den såkaldte Wend-
ler-Pedersen betænkning, som udvalget havde efterspurgt, således at dette af formanden
kunne bruges som begrundelse for, at besøget måtte udsættes.
Det var formentlig også i denne forbindelse, at ideen om, at den daværende politidirektør
i København eventuelt kunne melde afbud til Retsudvalgets besøg på Christiania, således
at formanden for Retsudvalget kunne bruge dette som begrundelse, blev nævnt første
gang.
Vi husker det sådan, at det var justitsministeren, der nævnte ideen, men denne erindring
er forbundet med usikkerhed. Det er tilsvarende uvist, om ministeren allerede havde
drøftet ideen med formanden for Retsudvalget under deres forudgående telefonsamtale.
Vi aftalte herefter med justitsministeren, at Jens-Christian Bülow skulle tage telefonisk
kontakt til den daværende politidirektør i København med det formål at spørge, om for-
manden ville kunne meddele Retsudvalget, at politidirektøren var forhindret i at deltage i
Retsudvalgets besøg på Christiania.
Det kan nævnes, at vi på det tidspunkt ikke var klar over, hvilken nærmere rolle politidi-
rektøren skulle spille i Retsudvalgets samlede arrangement den 29. februar 2012. Det vi-
ste sig senere, at politidirektøren alene skulle deltage i en frokost på Københavns Rådhus
forud for Retsudvalgets besøg på Christiania.
Politidirektøren oplyste under telefonsamtalen med Jens-Christian Bülow, at der var for-
skellige andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have
deltaget i. Politidirektøren understregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede,
at han deltog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.
Der fandt formentlig den 23. februar 2012 et opfølgende møde sted mellem justitsmini-
steren og Anne Baastrup, hvor også Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow del-
tog.
68
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
På dette møde gentog justitsministeren formentlig den fortrolige orientering, som Anne
Baastrup allerede havde fået telefonisk, og gentog sin klare anbefaling om, at besøget
den 29. februar 2012 måtte udskydes.
Det blev endvidere drøftet, hvilken begrundelse Anne Baastrup kunne bruge for at over-
bevise Retsudvalgets medlemmer om, at besøget måtte udskydes, når hun nu ikke kunne
bruge den reelle begrundelse.
Justitsministeren tilbød
på det så ledige tidspunkt i Retsudvalgets kalender
at give ud-
valget en teknisk gennemgang af den omtalte betænkning, som udvalget havde efter-
spurgt.
Det blev også nævnt
formentlig af Jens-Christian Bülow
at Justitsministeriet var be-
kendt med, at den daværende politidirektør for København havde forskellige, andre mø-
der i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i. Det
stod efter vores opfattelse alle klart, at politidirektøren under normale omstændigheder
ville have nedprioriteret disse andre møder til fordel for at deltage i Retsudvalgets arran-
gement den 29. februar 2012.
Denne gengivelse af, hvad Anne Baastrup fik at vide om politidirektøren, fremgår også af
besvarelsen af spørgsmål nr. 278 (bilag B). Før justitsministeren afgav dette svar, læste
han i telefonen hele udkastet til svar op for Anne Baastrup. Jens-Christian Bülow sad på
ministerens kontor under telefonsamtalen og kunne følge med i samtalen, da telefonen
ar sat på ” edhør”, h ilket A e Baastrup ar eke dt ed. A e Baastrup ha de ikke
bemærkninger til det, hun fik læst op.
Vi kan ikke huske, om der blev konkluderet på de overvejelser, der blev gjort på mødet
den 23. februar 2012.
Vi blev heller ikke dengang orienteret om, hvilken begrundelse formanden rent faktisk
gav Retsudvalgets medlemmer i sin indstilling om, at besøget den 29. februar 2012 måtte
udskydes. Vi er således først den 19. november 2013 blevet bekendt med den mail, som
Anne Baastrup sendte udvalget, jf. pkt. 5.2.1.
Justitsministeriets ministersekretariat blev ved kopi af e-mail af 24. februar 2012 fra Rets-
udvalgets sekretariat orienteret om, at Retsudvalget havde besluttet at udskyde besøget
den 29. februar 2012 (bilag C).
3.2.2. Kommentarer
69
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
3.2.2.1.
Det følger af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, at en minister ikke må give
Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af
en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
Embedsmænd er underlagt et almindeligt princip om sandhedspligt. Som følge heraf må
embedsmænd i deres bistand til ministeren ikke videregive oplysninger eller medvirke til,
at ministeren videregiver oplysninger, som er urigtige. Det samme gælder oplysninger,
som ikke kan anses for urigtige, men som i den givne sammenhæng må anses for vildle-
dende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsentlige oplysninger. Sandhedspligten in-
debærer ikke en forpligtelse til at videregive oplysninger i strid med lovgivningens regler
om tavshedspligt. Der henvises herom til betænkning nr. 1443 om embedsmænds rådgiv-
ning og bistand.
3.2.2.2.
Det må lægges til grund, at Retsudvalgets medlemmer fik en begrundelse fra den
daværende formand for Retsudvalget for hendes indstilling om at udskyde besøget den
29. februar 2012, som ikke var den reelle. Den begrundelse, som Retsudvalgets medlem-
mer fik, fulgte efter drøftelser mellem den daværende justitsminister og Anne Baastrup.
Nedenfor under pkt. 3.2.2.3
3.2.2.6 er vores kommentarer til vores rolle.
Anne Kristine Axelsson overvejede ikke at orientere Statsministeriets departementschef
om sagen, da der ikke efter vores opfattelse var givet en ordre, som var ulovlig, og derfor
var der ikke grundlag for en orientering.
Det kan tilføjes, at det heller ikke af andre grunde har været overvejet at orientere Stats-
ministeriet om bestræbelserne på at få udskudt Retsudvalgets besøg på Christiania den
29. februar 2012.
3.2.2.3.
På baggrund af den orientering om et konkret og skærpet trusselsbillede, som vi
havde modtaget fra chefen for PET, anså vi det for afgørende, at besøget ikke blev gen-
nemført den pågældende dag.
Man måtte ud fra den orientering, som vi havde modtaget, frygte, at besøget kunne være
endt galt, og nogen kunne være kommet meget alvorligt til skade. Det kunne være gået
udover medlemmerne af Retsudvalget, og det kunne være gået ud over beboere og andre
besøgende på Christiania.
Som nævnt under pkt. 3.1.2.1, ville det efter vores opfattelse have været kritisabelt, hvis
ikke Justitsministeriet
og det vil bl.a. sige os
havde handlet adækvat og effektivt på
70
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
den orientering om det konkrete og skærpede trusselsbillede, som ministeriet havde
modtaget.
For os var spørgsmålet derfor, hvordan vi skulle handle, så Retsudvalget ikke besøgte
Christiania den 29. februar 2012.
3.2.2.4.
Vi antog først, at det var formanden for Retsudvalget, der kunne træffe beslut-
ningen om at udskyde besøget, og derfor tog justitsministeren kontakt til Anne Baastrup.
Efter telefonsamtalen den 20. februar 2012 mellem justitsministeren og Anne Baastrup
stod det klart, at Anne Baastrup var enig i, at besøget måtte udskydes, men at hun havde
oplyst, at hun ikke selv kunne beslutte det. En sådan beslutning krævede således ifølge
Anne Baastrup opbakning fra udvalgets medlemmer. Derfor opstod spørgsmålet om,
hvordan man kunne overbevise udvalgets medlemmer om, at besøget den 29. februar
2012 måtte udskydes.
Det var vores opfattelse, at vi på grund af vores tavshedspligt ikke kunne medvirke til, at
udvalgsmedlemmerne fik den reelle begrundelse, da det ville kunne afsløre oplysninger,
som var klassificerede som hemmelige.
[Udeladt]
Grunden til, at vi skønnede, at vores tavshedspligt på den ene side ikke var til hinder for,
at Anne Baastrup modtog en fortrolig orientering om, at der var et konkret trusselsbille-
de, og politiets vurdering var, at der af hensyn til Retsudvalgets sikkerhed ville være be-
hov for en meget massiv og synlig polititilstedeværelse, men på den anden side var til
hinder for, at udvalgsmedlemmerne fik den samme fortrolige orientering skyldes følgen-
de forhold:
For det første var det aftalt med chefen for PET, at ministeren kunne give Anne Baastrup
den beskrevne fortrolige orientering, men at hun ikke kunne videregive disse oplysninger
til andre, herunder udvalgets medlemmer.
For det andet gjaldt det, at jo flere, der kendte til, at udsættelsen af besøget hang sam-
men med det konkrete trusselsbillede, jo større var risikoen for, at de bagvedliggende ef-
terretninger blev kompromitteret.
[Udeladt]
71
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Med til vores vurdering hørte også, at selv om udvalgsmedlemmerne ville være underlagt
den samme almindelige tavshedspligt efter straffelovens § 152, som Anne Baastrup var
omfattet af, så skønnede vi på baggrund af vores erfaring, at der ville være en reel risiko
for, at ikke alle udvalgsmedlemmer ville overholde deres tavshedspligt.
Til billedet hører også, at de fortrolige oplysninger, som Retsudvalget med mellemrum
modtager fra Justitsministeriet, typisk i forbindelse med besvarelse af skriftlige spørgsmål
fra udvalget, i almindelighed er fortrolige, fordi de afspejler følsomme oplysninger om
f.eks. en persons strafbare forhold eller helbredsforhold. Retsudvalget modtager således
efter helt fast praksis ikke klassificerede oplysninger om f.eks. efterretningsforhold.
Der gælder den helt generelle regel i forhold til klassificerede oplysninger, at de kun må
deles med andre, hvis det er tjenstligt nødvendigt og de pågældende er sikkerhedsgod-
kendte på et tilstrækkeligt højt niveau. Det bemærkes, at folketingspolitikere i praksis ikke
sikkerhedsgodkendes. Klassificerede oplysninger deles i praksis kun med det særlige fol-
ketingsudvalg
Kontroludvalget
der fører parlamentarisk kontrol på efterretningsområ-
det. Kontroludvalgets medlemmer er underlagt en skærpet tavshedspligt, jf. kontrolud-
valgslovens § 5, som bl.a. betyder, at medlemmerne ikke kan fortælle, hvilke emner de
har behandlet, eller hvilke emner de ikke har behandlet i udvalget. Som beskrevet i pkt.
3.2.2.6 ville en inddragelse af Kontroludvalget ikke kunne have sikret, at besøget den 29.
februar 2012 blev udskudt.
3.2.2.5.
Vi havde ikke grund til at betvivle Anne Baastrup vurdering, som justitsministeren
tilsluttede sig, hvorefter det var nødvendigt med en eller anden begrundelse, når man ik-
ke kunne give den reelle, hvis man skulle gøre sig håb om, at der ville være tilstrækkelig
opbakning i udvalget til en indstilling fra formanden om at udsætte besøget den 29. fe-
bruar 2012.
Som nævnt i pkt. 3.2.1 havde der således ifølge Anne Baastrup på det pågældende tids-
punkt igennem længere tid været interne diskussioner i Retsudvalget om, hvorvidt udval-
get skulle besøge Christiania, der var stærke kræfter i udvalget, som meget gerne ville be-
søge Christiania, og der var kun få dage til besøget skulle afvikles.
Vi kunne i situationen ikke se andre måder at sikre, at besøget
af hensyn til navnlig
Retsudvalgets sikkerhed
ikke blev gennemført den pågældende dag, end at hjælpe Anne
Baastrup.
Det var dengang
som i dag
for os en helt grundlæggende værdi at behandle Folketin-
get med den respekt, ordentlighed og ærlighed, der hører til i et demokrati som det dan-
ske, og som bl.a. er afspejlet i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2.
72
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
I forlængelse heraf skal det understreges, at vi hverken har givet den daværende justits-
minister eller den daværende formand for Retsudvalget forkerte eller vildledende oplys-
ninger.
Særligt i forhold til Anne Baastrup skal det fremhæves, at der var tale om, at Folketingets
repræsentant i sagen
formanden for Retsudvalget
efterspurgte en eller anden be-
grundelse, som kunne bruges i forhold til de øvrige medlemmer af udvalget, når hun ikke
kunne bruge den reelle. Som nævnt i pkt. 3.2.1 stod det efter vores opfattelse Anne Baa-
strup klart, at politidirektøren under normale omstændigheder ville have nedprioriteret
sine andre møder til fordel for at deltage i Retsudvalgets arrangement den 29. februar
2012.
Der skal også peges på, at de oplysninger, som Anne Baastrup modtog, ikke havde som
formål, at få Retsudvalgets medlemmer til at træffe en anden beslutning end den, som de
forhåbentligt også havde truffet på baggrund af den reelle begrundelse. Tværtimod
formålet var at lede Retsudvalget hen til den samme beslutning, som de forhåbentligt
havde truffet
af hensyn til deres egen og andres sikkerhed
hvis de havde kunnet få
den reelle begrundelse.
3.2.2.6.
Der er behov for at understrege, at vi heller ikke i dag kan se, hvilken anden adæ-
kvat og effektiv måde der kunne have været anvendt til at sikre, at besøget den 29. fe-
bruar 2012 blev udskudt.
Det skal i den forbindelse nævnes, at den nye ordning i forhold til Folketingets Kontrolud-
valg, som justitsministeren lancerede i besvarelsen af spørgsmål nr. 278 (bilag B) efter vo-
res opfattelse nok vil kunne sikre en parlamentarisk kontrol med ministeren, men ordnin-
gen vil ikke kunne sikre, at et planlagt besøg udskydes, hvilket i denne sag som nævnt ef-
ter vores opfattelse var helt nødvendigt.
Efter den nye ordning skal justitsministeren fremover orientere Folketingets Kontrolud-
valg, hvis en lignende situation måtte opstå, hvor det af sikkerhedsmæssige grunde ikke
kan anbefales at afholde et besøg, som et folketingsudvalg ønsker, og dette ikke kan
meddeles medlemmerne af udvalget.
Medlemmerne af Kontroludvalget vil imidlertid ikke kunne gå videre med deres viden til
medlemmerne af det udvalg, hvis besøg ikke bør afholdes. Det hænger sammen med den
skærpede tavshedspligt, der gælder i forhold til, hvad medlemmer af Kontroludvalget er-
farer i udvalget, jf. § 5 i kontroludvalgsloven. Den skærpede tavshedspligt betyder således
73
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
bl.a., at medlemmerne ikke kan fortælle, hvilke emner de har behandlet, eller for den
sags skyld hvilke emner de ikke har behandlet.
4. Perioden fra den 24. februar 2012 til den 14. november 2013
4.1. Forløbet
Efter drøftelserne med Anne Baastrup om at udskyde besøget den 29. februar 2012 erin-
drer ingen af os at have beskæftiget os med Retsudvalgets ønske om at besøge Christiania
før medio april 2012, ligesom vi som nævnt ikke blev orienteret om, hvordan Anne Baa-
strup fik besøget udskudt.
Ifølge justitsministeren havde han medio april 2012 formentlig enkelte samtaler med den
nuværende formand for Retsudvalget Karina Lorentzen om udvalgets ønske, men vi har
ikke kendskab til det eventuelle indhold heraf.
Det er imidlertid sandsynligt, at sådanne samtaler kan være baggrunden for, at justitsmi-
nisteren den 24. april 2012 holdt et møde med Anne Baastrup og den nuværende for-
mand for Retsudvalget om udvalgets fortsatte ønske om at besøge Christiania.
Mødet skal formentlig ses i lyset af, at den nuværende formand midt i april 2012 vendte
tilbage fra barselsorlov og ikke havde været involveret i forløbet omkring besøget den 29.
februar 2012. I mødet deltog også Anne Kristine Axelsson, Jens-Christian Bülow og Car-
sten Madsen.
På mødet den 24. april 2012 modtog Anne Baastrup og den nuværende formand for
Retsudvalget en orientering om det aktuelle trusselsbillede, hvis Retsudvalget skulle på
besøg på Christiania.
Orienteringen byggede på en notits, som Justitsministeriet den 17. april 2012 via PET
havde modtaget fra Københavns Politi om sikkerhed og politimæssigt beredskab i og om-
kring Christiania i forbindelse med Retsudvalgets studietur til Christiania. Denne notits var
formentlig blevet udarbejdet, efter at Jens-Christian Bülow telefonisk havde anmodet
chefen for PET om det. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 267, hvortil notitsen
er vedlagt (bilag D).
Justitsministeriet modtog ikke i den forbindelse fra PET en tilkendegivelse om, at det ak-
tuelle trusselsbillede indebar, at det ikke var forsvarligt for Retsudvalget at tage på Chri-
stiania.
74
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det følgende er stort set en ordret gengivelse af, hvad der fremgår af de optegnelser, som
Carsten Madsen har foretaget om mødet den 24. april 2012 (bilag E).
”A e Kristi e A elsso orie terede o , at det aktuelle trussels illede i de ar, at
Retsudvalget vil live ”pakket” i d i et s ligt politiop ud af deli gsstørrelse, hvilket
svarer til ca. 30 mand.
Justitsministeren gav udtryk for, at han syntes, at Retsudvalget skulle tage ud på
Christiania, og at Anne Baastrup så måtte gøre det klart for de fornuftige folk på
Christiania, at det er afgørende vigtigt, at der ikke er ballade.
Jens-Christian Bülow oplyste, at politiet anbefalede et passende synligt politibered-
skab, at der vil være mange
omkring 30
og at de vil være i indsatsdragt. Der vil
e dvidere skulle tæ kes i, hvad der skal til for at ”løse det”, hvis det ” rager løs”, og
dette vil skulle lægges oveni de ca. 30.
Justitsministeren anførte herefter, at der vil være en passende synlig polititilstede-
værelse af kampklædt politi.
Jens-Christian Bülow anførte, at Retsudvalget burde tage derud en tirsdag midt i
måneden, f.eks. kl. 9 om morgenen. Dette gentog justitsministeren.
Det blev herefter aftalt på mødet, at formanden for Retsudvalget kunne oplyse ud-
valgets medlemmer om, at der ville være et passende, synligt politiberedskab på
baggrund af omfang og aktuel vurdering af situationen, og at det ikke ville være
ed ” lød hat”.”
Den 1. juni 2012 var justitsministeren kaldt i et samråd i Folketingets Retsudvalg om kri-
minalitet på Christiania.
Vi er bekendt med, at der blev udarbejdet et beredskabstalepunkt til ministeren, der kun-
ne bruges, hvis der under samrådet blev spurgt til, hvorfor det havde været så vanskeligt
at få berammet Retsudvalgets besøg på Christiania. Det vil være det normale, at vi har få-
et forelagt dette beredskabstalepunkt, men ingen af os har ikke nogen erindring om det.
Retsudvalgets besøg blev som bekendt gennemført med deltagelse af bl.a. Pia Kjærsgaard
den 7. juni 2012.
Vi erindrer ikke, at vi har beskæftiget os med Retsudvalgets besøg på Christiania i den ef-
terfølgende periode frem til den 14. november 2013, hvor Justitsministeriet modtog et
75
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
brev fra fem tillidsfolk i PET til Rigspolitichefen, hvori der bl.a. fremgik beskyldninger om,
at chefen for PET skulle have anmodet om oplysninger fra Pia Kjærsgaards kalender med
henblik på at misbruge oplysningerne, jf. pkt. 5 nedenfor.
4.2. Kommentarer
Trusselsbilleder er dynamiske og varierer over tid. Det aktuelle trusselsbillede i forhold til
f.eks. Christiania vil således afhænge af mange forhold, herunder de konkrete omstæn-
digheder og den konkrete viden på det pågældende tidspunkt.
Justitsministeriet modtog ikke i forbindelse med mødet den 24. april 2012 eller senere en
orientering fra chefen for PET om, at det aktuelle trusselsbillede indebar, at det ikke var
forsvarligt for Retsudvalget at tage på Christiania. Vi havde derfor ingen grund til at fore-
tage os noget i forhold til Retsudvalgets planer om at tage på besøg på Christiania.
5. Forløbet fra udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse af 19. november
2013 til justitsministerens samråd den 10. december 2013
5.1. Indledning
Vi bemærker, at der på dette tidspunkt er gået 1 år og 9 måneder siden udsættelsen af
Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012 og 1�½ år siden det faktisk gen-
nemførte besøg. Der har ikke i mellemtiden været sager, der gjorde det relevant at drøfte
forløbet eller fastholde begivenhederne i hukommelsen.
Redegørelsen nedenfor skal derfor læses i det lys, at erindringen om de begivenheder,
der er beskrevet ovenfor under pkt. 3 og 4, er skubbet langt tilbage i hukommelsen og
kun gradvis dukkede frem i vores bevidsthed. Vi har ingen optegnelser fra forløbet i 2012,
bortset fra Carsten Madsens optegnelser fra mødet i april 2012, jf. pkt. 4.1.
Det skal særligt fremhæves, at det først er i forbindelse med drøftelser om aftenen den 5.
december 2013 af udvalgsspørgsmål stillet samme dag, at det begynder at dæmre for os,
at der har været et særligt forløb i forbindelse med Københavns Politidirektørs afbud til
Retsudvalgets tur. Selve forløbet omkring politidirektørens afbud står først helt klart efter
Jens-Christian Bülows møde med den tidligere politidirektør mandag den 9. december
2013 i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene. Det vil sige, at vi ikke havde nogen
erindring om det særlige forløb, da pressemeddelelsen af 19. november 2013 blev ud-
sendt, og ej heller da denne blev oversendt til Retsudvalget den 3. december 2013.
76
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
5.2. Forløbet
5.2.1. Forløbet omkring udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse af 19. no-
vember 2013
Justitsministeriet modtog den 14. november 2013 fra Rigspolitiet et brev af 12. november
2013 fra fem tillidsfolk i PET til Rigspolitichefen, hvori der bl.a. fremgik beskyldninger om,
at chefen for PET skulle have anmodet om oplysninger fra Pia Kjærsgaards kalender med
henblik på at misbruge oplysningerne. Af beskyldningerne fremgik det endvidere, at PET-
hefe skulle ha e opl st, at ” a ” ia ko takter i Justits i isteriet ha de fået ”de ” til
at indkalde Retsudvalget til et orienteringsmøde samme dag, som Retsudvalget skulle ha-
ve været på Christiania. Brevet er vedlagt besvarelsen af spørgsmål nr. 221 (bilag F).
Justitsministeriet anmodede den 15. november 2013 chefen for PET om bemærkninger til
brevet fra tillidsfolkene. Ministeren blev forinden orienteret om indholdet af beskyldnin-
gerne og om, hvordan vi ville håndtere brevet.
Mandag den 18. november 2013 om aftenen fik Justitsministeriet at vide fra PET, at Eks-
tra Bladet havde bedt om en kommentar til en artikel, de ville bringe den næste dag. Ar-
tiklen skulle handle om en historie om, at PET-chefen havde forsøgt at skaffe sig adgang
til Pia Kjærsgaards kalender med det formål at forhindre hende i at komme på Christiania.
Vi kendte ikke det konkrete indhold af artiklen.
I lyset heraf og risikoen for, at Ekstra Bladet var i besiddelse af brevet fra tillidsfolkene,
blev det i samråd med justitsministeren om aftenen den 18. november 2013 besluttet, at
der måtte forberedes en presseudtalelse om ministerens rolle i forbindelse med udsæt-
telsen af Retsudvalgets besøg i februar 2012.
I udtalelsen var det bl.a. vigtigt at afvise, at ministeren skulle have nogen viden om eller
rolle i forhold til beskyldningerne om, at PET-chefen skulle have misbrugt oplysninger fra
Pia Kjærsgaards kalender. Samtidig skulle hovedfokus være at få forklaret forløbet, der
førte til udsættelsen af Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar
2012. Det vil sige, at der havde været et konkret og skærpet trusselbillede, som ikke hav-
de kunnet videregives til Retsudvalget, og at justitsministeren derfor havde aftalt med
formanden for Retsudvalget, at udvalget skulle inviteres til et møde netop den dag, hvor
besøget skulle være afholdt, så formanden kunne bruge dette møde som forklaring på, at
besøget måtte udskydes.
Dette fokus afspejlede vores erindring på dette tidspunkt om forløbet i 2012. Det var så-
ledes vores erindring, at det var korrekt, at Retsudvalget var blevet tilbudt en teknisk
77
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
gennemgang af en betænkning på det tidspunkt, hvor besøget skulle finde sted, således
at formanden kunne bruge dette som begrundelsen. Der var ingen af os, der på dette
tidspunkt erindrede, at der havde været et særligt forløb omkring den daværende politi-
direktørs deltagelse.
Jens-Christian Bülow udarbejdede på den baggrund et udkast til udtalelse den 18. no-
vember kl. 22.30 (bilag G). Dette udkast bliver efterfølgende justeret flere gange, indtil
udtalelsen var endelig om eftermiddagen den 19. november 2013, jf. nedenfor.
Da både justitsministeren og vi havde en fælles klar erindring om, at det var Karina Loren-
zen, vi havde drøftet sagen med i februar 2012, ringede ministeren til hende for at orien-
tere hende om indholdet i presseudtalelsen, da vi kunne forudse, at vores udtalelse ville
betyde en del pressehenvendelser til hende, ligesom hun fik tilsendt et udkast til presse-
meddelelse af 19. november 2013 kl. 9.40 (bilag H).
Karina Lorenzen sagde imidlertid til ministeren, at hun ikke kunne have været involveret i
dette forløb, idet hun var på barsel i februar 2012, og at det derfor var Anne Baastrup, der
havde været formand for Retsudvalget i den pågældende periode.
Herefter kontaktede ministeren Anne Baastrup telefonisk og oplyste hende om indholdet
af udtalelsen (jf. bilag H). Anne Baastrups første reaktion var, at beslutningen om, at be-
søget skulle udskydes, var en fælles beslutning mellem hende og ministeren. Hun nævnte
samtidig, at Københavns Politidirektørs manglende deltagelse også havde været en del af
den begrundelse, der var givet til udvalget. Hun nævnte ikke på det tidspunkt, at det efter
hendes opfattelse var hende alene, der havde besluttet, hvilken begrundelse udvalget
skulle have. Det blev aftalt, at ministeren og Anne Baastrup skulle tale sammen lidt sene-
re på dagen, når vi havde arbejdet videre med udkastet. Efter drøftelserne blev der lavet
et nyt udkast af 19. november 2013 kl. 10.37 (bilag I), hvor Anne Baastrups kommentarer
blev forsøgt afspejlet.
Herefter blev der arbejdet videre med udkastet til pressemeddelelse. Bl.a. blev der på et
tidspunkt i løbet af dagen indsat en beklagelse i pressemeddelelsen, jf. udkast af 19. no-
vember 2013 kl. 14.08 (bilag J), hvori ministeren beklagede, at han bidrog til, at Retsud-
valget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke
kunne finde sted.
Da ministeren herefter fik telefonisk kontakt til Anne Baastrup, læste han et udkast op i
telefonen, hvoraf det fremgik, at ministeren og hun havde aftalt, hvilken begrundelse hun
skulle give udvalget, hvilket han nu beklagede. Anne Baastrup afviste efter at have fået
udkastet læst op utvetydigt, at hun skulle have aftalt med ministeren, hvilken begrundel-
78
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
se hun skulle give udvalget. Hun tilkendegav, at det var ministeren eller ministeriet slet
ikke involveret i
hun stod selv for begrundelsen over for udvalgets medlemmer.
Anne Baastrup sendte efterfølgende justitsministeren en mail, hvori hun videresendte de-
le af den interne mailkorrespondance fra Retsudvalget omkring aflysningen af besøget
den 29. februar 2012. Vi er ikke i besiddelse af denne mail til justitsministeren, men vi fik
den forevist den 19. november 2013. Det var en mail af 23. februar 2012 fra Anne Baa-
strup til udvalget, hvori hun indstillede og begrundede over for udvalget, at besøget måt-
te udskydes, da politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i den
forudgående frokost. Samtidig havde justitsministeren tilbudt hende en teknisk gennem-
gang af en betænkning, som udvalgets medlemmer havde presset på for at få, hvorfor
hun foreslog medlemmerne, at den ledige tid blev brugt til denne gennemgang. Det skal
bemærkes, at vi ikke erindrer i forbindelse med forløbet i 2012 at have set eller været be-
kendt med denne mail til udvalget.
I lyset af Anne Baastrups meddelelse om, at det var hende, der havde besluttet, hvad hun
ville begrunde aflysningen med, blev det herefter aftalt mellem ministeren og Anne Baa-
strup, at det, som skulle stå i justitsministerens presseudtalelse af 19. november 2013 om
begrundelsen for indstillingen om, at besøget den 29. februar 2012 blev udskudt, skulle
svare nøje til det, som hun rent faktisk havde skrevet som begrundelse i sin mail til ud-
valgsmedlemmerne. Det næstsidste afsnit i den endelige presseudtalelse af 19. november
2013 (bilag K) lyder derfor således:
”Da politidirektøre for Kø e hav ikke havde ulighed for at deltage i
et forudgå-
ende møde inden besøget den pågældende dag, indstillede formanden i lyset af den
ekstraordinære situation til udvalget, at besøget måtte udskydes. Samtidig foreslog
formanden, at den nu ledige tid kunne bruges til, at Justitsministeriet foretog en
teknisk gennemgang af en betænkning, som medlemmerne af Retsudvalget havde
presset på for at få.”
Dette afsnit svarer ord for ord til den begrundelse, som formanden i sin mail rent faktisk
havde givet udvalgsmedlemmerne, bortset fra de tekniske justeringer, som var nødvendi-
ge, for at udtalelsen sprogligt hang sammen.
Samtidig besluttede ministeren i samråd med os, at beklagelsen skulle tages ud af pres-
semeddelelsen, da han ifølge Anne Baastrups klare erindring ikke havde været med til at
beslutte, hvilken begrundelse hun skulle give til udvalget, og der dermed ikke længere var
grund til at beklage, at han havde bidraget til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert
billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted.
79
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
5.2.2. Kommentar
Under hele forløbet med udfærdigelsen af presseudtalelsen af 19. november 2013 var det
vigtigt at få forklaret ministerens rolle i forbindelse med udsættelsen af Retsudvalgets be-
søg på Christiania den 29. februar 2012, da vi forventede, at indholdet af brevet fra de 5
tillidsfolk ville blive kendt af pressen. Det var således centralt at få nævnt den tekniske
gennemgang, som også var omtalt i brevet, og som havde været gennemført den 29. fe-
bruar 2012 om eftermiddagen.
Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, lå forløbet i februar 2012 meget langt tilbage i
hukommelsen, og det var først i forbindelse med drøftelserne med Anne Baastrup, at vi
overhovedet blev opmærksomme på, at politidirektørens deltagelse havde spillet en rolle
i begrundelsen for aflysningen. Hverken vi
og tilsyneladende heller ikke ministeren eller
Anne Baastrup
havde på dette tidspunkt nogen erindring om, at der havde været et
særligt forløb omkring den daværende politidirektørs deltagelse. Det var først den 9. de-
cember 2013 i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene forud for samrådet
og ef-
ter samtaler med den tidligere politidirektør
at forløbet omkring den daværende politi-
direktørs deltagelse stod klart for os.
Hvis vi den 19. november 2013 havde haft en erindring om det særlige forløb omkring
den daværende politidirektørs deltagelse, havde presseudtalelsen været udformet på en
anden måde.
Der vedlægges forskellige udkast til samt den endelige presseudtalelse af 19. november
2013, som efter vores opfattelse afspejler det beskrevne forløb omkring udarbejdelsen af
presseudtalelsen (bilag G-K).
5.3.1. Den 20. november 2013
Onsdag den 20. november 2013 var der indkaldt til politiforligskredsmøde. Mødet var et
længe indkaldt møde, men forud for mødet havde de forskellige retspolitiske ordførere
udtalt, at de ville have en redegørelse for samarbejdsproblemerne i PET.
Om morgenen den 20. november 2013 besluttede ministeren i samråd med os at bede
PET-chefen om en redegørelse vedrørende pressens historier om beskyldningerne om
misbrug af Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger. Ministeren orienterede på mødet med
forligskredsen om dette.
På forligskredsmødet blev der redegjort for samarbejdsproblemerne i PET og svaret på en
række spørgsmål herom. Der var fra visse sider et ønske om, at ministeren skulle sætte en
80
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
tidsfrist til 1. december 2013, hvor samarbejdsproblemerne skulle være løst inden, og at
ledelsen i PET ellers skulle fyres. Dette blev af ministeren klart afvist på mødet.
Ministeren tilkendegav på mødet, at han ville sende PET-chefens redegørelse til Retsud-
valget, når han havde modtaget den. Der var fra nogles side et ønske om, at justitsmini-
steren også skulle redegøre for sin rolle i forløbet omkring Retsudvalgets besøg på Chri-
stiania. Til det svarede justitsministeren, at han jo dagen før var kommet med en presse-
udtalelse, men at han da godt kunne sende denne til Retsudvalget samtidig med oversen-
delsen af PET-chefens redegørelse.
5.3.2. Kommentar
Udover samarbejdsproblemerne i PET var spørgsmålene på mødet i forligskredsen kon-
centreret om dels karakteren af truslen mod besøget den 29. februar 2012, dels hvorfor
Retsudvalgets medlemmer ikke blot havde kunnet få trusselsbilledet at vide tilbage i
2012. Der var på mødet ingen opmærksomhed fra hverken forligskredsen eller os på den
begrundelse, udvalget rent faktisk havde fået. Hverken vi eller ministeren havde fortsat
nogen erindring om, at der havde været et særligt forløb omkring den daværende politi-
direktørs deltagelse.
5.4.1. PET-chefens redegørelse af 2. december 2013
Efter forligskredsmødet den 20. november 2013 og ministerens udmelding om, at han
havde afkrævet PET-chefen en redegørelse for kalender-historien, er der ikke drøftelser af
betydning i ministeriet om sagen vedrørende udsættelsen af Christiania-besøget.
Justitsministeren besvarede den 27. november 2013 et mundtligt § 20-spørgsmål om be-
skyldningen om misbrug af Pia Kjærsgaards kalender (nr. 501). Politikontorets svarudkast
blev til efter drøftelse med Jens-Christian Bülow og efterfølgende godkendt af Anne Kri-
stine Axelsson. Svaret var en kortfattet henvisning til, at ministeriet fortsat afventede
PET-chefens redegørelse om forløbet.
PET-chefens redegørelse blev modtaget i Justitsministeriet den 2. december 2013.
På grund af andre møder den 2. december 2013, herunder et chefseminar om eftermid-
dagen/aftenen, drøftedes redegørelsen først med ministeren den 3. december 2013 om
morgenen. Det var den samstemmende vurdering, at ministeren i forbindelse med overs-
endelsen skulle tilkendegive sin holdning til den omstændighed, at efterretningstjenesten
havde overvejet et scenarie, hvor Christiania-besøget blev søgt placeret på et tidspunkt,
hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne deltage. Vi udarbejdede i fællesskab på den baggrund et
81
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
udkast til oversendelsesbrev til Retsudvalget, som vi sendte til kontorchef Anne Berg
Mansfeld-Giese med henblik på indsættelse i et dokument med Justitsministeriets brev-
hoved (bilag L).
Det ar ores urderi g, at det åtte lægges til gru d, at PET’s o er ejelser o
rug af
Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger havde haft et sagligt formål. Der kan i den forbindel-
se henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 266 (bilag M).
Vi mente samtidig, at man måtte være tilbageholdende med at fratage PET det redskab at
søge et arrangement flyttet til et tidspunkt, hvor en person med livvagtsbeskyttelse ikke
ville kunne deltage, uden at informere den pågældende, da det ville kunne vanskeliggøre
løs i ge af PET’s opga er. Vores i dstilli g til i istere ar derfor, at ha i for i delse
med oversendelsen skulle udtale, at dette redskab kun måtte anvendes i helt ekstraordi-
nære situationer.
Til forberedelse af ministerens samtaler med pressen i den anledning blev der udarbejdet
vedlagte presseberedskab om Retsudvalgets besøg på Christiania i 2012 (bilag N), som vi
har godkendt. Beredskabstalepunkterne afspejler vores fokus på beskyldningerne om ka-
lendermisbrug.
Ministeren havde i løbet af dagen samtaler i Folketingssalen med forskellige retsordføre-
re, hvor han orienterede om indholdet af PET-chefens redegørelse. Endvidere blev der af-
holdt et møde i Justitsministeriet med en retsordfører, hvori Anne Kristine Axelsson del-
tog. På mødet blev retsordføreren orienteret om indholdet af PET-chefens redegørelse og
den linje, ministeren agtede at lægge.
Det var på baggrund af de forskellige retsordføreres reaktion og efter dette møde mini-
sterens vurdering, at det var nødvendigt, at han fremover fratog PET det omtalte redskab.
Det blev drøftet med PET-chefen, der erklærede, at det ville være forsvarligt at fratage
tjenesten dette redskab. Brevet til Retsudvalget blev formuleret i overensstemmelse
hermed. Som stillet i udsigt på mødet den 20. november 2013 blev ministerens udtalelse
af 19. november 2013 vedlagt brevet sammen med PET-chefens redegørelse (bilag O).
5.4.2. Kommentar
Det var ministerens og vores vurdering
som blev bekræftet ved ministerens politiske
kontakter
at PET-chefens bekræftelse af, at PET efter aflysningen af Retsudvalgets be-
søg den 29. februar 2012 havde overvejet et scenarie, hvor Retsudvalgets besøg på Chri-
stiania blev søgt placeret på et tidspunkt, hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne være til stede,
ville skabe stor opmærksomhed. Al vores fokus var derfor rettet mod forløbet efter ud-
82
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
sættelsen af besøget den 29. februar 2012 i forbindelse med rådgivningen af ministeren,
og overvejelserne om, hvorvidt efterretningstjenesten fremadrettet skulle kunne benytte
sig af et sådan redskab.
Vi havde i forbindelse med oversendelsen af PET-chefens redegørelse til Retsudvalget in-
gen opmærksomhed på eller drøftelser af forløbet frem til aflysningen af Retsudvalgets
besøg i februar 2012. Der var ikke nogen drøftelser af, om udtalelsen af 19. november
2013 skulle suppleres med yderligere, ligesom Københavns Politidirektørs rolle heller ikke
var genstand for drøftelser eller opmærksomhed. Der var fortsat ikke på dette tidspunkt
nogen erindring hos os om, at der havde været et særligt forløb omkring den daværende
politidirektørs deltagelse.
5.5.1. Forløbet frem til samrådet den 10. december 2013
PET-chefen meddelte den 3. december 2013, at han havde besluttet at forlade sin stilling
som PET-chef. Dette skete samtidig med offentliggørelsen af redegørelsen, og der var en
del presseopmærksomhed på sammenfaldet mellem den beslutning og PET-chefens re-
degørelse.
I forbindelse med en række interviews af PET-chefen om aftenen den 3. december 2013
ud iklede edier e e teori o , at i istere ha de æret orie teret o PET’s o er
e-
jelser om løsning af sikkerhedsopgaven i forbindelse med Retsudvalget og Pia Kjærs-
gaards besøg på Christiania efter udsættelsen af besøget den 29. februar 2012. Ministe-
ren ringede derfor om aftenen til Anne Kristine Axelsson og meddelte, at der skulle udar-
bejdes en presseudtalelse med det samme, som tog skarpt afstand fra disse spekulatio-
ner. Anne Kristine Axelsson bistod ministeren med udarbejdelsen af presseudtalelsen, der
vedlægges.
Onsdag den 4. december 2013 rejste justitsministeren til Bruxelles for at deltage i et
rådsmøde. Det aftaltes samtidig, at ministeren ikke skulle kommunikere mere i pressen
om sagen inden samrådet, som blev søgt fremrykket fra den planlagte dato den 16. de-
cember 2013. Justitsministeren udtalte sig alligevel den 5. december 2013 under rådsmø-
det i Bruxelles til en journalist fra Information om begrundelsen for, at Retsudvalgets be-
søg den 29. februar 2012 blev udskudt, herunder om den daværende politidirektør for
Københavns Politi. Udtalelserne er gengivet i vedlagte artikel fra Information (bilag P). In-
gen af os deltog i rådsmødet, og vi var ikke forinden orienteret om, at ministeren agtede
at udtale sig.
Pressen begyndte den 5. december 2013 at fokusere på den begrundelse, Anne Baastrup
havde givet udvalget for, hvorfor besøget den 29. februar 2012 måtte udsættes. I den
83
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
forbindelse var der også fokus på Københavns Politidirektørs afbud. Vi modtog også den
pågældende dag spørgsmål fra Retsudvalget, der gik på denne del af forløbet, jf. spørgs-
mål nr. 277 og 278 (bilag Q og B). Da Jens-Christian Bülow havde dannet sig et overblik
over de mange stillede spørgsmål, havde vi om aftenen en drøftelse af dem. I forbindelse
med vores drøftelser om mulige svar begyndte det i forhold til spørgsmål nr. 278 at dæm-
re for os, at vi havde haft en kontakt til politidirektøren i forbindelse med udsættelsen af
besøget, og at dette kunne have haft en betydning for politidirektørens afbud. Vi aftalte,
at det hurtigt måtte afklares, om dette var korrekt. Dette nødvendiggjorde dels en drøf-
telse med ministeren, dels kontakt til den tidligere politidirektør.
Den 6. december 2013 om morgenen havde Anne Kristine Axelsson som følge af de stille-
de spørgsmål fra Retsudvalget en telefonsamtale med ministeren, hvori hun gjorde ham
opmærksom på, hvad vi begge mente at kunne huske, jf. ovenfor. Ministeren kunne ikke
umiddelbart genkende dette. Jens-Christian Bülow forsøgte den 6. december 2013 at
komme i kontakt med den tidligere politidirektør for at høre om hans erindring fra febru-
ar 2012. Det lykkedes først i weekenden, hvor der var en kort telefonsamtale. Dette blev
fulgt op med et møde den 9. december 2013 mellem Jens-Christian Bülow og den tidlige-
re politidirektør, hvor også spørgsmålet om udlevering af politidirektørens private kalen-
der blev drøftet, jf. spørgsmål nr. 277. Den tidligere politidirektør oplyste, at han erindre-
de forløbet således, at Jens-Christian Bülow havde kontaktet ham telefonisk og spurgt,
om det ville kunne meddeles Retsudvalgets medlemmer, at politidirektøren var forhin-
dret i at deltage i Retsudvalgets besøg på Christiania. Han havde svaret, at der var forskel-
lige andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have del-
taget i, men havde samtidigt understreget, at såfremt justitsministeren ønskede, at han
deltog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.
5.5.2. Kommentar
Vores rådgivning har under hele forløbet været fokuseret på, at ministeren skulle svare
sandfærdigt og i overensstemmelse med, hvad der rent faktisk var sket i februar 2012 og
indtil udvalgets besøg på Christiania den 7. juni 2012. Rådgivningen har været præget af,
at pressens og Folketingets fokus løbende har skiftet under forløbet, hvorfor vores fokus
også har ændret sig løbende. Samtidig har det været en proces, hvor afdækning af erin-
dringen langsomt har taget form i hver vores erindring gennem samtaler herom.
Det er først den 5. december 2013 om aftenen, at det under vores drøftelser af de stillede
Retsudvalgsspørgsmål begynder at dæmre i forhold til, at der havde været et særligt for-
løb omkring den daværende politidirektørs deltagelse. Efter mødet med den tidligere po-
litidirektør den 9. december 2013 står det klart for os, at ministeren hurtigst muligt skal få
fortalt Retsudvalget om forløbet. Anledningen hertil var der i de skriftlige spørgsmål, som
84
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
blev besvaret samme dag, og i den forbindelse blev der også redegjort for justitsministe-
rens, Justitsministeriets og
i et vist omfang
for den daværende formand for Retsudval-
gets roller i forløbet i spørgsmål nr. 278.
6. Sammenfattende bemærkninger
På baggrund af den orientering om et konkret og skærpet trusselsbillede, som vi havde
modtaget fra chefen for PET, anså vi det for afgørende, at Retsudvalgets besøg på Christi-
ania den 29. februar 2012 ikke blev gennemført den pågældende dag.
Det ville efter vores opfattelse have været kritisabelt, hvis ikke Justitsministeriet
og det
vil bl.a. sige os
havde handlet adækvat og effektivt på den orientering om det konkrete
og skærpede trusselsbillede, som ministeriet havde modtaget.
Vi kunne i situationen ikke se andre måder at sikre, at besøget
af hensyn til navnlig
Retsudvalgets sikkerhed
ikke blev gennemført den pågældende dag, end at tage kontakt
til Retsudvalgets daværende formand Anne Baastrup. Efter at have modtaget en fortrolig
orientering var hun enig i, at besøget måtte udsættes. Da en udsættelse ifølge hende
krævede opbakning fra udvalgets medlemmer, og da hun ikke kunne give udvalget den
reelle begrundelse, bad hun om hjælp til at finde en anden begrundelse.
Det skal understreges, at vi hverken har givet den daværende justitsminister forkerte eller
vildledende oplysninger. Vi har heller ikke givet den daværende formand for Retsudvalget
Anne Baastrup forkerte eller vildledende oplysninger. Der var således tale om, at Folke-
tingets repræsentant i sagen
formanden for Retsudvalget
efterspurgte en eller anden
begrundelse, som kunne bruges i forhold til de øvrige medlemmer af udvalget, når hun
ikke kunne bruge den reelle. Efter vores opfattelse stod det særlige forløb omkring den
daværende politidirektørs afbud klart for både den daværende justitsminister og Anne
Baastrup.
Der er behov for at understrege, at vi heller ikke i dag kan se, hvilken anden adækvat og
effektiv måde der kunne have været anvendt til at sikre, at besøget den 29. februar 2012
blev udskudt.
Det skal i den forbindelse nævnes, at den nye ordning i forhold til Folketingets Kontrolud-
valg, efter vores opfattelse nok vil kunne sikre en parlamentarisk kontrol med ministeren,
men ordningen vil ikke kunne sikre, at et planlagt besøg udskydes, hvilket i denne sag som
nævnt efter vores opfattelse var helt nødvendigt.
85
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Endelig skal vi bemærke, at vores rådgivning til ministeren i november og december 2013
har båret præg af, at fokus i sagen hele tiden skiftede, og at forløbet fra 2012 lå langt til-
bage i erindringen. Selve forløbet omkring politidirektørens afbud står først helt klart
mandag den 9. december 2013. Hvis vi den 19. november 2013 havde haft den samme er-
indring om forløbet, som vi havde den 9. december 2013, ville vores rådgivning i forhold
til indholdet af presseudtalelsen med sikkerhed have været anderledes. Og tilsvarende
gør sig gældende i forhold til oversendelsen af presseudtalelsen til Retsudvalget den 3.
december 2013.
86
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0090.png
4.0 Redegørelser fra andre ansatte i Justitsministeriet
Justitsministeriet har ved brev af 12. december 2012 på tilsvarende måde anmodet to andre
ansatte i Justitsministeriet om en redegørelse for deres roller i forhold til oplysninger givet til
Folketingets Retsudvalg og rådgivning givet til justitsministeren i forbindelse med sagen om
Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania den 29. februar 2012. Det drejer sig om kontorchef
Carsten Madsen og kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese.
4.1
Redegørelse fra kontorchef Carsten Madsen
Kontorchef Carsten Madsen har i sin redegørelse af 19. december 2013
100
anført følgende:
Til justitsminister Karen Hækkerup
Redegørelse om min rolle i sagen vedrørende aflysning af Retsudvalgets besøg på Christi-
ania den 29. februar 2012.
1.1.
Ved et brev, som jeg fik overbragt på min bopæl den 12. december 2013 kl. 22.30, er
jeg blevet anmodet om at redegøre for min rolle i forhold til oplysninger givet til Folketin-
gets Retsudvalg og rådgivning til justitsministeren i forbindelse med sagen om Retsudval-
gets aflyste besøg på Christiania den 29. februar 2012.
Jeg er i den forbindelse blevet bedt om at vedlægge alle dokumenter, der kan belyse for-
holdene omkring min rolle og rådgivning i sagen, herunder e-mails, sms mv.
Jeg har forstået, at min redegørelse vil blive behandlet som fortrolig. Jeg bemærker i den
forbindelse, at jeg i min redegørelse vil henvise til Anne Kristine Axelssons og Jens-
Christian Bülows redegørelse, herunder den del, som indeholder klassificerede oplysnin-
ger.
2.1.
Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg var chef i Justitsministeriets Politikontor fra den
1. oktober 2011 til den 1. august 2013, hvor jeg blev chef for Justitsministeriets Forvalt-
ningsretskontor. Justitsministeriets Politikontor havde indtil den 1. august 2012 bl.a. PET
som ansvarsområde.
Som det fremgår nedenfor, har jeg i den funktion været involveret i forløbet omkring ud-
sættelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012. Det bemærkes, at
der ikke var andre medarbejdere i kontoret, som deltog i dette forløb.
100
Bilagssamling 1, side 2.
87
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Jeg har ikke deltaget i forløbet omkring udarbejdelsen af samrådstale mv. i november og
december 2013, da jeg som nævnt på dette tidspunkt havde fået en anden stilling. Jeg har
dog i denne periode deltaget i drøftelser med Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow med henblik på at genkalde begivenhederne i foråret 2012.
2.2.
Jeg er bekendt med den redegørelse, som Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow samtidig har udarbejdet. Som det er anført i denne redegørelse, pkt. 2.2, er bille-
det af begivenhederne i februar 2012 baseret på min og deres samlede bedste erindrin-
ger. Jeg har som nævnt i forløbet omkring udarbejdelsen af samrådstale mv. i november
og december 2013 deltaget i drøftelser med Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow med henblik på at genkalde begivenhederne i foråret 2012. Den beskrivelse af
begivenhederne, som er indeholdt i Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows re-
degørelse er derfor
i det omfang jeg har deltaget i møder mv. eller efterfølgende er ble-
vet orienteret herom
også udtryk for min erindring om begivenhederne.
Jeg kan på den baggrund henvise til Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows re-
degørelse pkt. 2-4 (bortset fra pkt. 3.2.2.6, jf. om dette nedenfor pkt. 3 .4), som beskriver
begivenhedsforløbet fra ca. medio februar 2012, til Retsudvalgets besøg blev gennemført
den 7. juni 2012. Jeg kan endvidere henvise til de kommentarer til begivenhedsforløbet,
som er indeholdt i deres redegørelse. Jeg er således enig i disse kommentarer.
Jeg vil imidlertid i det følgende nærmere redegøre for, hvilke dele af begivenhedsforløbet,
jeg har deltaget i.
3.1.
Som beskrevet i pkt. 3.1.1.1 i Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows rede-
gørelse modtog vi på et tidspunkt ca. 1-2 uger før Retsudvalgets planlagte besøg en tele-
fonisk orientering fra chefen for PET om trusselsniveauet omkring dette besøg. Jeg erin-
drer ikke klart, hvem der modtog orienteringen. Det var formentlig Jens-Christian Bülow.
Under alle omstændigheder blev jeg
i givet fald kort herefter
orienteret herom.
Jeg erindrer ikke, om jeg efterfølgende deltog i den uddybende orientering, som chefen
for PET gav i Justitsministeriet, men jeg er under alle omstændigheder
i givet fald kort
herefter
blevet orienteret herom.
Om dette trusselsbillede og om fortroligheden af oplysningerne kan henvises til Anne Kri-
stine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt. 3.1.1.1-3.1.1.2.
88
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Jeg skal endvidere henvise til Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørel-
se, pkt. 3.1.2 om vurderingen af det trusselsbillede, som vi herved var blevet orienteret
om. Jeg deler fuldt ud de vurderinger, som der gives udtryk for det pågældende sted.
3.2.
Jeg har herefter deltaget i de drøftelser med Anne Kristine Axelsson, Jens-Christian
Bülow og den daværende justitsminister, som førte frem til den første kontakt mellem
justitsministeren og formanden for Retsudvalget, som er beskrevet i Anne Kristine Axels-
sons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt. 3.2.1.
Jeg har også deltaget i de overvejelser, som er beskrevet i denne redegørelse omkring,
hvordan det kunne sikres, at Retsudvalgets besøg blev udsat. Jeg mener i den forbindelse
at have været til stede, da Jens-Christian Bülow tog telefonisk kontakt til Politidirektøren i
København med det formål at spørge, om man ville kunne meddele Retsudvalget, at han
var forhindret i at deltage i Retsudvalgets besøg på Christiania. Jeg blev under alle om-
stændigheder
i givet fald kort herefter
orienteret om Politidirektørens svar.
Jeg erindrer ikke at have deltaget i mødet med formanden for Retsudvalget, men jeg er
utvivlsomt blevet orienteret om mødets udfald. Der henvises herom også til Anne Kristine
Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt. 3.2.1.
3.3.
l relation til vurderingen af begivenhedsforløbet skal jeg henvise til det anførte i Anne
Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt. 3.2.2, med kommentarer til
kontakten med formanden for Retsudvalget. Jeg er enig i det der anførte. Jeg fandt såle-
des, at fremgangsmåden under de pågældende særlige omstændigheder var den rigtige.
3.4.
Jeg skal præcisere, at jeg som nævnt ikke deltog i forløbet omkring udarbejdelsen af
samrådstale mv. i november og december 2013, da jeg som nævnt på dette tidspunkt
havde fået en anden stilling. Min henvisning til Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian
Bülows redegørelse, pkt. 2-4, omfatter derfor ikke pkt. 3.2.2.6, da jeg ikke var en del af de
overvejelser, som er beskrevet der.
4.
l relation til begivenhedsforløbet, efter at Retsudvalgets besøg på Christiania i februar
2012 blev udsat, kan jeg henvise til Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows re-
degørelse, pkt. 4. Jeg deltog, som det også fremgår af den nævnte redegørelse, i et møde
den 24. april 2012 med den tidligere og nuværende formand for Retsudvalget om trus-
selsvurderingen i forhold til et kommende besøg på Christiania, og hvordan besøget kun-
ne lægges, så truslen var mindst mulig. Der henvises til gengivelsen af optegnelser herom
i Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt. 4.1 og til den kopi af
mine optegnelser, som er ved lagt deres redegørelse.
89
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0093.png
5.
Efter mødet den 24. april 2012 og frem til mine drøftelser med Anne Kristine Axelsson
og Jens-Christian Bülow i november og december 2013 med henblik på at genkalde begi-
venhederne i foråret 2012 har jeg
så vidt jeg erindrer
alene beskæftiget mig med be-
givenhederne omkring aflysningen af Retsudvalgets besøg i forbindelse med, at den da-
værende justitsminister i juni 2012 skulle deltage i samråd omkring kriminalitet på Chri-
stiania. Samrådet blev håndteret af Politikontoret, som jeg som nævnt var chef for.
Som led i forberedelsen af samrådet havde vi
som det er sædvanlig praksis
udarbejdet
en række beredskabstalepapirer til den daværende justitsminister vedrørende spørgsmål,
som det kunne tænkes, at udvalgets medlemmer ville stille.
l den forbindelse instruerede jeg min daværende souschef Anne Berg Mansfeld-Giese om,
at der skulle udarbejdes et beredskab omkring vanskeligheder med at få berammet Rets-
udvalgets besøg på Christiania. Jeg orienterede hende ikke i den forbindelse om begiven-
hedsforløbet i februar 2013 [2012]. Beredskabet, som jeg dikterede indholdet af, havde
følgende indhold:
"Beredskab
2
Hvorfor har det været så vanskeligt at få berammet Retsudvalgets besøg på Christiania?
Så vidt jeg er orienteret, vil besøget blive afviklet om ganske få dage, så det er alt-
så lykkedes at få besøget i stand.
Det synes jeg, at spørgeren skal glæde sig til, frem for at gå op i spørgsmål omkring
planlægning af besøget.
Hvis yderligere spørgsmål
Nu er det jo altså ikke sådan, at jeg bestemmer over udvalgets besøg rundt om-
kring. Så det er ikke et spørgsmål, jeg mener at kunne gå nærmere ind i."
Jeg assisterede ministeren under samrådet. Jeg erindrer ikke, om beredskabet blev brugt
under samrådet. Samrådet handlede således om kriminalitet på Christiania og ikke om
Retsudvalgets udsatte besøg. Baggrunden for udformningen af beredskabet er den sam-
me, som er beskrevet i Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse, pkt.
3.2.2, hvor der er nærmere redegjort for, hvorfor den reelle begrundelse ikke kunne oply-
ses til Retsudvalget. Som nævnt ovenfor er jeg enig i det der anførte.
90
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0094.png
6.
Jeg mener ikke at kunne henvise til relevante dokumenter, e-mails mv. ud over de do-
kumenter, som er vedlagt Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse,
og de e-mails mv., som er medtaget som bilag til folketingsbesvarelser mv. i december
2013.”
4.2
Redegørelse fra kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese
Kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese har i sin redegørelse af 18. december 2013
101
anført føl-
gende:
”Til justits i ister Kare Hækkerup
Redegørelse for min rolle i sagen vedrørende aflysning af Retsudvalgets besøg på Christi-
ania den 29. februar 2012.
1.
Jeg er ved brev overbragt til mig på min bopæl torsdag den 12. december 2013, kl. 23.
15 blevet anmodet om senest den 19. december 2013 at redegøre for min rolle i forhold
til oplysninger givet til Folketingets Retsudvalg og rådgivning givet til justitsministeren i
forbindelse med sagen om Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania den 29. februar
2012.
Jeg er i den forbindelse blevet bedt om at vedlægge alle dokumenter, der kan belyse for-
holdene omkring min rolle og rådgivning i sagen, herunder e-mails, sms-beskeder mv.
Jeg har forstået, at min redegørelse vil blive behandlet som fortrolig.
2.
Jeg kan i den anledning oplyse, at jeg i februar 2012 var den ene af to souschefer i Poli-
tikontoret, Justitsministeriet. Min stilling indebar navnlig, at jeg havde det primære an-
svar for besvarelsen af kontorets store portefølje af spørgsmål fra Folketinget og forbere-
delsen af kontorets mange samråd. Jeg behandlede ikke sager vedrørende PET.
Jeg har siden 1. august 2013 fungeret som kontorchef i Politikontoret.
3.
Jeg var ikke involveret i og havde intet kendskab til det forløb, der førte frem til, at
Retsudvalgets oprindeligt planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012 blev udsat.
Jeg erindrer første gang at have hørt om Retsudvalgets planer om at besøge Christiania
flere måneder senere (formentlig ultimo maj måned 2012) i forbindelse med, at den da-
værende justitsminister fredag den 1. juni 2012 skulle i samråd i Retsudvalget om forhol-
101
Bilagssamling 1, side 102.
91
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
dene på Christiania. Samrådet var foranlediget af en række pressehistorier i foråret om, at
Københavns Politi efter en voldsom episode i august 2011 havde "trukket sig" fra Christi-
ania, og at pusherne og de øvrige kriminelle derfor angiveligt havde frit spil.
Mens jeg forberedte samrådstalen, gjorde min daværende kontorchef Carsten Madsen
mig på et tidspunkt opmærksom på, at medlemmer af Retsudvalget måske ville komme
ind på, at det havde trukket ud med at få berammet et besøg for Retsudvalget på Christi-
ania. Jeg fik samtidig at vide, at besøget skulle finde sted den følgende uge, og vi var der-
for enige om, at ministerens svar i så fald måtte være, at "han havde forstået, at besøget
skulle finde sted i løbet af få dage, og at det jo var positivt." Der blev udarbejdet et bered-
skab med dette indhold.
Jeg blev ikke i den forbindelse orienteret om det forløb, der havde været i februar måned.
Jeg var til stede under samrådet, men husker ikke i dag, om spørgsmålet om Retsudval-
gets besøg på Christiania overhovedet blev taget op af udvalget. l givet fald var det ikke
noget, der "fyldte", idet interessen samlede sig om kriminalitetsproblemerne på og ved
Christiania samt den politimæssige tilstedeværelse i området.
Retsudvalgets besøg blev gennemført den 7. juni 2012. Senere samme dag blev en jour-
nalist fra TV 2 afsløret i at filme med skjult kamera ved hashboderne i Pusher Street, og
den pågældende blev som følge heraf overfaldet og bl.a. afklædt og frataget sin mobilte-
lefon.
Denne episode påkaldte sig stor mediemæssig og politisk opmærksomhed og gav anled-
ning til endnu et samråd, som fandt sted i Retsudvalget i slutningen af juni 2012. Forløbet
vedrørende Retsudvalgets oprindeligt planlagte besøg på Christiania i februar 2012 var ik-
ke et tema i den forbindelse, og jeg blev heller ikke på dette tidspunkt orienteret herom.
4.
Næste gang jeg hørte om Retsudvalgets besøg på Christiania, var næsten 1�½ år senere
på mødet i politiforligskredsen den 20. november 2013. Ekstra Bladet havde dagen forin-
den bragt historien om, at PET-kilder havde oplyst, at PET-chefen i foråret 2012 skulle ha-
ve bedt dem "snage" i Pia Kjærsgaards kalender med det formål at få berammet Christia-
nia-besøget på et tidspunkt, hvor Kjærsgaard ville være forhindret.
På forligskredsmødet redegjorde rigspolitichefen sammen med departementschefen for
samarbejdsproblemerne i PET og de tiltag, der var blevet sat i værk med henblik på at
forbedre forholdene. Der blev desuden orienteret om to breve, som Rigspolitiet og
Justitsministeriet havde modtaget fra tillidsfolk i PET, samt hvad de havde givet anledning
til.
92
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Særligt for så vidt angår spørgsmålet om Retsudvalgets besøg på Christiania og beskyld-
ningerne om misbrug af Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger oplyste den daværende
justitsminister, at han havde bedt PET-chefen om en redegørelse herom, som skulle fore-
ligge inden for kort tid, og som ville blive sendt til Retsudvalget.
Der blev stillet en række spørgsmål til bl.a. en presseudtalelse om beskyldningerne vedrø-
rende Pia Kjærsgaard, som Justitsministeriet dagen forinden havde udsendt. Jeg havde ik-
ke været involveret i udarbejdelsen af denne, ligesom jeg fortsat ikke på dette tidspunk-
tet havde nogen viden om forløbet i februar 2012, udover hvad der på det pågældende
tidspunkt var fremgået af Ekstra Bladets artikler.
5.
Mandag den 25. november 2013 blev jeg bedt om at håndtere et mundtligt S-
spørgsmål (nr. 501). Spørgsmålet lød:
"Er
det i orden, at chefen for PET tvang medarbejdere til at kigge i fru Pia Kjærsgaards ka-
lender for at forpurre, at hun besøgte Christiania?"
Jeg drøftede besvarelsen med min afdelingschef Jens-Christian Bülow, og det blev beslut-
tet, at besvarelsen måtte være helt kortfattet, idet ministeriet på dette tidspunkt fortsat
afventede PET-chefens redegørelse, jf. ovenfor.
Jeg deltog ikke i øvrigt i drøftelser med ministeren eller andre i relation til det pågælden-
de spørgsmål.
Den mundtlige besvarelse af spørgsmålet fandt sted i spørgetiden den 27. november
2013.
6.
Mandag den 2. december 2013 modtog ministeriet redegørelsen fra PET-chef Jakob
Scharf. Jeg blev om tirsdagen den 3. december 2013 bedt om at bistå med oversendelsen
af redegørelsen til Retsudvalget. Departementschefen og min afdelingschef skrev et ud-
kast til en tekst, som jeg overførte til et dokument i Justitsministeriets sagsbehandlingssy-
stem, underskrev og lagde op i huset til godkendelse og ministerunderskrift. Dette udkast
blev efterfølgende ændret flere gange bl.a. i lyset af de drøftelser, den daværende mini-
ster i løbet af dagen havde med bl.a. en række af retsordførerne. Jeg deltog ikke i disse
drøftelser.
Redegørelsen og det ledsagende brev blev sendt til Retsudvalget om aftenen tirsdag den
3. december 2013.
93
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
7.
l de følgende dage stillede Retsudvalget et stort antal skriftlige spørgsmål såvel som
samrådsspørgsmål om sagen. Der var allerede berammet et samråd om samarbejdspro-
blemerne i PET den 16. december 2013, og det blev i første omgang aftalt, at de nye sam-
rådsspørgsmål skulle besvares i samme forbindelse. Der var imidlertid et stort pres for at
få en redegørelse for forløbet tidligere, hvorfor det som bekendt blev besluttet at frem-
rykke hele samrådet til om formiddagen tirsdag den 10. december 2013. Der blev desu-
den anmeldt en hasteforespørgsel, som skulle have fundet sted onsdag den 11. december
2013. Der kom de næste dage yderligere samrådsspørgsmål og skriftlige spørgsmål, som
skulle besvares inden samrådet.
Jeg deltog de følgende dage i udarbejdelse af svar på en række af de stillede skriftlige
spørgsmål samt udkast til den tale, som dannede baggrund for ministerens besvarelse i
samrådet i Folketingets Retsudvalg tirsdag den 10. december 2013.
Da jeg, som nævnt ovenfor, ikke selv var involveret i og heller ikke havde noget kendskab
til det forløb, der ledte frem til, at Retsudvalget besluttede at udsætte deres besøg på
Christiania den 29. februar 2012, blev de udkast mv., som jeg deltog i udarbejdelsen af,
skrevet ud fra de oplysninger om de faktuelle forhold, som jeg modtog fra departements-
chef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow, som havde været in-
volveret i det nævnte forløb i februar 2012.
Det var først i løbet af mandag den 9. december 2013, at jeg blev bekendt med, at den
begrundelse for behovet for udsættelse af besøget på Christiania, som Retsudvalgets da-
værende formand i februar 2012 havde givet udvalget, ikke var reel.
Jeg deltog i dagene op til samrådet i flere møder med bl.a. den daværende justitsminister,
hvor talen og besvarelserne blev drøftet. Det var i den forbindelse tydeligt for mig, at det
for dem, som havde været involveret i forløbet, der førte til udsættelsen af Retsudvalgets
besøg på Christiania i februar 2012, var vanskeligt næsten 2 år senere at genkalde sig alle
aspekter vedrørende hændelsesforløbet, og at den beskrivelse af forløbet, der blev givet
på samrådet den 10. december 2013 og i de skriftlige besvarelser, derfor blev genskabt og
bekræftet i en gradvis proces. Det indgik på intet tidspunkt i de drøftelser, der blev ført
frem mod samrådet den 10. december 2013, som en mulighed, at Folketinget ikke skulle
have en fuldstændig og sandfærdig forklaring om hele forløbet.
Jeg skal for en ordens skyld bemærke, at jeg ikke mener at kunne henvise til relevante
dokumenter, e-mails, sms-beskeder eller lign., ud over det, som er vedlagt som bilag til
departementschef Anne Kristine Axelssons og afdelingschef Jens-Christian Bülows fælles
redegørelse.”
94
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0098.png
5.0 Justitsministeriets indberetninger af de to tjenestemænd
Justitsministeriet har i indberetningerne vedrørende de to tjenestemænd konkluderet, at der
på baggrund af deres roller i forløbet er grundlag for at gennemføre et tjenstligt forhør i over-
ensstemmelse med tjenestemandslovens §§ 20-22. Det hedder nærmere i de enslydende ind-
beretninger vedrørende de to tjenestemænd
102
:
”På
baggrund af [departementschef Anne Kristine Axelssons og afdelingschef Jens-
Christian Bülows roller] i forbindelse med de oplysninger, der blev givet til Folketingets
Retsudvalg vedrørende det af udvalget planlagte besøg på Christiania den 29. februar
2012 og den rådgivning, som blev ydet i den forbindelse, er der grundlag for at gennem-
føre et tjenstligt forhør i overensstemmelse med tjenestemandslovens §§ 20-22. Der hen-
vises herved navnlig til, at [Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow] på den ene
side ikke bestrider, at der består en sandhedspligt for [dem] i forbindelse med afgivelsen
af oplysninger til Folketingets Retsudvalg og besvarelser af folketingsspørgsmål, men på
den anden side er det i redegørelsen fremhævet, at ministeriet ikke kunne informere
Retsudvalget i februar 2012 om det reelle trusselsbillede i forbindelse med en gennemfø-
relse af det planlagte besøg på Christiania. Det er således vigtigt at få fastlagt, om sand-
hedspligten er ubetinget, eller om man i stedet for at give en sandfærdig begrundelse ikke
alene må afstå fra at give nogen begrundelse overhovedet, men kan give en begrundelse,
der ikke er sandfærdig.
Det er herved også af betydning, at den begrundelse, der faktisk blev givet, nemlig at da-
værende politidirektør Johan Reimann ikke kunne deltage i en frokost med Retsudvalget
på dagen for det planlagte besøg, er erkendt ikke at være den reelle begrundelse for, at
besøget ikke kunne gennemføres, men over for Retsudvalget blev det på trods heraf også
i det senere forløb anført, at begrundelsen var korrekt for så vidt som politidirektør Rei-
mann faktisk havde andre møder samme dag.
Under henvisning til beskrivelsen af sandhedspligten i betænkning 1443 [side 141ff], må
det lægges til grund, at der foreligger en tilsidesættelse af sandhedspligten, allerede hvis
der ideregi es opl s i ger, ”so ikke ka a ses for urigtige, e so i de gi e sam-
menhæng må anses for vildledende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsentlige op-
l s i ger.”
Det er ubestridt, at politidirektør Reimann i februar 2012 oplyste og i december 2013
gentog, at de møder, han havde planlagt i Københavns Politi naturligvis ville kunne flyttes
eller aflyses, hvis Justitsministeriet ønskede, at han skulle deltage i besøget på Christiania.
102
Indberetningerne side 133 ff.
95
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0099.png
Af Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013
fremgår, at dette forhold måtte antages at stå Anne Baastrup klart under drøftelsen i fe-
bruar 2012 mellem Morten Bødskov, embedsmændene og Anne Baastrup (jf.
Axelssons
redegørelse
…),
men der findes ingen samtidig optegnelse herom, og Morten Bødskovs
udtalelse til Dagbladet Information den 5. december 2013 (bilag 44) [
103
]viser, at Bødskov
på det tidspunkt mente, at politidirektør Reimanns andre møder faktisk var til hinder for
hans deltagelse i besøget.
På den baggrund falder de mulige tjenesteforseelser i følgende tre hovedpunkter:
1) Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012,
2) Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det efter det oplyste ikke blev overvejet,
hvornår Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for aflysningen af
besøget på Christiania, og
3) Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg den
29. februar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelelsen den 3.
december 2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det igen blev angivet,
at årsagen til aflysningen var daværende politidirektør Johan Reimanns andre møder.
1) Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012
Det udgør et brud på den for embedsmænd gældende sandhedspligt og dermed en tjene-
steforseelse, at [Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow] aktivt deltog i, at Rets-
udvalget i februar modtog en vildledende og usand begrundelse for at aflyse besøget på
Christiania.
[Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow] deltog således aktivt i at konstruere en
vildledende begrundelse med det formål, at udvalget blev forholdt den egentlige sande
begrundelse.
Begrundelsen for aflysningen var vigtig i og med, at Retsudvalget har en legitim interesse i
at kunne besøge et hvilket som helst sted i Danmark, og at det i sig selv er kontroversielt,
hvis denne almindelige adgang hindres, og dette oven i købet skjules for Folketinget.
Det må i den forbindelse tillægges vægt, at et besøg på Christiania, grundet Christianias
særlige status og oplysninger om den tidligere nødvendige og mulige politiindsats og
Retsudvalgets drøftelse forud for og tilkendegivne formål med besøget, har karakter af
103
Bilagssamling 1, side 185.
96
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
udøvelse af Folketingets politiske kontrol med, om forholdene på Christiania er acceptab-
le, både i forhold til beboerne og til det omgivende samfund.
Det står ikke på det foreliggende grundlag klart, fra hvem initiativet til at konstruere Rei-
mann-begrundelsen udgik. Det er skærpende, hvis det viser sig, at initiativet udgik fra
[Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow], men det udgør under alle omstændighe-
der en alvorlig tjenesteforseelse, at [Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] aktivt
deltog i konstruktionen og udførelsen af begrundelsen. Der påhviler således enhver em-
bedsmand, og i særlig grad departementschefen for Justitsministeriet, en forpligtelse til
at sige fra overfor at konstruere en vildledende og usand forklaring, der skal gives til Fol-
ketinget.
Det er ikke en formildende omstændighed, at begrundelsen ikke blev afgivet direkte af
[Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] eller ministeriet, men af formanden for
Retsudvalget Anne Baastrup. Afgørende er, at ministeriet og [Anne Kristine Axels-
son/Jens-Christian Bülow] var en aktiv deltager i konstruktionen af forklaringen og netop
deltog i konstruktionen, for at Retsudvalget kunne få den usandfærdige forklaring. Hvem
der rent faktisk fremsendte forklaringen til udvalget er herefter et mere formelt spørgs-
mål.
Af afgørende betydning for bedømmelsen af de nævnte tjenesteforseelser er det, at den
ansvarspådragende rådgivning fra [Anne Kristine Axelssons/Jens-Christian Bülows] side fik
den ikke upåregnelige parlamentariske konsekvens, at Morten Bødskov måtte gå af som
minister. En departementschef har som et af sine vigtigste ansvarsområder at sikre lovlig
forvaltning i ministeriet, og derfor er det selvsagt ganske alvorligt og skærpende for sank-
tionsvurderingen, når departementschefens ansvarspådragende rådgivning fører til en
ministers afgang.
[Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] har som anført forsvaret afgivelsen af de
urigtige oplysninger med henvisning til, at det var nødvendigt at fremkomme med forkla-
ringen for at undgå en potentielt meget farlig situation for Retsudvalget. [Anne Kristine
Axelsson/Jens-Christian Bülow] har fremhævet, at man navnlig henset til de fortrolige op-
lysninger, som vurderingen baserede sig på, ikke i situationen kunne have handlet ander-
ledes.
Heroverfor gør ministeriet gældende, at der ikke gælder en undtagelse fra sandhedsplig-
ten som beskrevet af [Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow].
Det gøres således i første række gældende, at det aldrig vil være lovligt for en tjeneste-
mand at medvirke til at konstruere usande forklaringer til Folketinget.
97
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0101.png
I anden række gøres det gældende, at selv hvis det antages, at man under helt særlige
omstændigheder godt må konstruere usande forklaringer til Folketinget, så forelå sådan-
ne helt særlige omstændigheder ikke i februar 2012.
Det findes ikke godtgjort, at den valgte fremgangsmåde var den eneste mulige, og der må
henvises til, at det under samrådet, som drøftet den 10. december 2013, flere gange af
ministeren blev fremhævet, at han ikke ville gentage det passerede, og at det havde væ-
ret muligt at undlade at konstruere en usand forklaring. Som det fremgår oven for, havde
embedsværket udarbejdet udkastet til talen.
2) Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det, efter det oplyste, ikke blev overvejet,
hvornår Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for aflysningen af
besøget på Christiania
Hvis der gælder en undtagelse fra sandhedspligten, som nævnt ovenfor, og betingelserne
for anvendelsen af denne undtagelse har foreligget, gøres det gældende, at det i sig selv
indebærer en tjenesteforseelse, at det ikke blev noteret ned, at der var afgivet en kon-
strueret usandfærdig forklaring og herefter blev fulgt op på, hvornår man kunne informe-
re Folketi get o forholde es rette sa
e hæ g. Der he ises her ed til Djøf’s
e-
tænkning om pligten til at korrigere meddelte oplysninger, når disse oprindeligt var kor-
rekte,
….
Det er ikke ansvarsfritagende for embedsmænd, der har medvirket til at konstruere en
usandfærdig forklaring, at de ikke holder sig orienteret om, hvorvidt og hvorledes forkla-
ringen faktisk blev afgivet til Retsudvalget. I den forbindelse bemærkes, at Jens-Christian
Bülow i februar 2012 rent faktisk blev orienteret om, at Folketingets Retsudvalg havde få-
et oplyst, at ledelsen i Københavns Politi ikke kunne deltage i besøget på Christiania den
29. februar 2012 (bilag 11 [
104
] og 24 [
105
]).
Det gøres således gældende, at såfremt der gælder den nævnte undtagelse fra sandheds-
pligten, må der i tillæg hertil gælde en forpligtelse til at få berigtiget usandfærdige oplys-
ninger over for Folketinget ved først givne lejlighed. Det kan konstateres, at en sådan be-
rigtigelse ikke fandt sted, og det kan ud fra de foreliggende oplysninger konstateres, at
det end ikke blev overvejet, uanset at der i april 2012 og juni 2012 var særskilte anlednin-
ger til at få forholdet afklaret. Det er herved også af betydning, at Retsudvalgets formand
104
105
Bilagssamling 1, side 44.
Bilagssamling 1, side 81.
98
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0102.png
blev afløst i denne periode, uden at [Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] overve-
jede at sikre en videnoverdragelse.
3) Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg den
29. februar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelelsen den 3.
december 2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det igen blev angivet,
at årsagen til aflysningen var daværende politidirektør Johan Reimanns andre møder
Det udgør en selvstændig tjenesteforseelse, at den konstruerede usandfærdige forklaring
om Reimanns forfald blev gentaget over for Folketinget ved oversendelse af pressemed-
delelsen til udvalget den 3. december 2013.
Det ligger fast, at der ikke var nogen begrundelse for at gentage den konstruerede usand-
færdige forklaring i december 2013. Tværtimod havde dette (om end alt for sent) været
en anledning til at få forklaret forholdet omkring den oplyste begrundelse.
Forklaringen fra [Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] i redegørelse af 19. de-
cember 2013 er overordnet, at [de] havde glemt, at Reimann-forklaringen ikke var sand.
Det bemærkes i den forbindelse, at ekstraordinære forhold sjældent glemmes, og [Anne
Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] har i den fælles redegørelse af 19. december
2013, side 3, givet udtryk for, at situationen var ekstraordinær, idet
det a føres: ”ingen
af
os erindrer hverken før eller efter den nævnte orientering fra PET-chefen at have modta-
get en orientering som den foreliggende om et konkret og skærpet trusselsbillede knyttet
til et besøg, som et folketingsudvalg ønskede at foretage”.
Det må på baggrund af den umiddelbare bevisbedømmelse, der finder sted for forhørsle-
delsen, afgøres, om dette er troværdigt. Det er i hvert fald overraskende og usædvanligt
at glemme et forhold af denne karakter.
Efter at Reimann-forklaringen kom i mediernes søgelys den 4.-5. december 2013, huskede
embedsmændene sagens rette sammenhæng, og det er oplyst, at Reimann fastholdt sin
oplysning om de øvrige møder, og at de kunne flyttes, under et møde i Justitsministeriet
den 9. december 2013. Imidlertid blev det ikke i ministerens talepapir til samrådet den
10. december 2013 oplyst, at genfremsættelsen af den forkerte begrundelse over for ud-
valget den 3. december 2013 beroede på en forglemmelse. Denne forklaring fremkom
først ved redegørelsen af 19. december 2013.
Det gøres gældende, at hvis det må antages, at [Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bü-
low] faktisk den 3. december 2013 havde glemt, at Reimann-forklaringen var usand, men
forud for ministerens samråd den 10. december 2013 i Retsudvalget var kommet i tanke
99
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
om sagens sammenhæng, er det en tjenesteforseelse ikke ved denne lejlighed at oplyse
om forholdet. Daværende justitsminister Morten Bødskov havde ikke noget svar, da han
af E hedsliste s edle af Retsud alget le spurgt ”hvorfor
løgnen over for Retsudval-
get fortsatte”
ed o erse delse de . de e er
.”
100
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0104.png
6.0 Parternes indlæg
Efter forhørene er der afgivet skriftlige indlæg og afholdt mundtlig procedure.
6.1
Justitsministeriets bemærkninger
Justitsministeriet er fremkommet med navnlig følgende bemærkninger, der er fælles for de to
tjenestemænd
106
:
”1.
INDLEDNING
Det i indberetningen anførte fastholdes. De under forhøret afgivne forklaringer giver an-
ledning til de i pkt. 2 anførte bemærkninger til det faktuelle grundlag samt de i pkt. 3 an-
førte bemærkninger til tjenesteforseelserne.
2.
2.1
DET FAKTUELLE GRUNDLAG
Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012
2.1.1 Manglende undersøgelse hos PET af mulighederne for at forklare sig for udval-
get
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow drøftede på mødet med Jakob Scharf i fe-
bruar 2012 alene, hvilken begrundelse ministeriet kunne give formanden for Retsudval-
get, Anne Baastrup, for udsættelsen af besøget på Christiania. De drøftede ikke, hvilken
begrundelse, Anne Baastrup kunne give Retsudvalget (protokol s. 33, sidste afsnit).
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow rettede heller ikke efterfølgende henven-
delse til Jakob Scharf for at få en begrundelse, da det stod klart, at der var behov for en
begrundelse (protokol s. 9, 3. afsnit).
2.1.2 Manglende inddragelse af, at besøget fra flere sider blev tillagt en reel funktion i
forhold til udvalgets tilsyn med Christiania
Det er på baggrund af forklaringerne klart, at der blandt flere af Retsudvalgets medlem-
mer var et stærkt ønske om at besøge Christiania i februar 2012.
106
Ministeriets afsluttende skriftlige bemærkninger af 21. marts 2014, side 1-9.
101
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Morten Bødskov har således forklaret, at der på daværende tidspunkt var et politisk pres
om at gennemføre besøget på Christiania. Han har forklaret, at "Der
var et politisk pres,
særligt fra højrefløjen, om at gennemføre besøget, men også Enhedslisten havde udtrykt
ønske om at komme ud og vise, at alt var fryd og gammen. Hvis man gennemgår debatten
omkring Christiania, vil man kunne se, at der havde været en debat gående på, at regerin-
gen ikke gjorde nok i forhold til Pusher Street, og dette prægede debatten og stemningen i
Retsudvalget vedrørende Christiania"
(protokol s. 37, 5. afsnit).
Anne Baastrup har i overensstemmelse hermed forklaret, at "Det
var hendes indtryk, at
Dansk Folkeparti ønskede besøget på Christiania gennemført for at vise, at det hele var
forfærdeligt på Christiania. Da besøget blev gennemført i juni 2012, brokkede Pia Kjærs-
gaard sig da også over, at Pusher Street var blevet nedlagt den dag"
(protokol s. 74, 1. af-
snit).
Det ligger imidlertid på baggrund af forklaringerne fast, at Anne Kristine Axelsson og Jens-
Christian Bülow ikke i nævneværdigt omfang inddrog det i overvejelserne, at Folketingets
Retsudvalgs besøg var et led i Folketingets kontrol af bl.a. politiets indsats på Christiania,
og at udvalget som et led i den kontrol skal kunne komme på Christiania, også når forhol-
dene afviger fra normalsituationen, således at Christiania ikke kun vises frem som en po-
temkinkulisse.
2.1.3 Manglende kritisk tilgang til behovet for en begrundelse
Det ligger efter bevisførelsen endvidere fast, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow ikke på noget tidspunkt anfægtede Anne Baastrups præmis om, at det var nødven-
digt at give Retsudvalget en begrundelse.
Anne Kristine Axelsson har selv forklaret, at hun ikke under drøftelserne foreslog ministe-
ren, at man undlod at give Retsudvalget en begrundelse (protokol s. 8, 2. afsnit), og Jens-
Christian Bülow har tilsvarende forklaret, at de ikke overvejede muligheden af slet ikke at
give Retsudvalget nogen begrundelse, idet de ikke fandt grundlag for at anfægte Anne
Baastrups vurdering (protokol s. 21, 3. afsnit).
Det forblev derfor uundersøgt og dermed fortsat uvist, om det faktisk var en mulighed at
undlade at give Retsudvalget en begrundelse.
Hverken Anne Kristine Axelsson eller Jens-Christian Bülow har kunnet give en god forkla-
ring på, hvorfor det ikke skulle være rigtigt, når ministeren i samråd med de to tjeneste-
mænd i svaret på spørgsmål 278 over for Folketinget svarede, at "Der
burde slet ikke være
102
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
givet en anden begrundelse for indstillingen til Retsudvalget, når udvalget ikke kunne gi-
ves de reelle egru delse…".
2.1.4 Konstruktionen af forklaringen om Johan Reimanns afbud
Det ligger fast, at både Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow deltog i at kon-
struere begrundelsen om, at Johan Reimann angiveligt var forhindret i at deltage i besø-
get.
Johan Reimann har forklaret, at han af Jens-Christian Bülow fik oplyst, at ministeren som
en af flere begrundelser for at udskyde Retsudvalgets besøg ønskede at bruge den be-
grundelse, at han var forhindret i at deltage i arrangementet, men at den eneste reelle
grund til, at han var forhindret i at deltage, var, at ministeren ønskede det (protokol s. 48,
5. afsnit).
Alle de involverede parter har i den forbindelse forklaret, at det var en helt usædvanlig
fremgangsmåde at bede Johan Reimann melde afbud til besøget (protokol s. 8, 2. afsnit,
s. 21, 4. afsnit, s. 52, 2. afsnit og s. 44, sidste afsnit).
Johan Reimann har endvidere forklaret, at han var bekymret for, at det ville udløse kritik
af ham, hvis han ikke stillede op til mødet, og han ville derfor sikre sig, at ministeren var
på det rene med, at han naturligvis ville deltage i mødet, såfremt ministeren ønskede det
(protokol s. 48, 5. afsnit).
Der er på baggrund af Johan Reimanns forklaring ikke bevismæssig støtte for, at han rent
faktisk havde andre konkrete møder, der kunne begrunde en aflysning. Han havde pro-
gramsat besøget i sin kalender, og han ville have deltaget i besøget, hvis ikke han var ble-
vet bedt om at melde afbud. Han havde naturligvis som alle andre ansatte gøremål i løbet
af dagen, han ellers kunne bruge tiden på, men det må lægges til grund, at disse gøremål
ingen betydning havde i forhold til en deltagelse i besøget på Christiania.
Det ligger endvidere fast, at tilbuddet om at give Retsudvalget en gennemgang af Wend-
ler Pedersen-betænkningen alene var et redskab til at få udvalget til at acceptere den
urigtige begrundelse.
2.1.5 Anne Baastrup fik ikke sandheden at vide den 23. februar 2012
Det står på baggrund af forklaringerne ikke klart, hvem der deltog i mødet med Anne Baa-
strup den 23. februar 2012, men det står efter Anne Baastrups egen forklaring klart, at
103
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
hun i februar 2012 ikke fik at vide, at begrundelsen om Johan Reimanns afbud var kon-
strueret.
Hun har således forklaret, at ministeren som svar på hendes anmodning om at få en be-
grundelse til udvalget om aflysningen af besøget oplyste, at Johan Reimann havde pro-
blemer med at kunne deltage, og at han kunne tilbyde en gennemgang af Wendler Peder-
sen-betænkningen i stedet.
Det bestyrker hendes forklaring om, at hun ikke fik oplysninger om den konstruerede be-
grundelse, at hun forklarede, at hun anså Reimanns deltagelse for meget vigtig, idet hun
fra politiforhandlingerne kendte ham som "en
munter, skarp og meget afvæbnende per-
son, der med sin facon samtidig ville være i stand til at lægge en dæmper på de mere ud-
adreagerende medlemmer af udvalget"
(protokol s. 74, sidste afsnit).
Forespurgt har hun klart afvist, at hun på det tidspunkt havde noget kendskab til, at Johan
Reimanns afbud var initieret af ministeriet (protokol s. 75, 1. afsnit), og at det først var
under en telefonsamtale med Morten Bødskov den 8. december 2013, hvor han læste en
del af besvarelsen af spørgsmål 278 højt for hende, at det gik op for hende (protokol s.
80, 4. afsnit).
Hun har desuden forklaret, at Morten Bødskov forud for statsministerens samråd i januar
2014 spurgte hende, om hun virkelig troede på, at Johan Reimann var forhindret, hvilket
hun bekræftede.
I februar 2012 undrede hun sig ikke over Reimanns afbud, og der er heller ikke andre af
medlemmerne i Retsudvalget, der har spurgt til, om det kunne passe. Hun har i den for-
bindelse forklaret, at hun havde dyb tillid til, at når justitsministeren sagde noget, så var
det rigtigt (protokol s. 80, 4. afsnit).
Både Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har forklaret, at det på mødet med
Anne Baastrup ikke direkte blev sagt, at Johan Reimann ville kunne deltage i besøget, hvis
han blev bedt om det. De hævder imidlertid, at dette stod klart for enhver (protokol s. 9,
1. afsnit og s. 23, 1. afsnit).
Anne Baastrups forklaring viser imidlertid, at det usagte ikke stod klart for hende.
Når Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke fortalte Anne Baastrup, at be-
grundelsen ikke var reel, medvirkede de således til, at Retsudvalget fik en konstrueret be-
grundelse hen over hovedet på formanden.
104
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det kan herefter lægges til grund, at det er forkert, når det af Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow hævdes, at de ikke har givet den daværende formand for Retsudval-
get forkerte eller vildledende oplysninger, jf. deres fælles redegørelse bilag 2, s. 13.
2.1.6 Manglende notater om forløbet
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har ikke undervejs i forløbet taget notater
med henblik på at sikre viden om det helt usædvanlige forløb.
Anne Kristine Axelsson har således forklaret, at der ikke blev skrevet noget ned om samta-
lerne med Johan Reimann og omstændighederne ved hans afbud til besøget i februar
2012, og hun har i den forbindelse forklaret, at der efter hendes vurdering ikke gælder
nogen ubetinget notatpligt for oplysninger og aktiviteter af den karakter, og at de i situa-
tionen ikke anså det for nødvendigt at tage notater om udsættelsen af Retsudvalgets stu-
dietur (protokol s. 11, 3. afsnit).
Jens-Christian Bülow har i overensstemmelse hermed forklaret, at han ikke har kunnet
finde notater vedrørende begivenhedsforløbet i februar 2012 (protokol s. 20, 3. afsnit).
2.2
Forløbet fra den 29. februar 2012 til oversendelsen af pressemeddelelsen den 3.
december 2013
2.1.1 Ingen efterfølgende berigtigelse af oplysningerne givet til Folketingets Retsud-
valg
Det ligger fast, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow i tiden efter aflysningen
af Retsudvalgets besøg undlod at følge op på, hvornår det over for Retsudvalget kunne
berigtiges, at man havde givet en forkert og konstrueret begrundelse. Anne Kristine
Axelsson har specifikt forklaret, at hun heller ikke mener, at hun burde have interesseret
sig herfor (protokol s. 9, 2. afsnit).
Anne Kristine Axelsson har forklaret, at hun ikke i perioden efter aflysningen gjorde sig
overvejelser om, hvorvidt de skulle berigtige oplysningerne over for Retsudvalget. Hun
anså forløbet vedrørende aflysningen af besøget for afsluttet, og Retsudvalget måtte fin-
de en ny dato, der for så vidt kunne være når som helst (protokol s. 10, 3. afsnit).
Hun har ligesom Jens-Christian Bülow forklaret, at samrådet i juni 2012 heller ikke gav an-
ledning til overvejelser i relation til forløbet (protokol s. 10, 2. sidste afsnit og s. 24, 3. af-
snit).
105
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det ligger samtidig fast, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke sikrede sig,
at der skete en videnoverdragelse om forløbet mellem Anne Baastrup og den nye for-
mand for Retsudvalget, Karina Lorentzen (protokol s. 11, 1. afsnit og s. 24, 2. afsnit).
2.2.2 Pressemeddelelsen den 19. november 2013, der gentog den konstruerede be-
grundelse
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det for både Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow i forbindelse med udarbejdelsen af pressemeddelelsen i november
2013 stod klart, at Reimanns afbud var konstrueret og iscenesat af dem.
Johan Reimann har således forklaret, at Jens-Christian Bülow ringede til ham den 19. no-
vember 2013 og oplyste, at ministeren ville komme med en pressemeddelelse, hvorefter
han læste nogle sætninger op, som afspejlede forløbet i februar 2012 (protokol s. 49, 2.
afsnit).
Johan Reimann har forklaret, at han på dette tidspunkt selv huskede baggrunden for sit
afbud til besøget, og at dette efter hans opfattelse også må have stået Jens-Christian Bü-
low klart (protokol s. 49, 3. afsnit).
Denne samtale har hverken været nævnt i redegørelsen af 19. december 2013 (bilag 2) el-
ler under den første afhøring af de to tjenestemænd.
Jens-Christian Bülow har under genafhøringen bekræftet, at han havde en telefonsamtale
med Johan Reimann den 19. november 2013, men han fastholder, at han på daværende
tidspunkt ikke havde nogen erindring om, at der var noget særligt omkring Johan Rei-
manns afbud (protokol s. 81, 5. og 6. afsnit).
Jens-Christian Bülow har forespurgt forklaret, at han ikke husker, om han drøftede pres-
semeddelelsen med kontorchef, Carsten Madsen (protokol s. 27, 3. afsnit). Carsten Mad-
sen har imidlertid selv forklaret, at han ikke mener, at han blev kontaktet i forbindelse
hermed (protokol s. 53, 2. afsnit), og det må derfor lægges til grund, at det ikke var tilfæl-
det.
Det ligger efter forklaringerne fast, at både Johan Reimann og Carsten Madsen kunne hu-
ske forløbet omkring Johan Reimanns afbud, da de blev spurgt til det (protokol s. 49, 3.
afsnit og s. 53, 3. afsnit). Det er derfor blandt de direkte involverede embedsmænd i isce-
nesættelsen kun Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow, som ifølge deres egne
forklaringer skulle have glemt det forløb, som alle har beskrevet som helt usædvanligt.
106
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0110.png
Henset til, at alle er enige om, at det var en helt usædvanlig fremgangsmåde at bede Jo-
han Reimann melde afbud til besøget i februar 2012, forekommer det helt usandsynligt,
at Jens-Christian Bülow ikke huskede forløbet. Navnlig er det usandsynligt, når det ind-
drages, at han selv aktivt deltog i iscenesættelsen, og selv havde den helt usædvanlige
samtale med Reimann i februar 2012, at han faktisk drøftede forløbet med Johan Rei-
mann den 19. november 2013, at Johan Reimann selv huskede forløbet, at Johan Rei-
mann ligeledes mener, at det må have stået klart for Jens-Christian Bülow, og at det for
Jens-Christian Bülow var helt oplagt, at et afbud fra Reimann aldrig var forekommet uden
iscenesættelse.
Anne Kristine Axelsson har forklaret, at hun ikke i dag husker, at der var kontakt til Johan
Reimann, men hun vil ikke afvise, at hun har været orienteret herom (protokol s. 83, 5.
afsnit), hvilket da også er det mest sandsynlige henset til, at udarbejdelsen af pressemed-
delelsen var en form for "gruppearbejde", der foregik mellem bl.a. Anne Kristine Axelsson
og Jens-Christian Bülow. Det er helt usandsynligt, at den viden, det må lægges til grund, at
Jens-Christian Bülow havde den 19. november 2013, ikke også er tilgået Anne Kristine
Axelsson.
Det ligger endvidere fast, at Anne Kristine Axelsson samme dag kontaktede afdelingschef
Kristian Korfits Nielsen for at spørge ham, om ministerens presseudtalelse var omfattet af
ministeransvarlighedslovens anvendelsesområde, jf. pkt. 2.2.3. nedenfor.
Bevisbedømmelsen må derfor føre til, at både Anne-Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow allerede den 19. november 2013 huskede forløbet med Johan Reimann i februar
2012.
2.2.3 Nye oplysninger om undersøgelser om ministeransvarlighedslovens anvendel-
sesområde
Det fremgår af forklaringerne, at Anne Kristine Axelsson allerede i november 2013 var
opmærksom på, at forløbet i februar 2012 kunne indeholde problemer i forhold til mini-
steransvarlighedsloven.
Kristian Korfits Nielsen har således forklaret, at Anne Kristine Axelsson under en telefonisk
drøftelse den 19. november 2013 bad ham undersøge, om man med pressemeddelelsen
var i en situation, hvor ministeransvarlighedsloven fandt anvendelse (protokol s. 57, 3. af-
snit). Anne Kristine Axelsson husker ikke selv samtalen (protokol s. 84, 2. afsnit).
Morten N. Jakobsen, der deltog i besvarelsen af opgaven, har forklaret, at han i kanten af
et andet møde spurgte Anne Kristine Axelsson til, hvad det med Johan Reimann var for
107
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
noget, hvortil hun svarede, at "det
tror jeg ikke, man kan sige".
Han forstod ikke, hvad
hun mente med det (protokol s. 59, 2. afsnit), og hun har efterfølgende forklaret, at hun
heller ikke forstår det (protokol s. 84, 3. afsnit).
2.3
Forløbet fra oversendelsen af pressemeddelelsen den 3. december 2013
2.3.1 Møde den 6. december 2013, hvor særlige rådgivere blev sendt ud
Det er fra flere sider forklaret, at der om aftenen den 6. december 2013 var et møde, hvor
bl.a. Johan Reimanns rolle blev drøftet. I mødet deltog - foruden de særlige rådgivere Ka-
sper Graa Wulff og Trine Maria Ilsøe - ministeren, Anne Kristine Axelsson og Jens-
Christian Bülow. Det kan lægges til grund, at Kasper Graa Wulff og Trine Maria Ilsøe på et
tidspunkt blev bedt om at forlade lokalet under drøftelserne, og at det var i forbindelse
med, at Johan Reimanns navn blev nævnt (protokol s. 70, sidste afsnit).
2.3.2 Jens-Christian Bülows samtale med Johan Reimann den 7. december 2013
Jens-Christian Bülow talte med Johan Reimann den 7. december 2013. Han har om samta-
len forklaret, at han - for ikke at påvirke Reimanns erindring om forløbet - bad ham om
først at komme med sin udlægning.
Ifølge Jens-Christian Bülow oplyste Johan Reimann under samtalen, at Jens-Christian Bü-
low i februar 2012 spurgte ham, om det gik an at sige, at han havde andre møder den
dag, og at han derfor var forhindret i at deltage i besøget på Christiania, hvortil han sva-
rede, at det gik an, da det var rigtigt, at han havde andre møder samme dag. Ifølge Jens-
Christian Bülow oplyste Reimann ikke i telefonen, at han ville have deltaget i besøget, hvis
ministeriet havde bedt ham om det (protokol s. 28, 3. afsnit).
Heroverfor står imidlertid Johan Reimanns forklaring, hvorefter han under samtalen over
for Jens-Christian Bülow gentog, at man godt kunne sige, at han havde været forhindret i
at deltage i mødet, idet det teknisk set var korrekt, men at det ikke var den sande be-
grundelse, når ministeren havde sagt, at han var forhindret (protokol s. 50, 1. afsnit).
Jens-Christian Bülow har uddybende forklaret, at han ikke under samtalen konfronterede
Johan Reimann om sin egen erindring, selvom det på det tidspunkt dæmrede for ham, at
der var noget særligt omkring henvendelsen.
Set i ethvert perspektiv er det en meget mærkelig fremgangsmåde, hvis formålet var at få
alting frem.
108
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0112.png
2.3.3 Møde med Reimann og besvarelse af spørgsmål 278 den 9. december 2013
Det ligger fast, at Johan Reimann foreslog nogle tekstnære ændringer til besvarelsen af
spørgsmål 278, men at disse ikke blev indarbejdet i den endelige besvarelse.
Johan Reimann har forklaret, at han efter mødet den 9. december 2013 fik tilsendt et ud-
kast til svar på spørgsmål 278, som han havde en række sproglige ændringsforslag til i
form af opblødning af nogle formuleringer (protokol s. 50, sidste afsnit). Han redegjorde
telefonisk for disse ændringsforslag under en samtale med Jens-Christian Bülow.
Af Johan Reimanns håndskrevne noter (bisiddernes bilagssamling s. 51) kan man se, at et
af ændringsforslagene er, at "der
var forskellige andre møder i Københavns Politi den 29.
februar 2012, som han kunne deltage i
"
i stedet for, at "han rent faktisk havde forskellige
andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012."
Johan Reimann har imidlertid forklaret, at Jens-Christian Bülow under en efterfølgende
drøftelse redegjorde for, at det var bedst ikke at følge disse ændringsforslag, idet selv
mindre sproglige ændringer i forhold til tidligere formuleringer kunne give anledning til
nye spørgsmål (protokol s. 50, sidste afsnit). Ændringsforslagene er derfor ikke indarbej-
det i den endelige besvarelse af spørgsmål 278.
Jens-Christian Bülow kontaktede ham desuden senere på dagen og foreslog, at de æn-
drede "kunne
have deltaget i"
til "skulle
have deltaget i".
Johan Reimann havde ingen
bemærkninger til denne ændring (protokol s. 51, 1. afsnit).
2.3.4 Undladelse af at fortælle, at man havde glemt forløbet med Johan Reimann
Det ligger på baggrund af forklaringerne fast, at man ikke på noget tidspunkt har overve-
jet at fortælle Folketinget, at ministeren og embedsmændene i november 2013 havde
glemt forløbet med Johan Reimann.
Både Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har forklaret, at de ikke på noget
tidspunkt har overvejet, om det var relevant at skrive, at de ikke havde haft en klar erin-
dring om forløbet omkring Johan Reimanns afbud (protokol s. 15, 5. afsnit og s. 29, 4. af-
snit). Anne Kristine Axelsson har uddybende forklaret, at deres fokus var at forklare, hvor-
for man ikke havde givet den reelle begrundelse i februar 2012, og at forklare det dilem-
ma de da stod i (protokol s. 15, 5. afsnit).
Det er på denne baggrund ikke klart, om det ville have gjort det muligt for ministeren ikke
at blive fældet som minister, hvis han havde redegjort for sine embedsmænds angivelige
109
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0113.png
forglemmelse, men det ligger fast, at det er en mulighed, som end ikke er blevet overve-
jet.”
Over for departementschef Anne Kristine Axelsson har Justitsministeriet særskilt anført
107
:
”3.
3.1
TJENESTEFORSEELSERNE
Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012
Det udgør et brud på den for embedsmænd gældende sandhedspligt og dermed en tjene-
steforseelse, at Anne Kristine Axelsson aktivt deltog i, at Retsudvalget i februar modtog en
vildledende og usand begrundelse for at aflyse besøget på Christiania.
Anne Kristine Axelsson deltog således aktivt i at konstruere en vildledende begrundelse
med det formål, at udvalget blev forholdt den egentlige sande begrundelse.
Det er i denne forbindelse en skærpende omstændighed, at også udvalgets daværende
formand, Anne Baastrup, blev vildledt, idet hun ikke blev fortalt, at begrundelsen om
Reimanns afbud var konstrueret og derfor troede, at forklaringen omkring Johan Reimann
var sand.
Anne Kristine Axelsson har forklaret, at det ikke på mødet med Anne Baastrup blev sagt,
at begrundelsen med Johan Reimann var konstrueret, og det beror derfor på Anne Kristi-
ne Axelsson, at Anne Baastrup blev vildledt. At en modtager af et budskab tror på, hvad
der bliver sagt, er en helt påregnelig følge af at afgive et udsagn, særligt når det som her
bliver afgivet af landets Justitsministerium.
Der er således ingen forskel på, hvordan henholdsvis Anne Baastrup og udvalget blev vild-
ledt. I begge tilfælde blev der afgivet en usand og konstrueret begrundelse med henblik
på at vildlede.
Uanset hvordan man ser på situationen, har der ingen undskyldning været for at vildlede
Anne Baastrup.
Hvis forhørsledelsen måtte være enige med Anne Kristine Axelsson i, at det ikke har været
hensigten at vildlede Anne Baastrup, må forholdet under alle omstændigheder anses for
groft uagtsomt, idet det har været helt afgørende at påse, at Anne Baastrup med sikker-
107
Afsluttende skriftlige bemærkninger i sagen om tjenstligt forhør af departementschef Anne Kristine Axelsson,
side 9-14.
110
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
hed havde forstået dette afgørende forhold. Man kan ikke i den forbindelse som em-
bedsmand gå ud fra, at et forhold er forstået, når det ikke er blevet sagt.
Begrundelsen for aflysningen var vigtig i og med, at Retsudvalget har en legitim interesse i
at kunne besøge et hvilket som helst sted i Danmark, og at det i sig selv er kontroversielt,
hvis denne almindelige adgang hindres, og dette oven i købet ved en falsk forklaring skju-
les for Folketinget.
Det må i den forbindelse tillægges vægt, at et besøg på Christiania, grundet Christianias
særlige status, har karakter af udøvelse af Folketingets politiske kontrol med, om forhol-
dene på Christiania er acceptable, både i forhold til beboerne og til det omgivende sam-
fund.
På baggrund af forklaringerne ligger det fast, at der blandt flere af Retsudvalgets med-
lemmer i februar 2012 var et stærkt ønske om at besøge Christiania. Det er derfor en
skærpende omstændighed, at Anne Kristine Axelsson ikke på noget tidspunkt rådgav mi-
nisteren om, at det ud fra ovennævnte hensyn ikke var uproblematisk at aflyse besøget.
Det står på baggrund af forklaringerne ikke klart, fra hvem initiativet til at konstruere
Reimann-begrundelsen udgik, men det udgør under alle omstændigheder en alvorlig tje-
nesteforseelse, at Anne Kristine Axelsson aktivt deltog i konstruktionen og udførelsen af
begrundelsen. Der påhviler således enhver embedsmand, og i særlig grad departements-
chefen for Justitsministeriet, en forpligtelse til at sige fra over for at konstruere en vildle-
dende og usand forklaring, der skal gives til Folketinget.
Det er ikke en formildende omstændighed, at begrundelsen ikke blev afgivet direkte af
Anne Kristine Axelsson eller ministeriet men af formanden for Retsudvalget, Anne Baa-
strup. Afgørende er, at ministeriet og Anne Kristine Axelsson var en aktiv deltager i kon-
struktionen af forklaringen, og netop deltog i konstruktionen for at Retsudvalget kunne få
den usandfærdige forklaring.
Anne Kristine Axelsson har som anført forsvaret afgivelsen af de urigtige oplysninger med
henvisning til, at det var nødvendigt at fremkomme med forklaringen for at undgå en po-
tentielt meget farlig situation for Retsudvalget. Anne Kristine Axelsson har fremhævet, at
man navnlig henset til de fortrolige oplysninger, som vurderingen baserede sig på, ikke i
situationen kunne have handlet anderledes.
Heroverfor gør ministeriet gældende, at der ikke gælder en undtagelse fra sandhedsplig-
ten, som beskrevet af Anne Kristine Axelsson.
111
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det gøres således i første række gældende, at det aldrig vil være lovligt for en tjeneste-
mand at medvirke til at konstruere usande forklaringer til Folketinget.
I anden række gøres det gældende, at selv hvis det antages, at man under helt særlige
omstændigheder godt må konstruere usande forklaringer til Folketinget, så forelå sådan-
ne helt særlige omstændigheder ikke i februar 2012.
Hvis man antog, at der kan gælde en undtagelse som hævdet af Anne Kristine Axelsson,
må det være en undtagelse, der kun kan anvendes som absolut sidste udvej. Bevisførel-
sen for forhørsledelsen har illustreret, at det absolut ikke var tilfældet, idet flere mulighe-
der slet ikke blev undersøgt. Tværtimod greb Anne Kristine Axelsson meget hurtigt uden
videre refleksion til at anvende denne "absolut sidste udvej".
Anne Kristine Axelsson anfægtede således ikke på noget tidspunkt præmissen om, at det
var nødvendigt at give Retsudvalget en begrundelse, og hun rådførte sig heller ikke på
noget tidspunkt med Jakob Scharf om, hvorvidt man kunne give Retsudvalget en sand be-
grundelse, som var en anden end den, man gav til Anne Baastrup.
Der henvises i den forbindelse til, at det under samrådet den 10. december 2013 flere
gange af ministeren blev fremhævet, at han ikke ville gentage det passerede, og at det
havde været muligt at undlade at konstruere en usand forklaring. Der skulle, som det blev
sagt og skrevet, "slet ikke være givet en anden begrundelse".
Som det er fremgået af forhøret, havde Anne Kristine Axelsson deltaget aktivt i udarbej-
delsen af udkastet til talen, og der er ikke uder forhøret afgivet nogen god forklaring på,
hvorfor det, der den 9. og 10. december 2013 blev oplyst til Folketinget, ikke skulle være
korrekt.
Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at den valgte fremgangsmåde var den eneste
mulige, og allerede derfor har sandshedpligten ikke under nogen omstændigheder kunne
tilsidesættes.
3.2
Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det, efter det oplyste, ikke blev overve-
jet, hvornår Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for af-
lysningen af besøget på Christiania
Hvis der gælder en undtagelse fra sandhedspligten, som nævnt ovenfor, og betingelserne
for anvendelsen af denne undtagelse har foreligget, gøres det gældende, at det i sig selv
indebærer en tjenesteforseelse, at det ikke blev noteret ned, at der var afgivet en kon-
strueret usandfærdig forklaring og herefter blev fulgt op på, hvornår man kunne informe-
112
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
re Folketi get o forholde es rette sa
e hæ g. Der he ises her ed til Djøf’s
e-
tænkning om pligten til at korrigere meddelte oplysninger, når disse oprindeligt var kor-
rekte, jf. indberetningen side 117 f.
Anne Kristine Axelsson har forklaret, at hun ikke på noget tidspunkt i perioden efter aflys-
ningen af besøget på Christiania gjorde sig overvejelser om, hvorvidt det var muligt at be-
rigtige oplysningerne over for Retsudvalget, og at hun anså forløbet vedrørende aflysnin-
gen af besøget for afsluttet.
Det er ikke ansvarsfritagende for embedsmænd, der har medvirket til at konstruere en
usandfærdig forklaring, at de ikke holder sig orienteret om, hvorvidt og hvorledes forkla-
ringen faktisk blev afgivet til Retsudvalget.
Det gøres således gældende, at såfremt der gælder den nævnte undtagelse fra sandheds-
pligten, må der i tillæg hertil gælde en forpligtelse til at få berigtiget usandfærdige oplys-
ninger over for Folketinget ved først givne lejlighed. Det kan konstateres, at en sådan be-
rigtigelse ikke fandt sted, og det kan ud fra de afgivne forklaringer konstateres, at det end
ikke blev overvejet, uanset at der i april 2012 og juni 2012 var særskilte anledninger til at
få forholdet afklaret. Det er herved også af betydning, at Retsudvalgets formand blev af-
løst i denne periode, uden at Anne Kristine Axelsson overvejede at sikre en videnoverdra-
gelse.
3.3
Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg
den 29. februar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelel-
sen den 3. december 2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det
igen blev angivet, at årsagen til aflysningen var daværende politidirektør Johan
Reimanns andre møder
Det udgør en selvstændig tjenesteforseelse, at den konstruerede usandfærdige forklaring
om Reimanns forfald blev gentaget over for Folketinget ved oversendelse af pressemed-
delelsen til udvalget den 3. december 2013.
Det ligger fast, at der ikke var nogen begrundelse for at gentage den konstruerede usand-
færdige forklaring i december 2013.
Forklaringen fra Anne Kristine Axelsson er overordnet, at hun havde glemt, at Reimann-
forklaringen ikke var sand, hvilket hun både har redegjort for i redegørelsen af 19. de-
cember 2013 og under det tjenstlige forhør.
113
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Ministeriet gør heroverfor gældende, at hendes forklaring er utroværdig, og at forløbet i
hvert fald senest den 19. november 2013 stod hende klart.
Det ligger efter forklaringerne fast, at både Johan Reimann og Carsten Madsen kunne hu-
ske forløbet omkring Johan Reimanns afbud, da de blev spurgt til det. Det er derfor blandt
de direkte involverede embedsmænd kun Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow,
som ifølge deres egne forklaringer skulle have glemt det forløb, som alle har beskrevet
som helt usædvanligt.
Hertil kommer, at Jens-Christian Bülow den 19. november 2013 kontaktede Johan Rei-
mann for at drøfte forløbet i februar 2012, og at Anne Kristine Axelsson samme dag kon-
taktede Kristian Korfits Nielsen for at spørge, om situationen var omfattet af ministeran-
svarlighedsloven.
Det forekommer derfor utroværdigt, at Anne Kristine Axelsson ikke allerede den 19. no-
vember 2013 skulle kunne huske det forløb, som alle - inklusiv hende selv - har beskrevet
som helt usædvanligt, og som var omdrejningspunkt for pressemeddelelsen samme dag.
Såfremt forhørsledelsen anser det for udtryk for glemsomhed, at Anne Kristine Axelsson
ikke den 19. november 2013 anførte de korrekte forhold angående forløbet omkring Jo-
han Reimann, må det i det mindste anses for groft uagtsomt, at hun havde glemt forløbet,
når dette skyldes, at der ikke foreligger et eneste notat herom, og de kilder, der kendte til
forløbet (Johan Reimann og Carsten Madsen), ikke blev opsøgt desangående.
Anne Kristine Axelsson har selv forklaret, at det først i begyndelsen af december 2013 - på
et tidspunkt, hvor det stod også eksterne iagttagere klart, at der var noget mærkeligt med
Johan Reimanns afbud i februar 2012 - begyndte at "dæmre" for hende.
Det gøres i den forbindelse gældende, at selv hvis det må antages, at hun rent faktisk den
3. december 2013 havde glemt, at Reimann-forklaringen var usand, men forud for mini-
sterens samråd den 10. december 2013 i Retsudvalget kom i tanke om sagens rette sam-
menhæng, er det en tjenesteforseelse ikke ved denne lejlighed at oplyse om forholdet.
Ministeren er ikke udtrykkeligt blevet gjort opmærksom på, at Anne Kristine Axelssons
hukommelse havde svigtet, og hun afskar dermed ministeren fra at tage stilling til, om
Retsudvalget skulle orienteres herom, eller om det skulle bringes op på samrådet. Undla-
delse heraf kunne ganske vist medføre, at hun selv slap for kritik, men det prisgav samti-
dig hendes minister.
Det bemærkes i den forbindelse, at Anne Kristine Axelsson selv har forklaret, at hun ikke
på noget tidspunkt overvejede, om det var relevant at forklare, at hun ikke havde haft en
114
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0118.png
klar erindring om forløbet omkring Johan Reimanns afbud, og ministeren havde derfor ik-
ke
oget s ar, da ha af E hedsliste s edle af Retsud alget le spurgt ”hvorfor
løg-
nen over for Retsudvalget fortsatte”.
Af afgørende betydning for bedømmelsen af de nævnte tjenesteforseelser er, at den an-
svarspådragende rådgivning fra Anne Kristine Axelssons side fik den ikke upåregnelige
parlamentariske konsekvens, at Morten Bødskov måtte gå af som minister. En departe-
mentschef har som et af sine vigtigste ansvarsområder at sikre lovlig forvaltning i ministe-
riet, og derfor er det selvsagt ganske alvorligt og skærpende for sanktionsvurderingen,
når departementschefens ansvarspådragende rådgivning fører til en ministers afgang.”
Over for afdelingschef Jens-Christian Bülow har Justitsministeriet særskilt anført
108
:
”3.
3.1
TJENESTEFORSEELSERNE
Forløbet forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012
Det udgør et brud på den for embedsmænd gældende sandhedspligt og dermed en tjene-
steforseelse, at Jens-Christian Bülow aktivt deltog i, at Retsudvalget i februar modtog en
vildledende og usand begrundelse for at aflyse besøget på Christiania.
Jens-Christian Bülow deltog således aktivt i at konstruere en vildledende begrundelse
med det formål, at udvalget blev forholdt den egentlige sande begrundelse.
Det er i denne forbindelse en skærpende omstændighed, at også udvalgets daværende
formand, Anne Baastrup, blev vildledt, idet hun ikke blev fortalt, at begrundelsen om
Reimanns afbud var konstrueret og derfor troede, at forklaringen omkring Johan Reimann
var sand.
Jens-Christian Bülow har forklaret, at det ikke på mødet med Anne Baastrup blev sagt, at
begrundelsen med Johan Reimann var konstrueret, og det beror derfor på Jens-Christian
Bülow, at Anne Baastrup blev vildledt. At en modtager af et budskab tror på, hvad der bli-
ver sagt, er en helt påregnelig følge af at afgive et udsagn, særligt når det som her bliver
afgivet af landets Justitsministerium.
108
Afsluttende skriftlige bemærkninger i sagen om tjenstligt forhør af afdelingschef Jens-Christian Bülow, side 9-
14.
115
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Der er således ingen forskel på, hvordan henholdsvis Anne Baastrup og udvalget blev vild-
ledt. I begge tilfælde blev der afgivet en usand og konstrueret begrundelse med henblik
på at vildlede.
Uanset hvordan man ser på situationen har der ingen undskyldning været for at vildlede
Anne Baastrup.
Hvis forhørsledelsen måtte være enige med Jens-Christian Bülow i, at det ikke har været
hensigten at vildlede Anne Baastrup, må forholdet under alle omstændigheder anses for
groft uagtsomt, idet det har været helt afgørende at påse, at Anne Baastrup med sikker-
hed havde forstået dette afgørende forhold. Man kan ikke i den forbindelse som em-
bedsmand gå ud fra, at et forhold er forstået, når det ikke er blevet sagt.
Begrundelsen for aflysningen var vigtig i og med, at Retsudvalget har en legitim interesse i
at kunne besøge et hvilket som helst sted i Danmark, og at det i sig selv er kontroversielt,
hvis denne almindelige adgang hindres, og dette oven i købet ved en falsk forklaring skju-
les for Folketinget.
Det må i den forbindelse tillægges vægt, at et besøg på Christiania, grundet Christianias
særlige status, har karakter af udøvelse af Folketingets politiske kontrol med, om forhol-
dene på Christiania er acceptable, både i forhold til beboerne og til det omgivende sam-
fund.
På baggrund af forklaringerne ligger det fast, at der blandt flere af Retsudvalgets med-
lemmer i februar 2012 var et stærkt ønske om at besøge Christiania. Det er derfor en
skærpende omstændighed, at Jens-Christian Bülow ikke på noget tidspunkt rådgav mini-
steren om, at det ud fra ovennævnte hensyn ikke var uproblematisk at aflyse besøget.
Det står på baggrund af forklaringerne ikke klart, fra hvem initiativet til at konstruere
Reimann-begrundelsen udgik, men det udgør under alle omstændigheder en alvorlig tje-
nesteforseelse, at Jens-Christian Bülow aktivt deltog i konstruktionen og udførelsen af be-
grundelsen. Der påhviler således enhver embedsmand, og i særlig grad en afdelingschef i
Justitsministeriet, en forpligtelse til at sige fra over for at konstruere en vildledende og
usand forklaring, der skal gives til Folketinget.
Det er ikke en formildende omstændighed, at begrundelsen ikke blev afgivet direkte af
Jens-Christian Bülow eller ministeriet men af formanden for Retsudvalget, Anne Baastrup.
Afgørende er, at ministeriet og Jens-Christian Bülow var en aktiv deltager i konstruktionen
af forklaringen, og netop deltog i konstruktionen for at Retsudvalget kunne få den usand-
færdige forklaring.
116
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Jens-Christian Bülow har som anført forsvaret afgivelsen af de urigtige oplysninger med
henvisning til, at det var nødvendigt at fremkomme med forklaringen for at undgå en po-
tentielt meget farlig situation for Retsudvalget. Jens-Christian Bülow har fremhævet, at
man navnlig henset til de fortrolige oplysninger, som vurderingen baserede sig på, ikke i
situationen kunne have handlet anderledes.
Heroverfor gør ministeriet gældende, at der ikke gælder en undtagelse fra sandhedsplig-
ten, som beskrevet af Jens-Christian Bülow.
Det gøres således i første række gældende, at det aldrig vil være lovligt for en tjeneste-
mand at medvirke til at konstruere usande forklaringer til Folketinget.
I anden række gøres det gældende, at selv hvis det antages, at man under helt særlige
omstændigheder godt må konstruere usande forklaringer til Folketinget, så forelå sådan-
ne helt særlige omstændigheder ikke i februar 2012.
Hvis man antog, at der kan gælde en undtagelse som hævdet af Jens-Christian Bülow, må
det være en undtagelse, der kun kan anvendes som absolut sidste udvej. Bevisførelsen for
forhørsledelsen har illustreret, at det absolut ikke var tilfældet, idet flere muligheder slet
ikke blev undersøgt. Tværtimod greb Jens-Christian Bülow meget hurtigt uden videre re-
fleksion til at anvende denne "absolut sidste udvej".
Jens-Christian Bülow anfægtede således ikke på noget tidspunkt præmissen om, at det
var nødvendigt at give Retsudvalget en begrundelse, og han rådførte sig heller ikke på no-
get tidspunkt med Jakob Scharf om, hvorvidt man kunne give Retsudvalget en sand be-
grundelse, som var en anden end den, man gav til Anne Baastrup.
Der henvises i den forbindelse til, at det under samrådet den 10. december 2013 flere
gange af ministeren blev fremhævet, at han ikke ville gentage det passerede, og at det
havde været muligt at undlade at konstruere en usand forklaring. Der skulle, som det blev
sagt og skrevet, "slet ikke være givet en anden begrundelse".
Som det er fremgået af forhøret, havde Jens-Christian Bülow deltaget aktivt i udarbejdel-
sen af udkastet til talen, og der er ikke uder forhøret afgivet nogen god forklaring på,
hvorfor det, der den 9. og 10. december 2013 blev oplyst til Folketinget, ikke skulle være
korrekt.
117
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at den valgte fremgangsmåde var den eneste
mulige, og allerede derfor har sandshedpligten ikke under nogen omstændigheder kunne
tilsidesættes.
3.2
Forløbet efter den 29. februar 2012, hvor det, efter det oplyste, ikke blev overve-
jet, hvornår Retsudvalget kunne informeres om den rigtige begrundelse for af-
lysningen af besøget på Christiania
Hvis der gælder en undtagelse fra sandhedspligten, som nævnt ovenfor, og betingelserne
for anvendelsen af denne undtagelse har foreligget, gøres det gældende, at det i sig selv
indebærer en tjenesteforseelse, at det ikke blev noteret ned, at der var afgivet en kon-
strueret usandfærdig forklaring og herefter blev fulgt op på, hvornår man kunne informe-
re Folketinget om forholdenes
rette sa
e hæ g. Der he ises her ed til Djøf’s
e-
tænkning om pligten til at korrigere meddelte oplysninger, når disse oprindeligt var kor-
rekte, jf. indberetningen side 117 f.
Det er ikke er ansvarsfritagende for embedsmænd, der har medvirket til at konstruere en
usandfærdig forklaring, at de ikke holder sig orienteret om, hvorvidt og hvorledes forkla-
ringen faktisk blev afgivet til Retsudvalget.
Det gøres således gældende, at såfremt der gælder den nævnte undtagelse fra sandheds-
pligten, må der i tillæg hertil gælde en forpligtelse til at få berigtiget usandfærdige oplys-
ninger over for Folketinget ved først givne lejlighed. Det kan konstateres, at en sådan be-
rigtigelse ikke fandt sted, og det kan ud fra de afgivne forklaringer konstateres, at det end
ikke blev overvejet, uanset at der i april 2012 og juni 2012 var særskilte anledninger til at
få forholdet afklaret. Det er herved også af betydning, at Retsudvalgets formand blev af-
løst i denne periode, uden at Jens-Christian Bülow overvejede at sikre en videnoverdra-
gelse.
3.3
Forløbet omkring gentagelsen af den urigtige begrundelse for det aflyste besøg
den 29. februar 2012 over for Folketinget ved oversendelse af pressemeddelel-
sen den 3. december 2013, som udarbejdet den 19. november 2013, hvor det
igen blev angivet, at årsagen til aflysningen var daværende politidirektør Johan
Reimanns andre møder
Det udgør en selvstændig tjenesteforseelse, at den konstruerede usandfærdige forklaring
om Reimanns forfald blev gentaget over for Folketinget ved oversendelse af pressemed-
delelsen til udvalget den 3. december 2013.
118
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0122.png
Det ligger fast, at der ikke var nogen begrundelse for at gentage den konstruerede usand-
færdige forklaring i december 2013.
Forklaringen fra Jens-Christian Bülow er overordnet, at han havde glemt, at Reimann-
forklaringen ikke var sand, hvilket han både har redegjort for i redegørelsen af 19. de-
cember 2013 og under det tjenstlige forhør.
Ministeriet gør heroverfor gældende, at hans forklaring er utroværdig, og at forløbet i
hvert fald senest den 19. november 2013 stod ham klart.
Det ligger efter forklaringerne fast, at både Johan Reimann og Carsten Madsen kunne hu-
ske forløbet omkring Johan Reimanns afbud, da de blev spurgt til det. Det er derfor blandt
de direkte involverede embedsmænd kun Jens-Christian Bülow og Anne Kristine Axelsson,
som ifølge deres egne forklaringer skulle have glemt det forløb, som alle har beskrevet
som helt usædvanligt.
Hertil kommer, at Jens-Christian Bülow den 19. november 2013 ringede til Johan Reimann
og oplyste, at ministeren ville komme med en pressemeddelelse, som afspejlede forløbet
i februar 2012. Det forekommer derfor utroværdigt, at han ikke på dette tidspunkt kunne
huske det forløb, som alle - inklusiv han selv - har beskrevet som helt usædvanligt.
Navnlig er det utroværdigt, når det inddrages, at han selv aktivt deltog i iscenesættelsen
og selv havde den helt usædvanlige samtale med Johan Reimann i februar 2012, at Johan
Reimann selv huskede forløbet den 19. november 2013, at Johan Reimann ligeledes me-
ner, at det må have stået klart for Jens-Christian Bülow, og at det for Jens-Christian Bülow
måtte være klart, at et afbud fra Reimann aldrig var forekommet uden iscenesættelse.
Såfremt forhørsledelsen anser det for udtryk for glemsomhed, at Jens-Christian Bülow ik-
ke den 19. november 2013 anførte de korrekte forhold angående forløbet omkring Johan
Reimann, må det i det mindste anses for groft uagtsomt, at han havde glemt forløbet, når
dette skyldes, at der ikke foreligger et eneste notat herom, og de kilder, der kendte til for-
løbet (Johan Reimann og Carsten Madsen), ikke blev opsøgt desangående.
Jens-Christian Bülow har selv forklaret, at det først i begyndelsen af december 2013 - på
et tidspunkt, hvor det stod også eksterne iagttagere klart, at der var noget mærkeligt med
Johan Reimanns afbud i februar 2012 - begyndte at "dæmre" for ham.
Det gøres i den forbindelse gældende, at selv hvis det må antages, at han rent faktisk den
3. december 2013 havde glemt, at Reimann-forklaringen var usand, men forud for mini-
sterens samråd den 10. december 2013 i Retsudvalget kom i tanke om sagens rette sam-
119
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0123.png
menhæng, er det en tjenesteforseelse ikke ved denne lejlighed at oplyse om forholdet.
Ministeren er ikke udtrykkeligt blevet gjort opmærksom på, at Jens-Christian Bülows hu-
kommelse havde svigtet, og han afskar dermed ministeren fra at tage stilling til, om Rets-
udvalget skulle orienteres herom, eller om det skulle bringes op på samrådet. Undladelse
heraf kunne ganske vist medføre, at han selv slap for kritik, men det prisgav samtidig hans
minister.
Det bemærkes i den forbindelse, at Jens-Christian Bülow selv har forklaret, at han ikke på
noget tidspunkt overvejede, om det var relevant at forklare, at han ikke havde haft en klar
erindring om forløbet omkring Johan Reimanns afbud, og ministeren havde derfor ikke
oget s ar, da ha af E hedsliste s edle af Retsud alget le spurgt ”hvorfor
løgnen
over for Retsudvalget fortsatte”.
Af afgørende betydning for bedømmelsen af de nævnte tjenesteforseelser er, at den an-
svarspådragende rådgivning fra Jens-Christian Bülows side fik den ikke upåregnelige par-
lamentariske konsekvens, at Morten Bødskov måtte gå af som minister. En afdelingschef
har som et af sine vigtigste ansvarsområder at sikre lovlig forvaltning i ministeriet, og der-
for er det selvsagt ganske alvorligt og skærpende for sanktionsvurderingen, når afdelings-
chefens ansvarspådragende rådgivning fører til en ministers afgang.”
6.2
Departementschef Anne Kristine Axelssons og afdelingschef Jens-Christian Bülows bemærk-
ninger
Departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow er fremkom-
met med navnlig følgende bemærkninger
109
:
”1.
Indledning
Den foreliggende tjenestemandssag er særegen.
Den handlemåde, som sagen angår, har alene været motiveret af hensyn, som er ubestri-
deligt legitime. Der er ikke tale om en sag, hvor oplysninger har været unddraget ministe-
ren. Tværtimod har ministeren haft helt samme oplysningsniveau som tjenestemændene
i forbindelse med de skridt, de har foretaget efter aftale med ministeren. Sagen angår hel-
ler ikke
som tjenestemandssager om urigtige eller vildledende oplysninger
en traditi-
onel folketingssag, men drejer sig om den praktiske gennemførelse af et udvalgsbesøg,
hvor den handlemåde, som er central i sagen, er foretaget på baggrund af drøftelser med
og vurderinger fra den i denne sammenhæng relevante repræsentant for Folketinget
109
Bisidderne har indleveret et skriftligt indlæg, der er gengivet i det følgende, samt et notat på 74 sider, som der
er henvist til i det skriftlige indlæg, og som gengives delvist i det følgende.
120
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
(Retsudvalgets formand). Hertil kommer, at karakteren af den mangelfulde information
vedrørende Johan Reimanns forfald, der er det centrale spørgsmål i sagen, på ingen måde
i væsentlighed eller relevans kan sammenlignes med forholdene i tjenestemandssager om
urigtige eller vildledende oplysninger.
Det er vores opfattelse, at Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows handlemåde
på grund af sagligheden og vægten af de hensyn, de har varetaget, og de særlige om-
stændigheder, der gør sig gældende i sagen
ikke kan anses for pligtstridig, og heller ikke
kan give anledning til kritik.
Dette indlæg redegør i kortfattet form for vores vurdering.
Vedlagte notat indeholder vores redegørelse for sagen, indledningen af det tjenstlige for-
hør og den påtænkte suspension, de indberettede forhold, retsgrundlaget og faktum og
bevisvurdering ("Notatet").
2.
Har Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow handlet pligtstridigt eller kriti-
sabelt i forbindelse med det forløb, der førte til, at Anne Baastrup den 23. februar
2012 orienterede Retsudvalget om, at hun havde fået oplyst, at Johan Reimann
ikke kunne deltage i udvalgets studietur til Christiania den 29. februar 2012?
[No-
te: Justitsministeriets bilagssamling bind I, s. 11.]
Ved vurderingen af dette spørgsmål kan følgende lægges til grund:
1.
En væsentlig aktuel sikkerhedsrisiko indebar, at en udskydelse af Retsudvalgets be-
søg på Christiania den 29. februar 2012 var sagligt velbegrundet og nødvendig. Det-
te er ikke bestridt af Justitsministeriet (Notatet, pkt. 5.1.3).
”[Fra
notatet:]
5.1.3 Var det sagligt velbegrundet at udsætte Retsudvalgets besøg på Christiania
den 29. februar 2012?
Det er ikke gjort gældende i Indberetningerne, at Justitsministeriets medvirken til at
udsætte Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012 var begrundet i an-
dre hensyn end de sikkerhedsmæssige.
Det fremgår af Justitsministeriets repræsentants besvarelse af advokat Lars Kjeldsens
e-mail af 4. marts 2014 kl. 15.47 (Notatets bilag 1), at ministeriet ikke gør gældende,
at sikkerhedsrisikoen var anderledes end den, der er oplyst af politidirektør Jakob
Scharf i en e-mail af 10. december 2013 (Justitsministeriets bilagssamling, side 6).
121
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 (Protokollen, side 9/10) forklaret her-
om:
"Hun er sikker på, at hvis udvalget havde kendt til begrundelsen for ønsket om
at udsætte besøget, så ville udvalget have været enige i at udskyde besøget.
Der var ikke tale om et forsøg på at få Retsudvalget til at træffe en anden be-
slutning end den, udvalget ville have truffet, hvis de havde kendt den rigtige
begrundelse. Det handlede ikke om, hvorvidt man som borger eller folketings-
politiker skal kunne bevæge sig overalt i Danmark, men om en situation, hvor
der forelå en konkret og skærpet trussel i en given situation på et givet tids-
punkt. Det var alene et tegn på trusselsbilledet den pågældende dag, hvor det
på grund af de konkrete særlige omstændigheder ikke ville have været muligt
at garantere sikkerheden for medlemmerne af Retsudvalget og borgerne i om-
rådet.
Adspurgt til interessen hos visse politikere og offentligheden for, at der ikke
skal være steder i Danmark, hvor man ikke kan komme, forklarede hun, at det
for dem alene drejede sig om at undgå en konkret sikkerhedstrussel, og at det
med deres viden ville have været ansvarspådragende, hvis ikke de havde fore-
taget skridt til at få afværget denne trussel."
Jens-Christian Bülow har den 2. marts 2014 (Protokollen, side 23) forklaret følgende:
"Adspurgt af Lars Kjeldsen forklarede han, at han ikke efterfølgende har mod-
taget oplysninger om, at nogen politiker skulle have tilkendegivet, at besøget
uanset efterretningerne alligevel burde have været gennemført den 29. februar
2012. Der har været politikere, der har stillet spørgsmål ved, om der overhove-
det var en trussel. Hvis han i februar 2012 havde siddet advarslen fra PET over-
hørig, ville det efter hans opfattelse have været ansvarspådragende. Ressour-
cespørgsmål indgik slet ikke i hans overvejelser, og Jakob Scharf understregede
dengang da også, at PET ville være i stand til at passe på Pia Kjærsgaard under
et sådant besøg."
Forhørsledelsen må efter bisiddernes opfattelse lægge til grund, at Justitsministeriets
aktiviteter i relation til udsættelsen af besøget var sagligt velbegrundede i de sikker-
heds æssige risi i, der ar for u det ed esøget de
. fe ruar
.”
2.
Det efterretningsmæssige grundlag for oplysningerne om sikkerhedsrisikoen var af
en sådan karakter, at videregivelse af informationerne til Retsudvalgets medlemmer
var udelukket. Justitsministeriet gør ikke gældende, at ministeren skulle have vide-
regivet fortrolige oplysninger til Retsudvalget (Notatet, pkt. 5.1.2).
122
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0126.png
” Fra
notatet:]
5.1.2 Kunne den reelle begrundelse for udskydelsen af besøget på Christiania den
29. februar 2012 oplyses?
Det anføres i Indberetningerne, side 134/135:
"[Anne Kristine Axelsson/Jens-Christian Bülow] deltog således aktivt i at kon-
struere en vildledende begrundelse med det formål, at udvalget blev forholdt
den egentlige sande begrundelse.
Begrundelsen for aflysningen var vigtig i og med, at Retsudvalget har en legitim
interesse i at kunne besøge et hvilket som helst sted i Danmark, og at det i sig
selv er kontroversielt, hvis denne almindelige adgang hindres, og dette oven i
købet skjules for Folketinget.
Det må i den forbindelse tillægges vægt, at et besøg på Christiania, grundet
Christianias særlige status og oplysninger om den tidligere nødvendige og mu-
lige politiindsats og Retsudvalgets drøftelse forud for og tilkendegivne formål
med besøget, har karakter af udøvelse af Folketingets politiske kontrol med,
om forholdene på Christiania er acceptable, både i forhold til beboerne og til
det omgivende samfund."
Ad okat Lars Kjeldse i e
præsentant anført:
ail af .
arts
kl.
.
… til Justits i isteriets re-
"Jeg finder det ligeledes hensigtsmæssigt at få afklaret, inden vi påbegynder
afhøringerne af vidnerne, om ministeriet gældende, at ministeren i februar
2012 burde have orienteret hele retsudvalget om sikkerhedsrisikoen?"
Justitsministeriets repræsentant besvarede spørgsmålet i en mail den 5. marts 2014
kl. . … således:
"Ministeriet gør ikke gældende, at ministeren skulle have videregivet fortrolige
oplysninger til Folketinget. Det, der gøres gældende, er, at det udgør en tjene-
steforseelse, når de to embedsmænd aktivt konstruerede en urigtig begrundel-
se, der skulle gives til Folketinget."
Tidligere PET-chef Jakob Scharfs forklarede den 5. marts 2014 (Protokollen, side 33,
3. afsnit):
"Det var klart, at sådanne sensitive oplysninger alene kunne videregives til Fol-
ketingets Kontroludvalg, der er underlagt særlige bestemmelser om tavsheds-
pligt, men ikke kunne meddeles alle medlemmerne af Retsudvalget. Det var så-
ledes ikke en option, at disse oplysninger kunne deles med hele Retsudvalget,
heller ikke i form af en orientering om det generelle billede, [vores understreg-
ning] idet en sådan orientering
som nævnt
ville vise, at der var særlige for-
hold, der netop nu gjorde sig gældende på Christiania."
123
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Forhørsledelsen må efter bisiddernes opfattelse lægge til grund, at der er enighed
om, at justitsministeren ikke kunne have videregivet den reelle begrundelse for ud-
skydelsen til Folketingets
Retsud alg.”
3.
Før Morten Bødskov orienterede tjenestemændene om sine drøftelser med Anne
Baastrup, var de ikke bekendt med, at Johan Reimann skulle deltage i Retsudvalgets
besøg på Christiania den 29. februar 2012. Der er ikke grundlag for at antage, at ini-
tiativet til at anvende et afbud fra Johan Reimann som en del af begrundelsen for
udskydelsen af besøget udgik fra tjenestemændene (Notatet, pkt. 5.1.4.1).
” Fra otatet:
5.1.4.1 Hvorledes opstod tanken om, at Reimann kunne melde afbud til arrange-
mentet?
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 forklaret, at hun, ministeren og Jens-
Christian Bülow efter ministerens samtale med Anne Baastrup drøftede muligheden
af at hjælpe Anne Baastrup med en anden begrundelse. Herefter forklarer hun (Pro-
tokollen, side 8, 1. afsnit):
"Det var formentlig i samme forbindelse, at ideen om, at den daværende politi-
direktør Johan Reimann kunne melde afbud, blev introduceret. Hun husker ikke
præcist, hvordan ordene faldt i den forbindelse. Hun vil tro, at det var ministe-
ren, der nævnte ideen, men hun husker det ikke nærmere. ... Hun havde inden
denne drøftelse vist nok ingen viden om, at Johan Reimann overhovedet skulle
deltage i Christiania besøget."
Jens-Christian Bülow har om denne drøftelse den 2. marts 2014 (Protokollen, side 21,
3. afsnit) forklaret:
"Han har ingen klar erindring om, hvem der kom på ideen om, at politidirektø-
ren kunne være forhindret, men han mener, at forslaget kom fra ministeren.
Jens-Christian Bülow var forud for mødet slet ikke bekendt med, at Johan Rei-
mann var en del af arrangementet omkring besøget på Christiania."
Morten Bødskov har den 5. marts 2014 (Protokollen, side 38, 2. afsnit) forklaret føl-
gende herom:
"Han husker ikke, hvornår "Reimann-konstruktionen" blev introduceret, men
det blev i hvert fald nævnt under et møde den 23. februar 2012 med Anne Baa-
strup, hvori også Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow deltog. Han
husker ikke, hvem der præsenterede ideen, der gik på at finde en praktisk udvej
på et uhyre vanskeligt dilemma."
Anne Baastrup har den 11. marts 2014 (Protokollen, side 74) forklaret herom:
124
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
"Mødet med Morten Bødskov varede måske 5-10 minutter. Morten Bødskov
oplyste som svar på hendes anmodning om at få en begrundelse, at politidirek-
tør Johan Reimann havde problemer med at kunne deltage, og at ministeren
kunne tilbyde udvalget en gennemgang af Wendler Pedersen-betænkningen i
stedet. Morten Bødskov uddybede ikke det med Johan Reimann. Hun anså den-
nes deltagelse for meget vigtig for besøget, idet hun kendte ham fra politifor-
handlingerne som en munter, skarp og meget afvæbnende person, der med sin
facon samtidig ville være i stand til at lægge en dæmper på de mere udadrea-
gerende medlemmer af udvalget. Johan Reimanns deltagelse i besøget var der-
for meget vigtig for hende."
Der er i de fremlagte dokumenter ikke grundlag for at antage, at tjenestemændene
har modtaget underretning om, at Johan Reimann skulle deltage i tilknytning til Rets-
udvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012.
Tjenestemændene har forklaret, at de ikke var bekendt med, at Johan Reimann skulle
deltage i tilknytningen til besøget, inden dette blev bragt frem under en drøftelse
med Morten Bødskov.
Morten Bødskov har ingen erindring om, hvem der bragte Johann Reimann på banen,
men alene at den i hvert fald blev drøftet på et møde den 23. februar 2012 med del-
tagelse af Anne Baastrup og de to tjenestemænd.
Kontorchef Carsten Madsen har den 6. marts (Protokollen, side 51/52) forklaret:
"Det stod klart, at formanden for Retsudvalget havde efterspurgt en begrun-
delse, som hun kunne meddele Retsudvalget. Formanden var blevet orienteret
på et generelt plan, men hun måtte af hensyn til oplysningernes karakter ikke
orientere Retsudvalget om sikkerhedstruslen i forbindelse med besøget. For-
manden for Retsudvalget skulle have givet udtryk for, at hun ikke uden anden
begrundelse kunne forhindre udvalgsbesøget. Det var her, at Johan Reimann
kom ind i billedet, idet de ville undersøge, om han havde andre aktiviteter den
pågældende dag, således at han kunne melde afbud til arrangementet."
Ved vurderingen af Anne Baastrups forklaring om dette punkt henvises der i øvrigt til
det nedenfor under pkt. 5.1.8 anførte.
Det kan endvidere konstateres, at Anne Baastrup alene forklarede om det, hun opfat-
tede som det første møde med Morten Bødskov, hvor ingen andre deltog i drøftel-
serne. Anne Baastrup forklarede ikke, hvorvidt hun eventuelt har deltaget i et andet
møde med deltagelse af Morten Bødskov, Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow, eller hvad der i øvrigt måtte være foregået under dette møde. På baggrund af
forklaringerne fra tjenestemændene og Morten Bødskov må det antages, at Anne
125
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Baastrup udover det møde, hun selv har forklaret om, tillige har deltaget i det møde,
som de tre samstemmende har forklaret blev afholdt den 23. februar 2012.
Det er bisiddernes opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at initiativet til at rette
he e delse til Joha Rei a udgik fra tje este æ de e.”
4.
Anne Baastrup, der var blevet gjort bekendt med den skærpede sikkerhedsrisiko,
vurderede, at hun havde behov for en anden begrundelse for at kunne overbevise
udvalget om at udskyde besøget. Morten Bødskov tilsluttede sig denne vurdering.
Tjenestemændene havde ikke grundlag for at betvivle vurderingen (Notatet, pkt.
5.1.4).
Fra notatet:]
5.1.4
Behovet for at fremkomme med en anden begrundelse til Retsudvalget end
den reelle
I advokat Lars Kjeldsens mail af 4. marts 2014 kl. 15.47 (Notatets bilag 1) anføres:
"Ministeriet
anfører i indberetningen, side 136, at det ikke findes godtgjort, at
den valgte fremgangsmåde var den eneste mulige. Af hensyn til bevisførelsen
finder jeg det hensigtsmæssigt, at få afklaret om der efter ministeriets opfat-
telse var andre mulige fremgangsmåder, udover ikke at give nogen begrundel-
se for aflysningen."
Justitsministeriets repræsentant svarede dette således den 5. marts 2014 kl. 11.16
(Notatets bilag 2):
"Ministeriet
gør gældende, at den valgte fremgangsmåde for orientering af ud-
valget i februar 2012 ikke var den eneste mulige. Ministeriet kan henvise til, at
det f.eks. af samrådstalen (ekstrakten side 231) fremgår at "Der skulle slet ikke
være givet en begrundelse for indstillingen, når udvalget ikke kunne få den reel-
le begrundelse. Man måtte så på anden måde
af hensyn til medlemmernes
sikkerhed
have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at det var nødven-
digt at udsætte besøget." Om der kan anvises andre fremgangsmåder end den,
ministeren selv henviste til under samrådet, er det ikke op til ministeriet at an-
vise. Man kan dog på baggrund af afhøringerne konkludere, at det ikke blev
forsøgt at få PET's accept af, hvad der kunne være givet til udvalget, efter det
viste sig, at Anne Baastrup ikke kunne give accept af en aflysning."
Der er efter bisiddernes opfattelse ikke grundlag for at anfægte Anne Baastrups vur-
dering, hvorefter det var nødvendigt for hende at fremkomme med en begrundelse,
som ikke krænkede sikkerhedshensynet, men som også var overbevisende. Kun hun
kunne reelt foretage denne vurdering af sin gennemslagskraft. Ministeren ses ikke at
126
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
have haft noget grundlag for at anfægte denne vurdering af nødvendigheden af en
sådan begrundelse. Dette gælder så meget desto mere de to tjenestemænd. Det er i
øvrigt vanskeligt at se på hvilket grundlag man skulle være kommet til en anden kon-
klusion.
Om det konkrete behov for en begrundelse forklarer Anne Baastrup den 11. marts
2014 (Protokollen, side 74):
"Morten
Bødskov vidste eller burde have vidst, at stemningen i Retsudvalget af
flere grunde var meget anstrengt. Retsudvalget havde netop været igennem en
drøftelse om udvælgelsen af en ny ombudsmand, hvor uenighederne i udvalget
havde været store. Hertil kom en vis bitterhed efter folketingsvalget og rege-
ringsskiftet. Hun var derfor ikke i en position, hvor hun som formand uden vide-
re kunne få tingene, som hun ville have det. Hun sagde derfor til Morten Bød-
skov, at hun havde behov for en officiel begrundelse for at kunne overbevise
udvalget om at udskyde besøget, og at begrundelsen skulle kunne holde vand.
Hun er ikke i tvivl om, at udvalget ellers blot ville være taget af sted."
Morten Bødskov forklarede den 5. marts 2014 (Protokollen, side 37/38) følgende:
"Der
var et politisk pres, særligt fra højrefløjen, om at gennemføre besøget,
men også Enhedslisten havde udtrykt ønske om at komme ud og vise, at alt var
fryd og gammen. Hvis man gennemgår debatten omkring Christiania, vil man
kunne se, at der havde været en debat gående på, at regeringen ikke gjorde
nok i forhold til Pusher Street, og dette prægede debatten og stemningen i
Retsudvalget vedrørende Christiania.
Han ringede herefter tilbage til Anne Baastrup, der fastholdt, at hun så i stedet
havde brug for en anden begrundelse, da hun ellers frygtede, at udvalget ikke
ville følge hendes indstilling. Det havde været hans håb, at hun som formand
for Retsudvalget på egen hånd kunne beslutte besøgets udsættelse, og at hun
ikke havde behøvet at give nogen begrundelse for udsættelsen."
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 (Protokollen, side 8, 2. afsnit) forklaret,
at hun lagde Anne Baastrups vurderinger af behovet for en begrundelse til grund.
Jens-Christian Bülow har forklaret tilsvarende den 2. marts 2014 (Protokollen, side
21, 3. afsnit).
Der er i sagens materiale og af forklaringerne i øvrigt således ikke fremkommet no-
gen oplysninger, der giver grundlag for at anfægte Anne Baastrups vurdering, endsige
grundlag for at antage, at tjenestemændene i den foreliggende situation burde have
betvivlet Anne Baastrups og justitsministerens vurdering af, at det var nødvendigt at
give Retsudvalget en anden begrundelse for at sikre, at besøget blev udskudt.
127
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Justitsministeriets repræsentant har henvist til, at Justitsministeren under samrådet
den 10. december 2013 (Justitsministeriets bilagssamling, side 231) anførte, at der
slet ikke skulle have været givet en begrundelse, når udvalget ikke kunne få den reel-
le begrundelse.
Morten Bødskov har ikke vurderet behovet for at give en begrundelse anderledes i
december 2013, end han gjorde i februar 2012. Morten Bødskov forklarede den 5.
marts 2014 (Protokollen, side 43 nederst/side 44 øverst) om baggrunden for at frem-
sætte udtalelsen i samrådet:
"Adspurgt
om sin beklagelse i samrådstalen sammenholdt med sine udtalelser
under samrådet om, at han ikke vil benytte samme fremgangsmåde igen, for-
klarede han, at i den bedste af alle verdener ville de ikke have haft behov for at
give Retsudvalget nogen begrundelse, eller også ville formanden for Retsudval-
get selv have fundet en løsning på besøgets udsættelse. ... Det er muligt, at en
stærk formand for udvalget ville have kunnet trumfe en udskydelse igennem
uden begrundelse, eller måske er der fremadrettet behov for, at sådanne pro-
blemstillinger kan forelægges Folketingets Præsidium eller partilederne. Der er
behov for en model, hvor man i samspil mellem Regeringen og Folketingets
øverste ledelse kan håndtere den type oplysninger og spørgsmål i fremtiden.
Der var i februar 2012 en stemning i Retsudvalget, der satte formanden under
pres, og Anne Baastrup så sig ikke i stand til at overbevise udvalget uden en
begrundelse. Kontroludvalget er tavshedspålagt, så da de heller ikke må vide-
regive fortrolige oplysninger, ville de heller ikke kunne bidrage med en begrun-
delse.
...
Adspurgt af Per Sørensen og John Lundum, om Anne Baastrup i februar 2012
kunne have fået udskudt besøget på anden måde, forklarede han, at andre ud-
valgsformænd muligvis kunne have håndteret situationen selv, men han kan ik-
ke svare på, hvad der ellers skulle være gjort anderledes. Han kan ikke svare på,
hvad man ellers skulle have gjort, når nu Anne Baastrup fandt det påkrævet, at
Retsudvalget modtog en begrundelse."
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 (Protokollen, side 16) forklaret følgen-
de:
"Hun
var enig med ministeren i, at det var nødvendigt med en beklagelse som
den, der fremkom under ministerens samrådstale den 10. december 2013. Det
var nødvendigt politisk, at ministeren lagde sig fladt ned, som han gjorde i
samrådstalen. I politik kan det være nødvendigt at beklage så dybt, som man
kan. Ministeren kunne imidlertid ikke beklage, at han havde medvirket til at få
besøget udskudt. Han kunne heller ikke beklage, at udvalget ikke havde fået
den reelle begrundelse. Der var kun tilbage at beklage, at ministeren havde
medvirket til, at udvalget blev givet en anden begrundelse. Ingen kunne eller
128
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
kan dog anvise, hvordan de ellers skulle have forhindret besøget. Der var ingen
anden måde at få besøget udskudt på. Hvad "den anden måde" skulle være, er
der ingen, der kan redegøre for i dag. Ministeren var imidlertid nødt til at give
en beklagelse for at overleve som minister. De vidste dog alle sammen, herun-
der ikke mindst ministeren, at der ikke havde været nogen anden måde at ud-
skyde besøget på."
Jens-Christian Bülow har den 2. marts 2014 (Protokollen, side 22) forklaret om bag-
grunden for udformningen af denne passage i samrådstalen:
"Adspurgt
om justitsministerens samrådstale den 10. december 2013, hvori
ministeren beklager og anfører, at der slet ikke burde være givet en begrundel-
se for udsættelsen, forklarede han, at han kan tilslutte sig det af Anne Kristine
Axelsson forklarede om baggrunden for ministerens beklagelse. Ministeren be-
fandt sig i en meget alvorlig parlamentarisk situation, og beklagelsen skal for-
stås i lyset heraf. Beklagelsen er ikke ensbetydende med, at de kunne eller bur-
de have handlet anderledes i februar 2012, hvor der ikke forelå andre mulighe-
der for at få besøget udsat. Anne Baastrup havde gjort det klart for ministeren,
at hun havde brug for at kunne give udvalget en begrundelse, og Anne Baa-
strup var den bedste til at vurdere udvalgspsykologien og, hvad der skulle til for
at opnå udvalgets nødvendige opbakning."
Efter bisiddernes opfattelse kan det lægges til grund, at baggrunden for det af mini-
steren i samrådstalen anførte er politisk. Ministerens udtalelser under samrådet i de-
cember 2013 giver i hvert fald ikke grundlag for at antage, at tjenestemændene i fe-
bruar 2012 burde have anfægtet Anne Baastrups og ministerens vurdering af beho-
et for at gi e e egru delse, der ikke ar de reelle.”
5.
For ministeren og tjenestemændene forelå der i februar 2012 ikke andre mulighe-
der for at undgå den alvorlige sikkerhedsrisiko for Retsudvalgets medlemmer og
andre end at imødekomme Anne Baastrups ønske om en anden begrundelse. Mor-
ten Bødskov forklarede spurgt af Per Sørensen og John Lundum (Protokollen, s. 44,
. afs it , at ha ikke ka ”s are på, h ad der ellers skulle ære gjort a derledes.
Han kan ikke svare på, hvad man ellers skulle have gjort, når nu Anne Baastrup
fa dt det påkræ et, at Retsud alget odtog e egru delse.” Tje estemændene
fandt i situationen, at den anvendte fremgangsmåde var saglig og forsvarlig, og kan
heller ikke i dag anvise nogen anden fremgangsmåde i den situation, der forelå (No-
tatet, pkt. 5.1.4 og pkt. 5.1.5).
” Notatets pkt. . . er ge gi et o e for. Fra
notatet:]
5.1.5
Forelå der mulighed for på anden vis at udskyde Retsudvalgets besøg på
Christiania den 29. februar 2012?
129
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0133.png
Ingen af de afhørte personer har været i stand til at påpege andre fremgangsmåder
til at opnå den nødvendige og sagligt velbegrundede udskydelse af Retsudvalgets be-
søg på Christiania den 29. februar 2012.
Justitsministeren har i Indberetningerne, side 136, anført følgende herom:
"Det findes ikke godtgjort, at den valgte fremgangsmåde var den eneste muli-
ge, og der må henvises til, at det under samrådet, som drøftet den 10. decem-
ber 2013, flere gange af ministeren blev fremhævet, at han ikke ville gentage
det passerede, og at det havde været muligt at undlade at konstruere en usand
forklaring. Som det fremgår oven for, havde embedsværket udarbejdet udka-
stet til talen."
På aggru d heraf a førte ad okat Lars Kjeldse i
bl.a. følgende opfordring:
ail af .
arts
kl.
.
"Ministeriet anfører i indberetningen, side 136, at det ikke findes godtgjort, at
den valgte fremgangsmåde var den eneste mulige. Af hensyn til bevisførelsen
finder jeg det hensigtsmæssigt, at få afklaret om der efter ministeriets opfat-
telse var andre mulige fremgangsmåder, udover ikke at give nogen begrundel-
se for aflysningen."
Justitsministeriets repræsentant besvarede i mail af 5. marts 2014 kl. 11.16 opfor-
dri ge således …:
"Ministeriet gør gældende, at den valgte fremgangsmåde for orientering af ud-
valget i februar 2012 ikke var den eneste mulige. Ministeriet kan henvise til, at
det f.eks. af samrådstalen (ekstrakten side 231) fremgår at "Der skulle slet ikke
være givet en begrundelse for indstillingen, når udvalget ikke kunne få den reel-
le begrundelse. Man måtte så på anden måde
af hensyn til medlemmernes
sikkerhed
have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at det var nødven-
digt at udsætte besøget." Om der kan anvises andre fremgangsmåder end den,
ministeren selv henviste til under samrådet, er det ikke op til ministeriet at an-
vise. (vor understregning) Man kan dog på baggrund af afhøringerne konklude-
re, at det ikke blev forsøgt at få PET's accept af, hvad der kunne være givet til
udvalget, efter det viste sig, at Anne Baastrup ikke kunne give accept af en af-
lysning."
Det kan konstateres, at ansættelsesmyndigheden ikke mener, at man har til opgave
at anvise nogen anden løsning, end at der slet ikke skulle have været givet nogen be-
grundelse. Der henvises til det ovenfor under pkt. 5.1.4 anførte for så vidt angår Mor-
ten Bødskovs og Anne Baastrups vurdering af, hvorvidt det ville have været muligt at
aflyse besøget uden at give nogen begrundelse.
130
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Justitsministerens ordvalg, side 136, "Det findes ikke godtgjort", synes at antage, at
det er justitsministerens opfattelse, at det påhviler tjenestemændene at godtgøre, at
der ikke fandtes andre relevante fremgangsmåder. I det omfang forhørsledelsen til-
lægger spørgsmålet betydning, følger det af officialprincippet, at det er forvaltnings-
myndigheden, der har pligten til at belyse samtlige relevante faktumområder.
Morten Bødskov kan heller ikke i dag anvise en alternativ fremgangsmåde. Morten
Bødskov forklarede den 5. marts 2014 (Protokollen, side 44, 1. afsnit forneden):
"Der er behov for en model, hvor man i samspil mellem Regeringen og Folke-
tingets øverste ledelse kan håndtere den type oplysninger og spørgsmål i frem-
tiden."
Der henvises også til Morten Bødskovs forklaring gengivet under pkt. 5.1.4.
Anne Kristine Axelsson forklarede om baggrunden for, hvorfor ministeren under sam-
rådet i december 2013 fremkom med udtalelsen om, at der ikke skulle være givet
nogen begrundelse, den 1. marts 2014 (Protokollen, side 16) følgende:
"Ingen kunne eller kan dog anvise, hvordan de ellers skulle have forhindret be-
søget. Der var ingen anden måde at få besøget udskudt på. Hvad "den anden
måde" skulle være, er der ingen, der kan redegøre for i dag. Ministeren var
imidlertid nødt til at give en beklagelse for at overleve som minister. De vidste
dog alle sammen, herunder ikke mindst ministeren, at der ikke havde været
nogen anden måde at udskyde besøget på."
Den foreslåede ordning med at inddrage Kontroludvalget er, jf. kontroludvalgslovens
§ 5, ikke nogen mulighed, idet Kontroludvalgets medlemmer er underlagt en skærpet
tavshedspligt og har ikke mulighed for at orientere om, hvilke emner der bliver be-
handler eller ikke bliver behandlet i udvalget. En inddragelse af Kontroludvalget ville
således ikke have kunnet medvirke til at kunne udskyde besøget, men muligvis med-
virke til at redde ministerens politiske liv små to år senere.
Jens-Christian Bülow har den 2. marts 2014 (Protokollen, side 30) forklaret om bag-
grunden for, hvorfor ministeren i samrådstalen (Justitsministeriets bilagssamling, side
231) bringer Kontroludvalget i spil:
"Ministerens bemærkning i samrådstalen om kontroludvalget skal ses i lyset af,
at der af flere politikere var blevet rejst beskyldninger om, at der slet ikke hav-
de været nogen trussel i forbindelse med besøget. Tanken var at tage hånd om
den bekymring ved at sige, at man fremadrettet kunne orientere kontroludval-
get, hvis en sådan situation måtte opstå igen. Muligheden for at inddrage kon-
troludvalget ville dog ikke have løst dilemmaet i februar 2012, idet Kontrolud-
valget, der er underlagt meget restriktiv tavshedspligt, ikke ville have haft mu-
lighed for at sikre, at besøget ikke blev gennemført. Ordningen med Kontrolud-
131
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
valget kan alene opfylde det parlamentariske formål, at det kan sikre en kon-
trol med grundlaget for en hemmelig sikkerhedsvurdering, som en minister på-
beråber sig til brug for en beslutning."”
6.
Jakob Scharf forklarede under afhøringen (Protokollen s. 33, 3. afsnit), at det ikke
var en option at dele sikkerhedsoplysningerne med Retsudvalget, heller ikke i form
af en orientering om det generelle sikkerhedsbillede. Tjenestemændene havde ikke
grundlag for at betvivle Jakob Scharfs vurdering (Notatet, pkt. 5.1.6).
” Fra otatet:
5.1.6 Kunne man have opnået tilladelse fra PET til at omtale sikkerhedsrisikoen for
Folketingets Retsudvalg?
Justitsministeriets repræsentant har i besvarelsen af 5. marts 2014 kl. 11.16 (Nota-
tets bilag 2) fremhævet, at bevisførelsen har vist, at man ikke har forsøgt at få PET's
tilladelse til et mere begrænset omfang at give Retsudvalget oplysninger om de sik-
kerhedsmæssige aspekter, der var knyttet til en gennemførelse af Retsudvalgets be-
søg på Christiania den 29. februar 2012.
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 forklaret om dette forhold (Protokol-
len, side 9):
"Adspurgt af Kaspar Linkis oplyste hun, at de ikke efter mødet med Jakob
Scharf overvejede at gå tilbage til ham for at få en begrundelse, som kunne gi-
ves til udvalgsmedlemmerne, da dette allerede havde været drøftet udtøm-
mende med Jakob Scharf på det oprindelige møde."
Jakob Scharf har den 5. marts (Protokollen, side 33, 3. afsnit) forklaret:
"Det var således ikke en option, at disse oplysninger kunne deles med hele
Retsudvalget, heller ikke i form af en orientering om det generelle billede, idet
en sådan orientering
som nævnt
ville vise, at der var særlige forhold, der
netop nu gjorde sig gældende på Christiania"
Jakob Scharfs forklaring må ses og forstås i lyset af den omfattende og detaljerede
redegørelse, han fremkom med under afhøringen om baggrunden for hans klare an-
befaling, som findes i den hemmeligstemplede Protokollen fra afhøringen den 5.
marts 2014.
Det er bisiddernes opfattelse, at der ikke var grundlag for at søge nye forhandlinger
med PET, om der eventuelt skulle gives mere begrænsede oplysninger til Retsudval-
get, idet, som det blev anført af såvel Anne Kristine Axelsson som Jakob Scharf, at
selve det at oplyse, at der forelå en sikkerhedsrisiko, kunne være kompromitterende i
forhold til PET.
132
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Hertil kommer, at Jakob Scharf, som det fremgår af hans forklaring gengivet i proto-
kollen, s. 33 3. afsnit, alene gav tilladelse til, at Retsudvalgets formand kunne oriente-
res om, at der forelå en skærpet sikkerhedsrisiko. Det er vanskeligt at se, hvilke even-
tuelt mere begrænsede oplysninger der kunne have været afgivet til Folketingets
Retsudvalg, uden at meddelelsen ville være indholdsløs.
Det må lægges til grund, at det ikke kan bebrejdes tjenestemændene, at man ikke
yderligere forsøgte at få tilladelse fra PET med hensyn til at kunne give oplysninger til
Retsud alget.”
7.
Jens-Christian Bülow ringede til Johan Reimann efter ministerens ønske. Jens-
Christian Bülow spurgte, om det gik an at meddele Retsudvalget, at Johan Reimann
var forhindret. Johan Reimann oplyste i den forbindelse, at han havde andre møder,
som han kunne prioritere, hvis ministeren bad ham om at nedprioritere deltagelsen
i Retsudvalgets arrangement. Morten Bødskov og Anne Kristine Axelsson blev efter-
følgende orienteret om Jens-Christian Bülows samtale med Johan Reimann (Nota-
tet, pkt. 5.1.7).
” Fra otatet:
5.1.7 Tjenestemændenes handlinger i relation til Johan Reimanns afbud
5.1.7.1 Tjenestemændene handlede efter anmodning fra ministeren
Begge tjenestemænd har forklaret, jf. det ovenfor under pkt. 5.1.4.1. citerede, at
idéen om at undersøge, om Johan Reimann havde andre opgaver, han kunne priori-
tere frem for besøget på Christiania, formentlig blev bragt op af ministeren under et
kort møde mellem de tre.
Det er bisiddernes opfattelse, at tjenestemændene netop gjorde det, som ministeren
ønskede, nemlig undersøgte, om Johan Reimann havde andre opgaver, han kunne
prioritere frem for besøget på Christiania.
Det er bisiddernes opfattelse, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at
tjenestemændene ikke havde grundlag for at antage, at ministerens anmodning om,
at dette forhold blev undersøgt, var en ulovlig tjenestebefaling eller i øvrigt af en så-
dan karakter, at den gav anledning til betænkeligheder.
5.1.7.2 Afdelingschef Jens-Christian Bülows henvendelse til politidirektør Johan
Reimann
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 (Protokollen, side 8, 1. afsnit) forklaret:
’’Det lev herefter esluttet i sa råd ed i istere , at Je s-Christian
Bülow
skulle ringe til Johan Reimann for at høre, om han havde andre møder, som
kunne gøre, at han var forhindret i at deltage i besøget på Christiania. Tanken
var, at hvis Rei a havde a dre øder, så ku e ha
elde af ud.’’
133
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Jens-Christian Bülow har den 2. marts 2014 (Protokollen, side 22, 3. og 4. afsnit) for-
klaret, at det var ham, der rettede henvendelse til Johan Reimann, og at han oriente-
rede Johan Reimann om baggrunden for opkaldet. Af hans forklaring fremgår heref-
ter følgende:
"Herefter bad han Johan Reimann oplyse, om det gik an at meddele udvalget,
at Johan Reimann ikke kunne deltage i arrangementet.
Der var ikke tale om nogen lang samtale med Johan Reimann. Johan Reimann
oplyste under samtalen, at der var andre møder, som han ellers skulle have del-
taget i, men at det sagde sig selv, at hvis Justitsministeriet gerne ville have, at
han deltog i Retsudvalgets arrangement, så ville han gøre det. Han erindrer ik-
ke, om Johan Reimann selv meldte afbud til arrangementet. Det er hans opfat-
telse, at det var klart for Johan Reimann, at hans afbud kunne blive brugt som
begrundelse for at få besøget udsat."
Johan Reimann har den 6. marts 2014 (Protokollen, side 48) om denne samtale for-
klaret følgende:
"Afdelingschef Jens-Christian Bülow ringede til ham på et tidspunkt i perioden
mellem den 15. og 25. februar 2012. Jens-Christian Bülow oplyste, at ministe-
ren som en af flere begrundelser for at udskyde Retsudvalgets besøg på Chri-
stiania ønskede at kunne bruge den begrundelse, at politidirektøren var forhin-
dret i at deltage i arrangementet. ... Han mente i øvrigt dengang som nu, at det
ikke var retligt forkert at give Retsudvalget en begrundelse om, at han var for-
hindret i at deltage i mødet, idet han havde andre gøremål den pågældende
dag, og idet han ikke ville deltage i et møde, som ministeriet bad ham nedprio-
ritere. Han sagde derfor ikke fra over for fremgangsmåden, og han gav besked
om, at ministeriet kunne anvende den pågældende begrundelse. Det blev dog
gjort klart under samtalen, og det var vigtigt for ham at understrege, at den
eneste reelle grund til, at han var forhindret i at deltage i arrangementet, var,
at ministeren ønskede det sådan. Dette gav imidlertid sig selv, idet han
med-
mindre han var død eller dødeligt syg
ellers ville have deltaget i arrangemen-
tet."
Kontorchef Carsten Madsen har i relation til Jens-Christian Bülows samtale med Jo-
han Reimann den 6. marts (Protokollen, side 52) forklaret:
"Han erindrer, at det var vigtigt for dem at sikre sig, at Johan Reimann reelt
havde andre aktiviteter den dag, hvor han ellers skulle have deltaget i arran-
gementet. Han husker udfaldet af samtalen sådan, at Johan Reimann sagde, at
han havde andre møder den pågældende dag, men at han under normale om-
stændigheder ville deltage i Retsudvalgets arrangement, hvis han blev bedt
herom."
134
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Ved fastlæggelsen af indholdet af den samtale, der fandt sted mellem Jens-Christian
Bülow og Johan Reimann for nu mere end 2 år siden, indgår forløbet omkring ud-
formningen af teksten i besvarelsen af spørgsmål 278
….
Under afhøringerne af såvel Jens-Christian Bülow som Johan Reimann blev det oplyst,
at udkastet til besvarelse af spørgsmål 278 blev fremsendt til Johan Reimann den 9.
de e er
kl. . ….
Af dette udkast fremgår bl.a. følgende side 29:
"Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den daværende politidirektør i Køben-
havn med det formål at afklare, om det gik an at meddele Retsudvalget, at han
var forhindret i at deltage i frokosten forud for besøget på Christiania.
Politidirektøren oplyste i den forbindelse, at han rent faktisk havde forskellige
andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012. Politidirektøren under-
stregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Rets-
udvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelige gøre det.
Det var med andre ord korrekt, at Justitsministeriet havde fået oplyst, at den
daværende politidirektør for København havde forskellige møder i Københavns
Politi den 29. februar 2012, ligesom det var korrekt, at jeg tilbød Retsudvalget
den efterspurgte tekniske gennemgang betænkningen."
Johan Reimann forklarede den 6. marts 2014 (Protokollen, side 50 nederst), at han
havde modtaget det ovenfor omtalte udkast til spørgsmål 278, og at han havde en
række sproglige ændringsforslag, som Jens-Christian Bülow ikke fandt anledning til at
følge, hvorefter Johan Reimann forklarer følgende:
"Der var intet i det, han fik forevist, som var forkert i forhold til beskrivelsen af
den del af forløbet, som han kendte til. Han ønskede blot, at det fremgik, at
han selvfølgelig ville deltage i et arrangement, hvis det var ministerens ønske."
Efter bisiddernes opfattelse bør det ved vurderingen af tjenestemændenes forhold
lægges til grund, at Jens-Christian Bülow har foretaget den omhandlede opringning til
Johan Reimann efter ministerens ønske, at der under telefonsamtalen blev fremsat
en forespørgsel om, hvorvidt det gik an at meddele Retsudvalget, at Johan Reimann
var forhindret på grund af andre møder, og at Johan Reimann i den forbindelse oply-
ste, at han havde andre møder, som han kunne prioritere, hvis ministeren bad ham
om at nedprioritere deltagelsen i Retsudvalgets arrangement.
Efter bisiddernes opfattelse er der intet grundlag for at antage, at de møder, som Jo-
han Reimann oplyste over for Jens-Christian Bülow, at han havde, og som han ellers
skulle deltage i, ikke var reelle møder. Johan Reimann har om disse møder forklaret
(Protokollen, s. 47):
135
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
’’So
a ka se af ha s opteg else for de pågælde de dag, var opteg else
ikke særlig præcis. Adspurgt nærmere til sin kalenderoptegnelse den pågæl-
de de dag forklarede ha , at der øverst står ”Retsudvalget Christia ia”. Neden-
for har ha skrevet ”Frokost?”, idet ha på et tidspu kt fik at vide, at ha skulle
holde et oplæg i tilk t i g til frokoste . ”ØK” et der
økonomimøde, men han
har i dag ingen erindring om, hvilket af flere mulige økonomimøder der har væ-
ret tale o .’’
At Johan Reimann ikke 2 år efter præcist kan redegøre for hvilket økonomimøde han
skulle have deltaget i, etablerer ikke noget bevis for, at der ikke var et økonomimøde
d.29. februar 2012 som Johan Reimann ellers skulle deltage i. Der henvises i øvrigt til
det i Indberetningerne side 134, 1. afsnit, 1. pkt. anførte:
”Det er u estridt, at politidirektør Rei a i fe ruar
opl ste og i de em-
ber 2013 gentog, at de møder, han havde planlagt i Københavns Politi, natur-
ligvis ville kunne flyttes eller aflyses, hvis Justitsministeriet ønskede, at han
skulle
deltage i esøget på Christia ia.”
Der henvises i den forbindelse også til Carsten Madsens forklaring den 6. marts (Pro-
tokollen, side 52, 3. afsnit).)
Efter bisiddernes opfattelse bør det også ved sagens afgørelse lægges til grund, at
hensigten med opringningen herudover var at tilkendegive over for Johan Reimann,
at det var justitsministerens ønske, at han nedprioriterede deltagelsen i Retsudval-
gets besøg på Christiania.
Det er bisiddernes opfattelse, at det er lovligt for justitsministeren at henstille til Jo-
han Reimann at prioritere sine andre opgaver frem for at deltage i et møde med
Retsudvalget. En henstilling, Johan Reimann selv fandt, var lovlig, jf. Johan Reimanns
forklaring den 6. marts 2014 (Protokollen, side 48, 4. afsnit, gengivet ovenfor).
Der er intet grundlag for at kritisere tjenestemændene for at have fulgt ministerens
ønsker i relation til denne del af forløbet eller for at antage, at de burde have advaret
ministeren imod at henstille til Johan Reimann, at han ikke skulle deltage i Retsudval-
gets arrangement.
Realiteten var og er, at Johan Reimann meldte afbud til Retsudvalgets arrangement
den 29. februar 2012, fordi ministeren ønskede det.
5.1.7.3 Hvilke oplysninger fik ministeren om Jens-Christian Bülows telefonsamtale
med Johan Reimann?
Det kan lægges til grund, at Jens-Christian Bülow og Anne Kristine Axelsson efterføl-
gende orienterede ministeren om forløbet af samtalen med Johan Reimann. Der
136
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
henvises herved til Anne Kristine Axelssons forklaring den 1. marts 2014 (Protokollen,
side 8, sidste afsnit):
"Det
var Jens-Christian Bülow, der fik til opdrag at ringe til Johan Reimann. Hun
overhørte ikke Jens-Christian Bülows samtale med Johan Reimann. Samtalen
må have fundet sted mellem den 20. og 23. februar 2012. Hun vil tro, at hun og
ministeren blev orienteret om samtalen umiddelbart efter denne. Jens-Christian
Bülow fortalte, at han havde spurgt Johan Reimann, om det gik an at orientere
Retsudvalget om, at han var forhindret i at deltage i Christiania-arrangementet
på grund af andre møder, hvortil Johan Reimann havde svaret, at det gik an, da
han havde andre møder, men at han naturligvis ville deltage, hvis han blev bedt
herom af ministeriet. Der blev ikke taget referat af samtalen."
Der henvises yderligere til Jens-Christian Bülows forklaring den 2. marts 2014 (Proto-
kollen, side 21, 3. afsnit) samt til Morten Bødskovs forklaring den 5. marts 2014 (Pro-
tokollen, side 38, 2. afsnit, midtfor):
"Der
var for alle helt klart, at der var tale om en konstrueret begrundelse. Anne
Baastrup havde selv bedt om hjælp til at finde en anden begrundelse end den
reelle, og Johan Reimann havde jo ikke selv meldt afbud. Han tog notater på
mødet og noterede om udfaldet heraf "Reimann forhindret i deltagelse
Annes
begrundelse"."
Efter bisiddernes opfattelse kan det lægges til grund, at Morten Bødskov var klar
over, at Johan Reimanns afbud var
fora lediget af ha s a od i g hero .”
8.
Ministeren og de to tjenestemænd har haft grundlag for at tro, at Anne Baastrup
var klar over, at Johan Reimanns afbud var foranlediget af ministeren (Notatet, pkt.
5.1.8).
” Fra otatet:
5.1.8 Hvilke personer havde kendskab til omstændighederne i forbindelse med
Johan Reimanns afbud?
Det er bisiddernes opfattelse, at såvel tjenestemændene, som Morten Bødskov og
Anne Baastrup, har været klar over, at afbuddet fra Johan Reimann til Retsudvalgets
besøg på Christiania den 29. februar 2012, var foranlediget af en henstilling fra
justitsministeren.
Morten Bødskov har herom den 5. marts 2014 (Protokollen, side 38, 2. afsnit) forkla-
ret:
"Ideen var at undersøge, om Johan Reimann, der skulle deltage i en del af ar-
rangementet, kunne tænkes at have andre mødeaktiviteter, som Johan Rei-
mann kunne prioritere frem for arrangementet, således at dette kunne bruges
som begrundelse for at udskyde besøget. Der var for alle helt klart, at der var
tale om en konstrueret begrundelse. Anne Baastrup havde selv bedt om hjælp
til at finde en anden begrundelse end den reelle, og Johan Reimann havde jo ik-
137
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
ke selv meldt afbud. Han tog notater på mødet og noterede om udfaldet heraf
"Reimann forhindret i deltagelse
Annes begrundelse".
At Anne Baastrup var fuldt ud bekendt med, at Johan Reimanns afbud var kon-
strueret, bekræftes i øvrigt også af, at hun senere ikke havde nogen bemærk-
ninger til beskrivelsen af forløbet i besvarelsen af spørgsmål 278, som hun fik
læst op inden afgivelsen, og af forløbet omkring pressemeddelelsen af 19. no-
vember 2013. Det stod således klart for alle på mødet, at Reimann-
begrundelsen var konstrueret."
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts 2014 (Protokollen, side 9, 1. afsnit) forklaret
herom:
"Det blev ikke sagt, men var klart for enhver på mødet, at Johan Reimann ville
kunne deltage i Christiania-arrangementet, hvis han blev bedt om det, idet af-
buddet var initieret af ministeren. Det var evident, da alle vidste, at det havde
været meningen, at han skulle have deltaget, og det var klart for enhver, at en
ministers ønske om en politidirektørs deltagelse i et møde altid vil blive opfyldt,
medmindre det var fysisk umuligt. Formanden vurderede, at de pågældende
begrundelser ville kunne overbevise Retsudvalget."
Jens-Christian Bülow har den 2. marts 2014 (Protokollen, side 23) forklaret herom:
"Han er overbevist om, at det under mødet med Anne Baastrup stod klart for
alle, at politidirektørens afbud var konstrueret. Anne Baastrup havde jo bedt
om hjælp til at finde en anden begrundelse end den reelle. Anne Baastrup er i
øvrigt en rutineret parlamentariker, der ved, at hvis hun som formand for Rets-
udvalget ønskede politidirektørens tilstedeværelse under et udvalgsarrange-
ment, så ville justitsministeren strække sig langt for at opfylde dette ønske. Det
blev ikke drøftet, at forklaringen om, at Johan Reimann ikke kunne deltage, var
konstrueret, men Anne Baastrup kan i sammenhængen ikke [have] været i tvivl
herom."
Heroverfor står Anne Baastrups forklaring den 11. marts 2014 (Protokollen, side
74/75), hvor hun forklarer:
"Mødet med Morten Bødskov varede måske 5-10 minutter. Morten Bødskov
oplyste som svar på hendes anmodning om at få en begrundelse, at politidirek-
tør Johan Reimann havde problemer med at kunne deltage, og at ministeren
kunne tilbyde udvalget en gennemgang af Wendler Pedersen-betænkningen i
stedet. Morten Bødskov uddybede ikke det med Johan Reimann. Hun anså den-
nes deltagelse for meget vigtig for besøget, idet hun kendte ham fra politifor-
handlingerne som en munter, skarp og meget afvæbnende person, der med sin
facon samtidig ville være i stand til at lægge en dæmper på de mere udadrea-
gerende medlemmer af udvalget. Johan Reimanns deltagelse i besøget var der-
138
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
for meget vigtig for hende. Hun havde på det tidspunkt ikke noget kendskab til,
at Johan Reimanns afbud var initieret af ministeriet."
Der kan videre henvises til Anne Baastrups forklaring (Protokollen, side 80), hvor hun
oplyser, at det først gik op for hende, at Johan Reimanns afbud var arrangeret af
justitsministeren, da han læste besvarelsen af spørgsmål 278 op for hende. Herefter
fremgår følgende af protokollen:
"Hun fik ikke at vide i februar 2012, at politidirektøren ville have kunnet delta-
ge, hvis han havde fået besked herom. Det var først under telefonsamtalen
med Morten Bødskov, hvor han oplæste en del af besvarelsen af spørgsmål
278, at det gik op for hende, at politidirektøren havde kunnet deltage i besøget,
hvis ministeren havde bedt ham herom. Morten Bødskov har under en efterføl-
gende samtale op til statsministerens samråd i januar 2014 spurgt hende, om
hun virkelig havde troet på, at politidirektøren var forhindret, hvilket hun be-
kræftede. I februar 2012 undrede hun sig ikke over politidirektørens afbud. Der
var heller ikke andre af medlemmerne i Retsudvalget, der har spurgt til, om
forklaringen om politidirektørens afbud kunne passe. Hun havde dyb tillid til, at
når justitsministeren sagde noget, så var det korrekt.
Adspurgt af John Lundum forklarede hun, at hun har spekuleret over, hvad hun
ville sige til, at en politidirektør med kort varsel meldte afbud til et sådant ar-
rangement med Retsudvalget. Det var imidlertid en oplysning, hun modtog fra
justitsministeren, og hun troede på det, da hun hørte det. Selv da hun så politi-
direktørens kalender, fik det hende ikke til at ændre opfattelse, idet hun kender
til den måde at føre kalender på, hvor ikke alt kommer til at fremgå.
Adspurgt af Per Sørensen forklarede hun, at Morten Bødskov oplyste over for
hende, at Johan Reimann ikke kunne deltage i arrangementet den 29. februar
2012, hvilket hun ikke satte spørgsmålstegn ved."
Anne Baastrups forklaring om, at hun ikke undrede sig eller nærmere tænkte over,
hvordan det kunne være, at Johan Reimann meldte afbud så kort tid før arrangemen-
tet, må nødvendigvis vurderes i lyset af det, hun tidligere forklarede, hvoraf det
fremgik, at Johan Reimanns deltagelse var meget vigtig for hende. I en normal situa-
tion må det antages at være mest sandsynligt, at en formand for Folketingets Rets-
udvalg ville have anmodet om at få de nærmere omstændigheder bag et sådant af-
bud oplyst, hvis en så vigtig mødedeltager melder afbud kort før arrangementet.
Anne Baastrups forklaringer må også vurderes i lyset af hendes forklaring om mødet
med Morten Bødskov ovenfor, hvor hun forklarede, at hun fik at vide
’’at politidirek-
tør Joha Rei a havde pro le er ed at ku e deltage’’.
Denne oplysning er ikke
ensbetydende med at Anne Baastrup med føje kan tro, at Johan Reimann er forhin-
dret. Hvis Anne Baastrup ikke var vidende om, at Johan Rei
a s ’’af ud’’ ar foran-
lediget af ministeren, ville denne oplysning kræve en uddybning, før den kunne vide-
regi es so ’’Johan
Reimann er forhindret’’,
særligt h is a lægger afgøre de ægt
på hans deltagelse i arrangementet.
139
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Ved vurderingen af Anne Baastrups forklaring bør det inddrages, at tjenestemænde-
ne har forklaret, jf. ovenfor pkt. 5.1.4.1, at de ikke havde kendskab til, at Johan Rei-
mann i det hele taget havde nogen funktion i tilknytning til Retsudvalgets besøg på
Christiania, før det blev bragt op under en samtale med ministeren efter ministerens
første kontakt med Anne Baastrup.
Morten Bødskov har i relation til denne del af forløbet forklaret, at han forinden mø-
det den 23. februar 2012 havde drøftelser med Anne Baastrup. Således protokollen
for den 5. marts 2014, side 38, 1. afsnit:
"Det havde været hans håb, at hun som formand for Retsudvalget på egen
hånd kunne beslutte besøgets udsættelse, og at hun ikke havde behøvet at give
nogen begrundelse for udsættelsen. De drøftede ikke, hvilke elementer der
kunne indgå i en anden begrundelse for besøgets udsættelse.
Hans erindring om det efterfølgende forløb er ikke så klar, men han vil tro, at
han må have talt med Anne Kristine Axelsson igen for at spørge til, hvordan de
så skulle gribe det an."
Heroverfor står Anne Baastrups forklaring om, at hun på et møde med ministeren
den 23. februar 2012, hvor der ikke deltog andre end hun og ministeren, uden nogen
forudgående drøftelser med ministeren eller andre om besøgets aflysning på hendes
anmodning om at få hjælp til en begrundelse, umiddelbart af Morten Bødskov fik op-
lysningen om, at Reimann havde problemer med at kunne deltage.
En antagelse af Anne Baastrups forklaring forudsætter, at ministeren (eller de to tje-
nestemænd) skulle have forudset, at Anne Baastrup, når hun bliver præsenteret for
oplysningen om, at hun ikke kan give den reelle begrundelse for udsættelsen, ville
anmode om en anden brugbar begrundelse. Der henvises i denne forbindelse til for-
klaringerne om, at de umiddelbart troede, at beslutningen om udsættelse var en ad-
ministrativ beslutning, som formanden blot kunne træffe. Anne Kristine Axelsson
(Protokollen, side 7, 4. afsnit), Jens-Christian Bülow (Protokollen, side 20, sidste af-
snit) og Morten Bødskov (Protokollen, side 38, 1. afsnit).
Endvidere forudsætter det, at man antager, at ministeren og tjenestemændene hav-
de indset, at Anne Baastrup ville acceptere, at netop henvisningen til, at Johan Rei-
mann havde problemer med at deltage i den forudgående frokost, var en vægtig be-
grundelse for udskydelsen af mødet.
Efter bisiddernes opfattelse er der ikke grundlag for at antage, at det skulle have stå-
et ministeren eller tjenestemændene klart, eller at de i øvrigt skulle have fundet det
nærliggende, at Anne Baastrup ikke var klar over, at Johan Reimanns afbud skete på
justitsministerens foranledning, således som hun har forklaret under det tjenstlige
forhør.”
140
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
9.
Ministeren og tjenestemændene havde ikke kendskab til den meddelelse, Anne
Baastrup sendte til Retsudvalget den 23. februar 2012, men de måtte anse det for
nærliggende, at Johan Reimanns afbud ville indgå som en del af begrundelsen for
udsættelsen af besøget (Notatet, pkt. 5.1.9).
” Fra otatet:
5.1.9 Begrundelsen givet til Retsudvalget for at udskyde besøget på Christiania
den 29. februar 2012
Resultatet af bevisførelsen viser, at ordlyden af meddelelsen til medlemmerne af Fol-
ketingets Retsudvalg ikke har været forelagt tjenestemændene. Der henvises herved
til Anne Kristine Axelssons forklaring den 1. marts 2014 (Protokollen, side 9, 4. afsnit),
Jens-Christian Bülows forklaring den 2. marts 2014 (Protokollen, side 23, sidste af-
snit).
Morten Bødskov har den 5. marts 2014 (Protokollen, side 39) forklaret følgende:
"Adspurgt af Per Magid forklarede han, at han ikke erindrer, om han blev ori-
enteret om Anne Baastrups begrundelse over for udvalget, men han tog det for
givet, at hun ville give den begrundelse, som de drøftede på mødet. Han havde
ingen grund til at tro, at hun ville bruge en anden begrundelse end den, de
drøftede. Det viser sig da også, at hun anvendte den begrundelse, som de aftal-
te, idet der er overensstemmelse mellem drøftelserne og den tekst, der viste sig
at gå til Retsudvalget.
Adspurgt af Per Sørensen forklarede han, at han ikke automatisk blev oriente-
ret om Udvalgssekretariatets meddelelser til Retsudvalgets medlemmer, og
han har givet heller ikke modtaget Udvalgssekretariatets besked om aflysnin-
gen af besøget på Christiania."
Anne Baastrup har den 11. marts 2014 (Protokollen, side 75) forklaret følgende:
"Den e-mail, som Udvalgssekretariatet sendte til Retsudvalget medlemmer, har
hun leveret teksten til, idet hun ringede til Maiken Bork Clausen i Udvalgssekre-
tariatet og oplyste, at Christiania-arrangementet var gået op i hat og briller, li-
gesom hun angav den begrundelse, som skulle indgå i e-mailen til udvalgsmed-
lemmerne.
Adspurgt af Per Sørensen forklarede hun præciserende, at hun ringede til Mai-
ken Bork Clausen og oplyste, at de var nødt til at udskyde studieturen i et par
uger, og hun bad hende sende en e-mail til udvalgsmedlemmerne herom. Der
blev formentlig lavet et udkast, som vidnet så og godkendte, inden mailen blev
sendt til udvalgsmedlemmerne. Vidnet ringede formentlig forud for udsendel-
sen af e-mailen til Morten Bødskov og læste den op for ham, men hendes erin-
dring herom er ikke klar. Det er også muligt, at det var udvalgssekretæren, der
ringede til Morten Bødskov for at dobbelttjekke indholdet heraf. Hun kan ikke
141
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
forestille sig, at e-mailen kan være blevet sendt til udvalget, uden at Morten
Bødskovs accept af indholdet forelå."
Efter bisiddernes opfattelse kan det ikke lægges til grund, at Morten Bødskov skulle
have fået oplæst begrundelsen telefonisk. Dette ændrer imidlertid ikke ved, således
som Morten Bødskov også forklarer, at han havde en forventning om indholdet af de
elementer, der kunne indgå i den begrundelse, som Anne Baastrup ville udarbejde til
Retsudvalget.
Af en mail fra ministersekretær Karin Baunsgaard til Justitsministeriets pressechef,
E il Mel hior, de . de e er
kl. . … fre
går bl.a. følgende:
"Udvalgssekretariatet har desuden oplyst til Information, at Baastrup bad dem
om at lave en mail til udvalget, og at det ikke var noget, man drøftede med os."
Der er ikke grundlag for at antage, at tjenestemændene har haft kendskab til ordly-
den af den af Anne Baastrup til Retsudvalget givne begrundelse.
Af e artikel i Berli gske Tide de af . de e er
… fre går e e-mail
udsendt
den 23. februar 2012 fra Retsudvalgets Sekretariat til medlemmerne med følgende
indhold:
"Kære Retsudvalg,
Formanden har fået oplyst, at Johan Reimann ikke kan deltage i udvalgets stu-
dietur til Christiania på onsdag. Derudover har justitsministeren sagt, at han
kan komme på onsdag kl. 13.00 i udvalget til en teknisk gennemgang af Wend-
ler Pedersens Udvalgets rapport. Ministeren har overfor formanden oplyst, at
det er den eneste mulighed i næste uge.
Og i lyset heraf og i lyset af de ønsker, der kom frem på udvalgets møde i dag
om at få en hurtig indføring i rapportens resultater, ser formanden ingen anden
mulighed end, at besøget på Christiania udskydes og der i stedet holdes den
tekniske gennemgang om Wendler Pedersens Udvalgets rapport.
Sekretariatet vender tilbage med en ny dato for besøget på Christiania."
Tjenestemændene var klar over, at afbuddet fra Johan Reimann kunne blive anvendt
af Anne Baastrup som en del af en begrundelse, ligesom de var klar over, at justits-
ministerens tilbud om at komme til stede i Retsudvalget den 29. februar 2012 og der
gennemgå Wendler Pedersens Udvalgets betænkning kunne blive anvendt som en
del af en begrundelse.
Bevisførelsens resultat giver ikke anledning til at antage, at tjenestemændene havde
indblik i, hvordan Anne Baastrup ville udforme meddelelsen om udsættelsen af besø-
142
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
get til Retsudvalgets medlemmer, herunder hvorledes de to elementer ville indgå i
opbygningen af begrundelsen, eller hvordan de ville blive afvejet over for hinanden.
Af e
ail se dt de
. fe ruar
Jens-Christia
Bülo sa
e dag kl.
kl. . til Jørge Aa e … iderese dt til
. … fremgår
følgende begrundelse:
"Retsudvalget ser sig desværre nødsaget til at udskyde studieturen til Christia-
nia på onsdag den 29. februar 2012 til et senere tidspunkt, da det har vist sig
en stigende travlhed på det seneste i folketingsarbejdet.
Folketingets Retsudvalg har endvidere fået oplyst, at ledelsen i Københavns Po-
liti alligevel ikke kan deltage i mødet mellem Retsudvalget, Københavns Politi
og Københavns Kommune på onsdag den 29. februar 2012 i forbindelse med
udvalgets studietur til Christiania."
Under afhøringen den 2. marts 2014 bekræftede Jens-Christian Bülow, at han havde
modtaget ovennævnte mail. Ifølge mailen var Johan Reimanns afbud ikke årsagen til
aflysningen, men en tillægsoplysning, der bestyrkede, at det var fornuftigt at aflyse
på grund af travlhed.
Forløbet vedrørende meddelelsen til Retsudvalgets udformning illustreres efter bi-
siddernes opfattelse af Anne Baastrups forklaring den 11. marts (Protokollen, side
78):
"Det var hendes opfattelse, at justitsministeren ikke havde bidraget til, at Rets-
udvalget modtog en forkert begrundelse for udsættelsen. Justitsministeren
havde ikke bidraget, men skabt situationen."”
Til vurderingen af, hvorvidt Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows handlemåde
har været pligtstridig eller kan give anledning til kritik, kan herefter anføres:
Sagen drejer sig om, at Retsudvalget ikke kom på studietur på Christiania den 29. februar
2012. Trusselsvurderingen knyttede sig til denne dato, og Retsudvalget kunne tage på
studietur på et andet tidspunkt. Retsudvalget valgte at gennemføre studieturen den 7. ju-
ni 2012. Den forudgående frokost med bl.a. Johan Reimann blev gennemført den 6. juni
2012.
Udskydelsen af besøget på Christiania var begrundet i det lovlige, saglige og anerkendel-
sesværdige ønske om at undgå væsentlige sikkerhedsmæssige risici. Det ville have været
ansvarspådragende, hvis tjenestemændene ikke havde taget skridt til at afværge den
skærpede trussel mod sikkerheden, der var forbundet med at gennemføre besøget den
29. februar 2012. Grunden til, at man ikke kunne oplyse om disse risici, var, at chefen for
143
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
PET havde tilkendegivet, at tungtvejende efterretningsmæssige hensyn nødvendiggjorde,
at disse oplysninger var klassificeret som hemmelige.
For at få Retsudvalgets tilslutning til at aflyse besøget anmodede Retsudvalgets formand,
der var afskåret fra at give den reelle begrundelse, justitsministeren om hjælp til at finde
en anden begrundelse. Det blev efterfølgende oplyst, at Johan Reimann havde andre mø-
der i Københavns Politi den dag, hvor besøget skulle have været gennemført.
Skulle a ha e ladet esøget li e ge e ført på de pla lagte dag på trods af PET’s
stærke advarsler og klare anbefaling af, at besøget blev søgt udskudt?
Det siger vist sig selv, at en sådan løsning måtte anses for klart uforsvarlig. Det er heller
ikke svært at forestille sig, hvad reaktionen ville være i Folketinget og offentligheden, hvis
et eller flere af Retsudvalgets medlemmer under besøget blev angrebet og kom til skade,
og det i den forbindelse blev klarlagt, at PET så kraftigt havde advaret mod at gennemføre
besøget.
Eller skulle man have valgt at informere Retsudvalget om den situation, der forelå? En så-
dan fremgangsmåde ville med den store personkreds, det drejede sig om, medføre en be-
tydelig risiko for,
at PET’s opl s i ger le ko pro itteret, og fre ga gs åde ille
dermed være uforenelig med de tungtvejende efterretningsmæssige hensyn, som PET-
chefen havde betonet. Også en sådan fremgangsmåde måtte derfor anses for uforsvarlig.
Situationen var således den, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow var afskå-
ret fra at medvirke til, at Retsudvalgets medlemmer kunne få den reelle begrundelse for,
at besøget den 29. februar 2012 måtte udsættes, da det ville kunne afsløre oplysninger,
der var stærkt fortrolige. Samtidig var de enige med ministeren om, at det af hensyn til
medlemmernes og andres sikkerhed var afgørende, at besøget blev udsat. Det var endvi-
dere deres opfattelse, at der ikke var andre måder at sikre dette på end at bistå med at
finde en anden begrundelse, som Retsudvalgets formand kunne anvende i forhold til ud-
valget.
I en sådan situation, hvor den afgørende og tvingende begrundelse for at søge besøget
udskudt ikke kan videregives, men hvor der ikke foreligger andre forhold, der kan be-
grunde, at besøget udskydes, må den begrundelse, der herefter gives, nødvendigvis være
en anden end den reelle, og den skal være egnet til ikke at røbe den reelle begrundelse.
Denne anden begrundelse vil altså nødvendigvis være konstrueret.
En anden og konstrueret begrundelse vil kunne betegnes som vildledende i den forstand,
at den nødvendigvis ikke vil afspejle justitsministerens eller Anne Baastrups reelle be-
144
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
grundelse for at søge medlemmernes opbakning til at udskyde besøget. Samtidig må man
være opmærksom på, at der er grund til at tro, at der i Retsudvalget ville have været op-
bakning til at udskyde besøget, hvis udvalget fra Anne Baastrup havde fået den reelle be-
grundelse.
Skulle der kunne rettes kritik mod Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow for de-
res medvirken til den konstruerede begrundelse vedrørende Johan Reimanns forfald,
måtte det forudsætte, at der gælder et krav om, at en departementschef eller en afde-
lingschef i den foreliggende situation meddeler ministeren, at de ikke kan medvirke til at
finde en anden begrundelse, og samtidig fraråder ministeren at gå videre med en sådan
fremgangsmåde.
Der er intet grundlag for, at der efter gældende ret skulle gælde et sådant krav, ikke
mindst når det tages i betragtning, at de pågældende alene har været motiveret af det
ubestrideligt nødvendige og legitime formål at varetage sikkerheden for Retsudvalgets
edle
er og a dre og sa tidig esk tte fortrolighede o kri g PET’s efterret i ger,
og at der i den konkrete situation ikke forelå andre måder at varetage disse formål på,
end at bruge en anden begrundelse end den sikkerhedsmæssige.
Det er i Indberetningerne, s. 134, gjort gældende, at tjenestemændenes medvirken til den
konstruerede begrundelse udgør et brud på den for embedsmænd gældende sandheds-
pligt.
Reglerne og principperne om embedsmænds sandhedspligt er omtalt i Notatet, pkt. 4.2.2.
” Fra otatet
4.2.2 Sandhedspligt for embedsmænd
Justits i istere redegjorde o er for Folketi get i Redegørelse af / /
”Redegørelse
r. R ”
om visse spørgsmål i forbindelse med embedsmænds rådgivning og bistand til re-
geringen og dens ministre. Redegørelsen blev taget til efterretning af Folketinget med ved-
tagelse af 9. oktober 2002 efter en forespørgselsdebat.
I redegørelsen er normerne for embedsværkets rådgivning og bistand beskrevet. Om sand-
hedspligten er i pkt. 3.3.3 anført:
”Offe tlige
digheder er u derlagt et al i deligt pri ip o sa dhedspligt. Prin-
cippet betyder som almindelig regel bl.a., at der ikke kan ydes en bistand, der inde-
bærer, at embedsværket videregiver oplysninger, som er urigtige. Det samme gælder
med hensyn til oplysninger, som ikke kan anses for urigtige, men som i den givne
sammenhæng må anses for vildledende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsent-
lige oplysninger.
145
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Tilsvarende er det en almindelig regel at embedsværket heller ikke kan medvirke til,
at ministeren selv videregiver oplysninger, som er urigtige eller vildledende.
Det anførte gælder både i forhold til Folketinget og andre offentlige myndigheder
sa t i forhold til private og offe tlighede .”
Med for uleri ge , at sa dhedspligte er e ”al i delig” regel, er i dikeret, at pligte ik-
ke er absolut. Det fremgår således tillige af redegørelsen, at:
”[d]e a giv e sa dhedspligt i de ærer ikke e forpligtelse
til ved besvarelse af
spørgsmål, f.eks. fra pressen, at afsløre overvejelser og planer, eksempelvis om et fo-
restående økonomisk indgreb. Princippet om sandhedspligt indebærer naturligvis ik-
ke, at der er en forpligtelse til at røbe oplysninger i strid med lovgivningens regler om
tavshedspligt.”
Dette svarer til, hvad der i betænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand
er anført om retstilstanden.
Det nævnte forbehold med hensyn til tavshedspligt må forstås således, at det ikke alene er
berettiget at undlade at videregive tavshedsbelagte oplysninger, men at det efter omstæn-
dighederne også kan være berettiget at give urigtige eller vildledende oplysninger, hvis den
foreliggende situation er af en sådan særlig karakter, at dette er nødvendigt for ikke at pris-
give de fortrolige oplysninger. Forbeholdet med hensyn til afsløring af planer og overvejel-
ser om for eksempel økonomiske indgreb må forstås på tilsvarende måde.
De nævnte to forbehold må tages som udtryk for, at sandhedspligten kan fraviges, når
tungtvejende almene hensyn gør det nødvendigt. Sådanne almene hensyn, der kan be-
grunde en fravigelse af sandhedspligten, må naturligvis have mindst samme vægt som hen-
synet til beskyttelse af tavshedsbelagte oplysninger og hensynet til ikke at afsløre overvejel-
ser og pla er o et foreståe de i dgre .”
Det fremgår her, at sandhedspligten ikke er undtagelsesfri. Sandhedspligten kan således
fraviges, når det drejer sig om tavshedsbelagte oplysninger og oplysninger, der kan afslø-
re overvejelser og planer, eksempelvis om et forestående økonomisk indgreb.
Det nævnte forbehold med hensyn til tavshedspligt må forstås således, at det ikke alene
er berettiget at undlade at videregive tavshedsbelagte oplysninger, men at det efter om-
stændighederne også kan være berettiget at give urigtige eller vildledende oplysninger,
hvis den foreliggende situation er af en sådan særlig karakter, at dette er nødvendigt for
ikke at prisgive de fortrolige oplysninger. Forbeholdet med hensyn til afsløring af overve-
jelser og planer om for eksempel økonomiske indgreb må forstås på tilsvarende måde.
Der er grund til at betone, at sandhedspligten for embedsmænd (og ministre) er af helt
central betydning for Folketingets virksomhed. Af denne grund må undtagelserne fra
sandhedspligten være begrænset til særlige tilfælde, hvor tungtvejende saglige hensyn
gør en fravigelse nødvendig. De ovennævnte tilfælde vedrørende tavshedspligt og om op-
146
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
lysninger, der kan afsløre overvejelser og planer f.eks. om økonomiske indgreb, må anses
som udtryk herfor.
Det er vores opfattelse, at hensynet til at undgå en skærpet og aktuel sikkerhedsrisiko for
Retsudvalget og andre samt de tungtvejende efterretningsmæssige hensyn mindst har
samme vægt som hensynet til ikke at afsløre et forestående økonomisk indgreb, og at
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow i den helt usædvanlige og potentielt me-
get farlige situation, der forelå, har handlet som de gjorde, fordi det var nødvendigt ud fra
disse tungtvejende saglige hensyn
….
Ved bedømmelsen af sagen, hvor de hensyn, der gjorde sig gældende, ikke kunne vareta-
ges ved blot at undlade at videregive de relevante oplysninger, eller fremkomme med ge-
nerelt holdte og ubegrundede tilkendegivelser imod det planlagte besøg, må der foreta-
ges en afvejning af hensynet til sandhedspligten over for de øvrige hensyn.
I en sådan afvejning må naturligvis først og fremmest indgå en bedømmelse af saglighe-
den og vægten af de hensyn, som de to embedsmænd har varetaget. Disse hensyn er
nærmere omtalt ovenfor og er efter vores opfattelse af en sådan saglighed og vægt, at
Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows handlemåde ikke kan anses for pligtstri-
dig og heller ikke kan give anledning til kritik.
Hertil kommer en række andre forhold i sagen, der ligeledes må indgå i den samlede vur-
dering, og som er omtalt i indledningen, jf. pkt. 1. Det nævnes her:
1) At justitsministeren har haft helt samme oplysningsniveau som tjenestemændene i
forbindelse med de skridt, de har foretaget efter aftale med ministeren.
2) At sagen ikke angår spørgsmålet om oplysninger i forbindelse med en traditionel folke-
tingssag, men i forbindelse med den praktiske gennemførelse af et udvalgsbesøg, hvor
den handlemåde, som er central i sagen, er foretaget på baggrund af drøftelser med og
vurderinger fra den i denne sammenhæng relevante repræsentant for Folketinget (Rets-
udvalgets formand).
3) At karakteren af den mangelfulde information, der er det centrale spørgsmål i sagen, er
af meget begrænset betydning, både i sig selv og set i forhold til væsentligheden af de op-
lysninger, der har foreligget til bedømmelse i tjenestemandssager om urigtige eller vildle-
dende oplysninger.
Disse forhold bestyrker, at Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows handlemåde
ikke kan anses for pligtstridig og heller ikke kan give anledning til kritik.
147
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
3.
Berigtigelsespligt - notatpligt
I Indberetningerne er anført (side 137), at der gælder en forpligtelse til at få berigtiget
usandfærdige eller vildledende oplysninger over for Folketinget ved først givne lejlighed,
og at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow i strid med den forpligtelse ikke har
sørget for, at der blev fulgt op på sagen i Justitsministeriet.
Der gælder ikke en sådan pligt i et tilfælde som det foreliggende, jf. Notatets pkt. 4.2.3.
” Fra otatet:
4.2.3 Pligt til efterfølgende at korrigere eller orientere om oplysninger
I Indberetningerne er anført, at såfremt der måtte gælde en undtagelse fra sandhedsplig-
ten, gælder der en pligt til efterfølgende at berigtige de usandfærdige oplysninger ved først
givne lejlighed. Hvor sandhedspligten har kunnet fraviges, gælder ingen regel om, at sand-
hedspligten igen indtræder, når de tungtvejende almene hensyn, der førte til sandhedsplig-
tens fravigelse, ikke længere foreligger. En sådan retlig norm er ikke omtalt i Betænkning
1443/2004 eller i Redegørelse nr. R 2.
Kammeradvokaten har i Indberetningerne henvist til DJØFs redegørelse fra den fagligt eti-
ske arbejdsgruppe fra 1993, hvor det anføres, at der for embedsmænd efter omstændighe-
derne vil kunne foreligge en pligt til at korrigere meddelte oplysninger, når disse oprindeligt
var korrekte. Denne betragtning er ikke medtaget i den efterfølgende Redegørelse nr. R 2
fra 2001 eller i Betænkning 1443/2004. Den kan ikke anses som en retlig norm, og betragt-
ningen omhandler i alle tilfælde omstændigheder, der er anderledes end dem, der kende-
tegner den foreliggende sag.
I øvrigt ville en sådan forpligtelse for embedsmænd kun give mening, hvis ministrene var
undergivet en tilsvarende forpligtelse. Der ses ikke at foreligge retskilder, der kan give
grundlag for, at der gælder en sådan pligt for ministre.
I øvrigt ville en sådan forpligtelse for embedsmænd kun give mening, hvis ministrene var
undergivet en tilsvarende forpligtelse. Der ses ikke at foreligge retskilder, der kan give
gru dlag for, at der gælder e såda pligt for i istre.”
Om muligheden for at oplyse om baggrunden for udsættelsen af Folketingets besøg på
Christiania
… har Jako S harf, PET, forklaret, at det ar PET’s opfattelse, at det havde
væ-
ret mest hensigtsmæssigt, hvis det havde været muligt fortsat at hemmeligholde oplys-
ningerne, og disse blev alene offentliggjort på grund af offentliggørelsen af beskyldninger
od PET’s ledelse for at ha e taget usaglige he s i for i delse ed udsættelsen
af be-
søget, og om at Justitsministeriet havde været involveret heri.
Tjenestemændene havde ikke pligt til at foretage notat i den foreliggende situation
….
148
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Tjenestemændene har heller ikke pligt til at sikre videnoverdragelse i forbindelse med
for
a dsskifter i Retsud alget ….
Udarbejdelse af pressemeddelelse den 19. november 2013 samt oversendelse af
denne til Retsudvalget den 3. december 2013
Justitsministeriet modtog den 14. november 2013 en kopi af et brev fra fem tillidsfolk i
PET til Rigspolitichefen, hvoraf der fremgik beskyldninger om, at chefen for PET skulle ha-
ve misbrugt oplysninger fra Pia Kjærsgaards kalender i forbindelse med Retsudvalgets
planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012. I brevet var endvidere anført, at PET-
chefen via kontakter i Justitsministeriet havde foranlediget, at Retsudvalget i stedet for at
besøge Christiania havde været indkaldt til et møde med justitsministeren. Mandag den
18. november om aftenen fik Justitsministeriet underretning fra PET om, at Ekstra Bladet
næste dag ville bringe en historie, der efter alt at dømme byggede på oplysninger fra bre-
vet fra de fem tillidsfolk i PET til Rigspolitichefen.
Det var vurderingen, at det ikke ville være muligt for justitsministeren at undlade at
kommentere den historie, som Ekstra Bladet bragte. Det blev derfor i samråd med Mor-
ten Bødskov den 18. november besluttet, at det var nødvendigt at udarbejde en presse-
udtalelse om ministerens rolle i forbindelse med udsættelsen af Retsudvalgets besøg i fe-
bruar 2012. Fokus for udtalelsen var at afvise, at ministeren skulle have nogen viden eller
rolle i forhold til beskyldninger om, at PET-chefen skulle have misbrugt oplysninger fra Pia
Kjærsgaards kalender, samt at forklare den reelle begrundelse for udsættelsen af besø-
get. Af bevisførelsen fremgår, at ministeren og tjenestemændene ved udformningen af
pressemeddelelsen ikke havde fokus på Johan Reimanns rolle i forbindelse med Retsud-
valgets besøg. Johan Reimann blev alene omtalt i pressemeddelelsen som følge af Anne
Baastrups anmodning herom.
Med den endelige pressemeddelelse blev det gjort klart, at det var det konkrete og skær-
pede trusselsbillede, der var baggrunden for, at justitsministeren og Retsudvalgets for-
mand vurderede, at udvalgets planlagte besøg måtte udskydes af hensyn til medlemmer-
nes sikkerhed. Når det så samtidig fremgår af pressemeddelelsen, at formanden ikke
brugte denne begrundelse over for udvalgsmedlemmerne, men begrundede sin indstilling
om besøgets udskydelse med politidirektørens forfald, måtte det stå klart, at denne be-
grundelse ikke kunne være den reelle begrundelse for hendes indstilling. Denne begrun-
delse måtte nødvendigvis være konstrueret.
Ved udformningen af pressemeddelelsen havde tjenestemændene og ministeren imidler-
tid glemt, at Johan Reimanns afbud var foranlediget af ministeriets henvendelse. Det hav-
4.
149
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
de de også, da pressemeddelelsen den 3. december 2013 blev sendt til Folketingets Rets-
udvalg uden yderligere oplysninger.
Tjenestemændene vidste den 9. december 2013, at Morten Bødskov var klar over, at han
selv og tjenestemændene hverken den 19. november 2013 eller den 3. december 2013
havde husket det særlige forløb omkring Johan Reimanns afbud, og det var derfor unød-
vendigt for tjenestemændene at gøre ham udtrykkeligt opmærksom herpå.
Tjenestemændenes og ministerens forklaring om de nævnte forhold er troværdig. Der
kan i den forbindelse også henvises til oplysningerne om deres arbejdssituation, jf. Nota-
tets, pkt. 5.3.3.2.
” Fra otatet:
5.3.3.2 Forklaring om det arbejdsmæssige pres, der hvilede på Justitsministeriet i forlø-
bet
Det er i Indberetningerne fremhævet, at det ikke er troværdigt, at man glemmer en så
usædvanlig forteelse som omstændighederne knyttet til Johan Reimanns afbud. Såvel tje-
nestemændenes som Morten Bødskov har forklaret om det usædvanlige og meget høje ar-
bejdspres, der hvilede på den øverste ledelse i Justitsministeriet i den pågældende periode.
Anne Kristine Axelsson har den 1. marts forklaret herom (Protokollen, side 14):
"Adspurgt
til, hvordan det er muligt at glemme det usædvanlige forløb omkring poli-
tidirektørens afbud, forklarede hun, at det skal ses i lyset af den hverdag, som leden-
de embedsmænd i Justitsministeriet lever i, hvor man hver eneste dag skal håndtere
et meget stort antal sager."
Morten Bødskov har den 5. marts 2014 (Protokollen, side 44/45) forklaret:
"Man
skal i den forbindelse huske, at fokus for deres opmærksomhed hele tiden flyt-
tede sig, og at det var fuldkomment vildt, hvad de var ude for i den periode, herunder
i pressen. At Justitsministeriet var en særdeles travl arbejdsplads belyses af, at mini-
steriet i året 2011/2012 besvarede 2524 udvalgsspørgsmål, 171 samrådsspørgsmål,
65 mundtlige § 20-spørgsmål og 286 skriftlige § 20-spørgsmål. Hertil kom behandlin-
gen af 26 lovforslag og 24 beslutningsforslag. Mødet med Anne Baastrup i februar
2012 fandt sted i kanten af et ordførermøde i en periode, hvor der var andre store
spørgsmål og opgaver, der optog ministeriet, herunder Danmarks formandskab i EU, i
hvilken forbindelse Justitsministeriet havde etableret 40 arbejdsgrupper. Hertil kom
en vanskelig parlamentarisk situation og politiske spørgsmål i relation til rets- og ud-
lændingeområdet, som skulle håndteres internt i regeringen. Der er i lyset heraf ikke
noget at sige til, at der vil være forhold i en sag, der ikke kan huske næsten 2 år sene-
re."”
150
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
5.
Afslutning
Vores klienter har ikke begået en tjenesteforseelse eller udvist forhold, der kan give an-
led i g til kritik. De ør s arest e de til age til deres stilli ger.”
151
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0155.png
7.0
7.1
Forhørsledelsens bemærkninger og indstilling om sagens afgørelse
Indledning
I slutningen af 2013 var der en massiv mediedækning af den politiske og offentlige debat om
Christianiasagen, der førte til, at Morten Bødskov efter en politisk vurdering af sagens forløb
måtte fratræde som justitsminister den 10. december 2013. Justitsministerens tale i samrådet
den 10. de
e er
ku e ikke af ærge de e urderi g. Ord so ”ko strueret løg ”,
” ildled i g”, ”ko spiratio ” og ”utro ærdighed” har æret a e dt u der de atte , der l.a.
var foranlediget af beskyldninger om, at det justitsministerielle system af ressourcemæssige
grunde ønskede at undgå, at Pia Kjærsgaard
som et led i udøvelsen af Folketingets politiske
kontrol med forholdene på Christiania
kom til at deltage i Retsudvalgets påtænkte besøg på
stedet.
Den politiske vurdering af Morten Bødskovs rolle i sagsforløbet er i meget væsentlig grad blevet
afspejlet i offentlighedens, herunder navnlig pressens, omtale af de ansvarlige embedsmænds
rolle i forløbet. Det må antages, at dette har været baggrunden for beslutningen om at iværk-
sætte tjenstligt forhør mod departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-
Christian Bülow. Herved har ikke kun Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed, men også
de to embedsmænd fået mulighed for at få klarlagt det faktiske forløb i sagen og få foretaget en
juridisk vurdering af deres medvirken heri.
7.2
Retsgrundlaget
Ikendelse af en tjenstlig sanktion efter tjenestemandslovens § 24 forudsætter, at tjenesteman-
den
ud fra en objektiv bedømmelse
har tilsidesat de pligter, der følger af stillingens beskaf-
fenhed (punkt 7.2.1), og at forholdet kan tilregnes tjenestemanden som forsætligt eller uagt-
somt
110
(punkt 7.2.2). Efter praksis stilles der herudover tillige krav om, at pligtforsømmelsen
skal være af en vis grovhed
111
(punkt 7.2.3).
7.2.1 Om indholdet af tjenesteforseelsesbegrebet
I modsætning til ministre er embedsmænd alene undergivet et retligt og ikke tillige et politisk
ansvar. Det politiske ansvar, der følger af grundlovens § 15, er kendetegnet ved, at det kan gø-
res gældende af Folketinget, der uden retlig binding frit afgør, om det vil iværksætte sanktioner
110
111
Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet (2000), side 202-204.
Jf. Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 262-263 og Jørgen Mathiassen:
Forvaltningspersonellet (2000), side 205-207.
152
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0156.png
i form af kritik, misbilligelse eller i yderste konsekvens krav om en ministers afgang
112
. Over for
dette ansvar står det retlige ansvar, der i sagens natur knytter sig til retlige regler for ministres
embedsførelse (ministeransvarlighedsloven), og som i forhold til ministre gøres gældende gen-
nem rigsretssystemet. Med andre ord kan embedsmænd
i modsætning til ministre
ikke
ikendes en tjenstlig sanktion på grund af en handling, som efter loven ikke udgør en pligtfor-
sømmelse, men som af et flertal i Folketinget vurderes som politisk uacceptabel.
Det retlige ansvar følger for tjenestemænds vedkommende navnlig af tjenestemandslovens §
10, hvorefter tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hen-
des eller hans stilling.
Sandhedspligten
Embedsmænd er underlagt et almindeligt princip om sandhedspligt i forhold til Folketinget sva-
rende til den, der gælder for ministre, jf. ministeransvarlighedslovens § 5
113
, der lyder således:
5.
En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de plig-
ter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings be-
skaffenhed.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver Folketinget
urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier
oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen."
En af DJØF nedsat arbejdsgruppe, hvis formand var Lars Nordskov Nielsen, afgav i 1993 en be-
tænkning om fagligt etiske principper i offentlig administration. I betænkningen anføres det om
oplysninger til Folketinget på side 151 blandt andet:
"Der kan være anledning til først generelt at fremhæve, at det i Danmark er traditionen, at
Folketinget, der ikke selv råder over undersøgelsesmidler, som udgangspunkt skaffer sig al-
le oplysninger, der skønnes nødvendige, ved at anmode vedkommende minister om at til-
vejebringe disse. Skal den parlamentariske proces, herunder fastlæggelsen af grundlaget for
et eventuelt ansvar, fungere på en betryggende måde, skal Folketinget kunne fæste lid til,
at de oplysninger, der således tilveje
ri ges, er rigtige og f ldestgøre de.”
Ministres sandhedspligt i forhold til Folketinget (§ 5, stk. 2) indgår således som en helt funda-
mental del af det demokratisk-parlamentariske system, hvorefter Folketinget i udøvelsen af sin
kontrolfunktion er afhængig af at kunne stille spørgsmål og få dem besvaret korrekt
114
.
112
Max Sørensen: Statsforfatningsret (1979), side 129-136 og Jens Peter Christensen: Ministeransvar (1997), side
27-29.
113
Jf. Jens Peter Christensen: Offentligt ansatte chefers ansvar (1998), side 108-120.
114
Se således blandt andre Jens Peter Christensen: Ministeransvar (1997), side 359-370.
153
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0157.png
Det fremgår af litteraturen vedrørende ministres ansvar
115
og en lang række sager om sand-
hedspligten i forhold til Folketinget
116
, at kerneområdet for sandhedspligten vedrører ministres
besvarelse af spørgsmål fra Folketinget eller ministres oplysninger i øvrigt til brug for Folketin-
gets bedømmelse af en sag. Sandhedspligten må imidlertid antages at finde anvendelse i alle
forhold, hvor det af hensyn til Folketingets varetagelse af sine funktioner er nødvendigt, at det
modtager korrekte og fyldestgørende oplysninger fra ministrene og ministerierne.
Som følge heraf må embedsmænd i deres rådgivning og bistand ikke videregive urigtige oplys-
ninger eller medvirke til, at ministeren videregiver urigtige oplysninger til Folketinget.
Det fremgår videre af betænkningen om fagligt etiske principper i offentlig administration på
side 147 blandt andet:
"Udgangspunktet er enkelt. Den offentligt ansatte må ikke, bevidst eller uagtsomt, videre-
give oplysninger, der er urigtige eller, eventuelt på grund af fortielser, vildledende, eller
medvirke til, at andre gør det.
…”
Embedsmænd må således heller ikke medvirke til at videregive oplysninger, som ikke kan anses
for urigtige, men som i den givne sammenhæng må anses for vildledende, f.eks. på grund af
fortielser af andre, væsentlige oplysninger
117
.
Om embedsmænds ansvar i forbindelse med ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget,
fremgår det af Je
s Peter Christe se
.fl. i ”U dersøgelsesko
issio er” fra
på side
324-325:
"
En embedsmand kan pådrage sig ansvar i forbindelse med en ministers afgivelse af urigti-
ge oplysninger m.v. til Folketinget på principielt to forskellige måder.
For det første kan det ske ved, at embedsmanden deltager aktivt i konstruktionen af den
urigtige oplysning. I et sådant tilfælde er der ingen tvivl om, at der foreligger et ansvars-
grundlag.
115
Ma Søre se : ”Statsforfat i gsret”
, side
-144 og Jens Peter Christensen: Ministeransvar (1997), side
359-370.
116
Se Jens Peter Christensen: Ministeransvar (1997), side 135-356, hvor Jens Peter Christensen gennemgår blandt
andre Kjærbølsagen (side 135-154), Kildeskattehussagen (side 155-162), Postskandale-sagen (side 180-193),
Dagpengesagen (side 194-212), sagen om statens salg af aktier i Kryolitselskabet Øresund A/S (side 213-220),
sagen om anvendelsen af ikke-screenet donorblod (side 221- 233), Aaberg-sagen (side 234-239), sagen om køb
dansk klausulen (side 240-248), sagen vedrørende landbrugsfondene (side 249-263), sagen om kreativ bogføring i
Skatteministeriet (side 273-301) og Tamilsagen (side 302-356).
117
Betænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, side 36 og 156-157.
154
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0158.png
Et ansvar i forbindelse med en ministers afgivelse af urigtige oplysninger m.v. til Folketinget
kan for det andet indtræde, såfremt embedsmanden ikke har udfoldet tilstrækkelige be-
stræbelser på at forhindre afgivelsen af de urigtige oplysninger.”
Der gælder imidlertid visse naturlige grænser for sandhedspligten. Det fremgår således af be-
tænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, side 142, at sandhedspligten
” aturlig is ikke i de ærer e forpligtelse til at
røbe oplysninger i strid med lovgivningens
regler o ta shedspligt.”
Det samme fremgår af R2 af 4. oktober 2001
118
.
Det fremgår videre af betænkningen fra 2004 under
o erskrifte ”Brud på ta shedspligte ”
blandt andet
119
:
"
Straffeloven indeholder i § 152 en bestemmelse om tavshedspligt, der har følgende ordlyd:
152.
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget
videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse
har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrige foreligger særlig skærpende om-
stændigheder.
Stk. 3.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er be-
tegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser."
Det er ikke nærmere angivet i straffeloven, hvilke offentlige eller private interesser der kan føre
til, at en oplysning må anses for at være fortrolig. Spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er for-
trolige, må derfor besvares på grundlag af normer uden for straffeloven, herunder forvaltningslo-
ven.
Efter den almindelige regel i forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den of-
fentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved
lov eller anden gyldig bestemmelse er beregnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
herunder navnlig til en række i bestemmelsen nærmere opregnede hensyn, der kan føre til tavs-
hedspligt. Opregningen er ikke udrømmende.
Tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt vil endvidere for tjenestemænd kunne medføre et di-
sciplinært ansvar efter tjenestemandsloven. For overenskomstansatte vil der kunne blive tale om
reaktioner i overensstemmelse med de ansættelsesretlige regler, f.eks. advarsel, ændring af ar-
bejdsopgaver eller i grove tilfælde afskedigelse."
118
119
FT 2001-2002, 1. samling, side 224.
Betænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, side 261-262.
155
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0159.png
Om indholdet af sandhedspligten og forpligtelsen til efterfølgende at korrigere forkerte oplys-
ninger fremgår det af betænkningen om fagligt etiske principper i offentlig administration
(1993) på side 148 blandt andet:
"De spørgsmål, som i praksis hyppigst rejser sig omkring sandhedsforpligtelsen, vedrører selve af-
grænsningen af begrebet usandhed. Hvor mange forbehold er det nødvendigt at videregive? Hvor
mange biomstændigheder kan det være forsvarligt
og eventuelt endda rimeligt
at lade uom-
talte? Hvor sikkert kan et skøn, som er behæftet med usikkerhed, fremstilles? Hvor går grænsen
mellem den optimistiske, men dog acceptable fremstilling af en sag, og den utilladelige fordrej-
ning?
På tilsvarende måde vil der efter omstændighederne kunne foreligge en pligt til at korrigere med-
delte oplysninger i tilfælde, hvor oplysningerne vel var korrekte på det tidspunkt, hvor de blev af-
givet, men hvor senere indtrådte omstændigheder på væsentlig måde har ændret forudsætnin-
gerne for den pågældende udtalelse, og dette ikke kan forventes at være bekendt for adressaten.
Der kan være grund til at pege på, at det ved afvejningen af, om en oplysning er så ufuldstændig,
at sandhedskravet ikke er opfyldt, må spille en væsentlig rolle, hvilke forventninger adressaten for
oplysningen er berettiget til at have med hensyn til oplysningens kvalitet. Dette spørgsmål beror
ikke blot på den form, oplysningerne meddeles i (det korte resume - den lange rapport), men i høj
grad også på, mellem hvem og i hvilken sammenhæng oplysningerne udveksles, og herunder ikke
mindst, til hvilken brug de afgives."
Lydighedspligten
En tjenestemand skal efterkomme de overordnedes tjenestebefalinger. Ved afgrænsning af
lydighedspligtens omfang antages det, at en tjenestemand er forpligtet til ikke at efterkomme
en klart ulovlig ordre. Tjenestemanden skal endvidere underrette den overordnede om en or-
dres ulo lighed. Ha har altså e pligt til at ”sige fra”. De e u derret i gspligt a tages ikke at
være begrænset til klart ulovlige ordrer og gælder, selv om en påtænkt beslutning blot muligvis
er ulovlig. Underretningspligten gælder endvidere, selv om den overordnede må antages at
være klar over, at ordren er ulovlig
120
.
Je
s Peter Christe se
på side 324-325:
.fl. a fører på li je her ed i ”U dersøgelsesko
issio er” fra
120
Jf. Jens Peter Christensen: Offentligt ansatte chefers ansvar (1998) side 60-66 og Jørgen Mathiassen:
Forvaltningspersonellet (2000) side 97 og Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002) side
295-296 og 308.
156
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0160.png
"
Kravet om, at embedsmanden skal udfolde bestræbelser for at forhindre ministerens afgi-
velse af urigtige oplysninger m.v., må betragtes som et specialtilfælde af embedsmandens
almindelige pligt til at rådgive og advare ministeren i tilfælde, hvor denne er i færd med at
begå ulovligheder, samt af pligten til at modsætte sig ministerens ordre og "sige fra" i til-
fælde, hvor ministeren er i færd med at begå ulovligheder.
I tilfælde, hvor det er klart, at en ministers oplysninger til Folketinget er urigtige eller vildle-
dende eller indebærer fortielse af oplysninger af væsentlig betydning, vil embedsmanden
ikke alene have ret, men også pligt til at nægte at tage del i den videre ekspedition af oplys-
ningerne. For ministerens nærmeste rådgivere vil der bestå en ret og pligt til på utvetydig
måde at "sige fra" over for ministeren. Der kan som i tilfældet med klart ulovlige ordrer til-
lige tænkes at være situationer, hvor der vil være ikke blot en ret, men tillige en pligt for
departementschefen til at orientere Statsministeriet."
Tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler
En objektiv tilsidesættelse af normer foreligger, når en tjenestemand har undladt at følge gæl-
dende retsregler, uanset om disse måtte angå forvaltningsretlige regler om sagsbehandling,
hjemmelskrav, processuelle eller indholdsmæssige grundsætninger eller andet.
Til sådanne forvaltningsretlige regler om sagsbehandling hører notatpligten, der følger af of-
fentlighedslovens § 13, stk. 1, der lyder således:
Ӥ
13.
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågælden-
de myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger
om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sa-
gens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderinger-
ne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens
dokumenter.”
Bestemmelsen, der som § 13, stk. 1, trådte i kraft 1. januar 2014, svarer med enkelte sproglige
ændringer til § 6, stk. 1, i offentlighedsloven af 1985.
Om bestemmelsens rækkevidde hedder det i Offentlighedskommissionens betænkning nr.
1510/2009 på side 405-406 blandt andet:
”3.
Nærmere om notatpligtens rækkevidde efter § 6, stk. 1
3.1. Notatpligtens anvendelsesområde
afgørelsessager
157
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0161.png
3.1.1.
Det følger af offentlighedslovens § 6, stk. 1, at notatpligten alene gælder i forhold til
sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (afgørelsessager),
hvilket står i modsætning til lovens øvrige bestemmelser om aktindsigt, der gælder for al
virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 1, og som således gælder
for sager om det offentliges aftaleindgåelse og den del af forvaltningens virksomhed, der
betegnes faktisk forvaltningsvirksomhed, såsom rådgivning og vejledning, patient- og anden
klientbehandling, undervisning mv. Der kan dog i medfør af en ulovbestemt forvaltningsret-
lig grundsætning også være pligt til at gøre notat i andet end afgørelsessager, jf. pkt. 5 ne-
denfor.
Notatpligten efter § 6 gælder
på trods af bestemmelsens ordlyd, hvorefter den gælder i
sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse
uanset om der i den konkrete sag træffes en
afgørelse, eller om sagen henlægges, uden at der rent faktisk træffes en realitetsafgørelse,
jf. pkt. 21 i Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven fra 1986.
Afgrænsningen af, hvilke sager der som afgørelsessager omfattes af notatpligten, svarer til
den afgrænsning, der gælder for anvendelsen af forvaltningslovens regler, jf. forvaltningslo-
vens § 2, stk. 1, der fastslår, at loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Der kan vedrørende den nærmere fast-
læggelse af afgørelsesbegrebet henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommenta-
rer (2001), side 115 ff., samt Gammeltoft-Hansen m.fl., side 29 ff.
3.1.2.
Det anførte indebærer, at notatpligten ikke gælder for den del af forvaltningens virk-
so hed, h or der ikke skal træffes ”afgørelse”. Der gælder således
ikke efter lovens § 6, stk.
1, en notatpligt i den del af forvaltningens virksomhed, der betegnes faktisk forvaltnings-
virksomhed, såsom rådgivning og vejledning, patient- og anden klientbehandling, undervis-
ning mv.
Notatpligten gælder endvidere ikke i forbindelse med det offentliges indgåelse af kontrakts-
forhold eller andre privatretlige dispositioner, ligesom den i almindelighed ikke gælder for
en myndigheds indstilling eller udtalelse til en
a de for alt i gs
dighed.”
Folketingets Ombudsmand har imidlertid i en række sager haft anledning til at tage stilling til
den nærmere rækkevidde af forvaltningsmyndighedernes notatpligt, og ombudsmanden har
med henvisning til en ulovbestemt forvaltningsretlig grundsætning
antaget, at der også består
en notatpligt uden for afgørelsessager
121
.
Der ka således tillige ære otatpligt i ”traditio elle”
administrative sager, der har en vis indgribende og væsentlig betydning for borgeren, og hvor
det er naturligt og ønskeligt, at der stilles krav om, at der tages notat om væsentlige sagsekspe-
ditionsskridt.
121
Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side 412-415.
158
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0162.png
Justitsministeriet har i forbindelse med en besvarelse af 22. december 2005 af spørgsmål nr. 22
af 14. november 2005 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg givet udtryk for følgende
med hensyn til, om der
i forbindelse med videregivelsen af fortrolige oplysninger om en per-
son efter forvaltningslovens § 28
består en notatpligt
122
:
”1. …
Notatpligten efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, angår kun oplysninger om en sags faktiske
omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, og gælder for den forvaltnings-
myndighed, som modtager de pågældende oplysninger. Pligten til at gøre notat gælder dog
ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Herudover antages det at følge af en ulovbestemt almindelig forvaltningsretlig grundsæt-
ning, at en forvaltningsmyndighed
uanset om der er tale om en afgørelsessag eller ej
ef-
ter omstændighederne kan have en pligt til at gøre notat om ekspeditioner af væsentlig be-
tydning for en sag, hvis de ikke fremgår af sagens akter i øvrigt, jf. John Vogter, a.st., side
152 f., og Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 413 f.
2.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der
i forbindelse med videregivelse af fortro-
lige oplysninger om en person efter forvaltningslovens § 28
vil gælde en notatpligt for
henholdsvis den afgivende og den modtagende forvaltningsmyndighed, bemærkes herefter
følgende:
Som omtalt under pkt. 1 ovenfor vil spørgsmålet om, hvorvidt der gælder en notatpligt i
forbindelse med videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af forvaltningslovens § 28,
i første række afhænge af, om der er tale om en afgørelsessag. Er dette tilfældet, følger det
af offentlighedslovens § 6, stk. 1, at der
hvis oplysningerne ikke i øvrigt fremgår af sagens
dokumenter
vil gælde en notatpligt for den modtagende forvaltningsmyndighed, i det
omfang disse oplysninger er af betydning for sagens afgørelse.
I tilfælde, hvor der ikke er tale om en afgørelsessag, vil spørgsmålet om, hvorvidt der i med-
før af den under pkt. 1 omtalte almindelige forvaltningsretlige grundsætning vil gælde en
notatpligt i forbindelse med videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af forvaltnings-
lovens § 28, bero på, om videregivelsen eller modtagelsen af de pågældende oplysninger i
det enkelte tilfælde udgør en ekspedition af væsentlig betydning for sagen, der ikke frem-
går af sagens akter i øvrigt. I de nævnte tilfælde
der som anført ikke er reguleret i lovgiv-
ningen
må det endvidere antages, at der efter omstændighederne også vil kunne indgå
andre hensyn, herunder til et eventuelt særligt behov for fortrolighed med hensyn til de
pågældende oplysninger eller med hensyn til den sag, som de indgår i.
…”
122
Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side 415-416.
159
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0163.png
Herudover følger det af principperne om god forvaltningsskik, at forvaltningen sørger for, at der
skabes et tillidsforhold mellem borgeren og forvaltningen, hvilket skabes ved, at forvaltningen
sikrer sig bevis og herved undgår tvivl om, hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag
123
.
7.2.2 Den subjektive tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed)
For at udgøre en tjenesteforseelse skal den manglende eller mangelfulde udførelse af opgaven
endvidere kunne tilregnes tjenestemanden som forsætlig eller uagtsom. En hændelig tilside-
sættelse af tjenstlige pligter i forbindelse med tjenesten er således ikke tilstrækkelig til at udgø-
re en tjenesteforseelse.
Hvorvidt der foreligger uagtsomhed, afgøres i praksis efter en individuel bedømmelse af, om
tjenestemanden med den viden og de kvalifikationer, han besad, burde have handlet anderle-
des
124
.
7.2.3 Handlingens eller undladelsens grovhed
Der stilles i praksis krav om, at pligtforsømmelsen ligeledes må være af en vis grovhed, før der
kan antages at foreligge en tjenstlig forseelse, der kan danne grundlag for en disciplinær for-
følgning efter tjenestemandsloven.
Kriteriet om grovhed lader sig ikke i praksis indfange i en eller få sætninger, men beror på et
helhedsorienteret skøn, der omfatter både den subjektive og den objektive side af pligtfor-
sømmelsen. Ved vurderingen inddrages momenter som f.eks. de organisatoriske betingelser,
tjenestemanden virkede under, samt karakteren af de hensyn, der fik tjenestemanden til at
foretage en ansvarspådragende handling eller undladelse. I vurderingen indgår også proportio-
nalitetsprincipper, en vis tilbageholdenhed i prøvelsen og almindelige strafudmålingshensyn
125
.
7.3
Forløbet forud for udskydelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012
Kammeradvokaten har anført, at det udgør et brud på den for embedsmænd gældende sand-
hedspligt og dermed er en tjenesteforseelse, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow
deltog aktivt i, at Retsudvalget i februar 2012 modtog en vildledende og usand begrundelse for
aflysningen af besøget på Christiania. Det må anses som en skærpende omstændighed, at Rets-
udvalgets daværende formand Anne Baastrup blev vildledt.
Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side 417.
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002) side 262 og Jørgen Mathiassen:
Forvaltningspersonellet (2000), side 202-204.
125
Jf. Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 262-263 og Jørgen Mathiassen:
Forvaltningspersonellet (2000), side 205-207.
124
123
160
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0164.png
Der gælder ifølge kammeradvokaten ikke nogen undtagelse fra sandhedspligten, og selv om det
måtte antages, at undtagelser kan forekomme, forelå der ikke i februar 2012 sådanne særlige
omstændigheder, at sandhedspligten kunne fraviges. Endvidere har de to embedsmænd ikke
godtgjort, at den valgte fremgangsmåde var den eneste mulige.
7.3.1 PETs orientering af Justitsministeriet
Foranlediget af en henvendelse fra chefen for PET Jakob Scharf blev der ca. 1 uge før Retsud-
valgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012 afholdt et møde i Justitsministeriet
med deltagelse af justitsminister Morten Bødskov, departementschef Anne Kristine Axelsson,
afdelingschef Jens-Christian Bülow og Jakob Scharf. På mødet orienterede Jakob Scharf om, at
der den 29. februar 2012 ville foreligge et skærpet trusselsbillede, der ville være yderligere
skærpet, hvis Pia Kjærsgaard deltog i besøget denne dag, jf. herved Anne Kristine Axelssons og
Jens-Christian Bülows redegørelse af 19. december 2013, hvori der indgår klassificerede oplys-
ninger,
126
og mailen af 10. december 2013 fra Jakob Scharf til Jens-Christian Bülow
127
. Disse
oplysninger er blevet uddybet under afhøringerne.
Ifølge PET ville man kunne sørge for Pia Kjærsgaards sikkerhed, men det ville ikke være muligt
at garantere for udvalgsmedlemmernes eller andres sikkerhed. Det var på den baggrund PET-
chefens vurdering, at situationen var meget alvorlig, og at et besøg den pågældende dag ville
kunne gå galt med risiko for medlemmerne af Retsudvalget samt for beboere og besøgende på
Christiania. Han anbefalede derfor klart, at besøget blev søgt udskudt.
På mødet blev det aftalt, at justitsministeren for at overbevise Anne Baastrup, der på det tids-
punkt var formand for Retsudvalget, om, at besøget måtte udsættes, skulle give hende en for-
trolig orientering om, at der var et konkret trusselsbillede, og at PETs vurdering var, at der af
hensyn til udvalgsmedlemmernes sikkerhed ville være behov for en meget massiv og synlig po-
lititilstedeværelse. Jakob Scharfs oplysninger om situationen på Christiania var klassificeret så-
ledes, at Anne Baastrup ikke skulle have de oplysninger, der lå bag det konkrete trusselsbillede,
og at end ikke oplysningen om, at der ville foreligge et skærpet trusselsbillede den pågældende
dag, måtte videregives til andre end hende. En videregivelse af PETs oplysninger i deres helhed
ville således kunne indebære et alvorligt brud på embedsmændenes tavshedspligt.
PETs trusselsvurdering i relation til Retsudvalgets planlagte besøg den 29. februar 2012 og
spørgsmålet om trusselsvurderingens fortrolighed har ikke været bestridt af kammeradvokaten,
og den omstændighed, at embedsmændene og ministeren lagde oplysningerne fra chefen for
126
127
Se ovenfor side 8 f.
Se ovenfor side 9.
161
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0165.png
PET til grund under det efterfølgende forløb, har ikke været omfattet af de forhold, som fra
ministeriets side bebrejdes embedsmændene. Forhørsledelsen finder dog anledning til at be-
mærke, at der efter samtlige oplysninger i sagen, herunder de klassificerede, ikke er noget
grundlag for at nå til, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow (eller justitsministeren)
havde grund til at betvivle rigtigheden af PETs oplysninger og vurdering eller til at foretage sig
yderligere for at få den bekræftet.
7.3.2 Anne Baastrups ønske om en begrundelse
Embedsmændene og justitsministeren fulgte PETs anbefaling, som blev videregivet til Anne
Baastrup, der ikke fik at vide, at en del af baggrunden for det skærpede trusselsbillede var, at
Pia Kjærsgaard agtede at deltage i besøget. Anne Baastrup var imidlertid af den opfattelse, at
hun ikke ville kunne overbevise Retsudvalgets medlemmer om, at besøget måtte udskydes, hvis
hun ikke kunne give en begrundelse herfor. I lyset af sin tavshedspligt bad hun dem om at fore-
slå en begrundelse, der kunne hjælpe hende hertil. Under sin forklaring i sagen har Anne Baa-
strup udtrykt det således
128
:
”Morte Bødsko idste eller urde ha e idst, at ste i ge i Retsud alget af flere gru de
var meget anstrengt. Retsudvalget havde netop været igennem en drøftelse om udvælgel-
sen af en ny ombudsmand, hvor uenighederne i udvalget havde været store. Hertil kom en
vis bitterhed efter folketingsvalget og regeringsskiftet. Hun var derfor ikke i en position,
hvor hun som formand uden videre kunne få tingene, som hun ville have det. Hun sagde
derfor til Morten Bødskov, at hun havde behov for en officiel begrundelse for at kunne
overbevise udvalget om at udskyde besøget, og at begrundelsen skulle kunne holde vand.
Hu er ikke i t i l o , at ud alget ellers lot ille ære taget af sted.”
Kammeradvokaten har anført, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke på noget
tidspunkt anfægtede Anne Baastrups præmis om, at det var nødvendigt at give Retsudvalget en
begrundelse, og at de ikke under drøftelserne foreslog, at man undlod at give Retsudvalget en
begrundelse. Det er derfor fortsat uvist, om det faktisk var en mulighed at undlade at give ud-
valget en begrundelse. Kammeradvokaten har herved henvist til, at Morten Bødskov i decem-
ber 2013 i sit svar på spørgsmål 278 og under samrådet den 10. december 2013 om begrundel-
se for udsk delse af esøget udtalte, at der ”slet ikke urde ære gi et e a de egrun-
delse for indstillingen til Retsudvalget om at udskyde besøget, når udvalget ikke kunne gives
de reelle egru delse”
129
.
Forhørsledelsen finder, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke havde grund til
at anfægte, at Anne Baastrup
der havde mange års erfaring som medlem af Retsudvalget,
128
129
Bilag ”Forhørsprotokol” til eret i ge , side
Se ovenfor side 48.
.
162
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0166.png
herunder 6 år som formand
ud fra sin vurdering af den politiske situation i Retsudvalget fandt
det nødvendigt at give Retsudvalgets medlemmer en begrundelse for at opnå den ønskede ud-
skydelse af besøget. De havde derfor ingen anledning til at foreslå, at hun ikke gav nogen be-
grundelse. Morten Bødskovs udtalelse under samrådet kan ikke ændre forhørsledelsens vurde-
ring på dette punkt, da udtalelsen må ses på baggrund af, at Morten Bødskov da befandt sig i
en politisk set meget vanskelig situation med risiko for at blive tvunget til at træde tilbage.
7.3.3 Dilemmaet
Efter sagens oplysninger kan det herefter lægges til grund, at Justitsministeriet kort forud for
Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012 havde modtaget en klar an-
befaling fra chefen for PET om, at besøget af hensyn til sikkerheden for medlemmerne af Rets-
udvalget og for beboere og besøgende på Christiania måtte udsættes, at oplysningerne om det
konkret skærpede sikkerhedsbillede var fortrolige, og at videregivelse af oplysningerne om den
konkrete trusselsvurdering ville kunne kompromittere PETs virke, at chefen for PET havde ud-
talt sig kraftigt imod, at selv helt overordnede oplysninger om sikkerhedsbilledet kunne videre-
gives til andre end formanden for Retsudvalget, og at formanden for Retsudvalget havde oplyst,
at det ville være nødvendigt med en begrundelse, hvis medlemmerne af Retsudvalget skulle
kunne overbevises om, at besøget måtte udsættes.
Som også udtrykt af Morten Bødskov stod de to embedsmænd (og han selv) dermed i et meget
vanskeligt dilemma:
På den ene side kunne de vælge ikke at hjælpe Anne Baastrup med en begrundelse for at ud-
skyde Retsudvalgets besøg på Christiania den 29. februar 2012. Som forklaret af Anne Baastrup
ville denne løsning resultere i, at Retsudvalget ville gennemføre besøget. Løsningen ville derfor
under de givne omstændigheder indebære en særlig sikkerhedsrisiko for Retsudvalgets med-
lemmer og for beboere og besøgende på Christiania. Som en nærliggende mulighed indebar
løsningen samtidig, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow i tilfælde af, at situatio-
nen under et besøg denne dag udviklede sig til, at nogen blev udsat for fare eller kom til skade,
ville kunne blive stærkt kritiseret eller på anden måde gjort ansvarlige, fordi de ikke havde gjort,
hvad de kunne, for at undgå netop en sådan situation.
På den anden side kunne de vælge at hjælpe Anne Baastrup med en begrundelse, der kunne
overbevise udvalgsmedlemmerne om det nødvendige i at udskyde besøget, for derved at være
sikre på, at besøget i stedet blev gennemført på et senere tidspunkt, hvor sikkerhedsbilledet
ville være bedre. En sådan begrundelse lå ikke lige for og måtte under de givne omstændighe-
der
hvor der ikke kunne gives nogen anden sand begrundelse end sikkerhedssituationen
ød e dig is ære ”ko strueret”.
163
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0167.png
Efter at Jens-Christian Bülow havde talt med politidirektør Johan Reimann, valgte Anne Kristine
Axelsson og Jens-Christian Bülow sammen med ministeren at lade denne sige til Anne Baastrup,
at politidirektøren ville være forhindret i at deltage i arrangementet den 29. februar 2012. Den-
e egru delse ar dog ku ”tek isk rigtig”, idet Joha Rei a ha de a dre øder de dag,
men ikke reel, fordi Anne Kristine Axelsson og Jens Christian Bülow (og ministeren) var klar
over, at Johan Reimann ville kunne deltage, såfremt han blev bedt herom af ministeren.
Med denne begrundelse over for Retsudvalget, kombineret med tilbuddet til udvalget om at få
foretaget en gennemgang af Wendler Pedersen-udvalgets betænkning, lykkedes det Anne Baa-
strup at få udskudt besøget. Derved var embedsmændenes meget vigtige opgave
at gøre de-
res for at undgå, at besøget blev gennemført den 29. februar 2012
løst.
7.3.4 Forhørsledelsens vurdering
Forhørsledelsen er helt opmærksom på, at en oplysning som den foreliggende, hvorefter der på
Christiania i februar 2012 var en sådan konkret, skærpet sikkerhedssituation, at et besøg af
Retsudvalget var forbundet med en sikkerhedsrisiko, var af betydning for Folketingets vareta-
gelse af dets kontrolfunktioner, herunder for hvilke eventuelle politiske tiltag situationen på
Christiania kunne give anledning til.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, om Anne Kristine Axelsson og Jens Christian Bülow, stillet i
det nævnte dilemma, kunne have gjort andet, det vil sige, om de havde noget andet valg. Når
henses til, at der var tale om varetagelse af et ubestrideligt legitimt hensyn af en helt særlig
karakter, og at der intet grundlag er for at antage, at der bag udsættelsen af besøget lå nogen
form for forsøg på at hindre Retsudvalget i
med Pia Kjærsgaard som deltager
at besøge
Christiania, må svaret herpå efter forhørsledelsens opfattelse være klart benægtende. Den
usandhed, der lå i Johan Reimann begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig
og undskyldelig nødløgn
130
. Udover at anføre, at de to embedsmænd skulle have anfægtet An-
ne Baastrups præmis om, at det var nødvendigt at give Retsudvalget en begrundelse for udsæt-
telsen, har kammeradvokaten da heller ikke påvist, hvordan de ellers skulle have forholdt sig.
Forhørsledelsens vurdering skal ses i lyset af, at de to embedsmænd havde tavshedspligt i for-
hold til oplysningerne fra PET, hvorefter de ikke var berettiget til at videregive de tavshedsbe-
lagte oplysninger, og at der i situationen desuden var en nærliggende risiko for, at de fortrolige
oplysninger ville kunne blive prisgivet, hvis ikke Retsudvalget modtog en anden begrundelse for
besøgets udskydelse, sådan som formanden for Retsudvalget klart efterspurgte.
Ifølge Ordbog over det Danske Sprog: En ofte som undskyldelig eller forholdsvis uskyldig betragtet løgn, som en
(i øvrigt sanddru) person benytter sig af i en nødsituation, en forlegenhed, for ikke at volde andre fortræd eller
bekymring og lign.
130
164
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0168.png
Kammeradvokaten har anført, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow med forslaget
til Johan Reimann begrundelsen har givet Anne Baastrup en forkert eller vildledende oplysning,
da hun efter sin egen forklaring ikke fik at vide, at denne begrundelse ikke var reel. Det skal
hertil bemærkes, at forhørsledelsen ved sin ovennævnte vurdering af den situation, de to em-
bedsmænd (og justitsministeren) var i, og det valg, de måtte være med til at træffe, har fundet
det uden betydning, om Anne Baastrup
der var indviet i den sande begrundelse for udskydel-
sen af besøget og vidste, at denne ikke kunne videregives
har eller ikke har været vidende
om, at Reimann-begrundelsen ikke var reel.
Forhørsledelsen finder dog anledning til at tilføje:
Morten Bødskov har forklaret
131
:
”Det ar for
alle helt klart, at der var tale om en konstrueret begrundelse. Anne Baastrup
havde selv bedt om hjælp til at finde en anden begrundelse end den reelle, og Johan Rei-
a ha de jo ikke sel eldt af ud. … At A e Baastrup ar fuldt ud eke dt ed, at Jo-
han Reimanns afbud var konstrueret, bekræftes i øvrigt også af, at hun ikke senere havde
nogen bemærkninger til beskrivelsen af forløbet i besvarelsen af spørgsmål 278, som hun
fik læst op inden afgivelsen, og af forløbet omkring pressemeddelelsen af 19. november
2013. Det stod således klart for alle på mødet, at Reimann-
egru delse ar ko strueret.”
Efter Morten Bødskovs, Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows forklaringer finder
forhørsledelsen, at de to embedsmænd i februar 2012 havde god grund til at gå ud fra, at Anne
Baastrup var klar over, at Johan Reimann begrundelsen blev brugt til lejligheden og dermed var
en konstrueret begrundelse, og at de således ikke havde til hensigt at vildlede hende eller bur-
de have indset, at hun ikke skulle være klar over tingenes sammenhæng.
7.3.5 Konklusion
Forhørsledelsens konklusion vedrørende forløbet forud for udskydelsen af Retsudvalgets besøg
den 29. februar 2012 er herefter, at den almindelige sandhedspligt, som Anne Kristine Axelsson
og Jens Christian Bülow selvsagt var fuldt bekendt med, måtte vige for de helt særlige, tungtve-
jende og saglige hensyn, der begrundede deres rådgivning. Denne sag må således betegnes
som helt særegen, og den adskiller sig derfor fra andre sager om tilsidesættelse af sandheds-
pligten over for Folketinget.
Det kan derfor ikke kritiseres, at de to embedsmænd handlede, som de gjorde.
131
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
165
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0169.png
Det efterfølgende forløb under 7.4 og 7.5 skal ses i lyset af de vurderinger, forhørsledelsen har
anlagt ovenfor.
7.4
Forløbet efter udskydelsen af besøget den 29. februar 2012 og frem til den 19. november
2013
Kammeradvokaten har anført, at det
hvis der måtte gælde en undtagelse fra sandhedspligten
udgør en tjenesteforseelse, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke undervejs
tog notater med henblik på at sikre viden om det helt usædvanlige, der lå i, at der var blevet
givet en konstrueret usandfærdig forklaring til Retsudvalget
132
, og at de ikke ved først givne
lejlighed opfyldte deres forpligtelse til at få berigtiget de usandfærdige oplysninger over for
udvalget.
Kammeradvokaten har i den forbindelse anført, at det er af betydning, at de ikke sikrede sig, at
der skete en videnoverdragelse om forløbet mellem Anne Baastrup og den tilbagevendte for-
mand for Retsudvalget, Karina Lorentzen. Også vedrørende dette forløb må det tillægges vægt,
at udskydelsen af besøget var et led i Folketingets kontrol af bl.a. politiets indsats på det politisk
kontroversielle Christiania, og at udvalget som et led i denne politiske kontrol skal kunne kom-
me på stedet, også når forholdene afviger fra normalsituationen.
7.4.1 Retsudvalgets besøg på Christiania den 7. juni 2012
Folketingets Udvalgssekretariat tog hurtigt efter beslutningen om at udskyde Retsudvalgets
besøg på Christiania initiativ til at finde en ny dato for besøget, og den 24. april 2012 blev der
afholdt et møde med deltagelse af justitsministeren samt den tidligere og nuværende formand
for Retsudvalget, henholdsvis Anne Baastrup og Karina Lorentzen. Under mødet, hvor også An-
ne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow var til stede, anbefalede ministeren i lyset af en
fornyet sikkerhedsvurdering fra Københavns Politi, som ministeriet havde indhentet via PET, at
Retsudvalget gennemførte besøget.
Den 7. juni 2012 besøgte Retsudvalget med deltagelse af Pia Kjærsgaard herefter Christiania
under politibeskyttelse.
På intet tidspunkt under dette efterfølgende forløb, heller ikke under et samråd den 1. juni
2012 om kriminalitet på Christiania, blev Folketingets Retsudvalg orienteret om den egentlige
begrundelse for udskydelsen af besøget i februar 2012.
132
Spørgsmålet om notatpligt behandles nedenfor under 7.5.8.
166
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0170.png
7.4.2 Pligten til at berigtige
Sandhedspligten over for Folketinget indebærer en almindelig forpligtelse til at korrigere med-
delte oplysninger i tilfælde, hvor oplysningerne vel var korrekte på det tidspunkt, da de blev
afgivet, men hvor senere indtrådte omstændigheder på væsentlig måde har ændret forudsæt-
ningerne for den pågældende oplysning, og dette ikke kan forventes at være bekendt for adres-
saten
133
. Forpligtelsen til efterfølgende at berigtige oplysninger gælder også i en situation som
den foreliggende, hvor sandhedspligten har måttet vige for særlige, tungtvejende hensyn. De
ukorrekte oplysninger skal således berigtiges, hvis disse hensyn ikke længere er til stede, og det
tidsmæssigt fortsat vil have mening at foretage berigtigelsen med henblik på at sikre Folketin-
gets kontrolfunktion.
7.4.3 Oplysningerne om trusselsvurderingen var fortsat fortrolige
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at oplysningerne om trusselsvurderingen i
forbindelse med Retsudvalgets påtænkte besøg på Christiania den 29. februar 2012 fortsat var
omfattet af kravet om fortrolighed i hvert fald frem til den 19. november 2013, og at visse af
oplysningerne
efter pålæg fra Justitsministeriet og PET
fortsat er fortrolige. Under behand-
lingen af denne sag har Justitsministeriet således oplyst, at der fortsat er tale om oplysninger,
som vil kunne kompromittere efterretningstjenestens muligheder for at virke, hvis oplysninger-
ne bliver offentligt tilgængelige.
Det var PET, der i februar 2012
som den kompetente myndighed
vurderede, at oplysninger-
ne om sikkerhedssituationen skulle holdes fortrolige, og det er således PET, der havde og har
rådighed over, om og eventuelt hvornår oplysningerne kan afklassificeres.
Den daværende chef for PET, Jakob Scharf, har om fortroligheden af oplysningerne forklaret
således
134
:
”Ha har ikke i de periode
[forhørsledelsen: efter udskydelsen af besøget] drøftet med
ministeriet, om Retsudvalgets medlemmer efterfølgende kunne blive orienteret om de
hemmeligholdte oplysninger. For ham at se, var dette ikke en relevant drøftelse.
[Udeladt # 2]
… D
et er korrekt, at man i november 2013 løftede lidt af sløret for baggrunden for udsæt-
telsen af besøget i februar 2012. Han ville stadig have foretrukket, at disse oplysninger ikke
blev meddelt offentligheden, idet oplysningerne fortsat var sensitive. Der var imidlertid en
sådan offentlig og politisk debat om sagen, at han vurderede, at hensynet hertil på det tids-
133
134
Se ovenfor side 156.
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
-35.
167
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0171.png
punkt kom til at veje tungere end hensynet til hemmeligholdelsen. [Udeladt # F]. Det er al-
tid en konkret afvejning, hvordan man må vægte forskellige hensyn over for hinanden. Han
kan ikke svare på, om situationen for eksempel i september 2013 ville have været en an-
den. Det ville afhænge af en vægtning af de forskellige modsatrettede hensyn. I november
2013 var mediernes interesse for sagen af en sådan karakter, at man måtte fortælle noget
for at skabe en forståelse for den fremgangsmåde, som var anvendt ved besøgets udskydel-
se i februar 2012. Situationen er nogle gange den, at man for at tilgodese andre væsentlige
hensyn kan være nødt til at fortælle mere, end man foretrækker at gøre. I februar 2012 var
der også et vigtigt hensyn til Retsudvalget og Folketingets virke, men spørgsmålet dengang
var jo ikke, om Retsudvalget overhovedet kunne besøge Christiania, men blot at besøget på
grund af ekstraordinære omstændigheder måtte lægges en anden dag.
…”
Anne Kristine Axelsson har forklaret bl.a.
135
:
”Hu gjorde sig ikke
efterfølgende overvejelser om, hvorvidt de skulle berigtige oplysnin-
gerne over for Retsudvalget. Hun anså forløbet vedrørende aflysningen af besøget den 29.
februar for at være afsluttet. Retsudvalget måtte finde en ny dato, der for så vidt kunne
være når som helst. Der er ting, som man af hensyn til efterretningstjenestens virke heller
ikke i en lang periode efterfølgende vil kunne afsløre. Når de i november 2013 fremkom
med deloplysninger om forløbet, skyldes det et politisk pres affødt af mediernes store inte-
resse om sagen.
Adspurgt af Per Sørensen forklarede hun, at det i april og juni 2012 efter hendes opfattelse i
øvrigt stadig ville være kompromitterende at komme med den rigtige forklaring på ønsket
om at udskyde Retsudvalgets besøg, idet de hensyn, der lå til grund for hemmeligholdelsen,
fortsat forelå ed sa
e st rke.”
7.4.4 Forhørsledelsens vurdering
Efter karakteren af de fortrolige oplysninger, herunder de klassificerede, og baggrunden for, at
PET fandt det nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne, finder forhørsledelsen ikke grund-
lag for at kritisere, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke i perioden frem til den
19. november 2013 fulgte op på, om der over for Retsudvalget kunne ske en berigtigelse af den
begrundelse for udskydelsen af besøget, udvalget modtog i februar 2012.
Der var således tale om oplysninger af en sådan karakter, at det har stået klart for alle de impli-
cerede, at den daværende chef for PET vurderede, at oplysningerne af hensyn til efterretnings-
tjenestens virke skulle vedblive med at være hemmelige i en meget lang periode. Det er på
denne baggrund forståeligt, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke løbende
overvejede, om den urigtige oplysning til Retsudvalget skulle berigtiges.
135
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
168
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at den politiske og mediemæssige situation i novem-
ber 2013
navnlig på grund af beskyldningerne mod PET-
hefe o ”spio age” od Pia Kjærs-
gaards kalender
havde udviklet sig sådan, at det blev skønnet nødvendigt at fremkomme med
en begrænset del af de fortrolige oplysninger for at skabe en forståelse af baggrunden for ud-
sættelsen af Retsudvalgets besøg på Christiania i februar 2012.
På denne baggrund kan det heller ikke kritiseres, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian
Bülow ikke sikrede, at den tilbagevendte formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen, blev ori-
enteret om forløbet forud for udskydelsen af besøget på Christiania, en orientering, der i øvrigt
under de givne omstændigheder potentielt ville kunne have indebåret en pligtstridig tilsidesæt-
telse af deres tavshedspligt. Det bemærkes herved, at man alene havde fundet det forsvarligt at
videregive dele af de fortrolige oplysninger om sikkerhedsrisikoen på Christiania til Anne Baa-
strup, fordi dette var nødvendigt for at få det påtænkte besøg i februar 2012 udsat, og at heller
ikke Karina Lorentzen i givet fald ville kunne videregive oplysningerne til nogen, før de på et
eventuelt senere tidspunkt kunne videregives til alle, fordi de ikke længere var fortrolige.
Der er hermed ikke anledning til at tage stilling til, om der måtte gælde en retlig norm om, at
tjenestemænd har pligt til at sikre, at en formand for et af Folketingets stående udvalg bliver
orienteret om usædvanlige dispositioner, der i samråd med en minister er foretaget af en tidli-
gere formand for samme udvalg.
7.4.5 Konklusion
Forhørsledelsens konklusion vedrørende forløbet efter udskydelsen af besøget den 29. februar
2012 og frem til den 19. november 2013 er herefter, at der ikke er grundlag for kritik af Anne
Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow.
7.5
Forløbet vedrørende udarbejdelsen af justitsministerens presseudtalelse af 19. november
2013 og oversendelsen af denne til Retsudvalget
Kammeradvokaten har anført, at det udgør en selvstændig tjenesteforseelse, at den
konstruerede usandfærdige forklaring om Johan Reimanns forfald blev gentaget over for Folke-
tinget ved oversendelsen af presseudtalelsen af 19. november 2013 til Retsudvalget den 3. de-
cember 2013.
Det er i den forbindelse utroværdigt, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ifølge
deres forklaringer ikke den 19. november 2013 kunne huske det forløb i februar 2012, som af
alle, herunder dem selv, betegnes som helt usædvanligt, og som var omdrejningspunktet for
presseudtalelsen samme dag.
169
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0173.png
Såfremt forhørsledelsen anser forløbet som udtryk for glemsomhed, må det i det mindste anses
for groft uagtsomt, at forløbet blev glemt, når det tages i betragtning, at de to embedsmænd
ikke har udfærdiget et eneste notat om forløbet.
Kammeradvokaten har endvidere anført, at selv om det måtte blive antaget, at Anne Kristine
Axelsson og Jens-Christian Bülow havde glemt, at Reimann forklaringen var usand, er det en
tjenesteforseelse, at de ikke forud for samrådet den 10. december 2013, da de var kommet i
tanke om sagens rette sammenhæng, udtrykkeligt gjorde justitsministeren opmærksom på, at
baggrunden for indholdet af presseudtalelsen var, at de havde glemt forløbet. Hvis de havde
gjort det, ville ministeren selv have kunnet tage stilling til, om Retsudvalget skulle orienteres
herom.
7.5.1 Beskyldningerne mod chefen for PET og presseudtalelsen af 19. november 2013
Justitsministeriet modtog den 14. november 2013 en kopi af et brev af 12. november 2013
136
fra fem tillidsfolk i PET til Rigspolitichefen, hvori der blandt andet blev fremsat beskyldninger
om, at chefen for PET skulle have anmodet om oplysninger fra Pia Kjærsgaards kalender med
henblik på at misbruge disse i forbindelse med Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania.
Formålet hermed skulle være at forhindre hende i at deltage i besøget. I brevet blev det anført,
at chefen for PET via kontakter i Justitsministeriet havde foranlediget, at Retsudvalget i stedet
for at besøge Christiania havde været indkaldt til et orienteringsmøde med justitsministeren, så
PET der ed ”sparede e
æ gde ressour er”.
Den 18. november 2013 om aftenen modtog Justitsministeriet orientering fra PET om, at Ekstra
Bladet næste dag ville bringe en historie, der byggede på oplysningerne i brevet fra de fem til-
lidsfolk i PET.
I samråd med justitsministeren blev det herefter den 18. november 2013 besluttet, at der skulle
udarbejdes en presseudtalelse om ministerens rolle i forbindelse med udsættelsen af Retsud-
valgets besøg på Christiania den 29. februar 2012. Morten Bødskov, Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow har alle forklaret, at fokus for deres drøftelser af indholdet i udtalelsen var
dels at afvise, at ministeren skulle have haft nogen som helst viden eller rolle i forhold til de
meget alvorlige beskyldninger om misbrug af Pia Kjærsgaards kalender, dels at forklare, at den
reelle årsag til udsættelsen af besøget var de fortrolige oplysninger om den skærpede sikker-
hedssituation på Christiania den pågældende dag.
136
Se ovenfor side 20ff.
170
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0174.png
Der blev i den forbindelse udarbejdet flere udkast til presseudtalelse. Af de første udkast
137
fremgår bl.a., at det, da formanden for Retsudvalget ikke kunne videregive oplysningen om det
konkrete trusselsbillede på Christiania, blev aftalt, at der skulle afholdes et møde i Retsudvalget
med justitsministeren netop den dag, besøget skulle have været afholdt, så formanden kunne
bruge dette møde som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes.
Justitsministeren kontaktede i første omgang Karina Lorentzen for at drøfte indholdet af pres-
seudtalelsen, idet det efter hans
og Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows
erin-
dring havde været hende, der var formand for Retsudvalget i februar 2012. Efter at Karina Lo-
rentzen havde henvist ministeren til Anne Baastrup, og efter at ministeren havde drøftet pres-
seudtalelsen med Anne Baastrup, blev udkastet til udtalelsen skrevet om, således at det blandt
andet tillige kom til at fremgå, at formanden
foruden mødet i Retsudvalget med justitsmini-
steren
som forklaring på, at besøget måtte udskydes, kunne sige, at politidirektøren for Kø-
benhavn ikke havde mulighed for at deltage i det forudgående møde om situationen på Christi-
ania. Anne Baastrup har om denne ændring af presseudtalelsen forklaret
138
:
”Under
den første samtale med Morten Bødskov havde hun mindet ham om, at Johan Rei-
manns afbud også havde været en del af begrundelsen, hvilket blev afspejlet i det andet
udkast.”
Morten Bødskov, Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow har alle forklaret, at de på det
tidspunkt ikke havde nogen erindring om, at Johan Reimanns afbud til arrangementet i februar
2012 havde været initieret af ministeriet.
I et efterfølgende udkast til presseudtalelse blev der indsat sålydende beklagelse
139
:
”…
Set i bakspejlet skal jeg beklage, at jeg bidrog til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert
billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede
tidspunkt.
…”
Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at denne beklagelse blev taget ud af presse-
udtalelsen på Anne Baastrups udtrykkelige opfordring, idet hun under drøftelserne med mini-
steren gav udtryk for, at det var hendes opfattelse, at justitsministeren ikke havde bidraget til,
at Retsudvalget modtog en forkert begrundelse for udsættelsen
140
.
137
138
Se ovenfor side 23ff.
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
139
Se ovenfor side 29.
140
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
.
171
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0175.png
Johan Reimann har under forhøret forklaret
141
, at han blev ringet op af Jens-Christian Bülow
den 19. november 2013, hvorunder Johan Reimann blev gjort bekendt med, at ministeren ville
komme med en presseudtalelse, hvori Reimann var omtalt. Jens-Christian Bülow læste i den
forbindelse nogle sætninger op, som afspejlede forløbet i februar 2012 om, at Johan Reimann
havde været forhindret i at deltage i besøget. Johan Reimann har endvidere forklaret, at han
den 19. november 2013 selv huskede baggrunden for sit afbud i februar 2012, og han mener, at
dette også måtte have stået Jens-Christian Bülow klart.
Jens-Christian Bülow har heroverfor forklaret
142
, at det er korrekt, at han kontaktede Johan
Reimann den 19. november 2013, hvilket var naturligt, da Reimann blev nævnt i presseudtalel-
sen. På det tidspunkt havde han imidlertid ingen erindring om, at der havde været noget særligt
i forbindelse med Johan Reimanns afbud til arrangementet i februar 2012.
Efter en række øvrige ændringer fik den endelige presseudtalelse den ordlyd, der fremgår oven-
for på side 30f. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”Udtalelse
vedrørende Retsudvalgets besøg på Christiania
Udtalelse fra justitsminister Morten Bødskov:
”…
Formanden vurderede efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte
besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lade
medlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede
måtte ikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efter-
retninger, som PET havde indsamlet.
Da politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående mø-
de inden besøget den pågældende dag, indstillede formanden i lyset af den ekstraordinære
situation til udvalget, at besøget måtte udskydes. Samtidig foreslog formanden, at den nu
ledige tid kunne bruges til, at Justitsministeriet foretog en teknisk gennemgang af en be-
tænkning, som medlemmerne af Retsudvalget havde presset på for at få.
I øvrigt valgte Retsudvalget - inklusiv Pia Kjærsgaard - at besøge Christiania nogle måneder
se ere på e dato, Retsud alget sel fastsatte".”
141
142
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
.
172
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0176.png
7.5.2 Oversendelsen til Retsudvalget
Den 3. december 2013 videresendte justitsministeren en redegørelse fra chefen for PET om
kalendersagen til Folketingets Retsudvalg. Af forklaringen fra Anne Kristine Axelsson fremgår
143
,
at medlem af Folketinget Peter Skaarup forinden havde ytret ønske om at modtage en selv-
stændig redegørelse fra ministeren om sagen, hvilket ministeren ikke havde ønsket at imøde-
komme. I stedet fremsendte ministeren sin presseudtalelse af 19. november 2013 til Retsud-
valget sammen med redegørelsen fra chefen for PET.
7.5.3 Forberedelsen af samrådet den 10. december 2013
I dagene fra den 6. til den 9. december 2013 arbejdede justitsministeren, Anne Kristine Axels-
son, Jens-Christian Bülow og flere andre embedsmænd i ministeriet intenst med udarbejdelsen
af besvarelsen af de mange spørgsmål, der var blevet stillet af Retsudvalget.
Den 9. december 2013 tog Jens-Christian Bülow og Morten Bødskovs særlige rådgiver Trine
Marie Ilsøe ud til Johan Reimann, der udleverede en kopi af sin kalender til dem og redegjorde
for, hvordan han huskede forløbet i forbindelse med hans afbud til arrangementet omkring
Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania. Først herefter stod det ifølge forklaringerne fra
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow (og Morten Bødskov) klart for dem, hvordan de
nærmere detaljer i forbindelse med udsættelsen af besøget havde været, og at forløbet havde
været anderledes, end de hidtil havde husket det.
7.5.4 Betydningen af den urigtige oplysning om Johan Reimanns forfald
Som også nævnt ovenfor under 7.3.4 (side 164) ville en oplysning om, at der på Christiania i
februar 2012 var en sådan konkret, skærpet sikkerhedssituation, at et besøg af Retsudvalget
ville kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, have betydning for Folketingets varetagelse af dets kon-
trolfunktioner, og en sådan oplysning er således omfattet af sandhedspligten over for Folketin-
get, således som denne også skal ses i lyset af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2. Herover-
for står imidlertid, at de oplysninger om Johan Reimanns forfald, som efter kammeradvokatens
opfattelse skulle have været taget med i presseudtalelsen af 19. november 2013, isoleret set
ikke havde nogen betydning for Folketingets varetagelse af dets funktioner. De hører derfor
ikke til kerneområdet for den del af sandhedspligten, som ved en tilsidesættelse ville kunne
indebære et egentligt ministeransvar.
Det er i den forbindelse af væsentlig betydning, at presseudtalelsen indeholdt de oplysninger
om sikkerhedssituationen på Christiania i februar 2012, som kunne have betydning for Folke-
143
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
173
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0177.png
tingets virke, ligesom udtalelsen indeholdt en orientering om, at der på grund af oplysningernes
fortrolighed dengang nødvendigvis måtte gives Retsudvalget en anden begrundelse for udsky-
delsen end den reelle. Det hører endvidere med i billedet, at presseudtalelsen af 19. november
2013 ikke var foranlediget af spørgsmål fra Folketinget om forløbet, men blev udsendt af mini-
steren som svar på nogle konkrete beskyldninger i medierne, hvorfor den var blevet udarbejdet
med et helt andet fokus, nemlig at redegøre for ministerens rolle i relation til beskyldningerne
om kalenderspionagen og PET-chefens rolle i forbindelse med udskydelsen af besøget.
7.5.5 Embedsmændenes manglende erindring om Johan Reimann begrundelsen
Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows forklaringer om, at de ikke i forbindelse med
udarbejdelsen af presseudtalelsen af 19. november 2013 eller ved oversendelsen af denne til
Retsudvalget den 3. december 2013 havde nogen erindring om den særlige omstændighed ved-
rørende Johan Reimanns afbud, støttes af Morten Bødskov, der har forklaret
144
, at han heller
ikke ha de oge eri dri g hero før de . de e er
, og at det er ha s ”klare i dtr k”,
at det samme var tilfældet for folkene omkring ham, herunder Anne Kristine Axelsson og Jens-
Christian Bülow.
Morten Bødskovs og de to embedsmænds forklaringer støttes endvidere af Anne Berg Mans-
feld-Giese, der har forklaret således
145
:
”Ma dag de . de e er
fik de fat i Joha Rei a s kale der, og det ar he des
indtryk, at brikkerne da faldt på plads.
Adspurgt af Lars Kjeldsen forklarede hun, at det var tydeligt for hende, at det var vanskeligt
for de involverede at genkalde sig forløbet tilbage i februar 2012. Dette blev meget tydeligt
i forbindelse med det møde, der var blevet afholdt i april med Anne Baastrup og Karina Lo-
rentzen, som hverken Anne Kristine Axelsson eller Jens-Christian Bülow kunne erindre no-
get om, og som de først kunne genkalde sig, da Carsten Madsens referat af mødet dukkede
op. At dele af forløbet ikke længere var i erindringen hos de involverede, blev også afspejlet
af, at en lang række andre punkter først blev genkaldt i en gradvis proces og ved fælles
hjælp. Spørgsmålet omkring Johan Reimann var ikke noget, som var i fokus, og det blev
først rejst sent i forløbet, hvor det uventet dukkede op. Det var mellem de to udkast til be-
svarelse af spørgsmål 278 kl. 12.08 og kl. 12.53, at 10-øren faldt for dem alle. På et tids-
punkt spurgte justitsministeren, om det var sådan, det var foregået, hvilket Jens-Christian
Bülow bekræftede med henvisning til den kontakt, han havde haft med Johan Reimann
[forhørsledelsen: den 9. december 2013].
…”
Forklaringerne støttes tillige af Jakob Scharfs forklaring, hvoraf bl.a. fremgår
146
:
144
145
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
146
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
-56.
.
174
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0178.png
”Det er uligt, at ha i forlø et op til sa rådet drøftede Joha Rei a s rolle ed i
i-
steriet, men hans erindring er ikke klar på dette punkt. Hans fokus var på tidspunktet helt
anderledes, herunder navnlig at imødegå beskyldningerne om, at han havde forsøgt at for-
hindre Pia Kjærsgaard i at deltage i besøget på Christiania. Han erindrer, at forløbet tilbage i
februar 2012 ikke stod klart for nogen af dem, og at de forsøgte at genopfriske hinandens
erindringer om forløbet.”
Herudover kan henvises til Kasper Graa Wulffs forklaring om
147
, at det var hans indtryk, at Mor-
ten Bødskov, Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow under et møde den 6. december
2013 ikke havde en klar erindring om, hvad der var foregået i februar 2012, og til Trine Maria
Ilsøes forklaring om
148
, at hun ikke var i tvivl om, at forløbet omkring Reimanns afbud var blevet
glemt af de medarbejdere i ministeriet, der havde deltaget i forløbet i februar 2012.
Af forklaringerne fremgår, at den måde, den konstruerede begrundelse var blevet til på i febru-
ar 2012, ikke var i fokus i forbindelse med imødegåelsen af det, som den stærke interesse i me-
dierne drejede sig om, nemlig at Retsudvalget ikke havde fået den sande begrundelse for ud-
sættelsen af besøget. Hertil kommer Anne Kristine Axelssons, Jens-Christian Bülows og Morten
Bødskovs forklaringer om det meget store arbejdspres i ministeriet, der krævede embedsmæn-
denes opmærksomhed på en lang række store sager.
Om arbejdspresset har Morten Bødskov forklaret bl.a.
149
:
”Adspurgt af Niels Ba ke forklarede ha , at det ar usæd a ligt at ko takte Joha Rei a
og anmode ham om at nedprioritere et arrangement med Retsudvalget med det formål at
få arrangementet udsat. Uanset det usædvanlige heri kan han dog ikke sætte spørgsmåls-
tegn ved, at forløbet rent faktisk var blevet glemt af alle, da de nåede til november 2013.
Man skal i den forbindelse huske, at fokus for deres opmærksomhed hele tiden flyttede sig,
og at det var fuldkomment vildt, hvad de var ude for i den periode, herunder i pressen. At
Justitsministeriet var en særdeles travl arbejdsplads belyses af, at ministeriet i året
2011/2012 besvarede 2524 udvalgsspørgsmål, 171 samrådsspørgsmål, 65 mundtlige § 20-
spørgsmål og 286 skriftlige § 20-spørgsmål. Hertil kom behandlingen af 26 lovforslag og 24
beslutningsforslag. Mødet med Anne Baastrup i februar 2012 fandt sted i kanten af et ord-
førermøde i en periode, hvor der var andre store spørgsmål og opgaver, der optog ministe-
riet, herunder Danmarks formandsskab i EU, i hvilken forbindelse Justitsministeriet havde
etableret 40 arbejdsgrupper. Hertil kom en vanskelig parlamentarisk situation og politiske
spørgsmål i relation til rets- og udlændingeområdet, som skulle håndteres internt i regerin-
gen. Der er i lyset heraf ikke noget at sige til, at der vil være forhold i en sag, der ikke kan
huskes æste år se ere.”
Morten Bødskov har desuden forklaret
150
:
147
148
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
149
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
150
Bilag ”Forhørsprotokol”, side
.
.
-45.
.
175
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0179.png
”Adspurgt o , h e der i i isteriet for e tes at holde rede på et såda t forlø , forklare-
de han, at han som minister er den øverst ansvarlige. Han er ikke ministeriets hukommelse,
men han er ansvarlig for den. Det hører med til billedet vedrørende forglemmelsen, at
tempoet i ministeriet var af en helt anden verden. Der er intet grundlag for at tro, at han el-
ler andre har konspireret omkring udeladelsen af oplysningen om, at Johan Reimanns afbud
ar ko strueret.”
7.5.6 Er det utroværdigt, at embedsmændene havde glemt forløbet?
Ud over det, der fremgår ovenfor under 7.5.5, skal forhørsledelsen bemærke, at det urigtige i
oplysningen til Retsudvalget i februar 2012, var, at der blev givet en begrundelse for udsættel-
sen af besøget, der ikke indeholdt den sande begrundelse
sikkerhedsrisikoen
fordi denne
ikke kunne gives. Begrundelsen skulle i sig selv indeholde et element, der gjorde det muligt at
overbevise Retsudvalgets medlemmer om, at besøget måtte udskydes, hvilket som tidligere
nævnt begrænsede de mulige forklaringer, der kunne gives. En hvilken som helst anden grund
end den sande ville således være usand og dermed konstrueret.
Det er derfor forståeligt, at det i november 2013 ikke var et tema, der havde lejret sig i em-
bedsmændenes hukommelse, at det i februar 2012, dvs. ca. 1 ¾ år tidligere, var en del af den
urigtige begrundelse, at Johan Reimann havde kunnet deltage i arrangementet, hvis han var
blevet bedt derom. Dette sidste var således sekundært i forhold til, at Retsudvalget dengang
ikke fik den rigtige begrundelse. Da Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow i november
2013 skulle redegøre for, at Retsudvalget ikke havde fået den rigtige begrundelse for udsættel-
sen, var det derfor også forståeligt, at de ikke erindrede denne side af oplysningen.
Forhørsledelsen finder på den anførte baggrund, at Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian
Bülows forklaringer om, at de i forbindelse med udarbejdelsen af presseudtalelsen den 19. no-
vember 2013 og oversendelsen af denne til Retsudvalget den 3. december 2013 ikke havde
nogen erindring om det særlige forløb vedrørende Johan Reimanns afbud, ikke er utroværdige.
Forhørsledelsen finder derfor heller ikke grundlag for at fastslå, at de to embedsmænd bevidst
har tilbageholdt oplysninger over for Folketinget, ministeren eller andre.
Det kan således ikke ændre på denne vurdering, at Johan Reimann og Carsten Madsen ifølge
deres forklaringer
151
kunne genkalde sig forløbet, da de blev spurgt udtrykkeligt herom hen-
holdsvis den 9. og 10. december 2013. Forhørsledelsen er opmærksom på, at Johan Reimann
har forklaret, at han under en telefonsamtale med Jens-Christian Bülow den 19. november
2013 selv erindrede det konstruerede afbud, men det kan ikke lægges til grund, at det konstru-
erede afbud blev nævnt under denne samtale.
151
Se Joha Rei a s forklari g, Bilag ”Forhørsprotokol”, side
”Forhørsprotokol”, side .
, og Carste Madse s forklari g, Bilag
176
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
1364902_0180.png
7.5.7 Undladelsen af at oplyse om forglemmelsen
Ifølge kammeradvokaten må det endvidere anses for en tjenesteforseelse, at Anne Kristine
Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke forud for samrådet den 10. december 2013 udtrykkeligt
gjorde justitsministeren opmærksom på, at de ikke tidligere havde genkaldt sig det særlige for-
løb vedrørende Johan Reimanns afbud, hvorved ministeren blev afskåret fra at tage stilling til,
om Retsudvalget skulle orienteres herom.
Hertil skal forhørsledelsen bemærke, at det efter sagens oplysninger, herunder Morten Bød-
skovs forklaring, kan lægges til grund, at ministeren deltog i hele forløbet og var bekendt med
omstændighederne omkring Johan Reimanns afbud i februar 2012, og at han heller ikke selv
genkaldte sig det særlige forløb vedrørende Johan Reimanns afbud, før han blev orienteret
herom efter Jens-Christian Bülows og Trine Marie Ilsøes besøg hos Johan Reimann den 9. de-
cember 2013. Morten Bødskov har således forklaret bl.a.
152
:
”Ha husker ikke, o
oge af
hans embedsmænd sagde, at de forud for den 9. december
2013 havde glemt forløbet, men det stod den 9. december 2013 klart for embedsmændene
og ha , at forlø et ha de æret a derledes, e d de ha de eri dret det.”
Inden samrådet den 10. december 2013 var brikkerne således også faldet på plads for Morten
Bødskov, og de to embedsmænd havde derfor ingen anledning til at gøre ministeren opmærk-
som på den rette sammenhæng.
Forhørsledelsen finder herefter ikke noget grundlag for at kritisere Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow på dette punkt.
7.5.8 Er det en tjenesteforseelse, at embedsmændene havde glemt det konstruerede afbud?
I relation til dette forløb i sagen står herefter alene tilbage at vurdere, om det forhold, at em-
bedsmændene havde glemt dele af forløbet, kan bebrejdes dem som en tjenesteforseelse, her-
under set i lyset af, at de ikke havde udarbejdet nogen notater om det særlige forløb omkring
Johan Reimanns afbud.
Efter sagens oplysninger ligger det klart, at der ikke af Anne Kristine Axelsson eller Jens-
Christian Bülow blev udarbejdet nogen notater. Om baggrunden herfor har Anne Kristine Axels-
son forklaret
153
:
152
153
Bilag ”Forhørsprotokol”, side .
Bilag ”Forhørsprotokol”,
side 11.
177
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
”Der le ikke skre et oget ed o sa taler e ed Joha Rei a og o stæ digheder-
ne ved hans afbud til besøget i februar 2012. Der gælder ikke nogen ubetinget notatpligt for
oplysninger og aktiviteter af den karakter, og de anså det i situationen ikke for nødvendigt
at tage notater om udsættelsen af Retsudvalgets studietur. Adspurgt til, om der ikke vedrø-
rende forløbet med Johan Reimanns afbud, som efter hendes egen forklaring var meget
usædvanligt, var en særlig anledning til at gøre sig notater, forklarede hun, at forløbet ikke
ga a led i g til at foretage otat.”
Forhørsledelsen er enig i, at der ikke i en situation som den foreliggende gælder nogen notat-
pligt. Ganske vist var der tale om en helt ekstraordinær situation, og det var usædvanligt at hø-
re Johan Reimann om, hvorvidt det gik an at meddele Retsudvalget, at han var forhindret i at
deltage i forbindelse med udvalgets besøg på Christiania. Der var imidlertid alene tale om et
middel til at sikre, at besøget blev udskudt på grund af de sikkerhedsmæssige forhold, og for-
hørsledelsen finder ikke grundlag for at kritisere, at embedsmændene i februar 2012 ikke for-
udså, at de 1 ¾ år senere ville blive bedt om at redegøre for den konstruerede begrundelse.
Det må herved også erindres, at der som nævnt ovenfor under 7.3.4 (side 164) ikke er noget
grundlag for at antage, at der bag udsættelsen af besøget lå nogen form for forsøg på at hindre
Retsudvalget i at komme til at besøge Christiania på et senere og sikkerhedsmæssigt set bedre
tidspunkt.
Ved vurderingen af, om embedsmændenes forglemmelse kan bebrejdes dem som en tjeneste-
forseelse, hører det således med i billedet, at Johan Reimanns afbud var et middel til at opnå
den nødvendige udsættelse, hvorfor embedsmændene ikke havde nogen særlig anledning til at
sikre sig erindringen herom.
Efter det anførte finder forhørsledelsen ikke grundlag for at kritisere, at embedsmændene
med eller uden notater
ikke erindrede forløbet i detaljer, og forglemmelsen udgør derfor ikke
en tjenesteforseelse omfattet af tjenestemandslovens § 10.
7.5.9 Konklusion
Forhørsledelsens konklusion vedrørende denne sidste del af forløbet i november og begyndel-
sen af december 2013 er herefter,
at der ikke er grundlag for at fastslå, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow bevidst
har tilbageholdt oplysninger om Johan Reimanns afbud i februar 2012 over for Folketinget,
justitsministeren eller andre,
178
REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Beretning og indstilling vedr. tjenstlig undersøgelse
at der ikke er grundlag for at kritisere, at Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow ikke
udtrykkeligt gjorde ministeren opmærksom på, at de tidligere havde glemt forløbet omkring
Johan Reimanns afbud i 2012, og
at der under de foreliggende omstændigheder ikke er grundlag for at kritisere, at Anne Kristine
Axelsson og Jens-Christian Bülow i november og begyndelsen af december 2013 havde glemt
forløbet omkring Johan Reimanns afbud, og at de ikke havde taget notater om forløbet i febru-
ar 2012.
7.6
Samlet konklusion og indstilling
Forhørsledelsen finder herefter, at hverken departementschef Anne Kristine Axelsson eller af-
delingschef Jens-Christian Bülow har begået tjenesteforseelser eller udvist forhold, der kan give
anledning til kritik.
Forhørsledelsen indstiller derfor, at ingen af dem tildeles en disciplinærstraf.
København, den 2. maj 2014
Kaspar Linkis
Per Sørensen
John Lundum
179