Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt
1360275_0001.png
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2013-
0603+0+DOC+XML+V0//DA&language=DA
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om organhøst i Kina (2013/2981(RSP) )
Europa-Parlamentet
,
– der henviser til sine beslutninger af 7. september 2006
(1)
og af 14. marts 2013
(2)
om forbindelserne
mellem EU og Kina, af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati
i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati
(3)
, af 16. december 2010 om
årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik
(4)
og af
19. maj 2010 om Kommissionens meddelelse: Handlingsplan for organdonation og -transplantation
(2009-2015): styrket samarbejde mellem medlemslandene
(5)
,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december
2012, navnlig artikel 3 om ret til respekt for menneskets integritet,
– der henviser til de høringer, der blev afholdt den 21. november 2009, 6. december 2012 og
2. december 2013 af Underudvalget om Menneskerettigheder, og til de respektive vidneudsagn fra
David Kilgour, tidligere canadisk statssekretær med ansvar for Asien og Stillehavsregionen, og David
Matas, en menneskerettighedsadvokat, om den omfattende organhøst, der er blevet foretaget på
modvillige udøvere af Falun Gong-bevægelsen i Kina siden 2000,
– der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, som blev ratificeret af Kina den 4. oktober 1988,
– der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at Folkerepublikken Kina foretager mere end 10 000 organtransplantationer pr. år,
og at 165 kinesiske organtransplantationscentre gør reklame for, at der kan findes et matchende organ
inden for to til fire uger, men at Kina, som forholdene er, ikke har et organiseret eller effektivt
offentligt system for organdonation eller -distribution; der henviser til, at
organtransplantationssystemet i Kina ikke overholder Verdenssundhedsorganisationens krav om
gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med organudtagning, og at den kinesiske regering har
gjort modstand mod uafhængig kontrol med systemet; der henviser til, at frivillig og informeret
samtykke er en forudsætning for etisk organdonation;
B. der henviser til, at Folkerepublikken Kina har ekstremt lave antal af frivillige organdonationer på
grund af traditionelle opfattelser; der henviser til, at Kina i 1984 gennemførte lovgivning, der gav
mulighed for organhøst fra henrettede fanger;
C. der henviser til, at regeringen i Folkerepublikken Kina ikke i tilstrækkelig grad har gjort rede for
kilderne til de ekstra organer, når den er blevet anmodet om oplysninger af Manfred Nowak, FN's
tidligere særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, og de canadiske forskere David Matas, en menneskerettighedsadvokat, og David Kilgour,
tidligere statssekretær i Canada med ansvar for Asien og Stillehavsregionen;
D. der henviser til, at Huang Jiefu, direktør for Kinas organdonationsudvalg og tidligere
vicesundhedsminister, på konferencen om organdonation og -transplantation i Madrid i 2010 udtalte,
at over 90 % af transplanterede organer, der er udtaget fra døde donorer, kom fra henrettede fanger i
Kina, og udtalte endvidere, at alle hospitaler med godkendelse til at foretage organtransplantationer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
senest i midten af 2014 skal ophøre med at anvende organer fra henrettede fanger og udelukkende
anvende de organer, der er doneret frivilligt og tildelt gennem et nyt nationalt system;
E. der henviser til, at Folkerepublikken Kina har meddelt sin hensigt om at udfase organhøsten fra
henrettede fanger i senest 2015 og indføre et elektronisk organtildelingssystem kendt som Kinas
reaktionssystem til transplantation af organer, og at den derved er i modstrid med sit udsagn om, at
hospitaler med godkendelse til at foretage organtransplantationer skal ophøre med at anvende organer
fra henrettede fanger senest i midten af 2014;
F. der henviser til, at Kinas kommunistiske parti i juli 1999 indledte en intensiv national
forfølgelseskampagne, der havde til formål at udrydde den åndelige disciplin Falun Gong, og som
medførte anholdelser og tilbageholdelser af hundrede tusinder af udøvere af Falun Gong-bevægelsen;
der henviser til, at der er forlydender om, at uighurske og tibetanske fanger også har været udsat for
tvungen organtransplantation;
G. der henviser til, at FN's Komité mod Tortur og FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har udtrykt bekymring over beskyldningerne
om organhøst fra fanger og har opfordret regeringen i Folkerepublikken Kina til at øge ansvarligheden
og gennemsigtigheden i forbindelse med organtransplantationssystemet og straffe de personer, der er
ansvarlige for misbrug; der henviser til, at drab på religiøse eller politiske fanger med henblik på at
sælge deres organer til transplantation er en frygtelig og uacceptabel krænkelse af den grundlæggende
ret til livet;
H. der henviser til, at FN's generalforsamling den 12. november 2013 valgte Kina til at være medlem
af FN's menneskerettighedsråd for en treårig periode, der begynder den 1. januar 2014;
1. udtrykker sin dybe bekymring over de vedvarende og troværdige meldinger om systematisk,
statssanktioneret organhøst fra samvittighedsfanger, der ikke har givet deres samtykke, i
Folkerepublikken Kina, herunder fra en lang række udøvere af Falun Gong-bevægelsen, der blev sat i
fængsel for deres religiøse overbevisning, og fra medlemmer af andre religiøse og etniske
minoritetsgrupper;
2. understreger, at det ikke er acceptabelt, at organhøst fra henrettede fanger først udfases i 2015;
opfordrer regeringen i Folkerepublikken Kina til omgående at bringe organhøst fra
samvittighedsfanger og medlemmer af religiøse og etniske mindretalsgrupper til ophør;
3. opfordrer EU og medlemsstaterne til at rejse spørgsmålet om organhøst i Kina; anbefaler, at
Unionen og medlemsstaterne offentligt fordømmer misbrug af organtransplantationer i Kina og
udbreder kendskabet til dette spørgsmål blandt deres borgere, der rejser til Kina; kræver, at EU
gennemfører en tilbundsgående og gennemsigtig undersøgelse af fremgangsmåderne i forbindelse
med organtransplantationer i Kina, og at de personer, der har beskæftiget sig med sådanne uetiske
metoder, retsforfølges;
4. opfordrer de kinesiske myndigheder til udtømmende at besvare anmodningerne fra FN's særlige
rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og
FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed, hvori den kinesiske regering opfordres til at
redegøre for kilderne til de ekstra organer efter stigningen i antallet af organtransplantationer og give
dem tilladelse til at gennemføre en undersøgelse af praksis omkring organtransplantationer i Kina;
5. kræver øjeblikkelig løsladelse af alle samvittighedsfanger i Kina, herunder udøvere af Falun Gong-
bevægelsen;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1360275_0003.png
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i
Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's
særlige repræsentant for menneskerettigheder, De Forenede Nationers generalsekretær, De Forenede
Nationers Menneskerettighedsråd, Folkerepublikken Kinas regering og Folkerepublikken Kinas
Nationale Folkekongres.
(1)
EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
(2)
Vedtagne tekster,
P7_TA(2013)0097.
(3)
Vedtagne tekster,
P7_TA(2012)0503.
(4)
EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 81.
(5)
EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 65.