Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 201
Offentligt
1510377_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
20. marts 2015
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Anne-Sophie Abel Loh-
se
Sagsnr.: 2014-0030-2865
Dok.:
1421640
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 267 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Offerrådgiv-
ningen, REU alm. del – bilag 201 (folketingsåret 2013-14).
Spørgsmålet bedes besvaret inden besvarelse af samråds-
spørgsmål I, J og K.”
Svar:
1.
Det anføres i henvendelsen fra Offerrådgivningen i Danmark (OID), at
mange politifolk ikke har kendskab til OID, og at den enkelte politimand
derfor ofte ikke kan fortælle mere om OID, end hvad der fremgår af den
brochure, som udleveres af politiet til ofre, vidner og pårørende.
Det anføres endvidere i henvendelsen, at OID på baggrund heraf har fore-
slået, at der på Politiskolen undervises i OID’s tilbud, og at OID i den for-
bindelse har tilbudt at stille en underviser til rådighed, hvilket dog ifølge
OID er blevet afslået af Politiskolen.
2.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse nedenfor, er der gennem hele
uddannelsen på Politiskolen fokus på at undervise de studerende i tilgan-
gen til ofre for forbrydelser, herunder OID’s tilbud. Politiskolen kan ikke
umiddelbart genkende beskrivelsen af, at Politiskolen skulle have afvist et
forslag fra OID om, at de studerende modtager undervisning i de tilbud,
som organisationen stiller til rådighed.
Det fremgår også af Rigspolitiets udtalelse, at Politiskolen er meget op-
mærksom på vigtigheden af OID’s arbejde, og at Politiskolen på baggrund
af henvendelsen vil tage kontakt til OID med henblik på at drøfte, hvordan
undervisningen på Politiskolen eventuelt kan gøres endnu bedre.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning oplyse, at de politistuderende på Politiskolen
blandt andet bliver undervist i, hvordan ofre for kriminalitet
bedst hjælpes og støttes.
Allerede på første del af studierne under temaet "Fag og Pro-
fession" behandles emnet ”Sagens parter”, herunder hvad en
forurettet skal vejledes om. I den forbindelse henledes op-
mærksomheden på Offerrådgivningen i Danmark (OID), her-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under i forhold til vejledningsforpligtelsen og udlevering af
folderen om offerrådgivningen.
Midtvejs i uddannelsen undervises der specifikt om OID i te-
maet "Individ og Samfund". Her gennemgås de formelle for-
hold, som et voldsoffer skal oplyses om. Heri indgår også
OID’s tilbud. Offerrådgivningen fremhæves som et vigtigt
element i denne pakke af informationer, og der lægges vægt
på, at oplysninger om offerrådgivning ikke kun skal gives til
offeret i forbindelse med anmeldelsen men også fremhæves på
et senere tidspunkt, hvor voldsofferet er mindre påvirket af si-
tuationen og måske bedre kan forholde sig til de tilbud, som
OID kan tilbyde.
På den sidste del af studierne berøres emnet igen i temaet
"Forbrydelse og Straf", hvor der i forbindelse med undervis-
ningen om voldtægtssagers behandling undervises i vejledning
af ofre, herunder muligheden for at få yderligere støtte fra
OID.
Der er således gennem hele uddannelsen på Politiskolen fokus
på at undervise de studerende i tilgangen til ofre for forbrydel-
ser og i at undervise i de tilbud, som OID har.
Politiskolen genkender ikke umiddelbart det i henvendelsen fra
OID anførte om, at Politiskolen skulle have afslået en opfor-
dring fra OID om at undervise i de tilbud, som OID har.
Politiskolen er meget opmærksom på vigtigheden af OID’s ar-
bejde og vil på baggrund af OID’s henvendelse tage kontakt til
OID for at drøfte, hvordan undervisningen eventuelt kan gøres
endnu bedre.”
3