REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Henvendelse af 22/10-13 fra HK Politiet vedr. illegal indvandring pga. manglende politikontrol i Københavns Lufthavn

Var fyringer den rette løsning?HK’erne har i årevis stået først for, når der skulle omrokeres, effektiviseres, spares, fyres og flyttes opgaver.HK Politiet er gået ind i drøftelserne med åbent sind, og vi har bidraget til at finde løsninger – også i forholdtil de kolleger, som er blevet fyret.HK Politiet står for en positiv, samarbejdssøgende og ikke mindst konstruktiv tilgang til de udfordringer, vibliver stillet over for på vores arbejdsplads. Det er en nødvendighed i en foranderlig tid, der kontinuerligtbyder på nye reformer, omstruktureringer og tilpasninger. Det er naivt at tro, der er stilstand i vente ligeom hjørnet.Men gør politiet det rigtige? Var fyringer af administrative medarbejdere den rette løsning? Er det ikke tidtil at stoppe op og se, om de seneste års turbulens har haft den ønskede effekt?

I 2011 blev der fyret ca. 160 HK’ere på landsplan, og siden er der afskediget yderligere 26 i KøbenhavnsPoliti. Det samlede antal HK’ere er yderligere reduceret ved en kombination af naturlig afgang og ansættel-sesstop. Det var et bidrag til at få rettet op på politiets økonomi, og HK Politiet gik ind i processen i bittererkendelse af, at det var et nødvendigt onde.EffektenSelv om det er svært at lave en præcis effektmåling på alle beslutninger og forandringer, er vi ikke i tvivlom, at fyringerne har haft effekt. Men ikke den effekt, der var målet.Rigspolitichefen beretter her godt to år senere om, at politiets betændte økonomi ser ud til at være i bed-ring, og ja, politiet kan dokumentere sine opnåede resultater med fine måltal og flotte statistikker.Men en synlig effekt er desværre også et markant øget arbejdspres for vores kolleger, fordi opgavemæng-den ikke blev reduceret i samme takt som resurserne og fordi ledelsen ikke har formået at prioritere opga-verne. Arbejdspresset kan med al tydelighed aflæses i politiets sygefraværsstatistik, hvor HK-gruppen bonerud med et alarmerende højt sygefravær. Det er ikke alene højt i sammenligning med øvrige ansatte i politi-et, men højt sammenlignet med andre statsansatte. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde, og derfor harvi i HK Politiet øget fokus på udviklingen, som vi ikke forsømmer en lejlighed til at bringe op i alle relevantefora.En anden effekt er, at ledelsen i de enkelte politikredse har været nødt til at sætte politiuddannede kollegertil at varetage administrative funktioner, fordi de administrative resurser har været for få som følge af fy-ringsrunden.ServicecentreneDet er f.eks. tilfældet i flere af servicecentrene. Som det ses af tabellen, er der i dag 109 politifolk beskæfti-get i servicecentrene – heraf bestrider otte en lederstilling.PolitikredsNJYLØJYLMVJYLSØJYLSSJYLFYNSSJÆMVSJÆNSJÆKBHVESTKBHBORNHOLMI altLederPolitiPolitiPolitiPolitiPolitiPolitiPolitiAdm.Adm.Adm.Adm.PolitiSouschefIngenAdm.IngenPolitiAdm.Adm. (Førleder)IngenPolitiPolitiPoliti1 Adm+ 1 Politi (konst.)IngenSupervisorPoliti10010308855031SupervisorAdm.10656130022127Antal ansatteI alt (inkl. leder)28232629223423303131694350HerafPolitiudd.1011331131101713261109Merløn972.000 kr.0 kr.1.296.000 kr.216.000 kr.0 kr.1.296.000 kr.0 kr.1.080.000 kr.1.836.000 kr.1.404.000 kr.2.808.000 kr.0 kr.10.908.000 kr.

Det kan undre, når der med bevillingen til oprettelsen af servicecentrene i 2008 fulgte en aftale om, at dersamtidig skulle frigøres politifolk til operativ tjeneste. Og når det var meningen, at der kun skulle være poli-tifolk i servicecentrene i opstartsfasen.Forklaringen hænger formentlig tæt sammen med, at den pligtige afgangsalder for polititjenestemænd erblevet ophævet. Det betyder reelt, at den frihed, vores arbejdsgivere fik til at ansætte medarbejdere medde rette kompetencer, da det fastlåste politinormativ blev ophævet med flerårsaftalen i 2010, ikke længereer til stede.Det viser sig nemlig, at mange politiuddannede vælger at blive længere på arbejdsmarkedet og det betyder,at der også skal være opgaver til de "ældre" politikollegaer, ligesom der vel også skal være stillinger til debetjente, der af den ene eller anden grund ikke længere kan være i operativ tjeneste. Det har den konse-kvens, at den enkelte politidirektør kan være "tvunget" til at tilbyde politiuddannede, ung som gammel,ansættelse i administrative stillinger. Men det er ikke nogen rentabel løsning, hvis man holder et øje påøkonomien.Det er almindeligt kendt, at der er en lønforskel på en administrativ medarbejder og en politiuddannet. Detkoster i omegnen af 9.-12.000 kr. mere om måneden at lønne en medarbejder med en politimæssig bag-grund. Dertil er der en lang række udgifter forbundet med ansættelsesforhold for en politiansat, f.eks. ud-gifter til uniformering, udrustning og obligatoriske vedligeholdelseskurser, som ikke er indregnet i merud-giften. Beregningen er foretaget ud fra en gennemsnitlig højere løn på 9.000 kr. om måneden, men den kanreelt være højere i dag.Den samlede merudgift fremgår af kolonnen yderst til højre. De næsten 11 millioner taler for sig selv, og HKPolitiet mener, at det kan være svært at få øje på effektiviseringsgevinsten i regnestykket.Smuldrer tilliden?Jeg ved godt, at tiden – i betragtning af den økonomiske krise – nok ikke er inde til at opfordre til en res-sourceforøgelse, men jeg tror til gengæld, at tiden er inde til at råbe vagt i gevær, inden vi i dansk politiryger for langt ud af den forkerte vej, hvor konsekvenserne bl.a. som tidligere vist kan være et tillidstab frabefolkningens side.Allerede nu hører vi flere og flere historier om, hvordan danskerne i stigende grad anvender de sociale me-dier, når man er blevet bestjålet, slået ned eller når noget eller nogen skal efterlyses. Tendensen er naturlignok som en del af den teknologiske udvikling, og i nogen tilfælde kan det helt sikkert også være et udmær-ket supplement til den normale gang i den slags sager. Men det kan også være en glidebane, når danskernei højere grad selv tager hånd om forbrydelser og lovovertrædelser, og ikke mindst kan det være et varselom, at vi måske er på vej tilbage til tiden, før servicecentrene blev oprettet.Dengang var historien den samme: Borgerne kunne ikke komme i kontakt med politiet, og når man endeligfik kontakt, blev man henvist til at "ringeigen på mandag",eller man blev afvist pga. manglende ressourcertil at løse opgaven. To journalister fra Berlingske fik dengang Cavling-prisen for deres artikelserie, som kørteunder den samlede overskrift "politisvigt". Det fik politikerne til at indse, at noget måtte gøres, og service-centrene blev bevilliget og etableret. En historie, der internt og eksternt er udråbt til at være en af danskpolitis største succeser i nyere tid. Og desværre en succeshistorie som måske ser ud til nå vejs ende.

Dengang,førservicecentrene blev oprettet blev de opgaver, som i dag løses i servicecentrene, primærtvaretaget af politiuddannet personale, der oftest ikke selv havde ønske om at varetage opgaven. Måskeheraf den manglende kvalitet?Det viser sig i hvert fald at, med tilførslen af 250 HK'ere, som er uddannet til at servicere og administrere,blev serviceniveauet højnet, ikke blot til et acceptabelt niveau, men til et yderst tilfredsstillende niveau. Dethar i høj grad bidraget til, at borgernes tilfredshed med politiet igen kom på rette vej.Er det rigtige så ikke at fastholde HK'ernes kompetencer i Servicecentrene og bruge politifolkenes kompe-tencer der, hvor de folder sig bedst ud? Gevinsten er da til at få øje på!Er der noget vi kan hjælpe med?Beregningen vil med lethed kunne foretages på en lang række andre områder. F.eks. i lufthavnenes paskon-trol, på alarm- og vagtcentralerne. Gad vide hvor mange penge, der så var at hente?Vi ser i hvert fald potentialet for, at vi HK'ere i politiet kan bidrage til at løse endnu flere opgaver bedre ogbilligere, end vi gør i dag. For det er vel stadig det, som det handler om, og som vi så tit har hørt rigspoliti-chefen udtale?

Rådgivning vedr. kompetenceudviklingVidste du, at du som medlem af HK Politiet via HK/Stat kan få en gratis, halv times rådgivning om karriereog uddannelse fra eksperter på den såkaldteKarrieretelefon?Overvejer du, om det at gøre karriere er noget for dig? Er du godt undervejs med din uddannelse, mensavner du inspiration til, hvordan du kommer videre? Eller er du leder med mange års erfaring, som går oggrubler over dit næste skridt?Efter- og videreuddannelse gør dig stærkere på etarbejdsmarked i forandring og ruster dig til at byde indpå morgendagens job og opgaver i staten. PåKarrieretelefonen får du gratis rådgivning om karriere oguddannelse skræddersyet til dig.Rådgiverne på Karrieretelefonen kan hjælpe dig med coaching og sparring, så du kan komme et skridtvidere. Hvad enten det handler om efteruddannelse, personlig udvikling eller hjælp til at finde ind til det,som du gerne vil opnå.Du kan ringe til Karrieretelefonen på3330 4460.Telefonen er åben hver mandag mellem klokken 14 og 17.Karriere er for alle og handler ikke kun om at stige i graderne eller blive specialist. Karriere handler i lige såhøj grad om at udvikle sig fagligt og påtage sig nye roller og udfordringer.

Rådgivningsenhed i Koncern HR, Efter- & VidereuddannelseVidste du så også, at Rigspolitiets Koncern HR, Efter- og Videreuddannelse, har etableret enrådgivningsenhed med henblik på at yde generel og individuel karriererådgivning for ansatte i politiet.Rådgivningstilbuddet gælder alle faggrupper i politiet og omfatter såvel interne som eksterneuddannelsestilbud.Er du interesseret, kan du rette henvendelse til Efter- og Videreuddannelse, uddannelsessekretariat, som vilsørge for at henvise dig til den rette medarbejder i rådgivningsenheden.Rådgivningsenheden kan kontaktes på tlf. 4015 2700 el. 4515 2710 i tidsrummet mandag-onsdag, klokken8.30-15.30, torsdag klokken 8.30-15.00 og fredag fra klokken 8.30-14.00.Du kan også skrive en mail til: [email protected].

Vejen frem til min nuværende uddannelse har været noget broget, og jeg var ikke kommet i mål, hvis ikkemin mand havde bakket op, og mine børn i perioder accepterede at være ladt i stikken med en ”enlig” far.Noget af min uddannelse har jeg selv fundet, betalt og fundet tid til. Det er fordi, jeg ikke har ladet migstoppe af svar som ”..merkonom med innovation som linjefag er vist lidt langt fra dine opgaver…..” – jegsynes at have hørt, at politiinnovation er på dagsordenen i dag, og fordi jeg ikke vil ligge under fortraditioner, vanetænkning og andre showstoppere.Anden uddannelse har jeg forhandlet mig frem til, fordi jeg kunne argumentere for, at de kompetencer, jegkunne opnå, ville kvalificere ikke bare mit arbejde, men også det at skulle leve op til de krav, der stilles viamålsætninger og resultatkrav.Senest var der en god kollega, som var fremsynet. Han kunne se behovet for en mere professionel tilgang tilevaluering, men ingen kiggede i den retning uddannelsesmæssigt. Det er et eksempel på et organisatoriskbehov, hvor det er organisationen, der opfordrer til en bestemt uddannelse. Jeg tænkte over mulighederneog tjekkede indholdet i de moduler, der indgik i uddannelsen, og slog til.

Tid er en sjov faktor, den føles knap, når man er i gang, føles lang, når man glæder sig til noget, og føleskort, når man har travlt. Men tiden er den samme hele tiden – 60 minutter på en time og 24 timer på etdøgn.På vores arbejdsplads har jeg kun mødt forstående kollegaer,som har bakket op og har været indstillet på at findeløsninger.Jeg tænker, at vores udfordring som mennesker handler om atacceptere, at valg ofte også fører fravalg med sig. Jeg villelyve, hvis jeg påstod at jeg undervejs ikke har føltutilstrækkelighed som ægtefælle, mor og kollega: Jeg erkommet for sent til forældremøde og glemte min dattersskole-hjem-samtale, jeg kunne have bakket min søn mere op,mens han gik i gymnasiet, og jeg har kun en vennekredsendnu, fordi mine venner er rummelige og forstående. Mendet har været det hele værd – jeg er superglad for demuligheder, jeg har set, har fået og udnyttet.

StillingsopslagSom noget nyt vil ledige stillinger i politiet ikke længere blive slået op på interne stillingsopslag. Jeg skalderfor opfordre til, at I, som er interesserede i nye udfordringer, jævnligt holder jer orienteret om nyestillingsopslag på www.politi.dk, hvor der løbende opslås ledige stillinger.Aktuelt søger Rigspolitiet fx. en administrativ medarbejder til pas & kørekortsektionen. Arbejdet indebærerprimært kontakt til udenlandske myndigheder og øvrig sagsbehandling inden for pas- og kørekortområdet.Vær endvidere opmærksom på, at der er ændret på ansøgningsproceduren, således at du ikke længere skaludfylde et ansøgningsskema, ligesom din ansøgning ikke skal påtegnes osv. Du kan se meget mere herompå HR-portalen.

Billedet, der tegner sig, er nogenlunde identisk landet over. HK'erne er hårdt spændt for. Dønningerne efterfyringsrunden og de knappe ressourcer præger for alvor hverdagen nu. Generelt er der p.t. mange (ogkærkomne) vikaransættelser, men det suger næring ud af de eksisterende ressourcer, når der alt for ofteskal bruges kræfter på oplæring af nye, (midlertidige) kollegaer.Derudover fylder tanker og bekymringer for fremtiden naturligvis en del, særligt i relation til etableringen afde administrative centre.På den positive side er det indtrykket, at det langt de fleste steder er blevet klart for vores kollegaer, atuddannelse ikke længere kun er noget, man tager for atkomme indpå arbejdsmarkedet, men nu også ernoget, man tager for at kunneblivepå arbejdsmarkedet. Det ses bl.a. ved, at flere og flere medlemmertager ansvar for deres egen kompetenceudvikling og på aktivitetsniveauet på diverse uddannelser rundtomkring i landet.Derfor er det også særligt ærgerligt når flere tillidsfolk orienterer om, at det virker som om, at ledelsenudgør den største stopklods for fremdrift i kompetenceudviklingen. Tillidsfolkene beretter om manglendetilbagemeldinger på MUS (hvis de overhovedet er afholdt), manglende overblik over uddannelsesbehov ogøkonomisk begrundede afslag på uddannelsesønsker. Lad os håbe, at tiden efter lederreformen sætterendnu større fokus på strategisk og systematisk kompetenceudvikling til gavn også for vores medlemmer.Vi havde også inviteret tre gode repræsentanter fra koncern HR, Efter- og Videreuddannelse til at holde etindlæg om muligheder, tilbud og kommende aktiviteter på uddannelsesfronten for HK'ere i politiet. Det gavklarhed og ikke mindst en god debat, bl.a. om ønsker og behov for uddannelse.

Nordisk konference i BergenSammen med ca. 20 andre deltagere deltog vi den 28.-30. august 2013 i dette års nordiske konference foradministrative medarbejdere i hhv. domstolene og politiet. Formand Heidi Juhl Pedersen og næstformandAnne Ammitzbøll havde fundet vej til Bergen i Norge.Vanen tro blev der udvekslet erfaringer og drøftet aktuelle emner af fælles interesse. Vi har mangefællesnævnere i de tre lande, desværre er det bl.a. kendetegnet ved, at vi hver især repræsentererfaggrupper, som indimellem skal kæmpe en ulige kamp for indflydelse og medinddragelse, og det er etgennemgående træk, at det er os, der må stå for skud, når krisen kradser og som ikke mindst skal havekonstant fokus på ikke at blive overset af ledelsen.På konferencen drøftede vi bl.a. det faktum, at der i ugen inden var blevet afholdt en tilsvarendekonference for politiforbundsformændene og rigspoliticheferne i de nordiske lande. Af de respektivepolitiforbunds hjemmesider fremgår det bl.a., at emnerne, der her var blevet drøftet, var effektiviseringer,nye strukturer, faglighed og image.Vores undren over, at vi som samarbejdspart på vores respektive arbejdspladser ikke var inviteret med tilkonferencen, kom til udtryk i et brev som vi i fællesskab skrev til vores rigspolitichefer.Næste års konference afholdes i Sverige.

Nye fællestillidsrepræsentanterI Østjyllands Politi er der i bestyrelsen rokeret rundt på pladserne, og således har Annelise Sonne Hansenafløst Per Gudmundsen som fællestillidsrepræsentant.Også på Fyn er der sket udskiftning på formandsposten. Da HK Politiet v/Fyns Politi den 17. septemberafholdt generalforsamling, blev Kim Jørgensen valgt som afløser for Kitty Skov, som valgte at stoppe eftermange år på posten.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke både Per og Kitty for godt samarbejde gennem tiden, som ergået. En tid som bl.a. har budt på reform(er), fyringer, effektiviseringer, alle emner som slider hårdt på entillidsrepræsentant.Men det har også været en tid, hvor vi tillidsrepræsentanter er rykket tættere sammen og styrket i etstærkt netværk. Vi taler med større vægt, nu hvor vi i kraft af de store politikredse, er blevet talerør forlangt flere medlemmer. Det stiller langt højere krav til os tillidsfolk end tidligere.Tak for kampen til Kitty og Per! Og velkommen om bord til Annelise og Kim, som jeg ser frem til atsamarbejde med fremover. Det er altid positivt, når nye kræfter står på spring til at tage over, der hvorandre slipper. Det håber jeg bestemt også, at jeres medlemmer værdsætter.