REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og videoafhøring af børn m.v.), fra justitsministeren

§1I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9.marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 505 af12. juni 2009 og lov nr. 414 af 9. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »domsforhandling« til: »hovedforhandling«,»Domsforhandling« til: »Hovedforhandling«, »domsforhandlingen« til:»hovedforhandlingen«, »domsforhandlingens« til: »hovedforhandlingens«og »Domsforhandlingen« til: »Hovedforhandlingen«.2.Efter § 731 indsættes:»§731 a.Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på vi-deo (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen, skal der inden afhøringen beskikkes en forsvarer forden, der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-tet i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer eller denvalgte forsvarer udebliver.«

3.Efter § 745 indsættes:»§ 745 a.Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på vi-deo (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen, skal forsvareren være til stede under videoafhørin-gen.Stk. 2.Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overværevideoafhøringen. Den pågældende skal snarest muligt have adgang tilsammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. Enbegæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt heref-ter.«4.I§ 748, stk. 1, 2. pkt.,ændres »kapitlerne 69, 70, 72 og 73« til: »kapitel69-70 a og 71 a-73«.5.I§ 748, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med henblik på afhø-ring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3, har bestemt, at afhøringen skaloptages på video.«6.Efter kapitel 70 indsættes:»Kapitel 70 aIndgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og for-styrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation§ 779 a.Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i medde-lelseshemmeligheden ved at1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (te-lefonaflytning),2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (andenaflytning),3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kom-munikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefoneller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikkehar meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kom-munikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes2

i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (ud-videt teleoplysning),5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, tele-grammer og andre forsendelser (brevåbning) og6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brev-standsning).Stk. 2.Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler,udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme omfang sompolitiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.§ 779 b.Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende mådegives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-ningen og3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straf-fes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straf-felovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens§ 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 228, § 235, § 266 eller § 281 elleren overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.Stk. 2.Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaflytningog teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår fredskræn-kelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2.Stk. 3.Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysningendvidere foretages, såfremt mistanken angår fredskrænkelse som om-handlet i straffelovens § 265. Det samme gælder, såfremt mistanken angåren overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved an-vendelse af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mistanken angåren overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapir-handel m.v.Stk. 4.Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der fo-religger en særligt bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes gen-stande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt no-gen, som kan kræve dem tilbage.Stk. 5.Aflytning efter § 779 a, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter§ 779 a, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en forbry-delse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv ellervelfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kanforetages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

§ 779 c.Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke foretages, så-fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse ogulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, somdet rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Stk. 2.Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsningmå ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse med perso-ner, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring somvidne.§ 779 d.Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse.I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendel-ser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete om-stændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet eropfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.Stk. 2.Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191, 192 a, 228, 237 eller245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288,kan der i rettens kendelse i medfør af § 779 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud overbestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mis-tænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum,inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefon-numre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i ken-delsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. skesenest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3.pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage,at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra denmistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1,der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for ret-ten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettensopfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Ju-stitsministeriet.Stk. 3.I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kanforetages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. For-længelsen sker ved kendelse.Stk. 4.Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelseskulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I såfald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebetsiværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, omindgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftendefald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Burde indgrebet ef-4

ter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse her-om til Justitsministeriet.§ 779 e.Inden retten træffer afgørelse efter § 779 d, skal der beskikkes enadvokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighedtil at udtale sig. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovenskapitel 12 eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advoka-ter, som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advokaten ikke skalbeskikkes fra denne særlige kreds, kan påkæres til højere ret.Stk. 2.Justitsministeren antager for Færøerne en eller flere advokater, derkan beskikkes i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte sager. Justitsministeren fastsæt-ter nærmere regler om de pågældende advokater, herunder om vagtordnin-ger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgs-mål.§ 779 f.En advokat, som er beskikket efter § 779 e, stk. 1, skal underrettesom alle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse samt til atgøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt. Advoka-ten er endvidere berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Fin-der politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at genpart herafderfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom på begæring af advoka-ten af politiet indbringes for retten til afgørelse. Advokaten må ikke givede modtagne oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke sæt-te sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget.Den beskikkede advokat må ikke give møde ved anden advokat eller vedfuldmægtig.Stk. 2.Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapitel 66 og § 746,stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91 og 92 om sagsomkostninger ogrettergangsbøder finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat.Retten kan bestemme, at den beskikkede advokat ikke senere under sagenkan virke som forsvarer for nogen sigtet.§ 779 g.Det påhviler postvirksomheder og udbydere af telenet eller tele-tjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelses-hemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler m.v.,ved at give de i § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte oplysninger samt ved attilbageholde og udlevere forsendelser m.v.Stk. 2.Uden for de i § 779 a, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten efterbegæring fra politiet med samtykke fra indehaveren af en telefon eller an-det kommunikationsapparat give de i stk. 1 nævnte selskaber m.v. pålæg

om at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse med det på-gældende apparat.Stk. 3.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester tilslutbrugere skal på begæring af politiet udlevere oplysninger, der identifi-cerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Stk. 4.§ 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grundundlader at yde den bistand, der er nævnt i stk. 1, at efterkomme et pålæg,som er givet efter stk. 2, eller at udlevere oplysninger efter stk. 3.Stk. 5.Justitsministeren kan efter forhandling med Færøernes Landsstyrefastsætte regler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand tilpolitiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.Stk. 6.For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat imedfør af stk. 5, kan der fastsættes bestemmelser om bødestraf. Der kanpålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 7.Justitsministeren kan fastsætte regler om økonomisk godtgørelsetil de i stk. 1 nævnte virksomheder for udgifter i forbindelse med bistandtil politiet til gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.§ 779 h.Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage re-gistrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for ef-terforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fast-sætter efter forhandling med Færøernes Landsstyre nærmere regler omdenne registrering og opbevaring.Stk. 2.Overtrædelse af stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde.Stk. 3.For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat imedfør af stk. 1, 2. pkt., kan der fastsættes bestemmelser om bødestraf.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 779 i.Som led i en efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kanvære af betydning, kan politiet meddele udbydere af telenet eller teletjene-ster pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data, herunder tra-fikdata.Stk. 2.Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan alene omfatteelektroniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor pålægget medde-les. I pålægget anføres, hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum deskal sikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfattede data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringsperioden

skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage. Et pålæg kanikke forlænges.Stk. 3.Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester som led i sik-ring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre te-lenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt iforbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan være af betyd-ning for efterforskningen.Stk. 4.Overtrædelse af et pålæg efter stk. 1 eller af stk. 3 straffes medbøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 779 j.Den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, kan forlange at over-være åbningen af breve og andre lukkede forsendelser. Dette gælder dogikke, hvis åbningen ikke kan udsættes.Stk. 2.Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en forsvarer.§ 779 k.Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skalder gives underretning om indgrebet, jf. dog stk. 4 og 5. Har den person, tilhvem underretning efter stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal dertillige gives underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse mistan-ken har angået.Stk. 2.Underretningen gives1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af den pågæl-dende telefon,2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det sted eller det lo-kale, hvor samtalen er afholdt eller udtalelsen fremsat, og3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller modtageren afforsendelsen.Stk. 3.Underretningen gives af retten på Færøerne. Underretningen givessnarest muligt, såfremt politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af dettidsrum, for hvilket indgrebet har været tilladt, har fremsat begæring omundladelse af eller udsættelse med underretning, jf. stk. 4. Genpart af un-derretningen skal sendes til den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1.Stk. 4.Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til skade for efter-forskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende sagom en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgrebi meddelelseshemmeligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortro-lige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighe-derne i øvrigt imod underretning, kan retten efter begæring fra politiet be-slutte, at underretning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsattidsrum, der kan forlænges ved senere beslutning. Den beskikkede advo-7

kat, jf. § 779 e, stk. 1, skal have lejlighed til at udtale sig, inden retten træf-fer beslutning om undladelse af eller udsættelse med underretningen.Stk. 5.Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden iform af udvidet teleoplysning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4, skal der ikke givesunderretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner.§ 779 l.Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden oplysningom en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 779 b, stk. 1, nr. 3,eller § 779 b, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kanpolitiet anvende denne oplysning som led i efterforskningen af den pågæl-dende lovovertrædelse.Stk. 2.Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelses-hemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i retten vedrørende en lov-overtrædelse, der ikke har dannet og efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779b, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.Stk. 3.Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anvendelse, såfremt1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sa-gen,2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i1 år og 6 måneder eller derover og3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.§ 779 m.Forsendelser, der har været tilbageholdt med henblik på brevåb-ning, skal snarest muligt befordres videre efter deres bestemmelse. Ønskerpolitiet at standse den videre befordring, skal begæring om brevstandsningindgives til retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.§ 779 n.Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der vedindgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgøres, hvis der ikkerejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlagfor indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Politiet underretter den be-skikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, når tilintetgørelse har fundet sted.Stk. 2.Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan til-intetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politietindbringer spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse,skal give den beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelser-ne i 2. pkt. finder ikke anvendelse på materiale, der er tilvejebragt som ledi efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 el-ler § 118.Stk. 3.Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning ellerbrevåbning foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med personer,8

som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne,skal materiale om dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke,hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart for-hold mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliver fra-taget den pågældende, jf. § 730, stk. 3, og § 736.Stk. 4.I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes vedindgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at have efter-forskningsmæssig betydning.§ 779 o.Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse ved hjælp afkikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit til-gængeligt sted (observation), såfremt1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-ningen og2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kanmedføre fængselsstraf.Stk. 2.Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjernbetjent eller au-tomatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat mådog kun foretages, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse,der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.Stk. 3.Observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andrehusrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fo-tografiapparat eller lignende apparat eller ved hjælp af apparat, der anven-des i boligen eller husrummet, må dog kun foretages, såfremt1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås vedindgrebet,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-ningen,3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffe-lovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124,stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, § 266 eller § 281 eller enovertrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har medført ellersom kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-delige samfundsværdier.Stk. 4.Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som nævnt i stk. 1-3,som den, der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen, har rådighedover, er ikke omfattet af reglerne i denne bestemmelse, såfremt den pågæl-dende meddeler skriftligt samtykke til observationen.

Stk. 5.Observation må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets for-mål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må an-tages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være etuforholdsmæssigt indgreb.Stk. 6.Afgørelse om observation efter stk. 1 træffes af politiet.Stk. 7.Afgørelse om observation efter stk. 2 og 3 træffes af retten vedkendelse. I kendelsen angives det sted eller den bolig eller andet husrum,som indgrebet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk.3 og 4, tilsvarende anvendelse.Stk. 8.Efterfølgende underretning om observation efter stk. 2 og 3 skerefter reglerne i § 779 k, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der harrådighed over det sted eller den bolig eller andet husrum, hvor observatio-nen er foretaget. I øvrigt finder § 779 c, stk. 2, samt §§ 779 e, 779 f, 779 log 779 n tilsvarende anvendelse.§ 779 p.Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente op-lysninger vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at be-nyttes af en mistænkt (teleobservation), hvis indgrebet må antages at væreaf væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrøreren lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-over.Stk. 2.Teleobservation må ikke foretages, såfremt det efter indgrebetsformål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet måantages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være etuforholdsmæssigt indgreb.Stk. 3.Afgørelse om teleobservation træffes af retten ved kendelse. Ikendelsen angives den mobiltelefon, som indgrebet angår. I øvrigt finder §779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Efterfølgende underretning om teleobservation sker efter § 779 k,stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til indehaveren af den mobiltelefon,som indgrebet angår. I øvrigt finder §§ 779 e, 779 f og § 779 n tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politietved gennemførelse af teleobservation, herunder ved at give de i stk. 1nævnte oplysninger. § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som udenlovlig grund undlader at yde den bistand, der er nævnt i 1. pkt.§ 779 q.Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informa-tionssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning)kan foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendesaf en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet somnævnt i nr. 3,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-ningen og3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straf-fes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 eller 13.Stk. 2.Dataaflæsning må ikke foretages, såfremt det efter indgrebetsformål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet måantages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være etuforholdsmæssigt indgreb.Stk. 3.Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse. I ken-delsen angives det informationssystem, som indgrebet angår. I øvrigt fin-der § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter §779 k, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådigheden overdet informationssystem, der har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder §779 c, stk. 2, §§ 779 e, 779 f, 779 l og 779 n tilsvarende anvendelse.§ 779 r.Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikationi et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at fore-bygge, at der i det pågældende område vil blive begået en lovovertrædelse,der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en for-sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medfø-re fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsvær-dier.Stk. 2.Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efterindgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, somindgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som indgrebetrammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Stk. 3.Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføresdet område, som indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder i sagen,hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kantil enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvilketindgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. Forlængelsen skerved kendelse.Stk. 4.Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelseskulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I såfald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebetsiværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om11

indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftendefald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde indgrebet efter ret-tens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse her-om til Justitsministeriet.Stk. 5.I øvrigt finder §§ 779 e og 779 f tilsvarende anvendelse.«7.I§ 785indsættes somstk. 4:»Stk.4.Når private dokumenter er udleveret i medfør af stk. 1, skal der afretten gives vedkommende underretning herom, så snart det kan ske udenskade for undersøgelsen.«8.§§ 786-789ophæves.9.I§ 791, stk. 1,udgår »såvel som åbning af breve og andre lukkede do-kumenter«.10.§ 792ophæves.11.Efter § 877 indsættes:»§877 a.Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på vi-deo (videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen.«12.I§ 969indsættes somstk. 3:»Stk.3.Kære mod afgørelse om, at der skal gives underretning om indgrebi meddelelseshemmeligheden, jf. § 779 k, eller om, at materiale, der er til-vejebragt ved et sådant indgreb, skal tilintetgøres, jf. § 779 n, har opsæt-tende virkning.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter efter forhandling med FærøernesLandsstyre tidspunktet for ikrafttræden af § 779 h i lov for Færøerne omrettens pleje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.Stk. 3.Tilladelser til indgreb i meddelelseshemmeligheden, som en dom-stol har givet inden lovens ikrafttræden, er fortsat gældende i de tidsrum,der er fastsat i tilladelserne. Efter lovens ikrafttræden finder lovens § 1, nr.6, anvendelse på forlængelser af tidligere givne tilladelser.12

Indholdsfortegnelse1. Indledning.............................................................................................. 162. Indsættelse af den danske retsplejelovs regler om indgreb imeddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning mv. i denfærøske retsplejelov................................................................................... 173. Indgreb i meddelelseshemmeligheden................................................... 233.1. Gældende ret.................................................................................. 233.2. Foreslået ordning........................................................................... 293.2.1. Indgrebstyperne....................................................................... 293.2.1.1. Overordnet om indgrebstyperne....................................... 293.2.1.2. Aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarendetelekommunikation........................................................................ 303.2.1.3. Anden aflytning (rumaflytning)........................................ 313.2.1.4. Teleoplysning................................................................... 313.2.1.5. Udvidet teleoplysning....................................................... 323.2.1.6. Brevåbning....................................................................... 323.2.1.7. Brevstandsning................................................................. 333.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb..................................... 333.2.2.1. Overordnet om betingelserne........................................... 333.2.2.2. Mistankekrav.................................................................... 343.2.2.2.1. Det fælles mistankekrav............................................ 343.2.2.2.2. Fravigelse af mistankekravet ved udvidet teleoplysning................................................................................................... 343.2.2.3. Det fælles indikationskrav................................................ 353.2.2.4. Kriminalitetskrav.............................................................. 363.2.2.4.1. Det fælles kriminalitetskrav...................................... 363.2.2.4.2. Skærpelse af kriminalitetskravet ved anden aflytningog udvidet teleoplysning............................................................ 373.2.2.4.3. Adgang til telefonaflytning og teleoplysning ved»hacker-kriminalitet« ................................................................ 373.2.2.4.4. Adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser og»tyveriaf telefontid« mv............................................................ 383.2.2.5. Særregel om åbning og standsning af forsendelser medgenstande der bør konfiskeres mv................................................. 393.2.2.6. Proportionalitetskravet.................................................... 413.2.3. Beskyttelse af kommunikation med særlige personer.............. 4213

3.2.4. Kompetence og indgreb »på øjemedet«.................................. 433.2.5. Retskendelsens form, tidsfrist for indgrebet og omgørelse..... 443.2.6. Retskendelsens specificering af indgrebet............................... 453.2.6.1. Hovedreglen om angivelse af telefonnumre, lokaliteter,adresser eller forsendelser............................................................ 453.2.6.2. Kendelse »på person« ved telefonaflytning ellerteleoplysning.................................................................................. 463.2.7. Beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat........................ 483.2.7.1. Beskikkelse af indgrebsadvokat........................................ 483.2.7.2. Indgrebsadvokatens beføjelser og forpligtelser............... 493.2.8. Praktisk gennemførelse af indgreb imeddelelseshemmeligheden.............................................................. 503.2.9. Tilfældighedsfund.................................................................... 533.2.10. Underretning om foretagne indgreb..................................... 543.2.11. Tilintetgørelse af indsamlet materiale................................... 574. Logning af trafikdata vedrørende telekommunikation.......................... 584.1. Gældende ret.................................................................................. 584.2. Foreslået ordning........................................................................... 585. Telenet- og teletjenesteudbyderes hastesikring af elektroniske data.... 595.1. Gældende ret.................................................................................. 605.2. Foreslået ordning........................................................................... 606. Observation med optisk udstyr.............................................................. 626.1. Gældende ret.................................................................................. 626.2. Foreslået ordning........................................................................... 626.2.1. Inddeling af indgrebene.......................................................... 636.2.2. Betingelserne for observation med optisk udstyr.................... 646.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet....................... 666.2.4. Betydningen af samtykke fra tredjemand................................ 667. Teleobservation..................................................................................... 687.1. Gældende ret.................................................................................. 687.2. Foreslået ordning........................................................................... 687.2.1. Indgreb i form af teleobservation............................................ 687.2.2. Betingelserne for teleobservation............................................ 697.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet....................... 708. Dataaflæsning....................................................................................... 718.1. Gældende ret.................................................................................. 718.2. Foreslået ordning........................................................................... 718.2.1. Indgreb i form af dataaflæsning.............................................. 718.2.2. Betingelserne for dataaflæsning..............................................728.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet....................... 739. Forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation.......... 7314

9.1. Gældende ret.................................................................................. 739.2. Foreslået ordning........................................................................... 749.2.1. Indgreb i form af forstyrrelse eller afbrydelse af radio- ellertelekommunikation............................................................................ 749.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb..................................... 749.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet....................... 7510. Indsættelse af den danske retsplejelovs regler om videoafhøring afbørn i den færøske retsplejelov................................................................. 7611. Politiets udenretlige videoafhøring af børn........................................ 7811.1. Overordnet om videoafhøring af børn på Færøerne i dag........... 7811.2. Justitsministeriets generelle overvejelser..................................... 7911.3. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse...................... 8011.3.1. Gældende ret......................................................................... 8011.3.2. Foreslået ordning.................................................................. 8111.4. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen..... 8311.4.1. Gældende ret......................................................................... 8311.4.2. Foreslået ordning.................................................................. 8411.5. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel......................... 8511.5.1. Gældende ret......................................................................... 8511.5.2. Foreslået ordning.................................................................. 8512. Indenretlig videoafhøring af børn....................................................... 8612.1. Gældende ret................................................................................ 8612.2. Foreslået ordning......................................................................... 8713. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.......... 8814. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv..... 8815. Administrative konsekvenser for borgerne.......................................... 8916. Miljømæssige konsekvenser................................................................ 8917. Forholdet til EU-retten........................................................................ 8918. Sammenfattende skema....................................................................... 8919. Hørte myndigheder mv........................................................................ 90

1. Indledning1.1.Færøernes Landsstyre har anmodet om, at den færøske retsplejelovajourføres, så der i loven indføres regler om indgreb i meddelelseshemme-ligheden, observation, dataaflæsning mv. og videoafhøring af børn svaren-de til reglerne herom i den danske retsplejelov.Lovforslaget indeholder bl.a. på den baggrund to hovedelementer: For detførste regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, data-aflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikationog for det andet regler om videoafhøring af børn.1.2.Den færøske retsplejelov indeholder i dag regler om brevåbning ogbrevstandsning, telefonaflytning, teleoplysning og anden aflytning (ru-maflytning) svarende til de regler, der før 1985 fandtes i den danske rets-plejelov.I den danske retsplejelov blev der i 1985 indsat et nyt samlet kapitel 71 omindgreb i meddelelseshemmeligheden, der byggede på betænkning nr.1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anven-delse af agenter.Den danske retsplejelovs kapitel 71 er efterfølgende blevet ændret en ræk-ke gange og indeholder i dag – ud over regler om indgreb i meddelelses-hemmeligheden – bl.a. regler om politiets adgang til at foretage observati-on (reglerne herom bygger på betænkning nr. 1298/1995 om fotoforevis-ning, konfrontation, efterlysning og observation), at foretage dataaflæs-ning, at meddele telenet- og teletjenesteudbydere pålæg om at foretage ha-stesikring af elektroniske data, at foretage teleobservation og at forstyrreeller afbryde radio- eller telekommunikation. Endvidere indeholder kapitel71 regler om telenet- og teletjenesteudbyderes pligt til at foretage registre-ring og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efter-forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.Med lovforslaget indføres der i den færøske retsplejelov et nyt samlet ka-pitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-læsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- og telekommunikation,der i det væsentlige svarer til den danske retsplejelovs kapitel 71.Det bemærkes, at området radio- og telekommunikation er overtaget af defærøske myndigheder som særanliggende. Derfor vil de ændringer af lov-16

givningen på disse områder, som dette lovforslag giver anledning til, skul-le foretages af de færøske myndigheder. Færøernes Landsstyre vil i for-bindelse med behandlingen af dette lovforslag fremsætte et forslag til lag-tingslov, der gennemfører ændringer af den færøske telekommunikations-lovgivning, herunder med henblik på at forpligte telenet- og teletjeneste-udbydere til at indrette deres udstyr og systemer sådan, at indgreb i medde-lelseshemmeligheden mv. i praksis kan gennemføres.1.3.Videoafhøring af børn i lovforslagets forstand indebærer overordnet,at barnets forklaring til politiet optages på video med henblik på senere fo-revisning i retten under en straffesag i stedet for, at barnet afgiver forkla-ring som vidne. Afhøringen foretages af en særligt uddannet polititjene-stemand og kan følges fra et andet lokale via en monitor (monitorrummet).Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet og af hensyn til at opnå enså uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet som muligt.Videoafhøring er i praksis blevet anvendt både i Danmark og på Færøernei en længere periode. I 2002 afgav en sagkyndig arbejdsgruppe imidlertidbetænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksueltmisbrug af børn. Arbejdsgruppen fandt, at videoafhøring af børn ogsåfremover burde anvendes, men anbefalede en særlig regulering heraf.En sådan regulering blev indført i den danske retsplejelov i 2003, og i2012 blev der desuden indført en bestemmelse om indenretlig videoafhø-ring af børn. Det foreslås, at sådanne regler også indsættes i den færøskeretsplejelov.2. Indsættelse af den danske retsplejelovs regler om indgreb i meddelel-seshemmeligheden, observation og dataaflæsning mv. i den færøske rets-plejelovMed dette lovforslag indføres der i den færøske retsplejelov et nyt kapitel70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsningog forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, der i detvæsentlige svarer til den danske retsplejelovs kapitel 71. De foreslåede be-stemmelser i den færøske retsplejelov vil derfor skulle forstås på sammemåde som de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov, medundtagelse af de få tilfælde, hvor de foreslåede regler afviger fra bestem-melserne i den danske retsplejelov.

Om tilblivelsen og indholdet af den danske retsplejelovs kapitel 71 omindgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og for-styrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation kan overordnetoplyses følgende:Kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmelighedenblev indsat ved lov nr.227 af 6. juni 1985 om ændring af retsplejeloven (Telefonaflytning mv.),der byggede på betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelel-seshemmeligheden og anvendelse af agenter (herefter »betænkning nr.1023/1984«). Kapitlet afløste de tidligere gældende bestemmelser ombrevåbning, brevstandsning, telefonaflytning, anden aflytning (rumaflyt-ning) og teleoplysning, der var placeret i lovens kapitel om beslaglæggel-se.Det således indførte kapitel 71 videreførte i det væsentlige de dagældendeindgrebstyper. Kapitlet indeholdt herudover bl.a. regler om betingelsernefor at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden (§ 781 og § 782, stk.1), om beskyttelse af den mistænktes kommunikation med bl.a. sin forsva-rer (§ 782, stk. 2), om retskendelse ved indgreb i meddelelseshemmelighe-den og politiets mulighed for at foretage indgreb »på øjemedet« (§ 783),om medvirken af en beskikket indgrebsadvokat (§§ 784-785), om post- ogtelefonselskabers medvirken ved gennemførelse af indgreb i meddelelses-hemmeligheden (§ 786), om underretning om foretagne indgreb (§ 788),om tilfældighedsfund (§ 789) og om tilintetgørelse af materiale indsamletved indgrebet (§ 791).I forhold til indførelsen af kapitel 71 henvises der til pkt. 2 i de almindeli-ge bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 23-25, i lovforslag nr. L164 fremsat den 1. februar 1985, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A,spalte 2967-2978 og 2999-3002, samt betænkning nr. 1023/1984 side 11-124, 197-202 og 208-225. Der henvises også til Folketingstidende 1984-85, tillæg B, spalte 1709-1716 og spalte 2225-2230.Retsplejelovens kapitel 71 er efterfølgende blevet ændret en række gange.Af betydning for dette lovforslag kan navnlig følgende ændringer fremhæ-ves:Ved lov nr. 388 af 22. maj 1996 om ændring af straffeloven og retsplejelo-ven (Datakriminalitet) blev retsplejelovens § 781 ændret for at give adgangtil telefonaflytning og teleoplysning i sager om overtrædelse af straffelo-vens § 263, stk. 2 (»hacker-kriminalitet«). Ved en ændring af § 781 blev18

der desuden indført adgang til teleoplysning i sager om »tyveri af telefon-tid« (overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået vedanvendelse af en telekommunikationstjeneste).Der henvises for så vidt angår denne ændringslov til pkt. 4.2.2, 4.3 og 5 ide almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2, i lov-forslag nr. L 202 fremsat den 7. februar 1996, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 4072-4077.Lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven ogvåbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorligkriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffenfor våbenbesiddelse mv.) indførte ved en ændring af retsplejelovens § 781bl.a. adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager om menne-skesmugling (nu udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5). Herudover blevder ved loven indført mulighed for i visse tilfælde at anvende tilfældig-hedsfund som bevis i retten, jf. retsplejelovens § 789, stk. 3.Der henvises om denne ændringslov til pkt. 4 i de almindelige bemærknin-ger og bemærkningerne til § 2, nr. 7, i lovforslag nr. L 98 fremsat den 28.november 1996, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2485-2487og 2518, samt Folketingstidende 1996-97, tillæg B, side 988-993.Ved lov nr. 229 af 21. april 1999 om ændring af retsplejeloven (Beslag-læggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observa-tion samt prøvesagsordning for advokater mv.) blev der i kapitel 71 indsaten ny § 791 a om politiets adgang til at foretageobservation.Samtidigblev der indført en bestemmelse om økonomisk godtgørelse til virksomhe-der for deres bistand ved politiets gennemførelse af indgreb i meddelelses-hemmeligheden, jf. nu § 786, stk. 8. Loven byggede på betænkning nr.1298/1995 om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation(herefter »betænkning nr. 1298/1995«).Med hensyn til denne ændringslov henvises der til pkt. 6 i de almindeligebemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 19-21, i lovforslag nr. L 41fremsat den 8. oktober 1998, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side861-867 og 871-872, samt betænkning nr. 1298/1995 side 77-127 og 145-149.Ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 blev retsplejelovens § 781 ændret for atgive mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager om over-19

trædelse af straffelovens § 235 (børnepornografi). Baggrunden for ændrin-gen var et forslag i betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og it-efterforskning (herefter »betænkning nr. 1377/1999«).Der henvises for så vidt angår denne ændringslov til pkt. 8.3 i de alminde-lige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 281fremsat den 27. april 2000, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side7810-7812 og 7818, samt betænkning nr. 1377/1999 side 91-98 og 111-115.Adgang tiludvidet teleoplysning,dvs. indhentelse af oplysninger om, hvil-ke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for etnærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner ellerkommunikationsapparater, blev indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001 omændring af straffeloven og retsplejeloven (Hæleri og anden efterfølgendemedvirken samt it-efterforskning). Udvidet teleoplysning blev indført påbaggrund af et forslag i betænkning nr. 1377/1999.Der henvises om denne ændringslov til pkt. 4.4 i de almindelige bemærk-ninger og bemærkningerne til § 2, nr. 2-7, i lovforslag nr. L 194 fremsatden 21. marts 2001, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5707-5710 og 5715-5716, samt betænkning nr. 1377/1999 side 87-91 og 108-109.Regler omdataaflæsningblev indført ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 omændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbruger-forhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udle-vering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemfø-relse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øv-rige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.), jf. retsplejelovens § 791b. Dataaflæsning indebærer, at oplysninger i et informationssystem (f.eks.en computer), der ikke er offentligt tilgængelige, aflæses ved hjælp af pro-grammer eller andet udstyr.Ved samme lov blev der bl.a. på baggrund af et forslag herom i betænk-ning nr. 1377/1999 endvidere indført regler om telenet- og teletjenesteud-byderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplys-ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-bare forhold, jf. retsplejelovens § 786, stk. 4, og den i medfør heraf udsted-te bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroni-20

ske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters regi-strering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørel-sen).Bekendtgørelsen bygger i vidt omfang på Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/24/EF om lagring af data genereret eller behandlet i forbin-delse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommu-nikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring afdirektiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).Herudover blev der ved loven indført en bemyndigelse til at fastsættenærmere regler omtelenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand tilpolitiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden,jf. §786, stk. 5.Der henvises for så vidt angår disse ændringer til pkt. 3.1, 3.2.1, 3.2.2 og3.4 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1-4, ilovforslag nr. L 35 fremsat den 13. december 2001, jf. Folketingstidende2001-02 (2. samling), tillæg A, side 847-856, 861-863 og 879-882, samtbetænkning nr. 1377/1999 side 63-71 og 101-103.Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retspleje-loven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminali-tet) blev § 781 ændret for at give mulighed for at foretage indgreb i med-delelseshemmeligheden i sager om rufferi (§ 228 i den dagældende straffe-lov). Desuden blev adgangen efter § 791 b til at foretage dataaflæsningudvidet. Herudover blev § 788, stk. 4, om adgangen til at undlade at giveunderretning om foretagne indgreb ændret.I forhold til denne lovændring henvises der til pkt. 6 og 7 i de almindeligebemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 14-16, i lovforslag nr. L 218fremsat den 23. april 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side6739-6743 og 6752.En adgang for politiet til at meddele pålæg til telenet- og teletjenesteudby-dere om at foretagehastesikring af elektroniske data,jf. retsplejelovens §786 a, blev indført ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffe-loven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet mv.). Bestemmelsen blev indført med henblik på at opfyldeDanmarks forpligtelser efter Europarådets konvention af 23. november2001 om it-kriminalitet.21

Der henvises for så vidt angår denne lovændring til pkt. 7.3 i de almindeli-ge bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 2, i lovforslag nr. L 55fremsat den 5. november 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,side 1810-1816 og 1826-1828.Ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 om ændring af retsplejeloven (Be-handlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet, adgang til te-leoplysning i visse børsstrafferetlige sager mv.) blev § 781 ændret for atgive adgang til teleoplysning i sager om visse grovere overtrædelser af lovom værdipapirhandel. Ændringen blev foretaget med henblik på at gen-nemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug).Der henvises med hensyn til denne lovændring til pkt. 2.5 i de almindeligebemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 5, i lovforslag nr. L 26 frem-sat den 5. oktober 2005, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 547-549 og 551.En mere omfattende ændring af retsplejelovens kapitel 71 blev foretagetved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejelovenog forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorismemv.).For det første blev der med loven indført mulighed for, at retten ved enkendelse om telefonaflytning eller teleoplysning i forbindelse med enovertrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 ud over bestemte telefon-numre kan anføre den person, som indgrebet vedrører (kendelse »påper-son«),jf. retsplejelovens § 783, stk. 2.For det andet blev der indført mulighed forteleobservation,dvs. indhentel-se af oplysninger fra telenet- og teletjenesteudbydere om lokaliseringen afen mobiltelefon, der antages at blive benyttet af en mistænkt, jf. retspleje-lovens § 791 a, stk. 5.For det tredje blev der indført adgang for politiet til atforstyrre eller af-bryde radio- eller telekommunikationi et område, hvis der er afgørendegrunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende områdevil blive begået nogle nærmere angivne lovovertrædelser, jf. retsplejelo-vens § 791 c.

Herudover blev retsplejelovens § 788, stk. 4, om adgangen til at undladeeller udsætte underretning om foretagne indgreb i meddelelseshemmelig-heden ændret.Der henvises for så vidt angår disse ændringer til pkt. 4-6 i de almindeligebemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 2-9, i lovforslag nr. L 217fremsat den 31. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side7183-7200 og 7229-7232, samt Folketingstidende 2005-06, tillæg B, side1721-1762.I forbindelse med denne ændring af retsplejeloven blev der desuden vedlov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbru-gerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- ogteleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regerin-gens handlingsplan for terrorbekæmpelse) indført en pligt for udbydere afelektroniske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere til på begæ-ring af politiet at udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers ad-gang til kommunikationsnet og -tjenester. Bestemmelsen findes nu i § 13 ilov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Der henvises for så vidt angår denne ændring til pkt. B.5.2.7 og C.1 i dealmindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lovforslagnr. L 219 fremsat den 31. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillægA, side 7319-7321 og 7335-7336.Endelig blev adgangen til kendelse »på person« efter § 783, stk. 2, udvidettil en række yderligere lovovertrædelser ved lov nr. 497 af 12. juni 2009om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i retskendelser omtelefonaflytning mv. at anføre den person, som aflytningen angår).Der henvises om denne lovændring til pkt. 3 i de almindelige bemærknin-ger og bemærkningerne til § 1, nr. 1-3, i lovforslag nr. L 124 fremsat den4. februar 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3929-3933.3. Indgreb i meddelelseshemmeligheden3.1. Gældende retDen gældende færøske retsplejelov indeholder bestemmelser om brevåb-ning (§ 786), telefonaflytning (§ 787), teleoplysning (§ 788) og anden af-

lytning (§ 789). Endvidere følger det forudsætningsvis af § 792, at der kanske brevstandsning.Loven fastsætter indbyrdes afvigendebetingelser for iværksættelseaf deforskellige typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden. Betingelserne erstrengest for telefonaflytning og anden aflytning. Mere lempelige – menogså indbyrdes forskellige – er betingelserne for brevåbning og teleoplys-ning.Efter § 786, stk. 1, ombrevåbningkan det pålægges postvæsenet at tilba-geholde breve og andre forsendelser, som er rettede til eller antages at væ-re bestemte for eller hidrøre fra sigtede, og udlevere dem til retten, hvissigtelsen angår en forbrydelse, som det efter lovens almindelige regel til-kommer statsadvokaten at forfølge, og omstændighederne gør det sandsyn-ligt, at indholdet bør beslaglægges. Det samme er tilfældet med telegram-mer, jf. stk. 3.En adgang tilbrevstandsningfølger som nævnt af den færøske retspleje-lovs § 792, idet bestemmelsen forudsætter, at retten kan træffe bestemmel-se om, at forsendelser skal holdes tilbage (standses). Bestemmelsen inde-holder ingen formulerede betingelser for at foretage brevstandsning.Efter den færøske retsplejelovs § 787, stk. 1, omtelefonaflytningkan detved rettens kendelse bestemmes, at der af vedkommende telefonadmini-stration skal gives politiet adgang til aflytning af telefonsamtaler til og frabestemte telefoner inden for et nærmere angivet tidsrum. Aflytning kan ef-ter bestemmelsen foretages af samtaler til og fra bestemte telefoner, hvisder er påviselig grund til at antage, at der over dem gives meddelelser tileller fra nogen, der mistænkes for en række nærmere angivne forbrydelsereller en forbrydelse, der giver mulighed for 8 års fængsel eller derover, ogdet må antages, at aflytning vil være af væsentlig betydning for forbrydel-sens opklaring.Efter den færøske retsplejelovs § 788, stk. 1, omteleoplysningkan det vedrettens kendelse bestemmes, at vedkommende telefonadministration skalmeddele politiet oplysninger om, hvilke telefoner der i et bestemt tidsrumsættes eller har været sat i forbindelse med en bestemt telefon, når en af detre alternative betingelser i nr. 1-3 er opfyldt.Ifølge nr. 1 kan teleoplysning foretages, hvis der er påviselig grund til atantage, at de ønskede oplysninger vil være af betydning for opklaring af en24

af de forbrydelser, der er omhandlet i § 787, stk. 1 (om telefonaflytning, jf.ovenfor).Efter nr. 2 kan teleoplysning foretages, hvis det skønnes sandsynligt, atopklaring af en forbrydelse kun vil være mulig gennem de ønskede oplys-ninger, og foranstaltningen står i rimeligt forhold til forbrydelsens karak-ter.Efter nr. 3 kan teleoplysning foretages, hvis det må antages, at det kun vedhjælp af de ønskede oplysninger er muligt at finde frem til den, der gør sigskyldig i gentagne fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 265.En bestemmelse omanden aflytning (rumaflytning)findes i den færøskeretsplejelovs § 789, hvorefter reglerne i bl.a. § 787, stk. 1, om telefonaflyt-ning finder tilsvarende anvendelse på politiets adgang til ved hjælp af etapparat hemmeligt at aflytte eller optage sådanne udtalelser, samtaler ogforhandlinger, som er nævnt i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, dvs. udta-lelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andreeller forhandlinger i lukket møde, som den pågældende ikke selv deltageri, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.Den færøske retsplejelov indeholder ikke en generel bestemmelse ompro-portionalitetved indgreb i meddelelseshemmeligheden, dvs. krav om, atder ikke må være misforhold mellem på den ene side indgrebets nødven-dighed for efterforskningen og sagens betydning og på den anden side denkrænkelse og ulempe, som indgrebet forvolder hos dem, det rammer.Der antages imidlertid også uden udtrykkelig lovbestemmelse at gælde enproportionalitetsgrundsætning ved alle straffeprocessuelle tvangsindgreb,jf. betænkning nr. 1023/1984 side 33 og 102 vedrørende retstilstanden ef-ter den danske retsplejelov før indførelsen i 1985 af en generel lovbe-stemmelse om proportionalitet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.Den færøske retsplejelov indeholder heller ikke generelle regler om, at derikke må foretages indgreb i den mistænkteskommunikation med en forsva-rereller andre personer omfattet af vidneudelukkelses- og vidnefritagel-sesreglerne i den færøske retsplejelovs §§ 169-172.En bestemmelse herom er dog for så vidt angår brevåbning indeholdt i §786, stk. 1, 2. pkt., hvorefter brevåbning ikke må finde sted med hensyn til»breve, som veksles mellem sigtede og hans forsvarer, for så vidt dette25

følger af reglerne i § 772«. Det fremgår af § 772, stk. 2, at en varetægtsar-restant har ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. forsvareren.Den færøske retsplejelovs § 786, stk. 1, 2. pkt., er efter ordlyden begrænsettil kommunikation mellem en forsvarer og en klient, der er varetægtsarre-stant, men må dog antages at omfatte al korrespondance mellem en forsva-rer og dennes klient, jf. betænkning nr. 1023/1984 side 29 vedrørende dentidligere gældende tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov.Kompetencentil at beslutte, at der skal foretages indgreb i meddel-seshemmeligheden, er i den færøske retsplejelov henlagt til retten, dertræffer afgørelse ved kendelse, jf. 786, stk. 1 (brevåbning), § 787, stk. 1(telefonaflytning), § 788, stk. 1 (teleoplysning), og § 789, jf. § 787, stk. 1(anden aflytning), jf. dog nedenfor om politiets adgang til at foretage ind-greb »på øjemedet«.Kendelser om telefonaflytning eller teleoplysning skal angive den telefon,som indgrebet vedrører, og der skal i kendelsen fastsættes et tidsrum, in-den for hvilket indgrebet må finde sted, jf. den færøske retsplejelovs § 787,stk. 1, og § 788, stk. 1. Også ved anden aflytning (rumaflytning) skal derfastsættes et tidsrum, jf. § 789, jf. § 787, stk. 1. Det er ikke bestemt, hvorlangt tidsrummet må være. Retten kan ved ny kendelse forlænge tidsrum-met.Den færøske retsplejelov indeholder ikke – som den danske retsplejelovs§§ 784 og 785 – særlige regler ombeskikkelse af en advokatfor den, somet indgreb i meddelelseshemmeligheden er rettet mod (en indgrebsadvo-kat). I praksis beskikkes der imidlertid i medfør af den færøske retspleje-lovs § 732 en forsvarer i de tilfælde, hvor der efter den danske retsplejelovskal beskikkes en indgrebsadvokat.De gældende regler om brevåbning, telefonaflytning og teleoplysning gi-ver politiet kompetence til at træffe bestemmelse om foretagelse af indgre-bet, når der foreligger »periculum in mora«, dvs. i tilfælde, hvor behovetherfor pludselig opstår, og hvor øjemedet ville forspildes, hvis retskendel-se skulle afventes (indgreb»på øjemedet«).Reglerne herom er udformetforskelligt ved de tre indgreb.Efter § 786, stk. 2, kan politiet således i påtrængende tilfælde pålæggepostvæsenet at tilbageholde en forsendelse, indtil rettens afgørelse fås, dog

ikke ud over 3 dage. Politiet kan alene pålægge postvæsenet at tilbagehol-de forsendelsen, men ikke at udlevere den.Politiet kan efter § 787, stk. 2, foretage telefonaflytning uden forudgåenderetskendelse. Kravet for at anvende denne regel er, at der er øjensynlig farefor, at øjemedet ellers vil forspildes. Endvidere skal efterforskningen ved-røre nogle nærmere opregnede forbrydelser eller en forbrydelse, som i øv-rigt medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydeligesamfundsværdier.Politiet skal give meddelelse til retten om telefonaflytning uden retsken-delse samtidig med aflytningens begyndelse, eventuelt ledsaget af begæ-ring om tilladelse til dens fortsættelse, jf. § 787, stk. 3. Retten afgør, omaflytning kan godkendes, og eventuelt om fortsat aflytning kan tilladessamt i bekræftende fald for hvilket tidsrum, og giver politiet meddelelseherom. Hvis retskendelse ikke foreligger inden 24 timer fra aflytningensbegyndelse, skal aflytningen afbrydes og vedkommende telefonadministra-tion indberette den stedfundne aflytning til retten på det sted, hvor aflyt-ning er sket, og til Justitsministeriet. Burde aflytning efter rettens skøn ik-ke have været påbegyndt, giver retten Justitsministeriet meddelelse herom.I påtrængende tilfælde kan politiet ifølge § 788, stk. 2, uden forudgåenderetskendelse træffe bestemmelse om teleoplysning. § 787, stk. 3, der eromtalt ovenfor, finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse.Derimod findes der ikke ved anden aflytning (rumaflytning) en regel omindgreb »på øjemedet«.Efter den færøske retsplejelovs § 786 skerden praktiske gennemførelseafindgreb i posthemmeligheden på den måde, at forsendelsen tilbageholdesaf postvæsenet og udleveres til retten. Retten foretager åbningen af forsen-delsen, og der skal gives sigtede lejlighed til at være til stede, hvis dettekan ske uden skade for undersøgelsen, jf. § 791, stk. 1.Retten drager ifølge den færøske retsplejelovs § 792 omsorg for, at de afpost- eller telegrafvæsenet udleverede forsendelser eller telegrammer, hvisåbning ikke findes nødvendig, eller hvis indhold viser sig at være uden be-tydning for sagen, eller den del af indholdet, som måtte være sagen uved-kommende, befordres videre efter sin bestemmelse.

En kendelse om telefonaflytning indebærer, at vedkommende telefonad-ministration skal give politiet adgang til at aflytte telefonsamtaler, jf. §787, stk. 1. Aflytningen foretages af politiet, jf. stk. 4. En kendelse om te-leoplysning indebærer, at vedkommende telefonadministration skal med-dele politiet teleoplysningerne, jf. § 788, stk. 1.Det bemærkes i den forbindelse, at der hverken i eller i medfør af lovgiv-ningen om telekommunikation, der er overtaget af de færøske myndighe-der som særanliggende, stilles krav om, at telenet- og teletjenesteudbyde-res udstyr og systemer indrettes sådan, at politiet kan få adgang til at fore-tage indgreb i meddelelseshemmeligheden.Det indebærer, at det ikke i alle tilfælde, hvor der er hjemmel til at foretageet indgreb i meddelelseshemmeligheden, er muligt i praksis at gennemføreindgrebet.Den gældende færøske retsplejelov indeholder ikke regler om såkaldtetil-fældighedsfund,dvs. oplysninger, som politiet får ved et indgreb i medde-lelseshemmeligheden, om en kriminalitet, der ikke kunne have dannetgrundlag for det indgreb, der bragte oplysningerne for dagen.Det må antages, at sådanne tilfældighedsfund – i overensstemmelse med,hvad der gjaldt efter den danske retsplejelov før indførelsen af en udtryk-kelig regulering heraf – kan anvendes som bevis i retten, jf. herved Høje-sterets afgørelse trykt i UfR 1979, side 970, og betænkning nr. 1023/1984side 111.Den færøske retsplejelov indeholder ikke generelle bestemmelser omun-derretning om foretagne indgrebi meddelelseshemmeligheden.En bestemmelse herom er for så vidt angår telefonaflytning indeholdt i §787, stk. 6, hvorefter retten, hvis aflytning af samtaler fra en telefon i pri-vat eje har fundet sted, skal give telefonens indehaver meddelelse herom,når det kan ske uden skade for undersøgelsen, og omstændighederne i øv-rigt ikke taler herimod.Den færøske retsplejelov indeholder heller ikke generelle regler om, hvor-vidt materiale tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmelighedenskaltilintetgøres.

En bestemmelse herom er for så vidt angår telefonaflytning indeholdt i denfærøske retsplejelovs § 787, stk. 5. Det fremgår heraf, at optegnelser omeller anden gengivelse af aflyttede samtalers indhold skal tilintetgøres, såsnart det er fastslået, at de ikke er af betydning for efterforskningen. Ifølge§ 789 gælder dette også ved indgreb i meddelelseshemmeligheden i formaf anden aflytning (rumaflytning).3.2. Foreslået ordning3.2.1. Indgrebstyperne3.2.1.1. Overordnet om indgrebstyperneDet foreslås, at de typer af indgreb, som fremgår af den gældende færøskeretsplejelov, videreføres, og at der indføres en ny indgrebstype i form afudvidet teleoplysning.Derimod foreslås aflytning af radiokommunikation – medmindre der er ta-le om telefonsamtaler – ikke omfattet af reglerne om indgreb i meddelel-seshemmeligheden.Lovforslaget omfatter på denne baggrund følgende typer af indgreb i med-delelseshemmeligheden: Aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarendetelekommunikation, jf. pkt. 3.2.1.2, anden aflytning (rumaflytning), jf. pkt.3.2.1.3, teleoplysning, jf. pkt. 3.2.1.4, udvidet teleoplysning, jf. pkt.3.2.1.5, brevåbning, jf. pkt. 3.2.1.6, og brevstandsning, jf. pkt. 3.2.1.7.Den foreslåede opdeling er begrundet i praktiske hensyn, idet der i et vistomfang foreslås forskellige regler for indgrebstyperne. Det er dog til-stræbt, at reglerne for de forskellige indgrebstyper – navnlig med hensyntil betingelserne for deres foretagelse – bliver ens, hvilket bl.a. skyldes, atdet kan være vanskeligt at skelne skarpt mellem indgrebstyperne.Om alle grupperne af indgreb gælder, at de retter sig imod meddelelser,der er undervejs i en kommunikationslinje. Indgreb, der gennemføres in-den kommunikationens påbegyndelse eller efter dens afslutning, vil somudgangspunkt skulle bedømmes efter reglerne om ransagning og beslag-læggelse. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne til det foreslå-ede § 779 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

3.2.1.2. Aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarende telekommunika-tionLovforslaget regulerer adgangen til at aflytte telefonsamtaler og anden til-svarende telekommunikation.Ved telefonaflytning forstås politiets hemmelige aflytning af samtaler oglignende kommunikation, der føres over telefonnettet.Om den praktiske gennemførelse af telefonaflytning bemærkes det, at ind-grebet såvel efter de gældende regler som efter lovforslaget rettes mod alletelefonsamtaler, der inden for en bestemt periode føres fra en som ud-gangspunkt nærmere angivet telefon, som politiet har mistanke om vil bli-ve benyttet i forbindelse med en forbrydelse. Herved vil indgrebet ogsåramme alle de personer, der – uden at have nogen forbindelse med forbry-delsen – tilfældigvis ringer op til eller fra den pågældende telefon. At ind-grebet på denne måde rammer en række helt udenforstående personer, eruundgåeligt, da en snævrere afgrænsning af det tilladelige »lytteområde«end de samtaler, der føres over en bestemt telefon, ikke er mulig.Det foreslås, at »anden tilsvarende telekommunikation« sidestilles med te-lefonsamtaler. Det vil indebære, at al fjernkommunikation af information –dog ikke radiokommunikation – der befordres ved hjælp af elektroniskebølger eller lignende overførelsesmedier, således at meddelelsen er frem-me hos modtageren praktisk taget samtidig med afsendelsen, ligestillesmed telefonsamtaler.Reglerne om aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarende telekom-munikation blev indsat i den danske retsplejelov i 1985. Det fremgår af be-tænkning nr. 1023/1984, som loven byggede på, side 57-59, at »anden til-svarende telekommunikation« ville omfatte de på dette tidspunkt kendtesystemer: Telex, telefax og videomøder. Det fremgår endvidere, at denomstændighed, at kommunikationen sker med en datamat som den ene»samtalepart«, ingen forskel gør, og at teledatatransporter og kommunika-tion i forbindelse med datamatmøder derfor også må sidestilles med tele-fonsamtaler.Den foreslåede bestemmelse om »anden tilsvarende telekommunikation«vil omfatte de samme telekommunikationsformer som den tilsvarende be-stemmelse i den danske retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 1. Ud over de kom-munikationsformer, der er nævnt i betænkning nr. 1023/1984, vil bestem-30

melsen omfatte nyere telekommunikationsformer som f.eks. internetkom-munikation.Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.1.3. Anden aflytning (rumaflytning)Lovforslaget indeholder endvidere regler om adgangen til at foretage an-den aflytning, hvorved forstås at politiet hemmeligt ved hjælp af et apparataflytter samtaler, der ikke er telefonsamtaler eller radiokommunikation, el-ler aflytter udtalelser, der ikke er led i samtaler, og som eventuelt fremsæt-tes i enrum. Indgrebet kaldes undertiden rumaflytning.En tilladelse til »anden aflytning« vil indebære, at politiet i fornødent om-fang kan skaffe sig adgang til de pågældende lokaler mv. med henblik påanbringelse af aflytningsudstyr.Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.1.4. TeleoplysningLovforslaget rummer herudover bestemmelser om adgangen til at foretageteleoplysning. Herved forstås, at politiet hemmeligt skaffer sig oplysningom, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsapparater der i et be-stemt tidsrum har været sat i forbindelse med en bestemt telefon eller andetkommunikationsapparat. Politiet får ved indgrebet ikke kendskab til kom-munikationens indhold, men kun til dens eksistens.Indgrebstypen vil omfatte de samme apparater, som er omfattet af dendanske retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 3. Teleoplysning vil således ud overved telefonkommunikation bl.a. kunne anvendes ved internet- og telefax-kommunikation.Det bemærkes, at hvor der med samtykke fra indehaveren af en telefon el-ler et andet kommunikationsapparat indhentes oplysning om, hvilke andretelefoner eller apparater der har været sat i forbindelse med telefonen ellerapparatet, vil der ikke være tale om et indgreb i meddelelseshemmelighe-den i lovforslagets forstand. Det foreslås dog, at en egentlig pligt for en te-

lenet- eller teletjenesteudbyder til at meddele disse oplysninger forudsæt-ter, at retten efter politiets begæring har truffet bestemmelse herom.Der henvises til de foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 3, og § 779 g, stk. 2, jf.lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.1.5. Udvidet teleoplysningEn særlig variant af teleoplysninger er de såkaldte »masteoplysninger«.Hvor den typiske situation ved teleoplysning er, at der ønskes oplysningerom bestemte telefonnumre, er situationen ved masteoplysninger den, at derønskes oplysninger om alle telefoner, der i et givet område og inden for etbestemt tidsrum har benyttet en bestemt sendemast.Udgangspunktet i de sager, hvor der er behov for indgrebet, er, at et antalukendte personer, der har begået en alvorlig forbrydelse, vurderes nødven-digvis at måtte have kommunikeret med hinanden umiddelbart før og eftergerningen, muligvis via mobiltelefoner. En mulighed, måske den eneste,for at komme opklaringen nærmere er at få en logudskrift fra f.eks. sende-masten nærmest gerningsstedet for et vist tidsrum før og efter forbrydelsenfor at kunne se, hvilke telefoner der har kommunikeret via masten i det re-levante tidsrum.Med lovforslaget indføres der i den færøske retsplejelov regler om politietsadgang til at indhente sådanne masteoplysninger. For at sikre, at der tageshøjde for den teknologiske udvikling, foreslås indgrebet ikke specifikt atvedrøre masteoplysninger, men derimod teleoplysninger vedrørende tele-foner mv. inden for et nærmere angivet område (udvidet teleoplysning).Der vil efter reglerne om udvidet teleoplysning alene kunne indhentes op-lysninger om teleforbindelser og ikke indholdet af kommunikationen.Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.1.6. BrevåbningLovforslaget indeholder regler om adgangen til at foretage brevåbning.Ved brevåbning forstås en midlertidig (kortvarig) og hemmelig tilbagehol-delse af et brev, en pakke eller en anden forsendelse, der er overgivet til

besørgelse ved en postvirksomhed, med henblik på åbning af brevet ellerforsendelsen, for at politiet kan gøre sig bekendt med indholdet.Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.1.7. BrevstandsningLovforslaget regulerer endvidere adgangen til brevstandsning, hvorvedforstås det forhold, at et brev eller en anden forsendelse, der er omfattet afen tilladelse til brevåbning, bliver tilbageholdt, uden at hverken afsendereller modtager bliver underrettet derom.Herved fastlægges indgrebstypen brevstandsning i overensstemmelse medde i praksis forekommende omstændigheder, idet behov for brevstands-ning uden forudgående kendelse om brevåbning sjældent vil forekomme.Skulle et brev undtagelsesvis på grund af helt tilfældige omstændighedervære kommet i politiets besiddelse, f.eks. en forsendelse til en tidligere ar-restant, vil spørgsmålet om åbning og eventuel tilbageholdelse herefterskulle afgøres efter reglerne om beslaglæggelse.Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb3.2.2.1. Overordnet om betingelserneDet er tilstræbt, at betingelserne for at foretage de forskellige typer af ind-greb i meddelelseshemmeligheden bliver ens, hvilket bl.a. skyldes, at detkan være vanskeligt at skelne skarpt mellem indgrebstyperne. Med lov-forslaget indføres der således et fælles mistankekrav, jf. pkt. 3.2.2.2, etfælles indikationskrav, jf. pkt. 3.2.2.3, og et fælles kriminalitetskrav, jf.pkt. 3.2.2.4.Der vil dog gælde flere undtagelser hertil, jf. nærmere nedenfor undergennemgangen af de enkelte krav. Endvidere foreslås der en særregel ombrevåbning og brevstandsning af forsendelser med genstande, der bør kon-fiskeres mv., jf. pkt. 3.2.2.5.

Lovforslaget stiller herudover et generelt krav om, at alle indgreb i medde-lelseshemmeligheden skal være proportionale, jf. pkt. 3.2.2.6.Der henvises til den foreslåede § 779 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.3.2.2.2. Mistankekrav3.2.2.2.1. Det fælles mistankekravDet foreslås, at der som udgangspunkt skal gælde et fælles mistankekravfor alle indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at kravet udformes såle-des, at mistankens styrke ikke nærmere beskrives, men at det blot angives,at der skal foreligge en mistanke. Dette vil dog ikke betyde, at enhver løsformodning er tilstrækkelig. Mistanken vil skulle være rimeligt og konkretbegrundet i de foreliggende oplysninger.Endvidere foreslås kravet om sammenhængen mellem den mistænkte per-son og kommunikationen beskrevet således, at der skal være bestemtegrunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser el-ler foretages forsendelser til eller fra en mistænkt.Det foreslås dog, at det fælles mistankekrav fraviges for så vidt angår ud-videt teleoplysning, jf. pkt. 3.2.2.2.2. Herudover foreslås der en særregelom brevåbning og brevstandsning af forsendelser med genstande, der børkonfiskeres mv., jf. pkt. 3.2.2.5, som indebærer en skærpelse af mistanke-kravet.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2.2.2. Fravigelse af mistankekravet ved udvidet teleoplysningUdvidet teleoplysning vil som nævnt under pkt. 3.2.1.5 indebære indhen-telse af masteoplysninger, hvor der ikke foreligger konkrete oplysningerom brug af telefoner, men hvor politiet regner med, at der har været an-vendt telefon, ud fra en almindelig betragtning om, at omfattende og kom-pliceret kriminalitet udført af flere gerningsmænd i forening må forudsætteeller i hvert fald typisk sker ved brug af telefoner, herunder ikke mindstmobiltelefoner.

I en sådan situation, hvor der ikke foreligger konkrete holdepunkter for, atder er anvendt telefon, men alene en almindelig antagelse herom baseret pågenerelle betragtninger, kan man vanskeligt sige, at det foreslåede fællesmistankekrav – hvorefter der skal foreligge »bestemte grunde« til at anta-ge, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages for-sendelser til eller fra en mistænkt – er opfyldt.Det foreslås på den baggrund, at det fælles mistankekrav ikke skal findeanvendelse ved udvidet teleoplysning.Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt under pkt. 3.2.2.4.2 fo-reslås, at udvidet teleoplysning kun må foretages, hvis et skærpet krimina-litetskrav er opfyldt. Adgangen til at foretage udvidet teleoplysning vil så-ledes være meget begrænset, selv om det fælles mistankekrav fraviges.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2.3. Det fælles indikationskravDet foreslås, at der for alle indgreb i meddelelseshemmeligheden udformeset fælles indikationskrav.Der var i Strafferetsplejeudvalget, der afgav betænkning nr. 1023/1984,som den danske retsplejelovs regler om indgreb i meddelelseshemmelig-heden bygger på, ikke enighed om udformningen af indikationskravet, dergroft sagt fastlægger, hvor stor betydning for efterforskningen indgrebetskal have. Et flertal af udvalgets medlemmer foreslog, at det skulle væreen betingelse, at indgrebet er af »væsentlig« betydning for efterforsknin-gen, mens et mindretal fandt, at indgrebet skulle være af »afgørende« be-tydning. Der henvises til betænkningen side 100-102.Justitsministeriet finder, at det af lovens tekst så klart som muligt børfremgå, at indgreb i meddelelseshemmelighed ikke er et almindeligt efter-forskningsmiddel, og at det således kun bør bringes i anvendelse, hvor derer et klart efterforskningsmæssigt behov herfor. Selv om det – når det dre-jer sig om de konkrete sager, der forelægges domstolene til afgørelse –næppe medfører større afvigelser i resultaterne, finder Justitsministeriet detderfor rigtigst i lovteksten at anvende mindretallets formulering, der klare-re tilkendegiver den generelle vurdering af indgrebets almindelige karak-ter.35

Indikationskravet foreslås derfor udformet sådan, at indgreb i meddelel-seshemmeligheden kun må foretages, hvis indgrebet må antages at være afafgørende betydning for efterforskningen.Dette vil ikke nødvendigvis medføre, at f.eks. aflytning kun må ske, hvisdet er eneste mulige efterforskningsmiddel. Også i de situationer, hvor dervel foreligger andre muligheder, men hvor disse er uforholdsmæssigt be-sværlige og mandskabskrævende (f.eks. omfattende skygning døgnet rundtaf et stort antal personer), usikre eller ødelæggende for den videre efter-forskning (f.eks. ransagninger, hvorved politiets undersøgelser af en for-modet narkobandes virksomhed afsløres), vil indgreb i meddelelseshem-meligheden kunne foretages.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2.4. Kriminalitetskrav3.2.2.4.1. Det fælles kriminalitetskravDet foreslås, at der ved alle indgreb i meddelelseshemmeligheden som ud-gangspunkt skal gælde et fælles kriminalitetskrav, hvorefter mistankenskal angå en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 6 år ellerderover. Det er dog fundet nødvendigt hertil at føje enkelte lovovertrædel-ser, hvor der bør være mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden,selv om strafferammen ikke når op på fængsel i 6 år.Det gælder i sager, hvor efterforskningen angår en forsætlig overtrædelseaf den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod stats-forfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller enovertrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs § 124, stk. 2 (befri-else mv. af en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person), § 125 (und-dragelse af nogen fra strafforfølgning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse frakrigstjeneste mv.), § 228 (rufferi mv.), § 235 (børnepornografi), § 266(trusler), § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af § 59, stk. 5 (menne-skesmugling) i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne.Det fælles kriminalitetskrav foreslås dog skærpet for så vidt angår andenaflytning (rumaflytning) og udvidet teleoplysning, jf. pkt. 3.2.2.4.2. Det36

foreslås herudover, at der uanset det fælles kriminalitetskrav skal være ad-gang til telefonaflytning og teleoplysning ved »hacker-kriminalitet«, jf.pkt. 3.2.2.4.3, og adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser og »tyveriaf telefontid« mv., jf. pkt. 3.2.2.4.4. Herudover foreslås der en særregel omåbning og standsning af forsendelser med genstande, der bør konfiskeresmv., jf. pkt. 3.2.2.5, der indebærer en fravigelse af det fælles kriminalitets-krav.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2.4.2. Skærpelse af kriminalitetskravet ved anden aflytning og udvidetteleoplysningIndgreb i meddelelseshemmeligheden i form af anden aflytning (rumaflyt-ning) må anses for et særligt alvorligt indgreb. Derfor foreslås det, at kri-minalitetskravet for anden aflytning skærpes, således at anvendelse af detteindgreb yderligere kræver, at mistanken vedrører en forbrydelse, som harmedført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd ellerfor betydelige samfundsværdier.Det foreslås, at det samme skal gælde for udvidet teleoplysning. Det skyl-des, at udvidet teleoplysning – der som nævnt indebærer indhentelse af op-lysninger om alle telefoner, der i et givet området og inden for et bestemttidsrum har benyttet en bestemt sendemast – er et langt bredere indgreb imeddelelseshemmeligheden end de øvrige indgreb.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.2.4.3. Adgang til telefonaflytning og teleoplysning ved»hacker-kriminalitet«Den for Færøerne gældende straffelovs § 263, stk. 2, vedrører uberettigetadgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til atbruges i et informationssystem (»hacker-kriminalitet«). Der har vist sigbehov for at kunne anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden over forsådan kriminalitet, der begås ad elektronisk vej, og hvor mere traditionelleefterforskningsmetoder derfor ikke er anvendelige.

Dette gælder indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af aflytning aftelefonsamtaler og anden tilsvarende telekommunikation samt teleoplys-ning, og det foreslås derfor, at der skal være adgang til at foretage disseindgreb, hvis mistanken angår overtrædelse af den for Færøerne gældendestraffelovs § 263, stk. 2, selv om det foreslåede fælles kriminalitetskrav ik-ke er opfyldt.Derimod ses der ikke at være behov for i sager om »hacker-kriminalitet« atgive mulighed for at foretage anden aflytning, udvidet teleoplysning, brev-åbning eller brevstandsning.Det foreslås alene, at det fælles kriminalitetskrav fraviges, og de foreslåedemistanke-, indikations- og proportionalitetskrav vil derfor også skulle væreopfyldt i sager om »hacker-kriminalitet«.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.3.2.2.4.4. Adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser og»tyveriaf tele-fontid« mv.Indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning er særligt re-levant til bekæmpelse af chikanerende telefonopkald. Resultatet af en ef-terforskning i sådanne tilfælde vil ofte være, at der i medfør af den for Fæ-røerne gældende straffelovs § 265 om fredskrænkelser meddeles den, somhar foretaget opkaldene, en advarsel, hvorefter yderligere fredskrænkelservil kunne straffes.For at give mulighed for en sådan meget praktisk og rimelig anvendelse afteleoplysning foreslås det, at teleoplysning skal kunne foretages, hvis mis-tanken angår fredskrænkelse som omhandlet i den for Færøerne gældendestraffelovs § 265, selv om det fælles kriminalitetskrav ikke er opfyldt. Det-te vil gælde, selv om der ikke i forvejen er meddelt en advarsel efter straf-felovens § 265.»Tyveri af telefontid« indebærer, at en udenforstående misbruger en abon-nents telefonsystem eller anden telekommunikationstjeneste på en sådanmåde, at udgiften til telefonsamtalen mv. påføres denne abonnents regning.Denne forbrydelse begås – ligesom »hacker-kriminalitet«, jf. pkt. 3.2.2.4.3– ved hjælp af telefon eller anden telekommunikationstjeneste. Derfor erde mere traditionelle efterforskningsmetoder ikke anvendelige.38

For at opklare disse lovovertrædelser er der behov for at foretage teleop-lysning, hvorfor det foreslås, at der i sager om »tyveri af telefontid« – dvs.overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs § 279 a eller § 293,stk. 1, ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste – skal være mu-lighed for at foretage teleoplysning, selv om det fælles kriminalitetskravikke er opfyldt.Dette foreslås også – ligesom efter den danske retsplejelov – at skulle gæl-de, hvis mistanken angår nogle nærmere opregnede bestemmelser i lov omværdipapirhandel mv. som sat i kraft for Færøerne. Det drejer sig nærmerebestemt om insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipula-tion.I alle de ovennævnte tilfælde gælder det, at alene det fælles kriminalitets-krav fraviges, hvorfor de foreslåede mistanke-, indikations- og proportio-nalitetskrav vil skulle være opfyldt.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.3.2.2.5. Særregel om åbning og standsning af forsendelser med genstandeder bør konfiskeres mv.Ved breve, pakker eller andre forsendelser sker der undertiden transport afgenstande, der har en særlig tilknytning til et strafbart forhold, og som derikke er nogen grund til at beskytte mod politiets indgreb. Det kan f.eks.være tyvekoster eller ulovlige våben.Det foreslås derfor, at der indføres særlig hjemmel til brevåbning og brev-standsning af forsendelser med genstande, som bør konfiskeres, eller somved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.Dette vil indebære en fravigelse af det fælles kriminalitetskrav, og det fo-reslås derfor, at den særlige adgang til brevåbning og brevstandsning knyt-tes til et skærpet mistankekrav, således at indgrebet kun kan foretages, hvisder foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at de omhandlede gen-stande findes i forsendelsen.Det forhold, at der efter forslaget skal foreligge særligt bestyrket mistanke,rejser et særligt spørgsmål om dommerhabilitet, jf. herved den danske39

retsplejelovs § 60. Det følger bl.a. af § 60, at en dommer ikke må deltage ihovedforhandlingen af en straffesag, hvis dommeren vedrørende det for-hold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle dentiltalte efter den danske retsplejelovs § 762, stk. 2, der forudsætter særligtbestyrket mistanke, eller hvis dommeren har truffet afgørelse om brevåb-ning eller brevstandsning efter den danske retsplejelovs § 781, stk. 4, dersvarer til den foreslåede bestemmelse i den færøske retsplejelov. Det gæl-der dog ikke, hvis der er tale om en tilståelsessag eller sagen i øvrigt ved-rørende det forhold, der har begrundet varetægtsfængslingen eller indgre-bet i meddelelseshemmeligheden, ikke omfatter bedømmelsen af bevisernefor tiltaltes skyld.Disse regler blev oprindeligt indført i den danske retsplejelov ved lov nr.403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven (Dommeres habilitet,SSP-samarbejdet og advokatselskaber mv.) på baggrund af Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 24. maj 1989 i den såkaldteHauschildt-sag. Hauschildt-sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidtdommere, der havde taget stilling til varetægtsfængsling, herunder efter §762, stk. 2, der som nævnt forudsætter særligt bestyrket mistanke, kunnedeltage i den efterfølgende hovedforhandling uden at tilsidesætte artikel 6,stk. 1, i Menneskerettighedskonventionen. Der henvises til pkt. 2 i de al-mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 150 fremsat den 17. januar1990, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 3837-3845, hvordommen er gennemgået.Der er ikke i den færøske retsplejelov indsat regler om dommerhabilitet,der særligt omhandler sådanne tilfælde. I praksis viger en dommer i enstraffesag ved Retten på Færøerne imidlertid sit sæde i medfør af den fæ-røske retsplejelovs § 62 (omstændigheder, som er egnede til at vække tvivlom dommerens fuldstændige upartiskhed), hvis dommeren vedrørende detforhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om varetægtsfængsling ef-ter den færøske retsplejelovs § 762, stk. 2, der ligesom den tilsvarende be-stemmelse i den danske retsplejelov forudsætter særligt bestyrket mistan-ke.Efter Justitsministeriets opfattelse må den færøske retsplejelovs § 62 – ilyset af Hauschildt-sagen og i overensstemmelse med Retten på Færøernespraksis for så vidt angår varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2 – forståssådan, at en dommer må vige sit sæde, hvis dommeren vedrørende det for-hold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om brevåbning eller brev-standsning efter den foreslåede nye særregel herom ved forsendelser med40

genstande, der bør konfiskeres mv. Det gælder dog ikke, hvis der er taleom en tilståelsessag eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har be-grundet indgrebet i meddelelseshemmeligheden, ikke omfatter bedømmel-sen af beviserne for tiltaltes skyld.Justitsministeriet har overvejet, om der i den færøske retsplejelov bør ind-føres særlige regler om dommerhabilitet i de ovennævnte tilfælde svarendetil reglerne herom i den danske retsplejelov, men finder, at en sådan æn-dring i givet fald bør foretages i forbindelse med en samlet revision af denfærøske retsplejelovs regler om dommerhabilitet.Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.3.2.2.6. ProportionalitetskravetDet foreslås, at den proportionalitetsgrundsætning, der antages at gældeved alle straffeprocessuelle indgreb, lovfæstes i den færøske retsplejelovfor så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden. En sådan lovfæ-stelse er også sket med hensyn til anholdelse og varetægtsfængsling, jf.den færøske retsplejelovs § 755, stk. 4, og § 762, stk. 3.Således foreslås det, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke måforetages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de perso-ner, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Ved anvendelsen af proportionalitetskravet på indgreb i meddelelseshem-meligheden gør der sig den særlige omstændighed gældende, at disse ind-greb foretages hemmeligt, således at de personer, som de rammer, ikke erbekendt med indgrebene. Det kunne derfor anføres, at indgrebene ikkemedfører nogen ulempe for de pågældende, og at proportionalitetskravetfølgelig intet indhold får.Også et hemmeligt indgreb må – rent bortset fra den viden om indgrebet,som de pågældende senere vil få gennem underretning herom, jf. pkt.3.2.10 – imidlertid anses som en belastning for den, som det rammer. Denomstændighed, at indgrebet foregår hemmeligt, kan endog siges at forøgedets tyngde. For at markere, at proportionalitetsafvejningen også er af be-tydning ved hemmelige indgreb, foreslås det at ligestille »krænkelse« medulempe.41

Der henvises til det foreslåede § 779 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ogbemærkningerne hertil.3.2.3. Beskyttelse af kommunikation med særlige personerDet foreslås, at telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brev-standsning ikke må foretages med hensyn til den mistænktes forbindelsemed personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forkla-ring som vidne, dvs. præster, forsvarere og som udgangspunkt læger ogadvokater, jf. nærmere nedenfor.Den foreslåede regel beskytter tillidsforholdet mellem de nævnte personerog en person, der henvender sig med anmodning om bistand og herved un-dertiden fremkommer med betroelser.Undtagelsen vil som udgangspunkt ikke omfatte teleoplysning og udvidetteleoplysning. Dette beror dels på praktiske hensyn og dels på, at disseindgreb, hvorved kommunikationens indhold ikke røbes, ikke kan siges atanfægte det særlige fortrolighedsforhold mellem den mistænkte og denvidneudelukkede person. I særlige tilfælde vil teleoplysning dog være etindgreb af en sådan karakter, at det ikke vil kunne benyttes i forhold til denmistænktes forbindelse med personer, som efter § 170 er udelukket fra atafgive forklaring som vidne, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåe-de § 779 c, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 6).Den foreslåede undtagelsesregel vil være absolut for så vidt angår den mis-tænktes kommunikation med præster i folkekirken eller anerkendte tros-samfund og med vedkommendes forsvarer i en straffesag, idet der for dissepersoners vedkommende ikke er dispensationsadgang i § 170. For så vidtangår læger og andre advokater end forsvarere, for hvem der i § 170, stk.2, er hjemmel til under særlige omstændigheder at pålægge vidnepligt, vilder derimod undtagelsesvis kunne gøres indgreb i kommunikationen medden mistænkte, hvis betingelserne for at pålægge vidnepligt efter § 170,stk. 2, er til stede.Da konstateringen heraf imidlertid kræver en retlig afgørelse, vil indgrebeti givet fald først kunne iværksættes, når retskendelse herom foreligger, ogindgrebet vil derfor ikke kunne ske på grundlag af politiets beslutning omindgreb »på øjemedet« (jf. herom pkt. 3.2.4).

Den foreslåede undtagelsesregel vil – på samme måde som den tilsvarenderegel i den danske retsplejelov – ikke gælde for andre af de personer, derer omfattet af bestemmelser om vidneudelukkelse og vidnefritagelse (denfærøske retsplejelovs §§ 169-172).Der henvises til det foreslåede § 779 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ogbemærkningerne hertil.3.2.4. Kompetence og indgreb »på øjemedet«Efter den gældende færøske retsplejelov er kompetencen til at træffe be-stemmelse om alle indgreb i meddelelseshemmeligheden henlagt til retten.Denne kompetenceordning foreslås videreført, herunder for så vidt angårudvidet teleoplysning, der som noget nyt indføres med lovforslaget.Der kan ved alle indgreb i meddelelseshemmeligheden opstå situationer,hvor politiet kan have behov for straks at iværksætte et indgreb uden atskulle afvente retskendelse. Hvis det sikres, at spørgsmålet om godkendel-se af indgrebet hurtigt forelægges retten til afgørelse, og at denne afgørelsetræffes under de samme processuelle garantier som en forudgående fore-læggelse for retten, vurderes det ubetænkeligt at give politiet kompetencemed hensyn til alle indgrebene, når der foreligger »periculum in mora«,dvs. i tilfælde, hvor behovet for at foretage indgreb pludselig opstår, oghvor øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes (indgreb»på øjemedet«).Det foreslås derfor, at politiet ved alle indgreb i meddelelseshemmelighe-den skal have en sådan adgang til at foretage indgreb »på øjemedet«, jf.dog om brevstandsning nedenfor. Det bemærkes, at betingelserne for ind-grebets iværksættelse vil være de samme, hvad enten indgrebet besluttes afretten eller foreløbigt af politiet.Det foreslås, at politiet, når indgrebet har været iværksat uden retskendel-se, snarest muligt og senest inden 24 timer fra iværksættelsen skal fore-lægge sagen for retten til afgørelse ved kendelse. Rettens afgørelse – derikke er bundet til at skulle foreligge inden udløbet af de 24 timer – vilskulle angå både spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne var opfyldt vedindgrebets iværksættelse, og spørgsmålet om indgrebets eventuelle opret-holdelse, herunder for hvilket tidsrum en eventuel opretholdelse skal gæl-de. Hvis retten ved den efterfølgende kontrol konstaterer, at betingelserne

for indgrebets foretagelse ikke var til stede, foreslås det, at retten skal giveJustitsministeriet meddelelse herom.For så vidt angår brevstandsning – der begrebsmæssigt følger efter enbrevåbning, som kræver rettens kendelse – foreslås der en særlig regel,hvorefter politiet som hovedregel snarest muligt skal viderebefordre breveog andre forsendelser, der har været tilbageholdt og eventuelt åbnede, ogat politiet, hvis viderebefordringen ønskes standset, skal indgive begæringtil retten herom inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse. Hvisbegæring om brevstandsning ikke indgives til retten, vil brevet altså skullevære videresendt inden 48 timer.Når fristen foreslås fastsat til dette tidsrum (og ikke f.eks. 24 timer), skyl-des det, at politiet skal kunne nå: 1) at få brevet overgivet fra postvæsenet,2) at læse og evt. kopiere det 3) at oversætte det, hvis det er skrevet påfremmed sprog, 4) at tage stilling til, om standsning bør finde sted, og 5) ibenægtende fald at lukke det, så indgrebet ikke kan ses, og derefter videre-sende det.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 779 d, stk. 4, og § 779 m,jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.5. Retskendelsens form, tidsfrist for indgrebet og omgørelseDet følger af den færøske retsplejelovs § 218, at kendelser skal begrundes.For så vidt angår kendelser om varetægtsfængsling er begrundelseskravetblevet uddybet ved reglen i den færøske retsplejelovs § 764, stk. 4, der fo-reskriver, at retten i kendelsen skal anføre »de konkrete omstændigheder isagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for varetægtsfængsling er op-fyldt«. Det foreslås, at der skal gælde en tilsvarende regel for så vidt angårindgreb i meddelelseshemmeligheden.Det foreslås herudover, at rettens kendelser om indgreb i meddelelses-hemmeligheden skal fastsætte det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kanforetages. Det foreslås endvidere, at dette tidsrum skal være så kort sommuligt og ikke må overstige 4 uger, samt at tidsrummet kan forlænges,men højst med 4 uger ad gangen.Det foreslås herudover, at der – ligesom i den færøske retsplejelovs § 766om varetægtsfængsling – indføres en udtrykkelig regel om omgørelse afkendelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.44

Omgørelsesadgangen vil ikke være betinget af, at der foreligger nye op-lysninger.Omgørelse vil kun kunne ske med virkning for fremtiden. Den del af etindgreb, som er foretaget i overensstemmelse med en retskendelse, vil ikkekunne gøres uhjemlet ved omgørelse af kendelsen.Der henvises til de foreslåede § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 3, jf.lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.3.2.6. Retskendelsens specificering af indgrebet3.2.6.1. Hovedreglen om angivelse af telefonnumre, lokaliteter, adressereller forsendelserDet foreslås, at indgrebet skal specificeres i kendelsen ved angivelse af detelefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet an-går, jf. dog pkt. 3.2.6.2 om muligheden for herudover at angive den per-son, som indgrebet angår.Herved sikres det, at den bemyndigelse, som kendelsen giver politiet, fåren præcis afgrænsning. Angivelsen af, f.eks. i hvilke lokaliteter en ru-maflytning (anden aflytning) må finde sted, vil dog kunne ske med en visfleksibilitet. Hvis politiet således ønsker at aflytte de samtaler, som en mis-tænkt narkotikahandler vil føre på et bestemt hotel, vil det f.eks. være til-strækkeligt i kendelsen at bemyndige politiet til aflytning »i det værelse påhotel PP, hvor personen NN vil indlogere sig«, dvs. uden på forhånd at an-give værelsets nummer.Hvor den typiske situation ved f.eks. teleoplysninger er, at der ønskes op-lysninger om bestemte telefonnumre, vil situationen ved udvidet teleop-lysning (masteoplysninger) være den, at der ønskes oplysninger om alle te-lefoner, der i et givet område og inden for et bestemt tidsrum har benytteten bestemt sendemast. I sagens natur vil det således i kendelsen om udvi-det teleoplysning typisk ikke være muligt at angive det eller de telefon-numre, som indgrebet angår. I stedet vil det præcist skulle angives, hvilkensendemast (hvilken lokalitet) og hvilket tidsrum indgrebet angår.Der henvises til det foreslåede § 779 d, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.45

3.2.6.2. Kendelse »på person« ved telefonaflytning eller teleoplysningDer findes i dag mange forskellige kommunikationsmidler, herunder mo-biltelefoner, e-mail, internet-chat og IP-telefoner. Dette indebærer betyde-lige udfordringer for politiet i forbindelse med efterforskning af de mangeformer for kriminalitet, hvor der kan være behov for at skaffe sig oplys-ninger om en mistænkts kommunikation med andre.Det kan således være nødvendigt at indhente et større antal retskendelservedrørende samme mistænkte person, herunder kendelser på andre perso-ners – f.eks. familiemedlemmers eller arbejdsgiveres – telefonnumre, somden mistænkte har adgang til. Dette kan skyldes, at den mistænkte forsøgerat sløre sine handlinger ved at anvende flere forskellige kommunikations-midler og f.eks. løbende udskifte mobiltelefoner eller SIM-kort.Dette kan gøre det vanskeligt for politiet at være tilstrækkelig på forkantmed, hvilke telefonnumre en mistænkt benytter, til, at politiet kan nå – lø-bende – at indhente forudgående retskendelser på alle relevante telefon-numre. Når det opdages, at en mistænkt benytter sig af (endnu) et telefon-nummer, som politiet ikke hidtil har haft kendskab til, kan formålet medaflytningen af den pågældende blive forspildt, hvis politiet herefter skalafvente, at der indhentes en ny retskendelse. Det kan derfor være nødven-digt for politiet straks at iværksætte aflytning af det nye telefonnummer ef-ter reglerne om indgreb »på øjemedet«.Det samme gør sig gældende med hensyn til teleoplysning.Det foreslås derfor, at kravet om i rettens kendelse at angive de telefon-numre, som en tilladelse til telefonaflytning eller teleoplysning vedrører,jf. pkt. 3.2.6.1, fraviges, således at der ved efterforskningen af nærmereangivne overtrædelser af den for Færøerne gældende straffelov bliver mu-lighed for ud over bestemte telefonnumre at anføre den person, som ind-grebet angår (den mistænkte).Dette foreslås at skulle gælde, hvis efterforskningen angår forbrydelsermod statens selvstændighed og sikkerhed (straffelovens kapitel 12) ellermod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. (ka-pitel 13) eller sager om vold og trusler mv. mod vidner (§ 123), ildspåsæt-telse eller bombesprængning mv., hvor andres liv udsættes for overhæn-gende fare (§ 180 og § 183, stk. 2), grov narkotikakriminalitet (§ 191),46

grov våbenkriminalitet (§ 192 a), rufferi (§ 228), drab (§ 237), grov vold(§§ 245 eller 246), hensynsløs fareforvoldelse (§ 252, stk. 1), grov friheds-berøvelse (§ 261, stk. 2), menneskehandel (§ 262 a) og røveri (§ 288).Den foreslåede ordning vil indebære, at der i retskendelsen skal anføres dekonkrete telefonnumre, som politiet på tidspunktet for kendelsen finder, atder er behov for at foretage indgreb over for, og som retten finder, at der erhjemmel til at foretage indgreb over for, men at der herudover kan anføresden person, som indgrebet angår (den mistænkte).En sådan retskendelse »på person« vil ikke indebære nogen ændring af deforeslåede betingelser for at iværksætte telefonaflytning og teleoplysning,jf. pkt. 3.2.2. Kendelsen vil alene forenkle fremgangsmåden ved telefonaf-lytning og teleoplysning, idet politiet på grundlag af én retskendelse lø-bende – inden for den periode, som kendelsen omfatter – vil kunne iværk-sætte aflytning og teleoplysning også af telefonnumre, som ikke er særskiltnævnt i kendelsen (frem for at skulle indhente en ny retskendelse for hvertnyt telefonnummer).Det foreslås, at politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, indenfor hvilket indgrebet kan foretages, skal underrette retten om de telefon-numre, som er blevet aflyttet, eller hvor der har været iværksat teleoplys-ning, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det,vil underretning dog skulle ske senest 24 timer efter indgrebets iværksæt-telse. Underretningen skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde,der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelel-ser til eller fra den mistænkte.Politiets underretning til retten sker med henblik på, at retten herefter un-derretter den beskikkede indgrebsadvokat, jf. herom pkt. 3.2.7. Dette skalgøre det muligt for indgrebsadvokaten at tage stilling til, om spørgsmåletom lovligheden af indgrebet skal indbringes for retten, hvilket der foreslåsat skulle være adgang til.Herved sikres der en adgang til kontrol ved domstolene med hensyn til dekonkrete telefonnumre, som politiet har aflyttet eller indhentet teleoplys-ninger om på grundlag af en kendelse »på person«. Finder retten i den for-bindelse, at der er foretaget et indgreb, som ikke burde være foretaget, fo-reslås det, at retten skal give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Der henvises til det foreslåede § 779 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.3.2.7. Beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat3.2.7.1. Beskikkelse af indgrebsadvokatIndgreb i meddelelseshemmeligheden foretages ofte på et tidspunkt, hvorder endnu ikke er klarhed over, hvilken eller hvilke personer der kan mis-tænkes for den lovovertrædelse, der danner grundlag for indgrebet. Også itilfælde, hvor mistanken er knyttet til en eller flere bestemte personer, vilsagen som regel være på et så indledende stadium, at de pågældende endnuikke er blevet sigtet, og at der ikke er sket forsvarerbeskikkelse. Selv hvisen forsvarer er beskikket, vil forsvareren kunne være udelukket fra at del-tage i rettens behandling af en begæring om indgreb i meddelelseshemme-ligheden, jf. den færøske retsplejelovs § 748, stk. 2, 3. pkt.Hvis der ikke medvirker en forsvarer, finder der ikke nogen kontradikto-risk forhandling sted, idet spørgsmålet om foretagelse af indgreb i medde-lelseshemmeligheden alene vil blive forelagt retten af anklagemyndighe-den. Det bemærkes, at indgreb i meddelelseshemmeligheden vil blive fore-taget hemmeligt og altså uden mulighed for, at de personer, som indgrebetrammer, kan protestere og gøre deres synspunkter gældende. Dette vil ogsåmedføre, at appel af rettens afgørelse er udelukket, hvis retten imødekom-mer politiets begæring, idet der ikke er nogen til at iværksætte en sådanappel.Det foreslås på den baggrund, at der – i det væsentlige i overensstemmelsemed den gældende praksis på Færøerne, jf. pkt. 3.1 – indføres regler om, atder, inden retten træffer afgørelse om et indgreb i meddelelseshemmelig-heden, skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører (en ind-grebsadvokat), og at advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, indenretten træffer afgørelse.Der vil kun skulle beskikkes én advokat i hver sag, selv om indgrebet vilramme flere personer. Advokaten skal varetage interesserne ikke blot hosden eller de mistænkte, men også hos indehaverne af de telefoner eller lo-kaler mv., der aflyttes, samt hos alle de personer, der mere eller mindre til-fældigt kommer til at udtale sig igennem en telefon, der aflyttes, eller sompå anden måde bliver berørt af indgrebet.

I sager om overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,terrorisme mv. gør der sig særlige hensyn gældende. Det foreslås derfor, atadvokaten i sager om overtrædelse af disse bestemmelser beskikkes fra ensærlig kreds af advokater, som foreslås at skulle bestå af en eller flere ad-vokater, som justitsministeren antager for Færøerne til at behandle sager-ne. Advokaterne forudsættes at have opnået den nødvendige sikkerheds-godkendelse.Det må antages, at der vil gå mange år mellem hver gang, der forekommeren sag af denne karakter, og sikkerhedsgodkendelse af de pågældende ad-vokater indebærer en række kontrolopgaver. Det foreslås derfor, at det ik-ke skal være et krav, at de pågældende advokater har bopæl eller kontor påFærøerne. Det vil efter forslaget også være muligt helt eller delvis at anta-ge de samme advokater, som er godkendt til disse sager i Danmark, til atvaretage opgaverne på Færøerne.Det foreslås, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om disse advo-kater, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed ogom sikkerhedsmæssige spørgsmål.Der henvises til den foreslåede § 779 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.3.2.7.2. Indgrebsadvokatens beføjelser og forpligtelserDet foreslås, at de regler, der gælder for beskikkede forsvarere, i vidt om-fang skal gælde tilsvarende for den beskikkede indgrebsadvokat. Såledesforeslås det, at bestemmelserne i den færøske retsplejelovs kapitel 66 ombeskikkede forsvarere og § 746, stk. 1, om rettens afgørelse af tvistighederom forsvarerens beføjelser, herunder om begæringer fra forsvareren om fo-retagelse af yderligere efterforskningsskridt, samt bestemmelserne i kapitel91 og 92 om sagsomkostninger og rettergangsbøder skal finde tilsvarendeanvendelse på den beskikkede indgrebsadvokat.På enkelte punkter foreslås det, at der skal gælde andre regler for beskik-kede indgrebsadvokater end for beskikkede forsvarere.Således foreslås det, at indgrebsadvokaten skal underrettes om alle rets-møder under sagen og er berettiget til at overvære disse samt til at gøre sig49

bekendt med politiets materiale. Herved sikres indgrebsadvokatens adgangtil at gøre sin indflydelse gældende i alle sager, hvor der efter lovforslagetskal beskikkes en indgrebsadvokat.Det foreslås endvidere, at indgrebsadvokaten skal være berettiget til at fåudleveret en genpart af materialet. Finder politiet, at materialet er af særligfortrolig karakter, og at genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skalspørgsmålet herom på begæring af advokaten indbringes for retten af poli-tiet til afgørelse.Af hensyn til hemmeligholdelse af oplysninger i sagen foreslås det, at ad-vokaten ikke må give de modtagne oplysninger videre til andre eller udenpolitiets samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgre-bet er begæret foretaget. Advokaten må således hverken sætte sig i forbin-delse med den eller de mistænkte personer eller med indehaveren af denomhandlede telefon mv.Herudover foreslås det af diskretionshensyn, at den beskikkede indgrebs-advokat ikke må give møde ved anden advokat eller ved fuldmægtig.På det tidspunkt, hvor der bliver spørgsmål om indgreb i meddelelses-hemmeligheden, vil der sjældent være beskikket forsvarer for den eller demistænkte. Når forsvarerbeskikkelse senere bliver aktuel, vil det ikke sjæl-dent være praktisk at lade den tidligere beskikkede indgrebsadvokat, derkender sagen, varetage hvervet som beskikket forsvarer. Undertiden vildette imidlertid støde på principielle eller konkrete betænkeligheder, entenfordi de interesser, som den pågældende har varetaget som indgrebsadvo-kat, adskiller sig fra de interesser, som forsvareren specielt skal varetage,eller fordi den pågældende som indgrebsadvokat er blevet bekendt medoplysninger, som det er betænkeligt, at forsvareren er bekendt med.Derfor foreslås det, at der gives retten adgang til at træffe bestemmelseom, at den beskikkede indgrebsadvokat ikke senere under sagen kan virkesom forsvarer for nogen sigtet. Begæring om, at retten træffer sådan be-stemmelse, vil kunne fremsættes af anklagemyndigheden.Der henvises til den foreslåede § 779 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.3.2.8. Praktisk gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden

Den praktiske gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, ef-ter at rettens kendelse er afsagt, foreslås i alle tilfælde henlagt til politietsforanstaltning og ansvar.Det foreslås herunder, at politiet får kompetence til at foretage selve denfysiske brevåbning. De gældende regler i den færøske retsplejelovs § 786,stk. 1, og § 791, hvorefter de af postvæsenet tilbageholdte breve skal udle-veres til retten, der iværksætter selve åbningen, må anses for at være udenvæsentlig værdi som retsgaranti for borgerne, hvorfor reglerne ikke fore-slås videreført.Med lovforslaget indføres der i stedet en ordning, hvor indgrebsadvokatenog forsvareren – hvis en sådan findes på dette stadium af sagen – skal haveadgang til at overvære åbningen af breve og andre lukkede forsendelser,hvis advokaten eller forsvareren fremsætter begæring herom, medmindreåbningen ikke kan udsættes. Herved opretholdes der en mulighed for kon-trol med brevåbningen.Telenet- og teletjenesteudbydernes medvirken vil være nødvendig, når derskal foretages telefonaflytning, teleoplysning og udvidet teleoplysning, ogpostvirksomheders medvirken vil være nødvendig til tilbageholdelse afforsendelser, der skal gøres til genstand for brevåbning.Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indføres en bestemmelse om,at det påhviler telenet- og teletjenesteudbydere og postvirksomheder at bi-stå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden,herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler mv., ved at give op-lysninger i forbindelse med teleoplysning og udvidet teleoplysning samtved at tilbageholde og udlevere forsendelser mv.Det foreslås i den forbindelse, at justitsministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om økonomisk godtgørelse til disse telenet- og teletjenesteud-bydere og postvirksomheder for udgifter i forbindelse med bistand til poli-tiet til gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.Oplysninger om bl.a. datakommunikationsadresser som f.eks. IP-adresserog e-mail-adresser vil ofte være af afgørende betydning for politiets efter-forskning.Politiet bør derfor – på samme måde som i Danmark – have adgang til så-danne oplysninger, uden at betingelserne for edition skal være opfyldt, jf.51

dog nedenfor om dynamiske IP-adresser mv. Det foreslås derfor, at udby-dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere påbegæring af politiet skal udlevere oplysninger, der identificerer en slutbru-gers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Det bemærkes, at denne adgang for politiet alene vil omfatte statiske op-lysninger. Udlevering af dynamiske IP-adresser mv., der er omfattet af denforeslåede pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til at foretage registre-ring og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik, jf. pkt. 4.2, vilkræve, at betingelserne for edition er opfyldt.Herudover foreslås der en bemyndigelse til at fastsætte regler om telenet-og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse medindgreb i meddelelseshemmeligheden. For så vidt angår baggrunden herforhenvises der til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L35 fremsat den 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. sam-ling), tillæg A, side 854-857, vedrørende den tilsvarende bemyndigelse iden danske retsplejelov.Efter den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler,der sikrer politiet mulighed for at kunne komme i kontakt med teleselska-berne hele døgnet. Der vil også kunne opstilles regler om sikkerhedsgod-kendelse af personale. Regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen,vil ikke kunne være mere vidtgående, end formålet tilsiger.Det bemærkes, at pligten for telenet- og teletjenesteudbydere til konkret atbistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmelighedenvil skulle forstås inden for rammerne af de generelle krav, der i eller imedfør af lovgivningen om telekommunikation stilles til udbydernes tek-niske udstyr og systemer mv.Området telekommunikation er overtaget af de færøske myndigheder somsæranliggende. Derfor vil ændringer af telekommunikationslovgivning –herunder for så vidt angår krav til telenet- og teletjenesteudbyderes tekni-ske udstyr og systemer – som følge af de foreslåede bestemmelser om ind-greb i meddelelseshemmeligheden i givet fald skulle foretages af de færø-ske myndigheder.Færøernes Landsstyre vil i forbindelse med behandlingen af dette lovfors-lag fremsætte et forslag til lagtingslov med henblik på at forpligte telenet-

og teletjenesteudbydere til at indrette deres udstyr og systemer sådan, atindgreb i meddelelseshemmeligheden i praksis kan gennemføres.Der henvises til de foreslåede §§ 779 g og 779 j, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.3.2.9. TilfældighedsfundVed »tilfældighedsfund« forstås oplysninger, som politiet får ved et ind-greb i meddelelseshemmeligheden, om en kriminalitet, der ikke kunne ha-ve dannet grundlag for det indgreb, der bragte oplysningerne for dagen.Begrebet har visse lighedspunkter med problemet om, hvorvidt politiet kananvende ulovligt tilvejebragte beviser som led i strafforfølgningen. Det mådog understreges, at tilfældighedsfund begrebsmæssigt er lovligt tilveje-bragte beviser, idet det ved drøftelserne om tilfældighedsfund hele tidenforudsættes, at det indgreb, der har bragt oplysningerne frem, er lovligtiværksat. Er dette ikke tilfældet, er man uden for spørgsmålet om tilfæl-dighedsfund og inde i spørgsmålet om ulovligt tilvejebragte beviser.Tilfældighedsfund kan anvendes på to forskellige måder: De kan anvendessom led i politiets eget interne arbejde med efterforskningen, og de kananvendes som bevis i retten.Den første anvendelsesform – anvendelse i efterforskningen – finder sted,når politiet på grundlag af en under f.eks. telefonaflytning tilfældigt mod-taget oplysning om, hvem der har begået f.eks. et indbrudstyveri, og hvorkosterne befinder sig, iværksætter afhøring af den pågældende og ransag-ning af det sted, hvor kosterne er gemt. Som led i efterforskningen kan po-litiet foreholde den mistænkte indholdet af tilfældighedsfundet, f.eks. enbåndoptagelse af en telefonsamtale, hvor han selv eller andre taler om ty-veriet.Det foreslås, at politiet, hvis det ved et indgreb i meddelelseshemmelighe-den får oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter reg-lerne om kriminalitetskravet, jf. pkt. 3.2.2.4.1 og 3.2.2.4.2, heller ikkekunne danne grundlag for indgrebet, kan anvende denne oplysning som ledi efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse.Ofte vil politiets efterforskning tilvejebringe andre beviser eller ligefremresultere i, at den mistænkte erkender sig skyldig, og at sagen kan fremmes53

som tilståelsessag, uden at der bliver behov for at anvende selve tilfældig-hedsfundet som bevis i retten. I nogle tilfælde, hvor den mistænkte fast-holder sin uskyld, og hvor der ikke som led i politiets øvrige efterforsk-ning, f.eks. ved afhøringer af vidner eller ved fund af fingeraftryk på ko-sterne, er tilvejebragt tilstrækkeligt bevis for den mistænktes skyld, opstårspørgsmålet om at anvende selve tilfældighedsfundet – f.eks. en optagelseeller afskrift af en telefonsamtale – som bevis i retten.Det foreslås, at tilfældighedsfund kun må anvendes som bevis i retten un-der nærmere angivne betingelser og kun med rettens forudgående tilladel-se.Det foreslås, at det for det første skal være et krav for at anvende tilfældig-hedsfundet som bevis i retten, at der ikke er andre efterforskningsskridt,som vil være egnede til at sikre bevis i sagen. For det andet foreslås detsom betingelse, at tilfældighedsfundet skal angå en alvorligere lovovertræ-delse, dvs. en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover. Denne betingelse skal sikre, at den kriminali-tet, som tilfældighedsfundet vedrører, ikke er så bagatelagtig, at det villekunne være urimeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis. For dettredje foreslås det som betingelse, at retten skal finde det ubetænkeligt, atoplysningerne anvendes som bevis.Der henvises til den foreslåede § 779 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.3.2.10. Underretning om foretagne indgrebIndgreb i meddelseshemmeligheden foretages som nævnt hemmeligt. Detforeslås imidlertid, at der efter afslutningen af et indgreb som udgangs-punkt skal gives underretning om det foretagne indgreb.Ved indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysningindhentes der oplysninger om alle telefoner, der i et givet området og in-den for et bestemt tidsrum har benyttet en bestemt sendemast. Hvis derskulle gælde en underretningspligt ved sådanne indgreb, ville der skullegives underretning til et stort antal personer. Hertil kommer, at den utilsig-tede krænkelse af en større personkreds, der uden at have forbindelse medden konkrete forbrydelse af tekniske årsager bliver omfattet af udvidet te-leoplysning, er af relativt beskeden karakter.

Det foreslås på denne baggrund, at der ved udvidet teleoplysning ikke skalgives underretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefo-ner mv.I de tilfælde, hvor der vil skulle gives underretning om foretagne indgreb,foreslås det, at underretningen gives af retten på Færøerne.Ved telefonaflytning og teleoplysning foreslås det, at underretning skal gi-ves til indehaveren af den pågældende telefon. Der vil derimod ikke skulleske underretning til de enkeltpersoner, der har ført de konkret aflyttede te-lefonsamtaler. Dette ville i vidt omfang være praktisk umuligt og i øvrigtganske uoverkommeligt.Ved anden aflytning (rumaflytning) foreslås det, at underretning skal givestil den, der har rådighed over det sted eller det lokale, hvor aflytningen harfundet sted.Ved brevåbning og brevstandsning, hvor tilladelsen i de fleste tilfælde nokefter kendelsens ordlyd ofte vil vedrøre alle forsendelser til en bestemtadressat, men hvor indgrebet reelt kun vil ramme enkelte forsendelser, idetalle de forsendelser, der er uden politimæssig interesse, vil blive videre-ekspederet uåbnet, foreslås det, at underretning skal ske til afsenderen ellermodtageren af de konkrete forsendelser, der reelt har været ramt af indgre-bet. Ved denne udformning af underretningspligten er der taget hensyn til,at afsenderen ofte vil være ukendt, og at andre forhold kan gøre underret-ning til enten afsender eller modtager umulig.For så vidt angår underretningens indhold henvises der til bemærkningernetil det foreslåede § 779 k, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 6).Underretning skal efter lovforslaget gives snarest muligt, idet politiet dogvil have en frist på 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgre-bet har været tilladt, til at fremsætte begæring om undladelse af eller ud-sættelse med underretning (jf. straks nedenfor). Det foreslås, at en genpartaf underretningen skal sendes til den beskikkede indgrebsadvokat, jf. her-om pkt. 3.2.7.Det foreslås, at retten efter begæring fra politiet kan beslutte, at underret-ning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum i nærmereangivne tilfælde.

Retten vil for det første kunne undlade eller udsætte underretning, hvis un-derretning vil være til skade for efterforskningen. Der vil navnlig være be-hov herfor i forbindelse med efterforskning af sager om kriminalitet af me-re organiseret eller systematisk karakter, hvor selve oplysningen om ind-grebet vil være ødelæggende for efterforskningen.For det andet vil retten kunne undlade eller udsætte underretning, hvis un-derretning vil være til skade for efterforskningen i en anden verserende sagom en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgrebi meddelelseshemmeligheden. Der vil ofte være behov herfor ved efter-forskning inden for organiserede kriminelle miljøer som f.eks. rockergrup-per. Det vil navnlig være tilfældet, hvis selve oplysningen om, at der harværet foretaget et tvangsindgreb mod en person inden for miljøet, vil afslø-re for den kriminelle gruppe, at politiet har opmærksomheden rettet moddem og dermed vanskeliggøre efterforskningen af anden alvorlig krimina-litet. Det vil dog være en betingelse, at den kriminalitet, som den anden ef-terforskning vedrører, i sig selv kunne danne grundlag for et indgreb imeddelelseshemmeligheden.Det bemærkes, at det følger af det almindeligt gældende proportionalitets-princip, at hvis formålet med at undlade at give underretning kan varetagesved at udsætte underretningen i et nærmere fastsat tidsrum, skal dette fore-trækkes frem for helt at undlade underretning.Det vil kunne skabe betydelige problemer for politiets fremtidige efter-forskningsmuligheder, hvis fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-ningsmetoder spredes i kriminelle miljøer.Det foreslås bl.a. på den baggrund for det tredje, at retten kan undlade ellerudsætte underretning, hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigttaler imod underretning.Det foreslås, at den beskikkede indgrebsadvokat skal have lejlighed til atudtale sig, inden beslutning om udsættelse med eller undladelse af under-retning træffes.Den foreslåede ordning er i øvrigt udformet således, at indgrebsadvokatenved udløbet af den periode, for hvilken indgrebet har været tilladt, skal ha-ve meddelelse enten om, at politiet har begæret forlængelse af indgrebet,eller om, at underretning om indgrebet er givet, eller at der er fremsat be-56

gæring om undladelse af eller udsættelse med underretning. Ved dette sy-stem gives der advokaten mulighed for at føre kontrol med, at underretningbliver korrekt givet i de tilfælde, hvor dette skal ske.Der henvises til den foreslåede § 779 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.3.2.11. Tilintetgørelse af indsamlet materialeDet foreslås, at båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det,der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgøres, hvisder ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannedegrundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives.Hvis der derimod rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, derdannede grundlag for indgrebet, vil det ved indgrebet tilvejebragte, rele-vante materiale skulle opbevares sammen med sagens øvrige akter.Hvis materialet er uden relevans, f.eks. uvedkommende telefonsamtaler,eller hvis materialet hidrører fra indgreb, der ikke har ført til, at nogen sig-tes, eller fra indgreb i sager, hvor påtale senere opgives, vil materialet der-imod skulle tilintetgøres.Det foreslås, at politiet skal underrette den beskikkede indgrebsadvokat, jf.herom pkt. 3.2.7, når tilintetgørelse har fundet sted.Med hensyn til det materiale, som efter det anførte skal tilintetgøres, fore-slås det dog, at der skal være adgang for retten til efter begæring fra politi-et at beslutte, at tilintetgørelse skal undlades eller udsættes i et nærmerebestemt tidsrum, hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betyd-ning.Dette vil kunne være tilfældet, hvis undersøgelserne vedrørende den lov-overtrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, ikke er afsluttet, ellerhvis der ved indgrebet i form af tilfældighedsfund, jf. pkt. 3.2.9, er frem-kommet oplysninger om andre lovovertrædelser.Inden der træffes beslutning om undladelse af eller udsættelse med tilintet-gørelse af materialet, skal der efter forslaget være givet den beskikkedeindgrebsadvokat lejlighed til at udtale sig.

Den foreslåede ordning er i øvrigt – for at lette advokatens kontrol med, attilintetgørelse finder sted i de tilfælde, hvor dette skal ske – udformet såle-des, at advokaten skal modtage meddelelse enten om, at tilintetgørelse harfundet sted, eller om, at der er fremsat begæring om undladelse af eller ud-sættelse med tilintetgørelse.Dog foreslås det, domstolskontrol med undladelse af tilintetgørelse ikkeskal omfatte materiale, der er tilvejebragt som led i efterforskning af over-trædelser af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12, §§ 111-115og § 118. Det skyldes, at efterforskning vedrørende overtrædelser af dissebestemmelser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhedog om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,terrorisme mv. på flere punkter er af særegen karakter.Som det fremgår af pkt. 3.2.3, foreslås det, at der ikke må foretages tele-fonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsning med hensyntil den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 erudelukket fra at afgive forklaring som vidne. Er der alligevel foretagetindgreb i den mistænktes forbindelse med sådanne personer, foreslås det,at materialet straks skal tilintetgøres. Dog foreslås det, at dette ikke skalgælde, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbartforhold mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliverfrataget den pågældende, jf. den færøske retsplejelovs § 730, stk. 3, og §736.Der henvises til den foreslåede § 779 n, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.4. Logning af trafikdata vedrørende telekommunikation4.1. Gældende retDer er ikke i dag i den færøske retsplejelov et krav om registrering og op-bevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskningog retsforfølgning af strafbare forhold.4.2. Foreslået ordningDen danske retsplejelov indeholder regler om telenet- og teletjenesteudby-deres pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysnin-ger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare58

forhold, jf. retsplejelovens § 786, stk. 4. Justitsministeren skal i folketings-året 2014-15 fremsætte forslag om revision af bestemmelsen. Baggrundenfor bestemmelsen er bl.a. betænkning nr. 1377/1999. Bemyndigelsen erudnyttet ved bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere afelektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjene-sters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbe-kendtgørelsen). Bekendtgørelsen bygger i vidt omfang på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF om lagring af data generereteller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængeligeelektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikations-net og om ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).Det foreslås, at det af den færøske retsplejelov kommer til at fremgå, at detpåhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering ogopbevaring af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og rets-forfølgning af strafbare forhold.Den nærmere tekniske udmøntning foreslås imidlertid at skulle ske admi-nistrativt. Der foreslås således i tilknytning til den lovfæstede logningspligtog opbevaringsfrist en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsmini-steren efter forhandling med Færøernes Landsstyre fastsætter nærmere reg-ler om logningen. Det bemærkes herved, at Færøerne har overtaget tele-kommunikationsområdet som særanliggende.Baggrunden herfor er, at de nærmere regler efter Justitsministeriets opfat-telse vil være af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det ikke vil værehensigtsmæssigt at fastsætte dem ved lov. Endvidere vil det være ganskeomstændeligt at skulle fremsætte lovforslag, når der måtte vise sig behovfor justering af disse regler, der i væsentligt omfang vil være af teknisk ka-rakter. Her vil det være mere smidigt, at justeringerne kan foretages vedændring af en bekendtgørelse.Behovet for regulering vil skulle vurderes i lyset af de praktiske og tekni-ske muligheder, og det forudsættes, at tele- og internetbranchen inddrages iforbindelse med regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af bemyn-digelsen.Der henvises til den foreslåede § 779 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.5. Telenet- og teletjenesteudbyderes hastesikring af elektroniske data59

5.1. Gældende retDen færøske retsplejelov indeholder i § 785 regler om edition. Efter stk. 1kan retten pålægge den person eller offentlige myndighed, der har rådig-hed over dokumenter eller andre ting af den i § 782 nævnte art (dvs. somantages at være af betydning som bevismidler eller at burde konfiskeres,eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen, af hvem de kan kræves til-bage), at forevise eller udlevere dem, medmindre der derved vil frem-komme oplysning om forhold, som vedkommende ville være udelukket fraeller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172 (vidne-fritagelse og vidneudelukkelse). Bestemmelsen omfatter kun indgreb modikke-sigtede.Som det fremgår, kan editionspligt pålægges med hensyn dokumenter ellerandre ting nævnt i § 782, hvilket bl.a. omfatter ting, der antages at være afbetydning som bevismidler. Bestemmelsen finder anvendelse, selv om dedokumenter mv., der ønskes forevist eller udleveret, kun findes i elektro-nisk form.Bestemmelse om fremlæggelse af dokumentet træffes af retten, efter atden, der har rådighed over det pågældende dokument mv., har haft lejlig-hed til at udtale sig, jf. § 785, stk. 2. Undlader den pågældende uden lovliggrund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 178 (om foran-staltninger over for modvillige vidner) tilsvarende anvendelse, jf. § 785,stk. 3.Edition er kun en mulighed, hvis det, der ønskes forevist eller udleveret,fortsat er i behold. Tilsvarende er indgreb i meddelelseshemmelighedenmed hensyn til f.eks. lagrede teleoplysninger kun en mulighed, hvis oplys-ningerne fortsat findes, når indgrebet gennemføres.Den færøske retsplejelov giver ikke politiet mulighed for at sikre den fore-løbige tilstedeværelse af dokumenter mv. med henblik på senere udleve-ring eller forevisning, hvis der er grundlag herfor efter retsplejelovens reg-ler om edition og indgreb i meddelelseshemmeligheden.5.2. Foreslået ordningIt-udviklingen, herunder navnlig udviklingen af internettet, indebærer be-tydelige muligheder for øgede kriminelle aktiviteter. Skal disse nye mulig-60

heder for øget kriminalitet imødegås, kræver det en styrkelse af politietsefterforskningsmuligheder på området. Dette lovforslag indeholder i over-ensstemmelse hermed en række bestemmelser, der tilsigter en styrkelse afpolitiets efterforskningsmidler.Når det drejer sig om en effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet, er detimidlertid ikke alene et spørgsmål om at sikre adgangen til de data, der ud-veksles elektronisk, men i vidt omfang også et spørgsmål om at sikre, at depågældende data fortsat er til stede, når de kan være af betydning for poli-tiets efterforskning.Det foreslås derfor, at politiet som led i en efterforskning, hvor elektroniskbevismateriale kan være af betydning, får mulighed for at meddele udby-dere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af elek-troniske data, herunder trafikdata. Dette vil omfatte alle typer af elektroni-ske data, herunder indholdsdata, trafikdata og øvrige elektroniske data,f.eks. kundeoplysninger.Et pålæg om hastesikring vil ikke i sig selv give politiet adgang til oplys-ningerne. Der er alene tale om at sikre, at de pågældende oplysninger i enkort periode beskyttes mod f.eks. at blive ændret eller slettet, således at deeventuelt på et senere tidspunkt vil kunne udleveres til politiet. Politiet vilkun kunne kræve oplysningerne udleveret, hvis der er grundlag herfor efterden færøske retsplejeloves øvrige regler, dvs. de foreslåede regler om ind-greb i meddelelseshemmeligheden og reglerne om edition.Det foreslås, at et pålæg om hastesikring alene skal kunne omfatte elektro-niske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor pålægget meddeles, og atdet i pålægget skal anføres, hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrumde skal sikres (sikringsperioden). Det foreslås endvidere, at pålægget skalafgrænses til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efter-forskningen, og at sikringsperioden skal være så kort som mulig og ikkekan overstige 90 dage. Det foreslås i den forbindelse, at et pålæg ikke kanforlænges.Det foreslås herudover, at det skal påhvile udbydere af telenet eller teletje-nester som led i hastesikringen uden ugrundet ophold at videregive trafik-data om andre telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenesterhar været anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, somkan være af betydning for efterforskningen.

Formålet hermed er at give politiet mulighed for at identificere og pålæggehver enkelt udbyder af telenet eller teletjenester at sikre trafikdata i tilfæl-de, hvor der anvendes flere udbydere af telenet eller teletjenester. De op-lysninger, som udbydere af telenet og teletjenester efter bestemmelsen vilskulle videregive til politiet, er alene oplysninger om de elektroniske stier,som føres fra den pågældende udbyder til en eller flere andre udbydere.Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at angive en bestemt frist,inden for hvilken en udbyder af telenet eller teletjenester skal videregivetrafikdata, der sætter politiet i stand til at identificere andre udbydere in-volveret i den kommunikation, som efterforskningen angår. Med henblikpå at sikre, at øjemedet ikke forspildes, foreslås det imidlertid, at videregi-velsen skal ske »uden ugrundet ophold«.Der henvises til den foreslåede § 779 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.6. Observation med optisk udstyr6.1. Gældende retDer findes ikke i den færøske retsplejelov bestemmelser, der særligt regu-lerer politiets adgang til at foretage observation. Det gælder, uanset om ob-servationen foretages ved hjælp af et apparat, og uanset om der observerespå et frit tilgængeligt sted eller et sted, der ikke er frit tilgængeligt.Efter den for Færøerne gældende straffelovs § 264 a straffe med bøde den,som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit til-gængeligt sted, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gæl-der den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttagersådanne personer.Politiet på Færøerne foretager i dag som led i efterforskningen i et vist om-fang observation. Dette sker i praksis efter politiets skøn, der dog er un-dergivet de generelle begrænsninger, der udspringer af proportionalitets-grundsætningen.6.2. Foreslået ordningStrafferetsplejeudvalget fandt i betænkning nr. 1298/1995, at observationmed optisk udstyr på et ikke frit tilgængeligt sted har karakter af et indgreb62

i privatlivets fred, og at retsplejeloven derfor bør indeholde nærmere reglerom dette efterforskningsmiddel. Dette er Justitsministeriet enig i, og detforeslås derfor, at der indføres regler i den færøske retsplejelov om sådanobservation.6.2.1. Inddeling af indgrebeneDa ikke alle former for observation på et ikke frit tilgængeligt sted medoptisk udstyr kan anses for lige krænkende, foreslås indgrebene opdelt iforskellige kategorier, således at der kan fastsættes forskellige regler for deenkelte kategorier. Der er ved kategoriseringen lagt særlig vægt på følgen-de momenter: 1) Karakteren af den lokalitet, der konkret er tale om at ob-servere, 2) placeringen af det apparat, der skal anvendes i det konkrete til-fælde, og 3) karakteren af det apparat, der bliver tale om at anvende.Indgrebene foreslås på den baggrund opdelt på følgende måde:Kvalificeret observation: Observation af personer, der befinder sigpå et ikke frit tilgængeligt sted, ved hjælp af et apparat.Mere kvalificeret observation: Observation af personer, der befin-der sig på et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt observationen fore-tages ved hjælp af et fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.Særlig kvalificeret observation: Observation af personer, der befin-der sig i en bolig eller andre husrum, såfremt observationen foreta-ges ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet,eller fjernbetjent eller automatisk virkende apparat.Ved mere kvalificeret og særlig kvalificeret observation, hvor der foreslåsat skulle gælde krav om retskendelse, jf. pkt. 6.2.3, vil retskendelsen – i til-fælde, hvor indgrebet for at kunne gennemføres forudsætter, at politietskaffer sig adgang til og opsætter overvågningsudstyr på den lokalitet, somindgrebet angår – som nødvendig konsekvens indebære, at politiet kanskaffe sig adgang til lokaliteterne og opsætte det pågældende udstyr.Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1298/1995 side 89-94.Uden for de ovennævnte kategorier falder observation af personer på frittilgængeligt sted og observation af personer på ikke frit tilgængeligt sted63

uden anvendelse af optisk udstyr (ikke-kvalificeret observation). Denneform for observation foreslås ikke omfattet af lovforslagets bestemmelserom observation.6.2.2. Betingelserne for observation med optisk udstyrSærlig kvalificeret observationer en foranstaltning af lige så intens ogindgribende karakter som indgreb i meddelelseshemmeligheden i form afrumaflytning, jf. herom pkt. 3.2.2.4.2. Derfor bør betingelserne for ativærksætte særlig kvalificeret observation ligge på samme niveau som vedrumaflytning.Det foreslås derfor, at særlig kvalificeret observation kun må foretages,hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af den for Fæ-røerne gældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstæn-dighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningenog de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en overtrædelse afden for Færøerne gældende straffelovs § 124, stk. 2 (befrielse mv. af enanholdt, fængslet eller tvangsanbragt person), § 125 (unddragelse af nogenfra strafforfølgning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstjeneste mv.),§ 193, stk. 1 (omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærd-selsmidler mv.), § 266 (trusler) eller § 281 (afpresning) eller en overtræ-delse af § 59, stk. 5 (menneskesmugling) i udlændingeloven som sat i kraftfor Færøerne.Samtidig foreslås det – i overensstemmelse med reglerne om rumaflytning– at det skal være en betingelse for at foretage særlig kvalificeret observa-tion, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har medført el-ler som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betyde-lige samfundsværdier.Desuden foreslås det, at indgrebet skal være af afgørende betydning for ef-terforskningen.Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for særlig kvalifice-ret observation, at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kanopnås ved indgrebet.

Der bør ikke stilles samme meget strenge krav til foretagelse afkvalificeretogmere kvalificeret observation,da krænkelsen af privatlivets fred i dissesituationer typisk ikke vil være lige så intensiv.Det foreslås, atkvalificeret observationkun må anvendes, hvis efterforsk-ningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsels-straf.Dette vil betyde, at observation på et ikke frit tilgængeligt sted ved hjælpaf optisk udstyr ikke kan anvendes som efterforskningsmiddel vedrørendelovovertrædelser, der alene kan medføre bødestraf.Det foreslås herudover som betingelse for at foretage kvalificeret observa-tion, at indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-ningen.For så vidt angårmere kvalificeret observationforeslås det, at efterforsk-ningen skal vedrøre en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fæng-sel i 1 år og 6 måneder eller derover. I øvrigt foreslås samme betingelsersom for kvalificeret observation.Der foreslås ingen nærmere krav til eller beskrivelse af styrken til mistan-ke mod bestemte personer vedde forskellige kategorier af observation,idet observation ikke nødvendigvis vil være rettet mod en mistænkt. Det ertilstrækkeligt, at der er mistanke om, at en forbrydelse er begået eller for-søges begået. Det er således ikke nødvendigvis en mistænkts bolig ellerlignende, der skal observeres.Som nævnt ovenfor foreslås det ved særlig kvalificeret observation, at derskal være bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås vedindgrebet.Endelig foreslås der – som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.pkt. 3.2.2.6 – indført en bestemmelse om proportionalitet, hvorefter obser-vation ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betyd-ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvoldeden eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigtindgreb.Der henvises til de foreslåede § 779 o, stk. 1-3 og 5, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.65

6.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebetKompetencen til at træffe beslutning omkvalificeret observationforeslåsplaceret hos politiet.Derimod foreslås det, at kompetencen til at træffe bestemmelse ommerekvalificeretogsærlig kvalificeret observation– som ved indgreb i medde-lelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.4 – henlægges til retten, der foreslås atskulle træffe afgørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten efter forslagetbl.a. angive det sted eller den bolig eller andet husrum, som indgrebet an-går, og det tidsrum, som indgrebet kan foretages i. Tidsrummet skal væreså kort som muligt og kan ikke overstige 4 uger. Det kan forlænges vedkendelse.Som det er tilfældet med hensyn til indgreb i meddelelseshemmeligheden,vil der også ved observation kunne opstå situationer, hvor politiet har be-hov for at foretage indgreb uden at afvente retskendelse. Det foreslås der-for, at de regler, der for så vidt angår indgreb i meddelelseshemmelighedenforeslås om indgreb »på øjemedet«, jf. pkt. 3.2.4, også skal gælde for merekvalificeret og særlig kvalificeret observation.Tilsvarende foreslås det, at de for indgreb i meddelelseshemmelighedenforeslåede regler om beskikkelse og medvirken af en indgrebsadvokat, jf.pkt. 3.2.7, beskyttelse af kommunikation med særlige personer, jf. pkt.3.2.3, tilfældighedsfund, jf. pkt. 3.2.9, tilintetgørelse af indsamlet materia-le, jf. pkt. 3.2.11, og underretning om foretagne indgreb, jf. pkt. 3.2.10,skal finde tilsvarende anvendelse på mere kvalificeret og særlig kvalifice-ret observation, dog således at underretning om et foretaget indgreb skalgives til den, der har rådighed over det sted eller den bolig eller andet hus-rum, hvor observationen er foretaget.Efter karakteren afkvalificeret observationfindes der ikke anledning tilved sådan observation at foreslå regler om underretning om foretagne ind-greb mv.Der henvises til de foreslåede § 779 o, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.6.2.4. Betydningen af samtykke fra tredjemand

Observation kan tænkes iværksat med hensyn til lokaliteter, som en ikke-mistænkt har rådighed over, og der opstår derfor spørgsmål om virkningenaf et eventuelt samtykke fra den tredjemand, der har rådighed over det ikkefrit tilgængelige sted.I de tilfælde, hvorden forurettedeved den lovovertrædelse, som efter-forskningen angår, har rådighed over den lokalitet, hvor man ønsker at ob-servere, forekommer det rimeligt, at forurettede kan meddele tilladelse til,at politiet observerer i den pågældendes lokalitet i samme omfang, somforurettede selv ville kunne foretage observationer.Hvis f.eks. en mindre næringsdrivende gentagne gange er udsat for tyverifra sit lager, kan det være nærliggende at forsøge at få standset og opklaretdisse tyverier ved videoovervågning af lageret. I denne situation er dernæppe tvivl om, at den næringsdrivende selv kan etablere en sådan over-vågning, og den næringsdrivende bør derfor også kunne anmode politietom bistand til det samme.Det foreslås derfor, at observation af et ikke frit tilgængeligt sted, som den,der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen, har rådighed over, ik-ke skal være omfattet af de foreslåede regler om observation, hvis den på-gældende meddeler skriftligt samtykke til observationen.Lovforslaget regulerer ikke, om politiets observation af et ikke frit tilgæn-geligt sted, som alene sker på grundlag af forurettedes samtykke – og ikkemed hjemmel i de foreslåede regler om observation – kan foregå hemme-ligt. Lovgivningen om tv-overvågning – der er et færøsk særanliggende –vil således kunne regulere dette spørgsmål, eksempelvis i form af et skilt-nings- eller oplysningskrav med hensyn til tv-overvågning af arbejdsplad-ser.Når den, der har rådighed over den lokalitet, som ønskes observeret,ikkeer den forurettedeved den lovovertrædelse, som efterforskningen angår, erder ikke på samme måde forhold, der tilsiger, at der bør kunne meddelessamtykke, og det foreslås derfor, at spørgsmålet om mere kvalificeret ogsærlig kvalificeret observation i disse tilfælde altid skal forelægges for ret-ten til afgørelse i overensstemmelse med de foreslåede betingelser for depågældende indgreb, uanset om der meddeles samtykke til indgrebet.Der henvises til det foreslåede § 779 o, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.67

7. Teleobservation7.1. Gældende retDen færøske retsplejelov indeholder ikke regler om politiets mulighed atforetage såkaldt teleobservation, dvs. foretage observation af en mistænktvia oplysninger om, hvor vedkommendes mobiltelefon befinder sig.7.2. Foreslået ordning7.2.1. Indgreb i form af teleobservationVed teleobservation forstås indhentelse af oplysninger, der gør det muligtløbende at stedfæste en mobiltelefon, når mobiltelefonen er tændt. Det vilnavnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den på-gældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celleder er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelsetil kommunikation – oplysninger om, i hvilken afstand fra masten mobilte-lefonen befinder sig.Teleobservation kan siges at indebære, at anvendelsesområdet for det tra-ditionelle efterforskningsmiddel observation – som udgør et vigtigt red-skab i politiets efterforskning af strafbare forhold – bliver udvidet med denteknologiske udvikling inden for telekommunikation og de tekniske mu-ligheder, der er med den nuværende mobiltelefoni.Justitsministeriet finder derfor, at udbydere af telenet eller teletjenester børvære forpligtet til på baggrund af en observationskendelse fremadrettet(løbende) at udlevere oplysninger til politiet om lokaliseringen af en mo-biltelefon.Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retsplejelov indføresregler om teleobservation.Det skal understreges, at indgrebet teleobservation alene vil omfatte enmobiltelefons lokaliseringsdata. Teleobservation vil derimod ikke give po-litiet mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af samtaler, der føresfra den pågældende mobiltelefon eller med indholdet af sms-beskeder mv.,der sendes eller modtages via mobiltelefonen. Politiets adgang til at gøre

sig bekendt med disse oplysninger vil være reguleret af de foreslåede reg-ler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.Der henvises til den foreslåede § 779 p, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.7.2.2. Betingelserne for teleobservationVed fastlæggelse af betingelserne for at anvende teleobservation er det ef-ter Justitsministeriets opfattelse nærliggende at tage udgangspunkt i deregler, der foreslås med hensyn til observation med optisk udstyr.Selv om der kan siges at være lighedspunkter mellem de to indgreb, er derimidlertid også væsentlige forskelle, navnlig derved at der ved teleobserva-tion ikke i praksis vil kunne sondres mellem, om den pågældende mobilte-lefon befinder sig på et frit eller et ikke frit tilgængeligt sted, herunder ihus eller husrum, og derved, at de anvendte tekniske hjælpemidler ved te-leobservation ikke varierer. Hertil kommer, at der ved teleobservation ikkeforetages en egentlig iagttagelse af den mistænkte, og at dette derfor måanses som et indgreb af betydelig mindre intensitet end i hvert fald visseformer for observation med optisk udstyr. Teleobservation har navnlig enganske anden karakter end særlig kvalificeret observation, jf. pkt. 6.2.1.Efter Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne for anvendelse af tele-observation på denne baggrund fastlægges således, at de svarer til de fore-slåede betingelser for at anvende mere kvalificeret observation – dvs. ob-servation rettet mod en person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligtsted ved anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera ellerlignende, jf. pkt. 6.2.2.Det foreslås således, at politiet kan anvende teleobservation, hvis indgrebetmå antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og efter-forskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover.Herudover foreslås der – ligesom ved indgreb i meddelelseshemmelighe-den, jf. pkt. 3.2.2.6, og observation med optisk udstyr, jf. pkt. 6.2.2 – ind-ført en bestemmelse om proportionalitet. Herefter må teleobservation ikkeforetages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de perso-ner, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.69

Der henvises til de foreslåede § 779 p, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.6, og bemærkningerne hertil.7.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebetDet foreslås, at kompetencen til at træffe beslutning om at iværksætte tele-observation henlægges til retten, der foreslås at skulle træffe afgørelse vedkendelse. I kendelsen skal retten efter forslaget som udgangspunkt angiveden mobiltelefon, som indgrebet angår. Det foreslås dog, at de regler, derfor så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås om kendel-se »på person«, jf. pkt. 3.2.6.2, skal finde tilsvarende anvendelse ved tele-observation.Retten vil herudover i kendelsen skulle angive det tidsrum, som indgrebetkan foretages i. Tidsrummet skal være så kort som muligt og kan ikkeoverstige 4 uger. Det kan forlænges ved kendelse.Herudover foreslås det, at de for indgreb i meddelelseshemmeligheden fo-reslåede regler om indgreb »på øjemedet«, jf. pkt. 3.2.4, beskikkelse ogmedvirken af en indgrebsadvokat, jf. pkt. 3.2.7, tilintetgørelse af indsamletmateriale, jf. pkt. 3.2.11, samt underretning om foretagne indgreb, jf. pkt.3.2.10, skal finde tilsvarende anvendelse på teleobservation. Underretningom foretaget teleobservation vil skulle gives til indehaveren af den mobil-telefon, som indgrebet angår.I lighed med, hvad der efter lovforslaget vil gælde for så vidt angår ind-greb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.8, foreslås det at skulle på-hvile udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemfø-relse af teleobservation, herunder ved at give de lokaliseringsdata, der eromfattet af de foreslåede regler om teleobservation.Denne pligt for telenet- og teletjenesteudbyderne til konkret at bistå politi-et vil skulle forstås inden for rammerne af de generelle krav, der i eller imedfør af lovgivningen om telekommunikation stilles til udbydernes tek-niske udstyr og systemer mv.Da området for telekommunikation er overtaget af de færøske myndighe-der som særanliggende, vil ændringer af telekommunikationslovgivning –herunder for så vidt angår krav til telenet- og teletjenesteudbyderes tekni-

ske udstyr og systemer – som følge af de foreslåede bestemmelser om te-leobservation skulle foretages af de færøske myndigheder.Færøernes Landsstyre vil i forbindelse med behandlingen af dette lovfors-lag fremsætte et forslag til lagtingslov med henblik på at forpligte telenet-og teletjenesteudbydere til at indrette deres udstyr og systemer sådan, at te-leobservation i praksis kan gennemføres.Der henvises til de foreslåede § 779 p, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,og bemærkningerne hertil.8. Dataaflæsning8.1. Gældende retDataaflæsning indebærer, at der – f.eks. gennem installering af særligeedb-programmer (»sniffer-programmer«) – uden den pågældendes videndeforetages løbende aflæsning af indholdet og anvendelsen af bestemte com-putere mv.Den færøske retsplejelov indeholder ikke regler om dataaflæsning.Ønsker politiet at gøre sig bekendt med indholdet eller anvendelsen af encomputer mv., må politiet i dag gå frem efter den færøske retsplejelovs øv-rige bestemmelser, herunder reglerne om ransagning og beslaglæggelse.8.2. Foreslået ordning8.2.1. Indgreb i form af dataaflæsningPolitiet kan i forbindelse med efterforskningen have behov for løbende atkunne registrere indholdet og anvendelsen af bestemte computere mv. Det-te kan f.eks. være nødvendigt i forhold til en computer, som politiet harmistanke om anvendes til udfærdigelse af en »drejebog« for kriminelle ak-tiviteter, herunder terroraktioner. På samme måde kan politiet have behovfor løbende at kunne aflæse oplysninger i computere mv., der f.eks. an-vendes til fremstilling af falske pas, pengesedler eller andre falske doku-menter.

Det foreslås derfor, at politiet får mulighed for at foretage aflæsning af ik-ke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem (f.eks. encomputer) ved hjælp af programmer eller andet udstyr, dvs. dataaflæsning.Herefter vil politiet kunne anvende f.eks. »sniffer-programmer« eller andetudstyr med henblik på, at der løbende tilsendes politiet kopi af ikke offent-ligt tilgængelige oplysninger, herunder e-mail og andre indtastninger, if.eks. en computer. Dataaflæsning vil ligeledes omfatte elektroniske med-delelser, som er sendt til den mistænkte, og som opbevares i computerenshukommelse.Det bemærkes i den forbindelse, at politiet også efter de foreslåede reglerom indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2, vil kunne gøre sigbekendt med indholdet af elektroniske meddelelser, der sendes til eller fracomputere mv., hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis meddelelsenimidlertid sendes krypteret, kan politiet som udgangspunkt ikke få adgangtil den under forsendelsen. Ved de foreslåede regler om dataaflæsning fårpolitiet mulighed for at læse elektroniske meddelelser, der sendes fra enmistænkt via computer mv., før afsendelsen og dermed før der sker krypte-ring.I øvrigt bemærkes det, at en retskendelse om dataaflæsning (jf. herom pkt.8.2.3) også vil give politiet mulighed for at skaffe sig adgang til det på-gældende edb-udstyr, hvis dette er nødvendigt for at installere det tekniskeudstyr, der skal anvendes ved indgrebet.Der henvises til den foreslåede § 779 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.8.2.2. Betingelserne for dataaflæsningBetingelserne for indgreb i form af dataaflæsning foreslås udformet medudgangspunkt i bl.a. de betingelser, der foreslås for indgreb i meddelelses-hemmeligheden, jf. pkt. 3.2.2.Det foreslås således som betingelse, at indgrebet må antages at være af af-gørende betydning for efterforskningen, og at der er bestemte grunde til atantage, at det pågældende informationssystem anvendes af en mistænkt iforbindelse med planlagt eller begået kriminalitet.

Adgangen til at foretage dataaflæsning foreslås endvidere begrænset til ef-terforskningen af lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fæng-sel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtrædelse af den for Færøernegældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighedog sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og deøverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).Herudover foreslås der at skulle gælde et proportionalitetskrav, hvorefterdataaflæsning ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagensbetydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at for-volde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæs-sigt indgreb.Der henvises til de foreslåede § 779 q, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.6, og bemærkningerne hertil.8.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebetDet foreslås, at kompetencen til at træffe beslutning om at iværksætte da-taaflæsning henlægges til retten, der foreslås at skulle træffe afgørelse vedkendelse. I kendelsen skal retten efter forslaget bl.a. angive det informati-onssystem, som indgrebet angår, og det tidsrum, som indgrebet kan foreta-ges i. Tidsrummet skal være så kort som muligt og kan ikke overstige 4uger. Det kan forlænges ved kendelse.Herudover foreslås det, at de for indgreb i meddelelseshemmeligheden fo-reslåede regler om indgreb »på øjemedet«, jf. pkt. 3.2.4, beskyttelse afkommunikation med særlige personer, jf. pkt. 3.2.3, beskikkelse og med-virken af en indgrebsadvokat, jf. pkt. 3.2.7, tilfældighedsfund, jf. pkt.3.2.9, tilintetgørelse af indsamlet materiale, jf. pkt. 3.2.11, samt underret-ning om foretagne indgreb, jf. 3.2.10, skal finde tilsvarende anvendelseved dataaflæsning. Underretning om foretaget dataaflæsning foreslås atskulle gives til den, der har rådighed over det informationssystem, som harværet aflæst.Der henvises til de foreslåede § 779 q, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr.6, og bemærkningerne hertil.9. Forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation9.1. Gældende ret73

Den færøske retsplejelov indeholder ikke bestemmelser om, at politiet kanforstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation.Politiets forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation vildog efter omstændighederne kunne foretages på grundlag af almindeligenødretlige betragtninger. Efter den for Færøerne gældende straffelovs § 14straffes en handling, der ellers ville være strafbar, ikke, når den var nød-vendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertræ-delsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Afgø-relsen af, om en handling, der ellers ville være strafbar, er straffri efterstraffelovens § 14, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.9.2. Foreslået ordning9.2.1. Indgreb i form af forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-kommunikationForstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation vil i særligesituationer kunne være af afgørende betydning for, at politiet kan forhindrealvorlig kriminalitet, herunder eventuelle terrorhandlinger.Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor Politiets Efterretningstjeneste harkonkrete oplysninger om, at der vil blive begået en terrorhandling et be-stemt sted med brug af bomber, der planlægges udløst via mobiltelefonereller andet radioudstyr, og der derfor er afgørende grunde til at forstyrre el-ler afbryde telekommunikationen i det pågældende område med henblik påat forebygge et sådant terrorangreb.Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retsplejelov – på sammemåde, som det er sket i den danske retsplejelov – indføres en udtrykkelighjemmel til, at politiet i særlige situationer kan forstyrre eller afbryde ra-dio- eller telekommunikation i et område i et afgrænset tidsrum.Der henvises til den foreslåede § 779 r, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og be-mærkningerne hertil.9.2.2. Betingelserne for at foretage indgrebDet vil være en uundgåelig konsekvens af politiets forstyrrelse eller afbry-delse af radio- eller telekommunikation, at en større personkreds i det på-74

gældende område og det pågældende tidsrum vil blive afskåret fra f.eks. atanvende mobiltelefoni. I lyset af den betydning, som bl.a. sådanne kom-munikationsmidler i dag har for den almindelige befolkning, kan der såle-des siges at være tale om et indgreb af betydelig praktisk og principielrækkevidde.Dette taler for, at der bør opstilles forholdsvis strenge betingelser for ativærksætte indgrebet, og at det kun bør kunne foretages under iagttagelseaf almindelige principper om proportionalitet og under retlig kontrol.Det foreslås på den baggrund som betingelse for politiets adgang til at for-styrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, at der skalvære afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det på-gældende område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kanstraffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse afden for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfat-ningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.), og som kan med-føre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-værdier.Det foreslås endvidere, at der – som ved indgreb i meddelelseshemmelig-heden, jf. pkt. 3.2.2.6, og de øvrige foreslåede indgreb – skal gælde et kravom proportionalitet, således at indgrebet ikke må foretages, hvis det efterindgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, somindgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som indgrebetrammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Der henvises til de foreslåede § 779 r, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.6, og bemærkningerne hertil.9.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebetDet foreslås, at kompetencen til at træffe bestemmelse om forstyrrelse ellerafbrydelse af radio- eller telekommunikation skal henhøre under retten, derforeslås at skulle træffe afgørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten ef-ter forslaget bl.a. angive det område, som indgrebet angår, og det tidsrum,som indgrebet kan foretages i. Tidsrummet kan forlænges ved kendelse.Der vil – som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.4, ogde øvrige foreslåede indgreb, der kræver retskendelse – kunne opstå situa-75

tioner, hvor det er nødvendigt for politiet at forstyrre eller afbryde radio-og telekommunikation uden først at skulle afvente en retskendelse. Det fo-reslås derfor, at der også for så vidt angår forstyrrelse eller afbrydelse afradio- eller telekommunikation indføres adgang for politiet til at foretageindgreb »på øjemedet«.Det foreslås, at de for indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslåederegler om beskikkelse og medvirken af en indgrebsadvokat, jf. pkt. 3.2.7,skal finde tilsvarende anvendelse ved forstyrrelse eller afbrydelse af radio-eller telekommunikation.Derimod foreslås der – i modsætning til, hvad der vil gælde ved indgreb imeddelelseshemmeligheden – ikke regler om underretning om forstyrrel-sen eller afbrydelsen af radio- eller telekommunikation til den personkreds,der bliver omfattet af indgrebet, da dette i praksis ville være umuligt, fordidet ikke kan lade sig gøre at identificere, hvilke personer der har været be-rørt heraf.Da området for radio- og telekommunikation er overtaget af de færøskemyndigheder som særanliggende, vil eventuelle ændringer af lovgivningenpå dette område som følge af den foreslåede adgang for politiet til at for-styrre eller afbryde radio- eller telekommunikation skulle foretages af defærøske myndigheder.10. Indsættelse af den danske retsplejelovs regler om videoafhøring afbørn i den færøske retsplejelovMed dette lovforslag indsættes der regler om videoafhøring af børn i denfærøske retsplejelov svarende til reglerne herom i den danske retsplejelov,og de foreslåede bestemmelser i den færøske retsplejelov vil derfor skulleforstås på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i den danskeretsplejelov.Om tilblivelsen og indholdet af den danske retsplejelovs regler om video-afhøring af børn kan overordnet oplyses følgende:Det har i en længere periode været almindelig praksis i en række sager, atpolitiets afhøring af børn optages på video med henblik på senere forevis-ning i retten under straffesagen i stedet for, at barnet afgiver forklaringsom vidne. Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet og af hensyn tilat opnå en så uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet som muligt.76

Denne praksis udviklede sig i løbet af 1980’erne og 1990’erne på grundlagaf retsplejelovens almindelige bestemmelser. Fra 1995 byggede praksisherudover på anbefalingerne i en beretning om videoafhøring af børn, somen arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra politi og anklage-myndighed samt en speciallæge i børnesygdomme afgav i maj 1995. Disseanbefalinger blev dog på visse punkter ændret og justeret i perioden fremtil 2003.I 2003 blev der – baseret på anbefalingerne i betænkning nr. 1420/2002om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn (herefter»betænkning nr. 1420/2002«) – indført en særlig regulering af videoafhø-ring af børn i Danmark, jf. lov nr. 228 af 2. april 2003 ændring af straffe-loven, adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyt-telse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksueltmisbrug af børn mv.).Ved loven blev der indført særlige regler om beskikkelse af en forsvarerfor den sigtede/mistænkte henholdsvis en ukendt gerningsmand før video-afhøringen, jf. retsplejelovens § 731 a, og om, at forsvareren har pligt til atovervære videoafhøringen (fra monitorrummet), jf. nu retsplejelovens §745 e, stk. 1. Det blev også bestemt, at den mistænkte/sigtede ikke har ad-gang til at overvære afhøringen, men efterfølgende skal have adgang til atgennemse videooptagelsen af afhøringen og til at bede om genafhøring afbarnet, jf. nu retsplejelovens § 745 e, stk. 2. Endelig blev der indført en ud-trykkelig hjemmel til at benytte videoafhøringen som bevis i retten understraffesagen, jf. nu retsplejelovens § 872.Der henvises for så vidt angår indførelsen af disse regler til pkt. 3 i de al-mindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 3, nr. 1, 3 og 4, i lov-forslag nr. L 117 fremsat den 10. december 2002, jf. Folketingstidende2002-03, tillæg A, side 2622-2634 og 2637-2639, samt betænkning nr.1420/2002 side 90-139.Retsplejelovens § 748, stk. 1, blev desuden ændret ved lov nr. 325 af 11.april 2012 om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til of-re for forbrydelser, lov om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttel-seskonventionen (Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sa-ger, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder,visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, ude-

lukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoaf-høringer af børn mv.).Ved ændringen blev det bestemt, at den sigtede ikke har adgang til atovervære indenretlige afhøringer af et barn, når retten har bestemt, at afhø-ringen skal foretages som videoafhøring.Der henvises i den forbindelse til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger ogbemærkningerne til § 1, nr. 23, i lovforslag nr. L 58 fremsat den 14. de-cember 2011 (2011-12).Retstilstanden og praksis i dag er beskrevet i Rigsadvokatens meddelelsenr. 2/2007 (rettet september 2012) om behandling af sager om seksueltmisbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.11. Politiets udenretlige videoafhøring af børn11.1. Overordnet om videoafhøring af børn på Færøerne i dagRegler og praksis med hensyn til videoafhøring af børn på Færøerne i dagsvarer med enkelte undtagelser til, hvad der var gældende i Danmark forudfor indførelsen i 2003 af en særlig regulering i den danske retsplejelov.Denne retstilstand og praksis er bl.a. beskrevet i Rigsadvokatens Medde-lelse nr. 4/2001 om videoafhøring af børn i sædelighedssager (herefter»rigsadvokatmeddelelsen«) og i betænkning nr. 1420/2002 side 20-61.Det fremgår af pkt. 2 i rigsadvokatmeddelelsen og side 32 i betænkning nr.1420/2002, at anvendelse af videoafhøring som bevis i stedet for barnetsafgivelse af indenretlig vidneforklaring kræver rettens tilladelse, og at entilladelse ikke kan forventes, hvis barnet er ældre end omkring 12 år. Dogfremgår det også, at det må antages, at videoafhøring efter omstændighe-derne tillige kan tillades anvendt som bevis i retten, f.eks. hvis der er taleom et lidt ældre barn, som er sent udviklet eller mentalt handicappet, ellerhvis barnet i særlig grad er traumatiseret på grund af forbrydelsens grov-hed eller karakter.Afhøringen foretages af særligt uddannede polititjenestemænd i et afhø-ringslokale og kan følges fra et monitorrum. I monitorrummet bliver afhø-ringen overværet af bl.a. den sagsbehandlende polititjenestemand, anklage-ren og forsvareren for den sigtede i sagen.

Herudover har den mistænkte/sigtede på Færøerne som udgangspunkt ad-gang til at overvære afhøringen af barnet fra monitorrummet, jf. nærmerepkt. 11.4.1.Mens der i Danmark før indførelsen af en særlig regulering i retsplejelovenblev tilkaldt en advokat fra kredsen af beneficerede advokater i tilfælde,hvor der endnu ikke var en sigtet i sagen (jf. pkt. 7.1 i rigsadvokatmedde-lelsen og betænkning nr. 1420/2002 side 31-32), beskikkes der på Færøer-ne i dag i praksis en forsvarer for den mistænkte eller ukendte gernings-mand, jf. nærmere pkt. 11.3.1.Hvis den mistænkte/sigtede ikke har overværet afhøringen af barnet framonitorrummet, skal vedkommende ifølge pkt. 9.2 i rigsadvokatmeddelel-sen og betænkning nr. 1420/2002 side 49-50 have adgang til sammen medsin forsvarer at gennemse videoafhøringen hos politiet – også selv om for-svareren har modtaget kopi af videoafhøringen – så den mistænkte/sigtedekan få mulighed for at fremsætte anmodning om, at der stilles yderligerespørgsmål til barnet. Det vurderes konkret, om en sådan anmodning kanimødekommes.Ifølge pkt. 9.1 i rigsadvokatmeddelelsen og betænkning nr. 1420/2002 side49-50 er der derimod normalt ikke behov for, at politiet foretager sig yder-ligere med hensyn til den mistænktes/sigtedes gennemsyn af videoafhørin-gen, hvis den pågældende – som vedkommende som udgangspunkt har rettil – har overværet videoafhøringen fra monitorrummet.11.2. Justitsministeriets generelle overvejelserDet er som nævnt i dag almindelig praksis i en række sager, at politiets af-høring af børn på Færøerne optages på video med henblik på senere fore-visning under domsforhandlingen.Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip om bevisumid-delbarhed, og anvendelse af videoafhøring bør derfor kun ske i de tilfælde,hvor afgørende hensyn taler for, at vidnet ikke skal give møde umiddelbartfor den dømmende ret.Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på dennemåde, når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særligeomstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der be-virker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn.79

Efter Justitsministeriets opfattelse bør udenretlig videoafhøring af børn på12 år eller derunder efter en konkret vurdering fortsat kunne finde anven-delse i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreliggersærlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,bør der også fortsat kunne foretages videoafhøring af ældre børn.Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at der også kan være andretyper af sager end sager om seksuelle overgreb, hvor de samme hensyn tilbarnet gør sig gældende, og hvor der derfor efter omstændighederne kanvære et tilsvarende behov for, at afhøringen af barnet som vidne optagespå video med henblik på forevisning under domsforhandlingen (fremoverhovedforhandlingen).Det foreslås, at der – i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkningnr. 1420/2002 og den gældende ordning i den danske retsplejelov – indfø-res en særlig regulering i den færøske retsplejelov af videoafhøring afbørn.Således foreslås det, at der i den færøske retsplejelov indføres regler ombeskikkelse af en forsvarer for den sigtede/mistænkte før videoafhøringenog om forsvarerens pligt til at overvære videoafhøringen fra monitorrum-met, jf. pkt. 11.3.2. Endvidere foreslås det, at den mistænkte/sigtede ikkeskal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra monitor-rummet, men have adgang til efterfølgende at gennemse videooptagelsenaf afhøringen og bede om genafhøring af barnet, jf. pkt. 11.4.2. Endelig fo-reslås det, at der indføres udtrykkelig hjemmel til at benytte videoafhørin-gen som bevis under domsforhandlingen (fremover hovedforhandlingen),jf. pkt. 11.5.2.11.3. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse11.3.1. Gældende retDen færøske retsplejelovs § 731 vedrører såkaldt obligatorisk forsvarerbe-skikkelse. Efter bestemmelsen skal sigtede i en række tilfælde have be-skikket en forsvarer, hvis sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvisden valgte forsvarer udebliver. Det gælder f.eks., når sigtede fremstilles forretten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdel-se, og når der, inden tiltale er rejst, skal afhøres vidner.

Efter den færøske retsplejelovs § 732 kan der uden for tilfælde omfattet afbestemmelsen om obligatorisk forsvarerbeskikkelse – såvel før som efterat tiltale er rejst – ske beskikkelse af en offentlig forsvarer for den, der ersigtet, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstæn-dighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffetsig bistand af en forsvarer. Det fremgår af § 732, stk. 2, at begæring ombeskikkelse kan fremsættes af såvel sigtede som af politiet.Den færøske retsplejelov indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser ombeskikkelse af en forsvarer for en person, der ikke er sigtet, eller for enukendt gerningsmand.Når der på Færøerne foretages videoafhøring i sager, hvor der endnu ikkeer en sigtet, herunder hvor gerningsmanden er ukendt, beskikker rettenimidlertid i praksis – formentlig ved en udvidende fortolkning af de oven-nævnte bestemmelser – en forsvarer for den pågældende.Det følger af den færøske retsplejelovs § 745, stk. 3, at politiet, hvis derskal foretages en afhøring eller et andet efterforskningsskridt af lignendebetydning, som kan formodes at ville finde anvendelse som bevis underdomsforhandlingen, skal underrette forsvareren herom, således at forsvare-ren får lejlighed til at overvære det pågældende efterforskningsskridt. Envideoafhøring af et barn i forbindelse med en sag om seksuelt misbrug kanvære et efterforskningsskridt omfattet af § 745, stk. 3, hvis videoafhørin-gen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under domsforhand-lingen.Hvis det ikke er muligt for politiet at give forsvareren meddelelse, kan derkun foretages efterforskningsskridt, som ikke kan opsættes, jf. den færøskeretsplejelovs § 745, stk. 3. Forsvareren skal uden ophold underrettes omdet foretagne. Efter § 745, stk. 4, kan reglen i stk. 3 dog fraviges, hvis hen-synet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaringeller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet.11.3.2. Foreslået ordningEn videoafhøring af et barn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnethar været udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatiserende op-levelse, vil ofte finde sted på et meget tidligt stadie af efterforskningen, ogder kan således forekomme situationer, hvor der på tidspunktet for afhø-ringen af barnet endnu ikke er rejst en sigtelse.81

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der på den baggrund indsættes enudtrykkelig bestemmelse i den færøske retsplejelov om beskikkelse af enforsvarer i disse tilfælde. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestem-melse om, at der inden videoafhøringen skal beskikkes en forsvarer forden, der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-tet i sagen, hvis videoafhøringen må formodes at blive anvendt som bevisunder domsforhandlingen (fremover hovedforhandlingen).Forsvareren vil have de beføjelser, som efter retsplejeloven er tillagt en be-skikket eller valgt forsvarer i en straffesag, herunder muligheden for at gø-re sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt, jf. § 745,stk. 1, i den færøske retsplejelov.Forsvareren vil efter § 745, stk. 3, desuden have ret til at overvære video-afhøringen. Efter Justitsministeriets vurdering vil dette imidlertid ikke væ-re tilstrækkeligt til at varetage den mistænktes/sigtedes interesser i forbin-delse med videoafhøringen. Det bemærkes herved, at den mistænk-te/sigtede med lovforslaget bl.a. afskæres fra at overvære afhøringen, jf.pkt. 11.4.2.Det foreslås derfor, at forsvareren bliverforpligtettil at overvære videoaf-høringen.Det bemærkes, at retten i medfør af den færøske retsplejelovs § 733, stk. 2,og § 736, stk. 2, kan nægte at beskikke – eller tilbagekalde beskikkelsen af– en forsvarer, hvis forsvarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hen-syn til sagens behørige fremme ikke kan anses for forsvarlig mv. Det vilefter Justitsministeriets opfattelse være muligt for retten med hjemmel idisse bestemmelser efter omstændighederne at afvise at beskikke en be-stemt forsvarer, hvis det på forhånd står klart, at den pågældende forsvarerikke vil kunne deltage i politiets videoafhøring af barnet inden for ganskekort tid efter politiets modtagelse af en anmeldelse om det mulige strafbareforhold, da en tidlig afhøring af barnet vil være afgørende for sagens vide-re efterforskning. På samme måde har retten mulighed for at tilbagekaldeen beskikkelse af en forsvarer i tilfælde, hvor det på grund af forsvarerensforhold ikke vil være muligt at få gennemført videoafhøringen inden forkort tid.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 731 a og § 745 a, stk. 1, jf.lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.82

11.4. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen11.4.1. Gældende retEn arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og anklagemyn-dighed samt en speciallæge i børnesygdomme afgav i maj 1995 en beret-ning om videoafhøring af børn. I beretningen blev det lagt til grund, at deneventuelle mistænkte eller sigtede i sager om seksuelle overgreb mod børnikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet – heller ikke fraet tilstødende lokale – men at den pågældendes interesser varetages af for-svareren.På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det indtil marts 2000praksis, at den, der var mistænkt eller sigtet for seksuelt misbrug af et barn,ikke havde krav på at overvære politiets videoafhøring af barnet.Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid i to sager vedrørende detidligere gældende bestemmelser i den danske retsplejelov kendelse om, atde sigtede henholdsvis den mistænkte skulle have adgang til at overværepolitiets afhøring af barnet fra monitorrummet (sag nr. 9/2000 og sag nr.589/1999).I sag nr. 9/2000, der er trykt i UfR 2000, side 1326, udtalte Højesteret bl.a.følgende:»Den fulgte praksis med hensyn til videooptagelse af politietsafhøringer af børn i sædelighedssager har til formål dels at sik-re bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne børnene for afhø-ringer i retten. Den omstændighed, at videooptagelsen under eneventuel domsforhandling skal anvendes som bevis og såledesskal træde i stedet for en afhøring af barnet i retten, taler for, atvideoafhøringerne i videst muligt omfang sker under iagttagel-se af retssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, dergælder ved indenretlige afhøringer. En adgang for den mis-tænkte eller sigtede til at være til stede i et andet lokale (moni-torrummet) og derfra via tv-skærm overvære afhøringen vil til-godese et retssikkerhedsmæssigt hensyn, idet det herved kansikres, at forsvareren er i stand til – gennem den afhørendekriminalassistent – at stille relevante supplerende spørgsmål.Herved vil man samtidig – også i barnets interesse – kunne83

mindske behovet for genafhøring. Der er ikke af anklagemyn-digheden anført væsentlige hensyn, som taler imod, at der ialmindelighed gives den mistænkte eller sigtede adgang til atvære til stede i monitorrummet under afhøringen af barnet.Uanset ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens § 745,stk. 3, finder Højesteret herefter, at den mistænkte eller sigtedesom udgangspunkt bør have en sådan adgang til at følge afhø-ringen.Da der ikke er oplyst omstændigheder, som kan begrunde, atudgangspunktet bør fraviges i den foreliggende sag, tiltræderHøjesteret tillige, at det tillades de indkærede at være til stede iet monitorrum under videoafhøring af børnene.«De tidligere gældende danske regler svarer på dette punkt til de nugælden-de færøske regler, og den mistænkte/sigtede har således efter gældende retpå Færøerne i dag som udgangspunkt ret til at overvære videoafhøringenaf barnet fra monitorrummet.11.4.2. Foreslået ordningDet foreslås, at den mistænkte/sigtede ikke skal have adgang til at overvæ-re videoafhøringen – heller ikke fra monitorrummet. I den forbindelse fo-reslås det tillige, at den pågældende snarest muligt skal have adgang tilsammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. End-videre foreslås det, at den mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer skalkunne fremsætte begæring om, at der foretages genafhøring af barnet. Ensådan begæring skal i givet fald fremsættes snarest muligt.Justitsministeriet lægger ved valget af denne løsning vægt på, at hensynettil at skåne barnet samt til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaringfra barnet må antages bedst at blive varetaget på denne måde. Hvis denmistænkte/sigtede overværer afhøringen, selv om det sker fra monitor-rummet, vil det, når barnet informeres herom – hvilket efter Justitsministe-riets opfattelse som udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et størrebarn – kunne virke hindrende for, at politiet kan opnå en uforbeholden ogdetaljeret forklaring, der kan bidrage til sagens oplysning.Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som bevis underdomsforhandlingen (fremover hovedforhandlingen), jf. pkt. 11.5.2. Der erderfor også et væsentligt hensyn at tage til den mistænktes/sigtedes rets-84

sikkerhed og mulighed for at varetage sit forsvar. Justitsministeriet finderimidlertid, at dette hensyn kan varetages ved forslaget om forsvarerenspligt til at overvære afhøringen, jf. pkt. 11.3.2, samt ved den mistænk-tes/sigtedes ret til snarest muligt efter afhøringen at gennemse videoopta-gelsen af afhøringen og til at anmode om genafhøring af barnet.Der henvises til det foreslåede § 745 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,bemærkningerne hertil.11.5. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel11.5.1. Gældende retPrincippet om bevisumiddelbarhed indebærer, at bevisførelsen skal skeumiddelbart for den dømmende ret, og at den skal finde sted under doms-forhandlingen (fremover hovedforhandlingen).Dette princip er fraveget i den færøske retsplejelovs § 877, stk. 2, hvoraffremgår, at en række dokumenter og aktstykker under domsforhandlingenkan benyttes som bevismidler. Uden for disse tilfælde kan dokumenter ogaktstykker, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kun benyttes ombevismidler, når retten undtagelsesvis giver tilladelse, jf. § 877, stk. 3.Domstolene har i praksis henført videooptagelser af politiets afhøring afbørn under § 877, stk. 3, hvilket bl.a. fremgår forudsætningsvist af Høje-sterets kendelser af 16. marts 2000 omtalt under pkt. 11.4.1.Det beror således på en konkret vurdering, om retten vil tillade dokumen-tation af en videoafhøring af et barn under domsforhandlingen.11.5.2. Foreslået ordningArbejdsgruppen peger i betænkning nr. 1420/2002 på, at anvendelse af vi-deoafhøringer som bevis under domsforhandlingen sikrer, at domstolenefår præsenteret alle foreliggende beviser i sagen, inden der afsiges dom.Herudover sikres det, at børn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnethar været udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatiserende op-levelse, ikke ud over politiets afhøring tvinges til at genopleve forholdet ifor barnet uvante og utrygge omgivelser.

Med forslaget om beskikkelse af en forsvarer, der har pligt til at overværevideoafhøringen, jf. pkt. 11.3.2, forslaget om den mistænktes/sigtedes gen-nemsyn af afhøringen og mulighed for at begære genafhøring, jf. pkt.11.4.2, er hensynet til den pågældendes retssikkerhed og mulighed for atvaretage sit forsvar efter Justitsministeriets opfattelse varetaget, og det erministeriets vurdering, at princippet om bevisumiddelbarhed kan fraviges.Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retsplejelov indsættesudtrykkelig hjemmel til, at politiets videoafhøring af et barn kan anvendessom bevis under domsforhandlingen (fremover hovedforhandlingen).Det vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, hvilken bevisværdi en så-dan videoafhøring, der er forevist under domsforhandlingen (fremover ho-vedforhandlingen), kan tillægges, jf. den færøske retsplejelovs § 896.Der henvises til den foreslåede § 877 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og be-mærkningerne hertil.12. Indenretlig videoafhøring af børn12.1. Gældende retDet fremgår af den færøske retsplejelovs § 750, at politiet kan foretage af-høringer som led i efterforskningen af et formodet strafbart forhold, men atpolitiet ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring.Hvis forældremyndighedsindehaverne til et barn modsætter sig, at politietafhører barnet, kan det være nødvendigt, at politiet anmoder retten om, atder foretages en indenretlig afhøring af barnet efter reglerne om såkaldtanticiperet bevisførelse i den færøske retsplejelovs § 747. Ifølge § 168 harenhver som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring for retten som vid-ne.Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 183, stk. 3, 1. pkt., atretten bestemmer, hvordan og ved hvem indenretlig afhøring af børn under15 år skal ske. Denne bestemmelse åbner mulighed for, at dommeren kanbeslutte, at afhøringen af barnet skal ske i f.eks. et særligt indrettet video-afhøringslokale på en politistation, at afhøringen skal foretages f.eks. af ensærligt uddannet polititjenestemand, at afhøringen skal optages på video,og at dommeren skal overvære afhøringen fra monitorrummet. Den færø-

ske retsplejelov indeholder i øvrigt ingen særlige regler om, hvordan in-denretlige videoafhøringer af børn skal gennemføres.Det følger af den færøske retsplejelovs § 748, stk. 1, 1. pkt., at det er ud-gangspunktet, at sigtede så vidt muligt underrettes om alle retsmøder og erberettiget til at overvære dem. På begæring kan retten dog i medfør af rets-plejelovens § 748, stk. 5, bestemme, at der ikke skal gives sigtede under-retning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fraat overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede mag-ter, statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagel-sesvis gør det påkrævet.Når den indenretlige afhøring efter rettens bestemmelse i medfør af rets-plejelovens § 183, stk. 3, finder sted i et særligt indrettet videoafhøringslo-kale, har sigtede således som udgangspunkt adgang til at overvære afhø-ringen fra monitorrummet.12.2. Foreslået ordningDe skadevirkninger, som vil kunne være forbundet med at give mistænk-te/sigtede adgang til at overvære videoafhøringen af et barn, kan indtræffe,uanset om videoafhøringen foretages af politiet som udenretlig afhøring el-ler som indenretlig afhøring efter rettens bestemmelse i medfør af den fæ-røske retsplejelovs § 183, stk. 3.Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i den færøske retsple-jelov, hvorefter udgangspunktet om, at sigtede har adgang til at overværealle retsmøder, ikke gælder for retsmøder, som efter rettens bestemmelse imedfør af § 183, stk. 3, gennemføres med henblik på videoafhøring af etbarn.Herved sikres det, at også indenretlige videoafhøringer af børn gennemfø-res på den for barnet mest skånsomme måde, og at muligheden for at opnåen uforbeholden og detaljeret forklaring under videoafhøringen ikke for-ringes af, at videoafhøringen gennemføres indenretligt under overværelseaf en dommer.Det bemærkes, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at den mistænk-te/sigtede også efter en indenretlig videoafhøring bør have adgang til sna-rest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen og til

at stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf. princippeti det foreslåede § 745 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 3), jf. pkt. 11.4.2.Der henvises til det foreslåede § 748, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1,nr. 5, og bemærkningerne hertil.13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige af betydning.14. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.De foreslåede regler om telenet- og teletjenesteudbyderes logning af tra-fikdata vedrørende telekommunikation, jf. pkt. 4.2, og administrative for-skrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætteregler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand ved gennem-førelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.8, vil kunne fåvisse negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-vet mv.Lovforslagets regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden vil krævemedvirken fra telenet- og teletjenesteudbydere og postvirksomheder mv.,jf. pkt. 3.2.8, hvilket som udgangspunkt vil indebære omkostninger for ud-byderne og virksomhederne i forbindelse med konkrete indgreb i medde-lelseshemmeligheden mv. Endvidere vil den foreslåede adgang for politiettil at meddele telenet- og teletjenesteudbydere pålæg om hastesikring afelektroniske data, jf. pkt. 5.2, som udgangspunkt indebære omkostningerfor telenet- og teletjenesteudbydere ved gennemførelsen af konkrete haste-sikringer. Herudover vil de foreslåede regler om teleobservation, der ogsåkræver medvirken fra telenet- og teletjenesteudbydere, jf. pkt. 7.2.3, somudgangspunkt indebære omkostninger for udbyderne i forbindelse medkonkrete teleobservationer.Politiet yder imidlertid i et vist omfang økonomisk godtgørelse til de på-gældende virksomheder i forbindelse med konkrete indgreb.Det bemærkes endvidere, at de færøske myndigheder, som har overtagettelekommunikationsområdet som særanliggende, forventer at gennemføreen ændring af den færøske telekommunikationslovgivning med henblik påat sikre, at telenet- og teletjenesteudbydernes udstyr og systemer mv. er88

indrettet sådan, at det er muligt for politiet at gennemføre indgreb i medde-lelseshemmeligheden mv. Eventuelle økonomiske og administrative kon-sekvenser for erhvervslivet mv. af en sådan ændring af den færøske tele-kommunikationslovgivning indgår ikke i dette lovforslag, idet der somnævnt er tale om et færøsk særanliggende, som derfor hører under de færø-ske myndigheder.Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.15. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.16. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.17. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.18. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negative konsekvenser/ser/merudgiftermindre udgifterØkonomiske konse- Ingenkvenserforstat,kommuner og regio-nerAdministrative konse- Ingenkvenserforstat,kommuner og regio-nerØkonomiske konse- Ingenkvenser for erhvervs-livetAdministrative konse- Ingenkvenser for erhvervs-livetIngen af betydning

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at betegnelsen »hovedforhandling« fremover i den færøskeretsplejelov skal anvendes i stedet for »domsforhandling«. Dermed bringesterminologien i den færøske retsplejelov i overensstemmelse med den dan-ske retsplejelov.Til nr. 2 (§ 731 a)Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den færøske retsplejelov,hvorefter der skal ske forsvarerbeskikkelse i forbindelse med politiets af-høring af et barn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), hvisafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hoved-handlingen.Forsvarerbeskikkelse bliver efter den foreslåede bestemmelse obligatoriski alle sager, hvor der skal foretages videoafhøring af et barn, og afhøringenkan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlin-gen, hvis den mistænkte/sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvisden valgte forsvarer udebliver. Dette vil gælde, selv om ingen endnu ersigtet i sagen.Den færøske retsplejelovs kapitel 66 vil i øvrigt finde anvendelse på be-skikkelser efter den foreslåede bestemmelse.Den foreslåede bestemmelse svarer til § 731 a i den danske retsplejelov ogskal forstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 11.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 3 (§ 745 a)Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om fremgangsmåden vedpolitiets videoafhøring af et barn.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i sager om seksuelle overgreb modbørn, men også i andre sager, hvor de samme hensyn til barnet gør siggældende. Videoafhøring vil efter en konkret vurdering kunne foretages afbørn på 12 år eller derunder. Hvis der foreligger særlige omstændigheder,herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foreta-ges videoafhøring af ældre børn. Der henvises herom nærmere til pkt. 11.2i lovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om barnet er forurettet eller en»udenforstående«, som har overværet en mulig forbrydelse.Efter det foreslåedestk. 1skal forsvareren – hvis politiets afhøring af etbarn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), kan formodes atville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen – være til ste-de under videoafhøringen.Bestemmelsen vil indebære, at forsvareren ikke blot har adgang til – såle-des som det allerede følger af den færøske retsplejelovs § 745, stk. 3 – atovervære videoafhøringen af barnet, men at forsvareren pålægges en pligttil at overvære afhøringen. Det sikres herved, at den mistænktes/sigtedeseller ukendte gerningsmands interesser kan varetages under afhøringen afbarnet, selv om den pågældende ikke selv overværer afhøringen.Forsvareren vil skulle overvære videoafhøringen fra et andet lokale via enmonitor (monitorrumet) og stille sine spørgsmål til barnet gennem den af-hørende polititjenestemand.Hvis forsvareren ikke har mulighed for inden for ganske kort tid efter poli-tiets modtagelse af anmeldelsen i sagen at medvirke ved videoafhøringenaf barnet, må retten anmodes om, jf. reglerne i den færøske retsplejelovskapitel 66, at beskikke en ny forsvarer for den mistænke/sigtede. Der hen-vises i den forbindelse til pkt. 11.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Efter det foreslåedestk. 2har den mistænkte/sigtede ikke adgang til atovervære afhøringen. Derimod skal den pågældende snarest muligt skalhave adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsenhos politiet. En begæring fra den pågældende eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt heref-ter.

Den mistænkte/sigtede vil således ikke have krav på at overvære afhørin-gen af barnet – heller ikke fra monitorrummet. Den mistænkte/sigtede vilsåledes ikke under henvisning til, at vedkommende ikke har overværet af-høringen af barnet, kunne anfægte anvendelsen af videoafhøringen sombevismiddel under en senere hovedforhandling.Derimod vil den mistænkte/sigtede have krav på efterfølgende sammenmed sin forsvarer at gennemse videoafhøringen og herved blive bekendtmed barnets forklaring. Den mistænkte/sigtede vil ved gennemsynet fåmulighed for at vurdere, om barnets forklaring giver anledning til at an-mode om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Gennemsynet børske snarest muligt efter afhøringens foretagelse af hensyn til barnet, dereventuelt på baggrund af gennemsynet skal indkaldes til en genafhøring,og af hensyn til sagens fortsatte efterforskning. Det bør tilstræbes, at denmistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter optagel-sen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 uger efter af-høringen.Hvis den mistænkte/sigtede ønsker at gennemse videoafhøringen, men erlovligt forhindret heri, f.eks. på grund af sygdom eller sagligt begrundetudlandsophold, må videooptagelsen forevises vedkommende hurtigst mu-ligt efter forhindringens ophør.Det vil være frivilligt for den mistænkte/sigtede, om vedkommende ønskerat gennemse videoafhøringen. Hvis den mistænkte/sigtede afstår fra atgennemse videooptagelsen eller forholder sig passiv over for politiets hen-vendelse om gennemsyn, vil den mistænkte/sigtede ikke af denne grundefterfølgende under hovedforhandlingen kunne anfægte, at videoafhørin-gen anvendes som bevis under sagen. Den mistænkte/sigtede og dennesforsvarer bør senest samtidig med, at den mistænkte/sigtede afstår fra atgennemse videooptagelsen, gøres bekendt med, at anvendelsen af videoaf-høringen som bevismiddel ikke efterfølgende kan anfægtes under henvis-ning til, at den mistænkte/sigtede ikke har set videoafhøringen forud forhovedforhandlingen. Hvis den mistænkte/sigtede forholder sig passiv overfor politiets henvendelser om adgangen til at se videooptagelsen, bør detved fornyet henvendelse til den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer sik-res, at mistænkte/sigtede har modtaget vejledning om adgangen til at gen-nemse videoafhøringen og formålet hermed. Afstår den pågældende heref-ter fra at gennemse videooptagelsen, eller forholder vedkommende sigfortsat passiv, bør forsvareren orienteres om, at mistænkte/sigtede ikke øn-

sker at gennemse videooptagelsen eller ikke har reageret på politiets hen-vendelser.Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at den mistænk-tes/sigtedes gennemsyn af videooptagelsen skal foregå hos politiet, såledesat politiet kan dokumentere, at den mistænkte/sigtede har set videooptagel-sen inden en eventuel hovedforhandling. Hvis den mistænkte/sigtede hargennemset videooptagelsen hos forsvareren, og dette er dokumenteret overfor politiet ved en erklæring fra forsvareren, vil gennemsyn af videoopta-gelsen hos politiet dog kunne undlades.Efter det foreslåede stk. 2 kan den mistænkte/sigtede eller dennes forsvarersom nævnt fremsætte begæring om, at der foretages en genafhøring af bar-net. Den mistænkte/sigtede får herved mulighed for at varetage sit forsvarved at få stillet spørgsmål til barnet, når barnets forklaring kan forventes atblive anvendt som bevis under en senere hovedforhandling.Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt be-grundet for, at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar. Hvorvidt derskal foretages en genafhøring, må afgøres ud fra en konkret vurdering,hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysningerefter den første afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og dennesforsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, el-ler om der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genaf-høring.Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring af barnet, mådenne søges gennemført ved en supplerende videoafhøring ved politiet el-ler eventuelt – afhængigt af barnets alder og forældremyndighedsindehave-rens stillingtagen hertil – i retten. Den mistænkte/sigtede vil ikke have kravpå at overvære en supplerende videoafhøring af barnet.En begæring om genafhøring vil skulle fremsættes snarest muligt og somudgangspunkt inden 2 uger efter, at den mistænkte/sigtede har foretagetgennemsyn af den første afhøring af barnet.Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingenaf, om genafhøring skal foretages, lægges vægt på, om hensynet til barnettilsiger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den første afhø-ring – at der ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved vur-deringen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring om94

genafhøring, herunder om det skyldes den mistænktes/sigtedes egne for-hold.Det vil i første omgang være politiet, der efter en konkret vurdering af be-hovet og begrundelsen herfor skal træffe afgørelse om, hvorvidt en begæ-ring om genafhøring kan imødekommes.En eventuel tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og den mistænk-te/sigtede og dennes forsvarer om gennemførelsen af videoafhøringen,herunder spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages en genafhøring, vilkunne indbringes for retten i medfør af den færøske retsplejelovs § 746,stk. 1.Den mistænkte/sigtede vil have adgang til efterfølgende at gennemse eneventuel genafhøring af barnet.Den foreslåede § 745 a svarer til § 745 e i den danske retsplejelov og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises til pkt. 11.3.2 og 11.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 4 (§ 748, stk. 1, 2. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at sigtede ikke skal underrettes om ogikke er berettiget til at overvære retsmøder, der afholdes med henblik på atopnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger efterdet foreslåede nye kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden,observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- ellertelekommunikation, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Dette svarer til, hvad der i dag gælder for retsmøder, der afholdes medhenblik på retskendelse om indgreb efter de gældende regler om indgreb imeddelelseshemmeligheden.Med lovforslaget flyttes reglerne om indgreb i meddelelseshemmelighedenfra kapitel 72 til et nyt kapitel 70 a, hvorfor det foreslås, at der i § 748, stk.1, 2. pkt., henvises til kapitel 70 a. Dette vil samtidig indebære, at sigtedeikke skal underrettes om og ikke er berettiget til at overvære retsmøder,der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om fo-retagelse af de øvrige foranstaltninger, der er indeholdt i det foreslåede ka-95

pitel 70 a, herunder observation og dataaflæsning. Dette svarer til, hvadder gælder efter den danske retsplejelovs § 748, stk. 1.Den foreslåede ændring indebærer også, at sigtede ikke skal underrettesom retsmøder om og ikke er berettiget til at overvære retsmøder, der af-holdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagel-se af foranstaltninger efter det gældende kapitel 71 a om legemsindgreb.Herved bringes den færøske retsplejelovs § 748, stk. 1, 2. pkt., også på det-te punkt i overensstemmelse med, hvad der gælder efter den danske rets-plejelov.Til nr. 5 (§ 748, stk. 1, 3. pkt.)Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den færøske retsplejelovs §748, stk. 1, om, at sigtede ikke har adgang til at overvære retsmøder, somafholdes med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3,har bestemt, at afhøringen skal optages på video.Den sigtede vil således – i overensstemmelse med, hvad der efter den fore-slåede § 745 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil gælde for udenretlige video-afhøringer foretaget af politiet – ikke have krav på at overvære afhøringenaf barnet – heller ikke fra monitorrummet.Det forudsættes, at fravigelsen alene finder anvendelse i tilfælde, hvor vi-deoafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-vedforhandlingen og i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med regler-ne i den foreslåede § 745 a i den færøske retsplejelov.Den mistænkte/sigtede vil således efter en indenretlig videoafhøring haveadgang til snarest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videoop-tagelsen og til i givet fald at stille supplerende spørgsmål til barnet ved engenafhøring, jf. princippet i de foreslåede § 745 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.Den foreslåede bestemmelse svarer til danske retsplejelovs § 748, stk. 1, 3.pkt., og skal forstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 12.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 6 (kapitel 70 a)96

Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indsættes et nyt samlet kapi-tel 70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæs-ning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation.Kapitlet erstatter reglerne om brevåbning, telefonaflytning, teleoplysning,anden aflytning (rumaflytning) og brevstandsning i den gældende færøskeretsplejelovs §§ 786-789 og 792, som derfor foreslås ophævet, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 8 og 10.Til § 779 aDet foreslåedestk. 1indeholder en angivelse af de typer af indgreb, somkan foretages, hvis betingelserne i det foreslåede kapitel 70 a er opfyldt.Det bemærkes, at aflytning af radiokommunikation – medmindre der er ta-le om telefonsamtaler som nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 1 – ikke vilvære omfattet af de foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemmelig-heden.Om alle grupperne af indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder, at deretter sig imod meddelelser, der er undervejs i en kommunikationslinje.Indgreb, der gennemføres inden kommunikationens påbegyndelse eller ef-ter dens afslutning, vil som udgangspunkt skulle bedømmes efter reglerneom ransagning og beslaglæggelse. Dette vil f.eks. gælde et brev eller an-den forsendelse inden afsendelsen eller efter fremkomsten til adressaten,eller en båndoptagelse af en stedfunden samtale (eller et notat om samta-len) fundet hos en deltager. Det vil også gælde f.eks. en optagelse på båndeller lignende, som politiet ved en husundersøgelse finder i en automatisktelefonsvarer, og hvorpå personer, der har ringet til den pågældende tele-fon, har indtalt meddelelser.Breve, der på posthuset er lagt i modtagerens postboks, men endnu ikke erafhentet af denne, vil være omfattet af reglerne om brevåbning, hvis politi-et ønsker med postvirksomhedens hjælp – og uden at modtageren gøresbekendt med indgrebet – at læse brevene. Hvis politiet derimod – f.eks.ved hjælp af en boksnøgle, som politiet har taget i bevaring – kan låse sigind i postboksen, vil de foreslåede regler om brevåbning ikke finde anven-delse, og politiet vil kunne gå frem efter reglerne om beslaglæggelse.

Digitale meddelelser (f.eks. e-mails), der beror hos f.eks. en internetudby-der, må sidestilles med breve i en postboks. Hvis politiet ønsker at skaffesig sådanne meddelelser med bistand fra internetudbyderen mv., vil de fo-reslåede regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden finde anvendelse.De foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden vil derimodikke finde anvendelse på indgreb, der gennemføres inden kommunikatio-nens begyndelse eller efter dens afslutning, hvor politiet ved et straffepro-cessuelt tvangsindgreb (eksempelvis ransagning eller beslaglæggelse) ret-tet mod afsenderen eller modtageren af meddelelsen uden bistand fra in-ternetudbyderen mv. kan skaffe sig den digitale meddelelse, herundereventuelt ved hjælp af en kode e.l. få adgang til meddelelsen hos udbyde-ren mv.Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1023/1984 side 54-68 for så vidtangår afgrænsningen af indgrebstyperne, herunder over for kommunikati-on, der ikke vil være omfattet af de foreslåede regler om indgreb i medde-lelseshemmeligheden.Det foreslåedestk. 1, nr. 1,vedrører telefonaflytning. Ifølge bestemmelsenkan politiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage indgreb i meddelelses-hemmeligheden ved at aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende tele-kommunikation.Ved telefonaflytning forstås politiets hemmelige aflytning af samtaler oglignende kommunikation, der føres over telefonnettet. Politiets »medhør« ien telefonsamtale eller optagelse af en telefonsamtale med samtykke fra enaf parterne i samtalen vil ikke være telefonaflytning i den foreslåede be-stemmelses forstand.Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor politiet laderindkoble et apparat, der optager samtalerne, således at politiet efterfølgen-de kan foretage aflytning heraf.I det foreslåede stk. 1, nr. 1, sidestilles »anden tilsvarende telekommunika-tion« med telefonsamtaler. Det vil indebære, at al fjernkommunikation afinformation – dog ikke radiokommunikation – der befordres ved hjælp afelektroniske bølger eller lignende overførelsesmedier, således at meddelel-sen er fremme hos modtageren praktisk taget samtidig med afsendelsen,ligestilles med telefonsamtaler.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de samme kommunikationsformersom den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs § 780, stk. 1,nr. 1. Den vil således bl.a. omfatte telex-, telefax-, videomøde- og inter-netkommunikation.I nogle tilfælde indskydes der elektronisk transport (og forstærkning) afmeddelelser som en bistand for den direkte samtale mellem personer. Det-te gælder f.eks. mikrofonanlæg kombineret med højttalere/hovedtelefonerunder større møder. Denne elektroniske transport vil ikke være omfattet afdet foreslåede stk. 1, nr. 1. Indkobling af et lytte- eller optageapparat i etsådant anlæg vil derimod være omfattet af det foreslåede stk. 1, nr. 2, omanden aflytning, da kommunikationen kan betragtes som en direkte samta-le under et møde. Det samme vil gælde for interne samtaleanlæg, hvisfunktion er at spare brugerne for at gå hen i et andet lokale for at tale medden, de ønsker kommunikation med, eller at råbe så højt, at det kan høres inaboværelset.Det foreslåedestk. 1, nr. 2,vedrører anden aflytning – undertiden kaldetrumaflytning. Ifølge bestemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 aforetage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at aflytte andre samta-ler eller udtalelser ved hjælp af et apparat.Ved anden aflytning forstås, at politiet hemmeligt ved hjælp af et apparataflytter samtaler, der ikke er telefonsamtaler i den oven for beskrevne for-stand eller radiokommunikation, eller aflytter udtalelser, der ikke er led isamtaler, og som eventuelt fremsættes i enrum.Hvis politiet efter aftale med en mødedeltager lader denne foretage opta-gelse af, hvad der sker på mødet, vil der ikke være tale om et indgreb imeddelelseshemmeligheden i den foreslåede bestemmelses forstand.Aflytning af samtaler uden anvendelse af apparat, f.eks. samtaler, der påoffentligt sted kan høres af de omkringstående, vil heller ikke være omfat-tet af bestemmelsen om »anden aflytning«.Selv om det af ordlyden af den foreslåede bestemmelse fremgår, at politietkan »aflytte«, vil bestemmelsen – ligesom bestemmelsen om telefonaflyt-ning – også kunne anvendes på de tilfælde, hvor politiet foretager optagel-se af en samtale for senere at kunne aflytte den.

Tilladelse til »anden aflytning« vil indebære, at politiet i fornødent omfangkan skaffe sig adgang til de pågældende lokaler mv. med henblik på an-bringelse af aflytningsudstyr.Det foreslåedestk. 1, nr. 3,vedrører teleoplysning. Ifølge bestemmelsenkan politiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage indgreb i meddelelses-hemmeligheden ved at indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andretilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en be-stemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaverenheraf ikke har meddelt tilladelse hertil. Også dette indgreb forudsættes fo-retaget hemmeligt.Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de samme apparater som den til-svarende bestemmelse i den danske retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 3. Tele-oplysning vil således ud over ved telefonkommunikation bl.a. kunne an-vendes ved internet- og telefaxkommunikation.Det bemærkes, at politiet ved teleoplysning ikke vil få kendskab til kom-munikationens indhold, men kun til dens eksistens.Hvis der med samtykke fra indehaveren af en telefon eller et andet kom-munikationsapparat skaffes oplysning om, hvilke andre telefoner eller ap-parater der har været sat i forbindelse med telefonen eller apparatet, vil derikke være tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden i den foreslåedebestemmelses forstand. Det foreslås dog, at en egentlig pligt for en udby-der af telenet eller teletjenester til at meddele disse oplysninger forudsæt-ter, at retten efter begæring af politiet har truffet bestemmelse herom, jf.det foreslåede § 779 g, stk. 2.Det foreslåedestk. 1, nr. 4,vedrører udvidet teleoplysning. Ifølge bestem-melsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage indgreb i medde-lelseshemmeligheden ved at indhente oplysning om, hvilke telefoner ellerandre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivetområde der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikati-onsapparater. Bestemmelsen omfatter ikke indholdet af kommunikationen.Den foreslåede bestemmelse omfatter indhentelse af såkaldte »masteop-lysninger«, hvor der indhentes oplysninger om alle telefoner, der i et givetområde og inden for et bestemt tidsrum har benyttet en bestemt sendemast.

For at sikre, at der tages højde for den teknologiske udvikling, er den fore-slåede bestemmelse affattet sådan, at den ikke specifikt vedrører masteop-lysninger, men derimod teleoplysninger vedrørende telefoner mv. indenfor et nærmere angivet område (udvidet teleoplysning).Det foreslåedestk. 1, nr. 5,vedrører brevåbning. Ifølge bestemmelsen kanpolitiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage indgreb i meddelelseshemme-ligheden ved at tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet afbreve, telegrammer og andre forsendelser.Ved brevåbning forstås en midlertidig (kortvarig) og hemmelig tilbagehol-delse af et brev, en pakke eller en anden forsendelse, der er overgivet tilbesørgelse ved en postvirksomhed, med henblik på åbning af brevet ellerforsendelsen, for at de efterforskende myndigheder kan gøre sig bekendtmed indholdet.Lovforslaget foretager en udtrykkelig opdeling af indgreb i posthemmelig-heden i to indgreb (brevåbning og brevstandsning, jf. det foreslåede stk. 1,nr. 6). Det karakteristiske ved brevåbning er, at forsendelsen, efter at poli-tiet har gjort sig bekendt med indholdet, på ny lukkes og videresendes,uden at modtageren (eller afsenderen) gøres bekendt hermed. Ønsker poli-tiet herudover at standse forsendelsen, vil en ny særlig begæring til rettenom brevstandsning være nødvendig.Indgrebet vil som nævnt normalt blive udført hemmeligt, dvs. uden at af-sender og modtager underrettes. Uanset om underretning undtagelsesvisstraks finder sted, således at indgrebet ikke kan betegnes som hemmeligt,vil lovforslagets regler om brevåbning dog skulle overholdes.Også åbne brevkort eller tryksager i åbne kuverter vil være omfattet af lov-forslagets bestemmelser om brevåbning (og brevstandsning).Udbringning af forsendelser med egne ansatte er ikke omfattet af den fore-slåede bestemmelse. Politiets tilbageholdelse og åbning af forsendelserunder sådan udbringning reguleres af beslaglæggelsesreglerne.Brevåbning vil omfatte postpakker uanset indholdet, f.eks. også postpak-ker indeholdende indtalte lydoptagelser.De forsendelser, om hvilke der er afsagt kendelse om brevåbning, vil skul-le tilbageholdes af postvirksomheden og udleveres til politiet, der forestår101

den praktiske gennemførelse af indgrebet ved åbning, fotokopiering og vi-deresendelse mv.Indgrebet vil kunne rettes mod enkelte forsendelser mv. eller mod alle for-sendelser til en bestemt person eller adressat inden for den frist, som rettenfastsætter, jf. det foreslåede § 779 d, stk. 3.Det foreslåedestk. 1, nr. 6,vedrører brevstandsning. Ifølge bestemmelsenkan politiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage indgreb i meddelelses-hemmeligheden ved at standse den videre befordring af forsendelser somnævnt i nr. 5 (om brevåbning, jf. ovenfor).Ved brevstandsning forstås det forhold, at et brev eller en anden forsendel-se, der er omfattet af en tilladelse til brevåbning, bliver tilbageholdt, udenat hverken afsender eller modtager bliver underrettet herom. Ved dennedefinition fastlægges begrebet i overensstemmelse med de i praksis fore-kommende omstændigheder, idet behov for brevstandsning uden forudgå-ende kendelse om brevåbning sjældent vil forekomme. Skulle et brev und-tagelsesvis på grund af helt tilfældige omstændigheder være kommet i po-litiets besiddelse, f.eks. en forsendelse til en tidligere arrestant, vil spørgs-målet om åbning og eventuel tilbageholdelse skulle afgøres efter reglerneom beslaglæggelse.Efter det foreslåedestk.2 kan politiet foretage optagelser eller tage kopieraf de samtaler, udtalelser, forsendelser mv., som er nævnt i stk. 1, i sammeomfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet her-af.Den foreslåede§ 779 asvarer til den danske retsplejelovs § 780 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 779 bDen foreslåede § 779 b indeholder de materielle betingelser for, at der kanforetages indgreb i meddelelseshemmeligheden.Det foreslåede stk. 1 indeholder de fælles betingelser, mens de foreslåedestk. 2-5 indeholder en række udtagelser hertil.102

Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,er det en betingelse, at der er bestemtegrunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser el-ler foretages forsendelser til eller fra en mistænkt.Det foreslåede nr. 1 vedrører det såkaldte mistankekrav. Bestemmelsen be-skriver ikke mistankens styrke nærmere, men angiver blot, at der skal fore-ligge en mistanke. Ikke enhver løs formodning vil være tilstrækkelig. Mis-tanken skal være rimeligt og konkret begrundet i de foreliggende oplys-ninger.Endvidere foreslås kravet om sammenhængen mellem den mistænkte per-son og kommunikationen beskrevet således, at der skal være »bestemtegrunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser el-ler foretages forsendelser til eller fra en mistænkt«. Denne udformning gi-ver ikke kun adgang til at gribe ind i kommunikation, hvori en mistænktdirekte er part, men også, hvis samtalen eller brevvekslingen mv. føresmellem personer, der ikke er mistænkt, hvis der er bestemte grunde til atantage, at de pågældende formidler meddelelser til eller fra en mistænkt ogaltså virker som budbringere for denne.Det vil være uden betydning, hvem en telefon eller lokalitet tilhører, nårblot der er tale om meddelelser – direkte eller indirekte – til eller fra mis-tænkte. Telefonaflytning vil således kunne ske af f.eks. offentlige telefonereller af en pårørendes telefon.Aflytning af en pårørendes telefon vil f.eks. kunne komme på tale, hvisden mistænkte i en narkotikasag befinder sig i udlandet, og det er nødven-digt at aflytte telefoner hos den mistænktes nærtstående i Danmark for atskaffe oplysning om tid og sted for hans hjemkomst – evt. i forbindelsemed en narkotikaleverance.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 2,er det en betingelse, at indgrebet må anta-ges at være af afgørende betydning for efterforskningen.Den foreslåede bestemmelse indeholder det såkaldte indikationskrav, derer fælles for alle former for indgreb i meddelelseshemmeligheden.At et indgreb i meddelelseshemmeligheden efter den foreslåede bestem-melse skal være af »afgørende« betydning for efterforskningen indebærer,at indgrebet kun bør bringes i anvendelse, hvor der er et klart efterforsk-103

ningsmæssigt behov herfor. Det vil ikke nødvendigvis indebære, at f.eks.aflytning kun må ske, hvis det er eneste mulige efterforskningsmiddel. Og-så i de situationer, hvor der vel foreligger andre muligheder, men hvor dis-se er uforholdsmæssigt besværlige og mandskabskrævende (f.eks. omfat-tende skygning døgnet rundt af et stort antal personer), usikre eller øde-læggende for den videre efterforskning (f.eks. ransagninger, hvorved poli-tiets undersøgelser af en formodet narkobandes virksomhed afsløres), vilindgreb i meddelelseshemmeligheden kunne foretages.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,er det en betingelse, at efterforskningenangår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 åreller derover, en forsætlig overtrædelse af den for Færøerne gældendestraffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-hed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverstestatsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en overtrædelse af den for Færøer-ne gældende straffelovs § 124, stk. 2 (befrielse mv. af en anholdt, fængsleteller tvangsanbragt person), § 125 (unddragelse af nogen fra strafforfølg-ning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstjeneste mv.), § 228 (rufferimv.), § 235 (børnepornografi), § 266 (trusler) eller § 281 (afpresning) elleren overtrædelse af § 59, stk. 5 (menneskesmugling) i udlændingelovensom sat i kraft for Færøerne.Den foreslåede bestemmelse vedrører det såkaldte kriminalitetskrav ogindfører en almindelig grænse for indgreb i meddelelseshemmelighedenved en strafferamme på fængsel i 6 år, dog således at indgreb også kan skeved de ovenfor opregnede forbrydelser, selv om strafferammen ikke erfængsel i 6 år.I tilfælde, hvor strafferammen kun under tilstedeværelse af strafforhøjel-sesgrunde eller skærpende omstændigheder kan komme op på fængsel i 6år eller derover, må der ved afgørelsen af, om indgrebet skal tillades, tagesstilling til, om mistanken vedrører en lovovertrædelse i den særligt groveform, således at den udvidede strafferamme kan anvendes. Bliver resulta-tet, at en strafferamme med maksimum på 6 års fængsel eller derover eranvendelig, vil betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, være opfyldt.Efter det foreslåedestk. 2kan telefonaflytning og teleoplysning – men ikkede øvrige foreslåede indgrebstyper – foretages, hvis betingelserne i stk. 1,nr. 1 og 2, er opfyldt, og mistanken angår fredskrænkelser som omhandleti den for Færøerne gældende straffelovs § 263, stk. 2 (såkaldt »hacker-kriminalitet«). Bestemmelsen vil indebære, at der i disse sager kan foreta-104

ges telefonaflytning og teleoplysning, selv om kriminalitetskravet i stk. 1,nr. 3, ikke er opfyldt.Efter det foreslåedestk. 3kan teleoplysning endvidere foretages, hvis be-tingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og mistanken angår fredskræn-kelse som omhandlet i den for Færøerne gældende straffelovs § 265. Detsamme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af den for Færø-erne gældende straffelovs § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendel-se af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mistanken angår enovertrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhan-del mv. som sat i kraft for Færøerne.Bestemmelsen vil indebære, at der i disse sager bliver mulighed for teleop-lysning, selv om kriminalitetskravet i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.Det vil for det første gælde for sager om fredskrænkelse efter den for Fæ-røerne gældende straffelovs § 265. Teleoplysning vil i disse sager kunneanvendes, selv om der ikke i forvejen er meddelt en advarsel efter § 265.For det andet vil det gælde for sager om »tyveri af telefontid«, dvs. hvor enudenforstående misbruger en abonnents telefonsystem eller anden tele-kommunikationstjeneste på en sådan måde, at udgiften til telefonsamtalenmv. påføres denne abonnents regning, hvad enten forholdet henføres underden for Færøerne gældende straffelovs § 279 a eller § 293, stk. 1.Denne del af det foreslåede stk. 3 tager sigte på tilfælde, hvor gernings-manden via en ekstern adgang til forurettedes telefon mv. misbruger den-ne. Bestemmelsen tager ikke sigte på sager, hvor gerningsmanden generelthar adgang til anvende den pågældende telefon mv., men hvor den konkre-te anvendelse er uberettiget, f.eks. ansattes brug af en telefon på arbejds-pladsen til private formål. I de situationer, hvor misbruget sker direkte fraforurettedes telefon mv., vil der være mulighed for at foretage teleoplys-ning med samtykke fra forurettede, jf. det foreslåede § 779 g, stk. 2.For det tredje vil der være mulighed for teleoplysning i sager om vissegrovere overtrædelser af lov om værdipapirhandel mv. som sat i kraft forFærøerne, nærmere bestemt insiderhandel, videregivelse af intern viden ogkursmanipulation.De øvrige foreslåede betingelser for at foretage teleoplysning vil i alle deovennævnte tilfælde skulle være opfyldt.105

Efter det foreslåedestk. 4kan brevåbning og brevstandsning desuden fore-tages, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at der i forsen-delsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelseer fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage. Der vil f.eks. kunne væretale om forsendelser, der indeholder tyvekoster, ulovlige våben eller nar-kotika. I sådanne tilfælde vil der således kunne foretages brevåbning ogbrevstandsning, selv om de almindelige betingelser for indgrebenes foreta-gelse, jf. det foreslåede stk. 1, ikke er til stede.Derimod vil bestemmelsen ikke give hjemmel til at foretage indgreb, hvorforsendelsen må antages at indeholde ting, der er af betydning som bevis-midler. I sådanne tilfælde vil de almindelige betingelser for indgreb i med-delelseshemmeligheden derfor skulle være opfyldt.Denne særlige adgang til brevåbning og brevstandsning foreslås knyttet tilet skærpet mistankekrav i forhold til, hvad der vil gælde for indgreb imeddelelseshemmeligheden i øvrigt, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1, såledesat indgreb efter det foreslåede stk. 4 kun kan foretages, hvis der foreliggeren særligt bestyrket mistanke om, at de omhandlede genstande findes i for-sendelsen.Det foreslåede stk. 4 tilsigter at give politiet adgang til at gribe ind i tilfæl-de, hvor politiet gennem vidneforklaringer eller på anden måde har fået(sikre) oplysninger om, at en forsendelse af den omhandlede art er under-vejs.Det bemærkes, at den gældende færøske retsplejelovs § 62 (omstændighe-der, som er egnede til at vække tvivl om dommerens fuldstændige upar-tiskhed) – i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørel-se i Hauschildt-sagen, jf. pkt. 3.2.2.5, i lovforslagets almindelige bemærk-ninger – efter Justitsministeriets opfattelse må forstås sådan, at en dommersom udgangspunkt ikke vil kunne deltage i hovedforhandlingen i en straf-fesag, hvis dommeren vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truf-fet afgørelse om brevåbning eller brevstandsning efter det foreslåede stk.4. Dommeren vil dog kunne deltage i hovedforhandlingen, hvis straffesa-gen behandles som en tilståelsessag eller sagen i øvrigt vedrørende detforhold, der har begrundet afgørelsen om brevåbning eller brevstandsning,ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Efter det foreslåedestk. 5,1. pkt., kan anden aflytning (rumaflytning) ogudvidet teleoplysning kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydel-se, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv ellervelfærd eller for betydelige samfundsværdier. Herunder vil kunne faldeforhold omfattet af den for Færøerne gældende straffelovs § 191.Bestemmelsen vil indebære, at kriminalitetskravet for så vidt angår andenaflytning og udvidet teleoplysning skærpes i forhold til, hvad der ellersville følge af det foreslåede stk. 1, nr. 3, idet det yderligere kræves, at mis-tanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fa-re for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., kan udvidet teleoplysning foretages,uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Det indebærer, at mis-tankekravet fraviges for så vidt angår udvidet teleoplysning.Dermed bliver der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, mulighed for atforetage udvidet teleoplysning også i situationer, hvor der ikke foreliggerkonkrete oplysninger om brug af telefoner – og mistankekravet efter detforeslåede stk. 1, nr. 1, om »bestemte grunde« derfor vanskeligt kan sigesat være opfyldt – men hvor det med rette må antages, at der har været an-vendt telefon, ud fra en almindelig betragtning om, at omfattende og kom-pliceret kriminalitet udført af flere gerningsmænd i forening efter sin artmå forudsætte eller typisk sker ved brug af telefoner.Den foreslåede § 779 b svarer med enkelte undtagelser til den danske rets-plejelovs § 781.Undtagelserne er, at det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, henviser til straf-felovens § 228 og ikke – som i den danske retsplejelov – straffelovens §233, stk. 1. Desuden henviser det foreslåede stk. 1, nr. 3, til udlændingelo-vens § 59, stk. 5, og ikke § 59, stk. 7, nr. 1-5, som i den danske retspleje-lov. Dette skyldes, at der efter Færøernes overtagelse af strafferetten, her-under straffeloven som sat i kraft for Færøerne, er foretaget ændringer afden danske straffelov, hvor § 233, stk. 1, har afløst § 228, og at udlændin-geloven som sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts2001 med senere ændringer, ikke er identisk med den danske udlændinge-lov.Herudover henviser det foreslåede § 779 b, stk. 3, til straffelovens § 265og ikke som i den danske retsplejelovs § 781, stk. 3, til lov om tilhold, op-107

holdsforbud og bortvisning. Det skyldes, at denne lov, der for Danmarksvedkommende erstatter straffelovens § 265, er vedtaget efter Færøernesovertagelse af strafferetten, og at der ikke er gennemført en tilsvarendeændring af den færøske straffelovgivning. Endvidere henvises der i dendanske retsplejelovs § 781, stk. 3, til en EU-forordning om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne, som ikke gælder for Færø-erne.Bortset fra, hvad der følger af ovennævnte, skal den foreslåede § 779 bforstås på samme måde som den danske retsplejelovs § 781.I overensstemmelse hermed vil det for så vidt angår udlevering fra telenet-og teletjenesteudbydere af lagrede teleoplysninger være et krav, at bådeeditionsreglerne og reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden eropfyldt, jf. Højesterets kendelser trykt i UfR 1993, side 1, og UfR 1995,side 374, samt pkt. 4.3 i lovforslag nr. L 194 fremsat den 21. marts 2001,jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5705-5707, og betænkning nr.1377/1999 side 78-79.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1-3.2.2.5 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 779 cDen foreslåede § 779 c indeholder regler om proportionalitet ved indgreb imeddelelseshemmeligheden (stk. 1) og om beskyttelse af kommunikationmed særlige personer (stk. 2).Det foreslåedestk. 1indebærer, at et indgreb i meddelelseshemmelighedenikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning ogden krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den ellerde personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Den foreslåede bestemmelse lovfæster for så vidt angår indgreb i medde-lelseshemmeligheden den proportionalitetsgrundsætning, der antages atgælde ved alle former for straffeprocessuelle indgreb. En sådan lovfæstelseer også sket for så vidt angår anholdelse og varetægtsfængsling, jf. den fæ-røske retsplejelovs § 755, stk. 4, og § 762, stk. 3. Det er ikke ved den fore-slåede formulering af proportionalitetskravet ved indgreb i meddelelses-hemmeligheden tilsigtet at give kravet et principielt andet indhold, end dethar ved anholdelse og varetægtsfængsling.108

Af den foreslåede formulering følger, at man inden anvendelsen af et ind-greb skal foretage den ovenfor nævnte afvejning mellem indgrebets forde-le og ulemper, men tillige, at indgrebet ikke må anvendes, hvis dets øje-med kan tilgodeses ved et mindre byrdefuldt efterforskningsmiddel.I den foreslåede bestemmelse er »krænkelse« ligestillet med ulempe for atmarkere, at proportionalitetsafvejningen også er af betydning ved hemme-lige indgreb.Efter det foreslåedestk. 2må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbningog brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindel-se med personer, som efter reglerne i den færøske retsplejelovs § 170 erudelukket fra at afgive forklaring som vidne.Den foreslåede bestemmelse beskytter den kommunikation, der finder stedmellem en mistænkt og de personer, der er vidneudelukket i medfør afretsplejelovens § 170, stk. 1, dvs. præster, læger, forsvarere og advokater,samt disses medhjælpere, jf. § 170, stk. 4.Bestemmelsen vil derimod ikke finde anvendelse på andre personer, der erunderlagt en lovbestemt tavshedspligt, jf. den færøske retsplejelovs § 170,stk. 3.Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at den omfatter »perso-ner, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring somvidne«. Det følger heraf, at undtagelsen er absolut for så vidt angår denmistænktes kommunikation med præster i folkekirken eller anerkendtetrossamfund og med sin forsvarer i en straffesag, idet der for disse perso-ners vedkommende ikke er dispensationsadgang i § 170.For så vidt angår læger og andre advokater end forsvarere, for hvem der i §170, stk. 2, er hjemmel til under særlige omstændigheder at pålægge vid-nepligt, vil der derimod undtagelsesvis kunne gøres indgreb i kommunika-tionen med den mistænkte, hvis betingelserne for at pålægge vidnepligt ef-ter § 170, stk. 2, er til stede. Da det tilkommer retten at afgøre, om betin-gelserne for at pålægge vidnepligt er opfyldt, vil indgreb i disse tilfældeikke kunne foretages af politiet »på øjemedet«, dvs. uden forudgåenderetskendelse, jf. herom det foreslåede § 779 d, stk. 4.

Selv om det foreslåede stk. 2 efter sin ordlyd ikke omfatter teleoplysningog udvidet teleoplysning, vil teleoplysning dog i særlige tilfælde være etindgreb af en sådan karakter, at det ikke vil kunne benyttes i forhold til denmistænktes forbindelse til personer, som efter § 170 er udelukket fra at af-give forklaring som vidne.Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets kendelse trykt i UfR2001, side 2196, vedrørende den danske retsplejelovs § 782, der svarer tilden foreslåede § 779 c. I sagen havde anklagemyndigheden anmodet omtilladelse til – for så vidt angår ind- og udgående telekommunikation medThailand – at indhente teleoplysninger om et telefonnummer tilhørende enbeskikket forsvarer for en person, der var sigtet for røverier, og som for-modedes at opholde sig i Thailand. Landsretten udtalte, at en imødekom-melse af anklagemyndighedens begæring ville indebære, at det på grund-lag af den sigtedes forbindelse med forsvareren eventuelt vil kunne afdæk-kes, hvor den sigtede opholdt sig. Dette fandt landsretten ville udgøre etsådant indgreb i den sigtedes ret til fri og uhindret adgang til kommunika-tion med forsvareren, at indgrebet, uanset sigtelsernes alvorlige karakter,ikke burde tillades, jf. retsplejelovens § 782, stk. 1, eller princippet herisamt de hensyn, der i øvrigt ligger bag reglen i retsplejelovens § 782, stk.2. Der henvises også til Østre Landsrets kendelse trykt i TfK 2003, side375.Det foreslåede stk. 2 omfatter kun kommunikation direkte mellem denmistænkte og de personer, der er omfattet af § 170, stk. 1. Disse personersøvrige kommunikation med omverdenen er altså ikke beskyttet af be-stemmelsen.Den foreslåede bestemmelse er for det første til hinder for, at politiet fore-tager indgreb i meddelelseshemmeligheden med det formål at gøre sig be-kendt med indholdet af den omhandlede kommunikation. Bestemmelsenomfatter endvidere kommunikation af den omhandlede art, som politiet til-fældigt kommer i berøring med under udførelsen af et i øvrigt lovligt ind-greb. I det omfang det er muligt, skal politiet i sådanne situationer afstå fraat gøre sig bekendt med kommunikationen.Hvis politiet f.eks. som led i gennemførelsen af en kendelse om brevåb-ning får udleveret et brev, som efter angivelsen af adressat og afsender måantages at være undervejs mellem den mistænkte og dennes præst, skal po-litiet afstå fra at åbne eller tilbageholde brevet. Dette gælder dog ikke, hvisder er begrundet formodning om, at angivelsen af adressat eller afsender er110

fejlagtig og påført netop med henblik på at forhindre politiet i at undersøgebrevet.I visse tilfælde vil det ikke kunne undgås, at politiet får kendskab til ind-holdet af kommunikation mellem en mistænkt og personer omfattet af §170, stk. 1. Dette vil f.eks. kunne ske, hvis der gennem en telefon, somlovligt aflyttes på grundlag af en retskendelse, føres en samtale mellem enmistænkt og dennes forsvarer. Optagelsen af denne samtale vil imidlertidsom udgangspunkt straks skulle tilintetgøres, jf. nærmere det foreslåede §779 n, stk. 3.Den foreslåede§ 779 csvarer til den danske retsplejelovs § 782 og skal-forstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.6 og 3.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 779 dEfter det foreslåedestk. 1,1. pkt., sker indgreb i meddelelseshemmelighe-den efter rettens kendelse. Der henvises dog til det foreslåede stk. 4 om»indgreb på øjemedet«.Den praktiske gennemførelse af et indgreb i meddelelseshemmeligheden,efter at rettens kendelse er afsagt, vil blive forestået af politiet med bistandfra postvirksomheder og telenet- og teletjenesteudbydere, jf. den foreslåe-de § 779 g.Det følger af den færøske retsplejelovs § 218, at kendelser skal begrundes.Med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., uddybes dette begrundelseskrav, idet detforeslås, at der i kendelsen skal anføres de konkrete omstændigheder i sa-gen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.Det foreslås yderligere, at kendelsen om indgreb i meddelelseshemmelig-heden skal specificeres ved angivelse af de telefonnumre (herunder f.eks.IMSI- eller IMEI-numre), lokaliteter, adressater eller forsendelser, somindgrebet angår, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det foreslåede stk. 2 omkendelse på »person« indeholder dog en undtagelse hertil, jf. nærmere ne-denfor.

Herved sikres det, at den bemyndigelse, som kendelsen giver politiet, fåren præcis afgrænsning. Angivelsen af, f.eks. i hvilke lokaliteter en ru-maflytning (anden aflytning) må finde sted, vil dog kunne ske med en visfleksibilitet. Hvis politiet således ønsker at aflytte de samtaler, som en mis-tænkt narkotikahandler vil føre på et bestemt hotel, vil det f.eks. være til-strækkeligt i kendelsen at bemyndige politiet til aflytning »i det værelse påhotel PP, hvor personen NN vil indlogere sig«, dvs. uden på forhånd at an-give værelsets nummer.Hvor den typiske situation ved f.eks. teleoplysninger er, at der ønskes op-lysninger om bestemte telefonnumre, vil situationen ved udvidet teleop-lysning (masteoplysninger) være den, at der ønskes oplysninger om alle te-lefoner, der i et givet område og inden for et bestemt tidsrum har benytteten bestemt sendemast. I sagens natur vil det således i kendelsen om udvi-det teleoplysning typisk ikke være muligt at angive det eller de telefon-numre, som indgrebet angår. I stedet vil det præcist skulle angives, hvilkensendemast (hvilken lokalitet) og hvilket tidsrum indgrebet angår.Det foreslås herudover, at der indføres en udtrykkelig regel om omgørelseaf kendelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. det foreslåedestk. 1, sidste pkt. Omgørelsesadgangen er ikke betinget af, at der foreliggernye oplysninger. Omgørelse kan kun ske med virkning for fremtiden. Dendel af et indgreb, som er foretaget i overensstemmelse med en retskendel-se, kan ikke gøres uhjemlet ved omgørelse af kendelsen.Ved det foreslåedestk. 2– om kendelse på »person« – fraviges kravet om ien kendelse at angive de telefonnumre, som en tilladelse til telefonaflyt-ning eller teleoplysning vedrører, idet der i visse tilfælde bliver mulighedfor ud over bestemte telefonnumre at anføre den person, som indgrebet an-går (den mistænkte).Dette foreslås at skulle gælde, hvis efterforskningen angår forbrydelsermod statens selvstændighed og sikkerhed (den for Færøerne gældendestraffelovs kapitel 12) eller mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-digheder, terrorisme mv. (kapitel 13) eller sager om vold og trusler mv.mod vidner (§ 123), ildspåsættelse eller bombesprængning mv., hvor an-dres liv udsættes for overhængende fare (§ 180 og § 183, stk. 2), grov nar-kotikakriminalitet (§ 191), grov våbenkriminalitet (§ 192 a), rufferi (§228), drab (§ 237), grov vold (§§ 245 eller 246), hensynsløs fareforvoldel-se (§ 252, stk. 1), grov frihedsberøvelse (§ 261, stk. 2), menneskehandel(§ 262 a) eller røveri (§ 288).112

Den foreslåede bestemmelse omfatter de indgreb i meddelelseshemmelig-heden, der er omfattet af de foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 1 og 3, uansetom der er tale om egentlig telefonkommunikation eller anden tilsvarendetelekommunikation, f.eks. internet- eller telefaxkommunikation. Bestem-melsen omfatter alene fremadrettet teleoplysning i medfør af retsplejelo-vens § 779 a, stk. 1, nr. 3, og ikke bagudrettet teleoplysning i medfør afeditionsreglerne. Der vil således ikke på grundlag af en kendelse »på per-son« kunne indhentes historiske teleoplysninger.Bestemmelsen vil gælde både i tilfælde, hvor politiet første gang anmoderom retskendelse i en sag, og i tilfælde, hvor politiet anmoder om forlæn-gelse af en allerede meddelt kendelse.Første gang der anmodes om retskendelse – dvs. på det tidspunkt, hvor po-litiet har et efterforskningsmæssigt behov for at iværksætte aflytning ellerteleoplysning – vil politiet således skulle fremlægge det eller de konkretetelefonnumre for retten, som politiet finder grundlag for at foretage ind-greb over for.I den periode, hvori indgrebet kan foretages – dvs. den periode, som ret-tens kendelse gælder for – vil politiet herefter i givet fald kunne iværksætteindgreb over for andre telefonnumre end dem, der er anført i kendelsen,forudsat at de foreslåede almindelige betingelser for at foretage indgreb imeddelelseshemmeligheden er opfyldt.At de almindelige betingelser for telefonaflytning eller teleoplysning skalvære opfyldt, indebærer bl.a., at kravet i det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr.1, om, at der skal være bestemte grunde til at antage, at der på den pågæl-dende måde gives meddelelser til eller fra den mistænkte, skal være op-fyldt i forhold til hvert enkelt telefonnummer, som der aflyttes eller ind-hentes teleoplysninger om på grundlag af en kendelse »på person«. Endvi-dere skal bl.a. indikationskravet i det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 2, ogproportionalitetskravet i det foreslåede § 779 c, stk. 1, være opfyldt.En retskendelse »på person« vil således ikke indebære nogen ændring afde foreslåede betingelser for at iværksætte telefonaflytning og teleoplys-ning, men alene forenkle fremgangsmåden ved telefonaflytning og teleop-lysning, idet politiet på grundlag af én retskendelse løbende – inden forden periode, som kendelsen omfatter – vil kunne iværksætte aflytning ellerteleoplysning også af telefonnumre, som ikke er særskilt nævnt i kendelsen113

(frem for at skulle indhente en ny retskendelse for hvert nyt telefonnum-mer).Når den nævnte periode er udløbet – og der skal anmodes om ny retsken-delse – vil politiet skulle tage stilling til, om der er behov for også frem-over at foretage indgreb over for de telefonnumre, som der allerede eriværksat indgreb over for på grundlag af den hidtidige kendelse »på per-son«. I givet fald må politiet på linje med det, der er anført ovenfor vedrø-rende »førstegangskendelser«, forelægge disse konkrete telefonnumre forretten med henblik på kendelse. Tilsvarende vil gælde, når der efterfølgen-de skal indhentes nye kendelser i den pågældende sag.I de beskrevne tilfælde vil retten skulle tage stilling til, om der fremover –dvs. i den periode, som den nye kendelse skal gælde for – er hjemmel til atforetage det pågældende indgreb. Retten vil derimod ikke skulle efterprø-ve, om der har været hjemmel til at foretage de indgreb, som politiet alle-rede – på grundlag af den hidtil gældende kendelse »på person« – har gen-nemført. En sådan efterprøvelse vil alene skulle foretages, hvis indgrebs-advokaten anmoder om det, jf. det foreslåede stk. 2, 5. pkt.Der vil principielt kunne forekomme tilfælde, hvor retten har afvist en an-modning om retskendelse i forhold til et konkret telefonnummer, men hvorpolitiet efterfølgende finder, at der foreligger nye omstændigheder, der in-debærer, at betingelserne for at foretage indgreb i forhold til det pågælden-de nummer nu må anses for opfyldt. I sådanne tilfælde forudsættes det, atpolitiet ikke iværksætter indgreb på grundlag af den foreliggende kendelse»på person«, men i stedet anmoder retten om en særskilt kendelse i forholdtil dette nummer (eventuelt efter proceduren i det foreslåede stk. 4 om ind-greb »på øjemedet«).I medfør af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., skal politiet snarest muligt efterudløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underret-te retten om de telefonnumre – herunder f.eks. IMSI- eller IMEI-numre –som er blevet aflyttet eller indhentet teleoplysning om, og som ikke er an-ført i kendelsen.Underretningen skal ifølge det foreslåede 4. pkt. indeholde en angivelse afde bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefon-numre gives meddelelser til eller fra den mistænkte.

Det forudsættes, at underretningen indeholder oplysninger svarende tildem, som skal medtages, når indgreb, der er iværksat af politiet uden for-udgående retskendelse »på øjemedet«, efterfølgende skal forelægges forretten til godkendelse, jf. det foreslåede stk. 4.Underretning af retten vil som det klare udgangspunkt først skulle ske efterudløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, dvs. dettidsrum, hvori rettens kendelse gælder. Hvis særlige forhold taler for det,skal underretning dog efter det foreslåede stk. 2, 3. pkt., ske senest 24 ti-mer efter indgrebet iværksættelse.Med udtrykket »særlige forhold« sigtes til tilfælde, hvor politiet – uanset atbetingelserne efter den foreslåede § 779 b for at foretage telefonaflytningog teleoplysning må anses for opfyldt – finder, at der kan være anledningtil at give den beskikkede indgrebsadvokat mulighed for hurtig efterprø-velse fra rettens side. Der vil navnlig kunne være tale om tilfælde, hvorsærlige principielle hensyn kan siges at gøre sig gældende, f.eks. hvor deropstår spørgsmål om aflytning af telefoner, der anvendes af advokater, læ-ger eller journalister, eller af telefoner på den mistænktes arbejdsplads, derogså anvendes af andre end den mistænkte.Det vil i første række være op til politiet at vurdere, om der foreligger denævnte særlige forhold, således at der skal ske underretning senest 24 ti-mer efter indgrebets iværksættelse. Det forudsættes imidlertid, at den be-skikkede indgrebsadvokat kan indbringe dette spørgsmål for retten i over-ensstemmelse med de regler, som i øvrigt vil gælde for indbringelse afspørgsmål om indgrebets lovlighed, jf. de foreslåede stk. 2, 4.-7. pkt., dvs.i forlængelse af underretningen efter udløbet af det tidsrum, inden for hvil-ket indgrebet kan foretages, jf. de foreslåede stk. 2, 2. og 5. pkt.Politiets underretning til retten efter de foreslåede stk. 2, 2.-4. pkt., skermed henblik på, at retten herefter underretter den beskikkede indgrebsad-vokat, jf. det foreslåede stk. 2, 5. pkt. I praksis vil retten ofte kunne foreta-ge denne underretning samtidig med den underretning af den beskikkedeindgrebsadvokat, som retten skal give efter det foreslåede § 779 k, stk. 3,3. pkt. Retten skal ikke på dette tidspunkt foretage en efterprøvelse af lov-ligheden af indgrebet.Underretningen skal derimod gøre det muligt for den beskikkede advokatat tage stilling til, om spørgsmålet om lovligheden af indgrebet skal ind-bringes for retten.115

Spørgsmålet om lovligheden af indgrebet vil således kunne indbringes forretten i medfør af det foreslåede stk. 2, 5. pkt. Herved sikres en adgang tilkontrol ved domstolene med hensyn til de konkrete telefonnumre, som po-litiet har aflyttet eller indhentet teleoplysninger om efter en retskendelse»på person«.Hvis sagen indbringes for retten af den beskikkede indgrebsadvokat, vilretten skulle afgøre ved kendelse, om indgrebet er sket inden for rammerneaf den forudgående retskendelse »på person« og i øvrigt i overensstemmel-se med betingelserne i den foreslåede § 779 b for telefonaflytning og tele-oplysning.Finder retten i den forbindelse, at der er foretaget et indgreb, som ikkeburde være foretaget, skal retten efter det foreslåede stk. 2, 7. pkt., givemeddelelse herom til Justitsministeriet.Efter det foreslåedestk. 3skal kendelsen fastsætte det tidsrum, inden forhvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som mu-ligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højstmed 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.For så vidt angår brevstandsning vil stk. 3 medføre, at brevet skal videre-befordres ved fristens udløb. Ønskes en permanent tilbageholdelse af bre-vet, vil reglerne om beslaglæggelse skulle anvendes.Det foreslåedestk. 4giver politiet adgang til at foretage indgreb i medde-lelseshemmeligheden »på øjemedet«. Bestemmelsen indebærer, at politiet,hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes,kan træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf. det foreslåede 1. pkt.Betingelserne for indgrebets iværksættelse vil være de samme, hvad entenindgrebet besluttes af retten eller af politiet »på øjemedet«.Hvis et indgreb iværksættes uden retskendelse »på øjemedet«, skal politietefter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., snarest muligt og senest inden 24 timerfra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Efter det foreslåe-de 3. pkt. afgør retten ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt omdet kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. de fore-slåede stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3.

Rettens afgørelse er ikke er bundet til at skulle foreligge inden udløbet afde 24 timer.Det foreslås endelig, at retten, hvis indgrebet efter rettens opfattelse ikkeburde være foretaget, skal give meddelelse herom til Justitsministeriet.De foreslåede § 779 d, stk. 1-4, svarer til den danske retsplejelovs § 783,stk. 1-4, dog således at der i den danske retsplejelovs § 783, stk. 2, er hen-vist til straffelovens § 233, stk. 1, og ikke til § 228, hvilket skyldes at dendanske straffelov er blevet ændret, efter at Færøerne har overtaget straffe-retten. Bortset herfra skal de foreslåede § 779 d, stk. 1-4, forstås på sammemåde som den danske retsplejelovs § 783, stk. 1-4.Det bemærkes, at den danske retsplejelovs § 783, stk. 5, indeholder en be-stemmelse om underretninger i medfør af en konvention om gensidig rets-hjælp i straffesager mellem EU’s medlemsstater, som ikke gælder for Fæ-røerne.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4-3.2.6 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 779 eDen foreslåede § 779 e indeholder regler om beskikkelse af en indgrebs-advokat for den, som indgrebet i meddelelseshemmeligheden vedrører.Det foreslåedestk. 1,1. pkt., indebærer, at der, inden retten træffer afgø-relse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal beskikkes en advokatfor den, som indgrebet vedrører (indgrebsadvokat), og at advokaten skalhave lejlighed til at udtale sig.Indgrebsadvokaten vil have til opgave at varetage den mistænktes og an-dres interesser og således sikre en kontradiktorisk behandling af begærin-gen om indgrebet og herunder tage stilling til spørgsmålet om kære af ret-tens afgørelse. Der vil kun skulle beskikkes én indgrebsadvokat i hver sag,selv om indgrebet vil ramme flere personer.Advokaten vil skulle varetage interesserne ikke blot hos den eller de mis-tænkte, men også hos indehaverne af de telefoner eller lokaler mv., der af-lyttes, og hos alle de personer, der mere eller mindre tilfældigt kommer tilat udtale sig igennem en telefon, der aflyttes, eller som på anden måde bli-117

ver berørt af indgrebet. Ved indgreb i form af udvidet teleoplysning skaladvokaten også varetage interesserne for den gruppe af personer, hvis mo-biltelefon mv. har benyttet den sendemast, hvorfra der indhentes udvidedeteleoplysninger. I de sjældne tilfælde, hvor en forsvarer for en sigtet med-virker ved behandling af politiets begæring, skal indgrebsadvokaten over-lade til forsvareren at varetage sigtedes interesser.Der vil skulle beskikkes en indgrebsadvokat, uanset om der allerede er be-skikket en forsvarer for den mistænkte. Forsvareren kan ikke beskikkessom indgrebsadvokat.Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., beskikkes indgrebsadvokaten fra densærlige kreds af advokater, som er nævnt i stk. 2, hvis efterforskningen an-går en overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-risme mv.). Rettens beslutning om, at advokaten ikke skal beskikkes fradenne særlige kreds, kan efter det foreslåede stk. 1, 3. pkt., påkæres til hø-jere ret.Efter det foreslåedestk.2 antager justitsministeren for Færøerne en ellerflere advokater, der kan beskikkes i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte sager. Ad-vokaterne forudsættes at have opnået den nødvendige sikkerhedsgodken-delse.Der vil ikke gælde et krav om, at de pågældende advokater har bopæl ellerkontor på Færøerne, og det vil således være muligt helt eller delvis at anta-ge de samme advokater, som er godkendt til disse sager i Danmark, til atvaretage opgaverne på FærøerneJustitsministeren fastsætter efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., nærmere reg-ler om de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om vederlagfor at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.Den foreslåede § 779 e svarer til den danske retsplejelovs § 784, dog såle-des at de indgrebsadvokater, der efter den danske retsplejelov antages medhenblik på sager om overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, an-tages for hver landsrets område. Desuden antages der efter den danske be-stemmelse »et antal« advokater og ikke som i den foreslåede bestemmelse»en eller flere« advokater. Bortset herfra skal den foreslåede § 779 e for-stås på samme måde som den danske retsplejelovs § 784.118

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 779 fDen foreslåede § 779 f indeholder regler om den beskikkede indgrebsad-vokats beføjelser og forpligtelser.Efter det foreslåedestk. 1,1. pkt., skal indgrebsadvokaten underrettes omalle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse samt til at gøresig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt.Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., er indgrebsadvokaten endvidere beretti-get til at få udleveret en genpart af materialet. Finder politiet, at materialeter af særlig fortrolig karakter, og at genpart heraf derfor ikke bør udleve-res, skal spørgsmålet herom på begæring af advokaten indbringes for ret-ten af politiet til afgørelse, jf. det foreslåede 3. pkt.Retten vil kunne gøre udlevering af genparter betinget af, at visse forholds-regler overholdes. Der henvises herved til sikkerhedsforskrifter fastsat imedfør af den foreslåede bemyndigelse i § 779 e, stk. 2, samt øvrige foran-staltninger, som må anses for at være fornødne.Efter det foreslåede stk. 1, 4. pkt., må indgrebsadvokaten ikke give demodtagne oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke sættesig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget.Advokaten må således hverken sætte sig i forbindelse med den eller demistænkte personer eller med indehaveren af den omhandlede telefon ellerden, der har rådighed over det omhandlede lokale.Efter det foreslåede stk. 1, 5. pkt., må indgrebsadvokaten endvidere ikkegive møde ved anden advokat eller ved fuldmægtig.Hvis den beskikkede indgrebsadvokat er forhindret i at give møde underf.eks. et retsmøde til behandling af en begæring om forlængelse af indgre-bet, vil der kunne beskikkes en anden indgrebsadvokat med henblik på det-te retsmøde.Efter det foreslåedestk.2, 1. pkt., finder bestemmelserne om beskikkedeforsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91119

og 92 om sagsomkostninger og rettergangsbøder tilsvarende anvendelse påden beskikkede indgrebsadvokat.Det vil bl.a. indebære, at der skal tillægges advokaten vederlag, jf. den fæ-røske retsplejelovs § 741, og at beskikkelsen vil kunne tilbagekaldes, jf.den færøske retsplejelovs § 736, stk. 2.På det tidspunkt, hvor der bliver spørgsmål om indgreb i meddelelses-hemmeligheden, vil der sjældent være beskikket forsvarer for den eller demistænkte. Når forsvarerbeskikkelse senere bliver aktuel, vil det ikke sjæl-dent være praktisk at lade den tidligere beskikkede indgrebsadvokat, derkender sagen, varetage hvervet som beskikket forsvarer. Undertiden vildette imidlertid støde på principielle eller konkrete betænkeligheder, entenfordi de interesser, som den pågældende har varetaget som beskikket ind-grebsadvokat, adskiller sig fra de interesser, som forsvareren specielt skalvaretage, eller fordi den pågældende som indgrebsadvokat er blevet be-kendt med oplysninger, som det er betænkeligt, at forsvareren er bekendtmed.Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kan retten derfor træffe bestemmelseom, at den beskikkede indgrebsadvokat ikke senere under sagen kan virkesom forsvarer for nogen sigtet. Begæring om, at retten træffer sådan be-stemmelse, vil kunne fremsættes af anklagemyndigheden.Den foreslåede § 779 f svarer til den danske retsplejelovs § 785, dog såle-des at den danske bestemmelse ikke henviser til kapitel 92 om rettergangs-bøder, idet den danske retsplejelov ikke længere indeholder bestemmelserom rettergangsbøder. Den foreslåede § 779 f skal i øvrigt forstås på sammemåde som den danske retsplejelovs § 785, idet det dog bemærkes, at reg-lerne i kapitel 66, som de to bestemmelser henviser til, ikke er ens i de toretsplejelove.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 779 gDen foreslåede § 779 g indeholder regler om postvirksomheders og tele-net- og teletjenesteudbyderes mv. bistand til politiet i forbindelse med ind-greb i meddelelseshemmeligheden mv.

Efter det foreslåedestk. 1påhviler det postvirksomheder og udbydere aftelenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb imeddelelseshemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af telefon-samtaler mv., ved at give oplysninger som led i teleoplysning og udvidetteleoplysning samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser mv.For så vidt angår udbydere af telenet eller teletjenester vil dette gælde,uanset om den pågældende udbyder alene betjener en afgrænset kunde-gruppe, f.eks. banker eller skoler, eller henvender sig til offentligheden ialmindelighed.Det bemærkes, at pligten for telenet- og teletjenesteudbydere til konkret atbistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmelighedenvil skulle forstås inden for rammerne af de generelle krav, der stilles tiludbydernes tekniske udstyr og systemer mv. i lovgivningen om telekom-munikation, der er overtaget af de færøske myndigheder som særanliggen-de.Efter det foreslåedestk. 2kan retten uden for de i § 779 a, stk. 1, nr. 3 (omteleoplysning), nævnte tilfælde efter begæring fra politiet med samtykkefra indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsapparat give de istk. 1 nævnte selskaber mv. pålæg om at oplyse, hvilke andre apparater dersættes i forbindelse med det pågældende apparat.Pligten for selskaberne mv. til at meddele oplysningerne forudsætter, atretten efter begæring af politiet har truffet bestemmelse herom. Det er vedudformningen af denne regel og ved dens placering i retsplejelovens afsnitom strafferetsplejen forudsat, at retten kun meddeler pålæg til et selskab,hvor dette skønnes påkrævet som led i efterforskningen af en lovovertræ-delse eller med henblik på at meddele advarsel i medfør af den for Færøer-ne gældende straffelovs § 265.Efter det foreslåedestk. 3skal udbydere af elektroniske kommunikations-net eller -tjenester til slutbrugere på begæring af politiet udlevere oplys-ninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunika-tionsnet eller -tjenester.Den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås inden for rammerne af tele-kommunikationslovgivningen, der er overtaget af de færøske myndighedersom et særanliggende, herunder for så vidt angår fastlæggelsen af, hvad

der skal forstås ved ”udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere”.Den foreslåede bestemmelse giver politiet adgang til, uden at betingelsernefor edition behøver at være opfyldt, at indhente oplysninger om en slutbru-gers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, som udbyderen er i be-siddelse af. Den udbyder, der har slutbrugerforholdet, vil således være for-pligtet til at udlevere oplysninger om en slutbrugers adgang til kommuni-kationsnet og -tjenester til politiet, herunder oplysninger om slutbrugerensadgang til internettet (IP-adresser og e-mail-adresser), uden at betingelser-ne for edition skal være opfyldt, jf. dog nedenfor om dynamiske IP-adresser mv.Den foreslåede bestemmelse omfatter oplysninger om adresser eller num-re, som udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester hartildelt slutbrugeren som led i en konkret tjeneste, og som således kan be-nyttes til at identificere den pågældende slutbruger.Den foreslåede bestemmelse omfatter således f.eks. ikke oplysninger ombetalingsmidler eller lignende.Politiet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse både kunne kræve, atnavn til et bestemt nummer oplyses, og omvendt at nummer til et bestemtnavn oplyses.Den foreslåede bestemmelse omfatter alene statiske oplysninger, idet regi-strering af dynamiske IP-adresser mv. vil skulle ske i medfør af lognings-pligten, jf. den foreslåede § 779 h, hvorefter udlevering vil skulle ske efterden færøske retsplejelovs regler om edition mv. (som alene foreslås kon-sekvensændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 7).Det bemærkes, at de oplistede eksempler er eksempler på de typer af op-lysninger, der i dag kan identificere en slutbrugers adgang til kommunika-tionsnet og -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer, herun-der en slutbrugers adgang til internettet. Der vil som følge af den alminde-lige teknologiske udvikling kunne opstå nye typer af oplysninger, der kanbetegnes som oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikations-net og -tjenester, og som kan tjene til at identificere en bestemt slutbruger.Udbyderne forpligtes ikke ved det foreslåede stk. 3 til at registrere oggemme oplysninger, men alene til at udlevere oplysninger, som udbyderen122

måtte være i besiddelse af om en slutbrugers adgang til kommunikations-net og -tjenester.Det bemærkes endvidere, at oplysninger, som udbyderne alene ligger indemed som følge af logningspligten, jf. den foreslåede § 779 h, kun vil skulleudleveres i medfør af den færøske retsplejelovs regler om edition mv.Det forudsættes, at udbyderen, der har slutbrugerforholdet, udleverer depågældende oplysninger hurtigst muligt. Det bemærkes, at en begæring omudlevering af oplysninger efter bestemmelsen i praksis vil være skriftlig.Udbydernes omkostninger i forbindelse med udlevering af oplysninger vilblive afholdt af politiet i overensstemmelse med sædvanlig praksis.Efter det foreslåedestk. 4finder bestemmelsen i den færøske retsplejelovs§ 178 tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader atyde den bistand, som er nævnt i stk. 1, at efterkomme et pålæg, som er gi-vet efter stk. 2, eller at udlevere oplysninger efter stk. 3.Ved bestemmelsen sanktioneres selskabernes mv. pligt til at yde politietbistand (stk. 1), efterkomme pålæg (stk. 2) og udlevere oplysninger, deridentificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet el-ler -tjenester (stk. 3), ved, at de foranstaltninger, der kan træffes over formodvillige vidner, eksempelvis tvangsbøder, også vil kunne anvendes iforhold til selskaberne mv.Efter det foreslåedestk. 5vil justitsministeren efter forhandling med Færø-ernes Landsstyre kunne fastsætte nærmere regler om udbydere af teleneteller teletjenesters praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb imeddelelseshemmeligheden. Det bemærkes herved, at Færøerne somnævnt har overtaget telekommunikationsområdet som særanliggende.Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester og udbydere, der hen-vender sig til specifikke, på forhånd afgrænses kundesegmenter, vil kunneomfattes reglerne.De administrative forskrifter vil f.eks. kunne omfatte regler om døgnbe-manding af kontaktpunkter vedrørende etablering af aflytning og indhen-telse af teleoplysninger mv., sikkerhedsgodkendelse af personale, derhåndterer fortroligt materiale, samt afklaring af, hvem pligten til at biståpolitiet påhviler. Den sidste problemstilling opstår, hvis de fysiske installa-123

tioner på den ene side og kundeforholdet på den anden side ligger hos for-skellige selskaber.Der tilsigtes imidlertid ikke hermed en udtømmende angivelse af, hvilkeforhold der kan reguleres. Formålet med bestemmelsen er, at der løbendekan tages højde for praktiske og tekniske problemer, der måtte opstå i for-bindelse med samarbejdet mellem politiet og udbyderne.Det forudsættes, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen i fornødentomfang kan tilpasses de færøske forhold.Regler, der fastsættes efter bestemmelsen, vil ikke kunne være mere vidt-gående, end formålet tilsiger. Ved fastsættelse af regler om adgang til atrette henvendelse til selskaberne uden for normal arbejdstid vil der såledesskulle foretages en afvejning mellem på den ene side det efterforsknings-mæssige behov for at kunne rette henvendelse uden for almindelig arbejds-tid og på den anden side de økonomiske konsekvenser for selskaberne afen sådan ordning. Der vil ikke altid være behov for at kræve, at der er per-sonale til stede hele døgnet i teleselskabet. Alt efter behov vil der kunnevære tale om en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette henven-delse til bestemte medarbejdere i det pågældende teleselskab, der kan sør-ge for det videre fornødne i forhold til gennemførelsen af indgreb i medde-lelseshemmeligheden.Det foreslåedestk. 6indebærer, at reglerne om telenet- og teletjenesteud-byderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelel-seshemmeligheden kan indeholde bødestraf for overtrædelse af reglerne,og at selskaber mv. i givet fald kan pålægges strafansvar efter reglerne iden for Færøerne gældende straffelovs 5. kapitel.Efter det foreslåedestk. 7kan justitsministeren fastsætte regler om øko-nomisk godtgørelse til de i stk. 1 nævnte virksomheder for udgifter i for-bindelse med bistand til politiet til gennemførelse af indgreb i meddelel-seshemmeligheden.Politiet yder i et vist omfang økonomisk godtgørelse til de pågældendevirksomheder. Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for justits-ministeren at fastsætte nærmere regler herom, herunder om størrelsen afden økonomiske godtgørelse. Det forudsættes i den forbindelse, at denøkonomiske godtgørelse alene skal dække de udgifter, der er forbundetmed indgrebet.124

De foreslåede § 779 g, stk. 1-2 og 5-7, svarer til den danske retsplejelovs §786, stk. 1-2, stk. 5, (dele af) stk. 7 og stk. 8, og skal forstås på sammemåde som disse bestemmelser, dog således at det forudsættes, at reglerfastsat i medfør af det foreslåede stk. 5 i fornødent omfang kan tilpasses defærøske forhold.Det bemærkes dog, at den danske retsplejelovs § 786, stk. 7, ikke – somdet foreslåede § 779 g, stk. 6 – fastsætter, at selskaber mv. (juridiske per-soner) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Detskyldes at der i den danske retsplejelovs § 1022 er indsat en generel be-stemmelse herom.Det bemærkes endvidere, at den danske retsplejelovs § 786, stk. 5, fastsæt-ter, at regler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand i givetfald skal fastsættes efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren,hvorimod det fremgår af det foreslåede § 779 g, stk. 5, at sådanne reglerskal fastsættes efter forhandling med Færøernes Landsstyre. Det skyldes,at Færøerne som nævnt har overtaget telekommunikationsområdet som sæ-ranliggende.Det foreslåede § 779 g, stk. 3, svarer til § 13 i lov om elektroniske kom-munikationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011 med senere æn-dringer) og skal forstås på samme måde som denne bestemmelse, dog in-den for rammerne af den færøske telekommunikationslovgivning, herunderfor så vidt angår fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved ”udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere”.Det foreslåede § 779 g, stk. 4, svarer til den danske retsplejelovs § 786,stk. 3, dog således at bestemmelsen er udvidet til også at omfatte det fore-slåede stk. 3, der i Danmark som nævnt ikke er placeret i retsplejeloven,men i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det foreslåe-de § 779 g, stk. 4, skal herudover forstås på samme måde som den danskeretsplejelovs § 786, stk. 3.Endelig bemærkes det, at regler svarende til den danske retsplejelovs §786, stk. 4 og 6 (om logning), er medtaget i den foreslåede § 779 h.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til § 779 hDen foreslåede § 779 h vedrører telenet- og teletjenesteudbyderes pligt tilat foretage logning af oplysninger om teletrafik.Det foreslåedestk. 1fastsætter i 1. pkt. en pligt for udbydere af telenet ogteletjenester til at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af deoplysninger om tele- og internetkommunikation, der er relevante for politi-ets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., fastsætter justitsministeren efter for-handling med Færøernes Landsstyre nærmere regler om logningspligtensindhold og omfang. Det bemærkes herved, at Færøerne har overtaget tele-kommunikationsområdet som særanliggende.Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester og udbydere, der hen-vender sig til specifikke, på forhånd afgrænsede kundesegmenter, vil kun-ne omfattes af den foreslåede regulering.For så vidt angår teletrafik vil de oplysninger, som logningspligten kanomfatte, navnlig være de oplysninger, som politiet har brug for i forbindel-se med indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning ogudvidet teleoplysning, jf. de foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4. Det kaneksempelvis være det kaldende og det kaldte nummer (A- og B-nummer),opkaldstidspunkter og varigheden af samtaler samt for mobiltelefonersvedkommende oplysninger om anvendte sendemaster/celler.For så vidt angår internettrafik vil der kunne fastsættes regler om logningaf den dynamiske tildeling af IP-adresser, tidspunkt for opkobling og ned-kobling samt opkoblingens varighed. I praksis vil udbyderen kun være istand til at levere oplysninger om, hvem der har efterladt et elektroniskspor på internettet, hvis udbyderen er i besiddelse af præcise oplysningerom, hvilken kunde der på det pågældende tidspunkt har anvendt en tildeltIP-adresse.Der vil kunne opstilles regler om opbevaringsformat (læsbarhed), foran-staltninger til beskyttelse mod uautoriseret adgang til og manipulation afloggen samt opbevaring af kontooplysninger, f.eks. i en periode efter at etkundeforhold er bragt til ophør. Også spørgsmålet om opbevaring af op-lysningerne her i landet, hvor udbyderen er en filial af en udenlandsk virk-somhed, vil kunne reguleres.126

Endvidere bør det tilstræbes, at reglerne sikrer, at korrekt realtid registre-res.Der vil ikke kunne fastsættes regler om, at internetudbyderne løbende skalforetage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne be-søger. Hensigten med forslaget er alene at kunne føre elektroniske spor,der findes på internettet i forbindelse med kriminelle aktiviteter, tilbage tilgerningsmændene.For så vidt angår elektronisk post stilles der ikke forslag om en generellogning af indholdsdata, men alene af oplysninger svarende til teleoplys-ninger, dvs. oplysninger som f.eks. afsender, modtager og tidsangivelsevedrørende kommunikationen. Den nærmere regulering vedrørende elek-tronisk post vil således ikke kunne forpligte internetudbydere til at gemmeindholdet af elektroniske breve.Den foreslåede bestemmelse, herunder forslaget om en opbevaringsperiodepå 1 år, berører ikke telenet- og teletjenesteudbyderes adgang til på andetgrundlag at registrere og opbevare oplysninger, herunder registrering ogopbevaring af trafikdata med henblik på debitering.Det forudsættes, at de nærmere regler fastsættes efter dialog med tele- oginternetudbyderne. Dette er ikke mindst afgørende for at sikre en hen-sigtsmæssig teknologisk udformning af reglerne.Det forudsættes også, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen i fornø-dent omfang kan tilpasses de færøske forhold.Efter det foreslåedestk. 2vil forsætlig eller uagtsom overtrædelse af log-ningspligten kunne straffes med bøde.Efter det foreslåedestk. 3vil der kunne fastsættes regler om bødestraf forforsætlig eller uagtsom overtrædelse af de udfyldende regler om lognings-pligten, jf. stk. 1, 2. pkt.Det følger af det foreslåedestk. 4,at der kan pålægges selskaber mv. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne i den for Færøerne gældendestraffelovs 5. kapitel for overtrædelse af det foreslåede stk. 2 eller reglerfastsat i medfør af det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede § 779 h svarer til den danske retsplejelovs § 786, stk. 4,stk. 6 og (dele af) stk. 7, og skal forstås på samme måde som disse be-stemmelser, dog således at det forudsættes, at regler fastsat i medfør af detforeslåede stk. 1, 2. pkt., i fornødent omfang kan tilpasses de færøske for-hold. Det bemærkes også, at det EU-direktiv om logning, som regler ud-stedt i medfør af den danske retsplejelovs § 786, stk. 4, skal gennemføre idansk ret, ikke gælder for Færøerne.Endvidere bemærkes det, at den danske retsplejelovs bestemmelser ikke –som det foreslåede § 779 h, stk. 4 – fastsætter, at selskaber mv. (juridiskepersoner) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.Det skyldes, at der i den danske retsplejelovs § 1022 er indsat en generelbestemmelse herom.Det bemærkes herudover, at den danske retsplejelovs § 786, stk. 4, fastsæt-ter, at regler om logningspligtens indhold og omfang skal fastsættes efterforhandling med erhvervs- og vækstministeren, hvorimod det fremgår afdet foreslåede § 779 h, stk. 1, at sådanne regler skal fastsættes efter for-handling med Færøernes Landsstyre. Det skyldes, at Færøerne som nævnthar overtaget telekommunikationsområdet som særanliggende.Endelig bemærkes det, at regler svarende til den danske retsplejelovs §786, stk. 1-3, 5 og 8 (om telenet- og teletjenesteudbyderes og postvirk-somheders praktiske bistand til politiet ved indgreb i meddelelseshemme-ligheden), er medtaget i den foreslåede § 779 g.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 779 iDen foreslåede § 779 i vedrører hastesikring af elektroniske data.Efter det foreslåedestk. 1kan politiet som led i en efterforskning, hvorelektronisk bevismateriale kan være af betydning, meddele udbydere af te-lenet eller teletjenester pålæg om at foretage sikring af elektroniske data,herunder trafikdata.Den foreslåede bestemmelse om hastesikring af elektroniske data indebæ-rer ingen ændring af retsplejelovens øvrige betingelser for at foretage ind-greb i meddelelseshemmeligheden eller for at meddele pålæg om edition.

Bestemmelsen sikrer alene en fortsat, midlertidig opbevaring af de pågæl-dende oplysninger.Uanset den foreslåede § 779 i vil udlevering af de pågældende elektroniskedata til politiet således skulle ske efter de foreslåede regler om indgreb imeddelelseshemmeligheden og reglerne om edition.Politiets adgang til at meddele pålæg om hastesikring vil ikke være be-grænset til bestemte kriminalitetsformer, og der vil ikke gælde et krimina-litetskrav som forudsætning for at anvende bestemmelsen. Det forudsættesimidlertid, at adgangen til at meddele pålæg om hastesikring ikke benyttes,hvis det på forhånd måtte stå klart for politiet, at oplysningerne ikke efter-følgende vil kunne udleveres, f.eks. fordi kriminalitetskravet for indgreb imeddelelseshemmeligheden, jf. det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, ikke eropfyldt.Det foreslåede stk. 1 omfatter alle elektroniske data, dvs. både indholdsda-ta, trafikdata og øvrige elektroniske data, f.eks. oplysninger om navn ogadresse på en internetudbyder eller et teleselskabs kunder (kundeoplysnin-ger).Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester samt udbydere, derhenvender sig til specifikke, på forhånd afgrænsede kundesegmenter, vilvære omfattet af bestemmelsen.Det er ikke i den foreslåede bestemmelse angivet nærmere, på hvilken må-de de elektroniske data skal sikres. Spørgsmålet om, hvordan de elektroni-ske data i den konkrete sag skal sikres, beror således på en konkret vurde-ring i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, herunderhvilke data der er tale om, og hvorledes disse data opbevares. Som eksem-pel på hastesikring kan nævnes indefrysning. Der kan imidlertid efter om-stændighederne også ske hastesikring på anden måde, f.eks. ved kopiering.Det afgørende er, at autenticiteten af dataene bevares.Efter det foreslåedestk. 2kan et pålæg om hastesikring alene omfatte elek-troniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor pålægget meddeles. Ipålægget anføres, hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skalsikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte dedata, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringsperiodenskal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage. Et pålæg kanikke forlænges.129

Det afgørende vil være, om de pågældende data er i udbyderens besiddelsepå det tidspunkt, hvor pålægget gives, uanset om opbevaringen alene er afmidlertidig karakter. Pålæg vil herefter kunne omfatte eksempelvis e-mails, der opbevares af en udbyder, uanset om denne efter aftalen medbrugeren er forpligtet til at lagre disse eller alene til at opbevare korre-spondancen, indtil brugeren henter de pågældende e-mails ned på sin com-puter.Et pålæg om hastesikring vil derimod aldrig kunne omfatte en brugersfremtidige e-mail-korrespondance, men alene allerede eksisterende data,som opbevares elektronisk.Derimod vil et pålæg kunne omfatte alle elektroniske data i udbyderensbesiddelse, uanset hvor gamle disse data måtte være. Det forudsættes imid-lertid, at politiet ved anvendelse af muligheden for hastesikring foretageren proportionalitetsafvejning, således at et pålæg alene omfatter de data,der er nødvendige for efterforskningen af den konkrete sag. Ved udstedel-sen af pålægget må politiet således foretage en nøje afvejning mellem påden ene side hensynet til efterforskningen og på den anden side hensynettil at begrænse pålægget mest muligt.Det foreslås som nævnt, at den tidsmæssige udstrækning af et pålæg om-hastesikring skal være så kort som mulig, og at en periode på 90 dage skalvære den maksimale udstrækning. Politiet må således i hvert enkelt tilfæl-de nærmere vurdere, hvilken periode der inden for denne ramme er nød-vendig for at varetage hensynet til en effektiv efterforskning.Politiet vil ikke – heller ikke inden for rammen på 90 dage – kunne for-længe eller forny et pålæg om hastesikring, jf. det foreslåede stk. 2, 4. pkt.Ved udstedelsen af pålægget må politiet således have for øje, at pålæggetstidsmæssige udstrækning begrænses mest muligt, men samtidig også, atpålægget gives for et tidsrum, inden for hvilket politiet kan nå at skabeklarhed over, hvorvidt de pågældende data skal søges udleveret, eller omdataene kan slettes.Efter det foreslåedestk. 3påhviler det udbydere af telenet og teletjenestersom led i hastesikringen uden ugrundet ophold at videregive trafikdata omandre telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har væretanvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan væreaf betydning for efterforskningen.130

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene trafikdata. De oplysninger,som udbydere af telenet og teletjenester skal videregive til politiet, er aleneoplysninger om de elektroniske stier, som føres fra den pågældende udby-der til en eller flere andre udbydere. Bestemmelsen skal sikre, at et elek-tronisk spor ikke ender blindt hos en udbyder.Bestemmelsen indebærer, at politiet i de tilfælde, hvor der anvendes flereudbydere af telenet eller teletjenester, sættes i stand til at identificere ogpålægge hver enkelt udbyder af telenet eller teletjenester at hastesikre data.Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en person distribuerer børnepor-nografisk materiale ved hjælp af flere internetudbydere.Efter det foreslåedestk. 4vil forsætlig eller uagtsom overtrædelse af plig-ten til at sikre elektroniske data og pligten til uden ugrundet ophold at vi-deregive trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere kunnestraffes med bøde. Der vil kunne pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) strafansvar efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs ka-pitel 5.Den foreslåede § 779 i svarer til den danske retsplejelovs § 786 a og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse, idet det dog bemærkes, atdet i straffebestemmelsen i det foreslåede stk. 4 er præciseret, at det erovertrædelsen af et påbud, der kan straffes.Det bemærkes herudover, at den danske retsplejelovs § 786 a ikke – somden foreslåede § 779 i – fastsætter, at der kan pålægges selskaber mv. (ju-ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Detskyldes, at der i den danske retsplejelovs § 1022 er indsat en generel be-stemmelse herom.Det bemærkes også, at Europarådets konvention af 23. november 2001 omit-kriminalitet, som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovhar til formål at gennemføre dele af, ikke gælder for Færøerne.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 779 jDen foreslåede § 779 j vedrører indgrebsadvokatens og forsvarerens ad-gang til at overvære politiets åbning af forsendelser.131

Det foreslåedestk. 1,1. pkt., indebærer, at den beskikkede indgrebsadvo-kat kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede forsen-delser.I praksis må det påregnes, at indgrebsadvokaten skal møde med kort varselog på det tidspunkt – muligvis om natten – hvor det af hensyn til posteks-peditionen og efterforskningen er mest hensigtsmæssigt at foretage åbnin-gen.Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., gælder advokatens adgang til at overvæ-re åbningen ikke, hvis åbningen ikke kan udsættes, indtil advokaten kom-mer til stede. Dette kan f.eks. tænkes at være tilfældet med hastende brevetil personer, der er mistænkt i narkotikasager, og hvor brevene kan inde-holde oplysninger, der kræver øjeblikkelige skridt fra politiets side.Det foreslåede stk. 1 er begrænset til lukkede forsendelser og finder ikkeanvendelse på telekommunikation, hvor politiet straks ved aflytningen fårkendskab til indholdet.Efter det foreslåedestk. 2finder stk. 1 tillige anvendelse på en forsvarer.Den foreslåede§ 779 jsvarer til den danske retsplejelovs § 787 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er foretaget enmindre redaktionel ændring af det foreslåede stk. 1, 1. pkt. (der indholds-mæssigt svarer til den danske retsplejelovs § 787, stk. 1, 1. pkt.).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 779 kDen foreslåede § 779 k vedrører underretning om foretagne indgreb.Efter det foreslåedestk. 1,1. pkt., skal der efter afslutningen af et indgreb imeddelelseshemmeligheden gives underretning om indgrebet, jf. dog deforeslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, der er omtalt nedenfor.

Underretningen vil f.eks. kunne udformes som et brev med følgende ind-hold:»Det meddeles herved, at Deres telefonnummer [telefonnummer] har væ-ret aflyttet af politiet. Retten har givet politiet tilladelse hertil i en kendelseaf [dato]. Tilladelsen har omfattet tidsrummet fra den [dato] til den [dato].Aflytningen skyldes, at der har været formodning om, at Deres telefon harværet anvendt i forbindelse med en lovovertrædelse, men der har ikke væ-ret rettet mistanke mod Dem.«Yderligere oplysninger bør normalt ikke gives i forbindelse med en under-retning.Hvis den person, til hvem underretning skal gives, har været mistænkt isagen, skal der efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., tillige gives underretningherom og om, hvilken lovovertrædelse mistanken har angået.En sådan angivelse vil kunne ske blot ved at nævne lovovertrædelsens artuden specifikation af de konkrete omstændigheder, f.eks. således:»De har under sagen været mistænkt for overtrædelse af straffelovens §191 om overdragelse mv. af euforiserende stoffer.«Det foreslåedestk. 2indeholder regler om, hvem underretningen skal givestil.Ved telefonaflytning og teleoplysning vil underretning skulle gives til in-dehaveren af den pågældende telefon mv., jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1.Det vil også gælde ved aflytning mv. af hel- eller halvoffentlige institutio-ners telefoner.Der vil derimod ikke skulle ske underretning til de enkeltpersoner, der harført de konkret aflyttede telefonsamtaler.Hvis aflytning er sket med hensyn til en telefon hos en abonnent, som viaet internt omstillingssystem har flere lokalnumre, vil det være tilstrække-ligt, at underretning sker til indehaveren af hovednummeret, dvs. til selveabonnenten.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal underretning ved anden aflytning sketil den, der har rådighed over det sted eller det lokale, hvor samtalen er af-holdt eller udtalelsen fremsat.Betegnelsen »rådighed« vil også omfatte den, der har – eller på aflytnings-tidspunktet havde – midlertidig rådighed over lokalet, f.eks. en hotelgæst, ihvis værelse aflytning er sket. Dette vil i tilfælde, hvor hotelgæsten senereer rejst uden at efterlade sig anden adresse, efter omstændighederne kunnegøre underretning umulig.Ved aflytning af samtaler i en bil må underretning gives til den, der somejer eller bruger har haft rådighed over køretøjet. Ved aflytning på stedereller i lokaler, hvortil der er offentlig adgang, f.eks. restaurationer, museer,parker og offentlige transportmidler, vil underretning skulle gives til inde-haveren af den pågældende lokalitet, hvad enten indehaveren er privat elleren offentlig institution.I tilfælde, hvor underretning til en offentlig myndighed vil forekommeklart formålsløs, f.eks. til en kommune som ejer af en offentlig park, vilunderretning efter omstændighederne kunne undlades efter undtagelsesbe-stemmelsen i det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor.Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, skal underretning ved brevåbning ogbrevstandsning gives til afsenderen eller modtageren af de konkrete for-sendelser, der reelt har været ramt af indgrebet.Efter det foreslåedestk. 3,1. pkt., skal underretningen gives af retten påFærøerne. Det vil gælde, selv om beslutningen om indgrebet først er truffetefter appel til landsretten.Underretning skal efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., gives snarest muligt,idet politiet dog har en frist på 14 dage efter udløbet af det tidsrum, forhvilket indgrebet har været tilladt, til at fremsætte begæring om undladelseaf eller udsættelse med underretning. Genpart af underretningen skal efterdet foreslåede stk. 3, 3. pkt., sendes til den beskikkede indgrebsadvokat.Gennemførelsen af underretningen vil forudsætte – i hvert fald ved brev-åbning, hvor retten ikke har noget kendskab til de konkret åbnede forsen-delser, men i vidt omfang også ved de øvrige indgreb – at politiet forsynerretten med de fornødne oplysninger. Det er ikke fundet fornødent at fastslådette udtrykkeligt i lovteksten.134

I tilfælde, hvor indgrebet har medført, at der rejses sigtelse mod nogen, vilunderretning om indgrebet – hvis det har været rettet mod den senere sig-tedes telefon eller breve mv. – ofte blive givet af politiet samtidig med sig-telsen. I sådanne tilfælde vil underretning fra retten være overflødig ogderfor kunne undlades. Derimod forudsættes det, at der også i disse tilfæl-de gives underretning til tredjemand, hvis indgrebet har været rettet modf.eks. en tredjemands telefon.Det foreslåedestk. 4indeholder regler om muligheden for at undlade ellerudsætte underretning om det foretagne indgreb.Vil underretning være til skade for efterforskningen eller til skade for ef-terforskningen i en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efterloven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, el-ler taler hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-forskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt imod underretning, kanretten ifølge det foreslåede stk. 4, 1. pkt., efter begæring fra politiet beslut-te, at underretning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tids-rum, der kan forlænges ved senere beslutning.Den beskikkede indgrebsadvokat skal have lejlighed til at udtale sig, indenretten træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med underret-ningen, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt.Det vil navnlig være i forbindelse med efterforskning af sager om krimina-litet af mere organiseret eller systematisk karakter, hvor selve oplysningenom indgrebet vil være ødelæggende for efterforskningen i sagen, at der vilvære behov for at undlade eller udsætte underretning.Undladelse eller udsættelse af underretning vil også kunne komme på tale,når underretningen vil skade efterforskningen i en anden verserende sagom en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgrebi meddelelseshemmeligheden. Denne del af den foreslåede bestemmelsevil bl.a. kunne anvendes ved efterforskning af kriminalitet begået inden foret organiseret kriminelt miljø som f.eks. rockergrupper, hvor underretnin-gen om det konkrete indgreb kan vanskeliggøre efterforskningen af andenkriminalitet begået inden for dette miljø.Det bemærkes, at det følger af det almindelig gældende proportionalitets-princip, at hvis formålet med at undlade at give underretning kan varetages135

ved at udsætte underretningen i et nærmere fastsat tidsrum, skal dette fore-trækkes frem for helt at undlade underretning.Endvidere vil undladelse eller udsættelse af underretning som nævnt kunnekomme på tale af hensyn til beskyttelse af fortrolige oplysninger om poli-tiets efterforskningsmetoder. Oplysninger om »politiets efterforskningsme-toder« vil f.eks. kunne være tekniske oplysninger om politiets aflytnings-udstyr og -metoder mv. Der forudsættes endvidere at være tale om »fortro-lige oplysninger«, hvis politiet har en særlig interesse i at holde oplysnin-gerne hemmelige, og oplysningerne ikke er almindeligt kendte.Det foreslåedestk. 5indeholder for så vidt angår udvidet teleoplysning enundtagelse til reglerne om underretning om foretagne indgreb. Det fremgårheraf, at der efter afslutningen af et indgreb i form af udvidet teleoplysningikke skal gives underretning om indgrebet til indehaverne af de pågælden-de telefoner.Den foreslåede§ 779 ksvarer til den danske retsplejelovs § 788, dog såle-des at det af bestemmelsen i den danske retsplejelov fremgår, at underret-ning om foretagne indgreb skal gives af den byret, der har truffet afgørelseom indgrebet. I øvrigt skal den foreslåede § 779 k forstås på samme mådesom den danske retsplejelovs § 788.Det bemærkes i øvrigt, at der i forhold til den danske retsplejelov er fore-taget mindre redaktionelle ændringer af de foreslåede stk. 3, 3. pkt., og stk.4, 2. pkt. (der indholdsmæssigt svarer til den danske retsplejelovs § 788,stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.10 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 779 lDen foreslåede § 779 l vedrører såkaldte tilfældighedsfund.Af det foreslåedestk. 1fremgår det, at hvis politiet ved et indgreb i medde-lelseshemmeligheden får oplysning om en lovovertrædelse, der ikke hardannet og efter de foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, hel-ler ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denneoplysning som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse.

Modtager politiet i forbindelse med en telefonaflytning f.eks. tilfældigt op-lysninger om et indbrudstyveri og om, hvor det stjålne befinder sig, vil po-litiet efter den foreslåede bestemmelse kunne iværksætte afhøring af denpågældende og besigtigelse eller ransagning af det sted, hvor det stjålneformodes at befinde sig. Som led i efterforskningen vil politiet kunne fore-holde den mistænkte indholdet af tilfældighedsfundet, f.eks. en optagelseaf en telefonsamtale, hvor han selv eller andre taler om tyveriet.Efter det foreslåedestk. 2er udgangspunktet derimod, at tilfældighedsfun-det ikke må anvendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse,der ikke har dannet og efter de foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779b, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.Det følger omvendt heraf, at tilfældighedsfund vil kunne anvendes sombevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der kunne have dannetgrundlag for indgrebet.Det foreslåedestk. 3indeholder en undtagelse til udgangspunktet i stk. 2,idet det efter stk. 3 er muligt at anvende tilfældighedsfund som bevis i ret-ten med rettens forudgående tilladelse. Tilladelse vil kunne gives, hvis enrække nærmere angivne betingelser er opfyldt. Alle betingelserne skal væ-re opfyldt.Det er efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, en betingelse, at andre efterforsk-ningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen. Det indebærer, atretten skal foretage en vurdering af, om politiet i efterforskningen har fore-taget de fornødne skridt til at forsøge på anden måde at sikre bevis i sagen.Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at tilfæl-dighedsfundet angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medførefængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.Endelig er det efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, en betingelse, at retten i øv-rigt finder det ubetænkeligt, at tilfældighedsfundet anvendes som bevis iretten. Det indebærer, at retten vil skulle tage stilling til, om det kan ansesfor urimeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis, f.eks. fordi om-stændighederne ved tilvejebringelsen af tilladelsen til indgrebet i medde-lelseshemmeligheden gør det betænkeligt.Ved denne vurdering bør det bl.a. indgå, om indgrebet har ført til beviserfor mistanken for det forhold, som begrundede indgrebet. Har politiet ved137

indgrebet udover tilfældighedsfundet også fundet beviser for den lovover-trædelse, der gav grundlag for indgrebet, vil det i almindelighed være ube-tænkeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis i retten.Den foreslåede§ 779 lsvarer til den danske retsplejelovs § 789 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.9 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 779 mDen foreslåede § 779 m omhandler viderebefordring af forsendelser, dergøres til genstand for brevåbning.Efter det foreslåede 1. pkt. skal forsendelser, der har været tilbageholdtmed henblik på brevåbning, snarest muligt befordres videre efter deres be-stemmelse. Viderebefordring vil skulle ske ved politiets foranstaltning.Ønsker politiet at standse den videre befordring, skal begæring om brev-standsning efter det foreslåede 2. pkt. indgives til retten inden 48 timer ef-ter tilbageholdelsens iværksættelse.Videresendelse vil skulle ske snarest muligt og senest inden 48 timer,medmindre politiet forinden over for retten har fremsat anmodning om, atder foretages brevstandsning.Den foreslåede § 779 m svarer til den danske retsplejelovs § 790 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 779 nDen foreslåede § 779 n indeholder regler om tilintetgørelse af materialeindsamlet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.Efter det foreslåedestk. 1,1. pkt., skal båndoptagelser, fotokopier eller an-den gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab,

tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertræ-delse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives.Kravet om tilintetgørelse vil ikke omfatte materiale, der alene viser, atindgrebet har fundet sted.Kravet om tilintetgørelse vil heller ikke omfatte tilfælde, hvor påtale und-lades i medfør af den færøske retsplejelovs § 723, stk. 1, nr. 1-5, eller stk.2 (svarende til tiltalefrafald i den danske retsplejelov), eller fordi den sig-tede er under 15 år, eksterritorial eller lignende.Politiet skal efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., underrette indgrebsadvoka-ten, når tilintetgørelse har fundet sted.Det foreslåedestk. 2,1. pkt., indebærer, at tilintetgørelse kan undlades el-ler udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis materialet fortsat er af efter-forskningsmæssig betydning.Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis undersøgelserne vedrørende denlovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, ikke er afsluttet, ellerhvis der ved indgrebet i form af tilfældighedsfund, jf. herom den foreslåe-de § 779 l, er fremkommet oplysninger om andre lovovertrædelser.Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indbringer politiet spørgsmålet om und-ladelse eller udsættelse af tilintetgørelse for retten, der, inden der træffesafgørelse, skal give den beskikkede indgrebsadvokat lejlighed til at udtalesig.Det foreslås dog, at bestemmelsen om indbringelse for retten ikke skalgælde for materiale, der er tilvejebragt som led i efterforskning af overtræ-delser af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12, §§ 111-115 el-ler § 118, jf. det foreslåede stk. 2, 3. pkt. Materialet fra disse sager vil væreundergivet samme materielle tilintetgørelsesregel som andet materiale,men afgørelsen af, om tilintetgørelse skal ske, vil være henlagt til politiet.Det foreslåedestk. 3indeholder bestemmelser om tilintetgørelse af materi-ale, der indsamles som led i den mistænktes kommunikation med præster,læger, forsvarere og advokater samt disses medhjælpere.Det fremgår således af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at hvis der i forbindel-se med telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning er foretaget ind-139

greb i den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170er udelukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om detteindgreb straks tilintetgøres.Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis materialetgiver anledning til, at der rejses sigtelse for et strafbart forhold mod denomhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den på-gældende, jf. § 730, stk. 3, og § 736.Politiet må imidlertid i så fald straks rejse sigtelsen eller tage skridt til fra-tagelsen af hvervet.Det foreslåedestk. 4er en opsamlingsbestemmelse, der skal sikre, at altøvrigt irrelevant materiale tilintetgøres, f.eks. materiale, der er opsamletunder efterforskningen i en større sag, der verserer ved retten, men som eruden interesse for sagen.Den foreslåede§ 779 nsvarer til den danske retsplejelovs § 791 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse. Det bemærkes, at der iforhold til den danske retsplejelov er foretaget en mindre redaktionel æn-dring af det foreslåede stk. 1, 2. pkt. (der indholdsmæssigt svarer til dendanske retsplejelovs § 791, stk. 1, 2. pkt.).Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.11 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 779 oDen foreslåede § 779 o regulerer politiets adgang til ved hjælp af optiskudstyr at observere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligtsted.Det foreslåedestk. 1vedrører kvalificeret observation med optisk udstyr,jf. pkt. 6.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, dvs. fotograferingeller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, derbefinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.Uden for reguleringen vil falde politiets iagttagelse af personer, der befin-der sig på et frit tilgængeligt sted, samt iagttagelser, der sker med det blot-te øje.

Observation af et frit tilgængeligt sted kan som en nødvendig følge inde-bære et meget begrænset indblik på områder, der ikke er frit tilgængelige,f.eks. hvis politiet observerer et frit tilgængeligt dørparti eller lignende, ognogen åbner døren. En sådan utilsigtet observation af et meget begrænsetikke frit tilgængeligt område vil også falde uden for reguleringen i den fo-reslåede § 779 o.Det foreslås, at observation omfattet af stk. 1 må foretages, hvis indgrebeter af væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrø-rer en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf.Kvalificeret observation vil således ikke kunne anvendes som efterforsk-ningsmiddel vedrørende lovovertrædelser, der alene kan medføre bøde-straf.Det foreslåedestk. 2vedrører mere kvalificeret observation, jf. pkt. 6.2.1 ilovforslagets almindelige bemærkninger.Efter den foreslåede bestemmelse må observation som nævnt i stk. 1 vedhjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparateller lignende apparat kun foretages, såfremt efterforskningen vedrører enlovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 månedereller derover.I øvrigt vil betingelserne være de samme som ved observation efter det fo-reslåede stk. 1.Det bemærkes, at Højesteret i en kendelse trykt i UfR 2000, side 2476, harfundet, at politiets pejling af en bil ved anvendelse af elektronisk pejlings-udstyr anbragt inden i bilen, hvilket krævede at der skete indtrængen i bi-len, måtte anses for omfattet af eller sidestillet med observationsbegrebet iden danske retsplejelovs § 791 a. Herefter fandt Højesteret indgrebet om-fattet af den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 2, der svarer til det foreslåe-de § 779 o, stk. 2. Ved pejling forstås, at politiet monterer pejleudstyr påen genstand, f.eks. en bil, med henblik på at kunne følge genstandens be-vægelser på afstand.Det foreslåedestk. 3vedrører særlig kvalificeret observation, jf. pkt. 6.2.1i lovforslagets almindelige bemærkninger, dvs. observation af personer,der befinder sig i en bolig eller andet husrum, ved hjælp af fjernbetjent el-

ler automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparateller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet.Det foreslås, at sådan observation kun må foretages, hvis betingelserne istk. 3, nr. 1-4, er opfyldt.Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal der være bestemte grunde til at anta-ge, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet. Dette indebærer et vist kravom en forbindelse eller tilknytning mellem på den ene side den mistænkteeller forventningen om opnåelse af bevis og på den anden side den lokali-tet, som ønskes observeret.Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, er det en betingelse, at indgrebet må anta-ges at være af afgørende betydning for efterforskningen.Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det en betingelse, at efterforskningenangår en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 åreller derover, en forsætlig overtrædelse af den for Færøerne gældendestraffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-hed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverstestatsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en overtrædelse af den for Færøer-ne gældende straffelovs § 124, stk. 2 (befrielse mv. af en anholdt, fængsleteller tvangsanbragt person), § 125 (unddragelse af nogen fra strafforfølg-ning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstjeneste mv.), § 193, stk. 1(omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv.), §266 (trusler) eller § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af § 59, stk. 5(menneskesmugling) i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne.Samtidig indebærer det foreslåede stk. 3, nr. 4, at efterforskningen skalvedrøre en lovovertrædelse, som har medført eller kan medføre fare formenneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.Det foreslåedestk. 4indeholder en bestemmelse om betydningen af, atden, der har rådighed over det ikke frit tilgængelige sted, meddeler sam-tykke til, at der foretages observation af lokaliteten. Efter bestemmelsenkan samtykke alene meddeles af den, der har rådighed over det ikke frittilgængelige sted, hvis den pågældende tillige er den forurettede ved denlovovertrædelse, der efterforskes. Et gyldigt samtykke fra den forurettedevil herefter indebære, at de materielle betingelser for anvendelse af obser-vation bortfalder. Det foreslås, at samtykket af hensyn til eventuel senerebevistvivl skal være skriftligt.142

Det foreslåedestk. 5indeholder en almindelig proportionalitetsregel, hvor-efter observation ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål,sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antagesat forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et ufor-holdsmæssigt indgreb.Efter det foreslåedestk. 6kan politiet træffe afgørelse om observation, derer omfattet af stk. 1, dvs. kvalificeret observation.Derimod foreslås det, at afgørelse om observation, der er omfattet af stk. 2(mere kvalificeret observation) eller stk. 3 (særlig kvalificeret observati-on), skal træffes af retten ved kendelse, jf. det foreslåedestk. 7,1. pkt.Efter forslaget skal kendelsen angive det sted eller den bolig eller andethusrum, som indgrebet angår, jf. stk. 7, 2. pkt. I øvrige foreslås det, at defor indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslåede § 779 d, stk. 1, 3. og4. pkt., samt stk. 3 og 4, skal finde tilsvarende anvendelse.Det vil bl.a. indebære, at der ved observation efter stk. 2 og 3 skal fastsæt-tes et tidsrum for, hvornår indgrebet må foretages, samt at tidsrummet skalvære så kort som muligt og ikke må overstige 4 uger. Endvidere vil det in-debære, at der ved observation efter stk. 2 og 3 bliver mulighed for at fore-tage indgreb »på øjemedet« efter samme regler som ved indgreb i medde-lelseshemmeligheden.Derimod vil det foreslåede § 779 d, stk. 2, om kendelse »på person« vedindgreb i meddelelseshemmeligheden ikke finde anvendelse ved observa-tion efter stk. 2 og 3.Efter det foreslåedestk. 8,1. pkt., skal efterfølgende underretning om ob-servation efter stk. 2 og 3 ske efter de for indgreb i meddelelseshemmelig-heden foreslåede bestemmelser i § 779 k, stk. 1, 3 og 4. Underretningenskal ved observation efter stk. 2 og 3 gives til den, der har rådighed overdet sted eller den bolig eller andet husrum, hvor observationen er foretaget,jf. det foreslåede 2. pkt.Herudover indebærer det foreslåede stk. 8, 3. pkt., at en række af de be-stemmelser, der foreslås for indgreb i meddelelseshemmeligheden, vil fin-de tilsvarende anvendelse ved observation efter stk. 2 og 3. Det drejer sigom § 779 c, stk. 2, om beskyttelse af kommunikation med særlige perso-143

ner, §§ 779 e og 779 f om beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat, §779 l om tilfældighedsfund samt § 779 n om tilintetgørelse af indsamletmateriale.Reglerne vil derimod ikke finde tilsvarende anvendelse i forhold til obser-vation efter stk. 1 (kvalificeret observation). Det indebærer bl.a., at der ik-ke vil gælde en underretningspligt ved denne form for observation. Hvisden observerede bliver bekendt med observationen, vil det dog følge afden almindelige bestemmelse i den færøske retsplejelovs § 746, stk. 1, atder er mulighed for at kræve tvistigheder, herunder vedrørende lovlighe-den af en sådan observation, forelagt for retten.Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor retten meddeler tilladelse til mere kva-lificeret eller særlig kvalificeret observation, og hvor indgrebet for at kun-ne gennemføres forudsætter, at politiet skaffer sig adgang til og opsætterovervågningsudstyr på den lokalitet, som indgrebet angår, vil rettens tilla-delse som en nødvendig konsekvens indebære, at politiet kan skaffe sigadgang til lokaliteterne og opsætte det pågældende udstyr.Den foreslåede§ 779 osvarer – med enkelte undtagelser – til den danskeretsplejelovs § 791 a, stk. 1-4, stk. 7 og stk. 8, 1. pkt. Det fremgår således imodsætning til den danske retsplejelov udtrykkeligt af det foreslåede stk.6, at politiet kan træffe afgørelse om kvalificeret observation. Herudoverfremgår det (modsætningsvis) af det foreslåede stk. 7, at reglerne om ken-delse »på person« ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. det fore-slåede § 779 d, stk. 2, ikke gælder for observation. I øvrigt skal den fore-slåede § 779 o forstås på samme måde som den danske retsplejelovs § 791a, stk. 1-4, stk. 7 og stk. 8, 1. pkt.Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er foretaget re-daktionelle ændringer af de foreslåede stk. 7 og 8, der indholdsmæssigtsvarer til den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 8, 1. pkt.Det bemærkes endvidere, at bestemmelser svarende til den danske retsple-jelovs § 791 a, stk. 5-7, og stk. 8, 2. pkt., er indeholdt i den foreslåede §779 p.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 779 p

Den foreslåede § 779 p regulerer politiets adgang til at foretage teleobser-vation.Det foreslåedestk. 1giver politiet hjemmel til under nærmere angivne be-tingelser at foretage teleobservation. Ved teleobservation forstås indhentel-se af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobil-telefon. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefon-master den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdaterin-ger, hvilken celle der er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltele-fonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om, i hvilken afstandfra masten mobiltelefonen befinder sig.Det bemærkes, at Højesteret i en kendelse trykt i UfR 2009, side 2610, harfundet, at en anmodning om udlevering af allerede registrerede lokalise-ringsoplysninger, dvs. bagudrettede oplysninger, hverken kan anses for el-ler sidestilles med teleobservation efter den danske retsplejelovs § 791 a,stk. 5, der svarer til det foreslåede § 779 p, stk. 1. Anmodningen skullederfor afgøres efter editionsreglerne.Det foreslås, at teleobservation skal kunne foretages, hvis indgrebet må an-tages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og hvis efter-forskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover.Det foreslåedestk. 2indeholder en almindelig proportionalitetsregel, hvor-efter teleobservation ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets for-mål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må an-tages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være etuforholdsmæssigt indgreb.Efter det foreslåedestk. 3,1. pkt., træffes afgørelse om teleobservation afretten ved kendelse. I kendelsen skal retten efter forslaget angive den mo-biltelefon, som indgrebet angår, jf. det foreslåede 2. pkt.Efter det foreslåede stk. 3, 3. pkt., finder de for indgreb i meddelelses-hemmeligheden foreslåede § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 2-4, til-svarende anvendelse ved teleobservation.Det vil bl.a. indebære, at der skal fastsættes et tidsrum for, hvornår indgre-bet må foretages, samt at tidsrummet skal være så kort som muligt og ikkemå overstige 4 uger. Endvidere vil det indebære, at der ved teleobservation145

bliver mulighed for at foretage indgreb »på øjemedet« efter samme reglersom ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at der også ved teleob-servation bliver adgang til at afsige kendelse »på person«.Politiet vil i forbindelse med en begæring om teleobservation skulle oplysenummeret på mobiltelefonen eller anden identifikation af det kommunika-tionsmiddel, som indgrebet angår, f.eks. IMEI- eller IMSI-nummeret. Hvisnummeret ikke er registreret som tilhørende den mistænkte, vil politietover for retten skulle fremlægge de oplysninger, hvorpå det støttes, at detpågældende kommunikationsmiddel benyttes af den mistænkte.I de tilfælde, hvor der efter det foreslåede § 779 d, stk. 2, er grundlag her-for, vil der i kendelsen dog som nævnt ud over et bestemt telefonnummerkunne anføres den person, som indgrebet angår.Efter det foreslåedestk. 4,1. pkt., sker efterfølgende underretning om tele-observation efter de for indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslåede §779 k, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til indehaveren af den mobilte-lefon, som indgrebet angår, jf. det foreslåede 2. pkt.Herudover indebærer det foreslåede stk. 4, 3. pkt., at visse af de bestem-melser, der foreslås for indgreb i meddelelseshemmeligheden, vil finde til-svarende anvendelse ved teleobservation. Det drejer sig om §§ 779 e og779 f om beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat samt § 779 n omtilintetgørelse af indsamlet materiale.Det foreslåedestk. 5,1. pkt., fastsætter en forpligtelse for udbydere af te-lenet eller teletjenester til at bistå politiet ved gennemførelse af teleobser-vation, herunder ved udlevering af de oplysninger, der er omfattet af detforeslåede stk. 1.Denne pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til konkret at bistå politietved gennemførelse af teleobservation vil skulle forstås inden for rammerneaf de generelle krav, der i eller i medfør af lovgivningen om telekommuni-kation stilles til udbydernes tekniske udstyr og systemer mv.Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., finder den færøske retsplejelovs § 178tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at yde bi-stand som nævnt i 1. pkt. Herved sanktioneres telenet- og teletjenesteud-bydernes pligt til at yde politiet bistand ved, at de foranstaltninger, der kan

træffes over for modvillige vidner, eksempelvis tvangsbøder, også vil kun-ne anvendes i forhold til udbyderne.Den foreslåede § 779 p svarer til den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 5-7,og stk. 8, 2. pkt., dog med den forskel, at den danske retsplejelov ikke in-deholder en bestemmelse svarende til det foreslåede stk. 5, 2. pkt. Det be-mærkes herudover, at forpligtelsen for telenet- og teletjenesteudbydere tilat bistå politiet ved teleobservation i den foreslåede bestemmelse er place-ret i sidste stykke. I øvrigt skal den foreslåede § 779 p forstås på sammemåde som den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 5-7, og stk. 8, 2. pkt.Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er foretaget re-daktionelle ændringer af de foreslåede stk. 3 og 4, der indholdsmæssigtsvarer til den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 8, 2. pkt.Det bemærkes endvidere, at bestemmelser svarende til den danske retsple-jelovs § 791 a, stk. 1-4 og 7, samt stk. 8, 1. pkt., er indeholdt i den foreslå-ede § 779 o.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 779 qDen foreslåede § 779 q vedrører såkaldt dataaflæsning.Det foreslåedestk. 1indebærer, at politiet uden at være til stede der, hvoret informationssystem (f.eks. en computer) benyttes, ved hjælp af edb-programmer eller andet udstyr løbende kan aflæse ikke offentligt tilgænge-lige oplysninger i informationssystemet, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3,er opfyldt.Aflæsning af oplysninger, som er offentligt tilgængelige, således at politiethar fri adgang hertil, f.eks. fordi oplysningerne er lagt ud på en offentligttilgængelig hjemmeside på internettet, udgør ikke i sig selv et straffepro-cessuelt tvangsindgreb og er derfor ikke omfattet af den foreslåede be-stemmelse om dataaflæsning.Ved et informationssystem forstås en computer eller andet databehand-lingsanlæg. Dette vil navnlig omfatte personlige computere (herunderf.eks. stationære, bærbare og håndholdte). Også andet elektronisk udstyrvil imidlertid kunne være omfattet af bestemmelsen, hvis udstyret har147

funktioner svarende til dem, der findes i personlige computere. Det gældersåledes elektronisk udstyr, der kan anvendes til at oprette eller behandledokumenter, billeder og lyde, udføre regnskabsfunktioner og lignende,herunder også hvis sådanne funktioner forekommer i kombination medandet elektronisk udstyr, f.eks. et fjernsyn. Bestemmelsen vil således f.eks.omfatte en elektronisk kalender, som er indrettet, så den ud over anvendel-sen som kalender kan anvendes til at sende og modtage elektroniske med-delelser samt indhente oplysninger fra internettet mv.Indgreb i form af dataaflæsning omfatter bl.a. den situation, hvor politietved hjælp af et såkaldt »sniffer-program« får tilsendt kopi af samtlige ind-tastninger, som brugeren af edb-udstyret foretager, herunder åbning afcomputeren, oprettelse af nye dokumenter og regnskaber mv. og nye ind-tastninger i allerede eksisterende dokumenter, eller af visse nærmere an-givne indtastninger.Sådanne edb-programmer kan endvidere gøre det muligt for politiet auto-matisk og uden den pågældendes vidende at modtage kopi af e-mail, derafsendes fra en computer, og af opslag på internettet, der foretages påcomputeren. En kendelse om dataaflæsning i medfør af den foreslåede be-stemmelse vil også omfatte aflæsning af elektroniske meddelelser, dermodtages i computeren. Det er ikke et krav, at den elektroniske meddelelseskal være åbnet og læst af modtageren, men den skal være modtaget af dencomputer, som indgrebet omfatter. For elektroniske meddelelser, som erunder forsendelse, vil de foreslåede regler om indgreb i meddelelseshem-meligheden gælde.Indgrebet vil således kunne indebære en løbende undersøgelse fra et andetsted af det materiale, der til enhver tid kan findes i computeren.De foreslåede bestemmelser om dataaflæsning vil ikke begrænse adgangenefter de gældende regler i den færøske retsplejelov om ransagning mv. tilat tilvejebringe oplysninger af denne art. Ligeledes berøres adgangen til atgøre indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke af den foreslåede bestem-melse om dataaflæsning.Det bemærkes i den forbindelse, at indgreb i meddelelseshemmelighedenvil kunne ske efter de foreslåede regler herom, selv om det sker ved hjælpaf teknisk udstyr, der har lighed med det, som er omfattet af den foreslåedebestemmelse om dataaflæsning.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at foretage dataaf-læsning, at der er bestemte grunde til at antage, at et informationssystemanvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminali-tet som nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 3, jf. herom nedenfor.Det vil være uden betydning, hvem informationssystemet tilhører. Indgre-bet vil således kunne rettes mod en mistænkts eget edb-udstyr eller f.eks.en privat computer, der tilhører en anden end den mistænkte, eller den mis-tænktes computer på arbejdspladsen, uanset om computeren også benyttesaf andre. Hvis betingelserne for dataaflæsning i øvrigt er opfyldt, herunderkravet i det foreslåede stk. 2 om proportionalitet, vil der således også kun-ne foretages dataaflæsning af computere på uddannelsesinstitutioner, bib-lioteker, internetcaféer og lignende.Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, er det en betingelse, at indgrebet er af af-gørende betydning for efterforskningen. Ved denne betingelse angives det,at indgrebet skal have en meget væsentlig betydning for efterforskningenaf den pågældende sag, men bestemmelsen indebærer ikke, at indgrebetskal være den eneste mulighed for efterforskning i sagen, eller at andre afde straffeprocessuelle indgreb i retsplejeloven ikke samtidig kan anvendes.Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, er det en betingelse, at efterforskningenangår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 åreller derover, eller en forsætlig overtrædelse af den for Færøerne gældendestraffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-hed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverstestatsmyndigheder, terrorisme mv.).Det foreslåedestk. 2indeholder en almindelig proportionalitetsregel, hvor-efter dataaflæsning ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål,sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antagesat forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et ufor-holdsmæssigt indgreb.Efter det foreslåedestk. 3,1. pkt., vil kompetencen til at træffe bestemmel-se om dataaflæsning henhøre under retten, som træffer afgørelse ved ken-delse. I kendelsen skal retten efter forslaget angive det informationssystem(computer eller lignende databehandlingsanlæg), som indgrebet angår, jf.det foreslåede 2. pkt.

Er det ikke muligt for politiet at give nærmere oplysninger om edb-udstyrets fabrikat, nummer eller lignende, der entydigt kan identificeredette, vil der i stedet kunne afsiges kendelse om, at indgrebet skal angå detedb-udstyr, der benyttes på et bestemt, nærmere afgrænset sted, f.eks. enbestemt privatadresse eller et bestemt kontor på en arbejdsplads.En computer eller andet tilsvarende edb-udstyr vil efter omstændighederneogså kunne identificeres ved en angivelse af, hvem der har rådighed her-over, f.eks. den bærbare computer, som tilhører den mistænkte.Dataaflæsning af computere mv. i medfør af bestemmelsen kan ske vedhjælp af (teknisk) udstyr, der fysisk installeres i computeren, eller, i detomfang dette er teknisk muligt, ved at edb-programmer eller lignende sen-des til den pågældende computer. Det forudsættes, at rettens tilladelse tilaflæsning også giver politiet mulighed for at skaffe sig adgang til det på-gældende edb-udstyr, hvis dette er nødvendigt for at installere det tekniskeudstyr, der skal anvendes ved indgrebet.Efter det foreslåede stk. 3, 3. pkt., finder de for indgreb i meddelelses-hemmeligheden foreslåede § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4,tilsvarende anvendelse ved dataaflæsning.Det vil bl.a. indebære, at der skal fastsættes et tidsrum for, hvornår indgre-bet må foretages, samt at tidsrummet skal være så kort som muligt og ikkemå overstige 4 uger. Endvidere vil det indebære, at der ved dataaflæsningbliver mulighed for at foretage indgreb »på øjemedet« efter samme reglersom ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.Derimod vil de for indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslåede reglerom kendelse »på person«, jf. det foreslåede § 779 d, stk. 2, ikke finde an-vendelse ved dataaflæsning.Efter det foreslåedestk. 4,1. pkt., sker efterfølgende underretning om etforetaget indgreb efter de regler, der for så vidt angår indgreb i meddelel-seshemmeligheden foreslås herom i § 779 k, stk. 1, 3 og 4. Underretningenskal efter det foreslåede 2. pkt., gives til den, der har rådigheden over detinformationssystem, der har været aflæst efter stk. 1.Underretning vil således normalt skulle gives til ejeren af den pågældendecomputer mv. En bruger, som ikke er ejer af en computer mv., kan dog ha-ve en sådan rådighed over denne, at underretning vil skulle ske til den på-150

gældende, f.eks. hvis der er foretaget aflæsning af en computer, som en ar-bejdsgiver eller uddannelsesinstitution har stillet til rådighed for en ar-bejdstager eller uddannelsessøgende til dennes personlige brug.Efter det foreslåede stk. 4, 3. pkt., finder yderligere en række af de regler,der foreslås for indgreb i meddelelseshemmeligheden, tilsvarende anven-delse for dataaflæsning. Det drejer sig om § 779 c, stk. 2, om beskyttelse afkommunikation med særlige personer, §§ 779 e og 779 f om beskikkelseog medvirken af indgrebsadvokat, § 779 l om tilfældighedsfund samt §779 n om tilintetgørelse af indsamlet materiale.Den foreslåede§ 779 qsvarer til den danske retsplejelovs § 791 b og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er foretaget enmindre redaktionel ændring af det foreslåede stk. 2 (der indholdsmæssigtsvarer til den danske retsplejelovs § 791 b, stk. 2).Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 779 rDen foreslåede § 779 r vil indebære, at politiet under nærmere angivne be-tingelser kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i etområde.Efter det foreslåedestk. 1er det for det første en betingelse for forstyrrelseeller afbrydelse af radio- eller telekommunikation i et område, at der er af-gørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågælden-de område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af den forFærøerne gældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selv-stændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).For det andet er det efter det foreslåede stk. 1 en betingelse for indgrebet,at lovovertrædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd ellerfor betydelige samfundsværdier. Adgangen til at foretage indgreb i form afforstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation vil såledesvære begrænset til helt særlige situationer.

Det vil være en betingelse for at iværksætte forstyrrelse eller afbrydelse afradio- eller telekommunikation, at der er afgørende grunde til det medhenblik på at forebygge f.eks. terrorhandlinger. Dette indebærer, at derskal være en markant øget risiko for, at der i det pågældende område vilblive begået f.eks. en terrorhandling. Det vil afhænge af en konkret, samletvurdering, om der foreligger en markant øget risiko. Dette kan f.eks. væretilfældet, hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et terrorangreb ernært forestående i et bestemt område.Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvorder ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor der er tale omen begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære en markantøget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale om besøg af sær-ligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks. skal optræde of-fentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor politiet finder, atden fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt at afbryderadio- eller telekommunikationen i et område.Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at forebygge terror,men bestemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for ativærksætte indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet forstyrre eller afbryderadio- eller telekommunikation i et område med henblik på at forebyggeanden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks. være retsstridige forstyrrelser idriften af almindelige samfærdselsmidler mv. eller gidsels- og kidnap-ningssituationer.Det foreslåedestk. 2indeholder en almindelig proportionalitetsregel, hvor-efter indgrebet ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagensbetydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at for-volde den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et ufor-holdsmæssigt indgreb.Efter det foreslåedestk. 3,1. pkt., henhører kompetencen til at træffe be-stemmelse om forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunika-tion under retten.I en kendelse, der tillader forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-kommunikation, skal det angives, hvilket område indgrebet angår, jf. detforeslåede stk. 3, 2. pkt. Den nærmere afgrænsning af området vil bero påen konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den konkreteforstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation må fastlæg-152

ges på baggrund af de forhold, som begrunder vurderingen af, at der f.eks.er en markant øget risiko for et terrorangreb i det pågældende område.Udstrækningen af det pågældende område vil – i overensstemmelse medalmindelige principper om proportionalitet – skulle være så begrænset sommuligt. Udstrækningen må også konkret ses i lyset af de tekniske forhold,herunder frekvens, sendeeffekt og antenneforhold. Medmindre helt særligeomstændigheder gør sig gældende, vil der ikke være grundlag for at for-styrre eller afbryde radio- eller telekommunikation udover et område meden radius af nogle hundrede meter.Endvidere skal det anføres i kendelsen, hvilke konkrete omstændigheder isagen det støttes på, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. det fore-slåede stk. 3, 2. pkt.I kendelsen skal retten endvidere fastsætte det tidsrum, inden for hvilketindgrebet kan foretages, jf. det foreslåede stk. 3, 4. pkt. Tidsrummet vil – ioverensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet – skullevære så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstændigheder gør siggældende, vil der ikke være grundlag for at fastsætte et længere tidsrumend nogle timer. Tidsrummet kan forlænges ved en ny kendelse, jf. de fo-reslåede 5. og 6. pkt.Det foreslåedestk. 4,1. pkt., indeholder en bestemmelse om politiets ad-gang til at foretage indgreb »på øjemedet«. Efter bestemmelsen kan politi-et træffe beslutning om at foretage forstyrrelse eller afbrydelse af radio- el-ler telekommunikation, hvis indgrebets øjemed ville forspildes ved at af-vente en retskendelse. Dette kan f.eks. være relevant, hvor politiet har be-hov for øjeblikkelig at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunika-tion i et område.I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebetsiværksættelse forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om ind-grebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende faldfor hvilket tidsrum, jf. det foreslåede stk. 4, 2. og 3. pkt. Burde indgrebetefter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give medde-lelse herom til Justitsministeriet, jf. det foreslåede 4. pkt.Efter det foreslåedestk. 5finder de for indgreb i meddelelseshemmelighe-den foreslåede bestemmelser i §§ 779 e og 779 f om beskikkelse og med-

virken af en indgrebsadvokat tilsvarende anvendelse ved indgreb i form afforstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation.Den foreslåede§ 779 rsvarer til den danske retsplejelovs § 791 c og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (§ 785, stk. 4)Det foreslås, at der i den færøske retsplejelovs § 785 indsættes et nyt stk.4, hvorefter der af retten, når private dokumenter er udleveret i medfør af §785, stk. 1, om edition, skal gives vedkommende underretning herom, såsnart det kan ske uden skade for undersøgelsen.Dette svarer til, hvad der i dag gælder efter den færøske retsplejelovs §792. Da det øvrige indhold af § 792 imidlertid erstattes af det foreslåedekapitel 70 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås § 792 ophævet, jf. lovfors-laget § 1, nr. 10, og den del af § 792, der fortsat har betydning, indsat i §785.Til nr. 8 (ophævelse af §§ 786-789)Det foreslås, at den færøske retsplejelovs bestemmelser om brevåbning (§786), telefonaflytning (§ 787), teleoplysning (§ 788) og anden aflytning (§789) ophæves, idet bestemmelserne afløses af det foreslåede kapitel 70 a,jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 9 (§ 791, stk. 1)Det fremgår af den gældende færøske retsplejelovs § 791, stk. 1, 1. pkt., atdet første gennemsyn af papirer, som beslaglægges, »såvel som åbning afbreve og andre lukkede dokumenter«, når vedkommende ikke samtykker iafvigelse herfra, skal iværksættes af retten.Det foreslås, at ordene »såvel som åbning af breve og andre lukkede do-kumenter« udgår, da denne del af bestemmelsen vil miste sin betydningmed indførelsen af kapitel 70 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og ophævelsenaf § 786, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

De øvrige dele af § 791 vil derimod fortsat have betydning ved beslaglæg-gelse, herunder ved beslaglæggelse af breve og andre lukkede forsendel-ser, som ikke er under forsendelse.Til nr. 10 (ophævelse af § 792)Det foreslås, at den færøske retsplejelovs § 792, der forudsætningsvis giveradgang til brevstandsning, ophæves, idet brevstandsning fremover vil værereguleret af det foreslåede kapitel 70 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Dog fo-reslås § 792, 2. pkt., flyttet til et nyt stykke i § 785, jf. lovforslagets § 1, nr.7.Til nr. 11 (§ 877 a)Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indsættes en bestemmelse,der udtrykkeligt giver hjemmel til, at videoafhøringer af børn kan anven-des som bevis under hovedforhandlingen. Bestemmelsen foreslås indsat iden færøske retsplejelovs kapitel 77 om hovedforhandling ved landsretten,men vil finde tilsvarende anvendelse ved hovedforhandlingen i byretten,både i sager, som påtales af statsadvokaten, og i sager, som påtales af poli-timesteren, jf. den færøske retsplejelovs § 928, stk. 3, og § 939, 1. pkt.Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen –som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmenderet – er en fravigelse af princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættesdet, at fremgangsmåden i den foreslåede § 745 a, jf. lovforslagets § 1, nr.3, er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i den foreslåede§ 745 a, bør videoafhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke an-vendes som bevismiddel under hovedforhandlingen. Hvis der ikke har væ-ret en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringenaf barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til at gennemsevideoafhøringen, bør videoafhøringen således som altovervejende ud-gangspunkt ikke anvendes.Et eventuelt forsvarerskifte efter gennemførelsen af videoafhøringen vilikke have betydning for videoafhøringens anvendelse som bevismiddelunder hovedforhandlingen. Hvis den mistænkte/sigtede vælger at skifteforsvarer (eller der af andre grunde sker et forsvarerskifte), vil dette såle-

des ikke indebære, at der alene af den grund skal foretages en fornyet afhø-ring af barnet.I øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den forskrift, der igivet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om videoafhø-ringen kan anvendes som bevismiddel under hovedforhandlingen. Indsi-gelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabendeperson har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke kunne føre til, atvideoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen. Det må såledesi overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse overlades tilden dømmende ret at afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – fejl afdenne karakter ved videoafhøringens gennemførelse bør have betydningfor afhøringens bevismæssige værdi.Den foreslåede § 877 a svarer til den danske retsplejelovs § 872 og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 11.5.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 12 (§ 969, stk. 3)Det foreslås, at kære af en afgørelse om, at der skal gives underretning omindgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. den foreslåede § 779 k, eller om,at materiale, der er indsamlet ved et sådant indgreb, skal tilintetgøres, jf.den foreslåede § 779 n, skal have opsættende virkning.Efter den gældende færøske retsplejelovs § 969, stk. 2, vil et sådant kære-mål ikke have opsættende virkning, medmindre enten byretten eller lands-retten træffer bestemmelse herom.Det foreslåede stk. 3 indebærer, at de nævnte kæremål automatisk tillæg-ges opsættende virkning, således at underretning først skal gives, og ind-samlet materialet først destrueres, hvis landsretten stadfæster byrettens af-gørelse herom.Dette vil også gælde i forbindelse med observation, teleobservation og da-taaflæsning, hvor de for indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslåederegler om underretning om foretagne indgreb og tilintetgørelse af indsam-let materiale finder tilsvarende anvendelse, jf. de foreslåede § 779 o, stk. 8,§ 779 p, stk. 4, og § 779 q, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.156

Det foreslåede § 969, stk. 3, svarer til den danske retsplejelovs § 969, stk.3, og skal forstås på samme måde som denne bestemmelse.Til § 2Efter det foreslåedestk. 1træder loven i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk.2 og bemærkningerne hertil nedenfor.Det foreslåede kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden, ob-servation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-kommunikation, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil finde anvendelse for afgø-relser om iværksættelse af sådanne indgreb, der træffes efter lovens ikraft-træden, jf. dog det foreslåede stk. 3, som er omtalt nedenfor.Videoafhøring af børn, der finder sted efter lovens ikrafttræden, vil skulleske under iagttagelse af de foreslåede §§ 731 a og 745 a i den færøskeretsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.Den foreslåede § 877 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, om anvendelse af envideoafhøring som bevis vil gælde for hovedforhandlinger, der finder stedefter lovens ikrafttræden. Den vil således også finde anvendelse på video-afhøringer, der er optaget før ikrafttræden af de foreslåede §§ 731 a og 745a. Det forudsættes imidlertid, at den foreslåede § 877 a kun anvendes påvideoafhøringer, der før lovens ikrafttræden er gennemført på en sådanmåde, at de efter de hidtil gældende regler ville kunne have været anvendtsom bevis i retten.Den foreslåede § 779 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, om udbydere af telenetog teletjenesters pligt til at registrere og opvare oplysninger om teletrafikkan først træde i kraft, når det nærmere indhold og omfang af pligten erfastlagt. Ved det foreslåedestk. 2bemyndiges justitsministeren derfor tilefter forhandling med Færøernes Landsstyre at fastsætte tidspunktet forikrafttræden af denne bestemmelse. Det bemærkes herved, at de færøskemyndigheder har overtaget telekommunikationsområdet som særanliggen-de.Det foreslås istk. 3,at tilladelser til indgreb i meddelelseshemmeligheden,som en domstol har givet inden lovens ikrafttræden, fortsat skal være gæl-dende i de tidsrum, der er fastsat i tilladelserne, og at det foreslåede kapitel

§1I lov for Færøerne om rettens ple-je, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af9. marts 2004, som ændret ved lovnr. 529 af 6. juni 2007, § 1 i lovnr. 505 af 12. juni 2009 og lov nr.414 af 9. maj 2011, foretages føl-gende ændringer:1.Overalt i loven ændres »doms-forhandling« til: »hovedforhand-ling«, »Domsforhandling« til:»Hovedforhandling«, »domsfor-handlingen« til: »hovedforhand-lingen«, »domsforhandlingens«til: »hovedforhandlingens« og»Domsforhandlingen« til: »Ho-vedforhandlingen«.2.Efter § 731 indsættes:»§731 a.Kan politiets afhøring afet barn, når afhøringen optages påvideo (videoafhøring), formodesat ville finde anvendelse som be-vis under hovedforhandlingen,skal der inden afhøringen beskik-kes en forsvarer for den, der ermistænkt eller sigtet eller seneremåtte blive mistænkt eller sigtet isagen, hvis den pågældende ikkeselv har valgt en forsvarer ellerden valgte forsvarer udebliver.«

3.Efter § 745 indsættes:»§ 745 a.Kan politiets afhøring afet barn, når afhøringen optages påvideo (videoafhøring), formodesat ville finde anvendelse som be-vis under hovedforhandlingen,skal forsvareren være til stede un-der videoafhøringen.Stk. 2.Den, der er mistænkt el-ler sigtet, har ikke adgang til atovervære videoafhøringen. Denpågældende skal snarest muligthave adgang til sammen med sinforsvarer at gennemse videoopta-gelsen hos politiet. En begæringfra den, der er mistænkt eller sig-tet, eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af bar-net, skal fremsættes snarest muligtherefter.«§ 748.Sigtede underrettes så vidtmuligt om alle retsmøder og er be-rettiget til at overvære dem. Dettegælder ikke retsmøder, der afholdesmed henblik på at opnå rettens for-udgående kendelse om foretagelseaf foranstaltninger i henhold til ka-pitlerne 69, 70, 72 og 73. Er sigtedevaretægtsfængslet, kan fremstillingaf ham undlades, hvis den vil væreforbundet med uforholdsmæssigtbesvær.Stk. 2-6…

heden, observation, dataaflæsningog forstyrrelse eller afbrydelse afradio- eller telekommunikation§ 779 a.Politiet kan efter reglernei dette kapitel foretage indgreb imeddelelseshemmeligheden vedat1) aflytte telefonsamtaler elleranden tilsvarende telekom-munikation(telefonaflyt-ning),2) aflytte andre samtaler ellerudtalelser ved hjælp af et ap-parat (anden aflytning),3) indhente oplysning om, hvil-ke telefoner eller andre tilsva-rende kommunikationsappa-rater der sættes i forbindelsemed en bestemt telefon ellerandet kommunikationsappa-rat, selv om indehaveren afdette ikke har meddelt tilla-delse hertil (teleoplysning),4) indhente oplysning om, hvil-ke telefoner eller andre tilsva-rende kommunikationsappa-rater inden for et nærmereangivet område der sættes iforbindelse med andre telefo-ner eller kommunikationsap-parater (udvidet teleoplys-ning),5) tilbageholde, åbne og gøre sigbekendt med indholdet afbreve, telegrammer og andreforsendelser (brevåbning) og6) standse den videre befordringaf forsendelser som nævnt inr. 5 (brevstandsning).Stk. 2.Politiet kan foretage op-161

tagelser eller tage kopier af desamtaler, udtalelser, forsendelserm.v., som er nævnt i stk. 1, isamme omfang som politiet er be-rettiget til at gøre sig bekendt medindholdet heraf.§ 779 b.Indgreb i meddelelses-hemmeligheden må kun foretages,såfremt1) der er bestemte grunde til atantage, at der på den pågæl-dende måde gives meddelel-ser eller foretages forsendel-ser til eller fra en mistænkt,2) indgrebet må antages at væreaf afgørende betydning for ef-terforskningen og3) efterforskningen angår enlovovertrædelse, som efterloven kan straffes med fæng-sel i 6 år eller derover, en for-sætlig overtrædelse af straffe-lovens kapitel 12 eller 13 el-ler en overtrædelse af straffe-lovens § 124, stk. 2, § 125, §127, stk. 1, § 228, § 235, §266 eller § 281 eller en over-trædelse af udlændingelovens§ 59, stk. 5.Stk. 2.Er betingelserne i stk. 1,nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaf-lytning og teleoplysning endvide-re foretages, såfremt mistankenangår fredskrænkelser som om-handlet i straffelovens § 263,stk. 2.Stk. 3.Er betingelserne i stk. 1,nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplys-ning endvidere foretages, såfremtmistanken angår fredskrænkelse162

som omhandlet i straffelovens §265. Det samme gælder, såfremtmistanken angår en overtrædelseaf straffelovens § 279 a eller§ 293, stk. 1, begået ved anven-delse af en telekommunikations-tjeneste, eller såfremt mistankenangår en overtrædelse af § 35,stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lovom værdipapirhandel m.v.Stk. 4.Brevåbning og brev-standsning kan desuden foretages,hvis der foreligger en særligt be-styrket mistanke om, at der i for-sendelsen findes genstande, sombør konfiskeres, eller som ved enforbrydelse er fravendt nogen,som kan kræve dem tilbage.Stk. 5.Aflytning efter § 779 a,stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplys-ning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4,kan kun foretages, når mistankenvedrører en forbrydelse, som harmedført eller som kan medføre fa-re for menneskers liv eller velfærdeller for betydelige samfundsvær-dier. Udvidet teleoplysning kanforetages, uanset betingelsen istk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.§ 779 c.Et indgreb i meddelelses-hemmeligheden må ikke foreta-ges, såfremt det efter indgrebetsformål, sagens betydning og denkrænkelse og ulempe, som ind-grebet må antages at forvolde deneller de personer, som det ram-mer, ville være et uforholdsmæs-sigt indgreb.Stk. 2.Telefonaflytning, andenaflytning, brevåbning og brev-163

standsning må ikke foretages medhensyn til den mistænktes forbin-delse med personer, som efter reg-lerne i § 170 er udelukket fra atafgive forklaring som vidne.§ 779 d.Indgreb i meddelelses-hemmeligheden sker efter rettenskendelse. I kendelsen anføres detelefonnumre, lokaliteter, adressa-ter eller forsendelser, som indgre-bet angår, jf. dog stk. 2. Endvidereanføres de konkrete omstændig-heder i sagen, hvorpå det støttes,at betingelserne for indgrebet eropfyldt. Kendelsen kan til enhvertid omgøres.Stk. 2.Angår efterforskningenen overtrædelse af straffelovenskapitel 12 eller 13 eller §§ 123 el-ler 180, § 183, stk. 2, §§ 191, 192a, 228, 237 eller 245, § 246, jf.§ 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2,eller §§ 262 a eller 288, kan der irettens kendelse i medfør af § 779a, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over be-stemte telefonnumre anføres denperson, som indgrebet angår (denmistænkte). I så fald skal politietsnarest muligt efter udløbet af dettidsrum, inden for hvilket indgre-bet kan foretages, underrette ret-ten om de telefonnumre, som ind-grebet har været rettet imod, ogsom ikke er anført i kendelsen.Hvis særlige forhold taler for det,skal underretning efter 2. pkt. skesenest 24 timer efter indgrebetsiværksættelse. Underretning efter2. og 3. pkt. skal indeholde en an-givelse af de bestemte grunde, der164

er til at antage, at der fra de på-gældende telefonnumre givesmeddelelser til eller fra den mis-tænkte. Retten underretter den be-skikkede advokat, jf. § 779 e,stk. 1, der herefter kan indbringespørgsmålet om lovligheden afindgrebet for retten. Retten træfferafgørelse ved kendelse. Burdeindgrebet efter rettens opfattelseikke være foretaget, skal rettengive meddelelse herom til Ju-stitsministeriet.Stk. 3.I kendelsen fastsættes dettidsrum, inden for hvilket indgre-bet kan foretages. Dette tidsrumskal være så kort som muligt ogmå ikke overstige 4 uger. Tids-rummet kan forlænges, men højstmed 4 uger ad gangen. Forlængel-sen sker ved kendelse.Stk. 4.Såfremt indgrebets øje-med ville forspildes, dersom rets-kendelse skulle afventes, kan poli-tiet træffe beslutning om at fore-tage indgrebet. I så fald skal poli-tiet snarest muligt og senest inden24 timer fra indgrebets iværksæt-telse forelægge sagen for retten.Retten afgør ved kendelse, omindgrebet kan godkendes, samtom det kan opretholdes, og i be-kræftende fald for hvilket tidsrum,jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Bur-de indgrebet efter rettens opfattel-se ikke være foretaget, skal rettengive meddelelse herom til Ju-stitsministeriet.§ 779 e.Inden retten træffer afgø-relse efter § 779 d, skal der be-165

skikkes en advokat for den, somindgrebet vedrører, og advokatenskal have lejlighed til at udtalesig. Angår efterforskningen enovertrædelse af straffelovens ka-pitel 12 eller 13, beskikkes advo-katen fra den særlige kreds af ad-vokater, som er nævnt i stk. 2.Rettens beslutning om, at advoka-ten ikke skal beskikkes fra dennesærlige kreds, kan påkæres til hø-jere ret.Stk. 2.Justitsministeren antagerfor Færøerne en eller flere advo-kater, der kan beskikkes i de istk. 1, 2. pkt., nævnte sager. Ju-stitsministeren fastsætter nærmereregler om de pågældende advoka-ter, herunder om vagtordninger,om vederlag for at stå til rådighedogomsikkerhedsmæssigespørgsmål.§ 779 f.En advokat, som er be-skikket efter § 779 e, stk. 1, skalunderrettes om alle retsmøder isagen og er berettiget til at over-være disse samt til at gøre sig be-kendt med det materiale, som po-litiet har tilvejebragt. Advokatener endvidere berettiget til at få ud-leveret en genpart af materialet.Finder politiet, at materialet er afsærlig fortrolig karakter, og atgenpart heraf derfor ikke bør ud-leveres, skal spørgsmålet herompå begæring af advokaten af poli-tiet indbringes for retten til afgø-relse. Advokaten må ikke give demodtagne oplysninger videre tilandre eller uden politiets samtyk-166

ke sætte sig i forbindelse medden, over for hvem indgrebet erbegæret foretaget. Den beskikke-de advokat må ikke give mødeved anden advokat eller vedfuldmægtig.Stk. 2.Bestemmelserne om be-skikkede forsvarere i kapitel 66og § 746, stk. 1, samt bestemmel-serne i kapitel 91 og 92 om sags-omkostninger og rettergangsbøderfinder tilsvarende anvendelse påden beskikkede advokat. Rettenkan bestemme, at den beskikkedeadvokat ikke senere under sagenkan virke som forsvarer for nogensigtet.§ 779 g.Det påhviler postvirk-somheder og udbydere af teleneteller teletjenester at bistå politietved gennemførelsen af indgreb imeddelelseshemmeligheden, her-under ved at etablere aflytning aftelefonsamtaler m.v., ved at givede i § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4,nævnte oplysninger samt ved attilbageholde og udlevere forsen-delser m.v.Stk. 2.Uden for de i § 779 a,stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde kanretten efter begæring fra politietmed samtykke fra indehaveren afen telefon eller andet kommunika-tionsapparat give de i stk. 1 nævn-te selskaber m.v. pålæg om at op-lyse, hvilke andre apparater dersættes i forbindelse med det på-gældende apparat.Stk. 3.Udbydere af elektroniskekommunikationsneteller-167

tjenester til slutbrugere skal påbegæring af politiet udlevere op-lysninger, der identificerer enslutbrugers adgang til elektroniskekommunikationsneteller-tjenester.Stk. 4.§ 178 finder tilsvarendeanvendelse på den, som uden lov-lig grund undlader at yde den bi-stand, der er nævnt i stk. 1, at ef-terkomme et pålæg, som er givetefter stk. 2, eller at udlevere op-lysninger efter stk. 3.Stk. 5.Justitsministeren kan ef-ter forhandling med FærøernesLandsstyre fastsætte regler om te-lenet- og teletjenesteudbyderespraktiske bistand til politiet i for-bindelse med indgreb i meddelel-seshemmeligheden.Stk. 6.For overtrædelse af be-stemmelser i forskrifter, der erfastsat i medfør af stk. 5, kan derfastsættes bestemmelser om bøde-straf. Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Stk. 7.Justitsministeren kanfastsætte regler om økonomiskgodtgørelse til de i stk. 1 nævntevirksomheder for udgifter i for-bindelse med bistand til politiet tilgennemførelse af indgreb i med-delelseshemmeligheden.§ 779 h.Det påhviler udbydere aftelenet eller teletjenester at foreta-ge registrering og opbevaring i 1år af oplysninger om teletrafik tilbrug for efterforskning og retsfor-168

følgning af strafbare forhold. Ju-stitsministeren fastsætter efterforhandlingmedFærøernesLandsstyre nærmere regler omdenne registrering og opbevaring.Stk. 2.Overtrædelse af stk. 1, 1.pkt., straffes med bøde.Stk. 3.For overtrædelse af be-stemmelser i forskrifter, der erfastsat i medfør af stk. 1, 2. pkt.,kan der fastsættes bestemmelserom bødestraf.Stk. 4.Der kan pålægges selska-ber m.v. (juridiske personer)strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.§ 779 i.Som led i en efterforsk-ning, hvor elektronisk bevismate-riale kan være af betydning, kanpolitiet meddele udbydere af tele-net eller teletjenester pålæg om atforetage hastesikring af elektroni-ske data, herunder trafikdata.Stk. 2.Et pålæg om hastesikringi medfør af stk. 1 kan alene omfat-te elektroniske data, som opbeva-res på det tidspunkt, hvor pålæg-get meddeles. I pålægget anføres,hvilke data der skal sikres, og ihvilket tidsrum de skal sikres (sik-ringsperioden). Pålægget skal af-grænses til alene at omfatte de da-ta, der skønnes nødvendige for ef-terforskningen, og sikringsperio-den skal være så kort som muligog kan ikke overstige 90 dage. Etpålæg kan ikke forlænges.Stk. 3.Det påhviler udbydere aftelenet eller teletjenester som led isikring efter stk. 1 uden ugrundet169

ophold at videregive trafikdata omandre telenet- eller teletjenesteud-bydere, hvis net eller tjenester harværet anvendt i forbindelse medden elektroniske kommunikation,som kan være af betydning for ef-terforskningen.Stk. 4.Overtrædelse af et pålægefter stk. 1 eller af stk. 3 straffesmed bøde. Der kan pålægges sel-skaber m.v. (juridiske personer)strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.§ 779 j.Den beskikkede advokat,jf. § 779 e, stk. 1, kan forlange atovervære åbningen af breve ogandre lukkede forsendelser. Dettegælder dog ikke, hvis åbningenikke kan udsættes.Stk. 2.Reglen i stk. 1 finder til-lige anvendelse på en forsvarer.§ 779 k.Efter afslutningen af etindgreb i meddelelseshemmelig-heden skal der gives underretningom indgrebet, jf. dog stk. 4 og 5.Har den person, til hvem under-retning efter stk. 2 skal gives, væ-ret mistænkt i sagen, skal der tilli-ge gives underretning herom ogom, hvilken lovovertrædelse mis-tanken har angået.Stk. 2.Underretningen gives1) ved telefonaflytning og tele-oplysning til indehaveren afden pågældende telefon,2) ved anden aflytning til den,der har rådighed over det stedeller det lokale, hvor samta-len er afholdt eller udtalelsen170

fremsat, og3) ved brevåbning og brev-standsning til afsenderen ellermodtageren af forsendelsen.Stk. 3.Underretningen gives afretten på Færøerne. Underretnin-gen gives snarest muligt, såfremtpolitiet ikke senest 14 dage efterudløbet af det tidsrum, for hvilketindgrebet har været tilladt, harfremsat begæring om undladelseaf eller udsættelse med underret-ning, jf. stk. 4. Genpart af under-retningen skal sendes til den be-skikkede advokat, jf. § 779 e,stk. 1.Stk. 4.Vil underretning somnævnt i stk. 1-3 være til skade forefterforskningen eller til skade forefterforskningen i en anden verse-rende sag om en lovovertrædelse,som efter loven kan danne grund-lag for et indgreb i meddelelses-hemmeligheden, eller taler hensy-net til beskyttelse af fortrolige op-lysninger om politiets efterforsk-ningsmetoder eller omstændighe-derne i øvrigt imod underretning,kan retten efter begæring fra poli-tiet beslutte, at underretning skalundlades eller udsættes i et nær-mere fastsat tidsrum, der kan for-længes ved senere beslutning.Den beskikkede advokat, jf. § 779e, stk. 1, skal have lejlighed til atudtale sig, inden retten træffer be-slutning om undladelse af ellerudsættelse med underretningen.Stk. 5.Efter afslutningen af etindgreb i meddelelseshemmelig-heden i form af udvidet teleoplys-171

ning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4,skal der ikke gives underretningom indgrebet til indehaverne af depågældende telefoner.§ 779 l.Får politiet ved et indgrebi meddelelseshemmeligheden op-lysning om en lovovertrædelse,der ikke har dannet og efter § 779b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b,stk. 5, heller ikke kunne dannegrundlag for indgrebet, kan politi-et anvende denne oplysning somled i efterforskningen af den på-gældende lovovertrædelse.Stk. 2.Oplysninger, der er tilve-jebragt ved et indgreb i meddelel-seshemmeligheden, må ikke an-vendes som bevis i retten vedrø-rende en lovovertrædelse, der ikkehar dannet og efter § 779 b, stk. 1,nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, hellerikke kunne danne grundlag forindgrebet.Stk. 3.Retten kan bestemme, atstk. 2 ikke finder anvendelse, så-fremt1) andreefterforskningsskridtikke vil være egnede til atsikre bevis i sagen,2) sagen angår en lovovertræ-delse, der efter loven kanmedføre fængsel i 1 år og 6måneder eller derover og3) retten i øvrigt finder det ube-tænkeligt.§ 779 m.Forsendelser, der harværet tilbageholdt med henblik påbrevåbning, skal snarest muligtbefordres videre efter deres be-172

stemmelse. Ønsker politiet atstandse den videre befordring,skal begæring om brevstandsningindgives til retten inden 48 timerefter tilbageholdelsens iværksæt-telse.§ 779 n.Båndoptagelser, fotoko-pier eller anden gengivelse af det,der ved indgrebet er kommet tilpolitiets kendskab, skal tilintetgø-res, hvis der ikke rejses sigtelsemod nogen for den lovovertrædel-se, der dannede grundlag for ind-grebet, eller hvis påtale senereopgives. Politiet underretter denbeskikkede advokat, jf. § 779 e,stk. 1, når tilintetgørelse har fun-det sted.Stk. 2.Er materialet fortsat afefterforskningsmæssig betydning,kan tilintetgørelse undlades ellerudsættes i et nærmere fastsat tids-rum. Politiet indbringer spørgsmå-let herom for retten, der, inden dertræffes afgørelse, skal give denbeskikkede advokat lejlighed til atudtale sig. Bestemmelserne i 2.pkt. finder ikke anvendelse på ma-teriale, der er tilvejebragt som ledi efterforskning af overtrædelseraf straffelovens kapitel 12,§§ 111-115 eller § 118.Stk. 3.Er der i forbindelse medtelefonaflytning, anden aflytningeller brevåbning foretaget indgrebi den mistænktes forbindelse medpersoner, som efter reglerne i§ 170 er udelukket fra at afgiveforklaring som vidne, skal materi-ale om dette indgreb straks tilin-173

tetgøres. Dette gælder dog ikke,hvis materialet giver anledning til,at der rejses sigtelse for strafbartforhold mod den omhandlede per-son, eller at hvervet som forsvarerbliver frataget den pågældende, jf.§ 730, stk. 3, og § 736.Stk. 4.I øvrigt skal politiet tilin-tetgøre materiale, som tilvejebrin-ges ved indgreb i meddelelses-hemmeligheden, og som viser sigikke at have efterforskningsmæs-sig betydning.§ 779 o.Politiet kan foretage fo-tografering eller iagttagelse vedhjælp af kikkert eller andet appa-rat af personer, der befinder sig pået ikke frit tilgængeligt sted (ob-servation), såfremt1) indgrebet må antages at væreaf væsentlig betydning for ef-terforskningen og2) efterforskningen vedrører enlovovertrædelse, der efter lo-ven kan medføre fængsels-straf.Stk. 2.Observation som nævnt istk. 1 ved hjælp af fjernbetjent el-ler automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-nende apparat må dog kun foreta-ges, såfremt efterforskningen ved-rører en lovovertrædelse, der efterloven kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover.Stk. 3.Observation af personer,der befinder sig i en bolig ellerandre husrum, ved hjælp af fjern-betjent eller automatisk virkendetv-kamera, fotografiapparat eller174

lignende apparat eller ved hjælpaf apparat, der anvendes i boligeneller husrummet, må dog kun fo-retages, såfremt1) der er bestemte grunde til atantage, at bevis i sagen kanopnås ved indgrebet,2) indgrebet må antages at væreaf afgørende betydning for ef-terforskningen,3) efterforskningen angår enlovovertrædelse, der efter lo-ven kan straffes med fængseli 6 år eller derover, en forsæt-lig overtrædelse af straffelo-vens kapitel 12 eller 13 elleren overtrædelse af straffelo-vens § 124, stk. 2, § 125, §127, stk. 1, § 193, stk. 1, §266 eller § 281 eller en over-trædelse af udlændingelovens§ 59, stk. 5, og4) efterforskningen vedrører enlovovertrædelse, som harmedført eller som kan medfø-re fare for menneskers liv el-ler velfærd eller for betydeli-ge samfundsværdier.Stk. 4.Observation af et ikke frittilgængeligt sted som nævnt istk. 1-3, som den, der angiver atvære forurettet ved lovovertrædel-sen, har rådighed over, er ikkeomfattet af reglerne i denne be-stemmelse, såfremt den pågæl-dende meddeler skriftligt samtyk-ke til observationen.Stk. 5.Observation må ikke fo-retages, såfremt det efter indgre-bets formål, sagens betydning ogden krænkelse og ulempe, som175

indgrebet må antages at forvoldeden eller de personer, som detrammer, ville være et uforholds-mæssigt indgreb.Stk. 6.Afgørelse om observati-on efter stk. 1 træffes af politiet.Stk. 7.Afgørelse om observati-on efter stk. 2 og 3 træffes af ret-ten ved kendelse. I kendelsen an-gives det sted eller den bolig ellerandet husrum, som indgrebet an-går. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1,3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, til-svarende anvendelse.Stk. 8.Efterfølgende underret-ning om observation efter stk. 2og 3 sker efter reglerne i § 779 k,stk. 1, 3 og 4. Underretningen gi-ves til den, der har rådighed overdet sted eller den bolig eller andethusrum, hvor observationen er fo-retaget. I øvrigt finder § 779 c,stk. 2, samt §§ 779 e, 779 f, 779 log 779 n tilsvarende anvendelse.§ 779 p.Politiet kan fra udbydereaf telenet eller teletjenester ind-hente oplysninger vedrørende lo-kaliseringen af en mobiltelefon,der antages at benyttes af en mis-tænkt (teleobservation), hvis ind-grebet må antages at være af væ-sentlig betydning for efterforsk-ningen, og efterforskningen ved-rører en lovovertrædelse, der kanmedføre fængsel i 1 år og 6 må-neder eller derover.Stk. 2.Teleobservation må ikkeforetages, såfremt det efter ind-grebets formål, sagens betydningog den krænkelse og ulempe, som176

indgrebet må antages at forvoldeden eller de personer, som detrammer, ville være et uforholds-mæssigt indgreb.Stk. 3.Afgørelse om teleobser-vation træffes af retten ved ken-delse. I kendelsen angives denmobiltelefon, som indgrebet an-går. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1,3. og 4. pkt., samt stk. 2-4, tilsva-rende anvendelse.Stk. 4.Efterfølgende underret-ning om teleobservation sker efter§ 779 k, stk. 1, 3 og 4. Underret-ningen gives til indehaveren afden mobiltelefon, som indgrebetangår. I øvrigt finder §§ 779 e,779 f og § 779 n tilsvarende an-vendelse.Stk. 5.Det påhviler udbydere aftelenet eller teletjenester at biståpolitiet ved gennemførelse af te-leobservation, herunder ved at gi-ve de i stk. 1 nævnte oplysninger.§ 178 finder tilsvarende anvendel-se på den, som uden lovlig grundundlader at yde den bistand, der ernævnt i 1. pkt.§ 779 q.Aflæsning af ikke offent-ligt tilgængelige oplysninger i etinformationssystem ved hjælp afprogrammer eller andet udstyr(dataaflæsning) kan foretages, så-fremt1) der er bestemte grunde til atantage, at informationssyste-met anvendes af en mistænkti forbindelse med planlagt el-ler begået kriminalitet somnævnt i nr. 3,177

2) indgrebet må antages at væreaf afgørende betydning for ef-terforskningen og3) efterforskningen angår enlovovertrædelse, som efterloven kan straffes med fæng-sel i 6 år eller derover, elleren forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 eller13.Stk. 2.Dataaflæsning må ikkeforetages, såfremt det efter ind-grebets formål, sagens betydningog den krænkelse og ulempe, somindgrebet må antages at forvoldeden eller de personer, som detrammer, ville være et uforholds-mæssigt indgreb.Stk. 3.Afgørelse om dataaflæs-ning træffes af retten ved kendel-se. I kendelsen angives det infor-mationssystem, som indgrebet an-går. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1,3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, til-svarende anvendelse.Stk. 4.Efterfølgende underret-ning om et foretaget indgreb skerefter § 779 k, stk. 1, 3 og 4. Un-derretningen gives til den, der harrådigheden over det informations-system, der har været aflæst efterstk. 1. I øvrigt finder § 779 c,stk. 2, §§ 779 e, 779 f, 779 l og779 n tilsvarende anvendelse.§ 779 r.Politiet kan forstyrre ellerafbryde radio- eller telekommuni-kation i et område, hvis der er af-gørende grunde til det med hen-blik på at forebygge, at der i detpågældende område vil blive be-178

gået en lovovertrædelse, der efterloven kan straffes med fængsel i 6år eller derover, eller en forsætligovertrædelse af straffelovens ka-pitel 12 eller 13, og som kan med-føre fare for menneskers liv ellervelfærd eller for betydelige sam-fundsværdier.Stk. 2.Indgreb som nævnt istk. 1 må ikke foretages, såfremtdet efter indgrebets formål, sagensbetydning og den krænkelse ogulempe, som indgrebet må anta-ges at forvolde den eller de perso-ner, som indgrebet rammer, villevære et uforholdsmæssigt indgreb.Stk. 3.Indgreb efter stk. 1 skerefter rettens kendelse. I kendelsenanføres det område, som indgre-bet angår, og de konkrete om-stændigheder i sagen, hvorpå detstøttes, at betingelserne for ind-grebet er opfyldt. Kendelsen kantil enhver tid omgøres. Endviderefastsættes det tidsrum, inden forhvilket indgrebet kan foretages.Tidsrummet kan forlænges. For-længelsen sker ved kendelse.Stk. 4.Såfremt indgrebets øje-med ville forspildes, dersom rets-kendelse skulle afventes, kan poli-tiet træffe beslutning om at fore-tage indgrebet. I så fald skal poli-tiet snarest muligt og senest inden24 timer fra indgrebets iværksæt-telse forelægge sagen for retten.Retten afgør ved kendelse, omindgrebet kan godkendes, og omdet kan opretholdes, samt i be-kræftende fald for hvilket tidsrum,jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde179

lerne i § 772.Stk. 2.I påtrængende tilfælde kanpolitiet pålægge postvæsenets em-bedsmænd at tilbageholde sådanneforsendelser, indtil rettens afgørelsefås, dog ikke for et længere tidsrumend tre dage.Stk. 3.Under betingelser svarendetil dem, som oven for er angivne,kan det pålægges telegrafvæsenetsfunktionærer henholdsvis at tilba-geholde og meddele retten eller fo-reløbig at tilbageholde telegram-mer.§ 787.Det kan ved rettens ken-delse bestemmes, at der af ved-kommende telefonadministrationskal gives politiet adgang til aflyt-ning af telefonsamtaler til og frabestemte telefoner inden for etnærmere angivet tidsrum, når der1) er påviselig grund til at antage,at der over dem gives medde-lelser fra eller til nogen, dermistænkes for en af de forbry-delser, der omhandles i straffe-lovens kap. 12, 13 eller 20 eller§§ 119, stk. 1 og 2, 124, stk.1,125, 127, 133, stk. 3, 193, 194,215, 260, 261, 264, stk. 2, 266eller 281, eller for en forbrydel-se, for hvilken loven hjemlerstraf af fængsel i 8 år eller der-over, jf. retsplejelovens § 687,stk. 1, litra a), og det2) må antages, at aflytning vil væ-re af væsentlig betydning forforbrydelsens opklaring.Stk. 2.Når betingelserne for af-181

lytning i medfør af stk. 1 er til ste-de, kan politiet, såfremt der erøjensynlig fare for, at øjemedetville forspildes, dersom retskendel-se skulle afventes, foretage aflyt-ning uden forudgående retskendel-se, dog kun når mistanken vedrøreren forbrydelse, som omhandles istraffelovens §§ 98, 99, 102, 106-110 og 111-113, eller som i øvrigtmedfører fare for menneskers liveller velfærd eller for betydeligesamfundsværdier.Stk. 3.Meddelelse om aflytninguden retskendelse skal af politietindgives til retten samtidig med af-lytningens begyndelse, eventueltledsaget af begæring om tilladelsetil dens fortsættelse. Retten afgør,om aflytning kan godkendes, ogeventuelt om forsat aflytning kantillades samt i bekræftende fald forhvilket tidsrum, og giver politietmeddelelse herom. Såfremt rets-kendelse ikke foreligger inden 24timer fra aflytningens begyndelse,skal aflytningen afbrydes og ved-kommende telefonadministrationindberette den stedfundne aflytningtil retten på det sted, hvor aflytninger sket, og til Justitsministeriet.Burde aflytning efter rettens skønikke have været påbegyndt, giverretten Justitsministeriet meddelelseherom.Stk. 4.Aflytningen vil være at fo-retage af politiet.Stk. 5.Optegnelser om eller an-den gengivelse af aflyttede samta-lers indhold skal tilintetgøres, såsnart det er fastslået, at de ikke er182

af betydning for efterforskningen.Stk. 6.Har aflytning af samtalerfra en telefon i privat eje fundetsted, skal retten give telefonens in-dehaver meddelelse herom, når detkan ske uden skade for undersøgel-sen, og omstændighederne i øvrigtikke taler herimod.§ 788.Det kan endvidere ved ret-tens kendelse bestemmes, at ved-kommende telefonadministrationskal meddele politiet oplysningerom, hvilke telefoner der i et be-stemt tidsrum sættes eller har væretsat i forbindelse med en bestemt te-lefon, når1) der er påviselig grund til at an-tage, at de ønskede oplysningervil være af betydning for opkla-ring af en af de i § 787, stk. 1,omhandlede forbrydelser, eller2) det skønnes sandsynligt, at op-klaring af en forbrydelse kunvil være mulig gennem de øn-skede oplysninger, og foran-staltningen står i rimeligt for-hold til forbrydelsens karakter,eller3) det må antages, at det kun vedhjælp af de ønskede oplysnin-ger er muligt at finde frem tilden, der gør sig skyldig i gen-tagne fredskrænkelser som om-handlet i straffelovens § 265.Stk. 2.I påtrængende tilfælde kanpolitiet uden forudgående retsken-delse træffe bestemmelse som i stk.1 nævnt. § 787, stk. 3, finder da til-svarende anvendelse.183

§ 789.Reglerne i § 787, stk. 1 og5, finder tilsvarende anvendelse påpolitiets adgang til ved hjælp af etapparat hemmeligt at aflytte elleroptage sådanne udtalelser, samtalerog forhandlinger, som nævnes iborgerlig straffelovs § 263, nr. 3.§ 791.Det første gennemsyn afpapirer, som beslaglægges, såvelsom åbning af breve og andre luk-kede dokumenter skal, når ved-kommende ikke samtykker i afvi-gelse herfra, iværksættes af retten.For så vidt det er muligt og kan skeuden skade for undersøgelsen, skalder gives sigtede og andre ved-kommende lejlighed til at være tilstede. Når nogen af disse ønskerdet, og ingen særlig protokolførerer til stede, skal retsvidne tilkaldes.Stk. 2.…§ 792.Retten drager omsorg for, atde af post- eller telegrafvæsenet ud-leverede forsendelser eller tele-grammer, hvis åbning ikke findesnødvendig, eller hvis indhold visersig at være uden betydning for sa-gen, eller den del af indholdet, sommåtte være sagen uvedkommende,befordres videre efter sin bestem-melse, samt at underretning om,hvad der holdes tilbage, meddelesvedkommende, så snart det kan skeuden skade for undersøgelsen. Un-der samme betingelse skal under-retning gives, når private dokumen-ter er udleverede i medfør af § 785.