PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 186
Offentligt

ROSKILDE JURIST

OPSØGENDE RETSHJÆLP PÅ GADEPLAN

Evaluering af forsøg med ydelse af retshjælp blandt de allermest udsatte grupper af borgere i

Roskilde. Projektets overordnede formål var, at også den del af borgerne i Roskilde kommune

og omegn, som var særligt udsatte og derved ikke formåede at benytte sig af den retshjælp,

også fik et relevant tilbud om retshjælp. Projektet var finansieret af satspuljemidler.

Projektet var støttet af satspuljemidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUME

I projektperioden behandlede projektet i alt 1535

henvendelser, hvor af de 910 var unikke

henvendelser.

Den altovervejende sagstype kan sammenfattes

under betegnelsen ”Socialret”, og dernæst

familieretlige problemstillinger, hvor der i denne

forbindelse skal bemærkes problemer særligt

omkring børnenes trivsel i familien - § 50

undersøgelser og tvangsfjernelser. Den hyppige

forekomst af henvendelser om socialretlige

problemstillinger er væsentlig forskellig fra en

traditionel retshjælp. Hertil kom et meget

betragteligt antal henvendelser vedrørende

gældsproblemer.

Henvendelserne kom nogenlunde ligeligt fra

henholdsvis mænd og kvinder, dog med en lille

overvægt af mænd. Med meget få undtagelser

var alle borgerne afhængig af offentlig

forsørgelse, oftest borgere på kontanthjælp, og

dermed mindrebemidlede.

Hvad angår formodningen om at der ville være

behov for skriftlig sagsbehandling blev denne

bekræftet i og med 195 sager nødvendiggjorde

skriftlig sagsbehandling.

Disse borgere havde efter al sandsynlighed ikke

fået hjælp til deres sag, da de som mindre

bemidlede næppe ville have været i stand til fx at

antage en advokat, og den hjælp der af

advokater

kan

gives efter Retsplejelovens § 323

vanskeliggøres af, at en meget stor del af

advokaterne ikke yder rådgivning inden for de

rammer, de tre retshjælpsordninger giver

mulighed for.

Herudover udgør en meget stor del

sagsbehandlingen af de sociale sager alene at

afdække faktum i sagen samt på vegne af

borgeren at varetage partsrettighedder fx.

Korrekt svar på partshøringer inden for

fristernes udløb. Forvaltningsretlige sager er

derfor meget ressourcekrævende.

Etableringen af en daglig fast telefonrådgivning

blev en helt overvældende succes, dels i form af

egentlig rådgivning, men i lige så høj grad som

den indledende kontakt med borgeren.

Projektet behandlede kun henvendelser fra

borgere i målgruppen, der også kom til at

omfatte stofmisbrugere. Projektet kom af

ressourcemæssige årsager ikke i tilfredsstillende

grad i kontakt med målgrupperne kvinder på

krisehjem samt unge på døgninstitution, og

udsatte unge i almindelighed.

Projektet blev ressourcemæssigt vanskeliggjort

af den overvældende søgning, samt den

tidsmæssige udstrækning af at udfører

opsøgende arbejde på gadeplan.

På trods af forsøg med inddragelse af juridiske

studerende måtte projektmedarbejderne

gennem næsten hele projekt perioden påtage

sig merarbejde, for at kunne overholde en

minimums standarter for sagsbehandlingen.

Desuden bærer målgruppens henvendelser ofte

karakter af at der er en meget kort tidsfrist fra at

borgeren henvender sig til at der

skal

påbegyndes sagsbehandling ex. klagefrist

udløber, møder ex. bisidder i en børnesag etc.

Det er derfor vigtigt at der er fuldstidsansatte

jurister tilknyttet projektet, vel og mærke jurister

der har erfaring med rådgivning disse borgere.

Danske Advokater og Advokatsamfundets

undersøgelse af Advokaters syn på Offentlig

retshjælp ved advokat

Fri proces Retshjælpsforsikring- Gennemført af SFI

Survey December 2010 – januar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OM RETSHJÆLPEN I ROSKILDE –

OG OM ROSKILDE JURIST

PROJEKTET

FRA INDE

TIL UDE

Forskellen på

sagstyper og

rådssøgende var

meget tydelig.

På bibliotek og i

frivilligcenter kommer

typisk de

ressourcestærke

borgere og ønsker

hjælp om familieretlige

problemer

Initiativet til foreningen ”Retshjælpen i

Roskilde” blev taget af to kvindelige jurister, der

synes at der manglede et supplement til den

daværende advokatvagt, som holdt til på

Roskilde Bibliotek. Initiativtagerne kom i kontakt

med Roskilde Frivilligcenter, som synes at ideen

lød interessant. Retshjælpen i Roskilde blev

stiftet som forening i oktober 2004.

Foreningens formål var blandt andet, at

retshjælpen skulle fungerer som en uformel

retspolitisk indsats overfor befolkningsgrupper,

der i forhold til offentlige myndigheder og

retssystemet har behov for juridisk assistance,

således at disse bedre sættes i stand til at

udnytte deres rettigheder.

Det egentlige retshjælpsarbejde startede i

efteråret 2005, efter at foreningen havde fået

bevilget tilskud fra Justitsministeriet samt

mindre tilskud fra henholdsvis Roskilde

Kommune og Roskilde Amt. Retshjælpen havde

en ugentlig åbningsaften og fandt sted i det

daværende Roskilde Frivilligcenters lokaler.

Retshjælpen var primært bemandet med frivillig

arbejdskraft , og primært jurister. Der blev alene

tilbudt mundtlig rådgivning.

Efter ca. 6 mdr. stoppede advokatvagten på

biblioteket, og ”Retshjælpen i Roskilde” overtog

vejledningen her. Der var altså nu 2 ugentlige

vejledninger.

Retshjælpen i Roskilde førte i årenes løb statistik

over antal af henvendelser og sagstyper, og for

2008 fremgik det af

materialet, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havde været 567 henvendelser, hvoraf 355

henvendelser havde fundet sted på Roskilde

Bibliotek og 186 henvendelser i Roskilde

Frivilligcenter.

Den mest søgte sagstype – såvel på

biblioteket som i frivilligcenter – var

rådgivning om familieretlige forhold.

Herefter fulgte spørgsmål om

forbrugeretlige emner, mens lejeret og

socialretlige spørgsmål var tredje mest

søgte.

Allerede i 2006 stod det klart at på trods af

ihærdig markedsføring i den lokale avis samt

uddeling af informationsfoldere m.v. lykkes det

aldrig rigtigt ”Retshjælpen i Roskilde” at få

kontakt til den del af Roskildes borgere, der

bestod af unge, ældre og socialt belastede

familier. Der var en tendens til at nogle få fra

gruppen havde benyttet rådgivningen i

frivilligcenteret, men deres manglende

repræsentation var iøjnefaldende.

Da der blev afsat satspuljemidler til opsøgende

arbejde på gadeplan søgte Retshjælpen i

Roskilde derfor del i midlerne, og ”Roskilde

Jurist” blev herefter en selvstændig retshjælp.

Roskilde, den 16. maj 2013

Birgitte Wismer Pedersen

Projektleder, Cand.jur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PROJEKTETS FORMÅL –

PROJEKTBESKRIVELSEN

Projektets overordnede formål var, at også den

del af borgerne i Roskilde kommune og omegn,

som var særligt udsatte og derved ikke

formåede at benytte sig af den retshjælp, som

dengang blev udbudt af ”Retshjælpen i

Roskilde” også fik et relevant tilbud om

retshjælp.

Projektet udsprang således af de erfaringer der

var gjort i ”Retshjælpen i Roskilde”, hvor vi

havde konstateret at de borgere, der benytter

det daværende retshjælps tilbud i overvejende

grad var ressourcestærke borgere.

I kraft af vores arbejde i ”Retshjælpen i

Roskilde” var vi allerede i besiddelse af nogen

viden om de borgere, som det retshjælpstilbud

ikke nåede. Vi havde en formodning om, at de

borgere, der ikke benyttede det allerede

eksisterende tilbud var borgere, som var så

ressourcesvage, at de ikke formåede at benytte

sig af dette tilbud.

Desuden havde vi en formodning om at disse

borgere som oftest havde brug for yderlig

rådgivning i kraft af skriftlig sagsbehandling,

hvilket ”Retshjælpen i Roskilde” ikke tilbød.

Ligeledes var det vores formodning at disse

borgere sandsynligvis har sociale problemer i

sådan et omfang, at de derfor ikke magtede selv

at opsøge hjælp.

Videre formodede vi, at begrundelsen for at det

nuværende retshjælpstilbud ikke blev benyttet

dels kunne skyldes manglende kendskab til

foreningen (blandt andet fordi man ikke læser

avis eller normalt benytter det lokale bibliotek)

eller man ikke har tradition for at søge oplysning

på Internettet – og selv om man benytter dette

medie, kan man måske være så boglig svag at

informationen ikke forstås.

MÅL

Herudover kunne det

være et spørgsmål om

borgeren havde det

fornødne personlige

overskud til at opsøge

hjælp, eller det kunne

være fysisk umuligt

for borgeren at

opsøge hjælpen f.eks.

på grund af

indlæggelse på

sygehus eller

indsættelse i fængsel

eller institution.

GRUPPER

Sindslidende, der er

blevet udsluset til egen

bolig,

Sindslidende, der er

indlagt på Sct.

Hjemløse

Udsatte unge indlagt

på døgninstitution og

udsatte unge i øvrigt

Gadeprostitueret

Kvinder på kvindekrise

center

I projektbeskrivelsen

agtede vi at fokuserer

på følgende

målgrupper:



Sindslidende,

der er blevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsluset til egen bolig,



Sindslidende, der er indlagt på Sct. Hans

hospital i det omfang at disses juridiske

behov ikke tilgodeses af

sygehusvæsenets personale eller værge

Hjemløse

Udsatte unge indlagt på døgninstitution

og udsatte unge i øvrigt

Gadeprostituerede

Kvinder på kvindekrisecenter



hensigt, at gøre projektet tilgængelig ”her og

nu” med henblik på at give borgerne i de

omtalte grupper mulighed for at få kontakt til de

juridiske medarbejdere og straks få konkrete

svar på juridiske spørgsmål samt at lave aftaler

om konkrete møder.

Såfremt borgeren ønskede vores bistand som

BISIDDER

ville dette ligeledes blive tilbudt.

Det skulle tilstræbes at der blev etableret en

HJEMMESIDE

for projektet. Indholdet på denne

hjemmeside skulle dels være en beskrivelse af

projektets tilbud dels oplysning til brugerne om

på hvilken lokalitet vi ved det opsøgende arbejde

ville befinde os – og i hvilket tidsrum vejlederne

var at træffe.

Til brug for

ERFARINGSOPSAMLINGEN

samt som

dokumentation for projektets effekt skulle ske

en registrering af hver enkelt henvendelse, med

angivelse af vejledningens juridiske indhold samt

eventuelle tilkendegivelse fra borgeren med

henblik på en identifikation af de særlige

problemer, som den enkelte udsatte borger har

brug for retshjælp til. Som udgangspunkt skulle

ikke registreres borgerens personlige data.

Geografisk skulle projektet være begrænset til

Roskilde kommune, men hvis det skønnes

relevant, tillige udstrækkes til nabokommuner

eks . Køge og Ishøj. Hvad angår den del af

målgruppen, der lider af en psykisk sygdom og

derfor er indlagte eller modtaget til ambulant

behandling på Sct. Hans hospital ville borgere fra

Københavns Kommune også være omfattet.

Deltagere i projektet var planlagt at være en

erfaren jurist og en BA. jur. Begge med adskillige

års vejledningserfaring fra ”Retshjælpen i

Roskilde”. Begge skulle ansættes på deltid i en

tidsbegrænset periode. Eventuelt interesserede

juridiske studerende kunne ligeledes deltage på

frivillig basis.

Vi ville foretage

OPSØGENDE ARBEJDE

, ved at

opsøge projektets målgrupper, hvor disse

befandt sig. Dette kunne f.eks. foregå således, at

der ville blive oprettet en kontakt til ”Mændenes

hjem”, med henblik på at skabe muligt for at

rådgiverne kunne komme på institutionen, og

derved møde borgerne i deres egne opgivelser.

Herudover skulle der i projektet indgå

opsøgende virksomhed ved beboerhuse og

cafeer, der som oftest har faste åbningstider for

mål grupperne. Her ville vi skabe en kontakt til

ansvarspersoner med henblik på at få en ”fast

plads” i disse cafeer og beboerhuse.

Dertil ville der i projektet indgå opsøgende

virksomhed på døgninstitutioner og

samlingssted for unge såsom ungdomsklubber i

belastede boligbyggerier.

Vi agtede også at være opsøgende rundt

omkring i byen generelt, såsom. boligkvarterer,

hvor de belastede familier bor, og desuden

skabe en kontakt til det lokale politi, kommunen

samt kirker.

På baggrund af kontakten med borgeren, kunne

vi foruden at give mundtlig juridisk vejledning

ligeledes bistå borgeren ved at forestå en

eventuel skriftligt sagsbehandling.

Ud over opsøgende retshjælp, skulle der være

TELEFONRÅDGIVNING

på hverdage i et afgrænset

tidsrum. Denne telefonrådgivning havde til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PROJEKTETS

OPNÅELSE AF FOKUS

PÅ MÅLGRUPPEN

Sindslidende, der er blevet udsluset til

egen bolig

Projektet opfyldte målet om vejledning til denne

gruppe idet vi arbejder i bebyggelsen

Rønnebærparken / Æblehaven, hvor en del

boliger udlejes til sindslidende, der er udsluset til

egen bolig. Herudover kom vi jævnligt på

bocenteret Lindegården, der henhører under

Københavns kommune.

Hjemløshed omfatter en lang række af andre

problemer end blot manglen på en bolig. En

hjemløs kan godt have sin egen bolig på papiret,

men ikke være i stand til at bo i den. Ud over

hjemløshed har borgeren ofte problemer som

misbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet,

ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende

sociale netværk og rodløshed. Sags typerne ved

vor vejledning afspejler ovennævnte

problemstillinger.

Desværre måtte samarbejdet indstilles i

slutningen af projektet på grund af modstand fra

det pædagogiske personale. Dette var yderst

beklageligt, idet behovet for vejledning i tungere

sager var meget presserende, ligesom

samarbejdet med socialrådgiver og

socialformidler var meget velfungerende.

Vi var ikke af den opfattelse, at der i

projektperioden i Roskilde var ”klassisk”

hjemløse - der f.eks. overnatter i det fri. Vores

observationer understøttes i øvrigt af

opgørelsen i SFI – DET NATIONALE

FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National

kortlægning.

Sindslidende, der er indlagt på Sct. Hans

hospital

Vejledning på Sct. Hans hospital viste sig endog

meget svær at etablerer, og blev efter aftale

med Civilstyrelsen derfor indstillet. Til gengæld

havde vi et glimrende samarbejde med

Psykiatrien i Region Sjælland og amtssygehuset

Fjorden. Vejledningen skete primært på

foranledning af socialrådgiverne. Samarbejdet

med Psykiatrien Roskilde Afsnit A1 fungerede

perfekt, ikke mindst på grund af det glimrende

samarbejde med socialrådgiver Ursula Lange. Se

udtalelse.

Gadeprostituerede

I projektperioden observerede vi ikke

gadeprostitution i Roskilde, og har forhørte os

hos det lokale politi, der heller ikke var af den

opfattelse at der er gadeprostitution i Roskilde.

Vi har telefonisk kontaktet nogle

massageklinikker i området, men har kun

modtaget een henvendelse.

Hjemløse

Projektet opfyldte målet om at vejlede hjemløse

således at der blev etableret kontakt til

”Roskildehjemmet”, der er et midlertidigt

botilbud under servicelovens § 110.

Kvinder på Krisehjem

I 2009 kontaktede vi de to kvindekrisecentre i

Roskidle, og ved møder præsenterede vi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektet. ”Hannemarie-hjemmet” mente ikke,

at deres kvinder havde hjælp behov, og hvis de

havde, kunne de bruge Københavns Retshjælp.

Hvad angår Krisecenteret, der drives af Roskilde

Kommune, var meldingen fra den daværende

leder at kvinderne ikke havde yderlig juridisk

behov, da centeret havde deres ”egen” advokat.

Om denne advokat havde indgået aftale om at

have monopol på sagerne vides ikke, men at der

alligevel

var

behov for vore juridiske bistand

viste sig da vi fik etableret samarbejde med

Roskilde Q-net, der er en afdeling af Røde Kors,

og som arbejder som efterværn for kvinder på

krisecenteret i Roskilde. De sager som

efterværnet anmodede om vores hjælp til, var

primært sociale sager (kontanthjælp ,

førtidspension, enkeltydelser m.v. ) , hvilke sager

er karakteriseret ved at der ikke gives offentlig

retshjælp ved advokater hertil i modsætning til

f.eks. sager om forældremyndighed.

Vi påbegyndte i 2010 samarbejde med politiets

forebyggelsesafdeling, der har resulteret i en

undersøgelse af vor deltagelse i den

forebyggende indsats under festivalen samt

udbytterige netværksmøder. Herudover har vi

præsenteret vort projekt for samtlige UU

vejledere.

Vi indgik aftale med Teknisk skole og

Produktionsskolen om faste vejlednings dage,

hvilket egentligt var positiv, og udløste nogle

henvendelser. Dog var disse unge typisk ikke

anbragte børn.

Stofmisbrugere

Denne gruppe var ikke specifikt nævnt i vor

projektbeskrivelse men blev alligevel omfattet.

Vi mødte borgeren på væresteder, men havde

også samarbejde med sagsbehandlere og

plejepersonale på det daværende RABS, der stod

for ”Roskilde Ambulante Behandlingstilbud for

Stofmisbrugere”, og Medicinsk Misbrugsklinik

Roskilde, MMR, der var et tilbud til borgere som

ønskede behandling for deres stofafhængighed.

Denne gruppe var hele tiden omfattet af vort

arbejde.

Roskilde Byråd vedtog i foråret 2010 at alkohol-

og stofbehandlingen fremover skulle

organiseres i et nyt center - CAS - hvor vi fik fast

vejlednings tid.

Udsatte unge - og unge indlagt på

døgninstitution

Formålet om at vejlede udsatte unge og unge

indlagt på døgninstitution blev aldrig opfyldt.

Dette skyldes nok at denne målgruppe er svær

at nå – og i sær at få adgang til. Vi præsenterede

projektet for byens to SSP medarbejdere, og har

i et tilfælde holdt et oplæg for en gruppe SSP

kontakt lærer, der arbejder på skoler med

særligt udsatte unge. Det resulterede ikke i

nævneværdige henvendelser. Vi har kontaktet

Roskilde Kommunes opsøgende medarbejdere

uden at disse har vist særlig interesse for vort

tilbud.

Vi holdt møde med familieafdelingen om

styrkelse af samarbejdet især omkring det

opsøgende arbejde og var fulde af fortrøstning

for fremtiden. Imidlertid blev der aldrig etableret

samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUPPLERENDE

JURIDISK HJÆLP

Et af projektets delmål var at tilbyde

supplerende juridisk hjælp til den del af

borgerne, der ikke i tilstrækkelig grad havde

gavn af den traditionelle mundtlige rådgivning,

men altså også havde brug for yderlig assistance

i form af skriftlig sagsbehandling og eventuel

bisiddelse til møder med den offentlige

forvaltning.

Ved mødet med borgerne var det ofte

nødvendigt med rådgivning udover den

mundtlige rådgivning. Tit var borgeren ikke klar

over, hvor sagens status, eller havde måske

forlagt vigtige breve, eller slet ikke modtaget

disse på grund af manglende bopæl o.a.

Vi anmodede derfor oftest om aktindsigt, hvis

tvisten vedrørte en offentlig myndighed,

hvorefter vi på denne baggrund kunne drøfte

sagen med borgeren, og beslutte om der skulle

ske startes en egentlig skriftlig sagsbehandling.

Dette punkt – anmodning om aktindsigt blev en

meget vigtig del af arbejdet især som redskab

ved den skriftlige sagsbehandling, og særligt ved

klager over en afgørelse.

Et andet interessant fænomen var det forhold,

at vis behandling af sagen, kunne bevirke at en

sag – f.eks. pensionsansøgning – der er gået i stå

et eller andet sted i systemet - kom i gang igen,

eller at vi, ved at rekvirerer aktindsigt i en sag,

kunne gennemgå sagen med borgeren, hvorved

borgeren, blot på grund af denne gennemgang,

fik vished om sagens forløb, og en forklaring på,

hvorfor en afgørelse havde fået det udfald, som

den havde fået.

Desuden kunne vi forklarer borgeren

baggrunden for hvorfor der måske ikke var

yderligt foretage sig i sagen.

Hvad angår medvirken som bisiddere, blev vi

jævnligt anmodet om at medvirke ved møder i

offentlige institutioner.

Dette var skete oftest i

børnesager i kommunen,

og typisk ”§ 50

undersøgelser” samt ved

fastlæggelse af samvær i

Statsforvaltningen. Også

i sager om

Aktindsigt blev en fast

førtidspension

rutine. Tit var borgeren

medvirkede vi ved møde

ikke klar over, hvor

med pensionsnævnet.

sagens status, eller

Borgerne var i disse

havde måske forlagt

tilfælde meget glade for

vigtige breve, eller slet

vores tilstedeværelse og

ikke modtaget disse på

følte blandt andet, at der

grund af manglende

blev talt pænere til dem

bopæl o.a.

og deres synspunkter

SKRIFTLIG

SAGSBE-

HANDLING

blev i højere grad hørt.

Til sidst i projektforløbet

gik det så vidt at

Familieafdelingen

oplyste borgerne om

denne mulighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsøgende arbejde i provinsbyen

Et andet af projektets delmål var, at være

opsøgende rundt omkring i byen generelt, og

specielt boligkvarterer, hvor de belastede

familier bor, og desuden skabe en kontakt til det

lokale politi, kommunen samt kirker.

Målet blev opfyldt for så vidt at vi færdes i to af

de mest belastede kvarterer i byen, og havde

fast træffetidspunkt, dels i en beboercafe dels i

et fritidshjem, i disse bolig områder. Sidstnævnte

gav dog ingen nævneværdige henvendelser fra

beboerne, hvorfor vi fortsatte deres indsats

andre steder.

At vi ikke kom i alle kvarterer skyldes ene og

alene manglende ressourcer, der bevirkede, at vi

måtte prioriterer stramt, idet gadeplans arbejde

er meget tidskrævende, og logistisk en

udfordring, når Roskilde bys areal 211,88 km².

Efter kommunesammenlægningen er Roskilde

Kommunes arealmæssige udstrækning stor og

hvis ressourcerne havde tilladt det ville vi også

gerne have haft tilbudt rådgivning i det fjernere

liggende dele af kommunen.

Med hensyn til samarbejde med kirkerne, havde

vi møde med den katolske kirke, og sendte

informationsmateriale til folkekirkens kontakt

præst. Sidstnævnte udviste dog ikke synderlig

interesse for projektet.

Vi havde også et udbytterigt møde med Imam

Mustafa Bayyigid i moskeen i Roskilde.

Husvildeboliger

I 2010 udvidede vi rådgivningen til også at

omfatte fast vejledning i Roskilde Kommunes

husvildeboliger. Dette må siges at have været en

succes blandt andet på grund af det meget gode

samarbejde med den sociale vicevært.

Gadeplans arbejde i provinsbyen

I en storby - fx København - er der oftest en

koncentration af borgere med sociale problemer

i bestemte kvarterer. Dette er i og for sig også

tilfældet i provinsbyen, men oftest er

koncentrationen af borgere med sociale

problemer mere spredt ud over byen, og

borgerne færdes ikke i samme massive grad på

fx en bestemt gade. Dette giver en større

logistisk udfordring, og er samtidig mere

tidskrævende da vejlederne skal transporterer

sig fra det ene sted til det andet, frem for blot at

kunne gå op og ned af den samme gade.

Gadeplansarbejdet i provinsbyen bliver derfor en

slags ”indirekte gadeplansarbejde”, fordi det

opsøgende arbejde derfor i højere grad må finde

sted indenfor på lokaliteter, hvor borgerne

erfaringsmæssigt mødes, såsom væresteder,

cafeer, beboerlokaler, beværtninger

behandlingssteder. Hermed er det absolut ikke

udelukket, at der kunne være skabt kontakt til

især flere unge såfremt projektets midler havde

tilladt at vi fx havde været på gaden i

weekenden sammen med fx Natteravnene o.a.

Kontakt til den kommunale forvaltning

og trossamfundene

Hvad angår kontakt til den kommunale

forvaltning blev der etableret en god kontakt til

visse dele af Roskilde kommunes forvaltning.

Hermed er også antydet, at ikke alle afdelinger -

på trods af opfordringer fra vor side - ønskede

nogen form for samarbejde, end ikke et møde.

Særligt skal dog fremhæves det gode

samarbejde med ”Jobpoint”, der hører under

”Jobcenter Administration”. Herudover må

fremhæves det gode samarbejde omkring

gældsrådgivning med socialrådgiver Dorthe Friis

fra Roskilde Kommunes Sundhedscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PROJEKTETS

NÆRMERE INDHOLD

OG OVERRASKELSER

Deltagere/Jurister i projektet var henholdsvis en

medarbejder med en bachelorgrad jura og en

medarbejder der var uddannet jurist. Begge med

flere års erfaring med at yde gratis retshjælp.

I hele projektperioden har deltagerne været de

samme. Den ene var en erfaren jurist, der havde

erfaring med retshjælp fra ”Retshjælpen i

Roskilde” samt i øvrigt erfaring med såkaldt

direkte klient kontakt fra Statsforvaltning og

advokatkontor.

Hvad angår den anden deltager, startede denne

som BA. jur, og blev i løbet af projektperioden

færdig som cand.jur. Også denne deltager havde

erfaring med at yde retshjælp fra ”Retshjælpen i

Roskilde”.

Denne stabilitet i medarbejderstaben har

utvivlsomt bidraget til projektets succes.

Desuden var erfaringen fra ”Retshjælpen i

Roskilde” en god hjælp.

Selve

VEJLEDNINGS

SAMTALEN

tog som oftest

lang tid. Dette kunne skyldes, at borgerne var

påvirket af enten spiritus, psykofarmaka eller

illegale stoffer. Andre

årsager kunne være at

borgeren var sindslidende i

en eller anden grad, og

dermed har svært ved at

fokusere på samtalen.

TING

TID

TAGER

Herudover var det ofte en

tidsmæssig udfordring at

DE HÅRDEST BELASTEDE

BORGERE IKKE ALTID VAR

MØDESTABILE

. Hverken til

møder aftalt med

projektmedarbejderen eller

til møder med

myndighederne. Da

projektmedarbejderen

således havde mødt

forgæves, var

medarbejderens tid således

blevet brugt tilsyneladende

forgæves - men tiden var

alligevel gået.

Hertil skal dog siges, at det

er vor opfattelse, at disse

BORGERES SITUATION

LIVSSTIL GØR DET SVÆRT

FOR DEM AT OVERHOLDE

AFTALER

, eller de får bragt

Dette skyldes ikke

nødvendigvis

kompleksiteten af

sagerne, men i lige så

høj grad gruppens

livsstil,

uddannelsesniveau

samt eventuel sygdom.

Herudover er gruppen

typisk forbeholdne

således, at det tager

lang tid at vinde deres

tillid.

Opsøgende retshjælp tager lang tid

Hvad vi imidlertid ikke havde taget højde for var,

at opsøgende retshjælp tager lang tid. Meget

længere tid end vejledning i den traditionelle

retshjælp. Så det antal timer vi i projekt -

beskrivelsen havde skønnet var nødvendigt,

viste sig slet ikke at slå til. Hverken i den

udgående fase hvor etablering af mødet med

borgeren kan være langstrakt, dels hvad angår

selve sagsbehandlingstiden der kunne strække

sig over flere år.

sig i en situation, hvor

problemstillingen bliver

nedprioriteret. Der kunne

også gøre sig det forhold

gældende, at borgeren er

blevet indlagt på hospital,

indsat i fængsel eller fx var

blevet bortvist fra fx

herberget, hvorefter vi som

oftest mistede

forbindelsen, og måtte

opgive at hjælpe dem, på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trods af, at vi måske havde brugt en del tid på

sagen.

Hvis vi skønnede det nødvendigt at bistå med

skriftlig sagsbehandling, blev en sag ofte –

efterhånden altid - indledt med at vi fik

borgerens tilladelse til at få

AKTINDSIGT I SAGEN

ETTE OGSÅ TOG SIN TID

selv om det

retfærdigvis skal siges at især Roskilde

Kommune stort set altid overholdt den

forvaltningsretlige tidsgrænse.

Endelig skal fremhæves at det var vor

arbejdsmetode at lade

BORGEREN BESTEMME

PROCESSEN

. Vi rådgav om, hvad vi mente, var

den rigtige fremgangsmåde - og konsekvenserne

ved at der fx ikke blev handlet - men det var op

til borgeren at bestemme tempoet og

handlingerne.

Vi oplevede nogle gange, at borgeren alligevel

ikke ønskede, at der skulle arbejdes videre med

sagen, hvilket ud fra et juridisk synspunkt var

klart uhensigtsmæssigt, og betød at vort arbejde

kunne forekomme at være spildt.

Imidlertid er det min fortsatte overbevisning, at

det er rigtigst at lade borgeren bestemme

tempoet og omfanget af sagsbehandlingen idet

vejledningen i modsat fald, måske kan opfattes

som et overgreb eller respektløst.

være til disposition på det ønskede tidspunkt –

uanset hvor alvorlig en sag det drejede sig om.

Vi havde påregnet i projektansøgningen, at

vejledning af denne målgruppe ville tage

forholdsmæssigt længere tid end den

sædvanlige rådgivning, der kendes fra

Retshjælpen i Roskilde. Dette har til fulde levet

op til vor formodning. Dette skyldes ikke

nødvendigvis kompleksiteten af sagerne, men i

lige så høj grad gruppens livsstil,

uddannelsesniveau samt eventuel sygdom.

Herudover er gruppen typisk forbeholdne

således, at det tager lang tid at vinde deres tillid.

Den skriftlige sagsbehandling

Den skriftlige sagsbehandling skulle primært

have været foretaget af BA. jur. med

efterfølgende kontrol og færdiggørelse af

juristen, men på grund af den overvældende

sagstilgang var det været nødvendigt, at også

projektlederen varetog en del sagsbehandling.

Tidspresset gav frustration over ikke at have nok

tid til at kunne opfylde vejledningsbehovet efter

den standart og den metode, som vi ønskede,

medmindre vi påtog sig meget frivilligt arbejde –

i 2010 337 timer og i 2011 211 timer , hvilket i det

lange løb var uforeneligt med vore

familiemæssige forpligtigelser og helbred

(stress).

Bisidder

Herudover blev vi oftere og oftere anmodet om

at være bisiddere. Især i sager vedrørende

familieretlige forhold – og i den sidste del af

projektet havde Roskilde Kommune nærmest en

automatisk forventning om at vi mødte.

Imidlertid blev vi ofte adviseret meget sent,

således at vi faktisk skulle kunne møde med få

dages varsel. Dette var – og er – uforeneligt med

en deltidsansættelse, da vi begge måtte have

andet arbejde ved siden af, og derfor ikke kunne

1.5 årsværk er nødvendigt

Samlet set betød disse forhold - sammenholdt

med arbejdsvilkårene i en traditionel retshjælp,

som var vores erfaringsgrundlag - at det må

konkluderes at opsøgende retshjælp til de

allersvageste borgere i Roskilde som minimum

kræver en fuldtidsansat jurist suppleret med en

jurist på 30 timer, eller en jurist på 20 timer

suppleret med 10 timers kontor/bogholderi

assistance.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Juridiske studerende

I løbet af projektets periode havde projektet

kortvarigt to studerende tilknyttet. Begge

studerende deltog aktivt i projektet en måneds

tid. Dette kortvarige forløb var meget

overraskende, henset til at det plejede at være

attraktivt arbejde i ”Retshjælpen i Roskilde”.

Projektet fik stort set ingen henvendelser når

der blev annoncerede efter studerende, og det

var kun disse to studerende, der overhovedet,

var interesserede i at starte, efter at have fået

forklaret indholdet af projektet.

Efter start mistede de studerende hurtigt

interessen for projektet. Hvorvidt det skyldes

geografien – der kan være langt til Roskilde hvis

man er bosiddende i København , eller

arbejdsomfanget, da det var nødvendigt at de

studerende mødte et vist antal gange om ugen

og/eller havde telefonvagt, ligesom det var

oplægget at de studerende selvstændigt skulle

varetage sager ( under supervision af juristen ),

vides ikke.

Det forhold at arbejdet med denne gruppe

borgere kan være grænseoverskridende og

hårdt kan måske også have haft - måske den

afgørende - indflydelse på den manglende lyst

for de studerende til at fortsætte.

Imidlertid kan det ikke siges med bestemthed,

hvad der var årsagen til den manglende

interesse, og, måske er det slet ikke muligt at

forvente et engagement, der strækker sig over

mere end max. en dag om ugen, og kun i de

perioder, hvor der ikke er eksamen ,

sommerferie o.s.v.

Så vidt jeg er orienteret, er dette kravene til fx

studenterne i Århus og Københavns

retshjælpskontorer samt den Sociale Retshjælp.

Særlige (socialpædagogiske) krav til

rådgiverne

Vore forventninger til hvilke sagstyper, der ville

blive efterspurgt i målgrupperne har nogenlunde

holdt stik. Om end vi langt højere grad kom til at

beskæftige os med socialret. Til gengæld havde

vi ikke forudset at der også stilles krav om at

kunne mestre den socialpædagogiske del af

arbejdet. Vi fik stor hjælp af Kim Clement fra

Kofoeds Kælder, der lærte os de mest

grundlæggende teknikker i arbejdet med

gruppen.

Ved mødet med denne type borgere

konfronteres juristen med voldsomme sociale

problemer, en sindslidendes særlige adfærd, et

meget uformelt sprog, en person der er påvirket

af stoffer eller alkohol etc.

I det juridiske uddannelse indgår ikke praktik

eller i øvrigt undervisning i socialpædagogik.

Jurister eller jurastuderende for den sags skyld

skal derfor tillærer sig visse teknikker, samt

kunne rumme – og til tider kunne lægge afstand

til - borgerens øvrige problemer og måske lidt

anderledes adfærd, alt for at kunne ”begå sig” i

”miljøet” , hvor målgruppen færdes, og for ikke

at lade sig påvirke alt for meget , således at

projektmedarbejderen kan koncentrerer sig om

den juridiske vejledning. Dette skal man have lyst

– og evne - til at tillærer sig. Socialrådgiver Ursula

lange beskriver de nødvendige kvalifikationer

således: ” Juristen kan agere i kaos, skabe tillid

og troværdighed. Være tålmodig og ihærdig.

Kunne tåle omstændelige forklaringer eller

mangel på forklaringer.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De - helt nødvendige - indirekte deltagere

i projektet

De indirekte deltagere i projektet - de meget

engagerede sagsbehandlere og øvrige

medarbejdere, der er ansatte hos vores faste

samarbejdspartnere

Helt afgørende for arbejdets succes – mange

ressourcer eller ej – er, at sagsbehandlere,

pædagoger, plejepersonale, skolelærere,

kontaktpersoner, beboerrådgivere og andre

medarbejdere har sympati og forståelse for

projektet.

Dette er nødvendigt, da det er disse

medarbejdere, der har den daglige kontakt med

borgeren og som derfor oftest først bliver

opmærksomme på, at der er behov for juridisk

hjælp. Herudover kræver det ofte en tilskyndelse

/opfordring til borgeren om at kontakte os.

Dette kan de indirekte deltagere hjælpe med.

I og med at vi opsøgte borgeren – og ikke

omvendt - på hans ”hjemmebane” ex.

værestedet, herberget eller anden institution –

hvor også sagsbehandleren evt. kunne være

tilstede, hvis borgeren ønskede dette var efter

vor erfaring med til at nedbryde barrieren for at

opsøge den juridiske hjælp.

Tydeligst viser projektets erfaring, at på de

vejledningssteder, hvor personalet havde

forståelse og sympati for projektet, var det en

succes. Det modsatte gjorde sig gældende, hvis

personalet

ikke

havde sympati eller forståelse

for projektet, hvoraf modstanden fra

pædagoggruppen på Roskildehjemmet var det

mest beklagelige eksempel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET OPSØGENDE

ARBEJDES METODE

Projektet valgte derfor at

investerer i noget

profilbeklædning (jakker

og t-shirts) samt et par

orange tørklæder.

Rent faktisk fandt vi ud

af, at det som projekts

medarbejdere rent

faktisk blev genkendt på

var de orange tørklæder.

Dertil skal dog tilføjes at

arbejdsbeklædningen i

sig selv var relevant, da

der på væresteder kan

være en del tobaksrøg,

ligesom der ikke alle

steder, hvor vi færdes,

var lige hygiejnisk.

Endelig forhindre en fast

arbejdsbeklædning, at en

projektmedarbejder

utilsigtet er påklædt på

en uhensigtsmæssig

måde fx nedringede

overdel, der kan sende

meget forkerte signaler

til borgeren, og i værste

fald kan true

medarbejderens

sikkerhed.

METODER

Når vi kom til vejledningsstederne satte vi sig

med en kop kaffe eller et måltid mad, og talte

med brugerne.

Det var vort mål at blive en integreret del af

lokaliteten, idet vor erfaring havde vist os, at vi

skulle ”ses an” inden borgeren henvendte sig.

Herudover var det projektets etiske vinkel at

møde borgeren, der hvor han er – såvel fysisk

som psykisk.

Vi aftalte også - fx hvis borgeren eller en

sagsbehandler/ pædagog etc. først havde

henvendt sig telefonisk med et problem - møder

med borgerne på disse vejledningssteder, dels af

hensyn til egen sikkerhed, dels fordi borgeren

derved ”var i sit eget miljø”, og

erfaringsmæssigt derved føler sig mest tryg det

omtalte sted.

Opsøgende retshjælp

er en ny disciplin i

Danmark. Alligevel er

der allerede forskellige

”metoder ”, fx Den

gadejuridiske metode.

I nærværende projekt

var det etiske – og

arbejdsmæssige

udgangspunkt

inspireret af Søren

Kierkegaard

Påklædning – orange tørklæder

Efter råd fra Kim Clement fra Kofoeds Kælder

fandt vi det vigtigt at vi kunne genkendes når vi

opholdt os i mængden fx på et værested. Da

projektet havde to projektmedarbejdere, der af

ressourcemæssige årsager stort set aldrig gik ud

samtidig, måtte genkendelsen derfor ske via

beklædningen.

Andre organisationer bruger fx en ladcykel med

logo. En sådan havde vi ikke, og hvis vi havde

haft en ladcykel med logo, havde den ikke været

relevant på de steder hvor projekts

medarbejdere kom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontor

I projektansøgningen havde vi oprindeligt

forestillet os, at vi foretog det opsøgende

arbejde på gaden, og at den eventuelle skriftlige

sagsbehandling skulle ske fra

hjemmearbejdspladser.

Imidlertid stod det hurtigt klart, at dette var

meget uhensigtsmæssigt, og som sendt fra

himlen fik vi tilbud om vederlagsfrit at låne et

kontor i bebyggelsen

Æblehaven/Rønnebærparken.

Kontoret blev bevist – af sikkerhedsmæssige

årsager - aldrig brugt som et mødested for de

borgere projektet vejledte, men i stedet blev

kontoret anvendt som vort arbejdsrum samt

lokale til møde med samarbejdspartnere.

rum. Borgeren skal komme til medarbejderen.

Medarbejderen må ikke komme til ham f.eks.

ved at sætte dig ved samme bord, bænk etc. da

du derved trænger dig for meget på.

Stabilitet og forudsigelighed

Endelig er stabilitet og forudsigelighed

afgørende, hvilket vi løste ved på forhånd at

meddele at det næste kvartal, ville vi komme på

den og den ugedag og på det og det tidspunkt.

Altid samme ugedag – og altid samme

klokkeslæt.

Kierkegaards-metoden

Opsøgende retshjælp er en ny disciplin i

Danmark, og mig bekendt enestående for

Norden. Ikke destomindre er der forskellige

”metoder ”, fx Den gadejuridiske metode – om

den anvendes i sin formelle eller uformelle

udformning – kan jf. Kristian Andenæs opdeles i

følgende overordnede elementer; et juridisk, et

fagligt og et praktisk element” .

Det etiske – og arbejdsmæssige udgangspunkt -

for nærværende projekt er inspireret af Søren

Kierkegaard:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at

føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først

og fremmest maa passe paa at finde ham der,

hvor han er, og begynde der”.

Ovennævnte citat er overskriften for Andet

Afsnit, Capitel I, A, §2 i Synspunktet for min

Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse,

Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859.

Paragraffen fortsætter, SV3, bd. 18, s. 96:

”Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en

En kop kaffe eller et måltid mad

Når vi kom til et vejledningsstederne sætter vi

sig med en kop kaffe eller et måltid mad, og

”smalltalkede” med de borgere, der ville tale

med os. I andre projekter kører man ud på gaden

med fx en ladcykel med fornødenheder, således

at målgruppen har en anledning til at henvende

sig.

Vi havde ikke nogen fornødenheder med udover

os selv. Men vi var sammen med borgeren i den

samme situation (drak en kop kaffe) og sted (det

pågældende værested) som han var.

Alt dette fordi det var projektets etiske vinkel at

møde borgeren, ”der hvor han er” – såvel fysisk

som psykisk.

Opsøgende, uden at intimidere

Endvidere er det vigtigt, at medarbejderen ikke

er opsøgende, og derved ”invaderer” borgerens

Gadejuristen - Dokumentationsprojektet 2011 – s. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en

Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden,

maa jeg forstaae mere end han – men dog vel

først og fremmest forstaae det, han forstaaer.

Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-

Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre

min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi

jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden

istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres

af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en

Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig

under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at

det at hjælpe er ikke det at herske, men det at

tjene, at det at hjælpe ikke er at være den

Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at

hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at

have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden

forstaaer.”

I vor fortolkning blev det derfor afgørende at

møde borgeren, der hvor han er – såvel fysisk

som psykisk. Endvidere var det vigtigt at prøve

at få indsigt i, hvordan borgeren opfatter sin

situation og sit problem – ”men dog vel først og

fremmest forstaae det, han forstaaer” , og frem

for alt kun vejlede ham om det han vil have hjælp

til, og i det tempo som han ønsker. – ”Hjælperen

maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe,

og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det

at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke

er at være den Herskesygeste men den

Taalmodigste”.

Dette udelukker ikke at man vejleder om

konsekvensen ved en ikke-handling fx dine børn

bliver nok fjernet fra dig, eller du mister en

klagemulighed på et afslag om fx en socialydelse

hvis du ikke klager rettidigt, men vi respekterede

altid hvis borgeren ikke ville fortsætte sin sag

eller lige pludselig forsvandt ud i den blå luft. I

sidstnævnte tilfælde skrev vi til borgeren at vi

afsluttede sagen, men han var velkommen til at

vende tilbage til os, hvis han ønskede hjælp igen.

Endvidere lærte vi også – og blev inspireret af de

allerdygtigste socialarbejdere – at hvis vi

pressede borgeren - ”gjøre min Mere-Forstaaen

gjældende” - fravalgte borgeren ofte vores

hjælp, og refleksion på en sådan

fravalgssituation kunne måske konkluderer, at

projektmedarbejderens iver efter at vejlede

snarere var et udslag af forfængelighed eller

faglig stolthed – ”Vil jeg alligevel gjøre min Mere-

Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er

forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden

istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres

af ham”, hvilket i følge Kierkegaard intet har

med sand hjælpekunst / rådgivning at gøre.

En anden variant er, hvis vi blev nødt til at skifte

sagsbehandler på sagen, forekom det at

borgeren afbrød forbindelsen med projektet. En

erfaren politibetjent nikkede genkendende til

dette, og forklarede os at man

aldrig

skal skifte

sagsbehandler. Formodentligt fordi det at opnå

tillid er svært hos denne gruppe borgere, og

relationen er på skrøbelig grund.

Desuden kan ikke udelukkes at denne gruppe

borgere ofte har en overordnet mistillid til andre

mennesker, men også eventuel mistillid til

”hjælpere” pga. af mistanke om dobbelte roller i

de offentlige instanser. Fx blev vi i begyndelsen

af projektperioden - ved indledningen af en

vejledningssamtale - spurgt om vi kom fra

”kommunen” eller politiet.

Da vi kunne besvare begge spørgsmål

benægtende var første barrierer nedbrudt.

Senere i projektperioden, da vi var blevet

”kendte”, fik vi ikke længere dette spørgsmål.

Det ”praktiske element” eller det

traditionelle sagsbehandlingskoncept

Med henvisning til den ”Gadejuridiske metode”

jf. ovenfor har dette projekts metode ikke det

”praktiske element” i sig: ” Det praktiske

Respekt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

element indebærer også, at man går udover sin

rolle som jurist i den forstand, at man fx går

langt – så langt, som det viser sig nødvendigt i

det konkrete tilfælde, for at sikre klientens

rettigheder – i forhold til at bidrage med

praktiske tiltag og støtte. Hvis en offentlig

myndighed stiller krav om personligt fremmøde i

forbindelse med en førtidspensionsansøgning,

kan for eksempel mødetidspunktet for mødet

eller manglende økonomi til dækning af

transport være en forhindring for deltagelse i

mødet og dermed for fremmelse af

sagsbehandlingen af en ansøgning eller klage.

Gadejuristen vil i dette tilfælde kunne tilbyde at

ringe brugeren op forud for mødet samt

eventuelt at hente og følge brugeren i en taxa.”

Dette projekt har mere haft et traditionelt

sagsbehandlingskoncept –

”advokatkontorsagtigt”. Har praktiske forhold

forhindret opnåelsen af rettigheden – og vi har

været klare over at det forholdt sig således – har

vi enten gjort personalet opmærksom på at

borgeren manglede penge til en taxa eller vi har

valgt intet at gøre med henvisning til vort etiske

udgangspunkt. At det meget sjældent blev

aktuelt kunne måske også skyldes at ved sager

med vigtige frister havde vi på forhånd sikret os

en fuldmagt, således at det ikke var manglende

overholdelse af fx en klagefrist, der var

afgørende for brogerens manglende

retssikkerhed. Om den ene eller den anden

metode er mest hensigtsmæssig afhænger nok

også af hvilken type udsatte borgere der

vejledes, idet de er væsentlig forskel på en

stofmisbrugers adfærd og en voldramt kvindes

adfærd.

Telefonrådgivning

Ud over den egentlige udgående opsøgende

retshjælp, var et vore mål at etablere

telefonrådgivning på hverdage i et afgrænset

tidsrum. Denne telefonrådgivning skulle have til

hensigt, at gøre projektet tilgængelig ”her og

nu” med henblik på at give borgerne i de

omtalte grupper mulighed for en hurtig kontakt

til de juridiske medarbejdere med henblik på svar

på juridiske spørgsmål eller at træffe aftale om

et konkret møde.

Denne del af projektet var en overvældende

succes. Måske ud fra den betragtning at stort

set alle danskere har – eller har adgang til - en

telefon. Projektet modtog i alt 939 unikke

henvendelser- idet følgende kaldt ” nye

henvendelser”, hvoraf de telefoniske

henvendelser udgjorde 35 % heraf.

”Ikke-nye” henvendelser via telefon vedrørte

med al tydelighed en igangværende skriftlig sag,

opringning fra borger, der havde glemt at vi

havde talt sammen, som ikke havde besvaret et

opkald fra os etc. En del henvendelser kom også

fra samarbejdspartnere herunder myndigheder.

Ifølge vore registreringer var mandlige

kontanthjælpsmodtagere og mænd med

misbrugsproblemer de mest ivrige telefonister,

hvorimod for kvindernes vedkommende var det

især når kvinderne er arbejdsløse, at de retter

gentagne henvendelser om den samme sag.

Telefonen var åbent alle hverdage mellem

kl.11.00 – 12.00, herudover kunne der sendes

sms, hvorefter vi ringede tilbage. I den sidste del

af projektet fik projektet på grund af sygdom

tilkoblet et callcenter, der besvarede vores

telefoner og sendte besked til projektets email.

Dette betød at borgeren ikke i første omgang fik

en jurist i røret, men omvendt betød

telefonpasningen at telefonen til gengæld blev

besvaret hele dagen.

Gadejuristen- Dokumentationsprojektet 2011 – s. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E-mails

Projektet modtog også en anseelig mængde e-

mails. Disse var sjældent direkte fra borgerne

men i stedet typisk fra samarbejdspartnere eller

sagsbehandlere der ønsker at vi tager kontakt til

en borger.

I 2011 havde Roskilde Kommune et forbrug til §

110 tilbud på 3,7 mio. kr. Da der er 50%

statsrefusion på disse ophold, var den faktiske

kommunale udgift på 1,85 mio. kr.

HEDEBOPARKENS FRITIDSCENTER

I Hedeboparken er mere end 63% af beboerne

indvandrere og efterkommere. Børn og unge

udgør en stor gruppe i området. Hele 44% af

beboerne er i alderen 0-24 år, hvoraf

aldersgruppen 7-17år udgør en særlig stor

gruppe (23,2% af alle beboerne). Hovedparten af

Hedeboparkens børn og unge har en anden

etnisk baggrund end dansk. 30% af

aldersgruppen 0-24år udgøres af personer med

minoritetsbaggrund, hvor 14% udgøres af

personer med dansk oprindelse. 24% af

Hedeboparkens beboere over 15år er udenfor

erhverv, hvilket er noget højt sammenlignet med

kommunen generelt, hvor 11,7% er udenfor

erhverv. Området har været udsat for meget

hærværk i kældre og opgange. Der har været

hændelser med ildspåsættelser i opgangene. En

større gruppe af børn og unge fylder meget i

området og har skabt mange problemer.

Lignende tendenser viser sig også i andre

nærliggende boligområder såsom

Æblehaven/Rønnebærparken.

ROSKILDE KOMMUNES

HUSVILDEBOLIGER

EBOERREPRÆSENTATIONENS LOKALE I

ESTERGADE

Roskilde Kommune har 18 husvildeboliger. Der er

16 boliger i Nygade og to familieboliger i Jyllinge.

Boligerne fungere som tilbud efter Servicelovens

§ 80, hvor husvilde skal anvises midlertidig husly

mod betaling. Målgruppen er enlige eller

familier, som har uopsætteligt behov for husly

indenfor max to dage, og som akut har mistet

sin hidtidige bolig. De pågældende er ikke selv i

stand til at skaffe en bolig eller skaffe midler til

anden indkvartering, eller deres hidtidige bolig

er uegnet til beboelse på grund af ødelæggelse

som eksempelvis brand.

Vejledningssteder

ROSKILDEHJEMMET

Roskildehjemmet er et midlertidigt botilbud

under servicelovens § 110. Roskildehjemmet er

en selvejende institution oprettet af

Landsforeningen Arbejde Adler.

Roskildehjemmet har Region Sjælland som

driftherre. Botilbudet henvender sig til voksne,

der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig, og som på grund af særlige vanskeligheder

mangler botilbud eller støtte og omsorg.

Roskildehjemmet har plads til 38 brugere på

selve hjemmet. Roskildehjemmet råder desuden

over 5 udslusningsboliger i den sydlige ende af

Roskilde by.

Der er ingen forsorgshjem eller lignende i

Roskilde Kommune. Region Sjælland driver

Roskildehjemmet, som ligger lige uden for

kommunegrænsen i Lejre Kommune. I 2011 blev i

alt 29 Roskilde borgere indskrevet på

Roskildehjemmet. Seks af dem boede der i mere

end 100 dage. De øvrige borgere boede der i

gennemsnit i 39 dage.

Der er såkaldt selvmøderprincip på § 110 tilbud.

Det betyder, at borgeren kan indskrives ved

direkte personlig henvendelse. Borgeren kan

også henvises fra andre offentlige myndigheder.

Borgeren betaler en takst for kost og logi. Øvrig

betaling af opholdet er borgerens

hjemkommune forpligtet til at finansiere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgere, der flytter i husvildeboliger

underskriver en boaftale, og der sendes samtidig

en ansøgning til akutlisten, som administreres i

Borgerservice. Når borgeren får tilbud om bolig,

skal de som udgangspunkt fraflytte

husvildeboligen. Da husvildeboliger er

midlertidige botilbud, sker der en løbende

opfølgning på borgerens situation, indtil

pågældende er flyttet til permanent bolig.

I 2011 fik 38 borgere midlertidig bolig i en

husvildebolig. De bor i boligen i meget

forskellige antal dage. Nogle borgere er svære at

få videre i en anden bolig, andre flytter efter få

dage.

I tilknytning til husvildeboligerne i

Nygade er boligerne i Vestergade, der er ejet af

Roskilde Kommune, og som typisk bebos af

borgere med sociale vanskeligheder.

PSYKINFO

Formålet med PsykInfos arbejde er at, oplyse om

psykisk sygdom og psykiatrien gennem

arrangementer, rådgivning og

informationsmateriale. Skabe større åbenhed og

mindske tabu omkring psykisk sygdom. Styrke

oplysning og forebyggelse og medvirke til tidlig

opsporing i samarbejde med regionen, de

frivillige interesseorganisationer og

kommunerne. Deltage aktivt i kampagnen EN AF

OS og Psykiatrifondens landsindsatser. PsykInfo

er koordinator for EN AF OS og

Landsindsatserne i Region Sjælland. Bag

PsykInfo står flere baggrundsgrupper bestående

af repræsentanter fra de frivillige bruger- og

pårørendeorganisationer, medarbejdere i

behandlings- og socialpsykiatrien samt PsykInfo-

medarbejdere. Baggrundsgrupperne fungerer

som forum for vidensudveksling og gensidig

idéudvikling samt profilering af initiativer, der

kan øge viden om psykiske sygdomme.

PsykInfo samarbejder desuden med

behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien, de

frivillige interesseorganisationer, landets øvrige

PsykInfo’er, PsykiatriFonden og sekretariatet for

landskampagnen EN AF OS.

SCT. GEORG GÅRDENS FRITIDSKLUBBER,

OSKILDE

OMMUNE

Sct. Georgs Gårdens Klub ligger midt i Roskildes

Sydvest kvarter. Området er sammensat af de

nye bebyggelser på Hyrdehøj,

kolonihaveforeningen Solvænget, de to store

almennyttige bebyggelser Rønnebærparken og

Æblehaven, ejer - og lejerboligerne i Ejboparken

og Neergårdsparken, samt det ældre

parcelhuskvarter i spidsen af

Holbækvej/Ringstedvej. Den åbne Klub er et

værested for alle i Sydvestkvarteret. Der er

åbent tirsdag til fredag samt søndag og

åbningstiden er kl.12.00 - 17.00. Tirsdag, onsdag,

torsdag og fredag er der yder mere åbent kl.

18.00 - 21.00. Mandag er der åbent fra kl. 16 -

20.for pigeklubben. Foruden at fungere som

værested forestår den Åbne Klub arbejde af

opsøgende, forebyggende og boligsocial

karakter.

LINDEGÅRDEN

Center Lindegården er et socialpsykiatrisk

bocenter under Københavns Kommunes

Socialforvaltning. Målgruppen for Københavns

Kommunes Socialforvaltnings socialpsykiatriske

tilbud er borgere med psykiske lidelser, der gør,

at de har brug for støtte i hverdagen. Beboere

på Center Lindegården har en færdigbehandlet

diagnose, men kan endnu ikke flytte i

selvstændig bolig.

CAS ,R

OSKILDE

OMMUNE

Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) er

den samlede indgang til alkohol- og

stofbehandling i Roskilde Kommune. Centret

samler de tidligere tilbud: Roskilde Ambulante

Behandlingstilbud for Stofmisbrugere (RABS).

Referat fra Roskilde Kommunens Forebyggelses- og

Socialudvalg, 07-03-2012, pkt. 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medicinsk Misbrugsklinik (MMR) Det Ambulante

Team (DAT) ,Dagbehandlingscentret. Det nye

center skal dække alle former for behandling,

som Roskilde Kommune er ansvarlig for,

herunder ambulant- døgn- og dagbehandling,

medicinsk behandling, samt hjemmevejledning.

PSYKIATRISK HOSPITAL. A

FDELING

Ø1.

EGION

JÆLLAND

Afsnit Ø1 er et intensivt, psykiatrisk afsnit under

Psykiatrien Øst. Afdelingen modtager

patienter fra fortrinsvis Solrød, Køge, Faxe,

Stevns, Roskilde, Greve og Lejre Kommune, som

er i alderen fra 18 til 75 år.

RINGHJØRNET / K

ULTURHUSET

EOPLES

ORNER

Kulturhuset Peoples Corner er et aktivitets- og

samværssted for voksne mennesker som er

psykisk sårbare. Peoples Corner er et åbent

tilbud, det vil sige at borgerne ikke skal visiteres

til at komme her. Borgeren kan vælge bare at

dukke op, eller kan ringe i forvejen og aftale at

han kommer. Der er mulighed for at borgeren

kan tage sin hjemmevejleder eller pårørende

med.

KAFÉ KLAUS

Kirkens Korshær har en driftsoverenskomst med

Roskilde Kommune om drift af varme stue.

Varmestuens tilbud består i at der er

morgenmad, frokost og varm mad hver dag.

Desuden er der badefaciliteter, billigt

genbrugstøj, og udlevering af gratis tøj til

værdigt trængende. Hvad angår antallet af

brugere kommer der cirka 25-35 brugere om

formiddagen. På dage, hvor der er aftenåbent,

kommer der cirka det samme antal brugere. I alt

har Kafé Klaus kontakt til cirka 200 mennesker.

Varmestuen har åbent 365 dage om året.

BEBOERCAFEEN I RØNNEBÆRPARKEN

Beboercafeen er beliggende i Rønnebærparken

som er en del af Boligselskabet Sjælland. Den

drives af frivillige, med hjælp fra en fast

medarbejder. Det er Boligselskab Sjælland og

Roskilde Kommune, der som et led i det

boligsociale samarbejde finansierer driften.

Cafeen er en del af det sociale arbejde i området.

JOBPOINT, R

OSKILDE

OMMUNE

Jobpoint er et tilbud til kontanthjælpsmodtagere

i match 1og 2 (25 – 60 år). Jobpoint tilbyder

særligt tilrettelagt forløb for jobklare og

indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere i

Jobcenter Roskilde. Jobpoint er et særligt

tilrettelagt forløb i regi af Roskilde kommune for

jobklare og indsatsklare kontant- og

starthjælpsmodtagere, der har sociale, fysiske

eller psykiske begrænsninger eller misbrugs

problemer.

GEORGES BODEGA

TEATERCAFEEN

Beværtninger i Roskilde, hvor gæsterne typisk er

en del af målgruppen

TEKNISK SKOLE

PRODUKTIONSSKOLEN

Roskilde Tekniske Skole blev grundlagt i 1840 og

er en af Danmarks ældste tekniske skoler. Skolen

har skiftet adresse flere gange, og den er vokset

og udviklet betydeligt igennem tiden.

I dag rummer Roskilde Tekniske Skole omkring

1700 årselever og 250 ansatte og tilbyder

grundforløb og erhvervsuddannelser.

Roskilde Produktionsskole er et praktisk

undervisningstilbud, hvor du kan prøve dig selv

af inden for forskellige fagområder. Holdene

består af 8-18 elever. Lige nu går der 160 elever

på skolen. Roskilde Produktionsskole er en

fusion af BASE 4000, Roskilde

Produktionshøjskole og Naturskolen.

For at blive elev skal man være 16-25 år, ikke

have afsluttet en ungdomsuddannelse og have

gået mindst 9 år i skole. Skoleværkstedet er dog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en undtagelse, da eleven her kan tage

folkeskolens afgangsprøver.

KRIMINALFORSORGEN – M

IDT OG

ESTSJÆLLAND

Hovedopgaverne for Kriminalforsorgen i Friheds

afdelinger er at føre tilsyn med betinget dømte

og prøveløsladte, udarbejde

personundersøgelser til brug for retten og

foretage forsorgsarbejdet for varetægts-

fængslede. Der er 14 afdelinger og 7

lokalkontorer af Kriminalforsorgen i Frihed. Hver

politikreds har en afdeling, og i

hovedstadsområdet er der flere afdelinger.

Kernen i netværkets arbejde er kontakten

mellem den frivillige og den voldsramte kvinde.

Den frivillige lyttet til det kvinden har brug for at

fortælle, det er at foretage gode og hyggelige

ting sammen. Det kan også være at gå med i

Statsforvaltningen ved skilsmisser og aftaler

omkring samkvem med børnene. Det kan være

at gå med i retten eller til et møde på skole eller i

institution. Endvidere hjælper netværket

kvinderne med at søge de fonde, de har

mulighed for at modtage penge fra. Desuden

hjælper vi kvinderne med at få de skattefradrag

de har krav på så de får en bedre økonomi i det

daglige. Ud over disse ting har netværket hjulpet

kvinderne med at søge arbejde, med at skaffe

hjælp til at lære dansk samt med at støtte op

omkring uddannelsesforløb.

RØDEKORS ROSKILDE – K

VINDENETVÆRK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAGER OG

SAGSTYPER

910

UDSATTE

BORGERE

SØGTE

RÅD

I projektperioden

modtog vi i alt 1535

henvendelser, hvor

af de 910 var unikke

henvendelser – i det

følgende benævnt ”

ny sag”. Der var 621

genhenvendelser

typisk i forbindelse

med en skriftlig sag

I projektperioden modtog vi i alt 1535

henvendelser, hvor af de 910 var unikke

henvendelser – i det følgende benævnt ” ny

sag”. Der var 621 genhenvendelser typisk i

forbindelse med en skriftlig sag.

Samtlige henvendelser er i Bilag nedenfor

oplistet efter sagstype - så vidt som de er

brugbart registreret , og det ses at den

altovervejende retlige problemstilling var

sagstypen socialret med 428 henvendelser

svarende til 28 %. Dernæst fulgte familieret med

276 henvendelser svarende til 18 % , og herefter

gæld og lejeret.

Hyppigst forekommende retlige

problemstillinger

Den helt dominerende sagstype var altså det

som vel bedst kan sammenfattes som

”Socialret” , der kan omhandle problemstillinger

omkring kontanthjælp eller førtidspension. Næst

hyppigste problemstilling var famileret, der

typisk vedrørte henvendelser vedrørende

problemstillinger omkring børnene, ex. § 50

undersøgelser herunder trussel om

tvangsfjernelse. Dernæst vedrørte

henvendelserne samlebetegnelsen ”gæld”.

Dette kunne være gæld til private kreditorer,

offentlig gæld herunder gæld opstået ved

kriminalitet (sagsomkostninger).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagstyper ved telefonisk henvendelse

541 nye henvendelser skete telefonisk, og

fordelingen på sagstyper afspejler fordelingen af

det totale antal sagstyper ved den udgående

retshjælp.

Sagstyper og tidsforbrug

Ved at sammen holde nye henvendelser og

genhenvendelser kan udledes, at især de

socialretlige problemstillinger kræver – eller

udløser – genanvendelser. Dette er også en

afspejling af, at dette område kræver et stort

tidsforbrug.

Sagsområdet ”Gæld” har ikke i vort projekt

udløst markante genhenvendelser, måske fordi

vort bidrag til dette område, af en

ressourcemæssig afvejning, bestod i en

vurdering af om der kunne gøres indsigelser

mod kravet, forældelse samt evt. behov for

bisidder i fogedretten.

Derimod ses at også familieretlige

problemstillinger er ressourcekrævende.

Foruden ovennævnte forhold også fordi vor

bistand i disse sager bestod i at rådgiverende

medvirkede som bisiddere.

Forskellige retlige problemstillinger i

advokatvagt og ved opsøgende arbejde

Sammenholdes en opgørelse over projektets

typiske sagsområde med ”Retshjælpen i

Roskildes” sagsområder (2008) ses at den mest

søgte sagstype i en traditionel retshjælp var

rådgivning om familieretlige forhold. Efterfulgt

af spørgsmål om forbrugeretlige emner, mens

lejeret og socialretlige spørgsmål var tredje mest

søgte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKRIFTLIG

SAGSBEHANDLING

en del af forklaringen, og et vilkår ved at rådgive

denne gruppe.

Modparten

Sagstyper

192 henvendelser krævede egentlig skriftlig

sagsbehandling. Af disse var ikke alle

registreringer brugbare, men de resterende 109

viser at sagstyperne socialret og gæld er de

hyppigst forekommende og afspejler arten af de

generelle henvendelser.

Da sociale sager var et af de mest efterspurgte

områder var modparten typisk en offentlig

myndighed, og fordi henvendelser typisk kom

fra beboere i Roskilde Kommune var det denne

kommune der typisk var modpart.

Hvis der alene ses på de sager, der havde en

offentlig myndighed som modpart kan det

udledes at sagsområderne typisk vedrører sager,

hvor en kommune er modpart.

Baggrund for sagstypernes skriftlige

sagsbehandling

Beslutningen om at gøre sagen skriftlig opstod

typisk når rådgiverene vurderede at der var basis

– og klagefristen stadig var i behold – for at

klage over en afgørelse.

I princippet ville borgeren selv kunne skrive

klagen, men det var imidlertid vor vurdering at

vores målgruppe ikke havde de fornødne

kompetencer til skriftligt at matche modpartens

skriftlige argumentation; redegøre for praksis

samt gennemskue om det rigtige regelsæt havde

været anvendt.

Hvis en sag havde strakt sig over flere år, var

sagsforløbet langt og ikke altid til at overskue

for borgeren. Vi havde derfor efterhånden som

fast praksis inden vi påbegyndte en sag at bede

om aktindsigt.

Ikke så sjældent måtte en sag stoppes fordi

borgeren ikke returnerede relevante papirer,

ikke mødte op til de aftalte møder, eller i øvrigt

ikke var til at få kontakt med.

At dette kan være en typisk del af den adfærd

som i sær misbrugere og/ eller borgere der lider

af nogle former for psykisk sygdom har, er nok

Resultat - generelt

Karakteren af sagsbehandlingen var ofte en

gennemgang af sagen samt korrespondance

med modparten således at vi kunne identificere

hvorfor sagen fx var gået i stå eller om der

manglede oplysninger etc.

Disse oplysninger kunne vi videreformidle til

borgeren, og da vi samtidig derved havde fået

en kontakt til sagsbehandleren, kunne vi

opfordre til at sagen kom i gang igen.

Udfaldet kunne også være at vi måtte meddele

borgeren, at grunden til at der var givet afslag -

eller sagen var blevet henlagt – ikke skyldes fx

kommunens uvilje, men ganske enkelt at

borgeren ikke opfyldte kriterierne for en

klagesag, eller at sagen

var

afgjort på et korrekt

grundlag. Sidstnævnte kunne selvfølgelig være

en skuffelse for borgeren, men det er vort

indtryk, at I og med, at vi på en anden måde -

end fx den kommunale forvaltning – videre gav

dette budskab, så var det en beroligelse for

borgeren, at der var blevet set med andre øjne

på sagen, eller budskabet blev modtaget bedre,

når det var en uafhængig instans som os, der

videreformidlede udfaldet af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultat - specifikt

Udfaldet af sager blev registreret som

færdigbehandlet, opgivet, videregivet eller

vundet.

”F

ÆRDIGBEHANDLET

”

er hyppigst

forekommende (32%), og kan defineres som en

sag hvor vi har gennemgået sagen og evt drøftet

den med sagsbehandlerne og har konstateret at

sagen var korrekt afgjort. Dette har vi

videreformidlet til borgeren. En anden typisk sag

kunne være at borgeren ikke følte at han havde

fået et svar fra myndigheden eller ikke havde

forstået afgørelsens indhold. Vi foranledigede fx

at myndigheden svarede borgeren eller fik

foranlediget, at myndigheden overhovedet

afgav svar.

”O

PGIVET

”

(28 %) referere til at borgeren

forsvandt eller ikke gav os nødvendige

oplysninger eller ikke mødte til de aftalte møder.

Da vores filosofi har været at lade borgeren

bestemme forløbet, har vi respekteret

tavsheden.

”V

IDEREGIVET

”

(11 %) er typisk en videregivelse til

advokat.

”V

UNDET

”

(22 %) betegner den sag hvor borgeren

fik fuldstændig medhold.

Under 1 % er

”T

ABT

”

, og

for 7 % af sagernes

vedkommende er sagens udfald ikke

tilstrækkeligt registreret.

så stor del er sagen blevet formidlet/forklaret til

borgeren på en mere til fredstillende måde.

Hvad angår videregivelse af sager til advokat er

sagstypen socialret slet ikke repræsenteret.

Forklaringen er blandt andet at det ikke er

interesse hos advokatstanden for at modtaget

disse sager, medmindre klienten selv kan betale

honoraret - hvilket vi aldrig har oplevet har været

muligt for denne målgruppe. Dette skyldes at

der ikke kan meddeles fri proces inden for denne

type sager samt at der ganske vist er mulighed i

retsplejeloven for at der kan gives tilskud trin 2

og 3, men at størrelsen af det ydede tilskud for

efter mange advokaters opfattelse er for småt

ligesom udformning af en klage typisk kræver

aktindsigt og herefter gennemgang af en efter al

sandsynlighed omfangsrig sag, hvilket kræver

adskillige timers arbejde, der nok langt fra kan

opvejes af det honorar der udbetales på trin 2 og

3. Desuden er forudsætningen at en del af

honoraret er egen betaling. En egenbetaling,

som - om end den måtte forekomme beskedent

for de fleste - kan være en umulig byrde for en

klient, hvis forsørgelsesgrundlag er

overførelsesindkomst.

Eksempler fra typiske skriftlige sager ,

disses forløb og udfald

ENSION

Vi får en henvendelse fra en mand

igennem beboerrådgiverne. Han er i slutningen

af 50’er, og er i et forløb hos kommunen, hvor

man skal finde ud af om han er berettiget til

førtidspension. Sagen har på daværende

tidspunkt kørt i 7 år, og manden har været til et

utal af arbejdsprøvninger, lægeundersøgelser og

møder hos kommunen.

Vi tager kontakt til mandens sagsbehandler,

først telefonisk, og derefter skriver vi til

sagsbehandleren, og anmoder om en

redegørelse for, hvornår man forventer en

afgørelse i sagen. Efter nogle måneder, hvor vi

Sagens udfald og sagstype

Sammenholdes sagens udfald med sagstype ses

en klar overrepræsentation af vundne og

færdigbehandlede sager inden for det

socialretlige område. I de fleste af denne type

sager har borgeren fået medhold, og i en meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jævnligt er i kontakt med kommunen, bliver

manden tilbudt at komme til et møde med

kommunen, hvor der deltager fagfolk, som skal

træffe en beslutning om, hvorvidt manden skal

have pension.

Vi deltager i mødet sammen med manden, som

på dette tidspunkt er så dårligt, at han har svært

ved at komme op på 1. sal, hvor mødet afholdes.

Kort efter mødet får manden tilkendt pension.

Desværre dør han kort efter at han har

modtaget sin pension.

VERGREB

Vi bliver kontaktet af en ung mand

igennem Roskilde Hjemmet. Manden er i starten

af 20’erne. Han vil gerne have hjælp til at

anmelde nogle overgreb, som er sket i perioden

fra han var 14 til han er 18 år.

Vi aftaler et møde med ham dagen efter. Inden

da har vi haft kontakt til politiet, som har

forklaret, at vi skal møde op hos politiet og

anmelde overgrebene.

Vi møder op hos politiet med manden. Dog viser

det sig, at vi har fået forkerte informationer, og

overgrebene skal anmeldes til en anden

politistation i landet. Da det er vigtigt, at

manden får anmeldt overgrebene mens han har

mod på det, kører vi strakt til den rigtige

politistation. Her anmelder manden

overgrebene, og vi deltager i afhøringen, og

sørger efterfølgende for at han får beskikket en

bistandsadvokat.

Da sagen kommer for retten, bliver vi indkaldt

som vidne, da vi er de første som manden har

fortalt om overgrebene til.

Manden vinder i retten, og får tilkendt en

erstatning.

ENSION OG SAMVÆR

En ung kvinde i slutningen

af 20’erne henvender sig til os. Hun er 2.

generationsindvandre, og mor til 2 børn. Hun har

igennem 10 år været udsat for vold i hjemmet af

hendes tidligere mand. Hun lever nu på

krisehjem med hendes 2 børn.

Kvinden har søgt om pension, som er blevet

afvist. Vi hjælper hende med at klage over

afgørelsen, og deltager i flere møder i den

forbindelse sammen med kvinden. Hun får

tilkendt pension kort tid efter.

Samtidig bistår vi hende i Statsforvaltningen i en

samværssag, da hendes tidligere mand ønsker

samvær med børnene. Kvinden er meget bange

for at han får samvær, da han også har udøvet

vold mod børnene. Vi har i den forbindelse en del

korrespondance med Statsforvaltningen og

faderens advokat.

Faderen ender med ikke at få tilkendt nogen

form for samvær.

RSTATNING

En mand henvender sig til os. Han

er blevet varetægtsfængslet på et skib, fordi

man mente, at han var i besiddelse af narkotika.

Under varetægtsfængslingen dør hans bror efter

kort tids sygdom, og manden når ikke at tage

afsked med broderen.

Vi søger om erstatning for uberettiget

varetægtsfængsling, og manden får tilkendt en

erstatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BRUGERNE AF

RETSHJÆLPEN

højst repræsenteret.

Efter 40erne falder

behovet åbenbart, eller

også afspejler

aldersgruppen alderen i

målgruppen.

Hvis der ses på alder

fordelt på køn ses, at

når borgerne er i

30erne, er

henvendelserne ligeligt

repræsenteret,

hvorimod der i 40erne

er en markant forskel,

idet her er mændene

klart

overrepræsenteret med

33 % samlede

henvendelser fra

mænd.

KONTANT

HJÆLPS –

MODTAGE

RE SØGER

Køn – generelt

For 906 af henvendelserne er borgerens køn

registreret. Heraf er 510 (56 %) af

henvendelserne fra mænd og 219 (42 %) fra

kvinder. For en meget lille dels vedkommende

henvendte et par sig. Hvis dette antal splittes op

i ”ny henvendelse”

– eller genhenvendelse - kan

konstateres, at kvinderne procentvis oftere er

repræsenteret i genhenvendelsesgruppen.

MEST

HJÆLP

Mæ

Sagstype og køn

De typiske sagstyper ved førstegangs

henvendelser – familieret, gæld og socialret - er

de dominerende hos begge køn. Hvad der er

bemærkelsesværdigt er, at der er markant flere

mænd der henvender sig om gæld – og det

modsatte gør sig gældende – om end i ikke så

markant grad, hvad angår familieret, hvor det er

kvinderne der er de mest aktive. Mændene

henvender sig også mest med strafferetlige

spørgsmål. For så vidt angår socialret er begge

køn nogenlunde ligeligt repræsenteret.

Hvis der ses på genhenvendelserne er kvinderne

de mest aktive med genhenvendelser,

medmindre der er tale om gæld og lejesager.

Alder – generelt

For de af henvendelserne, hvor alder blev

registreret, ses at borgere i 30erne og 40erne er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alder og sagstype (mænd)

Gruppen under 20, der er hjemløse, har

problemer af socialretlig karakter samt

strafferet.

Gruppen, der er i 20erne har mest socialretlige

problemer og strafferetlige problemer, hvis

borgeren er hjemløs eller misbruger.

I 30erne opstår de store gældsproblemer og

familieretlige problemstillinger. Hvorimod de

strafferetlige problemstillinger aftager.

I 40erne er det fortsat socialret, gæld og

familieretlige problemstillinger, der dominerer.

I 50erne falder de familieretlige

problemstillinger, og det samme gør sig

gældende for de socialretlige spørgsmål,

hvorimod gældsproblemerne falder for

hjemløse, kontanthjælpsmodtagere og

misbrugere.

I 60erne kan der fortsat være socialretlige

spørgsmål blandt pensionister samt nogle

spørgsmål inden for erstatningsretten.

Fra borgere i 70erne fik vi spørgsmål om gæld,

og i 80erne familieret.

forhold. Spørgsmål om gæld er markant

overrepræsenteret blandt

kontanthjælpsmodtagere og sindslidende.

Lejeret er især repræsenteret hos

kontanthjælpsmodtagere og misbrugere.

Psykiatriret er mest søgt blandt sindslidende.

Socialretlige henvendelser kom fra alle grupper

bortset fra sindslidende. Spørgsmål om

strafferet kom fra hjemløse og misbrugere.

Fordeling af sagstyper på køn og

målgruppe

Ser man nærmere på fordeling af sagstyper på

køn og målgruppe ses, at

MÆND

DER ER PÅ

KONTANTHJÆLP

henvender sig om gæld og

socialret, hvorimod der ikke er ret mange

henvendelser om familieret.

ANDLIGE MISBRUGERE

henvender sig om

socialret,, strafferet , og familieret, men stort set

ikke om lejeret.

JEMLØSE MÆND

henvender sig

om socialret, gæld og strafferet.

For kvindernes vedkommende henvender disse

sig om socialret, familieret og i mindre grad end

mændene om gæld.

VINDELIGE SINDSLIDENDE

har også gældsproblemer men ikke socialretlige

problemstillinger.

VINDELIGE MISBRUGERE

har

ofte spørgsmål om socialret og strafferet og

dernæst familieret.

Målgruppe og henvendelser

Af nedenstående figur 13 ses at det i høj grad er

borgere på kontanthjælp, der har søgt råd i

projektet.

Ansættelsesret har ikke været et særligt

presserende retsområde, men dog nogle få

henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere.

Erstatningsret – eks offererstatning - var også

mest søgt blandt kontanthjælpsmodtagere og

misbrugere, og mindst hos sindslidende. Samme

forhold gør sig gældende for familieretlige

Kontanthjælpsmodtagere

Samlet set kan man udlede af materialet at

kvindelige kontanthjælpsmodtagere i

altovervejende grad henvender sig om socialret,

men ikke så ofte om gæld. Hvorimod en mandlig

kontanthjælpsmodtager også henvender sig

vedrørende gældsproblemer. Derimod

henvender kvindelige kontanthjælpsmodtagere

sig oftere om familieret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MARKEDSFØRING

Der blev foretaget meget lidt traditionel

markedsføring som f.eks. annoncering i aviser.

Dette skyldes dels budgettet men i lige så høj

grad, at vi ikke ville ”opsøges” af borgere, der

ikke var i vores målgruppe, hvilket med stor

sandsynlighed ville være sket, hvis telefon linjen

eller vore vejledningssteder var almindelig

kendte.

Derimod blev brugt meget energi på at

markedsfører projektet overfor de institutioner,

der i øvrigt har daglig kontakt med vores

målgruppe. Vores vigtigste markedsføringstiltag

var faktisk at informerer vejledningsstederne om

hvornår vi ville være tilstede, samt at sikre at vi

havde et godt informativt samarbejde med

personalet.

LIGHTER

MARKEDS

FØRING

blev brugt meget

Vores vigtigste

markedsføringstiltag

var faktisk at

informerer

vejledningsstederne

om hvornår vi ville

være tilstede, samt at

sikre at vi havde et

godt informativt

samarbejde med

personalet.

Hvor/ hvordan borgerne er blevet

bekendt med projektet

Der blev etableret en hjemmeside for projektet.

Indholdet på denne hjemmeside bestod i en

beskrivelse af projektets tilbud. Det var ikke

umiddelbare opfattelsen at denne anvendtes af

borgerne i målgruppen, men til gengæld havde

flere af vore samarbejdspartnere oplyst at de

havde hentet information via denne kilde.

Vi fik i 2011 år omkodet sitet således at kunne

hente analysedata fra Google Analytics. Dette

analyseværktøj rapporterede at sitet siden den

31. januar 2011 havde haft 99 besøg, heraf er 68

besøg absolut entydige besøgende og der havde

været 603 sidevisninger. Omkring 85 % har læst

siderne på dansk, men hele 11 % havde læst den

engelske del. Vi havde også en Facebook-profil,

hvor der dog ikke var nogen videre aktivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Møder med samarbejdspartnere

Som nævnt ovenfor prioriterede vi at have en

tæt dialog med ”samarbejdspartnerne” dvs.

ansatte på de forskellige institutioner,

væresteder samt boligsociale medarbejdere.

Ikke i alle sammenhænge lykkes det, særligt var

der ofte modstand blandt det pædagogiske

personale i kommunale eller statslig finansieret

institutioner. Yderst beklageligt og en stor

skuffelse.

Til tider og især i begyndelsen af projektet led

registrering processen af nogle ”børne

sygdomme” forstået således, at ikke alle

ovennævnte kategorier blev tilfredsstillende

registreret.

Netværk blandt andre

retshjælpsinstitutioner

I projektperioden var det hovedsagelig Kofoeds

skole – eller rettere Kofoeds kælder - der

udgjorde vort netværk.

ERFARINGS-

OPSAMLING (METODE)

Til brug for erfaringsopsamlingen samt som

dokumentation for projektets effektivitet

foretages en anonym optegnelse af hver enkelt

henvendelse, med angivelse af vejledningens

juridiske karakter m.v. Der blev registreret

følgende data:



dato,

sagsbehandler,

sagskategori,

en kort beskrivelse af sagen,

hvorvidt det er en ”ny” henvendelse,

hvordan eller hvor vi har fået kontakt til

borgeren,

køn,

alder,

målgruppe samt

hvor borgeren havde hørt om projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDTALELSER

FRA TYPISKE

SAMARBEJDS-

PARTNERE

række udsættelser i forbindelse med

fogedsager.

Enkelte af selskabets afdelinger huser særligt

mange socialt udsatte og sårbare grupper. I

afdelingerne Æblehaven/Rønnebærparken har

Roskilde Jurist eksempelvis ydet en særlig

indsats. I boligområdet bor 1520 beboere hvoraf

25,3% af beboerne er uden beskæftigelse. Hertil

kommer et betydeligt antal beboere med

psykiske problemer, herunder psykisk syge som

er udsluset fra Sankt Hans Hospital.

Endelig har vi konstateret at en stor del af de,

som modtager påkrav om betaling af huslejen er

gengangere, der ikke ved hvor de kan søge

vejledning

Samarbejdet med Roskilde Jurist

Gennem et mangeårigt netværksarbejde har

vores boligsociale medarbejdere løbende

kontakt til mange udsatte beboere og

herigennem et indgående kendskab til de

problemstillinger, som de enkelte beboere står

overfor. Når de boligsociale medarbejdere

kommer i kontakt med eller opsøges af beboere,

som er kommet i økonomisk uføre eller står med

særlige juridiske problemstillinger, henviser de

beboerne til Roskilde Jurist.

Boligselskabets samarbejde med Roskilde Jurist

spiller en central rolle i forhold til at afhjælpe

særligt sårbare beboeres udfordringer samt sikre

en vedvarende og stabil løsning på beboernes

konkrete, og ofte komplicerede, sociale og

økonomiske udfordringer.

Via en koordineret indsats oplever den enkelte

beboer en helhedsorienteret behandling, der

ikke ville være mulig uden assistancen fra

Roskilde Jurist. Samarbejdet med Roskilde Jurist

betyder således, at mange beboere hjælpes til

en mere overskuelig hverdag, hvor de kan få

overblik og kontrol over deres økonomi og

livssituation.”

Beboerrådgivere – Boligselskabet

Sjælland

Francisco Ortega

Leder – Det boligsociale team

Boligselskabet Sjælland

Parkvænget 25

4000 Roskilde

”Baggrund

Roskilde Kommune er Sjællands tredjestørste

kommune, og Boligselskabet Sjælland (BOSJ) er

Roskildes eneste almene boligselskab.

Hovedparten af de mange almene

boligafdelinger i Roskilde består af

velfungerende og attraktive

lejemål/boligområder, men de senere år har flere

boligområder oplevet stigende udfordringer, der

udspringer af sociale problemer.

Blandt andet har BOSJ over de seneste år

oplevet flere beboere, der præges af betydelige

økonomiske problemer. En beklagelig udløber af

denne udvikling kan blandt andet konstateres

ved, at selskabet har set sig nødsaget til at

effektuere 104 udsættelser i perioden 2007 til 1.

halvår 2011. Dette tal er særligt højt, da

udsættelserne har fundet sted i en periode, hvor

det boligsociale team har forhindret en lang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jobpoint

Lina Nielsen

Maglehøjen 19

4000 Roskilde

Tlf. 30841905 :

”Jobpoint et beskæftigelsestilbud i Roskilde

Kommune . Vi har kendskab til flere af de

borgere, som har fået hjælp hos

Roskildejuristerne. Der er tale om borgere som

er marginaliseret ift. arbejdsmarked,

uddannelse, samfundets fællesskaber, etc.

De har brug for en håndholdt juridisk støtte til at

løse problemer de ofte har tumlet med længe og

som er blevet sværere og sværere at se finde en

vej ud af. Det er problemstillinger som hindrer

dem i at engagere sig i andet – særligt deres

egen fremtid ift. arbejde eller uddannelse.

Typiske problemstillinger er gæld og

incassokrav, ægteskabelig afklaring og afklaring

ift. deres børn, deres rettighed ift. sag hos

offentlige myndigheder, uafklarede boligsager

og boligsituation.

Borgerne har ikke ressourser til selv at skrive

breve eller kontakte myndigheder, boligudlejere,

etc. De kan ikke finde sproget der egner sig til at

få de oplysninger de skal have fra fx

myndigheder, ej heller sproget der egner sig til

at få aftalt veje til løsninger eller gøre

opmærksom på deres rettigheder. De har så

meget vrede i sig og så meget modløshed at de

enten kommer til at tale og handle

konfronterende eller de trækker sig fuldstændig

fra problemet.

Det betyder at Roskildejuristerne i de fleste

sager må gå ind med en håndholdt indsats, hvor

de skriver brevene sammen med borgeren og

hvor de sammen med borgeren kontakter

myndigheder eller modparten i sagen. Og ikek

mindst hvor de giver borgeren indsigt i pgl.s

juridiske rettigheder. Det handler kort sagt om

borgere, hvis retsposition og retssikkerhed slet

ikke er til stede, hvis de ikke får den håndholdte

juridisk indsats.”

Kafe Klaus

Gitte Dueholm ,

Korshærsleder i Roskilde:

”Kafé Klaus er Kirkens Korshærs varmestue i

Roskilde.

Vi har ca. 300 mennesker tilknyttet on and off i

deres liv. Det handler om hjemløse, ensomme,

misbrugere, psykisk syge, ofte multi

diagnosticerede, med blandinger af både

misbrug og psykiatri, og andre marginaliserede

mennesker.

Vi har åbent alle årets dage, og tilbyder ud over

mad, bad, tøj, nærhed, varme og omsorg, også

hjælp til alle livets genvordigheder, såsom at

være bank for dem der ikke kan få nem konto i

bankerne, læse, forstå, og skrive breve,

telefonisk kontakt til kommune og andre

instanser, bisidder ordning, hjælp til at komme i

behandling, flytning og meget mere, så

personalet og primært ledelses teamet bruger

rigtig megen tid og ressourcer på at hjælpe til,

når de beder om det

Mange af vores gæster har massive problemer

generelt, - fælles er ofte en følelse af stor afmagt

overfor Kommunen/ ”systemet”, da de har

oplevet utallige episoder, hvor de har følt sig fejl

fortolket, talt ned til, og hvor de ikke har fået

den hjælp de har haft brug for.

Det tager lang tid, at opbygge et tillidsforhold til

dem. De stoler ikke på fremmede, eller løst

tilknyttet personale, når det handler om deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personlige problemer. Brugerne er ej heller i

stand til, at gå på biblioteket og få alm.

Retshjælp fra fremmede personer, der ”bare”

giver dem et fif om, hvor de skal henvende sig,

eller hvad de skal gøre på nettet. Mange af

brugerne har tillige en adfærd, der kræver, at

man har et lidt bredere kendskab til dem, og at

hjælpen kan foregå i varmestuen, det gælder

både i forhold til brugernes fremmøde på det

rigtige tidspunkt, deres tryghed og juristernes

”sikkerhed”.

Stor var vores glæde derfor, da Roskilde

Juristerne startede op for ca. 3 år siden.

De kom og sad i varmestuen ca.2 gange om

måneden. Det var en langsom opstart, de sad

her mange gange, og jeg henviste til dem i lang

tid, før brugerne turde, at dele deres problem -

stillinger med dem. Det var en stor lettelse og

aflastning for os i varmestuen, da først tilliden

mellem brugere og jurister var skabt. Juristerne

kan langt hurtigere og mere effektivt hjælpe

brugerne med alle de forskellige problemer de

har med f.eks. telefon selskaberne,

gældssanering, konflikter med boligselskaber,

sagsbehandlere der sylter deres sager osv.

Vi har savnet deres professionelle hjælp i første

halvår, brugerne har efterspurgt dem, og vi

håber at de kommer tilbage på fuld tid ! ”

Jeg føler anledning til at kommentere dette. Jeg

kan i den forbindelse oplyse, at jeg er ansat af

Roskilde kommune som ”social vicevært” i 2

svært socialt belastede bebyggelser, Vestergade

6A – 6I samt Nygade 13 – 20, hvor Roskilde

juristerne har udført juridisk råd og vejledning

samt hjælp til en svær social udsat gruppe

borgere. Samtalerne og rådgivningen mellem

juristerne og de pågældende beboere har som

hovedregel foregået hos undertegnede i en

lejlighed i Vestergade 6B. st. tv, hvor jeg har

base.

I ovennævnte bebyggelser bor mange socialt

udsatte, og der finder et omfattende

blandingsmisbrug sted, politiet er ofte til stede,

og jeg vil betegne bebyggelserne som en slags

parallelsamfund med skrevne og mange

uskrevne regler. Jeg opererer bl.a. på stedet

som problemknuser i mange forskellige

sammenhænge, hvorunder jeg har samarbejdet

meget med Roskilde juristerne, der har været til

stede på faste tidspunkter, men også i akutte

tilfælde.

De pågældende beboere er for manges

vedkommende dårligt uddannede og ikke

modtagelige for mundtlig vejledning, men skal

hjælpes med stort set alt. Det være sig at finde

relevante papirer, skrive papirerne og udfylde

blanketter samt henvendelser til offentlige

myndigheder. Mange kan ikke stave og

formulere et brev eller udfylde blanketter, og

der bruges ofte lang tid på hver enkelt borger i

forbindelse med praktisk og juridisk bistand.

Det er derfor meget vigtigt med rutinerede

jurister netop i disse bebyggelser og med denne

beboersammensætning, og her har de hidtidige

jurister fra Roskilde juristerne udført et godt og

professionelt arbejde til alles tilfredshed. Det er

vigtigt, at der netop her er rutinerede jurister til

stede, ligesom jeg stiller mig tvivlende overfor

ideen om ”frivillige”, der med al respekt for dem

efter min opfattelse meget nemt kan komme på

Husvildeboliger – Vestergade – Roskilde

Kommune

Eske Hansen, social vicevært. mobil 51152053 :

”Jeg er bekendt med, at ”Roskilde juristerne”,

kld. ”Gadejuristerne” igen er blevet bevilget

økonomiske midler, så der kan genopstartes

opsøgende retshjælp på gadeplan. Jeg er i den

forbindelse også blevet bekendt med, at der kun

er bevilget økonomiske midler til et begrænset

antal timer, ligesom der er planer om at benytte

en form for ”frivillige” som supplement til de

fast tilknyttede jurister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en uriaspost netop overfor denne gruppe

borgere.

For egen regning kan jeg godt undre mig over, at

der ikke kan bevilges flere ugentlige timer til

Roskilde juristerne, for det er tydeligt, at hver

eneste times rådgivning og juridisk hjælp tjener

sig ind igen. Effekten kan jo ikke måles, men der

er tale om en temmelig overset beboergruppe,

der har brug for og er taknemlig for den ydede

hjælp.”

løsninger. Vi har I psykiatrien savnet jeres indsats

og håber I får mulighed for at komme igen. Jeg

har allerede tre personer til jer! ”

Psykiatrisk hospital – Region Sjælland

Ursula Lange

Socialrådgiver

Region Sjælland

Afdeling Ø1

Smedegade 10-16

4000 Roskilde

Tlf.+45 47327722

”Det drejer sig om en bred vifte af borgere med

forskellige problematikker og diagnoser. Vigtig

er at juristen kan agere i kaos, skabe tillid og

troværdighed. Være tålmodig og ihærdig. Kunne

tåle omstændelige forklaringer eller mangel på

forklaringer vedr. den økonomiske situation.

Også andre juridiske aspekter er der behov for

viden om. retsmøder, fogedforretninger,

udestående konflikter med boligselskaber,

virksomheder mv. Det kræver erfaring og

fornemmelse for psykisk sygdom. Og faglig

erfaring bredt. Samarbejde med Psykiatrien og

kommuner alt sammen noget som kræver tid for

at komme i kontakt med disse relevante

samarbejdspartnere. Man skal kunne skabe

overblik for pt. og lave tydelige aftaler. At åbne

kuverter kan forekomme meningsløst for en

erfaren jurist men er ofte den vej der skal til for

at finde ind til de opståede problemer og finde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PERSPEKTIVERING -

RETSPOLITIK

I Festskrift til Århus Retshjælp beskrives en mulig

forklaring på projektets resultater og

problemstillinger så aldeles præcist. Om

ændrede krav til borgerne i relation til

forvaltningen anføres:

”Udviklingen har ført til en betydelig udbygning

af den offentlige forvaltning med langt flere

sager mellem borgere og myndigheder til følge,

ligesom en betydelig –og stadig stigende –andel

af de retstvister, der behandles af domstolene,

er forvaltningssager. ”s. 102 – 103.

Og videre:

”De velfærdsretlige retsformer har gjort det

vanskeligere for den enkelte borger at kende sin

retsstilling, idet der er uklarhed eller usikkerhed

med hensyn til, hvad der er gældende ret. Den

generelle vejledningspligt, som efter

forvaltningsloven påhviler forvaltnings-

myndigheder, er ofte utilstrækkelig, selvom det

forudsættes, at denne betyder, at det hverken er

nødvendigt eller ønskeligt med

(advokat)retshjælp. Retshjælpens erfaring er

dog, at der ofte er behov for retshjælp i denne

sammenhæng. Udover rådgivning om

klienternes rettigheder og pligter ifølge

lovgivningen er der et ganske betydeligt

retshjælpsbehov i relation til at afdække faktum i

sagerne. Det er således meget ofte

sagsoplysningen og varetagelse af

partsrettigheder under sagens behandling, fx i

forbindelse med partshøring, der aktualiserer

retshjælpsbehov.

For nogle borgere udgør den øgede anvendelse

af elektronisk kommunikation endvidere en

barriere. Det forudsættes således i en række

sammenhænge, at borgere selv er i stand til at

finde frem til relevante informationer, blanketter

til udfyldning m.v. via elektroniske systemer,

hvilket ikke alle borgere kan. Den øgede

digitalisering vil klart være en fordel for mange

ressourcestærke borgere, men den har social

slagside, idet de knapt så ressourcestærke – eller

computervante –borgere er relativt svækkede.

Digitaliseringen kan dermed udgøre en ekstra,

uoverskuelig barriere for borgeren i relation til at

være selvhjulpen. Dette gælder således ikke

mindst retshjælpens kernebrugerne.

Hertil kommer, at der også er tale om et ændret

retshjælpsbehov i forbindelse med borgerens

mulighed for at

gennemføre sit krav.

I både den

statslige og den kommunale forvaltning

forventes borgerne selv at medvirke ved

sagernes behandling og i en vis udstrækning

også ved beslutningerne. ” s. 104.

Om borgerens mulighed for at få efterprøvet en

forvaltningsretlig afgørelse:

”Hvis borgeren er utilfreds med den afgørelse,

forvaltningen har truffet, kan denne på forskellig

vis efterprøves. Der er dog i de senere år indført

begrænsninger i muligheden for at indbringe

sager for de administrative klageinstanser,

ligesom klageinstanser er nedlagt. Borgerne

forventes under en eventuel klagesag selv at

være i stand til at varetage deres interesser,

eventuelt under vejledning fra klageinstansen.

Det er således forudsat, at der alene er behov

for helt grundlæggende retshjælp i sagens

indledende faser. En forudsætning som efter

retshjælpens erfaring ikke altid er korrekt.

Forvaltningens afgørelser kan (også) indbringes

for domstolene til efterprøvelse. På trods af det

stærkt øgede antal forvaltningssager, der

indbringes for domstolene og de praktiske

problemer, der er knyttet til disse, har dette ikke

ført til særlige regler for disse sagers behandling.

De nye processuelle tiltag i den nylige

civilprocesreform står endvidere ikke åbne for

forvaltningssagerne. En forvaltningssag vil

således ikke kunne føres under

småsagsprocessens former, men vil altid blive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgivet til almindelig behandling. Der vil heller

ikke blive tilbudt retsmægling, fordi

forvaltningen i sin virksomhed og beslutninger er

forpligtet af legalitetsprincippet og kravet om

lighed, hvilket giver begrænsninger i

forhandlingsfriheden, hvorfor nogle

grundlæggende forudsætninger for retsmægling

ikke er opfyldt.

Forvaltningssagernes antal er også øget i

retshjælpsregi. Det er endvidere retshjælpens

erfaring, at forvaltningssagerne er meget

ressourcekrævende. Retshjælpsbehovet i disse

sager er øget, og de retssikkerhedsgarantier, der

er opstillet for disse sager, er ikke tilstrækkelige.

Herudover burde der efter vores mening skabes

bedre muligheder for at få efterprøvet

principielle forvaltningssager. Der er behov for,

at der udvikles retssikkerhedsgarantier, som

modsvarer forvaltningens nye måder at

behandle sagerne og træffe afgørelser på.” s.

104

LITTERATUR

Danske Advokater og Advokatsamfundets

undersøgelse af Advokaters syn på Offentlig

retshjælp ved advokat

Fri proces Retshjælpsforsikring- Gennemført af

SFI Survey December 2010 – januar 2011.

Referat fra Roskilde Kommunens Forebyggelses-

og Socialudvalg, 07-03-2012, pkt. 27

Gadejuristen - Dokumentationsprojektet 2011

Festskrift til Århus Retshjælp ,Århus Retshjælp

1935 - 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

SAGSTYPER FORDELT PÅ TOTAL ANTAL HENVENDELSER

FIGUR 1 SAGSTYPER FORDELT PÅ TOTAL ANTAL HENVENDELSER

SAGSTYPER VED TELEFONISK HENVENDELSE

FIGUR 2 SAGSTYPER VED TELEFONISK HENVENDELSE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Total

100

120

140

160

AFVIST

ERVERV

FAST EJD

GÆ

GÆLD

GÆLD/FA

STRAF

(Tom)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rækkenavne

nej

(tom)

Hovedtotal

Antal

SAGSTYPE

910

621

1535

1.Hyppigst forekommende retlige problemstillinger – generelt

2.Sagstyper ved telefonisk henvendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hyppigst forekommende retlige problemstillinger på gadeplan og i advokatvagt (Retshjælpen i

Roskildes sagsområder (2008)

Total

160

140

120

100

GÆLD

GÆ

AFVIST

ERVERV

GÆLD/FA

STRAF

FAST EJD

(Tom)

Total

4. Skriftlig sagsbehandling. 192 henvendelser krævede egentlig skriftlig sagsbehandling. Af disse

var ikke alle registreringer brugbare, men de resterende 109 viser følgende resultat:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modparten

Offentlig myndighed som modpart

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Skematisk fremstilling af skriftlige sagers udfald

8. Hvis sagens udfald sammenholdes med sagstype fremkommer følgende resultat:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Køn – generelt

10. Alder – generelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Kvinder. Alder – og sagstype :

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Mænd. Alder og sagstype :