REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 175: Årsberetning 2013 vedr. Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg m.m., fra justitsministeren

1. BAGGRUNDJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998 med henblik på at styrkeforskningen på Justitsministeriets område, herunder bl.a. rådgive justitsministeren om forskningspo-litiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning, fremsætte forslag til forskningsprojekter og koor-dinere forskningen dels inden for hele Justitsministeriets område dels med forskningen på andreministeriers områder. Endvidere skal udvalget medvirke til, at oplysninger om forskning er let til-gængelige for myndigheder og forskere, og efter anmodning fra justitsministeren medvirke ved ud-arbejdelsen af generelle retningslinjer for tildeling af offentlige midler til konkrete forskningspro-jekter m.v.I efteråret 1997 ansatte Justitsministeriet en forsknings- og dokumentationskonsulent til varetagelseaf konkrete forsknings-, statistik- og dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forholdtil Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Med ansættelse af yderligere personale blevForskningsenheden etableret i 2001. I 2008 blev Forskningsenheden opgraderet til Forskningskon-tor.Der er årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.Årsberetningen oplyser om den virksomhed, der har fundet sted på disse områder i 2013.

2. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG2.1. SammensætningJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg består af repræsentanter for Justitsministeriets depar-tement, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-ening, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Det Krimi-nalpræventive Råd, Retspsykiatrisk Klinik og Danmarks Statistik. Endvidere er seks udvalgsmed-lemmer fra universiteterne personligt udpegede.Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg havde i 2013 følgende sammensætning:MedlemChefkonsulent Anne-Stina SørensenFængselsinspektør Bodil PhilipLandsdommer Lis FrostLedende overlæge Dorte SestoftIndstillet afRigspolitietForeningen af fængselsinspektører, vice-fængselsinspektører og økonomicheferDen danske DommerforeningRetspsykiatrisk Klinik

Professor, dr. jur. Flemming Balvig er formand for udvalget.2.2. MødeaktiviteterDer er i 2013 afholdt ordinært møde d. 9. december.2.3. Udvalgets virksomhed2.3.1. Status over forsknings-, statistik- og udredningsopgaverMedlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg udarbejder årligt en liste over rele-vante afsluttede og igangværende forskningsprojekter, udgivne publikationer m.v. for den myndig-hed/arbejdsplads, de repræsenterer. Derved skabes et godt overblik over forskningen på Justitsmini-steriets område. Det blev på mødet i 2013 besluttet, at listen over udgivelser fremover bød søgestematiseret og gjort tilgængelige for andre via offentliggørelse på Justitsministeriets hjemmeside.2.3.2. PrisopgaveMed henblik på at styrke de studerendes interesse for forskning inden for Justitsministeriets områdehar Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg indstiftet en pris for bedste studenterafhandlingvedrørende et givet emne. Prisen er på 25.000 kr. Emnet for prisopgaven 2012, med prisuddelingved det ordinære udvalgsmøde i 2013, var ”Kriminalprævention”. Prisen blev givet for en studen-terafhandling i forvaltning med titlen ”Fra pulje til gadeplan. Et implementeringsstudie af en krimi-nalpræventiv indsats i Sønderborg Kommune” skrevet af Anna Barbara Gregersen og Tine Jørgen-sen, Roskilde Universitet. Opgaven er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.Prisopgaven for 2013 med frist for indlevering den 1. oktober 2014 vil gå til den bedste besvarelseaf en opgave om ”Lighed for loven”. Nærmere information om opgavens afgrænsning og om indle-

3. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGPULJE3.1. Prioritering af forskningsbevillingerJustitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg har besluttet, at følgende retningslinjer bør gælde forbevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje:1) Den højeste prioritet gives tilforskning og evaluering i forbindelse med lovforberedende arbej-de, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for Justitsministeriets område.Ønsket om at styr-ke forskningen inden for Justitsministeriets område udspringer i høj grad af behovet for at få enforskningsbaseret viden på netop disse områder, herunder ikke mindst viden om betydningen aflovændringer. Det er derfor naturligt, at det er denne form for forskning, der især søges fremmetgennem bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje.2) Anden prioritet givesforskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, som knytter sig til denpolitiske debat, eller som er af grundlæggende betydning for det felt, Justitsministeriet dækker.Udvalget og ministeriet må primært søge at stimulere universitetsforskere og andre til at påtagesig disse opgaver og sekundært sikre, at forskningen gennemføres som rekvireret forskning.Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for Justitsministeriets fagom-råde er det endvidere besluttet, atstudenterprojekter kan støttes med mindre beløb.Det forudsætter,at projekterne vedrører emner, som er af interesse for Justitsministeriet, at projekterne i øvrigt er afen karakter, som en mindre forskningstrænet kan forventes at få udbytte af, og at vedkommendesuperviseres af en etableret forsker.Der bevilgesikkemidler til bogudgivelser, til rejser og studieophold og til afholdelse af konferencerog lignende. Som hovedregel bevilges der endvidere ikke midler til frikøb og til honorering af kon-sulenter.3.2 Retningslinjer for udbetaling af midler fra Justitsministeriets ForskningspuljeDer er udarbejdet en standardskrivelse med retningslinjer for, hvorledes midler udbetales og admi-nistreres, med vilkår for oppebørsel af løn, for indlevering af regnskab og rapport m.v. Retningslin-

jerne følger i meget høj grad dem, det tidligere Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd harudformet.3.3. Bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje i 2013I 2013 er der bevilget midler til følgende projekter:Der er bevilget 100.000 kr. til advokat Sonny Kristoffersen til en erhvervs-ph.d. til en undersøgelseaf regler på området for forbrugerret. Sonny Kristoffersen har også tidligere fået en bevilling tildette projekt.Der er bevilget 255.000 kr. til professor Jacob Torfing, RUC, til et projekt vedrørende lokalrådene,deres funktion og kriminalpræventive indsats.Der er bevilget 245.903 kr. til ph.d. Artur Appazov, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universi-tet, til et projekt vedrørende cybercrime.Der er bevilget 300.000 kr. til professor Henrik Elvang Jensen, Institut for Veterinær Sygdomsbio-logi, Københavns Universitet, til et retsmedicinsk forsøg vedrørende udviklingen af punktformedeblødninger i øjne og ansigt i forbindelse med kvælning.Der er bevilget 25.000 kr. til Peter Kruize til opdatering af en tidligere undersøgelse af computer-kriminalitet, identitetstyveri og e-bedrageri.Der er bevilget 421.500 kr. til Per Walsøe til en undersøgelse af befolkningens retsbevidsthed iGrønland.Der er bevilget 45.332 kr. til Lin Adrian i forbindelse med et forskningsprojekt om forligsmægling.3.4. Resumé af afsluttede forskningsprojekterNår ikke andet er anført, er rapporterne i deres fulde længde tilgængelige på Justitsministerietshjemmeside, se underForskningog videre underRapporter vedr. Forskningspuljen.3.4.1. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2010 bevilget midler til en undersøgelse afændringerne af lov om euforiserende stoffer fra 2004. UndersøgelsenHåndhævelse af narkotikalov-givningen vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug efter 2004er udarbejdet af Esben Hou-borg og Michael Mulbjerg Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Resumé:Center for Rusmiddelforskning har gennemført en undersøgelse af håndhævelsen af lov om eufori-serende stoffer med hensyn til sager, der vedrører besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug.Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at undersøge følgerne af, at Danmark i 2004 indfør-te en nul-tolernace politik med hensyn til besiddelse af illegale stoffer. Center for Rusmiddelforsk-ning ønskede derfor at undersøge,hvem der bliver straffet for besiddelse af illegale stoffer til egetforbrugoghvilke former for håndhævelsespraksis, der ligger til grund herfor.Undersøgelsen kom-binerer registerforskning af, hvem der bliver straffet med og kvalitative casestudier af, hvordan lo-ven håndhæves. Således blev der med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik foretageten beskrivelse af, hvem der blev straffet for besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug i perioden2002-2008 sammenlignet med en kontrolgruppe, som bestod af et tilfældigt udsnit af den danskebefolkning. Gennem kvalitative undersøgelser af politiets narkotikaindsats ved fire forskellige lo-kalpolitistationer placeret i fire forskellige politikredse, blev der foretaget analyse af, hvordan ind-satsen blev organiseret og udført. Nedenfor sammenfattes nogle af undersøgelsens vigtigste resulta-ter.Der skete en stigning af antallet af sager om besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug i perioden2002-2008. At stigningen begyndte allerede inden den ny politik blev indført i 2004 tilskrev vi detøgede fokus på unges forbrug af rusmidler siden 1990erne og hashklubloven fra 2001. Den mådesagerne blev afgjort på ændrede sig markant efter lovændringen i 2004. Mens omkring 30 % af sa-gerne blev afgjort med en advarsel før 2004 var det 1-3% efter 2004. Vi ser altså en udvikling i nar-kotikapolitikken, hvor flere bliver straffet og straffet hårdere for besiddelse af illegale stoffer til egetforbrug.Den ny narkotikalovgivning indeholder en mulighed for fortsat at give advarsler til personer, hvisbrugen af illegale stoffer skyldes stofafhængighed, hvis sociale forhold taler for at give en advarsel,fx at personen modtager kontanthjælp eller førtidspension. Med henblik på at undersøge i hvilketomfang denne mulighed for at give advarsler blev anvendt, blev en kategori bestående af personersom havde været i misbrugsbehandling og som modtog kontanthjælp eller førtidspension konstrue-ret, idet indskrivning i misbrugsbehandling blev anvendt som indikator for stofafhængighed. Analy-serne viste, at blandt de personer, der modtog advarsler, var andelen af personer, der tilhørte dennekategori steget efter 2004. Det kan tolkes som udtryk for, at ”sociale forhold” spiller ind, når dergives advarsler. Det blev imidlertid også undersøgt, hvordan besiddelsessager som vedrørte perso-ner som modtog kontanthjælp eller førtidspension og var i misbrugsbehandling blev afgjort. Analy-se viste, at andelen af advarsler givet til denne personkategori faldt fra 16-18% før 2004 til 3-9%efter 2004, dog med en stigning i 2008. Det sidste kan tolkes som et udtryk for, at advarsler af soci-ale hensyn fra 2007 nu også kunne gives i gentagelsestilfælde. Det kræver dog yderligere analyser

af et opdateret datasæt at kunne bekræfte en sådan effekt af lovændringen. Under alle omstændig-heder var det i 2008 fortsat under 10 % af sagerne, der blev afgjort med advarsler. På den baggrundser det ud som om nul-tolerance er blevet prioriteret over sociale hensyn i håndhævelsen af narkoti-kalovgivningen i undersøgelsesperioden.Det er ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der bliver straffet for besiddelse afillegale stoffer til eget forbrug. Sammenlignet med en kontrolgruppe, der bestod af et tilfældigt ud-snit af den danske befolkning, var de personer, der blev straffet for denne lovovertrædelse ofteremænd, yngre, med kortere uddannelser, på kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse eller førtids-pension, ikke havde Danmark som oprindelsesland og allerede registrerede i kriminalregisteret.Kriminalisering på grund af besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug er således noget, som isærrammer borgere, som på en række parametre har færre sociale ressourcer end gennemsnitsbefolk-ningen. Imidlertid viste data fra Center for Rusmiddelforsknings survey-undersøgelse af danskernesforbrug af alkohol og illegale stoffer også, at personer, som havde brugt cannabis de sidste 12 må-neder og/eller 30 dage, på en række parametre havde færre sociale ressourcer end personer, somblot havde prøvet cannabis på et eller andet tidspunkt. En del af forklaringen på fordelingen afhvem der bliver straffet for besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug, kan dermed hænge sam-men med, at der også er en skæv fordeling med hensyn til, hvem der har et løbende forbrug af ille-gale stoffer. Desto mere man bruger illegale stoffer, desto større må man antage at sandsynlighedenvil være for at blive taget med illegale stoffer på sig.På baggrund af vores undersøgelser mener vi at kunne konstatere, at den ændrede narkotikapolitikikke har haft nogen større betydning med hensyn til, hvordan politiet strategisk og organisatoriskkonstruerer besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug som genstand for intervention. Ændringer-ne i politiets virksomhed i forhold til besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug skal i stedet isærsøges i det daglige arbejde på gadeplan. På den baggrund undersøgte vi med udgangspunkt i inter-views og anmeldelsesrapporter, hvordan betjente kommer i kontakt med personer, der viser sig atvære i besiddelse af illegale stoffer, og hvordan de konstruerer mistankegrundlaget, når de sigterborgere for besiddelse af illegale stoffer. På baggrund af disse undersøgelser kunne vi konstatere, atdet er bestemte typer personer og bestemte slags adfærd, der især tiltrækker sig politiets opmærk-somhed. Dette kan være en af forklaringerne på, at det ikke er et repræsentativt udsnit af den danskebefolkning, der bliver straffet for besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug. En anden forklaringkan være, at kendskab til tidligere kriminalitet og specielt narkotikakriminalitet – personligt ellergennem opslag i kriminalregisteret – fremstår som hyppig anledning til at standse og sigte personerfor besiddelse af illegale stoffer. Imidlertid skal det her også inddrages, at forbruget af illegale stof-fer er ujævnt fordelt i befolkningen, og at det derfor ikke kan undre, hvis personer, der for politifol-kene tyder på at være forbrugere, tiltrækker sig større opmærksomhed end andre. Dette peger imid-lertid på det væsentlige problem, at det således ser ud til, at det er en særlig del af befolkningen,som på en række parametre har færre sociale ressourcer end gennemsnittet, som både har størst risi-

ko for at blive ramt at de problematiske følgevirkninger ved brug af illegale stoffer og har størstrisiko for at blive ramt af samfundets sanktioner for brug af disse stoffer.3.4.2. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2011 bevilget midler til en undersøgelse afgæld ved løsladelse. Ph.d. afhandlingenLøsladt og gældsater udarbejdet af ph.d., cand.scient.socAnnette Olesen, Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Et notat om afhandlingen er tilgængeligt påJustitsministeriets hjemmeside. Afhandlingen er udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.ISBN: 978-87-574-2887-2.Resumé:Afhandlingen bygger på et ønske om at udbrede kendskabet til løsladtes livsbetingelser og den ret-lige regulering, løsladte oplever at være underlagt. Afhandlingens empiriske grundlag er opfølgendeinterview over 2,5 år i en dansk kontekst. Materialet består af 77 interview med 41 mænd. De inter-viewede er flergangsdømte mænd over 18 år, som forstår og taler dansk. I interviewperioden fraforsommeren 2010 til vinteren 2012 sad de i fængsel eller var løsladt fra fængsel i Danmark.Det fremgår bl.a. af analysen, at jo mere retskaffent de løsladte forsøger at leve, jo mere retlig regu-lering og jo flere negative følger af loven oplever de. De løsladte, der derimod fortsætter en krimi-nel løbebane, mærker kun i begrænset omfang de mentale, sociale og praktiske følgevirkninger afbl.a. deres gæld til sagsomkostninger og registrering i kriminalregistret, fordi de ofte har etablereten alternativ tilværelse uden tilknytning til offentlige myndigheder. Uofficiel økonomi og beskæfti-gelse, et alternativt sikkerhedsnet samt alternative ejerskabs- og boligforhold er nogle af de hand-lingsstrategier, som de løsladte danner for at kompensere for de negative følger, de oplever, at deomfattende lovkomplekser medfører i forbindelse med løsladelsesprocessen.Et af de centrale fund i analysen viser, at gældsættelse af de straffedømte, der bl.a. er affødt af denpersonlige hæftelse for sagsomkostninger, medvirker til, at flere genoptager deres kriminelle tilvæ-relse. Gældsbyrden kan således betragtes som en risikofaktor for recidiv. Kriminalpræventive studi-er har belyst, at de løsladte, der bl.a. får et arbejde, tager en uddannelse og/eller bliver løsladt til enpermanent bolig har mindre sandsynlighed for at recidivere. Disse kriminalpræventive faktorer bli-ver imidlertid påvirket i en negativ retning pga. gældssituationen. Gælden bevirker, at de løsladteikke finder et aktuelt økonomisk incitament ved at varetage et arbejde. Gælden modvirker motivati-onen for at påbegynde/færdiggøre en uddannelse, og gælden fjerner grundlaget for at lade sig regi-strere på en bopæl, fordi pantefogeden kan foretage udlægsforretninger og politiet udføre ransag-ninger og beslaglægge pengebeløb og genstande af en vis værdi til tvangsinddrivelse. Udeblivelsenfra arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og Det Centrale Personregister begrænser oplevelsen afretlig regulering, men afskærer samtidig de gældsatte løsladte yderligere fra det øvrige samfund.

3.4.3. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 og 2013 bevilget midler til en undersø-gelse af computerkriminalitet, identitetstyveri og e-bedrageri. UndersøgelsenKriminalitet i en digi-taliseret verdener udarbejdet af Peter Kruize.Resumé:I dette forskningsprojekt er blikket rettet mod identitetstyveri, betalingskortmisbrug og handelsbe-drageri i online verdenen. Ingen af disse kriminalitetsformer er nye, men med internettets opkom-men er der åbnet op for alternative kriminelle muligheder i forbindelse hermed. De nævnte krimina-litetsformer er belyst ud fra følgende perspektiver: Omfang, fremgangsmåde, tab, offerprofil, fore-byggelse, anmeldelse, efterforskning, gerningsmandsprofil og strafudmåling.Datagrundlaget består af en offerundersøgelse (n=9.582), Polsas data af sigtede for overtrædelse afstraffelovens §§ 171, 263, stk. 2, 279 og 279, samt enkelte ekspertinterviews.Ifølge offerundersøgelsen har 4 procent af danskerne været udsat for en af de nævnte kriminalitets-former indenfor de sidste 12 måneder. Det svarer til ca. 166.500 danskere. Risikoen er størst forbedrageri ved internethandel. I sagens natur sker bedrageri ved nethandel online. Ved identitetstyve-ri og misbrug af betalingskort kan tilegnelsen af oplysninger ske offline, men undersøgelsens viserat det sker hyppigt online. Alle tre former for internetkriminalitet kan føre til økonomiske tab for deudsatte. Det estimerede tab er beregnet til 231 mio. kroner på årsbasis.Offerprofilerne er ikke ens. Ved identitetstyveri er risikoen størst for yngre mænd og mindst forældre kvinder. Forskellen er en faktor 4, offerrisikoen for yngre mænd er således 1,9 %, og for æl-dre kvinder er den 0,5 %. Ved kortmisbrug er risikoen størst for midaldrende mænd, mens yngrekvinder har mindst risiko. Her er forskellen en faktor 3, offerrisikoen for midaldrende mænd er så-ledes 1,1 %, og for yngre kvinder er den 0,4 %. Alder har den største indflydelse på offerrisikoen iforbindelse med bedrageri ved nethandel. Yngre kvinder har den største risiko for at blive udsatherfor, deres offerrisiko er 4,5 %. Mens ældre kvinder har den laveste risiko, deres offerrisiko lyderpå 1,1 %. Forskellen er således en faktor 4.Forebyggelse af identitetstyveri på internettet kan ske ved teknisk sikring af computeren og vedforsvarlig adfærd på internettet. Den tekniske sikring retter sig mod at undgå malware, mens denvarsomme adfærd retter sig mod at hindre phishing. NemID – Danmarks digitale signatur – introdu-ceres i juli 2010, og hermed er adgangen til netbank og offentlige services bedre sikret end tidligere.Sikring af netbanksløsninger sker ikke kun ved at sikre adgangen, men også ved overvågning afbetalinger. Overvågning finder sted ved bankernes datacentraler. Nets fungerer som indløser af (Vi-sa/)Dankort og overvåger kortbetalinger ved at spotte unormale betalingsmønstre.

I offerundersøgelsen svarer ca. 20 procent af respondenterne, der har været udsat for identitetstyve-ri, at de har anmeldt sagen. 18 procent af respondenterne, der har været udsat for e-bedrageri, haranmeldt sagen til politiet. En anmeldelse fører dog ikke automatisk til efterforskning; politiet priori-terer blandt andet ud fra tabets omfang, og om hvorvidt der er tale om en serie forbrydelser.Internetkriminelle er hovedsageligt mænd. Hackere, kortmisbrugere og nethandel bedragere er imere end halvdelen af tilfældene under 25 år gamle. Specielt skimmere er lidt ældre, den størsteandel er mellem 25-34 år gamle. Aldersspændet for identitetstyve er bredere, de er typisk mellem15-44 år gamle. Langt de fleste sigtede er dansk statsborger, dog er de sigtede skimmere næstenudelukkende rumænske statsborger. Identitetstyve, kortmisbrugere og specielt nethandel bedragereer ofte gamle kendte af politiet. En fjerdedel af nethandel bedragerne er tidligere sigtet for mere end10 forhold.I ca. en tredjedel af sagerne opgives sigtelsen eller tiltalen frifindes. Det vil sige, at der i en tredjedelaf sagerne mangler beviser i forhold til skyldspørgsmålet. Der er dog en undtagelse i forbindelsemed sigtede for bedrageri ved internethandel, 9 ud af 10 dem findes skyldige. Når en sigtet findesskyldig i en af internetkriminalitetsformerne fører det oftest til en ubetinget eller betinget friheds-straf. Det gælder dog ikke for sigtede i hackingsager, de dømmes sjældent til en ubetinget straf. Tilgengæld anvendes bøde og tiltalefrafald hyppigere i forbindelse med hackingsager.3.4.4. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 bevilget midler til en kvalitativ under-søgelse af stalking. UndersøgelsenStalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer, konsekvenserog støttebehover udarbejdet af Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Tine Tjørnhøj-Thomsen og Ka-rin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed.Resumé:Formålet med undersøgelsen er at opnå en grundlæggende viden om karakteren af stalking i Dan-mark. I undersøgelsen er stalking defineret ved, at en person udsættes forsystematisk vedvarendeforfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikations-forsøg.Undersøgelsen har forsøgt at besvare tre overordnede forsknings-spørgsmål:1. Hvordan opleves stalking af de der udsættes herfor?2. Hvad er de sociale og trivselsmæssige konsekvenser af stalking for de udsatte?3. Hvilke særlige støttebehov har personer udsat for stalking?Forskningsspørgsmålene er besvaret ud fra tre datakilder: semistrukturerede interview med stalking-ramte, og fagpersoner i kontakt med stalkingramte samt eksisterende forskning fra udlandet. Der

indgår 25 stalkingramte fordelt på 22 kvinder og 3 mænd (20-76 år), og 11 fagpersoner fordelt på 8kvinder og 3 mænd der repræsenterer kvindekrisecentrene, mandecentrene, politiet, Offerrådgivnin-gen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning.I undersøgelsen har 11 af de udsatte haft en intim relation til stalkeren, 7 har haft en bekendt relati-on, og for 7 har stalkeren været ukendt. Resultaterne viser, at de udsatte gradvist erfarer og erkenderstalking, men ofte uden at benævne det som stalking. Der er en tendens til, at de, der udsættes forfysisk vold af stalkeren, eller som ikke er bekendt med stalkerens identitet, erkender stalkingen tid-ligere end de andre udsatte.I undersøgelsen inddeles stalkingen i to former:overvågningogchikane.Hovedparten af de udsattevar udsat for overvågning, og mest udbredt var det blandt udsatte med en intim relation til stalkeren.De hyppigste overvågningsformer var fysisk forfølgelse ved eksempelvis at køre efter eller holdeøje med den udsatte fra gaden eller bygninger tæt på dennes bopæl. Størstedelen af de stalkingramtehar oplevet flere former for chikane. Chikanen kan spænde fra telefonopkald til grov fysisk voldeller mere subtile former som trusler og rygtespredning. De udsatte med en intim eller bekendt rela-tion til stalkeren oplevede generelt flere og grovere stalkingtaktikker, end de med en ukendt stalker.For hovedparten af de udsatte i undersøgelsen har stalkingen haft omfattende psykiske, fysiske,sociale og økonomiske konsekvenser, både under og efter stalkingen stod på. Resultaterne viser ensammenhæng imellem stalkingens karakter, dens intensitet og konsekvenserne. De udsatte, med enintim relation til stalkeren, har oplevet flere og alvorligere konsekvenser. For størstedelen af de ud-satte er de psykiske, fysiske og sociale konsekvenser en manifestation af den stress, som den udsatteoplever i forbindelse med stalkingen. De udsattes børn er også typisk påvirket af stalkingen og ud-viser tegn på mistrivsel, utryghed samt frygt for at stalkeren gør dem og den udsatte fortræd.De udsatte efterspørger primært anerkendelse, og de, der har oplevet anerkendelse, fortæller, at dethar givet dem et psykisk overskud, som de har kunnet bruge i håndteringen af stalkingen. Flere afde udsatte gav også udtryk for, at de havde brug for at indgå i netværk med andre stalkingramte. Endel efterspørger også bedre muligheder for professionel rådgivning og psykologbistand. Ligeledesefterspørges bedre beskyttelse mod stalkeren. Det er ofte de udsattes erfaring, at politiet ikke kangribe ind over for stalkeren og stoppe stalkingen.Både de stalkingramte og fagpersonerne angiver oplysning som den primære idé til forebyggelse afstalking. De mener, at der er behov for viden blandt befolkningen og myndigheder om, hvad stal-king er, og hvordan man genkender stalkingadfærd.

På baggrund af undersøgelsens resultater, fremsættes en række anbefalinger med henblik på at fore-bygge stalking og forbedre hjælpen til de stalkingramte. Fokus i anbefalingerne er på oplysningblandt befolkningen og faggrupper herunder politiet.3.4.5. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2006 bevilget midler til en afhandling vedrø-rende regeringsprærogativerne. AfhandlingenRegeringsprærogativerne – regeringsmagten eller etlevn fra enevælden?er udarbejdet af Henrik Hjort Elmquist, Det Juridiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet. Et notat om afhandlingen er tilgængeligt på Justitsministeriets hjemmeside. Afhandlin-gen er udgivet Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN: 978-87-574-3128-5.Resumé:Gælder der en prærogativlære i dansk ret? Og er regeringsprærogativerne immune i forhold til sty-ring og kontrol?Grundloven indeholder en række bestemmelser, som tildeler kongen forskellige beføjelser såsomden udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til atbenåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl. Disse kompetencer omtales typisksom ”regeringsprærogativerne”. Prærogativernes historie går langt tilbage i tiden og er knyttet tiltanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder. Et relevant spørgsmål idag er derfor, om bestemmelserne udgør regeringsmagten eller et levn fra enevælden.”Prærogativ” betyder et ”fortrin” eller en ”enekompetence”, hvilket rejser spørgsmål om fortrin iforhold til hvem. Særligt forholdet til lovgiver, Folketinget, domstolene og Folketingets Ombuds-mand kan give anledning til juridisk tvivl, herunder om bestemmelserne skal fortolkes samlet ellerenkeltvist.Afskærer det Folketinget fra at behandle en sag, herunder debattere den, at der er tale om udøvelseaf et regeringsprærogativ? Er det grundlovsstridigt for Folketinget at vedtage et lovforslag, der be-rører regeringens prærogativer? Kan en folketingsbeslutning pålægge regeringen at udøve præroga-tivet på særlig vis? Disse – og andre – spørgsmål giver jævnligt anledning til tvivl i Folketinget.Tilsvarende kan det i forhold til domstolene og Folketingets Ombudsmand overvejes, om de kankontrollere regeringens udøvelse af et prærogativ? Er domstolene eksempelvis begrænset i sine mu-ligheder for at foretage prøvelse af regeringens handlinger på det udenrigspolitiske område, eller erFolketingets Ombudsmand udelukket fra at undersøge, om en statsminister har udøvet sin beføjelsetil at udnævne en minister retmæssigt?

4. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR4.1. PersonaleMag. art. et dr. jur. Britta Kyvsgaard er chef for Forskningskontoret og sekretær for Justitsministeri-ets Forskningspolitiske Udvalg. Kontorets medarbejdere bestod i 2013 desuden af konsulent,cand.scient.soc. Anne-Julie Boesen Pedersen, fuldmægtig, cand.scient.soc. Christian Klement,fuldmægtig, cand.scient.soc. Tanja Tambour Houlind Jørgensen og fuldmægtig, cand.scient.soc.Maria Libak Pedersen.Christian Klement er desuden ph.d.-studerende på deltid ved Københavns Universitet som et samfi-nansieringsprojekt mellem Justitsministeriet og Københavns Universitet.Studentermedhjælpere i 2013: stud.scient.soc. Christian Vedersø Østergaard, stud.scient.soc. SarahSteinitz Andersen, stud.scient.soc. Malthe Øland Ribe, stud.scient.soc. Stine Liengaard Jensen ogstud.scient.soc. Jens Holten Poulsen.4.2. Forsknings-, statistik- og udredningsopgaverDer er i årets løb gennemført en række opgaver enten efter anmodning eller på eget initiativ. Rap-porter fra Forskningskontoret er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside underForskning:Rapporter fra Forskningskontoret.Rapporterne omtales endvidere i Justitsministeriets ugentligenyhedsbrev, der kan abonneres på via Justitsministeriets hjemmeside.4.2.1. Til brug for Rigsadvokaten er der svarende til tidligere år udarbejdet en statistik over antalletaf varetægtsfængslinger i isolation i 2011. SeStatistik om isolationsfængsling 2011.Der er gennem-ført en tilsvarende undersøgelse af antallet af varetægtsfængslinger i isolation i 2012. Denne rapporter endnu ikke offentliggjort.4.2.2. Til brug for Retsudvalget er der – også som i tidligere år – gennemført en undersøgelse ved-rørende ungdomssanktioner og ubetingede domme til unge lovovertrædere, denne gang vedrørende2012. SeRedegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertræde-re.4.2.3. Sammen med Flemming Balvig, Københavns Universitet, er der udarbejdet en rapport omresultaterne fra offerundersøgelserne. SeUdsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 1995-96 og 2005-12.

4.2.4. Til brug for Retsudvalget og Sundheds- og forebyggelsesudvalget er der udarbejdet en stati-stik vedrørende de foranstaltninger efter §§ 68-69, der er idømt i 2012, samt en analyse af forløbetaf foranstaltningsdomme afsagt i 2007. SeNye foranstaltningsdomme i 2012 samt forløbet af dom-me afsagt i 2007.4.2.5. I forbindelse med vedtagelsen af en lov om en skærpet indsats mod stalking er der gennem-ført en undersøgelse af danskernes udsathed for stalking. SeOmfanget og karakteren af stalking. Enbefolkningsundersøgelse.4.2.6. På baggrund af en styrkelse af indholdet i ungdomssanktionen gennem en lovændring i 2007er der udarbejdet en evaluering vedrørende den kriminalpræventive effekt af ungdomssanktionen.SeUngdomssanktionen. Effektevaluering af en styrkelse af sanktionen.4.2.7. Til brug for Folketinget er der udarbejdet sidste delrapport vedrørende forskningsprojektetom rekruttering af børn og unge til kriminelle bander. SeRockere og bandemedlemmers kriminellekarrierer og netværk i ungdommen.4.2.8. I forbindelse med deltagelsei en større international komparativ undersøgelse – InternationalSelf Report Delinquency (ISRD) – er gennemført en undersøgelse af selvrapporteret kriminalitet blandtunge i Storkøbenhavn og Odense. SeSelvrapporteret kriminalitet. En sammenligning mellem Odense ogStorkøbenhavn 2012 og Storkøbenhavn 2006 og 2012.4.2.9. Baseret på oplysninger om anmeldte straffelovsovertrædelser er der gennemført en undersø-gelse af kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse. SeKriminalitetsniveauet i kommuner ogpolitikredse 2011.Tilsvarende undersøgelser er gennemført i 2003 og 2009.4.2.10. Der er tilsvarende udarbejdet en rapport om udviklingen i kriminalitet blandt børn under 18år fra 2001 til 2012. Undersøgelsen viser udviklingen på såvel landsplan som på kommune- og poli-tikredsniveau. SeUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012.4.2.11. Der er gennemført en effektevaluering vedrørende et særligt heltidsundervisningstilbud,Christiansskolen, beliggende på Frederiksberg. SeChristiansskolen. Den kriminalpræventive effektaf et målrettet skoletilbud til unge med særlige behov.4.2.12. Der er gennemført en kortlægning af politiets brug af bekymringssamtaler og -breve over forbørn og unge, der har udvist kriminel eller anden bekymrende adfærd, samt en evaluering af, ombekymringssamtalerne har en kriminalpræventiv effekt. SeKortlægning og evaluering af politietsbrug af bekymringssamtaler og –breve.

4.2.13. I årets løb er der desuden udarbejdet nogle mindre undersøgelse og notater til brug for Straf-felovrådets arbejde samt almene notater om udviklingen antallet af samfundstjenestedomme, udvik-lingen i anmeldelser og sanktioner for vold, danskernes bekymring for vold og kriminalitet og kri-minalitetsudviklingen i forskellige aldersgrupper.4.3 Udvalgsarbejde m.v.Britta Kyvsgaard har i 2013 været:Medlem af Advisory Board for Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Preven-tionMedlem af Det Kriminalpræventive Råds tænketankFormand for Dansk KriminalistforeningMedlem af bestyrelsen i International Society of CriminologyMedlem af Danmarks Statistiks brugerudvalg for befolkningsstatistikMedlem af Socialstyrelsens referencegruppe vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn ogungeMedlem af Socialstyrelsens ekspertpanel vedrørende dokumentationsprojektMedlem af aftagerpanel under Sociologisk Institut, Københavns UniversitetNational korrespondent vedrørende bidrag til den europæiske kriminalstatistik, European Source-book.Anne-Julie Boesen Pedersen har i 2013 været:Rådsmedlem i Nordisk Samarbejdsråd for KriminologiMedlem af EU-expert group on the policy needs for data on crime and criminal justiceMedlem af Campbells styregruppe: C2 Knowledge Translation and Implementation CoordinatingGroupDeltager i TrygFondens ”Forum for anvendt forskning i børn og unges trivsel”Medlem af følgegruppe for ph.d.-projekt vedrørende lokalråd under Roskilde UniversitetMedlem af COWIs følgegruppe vedrørende kortlægning af hadforbrydelser.Tanja Tambour Houlind Jørgensen har i 2013 været:Medlem af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forsknings følgegruppevedrørende en evaluering af natteravneneMedlem af Direktoratet for Kriminalforsorgens følgegruppe for projekter vedrørende KIF i flerårs-aftalen 2013-2016.Maria Libak Pedersen har i 2013 været:Medlem af følgegruppe for ph.d.-projektet ”Shebabs på Nørrebro” under Københavns Universitet.