REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 170: Rapporten ’Billeder i Gråzonen’, fra Red Barnet

INDHOLDSFORTEGNELSEFORORD.................................................................................................................................3RESUMÉ...................................................................................................................................4ORDFORKLARINGER........................................................................................................5METODE.................................................................................................................................7KAPITEL 1. BAGGRUNDSVIDEN OMOVERGREBSBILLEDER OG DIGITALE MEDIER......................................... 101. SEKSUELLE OG EROTISKE BILLEDER AF BØRN PÅ NETTET...........................112. GROOMING.....................................................................................................................133. DE DIGITALE MEDIER OG SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRN........................154. INTERNATIONALT SAMARBEJDE MOD OVERGREBSBILLEDER.....................16KAPITEL 2. BILLEDER I GRÅZONEN.................................................................17.1. DISSE BILLEDER TALER VI OM .................................................................................182. LOVEN OG GRÅZONEMATERIALERNE .................................................................233. BILLEDERNES ROLLE FOR KIGGEREN.....................................................................25KAPITEL 3. UNDERSØGELSENS RESULTATER............................................28KAPITEL 4. DET GØR BILLEDERNE VED BØRNENE...............................35KAPITEL 5. BØRNS RETTIGHEDER KRÆNKES...........................................40KAPITEL 6. KONKLUSION........................................................................................44RED BARNETS ANBEFALINGER..................................................................................... 46REFERENCER........................................................................................................................47Marts 2014Rapport udarbejdet af:Rådgiver: Marianne PihlSocialrådgiver: Gitte JakobsenPsykolog: Kuno SørensenGrafisk design: Marianne Eriksen/Red BarnetISBN-nr.: 978-87-91682-48-3

FORORDRed Barnet modtager hver måned omkring 300 anmeldelser af online billeder og film medmistanke om overgreb på børn. Cirka én ud af ti anmeldelser omhandler billeder i gråzonen.Det vil sige billeder, som ikke er ulovlige i henhold til dansk lovgivning. Billederne viser ikkefysiske seksuelle overgreb på børn, men de udstiller børn på en måde eller i en kontekst, som erkrænkende for barnet. Det, der kendetegner gråzonematerialet, er, at de involverede børn bliverudstillet på billeder, der bruges af mennesker med seksuelle fantasier om børn.Når billederne ligger på nettet, er de der for altid. Når for eksempel billeder med nøgne børn påen strand kan ses på en hjemmeside sammen med pornografiske billeder, eller når serier medmodelbilleder af piger på otte år i netstrømper bliver udbudt til salg for 40 dollars – så er derjuridisk ikke mulighed for at fjerne billederne, og de vil typisk ikke indgå i politiets efterforskning.Hverken i Danmark eller internationalt findes der forskning eller undersøgelser, som beskæftiger sigsærskilt med dette grænseområde. Red Barnets hotline mod overgrebsbilleder på internettet har ide sidste 12 år behandlet mere end 70.000 anmeldelser og har på den baggrund opbygget en unikviden om erotiske og seksuelle billeder med børn. Med denne rapport ønsker vi at formidle videntil fagfolk og beslutningstagere om, hvordan børn helt lovligt bliver udnyttet på nettet som objekterfor voksnes seksuelle fantasier.Til slut i rapporten bringer vi en række anbefalinger til regering og andre beslutningstagere.Anbefalinger, som vi mener, kan forhindre fortsat krænkelse af børns rettigheder.Marts 2014Red Barnet

RESUMÉInternettet bruges til at distribuere ulovlige overgrebsbilleder med børn, og der gøres bådenationale og internationale indsatser for at stoppe denne form for kriminalitet. En stor mængdemateriale er imidlertid ikke omfattet af politiets efterforskning. Det er billeder og film, hvor børneneposerer, men ikke udsættes for fysiske overgreb. Med afsæt i disse billeder har vi indsamlet etdatamateriale, som præsenteres i denne rapport. Vi har analyseret over 400 hjemmesider medgråzonemateriale og har derigennem fået et fingerpeg om, hvordan børn lovligt udstilles på nettetog bruges af mennesker med seksuel interesse for børn og /eller med en kommerciel interesse i atdistribuere billederne.Som baggrundsviden bruges Taylor og Quayles typologier til at sætte billederne i et størreperspektiv. Det forklares, hvordan internettets udvikling har øget udveksling og salg afovergrebsbilleder med børn. Dernæst uddybes begrebet grooming, som er centralt for at forstå,hvorfor børnene medvirker på billeder og film.I kapitel 2 afgrænses, hvilke billeder vi taler om. Red Barnet mener, at det er konteksten, dergør denne slags billeder af børn krænkende. Det uddybes, hvordan billeder og film optræder iforskellige kontekster, og der gives et særligt fokus på den modelkontekst, som er dominerende.Samtidig beskrives den kommercielle distribution, som tegner sig for over 60 % af de undersøgtesider. Der findes webbutikker på nettet, der sælger billedserier med børn, som poserer. I kapitel tobeskrives også, hvordan gråzonematerialet har betydning for mennesker med en seksuel interessefor børn, og hvordan den danske lovgivning på området fungerer.Kapitel 3 formidler nogle af undersøgelsens konkrete tal. For eksempel viser undersøgelsen, at defleste børn på poseringsbilleder er piger, og at de 9-12-årige piger optræder lige så ofte på erotiskeposeringsbilleder som de 13-18-årige. Det uddybes med tal, hvordan modelkonteksten dominerersærligt i den kommercielle del af materialet.Kapitel 4 beskæftiger sig med børnene på billederne. Der er formodentlig stor forskel på, hvordanbørnene oplever disse optagelser, og hvilke konsekvenser billederne har for børnene. Men deter oplagt, at mange af de børn, der medvirker på især erotiske poseringsbilleder, har været udsatfor grooming. Samtidig udsættes børnene for krænkelser, når deres private billeder udstilles i enkontekst, hvor formålet er seksuelt.Kapitel 5 ser på gråzonematerialet i et rettighedsperspektiv. Der er store dilemmaer forbundetmed at lovgive på området, men hvis børn skal beskyttes mod at blive udstillet som sexobjekterpå nettet, er man nødt til at se på konteksten, i stedet for kun at forholde sig til det enkeltebillede. Red Barnet mener, at det er en krænkelse af børns privatliv, når gråzonebilleder udvekslespå hjemmesider, der har til formål at udstille børns kroppe for et voksent publikum, som har enseksuel og /eller kommerciel interesse i børn.

ORDFORKLARINGERBilleder i gråzonenI denne rapport bruger vi begrebet ”gråzonemateriale” eller ”billeder i gråzonen” som betegnelsefor den brede kategori af billeder, svarende til niveau 1-5 i Taylor og Quayles typologisering. Vi erikke bekendt med, at der findes et andet begreb for netop dette område.Gråzonemateriale defineres herefter således:”Billeder i gråzonen er billeder eller film af børns kroppe, hvor fotografens iscenesættelse af barnetog /eller materialets anvendelse i en erotisk eller på anden måde seksualiseret kontekst giver grundtil at formode, at formålet med optagelsen eller fremvisningen er seksuel interesse for børn.”Gråzonemateriale omfatter ikke billeder eller film, hvor der foregår fysisk seksuelt overgreb.Sådanne billeder eller fremstillinger er ulovlige i henhold til dansk lovgivning.PoseringsbillederI denne rapport anvendes begrebet ”poseringsbilleder” om de billeder, hvor børn og unge posererpå billeder, uden at der foregår deciderede seksuelle handlinger. Poseringsbilleder svarer til niveau 4og 5 i Taylor og Quayles typologisering.BarnFN’s Børnekonventions artikel 1 definerer et barn som en person under 18 år.Billeder af overgreb på børnI daglig tale oftest omtalt som børnepornografi, men termen ”billeder af overgreb på børn”afspejler langt bedre, at der er tale om overgreb, og at der ikke er tale om en ligeværdig aktivitet,hvor begge parter har givet informeret samtykke. Der er således heller ikke tale om erotik specielthenvendt til børn som børnebøger, børnelegetøj osv.BørnemishandlingDefineres af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som alle former for fysisk og/eller psykiskmishandling, seksuelle overgreb, vanrøgt eller forsømmelig behandling samt kommerciel udnyttelse,der resulterer i enten aktuel eller potentiel skade på barnets sundhed, overlevelse, udvikling ogværdighed i relationer, der er præget af ansvar, tillid eller magt. Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, SFI, inddeler børnemishandling i fire hovedformer: Fysisk mishandling, psykologiskmishandling, seksuelle overgreb og vanrøgt.BørnepornografiPornografisk materiale, som visuelt afbileder et eller flere børn, der inddrages i eksplicit seksueladfærd, herunder seksuel fremvisning med fokus på kønsorganerne eller seksuelt prægedeberøringer. Der kan også være tale om computergenererede afbildninger, der ser så ægte ud, at dekan forveksles med virkelige børn. Lydoptagelser, tegninger og computerskabte billeder af børn erikke omfattet af begrebet børnepornografi ifølge den danske lovgivning. Se definitionen ovenfor af”billeder af overgreb på børn”.

FN’s Konvention om Barnets RettighederKaldes i daglig tale for ”Børnekonventionen” og blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20.november 1989. Konventionen definerer en række grundlæggende rettigheder, som gælder forethvert barn under 18 år, og som de stater, der har ratificeret konventionen, forpligter sig til atarbejde for. Kun USA og Somalia har ikke ratificeret konventionen. Børnekonventionen indeholderen del gentagelser fra FN’s Menneskerettighedskonvention, men indeholder derudover ogsårettigheder med særligt fokus på børn og deres beskyttelse.GroomingEt engelsk begreb, der i forhold til seksuelle overgreb beskriver den bevidste manipulationsproces,hvor en voksen bliver venner med et barn og eventuelt dets forældre og omgangskreds meddet formål at få adgang til at begå seksuelle overgreb på barnet. Det kan foregå både online overdiverse chatsider og sociale medier og offline, hvor den voksne indynder sig hos barnet. Denvoksne ”groomer” barnet, det vil sige, at den voksne bearbejder og forfører barnet og får dets tillidog fortrolighed for senere at begå seksuelt overgreb på barnet.Kommerciel seksuel udnyttelseNår der opnås økonomisk profit af den seksuelle udnyttelse af et barn. Det er for eksempeltrafficking af børn til sex, sexturisme og børneprostitution. Det er også produktion og salg afovergrebsbilleder, herunder også salg af reklameplads på pornosider og andre typer af hjemmesidermed overgrebsbilleder.Hebefili/efebofiliUdpræget seksuel præference for pubertetsbørn.PædofiliI medierne og i det daglige sprog bruges ordet pædofil ofte om en person, der har krænket etbarn seksuelt. Det har på en måde erstattet brugen af ordet ”børnelokker”. Pædofili er imidlertiden psykiatrisk diagnose, der hører under personlighedsforstyrrelser, og som kræver en udprægetpræference for sex med børn, der endnu ikke er kommet i puberteten. Og i realiteten er detlangtfra alle, der bliver dømt for seksuelle overgreb på børn, som opfylder kriterierne for diagnosenpædofil.Seksuel lavalderI Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det vil sige, at det er forbudt at have samleje elleranden kønslig omgang med en person under 15 år. I særlige tilfælde hæves grænsen til 18 år for atbeskytte barnet mod at blive forført af en voksen, der er betroet et særligt ansvar for barnet (f.eks.lærer, pædagog, stedforælder eller plejeforælder). Det er også ulovligt for personer under 18 år atdeltage i liveshows og på pornografiske billeder.Taylor & Quayles typologiseringEr et redskab udviklet af professor Max Taylor og Ethel Quayle på universitetet i Cork. De inddelerbilleder med børn i 10 niveauer, alt efter hvor seksualiserede billederne er og hvor voldsomt etovergreb der bliver begået mod de afbildede børn. Billeder i niveau 6-10 er ulovlige iht. gældendedansk lovgivning.

METODEUndersøgelsen omfatter materiale fra i alt 401 unikke url’er, det vil sige unikke webadresser.Der kan forekomme gentagelser af billeder på nogle sider, men én side tæller kun med éngang i materialet.Det er vanskeligt at give præcise data for indholdet på forskellige hjemmesider. Dels fordi hverenkelt side kan indeholde fra ganske få til hundredvis af billeder, og dels fordi børnenes alder oggraden af seksualisering er forskellige fra billede til billede. Det er desuden umuligt at afdække detnøjagtige omfang, fordi materialerne ofte flyttes til nye sider og flyttes mellem det åbne internet ogdet såkaldte mørke internet.Red Barnets hotline har mere end 12 års erfaring med at vurdere billeder på nettet.Med afsæt i den erfaring har vi opstillet en række kriterier for vurdering af data, vel videndeat vores undersøgelse kun giver overordnede indikationer og ikke udgør et repræsentativtstatistisk materiale. Dataindsamlingen tager udgangspunkt i anmeldelser modtaget på hotlinen iperioden 1.11. 2012-31.9.2013.

AfgrænsningIngen sider med ulovlige billederDa denne undersøgelse handler om lovlige billeder og film, har vi som udgangspunkt ikke inkluderetsider, hvor vi vurderer, at der ligger ulovlige billeder eller film. Er der bare ét ulovligt billede på siden,er hele siden kategoriseret som ulovlig. Proceduren for hotlinearbejdet er i disse tilfælde at sendeoplysninger om siden videre til en hotline i det pågældende land og til dansk politi.Unikke url’er som udgangspunkt for dataindsamlingVi har fulgt links og registreret sider med poseringsbilleder.Et domænenavn (fx. www.[NAVN].com) kan optræde flere gange i undersøgelsen, men en unik url(fx www.[NAVN].com/piger/danmark2013) findes kun én gang i datasættet.Denne undersøgelse har primært fokus på børnene på billederne. Undersøgelsen omfatterderfor ikke computergenereret grafik eller tegninger af børn, der poserer, og heller ikketekstbaserede sider.Kategorisering ud fra mest krænkende billedeDer kan ligge mange forskellige slags billeder på en enkelt side. Vi har valgt at foretagekategorisering ud fra billedet med den mest alvorlige karakter. Hvis der for eksempel ligger fireposeringsbilleder og ét billede med erotisk posering, er siden kategoriseret som erotisk posering.

Anvendte parametreVi har indsamlet data ud fra en række parametre: køn, alder, formål, type, antal, teknisk platform,grad af seksualisering og kontekst. Vi har følgende kommentarer til parametrene:AntalVi har registreret antal billeder ved at tælle billederne på den enkelte side manuelt. Nogle billederforekommer uden tvivl flere gange i datamaterialet, fordi de er blevet kopieret til flere forskelligehjemmesider. Et billede kan derfor godt optræde flere gange i undersøgelsen, men den enkelte sideog dermed den enkelte unikke samling af billeder er kun registreret én gang.AlderBillederne er kategoriseret ud fra alder, fordi en indikation af børnenes alder er central for atbeskrive børnene og anskueliggøre, hvordan billederne bruges. Vi ved, at det er vanskeligt præcist atvurdere et barns alder på et billede. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af faktuel viden ombørns fysiske udvikling og med afsæt i hotlinemedarbejdernes store erfaring for at vurdere billederaf børn.1Vi har valgt at opdele i følgende aldersgrupper: 0-4 år, 5-8 år, 9-12 år og 13-18 år. Hvis derpå en side for eksempel ligger fire billeder af 12-årige og ét billede af en 8-årig, har vi kategoriseretsiden under 5-8-årige.SeksualiseringI kategoriseringen af billedernes grad af seksualisering har vi taget udgangspunkt i de første femniveauer i Quayle og Taylors typologisering af overgrebsbilleder2. Denne tilgang giver mulighedfor at differentiere mellem grader af seksualisering på billederne. Der vil på en side ofte væreforskellige billeder med forskellig grad af seksualisering. Vi har kategoriseret materialerne ud fra detbillede, hvor graden af seksualisering er størst.Kommerciel eller privatVi har kategoriseret siderne som enten ”kommerciel distribution” eller ”privat distribution”. Allehjemmesider, hvor der er mulighed for medlemskab mod betaling, eller hvor der er oplyst endecideret adgang til betalingsløsning, er kategoriseret som kommercielle. Det samme gælder sidermed billedannoncer og en opsætning, hvor børn fremstår som objekter til salg, også selvom selvebetalingsløsningen ligger på en underside eller en helt anden hjemmeside. Hvis siden for eksempeler en privat blog eller et forum, hvor personer udveksler gratis billeder, kategoriseres siden som”privat distribution”.

KAPITEL 1Baggrundsviden om overgrebsbilleder og digitale medierHver dag verden over bliver tusindvis af billeder og film, der viser børn somsexobjekter, hentet og delt. Nogle billeder og film viser seksuelle overgrebpå børn. Andre billeder viser børn, der poserer letpåklædte eller nøgne forfotografen. Det er vigtigt at understrege, at emnet for denne rapport ikke erbilleder af ulovlige seksuelle overgreb, som vi til daglig arbejder for at få fjernetog efterforsket.I denne undersøgelse beskæftiger vi os alene med de billeder, hvor børntilsyneladende ikke har været udsat for fysiske seksuelle overgreb, men hvorbilledet eller konteksten, billedet bringes i, er krænkende for barnet. Det givermening at se på poseringsbillederne i samme kontekst som billeder af seksuelleovergreb, netop fordi de bruges på samme måde. Nedenfor følger en generelintroduktion til overgrebsbilleder, grooming og internettets indflydelsepå området.

1. SEKSUELLE OG EROTISKE BILLEDER AF BØRN PÅ NETTETForskellige grader af seksualisering på billederNår vi undersøger, hvilke billeder der bliver produceret og delt på hjemmesider på internettet,så ser vi, at næsten alle typer billeder med børn kan bruges til at stimulere seksuelle fantasier. Påuniversitetet i Cork undersøgte forskerne Max Taylor og Ethel Quayle tilbage i 2001 den seksuelleudnyttelse af børn til billeder og film. De to forskere skabte med udgangspunkt i analyser af storemængder data en typologi, der formidler kompleksiteten i internetrelaterede overgreb på børn.Skemaet herunder er udviklet af Red Barnet med afsæt i Taylor og Quayles typologier og viserden store forskellighed og de mange dilemmaer i forhold til krænkelser af børns rettigheder, nårbillederne distribueres på nettet. I skemaet er billeder med børn kategoriseret på en skala fra1 til 10 afhængigt af billedets erotiske eller seksuelle indhold. Skemaet strækker sig fra de almindeligeog uskyldige billeder af børn, niveau 1, til de grove billeder med sadistiske overgreb, niveau 10.

INDDELING AF DET SEKSUELLE INDHOLD I BILLEDER MED BØRN4Niveau1BetegnelseAlmindeligeBeskrivelse af billedernes indholdAlmindelige billeder, hvor børn leger i neutrale omgivelser eller ikke-erotiske og ikke-seksualiserede billeder, som viser børn i undertøj, badetøj oglignende, enten fra reklamer eller familiefotos.Billeder af nøgne eller delvist nøgne børn i almindelige nudistsammen-hænge og fra lovlige kilder. Kunstnerisk begrundede billeder med børn.Billeder taget hemmeligt af børn på legepladser eller andre omgivelser forbørn. Billederne viser f.eks., at undertøjet er synligt, eller forskellige graderaf nøgenhed.Arrangerede poseringsbilleder af børn, helt eller delvist påklædte ellernøgne.Arrangerede poseringsbilleder med helt eller delvist påklædte eller nøgnebørn i erotisk prægede, seksualiserede eller seksuelt udfordrende stillinger.Billeder med fremhævelse af kønsområderne, hvor barnet enten er nøgenteller helt eller delvist påklædt.Billeder med berøring, gensidig onani, egen onani, oralsex eller samleje medbarn, men uden voksen deltagelse.Billeder af børn, som udsættes for seksuelle overgreb, hvor der foregår enkropsberøring med hænderne, og med voksendeltagelse.Billeder af grove seksuelle overgreb, som indeholder seksuelle aktivitetermed samleje, onani eller oralsex, og med voksendeltagelse.a) Billeder med seksuelt indhold, som viser et barn, der bliver bundet,slået eller pisket eller på anden måde er genstand for handlinger, derpåfører barnet smerte.b) Billeder, hvor et dyr er involveret i en eller anden form for seksuelaktivitet med et barn.

UDDYBNING AF KATEGORIERNEUddybning af kategorierneI det følgende bliver kategorierne uddybet for at give et indblik i karakteren af det materiale, derudveksles online. Mens distribution af billeder på niveau 6-10 kan give producenten op til 12 årsfængsel, så er billeder på niveauerne under 6 ikke i lovens forstand børnepornografi.Niveau 1:Selvom billederne på dette niveau ikke er erotiske eller pornografiske, bringes de nogle gange påen måde og i en sammenhæng, som den voksne kan fantasere ud fra. Her er det udelukkendeden systematiske organisering af billederne hos indehaveren, der peger på, at motivet til at samlebørnebilleder er erotisk eller seksuelt.Niveau 2:“Nudisme – kunst” indeholder både kunstneriske produktioner som for eksempel portræt- oghelfigursbilleder med børn, hvor der er eksperimenteret med æstetikken, og billeder af børni nudistsammenhænge, for eksempel fra en nudistforenings sommerlejr. Som udgangspunkt erbillederne på niveau 2 ikke lavet for at vække seksuelle fantasier. Dog kan man ikke altid vide, hvilkemotiver den pågældende fotograf havde.Niveau 3:Kan være billeder taget i hemmelighed på en legeplads, ved et soppebassin, på en badestrandeller andre steder, hvor børn færdes. Børnene foretager sig ikke noget erotisk, og omgivelsernesignalerer heller ikke noget erotisk. Fotografen har ofte taget billederne med telelinse for ikke atvække opmærksomhed. Denne type billeder bliver taget, uden at børn, forældre eller for eksempelmedarbejdere i daginstitutioner ved det.Niveau 4 og 5:Børnene på billederne på disse to niveauer er som regel blevet instrueret i at posere på en måde,som er mere eller mindre erotisk, med det formål at stimulere voksnes seksuelle fantasier. Noglebilleder har børn selv taget, mens de for eksempel leger fotomodel og eksperimenterer medderes udseende og udstråling, og voksne har efterfølgende kopieret billederne. Andre er optaget afvoksne i stuer eller soveværelser, og andre igen er filmet i fotostudier.Billederne på niveau 4 og 5 vil sjældent kunne gøres ulovlige ifølge dansk lov, men distributionenog brugen af dem vil ofte være en krænkelse af børnenes privatliv. Mange af disse billeder er klartinden for en gråzone i lovgivningen.Niveau 6 -10:Indeholder den type billeder, der i dansk lovgivning falder inden for definitionen af ulovligepornografiske billeder med børn. Billederne har et klart fokus på kønsområderne, og der er seksuelaktivitet i form af onani, oralsex, samleje eller lignende. Ofte er der flere personer på billederne.Niveau 10 omfatter de mest voldsomme billeder. Her er barnet offer for seksuel sadisme, eller detbliver tvunget til seksuel kontakt med dyr.Krænkelser dækker et bredt spektrum af billederTaylor og Quayles typologi tydeliggør, at vi har at gøre med et bredt spektrum, når vi taler ombilleder, der bruges af mennesker med en seksuel interesse for børn. Fra billeder, børnene ikke harviden om, til umenneskelige fysiske overgreb. Fokus for denne rapport er de billeder, der befindersig i gråzonen, og som ikke er ulovlige i henhold til dansk lovgivning, det vil sige kategorierne1-5 i skemaet.

2. GROOMINGInternationalt har begrebet ”grooming” fået stor betydning for forståelsen af, hvorfor børn og ungetilsyneladende frivilligt indvilger i at mødes med voksne, som uden brug af fysisk vold udnytterbarnet eller den unge seksuelt. Den amerikanske forsker David Finkelhor beskrev allerede i 1984de forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en krænker kan forgribe sig seksuelt på et barn.Personen må dels overvinde indre/moralske forhindringer og står samtidig over for nogle megetkonkrete ydre forhindringer: Krænkeren er nødt til at bearbejde både barnet og sine omgivelser forat vedligeholde kontakten til barnet og få barnet til at deltage og tie stille om det, der finder sted(Finkelhor, 1984). Begrebet grooming bliver anvendt, når en krænker bearbejder, overtaler, forførerog manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser.Begrebet er væsentligt, når vi skal forklare, hvorfor børn indviliger i at optræde på erotiske billeder.GroomingprocessenGrooming af et barn kan foregå over kort eller lang tid. Det kan være to timer, eller det kanstrække sig over måneder eller år. Det kan ske hjemme eller i klubben, eller det kan ske onlinevia chat og sms. En kort beskrivelse nedenfor tager udgangspunkt i forskningskonsulent RachelO’Connells (2003) og psykolog Kuno Sørensens (2010) beskrivelser af, hvordan groomingmanifesterer sig online.I groomingprocessen indgår flere faser, som i de fleste tilfælde kronologisk afløser eller supplererhinanden.1. Udvælgelse af offeretForud for den egentlige groomingproces, udvælger krænkeren nøje det pågældende barn ellerbørn, i forhold til, hvad krænkerne vil opnå. Valget kan falde på at finde børn, der er usikre og naive,fordi det gør det lettere for krænkeren at opretholde autoritet. Det kan også falde på at findebørn, der ikke er så bevidste om deres egne grænser og dermed vil være nemmere at overtale tilseksuelle aktiviteter. Børn, der udviser stor risikovillighed eller har følelsesmæssige problemer ogen ustabil familierelation, er i det hele taget de mest sårbare over for alle slags overgreb (Finkelhor,2008).2. Opbygning af relationer og venskaberEfter barnet eller den unge teenager er blevet udvalgt, starter den kontaktskabende fase, som erden fase, hvor krænkeren lærer det udvalgte barn at kende. Hvor lang tid denne fase strækker sigover, afhænger af flere forhold, såsom hvor hyppig kontakten er, og hvor skeptisk barnet er over forkontakten.Den fase, hvor relationen etableres mellem det udvalgte barn og den voksne, bygger videre påden kontaktskabende fase. Det er her, at krænkeren begynder at engagere sig i barnet ved at viseinteresse for og spørge ind til de ting, der berører barnet i dets daglige liv. Formålet med dennestrategi er at fastholde kontakten med barnet. Ofte begynder barnet eller den unge at skabe enillusion om, at den voksne er dets bedste ven. Venskabet kan underbygges, ved at krænkeren giverbarnet gaver, for eksempel en mobiltelefon eller en tivolitur.3. RisikovurderingSideløbende med den kontaktskabende fase forsøger krænkeren at få svar på nogle faktuelleforhold, så krænkeren kan vurdere risikoen for at blive opdaget. Relationen bevæger sig nu ind irisikovurderingsfasen. Krænkeren kan for eksempel spørge, hvornår barnet er alene hjemme, oghvordan barnets relation til andre voksne foregår.

4. Den eneste ene-fasenNår krænkeren har kunnet foretage en vurdering af risikoen ved at fortsætte kontakten medbarnet, bevæger processen sig som regel videre til ’den eneste ene-fasen’. I denne fase bliverkrænkerens tempo ofte sat op. Krænkeren benytter sig af vendinger såsom ”Du kan tale med migom alt!” og ”Jeg forstår virkelig, hvor slemt du har det!”. På baggrund af den mere intense måde,der nu bliver kommunikeret på, udvikler barnet eller den unge en større og større følelse afsamhørighed og gensidighed. Hvis den voksne spørger, hvor meget barnet stoler på ham/hende,reagerer børn ofte ved at sige, at de stoler ubetinget på personen. Det er vigtigt at huske, at barnetpå dette tidspunkt som regel kun har en oplevelse af en positiv relation. For børn, som i hverdagenføler sig tilsidesat, overset eller måske mobbet, vil dette nye venskab være særlig kostbart.5. Den seksuelle faseNår den gensidige relation er etableret, og barnet giver udtryk for at stole på den voksne,fortsætter kontakten ind i den seksuelle fase, hvor krænkeren introducerer emner af mere intim ogseksuel karakterer. I denne fase vil krænkeren begynde at kræve ydelser fra barnet. For eksempelvil krænkeren stille direkte spørgsmål, der handler om seksuelle erfaringer. Det kan også være pådette tidspunkt, at der bliver produceret intime poseringsbilleder. På trods af at det sikkert er nytog ukendt område, så vil barnet ofte overbevise sig selv om, at det er ufarligt, fordi barnet indtil nuhar positive erfaringer med personen. Ud over at tale om sex og erotik vil krænkeren yderligerebearbejde barnet til at deltage i de aktiviteter, der er målet for groomingen. Dette kan blandtandet ske ved at præsentere barnet for erotiske og seksuelle billeder eller film med andre børn.Billedmateriale bliver brugt til at rykke ved barnets grænser og bearbejde barnets modstand modde seksuelle emner og aktiviteter.6. Bagefter – fastholdelse af det hemmeligeEn groomingrelation kan stoppe efter det allerførste overgreb, eller den kan fortsætte i årevis.For krænkeren vil det være vigtigt at kontrollere, at barnet eller den unge ikke afslører overgrebene.Det betyder, at krænkeren på den ene eller anden måde holder barnet eller den unge fast påhemmeligheden. Det kan ske ved trusler om ydmygelse og vold, eller ved at krænkeren manipulererbarnet til at tænke og tro, at det er barnets egen skyld, at overgrebene overhovedet fandt sted: ”Dugik jo selv med til det. Du ku’ jo bare ha’ sagt nej.”Alvorlige følger af groomingFølgerne af at være offer for grooming kan være alvorlige. Det kan ødelægge barnets tillid til andremennesker for altid, hvis det oplever, at en person, der har givet det tro og håb for fremtiden,udnytter dets loyalitet til at presse det til sex. Det tillidsbrud, der sker, er for nogle ofre lige såalvorligt et traume som selve overgrebene. Samtidig skaber groomingprocessen skyld og skam, fordibarnet oplever, at det selv havde medansvaret for de ydmygende situationer og havde blind tillid tilden voksne. Grooming ”… kan skabe stor skyldfølelse og kan forhindre anmeldelse af overgreb ogkan komplicere efterfølgende behandlingsforløb” (Helene Almind Jansen, 2008).Ovenstående beskrivelse anskueliggør nogle af de psykologiske mekanismer, der kan få børn tilat deltage i aktiviteter, som overskrider deres grænser, og som de ikke ville sige ja til under andreomstændigheder. Poseringsbilleder kan være en sådan aktivitet. Når det gælder optagelser afposeringsbilleder, vil der ofte være brugt grooming, og børnene vil blive rekrutteret både onlineog offline.

3. DE DIGITALE MEDIER OG SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRNInternettet har drastisk ændret vores måde at kommunikere på siden midt i 1990’erne. Medinternetteknologien er verden blevet en ”global landsby”, hvor man løbende kan kommunikeremed personer på den anden siden af kloden – og gøre det anonymt. Samtidig er det brugerne selv,der producerer indhold og billeder.Det digitale kameraFolk ville ryste på hovedet, hvis man for 30 år siden havde fortalt dem, at alle i 2013 ville gå rundtmed et kamera i lommen, og at billeder ikke skulle fremkaldes på papir, før man kunne se dem.Ikke desto mindre er det virkelighed i dag. Kameraet er altid inden for rækkevidde, vi er vant til atblive fotograferet, og for mange børn er det ganske almindeligt at optage sig selv på video og delevideoen online.Den digitale kamerateknologi har givet os enorme fordele. Desværre har det også denkonsekvens, at mennesker med seksuelle interesser for børn nemt, billigt og helt uafhængigt kanproducere billeder med børn. Det taler for sig selv, at der i de danske undergrundsblade med”børnepornografi” fra 1970’erne var 20-30 billeder per blad, mens politiet i dag beslaglæggerpersonlige computere med 500.000 seksuelle eller erotiske billeder med børn.Distribution over grænserInternetteknologien spiller en stor rolle, når vi taler om distributionen af seksuelle eller erotiskebilleder af børn. Som nævnt kunne man i 1970’erne i visse danske pornoforretninger købemagasiner og blade med billeder af børn. Men det var krævende. Den, der ville købe, skulle brugetid og penge på at få fat i billederne, samtidig med at de formodentlig skulle overvinde en personliggrænse og desuden løbe en risiko ved at kontakte sælgeren. Alle disse ulemper har internet-teknologien fjernet. I dag kan man gratis og nemt hente og dele billeder og film hvor som helst ognår som helst uden at skulle i kontakt med andre mennesker.Samtidig sker distributionen af seksuelle eller erotiske materialer med børn på tværs aflandegrænser. På nettet flyttes informationer frem og tilbage mellem Shanghai og København påsekunder.Når man for eksempel analyserer et internetforum, hvor der bliver udvekslet overgrebsbilleder,så ses det tydeligt, at brugerne kommer fra forskellige lande. Et eksempel kunne være brugere fraDanmark, Tyskland, England og Spanien, der udveksler billeder af russiske piger på en hjemmeside,der ejes af en japaner, og som skiftevis ligger på servere i USA, Brasilien og Taiwan. Når en sidelukkes ned i ét land, sker det ofte, at den åbner igen i et andet land, og der er ikke nogen som helstsammenhæng mellem det sted, hvor de kriminelle billeder produceres, og det land, hvor materialetregistreres og uploades.

4. INTERNATIONALT SAMARBEJDE MOD OVERGREBSBILLEDERArbejdet for at begrænse overgrebsbilleder på nettet kan ikke udelukkende foregå på nationaltniveau. Det kræver en samlet og koordineret indsats både lokalt, nationalt og internationalt. Ogheldigvis er der allerede stort fokus på området. Der bliver samarbejdet på tværs af grænser, ogder bliver løbende afsløret internationale netværk, der er skyldige i seksuelle overgreb på børn.Det internationale samarbejde mellem forskellige landes politistyrker forbedres løbende, og i 2013åbnede et europæisk Cybercrime Center under Europol. Indsatserne betyder, at der bliver udvikletnye metoder til at identificere børn på overgrebsbilleder og til at afsløre distributionsnetværk.Også civile organisationer arbejder for at stoppe udnyttelsen af børn på overgrebsbilleder.Virtual Global Taskforce og Financial Coalition Against Child Pornography er to eksempler.EU -Kommissionen har stået bag hotlineorganisationen INHOPE og oprettelsen af hotlines ialle europæiske lande, hvor borgere kan anmelde overgrebsbilleder. INHOPE-hotlines, som ogsåfindes i en lang række lande uden for EU, modtog i 2012 i alt 37.400 anmeldelser om ulovligtmateriale med seksuelle overgreb på børn.Billeder i gråzonen er ikke omfattet af indsatserneDen milde del af overgrebsmaterialet – dét, vi kalder gråzonemateriale – er i de fleste tilfælde ikkeomfattet af de forskellige koalitioners indsatser, fordi billeder i gråzonen ikke viser fysiske seksuelleovergreb. Det er nødvendigt, at indsatsen mod de ulovlige billeder har højeste prioritet. Men ogsåbilleder og film i gråzonen kalder på myndighedernes opmærksomhed og indsats.

Et europæisk perspektiv:Overgrebsbilleder er omfattet inventioner:følgende internationale love og ko89 giver børn ret til beskyttelsentionen om børns rettigheder fra 19* Konveprivatliv. I 2000 tilføjedeergreb og ret til beskyttelse af deresfra seksuelle ovrneprostitution og børnepornografisærlig protokol om salg af børn, bøFN entil Børnekonventionen.lse, der sætter minimumsstraffe og* i 2003 vedtog EU en rammeafgøresbilleder.kriminaliserer udveksling af overgrebbeskyttelse af børn fra seksuel07 kom Europarådets konvention om* i 20t at gøre sig bekendt medsuelt misbr ug, der kriminaliserede déudnyttelse og sekovergrebsbilleder på nettet.mpelse af seksuel udnyttelse og11 vedtog EU et direktiv om bekæ* i 20inkorporerer bekæmpelse affi, der lægger op til, at alle EU landebørnepornograionale lovgivning.seksuel udnyttelse af børn i deres nat

1. DISSE BILLEDER TALER VI OMMed udgangspunkt i Taylor og Quayles typologi om overgrebsbilleder definerer vi i denne rapportbilleder i gråzonen som billeder i Taylor og Quayles kategori 1-5.Samtidig interesserer vi os for konteksten, billederne vises i. Der eksisterer millioner afposeringsbilleder af mennesker i alle aldre. Denne rapport har udelukkende fokus på de billeder,som, enten i sig selv eller på grund af den kontekst, de bringes i, har til formål at vise børns kroppesom objekter for en voksen seksuel interesse.Gråzonemateriale omfatter ikke billeder eller film, hvor der foregår fysisk seksuelt overgreb.Sådanne billeder eller fremstillinger er ulovlige iht. dansk lovgivning.Nedenstående skema illustrerer det brede spektrum af billeder fra det almindelige familiefoto tilde groveste overgrebsbilleder. Illustrationen viser samtidig, hvordan vi i denne rapport overordnetvurderer graden af krænkelser.

Konteksten gør billederne krænkendeKonteksten, som billederne bliver bragt i, er afgørende for vores opfattelse af billederne somkrænkende. For eksempel vil det være normalt, at en hjemmeside for en gymnastikforening viserbilleder af børn i gymnastiktøj, mens det for de fleste vil være krænkende, hvis de samme billederbliver vist på en side med voksenporno eller sider med bannerreklamer for sexlegetøj.Modelverdenen som kontekstVi ved, at modelverdenen bruges som kontekst for at distribuere billeder og film. Børn fremstillessom modeller, der poserer for fotografen enten udenfor, i en privat stue eller i et professioneltfotostudie. Graden af seksualisering varierer, men langt de fleste sider viser nøgen hud – foreksempel børn i små kjoler, med bar mave eller iklædt lårkort nederdel, bikini, boksershorts,undertøj, tætsiddende badebukser eller gymnastikdragt. Nogle hjemmesider lægger vægt på detuskyldige og nuttede ved de mindre piger. Andre hjemmesider spiller på andre slags fantasier ogfremstiller pigerne som sexobjekter med tung makeup og netstrømper. Børnene, både piger ogdrenge, er tydeligt instrueret i at posere for fotografen, og når det gælder erotiske poseringsbilleder,er de instrueret i at bevæge mund, hofter og ben som voksne erotiske modeller.I den del af materialet, der har et kommercielt sigte, er billederne ofte katalogiseret i serier. Der ertydelig inspiration fra modereklamer. Overskriften er for eksempel ”Lovely young models”, og sidenviser små billeder af forskellige piger på 9-12 år. Derfra linkes ofte til et større antal undersider.Hver underside er dedikeret til et enkelt barn – en model, som poserer i forskellige kostumer.

Der er flere grunde til, at modelverdenen er en populær kontekst. Her er tre årsager, som gør denattraktiv for producenter og brugere:1. Modelkonteksten giver producenten et alibi. Der er ingen deciderede seksuelle ord og ingensynlige tegn på, at disse børn bliver udsat for seksuelle overgreb i forbindelse med fotograferingen.Børnene viser sig frem, og nogle gange kan erotiske positurer opfattes som en kopi af voksnefotomodellers poseringer. Det er ikke i sig selv ulovligt.2. Modelkonteksten giver producenten let adgang til børn. Mange piger og drenge vil gernevære modeller, og mange af de børn, vi ser i gråzonematerialet, har formodentlig troet på, atoptagelserne skulle bruges i en modelsammenhæng. Risikoen og arbejdsindsatsen for at få børn tilat posere som erotiske modeller er langt mindre, end hvis børnene (og deres forældre) ved, hvadbillederne faktisk skal bruges til.3. Modelkonteksten kan berolige iagttageren, der bruger billederne hjemme bag skærmen.Skyldfølelse og dårlig samvittighed tynger mange af de personer, der kigger efter seksuelle billederaf børn på nettet. Modelkonteksten kan give iagttageren et belæg for at sige til sig selv, at dette ernormalt, og at det jo ikke er ulovligt.Selv stærkt erotiske sider med billeder af børn har ofte en lille tekst, der garanterer, at siden erlovlig, og at der ikke findes nøgenbilleder eller seksuelt indhold på siderne. Ofte ser vi dog bådebilleder i gråzonen og ulovlige billeder på sider med sådanne tekster. Vi formoder, at teksten derforbliver bragt alene med det formål at signalere uskyldighed og for at forsøge at dække sig ind iforhold til lovgivningen.Eksempel på forsidetekst fra en hjemmeside med poseringsbilleder:

Eksplicit seksuelle konteksterI andre kontekster forsøger producenten ikke at sløre formålet, men gør en dyd ud af det.Overskriften kan være ”Horny preteen girls” eller ”Sexy boys for U”. Hjemmesidernes indholdspænder over billeder, hvor børn laver gymnastik i haven, til billeder fra nudiststrande ellerposeringsbilleder som beskrevet ovenfor. Det kan være billeder taget i en privat stue eller billederfra et fotostudie. Det afgørende er, at børnene fremstilles som objekter for en seksuel interesse.Billeder af børn i en eksplicit seksuel kontekst er tilgængelige via hjemmesider og fildeling, menogså på forskellige lovlige billedfora (image boards). Her mødes private interesserede og delerbilleder og skriver kommentarer til hinanden. Overskriften er for eksempel ”Teen sex”, mensbillederne, der deles, er poseringsbilleder af 10-årige børn i undertøj – med kommentarer som foreksempel ”Daddy’s sexy girl”. Det forekommer også, at billeder af børn blandes med decideredepornografiske billeder af voksne. Det sker for eksempel på sider, der kopierer billeder ind fraoffentligt tilgængelige billeddatabaser og blander dem tilfældigt.Andre kontekster, der udstiller børns kroppeFlere andre kontekster bruges, når personer med seksuel interesse for børn udveksler billeder ogfilm. Det kan være fotos fra naturistlejre, hvor børn leger i naturen eller på andre måder indgår ialmindelige ferieaktiviteter med andre børn og voksne. Der kan også være opstillede fotos af enstørre gruppe børn og voksne uden tøj.Der findes sider, som er kendetegnet ved, at børn er fremstillet som små, nuttede feer eller englei lyserøde eller lyseblå scenerier. Disse har ofte fokus på at vise de allermindste børn og har entydelig sensuel stemning, som indimellem understøttes af blødt lys og romantiske rekvisitter. Det ersvært at forestille sig, hvad eksistensberettigelsen skulle være – andet end en særlig interesse for atiagttage børns kroppe.Billeder af børn findes også på sider, hvor overskriften henviser til, at billeder og film er kunstværker,men hvor konteksten er tydeligt seksuel. Og så findes der en lang række tekst- og billedfora, hvorder bliver delt poseringsbilleder af børn uden kommentarer.Når billeder og film handles på nettetEn del af gråzonematerialet bliver udbudt til salg. Det kommercielle aspekt kan være tydeligt,enten ved at en hjemmeside har links direkte til en betalingsløsning, eller ved at siden indeholderannoncer, hvor billeder fremstår som links til ”varer”. Det enkelte billede kan også fungere som linktil flere billeder og til betalingssider, hvor man kan købe sig adgang til yderligere materiale.I undersøgelsen er der særligt fokus på denne kommercielle del af gråzonematerialet, fordi vibetragter kommercialiseringen som en skærpende omstændighed ved krænkelsen af barnet.En del af de kommercielle sider eksponerer børn på en måde, som leder tanken hen på etalmindeligt butikskatalog, men med den helt afgørende forskel, at ’varerne’ her er børn. Det ertydeligt, at der er lavet markedsføringsstrategi for disse sider, så der er tilbud til alle præferencer.Der er serier med børn i forskellige aldre. Der er serier med et uskyldigt præg, hvor mindrebørn for eksempel er filmet, mens de leger og smiler og ligner små engle. Der er serier medpigemodeller og serier med 7-årige drenge i badetøj, og der er serier, hvor piger er sminket medlæbestift og mascara og leger fotomodeller.

Eksempel på en webshop med billeder af børnEt eksempel kunne være en side, der sælger film med en 9-årig pige. Forsiden viser et billede påen lækkert designet baggrund med hjerter og røde farver af det smilende og poserende barn iprinsessekostume.Siden giver kun enkelte muligheder for at navigere videre: Man kan vælge ”Free trial” (gratis adgangtil et begrænset udvalg), eller man kan købe et medlemskab. Vælger man en ”Free trial”, får manfor eksempel adgang til en serie billeder med det samme barn, der poserer for fotografen. Barnetsmiler og poserer i forskellige kostumer. På nogle billeder er barnet fuldt påklædt – på andre iundertøj. På nogle billeder står en pige i almindelig kropspositur – på andre laver hun trutmund ogvrikker med hoften. Vælger man at købe et medlemskab, bliver man bedt om at betale og bliverlovet adgang til langt større mængder af materiale. Prisen for et medlemskab kan variere, men liggertypisk på 40-50 dollars per måned eller per år. Det må ses som en del af markedsføringsstrategien,at betalingen formidles som et ”medlemskab”. Det giver køberen en forestilling om at komme tilat tilhøre en gruppe, og lige præcis det at føle sig som en del af et fællesskab er for noglemennesker vigtigt.Betalingsmåderne er forskelligePå nogle sider kan man betale med kreditkort via en ikke anerkendt betalingsløsning. En andenmulighed er at bruge pengeoverførselsfirmaer. Her er der lagt et led ind, som gør det muligt forkøberen (næsten) anonymt at sende penge til en given modtager. Metoden giver en vis grad afbeskyttelse for både køber og sælger og gør det sværere at identificere deltagerne. Køberen løberdog en alvorlig sikkerhedsrisiko ved at videregive sine bankoplysninger til anonyme bagmænd.Det er også stadig muligt at købe sig til modelbilleder af børn med anerkendte betalingsløsningerpå kommercielle sider, typisk sider, hvor det erotiske element er stærkt nedtonet. Siden 2006 harden amerikanske Financial Coalition Against Child Pornography arbejdet for at undgå udnyttelsenaf anerkendte betalingsløsninger til salg af overgrebsbilleder. Det er et arbejde, der har båret frugt iforhold til den ulovlige del af de kommercielle sider, men tilsyneladende også med effekt hen overgråzonematerialer. Og i dag ser vi sjældent anerkendte krypterede betalingsløsninger som VISA ogMasterCard på hjemmesider med erotiske billeder af børn.

2. LOVEN OG BILLEDER I GRÅZONENI Danmark er aktiv søgen efter og besiddelse og distribution af overgrebsbilleder med personerunder 18 år ulovligt og kan give op til seks års fængsel. Det fremgår af straffelovens §235 ombørnepornografi. Lovgivningen tager udgangspunkt i, om et billede eller en film viser et seksueltovergreb på et barn. Og afgørelsen er klar, når indholdet på billedet er så eksplicit. Men det ermindre klart, når billedet hører til i den mildere ende af spektret. Graden af seksualisering på detenkelte billede er afgørende for, hvornår et billede vurderes ulovligt.Grænsen for, hvornår handlinger er kriminelle, går ved:1. ’Anden kønslig omgængelse’ – for eksempel når en person berører et barns kønsorganer.2. ’Eksplicit seksuel adfærd’ – for eksempel et barn, der onanerer.3. Når et barns kønsorganer afbildes med seksuelt formål – for eksempel closeup-billede af etbarns kønsorganer.Erotiske poseringsbilleder er således ikke omfattet af § 235, medmindre de indgår i en serie, hvorandre billeder af samme barn er ulovlige. I det tilfælde betragtes poseringsbillederne også somulovlige. Billeder med fokusering på kønsdelene, onani og anden egen seksuel berøring indgår altså irealiteten som den mildeste grad af ulovlige billeder.

Loven om ærekrænkelseStraffelovens § 264 om ærekrænkelse og ret til privatliv er en anden del af lovgivningen, der iprincippet kan beskytte børn fra offentliggørelse af gråzonebilleder og film. Børn vil kunne anmeldeproducenten af erotiske poseringsbilleder for krænkelse af deres privatliv, på samme måde som foreksempel filmstjerner kan trække tabloidpressen i retten for at offentliggøre private billeder.Men som det er nu, har denne lovgivning reelt ingen eller kun meget ringe effekt, fordi den kræver,at barnet aktivt modsætter sig offentliggørelsen. Dels kender mange af børnene ikke til brugenaf billederne, dels vil nogle børn føle skyld over, at billederne blev taget. Og det kan betyde, atbørnene afholder sig fra at anmelde krænkelsen.

3. BILLEDERNES ROLLE FOR KIGGERENDet er ikke muligt at tegne en præcis profil af de mennesker, som producerer eller interesserer sigfor erotiske billeder af børn. Men hvis vi antager, at det er de samme mennesker, der ser på ulovligeseksuelle billeder, så er de fleste mænd. Kvinder krænker også, og der er flere eksempler på kvinder,som er dømt for at besidde overgrebsbilleder, men et forsigtigt gæt vil være, at mindst ni ud af tidømte er mænd.Nogle opfatter sig som erklærede pædofile, hvilket betyder, at de foretrækker sex med børn fremfor med voksne. Andre kan være ekstremt optagede af alle former for seksualitet, hvor børn somseksuelle objekter blot er ’en af flere varianter’. Og andre igen opsøger overgrebsbillederne, fordide selv blev udsat for seksuelle overgreb som børn, og nogle søger blot efter spændingsoplevelserpå nettet.

En person, der interesserer sig seksuelt for børn, kan blive tændt af et billede, der somudgangspunkt slet ikke har noget seksuelt formål. Og det er mere reglen end undtagelsen, atpolitiet finder billeder, der ikke har direkte seksuel karakter, når de analyserer materiale fra tiltalte.Billeder og film, der signalerer sex, er ikke nødvendigvis ulovlige og involverer ikke nødvendigvisbarnet i optagelser på en måde, som i sig selv krænker barnet.Billedet her er taget af forfatter og fotograf Lewis Carroll i 1858 og viser Alice Liddl – et barn, somhan kendte. Billedet viser et barn, der rækker hånden frem mod iagttageren. Et sådant billede kanaf iagttageren opleves som erotisk, og det er uden tvivl interessant for en del af de personer, der eroptaget af seksuelle fantasier om børn8. Billedet er senere blevet kendt som inspiration til Carollshistorie om Alice in Wonderland.78

Sådan bliver billederne brugtTil forskel fra billeder af seksuelle overgreb er modelbilleder og nøgenbilleder af børn ikke ulovligtmateriale. Der er ikke ét svar på den rolle, erotiske billeder spiller, men i det følgende er nævntnogle eksempler på, hvordan billederne bliver brugt.Stimulerer seksuelle fantasierSærligt poseringsbilleder kan bruges af en voksen, der søger seksuel ophidselse. En person, der eroptaget af seksuelle billeder af børn, kan lige så vel bruge erotiske poseringsbilleder til at tændeseksuelle fantasier, som vedkommende kan bruge billeder af seksuelle handlinger. Til sammenligningkigger mange helt almindelige mennesker på erotiske billeder som en slags ”opvarmning”, inden deklikker ind på deciderede samlejescener på nettets pornosider.Nedbryder indre barriererDen amerikanske psykolog David Finkelhor taler om en række indre moralske og psykologiskebarrierer, der skal nedbrydes, førend en person kan begå seksuelt overgreb på et barn.Poseringsbilleder på nettet kan være med til at nedbryde de indre barrierer, så der lidt efterlidt efterspørges mere og voldsommere materiale9. Poseringsbillederne er lettere tilgængeligepå nettet end overgrebsbilleder, og det er som regel uden risiko at deltage i for eksempel etwebforum, hvor der deles modelbilleder af børn.Basis for fællesskabUdvekslingen af billeder skaber mulighed for kontakt med andre ligesindede. På et forum, hvorder bliver udvekslet seksuelle billeder af børn, er kontakten ofte positiv og bekræftende. Der bliverskrevet ”great pics” eller ”thanks so much”. Nogle personer ønsker ikke denne kontakt, mens denfor andre er vigtig. I nogle af de netværk, som politiet har afsløret, spiller oplevelsen af fællesskab enmeget væsentlig rolle for deltagerne.Redskab i groomingprocesserErotiske poseringsbilleder bruges også af seksuelle krænkere i processen med at groome et barn.Krænkeren viser barnet erotiske eller seksuelle billeder med andre børn som led i manipulationenfrem mod mødet og den seksuelle krænkelse.

SamlerobjekterI nogle af de sager, hvor politiet har beslaglagt computere, har det vist sig, at gerningsmandenhar samlet meget store mængder af billeder og film. Der har været flere danske politisager, hvoren enkelt person har opbevaret flere end 500.000 billeder og filmsekvenser af børn10. I sådannetilfælde er det rimeligt at antage, at samlermanien er den dominerende motivation. Det erkendetegnende, at disse mennesker har opbygget et stort afhængighedsforhold til dét at samlebilleder.Billeder og film uden direkte seksuelle handlinger er altså interessante for mennesker med seksuelinteresse for børn. De ser børnene som sexobjekter og tillægger for eksempel poseringsbillederværdi som en form for seksualiseret materiale. Samtidig er det kendetegnende for poseringsbilleder,at de er lettere tilgængelige end ulovlige billeder, og at de ikke medfører nogen eller kun ringe risikofor at blive straffet.Alle billeder kan angiveligt bruges:

Billederne bruges kommercieltI undersøgelsen forekommer 66 % af billederne i kommercielle sammenhænge, det vil sigesider med betaling eller reklamesider med links til betalingssider. Tallet kan være udtryk for, atkommercielle hjemmesider er lettest tilgængelige og derfor oftere bliver anmeldt, men det er ogsåen indikation af, at der er et reelt marked på nettet for poseringsbilleder med børn.34 % af billederne ligger på gratis billedfora og på filservere, hvor private personer typisk udvekslerbilleder.Der er ingen tvivl om, at der findes langt større mængder af billeder i private netværk på detsåkaldte mørke internet, som man ikke så let får adgang til. Hvis det reelle antal poseringsbillederkunne måles, ville den private udveksling af billeder formodentlig udgøre langt størstedelen afgråzonematerialet.

Flest piger udnyttes på poseringsbilleder onlinePå 9 ud af 10 hjemmesider ses piger på billederne. Det kan tolkes således, at der er en overvejendeheteroseksuel præference blandt brugere af billedmaterialet, da vi ved, at flertallet af brugerne ermænd. Men det kan måske også afspejle præferencer hos de internetbrugere, der anmelder til RedBarnets hotline. Dog er det ikke alle de sider, som indgår i datasættet, der kommer fra anmeldelser.En del sider er fundet ved at følge links fra én side til en anden.Mens datamængden i denne undersøgelse er for lille til at kunne sige noget reelt om antallet afdrenge på billeder i gråzonen, så skal det understreges, at medarbejdere i Red Barnets hotlineteamjævnligt ser både overgrebsbilleder og poseringsbilleder med drenge, og at drenge er udsat forsamme typer af fremstillinger som piger. Drenge optræder dog sjældnere end piger på sider medkommercielt formål og er sjældnere fremstillet i en modelkontekst. Til gengæld forekommer deroftere drenge, når der er tale om selveksponering.

Hvis vi ser på alder i forhold til grad af seksualisering, er det tydeligt, at den ældste aldersgruppeoftere optræder på hjemmesider med erotisk posering end de 5-8-årige. Til gengæld ses der ikkenogen betydelig forskel mellem de 13-18-årige og aldersgruppen 9-12-årige. De ikke kønsmodne9-12-årige piger er i lige så høj grad repræsenteret på erotiske poseringsbilleder som den fuldtudviklede teenagepige på 15 år.Teknisk platform71 % af siderne i vores undersøgelse hører til almindelige www-domæner, som er købt og bliveropdateret af en given person. Det er hjemmesider, som er designet til indholdet og bevidstproduceret med formålet at vise og distribuere billeder af børn. Om producenten er en ellerflere personer, kan vi ikke vide med sikkerhed, men de store portaler med mange undersiderog fotoserier vil typisk kræve mange timers arbejde at udvikle og vedligeholde. En mindre delaf siderne, 24 %, er indlæg på forskellige billedfora eller image boards. Her er der typisk tale omenkeltpersoner, der finder sammen om at udveksle billeder – altså brugere, der selv har en erotiskinteresse for børn.Det skal her igen understreges, at tallene alene baserer sig på de 401 hjemmesider, der indgår idatasættet, og således ikke er repræsentative for alt materiale af denne type på internettet.Tallene giver alene et fingerpeg om, hvilken slags materiale der synligt flyder rundt i cyberspace.

KAPITEL 4Det gør billederne ved børneneVi ved efterhånden en del om de psykiske skadevirkninger, som følgerseksuelle overgreb på børn. Vi ved, at overgreb har alvorlige og livslangekonsekvenser for mange, og at seksuelle overgreb i barndommen kan påførebarnet alvorlige traumer.Der kan være tale om psykiske kriser i tiden efter overgrebene, og ofte sesogså fysiske reaktioner som mavesmerter, koncentrationsbesvær og mareridt.Det er også i tiden under og efter overgrebene, at barnet mobiliserer sinepsykiske forsvarsmekanismer som for eksempel benægtelse eller fortrængning12.Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, har stærkt forhøjet risikofor at lide af depression, angst eller posttraumatisk stresssyndrom13, og somvoksne har de ofte dårligere helbred end andre, som ikke har været udsat foralvorlige traumer i barndommen14.

Når det gælder konsekvenser af udstillelse på billeder i gråzonen, har vi til gengæld ikke megetforskning, vi kan læne os op ad. Men vi ved meget om børn og unges udvikling, og der findes nuen del erfaringer fra danske sager om onlinegrooming. På den videns- og erfaringsbaggrund ervi i Red Barnet ikke i tvivl om, at konsekvenserne af at blive optaget på for eksempel erotiskeposeringsbilleder kan have stærke paralleller til følgerne af fysiske seksuelle overgreb. Vi ved også,at unge, der har eksponeret sig selv for eksempel på webcam til en onlineven kan opleve alvorligepsykiske følger sammen med stærke følelser af skyld og skam.I de følgende afsnit vil vi anskue billedernes konsekvens for børnene ud fra to vinkler, dels densituation, hvor billederne optages, og dels den efterfølgende distribution af billederne på nettet.Hvad oplever børnene under optagelserne?I den milde ende af skalaen er produktionen af poseringsbilleder ikke nødvendigvis noget, barnethusker. For eksempel en dreng, der tilfældigt sidder på legepladsens sandkasse, en skolepige,der poserer for fotografen, eller to veninder, der smiler og poserer i bikini på stranden en varmsommerdag. De lægger måske ikke mærke til, at billederne bliver taget og skænker det ikke entanke, at de kan bruges til noget andet end et minde fra en god dag.I den mellemste kategori poserer børn på billeder uden stærk seksualisering. Denne slags billederfindes i store mængder på nettet, både billeder taget af andre og taget af børnene selv, og det vilvære yderst forskelligt, hvordan denne slags billeder påvirker børnene. Hvis børnene er blevetpresset, tvunget eller for eksempel talt til på en seksuel måde, kan det have været traumatisk forbarnet at blive filmet, selvom barnet er fuldt påklædt.I den grove ende af skalaen, hvor billederne viser børn, der poserer erotisk i et fotostudie eller i enprivat stue, formoder vi, at mange børn kan have oplevet situationen som grænseoverskridende.De er blevet opfordret til at vise deres kroppe og agere som sexobjekter. I serier med erotiskposering forekommer det ofte, at barnets smil er anstrengt og kunstigt, og at kropsholdningenvirker påtvunget.

Hvorfor siger børnene ikke nej?Vi ved ikke, hvorfor nogle børn stiller op til optagelser af poseringsbilleder, men på baggrund afkendte sager om overgrebsbilleder og på baggrund af den erfaring, som medarbejdere i RedBarnets hotline har oparbejdet gennem de seneste 12 år, skitseres her nogle forklaringer, der givetforekommer i mere eller mindre udtalt grad i de forskellige optagessituationer.1. Fordi det er spændendeNogle børn har en god oplevelse med at blive fotograferet. Måske er det en ny og spændendeoplevelse at optræde foran et kamera og være i centrum. Børnene kender ikke konsekvenserneaf kameraets tilstedeværelse og vil måske ikke huske billederne, medmindre de ved et tilfælde selvstøder på dem som voksne på nettet. En del af billederne i vores undersøgelse viser børn, der serglade og naturlige ud. Det er typisk billeder i Taylor og Quayles niveau 4.2. Fordi de er udsat for groomingNogle børn er blevet manipuleret til at deltage i optagelser. I sager om grooming taler vi om, atden voksne krænker bruger sin alder, erfaring og overlegenhed til at overtale barnet til at deltagei seksuelle handlinger, og det er sandsynligt, at mange børn på de erotiske poseringsbillederudsættes for samme manipulation. Mange af de børn, der optræder på poseringsbillederne i voresundersøgelse, har uden tvivl fået at vide, at de var smukke og værdifulde. Derefter er de blevetbedt om at vise sig frem, smile og bevæge kroppen på måder, de ikke er vant til.I en dansk retssag fra 2013 blev en 22-årig mand dømt for at have mødt over 100 mindreårigepiger på nettet og have overtalt dem til at sende billeder af sig selv og posere på webcam. Flere afpigerne udtalte i forbindelse med retssagen, at de i starten syntes, det var spændende, at personeninteresserede sig for dem og lærte dem om sex, og at de først blevbange, da personen begyndte at presse dem til at sende mere og mere seksuelt udfordrendebilleder og film.

3. Fordi de får betaling for billederneNogle af de ældre børn får betaling for at medvirke på den slags billeder. Vi ved, at der foregår salgaf seksuelle ydelser i udsatte grupper af unge under 18 år, som bytter eller sælger sex for pengeog stoffer. Poseringsbilleder og film er i denne sammenhæng en vare, der nemt kan handles online.Når det handler om at få betaling, er det i øvrigt en erfaring fra behandlere, at drenge i højere gradend piger sælger seksuelle ydelser for fx mobiltelefoner, hash eller stoffer.4. Fordi en voksen siger, at de skalNogle af børnene har fået besked af deres forælder eller en anden voksen på at deltage ioptagelser. I lande med stor fattigdom ser vi løbende sager, hvor familier sælger deres børn, oghvor en del af disse børn udnyttes seksuelt og bliver ofre for trafficking og sexturisme. I 2013 visteden internationale børneorganisation Terre des Hommes, hvordan sexturisme fungerer online, ogfandt for eksempel fattige familier i Filippinerne, der solgte live webcamsessions med deres børn pånettet.Ovenfor har vi fokuseret på børnenes motivation for at deltage i optagelsen af billederne.Vi kan ikke alene på baggrund af datamaterialet sige, at alle børn, der indgår i optagelser afgråzonematerialer, udsættes for krænkelser under optagelsen. Men det er vores helt klare opfattelse,at en del af de børn, der ses på poseringsbilleder på niveau 4 og 5, har været udsat for traumer vedoptagelserne, enten fordi de er under voksnes pres og tvang og/eller fordi de har været udsat forgrooming og dermed også for alvorlige tillidsbrud fra den voksnes side.Når billederne distribueres onlineEn anden vinkel er at se på følgerne af eksponering på internettet. Når et billede først er online,kan det kopieres. På Red Barnets hotline ser vi, at gråzonebilleder og film – deles igen og igen.Mange af børnene på gråzonematerialer er sandsynligvis ikke vidende om, at billederne delesonline. De mindre børn har ikke modenhed til at forstå, hvad deres billeder kan bruges til.Større børn og unge kan heller ikke altid overskue konsekvenserne af, at billeder af dem gørestilgængelige online.Mange børn og unge på billeder og film vil først i en senere alder forstå de mulige konsekvenserog begynde at spørge sig selv, hvad der skete med billederne. Uanset om billederne er i cirkulationeller ej, kan det medføre stress for børn at tænke på, at andre er i besiddelse af billeder frasituationer fyldt med skyld og skam. Alene tanken om dette kan virke traumatiserende for barnet.Fra anden forskning ved vi, at børn, der har været ofre for seksuelle overgreb, ofte tier eller kunmodstræbende taler om de seksuelle overgreb. Den svenske professor Göran Svedin har i flereforskningsprojekter vist, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, der også blev filmet,ofte undlader at fortælle om optagelserne, og at de endda benægter ellers beviselige optagelser.Det antages, at det simpelthen er for skamfuldt eller smertefuldt at tale om billederne. Deter nærliggende at forestille sig, at der er paralleller, når det handler om følgerne for børn, derhar været ofre for grooming eller har været tvunget eller presset til at medvirke på erotiskeposeringsbilleder.

RetraumatiseringNår ulovlige seksuelle overgreb filmes og deles online, taler man flere steder om, at der skeren retraumatisering af barnet. På denne baggrund lavede man i USA den såkaldte Masha’s Law,der giver offeret for seksuelle overgreb ret til erstatning fra de mennesker, der ser på billeder afovergrebet.Vi kan ikke vide præcist, hvilke følger gråzonebilleder og film har for det enkelte barn. Men det eroplagt, at et barns viden eller antagelser omkring offentliggørelse af billeder kan gøre det sværerefor barnet at heles efter en hændelse, som barnet har oplevet som traumatisk.Der eksisterer altså et uudtalt dilemma i at fortælle børn om billederne. Det er på kort sigt ikkealtid til barnets bedste at få at vide, at krænkende billeder deles online. Samtidig kan det være heltafgørende viden i en behandlingssituation, og på længere sigt kan det have afgørende betydningfor den voksne, der som barn poserede for fotografen, at vide, at billederne stadig deles online.Uddybende undersøgelser på dette felt vil kunne hente vigtig viden og være basis for god praksisbåde hos myndighederne og hos behandlerne, men det ligger uden for denne rapport at kommenærmere ind på dette.Selveksponering på fotos og webcamVores undersøgelse omfatter også billeder, der er kopieret fra børn og unges profiler på socialemedier. 7 % af billederne i undersøgelsen er kategoriseret som selveksponering. Det kan væreprofilbilleder fra datingsites, fra sociale netværk eller fra for eksempel Facebook. Billeder, der kunvar tænkt til at ligge på barnets eller den unges profil, men som pludselig indgår i en helt andenkontekst. Vi har ikke nogen undersøgelser, der viser konsekvenser på dette felt, men vi ved, atmange børn og unge oplever et behov for at have kontrol med deres helt almindelige fotos, ogsom derfor bliver overraskede over de alvorlige konsekvenser, det kan have, når billeder pludseligbruges til helt andre formål.Mens børn ved, at andre kan se billeder på en offentlig profil eller datingside, er det anderledesmed webcamchats. I undersøgelsen er vi flere gange stødt på poseringsbilleder kopieret fra privatewebcamchats. Ukendte personer har altså mødt børn online og overtalt børnene til at gå påwebcam og posere live med eller uden tøj på og har senere uploadet billederne fra disse chats.Fra interviews med unge ved vi, at webcam opfattes som et nu og her-medie, og at børn og ungenormalt ikke gemmer denne slags. Det er derfor ikke sandsynligt, at de børn, der er blevet overtalttil at posere på webcam, har overvejet risikoen for, at chatpartneren ville kopiere eller gemmebilleder fra chatten. Usikkerheden kan være belastende, når det går op for barnet, at det ikke kanvide sig sikker på, at optagelserne forbliver private. Vi ved også, blandt andet fra tidligere nævnteretssag i 2013 om grooming, at optagelser fra for eksempel webcam og chat bruges som trussel ogpressionsmiddel over for børn og unge.

Konteksten gør eksponering på nettet krænkendeSom nævnt tidligere er den kontekst, et billede bringes i, og den måde, et billede bruges på,afgørende for, om eksponering af billeder og film på nettet er problematisk.Et billede af en 13-årig pige, der poserer i badedragt i haven, er helt normalt i familiens fotoalbum,men krænkende, hvis det ligger på et forum for sexinteresserede. Et foto af en 5-årig dreng, derleger nøgen på stranden, er fint og naturligt, men det bliver krænkende og dermed problematisk,når billedet kopieres og lægges ud på for eksempel en ”Boy-lover”-hjemmeside. Et poseringsbilledeer i orden, hvis en 13-årig pige selv har lagt det på Facebook, men det er stærkt krænkende, hvisdet samme billede dukker op på et pornosite.Det kommercielle aspekt skærper krænkelsenEn stor del af siderne i vores undersøgelse har tydeligt et kommercielt formål. Set i en størresammenhæng må den kommercielle produktion af hjemmesider med poseringsbilleder betragtessom udtryk for en konstant efterspørgsel. En efterspørgsel, der betyder, at der løbende produceresnye portaler og hjemmesider med nye billeder af børn, der er instrueret i at posere for fotografen– med det formål at tilfredsstille mennesker, der opfatter børn som sexobjekter. Pengene fra salgetgår typisk i bagmændenes lommer og ikke til børnene.I sager om fysiske seksuelle overgreb er det en skærpende omstændighed, hvis der indgår handelmed billeder af overgrebet. På samme måde bør salg af gråzonebilleder også være en skærpendeomstændighed.Grooming – den usynlige krænkelseGrooming er en alvorlig krænkelse af et barn eller en ung person og kan sætte sig dybe spor.Vi kan ikke med sikkerhed vide, om børn og unge på billeder med posering eller erotisk posering(Quayle niveau 4 og 5) har været manipuleret af en voksen til at indgå i optagelsen af billeder ogfilm. Vi kan ikke vide, om de er blevet groomet, og om børnene har følt sig presset til at overskridederes egne personlige grænser. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at de psykiske skader, derpåføres et barn i groomingprocessen, i lige så høj grad stammer fra oplevelsen af tillidsbrud somfra fysiske overgreb. På denne baggrund mener vi, at der er brug for anerkendelse af, at børn påposeringsbilleder kan være traumatiserede og have alvorlige skader, også selvom de ikke har væretudsat for fysiske seksuelle overgreb.Krænkelse af retten til beskyttelse mod udnyttelseMed henvisning til Børnekonventionens artikel 36 mener Red Barnet, at produktion afposeringsbilleder af børn er en handling, der i nogle tilfælde giver børnene traumer, fordi de erudsat for tvang eller manipulation. En del af børnene på poseringsbillederne har uden tvivl væretudsat for grooming og har oplevet deres personlige grænser krænket under optagelserne. Særligti forhold til billeder med erotisk posering (kategori 5) er det meget sandsynligt, at der er benyttetgroomingstrategier i perioden frem til optagelserne.

Dilemmafyldt områdeRed Barnets hotline modtager hver uge anmeldelser af hjemmesider, hvor der spilles på, atindholdet er seksuelle billeder af børn, men hvor lovgivningen ikke giver mulighed for at gribe ind.Når det gælder poseringsbilleder, er det tydeligt, at mange af distributørerne kender lovgivningenog går lige til grænsen. De lader børnene iklæde sig rødt sexet undertøj, men undgår fokus påkønsorganerne. Eller de lader kameraet fokusere på netop kønsorganer, men på tilpas lang afstand,så det ikke er ulovligt – så kan kiggeren selv zoome ind.Vi undrer os over, at billeder og film uhindret af loven kan findes på internettet og samtidig skaffebagmændene penge på kontoen.Der er ingen tvivl om, at der her findes et stort dilemma mellem på den ene side beskyttelse afbørn og på den anden side tøven med at indføre statslig censur. For hvordan skal loven kunnekriminalisere poseringsbilleder eller nøgenbilleder af børn? Hvad skulle argumentet være? Hvisalle nøgenbilleder af børn forbydes, så risikerer vi, at billederne fra strandferien eller hjemme frabørneværelset også bliver ulovlige, og det er der næppe nogen, som ønsker.En analyse af statens muligheder for at lovgive om nøgenbilleder af børn viste allerede i 1998nogle af de centrale dilemmaer i at lovgive om situationer, hvor billedet i sig selv ikke er bevis for etovergreb18. Nedenstående liste anskueliggør nogle af de centrale argumenter fra analysen.Ordet ”poseringsbilleder” bruges i denne sammenhæng i stedet for ordet ”nøgenbillede

KONKLUSION:BØRN UDSTILLES LOVLIGT SOM SEXOBJEKTER PÅ NETTETGennemgangen af et materiale på over 400 webadresser har vist, at der eksisterer et marked forlovlige billeder og film, hvor børn udstilles som erotiske objekter. På vegne af børnene vil Red Barnetmed denne rapport gøre opmærksom på, at disse materialer krænker børns rettigheder.Materialet produceres, fordi der er en efterspørgsel blandt mennesker med en seksuel interesse forbørn. Gråzonebilleder og -film bruges som erotisk stimuli på tilnærmelsesvis samme måde som deulovlige billeder af seksuelle overgreb. For at beskytte børnene bør vi gøre mere for at se og hjælpemennesker med seksuelle tanker om børn væk fra den problematiske trang.En stor del af gråzonebillederne og -filmen har et kommercielt formål. Billeder af børn, der poserer,sælges på nettet uden børnenes viden. Red Barnet betragter den kommercielle distribution som enomstændighed, der skærper krænkelsen af børns ret til beskyttelse mod at blive udnyttet.En anden stor del af gråzonebillederne og -filmen benytter sig af en modelkontekst. Der er brug foropmærksomhed omkring børn og unge, der fotograferes eller filmes eller som lader sig fotografereog filme letpåklædte eller nøgne. Mange unge teenagere kan nemt tiltrækkes af løfter om enmodelkarriere og har ikke blik for de konsekvenser, som en fotooptagelse kan have.Børn er i risiko for at få alvorlige følger af at medvirke på poseringsbilleder, når de udsættes forgrooming eller tvang op til og under optagelserne. Børnene har ikke reelt mulighed for at sigefra –, ligesom de ikke har mulighed for at overskue konsekvenserne af det, der foregår. Det eret dobbelt tillidsbrud, når børnene derefter mister kontrollen med billeder og film og billedernebliver distribueret online. Red Barnet betragter på denne baggrund den bevidste optagelse afposeringsbilleder til seksuelle formål som stærkt krænkende for børns ret til beskyttelse. Hvis der erforegået grooming eller tvang i optagesituationen, betragter vi det som en skærpende omstændighed.Ved distributionen på nettet er det konteksten, der gør billederne krænkende. Red Barnetanerkender dilemmaerne på det retslige område. Samtidig mener vi, at den eksisterende lovgivningefterlader os med et lovgivningsmæssigt vakuum. Børn har ret til beskyttelse mod at blive udstillet ien kontekst, hvor formålet er noget seksuelt. Så længe lovgivningen ikke rækker sin arm længere ud,bliver konsekvensen, at den i højere grad beskytter producenter af billedportaler for pædofile, endden beskytter børnene mod udnyttelse.

RED BARNETS ANBEFALINGERPå baggrund af rapporten anbefaler Red Barnet at der sættes fokus på at beskytte børn modkrænkelser – både når det gælder optagelse og distribution af gråzonebilleder.10 anbefalinger til regering og beslutningstagere:1. Udstilling af børn på erotiske poseringsbilleder og poseringsbilleder, hvor det er sandsynligt,at barnet har været udsat for grooming, bør kriminaliseres, og som følge heraf bør erotiskeposeringsbilleder omfattes af blokeringsordningen.2. Red Barnet anbefaler, at politiet af egen drift, på vegne af børn gengivet på ærekrænkendeerotiske billeder, rejser sager efter § 264. Frem for at problemet individualiseres, så det enkeltebarn skal anlægge sag, bør det være en samfundsmæssig opgave at begrænse udbredelsen ogbeskytte børnene.3. Det skal anerkendes, også fra myndigheders side, at groomingprocessen kan væretraumatiserende for børn, også selvom der ikke har været tale om fysiske seksuelle overgreb.Børn, der har været udsat for grooming, skal sikres hjælp på lige fod med ofre for fysiskeovergreb.4. Sundheds- og seksualundervisningen i folkeskolen skal omfatte onlinemediers rolle i teenageresseksualliv og risikoen for krænkelser af privatliv. Der skal udvikles tidssvarende materialer til detteformål, tilpasset Folkeskolens Fælles Mål.5. Der skal midler til at kunne skabe større synlighed omkring Bryd Cirklen og Sexologisk Kliniksrådgivnings- og terapitilbud til personer med seksuelle tanker om børn og/eller afhængighed afovergrebsbilleder på nettet.6. Internetudbydere bør udarbejde et etisk kodeks for at beskytte børn mod krænkelser afderes privatliv på gråzonemateriale.7. Der bør iværksættes yderligere undersøgelser og forskning på området, for eksempelundersøgelser om foto- og filmoptagelsers påvirkning på børn og unge, undersøgelse omcomputerskabte billeder og film og afdækning af dilemmaer ved at fortælle børn og unge, der harværet udsat for krænkelser, om materialernes eksistens.8. EU-Kommissionen bør iværksætte undersøgelse af, hvordan beskyttelse af børns privatliv iforbindelse med gråzonematerialer kan indarbejdes i international lovgivning og anden retligregulering.9. EU-Kommissionen og den danske stat bør fortsat støtte arbejdet i hotlineorganisationenINHOPE, NGO-netværket eNACSO og tilsvarende initiativer for at stoppe IT-relateredeseksuelle overgreb på børn.10. EU-Kommissionen bør fortsat støtte arbejdet i ”European Financial Coalition” for at stoppe denkommercielle seksuelle udnyttelse af børn.

REFERENCERBunzeluk, Kelly (2009).ChildSexual Abuse Images: An Analysis of Websites.Canadian Centre for ChildProtection.Elklit, Ask (2012).Senfølger og behandling af senfølger af seksuelt misbrug i barndommen.Vidensnotat fra Socialstyrelsen.Finkelhor, David (1984).Child Sexual abuse: New Theory and Research.New York: Free Press.Finkehor, David (2008).Childhood Victimization:Violence, crime and abuse in the lives of young people.Oxford University Press.Grasz, L.S. & Pfaltzgraff, P.J. (1998).Child pornography and child nudity:Why and how states mayconstitutionally regulate the production, possession, and distribution of nude visual depictions of children.Temple Law ReviewHolm Thomsen, Claus (2004).Anbragte unge, seksualitet og prostitutionslignende relationer.Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte.Jansen, Helene Almind (2008), Den digitale børnelokker Kronik i avisen Information.O’Connell, Rachel (2008).A typology of childcybersexploitation and online grooming practices.University of Central Lancashire.Quayle, E., Allegro, S., Hutton, L., Sheath, M. & Lööf, L. (2012).Online behaviour related to child sexualabuse. Creating a private space in which to offend – Interviews with online child sex offenders.Council of the Baltic Sea States, Stockholm: ROBERT project.Relationship of Childhood Abuse and Household Dysfunction to Many of the Leading Causes of Deathin Adults:The Adverse Childhood Experiences (ACE) Study,American Journal of Preventive Medicine,Volume 14, Issue 4, May 1998, sidw 245-258.Svedin, Göran (2011).Why didn’t they tell us? On sexual abuse in child pornography,Save the Children Sweden.Taylor, M. & Quayle, E. (2003).ChildPornography, an internet Crime.Brunner-Routledge.