Indholdsfortegnelse1. Indledning ...................................................................................................................... 31.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium ................................................................ 31.2. Udvalgets sammensætning ...................................................................................... 51.3. Udvalgets arbejde.................................................................................................... 62. Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag ................................................. 62.1. Udvalgets overvejelser om centralisering af skiftesagsbehandlingen ..................... 62.2. Udvalgets overvejelser om digitalisering af skiftesagsbehandlingen .................... 112.3. Udvalgets overvejelser om procesoptimering mv. ................................................. 153. Gældende ret i hovedtræk .......................................................................................... 173.1. Dødsboskifte .......................................................................................................... 173.2. Ægtefælleskifte ...................................................................................................... 203.3. Insolvensskifte ....................................................................................................... 223.3.1. Rekonstruktion............................................................................................... 223.3.2. Konkurs......................................................................................................... 233.3.3. Gældssanering............................................................................................... 243.4. Tvangsopløsning af selskaber................................................................................ 254. Skifteretternes nuværende organisering mv. ............................................................ 264.1. Generelt ................................................................................................................. 264.2. Økonomi ................................................................................................................ 274.3. Retsbygninger ........................................................................................................ 274.4. Personale............................................................................................................... 284.5. It-systemer ............................................................................................................. 314.6. Bedste Praksis-konsulenter ................................................................................... 315. Undersøgelse af skiftesagsbehandlingen mv. ............................................................ 335.1. Dødsboskifteområdet ............................................................................................. 335.1.1. Centralisering af skiftesagsbehandlingen...................................................... 345.1.2. Digitalisering af skiftesagsbehandlingen.......................................................355.1.3. Procesoptimering mv..................................................................................... 385.1.4. Samlede løsningsforslag................................................................................ 385.2. Andre skiftesager ................................................................................................... 415.2.1. Centralisering af skiftesagsbehandlingen...................................................... 415.2.2. Regionalisering af skiftesagsbehandlingen................................................... 425.2.3. Digitalisering af skiftesagsbehandlingen.......................................................425.2.4. Procesoptimering mv..................................................................................... 445.2.5. Samlede løsningsforslag................................................................................ 446. Udvalgets overvejelser ................................................................................................ 456.1. Indledning.............................................................................................................. 456.2. Centralisering af skiftesagsbehandlingen ............................................................. 476.3. Digitalisering af skiftesagsbehandlingen .............................................................. 526.4. Procesoptimering mv. ............................................................................................ 566.4.1. Forstærket bedste praksis indsats.................................................................. 576.4.2. Andre procesoptimeringsforslag................................................................... 586.5. Afsluttende bemærkninger ..................................................................................... 727. Bilag.............................................................................................................................. 73

1. Indledning1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissoriumUdvalgets kommissorium af 7. september 2012 lyder således:”1. Domstolenes opgavevaretagelse inden for skifteområdet omfatter idag sager om dødsboskifte og ægtefælleskifte samt insolvensbehandling.Behandlingen af skiftesager foregår ved de 24 byretter (nærmere bestemti skifteafdelingerne, som også varetager de såkaldte notarialforretninger)samt, for så vidt angår insolvenssager i det storkøbenhavnske område,ved Sø- og Handelsretten.Skifteretternes behandling af dødsboskiftesager, som navnlig omfatterskifte af en afdød persons bo, sker på grundlag af reglerne i lov om skifteaf dødsboer. Denne lov, som senest er revideret i marts 2011, indeholdernærmere regler om bl.a. indkaldelse til møde i skifteretten og andre sags-behandlingsskridt som led i behandlingen af dødsboer samt om skifteret-tens behandling af tvister mv. i tilknytning til skiftet.Med hensyn til ægtefælleskiftesagerne, som i praksis navnlig vedrører de-ling af fællesboet efter ægtefæller, som separeres eller skilles, behandlesdisse efter reglerne i lov om ægtefælleskifte. Denne lov, som trådte i kraftden 1. marts 2012, bygger på det udgangspunkt, at det bør være hoved-reglen, at ægtefællerne selv står for delingen af fællesboet ved formuefæl-lesskabets ophør, men loven tager samtidig sigte på, at der kan gives enhensigtsmæssig bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive enigeom opdelingen af boet efter en separation eller skilsmisse. Loven inde-holder i den forbindelse bl.a. regler om skifterettens indkaldelse af ægte-fæller til et vejlednings- og forligsmøde og andre sagsbehandlingsreglersamt om behandling af tvister mv. i tilknytning til skiftet.Insolvenssagerne, som omfatter behandling af konkursboer samt sagerom rekonstruktion og gældssanering, behandles på grundlag af reglerne ikonkursloven. Denne lov, som grundlæggende er fra 1977, men som errevideret gentagne gange siden, senest i 2010, indeholder bl.a. de nærme-re regler om skifterettens sagsbehandling mv. i de nævnte typer af insol-venssager, herunder regler om indkaldelse til møder i skifteretten samtregler om behandling af tvister i konkursboer mv.

2.

Der er for nylig gennemført en budgetanalyse af en række forhold veddomstolene.Budgetanalysen, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Deloitte for Fi-nansministeriet og Justitsministeriet, indeholder bl.a. en række overvejel-ser og forslag til effektivisering af skifteretten, for så vidt angår dødsbo-skifteområdet.En række af disse forslag vil (ifølge budgetanalysen) kunne gennemføresadministrativt, mens andre tiltag vurderes at ville kræve nærmere under-søgelser og analyser samt i givet fald opfølgende lovgivning.

Det drejer sig bl.a. om forslag om øget digitalisering til understøttelse afdødsbobehandling, hvor det vurderes, at der er potentiale for at reducereressourceforbruget i tid på kort sigt ved at øge vejledningen af anmelder-ne i valg af skifteform og udfyldning af blanketter (via en simpel webløs-ning), og på længere sigt ved at indføre en fuld digital løsning.Endvidere peges der i budgetanalysen på spørgsmålet om en ændretstruktur for skifteretternes opgavevaretagelse. Det anføres i den forbin-delse bl.a., at skifteretterne samlet set har en række karakteristika, der gørdet relevant at overveje en mere specialiseret og centraliseret opgavevare-tagelse med henblik på øget produktivitet og effektivitet.Deloitte vurderer i budgetanalysen, at der med en centralisering af skifte-rettens opgaver omkring dødsbobehandling vil kunne realiseres et betyde-ligt effektiviseringspotentiale. Der gøres dog samtidig opmærksom på, aten løsning med en centralisering af skifteretterne forudsætter en omfat-tende analyse, der bl.a. vil skulle forholde sig til den praktiske afholdelseaf eventuelle fremtidige fysiske møder samt stillingtagen til, hvor tvisterder opstår i forbindelse med et dødsbo skal behandles.

3.

Også inden for insolvensområdet har det været diskuteret, om det vilvære en fordel at etablere et system med en eller flere ”storskifteretter”.

4.

I den aftale, som regeringen og Enhedslisten indgik den 20. november2011 om finansloven for 2012, er det bl.a. anført, at aftaleparterne ønskerat sikre et solidt grundlag for, at Danmark i fremtiden får endnu bedre ogmere effektive domstole.Det er derfor aftalt, at der skal igangsættes et analysearbejde, som bl.a.skal belyse effektiviseringspotentialer, aktivitet og produktivitet i dom-stolene og afdække mere langsigtede muligheder for bl.a. regelændringerog reformer i domstolssystemet, der understøtter effektiv opgavevareta-gelse.

5.

Regeringen har på den ovenfor beskrevne baggrund besluttet at ned-sætte et udvalg om varetagelse af skiftesagsbehandlingen.Udvalget skal overveje, om varetagelsen af skiftesagsbehandlingen fort-sat bør ske ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i samme om-fang som i dag, eller om varetagelsen af hele eller dele af skiftesagsområ-det (dvs. dødsboskiftesager, ægtefælleskiftesager samt insolvenssager)kan effektiviseres og optimeres ved at samle opgavevaretagelsen.Spørgsmålet om en eventuel centralisering af skiftesagsbehandlingen hartidligere været overvejet i betænkning nr. 1398/2001 fra DomstolenesStrukturkommission.Det forudsættes, at udvalget som led i sine overvejelser om den fremtidi-ge varetagelse af skiftesagsbehandlingen nærmere belyser og vurderer,hvilke fordele og ulemper der vil være forbundet med de forskellige mo-deller, der vil kunne tænkes på området.Udvalgets overvejelser skal ske med udgangspunkt i de gældende reglerfor skiftesagsbehandlingen, og udvalget har således ikke til opgave at fo-retage en gennemgang af de materielle regler om behandlingen af hen-4

holdsvis dødsboskifte-, ægtefælleskifte- og insolvenssager, der somnævnt ovenfor under pkt. 2 i væsentligt omfang er revideret for ganskenylig. Udvalget er dog ikke afskåret fra at komme med forslag til eventu-elle tilpasninger i det gældende regelsæt, hvis dette vurderes at være nød-vendigt eller hensigtsmæssigt i forhold til navnlig gennemførelsen af ud-valgets anbefalinger omkring den fremtidige organisering af skifteområ-det, men også i forhold til at opnå en endnu bedre og mere effektiv skifte-sagsbehandling i øvrigt.Udvalget skal som led i sine overvejelser nærmere belyse og vurdere denpraktiske gennemførelse af en eventuel centralisering og de personale- ogressourcemæssige konsekvenser ved domstolene.Udvalget skal endvidere nærmere belyse de økonomiske og administrati-ve konsekvenser for det offentlige og for borgerne af at gennemføre encentralisering af hele eller dele af skiftesagsområdet.Herudover anmodes udvalget om at vurdere spørgsmålet om yderligeredigital understøttelse af skiftesagsbehandlingen. Udvalget skal i den for-bindelse vurdere, i hvilket omfang sådanne tiltag i givet fald vil kunne af-bøde de betænkeligheder, som en centralisering på området måtte giveanledning til i forhold til borgernes afstand til domstolene. Det forudsæt-tes, at udvalget fremkommer med eventuelle forslag på området, som fin-des nødvendige eller hensigtsmæssige, uanset om udvalget i øvrigt måtteanbefale en centralisering eller ej. Udvalget bør inddrage det regelgrund-lag for at anvende digital kommunikation i sagsbehandlingen (på bl.a.skifteområdet), som er tilvejebragt, men endnu ikke er trådt i kraft.Udvalget kan i øvrigt komme med anbefalinger vedrørende andre aspek-ter af skiftebehandlingen med henblik på bedre og mere effektiv skifte-sagsbehandling, som udvalget i sit arbejde måtte blive opmærksom på.Udvalget anmodes om at udarbejde forslag til en centralisering på områ-det, såfremt det vurderes, at en sådan ordning bør gennemføres.Det forudsættes, at udvalgets forslag samlet set understøtter en mere ef-fektiv opgavevaretagelse i skifteretterne og samlet set ikke medførermerudgifter.Udvalget kan inddrage ekstern konsulentbistand, hvis dette vurderes atvære relevant.Udvalget bør koordinere sit arbejde med det sideløbende udvalgsarbejdeom bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene.Udvalget anmodes om at afgive betænkning inden den 1. september2013.”

Byretspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Præsidenterne for byretterne.Retspræsident Henrik Rothe, Sø- og Handelsretten.Ressourcedirektør Helle Meyland, Domstolsstyrelsen.Dommer Lene Sigvardt, Den Danske Dommerforening.Retsassessor og skiftechef Lisbeth Bügel Madsen, Dommerfuldmægtigfor-eningen.Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet.Advokat Anne Broksø, Danske Advokater.Kontorfuldmægtig Trine Jørgensen, HK Landsklubben Danmarks Domsto-le.Kontorchef Anders Bager Jensen, Finansministeriet.Kontorchef Cristina A. Gulisano, Justitsministeriet.Fuldmægtig Charlotte Christiansen, Justitsministeriet (sekretær).Fuldmægtig Daniel Stamphøj Jespersen, Domstolsstyrelsen (sekretær).Fuldmægtig Jonas Soelberg, Finansministeriet (sekretær).Udvalget er endvidere blevet assisteret af sekretariatschef AnetteMaarbjerg, Retten i Helsingør og Bedste Praksis konsulent, Merete Schlü-ter, Danmarks domstole.1.3. Udvalgets arbejdeUdvalget påbegyndte sit arbejde i november 2012 og har holdt i alt 11 mø-der.På udvalgets femte møde den 18. marts 2013 holdt projektchef RasmusEdelberg, Kommunernes Landsforening, oplæg om Udbetaling Danmark.

pr. 1. januar 2007 blev etableret ved den gennemgribende strukturreformaf domstolene, der indebar en reduktion af antallet af retskredse, herunderskifteretter, fra 82 til 24, og opretholdelse af Sø- og Handelsrettens skifte-afdeling på insolvensområdet for Storkøbenhavn. Formålet med denneorganisatoriske ændring af domstolsstrukturen var blandt andet at skabebedre og mere effektive domstole gennem etableringen af et større fagligtfællesskab i den enkelte ret.Den eksisterende domstolsstruktur har på nuværende tidspunkt fungeret igodt 6 år. Efter en række overgangsproblemer fungerer byretterne i dagoverordnet set tilfredsstillende og i overensstemmelse med reformens hen-sigter. Næsten alle byretter og Sø- og Handelsretten er i tiden efter refor-mens ikrafttræden endvidere flyttet ind i nybyggede eller nyindrettedebygninger i de respektive retskredse.Der er ikke fra dommerside – herunder fra retspræsidenternes – eller fraøvrige jurister eller det administrative personales side over for udvalgettilkendegivet ønsker eller redegjort for behov for, at skifteretterne frigøresfra de lokale byretter og i stedet enten regionaliseres eller centraliseres i enenkelt ret. Det er tværtimod fremhævet, at det faglige fællesskab i de eksi-sterende skifteretter fungerer tilfredsstillende, og at skifteretternes tilknyt-ning til den enkelte byret forøger den fleksibilitet på både jurist- og kon-torsiden, som er af væsentlig betydning, når sagsantallet stiger eller falder ibyretternes enkelte afdelinger. Det er endvidere fremhævet, at skifteretter-nes placering ved de lokale byretter er med til at sikre en alsidig uddannel-se af embedernes dommerfuldmægtige. Disse betragtninger gør sig ogsågældende for Sø- og Handelsrettens vedkommende.Begrundelsen for en regionalisering eller egentlig centralisering af skifte-retterne skal derfor ikke søges i tilkendegivne ønsker fra de domstolsansat-tes side men i givet fald i hensynet til brugerne eller i økonomiske hensyn,og hvorvidt der således – uanset de domstolsansattes opfattelse – er andregode grunde for en organisatorisk ændring af skifteretterne.Udvalget er opmærksomt på, at der generelt kan være en række fordeleforbundet med en centralisering af en decentral sagsbehandling. En centra-lisering vil således bl.a. kunne bidrage til en ensartet sagsbehandling oghøjere grad af specialisering. Vidensdelingen vil efter en centraliseringendvidere kunne ske hurtigt og effektivt til medarbejderne. Endelig vil derved en centralisering typisk kunne spares ressourcer i form af medarbejde-re og administrationsomkostninger.7

Ulemperne ved en centralisering kan for brugerne navnlig være, at afstan-den til myndigheden øges, og muligheden for et fysisk møde med en myn-dighedsperson herved mindskes, ligesom omkostninger til transport mv.kan øges.En centralisering af skifteretterne til én enkelt ”storskifteret” eller flereregionale enheder kan efter udvalgets opfattelse sammenlignes medTinglysningsretten, men adskiller sig i væsentligt omfang fra processen ogovervejelserne herom på tinglysningsområdet. Den helt afgørende forskeler, at hensynet til borgernærhed og nærheden til fysiske aktiver spiller – ogefter udvalgets opfattelse fortsat bør spille – en væsentlig større rolle påskiftesagsområdet end på tinglysningsområdet. Den nuværende organise-ring af skifteretterne giver størstedelen af skifterettens brugere en nemadgang til retten i de situationer, hvor dette er påkrævet. Ikke mindst forarvingerne i et dødsbo og for skyldnere, som søger gældssanering, ellersom er tæt på eller bliver begæret konkurs, vil en sådan direkte kontakt –hvor telefonisk vejledning ikke er tilstrækkelig – kunne være af meget storbetydning i en måske både svær og uoverskuelig situation.Det er endvidere udvalgets vurdering, at den større geografiske afstandmellem skifteretten og en stor del af dens brugere, som notorisk følgermed en centralisering, vil indebære øget anvendelse af tid og penge tiltransport. Det vil bl.a. kunne indebære, at en række borgere vælger ikke atmøde i retten, selv om dette kræves efter lovgivningen eller er nødvendigtfor, at der kan findes en løsning i sagen. Politiet skal da eventuelt hente depågældende borgere, hvilket vil føre til øgede udgifter for det offentlige.Borgernes manglende fremmøde vil endvidere have ressourcemæssigekonsekvenser for skifteretten grundet tid anvendt på møder, som må afly-ses.Borgerens brug af advokatbistand må efter udvalgets opfattelse også anta-ges at blive dyrere, idet advokaten ofte vil drive virksomhed i borgerensnærområde, og advokaten vil derfor skulle anvende mere tid og dermedhave større transportudgifter til at komme til en centralt placeret domstolfor at repræsentere borgeren. Dette kan få indflydelse dels på borgerensegenbetaling til advokatbistand, dels på statens udgifter til fri proces.En centralisering kan have betydning for omfanget og spredningen af ad-vokatvirksomheder i landet, hvorved den landsdækkende faglige viden påskifteområdet begrænses. Dette kan også medføre, at adgangen til advo-katbistand vanskeliggøres for borgeren.8

På insolvensområdet kan den større geografiske afstand mellem retten ogborgerne endvidere have den negative konsekvens, at det f.eks. bliver van-skeligere for den advokat, som skifteretten udpeger som kurator i en kon-kurssag, at sikre et bos aktiver, efter at der er afsagt konkursdekret.Endelig er det udvalgets vurdering, at en centraliseret skifteret ikke vilvære i stand til at opretholde det samme kendskab til eksempelvis skyldne-ren og dennes lokalområde, hvilket i nogle tilfælde kan tænkes at få ind-flydelse på behandlingen af sagen, herunder skifterettens tilsyn og kontrolaf sagens behandling.En centralisering eller regionalisering vil således kunne indebære en rækkefunktionelle ulemper og medføre merudgifter for skifterettens private ogprofessionelle brugere.Konsulentfirmaet Boston Consulting Group (herefter benævnt BCG ellerkonsulentfirmaet) har til brug for udvalgets arbejde foretaget en analyse afskiftesagsbehandlingen ved domstolene. Rapporten vurderer navnlig deøkonomiske og administrative konsekvenser af forskellige modeller forcentralisering af skiftesagsbehandlingen.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at selv om der efter BCG’s op-fattelse er et vist mindre varigt nettopotentiale ved at gennemføre en cen-tralisering af skifteretternes behandling af dødsboskiftesager, fremgår detaf konsulentfirmaets økonomiske beregninger (rapportens tabel 16), at encentralisering (isoleret set) har en ringere økonomisk virkning end ved atindføre en øget bedste praksis indsats.Årsagen til det dårligere økonomiske resultat (business case) for en centra-lisering er de tilbageværende driftsomkostninger ved byretterne (over-headomkostninger). En centralisering betyder oftest, at et antal fysiskelokalenheder nedlægges, og at funktionerne samles i en større enhed. Her-ved kan man i forbindelse med centraliseringen fjerne det overhead, derblev anvendt ved de mindre fysiske enheder og samle det i den centraleenhed – som udgangspunkt med en overheadbesparelse til følge. Dette erimidlertid ikke, eller kun i begrænset omfang, tilfældet ved en eventuelcentralisering af dødsboskifteområdet, hvor 24 fysiske enheder (byretter)bliver til 25 – ikke blot 1 stor, idet de 24 byretters øvrige funktioner fort-sætter og suppleres med én storskifteret. Derved stiger de samlede over-headomkostninger, idet mindre variable omkostninger (især bygninger)forbliver ved byretterne efter en centralisering. Så selv om det estimerede9

effektiviseringspotentiale for selve sagsbehandlingen ved en centralisering(ca. 25 procent) er højere end ved en øget bedste praksis indsats (ca. 16procent), er det økonomiske resultat (business casen) samlet set ikke bedre.Udvalget finder på nuværende tidspunkt hverken grundlag for eller anled-ning til at tage stilling til, hvorvidt det efter en gennemgribende niveau 2-digitalisering af dødsboskifteområdet, som et alternativ til at oprette et callcenter, jf. nedenfor, vil være hensigtsmæssigt og eventuelt forbundet medet mindre økonomisk potentiale at centralisere den resterende dødsboskif-tesagsbehandling.Udvalget har endvidere noteret sig, at BCG – i lighed med konsulentfirma-ets antagelser vedrørende dødsboskifte – når frem til, at der er et højerevarigt bruttopotentiale ved en centralisering af behandlingen af andre skif-tesager end for en øget bedste praksis indsats i den eksisterende struktur,men på alle måder i øvrigt et dårligere økonomisk resultat.Årsagen er den samme som for dødsboskifteområdet: De tilbageværendeoverheadomkostninger ved de opretholdte 24 byretter og Sø- og Handels-retten. På området for andre skiftesager forværres business casen ifølgeBCG yderligere af, at bygningsomkostningerne per medarbejder i en cen-traliseret ret er højere, idet der ikke som for dødsboskifteområdet alene ertale om etablering af kontorfaciliteter med et call center, men også ometablering af egentlige retslokaler til afholdelse af retsmøder.Det fremgår af konsulentrapporten fra BCG, at produktivitetsgevinsten veden regionalisering af behandlingen af andre skiftesager er endnu lavere endved en centralisering. Dermed bliver business casen for en regionaliseringdårligere end for en fuldstændig centralisering.Udvalget lægger således til grund, at der heller ikke er økonomiske grun-de, som taler for en centralisering eller regionalisering af skifteretterne,hvis der gennemføres en intensiveret udbredelse af bedste praksis til alleskifteretter.Sammenfattende er det således udvalgets opfattelse, at der ikke har kunnetpåvises forhold, hverken af kvalitativ eller økonomisk karakter, som efteren samlet vurdering med afgørende vægt taler for en centralisering eller enregionalisering af skifteretternes virke.

Udvalget anbefaler således, at varetagelsen af skiftesagsbehandlingen fort-sat sker ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i samme omfangsom i dag.2.2. Udvalgets overvejelser om digitalisering af skiftesagsbehandlingenUdvalget har endvidere overvejet spørgsmålet om yderligere digital under-støttelse af skiftesagsbehandlingen.It-understøttelsen af byretternes, herunder skifteretternes, interne arbejds-funktioner foregår i dag med et teknisk forældet system (DSI-systemet),som ikke tillader digital kommunikation med brugerne. Det samme gælderSø- og Handelsrettens it-system, som også er baseret på DSI. Systemernesøges for tiden erstattet med et nyt sagsbehandlingssystem (JFS), somsamtidig tillader digital kommunikation med brugerne, og som derved vilmuliggøre ikraftsættelse af en række bestemmelser i retsplejeloven m.v.om digital kommunikation.Udvalget har noteret sig den markant øgede digitale borgerbetjening, somdet offentlige i disse år gør brug af. Der er som udgangspunkt efter udval-gets opfattelse grundlag for at antage, at borgerne også på skiftesagsområ-det i en række situationer vil kunne drage fordel af en øget digital sagsbe-handling. Samtidig er det dog væsentligt at bemærke, at der på skiftesags-området er tale om en brugergruppe, hvoraf en del på grund af mindre er-faring med brug af it, følelsesmæssig påvirkninger af situationen og van-skelige afvejninger af modstridende hensyn vil kunne have vanskeligt vedat udnytte digitaliseringsmulighederne og i stedet vil kunne opfatte en digi-talisering uden supplerende mulighed for telefonisk eller fysisk kontaktsom en betydelig serviceforringelse.Udvalget skal i den forbindelse bl.a. pege på, at skifteretterne i dag har enganske omfattende vejledningspligt, jf. dødsboskiftelovens § 7 og navnlig§ 91. Den ofte komplekse vejledning, som skifteretterne i dag yder, kanvise sig vanskelig at digitalisere/automatisere. Det må derfor i det påtænk-te videre udviklingsforløb overvejes, om det af hensyn til automatise-ringsmulighederne er nødvendigt og forsvarligt at ændre – herunder be-grænse – skifteretternes vejledningspligt. Der findes i dag seks forskelligemåder at behandle et dødsbo på, som i et vist omfang kan kombineres.Valget af den dødsboform, der vil være den rigtige for de efterladte, af-hænger af mange økonomiske, skattemæssige og personlige forhold. Demange forskellige boformer er således med til at gøre området juridisk11

kompliceret. Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at der under Dom-stolsstyrelsen har været nedsat en arbejdsgruppe, som i sin rapport fra juni2013 bl.a. har foreslået, at to af de nuværende dødsboformer (ægtefælleud-læg og forenklet privat skifte) afskaffes.Der er i ca. halvdelen af alle dødsboer udarbejdet testamente, hvilket inde-bærer en større eller mindre fortolkningsopgave; en opgave, der på nuvæ-rende tidspunkt varetages af skifterettens personale, som vejleder borgereni fornødent omfang. En øget digitalisering, som i første række overladerfortolkningen til borgeren, kan efter udvalgets opfattelse således umiddel-bart skabe et større behov for professionel rådgivning i form af advokatbi-stand for den enkelte borger.En øget digital understøttelse af sagsbehandlingen i skifteretterne vil sam-tidig give mulighed for en øget automatisering af sagsbehandlingen ogdermed et mindre personaleforbrug i skifteretterne.Udvalget finder således overordnet set, at der er behov for en øget og meremoderne it-understøttelse af den nuværende sagsbehandling på skiftesags-området, som vil muliggøre digital kommunikation med borgere og andremyndigheder. Samtidig er det væsentligt at understrege, at det må antagesat være af afgørende betydning for brugertilfredsheden, at borgerne ople-ver digitalisering som en lettelse i kontakten med skifteretterne. Digitalise-ringen skal således ikke blot gennemføres hensigtsmæssigt i forhold til denbrugergruppe, som er i stand til at drage nytte heraf, men skal samtidig påen enkel måde sikre, at den ikke ubetydelige gruppe af borgere, som ikkekan gøre brug af digitaliseringsløsningen, gives mulighed for telefoniskeller fysisk kontakt med skifterettens personale.BCG har efter anmodning fra udvalget foretaget en analyse og vurderingaf bl.a. mulighederne for at effektivisere skifteretternes virke gennem enøget digitalisering/ automatisering af sagsbehandlingen.For så vidt angår de mulige digitaliseringsløsninger på dødsboskifteområ-det, som konsulentfirmaet har foretaget en vurdering af, finder udvalget, atder efter en teknisk foranalyse bør arbejdes videre med den såkaldte sim-ple digitaliseringsløsning. Denne løsning, som alene indebærer en digitali-sering af sagsoprettelsen, og som ifølge BCG vil kunne indpasses i dom-stolenes nuværende DSI-sagsbehandlingssystem, vurderes af konsulent-firmaet til at have udviklingsomkostninger på omkring 5 mio. kr. og til atkunne sættes i drift allerede efter et år. Den simple digitaliseringsløsning12

fremstår således efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssig og umiddelbartøkonomisk fordelagtig, da den formentligt kan indføres relativt hurtigereend den gennemgribende digitalisering og vil indebære en lettelse i skifte-retternes sagsbehandling og dermed kunne føre til en kortere sagsbehand-lingstid.En endelig stillingtagen til de to gennemgribende digitaliseringsløsninger(niveau 1 og 2), som konsulentfirmaet foreslår, kræver efter udvalgets op-fattelse en nærmere teknisk analyse af digitaliseringsmulighederne, herun-der mulighederne for i niveau 2-løsningen at udvikle en hensigtsmæssigdigital vejledning, som både retssikkerhedsmæssigt og betjeningsmæssigtgør det forsvarligt at erstatte den personlige vejledning med en maskinelvejledning suppleret med muligheden for fortsat personlig vejledning vedskifteretspersonalet. Samtidig kræver en endelig stillingtagen, at de øko-nomiske forhold og risikoen omkring udviklingen af et nyt system afklaresnærmere.Udvalget vil således begrænse sig til at anbefale, at de tekniske og økono-miske forhold omkring udviklingen af de gennemgribende digitaliserings-løsninger og den simple digitalisering afklares, før der tages endelig stil-ling til udviklingen heraf og de afledede virkninger for skifteretterne.Udvalget finder således sammenfattende på dødsboskifteområdet, at der –eventuelt samtidig med udviklingen af den simple digitaliseringsløsning –bør arbejdes videre med en gennemgribende digitaliseringsløsning. Derbør derfor afsættes de fornødne midler til at igangsætte de tekniske under-søgelser af, hvordan et sådant nyt system til dødsboskiftesager kan udvik-les, og hvor meget det i givet fald vil koste.Det er i forbindelse med disse tekniske undersøgelser efter udvalgets op-fattelse, som tidligere anført, imidlertid vigtigt at være opmærksom på, atder også efter en teknisk/økonomisk afklaring af digitaliseringsmulighe-derne fortsat vil være en række – både organisatoriske og juridiske – ud-fordringer forbundet med en sådan øget digitalisering.Udvalget er opmærksomt på Rigsrevisionens efterfølgende kritik af forlø-bet omkring etableringen af den digitale tinglysning. Derfor anbefaler ud-valget i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, at personalebesparelsersom følge af en gennemgribende digitalisering sker i takt med, at 1) fejl ogmangler i et nyt system bliver håndteret, 2) medarbejderne får den fornød-ne rutine, og 3) systemet bliver godt forankret i hele organisationen.13

Hvis der gennemføres en gennemgribende digitalisering af dødsboskifte-området, vil personalebehovet i skifteretterne mindskes. Størrelsen af per-sonalereduktionen vil være afhængig af digitaliseringens karakter og om-fang. Det vil i denne situation efter udvalgets opfattelse – og i overens-stemmelse med konsulentfirmaets forslag – være relevant at overveje atetablere et landsdækkende virtuelt call center, som vil muliggøre, at deropretholdes en skiftesagsbehandling i alle byretter, og som derved efterudvalgets opfattelse vil kunne imødegå de eventuelle betænkeligheder, derkan være forbundet med at etablere en gennemgribende digitaliseret sags-behandling på dødsboskifteområdet, som potentielt 30 procent af skifteret-tens brugere ikke er i stand til at drage nytte af. Et virtuelt call center vilsåledes fastholde den enkelte borgers mulighed for vejledning enten vedpersonligt fremmøde ved den lokale skifteret eller i form af telefonisk assi-stance. Det virtuelle call center vil endvidere fastholde den nuværendeerfaring med skiftesager, lokalkendskabet og den omfattende ekspertise,som præger skifterettens medarbejdere, som således også får mulighed forat opretholde varierede og omfattende kompetencer inden for flere sagsty-per.Som tidligere anført finder udvalget på nuværende tidspunkt hverkengrundlag for eller anledning til at tage stilling til, hvorvidt det efter en gen-nemgribende niveau 2-digitalisering af dødsboskifteområdet, som et alter-nativ til at oprette et call center, vil være hensigtsmæssigt og eventueltforbundet med et mindre økonomisk potentiale at centralisere den reste-rende dødsboskiftesagsbehandling.For så vidt angår de andre skiftesager har BCG vurderet, at der ikke kanudvikles en ligeså gennemgribende digitaliseringsløsning på disse områdersom på dødsboskifteområdet. Baggrunden herfor er ifølge konsulentfirma-et, at sagerne på insolvens- og ægtefælleskifteområdet i højere grad erpræget af juridisk sagsbehandling, der ikke kan automatiseres.Udvalget kan i den forbindelse tilslutte sig anbefalingen fra BCG om, atdet – ikke mindst af økonomiske grunde – bør overvejes at udsætte engennemgribende digitalisering af de andre skiftesager, indtil en digitalise-ringsløsning er udviklet og implementeret på dødsboskifteområdet.Der bør endvidere efter udvalgets opfattelse som led i den tekniske forana-lyse af bl.a. den simple digitaliseringsløsning, som udvalget foreslår pådødsboskifteområdet, også igangsættes en analyse af en simpel digitalise-ringsløsning på området for andre skiftesager. Konsulentfirmaet har rede-14

gjort for en simpel digitaliseringsløsning på området for andre skiftesager isin rapport, men har ikke medtaget den som en del af de samlede løsningerfor dette område grundet et forventet beskedent potentiale. Formålet medden tekniske foranalyse af den simple digitaliseringsløsning på både døds-boskifteområdet og området for andre skiftesager er at få verificeret om-kostninger, gevinster og udviklingstid ved en sådan løsning.2.3. Udvalgets overvejelser om procesoptimering mv.Herudover har udvalget overvejet andre aspekter af skiftesagsbehandlin-gen med henblik på bedre og mere effektiv skiftesagsbehandling. Drøftel-serne om disse spørgsmål har koncentreret sig om to hovedpunkter: Endrøftelse af muligheden for at udbrede bedste praksis i alle skiftesagsfor-mer til alle skifteretter og en drøftelse af en række andre konkrete proces-optimeringsforslag.Særligt for så vidt angår bedste praksis har BCG’s analyse af skifteretter-nes arbejdsprocesser påvist en ikke ubetydelig forskel mellem de enkelteskifteretters ressourceforbrug ved behandlingen af såvel dødsbo-, ægtefæl-le- som insolvensskiftesager.Efter udvalgets opfattelse kan der være god grund til på skiftesagsområdetat fortsætte og styrke det arbejde, som domstolenes bedste praksis-konsulenter gennem 10 år har udført på hele domstolsområdet. Udvalgetbemærker dog i den forbindelse, at det er meget væsentligt som led i detfortsatte arbejde med at udbrede bedste praksis, at der afsættes de fornødneressourcer til en ekstraordinær indsats på skiftesagsområdet. Samtidig erdet væsentligt at have for øje, at skifteretterne udgør forholdsvis små en-heder, som er præget af de enkelte medarbejderes erfaring og dygtighed.Dette forhold muliggør produktivitetsmæssige udsving, som selv et bud-getpres ikke i alle tilfælde kan udligne.Udvalget forudsætter, at det i forbindelse med overvejelserne om at udbre-de bedste praksis yderligere på skiftesagsområdet, holdes for øje, at BCG’sbesparelsespotentiale er beregnet på baggrund af ressourcesituationen hosdomstolene i 2012. Når de anslåede besparelser skal vurderes, må udvik-lingen i bevillingerne i den mellemliggende periode tages i betragtning.Udvalget afstår således fra at fastslå størrelsen af den besparelse, som kanopnås ved en styrket indsats med at udbrede bedste praksis til alle skifte-retter, og begrænser sig til at støtte forslaget og understrege behovet for, at15

3. Gældende ret i hovedtræk3.1. Dødsboskifte3.1.1.Skifteretternes behandling af dødsboskiftesager sker på grundlag afreglerne i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer (dødsboskifte-loven) med senere ændringer.Med dødsboskifteloven, der trådte i kraft den 1. januar 1997, og som byg-ger på Justitsministeriets skiftelovsudvalgs betænkning nr. 1270 fra 1994om skifte af dødsboer, skete der en gennemgribende revision af reglerneom skifte af dødsboer med henblik på at forenkle og modernisere dødsbo-behandlingen.I februar 2007, efter at dødsboskifteloven havde virket i omkring 10 år,anmodede Justitsministeriet det udvalg til revision af arveloven og lov omskifte af fællesboer, som var blevet nedsat af justitsministeren i november2000, og som efter afgivelsen af betænkningen om revision af arvelovgiv-ningen (nr. 1473) var gået i gang med kommissoriets anden del om lovenom skifte af fællesboer (Ægtefælleskifteudvalget), om nærmere at overve-je, i hvilket omfang der, i lyset af erfaringerne med dødsboskiftelovensanvendelse i praksis, burde ske ændringer eller justeringer af loven.Ægtefælleskifteudvalget afgav i overensstemmelse hermed i 2010 betænk-ning nr. 1519 om revision af dødsboskifteloven. Af betænkningen fremgårbl.a., at dødsboskifteloven, der på flere områder var en nyskabelse i for-hold til tidligere gældende ret, efter udvalgets opfattelse havde medført enklar forbedring af retstilstanden. Udvalget vurderede, at loven i praksisogså fungerer generelt godt og efter hensigten. Der var dog efter udvalgetsopfattelse behov for enkelte, mindre justeringer og præciseringer af døds-boskiftelovens bestemmelser.Udvalgets betænkning førte i 2011 til en ændring af dødsboskifteloven(lov nr. 221 af 21. marts 2011). Loven, der trådte i kraft den 1. juli 2011,indebærer bl.a., at skifteretten har fået mulighed for at udpege en bobesty-rer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler for det, og samtligearvinger, herunder en længstlevende ægtefælle, er enige om at ønske denpågældende som bobestyrer.3.1.2.Den gældende dødsboskiftelov fastslår i kapitel 1 (§ 1), at lovengælder for skifte af dødsboer og for skifte af en længstlevende ægtefælles17

del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevendeægtefælle er i live.Loven indeholder i kapitel 2-7 (§§ 2-10) og kapitel 9-11 (§§ 12-17) enrække generelle bestemmelser, der er fælles for alle dødsbotyper, og i ka-pitel 8 (§ 11) findes reglen om autorisation og virksomhed som bobestyrer.Af lovens kapitel 12-16 (§§ 18-73) fremgår det, at der er følgende seksdødsbotyper:1) boudlæg (et dødsbos aktiver udlægges til eje for de nærmeste efter-ladte uden skiftebehandling, jf. kapitel 12 (§§ 18-21)),2) ægtefælleudlæg (udlæg til eje af hele boet til den længstlevendeægtefælle, jf. kapitel 13 (§§ 22-23)),3) uskiftet bo (den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboetindtil et senere skifte finder sted, jf. kapitel 14 (§§ 24)),4) privat skifte (alle boets arvinger anmoder om privat skifte, boet måantages at være solvent, og mindst én arving må antages at væresolvent, jf. kapitel 15 (§§ 25-32)),5) forenklet privat skifte (betingelserne for privat skifte er opfyldt, derskal ikke svares bo- eller tillægsboafgift, der er ikke arvinger ellerlegatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge, boet erikke skattepligtigt, afdøde drev ikke selvstændig virksomhed, ogder findes ikke aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskriv-ningsberettiget, jf. kapitel 15 (§§ 33-35)), og6) bobestyrerbehandling (f.eks. hvor arvingerne ikke er enige om pri-vat skifte, eller der findes ikke en myndig og solvent arving, lige-som det kan være bestemt testamentarisk, at boet skal behandlesved bobestyrer, jf. kapitel 16 (§§ 36-73)).De seks dødsboformer kan i et vist omfang kombineres.I kapitel 17 (§§ 74-77) i loven er fastsat regler om skifte af en længstle-vende ægtefælles aktiver og passiver, og i kapitel 18 (§ 78) findes en regelom skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live.Loven indeholder i kapitel 19 (§§ 79-80) regler om afslutning af boer. Medbestemmelserne er tilstræbt en væsentlig forenkling i forhold til de tidlige-re gældende regler. Bestemmelserne finder anvendelse i almindelige priva-te skifter og i solvente bobestyrerboer. Ved forenklet privat skifte, skal dersåledes ikke indsendes boopgørelse men alene en opgørelse pr. dødsdagen,18

ligesom der i disse boer ikke skal betales bo- og tillægsafgifter. Bestem-melserne finder heller ikke anvendelse på insolvente bobestyrerboer, hvoropgørelse og afslutning i det væsentlige skal ske i overensstemmelse medreglerne i konkurslovens kapitel 18.Det indgår som et væsentligt element i dødsboskifteloven, at det hurtigstmuligt skal afklares, om et bo er solvent eller ej, da dette har betydningfor, efter hvilke regler boet skal behandles. Loven indeholder i kapitel 20-22 (§§ 81-88) regler, der skal sikre dette. Det gælder f.eks. reglerne i §§81-83 om indkaldelse af afdødes kreditorer til at anmelde deres krav i boet(proklama).I lovens kapitel 23 (§§ 89-90) findes bestemmelser om skifterettens sagligeog stedlige kompetence.Skifterettens vejledningspligt fremgår af lovens kapitel 24 (§ 91). Detfremgår af denne bestemmelse, at skifteretten bistår med udfærdigelse afanmodninger og opgørelser mv. og vejleder ægtefælle, arvinger, legatarerog andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemulig-heder, medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forholdvil være særlig tidskrævende eller vil kræve særlige undersøgelser.Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at vejledningspligten angårarve- og skifteretlige spørgsmål og inden for visse grænser skatte- og af-giftsmæssige spørgsmål. Endvidere fremgår det, at under drøftelser om,hvorledes et bo bedst kan berigtiges, er vejledningspligten vidtgående ihenseende til arve- og skifteretlige spørgsmål og omfatter også mere stan-dardmæssige spørgsmål, der vil have relation til dødsboskatteforhold. Daskifterettens personale ikke er specialuddannet i vanskeligere dødsboskat-temæssige spørgsmål, og da en fejlagtig rådgivning kan være erstatnings-pådragende for statskassen, bør sådanne spørgsmål ifølge forarbejdernehenvises til privat rådgivning ved advokat eller revisor.I lovens kapitel 25-27 (§§ 92-97) findes regler om oplysningspligt over forskifteretten og om sagkyndig vurdering i dødsboer samt om klage overbobestyrere.Reglerne om skifterettens behandling af tvister er indeholdt i lovens kapi-tel 28 (§§ 98-102), og af kapitel 29 (§§ 103-105) fremgår det, at retsmid-lerne mod de afgørelser, som skifteretten træffer, er berigtigelse, omgørel-se, genoptagelse, anke og kære. Loven indeholder endvidere i kapitel 3019

(§§ 106-111) regler om behandlingen af retssager, hvori et dødsbo ellerarvinger er parter, men som behandles ved de almindelige domstole.Dødsboskiftelovens kapitel 30 a (§ 111 a) om en samlevers ret til overta-gelse efter vurdering blev indsat i loven i 2007 i forbindelse med vedtagel-sen af den nye arvelov.I lovens kapitel 31 (§§ 112-115) findes en række forskellige bestemmelserom dødsboskiftesager. Det fremgår bl.a. af lovens § 113, at efter anmod-ning fra boets arvinger, afdødes ægtefælle eller den, der har fået boet ud-lagt, udsteder skifteretten en skifteretsattest om boets berigtigelse.Dødsboskifteloven fik i 2004 et nyt kapitel 31 a (§§ 115 a og 115 b) omdigital kommunikation. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft.Endelig indeholder loven i kapitel 32 (§§ 116-119) en række ikrafttrædel-ses- og overgangsbestemmelser.3.2. Ægtefælleskifte3.2.1.Skifteretternes behandling af sager om opløsning af formuefælles-skabet mellem ægtefæller reguleres af lov nr. 594 af 14. juni 2011 om æg-tefælleskifte mv. (ægtefælleskifteloven) med senere ændring.Loven, der trådte i kraft den 1. marts 2012, er en helt ny lov, som har er-stattet og udbygget de mere sparsomme bestemmelser herom i den hidtilgældende lov om fællesboskifte, som oprindeligt stammede fra 1874, ogsom senest var blevet grundlæggende revideret i 1963. Loven bygger påJustitsministeriets Ægtefælleskifteudvalgs betænkning nr. 1518 fra 2010.Formålet med loven har været at forbedre tilbuddet til ægtefæller, der harbehov for det offentliges bistand til deling af deres fællesbo efter en sepa-ration eller skilsmisse.Med loven er indført en ny ordning ved offentligt skifte, der bygger på etsamspil mellem skifteret og en autoriseret bobehandler og har sammestruktur som den gældende bobestyrerordning. Selve bobehandlingen fore-stås af en bobehandler, mens skifteretten skal afgøre eventuelle tvister ogføre tilsyn. Som noget nyt er endvidere indført bl.a. mulighed for at be-grænse offentligt skifte til den del af boet, der er uenighed om, ligesomægtefæller, der i øvrigt skifter privat, fremover vil kunne få skifterettens20

hjælp til f.eks. at få fremlagt bestemte dokumenter. Udgifterne til offentligtskifte blev endvidere ændret fra de hidtil gældende høje skifteafgifter til enbetaling af vederlag til bobehandleren og generelt mere beskedne skifteaf-gifter, ligesom retsafgifterne blev omlagt, således at retsafgiften blivermindre for ægtefæller, der medvirker konstruktivt til processen.3.2.2.Kapitel 1 (§§ 1-8) i den gældende ægtefælleskiftelov indeholderregler om skifterettens saglige, internationale og stedlige kompetence. Detfremgår bl.a., at skifteretten behandler sager om 1) deling af fællesbo, 2)opløsning af ægtefællers særeje, 3) opløsning af ugifte samlevendes sam-eje om flere aktiver og 4) opløsning af andre boer såsom interes-sentskabsboer og lignende, der ikke behandles efter konkursreglerne, jf. §1, stk. 1.I lovens kapitel 2 (§§ 9-17) findes reglerne for møder i skifteretten og par-ternes anmodning om bistand til deling af fællesboet.Lovens kapitel 3 (§§ 18-30) indeholder regler om fællesboets behandlingved bobehandler, og i kapitel 4 (§§ 31-36) findes en række bestemmelserom skifterettens behandling af bobehandlerens boopgørelse og stadfæstel-se heraf.Reglerne om omkostningerne fremgår af lovens kapitel 5 (§§ 37-44), og ikapitel 6 (§§ 45-49) findes reglerne om bobehandlere.I kapitel 7 (§§ 50-64) i loven er fastsat regler om deling af fællesboet, og ikapitel 8 (§§ 65-66) findes reglerne om ægtefællernes mulighed for atmodtage bistand fra skifteretten i de sager, hvor ægtefællerne har valgt atforetage et privat skifte, men har brug for oplysning af sagen eller behand-ling af en enkelttvist. Endvidere indeholder loven i kapitel 9 (§ 67) en re-gel om særejekompensation.Reglerne om skifterettens sagsbehandling findes i lovens kapitel 10 (§§68-79). Kapitlet indeholder bl.a. i § 69 en bestemmelse om, at skifterettenkan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i møder i skifte-retten ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelseer uhensigtsmæssig.Ægtefælleskiftelovens bestemmelser om digital kommunikation (§§ 70-71)findes også i dette kapitel. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft.

I lovens kapitel 11 (§ 80) er medtaget en bemyndigelsesbestemmelse tiljustitsministeren til at fastsætte bestemmelser om anerkendelse og fuldbyr-delse af udenlandske afgørelser vedrørende ægtefælleskifte.Lovens kapitel 12 (§§ 81-85) indeholder en række ændringer af anden lov-givning, som er nødvendige som følge af loven.Endelig indeholder loven i kapitel 13 (§§ 86-88) en række ikrafttrædelses-og overgangsbestemmelser.3.3. InsolvensskifteSkiftesagerne på insolvensområdet omfatter behandling af konkursboersamt sager om rekonstruktion og gældssanering. Konkursloven, somgrundlæggende er fra 1977, men som er revideret gentagne gange siden,senest i 2013, indeholder bl.a. de nærmere regler om skifterettens sagsbe-handling mv. i de nævnte typer af insolvenssager. Herudover behandlerskifteretterne også sager om tvangsopløsning af selskaber efter regler iselskabslovgivningen.3.3.1. RekonstruktionVed en ændring af konkursloven i 2010 (lov nr. 718 af 25. juni 2010) blevreglerne om anmeldt betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkordophævet og erstattet af et nyt regelsæt om rekonstruktion af insolvente,men levedygtige virksomheder.Reglerne om rekonstruktion findes i konkurslovens kapitel 2-2 e (§§ 10-15b).Lovens kapitel 2 (§ 10-10 c) indeholder regler om indholdet af en rekon-struktion.Det fremgår i den forbindelse bl.a. af konkurslovens § 10, at en rekon-struktion skal indeholde en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdra-gelse.Efter konkurslovens § 10 a, stk. 1, kan en tvangsakkord gå ud på procent-vis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangs-akkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan

betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellemfordringshaverne.En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldne-rens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet,og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på ud-øvelse af en økonomisk aktivitet, jf. konkurslovens § 10 b.I lovens kapitel 2 a (§§ 11-11 h) findes reglerne om indledning af rekon-struktionsbehandling.Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen eneller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldne-ren, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt. Rekonstruktøren skal i samar-bejde med skyldneren undersøge mulighederne for at rekonstruere dennødlidende virksomhed, mens tillidsmanden skal bistå skyldneren og re-konstruktøren med regnskabskyndig kompetence i forbindelse med rekon-struktionsarbejdet, herunder ved foretagelse af vurderingsopgaver mv.Retsvirkninger af selve rekonstruktionsbehandlingen fremgår af lovenskapitel 2 b (§§ 12-12 u) og i kapitel 2 c (§§ 13-13 f) er indeholdt regler omgennemførelse af rekonstruktionen.Endelig indeholder loven i kapitel 2 d (§§ 14-14 e) regler om rekonstrukti-onens virkninger og i kapitel 2 e (§§ 15-15 b) regler om rekonstruktions-behandlingens ophør.3.3.2. KonkursFormålet med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og forde-le den mellem skyldnerens kreditorer. Skyldnerens aktiver udgør konkurs-boet, som bestyres af en af skifteretten udpeget kurator. Skyldneren misterved afsigelsen af konkursdekretet således retten til at disponere over sineaktiver.Skifteretternes behandling af konkursboer reguleres af konkurslovens ka-pitel 3-18 (§§ 17-156).I kapitel 3-7 (§§ 17-63) i loven findes reglerne om indtræden af konkurs,konkursens retsvirkninger, konkursmassen, krav mod boet og gensidigtbebyrdende aftaler.23

Under konkursbehandlingen vil der kunne ske omstødelse af dispositionerforetaget af skyldneren i en nærmere angivet periode op til konkursensindtræden, og som typisk er påvirket af skyldnerens insolvens, således atde forringer eller forrykker kreditorernes stilling under konkursbehandlin-gen, jf. konkurslovens kapitel 8 (§§ 64-81).Skyldnerens kreditorer godtgøres under konkursbehandlingen i en nærme-re opstillet rækkefølge, kaldet ”konkursordenen”. Princippet i denne ord-ning er, at kreditorerne er inddelt i forskellige konkursklasser, således atkreditorer i en lavere konkursklasse først modtager nogen fyldestgørelse,når alle kreditorer i en højere klasse er dækket fuldt ud, og således at allekreditorer i en klasse dækkes ligeligt, jf. konkurslovens kapitel 9 og 10 (§§82-99).Lovens kapitel 11 (§§ 100-106) indeholder regler om skyldnerens stilling.Reglerne om boets administration, valg af og afsættelse af bostyre, skifte-samlinger under konkursbehandlingen, kreditorinformation og tilsyn samtprøvelse af fordringer og andre krav findes i lovens kapitel 12-16 (§§ 107-134).I lovens kapitel 17 (§§ 135-142) findes regler om retssager ved de almin-delige domstole, og endelig indeholder loven i kapitel 18 (§§ 143-156)regler om boets slutning og udlodning.3.3.3. GældssaneringReglerne om gældssanering blev indført i konkursloven i 1984, og ved lovnr. 365 af 24. maj 2005 gennemgik reglerne en generel revision.Formålet med gældssaneringsreglerne er at give stærkt forgældede skyld-nere mulighed for at få nedskrevet deres gæld til en realistisk størrelse.Kendelse om gældssanering kan gå ud på helt eller delvis bortfald afskyldnerens gæld, og i den forbindelse kan der træffes bestemmelse omhenstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skalbestå.Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens kapitel 25-29 (§§ 197-237).

Af lovens kapitel 25 (§§ 197-201) fremgår gældssaneringens betingelserog indhold.Det fremgår i den forbindelse bl.a., at som udgangspunkt kan fysiske per-soner, som er insolvente, og som ikke inden for de nærmeste år har udsigttil at kunne opfylde deres gældsforpligtelser, efter begæring opnå gældssa-nering, hvis det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbed-ring af deres økonomiske forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 1.I konkursloven findes imidlertid en række grunde, der kan føre til, atgældssanering skal nægtes. Dette gælder bl.a., hvis skyldnerens gæld skyl-des økonomisk uforsvarlighed, herunder et stort forbrug, hvis skyldnerenhar undladt at afdrage på gælden, selv om der var mulighed herfor, ellerhvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, jf. kon-kurslovens § 197, stk. 2.I lovens kapitel 26 og 27 (§§ 202-220) findes regler om behandling afhenholdsvis begæringer og sager om gældssanering, og i kapitel 28 (§§221-230) er medtaget en række regler om gældssaneringens retsvirkninger.Endelig indeholder kapitel 29 (§§ 231-237) i loven regler om gældssane-ring i forbindelse med konkurs- eller rekonstruktionsbehandling.3.4. Tvangsopløsning af selskaberReglerne om tvangsopløsning af selskaber findes i kapitel 14 (§§ 225-235)i selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senereændringer).Det fremgår i den forbindelse bl.a. af selskabslovens § 225, stk. 1, at Er-hvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab,hvis 1) Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget kapitalselskabetsgodkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven, 2) kapital-selskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loveneller i selskabets vedtægter, 3) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revi-sor, selv om det er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven elleranden lovgivning, 4) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv omgeneralforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skalrevideres, eller 5) selskabets ledelse ikke har reageret på fordringer på ind-kaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken kapitalselskabetkan afhjælpe en mangel efter stk. 1. Afhjælpes manglen ikke senest vedudløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutningom tvangsopløsning, jf. selskabslovens § 225, stk. 2.Skifteretten modtager sagerne fra Erhvervsstyrelsen, hvorefter der beram-mes et møde med selskabets ledelse i skifteretten. Skifteretten kontakterSKAT, som på baggrund heraf sender en R 75 S-opgørelse (oplysningerom selskabets aktiver, gæld, moms og skatteforhold) og det offentligeseventuelle krav mod selskabet til skifteretten. Hvis SKAT ønsker selskabetundersøgt nærmere, tilkendegives dette over for skifteretten. Skifterettenskal herefter tage stilling til, om der skal være en bobehandling og i givetfald hvilken. Skifteretten kan udpege en likvidator (selskabslovens § 227)eller afsige konkursdekret og udpege en kurator. I de tilfælde, hvor selska-bet skønnes at være helt uden midler, opløses selskabet på første møde iskifteretten i medfør af selskabslovens § 226 eller konkurslovens § 143analogt. Skifteretten giver Erhvervsstyrelsen meddelelse om tvangsopløs-ningssagens afslutning.

I 2012 anvendtes 253 årsværk ved skifteretterne, inkl. Sø- og Handelsret-tens skifteafdeling. Der anvendes ca. dobbelt så mange årsværk på at be-handle dødsboskiftesager som på behandling af insolvenssager og ægtefæl-leskiftesager. Fordelingen af medarbejdergruppernes tid er meget forskel-lig; ca. 10 procent af årsværksforbruget er jurister i forbindelse med be-handlingen af dødsboskiftesager, mens jurister næsten udgør halvdelen afårsværksforbruget i forbindelse med behandlingen af insolvenssager ogægtefælleskiftesager.4.2. ØkonomiSkifteretternes driftsomkostninger beløber sig til ca. 184 mio. kr. Herafanvendes ca. 101 mio. kr. til løn til skifterettens medarbejdere og yderlige-re 24 mio. kr. til løn til den overordnede administration af retterne, som erallokeret til skifteretterne. De resterende 60 mio. kr. udgøres hovedsageligtaf de driftsomkostninger ved retterne, der er allokeret til skifteretterne, ogvurderes for en stor dels vedkommende ikke at variere med årsværksfor-bruget på kort sigt. Fordelt på sagsformer vedrører 108 mio. kr. dødsbo-skiftesager og 63 mio. kr. andre skiftesager.Enhedsomkostningerne for dødsboskiftesager ligger i området ca. 1.500-2.500 kr./sag, på nær for bobestyrerboer, der har en enhedsomkostning påca. 3.700 kr./sag. Enhedsomkostningerne for andre skiftesager variererlangt mere – fra tvangsopløsningssager med en enhedsomkostning på ca.1.000 kr./sag til konkurssager med ca. 4.200 kr./sag og ægtefælleskiftesa-ger med næsten 4.700 kr./sag.4.3. Retsbygninger4.3.1.Som følge af domstolsreformen er der på nuværende tidspunkt 16byretter, som er flyttet ind i helt nye retsbygninger enten som nybyggerieller via ombygning af private lejemål. Fem byretter er etableret i udvide-de/ombyggede eksisterende retsbygninger, der ligesom de nye retsbygnin-ger er indrettet specifikt til varetagelse af byrettens nuværende funktioner.De består bl.a. af afholdelse af fysiske møder i retssale og mødelokaler ogaf personlig rådgivning og vejledning ved brugernes uvarslede fremmøde iåbningstiden. Tre byretter mangler endnu at flytte ind i deres permanentebygningsmæssige løsning.Det bemærkes, at for en række af byretternes lokaler er der på nuværendetidspunkt ikke mulighed for partiel opsigelse. Det vil efter Domstolsstyrel-27

sens opfattelse endvidere kræve en nærmere analyse af byretternes enkeltelejemål for at vurdere, hvorvidt det vil være muligt at opsige lejemålene iforbindelse med en eventuel omorganisering af byretterne.Byretterne er som udgangspunkt indrettet med offentligt tilgængelige mø-delokaler, retssale, notarialkontor, informations- og telefonbetjening, kas-sefunktion og ventefaciliteter. Herudover er byretternes lønadministrationog medarbejdernes arbejdspladser placeret i en ikke offentligt tilgængeligzone.4.3.2.Sø- og Handelsretten flyttede i 2012 ind i ombyggede og nyistand-satte lokaler i Amaliegade i København.4.4. Personale4.4.1.Ved en typisk byret vil der udover en retspræsident og en admini-strationschef være tilknyttet 5-8 dommere, 3-5 retsassessorer, 3-5 dommer-fuldmægtige og 25-45 administrative medarbejdere. Herudover er der til-knyttet vagtmænd, retsbude og servicemedarbejdere. Antallet af dommereved den enkelte byret er fastlagt i retsplejelovens § 9. Dommere, retsasses-sorer og dommerfuldmægtige er alle ansat med ansættelsesværn eftergrundloven eller efter retsplejelovens § 54.Den øverste ledelse ved byretterne består af en retspræsident bistået af enadministrationschef og ved de fleste byretter endvidere af en juridisk sek-retariatschef. Retsafdelingen, skifteretsafdelingen, fogedretsafdelingen ogvisse steder fællessekretariatet/administrationen ledes som hovedregel hveraf en funktionschef, og afdelingerne har herudover en kontoruddannet af-delingsleder.Byrettens øverste ledelses opgaver omfatter den strategiske ledelse, over-ordnet ressourcefordeling, budgetplanlægning og opfølgning heraf, over-ordnede effektiviseringstiltag, målopfyldelse af sagsbehandlingstider ogudarbejdelse af overordnede politikker på personaleområdet mv. Byrettensfunktionschefer og afdelingsledere tager sig af koordinering af sagsbe-handling, løbende effektivisering – herunder Lean og Bedste Praksis, op-datering af medarbejdernes faglige viden, opdatering af arbejdsvejlednin-ger – ressourcefordeling, oplæring og andre personalerelevante områder,ligesom de deltager i sagsbehandlingen.

Byretternes nuværende personalenormering giver mulighed for, at byret-tens afdelinger kan udveksle ressourcer i forbindelse med sygefravær, æn-dringer i sagsmængden, konjunkturudsving og spidsbelastninger. Dom-merfuldmægtige og retsassessorer har således erfaring med behandling afcivile sager, straffesager, skiftesager og fogedsager, hvilket også gør siggældende for en væsentlig del af kontorpersonalet.Det blev i forbindelse med domstolsreformen fastslået, at de jurister ved enbyret, der ikke er udnævnte dommere eller retspræsident, som udgangs-punkt ikke bør anvende mere end 25 procent af deres arbejdstid på egent-ligt retsarbejde – det vil sige dømmende funktion i navnlig straffesager ogcivile sager. Disse jurister anvender deres resterende arbejdstid på sagsbe-handling i byretternes specialafdelinger, herunder skifte- og fogedsager.Byrettens funktionschefer, øvrige retsassessorer og dommerfuldmægtigevil derfor typisk have 1-2 retsdage med civile sager og straffesager ud overderes opgaver i specialafdelingerne og afvikler retssager svarende til 1-3dommerstillinger pr. byret. Erfarne dommerfuldmægtige og retsassessoreranvendes endvidere som 3. dommer i de civile sager, hvor der medvirkertre dommere, og i nævningesager, hvor der skal medvirke tre juridiskedommere.De udnævnte dommere kan, i det omfang det findes hensigtsmæssigt ognødvendigt, behandle de største sager i en specialafdeling. Byretspræsiden-ten kan således konkret vurdere, hvorvidt en sag skal behandles af endommer, en funktionschef, en retsassessor eller en dommerfuldmægtigafhængig af sagens kompleksitet og konfliktniveau.Herudover eksisterer der i dag en aftale om nabohjælp, hvorefter dommer-fuldmægtige og retsassessorer ved en byret kan yde hjælp til en nabobyret.Alle jurister, både dommere, funktionschefer, retsassessorer og dommer-fuldmægtige, indgår i det juridiske miljø ved den enkelte byret og deltageri fælles juristmøder og faglige dage, hvor der drøftes faglige spørgsmål,konkrete sager, ny lovgivning og retspraksis.Domstolsjuristerne forestår i insolvens- og ægtefælleskiftesagerne denegentlige sagsbehandling i form af mødeafholdelse, korrespondance medparterne, tvistbehandling mv., mens kontoropgaverne i form af oprettelseaf sagerne, indkaldelse til møder, udarbejdelse af udkast til visse retsbøger,gennemgang af fristlister, arkivering mv. varetages af kontorpersonalet.29

Størstedelen af det juridiske personales sagsbehandling foregår ved rets-møder, hvor skifterettens afgørelser bliver truffet som beslutninger, ken-delser eller domme. En væsentlig del af arbejdet består desuden i vejled-ning før, under og efter møderne.I dødsboskiftesager varetager domstolsjuristerne primært vejledning afkontorpersonalet, som varetager sagsbehandlingen. Domstolsjuristernevaretager dog sagsbehandlingen i komplicerede dødsboskiftesager, eksem-pelvis hvor der skal ske afklaring af økonomiske forhold eller vanskeligearveforhold eksempelvis ved testamentsfortolkning. Revision af boernevaretages ligeledes i et vist omfang af domstolsjuristerne, som også be-handler klager over bobestyrere, disses salæropgørelser og fører tilsyn medbobestyrerne. Funktionschefen varetager, som øverste leder af skifteafde-lingen, sagsbehandlingen af en del af de almindelige juristsager og de mestkomplicerede sager inden for alle skifteområder og har herudover ansvaretfor oplæring af dommerfuldmægtige. Uddannelsen heraf påbegyndes meden indkøringsperiode med orientering og vejledning om alle byrettens af-delinger. Herudover foregår oplæringen ved sidemandsoplæring og delta-gelse i obligatorisk grunduddannelse og efterfølgende kurser.Skifteretternes kontorpersonale er uddannet inden for flere af byrettenssagsområder og varetager størstedelen af behandlingen og vejledningen idødsboskiftesagerne. Det er medarbejderen, der vurderer, hvilken møde-form der giver den optimale sagsgang i den konkrete sag afhængig af boetskompleksitet og borgerens vejledningsbehov.Skifterettens afdelingsleder varetager ved de fleste byretter en del af dendaglige sagsbehandling i skifteretten og fungerer som sparringspartner fordet øvrige kontorpersonale, dommerfuldmægtigene og funktionschefen.4.4.2.Sø- og Handelsrettens skifteafdeling ledes af en dommer og en funk-tionschef, og der er derudover tilknyttet 3 retsassessorer og 6 dommer-fuldmægtige. I 2012 var det samlede årsværk i skifteafdelingen 10-11 juri-ster. Det administrative kontorpersonale består for tiden af en kontorlederog otte kontormedarbejdere. Skifteafdelingens retssager behandles i Sø- ogHandelsrettens retsafdeling. Skifteretten modtager endvidere bistand fraSø- og Handelsrettens administrationsafdeling. Endvidere møder skifteret-tens dommer og dennes dommerfuldmægtige ekstraordinært i retsmøder ivisse sager, som hører under retsafdelingen.

4.5. It-systemer4.5.1.Byretternes nuværende sagsbehandlingssystem blev udviklet af DSIData A/S i 1980’erne og er løbende videreudviklet. Systemet, der består afen database med integreret tekstbehandlingsfunktionalitet, er ikke indrettettil eller forberedt på digital modtagelse og afsendelse. En sags oplysningerskal derfor indtastes manuelt i sagsbehandlingssystemet, ligesom hoved-parten af sagsbehandlingen er papirbaseret. Fremsendelse af dokumentertil og fra retten sker i vidt omfang som følge af lovkrav og manglende it-understøttelse fortsat med brevpost.Byretterne har i tilknytning hertil to særlige DSI it-systemer til brug forbehandlingen af skiftesager – dødsboskiftesystemet og insolvensskiftesy-stemet. Systemerne dækker alle typer af dødsbo- og insolvenssager. Her-udover anvendes insolvensskiftesystemet også i forbindelse med behand-lingen af ægtefælleskiftesager. Systemerne bliver løbende opdateret afDomstolsstyrelsen, som f.eks. i forbindelse med vedtagelse af ny lovgiv-ning udarbejder nye tekster/standarder til systemet, således at paradigmer-ne kan tages i anvendelse ved lovens ikrafttræden. Endvidere varetagersystemet kontrol med retsafgifter og sikkerhedsstillelse, ligesom det givermulighed for at fastsætte frister, som derved opretholder momentum i sa-gens behandling. Systemet genererer endvidere sagsstatistik. Der kan lag-res dokumenter/breve/mails i et dokumentarkiv, som ikke er en integreretdel af sagsbehandlingssystemet.4.5.2.Sø- og Handelsretten har sit eget DSI-system, der har samme funk-tionalitet som byretternes system, men som i sin opbygning på forskelligvis adskiller sig fra byretternes system på insolvensområdet. Sø- og Han-delsretten varetager selv opdateringen af systemet.4.5.3 Det bemærkes, at et nyt digitalt sagsbehandlingssystem (JuridiskeFag Systemer – JFS) i disse år er under udvikling i Domstolsstyrelsen.Hensigten med det nye system er at etablere ét samlet sagsbehandlingssy-stem til de danske domstole, som kan håndtere alle sagstyper digitalt ogbruges af alle embedstyper.4.6. Bedste Praksis-konsulenterMed baggrund i et ønske om at skabe bedre og mere effektive arbejdsgan-ge ved retterne indledte Domstolsstyrelsen i 2002 Bedste Praksis projektet.

I november 2002 udsendte Domstolsstyrelsen således et idékatalog tilsamtlige retter med forslag til effektivisering af arbejdsgange. Forslageneblev skabt sammen med repræsentanter for de retter, som var særligt effek-tive inden for forskellige sagsområder. Idékataloget var tænkt som en in-spirationskilde og en opfordring til alle om at genoverveje faste rutiner ogarbejdsgange.Det første egentlige hold Bedste Praksis-konsulenter blev etableret i 2003.Der blev ansat to jurister og to kontorfunktionærer på deltid til at tagerundt til retterne. I dag består Bedste Praksis-konsulentholdet af fem fuld-tidskonsulenter, som alle har mange års erfaringer hos de danske domstole.For så vidt angår byretterne har Bedste Praksis-konsulentholdet haft tilopgave at bistå retterne med at forbedre og udvikle arbejdsgangene i deenkelte afdelinger og give mulighed for at koordinere praksis. Herudovergennemfører konsulentholdet Lean-projekter med henblik på at effektivi-sere og optimere retternes arbejdsgange.Der afholdes på landsplan årlige seminarer for alle funktionschefer og af-delingsledere ved de enkelte afdelinger, så hver afdeling har sit eget semi-nar, hvor alle byretternes mellemledere er samlet på én gang. Seminarernebliver ledet af Bedste Praksis-konsulenterne, som bl.a. bruger samlingernetil at få gennemdrøftet sagsgange og aftalt effektiviseringer og ensartethedi opgaveløsningen inden for de enkelte sagstyper.Endvidere afholder de enkelte skifteretter møder med de lokale advokater,der varetager opgaver som bobestyrer, bobehandler eller medhjælper,hvorved byretternes afgørelser og praksis udbredes og praksis afstemmesog forbedres.Der er endvidere etableret erfa-grupper, hvor byretternes funktionschefer,afdelingsledere og visse steder kontormedarbejderne samles og drøfteraktuelle problemstillinger og ensartethed samt udveksler idéer.Herudover afholder Domstolsstyrelsen årligt kurser inden for de enkeltesagsområder for jurister og kontorpersonale, som forestås af de særligterfarne jurister og kontorpersonale fra byretterne.

5. Undersøgelse af skiftesagsbehandlingen mv.Udvalget har ifølge kommissoriet mulighed for at gøre brug af eksternkonsulentbistand. Udvalget besluttede efter en række indledende drøftelserat gøre brug af denne mulighed for derigennem at skabe et bedre grundlagfor en analyse og vurdering af skifteretternes nuværende organisering ogarbejdsform med henblik på at kunne fremkomme med forslag til forbed-ringer og effektiviseringer på området.BCG har til brug for udvalgets arbejde foretaget en analyse af skiftesags-behandlingen ved domstolene. Rapporten vurderer de økonomiske, admi-nistrative og kvalitative konsekvenser ved forskellige initiativer til forbed-ring og effektivisering af skiftesagsbehandlingen.Rapporten består af seks afsnit. Første afsnit indeholder foruden en kortintroduktion bl.a. et ledelsesresume. I andet afsnit redegøres for den valgteanalysemetode. Rapportens tredje afsnit indeholder en kortlægning af tids-og ressourceforbruget ved skifteretternes nuværende sagsbehandling. Irapportens fjerde afsnit præsenteres løsningsforslag og business cases forforskellige løsningsmuligheder. Femte afsnit indeholder implementerings-overvejelser. I rapportens sjette afsnit er medtaget bilag til ovenstående.Rapporten med bilag er medtaget som et bilag til denne redegørelse.5.1. DødsboskifteområdetAf konsulentrapporten fremgår bl.a., at BCG på dødsboskifteområdet harforetaget en vurdering af følgende seks individuelle løsninger:Centralisering, hvor alle dødsboskiftesager samles i en ret, og allehenvendelser behandles telefonisk.Niveau 1-digitalisering, hvor alle digitaliserbare dele af sagsbe-handlingen undtagen vejledningen automatiseres.Niveau 2-digitalisering, hvor alle digitaliserbare dele af sagsbe-handlingen automatiseres (inkl. vejledningen).Simpel digitalisering, hvor kun sagsoprettelsen og dataudtræk fracentrale systemer automatiseres.Bedste praksis procesoptimering, hvor den allerede eksisterendeindsats med at indføre bedste praksis forstærkes via en øremærketressource.

Procesændringer, hvor enkeltstående dele af de generelle processerændres, typisk ved en regelændring.5.1.1. Centralisering af skiftesagsbehandlingenEn centralisering efter konsulentfirmaets model vil potentielt indebære, atalle dødsboskiftesager samles i én ret, hvor alle henvendelser behandlestelefonisk. I sager med tvister, eller hvor borgere der efter forsøgt telefo-nisk vejledning vurderes ikke at kunne vejledes telefonisk, kan sagen be-handles, eller borgeren kan henvises til den lokale byret.En sådan centralisering vil isoleret set indebære et årligt varigt nettopoten-tiale på 10,3 mio. kr. fuldt indfaset. Til sammenligning vil en øget anven-delse af bedste praksis medføre et årligt varigt nettopotentiale på 13,1 mio.kr. (jf. afsnit 5.1.3 nedenfor). Da disse potentialer er gensidigt udelukken-de, idet potentialet ved en centralisering hovedsageligt bygger på en øgetanvendelse af bedste praksis, forekommer en egentlig centralisering ifølgekonsulentfirmaet isoleret set ikke økonomisk attraktiv.Årsagen til den dårligere business case for centralisering er ifølge BCG detilbageværende overheadomkostninger ved skifteretterne/byretterne. Encentralisering indebærer typisk, at man samler mindre fysiske enheder tilen større enhed og samtidig nedlægger de mindre enheder. Herved kanman i forbindelse med centraliseringen fjerne det overhead, der blev an-vendt ved de mindre fysiske enheder og samle det i den centrale enhed –som udgangspunkt med en overheadbesparelse til følge. Dette vil ikkeeller kun i begrænset omfang være tilfældet ved en eventuel centraliseringaf dødsboskifteområdet, hvor 24 fysiske enheder/byretterne fortsat skalbestå og suppleres med en central skifteret og således bliver til 25 enheder– ikke blot 1 stor. I stedet stiger de samlede overheadomkostninger, idetmindre variable omkostninger (især bygninger) forbliver ved byretterneefter en centralisering. Så selv om det estimerede effektiviseringspotentialefor selve sagsbehandlingen ved en centralisering (ca. 25 procent) er højereend ved en øget bedste praksis indsats (ca. 16 procent), er det samledeøkonomiske resultat ifølge konsulentfirmaet ringere ved en centraliseringend ved en konsekvent anvendelse af bedste praksis-initiativer.Der henvises til rapportens afsnit 4.2.1.1 (s. 60 f.) og afsnit 6.5.2 (s. 132ff.).

5.1.2. Digitalisering af skiftesagsbehandlingenBCG har i rapporten foretaget en vurdering af tre mulige digitaliserings-løsninger: to gennemgribende løsninger (niveau 1 og niveau 2) og en meresimpel digitalisering. Niveau 1- og niveau 2-løsningerne er ens med und-tagelse af en digitalisering af brugervejledning, som forudsættes digitalise-ret i niveau 2-løsningen, men ikke i niveau 1-løsningen. Den simple digita-liseringsløsning indebærer kun en digitalisering af sagsoprettelse og efter-følgende dataudtræk fra andre registre1. De anslåede årligt varige nettopo-tentialer ved de tre digitaliseringsløsninger fuldt indfaset er for niveau 1-digitalisering 36,4 mio. kr., for niveau 2-digitalisering 48,1 mio. kr. og forden simple løsning 8,7 mio. kr.Det er BCG’s vurdering, at en niveau 2-løsning har en bedre business caseend en niveau 1-løsning. En niveau 1-løsning vurderes endvidere at bæreen højere risiko i forhold til indhentningen af det forventede potentiale.Efter BCG’s opfattelse er det også muligt, at der med et stigende kendskabtil digital sagsbehandling og vejledning generelt i befolkningen vil kunneopnås en borgerparathed højere end 70 procent, som er lagt til grund vedberegningerne i konsulentrapporten. En sådan øget borgerparathed vil for-øge potentialet af en niveau 2-løsning yderligere. Herudover vil den for-bedrede borgerservice, der for størstedelen af de digitalt parate borgereligger i at kunne gennemføre et dødsboskifte uden at skulle i fysisk kontaktmed skifteretten, først blive indhentet i forbindelse med en niveau 2-digitalisering. Det understreges i den forbindelse, at de ikke-digitalt parateborgere fortsat vil kunne søge hjælp telefonisk eller ved fremmøde ved enniveau 2-digitalisering.Det fremgår endvidere af rapporten, at BCG ikke vurderer det hensigts-mæssigt at bygge en gennemgribende digitaliseringsløsning på domstole-nes nuværende DSI-sagsbehandlingssystem. Der må derfor, for de gen-nemgribende digitaliseringsløsninger, indregnes en yderligere omkostningved at udvikle et separat sagsbehandlingssystem til dødsboskiftesager.Samtidig er det vurderingen, at en simpel digitalisering vil kunne bygge påDSI, idet der er tale om et uafhængigt datafangstsystem, der basalt set skal

føde en tabel med data ind i DSI, og ikke et system, der skal interageretovejs med DSI.Med udgangspunkt i disse antagelser har konsulentfirmaet beregnet udvik-lingsomkostningerne ved en gennemgribende niveau 2-digitalisering påbasis af omkostningerne ved udviklingen af digital tinglysning. Dette skyl-des dels, at udviklingen af tinglysningssystemet er foretaget inden for desamme faglige og organisatoriske rammer, dels at tinglysningssystemet isin grundform formentlig vil kunne danne baggrund for udvikling af etsystem, som vil kunne anvendes til løsningerne for en niveau 1 og niveau2-digitalisering. Således indeholder tinglysningssystemet grunddelene tilen digitalisering af dødsboskifteområdet i form af en sikker sagsportal meddatafangst, diverse blanketter, bilagsbank, niveauinddelt brugeradgangbegrænset til sagens aktører, betalingsmodul, 'motor' til sagsbehandlingsamtet stand-alone sagsbehandlingssystem.Hvis et niveau 2-system for dødsboskifteområdet skulle udvikles fra bun-den, vil det bedste estimat for udviklingsomkostningerne ifølge BCG der-for være af samme størrelsesorden som omkostningerne ved udviklingenaf digital tinglysning. Disse vurderes at udgøre ca. 150 mio. kr. med tankepå, at der ikke vil være nogen skanningsomkostninger, dataindkøb vil værebilligere i dag, og endelig eksisterer der ikke allerede et system på dødsbo-skifteområdet, som skal overføres til et nyt system, som det var tilfældetfor tinglysning. Der vil dog forventeligt skulle ske en overførelse af deverserende sager i et eller andet omfang.Grundet det antageligt store overlap mellem systemet til digital tinglysningog det tænkte system for en niveau 2-løsning på dødsboskifteområdet vilde anslåede udviklingsomkostninger efter BCG’s opfattelse også kunnereduceres, hvis udviklingen tager udgangspunkt i tinglysningssystemet.BCG antager således, at udviklingsomkostningerne realistisk set vil kunnereduceres med omkring 2/3 ved at tage udgangspunkt i systemet for digitaltinglysning, hvilket efterlader en forventet udviklingsomkostning på ca. 50mio. kr. til en niveau 2-løsning.Det anføres, at selv om der er tale om grove skøn, vurderes dette at værebedste bud på udviklingsomkostningerne for et system, der bygger på digi-tal tingslysning, som kan gives uden at udføre en egentlig forundersøgelse.BCG understreger i den forbindelse også i rapporten, at dette kræver, atløsningen kan tilpasses strukturen i tinglysningssystemet, hvilket som36

nævnt ovenfor vurderes at være muligt givet de åbenbare lighedspunkter.Endvidere forudsættes det, at det nyudviklede sagsbehandlingssystem hol-des simpelt, hvilket kan medføre et umiddelbart fald i brugertilfredsheden iskifteretten.BCG vurderer på basis af ovenstående, at en gennemgribende digitalise-ring som udgangspunkt bør bygge på det system, der er udviklet til dendigitale tinglysning. BCG har derfor i business casen for en niveau 2-digitalisering af dødsboskifteområdet indregnet en udviklingsomkostningpå 50 mio. kr. Dette beløb dækker den fulde digitaliseringsomkostning fordødsboskifteområdet inklusiv såvel selve systemudviklingen som eksem-pelvis teknisk forundersøgelse, kravspecifikation og projektledelse.Konsulentfirmaet understreger dog, at det i forbindelse med en evt. nær-mere analyse og kravspecifikation klart anbefales, at muligheden for atbygge på andre systemer evalueres på lige fod med muligheden for at byg-ge på digital tinglysning.Forskellen mellem udviklingsomkostningen til en niveau 1 og en niveau 2-løsning er udviklingen af den ”motor”, der skal udføre den digitale bruger-vejledning i et niveau 2-system. Fra digital tinglysning er det erfaringen, atopsætning af kriterier til sådanne ”anbefalinger” bærer en relativt lav ud-viklingsomkostning, når først sagsbehandlingssystemet og dataudtrækkeneer til stede, og der arbejdes således med en 10 procent lavere udviklings-omkostning for en niveau 1-løsning end en niveau 2-løsning. I businesscasen for en niveau 1-digitalisering af dødsboskifteområdet er således ind-regnet en udviklingsomkostning på 45 mio. kr.Den tredje mulighed – en simpel digitalisering – vurderes af BCG i rappor-ten til at have udviklingsomkostninger på omkring 5 mio. kr.I rapporten gør BCG afslutningsvis opmærksom på, at såfremt det vælgesat arbejde videre med en gennemgribende digitaliseringsløsning, er detvigtigt, at dette arbejde faseopdeles med en række go/no-go beslutninger.Disse bør lægges ind efter forundersøgelse, kravspecifikation, efter modta-get tilbud fra leverandører samt inden idriftsættelse for at sikre, at det lø-bende vurderes, om business casen fortsat er attraktiv, før der arbejdesvidere med systemet. På denne måde undgås det, at forventede besparelserversus omkostningerne udvikler sig til et punkt, hvor en digitalisering ikkelængere er attraktiv nok til at retfærdiggøre det videre arbejde hermed. En

sådan ”faset” model er imidlertid også en integreret del af statens modelfor it-projekter.Der henvises til rapportens afsnit 4.2.1.2 (s. 62 ff.) og afsnit 6.5.3 (s. 140ff.).5.1.3. Procesoptimering mv.Efter BCG’s vurdering ligger der stadig et væsentligt potentiale i at for-stærke den bedste praksis-indsats, der allerede er etableret på domstolsom-rådet, ved en øremærket ressource, der kun arbejder med bedste praksis.Det anføres, at gennemførelsen af initiativet forudsætter en overordnetledelsesvilje for at få den fulde virkning, og at dette erfaringsmæssigt bedstopnås gennem budgetpres, hvorved interessen i at implementere bedstepraksis følger af, at det er en nødvendighed for at opretholde ens vanligemål for gennemløbstid mv.BCG har endvidere peget på en række enkeltstående ændringer i de gene-relle processer, der vurderes at have et økonomisk potentiale på tværs afalle retter, herunder mere webbaseret vejledning, nægtelse af modtagelseaf krav fra kreditorer, at SKAT modtager boopgørelse og åbningsstatusdirekte, og at bobestyrer selv tinglyser i bobestyrersager.De anslåede årligt varige nettopotentialer ved en styrket udbredelse af bed-ste praksis er 13,1 mio. kr. og for de foreslåede procesændringer 12,2 mio.kr.Der henvises til rapportens afsnit 4.2.1.3. (s. 70 ff.) og afsnit 6.5.4 (s. 151).5.1.4. Samlede løsningsforslagBaseret på økonomiske beregninger (business cases) for hver individuelløsning er der efter BCG’s opfattelse samlet set to overordnede løsnings-forslag på dødsboskifteområdet, der vurderes særligt attraktive. Beggeforslag forudsætter en uændret organisatorisk forankring af skifteretterneved de eksisterende byretter.Det ene samlede løsningsforslag sigter efter at opnå det maksimale øko-nomiske potentiale. Dette opnås ved straks at igangsætte en gennemgri-bende digitalisering af dødsbobehandlingen og parallelt hermed at øgeindsatsen med at udbrede bedste praksis og at indføre de mulige proces-ændringer, som har et økonomisk potentiale på tværs af alle retter. Det38

samlede løsningsforslag med det maksimale økonomiske potentiale vilsåledes efter konsulentfirmaets opfattelse indebære et årligt varigt nettopo-tentiale på 55,2 mio. kr. fuldt indfaset.Det andet samlede løsningsforslag kræver efter BCG’s opfattelse et mindreinvesteringsniveau. Her igangsættes en simpel digitalisering af sagsopret-telsen og dataudtrækket fra centrale systemer. Denne løsning inkludererden samme øgede indsats på bedste praksis udbredelse og indførsel af mu-lige procesændringer. Dette samlede løsningsforslag vil efter konsulent-firmaets opfattelse indebære et årligt varigt nettopotentiale på 29,1 mio. kr.fuldt indfaset.Begge samlede løsningsforslag på dødsboskifteområdet indeholder en di-gitaliseringsindsats. At det forekommer så attraktivt at gennemføre en digi-talisering skyldes ifølge BCG den store andel af administrative opgaver,der kendetegner området. Begge forslag indeholder ligeledes en øget ind-sats for at udbrede bedste praksis. En øget udbredelse af bedste praksis vilbygge på og intensivere den bedste praksis-indsats, der allerede sker veddomstolene. Endelig indebærer begge forslag, at der indføres mulige pro-cesændringer, der letter skifteretternes opgaver ved at ændre de nuværendeprocesser, typisk via lovændringer.Selv om business casen for den løsning, der giver et maksimalt økonomiskpotentiale, umiddelbart ser mere attraktiv ud end business casen for denløsning, der kræver en minimal investering, indebærer løsningen medmaksimalt potentiale efter BCG’s opfattelse en større risiko, idet der skalinvesteres i en væsentlig større og mere kompliceret digitalisering, jf. i denforbindelse det ovenfor under afsnit 5.1.2 anførte.Hvis der arbejdes med løsningen med maksimalt potentiale, skal det ifølgeBCG i øvrigt også overvejes, hvordan man ønsker at organisere dødsbo-skifteområdet, efter at en gennemgribende digitalisering er implementeret.Det samlede løsningsforslag for maksimalt potentiale, jf. ovenfor, har etbruttopotentiale på 76 procent, hvilket betyder, at ressourcebehovet pådødsboskifteområdet i den enkelte byret vil falde til et meget lille antalmedarbejdere. Deres arbejde vil bestå i at yde den telefoniske og andenvejledning, der fortsat måtte være nødvendig. For at sikre, at der stadig kanske en god og fleksibel borgerservice, foreslår BCG i rapporten to organi-seringsmuligheder:

Etvirtuelt call center,hvor de medarbejdere i byretterne, der fort-sat arbejder med dødsboskiftesager, har en delt telefonlinje, såledesat en borger, der søger telefonisk vejledning, bliver stillet igennemtil første ledige medarbejder på landsplan og ikke til sin lokale skif-teret.På denne måde sikres fleksibilitet, selv om den enkelte skifteret harganske lidt dødsboskiftebehandling tilbage. Samtidig vil man medet virtuelt call center fortsat have et lokalt beredskab i byretterne,som kan assistere de borgere, der hverken kan vejledes digitalt ellertelefonisk.En problemstilling ved et virtuelt call center er dog ledelsen af demedarbejdere, der deltager heri. Medarbejderne hører til i den en-kelte ret og dennes ledelse, men samtidig skal der være en målsty-rende ledelse, der tager sig af det virtuelle call center. En god op-sætning for dette vil skulle identificeres, men en mulig løsningkunne være at lade forskellige retter bemande det virtuelle call cen-ter på forskellige dage.Centralisering,hvor de resterende skifteretsmedarbejdere, der ar-bejder med dødsboskiftesager, centraliseres i et call center.Den føromtalte negative effekt af en centralisering grundet isærøgede bygningsomkostninger mindskes betragteligt ved at centrali-sere efter en gennemgribende digitalisering, idet der er meget færremedarbejdere, der skal flyttes. Således kan en centralisering gen-nemføres uden en væsentlig forringelse af business casen.Uanset om der i løsningen med maksimalt potentiale oprettes et virtueltcall center, eller om de resterende medarbejdere samles i en centraliseretdødsboskifteret, er business casen ifølge BCG forholdsvis ens. Derfor vur-deres den vigtigste afvejning efter BCG’s opfattelse at være, at der med etvirtuelt call center undgås at flytte medarbejdere og opretholdes et lokaltberedskab, mens der med en centralisering både opnås en lettere ressour-ceallokering og ledelsesmæssig opgave.Der henvises til rapportens afsnit 4.2.2 (s. 75 ff.).

5.2. Andre skiftesagerRapporten indeholder for så vidt angår området ”andre skiftesager”, deromfatter både insolvensskifte og ægtefælleskifte, ligeledes seks individuel-le løsninger:Centralisering, hvor alle andre skiftesager samles i en ret.Regionalisering, hvor alle andre skiftesager samles i syv retter.Niveau 1-digitalisering, hvor alle digitaliserbare dele af sagsbe-handlingen automatiseres.Simpel digitalisering, hvor kun sagsoprettelsen og dataudtræk fracentrale systemer automatiseres.Bedste praksis procesoptimering, hvor den allerede eksisterendeindsats med at indføre bedste praksis forstærkes via en øremærketressource.Procesændringer, hvor enkeltstående dele af de generelle processerændres, typisk ved en regelændring.5.2.1. Centralisering af skiftesagsbehandlingenVed en centralisering ville alle øvrige skiftesager blive samlet ved én ret.Dette initiativ vil ifølge BCG isoleret set indebære et årligt varigt nettopo-tentiale på 4,3 mio. kr. fuldt indfaset. Til sammenligning vil en øget an-vendelse af bedste praksis på området medføre et årligt varigt nettopotenti-ale på 6,1 mio. kr. (jf. afsnit 5.2.4 nedenfor). Da disse potentialer er gensi-digt udelukkende, idet potentialet ved en centralisering hovedsageligt byg-ger på en øget anvendelse af bedste praksis, forekommer en egentlig cen-tralisering isoleret set ikke konsulentfirmaet økonomisk attraktiv.Af rapporten fra BCG fremgår endvidere, at produktivitetsgevinsten veden regionalisering er endnu lavere end ved en centralisering. Således vil enregionalisering af behandlingen af andre skiftesager indebære et årligt va-rigt nettopotentiale på 1,3 mio. kr. fuldt indfaset.I lighed med konsulentfirmaets antagelser vedrørende dødsboskifte er derfor så vidt angår muligheden for en centralisering af behandlingen af andreskiftesager, ifølge BCG’s rapport et højere varigt bruttopotentiale end foren øget bedste praksis indsats i den eksisterende struktur, men på alle må-der i øvrigt en dårligere business case. Årsagen er den samme som pådødsboskifteområdet: De tilbageværende overheadomkostninger ved deopretholdte 24 byretter og Sø- og Handelsretten. På området for andre skif-41

tesager forværres business casen ifølge BCG yderligere af, at bygnings-omkostningerne per medarbejder i en centraliseret ret er højere, idet derikke, som for dødsboskifteområdet, alene er tale om etablering af kontor-faciliteter med et call center, men også om etablering af egentlige retsloka-ler til afholdelse af retsmøder.Der henvises til rapportens afsnit 4.1.1.1 (s. 83 f.) og afsnit 6.5.2 (s. 132ff.).5.2.2. Regionalisering af skiftesagsbehandlingenAf rapporten fra BCG fremgår endvidere, at produktivitetsgevinsten veden regionalisering er endnu lavere end ved en centralisering. Dermed bli-ver business casen for en regionalisering dårligere end for en centralise-ring.Der henvises til rapportens afsnit 4.1.1.1 (s. 84) og afsnit 6.5.2 (s. 132 ff.).5.2.3. Digitalisering af skiftesagsbehandlingenBCG har i rapporten foretaget en vurdering af to mulige digitaliseringsløs-ninger på området for andre skiftesager; en niveau 1-løsning og simpeldigitalisering. De anslåede årligt varige nettopotentialer ved de to digitali-seringsløsninger fuldt indfaset for niveau 1-digitalisering er 10,3 mio. kr.og for den simple digitalisering er det 1,3 mio. kr.Baggrunden for, at BCG ikke i forhold til andre skiftesager har vurderetdet muligt at foretage en gennemgribende niveau 2-digitalisering, er ifølgerapporten, at selve sagsbehandlingen indeholder en stor mængde retsmø-der, potentielle tvister samt juridiske skøn og vurderinger, der ikke er au-tomatiserbare. En niveau 1-løsning for andre skiftesager vil ligesom løs-ningsforslaget vedrørende dødsboskifte indeholde en digital sagsoprettelse.For tvangsopløsningssager vil oprettelsen tage form af en system-til-system løsning til Erhvervsstyrelsens it-system, mens der for konkurs,gældssanering og ægtefælleskifter udvikles digitale blanketter med feltva-lidering. Herefter foretages automatisk dataudtræk fra de samme centralesystemer, som der trækkes fra i dag.22

Som for dødsbo oprettes herefter ifølge rapporten en portal med informati-on om sagens status og relevante bilag med niveauinddelt adgang for sa-gens forskellige aktører. Sagsportalen kan så bruges i sagsbehandlingensom en elektronisk sagsmappe og kommunikationssite, der eksempelvisgiver sagsbehandleren besked, når kurator uploader redegørelser i kon-kurssager, og automatisk sender en rykker til kurator, når redegørelser ikkemodtages rettidigt, ligesom der vil være et betalingsmodul tilkoblet porta-len. Portalen vil også egne sig til at informere offentligheden om indledtegældssaneringer, afsagte kendelser, konkursdekreter og tvangsopløsningersamt som kommunikationsplatform mellem kurator/medhjælper og kredi-torer. Der er dog ikke tale om en fuldt digital sagsbehandling ved skifteret-ten, hvorfor digitaliseringsgraden på området for insolvens- og ægtefælle-skiftesager er mindre end på dødsboskifteområdet.Ligesom for udviklingen af sagsbehandlingssystemet på dødsboskifteom-rådet idriftsættes den digitale oprettelse og dataudtræk efter et år, mens detendelige system står færdigt efter tre år. Dog er business casen på en digi-talisering af andre skiftesager ifølge BCG dårligere end på dødsbo, idetdigitaliseringsgraden er betydeligt lavere (34 procent). Dette skyldes denmeget lave digitaliseringsgrad på juristopgaver (12 procent), der fylderbetydeligt mere i andre skiftesager end i dødsboskiftesager.Udviklingsomkostningerne forventes ifølge BCG at være 60 procent afomkostningerne for en gennemgribende niveau 2 digitalisering af dødsbo,dvs. 30 mio. kr.En simpel digitalisering for andre skiftesager indebærer ifølge BCG bådesagsoprettelse og dataudtræk. Mens dataudtræksdelen minder om den løs-ning, der foreslås for dødsboskiftesager, skal sagsoprettelsen deles op i enløsning for tvangsopløsningssager og en anden for de resterende sagsfor-mer, som ovenfor beskrevet vedrørende en niveau 1-digitalisering og ud-vikling af digitale blanketter. Disse blanketter reducerer ikke blot mæng-den af indtastningsarbejde, men sikrer ligeledes, at de rette informationeroplyses, og at der laves færre fejl i udfyldningen heraf.På grund af de mange retsmøder, forberedelse og faglig vurdering udgørdigitaliseringsgraden af en simpel digitalisering kun 4 procent mod de 14procent på dødsboskifteområdet. BCG har derfor ikke taget den simpledigitalisering med i sit samlede løsningsforslag.

Udviklingsomkostningerne er ligesom for dødsbo sat til 5 mio. kr. baseretpå, at selve dataudtrækket er mindre, men at der til gengæld skal udviklesflere anmeldelsesblanketter, og at tilknyttede systemer skal kunne fødedata ind i både byretternes og Sø- og Handelsrettens system.Der henvises til rapportens afsnit 4.3.1.2 (s. 84 ff.) og afsnit 6.5.3 (s. 140ff.).5.2.4. Procesoptimering mv.Efter BCG’s vurdering ligger der også på området for andre skiftesagerstadig et væsentligt potentiale i at forstærke den allerede eksisterende ind-sats med at indføre bedste praksis ved en øremærket ressource, der kunarbejder med bedste praksis.Konsulentfirmaet anslår, at der på området andre skiftesager kun er et po-tentiale på 12 procent mod 16 procent på dødsboskifteområdet. Dette skalefter BCG’s opfattelse formentlig ses som et udtryk for, at der på områdetfor andre skiftesager er mindre administrativ sagsbehandling end i dødsbo-skiftesagerne, og at bedre eller dårligere praksis i forbindelse hermed, haren lavere indflydelse på den totale produktivitet.BCG har endvidere peget på en række enkeltstående ændringer i de gene-relle processer, der vurderes at have et økonomisk potentiale på tværs afalle retter, herunder adgang til nægtelse af gældssanering uden retsmøde,udskydning af anmeldelse om tvangsopløsning, at kurator selv tinglyser ogmulighed for at afsige konkursdekret på skriftligt grundlag i sager medegenbegæring.De anslåede årligt varige nettopotentialer ved en styrket udbredelse af bed-ste praksis er 6,1 mio. kr. og for de foreslåede procesændringer er det 2,3mio. kr.Der henvises til rapportens afsnit 4.3.1.2 (s. 84 ff.) og afsnit 6.5.4 (s. 151).5.2.5. Samlede løsningsforslagAf rapporten fremgår det endvidere, at baseret på business cases for hverindividuel løsning er der efter BCG’s opfattelse samlet set på området forandre skiftesager tre overordnede løsningsforslag, der vurderes særligtattraktive.44

Ligesom på dødsboskifteområdet er der tale om løsningsforslag, somrummer det maksimale potentiale samt forslag, som kræver et minimum afinvestering. Til forskel fra dødsboskifteområdet indeholder løsningsforsla-get med minimal investering ikke en simpel digitalisering, hvilket ifølgeBCG skyldes det relativt beskedne potentiale, som en simpel digitaliseringpå andre skiftesager giver. Herudover betragtes løsningen med det maksi-male potentiale i et scenarie, hvor der er en forskudt opstart af digitalise-ringen.Tanken med dette er, at – hvis der udvikles en gennemgribende digitalise-ring på dødsboskifteområdet – vil det ifølge BCG være nemmere og der-med billigere og mindre risikabelt efterfølgende at lave en niveau 1-digitalisering af området for andre skiftesager.Af rapporten fremgår i øvrigt, at de økonomiske resultater ifølge businesscasen for de samlede løsningsforslag på området for andre skiftesager lig-ger meget tæt på hinanden, og at det derfor bør overvejes, om man ønskerat digitalisere, og om dette bør gøres straks eller eventuelt efter en digitali-sering af dødsboskifteområdet. Hvis der udvikles en gennemgribende digi-taliseringsløsning på dødsboskifteområdet, vil der således, efter BCG’sopfattelse, kunne bygges oven på erfaringerne herfra, hvilket formodes atsænke udviklingsomkostningerne til halvdelen af, hvad de ellers ville haveværet, dvs. 15 mio. kr.Dette giver således tre scenarier for samlede løsningsforslag på områdetfor andre skiftesager. Det årligt varige nettopotentiale fuldt indfaset veddisse løsninger er for niveau 1-digitalisering 16,1 mio. kr., for alene bedstepraksis og procesoptimering er det 8,1 mio. kr. og ved forskudt niveau 1-digitalisering er det 19,1 mio. kr.Der henvises til rapportens afsnit 4.3.2 (s. 89 ff.)

je at fremkomme med andre forslag, som kan fremme en bedre og mereeffektiv skiftesagsbehandling.Udvalget har taget udgangspunkt i disse tre hovedopgaver og har i denforbindelse anset det som væsentligt at fremkomme med forslag, som kanmedvirke til at skabe endnu større brugertilfredshed med skiftesagsbehand-lingen og samtidig øge skifteretternes effektivitet.Udvalget lægger i den forbindelse til grund, at brugertilfredsheden i højgrad vil afhænge af kvaliteten af den sagsbehandling, herunder ikke mindstden vejledning, som skifteretterne yder brugerne, skifteretternes tilgænge-lighed og den tid, der bruges på sagsbehandlingen.Udvalget bemærker, at det fremgår af Domstolsstyrelsens ”Brugerunder-søgelse af Danmarks Domstole 2009” (marts 2010), at der blandt de al-mindelige brugere af skifteretten er en meget høj grad af tilfredshed medsagsbehandlingen i skiftesager, og at 99 procent føler sig ordentligt be-handlet af retten i forbindelse med et skifte. Endvidere fremgår det af bru-gerundersøgelsen, at kortere sagsbehandlingstid og digital kommunikati-on/tidssvarende teknologi står øverst på ønskesedlen blandt domstolenesprofessionelle brugere, og at der således også på skiftesagsområdet er mu-lighed for kvalitative forbedringer, som kan øge brugertilfredsheden.Udvalget lægger til grund, at der gennem mange år er oparbejdet en bety-delig ekspertise blandt skifteretternes personale med hensyn til behandlin-gen af boer, og at skifteretterne således i dag må antages at yde brugerneen særdeles velkvalificeret sagsbehandling, herunder vejledning, på et væ-sentligt og vanskeligt retsområde.Skifteområdet hører således til blandt de retsområder, som de fleste borge-re på et eller andet tidspunkt i deres liv stifter bekendtskab med. Uansetom kontakten til skifteretten skyldes en nærtståendes død, skilsmisse ellerøkonomiske vanskeligheder, sker det i en periode, hvor den pågældendeofte vil være følelsesmæssigt berørt af situationen. Herudover kan et skiftehave store økonomiske følger for borgernes fremtidige liv og velfærd. Dis-se forhold stiller store krav til skiftesagsbehandlingen både nu og i fremti-den.For så vidt angår skifteretternes effektivitet bemærkes, at denne, i snæverforstand, er udtryk for, om skifteretternes forbrug af statslige bevillinger erforsvarlig og hensigtsmæssig; i bredere forstand, om omkostningerne for46

brugerne og samfundet i øvrigt af skiftesagsbehandlingen står i rimeligtforhold til udbyttet af skiftesagsbehandlingen. Det bemærkes i den forbin-delse særligt, at en væsentlig del af omkostningerne ved, ikke mindst in-solvensskiftebehandlingen, i dag bæres af boerne, da en meget stor del afarbejdet udføres af advokater i rollen som kuratorer, bobestyrere mv.Udvalget har under sine drøftelser om skifteretternes effektivitet såledesikke blot vurderet følgerne af forslag om centralisering og øget digitalise-ring mv. for den statslige økonomi, men også inddraget de afledte virknin-ger for brugerne og samfundet i øvrigt.Udvalget finder det således væsentligt, at den fremtidige skiftesagsbehand-ling organiseres og foregår på en effektiv måde, som fortsat sikrer høj bru-gertilfredshed, herunder en betydelig og hensigtsmæssig vejledning afbrugerne, let tilgængelighed, korrekt sagsbehandling og overholdelse afalle retssikkerhedsmæssige garantier.6.2. Centralisering af skiftesagsbehandlingenUdvalget skal efter sit kommissorium som nævnt bl.a. overveje, om vare-tagelsen af skiftesagsbehandlingen fortsat bør ske ved samtlige byretter ogSø- og Handelsretten i samme omfang som i dag, eller om varetagelsen afhele eller dele af skiftesagsområdet kan effektiviseres og optimeres ved atsamle opgavevaretagelsen.Skifteretterne er som tidligere beskrevet i dag organisatorisk en del af lan-dets 24 byretter og en selvstændig afdeling af Sø- og Handelsretten. Skifte-retterne er således for en væsentlig dels vedkommende lokalt forankret i de24 retskredse, som pr. 1. januar 2007 blev etableret ved den gennemgri-bende strukturreform af domstolene, der indebar en reduktion af antallet afretskredse, herunder skifteretter, fra 82 til 24 og opretholdelse af Sø- ogHandelsrettens skifteafdeling på insolvensområdet for Storkøbenhavn.Formålet med denne organisatoriske ændring af domstolsstrukturen varbl.a. at skabe bedre og mere effektive domstole gennem etableringen af etstørre fagligt fællesskab i den enkelte ret.Den eksisterende domstolsstruktur har på nuværende tidspunkt fungeret igodt 6 år. Efter en række overgangsproblemer fungerer byretterne i dagoverordnet set tilfredsstillende og i overensstemmelse med reformens hen-sigter. Næsten alle byretter og Sø- og Handelsretten er i tiden efter refor-

mens ikrafttræden endvidere flyttet ind i nybyggede eller nyindrettedebygninger i de respektive retskredse.Der er ikke fra dommerside – herunder fra retspræsidenternes – eller fraøvrige jurister eller det administrative personales side over for udvalgettilkendegivet ønsker eller redegjort for behov for, at skifteretterne frigøresfra de lokale byretter og i stedet enten regionaliseres eller centraliseres i enenkelt ret. Det er tværtimod fremhævet, at det faglige fællesskab i de eksi-sterende skifteretter fungerer tilfredsstillende, og at skifteretternes tilknyt-ning til den enkelte byret forøger den fleksibilitet på både jurist- og kon-torsiden, som er af væsentlig betydning, når sagsantallet stiger eller falder ibyretternes enkelte afdelinger. Det er endvidere fremhævet, at skifteretter-nes placering ved de lokale byretter er med til at sikre en alsidig uddannel-se af embedernes dommerfuldmægtige. Disse betragtninger gør sig ogsågældende for Sø- og Handelsrettens vedkommende.Begrundelsen for en regionalisering eller egentlig centralisering af skifte-retterne skal derfor ikke søges i tilkendegivne ønsker fra de domstolsansat-tes side, men i givet fald i hensynet til brugerne eller i økonomiske hensyn,og hvorvidt der således – uanset de domstolsansattes opfattelse – er andregode grunde for en organisatorisk ændring af skifteretterne.Udvalget er opmærksomt på, at der generelt kan være en række fordeleforbundet med en centralisering af en decentral sagsbehandling. En centra-lisering vil således bl.a. kunne bidrage til en ensartet sagsbehandling oghøjere grad af specialisering. Vidensdelingen vil efter en centraliseringendvidere kunne ske hurtigt og effektivt til medarbejderne. Endelig vil derved en centralisering typisk kunne spares ressourcer i form af medarbejde-re og administrationsomkostninger.Ulemperne ved en centralisering kan for brugerne navnlig være, at afstan-den til myndigheden øges, og muligheden for et fysisk møde med en myn-dighedsperson herved mindskes, ligesom omkostninger til transport mv.kan øges.Som et eksempel på et sagsbehandlingsområde ved domstolene, hvor derer gennemført en centralisering, kan nævnes etableringen af Tinglysnings-retten i Hobro. I 2006 blev det således besluttet, at tinglysning, der hidtilvar foregået ved alle landets byretter, skulle samles ét sted, og at tinglys-ningsprocessen i samme forbindelse skulle digitaliseres og om muligt au-tomatiseres. Den 1. januar 2007 trådte politi- og domstolsreformen i kraft,48

og Tinglysningsretten blev etableret. I dag foregår al tinglysning på grund-lag af digitale dokumenter, der anmeldes på tinglysningsportalenwww.tinglysning.dk, og ca. 75 procent af alle tinglysningsanmeldelserbehandles automatisk, mens de typisk mere komplicerede anmeldelserbehandles manuelt af de cirka 120 medarbejdere, der i dag er ansat iTinglysningsretten. Denne centralisering af tinglysningsretten har haft be-tydelige overgangsproblemer, men fungerer på i dag efter hensigten.En centralisering af skifteretterne til én enkelt ”storskifteret” eller flereregionale enheder kan efter udvalgets opfattelse sammenlignes medTinglysningsretten, men adskiller sig i væsentligt omfang fra processen ogovervejelserne herom på tinglysningsområdet. Den helt afgørende forskeler, at hensynet til borgernærhed og nærheden til fysiske aktiver spiller – ogefter udvalgets opfattelse fortsat bør spille – en væsentlig større rolle påskiftesagsområdet end på tinglysningsområdet. Den nuværende organise-ring af skifteretterne giver størstedelen af skifterettens brugere en nemadgang til retten i de situationer, hvor dette er påkrævet. Ikke mindst forarvingerne i et dødsbo og for skyldnere, som søger gældssanering, ellersom er tæt på eller bliver begæret konkurs, vil en sådan direkte kontakt –hvor telefonisk vejledning ikke er tilstrækkelig – kunne være af meget storbetydning i en måske både svær og uoverskuelig situation.Det er endvidere udvalgets vurdering, at den større geografiske afstandmellem skifteretten og en stor del af dens brugere, som notorisk følgermed en centralisering, vil indebære øget anvendelse af tid og penge tiltransport. Det vil bl.a. kunne indebære, at en række borgere vælger ikke atmøde i retten, selv om dette kræves efter lovgivningen eller er nødvendigtfor, at der kan findes en løsning i sagen. Politiet skal da eventuelt hente depågældende borgere, hvilket vil føre til øgede udgifter for det offentlige.Borgernes manglende fremmøde vil endvidere have ressourcemæssigekonsekvenser for skifteretten grundet tid anvendt på møder, som må afly-ses.Borgerens brug af advokatbistand må efter udvalgets opfattelse også anta-ges at blive dyrere, idet advokaten ofte vil drive virksomhed i borgerensnærområde, og advokaten vil derfor skulle anvende mere tid og dermedhave større transportudgifter til at komme til en centralt placeret domstolfor at repræsentere borgeren. Dette kan få indflydelse dels på borgerensegenbetaling til advokatbistand, dels på statens udgifter til fri proces.

En centralisering kan have betydning for omfanget og spredningen af ad-vokatvirksomheder i landet, hvorved den landsdækkende faglige viden påskifteområdet begrænses. Dette kan også medføre, at adgangen til advo-katbistand vanskeliggøres for borgeren.På insolvensområdet kan den større geografiske afstand mellem retten ogborgerne endvidere have den negative konsekvens, at det f.eks. bliver van-skeligere for den advokat, som skifteretten antager som kurator i en kon-kurssag, at sikre et bos aktiver, efter at der er afsagt konkursdekret.Endelig er det udvalgets vurdering, at en centraliseret skifteret ikke vilvære i stand til at opretholde det samme kendskab til eksempelvis skyldne-ren og dennes lokalområde, hvilket i nogle tilfælde kan tænkes at få ind-flydelse på behandlingen af sagen, herunder skifterettens tilsyn og kontrolaf sagens behandling.En centralisering eller regionalisering vil således kunne indebære en rækkefunktionelle ulemper og medføre merudgifter for skifterettens private ogprofessionelle brugere.Som det fremgår af kapitel 5 ovenfor, har konsulentfirmaet Boston Con-sulting Group til brug for udvalgets arbejde foretaget en analyse af skifte-sagsbehandlingen ved domstolene. Rapporten vurderer navnlig de økono-miske og administrative konsekvenser af forskellige modeller for centrali-sering af skiftesagsbehandlingen.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at selv om der efter BCG’s op-fattelse er et vist mindre varigt nettopotentiale ved at gennemføre en cen-tralisering af skifteretternes behandling af dødsboskiftesager, fremgår detaf konsulentfirmaets økonomiske beregninger (rapportens tabel 16), at encentralisering (isoleret set) har en ringere økonomisk virkning end ved atindføre en øget bedste praksis indsats.Årsagen til det dårligere økonomiske resultat (business case) for en centra-lisering er de tilbageværende driftsomkostninger ved byretterne (over-headomkostninger). En centralisering betyder oftest, at et antal fysiskelokalenheder nedlægges, og at funktionerne samles i en større enhed. Her-ved kan man i forbindelse med centraliseringen fjerne det overhead, derblev anvendt ved de mindre fysiske enheder og samle det i den centraleenhed – som udgangspunkt med en overheadbesparelse til følge. Dette erimidlertid ikke, eller kun i begrænset omfang, tilfældet ved en eventuel50

centralisering af dødsboskifteområdet, hvor 24 fysiske enheder (byretter)bliver til 25 – ikke blot 1 stor, idet de 24 byretters øvrige funktioner fort-sætter og suppleres med én storskifteret. Derved stiger de samlede over-headomkostninger, idet mindre variable omkostninger (især bygninger)forbliver ved byretterne efter en centralisering. Så selv om det estimeredeeffektiviseringspotentiale for selve sagsbehandlingen ved en centralisering(ca. 25 procent) er højere end ved en øget bedste praksis indsats (ca. 16procent), er det økonomiske resultat (business casen) samlet set ikke bedre.Udvalget finder på nuværende tidspunkt hverken grundlag for eller anled-ning til at tage stilling til, hvorvidt det efter en gennemgribende niveau-2digitalisering af dødsboskifteområdet, som et alternativ til at oprette et callcenter, jf. nedenfor, vil være hensigtsmæssigt og eventuelt forbundet medet mindre økonomisk potentiale at centralisere den resterende dødsboskif-tesagsbehandling.Udvalget har endvidere noteret sig, at BCG – i lighed med konsulentfirma-ets antagelser vedrørende dødsboskifte – når frem til, at der er et højerevarigt bruttopotentiale ved en centralisering af behandlingen af andre skif-tesager end for en øget bedste praksis indsats i den eksisterende struktur,men på alle måder i øvrigt et dårligere økonomisk resultat.Årsagen er den samme som for dødsboskifteområdet: De tilbageværendeoverheadomkostninger ved de opretholdte 24 byretter og Sø- og Handels-retten. På området for andre skiftesager forværres business casen ifølgeBCG yderligere af, at bygningsomkostningerne per medarbejder i en cen-traliseret ret er højere, idet der ikke som for dødsboskifteområdet alene ertale om etablering af kontorfaciliteter med et call center, men også ometablering af egentlige retslokaler til afholdelse af retsmøder.Det fremgår af konsulentrapporten fra BCG, at produktivitetsgevinsten veden regionalisering af behandlingen af andre skiftesager er endnu lavere endved en centralisering. Dermed bliver business casen for en regionaliseringdårligere end for en fuldstændig centralisering.Udvalget lægger således til grund, at der heller ikke er økonomiske grun-de, som taler for en centralisering eller regionalisering af skifteretterne,hvis der gennemføres en intensiveret udbredelse af bedste praksis til alleskifteretter.

Sammenfattende er det således udvalgets opfattelse, at der ikke har kunnetpåvises forhold, hverken af kvalitativ eller økonomisk karakter, som efteren samlet vurdering med afgørende vægt taler for en centralisering eller enregionalisering af skifteretternes virke.Udvalget anbefaler således, at varetagelsen af skiftesagsbehandlingen fort-sat sker ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i samme omfangsom i dag.6.3. Digitalisering af skiftesagsbehandlingenAf udvalgets kommissorium fremgår endvidere, at udvalget anmodes omat vurdere spørgsmålet om yderligere digital understøttelse af skiftesags-behandlingen. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. vurdere, i hvilket om-fang sådanne tiltag i givet fald vil kunne afbøde de betænkeligheder, somen centralisering på området måtte give anledning til i forhold til borgernesafstand til domstolene. Det forudsættes, at udvalget fremkommer medeventuelle forslag på området, som findes nødvendige eller hensigtsmæs-sige, uanset om udvalget i øvrigt måtte anbefale en centralisering eller ej.It-understøttelsen af byretternes, herunder skifteretternes, interne arbejds-funktioner foregår i dag med et teknisk forældet system (DSI-systemet),som ikke tillader digital kommunikation med brugerne. Det samme gælderSø- og Handelsrettens it-system, som også er baseret på DSI. Systemernesøges for tiden erstattet med et nyt sagsbehandlingssystem (JFS), somsamtidig tillader digital kommunikation med brugerne, og som derved vilmuliggøre ikraftsættelse af en række bestemmelser i retsplejeloven mv. omdigital kommunikation.Udvalget har noteret sig den markant øgede digitale borgerbetjening, somdet offentlige i disse år gør brug af. Der er som udgangspunkt efter udval-gets opfattelse grundlag for at antage, at borgerne også på skiftesagsområ-det i en række situationer vil kunne drage fordel af en øget digital sagsbe-handling. Samtidig er det dog væsentligt at bemærke, at der på skiftesags-området er tale om en brugergruppe, hvoraf en del på grund af mindre er-faring med brug af it, følelsesmæssig påvirkninger af situationen og van-skelige afvejninger af modstridende hensyn vil kunne have vanskeligt vedat udnytte digitaliseringsmulighederne og i stedet vil kunne opfatte en digi-talisering uden supplerende mulighed for telefonisk eller fysisk kontaktsom en betydelig serviceforringelse.

Udvalget skal i den forbindelse bl.a. pege på, at skifteretterne i dag har enganske omfattende vejledningspligt, jf. dødsboskiftelovens § 7 og navnlig§ 91. Den ofte komplekse vejledning, som skifteretterne i dag yder, kanvise sig vanskelig at digitalisere/automatisere. Det må derfor i det påtænk-te videre udviklingsforløb overvejes, om det af hensyn til automatise-ringsmulighederne er nødvendigt og forsvarligt at ændre, herunder be-grænse, skifteretternes vejledningspligt.Der findes i dag seks forskellige måder at behandle et dødsbo på, som i etvist omfang kan kombineres. Valget af den dødsboform, der vil være denrigtige for de efterladte, afhænger af mange økonomiske, skattemæssige ogpersonlige forhold. De mange forskellige boformer er således med til atgøre området juridisk kompliceret. Udvalget har i den forbindelse noteretsig, at der under Domstolsstyrelsen har været nedsat en arbejdsgruppe,som i sin rapport fra juni 2013 bl.a. har foreslået, at to af de nuværendedødsboformer (ægtefælleudlæg og forenklet privat skifte) afskaffes.3Der er i ca. halvdelen af alle dødsboer udarbejdet testamente4, hvilket in-debærer en større eller mindre fortolkningsopgave; en opgave, der på nu-værende tidspunkt varetages af skifterettens personale, som vejleder bor-geren i fornødent omfang. En øget digitalisering, som i første række over-lader fortolkningen til borgeren, kan efter udvalgets opfattelse såledesumiddelbart skabe et større behov for professionel rådgivning i form afadvokatbistand for den enkelte borger.En øget digital understøttelse af sagsbehandlingen i skifteretterne vil sam-tidig give mulighed for en øget automatisering af sagsbehandlingen ogdermed et mindre personaleforbrug i skifteretterne.Udvalget finder således overordnet set, at der er behov for en øget og meremoderne it-understøttelse af den nuværende sagsbehandling på skiftesags-området, som vil muliggøre digital kommunikation med borgere og andremyndigheder. Samtidig er det væsentligt at understrege, at det må antagesat være af afgørende betydning for brugertilfredsheden, at borgerne ople-ver digitalisering som en lettelse i kontakten med skifteretterne. Digitalise-ringen skal således ikke blot gennemføres hensigtsmæssigt i forhold til denbrugergruppe, som er i stand til at drage nytte heraf, men skal samtidig på3

en enkel måde sikre, at den ikke ubetydelige gruppe af borgere, som ikkekan gøre brug af digitaliseringsløsningen, gives mulighed for telefoniskeller fysisk kontakt med skifterettens personale.Udvalget har som ovenfor anført anmodet BCG om at foretage en analyseog vurdering af bl.a. mulighederne for at effektivisere skifteretternes virkegennem en øget digitalisering/automatisering af sagsbehandlingen.På dødsboskifteområdet har konsulentfirmaet beskrevet nogle løsnings-forslag, som man samlet finder særligt attraktive, jf. kapitel 5 ovenfor.For så vidt angår de mulige digitaliseringsløsninger på dødsboskifteområ-det, som konsulentfirmaet har foretaget en vurdering af, finder udvalget, atder efter en teknisk foranalyse bør arbejdes videre med den såkaldte sim-ple digitaliseringsløsning. Denne løsning, som alene indebærer en digitali-sering af sagsoprettelsen, og som ifølge BCG vil kunne indpasses i dom-stolenes nuværende DSI-sagsbehandlingssystem, vurderes af konsulent-firmaet til at have udviklingsomkostninger på omkring 5 mio. kr. og til atkunne sættes i drift allerede efter et år. Den simple digitaliseringsløsningfremstår således efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssig og umiddelbartøkonomisk fordelagtig, da den formentligt kan indføres relativt hurtigereend den gennemgribende digitalisering og vil indebære en lettelse i skifte-retternes sagsbehandling og dermed kunne føre til en kortere sagsbehand-lingstid.En endelig stillingtagen til de to gennemgribende digitaliseringsløsninger(niveau 1 og 2), som konsulentfirmaet foreslår, kræver efter udvalgets op-fattelse en nærmere teknisk analyse af digitaliseringsmulighederne, herun-der mulighederne for i niveau 2-løsningen at udvikle en hensigtsmæssigdigital vejledning, som både retssikkerhedsmæssigt og betjeningsmæssigtgør det forsvarligt at erstatte den personlige vejledning med en maskinelvejledning suppleret med muligheden for fortsat personlig vejledning vedskifteretspersonalet. Samtidig kræver en endelig stillingtagen, at de øko-nomiske forhold og risikoen omkring udviklingen af et nyt system afklaresnærmere.Udvalget vil således begrænse sig til at anbefale, at de tekniske og økono-miske forhold omkring udviklingen af de gennemgribende digitaliserings-løsninger og den simple digitalisering afklares, før der tages endelig stil-ling til udviklingen heraf og de afledede virkninger for skifteretterne.

Udvalget finder således sammenfattende på dødsboskifteområdet, at der –eventuelt samtidig med udviklingen af den simple digitaliseringsløsning –bør arbejdes videre med en gennemgribende digitaliseringsløsning. Derbør derfor afsættes de fornødne midler til at igangsætte de tekniske under-søgelser af, hvordan et sådant nyt system til dødsboskiftesager kan udvik-les, og hvor meget det i givet fald vil koste.Det er i forbindelse med disse tekniske undersøgelser efter udvalgets op-fattelse, som tidligere anført, imidlertid vigtigt at være opmærksom på, atder også efter en teknisk/økonomisk afklaring af digitaliseringsmulighe-derne fortsat vil være en række – både organisatoriske og juridiske – ud-fordringer forbundet med en sådan øget digitalisering.Udvalget er opmærksomt på Rigsrevisionens efterfølgende kritik omkringetableringen af den digitale tinglysning. Derfor anbefaler udvalget i trådmed Rigsrevisionens anbefalinger, at personalebesparelser som følge af engennemgribende digitalisering sker i takt med, at 1) fejl og mangler i et nytsystem bliver håndteret, 2) medarbejderne får den fornødne rutine, og 3)systemet bliver godt forankret i hele organisationen.Hvis der gennemføres en gennemgribende digitalisering af dødsboskifte-området, vil personalebehovet i skifteretterne mindskes. Størrelsen af per-sonalereduktionen vil være afhængig af digitaliseringens karakter og om-fang. Det vil i denne situation efter udvalgets opfattelse – og i overens-stemmelse med konsulentfirmaets forslag – være relevant at overveje atetablere et landsdækkende virtuelt call center, som vil muliggøre, at deropretholdes en skiftesagsbehandling i alle byretter, og som derved efterudvalgets opfattelse vil kunne imødegå de eventuelle betænkeligheder, derkan være forbundet med at etablere en gennemgribende digitaliseret sags-behandling på dødsboskifteområdet, som potentielt 30 procent af skifteret-tens brugere ikke er i stand til at drage nytte af, jf. ovenfor og pkt. 5.1.2. Etvirtuelt call center vil således fastholde den enkelte borgers mulighed forvejledning enten ved personligt fremmøde ved den lokale skifteret eller iform af telefonisk assistance. Det virtuelle call center vil endvidere fast-holde den nuværende erfaring med skiftesager, lokalkendskabet og denomfattende ekspertise, som præger skifterettens medarbejdere, som såledesogså får mulighed for at opretholde varierede og omfattende kompetencerinden for flere sagstyper.Som tidligere anført finder udvalget på nuværende tidspunkt hverkengrundlag for eller anledning til at tage stilling til, hvorvidt det efter en gen-55

nemgribende niveau 2-digitalisering af dødsboskifteområdet, som et alter-nativ til at oprette et call center, vil være hensigtsmæssigt at centralisereden resterende dødsboskiftesagsbehandling.For så vidt angår de andre skiftesager har BCG som bl.a. beskrevet oven-for i kapitel 5 vurderet, at der ikke kan udvikles en ligeså gennemgribendedigitaliseringsløsning på disse områder som på dødsboskifteområdet. Bag-grunden herfor er ifølge konsulentfirmaet, at sagerne på insolvens- og æg-tefælleskifteområdet i højere grad er præget af juridisk sagsbehandling, derikke kan automatiseres.Udvalget kan i den forbindelse tilslutte sig anbefalingen fra BCG om, atdet – ikke mindst af økonomiske grunde – bør overvejes at udsætte engennemgribende digitalisering af de andre skiftesager, indtil en digitalise-ringsløsning er udviklet og implementeret på dødsboskifteområdet.Der bør endvidere efter udvalgets opfattelse, som led i den tekniske fora-nalyse af bl.a. den simple digitaliseringsløsning, som udvalget foreslår pådødsboskifteområdet, også igangsættes en analyse af en simpel digitalise-ringsløsning på området for andre skiftesager. Konsulentfirmaet har rede-gjort for en simpel digitaliseringsløsning på området for andre skiftesager isin rapport, men har ikke medtaget den som en del af de samlede løsningerfor dette område grundet et forventet beskedent potentiale. Formålet medden tekniske foranalyse af den simple digitaliseringsløsning på både døds-boskifteområdet og området for andre skiftesager er at få verificeret om-kostninger, gevinster og udviklingstid ved en sådan løsning.6.4. Procesoptimering mv.Udvalget kan ifølge sit kommissorium i øvrigt komme med anbefalingervedrørende andre aspekter af skiftesagsbehandlingen med henblik på bedreog mere effektiv skiftesagsbehandling, som udvalget i sit arbejde måtteblive opmærksom på.Drøftelserne om disse spørgsmål har koncentreret sig om to hovedpunkter:En drøftelse af muligheden for at udbrede bedste praksis i alle skiftesags-former til alle skifteretter og en drøftelse af en række andre konkrete pro-cesoptimeringsforslag.

6.4.1. Forstærket bedste praksis indsatsBCG’s analyse af skifteretternes arbejdsprocesser påviser en ikke ubetyde-lig forskel mellem de enkelte skifteretters ressourceforbrug ved behandlin-gen af såvel dødsbo-, ægtefælle- som insolvensskiftesager. Dette forholddanner baggrund for konsulentfirmaets antagelse af, at der er mulighed forat opnå en økonomisk besparelse, hvis alle skifteretter opnår en produkti-vitet, som mindst svarer til den, som øverste kvartil har opnået i dag.Konsulentfirmaet har endvidere påpeget, at sagsbehandlingspraksis i deenkelte retter er forskelligartet eksempelvis i forbindelse med rådgivningom skattemæssige spørgsmål, gennemlæsning af indsendte dokumenter ogtillige på områder, hvor ensartetheden burde være høj som eksempelvisved skifterettens opfordring til kontakt. Her viser forskellen sig bl.a. ved,at retterne i et vist omfang anvender forskellige standardtekster.Potentialet ved en øget bedste praksis indsats har konsulentfirmaet somnævnt valgt at beregne ved at tillægge alle de retter, som har en lavereproduktivitet end øvre kvartil, samme produktivitet som øvre kvartil. Den-ne metode har BCG bl.a. også anvendt i konsulentfirmaets arbejde med dethollandske domstolssystem, hvor der blev identificeret et potentiale på ca.20 procent.For dødsboskifteområdet giver benchmarken til øvre kvartil 16 procent ogpå området andre skiftesager 12 procent, hvilket ifølge BCG muligvis skalses i lyset af, at der allerede er arbejdet med optimering og bedste praksis idet danske domstolssystem, herunder skifteretten.Efter udvalgets opfattelse kan der være god grund til på skiftesagsområdetat fortsætte og styrke det arbejde, som domstolenes bedste praksis-konsulenter gennem 10 år har udført på hele domstolsområdet.Udvalget bemærker dog i den forbindelse, at det er meget væsentligt somled i det fortsatte arbejde med at udbrede bedste praksis, at der afsættes defornødne ressourcer til en ekstraordinær indsats på skiftesagsområdet.Udvalget har ikke mulighed for at vurdere, om en besparelse på henholds-vis 16 og 12 procent på dødsboskifteområdet og området for andre skifterer realistisk. Dette hænger bl.a. sammen med, at bedste praksis ikke nød-vendigvis er identisk med praksis i de skifteretter, som produktivitetsmæs-sigt er placeret i øverste kvartil. Samtidig er det væsentligt at have for øje,57

at skifteretterne udgør forholdsvis små enheder, som er præget af de enkel-te medarbejderes erfaring og dygtighed. Dette forhold muliggør produkti-vitetsmæssige udsving, som selv et budgetpres ikke i alle tilfælde kan ud-ligne.Udvalget forudsætter, at det i forbindelse med overvejelserne om at udbre-de bedste praksis yderligere på skiftesagsområdet holdes for øje, at BCG’sbesparelsespotentiale er beregnet på baggrund af ressourcesituationen hosdomstolene i 2012. Når de anslåede besparelser skal vurderes, må udvik-lingen i bevillingerne i den mellemliggende periode tages i betragtning.Udvalget afstår således fra at fastslå størrelsen af den besparelse, som kanopnås ved en styrket indsats med at udbrede bedste praksis til alle skifte-retter, og begrænser sig til at støtte forslaget og understrege behovet for, atder indledningsvis afsættes de fornødne ressourcer til at sikre en hensigts-mæssig udbredelse af bedste praksis.6.4.2. Andre procesoptimeringsforslagIndledningsvis bemærkes, at udvalget har haft en overordnet drøftelse afreglerne om anke og kære i skiftesager. Da dette spørgsmål helt genereltbehandles af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sa-ger, har udvalget afstået fra en nærmere drøftelse af dette spørgsmål, derbør besvares i lyset af drøftelserne vedrørende anke og kære på andre rets-områder.Forslagene er nedenfor fordelt på områderne dødsboskifter og andre skif-ter.6.4.2.1. Dødsboskifteområdet6.4.2.1.1. Mere webbaseret vejledningBCG har foreslået, at dødsboskiftesagsbehandlingen fremover tilrettelæg-ges på en sådan måde, at skifterettens medarbejdere i stedet for at sende etbrev til boets kontaktperson med en opfordring om at mødes med skifteret-ten (telefonmøde eller fysisk møde), sender en opfordring til at følge envejledning på domstolenes hjemmeside domstol.dk. På denne måde vilborgeren blive flyttet fra en telefonisk/fysisk vejledning over til en digitalvejledning, hvilket giver et besparelsespotentiale i forhold til afholdelse affærre telefoniske/fysiske vejledningsmøder.58

Der er ifølge BCG ikke tale om udvikling af et digitalt system, men enløbende ændring af de tekster, der ligger på hjemmesiden og dennes gene-relle opbygning.BCG har udarbejdet en samlet business case over alle de procesoptime-ringsforslag, som konsulentfirmaet har identificeret på dødsboskifteområ-det (rapportens figur 25). BCG forventer for så vidt angår alle de proces-optimeringsforslag, som konsulentfirmaet har identificeret på området, etvarigt årligt nettopotentiale på 12,2 mio. kr. fuldt indfaset.Forslaget om mere webbaseret vejledning udgør ifølge BCG ca. 45 procentaf business casens samlede potentiale. Ifølge BCG vil ændringen totalt setspare ca. 1/3 af skifterettens nuværende samlede vejledningstid og dermedca. 7 procent af det samlede tidsforbrug på dødsboskiftesager.Udvalget bemærker, at BCG primært har vurderet, hvorvidt en borger kanforventes at have den digitale parathed til at finde oplysninger og blanket-ter og få den fornødne vejledning på nettet, eventuelt suppleret med enkonkret telefonisk forespørgsel i skifteretten i stedet for en telefonisk vej-ledning, som den i dag gives af skifteretterne.Udvalget finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at en borgerofte vil være følelsesmæssigt berørt i forbindelse med behandlingen af etdødsbo. Herudover har sagernes karakter og behandling i de fleste tilfældestor indflydelse på bl.a. de efterladtes økonomi. Disse forhold stiller derforstore krav til den almindelige borgers evne til at overskue følgerne af valgaf skifteform i forhold til økonomi, betaling af skat og gebyrer, ejendoms-ret, særbørn, testamentsfortolkning og eventuelle fremtidige personligeforhold såsom indgåelse af nyt ægteskab. Dødsboskiftebehandling omfat-ter således mange forskellige retsområder, som alle griber ind i og har ind-flydelse på hinanden. Det er således udvalgets opfattelse, at arvinger gene-relt har sværere ved at modtage den fornødne information om dødsbobe-handling på nettet end ved en telefonisk vejledning, der giver arvingernemulighed for at stille afklarende spørgsmål og straks at få disse besvaret.Herudover skal udvalget bemærke, at den vejledningspjece fra SKAT, somer omtalt i rapporten fra konsulentfirmaet, er opdateret i marts 2013. Den-ne udgave af pjecen er udarbejdet i et samarbejde med skifteretterne, oginformationerne heri indeholder nu en mere præcis beskrivelse af, hvad

borgeren kan forvente i forbindelse med indkaldelse eller kontakt til skifte-retten i forbindelse med dødsfald.Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med en optimering af en webba-seret vejledning på dødsboskifteområdet. Der vil efter udvalgets opfattelseuden tvivl være borgere, som med en hensigtsmæssig digital vejledning vilkunne overskue situationen og kunne varetage deres del af dødsboskiftet –eventuelt med skifterettens telefoniske støtte.Størrelsen af besparelsen for skifteretterne ved at gennemføre dette forslagvil efter udvalgets opfattelse afhænge af, i hvilket omfang en hensigtsmæs-sig digital vejledning vil begrænse borgernes telefoniske henvendelser tilog fysiske fremmøde i skifteretterne. Udvalget har ikke mulighed for pådet foreliggende grundlag at vurdere, om det kan ske i et omfang, somkonsulentfirmaet anslår.6.4.2.1.2. Kreditorkrav sendes direkte til kontaktpersonenEt andet konkret procesoptimeringsforslag fra BCG som vurderes at udgø-re ca. 35 procent af potentialet i den samlede business case over alle kon-sulentfirmaets procesoptimeringsforslag, er, at skifteretten ikke længereskal modtage krav fra dødsboets kreditorer. Kreditorerne skal i stedet sen-de deres krav direkte til dødsboets kontaktperson.BCG vurderer, at 90 procent af skifterettens nuværende aktiviteter vedrø-rende håndtering af krav og fordringer i dødsboer helt kan fjernes, hviskreditorer fremover skal sende deres krav direkte til boets kontaktperson istedet for til skifteretten. De resterende 10 procent vurderes af konsulent-firmaet at hidrøre fra mindre kreditorer, der sjældent gør krav gældende,og derfor ikke kan forventes at kende til den nye praksis.En gennemførelse af forslaget vil ifølge BCG i øvrigt som noget nyt haveden konsekvens, at det bliver nødvendigt at indrykke proklama i de sager,der sluttes med et boudlæg, for at sikre kreditorernes adgang til informati-on om boets kontaktperson. BCG vurderer, at dette indebærer en merudgiftfor staten på 250 kr. i de boudlæg, hvor der ikke er midler i boet til beta-ling heraf (ca. 25 procent), hvilket forventeligt vil blive ca. 1 mio. kr. år-ligt.Efter udvalgets opfattelse anvender skifteretterne i dag ganske betydeligeressourcer på at håndtere anmeldelser om krav fra dødsboets kreditorer.60

Skifteretterne anvender imidlertid disse oplysninger i forbindelse med denindledende vurdering af, hvordan boet skal behandles. Udvalget stiller sigtvivlende over for, hvorvidt en afskæring i lovgivningen af kreditorernesadgang til at kunne anmelde deres krav over for skifteretten vil indebæreen reel ressourcebesparelse. Dødsboets kreditorer vil efter udvalgets vur-dering således alligevel kontakte skifteretten enten per brev, e-mail ellertelefonisk for at få oplyst, hvem der er boets kontaktperson.På den baggrund finder udvalget, at det vil være hensigtsmæssigt at letteskifteretterne for denne opgave, men at dette skal ske på en måde, der fort-sat giver skifteretterne adgang til oplysningerne om boernes gældsforplig-telser. Dette synes bedst at kunne ske i forbindelse med en ændring af lov-givningen på dette område samtidigt med, at der etableres en adgang fordødsboets kreditorer til at kunne følge dødsbosagen online og dermed fåoplysningerne om boets kontaktperson elektronisk – eksempelvis i form afen sagsportal, som kan hente data om boets kontaktperson fra skifteretter-nes sagsbehandlingssystem, og som kreditorerne kan tilgå for at få de nød-vendige oplysninger.Udvalget finder derfor, at det bør undersøges nærmere om etableringen afen sådan ”portalløsning” kan gennemføres allerede i de nuværende it-systemer hos domstolene, eller om en sådan løsning først kan realiseres iforbindelse med en mere gennemgribende digitalisering af dødsboskifte-området.Det er i øvrigt efter udvalgets opfattelse ikke nødvendigt – som antaget afBCG – at indrykke et proklama i sager, som sluttes med et boudlæg, idetdenne berigtigelsesform netop ikke giver kreditorer mulighed for fyldest-gørelse af deres krav på grund af boets få aktiver. Kreditorerne har der-imod i disse tilfælde brug for en officiel meddelelse fra skifteretten om, atboet er sluttet med et boudlæg, for at kunne dokumentere et eventuelt tab iforbindelse med skattemæssige afskrivninger og eventuel momsrefusion.6.4.2.1.3. SKAT modtager boopgørelse og åbningsstatusEt tredje konkret procesoptimeringsforslag fra konsulentfirmaet, som vur-deres til at udgøre ca. 15 procent af potentialet i den samlede business caseover alle konsulentfirmaets procesoptimeringsforslag på dødsboskifteom-rådet, er at lade SKAT modtage både boopgørelse og åbningsstatus direktefra boets kontaktperson, hvorefter SKAT beregner boafgift og sender sa-

gen til afslutning hos skifteretten. Procesændringen har til hensigt at fjerneet posthåndteringsskridt hos skifteretten.Udvalget kan ikke anbefale dette forslag. Efter udvalgets opfattelse inde-holder forslaget således ikke nogen besparelse, idet der alene er tale om, atopgaven flyttes fra skifteretterne til SKAT. Udvalget lægger endviderevægt på, at SKAT ikke vil være i besiddelse af alle nødvendige oplysnin-ger for at kunne udregne boafgiften, ligesom det vil ændre ved det grund-læggende princip om, at det er retten, der med appeladgang træffer afgø-relse på dødsboskiftesagsområdet – også i forhold til beregningen af boaf-giften i det enkelte bo.6.4.2.1.4. Tinglysning i bobestyrersagerDet fjerde konkrete procesoptimeringsforslag fra BCG, som vurderes til atudgøre ca. 5 procent af potentialet i den samlede business case over allekonsulentfirmaets procesoptimeringsforslag på dødsboskifteområdet, er atlade det indgå i en bobestyrers opgave at varetage tinglysningen i boet.Udvalget kan ikke anbefale, at eventuelle tinglysninger i forbindelse medbehandlingen af et bobestyrerbo flyttes fra skifteretten til bobestyreren.Udvalget lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at opgaven med virk-ning fra juli 2009 blev flyttet til skifteretten i forbindelse med etableringenaf den digitale tinglysning, idet det var vurderingen, at det ville være lette-re og mindre ressourcetungt, hvis skifteretten varetog tinglysningen i bl.a.bobestyrersager.En flytning af opgaven fra skifteretten til bobestyreren vil efter udvalgetsopfattelse endvidere medføre ekstra arbejde i Tinglysningsretten. Det vilsåledes være nødvendigt for Tinglysningsretten at foretage en prøvelse af,hvorvidt den person, der anmoder om tinglysning, er udpeget som bobesty-rer i den konkrete sag. Tinglysningsretten vil derfor været nødsaget til atudtage en tinglysningsanmeldelse fra en bobestyrer til manuel behandling,i modsætning til den nuværende automatiske sagsbehandling af tinglys-ningsanmodninger, der modtages fra skifteretten.

6.4.2.1.5. Bobestyreradgang til længstlevendes R75 og CPR-registretDet første af udvalgets egne procesoptimeringsforslag på dødsboskifteom-rådet vedrører en lettelse af bobestyrerens adgang til relevant og nødven-dig information til brug for behandlingen af et dødsbo.Efter dødsboskiftelovens § 76 skal den længstlevende ægtefælle udfærdigeen opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, omdisse er fælleseje eller fuldstændigt særeje, og ved anmodning endvideredokumentere oplysningernes rigtighed. Hvis dødsboet behandles ved bo-bestyrer, fremgår det endvidere af dødsboskiftelovens § 52, at bobestyre-ren i forbindelse med behandlingen af boet skal udarbejde en åbningsstatusmed en fortegnelse over samtlige boets aktiver og passiver pr. dødsdagen,boets forventede indtægter og øvrige udgifter samt en tilkendegivelse af,hvorvidt boet må antages at være solvent.Skifteretten sikrer i medfør af den nuværende praksis, at bobestyreren tilbrug for boets behandling modtager en skifteretsattest, men denne attestindeholder ikke nødvendigvis de samme oplysninger, som en CPR-udskriftom afdøde eller den længstlevende ægtefælles R75 (udvidet selvangivel-se/skatte-oplysninger) indeholder. Bobestyreren kan eksempelvis havebrug for oplysninger om afdødes slægtsforhold, der kan have relevans forboets behandling, hvilket vil fremgå af en CPR-udskrift. Den længstleven-des R75 er relevant for bobestyrerens behandling af boet, idet et skifte af etformuefællesskab forudsætter oplysning om, hvorvidt boet skal betaleboslodskrav til den længstlevende ægtefælle, eller hvorvidt boet skal mod-tage et boslodskrav fra den længstlevende ægtefælle, uanset om boet ersolvent eller ej.Bobestyreren har på nuværende tidspunkt mulighed for at rekvirere bådeCPR-udskrift og længstlevendes R75 fra skifteretten ved anmodning her-om.Udvalget finder, at skifteretterne automatisk bør kunne udlevere denlængstlevende ægtefælles R75 og afdødes CPR-oplysninger, når boetoverdrages til bobestyreren. Det bør efter udvalgets opfattelse undersøgesnærmere, hvorvidt dette kan ske uden ændringer i lovgivningen.

6.4.2.1.6. Registrering af testamentarisk successionsfølgeEfter arvelovens § 60, stk. 1, kan friarv ved testamente indsættes i en suc-cessionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller en legatar påførste plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på an-den eller senere pladser. Arv eller legat kan derimod ved testamente ikketillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden, jf. be-stemmelsens stk. 2.Som et eksempel på en testamentarisk successionsfølge kan nævnes etsamlevende par uden børn, hvor den ene part i forholdet (manden) vedtestamente bestemmer, at den anden part (kvinden) skal arve en ham tilhø-rende bil først, hvorefter den ved hendes død skal gå i arv til hans nevø.Hvis en sådan testamentarisk successionsfølge i det pågældende tilfældealene fremgår af mandens testamente, vil den ikke nødvendigvis være ellerblive gjort tilgængelig for arvingerne eller bobestyreren ved kvindens død,og bodelingen vil i så fald blive forkert.Udvalget vurderer, at flere og flere borgere fremover vil anvende successi-onsfølger i testamenter – ikke mindst grundet den nuværende udviklingmed forskellige familiestrukturer. Skifteretterne må på den baggrund efterudvalgets opfattelse forventes at komme til at anvende mange ressourcer ifremtiden på at eftersøge testamenter og tidligere arvinger/legatarer for atundgå tvister og retssager på dette område.Som det andet procesoptimeringsforslag fra udvalgets side anbefales detderfor, at der i det bilag 1, der i dag er optrykt til Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1118 af 23. september 2013 om notarialforretninger, ogsom ved notartestamenter skal udfyldes i forbindelse med testamentetsregistrering i Centralregisteret for Testamenter, jf. § 18 i den nævnte be-kendtgørelse, tilføjes en ekstra rubrik, hvor det kan anføres, hvorvidt der itestamentet er successionsrækkefølger, og i bekræftende fald CPR- ellerCVR-nummer på de enkelte arvinger/legatarer i successionen. Oplysnin-gen om den eksisterende successionsrækkefølge vil herefter komme til atfremgå af Centralregisteret for Testamenter og komme for dagen i forbin-delse med arvingens/legatarens død.Udvalget bemærker, at formålet med Centralregisteret for Testamenter, deri dag føres ved Tinglysningsretten, jf. bekendtgørelsens § 19, er at sikre, attestamentariske dispositioner kommer til skifterettens kendskab i forbin-delse med testators død. Med virkning fra 1. april 2012 er opbygningen af64

registeret ændret, således at det fra denne dato også indeholder selve te-stamentet (notarkopien), ligesom opdateringen af registeret nu foregår di-rekte fra notaren ved brug af en portal på internettet. Der henvises i denforbindelse også til bekendtgørelsens § 20, hvorefter notaren foretagerindberetning til Centralregisteret for Testamenter. Indberetningen skerelektronisk. Der blev i 2012 registreret 28.545 notartestamenter i Central-registeret for Testamenter5.Endvidere skal udvalget for god ordens skyld gøre opmærksom på, at detefter arveloven i dag er muligt at oprette såvel et notar- som et vidnetesta-mente og i visse tilfælde også nødtestamente. Eventuelle testamentariskesuccessionsfølger i vidne- og/eller nødtestamenter vil ikke blive registeret iCentralregisteret for Testamenter, og de vil derved heller ikke være omfat-tet af den ovennævnte løsning.6.4.2.1.7. Tinglysning af skifteretsattesten på fast ejendomDen længstlevende ægtefælle, som skal sidde i uskiftet bo, modtager vedboets afslutning en skifteretsattest, hvoraf dennes retsstilling fremgår. Hvisder er fast ejendom i boet, overtager den længstlevende ægtefælle ejen-domsretten over denne. Ved boets afslutning vil det fortsat fremgå af ting-bogen, at afdøde og længstlevende er ejere af ejendommen. Den længstle-vende ægtefælle skal have ændret dette, således at det fremgår, at denlængstlevende har den fulde ejendomsret. Skifteretterne, Tinglysningsret-ten, bobestyrere og advokater har imidlertid erfaring med, at den længstle-vende ægtefælle ikke altid husker dette, hvilket kan medføre problemer forden pågældende, hvis han/hun på et senere tidspunkt ønsker at sælge ellerbelåne ejendommen eller for eventuelle arvinger ved et senere skifte af denlængstlevende ægtefælles bo.Udvalget er opmærksomt på, at spørgsmålet er under overvejelse i Grund-dataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012-2015 vedrørende ”Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendoms-data”. Udvalget finder på den baggrund, at forslaget mest hensigtsmæssigtbehandles i regi af dette arbejde.

6.4.2.1.8. Henvisning af dødsboer til dansk skifteretEfter de danske internationale procesretlige regler skal et dødsbo behand-les i det land, hvor afdøde havde domicil på dødstidspunktet, dvs. det landhvor afdøde havde bopæl. Det følger således også af dødsboskiftelovens §2, stk. 1, at en dansk skifteret kun er kompetent til at behandle et dødsbo,hvis afdøde havde hjemting i retskredsen. Skifte af uskiftet bo, mens enlængstlevende ægtefælle er i live, sker dog ved den længstlevendes hjem-ting.En persons bopæl er det land, hvor han/hun selv eller hans/hendes hus-stand har sit varige hjem, hvor deres ejendele i almindelig befinder sig, oghvor han/hun opholder sig, når han/hun ikke af særlige grunde midlertidigtf.eks. på grund af ferie-, studie- eller forretningsrejse, sygdom eller strafaf-soning, opholder sig et andet sted. Uanset at de faktiske forhold således erafgørende for, om og hvor en person har bopæl, vil folkeregistrets angivel-ser i et vist omfang være vejledende for afgørelsen af bopælsspørgsmålet.Det er en judiciel afgørelse, om skifteretten anser afdøde for at have hjem-ting i Danmark efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1.Hvis skifteretten anser afdøde for ikke at have været hjemmehørende iDanmark, kan justitsministeren i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2,henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret. Det-te forudsætter, at afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknyt-ning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under enbobehandling i udlandet.Havde afdøde ikke dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning tilDanmark, kan justitsministeren dog også henvise boet til en dansk skifte-ret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages underen bobehandling i udlandet.Efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 3, kan skifteretten i den retskreds, hvorboet skal behandles, ved kendelse henvise boet til behandling i en andenretskreds, hvis det findes væsentlig mere hensigtsmæssigt, at behandlingenforegår der.Det bemærkes, at selv om et dødsbo henvises til behandling ved en danskskifteret, er det som udgangspunkt de arveretlige regler i domicillandet,der er afgørende for selve arvedelingen.66

Det bør efter udvalgets opfattelse overvejes, hvorvidt dødsboskiftelovens §2, stk. 2, bør ændres, således at justitsministeren ikke længere skal behand-le sager om henvisning af dødsboer til skifteretten. En anmodning om hen-visning vil i så fald i stedet skulle fremsættes direkte over for den skifteret,som er rette retskreds i medfør af en prioriteret rækkefølge for, ved hvilkenretskreds skiftesagen skal indbringes, såsom hvor en eventuel fast ejendomer beliggende, hvor aktiverne befinder sig, afdødes seneste bopæl i Dan-mark, eller hvor arvingerne har bopæl. Hvis ingen skifteret umiddelbart erkompetent på baggrund af den prioriterede rækkefølge af værnetingsmu-ligheder, behandles skiftet af Københavns Byret.Der henvises i forbindelse også til den ordning, der blev indført ved ægte-fælleskifteloven i 2011. Det fremgår således nu af ægtefælleskiftelovens §6, at en anmodning om skifte indgives til skifteretten på det sted, hvor par-terne har eller sidst har haft bopæl, hvis mindst en af dem fortsat har bopæli denne retskreds. I andre tilfælde indgives anmodningen til den skifteret,hvor den anmodningen er rettet mod, har bopæl. Hvis den, anmodningen errettet imod, ikke har bopæl i Danmark, indgives anmodningen til den skif-teret på det sted, hvor den, der indgiver anmodningen, har bopæl. Hvisingen af parterne har bopæl i Danmark, indgives anmodningen til Køben-havns Byret.6.4.2.2. Andre skifteområder6.4.2.2.1. Nægtelse af gældssanering uden retsmødeEfter konkurslovens § 197 kan skifteretten på skyldnerens begæring afsigekendelse om gældssanering, hvis skyldneren godtgør, at han/hun ikke er istand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfyldesine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til envarig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Skifterettens kendel-se om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt 1) skyldne-rens forhold er uafklarede, 2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økono-miske anliggender, 3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbareeller erstatningspådragende forhold, 4) skyldneren har undladt at afdragesin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, 5) skyldne-ren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller skyldneren, eftergældssaneringssagen er indledt, stifter ny gæld.

Det fremgår endvidere af konkurslovens § 204, at skifteretten snarest mu-ligt indkalder skyldneren til et møde, efter en begæring om gældssaneringer modtaget og taget under behandling.Ved behandlingen af en begæring om gældssanering foretager skifteretten– før indkaldelsen af skyldneren til det ovenfor nævnte møde – imidlertidet indledende skøn af sagen. Ved flere af landets skifteretter er der igen-nem årene udviklet en fast praksis, hvor der følges op på helt ”åbenbartgrundløse” begæringer om gældssanering ved, at der tages telefonisk kon-takt til skyldneren for at vejlede den pågældende om betingelserne forgældssanering og for at oplyse om skifterettens umiddelbare vurdering afbegæringen. Skifteretternes administrative praksis fører i disse tilfældemange gange til, at skyldneren trækker begæringen tilbage, hvorefter sa-gen sluttes uden yderligere sagsbehandling fra skifterettens side.Hvis skyldneren til trods for skifterettens telefoniske vejledning ønsker atfastholde sin begæring om gældssanering, fører det indledende møde iskifteretten typisk til, at skifteretten nægter at indlede gældssaneringssa-gen, jf. konkurslovens § 205.Efter udvalgets opfattelse anvendes der i dag betydelige ressourcer ved endel skifteretter på at afholde møder i sager, hvor betingelserne for gælds-sanering ikke er opfyldt. Mange gange vil dette forhold imidlertid væreåbenbart for skifteretten allerede ved den indledende vurdering af sagen,mens det andre gange først er tilfældet, efter at der har været afholdt detførste møde i sagen. Udvalget vurderer, at den ovenfor beskrevne praksis,som nogle skifteretter følger, er hensigtsmæssig og tidsbesparende.Forslaget indeholder efter udvalgets opfattelse en række insolvensretligeproblemstillinger. Udvalget finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis detoverlades til Konkursrådet nærmere at vurdere, hvordan forslaget i givetfald bør fremmes.6.4.2.2.2. Tvangsopløsning efter fristen for genoptagelse er overskredetEt andet konkret procesoptimeringsforslag fra BCG, som vurderes at udgø-re ca. 30 procent af potentialet i den samlede business case over alle kon-sulentfirmaets procesoptimeringsforslag på området for andre skiftesager,er at udskyde Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning, indtilselskabslovens frist for genoptagelse af styrelsens afgørelse er udløbet.Forslaget vil efter BCG’s vurdering indebære, at skifteretten undgår at68

behandle sager om tvangsopløsning af virksomheder, som alligevel blivergenoptaget og fører til en videreførelse af virksomheden. Konsulentfirmaetvurderer på baggrund af estimater fra workshops i byretterne, at dette vilhave betydning for ca. 20 procent af de sager om tvangsopløsning, somskifteretten modtager hvert år.Forslaget indeholder efter udvalgets opfattelse en række insolvensretligeproblemstillinger. Udvalget finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis detoverlades til Konkursrådet nærmere at vurdere, hvordan forslaget i givetfald bør fremmes.6.4.2.2.3. Kurator tinglyser selvEt tredje konkret procesoptimeringsforslag fra konsulentfirmaet, som vur-deres at udgøre ca. 5 procent af potentialet i den samlede business caseover alle konsulentfirmaets procesoptimeringsforslag, er, at kurator får tilopgave at foretage tinglysning af konkursdekretet på boets faste ejendommv., hvorved skifteretten ikke længere skal varetage denne procesgang.Udvalget kan ikke anbefale, at eventuelle tinglysninger i forbindelse medbehandlingen af et konkursbo flyttes fra skifteretten til kurator.Udvalget lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at opgaven med virk-ning fra juli 2009 blev flyttet til skifteretten i forbindelse med etableringenaf den digitale tinglysning, idet det var vurderingen, at det ville være lette-re og mindre ressourcetungt, hvis skifteretten varetog tinglysningen iblandt andet konkursboer.En flytning af opgaven fra skifteretten til kurator vil efter udvalgets opfat-telse endvidere medføre ekstra arbejde i Tinglysningsretten. Det vil såledesvære nødvendigt for Tinglysningsretten at foretage en prøvelse af, hvorvidtpersonen, der anmoder om tinglysning, er udpeget som kurator i den kon-krete sag. Tinglysningsretten vil derfor været nødsaget til at udtage entinglysningsanmeldelse fra en kurator til manuel behandling i modsætningtil den nuværende automatiske sagsbehandling, hvor Tinglysningsrettenuden videre lægger de oplysninger, der modtages fra skifteretten til grund.

6.4.2.2.4. Konkursdekret på skriftligt grundlag i sager med egenbegæringEt fjerde konkret procesoptimeringsforslag fra BCG, som vurderes at ud-gøre ca. 35 procent af potentialet i den samlede business case over allekonsulentfirmaets procesoptimeringsforslag, er, at skifteretten får mulig-hed for at afsige et konkursdekret på skriftligt grundlag i sager, hvorskyldneren har fremsat begæringen selv, hvorved skifteretten ikke længereskal afholde et første møde med skyldneren ved behandlingen af sagen.Forslaget indeholder efter udvalgets opfattelse en række insolvensretligeproblemstillinger. Udvalget finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis detoverlades til Konkursrådet nærmere at vurdere, hvordan forslaget i givetfald bør fremmes.6.4.2.2.5. Tvangsopløsning af selskaberHvis et selskab ikke overholder fristen for indsendelse af årsrapport, ikkehar en lovlig ledelse, ikke har en lovlig revision, eller har mistet sin kapi-tal, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse et kapi-talselskab, jf. selskabslovens §§ 225-226.Skifteretten skal herefter tage stilling til, om der skal foretages en bobe-handling og i givet fald hvilken. Skifteretten kan udpege en likvidator (sel-skabslovens § 227) eller afsige konkursdekret og udpege en kurator. I detilfælde, hvor selskabet skønnes at være helt uden midler, opløses selska-bet på første møde i skifteretten i medfør af selskabslovens § 226 ellerkonkurslovens § 143 analogt. Når behandlingen er afsluttet, meddeler skif-teretten dette til Erhvervsstyrelsen, som registrerer selskabets opløsning isit it-system.Det fremgår af konkurslovens § 143, at viser det sig under behandlingen afet konkursbo, at den sikkerhed, der er stillet eller kan kræves stillet foromkostningerne ved boets behandling, ikke er tilstrækkelig til at dækkeyderligere omkostninger ved boets behandling, og boets midler heller ikkeer tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest mu-ligt på en særlig skiftesamling, med mindre en fordringshaver stiller sik-kerhed for omkostningerne.Det bemærkes, at er det først besluttet at tage et bo under likvidationsbe-handling i medfør af reglerne i selskabslovens §§ 217-224, fordi selskabetumiddelbart fremstod solvent ved anmodningen om tvangsopløsning, men70

likvidator efterfølgende finder ud af, at likvidationen ikke vil give fulddækning til kreditorerne, skal likvidator indgive begæring om rekonstruk-tionsbehandling eller konkurs, hvorefter skifteretten skal indlede en rekon-struktions- eller konkursbehandling. Skifteretten anvender således ikkekonkurslovens § 143 analogt, hvis et selskab først er taget under likvidati-onsbehandling.Hvis omkostningerne ved en tvangsopløsning, en rekonstruktion eller kon-kurs ikke kan dækkes af boet, betales omkostningerne om fornødent afstatskassen.Det bemærkes, at der i april 2013 er vedtaget en ændring af konkursloven(lov nr. 429 af 1. maj 2013) med henblik på at indføre regler om konkurs-karantæne. Reglerne er endnu ikke trådt i kraft. Begrebet konkurskarantæ-ne dækker over, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed ellerer involveret i en selskabslikvidation, og som på grund af groft uforsvarligforretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-hed, kan få forbud mod i en periode at stifte eller drive visse former forerhvervsvirksomhed.Lovændringen har baggrund i en betænkning udarbejdet af Konkursrådet,som har forudsat, at er der noget, der tyder på, at medlemmer af et selskabsledelse kan have gjort sig skyldige i groft uforsvarlig forretningsførelse iforbindelse med skifterettens vurdering af en tvangsopløsningssag, skalselskabet tages under konkursbehandling i medfør af de gældende reglerherom, således at forholdene kan blive undersøgt nærmere. En kurator skali så fald udpeges, og denne skal i forbindelse med konkursbehandlingenafgive en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at indledeen sag om konkurskarantæne.Kurator kan i forbindelse med konkurssagens behandling begære, at enperson, der senere end et år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyld-nerens virksomhed, kan pålægges karantæne, hvis det må antages, at denpågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til atdeltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Skifteretten afgør herefter påbaggrund af kurators begrundede indstilling, om der skal indledes sag omkonkurskarantæne.Udvalget finder, at det bør overvejes, hvorvidt der i selskabslovens reglerom tvangsopløsninger bør indsættes en bestemmelse svarende til konkurs-lovens § 143, som kan anvendes af skifteretten i forbindelse med behand-71

lingen af en tvangsopløsning, hvor der ikke findes midler i boet, og hvordet ikke er relevant at overveje konkurskarantæne. Efter udvalgets opfat-telse bør denne bestemmelse endvidere kunne finde anvendelse i situatio-ner, hvor der er udpeget en likvidator, men boet senere viser sig insolvent.Forslaget indeholder efter udvalgets opfattelse en række insolvensretligeproblemstillinger. Udvalget finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis detoverlades til Konkursrådet nærmere at vurdere, hvordan forslaget i givetfald bør fremmes.6.5. Afsluttende bemærkningerSammenfattende er det udvalgets opfattelse, at der ikke har kunnet påvisesforhold, hverken af kvalitativ eller økonomisk karakter, som efter en sam-let vurdering med afgørende vægt taler for en centralisering eller en regio-nalisering af skifteretternes virke.Udvalget anbefaler således, at varetagelsen af skiftesagsbehandlingen fort-sat sker ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i samme omfangsom i dag.På dødsboskifteområdet er det sammenfattende udvalgets opfattelse, at ensimpel digitalisering af skifterettens dødsboskiftesagsbehandling bør gen-nemføres snarest muligt efter en teknisk foranalyse, idet en sådan digitali-seringsløsning fremstår både umiddelbart økonomisk fordelagtig og hen-sigtsmæssig, samtidigt med at den forventeligt kan medføre en lettelse isagsbehandlingen og derved kortere sagsbehandlingstid. Den simple digi-taliseringsløsning bør kombineres med en forstærket bedste praksis-indsatsog nogle af de under pkt. 6.4.2.1 nævnte procesoptimeringstiltag. Udvalgeter opmærksomt på, at det potentiale, som BCG har vurderet en sådan sam-let løsning vil føre med sig, vil mindskes alt efter, hvilke procesoptime-ringsforslag der gennemføres.Tilsvarende bør der på området andre skiftesager efter udvalgets opfattelseiværksættes en teknisk foranalyse af en simpel digitaliseringsløsning kom-bineret med en forstærket bedste praksis-indsats.Udvalget finder endvidere, at der bør iværksættes en konkret og detaljeretteknisk analyse af muligheden for at gennemføre en gennemgribende digi-talisering af dødsboskifteområdet – og efterfølgende eventuelt også af om-rådet for de andre skiftesager. Den tekniske analyse bør således overordnet72