Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................ 22. Gældende ret ........................................................................................ 33. Lovforslagets udformning..................................................................... 94. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige........... 115. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........... 116. Administrative konsekvenser for borgerne. ......................................... 117. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 128. Forholdet til EU-retten………………………………………..……….129. Hørte myndigheder mv……………..………………………………….1210. Sammenfattende skema………………………………………………12

1. Indledning og baggrund

1.1.Der blev ved lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retspleje-loven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) indført regler omgruppesøgsmål i dansk ret. Gruppesøgsmål er en procesform, der givermulighed for på en effektiv måde at håndtere tvister om et større antal ens-artede krav.Ifølge lovens § 8, stk. 3, skulle justitsministeren i folketingsåret 2010-11fremsætte forslag til revision af loven. Da der i 2010 kun var gennemført étgruppesøgsmål, blev bestemmelsen ved lov nr. 272 af 4. april 2011 ændret,således at justitsministeren i folketingsåret 2013-14 fremsætter forslag omrevision af loven.1.2.Til brug for Justitsministeriets vurdering af behovet for en revision afreglerne om gruppesøgsmål anmodede ministeriet ved brev af 10. juli 2013relevante myndigheder og organisationer mv. om en udtalelse om deres er-faringer med de nye regler om gruppesøgsmål siden reglernes ikrafttrædenden 1. januar 2008.

På baggrund af de indkomne høringssvar udarbejdede Justitsministeriet enredegørelse om erfaringerne med reglerne om gruppesøgsmål, som den 3.marts 2014 blev sendt til Folketingets Retsudvalg.1.3.Som det fremgår af den nævnte redegørelse, er det på baggrund af deindkomne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er behovfor ændringer af reglerne om gruppesøgsmål i retsplejelovens kapital 23 aeller øvrige regler af betydning for sådanne søgsmål.Lovforslaget har på den baggrund til formål at ophæve revisionsklausulen.

2. Gældende ret

2.1.Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål blev indført ved lovnr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskelligeandre love (Gruppesøgsmål m.v.). Reglerne trådte i kraft den 1. januar2008.Reglerne bygger i det væsentlige på Retsplejerådets betænkning nr.1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.).Formålet med at indføre mulighed for at føre retssager som gruppesøgsmåli dansk ret var bl.a. at skabe mulighed for en mere effektiv behandling afensartede krav – og navnlig et større antal ensartede krav – end retspleje-lovens regler om kumulation mv. giver mulighed for. Herudover havdereglerne til formål at lette adgangen til domstolene og dermed lette gen-nemførelsen af berettigede krav, herunder krav som tidligere blev opgivetaf ressourcemæssige årsager.Ved reglernes udformning er der også lagt vægt på at søge at undgå, atgruppesøgsmål bruges til at presse virksomheder mv. til at acceptere ube-rettigede krav.2.2.Retsplejelovens § 254 a fastlægger, hvilke krav der kan behandles ef-ter reglerne om gruppesøgsmål.Efter bestemmelsen kan ensartede krav, som fremsættes på vegne af flerepersoner, under nærmere angivne betingelser behandles under et gruppe-søgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a. Dette gælder dog ikkesager om ægteskab, forældremyndighed, faderskab og medmoderskab,værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse eller adop-3

tion uden samtykke, mortifikations- eller ejendomsdomme samt privatestraffesager. Såfremt lovforslag nr. L 22 om forslag til lov om en fællespatentdomstol m.v., der blev fremsat den 2. oktober 2013, vedtages, vilheller ikke sager, der efter retsplejelovens § 225 a, stk. 1, anlægges vedden fælles patentdomstol, kunne behandles som gruppesøgsmål.Betingelserne for, at der kan anlægges et gruppesøgsmål, er efter retspleje-lovens § 254 b, stk. 1,1)2)3)4)5)at der foreligger ensartede krav som nævnt i retsplejelovens § 254 a,at der er værneting for alle kravene her i landet,at retten er værneting for et af kravene,at retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,at gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravenepå,6) at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på enhensigtsmæssig måde, og7) at der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. retsplejelovens § 254 c.Hvis retten, hvor gruppesøgsmål ønskes anlagt, ikke har saglig kompeten-ce til at behandle alle kravene under en selvstændig sag, kan retten vælgeat henvise sagen til afgørelse ved en domstol, der har saglig kompetence tilat behandle mindst ét krav, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 2.2.3.Gruppesøgsmål kan behandles efter to modeller. Udgangspunktet er,at gruppesøgsmål behandles efter en såkaldt tilmeldingsmodel, hvor grup-pesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig gruppe-søgsmålet, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 5. Retten kan dog bestemme, atgruppesøgsmålet skal behandles efter en såkaldt frameldingsmodel, hvorgruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt siggruppesøgsmålet, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 8.Et gruppesøgsmål føres efter retsplejelovens § 254 c, stk. 1, af en gruppe-repræsentant på gruppens vegne, således at de enkelte gruppemedlemmerikke er selvstændige parter i sagen. Det er retten, der udpeger gruppere-præsentanten, der kan være1) et medlem af gruppen,2) en forening, privat institution eller anden sammenslutning, når søgsmå-let falder inden for rammerne af sammenslutningens formål, eller3) en offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til det.4

Kun en offentlig myndighed efter nr. 3 kan dog udpeges som grupperepræ-sentant i sager efter retsplejelovens § 254 e, stk. 8, om gruppesøgsmål efterframeldingsmodellen, jf. lovens § 254 c, stk. 2.En grupperepræsentant skal være i stand til at varetage gruppemedlem-mernes interesser under sagen, jf. retsplejelovens § 254 c, stk. 3.Efter retsplejelovens § 254 d, stk. 1, anlægges et gruppesøgsmål som andresøgsmål ved indlevering af stævning til retten, jf. retsplejelovens § 348. Udover de almindelige krav til stævningen i § 348 skal stævningen indeholdeen beskrivelse af gruppen, oplysninger om, hvordan gruppemedlemmernekan identificeres og underrettes om sagen, og et forslag til grupperepræ-sentant, der er villig til at påtage sig hvervet. Opfylder stævningen ikkekravene, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behand-ling, finder retsplejelovens § 349 om afvisning af sagen eller indrømmelseaf en frist til at afhjælpe mangler anvendelse, jf. § 254 d, stk. 2.Finder retten, at betingelserne i retsplejelovens §§ 254 b og 254 c for at fø-re den anlagte sag som gruppesøgsmål er opfyldt, udpeger retten en grup-perepræsentant, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 1. Retten kan i den forbin-delse eller efter udløbet af fristen for at tilmelde sig henholdsvis frameldesig gruppesøgsmålet efter bestemmelsens stk. 2 bestemme, at gruppere-præsentanten skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, grupperepræ-sentanten kan blive pålagt at betale til modparten. Stilles den krævede sik-kerhed ikke, og udpeges der ikke en anden grupperepræsentant, jf. neden-for, afviser retten sagen.Hvis det er påkrævet, kan retten på et senere tidspunkt i sagen udpege enny grupperepræsentant, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 3. I gruppesøgsmålefter tilmeldingsmodellen skal retten tage stilling til, om det er påkrævet atudpege en ny grupperepræsentant, hvis mindst halvdelen af de gruppemed-lemmer, der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, anmoder herom, og anmod-ningen er ledsaget af et forslag til en ny grupperepræsentant, der er villigtil at påtage sig hvervet.2.4.Efter retsplejelovens § 254 e, stk. 4, fastlægges rammen for et gruppe-søgsmål af retten, dvs. retten træffer afgørelse om, hvilke krav der skal væ-re omfattet af gruppesøgsmålet. Retten kan senere ændre denne ramme,hvis det er påkrævet.5

Afgrænsning af kredsen af deltagere i et gruppesøgsmål kan ske på to må-der, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 5-8. Efter stk. 5 omfatter et gruppe-søgsmål de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, jf.stk. 6 og 7, medmindre retten bestemmer, at gruppesøgsmålet skal omfattede gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet efterstk. 8.Kredsen af gruppemedlemmer fastlægges således som udgangspunkt efteren tilmeldingsmodel, hvor retten efter retsplejelovens § 254 e, stk. 6, fast-sætter en frist for ved skriftlig meddelelse at tilmelde sig gruppesøgsmåletsamt bestemmer, hvortil tilmelding skal ske. Retten kan undtagelsesvist til-lade tilmelding efter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.Retten kan endvidere efter retsplejelovens § 254 e, stk. 7, bestemme, attilmelding til et gruppesøgsmål skal være betinget af, at gruppemedlemmetstiller en af retten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger, medmindregruppemedlemmet har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, derdækker omkostninger ved sagen, eller gruppesøgsmålet opfylder betingel-serne for fri proces efter retsplejelovens §§ 327-329, og gruppemedlemmetopfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325. Efter an-søgning fra grupperepræsentanten meddeler justitsministeren (Civilstyrel-sen), om gruppesøgsmålet opfylder betingelserne for fri proces efter rets-plejelovens §§ 328 og 329.Under visse særlige betingelser kan kredsen af gruppemedlemmer fastlæg-ges efter en frameldingsmodel. Efter retsplejelovens § 254 e, stk. 8, kanframeldingsmodellen anvendes, hvis gruppesøgsmålet vedrører krav, hvordet er klart, at kravene på grund af deres ringe størrelse almindeligvis ikkekan forventes fremmet ved individuelle søgsmål, og det må antages, at etgruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen ikke vil være en hensigtsmæssigmåde at behandle kravene på. Det fremgår af forarbejderne, at betingelsennormalt kun bør anses for at være opfyldt, hvis det enkelte krav ikke over-stiger ca. 2.000 kr. Det er retten, der efter anmodning fra grupperepræsen-tanten kan bestemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemedlem-mer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet. Retten fastsætter i givetfald en frist for ved skriftlig meddelelse at framelde sig gruppesøgsmåletog bestemmer, hvortil framelding skal ske. Retten kan undtagelsesvist til-lade framelding efter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.2.5.Personer, der har et krav, som falder inden for rammen af gruppe-søgsmålet, skal underrettes om de forhold, der er nævnt i retsplejelovens6

§ 254 e, stk. 1-8, samt om retsvirkningerne af at tilmelde sig henholdsvisframelde sig gruppesøgsmålet, jf. retsplejelovens § 254 e, stk. 9. Formåletmed denne underretningspligt er at give de personer, hvis krav er omfattetaf gruppesøgsmålet, et forsvarligt grundlag for at træffe en velovervejetbeslutning om, hvorvidt de pågældende ønsker at tilmelde sig henholdsvisframelde sig gruppesøgsmålet. Retten bestemmer, på hvilken måde under-retning skal gives, og retten kan i den forbindelse bestemme, at underret-ning helt eller delvis skal ske ved offentlig bekendtgørelse. Retten kanendvidere pålægge grupperepræsentanten at foretage underretningen. Deudgifter, der er ved den krævede underretning, betales foreløbigt af grup-perepræsentanten.Kun grupperepræsentanten og gruppens modpart anses som parter i etgruppesøgsmål, jf. retsplejelovens § 254 f, stk. 1. Rettens afgørelser igruppesøgsmålet har dog bindende virkning for alle de gruppemedlemmer,der er omfattet af gruppesøgsmålet, jf. retsplejelovens § 254 f, stk. 2. Medhensyn til afgørelser om modkrav gælder det imidlertid kun krav, som ud-springer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som gruppemed-lemmernes krav støttes på. I gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen harrettens afgørelser kun bindende virkning for gruppemedlemmer, der vedsagens anlæg kunne have været sagsøgt her i landet vedrørende det pågæl-dende krav.Med hensyn til sagsomkostninger kan et gruppemedlem pålægges at betalesagsomkostninger til modparten og/eller grupperepræsentanten, således atmodpartens krav går forud for grupperepræsentantens. Gruppemedlemmetkan dog højst pålægges at betale sagsomkostninger med et beløb som fast-sat i medfør af retsplejelovens § 254 e, stk. 7 (som kun er relevant i grup-pesøgsmål efter tilmeldingsmodellen), med tillæg af beløb, der gennemretssagen kommer gruppemedlemmet til gode, jf. retsplejelovens § 254 f,stk. 3.Med hensyn til mundtlig forklaring for retten og edition er gruppemed-lemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet, sidestillet med parter, jf. rets-plejelovens § 254 f, stk. 5.2.6.Retsplejelovens § 254 g, stk. 1, regulerer underretning af gruppemed-lemmer under sagens gang. Efter denne bestemmelse skal gruppemed-lemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet, underrettes, hvis der opstårspørgsmål om at hæve eller afvise gruppesøgsmålet, medmindre underret-ning er åbenbart overflødig. Retten kan herudover bestemme, at der skal7

ske underretning i andre tilfælde, herunder når der opstår spørgsmål om atgodkende forlig.Hvis et gruppesøgsmål hæves eller afvises, kan et gruppemedlem, der eromfattet af gruppesøgsmålet, ved skriftlig meddelelse til retten inden 4uger indtræde som part, for så vidt angår den pågældendes krav, og videre-føre sagen efter reglerne om individuelle søgsmål, jf. retsplejelovens § 254g, stk. 2. Gruppemedlemmet har også denne ret, hvis retten i medfør afretsplejelovens § 254 e, stk. 4, 2. pkt. (om ændring af rammen for gruppe-søgsmålet), bestemmer, at et krav ikke skal være omfattet af gruppesøgs-målet.For at et forlig, som grupperepræsentanten indgår om krav, der er omfattetaf gruppesøgsmålet, kan opnå gyldighed, skal det godkendes af retten, jf.retsplejelovens § 254 h. Retten godkender forliget, medmindre der ved for-liget sker usaglig forskelsbehandling af gruppemedlemmerne, eller forligeti øvrigt er åbenbart urimeligt. Gruppemedlemmer, der er omfattet af grup-pesøgsmålet, skal underrettes om rettens godkendelse af et forlig.Når et gruppesøgsmål er afgjort, skal retten underrette gruppemedlemmer-ne om sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 254 i. Retten fastlægger detnærmere indhold af underretningen, der dog som minimum skal indeholdedomskonklusionen. Det forudsættes i forarbejderne, at den fuldstændigedom offentliggøres på rettens netsted på internettet (om nødvendigt medudeladelse af fortrolige oplysninger).2.7.Retsplejelovens regler om appel finder anvendelse på afgørelser igruppesøgsmål. Ankes en dom i et gruppesøgsmål af grupperepræsentan-ten, finder retsplejelovens § 254 e, stk. 5-9 (om tilmelding eller frameldingmv.), anvendelse, jf. retsplejelovens § 254 j, stk. 1. Dette indebærer, at an-kesagen behandles efter reglerne om gruppesøgsmål.Hvis grupperepræsentanten ikke anker dommen, kan anke iværksættes afenhver, der efter retsplejelovens § 254 c, stk. 1 og 2, kan udpeges somgrupperepræsentant, jf. retsplejelovens § 254 j, stk. 2, og også en sådanankesag behandles efter reglerne om gruppesøgsmål.Ankes dommen af gruppens modpart, skal ankesagen ligeledes behandlesefter reglerne om gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens § 254 j, stk. 3.

Retsplejelovens § 254 k indeholder regler om anke af domme i gruppe-søgsmål, hvor anken behandles efter reglerne om individuelle søgsmål. Etgruppemedlem, der er omfattet af gruppesøgsmålet, og hvis krav ikke eromfattet af en anke efter retsplejelovens § 254 j, kan anke en dom i etgruppesøgsmål for så vidt angår den pågældendes krav. En anke eller enansøgning om anketilladelse anses i givet fald som rettidig, såfremt an-kestævningen eller ansøgningen om anketilladelse indleveres senest 4 ugerefter udløbet af retsplejelovens almindelige frist herfor. Den ekstra frist gi-ver mulighed for at afvente, om der sker anke efter retsplejelovens § 254 j(om ankesager, der behandles efter reglerne om gruppesøgsmål).

3. Lovforslagets udformning

3.1.I 2007 blev der med lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring afretsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) indført reg-ler om gruppesøgsmål i dansk ret.Gruppesøgsmål er en procesform, der giver mulighed for på en effektivmåde at håndtere tvister om et større antal ensartede krav. Reglerne, der idet væsentlige bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005 om re-form af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.), trådte i kraft den 1.januar 2008.Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 18. januar 2007 af spørgs-mål nr. 24 vedrørende lovforslag nr. L 41 fra Folketingets Retsudvalg, atministeriet efter 3 år ville udarbejde en redegørelse til Retsudvalget om er-faringerne med de nye regler om gruppesøgsmål. Justitsministeriet ville iden forbindelse inddrage de norske erfaringer med gruppesøgsmål efterframeldingsmodellen, hvor andre end offentlige myndigheder har fungeretsom grupperepræsentant, jf. den norske tvistelovs kapitel 35.Der blev herefter indsat en revisionsbestemmelse i lovforslaget om indfø-relsen af gruppesøgsmål som procesform i Danmark, hvorefter justitsmini-steren i folketingsåret 2010-11 skulle fremsætte forslag til revision af lo-ven.Justitsministeriet anmodede i november 2010 Domstolsstyrelsen om en ud-talelse vedrørende de praktiske erfaringer, der på daværende tidspunkt fo-relå med hensyn til retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål. Dom-stolsstyrelsen indhentede en udtalelse fra Østre Landsret, der havde be-handlet det dengang eneste gennemførte gruppesøgsmål. Østre Landsret9

udtalte, at man ikke under behandlingen af sagen var stødt på uhensigts-mæssigheder eller behov for forbedringer i det gældende regelsæt i retsple-jelovens kapitel 23 a, og at de deltagende advokater heller ikke havde gjortopmærksom på sådanne forhold.Der blev på den baggrund fremsat forslag til ændring af revisionsbestem-melsen i § 8, stk. 3, i lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af rets-plejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), således at re-visionen af loven blev udskudt til folketingsåret 2013-14, hvor der måtteforventes at være gennemført flere sager efter reglerne om gruppesøgsmål,og hvor der derfor ville foreligge et bedre grundlag for overvejelser om eneventuel indholdsmæssig revision af reglerne om gruppesøgsmål.Det fremgår herefter af § 8, stk. 3, i lov nr. 181 af 28. februar 2007 omændring af lov om retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgs-mål m.v.), som ændret ved § 1 i lov nr. 272 af 4. april 2011, at justitsmini-steren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2013-14.3.2.Justitsministeriet har til brug for evalueringen af reglerne om gruppe-søgsmål anmodet følgende myndigheder og organisationer mv. om en ud-talelse om deres erfaringer med reglerne om gruppesøgsmål:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-styrelsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, DanmarksJurist- og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgi-verforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk In-dustri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk Forening,Danske Regioner, Danske Speditører, ADIPA, Voldgiftsinstituttet, FagligtFælles Forbund 3F, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-det, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF, ForeningenDanske Inkassoadvokater, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin-gen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af StatsforvaltningsjuristerForsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, FSR – danske revisorer.FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HK/Danmark, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menne-skerettigheder, Købehavns Kommune, KL, Københavns Retshjælp, Kø-benhavns Universitet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillings-nævnet, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universi-10

tet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælpog Aarhus Universitet.Justitsministeriet har herudover anmodet det norske justitsministerium omen udtalelse om de norske erfaringer med gruppesøgsmål efter framel-dingsmodellen, hvor andre end offentlige myndigheder har fungeret somgrupperepræsentant, jf. den norske tvistelovs kapitel 35.Indholdet af de indkomne høringssvar og Justitsministeriets overvejelser iden forbindelse fremgår af den redegørelse om erfaringerne med reglerneom gruppesøgsmål, der blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 3. marts2014.3.3.Som det fremgår af redegørelsen pkt. 3, er det på baggrund af beskri-velsen af de sager, som har været gennemført efter reglerne om gruppe-søgsmål, og de modtagne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at reg-lerne om gruppesøgsmål fungerer efter hensigten.Justitsministeriet finder derfor, at der ikke er behov for at forslå ændringereller præciseringer af de gældende regler om gruppesøgsmål, som vedtagetved lov nr. 181 af 28. februar 2007, eller øvrige love, der måtte have be-tydning for anvendelsen af reglerne om gruppesøgsmål.Med lovforslaget foreslås det på den anførte baggrund, at revisionsklausu-len i lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og for-skellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), som ændret ved § 1 i lov nr.272 af 4. april 2011, ophæves.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.11

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-styrelsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, CopenhagenBusiness School, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalist-forbund, Danske Advokater, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgi-verforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk In-dustri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk ForeningDanske Regioner, Danske Speditører, ADIPA, Voldgiftsinstituttet, FagligtFælles Forbund 3F, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-det, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF, ForeningenDanske Inkassoadvokater, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin-gen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af StatsforvaltningsjuristerForsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, FSR – danske revisorer,FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domstolenes Tje-nestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domsto-le, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Købehavns Kom-mune, KL, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsfor-eningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO),Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet, Vold-giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp og Aar-hus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-Negative konsekven-12

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 8, stk. 3)Det foreslås, at § 8, stk. 3, i lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring afretsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), som æn-dret ved § 1 i lov nr. 272 af 4. april 2011, ophæves, således at justitsmini-sterens forpligtelse til at fremsætte forslag om revision af loven ophæves.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft […].Til § 313

Udkast

Forslag

Lov om ændring af

lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppe-

søgsmål m.v.)

§1

1.

§2

§3