REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 149: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, restaurationsloven og forskellige andre love (samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentlig tilgængelig internetauktion m.v.), fra justitsministeren

Lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sik-kerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, restaurations-loven og forskellige andre love(Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg afhittegods ved offentlig tilgængelig internetauktion mv.)§1I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 713 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 422af 10. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2, 1. pkt.,og stk.3, 1. pkt.,ændres »Politidirektøren« til: »Po-litiet«.2.I§ 2indsættes somstk. 4:»Stk.4.Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-den for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2 og 3.«§2Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lov nr. 307 af 30.april 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 636 og § 1 i lov nr. 637 begge af12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 4, stk. 1, 2. pkt.,affattes således: »Autorisation meddeles af politiet oggælder for hele landet.«2.I§ 4indsættes somstk. 7:»Stk.7.Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-den for politiet der behandler sager om autorisation.«§3I restaurationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, somændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 249 af 30. marts2011, § 12 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 633 af 12.juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 15 a, stk. 1,affattes således:»Dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være autoriserede. Autorisati-on meddeles af politiet og gælder for hele landet.«2.I§ 15 bindsættes somstk. 4:»Stk.4.Erhvervsstyrelsen kan efter forhandling med justitsministeren fast-sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager politi-ets opgaver inden for denne lovs område.«§4I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pante-lånervirksomhed, som ændret ved § 3 i lov nr. 936 af 27. december 1991, §3 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, § 20 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 25 ilov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 2,affattes således:»Bevilling meddeles enten til handel med brugte genstande eller til pante-lånervirksomhed og udstedes af politiet. Bevillingen giver ret til at drivevirksomhed i og fra den politikreds, bevillingen omfatter.«2.I§ 15indsættes somstk. 2:

»Stk.2.Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-den for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs områ-de.«§5I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som æn-dret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og § 1 i lov nr. 1623 af 26. de-cember 2013, foretages følgende ændring:1.Efter§ 2 dindsættes:»§2 e.Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed indenfor politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs område.«§6I luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, foreta-ges følgende ændring:1.I§ 70indsættes somstk. 2:»Stk.2.Transportministeren kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandlersager om godkendelse.«§7I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010,som ændret ved § 14 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende æn-dring:1.I§ 13, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse til politiet af opgaverefter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politietder behandler de pågældende opgaver.«§8I lov 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed, som senest ændret ved §10 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 19, stk. 1,indsættes som2. pkt.:3

»Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politietefter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politietder behandler de pågældende opgaver.«§9I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,som senest ændret ved § 4 lov nr. 639 af 23. juni 2013, foretages følgendeændring:1.I§ 62 aindsættes somstk. 2:»Stk.2.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministe-ren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lovfastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler depågældende opgaver.«§ 10I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages føl-gende ændring:1.I§ 49indsættes somstk. 6:»Stk.6.Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren i for-bindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætteregler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler de pågæl-dende opgaver.«§ 11I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 9. juli 2009, som æn-dret ved § 3 i lov nr. 1245 af 18. december 2012, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 2, stk. 3,ændres »af de på stedet mest udbredte dagblade« til: »i etegnet medie«.2.To steder i§ 4, stk. 1,indsættes efter »offentlig auktion«: »eller offent-lig tilgængelig internetauktion«.3.I§ 4indsættes somstk. 3og4:4

»Stk. 3.En offentlig tilgængelig internetauktion skal afholdes i overens-stemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår.Stk. 4.Auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan træffe be-stemmelse om, at hittegods, som forgæves er forsøgt bortsolgt ved aukti-onssalg i overensstemmelse med denne lov, kan destrueres eller udleverestil almennyttige eller velgørende formål.«4.I§ 7indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af beløbet ef-ter stk. 1 til finderen.«§ 12I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, somændret ved […], foretages følgende ændringer:1.§ 134 b, stk. 1,affattes således:»Justitsministeren kan bemyndige politiet til at udøve de beføjelser, der idenne lov er tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan i forbindelsemed henlæggelse af opgaver til politiet fastsætte regler om, hvilken myn-dighed inden for politiet der behandler de pågældende opgaver.«2.I§ 134 b, stk. 2,ændres »ministeren« til: »anden administrativ myndig-hed«.§ 13Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.dog stk. 2.Stk. 2.§§ 1-11 træder i kraft den 1. juli 2014.[§ 14Stk.1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk.2.§§ 1, 2, 4, 6, 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvistsættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forholdtilsiger.Stk.3.§§ 1, 2, 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes ikraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.]

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber2.1. Baggrunden for forslaget2.1.1. Rigspolitiets analyse af politiets behandling i visse vå-ben-, tilladelses- og kørekortssager2.1.2. Gældende ordning og Rigspolitiets anbefalinger herom2.1.2.1.Våbenområdet2.1.2.2.Tilladelsesområdet2.1.2.3.Kørekortområdet2.1.3. Justitsministeriets overvejelser2.2. Lovforslagets udformning2.2.1. Kompetencefordelingen efter lovgivningen2.2.2. Klageadgang2.2.3. Særligt om besigtigelser, tilsyn og tilbagekaldelser3. Ændring af lov om hittegods3.1. Gældende ret3.2. Justitsministeriets overvejelser3.2.1. Bekendtgørelse om fundet i et eller flere egnede medier3.2.2. Bortsalg af hittegods ved offentlig tilgængelig internet-auktion3.2.3. Behandling af hittegods, der forgæves er forsøgt bort-solgt ved auktionssalg3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling tilfinderen4. Ændring af færdselsloven4.1. Gældende ret4.2. Justitsministeriets overvejelser5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder mv.11. Sammenfattende skemaBilag 1 – Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1. IndledningMed lovforslaget foreslås der for det første etableret et lovgivningsmæssigtgrundlag for, at visse af politiets sager inden for våben-, tilladelses- ogfærdselsområdet kan samles i såkaldte opgavefællesskaber.Samlingen af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber har til formålat opnå effektiviseringsgevinster gennem en centralisering af sagsbehand-lingen, at højne kvaliteten af sagsbehandlingen og at understøtte ensartet-heden i opgavevaretagelsen.Med henblik på dette foreslås en række bestemmelser i lovgivningen, derhenlægger kompetencen til at behandle sager inden for et givet område tilden stedlige politidirektør – og hvor kompetencen foreslås henlagt til op-gavefællesskaber – ændret, således at kompetencen tilkommer ”politiet”.Med samme formål foreslås det, at der indsættes bemyndigelsesbestem-melser i de relevante love, der giver justitsministeren – henholdsvis ved-kommende ressortminister efter forhandling med justitsministeren – ad-gang til at fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet derskal varetage politiets opgaver på de pågældende områder.Herudover foreslås en række ændringer af lov om hittegods. Det foreslås atændre loven, således at bekendtgørelse om fund af hittegods kan foretagesi et eller flere egnede medier. Forslaget betyder, at politiet ikke længere vilvære forpligtet til at foranstalte bekendtgørelse om fundet i lokale dagbla-de. Politiet vil i stedet kunne foretage en konkret vurdering af, hvordan be-kendtgørelse om fundet foranstaltes mest effektivt.Endvidere foreslås loven ændret, således at hittegods ved politiets foran-staltning også kan bortsælges ved en offentlig tilgængelig internetauktion.Forslaget indebærer, at politiet ved bortsalg af hittegods kan vælge at bort-sælge hittegodset enten ved en offentlig auktion omfattet af reglerne i lovom offentlig auktion ved auktionsledere eller ved en offentlig tilgængeliginternetauktion.Tillige foreslås det, at auktionslederen eller udbyderen af internetauktionenkan træffe bestemmelse om, at hittegods, der forgæves er forsøgt bortsolgtved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller vel-gørende formål, samt at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte reglerom udbetaling af det beløb, som tilfalder finderen, når hittegods er blevetbortsolgt ved auktion.7

Endelig foreslås det, at justitsministeren ved henlæggelse af opgaver til po-litiet efter færdselsloven kan fastsætte regler om adgangen til at klage overafgørelser, der i den forbindelse er truffet af politiet, herunder således atafgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed (Rigspo-litiet).2. Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber2.1. Baggrunden for forslaget2.1.1. Rigspolitiets analyse af politiets behandling af visse våben-, tilladel-ses- og kørekortssagerJustitsministeriet udarbejdede i februar 2012 en handlingsplan for udmønt-ningen af effektiv administration på ministeriets område. I den forbindelseblev der identificeret en række effektiviserings- og prioriteringsinitiativer.Handlingsplanen pegede bl.a. på, at der kunne frigøres ressourcer, hvis po-litiets behandling af visse våben-, tilladelses- og kørekortssager blev sam-let i ét eller to opgavefællesskaber.Rigspolitiet har derfor undersøgt de nærmere effektiviseringsgevinster vedat henlægge administrationen af sager inden for de nævnte områder til op-gavefællesskaber.Som led i denne undersøgelse har Rigspolitiet gennemført interviews medudvalgte ledere og medarbejdere i samtlige af landets 12 politikredse ogrelevante afdelinger i Rigspolitiet, ligesom der er indhentet oplysninger omforbrug af årsværk. Formålet hermed har været at kortlægge, hvordan oghvor effektivt områderne administreres, herunder hvilke opgaver der stillerkrav til lokalkendskab, og hvilke opgaver der med fordel kan centraliseres.Rigspolitiets forventer, at der vil være effektiviseringsgevinster ved encentralisering af sagsbehandlingen inden for de nævnte områder. Effektivi-seringsgevinsterne vil det første og andet år svare til henholdsvis 15 % og17,5 % af det nuværende ressourceforbrug, mens gevinsten fra det tredje årvil svare til 20 % af det nuværende ressourceforbrug.Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at en centralisering vil højne kva-liteten af sagsbehandlingen og understøtte ensartetheden i opgavevareta-gelsen.

Rigspolitiet har på den baggrund foreslået, at der sker en samling af be-handlingen af visse sager inden for de nævnte områder i to opgavefælles-skaber, der forankres i henholdsvis Midt- og Vestjyllands Politi og Køben-havns Vestegns Politi.Rigspolitiet forventer, at opgavefællesskaberne i givet fald kan være etab-lerede og overtage behandlingen af sager inden for de områder, de findesat skulle varetage, fra den 1. oktober 2014.2.1.2. Gældende ordning og Rigspolitiets anbefalinger herom2.1.2.1. VåbenområdetDen stedlige politidirektør behandler i dag en lang række sager inden forvåbenområdet. Det er således politidirektøren, der meddeler tilladelse tilbl.a. at indføre, udføre, erhverve, besidde og anvende skydevåben mv. ogmeddeler samtykke til bl.a. udstedelse af jagttegn og våbenpåtegning. Poli-tidirektøren modtager også anmeldelse fra indehavere af jagttegn og vå-benpåtegning om erhvervelse af skydevåben, hvortil der ikke kræves tilla-delse. Det er endvidere politidirektøren, der udsteder europæiske våben-pas, godkender skydebaners indretning og anlæggelse samt meddeler tilla-delse til bl.a. at forhandle, markedsføre, opbevare, overføre, erhverve oganvende eksplosivstoffer og dispensation til at indføre, erhverve, besiddeog anvende nærmere angivne udgangsstoffer til eksplosivstoffer.Våbenområdet er kendetegnet ved, at der er en stor gruppe af ensartede sa-ger, som er forholdsvis enkle at håndtere, og et mindre antal mere kompli-cerede sager, hvor sagsbehandlingen kræver specialviden.I 2012 blev der registreret ca. 87.000 sager inden for våbenområdet, hvorafsager vedrørende jagttegn udgjorde ca. halvdelen. Landets politikredsegennemførte i 2012 ca. 950 besigtigelser af skydebaner og 1.250 øvrigebesigtigelser og tilsyn. Ifølge Rigspolitiets oplysninger anvendte landetspolitikredse i 2012 i alt ca. 52 årsværk på administration af våbenområdet.Rigspolitiet har vurderet, at der ved samling af politiets opgaver inden forvåbenområdet vil kunne opnås betydelige effektiviseringsgevinster, enhøjnelse af det faglige niveau i sagsbehandlingen og en mere ensartetpraksis på tværs af politikredsene. Rigspolitiet foreslår på den baggrund, atvisse af politiets opgaver inden for våbenområdet samles i opgavefælles-skaber.

Det er Rigspolitiets vurdering, at sagsbehandlingen i forbindelse med an-søgning om våbentilladelser i almindelighed kan foretages uden nærmerelokalkendskab eller fysisk tilstedeværelse i den politikreds, hvor ansøgerenbor. I de ca. 350 tilfælde årligt, hvor politiet foretager forudgående besigti-gelser – f.eks. i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til erhvervs-mæssig handel med våben – foreslås besigtigelserne foretaget af det opga-vefællesskab, der behandler ansøgningen.Rigspolitiet anbefaler, at de ca. 700 sager årligt, hvor politiet foretager ef-terfølgende kontrol og tilsyn inden for våbenområdet – f.eks. tilsyn medskydebaner – fortsat forankres i den enkelte politikreds, idet et sådant til-syn vil indebære en meget omfattende rejseaktivitet for opgavefællesska-bernes medarbejdere. Efter omstændighederne vil det stedlige politi kunneassisteres af opgavefællesskaberne i forbindelse med mere omfattendekontroller og tilsyn.2.1.2.2. TilladelsesområdetDen stedlige politidirektør behandler i dag en række sager inden for tilla-delsesområdet, herunder bl.a. sager om tilladelser til at afholde større ogmindre arrangementer, bevillingssager samt sager om autorisationer oggodkendelser.Større arrangementer er bl.a. festivaler, koncerter, større motions- og cy-kelløb og kræmmermarkeder, mens mindre arrangementer bl.a. er halbal-ler, mindre foreningssammenkomster og byfester.Sager inden for bevillingsområdet omhandler bl.a. ansøgninger om tilla-delser til offentlig optræden i restaurationer, tilladelse til længere åbnings-tid for restaurationsvirksomheder og alkoholbevillinger til personer og sel-skaber.Sager vedrørende autorisationer og godkendelser omfatter bl.a. ansøgnin-ger om godkendelse af personale til vagtvirksomhed, autorisation af dør-mænd og autorisation af kontrollører ved særlige idrætsbegivenheder.Rigspolitiet træffer i dag afgørelser i første instans i et mindre antal sagerom bl.a. autorisation til at udøve vagtvirksomhed, autorisation til at udøveinkassovirksomhed og godkendelse af personale hertil, klager over udøvel-se af inkassovirksomhed, tilladelse til afholdelse af internationale motorløbsamt i sager om afholdelse af nationale motorløb over 300 km. Sådannesager behandles således ikke af den stedlige politidirektør.10

I 2012 blev der registreret ca. 40.000 sager inden for tilladelsesområdet,hvoraf knap 18.000 vedrørte større og mindre arrangementer. Ifølge Rigs-politiets oplysninger anvendte landets politikredse i 2012 i alt ca. 59 års-værk på administration af tilladelsesområdet, mens Rigspolitiet anvendteknap ét.Rigspolitiet anbefaler, at sager om tilladelse til afholdelse af større ogmindre arrangementer fortsat behandles af den stedlige politidirektør, idetsagerne ofte kræver lokalkendskab, samarbejde med andre enheder i poli-tikredsen og arrangøren samt eventuelt andre myndigheder.Rigspolitiet anbefaler herudover, at bevillingssager fortsat behandles afden stedlige politidirektør, idet behandlingen sker under hensyn til lokalebevillingsstrategier, der er fastlagt i et samarbejde mellem den stedlige po-litidirektør og politikredsens kommuner, ligesom bevillingsområdet har enbetydelig lokalpolitisk interesse og indgår i de enkelte politikredses strate-gi for opretholdelse af et trygt natteliv.For så vidt angår sager vedrørende autorisationer og godkendelser, herun-der sager om autorisation af kontrollører ved særlige idrætsbegivenheder,øvrige tilladelser og sager vedrørende vagt- og inkassovirksomhed, hvorRigspolitiet i dag træffer afgørelse, anbefaler Rigspolitiet, at de overflyttestil opgavefællesskaberne. Baggrunden herfor er, at sagsbehandlingen i al-mindelighed kan foretages uden et nærmere lokalkendskab, ligesom sager-ne er præget af en høj grad af ensartethed og derfor er velegnede til hånd-tering i større skala. I de tilfælde, hvor der stilles krav om personligtfremmøde (autorisation af dørmænd og af kontrollører til særlige idræts-begivenheder), vil identitetskontrollen kunne foretages i forbindelse medudlevering af legitimationskortet i politikredsen.De resterende sager inden for autorisations- og godkendelsesområdet, hvorRigspolitiet træffer afgørelse – bl.a. tilladelse til afholdelse af internationa-le motorløb og nationale motorløb over 300 km – anbefales fortsat behand-let i Rigspolitiet, idet der ikke vil kunne forventes effektiviseringsgevinsterved en overflytning af sagsbehandlingen til opgavefællesskaberne.2.1.2.3. KørekortområdetKørekort udstedes af landets kommuner, men de stedlige politidirektørerbehandler bl.a. sager, der involverer kontrollerende køreprøver efter kør-selsforbud, betingede eller ubetingede frakendelser samt sager, hvor der er11

rejst tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat opfylder de relevantehelbredsmæssige betingelser eller besidder de fornødne kørefærdigheder.Politidirektørerne behandler herudover sager vedrørende ombytning afudenlandske kørekort, sager om kørekort til erhvervsmæssig personbefor-dring og udstedelse af kørelærergodkendelser samt kørekortsager, hvor an-søgeren er registreret i politiets kriminalregister.Et mindre antal sager inden for kørekortområdet behandles i dag af Rigs-politiet. Det drejer sig om sager om dispensation fra reglerne i kørekortbe-kendtgørelsen og sager om godkendelse af udenlandske kørelærere, derønsker at virke som kørelærere i Danmark.I 2012 blev der behandlet ca. 150.000 sager inden for kørekortområdet, oglandets politikredse anvendte i 2012 i alt ca. 55 årsværk på administrationaf kørekortområdet.Rigspolitiet anbefaler, at samtlige af politiets sager inden for kørekortom-rådet – herunder det betydelige antal borgerhenvendelser, der årligt ekspe-deres – overføres til opgavefællesskaberne, idet sagerne ikke kræver lokal-kendskab og er præget af en høj grad af ensartethed.Kørekortsager, der i dag behandles af Rigspolitiet, anbefales ikke flyttet tilopgavefællesskaberne, idet sagerne blandt andet omhandler afklaring afprincipielle spørgsmål og kontakt til ambassader mv.2.1.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet kan – efter drøftelse med relevante ministerier – tilsluttesig Rigspolitiets anbefalinger om, at behandlingen af visse sager inden forvåben-, tilladelses- og kørekortområdet fremover samles i opgavefælles-skaber med henblik på effektivisering og at højne kvaliteten i sagsbehand-lingen.Initiativet er et vigtigt led i udmøntningen af handlingsplanen for effektivadministration på Justitsministeriets område, og ministeriet finder i lighedmed Rigspolitiet, at en samling af opgaverne vil understøtte den proces,der er sat i gang i de senere år, herunder med politireformen, og som inde-bærer et øget fokus på politiets kerneydelser.2.2. Lovforslagets udformning2.2.1. Kompetencefordelingen efter lovgivningen12

Politiet er som nævnt under pkt. 2.1 tillagt beføjelser til at behandle enrække forskelligartede sager inden for våben-, tilladelses- og kørekortom-rådet, som det foreslås fremover skal behandles i to politikredse, hvor deretableres såkaldte opgavefællesskaber.Beføjelserne inden for de pågældende områder er tillagt politiet ved lov-givningen og ved administrative forskrifter (bekendtgørelser og cirkulæ-rer) udstedt i medfør af lovgivningen.Kompetencen til politiets virksomhed på de pågældende områder er i derelevante love og administrative forskrifter i de fleste tilfælde tillagt denstedlige politidirektør. Enkelte steder er kompetencen tillagt Rigspolitiet.Overførsel af beføjelserne til opgavefællesskaberne, der forankres i Midt-og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi, vil derfor kræveændringer af kompetencebestemmelserne i de love og administrative for-skrifter, der regulerer politiets beføjelser inden for de sagsområder, somforeslås henlagt til opgavefællesskaberne.I de lovbestemmelser, der fastlægger politiets kompetence på de områder,der foreslås henlagt til opgavefællesskaber, er kompetencen som nævnt ien række tilfælde direkte ved loven henlagt til den stedlige politidirektør.Eksempelvis fremgår det af restaurationslovens § 15 a, at dørmænd i re-staurationsvirksomheder skal være autoriserede, og at autorisation medde-les af ”politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor”.Sådanne lovbestemmelser må anses for at hindre, at opgaverne (ved admi-nistrativ beslutning) overføres til de politikredse, hvor opgavefællesska-berne etableres. Med lovforslaget foreslås det derfor, at de lovbestemmel-ser, hvorefter kompetencen til at behandle sager inden for et givent områdeer tillagt den stedlige politidirektør – og hvor kompetencen foreslås hen-lagt til opgavefællesskaberne – ændres, således at kompetencen fremovertilkommer ”politiet”. Samtidig foreslås indsat en bemyndigelsesbestem-melse i de relevante love, der giver justitsministeren – henholdsvis ved-kommende ressortminister efter forhandling med justitsministeren – ad-gang til at fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet derskal varetage politiets opgaver på det pågældende område. Herefter vil detadministrativt blive fastsat, at kompetencen henlægges til opgavefælles-skaberne.

I en række andre tilfælde fremgår det alene af lovgivningen, at kompeten-cen tilkommer ”politiet”, hvorefter kompetencen administrativt er henlagttil den stedlige politidirektør eller til Rigspolitiet. I enkelte tilfælde frem-går det af de relevante lovbestemmelser, at kompetencen tilkommer ”ju-stitsministeren, eller den justitsministeren bemyndiger dertil”, hvorefterkompetencen administrativt er henlagt til den stedlige politidirektør ellertil Rigspolitiet.I forhold til disse områder må det antages, at overførelse af politiets befø-jelser til Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi, hvoropgavefællesskaberne forankres, i vidt omfang vil kunne ske administra-tivt. Justitsministeriet finder imidlertid, at der også i disse tilfælde bør ska-bes et klart og udtrykkeligt grundlag for adgangen til at overføre opgaver-ne til opgavefællesskaberne, således at der ikke efterfølgende vil kunneopstå tvivl herom i forhold til nogen af de omhandlede opgaver.Derfor foreslås det, at der også i forhold til disse områder indsættes en be-myndigelsesbestemmelse i de relevante love, der giver justitsministeren –henholdsvis vedkommende ressortminister efter forhandling med justits-ministeren – adgang til at fastsætte regler om, hvilken myndighed indenfor politiet der skal varetage politiets opgaver på det pågældende område.Herefter vil det administrativt blive fastsat, at kompetencen henlægges tilopgavefællesskaberne.Den foreslåede ordning indebærer, at der efterfølgende vil kunne ske æn-dringer i kompetencefordelingen mellem politikredsene, Rigspolitiet ogopgavefællesskaberne. Sådanne ændringer vil kunne gennemføres admini-strativt. Det vil således være muligt at overføre kompetencen inden for depågældende områder til en anden myndighed inden for politiet, såfremt derviser sig behov herfor, herunder eksempelvis ved en tilbageføring af opga-ven til den lokale politikreds eller til Rigspolitiet. På samme måde vil dervære adgang til at overføre ansvaret for et opgavefællesskab fra en politi-kreds til en anden. Det vil endvidere være muligt at overføre kompetenceninden for de pågældende områder til en enkelt politikreds og således for-ankre opgavefællesskabet i en politikreds i stedet for i flere politikredse.De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser giver alene adgang til at fast-sætte regler, der fastlægger, hvilken myndighed inden for politiet, der skalvaretage politiets opgaver på området. Bestemmelserne giver således ikkeadgang til indholdsmæssig regulering på de enkelte områder.

2.2.2. KlageadgangAfgørelser truffet af den stedlige politidirektør efter de gældende reglerkan påklages til Rigspolitiet som følge af det over-/underordnelsesforhold,der består mellem de to myndigheder. Afgørelser, der er truffet af Rigspo-litiet i 1. instans, kan påklages til Justitsministeriet.Det følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, at Rigspolitiets afgørelser i kla-gesager over afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages tiljustitsministeren.Der ændres ikke med lovforslaget på de gældende klageregler. Opgavefæl-lesskaberne forankres i to politikredse, og de afgørelser, som træffes, skerefter politidirektørerne i disse kredses instruktion og på deres ansvar. Af-gørelser truffet af opgavefællesskaber (vedkommende politidirektør) vilderfor kunne påklages til Rigspolitiet på samme måde som andre afgørel-ser truffet af politidirektørerne. Rigspolitiets afgørelser i sådanne klagesa-ger vil efter retsplejelovens § 109, stk. 2, ikke kunne påklages til Justits-ministeriet. Der er således ikke tale om, at opgavefællesskaberne er enselvstændig myndigheder, men derimod om, at de er en del af den pågæl-dende politikreds (som udgør en selvstændig myndighed).2.2.3. Særligt om besigtigelser, tilsyn og tilbagekaldelserInden for visse dele af våben-, tilladelses- og kørekortområdet er det be-stemt, at politiet kan foretage besigtigelse for at vurdere, om der er grund-lag for at meddele en tilladelse, autorisation eller godkendelse.Endvidere er politiet på en række af områderne tillagt beføjelse til at føretilsyn med lovens overholdelse mv.Som udgangspunkt vil opgavefællesskaberne på de områder, som de skalovertage behandlingen af, også overtage den opgave, der består i tilsynmv.Som det imidlertid fremgår ovenfor under pkt. 2.1.2.1, anbefaler Rigspoli-tiet, at tilsynsvirksomheden på våbenområdet i et vist omfang fortsat vare-tages af den stedlige politidirektør, selv om tilladelser mv. på de pågæl-dende områder udstedes i de politikredse, hvor opgavefællesskaberne erforankret.De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser giver adgang til at fastsætte, atpolitiets opgaver på et område på denne måde i forskellige faser af en sag15

kan varetages af forskellige myndigheder inden for politiet, og at tilsynmed en tilladelses overholdelse således kan udføres af den stedlige politi-direktør, selv om tilladelseskompetence ligger hos et af opgavefællesska-berne (i en anden politikreds).Det bemærkes i den forbindelse, at politikredsene vil kunne bistå opgave-fællesskaberne, uden at det kræver nærmere regulering i de administrativeforskrifter, der udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestem-melser. Det gælder eksempelvis i forhold til identitetskontrol ved udleve-ring af legitimationskort. Der henvises herom til pkt. 2.1.2.2.Det forudsættes med lovforslaget, at de forskellige myndigheder inden forpolitiet vil kunne udveksle oplysninger i relevant omfang efter reglerne ipersondatalovens §§ 6-8 i de tilfælde, hvor der er behov for bistand fra enanden politikreds, eller hvor tilsynet med lovens overholdelse er forankreti de enkelte politikredse, mens tilladelseskompetence er forankret hos op-gavefællesskaberne (i anden politikreds).3. Ændring af lov om hittegods3.1. Gældende retLov om hittegods trådte i kraft den 1. juli 1952. Lovens formål er – og haraltid været – at sikre, at hittegods tilbageleveres til ejeren.Lov om hittegods suppleres af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1308af 18. december 2012 og Justitsministeriets cirkulære nr. 76 af 24. juni2003, som ændret ved cirkulære nr. 9622 af 18. december 2012.Den centrale bestemmelse i lov om hittegods er en pligt for borgerne til ataflevere hittegods til politiet.Loven indeholder endvidere en række bestemmelser om politiets behand-ling af hittegods, bekendtgørelse af fundet og udlevering af hittegods. Detfremgår bl.a. af § 2, stk. 2, i lov om at hittegods, at hvis ejeren af hittegod-set ikke kendes eller ikke afhenter det fundne, drager politiet omsorg for,at det opbevares på forsvarlig måde. Kendes ejeren ikke, foranstalter poli-tiet en bekendtgørelse om fundet optaget i et eller flere af de på stedet mestudbredte dagblade, medmindre dette på grund af det fundnes art eller vær-di skønnes unyttigt, jf. § 2, stk. 3. Efter lovens § 3 har ejeren af hittegodsetkrav på at få dette udleveret, når pågældende melder sig og godtgør sin ret,inden det er bortsolgt, og når pågældende betaler findeløn og de i anled-ning af fundet påløbne omkostninger.16

Herudover fastsætter loven retningslinjer for politiets afhændelse af uaf-hentet hittegods. Hittegods, som ikke afhentes af ejeren inden tre månederregnet fra hittegodsets indlevering til politiet, skal som udgangspunkt sæl-ges ved offentlig auktion, jf. lovens § 4, stk. 1. Hittegodscykler og -knallerter kan dog bortsælges ved offentlig auktion, når der er forløbet fireuger fra indlevering til politiet. Endvidere kan hittegods, der er af så ringeværdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved auktionssalg, destruereseller udleveres til almennyttige formål, når der er forløbet fire uger fra ind-leveringen, jf. lovens § 4, stk. 2. Endelig kan hittegods, som er udsat forhurtig fordærvelse, eller hvor opbevaringen af det i øvrigt vil medføre envæsentlig værdiforringelse eller være forbundet med uforholdsmæssigestore omkostninger, bortsælges straks. Salget kan i så fald ske på andenmåde end ved auktion, jf. lovens § 5.Lov om hittegods indeholder desuden regler om findeløn. Tilbagelevereshittegodset af politiet til ejeren, fastsætter politidirektøren en findeløn un-der hensynstagen til hittegodsets art og værdi, findested og de nærmereomstændigheder ved fundet, jf. lovens § 6. I cirkulærets § 15 er der fastsatnærmere regler om beregningen af findeløn. Efter § 15, stk. 2, fastsættesfindeløn i reglen til 10 pct. af det fundnes værdi. Drejer det sig om størrekontantbeløb eller genstande af betydelig værdi, vil det ifølge cirkulæretofte være rimeligt at fastsætte findelønnen til lavere end 10 pct. af værdien.Ifølge cirkulærets § 15, stk. 4, fastsættes der i almindelighed ikke findeløni en række tilfælde, herunder når det indleverede gods er fundet i boliger,på trappeopgange, i kældre, på gårdspladser, i forretninger, på offentligekontorer, forlystelsesetablissementer, beværtninger, offentlige befor-dringsmidler eller lignede steder.Hvor ejeren ikke afhenter det fundne inden udløbet af fristerne i § 4, stk. 1,i lov om hittegods, eller dog inden det fundnes bortsalg efter fristens ud-løb, tilfalder der finderen en tredjedel af det ved salget indkomne beløbmed fradrag af omkostningerne. Resten af beløbet tilfalder statskassen, jf.lovens § 7.Ved lov nr. 1245 af 18. december 2012 blev der indført en bagatelgrænsefor politiets behandling af hittegods. Bagatelgrænsen betyder, at politiet erundtaget fra lovens krav om opbevaring, bekendtgørelse af fundet, udfin-delse af ejeren, bortsalg på auktion mv., hvis det indleverede hittegods haren anslået værdi på under 500 kr.

Bekendtgørelsen fastsætter nærmere retningslinjer for politiets behandlingaf hittegods med en anslået værdi på under 500 kr. Det fremgår af be-kendtgørelsens § 2, stk. 2, at hittegods med en anslået værdi på under 500kr. kan destrueres, udleveres til almennyttige formål eller sælges på offent-lig auktion af politiet, hvis ejeren ikke melder sig inden for en passendeperiode. Politiet kan endvidere umiddelbart destruere hittegods med en an-slået værdi på under 500 kr., hvis det ikke findes værd at opbevare.3.2. Justitsministeriets overvejelser3.2.1. Bekendtgørelse om fundet i et eller flere egnede medierHittegodsloven er siden dens oprindelige vedtagelse i 1952 ændret fleregange. Lovens krav om bekendtgørelse om fundet er dog i hovedsagenfastholdt uændret siden 1952, dog således at der ved lov nr. 100 af 17. fe-bruar 1998 om ændring af hittegodsloven blev indført en undtagelse til be-kendtgørelseskravet, hvorefter bekendtgørelse kan undlades, når det efterpolitiets skøn over hittegodsets art eller værdi findes unyttigt.I bemærkningerne til forslaget til hovedloven fra 1952 er det anført, at be-stemmelsen om, at fundet skal bekendtgøres i de på stedet mest udbredtedagblade, svarer til de dagældende regler, hvorefter fundet skulle publice-res i avisen.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det fortsat er relevant, at politietforanstalter bekendtgørelse om fund af genstande, som repræsenterer envis værdi. Ministeriet finder dog samtidig, at denne bekendtgørelse bør fo-retages på den mest effektive måde og under hensynstagen til ressource-forbrug forbundet hermed.Bekendtgørelse om fund af genstande i lokale dagblade indebærer om-kostninger for – i første omgang – politiet til indrykning af en annonce idagbladet. Hertil kommer, at det er Justitsministeriets opfattelse, at andremedier i dag kan have en større – også lokal – kontaktflade end de lokaledagblade. Således søges information i dag i stigende grad f.eks. på inter-nettet og på sociale medier. Endvidere kan det ved bekendtgørelse om fundaf genstande af en vis værdi være mere effektivt, at bekendtgøre fundet i etrelevant tidsskrift, fagblad eller lignende, således at bekendtgørelsen mål-rettes de borgere, som kan forventes at være ejer af den fundne genstand.Justitsministeriet finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at æn-dre kravene til bekendtgørelsens form, således at politiet ikke er forpligtettil nødvendigvis at foretage bekendtgørelse om fundet i lokale dagblade.18

Forslaget lader det i stedet være op til den enkelte politikreds at foretageen konkret vurdering af, hvordan bekendtgørelsen i det enkelte tilfælde fo-retages mest hensigtsmæssigt. Politiet kan efter forslaget foranstalte be-kendtgørelse om fundet f.eks. på politiets egen hjemmeside, sociale mediereller i fagblade, tidsskrifter, landsdækkende aviser eller – som hidtil – i lo-kale dagblade.3.2.2. Bortsalg af hittegods ved offentlig tilgængelig internetauktionEfter Justitsministeriets opfattelse forudsætter § 4, stk. 1, i lov om hitte-gods, hvorefter hittegods skal bortsælges ved en frivillig offentlig auktion,at auktionen sker i overensstemmelse med reglerne i lov om offentlig auk-tion ved auktionsledere (herefter auktionslederloven).Efter § 1, stk. 1, i auktionslederloven skal alle frivillige offentlige auktio-ner som udgangspunkt afholdes af auktionsledere, der er beskikket af ju-stitsministeren.Auktionslederen har i medfør af auktionslederloven en række nærmerefastsatte opgaver i forbindelse med auktionens forberedelse og afholdelse.Auktionslederen har således bl.a. pligt til at være opmærksom på, at derikke foreligger omstændigheder, som tyder på manglende lovlig adkomsttil det, der skal bortsælges ved auktionen. Endvidere skal auktionslederensnarest muligt efter modtagelse af auktionsbegæringen beramme tid ogsted for auktionens afholdelse, og auktionslederen er forpligtet til at udar-bejde auktionskatalog indeholdende auktionsvilkårene og en fortegnelseover de genstande, der ønskes bortsolgt. Auktionslederen har ligeledespligt til at påse, at bortsalget ikke kommer i strid med lovgivningen i al-mindelighed, og at auktionen fremmes med behørig orden. Endelig afgørauktionslederen tvistigheder, der opstår vedrørende fremgangsmåden un-der en frivillig auktion.Ved en offentlig auktion efter lov om offentlige auktioner ved auktionsle-dere gives de mødende adgang til at gøre sig bekendt med de genstande,der stilles til salg ved auktionen. Det enkelte salg foregår ved, at hammer-slag efter tre gange gentaget opråb uden overbud gives til den højestby-dende eller, hvis højestbydendes bud på grund af vedkommendes mang-lende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestby-dende og så fremdeles. Når hammerslag er meddelt, er sælgeren bundetved salget, for så vidt auktionskøberen på sin side opfylder vilkårene.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for, om en given aukti-onsform falder inden for anvendelsesområdet af lov om offentlige auktio-ner ved auktionsledere, at en væsentlig del af de bydende er til stede påauktionsstedet, således at de har mulighed for at gøre sig bekendt med, atandre bydende afgiver bud.I modsætning til de traditionelle auktioner er internetauktioner ikke kende-tegnet ved, at auktionen er tilrettelagt på en sådan måde, at en væsentligdel af de bydende er til stede samtidigt og kan byde på varerne på et tids-punkt og sted, som auktionsholderen forinden har fastsat og bekendtgjort.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at auktioner på inter-nettet ikke er omfattet af auktionslederloven.Det er herefter Justitsministeriets vurdering, at politiet efter gældende retalene har hjemmel til at bortsælge hittegods ved en offentlig auktion om-fattet af reglerne i lov om offentlige auktioner ved auktionsledere.Bortsalg af brugte genstande foregår imidlertid i dag i vidt omfang på in-ternettet. Enten ved direkte salg eller gennem auktioner. Ved at benytte in-ternetauktioner vil der ofte kunne skabes et større kundegrundlag. Endvi-dere vil omkostningerne ved afholdelse af internetauktioner ofte væremindre end de omkostninger, der er forbundet med traditionelle auktioner.Politiet har oplyst, at de anvender betydelige ressourcer på håndtering afhittegods, herunder i forbindelse med bortsalg ved auktion. Justitsministe-riet finder derfor, at reglerne for politiets bortsalg af hittegods med fordelkan ændres, således at der gives politikredsene større fleksibilitet ved deresforanstaltning af bortsalg af hittegods. Det er Justitsministeriets opfattelse,at større fleksibilitet kan betyde, at den enkelte politikreds får mulighed formere effektiv ressourceudnyttelse ved håndtering af hittegods samtidigmed, at omkostningerne for håndtering af bortsalget vil kunne reduceresog mulighederne for at sælge hittegodset formentlig samtidig forbedres, dainternetauktioner vil kunne nå et bredere købersegment.Med forslaget imødekommes endvidere et ønske fra auktionsbranchen omat give branchen mulighed for at kunne indgå aftale med politikredsene omat udbyde bortsalg af hittegods ved afholdelse af internetauktioner.Forslaget indebærer, at den enkelte politikreds kan foretage en selvstændigvurdering af, om bortsalg af hittegods – eller visse dele heraf – foranstaltesmest hensigtsmæssigt i kredsen ved en offentlig auktion omfattet af lov om20

offentlige auktioner ved auktionsledere eller ved en offentlig tilgængeliginternetauktion.Det er efter forslaget et krav, at internetauktionen er offentlig tilgængelig.Dette indebærer, at hittegods alene kan bortsælges ved internetauktioner,hvor der er almindelig adgang for offentligheden til at deltage i auktionen.En offentlig tilgængelig internetauktion skal endvidere afholdes i overens-stemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår. Ved udbyderensalmindelige auktionsvilkår forstås de vilkår, som finder anvendelse forgenstande, der i øvrigt udbydes til salg ved udbyderens internetauktioner.Dette krav betyder bl.a., at genstanden skal have været tilgængelig på ud-byderens hjemmeside på samme måde og i samme tidsrum som de gen-stande, der i øvrigt udbydes til salg. I det omfang udbyderen af internet-auktionen giver de bydende adgang til i et showroom eller lignende at besede genstande, der er sat til salg, skal genstanden endvidere have været om-fattet af denne adgang.Som anført ovenfor adskiller internetauktioner sig på en række punkter fratraditionelle frivillige auktioner, hvorfor auktionslederloven ikke finderanvendelse herpå. Internetauktioner er derimod underlagt den forbrugerret-lige beskyttelseslovgivning i forbrugeraftaleloven, købeloven og aftalelo-ven. Det betyder bl.a., at udbyderen ved bortsalg af hittegods ved en of-fentlig tilgængelig internetauktion er forpligtet til at give forbrugeren enrække oplysninger inden og efter aftalens indgåelse. Dog bemærkes det, atder med ikrafttrædelsen af den nye forbrugeraftalelov den 13. juni 2014, jf.lov nr. 1457 af 17. december 2013, også vil gælde en række oplysnings-krav i forhold til auktionarius ved afholdelse af offentlige auktioner, jf. lo-vens § 8. Ved internetauktioner vil der endvidere være en fortrydelsesretfor forbrugeren. Efter forbrugeraftalelovens § 18 (§ 19 fra den 13. juni2014) vil forbrugeren kunne fortryde sit køb i 14 dage uanset årsagen her-til. Herudover medfører de særlige regler i købeloven om forbrugerkøb, atudbyderen af internetauktioner – i modsætning til de traditionelle auktio-ner – ikke kan tage almindelige forbehold om mangler ved auktionsvaren,jf. købelovens § 77, stk. 2.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget ikke medfører, at udbyderen af en of-fentlig tilgængelig internetauktion gives kompetence til at afgøre eventuel-le tvister om ejerforholdet til en genstand overdraget til udbyderen af poli-tiet med henblik på bortsalg. I disse tilfælde må genstanden returneres til

politiet, og ejeren må herefter godtgøre sin ret til genstanden, jf. § 3 i lovom hittegods.3.2.3. Behandling af hittegods, der forgæves er forsøgt bortsolgt ved auk-tionssalgLov om hittegods indeholder ikke regler om, hvad der skal ske med hitte-gods, der forgæves er forsøgt bortsolgt ved auktionssalg.Justitsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at politiet efter forgævesforsøg på bortsalg af hittegods ved auktionssalg i alle tilfælde skal foreståyderligere håndtering af hittegodset. Ved afholdelse af auktionssalget erhittegodset i udbyderen af internetauktionen eller auktionslederens vare-tægt. Justitsministeriet finder derfor, at det er fornuftigt og hensigtsmæs-sigt, at udbyderen af internetauktionen eller auktionslederen kan foretageen konkret vurdering af, om der bør gøres yderligere forsøg på bortsalg afhittegodset, om hittegodset kan udleveres til almennyttige eller velgørendeformål, eller om det er mest formålstjenligt at destruere genstanden udenyderligere håndtering.Forslaget indebærer, at udbyderen af internetauktionen eller auktionslede-ren efter en konkret vurdering i disse situationer bl.a. vil kunne udleveresådant hittegods til almennyttige eller velgørende formål. I overensstem-melse med bemærkningerne til lov nr. 100 af 17. februar 1998 om ændringaf hittegodsloven kan der ved udlevering til almennyttig og velgørendeformål forstås, at udleveringen sker til en offentlig myndighed eller til pri-vate til anvendelse i f.eks. genbrugsprojekter eller arbejdsmarkedsbetinge-de projekter.Forslaget om at lade private aktører varetage håndtering af hittegods i til-fælde, hvor godset forgæves er forsøgt bortsolgt, skal ses i lyset af, at poli-tiet forud for auktionens afholdelse har haft genstanden i sin besiddelse ilængere tid, og i denne periode endvidere har forsøgt at identificere ejerenaf genstanden samt undersøgt, om genstanden er efterlyst, jf. cirkulærets §7. I de tilfælde, hvor politiet ikke har været i stand til at identificere ejerenaf det indleverede, har politiet som udgangspunkt foretaget bekendtgørelseaf fundet. Endvidere har politiet forud for et bortsalg ved auktion opbeva-ret hittegodset i mindst tre måneder, dog alene fire uger når det indlevere-de er hittegodscykler og -knallerter, jf. lovens § 4, stk. 1. Inden afholdelseaf auktionen har politiet desuden på ny gennemgået hittegodset med hen-blik på, om genstandene måtte være blevet efterlyst, jf. cirkulærets § 16,stk. 4.22

Auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan ikke destrueregenstanden eller udlevere genstanden til almennyttige eller velgørendeformål uden at have forsøgt at bortsælge genstanden ved auktionssalg. Deter således efter forslaget et krav, at genstanden forgæves er forsøgt bort-solgt ved auktionssalg i overensstemmelse med auktionsvilkårene for denvalgte auktionsform. Dette indebærer, at hittegodset skal have været for-søgt bortsolgt mindst én gang i overensstemmelse med auktionsvilkårene.Auktionsvilkårene for offentlige auktioner er reguleret i auktionslederlo-ven og indebærer bl.a., at genstanden skal have fremgået af auktionskata-logets fortegnelse over de genstande, der ønskes bortsolgt, at de mødendehar haft fornøden adgang til at gøre sig bekendt med genstanden, og atgenstanden har været forsøgt bortsolgt ved opråb på auktionen.Ved offentligt tilgængelige internetauktioner følger det af forslaget til hit-tegodslovens § 4, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 3, at hitte-gods skal bortsælges i overensstemmelse med udbyderens almindeligeauktionsvilkår. Som beskrevet under pkt. 3.2.2 skal der ved udbyderensalmindelige auktionsvilkår forstås de vilkår, som finder anvendelse forgenstande, der i øvrigt udbydes til salg ved udbyderens internetauktioner.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling til finderenDet foreslås, at der gives justitsministeren bemyndigelse til at fastsætteregler om udbetaling af det beløb, som tilfalder finderen efter § 7 i lov omhittegods, når det fundne er blevet bortsolgt på auktion.Hvis lovforslaget vedtages, har Justitsministeriet til hensigt at fastsætteregler om, at auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan fo-retage udbetaling af beløbet efter § 7 i lov om hittegods til finderen af densolgte genstand.Betaling for genstande købt på offentlig auktion eller internetauktion skertil den, der er ansvarlig for auktionens afholdelse. Justitsministeriet finder,at det i forlængelse heraf er naturligt, at auktionslederen eller udbyderen afinternetauktionen kan udbetale det beløb, som efter § 7 i lov om hittegodstilfalder finderen af genstanden. Herved undgås det, at beløbet først kanudbetales, når politiet er blevet informeret om det konkrete salgsprovenuog har fået overdraget beløbet af auktionslederen eller udbyderen af inter-netauktionen med henblik på udbetaling til finderen. En mulighed for auk-tionslederen eller udbyderen af internetauktionen til at udbetale det pågæl-23

dende beløb forventes derfor at kunne være til gavn for finderen af densolgte genstand, da vedkommende vil kunne få beløbet udbetalt umiddel-bart efter salget. Endvidere vil en sådan regel kunne betyde en vis admini-strativ lettelse for politiet.Justitsministeriet vil endvidere fastsætte regler om, at det beløb, som efter§ 7 i lov om hittegods tilfalder finderen af genstanden, først må udbetalesefter udløbet af forbrugerens fortrydelsesret i de tilfælde, hvor hittegodseter bortsolgt ved en offentlig tilgængelig internetauktion.4.Ændring af færdselsloven4.1. Gældende retJustitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 134 b, stk. 1, bemyndigerigspolitichefen til at udøve de beføjelser, der i medfør af færdselsloven ertillagt justitsministeren.Efter færdselslovens § 134 b, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte reglerom adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndi-gelse efter § 134 b, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne ind-bringes for ministeren.Rigspolitiet er i dag bemyndiget til at udøve en række beføjelser inden forfærdselslovens område, herunder administreres bl.a. reglerne om kørekortaf Rigspolitiet.4.2. Justitsministeriets overvejelserDet foreslås ved en ændring af færdselslovens § 134 b, stk. 1, at justitsmi-nisteren kan bemyndige politiet genereltog altså ikke kun Rigspolitiettil at udøve de beføjelser, der efter færdselsloven er tillagt ministeren. Hvislovforslaget vedtages, kan der inden for færdselslovens område fremoveruddelegeres kompetence til politikredse, som udøver beføjelser for andrepolitikredse i opgavefællesskaber. Sådanne opgavefællesskaber giver mu-lighed for at samle sagkundskab og sikre en bedre ressourceudnyttelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.Ved cirkulæreskrivelse af 13. december 2013 om udflytning af opgaver fraRigspolitiet til Midt- og Vestsjællands Politi vedrørende virksomhedskon-trol af køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport mv. blev der medvirkning fra den 1. januar 2014 etableret et opgavefællesskab vedrørendeden administrative virksomhedskontrol på tungvognsområdet. Tungvogns-center Øst under Midt- og Vestsjællands Politi overtog således opgaverne24

med den administrative virksomhedskontrol for hele landet fra Rigspoliti-et. Dette kunne ske efter en særlig bestemmelse i færdselslovens § 86 a,stk. 3, på området for køre- og hviletid.Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 b, stk. 1, vil i førsteomgang blive udnyttet til at overføre en række sager på kørekortområdettil Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi. Der henvi-ses til pkt. 2.1.2.3 og 2.1.3 ovenfor.Der kan herudover også i øvrigt inden for færdselslovens område blive be-hov for at etablere opgavefællesskaber i relation til opgaver, der i dag va-retages af Rigspolitiet eller i politikredsene. Dette vil bl.a. kunne sikre, atRigspolitiet får mulighed for i endnu højere grad at koncentrere sig om destyringsmæssige og strategiske opgaver på området. Der henvises til pkt.2.2.Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte reglerom, at afgørelser truffet af politikredse (opgavefællesskaber) efter § 134 b,stk. 1, ikke skal kunne indbringes for en anden administrativ myndighed(Rigspolitiet), jf. den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 b, stk.2. Herudover vil justitsministeren som hidtil kunne fastsætte regler om, atafgørelser truffet af Rigspolitiet ikke kan indbringes for justitsministeren.Det forudsættes, at adgangen til at afskære klageadgang fra en politikreds tilRigspolitiet alene vil blive anvendt i relation til mindre væsentlige sager el-ler sager, hvor bebyrdende administrative afgørelser efterfølgende oversen-des til strafferetlig behandling og eventuel domstolsprøvelse.Hjemlen vil i første række blive benyttet til nærmere at regulere klagead-gangen for så vidt angår afgørelser truffet inden for den administrative virk-somhedskontrol, herunder således, at en afgørelse om at afslutte den admi-nistrative virksomhedskontrol med en anmodning om tiltalerejsning ikkekan påklages.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12, nr. 1. og 2 (forslaget til færdsels-lovens § 134 b, stk. 1 og 2), og bemærkningerne hertil.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser for det offentlige,idet en samling af de sagsområder, der foreslås overført til opgavefælles-skaber, forventes at medføre et effektiviseringspotentiale på 12,2 mio. år-25

ligt fuldt indfaset, hvilket svarer til 20 % af det nuværende ressourcefor-brug.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af be-tydning for erhvervslivet.Justitsministeriet finder dog, at den del af lovforslaget, der vedrører æn-dring af lov om hittegods, kan have konkurrencemæssige fordele. Der erendvidere peget på, at salg af hittegods ved offentligt tilgængelige inter-netauktioner kan have positive samfundsmæssige konsekvenser i form aflettere tilgængelighed for interesserede købere, bedre auktionspriser pågrund af et større antal bydende og lavere transaktionsomkostninger.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra den 25. fe-bruar til den 25. marts 2014 hos følgende myndigheder og organisationermv.: 3F – Faglige Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatsamfundet, Aero-sol Industriens Brancheforening, Affald Danmark, Airport CoordinationDenmark A/S, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, AkademikernesCentralorganisation, Akademirådet, Amnesty International, Andelsbolig-foreningens Fællesrepræsentation ABF, Andelsbolighavernes LO, An-vendt Kommunal Forskning, AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet,Asfaltindustrien, Auktionsholderforeningen, Association of Travel Mana-gers in Denmark, Autobranchens Handels- og Industriforening, Bestseller,Bilbranchen, Billund Lufthavn, Boligselskabernes Landsforening, Borger-service Danmark, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-eningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Bran-cheforeningen for Forbrugerelektronik, Brancheforeningen for skadedyrs-firmaer, Business Danmark, By & Havn, Bygge- Anlægs- og Trækartellet,Byggematerialeindustrien, Bæredygtigt Landbrug, Børneråddet, Børnesa-26

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabin Union Denmark, Campingrådet, Cen-tralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), Centralorganisatio-nen af industriansatte i Danmark CO-industri, CentralorganisationernesFællesUdvalg, Cepos, Cevea, Coop Danmark, Cowi, DALPA, Danish Air-line Pilots Association, Danish Air Transport ApS, Danish Operators,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Ar-bejdsgiverforening, Danmarks Automobilforhandler Forening, DanmarksFrie Fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dan-marks Jægerforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Motor Union,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Danmarks Vækstråd, Danmarks Vaabenhandlerforening, DANSAM,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union (DBFU), DanskByggeri, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-fremme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Handel & Service, Dansk ind-købs- og Logistikforum (DILF), Dansk Industri, Dansk Inkasso Branche-forening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,Dansk Motorflyver Union, Dansk Ornitologisk Forening DOF, Dansk Pat-tedyrforening, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Standard,Dansk Supermarked, Danske Advokater, Danske Falkejagtklub, DanskeFodbold Fanklubber, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier,Danske Regioner, Danske Udlejere, Ældre Sagen, Danske Ældreråd, Data-tilsynet, De Danske Bilimportører, De Danske Skytteforeninger, De Sam-virkende Invalideorganisationer, De Samvirkende Købmænd, Den DanskeBrancheforening for Sikkerhed og Sikring, Den Danske Dommerforening,Den Danske Skatteborgerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kom-munale Kartel, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-ners Analyse og Forskning – KORA, Det Økologiske Råd, Det Økonomi-ske Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Dækimportørforeningen, EjendomsforeningenDanmark, Energi- og olieforum, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,Erhvervslejernes Landsorganisation, Storkøbenhavns Erhvervslejer For-ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flyvebranchens Personale-union, Flyvertaktisk Kommando, Flyvesikringstjenensten/Naviair, FOA,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere,Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- ognaturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af Politiledere iDanmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk In-ternet Handel, Forening for Distance og Internethandel (FDIH), Forsikring& Pension, Forskning- og Innovationsstyrelsen, Forvaltningshøjskolen,Frie Funktionærer, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FSR –danske revisorer, FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,27

Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, GrundejernesLandsorganisation, Havarikommissionen for Civil Luftfart, HK Danmark /HK Handel, HORESTA, Højesteret, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen iDanmark, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-mark (ITD), IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening (KL),Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den KooperativeArbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Lufthavne A/S, Køben-havns Retshjælp, LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsraa-det, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,Lejernes Landsorganisation i Danmark, Natur og Ungdom, NOAH, Nor-disk Våbenforum, Offentligt Ansattes Organisationer, Politidirektørfor-eningen, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen, Sø- og Handels-retten, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-politiet, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Flysikkerhed, Sammen-slutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Sammenslutningen af Landbru-gets Arbejdsgiverforening, samtlige byretter, Scandinavian Airlines Sy-stem Public Affairs, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Statsadvo-katforeningen, Trafikselskaberne i Danmark, Transport og Serviceerhver-vene, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab, WWF Verdensnaturfon-den, Ældresagen, Østre Landsret og Århus Retshjælp.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterLovforslaget vil havepositiveøkonomiskekonsekvenser for det of-fentlige, idet en samlingaf de sagsområder, derforeslås overført til op-gavefællesskaber, for-ventes at medføre et ef-fektiviseringspotentialepå 12,2 mio. kr. årligtfuldt indfaset, hvilketsvarer til 20 % af detnuværende ressource-forbrug.Ingen.Negative konsekvenser/merudgifterIngen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2De foreslåede bestemmelser indebærer, at kompetencen til at behandle sa-ger, hvor boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer hus-standene i et boligområde, og ejere af idrætsanlæg søger om tilladelse tiltv-overvågning efter lovens§ 2, stk. 2og3,ikke som hidtil tilkommer denstedlige politidirektør, men i stedet henlægges til ”politiet”. Formålet her-med er at give mulighed for, at politiets opgaver inden for området kanhenlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.Med dette formål foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse ilovens§ 2, stk. 4,hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, hvil-ken myndighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efterlovens § 2, stk. 2 og 3.Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3Til nr. 1 og 2De foreslåede bestemmelser indebærer, at kompetencen til at behandle sa-ger om autorisation af dørmænd efter lovens§ 15 a, stk. 1,ikke som hidtiltilkommer den stedlige politidirektør, men i stedet henlægges til ”politiet”.Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver inden forområdet kan henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en politi-kreds.Med dette formål foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse ilovens§ 15 b, stk. 4,hvorefter Erhvervsstyrelsen efter forhandling med ju-stitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for poli-tiet der varetager politiets opgaver inden for lovens område.Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens§ 19, stk. 1, 2. pkt.,indebærer, at justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver tilpolitiet bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken myndighed inden forpolitiet der behandler sager om inkassovirksomhed. Formålet hermed er atgive mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan henlægges tilet opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.§9Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens§ 62 a, stk. 2,indebæ-rer, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministerenkan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behand-ler sager om arbejdstilladelse til børn under 13 år. Formålet hermed er atgive mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan henlægges tilet opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 10Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens§ 49, stk. 6,indebæ-rer, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren i forbindelsemed henlæggelse af opgaver til politiet bemyndiges til at fastsætte reglerom, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om jagttegn.Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver inden forområdet kan henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en politi-kreds.Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 2, stk. 3, i lov om hittegods, skal politiet foranstalte en bekendtgø-relse om fund af hittegods i et eller flere af de på stedet mest udbredtedagblade.Det foreslås, at§ 2, stk. 3,ændres således, at bekendtgørelse om fund afhittegods kan foretages i et eller flere egnede medier.Forslaget indebærer, at det vil være op til den enkelte politikreds at vurde-re, hvordan bekendtgørelse om fundet foretages mest hensigtsmæssigt. Po-litiet kan således efter forslaget foranstalte bekendtgørelse om fundet f.eks.på politiets egen hjemmeside, sociale medier eller i fagblade, tidsskrifter,landsdækkende aviser og lokale dagblade.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 2Efter § 4 i lov om hittegods skal hittegods, som ikke afhentes af ejeren,som udgangspunkt bortsælges ved offentlig auktion.Det foreslås, at§ 4, stk. 1,ændres, således at hittegods tillige kan bortsæl-ges ved en offentlig tilgængelig internetauktion. En internetauktion ansesfor at være offentlig tilgængelig, når der er almindelig adgang for offent-ligheden til at deltage i auktionen.Forslaget indebærer, at den enkelte politikreds kan foranstalte bortsalg afhittegods ved enten en offentlig auktion omfattet af reglerne i lov om of-fentlig auktion ved auktionsledere eller ved en offentlig tilgængelig inter-netauktion.I forbindelse med politikredsens aftale om bortsalg af hittegods kan detendvidere aftales, at auktionslederen eller udbyderen af en offentlig til-gængelig internetauktion skal kunne håndtere genstande, som ikke måtteblive solgt i overensstemmelse med den foreslåede § 4, stk. 3. Der henvi-ses herom til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 3Det foreslås, at der indsættes et nytstk. 3i § 4, hvorefter der stilles kravom, at en offentlig tilgængelig internetauktion skal afholdes i overens-stemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår.Ved udbyderens almindelige auktionsvilkår forstås de vilkår, som finderanvendelse for genstande, der i øvrigt udbydes til salg ved udbyderens in-ternetauktioner. Dette betyder bl.a., at hittegods, som søges bortsolgt veden offentligt tilgængelig internetauktion, skal have været tilgængelig påudbyderens hjemmeside på samme måde og i samme tidsrum som de gen-stande, der i øvrigt udbydes til salg ved udbyderens internetauktioner. I detomfang udbyderen af internetauktionen giver de bydende adgang til i etshowroom eller lignende at bese de genstande, der er sat til salg, skal hit-tegodset endvidere have været omfattet af denne adgang.Lov om hittegods indeholder ikke regler om, hvad der skal ske med hitte-gods, der forgæves er forsøgt bortsolgt ved auktionssalg.Det foreslås, at der indsættes et nytstk. 4i § 4, hvorefter auktionsledereneller udbyderen af internetauktionen kan træffe bestemmelse om, at hitte-gods, som forgæves er forsøgt bortsolgt ved aktionssalg i overensstemmel-se med denne lov, destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgø-rende formål. Ved udlevering til almennyttigt og velgørende formål for-stås, at udleveringen kan ske til en offentlig myndighed eller til private tilanvendelse i f.eks. genbrugsprojekter eller arbejdsmarkedsbetingede pro-jekter.Forslaget indebærer, at auktionslederen eller udbyderen af internetauktio-nen kan foretage en konkret vurdering af, hvordan hittegods, som forgæveser forsøgt bortsolgt, skal håndteres. Det er således op til auktionsledereneller udbyderen at afgøre, om det i det konkrete tilfælde er hensigtsmæs-sigt at foretage flere forsøg på bortsalg af genstanden, om genstanden kanudleveres til almennyttige eller velgørende formål, eller om genstandenbør destrueres.Det er efter forslaget et krav, at det forgæves forsøg på bortsalg ved offent-lige auktioner er sket i overensstemmelse med auktionsvilkårene for denvalgte auktionsform. Det betyder for offentlige auktioner, at auktionsvilkå-rene i auktionslederloven skal have været opfyldt, mens den offentligt til-

gængelige internetauktion skal være afholdt i overensstemmelse med ud-byderens almindelige auktionsvilkår.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 4Finderen af hittegods, der bortsælges ved auktionssalg, har efter § 7 i lovom hittegods krav på en tredjedel af det ved salget indkomne beløb medfradrag af omkostningerne.Det foreslås, at der indsættes et nytstk. 2i § 7, hvorefter justitsministerenbemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling af beløbet til finderen.Vedtages forslaget, har Justitsministeriet til hensigt at fastsætte administra-tive regler, hvorefter auktionslederen eller udbyderen af internetauktionenkan forestå udbetaling af det beløb, som efter § 7 i lov om hittegods tilfal-der finderen af genstanden. Ministeriet vil endvidere fastsætte administra-tive regler om, at det beløb, som efter § 7 i lov om hittegods tilfalder finde-ren af genstanden, først må udbetales efter udløbet af forbrugerens fortry-delsesret i de tilfælde, hvor hittegodset er bortsolgt ved en offentlig til-gængelig internetauktion.

Til § 12Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens§ 134 b, stk. 1,indebærer, atjustitsministeren kan bemyndige politiet til at udøve de beføjelser, der efterfærdselsloven er tillagt justitsministeren. Endvidere indebærer bestemmel-sen, at justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til poli-tiet kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der be-handler de pågældende opgaver.Ændringen skal sikre, at det inden for færdselslovens område fremoverbliver muligt at uddelegere kompetence til politikredsene på de områder,hvor det besluttes at etablere opgavefællesskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og pkt. 4.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af færdselslovens§ 134 b, stk. 2,indebærer, at ju-stitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om adgangen tilat klage over afgørelser, der er truffet som led i den administration, som erhenlagt til politiet i medfør af færdselslovens § 134 b, stk. 1.Med den foreslåede ændring vil adgangen til at klage til Rigspolitiet overafgørelser, der er truffet af en politikreds som led i den administration, somer henlagt efter færdselslovens § 134 b, stk. 1, kunne afskæres.Bestemmelsen forudsættes alene benyttet til at afskære klageadgang frapolitikredsene til Rigspolitiet i relation til mindre væsentlige sager ellersager, hvor bebyrdende administrative afgørelser efterfølgende oversendestil strafferetlig behandling og eventuel domstolsprøvelse.Med den foreslåede bestemmelse vil justitsministeren endvidere på sammemåde som hidtil kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Rigspo-litiet ikke kan indbringes for justitsministeren.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse iLovtidende. Hermed sikres det, at der snarest muligt kan fastsættesnærmere regler om, at adgangen til at klage til Rigspolitiet over afgørelser,der er truffet af en politikreds som led i den administration, som er henlagtefter færdselslovens § 134 b, stk. 1, kan afskæres. Der henvises herom iøvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 2træder lovens §§ 1-11 i kraft den 1. juli 2014.Loven ændrer ikke i sig selv på de bestående kompetenceforhold, idet æn-dringer heri vil blive gennemført administrativt.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.36

§ 2.Bestemmelsen i § 1 gælder ikke:1) Tv-overvågning af tankstationer, fa-briksområder, overdækkede butikscentreog lignende områder, på hvilke der dri-ves erhvervsvirksomhed, såfremt over-vågningen foretages af den, der har rå-dighed over området.2) Tv-overvågning af automater, hvorpenge kan hæves (pengeautomater) ellerkan veksles til en anden valuta (veksel-automater), eller af køretøjer, der ude-lukkende anvendes til transport af penge(pengetransportbiler), såfremt overvåg-ningen foretages af den, der har rådighedover automaten eller køretøjet, og så-fremt tv-overvågningen er indrettet såle-des, at den alene er rettet mod personer,som befinder sig i umiddelbar nærhed afautomaten eller køretøjet.3) Tv-overvågning, der foretages af pen-geinstitutvirksomheder, spillekasinoer,hotel- og restaurationsvirksomhedersamt butikscentre og butikker, hvorfrader foregår detailsalg, afa) egne indgange og facader samtb) arealer, som ligger i direkte tilknyt-ning til egne indgange og facader, og38

som naturligt anvendes eller kan anven-des som adgangs- eller flugtvej i forholdtil egne indgange, når overvågningen erklart nødvendig af hensyn til kriminali-tetsbekæmpelse.4) Tv-overvågning, der ikke er forbundetmed optagelse af billeder på videobånd,film eller lignende, når den foretagessom led i overvågning af egne indgange,facader, indhegning eller lignende.Stk. 2.Politidirektøren kan uanset be-1.I§ 2, stk. 2, 1. pkt.og stk.3, 1. pkt.,stemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning ændres»Politidirektøren« til »Politiet«.give boligorganisationer og foreningerm.v., der repræsenterer husstandene i etboligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågældende boligom-råde og af arealer, som ligger i direktetilknytning hertil, når overvågningen ervæsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-kæmpelse. En tilladelse kan gives forhøjst 5 år ad gangen.Stk. 3.Politidirektøren kan uanset be-stemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgninggive ejere af idrætsanlæg tilladelse til atforetage tv-overvågning af anlæggetsindgange, facader, indhegninger m.v. ogaf arealer, som ligger i direkte tilknyt-ning hertil, når overvågningen er væsent-lig af hensyn til kriminalitetsbekæmpel-se. En tilladelse kan gives for højst 5 årad gangen.2.§ 2, stk. 4,affattes således:»Justitsministeren kan fastsætte reglerom hvilken myndighed inden for politiet,der behandler sager om tilladelse efterstk. 2. og 3.«§2I lov om sikkerhed ved bestemte idræts-39

begivenheder, jf. lov nr. 307 af 30. april2008, som ændret ved lov nr. 636 og 637af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dring:§ 4.Kontrollører ved bestemte idrætsbe-givenheder skal være autoriserede. Auto-risation meddeles af politiet i den politi-kreds, hvor ansøgeren bor. Autorisationgælder for hele landet.Stk. 2.Autorisation kan meddeles perso-ner, der1) er fyldt 18,2) opfylder de krav til uddannelse, somjustitsministeren fastsætter, jf. stk. 6,3) ikke er dømt for strafbart forhold, derindebærer en nærliggende fare for mis-brug af hvervet, jf. straffelovens § 78,stk. 2, og4) ikke har udvist en sådan adfærd, at derikke er grund til at antage, at den pågæl-dende vil udøve hvervet på forsvarligmåde.Stk. 3.En autorisation kan begrænses el-ler betinges.Stk. 4.Politiet kan meddele dispensation1.§ 4, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, »Autorisation meddeles af politiet oghvis ansøgeren i øvrigt har de fornødne gælder for hele landet.«kvalifikationer.Stk. 5.Ved kontrollører forstås personer,der ved bestemte idrætsbegivenheder fø-rer kontrol med tilskuere, herunder ad-gangskontrol.Stk. 6.Justitsministeren kan fastsætteregler om autoriserede kontrollørersvirksomhed m.v. ved bestemte idrætsbe-givenheder, herunder om uddannelse oglegitimation.2.I§ 4indsættes somstk. 7:»Justitsministeren kan fastsætte regler40

om, hvilken myndighed inden for politietder behandler sager om autorisation.«§3I restaurationsloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 135 af 18. januar 2010, som æn-dret ved § 34 i nr. 718 af 25. juni 2010, §2 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, § 12 ilov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4i lov nr. 633 af 12. juni 2013, foretagesfølgende ændringer:§ 15 a.Dørmænd i restaurationsvirk-somheder skal være autoriserede. Auto-risationen meddeles af politidirektøren, iden politikreds, hvor ansøgeren bor. Haransøgeren ikke bopæl her i riget, medde-les autorisationen af politidirektøren iKøbenhavn. En autorisation gælder forhele landet.Stk. 2.Autorisation kan meddeles enperson, der1) er fyldt 18 år,2) opfylder de krav til uddannelse, somErhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsæt-ter, jf. § 15 b, stk. 3,3) ikke er dømt for strafbart forhold, derindebærer en nærliggende fare for mis-brug af hvervet, jf. straffelovens § 78,stk. 2, og4) ikke har udvist en sådan adfærd, at derer grund til at antage, at vedkommendeikke vil udøve hvervet på forsvarlig må-de.Stk. 3.Personer, som i henhold til lov omvagtvirksomhed er autoriseret til at drivevagtvirksomhed, og en vagtvirksomhedsgodkendte personale kan uden anden au-torisation varetage hvervet som dørmandi restaurationsvirksomheder.1.§ 15 a, stk. 1,affattes således:»Dørmænd i restaurationsvirksomhederskal være autoriserede. Autorisationmeddeles af politiet og gælder for helelandet.«

Stk. 4.En autorisation som dørmand kanefter omstændighederne begrænses ogbetinges.Stk. 5.Politiet kan gøre undtagelse frakravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvisen person har de fornødne kvalifikatio-ner.§ 15. b.Bevillingsmyndigheden kanmeddele påbud om, at der i en restaura-tionsvirksomhed skal anvendes dør-mænd, hvis det skønnes nødvendigt afhensyn til forsvarlig drift af virksomhe-den.Stk.2. Politiet kan undtagelsesvis be-stemme, at reglerne om dørmænd i § 15a og regler udstedt i medfør af stk. 3 ikkeeller kun delvis finder anvendelse i enrestaurationsvirksomhed.Stk.3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter nærmere bestemmelser omdørmandsvirksomhed, herunder om ud-dannelse, uniformering og legitimationsamt om gebyr for legitimationskort.2.I§ 15 bindsættes somstk. 4:»Erhvervsstyrelsen kan efter forhand-ling med justitsministeren fastsætte reg-ler om, hvilken myndighed inden for po-litiet der varetager politiets opgaver in-den for denne lovs område.«§4I lov om handel med brugte genstandesamt pantelånervirksomhed, jf. lov nr.223 af 8. juni 1966, som ændret ved § 3 ilov nr. 936 af 27. december 1991, § 3 ilov nr. 386 af 20. maj 1992, § 20 i lov nr.389 af 14. juni 1995 og § 25 i lov nr. 538af 8. juni 2006, foretages følgende æn-42

dringer:§ 2.Den, der driver virksomhed, som eromfattet af loven, skal have bevilling.Stk. 2.Bevilling meddeles enten til han-del med brugte genstande eller til pante-lånervirksomhed og udstedes af politidi-rektøren på det sted, hvor eller hvorfravirksomheden agtes drevet. Bevillingengiver ret til at drive virksomhed i og frapolitikredsen.Stk. 3.For udstedelse af bevillinger tilhandel med brugte genstande eller bevil-ling til pantelånervirksomhed betales 80kr.§ 15.Justitsministeren kan fastsættenærmere regler om udøvelse af virksom-hed i henhold til loven, herunder reglerom:1)regnskabsførelseog opbevaring af for-retningsbøger;2)pligttil at afkræve kunder legitimati-on;3)førelseog gennemgang af registre overefterlyste koster;4)opbevaringog gennemgang af medde-lelser fra offentlige myndigheder;5)forbudmod, at visse genstande købeseller modtages som pant;6)forretningslokalernesindretning;7)opbevaringaf opkøbte brugte genstan-de;8)udfærdigelseaf lånebeviser;9)opbevaringaf pantsatte genstandesamt bortsalg af panter, der ikke er ind-løst rettidigt;10)forrentningaf lån hos pantelånere ogforbud mod fastsættelse af yderligereomkostninger i forbindelse med sådannelån.43

2.I§ 15indsættes somstk. 2:»Justitsministeren kan fastsætte reglerom, hvilken myndighed inden for politietder varetager politiets opgaver inden fordenne lovs område.«§5I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1005 af 22. oktober 2012, som ændretved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og §1 lov nr. 1623 af 26. december 2013, fo-retages følgende ændringer:1.Efter§ 2 dindsættes:»§2 e.Justitsministeren kan fastsætteregler om, hvilken myndighed inden forpolitiet der varetager politiets opgaverinden for denne lovs område.«§6I lov om luftfartsloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1036 af 28. august 2013, foreta-ges følgende ændringer:§ 70.Transport- og energiministeren kanudfærdige forskrifter om adgang til ogfærdsel på flyvepladser og om luftfartø-jers ophold på disse samt efter forhand-ling med erhvervsministeren om fornø-dent udstede forbud mod sejlads og op-hold i farvande, der midlertidigt ellerpermanent benyttes som flyveplads.Transport- og energiministeren kan fast-sætte regler om, at der kun til personer,der er godkendt af politiet, kan udstedesen generel adgangshjemmel til lufthav-nens afspærrede område.1.I§ 70indsættes somstk. 2:»Transportministeren kan efter forhand-44

§8I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkas-sovirksomhed, som senest ændret vedlov nr. 718 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændring:§ 19.Autorisation til at udøve inkasso-virksomhed samt godkendelse af perso-nale efter § 8 meddeles af justitsministe-ren eller den, ministeren bemyndigerdertil.Stk.2. Justitsministeren fastsætter be-stemmelser om udformningen og ind-holdet af ansøgninger om autorisation oggodkendelse af personale.1.I§ 19, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Justitsministeren kan i forbindelse medhenlæggelse af opgaver til politiet efterdenne lov fastsætte regler om, hvilkenmyndighed inden for politiet der behand-ler de pågældende opgaver.«

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1072 af 7. september 2010, somsenest ændret ved lov nr. 639 af 23. juni2013, foretages følgende ændring:§ 62 a.Beskæftigelsesministeren kan iøvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1,3 og 4, kan fraviges i de i § 52 nævntetilfælde for unge, som er fyldt 15 år, ogsom ikke længere er omfattet af under-visningspligten.1.I§ 62 aindsættes somstk. 2:»Beskæftigelsesministeren kan efter for-handling med justitsministeren i forbin-delse med henlæggelse af opgaver til po-litiet efter denne lov fastsætte regler om,hvilken myndighed inden for politiet derbehandler de pågældende regler.«

§ 10I lov om jagt of vildtforvaltning, jf. lov-bekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013,som ændret ved lov nr. 86 af 28. januar2014, foretages følgende ændring:§ 49.Miljøministeren kan bemyndige enunder ministeriet oprettet statslig myn-dighed eller efter forhandling med ved-kommende minister andre statslige myn-digheder til at udøve de beføjelser, der idenne lov er tillagt ministeren.Stk.2. Miljøministeren kan bemyndigeprivate organisationer til at udføre visseopgaver, der efter loven og regler udstedti medfør af loven påhviler ministeren.Stk.3. Miljøministeren kan fastsætte reg-ler om adgangen til at påklage afgørel-ser, der er truffet i henhold til bemyndi-gelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgø-46

relserne ikke skal kunne påklages.Stk.4. Ministeren kan endvidere fastsæt-te regler om udøvelsen af de beføjelser,som en anden statslig myndighed efterforhandling med vedkommende ministerbliver bemyndiget til at udøve efter stk.1.Stk.5. I regler, der er udstedt i medfør af§ 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, atafgørelser i henhold til reglerne ikke kanpåklages.1.I§ 49indsættes somstk. 6:»Miljøministeren kan efter forhandlingmed justitsministeren i forbindelse medhenlæggelse af opgaver til politiet efterdenne lov fastsætte regler om, hvilkenmyndighed inden for politiet der behand-ler de pågældende opgaver.«§ 11I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelsenr. 733 af 9. juli 2009, som ændret vedlov nr. 1245 af 18. december 2012, fore-tages følgende ændringer:§ 2.Er politiet i stand til at fastslå, hvemhittegodset tilhører, tilsiges ejeren til atafhente det. Justitsministeren kan fast-sætte regler om, at politiet kan udleverehittegods på anden måde.Stk.2. Hvis ejeren ikke kendes eller ikkeafhenter det fundne, drager politiet om-sorg for, at det opbevares på forsvarligmåde.Stk.3. Hvis ejeren ikke kendes, foranstal-1.I§ 2, stk. 3,ændres »af de på stedetter politiet en bekendtgørelse om fundet mest udbredte dagblade« til: »i et egnetoptaget i et eller flere af de på stedet medie«mest udbredte dagblade, medmindre det-te på grund af det fundnes art eller værdiskønnes unyttigt.47

§ 4.Melder ejeren sig ikke inden udløbet2.To steder i§ 4, stk. 1,indsættes efteraf 3 måneder regnet fra hittegodsets ind- »offentlig auktion«: »eller offentlig til-levering til politiet og afhenter det fund- gængelig internetauktion«ne, bortsælges det ved politiets foran-staltning ved offentlig auktion. Hitte-godscykler og -knallerter kan dog bort-sælges ved offentlig auktion, når der erforløbet 4 uger fra indleveringen til poli-tietStk.2.Hittegods, der er af så ringe værdi,at det ikke kan bære omkostningerne vedauktionssalg, kan destrueres eller udleve-res til almennyttige eller velgørendeformål, når der er forløbet 4 uger fra ind-leveringen til politiet.3.I§ 4indsættes somstk. 3og4:Stk. 3.»En offentlig tilgængelig internet-auktion skal afholdes i overensstemmel-se med udbyderens almindelige aukti-onsvilkår.«Stk. 4.»Auktionslederen eller udbyderenaf internetauktionen kan træffe bestem-melse om, at hittegods, som forgæves erforsøgt bortsolgt ved aktionssalg i over-ensstemmelse med denne lov, kan de-strueres eller udleveres til almennyttigeeller velgørende formål. «§ 7.Hvis ejeren ikke afhenter det fundneinden udløbet af de i § 4, stk. 1, fastsattefrister eller dog inden det fundnes bort-salg eller fristens udløb, tilfalder der fin-deren en tredjedel af det ved salget ind-komne beløb med fradrag af omkostnin-gerne. Resten tilfalder statskassen.4.I§ 7indsættes somstk. 2:»Justitsministeren kan fastsætte reglerom udbetaling af beløbet efter stk. 1 til48

finderen.«§ 12I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1386 af 11. december 2013, som ændretved […], foretages følgende ændringer:§ 134 b.Justitsministeren kan bemyndi-ge Rigspolitichefen til at udøve de befø-jelser, der i denne lov er tillagt justitsmi-nisteren.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætteregler om adgangen til at påklage afgø-relser, der er truffet i henhold til bemyn-digelse efter stk. 1, herunder at afgørel-serne ikke skal kunne indbringes for mi-nisteren.1.§ 134 b, stk. 1,affattes således:»Justitsministeren kan bemyndige politi-et til at udøve de beføjelser, der i dennelov er tillagt justitsministeren. Justitsmi-nisteren kan i forbindelse med henlæg-gelse af opgaver til politiet fastsætte reg-ler om, hvilken myndighed inden for po-litiet der behandler de pågældende opga-ver.«2.I§ 134 b, stk. 2,ændres »ministeren«til: »anden administrativ myndighed«.